4 minute read

CLIPS ToT kursus

Det femte lag er praksis, som vises med et par eksempler, der illustrerer forbindelserne mellem de forskellige lag. Årsager til konflikter og problemer kan spores tilbage til manglende opmærksomhed på samspillet mellem lagene eller til negligering af ét af lagene

Hvad indeholder uddannelsen?

Advertisement

Under uddannelsen lærte vi, hvordan man bruger CLIPS-modellen til at løse konflikter og problemer i gruppen eller samfundet. Vi blev inddelt i små grupper, hvor dét at få gruppen til at fungere i praksis blev en træning i CLIPS-modellen. Samtidig fungerede grupperne som en ressource i kurset og en hjælp til facilitatorerne, idet forskellige funktioner blev uddelt til de forskellige grupper. Gruppefunktioner kunne eksempelvis være at:

– Komme med opkvikkende indslag undervejs

– Drage omsorg for hele den store gruppe

– Sørge for at tage billeder og formidle adgang til fælles sociale medier

– Arrangere forskellige fællesskabende aftenaktiviteter.

Den første dag fik vi en introduktion til fællesskabet, etablerede fælles aftaler, oprettede arbejdsgrupper og grupperoller, fik en rundvisning på stedet og fik mulighed for at reflektere over vores forventninger. Derefter fik vi en introduktion til CLIPS’s historie og dens forskellige lag.

Hver dag præsenterede facilitatorerne et nyt lag af modellen med brug af konkrete eksempler. Hver dag mødtes vi i grupperne for at finde sager fra vores lokalsamfund og forberede en kort præsentation, hvor vi præsenterede sagerne for facilitatorerne og de øvrige deltagere. Vi nød virkelig at legemliggøre og fremlægge de forskellige sager, præsentere konflikterne, anvende metoderne, finde lys og vej gennem processen og modtage feedback og evaluering.

I løbet af den anden dag analyserede vi forholdet mellem Jeg og Vi. Nogle af de metoder, der blev anvendt, var kortspil, trafiklysmodellen, sociokrati og ikke-voldelig kommunikation.

Den følgende dag studerede vi Fællesskabets hensigt. Hensigten er dybest set samfundets mission, vision og mål. Fællesskabets hensigt er så vigtig at holde i live, huske på og respektere, fordi det er den ild, der aktiverer gruppens energi.

Vi arbejdede med, hvad vi ville gøre – hvordan vi lander visionen – virkeliggør drømmen – gennem klarlægning af strategier, mål og værktøjer. At have eksempelvis en strategi hjælper virkelig, når du har problemer eller udfordringer. Nogle spørgsmål kom hurtigt op til overfladen, som f.eks.: Hvordan kan jeg bevare min intention i de situationer, hvor der er udfordringer og problemer?

Nogle værktøjer til at arbejde med gruppe-intentionen er virkelig vigtige som f.eks. Trafiklys og Drømme.

Drømme-metoden består i at etablere personlige intentioner. Til det kan vi f.eks. bruge et par minutter på at gå en tur og reflektere over det. Derefter kan vi tegne eller skrive i 30 min. for at illustrere, hvad der er i vores hjerte - står vores hjerte nært. Derefter kan vi dele med medlemmerne af fællesskabet.

Vi havde en øvelse, hvor vi skulle evaluere et casestudie og identificere, hvordan hensigten kan bruges til at reflektere over konflikten og løse den. Observere processen og tilgangen - hvorfor, hvad og hvordan. Til slut reflekterer vi og giver feedback på projektet.

Fællesskabets struktur var studieobjekt én af dagene. Vi dedikerede den fjerde dag til det. Hvordan er fællesskabet åbent ift. verden og på hvilken måde? Hvordan er vi konstitueret? Er det en virksomhed eller en forening? Hvad er Fællesskabets rolle? Hvad og hvordan er forholdet til forskellige organisationer? Hvad er de vigtigste kvaliteter og udfordringer? Hvordan træffer vi beslutninger? Er der forskellige niveauer og ledere? Hvordan er vores økonomi? Vi havde nogle aftenaktiviteter sammen med økosamfundet. Nogle gange var der folk, der spillede på instrumenter og sang sange. Andre gange blev der danset. Og andre gange igen var baren åben, og folk hang ud sammen og smagte på de øl, der blev produceret i Arterra.

Da CLIPS-modellen har forskellige lag, havde hver dag i programmet fokus på et bestemt lag.

Den sidste dag var dedikeret til evaluering og feedback. Her brugte vi forskellige værktøjer. Et af de værktøjer, vi brugte, var et evalueringsværktøj bestående af refleksioner over forskellige spørgsmål over hver 10 minutter:

– Har uddannelsen opfyldt mine forventninger?

– Hvad tager jeg med mig?

– Hvad har jeg startet og ikke afsluttet?

Et andet værktøj, vi brugte, var at skrive vores refleksioner med ord eller korte sætninger på post-it’s og sætte dem på tavlen i forskellige kategorier: Ting at beholde, ting at tilføje, og ting at droppe til næste trænings-kursus.

Det sidste værktøj, vi brugte, var en sociometrisk metode med en organisatorisk trekant, hvor hjørnerne var: Proces, Personforhold og Resultater.

Den sidste dag havde vi også chancen for at besøge et andet økosamfund, Lakabe, som er et pionérsamfund beliggende for foden af Pyrenæerne. En af de mest interessante ting ved dette samfund er den Fælles Økonomi. Alle penge går ind på den samme konto, og folk trækker penge ud derfra, når det er nødvendigt.

Tak til LØS for at sende os på denne uddannelse. Nu kan vi bruge metoden i forskellige grupper og samfund til at understøtte deres processer og hjælpe dem med at forbedre deres systemer.

This article is from: