Økologi & Erhverv nr. 600 25-11-16

En landmandsstyret proces

Gevinst ved små ændringer

Kæderne er klar til dialog

De seks landbrugsfaglige udvalg i Økologisk Landsforening KDU PLQGVW pQ JDQJ RP nUHW LGpXGYLNOLQJ WLO SURMHNWHU Sn GDJVRUGHQHQ NRORJL (UKYHUY YDU PHG GD 0 ONHXGYDOJHW L EHJ\QGHOVHQ DI QRYHPEHU VODS NUHDWLYLWHWHQ O¡V

Det giver noget at få andre til at se på ens produktion fra HQ Q\ YLQNHO KDU ÀUH P ONHSURGXFHQWHU HUIDUHW 'H KDU InHW JHYLQVW DI QGULQJHU L DUEHMGVJDQJHQH L SURGXNWLRnen.

%nGH KRV &RRS RJ 1HWWR N GHQ HU GHU IRUVWnHOVH IRU ¡NRORJHUQHV ¡QVNH RP HW Q\W SULYDW ¡NRORJLP UNH GHU VNDO fungere som en overbygning på det statskontrollerede P UNH

5

AKTUELT

10

MARK & STALD

ØKOLOGI

17

MAD & MARKED

ERHVERV

25. november 2016 nr. 600 36. årgang

Þ ¤

Þ § Þ Þ § § ǯ Þ ǯ ǡ ǡ §

IVÆRKSÆTTERI $) -$.2% %5$1'7 6ODJWHVYLQ HU JRGH WLO DW IRXUDJHUH Sn URHPDUNHU KYRU GH NDQ In G NNHW HQ WUHGMHGHO HU GHUHV HQHUJLEHKRY YHG DW GH URHU RJ URHWRSSH

ͳʹ

ϐ Þ 'H VWRUH SURGXFHQWHU PHG RYHUG Nkede verandaer og store huse, hvor K¡QVHQH NDQ V¡JH Y N IUD KLQDQGHQ ser ud til at have bedre mulighed for DW DIE¡GH YLUNQLQJHQ LQGHQG¡UH - Verandaen er fyldt hele tiden. Vi JLYHU K¡QVHQH HNVWUD EHVN IWLJHOVH med halm og grovfoder. Desuden er YL HNVWUD RSP UNVRPPH Sn DW JXOYHW IRUEOLYHU W¡UW 9L HU HNVWUHPW RSP UNVRPPH Sn KYRUGDQ K¡QVHQH KDU GHW GH GHU OLGW PHUH IRGHU PHQ de har heldigvis indtil videre ikke vist WHJQ Sn GnUOLJ WULYVHO IRUW OOHU J RJ IMHUNU SURGXFHQW $[HO 0nQVVRQ

7LUVGDJ EHVOXWWHGH LQYHVWRU 7RPP\ $KOHUV IUD /¡YHQV +XOH DW VN\GH SHQJH L NRNNHQ 3HU *XOGEUDQGWV XQJH ÀUPD %·*XP VRP SURGXFHUHU ¡NRORJLVN IUXJWO GHU Forrige tirsdag var der en pose SHQJH WLO NYLQGHUQH EDJ +DON U cGDO NRORJLVN VRP WRWDOW W PPHGH O¡YHUQH L '5 SURJUDPPHW KYRU LY UNV WWHUH NDQ KHQWH EnGH LQVSLUDWLRQ og måske også en pose penge. +YRU HU GHW IDQWDVWLVN DW P¡GH VnGDQ HW SDU GDPHU VRP MHU GHU EU QGHU IRU DW ODYH JRG JDPPHOGDJV PDG 'HW HU VN¡QW -HJ HU HW VWRUW PDG¡UH VHOY 'HW SDVVHU ULJWLJ JRGW LQG L PLW ÀUPD VRP MHJ EHWUDJWHU VRP HW OLYVWLOVÀUPD 6nGDQ O¡G GHW L '5 ·V SURJUDPVHULH ·/¡YHQV +XOH· IUD ,OVH -DFREVHQ RP (GLWK $JHUER RJ .DWH %U\UXS GHU ÀN GHQ QRUGVM OODQGVNH W¡MGHVLJQHU WLO DW VPLGH UHVVRXUFHU L GHUHV YLUNVRPKHG VRP SURGXFHUHU IURVQH I UGLJUHWWHU , N¡OYDQGHW Sn /¡YHQV +XOH DGYDUHU VHULHLY UNV WWHU RJ EORJJHU 7RNH .UXVH RP DW OLGW IRU PDQJH LY UNV WWHUH ODGH VLJ Án DI O¡YHUQH

§ ͺ

§ ʹͲ

ϐ ] ǡ ] ǡ Þ ǡ

ϐ § ǡ Þ ϐ

JHUQH DW GHU HWDEOHUHV ÀQDQVLHULQJ WLO HWDEOHULQJ DI RYHUG NNHGH XGHDUHDOHU GD GHW HU HW NUDY GHU I¡OJHU direkte af påbuddet. Der er tale om HQ PHJHW DNXW VLWXDWLRQ VRP NU ver en meget hurtig indsats. Der er SURGXFHQWHU IRU KYHP GHW NDQ EHtyde, at de går konkurs med deres virksomhed, siger Sybille Kyed, landEUXJVSROLWLVN FKHI L /

(

§ 6WDOGSOLJWHQ KDU LQJHQ ¡NRQRPLVNH konsekvenser for intensive staldproGXFHQWHU PHQ GHW NDQ KDYH VWRUH ¡NRQRPLVNH NRQVHNYHQVHU IRU SURGXFHQWHU PHG XGHJnHQGH G\U DW VNXOOH KROGH GHP LQGH 'HW HU LNNH DQVW QGLJW DW GLVVH EHV WQLQJVHMHUH DOHQH VNDO E UH GHQ XGJLIW IRU DW EHVN\WWH den konventionelle eksport, siger Sybille Kyed.

$) $11$ &+5,67$ %-(5* 9L KDU L GDJ DQPRGHW )¡GHYDUHstyrelse om, at der etableres en erstatningsordning, og at det hurtigst muligt kommunikeres ud til de små SURGXFHQWHU DW GH NDQ In HUVWDWQLQJ for at slå deres dyr ned eller for opJMRUW SURGXNWLRQVWDE VRP I¡OJH DI DW JO JQLQJHQ RSK¡UHU 9L VHU RJVn

J RJ IMHUNU SURGXFHQW -RKDQQH 6FKLPPLQJ HU pQ DI GH VPnDYlere, der må se sine dyr lide på grund DI IRUEXGGHW PRG DW OXNNH K¡QVHQH ud.

9L DUEHMGHU Sn K¡MWU\N IRU DW IRUEHGUH IRUKROGHQH IRU K¡QVHQH 9L KDU opsat pavilloner og sat net op under husene, men det er bare slet, slet LNNH QRN IRUW OOHU KXQ -RKDQQH 6FKLPPLQJ KDU JO JJHQGH K¡QHU RJ HU LNNH WLOIUHGV PHG K¡QVHQHV YHOI UG QnU GH LNNH kan komme ud. Derfor forhandler KXQ PHG HQ JU¡QVDJVSURGXFHQW RP DW V WWH HQ JU¡QVDJVWXQQHO RS VRP K¡QVHQH NDQ Jn L JHQQHP YLQWHUHQ RJ KYRU KDQ HIWHUI¡OJHQGH NDQ G\UNH JU¡QVDJHU 'HW HU LNNH IDOGHW på plads, så hun har slagtet nogle DI K¡QVHQH RJ Á\WWHU DQGUH LQG L VLQ lade for at give dem mere plads.

)OHUH DQGUH PLQGUH SURGXFHQWHU Y OJHU DW VODJWH DOOH GHUHV K¡QV RJ XQGODGH DW V WWH Q\H LQG LQGWLO IDUHQ IRU IXJOHLQÁXHQ]D HU GUHYHW RYHU

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

25. november 2016 nr. 600

MENINGER

MENNESKER

Tid til at mødes LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Ny journalist pĂĽ Ă˜kologi & Erhverv Ă˜KOLOGI & ERHVERV: 1. december starter Maja Eline Petersen i et vikariat som landbrugsfaglig journalist pĂĽ Ă˜kologi & Erhverv.

Maja Eline Petersen er uddannet agrobiolog ved Aarhus Universitet, hvor hun har arbejdet med samspillet mellem landbrug, natur, miljø og klima. Efter endt uddannelse har hun arbejdet som videnskabelig assistent ved Institut for Fødevarer med optimering af den økologiske bÌrproduktion i Danmark.

Hun er passioneret tilhÌnger af økologi og glÌder sig til at afdÌkke hvad der sker inden for det økologiske landbrug og forhübentlig bidrage til en positiv udvikling af den økologiske sektor.

Ă˜kologisk Landsforening har foreslĂĽet et nyt mĂŚrke, som skal sĂŚtte fokus pĂĽ økologiens dynamik. Tankerne om mĂŚrket er ikke i opposition til Ă˜-mĂŚrket men et supplement, som skal medvirke til, at økologien kan fortsĂŚtte med at udvikle sig med den drivkraft, som vi som forening tiltror os selv. Vores historie er knyttet til en konstant strĂŚben efter at vise vejen med en økologi, der har nogle grundlĂŚggende principper, som vi tager alvorligt.

Med det buldrende marked, vi er en del af, er der gode grunde til büde at vÌre begejstrede og samtidig at turde stoppe op et øjeblik og tÌnke lidt over, hvor vi er pü vej hen. Vi ved, vi er kommet et godt stykke ad vejen men ogsü, at der er omrüder, hvor vi bliver nødt til at tÌnke nyt og større.

FN har søsat 17 verdensmül for bÌredygtighed, som er markante og ambitiøse. Vi mener noget med bÌredygtighed, som ikke ligger langt vÌk fra ambitionsniveauet i verdens forenede nationer. Men med den enighed, det krÌver i EU, er det vanskeligt at fü hÌvet økologiens ambitionsniveau.

SĂĽ hvordan gør vi? Hvordan tager vi nogle vĂŚsentlige skridt uden at lĂŚgge afstand til Ă˜-mĂŚrket og uden at undergrave vores egen eksistens i markedet? Det er naturligvis en kunst, og der er utvivlsomt mange meninger om denne sag.

For foreningens ve og vel er det afgørende, at vi tør tage debatten, som inddrager os selv - det vil sige: vores medlemmer bredt i foreningen.

Ny formand i udvalg UDVALG: Ole Sørensen har trukket sig som formand for MĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening. Udvalget har valgt Fiinn Tang til ny formand.

Vi skal ikke vÌre blinde for, at selvom foreningens medlemmer reprÌsenterer hele vÌrdikÌGHQ Vn VNDO YL VRP YL DOWLG VNDO ÀQGH HW VQLW KYRU à HVW NDQ Y UH PHG %DODQFHQ PHOOHP GHW mulige og det betalelige, er et fÌlles anliggende mellem landmÌnd, virksomheder, handelsleddet og forbrugerne i bred forstand. Og samtidig kan vi lune os ved, at det er vores fÌlles drivkraft, at vi

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.) ,UHQH %UDQGW ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist $QQD &KULVWD %MHUJ acb@okologi.dk 6197 4914

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer $UQH %MHUUH ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist -DNRE %UDQGW jb@okologi.dk 2889 9868

“

SĂĽ hvordan gør vi? Hvordan tager vi nogle vĂŚsentlige skridt uden at lĂŚgge afstand til Ă˜-mĂŚrket og uden at undergrave vores egen eksistens i markedet? Det er naturligvis en kunst, og der er utvivlsomt mange meninger om denne sag. For foreningens ve og vel er det afgørende, at vi tør tage debatten, som inddrager os selv - det vil sige: vores medlemmer bredt i foreningen.

udfordrer os selv og sĂŚtter idealerne foran mindste fĂŚllesnĂŚvner, og at vi derfor i dag har den sunde alliance hele vejen fra jord til bord.

Gennem de mørke vintermüneder arrangerer vi en møderÌkke lokalt, hvor vi ønsker at involvere medlemmerne i samtalen om, hvordan vi fremover skal arbejde, hvordan vi skaber en endnu tydeligere sag med bred appel i befolkningen, og hvordan vi kan trÌkke den udvikling, der sÌtter økologien forrest i mülene for det danske landbrugs fremtid. Det afgørende vigtige er, at de nye mül har rod i den enkelte landmand, virksomhed og borger, kun derved sikres trovÌrdigheden. Det er ambitiøse drømme, som fortjener en grundig diskussion, ligesom forestillingerne om et nyt mÌrke, der kan løfte økologien ind i en ny generation, ogsü er en ambitiøs og udfordrende opgave, vi stiller os selv.

Jeg ser frem til at fü planlagt og annonceret møderne. Jeg forestiller mig, vi holder dem me-

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). %HVWLO Sn PDLO hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

get lavpraktisk som dagligstue-møder. Og er vi KHOGLJH HU YL Q¥GW WLO DW ÀQGH VW¥UUH ORNDOHU KYLV interessen overstiger pladsen. Sü løser vi den udfordring, som trods alt er noget mindre, end den landbruget og samfundet stür med.

Jeg ville gerne have skrevet noget om fuglenes LQà XHQ]D PHQ HPQHW HU Vn EHW QGW RJ GHW NDOder pü en langt mere grundlÌggende diskussion om vores fødevaresystemers lovlige indretning RJ GHW DOWHUQDWLY YL WURU Sn )XJOHLQà XHQ]DHQ HU endnu engang en pümindelse om, at der mü og skal andre boller pü suppen i det perspektiv og de løsninger, vi skal ville og turde som økologer.

Vi er ikke bare en justering af et forfejlet system.

Nej, vi skal vÌre den løsning, der favner over den hverdag, vi kender nu, med et sundt men lille marked pü smü ti pct. og frem imod tider, hvor økologien er blevet reglen, det normale, og hvor det normale tør løfte sig endnu et hak fremad.

Vel mødt og hold øje med annonceringen.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du fü tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk DebatindlÌg: Redaktionen modtager gerne debatindlÌg fra vores lÌsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

25. november 2016 nr. 600

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT 4 Kødudvalget, Ă˜kologisk Landsforening: '\UHYHOI UG VNDO JLYH Q\W OLY WLO EUDQFKHDIWDOHQ

6 Samarbejde løfter naturplejen Vejle Kommune har man udviklet et samarbejde mellem landmÌndene, kommunens naturafdeling og borgerne, som sikrer, at selv smü naturarealer nu bliver plejet .

7 Hvad er godt økologisk hündvÌrk?

Kan du selv, eller kender du Ên, der kan sit økologiske hündvÌrk? Sü er det nu, du skal til tasterne, for det gode økologiske hündvÌrk skal synliggøres og formidles til inspiration for alle os andre.

5

7 Tabt viden genopfriskes

Projektudvikling er en Žƒ�†�ƒ�†••–›”‡– ’”‘…‡•

, WDNW PHG DW à HUH RJ à HUH VWRUN¥NNHQHU WDJHU GH ¥NRORJLVNH I¥GHYDUHU til sig, kniber det med at dÌkke efterspørgslen med dansk producerede økologiske rüvarer

Høns og andre fugle i fangenskab er kommet bag hegn og under tag for DW IRUKLQGUH IXJOHLQà XHQ]DHQ L DW U\NNH IUD QDWXUHQ RJ LQG L GH GDQVNH besÌtninger efter et pübud fra Fødevarestyrelsen 15. november.

9

Ă˜kologien bygger grundlĂŚggende pĂĽ et helhedssyn, hvor der konstant tages afvejninger og søges efter den mest optimale løsning for mennesker, dyr og natur. Vi økologer forsøger konstant at gøre det lidt bedre i dag, end vi gjorde i gĂĽr. Vi er drevet af den holistiske tankegang kombineret med en stĂŚrk innovativ bevidsthed, som ligger dybt i vores økologiske sjĂŚl.

10 Gevinst ved smü Ìndringer 'HW JLYHU QRJHW DW In DQGUH WLO DW VH Sn HQV SURGXNWLRQ IUD HQ Q\ YLQNHO KDU ÀUH P ONHSURGXFHQWHU HUIDUHW 'H KDU InHW JHYLQVW DI  QGULQJHU L arbejdsgangene i produktionen.

11 DyrevelfÌrden i økologien skal videre 'HW HU L GH VPn GDJOLJH RSJDYHU RJ RSP UNVRPKHG DW GHU à \WWHV QRJHW pü det langsigtede niveau af dyrevelfÌrd.

12 Slagtesvin trives pĂĽ roemark I to mĂĽneder har Rud Bruun ved Holsted haft to mobile svinefolde pĂĽ sin roemark. Grisene og foldene blev vist frem i midten af november.

14 Lav forekomst af MRSA i økologiske svin '78 9HWHULQ ULQVWLWXWWHW KDU L VDPDUEHMGH PHG 6HUXPLQVWLWXWWHW WDJHW prøver for MRSA i seks frilandsbesÌtninger - heraf fem økologiske. Fundene af MRSA er meget begrÌnsede blandt andet fordi, de økologiske dyr renser sig selv for smitte.

ͳ͜ ›– ˆ”ƒ Â…Â”Â‘ÂˆÂ•ÇŁ Styrket dansk image kan fremme tysk øko-eksport

Kvier trives med rationsafgrĂŚsning PĂĽ Karensminde I/S er 10 kviers stribeafgrĂŚsning sammenlignet med 11 kviers afgrĂŚsning i storfold i HIWHUnUHW 'HW HU HW OHG L SURMHNW RationsafgrĂŚsning med kvier i efternUHW 'HW KDU IXQJHUHW JRGW RJ JLYHW en god tilvĂŚkst.

MAD & MARKED ͳ͸ Ž—– Â?‡† ÂŽĂžÂˆÂ–Â‡Â†Â‡ ’‡‰‡Ď?‹Â?‰”‡ )ÂĄGHYDUHPLQLVWHU YLO GURSSH GH OÂĄIWHGH SHJHĂ€QJUH RJ L VWHGHW EUXJH gastronomi og nydelse som omdrejningspunkt for udviklingen af fremtidens fødevarer.

ͳͺ ޔÂ?”ƒÂ? ˜‹Â?†‡” •–‘” ÇŚÂƒÂˆÂ–ÂƒÂŽÂ‡ Som vinder af danmarkshistoriens hidtil største fødevareudbud, der RPIDWWHU OHYHUDQFHU WLO DI ODQGHWV NRPPXQHU L Ă€UH nU NRPPHU GHU QX mere økologi i sortimentet hos den landsdĂŚkkende totalgrossist, men det fĂĽr ikke alle i branchen til at klappe i hĂŚnderne.

19 Travle dage pü øko-messe i Malmø 'H GDQVNH XGVWLOOHUH Sn 1RUGHQV VW¥UVWH ¥NRORJLPHVVH 1RUGLF 2UJDQLF Food Fair udvekslede visitkort med potentielle kunder fra mange lande.

20 Kvinderne fra HalkÌr tÌmmede løverne IvÌrksÌtterne Edith Agerboe og Kate Bryrup kunne forlade Løvernes Hule med en pose penge, ny tro pü fremtiden og en stor buket roser fra de garvede investorer.

21 Mange sÌlger deres virksomhed for billigt IvÌrksÌttere har ofte vanskeligt ved at prissÌtte deres virksomhed eller ide, nür de søger risikovillig kapital, og de risikerer pü den konto at afgive for stor en del af deres ejerandel til investorerne, mener serieivÌrksÌtter.

Vi har modtaget:

Dansk Ă˜kologi er ogsĂĽ danske løn- og arbejdsvilkĂĽr

MARK & STALD Íş —‰Ž‡‹Â?Ď?Ž—‡Â?œƒ ͡ Íş –”—‡”

Rasmus Vestergaard Madsen.

17

Vi har altid taget problemer med übne øjne, og vi har altid forsøgt DNWLYW DW ÀQGH SUDNWLVNH O¥VQLQger som kan sikre en fremtidig bÌredygtig fødevareproduktion, med ordentlig dyrevelfÌrd. Nür det konventionelle landbrug fralÌgger sig ansvaret og giver alle andre skylden, sü tager vi skeen i den anGHQ KnQG RJ ÀQGHU O¥VQLQJHU 'HW tror jeg, er en stor del af fortÌllingen om, hvorfor det økologiske brand er sü stÌrkt.

Et gammelt ordsprog siger, at stilstand er tilbagegang, og jeg har derfor i spÌnding fuldt med i ODQFHULQJHQ DI GHW Q\H ¡'DQVN ‘NRlogi’-mÌrke, fordi jeg ogsü lÌnge har ment, at vi skal et spadestik dybere. Biodynamikerne har altid arbejdet med et socialt element, endelig er det nu ogsü nüet til økologien! Selvfølgelig skal vi tage et socialt ansvar, og selvfølgelig skal vi sikre den nÌste generation af økologiske landmÌnd gennem SUDNWLNSODGVHU 'HULPRG HU GHU HW andet helt centralt element, som ogsü bør vÌre en naturlig del af det nye mÌrke: Løn og arbejdsforhold har altid vÌret en akilleshÌl i landbruget, og social dumping er desvÌrre stadig

KÌderne forstür ønsket om dansk kvalitetsmÌrke

Rettelse:

BĂĽde hos Coop og Netto-kĂŚden er der forstĂĽelse for økologernes ønske om et nyt privat økologimĂŚrke, som skal fungere som en overbygning pĂĽ det statskontrollerede Ă˜-mĂŚrke.

I Ă˜kologi & Erhverv nr. 598 side 8 i artiklen Køerne slipper for sprøjten, skrev vi, at mĂŚlkeproducent Paul Pedersen kun har brugt antiELRWLND WLO VLQH MHUVH\NÂĄHU Ă€UH JDQJH

et udprÌget fÌnomen. Ifølge 3F er det kun 15 procent af de danske gürde, som har en overenskomst.

Her er økologerne hverken vÌrre eller bedre.

'HW VNULJHU WLO KLPOHQ DW YL KDU RSsat krav for dyrenes velfĂŚrd, men INTET om den velfĂŚrd medarbejderne ude pĂĽ bedrifterne har.

Jeg har selv arbejdet sammen med dem - de østeuropÌere, der render rundt til 60 kr i timen, som fast lav timeløn, pü skÌve tidspunkter, uden overarbejdsbetaling og uden SHQVLRQ 'HW NDQ YL LNNH Y UH bekendt! Her har vi altsü et forklaringsproblem venner!

'HQ UDFLVWLVNH XQGHUWRQH DW ¥VWeuropÌere er andenrangsborgere, som kan spises af med elendige løn- og arbejdsforhold, skal vi selvfølgelig tage klart afstand fra.

'HQQH GDUN VLGH DI ODQGEUXJHW skal vi som økologer ikke vÌre en del af. Vi har før vÌret med til at hÌve barren for dyrevelfÌrd, naturbeskyttelse og sunde fødevaUHU 0HG GHW Q\H ¡'DQVN ‘NRORJ¡ mÌrke skal vi til det igen, og her mü forholdene for medarbejderne Y UH HQ KHOW QDWXUOLJ GHO 'HW KROLstiske helhedssyn mü gÌlde hele YHMHQ UXQGW ¡'DQVN ‘NRORJL¡ HU altsü ogsü danske løn- og arbejdsvilkür.

Rasmus Vestergaard Madsen Éť Medlem af UngerĂĽdet i Ă˜kologisk Landsforening Éť Medlem af UddannelsesrĂĽdet pĂĽ Kalø Ă˜kologiske Landbrugsskole Éť Ansat pĂĽ Jordbrugets Uddannelsescenter

VLGHQ 'HU VNXOOH KDYH VWnHW at mĂŚlkeproducent Paul Pedersen kun har brugt antibiotika til tre af sine kalve og en kvie siden 1989.

Vi beklager fejlen.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

25. november 2016 nr. 600

Kødudvalget, Ă˜kologisk Landsforening:

DyrevelfĂŚrd skal give nyt liv til brancheaftalen KĂ˜DUDVALGET AF IRENE BRANDT

Esben Lunde Larsen.

DyrevelfÌrd skal pü skoleskemaet DYREVELFÆRD: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil gøre det nemmere for lÌrere at sÌtte dyrevelfÌrd og dyreetik pü skoleskemaet. Det skal sikre, at fremtidens forbrugere er i stand til at trÌffe informerede valg om fødevarer.

Nür folkeskolerne slür dørene op til et nyt skoleür i sensommeren 2017, kan der meget vel vÌre nye temaer pü skoleskemaerne.

Hvis det stür til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skal fremtidens forbrugere nemlig allerede i folkeskolen blive undervist i dyrevelfÌrd og dyreetik.

Fremtidens forbrugere 3n 9LGHQFHQWHU IRU '\UHYHOI UGV nUOLJH NRQIHUHQFH WLGOLJHUH Sn PnQHGHQ ODQFHUHGH PLOM¥ RJ I¥devareministeren sit ønske om at udvikle undervisningsmateriale til folkeskolens elever.

- Danske børn skal sü tidligt som muligt have indsigt i, hvilke vilkür GHU HU JUXQGODJHW IRU GHQ à  skesteg, de sÌtter tÌnderne i, eller den skolemÌlk, de drikker.

Som fremtidens forbrugere er de nøglen til, at det ogsĂĽ fremover kan betale sig at behandle vores dyr ordentligt. Derfor vil jeg i det kommende ĂĽr sĂŚtte sĂŚrligt fokus pĂĽ at formidle viden om dyrevelfĂŚrd til vores folkeskoleelever, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Ă˜strig og Finland inspirerer Miljø- og fødevareministeren har bedt Fødevarestyrelsens 9LGHQVFHQWHU IRU '\UHYHOI UG RP at gĂĽ sammen med de relevante samarbejdsparter om at skabe engagerende og oplysende undervisningsmateriale om dyrevelfĂŚrd til eleverne i 4. til 9. klasse. I lande som Ă˜strig og Finland er dyrevelfĂŚrd allerede sat pĂĽ skoleskemaet.

- For mig at se giver dyrevelfÌrd mening büde for moralen, for økonomien og for kvaliteten af vores mad. Samtidig har vi en moralsk forpligtigelse til at gøre, hvad vi kan, for at vores dyr har gode betingelser og for at højne børns viden om dyrevelfÌrd, sü de bl.a. kan trÌffe fornuftige forbrugervalg i supermarkedet, siger Esben Lunde Larsen. ib@okologi.dk

Kødudvalget i Ă˜kologisk Landsforening har udpeget fem emner, som udvalget foreslĂĽr indarbejdet i den GDQVNH EUDQFKHDIWDOH PHG VXSSOHUHQGH NUDY WLO SURGXFHQWHU DI ÂĄNRORgisk mĂŚlk og kød fra bedrifter med kreaturer.

- Dermed foreslür vi ogsü, at vores EUDQFKHDIWDOH InU Q\W OLY KYRU YL EUXger den aktivt i markedsføringen af dansk kød, skriver Kødudvalget i sit seneste Nyhedsbrev.

- Vi har lagt vÌgt pü, at tiltagene skal give faglig mening, de skal kunne gennemføres inden for en rimelig økonomisk investering og dermed vÌre realistiske for alle, skriver udvalget til sine medlemmer og efterlyser samtidig medlemmernes reaktioner pü de konkrete forslag.

Reaktionerne für blandt andet betydning for, om udvalget gür videre med sine idÊer over for slagterier, mejerier og Landbrug og Fødevarer samt markedsaktører.

Bindestalde er ikke tilladte Det er ikke tilladt at anvende bindestalde i ammekobesÌtninger og ved hold af stude og kalveopdrÌt, uanset husdyrholdets størrelse.

Fire punkter Forslaget til styrket garanti for dyrevelfÌrd pü økologiske bedrifter med produktion af økologisk oksekød, rummer fem punkter:

Krav om udeareal Dyr, der slutfedes pĂĽ stald i afgrĂŚsningsperiode, skal have adgang til et grĂŚsareal pĂĽ mindst 0,1 ha/dyr.

FravÌnning FravÌnning af kalve fra ammekobesÌtninger gennemføres ved en sükaldt to-trins fravÌnning (gradvis fravÌnning) fra dyrene er fem til syv müneder. Ved senere fravÌnning stilles der ikke krav om to-trins fravÌnning.

Der skelnes her pĂĽ anvendelse af ammetanter pĂĽ mĂŚlkebedrifter, hvor kalvene kan fravĂŚnnes, fra de er tre mĂĽneder.

Hudpleje Der skal vÌre adgang til børster i alle staldafsnit, hvor dyrene kan foretage hudpleje med Ên børste pr. 50 individer. Pü udeareal skal der vÌre adgang til børster, trÌer eller andet, som dyrene kan gnubbe sig op ad.

drøftet i Kødudvalget og er evt. fortsat under overvejelse ɝ Krav om anvendelse af velfÌrdsvurderinger, der som minimum forholder sig til udvalgte parametre ɝ Krav om adgang til rent drikkevand pü udeareal fra trug, der er PLQGVW FP K¥MH ɝ Sikring af omrüder omkring etablerede vandingssteder og foderhÌkke mod optrÌdning og mudder ɝ Vintermotionsareal i tilknytning til spaltestalde Kommentarer kan sendes pr. mail til Peder Bligaard pü pb@okologi.dk

Arealkrav i besĂŚtninger med horn Der skal fastsĂŚttes mindstearealkrav ved besĂŚtninger med horn.

Under overvejelse Følgende punkter blev endvidere

2015 var et godt ür for økologiske landmÌnd Danmarks Statistik har netop offentliggjort ’Regnskabsstatistik for jordbrug 2015’. Statistikken viser, at de økologiske bedrifter med malkekvÌg og svin opnüede driftsresultater pü rekordniveau.

Pü landsplan var der i Danmark sammenlagt 30.229 bedrifter, hvoraf 1.387 bedrifter var omlagte økologiske landbrug, 1.030 var gartnerier, og resten var konventionelt drevne landbrug.

FÌrre økologiske landbrug Statistikken for økologiske bedrifter dÌkker landbrug, der er fuldt omlagt til økologi. Antallet af økologiske bedrifter faldt med 67 til 1.387 bedrifter i 2015. Det var overvejende et fald for økologiske deltidsbedrifter, da de 613 heltidsbedrifter kun var fem fÌrre end i 2014. For heltidsEHGULIWHUQH HU NODVVLÀFHUHW VRP P ONHSURGXFHQWHU VRP SODQWHSURGXFHQWHU RJ VRP VYLQHSURGXFHQWHU Større bedrifter Der indgür 190 regnskaber i den samlede stikprøve for økologiske bedrifter, hvoraf 12 er fra bedrifter, som er drevet som interessentskab eller i anden selskabsform.

Bedrifterne dyrkede i gennemsnit syv ha mere i 2015 end üret før, hvilket navnlig kan henføres til ophør af deltidsbedrifter, som nÌvnt oven for.

Det gennemsnitlige antal dyreenheder (DE) udgjorde 81.

Fordeling af bruttoudbytte i de økologiske bedrifter. 2015 Andet, 7 pct.

Landbrug, 3 pct.

Planteskole, 11 pct.

Potteplanter mv.

40 pct.

For økologiske landbrug steg bruttoudbyttet i gennemsnit med 57.000 kr. til 2,6 mio. kr. Samtidig faldt driftsomkostningerne med 26.000 kr. til 2,1 mio. kr. Det er igen kvÌg og grovfoder hertil, der dominerer i bruttoudbyttet.

Kilde: Danmarks Statistik.

Frugt og bĂŚr, 7 pct.

Frilandsgrøntsager 17 pct.

VÌksthusgrøntsager, 16 pct.

Büde mült pü arealbenyttelse og DE er de økologiske bedrifter i gennemsnit lidt større end de konventionelle bedrifter.

Ser man kun pü økologiske heltidsbedrifter, dyrkede de i gennemsnit 183 ha og havde 176 DE, mens deltidslandbrug med økologisk produktion dyrkede gennemsnitligt 42 ha og havde 6 DE. Større bruttoudbytte For økologiske landbrug steg bruttoudbyttet i gennemsnit med 57.000 kr. til 2,6 mio. kr. Samtidig faldt driftsomkostningerne med 26.000 kr. til 2,1 mio. kr. Det er igen kvÌg og grovfoder hertil, der dominerer i brutWRXGE\WWHW VH ÀJXU 'HQ ¥NRORJLVNH VYLQHSURGXNWLRQ HU PHG V\Y SFW DI bruttoudbyttet nu pü størrelse med den økologiske fjerkrÌproduktion VHNV SFW )DOGHW L GULIWVRPNRVWQLQger kan isÌr tilskrives lavere omkostninger til energi (-21.000 kr.) og foderstoffer (-50.000 kr.), mens der

var højere omkostninger til forskellige tjenesteydelser (heraf maskinstation +14.000 kr.) og afskrivninger (+4.000 kr.).

Større driftsresultat De nÌvnte Ìndringer i bruttoudbytte og driftsomkostninger bevirkede en stigning i resultatet af primÌr drift pü 83.000 til 453.000 kr. Finansieringsomkostningerne steg med 8.000 kr. til 461.000 kr., mens generelle tilskud faldt med 11.000 kr. til 268.000 kr. pr. bedrift. Resultatet var herefter en stigning i driftsresultat pü 64.000 kr. pr. bedrift til 260.000 kr. i 2015. Hermed afveg økologisk landbrug fra konventionelt landbrug, hvilket skyldes, at resultatet for økologisk malkekvÌg og svin afveg betydeligt fra den konventionelle produktion i 2015.

'HQ EHUHJQHGH HMHUDĂ ÂĄQQLQJ YDU pĂĽ 273.000 kr., hvorefter driftsreVXOWDW HIWHU HMHUDĂ ÂĄQQLQJ EOHY Sn minus 13.000 kr., altsĂĽ negativt

som i de foregüende ür. Det dÌkker dog over et positivt driftsresultat efWHU HMHUDà ¥QQLQJ Sn NU IRU økologiske heltidsbedrifter, mens økologiske deltidsbedrifter havde et GULIWVUHVXOWDW HIWHU HMHUDà ¥QQLQJ Sn -174.000 kr.

Investeringer i jordbrugsaktiver var pü 359.000 kr. sammenlignet med 252.000 kr. üret før. Ændringen skyldes büde ejendomserhvervelse og større investeringer i stalde og inventar. Der blev investeret 216.000 kr. i aktiver uden for landbruget. Af de samlede investeringer blev 94 SFW HJHQÀQDQVLHUHW Aktivernes vÌrdi ved udgangen af 2015 var pü 24,4 mio. kr., mens gÌlden var 11,8 mio. kr. Egenkapitalen efter hensÌttelser til udskudt skat var pü 5 mio. kr. og soliditetsgraden SFW KILDE: DANMARKS STATISTIK ib@okologi.dk

AKTUELT

25. november 2016 nr. 600

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

MÌlkeudvalgets medlemmer fremlÌgger idÊerne til kommende projekter for hinanden. Her er det Laust Krejbjerg, der efterlyser metoder, der kan gøre overskudsJ¥GQLQJ à \WEDU )UD YHQVWUH O\WWHU Peder Bligaard, der er konsulent i Landbrugsafdelingen, Preben /DXULGVHQ )URGH +MRUW *UHJHUVHQ RJ Niels Rasmussen.

Der er seks landbrugsfaglige udvalg i Ă˜kologisk Landsforening:

Projektudvikling er en landmandsstyret proces De seks landbrugsfaglige udvalg i Ă˜kologisk Landsforening har mindst ĂŠn gang om ĂĽret idĂŠudvikling til projekter pĂĽ dagsordenen. Ă˜kologi & Erhverv var med, da MĂŚlkeudvalget i begyndelsen af november slap kreativiteten løs IDÉUDVIKLING 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7

Der er stille rundt om bordet, hvor de otte landmĂŚnd i MĂŚlkeudvalget er nĂĽet til punktet: IdĂŠudvikling pĂĽ dagsordenen. De sidder hver med en blok foran sig og noterer de ønsker, de har til kommende projekter i Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening. Indimellem brydes tavsheden, nĂĽr et forslag vendes med sidemanden, inden det nedfĂŚldes pĂĽ blokken.

OvenstĂĽende er et øjebliksbillede af en lang proces, der en dag resulterer i konkrete projekter. Stedet er Ă˜kologiens Hus en eftermiddag i november, da der var idĂŠudvikling pĂĽ MĂŚlkeudvalgets dagsorden.

- Jeg efterlyser et projekt, der kan give os et overblik over, hvilke elekWURQLVNH KM OSHPLGOHU GHU ÀQGHV pü markedet, som kan hjÌlpe landmÌnd med store besÌtninger til at fü overblik over dyrene, og som for eksempel kan müle og vise, hvornür en ko gür i kÌlvning, foreslog MÌlkeudvalgets formand, Finn Tang.

Hans forslag fĂĽr opbakning fra Preben Lauridsen, som ogsĂĽ mener, at overvĂĽgningsteknologien - hvis

den kombineres med gps-sendere - kan vĂŚre en stor hjĂŚlp for landmĂŚnd, der har dyr, som laver naturpleje.

Det viser sig senere, da alle forslagene skal prioriteres, at forslaget nyder stor opbakning i udvalget.

NÌste generation Flere af udvalgets medlemmer har ønsker til projekter, som pü den ene eller anden müde kan bane vej for nÌste generation af landmÌnd. Erfaringerne i udvalget er, at de unge i dag ikke er sü robuste som tidligere, og mange er ikke vokset op pü en gürd og mangler basal viden om de mange praktiske gøremül pü en bedrift. Og nür de er uddannet, er det svÌrt for de unge at komme ind i erhvervet, hvis de ønsker at vÌre selvstÌndig landmand.

- Der er behov for at udvikle en model for, hvordan helt almindelige landmÌnd kan indgü i forløb pü landbrugsskolerne, sü de unge kan fü et reelt indblik i, hvad vi arbejder med. Det fungerer allerede pü nogle ODQGEUXJVVNROHU PHQ à HUH VNROHU bør tilbyde denne undervisning, sagde Svend Otto Søgaard.

IdÊen følges op af Preben Lauridsen: - Vi skal ogsü udvikle nye former for generationsskifte. Sharemilkerne i Nordjylland er en god idÊ, og vi skal XGYLNOH à HUH PXOLJKHGHUH IRU JHQHUDtionsskifte og arbejde med glidende overgange. I andre erhverv skifter man aldrig ejer fra tirsdag til onsdag.

Frode Hjort Gregersen foreslog, at der udvikles modeller for mere alsidige landbrug.

- Den skarpe opdeling pü skolerne er ikke attraktiv for alle de unge, der søger ind i erhvervet. Flere efterlyser en uddannelse, der klÌder dem pü

WLO DW DUEHMGH PHG Ă HUH JUHQH Sn pQ gang, sagde han.

Da alle forslagene er blevet prioriteret, sammenfattes disse forslag til Êt forslag, som skal sikre udvikling af mere glidende generationsskifte med fokus pü en mere alsidig produktion og en produktion, som ikke er dyr at etablere, men som kan skaffe landmanden et tilfredsstillende indtÌgtsgrundlag. Der vil ogsü blive arbejdet PHG XGYLNOLQJ DI PHUH à HNVLEOH RJ mindre kostbare staldløsninger.

Godt immunforsvar 'HQ LGp VRP ÀN VWRU RSEDNQLQJ i MÌlkeudvalget, blev formuleret af Niels J. V. Rasmussen: - Der er brug for gennem avlsarbejdet af udvikle stÌrkere og mere robuste køer med et sundt immunforsvar, sü vi kan lave en antibiotikafri mÌlkeproduktion. Samtidig vil vi fü køer, der kan leve lÌngere og JHQQHPJn à HUH ODNWDWLRQVSHULRGHU Forslaget bliver diskuteret, og der er enighed om, at man ikke skal antibiotika-behandle køer, der selv kan nedkÌmpe en infektion, at laktationskurven af hensyn til køernes trivsel bør vÌre mindre stejl, at der er behov for at vide, hvordan antibiotika püvirker rümÌlkens kvalitet, og sidst men ikke mindst ønsker udvalget et større kendskab til fordele og ulemper ved vaccinationsprogrammer og alternative behandlingsformer.

Flere idĂŠer 3n PÂĄGHW EOHY GHU IRUHVOnHW Ă HUH XGYLNOLQJVRPUnGHU KYRUDI Ă HUH KDU potentiale til at blive til udviklingsprojekter i Landbrugsafdelingen.

- Vi har gennem projekter efterhĂĽnden fĂĽet godt styr pĂĽ kalvene; men der er brug for mere viden om, hvordan vi kan skabe de bedste be-

tingelser for kvierne, foreslog Mikkel Juhl Nielsen.

Bjarne Nebel ønsker at blive bedre til at producere sit eget foder.

Samtidig efterlyste han viden om, hvornĂĽr de sidste kilo mĂŚlk er for dyre at producere.

- Jeg spekulerer jo ofte over, hvor meget mÌlk jeg egentlig skal produFHUH HNVWUD IRU DW ÀQDQVLHUH LQGN¥E af grovfoder. Vi skal have mere fokus pü bundlinjen. Hvorfor skal mine køer malke 10.000 kg, hvis jeg har den samme eller en bedre bundlinje ved 8.000 kg? siger Bjarne Nebel.

At den økologiske dyregødning er XM YQW IRUGHOW JHRJUDÀVN JDY RJVn anledning til en udviklingsidÊ: 9L E¥U DUEHMGH PHG DW ÀQGH PHtoder, som gør overskudsgødning og restprodukterne fra biogasanlÌggeQH à \WEDUH IRUHVORJ /DXVW .UHMEMHUJ Løbegürde MÌlkeudvalget har tidligere anbefalet, af lakterende køer har adgang til uoverdÌkkede løbegürde uden for

ɝ MÌlkeudvalget ɝ .¥GXGYDOJHW ɝ Svineudvalget ɝ Planteavlsudvalget ɝ Æg- og fjerkrÌudvalget ɝ Frugt-, bÌr- og grøntudvalget.

grĂŚsningssĂŚsonen.

- Men vi har brug for viden om, hvordan man bedst indretter og placerer disse arealer, sü det büde giver god økonomi for landmanden og et frirum for køerne, sagde Frode Hjort Gregersen.

Finn Tang var ophavsmand til mødets sidste forslag: - Vi har ogsü brug for at udvikle en metode, sü vi kan müle humusindlejringen i jorden, sagde han.

Grundlaget for projekter Alle seks landbrugsfaglige udvalg i Ă˜kologisk Landsforening har en lignende proces, som tilsammen danner grundlaget for, hvilke projekter Landbrugsafdelingen kommer til at arbejde med. Efter idĂŠudviklingsmøGHW EOLYHU IRUVODJHQH Ă€QMXVWHUHW RJ omskrevet til konkrete projektansøgQLQJHU VRP YLV GHU Ă€QGHV SHQJH WLO projektets gennemførelse - om fĂĽ ĂĽr vil tilvejebringe svar og løsninger pĂĽ de udfordringer de økologiske landmĂŚnd dagligt tumler med.

Der er stille rundt om bordet, mens idĂŠerne nedfĂŚldes pĂĽ blokkene.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

25. november 2016 nr. 600

Ă˜kologisk landmand Michael Kierkegaard fra Vejle nyder godt af samarbejdet med grĂŚsningslaugene, der tilser hans dyr og dermed letter arbejdet for dyreholderen. PĂĽ mødet i Ă˜kologiens Hus fortalte han om sine erfaringer. Britta Edelberg fra Vejle Kommune supplerede med sine erfaringer med etablering af grĂŚsninglaugene-

Den gode, bevaringsvÌrdige natur gemmer sig ofte pü smü svÌrt tilgÌngelige lokaliteter, hvor dyreholderne, der skal stü for naturplejen, ikke kan fü økonomien til at hÌnge sammen. I Vejle Kommune har man udviklet et samarbejde mellem landmÌndene, kommunens naturafdeling og borgerne, som sikrer, at selv smü naturarealer nu bliver plejet

Samarbejde løfter naturplejen KOGRÆSSERLAUG 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7

- I kommunernes naturafdeling har vi en udfordring: Det er ofte de smĂĽ naturarealer, der rummer den bedste natur, men fordi, de er smĂĽ, er GHW RJVn VY UW DW Ă€QGH G\UHKROGHUH der kan stĂĽ for naturplejen pĂĽ disse arealer, sagde Bo Levesen, der er medarbejder i afdelingen for Natur og friluftsliv i Vejle Kommune, da han holdt oplĂŚg pĂĽ temamødet om Ă˜kologi pĂĽ tvĂŚrs i kommunen i Ă˜kologiHQV +XV L EHJ\QGHOVHQ DI QRYHPEHU Men netop i Vejle Kommune har landmĂŚndene, kommunen og borgerne i fĂŚllesskab udviklet en løsning som er et rent kinderĂŚg: landmanden fĂĽr økonomi i naturplejen, naturen bliver plejet, og borgerne fĂĽr frisk luft, gode oplevelser i naturen og adgang til at købe oksekød, GH PHG JDUDQWL YHG NRPPHU IUD G\U som har haft et godt liv - de har nemlig selv stĂĽet for en stor del af arbejGHW PHG DW WLOVH G\UHQH - I praksis handler det om, at vi inde pĂĽ forvaltningen har lavet en top 100-liste over den mest vĂŚrdifulGH QDWXU L NRPPXQHQ 9L KDU RJVn HQ OLVWH PHG QDYQHQH Sn G\UHKROGHUQH L kommunerne, som vi samler i erfagrupper, hvor vi kan dele viden om de probelemer, man støder pĂĽ som G\UHKROGHU IRU HNVHPSHO PHG LNWH DQJUHE HWF IRUWDOWH %R /HYHVHQ Borgerne gør udslaget Men hverken listen over natur eller OLVWHQ RYHU G\UHKROGHUHQ VLNUHU DW

naturplejen bliver gennemført dÊr, KYRU EHKRYHW HU VW¥UVW 'HW J¥U NRPPXQHQV ERUJHUH WLO JHQJ OG Den største udfordring for landmÌndene er at skabe en sund økoQRPL L HQ EHV WQLQJ DI QDWXUSOHMHUH Den bedste økonomi für landmanden dÊr, hvor han kan sÌtte mange G\U XG Sn HW VWRUW VDPPHQK QJHQde areal, som ligger tÌt pü store veje RJ LNNH HU DOW IRU NXSHUHW - Det er bare sjÌldent dÊr, den EHGVWH QDWXU ÀQGHV 2J VNDO ODQGmanden dagligt køre rundt mellem ÀUH IHP VPn VY UW WLOJ QJHOLJH naturarealer for at tilse en lille hündfuld kreaturer hvert sted, sü kan det ikke give overskud til landmandens EHGULIW VDJGH %R /HYHVHQ I Vejle har man derfor fra kommuQHQV VLGH WDJHW LQLWLDWLYHW WLO DW ÀQGH borgere, som vil pütage sig opgaven PHG GHW GDJOLJH WLOV\Q PHG G\UHQH 9L KDU QX WR W\SHU DI ODXJ NRgrÌsserlaug og høslÌtlaug, som KYHU LV U WLOWU NNHU IRUVNHOOLJH W\SHU af borgere, men som begge giver en hünd med for at passe pü naturen, VDJGH %R /HYHVHQ Landmanden ejer dyret Britta Edelberg fra Grønt Forum i Vejle Kommune sørger for at etablere kontakten mellem borgerne i NRJU VVHUODXJHQH RJ G\UHKROGHUQH /DQGPDQGHQ HMHU G\UHW Vn O QJH GHW HU L OLYH 1nU G\UHW VNDO VODJWHV kan medlemmerne af kogrÌsserlauJHQH N¥EH N¥GHW DI ODQGPDQGHQ 0HGOHPPHUQH DI ODXJHW WLOVHU G\UHQH hver dag og sikrer at de har vand, og at hegnet er intakt, fortalte Britta Edelberg, som efter etableringen af

de første samarbejder udarbejdede et sÌt standardvedtÌgter for samarbejdet mellem landmanden og lauget med det resultat, at en samarbejde nu kan komme i stand pü en HQNHOW DIWHQ Nyt fÌllesskab 9L NDQ VH DW L ODQGVE\HUQH JLYHU NRJU VVHUODXJHQH LQGE\JJHUQH QRJHW Q\W DW Y UH I OOHV RP 'H GHU interesserer sig for naturen, vil gerne kombinere muligheden for friluftsaktiviteter med en hjÌlpende hünd til ODQGPDQGHQ VDJGH %ULWWD (GHOEHUJ Michael Kierkegaard fra Vejle er Ên af de landmÌnd, der für en hjÌlSHQGH KnQG IUD NRJU VVHUODXJHQH Han var ogsü med som oplÌgshol-

der pü temadagen, hvor han blandt andet nÌvnte mindst Ên god grund til, at han som landmand skal samarbejde med kogrÌsserlaugene: - For det første er det et krav i det ¥NRORJLVNH UHJHOV W DW G\UHQH VNDO WLOVHV GDJOLJW -HJ KDU HW VWHG PHOOHP RJ PRGHUG\U IRUGHOW Sn IHP PLQGUH ORNDOLWHWHU L NRPPXQHQ 6NDO jeg selv rundt hver dag, er det en tur Sn NP GDJOLJW 'HW HU GHUIRU HQ VWRU Dà DVWQLQJ IRU PLJ DW ODXJHQH VWnU IRU GHW GDJOLJH WLOV\Q VDJGH 0LFKDHO .LHUNHJDDUG Hans erfaring er, at de lokale kogrÌsserlaug ogsü er gode ambassaG¥UHU IRU ODQGPDQGHQ RJ G\UHQH GHU stür for naturplejen i lokalomrüdet, hvor man godt kan støde pü borgere,

Fordele ved at indgĂĽ i grĂŚsningslaug )RU GLJ VRP G\UHKROGHU NDQ GHW KDYH Ă HUH IRUGHOH DW indgĂĽ i et grĂŚsningslaug, herunder: Éť 6LNUHW DIV WQLQJ DI GHW NÂĄG GHU SURGXFHUHV L JU Vningslauget Éť 0HUSULV IRU NÂĄGHW SJD GHWV V UOLJH KLVWRULH Éť *RG UHNODPH IRU G\UHKROGHUHQV EHGULIW RJ ÂĄYULJH afsĂŚtning Éť )RUGHOLQJ DI DUEHMGHW L DW KROGH RSV\Q PHG G\UHQH Éť '\UHKROGHUHQ ELGUDJHU WLO JRG QDWXUSOHMH L ORNDORPrĂĽdet Éť '\UHKROGHUHQ ELGUDJHU WLO DW IRUEHGUH NRQWDNWHQ PHOOHP ODQG RJ E\ .LOGH ZZZ RNRORJL GN JUDHVQLQJVODXJ PĂĽ hjemmesiden er der tre guides til naturpleje med kreaturer: ĂŠn til landmanden, ĂŠn til borgerne og ĂŠn til NRPPXQHUQH 3URMHNWHW KDU RJVn XGJLYHW HQ SMHFH RP Ă˜kologiske grĂŚsnigslaug

der af den ene eller anden grund LNNH HU WU\JJH YHG SOHMHRUGQLQJHQ PHG G\U HOOHU VRP PHQHU DW G\UHQH LNNH HU VXQGH RJ UDVNH - Vi lÌrer kogrÌsselaugenes medOHPPHU DW YXUGHUH RJ RPJnV G\UHQH og er der brug for at berolige urolige QDERHU Vn WLONDOGHU YL G\UO JHQ Vn GH KDU KDQV RUG IRU DW G\UHQH KDU GHW godt, sagde Michael Kierkegaard og tilføjede: - Til gengÌld for den hjÌlp lauJHQH JLYHU PLJ RJ PLQH G\U HU GHW vigtigt, at jeg husker at fortÌlle dem, hvor meget jeg vÌrdsÌtter deres LQGVDWV

25. november 2016 nr. 600

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Hvad er godt økologisk hündvÌrk?

Kan du selv, eller kender du ĂŠn, der kan sit økologiske hĂĽndvĂŚrk? SĂĽ er det nu, du skal til tasterne, for det gode økologiske hĂĽndvĂŚrk skal synliggøres og formidles til inspiration for alle os andre GODT HĂ…NDVÆRK AF IRENE BRANDT Har du knĂŚkket koden og udviklet metoder pĂĽ dit økologiske landbrug, som løfter dine dyrs velfĂŚrd eller din jords frugtbarhed? Udviser du et socialt engagement i dit lokalsamfund eller har du taget initiativer, der reducerer klimabelastningen pĂĽ din gĂĽrd eller begrĂŚnser brugen af konventionel gylle, halm etc? SĂĽ er det nu, du skal fortĂŚlle os din gode historie. Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, og Ă˜kologi & Erhverv samarbejder i lø-

EHW DI IRUnUHW RP DW ÀQGH RJ K\OGH det gode økologiske hündvÌrk. Og i forbindelse med foreningens generalforsamling 10. marts, vil vi fejre de bedste fortÌllinger.

Fire kategorier For overskuelighedens skyld efterlyVHU YL JRGW ÂĄNRORJLVN KnQGY UN L Ă€UH kategorier: Éť Socialt engagement Éť Ă˜get jordfrugtbarhed og klimatĂŚnkning Éť Ă˜kologi i balance (frigørelse fra konventionel input) og Éť EkstraordinĂŚr dyrevelfĂŚrd - Dette er ikke en konkurrence om at vĂŚre ’den bedste’. Her handler det om at synliggøre det innovative, økologiske hĂĽndvĂŚrk til inspiration for alle landmĂŚnd. Vi ved, at der rundt omkring er mange smarte løsninger, som let kan anvendes andre steder, hvis blot kendskabet øges til de gode løsninger, siger Christina Udby Hansen, der er projektleder pĂĽ Godt økologisk hĂĽndvĂŚrk.

I første omgang handler det om, at indsamle alle de gode eksempler.

Det vil ske via foreningens hjemmeside i perioden 25. november til 5. december. PĂĽ baggrund af de indkomne forslag nominerer Ă˜L’s bestyUHOVH WUH QRPLQHUHGH L KYHU DI GH Ă€UH kategorier.

- Frem til generalforsamlingen vil det nominerede gode, økologiske hĂĽndvĂŚrk blive prĂŚsenteret i Ă˜kologi & Erhverv. Alle prĂŚsentationerne samles i et magasin og hele indsatsen kulminerer med en stor afstemning i forbindelse med Ă˜L’s generalforsamling i begyndelsen af marts, hvor det bedste hĂĽndvĂŚrk i hver kategori kĂĽres, siger Christina Udby Hansen og tilføjer: - Og er det ikke dig selv, der ligger inde med en fantastisk løsning, sĂĽ kender du sikkert ĂŠn, der gør. Derfor mĂĽ man ogsĂĽ gerne indstille andre via hjemmesiden.

Socialt engagement Der er mange mĂĽder, at udvise socialt engagement; men fĂŚlles for alle er, at det sociale engagement pĂĽ denne ene eller anden mĂĽde giver gĂĽrden mulighed for at give et ekstra bidrag til samfundet. De sunde, økologiske produkter fra gĂĽrden er en basisydelse; men tager man derudover ansvar over for sine medborgere i lokalsamfundet, sĂĽ er det et engagement ud over det forventelige. Ă˜kologisk Landsforening ønsker at synliggøre initiativer inden for eksempelvis: uddannelse af landbrugselever, beskĂŚftigelsestilbud til mennesker, der har mistet kontakten til arbejdsmarkedet, samarbejde med folkeskoler og sociale institutioner eller gode arbejdsforhold for de ansatte.

Ă˜get jordfrugtbarhed og klimatĂŚnkning Jordens evne til at binde kulstof og opbygge humus er afgørende for den økologiske landbrugsproduktions succes. En robust jord udpines ikke, og nĂŚringsstofferne er tilgĂŚngelige for planterne, nĂĽr jorden er fuld af liv. Dertil kommer, at den robuste jord med høj kulstofbinding gavner klimaindsatsen, som ikke ubegrundet nyder stor bevĂĽgenhed. Ă˜kologiske landbrug har her et fortrin, som skal udvikles endnu mere. Ă˜kologisk Landsforening ønsker at synliggøre det hĂĽndvĂŚrk, der fremmer denne udvikling.

Kom med forslag her: okologi.dk/hĂĽndvĂŚrk

Ă˜kologi i balance (frigørelse fra konventionel input)

EkstraordinĂŚr dyrevelfĂŚrd

Kan økologiske landbrug klare sig uden input fra det konventionelle landbrug? Ja, siger Ă˜L. MĂĽske, siger andre. Men forbrugernes holdning er ikke til at tage fejl af: De ønsker ikke at købe økologiske produkter, der er frembragt ved brug af konventionel gylle, halm etc. Ă˜kologisk Landsforening ønsker at synliggøre de løsninger, der gør det økologiske landbrug uafhĂŚngigt af det konventionelle input.

Kan kalven blive sammen med koen i lĂŚngere tid?

Kan svinene opfedes pĂĽ friland? Kan fjerkrĂŚ og svin leve livet i en ’skov’? Kan dyrene slagtes pĂĽ marken - eller kan transporttiden til slagteriet reduceres markant? Ă˜kologireglerne rummer en rĂŚkke krav til dyrevelfĂŚrden pĂĽ de økologiske gĂĽrde. Disse krav

er minimumskrav, og mange økologiske landmĂŚnd i hele landet tilbyder deres dyr bedre velfĂŚrd, end regelsĂŚttet krĂŚver. Ă˜kologisk Landsforening ønsker at synliggøre mangfoldigheden inden for tiltag, som gavner dyrevelfĂŚrden pĂĽ de økologiske gĂĽrde.

Tabt viden genopfriskes

–ƒÂ?– Â?‡† ƒ– Ď?Ž‡”‡ ‘‰ Ď?Ž‡”‡ •–‘”Â?ĂžÂ?Â?‡Â?‡” –ƒ‰‡” de økologiske fødevarer til sig, kniber det med at dĂŚkke efterspørgslen med dansk producerede økologiske rĂĽvarer GRĂ˜NTSAGSDYRKNING AF IRENE BRANDT

- Konkurrencen om de danske, økologiske rüvarer er stor, og vi oplever, at de store producenter foretrÌkker at levere til detailhandlen, fordi de store kÌder aftager store mÌngder, siger Jan Kristensen fra Dansk Cater, der som grossist leverer fødevarer til storkøkkener og restauranter.

Han understreger, at selvom de danske økologiske rüvarer ikke altid kan opdrives, sü lykkes det som udgangspunkt altid at skaffe de varer økologerne efterspørger; men er der ikke danske varer, der kan dÌkke efterspørgslen, sü siger det sig selv, at kunderne i stedet für varer, der er importeret.

- Der er brug for et bedre samarbejde i erhvervet - fra landmand til køkken. Sü landmanden har en sikkerhed for at kunne afsÌtte sine varer, inden han gür i banken, og sü køkkenerne har en sikkerhed for, at de kan fü de økologiske rüvarer, de efterspørger, siger Jan Kristensen.

Fordel med kooperativer Han peger pĂĽ, at der er mange udfordringer - for eksempel opererer regionerne med udbud, hvor prisen pĂĽ JXOHUÂĄGGHU VNDO IDVWVÂ WWHV Ă HUH nU ud i fremtiden; men han peger ogsĂĽ pĂĽ uudnyttede muligheder, som kan sĂŚttes i vĂŚrk, sĂĽ samarbejdet forbedres: - Alle skal kunne leve af det her.

Derfor ønsker vi en dialog med landmÌndene. De smü producenter kan med fordel etablere kooperativer, hvor de aftaler, hvem der producerer hvad, og samarbejder om afsÌtningen, siger Jan Kristensen.

Det er hans erfaring, at køkkenerne foretrÌkker danske rüvarer frem for importerede, men i dag udgør de importerede økologiske varer i storkøkken- og restaurantsektoren mellem 60 og 70 pct.

Viden er gĂĽet tabt Samtidig med at food service-sektoren leder vidt og bredt efter danske, økologiske rĂĽvarer, oplever omlĂŚgningskonsulent Peter Søndergaard fra Ă˜kologisk Landsforening, at land-

Fire kurser i grøntsagdyrkning Kurserne foregĂĽr pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, de starter i slutningen af januar og er delt op i to moduler Ă 2x2 dage. Under kurset kommer deltagerne til at arbejde med jord, vand og nĂŚringsstoffer. Forskellige dyrkningsmetoder, valg af afgrøder, plantning, høstning, kompost og generel planlĂŚgning. Udover de rent landbrugsfaglige emner ses der pĂĽ kurset ligeledes pĂĽ økonomi, netvĂŚrk, markedsvilkĂĽr mm.

Undervisningen er opbygget og planlagt som en vekselvirkning imellem teori og praktisk undervisning i skolens drivhuse og pĂĽ markerne.

mÌndene efterlyser viden om grøntsagsdyrkning.

- I løbet af de senetse to ür har jeg gennemført knap 100 omlÌgningstjek. Og rigtig mange af de landmÌnd, jeg besøgte, spurgte ind til mulighederne for at producerer økologiske grøntsager. De var interesserede i denne produktion, men de erkendte ogsü, at de manglede viden om, hvordan man dyrker økologiske grøntsager, fortÌller Peter Søndergaard.

Det endte med et kursus Det er ikke kun nyomlÌggerne, der mangler viden om, hvordan økologiske grøntsager skal dyrkes. Uddannelsen som økologisk frilandsgartner eksisterer ikke lÌngere, og pü landbrugsskolerne er grøntsagsdyrkning ikke en del af skolernes pensum.

- Vi er med andre ord ved at miste vÌrdifuld viden om, hvordan denne driftsgren skal løftes, siger Peter Søndergaard, som heldigvis ogsü har vÌret i stand til sammen med gode samarbejdspartnere at tage initiativ til at gøre noget ved problemet.

- Sammen med GartnerirĂĽdgivningen og Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole har Ă˜kologisk Landsforening

XGYLNOHW L DOW ÀUH NXUVHU VRP VNDO hjÌlpe de økologiske landmÌnd i gang med grøntsagsproduktionen, siger Peter Søndergaard.

To af kurserne henvender sig til den professionelle smüavler, som allerede har gang i grøntsagsproduktionen, og de to sidste kurser er mülrettet økologiske landmÌnd, som gerne vil i gang med at dyrke økologiske grøntsager.

Det er Richard de Visser, konsulent i Gartnerirüdgivningen, og Helge Bßlow, faglÌrer og selvstÌndig gartner, der stür for undervisningen. Alle aspekter ved produktionen og afsÌtningen af grøntsagerne tages under behandling pü kurserne.

- Vi har valgt, at hvert kursusforløb skal strÌkke sig over to sammenhÌngende dage, og det er helt bevidst fordi vi gerne vil give deltagerne en mulighed for ogsü at skabe sig et netvÌrk blandt kollegaerne, siger Peter Søndergaard og fortsÌtter: - De tre parter i dette samarbejde har allerede snakket sammen om at udbygge paletten af kortere kurser süledes, at man i fremtiden forhübentlig kan se frem til büde økologiske husdyrkurser og økologiske madlavningskurser.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK

25. november 2016 nr. 600

STALD

FAGLIGT TALT

Ænder og vandfugle er normalt mere modstandsdygtige over IRU IXJOHLQà XHQ]D HQG K¥QV RJ kalkuner, men man er alarmeret RYHU G¥GHOLJKHGHQ DI GHQQH IXJOHLQà XHQ]D IRUGL GHQ RJVn KDU ramt Ìnder.

AF Ă˜KOLOGIKONSULENT LARS LAMBERTSEN, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING 3n KMHPPHVLGHQ www.landbrugsinfo.dk/Oekologi/Fjerkrae/Sider/ Guide_hoener_holdes_inde.aspx kan du lĂŚse Seges’ anbefalinger til LQGUHWQLQJ DI VWDOGHQH WLO KÂĄQHU GHU QRUPDOW HU XGHJnHQGH

HUSK LYSET Vi er nu midt i november müned, solen stür sent op og gür tidligt ned. Det er ikke kun cyklister, der skal have styr pü lyset. Ogsü for soholderen er lyset ogsü vigtigt. IsÌr i løbeafdelingen skal du have lys pü.

Hos svin er brunsten styret af blandt andet lysintensitet. Derfor kan man ofte se manglende eller dürlig brunst hos søer eller polte, der skal løbes, hvis de er opstaldet i stalde med for lidt lys, eller hvis de gür udenfor om efterüret eller vinteren. Anbefalingen er, at en so/polt skal have en lyspüvirkning pü 100 lux i 16 timer dagligt. Mindre kan gøre det, men hvis du oplever PDQJOHQGH EUXVW KRV HQ HOOHU à HUH V¥HU HOOHU SROWH HU O\VLQWHQVLtet og antal timer med lys et rigtig godt sted at begynde at skrue.

IsÌr her i de mørke müneder, er det naturlige lys ikke nok til at nü anbefalingen om dagligt 16 timer, og samtidig er lysHos svin mÌngden ofte ogsü for lav.

Derfor er det de kommende müneder nødvendigt med kunstigt lys. Du bør samtidig sikre, at det ikke kun er i fodermesterens hovedhøjde, at der er lys nok, men ogsü i soens hovedhøjde. Investering i en lux-müler vil her ofte vÌre givet godt ud. De kan füs fra ca. 500 kr. og opefter.

Kontroller løbende lux i løbeafdelingen. Det er en billig investering set i forhold til prisen pü spildfoderdage.

“

er brunsten styret af blandt andet lysintensitet.

Derfor kan man ofte se manglende eller dürlig brunst hos søer eller polte, der skal løbes, hvis de er opstaldet i stalde med for lidt lys, eller hvis de gür udenfor om efterüret eller vinteren.

'X NDQ J¥UH à HUH IRUVNHOOLJH WLQJ IRU DW VLNUH WLOVWU NNHOLJW O\V ɝ 8GVNLIW O\VVWRIU¥UHQH ² GH à HVWH O\VVWRIU¥U O\VHU PLQGUH efterhünden som de bliver Ìldre. Derfor bør man ürligt skifte lysstofrør i løbeafdelingen. De brugte rør kan sü genbruges andre steder pü bedriften, hvor du ikke har brug for lys i samme omfang. ɝ SÌt eventuelt en timer pü lyset. ɝ Vask vinduerne ɝ Fej spindelvÌv vÌk fra vinduer og lysstofrør. ɝ Vask og kalk stalden. Det er ikke kun godt for lys til soen men ogsü for hygiejnen. Det er dog vigtigt, du er opmÌrksom pü, at stalden er tør, før du indsÌtter nÌste hold søer/polte. ɝ Placer lysstofrørene klogt – lyskilder i stalden bør vÌre placeret over soens opholdsomrüde og ikke kun over gangarealer.

Husk ogsü disse anbefalinger forür og sommer, selv om problemet med manglede lys afhjÌlpes af solen. Løbestalden kan stadig vÌre for mørk.

—‰Ž‡‹Â?Ď?Ž—‡Â?œƒ ͡ Íş –”—‡” ĂžÂ?• ‘‰ ƒÂ?†”‡ ˆ—‰Ž‡ ‹ ˆƒÂ?‰‡Â?•Â?ƒ„ ‡” Â?‘Â?Â?‡– „ƒ‰ Š‡‰Â? ‘‰ —Â?†‡” –ƒ‰ ˆ‘” ƒ– ˆ‘”Š‹Â?†”‡ ˆ—‰Ž‡‹Â?Ď?Ž—‡Â?œƒ‡Â? ‹ ƒ– ”›Â?Â?‡ ˆ”ƒ Â?ƒ–—”‡Â? ‘‰ ‹Â?† ‹ †‡ †ƒÂ?•Â?‡ „‡•§–Â?‹Â?‰‡” ‡ˆ–‡” ‡– ’¤„—† ˆ”ƒ ĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â•Â–Â›Â”Â‡ÂŽÂ•Â‡Â? ͳ͡Ǥ Â?‘˜‡Â?„‡” ( 7(.67 2* )272 $11$ &+5,67$ %-(5*

De økologiske fjerkrÌproducenter er omfattet af Fødevarestyrelsens pübud, og det für ikke konsekvenser for den økologiske status, at dyrene holdes inde i en begrÌnset periode, men det giver praktiske og velfÌrdsmÌssige udfordringer.

Pübuddet gÌlder üret ud, var første melding fra Fødevarestyrelsen. DesvÌrre kan denne periode blive forlÌnget yderligere, efter at der 21. november er NRQVWDWHUHW HW WLOI OGH DI IXJOHLQà XHQ]D H5N8 i en dansk hobbyfjerkrÌbesÌtning ved Ålsgürde i NordsjÌlland. Det udløser, at alle besÌtninger i en radius pü tre km omkring Ålsürde skal holde deres fjerkrÌ helt inden døre. Det betyder desuden, at mange lande uden for EU nu rutinemÌssigt lukker for deres import af dansk fjerkrÌkød. Eksporten forbliver lukket, indtil der er güet 30 dage fra rengøringen efter det til enhver tid seneste fund er afsluttet, fortÌller sektorchef Jørgen Nyberg Larsen fra Dansk FjerkrÌrüd.

Hos Fødevarestyrelsen henstiller VRXVFKHI 6WLJ 0HOOHUJDDUG - Vores muligheder for at begrÌnse skaderne og hurtigt komme tilbage til en normalsituation er meget afhÌngig af, at

büde hobbyfjerkrÌavlere og de professionelle fjerkrÌproducenter nøje følger Fødevarestyrelsens anvisninger. ‡•�›––‡Ž•‡ �‘† •�‹––‡ FjerkrÌ skal alle steder i landet holdes enten inden døre eller under hegn og med fast tag. Dog er Ìnder, gÌs og fjervildt undtaget, hvis de fodres og vandes indendørs eller under fast tag, som kan sikre at større, vilde fugle ikke kan komme i kontakt med foder og vand, som er tiltÌnkt det pügÌldende fjerkrÌ eller andre fugle i fangeskab. Man mü dog ifølge Fødevarestyrelsen godt fodre Ìnder, gÌs og fjerkrÌvildt med friskt grønt under üben himmel.

Producenter skal isÌr tÌnke smittebeskyttelse, nür de skal ind i hønsegürde.

Al direkte kontakt med vildfugle skal undgüs, og skift eller rengøring af fodtøj er vigtigt. Man kan for eksempel have trüdt i en fugleklat.

- En stram dansk fødevarelovgivning beskytter os nu, hvor vi har indarbejdede vaner med at vaske hĂŚnder, skifte fodtøj og opererer med procedurer mellem UHQH RJ XUHQH ]RQHU VRP IRU HNVHPSHO overgang fra gĂĽrdsplads til pakkerum, siger Lars Bredahl, formand for Ă˜kologisk Landsforenings Æg- og fjerkrĂŚudvalg.

- Vi forsøger, at holde luften over andegürden fri for vilde fugle mellem solopgang og solnedgang med gaskanoner og vagter i de lyse timer, siger Martin Daasbjerg, Dansk And. Han er bekymret over de mange fund af døde, vilde fugle i naturen, og de mange nye udbrud i andre EU-lande. Det tyder Sn DW LQà XHQ]DHQ HU PHJHW G¥GHOLJ IRU fuglene, mens den heldigvis ikke ser ud til at vÌre farlig for mennesker. ‘�—• ’¤ †›”‡�‡ +¥QV RJ IMHUNU HU XGSU JHGH à RN RJ

YDQHG\U RJ KYLV GH à RNNHV YHG XGJDQJVhullerne pü den tid, hvor de plejer at blive lukket ud, kan de komme til at klemme hinanden ihjel eller den manglende adgang til det fri kan medføre stress og dürlig velfÌrd med fjerpilning og kannibalisme.

- Heldigvis er det ikke den vÌrste tid pü üret, dagene er i forvejen korte, samtidig med at sne og rusk dÌmper iveren for at komme ud, siger Lars Bredal og IRUWV WWHU - Der hvor vi kan komme til at se problemer er ved de unge hønniker om to-tre müneder, hvis pübuddet kommer til at vare lÌnge, vil de ikke vÌre vant til at gü ud som ungdyr, og müske ogsü blive inde som voksne høns, simpelthen fordi de ikke er vant til andet, siger Lars Bredahl. ‘”Š‘Ž†•”‡‰Ž‡” ‹�†‡� †Þ”‡ 8GEUXGGHW DI IXJOHLQà XHQ]D L JDY erfaringer for, hvad de økologiske Ìgproducenter kan gøre for at lette hønernes tilvÌrelse i den tid, hvor de ufrivilligt skal blive i hønsehuset. I korte trÌk kan man sige, at den adspredelse, hønerne norPDOW InU XGHQG¥UV VNDO à \WWHV LQG L K¥Qsehuset.

- Man skal give godt med strøelse og strø hele kerner ud i halmen, og sü skal de selvfølgelig ogsü have deres grovfoder inde, siger fjerkrÌkonsulent Niels Finn Johansen, SEGES. Lys og luft inden døre bliver endnu mere vigtige parametre, nür høns og andet fjerkrÌ holdes inde hele tiden.

- Jeg vil ikke generelt anbefale, at man dÌmper lyset, men man skal vÌre meget opmÌrksom, og bliver der problemer, er det en mulighed, siger Niels Finn Johansen. En følgevirkning af de lukkede udgangshuller kan ogsü vÌre, at luftskiftet i stalden bliver ringere, og at ventilationen derfor skal justeres.

MARK & STALD

25. november 2016 nr. 600

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Kvier trives med rationsafgrĂŚsning PĂĽ Karensminde I/S er ti kviers stribeafgrĂŚsning blevet sammenlignet med 11 kviers afgrĂŚsning i storfold i efterĂĽret 2016. Det er et led i projekt RationsafgrĂŚsning med kvier i efterĂĽret. RationsafgrĂŚsningen har fungeret godt og givet en god tilvĂŚkst.

MÌlkeproducent Mikkel Juhl Nielsens kvier er kommet ind fra grÌsmarken den 2. november, der var marken blevet for blød og grÌssets vÌkst for ringe. Foto: Anna-Christa Bjerg

Karensminde I/S ɝ Ejes af Mikkel og Karl Juhl Nielsen. ɝ %HV WQLQJ MHUVH\N¥HU med opdrÌt. ɝ '\EVWU¥HOVHVVWDOG RJ PDONning med tre malkerobotter. ɝ Jord: I alt 180 ha drives med grovfoder, grÌs, ÌrtehelsÌd, korn og lidt hestebønner. ɝ Medarbejdere: En produktionsleder og en praktikant.

KALVE OG UNGDYR AF ANNA-CHRISTA BJERG 6HOYH KnQGWHULQJHQ DI Ă \WQLQJHQ DI hegnene hver fjerde dag er ikke sĂĽ slem, det har taget ca. en halv time hver gang, fortĂŚller mĂŚlkeproducent Mikkel Juhl Nielsen.

Forberedelserne før kvierne kunne lukkes ud pü marken med stribeafgrÌsning var lidt mere omfattende og har taget tid, ogsü fordi forsøget er en del af et projekt, hvor der skal foretages vurderinger og dokumentation.

Efterüret er güet godt 21 kvier i alderen et til to ür blev lukket ud pü marken 16. september. Ti NYLHU ÀN DGJDQJ WLO HQ Q\ VWULEH JU V hver anden dag pü den ene halvdel af marken, mens 11 kvier afgrÌssede i storfold pü den anden halvdel af marken som kontrolgruppe. Begge grupper kom pü stald 2. november. .YLHUQH GHU ÀN UDWLRQVDIJU VQLQJ har haft en tilvÌkst pü ca. 100 gram ekstra om dagen i forhold til kontrolgruppen. Det er jo godt, nür man nogen ür er glad, hvis kvierne bare holder vÌgten, siger Mikkel Juhl Nielsen.

'HW HU UHW Ă RW PHG HQ HNVWUD WLOvĂŚkst pĂĽ 100 gram om dagen om efWHUnUHW , O\VHW DI DW GH VWULEHDIJU Vsende kvier i gennemsnit var to mdr. \QJUH HQG GH ÂĄYULJH HU GHW HQGQX Ă RWWHUH VLJHU NY JUnGJLYHU 0DGV Ebdrup Mortensen, som pĂĽ vegne af Ă˜kologisk Landsforening vurderer og bearbejder dataene i projektet.

Det grĂŚs, kvierne er blevet prĂŚsenteret for, var bedre end det, de

W\SLVN InU QnU GH InU ORY DW JU VVH Sn markerne efter malkekøerne. Marken havde füet lov at stü fem uger uden afgrÌsning, før kvierne blev lukket ud pü den. Normalt har malkekøerne førsteretten til grÌsmarkerne pü Karensmine I/S, og sü für kvierne lov at grÌsse efter køerne HOOHU Jn L VWRUIROG Sn HNVWUD VW\NNHU grÌs.

- Jeg tror, at den vÌsentligste grund til den bedre tilvÌkst ved rationsgrÌsning er, at kvierne hele tiden für friskt grÌs pü alle vÌkststadier, og at de grÌsser det hele, mens NYLHU L VWRUIROG WDJHU GHW ÀQH I¥UVW RJ kun derefter, det mere grove, siger Mikkel Juhl Nielsen.

Praktisk hündtering 'HW HU YLJWLJW DW VWLOOH V\VWHPHW JRGW an fra start, sü det bliver nemt at hündtere gennem efterüret, herunder at vÌlge et egnet areal, sü man kan gøre det sü let for sig selv som muligt. VÌlg en mark, der egner sig til stribeafgrÌsning, den mü gerne vÌre lidt lang, siger Mikkel Juhl Nielsen.

Det tog lidt tid sammen med kvĂŚgrĂĽdgiver Mads Ebdrup MortenVHQ DW EHUHJQH KYRU VWRUW HW VW\NNH grĂŚs, der skulle til at holde kvierne

Kvierne havde en god tilvĂŚkst i efterĂĽret. Foto: Mads Ebdrup Mortensen.

med foder den 1,5-2 mĂĽneders tid, kvierne forventes at grĂŚsse ude i efterĂĽret. Arealet skal holde hele perioden, kvierne skal vĂŚre pĂĽ grĂŚs. +HJQHW EOHY IRUV\QHW PHG HQ automatisk hegnĂĽbner stillet til at nEQH RS WLO HW Q\W VW\NNH JUÂ V HIWHU WR dage, sĂĽ man kun skulle ud og ĂĽbne op manuelt hver fjerde dag, for at minimere det ekstra arbejde med at Ă \WWH KHJQ - Vi kunne godt have stillet hegnsnEQHUHQ WLO DW nEQH DXWRPDWLVN Ă HUH gange, men da vi jo alligevel skulle ud at se til kvierne regelmĂŚssigt, V\QWHV YL DW KYHU IMHUGH GDJ YDU SDVsende, siger Mikkel Juhl Nielsen.

8G RYHU DW à \WWH KHJQHW KYHU fjerde dag, har rotationsafgrÌsningen ikke krÌvet ekstra arbejde eller sÌrlige Ìndringer i det daglige, da man jo uanset afgrÌsningsmetode VNDO KROGH RSV\Q PHG NYLHUQH 'HW er isÌr den indledende planlÌgning, hegning og organisering af marken, samt det, at kvierne skal prioriteres pü niveau med malkekøerne i planlÌgningen, der krÌver lidt mere tid og arbejde. Man skal ogsü lige indarEHMGH QRJOH Q\H UXWLQHU IRU HNVHPSHO VNDO PDQ SODQO JJH à \WQLQJHU RS WLO weekender, eller hvis man skal hjemmefra nogle dage.

Vurdering af resultater - Forsøget har ikke kunnet fortÌlle sü meget om effekten af rationsafgrÌsning pü parasitter, fordi vi var nødt til at behandle alle kvierne for lungeorm umiddelbart før forsøget, det var lidt uheldigt, fortÌller Michael Juhl Nielsen og tilføjer: - Kvierne sü godt ud og trivedes.

Det, at de für friskt grÌs hver anden dag, gør dem mere interesserede.

'H OÂ UHU PHJHW KXUWLJW DW GHU HU Q\W grĂŚs, nĂĽr man kommer. Faktisk vil jeg sige, at de bliver mere omgĂŚngelige pĂĽ grund af det.

Ifølge teorien burde kvierne ogsü have füet tildelt lidt strüfoder. Mikkel Juhl Nielsen mener imidlertid ikke, det har vÌret nødvendigt, fordi grÌsvÌksten har vÌret sü kontrolOHUHW .YLHUQHV J¥GQLQJ Vn ÀQ XG RJ W\GHU RJVn Sn DW IRGHUUDWLRQHQ KDU vÌret nogenlunde balanceret i forhold til struktur og indhold.

Parametre, der bliv dokumenteret og vurderet i forsøget, er blandt andet tilvÌkst, arbejdsforbrug, sundhed, gødningsprøver og grÌsvÌkst.

Mere fokus pĂĽ kvierne Mikkel Juhl Nielsen vil gerne anvende rationsgrĂŚsning til kvierne igen.

- Jeg vil i hvert fald have det som et

En kokasse, der er fast, viser at grÌsset bliver godt fordøjet og omsat. Foto: Mads Ebdrup Mortensen.

vÌrktøj. I ür var i virkeligheden et dürligt ür at starte med rationsgrÌsning til kvier i efterüret. Det var et stort areal at tage ud, i forhold til at grÌsset var savnet hos køerne pü grund af tørke, siger han. .Y JUnGJLYHU 0DGV (EGUXS ÀQder ogsü, at der er et stort behov for at have mere fokus pü kvierne.

- Det er meget relevant, og der er god økonomi i at arbejde med kviernes afgrÌsning, sü de ikke bare bliver efterladt ude pü en gammel grÌsmark efter køerne, hvor de kan passe sig selv og blive udsat for et K¥MW VPLWWHWU\N VLJHU KDQ - Man ikke skal glemme at have fokus pü kvierne. Der er ikke sü mange projekter og forskning om den periode af køernes liv. Det vil ogsü vÌre godt, hvis forsøget bliver udbredt til à HUH nU Vn PDQ RJVn InU UHVXOWDWHU for et mere normalt ür uden tørke i efterüret, slutter Mikkel Juhl Nielsen.

Projekt RationsafgrÌsning med kvier er støttet af MÌlkeafgiftsfonden. Resultaterne vil blive offentliggjort omkring ürsskiftet pü okologi. dk/landbrug/projekter/kvaeg/kalveog-ungdyr

Hegnsystemet og planlĂŚgningen af markerne til afgrĂŚsning er vigtigt. Foto: Mads Ebdrup Mortensen.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

25. november 2016 nr. 600

Gevinst ved smĂĽ ĂŚndringer Noteringen

X

Svin

Basisnotering (68,0-90,9) uge 47: 10,20 kr.

Friland A/S giver i uge 47 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 16,30 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg.

Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales ogsü konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 47: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.065,96 kr. (+7,81).

Kg-regulering: 12-25 kg: 16,71 kr. 25-30 kg: 16,70 kr. 30-40 kg: 15,92 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 47: Kalve u/12 mdr.: 4,25 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 10,50 kr./kg, kontrakttillÌg 1,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,50 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 7,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,50 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

%MDUQH 1HEHO KDU Sn Ă&#x20AC;UH PnQHGHU KDOYHUHW NDOYHGÂĄGHOLJKHGHQ L VLQ PDONHNYÂ JVEHVÂ WQLQJHQ 6DPPHQ PHG WUH NROOHJDHU KDU KDQ XGYHNVOHW HUIDULQJHU RJ In LQVSLUDWLRQ WLO Q\H DUEHMGVJDQJHQ JHQQHP GHOWDJHOVH L SURMHNWHW '\UHYHOIÂ UG L PÂ ONHWDQNHQ )RWR ,UHQH %UDQGW

Det giver noget at fĂĽ andre til at se pĂĽ ens produktion fra en ny vinkel Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?§Â&#x17D;Â?Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â?ter erfaret. De har fĂĽet gevinst af ĂŚndringer i arbejdsgangene i produktionen.

DYREVELFĂ&#x2020;RD AF ANNA-CHRISTA BJERG MĂŚlkeproducenterne Bjarne Nebel, Niels Hedegaard Nielsen og Mads Helms er sammen med Gert Glob Lassen (beskrevet i Ă&#x2DC;kologi & Erhverv nr. 597) økologiske leverandører til Them Andelsmejeri, og de har i samrĂĽd med hinanden og mejeriet valgt at deltage i projekt DyrevelfĂŚrd i mĂŚlketanken for at udvikle deres dyrevelfĂŚrd og fremtidssikre deres økologiske mĂŚlkeproduktion.

Gruppens vĂŚrdi 'HW JnU LJHQ L XGVDJQHQH IUD GH Ă&#x20AC;UH mĂŚlkeproducenter, at det at drøfte udfordringer og arbejdsgange med hinanden pĂĽ møder og driftsbesøg hos hinanden er en af de ting, de alle tillĂŚgger vĂŚrdi som deltagere i projektet, ligesom de forskellige eksperter ogsĂĽ har bidraget med nye synsvinkler.

- Vi er en lille homogen gruppe, der alle i forvejen gerne ville gøre det lidt bedre. Møder, bedriftsbesøg og øjne ude fra pü bedrifterne har vÌret sundt, og har givet os nye synsvinkler pü vores produktion, siger Bjarne Nebel og forsÌtter:

- At gĂĽ i gang med noget nyt krĂŚver, at man er ĂĽben for nye mĂĽder at gribe arbejdet an. Det, at andre kigger med, har givet mig nye input og synsvinkler pĂĽ min praksis, der har synliggjort smĂĽ uhensigtsmĂŚssigheder, som jeg kan arbejde med.

- Det har vÌret interessant at komme rundt og se, hvad vi gør hver for sig, og hvilke fokusomrüder man vÌlger hvert sted. Müske kan man nü frem til noget helt tredje, vi kan gøre sammen, siger Mads Helms.

Kalvedødelig nedbragt 3n Ă&#x20AC;UH PnQHGHU KDU %MDUQH 1HEHO nĂŚsten halveret sin kalvedødelighed, som var det fokusomrĂĽde, han gerne ville forbedre, ved at arbejde med at forbedre hygiejnen og procedurer i kalvestalden. KvĂŚgrĂĽdgiver Birgitte Kjemtrup Høyer, Ă&#x2DC;kologirĂĽdgivning Danmark, foreslog pĂĽ bedriftsbesøget, at Bjarne Nebel skulle vaske mĂŚlkeskĂĽlene til kalvene oftere for at fĂĽ en bedre hygiejne ved kalvene og give kalvene mĂŚlk tre gange om dagen i stedet for to, for at fĂĽ dem til at vokse bedre. Det var konkrete tiltag, der var lette at gĂĽ til.

'HQ Ă&#x20AC;UH OLWHUV VNnO MHJ IRGUHGH NDOvene med, blev reelt kun fyldt til tre OLWHU Vn NDOYHQH Ă&#x20AC;N PLQGUH HQG MHJ troede, og var reelt i underskud af energi. Nu fĂĽr kalvene 2,5 liter tre gange om dagen, og vi vasker skĂĽlene efter hver mĂŚlkefodring, fortĂŚller Bjarne Nebel.

Han har en medarbejder som er meget velmotiveret og omhyggelig hos kalvene.

- Det er jo meget motiverende, at kalvene overlever, i stedet for at

â&#x20AC;&#x153;

Vi er en lille homogen gruppe, der alle i forvejen gerne ville gøre det lidt bedre. Møder, bedriftsbesøg og øjne ude fra pü bedrifterne har vÌret sundt, og har givet os nye synsvinkler pü vores produktion

vi skal hündtere døde kalve, siger Bjarne Nebel.

Kalvesundhed og kÌlvningsalder - Vi har taget mÌlkeprøver, fra mÌlken bliver malket ud fra koen, og til kalven drikker det, for at tjekke mÌlkens kvalitet, siger Niels Hedegaard Nielsen.

Hans fokusomrüde er at fü kalvene til at vokse bedre, eliminere deres tendens til at fü diarre pü 5.-7. dagen og fü en relativ høj kÌlvningsalder i besÌtningen bragt ned.

Problemerne med diarre gav nogle af kalvene et knĂŚk, sĂĽ de voksede langsomt og let blev syge i lang tid efter, og i de vĂŚrste tilfĂŚlde, blev de ved med at vĂŚre mĂŚrket af det.

- Først var det meningen, at der skulle etableres et bedre mÌlke-

kølingssystem for at sikre en bedre mĂŚlkekvalitet til kalvene, men nu har vi i stedet valgt at syrne mĂŚlken, IRUGL YL LNNH NXQQH Ă&#x20AC;QGH HW WUDQVSRUtabelt kølingssystem, der passer til vores bedrift, siger Niels Hedegaard Nielsen.

Den syrnede mĂŚlk har givet mindre diarre.

- Jamen sĂĽdan et skub giver jo altid noget, og der er mange ideer, vi kan bruge, siger han.

Ko og kalv omkring kÌlvning Mads Helms fokuserer pü ko og kalv i perioden omkring kÌlvning. Han har øget mÌngden af mÌlk og fuldfoder til kalvene, for at de skal vokse bedre, og sü har han eksperimenteret med at lade ko og kalv gü lidt lÌngere sammen. Det er noget, han har prøvet før og opgivet, men nu er det aktualiseret af, at han planlÌgger at bygge en ny kÌlvningsafdeling.

- Jeg vil ogsü gerne kunne give den kÌlvende ko bedre plads, sü hun selv kan vÌlge, hvor hun vil kÌlve ligesom ude pü marken. Det krÌver imidlertid meget god plads, noget jeg ikke har haft. Men pü grund af det kommende byggeri eksperimenterer jeg nu med nogle fü køer i de nuvÌrende rammer, for at se om det kan give gode ideer til den kommende kÌlvningsafdeling, siger han.

Fortsat udvikling %MDUQH 1HEHO KDU Ă HUH LQGVDWVHU IRU at forbedre kalvenes overlevelse undervejs.

- Jeg skal have skaffet mere lys og luft inde i kalvestalden, som er en gammel staldt, siger han.

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

25. november 2016 nr. 600

Desuden fokuserer han pü at udvikle mÌlkekvaliteten til kalvene endnu mere og fü kimtallet lÌngere ned. Som det er nu, bliver mÌlken til kalvene kølet af drikkevand, og det er ikke koldt nok om sommeren, i stedet skal han have koblet isvand pü til køling.

Tilsvarende har de øvrige ogsü nye tiltag at arbejde med lige sü snart, de nuvÌrende indsatser er indarbejdet som rutiner.

DyrevelfĂŚrden i økologien skal videre Det er i de smĂĽ daglige opgaver og opmĂŚrksomÂ&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2022; Â?Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; pĂĽ det langsigtede niveau af dyrevelfĂŚrd.

- Arbejdet med projekt DyrevelfĂŚrd i mĂŚlketanken i Them er en del af Den menneskelige faktor en mĂĽlsĂŚtning om at blive bedre til - NĂĽr man fokuserer pĂĽ en ting, kan at vurdere og arbejde med dyrevelPDQ Ă \WWH QRJHW 1RJOH DI WLQJHQH I UG L ÂĄNRORJLHQ RJ DW Ă&#x20AC;QGH XG DI har dyrlĂŚgen og jeg ogsĂĽ talt om tid- hvad det rent praktisk betyder, ude ligere, men deltagelsen i projektet og hos de økologiske mĂŚlkeproducenudvĂŚlgelsen af fokusomrĂĽde har be- ter, fortĂŚller projektleder Iben Alber tydet, at jeg har fĂĽet gjort noget ved Christiansen. det, siger Bjarne Nebel.

Det, der har vist sig som en udforNiels Hedegaard Nielsen understre- dring, er at skifte fra at lave velfĂŚrdsger ogsĂĽ, at han helst fokuserer pĂĽ vurdering til praktiske handlinger i en ting ad gangen for at kunne se, det daglige â&#x20AC;&#x201C; og tilbage igen. Indsatshvad der virker. Han har vĂŚret impo- omrĂĽderne skal helst have et eleneret af den opfølgning, der har vĂŚ- ment, som bĂĽde landmanden og det ret i projektet. omgivende samfund kan se vĂŚrdien 0DGV +HOPV Ă&#x20AC;QGHU DW WLPLQJHQ IRU af. Projektet viser indtil nu, at det er i projektet er god, der er en enorm be- de smĂĽ daglige opgaver og opmĂŚrkvidsthed i samfundet om dyrevelfĂŚrd VRPKHG DW GHU Ă \WWHV QRJHW Sn GHW lige nu, og det er et højaktuelt emne. langsigtede niveau af dyrevelfĂŚrd.

- Det er jo de menneskelige faktorer, som har stor betydning for at Ìndre Projekt DyrevelfÌrd i MÌlketanken pü arbejdsgange, derfor er det typisk, er støttet af Den EuropÌiske Fond at Ìndringer tager tid, siger han. for Udvikling af Lanwddistrikterne og Det vil vÌre et vedvarende projekt Miljø- og Fødevareministeriet. over tid at arbejde med dyrenes velfÌrd.

Iben Alber Christiansen.

- Det faktum, at landmÌndene i Them har lyst til at arbejde med nogle af de store udfordringer, man kan have som økolog - for eksempel med kalve og med kÌlvningsforhold - viser, at det drive og den lyst til at udvikle sig, de har i Them, er den indstilling, som skal vÌre med til at sikre dyrevelfÌrden i økologien fremover, siger Iben Alber Christiansen.

Mange afslag

-For dyrevelfÌrd er ikke nødvendigvis sikret med køer, der springer rundt pü marken om sommeren eller en kalv, der für lov at blive sammen med sin mor 12 timer lÌngere. Det er müske dÊt, forbrugerne ser som bedre dyrevelfÌrd, men for den enkelte landmand, som har ansvaret for dyrene i det daglige, er det jo mindst lige sü basalt at arbejde med at sikre dyrenes sundhed og trivsel og samtidig ind i mellem at fü sat spørgsmülstegn ved rammerne om dyrenes dagligdag og se pü deres adfÌrd. Gøres dette bevidst og velovervejet ud fra en systematisk velfÌrdsvurdering, sü bliver det med Ìndringerne muligt for dyrene at fü udtrykt deres naturlige adfÌrd. ProMHNWHW YLVHU DW GHU HU à HUH PnGHU DW klare sammenlignelige udfordringer pü, men alle har samme mülsÌtning: at blive bedre til det der med dyrevelfÌrd i økologien, siger Iben Alber Christiansen.

Projektet fortsĂŚtter i 2017. acb@okologi.dk

TILSKUD: NaturErhvervstyrelsen er nu nĂŚsten fĂŚrdig med at sende afslag og tilsagn ud pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Investeringsstøtte 2015. Styrelsen har modtaget 387 ansøgninger til en pulje pĂĽ 40 mio. kr. Der er samlet søgt om tilskud til investeringer for 100 mio. kr., og derfor vil der vĂŚre mange projekter, der ikke kan fĂĽ tilskud i denne omgang.

NaturErhvervstyrelsen har prioriteret ansøgningerne og fordelt pengene pü baggrund af projekternes omkostningseffektivitet, der er beregnet som summen af de point, de ansøgte teknologier er tildelt i teknologilisten, bedriftens størrelse samt det samlede tilskudsberettigede beløb.

Natur-Erhvervstyrelsen har foretaget en prioritering af projekterne og fastlagt et minimumsniveau for omkostningseffektiviteten pü de forskellige indsatsomrüder. NaturErhvervstyrelsen har offentliggjort minimumsniveauet for omkostningseffektivitet i de projekter, der har füet tilsagn om støtte i 2015 pü sin hjemmeside.

Hvis du ikke har opnüet støtte i denne runde, sü er der mulighed for at søge igen. Ordningen for 2016 er netop übnet 1. november, og der er ansøgningsfrist den 17. januar 2017.

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Yding Smedie matcher Teknologipuljen IST R F S ING 2017 N G uar SĂ&#x2DC; AN . jan 17

Strigler

- Udnyt tilskud

Lugevogn

AG

RO

ME

KM 958 0

Kompostvender

Radrenser til alle

typer rÌkkeafgrøder - Kamerastyring - Frøudstyr - Gødningsudstyr

11

Lugerobot

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

25. november 2016 nr. 600

Agromek 2016: Succes med økologi AGROMEK: PĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings stand pĂĽ Agromek 2016 er der en Spørgâ&#x20AC;&#x2122; Bar, hvor du kan spørge om alt mellem himmel og jord, Speed-dating med erfaringsudveksling, omO JQLQJV UnGJLYQLQJ Ă&#x20AC;OP RP Q\H løsninger i landbruget og meget mere. Nedenfor smagsprøve pĂĽ programmet, et programpunkt vaUHU W\SLVN HW NYDUWHU RJ JHQWDJHV RIWH Ă HUH JDQJH Tirsdag den 29 november 11.00: For dig, der søger en samarbejdspartner, en praktikant/praktikvĂŚrt, en investor eller et investeringsprojekt, et driftsfĂŚllesskab eller nogle at inddrage i et generationsskifte.

Hør om Mødestedet og modeller IRU Q\H ODQGEUXJVYLUNVRPKHGHU Projektleder Lone Andreasen, Det 6DPIXQGVQ\WWLJH /DQGEUXJ Onsdag den 30. november 14.00 â&#x20AC;&#x201C; 14.15: Hør om Per Bundgaards samarbejde med to unge landmĂŚnd i virksomheden Sharemilker I/S. Per Bundgaard, Bundgaard Sharemilker I/S. Torsdag den 1. december 13.00: Faste kørespor i økologisk planteproduktion har mange fordele. Men hvad gør man i praksis, hvordan kommer man i gang, og hvilke maskiner og tekniske løsninger har man brug for? Hør GH SUDNWLVNH HUIDULQJHU 3HWHU %D\ Knudsen, SkiftekĂŚr Ă&#x2DC;kologi.

15.00 - 15.15: Kom i gang med økologisk fjerkrĂŚproduktion: v/Lars Bredahl, formand i Ă&#x2020;gog fjerkrĂŚudvalget, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Fredag den 2. december 12.00 â&#x20AC;&#x201C; 12.15: Flere levende kalve. FĂĽ skovlen under dødeligheden og sĂŚt turbo pĂĽ dine kalve lige fra starten. Kom og hør VLGVWH Q\W RP UnP ONVWLOGHOLQJ og tag de bedste staldtips med hjem. V/ kvĂŚgrĂĽdgiver Birgitte .MHPWUXS +ÂĄ\HU Â&#x2018;NRORJLUnGJLYning Danmark.

Merete Studnitz fra Seges kan konstatere at slagtesvinen pĂĽ Rud Bruuns roemark stortrives

Slagtesvin trives pĂĽ roemarken I to mĂĽneder har Rud Bruun ved Holdsted haft to mobile svinefolde pĂĽ sin roemark. Grisene og foldene blev vist frem i midten af november SLAGTESVIN PĂ&#x2026; FRILAND TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Det er dejligt, at grisene kan gĂĽ ude og rode efter roerne i jorden, konstaterede Merete Studnitz fra Seges, da der var ĂĽbent hus pĂĽ marken nord

for Holdsted, hvor erfaringerne fra projektet Marksvin blev prĂŚsenteret.

I projektet har svinene gĂĽet i mobile svinefolde pĂĽ en roemark. )ROGHQH HU SURWRW\SHU OHYHUHW DI Yding Smedje. Og markens og slagWHVYLQHQHV HMHU 5XG %UXXQ Ă \WWHU hver dag de to folde ved hjĂŚlp af HQ JXPPLJHG PHG JDĂ HU Sn IURQWDUPHQ PHQV IROGHQH Ă \WWHV HU JULVHQH LQGH L K\WWHQ +YHU K\WWH UXPPHU WL JULVH RJ IROden er pĂĽ 20 kvm., som indeholder ca. 100 roer fordelt pĂĽ tre forskellige sorter. Ti roer svarer til en FE. (IWHU Ă \WQLQJ DI IROGHQ VWDUWHU grisene med at ĂŚde alle roetoppene.

Det tager 20 minutter. Derefter beJ\QGHU GH DW URGH L MRUGHQ HIWHU URerne, fortalte Merete Studnitz. )RUGL IROGHQH Ă \WWHV KYHU GDJ XQGgĂĽr produktionen den store punktbeODVWQLQJ IUD G\UHQHV JÂĄGQLQJ VRP er en af de helt store udfordringer i forbindelse med at holde slagtesvin pĂĽ friland.

Pü baggrund af forsøget i Holdsted konstaterer holdet bag projektet, at en af hovedürsagerne til, at grisene trives sü godt, er, at de har masser at beskÌftige sig med. Grise har nemlig en naturlig rodeadfÌrd, som de skal have tilfredsstillet for at have det godt. Det für de gjort pü en

XGE\WWHULJ PnGH QnU GH VNDO JUDYH roerne op af jorden.

- Vi vurderer grisene velfÌrd ud fra forskellige faktorer, for eksempel om de bider hinanden i halerne og ørene eller kommer op at slüs. Det er W\SLVNH WHJQ Sn DW GH LNNH KDU QRN DW beskÌftige sig med. Derudover kigger vi pü, om de har en sund mave, JRGH EHQ RJ RP GH HU IRU W\NNH HOOHU W\QGH 3n DOOH RPUnGHU KDU GHW Y ret helt i orden med de her grise, sü de trives rigtig godt i de mobile svinefolde, fortalte Merete Studnitz og fortsatte: - Det her projekt har vist, at grisene stortrives i de mobile svinefolde

13.00 â&#x20AC;&#x201C; 13.15: Samarbejde mellem økologiske bedrifter - vi har vĂŚrktøjerne v/ økologikonsulent Bjarne Hansen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

15.00 - 15.15: Svin, energiafgrøder og pleje af heden. Kom og hør om projektet pECOSYSTEMS og fĂĽ svar pĂĽ, hvordan produktion af energiafgrøder kan passe sammen med økologisk sohold og hvordan pleje af en hede kan gøre en slagtesvinestald mere spĂŚndene. v/ Lars Lambertsen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Se hele programmet pĂĽ www. okologi.dk under kalenderen

Slagtesvinene starter dagen med at Ìde roetoppene, og først nür toppen er Ìdt, roder de roeknoldene op af jorden. Hvert slagtesvin Ìder i gennemsnit ti roer hver dag.

25. november 2016 nr. 600

ne stortrives i de mobile svinefolde og har mange fordele ved dem. SĂĽ nu mangler vi bare at videreudvikle systemet, sĂĽ det ogsĂĽ bliver nemt at hĂĽndtere for landmanden i hverdagen.

Kolde hytter De mobile svinefolde blev sat ud pĂĽ marken i begyndelsen af september, og midt i november, da foldene blev vist frem, var svinene pĂĽ vej til at skulle slagtes.

- I starten havde grisene svĂŚrt YHG DW Ă&#x20AC;QGH XG DI KYDG GH VNXOOH stille op med roerne; men da først et svin havde fundet ud af at sĂŚtte et forben op rĂĽ roen, sĂĽ den blev liggende, nĂĽr den gnavede af den, fulgte de andre hurtigt med, fortalte Rud Bruun.

Han har lagt mark og grise til forsøget og er gennemgüende tilfreds med resultatet; men han ser ogsü udfordringer ved mobile svinefolde: - Hvis hytterne ogsü skal bruges om vinteren, skal de isoleres. Og bliver de større, skal de udvikles, sü de kan køre selv.

Roerne er plantet Frank Oudshoorn fra Seges har i forsøget haft ansvaret for valget af roer.

- Pü marken, der er ½ ha, er der plantet 90.000 roer, fortalte Frank Oudshoorn og fortsatte: - Vi valgte at plante roerne frem for at sü dem, sü roerne havde et forspring for ukrudtet pü marken. Area-

let blev tilplantet med en Robocrop, det tog 1½ time. Marken er derefter blevet luget ĂŠn gang med Robocopâ&#x20AC;&#x2122;en og radrenset to gange.

Midt i november er de roer, der endnu ikke er blevet ĂŚdt, store planter, og der er ikke megen ukrudt mellem planterne.

- Vi kan pü denne mark høste 8.000 FE pr. ha; men jeg tror, der er potentiale for at kunne høste 1213.000 FE pr. ha, sagde Frank Oudshoorn.

Forskning viser gode resultater Pü Aarhus Universitet - DCA - Nationalt center for fødevarer og jordbrug

har en rĂŚkke forskere netop udgivet rapporten: Slagtesvin pĂĽ friland. Det er blandt andre Anne Grete Kongsted, som har forfattet rapporten.

Hun deltog ogsĂĽ pĂĽ Ă&#x2026;bent hus-arrangementet.

- Vi gennemførte seks forsøg med slagtesvin pü friland med det formül at undersøge, om vi ved at fodre restriktivt med kraftfoder kunne fü grisene til at indtage mere føde ved fouragering, fortalte Anne Grete Kongsted.

Resultatet af forskningen er, at restriktiv fodring med kraftfoder er nødvendig, hvis slagtesvinene skal PRWLYHUHV WLO VHOY DW Ă&#x20AC;QGH IRGHUHW Sn

marken. Grisene i forsøget fouragerede pü henholdsvis kløvermarker, lucernemarker, marvkül og jordskokker.

Det skønnes i rapporten fra forsøgene, at slagtesvin kan hente 60 pct. af dagligt energiindtag, hvis de tilbydes rodfrugter, og op til 50 pct. af dagligt proteinindtag, hvis de tilbydes grÌsmarksafgrøder af god kvalitet via direkte fouragering.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

Ă&#x2DC;konomien i økologisk kartoffelproduktion KARTOFFELPRODUKTION: Der PDQJOHU ÂĄNRORJLVNH NDUWRĂ HU storkøkkener klager over, at de ikke kan fĂĽ nok danske økologiVNH NDUWRĂ HU 1X HU GHU PXOLJKHG for at blive klogere pĂĽ dyrkningen og økonomien i at producere ÂĄNRORJLVNH NDUWRĂ HU RJ RYHUYHMH om, det er en produktion for dig.

Inspirationsaften om Ă&#x2DC;konomien i økologisk kartoffelproduktion foregĂĽr den 1. december kl.

18:00 og arrangeres af Ă&#x2DC;kologirĂĽdgivning Danmark, Billund.

Ă&#x2DC;kologisk frugt

Tre roesorter i forsøget I projekt Marksvin valgte projektlederne, at plante roer i stedet for at sĂĽ roer. )ÂĄUVWH XGIRUGULQJ YDU DW Ă&#x20AC;QGH URHIUÂĄ GHU NXQQH JRGNHQGHV L GHQ ÂĄNRORJLVNH SURGXNWLRQ $QGHQ XGIRUGULQJ YDU DW Ă&#x20AC;QGH HW Ă&#x20AC;UPD GHU NXQQH Vn IUÂĄHQH RJ SDVVH SODQWHUQH WLO GH YDU NODU WLO DW EOLYH SODQWHW Seges endte med at sende roefrøene til Holland, hvor de blev sĂĽet og passet frem til de skulle plantes nord for Holsted.

I november var roerne af sorten Bardot kraftigst og mest populĂŚre hos slagtesvinene.

De tre sorter i forsøget er: ɝ Bangor - gul rod med 17-18 pct TS - Fodertype - Rodhøjde over jord: 9-10 cm. ɝ Enermax - hvid rod med 19-20 pct. TS - Fodertype - Rodhøjde over jord: 8 cm. ɝ Bardot - hvid rod med 22 pct. TS - Sukkerroe - Rodhøjde over jord: 6 cm.

FRUGT: Ă&#x2026;bent hus: Robuste sorter af ĂŚbler og pĂŚrer til økologisk dyrkning. Nye potentielle sorter af ĂŚbler til økologisk produktion er testet i Ă&#x2026;rslev. PĂĽ en temadag den 6. december formidles viden og erfaringer.

I mange ĂĽr har vi satset pĂĽ de sĂĽkaldte skurvresistente ĂŚblesorter. Dette kan vi ikke lĂŚngere, fordi nye racer af ĂŚbleskurv er udviklet og udbredt. Disse racer har nedbrudt skurvresistensen.

Derfor er vi nødt til at se efter nye robuste sorter, stĂĽr der i programmet. Er du interesseret, kan du møde op pĂĽ AU Ă&#x2026;rslev den 6. december kl. 13-16.

pĂĽ

Succes med økologi Mød Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og projektet pECOSYSTEMS i Hal D stand 3356

Tirsdag, onsdag og fredag kl. 15 kan du høre kort oplÌg om: Svin, energiafgrøder og pleje af heden. z Hvordan kan produktion af energiafgrøder passe sammen med økologisk sohold? z Hvordan kan pleje af en hede gøre en slagtesvinestald mere spÌndende?

Projektet har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet og er en del af Organic RDD-2 programmet, som koordineres af ICROFS. Projektet er PHG¿QDQVLHUHW DI 3URPLOOHDIJLIWVIRQGHQ IRU /DQGEUXJ

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

25. november 2016 nr. 600

Lav forekomst af MRSA i økologiske svin DTU VeterinÌrinstituttet har i samarbejde med Seruminstituttet taget prøver for MRSA i seks frilandsbesÌtninger heraf fem økologiske.

Fundene af MRSA er meget begrÌnsede blandt andet fordi, de økologiske dyr renser sig selv for smitte SVINEPRODUKTION AF ANNA-CHRISTA BJERG MRSA forekommer i størstedelen af alle konventionelle svinebesÌtninger i 2016, men hvordan ser det ud i økologiske og udendørs besÌtninger? Det spørgsmül syntes Fødevarestyrelsen, DTU VeterinÌrinstituttet og Statens Serum Institut, det kunne vÌre spÌndende at fü svar pü. Derfor har de sammen igangsat et lille screeningprojekt, hvor de med regelmÌssige mellemrum tager prøver i fem økologiske og en frilandsbesÌtning, der har sagt ja til at vÌre med i projektet.

- Det var svÌrt at fü landmÌndene til at übne deres besÌtning for vores prøvetagning, men det lykkedes efter noget arbejde og med hjÌlp fra

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og Danish Crown, fortĂŚller professor Karl Pedersen, DTU VeterinĂŚrinstituttet.

Imidlertid ser det ud til, at økologiske og udendørs svin har en god historie at fortÌlle, selv om man skal tage forbehold for, at screeningen kun har kørt i kort tid.

Renser sig selv Praktisk taget alle konventionelle VYLQ E UHU 056$ RJ GHUIRU Ă&#x20AC;QGHU YL MRSA hos de avlsdyr, som økologer og frilandsbesĂŚtningen køber ind.

Hos de producenter, der regelmÌssigt køber dyr ind, er der derfor ogsü UHJHOP VVLJW HW LQà X[ DI 056$ WLO besÌtningen - for eksempel hver 3. müned, eller hvor tit der nu købes avlsdyr. Nür vi tager prøver pü dyrene igen en müneds tid senere, ser det dog ud, som om de har renset sig og ikke lÌngere har MRSA, fortÌller Karl Pedersen.

Han understreger dog, at det endnu er et spinkelt grundlag pü seks besÌtninger, og at screeningen kun har kørt i september, oktober og november 2016.

MRSAâ&#x20AC;&#x2122;s veje kendes ikke Der kan kun i fĂĽ prøver pĂĽvises MRSA, som ikke direkte kan henføres til indkøb af dyr. Det lave antal positive prøver gĂŚlder tilsyneladende ogsĂĽ for de personer, der passer dyrene.

Det, at økologiske og frilandsvin gür ude, gør tilsyneladende, at de ikke er sü udsat for at smitte hinanden, hverken direkte eller gennem luften. Foto: Anna-Christa Bjerg

- Endnu har vi ikke en forklaring pü, hvorfor og hvordan de økologiske dyr tilsyneladende kan rense sig for MRSA bakterier. Vores foreløbige gÌt er, at støvet i luften i indendørs besÌtninger hele tiden udsÌtter svinene og medarbejderne for ny smitte. Det, at økologiske og frilandsvin gür ude, gør tilsyneladende, at de

ikke er sĂĽ udsat for at smitte hinanden, hverken direkte eller gennem luften, siger Karl Pedersen.

Fortsat screening I det nuvÌrende screeningprojekt er det intentionen, at komme ud og tage prøver i hver af de seks besÌtninger fem pü hinanden følgende

gange. Hvis en besÌtning har haft QHJDWLYH SU¥YHU à HUH JDQJH HU GHW en overvejelse om det er nødvendigt, idet det er et ret ressourcekrÌvende arbejde. Med karantÌneregler og efterfølgende laboratoriearbejde er 1-2 besøg om ugen, det maksimalt mulige, og med transporten oveni er det meget ressourcekrÌvende.

Styrket dansk image kan fremme tysk øko-eksport Tyskland er det vigtigste eksportmarked for danske økologiske producenter, men tyske forbrugere kender stort set ikke til dansk økologi. Ă&#x2DC;get fokus pĂĽ fortĂŚllingen om dansk økologi og Danmark skal styrke den danske eksportstrategi pĂĽ det tyske marked NĂĽr tyske forbrugere ikke forbinder Danmark med produktion af økologiske fødevarer, er det svĂŚrt for danske eksportører af økologiske fødevarer at konkurrere mod for eksempel hollandske og østrigske.

Der er sĂĽledes potentiale for øget eksport, hvis Danmarks økologiske â&#x20AC;&#x2122;imageâ&#x20AC;&#x2122; bliver styrket. Ă&#x2DC;kologi og oprindelse spiller sammen Projektet SOMDwIT har til formĂĽl

at undersøge, hvad â&#x20AC;&#x2122;Made in Denmarkâ&#x20AC;&#x2122; betyder sammenlignet med for eksempel â&#x20AC;&#x2122;Made in Austriaâ&#x20AC;&#x2122; for importerede økologiske gulerødder, svinekød og mejeriprodukter i bl.a.

Tyskland.

Den første undersøgelse af forbrugernes prĂŚferencer og holdninger til økologiske fødevarer fra forskellige lande, udført i tre forskellige tyske byer, viser, at forbrugere i MĂźnchen (syd) foretrĂŚkker importerede økologiske produkter fra Ă&#x2DC;strig, mens forbrugere i MĂźnster (vest) foretrĂŚkker hollandske produkter. At oprinGHOVHVODQGHW HU W W Sn JHRJUDĂ&#x20AC;VN har altsĂĽ stor betydning â&#x20AC;&#x201C; bare ikke helt sĂĽ meget i Danmarks tilfĂŚlde. I Hamburg (nord) har forbrugerne ikke en stĂŚrk prĂŚference for danske økologiske produkter â&#x20AC;&#x201C; om end den dog er stĂŚrkere end lĂŚngere sydpĂĽ.

Undersøgelsen viser, at tyske forbrugere bruger informationer om oprindelsesland sammen med bl.a. økologimĂŚrkning, nĂĽr de skal bedømme et produkts kvalitet og sikkerhed â&#x20AC;&#x201C; tilsammen udgør det produktets sĂĽkaldte â&#x20AC;&#x2122;økologi-

ske imageâ&#x20AC;&#x2122;. Jo stĂŚrkere økologisk image et importland har, desto mere positivt bliver økologiske produkter herfra vurderet af tyske forbrugere, nĂĽr de skal vĂŚlge blandt økologiske produkter med forskellig oprindelse.

Den danske eksportstrategi kan styrkes Som eksportør udsat for stĂŚrk konkurrence er det afgørende at vide, hvad der pĂĽvirker forbrugere, nĂĽr de skal vĂŚlge mellem økologiske produkter fra forskellige lande. Her har projektet blandt andet slĂĽet fast, at transportafstanden spiller en stor rolle. NĂĽr tyske forbrugere køber importerede økologiske varer, vil de KHOVW KDYH GHP IUD JHRJUDĂ&#x20AC;VN Q UH markeder.

Tyskland aftager nÌsten halvdelen af dansk eksport af økologiske varer, men resultaterne af undersøgelsen tyder pü, at der stadig er et stort uudnyttet potentiale for eksport af dansk økologi til Tyskland.

Flere tyske forbrugere ville utvivlsomt vÌlge at købe et større antal

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Susanne Pedersen, adjunkt ved MAPP Centret, Aarhus BSS ved Aarhus Universitet

danske økologiske fødevarer, hvis de kendte mere til dansk økologi.

Det bekrĂŚftes af Helene Birk, international marketingschef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, som er medlem af projektets styregruppe. Hun vurderer, at indkøbere og grossister godt ved, at Danmark er førende inden for økologi. â&#x20AC;?De kender til vores lange traditioner for økologi og har kendskab til den stĂŚrke økologikontrol, der er i Danmark. De ved ogsĂĽ godt, at danske økologiske virksomheder er innovative og producerer økologiske varer af høj kvalitet. Men det er et problem, at den viden ikke er nĂĽet ud til tyske forbrugere, og det skal vi gøre en indsats for i nĂŚrmeste fremtid.â&#x20AC;?

Projektet anbefaler derfor, at danske eksportører skaber mere positiv opmĂŚrksomhed omkring danske økologiske produkter i de tyske buWLNNHU Vn GH W\VNH IRUEUXJHUH Ă&#x20AC;QGHU ud af, at danske økologiske landmĂŚnd producerer fødevarer af høj kvalitet efter solide og velfunderede økologiske standarder, som man kan stole pĂĽ.

Projektet er en del af Organic RDD 2.2-programmet, koordineret af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

25. november 2016 nr. 600

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

DET MOBILE HĂ&#x2DC;NSEHUS INDTAGER DANMARK

Christian Poll, Alternativet. Foto Asjørn Sand/Scanpix

Alternativet:

Etisk RĂĽd tager fejl I et debatindlĂŚg i netmediet Altinget gĂĽr Christian Poll fra Alternativet i rette med Etisk RĂĽd GMO: â&#x20AC;?10 ud af 17 medlemmer af Etisk RĂĽd anser GMO-afgrøder som en mulighed for at løse fødevare- og klimakrisen. Naturen udvĂŚlger selv hver dag, men i den mĂĽlrettede form, brugt af de store biotech-virksomheder, er der bare for store usikkerheder ved at lukke produkterne ud i naturen. Jeg tvivler stĂŚrkt pĂĽ, at GMO kan afhjĂŚlpe hverken fødevare- eller klimakrise, â&#x20AC;? skriver Christian Poll i debatindlĂŚgget.

Risiko for ubalance i naturen Han understreger, at der i Danmark HU HW VWnHQGH Ă HUWDO LPRG G\UNQLQJ DI JHQPRGLĂ&#x20AC;FHUHGH DIJUÂĄGHU L ODQGbruget. â&#x20AC;?Det handler ikke om at protestere imod Monsanto eller andre store biotech-koncerner. Det handler om forsigtighed. Det handler om, at vi ikke kan vide, hvad der vil ske, hvis man sĂŚtter de mĂĽlrettet designede IUÂĄ XG L QDWXUHQ )RU VHOYRP PRGLĂ&#x20AC;FHring af organismers DNA i princippet er en naturlig proces, der har skabt hele den mangfoldighed, naturen er beriget af i dag, sĂĽ er det noget helt DQGHW DW PRGLĂ&#x20AC;FHUH VSHFLĂ&#x20AC;NNH HJHQskaber mĂĽlrettet ind i frø, sĂĽ de for HNVHPSHO NDQ WnOH PHUH JO\SKRVDW HOOHU HU PHUH PRGVWDQGVG\JWLJH RYHU for kĂĽlsommerfugle,â&#x20AC;? skriver Christian Poll. Han fortsĂŚtter: â&#x20AC;?For hvis man spreder de egenskaber pĂĽ en mark, sĂĽ spredes de ogsĂĽ til den omgivende natur, og hvis der i denne natur er andre sommerfugle, der ogsĂĽ pĂĽvirkes af de ĂŚndrede gener, sĂĽ forskubbes balancen i naturen, og det vil altid skabe en dominoeffekt, som vi umuligt kan gennemskue. Derfor skal vi udvise forsigtighed og rettidig omhu. Derfor VNDO YL VDWVH Sn GH UHHOW E UHG\JWLJH metoder, vi kender til og kender konsekvenserne af.â&#x20AC;?

Acceptabel i industrien +DQ RSO\VHU DW $OWHUQDWLYHW VnGDQ set er enige i Etisk RĂĽds udmelding RP DW JHQPRGLĂ&#x20AC;FHULQJ HU HQ DFFHStabel proces at arbejde med indu-

strielt, men derfra til at sprede de PRGLĂ&#x20AC;FHUHGH JHQHU L QDWXUHQ HU GHU meget langt. Der er en reel fare for, at mange vigtige arter, som har en VWRU EHW\GQLQJ IRU ÂĄNRV\VWHPHU Vnsom insekter, sommerfugle og bier, uddør: Âľ'1$ HU GHW PHVW NRPSOHNVH V\stem i verden, som vi endnu ikke er i stand til at forstĂĽ omfanget af. At SUÂĄYH DW PRGLĂ&#x20AC;FHUH JHQHU HU HVVHQsen af det, vi gør forkert; at prøve at kontrollere naturen i stedet for at tilpasse os pĂĽ dens prĂŚmisser.â&#x20AC;?

Overser problemer Christian Poll fremhĂŚver, at Etisk RĂĽd slet ikke forholder sig til det problem, at store GMO-virksomheder, som Monsanto, har patent pĂĽ GMODIJUÂĄGHU 'HW EHW\GHU EODQGW DQGHW at uafhĂŚngige forskere ikke fĂĽr mulighed for at undersøge risikoen ved *02 DIJUÂĄGHU IÂĄU Ă&#x20AC;UPDHW KDU JLYHW lov. Fri forskning i GMO-afgrøder er derfor meget sjĂŚlden, fordi den er kontrolleret af industrien bag. Meget af den forskning, der ligger, er manuIDNWXUHUHW DI Ă&#x20AC;UPDHUQH VHOY Fokus pĂĽ økologi og madspild â&#x20AC;?I en tid med befolkningstilvĂŚkst, klimaforandringer og miljømĂŚssige forringelser har vi brug for landbrugsV\VWHPHU GHU HU PHUH EDODQFHUHGH PHG KHQV\Q WLO E UHG\JWLJKHG Â&#x2018;NRlogisk landbrug er en af de sundeste og stĂŚrkeste sektorer i dagens globale landbrug og vil fortsĂŚtte med at vokse og spille en stadigt større rolle i at brødføde verden. Det giver HW WLOVWU NNHOLJW XGE\WWH RJ HU EHGUH til at forene menneskelig sundhed, miljø og socioøkonomiske mĂĽl end konventionelt landbrug,â&#x20AC;? skriver Christian Poll og tilføjer: â&#x20AC;?Ifølge FN producerede vi i 2009 allerede nok mad til de 10 milliarder mennesker, vi forventer, bor pĂĽ kloden i 2050. FN mener, at vi i dag sagtens kunne brødfød op mod 14 milliarder mennesker, hvis vi kom den enorme madspild til livs (cirka 30 til 40 procent pĂĽ globalt plan). Derfor er MHJ ULJWLJ JODG IRU GHW VWnHQGH Ă HUWDO imod GMO i landbruget, som nu har eksisteret i godt et ĂĽr, og hĂĽber, det varer ved.â&#x20AC;? ib@okologi.dk

Høns, der altid gür pü grÌs, har det godt og lÌgger grÌsÌg af en høj kvalitet med en utroligt lÌkker smag. Det er kvaliteter, der er med til at øge salget lokalt. Samtidig er det dejligt at kunne vise de glade høns frem i smukke omgivelser.

Vi er de eneste, der overholder de danske lovkrav.

Â&#x2018;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020; Â&#x2022;Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013; Â&#x2021;Â? Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013;Ǥ

Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020; Â&#x2022;Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â? Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â? Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2019;§Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x152;Â&#x2018;Â&#x201E;ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2014; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2030;¤ Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Ǥ Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2019; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x2030;Â?Â&#x2022; Â?Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2014;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Ǥ

Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x192;Â&#x17D;Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x2022;Â&#x2018;Â?Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â? Â&#x2030;¤Â&#x201D; Â&#x160;¤Â?Â&#x2020; Â&#x2039; Â&#x160;¤Â?Â&#x2020; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x2022;Â&#x2018;Â?Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Ǥ Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2021;Â? Â&#x201D;§Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6;¤ Â&#x2021;Â? Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2014;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x201E;¤Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2022;Â?§Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013;Ǥ Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2014; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2022;§Â&#x2013; Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2013;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021;Ǥ ¤ Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2019; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; ͳͲ Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Ǥ Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â? Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2020; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x2014; Â&#x2022;Â&#x2013;¤ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2022;§Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2019;¤ ͡Ͳ Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2018;Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x2039;Â?Â&#x2021; Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â?Ă&#x17E;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2013; ͜ͲͲ Â&#x2C6;¤Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2020;Â&#x201D;§Â&#x2013;ÇĄ Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2DC;Ǥ

Â&#x2022;Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Â&#x2030;Â&#x201D;§Â&#x2022; Â&#x2039; Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022; ͡Ͳ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013; ͳ͡Ͳ Â&#x160;Â&#x192;Ǥ

Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?¤Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2018;Â?Â&#x201D;¤Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013;Ǥ Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x17D;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x160;¤Â?Â&#x2020;Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â?Â&#x2022;Â?§Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x201E;Â&#x17D;ǤÂ&#x192;Ǥ Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x2DC;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â?Â&#x2DC;Ǥǥ Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Ǥ Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â?Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2022;Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2039;Â?Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Ǥ Â&#x192;Â? Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2030;¤ Â&#x2039; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2122;Â&#x2021;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2022;Ă&#x17E;Â?ÇŚÂ&#x2018;Â&#x2030; Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2039; Â&#x2022;§Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2013; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â?Â&#x2014;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2022;Â&#x2013;¤Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2DC;§Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC; Â?Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â&#x160;Â&#x152;Â&#x2021;Â? Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021;Ǥ Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2DC;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â?Â&#x192;Â? Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2014;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â?Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Ǥ Ă&#x17E;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x192;Â?Â&#x2022;§Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D;Â?¤Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Íľ Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2022;Â&#x2013;Ǥ Â&#x2018;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â?Â&#x2013; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â? ʹͲͳͲͺ͝ͳ͜ Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â?Â&#x2021; Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â? ʹͲͳͲͺ͝ͳʹ Â?Â&#x2022;Ă&#x17E;Â&#x2030;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2013; Â&#x2020;Ǥ ͳͳǤ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2026;Â&#x2021;Â?Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D; ʹͲͳ͸Ǥ Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Ǥ ͳ͸Ǥ Â&#x2018;Â&#x2030; ͳ͝Ǥ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2026;Â&#x2021;Â?Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D; ʹͲͳ͸Ǥ Â?Â&#x2022;Ă&#x17E;Â&#x2030;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â?Â&#x2021; Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2022;̡Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020;ǤÂ&#x2020;Â? ^Ä&#x17E; ĹľÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E; Žž Ĺ˝Ć? Ć&#x2030;Ä&#x160; Ç&#x20AC;Ĺ˝Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć? Ĺ&#x161;ĹŠÄ&#x17E;žžÄ&#x17E;Ć?Ĺ?Ä&#x161;Ä&#x17E; Ç Ç Ç Í&#x2DC;Ĺ?Ć&#x152;Ä&#x201A;ĹśĆ&#x161;ŽĨĆ&#x161;Ä&#x17E;Ĺ?Ä&#x201A;Ä&#x201A;Ć&#x152;Ä&#x161;Í&#x2DC;Ä&#x161;ĹŹ

Â&#x2018;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020;ÇĄ Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚÂ&#x2022;Â&#x2018;Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x2022;Â&#x2018;Â?Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2019;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152; ͸͝ǥ njʹ͚͡Ͳ Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2019; ÇŚ Â&#x17D;Â&#x2C6;Ǥ á&#x2C6;şŕľ&#x2026;͜͡á&#x2C6;ť ͺͺ ͳͺ ͡ͺ ;Ͳ Â&#x2122;Â&#x2122;Â&#x2122;ǤÂ&#x2030;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020;ǤÂ&#x2020;Â? ÇŚ Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020;̡Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020;ǤÂ&#x2020;Â? ÇŚ] njͳͲͲǥ Â&#x2014;Â&#x2013;ǤÂ?Â&#x201D;Ǥ ͺ͚͸͚ͳͺ

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD

25. november 2016 nr. 600

MARKED

PĂ&#x2026; MARKEDET AF THOMAS ROLAND, CSR-CHEF, COOP

FLERE MĂ&#x2020;RKER? Ă&#x2026;H NEJ...

Der er uden tvivl gĂĽet lange forberedelser forud for sidste uges store økonyhed: At Ă&#x2DC;L arbejder pĂĽ at skabe et nyt mĂŚrke, Dansk Ă&#x2DC;kologi, med skĂŚrpede krav pĂĽ en rĂŚkke af de omrĂĽder, hvor det statskontrollerede og EU-underlagte regelsĂŚt bag vores elskede røde Ă&#x2DC; synes at stĂĽ stille: klima- og naturhensyn, dyrevelfĂŚrd, praktikpladser til nĂŚste generation, osv.

Men lad det vÌre sagt med det samme: Ingen forbruJHUH KDU EHGW RP ¥NRORJL L à HUH QLYHDXHU ,QJHQ KDU EHGW om et mÌrke mere. Markedet efterspørger det simpelthen ikke!

SĂĽ jeg er splittet. PĂĽ den ene side forstĂĽr jeg godt, at økologerne trykker pĂĽ knappen. TrĂŚtte af at vente pĂĽ regeringen og pĂĽ EU, der nu er stopklodser for videreudvikling. Ă&#x2DC;kologerne vil have autonomien tilbage og selv trĂŚffe beslutninger om deres produktion. Ă&#x2DC;kologiens succes Det røde hviler pĂĽ forbrugernes tilĂ&#x2DC; er et sulid, der er høj, netop fordi perbrand producenterne er guidet med nĂŚsten 100 pct. af idealer om en bedre produktion frem for bare kendskabsgrad. Og et højere afkast. hvorfor reparere Det kan tale for, at økologinoget, som ikke er i en skal udvikles før markedet efterspørger det, og at stykker? denne udvikling skal initieres af producenterne selv. Det fastholder tilliden pĂĽ lang sigt.

Men pĂĽ den anden side gĂĽr det jo forrygende for økologien lige nu! Der er vĂŚkst. Forbrugere, som har taget økologien til sig, giver nødigt slip pĂĽ den igen. SupermarkeGHUQH NRQNXUUHUHU Ă LWWLJW RP GH ÂĄNRORJLVNH NXQGHU 'HW UÂĄGH Ă&#x2DC; er et superbrand med nĂŚsten 100 pct. kendskabsgrad.

Og hvorfor reparere noget, som ikke er i stykker?

I Coop vil vi ikke stü i vejen for udvikling af økologien.

Men det bedste ville vĂŚre, hvis den skete inden for Ă&#x2DC;mĂŚrkets rammer. Vel er der konkurrerende bud pĂĽ ansvarlige produktioner, der med konkrete mĂŚrkesager prøver at stjĂŚle kunder fra økologerne: GMO-fri mĂŚlk, medicinfri grise, osv. Men hĂĽnden pĂĽ hjertet, vil forbrugerne sĂĽ ikke i lĂŚngden savne den mere holistiske ansvarlighed, der ikke kun optimerer ĂŠt forhold ad gangen? Her stĂĽr økologien, som vi allerede kender den, fortsat bomstĂŚrkt.

'HUIRU NU\GVHU YL Ă&#x20AC;QJUH IRU DW GHW Q\H P UNH LNNH YLO reducere Ă&#x2DC;-mĂŚrket til â&#x20AC;&#x2122;andenrangs-økologiâ&#x20AC;&#x2122;. For nĂĽr man skal retfĂŚrdiggøre et nyt niveau og forklare, hvorfor det er bedre, siger man jo samtidig ogsĂĽ, at det, der var før, ikke lĂŚngere er godt nok.

PĂĽ den korte bane vil Ă&#x2DC;-mĂŚrket stadig vĂŚre forbrugernes bedste guide til et økologisk valg. Tiden vil vise, om der pĂĽ den lange bane er plads til endnu et Ă&#x2DC;-mĂŚrke i kundernes bevidsthed og indkøbskurve.

â&#x20AC;&#x153;

Nettos indkøbsdirektør Jeppe Dahl Jeppesen er her fanget i en økologisk sandwich mellem Paul Holmbeck t.v. og Gitte Hvoldal fra Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HIWHU XGGHOLQJHQ DI %ÂĄUVHQV 6PDJVSULV Sn KRWHO +LOWRQ KYRU GHU YDU Ă HUH KROGQLQJHU WLO IUHPWLGHQV NXUV for den danske fødevareproduktion.

Â&#x17D;Â&#x2014;Â&#x2013; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2019;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2018;Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2039; Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2018;Â?Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x152;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D;

KONFERENCE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I august var fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vÌrt for det internationale madtopmøde Better Food for More People, og med afsÌt i konklusionerne fra dette møde benyttede han Børsens Fødevarekonference til at komme med sit bud pü, hvilken kurs de danske fødevareproducenter bør følge.

- Alt for meget fra vores ministerium handler om, hvad I bør gøre.

Ministeren mener, at det er tid til at GURSSH GH OÂĄIWHGH SHJHĂ&#x20AC;QJUH - Jeg vil hellere satse pĂĽ at bruge gastronomi og nydelse som omdrejningspunkt for at udvikle bedre fødevare til Ă HUH VDJGH (VEHQ /XQGH /DUVHQ Han mener, at danskerne er ved at drukne i informationer om den mad, de spiser.

- Vi skal have fokus pü fakta frem for følelser.

Den betragtning kunne de fÌrreste vÌre uenige i. Det samme gjaldt direktør for Landbrug & Fødevarer, Karen HÌkkerups opfordring til at tÌnke den danske fødevareproduktion ind i de nye globale tendenser.

I sit indlĂŚg gennemgik hun otte af de vigtigste trends, som bl.a. handlede om â&#x20AC;&#x2122;free fromâ&#x20AC;&#x2122; og â&#x20AC;&#x2122;ren og ĂŚgte madâ&#x20AC;&#x2122;, og som fødevareministeren kunne hun forlade talerstolen uden en eneste gang at tage ordet â&#x20AC;&#x2122;økologiâ&#x20AC;&#x2122; i munden.

Først over middag kom økologien pĂĽ bordet, da to oplĂŚgsholdere fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (Ă&#x2DC;L) overtog mikrofonen. Â&#x2021;Â?Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x2019;¤ Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Ă&#x2DC;L-direktør Paul Holmbeck pegede pĂĽ, at fødevarebranchen aktuelt har alt for meget fokus pĂĽ pris.

- Jeg tror, vi bliver nødt til at vende tÌnkningen om og sige, at vi bliver rigere DI DW EUXJH à HUH SHQJH Sn PDG Han opfordrer derfor til at udfordre danskernes sparsommelige stolthed, hvor mange forbinder et godt madkøb med et billigt madkøb.

Judith Kyst, direktør for Madkulturen, advarede i denne forbindelse mod risikoen for, at økologien udvikler sig til et luksusbrand, som kun eliten har rüd til.

- Det er en vigtig diskussion, hvordan vi fĂĽr bredden med, sagde Judith Kyst,

som selv er fortaler for at lave maden fra bunden af lokale kvalitetsrĂĽvarer. §Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â?Ă&#x17E;Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Men hun peger pĂĽ, at det er lidt op ad bakke, nĂĽr undersøgelser viser, at 43 procent af danskerne ikke er i stand til at partere en kylling.

- Jeg gør mig ingen illusioner om, at alle danskere skal lave mad fra bunden af rene rüvarer, sagde hun.

I modsĂŚtning til Judith Kyst og Esben Lunde Larsen betragter Paul Holmbeck derimod økologien som det mest robuste trĂŚkdyr for en udvikling i retning af en mere bĂŚredygtig fødevareproduktion, og han peger pĂĽ, at mange private husholdninger med fordel kan lytte til erfaringerne fra de mange offentlige storkøkkener, som allerede har taget økologien til sig. Â?Â&#x192;Â&#x201E; Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?

FødevarerĂĽdgiver Henriette Winther fra Ă&#x2DC;L pegede desuden pĂĽ, at der er mange veje til at skabe yderligere vĂŚkst for økologien og gøre den mere bredt forankret hos danskerne, hvor ca. 20 procent af forbrugerne i dag tegner sig for over halvdelen af økologiforbruget.

- Skab større innovation i smü kategorier eller skab helt nye kategorier, som det var tilfÌldet med grød, lød et par af de strategier, som hun foreslog de ca. 80 fødevareproducenter, som deltog i konferencen.

MAD & MARKED

25. november 2016 nr. 600

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

KĂŚderne forstĂĽr ønsket om privat kvalitets-mĂŚrke BĂĽde hos Coop og Netto-kĂŚden er der forstĂĽelse for økologernes ønske om et nyt privat økologimĂŚrke, der skal fungere som en overbygning pĂĽ det statskontrollerede Ă&#x2DC;-mĂŚrke KVALITETSMĂ&#x2020;RKE AF JAKOB BRANDT

Selv om Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings ambition om et nyt kvalitetsmĂŚrke â&#x20AC;&#x2122;Dansk Ă&#x2DC;kologiâ&#x20AC;&#x2122; blev mødt med visse forbehold fra dele af dagligvarehandlen, er der blandt de største aktører forstĂĽelse for behovet for at VN USH ÂĄNRORJLHQV SURĂ&#x20AC;O YHG DW XGvikle et mĂŚrke, der ud over at leve op til EUâ&#x20AC;&#x2122;s økologiregler ogsĂĽ garanterer en stĂŚrk klima-indsats, socialt ansvar, og at varerne kommer fra nĂŚromrĂĽdet.

Ifølge Claus Juel-Jensen, adm. direktør i Netto, har det hjemlige økologiske marked fĂĽet en størrelse, hvor det er naturligt at bygge et ekstra lag pĂĽ reglerne bag Ă&#x2DC;-mĂŚrket.

- Det er altid spĂŚndende, nĂĽr nogen ønsker at øge interessen for økologi. Jeg kan godt forstĂĽ, at økologerne føler sig udfordret af andre â&#x20AC;&#x2122;respektmĂŚrkerâ&#x20AC;&#x2122;, sĂĽ jeg har forstĂĽelse for, at de prøver at komme videre pĂĽ deres rejse, siger han. Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; Â&#x2019;¤ Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x2014;Â&#x2021;Â&#x201D; Claus Juel-Jensen mener, at det økologiske salg har fĂĽet en volumen, hvor det giver mening at differentiere VLJ YLD ÂĄNRORJL Sn Ă HUH QLYHDXHU 6HW fra hans købmandsdisk er der dog nĂŚppe tvivl om, at et nyt mĂŚrke pĂĽ den korte bane kan skabe en vis forvirring blandt forbrugerne.

â&#x20AC;&#x153;

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har en stor del af ĂŚren for, at økologien har nĂĽet sit nuvĂŚrende niveau, og jeg kan godt forstĂĽ, at de forsøger at bevare momentum og ønsker at bruge dynamikken i branchen til at drive økologien videre.

CLAUS JUEL-JENSEN, ADM. DIREKTĂ&#x2DC;R NETTO

- Vores hovedfokus vil derfor fortsat vĂŚre pĂĽ Ă&#x2DC;-mĂŚrket, som forbrugerne kender sĂĽ godt, men nĂĽr økologien vokset sĂĽ meget, som den gør i øjeblikket, er der behov for nye tilgange og nye mĂĽder at bearbejde markedet pĂĽ, siger Netto-direktøren.

Han mener derfor, at det er rigtigt

Dansk økologi i top ved Børsens Smagepris

set af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, der har indledt en offensiv, som gĂĽr ud Sn DW GHĂ&#x20AC;QHUH NUDYHQH IRU DW EHQ\WWH det planlagte mĂŚrke, Dansk Ă&#x2DC;kologi, som bliver en slag over- eller tilbygning til Ă&#x2DC;-mĂŚrket.

- Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har en stor del af ĂŚren for, at økologien har nĂĽet sit nuvĂŚrende niveau, og jeg kan godt forstĂĽ, at de forsøger at bevare momentum og ønsker at bruge dynamikken i branchen til at drive økologien videre, siger Claus JuelJensen.

Coop er klar til dialog Denne holdning deler han med Thomas Roland, CSR-chef hos Coop, som trods visse forbehold grundlÌggende giver udtryk for stor forstüelse for, at de økologiske producenter ønsker at vriste sig fri af EU-systemets spÌndetrøje, hvor medlemslandenes mange modstridende interesser har gjort det til en noget fodslÌbende proces at videreudvikle det økologiske regelsÌt.

- Det er positivt, at der er lagt op til en üben proces, og nür de økologiske producenter ønsker at gü foran og videreudvikle økologien, kan vi ikke gü ud og modarbejde dette. Vi ønsker dog at sikre, at vi ikke ødelÌgger det, vi allerede har opbygget, siger Thomas Roland.

Dermed sigter han til det røde Ă&#x2DC;mĂŚrkes unikke position, som er udset til at spille en central rolle i realiseringen af Coops ambitioner om at fordoble det økologiske salg frem mod 2020.

TrovĂŚrdigheden er ikke truet Ă&#x2DC;kologernes udfordring aktualiseres ifølge Thomas Roland af de seneste Q\H VNXG L P UNHMXQJOHQ KYRU Ă HUH enkeltstĂĽende producenter eller salgskanaler er begyndt at etablere egne mĂŚrker, hvor de tager et enkelt element ud og slĂĽr det stort op i stedet for at forholde sig til hele økologipaletten.

- Vi har selv lanceret et dyrevelfĂŚrdsmĂŚrke. Andre laver gmomĂŚrkning, nĂŚvner han som eksempler.

De nye mĂŚrker udfordrer økologien, og Coop hilser det velkomment, at Ă&#x2DC;L lĂŚgger op til en inkluderende proces omkring udformningen af det nye mĂŚrke.

- Jeg synes ikke, vi er nüet til et punkt, hvor økologiens trovÌrdighed er udfordret. Og vi ser aller helst, at økologien udvikler sig inden for ram-

SMAGSTEST: Fire ud af 11 priser gik til økologiske produkter, da Børsens Smagspris blev uddelt pü Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn.

Et dommerpanel af topkokke har blindsmagt over 100 supermarNHGVYDUHU IRU DW Ă&#x20AC;QGH IUHP WLO GH bedste. Kun 11 blev godkendt, RJ SURGXFHQWHUQH Ă&#x20AC;N RYHUUDNW HW diplom af fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) pĂĽ Børsens Fødevarekonferene i sidste uge.

Fire priser gik til økologiske produkter. Ud over en italiensk olivenolie, var der priser til økologiske tapaspølser fra Pølsekompagniet.

I kategorien kyllingebryst var der diplom til Rose Poultry, mens Thises gürdmÌlk fra Gyrup i Thy, blev tildelt et diplom som landets bedste sødmÌlk.

For Coop og Netto er det vigtigt at et nyt økologimĂŚrke ikke svĂŚkker tilliden til det nuvĂŚrende røde Ă&#x2DC;-mĂŚrke, som har en stĂŚrk .

â&#x20AC;&#x153;

Jeg synes ikke, vi er nĂĽet til et punkt, hvor økologiens trovĂŚrdighed er udfordret. Og vi ser aller helst, at økologien udviklersig inden for rammerne af Ă&#x2DC;-mĂŚrket.

THOMAS ROLAND, CSR-CHEF, COOP

merne af Ă&#x2DC;-mĂŚrket. Vi oplever ikke et pres fra forbrugere, som mener, at økologiens position er truet. Jeg fornemmer mere, at presset for at udvikle økologien kommer inde fra branchen, siger Thomas Roland. Ă&#x2DC;get fokus pĂĽ de ømme tĂŚer PĂĽ den anden side tror han pĂĽ, at forbrugerne vil sĂŚtte pris en mĂŚrkning af dansk økologi, sĂĽ producenterne mĂĽske kan opnĂĽ lidt højere priser.

Samtidig püpeger han, at et nyt, privat mÌrke ogsü kan fü negative konsekvenser for salget ved at rette fokus mod nogle af økologiens ømme tÌer, som blandt andet er brug af konventionel gylle og import af foder.

- Det er vigtigt, at økologerne gür

foran, men markedet leder altid efter forskelle, og markedet er med til at forstørre forskellene, pointerer Thomas Roland.

PĂĽ denne baggrund frygter han, at et nyt privat mĂŚrke vil vĂŚre med til at svĂŚkke Ă&#x2DC;-mĂŚrkets suverĂŚne position i dansk dagligvarehandel.

- Det kan betyde, at det bliver vanskeligt at fü nye forbrugere til at tage de første trin pü økologistigen, siger CSR-chefen.

Vigtigt arbejde med seriøse emner Det rokker dog ikke ved, at Thomas Roland har stor respekt for, at økologerne med det nye mÌrke signaler, at foreningen ønsker at arbejde seriøst med vigtige emner som klima, dyrevelfÌrd og foderimport, mens han i udgangspunktet er mindre lun pü et mÌrke, som kun kan sÌttes pü produkter med danske rüvarer.

Det vil efter hans opfattelse have karakter af protektionisme, og mÌrket kan samtidig vÌre med til at skabe usikkerhed om, hvad der er rigtig økologi.

- Vi vil fortsat holde fast i, at den vigtigste forskel er, om en vare er økologisk â&#x20AC;&#x201C; ikke om den lever op til nogle ekstra krav, siger Thomas Roland.

Friland bliver en del af Tulip-familien SLAGTERI: Danish Crown lancerede 9. november koncernens nye femürige strategi, som har fokus pü forenkling og pü at gøre koncernen endnu stÌrkere.

I den forbindelse bliver Friland organiseret under Tulip Food Company.

Det sker for at styrke Friland og Frilands produkter â&#x20AC;&#x201C; isĂŚr via en tĂŚttere integration med en større del af vĂŚrdikĂŚden.

6WDGLJ Ă HUH IRUEUXJHUH HIWHUspørger økologi og dyrevelfĂŚrd â&#x20AC;&#x201C; herhjemme og i udlandet. Det er en glĂŚdelig udvikling, men ogsĂĽ en udvikling, der krĂŚver en styrkelse af vores organisering, hvis vi skal fastholde og udvide vores position og fĂĽ os til at stĂĽ som en styrket enhed i markedet, siger Henrik Biilmann, direktør for Friland A/S, som afholdt sit ĂĽrsmøde efter avisens deadline.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

25. november 2016 nr. 600

Hørkram Foodservice vinder stor SKI-aftale Som vinder af danmarkshistoriens hidtil største fødevareudbud, der omfatter leverancer til 51 af ϐ år, kommer der nu mere økologi i sortimentet hos den landsdækkende totalgrossist, men det får ikke alle i branchen til at klappe i hænderne INDKØBSAFTALE AF JAKOB BRANDT

Hørkram Foodservice A/S skal de NRPPHQGH À UH nU OHYHUH I¡GHYDUHU WLO .RPPXQHUQHV /DQGVIRUHQLQJ RJ DI IRUHQLQJHQV PHGOHPVNRPPXQHU VRP DOOH KDU WLOVOXWWHW VLJ GHQ Q\ IRU SOLJWHQGH UDPPHDIWDOH VRP LI¡OJH )¡GHYDUH:DWFK KDU HQ VDPOHW Y UGL Sn PLD NU +¡UNUDP YDU EnGH EHGVW Sn SULV RJ NYDOLWHW PHQV ODVWELOHUQH IUD NRQ NXUUHQWHUQH 'DQVN &DWHU RJ &DWHULQJ (QJURV IRUPHQWOLJ NRPPHU WLO DW VOLGH OLGW PLQGUH Sn GH GDQVNH ODQGHYHMH L GH Q VWH nU $IWDOHQ HU XGDUEHMGHW DI 6WDWHQ RJ Kommunernes Indkøbsservice (SKI) L W W VDPDUEHMGH PHG NRPPXQHUQH 'HQ RPIDWWHU FD YDUHQXPUH KYRUDI JRGW HQ WUHGMHGHO HU ¡NRORJL VNH SURGXNWHU RJ LI¡OJH XGEXGVGL UHNW¡U &KULVWLDQ /XQGLQJ IUD 6., HU GHU WDOH RP HQ DIWDOH VRP HU VNUXHW VDPPHQ Vn GHQ WDJHU K¡MGH IRU DW HW YRNVHQGH DQWDO N¡NNHQHU KDU HW VWRUW IRUEUXJ DI ¡NRORJL $IWDOHQ E\JJHU GHVXGHQ Sn NRP PXQHUQHV LQGN¡EVVWDWLVWLNNHU RJ UnGJLYQLQJ IUD EO D .¡EHQKDYQV .RPPXQH VRP HU O QJVW IUHPPH PHG RPO JQLQJHQ WLO ¡NRORJL EODQGW de danske kommuner.

Aftalen har god balance 9L KDU ODYHW HW XGEXG VRP SULP UW RPIDWWHU DOOH GH EDVLVYDUHU VRP VWRUN¡NNHQHUQH EUXJHU RJ YL KDU InHW ULJWLJ JRGH SULVHU Sn ¡NRORJL VLJHU &KULVWLDQ /XQGLQJ 6HW IUD KDQV VNULYHERUG HU GHW HQ VWRU IRUGHO DW SXOMH LQGN¡EHQH WLO ODQ GHWV KLGWLO VW¡UVWH I¡GHYDUHXGEXG GD GHW JLYHU PXOLJKHG IRU DW RSQn VW¡UUH UDEDWWHU RJ VDPWLGLJ VLNUHU DIWDOHQ DW DOOH GH WLONQ\WWHGH N¡NNHQHU NDQ N¡EH WLOVWU NNHOLJ PHG ¡NRORJLVNH SURGXNWHU WLO DW RSQn GHW ¡NRORJLVNH VSLVHP UNH L JXOG 'HW HU I¡UVWH JDQJ YL ODYHU HW NRPPXQDOW IRUSOLJWHQGH XGEXG Sn I¡GHYDUHU RJ MHJ V\QHV DW YL KDU InHW HQ JRG EDODQFH PHOOHP NRQYHQWLR QHOOH RJ ¡NRORJLVNH YDUHU VLJHU &KUL VWLDQ /XQGLQJ

Kort om SKI-aftalen ɻ 'HQ Q\H IRUSOLJWHQGH 6., DIWDOH HU PnOUHWWHW VWRUN¡NNHQHU L NRPPX QHUQH VRP EHVWLOOHU I¡GHYDUHU IRU PLQLPXP NU SU OHYHUDQFH ɻ 6RUWLPHQWHW L GHQ Q\H DIWDOH EHVWnU DI EnGH NRQYHQWLRQHOOH RJ ¡NR ORJLVNH I¡GHYDUHU RJ RPIDWWHU FD YDUHU LQGHQ IRU SURGXNWJUXS SHUQH EU¡G RJ NDJHU IURVVHQ À VN IURVVHQ IUXJW RJ JU¡QW IUXJW I UGLJ UHWWHU JU¡QWVDJHU N¡G RJ SnO J PHMHUL NRORQLDO VDPW VQLWJU¡QW IUXJW ɻ , IRUELQGHOVH PHG HQ VHQVRULVN EOLQGWHVW DI XGYDOJWH YDUHU KDU HW HNVSHUWSDQHO EHVWnHQGH DI UHSU VHQWDQWHU IUD N¡NNHQHU L GH WLOVOXW WHGH NRPPXQHU WHVWHW I¡GHYDUHUQHV NRQVLVWHQV GXIW IDUYH VPDJ RJ XGVHHQGH 5HVXOWDWHW DI WHVWHQ XGJ¡U SFW DI GHW VDPOHGH HYDOX HULQJVUHVXOWDW PHQV SULVHQ Y JWHU PHG SURFHQW ɻ $IWDOHQ WU GHU L NUDIW GHQ MDQXDU

Konkurrencen er i fare 1nU GHW DOOLJHYHO LNNH HU DOOH L EUDQ FKHQ VRP NODSSHU OLJH K¡MW RYHU 6., DIWDOHQ EXQGHU GHW L HQ IU\JW IRU DW HQ DIWDOH DI GHQ VW¡UUHOVH Sn O QJHUH VLJW HU VNDGHOLJ IRU NRQNXUUHQFHQ RJ DW UHJQLQJHQ IRU GH ODYH SULVHU HQGHU KRV SURGXFHQWHUQH (Q DI NULWLNHUQH HU FKHINRQVXOHQW 5LNNH *U¡QQLQJ IUD IRRGVHUYLFHDI GHOLQJHQ L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KYRU PDQ KDYGH IRUHWUXNNHW DW XG EXGGHW EOHY GHOW RS L PLQGUH DIWDOHU Vn Á HUH PLQGUH JURVVLVWHU RJ SURGX FHQWHU NXQQH Y UH PHG (Q DI XGIRUGULQJHUQH YHG Vn VWRUH XGEXG HU DW PDQ QHPW NRP PHU WLO DW HNVNOXGHUH VPn JURVVLVWHU RJ SURGXFHQWHU VLJHU 5LNNH *U¡QQLQJ RJ SRLQWHUHU 0HG HQ Vn VWRU DIWDOH HU GHW HNVWUD YLJWLJW DW NRPPXQHUQH HU RS P UNVRPPH Sn PXOLJKHGHQ IRU DW KROGH XGYDOJWH YDUHNDWHJRULHU HOOHU N¡NNHQHU XGH DI DIWDOHQ 'HW JLYHU NRPPXQHUQH EHGUH PX OLJKHG IRU DW SULRULWHUH ORNDOH YDUHU Køber ti nye lastbiler ,QGWLO QX VHU GHW GRJ LNNH XG WLO DW GHW HU HQ PXOLJKHG VRP UHW PDQJH KDU EHQ\WWHW VLJ DI RSO\VHU +¡UNUDP .¡EHQKDYQ .RPPXQH KDU GRJ WUXNNHW WR FHQWUDON¡NNHQHU XG DI DIWDOHQ PHQV KRYHGSDUWHQ DI GH ¡Y ULJH NRPPXQHU N¡EHU KHOH SDNNHQ 8GEXGVNRQVXOHQW +ROJHU VWHU JDDUG IUD 5LQJN¡ELQJ 6NMHUQ .RP PXQH YDU PHG L SURMHNWJUXSSHQ GHU XGIRUPHGH GHQ Q\H 6., DIWDOH RJ KDQ HU JRGW WLOIUHGV PHG GHQ HQGH OLJH DIWDOH 'HW JDY RV PXOLJKHG IRU DW SU JH GHQ PHG YRUHV HJQH ¡QVNHU RJ IRU DW QHWY UNH PHG DQGUH NRPPXQHU RJ GHU EOHY O\WWHW WLO DOOHV ¡QVNHU VL JHU +ROJHU VWHUJDDUG +DQ HU JODG IRU GHQ Á HNVLELOLWHW GHU HU LQGE\JJHW L DIWDOHQ 'HVXGHQ HU GHU WDJHW KHQV\Q WLO YRUHV I¡GHYDUHSROLWLVNH PnOV WQLQJ RP DW ¡JH EUXJHQ DI ¡NRORJLVNH SUR GXNWHU L GH RIIHQWOLJH N¡NNHQHU 0HG

KHQV\Q WLO VRUWLPHQW EOHY DIWDOHQ Vn EUHG DW YRUHV N¡NNHQHU YLO NXQQH In G NNHW GHUHV EHKRY 6RUWLPHQWHW HU O¡EHQGH EOHYHW JHQQHPJnHW DI DOOH YRUHV WLOVOXWWHGH N¡NNHQHU RJ DOOH ¡QVNHU HU EOHYHW WLOJRGHVHW VLJHU +ROJHU VWHUJDDUG

Travle dage på

Vital aftale for Hørkram +¡UNUDP )RRGVHUYLFH HU L IRUYHMHQ OH YHUDQG¡U WLO FD KDOYGHOHQ DI GH NRP PXQHU VRP KDU WLOPHOGW VLJ GHQ Q\H 6., DIWDOH Vn GHW KDYGH Y UHW HQ PLQGUH NDWDVWURIH IRU GHQ W\VNHMHGH WRWDOJURVVLVW LNNH DW YLQGH XGEXGGHW De danske udstillere på ² LNNH PLQGVW GD GHW RPIDWWHU .¡ Nordens største økoloEHQKDYQV .RPPXQH VRP DOOHUHGH gimesse, Nordic Organic O JJHU HQ VWRU GHO DI GHUHV LQGN¡E Food Fair, udvekslede hos Hørkram Foodservice.

9LYL .MHUVJDDUG VRP HU SURGXNW visitkort med potentielle FKHI IRU ¡NRORJL L +¡UNUDP )RRGVHU kunder fra mange lande YLFH EHWHJQHU GHW VRP HQ ·YROGVRP DIWDOH· VRP VNDEHU VWRUH IRUVN\GQLQ JHU L PDUNHGHW 9L InU WUDYOW 9L VNDO XG DW N¡EH WL EKSPORT Q\H ODVWELOHU PHQ GHW HU VS QGHQGH TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT DW In ORY WLO DW O¡IWH RSJDYHQ VLJHU hun.

Større er ikke altid bedst 6HOY RP +¡UNUDP YDQGW GHW VHQHVWH VWLN L XGEXGVVSLOOHW NDQ KXQ VDJ WHQV IRUVWn NULWLNHUQH 'HU NRPPHU HW WLGVSXQNW KYRU VW¡UUH LNNH HU EHGUH 'HW HU N PSH VWRUH P QJGHU GHU HQWHQ NRPPHU HOOHU JnU RJ KYLV YL LNNH JHQYLQGHU DIWDOHQ RP À UH nU HU GHU PDQJH DQ VDWWH VRP PLVWHU GHUHV MRE IRUXG VHU 9LYL .MHUVJDDUG +HU RJ QX JO GHU KXQ VLJ RYHU DW QRJOH NRPPXQHU I¡UVW HU XGH DI GH UHV QXY UHQGH LQGN¡EVDIWDOHU YHG XGJDQJHQ DI Vn GH Q\H NXQ GHU NDQ EOLYH LQGIDVHW L Á HUH HWDSHU 9L YHG HQGQX LNNH SU FLVW KYRU PHJHW ¡NRORJL GH HQNHOWH NRPPX QHU N¡EHU PHQ DIWDOHQ YLO KHOW NODUW PHGI¡UH Q\H LQGPHOGLQJHU L YRUHV ¡NRORJLVNH VRUWLPHQW VLJHU 9LYL .MHUVJDDUG

,JHQ L nU YDU GHQ GDQVNH I OOHVVWDQG Sn GHQ XGJDYH DI 1RUGLF 2UJDQLF )RRG )DLU GHQ PHVW L¡MQHIDOGHQGH VWDQG L 0DOP¡ 0HVVHFHQWHU RJ VRP WLGOLJHUH nU YDOJWH PDQJH GDQVNH LQG N¡EHUH DW WDJH WXUHQ RYHU UHVXQG IRU DW EHV¡JH ¡NRORJLPHVVHQ 7UH DI GHP NRP IUD /LGO 'DQPDUN KYLV Q\H W\VNH N GHGLUHNW¡U 'LUN )XVW QHWRS KDU SURNODPHUHW DW VRUWL PHQWHW L GH GDQVNH EXWLNNHU YLO EOLYH XGE\JJHW PHG Á HUH GDQVNH RJ ¡NROR JLVNH YDUHU /LGO GHOLJDWLRQHQ L 0DOP¡ EOHY I¡UW DQ DI SURMHNWPDQDJHU .LP -XKO .ULVWHQVHQ VRP KDYGH WR LQGN¡EV DVSLUDQWHU PHG WLO 6YHULJH 9L NLJJHU HIWHU GH Q\HVWH WUHQGV RJ KHU P¡GHU YL PDQJH OHYHUDQG¡UHU VRP YL LNNH P¡GHU DQGUH VWHGHU VDJ GH .LP -XKO .ULVWHQVHQ VRP LNNH YLO DIYLVH DW HW SDU SURGXNWHU IUD PHV VHQ HQGHU Sn /LGOV K\OGHU 6DPPH PHOGLQJ O\GHU IUD VDOJV

Dansk dominans i Malmø 0HG GDQVNH XGVWLOOHUH GR PLQHUHGH GH GDQVNH ¡NR SUR GXFHQWHU PHVVHKDOOHQ L 0DOP¡ 0HVVHFHQWHU

RJ PDUNHWLQJVFKHI 0HWWH ,HUPLLQ IUD 6ROKMXOHW PHG GHQ IRUVNHO DW GH K\O GHU KXQ YLO I\OGH WLOK¡UHU GHQ ¡NROR JLVNH WRWDOJURVVLVW L 6LONHERUJ -HJ WDJHU KMHP PHG Á HUH LQWHUHV VDQWH SURGXNWHU ² RJVn HQNHOWH IUD GHQ GDQVNH VWDQG VDJGH KXQ LQGHQ KMHPWXUHQ WLO 0LGWM\OODQG Sweet Intentions udfordrer Haribo (Q DI GH GDQVNH XGVWLOOHUH VRP À N HQ GHO RSP UNVRPKHG YDU +HQUL HWWH /DPP IUD 6ZHHW ,QWHQWLRQV +XQ YDU WDJHW WLO 0DOP¡ PHG HQ DPELWLRQ RP DW À QGH Q\H NXQGHU WLO +H\ <XP VRP HU ¡NRORJLVN YLQJXPPL 0HQV PDQJH L I¡GHYDUHEUDQFHQ L ¡MHEOLNNHW NRQNXUUHUHU RP DW WLOE\GH NXQGHUQH VXQGH YHJDQVNH UDZIRRG

MAD & MARKED

25. november 2016 nr. 600

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2019; Â&#x152;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x203A;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x192;Â&#x17D;Â?Ă&#x17E; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â?Â&#x2014;Â? Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â?Ă&#x17E;ÇŚ Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;ÇŚÂ?Â&#x2021;Â&#x2022;ÇŚ Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Â&#x192;Â&#x17D;Â?Ă&#x17E; &RRS 'DQPDUN Vn HU , YLVW HQ YLJWLJ kunde, siger en af de danske udstillere, som dog godt kunne spare lidt pĂĽ salgstalen. )RU Ă HUH N GHU EHQ\WWHU OHMOLJKH den til at supplere deres teams af indkøbere med et hold af trendspottere, som primĂŚrt tager til Malmø for vĂŚre pĂĽ forkant med de sidste nye trends pĂĽ det økologiske marked.

Mens dagligvaregiganten Coops indkøbere var taget til Malmø for at Ă&#x20AC; QGH NRQNUHWH Q\H SURGXNWHU KDYGH en gruppe pĂĽ fem Coop-ansatte taget trend-brillerne med til Malmø.

- Vores briller er lidt bredere end indkøbernes, og vi kigger mere overordnet pü produkterne, siger Berit Grubbe Pfuhl fra Coop Danmark.

Hun er projektkonsulent i afdelingen Udvikling og ansvarlighed, og sammen med Maibrit Glenert, brandmanager for Ă&#x201E;nglamark, og yderligere tre fra Coop tjekkede hun

Kombucha vil op i gear

Det kan büde vÌre emballagen eller en smart funktionalitet, som fanger opmÌrksomheden hos Berit Grubbe Pfuhl og Maibrit Glenert fra Coop, som bl.a. faldt for en serie økologiske skub-op is fra en engelsk producent.

PHVVHQ IRU DW Ă&#x20AC; QGH IUHP WLO Q\H WHQ denser.

- Vi er her for at blive inspireret og se, hvad der rører sig pü markedet, og de varer, vi kigger efter, skal kunne noget mere end bare vÌre økologiske. jb@okologi.dk

Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚÂ?Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Â&#x192;Â&#x17D;Â?Ă&#x17E; produkter med aroniabĂŚr og hampefrø, ligger hendes ambitioner et helt andet sted.

- Det er min ambition at sĂŚlge et økologisk alternativ til Haribo-poserQH VLJHU +HQULHWWH /DPP Hendes produkter henvender sig til forbrugere, som har besluttet sig IRU DW ¡V\QGH¡ 6ZHHW ,QWHQWLRQV InU SURGXFHUHW VLQH SURGXNWHU L Â&#x2018;VWULJ RJ efter et ĂĽr pĂĽ markedet kunne hun i Malmø glĂŚde sig over, at messen tildelte hendes økologiske slik en anGHQSODGV L NDWHJRULHQ ¡%HVW RUJDQLF IRRG SURGXFW¡

Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x2020; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x2039; Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?

En tur rundt pü den danske fÌllesstand gav et godt billede af spÌndvidden i dansk økologi, og der var à HUH GHEXWDQWHU Sn HNVSRUWVFHQHQ blandt de danske udstillere.

(Q DI GHP YDU /DVVH 6NMÂĄQQLQJ $QGHUVHQ VRP KDU JUXQGODJW *UÂĄG NÂ GHQ GHU EHVWnU DI Ă&#x20AC; UH UHVWDXUDQ WHU L .ÂĄEHQKDYQ RJ HQ HQNHOW L $DU hus.

Firmaet har netop fejret sin fem ürs fødselsdag, og den 26-ürige grød-entusiast er ikke bange for at lufte sine globale ambitioner. /LJH QX HU YL LQGH L HOHYHQ RJ L XJH NRPPHU YL LQG L ,UPD PHQ DP bitionen er, at hele verden skal lÌre DW VSLVH JU¥G VLJHU /DVVH 6NM¥QQLQJ $QGHUVHQ Det er første gang, han deltager pü en messe i udlandet, og i Malmø høstede han mange roser for sine va-

Nu skal de økologiske Ď?Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; ]Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;

rianter af instant grød, som er beregnet til folk pü farten eller andre, som har behov for et sundt og nÌrende mültid.

- Der er kÌmpe interesse for vores grød, som bare skal blandes op med kogende vand.

To møllerier 'H GDQVNH SURGXFHQWHU DI ¥NRORJLVN mel var büde prÌsenteret af Valsemøllen og SkÌrtoft Mølle.

SidstnÌvnte har netop installeret VLQ WUHGMH VWHQNY UQ RJ /RXLVH 5LV JDDUG IUD P¥OOHULHW Sn $OV YDU EODQGW andet taget til Malmø for at styrke netvÌrket.

- Der er efterhĂĽnden mange om buddet i Danmark, og pĂĽ en messe som denne her kan der let opstĂĽ nye spontane partnerskaber, og der kommer rigtig mange indkøbere, produktudviklere og bloggere, siger /RXLVH 5LVJDDUG $OOH WUH W\SHU NDQ Y UH LQWHUHV VDQWH IRU 6N UWRIW VRP RJVn Ă&#x20AC; N EH søg af kunder fra Japan og Kina.

Valsemøllens fokus er primÌrt UHWWHW PRG QRUGLVNH IRRGVHUYLFHNXQ GHU RSO\VHU NH\ DFFRXQW PDQDJHU %R Sander.

6LGVWH nU Ă&#x20AC; N YL Vn PDQJH JRGH kontakter, at vi er nødt til at vende tilbage i ĂĽr, siger Bo Sander, som med egne ord adskiller sig fra SkĂŚrtoft ved ikke at sĂŚlge en god historie.

- Vi sÌlger en ensartet høj kvalitet, og der har vÌret mange interessante kunder forbi. Hvis bare et par

EKSPOR: Med afsĂŚt i et helt nyt produktions set-up, var det tre meget optimistiske reprĂŚsentanter fra Ă&#x20AC; UPDHW , ORYH .RPEXFKD VRP VWRG pĂĽ den danske fĂŚllesstand for at sĂŚlge forskellige smagsvarianter af deres fermenterede drik. Den bliver markedsført som et sundt alternativ til sodavand og andre mere sukkerholdige lĂŚskedrikke.

6HOY RP GHW OLOOH Ă&#x20AC; UPD KDU SUR GXFHUHW GHQ KLSSH GULN JHQQHP snart fem ĂĽr, er det stadig kun muligt at købe den pĂĽ udvalgte FDIHHU RJ EXWLNNHU L $DUKXV RJ København, men nu retter de blikket mod udlandet.

EKSPORT: Danske Frank Kofoed og svenske HĂĽkan Ekelund havde snøren ude efter svenske kunder WLO -DFRE .RQJVEDN /DVVHQV VRUWL PHQW DI ÂĄNRORJLVNH Ă&#x20AC; VN - Vi sĂŚlger 10-12 ton økologisk Ă&#x20AC; VN RP nUHW L 'DQPDUN RJ YL kan mĂŚrke, at interessen for ÂĄNRORJLVNH Ă&#x20AC; VN EHJ\QGHU DW YRNVH i Sverige, siger Frank Kofoed, som havde økologisk kaviar fra Spanien med som lokkemad.

Casper Vester t.v. fra Raw Snacks laver her en aftale om et besøg i Stockholm, hvor direktør Johannes Cullberg fra Paradiset stĂĽr i spidsen for tre økologiske supermarkeder. Eksportchef i Organic Denmark, Helene Birk kan glĂŚde sig over endnu en spĂŚndende kontakt til dansk økologi, som er ved at udvikle sig til en stĂŚrk motor for vĂŚksten i dansk fødevareeksport. af dem bliver til noget, har det vĂŚret HQ VXFFHV VLJHU %R 6DQGHU Â&#x2018; Â&#x2018;Â&#x153;Â&#x2039;Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2030;Â&#x201D;§Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x2018;NRORJLVN NDIIH HU LNNH QRJHQ Q\ skabelse, men koldbrygget kaffe er endnu ikke sĂŚrligt udbredt i de nordiske lande. Det var ĂŚgteparret bag ZoZozial Coffee taget til Malmø for at ĂŚndre pĂĽ.

'HW OLOOH IDPLOLHĂ&#x20AC; UPD nEQHGH L 2013 som et kafferisteri, og gennem det seneste ĂĽr har det udstillet

pĂĽ en stribe europĂŚiske messer, og *LWWH $OPOXQG GHU GULYHU YLUNVRPKH den sammen med sin mand Henrik $OPOXQG KDU VWRUH IRUYHQWQLQJHU WLO deres koldbryggede kaffe.

3n PHVVHQ ODQFHUHGH GH HQ KHOW ny kaffe med lakrids, som de har store forventninger til. , 86$ EHJ\QGWH PDQ DW GULNNH koldbrygget kaffe tilbage i 60â&#x20AC;&#x2122;erne, og amerikanerne er nu ved den tredje bølge. Vi er kun i begyndelsen af den IÂĄUVWH EÂĄOJH VLJHU +HQULN $OPOXQG

Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x192; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2039;Â? Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚÂ?§Â&#x17D;Â? Â&#x2039; Â?Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020; 0(-(5, )RU IÂĄUVWH JDQJ VHQGHU $UOD HW ÂĄNRORJLVNSURGXNW L IRUP DI drikkemĂŚlk pĂĽ markedet i Storbritannien i eget navn, og mejerikonFHUQHQ KDU VWRUH IRUKnEQLQJHU WLO VDOJHW RSO\VHU SUHVVHFKHI L $UOD 7KHLV %UÂĄJJHU WLO )ÂĄGHYDUHZDWFK , IÂĄUVWH RPJDQJ YLO P ONHQ EOLYH VROJW L 7HVFR GHW HU GRJ IRUYHQW QLQJHQ DW Ă HUH GHWDLON GHU VSULQ ger til i begyndelsen af 2017.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

25. november 2016 nr. 600

Kvinderne fra HalkĂŚr Ă&#x2026;dal tĂŚmmede løverne IvĂŚrksĂŚtterne Edith Agerbo og Kate Bryrup kunne forlade Løvernes Hule med en pose penge, ny tro pĂĽ fremtiden og en stor buket roser fra de garvede investorer IVĂ&#x2020;RKSĂ&#x2020;TTERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Ikke fĂŚrre end 6.000 potentielle kunder besøgt hjemmesiden med fĂŚrdigretter fra HalkĂŚr Ă&#x2026;dal Ă&#x2DC;kologisk, den aften grundlĂŚggerne af virksomheden deltog i ivĂŚrksĂŚtterserien â&#x20AC;&#x2122;Løvens huleâ&#x20AC;&#x2122; pĂĽ DR, hvor de bĂĽde kunne drage hjem med en investering og høstede stor anerkendelse for deres engagement fra løverne: - I er superseje ivĂŚrksĂŚttere, sagde serieivĂŚrksĂŚtter, Tommy Ahlers, der har tjent millioner pĂĽ at sĂŚlge egne virksomheder.

- Jeg har lavet et hjerte til jer, for I er uden tvivl de ivÌrksÌttere her i programmet, som har brÌndt mest for de produkter, I laver, og jeg er sikker pü, at I für en god forretning, supplerede medløve Jesper Buch.

Superlativerne nĂŚrmest vĂŚltede ud af munden pĂĽ de fem professionelle investorer, som udgør rygraden i DRâ&#x20AC;&#x2122;s ivĂŚrksĂŚtterprogram Løvens Hule, da Edith Agerbo og Kate Bryrup bad løverne om hjĂŚlp.

Fire løver sprang fra Det nu et halvt ür siden, at Edith Agerboe og Kate Bryrup pakkede smagsprøver, store forventninger og en pÌn portion nervøsitet ned i kufferten og drog til København, hvor de bad løverne om 200.000 kr. mod at afgive 10 procent af deres virksomhed.

- Vi er klar til at komme videre. Vi har brug for sparring til at udvikle nye produkter, og vi skal bruge hjÌlp til at VNXEEH à HUH YDUHU XG RYHU UDPSHQ sagde Kate Bryrup i tv-programmet, som allerede blev optaget i forüret men først sendt forrige tirsdag.

Men selv om de to jyske producenter af økologisk frostmad smeltede hjerterne hos de normalt temmelig kontante løver og modtog masser af verbale roser for deres engagement, var det kun gummistøvledesigneren Ilse Jacobsen, som endte med at investere i HalkĂŚr Ă&#x2026;dal.

Salget af kasser er seksdoblet De seneste mĂĽneders samarbejde med den nye medejer har allerede haft en positiv effekt pĂĽ omsĂŚtningen, og det var to meget optimistiske ivĂŚrksĂŚttere, som - allerede inden udsendelsen blev sendt - ansatte to

Virkeligheden bag kameraet Det er langt fra altid, at den endelige kontrakt mellem ivĂŚrksĂŚtter og løve ender med det tilbud, som løver giver pĂĽ TV. Ă&#x2DC;kologi & Erhverv har vĂŚret i kontakt med tre økologiske producenter, og i ingen af tilfĂŚldene blev investeringerne skruet helt sammen, som TV-udsendelsen viste.

Det hĂŚnger blandt andet sammen med, at løverne ikke har noget IRUKnQGVNHQGVNDE WLO GH Ă&#x20AC;UPDHU VRP GH EOLYHU SU VHQWHUHW IRU Vn noget kan ĂŚndre sig, nĂĽr partnerne mødes for at forhandle kontrakt efter udsendelsen.

Ilse Jacobsen endte sĂĽledens med at betale 300.000 kr. for 25 procent af HalkĂŚr Ă&#x2026;dal. Det svarer til en vĂŚrdiansĂŚttelse pĂĽ kun 1,2 mio. kr. Kate Bryrup og Edith Agerbo erkender, at det nok er i den lave ende.

- Men vi har füet at vide, at alene reklamevÌrdien ved at vÌre med i Løvernes Hule udgør op mod halvanden mio. kr., og vi tog hjem med en god mavefornemmelse, siger de jyske ivÌrksÌttere.

Der landede en kontrakt om at levere frikadeller til Jet Time, pĂĽ et tidspunkt, hvor grundlĂŚggerne af HalkĂŚr Ă&#x2026;dal var tĂŚt pĂĽ at smide hĂĽndklĂŚdet i ringet.

'HW PDUNHUHGH HW YHQGHSXQNW IRU GHW M\VNH Ă&#x20AC;UPD

â&#x20AC;&#x153;

Jeg er ikke kok. Det dĂŠr â&#x20AC;&#x2122;kokkedeâ&#x20AC;&#x2122; er ikke mig. Jeg brĂŚnder for at lave den mad, som jeg selv spiser. Jeg vil lave almindelig mad til almindelige mennesker.

EDITH AGERBO, HALKĂ&#x2020;R Ă&#x2026;DAL

nye medarbejdere for at vĂŚre gearet til det forventede mersalg, som det giver at blive eksponeret i 12 minutter i primetime pĂĽ DR1. Det var et klogt trĂŚk.

- I denne uge skal vi pakke femseks gange sü mange kasser, som vi plejer, siger Edith Agerbo, som oplyser, at frysekapaciteten nu er blevet HQ à DVNHKDOV FortsÌtter det, bliver det formentlig nødvendigt at køre varer ud to gange om ugen i stedet for en.

Vi laver almindelig mad En presset likviditeten har vĂŚret en ret konstant udfordring for det

XQJH Ă&#x20AC;UPD VRP ERUWVHW IUD WR nUOLJH annoncer i Ă&#x2020;ldre Sagens blad, ikke har haft rĂĽd til markedsføring.

Umiddelbart sĂĽ det ogsĂĽ lidt sort ud under HalkĂŚr Ă&#x2026;dals besøg L /ÂĄYHUQHV +XOH GD Ă&#x20AC;UH DI OÂĄYHUQHV sprang fra. De sĂĽ ikke muligheder IRU DW HVNDOHUH GHW M\VNH Ă&#x20AC;UPD WLO HQ skala, hvor de synes, at det er interessant at lege med.

Men Ilse Jacobsen, hvis livsstilsvirksomhed har forgreninger til 25 lande, var solgt efter den jyske salgstale, hvor Edith Agerbo blandt andet forklarede om sin og Kate Bryrups forhold til mad.

- Jeg er ikke kok. Det dĂŠr â&#x20AC;&#x2122;kokkedeâ&#x20AC;&#x2122; er ikke mig. Jeg brĂŚnder for at lave den mad, som jeg selv spiser.

Jeg vil lave almindelig mad til almindelige mennesker.

Den udmelding tog kegler.

I er pragtfulde!

- Det er skønt med to damer som jer, der brĂŚnder for at lave mad. I er pragtfulde og jeres koncept passer Ă&#x20AC;QW LQG L PLW OLYVVWLOVĂ&#x20AC;UPD Vn MHJ KRSper pĂĽ, men jeg vil have 20 procent for 200.000 kr., sagde Ilse Jacobsen, som mĂĽtte forsvare sit bud.

- Hvad kan du tilføre os ud over pengene, spurgte Kate Bryrup.

- Jeg kan hjĂŚlpe jer med distribution. Jeg er god til at fĂĽ varerne ud over rampen, svarede Ilse Jacobsen, som pĂĽ tv accepterer Edith og Kates sidste tilbud om 15 procent ejerskab for 200.000 kr.

Det skabte glĂŚde i køkkenet under plejecenter Bøgely i Løgstør, hvor HalkĂŚr Ă&#x2026;dal har lejet et køkken med p.t. seks ansatte.

- Vi er super glade for at have vĂŚret med og ikke mindst for Ilse Jacobsen, som valgte at investere i HalkĂŚr Ă&#x2026;dal, som er en virksomhed med en meget større kapacitet end vi udnytter i dag, skriver HalkĂŚr Ă&#x2026;dal i en pressemeddelelse efter udsendelsen, hvor de ogsĂĽ lokker nye kunder med 10 procent rabat.

Fra bonde til bord - Det, at Ilse Jacobsen gĂĽr ind med sin erfaring, sit netvĂŚrk og med sin stab af dygtige mennesker kan løfte HalkĂŚr Ă&#x2026;dal ud over rampen og via en professionalisering omkring markedsføring kan hun hjĂŚlpe med at udbrede kendskabet til vores mad og mĂĽltidskasserne, lyder vurderingen fra HalkĂŚr Ă&#x2026;dal.

Den nye investor tror pü konceptet med at producere sunde, enkle og velsmagende økologiske middagsretter leveret til døren. Fra bonde til bord.

- Jeg ser et kĂŚmpe potentiale i virksomheden og i de to kvinder bag konceptet.

Min personlige interesse for mad af høj kvalitet har selvfølgelig spillet

ind, og vĂŚrdierne bag brandet, som handler om meningsfuldhed, lokal forankring, hĂĽndvĂŚrk, kvalitet, velsmag og økologi, er alle kernevĂŚrdiHU VRP MHJ NDQ LGHQWLĂ&#x20AC;FHUH PLJ PHG Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2021;Â&#x2013; - I 2014 var vi ved at kaste hĂĽndklĂŚdet i ringen og lukke butikken. Vi havde endnu ikke fĂĽet løn og ville ikke SXPSH Ă HUH DI YRUHV HJQH SHQJH L Ă&#x20AC;UPDHW 0HQ YLD 6ODJWHUHQ Sn .XOWRUYHW Ă&#x20AC;N YL HQ DIWDOH RP DW SURGXFHUH IULNDGHOOHU WLO Ă \ FDWHULQJ Vn PDQ NDQ godt sige, at frikadellerne reddede vores r.., smiler Edith Agerbo, som er uddannet civilingeniør, mens Kate Bryrup som civiløkonom og fjerkrĂŚproducent.

Pü det tidspunkt kneb det lidt med nattesøvnen pü grund af en nagende tvivl om, hvorvidt de nogensinde ville komme til at tjene penge pü deres mad.

En af deres vigtigste beslutninger var derfor at hyre en revisor til at fĂĽ styr pĂĽ økonomien, og samtidig begyndte det at gĂĽ bedre med salget af mĂĽltidskasser. Ă&#x2026;ret 2015 endte derfor som et stabiliseringsĂĽr, hvor Edith og Kate for første gang kunne hĂŚve løn til sig selv, og hvor de blev bedre til at bruge deres energi de rigtige steder.

- Vi følte os klar til at rykke. Det gik godt. Kunderne var glade for vores produkter. Vi havde styr pü det hele, men salget gik stadig for langsomt, siger Edith Agerbo.

Derfor rettede de blikket mod Løvens Hule. Det har de ikke fortrudt.

MAD & MARKED

25. november 2016 nr. 600

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21

Mange sÌlger deres virksomhed for billigt IvÌrksÌttere har ofte vanskeligt ved at prissÌtte deres virksomhed eller ide, nür de søger risikovillig kapital, og de risikerer pü den konto at afgive for stor en del af deres ejerandel til investorerne, mener serieivÌrksÌtter

Det handler ikke kun om penge

IVĂ&#x2020;RKSĂ&#x2020;TTERI 7(.67 -$.2% %5$1'7

Folkene bag HalkĂŚr Ă&#x2026;dal blev belønnet for deres store dedikation, og en uge efter at de deltog i Løvens Hule, sĂŚlger de seks gange sĂĽ mange mĂĽltidskasser som før ivĂŚrksĂŚtterprogrammet pĂĽ DR.

Det er snart et halvt ĂĽr siden, at Ilse Jacobsen (i midten) skød penge i HalkĂŚr Ă&#x2026;dal Ă&#x2DC;kologisk, og det var med hjĂŚlp fra hendes ansatte, at det jyske Ă&#x20AC;UPD NXQQH ODQFHUH HQ Q\ KMHPPHVLGH VDPPH DIWHQ VRP JUXQGO JJHUQH gĂŚstede Løvens Hule.

Limousinegryden t.v., hvor kødet er marineret i Thy øl, er en af de nĂŚsten hundrede økologiske fĂŚrdigretter i sortimentet hos HalkĂŚr Ă&#x2026;dal.

Det mener Toke Kruse, som har arbejdet som ivĂŚrksĂŚtter i 15 ĂĽr og selv har etableret ti virksomheder. +DQV PHVW NHQGWH Ă&#x20AC;UPD HU %LOO\ GHU WLOE\GHU HW UHJQVNDEVSURJUDP WLO VHOYstĂŚndige og smĂĽ virksomheder. +YLV NDVVHNUHGLWWHQ HU VS QGW WLO GHW \GHUVWH RJ GX HQGQX LNNH KDU WUXNNHW OÂĄQ XG WLO GLJ VHOY HIWHU Ă HUH ĂĽrs hĂĽrdt arbejde, kan det vĂŚre fristende og ogsĂĽ ofte helt nødvendigt at lukke en investor ind i ejerkredsen.

Toke Kruse kender mange ekVHPSOHU Sn LYÂ UNVÂ WWHUH VRP L GHQ forbindelse har ladet sig friste af en SRVH SHQJH WLO DW DIJLYH HQ OLGW IRU stor ejerandel.

0HQ KDU PDQ HW JRGW NRQFHSW skal man ogsĂĽ vĂŚre klar til at tage sig betalt for det, mener Toke Kruse. )UD ERSÂ OHQ L 6SDQLHQ GULYHU KDQ en af Danmarks mest lĂŚste ivĂŚrksĂŚtter-blogs, hvor han blandt andet JLYHU UnG WLO Ă&#x20AC;UPDHU VRP VÂĄJHU LQYHstorer.

Topkarakter til HalkĂŚr â&#x20AC;?Løvens Hule II for ivĂŚrksĂŚttere og VWDUWXSV HU L IXOG JDQJ PHG OÂĄYHU fra den tunge erhvervsscene. De har vĂŚret i gamet i mange ĂĽr, og for GH XQJH XGVDWWH HOOHU XSUÂĄYHGH WDlenter kan det hurtigt blive en hĂĽrd omgang, hvis ikke de møder velforEHUHGWH RS Âľ VNULYHU KDQ Sn EORJJHQ Toke Kruse betragter Løvens Hule VRP HQ O UHULJ SURJUDPVHULH KYRU LY UNV WWHUH EnGH NDQ In JRGH Ă&#x20AC;I RJ VH WnNUXPPHQGH HNVHPSOHU Sn hvordan man ikke skal agere foran HQ SRWHQWLHO LQYHVWRU +DQ Vn RJVn +DON U cGDOV SHUIRUPDQFH VRP HIWHU KDQV YXUGHULQJ Sn GH Ă HVWH SXQNWHU YDU WLO WRSNDUDNWHU men han nĂŚvner den samtidig som et LOOXVWUDWLYW HNVHPSHO Sn GHW GLOHPPD mange ivĂŚrksĂŚttere stĂĽr i, nĂĽr de VNDO DQJLYH Y UGLHQ DI GHUHV Ă&#x20AC;UPD Skru op for ambitionerne 'H M\VNH LY UNV WWHUH DFFHSWHUHGH efter udsendelsen at barbere vĂŚrGLHQ DI GHUHV Ă&#x20AC;UPD QHG IUD WR WLO PLR NU 6HW JHQQHP 7RNH .UXVHV RSWLN O\GHU VOXWSULVHQ LNNH DI PHJHW IRU HW Ă&#x20AC;UPD VRP KDU Ă HUH IDVWH NRQWUDNWHU RJ L OLJKHG PHG Ă HUH DI

Toke Kruse opfordrer ivÌrksÌttere til at forberede sig grundigt, før de übner døren for løverne eller andre investorer. de mandlige løver kunne han ogsü godt have ønsket sig et mere ambitiøst omsÌtningsmül end de 10 mio.

NU VRP +DONÂ U cGDO RSJDY VRP GHW langsigtede mĂĽl.

- Hvis de ville, kunne de sagtens KDYH SU VHQWHUHW GHUHV YLUNVRPKHG VRP HQ Q\ XGJDYH DI $DUVWLGHUQH ² bare med frosne fÌrdigretter, siger Toke Kruse.

2PYHQGW KDU KDQ VWRU UHVSHNW IRU HW M\VN LYÂ UNVÂ WWHUSDU VRP EUÂ QGHU for det, de laver, og for hvem nullerne Sn RPVÂ WQLQJHQ LNNH HU HW DIJÂĄUHQde mĂĽl i sig selv.

Et strategisk valg - Der var tale om en klar strategisk overvejelse fra vores side. For os var GHW PHJHW YLJWLJHUH DW In HQ SURIHVVLRQHO VSDUULQJVSDUWQHU HQG DW In PHUH NDSLWDO 'HUIRU VDWWH YL LNNH YÂ UGLHQ Vn KÂĄMW IRUGL YL YLOOH YÂ UH VLNUH Sn DW In HQ DIWDOH VLJHU (GLWK $JHUER IUD HalkĂŚr Ă&#x2026;dal. +XQ RSO\VHU DW ,OVH -DFREVHQV folk allerede har brugt bunker af tid Sn +DONÂ U VRP EO D DQGHW KDU InHW HQ Q\ KMHPPHVLGH - Det er meget mere vĂŚrd end de NURQHU VRP ,OVH -DFREVHQ

Hvis ikke man har gjort sit hjemmearbejde og lavet den rigtige valuering, risikerer ivÌrksÌtterne at EOLYH à nHW KYLV GH EHY JHU VLJ LQG L løvens hule, advarer Toke Kruse

,19(6725 'HU HU VHOYI¥OJHOLJ HQ JUXQG WLO DW PDQ VWLOOHU RS IRUDQ O¥YHUQH -HJ VHU GRJ RIWH DW LY UNV WWHUH HU IRU RSWDJHW DI VHOYH SHQJHQH L VWHGHW IRU DI KHOH SDNNHQ (Q HUIDUHQ IRUUHWningsmand, som allerede har et etableret netvÌrk og har SU¥YHW ¡UHMVHQ¡ I¥U KDU RJVn HQ Y UGL L VLJ VHOY ² RJ GHQ EHWDler du ogsü for. Derfor er det ogsü vigtigt, at du forud for en investering gør dig klart, hvad du søger, og hvad der er vÌrdifuldt for dig.

En god investor bidrager PHG Éť 9LGHQ Éť 1HWYÂ UN Éť 5LVLNRYLOOLJH SHQJH

HQGWH PHG DW EHWDOH IRU SFW DI Ă&#x20AC;UPDHW YXUGHUHU JUXQGOÂ JJHUQH DI HalkĂŚr Ă&#x2026;dal.

(IWHU GHUHV YXUGHULQJ VSLOOHU GHW derfor en mindre rolle, at den garYHGH LQYHVWRU Ă&#x20AC;N SUHVVHW YXUGHULQJHQ DI GHUHV Ă&#x20AC;UPDV Y UGL QHG PHG 800.000 kr. PĂĽ lang sigt er de sikre Sn DW GH VWnU EHGUH UXVWHW WLO IUHPWLGHQ PHG -DFREVHQ Sn PDGKROGHW Noget for noget Ifølge Toke Kruse er det fair nok, at LQYHVWRUHU RSWLPHUHU GHUHV SULV RJ har et ønske om sĂĽ høj en ejeranGHO VRP PXOLJW ² Âľ GHW HU IRU GHW IÂĄUVWH GHUHV HJQH SHQJH RJ IRU GHW andet kan deltagerne blot takke nej til deres til tider lave bud. Men jeg KDU Ă HUH JDQJH VLGGHW RJ QHYHW PLJ selv i armen over, hvor let løverne InU V QNHW SULVHQ PHQV GHOWDJHUQH stort set uden at tøve takker ja til at EOLYH VSLVW DI HQ OÂĄYH Âľ VNULYHU KDQ L HW DI Ă HUH EORJLQGO J RP /ÂĄYHQV +XOH KYRU KDQ IÂĄOJHU RS PHG JRGH UnG RP hvad ivĂŚrksĂŚttere isĂŚr skal vĂŚre RSP UNVRPPH Sn QnU GH VÂĄJHU HQ investor.

En af Toke Kruses vigtigste grundUHJOHU O\GHU ¡*LY DOGULJ QRJHW XGHQ DW In QRJHW LJHQ ¡ Âľ-HJ PÂĄGHU PDQJH G\JWLJH RJ kreative ivĂŚrksĂŚttere, men mindst lige sĂĽ mange interesserer sig ikke for administration og økonomi. DerIRU EOLYHU SXQNWHW ¡YDOXDWLRQ¡ RJVn hurtigt løbet over, og vĂŚrdien af YLUNVRPKHGHQ InU LNNH QRN RSP UNVRPKHG 'HW EHW\GHU DW HQ HUIDUHQ investor, som kender banen, kan fĂĽ relativt mange ejerandele for relativt In SHQJH XGHQ DW LY UNV WWHUHQ KDU noget begreb om, hvor meget rabat han eller hun egentlig har givet,â&#x20AC;? skriver den travle serieivĂŚrksĂŚtter.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

25. november 2016 nr. 600

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED November 26. november. Julemarked på Rohavegård. Strandbakken 142, 4700 Næstved. Se mere på rohavegård.dk. Arr: Rohavegård.

26. november - 4. december kl.

10-16. Julemarked på Fuglebjerggaard. Hemmingstrupvej 8, 3200 Gribskov. Det store julehalløj på gården er altid en meget velduftende, kulørt og overdådig oplevelse.

Vi pynter hele gården med den skøreste og stemningsfulde julepynt.

Masser af aktiviteter og inspiration, og vi har gæster, som sælger deres egne produkter, økologiske juletræer og andet godt. Lørdag den 3. december er der åbent til kl. 18, hvor der er julemiddag i det store drivhus. Arr: Camilla Plum.

28. november kl. 10.00-13.30.

Temadag: Brug af droner i landbruget. Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. Info og tilmelding (senest 24/11) på 8740 5487 eller cala@seges.dk. Arr: Seges.

29. november - 2. december.

Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning.

Kom forbi Økologisk Landsforening på stand nr. D3356. Se mere på www.agromek.dk. Arr: Agromek.

December 3.-4. december kl. 10-17. Koldinghus Julemarked 2016. Koldinghus 1, 6000 Kolding. Se mere på www.koldinghus.dk. Arr: Museet på Koldinghus.

5. december kl 13-17: Konference om Landdistriktsprogrammet i Åbyhøj ved Århus. Hvad er der støtte til? Hvad er det fremtidige behov for støtte? Er der penge MNJ SHK @S RJ@ƤD QDMS U@MC NF luft, sikring af biodiversitet samt opfyldelse af klimamål? Nye kompensationsordninger? Politikere og repræsentanter fra L&F og ØL debatterer med eksperter og embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet. Gratis adgang – tilmelding påkrævet. Se mere på www.okologi.dk eller www.eco-

council.dk. Arr: Økologisk Landsforening og Det Økologiske Råd med støtte fra Europanævnet.

10. & 11. december kl. 11-16.

Julemadmarked på Brandbygegaard. Alrøvej 77, 8300 Odder. Stadeholdere med deres håndværksprodukter giver smagsprøver og sælger varer til både julens måltider og til gaver. Tag gummistøvler på og besøg grise, får, geder, høns L Ʀ DKKDQ R¡S CHF TMCDQ CD F@LKD lysekroner i træladen med en tallerken fuld af ordentlig mad til rimelige priser. Gratis entré. Arr: Brandbygegaard.

Januar 15. januar kl 13-17: Konference om Landdistriktsprogrammet på Christiansborg. Se detaljer under 5. december. Arr: Økologisk Landsforening og Det Økologiske Råd med støtte fra Europanævnet.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Fem regionale inspirationsaftener Der afholdes fem regionale inspirationsaftener, der sætter fokus på afsætningsstrategier, forbrugerforventninger, faglig udvikling af økologien og samarbejde mellem økologiske landmænd.

Tid og sted: • 5. december: Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø • 6. december: Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Tilmeld dig senest 2 dage før på okologi.dk/inspirationsaften.

Succes med omlægning: godt fra start Der afholdes fem regionale Godt fra start-møder for nye økologer og økologer, der de to seneste år har omlagt mere jord. På møderne får du input til faglige og praktiske udfordringer, inspiration til udvikling af din bedrift og mulighed for at indgå i netværk og starte samarbejde med andre økologer.

Tid og sted: • 30. november: Falslevgaard, Hadsundvej 114, 9550 Mariager • 2. december: Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram

Flow Food #1 – Nem økomad på budget. Susana Mei Silverhøj.

199 s. 99 kr. Varius Forlag.

Bogen indeholder en lang ræk-

ke meget varierede vegetariske opskrifter, udviklet i samarbejde med studerende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen i København. Hvis man gerne vil G@UD J³C DKKDQ ƥRJ DQ CDQ NFR anvisninger til, hvad der evt. kan passe til den enkelte opskrift.

En guide til et sundere og nemmere liv, uden at man behøver bruge al sin tid og penge i køkkenet.

Der er en liste over basisingredienser, der altid gerne skal være i køkkenet. Derudover er der masser af tips, oplysninger, forslag til madplaner (med HMCJ³ARKHRSDQ R@LS FNCD Q C SHK hverdagen.

AB

Biodynamiske kurser 12. december kl. 9.30–15.30: Kursus i metoder til opbygning af INQCEQTFSA@QGDC JNMSHMTDQS FQ³MS OK@MSDC¡JJD NUDQƦ@CDJNLONstering, mikrobiel processtyring, plantevitalisering og næringsRSNƤDQ H A@K@MBD 4MCDQUHRDQD ,@QSHM !DBJ KLDMCD O2 NF $QHJ Frydenlund, Biodynamisk Rådgivning. Sted: Maria Kursusværksted, Randsbuen 107, Rands, 7000 Fredericia. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Info og tilmelding (senest 7/12): Anke Stubsgaard, anke@biodynamisk.dk tlf. 2615 7769. Støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

15. december kl. 10-16: Introduktion til biodynamisk landbrug og gartneri i praksis og teori. Om bl.a. jordkvalitet, præparater, kompostering, dyrehold, Demeter-regler og biodynamiske principper.

4MCDQUHRDQD 2I@J !NNS &@QSMDQHDS 5HC@QRKTMC $QHJ %QXCDMKTMC Biodynamisk Rådgivning, Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Sted: Gartneriet Vidarslund, Vindbyholtvej 6 C, 4640 Fakse. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Info og tilmelding (inden 9/12): Anke Stubsgaard, anke@biodynamisk.dk 2615 7769. Støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

Kampen om EU-støtten

Tilmeld dig senest 2 dage før nederst på siden okologi.dk/nyeokologer.

Agromek stand nr. D3356: Succes med økologi!

Temaet på Økologisk Landsforenings stand på Agromek 2016 er Succes med økologi! På standen er der omlægnings-rådgivning, film om nye løsninger i landbruget, faglige oplæg, erfaringsudveksling og Spørg' Bar, hvor du kan spørge om alt mellem himmel og jord. Vi glæder os til at se dig på stand D3356!

Tid: 29. november – 2. december Sted: Messecenter Herning, stand nr. D3356 Økologiske biogasløsninger i Danmark og Tyskland Hans Martin Westergaard demonstrerer sit agriKomp-anlæg, der har kørt godt et år. Herfra kører vi i bus til Rendsburg og ser et Sauter-anlæg hos en konventionel mælkeproducent. Begge anlægsleverandører er til stede og fortæller om deres koncept. Vi returnerer til Kiplev sidst på eftermiddagen. Tilmelding nødvendig.

Rækker pengene i Landdistriktsprogrammet?

Konferencer i Århus og København: Åbyhøj 5. december kl. 13-17 Christiansborg 15. december kl. 13-17 Gratis adgang – tilmelding påkrævet Program og tilmelding på www.okologi.dk eller www.ecocouncil.dk

Tid: 8. december kl. 9.00 – 16.30 Sted: Holmvej 12, Kliplev, 6200 Aabenraa Flere Levende kalve Øg velfærden hos dine kalve og sænk dødeligheden - få gode råd fra praksis og nyeste viden om råmælkstildeling fra kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark.

Tid: 8. december kl. 11:00 - 13:00 Sted: Hos Bjarne Nebel, Sepstrupvej 69, 8653 Them Følg med på okologi.dk/landbrug/kalender for mere information Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Arrangør: Det Økologiske Råd og Økologisk Landsforening

/økologikonsulenterne.dk

Konferencerne er støttet af:

ØKOLOGI & ERHVERV

25. november 2016 nr. 600

23

$1121&(5 ɽ

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Julegaveidé Hvor mange gaver glæder et helt år?

Giv et abonnement på Økologi & Erhverv Se information på www.okologiogerhverv.dk

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

ØKOLOGI

KORT & GODT

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

ERHVERV

ØKOLOGI

De næste numre

ERHVERV

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Udkommer 9. dec.

Annoncedeadline 29. nov.

Nr. 601

13. jan.

27. jan.

10. feb.

24. feb

3. jan.

17. jan.

31. jan 14. feb.

602 603 604 605

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

Har du styr på det hele har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

ØKOLOGISK

VÅRSÆDSSORTIMENT 2017

Generationsskifte . . .

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Vårtriticale Amarillo: Højtydende og meget sund Mazur: Højstydende vårtriticale og sund.

Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet

Ærter Ingrid: Højst ydende markært (modenhed) Hestebønner Fuego: Mest stabile sort på markedet.

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Vagn Kristensen 23 24 90 73 vagn@nskorn.dk

Sydvestvej 88, DK-2600 Glostrup

|

Lars Jørgen Pedersen 27 63 83 28 ljp@nskorn.dk

telefon + 45 43 29 88 88

| www.nskorn.dk

Kig efter de økologiske spisemærker, når du spiser ude

ǁ

ǁ

ǁ

͘ĐŶ ĂŐ ƌŽ

^ƚĊůƉůĂĚĞŚƵƐ

dƌĂŶƐƉŽƌƚďŽŬƐ

,ĞƐƚĞŚLJƚƚĞ

ϰϰ ϵϬ ϲ ϳϳ Ĩ͘ϵ dů

&ŽĚĞƌƚƌƵŐ 'Ăůǀ͘ ĨŽĚĞƌŚčŬ ϮdžϮ >͗ ϯͲϱ ŵ ͗ Ϭ͕ϴ ŵ

Ŭ ͘Ě ƌŽ ĂŐ ĐŶ Λ ĨŽ ŝŶ

Vårhvede Ølandshvede: Højest kvalitets hvede (kun økologi) Sonett: Brødhvede (A-6) sundeste vårhvede KWS Bittern: Ny brødhvede, højtydende og sund

͘Ě Ŭ

Samarbejde - Udlejning

Havre Dominik: Eneste havre med dobbelt nematoderesistens Gry: Store kerner og lav skalprocent.

Velegnet til grynproduktion

ƌƐ ƚ ŵ ĞĚ Ě Ğƚ ď ĞĚ Ɛƚ Ğ

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Så, mangler du noget, inden dagene bliver korte, finder du det måske lige her.

Byg Crossway: Spændende nyhed. Potentielt malt Evergreen: Meget sund, foder/maltbyg Ovation: Ny foderbyg. Meget sund.

Alternativ til Evergreen Sanette: Maltbyg. Højt udbytte og sund

&Ɔ

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

SORTSREPRÆSENTANT

25. november 2016 nr. 600

ØKOLOGI

ERHVERV

INSPIRATIONSAFTENER

KOM TÆTTERE PÅ AT OPFYLDE DINE KUNDERS FORVENTNINGER

DELTAGELSE ER GRATIS

KOM OG HØR • Hvad de økologiske forbrugere forventer af dig som økologisk landmand

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG

• Hvor skal vi sætte ind fagligt, så vi udvikler økologien og møder forbrugerforventningerne positivt

Mandag d. 5. december kl. 19 - 21 Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø

• Få inspiration til nye afsætningsstrategier

Tirsdag d. 6. december kl. 19 - 21 Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

• Hør om hvordan samarbejde mellem landmænd betaler sig

PROGRAM 19:00

Velkommen

19:10

Økologiske forbrugere – hvordan ‘ser de ud’, og hvor handler de? v/fødevarerådgiver Henriette Winther

19:30

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger – og hvor skal vi sætte ind nu? v/ landbrugspolitisk chef Sybille Kyed

19:50

Kaffe

20:00

Inspiration til nye afsætningsstrategier v/økologikonsulent Bjarne Hansen og fødevarerådgiver Henriette Winther

20:25

Samarbejde mellem landmænd – det betaler sig v/ økologikonsulent Bjarne Hansen

20:50

Afrunding og tak for i aften

OPLÆGSHOLDERE

Landbrugspolitisk chef Sybille Kyed

Økologikonsulent Bjarne Hansen

Fødevarerådgiver Henriette Winther

Af hensyn til bestilling af forplejning bedes du tilmelde dig senest 2 dage før inden kl. 12.00 på okologi.dk/inspirationsaften eller tlf: 8732 2700

www.økologi.dk