Magasinet Økologisk nr. 23, sommer 2013

ØKOLOGISK

# 23 SOMMER 2013

MEDLEMSMAGASIN ØKOLOGISK LANDSFORENING

MENNESKER, MAD & MILJØ

OPSKRIFTER:

Lav din egen mysli og ymer tykmælk

TEST: Grillpølser

+ bedste dyp

TEMA:

LOKALE FØDEVARER

Bag om Københavns Fødevarefællesskab:

FØLG KARTOFLEN FRA MARK TIL MUND

+ LÆSERNES BEDSTE ØKO-OPLEVELSER ++INTERVIEW HYLDEPLADS TIL LOKALE VAR INTERVIEWMED MEDNY NYØLF-FORMAND ØLF-FORMANDPER PERKØLSTER KØLSTER+ +SUPERBRUGSEN LOKALE VARER GIVER I SUPERBRUGSEN

REN ØKOLOGI

TIL SOMMERGODE OPSKRIFTER

www.skaertoft.dk

MAD / STED / FÆLLESSKAB

ØKOLOGISK

# 23 SOMMER 2013

AF PAUL HOLMBECK, DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening

ANSV. REDAKTØR OG LEDERSKRIBENT: ØLF’s direktør Paul Holmbeck, ph@okologi.dk.

REDAKTØR: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk.

SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Nils Würtzenfeld, nw@okologi.dk.

FOTOGRAFER UD OVER REDAKTØREN: Hans-Christian Jacobsen (forside), www.hcjacobsen.com.

LXkke 1ump, rumpfotograƥ.dk.

Nils Würtzenfeld, nw@okologi.dk.

Søren Gammelmark, gammelmark.dk.

Columbus Leth, www.columbusleth.dk.

Da jeg første gang hørte om Københavns Føde-

lokalt!), om folk uden indkomst kunne arbejde

varefællesskab for nogle år siden, skulle jeg lige

for mad (ja da!) og om billigere, ikke-økologiske

bide mig selv i tungen for ikke at sige: ”Det er jo

alternativer skulle indføres på basisvarer (skete).

det, vi lavede i 70erne!”.

Folk var ideologiske, pragmatiske, generøse, uriSenere gik det op for mig, at idéen om fødevare-

melige, storsindede, snævertsynede, men også

fællesskaber går meget længere tilbage. Det at

åbne, kærlige og begejstrede for mad, mangfol-

være sammen om mad, om et sted og at skabe

dighed og fællesskab. Ja, de var mennesker.

fællesskab omkring det, er ældre end vores brug af ild.

Alligevel virker tanken om fødevarefælleskaber frisk, ny og inspirerende. Det er den ganske enkelt også! Når vi er kommet så langt væk fra stedet, hvor maden produceres; når vi ofte køber ind i butikker, hvor ingen taler med hinanden, så

ILLUSTRATION Tegning (s. 46/47): Theresa Jessing, SortLakrids.dk.

er det nærmest revolutionært at slå sig sammen.

Barn i den ene hånd, grønt i den anden Lidt mere enkelt var det, da vi forældre i Læsøgade Vuggestue i Århus i 1994 organiserede en ”økologisk indkøbsforening”. Der var for få økologiske varer i butikkerne, men sammen med køkkenlederen Jytte og personalet ønskede vi økologi i køkkenet. Vuggestuen købte for små mængder, og for at gøre os lækre over for økogrossisten Solhjulet, købte forældrene også.

At fordele maden i fællesskab, få en reel rela-

LAYOUT: Louise Pommer Lykkegaard, lpl@okologi.dk.

TRYK: Stibo, www.stibographic.com.

OPLAG: 25.000 styk.

tion til hinanden og – bogstaveligt talt – ”oven

Det gik. Og det var hyggeligt. Og handlede om

i købet” få en relation til nogle landmænd, og

meget mere end mad. Nogle fordelte varerne,

den jord, som giver os mad. Når fødevarefælles-

og alle havde en pose i den ene hånd og et barn

skaberne bliver ved med at poppe op, så må det

i den anden, når de tog hjem. Det var noget, vi

være fordi, de dækker nogle vildt vigtige behov.

havde sammen, ligesom vuggestuen. Et fællesskab, der for mig som indvandrer var et godt

ANNONCER: DG Media, tlf.: 70 27 11 55.

ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.

Fællesskab som kontaktsport Jeg var selv aktiv i et fødevarefællesskab i USA fra 1979 og pakkede tonsvis af nødder, bønner og rosiner sammen med andre igennem årene.

fodfæste i lokalsamfundet. Økologisk Landsforening ser de økologiske fødevarefælleskaber som en meget spændende, ny vej til mere økologi og fællesskab i Danmark.

MEDLEMSKAB: Se typer, priser mv. under ”Bliv medlem” på okologi.dk.

NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 24 udkommer 8. oktober 2013.

Alligevel var det først i 1987, at jeg lærte et

Vi gør alt for at ƥnde Ʀere lokale øko-avlere, som

par økologer rigtig at kende. De reagerede, da vi

vil forsyne fællesskaberne, og vi er glade helt ind

ledte efter landmænd, der ville levere frisk grønt

i hjertet over, at nogen sætter pris på at kende

i den ”madørken” midt i den fattige bykerne,

dem, der har ƥngrene nede i jorden.

hvor jeg arbejdede. Der var ingen supermarkeder. Kun sprut, cigaretter og junk food.

Det blev til et Food Coop med et ƥnt miks af hvide, sorte og indvandrere fra Sydøstasien.

Af kristne, jøder, wiccaner og muslimer – ja, moskéen lige ved siden af var meget aktiv i indsatsen. Der var ”tofu-heads”, ”reds”, dreadlocks og health freaks. Ah, Amerika!

ING

N OR D I

MILJØMÆ R

KN

SK

541-004 TRYKSAG

Sådan et fællesskab er en slags kontaktsport.

Vi debatterede, om vi skulle introducere kød (det skete ikke), og ƥsk (det ƥk vi, oven i købet

Paul Holmbeck

TEMA:

14

LOKALE FØDEVARER

27

Tre ansigter fra Kbh.s Fødevarefællesskab: Hvad betyder det lokale for dig?

-RUGE¥UVDODW PHG IHQQLNHO ƩQWH 5LWW %MHUUH gaard har lagt ord og opskrifter til en bog om bær.

TEMA: LOKALE VARER 6

Jespers knolde hitter i hovedstaden – se ind i motoren bag KBHFF

14

Vox pop: Hvad betyder det lokale for dig?

18

Sporbarheden halter hos korn- og melprodukter

20

Lokale varer får hyldeplads i SuperBrugsen

22

Færdigretterne fra Halkær Ådal har simret i en sovs af lokal-ånd

NYHEDER, MAD, VIDEN OG OPSKRIFTER 24

Nyt & noter

26

Nyt om bøger + opskrift fra sæsonens bog

36

Opskrifter: Tyg på din egen müsli og tykmælk

42

Test: Grillpølser + bedste dyp

På rejse med en heldig kartoƤel fra

46

Læs tre af læsernes bedste spiseoplevelser

Sjællands muld til stenbroens munde.

51

Fem hurtige til Inge Røpke, professor i økologisk økonomi

SuperBrugsen har sat

FRA FORENINGEN

spot på lokale varer.

26

Nyt fra ØLF

30

Kom til øko-uge i aarhusianske Jægersgårdgade

Interview med Per Kølster: ØLF’s nye

32

Formand Per Kølster: Vi skal have gang i økologiens rødder

formand vil styrke foreningens forbrugerben.

50

Mød et medlem - Maj Pallisgaard Bie

INDHOLD

6 20 32

SÅ GODT AT DET IKKE ER SKIDT FOR NOGET Änglamark er økologiske, miljø- eller allergivenlige produkter af høj kvalitet. De spænder vidt. Fra opvasketabletter til tomater. Fra babymad til sengetøj. Der er over 600 forskellige

varer i Änglamark familien. Og dermed mere end rigeligt til at blive en helt naturlig del af din hverdag. Ikke alle varianter findes i alle butikker.

Læs mere på facebook.com/anglamark

EN HELT NATURLIG DEL AF HVERDAGEN

BAG OM KØBENHAVNS FØDEVAREFÆLLESSKAB

JESPERS KNOLDE TEMA:

LOKALE FØDEVARER

HITTER I HOVEDSTADEN

Københavns Fødevarefællesskab har for længst passeret 5000 medlemmer, og mindst 10 andre fællesskaber er skudt op i andre byer.

Vi går bag om det bundøkologiske fænomen ved at følge en stak kartoƦer fra Sjællands bløde muld til stenbroens munde.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

6

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

8. MAJ KL. 9.11:

Landmand Jesper Andersen begynder den 103 kilometer lange køretur fra Birkemosegård til Gladsaxe.

Stakken af store spisekartoƦer vokser hurtigt. Jesper Andersen tager imod

MarbelkartoƦerne bag i vognen – som for første gang i deres liv netop har

knoldene i knaldgule plastnet fra Somsak Potarot, hans thailandske

passeret 80 km/t – tog Jesper og hans folk da også op af jorden allerede i

praktikant - som til daglig kaldes ’Potatoe’. De stabler 42 poser a 10 kilo

september sidste år for at undgå angreb fra skadedyr. Siden har de afventet

af sorten Marbel ind i bagenden af Jespers hvide Mercedes Sprinter 305L.

deres videre skæbne på biodynamikerens kølelager.

Blam! Varevognens skydedør klapper i, Jespers fod trykker på speederen

Jesper vil i grunden helst sælge alle sine varer i gårdbutikken. Salget til

og begynder turen på 103 kilometer fra Birkemosegård på Sjællands Odde

navnlig sommerhusgæster er da også vokset, så han i dag afsætter 25-30

til Gladsaxe. Ud over læsset af gårdens egne biodynamiske kartoƦer skal han

procent af sine afgrøder via den lille butik på gården. En gård, som hans far

bl.a. levere knoldselleri til Københavns Fødevarefællesskab. En forening af

i øvrigt omlagde til biodynamik allerede sidst i 1960’erne.

aktive forbrugere, der har økologi og lokale varer som mærkesager.

- Med en tur på over 100 kilometer så er kartoƦerne ikke helt lokale

- For 10-15 år siden kom der slet ingen lokale i min butik. I stedet drak de Ʀeste af dem øl og røg smøger. Siden har holdningen Ʀyttet sig meget, så

mere. Det vil jeg godt stå ved. Det er bare ikke realistisk med en grænse ved

nu får jeg besøg af lokale, som jeg aldrig havde drømt om at se. Pludselig står

eksempelvis Roskilde i forhold til København. Der er ikke ret meget landbrug

de og køber mine jordbær – og siger tilmed, at de smager godt. Så bliver jeg

tilbage tæt på hovedstaden, hvor mange gartnerier er lukket ned de seneste

fandme glad! Kan man Ʀytte den slags mennesker, så kan man Ʀytte alt.

år. Derfor skal vi have hele Sjælland med, forklarer Jesper.

Han er en af de fem producenter på Sjælland, som hver uge leverer varer til det stadig mere populære fællesskab. Siden et par få håndfulde byboer bestilte de første varer i foråret 2008, har Københavns Fødevarefællesskab nu mere end 5000 medlemmer fordelt over ni afdelinger. Der ƥndes pt. ti andre fødevarefællesskaber i Danmark, men Københavns er både først og størst.

Gårdbutik bugner af importerede varer Lokalt er for Jesper, at ”folk spiser det, der er dyrket i nærheden af deres hjem”. På vores breddegrader med vinterfrosne marker kræver den deƥnition dog en meget dogmatisk idealist for kun at spise lokalt året rundt.

- Hånden på hjertet, så sælger jeg masser af importerede økologiske varer i min egen gårdbutik, som jeg får fra en grossist. Her i starten af maj har jeg kun de sidste sølle ting på lager af mine egne afgrøder, specielt efter den hårde vinter, vi har haft. Men om få uger, så bugner det hele igen.

Topøkologisk koncept Men hvis Jesper vil have sin forretning til at hænge sammen, så er han afhængig af at fragte en del af sine varer til hovedstaden. Det giver ham 1000 kilometer om måneden i varevognen, som han gerne havde været foruden, da han hellere vil bruge sin arbejdstid på gården. Den drevne økolog og biodynamiker hader især regn på hans ugentlige varetur ind til København, men i dag jubler Jesper nærmest og laver thumbs up, når den ene store vandpyt efter den anden spuler varevognens hjulkasser. Hans i alt 130 hektar marker mangler mindst 60 mm nedbør efter Ʀere regnfattige måneder.

Begejstringen er knap så euforisk, når det drejer sig om hans relation til Københavns Fødevarefællesskab. Men med egne ord er han dog ”rigtig glad for det ƥne samarbejde”. Tilbage i 2009, hvor han begyndte at levere til hovedstadsfolkene, var der typisk ikke meldt mere end 35 kunder til.

- I begyndelsen kunne jeg sige: Nå, dem har jeg lige nogle spidskål til, SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

7

BAG OM KØBENHAVNS FØDEVAREFÆLLESSKAB som jeg kan få en meget fordelagtig pris for – i stedet for fræse dem ned.

Andreas Lloyd er den ene af de tre medlemmer. Han er selvstændig antro-

Dengang var det virkelig fair trade, siger Jesper og refererer til, at fair trade

polog og har været aktiv i fødevarefællesskabet siden opstarten og med

med landmanden også er en af foreningens mærkesager.

til at starte Nørrebroafdelingen i 2009. Han er mødt op til sin frivillige vagt

Nu er fødevarefællesskabet blevet ”en professionel partner” for Jesper.

De ugentlige over 800 medlemmer, der får varer fra hans poser, svarer til 12-15 procent af hans omsætning.

- Det betyder eksempelvis, at jeg skal planlægge et år forud præcis hvilke

i centrallageret i afslappet arbejdstøj – jeans, en åbentstående læderjakke og en stribet trøje, men han arbejder eƤektivt og målrettet.

Med hurtige skridt slæber han poserne med kartoƦer og knoldselleri ind i hallen. Fingrene har et så krampagtigt tag i poserne med knolde, at spid-

uger, jeg skal levere alt fra kartoƦer til salat. Men misforstå mig ikke: Jeg vil

serne bliver hvide. Jesper skal videre rundt i København med andre varer

meget gerne levere til dem. Fællesskabets koncept er topøkologisk. Alle de-

fra gården og har travlt. Derfor skynder de tre medlemmer sig.

res varer er produceret uden import af gylle fra konventionelle gårde, hvilket ellers er tilladt i varer med Ø-mærket på. Det er jo det, jeg selv står for.

Kirsten Jepsen står med pakkesedlen for den 8. maj og vejleder sin mand Ole Jepsen og Andreas Lloyd.

Jesper mener også, at fællesskabet er en ƥn reklame for økologien.

- Nordvest skal have to poser kartoƦer mere.

- Du er nummer 12, jeg har haft med i vognen af alt fra journalister til folk,

- Hvem, spørger Ole forpustet og søger smådesperat den rigtige palle.

der arbejder på afhandlinger om fødevarefællesskaber. Nogle butikker føler sig måske trådt over tæerne, men jeg tror, at al den fokus på de lokale, økologiske basisvarer giver både fællesskabets medlemmer og andre forbrugere et

- Nordvest, gentager Kirsten, og Ole ƥnder den rigtige havn til sin last.

På pallen med papirskiltet ”Vesterbro” hviler allerede de 80 kilo af Jespers kartoƦer, afdelingens medlemmer har bestilt.

kendskab til råvarerne. Næste gang går de måske i en butik og køber en vare, de har prøvet eller hørt om i ugens pose fra fødevarefællesskabet. Tanken er, at fællesskaberne skal brede økologien ud. Ikke begrænse den.

.DUWRƪHU L HW KDY DI F\NOHU Jesper tager motorvejsafkørslen mod Gladsaxe. Nogle minutter efter bakker han rutineret sin hvide Mercedes hen til porten i en stor, slidt lagerhal.

Her står tre medlemmer af Københavns Fødevarefællesskab, der gratis låner et hjørne af hallen af Baisikeli. Det er en velgørende virksomhed, der sender brugte, danske cykler til Afrika - og grunden til, at det meste af betongulvet er et hav af aldrende cykler ordnet som A4-ark i et stort papirarkiv.

8. MAJ KL. 12.34:

Jespers kartoƦer og andet grønt fragtes ud til fødevarefællesskabets afdelinger fra lageret i Gladsaxe.

8

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

Ideen stammer fra New York Da Jesper er kørt, og Andreas’ puls er faldet ned igen, forklarer han, at den oprindelige vision med den københavnske forening var at starte et økologisk, medlemsdrevet supermarked med forbillede i Park Slope Food Coop i New York. Mere end 15.000 medlemmer står bag det amerikanske supermarked, der er spækket med lokale øko-varer.

- En fyr ved navn Morten Dall læste om det alternative supermarked i en artikel i Samvirke i december 2007 og tænkte: ”Sådan ét skal vi også ha’!” Det viste sig dog at være så svært at gabe over at lave en hel butik, at nogle af de andre medlemmer blev utålmodige og bare begyndte at bestille grønt fra det

Ole Jepsen (tv.) og Andreas Lloyd (th.) under en pause i dagens frivillige dont.

økologiske kollektiv Svanholm. Det blev startskuddet til konceptet, hvor med-

dringer er, at det hele er utroligt håndholdt. Alting er ikke altid lige super-

lemmerne for tre timers frivilligt arbejde om måneden en gang om ugen kan

tjekket. Det kan give en del brandslukning.

hente en pose økologisk grønt i én af afdelingernes butikker til 100 kroner.

Et dugfriskt eksempel er, at noget er glippet i foreningens indkøbsgruppe.

Nogen har ganske enkelt glemt at bestille de ellers lovede skorzonerrødder

Avokadoer fra Israel gav rødglødende debat Siden 2008 er der ifølge Andreas opstået mange ”knopskud” i foreningen.

- Vi plejer at sige, at vi bygger en Jumbojet, mens vi Ʀyver i den. Selv om det er vigtigst at holde Ʀyet i luften, og ikke hvor det Ʀyver hen, så har vi lært at blive klare på, hvad vi står for.

Fællesskabet har manifesteret foreningens værdier i ti dogmer, der er en kompaskurs i hverdagen. Et af de vigtigste er, at de økologiske varer skal være lokale – i praksis helst fra Sjælland og eventuelt Fyn. Andreas fortæller, at nogle på et tidspunkt købte israelske avokadoer for at supplere ugens pose i det salg af løsvarer, afdelingernes butikker også har.

- Det gav en heftig reaktion, især i aktivistmiljøet på Nørrebro, som ikke ønsker at støtte Israel. Den aƤødte en debat, som så førte frem til de ti grundprincipper, siger Andreas og bakser med at styre en meget lang palleløfter.

Tankegodset bag den lokale hjørnesten udlægger Andreas selv sådan: - Det er ƥnt nok, at du kan få økologi pakket ind i plastik langvejs fra i supermarkederne. Men hvis butikkerne ikke kan levere de varer fra danske avlere, vi ved, at de kan få, så må vi selv genopƥnde forbrugernes indƦydelse.

Ups! Vi glemte at bestille …

Andreas er glad for det voksende antal medlemmer, men erkender også, at organisationen båret af frivilligt arbejde ”helt klart er vokset for hurtigt”.

- Vi burde måske have lukket for nye afdelinger, men på den anden side mener vi, at de økologiske varer skal være for alle. En af vores største udfor-

og rødbeder fra Svanholm. Hovsa!

Forglemmelsen betyder, at alle medlemmer skal have 33 kroner tilbage af de 100 kroner, de ellers har betalt på forhånd for ugens pose, og som altså bliver noget lettere at bære hjem end planlagt.

- Fødevarefællesskabet er en skole for os alle, hvor vi skal lære at løse problemerne, imens de opstår. Vi er meget afhængige af hinanden – og en svipser forplanter sig, ræsonnerer Andreas.

Kirsten Jepsen supplerer: - Derfor er jeg også ekstra grundig, når jeg fordeler og pakker varerne til de enkelte afdelinger. Jeg vil hellere tælle en ekstra gang end at lave en fejl.

Kritisk masse i afdelingerne Den hastige vækst har også medført egentlige storbrande i foreningen.

To afdelinger er blevet lukket igen. Andreas forklarer, at der skal være ”en vis kritisk masse”, hvis en afdeling skal lykkes. Det er nu blevet indskrevet i vedtægterne, at der skal være mindst fem aktive i en afdelings butiksgruppe, og at der skal bestilles mindst 20 poser pr. uge hen over et kvartal.

- Et vigtigt organ i vores organisation er Kollektivgruppen. Der har vi lavet et håndsrækningssystem, hvis vi kan se, at en afdeling halter – og fx holder op med at sende en repræsentant til møder i Kollektivgruppen, siger han.

Systemet medfører, at Kollektivgruppen ganske enkelt kan stoppe leverancen af varer til afdelingen, indtil der er rettet op på tingene.

- Den slags sanktioner kan være med til at mobilisere afdelingens SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

9

BAG OM KØBENHAVNS FØDEVAREFÆLLESSKAB medlemmer igen. Der har for eksempel været krisemøder i både Amager- og

mens Maiken er projekt- og kommunikationsmedarbejder i det, der tidligere

Østerbro-afdelingerne. Her var der et overvældende ”ja tak” til at fortsætte,

hed Danmarks Pædagogiske Universitet. Efter en lang arbejds- og børnefa-

så på den måde kom der friske kræfter til, og de to afdelinger blev revitalise-

miliedag er navnlig de voksne i gang med at tilberede ”en rimeligt improvi-

rede, fortæller Andreas.

Kirsten nikker. Hun genkender billedet af motivation, der brænder ud.

seret menu”. Den består af Jespers kogte Marbel-kartoƦer, stegte pølser, en enkel salat og en blendet puré af ovnbagte auberginer og peberfrugter.

- Selv om posen kun koster 100 kroner om ugen, så er varerne ikke nød-

- Vi har været med i fællesskabet i et par år. Selv om det er spændende

vendigvis billigere. For Ole ville der i hvert fald være en bedre økonomi i at

at følge årstiderne, så er det også nogle gange lidt svært at få brugt alt det

arbejde og tjene penge frem for at tage de frivillige vagter, men vi kan altså

kål om vinteren. Der er klart lidt dogme over det – hvad er det lige, vi stiller

rigtig godt lide ideen, understreger Kirsten.

op med kålrabi eller ræddiker? Har vi det først inden for døren, så føler vi dog også en forpligtelse til at få det brugt. En del af det økologiske er

'XIWHQ DI EDJWH O·J RJ NDUWRƪHU En fragtmand parkerer en sølvgrå Peugeut Boxer foran porten. Han er sen på den. Da de tre medlemmer har ventet en halv times tid ud over deres tre timers vagt fra 9 til 12, så fylder de kartoƦer og andet grønt til Vesterbroafdelingen ind i bilen i en fart, så de kan komme videre i dagens program.

En times tid efter læsser fragtmanden nettene med kartoƦer af på fortovet foran Oehlenschlægersgade Skole. Her låner fællesskabets Vesterbro-afdeling husgerningslokale samt en eat-lounge af skolen uden beregning.

Dagens pakkehold på seks pakkere og en pakkemester sprætter nettene med Jespers kartoƦer og de andre råvarer op, vejer dem af og putter dem i brune papirsposer.

Zak! Zak! Zak, lyder det fra en køkkendisk bag pakkefolket. En bunke friske agurker bliver hakket i små stykker og ender i en tzatziki.

I lokalet er en lille håndfuld unge i gang med at kokkerere. De bruger nogle af fødevarefællesskabets råvarer til det ugentlige folkekøkken, der også er en del af afdelingens aktiviteter.

I løbet af eftermiddagen og den gryende aften spreder duften af kogt korn til en salat sig, mens pakkeholdet pakker de brune poser færdige. Næseborene bliver også balsamerede med de bagte aromaer fra løg og kartoƦer dækket af en tynd sommerdyne af krydderurter.

Mødet med økologen Soƥe Steensberger er en af nøglekræfterne bag Vesterbro-afdelingen. Hun står i eat-loungen, hvor folk begynder at strømme ind for at hente de bestilte poser i den interimistiske butik eller sætte sig klar til at snakke og spise ved et langbord. Soƥe var tidligere på foråret med på foreningens fællestur til godset Svanholm, som leverer øko-varer til fællesskabet.

- Det var fedt at få et ansigt på hende, der står for at producere noget af vores grønt og høre om hendes passion. For hende virker arbejdet meget lystfuldt og som et hjertebarn, og deres måde at dyrke landbrug på passer godt med vores værdier, siger Soƥe Steensberger, Hun understreger, at de på Svanholm går højt op i at dyrke alt fra pastinakker til porrer - med en passion, der greb Soƥe, da hun besøgte stedet.

- Jeg synes, at der er noget stolthed i at vide, hvor varerne i butikken kommer fra. Så bliver jeg ekstra glad, når jeg henter min egen pose.

Soƥes bror Rasmus Steensberger er et af Vesterbro-medlemmerne.

Omkring halv seks dukker han op for at hente ugens pose med hjem til sin familie. Posen ryger op i børnestolen bag på cyklen. Med sig napper han også en femlitersdunk med økologisk olivenolie fra butikkens løssalgsvarer. .DUWRƪHU PHG L LPSURYLVHUHW PHQX En time efter har Rasmus, hans kæreste Maiken, Tobias (1) og Jonatan (2½), råvarerne i hænderne. På bogreolen i Frederiksberg-lejlighedens køkken står bl.a. ”Grønt på gaƦen” og Claus Meyers ”Almanak”. Bøger, der bliver brugt.

Rasmus ser sig selv som lidt af en madnørd, og i det fysisk smalle køkken går der ”tit en sport i at lave noget crazy mad”.

Når han ikke lige dyrker sin madsport, så er han it-projektleder i DR,

10

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

netop at holde hus med varerne, siger Rasmus.

Tobias har ”hjulpet til” og i den proces spist de Ʀeste cherrytomater, før salatskålen har ramt spisebordet. Appetitten fejler bestemt ikke noget, for han husker at minde far og mor om, at han vil have smør til kartoƦerne.

- Du skal ha´ smør, lyder hans opfordring til fotografen, der spontant griner sammen med journalist og forældre.

”DER ER KLART LIDT DOGME OVER DET – HVAD ER DET LIGE, VI STILLER OP MED KÅLRABI ELLER RÆDDIKER? HAR VI DET FØRST INDEN FOR DØREN, SÅ FØLER VI DOG OGSÅ EN FORPLIGTELSE TIL AT FÅ DET BRUGT. EN DEL AF DET ØKOLOGISKE ER NETOP AT HOLDE HUS MED VARERNE.” - RASMUS STEENSBERGER, medlem af Vesterbroafdelingen

Smagen af byens blomster Rasmus synes rigtig godt om fødevarefællesskabets lokale fokus. Eksempelvis var han helt vild med den honning fra bistader i Frederiksberg Have, der blev solgt sidste efterår i Vesterbro-afdelingens butik.

- Det er fandme sejt at få den idé! Producenten har bare så meget af det lokale initiativ, som foreningen emmer af. Det svarer til, at man er gal nok til at sælge sit hjemmebagte brød. Jeg er selv fra landet, og der smager honningen mest af rapsmarker. Fra staderne på Frederiksberg Ʀyver bierne blandt andet ind i haveforeninger, og byens mange forskellige blomster giver honningen en hel særlig bitterhed og et væld af forskellige aromaer. Den honning smagte for sygt meget af stedet, erindrer Rasmus.

Maden er færdig. De voksne har bugseret drengene op på deres børnestole ved spisebordet i stuen.

Rasmus fordeler Jespers kartoƦer. Andægtigt. Kort efter ryger den første bid af knolden fra Sjællands Oddes muld ind i hans madglade mund.

- Den smager godt! Selv om vinterkartoƦer ville gøre sig bedre bagt, så handler det på sådan en hverdag om at lave noget hurtigt. Havde det været weekend, så kunne vi også have fundet på at lave rösti eller skære kartoflerne i ultra-ultra-ultra tynde skiver, smide dem på panden og servere dem sammen med ramsløg, fantaserer Rasmus, mens han gumler.

Et par dage efter besøget modtager Økologisk en mail fra Rasmus. Mailen rummer lidt mere af den lokale gnist, fødevarefællesskabet i hovedstaden brænder på. En bevidsthed om maden lige uden for hoveddøren: ”Da ungerne var lagt, ƥk jeg ro til at smage en ekstra haps. Sjældent, at jeg bare smager på kartoƦen. Den var sød, fast og meget lækker. Og så kan jeg fortælle, at kartoƦerne genopstår i aften i en kartoƤel-brændenældesuppe med asparges og løgkarse ovenpå. Løgkarsen kan man ƥnde i de Ʀeste af byens grønne hegn.”

8. MAJ KL. 17.49:

Rasmus Steensberger styrer gennem storbyens traƥk for at komme hjem og tilberede råvarerne sammen med sin familie.

SE FLERE FOTOS fra rejsen fra mark til menu på

okologi.dk/okologisk

SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

11

BAG OM KØBENHAVNS FØDEVAREFÆLLESSKAB

FØDSELSHJÆLP: START SELV ET FØDEVAREFÆLLESSKAB Janus Agerbo er formand for Københavns Fødevarefællesskab. Her har du hans bud på, hvordan du kan være med til at starte et fødevarefællesskab.

+YRUGDQ NRPPHU MHJ L JDQJ" Find en håndfuld ligesindede i dit lokalområde, og tag derefter kontakt til et større fællesskab tæt på jer – vi vil meget gerne hjælpe, og vi har en masse erfaringer. Find derefter Ʀere, der vil købe grøntsager regelmæssigt. Vores erfaring er, at 30-40 personer er nødvendigt for at sikre et grundlag for varekøb og frivillige vagter. Led efter folk til kunde-gruppen via Facebook, spørg i dit netværk, hæng en seddel op i den lokale Brugs eller efterlys dem i lokalpressen.

HVAD ER KØBENHAVNS FØDEVAREFÆLLESSKAB? Ifølge deres hjemmeside er KBHFF en medlemsdrevet indkøbsforening, der blev stiftet i april 2008, som ”et alternativ til de almindelige, proƥtorienterede supermarkedskæder”. Ønsket er at ”give alle mennesker adgang til økologiske, velsmagende, lokalt producerede, bæredygtige og sæsonbestemte fødevarer.”

Som medlem af Københavns Fødevarefællesskab kan du få en ugentlig pose økologiske fødevarer. Den koster 100 kr. og indeholder typisk 6-8 kilo lokaltproduceret økologisk frugt og grønt. Medlemmer forpligter sig også til at arbejde i foreningen ca. tre timer om måneden, for eksempel ved at pakke varerne i poser, stå i butikken, bestille fødevarer fra producenterne eller at være aktiv i en af fællesskabets andre ressource- og arbejdsgrupper.

Hvad er den største fare for, at det hele går i vasken?

At lave en organisation baseret på få ildsjæle – det har vi oplevet ved afdelinger, der er lukket igen. Indret jer i stedet med simple opgaver, så alle kan være med. Hold til en start fokus på at få løst grundopgaver som at bestille, modtage, pakke og udlevere varerne. Giv også gerne folk en god oplevelse på deres første vagt. Står den nye i butikken, så bør mindst én af de andre have godt styr på tjansen og gerne hygge om den nye, fx med smagsprøver og en kop kaƤe.

Hvordan får I ”solgt” de mere komplicerede opgaver?

Vores erfaring er, at så snart noget lugter af ansvar, så tænker folk ”Åh nej!” Da vi kaldte en vagtpost for ”kassemester”, blev den aldrig besat. Det blev noget nemmere, da vi kaldte den ”kassevagt”. Den slags er værd at tænke over.

Hvordan bliver man enige om visionerne?

Ved at tage beslutninger på et oplyst grundlag. Der kan dukke nye emner op i plenum under fx en generalforsamling, der er for komplekse til at tage stilling her og nu. I forhold til et spørgsmål om ƥsk har vi selv nedsat en gruppe af de mest engagerede i den debat. Gruppen arbejder på en indstilling, når emnet er undersøgt godt – og som fx skal give et bud på, om det er muligt at indkøbe ƥsk med Ø-mærket på. Så må man leve med, at større beslutninger tager tid, men det er man nødt til i et konsensus-demokrati som vores.

Hvor konkrete skal visionerne være?

Det er vigtigt at holde formuleringerne i visionerne brede. Nogle af vores principper er, at varerne skal være økologiske og dyrket inden for en radius af 150 km, som vi betragter som lokalt. Rummelige visioner gør det let for folk at gå ind i dem, da de ikke kun appellerer til en lille gruppe af frelste.

Hvad er din vision for Københavns Fødevarefællesskab?

At skabe et alternativ til det rent markedsdrevne salg af fødevarer. Vores forening skal efterspørge lokale, økologiske fødevarer af høj kvalitet. Det er vigtigt, at de varer, vi levererer, er med til at drive kvaliteten frem i landbruget.

WEBSITE SOM OMDREJNINGSPUNKT Helt centralt i Københavns Fødevarefællesskab er websitet, som du ƥnder på kbhƤ.dk. Her kan du bl.a. læse mere om foreningens

EKSTRA HJÆLP

struktur, grundprincipper og under ”Om KBHFF” klikke på ”Noget

På kbhƤ.wikispaces.com ƥnder du tv.: ”Startkit for nye afdelinger”.

for dig?”. Du kan også læse om, hvad ugens pose indeholder,

På kbhƤ.dk/afdelinger/andre-fodevarefaellesskaber: Liste over de pt.

betale for ugens pose eller tilmelde dig som medlem.

ti andre fællesskaber, der beƥnder sig uden for hovedstaden.

12

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

VelBeKØmme :) spaR 10 % på aL øKologI med LÅRKort

Når du køber ind i KIWI, kan du leve lige så sundt og økologisk, du vil – uden at blive ruineret. Du får nemlig 10% rabat på vores i forvejen lave discountpriser, blot du viser dit LÅRkort ved kassen.

Læs mere om rabatter og fordele med LÅRkort på kiwiminipris.dk

LæS mere på KiWIminiprIs.dK

TRE AF FØDEVAREFÆLLESSKABETS ANSIGTER

JEG VIL GODT GIVE MERE FOR EN LOKAL VARE

Kasper Kofoed, 26 år, læser IT og Business på IT-Universitetet, medlem af KBHFF siden marts 2013

For mig er det vigtigste, at råvarerne er økologiske. Det sætter jeg

lide tanken om, at jeg kan tage ud af København og se varerne vokse

stor pris på, fordi jeg som studerende ellers ikke altid har råd til det.

ude på markerne. Nogle af varerne i poserne har udfordret mig. Jeg

Dernæst kommer det lokale. Jeg vil godt give mere for en lokal vare.

har dog opdaget nogle grøntsager, som jeg - ved at være tvunget ud

Ikke blot fordi den har rejst kortere, men også fordi jeg så er med

i at bruge dem - har fået glæde for. For eksempel skorzonerrødder,

til at holde arbejde i lokalområdet. Jeg vil gerne have, at medarbej-

som jeg ikke rigtig kendte, før vi ƥk dem i posen en uge. Jeg har også

dere i landbruget har haft ordentlige vilkår, og her i Danmark har vi

genopdaget gule ærter, byg og kogt korn. Og så glæder jeg mig til

skrappere regler end mange andre steder. Og så kan jeg også godt

de første friske asparges, som er helt magiske for mig.

TEMA:

LOKALE FØDEVARER

14

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

GODT MED GRØNT FRA OMEGNEN

Birte Fransen, 82 år, pensionist, medlem af KBHFF siden februar 2013

Jeg er medlem, fordi det er et godt initiativ med friske grøntsager fra

savner dog, at der er nogle gulerødder med. I stedet tager jeg toget til

omegnen, som ikke er transporteret så langt. Det ville jeg gerne støtte.

Roskilde for at købe dem på torvet, hvor jeg kan få dem med jord på.

Og så synes jeg, at det er hyggeligt at have en vagt, og at formålet er

De holder sig bedre. Fra ugens pose kan jeg ƥnde på at bruge knoldsel-

godt. Jeg hørte og læste lidt om dem i nogle artikler. Jeg var først henne

leri i ovnen med ƥsk i bunden, og agurken er altid nem at have med at

ved en anden afdeling, og de hjalp mig herned i Vesterbro-afdelingen,

gøre, for eksempel i salater og på smørrebrød. Om nogle dage skal jeg

som er tæt på, hvor jeg bor. Jeg har ikke de store udfordringer med at

have gæster, hvor vi skal have noget af det fra ugens pose. Og så vil jeg

bruge råvarerne i poserne, for jeg kender det meste grønt godt. Jeg

nok udbrede kendskabet til foreningen og forklare, at det er en god idé.

SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

15

TRE AF FĂ˜DEVAREFÆLLESSKABETS ANSIGTER

ALLE KAN VÆRE MED TIL MAD

0LU 7RIWHPDUN ¤U VW¡WWHS¼GDJRJ S¤ GHOWLG VDPW HJHW ƊUPD LQGHQ IRU LQGXVWULHOW GHVLJQ PHGOHP DI .%+)) VLGHQ

16

FĂŚllesskabet giver mig meget. Mad er et emne, alle kan vĂŚre med til,

i foreningen, der tager lederskab. Derfor tager jeg min første pak-

fordi alle har et forhold til det. Her i Vesterbro-afdelingen er der en

kemestervagt i dag. Fra ugens pose har knoldselleri tidligere vĂŚret

god aldersspredning. Det kan jeg godt lide. Jeg spiser ofte med i det

et �blødt punkt� for mig. Jeg havde svÌrt ved at fü den brugt, men

ugentlige folkekøkken, hvor jeg møder folk og für nogle vinkler med,

sü søgte jeg efter opskrifter og fandt ud af, at man kan saltbage den:

jeg ellers ikke ville fĂĽ. Jeg har eksempelvis talt med en japansk kvinde

Rens den først, lad al skrÌl sidde pü, og fyld salt omkring knolden i

ĆŚere gange. En kollega skulle til samme by, som japaneren stammer

en sĂĽ lille gryde som muligt, sĂĽ du sparer pĂĽ saltet. Stil gryden i ovnen

fra, og sĂĽ ĆĽk jeg en masse tips og tricks om byen med til kollegaen.

og bag i 2–2½ time ved 200 grader. Det mildner den klassiske knold-

Du kan fĂĽ alt det ansvar, du har lyst til, men der er mangel pĂĽ folk

sellerismag, og du für en blød og cremet knold, der smager rigtig godt.

Ă˜KOLOGISK / SOMMER 2013

LO K A L E VA R E R ?

SPORBARHEDEN HALTER HOS KORN- OG MELPRODUKTER Det er ofte svært at gennemskue, hvor afgrøderne til supermarkedernes korn- og melprodukter stammer fra. Også selvom varen har det røde Ø-mærke.

TEKST: NILS WÜRTZENFELD

Som bekendt kan man ikke både blæse og have mel i munden. Mange

hvor pris og kvalitet passer bedst. Det kan derfor sagtens medføre, at ind-

distributører blæser til gengæld på dit kendskab til, hvor deres mel og andre

købene sker i skiftende lande, forklarer Ole Østergaard.

kornprodukter stammer fra.

Sådan lyder kritikken i hvert fald fra Anders Lund, formand for Økologisk Landsforenings planteavlsudvalg. Han er langtfra tilfreds med den manglede sporbarhed på danske korn- og melprodukter.

- På rigtig mange produkter som mel, havregryn og rugbrød står der slet ikke, hvor afgrøderne stammer fra. Der står højst, at noget af det kan være fra Danmark, men hvorvidt der er tale om størstedelen eller blot en lille del, fremgår overhovedet ikke, uddyber Anders Lund.

Udvalgsformanden mener, at den praksis i høj grad går ud over forbrugernes mulighed for at spore produkternes oprindelse.

- Med den store interesse for økologi og lokale varer, som hersker herhjemme, vil rigtig mange forbrugere gerne vide præcis hvor, deres indkøb stammer fra, men den mulighed fratages dem, når de køber de Ʀeste kornog melprodukter, siger Anders Lund.

Udenlandsk kvalitet er ofte god Hos Økologisk Landsforening er Anders Lund enig i, at udenlandske produkter ikke nødvendigvis er dårligere.

- Der er ingen grund til at tvivle på kvaliteten, for Ʀere steder i Europa producerer de skam bedre korn og mel end i Danmark. Men mange forbrugere køber økologi for at undgå store transportafstande, som jo er meget krævende for miljøet. Samtidig kan man heller ikke være sikker på, at det er danske producenter, man støtter, siger Anders Lund.

Ole Østergaard fra Lantmännen Cerealia kan godt se, at korn- og melbranchens praksis er et problem for de forbrugere, som ikke kun går op i kvalitet, men også hvor varen kommer fra.

- Vi har da også oplevet konkrete henvendelser fra forbrugere, som savner Ʀere informationer end dem, der står på pakken - dog kun i få tilfælde.

Vil I ændre informationen på jeres poser, hvis I ƥk Ʀere henvendelser?

Producent: Info er mangelfulde Et eksempel på den svage sporbarhed kan du ƥnde i Kvickly. Her står to forskellige poser havregryn side om side. Den ene indeholder helt traditionelle gryn og hører til blandt markedets billigere varianter. Den anden er derimod noget dyrere, da den bærer det røde Ø-mærke.

De to varianter distribueres begge af Lantmännen Cerealia i Vejle, en af Danmarks største producenter på området, og på begge pakker mangler der oplysninger om, hvor havren stammer fra.

Lignende eksempler ƥnder du i de Ʀeste supermarkeder landet over.

Lantmännen Cerealias kvalitetskoordinator Ole Østergaard erkender, at pakkernes oplysninger om produkternes oprindelse ”ikke er særligt nøjagtige”. Han forklarer, at kornet kan blive leveret af skiftende leverandører, men at Lantmännen Cerealia følger de gældende lovregler.

- Vi har svært ved at oplyse vores forbrugere om produktets speciƥkke oprindelse, uden at det låser vores indkøbsmuligheder. Vi vil gerne hurtigt kunne skifte leverandør uden at skulle ændre emballageteksten, siger Ole Østergaard og nævner, at havre i praksis købes i de nordiske lande.

Ifølge avisen Økologi & Erhverv kan råvarerne til Lantmännen Cerealias møller dog have rejst meget længere. I hvert fald blev en del af hveden til deres brødkorn i 2011 høstet så langt borte som Kasakhstan.

- Det vigtigste for os er kvalitet, så vi vælger at købe vores produkter der,

18

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

- Jeg kan ikke afvise, at en større efterspørgsel kan resultere i ændringer.

Det kunne være en kode på pakkerne med et link til producentoplysninger, men indtil videre har vi ingen planer om konkrete ændringer.

Læs grundigt på pakken Vil du have rent dansk øko-mel i posen, så er det en god idé at gå efter mel- og kornprodukter fra nogle af landets små møllerier som Mejnerts, Falslevgård, Skærtoft, Gram Slot eller Aurion.

Helle Bossen fra markedsafdelingen i Økologisk Landsforening forklarer dog, at du altid bør læse pakkernes produktinformationer.

- Bare fordi mærket er dansk, så er det ikke sikkert, at melet også er det. Nogle producenter har dog klar synlighed, og deres produkter er faktisk ikke svære at ƥnde i butikkerne, man skal bare give sig tid til at læse bag på poserne. Det er dog let at blive forvirret, og vi har også fået en del henvendelser fra forbrugere, som føler sig snydt over, at de ikke ƥk det mel, de troede, de betalte for, siger Helle Bossen.

Dueholm økologiske æg Når du vil det bedste for dig selv og for hønsene Den gode smag og hønsenes trivsel hænger sammen med en særlig økologisk foderblanding, som er udviklet af os på Dueholm og de økologiske landmænd, der leverer æg til os.

HOS DUEHO LM ARBEJDER V I KUN MED ØKOLO GISKE ÆG. VI VIL IKKE ANDET.

Økologiske høns har god plads i hønsehuset; de kan gå ud i hønsegården, når de har lyst; og økologiske høns er de eneste, der ikke får klippet spidsen af næbbet.

Lars og Susanne Poulsen, Dueholm

www.dueholmæg.dk SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

19

VARER FRA DIN EGN Eksempel på det

SUPERBRUGSEN SLIPPER

logo, du skal se efter, hvis du vil købe SuperBrugsens lokale varer.

LOKALE VARER FRI PÅ HYLDERNE Fra 1. september kan du få ƥngre i mindst to lokale varer i SuperBrugsens 250 butikker. Et eksempel er egns-æg fra Bakkegården i Stensballe-ƥlialen.

TEKST: NILS WÜRTZENFELD

Køledisken med æg er blevet et sandt tilløbsstykke hos SuperBrugsen i Stensballe ved Horsens.

Butikkens faste æggesortiment har ganske vist ikke påkaldt sig den store opmærksomhed. Det har derimod de nye æggebakker med mærkatet ”Bakkegårdens Ægpakkeri”, som er blevet revet ned fra hylderne i de 14 dage, de har været i butikkens sortiment.

- Det er gået over al forventning. Den første sending på 600 æg blev revet væk efter få dage, fortæller æggeproducent Henning Nielsen, der fra sin gård i Glud, 18 kilometer fra Stensballe, er begyndt at forsyne Stensballe-folket med økologiske egns-æg.

Vil styrke lokalsamfundene Ligesom Henning Nielsen vil en lang række små fødevareproducenter snart få mulighed for også at sælge deres varer i lokale supermarkeder landet over.

Coop har nemlig lanceret en ny kampagne, som skal sikre Ʀere lokale produkter på hylderne i alle landets SuperBrugsen’er.

JeƤ Salter er marketingschef i Coop. Han forklarer, at du i alle SuperBrugsens butikker fra senest 1. september kan købe varer fra lokale producenter.

- For os handler det om, at vi gerne vil styrke lokalsamfundene rundt om i Danmark – ikke mindst fordi vores ejerskab ligger hos medlemmerne. Vores butikker er forpligtet til minimum at føre to varer fra en lokal leverandør, men planen er selvfølgelig, at der vil blive solgt en del Ʀere. Det er op til den enkelte Brugs, lyder det fra JeƤ Salter.

Han forklarer også, at de nye egnsvarer vil være forsynet med et lokal-mærke, så du som kunde kan se, at varen stammer fra en leverandør i nærheden.

20

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

”Næsten epokegørende” Æggeproducent Henning Nielsen i Glud er begejstret for Coops nye tiltag.

- Det er fantastisk, at SuperBrugsen har skabt den mulighed. Hvis det for alvor kommer i gang, er det næsten epokegørende, for det giver pludselig mulighed for afsætning hos mange små lokale leverandører, som ellers kan have rigtig svært ved at sælge deres varer, mener Henning Nielsen, som hellere end gerne vil fortsætte med at levere æg til SuperBrugsen.

- Jeg vil helt sikkert fortsætte samarbejdet, og SuperBrugsen har også hele tiden vist stor interesse for mig. Jeg kan ikke afvise, at leveringeren vil vokse, hvis efterspørgslen gør det samme. Samtidig vil jeg dog ikke gå på kompromis med kvalitet og produkt.

Jeg trives ikke med stordrift, så indtil videre er aftalen perfekt for mig, forklarer Henning Nielsen.

Kunder elsker lokale varer Lige nu arbejder han på at gøre sine bakker mere personlige – bl.a. med navnet ”Æggegården i Glud”.

- Kvalitet har altid været vigtigst for mit produkt, men nu, hvor jeg udvider butikken, er det også vigtigt at fortælle, at vi er et lille, lokalt landbrug, og at folk ved, hvad det er, de får. Det er i hvert fald min oplevelse, at folk helst vil købe lokalt, hvis varen er i orden.

Den holdning deler Coops marketingschef.

- Vores kunder elsker lokale varer. Det betyder meget for dem, at deres lokalsamfund blomstrer, men det er i lige så høj grad vigtigt, at varerne er i orden, og at de ved, at de køber en god kvalitet. Det gør dem trygge, og det vil vi gerne være med til at give dem, understreger JeƤ Salter.

ØLF giver lokal medvind Initiativet med de lokale varer i SuperBrugsen sker i et samarbejde med Økologisk Landsforening. Her har markedsafdelingen bl.a. lavet et arrangement i Jægergårdsgade-ƥlialen i Aarhus samt i SuperBrugsen Matthæusgade på Vesterbro i København.

Under de to events kunne de ansatte fra butikken, samt andre SuperBrugsen’er, ryste næver med en stribe økologer med mindre produktioner, som markedsafdelingen havde fundet frem til. Folk bag øko-varer, som du måske kan se på hylderne i SuperBrugsen inden længe.

%LRJDQ KDU DUEHMGHW PHG ¡NRORJL VLGHQ

9L WLOE\GHU HW EUHGW RJ VS QGHQGH VRUWLPHQW DI W¡UYDUHU VDPW NRORQLDOYDUHU 9L WLOE\GHU EnGH EDVLVYDUHU RJ VSHFLDOLWHWHU RJ VLNUHU PDUNHGHW LQQRYDWLRQ YLD HQ NRQVWDQW ODQFHULQJ DI Q\KHGHU

6H PHUH Sn ZZZ ELRJDQ GN )RUKDQGOHV DI KHOVHNRVWEXWLNNHU VSHFLDOEXWLNNHU RJ XGYDOJWH VXSHUPDUNHGHU SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

21

FÆRD IGRE T TER F R A LØ G STØ R

LOKAL KVALITET VARMER I FRYSEBOKSEN TRE RETTER PÅ LOKALT BRÆNDSTOF En Ʀok økologer ved Løgstør har taget kampen op mod kedelige færdigretter.

Retterne fra Halkær Ådal varierer efter sæsonen, men du kan året rundt få 2-4 forskellige retter. For eksempel: Limousinegryde – fra Anders’ køer på Norre Organic,

Nøgleordene for Halkær Ådal Økologisk

99 kr. for 500 gram. Kilopris: 198 kr.

er smag, dyrevelfærd og enkelthed.

Halkær Hak – fra Lisbeth og Oles køer på Kelddal Økogård, 99 kr. for 500 gram. Kilopris: 198 kr.

Kylling med rødder – fra Kates høns på Gravhøjgård,

TEKST: NILS WÜRTZENFELD FOTO: SØREN FISKAALI GAMMELMARK

Lasagne, bøf stroganoƤ, chili con carne og brændende kærlighed.

Supermarkedernes kølediske bugner med kønsløse færdigretter, som ofte ikke smager af meget mere end den plasticemballage, retterne sælges i.

Men nu er der dog håb for de bevidste forbrugere, der ikke selv har tid til at stå i køkkenet, men som alligevel nægter at gå på kompromis med kvalitet, smag og en god historie om lokalproduceret økologi.

I Halkær Ådal ved Løgstør er fem økologiske producenter nemlig gået sammen om at producere frosne frokost- og middagsretter, som især består af lokale fødevarer. Intensionen er, i så høj grad som muligt, at få danske grøntsager fra lokale leverandører, mens himmerlændingene selv leverer det hønse-, svine- eller oksekød, som ender i retterne.

- Vi føler, at det er vigtigt at kende hinanden. Jeg kører eksempelvis lige forbi Prebens grise hver dag på marken, og det giver mig en vished om, at hans dyr har det godt, og at det er gode og sunde fødevarer, vi producerer, forklarer Kate Bryrup, der tilbage i 2008 var en af stifterne bag foreningen Økologisk fra Halkær Ådal.

- Det lokale samarbejde betyder utrolig meget for os. I bund og grund er det båret af idéen om det gode liv og et godt fællesskab. Vi bor alle inden for en radius af 15 kilometer, og vi er alle en aktiv del af denne virksomhed, siger Kate Bryrup. Som gårdejer og producent af kyllinger og ænder udgør hun én ud af de fem gårde, som står bag – og leverer til - Halkær Ådal Økologisk ApS.

22

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

99 kr. for 500 gram. Kilopris: 198 kr.

Tryghed helt ned i detaljen Det er gået stærkt for ådalens bønder, siden de første retter i oktober blev sendt fra køkkenet i Himmerland til kølediskene i enkelte specialbutikker.

I januar kunne frostretterne købes i Irma-butikker på hele Sjælland, ligesom også Salling i Aarhus og Aalborg samt Ʀere og Ʀere specialbutikker har taget færdigretterne ind i deres sortiment.

- Sidste nyt er, at også vores lokale SuperBrugsen i Løgstør er begyndt at sælge vores færdigretter. Det skyldes jo i høj grad den lokale vinkel, vi lægger i vores produktion, forklarer Kate Bryrup.

For folkene bag færdigretterne er ordet tryghed helt centralt i den historie, de gerne vil sælge til forbrugerne.

- Hos os betyder den lokale tillid og kendskabet til vores råvarer rigtig meget. Vores kunder skal opleve total sporbarhed, når de køber vores retter.

Vi har jo lige set, hvordan det kan skabe røre i hele Europa, når forbrugerne får hestekød blandet i det, de køber som oksekød, lyder analysen fra Kate Bryrup.

Ud over fotos af landmændene på færdigretternes låg, er emballagen også forsynet med en QR-kode, så du med din smartphone kan scanne varen i butikken og se, hvilken gård kødet kommer fra. Du kan også se, hvor og hvornår kødet i retterne er slagtet. Endelig så giver Halkær Ådal-boerne dig også tips og råd om det tilbehør, de anbefaler dig at bruge til retterne.

Kate Bryrup er den ene af fem himmerlandske producenter bag en serie af færdigretter kogt sammen på lokal drivkraft.

- Sådan vil vi give forbrugerne tryghed, så de kan føle sig sikre på, at produktet er i orden, og at dyrene har haft det godt, siger Kate Bryrup.

Irma: Genial idé!

Hos samarbejdspartneren Irma er kategorichef Ghita Christiansen både begejstret for færdigretternes kvalitet og den jyske virksomheds vision om at synliggøre sig selv, de lokale råvarer og det lokale sammenhold.

- Idéen bag økologiske kvalitetsfærdigretter er genial! Det er et tiltag, vi bare har ventet på. For vores kunder er historien bag fødevarerne efterhånden lige så vigtig som råvarernes kvalitet, fortæller Ghita Christiansen.

- For Ʀere og Ʀere er økologi og kvalitet efterhånden en selvfølge – noget de forventer af Irmas produkter. Mange foretrækker derfor, at der også følger en historie med oven i varen. Vores kunder vil rigtig gerne vide, præcis hvor varen kommer fra, og hvordan den er lavet. Og det kendskab får de i høj grad igennem Halkær Ådals produkter, mener Ghita Christiansen.

Hun mener, at Irmas kunder er mindre tilbøjelige til at kigge på varens pris, hvis de til gengæld føler, at de får nyttig viden om produktet. Og den lille aƦedningsmanøvre kan der være god grund til ved færdigretterne fra Halkær. Med 99 kroner for en ret til to personer - uden tilbehør - placerer de sig nemlig i den absolut dyre ende af den lille frosne gren på fødevaremarkedets store træ, som kategorien færdigretter hænger på.

På prøve i et år hos Irma - Vores kunder vil gerne have deres romantiske forestilling om landet og landbrug bekræftet, og ved at købe Halkær Ådals frostretter får de et indtryk af, at der ligger noget ekstra bag selve produktet. En vished om, hvor råvarerne stammer fra, og at de er i orden, fortæller Ghita Christiansen.

Hun forklarer, at Irma har givet færdigretterne et år til at blive en succes.

Den vil kæden endda gerne gøre lidt ekstra for at skabe. I løbet af sommeren vil Irma lave en bustur for kollegaer fra Irmas hovedkontor og de enkelte butikker ud til de fem himmerlandske økologer.

- Jeg vil gerne være med til at smitte med den begejstring, jeg selv har fået for retterne, understreger Ghita Christiansen.

Kate Bryrup oplever også, at Halkær Ådals produkter får masser af ros, selv om prisen i kroner og ører for kvaliteten er høj. Største udfordring for hende lige nu er netop at overbevise forbrugere landet over om, at frosne færdigretter ikke nødvendigvis består af triste råvarer og kedelig smag, som mange ellers forbinder med genren. Og at lokal kvalitet koster.

Hønsekødsproducenten fra Himmerland tror dog så meget på virksomhedens produkter, at hendes optimisme stortrives.

- Jeg er sikker på, at når folk først har smagt vores retter, så ved de også, at der er forskel på færdigmad. Mange tror allerede på vores produkt, og kan vi bare få overbevist endnu Ʀere, så skal vores lokale projekt nok lykkes.

SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

23

NY T OG NOTER

KETCHUP MED FRUGT-TWIST Har du mod på at skifte den klassiske tomatketchup ud med noget anderledes, så har Biogan lanceret to nye ketchup-varianter med blomme- eller mangosmag. Begge produkter er lavet af økologiske råvarer, hvoraf 80 procent er henholdsvis mango- eller blommefrugt smagt til med hvidvinseddike, rørsukker og krydderier. Biogan anbefaler at bruge de nye produkter, når der skal ƥsk, fjerkræ, lam eller asiatiske retter på bordet. Den vejl. pris for Ʀaskerne med 250 cl er 39,50 kr. i special- og helsekostbutikker.

FORFRISKENDE NYT FRA NICOLINE

NYT & NOTER

Næste gang du tager på café, hotel eller restaurant og trænger til at slukke tørsten, så kig efter med Nikolines tre nye økologiske saft-varianter. ”Nikoline’s frugthave” er navnet på den nye serie fra Unibrew, som distribueres til caféer, restauranter, hoteller og kantiner i Ʀasker a 25 cl. De tre saft-udgaver smager af henholdsvis hindbær, hyldeblomst og solbær med æble, og de er ikke tilsat sukker eller kunstige farvestoƤer. Der er ingen vejl. pris.

FRA FÆRDIGBLANDING TIL FALAFEL Mellemøstens svar på frikadellen er blevet en hot spise herhjemme. Vil du give dig i kast med din egen falafel-produktion, så er den glutenfrie falafelblanding i Solhjulets Bauck-serie en nem og hurtig løsning. Blandingen indeholder mel, der bare skal blandes med vand, så har du en stegeklar falafeldej. En pakke skulle være nok til 16 falaƦer, og herligheden koster ca. 18 kr. i helsekost-butikkerne.

ISLANDSK SURMÆLK FRA FYN Løgismose Mejeri i det fynske har ladet sig inspirere af det traditionelle islandske surmælksprodukt skyr. Det er der kommet tre drikkefærdige varianter ud af:

ARLA HARMONIE: BRUG LÅGET! Hvert år ender millioner af mælke- og yoghurtlåg på de danske forbrændingsanlæg. Den kedelige statistik skal indsamlingsprogrammet ”Brug Låget” råde bod på. Samarbejdet mellem miljøvirksomheden TerraCycle og Arla Harmonie skal give lågene en fremtid i nye produkter, som kan gøre gavn igen. Du kan tilmelde dig som indsamler på terracycle. dk/da/brigades/brug-laget.html. Saml mindst et kilo brugte låg, bestil så en forudbetalt forsend-elsesmærkat via din brugerkonto, og send lågene til TerraCycle med Post Danmark.

Hver gang du sender min. et kilo brugte låg til TerraCycle, får du tildelt 5 øre pr. låg. Det er penge, du kan donere til velgørenhed eller en dansk skole efter eget valg. Hvis du ikke ved, hvem eller hvad, du vil donere dine penge til, så anbefaler Arla Harmonie at donere dem til blandt andre Danmarks Naturfredningsforening eller Økologisk Landsforening.

24

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

Naturel, hindbær-fersken og brombær-vanilje. Økologisk drikkeskyr har et lavt fedtindhold, og den friske og syrlige smag er også tilsat søde solbær. Alle tre varianter kan købes i Netto. En Ʀaske med 300 ml har en vejl. pris på 11,95 kr.

H

$)&$3 /"/ #/ *20 1&) %20

HURTIGERE END DU KAN STAVE TIL “KASSEKØ!” ")(,**"+ & #/"*1&!"+0 02-"/* /("! +2 & !&1 ,*/ !"I TILBUD LIGE NU...

Smørbart

K U N K R. kunde Max 3 stk. pr.

8,-

OSUMA.DK er et online supermarked, der gør det muligt at bestille dine dagligvarer på internettet og få dem leveret direkte til døren. Når du har gennemført din bestilling, pakkes varerne i supermarkedet og køres ud til dig i specialopbyggede køle- og frysebiler. På den måde sikrer vi, at dine varer altid er helt friske, når vi leverer dem til dig. De bliver med andre ord hele tiden opbevaret og transporteret under de foreskrevne temperaturer.

HVOR KOMMER VARERNE FRA? Varerne leveres til dig fra Kvickly eller SuperBrugsen og pakkes den dag, du skal have dem leveret.

Pakningen foregår tidligt om morgenen for at sikre, at du får de mest friske varer fra butikken.

Minimælk

K U N K R. kunde Max 4 x 1 l pr.

4,-

BESTIL OG FÅ LEVERET SAMME DAG Dine dagligvarer leveres alle hverdage, og du kan få dem leveret på lige netop det tidspunkt, du ønsker.

Tidspunkterne er listet på Osuma.dk, hvor du selv kan bestemme i hvilket tidsrum, du vil have leveret.

Osuma.dk har en unik samme-dag levering, hvilket betyder, at du kan bestille og få leveret samme dag, hvis du bestiller inden kl. 10.00 om formiddagen.

Hvedemel

K U N K R. kunde Max 3 stk. pr.

10,-

Tilbuddene er de samme, som du kender fra Kvickly og SuperBrugsen, og på den måde er du sikret dagligvarer til en fordelagtig pris.

ALTID GODE TILBUD På Osuma.dk finder du et stort varesortiment, der i alt tæller 6.000 varenumre – og der er således noget for enhver smag. Du kan både bestille kød fra slagteren og friskbagt brød fra bageren samt tusindvis af andre varer.

VI LEVERER ALLE HVERDAGE Tilbuddet gælder denne og næste uge – så længe lager haves

NY T O M BØ G ER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE Er familien træt af kedelige madpakker? Så læs med, når kok og madskribent Louisa Lorang deler ud af sine grønne, enkle og velsmagende ideer i Madpakkebogen. Her får du 50 utraditionelle forslag til madpakken, fx omeletruller, quinoa-frikadeller, nudelsalat og samosa. Opskrifterne er enkle og nemme at gå til, så børnene også kan være med i køkkenet. 150 kr., 136 sider, Lindhardt og Ringhof.

I kølvandet på sidste års Løgismose-udgivelse, som bød på vinterretter, er Anders Vald nu klar med forsætteren Løgismose Sommer. Bogen griber, ligesom i den forrige udgivelse, fat i både det enkelte hverdagsmåltid og den gode gæstemad. Retterne er enkle, og du får mulighed for at gå i krig med alt fra kyllingepostej og rygeost til stegt knurhane eller ƥsh n’ chips. 250 kr., 176 sider, Politikens Forlag.

Hvad spiser kokken selv? Det svarer Thomas Herman på i sin nye kogebog Hermans aftensmad, hvor han tager udgangspunkt i restaurantkøkkeners personalespise. På en travl restaurant skal det være nemt og hurtigt, men vigtigst af alt: velsmagende. Så bogen giver dig opskrifter, som opfylder de krav, vi stiller til maden i en hektisk hverdag med familie og arbejde. 300 kr., 216 sider, Politikens Forlag.

SÆSONENS BOG Hun er mest kendt for sit politiske virke, men ved siden af livet på Christiansborg har Ritt Bjerregaard haft bær som sin store passion. Det har nu kastet bogen Bær – i haven og køkkenet af sig. Sammen med professor Jørgen Vittrup beskriver Ritt Bjerregaard alt fra at dyrke bær, hvor sunde de er, og hvordan du kan bruge dem i køkkenet. Bogen er skrevet til både inkarnerede bærdyrkere og de knap så bær-kyndige, der i stedet blot vil afprøve de opskrifter, som bogen lokker med. Du får også nogle af Ritt Bjerregaards personlige bær-bare historier, ikke mindst erindringer om de bær, hun stødte på i sin barndom. 300 kr., 240 sider, Politikens Forlag.

3 SPØRGSMÅL TIL RITT BJERREGAARD Hvilke bær er du gladest for?

Når det er deres sæson. Jeg er vild med jordbær, når de starter i juni, men ikke med fx spanske jordbær i februar eller marts. Når jeg er ved at være træt af jordbær, bliver det hindbær-sæson, og det er herligt.

Det er sarte bær, så spis dem straks efter plukst. Så går det slag i slag med hvide og røde ribs, solbær, stikkelsbær, blåbær og senere hyldebær, som bliver til en saft, der gør humøret bedre på kolde vinterdage.

Hvor sunde er bær?

Forskerne debatterer forholdet mellem at spise bær og kræftsygdomme. Nogle mener, at antioxidanter kan modvirke kræft. Det var dog

26

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

overraskende viden for mig, at noget tyder på, at vores forsvarsanlæg opfatter de antioxidanter, som bl.a. bær producerer, som indtrængende giftstoƤer. Vores krop producerer så selv nogle antioxidanter, der skal neutralisere ”giftstoƤerne”. Altså er det kroppens reaktion, og slet ikke de antioxidanter, vi spiser, der giver den primære sundhedseƤekt.

Hvad er din favoritopskrift i bogen?

Det har ikke været sommer, uden at jeg har lavet en solbærtærte. Det har længe været en sommertradition i min familie, og det ƥk vi også, da jeg var barn. Jeg bager dog højst et par stykker hver sommer, og det er helt bevidst, for så har jeg hvert år noget at glæde mig til. Hyldebærsaft, som jeg også er glad for, går også tilbage til min barndoms somre.

SÆSONENS BOG

OPSKRIFT

fra sæsonens bog

Jordbærsalat med fennikel-pift Et sommerhit fra Ritt Bjerregaards bog Bær – i haven og i køkkenet.

Den klassiske salat med smagsboostende fennikel har hun lånt fra Aarstidernes kogebog Livretter.

Til 4 personer 200 g friske jordbær 0- g rørsukker eller Ʀormelis 1 knsp. salt 1 fennikel 1 lime eller Ż Bitron 1 potte mynte eller basilikum Sådan gør du: Skyl jordbærrene, og fjern stilkene.

Skær dem i halve eller i skiver, og vend dem i rørsukker/Ʀormelis samt salt. Lad dem marinere i 15 minutter eller indtil saltet er opløst.

Skyl din fennikel, og skær den i meget tynde skiver. Kom skiverne i en skål sammen med presset lime- eller citronsaft, og lad dem marinere i fem minutter. Vend jordbærrene sammen med fennikel, og smag til med saften fra lime eller citron. Kom så plukket mynte eller basilikum i salaten.

Du kan servere salaten til varm mad, fx nye kartoƦer og et stykke torsk.

Salaten vil helt sikkert også trække en pæn stak stik hjem (især hos børnene), hvis du stiller den på bordet sammen med en isdessert.

SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

27

NY T F RA ØL F

SÆT KRYDSER I DIN KALENDER

MEDLEMMER STØTTER ØKOLOGIEN BREDT

Vil du krydre din sommer med økologiske

De personlige medlemmer i Økologisk Landsforening bakker først og

oplevelser? Her har du tre store events.

rabatter eller at være med i foreningens aktive kerne.

fremmest op om økologien over en bred kam i stedet for at hige efter

Det viser en spørgeundersøgelse fra april, hvor hele 39 procent af de

Økologiske sommeraftener: Syv gårde lukker op for, at du kan smage de-

personlige medlemmer deltog. Det svarer til 1091 personer.

res produkter samt se og høre, hvordan det er at fremstille de øko-varer, du bl.a. ƥnder på supermarkedets hylder. Hvert sted har hver deres program.

De blev bl.a. spurgt om, hvorfor de er medlemmer og bedt om at prio-

Værterne kan fx ƥnde på at byde på en middag med lokale, økologiske

ritere vigtigheden af ƥre udsagn med tal fra et til ƥre. 85 procent satte

råvarer, og måske en fortælling om stedet, og hvad økologien betyder for

førsteprioriteten ved ”For at støtte økologien”. 39 procent ved ”For at

dem, som arbejder med den. Se datoer og steder på sommeraftener.dk.

få nyheder, information og inspiration om økologien”. 14 procent ved ”For at være en del af foreningen”. Og endelig satte blot otte procent

Den Økologiske Uge: I uge 35 laver Økologisk Landsforening en stor

deres 1-tal ved udsagnet ”For at få adgang til medlemstilbud”.

optakt til de økologiske høstmarkeder i den første weekend i september.

Ugens program byder på alt fra åbne økologiske havelåger, øko-fest i en af

Flere andre steder i undersøgelsen peger medlemmerne også på, at

Aarhus’ hotte, grønne indkøbsgader og madworkshops. Du kan læse mere

de især ønsker at bakke op om og fremme økologien i Danmark. Den

på www.denøkologiskeuge.dk fra første halvdel af juli.

kendsgerning glæder Louise Asmund-Hjorth, der bl.a. arbejder med medlemskommunikation i Økologisk Landsforening.

Økologiske Høstmarkeder: Vanen tro, så slår mindst 50 gårde og andre økologiske hotspots dørene op til marked en eller to sensommerdage. I år

- Vi ville netop undersøge, om vi er i sync med vores medlemmer: Er

er det lørdag d. 31. august og/eller søndag d. 1. september. Du kan se Ʀere

I tilfredse med vores resultater? Vi bruger især ressourcerne på at på-

detaljer og program for de enkelte steder på www.okologi.dk.

virke beslutningstagere og oplyse den almindelige dansker om økologi – fremfor for at skaƤe medlemmerne tilbud og rabatter. Det er meget positivt at se, at medlemmerne bakker helt op om den prioritering, siger Louise Asmund-Hjorth.

Skulderklap til magasinet De personlige medlemmer blev også spurgt, hvor tilfredse de er med magasinet Økologisk. 45 procent svarede ”meget tilfreds”, mens 46 procent var ”tilfreds”. Altså er mere end ni ud af ti medlemmer fornøjede over Økologisk. Den feedback er vi glade for.

Inden vi går i selvsving over tilfredsheden, så skal det nævnes, at medlemmerne også kunne skrive kommentarer ind efter en del af spørgsmålene. Nogle var rosende: ”Jeg er fan af jeres medlemsblad”, men der var også kritiske kommentarer til indholdet. Fx: ”Jeg synes Økologisk i for høj grad er en reklamesøjle for virksomheder. Jeg savner mere økologisk faglighed og Ʀere videnskabelige artikler om økologi.”

Noget kunne tyde på, at medlemmerne også generelt efterlyser lidt mere dybde i vores redaktionelle linje. De blev nemlig spurgt om,

EKSTRA MEDLEMSRABAT PÅ POPULÆRT NET

hvilke stofområder i magasinet de prioriterer højest.

Her pegede de især på baggrundsstof (64 pct.). På andenpladsen

Økologisk Landsforenings ”I love øko”-indkøbsnet er populære. Faktisk

kom reportager (55 pct.). Dernæst Nyt & noter (54 pct.). I bunden af

så meget, at det konventionelle landbrug nu har kopieret ideen

medlemmernes interessefelt er konkurrencer (4 pct.), dernæst pluk-

og lavet en ”I love landbrug”-kampagne! Vær med til

selv-guider af fx bær eller svampe (26 pct.) samt guidestof, fx til gode

at støtte den ægte vare og få samtidig rabat: Nettets

øko-frokoststeder (40 pct.).

pris er normalt 45 kroner, men medlemmer får ligesom på de andre varer på okologi.dk/webshop.aspx

Vi glade for jeres svar og tager dem fremover med i de redaktionelle

20 procents rabat. Dvs. 36 kroner. I juni, juli og august

overvejelser for hver eneste artikel i magasinet.

kan vores medlemmer dog købe nettet til blot 25 kr.

28

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

Opskrifter og tips til at lave en sjovere madpakke!

Louisa Lorang giver dig i Madpakkebogen 50 ideer til, hvad du kan fylde i børnenes madpakker, sü kassen kommer tom retur, og alle bliver mÌtte og glade.

lindhardtogringhof.dk | facebook.com/lindhardtogringhof

UGE 35: FEST FOR ØKOLOGIEN

Mikael Gollander, Café Fika

FRA BODEGAGADE TIL BÆREDYGTIGHED Fra 26. august til 1. september inviterer Økologisk Landsforening til økologisk uge landet over.

I centrum af Aarhus bliver Jægergårdsgade ugens øko-epicenter – og det med god grund.

TEKST OG FOTOS: NILS WÜRTZENFELD

Selv om Jægergårdsgade i Aarhus bliver pakket ind i røde Ø-mærker, grønne

Jægergårdsgade har udviklet sig til at være meget mere end en bodegagade.

budskaber og bæredygtig festivitas i uge 35, så er økologien allerede en

Det skal vi vise folk, forklarer Susi Schumann.

markant og iøjnefaldende medspiller på den aarhusianske forretningsgade.

- Jægergårdsgade har længe været kendt som en økologisk gade, og vi har skam også fået tilnavnet spelt-ghettoen. Mange af gadens restauranter og caféer tænker i forvejen meget økologisk, så det er lige i vores ånd, at vi skal repræsentere Den Økologiske Uge. Det mener Susi Schumann, ejer af helsebutik Ren Kost & Krop, der var én af de første butikker i gaden til at slå økologiske rødder i kvarteret.

Indehaveren af den måske mest velassorterede helsekostsbutik i Jyllands hovedstad planlægger at gøre en del ud af øko-ugen fra sin butik – blandt andet med tilbud, konkurrencer, smagsprøver og synlige øko-varer ude på gaden. Men frem for alt er det Susi Schumanns ønske, at folk skal blive klogere på både økologi og på Jægergårdsgade.

- Økologi er meget mere end Ʀippede tanker og dyre produkter, ligesom

30

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

Et kvarters forvandling Det gradvise spring fra bodegagade til øko-strøg illustreres tydeligt hos Klassisk 65 Bistro & Vinbar. For i samme bygning, hvor man i dag ƥnder restauranten, lå i mange år Bodega 65 – en lokalberømt beværtning, hvorfra mange storrygende kunder gennem årene har slæbt råmaterialerne med sig hjem til en omgang heftige tømmermænd. Okay, i dag er der måske stadig nogle sjatter alkohol, men også anmelderrost, bæredygtig mad i mavesækken på kunderne, der forlader stedet.

Restaurantens ejer, Søren Andreasen, kan i hvert fald snakke med om gadens forvandling fra Grøn Tuborg til grøn tankegang.

- Der er virkelig sket en forandring, når man tænker på de bodegaer og stripklubber, som engang lå her på gaden. I dag er nøgleordet mangfoldig-

hed, og det har blandt andet gjort, at der virkelig er blevet plads til økologien,

og hvad vi står for, men nu har vi fået mange stamkunder, og jeg er over-

fortæller Søren Andreasen, der også har planer for Klassisk 65’s deltagelse i

bevist om, at de også nok skal vise interesse for Den Økologiske Uge.

Den Økologiske Uge. - Vi plejer at bruge mellem 35 og 40 procent økologiske råvarer, men lige præcis i den uge vil vi ændre på menukortet og servere en række økologiske retter, som vi vil bestræbe os på rammer 100 procent økologi, forklarer han.

Økologi på gaden – og i håret Slentrer du en tur fra Klassisk 65 Bistro & Vinbar og hen ad gaden, vil du se, hvordan diverse Ø-mærker stråler om kap i Ʀere af gadens butiksvinduer. Flere butikker, der endnu ikke kan bryste sig af økologiens oƧcielle hædersudmærkelser, har alligevel et udvalg af økologiske råvarer eller bæredygtige produkter.

Sådan er tendensen efterhånden blevet på Jægergårdsgade. Det forklarer frisør Bonnie Sørensen, der er nabo til Sund Kost & Krop, og som driver Haarfein – en certiƥceret ”grøn” frisørsalon.

- Jeg har haft salonen i otte år og kan se, hvordan økologien bare er vokset i kvarteret. I starten var jeg den eneste miljøvenlige frisør på gaden, men nu er vi en lille håndfuld. Det givet et sammenhold butikkerne imellem og en rigtig stor opbakning til Den Økologiske Uge, forklarer Bonnie Sørensen, der hurtigt bliver suppleret af sin kunde i frisørstolen, Martabolette Stecher: - Jeg synes virkelig, at Jægergårdsgade skiller sig ud – især som økologisk gade. Jeg bor godt nok et stykke fra Aarhus i byen Skødstrup, men det er vigtigt, at der bliver slået et slag for økologien, og derfor tager jeg gerne turen herind.

Den Økologiske Uge er en fantastisk idé, som passer perfekt ind i Jægergårdsgades mangfoldighed, mener Martabolette Stecher, mens Bonnie Sørensen arbejder på de miljøvenlige striber i hendes hår.

God øko-cirkel ruller gennem gaden Også hos Café Fika, der tidligere i år modtog det økologiske guldmærke, kan ejer Mikael Gollander mærke gadens mangfoldighed og økologiens eƤekt.

- Efterhånden som økologien er vokset, kan jeg godt mærke, hvordan kundernes interesse for de andre øko-butikker smitter af på min café. Og omvendt.

Det føles som en gade, der hele tiden blomstrer op, og siden jeg åbnede her i august 2012, er vi blevet taget enormt godt imod, forklarer Mikael Gollander.

Han er ikke er i tvivl om, at Den Økologiske Uge nok skal blive en succes.

- Da vi åbnede, tog det lidt tid, før folk for alvor fandt ud af, hvem vi var,

Susi Schumann, Ren Kost & Krop

Søren Andreasen, Klassisk 65

SuperBrugsen er øko-supersværvægter For enden af Jægergårdsgade ligger en anden af kvarterets økologiske sværvægtere: SuperBrugsen. Fillialen var den første i kæden, som for alvor satsede på økologi og har i dag det største økologiske varesortiment, du kan ƥnde i nogen af landets omtrent 250 SuperBrugsen’er. Butikken har altså været en brav bannerfører for gadens økologiske ”revolution”.

- Det er efterhånden en del år siden, at vi for alvor satsede på økologi, da vi kunne mærke, at det var det, vores kunder ville have. Denne efterspørgsel er efterhånden typisk for Jægergårdsgade, som er blevet lidt af et øko-Mekka i Aarhus, forklarer butikkens souschef, Nick Rasmussen.

Han garanterer, at man fra butikkens side vil deltage i Den Økologiske Uge med blandt andet tilbud og smagsprøver.

- Gaden føles lidt som et lille lokalsamfund, hvor der er plads til at være både ideologisk og økologisk. Jeg er sikker på, at det er svært at ƥnde en gade, hvor økologien er mere udbredt. Derfor er det også helt rigtigt at satse på Jægergårdsgade under Den Økologiske Uge.

LÆS MERE OM ØKO-UGEN www.denøkologiskeuge.dk fra først i juli

Nick Rasmussen, SuperBrugsen

Bonnie Sørensen, Haarfein

SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

31

INTERVIEW: ØLF ’S NYE FORMAND

32

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

VI SKAL DYRKE ØKOLOGIENS RØDDER Forbrugerbenet i Økologisk Landsforening skal styrkes. Derfor skal fremtidens forening i højere grad være et mødested for folk i fødevarefællesskaber og græsningslaug, økologiske havedyrkere og andre borgere med et økologisk drive. Sådan lyder Per Kølsters vision.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: HANSȃCHRISTIAN JACOBSEN

Varemærket for Økologisk Landsforening er, at den favner helt fra landmand

fødevareområdet er netop båret frem af et pres fra befolkningen. Økologien

over producent til forbrugere. Det mener Per Kølster, der satte sig i forening-

vokser blandt andet fordi, at der er en debat om alt fra rester af hestekød i

ens formandstol under generalforsamlingen i april.

det, vi tror, er oksekød, til pesticider, som medfører bidød.

Og netop forbrugerdelen skal styrkes, mener den nyvalgte formand. Eller borgerne, som Per Kølster hellere vil kalde de individuelle medlemmer i ØLF. - Ordet ”forbruger” rummer en risiko for, at man tænker marked. Altså at økologien foregår via en virksomhed og ender i en Ʀaske. Det er et endimensionelt Ʀow, understreger Per Kølster.

I stedet er ord som dialog mellem både medlemmerne og andre borgere samt personligt engagement helt afgørende for den nye formand.

- Vi har ganske rigtigt et forbrugsmønster, hvor det store marked er en vigtig aktør. Så har vi også alt det kreative, der krydrer og skubber. Borgere, der involverer sig i den oƤentlige bespisning, går ind i et græsningslaug, danner

Antallet af ØLF’s individuelle medlemmer er siden 2010 faldet med mere end 25 procent. Hvad synes du om den udvikling?

- Mange medlemmer oplever ikke så meget andet end glæden ved at støtte sagen og at modtage et blad. Så at det går i den retning, er ikke underligt. Er du til Roskilde Festival, så er det jo ikke nok bare at drikke øl. Nej, du vil deltage. Opleve at være en del af det, der sker. Være backstage. Den helt store udfordring for ØLF er, at du skal opleve, at du er deltager, at foreningen også er et socialt fællesskab for alle medlemmer. Det opstår ikke ved at blot betale kontingent, og at i bedste fald ti procent dukker op til generalforsamlingen.

fødevarefællesskaber eller arbejder med økologiske havekulturer. Det er min drøm at få det ben mere med ind i foreningen.

Hvordan vil du gøre din vision virkelig?

- Foreningen skal aktivere medlemmerne, skabe netværk og gøre det synligt, at der er en massiv interesse for at arbejde med økologien på græsrodsplan.

Her er Økologisk Landsforening et talerør. Et mødested, hvor vi sammen skaber politik og sætter økologien på dagsordenen. ØLF ligner nu mest en brancheorganisation, der især arbejder for landmænd og virksomheders interesser. Hvad siger du til den karakteristik?

- Den er rigtig. Vi er en brancheorganisation. Og det skal vi i den grad blive ved med at være. Økologien skal stå stærkt på det danske marked, og eksporten til andre EU-lande skulle gerne vokse. Min kongstanke er, at økologien skal blive til mere – og gerne skubbe det konventionelle landbrug i en mere økologisk retning. Men det arbejde er ikke uforeneligt med at inddrage borgerne i foreningens arbejde. Vores styrke er, at vi har en meget kreativ intensitet ved at være i kontakt med befolkningen, familierne, institutionerne, forældrebestyrelserne. Os alle sammen. Den politiske udvikling inden for

Hvad vil du gøre mere konkret for at få medlemstallet op?

- Invitere eksisterende netværk. Hvordan kan ØLF fx bakke mere op om de økologiske fødevarefællesskaber og andre aktiviteter som øko-haver eller græsningslaug? Er her en interesse for, at man også bliver en del af en forening, der arbejder for økologiens større linjer? Det er vores opgave lige nu: Er der en symbiose? Personligt vil jeg gerne møde folk, og sammen med markedsafdelingen i Økologisk Landsforening har jeg eksempelvis haft et møde med Københavns Fødevarefællesskab.

Magasinet TÆNK har sandsynliggjort, at øko-varer er dyrere, end de ekstra produktionsomkostninger mv. berettiger. Altså tjener nogen i kæden fra mark til supermarked ekstra gode penge. Hvad siger du til den kritik?

- Det er en konstatering af fakta. Dagligvarebranchen er benhård forretning, og her trives en mekanisme, hvor de økologiske varer bliver uforholdsmæssigt dyrere. Supermarkedernes avancepolitik favoritiserer nemlig billigere produkter. En økolog får måske 80 øre mere for en liter mælk, men han skal selv betale mere for den økologiske foder, og en lang række andre produktionsomkostninger er dyrere. Samtidig er hele logistikken forholdsmæssigt SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

33

INTERVIEW: ØLF ’S NYE FORMAND

dyrere, så længe de konventionelle varer er i klart Ʀertal. Derfor tjener den økologiske mælkeproducent ikke Ʀere penge end sine andre kollegaer.

Hvad synes du om det?

- Jeg vil gerne prøve at vende tankegangen om: De konventionelle produkter er ganske enkelt for billige. Det er ikke det dyre, der er dyrt, men det billige der ikke er betalt. Når noget er dyrere at lave, så får man også et bedre produkt. Flere fugle, der Ʀøjter, en bedre biodiversitet og velfærd for dyrene i produktionen. Skulle de konventionelle udrette de samme samfundstjenester, så ville deres produkter også blive dyrere. Alt har en pris, og det er økologerne, der for alvor oplever smerten ved at blive udgrænset, når folk kalder øko-varerne ’dyre’, ’luksus’ og ’egoistisk’ og siger, at ’verden vil sulte’, når du går ud og køber økologiske varer.

Hvad er så dit budskab til de prisskeptiske forbrugere?

- Der er en helt konkret grund til, at noget er dyrere. Faktisk kommer jeg helt op i det røde felt, når jeg hører, at priserne er for høje. Prisen er allerede presset ekstremt langt ned på de økologiske varer, og det er altså at fralægge sig ansvar at argumentere med, at priserne er for høje.

Du har også sagt, at det i allerhøjeste grad er vigtigt at (efter)uddanne personalet i landets kantiner og storkøkkener. Hvorfor lige gribe fat der?

Tag et almindeligt institutionskøkken, hvor man i mange år har lavet vanepræget mad. Hvis de skal omlægge til økologi, så handler det ikke om at erstatte de konventionelle varer med økologiske, for det ville ganske rigtigt blive for dyrt. Nej, det handler om at omlægge hovederne. Erfaringen igennem mere end 20 år er, at bruger personalet sæsonmad, mere grønt og mindre kød, så kan det lade sig gøre at lave økologiske måltider til samme pris som tidligere.

”Den helt store udfordring for ØLF er, at du skal opleve, at du er deltager, at foreningen også er et socialt fællesskab for alle medlemmer.” – Per Kølster Og så er maden endda sundere. Det er en omlægningsproces, hvor personalet arbejder med, hvad økologien er og efterhånden bliver så begejstrede, at de pludselig kan Ʀytte bjerge. Det er også min vision for almindelige borgere:

Hvad betyder butikkernes priser for økologiens udvikling?

Deres prispolitik er en god forklaring på den succes, fødevarefællesskaberne har fået. Fællesskaberne kan omgå avanceproblematikkerne ved, at deres medlemmer lægger nogle timers frivilligt arbejde hver måned. Som økologiske aktivister kommer de samtidig tættere på råvarerne. Det er en enorm vigtig trend at få genskabt den relation til landbrugets produkter og for eksempel forstå, hvad en frisk rødbede er, forstå sæson, årstid og økologernes vilkår. Den trend er lige så vigtig som de mange skolehaver, der også vinder frem for tiden. Det er bare så vigtigt, at vi får uddannet de kommende generationer til at stille gode og kritiske spørgsmål til vores fødevarer.

34

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

At de bliver bærere af en økologisk kultur og forstår økologens vilkår.

Et af de steder, hvor borger møder økolog er til Øko-dag i april, hvor de økologiske køer kommer på græs. Hvad var din oplevelse i år?

- Jeg var på en gård ved Kirke Hyllinge på Sjælland. Jeg har set rigtig mange mennesker til de høstmarkeder, jeg har været med til at arrangere, senest hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Men der var Ʀere her. Mange Ʀere.

Omkring 12.000, viste det sig senere! Allerede ved motorvejsfrakørslen var der kø, og jeg kørte af sted i en perlerække af biler på de små veje ud mod gården. Og jeg var endda på stedet halvanden time før, at køerne kom ud.

Hvad kan Øko-dag gøre for forholdet mellem borger og økolog?

Fra min barndom kan jeg huske, at min bedstefar tog mig med til dyrskue på Bellahøj. Vi gik forbi prustende, pruttende dyr, som de store bønder slæbte af sted med. I min barndom var Danmark stadig et bondesamfund. I dag har landbruget et andet præg med mange Ʀere maskiner. Det, at folk kommer ud og mærker stemningen og stederne, er en indgang til at forstå landbruget. Borgerne får sat billeder på tingene. Og når man sådan genskaber relationen mellem land og by, så er det i høj grad med til at understøtte det økologiske forbrug.

PER KØLSTERS BLÅ BOG Per Kølster er først og fremmest passioneret ølbrygger på Krogerup, Aartidernes gård på

Undersøgelser har dog vist, at hovedparten af deltagerne til Øko-dag ikke aner, at det drejer sig om økologiske køer. Hvordan kan det blive klarere for deltagerne, at kun de økologiske køer med sikkerhed er på græs hele sommeren?

- Det er vores opgave at gøre det tydeligt. Det handler om kommunikation. At blive ved og ved med at sige, at det hedder Øko-dag, fordi det handler om økologiske køer. Kun omtrent hver fjerde konventionelle ko kommer på græs, og udviklingen går massivt i retning af, at de bliver inde i stalden. Mange dyr er lukket inde. Går vi blot en generation tilbage i tiden, så kom alle køer ud. Dengang havde vi et mere mangfoldigt landskab, og det er og var godt for dyrene at komme ud på græs.

Nordsjælland, hvor hans bryggeri lejer sig ind.

Hvor er økologien om 10 år?

Regeringen har en plan om at fordoble det økologiske areal inden 2020. Den arbejder ØLF aktivt på at gøre til virkelighed gennem lobbyarbejde, projekter og oplysningsvirksomhed. Men i virkeligheden skal presset især komme nedefra. I jo højere grad borgerne i Danmark forstår, at de ikke bare køber, men også handler økologisk, desto mere økologi får vi. I skolebestyrelserne, ved frokostordningerne i virksomhederne, i fødevarefællesskaberne. Overalt, hvor vi spiser mad. Jo mere vi får generobret måltidets betydning, jo mere glæde ved vores mad, og jo bedre vi bliver til at forarbejde den – desto mere økologi får vi op på hylderne.

i den økologiske haveforening Praktisk Økologi

I 1978 blev han uddannet agronom og har siden både undervist og været lektor på Landbohøjskolen. Her var han med til at etablere forskning i den økologiske produktionsmetode, og han arbejdede bl.a. også for at rejse den succesfulde verdenskonference for den globale økologi-organisation IFOAM i København i 1996. Han har også en aktiv fortid og har som brygger holdt masser af foredrag og kurser i humledyrkning og ølbrygning. Økologien er for længst en inkarneret del af Per Kølsters liv, og han har været medlem af ØLF ...

- ... i uendeligt mange år. Faktisk var jeg med, fra før den blev til Økologisk Landsforening, og jeg har arbejdet med økologi helt siden 1975.

SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

35

MO RGEN MA D HELT F R A BU N D E N

5 HURTIGE TIL ANNE HJERNØE OM AT LAVE TYKMÆLK Hvad er det særlige ved hjemmelavet tykmælk?

Den har en anden konsistens end den, du kan købe. Den er lidt mere porøs, knap så fast i konsistensen og har en anderledes mundfylde, så du skal nok lige vænne dig til den. Men den smager himmelsk og er frygtelig vanedannende, og så er det sjovt at lave din helt egen udgave.

Du skriver i opskriften, at ingredienserne til tykmælk skal være økologiske. Hvorfor?

Det er vigtigt, at både mælk og Ʀøde er økologisk, så bliver tykmælken bedst. Det er i hvert fald lidt af en vedtaget sandhed i de madkredse, jeg færdes i – og jeg kunne aldrig drømme om at bruge konventionelle produkter til min tykmælk. Årsagen til det bedre resultat kan måske være, at de Ʀeste mejerier undlader at homogenisere øko-mælk. En behandling som skal forhindre mælkens fedt i at klumpe sig sammen på overƦaden.

Bogen præsenterer tykmælk som en sommerret. Hvad er koblingen mellem sommer og tykmælk hos dig?

Kolde produkter er generelt gode om sommeren. Om vinteren har jeg mere lyst til varme ting eksempelvis i form af æg eller havregrød.

Den kolde, lette tykmælk passer også godt til fx rabarberkompot.

TYG PÅ DIN EGEN MYSLI OG TYKMÆLK Det er sjovt og vanedannende at lave din egen mysli og tykmælk, mener Anne Hjernøe. Og så smager det himmelsk. Her får du værktøj til at lave dit eget lille mejeri- og mysliværksted.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: LYKKE RUMP

36

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

Hvorfor skal jeg bruge tid på at lave min morgenmad fra bunden?

Jeg kan blive gennemgribende glad af at sidde ude i solen og spise et helt hjemmelavet morgenmåltid, der består af min egen tykmælk med hjemmelavet mysli og hjemmetørrede bær, friskbagt knækbrød med hasselnøddesmør og hjemmelavet hyldeblomstte. Jeg har en fornemmelse af, at jeg ikke er den eneste, der har det på den måde. Vi er ganske givet rigtig mange, der går med en lille drøm i maven om at blive helt eller delvist selvforsynende. Tanken om at sætte sine egne produkter på bordet er forjættende i en tid, hvor vi får mere og mere travlt, og derved fjerner os fra de helt basale ting i tilværelsen. Ved at lave mad fra bunden kan vi også give vores børn mere viden om, hvor vores mad kommer fra – og være med til at afhjælpe kræsenhed. For et par år siden havde jeg nogle børn med i køkkenet i forbindelse med en artikel til Politiken. De kunne ikke fordrage appelsinmarmelade, men da de selv prøvede at lave den fra bunden med gode råvarer, så var de glade for smagen. Så enkelt er det.

Hvad betyder det for smagen af tykmælken, at jeg laver den selv?

Du får ganske enkelt den smag, du vil have. Du har et rent basisprodukt, som du kan male smag på efter lyst, eksempelvis med friskskrabet økologisk vanilje. Smagen af mad lavet fra bunden overgår oftest den, vi kan købe os til. Lige meget hvor ƥn, god, dyr, økologisk og lækker hindbærmarmelade jeg køber, så gider min datter Camilie ikke at spise den.

Enten er den for sød, eller også smager den syntetisk eller bare mærkeligt. ”Din er bedre, mor,” siger hun. Og så går jeg i gang med at lave min egen hindbærmarmelade, for det er da et argument, der er til at forstå.

Sæt din EGEN TYKMÆLK på sommerbordet med et drys nordisk mysli a la Anne Hjernøe.

SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

37

MO RGEN MA D HELT F R A BU N D E N

BASIS: HONNINGRISTET MYSLI 1 dl koncentreret hyldeblomstsaft, helst hjemmelavet, men du kan også bruge et købe-produkt 500 g honning 600 g havregryn 300 g speltƦager Varm hyldeblomstsaften op i en lille gryde, indtil den er ƥngervarm. Opløs honningen i den lune saft. Bland havregryn og speltƦager, og kom dem i en bradepande foret med bagepapir. Hæld honningblandingen over grynene, og bland det hele godt sammen.

Sæt bradepanden i ovnen ved 140 grader i et par timer, eller til myslien er helt gylden og sprød.

Myslien bliver endnu sprødere, når den køles af.

NORDISK MYSLI Få Annes opskrift på hjemmelavet hyldeblomstsaft + tørrede æbler:

450 g honningristet mysli 150 g græskarkerner 150 g solsikkekerner 75 g sprøde, tørrede æbletern

www.okologi.dk /okologisk

200 g mørke rosiner 25 g frysetørrede hindbær Rist græskar- og solsikkekerner gyldne på en varm, tør pande, og lad dem køle af. Bland dem sammen med myslien og de øvrige ingredienser. Kom så resultatet på tætsluttende glas eller dåser.

VIND ANNE HJERNØES BOG

VIND!

Her på redaktionen er vi vilde med gode, økologiske spiseoplevelser. Du kan læse om tre af læsernes egne øko-topoplevelser på side 46-48. Ligesom Anne Hjernøe nærstuderer kunsten at lave god mad fra bunden, så vil vi gerne høre, hvilke ingredienser og krydderier din bedste øko-spiseoplevelse er gjort af. Da vi utrolig gerne vil have jer læseres tunger på gled, så sætter vi tre udgaver af Anne Hjernøes bog på højkant, som vi giver til personerne bag de tre bedste fortællinger. Se på side 48, hvordan du deltager i konkurrencen. ”Annes Spisekammer” er udgivet på Politikens Forlag. Forlagets vejledende pris for de 154 sider er 250 kr.

38

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

Der findes i dag over 50 forskellige Hanegal produkter i de danske butikker.

Mere end 40 produkter er glutenfri og sukkerfri.

Alle er uden tilsætningsstoffer

Hanegal anvender udelukkende vindmøllestrøm i produktionen.

Se forhandlerliste, historier og meget mere på www.hanegal.dk

MO RGEN MA D HELT F R A BU N D E N

HJEMMELAVET TYKMÆLK 1 l mælk, gerne sødmælk

TYKMÆLK

skal syrne et døgn ved stuetemperatur.

2 dl kærnemælk 1 dl piskeƦøde 4-5 portioner Bland sødmælk, kærnemælk og piskeƦøde i en stor skål, og stil det ved stuetemperatur i et døgn. Varmen får produkterne til at syrne – det er ganske enkelt meningen, at produktet bliver surt.

Efter et døgn er din tykmælk færdig, men den smager bedst, når den er kold, så kom den i køleskabet nogle timer, før du spiser den. Din tykmælk kan snildt holde en uges tid eller mere i dit køleskab. Du er næppe i tvivl, når den er blevet for gammel.

Følg årstiderne i Hjernøes selvforsynende køkken Journalisten og tv-værten Anne Hjernøe slår i ”Annes spisekammer” et slag for det selvforsynende køkken. Altså et køkken, hvor det er en dyd at lave mad helt fra bunden. Det køkken får du her i Økologisk smagsprøver på hen over de næste ƥre årstider.

Anne Hjernøes enkle ƥlosoƥ er, at ”hjemmelavede produkter smager bedre, og så er det en rar fornemmelse at vide præcis, hvad de indeholder”. Bogens udførlige opskrifter guider dig til dine egne udgaver af alt fra rabarbermarmelade med hyldeblomst over håndrullet rullepølse til friskrøget rygeost. Nogle af opskrifterne er baseret på, at du samler en del af råvarerne i naturen – eksempelvis hyben, hyldebær og ramsløg – ellers skal du et smut i helsekostbutikken, ind til grønthandleren, slagteren eller supermarkedet.

En tanke på eftertiden... ...kunne også gælde Øjenforeningen – som kæmper for at bevare synet for alle En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Øjenforeningen.

Øjenforeningens formål er at rejse forskningsmidler for at bekæmpe øjensygdomme, der fører til svagsyn og blindhed.

derfor udarbejdet en brochure om, hvordan man giver testamentariske gaver.

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og få tilsendt brochuren – eller benyt nedenstående kupon.

Til brug for dem, der overvejer at skrive testamente, har Øjenforeningen

Navn: Adresse: Postnr.:

By:

Ny Kongensgade 20

Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaver Jeg ønsker advokatbistand betalt af Øjenforeningen Jeg ønsker at blive ringet op på tlf.: Jeg ønsker at blive medlem af Øjenforeningen

1557 København V

Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv

Øjenforeningen + + + 11077 + + + 0893 Sjælland USF B

TEST AF GRILLPĂ˜LSER

Ă˜KO-GRILLPĂ˜LSER

TESTENS SMAGSDOMMERE:

IMPONERER PĂ˜LSE-EKSPERTER

Thomas Rybjerg Larsen 36 ĂĽr, uddannet som bĂĽde slagter og kok og har en bachelor i ernĂŚring og sundhed.

Har siden 2006 udviklet opskrifter for bl.a.

Ă˜kologisk tĂŚndte op i grillen og lod to

Hanegal og HalkÌr Krokøkken. Arbejder i dag som produktionsleder af kantinen pü

pølsebegejstrede smagsdommere lÌgge ganer

Via University College i Aarhus.

til en blindtest af fem forskellige øko-grillpølser.

RenĂŠ Zacho

MĂŚndene var positivt overraskede over de

48 ĂĽr, uddannet hos Slagter Kruse i Hasle

stegte produkters kvalitet. Hver pølse kunne

Torv i Aarhus. Siden 1995 har han, sam-

og indehaver af Slagter Zacho pü Kridthøj men med sin kone Maria, drevet butikken

fĂĽ fra nul til seks Ă˜-mĂŚrker.

og forsynet sine kunder med kød, delikatesser og hjemmelavede specialiteter.

TEKST: NILS WĂœRTZENFELD FOTOS: PETER NORDHOLM ANDERSEN

LET FRANKFURTER TIL FRUEN

EN ÆGTE GRILLPĂ˜LSE

SAFTIG OG KRYDRET

$DOE¼N —NRORJLVN IUDQNIXUWHU J ƊUH

AalbÌk / Grillpølser med ramsløg. 360 g,

Hanegal / Grillpølser – med hyben

stk., 46,95 kr. i SuperBrugsen.

4 stk., 46,95 kr. i SuperBrugsen. Kilopris:

og ramsløg. 250 g, 4 stk., 40,95 kr.

Kilopris: 130,42 kr.

130,42 kr.

i Kvickly. Kilopris: 163,80 kr.

Thomas: Den er i hvert fald sprød i skindet,

Thomas: Den har en rigtig god smag,

RenĂŠ: Man kan bĂĽde se og smage,

som en pølse skal vÌre, men den er lidt for

men jeg savner alligevel lidt saft. Det er

at der er krydderurter i.

sød. Jeg sidder og overvejer, om det mon er

dog stadig Ên af de bedste pølser, jeg har

Thomas: Ja. Jeg gÌtter pü ramsløg

fjerkrÌspølse? (Nej, det er en svinekøds-

smagt pĂĽ under testen.

(rigtigt!, red.) – det er jo sü moderne.

pølse, red.).

RenÊ: Det her er en rigtig grillpølse. Intet

RenĂŠ: Den smager ret godt. Den kunne

RenĂŠ: Ja, det tĂŚnker jeg ogsĂĽ. Den er meget

mindre. Og sĂĽ har den ogsĂĽ en rigtig god

ved første bid godt bruge lidt mere salt,

løs i kødet, og det er egentlig en okay pølse,

størrelse, synes jeg.

men efter lidt tid kan jeg smage krydde-

men den er ikke sĂĽ spĂŚndende, og den

Thomas: Den mĂĽtte mĂĽske godt vĂŚre lidt

rierne. Den har en løs struktur og holder

ligger ikke sĂŚrlig tungt i maven.

mere grov i det, men jeg er ogsĂĽ begejstret

pĂĽ safterne. Det kan jeg godt lide.

Thomas: Den er let og luftig og egentlig

for smagen.

Thomas: Ja, den er god. Saftig og med

meget behagelig, men det er nok mere en

RenÊ: Det her er en pølse, som jeg ville

en dejlig smag af krydderurter. Det

pølse til fruen. Jeg kunne i hvert fald godt

servere for mine grill-gĂŚster. Den smager

er bestemt en god pølse.

tĂŚnke mig noget mere smag.

müske ikke helt sü godt som oksepølsen (oksekrydderpølsen fra Hanegal, red.),

Dom (RenĂŠ/Thomas):

men som grillpølse er det en klar vinder.

/ Dom: (RenĂŠ/Thomas) /

42

Ă˜KOLOGISK / SOMMER 2013

Dom (RenĂŠ/Thomas) /

BEDSTE PARTNERE TIL TESTVINDEREN Smagsdommerne tog (slagter)hatten af for oksekrydderpølsen fra Hanegal med sin kraftfulde og krydrede

OM TESTEN: SĂ…DAN GJORDE VI

smag. Efterfølgende blev smagsløgene sat yderligere pü prøve. Vores smagsdommere skulle ogsü Ƽnde frem til den pølsedyp, som matcher testvinderen bedst blandt tre øko-sennepper og tre øko-ketchuper.

Urtekram / Sennep Dijon Ă˜kologisk. 200 g, 29,95

Beauvais / Tomatketchup Ă˜kologisk. 665 g,

NU L )¡WH[ .YLFNO\ 6XSHU%UXJVHQ P ƪ

NU L )¡WH[ .YLFNO\ P ƪ .LORSULV NU

Kilopris: 149,75 kr.

Vi fandt frem til fem forskellige økologiske grillpølse-varianter,

Thomas: Den smager faktisk ret godt. Den har

RenÊ: Jeg er helt oppe og køre over den sennep.

en god syre fra tomaterne og samtidig den helt

Den er suverÌn. Det er ikke en tøsesennep, den

rigtige sødme, lige som en ketchup skal have.

er stĂŚrk pĂĽ den gode mĂĽde. Det er omtrent den

Jeg kan godt lide den.

bedste pølsesennep, jeg har smagt i evigheder.

RenĂŠ: Jeg tĂŚnker straks pĂĽ Beauvais (helt rigtigt,

Thomas: Den er rigtig god. Tilpas stĂŚrk og af-

red.) og deres slogan: Tomat, tomat

balanceret, og sĂĽ gĂĽr den rigtig godt

og atter tomat. Den her ketchup

til oksepølsens krydrede smag.

føles naturlig og smager Ìgte - li-

Dom: (RenĂŠ/Thomas)

gesom oksepølsen. Et godt match!. /

tre senneper og tre ketchuper, som alle kan købes i større dagligvarebutikker. Pølserne havnede pü den varme rist over en simpel kulgrill og blev serveret enkeltvis og knaldhede for smagsdommerne.

Dom: (RenĂŠ/Thomas) /

FULD AF SMAG – MEN SAFTFATTIG

EN TUNG ALL-AROUND’ER TIL DE VOKSNE

Hanegal / FjerkrÌ grillpølse – med havtorn

Hanegal / Oksekrydderpølse - med peber, paprika, muskatnød, chili

og persille. 250 g/4 stk., 29,95 kr. i Føtex.

m.m. 300 g/4 stk., 41,50 kr. i Kvickly. Kilopris: 138,33 kr.

TEST VINDER

Kilopris: 119,80 kr.

Thomas: Det er en dejlig, tung og mager pølse – fuld af smag – og sü er den godt krydret.

RenĂŠ: Den er godt nok svĂŚr at blive klog pĂĽ,

Jeg kan tydeligt mÌrke strukturen i kødet, nür jeg bider i den.

den her pølse. Lige i starten sker der ikke sü

RenĂŠ: Den er krydret helt rigtigt, men den er samtidig ikke for stĂŚrk. Man kan godt smage, at

meget, men sĂĽ kommer smagen frem.

det er en oksepølse. Den overrasker mig egentlig positivt, for lige da jeg skar den ud, tÌnkte

Thomas: Ja, men kødet er lidt for kompakt

jeg: Den ser eddermame tør ud! Men den har en god konsistens og er ikke alt for tør.

og lidt for tørt. Jeg savner lidt saft, hvilket er

Thomas: Den er faktisk rigtig god. Den er oplagt at komme pĂĽ grillen, men det er samtidig en

ĂŚrgerligt, for den vinder ellers pĂĽ smagen.

krydret og tung pølse, som har mere at byde pü end de ƌeste grillpølser. Derfor kan den ogsü

Havde det ikke vÌret for den tørre fornem-

serveres til meget andet og er nÌsten fyldestgørende som mültid. Den her er testvinderen!

melse, havde den vĂŚret rigtig god.

RenÊ: Ja, pølsen behøver ikke blive ledsaget af ret meget. Det er en rigtig herrepølse – den

RenĂŠ: Jeg synes faktisk, den er ret god. Efter

er kun til de voksne.

man har tygget lidt pĂĽ den, breder smagen sig. Det er dog rigtigt, at den mangler saft.

Dom (RenĂŠ/Thomas):

/

Dom: (RenĂŠ/Thomas) /

SOMMER 2013 / Ă˜KOLOGISK

43

TEST AF GRILLPØLSER

3

HURTIGE TIL RENÉ ZACHO OG THOMAS RYBJERG LARSEN Hvad overraskede jer mest ved testen?

René: Det generelle kvalitetsgennemsnit. Der var ingen pølser, som decideret faldt igennem. De lå alle i den klart bedre ende af pølseskalaen, når man tænker på, hvad der bliver produceret rundt omkring.

Thomas: Ja, de var stor set alle sammen gode og magre og lå på et godt pølseniveau. Jeg ville spise eller servere dem alle for mine gæster.

René: Men man forventer heller ikke et skodprodukt fra økologiske leverandører. Det er ikke billige råvarer, og det kan man også smage.

Thomas: Jeg har den teori, at når man bruger gode råvarer og gør noget ud af sine produkter, så kan forbrugerne også forvente en del mere.

Ekspertråd fra René og Thomas:

Det synes jeg, de får med de her økologiske pølser.

FYR OP FOR GRILLPØLSENS SMAG

Er der virkelig så stor forskel på gode og dårlige pølser?

René: Ja, for pokker! Kæmpe. Pølser kræver et virkeligt godt håndværk.

Det er der alt for mange, som ikke er klar over, og som derfor producerer

BEVAR PØLSENS SAFT. Når du griller pølser, så pas på, at de ikke mister

elendige pølser. Der er ikke noget ”bare” i at lave pølser.

deres saft og dermed bliver tørre og kedelige. Undlad derfor at prikke

Thomas: Det kan være rigtig svært at lave en god pølse. Alene det at nå

hul i pølserne, før du steger dem. Der er også en grund til, at man siger,

frem til den rigtige fars og få den røget lige tilpas, kan være en videnskab.

at pølser er til kullenes eftervarme: Hvis du lægger dine pølser på en

René: Der ƥndes pølser i kølediskene, der ikke burde serveres som men-

alt for varm grill, så sprækker de, og al saften trænger ud.

neskeføde. Nu er jeg jo ivrig AGF-tilhænger. Jeg er ofte at ƥnde oppe på lægterne til deres hjemmekampe, og så får jeg mig altid en stadion-pølse.

VARIÉR DINE PØLSEKØB. Brug din nysgerrighed i stedet for at ende

Førhen ƥk man en stor og sprød frankfurter, men de har åbenbart skiftet

med den traditionelle wienerpølse. Der bliver lavet en masse spænd-

leverandør. De pølser, der serveres nu, er simpelthen så elendige og

ende pølser, så forsøg endelig at lægge lidt forskelligt på grillen. Det

uspiselige, at det er en skandale. Jeg har også allerede klaget.

vil give dig en masse nye og velsmagende grillpølse-oplevelser.

Hvilken pølsetype foretrækker I selv til grillen?

BRUG SENNEP. En pølse består af kød, salt og fedt, og det miks kom-

René: I vores butik laver vi især to pølser, som jeg er helt pjattet med.

plimenteres allerbedst af det syrlige og beske, som du ƥnder i sennep.

En stor traditionel frankfurter og så en grill-hvidløgsmedister. Jeg synes,

Ketchup er også godt til pølser, men den søde smag er måske mest til

at det bliver alt for kedeligt, hvis man kun spiser de klassiske wienerpøl-

børn. Remoulade derimod hører sig slet ikke til, og det er der alt for

ser. Man skal som minimum supplere sit grillmåltid med en frankfurter.

mange, som har misforstået. Du kan i øvrigt også supplere pølsen

Thomas: Enig! En wienerpølse er en natmadspølse, hvorimod tungere

med fx aioli eller tzatziki – der er rigtig lækkert.

pølser er mere spændende. Jeg vil foretrække en god, grov, fuldfed kålpølse. Det er fandeme godt!

44

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

FOTO: MIKLOS SZABO

Vil du følge mig hjem?

Over 600 orangutanger venter på at blive genudsat i sikker regnskov. Du kan hjælpe dem tilbage til et liv i frihed.

Orangutangen har mistet 80% af sine levesteder. Halvdelen af Borneos orangutanger er forsvundet de seneste 60 år på grund af skovfældning.

Udviklingen fortsætter med alarmerende hastighed.

Red Orangutangen hjælper forældre- og hjemløse orangutanger.

Vi rehabiliterer dem på vores centre og kæmper for, at der også i fremtiden vil være regnskov til dem.

Adopter en orangutang og følg den tilbage til et liv i frihed.

Tak for din støtte Lone Dröscher Nielsen

Adopter en orangutang.

Scan koden eller gå ind på www.redorangutangen.dk

Støt mig i kampen for en fremtid med orangutanger og regnskov på Borneo

3 GODE OPLEVELSER I Økologisk nr. 21 efterlyste vi de bedste økologiske spiseoplevelser hos jer læsere. Det ƥk vi en bunke fortællinger ud af – læs tre af dem her.

REDIGERET AF: PETER NORDHOLM ANDERSEN ILLUSTRATION: THERESA JESSING / SORT LAKRIDS

46

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

L Æ S E R N E S G O D E S M AG

DA KORNELIUS KOM PÅ BORDET

ØKOLOGI OG ØKONOMI I SAMME HUG

Dengang jeg var lille, boede jeg med mine forældre, mine tre brødre,

Min bedste økologiske smagsoplevelse var også en økonomisk

vores hund og katte på 90 mƵ. Vi tilbragte selvsagt meget tid udenfor.

øjenåbner for mig. Jeg købte engang en Sødam kylling via Aarstiderne. Den vejede 2,8 kilo og kostede 239 kr.

Den lille kuperede have ved mit barndomshjem var et eventyrland. Vi havde kaniner, og der var masser af fugle, der kvidrede, og sommerfugle,

Jeg kogte den, skilte kødet fra benene og frøs det herefter ned i

der Ʀakkede. Og så havde vi høns. Om foråret rendte de små lysebrune

portioner. Normalt er mine portioner på 150 gram, men pga. prisen

kyllinger ind og ud af hønsetrådens store huller, som det passede dem,

lavede jeg dem lidt mindre. Alligevel opdagede jeg, at jeg kunne

men de ƥk benene på nakken, når katten kom. Hønsene kvidrede og hyg-

strække en portion til to – kødet var simpelthen så velsmagende,

gede sig og lagde en masse skønne æg med solskinsgul blomme.

at jeg blev tilfreds af langt mindre end sædvanligt.

En dag tog min far mig i hånden. Huggeblokken stod klar, og hanen

Samme erfaring har jeg gjort med min kat, der altid har været lidt

Kornelius skulle dø. Jeg fulgte nysgerrigt med. Hovedet faldt, kroppen

af en ædedolk. Den var godt polstret, og en dyrelæge mente, at den

spjættede og Kornelius tog sig en sidste spurt rundt i haven, før den faldt

skulle tabe sig 0,8 af sine 4,8 kilo – det ville svare til, at en person

om. Det så mystisk ud, men far beroligede mig: Det var ganske normalt,

på 70 kilo skal tabe ikke mindre end de elleve af dem.

og jeg kunne ikke lade være med at grine af den skøre hane.

Jeg købte ti kilo af dyrlægens slanketørfoder og gik i gang med den Om aftenen skulle vi spise Kornelius. Findes der noget bedre end at vide,

hårde kamp med at få katten ned i vægt. Det lykkedes også delvist.

hvor ens mad kommer fra, hvor godt den har haft det, og at den er bundøkologisk? Det var mine brødre dog ligeglade med. De sad og prikkede

Da sækken var ved at være tom, valgte jeg at skifte over til økologisk

til mors lækre mad og så misbilligende på vores forældre: ”Har I dræbt

kattemad. Når jeg stak næsen ned i de to forskellige produkter, var

Kornelius?!?”. Jeg lod mig nu ikke påvirke, for jeg havde jo været med i

jeg ikke et øjeblik i tvivl om, hvilket af dem jeg selv ville foretrække.

processen. Det smagte godt og anderledes end det kylling fra supermarkedet, vi ellers ƥk derhjemme – mere smagfuldt, mere friskt. Lækkert.

Det gav pote hos katten. Den ELSKEDE simpelthen den økologiske dåsemad. Når den var spist, hældte jeg øko-tørfoder op til resten af

Den slags madoplevelser vil jeg give videre til mine egne børn, ligesom

dagen, som den så selv administrerede. Det var en helt ny oplevelse,

min far gjorde det. Selvforsyning, økologi og omtanke for miljøet er

for den skulle ellers holdes i meget stramme tøjler. Men succesen

tidens tendenser, og jeg håber, at man bliver ved at holde fast i dem.

med vægten fortsatte, og jeg ƥk den smukkeste lille hankat.

Pas på jer selv, hinanden og naturen.

- Annemette, Aarhus

- Vibeke, Hundested

SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

47

L Æ S E R N E S G O D E S M AG

VIND

EN GOD BOG FOR DIN GODE HISTORIE Annemette, Lisbeth og Vibeke har fået tilsendt bogen ”Jagten på den gode smag” af madskribenten Carsten Kyster.

Vi er vilde med gode anekdoter her på magasinet, og vi vil rigtig gerne have Ʀere bud på gode økologiske spise-oplevelser. Derfor sætter vi tre udgaver af Anne Hjernøes ”Annes spisekammer” på spil. Læs mere om bogen på side 36-40. Deltag ved at sende din økologiske anekdote til pna@okologi.dk.

Skriv ”Min bedste spiseoplevelse” i mailens emnefelt.

UDFLUGT MED ØKO-ØJENÅBNER Jeg var engang ansat i Natur- og Vandmiljøafdelingen i ét af de tidligere amter. En enkelt gang om året var kontorets personale på en faglig udƦugt.

Da jeg startede på kontoret i 1994, var jeg ikke særlig oplyst omkring økologi, dyrevelfærd, bæredygtig natur osv., men det var rigtig mange af mine nye kollegaer. Faktisk syntes jeg, at de var en anelse hippie-agtige og øko-frelste. Jeg troede ikke rigtig på det der øko-halløj, og jeg ville IKKE betale mere for en øko-vare. Tænk nu, hvis det ikke var øko alligevel, fordi landmanden havde snydt! Det princip morede mine kollegaer sig over og drillede mig med – for de vidste bedre. Gav én økologiske vanilleis-pinde til en fødselsdag (som så meget mærkelig gul ud), ƥk jeg en Kong Fu i stedet for. Mere syntetisk kunne det jo så nok ikke blive. Årets udƦugt gik til Strynø, en lille ø i det Sydfynske Øhav. Da det faglige var slut om aftenen, skulle vi have noget af det, øen er kendt for. Helstegt, grillet øko-lam. Hmmm, det havde de her øko-hippier jo bestemt.

Jeg ærgrede mig næsten over, at jeg ikke havde taget en madpakke med, for jeg havde blandede erfaringer med lammekød. Nogen gange meget velsmagende, andre gange sejt og med kraftig uldsmag.

Men da duften af det her lam og sulten ƥk tag i mig – mums! – så løb mine tænder i vand. Og da jeg satte tænderne i kødet, blev alle mine fordomme om, hvorvidt ø-lam overhovedet kunne smage bedre i den grad gjort til skamme. Hold nu fast, hvor smagte det godt! Selv ”Ʀæske-sværen”, som jeg normalt aldrig spiser, det var bare så lækkert. Alt andet lam har efterfølgende slet ikke kunnet måle sig med smagen den aften.

Med tiden har jeg fået øjnene op for andet end konventionelt landbrug og går nu meget op i dyrevelfærd, økologi og at undgå madspild. Og mine kollegaer? De var ved at falde bagover, da jeg fortalte, at min mand og jeg var gået over til at købe økologi. Hi, hi, det var sjovt at se!

Så nu ved jeg også bedre – li’som de andre gjorde og gør.

- Lisbeth, Odense 48

ØKOLOGISK / SOMMER 2013

DET KAN VÆRE SVÆRT AT SE DEN STORE FORSKEL ÆG PÅ DISSE (MEN DER ER STOR FORSKEL PÅ DE HØNS, DER HAR LAGT DEM)

VIST I T G Æ

OÆPG T S GLG AF BUR SOI R SA

BLIV F

IVIST #ÆGT

K IST.D V I T G PÅ Æ

Nu skal det være slut med salg af billige buræg i butikkerne Nu Dett er burhønsene, der betaler prisen ved at leve i trange trådD De bure b bu re uden frisk luft og sollys. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor d de rfo detailhandlen til at stoppe med at sælge æg fra burhøns. har brug for din hjælp. Støt os med din underskrift, hvis du V ha Vi heller ikke synes, at buræg hører nogen steder hjemme.

Gå ind på ægtivist.dk, så er du med til at gøre en forskel.

MØD ET MED L EM

MAJ PALLISGAARD BIE

31 år, arkitekt M.A.A., personligt medlem

Hvorfor er du medlem af Økologisk Landsforening?

og i starten var kvalitet, sunde og naturlige rå-

Foreningen gør et godt stykke arbejde, og den

Med tiden er de etiske spørgsmål om dyrevel-

bidrager med gode, konkrete indspark i økologi-

færd og miljø vokset. Så i dag er jeg stort set

debatten. Foreningen går ofte ud i medierne

lige så opmærksom på, hvad min familie putter

og forsøger at gøre en forskel og råbe folk op.

i munden, som fx at de høns, der har lagt de

Dernæst er det befriende, at ØLF er for både

æg, vi spiser derhjemme, har haft det godt.

varer klart det vigtigste for mig og min familie.

forbrugere og producenter, da det giver en god

VIL DU OGSÅ VÆRE MEDLEM? Klik på ”Bliv medlem” på www.okologi.dk.

balance. Som forbruger føler jeg, at det bringer

Hvor stammer interessen for økologi fra?

mig tættere på det jordnære. Det hele kan godt

Mine forældre - ligesom min interesse for god

blive lidt højtƦyvende blandt forbrugerne, men

mad. Selv om de ikke nødvendigvis købte øko-

når der er god forbindelse til de mennesker, der

logi, da jeg var barn, var der alligevel stor fokus

producerer tingene, er det hele lidt mere reelt.

på kvalitet og sundhed samt på det hjemmela-

Det er sund fornuft – bogstaveligt talt.

vede og hjemmedyrkede. Der blev gået op i den mad, vi spiste. Det forhold til råvarer og sundhed

Hvad kan få dig op af stolen, når det handler om fødevarer?

forsøger jeg at tage med ind i mit voksne liv. Så

Dyrevelfærd optager mig meget. Med årene har

mig nok meget naturligt.

et eller andet sted falder det med økologien

emnet gjort mig endnu mere hooked på økologi.

Min indgangsvinkel til økologien var sundhed,

Find opskriften på Nakkekoteletter på www.Friland.dk/okologi

RD BO E

TIL AG

Nyd sommeren

G SM OD

T

ØKO

5 H URTIGE

5

HURTIGE TIL

INGE RØPKE Professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet. I den alternative gren af den økonomiske teori betragter man økonomi som en organisme med et stofskifte. Derfor skal de økonomiske teorier tage udgangspunkt i vores naturgrundlag og eksempelvis se på energiregnskaber og økologiske fodspor – i stedet for blot priser og andre pengebegreber.

TEKST: PETER NORHOLM ANDERSEN

Du ser det som landbrugets største udfordring, at ”vi spiser fossile brændsler”. Hvad mener du med det?

vi helt klart lade langt mere af det fossile brændstof blive i jorden og

At det moderne landbrug efterhånden har gjort os til slaver af fossilt

fordi det giver udfordringer for biodiversiteten. I stedet skal vi i langt

brændstof. Det før-industrielle landbrug gav ganske vist ikke et helt

højere grad basere vores forbrug på anden vedvarende energi og

så stort udbytte pr. hektar, men forbrugte til gengæld ikke særlig

arbejde mere med lukkede kredsløb i landbruget.

også holde igen med at bruge biomasse til at forsyne os med energi,

meget energi ift. udbyttet. Typisk var energioutputtet ti gange større end det, der kom ind. I dag har landbruget en meget høj arbejdspro-

Hvordan står det så til med forbrugerne?

duktivitet og får en masse energiinput fra fx pesticider, drivmidler til

Danskerne hører til dem i verden, der har det højeste forbrug. I

maskiner og kunstgødning. Nogle gange er energioutputtet ligefrem

forhold til økologiske fodspor, så er vi i hvert fald i top 10. Det skyldes

lavere end det, der kom ind i produktionen. Særligt den animalske

bl.a., at vi forbruger meget transportenergi, spiser meget kød og ƥsk

produktion er problematisk med en entydig negativ energibalance.

og har en høj boligstandard. En voksen person har i et favorabelt klima brug for ca. 10 MJ om dagen fra føden for at overleve. Det er

Hvor gode er danske landmænd til at udnytte energien?

det samme som 1 Human Energy Equivalent (1 HEE). Folk i det før-

Danmark fremstilles tit som en stor fødevareproducent, men det er

industrielle landbrug brugte 3-4 HEE. Amerikanerne, som er helt i top,

diskutabelt, om det holder i energitermer. Vi importerer rigtig meget

bruger i dag ca. 94 HEE, mens tallet for folk i Bangladesh er ca. 5 HEE.

soja og andet foder fra udlandet til bl.a. at fodre de over 20 millioner grise, vi hvert år producerer. Da vi eksporterer en god del af dem, så

Hvad kan jeg gøre som forbruger?

er vi en slags gennemstrømsland. Den enorme svineproduktion er

Det er helt klart værd at spise Ʀere bønner og færre animalske pro-

problematisk set ud fra et økologisk økonomisk perspektiv, men i fx

dukter. Så spar på grillpølserne, og kom mere grønt i skålen.

Natur- og Landbrugskommissionens arbejde er fokus især på nationale miljøproblemer og ikke på landbrugets påvirkning af natur og klima i udlandet. Det er en væsentlig mangel, at der ikke gøres mere ud af energiregnskaber i et globalt perspektiv. Derfor er det også meget vigtigt, at nogen forsker i, hvordan vores fødevaresystem kan blive mere bæredygtigt. I stedet for at diskutere alt fra næringsstofbelastning over dyrevelfærd til resistente bakterier hver for sig, så er der brug for at arbejde mere med et systemperspektiv.

Hvordan løser vi så landbrugets problemer?

Vi mennesker lægger beslag på ca. 22 procent af det energioverskud, der kommer fra Jordens samlede biomasseproduktion. Det er rigtig meget, når man tænker på, at vi kun er én art ud af Ʀere millioner.

Det siger noget om, hvor meget vi fylder, og hvor meget vi presser den globale biodiversitet. Hvis vi skal lave en grøn omstilling, så skal

SOMMER 2013 / ØKOLOGISK

51

Returadresse: Ă˜kologisk Landsforening, Silke-

Hver dag kl. 10-20

CAFÉ & BUTIK Et fyrtürn for fødevarer og kunsthündvÌrk

cE WRUVG QHU DJ G MX OL ,Q

GYLHO

VHVIH

)UD N O

Inspiration og gode varer

Sommermarkeder

Gram Slot ĂĽbner en helt ny cafĂŠ og butik, der er indrettet i Ă RWWH KLVWRULVNH RPJLYHOVHU i den gamle hestestald pĂĽ GramgĂĽrd.

Vi holder VRPPHUPDUNHG VHNV WRUVGDJH henover sommeren; d. 4., 11. 18. og 25. juli samt d. 1. og 8. august. Gratis adgang.

Oplev en masse VS QGHQGH I¥GHYDUHU fra hele region Syddanmark og bliv inspireret til at bruge bl.a. specialiteter, oste og vine i dit køkken.

Pü markedet møder du de smü fødevareproducenter og kunsthündvÌrkere – og du kan altid J¥UH HQ JRG KDQGHO

Find unikke produkter fra kunsthĂĽndvĂŚrkere, der laver JODVNXQVW NHUDPLN RJ PDOHULHU med hĂĽnd og hjerte.

Her er mange oplevelser for børn og voksne, sü WDJ KHOH IDPLOLHQ PHG til slot, park, cafÊ, butik, marked, naturlegeplads og meget mere.

&DIp RJ EXWLN +YHU GDJ NO %XIIHW NO 6RPPHUPDUNHG KYHU WRUVGDJ NO 52 Ă˜KOLOGISK / SOMMER 2013 *UDP 6ORW 6ORWVYHM *UDP _ / V PHUH Sn ZZZ JUDPVORW GN

VW