Økologi & Erhverv nr. 593 12-08-16

Invester i udvikling

Ribbehøst en selektiv metode

Gürdbutik gør mig glad

Tre landmÌnd med rødder i økologisk jordbrug har kastet deres kÌrlighed pü Tanzania. Og i øjeblikket er de pü udkig efter investorer til et økologisk landbrug i den centrale del af landet.

Ribbehøst af kornafgrøder vinder frem blandt økologiske mÌlkeproducenter. Det er et alternativ til valset og crimpet korn eller kolbemajs. Metoden kan ogsü bruges i opretstüende bladafgrøder.

For Kirsten Sivertsen fra Stensbølgürd pü SjÌlland har det vÌret en positiv men travl oplevelse at übne sin egen gürdbutik med salg af kød og grøntsager fra gürden. Nu skal gürden have sit eget produktionskøkken.

7

AKTUELT

10

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

16

MAD OG MARKED

ERHVERV

12. august 2016 nr. 593 36. ĂĽrgang

Flere satser ’¤ Ď?Ž›†‡Â?†‡ økologi

Tobias Christensen har valgt at etablere en økologisk mĂŚlkeproduktion med 115 malkegeder af den schweiziske race Saanen, som har et roligt –‡Â?’‡”ƒÂ?‡Â?– ‘‰ ‡Â? ÂŠĂžÂŒ ›†‡Ž•‡Ǥ ‡” ‡” ŠƒÂ? •ƒÂ?Â?‡Â? Â?‡† Â?§”‡•–‡Â? §”Â?‡ §”•Â? ‹•„›‰† ‘Â?‰‹˜‡– ƒˆ Ď?Ž‘Â?Â?‡Â? ’¤ Â?ÂŽĂžÂ˜Â‡Â”Â?ƒ”Â?‡Â?Ǥ §• Â?‡”‡ •‹†‡ ͳʹ

DRIKKEVARER: Salget af økologiske drikkevarer vokser i øjeblikket sü KXUWLJW DW à HUH GDQVNH LY UNV Wtere har füet mod pü at udvikle nye à \GHQGH SURGXNWHU De garvede danske ivÌrksÌttere Jørn Senger og Pandora-stifteren Per Enevoldsen satser nu et tre-cifret millionbeløb pü at udbrede den økologiske lÌskedrik Little Miracles til hele verden.

Pü den hjemlige arena er en tidligere Carlsberg-ansat, Brian Hougaard, parat til i løbet af de de komPHQGH XJHU DW ODQFHUHU ÀUH YDULDQWHU af den økologiske sodavand Fatdane i to landsdÌkkende dagligvarekÌder.

- Jeg tror meget pü tendenserne i retning af, at de smü innovative virksomheder bliver de store. Vi kan ikke tilbyde store tv-kampagner, men vi kan hurtigt opfylde kundernes behov, siger Brian Hougaard. ‹†‡ ʹͲ

Naturplejere og natur lades i stikken Mange landmÌnd har vist interesse for at lave naturpleje; men de kan fü problemer de kommende ür, fordi der ikke er midler nok til at landmÌndene kan fü det nødvendige tilskud til at pleje naturen NATURPLEJE AF IRENE BRANDT

En opgørelse fra NaturErhvervstyrelsen viser, at mange landmÌnd gerne vil udføre naturpleje. Det er meget positivt, at der er mange landmÌnd, der er interesseret i at udføre naturpleje, mener Heidi Buur Holbeck, landskonsulent i Seges.

- Men selvom der de nÌste ür er DIVDW à HUH SHQJH HQG L nU WLO SOHMH DI grÌs- og naturarealer, sü er det et langt mindre beløb end de midler, der tidligere har vÌret i ordningen. I 2015 var der f.eks. afsat 250 mio. kr. Men der var et rekordhøjt antal ansøgere, og der blev søgt for 310 mio. kr. Det betød, at mange landmÌnd, der gerne ville udføre naturSOHMH ÀN DIVODJ Sn GHUHV DQV¥JQLQJ 'HUIRU HU GHW SRVLWLYW DW GH GHU ÀN afslag i 2015, har füet mulighed for at fü tilskud i 2016, siger Heidi Buur Holbeck.

Lyder godt Medio juli udsendte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en pressemeddelelse, hvoraf det fremgür, at regeringen har bevilget 136 mio. kr. til pleje af grÌs- og naturarealer, hvilket er 6 mio. kr. mere, end

der var afsat. 1. januar 2016 var der i alt givet tilskud til pleje af 83.000 ha, med den nye ansøgningsrunde forventer miljø- og fødevareministeriet, at tallet i ür nür over 90.000 ha. �Det er vigtigt for regeringen, at alle landmÌnd, der vil vÌre med til at pleje vores fÌlles, übne natur, ogsü har mulighed for det. Derfor har vi sørget for, at alle ansøgere, der lever op til betingelserne, für tilskud, og vi kan nu give støtte til beskyttelsen af nye naturomrüder, der samlet set er pü størrelse med Samsø,� udtaler Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen.

- Det lyder da godt! Men hvad sü de kommende ür? Spørger Heidi Buur Holbeck.

Problem i sigte Selvom der til og med 2019 ĂĽrligt NRPPHU Ă HUH SHQJH L IRUKROG WLO L

ĂĽr, kommer der til at mange penge.

De beløb, der bevilges i de forskellige ür, dÌkker betaling for plejen af de arealer, der gives tilsagn til i en fem-ürig periode. I ür er der kun gentegnet ca. 3.000 ha. Sü selvom GHU RYHU GH Q VWH nU HU DIVDW OLGW à Hre midler til naturpleje er det langtfra nok, da der de kommende tre ür er over 48.000 ha, der skal have fornyet tilsagnet.

- Derfor mü vi forvente, at der over de nÌste ür vil vÌre mange landmÌnd, der vil fü afslag pü deres ansøgninger, selvom de gerne vil pleje gode naturarealer. Det betyder, at en del af de arealer, der bliver plejet nu, ikke vil kunne gentegnes de kommende ür, for tilskudet er afgørende for at fü god økonomi i naturplejen.

Der er derfor stor risiko for, at mange naturarealer vil gro til, hvis ikke der NRPPHU Ă HUH PLGOHU WLO QDWXUSOHMHQ

fremover, vurderer Heidi Buur Holbeck.

- Min vurdering er, at der 2017 og 2018 kun bliver midler til arealer i de sÌrlige natura 2000 omrüder, samt arealer med en ret høj naturvÌrdi, siger Heidi Buur Holbeck og tilføjer: - Det vil vÌre katastrofalt for de naturplejere, der satser pü at vedligeholde eller udbygge naturplejen, hvis der nogle ür ikke kan gives tilskud til naturarealerne. Uden kontinuiteten i økonomien hos landmanden, som har gjort en langsigtet investering og satset pü opbygning af en besÌtning, bliver det et økonomisk usikkert arbejde at pleje naturen. Og min vurdering er, at det bliver et stort problem fremover, hvis ikke GHU ÀQGHV à HUH SHQJH WLO SOHMHQ DI GH vÌrdifulde arealer.

LĂŚs mere side 5

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

12. august 2016 nr. 593

MENINGER

MENNESKER Mindeord Kaj Lund Sørensen, en af Danmarks bedste landbrugsjournalister, døde tirsdag den 2. august efter lang tids sygdom.

Kaj Lund Sørensen nĂĽede, inden han blev sygemeldt, at arbejde som landbrugsfaglig journalist pĂĽ Ă˜kologi & Erhverv i et halvt ĂĽrs tid, hvor vi ved selvsyn kunne konstatere, at Kajs artikler var fremragende – ikke mindst fordi de var baseret pĂĽ stor viden, stort engagement og et højt ambitionsniveau.

Kaj var en vellidt og inspirerende kollega. Han bidrog med viden og humor.

Han var ogsü et beskedent menneske, som pü trods af sin store erfaring og viden om (økologisk) landbrug aldrig doserede for os med mindre indsigt i stoffet.

Siden nytür har Kaj vÌret fuldtidssygemeldt fra redaktionen, og vi har et stykke tid vidst, at han ikke ville komme tilbage til jobbet. Alligevel er det svÌrt at acceptere, at vi aldrig mere skal møde Kaj. Kaj Lund Sørensen var uddannet som jordbrugsteknolog, voksenunderviser, journalist, master i organic farming og havde gennemført miljøtekniske VWXGLHU YHG $DUKXV 8QLYHUVLWHW , VLW arbejdsliv brugte Kaj Lund Sørensen sin store viden pü mange felter.

Han underviste pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, Beder Gartnerskole, Silkeborg Højskole og en landbrugsVNROH L =DPELD +DQ IRUVNHGH DG Ă HUH omgange ved Foulum inden for kvĂŚg og planteavl. Siden 2008 var Kaj Lund Sørensen landbrugsjournalist – først pĂĽ Effektivt Landbrug og sidst pĂĽ Ă˜kologi & Erhverv.

Som journalist deltog Kaj Lund Sørensen i studieture i hele Verden og han vandt priser for sine artikler.

Nu er den sidste artikel fra Kaj Lund Sørensens hünd skrevet. Det sidste SXQNWXP HU VDW L HQ ODQJ à RW NDUULHUH KYRU .DM ÀN PXOLJKHG IRU DW DUEHMGH med de emner, han var optaget af.

Kaj Lund Sørensen efterlader sig ĂŚgtefĂŚlle, to voksne døtre og et stort savn hos os, der kendte Kaj. Redaktionen, Ă˜kologi & Erhverv

NĂĽr vores børn bliver gamle LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Landet er vĂĽdt. Det er frodigt, og det er dejligt.

Det er ogsü en tid med spÌnding. Hvordan bliver det at høste, og hvordan bliver høsten?

Vi ved intet, før det er overstüet, og høsten er i hus. Det er en dejlig tid, og forhübentlig overskygger de tidløse udfordringer med høstvejret de andre udfordringer, nemlig økonomien og fremtiden.

Vi har en markedsorientering, der retter sig PRG DW à HUH RJ à HUH ¥QVNHU ¥NRORJL ,NNH mindst børnefamilierne. De er virkelig med forrest i det økologiske forbrug. Børn, ja. Vi vil dem det bedste. ForÌldrene hører om de risici, der er forbundet med sprøjtegifte. Brøndboringer lukkes, giften ender pü de forkerte afgrøder og i vores haver, den gemmer sig i vores mad og den kan püvirke vores sundhed og naturens orden. Klart at børnefamilier stopper op og tÌnker sig om.

2J  OGUH , VRPPHU KDU YL K¥UW DW GHW HU HW udbredt ønske, at vores pensionsmidler kanaliseres over i økologisk produktion. En stor UXQGVS¥UJH RJ HQ PHQLQJVPnOLQJ VRP '1 ÀN foranstaltet, dokumenterede dette endda pü en meget overbevisende müde. Det vil ske, nür vi begynder at tÌnke mere pü vores efterkommere end pü at maksimere forgyldningen af vores egen alderdom.

Og sĂĽ har vi hørt, at der ogsĂĽ er en meget udbredt interesse for at fremme økologisk landbrug. Adspurgt har nĂŚsten 3000 videnpersoner prioriteret økologi højest som middel til at skabe vĂŚkst og udvikling i Danmark. Ă˜kologien bakkes sĂĽledes ikke kun op af indkøbskurvene men ogsĂĽ af store dele af befolkningen i forhold til løsninger, som baserer sig pĂĽ de beslutninger, der kan og skal trĂŚffes i vores demokrati. Dette understreger

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.) ,UHQH %UDQGW ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Anna-Christa Bjerg acb@okologi.dk 6197 4914

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ,661

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

I modsÌtning til landbrugets økonomiske udfordringer er regnvejr i høsttiden en tidløs udfordring.

Foto John Stick/Colourbox.

“

Vi skal turde lovgive med den overbevisning, der ligger i, at vi kan se en fremtid for os. Vi skal ikke lade os forlede af modsÌtningsfyldte og forvirrende budskaber. Det krÌver politisk mod at ville tale om andet og mere end vÌksten og markedet. Der skal noget mere og anderledes markant nyt til, for at vi kan se vores børn i øjnene.

endnu engang, at økologiens fremtid ikke skal overlades til indkøbskurven. Vi stemmer nok med vores pengepung og indkøbsvaner, men vi er demokratisk sindede mennesker, som kan tÌnke selv, og som ønsker, at de fÌlles

institutioner og vores politiske partier tĂŚnker lĂŚngere end til den hurtige gevinst.

Jyske Lov – som snart har 800 ür pü bagen indledes med de berømte ord: ’Med lov skal land bygges’. Vi skal turde lovgive med den overbevisning, der ligger i, at vi kan se en fremtid for os. Vi skal ikke lade os forlede af modsÌtningsfyldte og forvirrende budskaber.

Det krĂŚver politisk mod at ville tale om andet og mere end vĂŚksten og markedet. Der skal noget mere og anderledes markant nyt til, for at vi kan se vores børn i øjnene. Ă˜kologien er født af denne strĂŚben efter at vise handling for at skabe en nødvendig forandring. Vi er nĂĽet et stykke ad vejen, og som en af mine forfĂŚdre plejede at sige: ’Godt begyndt er halvt fuldendt’. Vi ser en bevĂŚgelse i de politiske rĂŚkker, men der skal mere til.

Og mens vi arbejder pü sagen, sü kan vi kun vente pü tørvejr, det er forskellen.

Og dermed vil jeg ønske alle en god høst!

Abonnement Ă˜kologi & Erhverv $YLVHQ NRVWHU L OÂĄVVDOJ Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske Et ĂĽrsabonnement koster og organisatoriske interesser.

710 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

12. august 2016 nr. 593

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

Det økologiske areal vokser

INDHOLD: AKTUELT

Efter en decideret tilbagegang i det økologiske areal i 2013 er der for alvor kommet skred i omlÌgningen

4 Borgere og landmÌnd samarbejder om naturen og bøffer Med lidt hjÌlp fra lokale borgere kan det faktisk lade sig gøre at give den bynÌre natur en hjÌlpende hünd, nemlig ved hjÌlp af kogrÌsserforeninger

4 Danskerne vil helst investere i økologi 5 Trykket pü naturplejen er lettet

4 Invester i udvikling Tre landmÌnd med rødder i økologisk jordbrug har kastet deres kÌrlighed pü Tanzania. Og i øjeblikket er de pü udkig efter investorer til et økologisk landbrug i den centrale del af landet.

Sidste ür blev regler for tilskud til naturpleje Ìndret pü en rÌkke vÌsentlige punkter. Det har medført at afgrÌsning af naturarealer er blevet en mere attraktiv driftsgren for landmÌndene, men der er stadig büde udfordringer og trusler, som kan bremse den positive udvikling.

6 Danske økologer hjÌlper Bhutan.

6 Gift i uhyre mĂŚngder Prosulfocarb bruges i meget store mĂŚngder i det konventionelle landbrug

MARK & STALD 8 Slagtesvinestald pĂĽ larvefødder Ă˜kolandmand Hans Henrik Thomsen i Nordjylland har fĂĽet en fantastisk ide, som han allerede afprøver med 120 økologiske slagtesvin, som tester hans prototype pĂĽ fremtidens mobile stald til slagtesvin.

9 Samarbejde sikrer udbytterne 10 Ribbehøst - en selektiv høstmetode Ribbehøst af kornafgrøder vinder frem blandt økologiske mÌlkeproducenter. Det er et alternativ til valset og crimpet korn eller kolbemajs.

Metoden kan ogsü bruges i opretstüende bladafgrøder.

11 Tilskud til hegn og rydning i Natura 2000 aktuelt nu!

12

13 Levende jord - og efterafgrøder pü en ny müde -RUGEHDUEHMGQLQJ KDU HQ Y VHQWOLJ QHJDWLY LQGà \GHOVH Sn OLYHW L MRUGHQ fordi mange af organismerne i jorden ødelÌgges af bearbejdningen

14 Ă˜konomien i økologisk landbrug er god Seges er kommet med nye analysetal for økonomien i dansk landbrug, specielt nye tal for økologisk svineproduktion har trukket overskrifter i medierne.

17 LÌnge ønsket vejledning til producenterne

Tobias Christensen har i en alder af 21 ür etableret Nørgaards Geder med en besÌtning pü 115 malkegeder.

16

De kommunale køkkener i København har gennem de seneste ürs omlÌgning samlet erfaringer, som omfatter en masse ingredienser og opskrifter pü vellykket omlÌgning til økologi.

18 Vigtigt kun at tage et skridt ad gangen Ikke fÌrre end 96 procent af rüvarerne er økologiske, nür HündvÌrkergürdens Plejecenter i København serverer mad for de 161 beboere.

21 Urtekram-ejer i nordisk offensiv Med nyt opkøb styrker Midsona sin position pü det nordiske marked for økologi, og det übner nye døre for Urtekram.

Projektleder Kan du udvikle morgendagens økologiske planteproduktion?

Ă˜kologisk Landsforening søger en projektleder, der kan udvikle økologisk planteproduktion og bane vej for endnu mere og endnu bedre økologi. Som projektleder i vores landbrugsafdeling vil du bĂĽde komme tĂŚt pĂĽ landmĂŚndene og stifte bekendtskab med sĂĽvel de landbrugsfaglige som politiske og miljømĂŚssige aspekter af økologisk planteproduktion.

Vi forventer, at du: Har en uddannelsesmĂŚssig baggrund som agronom, jordbrugsteknolog eller tilsvarende.

Har minimum 4-5 ĂĽr erfaring inden for erhvervet.

Har en solid teoretisk og praktisk viden om planteproduktion, gerne økologisk, men det er ikke et krav.

Er udviklingsorienteret og velkendt med projektarbejde.

Evner formidling, der er i øjenhøjde med landmÌnd.

(U ÀHNVLEHO RJ VDPDUEHMGVRULHQWHUHW Er struktureret og resultatorienteret.

18 København viser vejen

20 Humor og god smag skal sĂŚlge Fatdane

Udviklingen vil fortsÌtte Per Kølster tror pü, at den positive udvikling vil fortsÌtte i de kommende ür.

- Virksomheder, detailhandel og eksportmarkeder meddeler samstemmende, at forbrugernes interesse for økologiske fødevarer bliver mere og mere tydelig. Og samtidig mÌrker vores landbrugskonsulenter en bred og markant stigende interesse for omlÌgningstjek hos alt fra bÌrproducenter til svineproducenter. Jeg er overbevidst om, at mület om en fordobling af det økologiske areal i 2020 er inden for rÌkkevidde. ib@okologi.dk

Vil du udfordres fagligt, og har du lyst til at udfolde dine metoder i en projektbaseret organisation i positiv udvikling?

En ny mulighed for at fü forhündsgodkendt indretningen af produktionslokaler samt øget mulighed for vejledning kan bl.a. vÌre en stor hjÌlp for økologiske landbrug, der ønsker at starte egen forarbejdning af gürdens rüvarer.

20 Ny kapital og styrket ledelse hos Dansk And

Statistikken for 2015 tager süledes ikke højde for de ekstraordinÌrt mange landmÌnd, der søgte om økologisk arealtilskud i den udvidede ansøgningsrunde med frist i september sidste ür. De omkring 350 landbrug, der har ansøgt om økologisk autorisation efter 31. maj 2015, indgür derfor først i statistikken for 2016.

Per Kølster understreger i en pressemeddelelse fra Ă˜L, at markedet i høj grad kalder pĂĽ en større produktion af økologiske varer. Salget af økologi i den danske dagligvarehandel er steget i mere end ti ĂĽr i trĂŚk, salget til landets professionelle køkkener er tredoblet siden 2009, og eksporten af danske, økologiske varer er syvdoblet pĂĽ ti ĂĽr.

Ung landmand vĂŚlger geder

MAD & MARKED 15 Børnefamilier driver vÌksten

OMLÆGNING: Det økologiske landbrugsareal var i maj 2015 vokset med blot to procent i forhold til samme tid üret før, det viser tal fra NaturErhvervstyrelsen. Siden har omlÌgningen taget fart. I de resterende seks müneder af 2015 startede mere end 350 bedrifter omlÌgning til økologi, og i ür har danske landmÌnd søgt om økologisk arealtilskud til et rekordstort areal.

- Det er utroligt glÌdeligt at se, at omlÌgningen af danske marker til økologi er begyndt at tage fart. Der var en massiv tilgang af økologiske bedrifter i 2015. Og sammenholdt med ansøgning om økologisk arealtilskud til et rekordstort areal pü mere end 41.000 hektar i ür - svarende til en stigning pü ca. 22 procent fra det nuvÌrende niveau - tegner det et tydeligt billede af et landbrug, der lytter til danskernes ønske om mere økologi.

SĂĽdan lyder reaktionen fra Per Kølster, der formand for Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, pĂĽ statistikken.

Statistikken er opgjort den 31. maj 2015, og her var der 2.636 økologiske landbrug Danmark, der tilsammen dÌkkede over et økologisk areal pü 179.808 hektarer – svarende til en stigning pü to procent i forhold til üret før. Ved udgangen af 2015 var antallet af økologiske landbrug imidlertid vokset til 2.991, og den samlede tilgang af økologiske bedrifter i 2015 var den største i 15 ür.

Man bliver glad af at drive gürdbutik Gürdbutikken danner rammen om et spÌndende og varieret arbejdsliv, men man skal ikke regne sin timeløn ud, siger Kirsten Sivertsen fra Stensbølgürd.

Vi tilbyder: 6WRU LQGĂ€\GHOVH Sn GLQ DUEHMGVGDJ SpĂŚndende faglige udfordringer og muligheder for faglig fordybelse.

Ansvar for fremdrift, budget og output i projekter.

Et inspirerende og engageret arbejdsmiljø i en forening i vÌkst.

LĂŚs mere om stillingen pĂĽ http://okologi.dk/om-os/job

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Rokkedahl Kylling indgür samarbejde med DB SAMARBEJDE: Rokkedahl Kylling fra Nibe tÌnker stort skriver Aars avis den 29. juni. Der er bedre dyrevelfÌrd pü vej til mange danske kyllinger. Dyrenes Beskyttelse har netop indgüet en ny samarbejdsaftale med Rokkedahl Kylling fra Nibe, hvor foreningen stiller sin store ekspertise inden for dyrevelfÌrd til rüdighed for en af landets største producenter af kyllinger. Kyllingeproducenten vil udvikle en ny produktion af fritgüende og økologiske kyllinger samt investere i et helt nyt fjerkrÌslagteri.

- Danske forbrugere fokuserer i stigende grad pü god kvalitet og at dyrene har haft et godt liv, men vi oplever, at det i dag er svÌrt at fü en dansk kylling, der lever op til det. Derfor omlÌgger vi en stor del af vores nuvÌrende produktion til büde økologiske og fritgüende kyllinger, hvor kyllingerne dels har mere plads, lever lÌngere og für adgang til udeareal, siger Anders Laursen, adm. direktør i Rokkedahl Kylling.

Randers Naturpleje- og KogrÌsserforening har siden 2009 haft Sort bÌltet Galloway güende pü et grønt omrüde. For nogle ür tilbage stor der pludselig en lille kalv pü marken. En af kvierne, de havde güende, var ved en fejl drÌgtig, da hun ankom. Foreningens medlemmer besluttede at beholde og à DVNH NDOYHQ ,VDEHO RS GD PRGHUHQ LNNH YLOOH WDJH VLJ DI KHQGH , 5DQGHUV ejes dyrene af kødkvÌgsproducent Rasmus Skau, Fuglsøgaard.

Borgere og landmÌnd samarbejder om naturen og bøffer Stadig meget natur gror til pü grund af manglende afgrÌsning. Det er isÌr de mindre bynÌre arealer, der gror til i brandenÌlder og krat. LandmÌnd kan ofte ikke fü økonomi i at afgrÌsse disse arealer, da det krÌver meget arbejde at have fü dyr pü mange arealer spredt over store afstande. Med lidt hjÌlp fra lokale borgere kan det faktisk lade sig gøre at give den bynÌre natur en hjÌlpende hünd, nemlig ved hjÌlp af kogrÌsserforeninger NATURPLEJE AF MAJBRIT TERKELSEN

Ă˜ko-producent mangler slagtesvin OPFEDNING: Lindy Sørensen stĂĽr med en nyligt ombygget stald til økologiske slagtesvin - men ingen grise at komme i den til trods for, at markedet mangler økologiske grise.

Efterspørgslen efter økologisk svinekød er stigende, og vi var pü et seminar, hvor Friland efterlyste à HUH ¥NRORJLVNH JULVH IRUW OOHU han om baggrunden for at lÌgge om til økologi. Alligevel kan han ikke fü fyldt stalden op og lave de 475 slagtesvin om üret, han har kapacitet til. Årsagen er at ODQJW GH à HVWH ¥NRORJLVNH VRKROdere selv feder deres slagtesvin fÌrdige.

- Der er 580 kroner i dĂŚkningsbidrag pĂĽ et økologisk slagtesvin lige nu, og siden der er mere pasning ved økologiske søer, sĂĽ er det klart, at de ogsĂĽ gerne vil have de sidste kroner med fra slagtesvinene, siger han. Det er et generelt problem, at det er VY UW DW Ă€QGH ÂĄNRORJLVNH VODJtesvin, og det er endnu svĂŚrere DW Ă€QGH ÂĄNRORJLVNH VPnJULVH oplyser markedschef Henrik Hindborg, Ă˜L. Kilde: Landbrug Nord

AKTUELT

12. august 2016 nr. 593

En kogrĂŚsserforening, ko-klapperforening, naturplejeforening eller et grĂŚsningslaug, listen er lang over navne pĂĽ foreninger, der alle har det til fĂŚlles at engagere sig i at passe pĂĽ den lokale natur, og samtidig fĂĽ adgang til lokalproduceret kød med god samvittighed. *HQQHP GH VHQHVWH nU HU Ă HUH RJ Ă HUH NRJU VVHUIRUHQLQJHU VNXGW RS over hele landet, og det støtter Ă˜kologisk Landsforening op om gennem et etĂĽrigt projekt, støttet af Fonden for Ă˜kologisk Landbrug - Grønne ildsjĂŚle for lokal afsĂŚtning. Projektet har til formĂĽl at fĂĽ beskrevet og udbredt de gode erfaringer fra isĂŚr Vejle Kommune, da de har haft stor succes med at fĂĽ oprettet rigtig mange velfungerende grĂŚsningsforeninger, og den vej igennem fĂĽ genskabt smĂĽ naturperler, som ellers var blevet kvalt i brĂŚndenĂŚlder og krat.

- Det specielle ved Vejle Kommune er de gode samarbejder og

fÌllesskaber, der er opstüet mellem borgere, landmÌnd og kommunens dedikerede medarbejdere om et større fÌlles naturprojekt, fortÌller projektleder Iben Alber Christiansen.

Kød med god samvittighed KogrÌsserforeninger bestür af borgere og landmÌnd, der arbejder sammen om at opnü en ønsket natur. Men det er ikke nødvendigvis ønsket om en mere forskelligartet og sevÌrdig natur der tiltrÌkker borgere til grÌsningsforeninger. Det kan ogsü vÌre ønsket om at købe kød af god kvalitet med god samvittighed, der trÌkker.

- I hele Danmark vil det vÌre muligt at producere et ugentligt mültid med oksekød til samtlige danskere alene ved at fü afgrÌsset de mange smü arealer af eng, overdrev og hede, som i de senere ür er groet til i brÌndenÌlder og buskadser. Samtidig giver vi naturen en hünd, fordi denne afgrÌsning er helt afgørende for, at vi bevarer og udvikler antal og forskellighed af planter og alle de levende vÌsner, der knytter sig til disse vilde arter, fortÌller tovholder

for kogrÌsserprojektet i Vejle Kommune, Britta Edelberg Landmanden ejer dyrene Det koncept, Vejle Kommune kører efter, er meget klart: Kommunen ÀQGHU HJQHGH QDWXUDUHDOHU WLO DIgrÌsning med kvÌg, kontakter en af de lokale landmÌnd, som har vist interesse for at vÌre med i projektet – ogsü kaldet et dyreholdernetvÌrk, og inviterer derefter de lokale borgere pü en kop kaffe i omrüdet med henblik pü at engagere dem til at stifte en kogrÌsserforening.

Landmanden ejer dyrene frem til slagt, og foreningens medlemmer køber alle de slagtede dyr - typisk delt i fjerde- eller ottendedele. Foreningen har ansvaret for det daglige tilsyn med dyrene hen over grÌsningssÌsonen, samt mindre vedligehold af hegnet. Foreningerne har ofte en rÌkke sociale tiltag, de afholder i løbet af sÌsonen - for eksempel den dag, hvor køerne kommer ud pü grÌs, afholdelse af le-slüningskursus, eller at have besøg af en naturvejleder, som fortÌller om det store plante- og insektliv, der opstür pü

baggrund af foreningens arbejde.

Det er ofte de fĂŚlles oplevelser med dyrene og naturen, der fĂĽr medlemmer til at blive i foreningen i mange ĂĽr.

Kom og mød erfarne dyreholdere PĂĽ Søndertorv i Vejle kan du lørdag d. 20. august 2016 komme og høre meget mere om projektet, om at starte kogrĂŚsserforeninger op, og om dyreholdernes erfaringer med at have dyr i kogrĂŚsserforeninger. Ă˜kologisk kødkvĂŚgsproducent Eskild LadegĂĽrd stiller op med en af sine køer med tilhørende kalv til alle klappe-lystne forbipasserende. Natur- og miljømedarbejder i Vejle Kommune, Bo Levesen, vil fortĂŚlle om de spĂŚndende planter, der vokser frem, nĂĽr kreaturerne grĂŚsser, og elever fra Center for fødevareuddannelserne i Vejle vil stĂĽ og stege lĂŚkre smagsprøver pĂĽ naturplejekød.

Mere information om projektet NDQ Ă€QGHV Sn RNRORJL GN VÂĄJ Sn grĂŚsningslaug Majbrit Terkelsen er Ă˜kologikonsulent ved Ă˜kologisk Landsforening.

Danskerne vil helst investere i økologi Skal danskerne investere i dansk landbrug, som regeringen ønsker GHW Vn IRUHWU NNHU HW VWRUW à HUWDO at det bliver pü de økologiske gürde i stedet for konventionelle landbrug.

Det viser en ny Gallup-undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), skriver Ritzau.

Fire gange sü mange danskere ønsker, at deres opsparede pensionspenge skal støtte økologien i stedet for det konventionelle landbrug.

Ifølge den nye Gallup-undersøgel-

se fra DN sü foretrÌkker 44 procent af danskerne, at pensionsselskaberne investerer i økologisk landbrug, mens blot ni procent svarer, at de vil investere i konventionelt landbrug.

33 procent ønsker at investere i begge, mens 14 procent er uafklarede. Ă˜kologi er bedre økonomi - Danskerne ønsker tydeligvis ikke at sĂŚtte deres pensionspenge pĂĽ spil i det konventionelle landbrug og dets enorme gĂŚld, siger politisk senior-

rĂĽdgiver i Danmarks Naturfredningsforening Lisbet Ogstrup til Ritzau.

- Büde i Danmark og udlandet efterspørger forbrugerne økologiske fødevarer. Samtidig er der i øjeblikket bedre økonomi i økologien end i de konventionelle landbrug, siger hun.

Salget af økologi i den danske dagligvarehandel er steget i mere end ti ür i trÌk, øko-salget til landets professionelle køkkener er tredoblet siden 2009, og eksporten af danske

økologiske varer er syvdoblet pü ti ür.

Undersøgelsen fra Gallup viser ogsü, at der blandt vÌlgere fra alle SDUWLHU HU à HUWDO IRU DW LQYHVWHUH L ¥NRlogi frem for konventionelt.

For eksempel ønsker 25 procent af regeringspartiet Venstres egne vÌlgere, at hvis der skal investeres pensionspenge i dansk landbrug, sü skal det vÌre i økologi. Blot 13 procent af Venstres vÌlgere vil sÌtte pengene i konventionelt. ib@okologi.dk

AKTUELT

12. august 2016 nr. 593

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Trykket pü naturplejen er lettet Sidste ür blev regler for tilskud til naturpleje Ìndret pü en rÌkke vÌsentlige punkter. Det har medført at afgrÌsning af naturarealer er blevet en mere attraktiv driftsgren for landmÌndene, men der er stadig büde udfordringer og trusler, som kan bremse den positive udvikling NATURPLEJE 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7

I 2015 blev reglerne for tilskud til naturpleje Ìndret bl.a. med det resultat, at der i dag sker en prioritering af tilskudet ud fra arealernes naturvÌrdi, nür tilskudene til naturplejen fordeles. Arealer inden for de sÌrlige udpegede omrüder i Natura 2000 kommer i første rÌkke, og derefter tildeles tilskudene til de arealer, der har sü god en naturvÌrdi, at arealet scorer mindst 5 pü HNV-skalaen.

HNV scoren er et udtryk for arealernes naturvÌrdi, vurderet pü en skala fra 1 – 13.

- Det er et stort fremskridt i retning af at mülrette tilskudet til pleje af de arealer, der har den højeste naturvÌrdi, siger biolog Heidi Buur Holbeck, der er landskonsulent i Seges.

Hun fortsÌtter: - Den nye ordning motiverer landP QGHQH WLO DW À QGH XG DI KYLONH sÌrlige dyre- og plantearter de har pü deres arealer. LandmÌndene bør sikre sig, at de sjÌldne planter og dyr registreres af kommunerne.

Plantearter kan kun tĂŚlle med i HNVscoren, hvis kommunerne har indberettet deres planteregistreringer, hvorimod fund af sjĂŚldne dyr som f.eks. en rĂŚkke dagsommerfugle og padder kan registreres af alle pĂĽ fugleognatur.dk.

De landmÌnd, der für tilskud til naturpleje ved afgrÌsning modtager 1.650 kr. pr. ha pr. ür pü de arealer der ogsü für Grundbetaling. Bliver der ikke søgt grundbetaling pü arealet, er betalingen 2.600 kr. pr. ha. pr. ür.

- Mange landmÌnd vil gerne lave naturpleje pü deres bedrifter; men tilskudene til pleje af grÌs- og naturarealer er uundvÌrlige for at fü en fornuftig økonomi i naturplejen. Gennem interview af en rÌkke naturplejere kan vi høre, at ca. 50 pct. af landmandens indtÌgt pü naturpleje stammer fra tilskudene. Den anden halvdel kommer i hus gennem salg af kødet fra de dyr, der har stüet for afgrÌsningen eller via salg af levende dyr, siger Heidi Buur Holbeck.

EU spĂŚnder ben Tilskudene til pleje af grĂŚs- og na-

Heidi Buur Holbeck er biolog og landskonsulent i Seges, hvorfra hun arbejder for at forbedre forholdene for de landmÌnd, der ønsker at gøre naturpleje til en driftsgren.

WXUDUHDOHU À QDQVLHUHV JHQQHP (8¡V Landdistriktsprogram, hvilket ifølge Heidi Buur Holbeck giver nogle udfordringer.

1nU (8 À QDQVLHUHU IRUVNHOOLJH RUGQLQJHU VWLOOHU (8 RJVn NUDY RP kontrol af ordningerne. For eksempel er kontrollen af naturarealerne baseret pü krav om afgrÌsning, som müles helt ned pü en arealstørrelse à 100 kvm, hvilket er helt urimeligt og gør det utrolig svÌrt at pleje naturarealer godt nok ud fra reglerne. $QDO\VHU IUD 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ viser ogsü, at 45 pct. af de fejl, der registreres i forbindelse med kontrol af naturplejen, er pü arealer, der er mindre end 500 kvm., siger Heidi Buur Holbeck.

Landmanden kan vĂŚlge enten at blive kontrolleret pĂĽ, om arealet fremstĂĽr synligt afgrĂŚsset, eller pĂĽ baggrund af, at der har gĂĽet et fast antal dyr pĂĽ arealet i sommermĂĽnederne. Men kontrolkravene er ikke altid hensigtsmĂŚssige i forhold til, hvad der egentlig er det mest optimale for pleje af de enkelte lokaliteter.

- Der er lokaliteter, hvor plejekravene ikke harmonere godt med de sĂĽrbare dyre- eller plantearter, der er pĂĽ arealet. Derfor havde jeg gerne set, at regeringen i Naturpakken havde afsat nationale midler, som kunne bruges til en mere mĂĽlrettet pleje pĂĽ naturarealer med helt sĂŚrlige arter, hvor plejen ikke passer til kontrolkravene. De generelle krav kolliderer alt for ofte med behovet IRU PHUH VSHFLĂ€ NNH SOHMHWLOWDJ VRP er mĂĽlrettet den enkelte lokalitet, siger Heidi Buur Holbeck.

AfgrĂŚsning er bedst 3n ODQJW GH Ă HVWH O\VnEQH DUHDOHU HU afgrĂŚsning at foretrĂŚkke frem for slĂŚt.

- Ved grÌsning skabes der en større variation pü arealet, og ikke mindst en rÌkke af de sjÌldne planter og insekterne nyder godt af naturpleje foretaget af dyr fremfor ved slÌt, siger Heidi Buur Holbeck.

Hun glĂŚder sig derfor ogsĂĽ over, at de administrative rammer for tilskud til naturpleje er blevet forbedret.

- De sanktionerne der følger, hvis NRQWUROOHQ À QGHU IHMO HU LNNH O QJH re sü restriktive som tidligere, hvor landmanden risikerede at skulle beWDOH à HUH nUV VW¥WWH WLOEDJH KYLV GHU sent i tilsagnsperioden blev püpeget fejl. I dag er sanktionerne afstemt efter forseelsens alvor, omfang og varighed. Desuden er det vÌsentligt, at landmÌndene er opmÌrksomme pü, at de skal huske enten at søge dispensation eller trÌkke et areal ud af tilskudsordningen, hvis det viser sig, at man et ür ikke kan leve op til kontrolkravene, siger Heidi Buur Holbeck. For at skÌrpe fokus pü, hvilke krav der skal overholdes, nür man für WLOVNXG WLO QDWXUSOHMH DIKROGHU 6(*(6 en lang rÌkke temadage og informationsmøder om tilskud til naturpleje.

Tid og sted for disse arrangementer kan ses pü Landbrugsinfo.dk Usikker fremtid - Hvis en landmand ønsker at gøre naturpleje til en driftsgren, anbefaler jeg, at han tager kontakt til naturafdelingen i sin kommune, hvor han kan fü oplysninger om arealernes naturstatus og evt. fü registreret

planter, som kan vÌre med til at hÌve HNV-scoren. Kommunen har müske ogsü mulighed for at støtte pü forskellig müde - for eksempel med hjÌlp til indhegning af arealet, siger Heidi Buur Holbeck.

Derudover kan man med fordel kontakte naturkonsulenterne i den lokale landbrugsrüdgivning, som kan vise vej gennem regel- og tilVNXGVPXOLJKHGHUQH (QGHOLJ HU GHU ogsü hjÌlp at hente pü hjemmesiden: www.plejegrÌs.dk - Den største udfordring her og nu er, at der ikke er afsat tilstrÌkkeligt med penge i Landdistriktsprogrammet de kommende ür til at imødekomme regeringens egne mülsÌtninger, hvilket kan blive problematisk for landmÌndene. For er der ikke penge nok, kan det betyde, at aftaler ikke kan gentegnes, nür den fem-ürige periode udløber, siger Heidi Buur Holbeck.

Resultatet kan blive, at der mangler kontinuitet i økonomien hos landmanden, som har gjort en langsigtet investering og satset pü opbygning af en besÌtning.

Heidi Buur Holbeck understreger derfor behovet for, at der kan planlĂŚgges langsigtet, nĂĽr det handler om naturpleje.

- Som landmand er det meget afgørende, at man kan regne med, at der er afsat midler til en langsigtet indsats. De landmÌnd, der ønsker at gøre en ekstra indsats for at pleje naturen, skal kunne gü ind i arbejdet med en forventning om, at der løbende er afsat tilstrÌkkelige midler til arbejdet, siger Heidi Buur Holbeck.

HNV - High Nature Value Nür der søges tilskud under plejegrÌsordningen, prioriWHUHU 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ arealer uden for de sÌrlige Natura 2000 omrüder med de højeste HNV-score højest.

Det er tilstrÌkkeligt at have et sammenhÌngende areal pü 0,1 ha med en HNV-score for at søge til hele marken ud fra denne score. Dvs. har man HNV-scoren 11 pü minimum 0,1 ha af marken, sü prioriteres denne mark ud fra scoren 11. Man kan kun søge Pleje af grÌs- og naturarealer til arealer, der har en HNV-vÌrdi pü 5 eller derover.

Natura 2000 De sĂŚrlige udpegede Natura 2000 omrĂĽder, er betegnelsen for et netvĂŚrk af prioriterede QDWXURPUnGHU L (8 2PUnGHUQH skal bevares og de naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som omrĂĽderne er udpeget pĂĽ grund af, skal bevares og fremmes, da de er sjĂŚldne, truede eller karakteristiske for (8 QLYHDX

5

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

DK’s største øko-rĂĽdgivning godt fra start RĂ…DGIVNING: Ved indgangen til 2016 lancerede Ă˜kologisk Landsforening og Jysk LandbrugsrĂĽdgivning det fĂŚlles rĂĽdgivningsselskab Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, der med 800 kunder og 18 fuldtidsrĂĽdgivere er kommet godt fra start, som Danmarks største økologiske rĂĽdgivningsvirksomhed, skriver Agrologisk.dk.

Der er 18 konsulenter i Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, og derudover kan der trĂŚkkes pĂĽ rĂĽdgivningskompetencerne i Ă˜kologisk Landsforening og Jysk LandbrugsrĂĽdgivning, sĂĽ der i alt er 35 landbrugsrĂĽdgivere, der arbejder med økologirĂĽdgivningen.

- Det betyder, at de økologiske landmĂŚnd kan vĂŚlge fra hele rĂĽdgivningspaletten fra jord til bord uanset, om man har brug for rĂĽdgivning i stald eller mark, økonomirĂĽdgivning eller markedsrĂĽdgivning, siger Ole Bloch Engellyst, direktør for Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark - Det er unikt, at vi har samlet sĂĽ mange folk, som kun arbejder med økologi. Det betyder, at vi kan hjĂŚlpe landmĂŚnd med alt fra planteavl til kvĂŚg, økonomi og virksomhedsudvikling. IsĂŚr er vi glade for, at vi kan tilbyde økonomirĂĽdgivning af konsulenter, der er knivskarpe pĂĽ de økologiske rammevilkĂĽr og markedsforhold, siger Ole Bloch Engellyst til Agrologisk.dk

Husk autorisation, hvis du søger Ă˜kologisk Arealtilskud TILSKUD: Der har vĂŚret overvĂŚldende interesse for at søge Ă˜kologisk Arealtilskud, men der er mange landmĂŚnd, der endnu ikke har søgt økologisk autorisation. De risikerer et afslag til Ă˜kologisk Arealtilskud.

NaturErhvervstyrelsen har fĂĽet ca. 1030 ansøgninger til Ă˜kologisk Arealtilskud, men ca.

25 procent af ansøgerne har pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt endnu ikke fĂĽet søgt autorisation til økologisk jordbrug. Det er et krav for at fĂĽ det 5-ĂĽrige tilsagn om Ă˜kologisk Arealtilskud fra 1. september 2016, at du har søgt økologisk autorisation senest denne dato.

Hvis du alligevel ikke ønsker et 5-ĂĽrigt tilsagn til Ă˜kologisk Arealtilskud, mĂĽ du gerne give os besked.

Hvis NaturErhvervstyrelsen ikke har modtaget din ansøgning om autorisation senest 1. september 2016, giver styrelsen afslag pĂĽ din ansøgning til Ă˜kologisk Arealtilskud.

AKTUELT

12. august 2016 nr. 593

Danske økologer hjĂŚlper Bhutan med at nĂĽ mĂĽlet: 100 procent økologisk landbrug I den lille bjergstat Bhutan i Himalaya har man en national mĂĽlsĂŚtning om at opnĂĽ 100 procent økologisk landbrug. Ă˜kologisk Landsforening i Danmark og Bhutans svar pĂĽ Danmarks Naturfredningsforening, Royal Society for the Protection of Nature (RSPN), har netop fĂĽet støtte af CISU (Civilssamfund i Udvikling) til i samarbejde at udvikle økologisk landbrug og fødevaresystemer i Bhutan

har Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, sammen med Bhutans naturfredningsforening, RSPN, søgt CISU (Civilssamfund i Udvikling) om støtte til et udviklingsprojekt i Himalayastaten – og netop fĂĽet bevillingen, skriver Ă˜L i en pressemeddelelse.

Fra Afrika til Bhutan - Bhutan er verdens første land med en national mülsÌtning om at blive 100 procent økologisk. I Danmark har vi en masse øko-know how og ekspertise i at facilitere vidensopbygning og vidensdeling blandt bønder, virksomheder og organisationer, som fører til øget produktion, handel og indtjening büde til den enkelte bonde, men ogsü til familien og de-

res lokalsamfund. Det har vi blandt andet set i vores mangeĂĽrige udviklingsarbejde i Afrika. Det er nogle af de ting, vi nu skal udvikle i Bhutan sammen med RSPN, og vi er glade for, at CISU har valgt at støtte projektet, siger Per Rasmussen, International konsulent i Ă˜L. Gensidig inspiration Jesper Saxgreen, der er nĂŚstformand i Ulandsudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, hĂĽber pĂĽ, at samarbejdet vil give gensidig inspiration.

- Det bliver utroligt spÌndende at skulle medvirke til at gennemføre et helt lands ambition om at blive 100 procent økologisk. Styrken i dette partnerskab er, at vi ser et samar-

bejde mellem vore to organisationer som en mulighed for at arbejde med udviklingen af økologisk landbrug ud fra en bredere agro-økologisk og mere holistisk tilgang, siger Jesper Saxgreen og forklarer, at RSPN’s viden om den natur og de lokale landskaber, som landbrugene er indlejret i, vil indgĂĽ og komplementere den viden og de erfaringer, som Ă˜L har med udvikling og implementering af økologisk jordbrug pĂĽ den enkelte bedrift.

Projektet skydes i gang med besøg af reprÌsentanter fra RSPN i Danmark i august. ib@okologi.dk

I Himalaya ligger den lille bjergstat Bhutan med godt 750.000 indbyggere, hvor landets nationalregnskab ikke kun opgøres i penge, men ogsü i bÌredygtighed og folkets lykke.

80 procent af befolkningen er beskĂŚftiget i landbruget, mens kun tre procent af landets areal er opdyrket.

Der er behov for at øge bøndernes udbytter og indtjening for at opnü selvforsyning og forbedrede levevilkür. Samtidig ønsker Bhutan at landbruget bliver økologisk, og en del af strategien handler om at øge bøndernes viden om ressourceudnyttelse og bÌredygtig dyrkning af jorden.

CISU støtter udviklingsprojekt Med afsĂŚt i erfaringer fra en rĂŚkke udviklingsprojekter i Ă˜stafrika med uddannelse af farmere gennem videndeling efter det sĂĽkaldte Family Farmer Learning Groups-koncept,

Bhutan er verdens første land med en national mülsÌtning om at blive 100 procent økologisk.

Gift i uhyre mÌngder Prosulfocarb bruges i meget store mÌngder i det konventionelle landbrug Hjemmesiden gylle.dk dokumenterer, hvor og i hvilke mÌngder den omdiskuterede sprøjtegift prosulfocarb anvendes af danske landmÌnd.

I ti kommuner anvendes sprøjtegiften overhovedet ikke, mens landets øvrige 88 kommuner belastes ürligt med tilsammen 809.768 liter af giften. Odder kommune er den mest belastede med sprøjtning af 42,69 pct. af landbrugsarealet.

Oplysningerne er baseret pü en analyse af landbrugets lovpligtige sprøjteregnskaber, der er udleveret gennem aktindsigt efter miljødataloven hos Miljøstyrelsen. Data er fra 2014, som er de senest tilgÌngelige sprøjteregnskaber. Analysen er udar-

bejdet af cand.scient.mat/stat.Klaus Flemløse.

Den udbredte brug fĂĽr formand for Ă˜kologisk Landsforening Per Kølster til at foreslĂĽ et forbud mod brugen af sprøjtegiften pĂĽ offentlige arealer.

- Et forbud mod at bruge prosulfocarb pü offentlige arealer løser ikke problemet, men det er et sted at starte, siger Per Kølster til Ritzau.

Jørn Pedersen, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i KL, peger pü, at nogle kommuner allerede stiller krav om, at forpagtere ikke mü anvende sprøjtemidler. Det gÌlder eksempelvis hans egen kommune, Kolding.

Jørn Pedersen opfordrer frugtavlere til at henvende sig til deres kommuner, hvis de mener, at et sprøjteforbud pü offentlige arealer kan løse problemet.

Afvisende minister Til gengĂŚld skal frugtavlerne ikke regne med at fĂĽ hjĂŚlp fra regeringen.

For selvom miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen udmÌrket forstür den bekymring, frugtavlerne stür med, nür deres høst risikerer at blive ødelagt af sprøjtemidlet prosulfocarb, vil ministeren ikke gü med til DW IRUE\GH VWRIIHW VRP à HUH ¥NRORJLske avlere krÌver.

- Prosulfocarb er et vigtigt vÌrktøj for rigtig mange konventionelle landmÌnd. Midlet er godkendt af Miljøstyrelsen, da det ikke udgør en uacceptabel risiko for sundhed og miljø, og pü den baggrund kan stoffet ikke forbydes, skriver ministeren i en mail til Ritzau.

Esben Lunde Larsen nøjes i stedet med at sÌtte en undersøgelse i vÌrk:

- Jeg har bedt Miljøstyrelsen undersøge konsekvenserne ved Ìndringer af reglerne for sprøjtedyser, sü vi begrÌnser, at prosulfocarb rammer naboens marker, lyder det fra ministeren.

Enhedslisten støtter økologer Enhedslisten støtter et forbud mod sprøjtegiften prosulfocarb pĂĽ offentlige arealer, sĂĽdan som Ă˜kologisk Landsforening ønsker. Partiets miljøog landbrugsordfører Maria Reumert Gjerding er endda klar til at gĂĽ et skridt videre: - Jeg er fuldstĂŚndig enig i, at prosulfocarb skal forbydes, og jeg mener ikke, vi bør nøjes med de offentlige arealer. Det bør forbydes totalt, siger hun. ib@okologi.dk

AKTUELT

12. august 2016 nr. 593

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Om Kikongoma-farm:

Fra venstre: Gert Holst Hansen, Bjarne Larsen og Jens Krogh, der ejer Tropical Organic Invest, TOI, som er i fÌrd med EnGH DW N¥EH HQ IDUP L $IULND RJ DW ÀQGH LQYHVWRUHU GHU YLO PHG L SURMHNWHW )RWR ,UHQH %UDQGW

Nu kan du investere i landbrug, turisme og udvikling i Tanzania Tre landmÌnd med rødder i økologisk jordbrug har kastet deres kÌrlighed pü Tanzania. Og i øjeblikket er de pü udkig efter investorer til et økologisk landbrug i den centrale del af landet INVESTERING $) ,5(1( %5$1'7

Tre økologiske landmÌnd, Jens Krogh, Gert Holst Hansen og Bjarne /DUVHQ KDU VDW VLJ IRU DW ÀQGH Q\H veje til udvikling af landomrüderne i Tanzania. Og de vil meget gerne have à HUH PHG L DUEHMGHW VRP L I¥UVWH RPJDQJ KDQGOHU RP DW N¥EH .LNRQJRPD farm pü 570 ha i det centrale Tanzania. Et informationsmøde, som fandt sted lige inden sommerferien tiltrak sü mange interesserede investorer, DW IRUKDQGOLQJHUQH RP N¥EHW QX HU startet for alvor. Samtidig er de tre initiativtagere, som i mange ür har DUEHMGHW PHG XGYLNOLQJVELVWDQG PHJHW EHYLGVWH RP DW GHWWH SURMHNW UHHOW VNDO JDYQH GHQ ORNDOH EHIRONQLQJ

,QGWU\N IUD .LNRQJRPD IDUP )RWR 72,

- Man kan godt sige, at vi vil lave ulandsudvikling pü en anden müde end den gÌngse. Donationer har deUHV EHUHWWLJHOVH L à HUH VDPPHQK Qge, men vores erfaring siger os, at det er helt nødvendigt at have en forretningsmÌssig tilgang til projekter, KYLV GH VNDO Y UH ODQJWLGVKROGEDUH Vi vil gennem investeringer i farmen VLNUH DW ORNDORPUnGHW InU DUEHMGVpladser, knowhow, og adgang til farmens faciliteter, siger Jens Krogh.

Dyrkes økologisk Mület for investeringen, som udover N¥E DI G\UNQLQJVUHWWHQ RJVn VNDO dÌkke de nødvendige investeringer pü farmen, er et stort multifunkWLRQHOW ODQGEUXJ GHU HU E UHG\JWLJ ¥NRQRPLVN RJ KYRU MRUGHQ G\UNHV RJ G\UHQH SDVVHV HIWHU GH ¥NRORJLske principper. Farmen skal først og IUHPPHVW Y UH HW NY JEUXJ PHG PDONHEHV WQLQJ GHU NDQ OHYHUH gødning til gürdens marker.

9L NÂĄEHU EHVÂ WQLQJHQ ORNDOW RJ regner med at starte med 40-50 NÂĄHU VRP VXSSOHUHV PHG Q\H LQGtil vi har nĂĽet 100, fortĂŚller Bjarne Larsen.

Farmen ligger i Tanzanias kornkammer 1400 meter over havet. Om nUHW IDOGHU GHU L O¥EHW DI GH ÀUH PnQH-

der, der er regntid, ca. 600 mm regn.

Derudover kan farmen supplere med YDQGLQJVYDQG IUD Ă RGHQ /LWWOH 5XDha, der afgrĂŚnser farmen mod nord.

'H ÂĄNRORJLVNH G\UNQLQJVSULQFLSper passer rigtig godt til jorden i Tanzania, som er meget fattig pĂĽ orgaQLVN PDWHULDOH RJ GHUIRU VnUEDU RYHU for erosion, fortĂŚller Bjarne Larsen.

Gert Holst Hansen tilføjer: - Vi vil gerne vise de lokale landmĂŚnd, de fordele de kan opnĂĽ, genQHP DJUR ÂĄNRORJLVNH G\UNQLQJVSULQcipper. Farmen skal ogsĂĽ fungere VRP HW GHPRQVWUDWLRQVODQGEUXJ RJ YL YLO PHJHW JHUQH VDPDUEHMGH PHG IRU HNVHPSHO GH )DPLO\ )DUPHU /HDUQLQJ *URXSV VRP HU EOHYHW HWDEOHUHW i Ă˜kologisk Landsforenings ulandsarEHMGH LokalomrĂĽdet Farmen ligger centralt i forhold til regionshovedstaden Iringa, som har lufthavn med daglige afgange til Dar es Salaam. Og 50 km vest for farmen OLJJHU GHQ VWRUH 5XDKD QDWLRQDOSDUN 5XQGW RP IDUPHQ OLJJHU WUH ODQGVE\HU KYLV EHERHUH HIWHU SODQHQ VNDO RSOHYH IRUGHOH YHG QDERVNDEHW WLO GHQ ¡Q\H¡ .LNRQJRPD IDUP /DQGVE\HQV EHERHUH KDU VPn MRUGORGGHU VRP GH G\UNHU 9L NDQ WLO-

(MHUVNDEHW RJ G\UNQLQJVUHWWHQ WLO .LNRQJRPD IDUP NÂĄEHV Sn GHQ mĂĽde, at i Tanzania er al jord ejet DI VWDWHQ RJ PDQ NDQ NÂĄEH HQ IRUQ\EDU ODQJWLGVOHMHNRQWUDNW DI staten.

Det tre initiativtagere har kontakt til enmulig kommende manager fra Tanzania, som lever op til NUDYHQH RJ VRP KDU NYDOLÀNDWLRQHU WLO MREEHW Initiativtagerne forventer at kunne overtage farmen med opVWDUW GHQQH G\UNQLQJ V VRQ VRP EHJ\QGHU WLO GHFHPEHU Der følger vandingsrettigheGHU IUD à RGHQ PHG WLO IDUPHQ og ca. 30 ha kan overrisles via alm kanaler, men initiativtagerne IRUYHQWHU DW HWDEOHUH YDQGLQJVDQO J 'HWWH JLYHU HQ G\UNQLQJVVLNNHUKHG RJ PXOLJKHG IRU DW G\UNH à HUH DUWHU DI WURSLVNH IUXJWHU grøntsager m.m. &D KD NDQ RSG\UNHV

E\GH GHP DW UHQVH RSPDJDVLQHUH og afsÌtte deres afgrøder, sü de kan RSQn HQ EHGUH DIUHJQLQJ VLJHU %MDUne Larsen. Han fortsÌtter: 'H NDQ RJVn In DUEHMGH Sn IDUPHQ 8G RYHU ODQGEUXJHW YLO YL VDWVH pü turisme, for Kikongoma-farm ligger helt fantastisk til dette formül.

Investorerne skal selvfølgelig have PXOLJKHG IRU DW EHV¥JH IDUPHQ RJ IDFLOLWHWHUQH NDQ RJVn EUXJHV WLO WXrister, der ønsker at opleve den afrikanske kultur og naturparken.

Halvvejs 3URMHNWHW KDU HW LQYHVWHULQJVEHKRY pü 8 mio. kr., og mület var i første omgang at skaffe halvdelen som anpartskapital, og derefter lüne de sidste 4 mio.kr.

Efter det første investormøde har 18 investorer tilsammen givet tilsagn om 4 mio. kr. til projektet. Pü investorP¥GHW JDY à HUH LQYHVWRUHU XGWU\N IRU

5HVWHQ E¥U OLJJH KHQ L QDWXU afgrÌsning. .OLPDHW HU WURSLVN VXEWURSLVN PHG UHJQWLG IUD FD GHFHPEHU WLO DSULO 'HU G\UNHV PDMV E¥Qner, soja, grøntsager, tropiske frugter mm. Initiativtagerne forventer at have malkekvÌg, fedekvÌg, für og høns.

Der er gode muligheder for at udvikle aktiv natur-turisme, med NDQR VHMODGV O\VWÀVNHUL YDQGUHWXUH PRXQWDLQELNH WXUH KHVWHULGning eller som aktiv deltager pü ODQGEUXJHW HOOHU L Q URPUnGHW Initiativtagerne regner med at E\JJH ² K\WWHU PHG SODGV WLO i alt 20 – 30 gÌster.

TuristsÌsonen vil vÌre i perioGHQ MXOL WLO MDQXDU 5HJQWLGHQ VWDUWHU QRUPDOW L EHJ\QGHOVHQ DI GHFHPEHU RJ YDUHU IUHP til april. I ürets første müneder vil det i perioder vÌre for vüdt til at fÌrdes i nationalparken.

at det ville vÌre ønskvÌrdigt, hvis Vn VWRU HQ GHO DI LQYHVWHULQJVEHKRYHW VRP PXOLJW EOLYHU IUHPVNDIIHW VRP egenkapital frem for lünekapital. – Man stür stÌrkere med større egenkapital. Kan vi ikke fü investorer WLO GH VLGVWH ÀUH PLOOLRQHU RSWDJHU YL lün til de sidste investeringer; men vi YLO VHOYI¥OJHOLJ PHJHW KHOOHUH EHWDOH XGE\WWHU HQG UHQWHU VLJHU %MDUQH /DUsen. Jens Krogh supplerer: - Mület er otte mio. kr.; men i første RPJDQJ YDU GHW YLJWLJW DW YL ÀN GH WUH PLR NU GHW NRVWHU DW N¥EH G\UNningsretten til jorden. 2/3 af jorden HU ODQGEUXJVMRUG VRP WLGOLJHUH KDU Y UHW EUXJW WLO WREDNVSURGXNWLRQ men de seneste ür har jorden ikke Y UHW G\UNHW Anparter i Kikongoma-farm sÌlges j NURQHU VW\NNHW RJ KDU GX frie pensionsmidler eller likvide midOHU NDQ GX RJVn EOLYHU PHGHMHU DI HQ afrikansk farm.

Vil du vide mere om dine muligheder som investor i Kikongoma-farm kan du skrive til initiativtagerne. Éť Jens Krogh: kroghsminde@mail.dk Éť Gert Holst Hansen: gert.hansen.dl@mail.dk Éť %MDUQH /DUVHQ ODQGPDQGEMDUQH#JPDLO FRP

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK

12. august 2016 nr. 593

STALD

FAGLIGT TALT AF LISBETH TĂ˜NNING, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

LUPINS FORTRÆFFELIGHEDER I MARK OG STALD �Lupinafgrøden er den mest proteinrige af samtlige bÌlgsÌdsarter, og vil müske i fremtiden fü betydning.� Süledes stod der skrevet i min farfars landbrugsskolebog fra 1931.

Fremtiden mü vÌre nu; men lupinafgrøden er ikke en stor afgrøde i Danmark. Årsagen er lupinens lave udbyttepotentiale, som typisk ligger pü 20 hkg/ha, svag konkurrenceevne mod ukrudt og sen høst. Jeg vil hermed slü et slag for lupinens fortrÌffeligheder hos den økologiske mÌlkeproducent.

Lupinens fordele i marken Lupin skal ses som et alternativ til hestebønne og Ìrt, da lupin pü mange müder er en anderledes bÌlgplante end de Lupin skal to førnÌvnte, her nÌvnes en ses som et rÌkke af lupinens fortrÌfalternativ til hestebønne og Ìrt, feligheder i marken: da lupin pü mange müder er en • Lupin er mere tørketolerant end hestebønne og Ìrt, anderledes bÌlgplante end de to førnÌvnte og kan dyrkes pü uvandet sandjord • Lupin er rigtig god til at udnytte bundet fosfor i jorden • Lupin er et godt alternativ i sÌdskiftet, idet sygdoms- og skadedyrsangreb er meget begrÌnset. Hvorimod Ìrter og hestebønner er beslÌgtede og derfor ogsü deler nogle af de samme sÌdskiftesygdomme.

“

Lupinens fordele i stalden Hos økologiske mÌlkeproducenter er der ofte fokus pü høj selvforsyningsgrad, og lupinen kan bestemt bidrage til avlen af eget tilskudsfoder: • Lupin har et lavt indhold af stivelse men højt pektinindhold, som indeholder mere fedt. Lupiner indeholder 4-5 % fedt, hvor hestebønner og Ìrt indeholder 2 %. Fedt er en vÌsentlig faktor, hvis man büde ønsker høj selvforsyningsgrad og høj mÌlkeydelse • Lupin indeholder 34 % protein, hvor Ìrt og hestebønner henholdsvis ligger pü 24 og 27 % • AAT i hestebønne ligger pü 113 g/kg TS og lupin ligger den kun pü 98, men efter toasting, sü nür lupinen op 171 g/kg TS AAT og hestebønne nür 143.

Fremtidens afgrøde Lupinens svagheder er som tidligere nÌvnt lavt udbytte, dürlig konkurrenceevne og sen høst, og formentlig ürsag til manglende udbredelse. BlandsÌd med korn og lupin er min erfaring den bedste løsning pü disse udfordringer. Endvidere kan valg af en uforgrenet lupinsort vÌre med til at sikre en tidligere høst, det krÌver dog, at man øger udsÌdsmÌngden med 20 %.

Derudover skal man ikke glemme, at det lavere udbytte i lupin kompenseres af et højere indhold af fedt og protein.

Hans Henrik Thomsen blandt grisene i sin mobile slagtesvinestald, der har rullet rundt pĂĽ hans marker de sidste tre uger.

Slagtesvinestald pĂĽ larvefødder Ă˜kolandmand Hans Henrik Thomsen i Nordjylland har fĂĽet en fantastisk ide, som han allerede afprøver med 120 økologiske slagtesvin, som tester hans prototype pĂĽ fremtidens mobile stald til slagtesvin pĂĽ friland – en Ď?Ž›–„ƒ” •–ƒŽ† ’¤ ÂŽÂƒÂ”Â˜Â‡ÂˆĂžÂ†Â†Â‡Â” SLAGTESVIN AF ANNA-CHRISTA BJERG

Hans Henrik Thomsen har arbejdet med at udvikle et koncept for mobile slagtesvinestalde i tre ĂĽr, og nu er han sĂĽ langt, at han kan begynde at teste ideen i praksis.

En prototype af slagtesvinestalden pü larvefødder har kørt rundt pü hans marker i tre uger.

- Min motivation er at fü adgang til mere økologisk gødning i min planteavl og at tilføre ejendommen og selvfølgelig grisene mervÌrdi, siger Hans Henrik Thomsen.

Han har planteavl som sin hovedproduktionsgren, og har ikke tidligere haft grise. Det med dyr er dog ikke fremmed for ham, idet han allerede har ammekøer.

Spreder gødningen Det almindelige er, at frilandsgrise ved IUDY QQLQJ à \WWHV WLO HQ VWDWLRQ U VWDOG med adgang til udeareal og grovfoder. I stalden kan man opsamle gødning fra slagtesvinene, mens det er mere problematisk og indebÌrer risiko for punktforurening at have slagtesvin pü übne mar-

ker; den mobile stald skal imødegü dette SUREOHP +YLV JULVHQH NDQ à \WWHV UXQGW RJ styres til at gøde jÌvnt over hele arealet, løses problemet. Det vil samtidig ogsü give store adfÌrdsmÌssige forbedringer for slagtesvinene, at de für mere adgang til det fri.

- Allerede nu kan jeg se, at grisene er glade for de forhold, vi byder dem, og de kvitterer med god trivsel, fortÌller Hans +HQULN 7KRPVHQ 6WDOGHQ KDU ÀUH DIGHOLQger eller zoner, en ’spisesal’, en ’sovesal’, et rode- og aktivitetsomrüde samt et gødeomrüde, de to første omrüder er inde i stalden, og de to sidste er udendørs. GriVHQH InU Q\W JU V DW URGH L QnU KDQ à \WWHU stalden med traktor tre gange om dagen.

Det ligger i svinets natur at gøde bagerst, RJ QnU GHU ¾WU NNHV XG à HUH JDQJH GDJligt� giver dette et sundt miljø, hvor ingen dyr trÌder i gødning, hvilket bliver meget spÌndende at følge, siger Hans Henrik Thomsen.

Lav gødningsbelastning 9HG DW à \WWH VWDOGHQ Vn RIWH NDQ YL IRUGHOH GHQ J¥GQLQJ JULVHQH Dà HYHUHU M YQW over markerne, og vi kan udnytte deres rodeinstinkt til jordbearbejdning og rodukrudtsbekÌmpelse, siger Hans Henrik Thomsen. ,QWHUYDOOHW PHOOHP à \WQLQJHU RJ DQWDOOHW DI JULVH L GHQ à \WEDUH VWDOG HU HW YDOJ Hans Henrik Thomsen har taget. Han gür efter, at gødningen fordeles svarende til ca. en halv gødningsnorm eller ca. 25 grise pr. ha, pü den müde bliver gødningsbelastningen ikke sü stor. Det er forudsat, at en mobil slagtesvinestald kan dÌkke et areal pü 20 ha. – Den mobile slagtesvinestald har allerede vÌret ude at køre pü

et bakket stykke, og det kunne den mod forventning ogsĂĽ klare, fortĂŚller Hans Henrik Thomsen.

Perspektiver og udfordringer MĂĽlet for det videre arbejde med prototype-stalden er at udvikle fĂŚrdige koncepter for rullende fravĂŚnnings- og slagtesvinestalde med plads til 150 grise i hver stald. Der skal udvikles to forskellige modeller, en til fravĂŚnnede grise og en til slutfedning af slagtesvinene.

Perspektiverne i projektet er, at det bliver muligt at integrere slagtesvineproduktion og markdrift, at man ikke vil vÌre bundet af en stationÌr stald, samt at slagtesvinene für bedre velfÌrd og mere tid ude. Desuden er mület ogsü at opnü en bedre gødningsfordeling og en jordforbedrende effekt som følge af slagtesvinenes fourageren. Men der er masser af praktiske udfordringer, før man er sü langt. F.eks. skal stalden og de tilhørende funktioner tilrettes, sü stalden kan klare skiftende vejr og fodersituationer.

- Det bliver aldrig et system, der egner sig til 20.000 slagtesvin om ĂĽret, siger Hans Henrik Thomsen.

Med den belÌgningsgrad, som han har valgt, vil han kunne fü dÌkket omkring 25 pct. af sit gødningsbehov fra de mobile grise. Ved at gü op i belÌgning kan man müske nü op i nÌrheden af at dÌkke det halve af planteavlens gødningsbehov. Sü langt ønsker Hans Henrik Thomsen ikke at gü.

- Hvis man gür sü højt op, kan man risikere at genere planteavlen, det stür endnu tilbage at se, hvad det gør ved marken pü lÌngere sigt, siger Hans Henrik Thomsen.

MARK & STALD

12. august 2016 nr. 593

Samarbejde sikrer udbytterne Planteavler Søren Bilstrup dyrker 18 forskellige afgrøder og vedvarende grÌs pü mere end 50 forskellige marker.

Uden et samarbejde med Ď?Ž‡”‡ Â?§ŽÂ?‡’”‘†—…‡Â?–‡” ville det vĂŚre svĂŚrt at fĂĽ nĂŚringsstoffer til de mange afgrøder.

SAMARBEJDE AF ANNA-CHRISTA BJERG

Den økologiske planteavl pü Lundholm er mulig pü grund af det gode samarbejde med tre malkekvÌgproducenter, det fortalte gürdens ejer, Søren Bilstrup, i forbindelse med en markvandring pü gürden i juni.

MÌlkeproducent Stig Andersen og Søren Bilstrup har arbejdet sammen i mange ür og kender hinanden rigtig godt. De samarbejder büde om maskiner, arbejde og foderproduktion til Stig Andersens køer, som veksles til gødning og et godt sÌdskifte hos Søren Bilstrup.

MÌlkeproducent Arne Bisgürd har Søren Bilstrup samarbejdet med siden 2002, og i løbet af de sidste to ür er Søren Bilstrup ogsü begyndt at samarbejde med hans søn, Michael Bisgürd, som ogsü er selvstÌndig mÌlkeproducent. Michael Bisgürd er ung og relativt nyetableret med en besÌtning pü 200 jerseykøer.

- Det er dejligt at fü inspiration og ideer fra en yngre landmand, der kan udfordre indgroede vaner, sagde Søren Bilstrup. En ny samarbejdside er, at Søren Bilstrup leverer blandinger af foderkorn til mÌlkeproducenterne. Det giver en arbejds- og

logistikbesparelse til Søren Bilstrup, fordi han ikke behøver, at holde de forskellige kornsorter og -arter adskilt, men kan blande dem sammen i den lufttÌtte silo.

- Det er dejligt med en lufttÌt silo, hvis man bare ikke havde sü mange afgrøder, der skal holdes adskilt, men pü denne müde, betyder det ikke noget, fortalte Søren Bilstrup.

MÌlkeproducenterne für til gengÌld et vÌrdifuldt foder. Det har ikke beW\GQLQJ IRU GHP DW à HUH NRUQDUWHU RJ sorter er blandet sammen. Det har heller ikke sü stor betydning, hvis der er lidt urenheder. Søren Bilstrup kan sü reservere sin rensekapacitet til fremavlshavren, hvor høj renhed er essentiel.

- Søren Bilstrup skal jo sü bare fylde noget i, der er attraktivt for en mÌlkeproducent, understregede Michael Bisgürd.

Før det bliver til et godt foder, skal kornet valses. Kornet leveres til valsning hos Michael Bisgaards far, Arne Bisgürd, og afregnes tønde for tønde. Der spares en masse omkostninger ved denne metode, for eksempel omkostninger til rensning og tørring.

Den ene sür, den anden høster En central del af samarbejdet er grÌsfoderproduktionen, som drøftes i kløvergrÌsmarken. KløvergrÌsset er udlagt i Ìrter til helsÌd, som mÌlkeproducent Stig Andersen tager i wrapballer, desuden blev der høstet to efterfølgende slÌt efter helsÌden. I ür har kløvergrÌsmarken füet 25 tons svinegylle primo maj, og det er planlagt, at marken skal have gylle en gang mere.

- Det er vigtigt med to tilfredse parter, hvis samarbejdet skal fungere, for mĂŚlkeproducenten er det vigtigt, at der er et ordentligt udbytte i foderenheder. Det er vigtigt at til-

føre svovl, og at sikre at der gives nok gylle senere pĂĽ ĂĽret. Man skal forventningsafstemme, om der skal gives en eller to gange gylle, sagde planteavlsrĂĽdgiver Poul Christensen fra Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark.

- Jeg prioriterer, at der bliver givet gylle, sü der bliver et ordentligt udbytte og betaler 1 kr. pr. høstet FE, fortalte Stig Andersen og fortsatte: - Pü den müde betaler jeg, for det jeg für. Arbejdet og udgifterne er fordelt südan, at planteavler Søren Bilstrup lÌgger marken ud og nedfÌlder gyllen, mens mÌlkekvÌgproducent Stig Andersen tager slÌtomkostningerne.

- Vi har aldrig reguleret de 1 kr. pr.

FE, nogen gange er det en fordel for mig og nogle gange for Stig, sagde Søren Bilstrup. For ham er det en stor fordel at fĂĽ kløvergrĂŚsmarkerne ind i sĂŚdskiftet. ƒÂ?‰‡ Â•Â’Â‡Â…Â‹ÂƒÂŽÂƒÂˆÂ‰Â”ĂžÂ†Â‡Â” 6ÂĄUHQ %LOVWUXS DYOHU Ă HUH JDPOH kornsorter pĂĽ kontrakt til Aurion.

Desuden dyrker han havre til fremavl og vürhvede til brød. Derudover dyrker han en usÌdvanlig bred palette af specialafgrøder süsom quinoa, karse til frø og boghvede. Han har pü denne müde mange højvÌrdiafgrøder.

Ud over at Søren Bilstrup har mange forskellige afgrøder, har han ogsü mange forskellige jordtyper, og det giver mange udfordringer.

- Jeg har alle udfordringer her, det er svÌrt at købe maskiner til sü mange jordtyper, og de mange forskellige afgrøder krÌver ogsü forskelligt udstyr, sagde Søren Bilstrup. Der er desuden udfordringer med ujÌvn modning hen over nogle marker eller at hele marken ikke er tjenlig til samme tid pü nogle marker med forskellige jordtyper. Han har

bĂĽde JB1, JB3, rigtig tung ler og humusjord.

Søren Bilstrup har valgt at have sü mange forskellige afgrøder for at sprede sin risiko.

GrundlÌggende tillid De tre tilstedevÌrende samarbejdspartnere pointerede samstemmende, at et godt samarbejde bygger pü grundlÌggende tillid. Søren Bilstrup og Stig Andersen har altid kendt hinanden og startede samarbejdet i forbindelse med at de blev selvstÌndige. Deres samarbejde er veletableret og fungerer uden mere papirarbejde end nødvendigt. De ringer ofte sammen og spørger hinanden til rüds, og de deler nogle af deres maskiner.

- Store vÌrkstedsregninger pü maskineri deler vi, og vi har en pris pü de foderenheder, Søren Bilstrup producere til mig, men ellers hjÌlper vi bare hinanden og regner med, at det gür op i sidste ende, sagde Stig Andersen.

De har for eksempel høstet for en nabo i 30 ür, Søren Bilstrup høster og Stig Andersen presser halmen. I det nyere samarbejde med Michael Bisgaard er der mere afregning ved kasse et, men stadig ville det ikke komme i stand og fungere uden en grundlÌggende tillid, man kan ikke betale sig fra alt.

- Hvordan gør I op, at der er en rimelig fordeling mellem jer?, spurgte Poul Christensen.

- Sund fornuft, det skal jo fungere for alle parter, hvis vi avler for meget, Pn YL MR ÀQGH QRJHQ DQGUH GHU NDQ aftage det, svarede Søren Bilstrup.

- Vi anbefaler, at man en gang om üret trÌkker en streg i sandet og gør samarbejdet op, supplerede Poul Christensen.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Jord og afgrøder pü Lundholm Der hører 140 ha agerjord til Lunholm + skov og sø, dertil drives 300 ha forpagtet jord.

Der dyrkes 18 forskellige afgrøder + vedvarende grÌs, f.eks.: ɝ Gamle kornsorter til Aurion, f.eks. enkorn, vinterspelt, vürspelt ɝ Kornsorter: vürhvede til brød, vürbyg, vürtriticale og vinterrug ɝ Havre til fremavl ɝ Vürbyg + Ìrt til modenhed ɝ Hestebønner til foder (afsÌttes til malkekvÌgproducent) ɝ FrøgrÌs, ikke det beste, men det har over de sidste 16-17 ür vÌret det bÌrende ɝ 5 1/2 ha med hvidkløver, reddede planteavlen sidste ür ɝ SlÌtgrÌs ɝ Ærter har vÌret elendigt de sidste par ür, arealet er sat ned ɝ Specialafgrøder, f.eks.

Quinoa, boghvede, karse til frø ɝ Vedvarende grÌs

En vĂŚrktøjskasse til samarbejde Hos Ă˜kologisk Landsforening kan man rekvirere en vĂŚrktøjskasse med skabeloner til samarbejdsaftaler og vejledning, lavet pĂĽ baggrund af projekterne â€?Mere økologisk synergi med samarbejdende økologiske bedrifterâ€? støttet af promilleafgiftsfonden og et tidligere projekt SAMBA fra SEGES.

Om Lundholm Søren Bilstrup er oprindelig vognmand og havde ikke forventet at blive planteavler, men det har han nu vÌret siden 1990, hvor han gik i kompagniskab med sin far, og siden i 1994 forpagtede faderens del frem til, at han fuldt og helt overtog gürden i 2004. ’Det er vanvittigt, at ville dyrke økologisk planteavl. Det kan du godt glemme, det kommer aldrig til at ske,’ mente Bilstrup senior. Ikke desto mindre har Søren Bilstrup drevet økologisk planteavl siden 2004. Det har kunnet lade sig gøre bl.a. pü grund af gode samarbejder med mÌlkeproducenter, der gør kløvergrÌs og andre foderafgrøder til en vÌrdifuld del af planteavlssÌdskiftet pü Lundholm.

Planteavler Søren Bilstrup fortalte pü markvandringen om sin markdrift og samarbejdet med tre mÌlkeproducenter.

9

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

12. august 2016 nr. 593

Ribbehøst - en selektiv høstmetode Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 32: 10,40 kr.

Friland A/S giver i uge 32 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 32: 14,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 14,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 32: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.116,24 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,93 kr. 25-30 kg: 16,45 kr. 30-40 kg: 17,87 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 32: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 12,00 kr./kg, kontrakttillÌg 3,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 8,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 9,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 9,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 5,25 kr./kg., kontrakttillÌg: 1,50 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Den første bygmark er høstet fÌrdig med ribbehøsteren, og mÌlkeproducent Michael Rose aftaler med Kurt Pedersen fra Bounum Maskinstation, hvordan resten af de 50 ha byg skal høstes.

Ribbehøst af kornafgrøder vinder frem blandt økologiske mÌlkeproducenter. Det er et alternativ til valset og crimpet korn eller kolbemajs. Metoden kan ogsü bruges i opretstüende bladafgrøder til at skille blade og det grove stÌngelmateriale fra hinanden FODER AF ANNA-CHRISTA BJERG De økologiske mÌlkeproducenter Michael Rose og Kasper Clausen er to af de mÌlkeproducenter, der har valgt at ribbehøste en del af deres kornafgrøder i ür. Kasper Clausen fortÌller, at han ribbehøster for første gang for at fü et letfordøjeligt foder, mens det et tredje ür, Michael Rose ribbehøster korn.

- Min konsulent foreslog mig at prøve det for tre ür siden, siger Michael Rose. Siden har han hvert ür øget arealet med korn til ribbehøst.

I ür er han nüet op pü 50 ha korn, der skal ribbehøstes. Samtidig afprøves ribbehøst forsøgsmÌssigt pü grønne opretstüende planter, bl.a.

L IRUELQGHOVH PHG ELRUDIĂ&#x20AC;QHULQJ DI grønmasse.

Fordele ved ribbehøst - Udgiften til ribbehøstning er halvt sü stor som ved høst af kornet med efterfølgende valsning og crimpning; det er en nem og billig müde at opbevare korn pü, siger Michael Rose.

Høstmetoden betyder ogsü, at han

selv kan opbevare sit korn som ensilage, frem for at betale for at fĂĽ opbevaret, valset og crimpet kornet til foder.

- En god ting er ogsü, at det ribbehøstede korn für malkekøernes grovfoderprocent op, tilføjer han. +¥VWHQ EOLYHU PHUH à HNVLEHO YHG ribbehøstning, man bliver mindre afhÌngig af vejret og kan sprede sin høst ud over en større periode, büde fordi ribbehøsten ligger tidligere end almindelig høst, og fordi ribbehøst ikke er sü følsom over for regnvejr, som almindelig høst.

- Der mü gerne vÌre lidt regn, det kan ligefrem vÌre en fordel med lidt fugt, fordi det gør en bedre sammenkørsel af ensilagen mulig, fortÌller traktorføreren fra Bounum Maskinstation. Han fortsÌtter: - Nür det er rigtig varmt, kan kornet nÌsten nü at blive helt tørt, nür det blÌses fra snitteren og ned i vognen.

Ribbehøst har vÌret kendt i 15 ür Ifølge Mogens Kjelddal fra Danske Maskinstationer er metoden udviklet i England, og den er udbredt i Australien og USA, hvor bl.a. lucerne høstes pü denne müde.

- Den blev første gang udforsket i Danmark for 10-15 ür siden med henblik pü at udvikle et svinefoder med lidt mere struktur, fortÌller Mogens Kjelddal.

Metoden blev imidlertid ikke udbredt i første omgang. De sidste 3-4 ĂĽr er den kommet igen, nu primĂŚrt som metode til at producere kvĂŚgfoder, og den afprøves ogsĂĽ i forbindelse med høst af biomasse til ELRUDIĂ&#x20AC;QHULQJ 3DXOL .LHO IUD Ă&#x20AC;UPDHW %LRWHVW GHU har arbejdet med metoden i mange

ür, fortÌller, at metoden kan bruges til at: ɝ ribbe kerner og noget af fanebladet og de øverste blade i korn ɝ høste bladene fra grønne afgrøder og lade de grove stÌngler stü - Begge dele er interessante i relation til at producere koncentreret energifoder og/eller at optimere proteinindholdet i foderrationen, fordi den ribbehøstede afgrøde kan mikses med den tilbagevÌrende grove del af afgrøden og/eller et andet fodermiddel for at opnü et bestemt proteinhold, fortÌller Pauli Kiel.

Høst af grønmasse I dag arbejdes der med ribbehøst af grønmasse til forskellige formül, f.eks.

ELRUDIĂ&#x20AC;QHULQJ IRGHU RJ ELRJDV PHG

mere. Formület her er ogsü at adskille den vÌrdifulde grønmasse med de ønskede indholdsstoffer fra de grove stÌngler. Metoden kendes bl.a. fra USA, hvor den bruges til lucerne.

- Ved at undgĂĽ de grove dele af planten i grønmassen, kan man nøjes med at transportere mindre mĂŚngder, og der er ogsĂĽ mindre mĂŚngder, der skal gennem hele forarbejdningsprocessen, samtidig med at man opnĂĽr nogenlunde det samme udbytte, siger Pauli Kiel og tilføjer: â&#x20AC;&#x201C; Nybro Tørreri har for nyligt kørt 400 ton grønmasse fra grĂŚs gennem en skruepresse i forbindelse med et IRUVÂĄJ PHG ELRUDIĂ&#x20AC;QHULQJ DI SURWHLQ NĂĽr man taler om sĂĽ store mĂŚngder materiale, betyder det meget, om man arbejder med afgrødens totale

Ribbehøst af kornafgrøde til foder Tidspunkt: Der ribbehøstes, nür kernernes vandprocent er pü 35-38, hvilket er 4-5 uger efter begyndende skridning.

Maskineri: +ÂĄVWHQ IRUHJnU PHG Ă&#x20AC;QVQLWWHU SnPRQWHUHW ULEEHERUG , VQLWteren er der monteret en corn cracker, sĂĽ kernerne klemmes.

TilsĂŚtning: Der kan tilsĂŚttes ensileringsmiddel.

Opbevaring og bearbejdning: Ribbehøsten indlÌgges oftest til ensilering i silo og bruges som foder til kvÌg, det kan dog ogsü bruges som foder til andre dyr, f.eks. fjerkrÌ.

Afgrødens fordeling: Ved ribbehøst er det kun kerner, aksstilk, avner og lidt af halmstrüet, som høstes. Den tilbageblevne halm stür pü roden i 2-3 uger, hvorefter den skürlÌgges og presses.

Udbytte: Ved ribbehøst øges udbyttet i forhold til mejetĂŚrskning med 10 â&#x20AC;&#x201C; 15 pct., dels fordi udbyttet af kernerne er størst 4â&#x20AC;&#x201C;5 uger efter skridning, og dels fordi der nĂŚsten intet spild er ved ribbehøst.

MARK & STALD

grønmasse eller den reducerede ribbehøstede grønmasse.

Udstyret er tilgĂŚngeligt - Vi anskaffede en ribbehøster og EHJ\QGWH DW WLOE\GH ULEEHKÂĄVW IRU Ă&#x20AC;UH ĂĽr siden foranlediget af, at en stor kunde efterspurgte det, fortĂŚller Michael Eskildsen fra Bounum Maskinstation, der har vĂŚret en af de eneste maskinstationer med ekspertisen og maskineriet. Han fortsĂŚtter: - Det er vigtigt, at afgrøden stĂĽr op, men ud over det, krĂŚver det ikke noget sĂŚrligt for at ribbehøste en afgrøde. Bounum Maskinstation har KÂĄVWHW Ă HUH KHNWDU nU IRU nU LQGWLO VLGste ĂĽr, hvor de var oppe pĂĽ at høste 1000 ha, nu har det stabiliseret sig, IRUGL GHU HU NRPPHW L KYHUW IDOG Ă&#x20AC;UH andre maskinstationer med ribbehøstere rundt omkring i Jylland. Det er

12. august 2016 nr. 593

primÌrt malkekvÌgproducenter, der efterspørger ribbehøst af korn hos Bounum Maskinstation, men en enkelt fjerkrÌproducent har ogsü füet ribbehøstet korn til sine høns.

HĂĽndtering af afgrøden Den ribbehøstede afgrøde ensileres eller videreforarbejdes. â&#x20AC;&#x201C; Det er svĂŚrt at køre ribbehøstet korn sĂĽ godt sammen som helsĂŚds- eller grĂŚsensilage, fortĂŚller mĂŚlkeproducent Michael Rose.

- Derfor lÌgger jeg altid et lag helsÌd eller grÌs øverst i ensilagestakken for at holde den ribbehøstede afgrøde nede, klemme stakken bedre sammen og lukke den af, fortsÌtter han. Om sommeren er det grÌsensilage, han lÌgger øverst for at forhindre varmedannelse, og senere pü üret er det helsÌd. Korn ribbehøstes

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11

14 â&#x20AC;&#x201C; 21 dage før almindelig høst. â&#x20AC;&#x201C; Den tilbagevĂŚrende afgrøde slĂĽs til halm et par uger efter ribbehøst, fortĂŚller Michael Rose.

Afgrøde og fodervÌrdi Nür man ribbehøster kornet 2-3 uger før det almindelige høsttidspunkt, für man først og fremmest kernerne med, derudover er der lidt avner, noget af fanebladet og de øverste blade.

Pü grund det tidligere høsttidspunkt, og at de grovere dele af planten ikke er med, für man et foder med en høj fordøjelighed. Det er et foder, der er en mellemting mellem grovfoder og kraftfoder. Den nøjagtige fodervÌrdi afhÌnger ogsü af, hvor højt man sÌtter skÌrebordet i afgrøden, og hvor mange grove stÌngelstykker man dermed für med.

Ribbehøst af byg. Meget af stÌnglen stür tilbage og slüs til halm senere.

Sammenligning af fodervĂŚrdi: FodervĂŚrdi af ensileret ribbehøstet vĂĽrbyg sammenlignet med den tilsvarende helsĂŚdsensilage og korn høstet pĂĽ traditionel vis. Kilde: KvĂŚgInfo nr. â&#x20AC;&#x201C; 2417, SEGES

Egenskab Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x201D;Â&#x2030;Ǥ Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Č&#x20AC;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; ¤Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2039;Â?ÇĄ

ÇŚ Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; Beregnet fodervĂŚrdi Â&#x203A;Â&#x2030;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020; Â&#x203A;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039; ʹͲ ʹͲ ʹͲ De to fraktioner efter ribbehøst af en grønafgrøde (lucerne), hvor det er bladene, der ribbes af stĂŚnglerne. Foto: Pauli Kiel, Biotest APS

ByghelsÌd1) 564 prøver

Ribbehøstet byg2) 7 prøver

Valset byg3) TabelvĂŚrdi

Â&#x2030;Č&#x20AC;Â?Â&#x2030; Â&#x2030;Č&#x20AC;Â?Â&#x2030; Â&#x2019;Â&#x2026;Â&#x2013;Ǥ Â&#x2030;Č&#x20AC;Â?Â&#x2030; Â&#x2030;Č&#x20AC;Â?Â&#x2030; Â&#x2019;Â&#x2026;Â&#x2013;Ǥ Â&#x2030;Č&#x20AC;Â?Â&#x2030;

;ͺʹ ͡͸ ͸͝ǥ; ͚͝ ;͝͡ ͜͡ǥ͡ ͳ͝ͺ

͸ͳʹΪČ&#x20AC;njͳͳ͡ ʹ͚ΪČ&#x20AC;ÇŚÍś ͺͳǥ͸ΪČ&#x20AC;ÇŚÍľ ͝ʹΪČ&#x20AC;ÇŚÍš ʹͳͺΪČ&#x20AC;nj;͸ ͜͡ǥ͚ ͜͝ͲΪČ&#x20AC;nj͜Ͳ

ͺ͡Ͳ ʹͳ ͺ͡ǥͲ ͳͲ͸ ͳͺͲ ͸ʹǥͺ ͸Ͳ͝

Â?Â&#x2039;Â?ǤČ&#x20AC;Â?Â&#x2030; Č&#x20AC;Â?Â&#x2030; Â&#x2030;Č&#x20AC;Â?Â&#x2030; Â&#x2030;Č&#x20AC;Â?Â&#x2030; Č&#x20AC;Â?Â&#x2030;

͡͡ Ͳǥ͚͜ ͚͡ njʹʹ ͡ǥ;ͺ

ʹ; Ͳǥ;; ͜͝ njʹ͡ ͸ǥ͚͚

͝ Ͳǥʹʹ ͳͲʹ nj͜͸ ͚ǥʹͳ

ÍłČ&#x152; Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;ÇŁ Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2039;Â?Â&#x2C6;Â&#x2018;ǤÂ&#x2020;Â? Í´Č&#x152; Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; ʹͲͳ; ÍľČ&#x152; Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;ÇŁ Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x160;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2019;ÇŁČ&#x20AC;Č&#x20AC;Â?Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;ǤÂ&#x2039;Â?Â&#x2C6;Â&#x2018;

Tilskud til hegn og rydning i Natura 2000 aktuelt nu!

5. august übnede ordningen, hvor man kan søge tilskud til at rydde og hegne tilgroede arealer samt til at genetablere vüdomrüder. Hvis man har et südant omrüde, er det derfor nu, man skal i gang med overvejelser og planlÌgning, for at nü det, inden denne ansøgningsrunde slutter den 20. september 2016.

Har du jord i Natura 2000, som du kunne tĂŚnke dig at inddrage til grĂŚsning og naturpleje, kan der vĂŚre hjĂŚlp at hente i tilskudsordningen. Hvis arealet er prioriteret til det, kan man fĂĽ betalt rydningen af arealet og den efterfølgende hegning - det, der i tilskudssprog hedder â&#x20AC;&#x2122;forberedelse til afgrĂŚsningâ&#x20AC;&#x2122;.

Ifølge NaturErhvervstyrelsen, der stür bag ordningen, er der 10.000 ha i Natura 2000, som trÌnger til rydning og pleje gennem afgrÌsning.

Nür det gÌlder genetablering af vüdomrüder pü afvandet jord, som man ogsü kan søge penge til, er mület 22.000 ha.

Ordningen giver 100 pct. tilskud til rydning af de omfattede arealer og til oprettelse af hegnsfaciliteter.

- Det omfatter selvfølgelig pÌle og hegn, men det er ogsü südan noget

som fangefolde og drikkevand. Man kan ogsĂĽ fĂĽ tilskud til at forny gamle hegn, hvor der tidligere har vĂŚret afgrĂŚsning, forklarer Jesper Tofft fra Ravnhøj Consult, som samarbejder med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening om at planlĂŚgge, søge og gennemføre projekterne.

Ordningen â&#x20AC;&#x2122;Naturlige vandstandsforholdâ&#x20AC;&#x2122; har til formĂĽl at genskabe vĂĽdomrĂĽder pĂĽ afvandet jord.

- Det er typisk moser, der er blevet afvandet og dyrket en periode, og som pü et tidspunkt er sunket sü meget, at de ikke lÌngere er dyrkningsegnede. Her kan ordningen müske vÌre en interessant løsning, og man kan fü tilskud büde til forundersøgelse og til en egentlig gennemførelse, siger Jesper Tofft.

FÌlles for ordningerne er, at op til halvdelen af det areal, man søger til, kan ligge uden for Natura 2000.

Ordninger i ansøgningsrunden: ɝ Rydning og forberedelse til afgrÌsning ɝ Forundersøgelse af Naturlige vandstandsforhold ɝ Etablering af Naturlige vandstandsforhold

Ekstra ansøgningsrunde for økologer Den ekstra ansøgningsrunde for ordningen Ă&#x2DC;kologisk Arealtilskud er ĂĽben. Ă&#x2DC;kologer kan frem til 1. september 2016 søge om tilsagn til nye arealer.

Hvis du er økolog, kan du søge nyt 5-ĂĽrigt tilsagn om Ă&#x2DC;kologisk Arealtilskud til arealer, der er tilgĂĽet din bedrift i perioden 22. april 2016 til og med 1. september 2016. Du kan kun søge tilsagn i den ekstra ansøgningsrunde, hvis du var autoriseret økolog, eller du havde søgt om økologisk autorisation senest den 21. april 2016.

Ansøgningsfrist Ansøgningsskemaet skal vĂŚre modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. september 2016. , HNVWUDUXQGHQ VÂĄJHU GX Sn HW V UOLJW DQVÂĄJQLQJVVNHPD GHU ÂżQGHV Sn 1DWXU Erhvervstyrelsens hjemmeside under Ă&#x2DC;kologisk Arealtilskud. Her kan du ogsĂĽ lĂŚse mere om ordningen. Du indtegner markerne elektronisk i Internet Markkort via Tast selv-service.

Yderligere oplysninger Center for Landbrug, tlf. 3395 8000 E-mail: landbrug@naturerhverv.dk

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

12. august 2016 nr. 593

Tobias Christensen i den ombyggede maskinhal, der er blevet til stald for malkegederne. Maskinhallen rummer også malkestald og malkerum med tank.

Nørgaard Geder 9LUNVRPKHGHQ HU HWDEOHUHW GHQ IHEUXDU DI 7RELDV &KULVWHQVHQ RJ EHVWnU DI ɻ PDONHJHGHU DI UDFHQ 6DDQHQ RJ VHNV Y GGHUH ɻ KD OHMHW MRUG WLO DW SURGXFHUH IRGHU , nU HU GHU NO¡YHUJU V L KHOH DUHDOHW VRP GHOV DIJU VVHV RJ dels ved overskud ensileres WLO YLQWHUIRGHU 7LO Q VWH nU YLO 7RELDV &KULVWHQVHQ RYHUYHMH DW Vn HQ KD PHG PDMV L VWHGHW IRU NO¡YHUJU VVHW IRU DW VXSSOHUH PHG QRJHW PHUH OHWIRUG¡MHOLJW IRGHU ɻ 6WDOG PDONHUXP PHG WDQN og malkestald med 2 x 12 malkepladser.

Ung landmand vælger geder Tobias Christensen har i en alder af 21 år etableret Nørgaards Geder med en besætning på 115 malkegeder MÆLKEPRODUKTION $) $11$ &+5,67$ %-(5*

- Det er sjovt at arbejde med sit eget.

Man kan godt mærke, at man går op i det på en anden måde. Hvis en ged er syg, er man jo lige ved at gå op i limningen og prøver på alle mulige PnGHU DW ÀQGH XG DI KYDG GHU HU L YHMHQ RJ KYDG PDQ NDQ J¡UH VLJHU 7RELDV &KULVWHQVHQ VRP HU EOHYHW selvstændig i år ved at etablere en EHV WQLQJ DI PDONHJHGHU YHG VLGHQ DI VLW IXOGWLGVDUEHMGH KRV HQ HQWUHprenør.

7RELDV &KULVWHQVHQ KDU Y UHW etableret med Nørgaards Geder de VLGVWH IHP PnQHGHU RJ RP NRUW WLG HU KDQV JHGHU ¡NRORJLVNH Vn KDQ

kan begynde at levere mælken til Tebstrup Gedeosteri. Gederne er blevet malket i den nybyggede malkestald de seneste 14 dage, men P ONHQ Q\GHV IRUHO¡ELJ NXQ DI NLGGHQH RJ 7RELDV &KULVWHQVHQV IDPLOLH RJ YHQQHU VRP KM OSHU Sn JnUGHQ UHVWHQ Pn KDQ NDVVHUH LQGWLO GHQ økologiske status er opnået. MalkeJHGHUQH HU N¡EW DI HQ NRQYHQWLRQHO JHGHDYOHU IRUGL GHW JDY PXOLJKHG IRU G\U PHG GHQ K¡MHVWH VXQGKHGVVWDWXV 0 7RELDV KDYGH HJHQWOLJ DOOHrede 20 gedekid, men de blev solgt RJ HUVWDWWHW PHG Q\H G\U IRUGL GHUHV VXQGKHGVVWDWXV YDU ODYHUH 0

Inspiration fra et praktikophold 7RELDV HU V¡Q DI HQ P ONHSURGXFHQW med køer.

- Far satte køerne ud, da jeg var ni nU JDPPHO Sn JUXQG DI GnUOLJ U\J RJ PDQJOHQGH PXOLJKHGHU IRU GHQ Q¡GYHQGLJH XGYLGHOVH -HJ KDGHGH KDP IRU GHW VLJHU 7RELDV &KULVWHQVHQ 1X KDU KDQ LPLGOHUWLG VHOY HWDEOHUHW YLUNVRPKHGHQ PHG PDONHJHGHU Vn GHU er kommet dyr på gården igen.

/ UNH 0 UVN /LVE\JG KM OSHU PHG DW SDVVH JHGHUQH +HU VWnU KXQ PHG ÁRNkens dominerende buk.

+DQV IDU RJ PRU HMHU RJ ERU VWDGLJ Sn JnUGHQ KYRU 7RELDV &KULVWHQVHQ KDU OHMHW HQ PDVNLQKDO RJ KD WLO VLQ YLUNVRPKHG 6RP nULJ YDU KDQ i praktik i en uge i Nordjylland, tre dage ved en landmand med geder og tre dage ved en anden landmand RJVn PHG JHGHU 'HW HU SULP UW KHU KDQ KDU IXQGHW LQVSLUDWLRQ WLO DW VWDUte med malkegederne.

-HJ KDU KROGW NRQWDNWHQ PHG GHQ HQH ODQGPDQG RJ MHJ KDU RJVn ÁHUH JDQJH SDVVHW KDQV JHGHU QnU KDQ KDYGH EUXJ IRU HQ DÁ¡VHU 'HW HU KDP MHJ ULQJHU WLO QnU MHJ VNDO GU¡IWH QRJHW IDJOLJW RPNULQJ JHGHUQH 'HUXGRYHU KDU MHJ RJVn InHW UnGJLYQLQJ IUD NRORJLUnGJLYQLQJ 'DQPDUN Fem års erfaring -HJ KDU DOWLG KDIW VY UW YHG DW VLGGH stille, det går lige længe nok til at betale regningerne, smiler Tobias. $OOLJHYHO KDU KDQ JHQQHPI¡UW ODQGEUXJVXGGDQQHOVHQV JUXQGIRUO¡E RJ KRYHGIRUO¡E Vn KDQ PDQJOHU NXQ KRYHGIRUO¡E IRU DW NXQQH NDOGH VLJ IDJO UW ODQGPDQG )RUGL KDQ YDU VNROHWU W VWDUWHGH KDQ WLGOLJW L SUDNWLN KRV HQ ODQGPDQG PHG N¡HU KYRU KDQ EOHY IRGHUPHVWHU HIWHU JHQQHPI¡UW SUDNWLN GHUIRU KDU KDQ DOOHUHGH IHP nUV HUIDULQJ PHG P ONHSURGXNWLRQ VRP KDQ NDQ WU NNH Sn QX Økologi eller ej 0DQ NDQ MR KXUWLJW O JJH RP WLO NRQventionel produktion, siger Tobias &KULVWHQVHQ Sn VS¡UJVPnOHW RP KDQ KDU Y UHW L WYLYO RP DW EOLYH ¡NRORJ +DQ KDU RJVn RYHUYHMHW NRQYHQWLRQHO SURGXNWLRQ PHQ GHU YDU ÁHUH WLQJ VRP SHJHGH L UHWQLQJHQ DI DW EOLYH økolog. Hans tidligere arbejdsgiver HU ¡NRORJ Vn KDQ HU YDQW WLO ¡NRORJL 'HQ MRUG KDQ OHMHU KDU Y UHW GUHYHW ¡NRORJLVN IRUGL GHW HU HQ ¡NRORJ GHU

KDU KDIW IDGHUHQV MRUG IRUSDJWHW Vn det er kun gederne, der skulle lægJHV RP RJ 7HEVWUXS *HGHRVWHUL DIWDger økologisk gedemælk.

- Desuden er det mest etisk, at dyUHQH InU ORY DW NRPPH XG VLJHU 7RELDV RJ IRUWV WWHU 'HU HU PDQJH UHJOHU IRU ¡NRORJLVN GULIW RJ GHW HU VY UW DW IRUVWn KYDG QRJOH DI GHP HU JRGW IRU Drømmen blev mulig 7RELDV &KULVWHQVHQ KDU InHW HW OnQ L EDQNHQ RJ VNXGW QRJOH DI VLQH HJQH SHQJH L 1¡UJDDUGV *HGHU /LGW DIK QJLJ DI KYRUGDQ PDQ J¡U GHW RS HU GHU LQYHVWHUHW OLGW RYHU HQ KDOY PLOOLRQ NURner. Endelig er der lagt mange timer i at bygge staldanlæg, malkestald RJ XGHQG¡UVDQO J 6WDOGDQO JJHW HU HWDEOHUHW L HQ JDPPHO PDVNLQKDO med egen og kammeraters arbejdsNUDIW XQGWDJHQ OLGW 996 DUEHMGH YHG U¡UI¡ULQJHU RJ OLGW HO DUEHMGH -HJ KDU Y UHW Vn KHOGLJ DW ÁHUH NDPPHUDWHU PHG K QGHUQH VNUXHW JRGW Sn KDU JLYHW HQ KnQG PHG IRUW OOHU KDQ Arbejdsdag og drift 'H VLGVWH GDJH KDU 7RELDV &KULVWHQVHQ PDONHW KYHU PRUJHQ LQGHQ KDQ WDJHU Sn DUEHMGH ,QGWLO QX HU FD KDOYGHOHQ DI JHGHUQH I¡GW RJ GH I¡UVWH PDONHJHGHU HU EHJ\QGW DW JLYH P ON )RUHO¡ELJ HU FD NLG NRPPHW WLO YHUGHQ RJ UHVWHQ IRUYHQWHV RP NRUW WLG 7RELDV &KULVWHQVHQV kæreste, Lærke Mærsk Lisbygd, KM OSHU KDP PHG DW SDVVH JHGHUQH 0DONQLQJHQ VWDUWHU NO L PDONHVWDOGHQ VRP KDU SODGV WLO JHGHU DG gangen. +HU L VWDUWHQ KYRU JHGHUQH VNDO vænne sig til omgivelserne og arbejdsgangen, varer det 40 minutWHU DW PDONH IRUW OOHU 7RELDV 1nU PDONHJHGHUQH KDU Y QQHW VLJ WLO

1¡UJDDUGV JHGHU NDQ I¡OJHV Sn IDFHERRN V¡J Sn QDYQHW

PDONHVWDOGHQ RJ HU EOHYHW IRUWUROLJH PHG DUEHMGVJDQJHQ IRUYHQWHU KDQ DW PDONQLQJHQ NDQ NODUHV Sn HQ KDOY WLPH $IWHQPDONQLQJHQ OLJJHU HIWHU arbejde mellem kl. 17 og 18.

Malkegederne %HV WQLQJHQ DI UDFHQ 6DDQHQ EHVWnU DI KYLGH PDONHJHGHU IHP Y GGHUH RJ WLOK¡UHQGH NLG /LJH QX HU GHU FD NLG PHQ GHU NRPPHU ÁHUH HIWHUKnQGHQ VRP PDONHJHGHUQH O PPHU 6DDQHQUDFHQ KDU HQ K¡M P ONH\GHOVH RJ HW UROLJW WHPSHrament.

(Q HQNHOW EXN DI N¡GUDFH ERHUged) er også taget ind i besætninJHQ IRU DW GHQ VODJWHJHGHSURGXFHQW GHU DIWDJHU GH RYHUVN\GHQGH NLG InU OLGW ÁHUH NJ N¡G XG DI GHW IRUW OOHU 7RELDV &KULVWHQVHQ 'HQ VNDO J¡UH HQ GHO DI GH NLG GHU VNDO VODJWHV PHUH N¡GIXOGH .XQ FD JLPPHUNLG VNDO KYHUW nU EOLYH L EHV WQLQJHQ RJ LQGJn som nye malkegeder, de resterende sælges.

Afsætning af mælken 7RELDV &KULVWHQVHQ KDU HQ DIWDOH PHG 7HEVWUXS 2VWHPHMHUL RP DW DItage gedemælken til sin osteproduktion. Han skal selv levere mælken to gange om ugen, vognen står allerede ude på gårdspladsen. På et tidspunkt NDQ KDQ JRGW IRUHVWLOOH VLJ DW XGYLGH YLUNVRPKHGHQ RJ EOLYH VHOYVW QGLJ Sn IXOG WLG PHQ GHW HU KDQ VOHW LNNH klar til at tænke på. Foreløbig skal KDQ KDYH VW\U Sn SURGXNWLRQHQ RJ N¡UH JHGHU LQG EHWDOH DI Sn VLW OnQ RJ In HUIDULQJHU Vn IUHPWLGVSODQHUQH Pn KYLOH OLGW -HJ KDU DOWLG JHUQH YLOOHW Y UH selvstændig, men nu må jeg se, det NRPPHU MR RJVn WLO DW DIK QJH DI PXOLJKHGHUQH VLJHU 7RELDV &KULVWHQsen.

MARK & STALD

12. august 2016 nr. 593

Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x152;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020; ÇŚ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2030;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2021;Â? Â?Â&#x203A; Â?¤Â&#x2020;Â&#x2021; Jordbearbejdning har en vĂŚsentlig negativ indĎ?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2039; Â&#x152;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?ÇĄ fordi mange af organismerne i jorden ødelĂŚgges af jordbearbejdningen FRUGTBARHED AF JANNE AALBORG NIELSEN Den 11. juli 2016 arrangerede BĂŚredygtigt Landbrug og Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning en temadag om livet i jorden og intelligent brug af efterafgrøder pĂĽ Bramstrup, Fyn. Der var besøg af forsker Jill Clapperton fra USA, som har en stor viden om livet i jorden og betydningen af dette for jordens sundhed og produktionspotentiale.

Jill Clapperton gav et spÌndende indblik i den enorme kompleksitet, der er i livet under jorden. Hun fortalte blandt andet, at jordbearbejdning KDU HQ Y VHQWOLJ QHJDWLY LQGà \GHOVH pü livet i jorden, fordi mange af organismerne i jorden ødelÌgges af jordbearbejdningen. Jill Clapperton fremhÌvede regnorme som en rigtig god indikator for, om der er balance og liv i jorden. Regnormene er afhÌngige af, at det øvrige mikobiologiske liv i jorden er velfungerende. Meget af det øvrige liv i jorden er sü smüt, at vi ikke kan se det uden mikroskop.

Men regnormene kan vi se, og hvis de er tilstede i relativt stort antal, sĂĽ er der sandsynligvis tale om en sund jord.

Jordens liv kan opbygges og plejes ved bl.a. at minimere jordbearbejdningen og bruge efterafgrødeblandinger med arter, der har egenskaber, som kan hjÌlpe de naturlige processer, som for eksempel opbygning af aggregatstabilitet pü vej. Efterafgrøderne kan ogsü bruges til at bekÌmpe ukrudt. I økologisk landbrug er det yderst relevant, at bruge efterafgrøderne til at minimere forekomsten af ukrudt, som ellers skal holdes nede med jordbearbejdning.

Dagen bød ogsĂĽ pĂĽ diskussion og tips til sammensĂŚtning af efterafgrødeblandinger, men opskriften pĂĽ den geniale â&#x20AC;&#x2122;all-round nordic mixtureâ&#x20AC;&#x2122; af efterafgrøder havde Jill Clapperton dog ikke. Hun anbefalede at sĂŚtte sig et mĂĽl for, hvad blandingen skal kunne, herefter sammensĂŚtte en blanding med minimum tre arter og sĂĽ prøve og gøre sig egne erfaringer.

'HU Ă&#x20AC;QGHV IRUVNHOOLJH KMÂ OSHPLGOHU til at sammensĂŚtte blandinger af HIWHUDIJUÂĄGHU 3n VLGHQ KHU Ă&#x20AC;QGHV HW eksempel: Green cover seed - smartmix calculator - https://greencoverseed.com/ smartmix Janne Aalborg Nielsen, er chefkonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings Landbrugsafdeling.

Bud Davis og Jill Clapperton fortĂŚller om jordstruktur i marken pĂĽ Bramstrup. Foto: Janne Aalborg Nielsen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening

Sund jord Ifølge Jill Clapperton har en sund jord følgende karakteristika: Éť God jordstruktur Éť Et stort antal fungerende â&#x20AC;?soil servicesâ&#x20AC;?, herunder: Éť minimal jorderosion Éť tilgĂŚngelighed og recirkulering af nĂŚringsstoffer Éť god vandholdende evne Éť bionedbrydning af toxiske forbindelser Éť Diversitet i jordens organismer Éť Sunde nĂŚringsrige afgrøder

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

Mobil grøngødningen GĂ&#x2DC;DNING: Grøngødning er en Ă HUH KXQGUHGH nU JDPPHO PnGH at recirkulere nĂŚringsstoffer pĂĽ.

Om efterüret eller forüret pløjer man bÌlgplanterne ned i jorden med det primÌre formül, at lade dem virke som gødning for en efterfølgende hovedafgrøde.

Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer pü Aarhus Universitet har vist, at man i stedet for at pløje bÌlgplanterne ned i jorden, kan høste dem og bruge dem pü en anden mark, hvor der eksempelvis dyrkes blomkül HOOHU SRUUHU 0DQ NDQ K¥VWH à HUH gange og fü bedre gødning ud af det. Den store fordel ved mobil grøngødning er, at man kan høste gentagende gange og fü forskellige kvaliteter af gødning. Kvaliteten afhÌnger af forholdet mellem indholdet af kulstof og kvÌlstof.

Hvis der er for meget kulstof i forhold til kvÌlstof i planten, vil det tage lÌngere tid, før gødningen virker. Hvis der omvendt er meget kvÌlstof i forhold til kulstof, sker der en hurtig frigivelse af nÌringsstoffer.

Ifølge Jørn Nygaard Sørensen er det afgørende, nür man dyrker grøntsager, at gødningen virker hurtigt. Derfor giver det god mening at høste grøngødningen pü et tidligt udviklingsstadie, der netop har et højt indhold af kvÌlstof i forhold til kulstof.

Med mobil grøngødning kan man DOWVn EnGH K¥VWH à HUH JDQJH RJ fü bedre gødning. Jørn Nygaard Sørensen pointerer, at der fortsat skal forskes i, hvordan grøngødning kan produceres mest hensigtsmÌssigt.

Livet under jorden Jill Clappertonâ&#x20AC;&#x2122;s kollega, Bud Davis, illustrerede god og dĂĽrlig jordstruktur med forskellige metoder. Billedet ovenfor viser en relativ dĂĽrlig jordstruktur (tv), hvor aggregaterne nemt eroderer i vand og en god jordstruktur (th), hvor aggregaterne er langt mere stabile. Foto: Janne Aalborg Nielsen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening

Jill Clapperton medbragte bl.a. et lille mikroskop, som nemt tilsluttes pcâ&#x20AC;&#x2122;en og forstørrer en lille jordprøve, sĂĽ det bliver synligt for det menneskelige øje, at der er masser af liv! Foto: Janne Aalborg Nielsen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening

MIKROBIOM: Der sker forunderlige ting under jorden. Der er bĂĽde kampe og samarbejde mellem planternes rødder, nĂŚrmiljøet og de omkringliggende mikrober (mikrobiomet). Mikrobiomet i og omkring plantens rødder har en meget stor biodiversitet. Nogle af mikroberne â&#x20AC;&#x201C; patogenerne â&#x20AC;&#x201C; kan fremkalde sygdomme hos planterne. De mere venligsindede mikrober beskytter planterne mod patogener, hjĂŚlper planterne med at skaffe nĂŚringsstoffer, producerer plantevĂŚksthormoner og øger modstanden mod andre former for stress, for eksempel kulde eller tørke. Planterne er til en vis grad selv i stand til at kĂŚmpe imod patogenerne ved at pĂĽvirke sammensĂŚtningen af deres eget mikrobiom. Forskere arbejder pĂĽ at gøre det muligt at udnytte denne evne hos planterne til at øge udbyttet og nedsĂŚtte forbruget af pesticider i landbruget. Kilde: Forskningscenter Foulums nyhedsbrev Fødevarer og Jordbrug.

14

ØKOLOGI & ERHVERV

12. august 2016 nr. 593

Økonomien i økologisk landbrug er god Seges er kommet med nye analysetal for økonomien i dansk landbrug, specielt nye tal for økologisk svineproduktion har trukket overskrifter i medierne ØKONOMI AF ANNA-CHRISTA BJERG

I et par uger har der i medierne været historier om, hvor god økonomien er i økologisk svineproduktion og andre nicheproduktioner i en tid, hvor det generelt er hårde økonomiske tider for landbruget. Seges er kommet ud med nye analysetal, der også indeholder foreløbige tal for 2015, som ganske rigtigt ser godt ud for økologisk svineproduktion i 2015.

- Tallene for 2015 er foreløbige, og de kan nå at ændre sig inden 2015 bliver gjort endeligt op, understreger erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, SegesØkonomi & Virksomhedsledelse, som har lavet analysen. Han tilføjer, at man skal vurdere tallene over en længere periode for at kunne bedømme en driftsgrens økonomi.

Driftsresultatet er indkomsten før DÁ¡QQLQJ DI HMHUHQV HJHQ DUEHMGVindsats og før forrentning af dennes egenkapital, hvilket er vigtigt at holde sig for øje i forbindelse med vurderingen af tallene.

Bedrifter med økologiske svin De foreløbige tal for 2015 viser et overskud på 3.415.990 kr. for økologisk svineproduktion. Det er et imponerende overskud, om det holder hele vejen, må vi afvente de endelige tal for at afgøre. Hvis man ser på det gennemsnitlige overskud over de sidste 5 år, falder overskuddet i økologisk svineproduktion til 924.000 kr., det er meget mindre men stadig pænt, så det er korrekt at sige, det går godt for økologisk svineproduktion.

- Når man ser på de svinebedrifter, der ligger til grund for tallene, viser de, at de 15 største bedrifter med økologiske sohold står for ca.

70 pct. af den danske smågriseproduktion, mens de 15 største producenter med slagtesvin står for ca.

50 pct. af svinene. Ca. otte af disse bedrifter har både søer og slagtesvin og er derfor med i begge statistikker.

Når man samler tallene, betyder det, at 22 bedrifter står for 70 pct. af de økologiske søer og 50 pct. af de økologiske slagtesvin. Resten af produktionen ligger på mindre bedrifter, der ikke indgår i statistikken, fortæller specialkonsulent William Schaar Andersen, Seges Økonomi & Virksomhedsledelse. Resultatet for de økologiske svineproducenter har svinget i løbet af de sidste fem år, med 2012 som det bedste år med lige knap en million i overskud og et underskud på 321.054 kr. i 2013. Det nuværende markedstillæg på 14 kr. pr. kg til økologisk svinekød er ekstremt

højt og gør, at afregningsprisen for økologisk svinekød på 30,50 kr./kg er markant bedre end den konventionelle pris på 10,40 kr. pr. kg, alle tallene er fra uge 32 og priserne er ekskl. efterbetaling. Det afspejler, at markedet for økologisk svinekød lige nu er større end produktionen, og at GHU HU SODGV WLO ÁHUH ¡NRORJLVNH VYLneproducenter. Hvor mange, der er plads til, er mere usikkert, men da ca. 2/3 af det økologiske svinekød eksporteres, kan der være plads til en del producenter. Økologisk planteavl Økologisk planteavl er ikke en lige så givtig forretning som økologisk svineproduktion, her viser de foreløbige tal fra 2015 et overskud på 241.000 kr., og over de sidste fem år er det niveauet for overskuddet i planteproduktionen. Det bedste år i perioden er 2013, hvor overskuddet var 343.264 kr. Tallene for de konventionelle planteavlere er opdelt på

Driftsresultat

2011

afgrøder, hvor f.eks. kartoffelavl har givet et foreløbigt overskud i 2015 på 930.000 kr. og er højdespringer på niveau med slagtesvineproducenterne, mens kornavl har givet et foreløbigt driftsresultat på 403.000 kr. Man kan ikke umiddelbart sammenligne økologisk og konventionel planteavl ud fra disse tal, da de konventionelle tal her er udvalgte højindkomstafgrøder. Et nyt udtræk af det foreløbige gennemsnitstal for konventionel planteavl for 2015 fra Seges viser et gennemsnitligt driftsresultat på 341.840 kr., fortæller William Schaar Andersen. Hvis dette holder, har konventionel planteavl et gennemsnitligt bedre økonomisk resultat end de økologiske planteproducenter i 2015. Økologisk mælk De økologiske mælkeproducenter klarer sig bedre end planteavlerne - men ikke helt så godt som de økologiske svineproducenter. Det

2012

2013

foreløbige driftsresultat viser, at driftsresultatet i 2015 kommer til at ligge omkring 789.516 kr., som er et godt resultat og markant bedre end de konventionelle mælkeproducenter, der kommer ud med et gennemsnitligt underskud på -14.510 kr. altså tæt på et rundt nul. Specielt de sidste to år har de økologiske mælkeproducenters resultat været markant bedre end deres konventionelle kollegers.

- Specielt i 2013 var økonomien bedre i konventionel mælkeproduktion, ellers har økologiske mælk haft den bedste økonomi alle andre år de seneste ti år, fortæller William Schaar Andersen.

Vinduet for nytegninger til økologisk mælk, som Arla havde åbent tidligere på året, er imidlertid lukket, de har fået tilstrækkeligt med nye økologiske mælkeproducenter, og vurderer at markedet for økologisk mælk kan dækkes med den nuværende produktion.

2014

2015*

Gns.

Øko. svin

693.967

973.955

-321.054

746.281

3.415.990

924.000

Konv. svin

282.201

927.521

345.814

-210.262

-194.133

244.000

Øko. mælk

288.003

250.026

436.005

807.668

789.516

496.000

Konv. mælk

179.546

184.956

481.850

698.042

-14.510

306.000

* De foreløbige tal for 2015 er behæftet med stor usikkerhed.

KILDE: SEGES, ØKONOMI & VIRKSOMHEDSLEDELSE.

Genomisk selektion giver mulighed for økologiske avlslinjer inden for malkekvæg Vi hører ofte om forskellen på den konventionelle og økologiske mælkeproduktion.

Køer på økologiske landbrug får særligt foder, skal gå på græs store dele af året og lever generelt under andre forhold end køer på konventionelle bedrifter. Men der er ikke genetisk forskel på de dyr, der indgår i de to produktionsformer Den økologiske landmand vælger avlsmateriale fra den samme gruppe tyre som sin konventionelle nabo. I GUDP-projektet SOBcows undersøger vi, om det er muligt at udvikle særlige avlslinjer, der er tilpasset økologisk mælkepro-

duktion. Vi har en forventning om, DW VSHFLÀNW ¡NRORJLVN DYOVPDWHriale vil være optimalt for de økologiske kvægbrugere, da køer i denne type produktion f.eks. bør have bedre sygdomsresistens og lettere kælvninger end køer i den konventionelle mælkeproduktion.

Med genomisk selektion har vi nu mulighed for at udvikle linjer med disse særlige egenskaber.

En spørgeundersøgelse blandt både konventionelle og økologiske kvægbrugere har imidlertid vist, at de økologiske malkekvægsproducenter på kort sigt ikke ønsker et væsentlig anderledes avlsmål end de konventionelle kvægbrugere.

Kvægbrugerne kendte dog ikke til de langsigtede konsekvenser af deres valg, da de svarede. Derfor er vi i gang med at beregne de langsigtede konsekvenser herunder den forventede avlsfremgang for de enkelte egenskaber i avlsmålet.

Undersøgelsen viste dog, at der blandt økologerne er grupperinger, som lægger stor vægt på egenskaber, der har betydning for sundhed og velfærd. Havde de økologiske kvægbrugere kendt de langsigtede konsekvenser af deres valg, havde udfaldet muligvis set anderledes ud. Derfor er kvægbrugernes svar mere egnede til at udarbejde et gårdindeks for det enkelte kvægbrug, end det er til fastsættelse af avlsmålet på race/populationsniveau. Årsagen er, at tidshorisonten for fastsættelsen af et avlsmål på populationsniveau er væsentlig længere, end det er ved fastsættelse af et gårdindeks.

Desuden er der mulighed for, at det faktisk ikke er de samme gener, der styrer den ”samme” egenskab i de to produktionssystemer. Det er f.eks. ikke sikkert, at det er helt de samme gener, der har betydning for koens evne til at blive drægtig i et økologisk og i et konventionelt

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Morten Kargo, AU Foulum og SEGES

system. Fænomenet kaldes avlsmiljø vekselvirkning. Vigtigheden af dette fænomen er aktuelt ved at blive undersøgt, og jo større effekten af dette er, des mere relevant er en opdeling af racer i en økologisk og en konventionel linje.

Vi mener - trods svarene fra de økologiske mælkeproducenter- at det giver mening med en opdeling af racer i en økologisk og en konventionel avlslinje. Værdien af en sådan opdeling afhænger dog af 1) om de aktuelle ”fælles” avlsmål allerede nu opfylder de økologiske principper for avlsfremgang, 2)

graden af avls-miljø vekselvirkning, 3) værdien af at kunne satse på KHOW VSHFLÀNNH HJHQVNDEHU VDPW 4) værdien af at kunne differentiere sig med det avlsmateriale, som anvendes.

Spørgsmålet er, om omkostningerne til at opdele racerne er mindre end de gevinster, der kan opnås.

Det vil SOBcows have svar på om to år, når projektet slutter.

Projektet SOBcows er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået tilskud fra GUDP under Miljøog Fødevareministeriet.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

12. august 2016 nr. 593

MAD

15

MARKED

PĂ&#x2026; MARKEDET AF ANNE BIRGITTE AGGER, DIREKTĂ&#x2DC;R FOR KĂ&#x2DC;BENHAVNS MADHUS

BYENS KILO OG LANDETS HEKTARER I 2015 satte Københavns Kommune en verdensrekord.

Den gode mad, serveret via de mange daglige, offentlige mültider i Københavns 900 køkkener, er samlet set 88 pct. økologisk. Denne rekord er skabt pü grundlag af en klar opskrift: politiske beslutninger bakket op af institutionernes personale, som med stor faglighed, güpümod og stÌdighed - koblet med en prioriteret investering i omlÌgning - har skabt resultatet. Alt sammen inden for de eksisterende madbudgetter.

Københavnermodellen, som man kan kalde velfĂŚrdsinnovation 1:1, bliver med succes ogsĂĽ anvendt uden for hovedstaden igennem Ă&#x2DC;koløft Danmark, som indtil nu har involveret 558 køkkener i bl.a. Aarhus Kommune, Lejre Kommune, Bornholms Regionskommune, Hvidovre Kommune, Region Midtjylland og Kriminalforsorgen. De DOOHUĂ HVWH VWHGHU KDU PDQ RSQnHW PLQGVW SFW ÂĄNR logi - til gavn for miljøet, medarbejderne og de spisende.

Sü büde i de offentlige køkkener og i landbruget buldrer økologien frem.

Men selvom økologien er i fremgang i dansk landbrug, er der stadig tale om en hübløs og for stor monokultur. Kun 10 pct. af vores landbrug dyrker fødevarer, der er ikke-animalske. Det vil sige, at en stor del af de økologiske varer i vores køkkener stadig kommer fra udlandet. Det er OK, nür det gÌlder citroner, kaffe og andet, vi ikke selv kan dyrke, eller hvis et andet land laver noget sÌrligt lÌkkert. Men det er ikke OK, nür det drejer sig om Ìbler og det, vi kan fü fra vores egen region. Skal det Ìndres, kan byernes økologiske forbrug spille en afgørende rolle. Og her tÌnker vi ikke kun pü de offentlige køkkener.

I et nyetableret MadfÌllesskab mellem Lejre, Bornholm og Københavns Kommuner samt Region H, vil vi bygge bro mellem land og by, sü vi kan fü befriet hektarerne og fü diversiteten tilbage i køkkenerne og pü marken.

Nür I dyrker og fremstiller maden, og nür vi køber og spiser den, sü er vi forbundet via et fødevaresystem.

Derfor er fødevareforbruget i byerne med til at bestemme, hvordan landbruget ser ud og omvendt. MadfÌllesskabet vil i praksis skabe det bÌredygtige fødevaresystem mellem land og by. I København og omegn alene spiser vi 900.000 ton mad om üret. De kilo skal blive til landbrugets hektarer. Og med vores erfaringer fra de offentlige køkkener er vi klar til at udvide radius, sü forandringerne og handleansvaret ogsü gÌlder de private forbrugere og det private marked.

Mange af landets forĂŚldrer er selv vokset op med økologisk mad. For dem er det naturligt at vĂŚlge Ă&#x2DC;-mĂŚrkede produkter, nĂĽr de gĂĽr pĂĽ indkøb, og en ny analyse fra GFK viser, at børnefamilierne stort set stĂĽr for hele vĂŚksten i det danske øko-salg.

Børnefamilier driver vÌksten Børnefamilierne lagde 30 procent mere økologi i indkøbskurvene i 2015 og stür süledes stort set for hele den aktuelle vÌkst i det danske øko-salg DAGLIGVAREHANDEL AF JAKOB BRANDT

For de hjemlige producenter af økologi er det formentlig en god ide at rette produktudviklingen mod varer, som henvender sig til børnefamilierne.

Børnefamiliernes indkøb af økologiske varer voksede med hele 30 procent fra 2014 til 2015. I samme periode voksede øko-salget til husstande uden børn med to procent. Det viser en ny analyse baseret pĂĽ GFKâ&#x20AC;&#x2122;s husstandspanel, som er lavet for Ă&#x2DC;L. Ifølge en pressemeddelelse fra foreningen er det isĂŚr forĂŚldrenes ønske om at skĂĽne deres børn for rester af sprøjtegifte, som fĂĽr børnefamilierne til at â&#x20AC;&#x2122;gĂĽ amok i økologiâ&#x20AC;&#x2122;.

StÌrkt udgangspunkt Det er süledes de 780.000 børnefamilier i Danmark, der er den altdominerende

drivkraft for vĂŚksten i salget af økologi, og det faktum kommer ikke bag pĂĽ Ă&#x2DC;Lformand Per Kølster.

- Mange af de unge, der nu bliver forÌldre, er selv vokset op med et basisniveau af økologi. De gür nu all in pü økomad og giver det videre til deres børn.

Det er et utroligt stĂŚrkt udgangspunkt for økologiens udvikling i bĂĽde markedet og marken â&#x20AC;&#x201C; nu og i fremtiden. Børnefamiliernes valg af økologiske varer fĂĽr i øjeblikket rigtig mange landmĂŚnd til at parkere giftsprøjten og lĂŚgge deres marker om til økologi. Med andre ord er børnefamilierne i gang med at forandre dansk landbrug i et tempo, vi ikke har set før, siger Per Kølster i forbindelse med offentliggørelsen af analysen.

ForĂŚldre vil vĂŚre pĂĽ den sikre side Af Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings markedsnotat fra 2015 fremgĂĽr det, at 14,8 procent af dagligvareindkøbene hos danske børnefamilier med børn i alderen 0-6 ĂĽr er økologiske.

Det er markant højere end landsgennemsnittet, som ligger pü 8,4 procent.

'HU HU WDOH RP Y NVW L GH Ă HVWH SURGXNW kategorier, men stigningen i det økologiske salg skyldes først og fremmest, at økologisk frugt og grønt er gĂĽet markant frem. Ă&#x2DC;Lâ&#x20AC;&#x2122;s nye analyse harmonerer dermed JRGW PHG Ă HUH XQGHUVÂĄJHOVHU VRP YLVHU

VÌkst i økologisalget 2014-2015 % 135 130 125 120 115 110 105 100 Samlet vÌkst

Husstande uden børn

Husstande med børn

Kilde: GFKs husstandspanel

at det er ønsket om at undgü rester af sprøjtegifte, som er den vigtigste ürsag til, at børnefamilierne vÌlger økologi.

Det er isÌr tydeligt i indkøbsmønstrene hos smübørnsfamilierne, og en anden højdespringer i økologisalget er økologisk babymad, som steg med hele 71 procent fra 2014 til 2015.

- IsÌr nür man har helt smü børn, er man som forÌldre meget püpasselige med ikke at udsÌtte dem for skadelige stoffer. Derfor eksploderer nybagte forÌldres køb af økologiske varer. De handler ud fra et forsigtighedsprincip om, at det er bedre helt at undgü disse potentielt skadelige stoffer end at satse pü, at de er ufarlige. Og nür de vÌlger økologi, kan de vÌre sikre pü, at det er rene fødevarer, de serverer for deres børn, siger Per Kølster.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

12. august 2016 nr. 593

For Kirsten Sivertsen er det vigtigt, at det bliver en oplevelse for kunderne at handle pü Stensbølgürd, og gürdbutikkens kunder kan besøge büde køer, høns og grøntsagsmarkerne, nür de handler.

Man bliver glad af at drive gĂĽrdbutik GĂĽrdbutikken danner rammen om et spĂŚndende og varieret arbejdsliv, men man skal ikke regne sin timeløn ud, siger Kirsten Sivertsen fra StensbølgĂĽrd GĂ&#x2026;RDBUTIK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Man bliver glad af det. Det er en meget stor del af det, siger Kirsten Sivertsen, som sidste ĂĽr ĂĽbnede en stor gĂĽrdbutik, hvor en stribe kummefrysere med gĂĽrdens egne kødprodukter fylder godt.

I forbindelse med gürdbutikken driver Stensbølgürd ogsü et stalddørssalg med et righoldigt udvalg af ürstidens salater og grøntsager, som Kirsten Sivertsen høster tidligt hver morgen.

- Man skal ikke regne sin timeløn ud, nür man selv dyrker alle grøntsagerne, griner hun i skyggen af det over 100 ür gamle lindetrÌ, hvor gürdbutikkens gÌster tit tager en slapper ved havebordet med den rød- og hvidternede dug.

LindetrÌet troner smukt over gürdspladsen mellem lÌngerne pü Stensbølgürd, der ligger i det bakkede sjÌllandske landskab ved landsbyen Kyndeløse mellem Isefjord og Roskilde Fjord.

9L KDU  J RJ NDUWRà HU KHOH nUHW Det giver en del faste kunder. Vi kører kun med egne grøntsager, og mange kunder har lÌrt at køre herned først og købe det, jeg har, og sü køre i Brugsen bagefter.

Holder mange arrangementer Med en intens summen af tusindvis DI Ă LWWLJH ELHU VRP O\GPÂ VVLJW EDJtĂŚppe fortĂŚller Kisten Sivertsen om glĂŚderne og udfordringerne ved at drive egen gĂĽrdbutik.

Hun har tidligere arbejdet i offentlige køkkener i Region SjĂŚlland og er autodidakt landmand. I modsĂŚtning WLO ELHUQH VRP NXQ KDU Ă&#x20AC;UH IHP GDJH til at indsamle nektar, inden lindetrĂŚets korte blomstringsperiode er slut, driver hun og hendes mand, Johan Frederiksen, et sĂĽ alsidigt landbrug, at der hver dag er rigeligt med gøremĂĽl at stĂĽ op til. De nyder det liv, som gĂĽrdbutikken skaber, og i højsĂŚsonen er det sjĂŚldent, at de kan gĂĽ i seng med bierne.

Mens Johan stür for det store landbrug, er det Kirsten, som passer grøntsagerne og hønsene. De sidste holder til i et mobilt hønsehus.

Arbejdet med lugning og høst til butikken stjÌler mange timer, men Kirsten Sivertsen har aldrig fortrudt, at hun übnede butikken, som ud over egne produkter ogsü har et udvalg af svin, lam og fjerkrÌ fra andre producenter, isprodukter fra Hansen Is, samt honning og drikkevarer m.m. fra lokale økologer.

Landbruget bag gürdbutikken pü Stensbølgürd ɝ Familien er fjerde generation pü gürden ɝ Bedriften blev omlagt til økologi i 1998 ɝ Landbruget driver 160 ha, hvoraf halvdelen er lejet jord ɝ Grøntsager optager tre ha ɝ 120 malkekøer af racen Rød dansk malkerace levere hver dag ca.

3.000 l mÌlk til isfabrikken Hansen Is. ɝ Gürdbutikken er indrettet i en nyrenoveret lÌnge pü 160 kvm, hvor der ogsü er plads til stalddørssalg af grøntsager og Ìg fra gürdens 220 høns. ɝ NÌste step bliver at übne eget produktionskøkken.

- Vi er ikke konkurrenter. Der er kunder nok, sĂĽ vi kan lige sĂĽ godt hjĂŚlpe hinanden.

Kødet fylder mest Hovedürsagen til, at familien etablerede en butik, bunder i ønsket om at skabe en salgskanal for büde kød, Ìg og grøntsager, men det er kødet, som bidrager med ca. halvdelen af omsÌtningen.

9L KDU QRJHQ VWRUH à RWWH /LPRXsine-krydsninger, som vi laver vores produkter af. Det er ungdyr, som virkelig bliver forkÌlet, det er lige før de faktisk für lov at sove i vores seng, skriver Kirsten Sivertsen pü gürdens velillustrerede hjemmeside.

- Avancen er størst i butikken, sü det handler om at fü mest muligt solgt ad den vej. I efterürssÌsonen har vi selvpluk af sukkermajs og Ìrter, og vi holder mange arrangemen-

ter, hvor vi fortÌller, at vi er her. Pü den müde er vi med til at mindske skellet mellem land og by, og vi har mange kunder, som kommer fra København, siger Kirsten Sivertsen.

'H Ă HVWH NXQGHU HU E\ERHUH RJ hun vil gerne give dem en oplevelse og samtidig vise dem, hvor de friske rĂĽvarer kommer fra.

- NĂĽr man driver en gĂĽrdbutik skal man vĂŚre ĂĽben og vĂŚre indstillet pĂĽ at bruge tid pĂĽ kunderne, siger Kirsten Sivertsen, som lukrerer pĂĽ, at der kommer rigtig mange turister i omrĂĽdet.

Kommer tÌttere pü familien Hun brÌnder for god mad, og nür hun gør regnebrÌttet op, indtaster hun mange positive vÌrdier, som ikke kan gøres op i kroner.

- Det er dejligt altid at vĂŚre hjemme. Det betyder, at jeg og min mand

altid kan spise sammen. PĂĽ den mĂĽde hĂŚnger familie og arbejdsliv bedre sammen. )DPLOLHQV WR YRNVQH EÂĄUQ HU Ă \WWHW til hovedstaden, men sønnen Morten arbejder pĂĽ deltid pĂĽ gĂĽrden, og Kirsten Sivertsen hĂĽber, at etableringen af gĂĽrdbutikken vil gøre det mere attraktivt for sønnen, som er uddannet HU JUDĂ&#x20AC;VN GHVLJQHU Sn HW WLGVSXQNW DW overtage landbruget.

Hun betragter det desuden som et stort plus, at hun via butikken kommer i tĂŚt kontakt med de mange trofaste kunder, som giver tilbagemeldinger pĂĽ gĂĽrdens produkter.

Man stempler ikke ud kl. 16 NĂĽr man ĂĽbner en gĂĽrdbutik, giver man sig selv en travl arbejdsdag.

- Man stempler ikke ud kl. 16. Der er altid noget at lave, siger Kirsten Sivertsen, som har det godt med det aktive liv.

Skulle der vÌre en ledig stund, kan hun investere tiden i gürdens nÌste projekt, som gür ud pü at übne et gürdkøkken.

- Vi mangler faktisk kun den endelige godkendelse af køkkenet. Nür det übner, kan vi nedbringe spildet, og det er planen, at vi vil forarbejde egne varer og lave fÌrdigretter, som vi kan sÌlge i gürdbutikken.

Stensbølgürd har meget passende i sommer ansat to landbrugselever fra Kalø, som begge har arbejdet som kokke, og de er begge varme pü jord til bord-konceptet.

MAD & MARKED

12. august 2016 nr. 593

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Â&#x2013;§Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Ď?Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2039;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2013; Â?Â&#x192;Â&#x2020;ÇŚÂ&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2019;Â?Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021; TOPMĂ&#x2DC;DE: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er 26. august vĂŚrt ved det internationale mad-topmøde â&#x20AC;&#x2122;Better Food for More Peopleâ&#x20AC;&#x2122; pĂĽ Christiansborg med deltagelse af politikere, CEOâ&#x20AC;&#x2122;s og frontløbere fra hele YHUGHQ +HU VNDO Ă HUH HQG internationale topfolk inden for politik, forretning, gastronomi og medier udvikle ideer til, hvordan GHU EOLYHU JRG PDG WLO Ă HUH PHQnesker.

7RSPÂĄGHW Ă&#x20AC;QGHU VWHG L VDPPH uge, som Copenhagen Cooking and Food Festival løber af stablen i København, hvor tusinder af mad-glade rejsende gĂŚster byen.

§Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â? Â?Â&#x203A; Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6;¤ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x160;¤Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x2020;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2013; Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â?Â&#x192;Â? Â&#x201E;Â&#x17D;ǤÂ&#x192;Ǥ Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x152;§Â&#x17D;Â&#x2019; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â&#x201D;¤Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; VEJLEDNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Mange økologer oplever det som lidt DI HQ XRYHUVNXHOLJ MXQJOH DW Ă&#x20AC;QGH YHM gennem fødevarereglerne, nĂĽr de ønsker at etablere egen forarbejdning af fødevarer. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening roser derfor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) for før sommerferien at imødekomme et gammelt ønske fra fødevarebranchen i form af et nyt tilbud om, at producenter kan fĂĽ forhĂĽndsgodkendt indretningen af deres produktionslokaler, inden de investerer i klinker og stĂĽlborde.

Gennem ürene har mange økologer, som ønskede at etablere forarbejdning af egne rüvarer pü gürden, i mere eller mindre diplomatiske vendinger givet udtryk for deres dybe frustration over, at det ikke var muligt at fü en forhündsgodkendelse af indretningen af lokalerne.

Nu har den liberale minister lyttet til kritikken, og samtidig ĂĽbner han en mulighed for, at producenter mod betaling kan rekvirere vejledning pĂĽ alle de omrĂĽder, som bliver reguleret via fødevareloven. Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2019;Â&#x2021;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Henriette Winther, chefkonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings FødevarerĂĽdgivning, roser de to nye initiativer: - I vores rĂĽdgivningsforløb med økologiske virksomheder møder vi ofte frustration over, at man ikke har kunnet fĂĽ en klar anvisning om korrekt indretning af virksomheden.

Med muligheden for en forhündsgodkendelse kan virksomhederne spare büde tid og penge, fordi de er sikre pü at ramme rigtigt i første omgang og süledes ikke risikerer at skulle bygge om, siger hun til foreningens hjemmeside.

¤ Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2018;Â?ÇŁ Virksomheder kan mod betaling benytte den frivillige ordning til bl.a. at bestille vejledning om følgende emner: Éť Risikoanalyse Éť Egenkontrol Éť Indretning og drift Éť Autorisation og registrering Éť Emballage Éť TilsĂŚtningsstoffer mv. Éť Kosttilskud Éť MĂŚrkning Éť Import/eksport Éť ErnĂŚrings- og sundhedsanprisninger 3ULV 7LPHVDWVHQ HU SW NU

§Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Efter hendes vurdering er der et stort behov for det nye tilbud, der i første omgang er indført som et pilotprojekt, der skal evalueres efter et ĂĽr.

- Vi ser et stort vĂŚkstpotentiale og en stĂŚrk ivĂŚrksĂŚtterĂĽnd i den økologiske fødevarebranche. Bl.a. hos økologiske landbrug, der ønsker at starte egen forarbejdning af gĂĽrdens rĂĽvarer. Det kan eksempelvis vĂŚre en økologisk kødproducent, der ønsker at etablere eget pølsemageri, eller en økologisk frugtplantage, der vil starte eget mosteri. Det nye tiltag fra Miljø- og Fødevareministeriet understøtter vĂŚkstpotentialet og er en kĂŚrkommen hĂĽndsrĂŚkning til disse producenter, siger Henriette Winther. Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2022;Â&#x2019;§Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2013; Fødevarestyrelsens nye vejledning omfatter mange omrĂĽder, og producenterne kan bl.a. rekvirere vejledning, hvis de fx gerne vil begynde at sĂŚlge varer til udlandet, eller de er tvivl om kravene ved udvidelse af sortimentet.

- Med muligheden for at rekvirere vejledning, bliver vejledningen tilpasset virksomhedens ønsker og sker, nür virksomheden har tid. Det er min forventning, at de to tiltag udover at gøre det lettere at vÌre fødevarevirksomhed ogsü vil styrke dialogen og tilliden mellem de erhvervsdrivende og fødevarekontrollen, sagde Esben Lunde Larsen i forbindelse med of-

Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â? Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2018; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2022;§Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚÂ&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2039;Â? Â&#x2039; Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?

Muligheden for at fĂĽ forhĂĽndsgodkendt indretningen af produktionslokaler NDQ JLYH Ă HUH ÂĄNRORJHU PRG Sn DW ODYH IRUDUEHMGQLQJ Sn JnUGHQ

Â&#x203A; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2C6;¤ §Â?Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?

NaturErhvervstyrelsen har benyttet sommerferien til at udsende en ny opdateret økologivejledning, som trüdte i kraft 22. juli. Vejledningen beskriver økologireglerne for danske virksomheder, som er autoriseret til økologi.

Den nye vejledning bliver løbende opdateret, og gider du ikke bøvlet med selv at printe den ud, er det muligt at bestille en papirversion via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

Ifølge Ivan KjÌr, Miljø & Biodiversitet i NaturErhvevstyrelsen, er det dog en fordel at bruge den elektroniske version, som har en god søgefunktion og indbyggede links. Samtidig er du sikker pü, at du bruger den sidst opdaterede vejledning.

- HovedĂĽrsagen, til at vi udsender en ny vejledning, er, at plakatkravet WLO GH ODQGEUXJ VRP PRGWDJHU ÂĄNRORJLVN DUHDOWLOVNXG ERUWIDOGW MXOL siger Ivan KjĂŚr.

â&#x20AC;&#x153;

Med muligheden for en forhündsgodkendelse kan virksomhederne spare büde tid og penge, fordi de er sikre pü at ramme rigtigt i første omgang og süledes ikke risikerer at skulle bygge om.

HENRIETTE WINTHER, CHEFKONSULENT, Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

fentliggørelsen af de nye muligheder.

Begge ordninger er frivillige for virksomhederne og mod betaling. ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2021;Â? Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Jakob Munkhøj Nielsen, fødevare-

chef i FødevareKøbenhavn, oplyser, DW Ă HUH DOOHUHGH KDU KHQYHQGW VLJ L løbet af juli â&#x20AC;&#x201C; enten for at fĂĽ vejledning, fĂĽ forhĂĽndsgodkendt lokaler eller begge dele.

I første omgang omfatter det nye tilbud om vejledning ikke økologien.

- Den er reguleret via Ă&#x2DC;kologiloven, sĂĽ vi har ikke hjemmel til at tilbyde rekvireret vejledning om økologi, men hvis det viser sig, at mange ønsker at fĂĽ økologien med i vejledningen, kan det blive relevant at ĂŚndre økologiloven, men det bliver i givet fald en politisk beslutning, siger Jakob Munkhøj Nielsen.

Han minder dog om, at økologer som hidtil har mulighed for at stille VSHFLĂ&#x20AC;NNH VSÂĄUJVPnO RJ In YHMOHGning om økologi via mail og telefonisk kontakt til Fødevarestyrelsens KunderĂĽdgivning og i forbindelse med de ĂĽrlige kontrolbesøg.

DRIKKEVARER: Den garvede ivÌrksÌtter Jørn Senger og Pandora-stifteren Per Enevoldsen satser et tre-cifret milli-onbeløb pü at udbrede den økologiske lÌskedrik Little Miracles til hele verden. Det skriver Børsen.

Little Miracles, der er baseret pü te, sÌlges i forvejen i store mÌngder i 27 lande. Men ekspansionen har kostet dyrt, og selskabet bag har de seneste to ür tabt omkring 43 millioner kroner, men ifølge Jørn Senger er der tale om en bevidst satsning.

- Det er en yderst bevidst satsning, og vi regner bestemt med at tjene mere, end vi investerer, siger Jørn Senger til Børsen og tilføjer, at selskabet ville tjene penge, hvis det stoppede med at investere i morgen.

Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x17D;§Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2030;Â?Â&#x2DC;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2022; Ă&#x17E;Â&#x17D; Ă&#x2DC;L: En gruppe hollandske ivĂŚrksĂŚttere har ifølge The Guardian lanceret en øl, som er baseret pĂĽ regnvand. Ideen er en reaktion pĂĽ klimaĂŚndringerne, som har medført en større regnmĂŚngde i Holland. Den omsĂŚtter De Praelbryggeriet i Amsterdam nu til en forretningside i form af øllen â&#x20AC;&#x2122;Himmelvandâ&#x20AC;&#x2122;.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

12. august 2016 nr. 593

København viser vej De kommunale køkkener i København har gennem de seneste ĂĽrs omlĂŚgning samlet erfaringer, som omfatter en masse ingredienser og opskrifter pĂĽ vellykket omlĂŚgning til økologi OMLĂ&#x2020;GNING AF JAKOB BRANDT

Da de kommunale køkkener i Københavns Kommune ved ürsskiftet nüede op pü en samlet økologiprocent pü 88, markerede det samtidig kulminationen pü en omlÌgningsrejse, som tog sin begyndelse tilbage i 2001, da de københavnske lokalpolitikere udlagde sporene for landets største omlÌgningsprojekt.

Det er Københavns Madhus, som har stĂĽet i spidsen for omlĂŚgningsprocessen, og under mottoet â&#x20AC;&#x2122;alle har ret til et godt mĂĽltid madâ&#x20AC;&#x2122; har Ă&#x2DC;koløft København sørget for den nødvendige faglige opgradering af de kommunale køkkenmedarbejdere.

I takt med, at økologiprocenten er vokset ür efter ür, har de 1750

Ă&#x2DC;kologiprocent i KBH Kommune

Konference i Aarhus Éť Den 4. og 5. oktober inviterer Ă&#x2DC;koløft Danmark til konference om udfordringerne, løsningerne og ikke mindst fremtidsperspektiverne for økologi i offentlige køkkener. Éť Hvad er effekten af de 560 offentlige køkkener, som de seneste ĂĽr fĂĽet et økoløft for at opnĂĽ mĂĽlet om 60% økologi i de offentlige gryder. Éť Sted: Vejlby Skole

ansatte i kommunens ca. 900 køkkener i samarbejde mellem kommunens forvaltninger, institutioner og eksterne samarbejdspartnere høstet masser af erfaringer, som tilsammen rummer stof til en tyk kogebog i omlÌgning, som andre af landets mange offentlige og private køkkener med fordel kan lade sig inspirere af, nür de udskifter konventionelle rüvarer med økologiske.

100 80 60 40 20 0

2009

2011

2013 2015

Københavnermetoden Med mange ürs indsats i form af pilotforsøg og omlÌgningstilbud er Københavns Madhus arkitekten bag det omlÌgningskoncept, der i dag bliver kaldt Københavnermetoden.

Vigtige ingredienser i udviklingen af den metode har vĂŚret en blanding af ivĂŚrksĂŚtteri og udviklingsprojekter. I denne og de to kommende aviser bringer Ă&#x2DC;kologi & Erhverv historier fra nogle af de københavnske køkkener, som er gĂĽet foran i omlĂŚgningen, og som pĂĽ hver deres mĂĽde kan bidrage med succesrige opskrifter pĂĽ de elementer, som tilsammen giver en vellykket omlĂŚgning.

Vi begynder med maden til de ĂŚldre og borgere, som af andre ĂĽrsager har behov for at fĂĽ serveret mad pĂĽ de kommunale plejehjem.

I den forbindelse har avisen besøgt plejehjemmet Bryggergürden og HündvÌrkerforeningens Plejecenter.

Kristina Lyngevig t.v. vurderer, at mange plejehjemskøkkener kan kopiere den økologiske omlÌgning, som HündvÌrkerforeningens Plejecenter har gennemført med køkkenleder Helle Karin Conradsen ved roret.

Vigtigt kun at tage et skridt ad gangen Ikke fÌrre end 96 procent af rüvarerne er økologiske, nür HündvÌrkergürdens Plejecenter i København serverer mad for de 161 beboere

sagen til, at hun skiftede job, og hendes entrÊ indvarslede begyndelsen pü en mindre madrevolution i plejecenteret. Den omfattede rygeforbud og et opgør med mange rutiner.

- Der er sparet sü meget pü køkkenerne, at de ansatte har glemt, hvordan man laver mad, siger hun.

Ă&#x2020;LDREMAD

Tag kun et skridt ad gangen - Tidligere røg hele personalet, og de gik hjem kl. 14.30. Sü blev aftensmaden holdt varm i ovnen og serveret af personalet ude pü afdelingerne. Det kunne jeg ikke leve med, forklarer Helle Karin Conradsen.

I dag arbejder et røgfrit personale i morgen- og et aftenskift, sü der altid er køkkenfagligt personale til at sikre, at maden bliver serveret pü den rigtige müde ude pü de 10 afdelinger.

Som led i omlÌgningen blev køk-

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT I forüret deltog køkkenleder Helle Karin Conradsen i fagmessen Foodexpo i Herning.

Hun har stüet i spidsen for omlÌgningen af plejecenteret, og pü messen modtog hun det økologiske spisemÌrke i guld som det synlige bevis pü den faglige rejse, som pü fü ür har løftet økologiprocenten til 96 pct.

Da Helle Karin Conradsen blev ansat i 2012, kom hun fra et konventionelt sygehuskøkken â&#x20AC;&#x201C; en â&#x20AC;&#x2122;madfabrikâ&#x20AC;&#x2122; hvor kosten primĂŚrt blev stykket sammen af hel og halvfabrikata.

- Jeg troede, at aspargessuppe kom ud af en gul pose, der stod Knorr pü, smiler den erfarne køkkenleder, som i dag laver al mad fra bunden.

Det var netop lysten til at lave rigtig mad af friske rĂĽvarer, som var ĂĽr-

â&#x20AC;&#x153;

Ă&#x2DC;kologi er vigtig, men først og fremmest handler succes om at skabe velsmagende, mĂŚttende og attraktive mĂĽltider til de ĂŚldre.

Ă&#x2DC;KOLOGIREDEGĂ&#x2DC;RELSE 2015, KBH MADHUS

kenets grøntsagsrum genübnet. Der blev indkøbt en kartoffelskrÌller og grøntsagssnitter, sü de vakuumSDNNHGH NDUWRà HU RJ PDQJH IURVQH grøntsager blev sendt pü pension.

- Vi begyndte at sylte og lave chutney og anderledes pynt til pülÌg. Udseendet er vigtigt, og mange beboere synes, at det økologiske pülÌg er lidt farveløst, sü det krÌver meget pynt, siger Helle Karin Conradsen, som selv blev overrasket over at opdage, hvor god mad kan blive.

- Alle kan gøre det samme, men det kan vÌre hürdt for personalet, sü man skal tage det step by step, siger køkkenlederen.

Indførte mad-smiley Før omlÌgningen var beboerne ikke sÌrligt tilfredse med maden. For at müle tilfredsheden indførte plejecentret sidste ür en smiley-ordning, hvor beboerne bliver opfordret til at vurderer kvaliteten af maden og om mÌngden er tilpas, og hidtil er det kun blevet til en enkelt rød smiley.

- Det er noget af det bedste, jeg har fundet pü. Det betyder meget at lytte til dem, der spiser maden, og hvis vi für en gul eller rød smiley, gür vi op pü afdelingen og spøger, hvad der var ürsagen, siger Helle Karin Conradsen, som har erfaret, at beboerne vil have den mad, de har kendt hele livet.

Københavns Ìldremad Københavns Kommune rüder over: ɝ 30 plejehjem med produktionskøkken. ɝ 14 plejehjem med modtagerkøkkener, hvor en stor del af maden kommer udefra. ɝ Tilsammen stür de for nÌsten en tredjedel af kommunens ürlige økologiske rüvareindkøb pü anslüet 320 mio. kr.

FortÌl om maden Ifølge Kristina Lyngevig, som er udviklingskonsulent for Ìldremad i Københavns Madhus, ligger der en lang madfaglig rejse bag omlÌgningen af hvert enkelt køkken.

Hun har selv tidligere arbejdet L à HUH SOHMHKMHPVN¥NNHQHU Vn KXQ ved, at det er nødvendigt at tackle GHW IDNWXP DW GH à HVWH  OGUH LNNH HU sÌrligt interesserede i økologi.

- De vil have farmor-mad, men nür vi fortÌller, at økologisk mad bliver lavet fra bunden, sü forstür de det.

SĂĽ det er vigtigt, at personalet taler

med beboerne om maden, siger hun.

Ved at fortÌlle om, hvor rüvarerne kommer fra, og hvordan køkkenet arbejdet med dem, er det muligt at skabe større interesse for mültiderne, og for at lette overgangen til økologisk mad benytter plejecenteret enhver lejlighed til at informere beboerne om maden. Menuplanen er fast inventar pü midtersiden i husavisen Bindeleddet.

Vigtig med støtte ude og hjemme Kristina Lyngevig fungerer som sparringspartner for køkkenerne, og hun tillÌgger det stor betydning, at man ude pü de enkelte institutioner og plejecentre har tilknyttet en sükaldt ernÌringskoordinator, som medvirker til at skabe en madlinje og koordinere menuer og indkøb.

- Det er vigtigt, at der er nogen til at kickstarte omlĂŚgningen, siger Kristina Lyngevig.

Endelig er det helt afgørende, at ledelsen ude pü den enkelte institution bakker op om omlÌgningen, og det er der styr pü i HündvÌrkerforeningens Plejecenter, oplyser Helle Karin Conradsen.

- Det, der betyder mest, er, at vi har en forstander, der synes, at køkkenet er det vigtigste pü plejehjemmet. Han bakker os op pü alle omrüder, siger hun.

MAD & MARKED

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

12. august 2016 nr. 593

19

Ă&#x2DC;kologi krĂŚver stram styring BryggergĂĽrden er et af fyrtĂĽrnene i omlĂŚgningen af Københavns ĂŚldremad Ă&#x2020;LDREMAD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er vigtigt med en dygtig indkøber, som altid kigger pü, hvad køkkenet kan fü billigt lige nu, og sü laver vi menuplanen ud fra det. I HündvÌrkerforeningens Plejecenter har Ann Skovbo Petersen den UROOH PHQ KYLV GHU VWnU VWHJW à  VN L PHQXSODQHQ RJ N¥NNHQHW VHUYHUHU gryderet, sü bliver der ramaskrig blandt beboerne.

Hver morgen vĂĽgner beboerne pĂĽ demenscenteret BryggergĂĽrden op til duften af friskbage boller.

De er bagt af dej, som køkkenpersonalet satte til hÌvning aftenen før, og duften stimulerer ikke kun beboerne lyst til mad, beslutningen om at bage sit eget brød er ogsü med til at spare mange penge, som ellers skulle gü til indkøb af langt dyrere bakeoff produkter fra køkkenets grossist.

I 2012 var demenscenteret Bryggergürden det første plejehjem i landet, som modtog det økologiske spisemÌrke i guld, og økologiandelen ligger i dag pü 94 procent, og det bliver ofte fremhÌvet som et af fyrtürnene i den københavnske Ìldremad, hvor plejehjem med eget produktionskøkken i gennemsnit har en økologiprocent pü 82, mens plejehjem, som für hovedparten af maden bragt udefra ligger pü 80 procent.

I dag har yderligere syv københavnske plejehjem krydset den magiske grÌnse pü 90 procent, og Bryggergürdens køkkenleder, Jytte Jensen, opfordrer andre køkkener til at gü i deres fodspor.

- Andre kan gøre det samme, men det krĂŚver, at man vilâ&#x20AC;Ś Efter hendes vurdering giver omlĂŚgningen af køkkenet ikke kun bedre mad. Hele processen med at lave maden fra bunden af friske rĂĽvarer har givet mange sidegevinster.

Dels i form af øget arbejdsglÌde og faglighed hos de ansatte, dels i form af større interesse for maden fra de 40 beboere.

- NĂĽr vi gĂĽr fra hal- og helfabrika-

ta, oplever beboerne, at maden smager bedre. Nu kan de smage, hvad der er i retterne, siger Jytte Jensen.

I den situation er det vigtigt med videndeling og udveksling af erfaringer pü tvÌrs af køkkenerne, sü tvivlerne kan lader sig inspirere af frontløberne, som allerede har vist, at det er muligt at gü hele vejen uden at øge bevillingen til køkkenet, hvis man sørger for at købe ind i sÌson, har styr pü spildet og laver alt fra bunden.

Uddannelse og opbakning For at omlÌgningen af et køkken skal blive en succes, er der efter henGHV YXUGHULQJ à HUH IRUKROG VRP VNDO vÌre i plads.

- For det første skal man have et køkkenpersonale, som har taget de- Ă&#x2DC;kologi krĂŚver planlĂŚgning res uddannelse, fordi de har lyst til at Som en af frontløberne var Bryggerarbejde med mad. For det andet skal gĂĽrden nødt til at eksperimentere sig man have en engageret ledelse, som frem til egne løsninger, men grundbakker op om hele processen, siger konceptet er enkelt. Ved selv at bage Jytte Jensen. brød, henkoge og sylte og lave alt Hun har begge dele, idet bĂĽde fra bunden, sparer køkkenet penge, køkkenpersonalet og ledelsen har som gør det muligt at omlĂŚgge den taget et tydeligt ejerskab til økologi- nĂŚste varekategori. en. OmlĂŚgningen til økologi er derfor - Men det er vigtigt kun at impleikke kun bĂĽret af en mentere ĂŠn ting ad enkelt person men er gangen, sĂĽ man fĂĽr blevet en del af kulturutinerne pĂĽ plads, Hellere ren i hele huset. pointerer Jytte JenĂŠn god sen.

Endelig fremhĂŚret af Til sidst manglede ver Jytte Jensen vighøj kva- hun kun at fĂĽ kødet tigheden af at have med, og det viste en inspirerende sam- litet end valgfrihed sig, at der var mange arbejdspartner som Â?Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Ǥ penge at spare ved Københavns Mad- KRISTINA LYNGEVIG, KĂ&#x2DC;BENHAVNS at erstatte HolbĂŚk hus, der kan rĂĽbe MADHUS Slagterens økologipolitikerne op og løske kødpĂĽlĂŚg med bende bistĂĽr de kommunale køkkener med faglig sparing. hjemmelavede produkter. I dag laver BryggergĂĽrdens kok bĂĽde saltet og koldrøget bacon og hamburgerryg Del viden og erfaringer Som led i økologiomlĂŚgningen har m.m. af kødet fra de halve svineMadhuset hjulpet alle køkkenerne kroppe, som Jytte Jensen bestiller. med at lave spildundersøgelser og Det koster typisk 80 kr. kiloet at købe rĂĽvareanalyser og fristet med tilbud varerne, men køkkenet kan lave det om lĂŚngerevarende efteruddannel- samme for 49 kr. per kg.

- At omlÌgge et køkken uden at seskurser.

Udviklingskonsulent for Ìldre- fü ekstra penge, krÌver büde megen mad i Københavns Madhus, Kristina planlÌgning og stram styring af økoLyngevig opfordrer desuden køkke- nomien, sü jeg bruger noget mindre nerne til at danne netvÌrk og dele tid i køkkenet, end jeg gjorde, da vi EUXJWH à HUH KHO RJ KDOYIDEULNDWD deres erfaringer.

For at fü hÌnder nok til at skrÌlle - Nür køkkenerne nür 60 procent økologi, begynder de ofte at fü udfor- og snitte grøntsager, vaske op m.m. dringer, og nogle tÌnker, nu kan vi benytter Bryggergürden borgere i samfundstjeneste. ikke nü lÌngere, siger hun.

â&#x20AC;&#x153;

Der er meget guld at hente pü tallerkenen MADSPILD: - Madspild er en af kÌphestene. Der ligger rigtig meget guld gemt i tallerkenspild, siger Kristina Lyngevig fra Københavns Madhus.

Hun beskriver det som en stor udfordring, at de mange smütspisende Ìldre har behov for en meget proteinrig kost, og at de samtidig ofte har en forkÌrlighed for mere traditionelle danske middagsretter med meget kød. Det kan hurtigt slü bunden ud af køkkenbudgettet, sü det er vigtigt at arbejde med andre proteinkilder og strÌkker det hakkede kød med grøntsager.

Pü HündvÌrkerforeningens Plejecenter har køkkenet desuden knÌkket koden ved at veje kødet af til den enkelte portion og ved at servere halve og kvarte smørrebrød, sü tallerkenspildet bliver minimalt.

- At fü rüd til omlÌgningen handler rigtig meget om at fü styr pü portionsstørrelserne, og der er mange penge at hente pü kødet, siger køkkenleder Helle Karin Conradsen.

Sidste ür lavede køkkenet et større spildanalyse.

- Det var en kÌmpe øjenübner, at se, hvor meget vi smed ud.

YES! Ă&#x2DC;konoma Jytte Jensen stĂĽr i spidsen for BryggergĂĽrden i København, der som landets første plejecenter nĂĽede 90 procent økologi allerede i 2012. En af nøglerne til succesen er en stor egenproduktion af kødpĂĽlĂŚg.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

12. august 2016 nr. 593

Ny kapital og styrket ledelse hos Dansk And Andeslagteriet i Struer har fĂĽet tilført 23,6 mio. kr. og har samtidig henÂ&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x17D;Â? Â&#x2039;Â?Â&#x2020; i ledelsen FJERKRĂ&#x2020;SLAGTERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

0HG Q\ NDSLWDO RJ Ă HUH Q\H HUKYHUYVfolk i ledelsen stĂĽr Dansk And godt rustet til fremtiden. Det oplyser 'DQVN $QG VRP VLGVWH nU Ă&#x20AC;N HQ WXUbulent start. PĂĽ grund af for langsom nedkøling af specielt indmaden i ĂŚnderne blev det nyetablerede andeslagteri pĂĽ havnen i Struer nødt til at tilbagekalde et større parti ĂŚnder i julen 2015.

Siden har slagteriet strammet op pĂĽ hele slagteprocessen og kvalitetsstyringen, sĂĽ en lignende fejl aldrig

skal gentage sig. Men den uheldige VWDUW NRVWHGH VODJWHULHW FD Ă&#x20AC;UH PLR kr. eller hovedparten af underskuddet pĂĽ godt fem mio. kr. i slagteriets første regnskab.

Derfor har grundlÌggeren af slagteriet, Martin Daasbjerg, arbejdet intenst pü at skaffe ny kapital, og i begyndelsen af juli müned oplyste Dansk And pü sin hjemmeside, at selskabet havde füet tilført 23,6 mio. kr.

Knap halvdelen af pengene kommer fra Merkur Andelskasse, mens resten er rejst af private investorer og ansatte, som ser spĂŚndende perspektiver i selskabets nye vĂŚkststrategi.

Mange nye ansigter Martin Daasbjerg er fortsat den største aktionÌr med en andel pü 30 procent. Han skal i fremtiden arbejde med udviklingsopgaver og

varetage tÌt kontakt til producenter og leverandører af bl.a. økologiske Ìnder og kyllinger. Kjeld Kronborg Danielsen er udnÌvnt til ny formand for bestyrelsen. Han ejer godt 20 pct. af aktierne og har tidligere vÌret medejer af den danske virksomhed SFK, der bl.a. leverer krydderiblandinger m.v. til fødevareindustrien.

Per V. Møller er tiltrüdt som ny administrerende direktør, og Christian M. Nielsen er tiltrüdt som ny salgsdirektør. De har begge haft en lang karriere i fødevareindustrien og har senest vÌret ansat som hhv. administrerende direktør og salgsdirektør i Jensens Køkken.

Efterspørgslen eksploderer Den nye ledelse har indskudt kapital svarende til 15 pct. af aktierne i Dansk And, og den resterende af den nye kapital kommer fra en kreds af mindre investorer.

Lysere tider i sigte for økomejerierne

0DUWLQ 'DDVEMHUJ HU IRUWVDW GHQ VW¥U VWH DNWLRQ U PHG HQ DQGHO Sn SURFHQW DI 'DQVN $QG $ 6 Dansk Ands nye direktør føler, at selskabet nu stür godt rustet til at opfylde efterspørgslen pü et boomende marked: - Analyser viser, at efterspørgslen pü økologiske fødevarer nÌrmest vil eksplodere over de kommende ür.

Dansk And skal udnytte sin position til bl.a. at satse pü udskÌringer og andre former for forÌdling af det helt unikke basis-produkt, der er skabt gennem en stor og utrÌttelig pioner-indsats fra Martin Daasbjerg og de foreløbig 55 medarbejdere her pü virksomheden, siger Per V. Møller.

MEJERI: Efter et fald i de danske økologers produktion af mÌlk i 2015, viser den hjemlige mejeristatistik, at produktionen har vÌret kraftigt stigende siden ürsskiftet. Det fremgür af det seneste nummer af Mejeritidende, hvor et øget salg af økologiske mejeriprodukter til foodservicebrancen beskrives som en del af ürsagen til den positive udvikling.

Sidste ür faldt dagligvaresalget af øko-mÌlk i 2015, men et øget salg af ost, smør og yoghurt sikrede, at det økologiske mejerisalg samlet endte med et beskedent plus pü 1,7 procent, mens salget af andre økologiske fødevarer voksede langt hurtigere.

Stigende afregningspriser, og en støt voksende eksport til et underforsynet tysk økologimarked, bidrog desuden til de lidt bredere smil blandt de økologiske mÌlkeproducenter.

Ifølge Ejvind Pedersen, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer producerer de tyske økologier kun nok til at dÌkke 75 procent af det tyske behov.

- Samtidig ser man ikke den samme interesse blandt de konventionelle tyske mÌlkeproducenter for at lÌgge om til økologisk produktion, som vi oplever i Danmark. Sü alt andet lige vil der vÌre et solidt eksportmarked for danske økomejerier i ürene fremover, siger han til Mejeri Magasinet.

NaturmĂŚlk og Føtex i tĂŚttere samarbejde )DWGDQH EHVWnU DI Ă&#x20AC;UH VPDJVYDULDQWHU VRP DOOHUHGH NDQ NÂĄEHV L (OHYHQ N GHQ RJ VRP KDU NXUV PRG K\OGHUQH L HW SDU ODQGVG NNHQGH GDJOLJYDUHN GHU

Humor og god smag skal sÌlge Fatdane Tidligere Carlsberg-ansat lancerer uhøjtidelig sodavandsserie, hvor økologien er en selvfølge SODAVAND AF JAKOB BRANDT

- Med Fatdane vil vi bevise, at økologi sagtens kan serveres i form af en cool hund pü en cykel. Det er et uhøjtideligt brand bygget pü økologi, naturlige ingredienser og en ordentlig omgang sjov og ballade, skrev Bri-

an Hougaard i en pressemeddelelse, da han i forĂĽret lancerede en ny sodavandsserie, som pĂĽ nuvĂŚrende WLGVSXQNW W OOHU Ă&#x20AC;UH VPDJVYDULDQWHU Gennem 13 ĂĽr var han med til at sĂŚlge og markedsføre drikkevarer for Carlsberg, og efter en kort afstikker som salgsdirektør for Sony i Norden er han nu tilbage i drikkevarebranchen som grundlĂŚgger af landets første mikrobryggeri, der er specialiseret i sodavand.

Efter mange ür i branchen tror han pü, at der er et marked for kvalitetssodavand med lavt sukkerindhold, lavet af rigtige rüvarer og markedsført med underspillet økologi.

- Vores navn udstrüler ikke øko-

logi. Hos Fatdane er økologien en selvfølge, og det er økologien, som übner for, at Fatdane kan komme ind pü markedet, siger den 40-ürige ivÌrksÌtter, som i første omgang sigter mod de lidt yngre forbrugere.

Kort vej fra ide til produkt Han betragter det som en af Fatdanes helt store styrker, at mikrobryggeriet kan agere lynhurtigt pü nye signaler fra markedet. Der behøver kun at gü fü uger fra en ide er undIDQJHW WLO GHQ HU WDSSHW Sn à DVNH RJ stür ude i butikken.

- Jeg tror meget pĂĽ tendenserne i retning af, at de smĂĽ innovative virksomheder bliver de store. Vi kan

ikke tilbyde store tv-kampagner, men vi kan hurtigt opfylde kundernes behov, siger Brian Hougaard.

Samtidig peger han pĂĽ, at Fatdane er et navn, som ogsĂĽ kan gĂĽ i udlandet, og dermed antyder han ogsĂĽ, at han pĂĽ lĂŚngere sigt har eksportambitioner.

Men i første omgang gÌlder det om at kroge de danske kunder, og Brian Hougaard vil hellere lave et produkt med kant end kopiere produkter fra et dansk drikkevaremarked, som i høj grad er domineret af store internationale varemÌrker KYRU à DVNHUQH UXPPHU à HUH VPDJV og tilsÌtningsstoffer end Ìgte rüvarer.

MEJERI: DetailkÌden Føtex er güet sammen med mÌlkeproducenten NaturmÌlk om at udvikle nye, økologiske mejeriprodukter, fortÌller Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

- Ă&#x2DC;kologi er vigtig for os. NaturmĂŚlk laver højkvalitetsprodukter med god smag, som derfor passer naturligt ind i det, vi gerne vil, siger Føtexâ&#x20AC;&#x2122; direktør, Thor Jørgensen.

Han proklamerede i sidste uge, at Føtex ønsker at tage kampen op med Irma om at blive nummer et, nür det gÌlder salg af økologiske fødevarer.

Det udvidede samarbejde med NaturmÌlk er en naturlig følge af den ambition. Sammen har de tidligere udviklet produkter som for eksempel laktosefri minimÌlk og gourmetoste, og der vil komme mange à HUH KHQ RYHU VRPPHUHQ - Vi glÌder os til, at samarbejdet rigtigt tager fart. Vi kan hjÌlpe hinanden med at følge med tidens tendenser og dermed tilbyde det, som kunderne efterspørger, siger mejerichef i NaturmÌlk Leif Friis Jørgensen.

MAD & MARKED

12. august 2016 nr. 593

Urtekram-ejer i ny offensiv Med nyt opkøb styrker Midsona sin position pĂĽ det nordiske marked for økologi, og det ĂĽbner nye døre for Urtekram OPKĂ&#x2DC;B

Et perfekt match for Urtekram Midsona betegner købet af de førende økologiske mÌrker Kung Markatta og Helios som et perfekt supplement til koncernens økologiske varemÌrke Urtekram.

Kung Markatta og Helios er Internaturals egne markedsledende brands i henholdsvis Sverige og Norge, hvor Urtekram spiller andenviolin. Her har de ifølge den nye ejer en pionÊrstatus, der kan sidestilles med den stÌrke position, som Urtekram har opbygget pü det danske marked via salg af fødevarer og helseprodukter.

Midsonas hidtil største opkøb Midsona begrunder blandt andet købet med, at der i øjeblikket er en meget kraftig vÌkst i markedet for økologi og plantebaserede produkter, og da selskabet forventer, at vÌksten

0HG 0LGVRQDQV Q\H RSNÂĄE HU GHU XGVLJW WLO Ă HUH DUEHMGVSODGVHU L 8UWHNUDPV KRYHGVÂ GH L 0DULDJHU

Midsona-koncernen ɝ Midsona havde sidste ür en omsÌtning pü 1,013 mia. kr. og et ebitda-resultat pü 75 mio. kr. ɝ Misona-koncernen startede oprindeligt helt tilbage i 1892, hvor grosserer Wilhelm Sonesson etablerede virksomheden Wilh Sonesson. Siden er en lang rÌkke forskellige handelsvirksomheder vokset ud af den oprindelige forretning. ɝ I 1999 blev virksomheden noteret pü børsen i Stockholm.

vil fortsĂŚtte i de kommende ĂĽr, er det et meget attraktivt marked.

- Denne handel er Midsonas største til dato, og den er med til at accelerere den rejse, som vi i forvejen er pĂĽ inden for sundhed og velvĂŚre i Norden. Efter opkøbet af Urtekram for et ĂĽr siden, er købet af Internatural et perfekt match for Midsona, og købet udgør et spĂŚndende nĂŚste skridt i vores udvikling. Ved at kombinere disse to regionale markedsledere ser vi spĂŚndende muligheder for at fremme udviklingen af vores produktportefølje, vores brands og vores organisation til gavn for vore kunder, leverandører og forbrugere, siger Peter Ă&#x2026;sberg, adm. direktør i Midsona.

Efter hans vurdering für Midsona med købet sikret sig en dominerende position pü det nordiske marked for salg af økologiske kolonialvarer.

Nye muligheder for Urtekram Købet rummer i den forbindelse

spÌndende perspektiver for Urtekram, som formentlig kommer til at producere og ikke mindst pakke en stor del af de varer, som Internatural tidligere har købt hos tredje part. Det fremgür af Midsonas seneste halvürsrapport.

Ifølge Lars Børresen, adm. direktør for Urtekram International, vil det give øget beskÌftigelse i den jyske virksomhed, som aktuelt har 150 ansatte og sidste ür omsatter for 437 mio. kr. fordelt pü 36 lande.

Efter hans vurdering giver opkøbet desuden mulighed for et større salg til det norske marked, hvor Midsona var distributør af Helios-produkter, som hidtil delvist blokerede for Urtekram-varemÌrket i Norge.

Endelig oplyser han, at opkøbet muligvis vil føre til, at der bliver introduceret et nyt økologisk brand i Danmark.

Arla vil fordoble økologisalget i 2020 Den store mejerivirksomhed sÌtter for første gang tal pü hvor meget, virksomheden vil vokse pü økologifronten, der i disse ür har medvind büde lokalt og globalt MEJERI: NÌsten hver tredje liter mÌlk, der bliver solgt i dansk dagligvarehandel, kommer fra et økologisk landbrug. Men det er ikke kun

21

Flere norske økologer OMLĂ&#x2020;GNING: Siden ĂĽrsskiftet er 100 nye økologiske producenter blevet registreret hos Debio i Norge, og ifølge projektleder Kjersti Berge i Norsk LandbruksrĂĽdgivning er det fornentlig et resultat af norsk landbrugs Ă&#x2DC;koløft-kampagne.

- Vi mÌrker en øget efterspørgsel efter omlÌgningsrüdgivning, siger hun til avisen.

Grossist für grønt lys til køb af Grøn Fokus

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det er kun 13 mĂĽneder siden, at den store børsnoterede svenske virksomhed Midsona købte danske Urtekram for 215 mio. kr. , MXOL KDYGH VHOVNDEHW LJHQ Ă&#x20AC;QJrene i tegnebogen og halede yderligere 635 mio. kr. op til købet af den svenske virksomhed Internatural AB, der rĂĽder over økologibrandet Kung Markatta i Sverige og Helios-brandet i Norge.

Ifølge en meddelelse fra Midsona gør købet selskabet til en ledende uafhÌngig distributør pü det økologiske marked for plantebaserede varer og livsstilsprodukter i Sverige og 1RUJH RJ GHW JLYHU à HUH VWRUGULIWVIRUdele i form af fÌlles indkøb, logistik og produktion.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

de danske forbrugere, som har füet smag for de hvide øko-drüber.

Derfor tør Arla Foods koncerndirektør Tim Ă&#x2DC;rting Jørgensen nu for første gang at sĂŚtte tal pĂĽ en ambitiøs plan for udviklingen af selskabets økologiske omsĂŚtning.

- Vi tror, at vores globale økologiske salg kan blive rigtigt, rigtigt stort. Det er lige fra mÌlk til syrnede produkter, smør og ost. Vi har en ambition om at fordoble den økologiske omsÌtning. Og taler vi om de kommende ti ür, bliver det

$UOD )RRGV IRUYHQWHU DW VHQGH ODQJW Ă HUH ODVWYRJQVWRJ PHG ÂĄNRORJLVNH YDUHU WLO XGHQODQGVNH NXQGHU L GH NRPPHQGH nU mĂĽske noget mere, siger han til Berlingske.

Hidtil er det primÌrt de nÌre eksportmarkeder, som har büret vÌksten, og Arla-direktøren forventer, at

isÌr eksporten vil vokse sü meget, sü det er realistisk at øge den nuvÌrende omsÌtning pü en halv mia. euro til en rund mia. i 2020, oplyser han til avisen. jb@okologi.dk

GROSSIST: Syv müneder efter Foodservice Danmark meldte ud, at grossistvirksomheden havde overtaget grønt- og frugtgrossisten CH Interfrugt A/S og datterselskabet Grøn Fokus, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sagt ok for opkøbet.

- Vi er meget tilfredse med myndighedernes godkendelse og ser nu frem til at komme i gang med integrationen af vores virksomheder, som skal give vores kunder adgang til det stÌrkeste økologisortiment og de fremmeste kompetencer inden for økologi i det danske foodservice-marked, siger Henrik Clausen, adm. direktør i FoodService Danmark, i en pressemeddelelse.

BurĂŚg fĂĽr det sidste gok i Danmark Ă&#x2020;G: I sidste uge fulgte bĂĽde Rema 1000 og kĂŚderne under Dagrofa i kølvandet pĂĽ de øvrige dagligvarekĂŚder pĂĽ det danske marked, da de meddelte, at de agter helt at udfase burĂŚg fra deres sortiment. Dermed tegner det til, at det i 2020 er helt slut med de udskĂŚldte burĂŚg i danske butikker.

- For Aldi Danmark er en endelig udfasning realistisk allerede i 2020, udtaler CSR-manager i Aldi Danmark Pia Halldorson i pressemeddelelsen, mens Rema bliver burĂŚg-fri allerede i 2018.

6DPWLGLJ EHJ\QGHU à HUH RJ à HUH af de store fødevareproducenter at udfase burÌg som ingrediens i deres produkter.

Eksempelvis er salat-, pølse-, dressing- og leverpostejproducenten Stryhns nu ogsü kommet med pü listen over fødevareproducenter, der har sagt farvel til burÌg.

Samme tendens ses i udlandet, hvor senest dagligvaregiganterne Tesco og Aldi stopper med salg af burĂŚg fra 2025.

22

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

12. august 2016 nr. 593

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED 21. august kl. 10â&#x20AC;&#x201C;16. Sejltur med Lillebjørn til Kanaløen og Udbyhøj. Se nĂŚrmere pĂĽ www.boef21. dk. Mødested: LystbĂĽdehavnen pĂĽ Toldbodgade. Medbring: Madpakke og drikkevarer. Tilmelding: 2911 0073. Deltagerpris: 375 kr. (medl.

350 kr.). Arrangører: Randers Naturcenter og Byøkologisk Forum.

September 3. og 4. september. Ă&#x2DC;kologisk Høstmarked. Ă&#x2DC;kologiske landmĂŚnd i hele Danmark byder velkommen til høstmarked. Vi fejrer, at høsten er i hus og hylder det lokale madlandskab. Her kan du bĂĽde føle, dufte, høre, mĂŚrke og smage pĂĽ økologien. Find en gĂĽrd nĂŚr dig pĂĽ okologi. dk/forbruger/oekologisk-hoestmarked. Arr: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i samarbejde med vĂŚrterne.

13. september kl. 19â&#x20AC;&#x201C;22. Snapseurter og lĂŚgeplanter i den bivenlige have. Anemette Olesen, forfatter til â&#x20AC;?De gamle lĂŚgeurterâ&#x20AC;? og â&#x20AC;?Den lille søde om honningâ&#x20AC;?, vil fortĂŚlle med dias, hvordan vi kan indrette haven med urter, der bĂĽde er til gavn for os og bierne.

Der bliver opskrifter og plantelister at tage med hjem. Mødested: Randers Naturcenter, Gudenüvej 20, 8920 Randers NV. Tilmelding: 2911 0073. Pris: 135 kr. (medl.

JQ HMJK ³JNKNFHRJ J@Ƥ D SD NF kage. Arr: Byøkologisk Forum.

24. sep. kl. 11-15. Lav ĂŚblemost.

Kom med egne ĂŚbler/pĂŚrer og

4. september kl. 10-17 gü med frisk presset most. Du kan sagtens bruge nedfaldsfrugt med skurvpletter, nür bare det ikke er rüddent. Medbring forskyllet frugt og emballage. Forundringens have, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Pris: 4 kr. pr. liter. Oplysninger hos Birtha Toft, tlf. 2344 9594, mail oeko@vestjyllandshojskole.dk. Arr: Forundringens have.

Oktober 22. oktober kl. 10-14. Ă&#x2020;blernes dag, som er en del af BørneKulturUgen. Det bliver igen pĂĽ RĂĽdhustorUDS GUNQ CDQ AKHUDQ ĆŚ DQD RS@MCD NF aktiviteter med ĂŚbler,, og hvert ĂĽr OQÂłUDQ UH @S ĆĽ MCD MNFDS MXS LDC

Ìbler. I kan gratis fü presset en bÌrepose Ìbler fra jeres egen have til saft. I skal selv medbringe en beholder. Mødested: Rüdhustorvet foran Det Gamle Rüdhus i Randers.

Oplysninger pü tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum.

Ă&#x2DC;KOLOGISK HĂ&#x2DC;STMARKED med foredrag ved Inge Lis og Ă&#x2026;ge Dissing 10-11, pionerer fra 1978 i Ă&#x2DC;kosammenhĂŚnge, opstarter af økologi â&#x20AC;&#x201C; landbrug, landbrugsskole, økologiprojekter i Uganda.

Markvandring ved Eva Bjerrum kl. 14. Ă&#x2026;ben cafe, salg og smagsprøver.

Eva startede i 1981 Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted

November

se www.drivhuset-eva.dk 9864 5655

29. november - 2. december. Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning.

Kom forbi Ă&#x2DC;kologisk Landsforening pĂĽ stand nr. D3356. Se mere pĂĽ www.agromek.dk. Arr: Agromek.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Ă&#x2DC;kologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktik-

FĂĽ et gratis omlĂŚgningstjek og bliv klogere pĂĽ hvad det indebĂŚrer at dyrke biodynamisk.

pladser søges.

Kontakt projektleder Klaus Loehr-Petersen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug tlf. 86 19 94 45 biodynamisk-forening@mail.tele.dk

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

Støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug 8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă&#x2DC;KOLOGI Markvandring/kursus: Opbygning af kulstof i jorden Tid: 15. september Sted: Peter Bay Knudsen, TĂĽsinge Arrangør: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og GartnerirĂĽdgivningen Se forsøgene i projektet â&#x20AC;&#x2122;Jordfrugtbarhed gennem organisk stofmanagement for grønsagsproducenterâ&#x20AC;&#x2122;. Vi har pĂĽ opbygning af kulstof i jorden ved fladekompostering af grøngødning samt reduceret/ingen pløjning.

Mere information følger senere pü okologi.dk/kalender.

Seminar om aktuelle emner i mark og stald Tid: 21. september Sted: Hinge Osteri, Tanghusvej 14, 8620 Kjellerup Seminar om økologiske løsninger i mark og stald, som virker! PĂĽ seminaret vil der vĂŚre faglige oplĂŚg og diskussioner om emnerne â&#x20AC;?KvĂŚg, klima og naturplejeâ&#x20AC;?, â&#x20AC;?Recirkulering og kulstof i sĂŚdskiftetâ&#x20AC;? og â&#x20AC;?Sammen om lokal foderproduktionâ&#x20AC;?.

Markinspirationsdag Tid: 22. september Sted: Bustur med stop hos økologiske landmÌnd i Midt- og Sønderjylland.

Markinspirationsdagen er en heldags bustur med stop hos flere økologiske landmand. Her vil der vÌre markvandringer, maskindemonstrationer, oplÌg og mulighed for at udveksle faglig viden om emner som radrensning, efterafgrøder, vinterraps, etablering af vintersÌd, radrensning. Der serveres kaffe undervejs, samt økologisk lÌkker frokost og kage til eftermiddagskaffen.

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

Godt kød fra glade køer! â&#x20AC;&#x201C; økologisk og fra dyr, der har grĂŚsset pĂĽ naturarealer Vi kan levere til bĂĽde private og storkøkkener!

Kvaliteten af kødet er høj: â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Fantastisk mørhed â&#x20AC;&#x201C; krogmodnet i 4 uger Mere intens kødsmag og saftighed â&#x20AC;&#x201C; blandt andet pĂĽ grund af grĂŚsset og urterne koen spiser.

Alle dyr er født og opvokset pü gürden, og vi er godkendt til salg af kød til videreforarbejdning.

Se mere pü hojvang-okologi.dk /økologikonsulenterne.dk

Ole Sørensen â&#x20AC;&#x201C; Højvang Ă&#x2DC;kologi

12. august 2016 nr. 593

23

ØKOLOGI & ERHVERV

$1121&(5 ɽ

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Hvor mange gaver glæder et helt år?

Giv et abonnement på Økologi & Erhverv Se information på www.okologiogerhverv.dk

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Produktionsleder til Svanholm Vil du producere biogas og gødning på din ejendom?

Få et gratis økonomi-tjek for et gårdbiogasanlæg.

Prøv vores økonomiberegner på: www.bioenergyfarm.eu/da/ Læs mere på ovenstående web-side, eller kontakt til Økologisk Landsforenings biogasrådgivning: Michael Tersbøl, mit@okologi.dk Mobil: 5153 2711.

Vil du spille en aktiv rolle i fremtidens økologi?

Og har du lyst til at bo eller færdes i et levende storkollektiv? Så er du måske den produktionsleder, vi søger til markbruget på Svanholm Gods.

Siden 1978 har vi spillet en aktiv rolle i at etablere økologi i Danmark. Pionerånden lever stadig, så du skal brænde for at udvikle dyrkningsformerne og vores forretningsmodel.

Ansøgningsfrist 1. september.

Økologisk Landsforening tilbyder et gratis Biogas-økonomi-tjek i 2016.

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Er gårdbiogas økonomisk hos dig?

KORT & GODT

Læs hele opslaget på svanholm.dk

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

De næste numre Udkommer 26. aug.

9. sep.

23. sep.

7. okt.

Annoncedeadline 16. aug.

30. aug.

13. sep.

27. sep.

Nr. 594 595 596 597

28. okt.

11. nov.

25. nov.

9. dec.

11. okt.

1. nov.

15. nov.

29. nov.

598 599 600 601

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

Svanholm Gods ØKOLOGI

DANSKE ØKOLOGISKE OPDRÆTSFISK OG MUSLINGER for dig og for naturen

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

SORTSREPRÆSENTANT

ØKOLOGISK

Arbejde Bytte Salg Køb

VINTERSÆDSSORTIMENT 2016 Vinterraps Quartz: Bedste vinterfasthed, højestydende, velegnet til direkte høst Vinterbyg .:6 ,QˋQLW\ Bedste 2r vinterbyg Vinterhvede KWS Montana: Sund og godkendt brødhvede 'LFKWHU Sund og vinterfast. Tysk A-6 kvalitetshvede Ellvis: Brødhvede med unik vinterfasthed

FOTO: PER ARNESEN OG ALEX MIKKELSEN

Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fisk og muslinger.

.:6 0LODQHFR Sund og specielt forædlet til økologisk dyrkning.

Brødhvede kvalitet.

Elixer: Unik sygdomsresistens Sikkerhed for...

Vinterrug • &HUWLˋFHUHW V§V¨G DI KºM NYDOLWHW Rubin: Vinterfast og sund • Sunde, robuste sorter med stort udbytte med brødkvalitet

Link til Den Europæiske Hav- og fiskerifond: http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/emff/index_da.htm

www.okofisk.dk

Løsningen på mangt og meget finder du lige her i avisen

• Rettidig levering • Leveres i 500 kg big bags eller 50 kg sække

Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet:

Læs mere:

ERHVERV

Per Grupe 40 21 27 18 per@moerdrupkorn.dk

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Sydvestvej 88, DK-2600 Glostrup

|

telefon + 45 43 29 88 88

Lars Jørgen Pedersen 27 63 83 28 ljp@nskorn.dk

|

www.nskorn.dk

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

12. august 2016 nr. 593

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Mach mal Pause Kan man ikke undvÌre sin økologiske mad pü ferien, er der efterhünden gode muligheder for at planlÌgge en økologisk ferie - büde herhjemme og i udlandet

Ă&#x2DC;KOFERIE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Vi vil gerne lave et hotel for mennesker, som er kvalitetsbevidste, som elsker naturen, og som gør sig tanker om den, fortÌller Anja Lindner, der sammen med ÌgtefÌllen Wolfgang Gutberlet for 18 müneder siden übnede det lille biodynamiske bondegürdshotel LindenGut, der ligger syd for provinsbyen Dipperz - pü højde med Fulda og tÌt pü den af danskerne sü velkendte tyske motorvej A7.

Hotellet rĂĽder over ti dobbeltvĂŚrelser, der er indrettet i stuehuset pĂĽ gĂĽrden. VĂŚrelserne er indrette med smukke trĂŚskĂŚrerarbejder, og hvert vĂŚrelse er knyttet til en lokal trĂŚsort, som ogsĂĽ er brugt i vĂŚrelsets indretning. Sengene er metalfri RJ WHNVWLOHUQH HU HFR FHUWLĂ&#x20AC;FHUHGH RJ vĂŚvet af økologisk bomuld fra Sekem i Ă&#x2020;gypten.

Til nÌste ür übner ti nye vÌrelser, der skal indrettes i staldbygningerne pü den anden side af gürdspladsen, disse vÌrelser vil blive indrettet efter samme principper som de eksisterende vÌrelser, men derudover vil alle de nye vÌrelser ogsü vÌre fri for elektrosmog. Samtidig indrettes et vildtkøkken, hvor de gÌster, der kommer for at gü pü jagt i hotellets skove, kan partere deres bytte.

Familielandbrug GĂĽrden har vĂŚret i familiens eje i 30 ĂĽr. Familien dyrker ca. 60 ha to fjerdedele af jorden er udlagt til henholdsvis planteavl og skovbrug.

Halvdelen er grÌsning til gürdens 16 Charolais-kvÌg. Pü 0,4 ha er der grøntsager, bÌr og frugt, som serveres for hotellets gÌster.

- Da familiens yngre generationer

var rejst hjemmefra, besluttede vi at bruge det store stuehus som hotel, fortÌller Anja Lindner, der har en baggrund fra hotelbranchen Familien ejede indtil 2013 den sydtyske dagligvarekÌde Tegut, som er kendt for blandt andet sit store udvalg af økologiske, lokale og bÌredygtige varer. Og alle disse begreber gür igen pü LindenGut, hvor lokale hündvÌrkere har lavet det udsøgte snedkerarbejde pü vÌrelserne, maden og toiletartiklerne er økologiske og alle materialer er bÌredygtige.

Ud over LindenGut har familien et ÂĄNRORJLVN FDWHULQJĂ&#x20AC;UPD RJ HW ODQGbrug i Tjekkiet pĂĽ 5.500 ha, hvoraf 3.900 ha drives efter Demeter-reglerne, mens resten er under omlĂŚgning. PĂĽ den tjekkiske gĂĽrd er der 3.000 Charolais-kvĂŚg.

- Om halvandet ĂĽr, nĂĽr hotellet har tre ĂĽr pĂĽ bagen, er det planen, at hoteldriften skal hvile i sig selv, siger Anja Lindner.

16 Charolais-køer leverer det animalske islÌt til det biodynamiske hotel, LindenGut i Hessen.

Bio Hotels LindenGut er medlem af Bio Hotels, som har 50 medlemmer i Tyskland og yderligere 37 medlemmer i Ă&#x2DC;strig, Italien Schweiz, Slovenien, GrĂŚkenland og Spanien. Alle hotellerne er forskellige, men fĂŚlles er vĂŚrdigrundlaget, som blandt andet sikrer gĂŚsterne 100 pct. økologisk forplejning. Otte af de tyske hoteller er - som LindenGut - gĂĽrdhoteller.

Der er med andre ord ret gode PXOLJKHGHU IRU L 7\VNODQG DW Ă&#x20AC;QGH HW feriested eller en overnatning pĂĽ vejen ud/hjem fra ferie, hvor man ikke behøver bekymre sig om, hvad der ligger pĂĽ tallerkenen.

Hver anden gürd er økologisk LindenGut ligger i et omrüde, som hedder Hessichen RhÜn, som bestür af skovklÌdte, bløde bjerge, hvor gürdene og landsbyerne dukker op, nür man har passeret toppen. Og en ting springer i øjnene, nür man kom-

Anja Lindner driver hotellet LindenGut sammen med ĂŚgtefĂŚllen Wolfgang *XWEHUOHW +RWHOOHW HU HQ DI Ă HUH DNWLYHU L IDPLOLHQ PHQ RP KDOYDQGHW nU VNDO driften hvile i sig selv.

mer rundt i landskabet: gĂĽrdene er meget velholdte og bygget af gode materialer. Mange ligger stadig inde L E\HUQH DQGUH OLJJHU Ă&#x20AC;UH IHP JnUGH samlet, fĂĽ ligger for sig selv.

- Der er tre grunde til, at gürdene er sü velholdte, forklarer Anja Lindner, da hun bliver spurgt om, hvordan det kan vÌre. Hun fortsÌtter: - Dels er hver anden gürd her pü egnen økologisk, og de økologiske landmÌnd gør meget ud af deres JnUGH 'HOV ERU GHU RIWH à HUH JHQHrationer under samme tag. Det giver à HUH LQGW JWHU WLO DW DIKROGH XGJLIterne, og dels kan landmÌndene fü støtte til opbygning og vedligeholdelse af landbrugene og produktionsbygningerne.

OplÌrt af bedstemor Anja Lindner tilføjer, at det dog efterKnQGHQ VNHU VM OGQHUH DW à HUH JHnerationer bor sammen.

- Da jeg selv var barn, var det min

bedstemor, der lÌrte mig at bage og passe høns. Den lÌring fra generation til generation gür tabt, hvis vi ikke lÌngere bor sammen pü denne müde, siger Anja Lindner og fortsÌtter: - Men jeg tror, det vender tilbage.

0nVNH LNNH PHG à HUH JHQHUDWLRQHU fra samme familie, men som solidariske, kollektivt ejede landbrug, hvor det ogsü vil vÌre lettere for unge landmÌnd at komme til at drive en gürd, og hvor man pü gürdene samtidig kan løse socialrelaterede opgaver. Her pü LindenGut nyder vi allerede godt af at kunne tilbyde arbejde til unge, der har svÌrt ved at fü fodfÌste pü arbejdsmarkedet, hvilket fungerer rigtig godt - ikke mindst fordi nøgleordene for dette arbejde er fÌllesskab og anerkendelse.

Anja Lindner tilbereder marmelade af de biodynamiske jordbÌr fra hotellets køkkenhave.