50 år på bagen: Christiania og Toustrup Mark

50 år på bagen: Christiania og Toustrup Marks bedste råd til opstartende bofællesskaber og økosamfund

Med et netop overstået 50-års jubilæum for både Christiania og Toustrup Mark, har LØS mødt beboere fra begge økosamfund til en snak om, hvilke “DO’s” (and “DON’T’s”) de vil give videre til opstartende bofællesskaber og økosamfund. Læs med og bliv klogere – eller få måske bekræftet, at du heldigvis ikke er alene om dine erfaringer!

Af Alexandra Hasdorf

Christiania: En uges tid efter Christianias veloverståede 50-års jubilæum, der både indbefattede stor Guldbryllupsparade gennem Københavns gader forbi Christiansborg og Rådhuspladsen, samt et tre dages symposium med oplægsholdere fra ind- og udland (bl.a. også LØS), mødes jeg med Britta Lillesøe – forkvinde i Christianias Kulturforening – i hendes hjem på Christiania.

50 år som fristad og urbant økosamfund midt inde i København er ingen lille kraftpræstation. Da vi [LØS] spurgte publikum til Christianias symposium, om hvad opskriften på jeres succes var, blev der bl.a. nævnt “activism„ og “art-ivism„. Hvad tænker du om det?

– Christiania har været en legeplads for mange i livets højskole. Blandt andet pga. vores tilgang til aktivisme og “art-ivisme„. Vi er fra starten blevet kaldt et “socialt eksperiment„. I dag vil vi hellere kaldes en eksperimentalzone. Ethvert firma med respekt for sig selv har en udviklingsafdeling. Christiania er Danmarks udviklingsafdeling. Hvis Christiania bliver normaliseret, er det ikke længere Christiania.

Hvad er dine tre bedste råd til opstartende bofællesskaber og økosamfund, baseret på de erfaringer I har gjort jer på Christiania de sidste 50 år?

– For det første: “idéen før pengene„. Alt for ofte hører vi argumentet, at “det har vi ikke råd til„. På den måde kan vi ende med, at alle idéer blive skudt til jorden. Hvis vi ønsker at skabe forandring, skal vi turde lade idéen gå før pengene. Derudover må fællesskaber ikke nedprioritere vigtigheden af kultur. At udtrykke os sammen. Ritualer, teater, høstfester... Noget rituelt forløsende. Det er måder at få fællesskabsånden ind og bryde med hverdagens trummerum. Landsbyens ve og vel afhænger heraf. Kulturen er limen i fællesskabet. Og apropos “art-ivism„, så er skønhed lige så vigtig som funktion. Så sørg for at holde jeres omgivelser smukke og med god energi. Fællesrum skal være smukke, ikke grimme, som de ellers godt kan have tendens til. Gode rammer skaber gode mennesker! Og der skal være plads til at kunne trække sig tilbage. Det er vigtigt med adskillelse mellem det private og det fælles. Som det tredje råd, vil jeg sige civil ulydighed – når det altså er nødvendigt. Det skal man ikke være bange for.

Afslut sætningen: “Undervurder ikke betydningen af…„

– … de ældstes visdom. De stærkeste fællesskaber er mangfoldige og består af alle aldre. Unge og gamle der arbejder sammen – det er så vigtigt. Ligesom der var ældsteråd i indianerstammer. Det vokser ud af erkendelsen af, at vi er én stamme.

Afslut sætningen: “Når ting bliver svært, så glem ikke…„

– … respekten for forskelligheder. Lige meget hvor absurde de ser ud. Mist aldrig respekten for den enkelte. Helt praktisk kan det f.eks. gøres med en talestok, så alle har mulighed for at komme til orde. Eller gennem konsensusbeslutninger – hvilket dog kræver, at der fra starten er fælles fodslag.

Afslut sætningen: “Jeg ville ønske, jeg havde vidst, at…„

– … alle skal kunne være med – så skynd dig langsomt…

Toustrup Mark: På en smuk oktoberdag mødes jeg med beboere i Toustrup Mark Louisa Bisgaard, Tatjana Stenvad og Christian Fumz i deres fælleshus knap to måneder efter deres officielle 50-års jubilæumsfest, der desværre måtte aflyses i sidste øjeblik pga. corona.

Hvilke råd vil I give til opstartende bofællesskaber og økosamfund, baseret på de erfaringer I har gjort jer i Toustrup Mark de sidste 50 år?

– Der skal være plads til privatliv og at kunne være sig selv. Så egne private hjem. Men også fællesarealer. Masser af dem. Det giver muligheder! – En fælleskasse. Som der kan deles ud af til diverse udvalg. Det giver bedre mulighed for nye initiativer, frem for at man skal rundt og tigge om penge hver gang man f.eks. ønsker at holde en sommerfest. En fælleskasse kræver, at der er tillid til fællesskabet. – Kopier en organisatorisk model fra et andet fællesskab og kør med den et års tid, hvorefter I kan file det fra, der ikke fungerer for jer. Lad være med at tro, at I kan tænke jer til hele set-up’et selv. Det vigtigste er jo, at vi kan hygge os sammen, og at det organisatoriske tager sig af sig selv. – Sørg for at få sociale oplevelser sammen – tidligt i processen. Så der bliver dannet bånd mellem jer, der rækker ud over møder, organisering, lån i banken og plantegninger. Husk det sjove! Det man kunne kalde “teambuilding”. Og beslut jer for, hvornår I vil stoppe med at være åbne for nye medlemmer. Så mange nye fællesskaber strander, fordi det hele går op i møder, hvor der konstant kommer nye folk til, og andre folk falder fra. – Flad struktur! Én person, én stemme. – Og forskellige størrelse boliger, hvor alle ejer alle boliger. Så der er mulighed for intern omrokering, som åbner op for langt mere fleksibilitet.

Hvad er efter jeres mening Toustrup Marks opskrift på succes?

– Almanakken! [red: deres samling af regelsæt] Alle hader regler, men der er brug for nogle basic regler, der tillader os at løse udfordringer, uden at det bliver for personligt. Det kan deles op i de “obligatoriske regler der gælder alle„, til “det man blot opfordres til„, til “de muligheder man har„. Og vi har mange muligheder. Alle udvalgene har temmeligt meget mandat. Det giver en klar struktur og opdeling mellem hvad der er hhv. frivillige og obligatoriske opgaver. - Faste fællesmøder hver 2. uge. Det sikrer balancen. Fællesskaber, der struggler, holder typisk for få møder. – Grundlæggerne er her stadig og holder fanen højt! De står for ikke at være så regelrette og minder os om, at vi også skal være fjollede, anarkistiske og kreative. Vi skal “hacke„ fællesskabet. En slags anarkisme under ansvar. Og disse gennemgående personer sikrer også overleveringen af traditioner. Vi har mange traditioner, fester og fejringer. Som også nogle gange betyder, at det kan være svært at få noget nyt igennem. Så bliver man lidt anarkist! Ellers bliver man energidrænet… – Og så har vi nok temmelig meget fællesskab her. Det fungerer godt for os. Men det er nok ikke alle, der ville kunne trives med det.

Til Christianias 50 års symposium; fra højre: Britta Lillesøe, Rafael & Thor fra Institut for (X), på talerstol Aja Waalwijk fra kunstnerbyen Ruigoord i Holland, og Camilla og Alexandra fra LØS

Stort tillykke med jeres 50-års fødselsdag, Christiania og Toustrup Mark. Vi ser frem til mange flere. – LØS

Hvad tror I, der skal til for, at Toustrup Mark holder 50 år mere?

– Vi skal fortsætte med at mødes tit. Om det så er til fællesspisning, i udvalg eller over opvasken. Coronanedlukningen gjorde det tydeligt, hvor vigtigt det er at mødes fysisk i dagligdagen. – Vi skal ikke grave os ned i kraftige idealer. Men selvfølgelig stadig have samfundskritik for øje, bl.a. når det kommer til miljøet. Men fællesskaber failer, hvis de bliver for snæversynede, f.eks. hvis man kun tillader veganere. Eller er rene kommunister. Fællesskaber bliver sårbare, hvis man ikke giver plads til diversitet. – Vi skal holde fast i vores gode processer for at vedtage ting. Gennemsigtighed i forhold til beslutninger er så vigtigt for fællesskaber. Generelt vores organisatoriske set-up. De elementer, der er gennemprøvet og fungerer, skal vi holde fast i. – Og så skal alle have råd til at bo her!