ØKOLOGI på kryds og tværs
Dette hæfte er for hele familien og vil med små historier og opgaver føre jer rundt om og ind i økologien. For økologi er slet ikke så kompliceret – det er faktisk helt naturligt!
Det’ helt naturligt! Køer har brug for nogle af de samme ting, som vi mennesker har brug for, men de er også meget anderledes end os. De kan ikke tænke på samme måde som mennesker, og de gør masser af ting uden overhovedet at tænke: De spiser, de drikker, og de lægger deres kokasser, hvor de vil! Køer gør det, som er bestemt af deres natur. – Det kalder man deres naturlige adfærd. Hvis køer ikke blev holdt som husdyr, ville de spise, når de kunne finde noget at spise, og de ville lægge sig til at sove, når de trængte til det. De ville gå, hvor det passede dem, og de ville helt sikkert være udenfor – i hvert fald om sommeren! En økologisk landmand skal overholde nogle regler, der sikrer god velfærd for dyr, og jo mere køerne kan få det, som om de levede vildt i naturen, jo bedre har de det... Naturligvis!
OPGAVE 1: Hvad er naturlig adfærd for en ko? F. At stå inde i en stald S. At gå på græs A. At gå på toilettet
Koen er ikke en plæneklipper! Ligesom DU sikkert har livretter, har koen det også. Når koen går ude på marken, er det ikke som en plæneklipper, der starter fra en ende af. Den vælger, hvad den gerne vil spise, for græs er ikke bare græs: Der findes forskellige græssorter, og der er desuden kløver, mælkebøtter og andre urter på en normal græsmark.
1 tunge, 2 øjne og 4 maver! Det er lidt mærkeligt at tænke på, men koen har faktisk FIRE maver! Man kan ikke se det udenpå, men indeni ligger de fire maver. Koen har brug for så mange maver, fordi den spiser meget græs. Græsset er svært at fordøje, og koen tygger det derfor ad flere omgange. Den tygger, synker, gylper det op og tygger det én gang til. Det hedder at tygge drøv. Man kan altså sige, at koen ligefrem er bygget til at spise græs!
OPGAVE 2: Hvad har en ko og en giraf til fælles? G. De lever begge som husdyr i Danmark U. De er begge drøvtyggere og har fire maver
OPGAVE 3: Hvorfor er det godt for koen at spise græs? N. Det er naturligt for koen at spise græs og derfor godt for maverne E. Det har en flot farve, og det kan køer godt li’
Naturen som medspiller Naturen er som en fin maskine, der kun fungerer, når alle dele er på plads: Dyrene skal have noget at spise, og plan terne skal have deres blomster bestøvet eller deres frø spredt, og det hjælper dyrene dem med. Visne planter bliv er nedbrudt og danner gødning, som nye planter kan bruge. Sådan hænger alt sammen i naturen. Man kalder det for den økologiske balance. Den økologiske balance bliver nemt ændret, når vi mennesker laver om på bare en lille del af naturen. Derfor arbejder de økologiske land mænd på at gøre naturen til sin medspiller, så han ikke ødelægger denne balance.
Det spirer og gror Ukrudt er alle de planter, som helst ikke skal gro på marken, for hvis der er for meget ukrudt, er der ikke plads til kornet. Derfor er de økologiske land mænd – ligesom alle andre landmænd – ikke glade for, at der kommer for meget ukrudt i deres marker. En økologisk landmand må ikke sprøjte sine marker med gift for at slippe af med ukrudtet, da giften vil ødelægge naturens balance. I stedet bruger han fx. maskiner til at rive ukrudtet op. Det hedder mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
OPGAVE 4: Vil den økologiske landmand gerne have ukrudt på sine marker? E. Ja – det er helt naturligt med ukrudt D. Nej – hvis der bliver for meget ukrudt fjerner han det uden brug af sprøjtegifte H. Nej – han må gerne sprøjte sine marker en gang imellem
OPGAVE 5: Hvad betyder “økologisk balance“? O. Det betyder balance mellem indtægter og udgifter på et økologisk landbrug F. Det betyder, at den økologiske landmand arbejder med naturen i stedet for at bekæmpe den
Store flyttedag på marken En anden måde de økologiske landmænd kan slippe af med ukrudtet på er ved sædskifte. Det betyder, at der veksles mellem, hvad der dyrkes på mark erne. Ét år er der måske byg på marken, og det næste år er der kløvergræs. På den måde flytter afgrøderne rundt. Det “forstyrrer“ ukrudtet, så det har svært ved at gro, og samtidig undgår land manden for mange af de skadedyr, der lever af én bestemt afgrøde – helt naturligt!
Krible-krable Der er masser af dyr på landmandens marker. Ikke kun køer og grise, men også en masse vilde dyr. Og så er der alle de små, bitte, mærkelige dyr som krogede stankelben, fine mariehøns og store, klodsede biller. Nede i jorden er der røde orme, skolopendere, tusindben, myrer og larver i alle mulige farver og faconer. Der er også nogle, vi slet ikke kan se. Det hedder mikro organismer. Det er vigtigt, at de er der alle sammen. De er en del af den økologiske ba lance på marken, og de hjælper med at gøre jorden god og frugtbar for land mandens korn. Derfor passer den økologiske landmand godt på alle sine dyr – store som små. OPGAVE 6: Vil den økologiske landmand gerne have insekter på sine marker? O. Ja – de er en del af naturens kredsløb og langt de fleste er velkomne G. Nej – han bekæmper dem med sprøjtegifte OPGAVE 7: Bruger den økologiske landmand kunstgødning på sine marker? E. Ja – han må bruge lige den gødning, han vil R. Nej – han styrker den økologiske balance på sine marker ved at bruge gødning fra sine egne dyr
Et godt sted at bo Vi mennesker vælger at bo, der hvor vi kan få vores behov dækket, og hvor vi føler os trygge og godt tilpas. Sådan er det også med dyr. De vælger sted er, hvor de kan finde mad og søge beskyttelse. For at skabe gode betingelser for de vilde dyr, arbejder flere og flere øko logiske landmænd på at lave noget der hedder insektvolde eller natur striber rundt om deres marker. Det er små stykker land med vild natur, der får lov at passe sig selv. Her kan en agerhøne nemmere skjule både sig selv og sine unger, det bliver muligt for en fasan at finde mad i form af småinsekter, frø, grønne skud og blade. En honningbi kan nemmere finde nektar og pollen fra de vilde blomster, og haren kan tage sig en lur uden at blive opdaget... – Dét er et godt sted at bo!
OPGAVE 8: Hvilket udsagn passer? T. Der er i gennemsnit 30% flere vilde plante og dyrearter på økologisk dyrkede marker Ø. Der er ingen forskel på naturen omkring øko logiske og ikke økologiske dyrkede marker
Mange bække små... Det er ikke en selvfølge, at der kommer rent vand ud af din vandhane. Det ved du måske, hvis du har været ude og rejse i lande, hvor man ikke skal drikke vand direkte fra hanen? Langt nede i jorden findes det, vi kalder grundvandet. Det er det vand, der bliver pumpet op og ud gennem din vandhane. Så hvis grundvandet bliver forurenet, bliver dit drikkevand forurenet. De økologiske landmænd er med til at passe på vores grundvand ved ikke at bruge sprøjtegifte på deres marker. For sprøjtegifter kan sive ned gennem jorden, helt ned til grundvandet. Det er faktisk sådan, at når der bliver solgt 1 liter økologisk mælk i supermarkedet har den, der køber, været med til at spare 200 liter grundvand for sprøjtegifte.
Tjek jeres svar! Indsæt de rigtige bogstaver fra dine svar og se hvilke to ord, de danner. (Bemærk at nogle af bogstaverne skal bruges flere gange!) 1
5
6
7
3
2
5
8
3
4
Økodag gennemføres af Producentsammenslutningen Økosalg & Oplysning med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Økodag gennemføres i samarbejde med Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier Arla, Naturmælk, Thise, Øllingegaard, Osted og Them.