Økologi & Erhverv nr. 617 15-09-17

Ă˜ko-grise har sjĂŚldent MRSA

Mület er mere økologisk raps

Forarbejdning i forsamlingshus

)ormanden for ‘kologisk /andsforenings 6vineudvalg 5andi 9infeldt undrer sig over at ekspertgruppe ikke følger op pü gruppens egne konklusioner omkring fravÌret af 056$ i økologiske Kusd\rbesÌtninger. 2g Kun er ikke den eneste der undrer sig.

Den økologiske rapsproduktion skal fremmes ved at Ànde løsninger der kan øge d\rkningssikkerKeden af den vanskelige afgrøde.

Nür Yngve Kristiansen og Dorte Daugaard skal producere marmelade og saft af deres økologiske bÌr fra Nørremadegürd tager de i det lokale forsamlingsKus.

5

AKTUELT

14

Ă˜KOLOGI

MARK & STALD

16

MAD & MARKED

ERHVERV

15. september 2017 nr. 617 37. ĂĽrgang

Ny plantestrategi fĂĽr en blandet modtagelse Frøsamlerne og økologisk planteforĂŚdler mener, der mangler handling i Landbrugsstyrelsens nye strategi, der skal sikre bevaringen af Danmarks plantegenetiske ressourcer. Ă˜kologisk Landsforening er mere positivt stemt PLANTEGENER AF MAJA ELINE PETERSEN - En strategi skal udstikke en retning til løsning af de problemer vi stĂĽr overfor. , Danmark Kar vi massive problemer med de plantegenetiske ressourcer men det anerkender den strategi /andbrugsst\relsen netop Kar offentliggMort slet ikke. Eksempelvis sker der ikke en aktiv indsamling af plantegenetiske ressourcer i Danmark selvom vi Kar forpligtet os til at gøre det. Det medfører at de planter der vokser rundt omkring bare forsvinder. Det eneste genbanken gør er at de tager imod de prøver der bliver sendt til dem. De ville gerne gøre mere men det er der ikke ressourcer til da genbanken er massivt underĂ€nansieret fortĂŚller planteforĂŚdleren Anders Borgen fra Agrologica.

Brüskovgürd Efterskole syd for Horsens har omlagt sin landbrugsjord til økologisk drift. Skolen tilbyder en landbrugslinje til eleverne, og produkterne fra landbruget benyttes büde i skolens store køkken og i undervisningskøkkenet pü skolens nyoprettede kokkelinje. side 6-7

Frøsamlerne siger fra )oreningen )røsamlerne er Keller ikke tilfredse med den n\e strategi. De Kar siddet med i 8dvalget for 3lantegenetiske ressourcer et udvalg der Kar til formül at rüdgive milMø- og fødevareministeren og /andbrugsst\relsen i spørgsmül om bevarelse og udn\ttelse af plantegenetiske ressourcer i Mordbruget men Kar valgt ikke at støtte op om den endelige strategi.

- 6trategien er sü langt fra Kvad vi Ànder nødvendigt og derfor kan vi ikke støtte op om den fortÌller Erling )rederiksen der de seneste ür Kar reprÌsenteret )røsamlerne i 8dvalget for 3lantegenetiske 5essourcer.

- Der er beKov for at vi fĂĽr udarbeMdet en klar beskrivelse af Danmarks internationale forpligtelser i forKold til de plantegenetiske ressourcer da det er vores vurdering at de forpligtelser ikke overKoldes. Desuden er det nødvendigt at fĂĽ beskrevet Kvorledes status er for de plantegenetiske ressourcer i Danmark og Kvilke initiativer der er nødvendige for at sikre at de bevares. Det krĂŚver konkrete langsigtede initiativer i stedet for uforpligtende mĂĽlsĂŚtninger som det er tilfĂŚldet i den fremlagte strategiplan forklarer Erling )rederiksen. Ă˜L ser muligheder ‘kologisk /andsforening Kar ogsĂĽ vĂŚret reprĂŚsenteret i det rĂĽdgivende udvalg.

- Det er vigtigt vi sikrer plads til den genetiske mangfoldigKed og passer pü vores genetiske ressourcer. 9i sü gerne at ministeriet lagde sig fast pü forpligtende Kandlinger med en tilKørende økonomi men vi mener dog ikke at strategien er sü ringe sü vi skal tage afstand fra den. Den form og tilgang der er valgt i strategien er den form og tilgang ministeriet bruger i mange sammenKÌnge Kerunder de økologiske Kandlingsplaner som de Kar udarbeMdet gennem ürene. 6om vi lÌser strategien giver den muligKed for at følge op pü de beKov som )røsamlerne og Anders Borgen püpeger. Der er dog grund til at fastKolde presset pü ministeriet for at det ogsü sker siger 6\bille K\ed /andbrugspolitisk cKef i ‘kologisk /andsforening.

LĂŚs mere pĂĽ side 11

2

ØKOLOGI & ERHVERV

15. september 2017 nr. 617

MENINGER

MENNESKER

Fra de indre linjer LEDER

Kirsten Brosbøl indtræder i Samsø-fond JORDBRUGSFOND: Tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl (S) indtræder i bestyrelsen for Jordbrugsfonden SamsØkologisk.

Det stod klart efter årsmødet i jordbrugsfonden og foreningen Økologisk Samsø.

Ud over udsigten til at få en ny ambassadør for omlægningen af Kattegat-øens landbrug glæder Marianne Koldby Jensen, formand for Samsø Økologisk, sig over, at der nu er sat navn på det forpagterpar, som fra årsskiftet skal dyrke jorden i Yduns Have, der er den første landbrugsbedrift, som fonden har erhvervet.

- De nye forpagtere er Hester Galaghan og Bjarke Jensen, som er ved at afslutte deres landmandsuddannelse på Kalø. De har lavet en fem-årig forpagtningsaftale, og har planer om at hente både høns og kvæg til gården, siger Marianne Koldby Jensen.

Som certificeret økolog, kan du købe dette flag på vores

WEBSHOP

Flag med Ø-mærket 275x200 cm.

499,Bestilles på: bestilling@okologi.dk

AF PER KØLSTER

Økologisk Landsforening står til enhver tid over for den udfordring, at vi arbejder for at forandre verden samtidig med at verden også forandrer sig. Vi vil gerne skabe nyt, og samtidig skal vi være dygtige til at navigere i en verden af foranderlighed. Intet er, som det var, og intet bliver, som man tror.

Ligesom der ikke var mange, der for få år siden troede på, at det skulle lykkes at nå i mål med fordoblingsmålsætningen, så har andre drømt om, at udviklingen var gået meget hurtigere. Man kan med rette både være imponeret over resultaterne og samtidig også forundret over, hvor vanskelig verden har ved at tage den grønne fremtidsrettede dagsorden alvorligt. Når orkanerne raser, og verden bliver mindet om, hvilke kræfter mennesket har sluppet løs med sin umådeholdende og helt igennem uansvarlige ressourceforvaltning, så er det ufatteligt, hvor kortsigtede de politiske diskussioner er.

Så meget desto vigtigere er det, at vi tager vores egen rolle som organisation alvorligt. Selvom vi ikke har taget navnet Dansk Økologi eller Økologisk Danmark, så er det i den retning, vi skal. Vores ambition er både at varetage vores medlemmers udfordringer med at sikre deres udviklingsmuligheder, samtidig med at vi ønsker at påtage os det samfundsansvar, der kræver, at vi ser langt ud over vores egne interesser på den korte bane.

For at fortsætte vores klare kurs for

Økologisk Landsforening har i denne uge lancereret en landsdækkende kampagne, ’Ren Madglæde’, som handler om at sikre, at økologi er for alle. at fremme ’en verden der tænker og handler økologisk’ og et landbrugsog fødevaresystem, der er økologisk, så skal vi som forening fortsat ruste os med solide kompetencer. Som led heri har vi udvidet vores ledelse og netop ansat en administrerende direktør, Helle Borup Friberg. Helle skal med sin ledelsesbaggrund i erhvervslivet arbejde med at styrke foreningens position både som medlemmernes støtte og som en drivkraft, der sætter retning på fremtiden. Velkommen til Helle!

En af udfordringerne bliver, hvordan vi kan skabe endnu stærkere partnerskaber med vores omverden.

Vi kan og skal ikke alt selv. Partnerskaber kan være mange og både handle om den folkelige økologiske verden og om de interesseorganisationer og det erhvervsliv, der ser sig selv som markante aktører for en ny grøn verden. Der ligger mange relevante samarbejdsmuligheder og venter på vores fælles kreativitet.

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Verden kalder på os.

Tendenserne ude i EU er de samme.

I vores samarbejde under IFOAM-EU er der gang i en meget spændende strategisk proces, som udløber af IFOAM’s nye globale vision og strategi. Strategien omfatter tre hovedområder nemlig: At økologi er for alle; at vi forbedrer, inspirerer og leverer på økologiens løsninger; og om fair play og fair pay. Og for lige at give tre meget konkrete beviser på, hvordan vi placerer vores egen indsats centralt også i dette internationale strategiske perspektiv, så er her tre eksempler: Vi har denne uge lancereret en landsdækkende kampagne sammen med vores medlemmer, ’Ren Madglæde’, som netop handler om at sikre, at økologi er for alle. Kampagnen er i gang med reklamer i det offentlige rum, Àlm på de sociale medier, aktiviteter i detailhandlen osv.

Så er vi også godt i gang med

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

udløberen af sidste vinters mange møder rundt omkring i landet med det nye projekt om ’gårdudvikling’. I mangel af en progressiv Økologiforordning i EU, sætter vi sammen med vores medlemmer retning for og system i vores konstruktive bidrag til at løfte økologien.

Og som det sidste eksempel har vi sammen med Danmarks Naturfredningsforening lanceret vores nye initiativ Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som skal opkøbe landbrugsejendomme og tilbyde dem til næste generation og dermed sætte yderligere skub i omlægning og sunde vilkår for fremtidens landmand (m/k). Fair play og fair pay. Økologi er i udvikling og intet giver sig selv. Jo bedre vi kan møde verden med vores visioner og konkrete handlinger, jo større interesse fra omverdenen, desto større berettigelse har vi som organisation. Det glæder mig at opleve, i hvor høj grad vi møder en verden, der vil os.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

15. september 2017 nr. 617

ØKOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT 4 Lokale varer er et vidt begreb

6-7

7 Køkken uden saks og dåseåbner

Der Àndes ikke en entydig deÀnition på lokale varer. Det betyder, at det varierer meget, hvornår og hvordan en vare får denne betegnelse.

5 Dårlige systemer giver dårligere dyrevelfærd

Supergode råvarer lige uden for døren - det bliver ikke vildere! Kokkene på Bråskovgård Efterskole føler sig privilegerede

8 Frivillige plejer Billund Kommunes natur

Formanden for Økologisk Landsforenings Svineudvalg, Randi Vinfeldt, undrer sig over, at ekspertgruppe ikke følger op på gruppens egne konklusioner omkring fraværet af MRSA i økologiske husdyrbesætninger.

Og hun er ikke den eneste, der undrer sig.

6 Rekordhøst på efterskole Det er to år siden, at Bråskovgård Efterskole, der med 70 ha jord arealmæssigt er Danmarks største efterskole, omlagde sin jord og sine besætninger til økologisk drift. Den sidste omlægningshøst er gået over al forventning.

Der er tale om et effektivt samarbejde, når frivillige laver naturpleje på Grene Sande. Naturen bliver plejet, og de frivillige bliver klogere.

9 ØL inspirerer agrarøkonomstuderende Er det muligt at komme i gang som selvstændig landbruger for 1 million kr." Ja, siger Økologisk Landsforening, som inviterer alle landets agrarøkonomstuderende til inspirationsdage.

MARK & STALD 6 Fremtidens efterafgrøder

10 Målet er mere økologisk raps

På et testareal i Foulum er forskere i gang med at undersøge en række plantearters egnethed som nye efterafgrøder.

En fortsættelse af projektet ’Stabile udbytter i vinterraps’ skal fremme den økologiske rapsproduktion ved at Ànde løsninger, der kan øge dyrkningssikkerheden af den vanskelige afgrøde.

7 Kritik af strategi for bevaring af plantegener

10 ICROFS: Hit med nye frø af gamle sorter

Frøsamlerne kalder den nye strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer for luftig og uden konkrete mål.

Den stigende interesse for at dyrke grøntsager i sin egen mark, have, terrasse og urtepotte har øget efterspørgslen på frø af arter og sorter med særlige egenskaber. I nogle tilfælde er det ensbetydende med µgamle sorterµ, men det behøver ikke at være godt, bare fordi det er gammelt!

8 Avnerne skal ikke bare gå tabt i marken Før mejetærskerens indtog blev hele kornafgrøden bragt i hus, og avnerne havde en vigtig rolle som strøelse og foder. Det er i dag en viden, der så småt er glemt, men nu vil den idprige Kurt &hristian Aggesen have fokus tilbage på avnerne og deres mange anvendelsesmuligheder.

Derfor har han indsendt en patentansøgning for en anordning til opsamling og anvendelse af avner til mejetærskeren.

9 Øko-svin skifter soja ud med græs Et igangværende projekt undersøger, hvordan økologer kan udnytte proteinet i græs til værdifuldt foder til øko-svin.

11 Stort fremmøde til årets høstmarkeder 77.000 danskere benyttede den første weekend i september til at opleve det økologiske landbrug på første hånd. 84 øko-landmænd inviterede til Økologisk Høstmarked, som i år fandt sted for 25. gang.

7

MAD & MARKED 12 Forbrugerne frygter giftrester Forbrugerne oplever, at det er svært at gennemskue, hvilke varer, der indeholder rester af sprøjtegifte, og hvad sprøjtegifte i maden betyder for helbredet, viser en ny undersøgelse fra Økologisk Landsforening.

13 Madfestival Økologisk plantefars fra Løgismose Àk en varm velkomst af de 31.000 gæster, som besøgte årets Foodfestival på Tangkrogen i Aarhus.

14 Landmad er tvunget i knæ af konkurs Der er Áere potentielle købere til de konkursramte selskaber bag Landmad-konceptet.

15 16

14 Tvillinger forvandler Landmad til Cafe Korn Familien bag Landmad i Holbæk og Roskilde kunne ikke leve under det stramt styrede koncept og oplever stor succes med deres nye cafper.

15 Stor interesse for lokale varer Direkte salg fra gården er ikke for amatører, men interessen for lokale varer har aldrig været større end nu.

16 Mad fra forsamlingshuset Når Yngve Kristiansen og Dorte Daugaard skal producere marmelade og saft af deres økologiske bær fra Nørremadegård, tager de i det lokale forsamlingshus.

Markedschef Eksport Økologisk Landsforening

Vil du gå i spidsen for eksporten af danske økologiske fødevarer?

Der er et usædvanligt stærkt momentum i den danske økologiske eksport, og der er sat en lang række spændende initiativer i gang for at sikre den fortsatte vækst.

Din opgave bliver at forløse potentialet ved at gå forrest og udvikle fælles markedsførings- og eksportaktiviteter i tæt samarbejde med de økologiske virksomheder.

Pro l: • Vi forestiller os, at du har en kommerciel uddannelse (cand.merc. eller lignende) • Mindst 5 års relevant erhvervserfaring – gerne med erfaring fra markedsføring af fødevarer til detailkæder og fødevaregrossister • Solidt kendskab til de nære eksportmarkeder (Tyskland, Sverige m. .)

• Et godt kendskab til fødevarebranchen • Engelsk og tysk på forhandlingsniveau Se hele stillingsopslaget på www.okologi.dk.

17 Man kommer langt med sund fornuft Du behøver ikke nødvendigvis selv at indrette et godkendt produktionskøkken og investere i dyrt køkkenudstyr for at komme i gang med at forarbejde egne råvarer.

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

15. september 2017 nr. 617

Klimaprojekt nĂĽede i mĂĽl CROWDFUNDING: Fra Ă˜kologisk Landsforening lød der tidligere pĂĽ ugen et stort tak til alle, der via Coop Danmarks crowdfundingplatform havde valgt at bakke op om foreningens klimaprojekt. ÂľI Ă€k os i mĂĽl, sĂĽ vi nu kan sikre, at de ca. 3.300 økologiske landmĂŚnd fĂĽr et klimakatalog, der vejleder dem i, hvordan de kan sĂŚnke deres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser,â€? kunne man lĂŚse pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings hjemmeside, hvor foreningens klimakonsulent, Mette Kronborg, supplerede: â€?De økologiske landmĂŚnd fĂĽr med klimakataloget vĂŚrktøjer, der gør dem i stand til at forbedre deres klimaperformance og derigennem gøre det økologiske landbrug mere bĂŚredygtigt og fremtidssikret. DĂŠt er oplysning, som skaber udvikling – tusind tak!â€?

Du kan kan lĂŚse meget mere om Ă˜kologisk Landsforening igangvĂŚrende indsats pĂĽ klimafronten her: http://okologi.dk/landbrug/ klima

‘ŽÂ?‡ƒ˜‹• varmer op til valg KOMMUNALVALG: 36 grønne foreninger og folk fra civilsamfundet stĂĽr bag Folkeavisen, som rummer en lang rĂŚkke konkrete forslag til, hvordan der kan skabe bĂŚredygtighed inden for ni vigtige omrĂĽder. â€?Det er ikke partipolitiske forslag, men forsøg pĂĽ at formulere ’Det fĂŚlles bedste’ for os selv og de fremtidige generationer. Avisen er tĂŚnkt som en grøn dagsorden for valget i kommunerne. Vi hĂĽber den kan bruges af lokale borgere og politikere til at Ă€nde nye veje,â€? skriver Niels Aagaard pĂĽ vegne af Det fĂŚlles bedste, som er en af organisationerne bag avisen.

Han lÌgger vÌgt pü, at der i øjeblikket isÌr er civilsamfundet, der er aktive for den grønne omstilling.

Men et stigende antal virksomheder kan se, at morgendagens bedste forretninger ligger i bÌredygtig produktion, og at fremtidens erhvervsliv bestür af grønne, nyskabende virksomheder.

Men han peger ogsü pü kommunerne har en vigtig rolle at spille i omstillingen: �Nogle kommuner er i gang. Pü en lang rÌkke omrüder kan de skabe bÌredygtige tiltag sammen med civilbefolkningen og lokale virksomheder. Vi hüber avisen kan inspirere til at gü i gang. Skabe dialog om fremtiden.

VÌlge de politikere, som forstür nødvendigheden af omstilling og kan se alle mulighederne i det,� skriver Niels Aagaard.

Du Ànder en virtuel udgave af Folkeavisen pü www.okosamfund.dk

For to ür siden startede Bjarne Agger Sidelmann fra Go Local et samarbejde med Føtex om salg af lokale varer. I dag er Go Local i gang PHG DW JHQRSÀQGH NRQFHSWHW L HQ ny web-shop, som henvender sig til B2B-segmentet. Men det handler stadig om lokale varer.

Foto: Jakob Brandt

Lokale varer er et vidt begreb ‡” Ď?‹Â?†‡• ‹Â?Â?‡ ‡Â? ‡Â?–›†‹‰ †‡Ď?‹Â?‹–‹‘Â? ’¤ Ž‘Â?ƒŽ‡ ˜ƒ”‡”Ǥ ‡– „‡–›†‡”ǥ ƒ– †‡– ˜ƒ”‹‡”‡” Â?‡‰‡–ǥ Š˜‘”Â?¤” ‘‰ Š˜‘”†ƒÂ? ‡Â? ˜ƒ”‡ ˆ¤” †‡Â?Â?‡ „‡–‡‰Â?‡Ž•‡ LOKALE VARER AF IRENE BRANDT I Coop har man brugt de sidste to ĂĽr pĂĽ at opbygge et koncept omkring begrebet ’lokale varer’, og ønsket om at tilbyde Ă ere lokale varer i koncernens butikker er skrevet ind i Coops Madmanifest. PĂĽ den ene side har Coop indgĂĽet partnerskaber med leverandører som Thise, Sødam, Søris, Gourmet Bornholm og Thorupstrand KystĂ€skerlaug. Produkterne fra disse virksomheder sĂŚlges i alle Coops butikker. Der er altsĂĽ tale om varer, som er ’lokale’, fordi de kommer fra en bestemt lokalitet: Salling, Sønderjylland, SjĂŚlland, Bornholm eller Nordvestjylland.

Samtidig har Coop inviteret smü danske producenter af velsmagende fødevarer, som har en lokal historie og adskiller sig fra de eksisterende varer, til at lave en aftale med Coop Lokale Varer, som sørger for, at produkterne sÌlges fra Lokale Varerhylderne i butikkerne. Til dette koncept har Coop som en start primÌrt satset pü kolonialvarer, da de passede Ànt ind i det logistiske set up.

- Det har aldrig vÌret meningen, at lokalt produceret frugt og grønt skal ind forbi vores centrallager, det skal komme direkte fra landmanden, sü det er sü friskt som muligt; Vi vil gerne sÌlge mere lokalt frugt og grønt i vores butikker og derfor arbejder vi pü at udvikle et kontraktsystem, som butikkerne kan bruge, nür de indgür en direkte aftale med en lokal producent. Vi er ligeledes i gang med at udvikle inventar til frugt- og grøntafdelingerne, som matcher Lokale Varer-designet i kolonialafdelingen, siger Hanna Schaldemose, der

er proceskonsulent i Coop Lokale Varer.

Regionalt er lokalt For af gøre lokale varer i Coops butikker mere lokale, har Coop inddelt landet i regionale omrüder og har indkøbt og samlet en rÌkke lokale varer fra disse regioner. Butikkerne kan melde sig pü det ’regionale fag’ og fü varerne automatisk, sü butikkerne i Nordjylland kan sÌlge de nordjyske lokale varer. Hertil kan de supplere med de lokale varer, de har i deres nÌromrüde.

- Pü denne müde für de et alsidigt og spÌndende sortiment i hver butik, men de har ogsü mulighed for at bestille varer fra andre regioner, hvis der er en efterspørgsel efter for eksempel bornholmske varer i butikken, siger Hanna Schaldemose. Hun tilføjer: - Mület er at fü endnu à ere lokale varer, sü vi møder vores kunders ønske om lokale fødevarer med stor diversitet og autencitet. Vi vil derfor skabe et attraktivt dagligt sortiment, sü salget kan blomstre i butikkerne.

Allerede i dag oplever vi, at lokale varer, som allerede er inde i vores Lokale Varer-koncept, og som butikkerne kan bestille via vores centrallager, leveres direkte til butikkerne i nĂŚrheden af producenten. Meget tyder pĂĽ, at vi derfor ogsĂĽ skal give butikscheferne større frihed til at handle lokalt. Derfor er vi ogsĂĽ i gang med at udvikle redskaber, der kan hjĂŚlpe butikscheferne med at lave aftaler med de lokale producenter. ” †ƒÂ?•Â? ‘‰•¤ Ž‘Â?ÂƒÂŽÂ–ÇŤ Coop er ikke ene om at vĂŚre usikker pĂĽ, hvad begrebet ’lokale varer’ egentlig dĂŚkker over.

De à este er enige om, at en vare er lokal, nür den kan knyttes til et bestemt sted; men ’sted’ er et vidt begreb, som spÌnder fra den lokale Ìbleplantage over danske Ìbler til europÌiske Ìbler kontra Ìbler fra oversøiske lande - en variation der ogsü afspejles i begreber som: Sol

over Gudhjem, sønderjysk grønlangkül, dansk smørrebrød og Ny Nordisk Mad. Hvis en vare produceres og forarbejdes pü forskellige lokaliteter, bliver begrebet lokale varer endnu mere udà ydende. Det er for eksempel ikke alle Thises leverandører, der bor i Salling, hvor mejeriet ligger.

MĂŚlken og kødet kommer altsĂĽ ikke kun fra Salling og omegn - medmindre omegn geograĂ€sk forstĂĽs som en stor del af Jylland fra Midt- til Nordjylland. ƒÂ? ‹Â?Â?‡ Â?¤Ž‡• ‹ Â?‹Ž‘Â?‡–‡” Bjarne Agger Sidelmann fra Go Local mener dog, at ’lokalt’ ikke altid kan mĂĽles i kilometer.

- Men der er mange, der gør det.

Derfor har vi ogsü smüskala-producenter fra hele landet i Go Local, siger Bjarne Agger Sidelmann, der efter to ürs samarbejde med Dansk Supermarked, DS, i forüret opgav samarbejdet, som havde bragt Go Locals lokale varer fra smü 50 smüskalaproducenter ud i 100 Føtex- og Bilkavarehuse.

- Efter at DS Indkøb havde taget ejerskab pü projektet, blev kravet fra DS’s indkøbere, at vi skulle sÌlge billigere; men vores producenter er hündvÌrkere, der producerer i lille skala. De kan producere bedre - men ikke billigere. I stedet lancerer vi til efterüret en B2B-webshop, hvor for eksempel lokale slagtere og bagere, som selv er hündvÌrkere og derfor ved, hvad godt hündvÌrk koster, kan bestille varer, de kan sÌlge i deres forretning. Det giver specialbutikkerne mulighed for at diffentiere sig fra dagligvarebutikkerne, hvilket giver rigtig god mening, siger Bjarne Agger Sidelmann. Han tilføjer: - Vi arbejder med et marked, hvor der er variation og mangfoldighed plus en relativ begrÌnsning i udbuddet, for nür produktet er solgt, er det solgt, og der er müske ikke mere før producenten igen har høstet sine rüvarer. Derfor skal vi sikre, der altid er gode alternativer, sü vi ikke løber tør

for varer i forhold til efterspørgslen. I vores lokale vareudvalg vil der vÌre produkter, som passer ind i de købmandsdrevne dagligvarebutikker, men ikke i de butikker, der udover fokus pü prisen ogsü lÌgger vÌgt pü volumen. Vi vil altid holde fokus pü leveringssikkerhed; men hos Go Local er det ikke et krav, at man skal kunne levere i stor skala.

Lokalt er mentalt Han har stadig fokus pĂĽ, at varerne, der sĂŚlges via Go Local, er lokale.

- De à este af vores producenter er enten Ên, der sÌlger sine produkter i sit eget lokalomrüde, eller en producent, der sÌlger lokalisÊrbare produkter til hele landet. Men vi samarbejder ogsü med danske smüskalaproducenter, der køber rüvarer fra udlandet - direkte hos tilsvarende rüvareproducenter, hvorefter den endelige vare forarbejdes lokalt et sted i Danmark. Sü lÌnge der er tale om godt hündvÌrk igennem hele processen, og processen er transparent, kan vi stü inde for den fÌrdige vare, siger Bjarne Agger Sidelmann.

Han forestiller sig ogsĂĽ, at Go Local en dag vil kunne tilbyde lokale specialiteter, som lever op til kriterierne om transparens, mental nĂŚrhed og godt hĂĽndvĂŚrk fra andre lande.

Dermed kommer Go Local til at dÌkke over en - i hvert fald i geograÀsk henseende - meget bred opfattelse af, hvad lokalt dÌkker over.

- Lokalt er büde mentalt og individuelt fra person til person. En nordjyde i København elsker at gü i Torvehallerne og købe varer hjemme fra Nordjylland. Andre køber ind i deres nÌrmiljø, nür de køber lokalt - og südan er der forskellige opfattelser af, hvornür en vare er lokal. DÊt, vi tilbyder, er produkter, der er frembragt ved hjÌlp af godt hündvÌrk i en transparent proces - og pü en bestemt lokalitet, siger Bjarne Agger Sidelmann.

AKTUELT

15. september 2017 nr. 617

ØKOLOGI & ERHVERV

5

Dårlige systemer giver dårligere dyrevelfærd Formanden for Økologisk Landsforenings Svineudvalg, Randi Vinfeldt, undrer sig over, at ekspertgruppe ikke følger op på gruppens egne konklusioner omkring fraværet af MRSA i økologiske husdyrbesætninger. Og hun er ikke den eneste, der undrer sig DYREVELFÆRD AF IRENE BRANDT

I sidste udgave af Økologi & Erhverv skrev vi om de anbefalinger, en ekspertgruppe, som skulle vurdere indsatsen mod husdyr-MRSA, har afleveret til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Ekspertgruppen peger på en række forskningstiltag, der kan afdække løsninger, som kan begrænse udbredelsen af husdyr-MRSA. Ekspertgruppen konkluderer, at når denne forskning er afsluttet i løbet af næste år, bør det overvejes, om man skal begynde at afdække årsagerne til, at der stort set ikke forekommer husdyr-MRSA i den økologiske produktion. En konklusion, som undrer formanden for Svineudvalget i Økologisk Landsforening, Randi Vinfeldt: - Jeg både undrer og ærgrer mig over, at ekspertgruppen ikke foreslår, at dette spørgsmål afdækkes sideløbende med de andre forskningstiltag. Det må da være interessant at få afdækket, hvorfor vore grise stort set ikke er smittede med husdyrMRSA, og hvad der er årsagen til, at smittede dyr fra konventionelle besætninger bliver MRSA-fri, når de kommer på friland, siger Randi Vinfeldt.

Hendes egen besætning med økologiske søer er testet fri for husdyr-MRSA. - Det er selvfølgelig et øjebliksbillede, og jeg kan jo ikke vide, om mine dyr stadig er MRSA-fri; men det er en kendsgerning, at de økologiske grise har mere plads. Og jeg er sikker på, at denne produktionsform har stor indÁydelse på, om dyrene er smittet med husdyr-MRSA, siger Randi Vinfeldt.

Ikke kun et problem i landbruget Randi Vinfeldt tilføjer, at MRSA ikke kun er et problem i landbruget, hvilket også dokumenteres i rapporten.

- Den hellige grav er ikke velforvaret, selvom det en dag lykkes at fjerne

husdyr-MRSA, for MRSA spredes ikke kun via husdyrene, konstaterer Randi Vinfeldt. Hun tilføjer: - Men det skal ikke fritage landbruget fra at gøre noget ved problemerne med husdyr-MRSA. Det er meget vigtigt, at landbrugsdyr behandles ordentligt. Forskellene på produktionssystemerne må være årsagen til den meget lavere forekomst af husdyr-MRSA i den økologiske produktion. Hvis man vil husdyr-MRSA til livs, var det nok her, man skulle sætte ind, siger Randi Vinfeldt.

Nytteværdi har første prioritet Økologi & Erhverv har bedt formanden for ekspertgruppen, tidl. departementschef i Miljøministeriet Erik Jacobsen, om at forklare, hvorfor ekspertgruppen anbefaler, at man afventer resultaterne af den igangværende forskning, inden man begynder at afdække årsagerne til den lave forekomst af husdyr-MRSA i økologiske svinebesætninger. Og om det ikke under alle omstændigheder ville være interessant at få afdækket disse årsager.

I et skriftligt svar på dette spørgsmål skriver Erik Jacobsen: ”MRSA-gruppens rapport rejser og omtaler mange interessante og relevante problemstillinger. Ekspertgruppens opgave var at give nogle prioriteringsanbefalinger til det politiske niveau. Det har vi gjort efter en samlet afvejning af de forskningsmæssige muligheder og den forventede nytteværdi i forhold til det emne, vi var sat til at vurdere. Og

dermed ikke ud fra, hvad der kunne være interessant at undersøge.”

Af ekspertgruppens rapport fremgår det, at reduktion af antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen bør ske med opmærksomhed på de etiske dilemmaer, det indebærer for dyrevelfærden. Og ekspertgruppen bemærker, at det etiske dilemma med behandling af syge dyr er en særskilt diskussion, som ekspertgruppen på nuværende tidspunkt ikke berører yderligere. Økologi & Erhverv spurgte Eric Jacobsen om, hvorfor ekspertgruppen ikke tager det etiske dilemma op i sin rapport, og om det ikke ville være relevant, at eksperterne diskuterer, om det er produktionsformen, som er årsag til, at dyrene bliver syge.

Erik Jacobsen har til dette spørgsmål sendt os dette svar: ”Jeg kan oplyse, at MRSA-gruppen er sammensat af MRSA-eksperter. Behandling af syge dyr er et etisk dilemma, som kræver en særskilt diskussion i et andet forum. En sådan diskussion indgik ikke som en del af opgaven stillet af ministeren og ordførerne for Folketingets partier til MRSA-gruppen.”

Problemets kerne Formanden for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, har i en kronik i Altinget kommenteret ekspertgruppens anbefalinger: ”Problemets kerne er, at svineproduktionen ikke er indrettet efter, at dyrene skal holdes raske ad naturlig vej, men derimod systematisk påfø-

res stress og sygdom. For de enkelte grise og besætninger handler det især om meget tidlig fravænning af grise. Det er en vældig belastning for den umodne mavetarmkanal og det endnu ikke fuldt aktive immunforsvar hos den stressede gris, og det medfører stor risiko for diarré” skriver Britta Riis. Hun fortsætter: ”Dyrenes Beskyttelse Ànder, at det store antibiotikaforbrug er et indirekte udtryk for, hvordan dyrene behandles, og at det i de kommende veterinærforligsforhandlinger er tvingende nødvendigt at adressere dette.”

Syge dyr skal behandles, men …

Bengt Holst, der er formand for Dyreetisk Råd, peger i et debatindlæg på Altinget også på produktionssystemet som kilde til den store udbredelse af husdyr-MRSA: ”Dyreetisk set er det største problem, at man opretholder en produktionsform, der i alt for høj grad skal understøttes af antibiotikabrug.

Hovedargumentet for brug af antibiotika i den konventionelle svineproduktion er, at det af velfærdsmæssige årsager vil være forkert ikke at behandle syge dyr, når man nu engang har midlet. Og det er jo ganske rigtigt. Syge dyr skal behandles, og hvis antibiotika er det rette behandlingsmiddel, så skal det også i spil i det aktuelle tilfælde.

Men der er jo en årsag til, at dyrene bliver syge, og det er først og fremmest dér, man skal sætte ind.

Antibiotikabehandling er at betragte

som symptombehandling og bør kun benyttes som en sidste udvej.

Den mest forsvarlige strategi er at forebygge sygdom, for eksempel ved at indrette forholdene for dyrene på en måde, så risikoen for, at de bliver syge, reduceres – og dermed også risikoen for, at de har brug for behandling. Det er den udfordring, landbruget sammen med politikerne skal tage op, både af hensyn til dyrevelfærden og for at komme af med den tikkende bombe, som resistensudviklingen er, både for dyrene og for os mennesker.”

Bengt Holst er især kritisk over for Áokmedicinering: ”I sagens natur vil man med Áokmedicinering komme til at bruge antibiotika på dyr, der ikke nødvendigvis har behov for det, og dermed få et unødvendigt stort antibiotikaforbrug.

I det kommende veterinærforlig bør man derfor følge op på de regler om Áokmedicinering af grise, der blev implementeret som følge af Veterinærforlig II i 2014 samt implementeringen af disse regler for løbende at sikre en optimal brug af antibiotika, der både tager hensyn til de enkelte dyrs behov og til de samfundsmæssige konsekvenser af faren for øget resistens.”

Efterlyser forskning Karl Pedersen, der er professor på DTU Veterinærinstituttet, har også skrevet et debatindlæg om emnet på Altinget, hvori han efterlyser forskning i driftsmæssige forhold i økologiske svinebesætninger, som angiveligt medfører betydeligt lavere eller slet ingen forekomst af husdyrMRSA : ”Vi ved, at der i økologiske besætninger bruges betydeligt mindre antibiotika end i de Áeste konventionelle besætninger. Der er således tydeligvis driftsmæssige forhold, der også betinger større eller mindre forbrug af antibiotika. Dem ved vi ikke så meget om, og der er brug for en forskningsindsats her,” skriver Karl Pedersen.

Under 6 procent af de økologiske grise bærer husdyr-MRSA. Derfor undrer det i vide kredse, at ekspertudvalget, som har lavet en rapport om husdyr-MRSA, ikke anbefaler, at der sættes forskning i gang, der kan dokumentere årsagerne til, at de økologiske grise ikke er smittede.

Foto: Maja Eline Petersen.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

15. september 2017 nr. 617

Rekordhøst pü efterskole Det er to ür siden, at Brüskovgürd Efterskole, der med 70 ha jord arealmÌssigt er Danmarks største efterskole, omlagde sin jord og sine besÌtninger til økologisk drift. Den sidste omlÌgningshøst er güet over al forventning

OMLÆGNING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Vores udbytter i ür er 20 procent bedre end sidste ür - og salgspriserne er 33 procent bedre pü afgrøderne, fortÌller Svend Jørgen Smidstrup, der er driftsleder pü Landbrugslinjen pü Brüskovgürd Efterskole. 1. november gür han pü pension; men han er med rette stolt af det landbrug, han har stüet i spidsen for i 12 ür.

- Vi omlagde Brüskovgürd Efterskole til økologi i august 2015, samtidig udviklede vi et nyt koncept: Fra jord til bord, som er en kokkelinje pü efterskolen. I ür er de første elever pü den nye linje startet, fortÌller Svend Jørgen Smidstrup.

Eleverne pü kokkelinjen skal udforske og udvikle fra jord til bord-konceptet. Det er blandt andet elevernes ansvar at etablere og vedligeholde de nødvendige økologiske køkkenog urtehaver, som madlavningen i undervisningen krÌver. Derudover für de indsigt i landbrugslinjens produktion.

En stor udfordring Med 5 ton byg pr. ha og 7 ton havre pr. ha er det forstüeligt, at Svend Jørgen Smidstrup synes, at han afleverer et veldrevet landbrug til sin efterfølger.

- Jeg har vÌret landmand hele mit liv; men de sidste tolv ür her pü skolen har vÌret en stor udfordring i mit liv. Det er fantastisk at have med de unge mennesker at gøre, og de sidste ür, hvor vi har vÌret under omlÌgning til økologi, har vÌret spÌndende. Det er en stor tilfredsstillelse, at omlÌgningen er lykkedes, siger Svend Jørgen Smidstrup.

I gennemsnit har efterskolen füet en indtÌgt pü kornafgrøder pü 15.000 kr. pr. ha inklusive omlÌgningstilskuddet. Det gode resultat er nüet gennem sÌdskifter, gødning med dybstrøelse fra kvÌg- og hestestaldene samt svinegylle.

- Ikke mindst er det ogsü et resultat af den grønmasse, vi pløjede ned i februar, inden vi süede kornet, konkluderer Svend Jørgen Smidstrup.

Kornmarkerne blev blindstriglet en uges tid efter sĂĽning, og igen i forbindelse med udsĂĽning af udlĂŚg, da kornet havde busket sig. Ă˜kologisk kød Sammen med en halv snes elever fra landbrugslinjen viser Svend Jørgen Smidstrup rundt pĂĽ den del af skolens marker, der i ĂĽr er køkkenhave.

Arealet dÌkker 1 ha, og her dyrker landbrugslinjen rodfrugter, kül m.m. i lange rÌkker. Langs vejen stür en transportabel grisefold, som Svend Jørgen Smidstrup selv har udviklet.

Folden spĂŚndes ĂŠn gang om dagen efter skolens traktor, som Ă ytter de ti grise, der fedes op i folden, til frisk grĂŚs. TerrĂŚnet er lidt ujĂŚvnt, og jorden skubbes op i den ene side af folden, samtidig med at der er hul under hegnet i den anden side. Eleverne springer hurtigt til med skovle og Ă ytter det opskrabede jord over i hullet, sĂĽ grisene ikke smutter ud af folden.

- I alt feder vi tyve grise op om üret, som vi für fra Flintholm. Derudover har vi en limousineavlsbesÌtning og für, sü vi kan forsyne büde det store køkken og kokkelinjen med økologisk kød, fortÌller Svend Jørgen Smidstrup. Han fortsÌtter: - Eleverne er med, nür vi slagter dyrene pü marken, sü de für helt basal viden om, hvor maden kommer fra.

Tilsvarende inddrages eleverne ogsĂĽ i andre opgaver omkring pasningen af dyrene.

- De er meget engagerede, hvilket vi blandt andet oplevede, da en kvie skulle kÌlve, og fødslen var ved at gü galt. Da kalven endelig kom ud, trak den ikke vejret, og tre af pigerne sprang spontant ned til den nyfødte kalv og Àk fjernet slimet fra dens svÌlg, sü den kunne trÌkke vejret, fortÌller Svend Jørgen Smidstrup.

*ULVHQH JnU L HQ KMHPPHODYHW IROG VRP GDJOLJW Ă \WWHV WLO IULVN JUÂ V YHG KMÂ OS af skolens traktor..

I september bugner grøntsagsmarken af afgrøder til skolens køkkener.

Fakta: ɝ Brüskovgürd Efterskole er Danmarks største efterskole – mült i udendørs areal – med 70 ha land. Landbrugslinjen passer skolens agerbrug og skov, og af de 70 ha er de 40 ha under plov. Heraf var 19 ha i ür tilsüet med byg, 3 ha med havre, 17 udlagt i grÌs og 1 ha med grøntsager. ɝ Det er ogsü landbrugslinjens opgave at passe skolens dyr, som tÌller limousinekøer, grise og für. ɝ 28 af skolens 125 elever gür pü landbrugslinjen. ɝ Brüskovgürd Efterskole ligger i den lille by Brüskov syd for Horsens.

Brüskovgürd Efterskole er kommet godt igennem de to omlÌgningsür, konstaterer Svend Jørgen Smidstrup.

At kigge pü er ogsü en slags arbejde ‌.

Eleverne pü landbrugslinjen lÌrer dyrehold og markarbejde. De kan fü internt traktorkørekort, og om vinteren für de mekaniker- og §17-kurser, hvor eleverne lÌrer om sikkerhed og at svejse m.m.

AKTUELT

Ting kommer ikke bare til én gratis Bråskovgård Efterskole anser en omlægning til 100 pct. økologisk landbrug som et naturligt skridt, og værdien i at behandle jorden og fødevarerne på en god og forsvarlig måde og at producere sunde og usprøjtede råvarer til skolens egne elever er af stor betydning.

- På skolen har vi en holdning til miljøet og bæredygtighed, som økologi passer godt ind i. Det meste af vores landbrugsproduktion går til skolen, og i vores køkkener får vi derfor leveret højkvalitetsråvarer, siger skolens forstander Preben Brunsgaard. Økologiprocenten i køkkenet er pt. 50. Næste mål er et sølvmærke, som kræver minimum 60 pct.; men i takt med, at produktionen fra skolens landbrug i disse måneder får økologistatus, er målet absolut inden for rækkevidde.

En forskel skal kunne mærkes Preben Brunsgaard understreger også betydningen af de økologiske råvarer fra skolens landbrug på skolens nye fra jord til bordkokkelinje.

- Eleverne på denne linje får et særligt indblik i og forståelse for, hvor råvarerne kommer fra, hvad god dyrevelfærd betyder, og hvordan man laver mad uden tilsætningsstoffer. Målet er, at de, den dag de selv skal stå for indkøbet af mad, kan kende forskel på underlødig mad og på den gode kvalitet, der er dyrket bæredygtigt, og uden at der er spredt gift på markerne, siger Preben Brunsgaard. Han tilføjer: - At være på efterskole er i sig selv en god læring til at tage ansvar. Vi tilføjer endnu en læring om miljø og bæredygtighed, og at ting ikke bare kommer til én gratis.

15. september 2017 nr. 617

ØKOLOGI & ERHVERV

7

Køkken uden saks og dåseåbner Supergode råvarer lige uden for døren - det bliver ikke vildere! Kokkene på Bråskovgård Efterskole føler sig privilegerede

OMLÆGNING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

skal de have indsigt i landbrugslinjens produktion og ad denne vej få en forståelse for processerne og biodynamikken på markerne.

Kokkene på Bråskovgård Efterskole, Kim Valentin-Petersen og Dorthe Ravn, er fans af økologiske råvarer.

De er begge erklærede øko-fans.

- Jeg er ikke umiddelbart interesseret i at arbejde et sted, hvor der ikke er økologi i køkkenet, for det er fagligt udfordrende at arbejde med økologi, fordi vi arbejder med de råvarer, som er i sæson. Vi får ikke jordbær i januar måned. Og dåseåbnere og saks er vi ikke særligt gode til at bruge, siger Dorthe Ravn.

ifølge kokkene er et must. Og selvom skoleåret stadig er ungt, har eleverne allerede været på syltekursus og lært at lave ketchup, mayonnaise og remoulade. De har været på bærtur og plukket frugt, og senere skal de salte makrel, have tema om kartofler, egnsretter, græskar, kål, mælk og slow fast food. Og mens eleverne snitter, hakker og rører, får de ernæringslære og anden nyttig viden serveret henover køkkenbordet.

Håndtering af kød er også på skemaet, og da dyrene kommer enten fra landbrugslinjens opdræt eller fra jagtlinjens bytte, så er der stor fokus på, at hele dyret skal anvendes.

Når der hver dag er Àre efterskoleelever udover det faste køkkenpersonale til at hjælpe med at tilberede maden til en hel efterskole, så er der også hænder til at rense grøntsager.

Og i disse måneder vælter grøntsagerne op af jorden på skolens økologiske grøntsagsmark. KartoÁerne er taget op og lagt i kasser i en transportabel kølecontainer, og der syltes asier og laves ketchup, pickles og chutney i krukkevis, for sensommerens overÁod skal række langt.

Uden for køkkenet er håndværkerne i gang med at opføre et nyt, stort opbevaringsrum til rodfrugter og kål, og indenfor havner høsten i gryderne - enten i det store køkken eller i det helt nye undervisningskøkken, som er den fysiske ramme om Bråskovgård Efterskoles nye kokkelinje.

Kokkelinjen er den logiske sammenhæng mellem skolens økologiske landbrugslinje og køkkenet. Eleverne skal sammen med de to kokke og en lærer, der på skift underviser eleverne på holdet, udforske og udvikle fra jord til bord-konceptet. Eleverne får ansvar for at etablere og vedligeholde de økologiske køkkenog urtehaver, som madlavningen i undervisningen kræver. Derudover

Øko-fans 5. september inviterede kokkelinjen på efterskolen beboerne i nabolaget til en BBQ-aften, og hele dagen var eleverne i sving i undervisningskøkkenet, så de kunne servere en lækker menu for de 36 gæster, der havde taget imod indbydelsen.

Den ene af skolens to kokke, Kim Valentin-Petersen, dirigerer eleverne, så opgaverne løses i den rigtige rækkefølge. Oksekødet skal pudses og skæres ud, grøntsager skal gøres klar til spyd eller grilles, græskarmousse og marinader skal gøres klar, kartoffelsalaten skal blandes, brødet skal bages og fonden, som på allerbedste kokkemaner har stået og kogt ind i et par dage, skal jævnes og monteres med iskoldt smør. Alt er tilberedt helt fra bunden.

- Jeg kan ret godt lide at lave god mad, og det kan jeg her, hvor vi har supergode råvarer lige uden for døren. Det bliver ikke vildere, siger Kim Valentin-Petersen, som kendte til Bråskovgård Efterskole gennem skolens anden kok, Dorthe Ravn.

- Jeg gik bare og ventede på, at der blev en ledig stilling, siger Kim Valentin-Petersen.

Lea og Isabella kan sammen med køkkenmedhjælper Susan Strandbo Jensen hente økologiske, nyhøstede råvarer i skolens grøntsagsrum.

Køleskabet i undervisningskøkkenet er fyldt med syltede grøntsager.

Johan Østergaard laver sauce på kyllingefond.

Gæsterne til aftenens BBQ skal blandt andet have grillspyd … og kartoffelsalat.

Hygiejne og remoulade Når året er omme, har eleverne på kokkelinjen fået et grundigt kendskab til arbejdet i et køkken. De er startet med et hygiejne kursus, der ifølge i hvert fald et par af eleverne ikke var ret spændende, men som

Agerhøns trives På Bråskovgård Efterskole er der blandt andet også en jagtlinje, og elever og undervisere på jagtlinjen har allerede set den positive effekt, som overgangen fra konventionelt landbrug til økologisk landbrug har haft på vildtbestanden.

- Vildtbestanden er vokset, nu hvor der ikke længere sprøjtes på markerne, og hvor de ligger grønne hele vinteren, siger Preben Brunsgaard.

Tilsvarende har landbrugslinjen erfaret, at agerhønen har fundet ind i grøntsagsmarken, hvor den har ynglet hen over sommeren. ib@okologi.dk Læs mere her: www.bge.dk

8

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

15. september 2017 nr. 617

Mads Navntoft Olsen får øje på noget spændende og kalder de frivillige til sig. Det er en kødædende plante, som de ikke har set i området før.

Rundbladet soldug hedder den, og alle lytter interesseret, mens Mads Navntoft Olsen fortæller om planten og dens bestialske drabsmetode.

Frivillige plejer Billund Kommunes natur Der er tale om et effektivt samarbejde, når frivillige laver naturpleje på Grene Sande. Naturen bliver plejet, og de frivillige bliver klogere NATURPLEJE TEKST OG FOTO: JULIE ROHDE Trods det grå og regnfulde vejr er gruppen af frivillige næsten fuldtallig denne sidste onsdag i august, som er sæsonens sidste plejedag. Der er ikke indgået nogen egentlig aftale med de frivillige i Billunds naturpleje- og afbrændingsteam, men det er oftest de samme 8-10 personer, der er med hver gang, så de kender hinanden, og snakken går lystigt fra det øjeblik, de træder ud af deres biler på den lille parkeringsplads ved Grene Sande. Først da Mads Navntoft Olsen kalder til samling for at byde

velkommen, bliver der stille, og folk lytter interesseret. Kommunen har været ude at tælle æg fra ensianblåfuglen på en lokalitet i nærheden, og Mads Navntoft Olsen vil lige fortælle lidt om arbejdet. Han er biolog ved Billund Kommune og arbejder med teamet, som denne eftermiddag skal ud at slå med le på Grene Sande.

Mads Navntoft Olsen fortæller om den lille sommerfugl, som er ganske sjælden og lever et fascinerende liv her som et af de ganske få steder i landet. Den lægger sine æg på planten klokke-ensian, hvor larven lever, indtil den efter et par hudskift falder ned på jorden. Her bliver den af myrerne forvekslet med deres egne larver, så de tager den med hjem og fodrer den, til den er klar til at forvandle sig til en sommerfugl. Og så skal det gå stærkt med at komme ud af myretuen, hvis det skal være med livet i behold. Mads Navntoft Olsen har de fremmødtes udelte opmærksomhed, mens han fortæller, og det

6ROGXJ YHG 3U VWHÁRG Sn *UHQH 6DQGH

er tydeligt, at teamet deler en stor interesse for naturen.

Lys og plads Fra parkeringspladsen går vi nogle hundrede meter til vældet ved PræsteÁod. Her har teamet for nyligt været ude at rydde små træer, så der er blevet mere plads til sjældne arter som djævelsbid, benbræk og plettet gøgeurt. Arterne har brug for lys og plads for at trives, så teamets arbejde er vigtigt, og det er ikke kun områdets planter, der er interessante. Teamet har også fundet en yderst sjælden markskarnbasse, som aldrig før er fundet i kommunen.

Denne eftermiddag står i leens tegn. De frivillige skal lære at slå med le for at skære lysesiv ned. Planten fylder en stor del af vældet, og køerne bryder sig ikke om de gamle siv.

Men friske skud vil de gerne æde, og derfor skal den skæres ned, så dyrene kan komme til, når den skyder igen til foråret.

Med seks leer går arbejdet forbløffende stærkt, og inden der er gået mange minutter, er halvdelen af arealet lagt ned. Sivene slæbes væk og lægges i en stor dynge, som kommunen sørger for at hente. Det er vigtigt, at planterne fjernes, så de ikke tilfører næring til arealet, forklarer Mads Navntoft Olsen.

De arter, som plejen skal tilgodese, er nemlig meget nøjsomme.

Videnssymbiose Mads Navntoft Olsen får øje på noget spændende og kalder de frivillige til sig. Det er en kødædende plante, som de ikke har set i området før.

Rundbladet soldug hedder den, og alle lytter interesseret, mens Mads Navntoft Olsen fortæller om planten

og dens bestialske drabsmetode.

Foredraget kommer på et godt tidspunkt, og teamet nyder et lille hvil fra det hårde arbejde. Det har medlemmerne også regnet ud.

- Man kommer jo med den energi og de kræfter, man har, fortæller Torben, som er en af de frivillige.

- Der er aldrig nogen, der hundser med én, og hvis man har brug for en pause, kan man altid råbe på Mads og spørge, ’Hvad er dét der?’ Så kører han. Mads ved enormt meget og kan fortælle noget spændende om næsten alt, hvad vi Ànder herude. Eller også er vi bare så naive, at vi tror på det hele, siger Torben med et grin.

Det er tydeligt, at de frivillige er glade for at have Mads Navntoft Olsen med ude, og de fortæller også med stor glæde om Lea KromannGallop, som er på barsel nu, men ellers plejer at være med fra kommunen.

- Når Lea og Mads går herude sammen, er det som en videnssymbiose, og de Ànder altid mange spændende ting at fortælle om, som vi ellers ikke ville have lagt mærke til, fortæller en af de frivillige.

- Engang fandt vi et lille Àrben,

der hang til tørre på en tornebusk, og Lea kunne fortælle, at det var en tornskade, der havde hængt det der som en slags forråd til senere. Det er ikke sådan noget, man ser hver dag.

Det sociale er godt De Áeste af de frivillige startede deres engagement for to år siden, hvor kommunen satte en annonce i det lokale dagblad med en invitation til at deltage i hedeafbrænding. Svend Åge er pensionist, men han har tidligere arbejdet på brandstationen, så han syntes, at det lød mægtigt spændende sådan at sætte ild til heden med vilje. Det gik dog ikke helt nemt det første år. De var kommet i gang for tidligt på dagen, så duggen gjorde det lidt svært at få lyngen til at brænde. Men teamet er blevet klogere med årene, og nu brænder de altid om eftermiddagen, og så går det vældigt.

- I år blev vi næsten bange for, at det skulle rende fra os, betror Svend Åge. Han fortsætter: - Men der var jo styr på det, for vi havde lavet gode brandbælter.

Svend Åge er glad for at være med i teamet, både fordi han er glad for

Billund Kommunes frivillige Ǧ ϐ § Teamet opstod, da kommunen i vinteren 2015 inviterede borgere til at være med til en hedeafbrænding. Flere borgere var så glade for at blive involveret i naturplejen, at kommunen valgte at oprette et frivilligt naturpleje- og afbrændingsteam. Teamet mødes 6-7 gange om året, hvor de ud over afbrænding hjælper med optælling af sjældne arter, bortskæring af træer og siv på vigtige naturlokaliteter samt at bygge og opsætte fuglekasser. De frivillige nyder at arbejde for naturen, det sociale samvær og den naturformidling, de får fra den tilknyttede biolog.

AKTUELT

naturen, og fordi det sociale er godt.

- Der er altid kaffe og kage med, og så kommer man jo til at kende hinanden og have det sjovt sammen.

Det skal være specielt Torbens debut i teamet var også ved den første hedeafbrænding. Han understreger, at der skal en spændende aktivitet til at lokke folk til.

- Det skal være specielt, og når man så har fanget folk med dét, så kan man få os til alt muligt andet, som at lave fuglekasser og sådan noget.

Om vinteren laver teamet rigtig nok fuglekasser. De låner et sløjdlokale på en af kommuneskolerne, og så samles teamet og bygger kasser til blandt andet tårnfalken og den sjældne vendehals. Dem hænger de op rundt omkring hos forskellige landmænd, og så er det bare at vente og holde øje. De frivillige er spændte på, hvad der har fundet vej til kasserne i år. En enkelt gang er det lykkedes at få et par vendehalse til at slå sig ned i en af kasserne, og det er Áot, for der Àndes kun omkring 50 ynglende par i Danmark. De ledige kasser er dog ikke spildt arbejde, for mejser og musvitter er glade for de Àne forhold.

Formidling er vigtig Efter gruppen har spist kage og drukket kaffe, er det tid til, at Mads Navntoft Olsen skal videre. Det er ikke megen tid, kommunen kan bruge på teamet, forklarer han.

15. september 2017 nr. 617

- De ting, vi beder om teamets hjælp til, er opgaver, som vi alligevel skulle have løst på anden vis. Det er få timer, vi kan bruge på det, men det er fedt, at vi bare kan sætte noget i gang, og så kører de jo bare og skaber naturpletter, som har en virkelig værdi – også for borgerne, siger Mads Navntoft Olsen. Han Ànder naturformidlingen vigtig.

- Hvis vi skal bevare naturen, så skal den formidles og eksistere i folks hoveder, siger han og fortsætter: - Og folk vil gerne! De er jo derude, alle dem der gerne vil hjælpe til med naturen. Vi skal bare Ànde dem.

Inden Mads Navntoft Olsen siger tak for i dag, minder han lige teamet om, at det snart er brunstsæson for krondyrene, og han giver dem et tip til et rigtig godt sted, hvor man kan være heldig at høre dem. De Áeste kan godt huske det fra sidste år, men de er glade for, at Mads Navntoft Olsen minder dem om det.

Teamet giver den en halv times tid mere, til næsten alt lysesiv er skåret ned. Det har ikke taget lang tid at få bugt med lysesivene, når hele gruppen er i sving. Med le på nakken begiver teamet sig i samlet Áok tilbage mod bilerne. Der er tid til en sludder, mens regntøj og gummistøvler bliver pakket væk i bilerne, og alle er enige om, at vejret slet ikke har været så slemt.

- Det ser værre ud, når man sidder indenfor og kigger ud på det. Når man først er herude, gør det ikke spor, siger Svend Åge.

ØKOLOGI & ERHVERV

9

Lysesivene skal fjernes, så køerne kan komme til de friske skud, når det bliver forår.

I dag var sidste plejedag for sæsonen, og næste gang, gruppen er samlet, er til vinter, når der skal bygges fuglekasser. Til marts er der atter hedeafbrænding, og det trækker som regel et større antal frivillige til.

Måske er der nogle af dem, der bliver fanget, som Torben kalder det.

I projekt Effektivt Natursamarbejde turnerer Økologisk Landsforening landet rundt for at opstøve og beskrive de mange gode eksempler på samarbejde om mere og bedre natur i agerlandet. Samarbejderne vil hen over efteråret blive præsenteret i avisen, og udkommer som et samlet inspirationskatalog sidst på året.

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og er første skud på stammen til et større, sammenhængende projektforløb, hvor Økologisk Landsforening sætter fokus på natur.

Julie Rohde er projektleder i Økologisk Landsforening.

ØL inspirerer agrarøkonomstuderende Er det muligt at komme i gang som selvstændig landbruger for 1 million kr.? Ja, siger Økologisk Landsforening, som inviterer alle landets agrarøkonomstuderende til inspirationsdage GENERATIONSSKIFTE AF IRENE BRANDT

- Vi ønsker at åbne de kommende agrarøkonomers øjne for, at der er alternativer til korn, kød og mælk i store mængder. Ikke fordi der er noget i vejen med disse produkter, men på de to inspirationsdage, vi har inviteret de studerende til, kommer de til at møde repræsentanter for den Ànansielle sektor, fra detailhandlen og foodservice, som kan give dem idéer til, hvordan selv en mindre produktion kan give et godt afkast, hvis man kravler højere op i værdikæden, inden man giver slip på sit produkt, siger Jens Peter Hermansen fra Økologisk Landsforening.

Han er projektleder og har sammen med de otte landbrugsskoler, der uddanner agrarøkonomer, ud-

viklet undervisningsforløbet ’I gang for 1 million’, som integreres i landbrugsskolernes undervisning.

Forløbet starter i begyndelsen af november, hvor de agrarøkonomstuderende mødes i henholdsvis Nyborg og Randers til en inspirationsdag.

- Vækstfonden og Nordea bakker op om vores initiativ. De deltager på inspirationsdagen, og de er åbne over for at give unge landmænd Ànansiel hjælp til at etablere sig med en alternativ produktion, som ikke er så kapitalkrævende, siger Jens Peter Hermansen. Han fortsætter: - De studerende møder også folk, der repræsenterer nye, utraditionelle afsætningskanaler for deres produkter. Begge parter har brug for at kende hinanden bedre, så mulighederne kan udnyttes optimalt. Sidst men ikke mindst kommer de til at møde to virksomheder, som er startet i det små på baggrund af en god idé, men som har udviklet sig til producenter af eftertragtede varer, som de får en høj pris for.

Leje eller eje Projektet samarbejder med et andet projekt i Økologisk Landsforening, Grønt generationsskifte, som skal skabe muligheder for unge landmænd, der gerne vil i gang med egen produktion.

lerne og lave en forretningsplan, hvor den studerende formulerer og udvikler sin egen idé til, hvordan en serviceydelse eller er landbrugsproduktion kan etableres for 1 million kr.

- Alle besvarelserne vil blive bedømt af en dommerkomite, hvor blandt andre Nordea, Vækstfonden og repræsentanter fra landbruget samt detailhandel og foodservice vil bedømme forretningsplanerne, og de bedste vil blive belønnet med legater, siger Jens Peter Hermansen.

Han fortsætter: - Men alle deltagerne bliver vindere, for gennem arbejdet med forretningsplanen og i løbet af dommerkomiteens bedømmelse af planerne etableres der et netværk, og den studerende har allerede åbnet de første døre, som kan hjælpe forretningsplanen ud i verden.

- Kan man leje sig ind hos en etableret landmand, er det meget billigere end at købe en gård og landbrugsjord. Det, der starter som en nicheproduktion, har absolut sin berettigelse, fordi det ofte kan blive

starten på noget meget større, siger Jens Peter Hermansen.

Konkurrence Efter inspirationsdagene skal de studerende tilbage på landbrugssko-

FAKTA: De to temadage foregår: 1. november på Nyborg Destilleri og 2. november på Cold Hand Winery ved Randers.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK

15. september 2017 nr. 617

STALD

FAGLIGT TALT AF KVÆGKONSULENT IBEN ALBER CHRISTIANSEN, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

HOLISTISK AFGRÆSNING ER OGSÅ FOR KALVENE I ür har der vÌret afprøvning af konceptet holistisk afgrÌsning i Àre økologiske malkekvÌgsbesÌtninger. Kalvene har vÌret delt op hele sommeren, og første status peger pü mere tilvÌkst og legesyge kalve, men vi har stadig meget at lÌre.

“

Ă˜get tilvĂŚkst pĂĽ 100 gram Lige om lidt bindes dyrene Foreløbige ind – og det bliver spĂŚnvejninger dende at se forskellen pĂĽ viser gode de kvier, der har afgrĂŚsset pĂĽ et nyt stykke grĂŚs hver resultater – over 100 dag i forhold til dem, der gram mere daglig har haft et eller to stykker tilvĂŚkst i en af de hogrĂŚs gennem sĂŚsonen. listiske grĂŚsgrupper i Foreløbige vejninger viser forhold til kontrolgrupgode resultater – over 100 gram mere daglig tilvĂŚkst pen pĂĽ storfold. i en af de holistiske grĂŚsgrupper i forhold til kontrolgruppen pĂĽ storfold. Det tyder altsĂĽ pĂĽ, at det er en god ide at systematisere kalvenes afgrĂŚsning noget mere.

Parasitter og indhegning ParasitmÌssigt har vi lÌrt en masse i ür. Selvom kalvenes mark som udgangspunkt er ren, skal der ikke mange timer til uden for hegnet, før de har smitte med tilbage til holdet.

Indretningen af foldene har betydning for, om kalvene løber ud.

Legesyge kalve kan fĂĽ godt med fart pĂĽ, sĂĽ foldene skal vĂŚre synligt afmĂŚrket med hegn, der er let at Ă ytte. Samtidig skal den indrettes, sĂĽ kalvene kan komme af med noget energi, uden at stryge gennem hegnet.

Inspiration fra udlandet Ă˜kologisk Landsforening afprøver holistisk afgrĂŚsning i bĂĽde 2017 og 2018 med mĂŚlkeproducenternes kviekalve fra maj til september mĂĽned. NĂŚste ĂĽr vil vi hente inspiration i udlandet for at fĂĽ ny viden og erfaringer med hjem.

Fakta om holistisk afgrÌsning ɝ Kalvene à yttes til et nyt stykke grÌs hver dag ɝ Kalvene skal Ìde 60 procent af plantematerialet, trampe 30 procent ned og lade 10 procent stü ɝ Mindst 25 og op til 60 dage mellem dyrene vender tilbage til samme grÌsstykke ɝ Gødningsklatterne skal vÌre helt vÌk, nür dyrene vender tilbage LÌs mere om projektet, tilmeld dig maillisten og se de foreløbige resultater her: http://okologi.dk/landbrug/projekter/ kvaeg/kalve-og-ungdyr/afgraesning-med-kalve

Pü Aarhus Universitet i Foulum er man i gang med et screeningsforsøg af potentielle nye efterafgrøder - heriblandt: esparsette, serradel, linse og slangehoved süet som udlÌg i forüret, og solsikke, foderkatost, alm. klinte, oliehør, boghvede, hjulkrone, havre, sandhavUH VWDXGHUXJ RJ YnUE\J VnHW HIWHU K¥VW 3n ELOOHGHW VHV GHQ NY OVWRIÀNVHUHQGH VHUUDGHO HIWHU K¥VW DI E\J )RWR 0DMD (OLQH 3HWHUVHQ

Fremtidens efterafgrøder PĂĽ et testareal i Foulum er forskere i gang med at undersøge en rĂŚkke plantearters egnethed som nye efterafgrøder EFTERAFGRĂ˜DER AF MAJA ELINE PETERSEN - Vi oplever en stor interesse for nye efterafgrøder, og derfor er vi nu i gang med et screeningsforsøg, hvor vi har udsĂĽet potentielle nye efterafgrøder. De bedste af dem vil vi gĂĽ videre med i et udvaskningsforsøg nĂŚste ĂĽr, fortĂŚller Elly Møller Hansen og Ingrid Thomsen, der er seniorforskere ved Institut for Agroøkologi pĂĽ Aarhus Universitet.

- De seneste ür har problemet med külbrok vÌret voksende. Man er bange for, at korsblomstrede efterafgrøder som olierÌddike kan vedligeholde og opformere sygdommen, sü derfor er der stor interesse for andre typer af efterafgrøder. Hovedparten af de efterafgrøder, vi undersøger, har vi süet efter høst, og det er endnu for tidligt at komme med nogle resultater, men i et mini-forsøg i min køkkenhave virker morgenfrue og hjulkrone til at komme rigtig godt, fortÌller Elly Møller Hansen og tilføjer: - Desuden har vi süet esparsette, serradel, linse og slangehoved som udlÌg i

byg, men de tre første arter var sü høje, at de gav nogle udfordringer ved høst.

Slangehoved har vÌret svÌr at fü til at spire, men hvis vi für dette problem løst, tror jeg, det kunne vÌre en interessant efterafgrøde til udlÌg, da bladene vokser mere ud til siden og derfor ikke vil give sü mange problemer ved høst. Men der er mange udfordringer, der skal løses, nür vi arbejder med arter, vi ikke har sü stort et kendskab til.

Dilemma med bÌlgplanter Som pligtige efterafgrøder er det ikke tilladt at bruge kvÌlstofÀkserende planter, selvom det lÌnge har vÌret et ønske fra økologernes side.

- For et par ür siden blev det indført, at økologer maksimalt mü anvende 100 kg udnyttet kvÌlstof pr. ha harmoniareal, hvis de für udbetalt økologisk arealtilskud, og maksimalt 60 kg udnyttet kvÌlstof pr. ha harmoniareal, hvis de für udbetalt tillÌg for reduceret kvÌlstoftilførsel.

Det lavere gødningsniveau har gjort det svÌrere for økologerne at erstatte de pligtige efterafgrøder med en reduceret kvÌlstofkvote. Derfor fylder de pligtige efterafgrøder formentlig mere hos økologerne i dag, og dermed er der mindre plads til de kvÌlstofÀkserende frivillige efterafgrøder. Det er en af grundene til, at økologerne gerne vil have bÌlgplanterne tilladt som pligtige efterafgrøder, fortÌller Elly Møller Hansen og tilføjer:

- De pligtige efterafgrøder har til formül at optage kvÌlstof fra jorden og dermed reducere risikoen for udvaskning. BÌlgplanter derimod bliver brugt til at forbedre tilgÌngeligheden af nÌringsstoffer til den følgende afgrøde, og derfor er det to forskellige formül, der bliver blandet sammen, hvis bÌlgplanter skal tillades som pligtige efterafgrøder. Undersøgelser har vist, at bÌlgplanter i renbestand ikke er sü effektive til at reducere udvaskning som de ikke-bÌlgplanter, der oftest benyttes som efterafgrøder. Hvis de derimod udsüs i blanding med ikke-bÌlgplanter, kan de have en god effekt, men der er mange forhold, der spiller ind, bl.a. hvor vinterfaste og konkurrencestÌrke de er. Hvis der er en lav tilgÌngelighed af kvÌlstof i jorden, kan bÌlgplanterne let udkonkurrere ikke-bÌlgplanten, og sü svarer det til bÌlgplanter udsüet i renbestand. Som en del af forsøget afprøver vi derfor ogsü kløver/rajgrÌs-blandinger til udlÌg, hvor kløverandelen er nede pü 25 pct., for at undersøge, hvordan de udarter sig.

Lovpligtige efterafgrøder Der skal etableres lovpligtige efterafgrøder pü 14 pct. af efterafgrødegrundarealet ved mere end 0,8 DE pr. ha og 10 pct. af grundarealet ved mindre end 0,8 DE pr. ha.

MARK & STALD

PLANTEGENER AF MAJA ELINE PETERSEN

ϐ Erling Frederiksen har de seneste år siddet som repræsentant for Frøsamlerne i Udvalget for Plantegenetiske Ressourcer - et udvalg der har til formål at rådgive Miljø- og fødevareministeren og Landbrugsstyrelsen i spørgsmål om bevarelse og udnyttelse af plantegenetiske ressourcer i jordbruget.

- Udvalget for Plantegenetiske Ressourcer er et rådgivende udvalg bestående af medlemmer, der arbejder med planter. Det er folk fra forædlingsvirksomheder, forsknin-

Kortsigtet projektstøtte I stedet for de kortsigtede projektbevillinger ønsker Frøsamlerne et nationalt, langsigtet og koordineret program for de genetiske ressourcer med forpligtende mål og budgetter, ligesom de nationale programmer vores nordiske naboer har valgt.

- De her små bevillinger hist og her, det nytter ikke noget. Du kan give støtte til et projekt i tre år, men hvad så når de tre år er gået? Hvis der skal laves seriøs forskning eller udvikles nye sorter, kræver det længere tid. Få penge kan gøre meget, og i forhold til hvad der ellers gives til projekter inden for landbruget, er det håndører, vi snakker om, fortæller Erling Frederiksen og tilføjer.

- Vores genbank for frugt og bær, Pometet i Høje Tåstrup, har en bevilling som kun lige præcis dækker de løbende omkostninger til at holde samlingen i live. Derfor er der ikke midler til en langsigtet strategi, og en del af sorterne derinde Àndes kun i foruroligende få eksemplarer på dette ene sted. Hvis Pometet skal gøre noget ekstra, er de nødt til at søge projektmidler, da det ellers ikke er muligt inden for budgettet.

Naturen er dynamisk og levende En af Frøsamlernes store kritikpunkter ved strategien er den manglende plan for in situ bevarelse af kulturplanter.

- In situ bevaring betyder, at planterne rent faktisk dyrkes i deres naturlige habitat og ikke kun opbevares i en genbank. Naturen er dynamisk og levende, og den ændrer sig hele tiden. Derfor er det også vigtigt, at planterne dyrkes jævnligt, så de løbende tilpasser sig omgivelserne og vækstforholdene. Nordisk Genbank er massivt underÀnansieret, så mange af de opbevarede sorter har de ikke ressourcer og mandskab til

Flere økologer har endnu ikke fået arealtilskud

Frøsamlerne er en forening, hvis medlemmer indsamler, afprøver, og udveksler frø og planter af gamle eller sjældne sorter, for at bevare den genetiske og kulturelle arv inden for primært kulturplanter. De er repræsenteret i Udvalget for Plantegenetiske Ressourcer, der skal rådgive Landbrugsstyrelsen i spørgsmål om jordbrugets plantegenetiske ressourcer. Frøsamlerne har valgt ikke at støtte op om regeringens nye Strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer 2017-2020. Foto: Maja Eline Petersen.

at passe. Frøene kan ikke ligge uendeligt i en fryser, de skal også ud og arbejde, forklarer Erling Frederiksen og tilføjer: - Stort set al den byg, der bliver dyrket i Nordvesteuropa, hviler på et enkelt gen for meldugsresistens.

Vi ved, at på et eller andet tidspunkt bliver koden brudt, og så vil byggen ikke længere være resistent. Der foretages ikke den præforædling i Danmark, som skal sikre grundlaget for, at vi har noget andet at sætte i stedet, når det går galt, og det er meget sårbart.

Se markedspotentialet Anders Borgen, der arbejder passioneret med forædling af kornsorter fra sin økologiske gård på sydsiden af Mariager Fjord, er også stærkt utilfreds med den nye strategi.

- Det kan slet ikke kaldes en strategi, og det giver ikke et retvisende billede af den situation, vi står i. Vi har massive problemer med de plantegenetiske ressourcer, men det an-

erkender strategien ikke, og derfor er det ikke en strategi, der kan bruges til noget som helst. Det eneste, den kan bruges til, er at overbevise Landbrugsudvalget i Folketinget om, at der ikke skal sendes Áere penge til området, forklarer han og tilføjer: - Først og fremmest synes jeg, Landbrugsstyrelsen skulle tænke lidt mere visionært. De plantegenetiske ressourcer er i øjeblikket i et stade, der svarer til der, hvor det økologisk landbrug var for 30 år siden.

Overalt i verden er der en voksende interesse for de plantegenetiske ressourcer, så hvis man ville det her, kunne man satse på det, ligesom man gjorde med det økologiske landbrug i 80’erne i form af støtte- eller mærkningsordninger, der bakker op om det. På den måde kunne det blive en forretning at bevare de plantegenetiske ressourcer. Det store markedspotentiale ser Landbrugsstyrelsen ikke, de ser kun de plantegenetiske ressourcer som noget, der skal ligge i en genbank.

Strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer 2017-2020 Den nye strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer er udgivet af Miljø- og Fødevareministeriet og udformet i samarbejde med det Rådgivende Udvalg for Plantegenetiske Ressourcer. Der har desuden været afholdt temamøder i henholdsvis december 2014 og juni 2016, hvor fremmødte interessenter har kunnet komme med deres input.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er det danske program for jordbrugets plantegenetiske ressourcer for den kommende periode 20172020 udformet som en strategi, der angiver de fokusområder, som Udvalget for Plantegenetiske Ressourcer ønsker prioriteret til fremme af den danske indsats på området.

TILSKUD: Flere økologiske landmænd kommer igen i år til at vente ekstra længe på deres økologiske arealtilskud. Tidligere i år meldte styrelsen ud, at udbetalingen af landmændenes økologitilskud for 2016 ville blive forsinket og først kunne forventes i september. I en ny pressemeddelelse bliver det nu skubbet til slutningen af oktober. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet skyldes forsinkelsen nye EU-krav om præcis indtegning af det støtteberettigede areal samt den store udÁytning af medarbejdere fra København til Sønderjylland. Der mangler endnu at blive behandlet 300 sager, og Landbrugsstyrelsen tilbyder nu, at de landmænd, der mangler at få udbetalt støtten, kan få en erklæring om det forventede beløb, som de kan give til deres bank.

FOTO: COLOURBOX

- Det er løs snak og uforpligtende hensigtserklæringer. Sådan forklarer Erling Frederiksen fra Frøsamlerne den strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer, som Landbrugsstyrelsen offentliggjorde den 30. august. En strategi Frøsamlerne har valgt ikke at støtte op om. Ifølge Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har strategien til formål at sikre kontinuitet i det langsigtede nationale arbejde med at bevare en variation af plantegener til nutidig og fremtidig brug, men det langsigtede har Frøsamlerne svært ved at se.

- Strategien er for ukonkret og luftig og uden bindende aftaler for, hvad der skal gøres. Det, vi i Frøsamlerne gerne vil have, er et nationalt program for de plantegenetiske ressourcer med forpligtende målsætninger og konkrete langsigtede initiativer i stedet for uforpligtende målsætninger, som det er tilfældet i den fremlagte strategiplan. Vi mener, at Danmark i praksis ikke lever op til de internationale forpligtelser, som vi har indgået for at være med til at bevare udviklingen af de plantegenetiske ressourcer. Med klimaforandringerne og landbrugets monokulturer med millioner af genetisk ens planter i udstrakte grønne ørkener, der biologisk set nærmest er døde, er det påtrængende at få sikret bl.a. udviklingen og overlevelsen af de vilde slægtninge til kulturplanterne.

Det savner vi en plan for, da generne derfra kan blive afgørende for fremtidens madproduktion, når de krydses med de eksisterende sorter, fortæller Erling Frederiksen.

gens verden og organisationer som Økologisk Landsforening og Frøsamlerne. Den demokratiske idé er, at man samler folk, der ved noget om det her emne, og som i princippet skal give regeringen nogle gode råd.

Problemet er bare, at udvalget ikke bliver spurgt til råds om noget som helst. Udvalget har også som opgave at indstille projekter til Miljø- og Fødevareministeriet årlige projekttilskudsordning på en million kroner til bevaringsarbejde med plantegenetiske ressourcer. Det er småpenge, når det skal fordeles ud på Áere forskellige projekter, og det batter ingenting, ud over at regeringen kan pynte sig med, at de gør noget for de plantegenetiske ressourcer, forklarer Erling Frederiksen.

11

FOTO: COLOURBOX

Kritik af strategi for bevaring af plantegener Frøsamlerne kalder den nye strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer for luftig og uden konkrete mål

ØKOLOGI & ERHVERV

15. september 2017 nr. 617

Mere plads til naturens vilde dyr NATUR: Miljø- og Fødevareministeriet afsætter to mio. kroner ekstra til markvildtprojekter, der giver plads til vilde dyr mellem dyrkede marker. Det kommer oven i aftalen om Naturpakken, hvor der er afsat to mio. kroner hvert år fra 2017-2019 til markvildtprojekter. Dermed er der i 2018 i alt Àre mio. kroner til projekter. Markvildtprojekterne består typisk af striber med vilde urter eller lavt græs, insektvolde med blomster, der tiltrækker insekter og sommerfugle, og barjordsstriber, der giver agerhøns og andre vilde fugle mulighed for at støvbade. Der Àndes i dag cirka 60 markvildtlav med fem til ti landmænd i hver. Lavenes interesseområde dækker tilsammen cirka 190.000 hektar svarende til syv pct. af det samlede dyrkede landbrugsområde.

12

ØKOLOGI & ERHVERV

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 37: 10,80 kr.

Friland A/S giver i uge 37 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,35 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg.

Samlet afregning 27,15 kr. Søer Danish Crown notering 7,10 kr./ kg. Øko-tillæg 5,20 kr./kg. Samlet afregning 12,30 kr.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 37: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 964,96 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 15,56 kr. 25-30 kg: 15,68 kr. 30-40 kg: 14,97 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 37: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,00 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 8,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,25 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg).

Pris: 1.851 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.871 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

MARK & STALD

15. september 2017 nr. 617

Avnerne skal ikke bare gå tabt i marken Før mejetærskerens indtog blev hele kornafgrøden bragt i hus, og avnerne havde en vigtig rolle som strøelse og foder.

Det er i dag en viden, der så småt er glemt, men nu vil den idérige Kurt Christian Aggesen have fokus tilbage på avnerne og deres mange anvendelsesmuligheder. Derfor har han indsendt en patentansøgning for en anordning til opsamling og anvendelse af avner til mejetærskeren KORN AF MAJA ELINE PETERSEN

- Tidligere havde avnerne en vigtig plads i landbruget, bl.a. som underlag og redemateriale til husdyrene. Ved mejetærskerens indtog i 1960’erne forsvandt anvendelsen af avner, da mejetærskeren efterlader avnerne på marken under halmstrengen, og derfra kan de ikke benyttes eller hentes. Da avnerne er de dækskaller, som omgiver og beskytter det øverste på afgrøden, nemlig kornet, er det naturgivent, at

“

bygskæg blev brugt som strøelse til kreaturer, hvedeskaller blev ϔ §ǡ ϔ Þ Þ ¤ ǡ ¤ § ¤ ǡ Ǥ ǡ § Ǥ

avnerne er mest udsat for solens tørring og vindens ventilation. Derved er det den del af afgrøden, som hurtigst bliver så tør, at det kan lagres tæt, uden at der opstår mugdannelser. Derfor er det et paradoks, at det netop er avnerne, der er den eneste

Avner Avner er de støtteblade der lukker sig om kornets kerner.

Ved mejetærskning befries kernerne for avnerne, og avnerne efterlades i marken.

del af afgrøden, som ved gængs mejetærskning efterlades i marken, forklarer Kurt Christian Aggesen og tilføjer: - Avnemassen ved kornafgrøder er målt til at være ca. 1-1,5 ton pr. hektar. Ved hård mejetærskning kan andelen af små strådele blandt avnerne forøge det udblæste soldkassemateriale til i alt at være lidt over 2 ton pr. hektar, så der er en del at hente.

Med en opvækst på et landbrug med tilhørende maskinstation har Kurt Christian Aggesen siden barns ben været optaget af landbruget og særligt landbrugets maskiner. Sidenhen har han haft sit eget landbrug i en årrække og uddannede sig i 80’erne som maskinmester hos Maersk. Gennem tiden har han udviklet Áere anordninger til landbruget, heriblandt en soldkasseforbedring til mejetærskeren, og nu har han indsendt et forslag til Patentdirektoratet, der skal gøre det muligt at indsamle avnerne, når kornet høstes.

Simpel anordning I dag er der ingen mejetærsker eller udstyr dertil, som giver mulighed for at anvende avnerne. Men ifølge Kurt Christian Aggesen er det ikke meget, der skal til for at få monteret en avnesamler på mejetærskeren.

- Udstyret til at opsamle avnerne er utrolig enkelt. Det består blot af en avneblæser, der sidder på enden af et snegletrug bag mejetærskerens soldkasse. Avnerne kan opsamles af forskellige anordninger. Det kan være en vogn, en rundballepresse eller storsække efterspændt mejetærskeren. Den optimale metode tænker jeg er avnepresning i storsække på ca. en kvm. De kan tåle hård komprimering og vægt på over et ton, og så er de billige og kan genanvendes.

Mængdemæssigt vil det give ca. én avnestorsæk pr. hektar, og derfor vil jeg vurdere, at metoden er arbejdsmæssig overkommelig. I forhold til halm pakker avner sig ret tæt af sig

selv, og derfor kan transport og opbevaring af avner som løsvare være relevant, forklarer Kurt Christian Aggesen og tilføjer: - Presning i små baller med folie omkring er også en god mulighed.

Før halm er tør nok til presning, skal der gå mindst et døgn efter mejetærskning, idet det nederste af stråene skal vejres. Avnernes tørhedsgrad ved høst er derimod så høj, at de kan presses samtidig med mejetærskningen og efterlades som portioner på foragrene.

Optimering af gammel idé Ideen til anordningen har Kurt Christian Aggesen fået fra en 50 år gammel brochure, han læste som dreng.

Her forsøgte Dronningborg at sælge en avneblæser med opsamling af avnerne i sække. Men denne anordning Àk minimal udbredelse, idet det var for arbejdskrævende også at skulle håndtere avnesækkene samtidig med kornsækkene. Desuden fulgte fugtigt materiale med i avnesækkene, hvilket i dag kan undgås med forbedrede soldkasser.

Avne er de dækskaller som omgiver og beskytter det øverste på afgrøden, nemlig kornet. Ifølge Kurt Christian Aggesen er avnerne oplagte at lagre, da de er mest udsat for solens tørring og vindens ventilation, og er derved den del af afgrøden, som hurtigst bliver så tør, at det kan lagres tæt, uden at der opstår mugdannelser. Foto: Colourbox.

MARK & STALD

15. september 2017 nr. 617

være oplagt, var, at landbrugsskolerne forsøgsmæssigt tog det op igen, for at undersøge hvordan avnerne kan bruges og for at vise folk, at det rent faktisk kan lønne sig, fortæller Kurt Christian Aggesen, der har forsøgt at få landbrugsskoler og landbrugsorganisationer med på ideen, desværre endnu uden held.

- Den nye metode er langt mindre arbejdskrævende end det, Dronningborg foreslog i 60’erne, men det kræver stadig en omstilling af arbejdsrutinerne. Derfor kan jeg formentlig ikke få de såkaldte mainstream landmænd til at forsøge sig med det. Det kræver, at man går ind til det med en vis entusiasme. Det, jeg tænker ville

Forbedret dyrevelfærd - Jeg er fra 1960 og husker tydeligt, når min far og hans folk arbejdede med tærskeværket hjemme i laden.

Her blev avnerne ledt bort fra tærskeværkets soldkasseudløb med en avneblæser, oftest til et avnerum, hvorved avnerne senere kunne anvendes som blandt andet strøelse hos husdyrene. Forleden talte jeg med en landmand, der er ca. 15 år ældre end jeg. Da han hørte om mit avneprojekt, lyste han helt op og for-

talte om, hvordan man tidligere nøje opdelte hver avnetype på gårdene; bygskæg blev brugt som strøelse til kreaturer, hvedeskaller blev brugt til fjerkræ, og de Àne dunbløde havreavner blev brugt til søerne og smågrisene, da intet luner og isolerer så godt omkring de spæde smådyr som havreavner. Det er en viden, der næsten er forsvundet, fortæller han.

Ifølge Kurt Christian Aggesen har avnerne bedre brugsegenskaber og giver bedre dyrevelfærd end hjemmesnittet halm, og derfor forsvandt noget af dyrevelfærden samtidig med avnernes tilbagegang.

- Da jeg tidligere arbejdede som karl og fodermester, erindrer jeg, at halmen ikke måtte ligge for tykt, når søerne skulle have strøelse, da de kunne komme til at lægge sig oven på smågrisene. Dette problem giver de lange grove halmstrå, men det kan undgås ved at bruge de Àne avner. Avnerne vil også være bedre som strøelse hos kvæg, da de små avner ikke skubbes lige så let ud i gødningen, som den grovere halm.

Derfor vil strøelsen holde længere, og gødningskanalerne vil ikke stoppes lige så let, som når der anvendes halm, fortæller Kurt Christian Aggesen og fortsætter: - Avnerne vil også kunne bruges som foder. Med en avneblæser kan man eksempelvis også udnytte rapsens tømte skulper. Det vil være oplagt at bruge som proteinfoder.

Øko-svin skifter soja ud med græs Et igangværende projekt undersøger, hvordan økologer kan udnytte proteinet i græs til værdifuldt foder til svin - Afsætningen af økologisk svinekød er i støt vækst, og den økologiske svineproduktion vokser tilsvarende. Der skal bruges meget proteinfoder med det rigtige indhold af aminosyrer, for at grisene kan vokse og trives, og det er svært at skaffe i økologisk kvalitet specielt af dansk oprindelse. Derfor importeres der økologisk soja fra bl.a. Kina og anvendes proteinfoder af konventionel oprindelse, forklarer Erik Fog, Landskonsulent ved Seges Økologi Innovation.

Protein fra kløver og græs - Proteinet i græs og kløver har en god aminosyresammensætning, og det kan derfor erstatte f.eks. sojaprotein. Grisene kan ikke udnytte proteinet, hvis de spiser græsset, men når proteinet trækkes ud af græsset ved biorafÀnering kan grisene udnytte det, og på den måde kan den økologiske svineproduktion blive baseret

På Aarhus Universitet ved Foulum er der fodringsforsøg med grønt protein fra græs. på lokale afgrøder, forklarer Erik Fog. Teknikken til udvinding af græsprotein er under udvikling i Áere projekter, og nu vil projektet SuperGrassPork over de næste tre år vise, hvordan det kan sikre en dansk proteinforsyning til danske økologiske grise.

- Det er allerede vist i indledende forsøg, at grise godt kan lide græsprotein og også udnytter det godt, så vi har store forventninger til at SuperGrassPork vil give et positivt gennembrud for den danske økosvineproduktion, fortæller Erik Fog. mep@okologi.dk

Kom godt fra start som økolog Program fra 8.30 til 16.00 • Faglige indlæg v. Økologisk Landsforening • Aktuelt i mark og stald v. ØkologiRådgivning Danmark • Regler og kontrolbesøg v. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen • Rundvisning på bedriften v. dagens vært • Lokal landbrugspolitik – hvordan kan du og kommunen arbejde sammen?

• Dannelse af netværksgrupper for dem, der ønsker det Mere detaljeret program følger efter tilmelding.

Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig a.h.t. forplejning og plads i lokalerne.

Økologisk Landsforening inviterer alle nye økologer til en dag med besøg på en økologisk bedrift, faglige oplæg om økologi i praksis, regler og kontrol, rådgivning og med mulighed for at danne netværk med kolleger.

Det sker ved tre regionale møder i oktober: 2. oktober: Brunholm Gårdbutik, Hjortholmvej 20, 9541 Suldrup 3. oktober: Engmark Is, Engmarksvej 2, 7323 Give 4. oktober: Aurion, Guldagervej 525, 9800 Hjørring

13

FOTO: MAJA ELINE PETERSEN

Før mejetærskerens indtog i landbruget, blev hele afgrøden bragt i hus. Ved tærskning blev afgrøden opdelt i kerner, avner og strå. Avner anvendtes bl.a. til strøelse hos husdyrene og var ifølge Kurt Christian Aggesen langt mere velegnet dertil end strå. Foto: Colourbox.

ØKOLOGI & ERHVERV

Tilmelding med ønsket sted og deltagerantal til Jannie Bak Pedersen, jbp@okologi.dk eller på tlf.: 41 90 20 11 senest onsdag 20. september.

Først-til-mølle.

Vi glaeder og til at se jer!

14

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

15. september 2017 nr. 617

Målet er mere økologisk raps En fortsættelse af projektet ’Stabile udbytter i vinterraps’ skal fremme den økologiske raps ϐ løsninger, der kan øge dyrkningssikkerheden af den vanskelige afgrøde VINTERRAPS AF MAJA ELINE PETERSEN

Økologisk vinterraps er en værdifuld afgrøde med en stor efterspørgsel, ikke mindst til olie- og proteinfoderproduktion. Det er dog kun en brøkdel af det samlede vinterrapsareal, som i dag dyrkes økologisk. Det vil projektet ’Dyrkningssikkerhed og strategi i økologisk vinterraps’ nu lave om på ved at Ànde løsninger til at gøre dyrkningen af den økologiske vinterraps mere sikker for landmanden.

- Grunden til, at arealet med økologisk vinterraps ikke er større, er den store dyrkningsusikkerhed. Især angreb af rapsjordloppelarver om efteråret og glimmerbøsser om foråret er en stor udfordring, men etableringsmæssigt er der også nogle udfordringer, og en god etablering kan

let være det halve udbytte. Derfor har vi fortsat arbejdet med at øge dyrkningssikkerheden for vinterraps, fortæller projektleder Annette Vibeke Vestergaard, Økologisk Landsforening, og tilføjer: - Der er mange fordele ved raps.

Der er en rigtig stor efterspørgsel på økologisk raps, da den giver en god olie og rapskager, der fungerer godt som kvægfoder. Derfor er afsætningsprisen også rigtig god. Desuden er raps en god vekselafgrøde i sædskiftet. Som forfrugt til korn, kan der typisk forventes et merudbytte på 10 hkg pr. hektar i den efterfølgende kornafgrøde.

De bedste strategier afprøves Ud fra resultater af det tidligere projekt og ny viden, skal de bedste strategier til dyrkning af vinterraps Àndes og afprøves i praksis.

- I dette efterår anlægges tre markdemonstrationer, en i Trige ved Carsten Rønde og to i Nørre Snede på arealer drevet af Rørbæk Hovedgaard ved driftsleder Erik Roed Jakobsen. På demonstrationsarealerne i Trige vil vi afprøve forskellige slåningsstrategier i efteråret til regulering af korsblomstret ukrudt.

Til oktober inviterer vi på en markdemonstration for alle interesserede, hvor resultatet vurderes - både effekten på ukrudt og en vurdering af

rapsens vitalitet inden vinteren, afhængigt af slåhøjde og -tidspunkt.

På demonstrationsarealerne i Nørre Snede har vi anlagt rapsmarkerne efter henholdsvis kløvergræs og vinterrug som forfrugt. Vinterrapsen er

“

Der er en rigtig stor efterspørgsel på økologisk raps, da den giver en god olie og rapskager, der fungerer godt som kvægfoder. Derfor er afsætningsprisen også rigtig god.

Desuden er raps en god vekselafgrøde i sædskiftet.

udsået i renbestand og sammensået med kløvergræs, for at se om der kan opnås en synlig kvælstofeffekt fra kløveren. Desuden forsøger vi med forskellige gødskningsstrategier, hvor rapsmarken tildeles enten gylle, protamylasse eller uden tilførsel af gødning. I det tidlige forår afholder vi åben markdemonstration, hvor vi skal se forskelle i planternes overvintring og vitalitet, forklarer Annette Vibeke Vestergaard.

Støtte til beslutning Økonomi er en altafgørende faktor for økologiske planteavlere, når der træffes beslutninger før og under dyrkning af økologisk vinterraps. I projektet skal der udvikles et beslutningsværktøj, som kan hjælpe landmanden med at vurdere sin raps i det tidlige forår og til at træffe beslutningen om en eventuel ompløjning af den etablerede afgrøde.

- Der er mange faktorer som betyder noget for rapsens udbyttepotentiale. I det tidlige forår skal overvintring, angreb af jordloppelarver, vitalitet, plantetal og ukrudtsbestand vurderes, i forhold til om rapsen skal tjene som efterafgrøde og således erstattes af en vårafgrøde, eller om udbyttepotentialet er tilstrækkeligt til, at sikre et godt dækningsbidrag.

Det er en svær afvejning som bety-

der, at der for ofte satses på en halvdårlig rapsmark, der ender med at avle for lidt. Derfor vil vi udvikle et beslutningsstøtteværktøj til landmænd og konsulenter, der kan hjælpe med at afgøre, om rapsen er en succesafgrøde, eller om den i stedet skal lægges om og blot have fungeret som en god efterafgrøde, forklarer Annette Vibeke Vestergaard og tilføjer: - I beslutningsværktøjet skal landmanden kunne indtaste forskellige parametre fra marken, samt aktuelle priser på raps og korn sammen med et vurderet udbyttepotentiale i vårkorn. Herudfra beregnes om rapsen skal sløjfes eller høstes.

Mere gødning i systemet Vinterraps har et stort gødningsbehov, der skal dækkes for at få

Hit med nye frø af gamle sorter Den stigende interesse for at dyrke grøntsager i sin egen mark, have, terrasse og urtepotte har øget efterspørgslen på frø af arter og sorter med særlige egenskaber. I nogle tilfælde er det ensbetydende med ”gamle sorter”, men det behøver ikke at være godt, bare fordi det er gammelt!

Frø af kommercielt tilgængelige sorter er certiÀcerede, og der er helt speciÀkke kvalitetskrav, hvad angår genetisk og fysisk renhed samt frøsundhed og spireevne. Men inden for grøntsagsområdet efterspørges sorter, som ikke er kommercielt tilgængelige.

Den skandinaviske genbank, Nordgen, startede for nogle år siden en ordning, hvor man i foråret kan bestille udsæd fra bankens samlinger til privat brug. Det er blevet så stor en succes, at der ikke går mange dage i foråret, førend de frø, som var afset til denne ordning, er brugt

op. Så kan det være nødvendigt at søge i andre kanaler, men hér er ikke samme sikkerhed for kvalitet.

Sikring af den gode frøkvalitet Den store interesse for Ny Nordisk Mad og dansk gastronomi har også øget efterspørgslen på grøntsager med særlige egenskaber – bitre, søde, røde… Og til denne anvendelse er det vigtigt med en stabil leverance af produkter af god kvalitet og i et vist kvantum.

Projektet ”Marketing of Organic VintagE plant material (MOVE) skal først og fremmest sikre adgang til udsæd af interessante grøntsagssorter med særlige egenskaber.

Indledningsvis har vi fra Institut for Fødevarer fået en liste over sorter af gulerod, rødbede og hvidkål, som indgik i projektet omkring bitre sorters helbredsfremmende effekter. Sidste år brugte vi tiden på at Ànde frem til frø af disse bitre sorter. MOVE har fået udsæd hjem fra

NordGen af hvidkål og rødbede, og vi Àk udplantningsplanter af gulerod fra Vikima Seed, som også deltager i projektet.

I foråret plantede MOVE gulerødder i tunnel, og efter Áittig bestøvning af honningbier og Áuer er der nu ansat mange frø i skærmene. Tunnelen har insektnet i siden, så der er god ventilation i tunellen. Overdækningen sikrer, at skærmene forbliver tørre, og frøene står nu langsomt og modner af. Vi såede også hvidkål og rødbede i foråret med henblik på produktion af hvidkålshoveder og rødder af rødbede – begge dele til udplantning og frøproduktion næste år.

Tidligere har Danmark haft kommerciel frøproduktion af gulerod, men produktionen blev rykket til Frankrig, netop fordi regn og fugtighed i skærmene ødelagde frøkvaliteten. Fra tid til anden forsøges frøproduktion af gulerod i Danmark – og nogle år lykkes det.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af seniorforsker Birte Boelt, AU Flakkebjerg

I Danmark er lovgivningen på plads i forhold til at bytte frø. Landbrugsstyrelsen (daværende NaturErhvervstyrelsen) udsendte i 2015 en bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at man gerne må bytte frø til ikke-kommercielt brug. Men den stigende efterspørgsel fra køkkener og restauranter medfører et behov for frø af større mængder og af høj frøkvalitet.

Et af målene i MOVE er at Ànde en model for kommerciel vækst, som sikrer adgang af udsæd af interessante grøntsagssorter med særlige

egenskaber til professionelle økologiske grøntsagsavlere og hobbymarkedet.

Projektet MOVE er en del af Organic RDD 2.2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

være en udfordring at få tilstrækkeligt med gødning på de økologiske plantebrug, og derfor arbejder projektet på at Ànde måder, hvorpå plantebrugene kan modtage kvæggødning som bytte for rapskager til kvægfoder.

Projektet ledes og udføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med ØkologiRådgivning Danmark, LMO og Seges og løber frem til udgangen af 2018. Resultaterne vil løbende komme på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

Projektet er støttet af Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

15

Stort fremmøde til årets høstmarkeder 77.000 danskere benyttede den første weekend i september til at opleve det økologiske landbrug på første hånd. 84 økolandmænd inviterede til Økologisk Høstmarked, som i år fandt sted for 25. gang HØSTMARKED AF LINE SKOUBOE

- Danskerne kvitterer for den åbenhed, de økologiske landmænd viser, og møder talstærkt op, når de bliver inviteret på gårdbesøg. Det er fantastisk, at tusindvis af danskere 25 år i træk har taget børn og børnebørn i hånden og er draget på landet for at opleve, hvordan deres økologiske fødevarer bliver til. Det er netop sådan, man bedst forstår, hvilken forskel man gør ved at købe økologi: ved med egne øjne at se de økologiske grise og køer gå rundt ude på marken og høre landmanden selv

LMO og Ellinglund inviterer til økologi event

FOTO: RASMUS BLUHME, MOMENT

I august blev der udsået vinterraps i en demonstrationsmark hos landmanden Erik Roed i Nørre Snede. Her skal det afprøves hvilke gødningsstrategier fra efteråret, der giver den bedste overvintring og dermed høstudbytte. Foto: Jonas Høeg, ØRD.

en stærk plantebestand, der har god modstandskraft mod ukrudt, svampe og skadedyr. Men det kan

ØKOLOGI & ERHVERV

15. september 2017 nr. 617

fortælle, hvordan han dyrker sine afgrøder uden sprøjtegifte, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening.

19 nye gårde deltog Mange gårde har holdt Økologisk Høstmarked i en årrække. I år deltog også hele 19 gårde i arrangementet for første gang. Det glæder projektleder, Birgitte Nygaard.

- Det er rigtig positivt, at der stadig kommer nye værter til, som har lyst til at give danskerne en autentisk oplevelse af det økologiske landbrug.

Salget af økologiske varer er steget i mere end ti år i træk, og alt tyder på, at den udvikling forsætter. Danskerne interesserer sig i stigende grad for, hvor deres mad kommer fra, og hvordan er produceret. Økologisk Høstmarkeds relevans er således kun vokset gennem årene, og jeg vil opfordre de mange landmænd, der lige nu lægger om til økologi, til at være med, siger hun.

Oplevelser for både store og små På årets høstmarkeder kunne man bl.a. tage med på markvandringer eller traktorture, hilse på de økologiske

køer, kalve, grise, høns og kyllinger, høste sine egne grøntsager, tumle i halmen eller blive klogere på krible krable-livet i den økologiske muld. På mange gårde kunne man også lave økologiske toast og pandekager over bål, købe et økologisk måltid lavet på gårdens råvarer eller gå på opdagelse i gårdbutikker og boder. Økologisk Høstmarked er hele den økologiske branches fælles årlige event, som arrangeres af Økologisk Landsforening sammen med de økologiske landmænd.

Line Skouboe er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

PROGRAM 10.00 Velkomst med kaffe/boller.

10.10 Ejer Gert G. Lassen fortæller om Ellinglund Økologi.

28. september kl. 10 - 12.45

10.30 Demonstration af havreafskaller - brugsværdi og fodring.

Hør Gert G. Lassen, JS Staldservice A/S og LMO Økologi.

Besøg en spændende økologisk mælkebedrift i højeste gear. Kom og hør om:

11.30 Digital foderstyring med CowConnect på Ellinglund.

CowConnect fortæller om foderstyring med daglig foderkontrol.

- Fodring med afskallet havre - Pløjefri dyrkning og efterafgrøder - Digital foderstyring med CowConnect

12.15 Demonstration i marken om pløjefri dyrkning og efterafgrøder, der forbedrer muldlaget og jordens frugtbarhed.

LMO fortæller om plantevalg og effekt som efterafgrøde.

12.45 Afslutning i marken.

INGEN TILMELDING - BARE MØD OP Har du spm. kan du kontakte økologirådgiver Kirstine Flintholm Jørgensen Mobil: 2070 0636 Email: kfj@lmo.dk Bæredygtig økonomi LMO Økologi rådgiver nogle af Danmarks dygtigste økologer og tilbyder gratis rådgivning til dig, som overvejer økologi. Vi har nogle af landets mest erfarne økologirådgivere inden for planteavl, grovfoder, mælkeproduktion, svin, kødkvæg og økonomi.

Med kontorer i Søften, Horsens, Viborg, Silkeborg, Aars og på Samsø .

ØKOLOGI

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD

15. september 2017 nr. 617

MARKED

PÅ MARKEDET AF PERNILLE LANGELUND, COMIDA FØDEVARERÅDGIVNING

FRA LANDMAND TIL KØBMAND Lav de bedste fødevarer uden at drukne i regler, krav og kontrol. ’Som økolog er du skyldig, til det modsatte er bevist!’

Sådan sagde en økolog engang til mig, da jeg, som tilsynsførende i Fødevarestyrelsen, lavede økologikontrol hos ham. Han følte, at jeg mistænkte ham for at snyde, selvom alle mine spørgsmål blot handlede om at få et billede af, hvordan han styrede sit økologiregnskab.

I dag hjælper jeg landmænd og andre producenter på vejen mod at starte fødevarevirksomhed, og her Ànder jeg ofte lige netop den samtale frem.

For det er ikke kontrollen, det skal handle om, men din idé: Hvor er det, du vil hen, og hvad er det, du drømmer Det er om? Det er ikke for at din idé, romantisere hele histoder skal rien, men det handler om være den røde tråd i perspektiv. måden, du udvikler Det er nemlig din idé, der skal være den røde tråd din forretning på. i måden, du udvikler din forretning på. Kontrollen og usikkerheden slipper du ikke for, men du kan styre, hvordan du griber det hele an.

“

Hvis du vælger at starte op med både at sælge kød og grønt, hakke, stege og fermentere til både den endelige forbruger, Brugsen og den lokale restaurant på én gang, så skal du kunne hele fødevarelovgivningen på Àngerspidserne fra dag ét! For nogle få er det udfordrende, for de Áeste dræbende.

Starter du derimod med at fokusere på én god, motiverende idé, kan du koncentrere dig om at blive god til den.

Om det er most, marmelade eller muslinger er op til dig. De enkelte råvarer har deres særlige fokusområder fødevaresikkerhedsmæssigt, så hvis du er lidt usikker på patulin, pH eller prøveudtagning, så må du i gang med at google. Vi – dine kunder – har en forventning om, at du har styr på det.

Hvad økologien angår – ja, så skal du bevise, at du ikke snyder. Der er ingen, der beskylder dig for noget, men hvis troværdigheden omkring økologien skal bevares, skal du selvfølgelig kunne dokumentere de økologiske vares bevægelser gennem din virksomhed; ingen hokus pokus, bare orden og struktur.

Så i stedet for at lade regler, krav og kontrol være den uoverskueligt kedelige bagside af alt det sjove, skal du se det som rammer og muligheder. Tag innovationsbrillerne på og læg en plan.

Når det gælder deres børn, er det hele 61 procent af danskerne, der er ’ekstremt’, ’meget’ eller ’noget’ bekymrede omkring rester af sprøjtegifte i maden.

Danskerne frygter giftrester Forbrugerne oplever, at det er svært at gennemskue hvilke varer, der indeholder rester af sprøjtegifte, og hvad sprøjtegifte i maden betyder for helbredet, viser en ny undersøgelse fra Økologisk Landsforening KAMPAGNE

Del budskaberne på de sociale medier:

ɻ facebook.com/renmadglaede ɻ instagram.com/renmadglaede ɻ #renmadglæde

AF JAKOB BRANDT Økologisk Landsforening er netop gået i luften med Danmarkshistoriens hidtil største øko-kampagne, ’Ren Madglæde – Økologi’. Kampagnen kører over tre år, og den skal tydeliggøre over for danskerne, at økologi er det sikreste valg, hvis man vil spare sig selv og familien for sprøjtegifte.

Når danskerne vælger økologi, er den vigtigste årsag ønsket om at undgå rester af sprøjtegifte i maden. Det viser en ny undersøgelse, som Økologisk Landsforening har foretaget gennem Epinions Danmarkspanel. Især når det gælder deres børn, er danskerne bekymrende. Her er hele 61 procent ’ekstremt’, ’meget’ eller ’noget’ bekymrede omkring rester af sprøjtegifte i maden. Kun otte procent er ’slet ikke bekymrede’.

Undersøgelsen viser også, at seks

ud af ti danskere synes, det er svært at gennemskue hvilke varer, der indeholder rester af sprøjtegifte. Og at 41 procent synes, det er ’svært’ eller ’meget svært’ at gennemskue, hvad sprøjtegifte i maden betyder for deres helbred.

Naviger uden om sprøjtegifte Ifølge Økologisk Landsforening er danskernes bekymring velbegrundet. Der er nemlig rester af sprøjtegifte i mere end halvdelen af de ikke-økologiske frugter og grøntsager i de danske butikker. Det fremgår af Fødevarestyrelsens pesticidrapport.

- Undersøgelsen viser, at danskerne mangler viden og i høj grad bekymrer sig om sprøjtegifte i maden – især i forhold til deres børn. Med vores nye kampagne vil vi gerne hjælpe danskerne med at styre uden om sprøjtegiftene. Her er Ø-

mærket og EU’s økologi-mærke en let vejviser, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Giv kampagnen vinger I disse uger lanceres økologi-kampagnen ’Ren Madglæde – Økologi’ på en række platforme, som skal nå ud til Áest muligt forbrugere. Kampagnen er støttet af EU og en række danske virksomheder og har et samlet budget på 25 mio. kr. I første del af kampagnen er der fokus på, at økologi er fri for sprøjtegifte, og Helle Bossen opfordrer alle i branchen til at bakke op om kampagnen ved at dele diverse kampagnelinks på de sociale medier, så budskaberne når ud til alle kroge af landet.

- Vores overordnede budskab til danskerne er, at økologi er det sikreste valg, hvis man vil undgå rester af sprøjtegifte i maden. Med Ren Madglæde-kampagnen gør vi bl.a. op med myten om, at man bare kan vaske eller skrælle sin frugt, hvis man vil være fri for sprøjtegift. Og vi oplyser danskerne om, hvilke varer de skal være særligt opmærksomme på. Eksempelvis står ikke-økologiske æbler for hele 30 procent af de sprøjtegifte, danskerne får gennem kosten, siger Helle Bossen og fortsætter: - Ingen ved med sikkerhed, hvordan sprøjtegifte påvirker vores sundhed. Men undersøgelser tyder på, at de blandt andet kan skade børns hjerneudvikling.

MAD & MARKED

15. september 2017 nr. 617

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

SIDELĂ&#x2DC;BENDE MED

Der var masser af roser til de tre varianter af plantefars, som ifølge Løgismose kan udvikle sig til et spÌndende og klimavenligt alternativ til hakket kød.

Food Festival 2017 Ă&#x2DC;kologisk plantefars fra Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â? Â&#x2021;Â? Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â? Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x17D;Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2022;Â&#x2013; af de 31.000 gĂŚster, som besøgte ĂĽrets Foodfestival pĂĽ Tangkrogen i Aarhus FOODFESTIVAL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Jamen, der er jo kø alle stederâ&#x20AC;Ś En af de mange gĂŚster pĂĽ Foodfestival i Aarhus gav luft for en lettere frustration over, at sĂĽ mange andre ogsĂĽ havde valgt at bruge nogle af weekendens timer i selskab med mange af landets mest innovative fødevareproducenter.

Det var ikke kun fryseren med økologiske is fra Hansen Is, som trak lange køer, ogsü kvinderne bag den seksjungede mÌlkebar hos Thise Mejeri oplevede nogle travle dage, hvor der blev diskuteret urmÌlk og indholdet af sunde fedtstoffer i jerseymÌlk.

Festivalen demonstrerede, at der forsat er en voksende interesse for fødevarer blandt forbrugerne, som büde søgte mod de mÌrkevarer, de kender i forvejen, og mod helt nye produkter.

Løgismose er pĂĽ vej med plantefars PĂĽ Løgismoses stand kunne de gøre begge dele, idet det fremgangsrige selskab havde valgt at benytte festivalen til at lancere alternativer til kød i form af tre varianter af økologisk â&#x20AC;&#x2122;plantefarsâ&#x20AC;&#x2122;, som RenĂŠ Boysen, salgschef for foodservice og eksport, beskriver som en helt ny kategori, som selskabet har store forventninger til.

- Der er kommet kÌmpe fokus pü kødfri

dage, glutenfri og veganske produkter og økologi, og lige nu begynder det hele at eksplodere, siger han.

Alle ovennÌvnte kvaliteter er indeholdt i den nye plantefars, og i løbet af weekenden uddelte Løgismose 7.000 smagsprøver af det nye produkt, som selskabet i første omgang hüber at lancere hos den tÌtte samarbejdspartner Netto.

- Tidligere sĂĽ vi trends gĂĽ fra landets topkokke over foodservice og til detailhandlen. De nye trends kommer nede fra, siger RenĂŠ Boysen. â&#x20AC;&#x2122;Synes du ikke, at de fortjener at komme i køledisken?â&#x20AC;&#x2122;, lød spørgsmĂĽlet pĂĽ en stor Løgismose-plakat med billeder af de tre plantefarser.

- Plantefars er spot on pĂĽ de nye trends.

Den er nĂŚste generation af spreads og humus, og det er ikke planen, at bakkerne

skal ligge sammen med fÌrdigretter. De skal ligge i køledisken sammen med det hakkede kød.

Ifølge RenÊ Boysen er plantefarsen lige sü à eksibel som hakket kød og kan tilberedes pü panden eller i ovnen, afhÌngig af hvilken ret man laver.

- Han forventer, at prisen for 400 g plantefars lander pĂĽ ca. 30 kr.

Thise Mejeri stillede op med en â&#x20AC;&#x2122;seks-jungesâ&#x20AC;&#x2122; mĂŚlkebar pĂĽ Foodfestival i Aarhus, men mejeriets salgsdirektør Peder Jessen t.h. sneg sig lige forbi Løgismoses stand, hvor RenĂŠ Boysen bød pĂĽ smagsprøver pĂĽ plantefars, og ifølge Jessen er det ikke sĂĽ ringe, hvis man ikke kan fĂĽ fat i kød...

Den eneste messe for økologiske føde- og drikkevarer i Norden Nordic Organic Food Fair giver detailhandlere, indkøbere og foodservice-professionelle adgang til de allernyeste tendenser og produkter, som endnu ikke er lanceret pü markedet.

Messen afvikles sideløbende med Natural Products Scandinavia, og de to messer vil tilsammen byde pü mere end 400 udstillende virksomheder, der vil fremvise de allerbedste naturlige og økologiske føde- og drikkevareprodukter fra Norden og resten af verden.

Organiseret af

Book din GRATIS entrebillet til den 15.-16. november 2017 www.nordicorganicfoodfair.com Angiv kampagnekoden NFDK932

17

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

15. september 2017 nr. 617

Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â&#x2020; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2DC;Â&#x2014;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2039; Â?Â?§ Â&#x192;Â&#x2C6; Â?Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â?Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x2030; Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â&#x2020;ÇŚÂ?Â&#x2018;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; LOKALE VARER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Familien Poulsen, som übnede Landmad i Roskilde i 2015, bestür af Kirsten Poulsen, der i dag har ansvaret for indkøb af lokale fødevarer til CafÊ Korn, tvillingesønnerne Jakob og Morten er direktør for CafÊ Korn i henholdsvis Roskilde og HolbÌk, mens deres far, Henrik Poulsen, hjÌlper med alt papirarbejdet.

Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x201D;Â? Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â&#x2020; Â&#x2039; Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x201E;§Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2018;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x2022; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022; Â?Â&#x203A;Â&#x2021; Â&#x2026;Â&#x192;Â&#x2C6;ÂąÂ&#x2021;Â&#x201D;

koncept, og hvis du vil sĂŚlge specialvarer, skal du desuden have ansatte, som har viden om de forskellige produkter, siger Jakob Poulsen.

Da familien Poulsen i 2015 ĂĽbnede Landmand i Roskilde, forventede Henrik Poulsen, at cafĂŠ-driften ville bidrage med 50 procent af omsĂŚtningen, men kunderne ville det anderledes.

Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2022;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; I forbindelse med etableringen af CafĂŠ Korn lavede familien et generationsskifte, sĂĽ de to 26-ĂĽrige tvillinger nu stĂĽr i spidsen for de to selskaber, der driver cafĂŠerne. ForĂŚldrene, som tidligere drev Lammefjordens KartoffelskrĂŚlleri, som de solgte til DLG i 2014, arbejder fortsat pĂĽ fuld tid i CafĂŠ Korn.

Jakob Poulsen er spĂŚndt pĂĽ, hvordan det gĂĽr med Landmad-kĂŚden.

- Der er helt sikkert en efterspørgsel efter det, de laver, men det krÌver, at konceptet bliver pakket ind i den rigtige indpakning, siger han.

lisse for cafÊen, men vores kunder fyldte ikke poserne med varer. Hvis du skal leve af at sÌlge fødevarer, krÌver det en ufattelig stor volumen.

Varerne skal leveres pĂĽ paller, og kunderne skal helst Ă ĂĽ dem hurtigt ned af hylderne, siger Jakob Poulsen.

Det var hverken tilfÌldet i Roskilde eller HolbÌk, og da familien under det stramt styrede Landmadkoncept ikke kunne fü lov til at udvikle sig i den retning, som kunderne ønskede, var bruddet uundgüeligt.

- Hvis der skulle økonomi i driften, var vi nødt til at trÌde ud. Vi troede ikke pü det meget varefokuserede

]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2021;Â? Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; I familiens nye koncept er der skruet en del ned for varesortimentet, og Ă&#x20AC;losoĂ&#x20AC;en er kun at sĂŚlge varer, som kan indgĂĽ i de retter, som cafĂŠerne serverer. PĂĽ den mĂĽde mindsker CafĂŠ Korn sit madspild.

- Men vi har stadig masser af lokale varer, og hovedparten af vores grøntsager og brødet er økologisk, men vi für aldrig det økologiske spisemÌrke. Det ville tvinge os til at købe udenlandsk økologi, nür de danske varer slipper op. Sü foretrÌkker vi at købe danske varer fra lokale konventionelle producenter, som vi kender i forvejen, siger Jakob Poulsen.

LOKALE VARER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Da familien Poulsen, som drev Landmad i HolbÌk og Roskilde, før sommerferien valgte at forlade franchisekÌden efter knap to ür, var det et stort tilbageskridt for den ambitiøse kÌde, som mistede deres to suverÌnt største salgssteder, men i dag er tvillingerne Morten og Jakob Poulsen ikke i tvivl om, at de valgte rigtigt.

- Det er helt klart det bedste, vi har gjort for os selv. Nu er vi mere restauranter end købmÌnd, og det har øget vores omsÌtning markant, siger Jakob Poulsen, som driver CafÊ Korn i Roskilde, mens hans tvillingebror har ansvaret for cafÊen i HolbÌk.

Begge steder er der skruet ned for købmandsdelen, og i dag bidrager cafĂŠdriften med 80 procent af omsĂŚtningen, mens varesalget stĂĽr for resten. Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021; - Det er synd for Landmad, som har et fantastisk koncept, men vores kunder gik mere op i cafĂŠdelen. Det er interessant at arbejde med lokale varer, og de skaber en hyggelig ku-

I denne uge bliver der stadig langet lokale fødevarer over disken i Landmads seks butikker, som alle ligger i Jylland. Men der er behov for ny kapital, hvis driften skal fortsÌtte som hidtil.

I sidste uge blev selskaberne bag franchise-konceptet Landmad.dk A/S og Landmad GrenĂĽ ApS taget under konkursbehandling, og netop i disse dage bliver der arbejdet intenst pĂĽ at Ă&#x20AC;nde en løsning, som kan sikre, at aktiviteterne i selskaberne kan fortsĂŚtte.

I spidsen for det arbejde stĂĽr senioradvokat Nicolai Thornemann fra Bech-Bruun, og han ser optimistisk pĂĽ mulighederne.

- Vi har et godt produkt at sĂŚlge, og det er der heldigvis Ă ere, som synes. Vi forhandler med Ă ere potentielle købere, sĂĽ jeg tror pĂĽ, at vi Ă&#x20AC;nder en løsning.

Da Ă&#x2DC;kologi & Erhverv talte med bobestyreren, havde han endnu ikke overblik over kravene fra alle kreditorerne.

- Lige nu handler det om at strikke en model sammen, som tilfredsstiller alle parter, siger Nicolai Thornemann. Â? Â?§Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x192;Â?Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Landmad blev stiftet af Louise Dolmer i GrenĂĽ tilbage i 2013, hvor ambitionerne var store og handlede om at skabe en landsdĂŚkkende kĂŚde med 50 butikker med fokus pĂĽ salg af lokale fødevarer.

Louise Dolmer ĂĽbnede Landmad i 2013, og seks butikker er stadig ĂĽbne.

Men det skulle vise sig at blive en stor opgave at forene koncept og logistik i en bĂŚredygtig løsning, og selv om selskabet tidligere har fĂĽet tilført ny kapital, er det nu kørt fast igen. Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x2039; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2030;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2013; Derfor valgte Landmad A/S at indgive sin konkursbegĂŚring. Den kom kun fĂĽ mĂĽneder efter, at selskabet offentliggjorde et regnskab med et minus pĂĽ 3,6 mio. kr.

Men ifølge Louise Dolmer kommer konkursbehandlingen ikke til at berøre Landmads gĂĽrdbutikker og cafĂŠer, der ligger i Aarhus, Aalborg, Horsens, Skanderborg og Silkeborg, som alle er 100 procent ejet af franchisetagere. Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Franchisetager Maria Bager fra Landmad i Aarhus hĂĽber pĂĽ en hurtig afklaring af kĂŚdens fremtid.

- Vi har vÌret i gang i et ür og driver en butik og en cafÊ med en sund økonomi, og vi handler selv direkte med vores lokale leverandører, sü vores drift er ikke direkte berørt af konkursen, siger Maria Bager.

Hun gür meget op i økologi og oplyser, at cafÊen har kurs mod det økologiske spisemÌrke i sølv.

Den første Landmad-butik übnede i Grenü, og kÌden omfattede ni butikker, da det gik bedst. I dag er der seks tilbage, som afventer konkursbehandlingen.

MAD & MARKED

15. september 2017 nr. 617

ØKOLOGI & ERHVERV

19

Gaardmad er til salg FOODSERVICE: Pia Poulsen åbnede i 2015 Thisteds første økologiske spisested, Gaardmad, som også blev det første spisested i hele Nordjylland, som Àk det økologiske spisemærke i guld. Nu har hun besluttet at lukke forretningen, der består af café, spisested og en lille butik med økologiske og fortrinsvist lokale varer, skriver Nordjyske.dk.

Hun holder dog butikken åben frem til nytår, da hun håber at Ànde en køber til Gaardmad.

- Det har været to forrygende år.

Men også to år med sindssygt hårdt arbejde ind imellem, og man kan spørge, om jeg har gjort det rigtige. Jeg har jo valgt ikke at holde åben om aftenen og i weekenden. På de tidspunkter ligger der da nogle muligheder, siger hun til Nordjyske.

Lone Hedegaard fra Gothenborg driver en af landets mest velassorterede gårdbutikker, men det er engros-salget af fjerkræ til andre butikker, som bidrager mest til bundlinjen. Besøg gårdbutikken i forbindelse med ØL’s Uddannelses- og netværksdage om lokal og direkte afsætning fra gården.

Få succes med din gårdbutik Direkte salg fra gården er ikke for amatører, men interessen for lokale varer har aldrig været større end nu GÅRDBUTIK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Du kan hverken drive dit landbrug eller en gårdbutik med venstre hånd, men griber du det professionelt an, kan gårdbutikken bidrage positivt til Áere bundlinjer i gårdens regnskab.

Det er hovedbudskabet fra Birgitte Jørgensen, chefkonsulent hos Økologisk Landsforening. Hun har mange års erfaring med rådgivning om direkte salg.

- Der er Áere gårdbutikker, som tjener gode penge, men det er vigtigt at gøre sig klart, at en del af bundlinjen også kan handle om at få gode oplevelser, mere liv på gården og større arbejdsglæde, pointerer hun.

Samtidig er gårdbutikkerne presset af økologiens hurtige fremmarch i dagligvarehandlen, som gør det

vanskeligere at sælge almindelige økologiske basisvarer, som kunderne kan Ànde nede på hjørnet i den nærmeste Netto eller Lidl.

Du skal stå for noget Den vurdering deler hun med detailhandelsekspert Flemming Birch fra Birch&Birch, men udviklingen ændrer ikke ved, at han netop i disse år ser et kæmpe potentiale for at få succes med direkte salg fra især økologiske bedrifter.

- Jeg tror ikke, der Àndes en tid med større interesse for det lokale.

Forbrugerne vil se, hvor varerne kommer fra, og de vil gerne ud at opleve den måde, som de gerne vil tænke sig, at varerne bliver produceret på, siger Flemming Birch.

Når der trods den tydelige tendens alligevel er sket et fald i antallet af gårdbutikker de seneste tre år, er det efter hans vurdering ikke fordi, forbrugerne er blevet trætte af at handle i gårdbutikkerne. Der er snarere tale om, at nogle gårdbutikker ikke har været gode nok til at omstille sig til den nye markedssituation. Økologien er blevet mainstream, og i en tid, hvor de velkendte butiks-

Uddannelses-og netværksdage 3. okt.

11. okt: 26. sept: Stald, 20. sept: 31. okt.

24. okt: 7. nov:

Succes med din gårdbutik og salg af egne forarbej dede varer, Månssons, Brande Lokal afsætning og samarbejder, Herslev Bryghus, Roskilde Kend dine kunder og deres forventnbinger, Den Gamle Auning Salg og markedsføring på sociale medier, Halkær Kro Salg og markedsføring på sociale medier, Nørremadegård, Rynkeby Jul i gårdbutikken - brug stemning til at få kunder i butik ken, Gothenborg, Them Events på gården - fra muld til mad, Muld

Birgitte Jørgensen er i 2017 projektleder for en række uddannelses- og netværksdage om lokal- og direkte afsætning, som henvender sig direkte til økologiske mikroproducenter og landmænd, der driver gårdbutikker eller stalddørssalg. formater er under opbrud, og nethandlen med fødevarer vinder frem, er det nødvendigt med et grundigt hjemmearbejde, før du indretter et hjørne af stalden til gårdbutik.

- Hvis du bare sælger de samme varer, som kunderne kan Ànde i et supermarked, så går det ikke. Du skal vide, hvad du vil med din butik.

Du skal stå for noget. Vi vil gerne have, at du har en holdning til det, du laver, og der har økologerne allerede et forspring, siger Flemming Birch.

Behov for individuelle løsninger Erfaringerne fra de seneste år tyder på, at det er blevet vanskeligere for gårdbutikkerne at sælge økologiske basisvarer, da mange af varerne har fundet vej til dagligvarekæderne, som kappes om at have den skarpeste økologiske proÀl. I kraft af deres større indkøbsvolumen kan kæderne

sælge varerne billigere end selv den mest veldrevne gårdbutik.

- Derfor bør du tage udgangspunkt i dine egne produkter, som har en god historie, og det er oplagt at tilføje merværdi til dine råvarer ved også at forarbejde dem, så der skal syltes og fermenteres ude på gårdene, lyder opfordringen fra Birgitte Jørgensen.

Da ikke to gårdbutikker er helt ens, er der brug for individuelle løsninger, der er tilpasset det lokale kundeunderlag, som varierer meget fra egn til egn.

- Det er vigtigt, at der er en god sammenhæng mellem gården, dens historie og de varer, du sælger, men samtidig kan det også være en god ide at sælge produkter fra andre fødevareproducenter i lokalområdet, siger hun.

Du skal tilbyde noget specielt Men rammerne skal være i orden, og kunderne er blevet mere kræsne og stiller større krav end tidligere.

Flemming Birch har oplevet at køre ud ad en lang markvej for at ende i et gammelt hønsehus eller garage med en kummefryser og en hylde med marmelade. Det er ikke den slags oplevelser, gårdbutikkunderne kører efter.

- Hvis du driver en gårdbutik, skal du forstå, at der skal være noget specielt at komme efter. Du er nødt til at specialisere dig i noget og holde åbent på tidspunkter, hvor kunderne kan se dyrene eller grøntsagerne ude på marken, siger den jyske detailhandelsekspert.

Han udpeger børnefamilier, borgere fra landets storbyer og det grå guld som de mest interessante kundegrupper.

Is kan blive den næste luksusfødevare IS: Kvalitet, gourmet og luksus.

Danskerne har fået smag for kvalitetsprodukter lavet på gode, naturlige og rene råvarer. Og vi betaler gerne lidt ekstra, når der skal kræses for familie, venner og gæster. Nu peger nye tendenser på, at is kan blive den næste luksusfødevare, skriver Food & Drink på basis af Landbrug og Fødevarers undersøgelse af hvilke fødevaretendenser, der vil slå igennem i 2017.

Den udpeger Àre hovedtendenser: ɻ Nydelse, smag og gode madoplevelser ɻ Sundhed i balance ɻ Rene og naturlige råvarer ɻ Økologi og bæredygtighed Arla har lavet en undersøgelse af danskernes isvaner, som bekræfter, at der er et udækket behov for kvalitetsis på det danske marked, hvor Arla af samme grund har lanceret Arla Øko Flødeis.

Gift-æg solgt i både Odense og Aarhus ÆG: Æg med indhold af insektmidlet Àpronil har været forhandlet i tre danske butikker, oplyser Fødevarestyrelsen.

288.000 forurenede belgiske skalæg med et indhold af insektmidlet Àpronil har været på hylderne i tre danske butikker i Odense og Aarhus i løbet af Àre uger i maj og juni i år.

- Men den mængde, der er fundet, er under det farlige niveau og over det tilladte niveau, siger beredskabschef i Fødevarestyrelsen Nikolas Hove.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

15. september 2017 nr. 617

Fynsk mikromølleri blev til gårdbutik Når Yngve Kristiansen og Dorte Daugaard skal producere marmelade og saft af deres økologiske bær fra Nørremadegård, tager de i det lokale forsamlingshus GÅRDBUTIK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Skru ned! Skru ned!

Dorte Daugaard har et øje på hver Ànger, og mens hun vejer sukker af til den næste portion marmelade, har hun spottet, at en af de store gryder med bær er ved at koge over henne på komfuret i den anden ende af køkkenet. Det kræver en hurtig indsats at afværge den truende katastrofe.

Efter det store arbejde med at plukke bærrene skulle den dampende bærmasse nødigt ende ud over hele komfuret, og hendes mand, Yngve Kristiansen, som holder fri fra sit arbejde som selvstændig handyog havemand, får skruet ned for varmen i tide.

Normalt er det banko og familiefester, som fylder forsamlingshuset i Rynkeby med liv, men her i bærsæsonen har Yngve Kristiansen og Dorte Daugaard lejet forsamlingshu-

sets køkken i to dage for at producere saft, marmelade og gele af ribs, solbær og stikkelsbær.

Gårdbutik i mølleriet Yngve Kristiansen og Dorte Daugaard købte Nørremadegård af Bent og Sylva Hvenegaard Lassen i 2009. De havde drevet et lille økologisk mølleri på matriklen i over 20 år, men et par år tidligere havde de solgt stenkværne, valser og sigter til Kristian Andersen, som i dag driver Økomølleriet i Havndrup.

De første par år lejede Kristian Andersen en del af jorden, men i takt med at Yngve og Dorte Àk plantet frugttræer og bærbuske på gården, overtog de selv driften af det lille, intensive landbrug, hvor det hurtigt stod klart, at det er nødvendigt med en høj forarbejdningsgrad for at skabe en fornuftig indtjening via salg af fødevarer fra gårdbutikken, som er indrettet i den ladebygning, der tidligere dannede rammen om mølleriet.

Det er årets højdepunkt - Vi skal bruge Áere af de små glas, siger Dorte Daugaard, mens hun energisk fylder glassene med dampende solbærmarmelade.

Yngve skruer låg på og placerer glassene med låget ned ad i en opvaskebakke, så varmen fra marmeladen desinÀcere låget og det øverste af glasset, inden de fyldte glas får en

tur i opvaskemaskinen og stilles til afkøling.

- De her dage er højdepunktet og kulminationen på et års arbejde, siger Yngve Kristiansen, som tydeligvis er næstkommanderende, når det gælder produktion af syltetøj.

Det er Dorte Daugaard der har styr på opskrifterne, og det er hende, der måler stivelsesmidlet citruspektin, sukker og citronsaft af og noterer i en lille bog, hver gang hun sætter en ny gryde over på komfuret.

Amerikansk medhjælper Også Dortes mor, Ruth Daugaard, er tilsagt som køkkenhjælper. Hun har taget turen fra Hinnerup i Østjylland, mens den 25-årige amerikaner, Mingo Cabe]a de Baca fra Denver Colorado, ankom til Rynkeby dagen før.

Han er WWOOF’er og er havnet på Fyn via organisationen ’Worldwide Opportunities on Organic Farms’ og håber at kunne arbejde på gården i tre måneder mod at få mad og husly.

- Jeg har læst ÀlosoÀ, men trængte til at komme ud af min comfort]one, og så havde jeg mødt en dansk au pair-pige, som bor her på Fyn, smiler Mingo, inden han igen skal fodre opvaskeren med en bakke syltetøjsglas.

Kvaler med kvæderne Efter at have overtaget gården valgte Yngve og Dorte som noget af det før-

ste at tilplante en hektar med kvæder, men det har vist sig at være en vanskelig afgrøde, som stort set ikke giver noget udbytte. Parret overvejer nu at erstatte de Áeste kvæder med hyldetræer.

- Det er vigtigt at have en meget alsidig produktion, så du spreder risikoen, da det ikke er de samme ting, som giver lige godt hvert år.

Ud over frugt og bær har Nørremadegård en årlig produktion af ca.

40 økologiske slagtesvin.

- Jeg elsker at arbejde med produktudvikling, siger Dorte Daugaard, som på et tidspunkt sender sin mor til købmanden efter økologisk kanel.

- Vi skal lige lave lidt julemarmelade med stikkelsbær...

Forarbejdning øger indtjeningen Omsætningen på Nørremadegaard vokser år for år

Høstmarked med morgenmad for en 10’er MARKEDSFØRING: Da Yngve Kristiansen og Dorte Daugaard ikke har mange penge til markedsføring af gårdbutikken, har de valgt at satse på at skabe opmærksomhed via forskellige events, som trækker kunder til gården. Skolehaver er en af dem. Høstmarked en anden, og i år havde de stor succes med at tilbyde økologisk morgenmad for en 10’er. Naturmælk sponserede mejeriprodukterne, Øko-mølleriet og Langegadens Bageri fra Kerteminde bidrog med rundstykkerne. Lystgården leverede mosten, æggene kom fra Syrengården, og så var der røget spæk og masser af frisklavet marmelade af Nørremadegårds nye høst, og efter en travl weekend forlod ca. 500 gæster gården med fyldte poser.

Uden Yngve Kristiansens indtjening som selvstændig handy- og havemand i netværket Mand & Bil kunne økonomien ikke hænge sammen, og Dorte Daugaard lægger ikke skjul på, at parret ikke har etableret en gårdbutik og satset på direkte salg for at skabe en bugnende bankkonto.

I 2016 omsatte gården for 311.000 kr. Det er en vækst på 10 procent i forhold til året før, og hun forventer også en øget omsætning i indeværende år, selv om der har været en del ekstraordinære udgifter til blandt andet indkøb af marmeladeglas.

Dorte Daugaard er uddannet jordbrugsteknolog og kunne tjene meget mere ved at få et job uden for gården, men hun brænder for økologien og har det godt med at dyrke jorden og udvikle nye håndholdte produkter.

- Vores direkte salg begyndte med halve og hele svin. Siden kom

udskæringerne og pålægget til, og sidste år Àk vi godkendelse til at forarbejde vores bær i køkkenet i Rynkeby Forsamlingshus, siger Dorte Daugaard.

Gårdens bærbuske er plantet, så de er nemme at høste i hånden, og det har hele tiden været tanken at forarbejde mest muligt selv for at få størst mulig værdi ud af gårdens relativt lille produktion.

Skolehaver og kirkesang I de første år arbejdede jeg lidt som konsulent, men hvis vi skulle bygge

en produktion op, var det nødvendigt, at en af os var hjemme hele tiden, siger Dorte Daugaard. Hun har valgt at supplere indtjeningen fra landbruget med indtægter fra jobbet som kirkesanger i to sogne.

Dertil kommer betalingen for at drive skolehaver for to lokale skoleklasser, som er på gården 3-4 timer på faste dage hen over året.

- Samtidig er vi begyndt at sælge vores marmelade i andre gårdbutikker og hos den lokale Sparkøbmand i Rynkeby.

TraÀkken går også den anden vej, og Nørremadegård sælger både fjerkræ fra Gothenborg, mel fra Øko-Mølleriet og most fra Lystgården i Bovense.

På længere sigt håber hun at kunne forenkle produktionen, så hun afsætter større partier af hyldebær og hyldeblomster til lokale saftproducenter, og hun arbejder også på at få etableret et salg til de kommunale institutioner i Odense Kommune. - Jeg har overvejet en større gårdbutik, men jeg vil helst sælge mine egne ting og melet, som har en historisk tilknytning til gården.

MAD & MARKED

15. september 2017 nr. 617

ØKOLOGI & ERHVERV

21

Man kommer langt med sund fornuft Du behøver ikke nødvendigvis selv at indrette et godkendt produktionskøkken og investere i dyrt køkkenudstyr for at komme i gang med at forarbejde egne råvarer EGEN FORARBEJDNING AF JAKOB BRANDT

Det dampede op af gryderne med solbær og stikkelsbær, da Yngve Kristiansen og Dorte Daugaard producerede marmelade og saft af årets bærhøst i køkkenet i det lokale forsamlingshus i Rynkeby, KYRU GH ÀN KM OS DI DPHULNDQVNH Mingo Cabeza de Baca t.v.

Gårdbutikken på Nørremadegaard sælger primært egne kød- og bær-produkter. Men butikken tilbyder desuden økologisk fjerkræ fra Gothenborg, most fra Lystgården og mel fra Øko-Mølleriet, som gennem mange år lå på gården i den lade, som nu danner rammerne for gårdbutikken.

Det kan af Áere grunde være en rigtig god ide at benytte eksisterende køkkener i lokalområdet til at teste, om der er et marked for de produkter, du gerne vil lave, før du investerer i egne produktionsfaciliteter. Det oplyser Pernille Langelund, professionsbachelor i ernæring og sundhed og fødevarekonsulent hos Comida Fødevarerådgivning.

På den måde undgår du unødvendige investeringer og bliver måske også lidt klogere på, hvordan netop dit produktionskøkken skal skrues sammen, hvis du på et tidspunkt ønsker at Áytte forarbejdningen hjem på gården.

- Det er vigtigt, at du som landmand skelner mellem at være primærproducent og lave forarbejdning af dine råvarer. Er der tale om forarbejdning, ændrer du status til fødevarevirksomhed og skal registres hos Fødevarestyrelsen, siger Pernille Langelund.

Uddannelses- og netværksdage I denne uge holdt hun et oplæg på den første af Økologisk Landsforenings uddannelses- og netværksdage om lokal og direkte afsætning, ’Succes med din gårdbutik og salg af egne forarbejdede varer’, som bliver afviklet i løbet af efteråret.

- Hvis du bare vasker dine kartoÁer, er der ikke tale om egentlig forarbejdning, men hvis du skræller dem eller river dine gulerødder, skal du have godkendt dine forarbejdningsaktiviteter på den pågældende adresse, forklarer Pernille Langelund.

Kravene til egenkontrolprogrammet og den tilhørende risikoanalyse bliver skærpet, jo Áere salgskanaler du benytter til dine produkter, men så længe du selv afsætter varerne fra din egen gårdbutik og lokale butikker i området, er kravene ikke lige så omfattende som ved decideret engrossalg.

- Men det er vanskeligt at sige noget meget generelt om, hvad man skal være opmærksom på, fordi reglerne er mange, og der er mange hvis’er og undtagelser. Men du kommer langt ved at bruge den sunde fornuft, siger Pernille Langelund.

Lav en virksomhedsplan I stedet for at begynde at lede efter mere generelle regler for forarbejdning af fødevarer på Fødevarestyrelsens omfattende hjemmeside, som det kan være en smule vanskelig at navigere rundt på, hvis du er ny i branchen, lyder opfordringen fra Comida: - Start med at lave en virksom-

Det skal du have styr på ɻ Indretning af køkken ɻ Egenkontrol ɻ Risikoanalyse ɻ Hygiejne ɻ Næringsdeklaration ɻ Ingrediensliste ɻ Mærkning ɻ Emballage ɻ Anprisninger

hedsplan. Hvad er det, du vil, og hvor vil du gerne være om fem år? Det gør det nemmere at Ànde frem til de regler, der gælder for din produktion, men vi plejer at sige, at hvis du er forvirret over regnskabet, så kontakt en revisor. Er du forvirret over fødevarereglerne, så ring til os, siger Pernille Langelund, som blandt andet tilbyder en startpakke til nyetablerede fødevareproducenter, som kommer langt for 5-10.000 kr.

- Men det er vigtigt at huske, at vi kan lave papirerne, men vi kan ikke sikre, at din virksomhed lykkes. Det er dit eget ansvar.

Lav din egen drejebog Pernille Langelund sammenligner det lovpligtige egenkontrolprogram med en slags drejebog for hele arbejdsgangen fra marken til de færdige produkter bliver tappet på glas og ender på lageret. En væsentlig del af dokumentet består af en risikoanalyse, hvor du skal fokusere på, hvad der kan gå galt på hvert enkelt trin i hele processen.

- Den skal tage højde for både mikrobiologiske og fysiske faktorer, analysen kan derfor blive meget lang, men Fødevarestyrelsen har lavet blanketter, der kan benyttes, hvis produktionen er rimelig enkel, lyder rådet fra Comida.

Lav en tydelig kontrol Hvis man som Yngve Kristiansen og Dorte Daugaard fra Nørremadegård vælger at leje sig ind i et lokalt køkken, er det vigtigt at lave en tydelig kontrakt, så der er garanti for, at rengøringen er i orden, og hvis der er tale om økologisk produktion, er det vigtigt, at der ikke Àndes tilgængelige konventionelle varer i køkkenet.

Er der andre, som benytter køkkenet, skal deres råvarer være låst inde i et køleskab eller i et aÁåst rum.

Kontrollen efterlod en glad smiley på bordet KONTROL: - Vi tog hele viften af udfordringer på én gang ved både at få svin, indrette butik og lave egen forarbejdning, siger Dorte Daugaard.

Men som relativt nyetablerede fødevareproducenter har parret endnu ikke investeret i eget produktionskøkken.

- Så længe vi ikke har et fødevaregodkendt køkken ude på gården, fungerer det Ànt, at vi lejer køkkenet i Rynkeby Forsamlingshus for 500 kr. om dagen. Det har vi gjort før, siger Dorte Daugaard, da hun har sagt farvel til Fødevarekontrollens udsendte, der netop har afsluttet et to timer langt kontrolbesøg i forsamlingshuset.

På bordet ligger en anmærkeningsfri smiley-rapport.

Der er krav om et nyt kontrolbesøg, hver gang en ny producent lejer sig ind i et køkken, for at sikre, at der er styr på fødevaresikkerheden.

Vigtigt at have styr på tallene Da køkkenet har været lejet ud Áere gange, var kontrollen mest rettet mod arbejdsgangen. Hvordan er bærrene blevet opbevaret, siden de blev høstet, hvordan foregår optøningsprocessen? Bliver marmeladen opvarmet til den korrekte temperatur og fyldt på glas, som er rengjort efter forskrifterne? Er der helt styr på dokumentationen, så

det er muligt at Ànde tilbage til oplysninger om det enkelte parti?

- Jeg bruger også en del tid på at få styr på gårdens regnskaber. Det er vigtigt at have styr på tallene for at se, hvad der virker, siger Dorte Daugaard.

Faglig sparing via ØL - Det kan godt være lidt ensomt at drive en gårdbutik på et lille landbrug.

Det er en af grundene til, at hun har meldt sig ind i Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg i Økologisk Landsforening, hvor hun både får faglig sparing og kan være med til at påvirke udviklingen.

Dorte Daugards mor, Ruth Daugaard, styrer saftkogeren, der kom på overarbejde med Nørremadegårds ribs, som bliver lavet til saft og gelé, mens 150 kg solbær og stikkelsbær blev kogt til marmelade.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

15. september 2017 nr. 617

ɻ ANNONCER

TID & STED 18. september kl.16.30-19. Orienteringsmøde om Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Arr: Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

20. september kl. 12.00-17.30.

Salg og markedsføring på sociale medier. Halkjær Kro, Halkærvej 59, 9240 Nibe. Program og tilmelding på okologi.dk/døgu. Arr: De Økologiske Gårdbutikker.

21. september kl. 10 - 17. Store Markdag. Kom og bliv inspireret og fagligt opdateret inden for økologisk planteavl. Stenalt Gods, Stenaltvej 8, 8950 Ørsted. Arr: Seges Økologi Innovation.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk 23. og 24. september kl. 11-15.

Gamle Sorters Dage - Kom og smag på historien. Der vil være særligt fokus på frugt og bær.

Frilandsmuseet, Kongevejen 100, 2800 Lyngby. Læs mere på natmus.dk/museerne/frilandsmuseet. Arr: Frilandsmuseet.

23.-24. september. Konference om klima, økologi og merværdi i Odsherred. Aksen, Centervejen 91, Asnæs. Se mere på biletto.dk.

Arr: Økologisk Odsherred.

26. september kl. 12.00-17.30.

Kend dine kunder og deres forventninger. Den Gamle Stald, Gl. Estrup, Randersvej 4, 8963 Auning. Program og tilmelding på

Bog-nyt lig og fuld af vitaminer – og så er den rigtig god mod de forudfattede meninger.

okologi.dk/døgu. Arr: De Økologiske Gårdbutikker.

Oktober 3. oktober kl. 9.30-15.00. Succes med din gårdbutik og salg af egne forarbejdede varer. Gårdbutikken Månsson, Grarupvej 15, 7330 Brande. Program og tilmelding på okologi.dk/døgu. Arr: De Økologiske Gårdbutikker.

11. oktober kl. 9.30–15.00. Lokal afsætning og samarbejder – brug dit lokale netværk til at opnå succes. Herslev Bryghus, Kattingevej 8, 4000 Roskilde. Program og tilmelding på okologi.dk/døgu. Arr: De Økologiske Gårdbutikker.

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Salg og markedsføring på sociale medier Hør om de mange markedsføringsmuligheder for gårdbutikker på facebook og andre sociale medier og få viden og konkrete værktøjer, der hjælper dig videre med målrettet markedsføring, crowdfunding, historiefortælling. Tilmelding nødvendig på okologi.dk.

Tid: 20. september kl. 12.00 – 17.30 Sted: Halkjær Kro Halkærvej 59 9240 Nibe Forbedret sædskifte og proteinforsyning af fjerkræ Kom til workshop og få viden og værktøjer til at proteinforsyne økologiske fjerkræ og samtidig forbedre sædskiftet med bælgsæd. Få indblik i nye koncepter for at producere proteinrigt grovfoder, herunder dyrkning og placering af grovfoderafgrøden i sædskiftet, høst og konservering af foderet samt resultater af analyser og prøvefodring med forskellige typer grovfoder.

Tid: 21. september kl. 13.30 – 17.30 Sted: Skærlund Skolevej 20, 7330 Brande Tilmelding på okologi.dk/kalender Klima økologi og merværdi Kom til konference med Økologisk Odsherred for praktikere, konsulenter, værktøjsmagere og videnspersoner, der vil skabe mere værdi i kommunen gennem samarbejde om økologi. Du kan bl.a. høre oplæg v/Klimakonsulent Mette Kronborg, Økologisk Landsforening, og Lone Andreasen, Det Samfundsnyttige Landbrug.

Tid: 23. september kl. 09.00 – 16.00 Sted: Kulturhuset Aksen, Centervejen 92, 4550 Asnæs Kend dine kunder og deres forventninger Få større viden om dine økologiske kunder i gårdbutikken – forbrugertyper, tendenser, forventninger til markedets udvikling, mulighederne i direkte afsætning og meget mere. Netværk med dine kolleger i branchen og forbedr dine indtjeningsmuligheder i gårdbutikken. Tilmelding nødvendig på okologi.dk.

Spis ordentligt – En guide til den skeptiske forbruger. Christian Nørgaard og Andreas Lindqvist. 308 s. 250 kr. Politikens Forlag.

Påstande, forudfattede meninger, anprisninger og mærker er ofte det grundlag, der bliver købt madvarer på. Men det behøver det ikke være, for når man har læst ”Spis ordentligt”, er man meget bedre rustet til at vurdere, hvad der er godt, og hvad der er skidt.

-NFKD UHK TSUHUKRNLS E J@Ƥ DM galt i halsen, når de ser, hvordan tingenes tilstand rent faktisk er mange steder, og ofte anfører forfatterne økologi som løsningen.

Bogens forfattere er begge journalister og har gjort et grundigt arbejde for at komme ind til fakta, og selv om bogen ved første blik kan synes en større mundfuld, viser den sig at være ganske spise-

SalatTøsen – kål til hele året.

Mette Løvbom. 218 s. 250 Kr. Politikens Forlag.

Engang var der kun nogle få typer kål at få i butikker og frøposer, men det har ændret RHF R CDQ H C@F DQ Ʀ DQD NF Ʀ D

re spændende sorter at vælge imellem. Heldigvis, for ikke blot ser de meget forskellige ud, det giver også en mangfoldighed af anvendelsesmuligheder, som det er ganske let at prøve.

I stedet for altid at købe en af dem, man kender, hvorfor så ikke prøve noget nyt? Kig i boger her, lær om de spændende sorter og prøv de over 130 opskrifter – men glem ikke de traditionelle – prøv fx opskriften med langtidsbagt hel rødkål. Og så er det oven i købet sundt.

AB

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Tid: 26. september kl. 12.00 – 17.30 Sted: Den Gamle Stald, Gl. Estrup, Randersvej 4, 8963 Auning Godt fra start som økolog Økologisk Landsforening inviterer alle nye og kommende økologer til Godt fra start møde med rundvisning på en økologisk bedrift, faglige oplæg om økologi i praksis, regler, kontrol og rådgivning og med mulighed for at danne lokalt samarbejde med kolleger. Møderne afholdes: • • •

2. oktober: Brunholm Gårdbutik, Hjortholmvej 20, 9541 Suldrup 3. oktober: Engmark Is, Engmarksvej 2, 7323 Give 4. oktober: Aurion, Guldagervej 525, 9800 Hjørring

Alle dage 08.30 – 16.00. Se program på okologi.dk/kalender Tilmelding hurtigst muligt med navn og tlf. til jbp@okologi.dk Økologikongres 2017 Kom til Økologikongres 2017, få ny inspiration og vær med til at diskutere økologiens udvikling i Danmark og Europa! Igen i år arbejder vi for at arrangere kongres til gavn for alle led i den økologiske fødekæde fra jord til bord.

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Tid: 29.–30. november Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

15. september 2017 nr. 617

23

$1121&(5 ɽ Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Økologisk landbrug, Vestjylland

Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certi ceret frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk

Velegnet til æg, grøntsager, fedekvæg eller svineproduktion

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Gammel rlænget slægtsgård med mark mose og skov sælges

God jagt med dejlig ro og et godt naboskab 2163 7007 Nb. Kan ses på edc. Adressen er Sønderbyvej 4, 7270

Tlf: 75 76 00 43

Avlere til økologisk brødkorn søges Gerne i Himmerland /Kronjylland Gamle brødkornsorter i hvede, spelt, rug og nøgenbyg. Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Sædekorn kan leveres. Økologisk brødhvede købes.

,ĂĚƐƵŶĚǀĞũ ϭϭϮ͕ ϵϱϱϬ DĂƌŝĂŐĞƌ důĨ͘ ϵϴ ϱϴ ϯϵ ϰϳͬϮϱ ϯϳ ϬϬ ϳϰ ŶŝĞůƐΛĨĂůƐůĞǀŐĂĂƌĚ͘ĚŬ

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

De næste numre

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Sælges: Stude, Holstein, afhornet og studet. Alder 1-6 måneder. Jørn Andersen, Vestermarksvej 57, 9382 Tylstrup.

)DOVOHYJnUG 0¡OOH

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Henvendelse til Niels Foged, 2537 0074

Økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

KORT & GODT

Søg, og du skal finde - lige her i avisen Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Udkommer 29. sep.

13. okt.

3. nov.

17. nov.

1. dec.

15. dec.

12. jan.

26. jan.

Annoncedeadline 19. sep.

3. okt.

24. okt.

7. nov.

21. nov.

5. dec.

2. jan.

16. jan.

Nr. 618 619 620 621 622 623 624 625

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Se det store udvalg af lækre øko-varer på vores

WEBSHOP okologi.dk/forbruger/webshop

Åbent hus hos

Skyttes Gartneri

Viden, Vækst og Udvikling Økologi-Kongres 2017 29. - 30. november Comwell Kolding

Dømmestrupvej 44 5792 Årslev, Fyn

Tirsdag d. 26. september kl. 13.00 Fremvisning af følgende porresorter: Poulton, Vitaton, Pluston, Belton, Nunton, Gladius, Curling, Keeper og Skater. Økologisk dyrkning.

Vært er Bjarke Andersen, mobil 6146 5713 Alle er velkomne!

Arrangør: Økologisk Landsforening, Seges, Landbrug & Fødevarer, ICROFS og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Fremvisningen indgår i det GUDP-støttede projekt: Udvikling af økologiske højværdi-sorter af kål og porrer ved planteforædling.

okologi-kongres.dk

Kontakt projektleder Dorte K. Rhode Nissen, mobil 2016 6911, for ere oplysninger om projektet.

Se bl.a.

Økologisk børne t-shirt Flere farver

130,-

15. september 2017 nr. 617

ERHVERV

ØKOLOGI

Temamøder om økologi som optakt til regions- og kommunalvalget Under overskriften: Økologi - for sundhedens skyld? … for miljøets skyld, grundvandets eller smagens skyld?

Ja, for hvis skyld vælger vi egentlig økologiske fødevarer? inviterer Kost & Ernæringsforbundet til temamøder over hele landet ØKOVALG 2017: Kost & Ernæringsforbundet er i løbet af september vært ved en række temamøder, som skal kaste lys over økologi og food service. I invitationen skriver forbundet, at ”Vi gør det blandt an-

ɻ Birthe Brorson, bestyrelsesmedlem i Økologiske Landsforening, er moderator

det, fordi ’den nationale, økologiske handlingsplan’, der løber frem til 2020, har som mål, at 60 procent af de råvarer, der anvendes i offentlige institutioner, skal være økologiske.

Men hvad skal der ske efter 2020?

Er du nysgerrig på det, og er du spændt på, hvad lokale politikere har at sige om økologi i de offentlige institutioner, så er temamøderne noget for dig.”

Temamøderne vil blandt andet besvare følgende spørgsmål: ɻ Er der belæg for at sige, at økologiske fødevarer er sundere end konventionelle? ɻ Hvilken sammenhæng er der mellem økologi og miljø? ɻ Smager økologiske råvarer bedre? ɻ Kan vi brødføde en voksende be-

Oplægsholdere på møderne er: ɻ Trine Krebs, partner og grundlægger af ’Frugtformidlingen’, debattør, redaktør på den nyligt udkomne bog for mad og måltidsprofessionelle ’Økologi, landbrug, mad og bæredygtighed’ ɻ Politikere fra regionens lokalområder

folkning med økologiske fødevarer?

Ifølge arrangørerne vil temamødet klæde deltagerne på til at drøfte økologi med fagfæller - og også politikere fra dit lokalområde i den kommende kommunale og regionale valgkamp.

HUSDYR TØM STALDEN FOR GYLLE

Her foregår møderne: ɻ Søris, Sørisvej 2 A, 3650 Ølstykke 19. september ɻ BUPL, Nykobbelvej 1, 4200 Slagelse 25. september ɻ Odin Havnepark, Lumbyvej 11, Fabrikken, 5000 Odense C 21. september ɻ UCH Holstebro, Auditoriet, Døesvej 70, 7500 Holstebro 27. september ɻ AB Catering, Aalborg Kystvejen 80, 9400 Nørresundby 20. september

Læs mere her: www.kost.dk

ENERGI BRUG VARMEGENVINDING

VIRKNING Metanproducerende bakterier er mindre aktive ved lave temperaturer (under 15°C). Derfor kan du mindske udledningen af metan ved at pumpe gylle hyppigere fra stalden til gylletanken og skylle gyllekanalerne. Det mindsker samtidig ammoniakfordampningen, hvorved kvælstofindholdet øges i gødningen. Gødningens højere ammoniakindhold øger dog risikoen for lattergasdannelse ved udbringning.

Bent Skals har ændret praksis og udsluser nu gylle én gang ugentligt. Foto: Thise Mejeri.

VIRKNING Varmegevinding overfører varme fra f.eks. jorden eller stalden til stuehuset.

Varmegenvinding er især aktuel i forbindelse med mælkekøling, hvor varmen fra mælken via en varmepumpe kan udnyttes i stuehuset.

I nogle stalde kan der også genvindes varme fra gyllekanaler eller fra dybstrøelsesarealer.

Det vil især være aktuelt i forbindelse med ombygning eller nybygning.

På Blåbjerg udnytter man varmen fra mælkeafkøling og jordvarme. Foto Thise Mejeri.

I PRAKSIS Bent Skals på Lindegård ved Tarm ændrede i 2012 praksis for sin gyllehåndtering. Bent Skals har i sin stald sengebåse med spalter ved foderbordet. Spalter og gyllekanal rundskylles én gang om ugen. Gyllen føres gennem en lukket gyllekanal ud til gylletanken. I stedet for udslusning af gylle hver anden måned, udsluses gyllen nu ugentligt fra stald til udendørs lager. Det reducerer lagringstemperaturen af gyllen og dermed metanbakterieaktiviteten. For Bent Skals betyder det en årlig reduktion på ca. 60 ton CO2e.

FAKTA Hyppig udslusning af gødning fra stald til udendørslager reducerer lagringstemperaturen og dermed udledningen af metan. Effekten er størst om vinteren. Daglig udslusning af gylle fra kvægstalde reducerer den samlede drivhusgasudledning med 35 % sammenlignet med en opbevaringstid på 30 dage.

ØKONOMI Energimæssigt og økonomisk koster det marginalt mere at tænde elmotoren hver uge frem for hver anden måned.

I PRAKSIS Anette og Arne Noe fra Blåbjerg ved Lemvig tænker på klimaet. I 2003 fik de installeret et jordvarmeanlæg, som erstattede et varmegenvindingssystem fra staldens ventilationssystem. I 2012 blev pumpen til jordvarmeanlægget udskiftet med en ny, og jordvarmeanlægget blev kombineret med et mælkeforkølingssystem. Den kolde væske fra jorden føres ind i forkøleren og køler mælken, og varmen, der fjernes fra mælken, føres tilbage i jordslangerne.

Både varmt brugsvand og varme føres via jordvarmesystemet til stue-huset, og varmt vand udnyttes også i stalden. Med det nye system sparer Arne Noe ca. 15.000 kWh/år eller knap 12.000 kr./år.

Det svarer til en mindsket udledning på ca. 3 ton CO2/år.

FAKTA Ved varmegenvinding fra mælken nedgraves jordslanger til varmepumpen, da husets varmebehov varierer betydeligt over året, mens mængden af varme fra mælken kun varierer i mindre grad. For hver sparet liter olie til opvarmning af dit hjem reduceres CO2-udledningen med 2,7 kg. ØKONOMI Investeringens og fortjenestens størrelse afhænger af, hvilken type varmegenvindingssystem, der installeres.

KLIMAEFFEKT: 3 TON CO2/ÅR ER SPARET VED AT INSTALLERE VARMEGENVINDINGSSYSTEM HOS ANETTE OG ARNE NOE

KLIMAEFFEKT: 60 TON CO2e/ÅR HAR BENT SKALS SPARET VED AT UDSLUSE GYLLE UGENTLIGT I STEDET FOR MÅNEDLIGT KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. Læs Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i husdyrproduktion, Hansen m.fl., AgroTech, 2015.

KOM I GANG Kontakt din maskinråd KOM I GANG. Kontakt din energirådgiver eller EnergiTjenesten.

Se byggeriogenergi.dk, klimdan.dk og sparenergi.dk. Læs Energibesparelser på økologiske landbrug, Økologisk Landsforening, 2009. giver.

Bliv klogere på klima Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTÆRKET KLIMAINDSATS I ØKOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

ɻ Reducere brug af fossil energi ɻ Øge vedvarende energiproduktion ɻ Effektivisere udnyttelsen af kvælstof ɻ Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende.

Klimakataloget kan også Àndes på okologi.dk.