Økologi & Erhverv nr. 630 13-04-18

Page 1

Opråb: Mindre kød i landbruget

Guldet ligger i græsmarken

Mere økologi på Them Mejeri

I et åbent brev opfordrer 20 miljøorganisationer EUlederne til at lade den kommende landbrugspolitik skubbe produktionen mod mindre kød og mere grønt.

Styr afgræsningen og tjen 600 kr. mere pr. ko. Det er et realistisk scenarie for mange økologiske mælkeproducenter, viser ØkologiRådgivning Danmarks beregninger.

De Àre nuværende økologer på det midtjyske ostemejeri får snart to nye kolleger, som bringer den samlede indvejning af økologisk mælk op på 15 mio. kg.

4

POLITIK & UDVIKLING

7

ØKOLOGI

MARK & STALD

13

MAD & MARKED

ERHVERV

13. april 2018 nr. 630 38. årgang

Succes for Thises græsmælk Græsmælk fra Thise Mejeri sælger så godt, at Coop nu vil markedsføre ϐ § MÆLK AF JAKOB BRANDT

Flere af de største danske producenter af økologiske kødprodukter tilsætter grøntsagskoncentrater og starterkultur, som omdanner nitrat til nitrit. Nu vil Fødevarestyrelsen undersøge, om det fungerer som en bagdør for nitrit. Læs side 17

Økologi kan genoplive landsbyerne Regeringen har modtaget en række anbefalinger til, hvordan de mindre byer i Danmark kan vokse og udvikle sig. Økologi er et af de oplagte redskaber UDVIKLING AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Økologiske landbrug kan være et af værktøjerne til at styrke og udvikle de mindre byer rundt om i Danmark. Det fortæller Jens Kr. A. Møller, der er formand for Udvalget for levedygtige landsbyer. Udvalget blev nedsat i juli sidste

år af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet som en strategi for at skabe vækst i hele Danmark frem for blot de mest befolkede byer. Blandt de 17 anbefalinger, som udvalget netop er kommet med til regeringen, er en styrkelse af den lokale fødevareproduktion og -afsætning, og selvom udvalget ikke nævner økologien speciÀkt, er den lokale handel noget, som allerede fylder en del i det økologiske landbrug. - Vi har set på vigtigheden af lokale arbejdspladser, stedbundne erhverv og lokaltproducerede fødevarer; at der skal være fokus på afsætning af lokale fødevarer. Det vil ofte være noget, som de økologiske producenter har fokus på, siger Jens Kramer.

Udvalgets konkret anbefaling lyder, at ”kommunernes erhvervsfremme og erhvervsudvikling i særlig grad har fokus på landsbyernes eksisterende faciliteter og stedbundne potentialer”. Flere gårdbutikker med økologi Birgitte Jørgensen, der er chefkonsulent i Økologisk Landsforening, er enig i, at økologien kan være med til at styrke den lokale fødevareproduktion, da Áere økologiske end konventionelle landbrug har gårdbutikker, der skaber lokalt salg. Tal fra Danmarks Statistik viser, at i 2016 havde knap 16 pct. af de økologiske bedrifter ned til fem ha egen gårdbutik, mens tallet for konventionelle var godt 4 pct.

- De økologiske bønder er enormt innovative, og på denne måde er de med til at skabe lokal forankring og lokale arbejdspladser. På afsætningsdelen er det interessant, at der er så mange, der gerne vil arbejde med direkte afsætning såsom salg til restauranter, gårdbutikker og grossister, siger Birgitte Jørgensen. Hun oplever, at endnu Áere økologer gerne vil være en del af den lokale afsætning, men af den ene eller anden grund ikke kommer i gang. Derfor afholder Økologisk Landsforening i efteråret en række workshops, der skal hjælpe folk med at gøre tanke til handling og Ànde en løsning på nogle af de udfordringer, de har stået med, så endnu Áere kan afsætte varerne lokalt.

De danske forbrugere er blevet så glade for Thises græsmælk, at mælken, der både er landets fedeste og dyreste mælk, snart bliver lanceret i både SuperBrugsen og Kvickly. Det kræver mere mælk, end mejeriets enlige producent af græsmælk kan producere. Derfor planlægger Thise 0ejeri at få Áere andelshavere til at skifte til græsmælkskonceptet. - Efterspørgslen er overraskende stor, og vi kunne faktisk sælge mere græsmælk end Thise kan levere i øjeblikket. Derfor har vi også talt med mejeriet om at få en eller to nye producenter i gang, siger Thomas Roland, afdelingschef for ansvarlighed i Coop Danmark. Det handler om selvforkælelse Med en salgspris på godt 15 kroner erkender han, at den typiske kunde til den grønne græsmælkskarton sjældent er den store børnefamilie. - Men vi har set, at nogle af de mest idealistiske forbrugere er blevet mindre fedtforskrækkede. For dem handler det om selvforkælelse. De går efter den gode smag, og når de laver en god kop kaffe af bønner, de selv har malet, bruger de græsmælk i kaffen, siger Thomas Roland. Han roser Thise for at have skabt et mælkeprodukt i gourmetklassen til en kundegruppe, som ikke bliver forskrækket over prisen, og som er i stand til at dosere mælkeforbruget på en måde, så den høje fedtprocent ikke kan aÁæses på sidebenene.

Læs mere side 14

2

ØKOLOGI & ERHVERV

13. april 2018 nr. 630

MENINGER

MENNESKER Udvalg konstituerer sig KONSTITUERING: Økologisk Landsforenings bestyrelse og fem af foreningens fagudvalg har nu konstitueret sig.

Mens vi venter…

Bestyrelsen: Formand: Per Kølster, Kirke Hyllinge Næstformand: Mads Helms, Ejstrupholm. Kødudvalget: Formand: Carsten Sørensen, Gredstedbro Næstformand: Michael Kjerkegaard, Vejle.

Mælkeudvalget: Formand: Finn Tang, Års Næstformand: Niels J. V. Rasmussen, Haderslev.

LEDER AF PER KØLSTER

Lige som man bedst gik og havde vænnet sig til, at den grønne omstilling havde slået igennem med vintre og somre, der nærmest går ud i et, ja så viste Kong Vinter tænder, og foråret blev sat skarpt på pause. Påsken stod nok i startboksens tegn, men rigtigt forår er først brudt ud nu.

Svineudvalget: Formand: Randi Vinfeldt, Ugerløse Næstformand: Bertel Hestbjerg, Holstebro.

Og påsken er en højtid så gammel som agerbruget. Den er med frugtbarhedsguden Ishtar (heraf vel Easter) blevet fejret helt tilbage i oldtidens babylonske riger. Og siden vi frigjorde os fra nomadetilværelsen som jægere og samlere og gjorde os bofaste og afhængige af kontrollen med mulden, har påsken været den største højtid. Den, hvor først arden og siden ploven, skulle forberede jorden til sæden med det fromme håb om, at så frøet til den kommende succes. En af bronzealderens helleristninger viser en mand, der med en gren i hånden og Áot rejsning har spændt for og lader arden trække gennem jorden og åbne furen og jordens skød. Meget mere malende, kan man næppe forestille sig symbolikken om forårets såkaldt hellige bryllup.

Gårdbutikker og lokalt salg: Formand: Lone Hedegaard, Them Næstformand: Dorthe Daugaard, Kerteminde.

Siden læste kristendommen sine symboler om forråelse, død, genopstandelse og tilgivelse ind i påskens højtid. Ligeså malende og dramatisk på menneskehedens vegne. Så uanset tro, er ventetiden højspændt. Sådan har det altid været at være bonde. Er det nu? Er jorden bekvem? Tjenlig? Grundlæggende

Planteavlsudvalget: Formand: Søren Bilstrup, Spøttrup Næstformand: Hans Henrik Thomsen, Brønserslev.

“

Arden gik dog af mode, men gør ploven? Meget svært at forestille sig, selvom vi måske stadig kan blive klogere.

bondekundskaber nedarvet gennem 10.000 års historie, som aldrig kan gå af mode. Arden gik dog af mode, men gør ploven? Meget svært at forestille sig, selvom vi måske stadig kan blive klogere. Med ploven tæmmer vi mulden i vores kamp med den natur, som til evige tider er vores grundvilkår. ’Man or beast’, med et let omskrevet citat fra cowboyÀlmene. Et evigt dilemma fordi vi både skal have noget at spise, og fordi vi ikke bare elsker men også er dybt

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

afhængige af naturens rigdom. I samme ånd Àk vi styr på nogle af de vilde dyr, som dermed også trådte i vores tjeneste. Nogle mener dog det er en forbandelse. Det vil vi også se på den kommende Økodag, som i mere end ti år har tiltrukket tusinder og atter tusinder af glade børn og voksne, og nu igen også en lille Áok protesterende veganere. Uanset hvor meget de kan have ret i - eller ret til - deres forsvar for en verden, der ikke bruger dyr i menneskets tjeneste, ligeså sandt er det, at de vidunderlige kreaturer har skabt en menneskelig rigdom og en frugtbarhed, som er meget vanskelig at forestille sig uden. Koen æder græsset og kløveren og sammen skaber de gødningen og den muld, som konstant skal opbygges, når vi tillader os at sætte ploven i jorden. Det er en kraftfuld evighedsmaskine, et evigt stofskifte, som er dét, der gør Jorden til en ganske særlig planet. Nemlig en levende en af slagsen og med plads til milliarden af vores slags. Når

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

koen på vores breddegrader skal på græs her i april efter en lang vinter på stald, springer den ud med en sin utroligt smittende begejstring. Årstidens kraft mærkes helt ind i glædens grinemuskler. En befrielse som man skal være ualmindeligt vintersur for ikke at blive smittet af, og som er båret af den respekt for dyrene, som vi alle deler med dyrenes ejere og dyrene selv. Det kan vi så glæde os over mens venter vi på den lovede hilsen fra foreningen med opfordringen til, at alle medlemmer betaler et ekstraordinært beløb svarende til kontingentet. Som skrevet sidst, skal det sikre en sund forening, der fortsat kan blive ved med at springe ud med de initiativer og den kreativitet, som blandt meget andet har fostret Økodagen. Ting skal forberedes ordentligt, og jeg takker for tålmodigheden. Og ligeså lidt som denne henvendelse skal gentage sig, ligeså meget kan vi nu glæde os til forårets evige genfødsel. Vi ses til Økodag, og vel mødt!

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

13. april 2018 nr. 630

AKTUELT 4 Regler skubber øko-mærket ud af bageriet Økologireglerne er for komplicerede for specialbutikkerne, mener branchen, som ønsker mere Áeksiblitet for at skilte med økologiske varer.

5 Besøgscenter skal øge eksport med 50 mia. kr.

Opråb: Landbrugspolitik bør booste plantemad I et åbent brev opfordrer 20 miljøorganisationer EU-lederne til at lade den kommende landbrugspolitik skubbe produktionen mod mindre kød og mere grønt.

Et nyt besøgscenter skal lære internationale gæster om den danske fødevareproduktion og dens historie.

5 Kinesere kan følge kyllingens liv på mobilen 100.000 øko-kyllinger er udstyret med en GPS-sender i Kina. Det gør forbrugerne i stand til at se kyllingens liv fra jord til bord.

En ny andelsforening har set dagens lys og er en tilføjelse til rækken af projekter, hvor borgere overtager landbrug for at drive dem ud fra egne principper og tanker om bæredygtighed.

MARK & STALD

7 Guldet ligger i græsmarken

9

IDEER TIL BEDRE DYREVELFÆRD FOR MALKEKVÆG

Styr afgræsningen og tjen 600 kr. mere pr. ko. Det er et realistisk scenarie for mange økologiske mælkeproducenter, viser ØkologiRådgivning Danmarks beregninger.

8 Sats på forskellige typer proteinkilder Forskere fra Aarhus Universitet kortlægger i en ny DCA-rapport mulighederne for at dyrke dansk proteinfoder til økologiske grise og fjerkræ. Blandt alternativerne er dansk dyrkede bælgplanter, protein fra grøn biomasse og mel fra muslinger.

ͳͲ ] ϐ Opdræt af økologiske Àsk er i vækst; men produktionen er udfordret af yngeldødelighedssyndromet (YDS). I projektet RobustFish har forskere fra DTU ATua blandt andet søgt en løsning på dette problem indtil videre uden held.

12 Naturklummen: Kan vi dyrke os til bedre natur? 12 Nyt fra ICROFS: Kløvergræs som foderprotein til økologiske æglæggere

DYREVELFÆRD

Inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for bedre dyrevelfærd

Katalog giver 26 bud på velfærdsløft Et nyt katalog fra ØL giver i kort form bud på indsatser, der ligger ud over de gængse tiltag for dyrevelfærd og økologireglernes krav. Kataloget er tænkt til inspiration, for alle, der vil give økologien et løft.

MAD & MARKED 20 Mere økologi på Them Mejeri De Àre økologer på det midtjyske ostemejeri får snart to nye kolleger, som bringer den samlede øko-indvejning op på 15 mio. kg.

21 Thise er klar til at øge produktionen af græsmælk Coop tørster efter Áere græsmælksprodukter, og Thise er klar til at omlægge Áere andelshavere til det nye græskoncept

21 Gris Lam & Ko skal levere lokale øko-bøffer til Irma Roskilde-Àrma skal levere specielle kød-udskæringer til toppen af Irmas kødsortimentet.

22 Kasseordning lytter til kunderne En tæt dialog med både kunder og avlere er en af nøglerne til de seneste års massive fremgang for Aarstiderne, som stadig er Danmarks største udbyder af måltidskasser.

23 Lolland har mistet sit fyrtårn Danmarks største biodynamiske landbrug kørte fast, og Susanne Hovmand-Simonsen er nu i færd med at afvikle sit livsværk

24 Myndighederne undersøger nitrit i økologisk kød

Maria Reumert Gjerding, ny præsident for Danmarks Naturfredningsforening, er stor tilhænger af økologi, men ser gerne forbedring på natur- og klimafronten NATURBEVARELSE AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

6 Bekymrede forældre vil købe landbrug

7 Fagligt talt: Økonomi og økologi skal følges ad

3

Ny DN-præsident vil se økologien løfte sig

INDHOLD:

4

ØKOLOGI & ERHVERV

23 Knuthenlunds unikke dyrehold er sat til salg

Besætningen på Knuthenlund Gods Fødevarestyrelsen planlægger at analysere indholdet af de grøntsags- bærer tydeligt præg af Susanne koncentrater og starterkulturer, som Áere kødproducenter tilsætter til Hovmand-Simonsens passion for deres kødprodukter, men som Økologisk Landsforening betragter som arbejdet med at bevare de gamle danske husdyrracer. en mulighed for at snige nitrit ind ad bagdøren.

Det kan lyde som et uoverskueligt væld af udfordringer, Maria Reumert Gjerding står overfor, efter at hun er blevet valgt til præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN) og dermed vinker farvel til sit politiske arbejde som folketingsmedlem for Enhedslisten: - Vi mister jo arter i Danmark, artsmangfoldigheden er truet, naturen er i tilbagegang Áere steder, og vi døjer med miljø- og klimaproblemer. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det er noget, som rykker højere og højere op på dagsordenen hos både befolkningen, landspolitikerne og i kommunerne. Denne stigende grønne bevidsthed skal vi være med til at fange, siger hun. Selvom både det konventionelle og økologiske landbrug til tider får kritik for at være en del af problemet bag arternes tilbagegang og klimabelastningen, er hun stor fortaler for netop det økologiske landbrug og dets dyrkningsmetoder. Hun vil således fastholde det fokus, som Danmarks Naturfredningsforening de senere år har haft på en omstilling til 100 pct. økologi og mener ikke, at mere økologi står i modsætning til bedre vilkår for de truede arter. - Jeg vil fortsætte det stærke samarbejde, vi har med blandt andre Økologisk Landsforening, som jeg betragter som en ekstremt stærk og professionel organisation, der gør en kæmpe forskel. Jeg vil sørge for at arbejde benhårdt for alle landmænd for at nå de mål, vi har, for en omlægning til økologi; at de får den tilstrækkelige opbakning i offentligheden. Økologi kan gøre en kæmpe forskel for drikkevandet og miljøet, og vi skal pege på alle økologiens styrker, siger Maria Reumert Gjerding, der også lægger vægt på, at foreningen skal samarbejde med kommunerne om mere økologi. Plads til forbedring Trods opbakningen til økologi er der også områder med plads til forbedring og behov for en diskussion, me-

ner hun. Eksempelvis bør man se på, hvordan økologiske bedrifter kan få plads til Áere af de arter, der trives i samspil med landbruget. For hende er det ikke nok, at man redder arterne i den vilde natur, der i forvejen er i landskabet ² også arterne i det åbne land skal beskyttes og styrkes. - Jeg køber ikke præmissen om, at vi nogle steder skal have stendøde industriområder. Jeg vil gerne have, at naturen er til stede overalt ² også i landbruget, siger hun. Derudover er der behov for at arbejde med et løft af landbrugets klimaindsats ved eksempelvis at undersøge, hvordan man får bundet langt mere kulstof i jorden ² dette gælder også for økologerne. - Det er det, fremtidens landbrug skal kunne. Det er helt umuligt at komme udenom, fastslår hun. Der skal være plads til ulven En højaktuel problemstilling, som Maria Reumert Gjerding hopper lige ned i, er debatten om ulven i Danmark. I begyndelsen af marts skrev hun i et debatindlæg på altinget.dk, at ulven hører til i Danmark, og at dens tilstedeværelse har ”kæmpe betydning for et sundt økosystem”. Den holdning har ikke ændret sig. - Vi skal acceptere, at ulven er her, og Ànde ud af, hvordan vi kan leve med den. Vi skal hjælpe landmænd med at undgå tab ved at sørge for ordentlig indhegning og sikre den nødvendige kompensation. Der er ingen tvivl om, at det er en udfordring for landbruget, men den bør vi som samfund kunne håndtere, siger Maria Reumert Gjerding. ϐ Hun har de senere år markeret sig som en stærk, grøn proÀl Tua sin position som klima-, miljø- og landbrugsordfører for Enhedslisten på Christiansborg. Alligevel mener hun, at hun kan levere Áere resultater på det grønne område ved at forlade politik: - DN er en bred platform, hvor man samarbejder både på højeste politiske niveau, i kommunerne og med interesseorganisationer som Økologisk Landsforening, og det kan virkeligt rykke. Når man samtidig er så stærkt forankret i hele landet med så mange aktive, der gør en kæmpe forskel lokalt, er det den stærkeste kraft for at skabe en grøn omstilling. Det har dog ikke været en nem beslutning af forlade politik, men hun siger, at det ikke er et fravalg af Christiansborg-politikken ² det er et tilvalg af de muligheder, der ligger i DN.

Rettelse: GENERALFORSAMLING: I forbindelse med omtalen af årsregnskabet på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening skrev vi i den seneste avis, at direktionen, som p.t. består af adm. direktør Helle Borup Friberg, Àk mandat til at udarbejde og godkende et nyt budget for 2018. Det første er korrekt, men det er naturligvis bestyrelsen, som skal godkende budgettet. Avisen beklager fejlen.

4

ØKOLOGI & ERHVERV

POLITIK & UDVIKLING

13. april 2018 nr. 630

Opråb: Ny landbrugspolitik bør booste plantemad I et åbent brev opfordrer 20 miljøorganisationer EU-lederne til at lade den kommende landbrugspolitik skubbe produktionen mod mindre kød og mere grønt LANDBRUGSPOLITIK AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Der skal produceres langt mindre kød og i stedet Áere vegetabilske fødevarer i fremtidens europæiske landbrug. Det mener 20 miljøorganisationer, heriblandt økologernes europæiske sammenslutning, IFOAM, der i et fælles brev har skrevet til EU’s ledere, i håbet om at kommende politikker, herunder landbrugspolitikken (CAP), vil tilgodese den vegetabilske produktion og skubbe landbruget væk fra den intensive kødproduktion. I brevet, der er stilet til formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, præsidenten for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, og præsidenten for Europa-Parlamentet,

Antonio Tajani, advarer organisationerne mod de miljø-, klima- og sundhedsmæssige konsekvenser ved den omfattende husdyrproduktion. - Over ni milliarder husdyr bliver hvert år opdrættet som fødevarer i EU ² både til det indre marked og til eksport. Der er dog Áere og Áere videnskabelige studier, der peger på, at EU og andre udviklede regioner straks bør reducere produktionen og indtaget af animalske produkter, hvis vi skal nå målene fremsat i ’2030 Agenda for Sustainable Development’ (FN’s 17 bæredygtighedsmål, red.), skriver de i brevet. Stort areal til foder De væsentligste problemer er ifølge organisationerne klimabelastningen, idet husdyrproduktionen ifølge FN’s landbrugsorgan, FAO, udgør 14,5 pct. af verdens samlede udledning af drivhusgasser, risikoen for resistente bakterier samt de sundhedsmæssige risici ved et for højt indtag af rødt kød, dyrevelfærdsmæssige problemer, det store areal, som foderproduktionen optager, forureningen med gylle og den gæld, som mange landmænd står med.

- Det er afgørende, at EU går forrest og ændrer sin politik for at accelerere en omstilling mod en sund og bæredygtig kost, der indeholder mere plantebaseret mad og markant mindre, men bedre kød, mejeriprodukter og æg. EU-institutionerne bør grundigt vurdere de helbredsmæssige og miljømæssige påvirkninger fra det industrielle landbrug og formulere klare politiske anbefalinger, skriver de og peger på økologien som en metode. Ønsker et nyt system Marco Contiero, der er landbrugspolitisk chef hos Greenpeace EU, uddyber til avisen The Guardian: - Vores opråb skal sikre, at de kommende forslag til en CAP indeholder en række tiltag, der kan skubbe omstillingen mod et nyt system, for det er på tide, at politikerne handler. Økologisk Landsforening har også gennem årene udtrykt en vision om en reduceret animalsk produktion. - Vores udgangspunkt er, at der skal være balance mellem den animalske og vegetabilske produktion, og det skal EU’s samlede politik understøtte, siger foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed.

Adspurgt hvad den rette balance er, henviser hun til en varieret kost med en overvægt af vegetabilske fødevarer og svarer, at landbruget og forbrugernes tallerken må være hinandens spejlbillede. - Lige nu har vi en ubalance på tallerkenen i form af en meget høj andel animalske produkter i den vestlige del af verden, og det afspejler sig i landbruget, siger hun. Frygter at de ikke lytter En af medunderskriverne af brevet ² Birdlife Europe ² er dog bekymret for, at EU-politikerne ikke vil lytte til kritikken og anklager dem for at benægte landbrugets pres på økosystemerne. Foreningen frygter, at man vil fastholde den nuværende støtteordning, der primært er passiv arealstøtte, frem for at reformere den og gøre det økonomiske incitament til at pleje naturen endnu større. - Hele systemet er i en form for benægtelse. De Áeste landbrugsministre rundt om i Europa presser bare på for business-as-usual. Budskabet er, at man fortsat skal lade støtten Áyde, sagde foreningens politiske

chef, Ariel Brunner, til The Guardian i marts. Godt nok er en mindre del af landbrugsstøtten rettet mod grønne tiltag, men Birdlife Europe vurderer, at støtten er for uambitiøs og i øvrigt hæmmet af en række undtagelser. En rapport fra Den Europæiske Revisionsret, der skal bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvaltning, bakker op om kritikken: Rapporten, der udkom i december 2017, konkluderede, at den grønne støtte, der blev indført med CAP’en i 2013, i sin nuværende form ”næppe har styrket CAP’ens miljø- og klimamæssige bidrag signiÀkant”. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har ikke ønsket at stille op til et interview. Avisen ville gerne have spurgt ministeren, om han er enig i, at landbruget spiller en rolle i miljøforureningen og klimaforandringerne samt dyrenes tilbagegang, hvad han mener, der bør ændres i CAP’en for at gøre landbruget mere klima- og miljøvenligt, og om han vil arbejde for, at landbrugsstøtten i højere grad går til indsatser, som gavner klimaet og naturen frem for den passive arealstøtte.

Regler skubber øko-mærket ud af bageriet Økologireglerne er for komplicerede for specialbutikkerne, mener branchen, som ønsker mere ϐ med økologiske varer

ØKOLOGIREGLER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Der er for mange krav til bager- og delikatessebutikker, som ønsker at skilte med økologiske varer, og det kan bremse for økologiens udbredelse. Det mener brancheorganisationen Dansk Erhverv, som ifølge Politiken vil have ændret reglerne på området. Ifølge de nuværende regler skal specialbutikkerne lave et detaljeret regnskab for hvert produkt og hver råvare og desuden gøre rede for, at salget ikke er større end indkøbene. Det kan være krævende for de små butikker med kun én eller få ansatte. - Reglerne gør det nærmest umuligt i praksis, og derfor afholder mange sig fra at anvende økologiske råvarer, selvom der er stigende efterspørgsel, siger Jeppe Kongsbak, der er politisk konsulent i Dansk Erhverv, til Politiken. Sammen med repræsentanter

Økologireglerne er for besværlige, mener brancheforeningen Bager og Konditormester i Danmark. Dansk Erhverv bakker op om kritikken. Modelfoto: Colourbox for arbejdsgivere og fagforeninger i fødevarebranchen har Dansk Erhverv lavet en række forslag til nye og mere enkle regler, som er sendt til regeringen. Formand vil gerne økologien Blandt forslagene er, at bagere, delikatessebutikker og lignende kan erhverve Det Økologiske Spisemærke på lige fod med restauranter, caféer og køkkener, så de også må skilte med, hvis blot dele af udvalget er økologisk.

I et debatindlæg på altinget.dk skriver John Jønsson, der er bagermester og formand for Bager og Konditormestre i Danmark (BKD), at han gerne vil økologien, men at det er svært for ham at leve op til ”de mange indviklede regler og krav”, der Àndes på området. - Man skulle ellers tro, at hvis jeg udelukkende købte økologisk mel ² og vel at mærke kan bevise det gennem mine fakturaer ² så måtte jeg fortælle mine kunder, at deres brød var lavet af økologisk mel. Men så-

dan er reglerne ikke indrettet, skriver John Jønsson og fortæller, at han skal redegøre for alle indkøb, al sin produktion og sit salg. - Alt sammen et omfattende bureaukrati, som måske fungerer på fabrikker med automatiserede processer, få varenumre og mennesker, der kun er ansat til at administrere. Men hos en lille håndværksbager med en håndfuld millioner i omsætning, så er der ikke plads til den slags, skriver han.

en anden kategori end caféer og restauranter. Forbrugerne har således kunnet være sikre på, at eksempelvis det økologiske brød, de køber ved bageren, nu også ér 100 pct. og ikke kun 30 eller 50 pct. økologisk. Om den skelnen giver mening i dag, er til debat, og derfor efterspørger også BKD ligesom Dansk Erhverv, at bagerne og konditorerne kan få en ordning lignende restaurationsbranchens med et spisemærke i bronze, sølv eller guld.

Ekstraregning for øko-indkøb John Jønsson nævner også, at han faktisk bager sit brød med økologisk mel, men ikke kan sælge det som økologisk på grund af reglerne og skriver, at det i 2017 kostede ham 75.000 kr. ekstra, i forhold til hvis han havde købt konventionelt mel. - 75.000 kr. er mange penge at sige nej til. Men jeg har gjort det, fordi jeg tror på, at de økologiske råvarer er bedre for os i længden. Både for den enkelte forbruger, men også for os som samfund. Årsagen til forskellen i reglerne skal ses i et historisk lys: Da de i sin tid blev udformet, betragtede man slagtere, bagere og lignende i

Revision af reglerne Birgitte Jørgensen, der er chefkonsulent i Økologisk Landsforening, er enig i, at man bør se på reglerne, men hun er usikker på, om en kopi af Det Økologiske Spisemærke er den rette vej at gå, siger hun til Økologi Erhverv: - Vi kan måske hente inspiration fra spisemærket, men det skal bare hele tiden være i tråd med forbrugernes forventninger og tillid til Ø-mærket. Det må ikke udvandes. BKD oplyser, at der er planlagt en revision af reglerne, og at der til sommer vil være en høring i den forbindelse. Her håber foreningen, at politikerne vil lytte til kritikken og dens forslag.

POLITIK & UDVIKLING

13. april 2018 nr. 630

ØKOLOGI & ERHVERV

5

Kronprins Frederik, udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) var med til indvielsen af det nye udstillingscenter, der skal hjælpe den danske eksport. Foto: AnneSophie Bak Rosenvinge

Nyt udstillingsvindue skal øge eksport med 50 mia. kr. Et nyt besøgscenter skal lære internationale gæster om den danske fødevareproduktion og dens historie EKSPORT AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Et nyåbnet besøgscenter i København skal være den danske fødevareklynges udstillingsvindue for internationale virksomheder og andre interessenter og hjælpe med at løfte den danske fødevareeksport. Det såkaldte Visitor Centre, der er at Ànde i Axelborg i det indre Køben-

havn, er netop blevet indviet af kronprins Frederik samt erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Besøgende bliver f.eks. mødt af en historisk ’Story :all’, der illustrerer den danske fødevareklynges udvikling. De besøgende kan også opleve interaktive skærme, der viser fødevareklyngens styrker gennem billeder, historier, fakta og video, samt en ’Solution Box’, hvor de kan se og opleve nogle af de mest innovative danske produkter og løsninger. I et virtual reality-univers kan de besøgende opleve fødevareklyngens værdikæde ved hjælp af 360 graders Àlm, der bl.a. viser, hvordan moderne udstyr er benyttet i danske produktionsvirksomheder, eller få

indblik i en af Danmarks prisvindende restauranter. Kickstarte fremtidige aftaler Bag centret står Food Nation, der er et offentligt-privat partnerskab etableret af regeringen og andre private organisationer og virksomheder. - Vi håber selvfølgelig, at besøgende vil bruge det nye ’Visitor Centre’ til at få viden om, hvordan vi i Danmark med produkter og løsninger bidrager til fremtidens globale fødevarebehov, og dermed vil kickstarte fremtidige samarbejder og eksportaftaler med fødevareklyngen, siger Lise :albom, CEO i Food Nation, i en pressemeddelelse. Food Nation er et partnerskab, der står bag besøgscentret, og som

skal hjælpe med at indfri branchens målsætning om at øge eksporten af fødevarer med op mod 50 mia. kr. over de næste Àre år i forhold til 2012. Partnerskabet er både offentligt og privat drevet og har i første omgang modtaget Àre års bevilling med omtrent 10 mio. kr. i årligt budget. - Jeg er stolt over at være med til at støtte dette ambitiøse projekt. Vi skal fastholde vores position som verdensførende nation på fødevarer, og det er jeg sikker på, at Food Nation vil lykkes med, sagde Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Landbrugsavisen i forbindelse med åbningen.

Visitor Centre ɻ Det nye besøgscenter skal være et udstillingsvindue for den danske fødevareproduktion ɻ Centret skal hjælpe fødevareklyngen med at øge eksporten ɻ Bag centret står Food Nation, der er et offentligt-privat partnerskab etableret af regeringen og en række private organisationer og virksomheder ɻ Food Nation repræsenterer hele den danske fødevareklynge

Kinesere kan følge kyllingens liv på mobilen 100.000 øko-kyllinger er udstyret med en GPSsender i Kina. Det gør forbrugerne i stand til at se kyllingens liv fra jord til bord NY TEKNOLOGI AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK De kinesiske forbrugere kan få et unikt indblik i deres økologiske kyllingeÀlets fortid via mobiletelefonen. Den kinesiske teknologivirksomhed ZhongAn har udviklet en GPS-teknologi til økologiske kyllinger, som gør det muligt for forbrugeren ved køledisken af skanne kyl-

lingen og se, hvor mange skridt den har taget i sit liv, hvad den har spist, og hvor den stammer fra. Indtil videre er 100.000 kyllinger udstyret med denne teknologi og sælges under konceptet ”GoGo Chicken”. Det skriver branchemediet Poultry :orld. Ifølge ZhongAns CEO, Chen :ei, gør det produktionen mere gennemsigtig for kunderne, der kan følge deres produkt fra jord til bord. Ikke det samme behov i Danmark Camilla Udsen, der er seniorrådgiver med fokus på fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk, ser Áere perspektiver i at bruge sådanne digitale tiltag, men advarer samtidig mod, at niveauet for dyrevelfærden og

“

Den voksende middelklasse er villig til at betale mere for sundt og sikkert kød

CHEN WEI, CEO FOR ZHONGAN fødevaresikkerheden kun løftes hos nicheproducenter. - Mærkningsordninger er gode, fordi de sætter nogle rammer, men man skal også huske at løfte bundniveauet for hele branchen, siger hun til Økologi & Erhverv. Selvom hun oplever en stigende interesse fra de danske forbrugere i at vide, hvordan dyrene i landbruget har haft det, vil et sådant koncept formentlig betyde en merpris, og det

får hende til at tvivle på, at konceptet vil kunne løbe rundt i Danmark, der ikke har været ramt af de samme fødevareskandaler som Kina. Eksempelvis beslaglagde myndighederne i 2014 Áere end 30.000 ton kyllingefødder, som var blevet affarvet med brintoverilte, og i 2008 blev mælkepulver blandet med melamin, der normalt bruges til at producere plastik, lim eller gødning, hvilket kostede seks børn livet. Skeptiske forbrugere Det er netop den øgede forbrugerskepsis, der har gjort, at ZhongAn har set en mulighed i markedet. - Vi ser et stort markedspotentiale i Kina, da fødevaresikkerhed er et meget bekymringsvækkende emne,

og den voksende middelklasse er villig til at betale mere for sundt og sikkert kød, udtalte Chen :ei til South China Morning Post i december. Teknologien skal kunne mere ZhongAn er nu ved at udvikle en ansigtsgenkendelsesteknologi, samtidig med at man vil udstyre yderligere 23 mio. kyllinger med teknologien over de næste tre år. Det er hensigten, at forbrugerne også skal have mulighed for at købe kyllingen, allerede når den er nyklækket, og så kunne følge dens liv på mobilen, før den slagtes i en alder af 4-6 måneder. ZhongAn vil desuden undersøge, om ansigtsgenkendelsesteknologien vil kunne bruges i Àskeopdræt.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

POLITIK & UDVIKLING

13. april 2018 nr. 630

Jordfordeling til gavn for natur og landbrug PULJE: Regeringen har afsat Àre mio. kr. i 2018 til at fordele jorden bedre i nærheden af kommende vådområder og lavbundsprojekter: to mio. kroner til jordfordeling og to mio. kroner til køb af puljejord. Det giver mulighed for at 500 hektar jord kan bytte hænder. Det er frivilligt for landmænd at deltage i en jordfordeling, og det er op til landmændene selv at Ànde sammen med mindst tre andre lodsejere og lave en fælles anmodning til Landbrugsstyrelsen om jordfordeling. - Jeg ser et klart potentiale for, at jordfordelingerne både kan forbedre landmandens indtjening, reducere hans omkostninger, give miljømæssige fordele og fremme interessen for at deltage i vådområde- og lavbundsprojekter. Og jeg vil opfordre landmænd i de relevante områder til at benytte sig af muligheden, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

ϐ og dyrevelfærden PROJEKTMIDLER: Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, har netop åbnet for ansøgninger til en ny pulje på op til 25 mio. kr. til forskning og udvikling, som gør økologisk landbrug mere ressourceeffektivt, bl.a. ved at forbedre det økologiske jordbrugs klima miljøproÀl og understøtter husdyrsundhed og -velfærd. Icrofs er koordinator. Der blev åbnet for ansøgninger i marts, og fristen udløber den 11. juni kl. 12. Pejlemærkerne for de projekter, som kan komme i betragtning, er ”innovation, vækst og troværdighed”, og Icrofs’ bestyrelse har udvalgt to temaer, som prioriteres: ”klima miljø” og ”husdyrsundhed og velfærd”. Det nye forskningsprogram er det fjerde af sin art.

Gylle skal hurtigere i anlægget RÅDGIVNING: Landbruget kan blive mere klima- og miljøvenligt, hvis gyllen transporteres hurtigere fra stald til biogasanlæg. Derfor opretter Landbrugsstyrelsen nu et nyt rejsehold, der frem mod 2020 skal rådgive de 28 biogasfællesanlæg i Danmark og landmændene om, hvordan gyllen kan transporteres hurtigere fra landmændenes stalde og gyllelagre til biogasanlæggene. Det oplyser Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse. I dag opbevares svinegylle i gennemsnit 19 dage i stalden, før den transporteres til et biogasanlæg. Undersøgelser har vist, at det er praktisk muligt at udsluse gyllen ugentligt.

Andelsgaarde er en ny andelsforening, der vil opkøbe landbrug og lade andelshaverne bestemme over driften. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Bekymrede forældre vil købe landbrug En ny andelsforening har set dagens lys og er en tilføjelse til rækken af projekter, hvor borgere overtager landbrug for at drive dem ud fra egne principper og tanker om bæredygtighed NYE EJERFORMER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Rasmus :illig har været igennem det. De små tiltag i hverdagen, der skal hjælpe kloden. Som at lade bilen stå og tage cyklen i stedet. Affaldet blev også sorteret. Men det er ikke længere nok for den 44-årige sociolog. - Vores grundvand er truet, og vi har en fremskreden biodiversitetsog klimakrise. Vi bliver nødt til alle sammen at gøre noget. Videnskaben fortæller os, at den grønne omstilling ikke går stærkt nok, og uanset hvilket politisk tilhørsforhold vi har, vil vi gerne være med til at løse den her krise, siger han. De seneste år har han og Àre andre ildsjæle arbejdet på en idé om en ny ejerform i dansk landbrug ² præsenteret under navnet ’Andelsgaarde’ for offentligheden kort før påske. - Det var helt overvældende, siger han om lanceringen af det, som han og folkene bag kalder ”en ny folkebevægelse”: - Der var nok henved 150 mennesker, og der var kun plads til 60. Det var stuvende fyldt. Andelsgaarde giver alle mulighed

for at købe en andel i et landbrug for 150 kr. om måneden. Første skridt er at få 300-400 medlemmer, så foreningen kan købe sin første gård. At den er lille og forfalden er ikke en hindring ² tværtimod; så er den til at betale sig fra. Det er ikke hensigten at rive den ned, men at renovere den eller som minimum at genanvende materialerne til genopbygning. - Det er vigtigt, at økonomien er bæredygtig. Og når man er så mange om det, betales lånet meget hurtigt ud, og så kan gården vokse derfra, siger Rasmus :illig. Ingen animalsk produktion Herefter er det primære formål at sørge for at understøtte biodiversiteten og den omkringliggende natur. Andelshaverne kan dyrke nogle køkkenhaver, men nogen egentlig grønsagsproduktion bliver der ikke tale om endnu ² det kan komme senere, hvis økonomien er til det, så man eventuelt kan hyre en landmand og måske endda åbne en gårdbutik. En animalsk produktion er udelukket ² den er for klimabelastende og desuden dyr i drift, fortæller Rasmus :illig. Det kan være, at der kommer få dyr på gårdene, men det vil være for gødning og børnenes skyld. - Vi vil give naturen mere tilbage, end vi tager. Vi vil gerne lade noget vokse vildt. Det her er også tænkt som et naturgenopretningsprojekt på gårdene, forklarer han. Ny type børneopsparing Rasmus :illig og de øvrige initiativtagere, der udgør foreningens bestyrelse, vil ikke lægge sig fast på, om bedriften skal dyrkes økologisk, biodynamisk, permakulturelt eller

noget helt fjerde. Interesserede har allerede givet udtryk for forskellige holdninger hertil, men det vigtigste for Rasmus :illig er, at der ikke bruges pesticider, og at driften vil være så klima- og naturvenlig som mulig. De faglige udfordringer skal en professionel rådgivningsgruppe tage sig af, så den kan vejlede andelshaverne, der i mange tilfælde tæller folk, som aldrig har haft med landbrug at gøre. - Vi har sat det her i verden, fordi vi er almindeligt bekymrede forældre, som gerne vil lave en ny type børneopsparing til vores børn og børnebørn. Der er ingen økonomisk gevinst ved det, men i stedet får de direkte adgang til naturen og forhåbentlig et hav af grønt og masser af naturoplevelser, uddyber han.

ikke hensigten, at andelshaverne skal få en økonomisk gevinst ud af det, men at et eventuelt overskud fra driften skal investeres i naturgenopretning og produktion af grøntsager til andelshaverne. Eftersom foreningen er demokratisk, er det dog i sidste ende op til andelshaverne at træffe en beslutning om dette. - Vi har set på mange modeller for, hvordan man kan gøre det her. Vi håber, at der kommer endnu Áere modeller til, men vi fandt frem til en model, hvor det er så billigt at være med, at man ikke kan sige nej. Vi gør det som en forening ² vi vil gerne have en demokratisering af ejerforholdet, siger Rasmus :illig og tilføjer, at han håber, at tiltaget også kan være med til at skabe noget mere liv på landet igen.

Nye ejerformer i Danmark Konceptet er blot ét af nye ejerformer, der skyder frem rundt om i Danmark. På Samsø er der jordbrugsfonden SamsØkologisk, mens Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening sammen har stiftet Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Begge fonde baserer sig på at opkøbe landbrug for så at drive dem økologisk. Hvor et indskud i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond kostede mindst 25.000 kr., og giver mulighed for et afkast, er Andelsgaarde baseret på et månedligt bidrag i samme størrelsesorden som et Àtnessabonnement. Det er desuden meningen, at andelshaverne skal hjælpe, hvis de har tid og lyst - økonomien er baseret på, at der skal en forpagter på gården, der tager sig af det daglige. Det er

Forventer køb om et års tid Hvor mange, der indtil videre har tilmeldt sig foreningen, vil han dog ikke ud med på nuværende tidspunkt, men fortæller blot, at der har været mange, som har tilkendegivet deres interesse. Han vil helst ikke tage stilling til spørgsmålet om, hvad foreningens stiftere vil gøre, hvis der ikke kommer nok medlemmer til, at man kan købe en gård. - Vi har ikke diskuteret, hvad der skal ske, hvis vi ikke får nok medlemmer. Det er ikke en mulighed. Det skal lykkes, svarer han og gør opmærksom på, at man altså først lige har haft den stiftende generalforsamling. Interessetilkendegivelsen har dog allerede været så stor, at foreningen regner med allerede at kunne igangsætte et køb inden for et års tid.

13. april 2018 nr. 630

ØKOLOGI & ERHVERV

7

STALD

MARK FAGLIGT TALT ERIK ANDERSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

ØKONOMI OG ØKOLOGI SKAL FØLGES AD I denne tid strømmer årsrapporterne ud fra regnskabskontorerne med en masse tal som siger noget om det forgangne år. Det er særdeles nyttig læsning og fortæller overordnet, samt detaljeret, hvordan driften forløb økonomisk sidste år. De Áeste har jo en god fornemmelse af, hvordan året er gået, men desværre er der også dem, som bliver overrasket! Det interessante er jo, om de varer, der er fremstillet på ejendommen, mælk, korn, kød m.m., er fremstillet billigere end den pris, de er solgt til. Et helt afgørende forhold hvis forretningen skal være ”sund”. Ingen økonomi, ingen økologi - sådan er det bare. For at få en rigtig fremstillingspris frem skal det hele med. Der er jo ikke nogen mening i og have et landbrug, hvis ikke varen Ingen kan honorer de udgifter, økonomi, der er. Det gælder løn, ingen økologi - sådan er afskrivninger, husleje, det bare. jordleje/forrentning m.m. Hvis omkostningerne ikke er betalt i ”bund” af varens salgspris, skal der kigges på, hvorfor det ikke sker. Det kan måske gå et enkelt år, men ikke i Áere år. Derfor er det vigtigt at få beregnet fremstillingspriser på hovedområderne.

“

Ligger fremstillingsprisen på det producerede korn over salgsprisen, er der alvorlig grund til at se på produktionsomkostningerne. Er mælken fremstillet til en fornuftig pris i.f.t. salgsprisen? Nu vil nogen jo nok sige, hvis min fremstillingspris ligger under salgsprisen, er det ok. Her må svaret være NEJ. Jo mere luft der er mellem salgsprisen og fremstillingsprisen jo bedre. Det giver virkelig luft i økonomien til afdrag og en forbedret rating, når der skal låneÀnansieres. De tre helt afgørende tal for hele virksomheden er afkastningsgraden, egenkapitalens forrentning og soliditet. Afkastningsgraden: Viser virksomhedens evne til at generere overskud af den investerede kapital efter ejeren er aÁønnet. Egenkapitalens forrentning: Et udtryk for hvor meget den investerede egenkapital forrentes med. Soliditet: Beskriver hvor stor din egenkapital er i forhold til aktiverne. Ved stigende soliditet øges handlefriheden. Tag nu fat i regnskabet og Ànd ud af, om du levere et godt resultat overordnet. Glem ikke at gå i detaljen med hvor pengene bliver brugt og tjent på dit økologiske landbrug. Det er her, du kan Ànde forbedringsområderne. Brug din rådgivers hjælp til at sætte handling bag tallene. God arbejdslyst.

Græsning er godt for koen - og for pengepungen - hvis man forstår at styre afgræsningen og løbende følger op på resultaterne gennem hele sæsonen, påpeger afgræsningsekspert Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark.

Guldet ligger i græsmarken Styr afgræsningen og tjen 600 kr. mere pr. ko. Det er et realistisk scenarie for mange økologiske mælkeproducenter, viser ØkologiRådgivning Danmarks beregninger ØKONOMI: De økologiske køer danser om få dage ud på kløvergræsmarkerne, og det er ikke kun køerne, der har noget at se frem til. De økologiske mælkeproducenter har store værdier gemt i græsmarkerne, som nu skal indløses. Desværre er det langt fra alle, der høster det fulde potentiale, konstaterer kvægkonsulent Hans Lund, Økologirådgivning Danmark. Han har i en årrække rådgivet økologiske mælkeproducenter om afgræsning i regi af rådgivningstilbudet ’Eliteafgræsning’. Erfaringer herfra og nye beregninger for et scenarie med 180 økologiske køer, 180 hektar og 180 afgræsningsdage viser, at man kan tjene 600 kr. mere pr. ko med en god afgræsningsstyring. - Gevinsten er i runde tal 100 kr. pr. ko for hvert ekstra kg tørstof, koen opta-

ger i marken. Det er vel at mærke gratis penge, for arbejdsindsatsen er stort set den samme, fastslår Hans Lund. I besætningen med 180 køer øges indtjeningen med 54.000 kr. ved at øge koens daglige græsoptag med 3 kg tørstof. Det er på ingen måde et urealistisk mål, eftersom mange økologiske mælkeproducenter i praksis opnår græsoptag på blot 5-6 kg dagligt. - Erfaringen fra Eliteafgræsning er, at de mest dedikerede når op over 10 kg/ ko, fortæller Han Lund. I praksis ligger der imidlertid en lige så stor gevinst ude i marken. En bedre styring af afgræsningen giver ikke kun et større græsoptag hos køerne men

“

- Gevinsten er i runde tal 100 kr. pr. ko for hvert ekstra kg tørstof, koen optager i marken. Det er vel at mærke gratis penge, for arbejdsindsatsen er stort set den samme

typisk også et højere udbytte pr. ha. En udbyttestigning på 1.000 kg ts pr. ha er realistisk mange steder og forøger indtjeningen på modelbedriften med yderligere ca. 60.000 kr. Samlet giver det en årlig ekstra indtjening på 633 kr./ko. Løbende benchmarking med kolleger Hans Lund opfordrer derfor til en fokuseret indsats og tæt opfølgning i græsmarken i den sæson, der står for døren. Det er også en god ide at holde sine resultater op mod kollegernes. Som noget nyt vil deltagerne i ØRD Eliteafgræsning i år løbende kunne benchmarke deres resultater på fem områder: ɻ græsoptag her og nu ɻ græsoptag til dato ɻ opnået ydelse i forhold til forventet celletal her og nu ɻ restbeløb - På denne måde bliver der et konkurrenceelement i græsoptagelse, mælkeydelse og økonomi. Sammenligning med andre giver motivation og inspiration, siger afgræsningsekspert Hans Lund. ib@okologi.dk

8

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

13. april 2018 nr. 630

Sats på forskellige typer proteinkilder Forskere fra Aarhus Universitet kortlægger i en ny DCA-rapport mulighederne for at dyrke dansk proteinfoder til økologiske grise og ϐ §Ǥ verne er dansk dyrkede bælgplanter, protein fra grøn biomasse og mel fra muslinger ØKOLOGISK PROTEIN TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Vi vurderer, at det på den lange bane er muligt at forsyne grise og fjerkræ med danskdyrket, økologisk protein. Det kræver dog, at der satses på Áere forskellige typer af proteinkilder, og at de økologiske landmænd bruger fodringsstrategier, som udnytter kvaliteten af grovfoder, samt giver dyrene øget mulighed for at æde planter, insekter og orm på deres udearealer, siger Sanna Steenfeldt, som er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet og sammen med Hanne Damgaard Poulsen er forfatter til rapporten: Dansk proteinfoder til økologiske, enmavede husdyr – faglige muligheder og udfordringer. Raps, hampefrø, esparsettefrø og quinoa kan med fordel dyrkes i Danmark, og de kan alle yde et højt bidrag til aminosyreforsyningen hos de enmavede dyr. Det samme gælder for protein udvundet af Spirulina-algen, som i forsøg har erstattet sojaprotein i slagtekyllingeproduktionen. Til gengæld har bælgplanter som lupin, hestebønne og ært godt nok et højt proteinindhold, og de kan også med fordel dyrkes i Danmark, men indholdet af methionin er lavt og dermed ikke en ideel proteinkilde til fjerkræ. Blandt løsningsmulighederne, som foreslås i rapporten, kan dyrkning af sojabønner overvejes, da sojabønner er en god protein- og aminosyrekilde til enmavede dyr som grise og fjerkræ. Resultaterne fra vækstforsøg med sojabønner i Danmark og Østrig viser potentiale for dyrkning af en værdifuld proteinkilde for både økologisk fjerkræ og grise også i Mellem- og Nordeuropa. Da udbytterne kan være svingende fra år til år, er der behov for nye sorter og udvikling af optimalt dyrkningsmanagement for at opnå et højere og mere stabilt udbytte, før lokalt dyrkede sojabønner kan bidrage væsentligt til selvforsyningsgraden af protein. Hvis udvikling og afprøvning af nye sorter viser lovende resultater på både udbytte og kvalitet, vil sojabønner have potentiale som danskdyrket proteinkilde på længere sigt, vurderer forskerne.

Hans Henrik Thomsens slagtesvin opfedes i mobile stalde på ejendommens marker, hvor de indgår i ’sædskiftet’. På markerne roder svinene insekter og rødder op af jorden, som havner i grisenes maver, og erstatter proteinberiget foder. § Foreløbige resultater fra Áere projekter på Aarhus Universitet viser, at aminosyreproÀlen i kløvergræs og lucerne er yderst gunstig og godt kan sammenlignes med aminosyreproÀlen i sojabønner. I projekterne rafÀneres kløvergræs og lucerne i en proces, som gør proteinerne tilgængelige for enmavede dyr. Forskerne vurderer, at biorafÀnering kan være en hensigtsmæssig metode at øge den samlede proteinforsyning til enmavede husdyr i Danmark. Indledende forsøg i OrganoFineryprojektet med æglæggende høner viser gode resultater med hensyn til ægproduktion og foderforbrug, og effekten af brug af grøntprotein til grise og fjerkræ undersøges nærmere i de to nye projekter SuperGrassPork og Green-Eggs. Disse projekter skal i løbet af de kommende tre år tilvejebringe en mere detaljeret viden omkring kvaliteten af grønt biomasseprotein til enmavede dyr. Rapportens forfattere fremhæver også kollegaernes projekter af andre grunde: ”Desuden kan de nye rafÀneringsmetoder bane vejen for et nyt og mere bæredygtigt produktionssystem med bedre sædskifter, højere udbytter og mindre miljøbelastning, da tilstrækkelig kvælstoftilførsel er afgørende for produktionen af protein, hvor det især er bælgplanter eller blandede afgrøder med græs og bælgplanter, der er interessante for økologisk landbrug. Disse afgrøder er i stand til at producere store

mængder protein, selv når der er et lavt niveau af kvælstof i jorden. Derudover har bælgplanter en positiv effekt ved at bidrage til kvælstoftilførslen til de efterfølgende afgrøder, og de har derfor en vigtig funktion i sædskiftet,” skriver Sanna Stenfeldt og Hanne Damgaard Poulsen. Animalsk protein Rapportens forfattere slår fast, at protein af animalsk oprindelse kan forsyne fjerkræ og grise med en mere afbalanceret aminosyresammensætning end vegetabilske proteinkilder, og at Àskemel er en fremragende kilde til essentielle aminosyrer. Fiskemel er imidlertid et dyrt produkt og kan være en begrænset ressource i fremtiden. Marine hvirvelløse dyr som muslinger har en høj koncentration af protein og essentielle aminosyrer, der i kvalitet kan sammenlignes med Àskemel. Muslingemel kan derfor være en værdifuld protein- og aminosyrekilde

til både fjerkræ og grise og sikre tilstrækkelige mængder af de essentielle aminosyrer, konkluderer forfatterne til rapporten. De henviser til forsøg med grise, som viste, at der ikke var problemer med at få grisene til at æde foderblandingerne med muslinger, og fordøjeligheden af råprotein og aminosyrer var højere end for kontrolfoderblandingen med Àskeprotein. Samlet viser forsøgene, at der er et klart potentiale for muslinger som proteinkilde til grise. Forsøg med æglæggende høner viste, at foderblandinger med muslingemel gav en god ægproduktion, som ikke var forskellig fra resultaterne med kontrolfoder med Àskemel. Der blev heller ikke fundet forskelle med hensyn til ægkvaliteten, og der var en positiv effekt på blommefarven. Fordøjelighedsforsøg med høner viste, at foderblandinger med muslingemel generelt gav bedre resultater end kontrolfoderblandinger med Àskemel.

“

Vi vurderer, at det på den lange bane ϔ § ǡ Þ Ǥ § ǡ ¤ ϔ ǡ Þ § ǡ ǡ Þ § ǡ ¤ Ǥ

SANNA STEENFELDT,

SENIORFORSKER VED INSTITUT FOR

HUSDYRVIDENSKAB PÅ AARHUS UNIVERSITET

Sideløbende forsøg med søstjernemel viste samme positive tendens som med muslingemel ved brug af denne proteinkilde til grise og æglæggende høner. Protein- og methioninindholdet er endda højere end i muslingemel. Høst af søstjerner er imidlertid stoppet på grund af for høje produktionsomkostninger ved fremstilling af tørret søstjernemel, og det er uvist, om det er en proteinkilde, der kan satses på i fremtiden. Fouragering – et alternativ I rapporten fremhæves arbejdet med at dokumentere værdien af dyrenes egen rodeadfærd på udearealerne. Rapportens forfattere vurderer, at det er muligt at sænke fodringsnormerne for protein og aminosyrer i basisfoderet, når der gives adgang til attraktive udearealer, og grovfoder tildeles dagligt, hvilket vil kunne lette overgangen til 100 pct. økologisk foderforsyning. ”Tilstrækkelig næringsstofforsyning vil derfor på den længere bane kunne ses i et bredere perspektiv ved at indføre nye fodringsstrategier, produktionssystemer og genotyper. Det gør det muligt at øge bidragene fra næringsstoffer i området og integrere andre produktionsgrene som træer/frugtafgrøder, energiafgrøder og andre afgrøder i den økologiske husdyrproduktion. Derudover bør andre genotyper i især slagtekyllingeproduktionen overvejes, da foderaktivitet er relateret til vækstrate, dvs. langsomt voksende slagtekyllinger er mere aktive end hurtigt voksende

MARK & STALD

DCA-rapporten, Dansk proteinfoder til økologiske, enmavede husdyr – faglige muligheder og udfordringer, skal blandt andet bruges til at vurdere, i hvor høj grad danske landmænd kan forsyne økologiske fjerkræ og grise med protein, der stammer fra Danmark. Rapporten er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet og skal danne et fagligt grundlag for den danske holdning til, om selvforsyningskrav og udfasning af ikke-økologisk protein er realistisk i Danmark. Læs mere om projektet på: web.agrsci.dk

¤ Þ ϐ § Økologisk Landsforening har udgivet kataloget: Den Alsidige fjerkræbedrift om egenproducerede foderråvarer til økologisk fjerkræ. I dette katalog præsenteres de vigtigste foderråvarer til egenproduktion af tør- og grovfoder til økologisk fjerkræ. Kataloget indeholder datablade på fodermidlerne med information om dyrkning, sædskifte, høst, opbevaring mv. samt oplysninger om næringsstoÀndhold og dyrknings- og fodringsmæssige hensyn, herunder også om fodermidlet indeholder ernæringsskadelige stoffer. Kataloget er udgivet i projektet Den alsidige fjerkræbedrift – med robust sædskifte med grovfoder og selvforsyning med protein. I dette projekt er der udviklet og afprøvet koncepter for selvforsyning med foder til fjerkræ, herunder også proteinfoder, så økologiske fjerkræbedrifter på sigt kan blive uafhængige af ikke-økologisk foder. Der er særligt fokus på at undersøge, om alternative grovfodermidler i højere grad kan bidrage til dels at opfylde fjerkræs næringsstofbehov, dels at opnå sædskiftefordele i marken. Læs mere om projektet på: okologi.dk

delsen af vækstperioden afsluttende med et kraftigere foder (højere proteinindhold) de sidste to uger,” lyder anbefalingen fra forfatterne.

Et nyt katalog fra ØL giver i kort form bud på indsatser, der ligger ud § § Þ reglernes krav. Kataloget § ǡ for alle, der vil give økologien et løft

IDEER TIL BEDRE DYREVELFÆRD FOR MALKEKVÆG

DYREVELFÆRD

DYREVELFÆRD

AF KAREN MUNK NIELSEN

Inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for bedre dyrevelfærd

Hvad gør man, når økologireglerne er implementeret, køerne er kommet på græs, kalvene får mælk i tre måneder, og det hele spiller? Ja, nogle økologiske mælkeproducenter vælger at sætte barren for deres egen indsats endnu højere, og forsøger at skabe endnu bedre forhold for dyrene. Det kan være mere af det samme – mere mælk, mere plads, mere græs osv., men det kan også være indsatser på helt nye områder, der ikke er reguleret. Som når Svend Otto opdeler sine køer i hold for at skabe ro og mindre stress, eller når Willem og Jellemien bruger ekstra tid sammen med kalvene, så deres dyr bliver trygge ved kontakten med

mennesker. Eller når Sten lader køerne passe kalvene i hele mælkefodringsperioden. - Der er mange økologer, der gør en ekstra indsats for dyrevelfærden og Ànder praktiske løsninger, der fungerer i en travl hverdag. Kataloget er et forsøg på at opsamle og formidle ideerne fra landmand til landmand, fortæller kvægkonsulent Iben Alber Christiansen, Økologisk Landsforening, der er ophavskvinde til kataloget. Bør foregå systematisk I alt 26 indsatser er beskrevet. En

meget overordnet indsats, som Iben Christiansen vil anbefale alle at overveje, er at gøre status over, hvordan det egentlig står til med besætningens dyrevelfærd. Både ved at se kritisk på dyrene og deres omgivelser og ved at udnytte besætningsdata målrettet til at forbedre velfærden. - Man kan selv gå dyregrupperne efter med et kritisk blik eller endnu bedre – invitere kolleger eller konsulent eller dyrlæge til at gennemgå forholdene, fordi man let bliver blind for egne svagheder. Det vigtige er, at velfærdsvurderingen foregår systematisk, så man bagefter kan handle på det, understreger Iben Christiansen. På Økologisk Landsforenings hjemmeside, okologi.dk, kan du Ànde kataloget. Her er der også adgang til tre tidligere udgivelser om velfærdsvurdering: Koliv 100, Kvieliv 100 og Kalveliv 100, hvor man kan læse mere om, hvad der gør et godt kvægliv. Velfærdskataloget er udarbejdet af Økologisk Landsforening i projekt Dyrevelfærd i mælketanken.

Karen Munk Nielsen er kommunikationsmedarbejder i Økologisk Landsforening.

®

t foderoptagelse Æ Øge Hø jer dÆ e e h

lse yde lke mæ

Krible-krable foder På trods af, at grise og fjerkræ gennem fouragering kan Ànde en del protein på udearealerne ved at æde orme, insektlarver m.m. Indgår denne proteinkilde ikke i rapporten. I stedet henvises til en tidligere rapport, som belyser potentialet i opdræt af insekter med henblik på at bruge insektlarver til foder til økologisk fjerkræ og grise. Hans Henrik Thomsen fra Hallundbjerg har i praksis gjort sig erfaringer med, hvor meget protein hans slagtesvin i mobile stalde er i stand til at hente ved fouragering. - Jeg ser et stort potentiale i grisenes egen fouragering; men det kræver en god økologisk jord med en høj proteinbuffer i form af mikroliv, orme og insektlarver. Desværre er der ingen, der aner noget om, hvor stort dette potentiale er, for det er aldrig blevet undersøgt, siger Hans Henrik Thomsen. Hans egne erfaringer viser dog, at hans grise, som opfedes på friland, har en tilvækst over gennemsnittet, selvom de i foderet får mindre protein end normen foreskriver. - Det indikerer, at de får protein nok; men hvor langt vi kan gå ned i proteinindholdet i foderet, har vi ikke prøvet endnu, siger Hans Henrik Thomsen.

9

Katalog giver 26 bud ¤ § Þ

Høj f ord øje lig

Dansk protein til enmavede dyr

slagtekyllinger, og deres proteinbehov er mindre,” skriver forfatterne. De konstaterer også, at slagtekyllinger med adgang til udeareal med forskellige græsser og tokimbladede urter bruger en del tid på at fouragere og æde både grønne dele og frø. Analyser af indholdet i kyllingernes kro viste desuden, at også insekter, regnorme og snegle indgik som en del af fødeindtaget fra udearealet, Og at sneglene havde et meget højt protein- methioninindhold. Kemiske analyser af rajgræs og forskellige urter fra udearealet viser, at for de Áeste arters vedkommende er indholdet af protein og methionin højt sammenlignet med Áere af de almindelige danske foderråvarer. Særligt rødkløverblade havde et højt indhold, hvilket indikerer, at græsser og urter på udearealet i et vist omfang kan bidrage til kyllingernes næringsstofforsyning. ”Kyllingerne Àk tildelt forskelligt foder, hvor foder med et lavere proteinindhold resulterede i en større fourageringsaktivitet, som også blev observeret i forsøg med slagtegrise. Indtaget af næringsstoffer via fourageringen kunne dog ikke opretholde den samme tilvækst, som kyllinger med et proteinindhold i foderet efter ’normen’, som det også blev konstateret med slagtegrise. Kyllingerne på foderet med lavt proteinindhold havde imidlertid en bedre ben-sundhed, øget aktivitetsniveau og en bedre velfærd. Ligesom hos slagtegrise anbefales den samme strategi med lavere proteinindhold i foderet i begyn-

ØKOLOGI & ERHVERV

13. april 2018 nr. 630

Det gi’r MAX mælk

Indgår i flere økologiske frøblandinger

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf.: 97420533 www.dsv-froe.dk

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

13. april 2018 nr. 630

‘NRORJLVNH ÀVN HU L K¥M NXUV PHQ SURGXNWLRQHQ HU LNNH XSUREOHPDWLVN 3URMHNWHW 5REXVW)LVK KDU XQGHUV¥JW EHW\GQLQJHQ DI ¥UUHG\QJHOV UREXVWKHG L IRUKROG WLO I¥GHV¥JQLQJVDGI UG RJ EHW\GQLQJHQ DI PDULQH NRQWUD YHJHWDELOVNH IRGHULQJUHGLHQVHU Sn EODQGW DQGHW VWUHVV Y NVW RJ \QJHOG¥GHOLJKHGVV\QGURP )RWR 9LOO\ /DUVHQ 'DQVN $NYDNXOWXU

‘–‡”‹�‰‡�

X

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 15: 8,90 kr. Friland A/S giver i uge 15 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 13,10 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 26,00 kr. Søer Danish Crown notering 6,10 kr./ kg. Ă˜ko-tillĂŚg 7,80 kr./kg. Samlet afregning 13,90 kr.

X

Â?¤Â‰Â”‹•‡

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 15: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 932,38 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,76 kr. 25-30 kg: 15,09 kr. 30-40 kg: 16,39 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

˜§Â‰

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 15: Kalve u/12 mdr.: 4,25 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 9,75 kr./kg, kontrakttillÌg 3,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6.00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,75 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 6,75 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,75 kr./kg., kontrakttillÌg: 2,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg. TillÌggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

›”‡�ƒŽ˜‡

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

‘NRORJL (UKYHUY WDJHU IRUEHKROG IRU HYW IHMO

Ă˜kologisk akvakultur har brug for ”‘„—•–‡ Ď?‹•Â? OpdrĂŚt af økologiske Ď?‹•Â? ‡” ‹ ˜§Â?•–Ǣ Â?‡Â? ’”‘†—Â?–‹‘Â?‡Â? ‡” —†ˆ‘”†”‡– ƒˆ ›Â?‰‡Ž†Þ†‡Ž‹‰Š‡†••›Â?†”‘Â?‡– Č‹ ČŒǤ projektet RobustFish har ˆ‘”•Â?‡”‡ ˆ”ƒ “—ƒ „ŽƒÂ?†– ƒÂ?†‡– •Þ‰– ‡Â? ŽÞ•Â?‹Â?‰ Â’¤ †‡––‡ ’”‘„Ž‡Â? ÇŚ ‹Â?†–‹Ž ˜‹†‡”‡ —†‡Â? Š‡Ž† AF IRENE BRANDT

- Konklusionen er, at vi endnu ikke har løst problemet med yngeldødelighedssyndrom, YDS, i den økologiske akvakultur, konstaterede Manuel Gesto fra DTU Aqua torsdag i sidste uge, da han havde fremlagt sine forskningsresultater pĂĽ temadagen i Silkeborg om GUDP-projektet RobustFish. PĂĽ baggrund af resultater fra projektet fortalte forskerne om ørredyngels robusthed i forhold til fødesøgningsadfĂŚrd og betydningen af marine kontra vegetabilske foderingredienser for blandt andet vĂŚkst, stress-følsomhed samt YDS. Manuel Gesto har arbejdet ud fra hypotesen, at stressede Ă€sk er mere modtagelige over for sygdomme - blandt andet YDS, og at man gennem selektion vil kunne avle sig frem til en bestand af ørred, der er mere

robust og mindre tilbøjelige til at udvikle stress. - Som udgangspunkt er ørreder meget følsomme over for stress, Men i en bestand er der store individuelle forskelle Ă€skene imellem, og vores forskning pegede pĂĽ, at de Ă€sk, der klĂŚkker hurtigt, ogsĂĽ er de mest robuste Ă€sk, fortalte Manuel Gesto.

“

‡Â? †‡” ‡” ϔŽ‡”‡ Â?—Ž‹‰Š‡†‡” ˆ‘” ƒ– ϔ‹Â?†‡ ‡Â? ŽÞ•Â?‹Â?‰ǥ •‘Â? ‡Â?†Â?— ‹Â?Â?‡ ‡” ÂƒÂˆÂ’Â”ĂžÂ˜Â‡Â–Ǥ ƒÂ? Â?ƒÂ? ˆ‘” ‡Â?•‡Â?’‡Ž Žƒ˜‡ •‡Ž‡Â?–‹‘Â? Â’¤ „ƒ‰‰”—Â?† ƒˆ ƒÂ?ƒ–‘Â?‹•Â?‡ ‡‰‡Â?•Â?ƒ„‡” ‡ŽŽ‡” ‹Â?†‹˜‹†—‡Ž ƒ†ˆ§Â”†Ǥ ƒÂ? Â?ƒÂ? „”—‰‡ ‰‡Â?‡–‹•Â? •…”‡‡Â?‹Â?‰ ‡ŽŽ‡” ˜§ÂŽÂ‰Â‡ ƒ– ”‡†—…‡”‡ •–”‡••ˆƒÂ?–‘”‡”Â?‡Ǥ Â?†‡Ž‹‰ Â?ƒÂ? Â?ƒÂ? Œ‘ ‘‰•¤ ŽÞ•‡ ’”‘„Ž‡Â?‡– ˜‡† ƒ– §Â?†”‡ ϔ‹•Â?‡Â?‡• ‘Â?‰‹˜‡Ž•‡” ˜‡† ƒ– ‘’–‹Â?‡”‡ ˆƒ…‹Ž‹–‡–‡”Â?‡ ‹ †ƒÂ?Â?‡Â?‡ǥ މ‡ ˜ƒÂ?†Â?˜ƒŽ‹–‡–‡Â? ‘‰ §Â?†”‡ ‘’†”§Â–•ˆ‘”Š‘Ž†‡Â?‡ Â?‡† Š‡Â?„Ž‹Â? Â’¤ ƒ– މ‡ †›”‡˜‡Žˆ§Â”†‡Â? ‹ †ƒÂ?„”—‰‡Â?‡Ǥ MANUEL GESTO, DTU AQUA.

‡Š‘˜ ˆ‘” Ď?Ž‡”‡ —Â?†‡”•Þ‰‡Ž•‡” I forsøget blev ynglen opdelt i to gange tre grupper med udgangspunkt i, hvor tidligt de blev klĂŚkket, og det viste sig, at de, der klĂŚkkede først, faktisk var mere modstandsdygtige over for stress, men at forskellene var udlignet, da Ă€skene igen blev udsat for stressende omgivelser ved en vĂŚgt pĂĽ 65 g. - Der er med andre ord ingen produktionsmĂŚssige fordele ved at lave selektion pĂĽ baggrund af, hvor hurtigt Ă€skene klĂŚkker, konstaterede Manuel Gesto. Han fortsatte: - Men der er Ă ere muligheder for at Ă€nde en løsning, som endnu ikke er afprøvet. Man kan for eksempel lave selektion pĂĽ baggrund af anatomiske egenskaber eller individuel adfĂŚrd. Man kan bruge genetisk screening eller vĂŚlge at reducere stressfaktorerne. Endelig kan man jo ogsĂĽ løse problemet ved at ĂŚndre Ă€skenes omgivelser ved at optimere faciliteterne i dammene, øge vandkvaliteten og ĂŚndre opdrĂŚtsforholdene med henblik pĂĽ at øge dyrevelfĂŚrden i dambrugene. Det sidste har vi gode erfaringer med; men det er en produktionsmĂŚssig udfordring, hvis ynglen skal produceres i tanke, hvor der er sten og planter. Vegetabilsk foder Ud fra en bĂŚredygtighedsbetragtning er det i økologivejledningen for opdrĂŚt af økologiske Ă€sk bestemt, at 60 pct. af foderet skal vĂŚre vegetabilsk, og at Ă€skemel fra hele vilde Ă€sk

kun mĂĽ benyttes i det omfang, dette er pĂĽkrĂŚvet for at opnĂĽ den rigtige aminosyresammensĂŚtning i foderet, ellers er de økologiske opdrĂŚttere henvist til at benytte Ă€skemel lavet af Ă€skeaffald. I RobustFish-projektet har Ivar Lund fra DTU Aqua undersøgt ørredyngelens robusthed i forhold til indholdet af omega-3 fedtsyrer i foderet og betydningen af erstatning af Ă€skemel- og olie med vegetabilske ingredienser i foderet. - De langkĂŚdede essentielle fedtsyrer Ă€ndes ikke i vegetabilske olier. Og ørreder har behov for, at minimum 1 pct. af deres foder bestĂĽr af langkĂŚdede fedtsyrer. FĂĽr de ikke denne mĂŚngde kan dette føre til dĂĽrlig vĂŚkst og stress, sagde Ivar Lund. I sine forsøg fodrede han moderĂ€skene i seks mĂĽneder med tre forskellige foderblandinger, hvoraf to blandinger var tilsat langkĂŚdede fedtsyrer. En kontrolgruppe blev fodret med et standardiseret Ă€skefoder fra Aller. Ivar Lund mĂĽlte derefter, om foderet havde betydning for, hvor mange ĂŚg moderĂ€skene lagde, hvor mange af ĂŚggene der klĂŚkkede, samt fedtsyresammensĂŚtningen i ĂŚggene. Ynglen blev fodret efter de samme principper og derefter mĂĽlt pĂĽ vĂŚkst, overlevelse, immunrespons samt følsomhed over for stress. - Forsøget viste, at de moderĂ€sk, der havde fĂĽet foder, der var tilsat det højeste indhold af langkĂŚdede,

MARK & STALD

13. april 2018 nr. 630

ØKOLOGI & ERHVERV

11

Ingen beskæring i fuglenes yngletid Økologisk akvakultur Foderomkostninger udgør ca. halvdelen af produktionsomkostningerne i akvakultur. Dette er specielt gældende i økologisk akvakultur, hvor der gælder speciÀkke bestemmelser for oprindelsen af ingredienser i økologisk foder. Således skal ingredienser til for eksempel lakseÀsk som ørred følge en særlig liste, der omfatter: ɻ Økologiske foderprodukter af akvakulturoprindelse ɻ Fiskemel og Àskeolie fremstillet fra afskær fra forarbejdning af økologiske akvakulturprodukter ɻ Fiskemel og Àskeolie fremstillet fra afskær fra forarbejdning af konsumÀsk fanget ved bæredygtigt Àskeri ɻ Økologiske fodermaterialer af plante og animalsk oprindelse ɻ Foderingredienser udvundet fra helÀsk fanget i certiÀceret bæredygtige Àskerier KILDE: JOKUMSEN, ALFRED AND LEMBO, GIUSEPPE (2016) FEED REQUIREMENTS IN ORGANIC AQUACULTURE

Yngeldødelighedssyndrom, YDS Yngeldødelighedssyndrom eller vintersår forårsages af Flavobacterium psychrophilum og giver høj dødelighed hos ørredyngel i ferskvandsdambrug. KILDE: INGER DALSGAARD: FISKESYGDOMME I DEN STORE DANSKE, GYLDENDAL. HENTET 5. APRIL 2018 FRA HTTP://DENSTOREDANSKE.DK/INDEX.PHP?SIDEID=76491

essentielle fedtsyrer, producerede færrest æg, og at disse æg også havde den laveste klækningsprocent, sagde Ivar Lund og tilføjede: - Samtidig kunne vi konstatere, at alle tre grupper af yngel, der blev fordret med de foderblandinger, vi havde sammensat, udviste markant højere dødelighed, lavere foderindtag og vækst, end yngel, der blev fodret med Aller Futura.

“

Samtidig kunne vi konstatere, at alle tre grupper af yngel, der blev fordret med de foderblandinger, vi havde sammensat, udviste markant højere dødelighed, lavere foderindtag og vækst, end yngel, der blev fodret med Aller Futura.

IVAR LUND, DTU AQUA

Uventet resultat Ivar Lund lagde ikke skjul på, at det ikke var dette resultat, man havde forventet i forsøget. - Delkonklusionen er, at det viste sig at have en negativ effekt på ynglens foderindtag, overlevelse og vækst, at vi udskiftede Àskemel med plantebaserede proteinkilder og rapsolie, sagde Ivar Lund. Han fortsatte:

- Vi kender ikke forklaringen; men foderets smag kan være en mulig forklaring. Ivar Lund gentog derefter forsøget, men denne gang benyttede han forsøgsfoder med marint protein, hvor den marine olie var blevet udskiftet med rapsolie. I det nye forsøg forløb Àskenes udvikling langt bedre end i det første forsøg, selvom Àskene, der blev fodret med kontrolfoderet, stadig klarede sig bedst. - Selvom ynglen blev fodret med affedtet Àskemel med et lavt indhold af langkædede essentielle fedtsyrer, viste indholdet af langkædede essentielle fedtsyrer i Àsken over tid, at ørred i modsætning til andre Àsk er i stand til at syntetisere kortere kædede fedtsyrer til langkædede essentielle fedtsyrer. Rent vand De konventionelle dambrug bruger formalin til rensning af dammene, hvilket ikke er tilladt i den økologiske produktion. I RobustFish har LarsFlemming Pedersen fra DTU Aqua undersøgt de muligheder, de økologiske producenter har for at rense vandet i dammene – enten ved hjælp af tilladte kemikalier eller gennem ændret driftspraksis. Økologiske ørreder må kun behandles med antibiotika to gange, og det er kun dyrlæger, der må stå for behandlingen. Til gengæld kan dambrugeren frit bruge hjælpestoffer, og Àskene skal heller ikke tilbageholdes efter behandlingen.

Lars-Flemming Pedersen har i sit projekt målt, hvordan brugen af de tilladte kemikalier påvirker Àskene. - Status efter vores arbejde i forsøget er, at formalin kan undværes – men ikke altid erstattes effektivt. Samtidig er det ikke uproblematisk, at brugen af selv tilladte kemikalier er øget. Dog kan vi se, at disse stoffer i dag anvendes med større sikkerhed, og at dambrugerne er blevet fortrolige med disse produkter, sagde Lars-Flemming Pedersen. Samtidig efterlyste han større opmærksomhed på de risici, der er ved forkert dosering. - Der er behov for, at vi træder et skridt tilbage og forsøger at indføre driftsforanstaltninger, der kan sikre en bedre og mere stabil vandkvalitet – og dermed reducere brugen af hjælpestoffer. I det hele taget er der brug for nytænkning i branchen, som nok synes det lyder poppet at skulle løse udfordringerne med vandkvaliteten ved hjælp af vandcirkulation, beluftning og overdækning, sagde Lars-Flemming Pedersen. Alfred Jokumsen fra DTU Aqua, der var ordstyrer på temadagen, bad Lars-Flemming Pedersen uddybe, om ændret praksis kan reducere brugen af kemikalier? - Faciliteterne kræver brug af kemikalier i dag, lød svaret - Kan man så ikke ændre faciliteterne? - Jo, men det kræver en meget god vandkvalitet i det vand, dambruget tager ind. Og så er der udfordrin-

gen med de dovne medarbejdere, som foretrækker at bruge kemi frem for kosten. Kemien er nemmere at bruge, og den sparer arbejdskraft. Derfor undrer det mig også, at der ikke er en koncentrationsgrænse, sagde Lars-Flemming Pedersen og tilføjede: - Parasitter er en større belastning, når der er krav om, at Àskene skal være i et naturligt miljø, og selvom brugen af kemikalier er en lappeløsning, er det en bedre løsning end slet ikke at gøre noget.

“

Der er behov for, at vi træder et skridt tilbage og forsøger at indføre driftsforanstaltninger, der kan sikre en bedre og mere stabil vandkvalitet – og dermed reducere brugen af hjælpestoffer. I det hele taget er der brug for nytænkning i branchen, som nok synes det lyder poppet at skulle løse udfordringerne med vandkvaliteten ved hjælp af vandcirkulation, beluftning og overdækning.

FLEMMING PEDERSEN, DTU AQUA

NATURPLEJE: I perioden 15. marts til 31. juli er der forbud mod beskæring af buskads og træer på arealer, der ligger i en markblok. Og det er der KO-krav på. Der vil ofte være budskads og træer på plejegræsarealer, så vær særlig opmærksom her. Arealer med lavskov eller permanente afgrøder i form at træer eller buske er ikke omfattet af forbudet. Det kan desuden fraviges i tilfælde, hvor særligt vejrlig eller anlægsarbejde kræver beskæring i forbudsperioden. Årlig opvækst af træer og buske, der fjernes ved almindelig slåning, er ikke omfattet af kravet. Fjernelse af enkelte grene, der er til gene for færdsel med maskiner eller andre handlinger, der ikke kan tilskrives egentlig beskæring, betragtes ikke som en overtrædelse af kravet.

Mulighed for økologisk biavl BIAVL: Landbrugsstyrelsen har samlet information om, hvilke økologiske bedrifter der har marker, som er godkendt til økologisk biavl, samt hvor der allerede er placeret bistader på godkendte arealer. 265 økologiske bedrifter har tilsammen 3.200 marker, der er godkendt til økologisk biavl. Landbrugsstyrelsen har udarbejdet et digitalt kort, hvor de økologiske marker er placeret. Det fremgår også, hvilket økologiautorisationsnummer marken tilhører samt marknummer fra 2017-indberetningen. På styrelsens hjemmeside kan man også Ànde en liste over alle autoriserede økologiske bedrifter, hvis man vil se, hvem autorisationsnummeret tilhører. Kortet viser desuden hvilke arealer, der ville kunne godkendes de seneste tre år med de nye regler for økologisk biavl, som trådte i kraft i 2017. Kortet er på denne måde en indikation af, hvor det er sandsynligt, at styrelsen kan godkende arealet til økologisk biavl. Informationerne er udarbejdet af Aarhus Universitet. På kortet kan man se i alt tre kortlag: ɻ Arealer godkendt til økologisk biavl i 2017 ɻ Arealer på økologiske bedrifter godkendt til økologisk biavl i 2017 ɻ Arealer der kunne være godkendt til økologisk biavl i alle tre år 2015-2017 udarbejdet af Aarhus Universitet. Landbrugsstyrelsen forventer at have et kort over arealer, som kan godkendes i 2018, klar primo maj. Kilde: lbst.dk

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

13. april 2018 nr. 630

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kĂŚrlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de omrĂĽder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Ă˜kologisk Landsforening.

Naturklummen

Kan vi dyrke os til bedre natur? I de sidste par uger har der vĂŚret travlt i foreningens lille naturafdeling. Projekt ’Mad til bierne’ er gĂĽet i luften med en pressemeddelelse og nyheden om 200 gode økologiske landmĂŚnd, der skaber mere mad til bierne, og de 50.000 frøposer, som vi har givet vĂŚk til have- og altankasseejere i hele landet. Interessen for projektet har vĂŚret absolut overvĂŚldende, og det er en vidunderlig og livsbekrĂŚftende oplevelse at se, hvordan medlemmernes fokus pĂĽ natur og vigtigheden af natur i samspil med landbruget igennem et forholdsvis lille projekt kan fĂĽ sĂĽ stor genlyd i det danske land. Medierne har vĂŚret glade for at fortĂŚlle historien om den landsdĂŚkkende indsats I gør for de vilde bier, og Formand Per og jeg har haft mulighed for at fortĂŚlle om projektet i mange af landets medier. Mediernes interesse er jo skøn, for den skaber fokus pĂĽ det vigtige budskab - at bestøverne er i knibe, og at vi allesammen kan gøre en indsats for at hjĂŚlpe dem. Og hvad er det sĂĽ, vi kan gøre? Slaget er jo

gerne vil forbedre til gavn for biodiversiteten. SĂĽ er det ikke sikkert, at løsningen er en blomsterblanding. Det kan vĂŚre nĂŚrliggende at ty til blandinger, fordi det giver nĂŚring til de vilde bestøvere, som vi sĂĽ gerne vil hjĂŚlpe, og det er en virkelig god idĂŠ pĂĽ omdriftsarealerne. Men er man sĂĽ heldig at ligge inde med jorder, som ikke egner sig til dyrkning, sĂĽ er der en guldgrube af biodiversitet at hente, hvis man kan vĂŚbne sig med tĂĽlmodighed. Nøgleordene er fattig og udpint jord. Det lyder hĂŚsligt for de Ă este gode landmĂŚnd, men for naturen Morgenfrue er en af arterne i blomsterblandingen. Den blomstrer fra juli til er det de ideelle rammer til at september og giver mad til bĂĽde vilde bier, honningbier, sommerfugle og starte en succession – en naturlig udvikling af artssamfund. NĂŚVYLUUHĂ XHU ringsrig jord betyder ofte, at den naturlige frøpulje af spĂŚndende og ved at fravĂŚlge sprøjtegiften, ogsĂĽ ikke slĂĽet med dette ene ĂĽrs indgavnlige urter ikke fĂĽr en chance vĂŚlger at inkludere mere mad til sats for Ă ere blomster i landbruget for at spire, da de skal kĂŚmpe bier i nĂŚste ĂĽrs markplan. og i de private haver. Men vi har mod brĂŚndenĂŚlder og andre Der er mange ting, vi kan gøre for fĂĽet skabt opmĂŚrksomhed omhurtigvoksende planter. For at give at skabe bedre levevilkĂĽr for de kring de trĂŚngte bier, der sulter i urterne en chance, er det derfor det moderne Danmark. En indsats, vilde bier. I løbet af de sidste par nødvendigt at udpine jorden over uger har jeg fĂĽet mange henvensom mĂĽske betyder, at danskerne en lĂŚngere periode, enten med afkøber lidt mere økologi, og at nogle delser fra landmĂŚnd og private grĂŚsning eller høslĂŚt, og det er en borgere, som har et areal, som af de gode økolandmĂŚnd, som langsommelig proces. Men det er ikke er landbrugsjord, som de jo allerede gør en kĂŚmpe forskel

vigtigt, for skønt blomsterstriberne er gode til at give føde til insekterne, sĂĽ er det ikke vedvarende levesteder for de mange arter, der har brug for plads til at leve hele deres livscyklus. De steder, hvor vi har mulighed for at give noget plads tilbage til naturen og hjĂŚlpe den naturlige frøpulje til at etablere sig, fĂĽr vi en dobbelt gevinst med hjemmehørende fauna og Ă ora i naturligt samspil. LandmĂŚndenes rolle er sĂĽ hamrende vigtig i arbejdet for mere og bedre natur, for det er jeres indsats med blomsterstriber og alle de andre tiltag i markĂ aden, jeres valg om at tage de ringere jorde ud af produktion og jeres arbejde med at sĂŚtte dyr pĂĽ eller tage slĂŚt, som giver pladsen og maden tilbage til naturen. SĂĽ til spørgsmĂĽlet ’Kan vi dyrke os til bedre natur’ er svaret ’Ja!’. I gør det jo allerede.

Projekt ’Mad til bierne’ er i luften med bi-drag fra 200 økologiske landmĂŚnd og 50.000 private danskere.

ÂŽĂžÂ˜Â‡Â”Â‰Â”§Â• •‘Â? ˆ‘†‡”’”‘–‡‹Â? til økologiske ĂŚglĂŚggere Protein udvundet af kløvergrĂŚs gennem biorafĎ?‹Â?‡”‹Â?‰ Šƒ” ’‘–‡Â?–‹ƒŽ‡ •‘Â? Â?› ’”‘–‡‹Â?Â?‹Ž†‡ ‹ ˆ‘†‡” –‹Ž ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? Ď?Œ‡”Â?”§Ǥ ÂŽĂžÂ˜Â‡Â”Â‰Â”§Â•Â’”‘–‡‹Â? ÂŠÂƒÂ”ÇĄ Ž‹‰‡•‘Â? Â•Â‘ÂŒÂƒÂ„ĂžÂ?Â?‡”ǥ en god aminosyresamÂ?‡Â?•§Â–Â?‹Â?‰ ‘‰ ‡– ÂŠĂžÂŒÂ– ‹Â?†Š‘Ž† ƒˆ Â?‡–Š‹‘Â?‹Â?ÇĄ †‡” ‡” ˜‹‰–‹‰ ˆ‘” Ď?Œ‡”Â?”§ Markedet for økologiske fødevarer har i de sidste to ĂĽrtier vist en stabil kraftig vĂŚkst i de Ă este dele af Europa, og denne vĂŚkst er stadig stigende, ogsĂĽ i Danmark, hvor andelen af økologiske ĂŚg nu udgør omkring 30 af det samlede forbrug af ĂŚg. Protein af høj kvalitet til fjerkrĂŚ forudsĂŚtter et optimalt indhold af methionin, der er den første begrĂŚnsende aminosyre. DesvĂŚrre har mange bĂŚlgplanter i Danmark et lavt indhold af methionin, og behovet for at Ă€nde alternative proteinkilder til økologisk fjerkrĂŚ er derfor stort. Til økologiske ĂŚglĂŚggere er

rafĂ€neret kløvergrĂŚsprotein et muligt godt alternativ til sojabønner. Hvis foderets andel af kløvergrĂŚsprotein kan øges, vil produktionen vĂŚre mindre afhĂŚngig af importeret udenlandsk dyrket protein, sĂĽsom soja. Samtidig kan andelen af lokalt produceret foder øges og bĂŚredygtigheden af danske, økologiske ĂŚg blive forbedret. ÂŽĂžÂ˜Â‡Â”Â‰Â”§Â•Â’”‘–‡‹Â? Â?ƒÂ? ‡”•–ƒ––‡ Â•Â‘ÂŒÂƒÂ„ĂžÂ?Â?‡” —†‡Â? Â?‡†‰ƒÂ?‰ ‹ ’”‘†—Â?–‹˜‹–‡– PĂĽ Aarhus Universitet, Foulum Ă€k Hisex-høner tildelt Ă€re økologiske foderblandinger. Indholdet af tørret kløvergrĂŚsprotein var hhv. 0, 4, 8 og 12 %, og det blev tilsat foderet pĂĽ bekostning af sojabønner og sojakage. Foderet med 12 % kløvergrĂŚsprotein indeholdt ingen sojabønner. I sojabønner var indholdet af protein, methionin og cystin hhv. 40,4 %, 5,4g/kg og 6,1g/kg, mens det tilsvarende indhold for kløvergrĂŚsproteinet var hhv. 35,6 %, 6,3g/kg og 2,3g/kg. I perioden fra 18-30 uger blev hønerne fodret med standard økologisk foder, hvorefter de blev

fodret med de Ă€re forsøgsblandinger gennem 12 uger (hønealder 30-41 uger). Â?gproduktion, ĂŚgvĂŚgt og foderforbrug blev registreret løbende. Hønerne kunne godt lide foderet, og det gennemsnitlige foderforbrug var 120g/høne/dag gennem de 12 forsøgsuger. Â?gproduktionen var gennemsnitlig pĂĽ 89,5 %, og der var ingen forskel mellem de Ă€re behandlinger. I forhold til ĂŚgvĂŚgt eller foderudnyttelse (kg foder/kg ĂŚg) var der heller ingen forskel. Hønernes fjerdragt og trĂŚdepuder var meget Ă€ne gennem hele forsøgsperioden. ÂŽĂžÂ˜Â‡Â”Â‰Â”§Â•Â’”‘–‡‹Â? ‰‹˜‡” Â?‡‰‡– gule ĂŚggeblommer Effekten pĂĽ skalstyrke og pĂĽ blommefarve blev undersøgt den sidste uge af forsøget. Skalstyrken var ens mellem holdene, men effekten pĂĽ ĂŚggeblommens farve var signiĂ€kant forskellig. Blommen blev mere mørkegul med stigende mĂŚngde kløvergrĂŚsprotein i foderet. Sammenlignet med kontrolhøner var forskellen ligeledes signiĂ€kant. Blommen fĂĽr sin farve fra pigmentstoffer tilhørende gruppen af karotenoider, der

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af seniorforsker Sanna Steenfeldt, Aarhus Universitet, og lektor Mette LĂźbeck, Aalborg Universitet

Ă€ndes i f.eks. grĂŚs, gulerødder, tagetes, lucerne m.Ă ., og som hønerne fĂĽr gennem foderet. Foder med 12 % kløvergrĂŚsprotein gav ogsĂĽ signiĂ€kant højere vĂŚrdier for parametrene lyshed og rødlighed end foder med 4 eller 8 % kløvergrĂŚsprotein. Det er altsĂĽ muligt at anvende biorafĂ€neret, tørret foderprotein fra kløvergrĂŚs som en alternativ proteinkilde til sojabønner i økologisk foder til ĂŚglĂŚggere. Proteinindholdet i kløvergrĂŚs proteinet var lavere end for sojabønner, mens indholdet af methionin i procent af protein var højere, hvilket er vĂŚrdifuldt for fjerkrĂŚ. Imidlertid vil det vĂŚre en gevinst, hvis en optimering af biorafĂ€neringsteknikken kan øge protein-

indholdet og dermed ogsĂĽ indholdet af de essentielle aminosyrer. Nye projekter under GUDP arbejder videre med dette omrĂĽde og har fokus pĂĽ udvikling af mere effektive metoder til ekstraktion af proteinet i den grønne saftfraktion fra kløvergrĂŚs. De økonomiske aspekter af økologisk produceret kløvergrĂŚsprotein er netop belyst her i klummen den 22. marts 2018, nr. 629. OrganoFinery er et Organic RDD 2 -projekt, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

13. april 2018 nr. 630

MAD

ØKOLOGI & ERHVERV

13

MARKED

PÅ MARKEDET AF THOMAS ROLAND CSR-CHEF I COOP

HAR ØKOLOGIEN OVERLEVET SIG SELV? Væksten er høj. Varerne sprøjter af båndet. Detailhandelen kæmper om de økologiske kunder som aldrig før. I basiskurven med minimælk, havregryn, gulerødder, smør, bananer, hakkede tomater og pastaskruer nærmer vi os halvdelen af omsætningen fra økologiske varianter. Økologi er mainstream. Og ikke nok med det. Selve fødevareproduktionen er fortsat et diskussionspunkt. Ikke bare dyrevelfærd og pesticider er til debat, også spørgsmål om kødfri diæt, sundhed og klima udfordrer den traditionelle danske fødevareproduktions selvbillede, som stolt leverandør af ikoniske, animalDet er ske eksportprodukter. nok ikke Det er nok ikke alene økoalene logiens fortjeneste, at vi økologiens fortjeneskændes om retningerne ste, at vi skændes om for fødevareproduktionen som aldrig før. Men selvretningerne for fødeom diskussionerne længe vareproduktionen som har set ud til at fremme aldrig før. forbrugernes præference for økologi, så er der tegn på, at den økologiske produktion selv kan blive det næste offer for debatlysten.

“

Til Økodag, hvor køerne sættes på græs, har Go Vegan varslet demonstrationer mod den økologiske produktion, fordi den ”skiller kalv og ko og stjæler kalvenes mælk”. Økologien bliver klemt af veganere, der med en megatrends lune luft under vingerne agiterer for et fuldstændigt stop for den animalske produktion. Og fra den anden side presser konventionelle producenter og klimaorganisationer, der ser maksimal effektivisering som det bedste redskab til lavere klimabelastning pr. produceret enhed. Midt imellem disse positioner forsøger økologerne at Ànde en plads med et argument om, at et landbrug uden dyr vil mangle både gødning, drøvtyggere og naturplejere. Og at en holistisk kost til omnivorer med hjørnetænder (læs: mennesker) også indeholder animalske ingredienser. Men de økologiske krav til dyrevelfærd og sommergræsning forhindrer produktionen i nogensinde at blive lige så klimaeffektiv som dyr, der holdes i stald hele livet – eller som dyrkning af rene markafgrøder. Økologerne har kort sagt sat sig lige mellem de fortællinger, som lige nu kæmper om at blive den næste dominerende historie om dyrets rolle i madkulturen og fremtidens klimavenlige produktion. Det bliver umådeligt spændende at se, om økologien kan forny sig selv og Ànde bredt acceptable svar på vor tids klima- og forbrugerudfordringer.

To af andelshaverne på Them Mejeri er under omlægning til økologi, og når den sidste af dem er omlagt i 2020, vil det midtjyske ostemejeri råde over ca. 15 mio. kg øko-mælk.

Mere økologi på Them Mejeri ϐ Þ ¤ ¤ ǡ Þ Ǧ ¤ ͳͷ Ǥ MEJERI AF JAKOB BRANDT Them Mejeri har de seneste år indvejet mælk fra Àre økologiske andelshavere med tilsammen ca. 12 mio. kg mælk. Men mejeriets økologiske oste sælger så godt, at to af Thems 27 andelshavere i øjeblikket er under omlægningen til økologi. Ifølge mejeriets direktør, Alette Algreen-Ussing, bliver der god brug for mælken, da det hjemlige salg af økologisk ost vokser stødt, og mejeriet satser desuden på at øge eksporten. - Når begge andelshavere er færdigomlagt i 2020, vil vi have ca. 15 mio. kg økologisk mælk. Det er en stigning på næsten 28 procent, siger Alette AlgreenUssing, som landede i direktørstolen i Them i 2011. Þ § Da hun blev ansat, fyldte den økologiske produktion ikke så meget som i dag, hvor Them-ostene er bredt repræsenteret i de danske supermarkeder, og Alette Algreen-Ussing forklarer, at det har været med til at løfte salget, at ostene det seneste år er solgt med mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. - Vi kan mærke øget efterspørgsel ef-

ter autenticitet, kvalitet og sporbarhed, og vi vil gerne Áage med vores høje dyrevelfærd. Jeg tror, at det er noget, forbrugerne lægger mærke til, siger hun. Them Mejeri henter i øjeblikket 8-9 procent af omsætningen på eksportmarkederne, hvor Tyskland og Sverige er de vigtigste markeder, og direktøren ser et interessant potentiale i at eksportere mere af mejeriets voksende sortiment af økologiske fastoste. - Historisk er vi mest kendt for vores Danbo-oste, men Danbo er for danskerne, og vi har udviklet en serie af mere fa-

Thems serie af økologiske krystaloste er skræddersyet til eksportmarkederne, hvor mejeriet forventer at hente en større del af omsætningen i de kommende år.

ste ikke kitmodnede oste i krystal-serien. De har et større eksportpotentiale, og der er to nye varianter på vej, siger Alette Algreen-Ussing og pointerer: - Vi har en høj mælkekvalitet, troværdighed og sporbarhed alt sammen noget, der er efterspørgsel efter i udlandet. Them Mejeri har en mindre eksport af økologisk mælkepulver og har derfor etableret et produktionssamarbejde med Thise Mejeri, siger Alette Algreen-Ussing, som forventer, at mere mælk i fremtiden vil ryge den vej. - Vi skal ud at Ànde vores små nicher i markedet. Andelshaver i Them Mejeri Bjarne Nebel, som er medlem af Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, ser frem til at få Áere økologiske kolleger. - Jeg glæder mig over, at økologien kommer til at fylde lidt mere på mejeriet, og det er positivt, at vi er i stand til at afsætte mere økologi. Tidligere skulle de økologiske produkter nærmest presses med de konventionelle oste. I dag er det næsten omvendt, så det er økologien, der baner vej for det konventionelle salg, siger Bjarne Nebel. Selv om Them Mejeri siden nytår har barberet en lille bid af økologi-afregningen for at tilpasse sig de faldende mælkepriser, er han godt tilfreds med den pris, Thems økologer får for mælken, eller som den jyske mælkeproducent formulerer det: - Det er ikke den ringeste pris, men vi vil selvfølgelig altid gerne have lidt mere…

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

13. april 2018 nr. 630

Thise er klar til at øge produktionen af grĂŚsmĂŚlk ‘‘’ –Þ”•–‡” ‡ˆ–‡” Ď?Ž‡”‡ grĂŚsmĂŚlksprodukter, og Thise er klar til at omÂŽ§Â‰Â‰Â‡ Ď?Ž‡”‡ ƒÂ?†‡Ž•Šƒ˜‡”‡ til det nye grĂŚskoncept GRÆSMÆLK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det er nu et halvt ĂĽr siden, at Thise Ă˜kologisk GrĂŚsmĂŚlk med 4,2 pct. fedt blev lanceret i Irma-kĂŚden efter et crowdfundingprojekt, som skabte masser af opmĂŚrksomhed om den fede drikkemĂŚlk. Ifølge Thomas Roland, afdelingsleder for ansvarlighed i Coop Danmark, har kunderne taget sĂĽ godt imod grĂŚsmĂŚlken, at Coop har besluttet, at det ogsĂĽ skal tilbydes til kunderne i SuperBrugsen og Kvickly. Peder Jessen, salgs- og marketingdirektør hos Thise, betegner lanceringen af grĂŚsmĂŚlk som en stor succes, og han oplyser, at mejeriet naturligvis er indstillet pĂĽ at imødekomme Coops ønsker, som pĂĽ lĂŚngere sigt ogsĂĽ omfatter salg af mere forĂŚdlede grĂŚsmĂŚlksprodukter. - Vi er det lille mejeri, der gerne vil gøre en stor forskel, og vi er sikre pĂĽ, at grĂŚsmĂŚlken bliver en god forretning, siger han. Den melding glĂŚder Torsten Wetche, som i øjeblikket er den eneste producent af mĂŚlk fra køer, der lever op til Thises grĂŚsmĂŚlkskoncept. Stor nedgang i ydelsen Det er Torsten Wetche og det himmerlandske landbrug Hvanstrup, som siden sidste sommer har stĂĽet for produktionen af Thises grĂŚsmĂŚlk. Den jyske økolog beskriver det som en spĂŚndende udfordring at producere efter det nye grĂŚskoncept, som dog har medført en over-

raskende stor reduktion i mĂŚlkeydelsen. - Ydelsen faldt med 25 procent, og det er noget mere, end vi havde regnet med, men jeg er ikke sikker pĂĽ, at det giver det rigtige billede, siger Torsten Wetche. Efter hans vurdering er det endnu for tidligt at konkludere pĂĽ de økonomiske konsekvenser. Et større regnestykke - Der er tale om et større regnestykke. Jeg kører sĂŚsonkĂŚlvning, og sidste ĂĽr gik vi over til grĂŚsmĂŚlk, lige efter at køerne havde kĂŚlvet. PĂĽ det tidspunkt var køerne vant til at fĂĽ fem kg korn dagligt, og jeg tror ikke, at vi kan se det rigtige billede, før jeg har kørt i en hel laktationsperiode, siger den jyske økolog. Han er positivt overrasket over, hvor godt ungdyrene har vĂŚret i stand til at tilpasse sig til den nye kostplan, og at de stort set ikke har haft nogen sygdom. - Jeg kan virkelig godt lide konceptet, som har Ă ere positive aspekter, men jeg kan endnu ikke sige, hvordan det pĂĽvirker gĂĽrdens samlede økonomi, fastslĂĽr Torsten Wetche. Mulighed for at dele erfaringer PĂĽ minussiden tĂŚller, at skiftet til ren grĂŚsfodring er gĂĽet lidt ud over dyrenes huld, og det koster lidt pĂĽ afregningen fra slagteriet, og selv om konceptet giver plads til Ă ere salgsafgrøder, er Torsten Wetche samlet set ikke i tvivl om, at det er nødvendigt, at grĂŚsmĂŚlksproducenterne fĂĽr en bedre afregning end de økologer, som kun opfylder kravene i økologireglerne. Nu ser han frem til at fĂĽ Ă ere kolleger, som producerer efter grĂŚsmĂŚlkskonceptet, sĂĽ de kan udveksle erfaringer og pĂĽ den mĂĽde Ă€ntune produktionen.

Hidtil har Torsten Wetche vÌret alene om at producere Thises GrÌsmÌlk, men hans godt 100 økologiske køer kan ikke følge med efterspørgslen hos &RRS VRP KDU EHGW 6DOOLQJ PHMHULHW RP DW In à HUH DQGHOVKDYHUH WLO DW SURGX cere landets p.t. dyreste og fedeste mÌlk.

*ULV /DP &R KDU OHYHUHW ÂĄNRORJLVNH SÂĄOVHU WLO ,UPD VLGHQ PHQ QX VNDO Ă€ UPDHW RJVn OHYHUH IHUVNH NYDOL tetsudskĂŚringer fra udvalgte gĂĽrde med et sĂŚrligt terroire, og det giver ĂĽbenlyse fordele at have udskĂŚring og pølsemageri pĂĽ samme matrikkel..

Gris Lam & Ko skal levere lokale øko-bøffer til Irma ‘•Â?‹Ž†‡njĎ?‹”Â?ƒ •Â?ƒŽ levere specielle kød-udskĂŚringer til toppen af Irmas kødsortimentet KĂ˜D TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Som led i Irmas ambition om at tilbageerobre den kulinariske førertrøje udvider Irma samarbejdet med Roskilde-virksomheden Gris Lam & Co, som i 2016 begyndte at levere forskellige typer økologiske pølser til Irma. Det er planen, at GL&C skal levere økologiske udskĂŚringer fra dyr, som lever pĂĽ udvalgte gĂĽrde fra SjĂŚlland og de omkringliggende smüøer. Thomas Roland, afdelingschef for ansvarlighed i Coop Danmark, forklarer, at aftalen omfatter fersk, detailpakket kvalitetskød, som skal have en sĂŚrlig terroire-dimension. Det hakkede øko-kød og de mest almindelige udskĂŚringer skal fortsat leveres via konceptet Thise & Ko eller fra Friland, som kan levere større mĂŚngder. - Men økologien er sĂĽ moden, at der nu ogsĂĽ i kødkategorien er plads til Ă ere varianter, og det nye sortiment bliver en ekstra ting pĂĽ toppen, siger Thomas Roland. Samler produktionen ĂŠt sted Gris, Lam & Co blev grundlagt i 2015, da Lars og Maria Stoklund Dietrichsen Ă€k mulighed for at købe en pølsefabrik ved Roskilde og ud-

leve en vision om at fü pølser og charcuteri til at rime pü kvalitet og økologi. Sidste sommer overtog GL&C slagtervirksomheden Mineslund ved Kalundborg, og direktør Maria Dietrichsen forklarer, at produktionen af ferskvarer ved ürsskiftet blev à yttet til Gris Lam & Co i Hedehusene ved Roskilde, da det ikke var rentabelt at have produktionen fordelt pü à ere adresser. - Tidligere slagtede vi i vores eget slagtehus her pü matriklen, men pü grund af den store efterspørgsel blev det hurtigt for smüt. Derfor arbejder vi nu sammen med smü slagtehuse tÌt pü de enkelte gürde, mens vores slagtehus er indrettet til opskÌring og pakkeri af fersk kød, siger Maria Dietrichsen, som driver Gris Lam & Co sammen med ÌgtefÌllen Lars Dietrichsen. Satser pü lange relationer Produktion er baseret pü kød fra smü gürde, hvor det er muligt at følge kødet fra a til z og fortÌlle de

gode historier, som er en forudsĂŚtning, for at kunderne vil betale lidt ekstra for kødet. - Vi arbejder med Ă ere racer og det er planen, at samarbejdet skal udvikles til bĂĽde skal omfatte gris, lam og ko, og for at kunne markedsføre den enkelte gĂĽrd, er vi nødt til at lave langtidsaftaler med den enkelte landmand, siger Maria Dietrichsen. ƒ” •ƒ‰– Â?‡Œ –‹Ž Ď?Ž‡”‡ Â?—Â?†‡” - Vi har haft svĂŚrt ved at følge med det seneste ĂĽrs tid, hvor vi ikke har formĂĽet at skallere hurtigt nok op i forhold til efterspørgslen. Derfor har vi desvĂŚrre mĂĽtte takke nej til Ă ere kunder. Men det kommer vi efter og glĂŚder os bare over, at efterspørgslen pĂĽ økologi stiger hele tiden. Samtidig kan vi mĂŚrke at det økologiske marked nu er sĂĽ stort, at det segmenterer sig, sĂĽ der nu pludselig er økologi pĂĽ Ă ere niveauer, siger Maria Dietrichsen, hvis vigtigste kunder ud over Irma ogsĂĽ tĂŚller nemlig.com og BC Catering.

HøjlandskvÌg fra Feddet Hidtil har det vÌret vanskeligt for Strandegürden ved Faxe at fü afsat det skotske højlandskvÌg til en pris, der modsvarer det tidkrÌvende arbejde med at passe de langsomtvoksende dyr. Derfor hüber gürdens ejer, Ivan Reedtz-Thott, at aftalen med Gris Lam & Co om at levere til Irma kan sikre en bedre afregning. Hovedparten af herregürdens kvÌg og für vokser op pü Feddet,

der er en nÌsten fem km lang halvø med mange naturomrüder, som afgrÌnser PrÌstø Fjord mod Fakse Bugt.

MAD & MARKED

13. april 2018 nr. 630

Kasseordning lytter til kunderne En tæt dialog med både kunder og avlere er en af nøglerne til de seneste års massive fremgang for Aarstiderne, som stadig er Danmarks største udbyder af måltidskasser MÅLTIDSKASSER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det er endnu ikke kunderne, som bestemmer alt, hvad Aarstiderne stopper i selskabets populære måltidskasser, men ifølge adm. direktør Annette Hartvig Larsen har kunderne stor indÁydelse på, hvilke nye kasser Aarstiderne lancerer, og hvordan indholdet bliver skruet sammen, og efter hendes vurdering er den tætte dialog med kunderne via de sociale medier og diverse events nogle af de væsentligste årsager til Aarstidernes positive salgsudvikling. - Vi prøver at skille os lidt ud, og vi gør alt, hvad vi kan for at knytte kunderne tættere til os. Kunderne er kun ét klik væk, og vi snakker med dem hele tiden, siger direktøren, som nævner den nye ’Sense-kasse’, hvis indhold er sammensat efter de såkaldte sense-principper, som et godt eksempel på et nyt produkt, der er lanceret på opfordring fra kunderne. - Vi har mange kreative kræfter i huset, som hele tiden arbejder på at udvikle nye kasser, og vi gør meget ud af at hjælpe kunderne med at Ànde netop den kasse, som passer til dem. Det som ingen har set før Umiddelbart har Aarstiderne endnu ikke mærket så meget til, at der de seneste år er kommet Áere måltidskassesælgere på markedet, og markedsandele er ikke det, som Annette Hartvig Larsen går mest op i, når hun er med til at sætte kursen. - Hemmeligheden er aldrig at falde i søvn, og vi vil hellere være forrest end størst. Derfor er det vigtigt, at vi bevarer entreprenørånden, så vi hele tiden kan lave det nye, som ingen har set før, siger hun. Den ambition kan også illustreres i form af diverse kasser i Aarstidernes efterhånden ret omfattende sortiment.

Da Økologi & Erhverv for ti år siden lavede det første pristjek af priserne på økologiske basisvarer i dansk

15

Tönnise slagter danske øko-grise i Tyskland GRISE: Tönnies har ikke været i stand til at få økonomi i slagtning af danske øko-grise, og direktør Ove Thejls erkender, at selskabet har droslet ned for ambitionerne på økologiområdet. Det fremgår af en artikel i LandbrugsAvisen, hvor Tönnies oplyser, at selskabet af samme grund har Áyttet de ugentlige slagtninger af 700 danske grise til modersleskabets tyske slagteri nord for Hamborg. Her har Tönnies fasciliteter til at producere hakket kød, og grisene bliver afsat på det tyske marked.

Potteskår bremser Thises byggeplaner

Selv om Aarstiderne hver uge pakker tusindvis af måltidskasser, må arbejdet aldrig blive maskinelt, da det smitter af på medarbejderne, oplyser Annette Hartvig Larsen efter endnu et rekordregnskab. Det kunne være veganer-kassen eller slankekasserne med mad til morgen- eller frokostbordet, eller det grønne værksted, som gør madlavningen nemmere for kunderne ved at skrælle og snitte diverse grøntsager, inden de kommer i kasserne. Det går næsten for stærkt - Det er gået rigtig stærk med at blive stor, og det er voldsomt med en vækst på næsten 20 procent. Det kan ikke blive ved. Så lander vi på ti procent i år, vil det også være Áot, siger Annette Hartvig Larsen, som ikke lægger skjul på, at hun er overrasket over den store vækst. Samtidig ved hun, at salget har det med at gå i bølger, og hun nærer ingen illusioner om, at Aarstiderne kan fastholde de seneste tre års høje vækstrater. Virksomheden har i dag 250 fuldtidsansatte, og der er over 400 på lønningslisten, da mange i pakkeriet er ansat på deltid. - Vores største udfordring lige nu er at Ànde de rigtige folk, lære dem op og føre dem ind i kulturen i virksomheden.

Aarstidernes kassesucces fortsætter MÅLTIDSKASSER: Mens dagligvarehandlen med fødevarer gennem Áere år har stået mere eller mindre i stampe, fortsætter de seneste års massive vækst i Aarstidernes salg af økologiske måltidskasser med uformindsket styrke. Selskabets omsatte i 2017 for 672 mio. kr. Det er en vækst på 106 mio. kroner i forhold til året før, og ifølge adm. direktør Annette Hartvig Larsen er en af de største udfordringer p.t. at ansætte og oplære nye medarbejdere i takt med væksten. Det voksende salg afsatte sidste år 40,4 mio. kr. på bundlinjen. Det er kun 1,9 mio. kr. mere end året før, men den beskedne vækst i resultatet hænger ifølge direktøren sammen med, at Aarstiderne for at følge med væksten sidste år investerede en del penge i nye bygninger og it-løsninger. De skal være med til at sikre, at selskabet kan holde fast i sin ambition om at være et skridt foran konkurrenterne, som både tæller hjemlige mastodonter som Coop og Dansk Supermarked og Àrmaer som retnemt.dk, Den Grønne Asparges og Áere andre.

Meget skal falde i hak - Der er mange ting, som skal falde i hak, når man laver måltidskasser, og her har vores gode og tætte samarbejde med både danske og udenlandske avlere også stor betydning, siger direktøren. I dialogen med avlerne betegner

hun det som en kæmpe fordel, at Aarstiderne tidligere selv havde en stor produktion af grøntsager og altid udelukkende har arbejdet med økologiske råvarer. - Det giver os en større forståelse for, at vind og vejr kan udskyde høsten og vælte planlægningen.

Aldi har mere økologi og de laveste priser Forbrugerrådet Tænk har lavet et pristjek, som viser, at priserne på økologisk frugt og grønt falder, og at Aldis grøntafdeling er markant billigst

ØKOLOGI & ERHVERV

dagligvarehandel, bestod Aldi-kædens samlede økologi-sortiment af sølle fem varer. I dag har den tyske discountkæde med års forsinkelse og efter Áere år med store underskud indset, at et bredt økologisk sortiment er et must for at opnå succes på det danske dagligvaremarked. Der er skruet markant op for sortimentet, og i et pristjek, hvor Forbrugerrådet Tænk tjekkede priserne på

11 basisprodukter i grøntafdelingen i 10 dagligvarekæder og to web-butikker, var Aldi klart billigst. Varerne i Aldis kurv kostede 112 kr. Lidl var næstbilligst med 135 kr., mens Meny var testens dyreste med en pris på 220 kr. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at alle kæderne havde prisfald i sammenligning med et tilsvarende pristjek for et år siden. jb@okologi.dk

Det seneste år er der kommet meget mere økologi i Aldi.

MEJERI: Thise Mejeris omfattende udvidelsesplaner går ikke helt efter planen. Jorden omkring mejeriet har vist sig at være fyldt med forhistoriske effekter, og det har betydet, at mejeriet har måttet udskyde planerne om udvidelse og i stedet overlade jorden til arkæologer fra Museum Salling. En forsinkelse, som har givet Thise Mejeri yderligere udgifter på to mio. kr. til byggeprojektet. Det skriver TV Midtvest på sin hjemmeside. Arkæologerne fortsætter med at grave resten af april, hvorefter Thise Mejeri kan komme i gang med at bygge nyt ostelager og -pakkeri m.m.

Topmøde om fødevarer MADMØDE: København bliver igen i år vært for et internationalt topmøde om fødevarer. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen inviterer til fødevaretopmødet World Food SummitBetter Food for More i dagene 30.-31. august på Christiansborg og i Bella Center. Omdrejningspunktet for mødet bliver diskussioner om fødevaresikkerhed og madspild med afsæt i FN’s bæredygtighedsmål.

Unikt spisekoncept FOODSERVICE: Blox Eats åbner til maj i design- og arkitekturhuset Blox i København, og ifølge Handelsbladet er det ikke kun design indendøre og i selve bygningen, der er fremtidsrettet. Det er maden også. ’Blox Eats vil blive drevet med samme gastronomiske værdier omkring velsmag, sundhed, bæredygtighed, økologi og regionale råvarer i sæson, som alle andre kantiner, cafeer og restauranter i Meyers Contract Catering, oplyser Meyers, som ser frem til at bespise husets 500 brugere og deres gæster.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

13. april 2018 nr. 630

Knuthenlunds unikke dyrehold er sat til salg BesĂŚtningen pĂĽ Knuthenlund Gods bĂŚrer tydeligt prĂŚg af Susanne HovmandSimonsens passion for arbejdet med at bevare de gamle danske husdyrracer AFVIKLING AF JAKOB BRANDT

Det er den tidligere gürdejer og økologiske landmand Ole Sørensen, som har füet ansvaret for at afvikle dyreholdet pü Knuthenlund Gods, En ikke helt nem opgave, da dyreholdet er noget ud over det sÌdvanlige. Den nu forhenvÌrende godsejer Susanne Hovmand-Simonsen har gennem à ere ür prioriteret at arbejde med specielle racer, og besÌtningen omfatter büde malkefür, à ere end 500 svin af sortbroget dansk landrace og en mindre à ok af den udryddelsestruede Rød Dansk Malkerace anno 1970. - Jeg har kontakt med à ere, som har bud efter køerne, sü dem skal vi nok fü afsat, siger Ole Sørensen, som netop blev hentet til Knuthenlund Gods sidste sommer for at fü styr pü mÌlkeproduktionen hos de røde køer. - Vi skal have lukket handlerne sü hurtigt som muligt, men det skal

ogsĂĽ vĂŚre til den rigtige pris, siger Ole Sørensen, som har solgt 500 lam til naturpleje pĂĽ Skovsgaard Gods pĂĽ Langeland. Men med mindre der kommer en køber til godsets 350 moderdyr, bliver de leveret til slagtning over de kommende seks-syv uger. - Prisen for et levende østfrisisk malkefĂĽr ligger pĂĽ 500 kroner, siger Ole Sørensen, som er mest udfordret i forhold til at afhĂŚnde besĂŚtningen af sortbrogede svin. - Der er ingen af slagterierne, som vil have dem, fordi de ikke passer til deres maskinpark, siger Ole Sørensen. Han skal af med ca. 600 grise, og antallet vokser hver uge, da der stadig bliver født nye grise. Dyrene bliver spredt Hans Nebel, formand for Foreningen Gamle Danske Husdyrracer, ĂŚrgrer sig over, at RDM-besĂŚtningen forlader Knuthenlund. - Det stĂĽr rigtig skidt til med den gamle danske røde ko. Gennem de seneste ĂĽr har vi set besĂŚtning efter besĂŚtning gĂĽ ned, og det er trist, hvis Knuthenlunds køer bliver spredt for alle vinde, siger Hans Nebel. Ud fra et avlersynspunkt hĂĽber han, at det lykkes Ole Sørensen at opspore ’de rigtige købere’. - Det er nogle mennesker, der ved, hvad det er for nogle dyr, de har med at gøre, siger Hans Nebel, som mener, at det burde vĂŚre en statsopgave at redde den røde malkeko, som der formentlig kun er 250-300 af.

Det lykkedes aldrig for alvor for Knuthenlund og Susanne Hovmand-Simonsenat at fü salget af eksklusive mejeri- og NRUQSURGXNWHU RS Sn HW QLYHDX VRP ÀN ¥NRQRPLHQ WLO DW K QJH VDPPHQ RJ QX HU JRGVHW VROJW

Med salget af Knuthenlund har Lolland mistet sit fyrtürn Danmarks største biodynamiske landbrug kørte fast og Susanne Hovmand-Simonsen er nu i fÌrd med at afvikle sit livsvÌrk AFVIKLING AF JAKOB BRANDT

SkÌbnen for Knuthenlunds sortbrogede svin er endnu uvis, da de dyrene LNNH HU OLYUHWWHQ L ODQGHWV VW¥UUH VODJWHULHU RJ GHU YLO IRUPHQWOLJ Jn à HUH XJHU før de sidste dyr har forladt det lollandske gods, som har füet nye ejere, der ikke ønsker at drive en animalsk produktion.

Det blev til et større tilløbsstykke, da Knuthenlund i püske holdt loppemarked og solgte møbler og andet inventar fra et udlejningshus og gürdbutikken pü Knuthenlund Gods. Men selv om à ere af gÌsterne gjorde en god handel, var det pü en trist baggrund, idet loppemarkedet samtidig markerede, at et af landets mest spektakulÌre landbrug er fortid. I en kort pressemeddelelse havde godsejer Susanne Hovmand-Simonsen fü dage forinden meddelt, at hun havde solgt sit ikoniske landbrug til det lokale brødrepar, Erik og Andreas von Rosen, som vil videreføre den økologiske markdrift. - Selv om jeg selvfølgelig havde andre ambitioner med Knuthenlund, er jeg meget tilfreds med den aftale, vi nu har landet med de nye ejere, som jeg har kendt siden min barndom. Jeg har sat en masse godt

i gang her pĂĽ Knuthenlund, og jeg glĂŚder mig over, at økologien lever videre med de nye ejere, sagde Susanne Hovmand-Simonsen i meddelelsen. Presset af stort underskud Hun overtog godset fra sine forĂŚldre i 2006 og omlagde ĂĽret efter det 650 ha store landbrug til økologi. I de efterfølgende ĂĽr investerede hun store beløb i bĂĽde mejeri og mølleri pĂĽ godset og høstede siden masser af medaljer og anerkendelse for Knuthenlunds eksklusive mejeriprodukter, men hun har ikke selv ønsket at udtale sig yderligere til pressen om ĂĽrsagen til, at hun blev nødt til at sĂŚlge sit livsvĂŚrk. Over for Berlingske oplyste hun allerede i februar, at Knuthenlund var pĂĽ jagt efter en investor og 60 mio. kr. Godset var presset efter et stort underskud i 2017, hvor Susanne Hovmand-Simonsen omlagde hovedparten af landbrugsarealet til biodynamisk drift. Lolland mister en lysende stjerne Siden arbejdede hun forgĂŚves pĂĽ at Ă€nde en løsning, som kunne redde hele eller dele af virksomheden. Hos Biodynamisk Forening betegner projektleder Klaus Loehr-Petersen det som et kĂŚmpe tab, at Susanne Hovmand-Simonsens visioner

og hidtidige arbejde pĂĽ Knuthenlund ikke bliver ført videre i hendes ĂĽnd. - Det er meget trist, at Knuthenlund Gods har mĂĽttet opgive sin engagerede og alsidige drift og er blevet solgt. Det har med Susanne Hovmand-Simonsen som dynamisk og begejstret ejer gennem de seneste 10 ĂĽr vĂŚret en lysende stjerne, der har sat Lolland pĂĽ det økologiske – og det sidste ĂĽr ogsĂĽ biodynamiske – landkort pĂĽ en usĂŚdvanlig Ă ot mĂĽde. Med ca. 50.000 gĂŚster om ĂĽret var Knuthenlund en attraktion, der har givet gĂŚsterne store oplevelser og vigtige informationer om dyrkning, dyrehold, naturpleje og gastronomi. Et kedeligt hak i grafen Det biodynamiske landbrug i Danmark er vokset de seneste ĂĽr, og det udgjorde sidste ĂĽr ca. 3500 ha, og Klaus Loehr-Petersen betegner det som ’et kedeligt hak i grafen’, at foreningen med tabet af Knuthenlund mister sin største producent og 516 ha eller ca. en syvendedel af det samlede biodynamiske areal. Éľ Susanne Hovmand-Simonsen og hendens familie har foreløbigt fĂĽet lov til at blive boende pĂĽ godset, og hun ejer stadig inventaret i gĂĽrdmølleri og gĂĽrdmejeriet samt brandet Knuthenlund.

MAD & MARKED

13. april 2018 nr. 630

Myndighederne sætter lup på bagdør for nitrit i økologisk kød Fødevarestyrelsen planlægger at analysere indholdet af de grøntsagskoncentrater og starterkulturer, som ϐ Þ tilsætter til deres kødprodukter men som Økologisk Landsforening betragter som en mulighed for at snige nitrit ind ad bagdøren NITRIT AF JAKOB BRANDT

Et voksende antal danske producenter af økologisk kødpålæg tilsætter forskellige former for grøntsagskoncentrater med et højt nitratindhold samt en såkaldt starterkultur til deres produkter. Via en kemisk proces kan bakterierne fra starterkulturen omdanne nitrat til nitrit. På denne måde kommer der populært sagt nitrit i produkterne ad bagdøren, uden at producenterne behøver at oplyse kunden om nitritindholdet i varedeklarationen. Det er en praksis, som mange i branchen Ànder uforenelig med tankerne bag den økologiske produktion. På foranledning af Økologisk Landsforening blev der derfor i februar taget en principiel drøftelse af denne praksis på et møde i ’Dialoggruppen om regulering og kontrol af økologiske fødevarer’, hvor både repræsentanter fra branchens interesseorganisationer, producenterne og fødevaremyndighederne deltog. Clean label-løsninger Under punktet om nitrit deltog Ulrich Kern-Hansen fra Hanegal. Han fremlagde dokumentation, som viser, at der er tale om et velkendt koncept, der i udlandet bliver markedsført som såkaldte ’clean label’-løsninger til fødevareindustrien. - Hanegal har i over 20 år arbejdet for, at økologiske kødprodukter skal være uden nitrit. Begrundelsen er, at der ikke er noget teknologisk behov for nitrit, og at det er veldokumenteret, at nitrit er sundhedsskadeligt ved bl.a. at kunne øge risikoen for mave- og tarmkræft, siger Ulrich Kern-Hansen. I salgsmaterialet lægger producenterne af de pågældende koncentrater ikke skjul på effekten, og Hanegals grundlægger har med skuffelse konstateret, at mindst Àre dagligvarekæder stadig vildleder forbrugerne ved at sælge dansk-produ-

cerede økologiske pålægsprodukter, som indeholder ’indirekte tilsat’ nitrit, uden at det er deklareret. Vildledning af forbrugerne - Det skal stoppes, hvis økologien skal fastholde sin høje troværdighed blandt forbrugerne, siger Ulrich Kern-Hansen, som havde håbet, at producenter og kæder havde fjernet produkterne, uden at det var nødvendig med en større offentlig debat. Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, deltog også i dialogmødet, og hun oplyser, at foreningen på dette punkt er helt på linje med holdningen hos Hanegal. - Økologi bygger på fuld gennemsigtighed, og det er uforeneligt med at anvende en teknologi, hvor det er muligt at tilføre nitrit til kødprodukter, uden at det er nødvendigt at deklarere det. Det er efter vores opfattelse vildledning af forbrugerne, siger Sybille Kyed. Koncentraterne bliver analyseret På baggrund af kritikken har Fødevarestyrelsen nu besluttet at undersøge indholdet af nitrit og nitrat i de pågældende grøntsagskoncentrater, oplyser Annette Grossmann, der er uddannet kemiingeniør og ansat som specialkonsulent i Fødevarestyrelsen. Prøverne vil efter planen blive taget i forbindelse med Fødevarestyrelsens løbende prøvetagning hos kødproducenterne i indeværende år, og der bliver i første omgang kun tale om et mindre antal prøver. Annette Grossmann forklarer, at det springende punkt er, om producenterne tilsætter grøntsagskoncentrat for at opnå den samme effekt som ved tilsat nitrit. - Gør de det, skal det betragtes som et tilsætningsstof, der skal deklareres, men producenterne forkla-

Nitrit mistænkes for at øge risikoen for kræft TILSÆTNINGSTOFFER: Nitrit danner ganske små mængder af de såkaldte nitrosaminer, som i dyreforsøg har vist sig at øge risikoen for mave/ tarmkræft. Derfor holder Fødevarestyrelsen skarp kontrol med, at der ikke bliver tilsat mere nitrit i fødevarer i Danmark, end det er tilladt. Danmark har via en særlig miljøgaranti tilladelse til at håndhæve en lavere grænse for den maksimalt tilladte mængde tilsat nitrit i kødprodukter. Den tre-årige garanti skal forlænges til maj. For at imødekomme forbrugernes ønske om at undgå nitrit, har de økologiske producenter via en fælles, mundtlig brancheaftale valgt helt at droppe brugen af nitrit på det danske marked, og det kræver en tilladelse fra fødevaremyndighederne, hvis en dansk producent ønsker at tilsætte nitrit til økologiske produkter. - I øjeblikket er der ingen Àrmaer, som har fået en sådan tilladelse, siger Lisbeth Landstrøm fra Fødevarestyrelsen.

rer, at de tilsætter grøntsagskoncentrat på grund af farve og smag, og før vi ved, hvad koncentraterne indeholder, er vi nødt til at stole på producenterne, siger Annette Grossmann. Mundtlig brancheaftale Sybille Kyed oplyser, at branchen gennem mange år har formået at holde selvjustits via en mundtlig brancheaftale og den danske fortolkning af EU-reglerne. Sammen har det formået at holde økologisk kød med tilsat nitrit ude af de danske kølediske, og hun har stadig et håb om, at producenter og dagligvarekæder vender ryggen til brugen af koncentrater og starterkultur, da de sjældent ønsker at stå uden for ’det gode selskab’. Hun glæder sig dog samtidig over, at Fødevarestyrelsen vil iværksætte en undersøgelse af den omdiskuterede teknologi, men stiller sig noget uforstående overfor, at myndighederne i første omgang kun vil stille skarpt på indholdet af nitrit og nitrat i grøntsagskoncentraterne i stedet for at gå lige til sagen og analysere indholdet af nitrit i det kødpålæg, som

havner på forbrugernes frokostbord. - Når der er tale om en teknologi, hvor nitrat bliver omdannet til nitrit, giver det ikke megen mening at undersøge indholdet af nitrat og nitrit i grøntsagsblandingerne. Det er spild af tid, vurderer Sybille Kyed, som vil tage kontakt til Fødevarestyrelsen. Vi overlader scenen til udlandet Knud E. Czaja, adm. direktør i Defco, som er en af de største hjemlige producenter af økologisk pålæg, forstår ikke kritikken af grøntsagskoncentraterne. - Vi laver de produkter, som forbrugerne gerne vil have, og hvis ikke vi laver dem, bliver de bare produceret i udlandet, siger Defco-direktøren. Han har netop været i København, hvor han besøgte en Irmabutik, hvor han så Áere udenlandske øko-produkter, som var tilsat grøntsagskoncentrater, og han advarer kraftigt mod at indføre så skrappe regler for de hjemlige producenter, at det økologiske pålægsmarked bliver overladt til udenlandske producenter.

ØKOLOGI & ERHVERV

17

Mols Organic har planer om fødevareklynge FØDEVAREKLYNGE: Står det til Rømer-familien, som bl.a. driver Naturfrisk og Ørbæk Bryggeri, skal det tidligere Arla Mejeri i Vrinners på Mols i fremtiden danne rammen om en økologisk fødevareklynge. Familien overtog mejeriet i 2014, hvor Aksel Rømer siden har stået i spidsen for Mols Organic, der bl.a. producerer chokolade, energibarer og småkager. Men der er masser af plads på det tidligere Arlamejeri, og det får Rømer-familien til at tænke i store baner. - Vi leger med tanken om at få etableret ’Mols økologiske fødevareklynge’ herude. Det er et stort projekt, som kræver en investering på i hvert fald 10 millioner kroner, fortæller Mols Organics direktør, Aksel Rømer, til Food Supply. I forvejen lejer hans virksomhed plads ud til Tebstrup Gedeosteri, der laver økologiske gedeoste, Organic Seaweed, som fremstiller økologiske tangtabletter, og vinproducenten Andersen Winery. - Men vi vil gerne have Áere indenfor i en økologisk klynge. Vi bruger resten af 2018 på at Àntænke projektet og se nærmere på andre fællesskaber, og så vil vi efter planen gå i gang med at søge penge næste år. Om alt går vel, kan vi gå i gang med at bygge om Àrefem år, og så kan der forhåbentlig være et færdigt projekt om 10 år, siger Aksel Rømer til Food Supply.

Bølgen af gårdmejerier lader stadig vente på sig MEJERI: Antallet af mikromejerier er stort set det samme som for 10 år siden. Efter lukningen af Knuthenlund Gårdmejeri er 14 mikro- og gårdmejerier tilbage i Danmark – i 2007 var der 13, oplyser mejeri.dk. I påsken indviede mejerist og ostehandler Brian Nørtoft sit eget mejeri, Humlebæk Mikro Mejeri. Men næsten samtidig med indvielsen er Knuthenlund økologiske gårdmejeri blevet lukket, efter at Knuthenlund Gods kom ud af 2017 med et millionunderskud. Dermed er der stort set tale om status quo i antallet af gård- og mikromejerier. En optælling foretaget af mejeri.dk viser, at der i dag er 14 mikro- og gårdmejerier i Danmark – i 2007 var der 13.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

13. april 2018 nr. 630

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 29. april kl. 13–15. Sådan hjælper du de vilde bier i din have. Foredrag og workshop med Jørgen Pedersen, formand for foreningen Vilde bier i Danmark.Hvad er status for de vilde bier, og hvad kan vi gøre for at de trives i vores omgivelser? Efter foredraget er der workshop, hvor vi bygger bihoteller og humlebikasser til haven. Hvalsø Kulturhus, Skolevej 12, 4330 Hvalsø. Se mere på: https:// merelivihaven.dk/lejre/tavle/. Arr: Mere Liv i Haven Lejre.

Maj 29. maj kl. 10 - 13. Kom til GræsMælk - økologisk bedriftsbesøg hos Jørgen Skøtt Sønderby, Storhedevejen 16, 8850 Bjerringbro Vi har fokus på græsmælk til Thise Mejeri og græsmarksdrift i almindelighed. Tilmelding: Anders B. Møller, Mobil: 4025 0590, Email: abm@lmo.dk Arr: LMO. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning Generationsskifte . . . Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden dagene bliver korte, finder du det måske lige her.

Hvad køerne ved om livet. Rosamund Young. 160 s. 200 kr. Don Max / Politikens Forlag.

Rosamund Young har lige siden hun var barn i 1950’erne været interesseret i at betragte køerne og fødegårdens andre dyr, og hun fandt efterhånden ud af, at dyrene er forskellige. Det enkelte dyr har sit helt eget temperament og kan være intelligent, godmodigt, sløvt, opƥ MCRNLS LNORDS NRU NF CDS er ganske interessant læsning. Ikke mindst hvis man selv har muligheden for at studere dyr. Køer kan også have en glimrende hukommelse og fx huske, hvor de bedste urter gror, GUHKJD LDMMDRJDQ CDQ DQ Ʀ HMJD og hvilke køer det ikke er værd at omgås. AB

Undgå ulykker i landbruget Se https:// arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-undgaa-ulykker-i-landbruget

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Økodag 2018 Kom til Økodag - Køernes Forårsfest. I alt har mere end én million gæster været med til at lukke de økologiske køer på græs, siden den første Økodag løb af stablen i 2005. I 2017 var 208.000 danskere med til at fejre økokøernes forårsfest på adskillige gårde i hele landet. Økodag gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them, Løgismose og Hansens Mejeri. Tid: 15. april kl. 10 til kl. 14 Sted: Hele landet - Læs mere og find en gård på Økodag.dk Kontaktperson: Birgitte Nygaard på bny@okologi.dk Økologisk grovfoderdag ØkologiRådgivning Danmark afholder økologisk grovfoderdag, den 15. maj 2018 på Vejgården i Nordenskov mellem Varde og Grindsted. Se nærmere herom på okologi.dk/media/2068159/grovfoderdag-2018.pdf

Kom og byt frø www.froepopup.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Tid: 15. maj kl. 10-15 Sted: Vejgården I/S, Frydendalsvej 11, 6800 Varde Kontaktperson: Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark på cos@oerd.dk Naturmødet 2018 Naturmødet er for dig, der interesserer dig for og har en holdning til naturen i Danmark, og der er mange måder, at deltage i Naturmødet på. Se det fulde program og læs mere om Naturmødet 2018 på naturmoedet.dk og husk at kigge forbi Økologisk Landsforenings stand. Tid: 24. maj kl. 14 til 26. maj kl. 16 Sted: Hirtshals Sofari 2018 På Sofari kan du se og opleve det økologiske griseliv og få mere at vide om økologisk svineproduktion. Besøg en gård, mød grisene, prøv de mange aktiviteter for børn og voksne, få en rundvisning, deltag i konkurrencer og nyd lidt godt at spise. Tid: 27. maj kl. 10 til kl. 14 Sted: Hele landet - Læs mere og find en gård på Sofari.dk Arrangør: FØKS i samarbejde med Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Friland A/S

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13. april 2018 nr. 630

19

$1121&(5 É˝

økologiogerhverv.dk

Ă˜kologiske gĂĽrdbutikker, spisesteder, hoteller

www.lokaløkologi.dk Bjerrely Fiskesø – E UHG\JWLJ Âż VNHVÂĄ vHG +HUQLQJ PHG ÂĄNRORJLVNH XGV WQLQJVÂż VN

Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 8732 2700 › www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og fĂĽ elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

En oplevelse for hele familien – ren økoturisme LĂŚs mere pĂĽ Facebook: Bjerrely Fiskesø og Muslingehuset Mobil: 23 71 51 03

Ă˜kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges

„ KORT & GODT Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877. Under Kort & Godt koster en annonce pĂĽ højst 20 ord kun 125 kr. Er den pĂĽ højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vĂŚre medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sĂŚrlige markeringer eller linjeskift. Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER Online-bestilling pü vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tüsinge 5700 Svendborg

Kig efter de økologiske spisemÌrker, nür du spiser ude

Tlf. 63 54 00 10

De nĂŚste numre email: bestilling@bioselect.dk

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü

Udkommer 27. apr. 11. maj 25. maj 8. juni 22. juni 6. juli

Annoncedeadline 17. apr. 1. maj 15. maj 29. maj 12. juni 26. juni

Nr. 631 632 633 634 635 636

17. aug.

7. aug.

637

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

www.oekologisk-spisemaerke.dk

VĂŚrkevadgĂĽrd

ERHVERV

Ă˜KOLOGI

økologiogerhverv.dk

Kik pĂĽ biodynamikken Klik pĂĽ

pĂĽ www.biodynamisk.dk

Ă˜koskilte i smedejern

Her kan du se smü film pü 2-6 min. om biodynamisk dyrkning Landbrugsejendom pü 55,9 ha v/Vigersted/Ringsted i et omrüde med enestüende natur og mange kulturhistoriske minder Ejendommen er konventionel, men har tidligere vÌret drevet alsidigt med malkekøer, slagtesvin, für, høns og agerbrug. Denne drift var velegnet pü ejendommen, fordi der büde er god agerjord (42,2 ha) og eng- og grÌsarealer (9,2 ha). Ejerne ser gerne, at den fremover bliver drevet som økologisk landbrug. God stor beboelse pü 216 kvm i stueplan og 1. sal pü 155 kvm, heraf 72 kvm udnyttet. Endvidere en mindre udlejningsbolig. 1½ km til skole og idrÌtsfaciliteter. 8 km til HT-station.

Interesseret i et omlĂŚgningsbesøg for landmĂŚnd? Kontakt os pĂĽ info@biodynamisk.dk og 86 19 94 45 Foreningen for Biodynamisk Jordbrug • Ă˜kologiens Hus, Silkeborgvej 260 • 8230 Ă…byhøj

Kontantpris: 11.500.000

Henvendelse skal ske til: VKST EjendomsmÌgler ApS, Fulbyvej 15, 4180 Sorø Tlf. 5786 5310, e-mail: maeglerne@vkst.dk, med henvisning til sagsnr. 818034

8649 5921 surrow.dk

&Ĺ˝ĆŒÇ€Ä?ĆŒĹŹ

'ĆŒĹ?Ć?ĞŚLJƚƚĞ

ĆŒĆ? Ćš Ĺľ ĞĚ Äš Ğƚ Ä? ĞĚ Ć?Ćš Äž

,ƆŜĆ?ĞŚƾĆ?

&Ɔ

͘Ě ĹŹ ͘Ä?Ĺś Ä‚Ĺ? ĆŒĹ˝ Ç Ç Ç

<ĂůǀĞ Ç†Ć‰ĆŒÄžĆ?Ć?

Ď°Ď° ϾϏ ϲ ϳϳ ĨÍ˜Ďľ dĹŻ

<ĂůǀĞŚLJƚƚĞ ů

ĹŹ ͘Ě ĆŒĹ˝ Ä‚Ĺ? Ä?Ĺś Λ ĨŽ Ĺ?Ĺś

13. april 2018 nr. 630

ØKOLOGI

ERHVERV

Faste kørespor giver stor klimagevinst Et nyt studie fra Australien viser, at udslippet af drivhusgasser kan sænkes markant, når marker har faste kørespor

Enkelte danske landmænd har også praktiseret faste kørespor i marken. Et nyt australsk studie viser, at det kan give en markant klimamæssig gevinst - i hvert fald i Australien. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

KLIMA

ningen af lattergas, der dannes, når jorden er meget fugtig, og der samtidig er kulstof og kvælstof til stede, uddyber han.

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Udledningen af drivhusgasser kan reduceres med op til 50 pct. ved at benytte faste kørespor, viser et nyt studie udført i australske kornmarker. I undersøgelsen har forskerne over en treårig periode målt udledningen af drivhusgasser fra 15 forskellige afgrøder på seks hvedemarker fordelt rundt omkring i Australien. Målinger blev udført i marker med faste kørespor, også betegnet som CTF, og i marker med tilfældig kørsel. Konklusionen er, at udslippet af drivhusgasser er markant lavere - mellem 30 og 50 pct. - når marken har faste kørespor – vel at mærke under australske forhold. De vigtigste årsager til den store forskel er, at udslippet af lattergas er væsentligt mindre i marker med faste kørespor, samtidig med at optaget af metangasser er højere. Flere fordele Forskerne peger desuden på andre fordele ved faste kørespor såsom mere biologisk aktivitet i områder uden for køresporene, et lavere brændstofforbrug, mindre risiko for erosion, bedre vandoptag og et mindre tab af jordens næringsstoffer. På baggrund af deres resultater

vurderer de, at hvis dyrkningen af halvdelen af de 22 mio. hektar kornmarker fulgte princippet med faste kørespor, kunne man reducere udledningen af CO2-ækvivalenter (alle typer drivhusgasser omregnet til

CO2’s effekt, red.) med op mod 1,7 mio. ton hvert år. Den nuværende årlige udledning fra kornmarkerne er på fem mio. ton. Hans Henrik Pedersen, der er projektchef ved Foreningen for Re-

, WR QDERPDUNHU HU G\UNHW NDUWRÁHU L YHQVWUH PDUN PHG WLOI OGLJ N¡UVHO RJ L højre mark med faste kørespor. Efter høst faldt 45 mm regn. Billederne er fra Australien – men markerne indgik ikke i den nye undersøgelse. Fotos: John McPhee, University of Tasmania

duceret jordbearbejdning i Danmark og har arbejdet med faste kørespor i netværket CTF Europe, udførte for nogle år siden i sin Ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet modelberegninger, der viste tilsvarende store reduktioner i klimabelastning ved indførsel af faste kørespor i grønsagsproduktionen. - Dyrkningsbetingelserne er naturligvis anderledes i Australien, men jeg er ikke i tvivl om, at der også vil være en klimagevinst at hente for de danske landmænd, der indfører faste kørespor, siger han. Han forklarer, at faste kørespor i praksis altid er kombineret med reduceret jordbearbejdning eller direkte såning. De medvirker til en bedre afdræning, hvilket mindsker udled-

Professor usikker på effekt Klimakonsulent i Økologisk Landsforening Mette Kronborg oplyser, at foreningen også vurderer, at der kan være en klimareducerende effekt i form af mindre lattergasudledning ved faste kørespor. Derfor er faste kørespor en del af foreningens klimakatalog, der indeholder 40 tip til, hvordan landmænd kan mindske deres klimaaftryk. Jørgen E. Olesen, sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi - Klima og Vand på Aarhus Universitet, er dog mere påpasselig med at udlede konklusioner om effekten i Danmark på baggrund af det australske studie. - Det lyder for godt til at være sandt, hvad det så formentlig også er. Sagen er, at en sådan effekt er meget afhængig af jordtype og klimaforhold. Så man kan ikke generalisere ud fra en enkelt undersøgelse et enkelt sted, siger han. Studiet, ’Controlled trafÀc farming effects on soil emissions of nitrous oxide and methane’, er publiceret i tidsskriftet Soil & Tillage Research.

De økologiske køer danser på søndag På søndag kan danskerne komme ud og opleve øko-køernes begejstring over at blive lukket ud på græs efter en vinter i stalden ØKODAG AF LINE SKOUBOE Danskerne er inviteret ud på landet for at fejre foråret sammen med de økologiske malkekøer på søndag den 15. april. I alt 72 økologiske gårde holder Økodag, og her kan danskerne opleve de glade øko-køer vise deres bedste dansetrin frem, når de bliver lukket ud på græs under åben himmel efter en lang vinter i stalden. Over 200.000 danskere har deltaget i

festlighederne hvert år de seneste år. - Økodag er en glædens dag. Både for de økologiske køer, for de økologiske landmænd og for de mange tusinde forventningsfulde børn og voksne, der hvert år står klar rundt om græsmarkerne, når stalddørene lukkes op klokken 12. Man kan simpelthen ikke undgå at blive glad i låget af det livsbekræftende syn af kåde øko-køer, der spurter ud på marken i den friske forårsluft. Til Økodag får man en førstehåndsoplevelse af, hvilken forskel det gør for dyrene, når man køber økologisk. Økologi gør en himmel til forskel, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, og påpeger, at alle økologiske køer kommer på græs i sommerhalvåret. I år Ànder den ofÀcielle åbning af Økodag sted på gården Hagens Mølle lidt nord for Skive, hvor tv- og

radiovært Anders Lund Madsen vil agere kommentator på køernes frihedsdans. Nyder at se køerne komme ud Hagens Mølle drives af Lene og Michael Bisgård, der købte landbruget for fem år siden og straks omlagde det til økologi. - Den dag, køerne skal lukkes på græs, er det ekstra skønt at være økologisk landmand. Vi nyder at se køerne, som tydeligvis er vildt glade, når de kommer ud på marken. Og den oplevelse vil vi rigtig gerne dele med vores omverden. Vi vil gerne vise folk, hvad det er, vi går og laver, og hvordan vores dyr har det. Så vi glæder os rigtig meget til Økodag, siger gårdejer Michael Bisgård. Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening, mener, at

dagen giver anledning til, at danskerne kan komme tættere på dyrene og lære om økologi: - De økologiske landmænd er stolte af deres landbrug og vil gerne vise det frem. Det gør det muligt for forældre og bedsteforældre at tage deres børn og børnebørn med på en sanselig og lærerig søndagsudÁugt på landet. Til Økodag kan man komme helt tæt på dyrene, smage på mælken, møde den økologiske landmand, gå på opdagelse på gården og blive klogere på økologi. Det er en sjov og hyggelig dag for både store og små, som kan give børnene en forståelse af øko-madens rejse fra jord til bord. Livestream via Facebook Find dine lokale Økodag-værter på www.økodag.dk og læs mere om, hvad der sker på de enkelte gårde.

Gårdene holder åbent mellem kl. 10 og 14 søndag den 15. april, og stalddørene slås op præcis kl. 12 over hele landet. Økodag gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og deres mejerier. Har man ikke selv mulighed for at deltage i Økodag, kan man følge livestreaming med vært Anders Lund Madsen, der fra et pop-up studie på åbningsgården Hagens Mølle i Midtjylland kommenterer øko-køernes dans på græs og drøfter økologi med gårdens landmand. Der livestreames fra klokken 11.30 til 12.15 søndag d. 15. april. Se med på www.facebook.com/iloveoko. Line Skouboe er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.