Økosamfund i Danmark #89 December 2021

Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund · December 2021

Opstart af økosamfund & fællesskaber

#89

Leder

Opstart af økosamfund & fællesskaber Der er grøde i økosamfundsbevægelsen.

Nye fællesskaber spirer frem over det hele.

LØS har kendskab til ikke færre end ni nye samfund på vej, og forventer, at der er endnu flere, der venter på at titte op af mulden. Det er en vild, kreativ, bekræftende proces at starte noget så uregerligt som et økosamfund op fra bunden, men det er også virkelig hårdt arbejde fyldt med konflikter, skuffelser og brud. Økosamfund lykkes – og fejler! – med ca. samme rate som andre “start-ups„ hvilket vil sige, at flertallet aldrig når ud over opstartsfasen.

Derfor har vi dedikeret dette nummer af Økosamfund i Danmark til temaet “opstart af økosamfund„ i håbet om, at vi kan lære af hinanden og hjælpe flere af spirerne til at vokse sig stærke og livskraftige.

Du kan i bladet læse om LØS og Bofællesskab.dk’s fælles “startpakke„ til kommende fællesskaber. Vi har interviews med nyligt opstartede Boeckel Ecovillage i Holland og den endnu på tegnebrættet liggende økolandsby FRYD, som har kurs mod Sydfyn. Og så giver to af de helt gamle fællesskaber os gode råd i anledning af deres 50 års jubilæum. Vi hører også fra forskningen, som har kigget på Grobøndernes motivationer for at flytte off-grid, og fra to aktives kursus i fællesskabsmodellen CLIPS. Som bonuslæsning har vi oversat et interview med forbundethedsfilosoffen

Charles Eisenstein, der kredser om økosamfundsbevægelsens rolle i håndteringen af pandemier og klimakrise.

Sakina Sarjan bor i Birkerød. Hun stammer fra Indien, hvorfra hun er uddannet i erhvervsøko-

Rigtig god læselyst fra alle os i bladcirklen.

nomi. Hun læser til TekSam + kommunikation på RUC. Hun er mor til 2 livlige drenge, som giver

Kirsten, Sakina, Pernille, Alexandra, Mads

hende kamp til stregen. Hun har en dyb passion for forældreskab, permakultur, økosamfund og adfærdspsykologi. Hun har arbejdserfaring som lønnet og som frivillig fra Climate-KIC, ECOLISE, Enghave Naturlandbrug, Naturplanteskolen og nu LØS.

Kirsten M. Andersen bor i Nyborg. Hun er

Pernille Davidsen bor i Aarhus. Hun er uddan-

uddannet og arbejder som Terapeut og QiGong-in-

net sociolog og har bl.a. beskæftiget sig med

struktør, er tidl. lærer og erhvervsvejleder, man-

stedstilknytning og bysociologi. Hun har en stor

geårigt medlem af LØS, tidligere og nuværende

interesse for grønne omstillingsprocesser, natu-

bestyrelsesmedlem i LØS, bestyrelsesmedlem i

ren og alternative boformer. Pernille er optaget

Avnø Højskole. Hun har rejst meget i verden og

af hvordan vi kan skabe en grønnere adfærd

tidligere boet i forskellige former for kollektiv,

gennem forskellige hverdagspraksisser og er

samt arbejdet meget kollektivt - og frivilligt - eks.:

enormt drevet af at gøre en forskel og ‚kæmpe for

Avisen Fyn, Odense Ser Rødt, div. bestyrelser og

jordens sag‘. I sommers tog hun et Permakultur

Efterskolen ved Nyborg, som hun også var med

Design Kursus (PDC), hvor interessen for at være

til at starte op som en dengang kollektiv ledet

selvforsynende voksede.

efterskole. Hun er meget optaget af alle former for bæredygtighed - eks. formidling af viden og

Alexandra Hasdorf er for tiden bosat i det økolo-

erfaring mhp. at individer og fællesskaber trives

giske bofællesskab Andelssamfundet i Hjortshøj

og lykkes.

og har gennem hele sit liv boet i bofællesskaber og kollektiver, i både Danmark og udlandet.

Mads Højlyng, cand.mag., fagbogsforfatter og

Det har affødt en dyb passion for bæredygtige

ex-filosofkonge, bor i Storkollektivet Myselium

fællesskaber, og hvordan man får dem til at

på Sydfyn og har været med til at opstarte flere

fungere. Alexandra er uddannet projektleder

forskellige (øko)fællesskaber de sidste 15 år.

fra Kaospiloterne, og hendes arbejde er drevet af en mission om at genfortrylle den verden, vi lever i. Hun sidder desuden i bestyrelsen for LØS.

Indhold Det Detsker skeri LØS i LØS Nyt Nytfrafrabestyrelsen bestyrelsen 44 Startpakkeprojektet 6 Startpakkeprojektet 6 Økosamfund Økosamfundpåpåvej veji Danmark i Danmark FRYD FRYD- et - etfølsomt følsomtfællesskab fællesskabpåpåvej vej Off-grid Off-gridi lokalsamfundet i lokalsamfundetGrobund Grobund

88 11 11

Interview Interviews Charles CharlesEisenstein Eisensteinom omcorona, corona,klima klimaogogøkosamfundene økosamfundene 5050årårpåpåbagen: bagen:Christiania ChristianiaogogToustrup ToustrupMark Mark Boekel BoekelEcovillage Ecovillagei Holland i Holland

14 14 16 11 18 19

Rapport Rapportfra fraetetkursus kursusi Spanien i Spanien CLIPS CLIPSToT ToTkursus kursus

23 24

Developerdrevne Developdreveneaktører aktører Fra økosamfundenes eksperimenterende frirum til et voksende marked – om developerdrevne bofællesskaber

25

Nyt fra Bestyrelsen: Status efter et år Den nuværende bestyrelse i LØS har siddet ved roret i lidt over et års tid nu. Her reflekterer vi over, hvilke tendenser vi ser i økosamfundsverdenen for øjeblikket, og de aktiviteter vi har kørende i LØS for tiden, samt hvad vi som bestyrelse har lært det seneste års tid. /LØS bestyrelsen: Alexandra, Pia, ­Camilla, Line, Karen, Susanne, ­Kristiane, Kirsten, Marie En økosamfundsbølge er skyllet ind over landet. Økosamfund og bofællesskaber er populære som aldrig før, og det mærker vi også i LØS. Det er selvfølgelig først og fremmest en stor glæde at være vidne til, at alternative og bæredygtige boformer er efterspurgte, men det kommer også med en risiko. Hvordan sikrer vi f.eks., at de er tilgængelige for alle, rent økonomisk, og ikke bliver for de velhavende blot? Ved standardiseringen af bæredygtige bofællesskaber med ens rækkehuse risikerer det mere skæve at blive en sjældenhed.

Hvordan kan vi sørge for, at økosamfund fortsat udgør eksperimentalzoner i udforskningen af det bæredygtige liv – og er det overhovedet nødvendigt?

Opstartende økosamfund efterspørger erfaringer Pga. stigende interesse og efter længere tids efterspørgsel fra medlemmerne, har LØS i samarbejde med Bofællesskab.dk søsat Startpakkeprojektet. Projektet vil det næste års tid udarbejde en startpakke med en opsamling af gode råd, erfaringer og vejledning for nye bofællesskaber og økosamfund inden for følgende temaer: Økonomi, Jura og organisering, Kommunalt samarbejde, Det sociale og Det grønne.

Det kan du læse mere om i dette nummer af bladet, som du sidder med i hånden.

Det er os en stor glæde, at vi fremover kan

respondere mere kvalificeret, når nye grupper henvender sig til os.

Samarbejde på tværs af grønne organisationer Et andet samarbejde, som vi i LØS bestyrelsen gennem længere tid har arbejdet på at give luft under vingerne, er De Grønne Venner. De Grønne Venner er en slags sammenslutning af grønne organisationer, som indtil videre tæller LØS, Praktisk Økologi, MiMundo, Øko-Net, Frøsamlerne, Landsforeningen for Økologisk Byggeri, Bofællesskab.dk og Permakultur Danmark.

Gennem en bevilling fra Globalt Fokus’ kapacitetsudviklingspulje mødtes vi samlet i midt-november, med fokus på

forankringen af FN’s 17 verdensmål i vores strategiske arbejde og samarbejdet på tværs. Den større agenda vokser ud af erkendelsen af, at civilsamfundets deltagelse i arbejdet for den grønne omstilling skal styrkes. Derfor skal vi som organisationer styrkes, så vores deltagelse i partnerskaber internationalt kan foregå langt mere kvalificeret, strategisk og målrettet.

Som i vores samarbejde med Ghana og i Ukraine. Vi glæder os til at se, hvilke spændende initiativer og projekter, der vil vokse ud af dette samarbejde på tværs. Måske vi er at finde på sommerens Folkemøde på Bornholm? Du er som medlem altid velkommen til at skrive til os med dine idéer og ønsker til LØS’ aktiviteter.

Det sker i LØS

I oktober sidste år på den ekstraordinære blevet erstattet af Sanne. Sanne kommer generalforsamling blev den nuværen- fra en lignende stilling som koordinator i de bestyrelse valgt ind for LØS. I sidste U-landsforeningen Svalerne, hvor hun har bladnummer (#88) kunne vi fortælle, at arbejdet tæt sammen med frivillige, stået bestyrelsens motto om, at arbejdet skulle for organisationens kommunikationsarvære “let, lærende og legende„ var blevet bejde, varetaget daglig administration udfordret, så det mest af alt var meget og ad hoc opgaver m.m. Det er Sanne, du lærende! Vi måtte på det tidspunkt indse, som medlem får fat på, når du skriver til at vores opgaver i høj grad handlede om LØS. Også hjerteligt velkommen til Sanne at få s­ ekretariatsfunktionerne til at funge- – og stort tak for indsatsen til Stine med al re, for at sikre et godt fundament for den held og lykke fremover. foreningskultur og aktiviteter, vi ønsker for Det er et stort og vigtigt skridt for LØS at LØS. Af samme grund er vi enormt glade have en sekretariatsleder. Det gør os stærog stolte over at være lykkedes med at kere i LØS’ projektindsatser og er desuden ansætte både ny bogholder/medlems- helt centralt for, at bestyrelsen kan få mere service-medarbejder og sekretariatsle- af de “lette„ og “legende„ dele af vores der. Det er Marit fra ­ø kosamfundet Den motto i spil. Vi glæder os til at følge, hvilke Selvforsynende Landsby på Sydfyn, der er nye muligheder det åbner op for i LØS i det kommet godt på plads i rollen med bog- kommende år! holderi/medlemsservice. Hjerteligt velkommen! Og så havde vi i første omgang Stine som ­sekretariatsleder, der nu, efter at have valgt at gå selvstændigt på fuld tid, er

Økosamfund i Danmark

Et år i bestyrelsen: hvor er vi nu

5

Udvikling af en "startpakke" for nye bofællesskaber LØS er gået sammen med Foreningen Bofællesskab.dk om at udvikle en “startpakke„, som kan støtte nye grupper i opstartsfasen – for at skabe flere og bedre økosamfund og bofællesskaber. Det er en gammel drøm, der her går i opfyldelse.

Af Pernille Davidsen Der er voksende efterspørgsel på guides, viden og anbefalinger til, hvordan man opstarter bofællesskaber og økosamfund. Det mærkes både på sekretariatet i LØS og i Bofællesskab.dk. Blandt andet fordi startprocessen for mange initiativgrupper kan virke uoverskuelig og langsommelig, hvilket kan resultere i, at projekterne ofte opløses, inden de realiseres.

På den måde kan startpakken medføre en øget “før-realisme„, som Camilla NielsenEnglyst beskriver det. Camilla er bestyrelsesmedlem i både LØS og Bofællesskab.dk

og håber, at succesraten for nyopstartede bofællesskaber med startpakken får bedre vilkår.

Samarbejdet mellem Bofællesskab.dk og LØS søger at systematisere opstartsprocessen ved at dykke ned i en række udvalgte tematikker, der tager udgangspunkt i de mangeartede erfaringer, der er opbygget gennem årene - og i de spørgsmål, der ofte bliver stillet. Hvert tema udvikles i et samarbejde mellem praktikere, altså folk fra bofællesskaber og økosamfund, samt en række eksperter, der giver deres besyv med. Som Camilla siger, er det derfor ikke bare tips og viden, men “konkrete

erfaringer fra det praksisnære levede liv i bofællesskaberne„.

Startpakkeprojektet henvender sig til en bred målgruppe, som spænder helt fra unge økosamfundsgrupper til seniorbofællesskaber. På trods af, at projektet som arbejdstitel fortsat går under navnet “startpakken„ , er det ikke kun forbeholdt nye tiltag, men kan også finde god anvendelse i etablerede fællesskaber, som ønsker inspiration.

En startpakke i fem kategorier Formålet med startpakkeprojektet var fra starten at udforme en vejledning, der

Det sker i LØS

Startpakkens indhold Materialet er inddelt i fem hovedkategorier, som vedrører aspekter inden for økonomi, jura og organisering, kommunalt samarbejde, det sociale felt og det grønne. Hver kategori vil have sin egen enkeltstående publikation, hvor de fem tilsammen udgør startpakken. Udover publikationerne vil der blive indsamlet eksempler og øvrige ressourcer, der søger at illustrere og uddybe anbefalingerne i publikationen.

Den økonomiske del af startpakken: Her er formålet at skabe overblik over forskellige måder at optage fælleslån på som f.eks. en andelsboligforening, samt at vise forskellige måder at organisere fællesskabets økonomi på.

Den juridiske del af startpakken: Her vil der være samlet en række opmærksomhedspunkter og juridiske faldgruber.

Endvidere vil der være modeller, standardbeskrivelser, roadmaps og vejledninger, som kan besvare juridiske spørgsmål samt almindelige aspekter ift. organisering af et bofællesskab.

Den kommunale del af startpakken: Formålet her er at gøre initiativgrupper i stand til at deltage mere kvalificerede som samarbejdspartnere i

lokalplanudarbejdelse mv. Materialet vil berøre nogle af de tematikker, der kan være i mødet med det kommunale system.

Der vil være vejledninger og erfaringsbeskrivelser samt f.eks. en liste af de aspekter, man som oftest skal tage stilling til.

Den sociale del af startpakken: Her er fokus på bofællesskabets vision, trivsel og sammenhængskraft, samarbejde og organisering samt eksempelvis kommunikation og konflikthåndtering. Der vil også være fokus på, hvordan de praktiske og ydre rum afspejler de ambitioner, man har for et fælles liv.

Den grønne del af startpakken: Det grønne fokus sigter mod at inddrage FN’s verdensmål, indtænkning af biodiversitet, energi(fællesskaber) og bæredygtigt byggeri. Denne pakke dækker, hvad der befinder sig inden for den grønne omstilling, så de miljømæssige aspekter inddrages lige fra starten.

Interaktiv vidensbank med intuitivt søgesystem Sideløbende med publikationerne vil der på Bofællesskab.dk blive udviklet en interaktiv vidensbank, hvor det samlede materiale, altså de supplerende eksempler og ressourcer, bliver emneopdelt med et intuitivt søgesystem. Dette gør det muligt at søge effektivt og konkret. Startpakken vil også være tilgængelig på LØS’ hjemmeside samt gennem andre samarbejdspartnere såsom BOLIUS og Realdania.

Det endelige materiale vil således bestå af dels en publikation med fem kategorier, men også denne voksende vidensbank, der kan udvikles over tid. Ligeledes vil det gennem vidensbanken være muligt at etablere kontakt til mennesker, som er involveret i de forskellige temaer. Det kan eksempelvis være eksperter inden for et af de specifikke områder eller nogle af praktikerne, som bor i bofællesskaberne. På den måde kan man nemmere få hjælp og svar på nogle af de mange relevante spørgsmål, der knytter sig til startprocessen.

Startpakke i spil - workshop og bofællesskabkonference Der vil blive afholdt en indledende workshop, hvor det foreløbige materiale vil blive fremlagt og diskuteret i tæt samarbejde med nye bofællesskaber og andre opstartende grupper. Altså en egentlig test hos målgruppen. Endvidere vil der til foråret blive afholdt en større bofællesskabskonference, hvor formålet blandt andet er at lancere materialet bredt og give mulighed for at komme med konstruktiv feedback.

Denne afholdes formodentlig sammen med nogle andre spændende projekter, der er i gang - en kortlægning af bofællesskaber i Danmark samt et forskningsprojekt om de developerdrevne bofællesskaber.

Opstartsambassadører til nye grupper Bofællesskab.dk og LØS stiller gennem projektet en række opstartsambassadører til rådighed, som vil afholde op til tre møder med hver ti nye grupper. Her vil man arbejde konkret med startpakkematerialet - lige der, hvor behovet er. Som opstartsambasadør skal man være erfaren i at formidle og facilitere. Desuden er det væsentligt, at ambassadøren selv har erfaring med at bo i bofællesskab eller økosamfund. Gennem den proces kan materialet kvalificeres og udvikle sig yderligere, så det bliver relevant og forståeligt.

En dynamisk proces Projektet udvikler sig kontinuerligt og interessen har været stor, fra mange sider. “Det er en dynamisk enhed, som udvikler sig hele tiden, hvor vi får konstant nye erfaringer„ beretter Rudy. Der vil være et udkast klart i starten af 2022, men man kan melde sig som konstruktiv gennemlæser under hele forløbet. Rudy og Camilla opfordrer derfor til at tage kontakt, hvis man vil læse med, er nysgerrig i enten at være en del afprøvningen med opstartsambassadører eller vil deltage med sine erfaringer i vidensbanken. Det sidste kommer der mere om, inden så længe - for de levede erfaringer er guld værd for nye grupper.

Økosamfund i Danmark

skulle anskueliggøre startprocessen, grundet den store efterspørgsel efter noget sådant. Pointen var, at man som initiativtagere til et bofællesskabssprojekt kunne få viden og information i form af en slags “1-2-3-guide, der ikke skulle være for firkantet„, som Rudy Madsen fra Bofællesskab.dk fortæller. Siden har projektet taget form, hvor det med flere samarbejdspartnere, eksperter og endelig den økonomiske støtte fra Realdania har vokset sig større og større.

Startpakken har udviklet sig fra tanken om én hurtig guide til at være fem forskellige komponenter, fordi det undervejs i processen blev tydeligt, at flere efterspørger specifik viden inden for helt bestemte områder af opstartsfasen.

7

FRYD – et følsomt fællesskab på vej Hvad går man igennem når man vil starte et økosamfund i dag? Økosamfund i Danmark har spurgt tre af grundlæggerne af det kommende økosamfund FRYD om motivation, inspiration og dedikation.

Af Mads Højlyng Fotos og grafisk materiale: FRYD Astrid Holscher, Dicte Frost og Signe Guldberg møder os i kølvandet på et af deres ugentlige møder i økolandsbyen FRYD. De har indvilliget i at være case for Økosamfund i Danmarks tema om opstart af økosamfund. FRYD er i skrivende stund en vision om en økolandsby på Sydfyn

med fokus på fællesskabets trivsel, fælles værksteder for kreativ udfoldelse, fælles traditioner og i alt dette fællesskab god plads til at være sig selv.

- Hvorfor vil I starte noget selv?

Vi vil gerne skabe noget anderledes.

Mange andre økosamfund handler om, at man vil bo gældfrit og i et bæredygtigt hus og om dyrkning af økologisk mad. Hos os

er der også meget fokus på fællesskabet. Vi har fokus på kommunikation og at gå igennem processer sammen. Social bevidsthed og bl.a. bevidst seksualitet. Og vi vil gerne have mange traditioner sammen. Kun to-tre af vores værdier handler om det man traditionelt kalder bæredygtighed.

For os er miljømæssig bæredygtighed en selvfølge, så derfor lægger vi lige så meget vægt på at skabe - og forstå hvordan vi kan

Økosamfund på vej i Danmark Artikel

Vi kunne også mærke et behov for, at det var værksteder og kunst og små virksomheder – sådan et fællesskab – der var i fokus. Derfor vil vi også have “samskabelseslaug„, som faciliterer de her muligheder for at være samforsynende eller have sin egen virksomhed eller være selvstændig og skabe kultur på landet.

Og så vil vi gerne bo mindre, end man gør i mange andre økosamfund. Og samtidig have store grunde, så der er god plads til at trække sig tilbage og få fornemmelsen af, at vi bor i et “vildt„ landskab.

- Hvordan startede det?

skørt. Der kom bl.a. tre familier til mødet, men da det gik op for dem, at der ikke var nogle andre børnefamilier i opstartsgruppen, afbrød de mødet meget hurtigt. Det føltes som at blive droppet med det samme – som om vi havde været igennem et lille traume sammen.

at for dem vi har snakket med, der har været interesserede i projektet, at der har det allerede gjort en forskel. Bl.a. det med bevidst seksualitet, at det er en værdi for os. Folk føler, at de kan være med, selvom de ikke lige lever op til den heteronormative standard.

Men så blev der plads til at få det sociale og visionerne gjort bæredygtige og til at øve os i at tage beslutninger, øve os i at lytte til hinanden. Hvordan definerer vi, hvad det er, man skal bidrage med, når man kommer ind i det her projekt? Hvad er der plads til, og hvad er der ikke plads til? Og det er svære snakke, som vi stadig er i gang med at tage. Det er abstrakt, men det er en social øvelse i at blive bevidste om nogle ting.

Lige nu har vi meget fokus på at passe godt på hinanden og give plads til, at der kan være forskellig energi man kan lægge i det på forskellige tidspunkter. Og det kan måske være en værdi, der allerede kan henvende sig lidt mere diverst.

Først et halvt års hyggelige samtaler mel- - Hvordan sikrer I mangfoldighed som jo er en af jeres værdier? lem venner, der kommer fra Sydfyn. Så lavede vi interviews i ti forskellige økosamfund Dette er en legeplads, og i opstartsgrupvia LØS. Den 21. december 2019 satte vi os pen på nuværende tidspunkt er vi ikke så sammen og skrev vores værdier ned, særlig forskelligartede. Men det bestræber sendte dem ud til den første spæde gruppe, vi os på at blive. Der hvor vi har prøvet at fik feedback og reviderede. Første infomø- gøre noget, er bl.a. i de tekster, vi skriver. de var så i foråret 2020. Derfra tog det fart. Vi skriver tydeligt mangfoldighed frem Vores første reelle opstartsmøde var ret i værdierne. Og der kan vi i hvert fald se,

Men det er en snak vi fortsat skal have. Det er meget præsent lige nu, fordi vi i lang tid har været en lille kerne og nu begynder at åbne op for medlemskaber. Det handler om at skabe rum for diversitet, for vi kan selvfølgelig ikke vide på forhånd, hvem det er, der vil komme ind.

Vi vil også gerne have mulighed for lejeboliger. Og være tydelige om ikke at skrive “familie„ eller “husstand„, men gøre det tydeligt, at der kan være forskellige konstellationer og at man kan bo som man

Økosamfund i Danmark

skabe - kulturel og social og økonomisk bæredygtighed.

9

.

r

vil. Vi har også tænkt mange aldersgrupper ind. Vi vil f.eks. gerne have et oldekolle og vi har leget med tanken om børnehave og skole i landsbyen. Så vi har prøvet at tænke diversitet ind i selve strukturen.

- Hvad gør I jer af tanker om økonomien?

blive en del af fællesskabet. Og måske det ikke handler om at leje på den samme basis hver måned, men måske du betaler en vis procentdel af hvad du tjener. Hele tiden tænke i, hvordan man kan gøre det på nogle måder, der gør det lettere for alle at leve godt og følge deres passioner.

Vi går efter Friland og Grobunds model i - Hvad er den største udfordring for jer? forhold til at have en fond, der ejer selve jorden. Der er også et princip om at gøre Tidsperspektivet. Hvordan får vi eksekvedet så billigt som muligt og have gældfri- ret det her økosamfund fysisk? For der er hed så meget som muligt. Og opfordre til en efterspørgsel, og der kan også findes at bygge småt, så det heller ikke bliver alt penge. Det er et spørgsmål om, hvordan for dyrt på den måde. Vi vil gerne hjælpe man får skabt en gruppe, der vil dedikere hinanden med at bygge småt og skabe sig til at lægge rigtig meget energi i noget, bevidsthed om egentlige pladsbehov. som først senere manifesterer sig fysisk og Vi tænker også meget i et “samskabelseslaug„ som giver mulighed for at arbejde i landsbyen. Hvordan kan vi rent faktisk skabe liv og økonomi – et økonomisk centrum – der hvor vi er? Og der kommer det her samskabelseslaug ind, hvor vi spørger, hvordan vi kan skabe økonomiske synergier og aftaler deltagerne imellem. Men også hvordan vi kan få andre udefra ind, så det bliver et sted, hvor du kan have dit lille kontor eller værksted og på den måde

som er så vigtigt, som der hvor man bor.

Det er stadig abstrakt for os. Men det er også okay, at det tager rigtig lang tid, for så kommer der også en naturlig udskillelse og tilføjelse.

Vi har lyst til at gøre så meget og har så mange idéer og så meget vi gerne vil, men så skal det også hænge sammen med vores egen proces og dagligdag og liv. Så det er med at have hjertet med og være tålmodig. Så kan det godt være, at man vil en masse, men det er virkelig også vigtigt, at vi passer på hinanden lige nu og at vi holder den stemning i gruppen af, at det skal der være plads til. Det er også der, hvor vi ser det største læringspotentiale – hvor vi kan gøre den største forskel.

Økosamfund på vej i Danmark

Et blik på motiverne for at bo off-grid i lokalsamfundet Grobund Da jeg skrev speciale, undersøgte jeg, ud fra en sociologisk vinkel, hvilke tanker, forestillinger og drømme, der ligger i beslutningen om at bosætte sig på en alternativ måde i form af off-grid huse.

For at dykke ned i emnet interviewede jeg syv fremtidige beboere på Grobund.

En bred vifte af undersøgelser viser, at der i Danmark ses en stigende tendens til at vælge en alternativ boform, som eksempelvis at bo i kollektiv, økosamfund, tiny houses, m.fl. Denne søgen mod alternative boformer må dermed siges at stå i kontrast til den fremherskende globalisering og generelle tilflytning til byerne, hvor det anslås, at omtrent 70% af verdensbefolkningen vil bo i storbyer i 2050. På trods af en stigende tendens til, at befolkninger verden over bosætter sig i de større byer, ses der altså også en modsatrettet tendens; boformer, hvor flere vælger at leve på en mere alternativ vis, i lokale fællesskaber og i større kontakt med naturen.

Hvilke tanker, drømme og forestillinger ligger bag beslutningen?

Som svar på spørgsmålet om hvilke tanker, drømme og forestillinger, der ligger bag beslutningen om at bo off-grid i lokalsamfundet Grobund, kom jeg frem til otte hovedtemaer, hvor flere af dem også knytter sig til fundene i den eksisterende forskning. Hovedtemaerne kategoriserede jeg ud fra en grundig gennemgang af, hvad de syv interviewede italesatte som væsentlige faktorer for at tage beslutningen om at blive en del af Grobund.

Inden de interviewede personer tog beslutningen om at flytte til Grobund,

har de haft flere forskellige drømme og et TV-indslag. Da hun så indslaget, var forestillinger, om hvordan de ønskede at der “mange brikker, der faldt på plads på en bosætte sig. For eksempel i form af at være gang„, fortæller hun. En anden fortæller, en del af et meningsgivende fællesskab, at han var i Afrika og læste nyheder hjemat bo med lave faste udgifter og være tæt me fra Danmark, hvorigennem han blev på naturen. Hertil var dét at være et fore- opmærksom på Grobund. Her var det især gangssted og hermed det gode eksempel “klimabevidsthed„ og “beliggenheden„, som på et bæredygtigt lokalsamfund en betyd- tiltalte ham, hvorfor han læste om proningsfuld faktor i dette valg. jektet og blev endnu mere nysgerrig på stedet.

De otte hovedtemaer: • “Naturen„ • “Fællesskabet„ • “For klimaets skyld„ • “Økonomi- og forbrugsbevidsthed„ • “Forhold til materialerne„

Desuden har flere af de interviewede gået på Brenderup Højskoles off-grid linje, inden de blev en del af Grobund. En af dem beretter, hvordan han gennem et Facebook opslag blev opmærksom på Brenderup Højskole - og derefter traf valget om at bosætte sig i Grobund:

• “At være foregangssted„ • “Beliggenheden„ • “Tid„.

Skabelsen af en identitet, der stemmer overens med egne værdier Flere af de interviewede fortæller, at de fandt frem til Grobund gennem nyheder eller de sociale medier. Dette kan blandt andet forklares med at internettets udbredelse giver det enkelte menneske øget adgang til at opsøge nye handlingsmiljøer og fællesskaber, som det kan identificere sig med. To af informanterne fandt frem til Grobund gennem forskellige nyhedsmedier. Den ene blev, efter længere tids søgen, opmærksom på Grobund gennem

”Jeg har aldrig egentlig bygget før eller noget som helst, men jeg synes bare det lød.. Det var sådan.. jeg så det post der og så var jeg bare sådan ”Det der, det skal jeg!” det der.. nu skal mit liv have en drejning”.

Han befandt sig i Sydamerika, da han så opslaget og tog kontakt, hvorefter han rejste hjem til Danmark for at starte på Brenderup Højskole. En ung mand, som også gik på Brenderup Højskole inden han bosatte sig i Grobund, fortæller, at han efter højskoleopholdet havde “gået og haft en indre drøm om at leve i et fællesskab, hvor man laver tingene selv og er mere i kontakt med naturen og har mere tid til hinanden„.

Økosamfund i Danmark

Af Pernille Davidsen, sociolog og virksomhedspraktikant hos LØS.

11

Der blev sået frø til en “ny livsvej„ En af informanterne uddyber, hvordan opholdet på Brenderup Højskole og mødet med Steen Møller, ophavsmanden til Grobund, såede et frø til en “ny livsvej„.

En anden informant fortæller, at han var drevet af, at “noget andet skulle ske„ i sit liv.

I den forbindelse tog han til et oplæg om bæredygtighed og blev ovenud begejstret for repræsentanterne for Grobund: “Jeg synes det lød spændende. De brændte jo sådan for sagen, ikke. Det kan man jo kun blive grebet af sådan noget. Og så syntes jeg i det hele taget, at vi trænger til en voldsom forandring i den måde, som vi gør tingene på„.

Ud fra den tyske sociolog Hartmut Rosas teori kan disse eksempler forklares med begrebet resonans. Rosa mener, at karakteristikken af det gode liv må forstås som et liv, der er i overensstemmelse med flere forskellige former for resonans. Resonans kan forstås som en kropslig og sanselig oplevelse, der mærkes i kroppen. Det kan være mødet med et menneske, der gør stort indtryk, som informanterne fortæller.

Sådanne møder kan frembringe nye selvindsigter, som kan have afgørende betydning for at gå nye veje i livet.

Ifølge Rosa kan resonans også skabes gennem stabile relationer og fællesskaber, at være i kontakt med naturen og lignende.

Alle sammen faktorer, som informanterne nævner er vigtige for dem.

“Det er en helt speciel måde, den måde folk er på„ En fællesnævner hos alle interviewpersoner er fællesskabets betydning i forhold til at tage beslutningen om at flytte. Her finder de især interesse- og værdifællesskabet væsentligt, og de fremhæver især fællesskabet på Grobund som et, der adskiller sig fra andre familie-, kollega- og venskabsfællesskaber. En af dem fortæller hertil om en episode, hvor de sidder nogle stykker rundt omkring et bål, og der var “den der ånd„ med plads, tid og rum til at spørge og snakke om ”hvad vil

du egentlig med livet?„ og “hvad er dine drømme?„. Vedkommende fortæller det som tilfredsstillende at kunne snakke om fortrolige emner, der ellers ikke ville være passende blandt eksempelvis kollegaer og andre i hans omgangskreds.

Flere fremhæver også, at de “mange lange seje snakke„ i forbindelse med opstartsfasen har været med til at styrke fællesskabet. Noget de især sætter pris på er den store diversitet, hvor der er plads til at være forskellige på tværs af alder, uddannelse, interesser osv. De nævner også, at dét at “kæmpe„ sammen om en sag og dermed være et foregangssted, giver et stærkere og unikt sammenhold.

At gå med halm i træskoene Flere af informanterne fortæller også, hvordan selve byggematerialerne har en stor betydning for dem. Dette kan forstås ud fra Hartmut Rosas forklaring om, hvordan de ting vi omgås, bliver til en del af vores identitet. Rosa mener, at det senmoderne menneske bliver fremmedgjort overfor tingenes betydning, da der altid er mulighed for at købe (endnu) et nyt produkt. En af interviewpersonerne fortæller: “Det er ikke bare noget man bestiller i Stark og så bum, så er det der. Nej, det er faktisk ude i naturen , hvor man selv finder materialerne og får et forhold til de her materialer„.

På den måde kan følelsen af at vide hvor materialet kommer fra give et modsvar til den fremmedgørelse, som individet kan opleve, når det ikke kender til træets egentlige oprindelse og “rejse„ som produkt. Dermed kan et indblik i de bagvedliggende processer give individet en følelse af et større “nærvær„ og “autonomi„ i forhold til at finde og skabe egne materialer til sit eget hus.

At slå rødder og kere sig om stedet Flere af motiverne kan, foruden Hartmut Rosas resonans begreb, forklares ud fra byforsker Timothy Beatlys begreb om stedstilknytning. Beatly undersøger menneskets tilknytning til steder - herunder betydningen af de naturlige og sociale omgivelser. Det, at mennesket knytter sig

Økosamfund på vej i Danmark til bestemte fysiske steder, som eksempelvis Grobund, er ifølge Beatly med til at præge dets følelse af at høre til. Beatly mener hertil, at det at slå rødder og kere sig om bestemte steder, kan ses som et slags modsvar til senmodernitetens stigende mobilitet og flygtighed.

Hertil belyser han, hvordan alternative lokalsamfund, som Grobund, kan styrke individets oplevelse af at være følelsesmæssigt involveret og engageret i fx fællesspisning, arrangementer og events.

Dette, forklarer han, giver en større grad af tilknytning og dybere forbindelse til hinanden, hvorfor individet også ønsker at forpligte sig til det fysiske sted. Han påpeger ligeledes, hvordan steder, som Grobund, kan være til inspiration for bæredygtig (by)udvikling. Hvilket, i form af at være et foregangssted, er en motivationsfaktor for flere af de interviewede.

af et alternativt lokalsamfund som Grobund.

For flere af dem, jeg interviewede, var især Brenderup højskole en afgørende faktor, da de blev inspireret herigennem. For alle informanterne havde fællesskabet - og det at gå sammen om at skabe forandringer en stor betydning. For nogle var det vigtigt at være et klimavenligt foregangssted, for andre betød beliggenheden og naturen en hel del. Ligesom det havde stor betydning for de fleste at leve med lave faste udgifter - og dermed være mere økonomisk uafhængige.

Det er altså i dette samsurium af forskellige bevæggrunde, at vi kan få indblik i, hvorfor flere folk søger mod alternative boformer.

Litteraturliste: Beatly, Timothy (2004): Native to Nowhere – Sustain Home and Community in a Global Age. Washington DC: Island Press.

Davidsen, Pernille (2020): At trække stik-

Den mening, som den enkelte finder i at bosætte sig i Grobund, kan derfor kædes sammen med de naturlige omgivelser og sociale fællesskaber, der er forankret i det fysiske lokalmiljø.

ket - en sociologisk undersøgelse af motiverne for at bo off-grid i lokalsamfundet Grobund. Aalborg Universitet.

Rosa, Hartmut (2014): Fremmedgørelse og acceleration. København: Hans Reitzels Forlag.

Økosamfund i Danmark

Undersøgelsen viser, at folk naturligvis kan have forskellige motivationer for at blive en del

13

CORONA, KLIMA OG ØKOSAMFUNDENE - INTERVIEW MED CHARLES EISENSTEIN LØS er taknemmelige for her at kunne bringe oversatte uddrag af et interview med en af bevægelsens hoffilosoffer, Charles Eisenstein. Samtalen finder sted i april ved GEN Online Ecovillage Summit 2021 og kredser om økosamfundsbevægelsens rolle i håndteringen af pandemier og klimakrise med Eisensteins teori om forbundethed som pejlemærke.

Interviewer: Ewan Welkin Oversættelse og indledning af Mads Højlyng Om samværen [interbeing] og forbindelser Jeg mener, at hele økosamfundsbevægelsen er drevet af et ønske om at genfinde tabte aspekter af vores væren; tabte måder at relatere til hinanden på – og selvfølgelig til ikke-menneskelige væsener. Det er derfor det hedder et økosamfund og ikke bare et intentionelt fællesskab. Det anerkender, at et helt menneske ikke kan eksistere isoleret fra andre. Vi er nødt til at have flere forskellige måder at både modtage – få næring – og udtrykke – give tilbage på.

Det moderne livs infrastruktur – énfamilieshuse, kasseliv, forhold der medieres af marked og teknologi – imødekommer hverken behovet for at få alt, hvad vi behøver eller behovet for at udtrykke og give alt, hvad vi kan. Så det her handler i sidste ende om “Hvem er jeg?„. Er jeg et afsondret selv i en verden af andethed, hvor mit helbred og trivsel afhænger af, at jeg håndhæver mine grænser imod verden, så min integritet aldrig overskrides?

Er det sådan et menneske bør leve? Eller

Charles Eisenstein er forfatter til bl.a. bøgerne Climate – A New Story (2018), The More Beautiful World Our Hearts Know is Possible (2013) og Sacred Economics (2011), samt adskillige essays. Bøger og essays er frit tilgængelige via hans hjemmeside www.charleseisenstein.org. Charles er også podcaster på “A New and Ancient Story„, foredragsholder og kursusudbyder.

Han skriver og taler om de forbundne kriser, vi gennemlever, og tilbyder os at vandre med ham på vejen mod større fællesskab, integration og bæredygtighed.

er et menneske snarere et antal flydende relationer? Hvis man tror på det sidste, så vil man forstå, hvorfor driften mod at genskabe fællesskab og forbinde sig med andre, at føle sig hjemme i en mangefacetteret række af forhold, er så stærk.

Om pandemien efter ét år Mange af de ting jeg advarede imod i det essay (The Coronation) er faktisk sket.

Vi må ikke tro, at alt bare bliver som det plejede, efter at vi har knækket kurven om to måneder. Fordi grundene til, at vi

implementerer alle disse tiltag – lockdown, afstand og masker – de vil aldrig forsvinde.

Der vil altid være en grund. Hvis det ikke er COVID-19, kan det være en variant; det kan være en mutation; det kan være en anden virus. Almindelig forkølelse dræber tusinder af mennesker hvert år allerede. Der vil altid være en grund til at fortsætte med at leve på denne mere og mere distancerede måde.

Igen er mange af de ting, som økosamfundene står for, i direkte opposition til den måde, vi forventes at agere på

Interview handler ikke bare om smartere teknikker eller metoder; det handler om et forhold til et stykke land, til et sted. At man holder det helligt, respekterer det, lærer om det, kommunikerer med det over tid, via bare meget almindelige praksisser. Hvad fungerer her? Lad os prøve det; lad os observere, hvad der sker; lad os lære af vores fejltagelser, og på den måde gå ind i et forhold til et sted: Genindfødende [reindigenizing] os selv. Indfødt [indigenous] betyder “hørende til et sted„.

Dette er et langsigtet projekt. Og det er et skridt henimod at generobre en ordentlig menneskelig relation med planeten, som ikke er en udbyttende relation, hvor vi kan fortsætte med at smadre og ødelægge og udnytte, så længe vi holder CO2udledningerne under et vist niveau. Det er ikke derfor vi er her. Vi er her for at tjene livet, og lige nu betyder det at reparere de skader, der allerede er sket. Og økosamfundene i dette regenerative paradigme er i gang med det. De er helt på linje med min diagnose af den økologiske krise som en krise i Gaias organer og væv, fordi de enten bevarer sunde steder, der er relativt uberørte, eller helbreder steder, der allerede er skadede. Og på den måde styrker de organerne, så hele planeten – uafhængigt af om vi skærer ned på udledningerne – bliver mere modstandsdygtig.

Afsluttende bemærkninger Jeg vil måske bare sige til de mennesker, der bor i økosamfund, at I skal værdsætte, hvor heldige I er, hvor velsignede I er, og hvor dyrebare menneskene og de andre væsener omkring jer er. At denne specifikke forsamling af menneskelige og ikke-menneskelige væsener aldrig er sket før, og aldrig kommer til at ske igen.

Så dette unikke øjeblik i rum-tiden er en gave. Og hvis I bevarer, eller blot berører, denne taknemmelighed en gang imellem, vil det hjælpe jer til at forblive tro (mod jeres idealer, red.).

Økosamfund i Danmark

under det nuværende sundhedsregime. – og dette er det generelle princip – trivsel Livsstilen er for tiden, at man bliver inden- kommer ikke af adskillelse og kontrol, den dørs, man undgår andre mennesker, kommer via forbundethed. man lever et privat, tilbagetrukket liv.

Om planetens organer Og det er ikke den grundlæggende vision for noget økosamfund, jeg kender til. Så er vi inde på det område, min nye bog Så det her er en del af det budskab, jeg (“Climate – A New Story„) handler om, hvor gerne vil give til økosamfundsbevægel- jeg siger, at vi lægger alt for meget vægt sen: At holde jeres værdier hellige. Det er på CO2-udledninger, mens vi overser den vigtigt at kunne forsamles med hinanden. organismiske dimension af Gaia – af vores Er det vigtigere end at forebygge døds- levende planet – hvor skovene, vådomfald? Det er ikke det rette spørgsmål. Fordi råderne, oceanerne, mangroven, mulden, det er et relativt spørgsmål. Hvis vi levede alle disse ting er organer. Og vi kan nedunder den sorte død som dræbte 90 % af bringe vores udledninger til nul og implede, der blev inficeret, så ja; bliv indendørs, mentere Bill Gates’ plan om at afblege himhold dig væk fra andre mennesker. Hvad len så den reflekterer sollys, og installere hvis det var en sygdom, som kunne dræ- kulstofsugende maskiner over det hele, og be én person, skulle vi så lukke samfundet ja, så får vi udledningerne ned til nul. ned? Det ville ingen jo sige. Well, det her er et sted midt imellem. Men hvis vi ikke holder værdien af samvær, værdien af at Global Ecovillage Network holdt i foråret se hinandens ansigter – frem for at have et et online summit med titlen Living Sobogstavelig talt ansigtsløst samfund – hvis lutions for a Regenerative World. Man vi ikke holder værdien af at synge sammen, kan stadig få adgang til samtlige talks, paneler og interviews via af gruppekram, af at sidde i cirkel; hvis vi www.summit2021.ecovillage.org (mod ikke holder disse værdier hellige, så har vi betaling). Der lægges også hver uge ét ikke noget svar, når nogen siger “hold op indlæg gratis op på hjemmesiden. med det, fordi det vil redde 0,1 % af befolkningen„. For livet er helligt. Og at beskytte de sårbare, det er også helligt. Men det er ikke de eneste hellige ting. Og vi ser nu resultaterne af at indrette samfundet på Men hvis vi fortsætter med at udpine en måde, der anser disse ting for hellige, planetens organer, vil den stadig dø af men ikke de ting, der motiverer intentio- organsvigt. Det bliver måske ikke opvarmnelle fællesskaber og økosamfund. ning; måske bliver det nedkøling, måske Bare for at tilføje en ironisk note, så er bliver det tiltagende uforudsigelige alle de ting vi gør i sundhedens navn, i sid- udsving – hvilket vi faktisk allerede ser. ste ende ikke noget, der gør os sundere. Hele dette år har der været rekordlave og Når vi f.eks. afskærer os selv fra mikroor- rekordhøje temperaturer ud fra en generel ganismer ved at filtrere luften og konstant men meget langsom opvarmning. Meget vaske hænder, så gør det os ikke sundere langsommere end nogen af modellerne på lang sigt. Sundhed kræver en sund har forudsagt. Vi skulle ikke have haft kropsøkologi, og det kræver igen relatio- nogen iskapper længere, og havet burde ner til den biologiske verden. Så vi kommer have oversvømmet Manhattan, men det måske til at se færre infektionssygdomme er ikke sket. Men det betyder ikke, at der men flere kroniske sygdomme, flere auto- ikke er nogen krise. Men måske betyder immune sygdomme, flere allergier. Igen det, ifølge mit syn på tingene, at krisen er er dette tendenser, som har været i gang af en anden natur, end vi måske har troet. i årtier og som potentielt accelererer i At det er et spørgsmål om truende organ­ COVIDs tidsalder. Så selve det, vi forsøger svigt. Hvilket igen kalder på økosamfundeat opnå, med alle disse tiltag, vil for evigt ne som siger “Vi vil tage os af dette sted. Vi være udenfor vores rækkevidde. Fordi anerkender dette sted som levende„. Det

15

50 år på bagen: Christiania og Toustrup Marks bedste råd til opstartende bofællesskaber og økosamfund Med et netop overstået 50-års jubilæum for både Christiania og Toustrup Mark, har LØS mødt beboere fra begge økosamfund til en snak om, hvilke “DO’s” (and “DON’T’s”) de vil give videre til opstartende bofællesskaber og økosamfund. Læs med og bliv klogere – eller få måske bekræftet, at du heldigvis ikke er alene om dine erfaringer!

Af Alexandra Hasdorf

Hvis Christiania bliver normaliseret, er det ikke længere Christiania.

det altså er nødvendigt. Det skal man ikke være bange for.

Christiania: En uges tid efter Christianias veloverståede 50-års jubilæum, der både Hvad er dine tre bedste råd til opstar- Afslut sætningen: “Undervurder ikke indbefattede stor Guldbryllupsparade gen- tende bofællesskaber og økosamfund, betydningen af…„ nem Københavns gader forbi Christiansborg baseret på de erfaringer I har gjort jer på og Rådhuspladsen, samt et tre dages sympo- Christiania de sidste 50 år?

– … de ældstes visdom. De stærkeste fælsium med oplægsholdere fra ind- og udland lesskaber er mangfoldige og består af (bl.a. også LØS), mødes jeg med Britta Lillesøe – For det første: “idéen før pengene„. Alt alle aldre. Unge og gamle der arbejder – forkvinde i Christianias Kulturforening – i for ofte hører vi argumentet, at “det har vi sammen – det er så vigtigt. Ligesom der hendes hjem på Christiania. ikke råd til„. På den måde kan vi ende med, var ældsteråd i indianerstammer. Det vokat alle idéer blive skudt til jorden. Hvis vi ser ud af e ­ rkendelsen af, at vi er én stamme.

50 år som fristad og urbant økosam- ønsker at skabe forandring, skal vi turde fund midt inde i København er ingen lade idéen gå før pengene. Derudover må Afslut sætningen: “Når ting bliver svært, lille kraf tpræstation. Da vi [LØS] spurgte fællesskaber ikke nedprioritere vigtighe- så glem ikke…„ publikum til Christianias symposium, om den af kultur. At udtrykke os sammen. hvad opskriften på jeres succes var, blev Ritualer, teater, høstfester... Noget rituelt – … respekten for forskelligheder. Lige der bl.a. nævnt “activism„ og “art-ivism„. forløsende. Det er måder at få fællesskabs- meget hvor absurde de ser ud. Mist aldrig Hvad tænker du om det? ånden ind og bryde med hverdagens trum- respekten for den enkelte. Helt praktisk merum. Landsbyens ve og vel afhænger kan det f.eks. gøres med en talestok, så alle – Christiania har været en legeplads for heraf. Kulturen er limen i fællesskabet. Og har mulighed for at komme til orde. Eller mange i livets højskole. Blandt andet pga. apropos “art-ivism„, så er skønhed lige så gennem konsensusbeslutninger – hvilket vores tilgang til aktivisme og “art-ivisme„. vigtig som funktion. Så sørg for at holde dog kræver, at der fra starten er fælles Vi er fra starten blevet kaldt et “socialt jeres omgivelser smukke og med god ener- fodslag. eksperiment„. I dag vil vi hellere kaldes gi. Fællesrum skal være smukke, ikke grimen eksperimentalzone. Ethvert firma me, som de ellers godt kan have tendens Afslut sætningen: “Jeg ville ønske, jeg med respekt for sig selv har en udvik- til. Gode rammer skaber gode mennesker! havde vidst, at…„ lingsafdeling. Christiania er Danmarks Og der skal være plads til at kunne trække udviklingsafdeling. sig tilbage. Det er vigtigt med adskillelse – … alle skal kunne være med – så skynd mellem det private og det fælles. Som det dig langsomt… tredje råd, vil jeg sige civil ulydighed – når

Sank-lav-spis Interview Toustrup Mark: På en smuk oktoberdag mødes jeg med beboere i Toustrup Mark Louisa Bisgaard, Tatjana Stenvad og Christian Fumz i deres fælleshus knap to måneder efter deres officielle 50-års jubilæumsfest, der desværre måtte aflyses i sidste øjeblik pga. corona.

Hvilke råd vil I give til opstartende bofællesskaber og økosamfund, baseret på de erfaringer I har gjort jer i Toustrup Mark de sidste 50 år?

Hvad er efter jeres mening Toustrup Marks opskrift på succes?

– Almanakken! [red: deres samling af ­r egelsæt] Alle hader regler, men der er brug for nogle basic regler, der tillader os

– Vi skal fortsætte med at mødes tit. Om det så er til fællesspisning, i udvalg eller over opvasken. Coronanedlukningen gjorde det tydeligt, hvor Toustrup Marks fælleshus, fv: Tatjana Stenvad, vigtigt det er at mødes fysisk i dagligdagen. Christian Fumz og Louisa Bisgaard

Økosamfund i Danmark

– Der skal være plads til privatliv og Til Christianias 50 års symposium; fra højre: Britta Lillesøe, Rafael & Thor fra Institut for (X), på talerstol Aja Waalwijk fra kunstnerbyen Ruigoord i Holland, og Camilla og Alexandra fra LØS at kunne være sig selv. Så egne private hjem. Men også fællesarealer.

Masser af dem. Det giver muligheder!

– En fælleskasse. Som der kan deles ud af til at løse udfordringer, uden at det bliver for – Vi skal ikke grave os ned i kraftige idediverse udvalg. Det giver bedre mulighed personligt. Det kan deles op i de “obligatori- aler. Men selvfølgelig stadig have samfor nye initiativer, frem for at man skal rundt ske regler der gælder alle„, til “det man blot fundskritik for øje, bl.a. når det kommer og tigge om penge hver gang man f.eks. opfordres til„, til “de muligheder man har„. til miljøet. Men fællesskaber failer, hvis ønsker at holde en sommerfest. En fælles- Og vi har mange muligheder. Alle udvalge- de bliver for snæversynede, f.eks. hvis kasse kræver, at der er tillid til fællesskabet. ne har temmeligt meget mandat. Det giver man kun tillader veganere. Eller er rene – Kopier en organisatorisk model fra et en klar struktur og opdeling mellem hvad kommunister. Fællesskaber bliver s­ årbare, andet fællesskab og kør med den et års tid, der er hhv. frivillige og obligatoriske opgaver. hvis man ikke giver plads til diversitet. hvorefter I kan file det fra, der ikke fungerer - Faste fællesmøder hver 2. uge. Det sikrer – Vi skal holde fast i vores gode processer for jer. Lad være med at tro, at I kan tænke balancen. Fællesskaber, der struggler, hol- for at vedtage ting. Gennemsigtighed i jer til hele set-up’et selv. Det vigtigste er der typisk for få møder. forhold til beslutninger er så vigtigt for jo, at vi kan hygge os sammen, og at det – Grundlæggerne er her stadig og holder fællesskaber. Generelt vores organisaorganisatoriske tager sig af sig selv. fanen højt! De står for ikke at være så toriske set-up. De elementer, der er gen– Sørg for at få sociale oplevelser sam- regelrette og minder os om, at vi også nemprøvet og fungerer, skal vi holde fast i. men – tidligt i processen. Så der bliver skal være fjollede, anarkistiske og kreative. – Og så skal alle have råd til at bo her! dannet bånd mellem jer, der rækker ud Vi skal “hacke„ fællesskabet. En slags anarover møder, organisering, lån i banken kisme under ansvar. Og disse gennemgå- Stort tillykke med jeres 50-års fødselsdag, og plantegninger. Husk det sjove! Det ende personer sikrer også overleveringen Christiania og Toustrup Mark. Vi ser frem man kunne kalde “teambuilding”. Og af traditioner. Vi har mange traditioner, til mange flere. – LØS beslut jer for, hvornår I vil stoppe med at fester og fejringer. Som også nogle ganvære åbne for nye medlemmer. Så mange ge betyder, at det kan være svært at få nye fællesskaber strander, fordi det hele noget nyt igennem. Så bliver man lidt går op i møder, hvor der konstant kom- anarkist! Ellers bliver man energidrænet… mer nye folk til, og andre folk falder fra. – Og så har vi nok temmelig meget fælles– Flad struktur! Én person, én stemme. skab her. Det fungerer godt for os. Men – Og forskellige størrelse boliger, hvor alle det er nok ikke alle, der ville kunne trives ejer alle boliger. Så der er mulighed for med det. intern omrokering, som åbner op for langt Hvad tror I, der skal til for, at Toustrup mere fleksibilitet.

Mark holder 50 år mere?

17 17

Boekel Ecovillage i Holland LØS har interviewet Ad Vlems, der sammen med sin kone Monique Vissers er pionéren bag økosamfundet Boekel Ecovillage i kommunen Boekel i Holland, om de forskellige udfordringer i processen med opstart af økosamfundet.

Af Sakina Sarjan (TekSam + kommunikations stud., RUC, frivillig i LØS) & Kirsten M. Andersen (facilitator, terapeut, m.m., bestyrelsesmedlem i LØS).

Fotos: Ad Vlems / Boekel Ecovillage

De eksisterende og aspirerende beboere i Boekel Økosamfund samarbejder om det fælles mål at etablere en så selvforsynende landsby som mulig med fokus på energiforsyning, vand, fødevarer og at blive helt fossilfrie. De sigter mod at opstarte bæredygtige virksomheder i landsbyen, hvilket vil gøre dem til både forbrugere og producenter, med fokus på at ­fremme brugerdreven åben innovation. Alt s­ ammen med afsæt i projektets ambitiøse vision og mission, hvor de lover at agere som et levende laboratorium, et testcenter og eksperimentarium for en bæredygtig fremtid for det levede liv. Et professionelt udformet borgerinitiativ, der kan blive et godt eksempel for andre projekter.

I juli 2021 blev Boekel Ecovillage udråbt som “The most sustainable organisation in the Netherlands„, fordi projektet kombinerer en bred vifte af aspekter inden for bæredygtighed og Verdensmålene (bl.a. er økolandsbyen klimatilpasset, cirkulær, social bæredygtig, klimapositiv1 , m.m.).

Størstedelen af de 36 almene boliger i det bæredygtige projekt blev bygget af naturmaterialer, og resten blev produceret af affaldsmaterialer. Alle huse er udlejningsboliger og i oktober 2021 var de alle udlejet og ved at blive beboet – på nær 8 huse, der manglede færdiggørelse – Hvordan har det styrket projektet rent og interiør. politisk at få en kommunal borgmester med på idéen, og hvilke udfordringer har

“Butterfly-økonomi„ en model for en overgangsindkomst:

at der skal implementeres en overgangsind-

Ad taler i interviewet meget begejstret om

denfor grænserne af, hvad jorden kan give,

’Butterfly-økonomi’ og henviser til en ny bog om emnet, skrevet af en økonom & investor, udgivet i 2019/2020, og i øjeblikket kun tilgængelig på hollandsk. Bogen undersøger fællesskaber, der udvikler sig med Butterfly-økonomi. Bogen beskæftiger sig med, hvordan den nuværende økonomi opfører sig som en larve, der forbruger uden at overveje den store påvirkning den udøver, hvor-

imod påvirkningen som sommerfugl ville være minimal. Forfatteren af bogen foreslår, komst for mennesker, der ønsker at leve inuden at påvirke de nuværende og fremtidige generationer negativt. Forfatteren arbejder i øjeblikket sammen med ligesindede for at få finansiering til overgangsindtægter til 10 økolandsbyer. Overgangsindkomsten vil bestå af en basisindkomst for at leve, hvor minimumskravet er at investere 2 dages arbejde i at bygge, skabe og udvikle deres økolandsby.

Ad Vlems

Økosamfundet haft i etableringsfasen og frem til nu, på trods af dette?

Boekel kommune stod overfor den udfordring, at de havde lånt penge til at købe nogle landmænd ud, så de kunne rydde et område til boliger. Da finanskrisen kom i 2008, var der ingen købere til jorden, så kommunen “hang på„ jorden. Ved en tilfældighed løb Ad på borgmesteren, som påpegede, at deres to forskellige problemer kunne være hinandens løsninger. Det kunne blive til en “win-win„ situation for begge parter.

Den styrkelse af projektet, der kom ud af støtten fra kommunen, var:

Zero Interview waste

Det første cirkulære strømkabel nedsættes

Opstartsfinansiering: Lejeboligforeningen Mietshäuser Syndikat (MHS) i Tyskland, est.1992, har en medlemsskare på 163 selvstændigt organiserede lejeboligfællesskaber, med fem til ti nystartede fællesskaber der slutter sig til hvert år. MHS støtter sine medlemmer og hjælper ældre samfund, der finansierer nye samfund, med opstartsfi-

standpunkt – imod den gældende lovgivning på området.

3) De første cirkulære elkabler i verden testes nu i Boekel Økosamfund i Holland.

Kablerne, som Prysmian/Draka har designet, er lavet af kun én type plast, der allerede er lavet af plastaffald og genbrugsmetal. De er designet, så komponenterne – i modsætning til i almindelige elkabler – nemt kan genbruges.

Da udviklingen af kablet var i en tidlig fase, havde kabelfirmaet ikke de rigtige certificeringer på plads. Alligevel tillod kommunen,

På trods af den kommunale støtte, viste der sig især to udfordringer for Økosamfundet: Den første handlede om politik: Økosamfundet blev etableret i et landbrugssamfund i en lille by med 10.000 indbyggere. De fleste af de politiske partier fandt dem anderledes, og de brugte økosamfundet som et politisk værktøj. De løj om dem og overdrev ting. I et forsøg på at tiltrække vælgere, gjorde de etableringen

mer finansieret opstartsmedlemmer, og

et overskud på 30 millioner Euro i overskud

­VrijCoop-medlemmer vil gøre det samme, så

om året til lignende ligeværdig boligfinan-

snart deres projekts økonomiske modenhed

siering, hvilket medfører to store fordele: 1)

tillader det; når et projekts lån betales ned, og

Ældre lokalsamfund støtter nye samfund med

lejeindtægterne forbliver de samme, vokser

højrisikoopstartslån uden om bankerne 2) Hvis

overskuddet, som derefter bruges delvist til

noget går galt, hjælper samfundene hinanden,

vedligeholdelse og delvist til opstartshjælp

bankerne behøver ikke at træde til.

til nytilkomne fællesskaber.

nansiering i den vanskelige opstartsfase. Når først den er bygget, kan en sådan ejendom

at kablet blev testet i Økosamfundets huse og under deres område.

Dette er allerede dokumenteret praksis hos Boekel Ecovillage er medlem af VrijCoop, og

MHS. GLS-bank, en tysk etisk bank, der inve-

aldrig handles eller spekuleres i, takket være

har med de 36 sociale lejeboliger en lejeind-

sterer i kulturelle, sociale og økologiske initi-

lokalsamfundets vedtægter.

tægt på 300.000 Euro om året. Efterhånden

ativer (aktiver: 7,7 mia. Euro), har finansieret

VrijCoop, MHS’ ækvivalent i Holland, blev

som tilbagebetalingen på realkreditlånene

90 MHS/VriijCoop-boligprojekter, og ikke én

grundlagt i 2015, og har til dato 6 medlem-

falder over tid, bliver der overskud til rådighed

eneste gang, gik et projekt glip af en månedlig

mer. På samme måde understøtter VrijCoop

for VrijCoop medlemmer.

betaling.

sine medlemmer med juridiske og praktiske tjenester, vejleder medlemmers finansiering

Selvforvaltede sociale boligsamfund blomstrer

Således virker opstartsfinansiering for VrijCoop

af medlemmer, og sikrer at medlemmernes

i Holland. Amsterdam sigter mod, at alle nye

som en klog og sikker investering for også

ejendomme aldrig kan sælges eller spekuleres

boliger skal være selvbyggede og selvstyrende.

at sætte hjulene i gang i Holland. Lignende

med gennem den obligatoriske veto-rettighed.

platforme andre steder er: Le CLIP i Frankrig Forestil dig, at VrijCoop vil have 100 lignende

Gennem mange år har MHS-medlem-

medlemmer om 30 år. Det vil groft sagt betyde

og HabiTAT i Østrig.

Økosamfund i Danmark

1) Prisen på jorden blev sænket for at byggemodne den til økosamfundet.

2) I henhold til den hollandske nationale lovgivning er det obligatorisk at enhver bebyggelse forbindes med det regionale spildevandsanlæg. Boekel Økosamfund blev ikke forbundet til det regionale anlæg.

Kommunen påberåbte sig at være den primære regering for området, tog selvstændigt stilling til initiativet, og vurderede at det ikke var nødvendigt for Økosamfundet.

Dermed blev de den første kommune i Holland, der på denne måde tog et modigt

19 19

af Økosamfundet til et politisk spørgsmål.

De kom med beskyldninger, der gav økosamfundet dårlig omtale. Én af beskyldninger var, at jorden blev solgt til en favorabel pris fra kommunens side, hvilket ikke var sandt. Grundene blev solgt til samme pris, som de var blevet købt for, for at undgå tab, da ingen andre var interesseret i at købe jorden.

Et andet økosamfund i Holland havde fundet en god løsning på ovenstående scenarie, som folkene i Boekel økosamfund for sent blev opmærksomme på. De havde skrevet et brev til hvert af de politiske partier, hvor de gjorde dem opmærksomme på, hvordan økosamfunds-initiativet var svaret eller løsningen på den politik, det pågældende politiske parti havde givet udtryk for. De spurgte alle partierne: “Tror I ikke, at økosamfundsinitiativet er en fordel for jeres politik?„ Til hvilket de alle svarede “ja!„.

Boekel Ecovillage og Verdensmål 15; “Livet på land„

Når økosamfundet bagefter blev nævnt i et Økosamfundet kæmpede for at få et lån politisk argument, kunne ingen sige “nej„, fra banker i Holland. Det lykkedes dem at da de allerede havde sagt “ja„! Faktisk skrev få lån fra en tysk bank, som var støttende to af de politiske partier efterfølgende i og havde tillid til at blive involveret i deres deres programmer om opmuntring projekt. i forhold til etablering af økosamfund.

Ad opfordrer derfor kommende fælles- – Er der ting, man kunne have gjort anderskaber til at skrive breve til hvert politisk ledes, når man kigger tilbage på Boekel parti med fokus på hvad det er, de vil, og økosamfunds rejse indtil nu? hvordan deres fællesskab passer ind i det enkelte partis planer om at skabe positiv At lægge mere pres på de banker, man taler politisk støtte. med, fremhæver Ad som det væsentligste.

Den anden udfordring handlede Hver gang de samarbejdede med banom økonomi: kerne, blev de bedt om dokumenterede

Holarki modellen (holakrati) arbejder med Cirkler med teams. Hvert Cirkel-team har hver fire opgaver, der varetages via fire roller: Leder-rollen:

Sekretær-rollen:

Er ansvarlig for, at de forskellige teams når

Er ansvarlig for at tage referater fra møderne,

­deres mål. Hvis de ikke lykkes med deres op-

arrangere nye møder, osv.

gaver mod målet, er det ledelsesrepræsentantens ansvar at løse opgaverne, så målet nås.

Facilitator-rollen: Er ansvarlig for, at møderne fungerer så ef-

Repræsentant-rollen:

fektive og hurtige som muligt, samt at skabe

Er ansvarlig for at rapportere videre til de

overblik, samle og trække linjerne op. Kan

overordnede Cirkler.

også kaldes “dommer„ – rollen.

værdiangivelser på ejendom – huse og design – så bankerne kunne se, hvor meget de var værd; selv ved den samme bank, de havde samarbejdet med de seneste 3 år.

Ingen af bankerne hjalp eller vejledte økosamfundet til at få godkendelse til lånet, selvom de hele tiden godt vidste, hvad de ville have. Enhver ny innovation udgør en risiko for banken, der, hvis innovationen mislykkes, kan have problemer med at få deres penge tilbage. Så i betragtning af, at Boekel Økosamfund har mange innovationer, fik de at vide, at banken end ikke var i stand til at beregne risikoen sammen med dem.

Den tyske bank, som Boekel økosamfund fik deres lån igennem hos, gav udtryk for, at deres scenarie var denne banks komfortzone. Banken havde allerede lånt penge ud til 90 fællesskaber og havde aldrig haft nogen problemer med at få deres penge tilbage. Så risikoen var meget lav for dem, hvilket betød, at renten også blev meget lav. Provinsen gav Boekel Økosamfund et lån på 1,2 millioner Euro, og resten lånte de fra den tyske bank.

– Boekel økosamfund har valgt organisationsmodellen Holarki frem for

Interview

– Hvordan fungerer Boekel Økosamfund i forhold til ligestilling, inklusion og mangfoldighed?

Forskellige faser af byggeriet i Boekel Ecovillage

Sociokrati-modellen giver udfordringer i forhold til hurtig beslutningstagning, og det er derfor Boekel Økosamfund har valgt Holarki-modellen som deres organisationsstruktur (Holakrati). Holarki-modellen hviler på 2 søjler – for det første at give stor tillid til organisationen, og for det andet at acceptere det ufuldkomne; “go with the flow„2.

Ad foreslår, at man lærer John Crofts værker at kende. John Croft faciliterer projektledelse via sit kursus i Dragon Dreaming.

Ad foreslår, at man også læser to andre gode værker; “Get Things Done„ og “Get Teams Done„. I sine kurser udtrykker John Croft, at perfektion er fjenden i forhold til alt godt. Hans pointe er, at hvis man kun sigter efter én perfekt plan, kan man skulle udføre 10 opgaver før man når frem, hvorved man mister både megen tid og energi. Derfor bruger man i Boekel Ecovillage i stedet for Holarki-modellen, da man her trives med en brugbar plan – man behøver ikke at have en perfekt plan.

En anden forskel er, at man i Holarkimodellen skal have mere vægtige grunde til at protestere mod og for at stoppe en plan. Indvendingerne skal komme fra relevante personer/grupper, der har vægtige grunde til at gøre indsigelse, og der kan

kun gøres indsigelse mod planen fra den “gruppe-rolle„, man repræsenterer, ikke fra personen selv.

Der afholdes 3 slags møder i Boekel Øko-

give ansvaret til den, der er interesseret i at

samfund: opgave-, rolle- og arbejdsmøder.

påtage sig det.

Deltagerne i disse møder kan have “frustra-

Ansvar og magt går hånd i hånd. Sociokra-

tion„, hvilket er den vigtigste del af Holar-

ti-modellen bruges inde i Cirklerne.

ki-modellen.

Den største forskel ligger i måden, møderne

Frustration er forskellen mellem den aktuelle

bliver afholdt på.

situation og den foretrukne situation.

Opgavemøder: “Hvad er din vigtigste frustration, hvad er den næstvigtigste?„ Og det må kun siges ved hjælp af to ord. “Er din frustration nu væk?„

Her taler man om opgaverne, og deltagerne siger kun “tjek„, hvilket betyder udført – eller “ikke-tjek„, hvilket betyder ikke udført.

Hvis svaret er “Ja„, går turen videre til den næste deltager med frustration.

Rollemøder: Til de opgaver, der bliver ved med at gentage

Dét er dagsordenen for hele mødet:

sig selv, skal der laves en rolle, så opgaven

Der tales om hver enkelt frustration, som et

ikke bliver ved med at skulle gentages. Når

punkt på dagsordenen. Hver deltager har

folk påtager sig en rolle, har de også ansvaret

lov til at udtrykke sin frustration, og alle

for, at den bliver udført.

skal tænke over en plan, der starter med en handling for at løse denne særlige frustration.

Arbejdsmøder:

Eksempelvis tale med dén eller dén Cirkel,

Dette er ikke fra Holarki-modellen, men med

eller tage kontakt til kommunen, osv.

tilgang fra Holarki-modellen, hvor der arbejdes udenfor møderne. Møderne er til for

Den, der kommer med frustrationen, er den

at tale om fremskridt og træffe beslutninger.

mest ansvarlige for den. Hvis man ikke øn-

Hos Boekel Økosamfund er arbejdsmøder

sker at tage ansvaret, selv om man ser en

imidlertid møder, hvor folk mødes og ar-

frustration, kan man også udtrykke det og

bejder.

Økosamfund i Danmark

Sociokrati-modellen, som ofte bruges i Økosamfundene. Hvordan fungerer det, og hvorfor blev det valgt i stedet for sociokrati-modellen?

Holarki, vores beslutningsmodel, bringer lighed og inklusion. Alle er velkomne til at deltage i enhver Cirkel (gruppe/team). Når du tager ansvar for en rolle – en funktion indenfor Cirklen – har du magten til at gøre de ting, som du synes er bedst inden for dit ansvarsområde.

Der er ingen chef i nogen af grupperne, ingen der kan fortælle dig, hvordan du skal gøre dét, du gør. Cirklens lederrolle er den, der har ansvaret for at nå målet/ formålet med hver Cirkel. Lederrollen kan ikke fortælle nogen, hvordan de skal udføre deres job, kun hvilken opgave du skal prioritere for at nå Cirklens mål.

21

I de 6 år vi har brugt Holarki-modellen, er dette aldrig sket, fordi hver rolle, hver opgave, er rettet mod at nå målet for hver Cirkel, og målet for hver Cirkel understøtter målet for Økobyen. Så alle er fokuseret på at nå målet med Økobyen. Og i dét er vi alle lige.

Hvad angår mangfoldighed, har vi en god balance i alder, køn og familier kontra folk, der bor alene. Det har været svært at nå ud til folk fra andre kulturer. De er velkomne, men det lykkedes os ikke at nå dem.

Ud af 40 voksne har vi én person fra en anden kultur.

– Hvordan lever Boekel Økosamfund op til det bæredygtige mål i forhold til økonomi?

Cirkulær finansiering af sociale boliger er en succeshistorie, der er værd at gentage!

To specifikke ”Social & Solidarity Economy movement (SSE)„– netværk fortjener stor omtale her for deres store kvantificerede effekt og skalerbarhed; lejeboligforeningerne Mietshäuser Syndikat fra Tyskland og VrijCoop fra Holland. Det er to platforme for kooperative og solidariske boligselskaber. Tilsammen har de været med i opførelsen af tusindvis af boliger, der er overkommelige, inkluderende og bæredygtige. Læs mere i faktaboks.

Tættere blik på den indvendige konstruktion i Boekel Ecovillage

– Er der noget, du gerne vil sige til den danske økosamfundsbevægelse? Økosamfund er pionererne. Vi skaber en ny vej for menneskeheden, idet den nuværende vej er en blindgyde. Men vi har brug for, at resten af samfundet også følger den nye vej. Så arbejd sammen med regeringer og virksomheder. Brug Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling som et kommunikationsværktøj til at dele viden og erfaring. Deltag i “Global Goals Community„ for at dele og finde kreative løsninger (open-source) for en bedre verden for alle levende væsener.

For yderligere indsigt i Boekel Ecovillage er det værd at kigge på https://www.ecovillageboekel.nl/

Støtte fra forsikringsselskaberne: Achmea er et af de største forsikringssel-

at støtte økolandsbyen.

skaber i Holland, og de støtter entusiastisk

Boekel økolandsby modtog rabat fra dem

Boekel Ecovillage. De klimasikre og klima-

og oplevede heller ikke nogen problemer

positive huse samt den sunde livsstil bliver

ifm. at få deres pionerprojekter forsikret.

begunstiget af forsikringsselskabet, idet sel-

Hvis det skulle have interesse for nogen, så

skabet i tilfælde af ulykker og helbredsproble-

oplyste Ad ifm. interviewet, at han gerne

mer påtager sig udgifterne for de forsikrede.

sætter interesserede i forbindelse kontakt-

Achmea opfordrer Boekel økolandsby til at

personen hos Achmea, så de kan kontakte

dele information om deres projekter med

danske forsikringsselskaber for at tale om

andre og holder også selv en tæt kontakt for

emnet/modellen.

Fodnoter 1.

Betegnelsen ”klimapositiv” er udtryk for en decideret negativ CO2-udledning, hvilket vil sige, at der skal opsuges og lagres mere CO2 – i f.eks. skov – end der udledes.

2. https://www.ecovillageboekel.nl/how-build-ecovillage-go-with-flow/

Rapport fra et kursus i Spanien

Deltagelse i et CLIPS-ToT-kursus i økosamfundet Arterra Bizimodu, Spanien Af Rubén Hernandéz & Kirsten M. Andersen

Hvem deltog i kurset?

25 deltagere fra Danmark, Finland, Ungarn, Italien, Holland, Spanien og Sverige samt to erfarne facilitatorer fra Arterra Bizimodu og GEN-Europe - Mauge og Genny.

Hvor blev det afviklet?

Kurset fandt sted i Arterra Bizimodu - hovedkvarteret for GEN-Europe - beliggende i Nordspanien en halv times kørsel fra den større by, Pamplona.

Arterra er et økosamfund grundlagt i 2014 i en gammel bygning med over 8000 m2 fordelt på mange forskellige slags rum og små lejligheder, oprindeligt bygget som kostskole for de ældste folkeskoleelever i området, herefter ombygget og drevet som spahotel i en del år, hvorefter det stod tomt indtil Økosamfundet overtog det.

Samfundet udgøres i dag af ca. 50 mennesker i alt – børn og voksne, der varetager forskellige slags job i og udenfor økosamfundet, f.eks. som gruppe-­facilitator, lærer, ­buschauffør, socialrådgiver og landmand.

Kirsten M. Andersen, bor i Nyborg. Terapeut,

Rubén Hernandéz, bor i Ananda Gaorii,

QiGong-instruktør, Lærer, Erhvervsvejleder

Vig, et spirituelt samfund i Nordsjælland.

og mangeårigt medlem af LØS, tidligere og

Uddannet biolog med fokus på landskabs-

nuværende bestyrelsesmedlem i LØS, besty-

forvaltning. Ungdomsarbejder og en del af

relsesmedlem i Avnø Højskole.

permakultur- og økosamfundsnetværket.

Den styringsmodel, man bruger til at styre efter i Arterra Bizimodu, er den ­sociokratiske metode.

Hvad er en CLIPS-model?

CLIPS-modellen er en konceptuel model af koncentriske cirkler, hvori de komplekse dynamikker og lag, der finder sted i fællesskabsprojekter blotlægges og bearbejdes.

Arbejdet med lagene starter med forholdet mellem individ og fællesskab og fortsætter med hensigt, struktur og praksis.

I arbejdet med CLIPS-modellen synliggøres sammenhængene mellem lagene med udgangspunkt i den dobbelte kerne af individ og fællesskab.

Antagelser bag modellen er, at begge de to lag er afgørende for en sund udvikling i ethvert projekt, samt at et sundt og blomstrende fællesskab ikke nås uden at enkeltindividerne i fællesskabet er både sunde og raske.

Det næste trin i udviklingen af et fællesskabs-ledet projekt er at fastlægge intentionerne for fællesskabet.

Derefter kommer oprettelse af strukturer, der fungerer. Strukturer skal tilpasses intentioner og værdier. Ledelse, beslutningstagning, ejendom og magt, kommunikation osv. skal fastlægges.

Trinnet for konkret praksis dannes til sidst, med afsæt i valgte intentioner og strukturer.

Økosamfund i Danmark

Den første uge af august 2021 havde vi begge mulighed for at deltage i kurset CLIPS-Training of Trainers (ToT), finansieret af Europa Kommissionen ift. Community Learning Incubator Programme For Sustainability - et CLIPS-kursus, som hjælper samfundsgrupper og kollektive projekter i processen med at udvikle sig til stærke og solide organisationer.

23

Det femte lag er praksis, som vises med et par eksempler, der illustrerer forbindelserne mellem de forskellige lag. Årsager til konflikter og problemer kan spores tilbage til manglende opmærksomhed på samspillet mellem lagene eller til negligering af ét af lagene Hvad indeholder uddannelsen?

Under uddannelsen lærte vi, hvordan man bruger CLIPS-modellen til at løse konflikter og problemer i gruppen eller samfundet.

Vi blev inddelt i små grupper, hvor dét at få gruppen til at fungere i praksis blev en træning i CLIPS-modellen. Samtidig fungerede grupperne som en ressource i kurset og en hjælp til facilitatorerne, idet forskellige funktioner blev uddelt til de forskellige grupper.

Gruppefunktioner kunne eksempelvis være at: – Komme med opkvikkende indslag undervejs – Drage omsorg for hele den store gruppe – Sørge for at tage billeder og formidle adgang til fælles sociale medier – Arrangere forskellige fællesskabende aftenaktiviteter.

Den første dag fik vi en introduktion til fællesskabet, etablerede fælles aftaler, oprettede arbejdsgrupper og grupperoller, fik en rundvisning på stedet og fik mulighed for at reflektere over vores forventninger.

Derefter fik vi en introduktion til CLIPS’s historie og dens forskellige lag.

Hver dag præsenterede facilitatorerne et nyt lag af modellen med brug af konkrete eksempler. Hver dag mødtes vi i grupperne for at finde sager fra vores lokalsamfund og forberede en kort præsentation, hvor vi præsenterede sagerne for facilitatorerne og de øvrige deltagere.

Vi nød virkelig at legemliggøre og fremlægge de forskellige sager, præsentere konflikterne, anvende metoderne, finde lys og vej gennem processen og modtage feedback og evaluering.

I løbet af den anden dag analyserede vi forholdet mellem Jeg og Vi. Nogle af de

metoder, der blev anvendt, var kortspil, trafiklysmodellen, sociokrati og ikke-voldelig kommunikation.

Den følgende dag studerede vi Fællesskabets hensigt. Hensigten er dybest set samfundets mission, vision og mål. Fællesskabets hensigt er så vigtig at holde i live, huske på og respektere, fordi det er den ild, der aktiverer gruppens energi.

Vi arbejdede med, hvad vi ville gøre – hvordan vi lander visionen – virkeliggør drømmen – gennem klarlægning af strategier, mål og værktøjer. At have eksempelvis en strategi hjælper virkelig, når du har problemer eller udfordringer. Nogle spørgsmål kom hurtigt op til overfladen, som f.eks.: Hvordan kan jeg bevare min intention i de situationer, hvor der er udfordringer og problemer?

Nogle værktøjer til at arbejde med gruppe-intentionen er virkelig vigtige som f.eks.

Trafiklys og Drømme.

Drømme-metoden består i at etablere personlige intentioner. Til det kan vi f.eks. bruge et par minutter på at gå en tur og reflektere over det. Derefter kan vi tegne eller skrive i 30 min. for at illustrere, hvad der er i vores hjerte - står vores hjerte nært.

Derefter kan vi dele med medlemmerne af fællesskabet.

Vi havde en øvelse, hvor vi skulle evaluere et casestudie og identificere, hvordan hensigten kan bruges til at reflektere over konflikten og løse den. Observere processen og tilgangen - hvorfor, hvad og hvordan.

Til slut reflekterer vi og giver feedback på projektet.

Fællesskabets struktur var studieobjekt én af dagene. Vi dedikerede den fjerde dag til det. Hvordan er fællesskabet åbent ift. verden og på hvilken måde? Hvordan er vi konstitueret? Er det en virksomhed eller en forening? Hvad er Fællesskabets rolle?

Hvad og hvordan er forholdet til forskellige organisationer? Hvad er de vigtigste kvaliteter og udfordringer? Hvordan træffer vi beslutninger? Er der forskellige niveauer og ledere? Hvordan er vores økonomi?

Vi havde nogle aftenaktiviteter sammen med økosamfundet. Nogle gange var der folk, der spillede på instrumenter og sang sange. Andre gange blev der danset. Og andre gange igen var baren åben, og folk hang ud sammen og smagte på de øl, der blev produceret i Arterra.

Da CLIPS-modellen har forskellige lag, havde hver dag i programmet fokus på et bestemt lag.

Den sidste dag var dedikeret til evaluering og feedback. Her brugte vi forskellige værktøjer. Et af de værktøjer, vi brugte, var et evalueringsværktøj bestående af refleksioner over forskellige spørgsmål over hver 10 minutter: – Har uddannelsen op­­f yldt mine forventninger?

– Hvad tager jeg med mig?

– Hvad har jeg startet og ikke afsluttet?

Et andet værktøj, vi brugte, var at skrive vores refleksioner med ord eller korte sætninger på post-it’s og sætte dem på tavlen i forskellige kategorier: Ting at beholde, ting at tilføje, og ting at droppe til næste trænings-kursus.

Det sidste værktøj, vi brugte, var en sociometrisk metode med en organisatorisk trekant, hvor hjørnerne var: Proces, Personforhold og Resultater.

Den sidste dag havde vi også chancen for at besøge et andet økosamfund, Lakabe, som er et pionérsamfund beliggende for foden af Pyrenæerne. En af de mest interessante ting ved dette samfund er den Fælles Økonomi. Alle penge går ind på den samme konto, og folk trækker penge ud derfra, når det er nødvendigt.

Tak til LØS for at sende os på denne uddannelse. Nu kan vi bruge metoden i forskellige grupper og samfund til at understøtte deres processer og hjælpe dem med at forbedre deres systemer.

Developerdrevne aktører

Fra økosamfundenes eksperimenterende frirum til et voksende marked – om developerdrevne bofællesskaber Mange selvgroede bofællesskaber og økosamfundsinitiativer forbliver drømme. De fejler af mange grunde; folk bliver uvenner; finansieringen kunne ikke opnås; kompetencerne var mangelfulde. Nye aktører på banen er dukket op. De ser et marked for bofællesskaber og vil gøre det lettere og hurtigere gennem forskellige koncepter, der derved kan medvirke til at “mainstreame„ nogle af økosamfundsbevægelsens erfaringer og gøre det attraktivt og tilgængeligt at bo sammen, også for helt almindelige danskere. De rammer en måske knapt så ideologisk målgruppe som de selvgroede grupper og er med til at skabe en mangfoldighed af muligheder for at bo i fællesskaber.

Der skabes bofællesskabs “nicher„ De kalder dem ikke altid økosamfund. Selv ikke selskabet EcoVillage, der – unægtelig lidt overrumplende for LØS – har overtaget begrebets engelske ordlyd. Terminologien går fra øko-fællesskaber, bæredygtige bofællesskaber og som hos virksomheden Almenr “moderne, bæredygtige og sociale landsbyer„. Udviklingsselskabet Bærebo påkalder sig at stå på skuldrene af økosamfundsbevægelsen, men på en måde, hvor flere bliver tiltrukket, uden at skulle lægge for meget “blod, sved og tårer„. Agorahaverne (Tetris) kalder sig boligfællesskaber og hos Boverian kan man som senior bo sammen, rundt om en fælles palmehave.

Disse er eksempler på virksomheder, der alle forsøger at skabe sig deres egen niche, mens de udvikler på deres fællesskabsorienterede boformer. Det bør vi i LØS være glade for, også selvom det nok foregår lidt anderledes, end hvad vi er vant til.

or flere får mulighed for at bo sammen, i et fællesskab.

Nøglefærdige fællesskaber

sociale relationer inden indflytning, i modsætning til at blive taget med på råd om selve bofællesskabets indre og ydre design.

En profession af “fællesskabere„ er På BUILD (Aalborg Universitet) er de kommet til med støtte fra Realdania i gang med at kortlægge, hvordan de developerdrevne Til konference hos netop BUILD mødtes bofællesskaber er anderledes end de selv- nogle af de mennesker, der er med til at groede. Ambitionerne fra developernes skabe rammerne for de nye bofællesskaber. side bliver undersøgt og viser sig bl.a. at De menneskelige rammer, altså hvordan være at skabe nøglefærdige fællesskaber de kommende beboere vil leve sammen. med begrænset involvering af beboere, at Deres titler lyder f.eks. “social vicevært„, bygge bofællesskaber til “den almindelige “fællesskaber„ eller “community host„. dansker„ og at skabe “uforpligtende fæl- Flere kommer selv fra økosamfund eller lesskaber„, så folk ikke bliver skræmte ved bofællesskaber. Det siges at udstråle intetanken om “alt for mange fællesmøder og gritet selv at udleve den drøm, man er obligatoriske arbejdsgrupper„. ansat til at skulle vække hos kommende beboere. Et dilemma kan være, at man bliMan kan sige, at fællesskabet i flere af de ver venner med “kunderne„, bliver revet developerdrevne ikke er en præmis, men med af deres gruppeprocesser og engamere at betragte som en bonus. Det med gerer sig personligt. For man udfylder jo at involvere de kommende beboere inden reelt en kommerciel rolle. indflytning anses af nogle developere Hvad med bæredygtigheden? som værende risikabelt, idet der hurtigt kan opbygges modstand mod develope- Økosamfundene gik forrest med bæredygren – mens andre lægger vægt på særligt, tige, borgerdrevne løsninger. I dag er det at beboerne gives mulighed for at udvikle blevet mainstream at kalde sig bæredygtig

Økosamfund i Danmark

Af Camilla Nielsen-Englyst, fællesskaber og bestyrelsesmedlem i LØS

25

og mange af de nye fællesskabsaktører påkalder sig ligeledes at være bæredygtige, skilter med FN’s verdensmål, DGNBcertificeringer osv. Ofte har de stærke økonomiske muskler og kan skabe innovation på en anden måde og skala, end mange mindre økosamfund har kunnet. Også derfor er de vigtige. Som økosamfund vil det strategisk være smart at samarbejde og influere, og ikke tage afstand og udvise mistro, hvis vi vil styrke omstilling på den brede bane, udover vores egen “økosamfundsniche„.

LØS – mangfoldighed er en styrke Den sociale bæredygtighed i de mere nøglefærdige, developerdrevne ­bofællesskaber må stå sin prøve. Om der er lagt nok arbejde med intention, vision og fælles v­ ærdier for at skabe det “lim„ der udgør et fællesskab – som vi tror på det i ­økosamfundsbevægelsen. Eller måske går det helt fint uden? I LØS er alle bofællesskaber velkomne, hvor der forsøges sig med bæredygtighed og omstilling gennem et fælles liv. Vi har også redskaber, som CLIPS, der kan styrke den sociale bæredygtighed. Derfor vil vi i LØS gerne gøre en indsats for ikke kun at være en forening for “blod, sved og tårer„ typerne, der selv har ­udformet lokalplanen, boet i skurvogn og klappet deres lervægge, men også byde beboerne i de nye former for nøglefærdige, bæredygtige bofællesskaber velkommen i vores LØS fællesskab.

Eksempler på developerdrevne bofællesskaber: www.almenr.dk www.bærebo.dk www.eco-village.dk www.agorahaverne.dk www.fabulas.dk www.bovieran.dk www.plushusene.dk

Kolofon Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling, arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer. Læs mere: www.okosamfund.dk Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Redaktionen:

Sekretariatsleder:

Kirsten M. Andersen Mads Højlyng Sakina Sarjan Alexandra Hasdorf Pernille Davidsen Sanne Dahlbom Layout og DTP: Morten Nielsen Forsidefotos: Mette Solveig Aksglæde, bofællesskabet Skråningen I i lejre + Alexandra Hasdorf.

Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S

Sanne Dahlbom E-mail: sanne@okosamfund.dk Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270 Annoncer i bladet: Rubrik: 200 kr. (ingen billeder) 1/6 side: 340 kr.

1/3 side: 600 kr.

1/2 side: 800 kr.

2/3 side: 1000 kr.

1/1 side: 1600 kr.

Bagside: 1400 kr.

Alle priser er vejledende og ekskl. moms.

Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Forpersoner: Alexandra Hasdorf, Pia Duus, Camilla Nielsen-Englyst E-mail: ledertrio@okosamfund.dk

Medlemskab pr. år i 2021: * Enkeltperson: 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 200 kr. * Fællesskaber og organisationer: Fællesskab på vej: 500 kr.

Op til 20 deltagere: 1.000 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr.

Over 50 deltagere: 3.000 kr. Økosamfund på vej: 500 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 500 kr. * Virksomheder: 1.000 kr. *Light medlemskab uden fysisk blad: 150 kr.

Abonnement på bladet: 125 kr.

Medlemskab løber til det opsiges.

Foreningen er stiftet 7. marts 1993

Medlemmer i LØS Økosamfundet Dyssekilde, Hundested Hertha Levefællesskab, Galten Hesbjerg, Blommenslyst Svanholm Storkollektiv, Skibby Andelssamfundet i Hjortshøj Økosamfundet Hallingelille, Ringsted Munksøgård, Roskilde Resendal Mølle, Silkeborg Tornsbjerggaard, Hundslund Det ny samfund (D.N.S.), Thylejren, Frøstrup Den selvforsynende landsby, Vester Skerninge Fri & Fro, Nykøbing Sj. Toustrup Mark, Sporup Christiania, København Friland, Rønde Åbakkehuse, Mern Birkegården (økosamfund på vej), Kirke Eskilstrup Ananda Gaorii Ashram Community, Vig Udgaarden, Sabro

Foreningen Frikøbing, Hvalsø Tranehøj, Snertinge Karise Permatopia, Karise Andelsforeningen Himmerlandsbyen, Skørping Økosamfundet SOLENG, Broager Biodynamisk Landbofællesskab (økosamfund på vej), Ringkøbing/Skjern Torpegård Bofællesskab (økosamfund på vej), Sydfyn OASIS Eco-village, Jystrup Kirstinelund, Skanderborg Sjællandsk Muld (økosamfund på vej), Lejre Levefællesskabet Nordjylland (økosamfund på vej), Tårs Sæsing Hegnetslund (økosamfund på vej), Herfølge Overdrevet, Hinnerup Økosamfundet Egeskoven (økosamfund på vej), Egebjerg Odsherred Fryd (økosamfund på vej), Sydfyn Foreningen Hvideland (økosamfund på vej), Lejre Grobund (økosamfund på vej), Ebeltoft Sorø Økosamfund (økosamfund på vej), Sorø

Himmelbjerggården, Ry Friskoven (økosamfund på vej), Klemensker Virksomheder: Merkur bank, København Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Thy Råd og Dåd Butikken, Brovst Levende Lokalsamfund, Karise, Permatopia Egen Vinding og Datter ApS, Ringsted Kilian Water, Bryrup Vestjyllands Højskole, Ringkøbing Den Økologiske Butik Taraxacum, Hundested Den Grønne Genbrugshal, Christiania Brenderup Højskole, Brenderup HOUSE Arkitekter, København UNL/ Michael Thomsen, Roskilde Gartneriet Rødmose, Viuf Den Rytmiske Højskole, Vig Bærebo, Nørresundby Fabulas, Risskov Domicil, Virum

Økosamfund i Danmark

Økosamfund og fællesskaber :

27

Afsender : Modtager : Sekretariatet Landsforeningen for Økosamfund Rosmosevej 1C 3450 Allerød

LØS inviterer til generalforsamling 2022 – datoen og stedet er endnu ikke fastlagt, men mere info følger på hjemmeside, i nyhedsbrevet og på LØS' Facebook-side. https://www.facebook.com/okosamfund