Naturkrav rammer også økologer med naturpleje

Naturplejere, der kun har græsarealer, skal også lægge fire pct. af disse arealer ud til natur, fordi de betragtes som omdriftsarealer. Økologisk Landsforening kalder det »absurd«.

Natur

Har man som økolog kun græsarealer, hvor kvæg yder naturpleje, skal man stadig lægge fire pct. af arealet ud til natur, hvis man skal leve op til kravet om fire pct. ny natur.

Det skyldes, at arealerne betragtes som omdriftsarealer og dermed er de automatisk underlagt naturkravet. Dermed skal landmændene hegne dele af græsarealerne fra, så dyrene ikke græsser på dem - på trods af at der netop græsses for at pleje naturen.

»Det er et eksempel på, at det er statens it-system, der driver mennesket og ikke omvendt,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL).

Derudover har Danmark valgt ikke at gøre brug af EU’s undtagelse, hvis bedrifterne har mindst 75 pct. græs.

Sybille Kyed kalder naturkravet for »mere og mere absurd«, med henvisning til at kravet har vist sig på andre områder at virke imod hensigten.

Det vil nemlig ramme landmænd, som allerede har udlagt arealer til natur, idet de fire pct. skal være ny natur, og dermed risikerer man, at landmændene blot rydder eksisterende småbiotoper og udlægger dem som ny natur for at leve op til kravet. Et andet kritikpunkt fra ØL er muligheden for fjernbrak, hvor en landmand kan opfylde naturkravet ved at leje jord andre steder i landet og udlægge det til natur. ØL oplyser, at det har ført til mere end en fordobling af forpagtningsprisen i egne med lette jorde, og det vil koncentrere småbiotoperne visse steder i landet, mens andre egne ikke oplever en fremgang i naturen.

»DER ER INGEN VINDERE«

»I ØL efterlyser vi mere plads til natur i det åbne land. Vi anser småbiotoperne for essentielle for et bæredygtigt fødevaresystem. Det er levestederne til nyttedyrene, og de er dermed vigtige for et landbrug, der ikke er afhængigt af sprøjtemidler. Det er ikke mindst i den kontekst begrædeligt, at naturkravet har fået den udformning, det har. Den betyder, at landmændene har en stærk tilskyndelse til at fjerne eksisterende småbiotoper i direkte modstrid med brandmandens lov, der jo siger, at pkt. 1 er at beskytte det, man har. Vi ender i en situation, hvor vi ikke får mere natur, fordi landmændene fjerner gammel natur for at genetablere den året efter. Der er ingen vindere, heller ikke naturen, kun tabere,« siger Sybille Kyed.

Hun fremhæver, at EU-Kommissionen har skrevet, at formålet med GLM 8-kravet er at opretholde landbrugsstrukturer i det dyrkede land.

»Det er alene Danmark og ikke EU, der fokuserer på at skabe ny natur,« siger hun.

FORESLÅR SEKS PCT.

ØL foreslår i stedet, at kravet om fire pct. hæves til seks pct. - til gengæld skal landmændene kunne medregne eksisterende småbiotoper.

»Vi i ØL vil gerne øge naturindholdet, og i vores forslag har vi taget højde for, at der i gennemsnit er ca. 2 pct. uproduktive arealer på tværs af landet,« siger Sybille Kyed og tilføjer:

»Derudover skal vi selvfølgelig have stoppet molbo-historien med, at naturplejere skal frahegne arealer, som egentlig skulle græsses, da det jo styrker biodiversiteten,« siger hun.

Hun fortæller, at foreningen »mange gange« har prøvet at råbe Landbrugsstyrelsen og politikerne op.

Foreningen har senest bragt det op for den nye fødevareminister, og sagen har været med rundt på møder i januar med alle ordførere i det nye miljø- og fødevareudvalg.

»Den her sag skal løses,« siger Sybille Kyed.

AFVENTER SVAR

Økologisk Landbrug har kontaktet Landbrugsstyrelsen for at få en kommentar til kritikken. Styrelsen har ikke kunnet nå at svare inden for avisens deadline, men svaret vil fremgå i webversionen af denne artikel, som lægges på www.økonu.dk samme uge, som avisen udkommer.