ØKO-BO 1993 - 1 by Landsforeningen for Økosamfund

ØKO-BO Tidsskrift for økologisk bosætning og livsform

Prøvenummer

1993

Øko-Bo Prøvenummer Tidsskrift for Økologisk bosætning og livsform. Redaktører: Annegrete Kronborg Birgitte Christiansen

Hvad skal barnet hedde? Vi skal have fundet et godt navn til bladet. Der er fra flere sider tilkendegivet at ØKO-BO er for tungt og firkantet, hvilket også er min mening, det var også kun tænkt som arbejdstittel. Her er et udvalg af de forslag der er kommet, og der er uden tvivl mange flere. Hvem kan komme med det helt rigtige?

Redaktionens adr. Øko-Bo Annegrete Kronborg Strandvejen 9 0 8 0 0 0 Århus C tlf. 86 14 10 55 giro Abonnementspriser: Kr. Løssalg Kr. Øko-Bo udkommer 6 gange årligt. Tidsskriftet Øko-Bo udgives af Landsforeningen for Økosamfund. adr.

Her er nogle forslag

ØKO-LIV tlf.

KIM

BLADET

SPIREN LIVS

TRÆET

Formand: tlf. Sekretær: tlf.

SAMKLANG Tryk. Sats.

CIRKLEN CYKLUS Løsningen

Stemme fra fremtiden .

Samtale - (Debat)

Masseovnen den perfekte brændeovn

Nyt fra Hjulby - Gruppen

Nyt fra Kirstinelund

Brev fra Redaktøren

Det spirituelle lys ned i lokumsspanden

Humme - Healing

Naturen det skidt!

Den økomentale krise

Den lyriske side

Plutos forvandlende kræfter

Kurser

Kontaktadresser

STEMME FRA FREMTIDEN På verdensmiljøkonferencen i RIO skete der pludselig det usædvanlige, at en t o l vårig pige - Severn Suzuki fra Canada tog ordet og holdt politikerne fra alverdens lande i ånde med følgende tale:

Og I kan ikke få den skov tilbage, der engang groede der, hvor der nu er ørken. Så hvis I ikke ved, hvordan man reparerer det - så vær venlige ikke at ødelægge det.

Jeg kommer her i dag uden skjulte dagsordener. Jeg slås for min egen fremtid. Hvis jeg mister min fremtid, er det ikke som at tabe et parlamentsvalg eller et par points på aktiemarkedet. Denne tale er skrevet af mig, ikke af en voksen, som ønsker at blive genvalgt, eller som prøver at beskytte en stor virksomhed- jeg har ingen skjult dagsorden.

Jeg er kun et barn- alligevel ved jeg, at hvis alle de penge, der bruges på krig i stedet blev brugt på at udrydde fattigdommen og på at finde svar på miljøproblemerne, ville jorden være et vidunderligt sted at leve.

Jeg er her for at tale for alle kommende generationer. Jeg er her for at tale for alle verdens sultne børn, hvis skrig ikke høres. Jeg er her for at tale for de utallige dyr, der dør rundt omkring på planeten, fordi de ikke har nogen steder at gå hen.

I -

Jeg er bange for at gå ud i solen på grund af hullerne i ozonlaget. Jeg er bange for at ånde luften, fordi jeg ikke ved hvilke k e mikalier, den indeholder. Jeg plejede at fiske sammen med min far hjemme i Vancouver indtil for nogle år siden, da vi fangede en fisk, der var fuld af cancer. Og nu hører vi om dyr og planter, der uddør hver d a g - forsvinder for evigt. Jeg er kun et barn, og jeg har ikke alle løsninger, men det har I heller ikke: I ved ikke hvordan man reparerer hullerne i ozonlaget. I ved ikke, hvordan man får laksen til at vende tilbage til et dødt vandløb. I ved ikke, hvordan man får et uddødt dyr tilbage.

I skolen ja selv i børnehaven lærer vi at opføre os ordentlig. LÆRER OS: at vi ikke må slås. at vi skal blive enige. at vi skal respektere andre. at vi skal rydde op efter os. at vi ikke må gøre andre skabninger ondt. at dele- ikke at være grådige.

HVORFOR gør I så alt det, som I fortæller os, at vi ikke må? Glem ikke hvorfor I er med på denne k o n ference - hvem det er, I gør det for- vi er jeres børn. I beslutter, hvad det er for en verden, vi skal vokse op i. Med disse ord, og det frø der blev sået på et meget inspirerende Økologisk Netverksmøde, på Gaja Fjordvang, Thy, er der taget endnu et par skridt til at række jorden og dens levende væsener en hjælpende hånd. Det arbejde mange har udført længe, hver for sig og i mindre grupper, vil uden tvivl bære større frugter, når vi løfter i flok, inspirerer hinanden i de forskellige projekter, og bestræber os på også at nå ud til de mange, der går alene med tanker og tiltag til Økologisk levevis. Landsforeningen for Økosamfund hilses velkommen og ønskes GOD VIND. Annegrete

SAMTALE - (Debatten).

De "gode" spirituelle og de "onde" materielle. Er verden altid ond? På Visionudvalgets heldagsmøde hos Hjulby-Gruppen d. 20. febr. opstod der en situation, som sansynligvis vil gentage sig på generalforsamlingen, en situation, der måske kan undgås, hvis vi forlods er beviste om årsagen. Vi var 7 deltagere. De 3 forsvarede den kvindelige den spirituelle indfaldsvinkel til øko-samfundene og de 3 forsvarede den materielle og mandlige indfaldsvinkel. Den syvende forholdt sig lyttende og mæglende. Der var 1 kvinde og 2 mænd på hvert hold. Helt konkret gjaldt uenigheden brugen af ordet KÆRLIGHED som kærneord i både formålsparagraf og visionsforslag med det resultat, at visionsforslaget desværre ikke bliver færdigt til generalforsamlingen. Og som medlem af den "maskuline højrefløj" er jeg ikke uvildig, men med et langt livs oplevelser af samme strid, vover jeg alligevel at sige følgende: For mig er det helt afgørende for øko-samfundets succes, at de mandlige og kvindlige værdier finder hinanden i kærligt samarbejde og gensidig respekt, sådan som vi alle oplevede det på Fjordvang d. 2 8 . - 3 1 . januar. Personligt har jeg mange, mange gange oplevet i kristelige og spirituelle sammenhænge, at KÆRLIGHEDEN blev brugt som våben af "kærlighed" mod "ukærlige, procesorienterede kvinder" mod "ukærlige, resultatorinterede mænd" og jeg har oplevet, at den resultatsorinteredes vrede over den procesorienterede fohalings- og undvigemanøvrer bliver mødt med en "kærligt" overbærende bemærkning fra den "kvindelige" part om, at modparten har et personligt problem: VREDEN. Underforstået: Gå hjem og mediter Dig til dette problem og dets løsning. Så kan vi tale "kærligt" sammen igen! Jeg tror, det er vigtigt at vi fremover prøver at undgå denne farisæriske skelnen mellem de "gode" spirituelle og de "onde" materielle, hvis vi skal finde hinanden i kærligt samarbejde. Bent Windeløv

Masseovnen er den perfekte brændeovn

Den finske masseovn, der i princippet er en brændeovn muret op af en forholdsvis stor mængde sten, opfylder 3 vigtige krav til rigtig brændefyring: Minimal pasning, behagelig varme og effektiv forbrænding. Af Lars Helbro I Finland og Rusland har man anvendt disse ovne igennem generationer. I Danmark blev de først for alvor kendt i 1989, hvor de blev introduceret på et kursus på Sydsjælland under ledelse af Heikki Hyytiainen fra Findland og Doug Wood fra Canada. At der i det finske sprog ikke findes noget ord for løbesod, siger en del om, hvor gammel og velbevandret finnernes tradition for god træfyring er. Med virkningsgrader på ca. 85 procent kan kun kedler med avanceret teknologi - automatisk styring og passende a k kumuleringstanke konkurrere. Men de finske ovne klarer sig uden elektriske hjælpeudstyr, og byder desuden på et udseende de fleste vil sætte pris på. Dertil kommer muligheden for ganske gratis - og iøvrigt delikat-brødbagning, som kan foregå i det øverste brændkammer, hvor temperaturen, et par timer efter fyringen er tilendebragt, vil være på omkring 200-250 grader. De mest dristige jeg har hørt fra, har med stor succes stegt en kalkun til juleaften i denne gratis bageovn.

Forbrændingsteknikken Alle forbrændingstekniske p r o blemer er løst nærmest til fuldkommenhed. Brændkammerets udformningsammen med stenenes foholdsvis dårlige varmeledningsevne-sikre en høj forbrændingstemperaturIndsnævringen som ender i "halsen" ved overgangen til det øverste brændkammer, sikrer en efektiv opblanding af trægasser og sekundærluft, der herefter har plads og tid til at brænde færdig i det øverste brændkammer. Herefter ledes røgen ned til gulvhøjde igennem kanalerne på siderne af ovnen hvor r ø g temperafuren vil være faldet til 100-120 grader inden den ledes op igennem skorstenen.

Varmelageret Tilpasning imellem forbrug og ydelse sker ved tilpasning af størrelsen af den indbyggede stenmasse- der fungerer som et næsten perfekt varmelager- samt overfladens struktur og størrelse. Altså en tilpasning som foretages af ovnsætteren. Brugeren skal herefter blot fyre i længere eller kortere tid (typisk 1-2 timer pr. dag) for at tilpasse varmeydelsen til årstiden. I et velisoleret hus med en stor masseovn, vil der endvidere forekomme en form for løbende ydelsestilpasning, idet overfladetemperaturen på ovnen ikke må overstiger rumtemperaturen særlig meget. Afgivelsen af varme fra ovn til rum vil derfor falde hvis rumtemperaturen skulle stige af andre årsager, for e k sempel tilstedeværelsen af mange mennesker, passiv solvarme etc.

Træforbruget vil i samme v e l isolerede hus af g e n nemsnitsstørrelse ligge på o m kring 7 kg pr. døgn i o v e r gangsmånederne, og 15 kg pr. døgn i december, januar og februar. Årsforbruget vil her blive ca. 8 10 rummeter brænde, svarende til 14-20.000 nyttiggjorte kWh.

Forbrændingsteknikken Fordelingen af varme rundt i huset er overraskende god, især hvis huset er rimeligt åbent indrettet uden lange gange og mange lukkede døre. Man oplever ikke den "bagende hede" i nærheden af ovnen som k e n detegner j e r n ovnene. Alligevel bliver 50 p r o cent af energien afleveret som strålevarme og 50 procent som konvektionsvarme, hvilket efter finnernes mening skulle være den bedste kombination. I et almindeligt radiatorsystem er 80 procent af varmeafgivelsen k o n vektionsvarme (varm luft) og fra elpaneler kommer næsten al varme i form af konvektionsvarme. Fra de fleste jernovne fås også en del strålevarme, men her er overfladetemperaturen ofte så høj, at støvpartikler bliver brændt når de passerer, hvilket hverken kan være særlig b e h a geligt eller sundt. Hos en familie i det syd-østlige Himmerland- som udelukkende opvarmer deres 140 m2 gamle bindingsværkshus med masseovn og solvarme-er der konstateret en maksimal temperaturforskel fra varmeste til koldeste sted i huset på 2 grader.

I denne ovn er der indbygget en vandbåret hedeflade i murværket, som sammen med et almindeligt solvarmeanlæg forsyner familien med rigeligt varmt vand samt varme i badeværelsesgulvet.

Udseendet Den mest almindelige (og mest effektive) stenovn er godt 2 meter høj, og optager ca. 1 m2 gulvplads. Til gengæld kan der møbleres ganske tæt, da overfladetemperaturen sjældent overstiger 5 0 - 6 0 grader i modsætning til jernovne. Selve udseendet kan varieres meget. Det mest foretrukne er almindelige mursten eller en vandskuret overflade, men også granit og fedtsten kan anvendes, hvilket dog ændrer på varmeafgivelsen. Den indvendige udformning ligger rimelig fast, hvis effektiviteten skal være i top. Dette er dog ikke til hinder for, at ovnen kan fremstå både firkantet, sekskantet, rund, eller med en hvilken som helst anden form, blot det ikke kolliderer med ovnens virkemåde.

Tilpasning til danskere Enkelte "fordanskninger" har med tiden vist sig fordelagtige i forhold til den finske version. For eksempel har danskere behov for mere varmt vand end finnerne, der som oftest bruger koldt bad og sauna-eller på grund af den lave el-pris en e l vandvarmer. Ved at indbygge en v a r m e veksler i ovnen er det imidlertid muligt, at få ovnen til at levere den nødvendige mængde varmt vand til en almindelig familie uden at berøre den effektive forbrænding. Med en solfanger som suplement kan man få en totalløsning til et enfamiliehus, der er mere ener-

giøkologisk og mere pengeøkonomisk end selv det bedste fjernvarmesystem. Samtidig har man fået placeret ansvaret for anlægget der hvor det hører hjemme - nemlig hos brugeren, der ofte vil opleve dette ansvar som en hyggelig hobby, der samler familien om andet end fjernsynet.

Anskaffelse En masseovn fås ikke i det l o kale byggemarked og det kan ikke anbefales, at man selv går igang, medmindre man enten får hjælp af en uddannet ovnsætter, eller har deltaget i et af de kurser (Work-shops), der jævnligt bliver afholdt rundt om i D a n mark.

Det sikreste er at henvende sig til en ovnsætter, der har lært at bygge disse specielle ovne. Prisen på en færdig masseovn bygget af en ovnsætter ligger typisk omkring 30-45.000 kr. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Lars Helbro tlf. 98 33 92 18 Fra Dansk BIOENERGI nr 7 1993.

NYT FRA HJULBY - GRUPPEN Øko-samfundet Ø S T E R V A N G Øko-samfundet ØSTERVANG i Spørring mellem Århus og Randers omgås med store planer for g e n vinding af alt vand og alle næringsværdier fra bebyggelsens nuværende 32 og kommende 66 b o l i ger. Det skal ske i et usædvanligt gartneri på 7 ha, hvor et "livsly" indrettes i en gammel gård. Livslyet består af væksthus med alge-, krebseog fiskedamme i bunden og vandrender ovenover

til blomster og andet grønt, som tilsammen renser vandet som derefter bruges til vanding af frilandsgartneriet. 1 bygningerne udenom væksthuset bliver der plads til en gartnerbolig, et lille kursuscenter og stalde som sammen holder rensningsanlægget varmt og igang hele året. Bent Windeløv.

NYT FRA KIRSTINELUND Det indre barn lever Af Helmer Vestergaard Jeg vil her give nogle erfaringer videre samt lave et status quo. Omkring Årsskiftet er der 6 voksne og 2 - 3 børn, der rykker ind i, hvad jeg vil betegne som et dejligt og alt andet end færdigt hus. Det er en utrolig vigtig proces i vores forskellige liv at vedkende os muligheden for drømmes virkeliggørelse. Det er nu det sker. Det er ikke når alt er færdigt, at vi kan begynde at leve! Det sker hele tiden. Det er her jeg er tiltrukket i en sådan grad - i stille bøn og meditation bliver jeg en 93 bonde i universet. Der er allerede en del mennesker, der har været her og er rejst igen- venter eller søger videremen de har været med til at forme og den store cirkel bærer deres ånd. Jeg har set at pionerfasen i projekt Kirstinelund er overordentlig konfronterende og har så mange fælder. Blant andet den med at nu skal vi bare knokle løs, så vi kan komme til at leve og få det godt. På den konto træder vi med træsko dybt oven i vores egne ønsker om sammenhæng og polariserer os ud i funktioner af den gamle verden - i en sådan grad at vi har spurgt os selv og h i n anden om: Hvor kom det fra? Hvor blev det uforudsigelige, kreative barns leg af? Vores eneste løsning eller transformation af disse urgamle kulturfjender er cirklen, det møde vi har hver dag i et tidsrum efter behov, hvor vi giver slip på stress og jag - snakker - synger mediterer eller græder og griner. Tager imod vandmandens energi og kaster slaveriets energislør af os. Der er også mange kræfter, der skal have deres udtryk og det giver tryghed at invitere dem og tillade os selv at være dem vi er og erkende, at vi kom her for at vokse og dette er et skridt på vejen og et til sammenhængen i Lunden.

Det andet af temaerne som så har været oppe at vende er at respektere denne cirkel uden at misbruge den. At have tillid til de andres livskraft og hensigt uden at forsøge at kontrollere dem. At tage imod den støtte vi har bedt om i vores vægstproces. Den nye tids familie måske en stærk hånd fra bror til søster, mor til søn, far til datter - kriger til kriger. Cirklens kraft er enorm og speeder vores proces op i stor fart, så vores mentale svinkærinder vælter rundt - vi prøver tit at skabe emotionelle tilstande, der blot skjuler angsten for den u n i verselle sandhed. Det er som om det er et kæmpeskridt, men når det virkelig sker, går det så usvigelig sikkert og langsomt og kun fordi vi er centrerede i det, kan vi give visionen kraft og drømmen ben at gå på. Walk the beauty line, som indianerne siger. Cirklen lever. Nu er næste fase i vores projekt ved at være igang. Boligen afløser arbejdspladsen. Vi tiltrækker nu mangfoldigheden, bredden snarere end seje pionerer. Vi har fået byzonestatus på 4 - 5 tønder af vores jord og gode rare mennesker og stemninger har deres lyst og virke på stedet.

Brev fra redaktøren! Nu da prøvenummeret ØKO-BO, tidsskrift for økologisk bosætning og livsform er færdigt, føler jeg trang til at gøre status over forløbet, kommenterer indholdet, viderebringe de kommentarer jeg har fået under vejs, samt lave en liste over de forslag til indhold og bredde der blev ridset op under mødet på Gaja Fjordvang. Tilsidst vil jeg lufte de tanker jeg har gjordt mig om indholdet i det første officielle nummer. Da jeg sagde på mødet, at jeg gerne ville lave bladet, havde jeg ikke regnet med at være ret alene om arbejdet. Det har været en lidt ensom proces, men sjov og udfordrende. Følelsen af ensomhed slog mig, da listen over nedsatte grupper kom fra Hamish. Min gruppe så noget lille ud. Niels Bandholm har været sød at sende en færdigredigeret og opsat artikkel. Birgitte Christiansen, som tidligere har været med til at lave Corona, har sendt en artikel til Niels over EDB, som han så har redigeret og sendt mig, en stor hjælp. Birgitte vil gerne være med i redaktionen, det samarbejde håber jeg kommer i gang Floyd har også tikendegivet at han måske vil være med. Det håber jeg han beslutter sig til. Der bør efter min mening være 3-4 personer fast i redaktionen, ellers bliver det for hårdt, man har brug for nogen at diskutere tingene med og til at inspirere. Med hensyn til indholdet i dette prøvenummer, hvilket jeg betragter som et udkast, har jeg forsøgt at vise den bredde vi blev enige om på mødet, bladet skulle repræsentere. Jeg har på grund af tidsnød valgt stof der var skrevet og bragt i andre sammenhænge, kombineret med det materiale I har sendt mig. Når jeg ser forløbet i blade jeg har abonneret på i mange år, er der en tydelig

forskel på layout og indhold i gamle numre til de smukke, spændende blade der kommer i dag. Jeg har hele tiden holdt bladene. Fordi de var gode og stod for et sympatisk emne. Den samme proces vil dette nye blad gennemgå, når der er flere hænder er der mere tid til layout, stil og indhold. Der er kommet mange kommentarer og ønsker til hvilket blad man gerne ville have. Disse ønsker og forventninger er utroligt forskellige, så skal alle tilgodeses bliver det et alsidigt blad. Alligevel mener jeg vi skal arbejde frem mod en linie. Ønskerne går lige fra et udvidet nyhedsbrev af personlig karakter, til et internationalt blad oversat til engelsk; så der er nogle mål at nå, hvilket er godt. Et stort træ er også startet som frø. Der er kommet indsigelse mod at kalde dette prøvenummer et tidsskrift. Man mener ikke det på dette stade er et sådant, og det kan man have ret i. Jeg vil dog hævde at man skal kalde tingene det man ønsker det skal blive, have et mål med det man gør. Når jeg står med frøene til gulerødder, siger j e g , nu vil jeg så gulerødder. Jeg kalder det ikke noget andet selv om der ved disse små frø ikke er megen lighed med det mål jeg har sat mig.

fat på, hvis alle skal tilgodeses og bladet skal have interesse for folk i almindelighed. I næste nummer vil der komme en uddybende artikkel fra et af fællesskaberne, samt nyhedsstof der måtte indkomme. Som tema over de øvrige artikler og indlæg kunne jeg tænke mig KÆRLIGHED Hvad betyder ordet kærlighed og hvad er det at være næstekærlig? Vi skælder vores børn ud, måske giver dem en lussing i kærlig opdragelse. Vi bruger timer på kærligt at overbevise vores næste om at vores syn på at være et kærligt mennesk er bedre end deres Der er næsten lige så mange opfattelser af dette ord KÆRLIGHED som der er mennesker. Ofte ligger opfattelsen tæt på hinanden, men med små drejninger og det er drejningerne vi kommer i diskussion om. Det forholder sig med ordet KÆRLIGHED lidt i retning af betydningen af ordet TRO. Bent Windeløv har taget lidt hul på samtalen i sit indlæg. Jeg er ved at opbygge en liste over personer vi kan kontakte til at skrive artikler om dette og andre emner. Jeg glæder mig til jeres kommentarer og indlæg. Dette var lidt af de tanker der er gået gennem mit hoved under udarbejdelsen af prøvenummeret. Annegrete.

Jeg sidder med de mange små sedler vi skrev i bladgruppen på netværksmødet. De lyder som følger: FORENINGENS TALERØR. ANSIGT UDADTIL. AKTUELT. LOVSTOF. FAGSTOF. INTERPS. NATIONAL VINKEL. STYRKE Send mig indlæg - artikler SAMMENHOLDET. ØGE KENforeslag til bladet. SKABET TIL DE FORSKELLIGE Kender I til kurser og foredrag FÆLLESSKABER. HVOR GÅR ring og fortæl mig om det. BEVÆGELSEN H E N . SPIRITUBilleder - tegninger - illuELT LYRISK STOF. UDVEKSEstrationer modtages med kyshånd. LING AF TJENESTER OGVIDEN.KURSER OG FOREDRAG. ALSIDIGT. Så der er emner og stof nok at tage

Om at bringe det spirituelle lys helt ned i lokumsspanden Af Tove Gersing Det er svært at arbejde og leve i grupper. Man kan gå på samarbejdskurser, tage på week-end sammen, lave situationsspil læse psykologi. En anden måde er at lære sig selv at kende, forstå sine egne reaktioner, sine emotioner, sine projektioner - og stræbe efter at blive afbalanceret og accepterende overfor andre mennesker. Hvis kærligheden skal strømme, skal der arbejdes med jeg-strukturen og dens relationer til de 3 n e derste charkraer. Meditation kan defineres på flere måder. Meditation skaber kontakt til den spirituelle dimension, men meditation kan også være et redskab, en a r bejdsform. Spiritualiteten rummer kærlighed, den rummer også indsigt og det er den slags spiritualitet, vi taler om her, hvor vi vil beskæftige os med de sider af vores egen personlighed, som vi ikke vil kendes ved. Begrebet skygge kender vi ikke blot fra H.C. Andersen, men har uden vanskelighed forstået, hvad Jung ville sige dermed. Vi har en skygge, som vi ikke kan få øje på. Der skal hjælp til. Meditation kan være en hjælp. Der findes meditationssystemer, der arbejder u d e lukkende med de øverste chakraer, men vil vi a r bejde med jeget, skal også de 3 nederste chakraer inddrages i meditationsøvelser og disse øvelser skal udføres regelmæssigt. Billedet "det spirituelle lys" er vel nemt at forstå— den, der kan se ved hjælp af denne lyskilde, ser alt, forstår alt og dømmer ikke. Læreprocessen består altså i at acceptere lys på det, som vi ikke vil vedkende os, det der er skyggen, det vi skiller os af med i ly af mørket, helst helt skjult så ingen ser os, ikke ser vores smålighed, magtbegær og fejhed. Har du mødt dig selv helt og utilsløret, ændrer det på den måde, du møder andre mennesker.

Måske er vi imod at gå i kirke, fordi vi ikke har lyst til at høre, at kærlighed koster. For kærligheden griber ind i vores liv og får os til at gøre noget, vi må ske ikke har lyst til at gøre. Den norske biskop Rosemarie Kahn til Berlingske Tidende.

Humme - Healing I denne øvelse arbejder man med lydens evne til at skabe struktur og harmoni i et rum såvel som et menneske. Deltagerne bruger stemmen intuitivt. Der vælges en leder af meditationen til at passe tiden og en person, der skal modtage healing. - Deltagerne sætter sig i en kreds med håndfladerne vendt op og lukkede øjne. De mærker kroppen og åndedrættet og slapper af. 2 minutter - Man forestiller sig nu, at man ånder lyseblåt lys igennem halschakraet. 10 minutter - Alle begynder nu at lave en humme-, brumme-, nynnelyd med åben eller lukket mund 10 minutter - Den der skal have healing, lægger sig i midten af kredsen, og deltagerne samler i meditation o p mærksomheden om personen. 2 minutter - Hummelyden begynder igen, og man fortsætter mindst 10 minutter, gerne længere, til lyden naturligt ophører. - Alle sidder lidt i stilhed.

(fra Politikkens bog om Healing v. Anne Sophie Jørgensen, MUNACH)

af Sandor Bosnyak. Kan vi bruge det til noget? Alle de træer og blomster derude? Kan vi bruge naturen til. andet end at gå tur i, når vejret ellers er til det. Er det ikke blot en masse snak om økologi og resourcebeholdninger. Selv her, i de lange næsers tid synes jeg nok vi kan bruge den. Så jeg prøver passende at starte ude ved Aquadomen. her står minsandten en masse hvidgule blomster, det er Kamille som de fleste kender. Mange af os har sikkert fået te af den, når vi som børn havde kolik, eller ikke ville falde i søvn om aftenen. Og lige her ved siden af står der sør'me, skærslipperens yndlingsblomst, Bynke. Den tilhører Malurtfamilien, og vokser langs alle veje, som det lyder i sangen. Den gi'r kulør og smag til mangen en fusel dram. Ud over det er den berømt for sin store lægende kraft, den holder desuden utøj borte fra husdyr. Prøv engang, hvis hund eller kat er plaget meget af lopper, at knuse en stor håndfuld bynke mellem hænderne. Stryg det godt ind i dyrets pels. Efter en time eller to vil lopperne ha' fundet et andet sted at være. de kan simpelthen ikke døje den skarpe krydrede duft. Og Regnfang. Mange har sikkert set den stå med sine klaser af gule blomster. Prøv f.eks. når en frakke, eller andet tøj, skal gemmes bort for en længere tid, at putte knust Regnfang i lommerne og drys den tørrede blomst mellem samenlagt tøj. Tøj som opbevares på denne måde, kommer ikke til at lugte så bortgemt som det tit gør. Her længere henne står der et lille Piletræ. Det får lov til at blive stående. Men det er rart at vide at bladende og barken som the skulle have en gavnlig virkning over for gigt og stive

led. Man kan desuden lave en såkaldt Pilefløjte, af en frisk pind om foråret. Hvis man banker forsigtigt på barken i et par minnutter, kan man trække den af. af det rør man får, kan der nemt laves en lille fløjte. Ovre i hegnet står et hyldetræ, med de sidste rester af årets hyldetræ. Hyldesaft kan vi vist alle sammen li'. Men hvem har hørt om Skalmejen? det lyder som en fugl, men er et instrument lavet af to stykker hyldegren. Det er den allermindste lillebror til Fagot, Obo og Klannet. Ja selv Sækkepiben er i den familie med. Det var noget som enhver rask dreng kunne lave for hundrede år siden, men efterhånden er den gået helt i glemmebogen. Denne lille model, som mest er et stykke legetøj, lyder nøjagtig som de her paphyl vi kender fra nytårsaften. Her i græsset står der en lille skærmplante, Røllike, som mange sikkert kender. Som te indeholder den en stor mængde organisk Kisel og Silicium. Det styrker neglene, og giver et flot kraftigt hår. Hvad er det nu de små silicium piller koster hos Materialisten? Når vi nu går videre, står der længere henne en lille hybenbusk. Prøv engang, istedet for at lave syltetøj affrugterneat tørre dem på en snor. Det gøres let over en radiator, eller et luftigt sted. når de først er tørre,kan de holde sig i årevis, det er udemærkeket til te og hybensuppe. Brændenælden brænder, uha da! Hvorfor gør den det? Det er fordi de små stive hår indeholder myresyre, som er en af naturens stærkeste syrer. Lægevidenskaben har for nylig opdaget, at myresyre har en gunstig virkning over for forkalkning og årebetændelse. Iskias, som mange ældre mennesker kender

som en meget stærk smerte fra hofterne og ned i benene, er netop betændelse i Iskiasnerven. Det var ligefrem, på vores bedsteforældres tid, almindeligt at stryge sig med nælder over lænden. Det tog smerten følte mange. Og Skvalderkål! De fleste havefolk forbander den langt væk. Hvor mange mennesker er egentlig klar over, at skvalderkål er indført af munkene i middelalderen, og i mange år blev brugt som en udemærket køkkenurt. Jeg har selv i mange år brugt en blanding af tørret brændenælde og skvalderkål, som erstatning for persille. Mine børn, og mange af mine venner fik det serveret adskillige gange uden at opdage at det ikke var persillesovs de spiste. Det indeholder desuden en stor mængde kalk og jern. Hvad det ikke bliver ringere af. Henne ved cykelskuret står der et par små Hønsetarm. Havemanden flår dem op. Øv og atter øv siger han, og ærgrer sig. Han skulle bare vide hvor godt den smager. Den minder i smagen om en mellemting mellem majs og ærter. Den indeholder en masse C og E vitamin, hvor E vitamin jo skulle være godt for potensen. Om sommeren kan man, i skoven, ligefrem samle den i spandevis, jeg tror at Øffe (Fr. Gris, red.) ville elske sådan en spandfuld frisk Hønsetarm. Længere henne ligger resterne af en udsplattet Rørhat. Hvem har smagt en stor Rørhat stegt over nogle sagte. Den står ikke tilbage for mangen en frikadelle, eller krebinet. Når man først har smagt den stegt længe og grundigt med grillkrydderi, går man gladeligt i skoven en hel eftermiddag, for at finde nogle fa eksemplarer. Fra KRÆSE N Organ for Kolding Højskoles skolekreds.

Den økomentale krise. af Niels Bandholm Sufierne, mystikerne, siger: "Hvorfor studere GUD i bøgerne eller tilbede ham i templer, gå ud i naturen og lær af hans skaberværk".

Er fremtiden grøn? Mange mener at fremtiden ser sort ud. De ser kriser: overbefolkning, ressourcemangel, miljøkatastrofer, A-krig m.m. Jeg ser dog ikke krisens årsager som materielle, men som bevidsthedsmæssige. Kriserne skyldes, at man fastholder en utidssvarende og begrænset opfattelse af verden og de vil tvinge mennesket til at flytte bevidsthedsfokus fra snævre personlige forhold mod dybe kulturelle og globale sammenhænge. Jeg vil her skitsere to opfattelser: Den liniære tanke kontra den cirkulære forståelse. Den liniære tanke trives især i storbyernes konsumverden. Den er i modsætning til en cirkulær økologisk forståelse. Det ses tydeligt fra rummet, hvis man betragter storbyernes vækst. De ligner kræftsvulster, der ødelægger den omkringliggende natur. Storbyerne med deres store befolkningskoncentrationer, energi- og ressourceforbrug vil nok i fremtiden finde deres naturlige plads i store rumkolonier uden for jorden, hvor der er masser af billig solenergi og mineralressourcer (astroider). Storbykulturen er fremmed for jorden og bør placeres i rummet. På jorden, må man før eller siden indstille sig på en bevidsthed, der er i overensstemmelse med den globale økologi. Det tror jeg vil ske i de såkaldte økolandsbyer. Her lever og arbejder mennesker i alle aldersgrupper sammen i en overskuelig bebyggelse og hvor de tilhørende jorde, skove og søer leverer fødevarer til beboerne og gødes af de affaldsstoffer som kommer fra dyr og mennesker. Et utopia, der har lighedspunkter med romantiske forestillinger om livet i middelalderens landsbyer, men som skulle baseres på det moderne menneskes oplysning og bevidsthed om globale sammenhænge.

De tre generationer af bofælleskaber. Ved Hundested, er gruppen: "Økologisk landsbysamfund" ved at realisere drømmen om et sådant samfund. Desuden er der to grupper ved Århus, en gruppe ved Skive kaldet Thorshammer- projektet, det gamle Svanholm, samt flere andre. Man kan se på dem som tredie generation al bofælleskaberne, der startede med kollektiverne i 60-erne, efterfulgt af bofælleskaberne fra midten af 70-erne. Groft sagt kan man sige, at ligesom kollektiverne var et opgør med kernefamilien, så var bofælleskaberne et opgør med livsformen i den moderne storby og kønsrollerne. Og hvor kollektiverne ofte valgte Karl Marx som den nye autorietet, så valgt bofælleskaberne en ideologi, der i begyndelsen udsprang af kvindeoprøret, men senere blev til en uspecifik postmodernistisk holdning, der prøver at udbedre konsekvenserne af det moderne menneskes uoverskuelige og opsplittede tilværelse i storbyerne. Men hvad er det ideologiske grundlag for de nye tredie generations økofælleskaber ? Rod og spire. For at svare på dette må vi først se lidt på de to typer græsrodsbevægelser, der findes i landet. Den ene er det jeg vil kalde de praktiske græsrødder eller blot rødderne. De har f.eks. organiseret sig i foreninger som OVE, NOAH, fredsbevægelser m.m. Det samfund, de forestiller sig kan kort skitseres således: Energiproduktionen skal især baseres på vedvarende energikilder, og de eksisterende energiformer skal udnyttes med varsomhed så man tager hensyn til energikvaliteten og integrerer energifremstillingen i produktionen og i bygningerne (f.eks spildvarme, biogas og passiv solvarme). Fødeproduktion og udnyttelse af jor-

den og havene skal baseres på større økologisk indsigt så de nedbrydende kræfter i fødekæderne modsvares af de opbyggende kræfter i fotosyntesen. Fødeproduktionen skal i fremtiden baseres på hele integrerede økosystemer, hvor man nu kun dyrker enkelte arter. Herved kan man undgå pestisider og forurening. Forbrugsvanerne skal omlægges så der lægges større vægt på holdbare produkter, genbrug og reparation. De praktiske græsrødder udfører et arbejde, der gøres på det ydre plan og som er med til at påvirke de politiske beslutninger. Samtidig hermed har der været et græsrodsarbejde på det indre plan. Lad os kalde dem de spirituelle rødder eller blot spirerne Jeg tænker her på det åndelige selvudviklingsarbejde og altenativ terapi- og behandlingsarbejde, som i løbet af de sidste 5-10 år er vokset frem bl.a. som reaktion på den krise mange oplever i deres liv og i samfundet. De mennesker, der arbejder hermed, er ikke organiserede i foreninger, men kender hinanden fra kurser og meditationsgrupper. Anholtlejrene og Thylejrene samt messerne i Århus og København har bl.a. været det regi, hvor folk fra forskellige åndelige traditioner og retninger har mødtes. Mange starter med at søge hjælp motiveret af en indre krise. Så lærer de at hjælpe sig selv, og når de er nået frem til deres indre ressourcer, kan de hjælpe og inspirere andre. Processen består i at afdække personlighedens overfladiske strukturer, men det bevirker også at de selviske og angstmotiverede drivkræfter i samfundet gennemskues. Så bliver det svært at leve i et samfund, hvor næstekærligheden har så ringe kår. I historisk tid har man set, at de få mennesker, der nåede frem til en sådan indsigt har samlet sig i små klostersamfund. Herfra kunne de hjælpe det omkringliggende samfund og være et forbillede, bl.a. i dannelse af hospitaler, skoler og andre humanitære institutioner. Men mange af disse institutioner er nu i det industrialiserede samfunds navn gået over i sit modbillede fordi de skal

være store, centraliserede og effektive. Den generelle fremmedgørelse og nedslidning i samfundet har skabt grundlag for den hastige vækst indenfor den alternative terapi og selvudvikling. De spirituelle græsrødder ser den åndelige dimension og selvudvikling som en nødvendig og uadskillelig del af et fremtidigt samfund, hvor behovet for autoritet, kærlighed og omsorg ikke kan projiseres ud i institutioner, men må integreres i og varetages af den enkelte.

gyndelsen præget af en optimistisk vurdering af de naturgivne ressourser, der næsten opfattes som ubegrænsede. Det gælder både biologiske ressourser, mineraler og den fossile energi. Dette var grundlaget for den vækstfilosofi, som endnu i høj grad præger økonomisk tænkning.

Det gælder i sin konsekvens også behovet for religiøse institutioner og guruer.

Den sidste del af processen er sat i parantes, da den i almindelighed ikke blev ofret megen opmærksomhed.

De åndelige græsrødders arbejde udføres på det indre plan, og er med til at ændre den ideologi, som er grundlaget for den vestlige verdens industrialiserede samfund.

Den kristne kirkes verdensopfattelse afspejlede den samme tankegang. Universet blev skabt af Vorherre og ved verdens undergang vil det, der er ubrugeligt blive kasseret.

Den kan kort karakteriseres efter delte skema: beabejdelse Ressourse ---> Produkt (---> Affald)

vanskeligheder, da ressourse-knaphed og forureningsproblemer begyndte at gøre sig gældende efter 2. verdenskrig. Efter energikrisen i 1972 blev opmærksomheden i stigende grad rettet mod genbrug og en mere økonomisk anvendelse af de givne energi-ressourser, samt mod de organismer, der restaurerer den biologiske natur. Samtidig opstod der en stigende arbejdsløshed, der skabte behov for efteruddannelse og genanvendelse af de menneskelige ressourser og planerne for en livslang uddannelse blev fremført. Den cirkulære forståelse. Resourceknaphed og forurening bevirker en stigende forståelse af de basale cirkulære kredsløb i naturen. Centreret om mennesket kan de skitseres således:

Begge bevægelser er båret af et ønske om selvstændiggørelse og frigørelse fra central styring og ensretning.F.ekssøger rødderne at frigøre sig fra den centrale produktion af energi i store kraftværksenheder, mens spirerne frigør sig fra den ideologiske ensretning i institioner som f.eks. kirken eller marxismen, eller måske blot en uspecifik borgerlig materialisme Denne frigørelse er normalt ikke konsekvent, og man ser derfor ofte at spirerne tilknytter sig en østlig religion eller vælger en guru på samme måde som vindmøllerne normalt er tilknyttet det kollektive el-net. Men begge græsrodsbevægelser er båret af et ønske om at være autonom i forhold til kilden for energi og inspiration. Min påstand er derfor, at den nye tredie generation af bofælleskaber, økolandsbyerne, vil hente sit åndelige inspiration hos de spirituelle græsrødder, spirerne, og praktiske grundlag fra de praktiske græsrødder, rødderne. Samt at økolandsbyerne bliver stedet, hvor en ny syntese mellem de to bevægelser udvikles. Jeg vil nu gå over til at se på de dybere liggende årsager til miljøkrisen. Den liniære tankes fallit. Den vestlige civilisation efter industrialismens start i 1800-tallet var i be-

Også i undervisningen ses denne tankegang. Det u-dannede menneske var det råstof, der ved hjælp af passende påvirkning kunne gøres dannet. Uddannelsen ses som en investering, der skal vare for resten af livet. Udannet

indlæring -------> Dannet

Den liniære vækst-filosofi beskriver de drivkræfter, der virker i et ungt samfund eller økosystem, hvor der i begyndelsen er ubegrænsede ressourser. I økosystemerne er det de planter, der vokser hurtigst og kan udkonkurrere andre, der vinder i kampen. Dette synspunkt vandt frem, da den vestlige kultur expanderede ind på Amerikas vidder. Darwins evolutionsteori med "suvival of the finest" fremkom også da industrialismen var inde i en rivende udvikling. Denne lineære opfattelse løb ind i

Når søer og fjorde p.g. af næringssaltudledning blev omdannet til algesuppe, blev opmærksomheden rettet mod de organismer, nedbryderne, der gendanner jordens frugtbarhed. Mod bakterier, alger, svampe, insekter og orme. Man begyndte at indse betydningen af den skyggeside i naturen, som man på mange måder hidtil havde bekæmpet. Disse organismer tilhører forøvrigt den allerældste del af evolutionen på jorden og er den del, der rummer det største antal arter. Man kan sige at opmærksomheden blev rettet mod naturens store ubevidste side, hvorfra de biologiske ressourser, som skal føre os gennem miljøkrisen skal hentes, på samme måde som mennesker i en personlig krise må finde nye udviklingspotentialer i det ubevidste. Disse nedbrydnings-organismer må bevidst dyrkes for at hjælpe naturen

med at tilbageføre de nyttige stoffer til den biologiske opbygningsproces, så kredsløbene genetableres. Det er det man gør i rensningsanlæg, i kompost og ved biogasfremstilling. Dyrkning af monokulturer skal suppelres med de andre led i kredsløbet, så man i fremtiden må dyrke hele økosystemer. Den lineære tanke må erstattes af en kredsløbsbevidst holdning, hvor man i højere grad fokuserer på den indebyrdes vekselvirkning. Diversitet skal supplere specialitet. Monokulturen skal indpasses i cirkulturen. Det mentale økologiske system. Lad os nu se lidt nøjere på drivkræfterne bag de globale cirkulationer. Ved en overfladisk betragtning skulle man tro at disse økologiske cirkulationer blev drevet af den energi, der kommer med sollyset. Det er dog ikke hele sandheden. Faktisk afgiver jorden en energimængde til universet, der er nøjagtig lige så stor som den den modtager fra solen. Det er altså ikke energiindholdet som sådan, der driver kredsløbene. Det er derimod energiens strukturindhold, orden eller informationsindhold, det fysikerne kalder negentropi. Den energi, der kommer fra solen indeholder store mængder information. Den kan beregnes til at svare til den informationsmængde, der kan overføres på 1000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 (30 nuller) fjernsynskanaler. En ganske lille del af denne information benyttes til at opbygge de ordnede strukturer, som planterne består af. Planternes orden er så igen grundlag for at dyrene kan opretholde deres orden, og for at vi kan holde orden på vores tanker. Information eller orden er et underligt imaterielt begreb. Informationssamfundet har bragt dette begreb i forgrunden. Lad os f.eks sammenligne to identiske computere. Den ene kan være fodret med et program, der måske sætter den i stand til at spille skak. Den har et højt informationsindhold. Den anden rummer intet program. De to computere vil veje det samme og være praktisk talt identiske overfor enhver fysisk undersøgelse. Imidlertid vil vi sige at den ene, i den specielle kontext, der har med skakspil at gøre, vil opføre sig intelligent. På det rette input vil den reagere med hvad en skakspiller vil

kalde et godt træk. Planterne er på samme måde indrettet til at opfange og udnytte den information, der er i sollyset, til opbygning af nyt plantemateriale. Det er ikke normalt, at opfatte en plante som et informationsbehandlende system. Det bliver straks mere meningsfyldt, når vi betragter en organisme, der er os nærmere belægtet. En mus f.eks. reagerer højst forskellig på informationsmængden, der opfanges som synsindtrykket af h.h.v. "korn" og "kat". Man kan sige at musen sammenligner synsindtrykket med sine forestillinger, der eksisterer som genkendelses-programmer i musens bevidsthed. Kun de indtryk, som musens giver opmærksomhed overlever. Det gør den, hvis de er meningsfulde i en større kontext. Korn opfattes forskelligt afhængig af om musen er mæt eller om der er en kat eller en brunstig hunmus i nærheden. De enkelte indtryk tolkes ind i en kontext, som igen tolkes ind i en større kontext. Den overordnede kontext er hvad man kunne kalde musens overlevelsesprogram. Katten er igen interesseret i at musens overlevelsesprogram er så effektivt som muligt, samtidig med at den udrydder et eksemplar af programmet, hver gang den spiser en mus. Det gør den ved at spise de dårlige programmer. På den måde indgår katten og musen som et delprogram i et overordnet økologisk program, der stadig udvikler sig. De mentale processer indgår således i det store økologiske informationskredsløb sammen med de genetiske programmer for organismerne. Sammenhængen mellem mentale og økologiske processer blev påpeget af Gregory Bateson i "Mind and Nature fra 1979. Han påpeger flere steder analogien mellem evolution og mentale processer. Begge er stokastiske processer, hvor de organismer/tanker overlever, der er bedst tilpasser sig

omgivelserne/kontext. Man kan derfor sige at miljøkrisen skyldes, at de mentale processer, der styrer vores adfærd er ude af trit med de omkringliggende økologiske processer, der bør være den korrigerende kontext. Det er det jeg har udtrykt som den liniære tanke - kontra den cirkulære forståelse. Den cirkulære forståelse er en overordnet den liniære tanke. Den "unaturlige" liniære tankegang kan kun opretholdes ved at vi for en tid har gjort os uafhængige af solenergien og fotosyntesen ved at benytte den fossile energi. Det interessante er nu at de naturlige cirkulære økologiske processer også afspejles på det mentale niveau: Forestillinger indgår i en en cirkulær feedback, hvor de først projiseres ud i verden og korrigeres via erfaringen og sansning. Herved indgår forestillingerne i en dynamisk udvikling. Desuden indgår de mentale processer i et kontext-hieraki fra den enkelte perception til individets verdens- og jegopfattelse i lighed med økosystemernes hierakisk opbygning. En cyklisk beskrivelse af de mentale processer viser en interessant lighed med den tidligere beskrevne økologiske cirkel. Ligesom fotosyntesen opbygger nye strukturer, således opbygges i det mentale nye strukturer (forestillinger, opfattelser m.m.) ved inspiration fra højere liggende niveauer. Grundlaget for at nye forestillinger opstår, er at tidligere modstridende forestillinger forlades, erstattes eller transenderes. Dette svarer ti! en vis grad til at nedbrudte materielle strukturer er grundlaget for de fotosyntetiske processer. Økologisk pædagogik. Opfattelsen af det mentale som en del af det økologiske system fører til en pædagogik, hvor man bevidst fokuserer på den cirkulære dynamik i det mentale.

Man må give opmærksomhed til de omstændigheder, hvorunder "aflæring" og inspiration fremmes. F.eks. ved at vælge situationer, hvorunder paradoxale modsigelser i eksisterende forestillinger, opleves. Disse oplevelser strækker sig fra humor til forvirring og angst, og må derfor omfattes med megen kærlighed. Dette er vigtigt, da personen ellers i sådanne oplevelser vil klamre sig til forestillinger på samme niveau eller blot fortrænge dem som traumatiske oplevelser. Målet må imidlertid være, at personen når frem til egne kreative ressourser, så bevidstheden transenderer til en højere forestilling, som omfatter alle aspekter af paradoxet, hvorved det opløses. Jeg har selv hentet inspiration til en sådan dynamisk pædagogik fra den historiske udvikling i det naturvidenskabelige verdensbillede. På det følelsesmæssige område oplever de personer, der går gennem en personlig udviklingsmæssig krise, også at tidligere forestillinger, vaner og mønstre må aflæres eller forlades. Hvis det ikke sker bevidst vil det ske gennem en fortrængning. Fikserede følelsesmønster er ofte knyttet til oplevelser tidligt i barndommen men mange er endnu dybere forankrede i vores dyriske arv. Da disse følelsesmønstre igen er bestemmende for vores bevidste forestillinger, kræver bevidst ændring af miljøkrisens forudsætninger en næsten evolutionær forandring i menneskets natur. Gregory Bateson taler om indlæring i forskellige grader. Den basale nulte grad er de fikserede reflekser. Indlæring af 1. grad er at lære nye respons på givne stimuli. 2. gradsindlæring svarer til evnen til at overføre erfaringer fra en kontekst til lignende kontekster. Det er den højeste normale indlæringsform. 3. gradsindlæring er uhyre sjælden og svarer til en grundlæggende reorganisering af personlighedskarakteren, som man ser ved religiøse omvendelser. Bateson henviser til zen-buddister og vesterlandske mystikere. 4. gradsindlæring svarer faktisk til skabelse af nye arter. Men det er jo før sket på jorden som konsekvens af alvorlige globale kriser. Lad os håbe at det ikke bliver natu-

rens svar på denne ølologiske krise. Der findes imidlertid traditioner, der hjælper mennesker til en 3. gradsindlæring. Måske kan vi herfra hente erfaringer, der kan hjælpe menneskeheden til den grundliggende ændring af vores natur som er nødvendig for en løsning af krisen. Det globale sind. I "mennesker og mælkeveje" fra 1965 siger astronomen Fred Hoyle, at jordens fossile ressourser er den nødvendige næring for at civilisationen kan tage det store spring fremad, der giver den mulighed for at udnytte de uudtømmelige kosmiske ressourser. Man kan sammenligne den fossile energi med den næring, der er i blommesækken i et æg. Han mener at skabelsen af en højt udviklet civilisation, som den der findes på jorden nu ikke er enestående i universet. Men han mener også, at denne udvikling må gå hurtigt. For sker udviklingen for langsomt vil de begrænsede ressourser langsomt opbruges, uden at vi når op på dette stade. Problemet er blot, påpeger han, at menneskets dyriske natur, der er udviklet gennem millioner af års evolution på jorden, ikke kan følge med i denne forandring. Den egoistiske eller evt. nationalistiske agressive adfærd, der før måske var hensigtsmæssig kan nu få katastrofale konsekvenser, f.eks i form af en global atomkrig. Fred Hoyle mente i 1965 som mange andre, at frigørelse af kerneenergi var løsningen på verdens energiproblemer. Kun få så dengang en miljøkrise som resultatet af frigørelsen af de fossile energilagre. Skabelsen af kul og olie går hundrede af millioner ar tilbage og kan betragtes som fossil solenergi. Ejendommelig nok svarer naturen på at frigive disse gamle energimængder ved at stimulere væksten af den ældste del af evolutionen. Stigningen i kuldioxidindholdet i atmosfæren og nedbrydningen af ozon-laget, vil også langsomt fremprovokere tilstande, der minder om jordens urtid. Naturens kybernetiske sind tvinger så at sige menneskeheden til at se dybere i de fundamentale økologiske sammenhængen på kloden. Men herved tvinges menneskeheden også til at se dybere i sin egen natur.

Ligesom man i vesten har lært at forvandle og beherske den ydre natur, så har man i østen udviklet teknikker, der på tilsvarende vis kan accelerere udviklingen af den menneskelige natur. F.eks. kriayoga i Indien eller den tibetansk- buddistiske tantra-tradition. Men også alkymisterne i vesten arbejde med tilsvarende transmutationer af den menneskelige natur. Viden fra denne form for 3. gradsindlæring kan blive nyttig, når vaner og personlighedsstrukturer fra vestens industrisamfund skal aflæres. I selvudviklingskredse og terapimiljøer arbejder man med teknikker, der leder frem mod denne gamle viden. Miljøkrisen kræver altså at man tager fat på at ændre strukturerne både på det samfundsmæssige og det personlige plan, da begge er nøje vekselvirkning. Disse strukturer bør igen være i overensstemmelse med, hvad jeg har kaldt, det globale kybernetiske sind, der er den overordne kontext for livet på jorden. Det er her at økolandsbyerne kommer ind. Livet i en økolandsby. I økolandsbyerne skulle naturen ideelt set være den overordnede referenceramme, som livet tilpasses. Det kan dog hverken være den uberørte natur, som menneskene engang levede i ubevidst og ubarmhjertig harmoni med, eller den kunstige monokultur, som nu opretholdes ved hjælp af fossil energi og pestisider. Det må være en natur, hvor man bevidst har genskabt de økologiske kredsløb således at værdifulde grundstoffer tilbageføres den fotosyntetiske opbygning. Et sådant design kendes efterhånden under begrebet "permakultur" (= permanent agriculture). Men samtidig skal det være en kontext, der hjælper mennesket til at udvikle en bevidsthed, der er i overensstemmelse med det globale sind. Sufierne, mystikerne, siger: "Hvorfor studere GUD i bøgerne eller tilbede ham i templer, gå ud i naturen og lær af hans skaberværk".

Denne artikel er første gang bragt i CORONA og KVAN i efteråret 1988.

Faklerne Jeg vil tænde mine fakler over jorden. Min fakkel skal stå på hver en natlig gård i Alperne, hvor luften er velsignese, i tundraerne, hvor himlen er melankoli. O min fakkel, lys for den forskrækkede, den forgrædte, den formørkede, den forurenende. En mild gud rækker jer sin hånd: uden skønhed lever mennesket ikke et sekund.

Edith Sodergran

" A l l e må vi følge erkendelsen til det punkt, hvor den går over i oplevelse af verden. Vi må alle gennem tænkning blive religiøse. (...) Den mystik, der udspringer af ærefrygt for livet, er den eneste ild, hvori idealismens sønderbrudte sværd på ny kan smedes. I det sindelag, der følger af ærefrygten for livet, ligger der et elementært ansvarlighedsbegreb, som vi må gå ind under; i det rører der sig kræfter, der tvinger os til en revision og forædling af vort individuelle, sociale og politiske sindelag. (...) Der må komme en ny Renaissance, meget større end den Reinassance, hvor vi forlod Middelalderen: den store Renaissance, hvori menneskeheden o p dager, at det etiske er den højeste sandhed og den højeste hensigtsmæssighed."

Plutos forvandlende kræfter A f fagastrolog Jytte Ishvara Ørvad

Planeten Pluto styrer Skorpionens tegn. Dens omløbstid omkring solen er 250 år. Pluto blev opdaget i 1930, hvor den befandt sig i Krebsens tegn. Siden da har den gennemløbet Løvens tegn, Jomfruens tegn, Vægtens tegn og i 1984 gik den ind i sit eget tegn, Skorpionen, hvor den befinder sig indtil 1996. For første gang oplever vi Pluto i dens eget tegn med de enorme kræfter som den symboliserer synliggjort Pluto har jo været der hele tiden. Men det er med planeter som med alt muligt andet, at først når tingene ses og bliver bevidste, kan vi forholde os direkte til dem, indtil da arbejder de i det ubevidste, hvor de lever en skyggetilværelse. De kræfter som Skorpionens tegn og planeten Pluto repræsenterer i sindet, tilhører i forvejen de dybeste lag og lever i det underbevidste. Dødsriget. I græsk mytologi er det UNDERVERDENEN, dødsriget, hvor Hades hersker. Mytologien fortæller os, at der er en vej denied og en forbindelse til livet på jordens overflade. Hades forelskede sig i Persephone, datter af frugtbarhedsgudinden Demeter, og stjal hende. Dette udløste Demeters vrede og hun truede med at lægge jorden øde. En overenskomst blev indgået, hvorefter Persephone skulle leve halvdelen af året i underverdenen (vinteren) og halvdelen af året oppe på jorden (sommeren), dermed var frugtbarheden sikret. Liv og død hører sammen og er uløseligt forbundne. Demeter og Persepho-

ne repræsenterer det overforliggende tegn Tyrens, hvor Venus hersker. Foruden Persephone var der kun én af de andre guder, der havde adgang til Hades, og det var den vingede gud Hermes (Mercurius), der rejste med besked mellem de to riger. Hermes styrer det område i sindet, som har med kommunikation og evnen til at forbinde at gøre og er tilknyttet tvillingens tegn. Det, der skal forbindes, er de maskuline og feminine energier, der ligger i de to forudgående tegn, Vædderen med planeten Mars og Tyren med planeten Venus. Inden Plutos opdagelse og især nu hvor Pluto er i Skorpionens tegn, har vi kun været i stand til at forholde os til disse stærke kræfter indirekte igennem myter, eventyr, ritualer og symboler. Her har vi helten, der for at få prinsessen og det halve kongerige, må ud i drabelige livsfarlige kampe med drager, der vogter skatten og lignende. Eller prinsessen, der må kysse den slimede, ulækre frø, hvorefter forvandlingen sker, og den smukkeste prins kommer til syne. Det er igennem en direkte konfrontation med det vi frygter og afskyr mest, at forvandlingen sker og vi får del i livets goder. Bevidstgørelse og synliggørelse Vi har ligeledes Herkules, der i Skorpionens tegn ligeledes skal uskadeliggøre et nihovedet uhyre. Herkules er udstyret med alverdens våben, men hver gang han hugger et hovede af, vokser to nye ud, så det er ikke måden at realisere disse kræfter på. Til sidste indser Herkules, at den eneste

måde at løse opgaven på, er at løfte uhyret op i lyset, hvorefter det dør. Heraf kan vi lære, at der er kun en vej igennem Plutos og Skorpionens rige, og det er igennem bevidstgørelse. Et af kodeordene for Skorpionens tegn er SYNLIGGØRELSE. Det er ikke svært at forstå, hvorfor okkultisme altid har været forbundet med dette lag i sindet, som består af "slangekraften", Kundalini Shakti. Okkult betyder skjult, hemmeligt. Igennem historien har der altid eksisteret okkulte, hemmelige loger, hvor medlemmerne gennem magiske ritualer beskæftigede sig med og forsøgte at tilegne sig disse stærke kræfter, der gav dem stor magt. f.eks. frimurerloger. Det er ikke nogen tilfældighed at medlemmerne af disse loger har tilhørt mænd tilknyttet forretningsverdenen og samfundets styrende organer. Tyrens og Skorpionens tegn styrer nemlig hele området for ressourcer og deres samfundsmæssige udnyttelse. De, der ejer ressourcerne har magten. Ønsker du magt, må du i kontakt med Plutos og Skorpionens område. De hemmelige logers tid er ved at være forbi og okkultisme vil snart ikke længere være en skjult og hemmelig kraft, men allemands eje. Mennesket er nu parat og nødt til at bevidstgøre Plutos kræfter ellers dør vi, eller rettere vores jord gør det. Vi er igang med al udslette os selv gennem misbrug af vores ressourcer, værdier og det foregår gennem gement magtmisbrug. Det kan også siges på en anden måde, begæret har taget overhånd, livsværdierne er blevet materialistiske. Vi måler vores selvværd gennem vores fysiske besiddelser. Arketyper og ressourcer. Det er ikke muligt at forstå de kræfter som arbejder i Skorpionens tegn eller i et andet tegn separatistisk. Vi bliver nødt til at se det i forhold til dets plads i helheden. Først må vi forstå at Tyrens tegn, hvis hersker er Venus og Skorpionens tegn hvis hersker er Pluto, er tæt forbundne, som to sider af en mønt. De repræsenterer en arketype, DEN FEMININE ARKETYPE, ligesom Vædderens og Vægtens tegn repræsenterer den maskuline arketype. Samtidig tilhører Tyrens og Skorpionens tegn det vi i astrologien kalder DET FASTE KORS. De to andre tegn

i dette faste kors er Løvens tegn og Vandbærerens tegn, dvs. den kreative arketype. Disse tegn og de egenskaber i sindet som de repræsenterer hører sammen, idet udløsning af ét af tegnenes kræfter fører til udløsning af kræfterne i de tre andre tegn på samme tid. Det første tegn og grundpillen i det faste kors er Tyrens tegn med planeten Venus. Denne energi symboliserer vores personlige egenskaber og evner, der er vores egentlige VÆRDIER og vores RESSOURCER. Her ligger området for vores SELVVÆRDSFØLELSE. Tyrens tegn er et jordtegn og har med fysiske forhold at gøre. Det er igennem de evner vi har, at vi muliggør en fysisk tilværelse. Her tjener vi vores penge, der giver os del i livets goder og bringer os NYDELSE og GLÆDE ved livet. I Skorpionens tegn sælger vi vores arbejdskraft for en pris. Så det, det først handler om, er at kende, udvikle og bevidstgøre egne evner og ressourcer. Ellers bliver vi udnyttet og manipuleret i det sociale Skorpiontegn. Kollektivt set handler det om at bevidstgøre vores fælles værdier og ressourcer, altså jordens. Dette sker i Skorpionen. Indtil nu har vi brugt disse kræfter i markedsmekanismernes "frie" spil, og økonomisk vækst har været vores målsætning. Når økonomiske kriser er opstået, har løsningsmodellen været at producere os ud af krisen. Det der i stedet er ved at ske er, at vi producerer os længere og længere ind i en livsfarlig krise, da affaldsstofferne ikke længere kan omsættes og forvandles i et naturligt kredsløb, men i stedet ophobes i naturen og udløser miljøkatastrofer, så vores mest elementære behov trues rent vand, ren luft, ren jord. Omlægning til økologisk bevidsthed Med Plutos indgang i Skorpionens tegn udløses mægtige kræfter, som styrer liv og død eller død og liv. I overensstemmelse med Plutos principper trues vi først med død og udslettelse før forvandlingen finder sted gennem en bevidstgørelse af årsagerne til truslen. Og det er ikke morsomt. Aldrig før i historien har mennesket været tvunget til at se sit eget begær i øjnene og den ødelæggelse, der følger

i dets kølvand når begæret er rettet mod egoistiske mål; ikke i den historie vi kender. Måske vi i tidligere "glemte" epoker har været udsat for truslen om total udslettelse, da der i samtlige folks myter findes syndflodsberetninger o.l. Der kræves nu, at vi forvandler og omlægger vores målsætning fra økonomisk vækst til ØKOLOGISK BEVIDSTHED, fra kvantitet til kvalitet. Et værdiskift står for døren og med det en omlægning af magtstrukturen. Hvor Pluto i Skorpionen udløser det individuelle horoskop, især når det drejer sig om planeter i Tyr, Skorpion, Løve og Vandbærer samt horoskopets fire hovedakser, vil det enkelte menneske blive mødt med en lignende konfrontation, der vil kræve en total omlægning af værdier på samtlige livets områder, alt efter hvilke planeter, der er involveret. En død-genfødselsproces, der opleves som en altomfattende krise, hvor det der før blev regnet for værdifuldt, som vi har levet ud fra, bliver taget fra os. Det kan føles som om gulvtæppet bliver revet væk under vores fødder. Det gamle må dø før det nye bliver født, og i dødsprocessen er det nye endnu ikke dukket frem. Men fugl Fønix rejser sig genfødt af asken og flyver mod lyset. De skabende kræfter. Det næste tegn i det faste kors efter Tyrens tegn, er Løvens tegn, hvor Solen hersker. Klarer vi at bevidstgøre vores evner og ressourcer i Tyren og ved hvad vi kan og har at tilbyde, udløses stærke kræfter i Løvens tegn, for her hersker Solen. Solen er en stjerne og centnim i vores solsystem og repræsenterer selve livskræfterne, de skabende kræfter. Uden solen, intet liv. Løvens tegn og Solen symboliserer sjælskræfter, og det er igennem kontakt med sjælen eller selvet, at vi kommer i kontakt med selve livet og vi føler at vi lever. At leve er at skabe. Her er vi som Gud selv, og her ligger vores kreative evner, vores evne til at leve livet og her ligger lykken begravet. Denne lyskraft kaldes også kærlighed og har intet med følelser og bindinger at gøre (de tilhører månen og Krebsen), men er en kærlighed rettet mod selve livet og omfatter alt levende.

Først når disse kræfter vækkes, og vi lever ud fra dem, har vi realiseret os selv som mennesker. Det materiale vi i vores fysiske liv bruger til at skabe af, er de egenskaber som Tyrens tegn repræsenterer. Har vi disse kræfter til vores rådighed, bliver vi stærkt kreative mennesker. Men hvad hindrer det? Siden Plutos opdagelse er verden blevet styret af penge - magtgrupper, mere eller mindre skjulte, der som parasitter lever af folkets arbejde (værdier) og udsuger deres kraft. Vi kalder det udbytning. På samme måde har I-landene udsuget og udnyttet U-landene, først gennem kolonisering. Dette har skabt en FREMMEDGØRELSE i menneskets forhold til deres arbejde. Mennesket er blevet USYNLIGT i produktionsmekanismerne og der er tale om et kæmpe ressourcespild. Med Pluto i Skorpionens tegn er denne vej ikke længere farbar. Når al kraft er suget ud af såvel mennesker som natur, er det på tide at finde nye veje. Mennesket lever ikke af brød alene, men har behov for at bruge sig selv og sine ressourcer bevidst i en kreativ proces. Skyggesider og ansvar. Det sidste tegn i det faste kors er VANDBÆRERENS TEGN med herskeren URANUS. Energierne her er helhedsorienterede og demokratiske. Principperne er frihed, lighed, broderskab - menneskerettighederne. Disse begreber har været aktive siden Uranus blev opdaget i 1781. På samme tid blev elektriciteten opdaget og dermed skabtes grundlaget for det moderne industrisamfund. Uranus er ansvarlig for al ny teknik. Samtidig er jordkloden i sin udvikling på vej ind i Vandbærerens tidsalder, en tidsperiode på godt 2.000 år, hvor det faste kors vil være særdeles aktivt. Pluto i Skorpionens tegn fra 1984-1996 kan ses som en initiation ind i denne tidsalder, hvor vi bliver konfronteret med det faste kors' skyggesider og hvor en forvandling gennem bevidstgørelse eller synliggørelse er nødvendig. Vandbærerens skyggesider er umenneskeligggørelse og fremmedgjorthed. Det moderne industrisamfund har reduceret mennesket til en maskine uden indflydelse på produktionen. Vi producerer pænt hver vores lille dippedut uden chance for en forståelse af helheden og det færdige produkt. Vi

er blevet robotter. Situationen er blevet så grotesk, at vores værdi er stærkt faldende, idet ny teknologi erstatter mennesket og resultatet er stigende arbejdsløshed. Vi er blevet overflødige og besværlige. Kun som forbrugere har vi en værdi. Igennem reklame skabes flere og større behov i et materialistisk orienteret samfund som vores, hvor den eneste glæde er at købe og forbruge. Men grænsen er ved at blive overskredet. Flere og flere forstår at begæret efter penge og forbrugsgoder er den egentlige fjende, det er livsfarligt og dødbringende. Vi bliver syge og vores miljø bliver sygt af overforbrug, og vores organisme kan ikke længere udskille affaldsstofferne tilstrækkeligt. Der sker ophobninger forskellige steder, som skaber ubalance og sygdom og den økologiske grænse bliver overskredet. Vi lever i dag i et samfund, der forsøger at overleve ved at misbruge og udbytte samtlige værdier i naturen og i mennesket. For manges vedkommende er resultatet magtesløshed og i dens følgeskab kommer vold, terrorisme og racisme. Men vi er ved at vågne op. Miljøgrupper og menneskerettighedsorganisationer forsøger at synliggøre misbruget af såvel mennesket som naturen. Miljøkatastroferne bevidstgør, og mange mennesker beskæftiger sig med selvudvikling, idet de har forstået, at al udvikling starter indefra os selv, at vi hver især må tage ansvaret for at opdage egne ressourcer i Tyren, frigøre vores kreativitet i Løven, så vi i Skorpionen sammen kan skabe en livgivende samfundsøkonomi i økologisk balance, hvor mennesket har del i produktionsmekanismerne og hvor udbytning ikke finder sted og hvor der er en reel ligestilling mellem køn og racer. Dette vil blive målet og midlerne til at opfylde de demokratiske principper i Vandbæreren og dermed give mennesket sin frihed. Pluto i Skorpionens tegn kræver først og fremmest synliggørelse og bevidstgørelse, hvilket vi hver især og kollektivt vil arbejde på i mange år fremover. Processen er en forvandling gennem en død-genfødselsproces. Kvindefrigørelsen er et vigtigt led i dette og kvinderne vil blive frontkæmpere. De har nemlig personligt

oplevet samtlige undertrykkelsesmekanismer, som ovenfor beskrevet på deres egen krop. Den astrologiske forklaring er, at Venus som styrer Tyrens tegn og repræsenterer de feminine værdier, står direkte overfor magten i Skorpionens tegn, og kvinder er de "naturlige" ofre for magtmisbrug og udnyttelse. Kvinderne vil, om de kan lide det eller ej, vise vejen direkte og indirekte. Gennem opdagelsen af de feminine værdier vil vi alle nå friheden i Vandbæreren.

KURSER - FOREDRAG - MØDER: Program for kursus i lerbyggeri.

Økotech-kursus Kursus i ler- og økologisk byggeri. 15. marts '93 vil ØKOTECH igen gennemføre et kursus. Kurset henvender sig til arbejdsløse håndværkere med erfaring fra byggepladser samt til murerarbejdere, byggeteknikere, konstruktører eller arkitekter, som ønsker at få erfaring med lerbyggeri. Der er, efter kurset, udsigt til ansættelse af 4-5 kursister i ØKOTECH i 9 3 . Interesserede kan henvende sig hos Pierre Lacuelle tlf. 86 18 43 76

Introduktion af den danske tradition for byggeri med ubrændt ler. Materialekendskab: -praktiske øvelser med testning af materialeegenskaber -gennemgang af laboratorietests. Teoretisk gennemgang af byggematerialer, med fokus på de miljømæssige fordele. Kort introduktion til den europæiske nyudvikling af byggetraditionen. Ekskursion til traditionelle danske lerhuse. Udarbejdelse af testprøver. Praktiske øvelser gende teknikker: -ler/leca -ler/halm -presning med -opmuring med -stampning af

med føl-

lersten lersten vægge

Gennemgang af kvalitetsprogram.

A C e l e b r a t i o n of C o m m u n i t y August 26-31, 1993

•

Site: The Evergreen State College, Olympia, Washington

Dear Friends, The Fellowship for Intentional Community is planning an International Gathering on Cooperative Living, to be held the last week of August, 1993, at The Evergreen State College on the Olympic Peninsula in Washington State. The Fellowship is a network of intentional communities, community networks, individuals, and other interested organi zations across North America. The purpose of the gathering is to celebrate the diversity and vitality of the intentional communities movement, bringing together participants from all over the planet — to share visions, experiences, and systems for cooperative and sustainable lifestyles — and to create an atmosphere of fellowship and alliance-building which will serve to promote the health and growth of the movement. Our projected audience is diverse: intentional communities, seekers, cooperatives, collectives, alternative villages, support organizations, and any other individuals or groups which have an interest in promoting this type of progressive endeavor. Evergreen State College is located in the heart of 1,000 acres of forest, with extensive organic gardens and cooperative hous ing. The excellent facilities have a capacity of 2,500 on-site

participants (including limited camping) with additional lodging available in Olympia, only a few minutes from the campus. We will keep the fees as low as possible; early projections indicate a cost range of $12-$50 per day, depending on lodging and meal choices. We need your help: • •

•

Let us know your thoughts on such a large gathering of community-minded people. Your organizational involvement is welcome, especially suggestions and comments about activities, program, and funding sources. Help us get the word out to your community members and coworkers — and to your regional and global contacts. Plan to attend— as a local organizer, as a workshop focalizer, and as a participant

Please complete the following survey and return to: Fellowship for Intentional Community, '93 Communities Gathering, 8600 University Boulevard, Evansville IN 47712.

Please reproduce this form and distribute as widely as possible. Thanks! 11/91 Name:

Phone:

Community/Organizational Affiliation:. Street Address: City: Country:

State/ Prov: Postal Code:

Date:

• •

I'm planning to attend the Aug. '93 Conference; please send me information and a registration packet. I'd like to coordinate outreach and inquiries in my area (specify country, region, network, or city):

•

I can help distribute flyers in my area. Please send me flyers for • posting on local bulletin boards, and/or • to include in my/our next mailings. • Please send me a flyer master — I/we will donate the copying expense. Please send me Gathering ad copy so we can run a free notice in our next publication(s): • Display Ad • Classified Ad I want to help organize the Conference (specify which committee): • Structure & Coordination • Fund Raising • International Hospitality • Publicity & Media • Site Logistics • Registration • Ride Sharing • Housing • Food • Program • Exhibits • Arts/Entertainment Workshop Coordinator (specify):

• •

Other • I am planning to bring children (ages: ) • I want to help organize/ assist with on-site childcare. • I have enclosed a list of individuals and organizations that might want to • I have special a) co-sponsor the Gathering; b) provide seed grants or other funding; c) arrange for special needs dietary needs (scholarships, transportation, wheelchair access, signing, etc.); d) help organize events; e) make (please specify): a presentation; or f) attend the Gathering. Please specify a, b, c, d, e, or ffor each referral. • I would like to donate the following goods and/or services to the Gathering: • Enclosed is a donation of $ earmarked to: • Support the development of the Gathering. • Be credited toward payment of my conference fees. • Supplement scholarships for conference fees and/or travel subsidies (specify?): • Other (please specify):

KONTAKTADRESSER: Fællesskab Andelssamfund Hjortshøj

Person

Telefon

Adresse

Kaj Hansen

Lollandsgade 52 8000 Århus C

Pierre Lecuelle

Gustav Wiedsvej 8000 Århus C

Dragebjerggård

Erik Nielsen

Sonnerup 3300 Frederiksværk

4 2 12 4 0 11 F a x 35367208

Gaia

Ross Jackson Hildur Jackson

Skyrumvej 101 7752 Snedsted

97 93 66 55 F a x 97936677

Hans Dollerup

Ryvej 51 8752 Østbirk

Fjordvang

Hertha

Ib Locht

Hjulby

Bent Windeløv Susanne Engberg

Hjulby Hegn 110 Spørring 8380 Trige

Hornum

Niels Bandholm

Klostervej 30 6950 Ringkøbing

97 33

Knud Kronborg

Strandvejen 90 8000 Århus C

Skanderborgvej 132 8660 Skanderborg

Kammergårdsvej 16 Sdr, Ydby 7760 Hurup

97 95 66 00 F a x 97956565

Kirstinelund

Poul Møller Troels D Hansen

Landsby f o r grøn forskning

Preben Maegaard

Thorshammer

Lise Sylvest

Hyginsvej 27 Glattrup 7800 Skive

Svanholm

Gæstegruppen

Svanholm Gods

Marion Møller

Slarisdal 3C 8700 Horsens

Niels-Peter Nielsen

Stjernerne 3 3390 Hundested

Hanne Lykkeberg

Månen 13 3390 Hundested

Klaus Krause

Solen 12 3390 Hundested

Thorsted

K L,

Vest

Torup

T. Jakobsen