Boekel Ecovillage i Holland

Det første cirkulære strømkabel nedsættes

1) Prisen på jorden blev sænket for at byggemodne den til økosamfundet. 2) I henhold til den hollandske nationale lovgivning er det obligatorisk at enhver bebyggelse forbindes med det regionale spildevandsanlæg. Boekel Økosamfund blev ikke forbundet til det regionale anlæg. Kommunen påberåbte sig at være den primære regering for området, tog selvstændigt stilling til initiativet, og vurderede at det ikke var nødvendigt for Økosamfundet. Dermed blev de den første kommune i Holland, der på denne måde tog et modigt standpunkt – imod den gældende lovgivning på området. 3) De første cirkulære elkabler i verden testes nu i Boekel Økosamfund i Holland. Kablerne, som Prysmian/Draka har designet, er lavet af kun én type plast, der allerede er lavet af plastaffald og genbrugsmetal. De er designet, så komponenterne – i modsætning til i almindelige elkabler – nemt kan genbruges. Da udviklingen af kablet var i en tidlig fase, havde kabelfirmaet ikke de rigtige certificeringer på plads. Alligevel tillod kommunen, at kablet blev testet i Økosamfundets huse og under deres område.

På trods af den kommunale støtte, viste der sig især to udfordringer for Økosamfundet: Den første handlede om politik: Økosamfundet blev etableret i et landbrugssamfund i en lille by med 10.000 indbyggere. De fleste af de politiske partier fandt dem anderledes, og de brugte økosamfundet som et politisk værktøj. De løj om dem og overdrev ting. I et forsøg på at tiltrække vælgere, gjorde de etableringen

Opstartsfinansiering:

Lejeboligforeningen Mietshäuser Syndikat (MHS) i Tyskland, est.1992, har en medlemsskare på 163 selvstændigt organiserede lejeboligfællesskaber, med fem til ti nystartede fællesskaber der slutter sig til hvert år. MHS støtter sine medlemmer og hjælper ældre samfund, der finansierer nye samfund, med opstartsfinansiering i den vanskelige opstartsfase. Når først den er bygget, kan en sådan ejendom aldrig handles eller spekuleres i, takket være lokalsamfundets vedtægter. VrijCoop, MHS’ ækvivalent i Holland, blev grundlagt i 2015, og har til dato 6 medlemmer. På samme måde understøtter VrijCoop sine medlemmer med juridiske og praktiske tjenester, vejleder medlemmers finansiering af medlemmer, og sikrer at medlemmernes ejendomme aldrig kan sælges eller spekuleres med gennem den obligatoriske veto-rettighed. mer finansieret opstartsmedlemmer, og VrijCoop-medlemmer vil gøre det samme, så snart deres projekts økonomiske modenhed tillader det; når et projekts lån betales ned, og lejeindtægterne forbliver de samme, vokser overskuddet, som derefter bruges delvist til vedligeholdelse og delvist til opstartshjælp til nytilkomne fællesskaber.

Boekel Ecovillage er medlem af VrijCoop, og har med de 36 sociale lejeboliger en lejeindtægt på 300.000 Euro om året. Efterhånden som tilbagebetalingen på realkreditlånene falder over tid, bliver der overskud til rådighed for VrijCoop medlemmer.

Selvforvaltede sociale boligsamfund blomstrer i Holland. Amsterdam sigter mod, at alle nye boliger skal være selvbyggede og selvstyrende.

Forestil dig, at VrijCoop vil have 100 lignende medlemmer om 30 år. Det vil groft sagt betyde et overskud på 30 millioner Euro i overskud om året til lignende ligeværdig boligfinansiering, hvilket medfører to store fordele: 1) Ældre lokalsamfund støtter nye samfund med højrisikoopstartslån uden om bankerne 2) Hvis noget går galt, hjælper samfundene hinanden, bankerne behøver ikke at træde til.

Dette er allerede dokumenteret praksis hos MHS. GLS-bank, en tysk etisk bank, der investerer i kulturelle, sociale og økologiske initiativer (aktiver: 7,7 mia. Euro), har finansieret 90 MHS/VriijCoop-boligprojekter, og ikke én eneste gang, gik et projekt glip af en månedlig betaling.

Således virker opstartsfinansiering for VrijCoop som en klog og sikker investering for også at sætte hjulene i gang i Holland. Lignende platforme andre steder er: Le CLIP i Frankrig og HabiTAT i Østrig. Økosamfund i Danmark Økosamfund i Danmark

af Økosamfundet til et politisk spørgsmål. De kom med beskyldninger, der gav økosamfundet dårlig omtale. Én af beskyldninger var, at jorden blev solgt til en favorabel pris fra kommunens side, hvilket ikke var sandt. Grundene blev solgt til samme pris, som de var blevet købt for, for at undgå tab, da ingen andre var interesseret i at købe jorden.

Et andet økosamfund i Holland havde fundet en god løsning på ovenstående scenarie, som folkene i Boekel økosamfund for sent blev opmærksomme på. De havde skrevet et brev til hvert af de politiske partier, hvor de gjorde dem opmærksomme på, hvordan økosamfunds-initiativet var svaret eller løsningen på den politik, det pågældende politiske parti havde givet udtryk for. De spurgte alle partierne: “Tror I ikke, at økosamfundsinitiativet er en fordel for jeres politik?„ Til hvilket de alle svarede “ja!„.

Når økosamfundet bagefter blev nævnt i et politisk argument, kunne ingen sige “nej„, da de allerede havde sagt “ja„! Faktisk skrev to af de politiske partier efterfølgende i deres programmer om opmuntring i forhold til etablering af økosamfund. Ad opfordrer derfor kommende fællesskaber til at skrive breve til hvert politisk parti med fokus på hvad det er, de vil, og hvordan deres fællesskab passer ind i det enkelte partis planer om at skabe positiv politisk støtte. Den anden udfordring handlede om økonomi: Økosamfundet kæmpede for at få et lån fra banker i Holland. Det lykkedes dem at få lån fra en tysk bank, som var støttende og havde tillid til at blive involveret i deres projekt.

Boekel Ecovillage og Verdensmål 15; “Livet på land„

– Er der ting, man kunne have gjort anderledes, når man kigger tilbage på Boekel økosamfunds rejse indtil nu?

At lægge mere pres på de banker, man taler med, fremhæver Ad som det væsentligste. Hver gang de samarbejdede med bankerne, blev de bedt om dokumenterede værdiangivelser på ejendom – huse og design – så bankerne kunne se, hvor meget de var værd; selv ved den samme bank, de havde samarbejdet med de seneste 3 år. Ingen af bankerne hjalp eller vejledte økosamfundet til at få godkendelse til lånet, selvom de hele tiden godt vidste, hvad de ville have. Enhver ny innovation udgør en risiko for banken, der, hvis innovationen mislykkes, kan have problemer med at få deres penge tilbage. Så i betragtning af, at Boekel Økosamfund har mange innovationer, fik de at vide, at banken end ikke var i stand til at beregne risikoen sammen med dem.

Den tyske bank, som Boekel økosamfund fik deres lån igennem hos, gav udtryk for, at deres scenarie var denne banks komfortzone. Banken havde allerede lånt penge ud til 90 fællesskaber og havde aldrig haft nogen problemer med at få deres penge tilbage. Så risikoen var meget lav for dem, hvilket betød, at renten også blev meget lav. Provinsen gav Boekel Økosamfund et lån på 1,2 millioner Euro, og resten lånte de fra den tyske bank.

Holarki modellen (holakrati) arbejder med Cirkler med teams. Hvert Cirkel-team har hver fire opgaver, der varetages via fire roller:

Leder-rollen:

Er ansvarlig for, at de forskellige teams når deres mål. Hvis de ikke lykkes med deres opgaver mod målet, er det ledelsesrepræsentantens ansvar at løse opgaverne, så målet nås.

Repræsentant-rollen:

Er ansvarlig for at rapportere videre til de overordnede Cirkler.

Sekretær-rollen:

Er ansvarlig for at tage referater fra møderne, arrangere nye møder, osv.

Facilitator-rollen:

Er ansvarlig for, at møderne fungerer så effektive og hurtige som muligt, samt at skabe overblik, samle og trække linjerne op. Kan også kaldes “dommer„ – rollen. – Boekel økosamfund har valgt organisationsmodellen Holarki frem for

– Hvordan fungerer Boekel Økosamfund i forhold til ligestilling, inklusion og mangfoldighed?

Forskellige faser af byggeriet i Boekel Ecovillage

Sociokrati-modellen, som ofte bruges i Økosamfundene. Hvordan fungerer det, og hvorfor blev det valgt i stedet for sociokrati-modellen? Holarki, vores beslutningsmodel, bringer lighed og inklusion. Alle er velkomne til at deltage i enhver Cirkel (gruppe/team). Når du tager ansvar for en rolle – en funktion indenfor Cirklen – har du magten til at gøre de ting, som du synes er bedst inden for dit ansvarsområde.

Der er ingen chef i nogen af grupperne, ingen der kan fortælle dig, hvordan du skal gøre dét, du gør. Cirklens lederrolle er den, der har ansvaret for at nå målet/ formålet med hver Cirkel. Lederrollen kan ikke fortælle nogen, hvordan de skal udføre deres job, kun hvilken opgave du skal prioritere for at nå Cirklens mål.

Sociokrati-modellen giver udfordringer i forhold til hurtig beslutningstagning, og det er derfor Boekel Økosamfund har valgt Holarki-modellen som deres organisationsstruktur (Holakrati). Holarki-modellen hviler på 2 søjler – for det første at give stor tillid til organisationen, og for det andet at acceptere det ufuldkomne; “go with the flow„2 .

Ad foreslår, at man lærer John Crofts værker at kende. John Croft faciliterer projektledelse via sit kursus i Dragon Dreaming. Ad foreslår, at man også læser to andre gode værker; “Get Things Done„ og “Get Teams Done„. I sine kurser udtrykker John Croft, at perfektion er fjenden i forhold til alt godt. Hans pointe er, at hvis man kun sigter efter én perfekt plan, kan man skulle udføre 10 opgaver før man når frem, hvorved man mister både megen tid og energi. Derfor bruger man i Boekel Ecovillage i stedet for Holarki-modellen, da man her trives med en brugbar plan –man behøver ikke at have en perfekt plan.

En anden forskel er, at man i Holarkimodellen skal have mere vægtige grunde til at protestere mod og for at stoppe en plan. Indvendingerne skal komme fra relevante personer/grupper, der har vægtige grunde til at gøre indsigelse, og der kan kun gøres indsigelse mod planen fra den “gruppe-rolle„, man repræsenterer, ikke fra personen selv.

Der afholdes 3 slags møder i Boekel Økosamfund: opgave-, rolle- og arbejdsmøder. give ansvaret til den, der er interesseret i at påtage sig det.

Deltagerne i disse møder kan have “frustration„, hvilket er den vigtigste del af Holarki-modellen. Frustration er forskellen mellem den aktuelle situation og den foretrukne situation.

“Hvad er din vigtigste frustration, hvad er den næstvigtigste?„ Og det må kun siges ved hjælp af to ord. “Er din frustration nu væk?„ Hvis svaret er “Ja„, går turen videre til den næste deltager med frustration.

Dét er dagsordenen for hele mødet: Der tales om hver enkelt frustration, som et punkt på dagsordenen. Hver deltager har lov til at udtrykke sin frustration, og alle skal tænke over en plan, der starter med en handling for at løse denne særlige frustration. Eksempelvis tale med dén eller dén Cirkel, eller tage kontakt til kommunen, osv.

Den, der kommer med frustrationen, er den mest ansvarlige for den. Hvis man ikke ønsker at tage ansvaret, selv om man ser en frustration, kan man også udtrykke det og Ansvar og magt går hånd i hånd. Sociokrati-modellen bruges inde i Cirklerne. Den største forskel ligger i måden, møderne bliver afholdt på.

Opgavemøder: Her taler man om opgaverne, og deltagerne siger kun “tjek„, hvilket betyder udført – eller “ikke-tjek„, hvilket betyder ikke udført.

Rollemøder: Til de opgaver, der bliver ved med at gentage sig selv, skal der laves en rolle, så opgaven ikke bliver ved med at skulle gentages. Når folk påtager sig en rolle, har de også ansvaret for, at den bliver udført.

Arbejdsmøder: Dette er ikke fra Holarki-modellen, men med tilgang fra Holarki-modellen, hvor der arbejdes udenfor møderne. Møderne er til for at tale om fremskridt og træffe beslutninger. Hos Boekel Økosamfund er arbejdsmøder imidlertid møder, hvor folk mødes og arbejder. Økosamfund i Danmark

I de 6 år vi har brugt Holarki-modellen, er dette aldrig sket, fordi hver rolle, hver opgave, er rettet mod at nå målet for hver Cirkel, og målet for hver Cirkel understøtter målet for Økobyen. Så alle er fokuseret på at nå målet med Økobyen. Og i dét er vi alle lige.

Hvad angår mangfoldighed, har vi en god balance i alder, køn og familier kontra folk, der bor alene. Det har været svært at nå ud til folk fra andre kulturer. De er velkomne, men det lykkedes os ikke at nå dem. Ud af 40 voksne har vi én person fra en anden kultur.

– Hvordan lever Boekel Økosamfund op til det bæredygtige mål i forhold til økonomi?

Cirkulær finansiering af sociale boliger er en succeshistorie, der er værd at gentage! To specifikke ”Social & Solidarity Economy movement (SSE)„– netværk fortjener stor omtale her for deres store kvantificerede effekt og skalerbarhed; lejeboligforeningerne Mietshäuser Syndikat fra Tyskland og VrijCoop fra Holland. Det er to platforme for kooperative og solidariske boligselskaber. Tilsammen har de været med i opførelsen af tusindvis af boliger, der er overkommelige, inkluderende og bæredygtige. Læs mere i faktaboks.

– Er der noget, du gerne vil sige til den danske økosamfundsbevægelse?

Økosamfund er pionererne. Vi skaber en ny vej for menneskeheden, idet den nuværende vej er en blindgyde. Men vi har brug for, at resten af samfundet også følger den nye vej. Så arbejd sammen med regeringer og virksomheder. Brug Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling som et kommunikationsværktøj til at dele viden og erfaring. Deltag i “Global Goals Community„ for at dele og finde kreative løsninger (open-source) for en bedre verden for alle levende væsener.

For yderligere indsigt i Boekel Ecovillage er det værd at kigge på

https://www.ecovillageboekel.nl/

Tættere blik på den indvendige konstruktion i Boekel Ecovillage

Støtte fra forsikringsselskaberne:

Achmea er et af de største forsikringsselskaber i Holland, og de støtter entusiastisk Boekel Ecovillage. De klimasikre og klimapositive huse samt den sunde livsstil bliver begunstiget af forsikringsselskabet, idet selskabet i tilfælde af ulykker og helbredsproblemer påtager sig udgifterne for de forsikrede. Achmea opfordrer Boekel økolandsby til at dele information om deres projekter med andre og holder også selv en tæt kontakt for at støtte økolandsbyen. Boekel økolandsby modtog rabat fra dem og oplevede heller ikke nogen problemer ifm. at få deres pionerprojekter forsikret. Hvis det skulle have interesse for nogen, så oplyste Ad ifm. interviewet, at han gerne sætter interesserede i forbindelse kontaktpersonen hos Achmea, så de kan kontakte danske forsikringsselskaber for at tale om emnet/modellen.

Fodnoter 1. Betegnelsen ”klimapositiv” er udtryk for en decideret negativ CO2-udledning, hvilket vil sige, at der skal opsuges og lagres mere CO2 – i f.eks. skov – end der udledes.

2. https://www.ecovillageboekel.nl/how-build-ecovillage-go-with-flow/