50 år på bagen: Christiania og Toustrup Marks bedste råd til opstartende bofællesskaber og økosamfund Med et netop overstået 50-års jubilæum for både Christiania og Toustrup Mark, har LØS mødt beboere fra begge økosamfund til en snak om, hvilke “DO’s” (and “DON’T’s”) de vil give videre til opstartende bofællesskaber og økosamfund. Læs med og bliv klogere – eller få måske bekræftet, at du heldigvis ikke er alene om dine erfaringer! Af Alexandra Hasdorf
Hvis Christiania bliver normaliseret, er det ikke længere Christiania.
det altså er nødvendigt. Det skal man ikke være bange for.
Christiania: En uges tid efter Christianias veloverståede 50-års jubilæum, der både Hvad er dine tre bedste råd til opstar- Afslut sætningen: “Undervurder ikke indbefattede stor Guldbryllupsparade gen- tende bofællesskaber og økosamfund, betydningen af…„ nem Københavns gader forbi Christiansborg baseret på de erfaringer I har gjort jer på og Rådhuspladsen, samt et tre dages sympo- Christiania de sidste 50 år? – … de ældstes visdom. De stærkeste fælsium med oplægsholdere fra ind- og udland lesskaber er mangfoldige og består af (bl.a. også LØS), mødes jeg med Britta Lillesøe – For det første: “idéen før pengene„. Alt alle aldre. Unge og gamle der arbejder – forkvinde i Christianias Kulturforening – i for ofte hører vi argumentet, at “det har vi sammen – det er så vigtigt. Ligesom der hendes hjem på Christiania. ikke råd til„. På den måde kan vi ende med, var ældsteråd i indianerstammer. Det vokat alle idéer blive skudt til jorden. Hvis vi ser ud af e rkendelsen af, at vi er én stamme. 50 år som fristad og urbant økosam- ønsker at skabe forandring, skal vi turde fund midt inde i København er ingen lade idéen gå før pengene. Derudover må Afslut sætningen: “Når ting bliver svært, lille kraf tpræstation. Da vi [LØS] spurgte fællesskaber ikke nedprioritere vigtighe- så glem ikke…„ publikum til Christianias symposium, om den af kultur. At udtrykke os sammen. hvad opskriften på jeres succes var, blev Ritualer, teater, høstfester... Noget rituelt – … respekten for forskelligheder. Lige der bl.a. nævnt “activism„ og “art-ivism„. forløsende. Det er måder at få fællesskabs- meget hvor absurde de ser ud. Mist aldrig Hvad tænker du om det? ånden ind og bryde med hverdagens trum- respekten for den enkelte. Helt praktisk merum. Landsbyens ve og vel afhænger kan det f.eks. gøres med en talestok, så alle – Christiania har været en legeplads for heraf. Kulturen er limen i fællesskabet. Og har mulighed for at komme til orde. Eller mange i livets højskole. Blandt andet pga. apropos “art-ivism„, så er skønhed lige så gennem konsensusbeslutninger – hvilket vores tilgang til aktivisme og “art-ivisme„. vigtig som funktion. Så sørg for at holde dog kræver, at der fra starten er fælles Vi er fra starten blevet kaldt et “socialt jeres omgivelser smukke og med god ener- fodslag. eksperiment„. I dag vil vi hellere kaldes gi. Fællesrum skal være smukke, ikke grimen eksperimentalzone. Ethvert firma me, som de ellers godt kan have tendens Afslut sætningen: “Jeg ville ønske, jeg med respekt for sig selv har en udvik- til. Gode rammer skaber gode mennesker! havde vidst, at…„ lingsafdeling. Christiania er Danmarks Og der skal være plads til at kunne trække udviklingsafdeling. sig tilbage. Det er vigtigt med adskillelse – … alle skal kunne være med – så skynd mellem det private og det fælles. Som det dig langsomt… tredje råd, vil jeg sige civil ulydighed – når
