Økologi & Erhverv nr. 608 07-04-17

Alle led i kÌden skal følge med

Nyt foder giver sunde grise

Ă˜ko-is spydspids i Arla-offensiv

I dag offentliggør Det økologiske erhvervsteam resultatet af et lille ürs arbejde i teamet. Resultatet af indsatsen er seks fokusomrüder med tilsammen 25 anbefalinger med tilhørende 79 forslag til konkrete handlinger.

MĂŚlkesyrefermenteret proteinfoder kan nedsĂŚtte bakterie- og sygdomspresset i svinebesĂŚtninger og dermed nedbringe antibiotika- og zinkforbruget.

Arla Foods søsÌtter ambitiøs strategi, som skal øge selskabets salg af økologiske mejerivarer pü hjemmemarkedet med 50 procent. Det første initiativ er lancering af nye isprodukter.

4

AKTUELT

8

Ă˜KOLOGI

MARK & STALD

12

MAD & MARKED

ERHVERV

7. april 2017 nr. 608 37. ĂĽrgang

FOTO: MAJA ELINE PETERSEN.

Private kan investere i fremtidens fødevarer Coop übner døren til crowdfunding af fødevarevirksomheder for dagligvarekoncernens 1,7 mio. medlemmer

I et forsøg pü at skabe tÌttere bünd til kunderne lancerer Coop nu en online investeringsplatform, hvor medlemmerne für mulighed for at støtte udvalgte fødevarevirksomheder, KYRUDI à HUH HU ¥NRORJLVNH Coop giver forbrugerne mulighed for at give direkte støtte med beløb helt ned til nogle fü hundrede kroner, eller yde lün til en forrentning, som er højere end den, kunderne für, hvis de lader deres penge stü i banken.

Da platformen blev offentliggjort i mandags blev 18 crowd fundingprojekter prÌsenteret. Heraf er 13 projekter økologiske, og allerede det Restauranterne stür i kø for at aftage kaninkød. Derfor vil Landbrug & Fødevarer i samarbejde med økologiske landmÌnd og Danmarks første døgn modtog de tilsagn om lün Kaninavlerforening fremme den økologiske kaninproduktion i Danmark.

LĂŚs mere side 7 og støtte for over en halv mio. kr, Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, har ogsĂĽ lagt tre crowdfunding-projekter pĂĽ online investeringsplatformen.

Projektet ’Gi’ en økologisk gartbefalinger, der stiller større krav til gene skal kunne gennemføres, uden ner’ skal hjÌlpe seks nye, økologimarks position som førende økoloDanmark er førende pü de økologiske landmÌnd pü omrü- ske gartnere i gang med dyrkning af gination skal bevares og forsvares, at staten skal til lommerne. verdensplan, nür det Set i dette perspektiv, er opgaven der som klima og natur. økologiske grøntsager. De für hjÌlp har der aldrig vÌret tale om store handler om økologi, og fra erfarne økologiske gartnere i de uoverensstemmelser i teamet, siger lykkedes med prÌsentationen af de den position skal bevaFortsÌtter i kulissen første tre dyrkningsür. De unge für Henrik Biilmann, direktør for Friland i alt 25 anbefalinger. a/s og formand for Det økologiske Er der anbefalinger i kataloget, du er 0HG Dà HYHULQJHQ DI UDSSRUWHQ L GDJ ogsü en erfa-gruppe og hjÌlper anres og forsvares har Det økologiske erhvervsteam dre unge i gang. sÌrlig glad for?

Erhvervsteam. løst den opgave, de blev stillet for et Det er svĂŚrt at vĂŚlge; men Projektet ’Børn som økologiske Ă˜KOLOGISK VÆKST lille ĂĽr siden; men teamet fortsĂŚtter blandt mine favoritter er de anbefabønder’ tilbyder undervisning pĂĽ Formandens favoritter AF IRENE BRANDT økologiske gĂĽrde og lader børnene Arbejdet i Det økologiske Er- linger, hvor teamets holdninger stĂĽr i kulissen.

- Nogle af anbefalingerne krÌver opleve, mÌrke og smage sig frem til hvervsteam startede pü baggrund klarest. For eksempel anbefalingen Hvis det stür til Det økologiske er- af Fødevare- og landbrugspakken af, at den erhvervsrettede, økologi- politisk handling, andre er rettet mod ny viden og aha-oplevelser.

Projektet ’HjĂŚlp klimaet via de hvervsteam, som i dag offentliggør fra 2015. Teamets hovedopgave var ske forskningsindsats skal styrkes, initiativer, som erhvervet selv kan tage. Vi vil fortsat mødes i teamet pĂĽ økologiske landbrug’ skal hjĂŚlpe resultatet af 11 mĂĽneders arbejde, at udarbejde konkrete visioner og siger Henrik Biilmann og tilføjer: - Anbefalingerne er ogsĂĽ meget eget initiativ og følge, hvordan bol- med at distribuere Ă˜L’s KlimakatasĂĽ er det ikke nok, at Danmark i dag anbefalinger til initiativer, der kan er førende pĂĽ økologi. Positionen styrke en konkurrencedygtig og mar- klare, nĂĽr det handler om en styrket den, vi har lagt til rette, bliver spillet, log til alle danske, økologiske landmĂŚnd. Derudover skal projektet kedsdrevet økologisk sektor inden eksportindsats. Endelig er det ogsĂĽ siger Henrik Biilmann. skal forsvares.

LĂŚs mere side 4-5 udvikle en individuel klimahandlings- Vi har undervejs haft mange for rammerne af de økologiske prin- vigtigt at lĂŚgge mĂŚrke til, at bĂĽde plan hos fem økologiske landmĂŚnd. gode diskussioner; men fordi vi alle cipper. Der var frit valg pĂĽ alle hylder Ă˜kologisk Landsforening og LandLĂŚs mere side 13 har en fĂŚlles ambition om, at Dan- med den ene begrĂŚnsning, at forsla- brug & Fødevarer bakker op om an-

Anbefalinger skal sikre førerposition

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7. april 2017 nr. 608

MENINGER

MENNESKER

Køerne springer ud!

Vi har modtaget:

Ă˜-MĂŚrket Tanker om Ă˜-mĂŚrkets skĂŚbne efter lokale møder og Ă˜L generalforsamling.

LEDER

Hvor ville det vĂŚre dejligt, hvis alting bare kunne fortsĂŚtte som sĂŚdvanligt: Staten kontrollerer alle økologer og ovenikøbet uden at krĂŚve betaling for det. Nu er det bare klart, at det røde Ă˜ bliver overhalet indenom, og vi har stort set ingen mulighed for at stramme op i EU systemet. Et rødt Ă˜ med ekstra mĂŚrker, diplomer eller andet vedhĂŚng forøger forvirringen, og hvordan kommunikerer vi, hvad det betyder.

Vi er vidner til et meget tidligt forĂĽr.

Smukt er det – som altid. Ventet med lĂŚngsel og alligevel en overraskelse. Og vi nĂŚrmer os ĂĽrets Ă˜kodag, dagen hvor økologiske mĂŚlkeproducenter ĂĽbner dørene over hele landet for en begivenhed, der samlet tiltrĂŚkker sig det største publikum i national skala.

Derfor mener vi, at der kun er en løsning tilbage: Det røde Ă˜ VNDO SULYDWLVHUHV ‘/ VNDO Ă€QGH partnere som Danmarks NaturIUHGQLQJVIRUHQLQJ N\VWĂ€VNHUQH og andre, der er villige til at sikre udvikling af økologien, som det har vĂŚret planen lige siden etableringen i Danmark.

Ja Ja - vi kan straks høre protesterne: sĂĽ skal vi til at betale for FHUWLĂ€FHULQJHQ 0HQ KYDG HU GHW der sker nu? Private velfĂŚrdsmĂŚrker underløber Ă˜-mĂŚrket, og det skal avlerne naturligvis betale for - uanset om det er Dyrenes Beskyttelse, Coop eller andre.

Nogle vÌlger at bliver biodynamiske avlere, og kalder det mere end økologi. Det skal der ogsü betales for.

SĂĽ lad os igen vĂŚre modige og tage udvikling af Ă˜-mĂŚrket under egne vinger!

Inge Lis og Aage Dissing, Brovst

AF PER KĂ˜LSTER

Det er en begivenhed helt ud over det sÌdvanlige. KrÌvende for vÌrterne og sÌrdeles givende for deltagerne. Oplevelsen er lige magisk hvert ür ved synet af de prÌgtige dyr, der ligesom speedwaykørere gasser op, før de slippes løs i højspÌndt forventning. Det er et syn, man aldrig kan blive trÌt af altsü køerne. Og familien Danmark stiller troligt op. Det ligger i vores dna, at vi har et dybtfølt forhold til vores marker, dyr og landmÌnd.

Mange er rundet af det, selvom afstanden bliver større og større med de generationer, der har forladt landbruget gennem ürtier.

SĂĽ meget desto vigtigere er dagen.

Den markerer vores samhørighed mellem land og by, den udstiller vores tillidsfulde samspil mellem producenter og forbrugere, og den skaber en fornemmelse for det vores mad handler om: at den kommer fra jorden, at der stür mennesker bag, og at dyrene skal have et velfortjent, godt liv.

Det er en vare, vi kan levere som økologer. Intet at fortie, intet at skjule. Vi deler gerne med vores omverdenen, og vi lever af, at der

Oplevelsen er lige magisk hvert ür ved synet af de prÌgtige dyr, der ligesom speedway-kørere gasser op, før de slippes løs i højspÌndt forventning.

“

Ă˜kodagen er kommet for at blive, men der er brug for nye kandidater til at løfte opgaven. (...)

SĂĽ tag ud og deltag, oplev og lur pĂĽ, hvad der ser ud til at virke, og tĂŚnk over at stille op til nĂŚste ĂĽr.

er en omverden, der kan begejstres og mÌrke forskellen. Det giver en dyb mening, at det ikke alene er en ’ko’dag men en ’ø-ko’dag. Det er ikke en tilfÌldighed, at det er os som økologer, der har taget teten med vores übne døre. Det ligger i vores rødder, at vi som økologer ser os selv som en ’forening’ af jordens og bordet muligheder, tilbud og krav.

Der skal vĂŚre fuld tilfredshed rundt om bordet.

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Ingen tvivl om at kritikerne ikke holder sig tilbage. Veganerne vil igen mene, at det er uacceptabelt DW Dà LYH NDOYH 2J NULWLNNHQ Y NNHU genklang. Der er grøde i de spørgsmül, vi stiller til os selv, og med de tendenser der er nu til at tage fat om spørgsmülene og løfte økologien, sü skal vi glÌde os over, at der er lydhørhed i egne rÌkker. Det er vores krav til os selv, at vi er i bevÌgelse, konstant mod nye mül.

Vinterens mange møder lokalt rundt omkring i landet har vĂŚret stĂŚrkt medvirkende til at skubbe til udviklingen. Og vi fortsĂŚtter arbejdet med at konkretisere mulighederne for yderligere at arbejde med at løfte økologien. Og styrken i arbejdet er, at det skal vĂŚre synligt gerne bĂĽde for omsĂŚtning, bundlinje og for kommunikation. En stor udfordring, men som er bĂĽret af samarbejdet og samspillet med vores omverden. Ă˜kodagen er kommet for at blive,

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

men der er brug for nye kandidater til at løfte opgaven. Det er en utrolig oplevelse, og sÌtter det daglige arbejde i et helt nyt perspektiv, nür man med stolthed kan vise sit vÌrk frem, og mÌrke de utallige kommentarer og begejstrede udrüb pü egen mark. Dem der har vÌret i gang i en ürrÌkke kan fü brug for at sende stafetten videre. Sü tag ud og deltag, oplev og lur pü, hvad der ser ud til at virke, og tÌnk over at stille op til nÌste ür. Fra foreningens side skal der lyde en meget stor tak til alle vÌrterne. Og samtidig en meget stor opfordring til at tage pü søndagstur den 23. april hos en kollega eller i nabolaget eller ’langt ude pü landet’, alt afhÌngig af, hvem du er.

Sammen kan vi kommunikere økologien pü denne helt enestüende müde, som er helt anderledes mÌrkbar end nok sü mange ord. Vi glÌder os, og sü mü vi hübe, det er til at holde køerne inde sü lÌnge det tidlige forür taget i betragtning!

Ă˜kologi & Erhverv redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter fü tilsendt en erstatningsavis.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

7. april 2017 nr. 608

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT 4 Alle led i kÌden skal følge med I dag offentliggør Det økologiske erhvervsteam resultatet af et lille ürs arbejde i teamet. Resultatet af indsatsen er seks fokusomrüder med til sammen 25 anbefalinger med tilhørende 79 forslag til konkrete handlinger.

5 Anbefalinger tager fat pĂĽ de store tandhjul I Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, er der tilfredshed med resultatet af arbejdet i Det økologiske erhvervsteam.

20 Mads Helms lĂŚgger gĂĽrd til ĂĽbning af Ă˜kodag

20

Ambassadør fra Bhutan besøgte Ă˜kologiens Hus

DSULO HU GHW ‘NRGDJ 'HQ RIÀFLHOOH nEQLQJ DI EHJLYHQKHGHQ ÀQGHU sted pü Sommerbjerg i Gludsted og er en del af Aarhus Kulturby 2017.

MARK & STALD 6 Opfedning af tyrekalve

7

Toürigt forsøg med grÌsopfedning af økologiske tyrekalve viser tilvÌkst pü knap Êt kg om dagen , og at kødets sÌrlige kvalitet kan indbringe en merpris. De vigtigste redskaber er gode ammetanter og etablerede aftaler om afsÌtning.

7 Varde Ådal Lam forsøger sig med kaniner Det økologiske landbrug Varde Ådal Lam kastede sig sidste ür over produktion af kaniner.

Fra venstre pĂĽ billedet ses: første sekretĂŚr Jigme Tenzin, Ă˜kologisk Landsforenings direktør Paul Holmbeck, international konsulent i Ă˜kologisk Landsforening Per Rasmussen, Bhutans ambassadør i Europa Pema Choden, anden sekretĂŚr Dorji Khandu og ambassadørens mand Tokey. Foto: Maja Eline Petersen.

8 Fermenteret foder giver sunde grise MĂŚlkesyrefermenteret proteinfoder kan nedsĂŚtte bakterie- og sygdomspresset i svinebesĂŚtninger og nedbringe antibiotikaforbruget.

Íť ‘ ‘‰ Â?ƒŽ˜ ‰¤” •ƒÂ?Â?‡Â? ‹ Ď?‹”‡ †ƒ‰‡ PĂĽ Sepstrup Vestergaard arbejder Bjarne Nebel mĂĽlrettet pĂĽ at højne G\UHYHOI UGHQ (W Q\W WLOWDJ HU DW ODGH NDOY RJ NR Jn VDPPHQ L Ă€UH GÂĄJQ efter kĂŚlvning i stedet for ĂŠt. Erfaringerne er indtil videre gode.

10 Det er sidste udkald for svovl til raps Det er nu sidste frist for tilførsel af svovl til vinterraps, hvis afgrøderne skal have det bedst mulige udgangspunkt til resten af vÌkstsÌsonen.

11 God komfort i sengebüsen 6DQG L VHQJHEnVHQH KDU PDQJH IRUGHOH PHQ RJVn à HUH XOHPSHU 6RP modsvar til sand i sengebüsene har Jyden udviklet en moderne sengemütte, der skal sikre sunde køer.

Kaniner skal tilbage til landbruget Frem til 1960’erne var kaniner en integreret del af det danske landbrug og en betydelig eksportvare.

Men i dag er produktionen af dansk kaninkød stort set ikke eksisterende. Det vil Landbrug & Fødevarer lave om pü med et projekt, der skal fremme den økologiske kaninproduktion i Danmark.

MAD & MARKED 12 Arla i økologisk storoffensiv 13 Coop crowdfunder økologien Dagligvaregigantens 1,7 mio. medlemmer für adgang til en platform, hvor de kan støtte udvalgte fødevareproducenter.

Martin Daasbjerg har genübnet fjerkrÌslagteriet, som fremover skal slagte büde Ìnder og høns.

15 Ny nÌringsberegner sparer tid for producenterne Virksomheder für nu et redskab, sü de nemmere kan lave nÌringsdeklarationer til deres varer. Stor tidsbesparelse for isÌr mindre fødevarevirksomheder.

16 Støt en øko-ko

17 Ă˜kologi lokker kunder til Løkken SuperBrugsen i Løkken mĂŚrker sĂĽ stor efterspørgsel efter økologiske fødevarer, at butikken har indrettet en økologisk shop in shop.

17 GuldmÌrke til vestjysk badehotel Samarbejdet med lokale øko-producenter gør det muligt for vestjysk badehotel at forvandle sølv til guld.

forening samarbejdet med Royal Society for Protection of Nature i Bhutan, for at styrke udviklingen af agro-økologiske landbrug- og fødevaresystemer i Bhutan. I Bhutan er 69 pct. af de 750.000 indbyggere direkte afhÌngige af landbruget, og den nationale mülsÌtning er 100 pct. økologisk landbrug. mep@okologi.dk

Nye brancheaftaler pü vej To økologiske brancher, kvÌg og svineproduktion, er i gang med at revidere de eksisterende brancheaftaler

14 Der bliver igen slagtet ĂŚnder i Struer

Tre unge studerende i Aarhus har füet en god idÊ: De vil give alle mulighed for at støtte en økologisk ko og til gengÌld fü münedlige historier fra koen og viden om økologi .

GÆSTER: Bhutans ambassadør i Europa Pema Choden, der til dagligt sidder i Bruxelles, besøgte i starten af april Danmark. I den forbindelse besøgte delegationen Ă˜kologisk Landsforening, for at høre om økologien i Danmark, med fokus pĂĽ udviklingen af økologien, markedet og eksporten af økologiske varer.

I en ĂĽrrĂŚkke har Ă˜kologisk Lands-

14 Coop gav lektion til detailkørekort Knap et halvt hundrede smü fødevareproducenter deltog, da Coop for anden gang var vÌrt for seminaret: ’Detailkørekort til Coop’.

AFTALER: - Ă˜kologisk Landsforenings debat om udvikling af Ă˜-mĂŚrket har skabt ny energi. Det er ikke kun i Ă˜kologisk Landsforening, der nu er fokus pĂĽ, hvordan økologien kan blive endnu bedre, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. PĂĽ foreningens vegne sidder hun med ved bordet i de forhandlinger, der er startet i bĂĽde kvĂŚgbranchen og svinebranchen.

- Som reaktion pĂĽ Coops lancering af dyrevelfĂŚrdshjerter, tog Ă˜L initiativ til, en proces hvor foreningens husdyrudvalg skulle udpege forslag til, hvordan garantien for dyrevelfĂŚrd kan blive endnu bedre i økologien.

siger Sybille Kyed og fortsĂŚtter. Ă˜L’s forslag har nu vĂŚret drøftet i de to aftalekredse for brancheaftaler pĂĽ kvĂŚg og svin. Hvor det tidligere var VY UW DW Ă€QGH Q\H I OOHV WLOWDJ Vn ser det anderledes ud nu.

Bredere fokus - Der er mange forslag pĂĽ bordet. Nogen handler om dyrevelfĂŚrd andre har et mere bredt fokus., siger Sybille Kyed.

Den nye brancheaftale for svin er lige pü trapperne, mens den nye kvÌg-brancheaftale først ventes fÌrdig til efterüret. ib@okologi.dk

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

7. april 2017 nr. 608

54 udstillere stod klar til at møde indkøbere fra hele verden, da miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen 15. februar übnede den danske stand pü BioFach i Nßrnberg.

Nu har erhvervet formuleret en rÌkke anbefalinger, der skal styrke dansk økologis førerposition pü verdensmarkedet.

LandmÌnd für nu naturÌndringer direkte i indbakken DIGITALT: Nu für landmÌnd hurtig besked, nür kommunen foretager Ìndringer i registreringen af § 3-beskyttet natur. Hvor landmÌndene før selv skulle logge pü Miljøportalen og holde øje med evt. Ìndringer, sü kommer Ìndringerne nu direkte i indbakken. ’Din Natur’ er blevet udviklet som en del af udmøntningen af Naturpakke-initiativet ’SÌrligt beskyttet natur - naturbeskyttelseslovens § 3’. Her blev det besluttet at styrke informationen til lodsejere om § 3-beskyttet natur, herunder at gøre oplysninger om Ìndringer i registreringen af § 3-natur lettere tilgÌngelige og styrke kommunikationen mellem myndigheder og landmÌnd. ɝ Den nye tjeneste ’Din Natur’ bestür af en hjemmeside www.dinnatur.dk, hvor landmanden kan indtegne de arealer, som han ønsker at fü besked om, nür kommunen foretager en Ìndring i § 3-registreringen. ɝ 3n KMHPPHVLGHQ ÀQGHV GHVuden generel information om naturbeskyttelseslovens § 3, herunder om den vejledende § 3-registrering. ɝ Tjenesten vil i 2017 blive videreviklet med øget funktionalitet, bl.a. ift. forbedret muligheder for visualisering af Ìndringer i § 3-registreringen og lettere abonnementsoprettelse vha. eksisterende markkort.

Udvalg stiller skarpt pü erhverv i landdistrikter LANDDISTRIKTER: Pü Landdistrikternes FÌllesrüds ürsmøde blev et nyt tiltag i kampen for at skabe et Danmark i bedre balance lanceret. Et nyt udvalg, der skal komme med konkrete anbefalinger til at skabe vÌkst og udvikling i hele Danmark.

Udvalgets fokus vil vÌre pü smüog mellemstore virksomheder i landdistrikterne inden for de erhverv, der fylder meget uden for de største byer, landbrugsproduktion, produktion - herunder Det Blü Danmark og industri samt turisme.

Udvalgets medlemmer skal kortlÌgge vÌkstpontentialet for de tre landdistriktserhverv, herunder hvilke muligheder og udfordringer, der gør sig gÌldende for sü vidt angür konkurrenceevne og udvikling af landdistrikter.

Resultaterne af udvalgets arbejde samles i en redegørelse, som prÌsenteres i slutningen af 2017 og forelÌgges Erhvervsstyrelsen.

Alle led i kÌden skal følge med I dag offentliggør Det økologiske erhvervsteam resultatet af et lille ürs arbejde i teamet. Resultatet af indsatsen er seks fokusomrüder med til sammen 25 anbefalinger med tilhørende 79 forslag til konkrete handlinger

“

Nogle anbefalinger krÌver politisk handling, andre er rettet mod initiativer, som erhvervet selv kan tage. Vi vil fortsat mødes i teamet pü eget initiativ og følge, hvordan bolden, vi har lagt til rette, bliver spillet.

AF IRENE BRANDT udnytter det stÌrke danske økologibrand til at skabe øget vÌkst og beskÌftigelse. Teamet er sammensat af i alt 16 reprÌsentanter fra den del af erhvervslivet, der er forankret i økologien.

- Jeg er stolt over, at den brede skare, teamet er sammensat af, er lykkedes med at trÌkke anbefalingerne i den rigtige retning. Et resultat, vi kun har nüet, fordi alle har vÌret enige om, at vi ikke alene skal udvikle økologiens markedsposition, vi skal ogsü forsvare Danmarks førerrolle pü verdensmarkedet inden for økologi, siger Henrik Biilmann, der til daglig er direktør i Friland a/s.

Følger udviklingen Henrik Biilmann understreger, at ansvaret for, at anbefalingerne føres ud i livet, ikke kun er et politisk ansvar.

- Nogle anbefalinger krĂŚver politisk handling, andre er rettet mod initiativer, som erhvervet selv kan tage.

Vi vil fortsat mødes i teamet pü eget initiativ og følge, hvordan bolden, vi har lagt til rette, bliver spillet, siger Henrik Biilmann. +DQ IUHPK YHU à HUH DQEHIDOLQger, som erhvervet kan handle direkte pü uden at afvente politiske initiativer: - En rÌkke af teamets anbefalinger kan indarbejdes i brancheaftalerne - for eksempel anbefalingerne om en øget indsats til gavn for natur og klima pü gürdniveau. Andre anbe-

Tre fokusomrĂĽder danner rammen for arbejdet i Det økologiske erhvervsteam: Éť Udvikling af primĂŚrsektoren, herunder øget rĂĽvaUHJUXQGODJ Ă€QDQVLHULQJ samt nye samarbejds- og ejerformer. Éť Ă˜kologisk salg og markedsudvikling, herunder national afsĂŚtning, eksport og nye markeder. Éť Videreudvikling af økologien og kompetenceudvikling, herunder fremtidens forbrugerkrav, økologi som erhvervsstrategi, forskning og uddannelse.

Ă˜KOLOGISK VÆKST

�Evner vi ikke at fortsÌtte den udvikling, som har vÌret drevet i mere end 25 ür, er der andre lande, som stür pü spring til at overtage den førerposition, som vi i dag betragter som vores. Samtidig er det vigtigt, at der er en vis balance i udviklingen af den økologiske sektor, süledes at alle led i kÌden kan følge med.

En balanceret økologisk vĂŚkst er til gavn for hele sektoren,â€? sĂĽdan skriver Det økologiske erhvervsteams formand, Henrik Biilmann, i forordet til teamets anbefalinger: Ă˜kologi i Danmark - VĂŚkst og beskĂŚftigelse i hele Danmark.

Anbefalingerne bliver offentliggjort i dag ved et arrangement i Fødevarepark Skjern Enge. Det økologiske erhvervsteam blev nedsat pü baggrund af Fødevare- og landbrugspakken fra 2015. Teamets hovedopgave har vÌret at udarbejde konkrete visioner og anbefalinger til initiativer, der kan styrke en konkurrencedygtig og markedsdrevet økologisk sektor inden for rammerne af de økologiske principper.

Af kommissoriet fra maj sidste ür fremgür det, at det økologiske erhvervsteam skal give anbefalinger til, hvordan det samlede økologierhverv og det offentlige i fÌllesskab kan vÌre med til at udvikle økologien, sü det sikres, at primÌrsektoren für de bedste betingelser for, at økologien kan leve op til den store efterspørgsel, og at økologierhvervet

Det økologiske erhvervsteams kommissorium:

25 anbefalinger - seks fokusomrĂĽder

Henrik Biilmann, direktør for Friland a/s og formand for Det økologsike erhvervsteam.

falinger - som for eksempel anbefalingerne om at bruge økologien til at skabe lokal og regional vÌkst, eller anbefalingen om at bruge økologien til at tiltrÌkke turister - er et indspil til for eksempel kommunernes erhvervsudviklingsarbejde, siger Henrik Biilmann.

Arbejdet i Det økologiske erhvervsteam er resulteret i 25 anbefalinger med tilhørende 79 forslag til konkrete handlinger, der tilsammen skal bidrage til at styrke en markedsdrevet udvikling af den økologiske sektor i Danmark.

Anbefalingerne fordeler sig inden for følgende seks fokusomrĂĽder: Éť Ă˜get salg og markedsudvikling Éť PĂĽ forkant med udviklingen Éť Ă˜kologien som eksperimentarium for udvikling af den cirkulĂŚre bioøkonomi Éť Mere enkle regler og tilskud Éť Dygtige økologer, der tjener penge og samarbejder pĂĽ nye mĂĽder Éť Ă˜kologi som fundament for vĂŚkst og udvikling i Danmark.

AKTUELT

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7. april 2017 nr. 608

5

Anbefalingerne tager fat pĂĽ de store tandhjul I Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, er der tilfredshed med resultatet af arbejdet i Det økologiske erhvervsteam Ă˜KOLOGISK VÆKST AF IRENE BRANDT

- Vi synes jo ikke, vi er i mĂĽl med udvikling af økologi endnu. Derfor er vi sĂŚrligt glade for de anbefalinger, der reducerer økologers klimapĂĽvirkning, øger naturen pĂĽ de økologiske landbrug, og dermed ogsĂĽ giver mere vĂŚrdi for forbrugeren, siger direktør Paul Holmbeck, der reprĂŚsenterede Ă˜L i Det økologiske erhvervsteam.

Han tilføjer: - Det har hele tiden vÌret vores ønske, at den danske regering Ìndrer sin fortolkning af det økologiske regelsÌt, sü natur- og klimatiltag indarbejdes i regelsÌttet. Takket vÌre erhvervsteamet er det nu lykkedes at skabe enighed om dette i erhvervet, og det er vi meget tilfredse med.

Vi kan levere Ă˜L er ogsĂĽ meget tilfreds med, at rap-

porten indeholder en rÌkke anbefalinger til nye indsatser rettet mod de helt store udfordringer for økologer.

Blandt andet anbefaler teamet, at EU’s landbrugsstøtte i højere grad rettes mod samfundsgoder som natur, vandmiljøet og dyrevelfÌrd. Det skal ogsü undgüs, at landbrugets generelle regulering stür i vejen for økologi, lyder Ên anbefaling. Og en stribe DI DQEHIDOLQJHU VNDO VLNUH DW à HUH af samfundets nÌringsstoffer bliver recirkuleret pü økologiske landbrug.

Det økologiske erhvervsteam foreslür ligeledes mere forskning inden for økologisk produktion og bedre markedsmuligheder. Samtidig bliver det lettere for økologer at skabe PHUH QDWXU DQYHQGH 1 ÀNVHUHQGH afgrøder som deres pligtige efterafgrøder; og fü afmült mÌngder af medicin, sü store mÌngder af medicin ikke bliver spildt. Samtidig skal den økologiske arealstøtte og plejegrÌsstøtte komme til tiden, og det høje kontrolgebyr for producenter med à HUH KXVG\UW\SHU VNDO UHGXFHUHV - Gennemføres alle 25 anbefalingerne, bliver det lettere, sjovere og mere lønsomt at vÌre økologisk landmand i Danmark, konstaterer Paul Holmbeck og fortsÌtter: - Da vi gik ind i arbejdet, lagde

vi vĂŚgt pĂĽ, at vi skulle have fat i de store tandhjul, der afgør, hvor meget økologi vi fĂĽr i Danmark, og hvor meget økologi kan udvikle sig. Det er lykkedes. SĂŚrligt de anbefalinger om nĂŚringsstoffer, og drejning af EU’s landbrugspolitik i retning af støtte til natur, vandkvalitet, miljø og landdistriktsudvikling, vil dreje landbruget i retning af mere økologi, fordi vi kan levere pĂĽ disse ting. Ă˜kologi brander Danmark Det 6. og sidste fokusomrĂĽde i rapporten handler om, at økologi skal vĂŚre fundament for vĂŚkst og udvikling i Danmark. OgsĂĽ denne anbefaling fĂĽr smilet frem hos Paul Holmbeck: - Jeg har ikke tal pĂĽ, hvor mange aktionsplaner jeg har vĂŚret med til at lave for økologi i Fødevareministeriets regi; men aldrig før har vi sĂĽ klart italesat økologiens potentiale for at bidrage til udviklingen af landomrĂĽderne, som motor for økonomi og jobs, siger Paul Holmbeck.

Han ser ogsü store muligheder i rapportens aller sidste anbefaling: Danmark skal vÌre kendt som verdens økologination. Og verden efterspørger vores know how.

- Erhvervsteamet peger pĂĽ, at vi

skaber en stÌrk platform for økologisk eksport, nür vi deler vores know how om udvikling af det økologiske marked og politik, med andre lande.

Det er branding med kommerciel

gevinst for vores virksomheder, nür foreningen er derude. Men samtidig bidrager vi til en grønnere politik- og markedsudvikling i resten af verden, siger Paul Holmbeck.

Det økologiske erhvervsteam: Udover Henrik Biilmann, direktør for Friland A/S, der er formand for teamet, bestĂĽr det økologiske erhvervsteam af følgende 15 medlemmer: Éť Bent GraakjĂŚr, ejer af Westergaards Hotel og formand for Regional Madkultur Vestjylland Éť Brian Tholstrup Nybo, administrerende direktør for bageriet Aurion A/S Éť Claus Juel Jensen, tidligere administrerende direktør for Netto Éť Jørgen Nicolai Nielsen, CEO i Northern Greens Éť Jytte Tandrup, underdirektør i De Samvirkende KøbmĂŚnd Éť Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer Éť Laurent Ponty, kategoridirektør i Arla Danmark Éť Merete Holst, administrerende direktør i Meyers Contract Catering Éť Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening Éť Poul Erik Jørgensen, landbrugsdirektør i Nykredit Éť Poul Pedersen, direktør andelsmejeriet Thise A/S Éť Simon Clemens, kok og brødmand Brød & Co Éť Svend Brodersen, ejer af Gram Slot Éť Thomas Roland, CSR-chef i Coop Éť Vivi Kjersgaard, produktchef i Hørkram Foodservice A/S

Kom og fejr 20 ürs økologiforskning Invitation til jubilÌum den 4. maj kl. 13-17 i FÌllessalen pü Christiansborg Den økologiske sektor vÌkster. Danskerne har verdens højeste økoforbrug, og store dele af landbruget er interesseret i at lÌgge om til økologisk produktion. Et vigtigt skridt til, hvor vi er i dag, blev taget for tyve ür siden, hvor Fødevareministeriet igangsatte det første nationale, koordinerede forskningsprogram i økologisk jordbrug og fødevareproduktion.

Fødevareordfører Erling Bonnesen (V) er vÌrt, nür ICROFS markerer 20 ürs økologiforskning og de resultater, som forskningen har vÌret med til at skabe. Dagen byder bl.a. pü debat om, hvordan forskningen kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer, herunder hvordan forskning og udvikling kan understøtte økologiens vÌkst og fortsatte trovÌrdighed.

OBS! Tilmelding nødvendig, se program og detaljer pü www.icrofs.dk

6

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK

7. april 2017 nr. 608

STALD

)$*/,*7 7$/7 $) 0$'6 ( 0257(16(1 .2/2*,5c'*,91,1* '$10$5.

681'( ./29( 2* 681' 0$9( 1c5 . (51( (5 3c *5 6 $IJU VQLQJVV VRQHQ VWnU IRU G¡UHQ 'HW EHW\GHU DW N¡HUQH JnU HQ WLG L P¡GH KYRU PHQXHQ RJ RPJLYHOVHUQH KHOW VLNNHUW EHKDJHU EnGH ODQGPDQG RJ NR )ULVN JU V HU GHW PHVW QDWXUOLJH IRGHUPLGGHO IRU NUHDWXUHU JHQHUHOW 'RJ KDU JU V QGUHW VLJ over tid gennem forædling af græsarter, sammensætning af IU¡EODQGLQJHU RJ NOLPDIRUDQGULQJHU *U VVHW GHU EOLYHU WLOEXGW L GDJ HU ODQJW EHGUH Sn Q ULQJVVWRIVDPPHQV WQLQJ RJ IRUG¡MHOLJKHG HQG GHW JU V NRHQ EOHY WLOEXGW ·L JDPOH GDJH· (Q EHGUH IRUG¡MHOLJKHG VNDO Græsman ikke klage over, men set, der GHW K¡MH VXNNHULQGKROG L bliver tilbudt i dag, er IRUnUHW NDQ JLYH VXU YRP RJ langt bedre på næringsømme fødder.

“

stofsammensætning og fordøjelighed end det græs, koen blev tilbudt ’i gamle dage’.

Hvorfor ømme klove?

'HW K¡MH VXNNHULQGKROG sænker pH i vommen, fordi forgæringsmønstret QGUHV RJ GHU SURGXFHUHV ÁHUH DI GH VW UNHUH V\UHU L YRPPHQ 'HW NDQ PHGI¡UH HQ VW¡UUH IULJLYHOVH DI WR[LQHU IUD EDNWHULHU GHU YLO FLUNXOHUH PHG EORGNUHGVO¡EHW WLO NORYHQH RJ KHU SnYLUNH GH VPn EORGNDU L NORYY YHW

Sådan ser sur vom ud 0DONHN¡HUQH KDU ODY IHGWSURFHQW ODY GU¡YW\JQLQJVDNWLYLWHW RJ O¡V J¡GQLQJ 'LVVH V\PSWRPHU NDQ PDQ KDQGOH Sn UHWWLGLJW KYLV PDQ YHO DW P UNH UHJLVWUHUHU RJ EHP UNHU GHW Sn GDJOLJ EDVLV (Q DQGHQ PXOLJKHG NXQQH Y UH DW ÀQGH VLQH NORYUHJLVWUHULQJHU IUHP .LJ Sn IRUHNRPVWHQ DI KXO Y J RJ KYLONHQ SHULRGH GHU HU ÁHVW WLOI OGH +YLV GHU HU ÁHVW L SHULRGHQ MXQL MXOL HOOHU DXJXVW NDQ GHU Y UH HQ VDPPHQK QJ WLO VXU YRP YHG XGELQGLQJ +YLV PDQ VRP VWXGHSURGXFHQW VHU HQNHOWH G\U PHG NRQVWDWHUHW OHYHUE\OGHU NDQ GLVVH VWDPPH IUD VXU YRP WLGOLJHUH L VWXGHQV OLY /HYHUE\OGHU HU GRJ HQ VM OGHQKHG L ¡NRORJLVN VWXGHSURGXNWLRQ KYRU GHU HU NUDY RP PLQ SFW JURYIRGHU RJ HU PHVW kendt ved dyr, der fodres med store mængder kraftfoder.

Hvad kan du gøre 7UH YHMH WLO DW IRUHE\JJH VXU YRP KRV N¡HUQH YHG XGELQGLQJ + Y LQGKROGHW DI FHOOHY JVKROGLJH IRGHUPLGOHU L UDWLRQHQ YHG XGELQGLQJ JU¡QSLOOHU HOOHU FHOOHY JVKROGLJH EODQGLQJHU 0DQDJHPHQW PHG ÁHUH IROGH J¡U GHW PXOLJW DW MXVWHUH JU VWLOEXGGHW WLO N¡HUQH RJ JU VVHWV DOGHU 7LOVNXG DI QDWULXP ELNDUERQDW L DSULO RJ PDM PnQHG ² EODQGHV L IXOGIRGHUHW HOOHU PLQHUDOEODQGLQJHQ 5LVLNRHQ IRU VXU YRP RP IRUnUHW VNDO LNNH Y UH PHGYLUNHQGH WLO DW V QNH DPELWLRQHUQH IRU JU VRSWDJHW KRV GLQH N¡HU 0HQ WDJ dine forholdsregler og læg en god plan for afgræsningssæsoQHQ 2J JLY GHQ Vn PDNV *5 6

I dag er det kun omkring 1/4 af de økologiske tyrekalve, som opfedes inden i økologiske produktion. Hovedparten af de økologiske W\UHNDOYH DI VWRU UDFH YLGHUHV OJHV WLO NRQYHQWLRQHO RSIHGQLQJ PHQV KRYHGSDUWHQ DI ¡NRORJLVNH MHUVH\NDOYH DÁLYHV YHG I¡GVOHQ

Opfedning af tyrekalve Toårigt forsøg med græsopfedning af økologiske tyrekalve viser tilvækst på knap ét kg om dagen, og at kødets særlige kvalitet kan indbringe en merpris. De vigtigste redskaber er gode ammetanter og etablerede aftaler om afsætning TYREKALVE $) -2$&+,0 .-(/'6(1 Kød fra økologiske tyrekalve er ikke det, PDQ ÀQGHU PHVW DI L EXWLNNHUQHV N¡OHGLske. Tyrekalvene fra de økologiske malkekøer sælges typisk videre til konventionel RSIHGQLQJ KYRU IRGHUHW HU ELOOLJHUH RJ GHW derfor er lettere at få økonomi i en kødSURGXNWLRQ Med projektet ’Økologisk Græskalv’ satte Økologisk Landsforening og to økoORJLVNH ODQGP QG VLJ IRU DW XGYLNOH HQ PHWRGH WLO UHQWDEHO SURGXNWLRQ DI NYDlitetsoksekød fra økologiske tyrekalve. .DOYHQH KDU WLOEUDJW KHOH GHUHV OLY ² nUHW UXQGW ² Sn JU V VDPPHQ PHG SHQVLRQHrede malkekøer som ammetanter.

Nyt græs hver dag +RV RNVHN¡GVSURGXFHQWHUQH 0LFKDHO .MHUNHJDDUG RJ /HLI 5¡UE\H KDU NDOYHQH og deres ammetanter afgræsset efter hoOLVWLVNH SULQFLSSHU 'HW EHW\GHU EO D HQ Q\ fold med frisk græs hver dag. LandmænGHQH KDU EHQ\WWHW VLJ DI DXWRPDWLVNH KHJQVOHG PHQ KDU RJVn Á\WWHW NDOYHQH PDQXHOW KYHU GDJ $UEHMGVWLGHQ WLO WURGV viste projektet, at græsopfedning og køGHWV NYDOLWHW NDQ LQGEULQJH HQ SULV GHU J¡U GHW UHQWDEHOW - Økonomien har vist sig at være ganVNH ÀQ 0HQ GHW NU YHU DW GHU HU QRJHQ VRP YLO EHWDOH HQ PHUSULV IRU GHQ HNVWUD kvalitet, kødet har, og som kan aftage halve eller hele dyrekroppe og selv forDUEHMGH N¡GHW VLJHU ,EHQ $OEHU &KULVWLDQVHQ SURMHNWOHGHU RJ NY JNRQVXOHQW L Økologisk Landsforening.

Efterårshold havde størst tilvækst .DOYHQH RJ GHUHV DPPHWDQWHU EOHY VDW XG i to hold. Et forårshold og et efterårshold.

9HG SURMHNWDIVOXWQLQJHQ YLVWH WDOOHQH DW GHW YDU GH NDOYH VRP EOHY VDW Sn JU V i efteråret, der havde den højeste, dagOLJH WLOY NVW Sn NQDS HW NJ 'HW VN\OGWHV at efterårskalvene gik sammen med ammetanten i længere tid (seks mdr.) end NDOYHQH L IRUnUVKROGHW ÀUH PGU

Højere omega-3 indhold .DOYHQH EOHY VODJWHW GLUHNWH IUD JU VPDUNHUQH .¡GHW EOHY N¡EW DI IRUVNHOOLJH UHVWDXUDQWHU VDPW N¡NNHQHW Sn 5DQGHUV 6\JHKXV 'HVXGHQ ODYHGH $DUKXV 8QLYHUVLWHW DQDO\VHU DI N¡GHW 'H YLVWH HW PDUkant højere indhold af mættet fedt, samt ÁHUXP WWHGH IHGWV\UHU VRP RPHJD RJ omega 6 sammenlignet med oksekød IUD VWDOGIRGUHGH G\U 2PHJD LQGKROGHW YDU SURFHQW K¡MHUH L JU VNDOYHN¡GHW som også havde et højere indhold af fytDQV\UH ² HQ IHGWV\UH VRP EO D KDU HQ SRVLWLY HIIHNW Sn GLDEHWHV RJ LPPXQIRUsvaret.

3n NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV <RX7XEH NDQDO NDQ GX VH ÀOPHQ NRORJLVNH tyrekalve opfedet på græs, der følger kalvene henover årstiderne i projektet og hvor landmændene fortæller om deres overvejelser og erfaringer. Økologisk Græskalv er støttet af KvægDIJLIWVIRQGHQ 'HQ (XURS LVNH )RQG IRU 8GYLNOLQJ DI /DQGGLVWULNWHUQH RJ 0LOM¡ RJ )¡GHYDUHPLQLVWHULHW -RDFKLP .MHOGVHQ HU NRPPXQLNDWLRQVPHGDUEHMGHU L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

7. april 2017 nr. 608

7

Kaniner skal tilbage til landbruget Frem til 1960â&#x20AC;&#x2122;erne var kaniner en integreret del af det danske landbrug og en betydelig eksportvare. Men i dag er produktionen af dansk kaninkød stort set ikke eksisterende. Det vil Landbrug & Fødevarer lave om pĂĽ med et projekt, der skal fremme den økologiske kaninproduktion i Danmark KANINER AF MAJA ELINE PETERSEN - Der er en stor opmĂŚrksom rettet mod kaninproduktionen, og restauranterne stĂĽr i kø for at aftage kaninkødet. SĂĽdan indledte chefkonsulent og projektleder Lars Holdensen fra Landbrug & Fødevarer introduktionsmødet om økologisk kaninavl, der blev afholdt hos Varde Ă&#x2026;dal Lam i slutningen af marts. FormĂĽlet med mødet var at samle personer interesseret i at producere økologiske kaniner, sĂĽ der kan skabes en produktion af danske, økologiske kaniner til konsum. Med en ĂĽrlig import pĂĽ omkring 30 ton kaninkød, primĂŚrt fra Frankrig, ser Landbrug & Fødevarer et marked for dansk, økologisk kaninkød.

Erfaringer skal indsamles I ür udfører Landbrug & Fødevarer, i samarbejde med økologiske landmÌnd og Danmarks Kaninavlerforening, derfor et projekt, der skal fremme den økologiske kaninproduktion i Danmark. Projektet bygger videre pü erfaringerne fra Landbrug & Fødevarers pilotprojekt fra 2016, hvor tre avlere testede racerne Hvid Land, California, HollÌnder og Fransk VÌdder i økologiske pro-

duktionssystemer med forskellige fodringsstrategier. Kaninernes spisekvalitet blev vurderet af Hotel- og Restaurantskolen og københavnske restauranter.

9L Ă&#x20AC;N HQ U NNH HUIDULQJHU IUD pilotprojektet, men desvĂŚrre ikke sĂĽ mange som vi havde hĂĽbet pĂĽ, GD NDQLQHUQH Ă&#x20AC;N I UUH XQJHU HQG forventet. Men der kom en masse opmĂŚrksomhed ud af projektet, og vi kan mĂŚrke at efterspørgslen er VWRU , nU VNDO YL KDYH LQGVDPOHW Ă HUH erfaringer, og for at det skal lykkes, skal vi have nogle til at producere kaninerne. Derfor gĂĽr en del af projektmidlerne til konsulentbistand og ERFA-grupper, fortalte dyrlĂŚge Susanne Kabell fra SEGES, der skal fungere som konsulent pĂĽ de kommende ERFA-møder, og tilføjede: - I pilotprojektet blev produktiviteten forholdsvis lav. Det er ikke nemt at opstarte en kaninproduktion, hvis man ikke har et solidt kendskab til denne slags produktion. Med ERFAgrupperne hĂĽber vi, at vi kan formidle de gode rutiner effektivt og forebygge, at der sker fejl i produktionen.

Inspiration fra Frankrig I Frankrig har de en lang tradition for kaninproduktion. Derfor besøgte /DQGEUXJ )ÂĄGHYDUHU Ă&#x20AC;UH ÂĄNRORJLske producenter i Bretagne for at lĂŚre af deres erfaringer og høre deres bud pĂĽ, hvordan en økologisk kaninproduktion kan fungere i praksis.

Jørgen Larsen fra Danmarks Kaninavlerforening var med pü denne tur.

Med 59 ĂĽrs erfaring som kaninopdrĂŚtter og baggrund som dyrlĂŚge, deltager han som faglig konsulent i ERFA-grupperne.

- I den økologiske kaninproduktion er det vigtigt at have styr pü sÌdskiftet, for at reducere sygdomspresset. Hos Pascal Orain, der har avlet økologiske kaniner i Frankrig i 16 ür, kan vi hente meget inspiration. Her à \WWHV JU VEXUHQH V\VWHPDWLVN HQ gang dagligt. Slagtedyrene holdes i

Hvid Land er Danmarks nationale kaninrace. Racen er hürdfør og har en god slagtekvalitet. Den bliver hurtigt slagtemoden og er meget kødfuld. Desuden har den relativt spinkle knogler og et relativt lavt slagtespild. Foto Maja Eline Petersen. store folde med ekstra plads, og efter hvert hold er der mindst to müneders kaninpause pü arealet. Mellem kaninholdene afgrÌsses arealet af für og kvÌg. Denne vekselvirkning holder sygdomspresset nede og minimerer coccidiosetrykket, fortalte Jørgen Larsen og tilføjede: - Udformningen af husene er vigtig at tÌnke pü, da det har stor betydning for arbejdsbyrden, nür husene skal à \WWHV UXQGW Sn PDUNHQ 0DQ VNDO passe pü med at bruge for mange og for tunge materialer.

I sidste ürs pilotprojekt døde mange unger, fordi de faldt ud pü det kolde grÌs. Turen til Frankrig gav ogsü inspiration til, hvordan dette kan undgüs.

- I Bretagne sü vi hvordan kaninavleren Ludmilla Coubard havde indrettet kaninhuset smart ved at opstille en skillevÌg mellem unger og moder med et hul, der sidder sü højt, at

ungerne ikke kan hoppe ud af det, men hunnen kan godt hoppe ind og give ungerne mÌlk. Nür ungerne er omkring tre uger, vendes pladen, sü hullet sidder sü langt nede, at ungerne kan komme ud pü grÌs. Pü den müde undgüs det, at ungerne kommer ud pü grÌs pü et uønsket tidligt tidspunkt, fortalte Jørgen Larsen.

Videoerne fra de franske kaninavlere NDQ Ă&#x20AC;QGHV Sn 6HJHV¡ KMHPPHVLGH hvor anbefalinger til den økologiske NDQLQSURGXNWLRQ RJVn NDQ Ă&#x20AC;QGHV Er du økologisk kaninavler, kan du fĂĽ mere viden og sparre med andre økologiske kaninavlere pĂĽ facebooksiden Ă&#x2DC;kologiske kaniner i landbruget.

Konklusioner fra pilotprojektet Éť De mellemstore kaninracer som Hvid Land og California er umiddelbart de mest attraktive i forhold til afsĂŚtning. Éť Grovfoder ad libitum og kraftfodersupplering med op til 40 pct. af kaninernes daglige foderindtag giver god tilvĂŚkst og god velfĂŚrd.

Hø og grovfoder kan bidrage til smag i kødet. ɝ Optimering af kaninernes opstaldningssystemer er afgørende for at reducere den daglige hündtering af kaninerne. ɝ 20 producerede slagtekaniner om üret per moderdyr er en realistisk produktionsmÌssig mülsÌtning.

Varde Ă&#x2026;dal Lam forsøger sig med kaniner Det økologiske landbrug Varde Ă&#x2026;dal Lam kastede sig sidste ĂĽr over produktion af kaniner KANINER AF MAJA ELINE PETERSEN - Jeg ved, at det økologiske kaninkød kan afsĂŚttes, sĂĽ jeg er ikke nervøs for at sĂŚtte en produktion i gang.

Det, der er spĂŚndende, er, om markedet ogsĂĽ er der om tre ĂĽr, fortalte Torben Housgaard fra Varde Ă&#x2026;dal Lam, da han i slutningen af marts var vĂŚrt for Landbrug & Fødevarers

introduktionsmøde for eksisterende og nye økologiske kaninavlere.

Pü det familiedrevne landbrug er de ikke bange for at kaste sig ud i nye projekter. Foruden de nytilkomne kaniner tÌller gürden büde für, høns, sortbrogede grise, grøntsagsproduktion, gürdbutik og slagteri.

De 20 moderdyr er af den danske kaninrace Hvid Land, der tilhører gruppen af bevaringsvÌrdige gamle danske husdyrracer. Moderdyrene krydses med racen Fransk VÌdder, for at give robuste unger med en høj kødkvalitet.

Kaniner pĂĽ grĂŚs Det foregĂĽende ĂĽr, har kaninerne

vĂŚret opdrĂŚttet som velfĂŚrdskaniner, i en tidligere kostald med god plads og masser af halm at rode i.

Her i forüret skal kaninerne pü grÌs, for at opfylde kravene for økologisk kaninproduktion.

- Jeg er spÌndt pü at gü over til økologisk produktion, for det vil krÌve vÌsentligt mere arbejde at have kaninerne ude pü grÌs, i og med at EXUHQH VNDO à \WWHV UXQGW IRUWDOWH 7RUben Kousgaard.

Han har sammen med familien udviklet og bygget de kaninbure, der skal afprøves inden lÌnge.

- Der mangler et standardbur pü markedet, man ved holder. Det kunne hjÌlpe den økologiske produktion

i gang. Nu er jeg er spÌndt pü, at fü prøvet vores bure af, fortalte han.

Fersk kød skal give mervĂŚrdi Hos Varde Ă&#x2026;dal Lam har de deres eget slagteri. De kan derfor lave aftaler med restauranter, sĂĽ de dagen efter slagtning kan modtage det ferske kød. Og det er det ferske kød, han mener kan fĂĽ restauranterne til at vĂŚlge de danskproducerede kaniner frem for kaniner fra de sydeuropĂŚiske producenter.

- Der skal vÌre en grund til at restauranterne skal give en merpris for de danske kaniner. Der tror jeg kan lykkes, hvis vi sÌlger kødet fersk, fortalte Torben Kousgaard.

PĂĽ slagteriet hos Varde Ă&#x2026;dal Lam aflives kaninerne med kølle. De synes LNNH DĂ LYQLQJ PHG EROWSLVWRO HU KXmant, da det giver mange fejlskud.

8

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

7. april 2017 nr. 608

Fermenteret foder giver sunde grise Noteringen

X

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 14: 10,70 kr.

Friland A/S giver i uge 14 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg (alle grise): 15,10 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg.

Samlet afregning 28,80 kr. Søer Danish Crown notering 7,90 kr./ kg. Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg 12,10 kr./kg. Samlet afregning 20,00 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 14: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.039,05 kr. (0,1). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,66 kr. 25-30 kg: 16,33 kr. 30-40 kg: 15,67 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 14: Kalve u/12 mdr.: 4,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 10,00 kr./kg, kontrakttillÌg 3,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 7,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,50 kr./kg., kontrakttillÌg: 2,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

MĂŚlkesyrefermenteret proteinfoder kan nedsĂŚtte bakterie- og sygdomspresset i svinebesĂŚtninger og dermed nedbringe antibiotika og zinkforbruget SVINEFODER AF MAJA ELINE PETERSEN

- NĂĽr vi fermenterer foderproteinet, produceres en rĂŚkke forskellige stoffer afhĂŚngigt af foderets sammensĂŚtning og fermenteringsmetoden.

Vi har udviklet en fermenteringsmetode, der giver et proteinfoder med indholdsstoffer, der nedbryder de patogene bakterier i dyrenes tarme.

Det giver en forbedret tarmsundhed hos dyrene, fortĂŚller Jens Legarth, der driver virksomheden European Protein.

Som en af de første virksomheder i verden har de udviklet et tørret, mÌlkesyrefermenteret proteinfoder.

Normalt bliver alle mikroorganismer nedbrudt i en tørrings- eller pelleteringsproces, men European Protein har udviklet en metode, hvor alle de sunde aktive mikroorganismer bibeholdes i det tørre foderprodukt.

I deres tørrede, fermenterede proteLQIRGHU DI UDSV VRMD RJ WDQJ Ă&#x20AC;QGHV der fra 50 mio. mĂŚlkesyrebakterier og op efter pr. gram protein.

Udfasning af antibiotika - Forsøg med vores fermenterede rapsprodukt har vist, at det kan nedbryde de gram-negative bakterier som E. Coli og Salmonella. Vi har nu ogsü fundet ud af, at fermenteret tang kan slü de patogene gram-positive bakterier som stafylokokker ned.

Vi kan derfor nĂĽ begge bakteriegrupper, og det kan vĂŚre med til at reducere antibiotika- og zinkforbruget vĂŚsentligt, fortĂŚller Jens Legarth.

Hos European Protein kører de i samarbejde med Dansk Supermarked, Tican og Tamaco A/S et projekt, der skal nedbringe antibiotikaforbruget i udvalgte svinestalde og dermed sikre forbrugerne kød uden brug af antibiotika og medicinsk zink.

- I samtlige de svinestalde, der er med i projektet, er over 90 pct. af grisene opdrĂŚttet uden antibiotika, og der anvendes ingen medicinsk zink.

Det er opnĂĽet ved hjĂŚlp af fermenteret foder og godt management pĂĽ gĂĽrdene, forklarer Jens Legarth.

Start med soen - Hvis vi skal püvirke sundheden, er det vigtigt, at fodringen med fermenteret foder allerede starter hos soen, da soens bakteriesammensÌtning ogsü püvirker sundheden hos de nyfødte smügrise. Det fermenterede foder vil reducere dannelsen af de endotoksiner, der er med til at forürsage blandt andet fødselsdiarrÊ hos smügrisene. En god tarmsundhed hos soen vil desuden have en positiv indvirkning pü fostrene og smügrisene, som fødes mere ensartede og stÌrkere, fortÌller Jens Legarth og tilføjer: - Nür sundheden hos soen er i orden, für vi en halv til et helt kilo mere i fravÌnningsvÌgten, sü det kan virkelig betale sig. Ved at Ìndre bakteULHà RUDHQV VDPPHQV WQLQJ V QNHU vi bakterietrykket i dyrene og stalden generelt. Vi har de sidste ürtier forsøgt at slü alt mikrobiologi ned, men nu skal vi i stedet begynde at arbejde med mikroorganismerne.

Det høje forbrug af antibiotika og zink i svineproduktion kan udgøre en risiko for udvikling af antibiotikaresi-

Antibiotikaforbrug Éť En redegørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at antibiotikaforbruget i den økologiske svineproduktion i 2015 stadig lĂĽ langt under forbruget i den konventionelle svineproduktion. Forskellen var VWÂĄUVW EODQGW IUDY QQLQJVJULVHQH KYRU GH NRQYHQWLRQHOOH Ă&#x20AC;N NQDS 16 gange sĂĽ meget antibiotika, som fravĂŚnningsgrisene fra de økologiske besĂŚtninger.

Zinkforbrug Éť Der ordineres mere medicinsk zinkoxid til økologisk producerede smĂĽgrise sammenlignet med konventionelt producerede smĂĽgrise. Éť I 2014 blev der givet 28 gram zinkoxid pr. økologisk smĂĽgris og 17,8 gram zinkoxid pr. konventionel smĂĽgris. Éť Brugen af zink giver risiko for ophobning af tungmetallet i jorden. Éť Ny forskning viser, at zink i jord er endnu vĂŚrre til at skabe antibiotikaresistens end antibiotika er. Éť EUâ&#x20AC;&#x2122;s medicinagentur har anbefalet EU-kommissionen at udfase veWHULQ U ]LQN WLO VYLQ 'HUIRU HU GHU EUXJ IRU DW Ă&#x20AC;QGH DQGUH OÂĄVQLQJHU

stente bakterier hos dyrene. Ifølge Jens Legarth kan det fermenterede foder ikke blot reducere forbruget af antibiotika og medicinsk zink, det kan ligeledes hÌmme udviklingen af antibiotikaresistens.

- Hver eneste gang, vi prøver at slü nogle bakterier ned, vil de tilpasse sig. Forsøg indikerer, at vores foderprodukt med fermenteret raps kan bremse bakteriers evne til at mutere.

Det kan vĂŚre med til at sikre, at der ikke opstĂĽr nye resistente bakterier hos de grise, der stadig har behov for at blive behandlet med antibiotika, forklarer Jens Legarth.

Protein til økologer European Protein er autoriseret til økologisk foderproduktion af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, men da økologisk raps er vÌsentligt dyrere end konventionel raps, produceres det kun efter bestilling. Det er frem til udgangen af üret tilladt for økologer

at anvende op til fem procent konventionelt proteinfoder til økologiske grise, og Jens Legarth ser fordele i, at økologerne her vÌlger at bruge konventionelt fermenteret rapsfoder.

- I vores fermenteringsproces af raps für vi proteinerne nedbrudt i peptider. Det gør, at vi med mindre protein für en større effekt, og det er en klar fordel for økologiske landmÌnd, der ofte har svÌrt ved at skaffe nok økologisk proteinfoder, forklarer han.

Desuden har de hos European Protein mulighed for at fermentere andre økologiske produkter end traditionelle proteinkilder. Her ser Jens Legarth store muligheder i tilsÌtning af muslinger til foderet.

- Muslinger har en stabil aminoV\UHSURĂ&#x20AC;O RJ SURWHLQGHOHQ PLQGHU PHJHW RP GHQ YL VHU L Ă&#x20AC;VNHPHO 0XVlinger er desuden gode til at gøre havet rent, hvormed vi kan forbedre ressourceudnyttelsen.

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.694 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.594 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Hos European Protein udvikler de proteinprodukter, der skal give svinene en bedre mavesundhed fra de aktive mĂŚlkesyrebakterier, den lave pH og den store mĂŚngde mĂŚlkesyre.

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

7. april 2017 nr. 608

Bjarne Nebels kalve strutter af energi efter omlÌgningen af rutinerne i kalvestald og kÌlvebokse. Mere mÌlk, mere rengøring og lÌngere tid sammen for ko og kalv er blandt tiltagene, som er gennemført i forbindelse med projektet DyrevelfÌrd i mÌlketanken. Foto: Karen Munk Nielsen

9

Ă&#x2DC;kologisk RĂĽdgivning har skiftet navn RĂ&#x2026;DGIVNING: Ă&#x2DC;kologisk RĂĽdgivning er blevet en del af et nye rĂĽdgivningsselskab VKST, som HU GDQQHW DI *HĂ&#x20AC;RQ RJ 'DQVN Landbrug Sydhavsøerne. Ifølge en pressemeddelelse sker navneĂŚndringen for at markere skiftet til et selskab med mere fokus pĂĽ sparring, rĂĽdgivning og udvikling, ogsĂĽ inden for økologi.

FOTO: COLOURBOX

Â&#x2018; Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2DC; Â&#x2030;¤Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021; PĂĽ Sepstrup Vestergaard arbejder Bjarne Nebel mĂĽlrettet pĂĽ at højne dyrevelfĂŚrden. Et nyt tiltag er at lade kalv og ko gĂĽ Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2020;Ă&#x17E;Â&#x2030;Â? Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; kĂŚlvning i stedet for ĂŠt.

Erfaringerne er indtil videre gode KVĂ&#x2020;G AF KAREN MUNK NIELSEN

Den tidlige adskillelse af ko og kalv efter kĂŚlvning falder ofte folk uden for landbruget for brystet. For mange lyder det nĂŚsten brutalt, at skille â&#x20AC;&#x2122;mor og barnâ&#x20AC;&#x2122; allerede efter et døgn.

Men det er nu engang den praksis, der er udviklet i mÌlkeproduktionen af forskellige hensyn, og pü dette punkt adskiller den økologiske sig kun en smule fra den konventionelle.

Forskellen mĂĽles i timer.

Bjarne Nebel, Them, har det seneste ĂĽr arbejdet fokuseret pĂĽ en højere dyrevelfĂŚrd for sine kalve. Derfor afprøver han nu, om en senere fravĂŚnning kan fungere i besĂŚtningen, der tĂŚller 120 DH malkekøer. Ko og kalv gĂĽr nu sammen i kĂŚlvningsboksen GH IÂĄUVWH Ă&#x20AC;UH GDJH PHG XEHJU QVHW adgang for kalven til at die.

- Vi griber selvfølgelig ind og hjÌlper, hvis vi kan se, kalven ikke kommer i gang med at drikke, men ellers für de ro til at klare det selv, fortÌller Bjarne Nebel.

Han føler sig ikke overbevist om, at landmanden er bedre til at passe kalve end koen.

- Vi ved jo godt allesammen, at GHW HU VY UW DW In WUH Ă&#x20AC;UH OLWHU P ON i en nyfødt kalv pĂĽ ĂŠn gang. SĂĽ er der nogen, der bruger sonde, men det synes jeg ikke er tiltalende. Jeg kan godt vĂŚre i tvivl om, om det er sundt, at en lille kalvemave spiles ud af sĂĽ meget mĂŚlk ad gangen, og

det spyt, der dannes, nĂĽr en kalv sutter, har mĂĽske ogsĂĽ en funktion. NĂĽr kalven gĂĽr hos koen, fĂĽr den al den rĂĽmĂŚlk, den kan drikke men i smĂĽ portioner, forklarer Bjarne Nebel sit eksperiment.

Fordele og ulemper Indtil videre er det faldet godt ud.

Han oplever, at kalvene lettere lĂŚrer DW GULNNH DI IDG QnU GH HU Ă&#x20AC;UH GDJH gamle. Det er ogsĂĽ nemmere at malke førstegangskĂŚlverne ind, nĂĽr de er vant til at blive pattet. Bjarne Nebel har malkerobotter. En ulempe NDQ Y UH DW NRHQ HIWHU Ă&#x20AC;UH GDJH KDU knyttet sig sĂĽ stĂŚrkt til kalven, at adskillelsen bliver ekstra svĂŚr.

- Jeg har oplevet Êt tilfÌlde, hvor det tog nÌsten en uge, men ellers er det overstüet i løbet af en dag. Hvis det gür godt i 95 procent af tilfÌldene, skal man da ikke lade de sidste fem procent ødelÌgge ideen, siger Bjarne Nebel.

DyrevelfĂŚrd i mĂŚlketanken %MDUQH 1HEHO HU HQ DI Ă&#x20AC;UH ÂĄNRORJLVNH mĂŚlkeproducenter, der deltager i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings projekt DyrevelfĂŚrd i mĂŚlketanken. Projektet gennemføres i samarbejde med Them Andelsejeri og forskere fra Aarhus Universitet.

Ifølge projektleder Iben Christiansen er projektet med til at kaste lys RYHU KYRUGDQ G\UHYHOI UG NDQ GHĂ&#x20AC;neres og mĂĽles i en økologisk sammenhĂŚng.

- Det er ikke helt enkelt, for ser man pĂĽ de traditionelle markører som dødelighed og sygdom, har økologerne ikke noget unikt forspring. Ă&#x2DC;kologiens stĂŚrke kort er, at dyrene KDU PXOLJKHG IRU DW RSI\OGH Ă HUH DI deres adfĂŚrdsmĂŚssige behov i naturlige omgivelser - for eksempel pĂĽ grĂŚs, men hvordan mĂĽler man vĂŚrdien af det over for andre former for velfĂŚrd? Og er der andre indsatser, som økologerne kan hĂĽndtere, sĂĽ dyrevelfĂŚrden bliver endnu bedre. Det

er noget af det, vi arbejder med i dette projekt, siger Iben Christiansen.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Projektet DyrevelfĂŚrd i mĂŚlketanken HU Ă&#x20AC;QDQVLHUHW DI 0 ONHDIJLIWVIRQden, Miljø- og Fødevareministeriet og Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Hønsene kan komme ud inden lÌnge FUGLEINFLUENZA: Flere omrüder af Tyskland, herunder enkelte kommuner op til den danske grÌnse, har ophÌvet den staldpligt, som blev indført pü grund DI IXJOHLQà XHQ]D )¥GHYDUHVW\relsen opretholder staldpligten i Danmark, men fortÌller i en pressemeddelelse, at vi nÌrmer os en situation, hvor vi ogsü i Danmark kan lade hønsene komme ud, med mindre der pludseligt og uventet kommer mange nye WLOI OGH DI IXJOHLQà XHQ]D

SAVNER DU EN SAMARBEJDSPARTNER TIL DIT LANDBRUG? BESĂ&#x2DC;G MĂ&#x2DC;DESTEDET HVOR DU KAN â&#x20AC;˘ fĂĽ kontakt til en landmand, hvis du vil etablere et delelandbrug eller et driftsfĂŚllesskab â&#x20AC;˘ fĂĽ kontakt til borgere som vil involveres i en samfundsnyttig landbrugsvirksomhed â&#x20AC;˘ fĂĽ kontakt til jordfonde, som søger forpagtere â&#x20AC;˘ finde samarbejde om jord, bygninger eller andet, som du har brug for, nĂĽr du vil drive landbrug

SE DE SPĂ&#x2020;NDENDE ANNONCER PĂ&#x2026; MĂ&#x2DC;DESTEDET OG OPRET EN SELV www.samfundsnyttigtlandbrug.dk/moedestedet

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

7. april 2017 nr. 608

Det er sidste udkald for svovl til raps Det er nu sidste frist for tilførsel af svovl til vinterraps, hvis afgrøderne skal have det bedst mulige udgangspunkt til resten af vÌkstsÌsonen VINTERRAPS AF MAJA ELINE PETERSEN

Nu er det lige før, de økologiske vinterrapsmarker skal til at klare sig selv frem til høst. Ă&#x2DC;kologikonsulenterne ved Seges har med stor fornøjelse fĂĽet set en del rapsmarker og talt med landmĂŚndene i nogle af deres mange faglige projekter.

Ifølge konsulenterne er potentialet stort i rapsmarkerne i ür, og derfor er det vigtigt, at der er fokus pü sÌrligt svovltilførslen for at give rapsplanterne det bedst mulige udgangspunkt til resten af vÌkstsÌsonen.

Fokus pĂĽ svovl - For det første er rapsmarkerne generelt meget sunde. Planterne er NUDIWLJH MRUGORSSHUQH HU ODQJW GH Ă Hste steder ikke den store udfordring, og kamille, der er det mest problematiske ukrudt her i forĂĽret, er ikke sĂĽ dominerende som tidligere. Ă&#x2026;rsagen til det positive udgangspunkt her i forĂĽret er naturligvis det øgede fokus pĂĽ raps som en vĂŚrdifuld af-

grøde, kombineret med et langt og mildt efterĂĽr, der gav gode vilkĂĽr for rapsen, fortĂŚller Sven Hermansen, specialkonsulent hos Seges Ă&#x2DC;kologi, og fortsĂŚtter: - Vi har ogsĂĽ erfaret, at det ikke er alle steder, hvor tildeling af svovl indgĂĽr enten i gødningsplanerne eller i landmandens planer. Sidste frist for tilførsel af svovl er lige nu, og det er vores anbefaling, at alle rapsmarker tilføres 20-30 kg plantetilgĂŚngelig svovl i forĂĽret. Det er mest oplagt at give det sammen med den øvrige gødning i form af vinasse, eller patentkali, hvis jordprøverne giver anledning til det. Et andet alternativ er QDWXUJLSV VRP Ă&#x20AC;QGHV Sn GHW GDQVNH marked under forskellige handelsnavne. Naturgips indeholder 15 pct. svovl, med en god og ret hurtig virkning. Rent svovl er en anden mulighed. Begge svovlprodukter krĂŚver en konsulenterklĂŚring.

Svovlnøgle I Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er der ogsĂĽ fokus pĂĽ svovltilførsel og optimering af dyrkningssikkerheden for vinterraps. Sidste ĂĽr udviklede konsulenter i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i samarbejde med Aarhus Universitet, Svovlnøglen, der viser, hvor meget svovl der forventes at vĂŚre tilgĂŚngeligt i diverse afgrøder, heriblandt vinterraps, afhĂŚngig af JB type, om der tilføres gylle, vandes, og om der er efterafgrøder.

- Selvom husdyrgødning, tidligere

afgrøder og vandingsvand supplerer med svovl, er der stadig behov for tildeling af svovl til vinterrapsen. Det er derfor vigtigt, at der altid er svovl i gødningsplanen for en vinterrapsafgrøde for at sikre et højt udbytte, fortĂŚller Annette Vestergaard, chefkonsulent for planteavl i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

, 6YRYOQÂĄJOHQ VRP NDQ Ă&#x20AC;QGHV pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside, kan det ses, at risikoen for svovlmangel isĂŚr er stor pĂĽ marker, hvor der ikke vandes.

Hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har de desuden netop igangsat et projekt, der skal optimere dyrkningssikkerheden i vinterraps. Hensigten

er, at der i efterüret skal ligge et beslutningsstøttevÌrktøj klar, der skal indeholde en økonomimodel med prisforhold mellem raps og korn. Ud fra det, og en rÌkke yderligere parametre, skal vÌrktøjet give beslutningsstøtte til, om vinterrapsen skal sløjfes eller høstes.

Lilla nuancer i vinterrapsplantens blade og smĂĽ deforme skulpe kan vĂŚre tegn pĂĽ svovlmangel. Foto: Jannie Bak Pedersen.

Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2030;Â&#x201D;§Â&#x2022; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x192;Ď?Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2030;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2022;§Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; ukrudtsmĂŚngden KløvergrĂŚs og lucerne har mange dyrkningsmĂŚssige fordele. En af fordelene er den sanerende effekt pĂĽ bĂĽde en¤Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;¤Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x2014;Â?Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2013; â&#x20AC;&#x201C; kun kvik bliver ikke hĂŚmmet )OHUnULJH RJ NY OVWRIĂ&#x20AC;NVHUHQGH DIgrøder som kløvergrĂŚs og lucerne kan forbedre jordens frugtbarhed og sanere mod jordbĂĽrne sygdomme.

At de ogsü er gode mod ukrudt, har GH à HVWH QRN HUIDUHW 'HVXGHQ HU det almindeligt kendt blandt planteavlere, at afhugning af kløvergrÌsmarker kan bekÌmpe tidsler. Vi har nu füet nye tal pü, hvad det faktisk ogsü gør mod frøukrudt og, som noget nyt, mod ager-svinemÌlk.

Mere end halverer frøbanken I efterüret 2015 udtog vi jordprøver fra pløjelaget i sÌdskifteforsøget pü

Foulum med henblik pĂĽ at bestemme jordens indhold af spiredygtige ukrudtsfrø â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ kaldet frøbanken.

Südan en bestemmelse tager faktisk et helt ür, da prøverne spires gentagne gange for at fü alle levedygtige frø aktiveret. TidskrÌvende, men til gengÌld kan opgørelsen fortÌlle om dyrkningshistoriens püvirkning af frøbanken og dermed ukrudtssituationen i nÌrmeste fremtid.

I prøverne indsamlet fra parceller, hvor der havde vÌret dyrket kløvergrÌs eller lucerne i de to forudgüende ür, indeholdt frøbanken ca.

4.000 ukrudtsfrø per m2 sammenlignet med godt 11.000 frø per m2 i sÌdskiftet, hvor kløvergrÌsset/ lucernen var erstattet af en enürig bÌlgsÌdsafgrøde. Selv, hvor der var güet 3 ür, siden der sidst havde vÌret kløvergrÌs eller lucerne, var frøbanken stadig 40 pct. mindre.

KløvergrÌs blev dyrket i 25 pct.

af tiden i perioden 1996-2010, hvorefter lucerne og nogle gange kløvergrĂŚs indgik i 5â&#x20AC;&#x201C;marks sĂŚdskifter â&#x20AC;&#x201C; altsĂĽ 40 pct. af tiden â&#x20AC;&#x201C; indtil udtagningen af jordprøverne.

Büde kløvergrÌsset og lucernen blev afhugget 3-4 gange i vÌkstsÌsonen, og hverken ager-tidsel eller ager-svinemÌlk kunne etablere sig, i modsÌtning til sÌdskiftet med enürige bÌlgsÌdsafgrøder, hvor begge rodukrudtsarter blev kraftigt opformeret i perioden 2010-2016.

HjÌlper ikke mod kvik DesvÌrre løser kløvergrÌs ikke alle ukrudtsproblemerne, fordi almindelig kvik kan opformeres i løbet af en periode med kløvergrÌs. Der skal mange og hyppige afhugninger til, hvis kvikken for alvor skal hÌmmes, og det er ikke realistisk i praksis. Dyrk derfor aldrig en periode med kløvergrÌs i kvikfyldte marker; heller ikke lucerne, skønt den bedre vil kunne hÌmme kvikken.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Lektor Bo Melander, Aarhus Universitet

Det er en fordel, at sÌdskiftet kan give plads til gennemførelsen af en kampagne mod kvik, süledes at kvikproblemet reduceres før dyrkning af kløvergrÌsset. En tidlig høst giver mulighed for en lÌngere periode med gentagen mekanisk bekÌmpelse i sensommer- og efterürsperioden. Tilsvarende vil en minisommerbrak kunne nedbringe en kvikbestand effektivt, men sü er det ikke muligt at dyrke en afgrøde til modenhed. Minisommerbrak vil RJVn EHN PSH GH à HVWH DQGUH URdukrudtsarter effektivt, hvorimod traditionel efterürsbekÌmpelse af kvik kan have meget varierende ef-

fekter pĂĽ bĂĽde ager-tidsel og agersvinemĂŚlk.

Undersøgelserne er lavet i regi af projektet RowCrop og PRODIVA. RowCrop er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

352',9$ HU HW (8 SURMHNW Ă&#x20AC;QDQVLHret via ERA-nettet CORE Organic Plus, der koordineres af ICROFS og støttes af GUDP.

MARK & STALD

Â&#x2018;Â&#x2020; Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201E;¤Â&#x2022;Â&#x2021;Â?

KVĂ&#x2020;G $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1

De seneste ĂĽr har sand i sengebĂĽsene i stedet for strøelse eller sengemĂĽtter vundet frem. Der er mange fordele ved at have sand i sengebĂĽsene, men sand giver ogsĂĽ en rĂŚkke udfordringer for landmĂŚndene. Derfor er der stadig mange landmĂŚnd, der bruger mĂĽtter i sengebĂĽsene. Til disse landmĂŚnd har det vestjyske Ă&#x20AC;UPD -\GHQ XGYLNOHW HQ PRGHUQH sengemĂĽtte, der skal sikre komforten for køerne.

- Der er ingen tvivl om, at sand som liggeunderlag i sengebüse er fantastisk godt set med koens øjne.

Det er et stort fremskridt, at diskussionen om sand i sengebüse de senere ür har sat fokus pü, hvor vigtig ko-komforten er for büde mÌlkeydelse, dyrevelfÌrd og koens sundhed, samt selvfølgelig landmandens økonomi. Med god grund bliver sand i sengebüsene fremhÌvet som et stort fremskridt. Men sand er arbejdskrÌvende og bekosteligt med et enormt slid pü grejet büde i stald og udendørs gyllehündtering. Det fortÌller Bjarne Boysen, der er produkt- og udviklingschef hos virksomKHGHQ -\GHQ Moderne mütter Til de bedrifter, hvor det ikke er mu-

ligt at have sand i sengebüsene, er det ifølge Bjarne Boysen vigtigt med en god kvalitetsmütte.

- Hvis man vil have mĂĽtter, skal man ikke spare pĂĽ tingene. Her kan det ikke nytte at gĂĽ pĂĽ kompromis.

Ko-komforten har ikke kun betydning for velfĂŚrden, men ogsĂĽ for ydelsen, fortĂŚller han.

Sammen med mÌlkeproducenten Tage Schmidt fra Filskov ved *ULQGVWHG KDU -\GHQ GHUIRU XGYLNOHW en moderne sengemütte, der skal sikre sunde køer og en høj ydelse.

Mütten bestür af tre lag; en Ìggebakkelignende gummimütte i bunden, 45 mm latexmütte i midten og afsluttende en 8 mm slidstÌrk topdug. Tage Schmidt ville helst have sand i sengebüsene til sine malkekøer, men büde fordi han bruger malkerobotter, og fordi han leverer kvÌggylle til biogas, kunne det ikke lade sig gøre.

- NĂĽr vi leverer kvĂŚggylle til biogasanlĂŚg, krĂŚver det, at gyllen pumpes frem og tilbage. Sand har et rigtig stort slid pĂĽ slanger og pumper, og desuden bundfĂŚldes det i tankene og slider pĂĽ biogasanlĂŚgget. Derfor er biogasanlĂŚg ikke begejstrede for at fĂĽ kvĂŚggylle med betydelige mĂŚngder sand, fortĂŚller Tage Schmidt og fortsĂŚtter: - Da vi ikke kan have sand i sengebĂĽsene, mĂĽtte vi vĂŚlge det nĂŚstbedste. Derfor har det vĂŚret vigtigt for RV DW YL Ă&#x20AC;N XGYLNOHW HQ W\N PDGUDV der er blød for køerne. MĂĽtterne har vi haft siden 2010, og jeg kan se, at de kommer til at holde meget lĂŚnge.

UretfÌrdig sammenligning Ifølge Bjarne Boysen er de moderne mütter et stort fremskridt, sammenlignet med de tidligere mütter. Dette synes han dog ikke, der tages højde for, nür komforten i sengebüsene diskuteres.

- I rĂĽdgivningen og i landbrugspressen fremhĂŚves det ofte, hvor store forbedringer der sker efter et skifte fra mĂĽtter eller madrasser til sand i sengebĂĽsene. I sagens natur sker sĂĽdanne sammenligninger mellem en nyanlagt sengebĂĽs med sand og umoderne, udtjente mĂĽtter og madrasser. Det er ikke en helt fair sammenligning, selvom den er sandfĂŚrdig nok. Min pointe er, at en nutidig, moderne mĂĽtte ikke kan sammenlig-

nes med en gammeldags og udtjent mĂĽtte, fortĂŚller Bjarne Boysen og tilføjer: - I det hele taget efterlyser jeg en fair og uvildig sammenligning mellem sand i sengebĂĽse og en moderne mĂĽtte, som jeg pĂĽstĂĽr er nĂŚsten â&#x20AC;&#x201C; ikke helt, men nĂŚsten â&#x20AC;&#x201C; lige sĂĽ god for køerne og samtidig ikke har sandets øvrige ulemper.

11

FOTO: COLOURBOX

Som modsvar til sand i sengebüsene har Jyden udviklet en moderne sengemütte. Mütten er bygget op af en sükaldt unicup-mütte nederst + en 45 mm latex-mütte + en 8 mm tyk slidstÌrk topdug. Unicup-mütten, en Ìggebakkelignende gummimütte, giver den samlede mütte ekstra blødhed og elasticitet og dels dÌmper den fugtindtrÌngning i og slitage af latexmütten, som ligger ovenpü. Ifølge Bjarne Boysen er det realistisk at forvente en levetid for mütten pü mindst 15 ür. Foto: Jyden.

Sand i sengebĂĽsene har mange fordele, men ogsĂĽ Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Ǥ Â&#x2018;Â? Â?Â&#x2018;Â&#x2020;svar til sand i sengebĂĽÂ&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013; en moderne sengemĂĽtte, Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2022;Â&#x2039;Â?Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Ă&#x17E;Â&#x2021;Â&#x201D;

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

7. april 2017 nr. 608

Â&#x2039;Â&#x2018;Ď?Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â? Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2DC;§Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2022;Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; 9$1'0,/-Â&#x2018; 1\H IRUVNQLQJVUHVXOtater fra Aarhus Universitet tyder Sn DW PLQLYnGRPUnGHU PHG ELRĂ&#x20AC;Otre kan vĂŚre et effektivt middel til at reducere udledning af kvĂŚlstof fra markdrĂŚn til vandmiljøet.

3ULQFLSSHW EDJ GU QĂ&#x20AC;OWUHQH HU at drĂŚnvandet ledes igennem et ELRĂ&#x20AC;OWHU EHVWnHQGH DI RUJDQLVN PDWHULDOH HNVHPSHOYLV SLOHĂ LV , Ă&#x20AC;OWUHW RPV WWHU EDNWHULHU XQGHU iltfrie forhold nitrat i drĂŚnvandet til frit atmosfĂŚrisk kvĂŚlstof. Det er den samme proces som den, der foregĂĽr i naturlige vĂĽdomrĂĽder, blot med den forskel, at det i ELRĂ&#x20AC;OWUHQH IRUHJnU L HQ Y VHQWOLJ PLQGUH VNDOD 5HVXOWDWHU IUD forsøg med pilotanlĂŚg viser, at ELRĂ&#x20AC;OWUH NDQ UHGXFHUH GHW nUOLJH tab af kvĂŚlstof til vandmiljøet fra drĂŚn med 45-60 pct. afhĂŚngig DI Ă&#x20AC;OWHUW\SH 'HW O\GHU ORYHQGH men der er stadigvĂŚk en rĂŚkke spørgsmĂĽl, der skal besvares.

Derfor har Miljø- og Fødevareministeriet bevilget midler til et Ă&#x20AC;UHnULJW SURMHNW GHU VNDO VW\UNH videngrundlaget for vurdering af kvĂŚlstofeffekten og omkostningseffektiviteten for minivĂĽdomrĂĽder PHG ELRĂ&#x20AC;OWUH

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD

7. april 2017 nr. 608

MARKED

PĂ&#x2026; MARKEDET AF BRITTA RIIS, DIREKTĂ&#x2DC;R DYRENES BESKYTTELSE

IKKE ALLE FORTJENER MĂ&#x2020;RKET DyrevelfĂŚrd i køledisken har aldrig fyldt sĂĽ meget i den offentlige debat og i forbrugernes bevidsthed, som det gør lige nu.

Vi har de seneste ĂĽr set et reelt gennembrud i forbrugerdrevet dyrevelfĂŚrd, hvilket omsĂŚttes til markant bedre forhold for dyrene i landbruget. Og hurra for det.

Derfor er det nu ogsĂĽ vigtigt at holde fast i principperne omNULQJ KYDG YL GHĂ&#x20AC;QHUHU VRP JRG G\UHYHOIÂ UG RJ KYDG YL DQpriser over for forbrugerne.

'HU Ă&#x20AC;QGHV LNNH QRJHQ IDVW GHĂ&#x20AC;QLWLRQ PHQ L VWHGHW DUbejder vi i Dyrenes BeskytDet er telse ud fra nogle grundvigtigt principper, fx at dyrene at holde fast i principskal have adgang til det fri, perne omkring, hvad kunne bevĂŚge sig frit og have mulighed for at udvi- Â&#x2DC;Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x2021;Ď&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x2020; se normal adfĂŚrd, ligesom dyrevelfĂŚrd, og hvad de ikke mĂĽ lide fysisk eller vi anpriser over for psykisk overlast.

â&#x20AC;&#x153;

forbrugerne.

Ogsü i det konventionelle landbrug er der nu interesse for at komme med pü dyrevelfÌrdsbølgen. I Dyrenes Beskyttelse hilser vi naturligvis alle tiltag velkommen, der forbedrer dyrevelfÌrden. Det gÌlder büde i den konventionelle og i den alternative produktion, selv om vi for mange af de konventionelle produktioner ikke mener, de nogensinde kommer op pü et niveau, der kan kaldes god dyrevelfÌrd.

Men det er trods alt bedre med lidt mere rodemateriale for grisen i svinestalden, eller en kobørste i kostalden â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ selvom vi mener, at dyrene i bund og grund slet ikke skal vĂŚre i stalden.

Det er dog vigtigt for alle at forstü, at selv om smü tiltag, der forbedrer dyrevelfÌrden, er vigtige og velkomne, sü gør det det ikke nødvendigvis til god dyrevelfÌrd. Og det betyder slet ikke, at det endelige produkt i køledisken fortjener et dyrevelfÌrdsmÌrke.

For at gøre sig fortjent til et â&#x20AC;&#x2122;Anbefalet af Dyrenes Beskyttelseâ&#x20AC;&#x2122; eller et Ă&#x2DC;-mĂŚrke, er der langt større krav, der skal opfyldes. Derfor rĂĽder vi altid forbrugerne til at se efter disse to mĂŚrker i køledisken. De er den bedste garanti for høj dyrevelfĂŚrd.

$UODV ODVWELOHU VNDO GH NRPPHQGH nU IUDJWH Ă HUH ÂĄNRORJLVNH PHMHULYDUHU KYLV VHOVNDEHW NRPPHU L PnO PHG VLQ Q\H VWUDWHJL

Arla i økologisk storoffensiv Arla søsÌtter ambitiøs strategi, som skal øge salget af økologiske mejerivarer pü hjemmemarkedet med 50 procent pü tre ür MEJERI AF JAKOB BRANDT

Stür det til Arla, kan de danske forbrugere se frem til et bredere sortiment af økologiske mejeriprodukter i de kommende ür.

Danske forbrugere har verdensrekord i økologi. Men der er fortsat stort potentiale for at øge mÌngden af økologiske fødevarer i de danske hjem. Det mener Arla, der er klar med en ny strategi for økologi. Mület er at øge salget af økologiske mejeriprodukter i Danmark med 50 procent inden for de nÌste tre ür.

Salget er stagneret Historisk set er mejeriprodukter den kategori, som fylder mest, nĂĽr danskerne fylder Ă&#x2DC;-mĂŚrkede produkter i indkøbsvognen. Af samme grund er mejerisektoren ofte blevet betegnet som lokomotiv for den hjemlige omlĂŚgning til økologi.

Men de seneste fem ür er dampen güet af kedlerne, og salget af økologiske mejeriproduktet er stagneret. Det stür i skÌrende kontrast til salget af økologisk frugt og grønt, der i samme periode er vokset

markant. Alene fra 2014-2015 lød vÌksten pü hele 28 pct.

I en tid, hvor danske forbrugere efterspørger økologi som aldrig før, für markedsudviklingen nu Arla til at søsÌtte en ambitiøs strategi, som skal bringe mejerisalget tilbage pü vÌkstsporet og øge omsÌtningen af økologiske produkter i Danmark med ikke mindre end 50 pct. de nÌste tre ür.

Bredt udvalg og større tilgÌngelighed Midlet til mület er at brede økologi bredt ud i hele landet og gennem innovation at sikre et attraktivt, økologisk udvalg pü tvÌrs af mejerikategorierne. Dertil kommer en stÌrkere branding af Arlas økologiske produkter.

- Vores ambition er at demokratisere økologiske mejeriprodukter ved at løfte hele kategorien â&#x20AC;&#x201C; altsĂĽ bidrage til at HQGQX Ă HUH IRUEUXJHUH InU PXOLJKHG IRU

Offensiv gür pü tre ben Mülene i Arlas nye øko-strategi skal opfyldes ved en indsats pü tre hovedomrüder: ɝ Et bredere sortiment ɝ Større tilgÌngelighed ɝ StÌrkere branding

at vÌlge et endnu bredere udvalg af økologiske produkter. Derfor arbejder vi hele tiden pü at udvikle nye produkter, tilbyde en større tilgÌngelighed af økologiske produkter i detailhandlen og for at sikre, at vores økologiske produkter er tydeligt differentieret pü hylderne i supermarkedet, siger Jakob Knudsen, landedirektør for Arla Danmark.

Arla har mÌlk nok til ny offensiv Trods den offensive melding forventer Arla Foods ikke, at det bliver nødvendigt DW WDJH à HUH ¥NRORJHU LQG Sn GHQ NRUWH bane, oplyser Jesper Skovlund, PR manager i Arla Danmark.

- For et ĂĽr siden tog vi en del omlĂŚggere ind, og det begynder at slĂĽ igennem pĂĽ vores indvejning, sĂĽ det ligger ikke i NRUWHQH DW YL KDU EHKRY IRU Ă HUH ÂĄNRORJHU siger Jesper Skovlund.

Han oplyser, at Arla bl.a. har store forventninger til salget af økologisk modermÌlkserstatning og børnemadsserien Baby & Me. - Men der er grÌnser for, hvor meget vi kan rykke pü de klassiske kategorier, sü vi er nødt til at kigge pü kategorier, hvor vi hidtil ikke har stüet sü stÌrkt, lyder meldingen fra Arlas hovedsÌde i Aarhus, hvor produktudviklerne de kommende ür kommer til at arbejde mere med økologiske produkter som skÌreoste, yoghurt og skyr.

LĂŚs mere side 15

MAD & MARKED

7. april 2017 nr. 608

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

Coop crowdfunder økologien Dagligvaregigantens 1,7 mio. medlemmer fĂĽr adgang til en platform, hvor de kan støtte udvalgte fødevareproducenter CROWDFUNDING AF JAKOB BRANDT Coop lancerer i denne uge en platform, hvor nogle af landets fødevareproducenter fĂĽr mulighed for at søge Ă&#x20AC;QDQVLHULQJ WLO VPn RJ VWRUH SURMHNWHU i form af lĂĽnecrowdfunding eller sĂĽkaldt belønningscrowdfunding.

- Under overskriften â&#x20AC;&#x2122;Sammen om bedre madâ&#x20AC;&#x2122; vil vi vĂŚre bindeleddet mellem vores 1,7 mio. medlemmer og leverandører og landets producenter af fødevarer, og man behøver ikke at vĂŚre leverandør til Coop for at fĂĽ adgang til platformen, siger projektdirektør Charlotte Skovgaard, Coop.

Hun er tovholder for projektet, der skal hjÌlpe virksomhederne med at skaffe kapital til at realisere gode ideer, udvikle nye produkter og fü mere økologi ud til forbrugerne.

- Man kan søge om at rejse penge til alt, som har med mad at gøre. Det kan vÌre at købe en maskine eller noget udstyr, som man skal bruge til at producere god mad, men det kan ogsü vÌre til f.eks. omlÌgning af en gürd til økologi, uddyber Charlotte Skovgaard.

Coops nye platform giver bl.a. mulighed for at støtte grÌsmÌlk fra Thise Mejeri, produktion af biologisk nedbrydeligt og økologisk tyggegummi fra Bornholm og tre forskellige initiativer, som skal bidrage til at øge produktionen af økologiske Ìbler hos Fejø Frugt.

GĂĽ ind i det med hjertet Forbrugeren kan give producenten et lĂĽn pĂĽ 1.000 kroner eller mere mod til gengĂŚld at fĂĽ et renteafkast pĂĽ op WLO Ă&#x20AC;UH SURFHQW

Eller forbrugeren kan vÌlge at støtte mindre projekter med beløb fra 100 kroner og op efter, mod at fü smü fordele og belønninger den anden vej i form af vareprøver eller mulighed for besøg hos producenten.

- Men man skal gü ind i det med hjertet. Man skal gøre det for at støtte en god ide, eller fordi man vil støtte økologi eller noget helt tredje. For der er en risiko for, at projektet ikke bliver til noget. Og ved lünecrowdfunding er der ogsü en kreditrisiko. Vi kreditvurderer alle lüneprojekter inden de kommer ind pü platformen, men i sidste ende er det op til forbrugere om de tror pü projektet, siger Charlotte Skovgaard.

Masser af ledig kapital - Andre har allerede gødet jorden for crowdfunding, men Coop bliver den første, der kommer bredt ud med det her koncept. Vi har büde salgskanalen og 1,7 mio. medlemmer, som vi kan markedsføre projekterne for.

Crowdfunding er i trüd med deleøkonomi. Det er andelsbevÌgelsen 2.0.

Nu giver vi medlemmerne mulighed IRU DW In GLUHNWH LQGà \GHOVH YHG DW støtte konkrete projekter, siger projektdirektøren.

Selv om de hidtidige erfaringer med crowdfunding viser, at Coops rente til medlemmerne pü 3-10 procent bør vÌre rigeligt til at skaffe masser af risikovillig kapital, er Charlotte Skovgaard spÌndt pü, om danskerne er klar til at bakke op om Coops pilotprojekt.

- Indtil for nylig var jeg direktør for Coop Bank, og dÊr kunne vi se, at nür bare vi tilbød 0,75 eller 1,0 procent i rente, sü strømmede det til med pen-

/DXVW -HQVHQ IUD )HMÂĄ )UXJW JOÂ GHU VLJ EnGH RYHU XGVLJWHQ WLO Ă&#x20AC;QDQVHULQJ DI ÂĄNRORJLVNH Â EOHWUÂ HU RJ HW Q\W ODJHU VDPW GHQ ÂĄJHGH RSPÂ UNVRPKHG FURZGIXQGLQJHQ JLYHU IUXJWSODQWDJHQ )RWR $QQHPHWWH %LVJDDUG *DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ $ 6

lĂŚnge ĂŚblernes holdbarhed med tre mĂĽneder.

- Med et ULO (ultra-lav oxygen) kølerum sÌnker vi iltniveauet, og dermed gür frugten i dvale. Det medfører, at svamp og andre lagersygdomme ikke udvikler sig, mens frugten stadig er velsmagende og frisk, nür vi tager den ud af kølerummene, forklarer Fejøs ukronede Ìblekonge, Laust Jensen fra Fejø Frugt, som normalt kan levere friskplukket frugt fra starten af august.

Han dyrker büde blommer, pÌrer og Ìbler, og gennem mange ür har han ür for ür tilplantet nye arealer med frugttrÌer pü Fejø, som er en lille ø i Smülandsfarvandet knapt et kvarters sejlads fra KragenÌs pü nordsiden af Lolland. FrugttrÌerne nyder godt af øens sÌrlige klima, som er ideelt til frugtavl. KombinaWLRQHQ DI FD à HUH VROVNLQVWLPHU end landsgennemsnittet, det milde forür uden sen nattefrost samt lysre-

i lünekapital til trÌer, pÌle og opbindingssystem. Endelig hüber Fejø Frugt, at danskerne er villige til at dÌkke driftstabet ved omlÌgning af syv hektar frugtplantage til økologisk drift.

OmlÌgningsperioden varer tre ür, hvor trÌerne passes efter de økologiske dyrkningsregler, mens frugten stadig sÌlges som konventionel. Det giver et driftstab pü 315.000 kr.

ge, da det i øjeblikket er vanskeligt at fü en ordentlig forrentning af penge, der stür i bankerne. Jeg hüber, at vi kommer til at bevise, at der er et marked for det her, sü vi om et par ür er et sted, hvor vi lÌgger nye projekter op pü daglig basis, siger Charlotte Skovgaard.

Hun har fĂĽet hjĂŚlp af fødevarerĂĽdgiver Henriette Winther fra Ă&#x2DC;kologisk /DQGVIRUHQLQJ WLO DW Ă&#x20AC;QGH QRJOH DI GH økologiske producenter, som fra mandag blev prĂŚsenteret pĂĽ hjemmesiden crowdfunding.coop.dk.

- De er bl.a. udvalgt, sĂĽ de kan vĂŚre med til at fylde nogle af de huller, der er i markedet, siger Henriette Winther.

Efter hendes vurdering kan crowdfunding vÌre en løsning for mange.

- Men man skal have lidt af cirkushest i maven, og vĂŚre klar til

Coop søsĂŚtter crowdfund-pilotprojekt Coops nye tilbud om crowdfunding er et pilotprojekt, som bliver tilbudt L VDPDUEHMGH PHG Ă&#x20AC;QDQVĂ&#x20AC;UPDHW /HQGLQR GHU DGPLQLVWUHUHU 'DQPDUNV største crowdfunding platform, hvor private og professionelle kan lĂĽne direkte til mindre danske virksomheder.

Ved lĂĽne-crowdfunding kan en virksomhed eller en privatperson lĂĽner risikovillig kapital fra en gruppe af personer gennem en online platform.

Et lĂĽn er splittet op i mindre andele, som gør det muligt for mange enNHOWSHUVRQHU DW Jn VDPPHQ RP DW Ă&#x20AC;QDQVLHUH HW OnQ Mens alle kan blive lĂĽngivere pĂĽ en crowdfunding-platform, skal lĂĽneansøgere gennemgĂĽ en kreditvurdering, der afgør, hvorvidt de kan lĂĽne og pĂĽ hvilke vilkĂĽr. Hos Lendino bliver renten beregnet pĂĽ basis af en kreditvurdering af den enkelte fødevareproducent, sĂĽ renten afspejler GHQ NRQNUHWH ULVLNRSURĂ&#x20AC;O Éť Højeste lĂĽn: 5 mio. kr. Éť Rente: fra 3-10 procent.

den massive eksponering og vÌre indstillet pü at besvare spørgsmül

Éť Coop fĂĽr mindre gebyr Éť Alle lĂĽntagere kreditvurderes

fra Coops mange engagerede medlemmer.

Fejø Frugt søger støtte til tre ĂŚbleprojekter Tre crowdfundingprojekter skal samle penge til nye kølerum og Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; §Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;trĂŚer hos Fejø Frugt CROWDFUNDING AF JAKOB BRANDT

Ă&#x2026;r efter ĂĽr er økologiske ĂŚbler fra Danmark en mangelvare i landets dagligvarebutikker i en lĂŚngere periode af ĂĽret, men det skal tre af Coops crowdfundingsprojekter forsøge at rĂĽde bod pĂĽ.

Det sker ved at samle penge og risikovillig lünekapital til tre projekter hos Fejø Frugt for i alt 2.725.000 kr. Det største beløb er et sükaldt crowd-lün pü 1.750.000 kr., som skal gü til projektering og opførelse af et sükaldt ULO-kølerum, som pü grund af et lavt iltindhold kan for-

De tre Ìble-projekter pü Fejø Fejø Frugt dyrker büde Ìbler, pÌrer og blommer. Plantagen har eget pakkeri og lager og kan levere friskplukket frugt fra starten af august.

Coops tre crowdundingprojekter pĂĽ Fejø skal øge soretimentet og mĂŚngden af økologiske ĂŚbler og gøre det muligt at forlĂŚnge sĂŚsonen via: Éť Etablering af nye ULO-kølerum: Éť 7LOSODQWQLQJ DI Ă&#x20AC;UH KD PHG  EOHWU HU Éť OmlĂŚgning af syv ha ĂŚbleplantage:

à HNWLRQHUQH IUD GHW RPNULQJOLJJHQGH hav sikrer sammen med mange ürs erfaring en frugt af høj kvalitet.

Fra blomst til butik Fejø Frugt har eget pakkeri og lager og leverer hvert ür store partier økologiske Ìbler til Irma-kÌden, hvor kunderne für hele historien fra blomst til butik. Men efterspørgslen er langt større, end Fejø Frugt kan honorere.

Derfor søger Laust Jensen ogsü

1.750.000 kr.

660.000 kr.

315.000 kr.

crowdfundinglĂĽn til at etablere yderliJHUH Ă&#x20AC;UH KD  EOHSODQWDJH Sn )HMÂĄ - Vi satser pĂĽ at nyplante de sorter, som Irmas kunder giver tilbagemelGLQJHU RP DW GH JHUQH YLO KDYH Ă HUH af. Men plantning af nye plantager er en langsigtet procedure, da de trĂŚer, vi planter nu, først er i rigtig bĂŚring om 5-6 ĂĽr, siger Laust Jensen.

Fejø Frugt dÌkker selv jordbearbejdning, plantning og pasning af trÌerne, men søger 660.000 kr.

KĂŚmpe skulderklap fra Coop - Vi bor i et distrikt og arbejder i et erhverv, hvor det kan vĂŚre vanskeligt DW VNDIIH Ă&#x20AC;QDQVLHULQJ Vn MHJ EHWUDJter det som et kĂŚmpe skulderklap, at Coop har udvalgt os til at modtage støtte fra deres medlemmer, siger Laust Jensen.

8G RYHU VHOYH Ă&#x20AC;QDQVLHULQJHQ JO der han sig over den massive eksponering, som det giver Fejø Frugt at deltage i Coops crowdfundingprojekter.

14

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

7. april 2017 nr. 608

Der bliver igen slagtet ænder i Struer Der lyder igen positive toner fra havnefronten i Struer, hvor andeproducent Martin Daasbjerg ¤ ϐ §slagteriet, som fremover skal slagte både ænder og høns

- Vi har sat en lang stribe tiltag L V¡HQ IRU DW UHGXFHUH RPNRVWQLQJHUQH 0HGDUEHMGHUVWDEHQ HU VNnUHW QHG PHG PDQG Vn YL QX NXQ HU DQVDWWH RJ DOOH XGJLIWHU HU UHGXFHUHW WLO HW PLQLPXP VLJHU 0DUWLQ 'DDVEMHUJ VRP GULYHU VODJWHULHW YLD VHOVNDEHW 'DQVN $QGHXGYLNOLQJ $S6 KYRU KDQ S W HU GLUHNW¡U RJ VWnU VRP HQHHMHU

FJERKRÆ

Skal slagte ænder og høns Det er planen at slagte 700.000 QGHU VDPW HW VWRUW DQWDO DI GH ÀUH PLR XGV WWHUK¡QV VRP L GDJ EOLYHU JDVVHW RJ HQGHU VRP IRGHU KRV GDQVNH PLQNIDUPHUH HOOHU EOLYHU VROJW WLO 7\VNODQG RJ +ROODQG 0DUWLQ 'DDVEMHUJ IRUYHQWHU DW DIV WWH KRYHGSDUWHQ DI SURGXNWLRQHQ Sn KMHPPHPDUNHGHW PHQ RJVn W\VNH NXQGHU KDU YLVW LQWHUHVVH IRU GH GDQVNH QGHU RJ 'DQVN $QGHXGYLNOLQJ $S6 KDU DOOHUHGH VROJW RYHU KDOYGHOHQ DI nUVSURGXNWLRQHQ 6WUDNV HIWHU NRQNXUVHQ VNUHY KDQ HQ GUHMHERJ IRU HQ JHQnEQLQJ VRP GHW NXQ WRJ VHNV XJHU DW UHDOLVHUH L VDPDUEHMGH PHG ERHW 8G RYHU EDQNHQ NU YHGH GHW DIWDOH PHG EnGH SURGXFHQWHU RJ ODQGHWV VW¡UVWH GDJOLJYDUHN GHU 3URGXFHQWHUQH HU JnHW PHG WLO DW In UHGXFHUHW GHUHV DIUHJQLQJ RJ N -

7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

- Nu har vi slagtet næsten 20.000 QGHU Sn ÀUH GDJH $OOH NQRNOHU IRU GHW RJ YL WMHQHU SHQJH KYHU GDJ Vn GHW JnU VRP HQ GU¡P VLJHU 0DUWLQ 'DDVEMHUJ GLUHNW¡U IRU 'DQVN $QGHXGYLNOLQJ $S6 VRP L VLGVWH XJH JHQåbnede andeslagteriet på havnen i 6WUXHU 6HOY RP KDQ QHWRS KDU NU\GVHW DOGHUVJU QVHQ Vn KDQ NDQ EHJ\QGH DW PRGWDJH OGUHFKHFNHQ KDU KDQ LQJHQ DNWXHOOH SODQHU RP DW WU NNH VLJ WLOEDJH IUD DUEHMGVOLYHW 7Y UWLPRG HU GHW HQ Q UPHVW OHJHQGDULVN RSWLPLVPH VRP SU JHU VODJWHULGLUHNW¡UHQ GHU JO GHU VLJ RYHU XGVLJWHQ WLO HW WUDYOW nU L VODJWHULHW VRP HIWHU KDQV YXUGHULQJ QX HU nEQHW L HQ Q\ VODQNHW RJ OHYHG\JWLJ IRUP

Martin Daasbjerg ejer samtlige andele i det nye selskab Dansk Andeudvikling ApS, som har været nødt til at nedjustere afregningsprisen til leverandørerne og skrue lidt på avancen for at skabe et bæredygtigt budget for det genåbnede fjerkræslagteri på havnen i Struer.

GHUQH KDU WLONHQGHJLYHW DW GH JHUQH YLO N¡EH GDQVNH DQGHSURGXNWHU VHOY RP YRUHV SULVHU VWLJHU 'H KDU DOOHUHGH DIJLYHW PDQJH RUGUHU RJ GHW HU LNNH VPn RUGUHU PHQ PHJHW VWRUH RUGUHU VLJHU GHQ M\VNH VODJWHULGLUHNW¡U Þ § ϐ Ǧ¤ 'D KDQ VRP NXQ ÀUH nULJ ÀN VLQH I¡UVWH QGHU YDU KDQV VN EQH EHVHJ-

OHW RJ KDQ KDU GHW PHVWH DI VLW YRNVHQOLY N PSHW HQ XWU WWHOLJ NDPS IRU DW KROGH JDQJ L GHQ KMHPOLJH DQGHSURGXNWLRQ 'D KDQ WRJ UHDOHNVDPHQ KDYGH KDQ XGVLJW WLO 6WUXHUV VWRUH VYLQHVODJWHUL Sn KDYQHQ VRP L VLQH YHOPDJWVGDJH KDYGH DQVDWWH 3n GHW WLGVSXQNW KDYGH KDQ LQJHQ DQHOVH RP DW KDQ VHOY HW KDOYW nUKXQGUHGH VHQHUH VNXOOH VWn L VSLGVHQ IRU VODJWHULHW 'HW EOHY HQ UHDOLWHW GD KDQ RJ 'DQVN $QG L RYHUWRJ RJ RPE\JJHGH GHW OXNNHGH VYLQHVODJWHUL WLO DQGHVODJWHUL 0HQ YLUNVRPKHGHQ O¡E LQG L HQ GHO SURGXNWLRQVWHNQLVNH XGIRUGULQJHU NRUW HIWHU nEQLQJHQ RJ DOOHUHGH L VRPPHUHQ YDU GHW Q¡GYHQGLJW DW WLOI¡UH VHOVNDEHW Q\ NDSLWDO RJ ÁHUH OHGHOVHVUHVVRXUFHU 'HW PHGI¡UWH DW 0DUWLQ 'DDVEMHUJ IUHP WLO NRQNXUVHQ PnWWH RYHUODGH GLUHNW¡UVWROHQ WLO 3HU 9 0¡OOHU Et plus på 23 blev til minus 15 .DSLWDOWLOI¡UVOHQ Sn PLR NU EOHY GRJ KXUWLJW IRUP¡EOHW DI GHQ Q\H OHGHOVH RJ GD GLYHUVH IRUV¡J Sn DW VNDIIH Q\ NDSLWDO HQGWH XGHQ UHVXOWDW YDOJWH VHOVNDEHW L VWDUWHQ DI IHEUXDU DW HUNO UH VLJ VHOY NRQNXUV 3n GHW WLGVSXQNW YDU GHU RSDUEHMGHW HQ J OG WLO NUHGLWRUHUQH Sn

PLR NURQHU RJ L IRUELQGHOVH PHG NRQNXUVHQ OHG IDPLOLHQ 'DDVEMHUJ VHOY HW WDE Sn WL PLR NU 1nU 0DUWLQ 'DDVEMHUJ DOOLJHYHO VDPPHQ PHG HQ Q\ NUHGV DI LQYHVWRUHU GHU EHVWnU DI YHQQHU RJ IRUUHWQLQJVIRUELQGHOVHU LJHQ HU NODU WLO DW VN\GH NDSLWDO L VODJWHULHW VN\OGHV GHW LNNH NXQ M\VN VW GLJKHG PHQ GHULPRG HQ QDJHOIDVW WUR Sn GH Q\H EXGJHWWHU 'H YLVHU DW GHW HU PXOLJW DW WMHQH SHQJH Sn GHW M\VNH IMHUNU VODJWHUL 0HQ VODJWHULHW KDYGH LNNH NODUHW VN UHQH XGHQ KM OS +YLV LNNH YL KDYGH KDIW HQ YHOYLOOLJ EDQN L IRUP DI 0HUNXU $QGHOVNDVVH RJ HQ G\JWLJ NXUDWRU VRP NXQQH VH DW GHU YDU QRJHW DW E\JJH YLGHUH Sn NXQQH YL JRGW KDYH JOHPW GHW SRLQWHUHU 0DUWLQ 'DDVEMHUJ Efterlyser andeproducenter 9L NDQ JRGW EUXJH HW SDU PLGWM\VNH ODQGP QG VRP KDU PRG Sn DW SU¡YH NU IWHU PHG DW SURGXFHUH QGHU VLJHU 0DUWLQ 'DVEMHUJ +DQ IRUYHQWHU DW VODJWH QGHU WR WUH GDJH RP XJHQ 'HW OHYQHU SODGV WLO EnGH DW VODJWH J V RJ NDONXQHU RJ VSHFLDOSURGXNWLRQHU DI N\OOLQJHU PHQ IRU DW In DGJDQJ WLO VODJWHULHW VNDO GHU Y UH WDOH RP KHOH O V Sn N\OOLQJHU

Coop gav lektion til detailkørekort Knap et halvt hundrede små fødevareproducenter deltog, da Coop for anden gang var vært for seminaret: ’Detailkørekort til Coop’ DETAILHANDEL 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7 * VWHUQH EOHY EXGW YHONRPPHQ DI &KULVWLDQ &KULVWHQVHQ ORNDOYDUHFKHI L &RRS VRP LNNH ODJGH VNMXO Sn DW &RRS KnEHU DW ÁHUH DI GH IUHPP¡GWH L IUHPWLGHQ EOLYHU OHYHUDQG¡UHU DI ORNDOH YDUHU WLO &RRSV N GHU VRP WLOVDPPHQ VLGGHU Sn JRGW HQ WUHGMHGHO DI GHW GDQVNH GDJOLJYDUHPDUNHG 9L YLO JLYH ORNDOH UnYDUHU HQ KRYHGUROOH , ¡MHEOLNNHW EOLYHU VDOJHW DI ORNDOH YDUHU RSJMRUW L SURPLOOHU PHQ L O¡EHW DI VHNV V\Y nU YLO YL JHUQH RS Sn HQ RPV WQLQJ Sn PLD NURQHU VDJGH &KULVWLDQ &KULVWHQVHQ VRP RSO\VHU DW PDQJH VPn I¡GHYDUHSURGXFHQWHU WLGOLJHUH ÀN HW FKRN QnU GH VNXOOH OHYHUH WLO &RRS 0HQ MHJ NDQ JRGW IRUVWn GHP 'H EOHY P¡GW PHG HQ NRQWUDNW Sn VLGHU , GDJ HU GHQ EDUEHUHW QHG WLO IHP VLGHU +DQQD 6FKDOGHPRVH SURFHVNRQ-

VXOHQW L /RNDOH 9DUHU HU W\SLVN GHQ I¡UVWH SHUVRQ GH VPn SURGXFHQWHU P¡GHU KYLV GH YLO OHYHUH WLO &RRS +XQ RSO\VHU DW &RRS QX KDU FD EXWLNNHU GHU V OJHU ORNDOH YDUHU L PLQGUH HOOHU VW¡UUH RPIDQJ 6DOJHW HU IRUGHOW Sn DOOH YRUHV N GHU GYV )DNWD ,UPD .YLFNO\ 6XSHU%UXJVHQ 'DJOL·%UXJVHQ %UXJVHQ RJ 0DG &RRSHUDWLYHW 7RWDOW KDU YL YDUHU GHU HU P UNHW PHG ORNDOH YDUHU VRP HU IRUGHOW Sn FD OHYHUDQG¡UHU VLJHU +DQQD 6FKDOGHPRVH +XQ IRUW OOHU DW I¡UVWHKnQGVLQGWU\NNHW DI HW Q\W SURGXNW KDU VWRU EHW\GQLQJ RJ GHUIRU HU GHW YLJWLJW DW KDYH KHOW VW\U Sn HPEDOODJH P UNQLQJ RJ Q ULQJVGHNODUDWLRQ 0HQ VHOY RP &RRS HU NODU PHG VW¡WWH RJ KDU XGDUEHMGHW HQ YHMOHGQLQJ NDQ GHW Y UH YDQVNHOLJW VHOY DW KROGH VW\U Sn DOOH NUDY RJ &RRSV UHJOHU IRU OHYHULQJ WLO HW DI GH K¡MW DXWRPDWLVHUHGH FHQWUDOODJUH +YLV PDQ HU Q\ L EUDQFKHQ YLO MHJ KHOW NODUW DQEHIDOH DW , EHQ\WWHU MHU DI NRQVXOHQWKM OS IRU DW VLNUH DW MHUHV SURGXNWHU RYHUKROGHU ORYJLYQLQJHQ Nu gælder det frugt og grønt +LGWLO KDU &RRS DUEHMGHW PHVW PHG NRORQLDOYDUHU PHQ Q VWH VNULGW EOLYHU IUXJW RJ JU¡QW LQGHQ N¡GSURGXFHQWHUQH IRU DOYRU InU PXOLJKHG IRU DW NRPPH WLO IDGHW

Morgen tv-kokken Klaus Holm t.h., som også er Coops huskok, stod for dagens peptalk på en dag, som handlede mest om mærkning, emballagedesign, stregkoder og alle de andre forhold, som skal være på plads, hvis man vil levere varer til lokalvarechef Christian Christensens hylder hos Coop.

)¡GHYDUHUnGJLYHU +HQULHWWH :LQWKHU IUD NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ GHOWRJ L VHPLQDUHW RJ HIWHU KHQGHV YXUGHULQJ OLJQHU GHW DI IOHUH nUVDJHU HQ JRG LGH IRU ODQGHWV VPn I¡GHYDUHSURGXFHQWHU DW WLOEULQJH HQ GDJ Sn VNROHE QNHQ L

&RRSV KRYHGNYDUWHU L $OEHUWVOXQG .XUVHW JLYHU SURGXFHQWHUQH HW JRGW LQGWU\N DI GH PDQJH NUDY GHU VNDO RSI\OGHV IRU DW OHYHUH YDUHU YLD N GHUQHV FHQWUDOODJHU RJ Vn JLYHU GDJHQ HQ XQLN PXOLJKHG IRU DW P¡GH QRJOH DI GH LQGN¡EHUH VRP HU PHG

WLO DW EHVWHPPH RP GLQ YDUHU InU DGJDQJ WLO K\OGHUQH KRV &RRS VLJHU hun.

Både Coop og Dansk Supermarked holder med mellemrum leverandørtræf.

MAD & MARKED

7. april 2017 nr. 608

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Ny nÌringsberegner sparer tid for producenterne Virksomheder für nu et redskab, sü de nemmere kan lave nÌringsdeklarationer til deres varer. Stor tidsbesparelse for isÌr mindre fødevarevirksomheder

Is er første skud i Arlas nye strategi Arlas helt store satsning i 2017 er en stĂŚrkere tilstedevĂŚrelse pĂĽ ismarkedet, hvor udvalget af økologisk is i dag kun Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2030;Ă&#x17E;Â&#x201D; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x2026;Â&#x2013;Ǥ Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; samlede marked IS AF JAKOB BRANDT I dag kommer 95 pct. af Arlas omsĂŚtning af økologiske mejeriprodukter fra mĂŚlk og smør. For at nĂĽ selskabets mĂĽlsĂŚtning om at øge øko-salget med 50 pct. vil Arla derfor udvide volumen pĂĽ markedet for økologiske mejeriprodukter gennem introduktion af helt nye produkter.

De senere ür har Arla kun vÌre til stede med nicheprodukter i form af Yoggi yoghurtis og Cheasy mÌlkeis. Ifølge mejeriselskabet er det derfor et naturligt skridt at tilbyde et produkt, der appellerer bredere.

Det sker under det nye brand Arla Ă&#x2DC;KO Flødeis, der skal imødekomme forbrugernes efterspørgsel og styrke Arlas position pĂĽ ismarkedet.

- Der er et stort potentiale for at udvide ismarkedet med økologisk is, og vores mĂĽl er at gĂĽ fra at vĂŚre nummer syv til at vĂŚre nummer tre pĂĽ markedsandele pĂĽ ismarkedet inden 2020. Lanceringen af Arla Ă&#x2DC;KO Flødeis er løftestangen til at kunne nĂĽ denne mĂĽlsĂŚtning â&#x20AC;&#x201C; og bidrage til at øge salget af økologiske mejeriprodukter. Samtidig imødekommer vi forbrugernes efterspørgsel efter et større udvalg af økologisk is til et

prisniveau, hvor alle kan vÌre med, siger Jakob Knudsen, landedirektør for Arla Danmark.

Udsigt til øget salg af øko-is Hos Frisko, som sammen med Mejerigaarden er blandt de største producenter af økologisk is pü det danske marked, forventer marketing manager Henrik Funder fortsat vÌkst i salget af økologisk is.

- Fremtidens salg af økologisk is YLO KHOW VLNNHUW VWLJH GD Ă HUH RJ Ă HUH ismĂŚrker, som en del af udviklingen inden for fødevarer, vil blive konverteret til økologiske varianter. Det betyder ogsĂĽ, at forbrugerne i fremtiden vil se det som en selvfølge, at de is, de køber, kommer fra bĂŚredygtig produktion bĂĽde økonomisk, socialt og miljømĂŚssigt. I den sammenhĂŚng er det relevant ogsĂĽ at se pĂĽ andre mĂŚrkninger som fx Rain Forest Alliance, som vi baserer vores Magnum is pĂĽ eller Fairtrade, som ingredienserne i Ben & Jerryâ&#x20AC;&#x2122;s er baseret pĂĽ, siger Henrik Funder.

Plads til nye smage og oplevelser Efter hans vurdering er der altid plads til at give danskerne mulighed for at spise mere god is.

- Men man skal ikke glemme, at smagen, sammensĂŚtningen af ingredienser og oplevelsen ved isen er mindst lige sĂĽ vigtig som mĂŚrkningen. SĂĽ hvis det blot er en ny vaniljeis, tror jeg, markedet er mĂŚttet, men kommer man med noget nyt i smag og oplevelse, og som derudover er baseret pĂĽ bĂŚredygtige ingredienser, er jeg ikke i tvivl om, at der er SODGV WLO Ă HUH SURGXFHQWHU VLJHU KDQ

Detailsalg af øko is og dessert 2005-2015 mio. kr

50 40 30 20 10

0

2005

2007

2009

Kilde: Danmarks Statistik

2011

2013

2015

NĂ&#x2020;RINGSDEKLARATION TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Et nyt program, som DTU har udviklet for Miljø- og Fødevareministeriet, gør det nemmere og hurtigere for fødevarevirksomheder at beregne nĂŚringsindholdet i deres produkter.

De skal bare indtaste ingredienserne, sü beregnes nÌringsindholdet, som skal angives pü nÌringsdeklarationen. Det hele kan dermed gøres pü den halve tid.

Hidtil har virksomhederne selv skullet udregne tallene til nĂŚringsdeklarationen pĂĽ baggrund af de oplysninger, som virksomheden har om de ingredienser, der er i produktet.

Nu kan virksomhederne bare indtaste mĂŚngderne af de forskellige ingredienser i beregneren, som foretager udregningen for dem og udarbejder nĂŚringsdeklarationen.

Det tager kun den halve tid Det anslĂĽs, at isĂŚr de smĂĽ virksomheder kan spare cirka halvdelen af den tid, de tidligere har brugt pĂĽ beregningerne. Programmet er til rĂĽdighed pĂĽ DTUâ&#x20AC;&#x2122;s hjemmeside.

Siden december har det vÌret obligatorisk at sÌtte nÌringsdeklaration pü fÌrdigpakkede fødevarer, RJ GHNODUDWLRQHQ HU XGYLGHW PHG à H

Med den nye nĂŚringsberegner bliver det nemmere for producenterne at fĂĽ styr pĂĽ nĂŚringsdeklarationerne.

re oplysninger end før, sü man ogsü skal oplyse om det prÌcise indhold af salt, sukkerarter og mÌttede fedtsyrer - udover energi, protein, fedt og kulhydrat.

- Vi skal vÌre glade for de nye deklarationer, for nu gør vi det nemme-

re for forbrugeren at trÌffe et oplyst valg i supermarkedet. Og nür vi samtidig kan hjÌlpe virksomhederne med at udarbejde deklarationerne, er det tÌt pü en perfekt løsning, siger Esben Lunde Larsen.

Del din viden med myndighederne Fødevarestyrelsen søger inspiration fra ejere af gĂĽrdbutikker og stalddørssĂŚlgere, som har problemer med at forstĂĽ fødevarereglerne DIREKTE SALG AF JAKOB BRANDT â&#x20AC;&#x153;Vi søger nye og erfarne ejere af gĂĽrdbaserede virksomheder, der kender til udfordringerne med at forstĂĽ fødevarereglerne. Kom og del din viden og erfaringer pĂĽ et af vores møder i april,â&#x20AC;? skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det sker som led i bestrÌbelserne pü at hjÌlpe landmÌnd med direkte salg, som ofte har problemer med at forstü de noget komplicerede fødevareregler, herunder økologireglerne.

Ambitionen er at gøre det nem-

Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2020;ÇŁ Éť Tirsdag d. 25. april, kl. 1113 hos Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31, 2600 Glostrup Éť Onsdag d. 26. april, kl. 1113 hos Fødevarestyrelsen, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup Éť Tilmeldingsfrist onsdag d.

19. april via Fødevarestyrelsens hjemmeside

mere at sĂŚlge fødevarer fra egen gĂĽrd, f.eks. ĂŚg, kød, friskpresset saft og hjemmelavet marmelade. â&#x20AC;&#x153;Men vi vil meget gerne have idĂŠer til, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede gĂĽrdbaserede virksomheder â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde de nye og de

etablerede. Derfor søger vi bĂĽde nye ejere og erfarne ildsjĂŚle, der kender til udfordringerne med at fĂĽ spĂŚndende lokale fødevarer pĂĽ hylderne og glade kunder i butikken,â&#x20AC;? hedder det i opfordringen fra Fødevarestyrelsen.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

7. april 2017 nr. 608

Mark Keblovszki, Oliver Frandsen og Magnus Reher-Langberg har füet en god ide, som i første omgang bliver en kommunikationsplatform for økologi, men pü sigt hüber de, at Støt En Ko ogsü kan udvikle sig til en forretning for dem selv.

Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x2013; Â&#x2021;Â? Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚÂ?Â&#x2018; Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2014;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2039; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2C6;¤Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â? Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x2020; Â&#x2039;Â&#x2020;¹ǣ Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2021;Â? Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â?Â&#x2018; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â&#x2030;§Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x2C6;¤ Â?¤Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â?Â&#x2018;Â&#x2021;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2018;Â? Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; ]

AF LINE SKOUBOE Tre studerende fra innovationslinjen pĂĽ Aarhus Business College har indledt et samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening om â&#x20AC;&#x2122;Støt En Ko-projektetâ&#x20AC;&#x2122;, der skal bringe forbrugerne tĂŚttere pĂĽ det økologiske landbrug.

I forbindelse med et ivÌrksÌtterprojekt pü studiet har de oprettet hjemmesiden støtenko.dk, som isÌr henvender sig til børnefamilier.

Siden den 1. april har sitet givet familier, børnehaver, skoler og virksomheder mulighed for at støtte dansk økologi og deres helt egen øko-ko.

- Vores projekt skal skabe en bro mellem danskerne og økologiske landbrug. Det er en let og sjov mĂĽde at udbrede information om økologi pĂĽ og vise børn, at mĂŚlken ikke bare kommer fra en karton. Vi var fra starten enige om, at vi gerne ville arbejde med en god sag, og derfor valgte vi økologi, fortĂŚller Oliver Frandsen, 20 ĂĽr, som sammen med Magnus Reher-Langberg og Mark Keblovszki, begge 19 ĂĽr, har udviklet Støt En Ko. Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x2013; Ď?Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x192; PĂĽ hjemmesiden kan man vĂŚlge at

støtte Alberte, Ellanor, Clara, Fie eller en af de mange andre navngivne økologiske malkekøer, som alle er grundigt karakteriseret pü hjemmesiden med hjÌlp fra medarbejderne pü de to medvirkende gürde.

Isabella for eksempel er beskrevet som â&#x20AC;&#x2122;en stor og glad ko. Hendes størrelse gør hende til den mest ODQJVRPPH L Ă RNNHQ +XQ HU GRJ OLGW Ă DEHW RJ NDQ Ă&#x20AC;QGH Sn DW U NNH tunge til landmandenâ&#x20AC;&#x2122;. Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?§Â?Â&#x2020; Støt En Ko tilbyder to forskellige medlemskaber. For 33 kroner om mĂĽneden kan du fĂĽ mĂĽnedligt brev fra den ko, du har valgt at støtte, oplysninger om økologi og gaver og overraskelser. Hvis du tegner et abonnement for 49 kroner i mĂĽneden fĂĽr du de samme ydelser plus muligheden for at komme ud pĂĽ

gürden og besøge din ko under en besøgsdag.

En mindre del af beløbene gür til arbejdet med lave informationsmaterialerne, mens resten gür til vedligeholdelse og forbedringer pü gürden, som kommer malkekøerne til gode.

- Vi er ikke naive og ved godt, at der er tale om smü beløb for et landbrug. Det kan müske blive til en ekstra kløbørste til køerne eller andre mindre velfÌrdsforbedringer.

Men det har fra starten vÌret helt tydeligt, at det ikke var økonomien i det, der motiverede de økologiske landmÌnd. For dem handler det om at kunne formidle vÌrdierne ved økologien, og det synes vi, er meget sympatisk, siger Oliver Frandsen, der forklarer, at der er interesse fra HQGQX à HUH ¥NRORJLVNH ODQGP QG der gerne vil deltage i projektet.

Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2018; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x201E;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2018; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;ÇŚ Â&#x160;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2018;Â? Â&#x201E;Ă&#x17E;Â&#x201D;ÇŚ Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2014;Â?ÇŚ Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â?Â&#x192;Â&#x2020; ] AF JAKOB BRANDT Via projektet â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;go-banden, vil Netto i samarbejde med en rĂŚkke danske børnehaver undersøge, hvad en 100 pct. økologisk hverdag i børnehaver indebĂŚrer i forhold til økonomi, og hvordan man inden for eksisterende budgetrammer kan fĂĽ mere økologi ind i mĂĽltiderne. â&#x20AC;&#x2122;Vil din børnehave prøve at vĂŚre 100 procent økologisk i seks uger

pĂĽ Nettos regning? Vi søger børnehaver, der har lyst til at vĂŚre med i Ă&#x2DC;GO-bandenâ&#x20AC;&#x2122;, lyder opfordringen fra Netto.

For at mødet med Ă&#x2DC;go-banden ikke skal belaste institutionens budget, garanterer Netto at betale en eventuel økonomisk difference mellem prisen pĂĽ børnehavens madindkøb i forsøgsperioden og prislejet før forsøget.

- Selv om Netto hylder forbrugernes individualitet og valgfrihed WLO DW GHĂ&#x20AC;QHUH KYDG JRG PDG HU Vn ÂĄQVNHU YL DW LQVSLUHUH HQGQX Ă HUH børnehaver til at fĂĽ mere økologi ind i madmixet. Projektet skal munde ud i en vurdering af, om det lykkes for institutionerne at blive 100 pct. økologiske pĂĽ madfronten, siger landedirektør for Netto Danmark, Brian

Seemann Broe, i en pressemeddelelse.

Mange børnehaver i Københavns Kommune har allerede vist vejen til 100 procent økologisk mad, men hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening glĂŚder markedschef Henrik Hindborg sig over, at landets største discountkĂŚde, som i øvrigt ogsĂĽ er den danske dagligvarekĂŚde, der sĂŚlger mest økologi, har besluttet at sĂŚtte fokus pĂĽ økologisk bespisning i daginstitutioner.

Sidste frist for tilmelding til Ă&#x2DC;goBanden er fredag den 7. april.

1HWWR YLO JLYH à HUH E¥UQ mulighed for at spise sig mÌt i økologi, mens de er i børnehave.

Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013; Â&#x2019;¤ Â&#x2013;Â&#x2018; Â?Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2013;Â&#x152;Â&#x203A;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021; I første omgang er to gĂĽrde tilknyttet Støt En Ko; Havndal GĂĽrd nĂŚr Randers og SommerbjerggĂĽrd nĂŚr Silkeborg.

- I dag er der rigtig mange danskere, der ikke har nogen naturlig tilknytning til landbruget. Vi vil gerne vise bĂĽde børn og voksne, hvor den økologiske mĂŚlk i virkeligheden kommer fra, og hvilken forskel de gør, nĂĽr de vĂŚlger økologi. Derfor synes vi, drengenes idĂŠ er rigtig god og er glade for at vĂŚre en del af projektet, siger Mads Helms, der er nĂŚstformand i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og ejer SommerbjerggĂĽrd. Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Drengene har allerede mĂŚrket en kĂŚmpe interesse bĂĽde hos landmĂŚnd, børnehaver og private. De har i første omgang valgt at be-

grÌnse projektet til region Midtjylland for nemmere at kunne styre det. Men de har blandt andet ogsü füet henvendelser fra gürde nÌr København.

- Vi har füet rigtig positiv respons, RJ à HUH JnUGH KDU YLVW LQWHUHVVH IRU at vÌre med. Vi har valgt at starte ud med to gürde for at sørge for, at vi kan levere et super godt og grundigt gennemarbejdet produkt. Men nür vi bliver studenter til sommer, für vi mere tid, og det er vores mül DW WLONQ\WWH HQGQX à HUH JnUGH RJ In ideen udbredt til andre regioner i landet, siger Oliver Frandsen.

2JVn Ă HUH EÂĄUQHKDYHU KDU YLVW positiv interesse, og et par stykker har allerede skrevet abonnement.

Oliver Frandsen, Mark Keblovszki og Magnus Reher-Langberg og gør en sĂŚrlig indsats for projektet pĂĽ Ă&#x2DC;kodag søndag 23. april, hvor de økologiske køer bliver lukket pĂĽ grĂŚs. Her deltager de i eventen pĂĽ SommerbjerggĂĽrd, hvor de fortĂŚller gĂŚsterne om deres projekt.

Line Skouboe er pressemedarbejder i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

MAD & MARKED

7. april 2017 nr. 608

]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ă&#x17E;Â?Â?Â&#x2021;Â? Â&#x2014;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Ă&#x17E;Â?Â?Â&#x2021;Â? Â?§Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;¤ Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2019;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â? Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2022;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2019; Â&#x2039;Â? Â&#x2022;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2019;

AF JAKOB BRANDT Det er kun fĂĽ uger siden, at Ă&#x2DC;kologisk Landsforening kunne fortĂŚlle, at det økologiske salg i Jylland samlet voksede med en mia. kr. fra 2,6 mia. i 2015 til 3,6 mia. i 2016 â&#x20AC;&#x201C; en vĂŚkst pĂĽ 38 pct.

Den øgede interesse for økologi NRPPHU WLO XGWU\N Sn Ă HUH PnGHU RJ VHOY RP GH Ă HVWH QRN IRUELQGHU Vesterhavsbyen Løkken med brede sandstrande og vestenvind, kan kunderne nu i den lokale SuperBrugs mĂŚrker effekten af de milde øko-vinde. For at tĂŚkkes kundernes øgede efterspørgsel efter økologiske produkter, har brugsuddeler Mogens Knudsen valgt at øge sortimentet med 150 varer og etablere en økologisk shop-in-shop løsning. Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; - To gange om ĂĽret spørger vi kunderne, om de har nogle ønsker, og et gennemgĂĽende svar har vĂŚret, at de

vil have mere økologi, begrunder Mogens Knudsen det nye initiativ.

Det endelige spark til at skabe bedre rammer for de økologiske vaUHU RJ ÂĄJH VRUWLPHQWHW Ă&#x20AC;N KDQ IUD medarbejderen Kenneth Hansen, som tidligere har arbejdet i SuperBrugsener i Aarhus og Silkeborg, hvor butikkerne havde succes med at sĂŚlge økologi.

- Han har vĂŚret motoren bag projektet, hvor vi har samlet alle de økologiske varer, sĂĽ det bliver nemmere IRU NXQGHUQH DW Ă&#x20AC;QGH GHP VLJHU 0Rgens Knudsen.

I forbindelse med den økologiske opgradering har den jyske grossist Biogan fĂĽet tildelt seks-syv hyldemeter til diverse tørvarer i butikken, Urtekrams hidtidige fem fag er vokVHW WLO V\Y RJ GHU HU NRPPHW Ă HUH Â&#x2018; mĂŚrker i bĂĽde vin- og frugt og grøntafdelingen. ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; I vintermĂĽnederne fylder Løkkens 1500 beboere ikke meget mellem hylderne i SuperBrugsen, men om sommeren, nĂĽr Vesterhavskysten bliver oversvømmet af turister, er der gang i butikken, og mange af gĂŚsterne i omrĂĽdets mange sommerhuse efterspørger økologiske varer.

- Nür resten af Danmark holder fri, für vi travlt, siger Mogens Knudsen, som i januar müned mütte nøjes med 24.000 ekspeditioner i

AF LINE SKOUBOE

)RU WR nU VLGHQ Ă&#x20AC;N IRUSDJWHU DI +HQQH MølleĂĽ Badehotel, Casper Rosendahl, øjnene op for det økologiske spisemĂŚrke, der dokumenterer et spisesteds økologi-niveau. Det viste sig, at hotellet allerede dengang levede op til kravene bag øko-spiseP UNHW L EURQ]H RJ Vn Ă&#x20AC;N KDQ EORG pĂĽ tanden.

Sidste forĂĽr kunne hotellet sĂĽ hĂŚnge øko-sølv pĂĽ vĂŚggen, og i sidste uge Ă&#x20AC;N +HQQH 0ÂĄOOHn %DGHKRWHO RYHUUDNW det økologiske spisemĂŚrke i guld pĂĽ Cateringmesse Midt i Herning.

- Det er sĂĽ fedt, at det er lykkedes DW Qn Vn ODQJW 9L Ă&#x20AC;N ULJWLJ PHJHW JRG UHVSRQV GD YL Ă&#x20AC;N VÂĄOYPÂ UNHW 6n YL glĂŚder os helt vildt til at blĂŚre os med guldmĂŚrket. Nu vil vi for alvor

til at sĂŚtte fokus pĂĽ vores økologiske SURĂ&#x20AC;O VLJHU &DVSHU 5RVHQGDKO PĂĽ landsplan er der i dag mere end 1.900 spisesteder, der har det økologiske spisemĂŚrke. Heraf 29 hoteller, hvoraf 11 har guld. Henne MølleĂĽ Badehotel er et eksempel til efterfølgelse, mener markedschef for foodservice i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Torben Blok.

- Henne Mølleü Badehotel er med til at sÌtte økologi pü landkortet i det vestjyske süvel som i hotelbranchen.

De har knĂŚkket koden til, hvordan man kan nĂĽ helt op pĂĽ økologisk guld, uden det behøver at blive dyrere. Jeg hĂĽber, andre danske hoteller vil lade sig inspirere af deres ambitiøse økologiske omlĂŚgningsproces, siger han. Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â&#x201D;¤Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Casper Rosendahl har forpagtet Henne MølleĂĽ Badehotel sammen med sin kone Annemette i otte ĂĽr.

Og i køkkenet har basisvarerne som mÌlk, frugt og mel vÌret økologiske fra starten.

- Jeg er selv vokset op pĂĽ en lille gĂĽrd, hvor mine forĂŚldre altid har gĂĽet meget op i, at vi ikke skulle bru-

17

Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2019; Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x201E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â?

BĂ&#x2020;REDYGTIGHED: Sidste ĂĽr var Coop nummer et pĂĽ Sustainable Brand Index, der viser, hvilke brands som danske forbrugere opfatter som mest bĂŚredygtige.

Men den danske detailkÌmpe mü pü ürets liste se sig slüet af elbilerne fra Tesla og de to økologiske selskaber Friland og Urtekram.

'H WUH Ă&#x20AC;UPDHU YDU LNNH PHG Sn sidste ĂĽrs liste, men er altsĂĽ strøget direkte ind pĂĽ toppen i ĂĽr.

- Vi vil da gerne ligge nummer et, men det er trods alt to brands, vi selv har pĂĽ hylderne, der ligger over os nu, siger Signe D. Frese, CSR-chef hos Coop til Business.dk.

Â&#x2022;Â&#x201E;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2030; Â&#x2C6;¤Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2039;Â? Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x201D; Kenneth Hansen har taget de gode erfaringer fra østjyske Coop-butikker med til Vesterhavet, hvor kunderne er glade for hans shop-in-shop løsning. butikken. Til sammenligning var der 108.000 ekspeditioner i juli sidste ĂĽr. Det sikrede butikken landets højeste omsĂŚtning i hele SuperBrugsen-kĂŚden i den travle sommermĂĽned.

Den jyske brugsuddeler hĂĽber, at ÂĄNRORJLHQ YLO ÂĄJH WUDĂ&#x20AC;NNHQ L EXWLNNHQ yderligere gennem hele ĂĽret.

- Vi kan allerede se, at varerne er

Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2020;Â?§Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x152;Â&#x203A;Â&#x2022;Â? Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x192;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚÂ&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2030;Ă&#x17E;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x152;Â&#x203A;Â&#x2022;Â? Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2022;Ă&#x17E;Â&#x17D;Â&#x2DC; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2030;Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2020;

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

begyndt at gü godt, og som helhed tror jeg, at økologien kan vÌre med til at løfte omsÌtningen, hvis vi für prÌdikatet som omrüdets lokale øko-butik. De økologiske forbrugeres indkøb er ret høje, og hvis vi tager taktstokken i omrüdet, vil det give et højere gennemsnitsindkøb, siger Mogens Knudsen.

Henne Mølleü Badehotel i Vestjylland er pü to ür güet fra 38 til 97 procent økologi. Dermed kan forpagter og køkkenchef Casper Rosendahl nu prale af det økologiske spisemÌrke i guld.

uoverskueligt for os at fĂĽ alle de varer, vi skulle bruge i en økologisk variant og i den kvalitet, vi vil have. Men det kan godt lade sig gøre â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ uden det bliver dyrere, hvis man bare tĂŚnker sig om og er klar til at prøve nye ting af. Vi har eksempelvis HWDEOHUHW VDPDUEHMGHU PHG Ă HUH ORkale økologiske producenter, forklarer Casper Rosendahl.

ge sprøjtegift. Det skulle vĂŚre rene rĂĽvarer. Den indstilling har hĂŚngt ved, og det betyder virkelig noget for kvaliteten af rĂĽvarerne. De økologiske grøntsager har en meget mere intens farve og smag, siger Casper Rosendahl. Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Siden er de mange andre varer i køkkenet pĂĽ Henne MølleĂĽ Badehotel ogsĂĽ blevet økologiske, og i dag er der sĂĽgar 98 forskellige økologiske vine pĂĽ vinkortet. I den sidste etape fra sølv til guld er kød, øl og oste ogsĂĽ kommet med.

- I starten troede jeg faktisk slet ikke, det var muligt for os at nĂĽ guld.

Dengang synes jeg, det virkede

Ă&#x17E;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; ]Â?Â&#x2018;Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â&#x2039; Â?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â? Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Henne MølleĂĽ Badehotel fĂĽr i dag økologiske grøntsager og kød fra lokale økologiske producenter ved Skjern Enge.

- Før brugte vi kun oksemørbrad RJ Ă&#x20AC;OHWWHU VRP MR HU GH G\UHVWH VW\Nker kød. Nu fĂĽr vi halve køer fra Ă&#x2DC;kogĂĽrdene Skjern Enge og arbejder derfor med nogle nye typer af udskĂŚringer. Det stiller større krav til vores faglighed som kokke, og det er fedt, at vi ikke bare kan hvile pĂĽ laurbĂŚrrene. Det er bl.a. pĂĽ den mĂĽde, YL KDU Ă&#x20AC;QDQVLHUHW YRUHV ÂĄNR HYHQW\U og gĂŚsterne har taget rigtig godt imod det, siger Casper Rosendahl.

Line Skouboe er pressemedarbejder i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

CAFĂ&#x2030;: Kaffekulturen blomstrer i verdens storbyer, og nu kommer ogsĂĽ Esbjerg pĂĽ verdenskortet med byens første økologiske kaffebar, skriver Jv.dk.

Ifølge nyhedssitet er det en kaffenørd med stort socialt hjerte i skikkelse af Lis Jacobsen, som stür bag Esbjergs første kaffebar i Smedegade. Hun vil have Esbjerg til at vügne fra sin lillebysøvn.

Urtekram har barberet Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2039;Â&#x2018;Ǥ Â?Â&#x201D;Ǥ Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x201E;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x152;Â&#x2021;Â?

REGNSKAB: Efter koncernsalget til svenske Midsona for to ĂĽr siden har Urtekram fra ĂĽrsskiftet RIĂ&#x20AC;FLHOW VNLIWHW QDYQ WLO 0LGVRQD Danmark A/S. Ă&#x2026;rsregnskabet viser, at selskabet kom ud af 2016 med et overskud pĂĽ 14 PLR NU 'HW HU Ă&#x20AC;UH PLR XQGHU 2015-niveauet, men adm. direktør Lars Børresen er dog godt tilfreds. â&#x20AC;&#x2122;Det er svĂŚrt at sammenligne tallene for 2015 og 2016. SĂŚrligt pĂĽ omsĂŚtningen, hvor vi i 2016 regner omsĂŚtningen som internt salg til vores søsterselskaber i Norden, mens den i 2015 dĂŚkkede over salget ud til slutkunderne. Vi har haft en tocifret vĂŚkst, og det ville man kunne se, hvis omsĂŚtningen havde vĂŚret efter samme principper som i 2015, siger han til Fødevarewatch.

Endelig bidrog engangsindtĂŚgter fra salget af Urtekram til Midsona-koncernen pĂĽ 16,5 mio. kr. til 2015-regnskabet.

Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022; Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039; Â&#x2039; Â?¤Â&#x17D; CROWDFUNDING: Hegnsholt ved Lejre har netop nĂĽet de 100.000 kroner i crowdfunding, som var mĂĽlet for at kunne bygge et minislagteri pĂĽ det økologiske speciallandbrug, skriver Dagbladet.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

7. april 2017 nr. 608

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED Den 9. april kl 10-16. Biodynamisk havekursus på gartneriet på Hertha Levefælleskab i Herskind ved 8464 Galten. Gartner Birthe Holt fortæller og og viser, hvordan man laver kompost, bruger efterafgrøder, anvender biodynamiske præparater, opbygger jordens frugtbarhed og dyrker grøntsager på friland og i drivhus. Se programmet på www.biodynamisk.dk. Arr. Hertha Levefællesskab.

kompostering, jordbearbejdning, såning, dyrkning af grøntsager og urter, samt brugen af de biodynamiske præparater på en praktisk og overkommelig måde.

Kurset er åbent for alle og finder sted i min have på Nr. Lyndelsevej 19, Odense S. Pris: 500 kr. som inkluderer kaffe og brød, medbring selv en madpakke til midt på dagen.Tilmelding på: erikfrydenlund@gmail.com eller www.erikfrydenlund.dk

19.–20. april. Kursus i jordfrugtbarhed. Ny viden om metoder til øget humusopbygning, levende jord, vitale planter og gode udbytter. Praktisk og teoretisk undervisning af specialister fra Tyskland og Danmark, bl.a. om efterafgrøder, overfladekompostering, jordanalyser, biodynamiske præparater, mikroorganismer og optimale gødningstidspunkter. I alt 9 dage, fordelt over året. Læs mere på www. biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

23. april. Økodag - køernes forårsfest. Se de økologiske køer blive lukket på græs efter en lang vinter i stalden. Læs mere og find en gård nær dig på økodag.dk.

22. april. Biodynamisk havekursus med jordbrugteknolog Erik Frydenlund. Vi vil gennemgå

Og så kan det oven i købet betale sig!

6000 Kolding. Pris: kr. 400,- pr. deltager. Tilmelding efter førsttil-mølle-princippet på www. khl.dk/kalender/temadag-omalternativ-kyllingeproduktion.

Arr: Seges.

21. maj. Sofari - dagen hvor hele familien kan opleve det økologiske griseliv. Se meget mere på www.sofari.dk/. Arr: Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS) i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk Landsforening.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Maj 4. maj kl. 10-15. Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion målrettet nye og igangværende producenter af både økologiske slagtekyllinger og frilandskyllinger. Bliv opdateret på den nyeste viden inden for blandt andet indretning af udearealer til økologiske slagtekyllinger og frilandskyllinger. KHL, Niels Bohrs Vej 2,

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Klimamøde i Rebild: Kan landbruget tjene på klimaomstilling?

Kom til klimamøde og hør bl.a. økologikonsulent Mette Kronborg fortælle om klimaoptimering og beregning af klimaregnskab på bedriftsniveau gennem de klimahandlingsplaner og klimaskoler, Økologisk Landsforening gennemfører i 2017.

Skræl er ikke skrald - Brug hele råvaren og undgå madspild.

Michael Folman Jensen. 192 s.

199,95 kr. Muusmann’forlag.

Mange af de fødevarer, vi spiser, har dele, vi per automatik smider i skraldespanden som uanvendelige. Det er ofte en helt forkert vane. Med denne bog kan man spare både penge og natur – og oven i købet få lækker og sund mad i stedet.

Det gælder om at lære, hvad der kan bruges til hvad, og når de er økologiske, er der jo ingen grund til at smide fx appelsinskrællerne væk. Læs bogen, lær lidt om planterne og prøv de mange opskrifter.

1DWXUYLQ 6ROƲ QQ 'DQLHOVHQ s. 249,95 kr. Muusmann’Forlag.

Naturvin er produceret på håndplukkede økologiske eller biodynamiske druer og med så lidt indblanding som overhovedet muligt i forhold til produktionsmetode og tilsætning.

Smagsmæssigt er naturvinen i en genre helt for sig og minder oftest ikke om konventionel vin. %³KF LDC 2NKƥ MM #@MHDKRDM O en rejse til restauranter, butikker og producenter af naturvin i Frankrig og Spanien, bliv smittet af begejstringen og få lyst til at tage derned og smage selv.

AB

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

Find vej til lokal økologi på

www.lokaløkologi.dk

Program • Hovedbudskaberne fra Klimarådets rapport ”Afgifter der forandrer” v/ Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet.

• ”Bæredygtig udvikling i agrosystemet” v/ John Hermansen, sektionsleder på Aarhus Universitet, Foulum.

• ”Klimaregnskab på bedriftsniveau” v/ Mette Kronborg, konsulent i Økologisk Landsforening.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

• Paneldebat med aftenens tre oplægsholdere samt formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen og økologichef hos Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen. Ordstyrer er formand for Agri Nords Naur & Miljøudvalg, Henrik Dalgaard.

Tid: Onsdag d. 5. april 2017 kl. 18:30 - 21.30.

Sted: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig. Økodag – køernes forårsfest!

Igen i år slår øko-gårde i hele landet dørene op og inviterer til en festlig dag for hele familien. Kom til økodag og nyd køernes dans, når de lukkes på græs første gang efter en lang vinter!

Tid: 23. april 10 – 14. Køernes lukkes ud kl. 12.00. Kom i god tid!

Sted: Hele landet. Find en gård på økodag.dk Økologisk Fællesstand på PLMA Igen i år arrangerer Organic Denmark en 100% økologisk fællesstand på den store PLMA-messe i Amsterdam d. 16. - 17. maj. På standen viser 10 danske økologiske virksomheder mangfoldigheden af økologiske kvalitetsvarer fra Danmark.

Tid: 16. – 17. maj.

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Sted: Amsterdam.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

7. april 2017 nr. 608

19

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

økologiogerhverv.dk Læs om de økologiske spisemærker på

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Vores Nordmannsgranplanter er produceret Sn HJHW ¡NRORJLVN RJ )DLU 7UDGH FHUWL¿FHUHW frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 804 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH PHGLHLQIRUPDWLRQ om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Tlf: 75 76 00 43

Mangler du en hjælper til dyrene?

Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf.

4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

ERHVERV

ØKOLOGI

De næste numre

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Border Collie hundehvalpe Border Collie hundehvalpe født den 23. februar 2017 klar til salg den 27. april. 5 hvalpe hvor 3 er hanhunde og 2 er hunhunde (1 hun reserveret). Forældre er begge aktive og arbejder dagligt med køer/ får. De er glade, børnevenlige og elsker udfordringer.

Trefarvet (brun, hvid, sort).

Hvalpene vaccineres, får ormekur og chippes.

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

AnnonceUdkommer deadline 28. apr.

18. apr.

12. maj 2. maj 26. maj 16. maj 9. juni 30. maj 23. juni 13. juni 6. juli 27. juni Sommerferie 18. aug.

8. aug.

1. sept.

22. aug.

Jens Kristiansen, Tønder Mobil 6168 2405

Nr. 609 610 611 612 613 614 615 616

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

Økologisk halm købes

Biodynamisk set:

Derfor er jeg biodynamisk landmand - Karl Henning Mikkelsen Fra ‘ren sandkasse’ til frugtbar jord og sunde afgrøder – det er historien om resultatet af Karl Henning Mikkelsens biodynamiske dyrkning gennem ca. 10 år ved Brande. Ved hjælp af kompost fra gårdens kvæg, biodynamiske præparater, efterafgrøder og mere skånsomme jordbearbejdningsmetoder er der sket en forbedring af jorden, der tydeligt kan ses i jorden og i afgrøderne – og som kan smages på grøntsagerne.

SH GHQQH RJ DQGUH NRUWH YLGHR¿OP RP ELRG\QDPLVNH HPQHU på www.biodynamisk.dk

Økologisk halm købes. Alle slags minus byg og havre kan bruges.

Halmen skal være af god kvalitet (skal kunne anvendes til dyr).

Halmen kan evt. byttes for afdrevet champignonkompost, som indeholder N-P-K. Komposten har en høj kulstofindhold.

Købes i minibig og bigballer.

Køb fra hele landet interessant.

Halmen skal anvendes til substrat til økologisk champignonproduktion.

Henvendelse til: Tvedemose Økologi Tvedemosevej 2, Snesere 4750 Lundby Jens Chr. Hansen mobil 2980-1515 eller Kirsten 2129-8684 Mail: kirsten@tvedemose.dk www.tvedemose.dk – facebook: Smagen af Tvedemose

,ĞƐƚĞŚLJƚƚĞ

ƌƐ ƚ ŵ ĞĚ Ě Ğƚ ď ĞĚ Ɛƚ Ğ

dƌĂŶƐƉŽƌƚďŽŬƐ

ϰϰ ϵϬ ϲ ϳϳ Ĩ͘ϵ dů

&ŽĚĞƌƚƌƵŐ 'Ăůǀ͘ ĨŽĚĞƌŚčŬ ϮdžϮ >͗ ϯͲϱ ŵ ͗ Ϭ͕ϴ ŵ

&Ɔ

ǁ

ǁ

ǁ

͘ĐŶ ĂŐ ƌŽ

^ƚĊůƉůĂĚĞŚƵƐ

Ŭ ͘Ě ƌŽ ĂŐ ĐŶ Λ ĨŽ ŝŶ

͘Ě Ŭ

Filmene er lavet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug

DSULO QU

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x2021;Â&#x17D;Â?Â&#x2022; Â&#x17D;§Â&#x2030;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; ¤Â&#x201E;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; ]Â?Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x2030; 23. april er det Ă&#x2DC;kodag. Â&#x2021;Â? Â&#x2018;Â&#x2C6;Ď?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; ¤Â&#x201E;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2019;¤ Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2030; Â&#x2039; Gludsted og er en del af Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x203A; ʹͲͳ͚ Søndag den 23. april er danskerne inviteret til Ă&#x2DC;kodag pĂĽ økologiske gĂĽrde over hele landet. PĂĽ den ofĂ&#x20AC;FLHOOH nEQLQJVJnUG 6RPPHUEMHUJ YHG *OXGVWHG YLO J VWHUQH NXQQH RSOHYH EHJHMVWULQJHQ IUD KHOH ÂĄNRORJLVNH NÂĄHU QnU GH OXNNHV Sn JU V efter en lang vinter i stalden.

- Det er en fantastisk følelse at VHQGH PLQH PDQJH N¥HU Sn JU V RJ VH GHP J¥UH GHUHV NUXPVSULQJ 2J Vn HU GHW VN¥QW DW GHU nU HIWHU nU NRPPHU HQ PDVVH E¥UQ PHG GHUHV IRU OGUH RJ EHGVWHIRU OGUH RJ InU

side pĂĽ en af de store traktorer. Og Vn NDQ PDQ PÂĄGH GH WUH XQJH I\UH EDJ SURMHNWHW ¡6WÂĄW HQ .R¡ .ÂĄHUQH OXNNHV YDQHQ WUR XG SU FLV NO RYHU KHOH ODQGHW 3n 6RPPHUEMHUJ YLO D FDSHOOD NRUHW 9RFDO /LQH IUD cUKXV YDUPH RS WLO RJ DNNRPSDJQHUH NÂĄHUQHV GDQV PHG HW PXVLNDOVN LQGVODJ HIWHU nEQLQJVWDOHU YHG JnUGHMHU 0DGV +HOPV RJ Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV IRUPDQG 3HU Kølster.

JOÂ GH DI RSOHYHOVHQ RJVn Â&#x2018;NRGDJ HU HQ DI GH GDJH Sn nUHW VRP PLQ IDPLOLH DQVDWWH RJ MHJ VHU DOOHUPHVW IUHP WLO 0HQ GHU HU LQJHQ WYLYO RP DW NÂĄHUQH JOÂ GHU VLJ HQGQX PHUH HQG YL VLJHU 0DGV +HOPV GHU HMHU 6RPPHUEMHUJ VDPPHQ PHG VLQ NRQH ,QJHERUJ %UDQGW

6H SURJUDPPHW IRU nEQLQJHQ DI Â&#x2018;NRGDJ HOOHU Ă&#x20AC;QG DQGUH ORNDOH Â&#x2018;NRGDJ YÂ UWHU Sn ZZZ ÂĄNRGDJ GN RJ OÂ V PHUH RP KYDG GHU VNHU Sn GH HQkelte gĂĽrde.

Â? Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x203A; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022; ʹͲͳ͚ cEQLQJVJnUGHQ HU VDPWLGLJ HQ GHO DI $DUKXV .XOWXUE\ RJ GHU YLO Sn JnUGHQ Y UH HNVWUDRUGLQ UH NXOWXUHOOH RJ JDVWURQRPLVNH DNWLYLWHWHU Â&#x2018;NRGDJ HU PHG WLO DW JLYH EÂĄUQ VRP YRNVQH HW W WWHUH IRUKROG WLO PDGHQV YHM IUD MRUG WLO ERUG RJ HU VnOHGHV PHG WLO DW SU JH Q VWH JHQHUDWLRQV PDGNXOWXU 'HUIRU HU GHW KHOW QDWXUOLJW DW NREOH Â&#x2018;NRGDJ WLO NXOWXUnUHW VLJHU %LUJLWWH 1\JDDUG SURMHNWOHGHU L Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

]Â?Â&#x2018;ÇŚÂ&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â&#x2026;Â&#x160;ÇĄ Â?Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x2039;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x2018;ÇŚÂ&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x2022; 6WXGHQWHUKXVIRQGHQ IUD cUKXV VN\GHU DUUDQJHPHQWHW Sn 6RPPHUEMHUJ L JDQJ YHG DW VHUYHUH HQ EUXQFKWDOOHUNHQ IXOG DI ÂĄNRORJLVNH OÂ NNHULHU %UXQFKHQ IRUHJnU NO YHG ODQJERUGH L HW WHOW Sn JnUGVSODGVHQ 7LOPHOGLQJ IRUHJnU YLD %LOOHWWR LQGHQ

+86'<5 /$' .Â&#x2018;(51( +(17( 6200(5)2'(5(7

DSULO RJ HIWHU IÂĄUVW WLO PÂĄOOH SULQFLSSHW , OÂĄEHW DI GDJHQ YLO GHW RJVn YÂ UH PXOLJW DW NODSSH NDOYH PÂĄGH ODQGPDQGHQ RJ VWLOOH VSÂĄUJVPnO RP ÂĄNRORJL RJ WDJH HQ KRSSHWXU L KDOPHQ %ÂĄUQHQH NDQ RJVn SUÂĄYH NUÂ IWHU PHG DW PDONH HQ NR HOOHU SUÂĄYH DW

Éť *nUGHQH KROGHU nEHQW PHOOHP NO RJ GHQ DSULO RJ VWDOGGÂĄUHQH VOnV RS SUÂ FLV NO RYHU hele landet. Éť Â&#x2018;NRGDJ JHQQHPIÂĄUHV DI Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ L VDPDUEHMGH PHG GH ÂĄNRORJLVNH ODQGPÂ QG RJ GHUHV PHMHULHU ib@okologi.dk

-25' 2* 3/$17(5 /$' *5Â?66(7 *52

VIRKNING Energibesparelsen ved at lade køerne hente foderet pü marken frem for at ensilere og udfodre, kommer klimaet til gode. For hver liter diesel, der spares, udledes der 2,7 kg CO2 mindre til atmosfÌren.

Lad køerne hente sommerfoderet selv og nedsÌt omkostninger og klimabelastning. Foto: Rasmus Bluhme.

I PRAKSIS MĂŚlkeproducent Kristen Ibsen har 100 økologiske krydsningskøer ved Ă&#x2026;rre og har opnĂĽet et imponerende grĂŚsoptag pĂĽ 12,7 FEN pr. ko i grĂŚsningssĂŚsonen. Han er 100 % selvforsynende med foder og lader køerne hente sĂĽ meget foder som muligt pĂĽ afgrĂŚsningsmarkerne, der primĂŚrt er udlagt i forĂĽrssĂĽet rug. God arrondering, omhyggelig planlĂŚgning og struktureret grĂŚsmarksstyring gør det muligt at tilbyde køerne grĂŚsmarker med høj fodervĂŚrdi og pĂŚne udbytter. Køerne er pĂĽ stald mellem kl. 18 og 23 og tildeles i det tidsrum grovfoder pĂĽ foderbordet.

Korn gives i mÌlkerobotterne. Resten henter køerne selv pü marken.

VIRKNING Nür der gür op til 35 dage mellem afgrÌsninger, og dyrene ikke Ìder mere end 60 % af plantemassen, trampes resten ned. Herved dannes et tÌppe af organisk materiale, hvoraf en stor del indbygges som kulstof i jorden. Høje planter danner lÌngere rødder end grÌs til afgrÌsning, som konstant holdes i 7-8 cm højde. Derved indbygges op til tre gange sü meget kulstof i jorden som i reguleret storfold.

Michael Kjerkegaards tyre flyttes hver dag til en ny fold. Foto Carsten Markussen.

I PRAKSIS Michael Kjerkegaard driver Eskelyst ved Vejle og har i tre ür praktiseret holistisk afgrÌsning med et stigende antal HerefordkvÌg og für. Tyrekalve i 7-9 müneders alderen afgrÌsser holistisk pü kløvergrÌs om sommeren med en tilvÌkst pü ca. 1 kg/dag. Ligeledes skal køer, kalve og kvier fremover afgrÌsse holistisk en stor del af sommeren. Om vinteren für dyrene hø/ensilageballer som tilskud. Det er en meget billig, nem og klimavenlig müde at holde kødkvÌg pü i følge Michael Kjerkegaard.

FAKTA Ă&#x2DC;kologisk kløvergrĂŚs er energimĂŚssigt en billig afgrøde, fordi kvĂŚlstoffiksering erstatter en stor del af gødningsbehovet. Henter køerne kløvergrĂŚsset selv, frem for at det skal ensileres og udfodres, spares der pĂĽ det direkte energiforbrug. Dieselforbruget til skĂĽrlĂŚgning, snitning, transport og ensilering af foderet er estimeret til 47,4 l/ha, svarende til 128 kg CO2/ha. Hertil kommer energiforbrug ved lĂŚsning, udfodring, rengøring af foderbord mv.

FAKTA Allan Savory har udviklet den holistiske afgrÌsningsmetode med inspiration fra savannens dyr, der er drevet af fødesøgning og rovdyr og kun grÌsser fü timer samme sted. Metoden kopierede Allan Savory til sit kvÌghold og observerede, at der derved kunne produceres langt mere grÌs og kød. Samtidig har forskere i USA püvist, at der bindes vÌsentligt mere kulstof i jorden ved holistisk afgrÌsning i forhold til storfoldsafgrÌsning. Ved holistisk afgrÌsning skal der etableres 25-35 folde, alle med adgang til vand via drivgang eller flytbare vandtrug. Dagligt tilsyn kan udføres samtidig med flytning, og smartgates kan evt. reducere antallet af besøg.

Ă&#x2DC;KONOMI Samlede omkostninger ved brug af grĂŚs til grovfoder er opgjort til gennemsnitligt 1,49 kr./ FEN pĂĽ foderbordet. Ved afgrĂŚsning er prisen 0,86 kr./FEN (tal fra 2017).

Ă&#x2DC;KONOMI Det er ikke pĂĽvist, at holistisk afgrĂŚsning kan hĂŚve udbytterne, men der er mange gode erfaringer.

KLIMAEFFEKT: 128 KG CO2/HA KAN SPARES PĂ&#x2026; DIESELFORBRUG ALENE VED AT LADE KĂ&#x2DC;ERNE HENTE SOMMERFODER PĂ&#x2026; MARKEN

KLIMAEFFEKT: 376 KG KULSTOF/HA/Ă&#x2026;R OPBYGGES I JORD, HVOR DER PRAKTISERES HOLISTISK AFGRĂ&#x2020;SNING â&#x20AC;&#x201C; CA. FEM GANGE SĂ&#x2026; MEGET SOM VED STORFOLDSAFGRĂ&#x2020;SNING

KOM I GANG Kontakt din økologirüdgiver. Se okologi.dk. (projekt: Mere grÌs til køer i store besÌtninger).

LĂŚs Grobund nr. 6 â&#x20AC;&#x201C; Dumt at se afgrĂŚsning som sur pligt, SAGRO, 2015.

KOM I GANG Kontakt din økologirĂĽdgiver. LĂŚs Demonstration af nye økologiske løsninger â&#x20AC;&#x201C; Holistisk afgrĂŚsning â&#x20AC;&#x201C; intensiv rotationsafgrĂŚsning, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, 2016.

Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC; Â?Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Â?Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x192; Â&#x2018;NRORJLVN ODQGEUXJ NDQ PHG IRUGHO WDJH DQVYDU IRU NOLPDLQGVDWVHQ YHG DW

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTĂ&#x2020;RKET KLIMAINDSATS I Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STĂ&#x2DC;TTET AF FONDEN FOR Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPĂ&#x2020;ISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJĂ&#x2DC;- OG FĂ&#x2DC;DEVAREMINISTERIET.

Éť 5HGXFHUH EUXJ DI IRVVLO HQHUJL Éť Ă&#x2DC;ge vedvarende energiproduktion Éť (IIHNWLYLVHUH XGQ\WWHOVHQ DI NYÂ OVWRI Éť )RUEHGUH MRUGHQV IUXJWEDUKHG

Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU L SURMHNWHW )RUVWÂ UNHW NOLPDLQGVDWV L ÂĄNRORJLVN ODQGEUXJ ODQFHUHW HW Q\W .OLPDNDWDORJ GHU EHVNULYHU NOLPDWLOWDJ 7LOWDJHQH ÂĄQNDQ JLYH LQVSLUDWLRQ WLO KYRUGDQ GHW ÂĄNRORJLVNH ODQGEUXJ NDQ ÂĄJH LQGVDWVHQ IRU HW EHGUH NOLPD , Â&#x2018;NRORJL (UKYHUY SUÂ VHQWHUHV WLOWDJHQH OÂĄEHQGH .OLPDNDWDORJHW NDQ RJVn Ă&#x20AC;QGHV Sn RNRORJL GN