4 minute read

Gift kan ikke gradbøjes

Gift kan ikke gradbøjes

FORPERSONENS ORD

AF LOUISE KØSTER

Det er i regnen, i havskummet, i drikkevand og nu også i det fiskemel, vi bruger i foderet til vores økologiske høns. Det hedder PFAS og er en samling af stoffer, som vi finder i en lang række brugs- og industriprodukter.

Nu truer PFAS vores sundhed og stoffet, som ingen kendte meget til, truer nu også økologien.

Økologien er under angreb, fordi de stoffer, vi i årevis benhårdt har arbejdet for ikke skulle indgå i foder til dyr eller mad til mennesker, har sneget sig ind igennem en af vores naturlige kilder til vigtige proteiner til vores dyr, nemlig fiskemelet. Og stoffet er kommet meget længere ind: PFAS er kommet helt ind og rokke ved vores grundsten, nemlig de økologiske grundprincipper.

Det forsigtighedsprincip, vi dagligt navigerer efter i økologien, er slået ud af kurs, fordi de redskaber, vi bruger til at efterleve forsigtighedsprincippet, er blevet kontamineret.

Derfor skal vi have en meget klar holdning til PFAS. Men det er ikke den eneste grund; faktisk er der tre gode grunde: Den ene er, at PFAS er særdeles skadelige for os mennesker, og at PFAS også kommer ind i vores kroppe gennem vores fødevarer – også de fødevarer, som vi økologer gør os så umage for at dyrke uden brug af skadelige stoffer.

Hvordan fastholder vi som økologiske fødevareproducenter forbrugernes tillid, når der gang på gang dukker sager om skadelige stoffer op og nu også i vores økologiske produkter? Det gør vi ved at fastholde vores kompromisløse holdning til brug af syntetisk kemi og gift.

Det leder naturligt til den anden grund som er, at der er en direkte analogi til diskussionen og debatten om, hvorfor pesticider ikke har noget at gøre i vores jord, på vores bord eller i vores kroppe.

Analogien er så slående, fordi PFAS er en samling af stoffer, nøjagtigt som den cocktaileffekt skabt af fortidens pesticider, vi i dag også kæmper med i vores drikkevand.

Det er den, der betyder, at flere og flere drikkevandsboringer har overskredne grænseværdierne, og vi bliver pludselig skræmmende bevidste om, at vi ikke længere kan tage rent drikkevand for givet.

Den tredje og måske mest indlysende grund for os økologer er, at PFAS-sagen i sit fundament strider mod vores fire økologiske grundprincipper. De ledestjerner, som vi til alle tider kan og skal læne os ind i, når vi er i tvivl.

Hvordan fastholder vi som økologiske fødevareproducenter forbrugernes tillid, når der gang på gang dukker sager om skadelige stoffer op og nu også i vores økologiske produkter?

Det gør vi ved at fastholde vores kompromisløse holdning til brug af syntetisk kemi og gift.

Det gør vi ved at blive ved med at argumentere offentligt for, at giftstoffer ikke hører hjemme i produktionen overhovedet.

Og så gør vi det ved at blive ved med at bide os fast i haserne på dem, som mener, at vi kan løse klodens klimaudfordringer ved blot at intensivere landbrugsdriften med mere kemi og mere gift for dermed at skabe plads til den vilde natur.

Vi skal have mere vild natur. Men ikke ved at skrue op for brugen af skadelige stoffer – for så kan jeg godt love, at den vilde natur også forsvinder, uanset hvor meget plads den får. Syntetisk gift er syntetisk gift – og det kan ikke gradbøjes.

Økologi er balance mellem produktion og natur. Økologi er fokus på vores sundhed og på, at vi opfører os forsigtigt, når vi producerer. Og så er økologi en viden om, at alt er i kredsløb – også syntetisk gift som PFAS.

Så når vi udleder skadelige stoffer, vil de også vandre steder hen, hvor vi ikke vil have dem. Sidst, men ikke mindst, er økologi retfærdighed over for naturen, over for mennesker og over for dem, som skal arve det, vi efterlader.

Heldigvis er Økologisk Landsforening en bred NGO og interesseorganisation, der er rammen om hele det økologiske fællesskab, og det er i fællesskabet, vi finder løsningerne.

This article is from: