Avisen Økologisk Landbrug 663

26. FEBRUAR 2021 | NR. 663

|

41. ÅRGANG

Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

TEMA: MERE GRØNT Ifølge flere rapporter og studier er der behov for at spise langt mere plantebaseret og mindre animalsk, hvis der skal være plads til at brødføde befolkningen og værne om naturen fremover. Grønne organisationer mener, at landbruget hænger i bremsen, når debatten handler om at producere mere grønt og mindre kød, men hvad siger landbruget selv?

Side 4-11

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

26. februar 2021 nr. 663

Hvorfor ønsker bestyrelsen at forny foreningens struktur?

LEDER

AF PER KØLSTER

Avisens tema er grønt. En diskussion, der i det store perspektiv er en af de vigtigste overhovedet. Foreningen står i det hele taget med mange presserende dagsordener, og mange oplever, at den vigtigste lige her og nu, er forslaget om at forandre vores demokratiske struktur. De mange reaktioner kalder på at uddybe begrundelsen for forslaget, og hvorfor forslaget skal behandles, nu hvor generalforsamlingen er digital.

Helt overordnet, så er økologien en velkendt succeshistorie med Danmark i førertrøjen med verdens højeste økologiforbrug. Lige så velkendt er det, at succesen bygger på, at foreningen meget fremsynet overdrog rettighederne til økologiens regulering til staten tilbage i 1980’ernes slutning og med Ø-mærket fra 1990 som økologiens enestående symbol, at skiftende regeringer har bakket op, og at foreningen vedholdende har arbejdet for at skabe større efterspørgsel og udbud i en konstant indsats gennem 30-40 år. Og lige så tydeligt succesen er, lige så klart er det, at skal vi de kommende 10 år tage det næste store skridt og skabe et landbrug med 30 procent økologi og forbrug, så skal der nye offensive løsninger på banen drevet af en stærk forening med stor opbakning.

Mindre velkendt er det, at succesen ikke har smittet af i tilstrækkelig grad på foreningen. Vores medlemstal holder skansen, men afspejler ikke hvordan samfundet i stigende grad har taget økologien til sig, og vi er ikke tilstrækkeligt kendt.

Hver en krone i foreningskassen blev førhen brugt til at skubbe til markedet, mens vores konsolidering og vores markedsføring af os selv har

Udgiver Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

Vi har markedsført Ø’et, men ikke ØL’et. Vi har hejst flaget med Ø’et med stolthed, men ikke flaget for os selv godt nok, skriver Per Kølster i sin leder.

Arkivfoto: Moment Studio

stået i stampe. Vi har markedsført Ø’et, men ikke ØL’et. Vi har hejst flaget med Ø’et med stolthed, men ikke flaget for os selv godt nok.

Det er bestyrelsens og ledelsens ønske at bringe foreningen ind i en ny tidsalder. Det har sat gang i en lavine af forandringer nu gennem flere år. Vi har meget bevidst valgt at skabe en bred forening for de rigtigt mange, der vil den økologiske vej, dvs. en bred interesseorganisation, der dækker landbruget, virksomhederne, professionelle køkkener og individuelle borgere. Vi har søsat en lang række tiltag internt for at skabe et stærkt sekretariat og med en forretningsmodel, der skal skabe et sundt fundament fremadrettet. Vi har gode menneskers lånekapital i ryggen og en bank, der vil os. Men vi er ikke i mål.

Vi skal hejse et nyt flag. Nej, vi foreslår ikke et nyt navn nu, men noget så ligetil som en ny struktur. En struktur af folkevalgte, der sikrer rig-

“

Vi har med den nye struktur ikke opfundet den dybe tallerken. Modellen er velkendt, men vi har designet en udgave, der specifikt er skræddersyet til vores ønsker om at forene et demokratisk og kreativt system med en effektiv ledelse.

ser, analyser, rådgivning, møder og involvering af øvrige folkevalgte.

tigt gode betingelser for at drive den økologiske udvikling med et repræsentantskab, der præcist kan afspejle vores bredde og samle de mange forskellige synsvinkler i den fælles sag for økologien. Og så foreslår vi en mindre, men agil bestyrelse, der kan sikre, at vores vision og politik bliver til den virkelighed, som vi ønsker. Det forudsætter en driftssikker forening.

Det er en løsning udviklet i en bestyrelsesproces med et utal af overvejel-

Vi har med den nye struktur ikke opfundet den dybe tallerken. Modellen er velkendt, men vi har designet en udgave, der specifikt er skræddersyet til vores ønsker om at forene et demokratisk og kreativt system med en effektiv ledelse. Det kræver tiden.

Redaktion Henrik Hindby Koszyczarek, journalist & ansv. redaktør hhk@okologi.dk 2491 5439 Irene Brandt-Møller, journalist ib@okologi.dk 4190 2007 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868

Resultatet af alt dette er det, vi beder generalforsamlingen om at sige ja til, så vi kan komme videre og begejstres over vores betydningsfulde muligheder, begejstres over hvordan vi tør sluge vores egen medicin og tage ordet ’omlægning’ bogstaveligt i vores helt eget univers, og samtidig revitalisere den opgave, som kun kan lykkes med en sund opbakning solidt funderet i en stor, bred medlemskreds.

Udover denne enkle fremstilling er der naturligvis rigtigt mange elementer som kan forklares og endevendes. Og er forslaget ikke perfekt,

Abonnement Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk Tryk OTM Avistryk, Ikast

så står det naturligvis til efterfølgende revision. Men det er nu, bestyrelsen ønsker medlemmernes opbakning til den nye struktur. Og ikke om et år. Ingen kender situationen om et år, og hvornår vi kan glæde os til en åben verden – og udviklingen af foreningen er nødvendig for at indfri vores ambitiøse mål. Omverdenen står netop overhovedet ikke stille.

Vel mødt den 5. marts med udsigt til en meget spændende drøftelse med højt til loftet og plads til alle.

Rettelse Økologisk Landbrug bragte i januar artiklen ’Valutafond anbefaler Danmark at halvere sin husdyrbesten’, hvori det fremgik, at forslaget om en reduktion var officielt fra Den Internationale Valutafond. Det er dog misvisende: Der er tale om et såkaldt ’working paper’, der er et foreløbigt udkast. Økologisk Landbrug beklager fejlen.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning.

Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

26. februar 2021 nr. 663

TEMA: MERE GRØNT SIDE 4-11 Landbruget hænger stadig i bremsen, mener grønne organisationer

Landbruget sætter for meget lid til teknologien og går stadig i defensiven, når debatten handler om en reduktion af husdyrproduktionen, lyder det fra flere miljø- og klimaorganisationer.

500 køer og lidt mere grønt

Preben Lauridsen er økologisk mælkeproducent med tro på drøvtyggernes rolle i fremtidens klimavenlige landbrug. Men han er bekymret over sagligheden eller mangel på samme i den offentlige debat om køernes klimatryk.

Udvalgsformand kritiserer ØL-kampagne Formanden for Økologisk Landsforenings mælkeudvalg, Finn Tang, stiller sig kritisk over for foreningens kampagne for mere grønt. Han savner flere nuancer.

ØKOLOGISK LANDBRUG

Rapport: Et mere plantebaseret landbrug er afgørende for vores fremtid

Landbruget er fanget i en ond cirkel med kunstigt lave fødevarepriser og intensivering på bekostning af klimaet og biodiversiteten. Økologi kan være en del af løsningen.

Klimadatabase skal guide forbrugerne i supermarkedet

En ny opgørelse viser, hvor meget hundredvis af gængse fødevarer belaster klimaet. Økologisk Landsforening kritiserer beregningerne for at være unuancerede.

Følger alle de nye kostråd, øger det leveårene og sparer os milliarder

Det vil spare samfundet op mod 38 mia. kr. årligt og forlænge livet for flere, hvis danskerne begynder at følge de ny klimavenlige kostråd med mere grønt og mindre kød.

KLUMME: Den store madkamp Friland giver en håndsrækning til måltider i bedre balance

Landets største producent af økologisk kød har hyret kokken Mikkel Marshall til at lave en opskriftserie, hvor årstidens grøntsager spiller førsteviolin.

Solhjulet vil i spidsen for stærk plantetrend Plantedomineret omlægning kan fjerne stor luns af klimaaftrykket

Færre husdyr i dansk landbrug vil bidrage til et markant mindre klimaaftryk, viser et nyt studie.

Den jyske grossist laver aftaler med flere danske økologer, som bl.a. skal dyrke hvide-bønner, ærter, linser, kikærter, quinoa og boghvede til konsum.

POLITIK & UDVIKLING SIDE 22-27 Mennesker & meninger Side 22-23

Øko-direktør: Uambitiøst at fortsætte den nuværende landbrugsmodel

Debatindlæg vedr. forslaget om en ny demokratisk struktur i ØL.

Regeringens handlingsplan for landbruget er udskudt, og en ny runde med forhandlinger blev indledt med en konference. Der var for meget fokus på status quo, mener Helle Borup Friberg.

Her er årets kandidater til bestyrelsen i ØL – indtil videre

Økologisk Landsforening søger grønne profiler under uddannelse

Otte personer har indtil videre tilkendegivet, at de stiller op til bestyrelsen i ØL.

Landbrugsstuderende skal med sociale medier hjælpe med at udbrede kendskabet til landbrugsuddannelsen og erhvervet for at lette det svære generationsskifte.

Bestyrelsesmedlem ønsker også at udsætte forslag Laust Stenger fra bestyrelsen i Økologisk Landsforening mener, at bestyrelsens eget forslag om ny demokratisk struktur bør udskydes, til generalforsamlingen igen kan afholdes fysisk.

MARK & STALD SIDE 12-16

MAD & MARKED SIDE 28-33 Natursaft skal sælge god samvittighed på flaske

Mælkeproduktionen har plads til flere kødkvægskalve

Opgørelse af forbruget af kønssorteret sæd i mælkeproduktionen viser, at der er potentiale for at sænke klimabelastningen gennem valg af tyresæd.

I GANG FOR 1 MILLION: Økologiske læhegn skal levere råvarerne til saftkoncept, som belønnes med legat på 10.000 kr. fra Promilleafgiftsfonden for arbejdet med flere bundlinjer.

Selv rovinsekter spiser grønt

De lever af bladlus og andre smådyr, men faktisk spiller pollen og nektar en stor rolle for rovinsekters overlevelse, viser ny forskning.

’Tilbage til rødderne’ laver grønt åndehul

Efterafgrøder, der hitter hos økologer, har flere fordele

De kvælsstoffikserende efterafgrøder har flere fordele end andre typer afgrøder, konkluderer Aarhus Universitet i et nyt notat.

Biogasanlæg og økologer har brug for hinanden

Rådgiver anbefaler, at øko-landmænd organiserer sig lokalt for at fremme samarbejdet og blive mere interessante partnere for biogasanlæg.

Økologer deler erfaringer online

Økologiske mælkeproducenter i Storbritannien og Danmark inspirerer hinanden og udveksler erfaringer i en digital erfagruppe.

Britisk mælkeproducent reparerer jorden med græs

Økologi og græsbaseret mælkeproduktion har været en øjenåbner for driftsleder og mælkeproducent Robert Richmond.

Nye græsblandinger til bioraffinering

ØkologiRådgivning Danmark har i samarbejde med DLF sammensat tre græsblandinger, der egner sig til raffinering af græsprotein.

Samdyrkning af spidskål og hestebønner – et godt match

Et forsøg med samdyrkning i rækker af spidskål og hestebønner har vist gode takter, når det gælder næringsstofudnyttelse og samlet udbytte.

Nyt fra Icofs: Grøntsager dyrket med plantebaseret gødning – det virker!

Vi kan producere grøntsager alene med plantebaseret gødninger uden at gå på kompromis med jordens frugtbarhed.

Danskerne tager teten på et voksende marked

Danmark har den største økologiske markedsandel, og danskerne er nu også dem, der bruger flest penge på økologi pr. indbygger.

I GANG FOR 1 MILLION: Ideen om en socialøkonomisk virksomhed, der skal bringe byboere tættere på fødevarerne, bliver belønnet med legat på 10.000 kr. fra Danish Agro.

Redefine skal brygge vin af frasorterede rødbeder

I GANG FOR EN MILLION: To studerende fra Dalum Landbrugsskole får et legat for ideen om at producere rødbedevin med sunde egenskaber.

Europas økologiske landbrug vokser

Selv om Europas økologiske landbrug i 2019 voksede med 970.000 ha., kan de europæiske økologer ikke følge med væksten i forbruget af økologi.

Nøglen til succes: Start med de nemme og hurtige afgrøder

Jes Hjort-Malmberg var nødt til lynhurtig at spore sig ind på, hvilke afgrøder han skulle dyrke, da han droppede jobbet som assurandør for at forfølge drømmen om at leve af et økologisk gartneri på kun 800 m2.

Agrain vil lære hele verden at genbruge mask fra øl- og whiskybrygning i nye fødevarer

Ungt iværksætterfirma gør klar til at erobre verden med et helt nyt bæredygtigt fødevarekoncept.

Projektleder: Nu venter vi på, at de gode ideer bliver realiseret

I GANG FOR 1 MILLION: Tre vinderprojekter blev belønnet med legater på 10.000 kr., da dommerkomiteen gennemgik de studerendes mange mere eller mindre innovative opgaveløsninger.

3

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MERE GRØNT

26. februar 2021 nr. 663

Landbruget hænger stadig i bremsen, mener grønne organisationer Landbruget sætter for meget lid til, at teknologien løser udfordringerne og går stadig i defensiven, når debatten handler om en reduktion af husdyrproduktionen, lyder det fra flere miljø- og klimaorganisationer. »Det bliver aldrig vores forslag at skære en stor del af den danske landbrugsproduktion væk,« svarer Landbrug & Fødevarer, mens Økologisk Landsforening forstår de grønne organisationernes synspunkt og ønsker en anden balance i produktionen

MERE GRØNT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Af hensyn til klimaet, naturen og miljøet bør vi spise mere grønt og færre animalske fødevarer.

Sådan har det de senere år lydt i rapporter og studier fra eksempelvis EAT-Lancet Kommissionen, FN’s klimapanel IPCC, EU’s videnskabsakademi, tænketanken Chatham House og i de nye officielle klimakostråd.

Senest har et nyt dansk studie vist, at en omlægning til mere grønt og mindre kød kan skære en væsentlig luns af dansk landbrugs emissioner.

Det er et budskab, som også flere grønne organisationer udbreder, hvilket i efteråret 2020 kom til udtryk i rapporten ’Fra Foder til Føde’, hvori de rådede til en omlægning af kosten og landbrugsproduktionen fra at være husdyrdomineret til at være langt mere plantebaseret.

Rapporten var en reaktion på organisationernes skuffelse over det klimaudspil, som fødevareklyngens klimapartnerskab, bl.a. med deltagelse af Økologisk Landsforening (ØL) og Landbrug & Fødevarer (L&F), var kommet med tidligere på året, og en række grønne NGO’er savner stadig velvilje i landbruget til gentænke balancen mellem planter og husdyr. »Det er vanetænkning og en business as usual-tilgang i landbruget, hvor man stadig vil fremme den store industrielle kød- og mejeriproduktion.

Det bruger man langt de fleste kræfter på,« siger Kristian Sloth, der indtil for nylig var landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace, som er en af organisationerne bag ’Fra Foder til Føde’. Han har dog fratrådt sin stilling, efter at denne artikel blev skrevet. »Landbrug & Fødevarer siger, at landbruget gerne vil dyrke flere planter, men samtidig vil det bevare kød- og mejeriproduktionen og have tilskud til det. Pengene ligger stadig

i kød og mejeri, og intet tyder på, at det vil ændre sig i de kommende år.

Man er nødt til at få et politisk indgreb, for branchen kommer ikke selv til at gøre noget,« uddyber Kristian Sloth, som dog anerkender, at der trods alt ér ved at sket noget i landbruget, bl.a. i form af projekter inden for det plantebaserede, selvom udviklingen efter hans mening går alt for langsomt: »Der ér nye toner, men jeg ser det mest, som at man siger: ’Hvis det absolut skal være, så kan vi da godt kigge lidt på det’.« Han roser Økologisk Landsforening for officielt at have meldt ud, at der bør produceres mere grønt og mindre animalsk i fremtiden, men han mener alligevel, at foreningen har »et ben i hver lejr«, fordi en stor del af den økologiske produktion i Danmark er husdyrbaseret: »Klima- og miljøaftrykket fra dén produktion er kolossalt og stigende.

Det er et kæmpe problem, at de danske økologer producerer så meget animalsk og så få planter.« Inspiration fra Holland Adspurgt om, hvad det helt konkret er, at en landmand med eksempelvis 800 køer skal gøre, når han samtidig har en økonomi at tænke på, henviser Kristian Sloth til den hollandske model: Her har politikerne indført et kvotesystem til at regulere antallet af svin. De producenter, der skærer ned i produktionen, vil til gengæld modtage kompensation, og producenter kan handle med kvoter, hvis nogle vil øge og andre reducere produktionen.

Dog er det ifølge Greenpeace vigtigt, at en sådan ordning kombineres med en mekanisme til at sikre mindre landbrug og økologi, da der ellers er risiko for, at den fremmer de store produktioner og presser små landbrug ud.

Jesper Svensgaard, der er klimaanalytiker i Concitos fødevarepro-

gram, fornemmer også nye toner i landbruget, men oplever fortsat en vis skepsis over for omlægningen til en mere plantebaseret produktion samt en for stor tiltro til, at fremtidig teknologi kan løse den klimabelastning, som husdyrholdet medfører. »Fra Økologisk Landsforening og L&F kommer der strategier om at producere mere plantebaseret, men baseret på vores dialog med erhvervet fornemmer jeg stadig, at man meget ofte ser det som en afvikling af erhvervet. Ser man på den udvikling, der tegner sig i markedet, er det snarere er en udvikling af erhvervet, for vi skal ikke bare satse intensivt på én produktionsgren, men sørge for at kunne dække forskellige markeder ikke bare i Danmark, men over hele verden,« siger Jesper Svensgaard og fortsætter: »Så er der argumentet om, at dansk landbrug skal fortsætte med at producere, som det gør nu, fordi det er blandt de mest klimavenlige, men vi er altså nødt til at støtte op om og anspore de landmænd, som gerne vil dyrke planteproteiner i en verden, der jo også har forpligtet sig til at leve op til Paris-aftalen. Dér føler jeg, at landbruget til tider mangler lidt velvilje.« Ros for nye samarbejder Jesper Svensgaard roser dog L&F’s nystartede samarbejde med Tænketanken Frej og Dansk Vegetarisk Forening (DVF) om en strategi for at spise mere plantebaseret og få udviklet værdikæden hertil. Også ØL har indgået et samarbejde med DVF i form af et plantebaseret videnscenter. »Jeg ser tendenser, der går i den rigtige retning. Jeg ser dog også en tendens til, at man satser for meget på det teknologiske fix. At det er lige om hjørnet, at man kan lave biobrændstof til fly, at det er lige om hjørnet, at man kan tilsætte noget til foderet, så dyrene udleder mindre

metan. Landbruget prøver stadig meget at passe på det eksisterende, og det er da heller ikke en transformation, der sker fra den ene dag til den anden, når vi har et system, der er så dybt specialiseret,« siger Jesper Svensgaard.

DN: Kosten skal lægges om Dykker man ned i tallene for, hvad dansk landbrug producerer i dag, viser de en klar overvægt af animalsk produktion.

Ifølge den seneste rapport ’Sådan Ligger Landet’ fra 2017 er ca. 60 pct. af det danske areal landbrug, heraf optager foderproduktion ca. 80 pct., mens knap 11 pct. dyrkes som mad direkte til mennesker. Med til historien hører, at Danmark eksporterer en stor del af sit kød og sine mejeriprodukter, men også globalt set fylder husdyrene: Ca 80 pct. af klodens landbrugsareal bruges på at producere animalske produkter, der til gengæld kun leverer 18 pct. af samtlige kalorier fra fødevareproduktionen.

Samtidig er husdyrproduktionen klimatung, for mens 100 gram tofu i gennemsnit udleder under 3,5 kg,

udleder 100 gram kød i gennemsnit op mod 105 kg drivhusgasser (tallet varierer, alt efter hvordan produktionen ser ud). Ifølge tal fra FN’s fødevareorgan, Fao, stod landbruget for ca. 20 pct. af verdens samlede drivhusgasudledninger i 2017, hvoraf størstedelen stammer fra husdyrproduktionen. Mere grønt og mindre animalsk vil ikke kun nedbringe emissionerne, men også styrke folkesundheden, lyder konklusionen i EAT-Lancet Kommissionens rapport fra 2019. »Vi skal lægge vores kost om,« fastslår Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, med tryk på »skal«. »L&F og nu også fødevareministeren insisterer på, at ligegyldigt hvad må det ikke gå ud over omfanget af husdyrproduktionen. Men det kommer det til, for det nytter ikke at blive ved på samme måde. Miljøet og klimaet lider under den nuværende model, og det er primært, fordi der dyrkes så meget foder og produceres så mange husdyr. Vi skal ikke af med den animalske produktion, den skal

TEMA: MERE GRØNT

26. februar 2021 nr. 663

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Ifølge flere rapporter og studier er der behov for at spise langt mere plantebaseret og mindre animalsk, hvis der skal være plads til at brødføde befolkningen og værne om naturen fremover. Økologisk Landsforening mener også, at der skal være færre husdyr - men flere økologiske - i fremtiden, mens Landbrug & Fødevarer peger på, at branchen skal udvikle sig, så husdyrproduktionen bliver mere klimavenlig. Foto: Colourbox at vi erstatter det med en anden god forretning, har vi jo et problem, fordi vi forærer en markedsmulighed væk.

Men det er et meget defensivt argument. Det offensive argument må være at arbejde med alle kræfter for den forretningsmodel, der ændrer os i en grønnere retning. Det må en fastholdelse af den konventionelle husdyrproduktion ikke stå i vejen for,« siger Per Kølster og udtrykker forståelse for NGO’ernes dagsorden: »Jeg kan godt forstå, at de siger det og presser på, for der sker ikke forandringer uden et vist pres.«

bare ned i niveau, så vi kan blive selvforsynende med foder,« siger Rikke Lundsgaard, med henvisning til den store foderimport af soja der lægger beslag på et areal i Latinamerika omtrent svarende til Sjællands størrelse.

Hun giver ikke noget eksakt tal på, hvor meget husdyrproduktionen så skal reduceres, men foreslår, at man først og fremmest opfylder nogle betingelser, der bl.a. går på, at vi selv skal kunne forsyne husdyrene med foder, og at klimabelastningen fra husdyrproduktionen skal halveres.

Problem i økologien Også økologerne har et problem, idet langt den største økologiske produktion er animalsk, påpeger hun. »Økologerne har dog en anden tankegang og en anden arealudnyttelse, særligt fordi de har langt mere græs og mindre korn. Og forskellen på de konventionelle og økologiske landmænd er, at økologerne ofte har en vilje til forandring. De har i forvejen underlagt sig restriktioner, som ligger i den økologiske produktionsmetode,« siger Rikke Lundsgaard.

Leif Bach Jørgensen, der er se-

niorrådgiver for landbrug i Rådet for Grøn Omstilling, møder en vis åbenhed i landbruget over for det nye forretningspotentiale, der ligger i det plantebaserede, og han roser initiativet med at ville udtage 100.000 ha lavbundsjord, selvom han synes, det er for lidt.

Vil ikke indse konsekvensen Han føler imidlertid, at landbruget ikke er klar til at tage konsekvensen af, hvad dets egne forslag som eksempelvis udtagningen af jord og en satsning på det plantebaserede rent faktisk kan betyde: Nemlig, at der er nogle bedrifter, som må lukke. »Landbruget har så pokkers svært ved at tage den fulde konsekvens af de ændringer, der skal til. Når det kommer til stykket, vil forslaget om udtagning af lavbundsjorder koste bedrifter, men det er en sammenhæng, man er bange for at indse. Vi kan også godt afvikle sojaimporten og producere græsprotein i stedet, men det betyder, at vi skal have færre svin, og dét har landbruget svært ved at acceptere. » Rådet for Grøn Omstilling har be-

regnet, at hvis import af soja og mineralsk fosfor udfases, og vi kun har det antal dyr, som vi selv kan dyrke foder til, vil det betyde en halvering i antallet af svin og en 40 pct.’s reduktion i malkekvæg.

Hvad siger du til argumentet om, at hvis vi reducerer husdyrproduktionen, flytter den til udlandet og udleder mere? »Klimaproblematikken forsvinder ikke, bare fordi der kan være lækageproblemer (at produktionen flytter til udlandet, red.). Klimaændringerne er en dagsorden, som vi skal forholde os til, og vi skal handle på den, ligesom man skal i andre lande. Det kan godt være, at vi gør noget før andre, men på den lange bane er alle lande nødt til at tage et ansvar,« siger Leif Bach Jørgensen.

Færre dyr, men flere økologiske Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, kan godt genkende modstanden mod at reducere husdyrbestanden. »Og det er jo ikke mærkeligt, for man har arbejdet på at gøre husdyrsystemet perfekt, så selvfølgelig smi-

der erhvervet ikke bare det overbord.

Men man må gå ind i, hvilken fremtid man ser for sig, for vi skal en ny vej,« siger han.

Selv ser han en fremtid for sig, hvor der overordnet set er færre husdyr i landbruget end i dag, men hvor der til gengæld kommer flere økologiske husdyr i takt med en øget omlægning til økologi. For ham er det også vigtigt at tale om husdyrenes rolle i fremtidens landbrug frem for at snakke ensidigt om antallet: »Vi skal se økologien som den vinder, der har et solidt bud på en nødvendig fremtid med husdyr. Man skal se for sig, at landbruget bliver udviklet til, at særligt de økologiske køer kommer til at spille en meget større rolle som naturforvaltere. Det er svært i dag, når man ser de meget store og lukkede produktionssystemer med en omfattende afhængighed af importeret foder.« Frygter du, at en reduceret husdyrproduktion i Danmark betyder, at den flytter til udlandet, hvor den vil udlede lige så meget eller mere? »I sit udgangspunkt er det logisk, at hvis vi ensidigt skærer ned, uden

L&F: Vi skal udvikle driften Adspurgt om NGO’ernes kritik, svarer Anders Klöcker, erhvervs- og forskningsdirektør i Landbrug & Fødevarer (L&F), i en mail til Økologisk Landbrug, at organisationen ikke kommer til at arbejde for at reducere husdyrbestanden. »L&F favner alle grene af landbrugs- og fødevareerhvervet. Derfor arbejder vi også aktivt for at mindske aftrykket – herunder klimaaftrykket – fra alle typer landbrug og hele fødevareproduktionen – om det er kød, mejeri, planter, grøntsager, konventionelt eller økologisk. Det bliver aldrig vores forslag at skære en stor del af den danske landbrugsproduktion væk. Vi kaster ikke nogen under bussen og dropper at udvikle en driftsgren. Tværtimod arbejder vi også seriøst med de områder, hvor løsningerne kræver ny forskning og et langsigtet perspektiv. For eksempel gælder vores mål om klimaneutralitet 2050 hele gården, ikke kun dele af den.« Planteproteiner vægtes også Han nævner, at plantebaserede fødevarer er højt på dagsordenen i L&F, og at man – sideløbende med sit øvrige arbejde – arbejder på at udvikle dén del af landbruget, bl.a. i det førnævnte samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening og Tænketanken Frej. Det skal dog ikke erstatte husdyrbruget, pointerer han. »Vi driver et omfattende og konkret udviklingsarbejde, som skal bringe alle i branchen videre. Vi arbejder også med at mindske klimaaftrykket hos dyr, bl.a. gennem fodring og avl. Vi udvikler sammen med Økologisk Landsforening et klimaberegningsværktøj – også for hele gården.

Om det er initiativer som disse, nogle af NGO’erne kalder ’teknologiske fix’, ved jeg ikke. Det er jo sådan set underordnet, hvad de kalder det: For os er det ambitiøse, konkrete tiltag, der kræver knofedt, tid og investeringer hos os, i virksomhederne og i forskningen.«

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MERE GRØNT

26. februar 2021 nr. 663

Preben Lauridsen er mælkeproducent med 500 køer og biogasanlæg. Selv spiser han lidt mere grønt og mindre animalsk end tidligere, men han er bekymret over manglende saglighed i den offentlige debat om køernes og landbrugets klimatryk. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

500 køer og lidt mere grønt Preben Lauridsen er økologisk mælkeproducent med tro på drøvtyggernes rolle i fremtidens klimavenlige landbrug. Men han er bekymret over sagligheden eller mangel på samme i den offentlige debat om køernes klimatryk MERE GRØNT

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

”Se hende der med det lille horn. Det er vores kæleko. Hun er holdt op med at producere, men vi har hende, fordi det skal vi bare. På den måde er vi sgu lidt uambitiøse”, siger Preben Lauridsen og slår et stort grin op, mens vi går i dybstrøelsesstalden på Sønderhøjgaard I/S lidt nord for Varde.

Preben er økologisk mælkeproducent med 500 køer, næstformand for Økologisk Landsforening (ØL) og optaget af, hvordan landbruget kan og skal udvikle sig i en mere klimavenlig retning.

Debatten om oksekød og klima har raset i en del år, og Preben Lauridsen har fulgt nøje med – og det er i stigende grad med rynkede bryn.

»Det bekymrer mig, at den kommunikation og information, der foregår omkring grøn omstilling for tiden, ender med at sætte et CO2-lighedstegn mellem en flyvetur til Paris og en mørbrad. Det har jo intet med virkeligheden at gøre,« siger Preben Lauridsen, der savner helhedssyn og helhedsregnestykker i klimadebatten. »Det er klart, at koen taber totalt, hvis ikke man regner græsset med.

Hvis vi i stedet ser på fødevaresystemet fra helikopterperspektiv, så mener jeg helt afgjort, at drøvtyggerne har deres plads i en cirkulær bioproces omkring vores landbrug og fødevareproduktion. Så jeg vil gerne have, at debatten falder lidt til ro, og så får vi som samfund lige styr på vores regnestykker, og så tager vi debatten bagefter. Det kunne jeg godt tænke mig,« siger han.

Markedet skal styre det Han har det fint med det øgede fokus på mere vegetabilsk og mindre animalsk kost og produktion, men ønsker sig, at det er markedet, der skal styre det. »Jeg ser ikke nogen problemer i det her med, at markedet bevæger sig mod mere grønt. Som selvstændig kan man aldrig fornægte, at man

skal tilpasse sig markedet, men jeg er bekymret for den politiske del af det – hvor meget styring, man vil tage?« spørger han.

Preben forventer, at landbruget kan se frem til klimaafgifter af den ene eller anden art. Men han tror ikke på klimaeffekten af afgift på oksekød. »Der kommer nogle klimafgifter, og det kan også give mening, men det er et fejlskud at gøre det på det

enkelte kilo oksekød med komplicerede afgiftsmodeller, der reelt udfaser den danske produktion, og kødet i stedet importeres fra et andet land.

Hvis man laver en afgift, som ender med at straffe økologer ud af erhvervet, så favoriserer man jo den industrielle mad, og det kan jo ikke være meningen, at man opstiller store bureaukratiske udfordringer, i stedet for at fokusere på at vi skal den økologi-

Outrup Biogas modtager biomasse fra 30 leverandører i området. Anlægget har været i drift i halvandet år, og de fem landmænd, der udgør ejerkredsen, arbejder i øjeblikket med udvidelsesplaner. En udvidelse, som ikke sigter mod at producere mere gas, men derimod at øge outputtet af afgasset biomasse, så næringsstof­ rotationen er i bedre balance. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

ske vej med den her omstilling,« siger Preben Lauridsen.

I stedet ønsker han sig enkle afgifter, som fører til reel klimahandling i landbruget. »Det er vigtigt, at afgifter har et præcist mål, som er til at forstå. Køerne har ikke skabt det her problem, det har menneskeheden. Vi har igennem hundrede år ophobet CO2 i atmosfæren, fordi vi har brændt sort energi af. Keep it simple. Man kunne jo fjerne ejendomsbeskatningen, som er fuldstændig passiv, og i stedet føre den afgift over på fossil brændstof og derved give landbruget en kæmpe motivation for at tænke anderledes på energiforbruget,« siger Preben Lauridsen og tilføjer: »Det gode ved klimatiltag er, at de fleste fremskridt også er positive på bundlinjen.« Fortrænger fossil energi Mens vi går rundt på gården kan vi et stykke ude på markerne mod øst se syv vindmøller. Møller, som Preben Lauridsen i sin tid var med til at sætte op og investere i.

Et par kilometer fra gården ligger den nyeste, større investering, som han har foretaget. Sammen med fire naboer har han bygget og driver nu Outrup Biogas med en leverance på

TEMA: MERE GRØNT

26. februar 2021 nr. 663

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Udvalgsformand kritiserer ØL-kampagne Formanden for Økologisk Landsforenings mælkeudvalg, Finn Tang, stiller sig kritisk overfor foreningens kampagne for mere grønt. Han savner flere nuancer MERE GRØNT

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

Preben Lauridsen investerede for år tilbage i vindmøllerne i baggrunden. I øjeblikket er han med i et samarbejde om etablering af 160 hektar solceller. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Preben Lauridsen har sammen med fire naboer bygget et biogasanlæg, som udelukkende kører på landbrugsråvarer og leverer 22.000 kubikmeter gas i døgnet til naturgasnettet, som derved fortrænger fossil gas. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen 22.000 kubikmeter renset gas i døgnet til naturgasnettet samt afgasset biogasgylle og tørstofgødning til leverandøerne og andre økologiske landmænd. Anlæggets råstof er 70 pct. gylle og 30 pct. tørstof som fx

“

Det er klart, at koen taber totalt, hvis ikke man regner græsset med.

Hvis vi i stedet ser på fødevaresystemet fra helikopterperspektiv, så mener jeg helt afgjort, at drøvtyggerne har deres plads i en cirkulær bioproces omkring vores landbrug og fødevareproduktion.

Preben Lauridsen,

økologisk mælkeproducent

dybstrøelse, græs- og majsensilage, som kommer fra i alt 30 leverandører i området. Anlægget har nu været i drift i halvandet år. »I dag ser jeg det som en klima­ investering. Oprindeligt så jeg det som et projekt til at optimere gødningen og samtidig fjerne generne ved gylle. Og så skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg også

ser biogassen som en ekstra indtjeningskilde, som er med til at sprede risikoen, hvilket jeg tror der bliver mere behov for i fremtiden,« siger Preben Lauridsen.

Svært at etablere anlæg Derfor er han også kritisk over for, at manglende tilskudsordninger i øjeblikket gør det svært at etablere biogasanlæg, og han ser yderligere faretegn for klimainvesteringer i landbruget ved den fortsatte snak om afgifter. »Skal vi udvikle økologien med biogas, er det nødvendigt at arbejde på en ny ordning, som holder hånden under etablering af biogasanlæg. Som det er nu er det ikke en mulighed at få nye anlæg finansieret og drive dem med overskud,« siger Preben Lauridsen og fortsætter: »Der skal jo penge til udvikling, og det får man jo ikke, hvis man fjerner pengene fra erhvervet med afgifter.

Derfor skal en eventuel afgift være motiverende for denne omstilling og ikke være præget af, om vi kan flyve til Paris for en mørbrad eller ej. Vi kan sagtens nytænke - i særdeleshed hvis vi forholder os til valide data. Det er vigtigt, at vi opfinder simple løsninger, som ikke stjæler vores tid til papirarbejde og udgifter

til rådgivere, men har fokus på økologisk udvikling for bedre klima og biodiversitet.« Som det seneste er han involveret i og skal levere noget af jorden til et 160 hektar stort solcelleanlæg, som skal stå under vindmøller og på forholdsvis dårlig jord. Arealet er udpeget til indvinding af vand, og der arbejdes på, at arealet stadig kan benyttes til afgræsning.

Klimaet fylder mere Preben Lauridsen har syv børn, og i den generation er klimaet og mere grønt noget, der fylder. Han, der efter eget udsagn elsker kød, har da også mærket påvirkningen på egen tallerken.

Har dit eget kostvalg ændret sig i de senere år? »Ja, det har det. Fra ekstremt meget kød til meget kød vil nogen nok sige. I dag kan jeg finde på at spise en pandekage med salat i – jeg synes det smager godt. Det kunne jeg ikke for 10 år siden. Da skulle der noget brun sovs og en ordentlig bøf til. Vi har også en anden arbejdsdag i landbruget i dag, som er mindre fysisk præget end tidligere, så en kostændring giver også mening i den henseende,« siger Preben Lauridsen.

Økologisk Landsforening (ØL) kører i øjeblikket og frem til foråret en kampagne med fokus på en af foreningens mærkesager. I denne omgang er det ’Mere grønt’ med fokus på, hvordan en forandring af vores måltider med mere grønt og mindre kød kan gøre en forskel for klimaet.

Finn Tang, der er formand for ØL’s mælkeudvalg, forholder sig dog kritisk til foreningens kampagne. »Det er alt for unuanceret bare at sætte lighedstegn mellem mere grønt på tallerkenen og et bedre klima. Jeg synes, Økologisk Landsforening bevæger sig på en farlig vej med kampagnen, som i bedste fald er vildledende og samtidig potentiel skadelig for en del af foreningens medlemmer,« siger Finn Tang og uddyber: »Hvis du udskifter en lille kotelet med salat, så skal du spise et halvt kilo salat for at få samme mængde energi og 10-12 kg salat for at få samme mængde proteiner. Klima og kost er en kompliceret sag, og vi er nødt til at vægte fagligheden højt og kigge på energiindholdet i fødevarerne frem for bare at sige mere grønt og mindre kød. Det er for simpelt og ikke retvisende for forbrugerne. Energiindholdet i en væsentlig del af de grønne fødevarer er så lavt, at det ikke giver klimamæssig mening med et simpelt råd om mere grønt, siger Finn Tang.

Mere brunt på tallerkenen Mælkeudvalgsformanden er optaget af klimadebatten og landbrugets muligheder for at bidrage til klima-

forbedringer. Han savner dog, at nuancerne kommer med - ikke blot i ØL’s kampagne, men i debatten generelt. »Der kan være masser af gode grunde til at spise mere grønt såsom sundhedsmæssige fordele, og det kan man fint kommunikere. Men hvis det skal give mening for klimaet, så er det mere nuanceret end dét, og så er det i virkeligheden mere brun mad i form af kartofler, korn og brød, man skal have fokus på, fordi energiindholdet er højt,« siger Finn Tang.

Mælkeudvalgsformanden har derfor tænkt sig at rejse en debat om kampagnen for mere grønt og klimaet på foreningens generalforsamling d. 5. marts.

Lytter til bekymringer Der bliver lyttet til mælkeudvalgsformandens bekymringer, men det får ikke foreningen til at stoppe sit fokus på mærkesagen ’Mere grønt’. »Forskerne peger på, at noget af det vigtigste, vi kan gøre for klimaet, er at omlægge til en mere plantebaseret kost med færre animalske produkter samt at minimere madspild og vælge grønt i sæson. Hvis vi skal tage os selv seriøst som en interesseorganisation, der arbejder for en økologisk og bæredygtig omstilling af samfundet, skal vi også arbejde for en forandring, som virkelig vil gøre en forskel ift. klimaet,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Han fortsætter: »Det gør vi, samtidig med at vi kæmper for mere økologi på tallerkenen og i landbruget – både det grønne og det animalske. Flere økologiske marker vil medføre mere plads til det grønne og færre husdyr samlet set, da økologiske husdyr har langt mere plads end de konventionelle dyr. Det er faktisk en af økologiens styrker, at vi ikke kan og skal opretholde den nuværende store husdyrproduktion, hvis landbruget omlægges til økologisk drift.«

Finn Tang, formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, savner nuancer i debatten om mere grønt. Arkivfoto: Majbrit Terkelsen

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MERE GRØNT

26. februar 2021 nr. 663

Plantedomineret omlægning kan fjerne stor luns af klimaaftrykket Færre husdyr i dansk landbrug vil bidrage til et markant mindre klimaaftryk, viser et nyt dansk studie FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der kan potentielt skæres næsten 87 pct. af dansk landbrugs udledning af drivhusgasser, hvis produktionen bl.a. bliver langt mere plantebaseret med færre husdyr Det viser et nyt dansk studie, der har undersøgt, hvilken effekt det har for landbrugets klimaaftryk, hvis samfundet implementerer de kostråd, som EAT-Lancet Kommissionen præsenterede i 2019. Kostrådene anbefaler en global reduktion i forbruget af animalske produkter og et øget indtag af bl.a. grønsager, bælgplanter og nødder.

For Danmarks vedkommende vil en fuld implementering af kommissionens anbefalinger medføre en nedskalering af kvæg-, svine- og fjerkræbestanden med hhv. 76,2 pct., 21,1 pct. og 88,2 pct. Det vil give et fald i udledningerne på mellem 13,6 og 20,2 megaton CO2-ækvivalenter (58,2-86,5 pct.), vurderer forskerne. En lille afvigelse gælder for malkekøer, hvor forskerne forudser et behov for en beskeden forøgelse, hvis en voksende befolkning verden over skal leve op til EAT-Lancet Kommissionens anbefalinger om indtaget af mejeriprodukter.

I konkrete tal skal antallet af kødkvæg falde fra 534.000 til 190.000 i 2030, antallet af malkekvæg skal stige fra 575.000 til 650.000, grisebestanden skal falde fra 19,3 mio. til 4,1 mio., slagtekyllinger fra 160 mio. til 141,7 mio. og æglæggende høner fra 5,5 mio. til knap 3 mio.

Flere indsatser samtidig Den størst mulige reduktion opnåes med færre husdyr og dermed et lavere arealbrug og en lavere udledning af metangas, ved at foderimporten helt ophører, at der udtages 178.700 ha lavbundsjorder, og at der plantes skov på de frigjorte arealer. Samtidig er det nødvendigt, at omstillingen sker globalt, så der ikke er risiko for, at produktionen flytter til andre lande, når man lukker den i Danmark.

En så markant reduktion vil betyde, at landbruget i 2030 har en årlig udledning på 3,16 ton CO2-ækvivalenter mod de nuværende 23,33 ton. Samtidig vil landbrugets areal næsten halveres fra godt 3 mio. ha til ca. 1,6 mio. ha. Enkelte tiltag, såsom udtagning af lavbundsjorder, giver også reduktioner, men den største enkeltstående reduktion findes i færre husdyr.

For at lette landbrugets tryk på kloden og gøre mere plads til eksempelvis økologi skal vi omlægge til en produktion, der øger produktionen af vegetabilske fødevarer og reducerer omfanget af husdyrproduktionen, konkluderer en ny rapport. Foto: Dan Brekke/flickr/CC-BY-NC-2.0

Et mere plantebaseret landbrug er afgørende for vores fremtid, lyder det i ny rapport Landbruget er fanget i en ond cirkel med kunstigt lave fødevarepriser og intensivering på bekostning af klimaet og biodiversiteten. Økologi kan være en del af løsningen, lyder det i en ny rapport FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det er afgørende for klimaet og naturen, at fremtidens fødevaresystem bliver langt mere plantebaseret, og at produktionens aftryk på klimaet og miljøet bliver indregnet i fødevarepriserne.

Det vurderer en ny rapport udarbejdet af den anerkendte tænketank Chatham House, og som FN’s miljøprogram UNEP har bidraget til.

Heraf fremgår det, at biodiversiteten fortsat er på hastigt tilbagetog, og den største årsag hertil er fødevareproduktionen, der samtidig udgør en væsentlig klimabelastning og forureningskilde. Ca. 4/5 af landbruget udgøres af husdyrproduktionen, mens 1/5 er planteproduktion til konsum. Selvom husdyrlandbruget fylder så forholdsmæssigt meget, producerer det dog kun 18 pct. af kalorierne og 37 pct. af proteinerne, mens planteproduktionen leverer 82 pct. af kalorierne og 63 pct. af proteinerne. »Uden en reformering af vores fødevaresystem vil tabet af biodiversitet fortsætte med at accelerere.

Yderligere ødelæggelse af økosystemer og levesteder vil true vores evne

til at understøtte befolkninger,« skriver rapportens forfattere, som peger på tre centrale områder, der bør sættes ind på: ► Vores kost er nødt til at ændre sig, så den bliver mere plantebaseret, og madspild skal reduceres markant. Et lavere forbrug og en mindre produktion af animalske produkter vil gavne folkesundheden, mindske risikoen for pandemier og kræve mindre plads. ► Flere naturområder skal beskyttes, og naturen skal genetableres, hvor det er muligt. ► Vi skal dyrke landbrug med større omtanke for økosystemerne.

Vi skal reducere behovet for input og bevæge os væk fra monokultur og over til polykultur.

Fanget i en ond cirkel Ifølge rapporten er fødevaresystemet fanget i en ond cirkel, hvor priserne er banket kunstigt i bund, fordi omkostningerne for omgivelserne ikke medregnes, samtidig med at intensiveringen har medført et højt forbrug af pesticider og gødning til skade for miljø og klima.

Rapportens forfattere peger desuden på, at den lave pris på mad har medvirket til det høje madspild, hvor ca. 30 pct. af alle fødevarer ender som spild. »Politikerne siger stadig, ’det er min opgave at gøre maden billigere for dig’, uanset hvor skadeligt det er ud fra et planetært eller menneskeligt synspunkt. Vi er nødt til at stoppe med at argumentere for, at vi skal give støtte til fødevaresystemet for de fattiges skyld, men i stedet arbejde på at løfte folk ud af fattig-

“

Med en kombination af mindre madspild og et skifte til mere planterig kost (hvilket fører til færre husdyr og lavere foderproduktion) vil økologisk landbrug kunne brødføde over ni milliarder mennesker i 2050.

’Food System Impacts on Biodiversity Loss’, Chatham House, 2021 dom,« siger professor Tim Benton fra Chatham House ifølge The Guardian.

For at lette landbrugets tryk på kloden er det nødvendigt at omlægge til en produktion, der øger produktionen af vegetabilske fødevarer og reducerer husdyrproduktionen.

Derudover kan man med fordel dyrke efter de agro-økologiske principper, da de tager mere hensyn til økosystemerne - også selvom det koster i udbytterne, lyder det i rapporten.

Nye kostvaner skal bane vej Det kan dog ikke lade sig gøre at få mere økologi, medmindre vores kostvaner ændres, da det lavere udbytte vil føre til øget arealbrug, hvis husdyrproduktionen fortsætter med at være så dominerende. Et landbrug med større vægt på at producere vegetabilsk vil fylde væsentligt mindre end nutidens, selvom det drives økologisk. »Trods de mange miljømæssige fordele har økologiske systemer lavere udbytter end konventionelle.

Derfor vil arealbehovet stige i et

scenario, hvor alle fødevarer produceres økologisk. Men med en kombination af mindre madspild og et skifte til mere planterig kost (hvilket fører til færre husdyr og lavere foderproduktion) vil økologisk landbrug kunne brødføde over ni milliarder mennesker i 2050. Dette scenario vil ikke kun resultere i tilstrækkeligt med mad verden over, det vil også have positive effekter på en række miljøparametre, herunder et mindre behov for arealer til foder,« skriver forfatterne i rapporten, der også nævner skovlandbrug som et fordelagtigt system, da det gavner biodiversiteten og jordens frugtbarhed.

De minder dog også om, at selv det mest naturvenlige landbrug ikke gavner biodiversiteten så meget som urørt natur, og at pløjning har en negativ effekt på jorden.

I år afholdes flere internationale konferencer om biodiversitet og forfatterne bag rapporten opfordrer verdenslederne til at udnytte disse muligheder til at igangsætte en omlægning af fødevaresystemet: »Så snart omkostningerne forbundet med det ikke-bæredygtige fødevaresystem og ’billigere mad’paradigmet - hvad angår vand- og luftkvalitet, bekæmpelse af klimaforandringerne og langsigtet landbrugsproduktivitet - er anerkendt, vil fordelene ved en forandring af fødevaresystemet potentielt overgå omkostningerne, og passivitet bliver økonomisk irrationelt,« skriver de.

Ud over fagligt bidrag fra UNEP har rapporten modtaget finansiering fra Compassion in World Farming, men alle synspunkter er forfatternes egne, skriver de.

TEMA: MERE GRØNT

26. februar 2021 nr. 663

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Klimadatabase skal guide forbrugerne i supermarkedet En ny opgørelse viser, hvor meget hundredvis af gængse fødevarer belaster klimaet. Økologisk Landsforening kritiserer beregningerne for at være unuancerede

mærkning af specifikke produkter.

Vi er opmærksomme på, at der kan være stor variation i aftrykket alt efter sæson, produktionsland, produktionssystemet og så videre. Det kommer vi til at gentage, hvis forbrugerne misforstår det,« uddyber han.

Annette Juhler Kjær fra Salling Group fortæller, at man vil skilte med tallene i supermarkedet - risikerer man ikke, at forbrugerne overser, at der er tale om et gennemsnit? »Hvis det hænger påtrykt et skilt i en afdeling, hvor der står, at oksekød udleder så og så meget jf. klimadatabasen, mener jeg ikke, at det er problematisk, men hvis det er tæt på en specifik vare eller står på et klistermærke på selve varen, er det et problem,« siger Michael Minter.

FORBRUG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den røde bøf er en endnu større klimaskurk end hidtil antaget. Det vurderer klimatænketanken Concito, som står bag en ny klimadatabase over 500 gængse fødevarer.

Databasen viser, at oksekød er mellem to og 11 gange så klimabelastende, som man hidtil har regnet med. Det skyldes, at de nye beregninger medregner den indirekte arealanvendelse - altså den klimaeffekt, det har, når natur omdannes til landbrug, om end det skal siges, at der stadig er væsentlige usikkerheder ved denne beregningsmetode. Derudover har databasen ikke kun indregnet den faktisk udledning fra selve landbrugsbedriften, men også udledningen fra transport og emballage.

Ifølge databasen er det mest klimabelastende stykke kød en oksemørbrad, der per kg. kød udleder 152 kg CO2-ækvivalenter, hvilket omtrent svarer til at køre fra Danmark til Paris, mens vand, rå musling, forskellige varianter af kål samt vegansk bacon ligger i bunden med mellem 0 og 0,25 CO2-ækvivalenter per kg. fødevare.

Tallene kan variere fra bedrift til bedrift alt efter produktionsmetode og energiforsyning, så der er tale om et gennemsnit for varer solgt i danske supermarkeder.

Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, finder databasen unuanceret. »Concito forsimpler det komplekse, i en grad så man har svært ved at tage det alvorligt,« siger han og peger

En ny klimadatabase fra Concito giver forbrugerne et overblik over klimaaftrykket fra 500 gængse fødevarer solgt i danske supermarkeder og viser, at grønsager generelt er mere klimavenlige end animalske produkter. Foto: Moment Studio på, at husdyr - herunder koen - bør have en rolle at spille i fremtidens landbrug som naturplejere. »Jeg savner et nuanceret syn på, hvordan forandringerne skal ske, uden at vi som pavlovske hunde skal følge regnearkenes talmagi. Vi skal forstå naturens mekanismer, og i stedet for at lægge særligt koen for had, skal vi se den i et nyt lys, hvor vi forstår dens dyder og rolle i kredsløbet.

Vi skal omstille vores landbrug til at være i balance med natur og klima uden at smide årtusinders kultur ud med badevandet, i den naive tro, at bare dyr og planter bures inde, og vi forsager kødet til fordel for bønnepastaen, så er den hellige gral velforvaret,« tilføjer han og understreger: »Mere grønt, ja - og mindre, men bedre rødt, ja tak.« Salling vil bruge tallene Databasen er udarbejdet i samarbejde med 2.-0 LCA consultants og med støtte fra Salling Fondene, som ser et »stærkt fundament« for, at både pro-

ducenter og forbrugere med informationen i hånden kan sænke aftrykket ved at ændre kostvaner.

Til dr.dk fortæller Annette Juhler Kjær, kommunikations- og CSR-direktør hos Salling Group, at kunderne fremover vil kunne finde skilte, der viser, hvor man kan finde de klimavenlige varer. Databasen skal også danne grundlag for klimavenlige opskrifter på nettet. »Det er simpelthen noget kunderne efterspørger. De vil gerne vide, hvordan de handler mere klimavenligt,« siger hun til dr.dk.

Klart klimafokus Michael Minter, der er programleder for Fremtidens Fødevarer hos Concito, anerkender, at databasen har et klart klimafokus og ikke vurderer faktorer som for eksempel biodiversitet eller dyrevelfærd. Han medgiver også, at der kan være stor variation i klimabelastningen for den samme varetype alt efter produktionsmetoderne på de enkelte bedrifter.

»Det er vi meget bevidste og åbne om,« siger han til Økologisk Landbrug og fortsætter: »Det isolerede klimafokus er relevant, fordi det ikke er en del af de eksisterende mærkningsordninger. Vi har brug for det som supplement til for eksempel økologimærket, der jo er godt og relevant inden for de parametre, som dét dækker, men vi har manglet noget i et klimaperspektiv.

Det her er et relevant supplement til at blive klogere på klimaeffekten af de valg, vi træffer.« Tallene skal bruges korrekt Michael Minter understreger, at der er tale om et gennemsnitligt klimaaftryk, og at man skal være påpasselig med, hvor og hvordan man bruger tallene. »Det kan være relevant i eksempelvis restaurationsbranchen eller husholdningen, når man gerne vil blive klogere på, hvordan man helt generelt kan spise mere klimavenligt. Men det kan ikke bruges som

Hvis en landmand, der producerer mindre klimabelastende, har kød i en køledisk under et skilt, der fortæller, hvor klimabelastende kød er, vil forbrugerne så ikke tro, at det hele er lige klimabelastende? »Det er klart, at så bliver det mindre klimabelastende kød en del af mængden. Det handler om at bruge de rigtige ord, når man skriver om klimaaftrykket, så der lægges vægt på, at disse tal er gennemsnitlige. På den anden side giver klimadatabasen jo producenten et interessant pejlemærke for at kunne se ens klimaaftryk i forhold til markedet. Og hvis man kan dokumentere, at man producerer med et markant lavere klimaaftryk, end databasen viser, kan man jo markedsføre sig med det.« Klimadatabasen vil løbende blive opdateret, når nye tal eller forbedrede beregningsmetoder bliver fundet.

Siden dens udgivelse er der kommet kritik fra flere interessenter, og derfor har Michael Minter medforfattet en kronik, der svarer på de hyppigste spørgsmål samt udarbejdet en spørgsmål-svar-side. Begge dele kan findes på Concitos hjemmeside.

Følger alle de nye kostråd, øger det leveårene og sparer samfundet for milliarder Det vil spare samfundet op mod 38 mia. kr. årligt og forlænge livet for flere, hvis danskerne begynder at følge de nye klimavenlige kostråd med mere grønt og mindre kød KOSTVANER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Hvis danskerne begynder at følge de nye klimavenlige kostråd med mere grønt og mindre kød, vil det ikke kun modvirke 1.000 for tidlige dødsfald hvert år - det kan også spare samfundet ca. 12 mia. kr. i årlige sundhedsøkonomiske og arbejdsproduktive omkostninger. Ja, faktisk helt op

mod 38 mia. kr. i bedste fald.

Det viser nye beregninger fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Ifro) ved Københavns Universitet. »Ved at skære ned på kødet og spise mere grønt får vi flere raske leveår sammen med vores nærmeste.

Samtidig estimeres det at give ekstra 12 mia. kr. til samfundet, når vi skal håndtere færre af de livsstilssygdomme og helbredsproblemer, der følger med en usund kost. Jeg har ikke som sådan noget imod kød, men der er store gevinster for alle ved at skære ned på forbruget. Dertil kommer, at det er godt for klimaet, fordi det giver mindre udledning af drivhusgasser, så det er positivt hele vejen rundt,« forklarer fødevareminister Rasmus Prehn (S) i en pressemeddelelse.

Fødevarestyrelsens officielle kostråd ► Spis planterigt, varieret og ikke for meget ► Spis flere grøntsager og frugter ► Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk ► Spis mad med fuldkorn ► Vælg planteolier og magre mejeriprodukter ► Spis mindre af det søde, salte og fede ► Sluk tørsten i vand

Det er særligt rødt og forarbejdet kød, som man skal skære ned på, hvis man vil forebygge sygdomme og for tidlige dødsfald, viser undersøgel-

sen - men også mere frugt, grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn, nødder samt fisk og skaldyr vil gavne samfundsøkonomien, livskvaliteten og levetiden.

Op mod 38 mia. kr.

Gevinsten på 1.000 færre for tidlige dødsfald og 12 mia. kr., som ministeren henviser til, baserer sig på, at den gennemsnitlige dansker efterlever kostrådene. Følger samtlige danskere kostrådene til punkt og prikke, og man omregner den øgede livskvalitet til kroner og øre, vil det medføre en samfundsøkonomisk gevinst på hele 38 mia. kr. Beregningen er dog behæftet med usikkerheder. »En gennemsnitsdansker spiser ca. 400 gram grønt om dagen, så det er inden for rimelighedens grænser,

hvis de skal op på 600 gram. Men så er der ekstremgrupperne, der ligger langt væk fra kostrådene, både hvad angår kød, sukker og grønt. Hvis de skal ændre deres kost fra 0 til 600 gram grønt om dagen, er det svært at vide, hvad det betyder for deres indtag af andre fødevarer. Så det er for usikkert at beregne på deres sundhedsmæssige gevinster,« siger professor Jørgen Dejgaard Jensen fra Ifro ifølge Politiken.

Gevinsterne kommer af færre omkostninger til sundhedsvæsenet, flere år på arbejdsmarkedet og værdien af øget livskvalitet. Det er især livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, samt en række kræftformer, der opstår som følge af uhensigtsmæssige kostvaner.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MERE GRØNT

26. februar 2021 nr. 663

Friland giver en håndsrækning til måltider i bedre balance Landets største producent af økologisk kød har hyret kokken Mikkel Marshall til at lave en opskriftserie, hvor årstidens grøntsager spiller førsteviolin MERE GRØNT

AF JAKOB BRANDT

Med et nyt opskrifthæfte vil Friland inspirere forbrugerne til at fokusere mere på årstidens grøntsager, mens kødet i højere grad får karakter af tilbehør til det grønne på tallerkenen.

Hæftet som er udviklet i samarbejde med kokken Mikkel Marschall er ifølge Maria Bast, marketing manager hos Friland, et af de mange små skridt, som skal hjælpe med at spore forbrugerne ind på en mere grøn livsstil efter parolen: ’Mere grønt og mindre men bedre kød’.

Men hun erkender samtidig, at når man som Friland er sat i verden for at sikre andelshaverne den bedst mulige afregning for deres kød, kan det være vanskeligt at finde ud af, hvordan man skal agere, når nye madpyramider, tænketanke og klimaeksperter verden over kategoriserer kødet som en af de største klimasyndere. »Der er ingen tvivl om, at de store skridt i retning af en mere klimavenlig produktion skal tages i primærproduktionen ude hos vores andelshavere, men jeg synes, at vores opskriftshæfte sender et godt signal om, at vi skal spise flere grøntsager,« siger Maria Bast.

Det samme mener kokken Mikkel Marschall, som har brugt en lille måneds tid på at udvikle de 16 opskrifter, der alle tager afsæt i årstidens grøntsager.

Kokken: Modigt af Friland »Jeg synes, at det er megafedt og modigt, at en kødkoncern som Friland vælger at sætte grøntsagerne i fokus. For få år siden havde det været omvendt,« siger Mikkel Marshall, som selv voksede op i et bornholmsk hjem, hvor madlavningen var centreret omkring kødet. »Hvis vi fik grøntsager, var det kartofler,« griner den 34-årige kok.

I dag bor han på Nørrebro, og sammen med broderen Mads Marschall er han nok mest kendt for at afholde den årlige kokkekonkurrence ’Sol over Gudhjem’, hvor der er stort fokus på kvalitet og brug af lokale varer.

Det fokus går igen i de hverdagsopskrifter, som han har lavet for Friland, hvor han forsøger at bruge flest muligt danske råvarer. »I den verden, jeg færdes i, er grøntsagerne omdrejningspunkt, så for mig giver det god mening at udvikle opskrifter med årstidens grøntsager og bælgfrugter, hvor kødet ikke

behøver at spille førsteviolin,« siger Mikkel Marshall, hvis forkærlighed for bagte grøntsager er tydelig i flere af retterne.

Friland søger en ny balance Ifølge Maria Bast arbejder Friland ud fra en overskrift, som hedder ’Måltid i balance’. Det handler ikke om en fremtid helt uden kød, men er udtryk for en erkendelse af, at det ikke er en farbar vej for kødproducenterne at overhøre de kraftige signaler om behovet for en grønnere kurs i fødevareproduktionen. »Vi skal spise flere grøntsager, og vi må håbe, at de lidt større klimaperspektiver får forbrugerne til at forstå det, for i sidste ende er det dem, som bestemmer,« siger hun.

Af samme grund er der ifølge Mikkel Marshall blevet skruet lidt ned for kødmængderne i flere af opskrifterne og Friland foreslår, at man evt. kan dele detailudskæringer i mindre stykker, så en pakke kød giver mad til flere. »Vi mener stadig, at det er O.K. at spise kød. Det skal bare være det rigtige kød, og vi vil gerne vejlede kunderne i at spise mindre kød. For os handler det i den forbindelse om at få forbrugerne til at trade op til dansk kød og helst økologik på bekostning af konventionelle og udenlandske varer,« siger Maria Bast.

Vi skal finde vores egen vej Friland har tidligere lanceret burgerbøffer, hvor der var tilsat rodfrugter, men da nyhedens interesse klingede af, faldt salget tilsvarende, og de

er ikke længere i produktion. Ifølge Maria Bast viser erfaringerne, at de økologiske kunder helst vil lave deres mad fra bunden, og de foretrækker den rene vare – også når det gælder kød. Derfor har Friland ingen aktuelle planer om at lancere nye blandingsprodukter eller plantefars, så der er behov for andre tiltag til at reducere selskabets klimabelastning. »Andre har valgt klimakompensationsvejen, og vi skal ud at finde den vej, som vi skal gå, men det er vigtigt, at vi har den helt rigtige agenda,« siger Maria Bast.

Flere mejerier har lanceret deres egne økologiske plantedrikke, men for en slagterikoncern, hvor hele produktionsapparatet er lagt an på salg af kød, er det en stor udfordring på den korte bane at gøre produktionen mere klimavenlig, erkender Maria Bast, men understreger at rigtig mange leverandører allerede gør et stort arbejde i forhold til foderoptimering, grøn energi på bedriften, biogasanlæg og meget andet.

Hun lægger dog ikke skjul på, at ingen i koncernen endnu kender alle de mange små og endnu flere store skridt, som de økologiske kødproducenter skal tage på rejsen mod at indfri moderkoncernen Danish Crowns overordnede ambition om at have en klimaneutral produktion i 2050. Men hun oplever, at forbrugerne generelt er blevet mere interesserede i dyrevelfærd, natur og biodiversitet, og hvis det får flere til at købe økologisk kød, vil det i sig selv mindske klimaaftrykket, da pakningsstørrelserne er mindre end de konventionelle.

Opskriftshæftet bliver i første omgang målrettet kunderne i Dagrofa-kæderne, Rema 1000 og Nemlig.com og events som Økodag og Sofari.

De grønne valg skal være lette og indbydende - ellers flytter man ikke forbrugerne, skriver Coops CSR-chef, Thomas Roland. Foto: Moment Studio

KLUMME:

Den store madkamp Af Thomas Roland, CSRchef, Coop

Langt de fleste med indsigt i klimaforandringerne ved, at vi ikke kan vende udviklingen uden også at ændre vores landbrug – og med det vores spisevaner. Vi skal simpelthen spise grønnere. Flere proteiner fra planter og færre fra dyr. Det vil lette presset på naturen, og vi kan nøjes med at dyrke et mindre areal.

Men hvad skal dog betinge den historiske forandring af madvanerne? Der er ikke meget hjælp at hente i de seneste opgørelser over udviklingen af danskernes kost. I Coop kan vi se, at salget af kød er steget, og at plantebaserede alternativer tilsvarende er faldet under corona-krisen.

Senest har Concito offentliggjort en dyster undersøgelse af unges spisevaner. Lige så mange unge som ældre spiser kød. Og hvor de ældre forbrugere spiser mere gris, der har lavere aftryk, spiser de unge mere oksekød, der har højere aftryk. Det nytter altså ikke noget, at vi venter på et nyt ungdomsoprør med linser, bønner og brune ris.

Det kommer ganske enkelt ikke.

Når jeg husker tilbage på min barndom i 1980’ernes Lolland, kan jeg se en udvikling af min families spisevaner. Jeg husker en tidlig barndom med en stor køkkenhave og friskhakket kød fra slagteren.

Men da min mor efterhånden brugte mere tid på arbejde – og vi fik en stor fryser – svandt køkkenhaven ind og Dansk Fryse Økonomi fyldte maverne med kød. Lørdagskylling var det bedste, vi vidste. Datidens svar på færdigmad, men stadig med fornemmelsen af hjemmelavet, lige fra foliebakken.

I virkeligheden blev vores madkultur ikke ændret, fordi mine forældre besluttede sig for det.

Det skete på grund af ændringer i familiens økonomi og i teknologien til opbevaring og tilberedning og som følge af deres behov for at

vælge måltider, som fungerede i en stor børnefamilie. Måske er det at trække analogien for langt, men hvis vi skal tro på en fremtid med grønnere ingredienser i kosten, så er det de samme mekanismer, vi skal bruge i dag: Drop kampagnerne, de flytter simpelthen for lidt og for langsomt, hvis vi skal via hjernen til maven – skal der andre veje til. Det, som virker, er teknologiske fremskridt (f.eks. ved at gøre de grønne valg sundere, mere velsmagende, hurtigere at tilberede), det er økonomien (f.eks. ved at gøre de grønne valg billigere – eller de knapt så grønne dyrere) og det er tilgængeligheden eller letheden (så de grønne valg er indbydende, findes hvor jeg køber ind, og kan tilberedes lige så nemt, som det jeg er vant til).

Det kræver en stor og koordineret indsats at skabe den forandring.

Det kræver, at man fra politisk hold er villige til at støtte en nødvendig ændring af strukturen i vores fødevareerhverv – så kapital, forskning og støttekroner ikke forbliver bundet op på produktion, forarbejdning og eksport af animalske varer, men i vegetabilske.

Det kræver turbo på produktudvikling i virksomheder og afsætningskanaler, så de nye varer, vi skal leve af, bliver både bedre og billigere end det, der er på hylden i dag. Det kræver sikkert også nye ejerformer – i dag er landbrugets store forarbejdningsvirksomheder ejet af landmænd, som derved også får del i værdiforædlingen, når dyrene eller mælken har forladt gården. Det samme sker ikke, når du dyrker plantebaserede råvarer til konsum. Vi har brug for en vegetabilsk andelsbevægelse.

Og endelig kræver det helt sikkert stort politisk mod til også at pille ved priser og afgifter, når det nu viser sig, at markedets kræfter er for længe om selv at skabe madrevolutionen. Først når ejeren af grillbaren glor underligt på dig, når du på vej hjem fra byturen beder om noget så gammeldags og klimafjendtligt som en oksekødsburger for at pleje dine tømmermænd, har vi sejret.

TEMA: MERE GRØNT

26. februar 2021 nr. 663

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Solhjulet vil i spidsen for stærk plantetrend Den jyske grossist laver aftaler med flere danske økologer, som bl.a. skal dyrke hvide bønner, ærter, linser, kikærter, quinoa og boghvede til konsum BÆLGFRUGTER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Klimadagsordenen efterlader ikke meget tvivl om, at vi i fremtiden skal vænne os til at spise flere bælgfrugter, men hvis det for alvor skal give mening, bør de være både danske og økologiske.

Det mener Elizabeth Bollerup.

Hun blev i marts 2020 ansat som indkøbsdirektør hos Solhjulet, hvor hendes hovedopgave er at sætte en ny retning for grossisten efter nogle år med faldende omsætning. Når hun kigger i statistikken over Danmarks udenrigshandel med økologiske varer, bemærker hun, at importen af bælgfrugter fylder alt for meget.

Det vil Solhjulet ændre på. Derfor har hun taget kontakt til flere danske økologer, som er klar til at dyrke ærter, bønner og linser i mange afskygninger. De skal efter planen mellemlande hos Solhjulet, som i slutningen af året vil distribuere dem videre til professionelle køkkener, forarbejdningsvirksomheder, specialhandlen og alle andre, som ønsker at bruge lokalproducerede råvarer.

Vi skal lave lille turnaround Hun lægger ikke skjul på, at Solhjulet kan mærke, at konkurrencen på det hjemlige, grossistmarked for økologiske fødevarer er vokset i takt med, at landets store totalgrossister har udbygget deres økologiske sortiment. Det er gået ud over Solhjulets omsætning. »Man kan godt sige, at Solhjulet er et sted, hvor vi skal lave en lille turnaround, og her er vi nødt til at finde en position som gør os helt særlige i fremtiden,« siger Elizabeth Bollerup, som kom fra et job som indkøbschef i Arla.

HCH-Gruppen A/S, som ejer Solhjulet, har ansat hende til at stå i spidsen for en proces, som skal være med til at revitalisere selskabet og sætte en ny retning, og Elizabeth Bollerup har store forventninger til, at de danske bælgfrugter kan være med til at styrke Solhjulets profil. »De danske bælgfrugter skal være med til at give os en position, som gør os til noget helt særligt i fremtiden,« siger Elizabeth Bollerup.

Vi skal blive lidt skarpere Når man går langs hylderne på Solhjulets lager i Silkeborg, ligger der allerede masser af sække med kikærter, linser og bønner i forskellige farver og størrelser, men de har én ting

ØL er på jagt efter planteproteiner til konsum ► Økologisk Landsforening står i spidsen for et projekt, som skal styrke afsætningen af plantebaserede, økologiske bælgplanter med særlig fokus på de sorter, der kan dyrkes i Danmark. ► Projektet skal sikre flere planteprodukter til konsum og give en dobbelt klimagevinst ved at erstatte kød med bønner, ærter og linser og sikre, at råvarerne dyrkes lokalt. ► Økologisk Landsforening kan formidle kontakt til interesserede avlere. ► Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

til fælles. De er alle importeret fra udlandet, men går det som Elizabeth Bollerup håber, får de primært tyrkiske bælgfrugter allerede til efteråret selskab af danske alternativer. »Vi skal blive skarpere på, hvad vi vil være kendt for og hvad vi vil positionere os på. Det er en super spændende opgave, som jeg går til med stor ydmyghed.« Som medlem af HCH-Gruppen ser hun optimistisk på muligheden for at øge Solhjulets nuværende omsætning på ca. 60 mio. kr. »Hvis der er noget HCH og direktør Jan Tindbæk er gode til, er det at tjene penge, ved at styre vores omkostninger« siger indkøbs- og salgsdirektøren, som regner med at beholde de tyrkiske bælgfrugter i sortimentet, så efterskoler og andre med begrænsede budgetter stadig har råd til en plantebaseret og klimavenlig kost.

Bornholmske økologer er klar Flere af de økologer, som efter planen skal dyrke bælgplanter til Solhjulet, kommer fra Bornholm, hvor 12 landmænd har stiftet foreningen Food Bornholm. Den ønsket at Bornholm skal være hjemsted for en større produktion af bælgfrugter til konsum.

En tredjedel af medlemmerne er økologer, og alle har skudt 10.000 kr. ind i foreningen, som har hyret virksomhedsrådgiver Klaus H. Petersen fra Bornholms Landbrug & Fødevarer som koordinator. Han skal bl.a. hjælpe landmændene med at lave aftaler om afsætningen af de nye planteproteinafgrøder, og han oplyser, at de 12 landmænd er med på, at der er tale om en satsning. »De siger: Går det helt galt, kan vi altid putte høsten i grisene,« siger Klaus H. Petersen, som dog er ret fortrøstningsfuldt med hensyn til at sikre en produktkvalitet, som kan bruges til konsum, da Bornholm af

Siden Elizabeth Bollerup t.h. under et besøg i Tivoli blev overbevist om, at Solhjulet bør gå foran som afsætningskanal for en dansk produktion af økologiske bælgfrugter til konsum, har hun og indkøber Dorthe Friis Christensen t.v. haft travlt med at finde økologer, som har mod på at dyrke kikærter, linser og hestebønne, som efter planen allerede i år skal lande på hylderne hos den jyske grossist .

flere grunde har gode forudsætninger for at dyrke bælgplanter. »Dels har Bornholm et fantastisk godt klima til at dyrke de varmekrævende bælgplanter, da temperaturen er højere end i resten af landet, dels har vi nogle dygtige landmænd på øen, som har vist, at de er gode til at arbejde med specialafgrøder,« siger Klaus H. Petersen.

Fik en ’åbenbaring’ i Tivoli Beslutningen om at satse på danske bælgfrugter tog form, da Elizabeth Bollerup i november sidste år deltog i et smagsarrangement på grøntsagsrestauranten Gemüse i Tivoli, hvor Økologisk Landsforening havde inviteret en stribe fagfolk til at fortælle om potentialet i danske bælgfrugter.

Her bed hun bl.a. mærke i vurderingen fra foreningens markedschef for detail, Henrik Hindborg. »Markedspotentialet i økologiske bælgfrugter til erstatning af soja er enormt, men potentialet forløses desværre ikke af sig selv. Det kræver, at nogen går forrest. Det kræver at detailhandlen, grossisterne, de økologiske forarbejdningsvirksomheder, møllerne og foderstofferne nu kommer frem med kontrakterne, så de økologiske planteavlere får sikkerhed for afsætningen i god tid inden såtid,« lød hans hovedbudskab, og

den melding kom med Elizabeth Bollerups egne ord som lidt af en ’åbenbaring’ da hun jo netop var på jagt efter nye spændende forretningsområder, hvor Solhjulet kunne gøre en forskel. »Selv om jeg endnu ikke ved så meget om økologi, tænkte jeg. Det er et marked i vækst, hvor svært kan det være?« siger Elizabeth Bollerup, inden hun inviterer avisens udsendte på en rundvisning i Solhjulets lager, som ligger i direkte forbindelse med HCH’s øvrige lagerbygninger.

Otte år under HCH’s vinger Det er snart otte år siden, at den økologiske og biodynamiske fødevaregrossist blev overtaget af HCH-Gruppen, som i forvejen drev en større engrosvirksomhed i Silkeborg. Handlen betød, at Solhjulet og de omkring 50 medarbejdere samme år rykkede fra det nedlagte og noget kringlede Taul-mejeri ved Bjerringbro til HCH’s mere moderne lokaler i industrikvarteret nord for Silkeborg.

Der er stadig en lille håndfuld ansatte tilbage fra Taul. Fire af dem arbejder i pakkeriet, mens Dorte Friis Christensen stadig fungerer som indkøber af økologiske varer. Hun har været med på hele rejsen fra Solhju-

lets glansperiode som landets førende økologiske grossist og frem til i dag.

Håber på en god høst En stor udgave af Solhjulets ikoniske røde logo, som er udskåret i træ, hænger over porten ind til Solhjulets lager, hvor de høje reoler er fyldt med økologiske varer, men ellers er der ikke meget tilbage af den gamle ånd fra Taul Mejeri. »Der var nok lidt mere sivsko over det dengang,« griner Dorthe Friis Christensen, som slet ikke var klar over, at det er muligt at dyrke så mange forskellige bælgfrugter på danske marker.

Med ca. 2100 økologiske varenumre på hylderne har Solhjulet stadig masser at byde på, men de landsdækkende totalgrossister bider den gamle pionergrossist i haserne, og derfor er hun enig i, at det er vigtigt at skærpe profilen.

Nu håber hun bare på en god høst hos de økologer i Jylland, på Samsø og på Bornholm, som efter planen skal levere råvarerne til Solhjulets nye satsning.

Læs mere om Food Bornholm på www.økonu.dk

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

26. februar 2021 nr. 663

Mælkeproduktionen har plads til flere kødkvægskalve En ny opgørelse af forbruget af kønssorteret sæd i mælkeproduktionen viser, at der er potentiale for at sænke klimabelastningen gennem valg af tyresæd

Det koster samme udledning af drivhusgasser at producere to slagtedyr af samme alder og med samme fodring, uanset om det er en Holstein-kalv på 250 kg eller en krydsningskalv på 300 kg, konstaterer kvæg- og klimakonsulent Julie C. Henriksen, Økologisk Landsforening.

Foto: Karen Munk Nielsen

KLIMA

AF KAREN MUNK NIELSEN

Kønssorteret sæd anvendes typisk til inseminering af løbekvier, hvilket giver den højeste succesrate, mens ældre køer insemineres med almindelig sæd eller kødkvægssæd, som giver bedre slagtedyr.

Ifølge den seneste opgørelse udgør kønssorteret sæd i økologiske besætninger 26 pct. af insemineringerne i gennemsnit. Jersey er absolut storforbruger med 61 pct. insemineringer med kønssorteret sæd. Blandt Holstein-køer er andelen 19,3 pct., mens RDM ligger omkring 16 pct.

Opgørelsen viser samtidig, at anvendelsen af sæd fra kødkvægstyre udgør 18 – 26 pct. af insemineringerne.

Det overrasker kvæg- og klimakonsulent Julie C. Henriksen, Økologisk Landsforening, at kødkvægssæd ikke fylder mere. Det ville formentlig være ganske fornuftigt i mange besætninger, økonomisk og af hensyn til klimaet, fastslår hun.

Optimalt med øget holdbarhed »63 pct. af insemineringerne i besætninger med stor race sker fortsat med almindelig sæd fra malkekvægstyre.

Det må betyde, at mælkeproducenterne ønsker at have et stort udvalg af kælvekvier at vælge imellem, og at de måske vurderer, at levekvier har større værdi på markedet end slagtedyr,« siger Julie Henriksen og tilføjer: »Ved at bruge kødkvægssæd til en større andel af køerne kan mælkeproducenten sælge bedre kalve til opfedning eller bedre slagtedyr, hvis han selv opfeder dem. I sidste ende bliver der flere kg kød at fordele den samme udledning af metan på.«

“

Ved at bruge kødkvægssæd til en større andel af køerne kan mælkeproducenten sælge bedre kalve til opfedning eller bedre slagtedyr, hvis han selv opfeder dem. I sidste ende bliver der flere kg kød at fordele den samme udledning af metan på Julie C. Henriksen, Økologisk Landsforening

Det koster nemlig samme udledning af drivhusgasser at producere to slagtedyr af samme alder og med samme fodring, uanset om de vejer 250 eller 300 kg.

Den mest optimale kombination for klimaet ville være, at køernes holdbarhed blev øget, og der samlet set var færre ungdyr i besætningerne, fastslår Julie Henriksen: »Det forudsætter færre kælvninger, dvs. forlænget laktation. I praksis ser

vi desværre, at mange har svært ved at få det til at fungere. Det skyldes primært staldsystemerne og risikoen for fede goldkøer. Det sidste bør være muligt at løse, men staldsystemet er ikke så let at lave om. En spaltestald med sengebåse er ikke velegnet til den urolige adfærd, der følger med, at flere køer er i brunst. På græs og dybstrøelse er det ikke et problem, men der er ikke mange dybstrøelsesstalde tilbage,« konstaterer Julie Henriksen.

Brug af kønssorteret, almindelig og kødkvægssæd de seneste 12 måneder til økologiske køer, pct. af sæddoser.

Koens race Kønssorteret Almindelig Kødkvæg

RDM HOL Jersey 16,3 19,3 61,2 63,2 62,9 12,5 20,3 17,8 25,9

Kilde: Seges

Øget holdbarhed hos køerne er godt for klimaet Julie Henriksen fra Økologisk Landsforening har som projektleder for ’Længe leve den økologiske malkeko’ arbejdet sammen med økologiske mælkeproducenter om strategier, der kan øge køernes holdbarhed og sænke klimabelastningen i hver enkelt besætning. Konsekvensanalyser beregnet i programmet Simherd er brugt til at vurdere effekten af forskellige strategier.

Hun nævner som eksempel en mælkeproducent, der bruger køns-

sorteret sæd til kvierne, og som ønskede at beregne den optimale andel af kødkvægssæd til 1., 2. og 3. kalvs-køerne. Han stillede forskellige scenarier op, og beregningerne i Simherd viser, at en andel på henholdsvis 20/40/60 pct. gav et plus på 29.000 kr. i DB om året, mens et scenarie med 20/30/40 pct. kødkvægssæd til de tre ko-grupper gav et lille tab på 8.000 kr. »Det er måske ude på marginalerne økonomisk set, men det viser ganske godt, at man ikke altid kan

Annonce gennemskue hvordan, nye strategier påvirker økonomi, praksis og klima,« siger Julie Henriksen.

I scenariet 20/40/60 procent kødkvægssæd faldt antallet af ungdyr med 24 pct., og der blev 4.000 kg kød mere at fordele drivhusgasudledningen på. Økologisk Landsforening har i 2020 udgivet inspirationskataloget ’Længe leve den økologiske malkeko’ med strategier for øget holdbarhed hos malkekøer. Kataloget findes på okologi.dk.

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Nye skimmelresistente sorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

MARK & STALD

26. februar 2021 nr. 663

Planter, der gavner rovinsekter Forskerne anbefaler hjemmehørende, flerårige plantearter, så man skaber permanente levesteder for rovinsekterne, hvor de også kan overvintre.

Planterne skal blomstre på forskellige årstider. Eksempler på arter med åbne blomster er: ► Boghvede ► Katost ► Røllike ► Hvid okseøje ► Vild gulerod ► Dild ► Mælkebøtter

Fototekst Blomsterstriber vedligeholder bestanden af nyttedyr, f.eks. mariehøns, svirrefluer, guldøjer, rovtæger, ørentviste, edderkopper, rovbiller og snyltehvepse, så de er klar, når skadedyrene angriber. Blomsterstriberne bør være permanente og bestå af mange forskellige, flerårige arter, så der er blomster både tidligt og sent på sæsonen. Foto: Stine Kramer Jacobsen

Selv rovinsekter spiser grønt De lever af bladlus og andre smådyr, men faktisk spiller pollen og nektar en stor rolle for rovinsekters overlevelse i og omkring marker og plantager, viser ny forskning BIODIVERSITET

AF KAREN MUNK NIELSEN

Indtil nu har man troet, at rovinsekter skal have byttedyr for at leve, men nu viser det sig, at de fleste rovinsekter er med på den grønne bølge. De har stor gavn af blomster, fordi pollen og nektar hjælper dem til at overleve

længere, når det er knapt med byttedyr.

Det konkluderer forskere ved Københavns Universitet (KU), der systematisk har gennemgået den videnskabelige litteratur og også selv lavet forsøg med toplettet mariehøne, der dokumenterer betydningen af blomster for rovinsekterne.

Effekten varierer Adgang til blomster er ikke et vidundermiddel for alle rovinsekter. For nogle forlænger det deres overlevelse, for andre ikke. I nogle tilfælde kan insekterne overleve i en periode, men ikke gennemgå de normale udviklingsstadier. I bedste tilfælde –

med adgang til boghvedeblomster levede rovinsekterne i snit 8,6 gange længere end på vand.

Den nye indsigt i insekternes grønne levevis er nyttig, fordi landmænd, gartnere og frugtavlere dermed selv kan være med til at sikre en bestand af rovinsekter og modvirke angreb af skadedyr. »Blomstrende hegn og blomsterstriber langs markerne er med til at sikre, at der altid er rovinsekter som svirrefluer, guldøjer, næbtæger, rovmider og toplettede mariehøns. Er der et bredt spektrum af planter, der blomstrer både tidligt og sent på sæsonen, opnås den optimale effekt, fordi der bliver holdt liv i rovinsekter-

ne hele sæsonen,« siger lektor Lene Sigsgaard fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Blomsterstriber og blomstrende hegns værdi bliver ofte fremhævet i sammenhæng med bier og andre bestøvere. Når det gælder rovinsekter, er det vigtigt at være opmærksom på, at de ikke har snabler som bierne og derfor har brug for åbne blomster.

Boghvede er nævnt, og katost, røllike og hvid okseøje er andre værdifulde blomster for rovinsekterne, mens for eksempel almindelig kællingetand og slangehoved har et dybere kronrør og dermed mindre gavn for rovinsekter. »Vi ved en del om, hvilke arter, der er egnede, men det er interessant at se på, om blandingerne kan designes yderligere til specifikke formål,« siger Lene Sigsgaard.

Blomsterstribers effekt Dermed antyder hun forskellige spor, som forskningsresultaterne åbner for. Det ene er en anvendelse, og i

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

den sammenhæng opfylder blomsterstriber med mange arter i blanding mange formål på samme tid.

De kan styrke både bestøvere og rovinsekter, levere frøføde til fugle og give farver og liv til landskabet. Den blanding, forskerne ved KU arbejder med i frugtplantager, indeholder f.eks. 40 forskellige arter inkl. græsser. »Selv i økologiske plantager med mælkebøtter og bellis i græsset, har blomsterstriber en gavnlig effekt. Der er færre bladlus, flere naturlige fjender, færre skader på frugten og tendens til højere udbytte,« siger Lene Sigsgaard.

Det andet spor er designerblandinger eller decideret kommercielle produkter til målrettet biologisk bekæmpelse. »For eksempel ved vi nu, at visse rovmider kan udvikle sig på pollen.

Det betyder, at de kan udsættes forebyggende i væksthuse med en madpakke af pollen, så de er klar, hvis der senere kommer angreb af trips,« forklarer Lene Sigsgaard.

Praksis er lidt bøvlet Selv om der ikke er tvivl om, at blomsterstriber er gavnlige på en lang række områder, kan de også være forbundet med bøvl i praksis.

Lene Sigsgaard nævner græsklippere og andre maskiner, der ikke er designet til blomsterstriber, som kun skal slås en til to gange på en sæson og kun til en højde på 8-10 cm.

Mangel på redskaber, der kan lave et godt såbed, kan være en anden forhindring, og endelig efterspørger avlerne en nemmere adgang til egnede frøblandinger.

Information om nyttedyr, plantearter, anlæg og pasning af blomsterstriber kan findes i ’Flerårige blomsterstriber – et værktøj til bedre skadedyrskontrol’, Teknisk vejledning 1128, FiBL, Vkst og Københavns Universitet, 2018.

Efterafgrøder, der hitter hos økologer, har flere fordele De kvælsstoffikserende efterafgrøder har flere fordele end andre typer afgrøder, konkluderer Aarhus Universitet i et nyt notat

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

som ikke-fikserende arter, når der tages højde for den øgede eftervirkning. »Det er vores vurdering, at man vil kunne opnå samme effekt på nitratudvaskningen med fikserende efterafgrøder, som ved ikke fikserende, men det kræver at en række betingelser overholdes,« fortæller seniorforsker Peter Sørensen fra Institut for Agroøkologi til universitetets hjemmeside.

Kvælstoffikserende efterafgrøder, som er udbredte i økologien, har flere fordele end andre typer efterafgrøder, idet de ud over at reducere udvaskningen af nitrat også kan binde kvælstof fra luften, som vil kunne udnyttes af de efterfølgende afgrøder.

Det viser et notat fra Aarhus Universitet, som samtidig vurderer, at fikserende efterafgrøder kan give samme reduktion i udvaskningen,

De nævnte betingelser er: ► De fikserende arter skal være vinterfaste, og skal sås i blanding med minimum 75 pct. frø af ikkefikserende arter. ► Den fikserende efterafgrøde må først destrueres efter 1. februar på sandjord, men kan evt. destrueres tidligere på lerjord. ► Der indregnes en gødningsmæssig eftervirkning på 50 kg N/ha,

EFTERAFGRØDER

hvor andre efterafgrøder tilregnes en eftervirkning på 17-25 kg N/ha.

En del landmænd har længe ønsket at bruge fiksende efterafgrøder som pligtige efterafgrøder, og især på økologiske bedrifter har det været et stort ønske. »Godt det endelig kom frem, at bælgplanter er gode i efterafgrødeblandinger. Det har vi i Økologisk Landsforening forsøgt at gøre lovgiverne begribeligt siden 2017, hvor økologerne ikke længere kunne bruge deres bælgplanter som før,« skriver Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL, bl.a. på LinkedIn om notatet.

I et forsøg, som blev startet tilbage i 1997, har forskerne sammenlignet dyrkningssystemer med kontinuert anvendelse af enten fikserende efterafgrøder eller ikke-fikserende.

Disse er sammenlignet med systemer uden efterafgrøder. »I forsøget har vi løbende målt nitratudvaskning. Og vores forsøg viser, at selv når man har en meget kraftig bestand af fiksende kløver i blanding med ikke-fikserende arter som efterafgrøde, så sker der ikke en øget udvaskning i det efterår og vinter, hvor efterafgrøden er på jorden.

Jo kraftigere afgrødedække man har, jo mere effektivt reduceres udvaskningen,« fortæller Peter Sørensen.

Langvarige forsøg Konklusionerne er baseret på en lang række markforsøg ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Timing er afgørende Forskerne fandt, at hos en efterafgrøde, der udelukkende består af fikserende plantearter, kan reduktionen

i nitratudvaskning i nogle tilfælde være lavere end ved dyrkning af ikkefikserende efterafgrøder, og dermed vil der ikke kunne opnås samme effekt som af pligtige efterafgrøder. »Andre forsøg har vist, at det ekstra fikserede kvælstof allerede frigives til en efterfølgende afgrøde. Det betyder, at der ikke efterlades mere kvælstof i jorden, der kan frigives på længere sigt, hvis blot man tager højde for den ekstra gødningsvirkning, man har på den efterfølgende afgrøde,« siger Peter Sørensen.

Forsøgene viser desuden, at de fikserende planter først optager det kvælstof, de kan få fra jorden, og derefter supplerer op med fiksering af kvælstof fra luften. Derfor har såtidspunktet eller høsttidspunktet, når der er undersået i en afgrøde, stor betydning for, hvor kraftig en efterafgrøde, der kan opnås.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

26. februar 2021 nr. 663

Brug græspulp med måde

Græspulp er et nyt fodermiddel, som kan anvendes til kvægfoder. Pulpen er den presserest, der er tilbage, når der er udvundet protein af græsset til f.eks. foder til svin og fjerkræ, og det gode spørgsmål er, hvordan det bruges bedst. Brug det med måde, lyder rådet fra kvægrådgiverne i ØkologiRådgivning Danmark. Produktet er så nyt, at der kun er få fodringsforsøg med det, og indtil videre anbefales det at gå forsigtigt til værks og ikke udskifte al ensilagen med pulp, skriver Hans Lund og Louise Hilligsøe i LandbrugsAvisen.

Rød lus har fået ny grøn fætter

En ny, grøn bladlus, der angriber æbler, er set for første gang i Danmark.

Bladlusen Aphis spiraecola stammer formentlig fra fjernøsten og er efterhånden blevet et udbredt skadedyr i troperne. Den breder sig i Europa og nu nordpå; måske som konsekvens af klimaforandringerne. Den kan blive problematisk for de danske æbleavlere på niveau med den røde æblebladlus, vurderer forskere ved Københavns Universitet. Bladlus suger næring af og stresser planten. De afsætter klistret honningdug, hvori skimmelsygdomme trives og kan være bærere af sygdomsfremkaldende virus.

Ny planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark Mads Juul er 1. februar ansat som ny planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. Mads Juul er jordbrugsteknolog fra Erhvervsakademi Aarhus med speciale i planteproduktion. Han er født og opvokset på en kvæggård i Sønderjylland og driver selv et økologisk planteavlsbrug, så han har fingeren i jorden og styr på praksis. Mads Juuls specialer er frøavl og salgsafgrøder og en sund produktionsøkonomi. Endvidere rådgiver han om vildt- og jagtpleje.

Annonce

41 danske biogasanlæg har besvaret et spørgeskema fra SEGES. 16 af disse leverer gødning til økologer, men flere ville gerne. Foto: Marendine Ladegaard

Biogasanlæg og økologer har brug for hinanden Rådgiver anbefaler, at økologiske landmænd organiserer sig lokalt for at fremme samarbejdet og blive mere interessante partnere for biogasanlæg RECIRKULERING

Overvejer du at lave eller forhandle biodynamiske Demeter-produkter i din virksomhed?

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug tilbyder gratis vejledning om vilkår for produktion, mærkning og markedsføring af biodynamisk produkter.

Kontakt os på info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45 Projektstøttet af Fonden for økologisk landbrug

AF KAREN MUNK NIELSEN

Kun en mindre del af landets biogasanlæg leverer i dag gødning til økologer, men flere ville gerne, for de har brug for økologerne.

Det er den superkorte konklusion, som projektleder Erik Fog, SEGES Økologi Innovation, opsummerer på en rundspørge til 100 biogasanlæg, som nu er mundet ud i den 20 sider lange rapport ’Mere biogasgødning til økologiske bedrifter’. »Biogasanlæg har brug for økologer, og økologer har brug for biogasanlæg, og behovet bliver ikke mindre i fremtiden. Biogasanlæggene får i stigende grad brug for såkaldte udspredningsarealer, fordi de, der leverer biomassen, ikke kan tage al den afgassede gødning tilbage. Det kan være husdyrbedrifter, der rammer fosforloftet eller leverandører af husholdningsaffald eller rester fra industrien. Mange økologer har arealerne og et behov for gødning,« forklarer Erik Fog. Et paradoks 41 biogasanlæg har besvaret spørgeskemaet, og af disse leverer 16 anlæg gødning til økologer.

Af de 25 anlæg, der ikke gør, har

syv et ønske om det. Der burde således være potentiale for et større samarbejde og mere afgasset gødning til økologiske planteavlere. Alligevel har begge parter en oplevelse af, at den konkrete interesse hos den anden er begrænset, konstaterer Erik Fog. »Det lyder som et paradoks, men sagen er, at en del økologer i dag får husdyrgødning direkte fra en nabo, og det er nemmere end at gå ind i et mere kompliceret set-up med et biogasanlæg. Biogasanlæggene oplever på deres side sonderinger fra økologiske landmænd, men de kan ikke bruge henvendelser fra enkeltpersoner til så meget, især ikke, hvis de skal opbygge en særlig økologisk linje for at kunne levere,« forklarer Erik Fog. Landmænd bør organisere sig Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark, som har været med til at

“

Biogasanlæg og økologer har fælles interesser, men for at opbygge relationer og etablere samarbejde, er der brug for en organisering lokalt.

Michael Tersbøl, rådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark

skrive rapporten, har et bud på en løsning. »Biogasanlæg og økologer har fælles interesser, men for at opbygge relationer og etablere samarbejde, er der brug for en organisering lokalt. Økologiske landmænd inden for rimelig afstand af et biogasanlæg bør gå sammen og koordinere henvendelsen til biogasanlægget,« siger plante- og biogasrådgiver Michael Tersbøl.

En samlet opgørelse fra landmændene af biomasser, mængder og behov for gødning giver biogasanlægget et langt bedre beslutningsgrundlag for at etablere f.eks. en økologisk linje på et konventionelt anlæg. »En organisering kan også være hensigtsmæssig i egentlige forhandlinger med biogasanlægget,” tilføjer Michael Tersbøl. Økonomisk risiko er stor Ifølge Erik Fog hersker der hos biogasanlæggene en forståelig usikkerhed om, hvilke typer af biomasse, der er tilladte hos økologer, og hvordan spørgsmål til dette afklares. »Vi skal i dialog med myndighederne afklare, om der kan oprettes et fast track, hvor anlæg eller virksomheder hurtigt kan få svar på, om et givent restprodukt kan godkendes efter Bilag 1 i Økologiforordningen.

Det vil skabe tryghed. Den økonomiske risiko, hvis et forkert produkt kommer ud som gødning på økologisk jord, er så stor, at anlæg i dag hellere afholder sig fra at levere til økologer. Det problem skal vi løse,« siger Erik Fog.

MARK & STALD

26. februar 2021 nr. 663

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Økologer deler erfaringer online Økologiske mælkeproducenter i Storbritannien og Danmark inspirerer hinanden og udveksler erfaringer i en digital erfagruppe MÆLKEPRODUKTION

AF KAREN MUNK NIELSEN

Pling. Klokken nærmer sig 20.00, og endnu en økologisk mælkeproducent logger på aftenens digitale møde i Anglo Danish Group. Navnet dækker over en engelsk-dansk erfa-

gruppe for større økologiske mælkeproducenter, og i aften er det Rob Richmond, der har været økolog siden 2005, som skal dele sine erfaringer i at opbygge jordens frugtbarhed og øge produktiviteten ved at fokusere på græsmarker og afgræsning.

Blandt aftenens danske deltagere er Per Thomasen. Han tog imod invitationen til gruppen, bl.a. fordi der var udsigt til en studietur til England og genbesøg den anden vej. Det har Covid19 desværre sat en foreløbig stopper for. Alligevel er gruppen interessant, mener han. »Vi står over for så mange forandringer i landbruget og i økologien,

at nye tanker er vigtige. Det gælder vandmiljø, klima, dyrevelfærd – hele paletten. Presset er større end nogensinde, og selv om forudsætningerne i England er meget anderledes end i Danmark, er det jo ikke mindre spændende at høre, hvad engelske landmænd gør,« siger Per Thomasen, der driver 400 hektar og har 220 malkekøer ved Lejre.

Undervejs i mødet spørger han ind til sammensætningen af den urtegræsblanding, som Robert Richmond har haft så stor succes med. »De er meget optaget af kulstofbinding, jordens struktur, og dens evne til at holde på vandet. Her på

Sjælland, hvor vi ikke kan vande, er vi virkelig presset på græsvæksten i tørre år, så jeg forventer, vi kommer til at arbejde meget mere med den, ikke mindste af hensyn til klimaet,« tilføjer Per Thomassen.

Det er kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark, der i 2019 tog initiativet til at opstarte gruppen, som hun leder sammen med Robert Daykin, foderrådgiver og direktør i Daykin Partnership, England. »Vi kan udfordre hinanden, lære af hinanden og opleve, at der er andre måder at tænke på. Danske mælkeproducenter kan blive udfor-

dret på, hvor få investeringer, der er nødvendige for at producere mælk.

De britiske mælkeproducenter kan udfordres på kvaliteten af deres grovfoder, som ikke er på højde med den danske,« fortæller Birgitte Kjemtrup Høyer.

Efter aflysningerne af studieturen til England har gruppen valgt at afholde videomøder. En rejse er ikke endeligt lagt i graven, men kan komme på tale, når grænserne igen åbnes, og det er sikkert at rejse.

Birgitte Kjemtrup Høyer oplyser, at gruppen er åben for flere deltagere.

Britisk mælkeproducent reparerer jorden med græs Økologi og græsbaseret mælkeproduktion har været en øjenåbner for driftsleder og mælkeproducent Robert Richmond, der nu rykker teltpælene op for at etablere mobil mælkeproduktion hos to økologiske planteavlskolleger i Sydengland

De digitale møder er en erstatning for et studiebesøg på tværs af Nordsøen. Den britiske økolog Robert Richmond delte for nylig sine erfaringer med at opbygge frugtbar jord med græssende kvæg.

Screenshot: Karen Munk Nielsen

MÆLKEPRODUKTION

AF KAREN MUNK NIELSEN

»Malkestalden kommer i næste uge, så jeg kan ikke vise jer den. Vi starter op med 300 køer, som skal malkes en gang om dagen, men planen er, at vi med tiden skal have 500 – 600 krydsningskøer. Alle kalve skal opfedes, og de skal vænnes fra, når de er tre måneder gamle,« siger Rob Richmond, som er britisk mælkeproducent.

Han beretter om sine erfaringer, ideer og planer på et videomøde for en gruppe danske og britiske økologiske mælkeproducenter. 18 landmænd og -kvinder har logget på for at deltage i mødet denne aften i januar.

Fra død masse til dyb muld Som manager på en kvæggård gennem mere end 15 år har Rob Richmond oplevet, hvordan han ved at arbejde med græsmarkerne har kunnet lave en 180 graders kovending fra udpint jord og dårligt ydende afgrøder til frugtbar, dyb muld, større udbytter og robust jord, der i langt højere grad tåler både regnskyl og tørke.

Oplevelsen har givet stof til eftertanke og inspiration til nye udfordringer: Cotswold Mobile Dairy Ltd., en mobil mælkeproduktion, som han skal etablere hos to økologiske planteavlere, som efter Rob Richmonds mening kan have stor gavn af den frugtbarhedsopbygning, som græssende kvæg kan give deres 3.000 acres.

Rob Richmond overtog mælkeproduktionen på den tidligere bedrift, trods advarsler om at jorden var elendig.

I 2007 blev driften økologisk, og han lagde nyt græs ud med forskellige urter i stedet for at følge den traditionelle britiske model med vesterwoldisk rajgræs til slæt. År for år øgede han antallet af arter og endte med en blanding af ni græsser, en håndfuld kløver- og andre bælgplanter samt fem forskellige urter.

Nyt græs hver dag Det ene tiltag tog det andet, fortæller han: »Jeg gik over til forårskælvning for at udnytte græsset maksimalt.

Jeg holdt op med at bruge gylle, for der er ikke gylle, når køerne er ude året rundt. I stedet fik markerne små mængder kompost hvert år.

Det blev et helt nyt mindset, som ikke længere handler om at tilføre gødning, men om at tilføre ’sukker’, dvs. kulstof til jorden,” fortæller Rob Richmond, som har fået beregnet en kulstofbinding svarende til 25 ton CO2/ha/år.

I stedet for afgræsning i storfold

“

Afgræsning gør en masse godt for jorden. Efter ti år med urtegræs og afgræsning udviklede jorden sig fra 10 cm ringe topjord til 40 cm produktiv muld.

Rob Richmond, britisk økolog

begyndte han at give køerne nyt græs hver dag. »Afgræsning gør en masse godt for jorden. Efter ti år med urtegræs og afgræsning udviklede jorden sig fra 10 cm ringe topjord til 40 cm produktiv muld,« konstaterer Rob Richmond.

Udbytterne i græsmarkerne var markant højere, end da han dyrkede rajgræs med 200 kg N/ha.

Mælkeydelsen var 25 kg pr. ko om sommeren, produceret på græs og blot en lille smule suppleringsfoder.

Om vinteren ’græssede’ køerne turnips. Dyrene var sunde og raske.

Rob Richmond har i syv år haft kontrakt på at producere antibiotik-

afrit og har i den periode kun måttet udsætte tre-fire køer, som han ellers ikke ville have slagtet. Han tillægger det tanninerne i urtegræsset samt en indsats for at fjerne stressfaktorer fra køer og kalve.

Kvæg giver planteavlere værdi Nu venter de nye udfordringer forude med at etablere mælkeproduktionen hos de økologiske planteavlere. Mælken skal leveres til ’et dansk mejeri’, som Rob Richmond formulerer det,

og han forventer en ydelse på omkring 3.000 kg mælk pr. ko. »Er det nok,« lyder et spørgsmål fra en af de danske tilhørere? »Ja, det er nok. Det vigtige er, at mælkens indhold af værdistof er højt, og at omkostningerne ikke er høje. En del af udbyttet ligger desuden i planteavlen, når kvæget har opbygget frugtbarheden,« svarer Rob Richmond, inden aftenens moderator, Rob Daykin, siger tak for i aften og lukker videomødet.

Annonce

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45.

STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

26. februar 2021 nr. 663

Nye græsblandinger til bioraffinering ØkologiRådgivning Danmark har i samarbejde med DLF sammensat tre græsblandinger, der egner sig til raffinering af græsprotein

og holdbar græsmark uden plads til ukrudt.

GRÆSPROTEIN

Udbyttesikkerhed er første forudsætning for et højt udbytte af protein. Derfor er det vigtigt at vælge en blanding, der passer til jordtype/bedrift og den høstaftale, der er indgået aftager.

AF GURLI KLITGAARD OG CLAUS ØSTERGAARD

Der er i alle dele af den økologiske sektor fokus på produktion af planteprotein. Det gælder til såvel human ernæring og erstatning for et højt kødforbrug som foder til husdyr for at erstatte importeret soja fra Asien og Sydamerika med bælgsæd og mere protein i grovfoderet.

Der er også i sektoren fokus på at forædle og udvinde protein ved bioraffinering, som kan bruges som ingredienser til både fødevarer og foder. ØkologiRådgivning Danmark har i samarbejde med DLF sammensat tre blandinger, der egner sig til raffinering af græsprotein. DLF ProteinMax hedder de. De kan også bruges i andre sammenhænge, hvor produktion af protein har høj prioritet.

Tre mål med blandingerne Blandingerne er sammensat ud fra eksisterende viden om arter og sorters proteinudbytte pr. ha kombineret med deres evne til at give en tæt

Mål med blandingerne ► Højt udbytte af protein ► Tæt mark ► Stor holdbarhed

Tips til dyrkningen Det er helt klart en fordel at praktisere faste kørespor i græsmarken. Især rødkløver og lucerne er følsomme for kørsel. Derfor er blandinger med disse arter suppleret med lidt hvidkløver, som har udløbere og kan fylde huller i marken.

Gødning tildeles fortrinsvist først på sæsonen, fordi kløveren ikke bidrager til produktion, når temperaturerne er lave.

Proteinindholdet i afgrøden kan sikres med husdyrgødning til det første slæt. Senere på sæsonen vil store mænger gødning hæmme kløverens vækst, og derfor anbefales det at tildele 75 pct. af den samlede mængde husdyrgødning til første slæt. Til senere slæt kan husdyrgødningen suppleres med kaliumholdige gødninger, hvis kaliumtallet er under seks, og evt. kalk, især til blandingen med lucerne.

Et højt proteinudbytte er ønskeligt i kløvergræs til raffinering men ofte også til kvægfoder. Foto: DLF

Tre blandinger med forskellige fortrin DLF ProteinMax Rød Rajsvingel af rajgræstype sikrer sammen med rødkløver udbyttet, mens udbytterige rajgræsser sammen med rajsvingel af strandsvingeltype og hvidkløver giver holdbarhed og en tæt mark. Den skal etableres i maks. en centimeters dybde og gødes som en almindelig kløvergræsmark til slæt inkl. kalium og svovl. Blandingen kan anvendes i alle sædskifter og bidrager til et højt udbytte af protein og en forfrugtsværdi på op til 250 kg N/ha. Rødkløverens kraftige pælerod sikrer udbyttet i tørre perioder.

DLF ProteinMax Hvid Hvidkløver sikrer sammen med rajsvingel af strandsvingeltype og holdbare rajgræsser udbyttet af protein og giver en tæt og holdbar græsmark. Den skal etableres i maks. en centimeters dybde og gødes som en almindelig kløvergræsmark til slæt inkl. kalium og svovl. Blandingen er egnet, hvis marken skal anvendes til både bioraffinering og kofoder, og der kan vandes.

DLF ProteinMax Lucerne Lucerne er protein-motoren i denne blanding og skal derfor være den dominerende art i marken. Alm. rajgræs, rajsvingel af strandsvingeltype og hvidkløver giver bund til marken, så der ikke levnes plads til ukrudt. Etableres i ca. en centimeters dybde og gødes med kalium og svovl. Blandingen trives bedst på en jord med et godt luftskifte og et reaktionstal på 6,3 – 6,8 på sandjord og 6,5 – 7,5 på lerjord.

Den er dyrkningssikker under uvandende forhold, når først den er godt etableret. Lucernes kraftig rod kan bryde en let pløjesål og forbedre jorden indhold af organisk stof og struktur.

ØKOLOGISK LANDSFORENING FYLDER 40 ÅR OG VI ER STADIG PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

Økologisk Landsforenings generalforsamling i 2021 markerer, at vi har arbejdet 40 år i økologiens tjeneste, og samtidig skal vi huske hinanden på, at økologerne altid er på vej med nye løsninger til fremtiden. Det er måske mere vigtigt end nogensinde før med tanke på de udfordringer, som kloden står over for nu og ja i fremtiden.

Når vi er færdige med punkterne på dagsordenen, slutter vi generalforsamlingen af med et brag af en paneldebat, hvor tegner, forfatter og klima-debattør, Anders Morgenthaler styrer slaget og stiller spørgsmålet; Sammen om at nå 30 pct. økologi i 2030 – hvordan sikrer vi bæredygtig forandring fra jord til bord? I panelet sidder Poul Johannes Pedersen, direktør, Thise Mejeri, Anne-Birgitte Agger, direktør, Hotel- og Restaurantskolen, Anne Skare, futurist og Esther Kjeldahl, klimaaktivist.

OKOLOGI.DK/GF

VÆR MED LIVE OG DELTAG I DEBATTEN Årets generalforsamling foregår digitalt grundet corona-restriktionerne. Men det skal ikke forhindre os i at få en spændende og givtig begivenhed, hvor alle de formelle strukturer om valg og afstemning foregår efter reglerne, og hvor vi også har gjort vores ypperste for, at du får indblik og inspiration.

KOMPLET GUIDE TIL AT DELTAGE I GENERALFORSAMLING • Du tilmelder dig på hjemmeside www.okologi.dk/gf/tilmelding Udfyld skemaet og sæt kryds i de arrangementer, som du ønsker at deltage i. Alle kan deltage, men kun de stemmeberettigede får et valgkort.

Fredag den 5. marts sidder du klar til at deltage – husk kaffe, kage, en god frokost og så mere kaffe og kage.

Vi begynder kl. 9.30, men du kan allerede logge på fra kl. 8.30.

• Du starter med at følge linket fra den mai eller sms l du modtager i ugen op til generalsorsamlingen.

• I ugen op til generalforsamlingen får du en mail og en sms med: - dit valgkort (hvis du er stemmeberettiget) - et link til livestream på YouTube

• Vi sender live på YouTube, og du kan følge med på computer, Smart TV, tablet eller smartphone

• Der vil blive mulighed for test i ugen før, hvor du kan sikre dig, at der er forbindelse.

• Generalforsamlingens liveudsendelse følger dagsordenen, som du finder på www.okologi.dk/om-os/ foreningen/gf/ordinaer-generalforsamling/program, hvor du også finder relevante bilag

• Gem både mail og sms – du skal bruge dem på selve dagen.

• Hvis du har en ustabil internetforbindelse, så overvej om du kan flytte placering til et sted, hvor forbindelsen er god.

• Alle kan følge generalforsamlingen live påYouTube.

• Undervejs kan du stille spørgsmål og deltage i debatten

• Når det bliver din tur, får du ordet i det digitale møderum

ket betyder at vi får resultaterne hurtigere end, vi plejer ved manuel optælling

STEM OG VÆLG MED TELEFONEN • Er du stemmeberettiget, skal du bruge din smartphone og det valgkort, som du har fået tilsendt på sms

• Online afstemning gør det muligt for flere at deltage, da det ikke kræver fysisk fremmøde

• Dit valgkort er genereret af systemet, så det er unikt og personligt.

Du afgiver din stemme med fuld anonymitet, og hele afstemningen er krypteret.

• Valgsystemet er udviklet og administreres af virksomheden Assembly Voting, som siden 2001 har leveret online valgsystemer til kommuner, folkekirken, politiske partier, boligforeninger m.fl.

• Resultatet af valg og afstemninger tælles sammen af systemet, hvil-

• Afstemning og løbende optælling kan følges via YouTube liveudsendelsen HVAD SKAL VI STEMME OM? På generalforsamlinger skal vi stemme om ny demokratisk struktur og den heraf følgende vedtægtsændring.

Desuden er der indkommet forslag om at udskyde afstemningen om ny demokratisk struktur, samt forslag om at det røde ø-mærke kun skal gives til danske produkter.

HVAD ER NY DEMOKRATISK STRUKTUR?

N U VÆ R E N D E S T R U K T U R ST YRELSEN

MEDARBEJDERREPRÆSENTANT

FORMAND

Æ PR

SEN

TA N T S

VALGT AF FAGUUDVALG

VALGT AF MEDLEMSGRUPPER

B

BE

NYT UDVALG FOR PROFESSIONELLE KØKKENER Økologisk Landsforening ønsker at oprette et nyt fagudvalg, som skal repræsentere de professionelle køkkener. Udvalget skal ligesom de eksisterende fagudvalg for landbrug og virksomheder beskæftige sig med brancherelevante emner, diskutere og sætte retning for den økologiske udvikling – i dette tilfælde inden for offentlige køkkener, kantiner, restauranter og hoteller.

Såfremt generalforsamlingen vedtager forslaget om ny demokratisk struktur skal udvalget for professionelle køkkener på lige fod med de andre udvalg vælge et medlem til repræsentantskabet, hvis opgave bliver at føre fagudvalgets interesser til bords og medvirke til at sætte retning for og udvikle økologien sammen med de øvrige medlemsgrupper og medlemmer af repræsentantskabet.

For at være valgbar til det nye udvalg og for at kunne stemme skal man være ansat i et professionelt køkken og være medlem af gruppen Professionelle køkkener i Økologisk Landsforening. Årsmødet i det nye udvalg afholdes torsdag den 8. april 2021 kl. 14.00 – 16.00. Vil du vide mere om udvalget for professionelle køkkener, kan du kontakte Rikke Thorøe Grønning, projektleder i Foodserviceteamet, Økologisk Landsforening på tlf: 40 28 58 56 eller mail: rtg@okologi.dk.

RELSE

N

FRA REPRÆSENTANTSKABET

EKSTERNE GODKENDT AF REPRÆSENTANTSKABET

DIREKTION = Plads i repræsentantskabet = Plads i bestyrelsen

STY

FORMAND

VALGT PÅ GENERALFORSAMLING

DIREKTION = Plads i bestyrelsen

KA

ET

VALGT PÅ GENERALFORSAMLING

RE

BE

FORSL AG TIL NY DEMOKRATISK STRUKTUR

På generalforsamling skal medlemmerne stemme om en vedtægtsændring om ny demokratisk struktur, der indebærer etablering af et repræsentantskab med 29 medlemmer fra alle medlemsgrupper. Repræsentantskabet vil blive foreningens øverste organ, som bl.a. også vælger bestyrelsen, der fremover vil bestå af 5-7 medlemmer mod 13 medlemmer i dag.

Bliver forslaget om ny demokratisk struktur vedtaget, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling til afvikling den 7. maj 2021, hvor repræsentantskabet nedsættes med op til 29 medlemmer, hvoraf de syv er på valg direkte på generalforsamlingen.

Det resterende antal medlemmer af repræsentantskabet udpeges af henholdsvis fagudvalgene og vælges af og blandt medlemsgrupperne umiddelbart før generalforsamlingen.

INVITATION TIL DIGITAL GENERALFORSAMLING I ØKOLOGISK LANDSFORENING FREDAG DEN 5. MARTS 2021

FAGUDVALGENE ER KLAR TIL DIGITALE ÅRSMØDER Fagudvalgene i Økologisk Landsforening holder årsmøder digitalt og løbende i marts måned. Her får du et overblik over, hvornår de enkelte udvalg holder møde og hvilke temaer, udvalgene har valgt at sætte fokus på ud over de faste punkter på dagsordenen.

MÆLKEUDVALGET - TIRSDAG DEN 9. MARTS KL. 10.00 - 12.00 Udvalget sætter på sit årsmøde spot på to projekter: Erfaringer med ko-kalv systemer Udviklingen inden for ko-kalv-systemer i Danmark har de seneste år tiltrukket sig positiv opmærksomhed. Flere aktuelle udviklingsprojekter arbejder med økologers initiativer og erfaringer. Vi giver et overblik over erfaringer og overvejelser i forhold til øget ko og kalv samvær og diskuterer, hvad næste skridt er, når målet er at styrke og udvikle den økologiske mælkeproduktion og sikre fortsat udvikling af og tillid til Ø-mærket.

Oplægsholdere: Iben Alber Christiansen, økologikonsulent, kvæg i Økologisk Landsforening og Niels Rasmussen, næstformand i Mælkeudvalget Fuldfoder til malkekøer dyrket i et hug I en bæredygtig mælkeproduktion skal der tages hensyn til klima, biodiversitet og dyrevelfærd med rentable løsninger. Samtidig skal den ernæringsmæssige sammensætning kunne opfylde husdyrenes behov for at opnå høj dyresundhed og positive produktionsresultater. Hør hvordan og om projektet ”Det selvforsynende kvægbrug”.

Oplægsholder: Julie C Henriksen, Landbrugsfaglig projektleder, kvæg KØDUDVALGET - TORSDAG DEN 18. MARTS KL. 18.30 - 20.30 Kødudvalget inviterer på årsmødet til at høre om årets arbejde og at drøfte direkte med udvalget, hvad der er de vigtigste sager at tage fat i for at skabe og fastholde en bæredygtig økologisk kødproduktion, som samtidig bidrager til øget biodiversitet, naturpleje og god smag på tallerken.

PLANTEAVLSUDVALGET - ONSDAG DEN 17. MARTS KL. 16.00 - 18.00 Udvalget sætter fokus på proteinafgrøder i tre oplæg. Økologiske planteprodukter Forbrug af økologiske planteprodukter er i stærk vækst ikke mindst drevet af klimahensyn. Produktudviklingen er i fuld gang for at modsvare efterspørgslen. De danske økologiske planteavlere dyrker gerne proteinet, men hvad og hvor meget skal der til? Hvordan tegner udviklingen set med Ulrich Kjern-Hansens briller?

Oplægsholder: Ulrich Kern-Hansen, Founder and CEO at Organic Plant Protein A/S Bælgfrugter på menuen 8. generation på en gård på Djursland har vision om at genopdage og genoptage dyrkning af danske bælgfrugter.

For at kunne tilbyde gode danske produkter arbejder de tæt sammen med landmænd om alt fra markplanlægning, til dyrkning, høst og nedtørring af bælgfrugten. De renser og pakker bælgfrugter i Danmark, og sælger og markedsfører produkterne under brandet Pure Dansk.

Oplægsholdere: Malene Søgaard og Astrid Kaae Søgaard, Pure dansk

Markedstendenser Få et kort overblik over markedstendenser, med fokus på protein til husdyrernæring, ligesom vi også vil tage den aktuelle temperatur på afgrødemarkedet.

Oplægsholder: Allan Hartman Hansen, Danish Agro, og medlem af planteavlsudvalget ÆG- OG FJERKRÆ UDVALGET - TIRSDAG DEN 16. MARTS KL. 18.30 - 20.30 Udvalget inviterer til fagligt oplæg med temaet: 100% øko-foder til øko- fjerkræ Niels-Juel Nielsen fra Danish Agro vil indledningsvis komme med sit bud på fordele og ulemper ved sammensætning af foderblandinger, der er 100 pct. økologiske og også 100 pct. danskproducerede. Efter det korte oplæg vil der være debat, hvor Niels Juel Nielsen deltager, ligesom æg og fjerkræudvalget vil være deltagende i debatten.

FRUGT-, BÆR- OG GRØNTUDVALGET - TORSDAG DEN 11. MARTS KL. 10.00 - 12-00 Udvalget inviterer til paneldebat for at kickstarte en diskussion om uddannelse og generationsskifte i økologiske gartnerier og frugtplantager.

VIRKSOMHEDSUDVALGET - ONSDAG DEN 10. MARTS KL. 10.00 - 12.00 Udvalget inviterer tre oplægsholdere til at tale om: Sådan når vi 30% økologi i 2030 Med udgangspunkt i Økologisk Landsforenings mål for 2030 fortæller de tre Markedschefer Henrik Hindborg, Torben Blok og Pernille Bundgård om foreningens markedsrettede aktiviteter i 2021 indenfor hhv. detail-, foodservice- og eksportmarkedet. De giver dig et indblik i, hvordan Markedsafdelingens arbejde understøtter virksomhedernes aktiviteter og udviklingen af det økologiske marked.

UDVALGET FOR LOKALT SALG OG GÅRDBUTIKKER - ONSDAG DEN 10. MARTS KL. 13.00 - 15.00 Udvalget byder på to oplæg, med fokus på, hvordan man skaber events på gården med råvaren i centrum.

Gårdens råvarer kan blive til gourmet Emilie Quist Kjærgaard, der har været i lære på den verdensberømte, selvforsynende restaurant Blue Hill at Stone Barns nord for New York City giver tips og tricks til at trylle gårdens råvarer om til gourmetmad, som er klar til at blive serveret for gårdens gæster.

Videreførsel af dansk frugt, bær og grøntproduktion I løbet af de næste ti år står ca. 50 % af de danske frugt-, bær- og grøntproducenter foran et generationsskifte, samtidig buldrer interessen for lokalt produceret økologisk frugt og grønt og ønsket om en grøn omstilling derudaf. Men kan vi løfte opgaven, og hvem skal videreføre produktionen i Danmark? Kan de nuværende uddannelser opfylde de unges forventninger til en nutidig uddannelse som økologisk gartner med både fokus på klima, kulstof binding, liv i jord og planter.

109 mennesker til middag Marc Seerup Hansen deler gode erfaringer med samarbejdet med stjernekokken Thomas Rode om at invitere 109 mennesker til middag på Seerupgaard.

ULANDSUDVALGET - TIRSDAG DEN 16. MARTS KL. 15.00 - 17.00 Oplev live online-oplæg ved James Mutebi fra Økologisk Landsforenings partnerorganisation Caritas Kampala, Uganda, som også deltager i CISU-programmet, ”Empowerment of small-scale farmers families through resilient democratic rural organisations, organic agriculture, market access and advocacy”.

Generation 3 af 4 på gården Hør om Birthesmindes koncept med landracegrise, der lever hele livet på friland med både land og skov. Der er ingen ringning, ligesom der arbejdes med naturlig fravænning. Salg til engros, i gårdbutik og online.

Oplægsholder: Maria fra Birthesminde

Den nye økologi-lovgivning i Uganda - NOAP (National Organic Agriculture Policy) James Mutebi har været aktiv i interessevaretagelsen for at få vedtaget den første økologilov i Uganda. Arbejdet for lovgivningen startede i 2006, men først i 2019 blev lovgivningen godkendt af regeringen i Uganda og blev lanceret i september 2020 af den ugandiske landbrugsminister. Økologisk Landsforening har siden 2011 i samarbejde med partnere i Uganda, bl.a. Caritas Kampala, støttet indsatsen for økologilovgivningen, ligesom lovgivningen er inspireret at den danske økologilovgivning.

SVINEUDVALGET - ONSDAG DEN 10. MARTS KL. 18.30 - 20.30 På årsmødet har udvalget to oplæg på programmet.

1 bliver til 2 Oplægget fortæller om projektet, hvis mål er: 1. at identificere barrierer for øget salg af øko grisekød 2. at teste adfærdsdesign, der kan nedbryde disse barrierer 3. at formidle resultater til virksomheder og detailhandel 4. at sikre at virkemidlerne tages i anvendelse.

Oplægsholder: Helle Bossen, chefkonsulent i Markedsafdelingen, Økologisk Landsforening

Find dagsordenerne på okologi.dk/om-os/foreningen/generalforsamling/fagudvalgenes-aarsmoeder og tilmelde dig årsmøder på okologi.dk/omos/foreningen/generalforsamling/tilmelding

DU KAN STADIG STILLE OP TIL VALG Økologisk Landsforening har brug for visionære, kreative og kompetente mennesker, som vil bidrage til at udvikle økologien og foreningen både nu og i fremtiden. Måske er det i år, du har tid til og mulighed for at arbejde for mere økologi på markerne, i butikkerne og på bordene?

På grund af den forestående afstemning om vedtægtsændringer er der to scenarier i spil for dig, der overvejer et kandidatur eller genopstiller.

• du kan også vælges til repræsentantskabet, hvis du er medlem af et fagudvalg eller bliver valgt blandt din medlemsgruppe.

Hvis vedtægtsændringen gennemføres: • dit kandidatur til bestyrelsen vil automatisk overgå til at være et kandidatur til repræsentantskabet

Hvis vedtægtsændringen afvises: • kandidaturet gælder en plads i bestyrelsen

• hvis du ikke ønsker at opstille til repræsentantskabet, skal du gøre opmærksom på det, når du meddeler dit kandidatur inden eller på generalforsamlingen fredag d. 5. marts.

• du er på direkte valg til repræsentantskabets seks frie pladser på den ekstraordinære generalforsamling den 7. maj.

• en plads i repræsentantskabet kan være en vej til en plads i bestyrelsen, da repræsentantskabet vælger fire af de fem til syv medlemmer i bestyrelsen

• du er på direkte valg ved generalforsamlingen fredag den 5. marts 2021.

Opstilling af kandidatur meddeles til cuh@okologi.dk frem til 5. marts 2021.

HVAD STILLER DU OP TIL? Bestyrelsen – ansvar for foreningens værdiskabelse Har du erfaring med primære ledelsesopgaver fx fra en virksomhed eller en anden forening? Har du erfaring med forretningsudvikling og forandringsledelse? Kan du

overskue en økonomi, der er baseret på fondsmidler? Så er en plads i Økologisk Landsforenings bestyrelse noget for dig.

Opgaverne i bestyrelsen omfatter bl.a.: • at sikre overordnet og strategisk ledelse • at udføre risikostyring, interne kontroller og rapportering af finansielle forhold • at sikre foreningens kapitalberedskab, herunder likviditet • at skabe grundlag for stabile samarbejder med eksterne organisationer • at udpege og afskedige direktionen og at tilse, at den udfører sit hverv efter bestyrelsens retningslinjer Repræsentantskab - repræsenterer medlemmerne og foreningens bredde (kun aktuelt hvis vedtægtsændringen gennemføres) Brænder du for at udveksle idéer, udvikle og

samarbejde på tværs af medlemsgrupper?

Trives du med at gå i dybden med politiske mærkesager, faglige temaer eller at skabe visioner? Så er en plads i et muligt kommende repræsentantskab noget for dig.

Opgaverne i repræsentantskabet omfatter bl.a.: • at være sparringspartner for direktionen og bestyrelsen i den løbende udvikling af arbejdet for at nå foreningens vision og overordnede mål • at godkende og være involveret i foreningens udvikling af strategi og politik • at sikre bestyrelsen de rette kompetencer ved at vælge medlemmer hertil • at sikre at hele medlemskredsen har forståelse for den fælles sag og alle medlemmers interesser, udfordringer og bidrag til at nå foreningens delmål og mål

TAK TIL VORES SPONSORER!

ANTONS

AURION

DANISH AGRO

BIRTEBRORSON.DK

KØLSTER MALT & ØL

Hold også øje med Økologisk Landsforenings sociale medier, bland dig i debatten og del gerne vores opfordring om at deltage i generalforsamlingen med dit økologiske netværk.

ANNONCE

26. februar 2021 nr. 663

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

MENNESKER & MENINGER

Vi er nødt til at give plads til flere Af: Mads Helms, økologisk mælkeproducent og bestyrelsesmedlem i ØL DEBAT: »Hvad skal det til for?« er jeg blevet spurgt ifm. bestyrelsens forslag om at lave et repræsentantskab. Der er jo allerede sendt meget materiale ud om, hvad det er, vi vil, og hvorfor, og som fortæller det. Der har også været holdt flere digitale dialogmøder, hvor man har haft mulighed for at spørge ind, kommentere og komme med ændringsforslag.

Jeg synes, det var nogle rigtig gode møder, der gav gode diskussioner og forslag til forbedringer. En udfordring i at komme med et så stort og omfattende forslag - noget vi i bestyrelsen snart har brugt to år på at forberede - er at læse, forstå og forhåbentlig i sidste ende acceptere, og derfor er det naturligt at være skeptisk, stille kritiske spørgsmål og ønske mere tid.

Når jeg skal prøve at forstå noget, har jeg ofte brug for at omskrive det til nogle billeder, der forenkler tingene. Nedenstående er ikke et ønske om at gøre noget for banalt, men forhåbentlig kan det give andre et billede af, hvad jeg mener, det er vi har gang i.

Udfordrer husets rammer Økologien betyder jo, som vi alle ved, noget om at holde hus. Hvis vi siger, at foreningen er selve dette hus, der er bygget på et fundament af de demokratiske og økologiske principper: Fra det hus har vi nu i 40 år udviklet økologien fra nogle få personers tanker om gøre nogle ting anderledes til i dag at være en vigtig part af danskernes dagligdag. Det er

Vidtgående forslag bør udskydes Af: Niels Ebbe, stifter af Solhjulet DEBAT: På den sidste dag i det gamle år fik jeg annonceret min udmeldelse af foreningen. Jeg kunne ikke længere se mig selv som medlem.

Hovedet på sømmet var beslutningen om flytning fra Åbyhøj til Skejby, der blev taget uden om generalforsamlingen (GF), der jo er foreningens øverste myndighed. Efter min bedste overbevisning skal den slags vidtrækkende beslutninger tages i det store forum. Jeg prøvede efter GF i 2020 at komme i dialog med bestyrelse og direktion, men blev effektivt bremset. Da kontingentopkrævningen så kom, blev jeg ganske blød i knæene og skyndte mig at betale, så jeg er altså stadig medlem.

Beklager.

Selvfølgelig skal GF i år være digital. Andet er jo ikke muligt. Til gengæld må vi også forvente, at der kun træffes de allermest nødvendige beslutninger. Så vidtgående ændringer, som I har præsenteret, kan

sket, fordi vi har haft dette hus (foreningen) at samles om og udvikle fra, hvor vi har kunnet drøfte ideer med ligestillede, der altid har set på muligheder frem for begrænsninger, når det bare var i respekt for livet.

Med den nye strategi om at være en bred interesseorganisation udfordrer vi rammerne i dette hus, og hvis vi vil involvere flere medlemsgrupper, skal vi også have plads til, at de kan føle sig hjemme. Indtil nu har vi i bestyrelsen siddet om spisebordet i køkkenalrummet og via samtale udviklet økologien. Men de seneste år har økonomien fyldt mere - ja, man kan vel sige, at rudekuverterne har gjort det svært at finde plads til tallerknerne og dermed ikke givet mulighed for de gode samtaler.

Bestyrelsen vil med sit forslag have ryddet op på bordet. Når vi samtidig åbner dørene for flere, skal vi have mere plads omkring spisebordet, så flere kan være med til de udviklende samtaler (repræsentantskabet).

Samtidig får vi flyttet alle rudekuverterne ind i et rum, hvor en mindre udvalgt gruppe (bestyrelsen) får styr på økonomien og sikret, at huset bliver vedligeholdt, men også sikrer, at de ideer og beslutninger, der tages ved spisebordet, kan blive realiseret.

Der er jo mange følelser omkring et sted, som man har været med til at bygge op og holder af, som det er, men den foreslåede ombygning er grundigt gennemarbejdet over lang tid, og vi vil derfor gerne i gang nu, fremfor at vente på at vi igen engang kan mødes fysisk. Men ring eller skriv - bestyrelsen er klar til at forklare og forsvare, og intet er jo besluttet endnu, så forbedringsforslag modtages med glæde. Vort håb og forventninger er, at vi vil få et hus, hvor endnu flere vil føle sig hjemme og være med til at sikre den økologiske fremtid.

bare ikke besluttes på den måde, som I lægger op til. Det er fuldstændig i modstrid med ånden i vores forening, og så kan man mene, hvad man vil om forslaget. Det er sådan set underordnet. Det vigtige er, at vores nu 40 år gamle forening har en lige så lang tradition for at lade meningerne brydes på GF. Måske er det ikke altid hensigtsmæssigt for direktion og bestyrelse. Mange medlemmer vil ofte stritte imod, og måske falder forslag, som man havde ønsket sig vedtaget. Men det er samtidig medlemsdemokrati, når det er bedst – og forhåbentlig stadig kendetegnende for vores forening, og efter min mening kan dette ikke erstattes af nogle digitale dialogmøder, hvor alle ikke hører, hvad hinanden mener. Selv kunne jeg ikke deltage. Findes de optaget? Eller referater, så man kan orientere sig?

Min bøn er, at bestyrelsen vil fjerne sit forslag om repræsentantskab og ændret bestyrelsesform inden GF, så det kan blive behandlet på værdig vis af foreningens medlemmer, når corona-restriktionerne tillader det.

Det er vel vigtigere end årshjul og økonomi.

26. februar 2021 nr. 663

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Økologisk Landsforening må ikke bremse for sin egen udvikling, i en tid hvor økologien har momentum, selvom årets generalforsamling foregår online, skriver Per Kølster, formand for ØL. Arkivfoto: Jakob Brandt

Debat og gode drøftelser på dialogmøderne Af: Per Kølster, formand for ØL DEBAT:Forleden afholdt Økologisk Landsforening (ØL) fire dialogmøder, som optakt til at vi på generalforsamlingen (GF) d. 5. marts skal stemme om ny demokratisk struktur.

Det har været en fornøjelse at opleve, at rigtig mange har grebet den digitale mulighed for at drøfte vedtægtsændringen, og at flere og en mere mangfoldig gruppe end under normale omstændigheder har deltaget og er kommet til orde i debatten. At inddrage flere interesser og få hele vores medlemsskare i spil er netop omdrejningspunktet for forslaget om ny demokratisk struktur. Men lad mig uddybe, hvorfor vi skal forny strukturen, som også flere deltagere på dialogmøderne spurgte nysgerrigt ind til.

Alle skal have et forum Formålet med en forandret demokratisk struktur er først og fremmest at sikre, at alle foreningens medlemmer har et forum, hvor de kan komme til orde, sætte retning og oplever, at deres og økologiens interesser bliver varetaget.

Det er det, et kommende repræsentantskab med 29 medlemmer fra alle medlemsgrupper kan. Det skal være foreningens øverste ledende organ og kommer til at spille en vigtig rolle mht. at ruste bestyrelsen og arbejdet med strategi, udvikling og politiske målsætninger, der omfatter alle gruppers interesser og i højere grad end nu skaber sammenhæng mellem alle medlemsgrupper.

Bestyrelsen udpeges af repræsentantskabet, og der vil være et tæt samarbejde mellem de to organer,

Økologien har momentumt Vores GF er årets højdepunkt, og der er ikke noget, jeg hellere ville end at samles fysisk. Det er noget ganske særligt. Derfor forstår jeg umiddelbart dem, der ønsker beslutningen udsat. I så fald er vi ikke alene på grund af corona-usikkerhed, men også af økonomiske og praktiske årsager et år ude i fremtiden.

Med den fart, der er på grøn omstilling, klimaindsatser og tilrettelæggelsen af et fremtidigt fødevaresystem både nationalt og internationalt, har vi markant brug for at komme videre med foreningens udfordringer både det politiske, de organisatoriske og de økonomiske.

Vi misbruger vores tid, hvis vi skal starte forfra, og det vil være på bekostning af alt det arbejde, som skal føre foreningen og økologien ind i en tid, hvor der aldrig har været så meget brug for vores budskaber, løsninger og indsatser som nu. Økologiens momentum er lige nu. Det er nu, foreningens politiske apparat har ørenlyd i EU-Kommissionen, det er nu vi strategisk og økonomisk har muligheden for at få indflydelse, og det er i disse måneder, at vi skal vise, at det, vi startede for 40 år siden, er en del af løsningen på nutidens udfordringer.

Hvis vi er for træge, hvis ikke vi får skabt de nødvendige samarbej-

der og hvis ikke vi har foreningens styrke samlet – alle fire medlemsgrupper - risikerer vi, at andre mere agile og stærke organisationer overhaler os indenom med løsninger, der ligger langt væk fra økologien – det vi alle brænder for.

Så jo, vi kan da udskyde og sidde på hænderne. Men hvorfor? Vi får nok aldrig mere tid og bedre mulighed for at diskutere strukturforslaget end lige nu. Jeg husker ikke, at vi tidligere har brugt 4 x 1,5 timer på forud at drøfte en vedtægtsændring.

Og det er min klare fornemmelse, at vi i år får flere deltagere til GF end tidligere – netop fordi en bredere skare af alle os, der ønsker økologien som en løsning, har mulighed for at deltage. Det er positivt.

Jeg hæftede mig også ved, at enkelte deltagere på dialogmøderne følte, at de ikke var blevet hørt i spørgsmålet om ny struktur.

Strukturen har været drøftet åbent i foreningen de seneste fire år, mens den konkrete proces blev sat i gang for to år siden, da vi vedtog foreningens strategi. Forud for sidste års GF informerede vi ligeledes om, at vi gik i gang med at udarbejde det konkrete forslag, og at vi i 2021 ville sende ny struktur til afstemning.

Bestyrelsen har i den sidste fase af processen grundigt rådført sig med alle folkevalgte i fagudvalgene, der har fungeret som medlemmernes repræsentanter. Deres konstruktive input har bidraget væsentligt til vedtægtsforslaget, som det ser ud i dag. Vi har et repræsentativt demokrati med en bestyrelse og en række udvalg, som på medlemmernes vegne skaber grundlaget for, at alle medlemmer på et oplyst grundlag kan tage stilling

ledelsesform i foreningen. Med 40 års erfaring med vanskelige beslutninger er det indlysende at man kan besmykke nyskabelse med mange smukke ord, men til slut må

man erkende, at en afprøvning i den konkrete virkelighed giver svar på, om forslaget fungerer, og derfor må en evaluering efter et års afprøvning besluttes sammen med forslaget.

så vi sikrer, at foreningen arbejder for alle medlemmer. Derudover har ØL med sine aktiviteter og sin omfattende økonomi udviklet sig til at kunne sammenlignes med en mellemstor virksomhed, hvilket stiller andre og nye krav til bestyrelsens kompetencer, så den kan agere sikkert i en professionaliseret verden.

Tillid til bestyrelsen Af: Hanne Taxbøl, agronom Bo Læssøe, pensioneret landmand DEBAT: Vi vil gerne udtrykke tillid til ØL’s bestyrelses forslag om ny

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

26. februar 2021 nr. 663

Redaktionen har modtaget usædvanligt mange debatindlæg vedrørende forslaget om en ny demokratisk struktur i Økologisk Landsforening (ØL). På dette opslag bringer vi her en del af indlæggene, men vi har desværre ikke haft plads til alle. Samtlige indlæg kan læses online på debatsektionen på Økologisk Nu: www.økonu.dk/mennesker-og-meninger

Mange fordele ved at udskyde forslaget om en ny struktur Af: Arne Juel Jensen – landmand, tidl bestyrelsesmedlem Bjarne Hansen - økologikonsulent Karin Stavnskær – miljømedarbejder, medlem af Svineudvalget i ØL Kristina G. Due – konsulent, formand for Ulandsudvalget i ØL Preben Drastrup – landmand, medlem af Svineudvalget i ØL Aage og Inge Lis Dissing – konsulent, tidl. forstander på den økologiske landbrugsskole Steen Nørhede – økologikonsulent, medlem af Planteavlsudvalget i ØL DEBAT: Situationen med corona betyder desværre, at der ikke kan holdes fysisk generalforsamling (GF) i Økologisk Landsforening (ØL). Det er der ikke noget at gøre ved, og vi må alle i stedet glæde os så meget mere til at kunne mødes og snakke, debattere, skåle og danse på GF i 2022. Men det er bekymrende for foreningens demokratiske tradition, at der netop i år stilles forslag om at ændre den demokratiske model i ØL. Nærværende indlæg er alene ment som indspil til bestyrelsens forslag om at foretage beslutning om gennemgribende vedtægtsændringer på en digital generalforsamling uden forudgående bred medlemsdebat. Indlægget er ikke ment som et indslag i debatten om, hvordan den demokratiske struktur bør forandres for at mødes morgendagens udfordringer og muligheder.

Igennem ØL’s hidtidige 40 års

historie har der altid været stor tradition for medlemsdemokrati og grundige debatter forud for foreningens større beslutninger. Dette princip er for os en af de vigtigste hjørnesten i ØL’s grundlag, og man kan måske endda sige, at det er en stor del af foreningens sjæl og hjerte.

Foreningen har udviklet sig gennem samtale og debat. Det har den konsekvens, at selv om man personligt måske ikke er enig i en beslutning, som flertallet tager, så har man hørt og forstået synspunkterne og baggrunden for beslutningen.

Man har ligeledes haft mulighed for at komme til orde med egne synspunkter, som andre medlemmer så enten kan tage til sig og være enige i eller være opmærksomme på, når den endelige beslutning skal tages. I mange tilfælde har der endda være en forudgående bred dialog med efterfølgende diskussion blandt foreningens medlemmer, når det har drejet sig om store beslutninger som f.eks. udfasning af konventionel gylle og halm eller foreningens transformation fra brancheorganisation til interesseorganisation. ”Ovenstående er der vel i princippet ikke noget til hinder for på en digital generalforsamling”, kan man så argumentere. Nej – det er der i teorien ikke. Men på medlemsniveau har forberedelse og bred debat fysisk og digtalt manglet i 2020 – og det fravær kan ikke udbedres i et snuptag under en online GF, hvor

alle sidder bag hver sin skærm. Fordi vi ikke undervejs kan hviske med sidemanden m/k eller vende forslag og argumenter under kaffen eller frokosten, som vi ellers kan. Der er ingen tvivl om, at ØL’s bestyrelse har arbejdet både længe og grundigt med forslaget til ny struktur. Hatten af for det! Men så store forandringer i vores dna, organisation og politiske struktur (hvor forslaget indebærer en forandring fra direkte til mere indirekte demokrati) kræver brede drøftelser med deltagelse af hele medlemslaget.

Brug for flere møder Forslaget handler bl.a. om at styrke innovation og udvikling af økologien og en bedre involvering af de fire medlemsgrupper: personlige medlemmer, landbrugsmedlemmer, virksomheder og køkkener. Dette aktualiserer vigtigheden af debat og mobilisering både internt i de enkelte medlemsgrupper og på tværs.

Eller med andre ord: Der er brug for f.eks. dialogmøder og workshops om emnet i hele medlemslaget.

De bekymringer, som vi har mht. at behandle og stemme om så gennemgribende strukturændringer på en digital GF er følgende: ► Sådanne beslutninger forudsætter en bred forberedelsesproces og debat, som det grundet corona ikke har været muligt at gennemføre det seneste år. ► Baggrunden for ovenstående er

bl.a., at hvis store beslutninger ikke foregår ”deltagerbaseret” – dvs., hvis de fire medlemsgrupper ikke er mobiliseret og selv med til at definere og diskutere tiltag og forandringer, er der stor risiko for, at man ikke kommer til at føle ejerskab til nye tiltag/beslutninger. Det sidste er især vigtigt, hvis medlemmerne skal engagere sig i at sikre foreningens udvikling og fremtid. ► Snakken internt deltagerne imellem er ikke mulig eller i bedste fald meget svær, når det foregår digitalt. Uanset evt. digitale debatgrupper undervejs i processen, så bliver det stift og lidt kunstigt (specielt for den del af medlemmerne, som ikke er så familiære med de digitale medier). ► Det kræver et vist niveau af itkundskaber at deltage i en digital GF. Dette vil automatisk udelukke en del af foreningens medlemmer fra at tage del i denne vigtige debat. Det er ikke demokrati. Pga. de nuværende restriktioner kan man ikke nødvendigvis løse dette ved at holde GF sammen med en it-kyndig, fordi mange så vil skulle overtræde de gældende coronarestriktioner. ► I forbindelse med egne møder og indslag på tv m.v. sker det relativt ofte, at teknikken ”driller”, og forbindelsen afbrydes/forsvinder i kortere eller længere tid.

Hvad skal så træde i stedet?

Fordelene ved at udskyde beslutning om ny model til næste års GF er for os at se mange. Dels er der naturligvis de fordele, der fremstår som ovenstående punkters ”modsætninger”. Økologisk Landsforenings dna er præget af andelsvirksomhed og højskolebevægelse. Organisationen har været drevet af et stort, glødende engagement i økologi og stor medlemsaktivitet.

Der er behov for at få nye generationer ind i den økologiske sag, og at flest mulige medlemmer deltager i rekruttering og innovativ aktivitetsudvikling. Det er af afgørende betydning i en demokratisk kultur, at der forud for beslutning om ny organisationsstruktur kan afvikles en bred proces. Samt at alle medlemmer får nem adgang til at drøfte forslaget med hinanden, at man ikke behøver udvidet it-kursus og god/ stabil netværksforbindelse for at deltage osv.

Et forslag til en proces i 2021/22, mens vi venter på en GF, hvor vi kan mødes fysisk, kan f.eks. være: ► Debatmøder for alle fire medlemsgrupper til efteråret, hvor vi formodentligt kan mødes fysisk igen, og desuden på tværs af medlemsgrupperne på lokale møder ► Inddragelse af konklusioner og forslag fra disse debatmøder i den endelige fremadrettede struktur ► Bestyrelsen kvalificerer sammen med fagudvalgene løbende materialet.

behandlingen af bestyrelsens vedtægtsforslag. Det kan ikke lade sig gøre at holde GF fysisk før tidligst om et år af hensyn til foreningens årshjul og økonomi og usikkerheden om timingen af samfundets genoplukning. På ægte demokratisk vis behandles modforslaget, før vi behandler bestyrelsens forslag.

Ifølge vores nuværende vedtægt kan en vedtægtsændring ikke besluttes, hvis mindst en tredjedel stemmer imod. Jeg undrer mig derfor over fremsættelsen af modforslaget, da det kræver almindeligt flertal altså mindst halvdelen af stemmerne for at blive vedtaget. Jeg frygter, at drøftelsen af modforslaget og debatten om mødeformens fordele og ulemper kommer til at overskygge den vigtige samtale om selve forslaget.

Netop den samtale, du selv efterspørger. Det er op til den enkelte at vurdere det vise i forslagets fremgangsmåde. I min optik forhindrer det netop den samtale, som efterlyses, uagtet at vi er piske tvunget til, at den skal foregå på corona-vilkår.

Det er vigtigt for mig at understrege,

at vedtages bestyrelsens forslag, er det ikke ’the end of the road’. Vi vil alle løbende evaluere og debattere, hvordan den nye struktur fungerer, og skulle det blive nødvendigt, tager vi en ny runde. Forhåbentlig kan vi tage den slags samtaler, når vi kan se hinanden i øjnene og nyde fællesskabet fysisk. Du har helt ret i, at det er en stor ændring – og må jeg tilføje – en yderst vigtig ændring. I bestyrelsens øjne er det et nødvendigt og ansvarligt skridt, der er afgørende for at komme videre med vores foreningsarbejde.

Vi har behov for en ny struktur for at kunne realisere vores strategi, der kalder på forandring, og bestyrelsen mener ikke, at løsningen vil blive hverken bedre eller opnå større opbakning ved, at vi forlænger processen yderligere. Flertallet af foreningens folkevalgte har givet udtryk for solid opbakning. Det er på den baggrund, at bestyrelsen ønsker, at de nye vedtægter bliver behandlet på årets generalforsamling. Måske endda med flere deltagere, end vi er vant til!

Uforståelig timing af Økologisk Landsforenings bestyrelse Af: Knud Erik Sørensen, Vibberstoft, fhv. formand for ØL DEBAT: I det udsendte materiale til generalforsamlingen i Økologisk Landsforening vil man se, at der af en kreds af medlemmer er fremsendt et punkt til afstemning vedrørende udsættelse af beslutningen om en ny struktur i foreningen. Jeg er medunderskriver.

Det er mig komplet uforståeligt, at bestyrelsen vælger at sætte en så vigtig og gennemgribende ændring af foreningens struktur og vedtægter til afstemning, i en situation hvor vi ikke har mulighed for at mødes ansigt til ansigt, diskutere og rette til.

Forslaget giver i øvrigt indtryk af at være et ultimatum, som de fleste af foreningens medlemmer først har fået kendskab til for nylig. Det er en del af vores dna i foreningen, at vi diskuterer tingene og prøver at rette til, så det giver så mange som muligt ejerskab til de beslutninger, der tages. I det dialogmøde, jeg deltog i tirsdag, kom snakken ved flere lejligheder til at gå på, om foreningen vil

blive mere eller mindre demokratisk.

Afdøde Teolog og Professor Hal Kock giver os, efter min mening, svaret i sin bog ’Hvad er demokrati’, nemlig: Demokrati er samtale.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, svarer herunder: Hvis noget er ’komplet uforståeligt’, så må det være forklaret meget dårligt. Eller også er det meget vanskeligt at forstå. Vi har netop gennemført tre meget konstruktive dialog-møder på vores skærme med et bredt udsnit af vores brogede medlemskreds. Faktisk viste det sig, at medlemmer, som af forskellige årsager - ofte tidsmangel - ikke normalt deltager i de fysiske møder, vi inviterer til, var med omkring skærmen, og hvor var det skønt at opleve fornyet energi og nye perspektiver.

Jeg er overbevist om, at det ikke bare er mig, men også et klart flertal af deltagerne, der blev rigtigt meget klogere af vores snak. Samtalen skabte mere forståelse. Selvom fysiske møder er det, vi alle drømmer om, så kan samtalen på skærmen fungere

meget disciplineret og med stor gensidig lydhørhed netop i den demokratiske ånd i Hal Kochs forstand.

Det kan naturligvis diskuteres, om vi skulle have skabt en proces mere med mange medlemsmøder, som ville forlænge arbejdsproces og -tid udover de ca. to år, som bestyrelsen og med inkluderingen af hele det folkevalgte system har brugt på sin meget grundige proces. Men demokratiet er mere end samtale.

Det er et repræsentativt system, hvor de valgte tager opgaven på sig på alles vegne. Og demokrati består også af tillid, ansvar, pligt, frivillighed samt anerkendelse. Så når en demokratisk valgt bestyrelse kommer med et velovervejet forslag, som også har inddraget det øvrige folkevalgte system, har man vel også en demokratisk forpligtelse til at sætte sig grundigt ind i forslaget og forholde sig konstruktivt til det under de forudsætninger, vi nu engang er underlagt.

Det forslag, Knud Erik Sørensen mfl. har stillet, vil - hvis det bliver vedtaget - betyde, at vi udskyder

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

26. februar 2021 nr. 663

Her er årets kandidater til bestyrelsen i ØL - indtil videre

Otte personer har indtil videre tilkendegivet, at de stiller op til bestyrelsen i Økologisk Landsforening. Det sker, når foreningen afholder sin årlige generalforsamling fredag den 5. marts, hvilket i år foregår online på grund af coronavirus. Kandidaterne er blevet bedt om at redegøre for, hvordan de kan bidrage til Økologisk Landsforenings arbejde med den grønne omstilling og målsætningen om 30 pct. økologi i 2030. Man kan stadig nå at sende en præsentation, der i så fald vil blive bragt online på Økologisk Nu GF 2021

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Seks bestyrelsesmedlemmer er på valg: ► Per Kølster ► Karsten Kjærgaard ► Tina Unger ► Martha Marie Jensen (genopstiller ikke) ► Preben Lauridsen (genopstiller ikke) ► Laust Stenger Derudover stiller følgende nye kandidater op: ► Claus Brandstrup ► Jørgen Olsen ► Erik Vithner ► Sten Dissing

POLITIK & UDVIKLING

Claus Brandstrup Kantineleder i Odense Kommune - ny kandidat Lige siden jeg var ansat på Kolding Højskole i 1990’erne har økologi været en helt naturlig del af mit liv.

Både privat og professionelt. Kolding Højskole var pioner inden for bæredygtighed i praksis og med et økologisk køkken med en økologiprocent på den gode side af 90. Det har sat spor og drømme om grønnere og mere bæredygtige måder at leve hverdage og livet på.

Jeg stiller op til repræsentantskab/bestyrelse med erfaring og kompetencer, der kan bidrage til ØL’s målsætninger. Når drømme og visioner skal omsættes til praksisnære handlinger i hverdagen, kan samtale give mulighed for forståelse og oversættelse til handlinger. Jeg er optaget af det, som samtalen kan mellem mennesker og i organisationer. Det har medført, at jeg har sat gode initiativer i gang, hvor samtale og demokrati går hånd i hånd. Jeg yder mit bidrag i forskellige foreninger, der alle arbejder med at skabe bæredygtigt fundament for mennesker.

Jeg arbejder i Odense Kommune, hvor jeg er leder af 40 medarbejdere i kommunens personalekantiner. Her er vi stolte af at have det økologiske spisemærk i sølv. Vi arbejder strategisk og målrettet med brug af ressourcer for at sikre, at vi minimerer spild og belaster naturen mindst muligt.

Det er bæredygtig velsmag, i tæt samspil med det vi er en del af.

I ØL vil jeg yde mit ypperste for at sikre, at målsætningen om 30% økologi i 2030 indfries, og at vi som borgere og erhvervsliv løfter os tydeligere ind i en grøn omstilling.

Per Kølster

Karsten Kjærgaard

Vi er på vej ind i en fremtid, hvor vi både ønsker og forventer, at økologien kommer til at spille en endnu større rolle i samfundet. Vi står fast på, at et mangfoldigt økologisk landbrug både er grundlaget for fremtidens sikre fødevareproduktion og den løsning, som skal til for at beskytte grundlaget for vores fælles fremtid.

Vi er midt i at tegne nye perspektiver for den fælles europæiske og den danske landbrugspolitiske rammesætning. Vi arbejder solidt med at skabe nye veje til en bedre og mere udbredt økologi. Vi er midt i et intenst arbejde for at sikre foreningens økonomi, som forudsætningen for at vi kan løse vores opgaver.

Vi står midt i en proces med at omlægge vores demokratiske struktur for at sikre vores trivsel med et folkevalgt system på forkant.

I otte år har jeg stået i spidsen for bestyrelsens omfattende arbejde for at udvikle foreningen og tager gerne en runde mere, i tillid til at dette arbejde fortsat kan have fremdrift. Derfor er det også mit meget store ønske, at vores medlemmer - trods usikkerheder i et meget usædvanlige år – støtter vores bydende nødvendige forandringsdagsorden. Det er ikke for vores blå øjnes skyld, men for medlemmerne, for medarbejderne og for sagen.

Jeg er bonde på Livø, som er ejet af Miljøministeriet og drives af Naturstyrelsen.

På øen forvalter vi mange naturtyper, og naturplejen udføres primært med øens kødkvægsbesætning. Vi dyrker naturligvis også agerjorden, og gør det med korn til brød af gamle kultursorter som f.eks. enkorn, emmer og spelt. Vi importerer ikke foder til kvægholdet, og vi arbejder med indlagring af kulstof i jorden. Øen vil med andre ord gerne være et eksempel på, hvordan et fremtidens fødevaresystem kan se ud uden at forarme landskabet, grundvandet eller biodiversiteten og uden at tære på jordens frugtbarhed – tværtimod.

På trods af at jeg faktisk har ’’holdt sølvbryllup’’ med organisationsarbejde i ØL, er jeg stadig opsat på at stille op til endnu en valgperiode.

Organisationen er i en brydningstid, som vi alle er en del af, og vi skal nu bevise for både os selv og vores omverden, at det bliver en god beslutning med den nye struktur. Vi skal have etableret et sprællevende repræsentantskab, hvor meninger og holdninger brydes, også på tværs af vores faggrupper, og hvor beslutninger træffes på et oplyst grundlag. Jeg glæder mig til arbejdet, og tror (med lånte ord) på, at der er »så meget godt i vente«.

Indehaver af Kølster Malt & Øl - genopstiller

Landmand - genopstiller

POLITIK & UDVIKLING

26. februar 2021 nr. 663

ØKOLOGISK LANDBRUG

Laust Stenger

Tina Unger

Landmand - genopstiller

Programleder for fødevarer, erhverv og

Jeg er mælkebonde, gården ligger mellem Ribe og Gram. Jeg har været økolog de seneste 15 år. På gården arbejder vi for bedre og mere økologi, med Ko-ved-kalv-projekter, Økodag, grøn strøm, indfasning af økohalm og danskproduceret protein. Vi samarbejder naboer imellem, og som hobby har jeg bier i haven. Jeg mener, vi skal rykke økologien, så den hele tiden bliver bedre. Derved har vi det bedre i krop og hoved og kan være stolte af det, vi laver.

Kontakten fra medlemmerne til bestyrelsen er vigtig, og derfor vil jeg arbejde for, at der er meget kort vej fra de problemstillinger, der opleves hos medlemmerne, i køkkener og butikker, hos forbrugerne og landbruget til vores bestyrelse, og dermed formand og direktør.

Det politiske ansvar for økologien er vores i ØL! Der er ikke andre, der kan tage sig af det. Derfor er det vigtigt, at vi er klare i de budskaber, vi kommer med, til den til hver tid siddende regering. Jeg har en vision om bedre økologi, der ikke er styret af tilskud og afgifter i fremtiden, og at økologi ses som et af svarene på fremtidens problemer.

I ØL arbejdes der på en ny struktur. Det er vigtigt, at vi fremover er en arbejdende bestyrelse med indflydelse, frem for nogle få i toppen der styrer beslutningerne. Uanset om der i fremtiden bliver en ny struktur eller ej, vil jeg arbejde for, at alle er med i de beslutninger, der bliver taget i foreningen, og føler, at de er velinformerede til at tage de beslutninger, der skal til.

Jørgen Olsen

Personligt medlem, fhv. affaldschef - ny kandidat Jeg hedder Jørgen Olsen, er 61 år og bor på en nedlagt landejendom i Sønderjylland. Jeg vil gerne stille mit kandidatur til rådighed til bestyrelsen eller repræsentantskabet.

Jeg har en lang karriere bag mig inden for offentlig miljøadministration.

I de seneste 12 år har jeg været leder i en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed, senest som affaldschef.

Jeg har været personligt medlem i mere end 15 år og er aktiv i foreningen Økoteltet Sønderjylland på dyrskuet i Aabenraa (når ellers vi ikke er Corona-ramte). Jeg er optaget af, hvordan vi sikrer, at der kommer mere dansk økologisk/biodynamisk og bæredygtig produceret mad på bordet.

Uden flere kunder kan vi jo ikke opnå målet om minimum 30% økologi! Jeg tænker, at en af nøglerne til det, er, at vi skal styrke sammenhængen mellem land, hvor fødevarerne produceres, og by, hvor de fleste forbrugere er. Det er vigtigt at øge forbrugernes kendskab til økologisk producerede fødevarer og at sikre, at økologien fortsat udvikler sig i en mere bæredygtig retning, så ikke kunderne vælger det fra. I naturlig forlængelse af min erhvervsmæssige baggrund har jeg særlig fokus på, at vi skal sikre, at madaffaldet, have- og parkaffaldet og forhåbentlig på sigt også spildevandslammet kan indgå i næringsstofkredsløbet hos økologerne.

Sten Dissing

Landmand - ny kandidat Jeg driver Jarmstedgaard med godt 50 jerseykøer og ca. 55 ha jord plus ca.

10 ha natur, søer og skov. Vi leverer Ad Libitum-mælk til Thise. Det koncept er bare en beskrivelse af vores praksis i gennem snart 20 år. Derudover har vi et fælles sædskifte med Naturbruget Tranum. Et alsidigt frilandsgartneri, på ca. 20 ha.

Jeg vil gerne arbejde for at vise både i praksis og tale, at det økologiske landbrug kan have nytte af vekselvirkningen af både dyr og planter med stor integration af miljø, natur og dyrevelfærd.

Jeg mener, at den nye struktur i foreningen, hvis den vedtages, er et godt skridt nærmere den drøm, der i 1981 blev udtrykt med dannelsen af foreningen! At vi ikke kun interesserer os for økologisk jordbrug, men at hvis vi ikke bliver mere favnende i interesser og medlemmer, bliver det vores egen forhindring mod en omlægning af både jord og samfund.

Repræsentantskabet ser jeg som en udvidelse af bestyrelsen. Virksomhedsmedlemmer, forbrugermedlemmer og køkkenfolket, der ikke kan eller ønsker den mere tidskrævende plads i bestyrelsen har i repræsentantskabet en plads i idéværkstedet via både ad hoc-grupper og -møder ud over de faste. Repræsentantskabet giver mulighed for at få flere forbrugermedlemmer i tale og med i foreningen, at få dem til at stoppe med kun at være forbrugere og blive medarbejdende, medskabende, medansvarlige og modspil! Jeg har siddet i bestyrelsen i Thise 1998-2015 og mælkeudvalget i ØL de seneste par år.

25

bæredygtighed i Lejre Kommune - genopstiller Jeg stiller op til repræsentantskabet/bestyrelsen fordi: ► Repræsentantskabet er et godt forum til udforskning og udvikling af økologien. ► Verden har behov for løsninger, der forener hensyn til produktion, klima, biodiversitet og liv på landet – her spiller silotænkning fallit. Der er ikke noget enten – eller. Vi skal tænke i både – og. ► Jeg vil byde ind med erfaringer og indsigter fra et lokal-samfundsperspektiv, hvor landmænd, borgere, fødevareproducenter, offentlige køkkener, kirker, restauratører og organisationer har skabt konkrete løsninger med afsæt i en økologisk tankegang.

Mine ambitioner for at stille op igen: ► at vi får skabt rum for grundige og vidtløftige drøftelser, der sikrer at ØL i alle sine handlinger understøtter 2030-målene. Vision og strategier skal have afsæt i et forum, hvor alle medlemsgrupper tager aktivt del i drøftelser og udvikling.

Mine mærkesager: ► Samfundet skal give plads til, at landbruget kan udvikle sig i flere spor.

Vi har brug for både storskala- og småskalaproduktion. Dette kræver åbenhed for alternativer og en anerkendelse af, at der er flere veje til de økologiske principper og økologiens udbredelse. ► Vi skal som forening stå stærkt holdningsmæssigt og samarbejde med andre, hvor dette giver mulighed for at bringe os videre. ► Vi skal styrke dialogen mellem land og by ud fra en ’farm to table’-tankegang, så byens mad i højere grad afspejler produktionen i det nære opland. Dette skaber liv både på landet og i byen.

Erik Vithner Pensionist, fhv. leder i civilsamfundsorganisationer ny kandidat Jeg hedder Erik Vithner og vil gerne stille op til foreningens bestyrelse.

Jeg tilbyder min erfaring og faglige kapacitet til at styrke ØL’s indsats for at udbrede og udvikle økologien som centralt element i en bæredygtig verden - praktisk, politisk, økonomisk og organisatorisk. Jeg ser FN’s verdensmål som en stærk ramme for bæredygtig udvikling.

Det er afgørende, at foreningen styrker en åben og dialogbaseret tilgang på tværs af alle aktører og bevarer det stærke medlemsengagement. Den nye struktur suppleret med eksplicitte rolle- og mandatbeskrivelser er en god ramme for det.

Jeg er aktiv pensionist på 63 år med 35 års erfaring som leder i tre succesfulde medlemsbaserede civilsamfundsorganisationer. Jeg er stærk på inddragelse, kontekstanalyser, strategisk ledelse, forvaltning af tilskud og lobby- og netværksarbejde. Og har haft ansvar for forvaltning af puljemidler i mange år (senest 200 mio. kr./år) I min selvvalgte nye livsfase vil jeg bruge mine erfaringer til frivillige indsatser for at bidrage til bæredygtighed på alle niveauer (også min egen).

Jeg vil - sammen med min hustru i hendes cateringfirma ”Annis Madhus” - arbejde med udgangspunkt i et mindre køkkens praktiske virkelighed.

Med et mangeårigt engagement i at udvikle økologien i Madhuset og med Annis aktive deltagelse i foreningens arrangementer i de senere år er ØL et oplagt sted for os at engagere os.

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

26. februar 2021 nr. 663

Bestyrelsesmedlem ønsker også at udsætte forslag Laust Stenger fra bestyrelsen i Økologisk Landsforening mener, at bestyrelsens eget forslag om ny demokratisk struktur bør udskydes, til generalforsamlingen igen kan afholdes fysisk GF 2021

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det omdiskuterede forslag om en ny demokratisk struktur i Økologisk Landsforening (ØL) bør udskydes til næste år. Sådan har det lydt i flere debatindlæg fra foreningens medlemmer den forgangne uge, og nu giver et af bestyrelsesmedlemmerne sin opbakning til udskydelsen. »Jeg synes ikke, det er nødvendigt at stemme om forslaget i år, og når jeg snakker med andre medlemmer af foreningen og nogle af udvalgene har de samme holdning,« siger bestyrelsesmedlem Laust Stenger. »Vi er først i mål, når vi har fået alle med, og det føler jeg ikke, at vi har. Resten af verden er gået i stå på grund af coronaen, så hvorfor skal vi skynde os så meget?« fortsætter han.

Forslaget går på at oprette et repræsentantskab i foreningen og reducere bestyrelsen fra 13 medlemmer til mellem fem og syv. Derudover vil man oprette et udvalg for professionelle køkkener.

Laust Stenger mener, at forslaget er så vigtigt for foreningens fremtid, at man er nødt til at behandle det på en generalforsamling, hvor folk kan

mødes fysisk og diskutere med hinanden, frem for at det foregår online.

Han understreger, at hans kritik ikke går på selve forslaget, om end han føler ikke, at han kender det godt nok ned i detaljen, og han har indtryk af, at han ikke er den eneste i bestyrelsen, der har det sådan. »Når jeg har stillet spørgsmål på bestyrelsesmøderne, har det ikke været sådan, at alle svarer ét, for det ved vi med sikkerhed. Nej, så er der blevet henvist til formanden, som ved, hvordan det hænger sammen.« Er det ikke jeres ansvar som bestyrelsesmedlemmer at sætte jer godt nok ind i det materiale, I behandler og stemmer om? »Jo, men jeg er bange for, at det er præget af en vis træthed. At nu har man arbejdet nok med det, så nu skal vi have det afsluttet. Jeg mener ikke, det er gennemarbejdet bredt nok,« siger Laust Stenger.

Indtrådte kort før jul Oprindeligt var han valgt som 2. suppleant, men efter at flere er udtrådt af bestyrelsen, indtrådte han lige før jul, så han har derfor kun deltaget i to bestyrelsesmøder og har således ikke været så tæt på processen som de andre bestyrelsesmedlemmer. »Jeg kunne ikke følge med, før jeg kom ind, for jeg havde ikke adgang til referaterne, før jeg indtrådte i bestyrelsen,« siger han og tilføjer, at han har læst en del af referaterne siden sin indtrædelse, men at det ikke giver det samme som at være med i processen.

Med så relativt kort tid i maskinrummet har han derfor svært ved at

gennemskue konsekvenserne af at gøre bestyrelsen mindre. »Jeg kan godt forstå problemet i at have så stor en bestyrelse som nu med en formand og to næstformænd, og jeg kan godt se, at der er fordele med en mindre bestyrelse, men vi skal passe på, at den ikke gøres så lille, at magten koncentreres på få hænder,« siger han.

Hvorfor går du offentligt ud med kritikken frem for at tage den internt i bestyrelsen? »Jeg har sagt, at jeg synes, det er gået for stærkt, og jeg synes ikke, jeg er dybt nok inde i det, fordi jeg kun har været med til to møder. Jeg ønsker ikke at stå på generalforsamlingen og lade, som om jeg har fuldstændig styr på forslaget, for det har jeg ikke.« Flere af foreningens medlemmer har i læserbreve bedt om, at forslaget udskydes til 2022, og der bliver sågar stillet forslag på årets generalforsamling om at udskyde det.

Forslaget har været omtrent to år undervejs, og sidste år informerede bestyrelsen, at den gik i gang med at udarbejde det konkrete forslag med henblik på en afstemning netop i år.

Undervejs har bestyrelsen holdt tre møder med foreningens udvalg, hvor indholdet er blevet debatteret, og forslaget er rettet til.

Grundet den verserende debat om timingen af forslaget afholdt bestyrelsen et ekstra dialogmøde d. 23/2.

Svarer på kritikken Bestyrelsen er blevet forelagt denne artikel, og bestyrelsesmedlemmerne

Tenna Hedeager og Tina Unger har ønsket at svare skrifligt. Økologisk Landbrug bringer her hele deres svar: I bestyrelsen er vi ikke enige om alt.

Heldigvis for det. I fælleskab forsøger vi at komme frem til de bedst mulige løsninger. At der er behov for forandringer af den demokratiske struktur er vi enige om. At vi brændende ønsker os at mødes og diskutere forslaget igennem på en fysisk generalforsamling, er vi også enige om. Vi har udviklet forslaget på baggrund af mange overvejelser og diskussioner, ud fra en tillid til at vi kan drøfte forslaget åbent og ærligt til fagudvalgsmøder, stormødet og til de netop afholdte dialogmøder. Hvorvidt vores forening kan gennemføre generalforsamlingen og behandle så vigtigt et emne, kan vi godt forstå vækker usikkerhed og tvivl, men vi har lovet at være modige og ambitiøse, og derfor vælger vi at tro på, at vi sammen kan løfte opgaven med at gennemføre GF digitalt med de emner vi havde planlagt – herunder ændring af den demokratiske struktur.

Hvorfor ikke bare vente?

Særligt klima og biodiversitet har i disse år både politisk og folkelig opmærksomhed. Begge er økologiens mærkesager, hvor vi som forening kan og skal levere relevante svar. Samtidig er ØL en mellemstor NGO. Begge forhold der afføder et stort ansvar for os som forening og for verden omkring os. Vi har behov for tydeligere rollefordeling og flere der løfter! Vi har behov for at være agile og hurtigt at kunne samles, når presserende emner skal håndteres. Vi har behovet nu og har

Annonce

Økologisk Landsforening takker sine sponsorer for årets generalforsamling

haft det længe. Derfor har vi valgt ikke at udskyde beslutningen om ny demokratisk struktur til om et år. Nok lever vi lige nu i en anderledes verden, men som en bestyrelse, der er valgt ind for at varetage de økologiske interesser og levedygtigheden af vores forening, kan vi ikke lade covid-19 sætte dagsordenen for os. Vi må udnytte de muligheder, vi har. Derfor er det også positivt, at der på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år er flere tilmeldte til generalforsamlingen.

Kan tilpasses i 2022 Vi oplever, at der i vores forening er et stort engagement og en enorm viden.

Vi ser meget frem til at kunne drage endnu mere nytte af hinanden ved oprettelse af repræsentantskabet, der netop sikrer en forankring i alle medlemsgrupper. Repræsentantskabet bidraget netop til, at flere skal høres og giver mulighed for større medbestemmelse. Politikken og den strategiske retning skal udspringe fra repræsentantskabet. Et repræsentantskab, hvor hele fødekæden – landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og personlige medlemmer på tværs udvikler visioner og strategier. Et repræsentantskab, som samarbejder med bestyrelsen, der har det økonomiske ansvar for foreningen og fungerer som sparring for ledelsen.

Vælger vi at nytænke vores forening i år, får vi opbygget værdifulde erfaringer i 2021, og ved GF22 kan vi tilpasse os igen, såfremt der skulle vise sig behov for det.

POLITIK & UDVIKLING

26. februar 2021 nr. 663

»På trods af at eksperterne i deres indledende analyse ikke lagde skjul på, at landbruget står over for en massiv udfordring, både ift. drivhusgasudledninger, den kraftige negative påvirkning af vores vandmiljø og et alarmerende tab af biodiversitet, så var det det konventionelle landbrugs forslag om videreudvikling og optimering af den eksisterende model baseret på en omfattende animalsk produktion, der fik lov at fylde diskussionen,« siger hun.

Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, der her ses til foreningens generalforsamling sidste år, mener ikke, at ny teknologi alene løser landbrugets udfordringer. Der er behov for en anden balance mellem det animalske og vegetabilske samt en revidering af landbrugsstøtten, foreslår foreningen. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

Øko-direktør: Uambitiøst at fortsætte den nuværende landbrugsmodel Regeringens handlingsplan for landbruget er udskudt, og en ny runde med forhandlinger blev indledt med en konference. Der var for meget fokus på status quo, mener Helle Borup Friberg HANDLINGSPLAN

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er lagt mere op til at skrue på knapperne inden for det eksisterende system frem for en gennemgribende forandring af dansk landbrug.

Det indtryk sad Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening (ØL), tilbage med efter den nylige landbrugskonference afholdt af fødevareminister Rasmus Prehn (S) og miljøminister Lea Wermelin (S).

Konferencen skulle igangsætte en ny runde forhandlinger i forbindelse

med landbrugets klimahandlingsplan, efter at Rasmus Prehnt har droppet at præsentere regeringens udspil udarbejdet under hans forgænger Mogens Jensen (S).

Fik fem minutter ØL fik lov at holde et fem minutters oplæg i det pressede program, men Helle Borup Friberg mener, at det var det konventionelle landbrugs forslag, der fik lov til at dominere dagens konference.

Professor tror ikke på det Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, sagde på konferencen, at han vurderer, at hvis landbruget skal reducere sine udledninger med 70 pct. i 2030, skal emissionerne reduceres med ca. 10 mio. ton CO2, men han kan allerhøjest - når han ser meget optimistisk på det - finde reduktioner på syv mio. ton. Derfor kan vi ikke sætte vores lid til, at teknologien alene løser landbrugets udfordringer, mener Helle Borup Friberg. »I lyset af udfordringernes omfang virker det både uambitiøst og decideret risikabelt at fortsætte med at investere tungt i en model, der med stor sandsynlighed ikke vil kunne bringe os i mål med den nødvendige reduktion af drivhusgasser,« uddyber hun.

Kan skabe nye arbejdspladser En tilbagevendende pointe undervejs i konferencen var, at klimaindsatsen ikke må koste arbejdspladser, og repræsentanter fra landbruget argumenterede for, at en reduktion i antallet af husdyr eksempelvis vil koste arbejdspladser på slagterierne. Helle Borup Friberg mener dog ikke, at en ændret balance i produktionen nødvendigvis vil koste arbejdspladser. »Vi hørte argumenterne om slagteriarbejdspladserne gentaget igen og igen, men hvem siger, at et økologisk landbrug med en omvendt balance imellem den animalske og

ØKOLOGISK LANDBRUG

27

plantebaserede produktion i fremtiden ikke vil kunne skabe nye arbejdspladser som erstatning for dem, vi har i dag?« Vil have markedet i spil Også modviljen mod at medregne miljø- og klimabelastningen fra produktionen i fødevarernes pris, undrer direktøren. »Det er ikke overraskende, at det konventionelle landbrug forsvarer egne interesser, men det håbløse fravær af de samfundsøkonomiske konsekvenser af både klima- og biodiversitetskrisen samt de sundhedsmæssige konsekvenser af vores nuværende manglende fokus på kostanbefalingerne i den indledende økonomiske analyse var skræmmende. Det er et udtryk for det manglende helhedssyn, som økologien bygger på,« siger hun.

Hun forklarer, at ØL vil bringe markedskræfterne i spil og lade dem styre produktionen, men det skal ske baseret på retvisende priser på fødevarerne. Derfor er man nødt til at medregne miljø- og klimaomkostningerne i den endelige pris, for som det er nu, prissættes fødevarer ikke efter deres reelle omkostninger.

I sit oplæg på konferencen fremlagde hun foreningens udspil, ’Pris på Bæredygtighed’, hvor CO2-afgiften indbygges i EU’s landbrugsstøttesystem og suppleres med minimumskrav til marknatur. Kort sagt skal landmænd, der indarbejder klimaog naturinitiativer på bedriften belønnes via landbrugsstøtten, mens de, der intet gør, får den reduceret. »Det, vi har brug for nu, er politikere med mod til at udfordre status quo og til at tegne en motiverende grøn fremtidsvision for danske landmænd og Danmark som helhed,« siger Helle Borup Friberg.

Læs hele artiklen på Økologisk Nu, www.økonu.dk

Økologisk Landsforening søger grønne profiler under uddannelse Landbrugsstuderende skal med sociale medier hjælpe med at udbrede kendskabet til landbrugsuddannelsen og erhvervet for at lette det svære generationsskifte GENERATIONSSKIFTE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Fra klassekammerater til klassekammerater. Det er kernen i et nyt projekt om generationsskifte i landbruget, som Økologisk Landsforening (ØL) igangsætter, med håb om at landmændene vil hjælpe projektet i gang. ØL har i flere år arbejdet for at styrke rekrutteringen til landbrugserhvervet samt lette generationsskiftet i landbruget ved at rådgive de unge, men som noget nyt vil foreningen i 2021 give de landbrugsstuderende

en platform til selv at formidle om livet på gården og uddannelsesstedet til de andre studerende.

I den forbindelse vil foreningen finde fire såkaldte »grønne influencere«, som via en profil på sociale medier – hvilket eller hvilke er endnu ikke afgjort – skal beskrive deres hverdag i billeder, lyd og tekst til deres følgere. Foreningen håber, at landmænd, som har studerende i praktik, kan hjælpe med at finde gode kandidater til projektet og opfordre dem til at deltage. »Vi har allerede undervist på skolerne, og nu vil vi prøve at få de studerende til at kommunikere fra kammerat til kammerat og vise hinanden, hvad det er, de laver, når de f.eks. er i praktik på en gård. Vi søger eleven, der er i praktik på et spændende landbrug/gartneri, eller er godt i gang på skolen, og kan skrive noget fornuftigt om det og tage nogle gode billeder,« forklarer projektleder

Jens Peter Hermansen, ØL. Han nævner, at tiltaget også er til gavn for landmanden selv, da det giver mulighed for at få fremvist landbruget og dermed tiltrække andre elever i fremtiden og potentielle kunder. Desuden kan det give den nuværende praktikant et fagligt løft og ikke mindst bidrage til rekruttering til erhvervet til gavn for generationsskiftet.

Håber på et godt miks Der er ikke sat et mål for, hvor mange følgere, de fire kandidater skal nå.

Det vigtigste er, at det er de »rigtige« følgere, altså andre studerende inden for samme felt. Jens Peter Hermansen håber, deltagerne bliver et godt »miks« af studerende, som kan inspirere hinanden, men han går samtidig med et lille håb om, at økologiinteresserede studerende vil være med, så de kan inspirere andre til at vælge den økologiske vej.

Sådan søger man Send en mail til økologikonsulent Jens Peter Hermansen, jph@okologi.dk, senest 21. februar. I mailen beskriver du kort dig selv og dit arbejde: ► Hvor arbejder du, og hvad arbejder du med? ► Hvor langt du er i din uddannelse? ► Dine interesser ► Din erfaring med at bruge SoMe ► Om du har afklaret med din arbejdsgiver, at du må vise billeder og film fra bedriften ► Et vedhæftet billede af dig selv

»Hvis vi kigger rundt i klasserne, afspejler de resten af landbruget: ca.

10 pct. af dansk landbrug er økolo-

gisk, og det er nogenlunde samme andel af de studerende, som vælger den økologiske levevej. Det tal skal løftes, hvis landbruget skal være 30 pct. økologisk i 2030,« forklarer han, med henvisning til ØL’s ambition om at 30 pct. af den samlede produktion og afsætning er økologisk i 2030.

Jens Peter Hermansen håber desuden, at projektet hjælper til at skabe en bedre forståelse for, hvad landbrugselever laver, og hvad uddannelsen handler om.

Planen er at bruge februar på at modtage ansøgninger fra interesserede og senere udvælge kandidaterne, som fra 1. marts og fire-seks måneder frem løbende skal levere indhold til SoMe-kanalen. De udvalgte vil undervejs deltage i faglige arrangementer og en studietur til udlandet samt modtage et månedligt honorar for deres arbejde.

Initiativet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

28

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

26. februar 2021 nr. 663

Danskerne tager teten på et voksende verdensmarked for økologiske fødevarer Ikke alene har Danmark den største økologiske markedsandel; danskerne er nu også dem, der bruger flest penge på økologi pr. indbygger GLOBAL ØKOLOGI

AF JAKOB BRANDT

I gennemsnit bruger hver eneste dansker 2.580 kr. på økologiske varer om året. Dermed har danskerne overhalet schweizerne og kan smykke sig med et dobbelt verdensmesterskab i økologisk forbrug, for også når det kommer til den økologiske markedsandel, ligger vi helt i top med 12,1 pct.

Det fremgår i den 336 sider lange årsrapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske paraplyorganisation, IFOAM, som traditionen tro offentliggjorde de mange data om den globale økologi midt i februar i forbindelse med åbningen af verdens største økologiske fødevaremesse BioFach.

Selv om verdens økologer stadig kun står for 1,5 pct. af verdens samlede landbrug, viser rapporten, at de økologiske producenter fortsætter med at vinde terræn på det globale fødevaremarked, hvor danskernes suveræne position måske bedst illustreres af, at vi bruger seks gange så mange penge på økologi som den europæiske gennemsnitsborger.

Mens danskerne således sidder solidt på den økologiske ’forbrugertrone’, viser tallene i ‘The World of Organic Agriculture - Statistics & emerging trends 2021’, at det globale salg stort set vokser over det meste af kloden. Den samlede fremgang blev på ca. 68 mia. kr. Det svarer til en vækst på tre pct. i forhold til året før, men hvor USA og Europa tilbage i 2000 tilsammen stod for 97 pct. af det globale marked, er deres markedsandele skrumpet til ca. 90 pct., i takt med at økologien har slået rod på nye markeder.

Set med danske øjne er det ikke mindst en interessant udvikling for de mange hjemlige fødevareeksportører, som i fremtiden kan se flere døre åbne sig til nye potentielle eksportmarkeder, hvor Kina med en omsætning på 63 mia. kr. på få år har udviklet sig til verdens fjerde største marked efter USA, Tyskland og Frankrig.

COVID-19 løfter salget Ifølge hovedforfatterne bag rapporten satte corona-pandemien i 2020 markante aftryk på verdenshandlen med økologi – både positive og negative, men de fleste steder er salget vokset i skyggen af COVID-19.

De europæiske lande har oplevet store stigninger i detailsalget af øko-

logiske fødevarer under nedlukningerne, da forbrugerne har haft flere penge at forkæle sig selv med økologi for, mens det ikke har været muligt at rejse, gå på restaurant eller deltage i kulturelle begivenheder.

Selv om de endelige salgstal for 2020 endnu ikke er opgjort, fastslår markedsanalytiker Amarjit Sahota fra Ecovia Intelligence (tidligere Organic Monitor), at COVID-19 har været med til at løfte det globale salg af økologiske fødevarer i 2020. »Detailhandlen fra hele verden rapporterer om signifikant salgsfremgang siden virusudbruddet i marts. Forbrugerne vender sig mod de økologiske fødevarer, da de fokuserer mere på personlig sundhed, wellness og ernæring,« skriver Amarjit Sahota i sin analyse af det globale marked i FiBL-rapporten.

Ecovia Intelligence forventer, at salgsvæksten vil fortsætte de kommende år. Det skyldes ikke mindst, at økologien som den mest bæredygtige produktionsform tapper ind i flere fremherskende trends og samtidig har de bedste svar på de udfordringer, der er forbundet med fødevaresikkerhed, transparens i fødevareproduktionen og sikre forsyningskæder, som efter Amarjit Sahotas vurdering bliver endnu vigtigere parametre i årene efter corona.

Gode muligheder for eksporten Forudsigelserne fra Ecovia Intelligence falder i god jord hos Pernille Bundgård, som er markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.

Hun øjner nye eksportmuligheder for danske producenter. ”Vi ser de samme tendenser i Danmark, hvor salget af økologi er steget markant under corona-pandemien.

At udviklingen er den samme i de lande, som danske virksomheder eksporterer til, giver virkelig gode muligheder både for dem, som allerede er på eksportmarkederne, men i særdeleshed også for dem, der er på vej,” siger Pernille Bundgård.

Sammen med Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark stod hun tidligere på måneden i spidsen for et dansk eksportfremstød på BioFach, som på grund af corona-pandemien i år blev gennemført som en digital messe.

Pernille Bundgård glæder sig også over det dobbelte danske verdensmesterskab, som befæster Danmarks suveræne førerposition som økologisk foregangsland, og som er et resultatet af mange års målrettet arbejde. ”En del af forklaringen på vores verdensmesterskab er, at økologiske fødevarer har en fremtrædende plads i de supermarkeder, hvor danskerne køber ind til daglig. I mange andre lande skal kunderne i specialbutikker for at købe økologiske varer,” forklarer hun.

Dansk dagligvarehandel har verdens højeste økoandel Danmark Schweiz Østrig Sverige Luxembourg Frankrig Tyskland Holland Italien Estland 0

2

2018

4

6

8

10

2019

Danske forbrugere bruger flest penge på økologi Danmark Schweiz Luxembourg Østrig Sverige Frankrig Tyskland USA Canada Norge

12 %

Ingen lande i verden har en befolkning, som kan matche økologiandelen i danskernes fødevareindkøb, og i intet andet land bruger borgerne lige så mange penge på økologiske varer som i Danmark, der dermed for første gang kan kalde sig dobbelt verdensmester i økologi. Foto: Moment Studio

“

Detailhandlen fra hele verden rapporterer om signifikant salgsfremgang siden virusudbruddet i marts.

Amarjit Sahota, Ecovia Intelligence

0

500

1000

1500

2000

2500 kr.

Kilde: The World of Organic Agriculture 2021- FiBL/Ifoam

På verdensplan blev der i 2019 solgt økologiske varer for 788 mia. kr.

De største markeder for økologiske fødevarer: 1. USA 332 mia. kr.

2. Tyskland 89 mia. kr.

3. Frankrig 84 mia. kr.

Europas største importører af økologi: 1. Holland 1.040.000 t 2. Tyskland 430.000 t 3. Storbritannien 390.000 t

Højeste økologiforbrug pr indbygger: 1. Danmark 2559 kr.

2. Schweiz 2515 kr.

3. Luxembourg 1972 kr.

De største arealer med korn: 1. Kina 810.000 ha 2. Tyskland 348.000 ha 3. Frankrig 347.600 ha

Højeste økologiandel: 1. Danmark 12,1 pct.

2. Schweiz 10,4 pct.

3. Østrig 9,3 pct.

De største arealer med citrusfrugt: 1. Italien 36.800 ha 2. Spanien 16.700 ha 3. Mexico 11.800 ha

Italien Belgien

2018

0 2 MAD & MARKED

4

6

8

2017 10

Det økologiske landbrugsareal vokser Verdens økologiske landbrugsareal er firedoblet siden 2001.

80 70 60 50 40 30 20 10 2001

2004

2007

2010

2013

2016

2019

Kilde: The World of Organic Agriculture 2021- FiBL/Ifoam

Med en vækst på 970.000 ha. er Europa den verdensdel, hvor det økologiske landbrugsareal voksede mest i 2019, og det udgør nu 23 pct. af det globale areal.

Europas økologiske landbrug vokser med næsten en mio. ha Selv om Europas økologiske landbrug i 2019 voksede med 970.000 ha., kan de europæiske økologer ikke følge med væksten i forbruget af økologi, som derfor bliver dækket af en voksende import

Økologerne fortsætter med at vinde nyt terræn i Europa. I 2019 rådede de europæiske økologer tilsammen over 16,5 mio. ha. Det er en fremgang på 5,9 pct. i forhold til året før. Dermed blev 3,3 pct. af den europæiske landbrugsjord dyrket efter økologiske principper.

FiBL opgør antallet af registrerede økologer i Europa til 430.794. Det er en fremgang på knap tre pct. i forhold til 2018, og ifølge rapporten er udviklingen af den økologiske sektor i Europa karakteriseret af fortsat vækst på alle nøgleparametre, men som det har været tilfældet i hovedparten af de seneste år, vokser det økologiske marked hurtigere end både det økologiske landbrugsareal og den europæiske produktion.

Det kan aflæses i de europæiske importstatistikker. Ifølge Danmarks Statistik voksede Danmarks import af økologiske fødevarer i 2019 med 9 pct. til 4,8 mia. kr. Dermed er un-

derskuddet i Danmarks økologiske udenrigshandel ottedoblet på fem år fra et minus på 220 mio. kr. i 2014 til et minus på næsten 1,8 mia. kr. i 2019. Selv om en del af de importerede varer ikke kan dyrkes i Europa, giver det nyt liv til debatten om, hvorvidt de enkelte lande bør satse mere på lokalt producerede fødevarer.

Rapporten sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om omlægningen til økologisk produktion går hurtig nok til at opfylde målet i EU-Kommissionens ’Farm to Fork- strategi’, som sigter mod 25 pct. af landbrugsarealet skal være omlagt til økologi i 2030. De mange statistikker i bogen viser dog, at det går den rigtige vej, og med knap 2,4 mio. ha. råder Spanien over Europas største økologiske areal, mens Lichtenstein topper listen, hvis de lande, hvor økologien udgør den største andel af landbruget, rangeres. I den sidste kategori indtager Sverige en fjerdeplads med en økologiandel på 20,4 pct. af det samlede landbrug. Det vil sige, den er dobbelt så høj som i Danmark.

Jordens godt 3,1 mio. økologer i 2019 dyrkede mere end 72,3 mio. ha jord. Det er en vækst på 1,1 mio. ha i forhold til året før. Med en andel på 9,6 pct. er Oceanien den verdensdel, hvor økologien fylder mest. Til sammenligning ligger økologiandelen i EU-landene på 8,1 pct., mens der i Danmark sidder en økolog bag traktorrattet på 10,1 pct. af landbrugsjorden. jb@okologi.dk

Fremgang for økologisk landbrug i Europa Europa har 16,5 mio. ha økologi Heraf udgør: Markafgrøder: 7,8 mio. ha Permanente afgrøder: 1,8 mio. ha Græsarealer: 6,5 mio. ha

Her vokser det økologiske areal mest: 1. Frankrig + 205.773 ha 2. Ukraine + 158.880 ha 3. Spanien + 108.441 ha

De dyrker det største areal: 1. Spanien: 2,4 mio. ha (*14%) 2. Frankrig: 2,2 mio. ha (13%) 3. Italien: 2,0 mio. ha (12%)

Her fylder økologisk landbrug mest: 1. Lichtenstein 41,0 pct.

2. Østrig 26,1 pct.

3. Estland 22,3 pct.

Danmark indtager 10. pladsen med en andel på 10,9 pct.

*)Procent af Europas totale økologiske areal

Kilde: FiBL/Ifoam

26. februar 2021 nr. 663

ØKOLOGISK LANDBRUG

29

Aurion vender to års underskud til plus Efter to år med underskud bidrog ’surdejsbølgen’ og corona-nedlukningen i foråret 2020 til, at farven på bundlinjen i Hjørring-virksomhedens seneste årsregnskab skiftede farve

mio.ha

0

12 %

Der har været usædvanligt travlt i webshoppen hos Aurion gennem det seneste år, hvor den jyske virksomhed har sendt mange mel- og brødblandinger ud til de danske familier, som blev hjemsendt, da corona-pandemien ramte landet i foråret 2020.

I dag henter selskabet 3-5 pct. af salget via webshoppen, men det er kun en lille del af forklaringen på selskabets positive salgsudvikling, som førte til selskabets første overskud i tre år. Ifølge Aurion-direktør Brian Nybo er det den gamle historie om karrusellerne og gyngerne.

For mens Aurion har mistet en del salg til de corona-nedlukkede kunderne i foodservicebranchen, er de-tailsalget og det direkte salg til private kunder vokset endnu mere, og som producent af plantebaserede varer harmonerer Aurions sortiment samtidig rigtig godt med de fremherskende fødevaretrends, som handler om at spise mere plantebaseret og lokalt.

Det kan aflæses i omsætningen, som i 2019/2020-regnskabet voksede med 7,3 pct. fra 40,6 mio. kr. til 43,5 mio. kr., og efter to år med et samlet underskud på 1,1 mio. kr. landede bundlinjen i det seneste regn-skabsår på 835.000 kr. »Det har været et noget turbulent år, og med Nordens bredeste sortiment af korn og kerner, ridder vi med på surdejsbølgen, fordi vi har alle de råvarer, som danskerne skal bruge, når de vil bage derhjemme,« siger Brian Nybo, der betegner det seneste regnskabsår som ret usædvanligt.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Op- og nedtur for svensk økologi Mens økologien rykker i de offentlige køkkener i Sverige, viser en ny markedsrapport fra Ekoweb, at salget af økologiske fødevarer i svensk dagligvarehandel sidste år faldt med 366 mio. kr.

Mens corona-pandemien generelt har boostet salget af økologiske fødevarer på det meste af kloden, slog økologisalget sidste år for alvor bak på den anden side af Øresund, hvor økologien har haft det vanskeligt gennem flere år med stagnerende salg.

Det kan man læse i den nye mar-

kedsrapport fra Ekoweb, hvoraf det fremgår, at det svenske dagligvaresalg af økologiske fødevarer i 2020 udgjorde 20,3 mia. kr. Det betød at økologiandelen faldt fra 9,0 pct i 2019 til 8,7 pct. i 2020, oplyser Ekoweb, Kigger man på landenes samlede økologiforbrug, ligger danskerne derimod stadig helt i top i Norden, men kigger man udelukkende på forbruget af økologiske fødevarer i de offentlige køkkener, forholder det sig anderledes.

Det fremgår af en ny rapport fra Københavns Universitet. Den viser, at det her er svenskerne, som har den nordiske førertrøjen, mens Norge ligger helt i bund, når det gælder

forbruget af økologiske råvarer i de offentlige køkkener.

Af rapporten fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi fremgår det, at Sverige er det skandinaviske land, der klarer sig bedst med en andel på 39 procent økologiske fødevarer i den offentlige køkkener.

Danmark ligger på 22 procent, mens de norske omlægningsambitioner stort set ikke er omsat til praksis, da kun en pct. af råvarerne i landets offentlige køkkener er produceret af en økolog.

jb@okologi.dk Læs mere om det svenske marked på www.økonu.dk

Coop efterlyser varer til Produktprisen 2021 Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem, og Coop efterlyser varer til Produktprisen 2021 Sol over Gudhjem bliver i år gennemført for 8. år i træk, og år for år vokser både antallet og kvaliteten af de tilmeldte varer til Produktprisen, oplyser Coop.

Produktprisen 2021, som afhol-

des i forbindelse med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem i slutningen af juni kan blive et springbræt til en plads på hylderne i Coops butikker.

Sidste år var 106 produkter tilmeldt Produktprisen, og 8 af de 12 finaleprodukter, har siden fundet vej til hylderne i Coops butikker.

Nu gennemføres Produktprisen igen, og arrangørerne opfordrer alle landet innovative fødevareproducenter til at tilmelde deres produkter til konkurrencen, som netop er skabt for at finde frem til nye, spæn-

dende produkter til Coops butikker. ”Der er mere end nogensinde brug for, at vi sætter lys på alle de spændende varer, som de mange små fødevareproducenter skaber rundt omkring i det danske land. Vi har år for år set, hvordan interessen vokser og samtidig stiger kreativiteten og kvaliteten. Så vi glæder os til at få mange deltagere fra hele landet med i konkurrencen i år.” siger lokalvarechef i Coop, Hanna Schaldemose fra Coop. jb@okologi.dk

Stifterne forlader Hanegal Ægteparret Ulrich KernHansen og Fie Graugaard brugte mere end 30 år på at opbygge pionervirksomheden Hanegal, men nu har de solgt de sidste aktier i selskabet til ejerne af Future Food

Stifterne af Hanegal sælger de sidste 25 pct. af deres aktier i den økologiske fødevarevirksomhed Hanegal A/S, som bliver en del af fødevarekoncernen Future Food, som ejer en række fødevarevirksomheder.

Generationsskiftet i Hanegal har været undervejs de sidste par år, hvor stifterne af flere omgange har solgt aktier til den nye ejerkreds, og Ulrich Kern-Hansen har det godt med forløbet.

”Det føles trygt at kunne overdrage Hanegal helt og holdent til nye ejere, som vi har lært at kende undervejs, og som ønsker at udvikle virksomheden videre i den bæredygtige retning, som virksomheden har været kendt for, siden vi startede,” siger Ulrich Kern-Hansen i en pressemeddelelse om aktiesalget. jb@okologi.dk Læs mere om salget på på www.økonu.dk

30

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

26. februar 2021 nr. 663

Nøglen til succes: Start med de nemme og hurtige afgrøder Jes Hjort-Malmberg var nødt til lynhurtig at spore sig ind på, hvilke afgrøder han skulle dyrke, da han droppede jobbet som assurandør for at forfølge drømmen om at leve af et økologisk gartneri på kun 800 m2 IVÆRKSÆTTER

AF JAKOB BRANDT

SERIE: Når man som Jes Hjort-Malmberg kaster sig over en karriere som selvstændig gartner uden nogen relevant faguddannelse, risikerer man let at brolægge de første år med faglige bommerter. Men den sønderjyske iværksætter havde gjort et grundigt forarbejde, inden han i 2017 tog springet og vinkede farvel til jobbet som assurandør for at etablere et mikrogartneri i forældrenes baghave i landsbyen St. Darum mellem Esbjerg og Ribe. »Jeg havde ingen praktisk erfaring. Til gengæld havde jeg læst alt, hvad jeg kunne finde om market gardening, så på det teoretiske plan vidste jeg, hvordan jeg skulle gribe det an, og jeg var nok nået til det punkt, at jeg ikke kunne læse mig til mere,« siger Jes Hjort-Malmberg.

Prøvedyrkede et hav af planter Mens en dyrt indkøbt og højt specialiseret maskinpark på mange landbrug dikterer ret snævre grænser for, hvad landmanden kan dyrke, gik Jes Hjort-Malmberg den modsatte vej.

Med en minimal investering byggede han de to første drivhuse på tilsammen 50 m2 og begyndte at producere og sælge friske spirer til lokale restauranter, som delte hans passion for økologi og lokale varer. »Jeg havde en meget praktisk tilgang. Jeg prøvedyrkede alle mulige forskellige spirer hjemme i vores udestue for at afprøve, hvilke det gav mening for mig at dyrke. I sidste ende handler det om økonomi, og jeg valgte at satse på de afgrøder, der smager bedst, giver de højeste udbytter og er nemmest at dyrke,« lyder hans enkle koncept, som var valgt ud fra den kendsgerning, at der skal penge i kassen hver måned, når man er selvstændig.

Man kan ikke læse sig til succes Blandt favorit-spirerne er ærter, radiser, solsikke og spinat, som kan være klar til høst i løbet af en uge. »Jeg tager 100 kr. for en bakke, så det var nemt at beregne, hvor mange

bakker jeg skulle producere om ugen, for at økonomien hang sammen.« Selv om ikke alt er gået som planlagt, har han her ved indgangen til Økotopens fjerde vækstsæson god grund til at være tilfreds med hovedparten af de valg, han traf undervejs. »Jeg har lært, at man ikke kan læse sig til succes. Man er nødt til at prøve teorien af i praksis,” siger Jan Hjort-Malmberg, som brugte et par år på at finde frem til de frøforhandlere, som sælger de bedste frø med høj spirekvalitet til de laveste priser.

I dag henter han de fleste frø til mikrogrønt hos italienske Suba Seeds, mens de fleste grøntsager bliver dyrket af frø fra tyske Bingenheimer. Skal man bruge større partier af eksempelvis ærter, kan der være mange penge at spare ved at handle i

Jes Hjort-Malmberg har netop taget hul på 4. sæson som autodidakt mikrogartner, og har bevist, at han kan leve af at dyrke 800 m2, hvoraf de 330 m2 er dækket af drivhuse og et solopvarmet spirerum. Økologisk Landbrug har fået lov til at følge 2021-sæsonen fra sidelinjen, og fortælle om hans liv som grøn iværksætter.

I denne artikel fortælle han om, hvordan han udviklede det sortiment, som giver mest mening for Økotopen.

DLG, men det kræver, at man kan aftage en hel palle med 500 kg. Økotopen lytter til kunderne »Jeg lytter altid til kunderne og plejer at have ca. 15 pct. nye sorter i sortimentet hvert år,” siger den jyske mikrogartner, som fortæller, at gulerodsspirer er no go, da frøene er meget dyre og vokser så langsomt, at han skulle have 300 kr. for en bakke, der giver ca. 300-400 g spirer. »Restauranterne vil gerne have varer, som ingen andre har, men nogle gange kan det godt blive lidt for avantgardistisk, og de vil sjældent betale, hvad det koster at dyrke de langsomme sorter.«

I Økotopens anden vækstsæson byggede Jes Hjort-Malmberg to væksttunneller på hver 90 kvm. De gav et kæmpe boost til grøntsagsproduktionen og var tjent ind på et halvt år. Foto: Økotopen På den måde har Jan Hjort-Malmberg løbende ’blacklistet’ en del frø til mikrogrønt, sideløbende med at han blev klogere på, hvilke grøntsager, der var økonomi i at dyrke under glas eller på friland, og her er gulerødderne en bedre forretning, idet han sidst på sæsonen kan tage 30 kr. for blandede små og mellemstore gulerødder, som han sælger i poser med et kilo til private kunder på markedet i Esbjerg.

En stejl læringskurve I Økotopens anden vækstsæson indrettede han yderligere to væksthuse på hver 90 m2, så spirerne fik følgeskab af en større grøntsagsproduktion – både under tag og på friland.

Væksthusene består af to store drivtunneller af plastik, som kun kostede 12.000 kr. stykket, så de var tjent ind i løbet af et halvt år med tomater og agurker, som det er utrolig nemt for Økotopen at afsætte lokalt. »Jeg valgte at satse på alle de lette grøntsager som rødbeder, glaskål, hvidløg, tomater og agurker. Der findes et hav af sorter, men jeg er nødt til at holde mig til nogle bestemte,« siger Jes Hjort-Malmberg, som hvert år høster nye erfaringer i dyrkning og salg af Økotobens forskellige sorter. »Det har været en stejl læringskurve, men jeg har fundet ud af, at det reelt ikke er så vigtigt for kunderne, hvad jeg dyrker, for de køber alt det, jeg kan nå at producere, fordi det er helt friskt, økologisk og mere smagfuldt end det, de kan købe andre steder,« siger den jyske gartner, som er drevet af en stor nysgerrighed for at producere nærende og bæredygtige fødevarer.

Høst efter 60 dage i jorden Sidste år fik gartneriet tilknyttet en haveinteresseret praktikant, som stadig hjælper med arbejdet, og det giver forhåbninger om, at 2021 bliver det første år, hvor der bliver produceret salgsafgrøder i samtlige 40 bede hos Økotopen, som kan se frem til hektisk aktivitet i de kommende uger.

Jes Hjort-Malmbergs grundregler er, at grøntsagerne bør kunne høstes efter maksimalt 60 dage i jorden, eller at de skal være sorter, som kan høstes flere gange, som det bl.a. er tilfældet med forskellige typer bladsalat. Det handler om hele tiden at sikre en hurtig rotation i de enkelte bede, så han altid har nye afgrøder på vej. »Ved at forspire rødbeder i drivhus og plante dem ud i jorden efter tre-fire uger, kan jeg nøjes med at lade dem gro tre til fire uger under åben himmel, før de er klar til høst,« siger han.

Tålmodigheden med tomater, stangbønner og agurker er dog væsentligt større, da de normalt giver meget høje udbytter over en længere periode, og igen i år er Jes HjortMalmberg klar til at lave enkelte andre undtagelser fra 60-dages-reglen.

Rodknold frem for hvidløg »I takt med at jeg har fået flere erfaringer, er jeg blevet bedre til at dyrke grøntsager, og i år vil jeg forsøge med spidskål, som jeg ellers tidligere ikke ville røre ved med en ildtang, fordi den vokser ekstremt langsomt.«

Til gengæld dropper han helt hvidløg, som ellers er meget lette at dyrke. I stedet satser han på en større produktion af ingefær, som også kræver en temmelig lang vækstsæson. Han finder de populære rodknolde ekstra interessante, fordi der er meget få, som dyrker dem i Danmark, hvor de skal plantes ud efter den sidste frost og høstes inden frosten vender tilbage i slutningen af året. »Når de er helt friske, smager de fantastisk. De er slet ikke trevlede og har ikke den tørre skræl som de udenlandske ingefær fra Peru eller Kina, du kan købe i dagligvarebutikkerne. Mine kan du spise som en gulerod.« Jes Hjort-Malmberg solgte sidste år en mindre testproduktion for 30 kr. for 100 g. Det er en pris, den jyske iværksætter kan forstå, og da han ynder at dele alle sine bedste erfaringer med kunder og de mange andre, der følger ham på sociale medier, lavede han i februar en live-event, hvor de kunne lære selv at dyrke den asiatiske plante, som siden oldtiden har været brugt som lægeplante mod et større arsenal af lidelser.

Selv om ingefær kræver en lang vækstsæson, er Jes Hjort-Malmberg klar til at afvige princippet om, at Økotopens afgrøder maksimalt skal være 60 dage i jorden før de høstes, da de kan sælges for 30 kr for 100 g. Foto: Økotopen

MAD & MARKED

26. februar 2021 nr. 663

ØKOLOGISK LANDBRUG

31

Agrain vil lære hele verden at genbruge mask fra øl- og whiskybrygning i nye fødevarer Ungt iværksætterfirma gør klar til at erobre verden med et helt nyt bæredygtigt fødevarekoncept, som forvandler et restprodukt fra bryggerierne til specialmel, granola og snack INNOVATION

AF JAKOB BRANDT

Da Danmarks virtuelle fællesstand åbnede 17. februar i forbindelse med verdens største økologimesse, BioFach eSpecial, var det med en helt ny innovativ dansk fødevareproducent på holdkortet i skikkelse af iværksættervirksomheden bag produktserien Agrain.

Trods sin korte levetid har Circular Food Technology allerede fået en del omtale af Agrain-sortimentet, som omfatter en helt ny meltype og forskellige smagsvarianter af granola og snackprodukter, som alle har det tilfælles, at ’genbrugskorn’ i form af inddampet mask fra nogle af landets økologiske øl- og whisky-producenter udgør hovedingrediensen.

Aviaja Riemann-Andersen, CEO og medstifter af Circular Food Technology og Agrain ApS ser et kæmpe potentiale i teknologien bag det nye patentanmeldte koncept, som hun forventer at kunne sælge til udlandet, bl.a. i form af joint ventures.

Af samme grund forsøger Agrain i øjeblikket at skabe størst mulig opmærksomhed på de maskbaserede produkter blandt potentielle samarbejdspartnere i udlandet.

På fem markeder om fem år De sjællandske iværksættere, som har udviklet Agrain-konceptet, tror så meget på potentialet, at de allerede efter kun et lille års tid i handlen er klar til at sætte kurs mod udlandet. Derfor deltog virksomheden også i den digitale udgave af private label-messen PLMA i begyndelsen af december 2020, og de fortsatte jagten efter udenlandske kontakter på BioFach, som også blev gennemført, som en digital messe. »Det gik væsentligt bedre, end vi havde forventet, og vi fik mange super spændende kontakter, som vi forventer os meget af, og vi planlægger at deltage på alle de messer, vi kan. Som lille ny virksomhed kommer der ud over potentielle kundeleads også en masse god læring ud af at deltage på disse messer,« fastslår Aviaja Riemann-Andersen.

Rå mængder af mask Hun mener, at Agrain-serien ligner en sikker vinder i en tid, hvor mindre

Stifterne af Agrain, Karin Beukel t.v. og Aviaja Riemann-Andersen, producerer maskmel i både detailpakninger og sække til industrien og professionelle køkkener, og med en ny investering i ryggen, vil de nu have kunder i udlandet til at tænke cirkulært og spise upcyclede fødevarer. Foto: Agrain

madspild, flere plantebaserede fødevarer og bæredygtighed står øverst på fødevare-agendaen, og Agrain har efter hendes vurdering nogle produkter, som rækker langt ud over Danmarks grænser.

Hendes optimisme bygger ikke mindst på, at der på verdensplan årligt bliver produceret ca. 200 mia. liter øl. Det betyder samtidig, at der produceres mere end 40 mio. tons mask, så råvareforsyningen er sikret mange år frem.

Masken er hidtil endt som affald, biobrændsel eller dyrefoder, men nu sikrer Agrains teknologi, at kornet kan få nyt liv som spændende ingrediens i form af forskellige typer mask, som bidrager med helt nye smagsnoter i bagværk og færdige fødevarer.

Selskabets produkter blev første gang lanceret på hjemmemarkedet via Coop Crowdfunding i begyndelsen af 2020, hvor forbrugere fra hele landet viste stor interesse for det bæredygtige koncept, som ifølge Aviaja Riemann-Andersen flugter perfekt med nogle af tidens stærkeste trends.

Af samme grund fandt de første produkter hurtigt vej til sortimenterne i Irma og udvalgte butikker fra andre dagligvarekæder i Københavnsområdet. Senest er to mel-varianter landet på hylderne i Bilka og Føtex.

Vil ændre fødevaresystemet »På den store klinge arbejder Agrain for en mere bæredygtig fødevareproduktion. Vores ambition er at ændre fødevaresystemet. Det kan ikke være rigtigt, at en tredjedel af den globale fødevareproduktion ender som madspild. Fødevareproduktionen står for en kæmpe andel af CO2-udslippet.

Det er vi nødt til at lave om på, og vores mel udleder 36 pct. mindre CO2 end hvedemel,« siger Aviaja Riemann-Andersen.

Ideen bag Agrain blev udviklet på et innovationskursus på Københavns Universitet, hvor studerende Emil Buhl Krøll havde fulgt professor Karin Beukels kursus i innovation og entreprenørskab. Da han siden skrev speciale om mulighederne for at anvende mask til fødevareproduktion, var Karin Beukel vejleder, og de blev begge klar over, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale i den fiber- og proteinrige mask.

Sagde farvel til faste job I januar 2018 vandt de førstepræmien ved Venture Cup. Det er en konkurrence for start up-virksomheder, men allerede inden sejren kontaktede de Aviaja Riemann-Andersen, da de havde brug for hjælp til at udvikle en forretningsplan. Sammen stiftede de i juni 2018 Circular Food Technology og satte turbo på produktudviklingen. Aviaja Riemann-Andersen satsede alt og opsagde sit lederjob i L’Oréal, mens veninden Karin Beu-

IPA BEER BUN - GENBRØD IPA Beer Bun er en upcyclet burgerbolle bagt med overskydende mask og ølgær fra økologiske danske IPA-øl.

IPA Beer Bun er skabt i en cirkulær proces og i partnerskab med ligesindede råvareproducenter med et fælles ønske om at mindske madspild og udvikle håndværksproduktionen.

IPA Beer Bun er bagt med IPA-maskmel fra Agrain, som indsamler overskydende mask fra økologiske bryggerier bl.a. Nørrebro Bryghus.

Udover ølrester er den normale vandmængde erstattet med overskydende vand fra produktionen af økologisk ølgær hos vores nabovirksomhed Whitelabs - og vores bidrag til at mindske vores vandforbrug og udnytte en smagfuld ressource, hvis skæbne ellers var at gå til spilde.

FØLG MED Maskmelet bliver bl.a. brugt i @JALMOGB burger-JALMOGB.DK boller fra Jalm&B.

Granola og maskmel har fundet vej til flere butikker hos både Coop og Salling Group. Foto: Jakob Brandt

kel, der har ansvaret for råvarer og produktion, satte forskerkarrieren på hold.

Ud over egne produkter udvikler Agrain i dag nye produkter sammen med andre fødevareproducenter som Simple Feast, Aurion og Food People. Sidstnævnte har netop udviklet den økologiske burgerbolle ’IPA Beer Bun’. Den bliver bagt med IPA-maskmel fra Agrain og sælges under brandet Jalm&B. De danske bryghuse anvender primært byg, men også kornsorterne rug, hvede og havre finder vej til bryghusenes brygkar. Når bryghusene har sorteret den sukkerholdige ølurt fra, er der en rest af maltede skaldele og vand, som bliver kørt til Agrains produktionsfaciliteter i Bjæverskov. Det sikrer en stabil råvareforsyning med et bredt spekter af smage, som kan indgå i mange forskellige fødevarer.

Lidt for håndholdt I 2020 omsatte Agrain for ca. en mio. kr., og det betegner Aviaja RiemannAndersen som tilfredsstillende, taget i betragtning, at de første produkter blev lanceret i begyndelsen af coronakrisen. »Det betød, at bl.a. landets kantiner og flere industrikunder kørte på lavt blus. Nu kan vi se, at industrikunderne begynder at komme, men vi kan også se, at vi skal satse endnu

mere på detailkunder,« siger Agraindirektøren, som netop har sendt en ny serie snack-produkter i handlen. »Vi er kun syv i firmaet, og en af vores udfordringer er, at hele produktionen stadig er meget håndholdt, så det kan være svært at følge med. Vi bliver derfor nødt til løbende at automatisere vores processer,« siger Aviaja Riemann-Andersen, som af to omgange har hentet kapital udefra for at sikre den videre udvikling af selskabet.

Får kapital fra venturefond Sammen med medstifter Karin Beukel ejer hun ca. 60 pct. af Agrain, men investorer har ad to omgange investeret i selskabet. I foråret modtog Agrain en investering på 2,1 mio. kr. og senest har den nyetablerede venturefond Planetary Impact Ventures udpeget Agrain som mål for sin første investering.

Fonden, der er etableret af en personkreds med tilknytning til bl.a.

Aarstiderne, har tidligere tilkendegivet, at den er villig til at investere op til 40 mio. kr. i spirende danske virksomheder, som kan bidrage til udviklingen i en grønnere retning ved eksempelvis at arbejde med upcycling af affaldsstrømme, som er en del af Agrains dna.

I forbindelse med investeringen indtrådte fondens direktør Thomas Høgenhaven i selskabets bestyrelse, men hverken han eller Agrain ønsker

at sætte tal på beløbsstørrelsen.

Der er tale om et pænt beløb, er det nærmeste Thomas Høgenhaven kommer på beløbsstørrelsen, mens Aviaja Riemann-Andersen formulerer det således: »Investeringen giver os arbejdsro, så driften er sikret de kommende år.« Samtidig får Agrain adgang til nyttig viden og en potentiel salgskanal, og ifølge Thomas Høgenhaven kan det have stor værdi for en nyetableret virksomhed, som ikke har et etableret netværk i industrien.

Selskabets udenlandske ambitioner skaber formentlig behov for en del kapital, og netop Agrains store globale potentiale har spillet ind på fondens beslutning om at investere i selskabet, forklarede medstifter af Aarstiderne og medlem af investeringskomiteen i Planetary Impact Ventures, Søren Ejlersen, forleden til FødevareWatch. »Agrain er et lysende eksempel på, at der er et stort potentiale i upcycling og bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer. Det er ret godt set og egentlig interessant, at ingen før har taget fat på det. Virksomheden er på meget kort tid kommet meget langt i udviklingen af metoder og produkter. Vi spår dem en meget spændende fremtid og glæder os til at blive en del af holdet og bidrage til udviklingen,« sagde han til mediet.

32

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

26. februar 2021 nr. 663

Redefine skal brygge vin af frasorterede rødbeder I GANG FOR EN MILLION: To studerende fra Dalum Landbrugsskole får et legat på 10.000 kr. fra Nordea for ideen om at producere rødbedevin med sunde egenskaber Rødbeden er blevet dyrket i Danmark gennem mange generationer, og den finder i dag anvendelser mange steder i det nordiske køkken, men at bruge frasorterede rødbedeknolde som råvare til kommerciel vinproduktion er vist ikke set før.

Frederik Hasselsteen og Christian Larsen var dog ikke bange for at gå helt nye veje, da de som agrarøkonom-studerende på Dalum Landbrugsskole deltog i uddannelsesforløbet ’I gang for 1 million’. Sammen udviklede de ideen til et rødbedevins-koncept, som de kaldte Redefine. »Dette projekt rammer lige ned i trenden at forbruge sunde fødevarer på en ny måde, kombineret med at gøre en indsats for at mindske

det enorme ressourcespild, der er i fødevareproduktionen generelt,« sagde Peter Christensen, områdedirektør for landbrug hos Nordea, da han overrakte legatet ved dimissionen på Dalum Landbrugsskole.

Han har selv eksperimenteret med vinproduktion på hobbyplan, og indrømmede, at han umiddelbart var en smule skeptisk over for ideen. »Lige da jeg så overskriften ”Rødbedevin”, tænkte jeg, at den var dødsdømt på forhånd, men da jeg så layout og navnet på flasken med Redefine, tænkte jeg alligevel, at der var potentiale,« sagde han.

Billig råvare og mindre madspild »Vores ide bygger på tanken om, at vi ikke kan spise mere, men vi kan spise bedre,« skriver de to studerende i deres opgave med direkte reference til titlen på en bog af trendforsker Flemming Birch, som i bogen giver sit bud på muligheder for at differentiere sig på et overrendt fødevaremarked. Han var en af flere oplægsholdere, da knap 100 agrarøkonomistuderende

i september 2020 deltog i et kickoff-møde for forløbet ’I gang for 1 million’ i Aarhus, og de to legatvindere har lyttet godt efter.

De vil tilføre de frasorterede rødbeder merværdi ved at gære dem i en sukkerlage og lave en vin, som i forhold til normal rødvin får visse sundhedsmæssige fortrin, idet rødbedens røde farvestof betanin indeholder mange antioxidanter, som ifølge de fynske ’vinmagere’ både kan styrke kroppens blodcirkulation og mindske risikoen for blodpropper og stress. »’I gang for en million’ har været med til at give os viden om, hvordan vi kommer i gang med nye innovationsprojekter, og at der findes andre måde at drive landbrug på end at dyrke hvede og byg,« siger Christian Larsen. Han mener, der er et voksende behov for folk, som tør søge nye veje og tænke ud af boksen, da det efterhånden er blevet dyrt at forfølge drømmen om at købe sin egen gård.

Kunderne til Redefines rødbedevin skal i første omgang findes blandt restauranter og efter år tre forventer de at kunne sælge 10.000 flasker, hvilket giver en indtjening på 600.000 kr.

Christian B. Larsen og Frederik D. Hasselsteen har udviklet en forretningside, som bygger på at brygge vin af frasorterede rødbeder. De har dog ikke selv planer om at realiserer projektet, og har siden eksamen begge fået arbejde på kvæggårde.

Foto: Dalum Landbrugsskole Læs mere om Redefine på www.økonu.dk

’Tilbage til rødderne’ laver grønt åndehul til byboere

Jesper Haahr Lodahl og Jens Givskov Petersen modtog legat på 10.000 kr fra Danish Agro for projektet ’Tilbage til rødderne. Foto: Marie Gaarden

I GANG FOR 1 MILLION: Ideen om en socialøkonomisk virksomhed, der skal bringe byboere tættere på fødevarerne, bliver belønnet med legat på 10.000 kr. fra Danish Agro

malt henter i supermarkedet eller køber online.

Konceptet går ifølge de to agrarøkonomer ud på at give byboerne et grønt pusterum fra den travle hverdag ved at leje dem et lille stykke bynær jord. Her kan de dyrke deres egne økologiske grøntsager og følge hele processen, fra frøet sås, til grøntsagen ligger på tallerkenen.

I februar afsluttede både Jesper Haahr Lodahl og Jens Givskov Petersen uddannelsen som agrarøkonomer på Bygholm Landbrugsskole i Horsens. Ud over topkarakteren 12 for deres hovedopgaver, kunne de glæde sig over i fællesskab at modtage et legat på 10.000 kr. fra Danish Agro.

Pengene er belønningen for deres virksomhedskoncept ’Tilbage til rødderne’, som er en socialøkonomisk virksomhed, der skal give borgere i større byer mulighed for at komme ud i naturen og tættere på de fødevarer, som de nor-

Landbruget tænker tit ret firkantet Grundtanken er, at borgere skal få en oplevelse af at komme ud på landet og tilbage til rødderne, uden at gå på kompromis med livet i storbyen, mens ’Tilbage til rødderne’ sørger for frø, planter og vejledning. »Landbruget tænker nok tit ret firkantet, og hvis det i dag skal være muligt at overtage et landbrug, kræver det mange millioner kr., så det har været en spændende proces at arbejde med et budget på kun en mio. kr. Det har vist os, at det ikke altid er nødvendigt at tænke stort

ved etablering af en landbrugsvirksomhed,« siger Jens Givskov Petersen.

Aarhus Kommune er den vigtigste samarbejdspartner, da haver skal etableres på bynære, kommunale arealer, hvor projektet skal fungere som arbejdsprøvning for kommunens borgere med særlige behov, som ikke kan varetage et normalt 37 timers job.

Netop den tredobbelte bundlinje er en af årsagerne til, at Allan H. Hansen, produktchef for økologi hos Danish Agro, var klar til at give et legat på 10.000 kr. til de to nyslåede agrarøkonomer, som han roser for at tænke nye serviceydelser ind i virksomheden.

Tilbage til rødderne budgetterer med en årlig leje på 3.000 kr. for en have på ca. 30 m2.

Læs mere om Tilbage til rødderne på www.økonu.dk

Natursaft skal sælge god samvittighed på flaske I GANG FOR 1 MILLION: Økologiske læhegn skal levere råvarerne til saftkoncept, som belønnes med legat på 10.000 kr. fra Promilleafgiftsfonden for arbejdet med flere bundlinjer De nyuddannede agrarøkonomer Kathrine Greve og Marie Vad stod bag et af de tre vinderprojekter i konkurrencen I gang for 1 million. Det sikrede dem et legat på 10.000 kr. fra Promilleafgiftsfonden.

Som led i uddannelsen til agrarøkonomer på Asmildkloster Landbrugsskole har Marie Vad og Kathrine Greve udviklet forretningskonceptet ’Natursaft’. Det er en virksomhed, som skal producere økologisk saft og most af frugter og bær, som bliver høstet i læhegn hos økologiske landmænd. »Vi afholder udgifterne til etablering og vedligeholdelse af læhegnene. Til gengæld har vi fuld råderet over læhegnet,« skriver Marie Vad og Kathrine Greve i deres projektbeskrivelse.

Ved at plante forskellige sorter af æbletræer, hyld, aronia, havtorn, mirabelle- og blommetræer skal læhegnene sikre råvarer til saft og most og samtidig bidrage til at øge biodiversitet, da de nye læhegn skaber forbedrede livsbetingelser for insekter, fugle og vildt. »Vores produkter adskiller sig ved, at vi fokuserer rigtig meget på at bevare naturen og biodiversiteten, hvilket også er det, vi vil brande vores produkter på,« skriver de to legatvindere i beskrivelsen af det alternative saftkoncept, som skal sælge god samvittighed på flaske.

De kommer hele vejen omkring Indtil Natursafts egne læhegn er klar til at give frugter og bær, satser Natursaft på at indgå høstaftaler med etablerede økologer, som allerede har læhegn med frugttræer og bærbuske, som er velegnede til saftproduktion, og den ide gav et ekstra plus i bedømmelsen.

Projektleder for ’I gang for 1 million’ Jens Peter Hermansen fra Økologisk Landsforening, ser flere interessante perspektiver i konceptet: »Jeg synes, at de kommer hele vejen omkring, og det er kreativt tænkt at etablere en

virksomhed på basis af eksisterende ressourcer som læhegn,« siger han.

For at holde udgifterne nede bliver selve saftproduktionen outsourcet til et lokalt mosteri. Det betyder, at det kun er i høstsæsonen, at der er behov for en større arbejdsstyrke.

For at begrænse lønudgifterne yderligere og sikre firmaet en skarp social profil skal unge, der befinder sig på kanten af samfundet, indgå i arbejdsstyrken under høsten. »I bedømmelsen har dommerpanelet lagt stor vægt på, at projekterne er bæredygtige både socialt, miljømæssigt og økonomisk,« siger Jens Peter Hermansen.

Landmænd skal hjælpe naturen Kathrine Greve erkender, at de bevæger sig ind på et ret konkurrencepræget marked, hvor der i dag findes mange specialiteter af saft og sodavand, men de håber, at deres særlige fokus på bæredygtighed sikrer flere kunder til Natursaft. »Jeg tror, at det er vigtigt, at vi som landmænd viser, at vi gerne vil gøre noget godt for naturen. Det kommer til at fylde rigtig meget i fremtiden,« siger Kathrine Greve.

Kathrine Greve og Marie Vad modtager et legat for deres ide om en socialøkonomisk virksomhed, der skal producere saft og most på basis af frugt og bær fra læhegn hos økologiske landmænd.

Foto: Lars Andersen

Læs mere om Natursaft på www.økonu.dk

MAD & MARKED

26. februar 2021 nr. 663

ØKOLOGISK LANDBRUG

33

Projektleder: Nu venter vi på, at de mange gode ideer bliver realiseret De studerende på agrarøkonom-uddannelsen bliver tvunget til at tænkte i meget utraditionelle baner, når de skal etablere en landbrugsproduktion med en startkapital på kun en mio. kr.

Foto: Mikkel Vognæs

I GANG FOR 1 MILLION: Tre vinderprojekter blev belønnet med legater på 10.000 kr., da dommerkomiteen gennemgik de studerendes mange mere eller mindre innovative opgaveløsninger

UDDANNELSE AF JAKOB BRANDT

»Det har været en succes.« Så kort sammenfatter Jens Peter Hermansen 2020-udgaven af konkurrencen ’I gang for 1 million’, som fik næsten 100 agrarøkonom-studerende til at vride hjernerne for at udvikle landbrugskoncepter, hvor rammen er, at de skal kunne realiseres for en mio. kr.

I en tid, når generationsskifte-problematikken og strukturudviklingen gør det vanskeligt for de unge at realisere drømmen om at købe egen gård, peger Jens Peter Hermansen på, at projektet ’I gang for 1 million’ siden det startede i 2017 har været med til at åbne mange agrarøkonomers øjne for nye veje ind i landbruget. Men det kræver, at de tør tænke alternativt og finde nye nicher, som måske kan fungere som et ekstra ben under en traditionel landbrugsproduktion. »Vi har et godt samarbejde med de fem landbrugsskoler, som uddanner agrarøkonomer, og vi har nu evalueret alle opgavebesvarelserne, som vidner om stor kreativitet,« siger Jens Peter Hermansen.

Han er overbevist om, at forløbet er med til at spore flere af de studerende ind på alternative tanker om at etablere egen virksomhed, og at det er muligt at etablere en landbrugsvirksomhed, uden det er nødvendigt at ligge på knæ foran sin bankrådgiver.

Der er behov for at tænke nyt Fælles for alle årets tre vinderopgaver er desuden, at de alle forholder sig til et eller flere af FN’s verdensmål, og i det hele taget tapper de ind i flere af tidens stærke trends.

Ifølge Peter Christensen, områdedirektør, landbrug, i Nordea, er det en af flere grunde til, at det nordiske pengeinstitut igen i år har valgt at

Kom i gang for 1 million ► Godt 90 agrarøkonom-studerende deltog i 2020 i uddannelsesforløbet I gang for 1 million, hvor de skal udarbejde en forretningsplan for en landbrugs- eller fødevarevirksomhed med et budget på kun 1 mio. kr. ► De tre bedste idéer bliver belønnet med et legat på 10.000 kr. ► I gang for 1 million’ blev kickstartet med en inspirationsdag d. 8. september på Godsbanen.

“

Det er superfedt at se, at de unge mennesker er helt med på beatet og i deres projekter forsøger at skabe momentum på baggrund af de temaer, der lige nu sætter dagsordenen.

Peter Christensen, Nordea bakke op om ’I gang for 1 million’ ved at give et legat til et af de tre vinderprojekter. Grundlæggende handler det om, at Nordea gerne vil understøtte fremtidens fødevareproduktion, og ifølge Peter Christensen kommer den helt sikkert ikke til at foregå som nutidens. »Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen i forhold til de allerede kendte rammer og paradigmer, som sætter dagsordenen en stor del af fødevareproduktionen i dag,« sagde han, da han på Bygholm Landbrugsskole overrakte Nordeas legat til de studerende bag koncep-

tet Redefine, som vil producere vin af frasorterede rødbeder.

Slip innovationskræfterne fri Rødbedevinen er et eksempel, som ifølge Peter Christensen illustrerer, hvordan projektet er med til at slippe innovationskraften løs. »I gang for 1 million udfordrer projektdeltagerne til at tænke nyt. Den begrænsede ramme på 1 mio. kr. i etableringsomkostninger skærper motivationen og kreativiteten, som vi vurderer, er helt

“

Som landmænd er vi normalt sikret afsætning til Arla og Danish Crown, men i det her projekt har vi været nødt til at tænke i markedsføring og afsætning, og vi har lært, at der er mange alternative måder at etablere en virksomhed på.

Legatmodtager Jens Givskov Petersen

“

Lige da jeg så opgaven, tænkte jeg ’åh nej, et budget på én mio. kr.!

Når vi taler landbrug, arbejder vi typisk med 30 – 40 mio. kr., men det har været en rigtig god proces, som tvang os til at tænke alternativt.

Legatmodtager Kathrine Greve

afgørende i udviklingen af fremtidens fødevareproduktion, der ikke kun skal være økonomisk bæredygtig, men bæredygtig på den tredobbelte bundlinje: økonomisk, miljømæssigt og socialt,« sagde Peter Christensen.

Han glæder sig over, i hvor høj grad årets projekter rammer ned i mange af de fremherskende megatrends om lokalt producerede råvarer med en god historie. Bæredygtige produkter med fokus på klimaaftryk og reduktion af madspild. »Det er superfedt at se, at de unge mennesker er helt med på beatet og i deres projekter forsøger at skabe momentum på baggrund af de temaer, der lige nu sætter dagsordenen,« sagde Peter Christensen.

Projektet tvinger os til at tænke alternativt De studerende roser også projektet, som tvinger dem til at tænke i andre baner end dem, der typisk præger landbruget. »Som landmænd er vi normalt sikret afsætning til Arla og Danish

Crown, men i det her projekt har vi været nødt til at tænke i markedsføring og afsætning, og vi har lært, at der er mange alternative måder at etablere en virksomhed på,« siger Jens Givskov Petersen, som fik et af de tre legater for projektet ’Tilbage til rødderne’, som han udviklede sammen med Jesper Haahr Lodahl.

Kathrine Greve modtog også et legat for konceptet Natursaft, der har en målsætning om at producere saft på basis af frugt og bær fra læhegn.

Hun roser projektet, som er med til at åbne øjnene for nye muligheder. »Lige da jeg så opgaven, tænkte jeg ’åh nej, et budget på én mio. kr.!

Når vi taler landbrug, arbejder vi typisk med 30 – 40 mio. kr., men det har været en rigtig god proces, som tvang os til at tænke alternativt,« siger Kathrine Greve.

Kløften mellem land og by vokser Kathrine Greve forventer, at kløften mellem land og by vil vokse sig endnu større i fremtiden, og derfor mener hun, at det er vigtigt, at landbruget udvikles i retning af større fokus på bæredygtighed og biodiversitet ved at gøre gode indsatser for naturen.

Når hun og kæresten efter planen får deres eget landbrug, påtænker hun at etablere et gård-ismejeri eller en anden form for direkte salg, så hun får en tæt kontakt til de forbrugere, der skal spise de produkter, som bliver produceret på gården.

Den slags meldinger er sød musik i Jens Peter Hermansens ører. »De vidner om, at projektet er med til at skabe nye måder at tænke på blandt de unge. Konceptet med produktion af rødbedevin er et eksempel på, hvordan der kan skabes et højværdiprodukt af en billig bulkvare. Nu bliver det spændende at følge, hvor meget af innovationskraften, der bliver omsat til konkrete projekter i løbet af de kommende år,« siger han.

34

ØKOLOGISK LANDBRUG

26. februar 2021 nr. 663

Samdyrkning af spidskål og hestebønner – et godt match Et forsøg med samdyrkning i rækker af spidskål og hestebønner har vist gode takter, når det gælder næringsstofudnyttelse og samlet udbytte.

Friske hestebønner dyrket som grønsag har potentiale til at blive et højværdi-produkt. Hestebønne kan samtidig være gavnlig på flere måder i økologiske systemer. Det kræver dog, at udfordringer eksempelvis omkring høst løses

Hestebønnerne blev sået d. 17. maj og høstet i perioden 31. juli-16. august.

Foto: Lasse Vesterholt/AU-FOOD

FORSKNING

Spidskål blev plantet d. 29. maj og høstet d. 26. juli. Foto: Hanne L. Kristensen/AU-FOOD

Hanne Lakkenborg Kristensen, forskergruppeleder ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet (AU), og Ph.d.-studerende Sindhuja Shanmugam har i regi af Core Organic Cofund projektet SureVeg gennemført forsøg med samdyrkning af spidskål og hestebønner til frisk konsum. Det foregik i 2018 ved AU’s forsøgsfaciliteter i Årslev.

De to arter viste sig at komplimentere hinanden godt i forhold til vækstsæson, næringsstofudnyttelse og rodudbredelse. Hestebønnerne

efterlod meget nitrat i jorden, som kålen så ”samlede op”, og kålens rødder var i stand til at vokse ind under hestebønnernes rødder, så det samlede rodsystem blev styrket. På udbyttesiden var resultatet også positivt: »Udbyttet pr. række blev 28 pct. bedre for kålen i samdyrkningssystemet en ved dyrkning i monokultur.

Hestebønnen blev lidt trykket i samdyrkning, men kun i mindre grad.

Kålens fremgang og hestebønnernes lille tilbagegang taget i betragtning

AF CAMILLA MATHIESEN,

fik vi et større samlet udbytte i samdyrkningssystemet end i monokulturerne,« fortæller Hanne L. Kristensen.

Høst er en udfordring Hestebønner, der er en udbredt spise i blandt andet Sydeuropa, har også potentialet til at vinde større udbredelse herhjemme. Det kræver dog videreudvikling af både sorter og nye tekniske løsninger i forbindelse med høst.

Dorrit Andersen er konsulent ved en af landets største økologiske

grøntsagsproducenter Axel Månsson A/S, der har dyrket hestebønner til konsum i mindre skala. Hun siger: »Hestebønner er et lækkert og attraktivt produkt, og Interessen er der – både fra private og fra køkkenprofessionelle. Det vil dog være nødvendigt at høste med maskine, hvis udbredelsen af hestebønner til frisk konsum skal vokse. Desuden er der behov for et større udvalg af sorter for at sikre egnethed til humant konsum, det danske klima, forskellige høsttidspunkter og økologisk dyrkning.«

Se mere om SureVeg-projektet her: https://projects.au.dk/coreorganiccofund/core-organic-cofundprojects/sureveg/.

To yderligere Organic RDD 6-projekter er desuden netop opstartet: ’GrainLegsGo’, der undersøger friske hestebønner til konsum, og ’StripCrop’, der har fokus på stribedyrkning.

Camilla Mathiesen er kommunikationsmedarbejder hos ICROFS

Grøntsager dyrket med plantebaseret gødning – det virker!

Resultater fra de tre første år i DoubleCropsædskiftet viser, at vi kan producere grøntsager gødsket alene med plantebaserede gødninger uden at gå på kompromis med jordens frugtbarhed – bæredygtig intensivering i praksis I det store DoubleCrop-forsøg tænkes et 5-årigt sædskifte med salat, kål, løg, porrer og selleri som en helhed. Der gødskes udelukkende med plantebaserede gødninger, pløjes ikke og fokuseres på kvælstoffikserende planter til at skaffe kvælstof nok til grøntsagerne. De grundlæggende principper er at dyrke flere afgrøder pr. sæson, sikre tilstrækkelige næringsstoffer og en langtidsfrugtbar jord, mens kvælstoftabet minimeres ved hjælp af et kontinuert plantedække. Den plan-

tebaserede gødning har bestået af helårsgrøngødning, friskklippet og ensileret kløver, lupin frø og vinterdække af fx vintervikke. Gødningen bruges før første plantning, mellem rækkerne og før anden plantning.

Et gødningsregnskab, der løbende justeres på baggrund af målinger af jordens mineralske kvælstof og gødningernes C/N-forhold, indgår som et vigtigt redskab for at sikre et så stramt styret kvælstofkredsløb som muligt. DoubleCrop-sædskiftet bliver sammenlignet med et tilsvarende sædskifte, Standardsædskiftet. Det bliver gødsket med konventionel svinegylle, fjermel og hønsegødning. Det har færre afgrøder pr. sæson og mindre fokus på vinterplantedække.

Mange grøntsager og frugtbar jord Udregnet på tværs af alle afgrøder blev plantevæksten højere og udbyttet større i DoubleCropsædskiftet. Kvælstofforsyningen

var tilstrækkelig især på grund af fiksering af atmosfærisk kvælstof i helårskløvermarken. Risikoen for udvaskning af nitrat var dog højere på grund af det mere intensive sædskifte med dyrkning af flere afgrøder med kort vækstperiode. Da de samtidig er motoren under det øgede udbytte i DoubleCrop, er det nødvendigt med stort fokus på den efterfølgende efterafgrøde.

Målinger af jordens mikrobiel liv viste, at den mikrobielle aktivitet og kvælstof-mineraliseringen steg i DoubleCrop-sædskiftet sammenlignet med Standard-sædskiftet.

Der er ikke noget der tyder på at jordens frugtbarhed nedsættes ved brug af plantebaserede gødninger – tværtimod. De virker godt. I et nyt projekt, ComCrop, videreføres sædskiftet i alt i fem år. Vi holder fortsat fokus på planternes ernæring, også fosfor, og om udviklingen i frugtbarheden fortsætter i positiv retning med de plantebaserede gødninger.

De bringer mere organisk stof til

Nyt fra

Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

SEKTIONSLEDER HANNE LAKKENBORG KRISTENSEN, AU FØDEVARER

jorden med alle de gode egenskaber vi ved er knyttet hertil. Desuden arbejdes med kompost og en ny teknologi til produktion heraf på gårdniveau. Det overordnede formål er fortsat en høj produktion af kvalitets-grøntsager med fokus på jordens frugtbarhed, næringsstofeffektivitet og kulstoflagring, det vil sige bæredygtig intensivering uden konventionel gylle. De plantebaserede gødninger virker.

Post doc Margita Hefner fra Institut for Fødevarer AU har analyseret data.

HortiAdvice bidrog til at designe sædskiftet. Projekterne DoubleCrop og ComCrop er en del af Organic RDD 3 og 5-programmerne, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). De har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

26. februar 2021 nr. 663

En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021 Næste nummer:

Annoncedeadline 15. marts

Nr. 664

30. april

19. april

665

28. maj

17. maj

666 667

25. juni

14. juni

27. august

16. august

668

24. september

13. september

669

29. oktober

18. oktober

670

26. november

15. november

671

30. dec.

13. december

672

35

KORT & GODT

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

Udkommer 26. marts

ØKOLOGISK LANDBRUG

SØGER MEDARBEJDER Kornby Møller mangler en medarbejder til forefaldende arbejde i mølleri og i landbrug, mon det er noget for dig?

Kontakt Per Grupe på 40212718 / mail: per@kornby.dk

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

Angus til salg Anguskøer med kalv ved siden.

Livø Avlsgaard Tlf.: 20 14 48 90

Økologiske halmpiller og halmstrøelse sælges Vi har økologiske halmpiller i bigbags, velegnet til strøelse af alle arter husdyr, fodertilsætning, tilsætning i biogasanlæg.

Økoskilte i smedejern

Vi har også økologisk halmstrøelse i sække, velegnet til strøelse i sengebåse, kyllinge- og hønsehuse, hestestalde etc.

Dansk Biohalm Aps. Tlf.nr. 7475 2262

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

86 49 59 21 surrow.dk

CN AGRO A/S

26. februar 2021 nr. 663

Nye afgrøder skal stå deres prøve efter hård vinter FAGLIGT TALT

tring. Vårhveden bliver sået om vinteren for at gøre afgrøden mere robust over for angreb af bygfluens larve om foråret. Samtidig forlænges vækstsæsonen, og afgrødens udbyttepotentiale stiger.

CLAUS ØSTERGAARD ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Efter den koldeste februar i næsten ti år skal nye afgrøder, der er blevet dyrket med held i de seneste år med milde vintre, stå deres prøve.

De seneste tre-fire år har mange økologer haft succes med at så vårhvede i november. Det er gået godt takket være en række milde vintre, som har givet gode betingelser for overvin-

Der er ingen erfaringer med vintersået vårhvede under de aktuelle vejrforhold. Det er derfor vigtigt at vurdere afgrødens tilstand, så snart jorden er optøet, og væksten er i gang.

Overvintring kan afhænge af sortsvalg, såtidspunkt, udsædsmængde eller jordtype.

Det vigtigste er at undersøge marken og tage en kvalificeret beslutning senest i begyndelsen af april.

Vinterraps kan også have taget skade af det kolde vejr. Væksten har været god i hele efteråret, og de fleste vinterrapsmarker er etableret i godt såbed. Erfaringer med vinterraps efter en kold vinter er noget større end erfaringer med vintersået vårhvede. Risikoen er, at hovedskuddet ikke overlever, hvis vækstpunktet sidder for højt. Med et ødelagt

“

Der er ingen erfaringer med vintersået vårhvede under de aktuelle vejrforhold. Det er derfor vigtigt at vurdere afgrødens tilstand, så snart jorden er optøet, og væksten er i gang. (...)

Det vigtigste er at undersøge marken og tage en kvalificeret beslutning senest i begyndelsen af april.

hovedskud vil planten skyde fra sideskuddene.

Det giver en mere uens vækst i foråret og en mere langstrakt blomstring og dermed større

risiko for angreb af jordlopper og glimmerbøsser. Ukrudt kan også blive et alvorligt problem med en uens vækst.

Det er vigtigt at undersøge rapsmarken i begyndelsen af april, så man kan nå at etablere en anden afgrøde rettidigt. Marken som helhed vurderes, og hvis der er 25 livskraftige planter pr. m2 med mindre end én larve af rapsjordloppen pr. plante, og der ikke er for store mængder ukrudt – især kamiller, tidsler og gråbynke, kan marken stå til høst. Hvis forventninger til udbyttet er mere end 1 ton pr. ha, kan det normalt ikke betale sig at pløje marken om.

De fleste kornmarker vil sandsynligvis overleve vinteren, hvis vi kan undgå perioder i marts med skiftevis frost og tø. Som det ser ud lige nu, får vi et generelt omslag til mildere vejr i slutningen af februar. I den situation vil de fleste rug- og hvedemarker overleve, mens det kan blive en større udfordring med vinterbyg, som er mere følsom over for frost, kulde og sne.

Kvægchef: Importeret soja bliver fortid ØkologiRådgivning Danmarks kvægchef, Erik Andersen, forventer, at det i løbet af få år er slut med at importere soja til økologisk foder. Fremtiden er øget selvforsyning med korn og proteinfoder produceret lokalt SELVFORSYNING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Soja er i kritisk søgelys, når det gælder rydning af regnskov, lange transportveje og landbrugets klimabelastning. Modtrækket er at dyrke mere foder lokalt og sammensætte alternative foderplaner til husdyrene. Det er bare nemmere sagt end gjort, for såvel kvalitet og næringsindhold som markudbytter og pris har afgørende betydning for landmandens resultat.

Det tager ØkologiRådgivning Danmark (ØRD) nu konsekvensen af med rådgivningspakken Fremtidens FoderForsyning, der er målrettet mælke- svine- og fjerkræproducenter, der vil kende konsekvenserne i mark og stald af større selvforsyningsgrad. »For mange landmænd vil det betyde en markant omlægning af produktionen. Øget selvforsyning kræ-

VELKOMMEN TIL GENERALFORSAMLING DEN 5. MARTS KL. 09.30 - 16.00

Lupin er en af de proteinholdige afgrøder, der sammen med hestebønner og ærter kan erstatte sojakage i fremtidens foderplaner. Foto: Karen Munk Nielsen ver en grundig planlægning, måske mere jord, nye samarbejdsaftaler og nye afgrøder i marken,« forklarer Erik Andersen, direktør og kvægchef i ØRD, i en pressemeddelelse.

F.eks. har mange kvægbrug ikke et tilstrækkeligt stort areal til at dyrke al foderkorn og bælgsæd til dyrene. Om det kan betale sig at leje eller købe mere jord, er et af de spørgsmål, rådgiverne kan give svar på.

En af de landmænd, der har efterspurgt en sådan beregning, er Uffe Bie, økologisk mælkeproducent ved Ejstrupholm. »Det er svært at skaffe økologisk soja i øjeblikket, men det er heller ikke bæredygtigt at importere det fra Kina. Jeg vil gerne være på forkant, for jeg er sikker på, det bliver et krav om nogle år, at vi producerer økolo-

gisk mælk på dansk foder. Det kan jeg lige så godt begynde at forberede mig på,« siger Uffe Bie, der ønskede en uvildig prissætning på jordleje og foderprotein, da han henvendte sig til rådgiverne i ØRDt. Erik Andersen opfordrer husdyrproducenterne til ikke at sidde på hænderne, men lægge en plan for den fremtidige foderforsyning nu, for der er andre aktører på markedet, der efterspørger dansk økologisk bælgsæd de kommende år: »Det er ikke kun husdyrproducenterne, der har brug for grønt protein.

Fødevarevirksomhederne er også kritiske over for soja og lang transport, så der bliver konkurrence om dansk bælgsæd fremover. Høj grad af selvforsyning kan blive værdifuld for husdyrproducenterne.«

Der indkaldes til generalforsamling i Økologisk Landsforening ifølge vedtægterne På grund af corona bliver generalforsamlingen afviklet som et online arrangement.

Fagudvalgene afholder ligeledes online årsmøder i perioden efter generalforsamlingen og indtil udgangen af marts.

Læs mere på okologi.dk/gf Tilmeld dig et af de tre dialogmøder, som fomandskabet holder på følgende datoer: • Tirsdag d. 2. februar kl. 17-18.30 • Onsdag d. 3. februar kl. 9-10.30 og kl. 12.30-14