Økosamfund i Danmark #86

Tema:

Økologisk byggeri

Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund • Dec 2019

Sidetema: Forskning i økosamfund

#86

Leder

Det nytter noget!

Det er en behagelig mavefornemmelse, at det rent faktisk nytter noget, det arbejde vi gør for bæredygtighed i økosamfundene. Vi har længe kaldt os „laboratorier for fremtiden“, og nu begynder jeg at kunne se omridset af en bæredygtig fremtid.

Af Alan Paul Bjerre, Formand for LØS

Økologisk byggeri på dagsordenen Økosamfundene, og meget af det vi har gået og syslet med, bliver mainstream nu. Det var mit klare indtryk, da jeg deltog i Dansk Arkitektur Centers SUSTAINABLE BUILDs workshop i september 2019 og senere på Building Green konferencen i oktober 2019.

Developere som Almenr, Bærebo og EcoVillage bygger nu hele økolandsbyer, og de første står allerede klar, og folk er flyttet ind.

Bæredygtighed, CO₂-aftryk, genbrug af byggematerialer og hele moduler er nu konkurrenceparametre for byggefirmaerne, og de kendte arkitektfirmaer vil alle gerne arbejde med bæredygtigt byggeri.

Materialer som halm og hamp, som vi i økosamfundene har brugt i årtier, er så småt ved at vinde indpas i byggeindustrien. Man kan nu bygge hus af færdigproducerede Hempcrete-blokke, som var det Leca-blokke. Forskellen er bare, at Hempcrete-blokkene kan pløjes ned som gødning på marken, da de kun indeholder hampefibre og kalk. Hempcrete kan også sprøjtes ud og blive til en mur i 40 cm tykkelse og op til 180 cm i højden i én arbejdsgang, hvor materialerne først blandes under sprøjteprocessen.

På mine morgenløbeture kommer jeg forbi et lille halmhus under opførsel, hvor folk udefra er blevet inspireret af Friland.

Halmelementerne er produceret i Litauen, men huset får alligevel et negativt CO₂ aftryk, fordi der oplagres mere CO₂ i halmen og træet, end der frigøres under byggeri og transport.

COMPASS undersøgelsen, som du kan læse om senere i bladet, indikerer, at økosamfundene har et CO₂ aftryk, der ligger 30 – 40 % under landsgennemsnittet. Hurra for, at det nu er objektivt målbart, at økosamfundene gør en forskel!

I dette nummer af Økosamfund i Danmark stiller vi

skarpt på temaet økologi. Med input fra eksperter, virksomheder og dem, der har prøvet kræfter med at være selvbygger, vil vi se nærmere på bæredygtig byggeri. Vi har forsøgt at samle både det sjove og det seriøse, det personlige og professionelle samt det lavpraktiske og det abstrakte – så vi kommer grundigt rundt om emnet.

Vidensdeling er vigtigt Derudover kan du denne gang få fornøjelsen af at høre fra en række medlemmer om projekter, kurser, rejser og tanker om bæredygtige fællesskaber. Mange har efterlyst mere erfarings- og vidensdeling indenfor LØS, og her kan bladets medlemssider bidrage!

Og hvis du efter at have læst de mange medlemsberetninger i dette blad, selv får lyst til at sætte pennen til papiret og dele ud af erfaringer eller oplevelser, så tøv ikke! Bare send en mail til bladkoordinator Emma Tram på emma@okosamfund.dk.

God læselyst!

Økologisk byggeri og erfaringerne hermed er fokus i denne udgave af bladet, hvor vi stiller skarpt på temaet Økologi.

Indhold Nyt fra Cirklerne Koordinationscirklen Ressourcecirklen

4 5

Uddannelse Ecovillage Design Education Udvikling af Ukraines økosamfundsnetværk Baltic Ecovillage Network seminar Permaculture Design Certificate

6 10 12 13

Bæredygtigt byggeri Building Green Konference Ny ramme for energifællesskaber Træ er det nye beton En anden måde at tænke hus 10 skæve om selvbyg

16 18 19 21 23

Udvikling og forskning i økosamfund Boganmeldelse Samarbejde mellem forskere og økosamfund Det grønne regnskab Landsbyforskning i Torup Herfra til Varigheden

24 26 29 32 33

Fra udlandet Norsk rejseberetning Invitation til GEN Europe

35 38

35

5 29

24

32

Nyt fra koordinationscirklen Ligesom årstidernes skifter og skaber forandringer i vejr og sind har LØS i efteråret 2019 også været igennem en forandring, hvor vi har sagt farvel til gamle medlemmer af koordinationscirkel og velkommen til nye.

Af Alan Bjerre, forperson og Lene Dahl, Næstformand LØS kom styrket ud af den ekstraordinære generalforsamling Den 28. september 2019 holdt LØS ekstraordinær generalforsamling i fælleshuset Loen på Karise Permatopia. Det var dog ikke kun generalforsamling, der var på programmet. Arrangementet begyndte kl. 10 med, at bestyrelsen præsenterede deres tanker om, hvordan LØS skulle se ud fremover. Herefter fulgte foredrag om „tiny houses“. Derefter var der frokost, hvorefter den officielle generalforsamling blev afholdt. Senere på eftermiddagen var der foredrag om Permatopia med efterfølgende rundvisning.

Kl. 19 var der fællesspisning med dejlig mad fra Lille Syd forsamlingshus, hvorefter der blev snakket og hygget. Det nåede at blive meget mørkt og sent, før de sidste gæster gik hjem.

Deltagelsen ved den ekstraordinære generalforsamling var pæn. Der var 42, der mødte op og heraf var de 36 stemmeberettigede. Det gør os varme om hjertet at se den gode opbakning til LØS. Det væsentligste punkt på dagsorden var valg til ny bestyrelse og ved valget til bestyrelsen blev der valgt fire nye bestyrelsesmedlemmer ind og tre nye suppleanter, således at vi har seks bestyrelsesmedlemmer og fire suppleanter – et godt grundlag for at komme videre! Tak til alle de nye, der fik lyst til at være med.

Der skal også lyde en stor tak til Permatopia, som åbnede dørene for os på dagen, viste

deres skønne økosamfund frem og herefter holdte oplæg om Permatopia og vejen hertil. Samtidig sætter Koordinationscirklen en stor pris på de mails med rosende ord og opbakning som vi efterfølgende har fået omkring vores arrangement. Det er mails som disse, der er medvirkende til, at frivillige ildsjæle ønsker at blive ved og kan se meningen i at bruge utallige timer af deres fritid på LØS. Så lad os ikke glemme at rose hinanden i de fællesskaber vi kommer i.

Selvom vi taler om koordinationscirklen i vores nye organisationsstruktur, så hedder det formelt bestyrelsen ifølge vore vedtægter. Denne betegnelse er vi derfor med de gældende vedtægter nødt til at anvende ved formelle handlinger som en generalforsamling

Den nye bestyrelse

Sociokratikursus

Det konstituerende bestyrelsesmøde fandt sted d. 4. oktober 2019, og bestyrelsen ser herefter således ud:

Det konstituerende bestyrelsesmøde blev afholdt mens nogle af LØS“ bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og medarbejdere var på sociokratikursus på Holme i Sverige d. 4. – 6. oktober 2019. Det var en fordel at vi var nogle stykker samlet, og de fleste andre kunne heldigvis være med på Zoom (Skype-lignende program). Sociokratikurset var iøvrigt en fin måde at komme i gang med den nye organisationsstruktur.

Formand: Alan Bjerre, Friland Kasserer: Jesper Havaleschka, Hegnetslund Næstformand: Lene Dahl, Himmerlandsbyen Bestyrelsesmedlem: Kennet Harpsøe, Karise Permatopia Bestyrelsesmedlem: Phillip Bøgh, Karise Permatopia Bestyrelsesmedlem: Matawan Baio, Dyssekilde Suppleant: Camilla Englyst, Hallingelille Suppleant: Kim Sejrskild, Oasis Suppleant: Andreas Hauch, Friland Suppleant: Lasse Brahe, Den Selvforsynende Landsby.

Fra højre ses: Næsteformand Lene Dahl, Kasserer Jesper Havaleschka, Formand Alan Bjerre og bestyrelsesmedlem Phillip Bøgh.

Ressourcecirklen Artikel

Nyt fra ressourcecirklen Ressourcecirklen er vokset hastigt, og har især fokus på uddannelse – både inden for LØS og ude i den store verden gennem blandt andet GEN Europe og Erasmus+ kurser.

Så er der ved at komme gang i ressourcecirklen. Vi er vokset fra at være 3 medlemmer, da vi havde generalforsamling i foråret, til at være mere end 10 i cirklen. Vi afholder online møde den anden onsdag i hver måned – og har stadig plads til flere i cirklen. Vi tager tid til at integrere vores nye medlemmer og finde frem til hvilke roller, der falder naturligt for den enkelte. Flere af de nye medlemmer i ressourcecirklen engagerede sig i cirklen som følge af, at vi mødte dem til GEN Europes konference i Italien. Dermed er de relativt godt inde i det internationale arbejde. Vi kan bestemt anbefale alle at deltage i næste års konference, som bliver i Tyskland fra den 28-31 juli 2020.

Undervisning i LØS Et tema, der er fokus på i øjeblikket, er undervisning i LØS. Som følge af, at vi har udvidet begrebet undervisning i LØS, er vi i gang med en tilsvarende ændring på vores hjemmeside, idet „Kurser og uddannelse“ erstattes af en overordnet side om „Undervisning i LØS“. Fra siden kan du klikke dig videre til: • Kurser, der afholdes af LØS, af LØS' medlemmer, altså Økosamfund og på højskoler og i andre sammenhænge.

• Kurser og uddannelser for LØS undervisere, der ønsker at opkvalificere sig, med angivelse af tidsfrister og hvilke kriterier, ansøgere skal opfylde.

• Kvalificerede facilitatorer og undervisere til rådighed for højskoler, økosamfund og andre, som ønsker viden om økosamfund.

Her kan du finde en liste over undervisere og facilitatorer og hvilke kvalifikationer de har samt registrere dig selv som underviser/facilitator. Der findes 3 forskellige grupper: • Certificerede GAIA trænere, som også findes på GAIA Educations hjemmeside. En GAIA træner kan blandt andet facilitere Ecovillage Design Education kurser og markedsføre dem via GAIA Education.

• Undervisere, der opfylder nogle af kravene til at blive certificerede GAIA trænere.

• Undervisere og facilitatorer med andre kvalifikationer.

Hver underviser/facilitators kvalifikationer er klart og tydeligt beskrevet. Samme person kan således godt findes i alle 3 grupper.

Dette åbner for samarbejde på kryds og tværs. Kurser organiseret i LØS regi, i økosamfund, på tværs af økosamfund, i privat regi, på højskoler eller i andre organisationer bliver lette at finde. LØS tager ikke på forhånd stilling til, om en underviser er kvalificeret, men stoler på, at deres certifikater peger på kvaliteten af deres undervisning.

Eventuelle klager over en underviser kan rettes til ressourcecirklen, som vil nedsætte et udvalg til at håndtere klagen.

Ud at se med Erasmus+ I LØS kan vi sende medlemmer ud på kurser i Europa, gennem EU's uddannelsesprogram. Vi har det sidste halve år arbejdet med at tydeliggøre kriterierne for, hvem vi sender af sted. Kriterierne bliver offentliggjort

ved udbud, så de udvalgte kandidater ikke bliver overraskede over, at der skal leveres noget til gengæld. En generel misforståelse har været, at deltagelse i kurserne er et almindeligt medlemsgode, som skal fordeles ligeligt mellem alle LØS medlemmer.

Sådan forholder det sig ikke. Det er ikke et almindeligt medlemsgode, men en investering i mennesker, der kan gøre en forskel for sagen. Vi sender derfor dem af sted, der vurderes at kunne gøre den største forskel i deres eget økosamfund og i forhold til at styrke undervisning i LØS. Det betyder også, at medlemmer bosiddende i økosamfund generelt har større chance for at blive valgt fremfor personlige medlemmer – og at dem, der lægger en aktiv indsats i LØS, vil blive foretrukket.

Som eksempel på Erasmus+ kurser har vi for nylig sendt to personer på Ecovillage Design Education i Damanhur i Italien (se artikel i bladet), hvor begge er aktive i Ressourcecirklen. Andre to har opnået et Permaculture Design Certificate i Sverige, yderligere to i Tyskland. I Skotland var fire deltagere fra LØS med til en uges træning om innovative metoder til undervisning i bæredygtighed (www.bridgedale360.info/) og vi ser frem til at følge metodernes brug i Danmark, bl.a. på den højskole, der gennem LØS havde sendt to lærere som deltagere. På den måde kan vi styrke samarbejdet med de højskoler, der arbejder med bæredygtighed.

I Ressourcecirklen står vi for at indfange læringen fra kurserne og få det sat i spil, gennem et styrket udbud af uddannelsesaktiviteter, både lokalt og centralt gennem LØS. Det er et vigtigt arbejde og der er plads til flere. Velkommen!

Økosamfund i Danmark

Af Kristiane Ravn Frost

5

Ecovillage Design Education En personlig beretning om EDE–kursus 2019 i Damanhur i Norditalien.

Af Bjarne Andersen, Munksøgård

I

flere år har jeg søgt nogle af de kurser Mit første møde med EDE-forløbet – og som er udsendt af LØS med tilskud den Nucleo vi skulle bo i var ganske overfra EU/Erasmus. I juni 2019 søgte jeg vældende. Et smukt område med et toetagers hovedhus og mange mindre bostepå et EDE-kursus (Ecovillage Design Education) i Damanhur og havde ikke for- der bygget af halm, ler og træ i kreative ventet at komme afsted i år. Men det kom udformninger. jeg, og det blev en stor og lærerig oplevelse.

I hovedhuset boede ca. 25 af de lokale Lørdag ankom jeg med tog til den lille „damanhurians“ som de kalder sig. Flertallet

by Ivrea i Norditalien, hvor jeg blev samlet var Italienere, men der var også andre nationaliteter – mange var dog på ferie, så der var op af Indie – en af de lokale beboere fra et af de mange Nucleos (familekollektiver) i plads til EDE-kurset. I løbet af den første dag Damanhur – sammen med nogle andre kur- mødte jeg flertallet af de kursister, som jeg sister. Vi kørte i en halv times tid og endte skulle dele den kommende måneds opleoppe i de småbjerge, som ligger foran de velser med. En blandet skare af mænd og rigtige alper. Der var rigeligt med hårnå- kvinder i alle aldre. lesving gennem frodige skove, før vi endte Der var i alt 24 deltagere på kursusforpå et meget smukt sted på en sydvendt løbet. De fleste fra de europæiske lande skråning med udsigt over dalen vi kom fra. – dog ingen fra Italien – men også deltagere

fra Brasilien og Nordamerika samt Kina og Japan. En meget broget flok med en fælles tro på en mere sund og bæredygtig verden med plads til individet og fællesskabet, og til både personlige og kollektive udviklingsmuligheder. Vi fik i løbet af de 4 uger en lærerig oplevelse vi altid vil huske, og et intenst samvær med dejlige mennesker fra mange kulturer med et fælles ønske om positive forandringer for menneskeheden og vores fælles jord.

Uddannelsesforløbet og de 4 dimensioner: Ecovillage Design Education (EDE) bygger på erfaringerne fra eksisterende øko-samfund – hvordan man kan skabe en ny måde at leve på – som samler de fire

Kursets mål: Sociale værktøjer til ledelse, deltagende beslutningstagning, gruppeopbygning, konfliktløsning…

• En holistisk uddannelse i de fire dimensioner af bæredygtighed • Udforske løsninger og opleve effektive modeller til at transfor

mere samfundet • Overfører design- og implementeringsevner til effektive projekter • Økologisk viden og praksis fra permakultur, grøn bygning til

vedvarende energikilder • Udvikling af en kunstnerisk tilgang til livet • Udforske vigtigheden af spiritualitet og skabe hellig plads i

opbygningen af nye samfund • Oplever et visionært samfund i „det virkelige liv“, der har eksisteret og transformeret i mange år •

Uddannelse skal indføres i, reflektere over og udveksle længere tid – men som føler en tilknytning erfaringer med, at det ind imellem kunne til stedet og de sider af livet, som udfolder føles og blive overfladisk, men det er vilkår sig i Damanhur. her og nu med en mulighed for forbedring.

En af de væsentlige aspekter og præDenne artikel kunne let bare omhandle stationer, som Damanhur er kendt for, er EDE – forløbet, da der er så meget som kan „Temples of Humankind“, som er noget af beskrives og fortælles, men en del af den det mest fantastiske, jeg har set og oplevet. samlede oplevelse for mig, var også områ- Det er store og smukke rum bygget inde i det og det store fællesskab i Damanhur bjerge og klipper, som er udhulet kun ved som vi blev en del af, så det vil jeg gerne hjælp af håndkraft og i begyndelsen kun fortælle om og følge det op med min per- om natten, for at undgå opmærksomhed og restriktioner fra omverdenen. Der er sonlige læring.

8 – 10 rum som alle har forskellig størrelse DAMANHUR – „Lysets by“ – et og temaer, og alle er dekoreret med mosaik, centrum for åndelig, kunstnerisk og søjler, vægmalerier og blyindfattet glas. social forskning Det er et stort kunstværk, hvor alt har en Damanhur er en Føderation af mange betydning for den menneskelige udvikling og muligheden for vækst, intuition, nye bofællesskaber lokaliseret i Piedmont regionen i Norditalien. Det spænder over tanker og måder at leve på. et stort område med en radius på 15 km, Vi besøgte templerne i flere omgange hvor indbyggerne (Damanhurians) både i starten og slutningen af kursusforløbet. bor i småbyer og på landet. Det blev Første gang var vi på en rundtur med fremgrundlagt i 1975 af Falco, som var forfat- visning og forklaringer på temaerne i de ter, healer og underviser på Universitetet forskellige rum. Det var lidt som at være I Torino. Han havde nogle visioner om at med i 1001 nats eventyr, da vi på et tidsmenneskeheden kunne leve i solidaritet, punkt endte i et rum uden udgang, og så kærlighed og åndelighed med respekt for måtte finde ud af hvordan vi kom videre. natur og miljø. Det startede med et lille I det ene hjørne var der en dims man lige bofællesskab på 15-20 personer og i dag skulle trykke på, så en stor dør åbnede sig er der ca. 600 personer, som er fastboende ind til flere mindre rum, bl.a. det mest helog fordeler sig i Nucleos/familekollektiver lige rum med alkymistisk vand i farvede med 20-25 beboere, eller i mindre huse i glaskugler, som havde en vigtig funktion, landsbyerne. Desuden er der mange ikke som jeg dog ikke helt fik forståelse af. fastboende – som enten bor i andre områder, eller kommer på besøg i kortere eller

Økosamfund i Danmark

nøgledimensioner: social, miljø, økonomi og verdenssyn.

Det var et fantastisk kursus – selv for en mand i min alder, som har oplevet lidt af hvert. Bæredygtighedshjulet, med de mange moduler indenfor de forskellige dimensioner, gav en god læring og stof til eftertanke. Kurset var pædagogisk opbygget med en kombination af teori og oplæg og rigeligt med praktiske øvelser inkluderende musik, sang og dans og mange ture i omegnen. Allerede på de første dage var der mange personlige udfordringer, da vi skulle dele livshistorier med både livskriser og livsglæde. En af de øvelser som gjorde indtryk på mig var indenfor emnet „lederskab“. Vi skulle på skift stille os op foran den gruppe vi ikke kendte så godt, først lukke øjnene og mærke jordforbindelsen og så åbne øjnene og tage kontakt med alle individer i gruppen uden ord. Lidt grænseoverskridende men også enormt givende. I den første uge arbejdede vi med de sociale temaer, hvilket gjorde at vi som gruppe blev rystet godt sammen, og sidst på ugen var vi igennem konfliktstof og konflikthåndtering, så vi var rustet til dette. Undervejs i forløbet indgik vi i grupper, som arbejdede med bæredygtige ideer og projekter som vi gerne ville udføre i det virkelig liv, og dette projektsamarbejde medførte både op- og nedture som vi kender det fra andre sociale sammenhænge, bl.a. i bofællesskaber. En udfordring i EDEkurset er, at der er så mange store emner vi

7

Alle rum gjorde et stort indtryk på mig, men specielt labyrinten med menneskehedens udvikling og smukke afbildninger af menneskehedens store filosofer og religiøse ledere gav mig en dyb og rørende oplevelse.

Anden gang vi besøgte templerne, havde vi fokus på meditationsøvelser i bevægelse og stilhed. Meditation er en væsentlig del af dagligdagen for „damanhurians“, og der er en meditationsskole, som alle deltager i. Meditationen er med til lede og udvikle vågenhed for den enkelte og søge den dybere mening i livet.

Templerne og meditationspraksis er nok noget af det „lim“ som binder fællesskabet i Damanhur sammen, men der er mange andre områder, som for mig var inspirerende, og gav teorierne fra vores kursusforløb en sammenhæng med praksis i hverdagen.

Meget af den viden og erfaring, som vi drøftede på kursusforløbet, udspillede sig i dagligdagen. I land – og skovområderne boede indbyggerne i kollektiver, hvor både byggeri, energi- og vandforbrug og dyrkning af fødevarer m.m. var bæredygtigt. I landsbyerne havde „Damanhurians“ bl.a. overtaget en gammel Olivetti-fabrik og

indrettet et stort økologisk supermarked, en restaurant, mindre butikker og værksteder og alternative helbredelsesmetoder.

Alle fastboende „damanhurians“ arbejder meget – både på hverdage og i weekender, så det bliver vel nok til 50-60 timer ugentlig.

Mange har lønarbejde udenfor fællesskabet, og har så en kvote af arbejdstimer i egen Nucleo og på fælles områder, som kan være templerne, velkomstcentret eller bygninger som hører til fællesskabet.

Som I Danmark kan der være mange fordele ved at være en del af et større (bo) fællesskab, da det kan give en mening med livet, en følelse af forbundenhed, og at være med i et større projekt som rækker ud over individet. For introverte kan fællesskabet være en udfordring, eller hvis man oplever sig forskellig fra andre og normen i det samfund, som er udviklet på de betingelser, som er tilstede her og nu. Så kan det være svært at være en del af et fællesskab, som bygger på åbenhed, begejstring og positivisme for „sagen“. Vi var vidne til, at et kollektiv var i opløsning pga. forskellige kulturelle forskelle og behov. Her var der brug for nogle af de temaer vi arbejdede med på kursusforløbet, bl.a. konflikt løsning.

Men som jeg så og oplevede hverdagen, så var fællesskabet i proces og udvikling, og sad ikke fast i dogmer og fastlåste måder ting skal løses på. Hele den organisatoriske opbygning i Damanhur – som vi i kursusforløbet brugte som eksempler på en

Uddannelse De mange moduler indenfor de 4 forskellige dimensioner har samlet givet en god forståelse af bæredygtighedshjulet, men som skrevet tidligere, så var der så mange emner, hvor meget kan blive glemt, fordi vi ikke kommer nok i dybden og får bearbejdet stoffet, så det bliver integreret i bevidstheden. Temaerne indenfor økologi og det sociale kan jeg bruge i dagligdagen, mens temaet om økonomi blev lidt abstrakt og verdenssyn for teoretisk. Men skal jeg bruge temaerne i en senere undervisning, så vil jeg nok fordybe mig i det sociale eller verdenssyn/det kulturelle, da det er her, jeg har mest motivation. Desuden giver det mening at arbejde dybere med undervisningstemaer i de muligheder som ligger i LØS og GEN. Det kan være GED (Gaia Education Design) og TOT (Training of Trainers).

Samværet med folk i alle aldre og forskellige etniske baggrunde har været værdifuldt og meget berigende.

Det er dejligt at møde mennesker fra hele verden og opdage, at vi har så meget til fælles. Ikke mindst ønsket om at leve bæredygtigt og overleve på en jord, som er i en turbulent udvikling. Kursusforløbet

medførte et øget netværk af kontakter og muligheder for samarbejde i hele verdenen.

Sidst men ikke mindst er jeg taknemme­ lig for, at vi har LØS og EU/Erasmus som har gjort det muligt at komme afsted på denne tur. Det har været svært at komme tilbage i det daglige pulserende liv med det nødvendige lønarbejde. Men jeg ønsker at finde tid til at gøre en indsats i vores organisation i det tidligere uddannelsesudvalg, som nu er ressourcecirklen. Desuden er jeg gået med i organiseringen af det næste årsmøde for LØS. I vores bofællesskab på Munksøgård, er jeg blevet yderligere inspireret og motiveret til at indgå i opbygning af et fælles projekt i vores gamle gård,. med plads til butik, cafe og uddannelsesaktiviteter m.m.

Og så skal jeg tilbage på et besøg i Damanhur og opleve lidt mere af atmos­ færen. Med en gruppe, mine børn eller min livspartner – det er bare et fantastisk sted med mulighed for en både social, kunstnerisk og åndelig udvikling. Hvis du ikke har været der og er blevet inspireret til et besøg, så tjek dette link: http://www.damanhur.org/en

Økosamfund i Danmark

model for sociokrati – var også inde i en omskiftelig proces, og det tiltaler mig, da jeg tolker det som åbenhed for udvikling og de fleste damanhurians havde en god glød i deres øjne.

Konklusioner – hvad har jeg fået med hjem, som jeg kan bruge personligt og i fællesskabet Umiddelbart er der meget som jeg kan bruge i mit daglige liv, og som det er med læring, er der noget der kan sættes ord på, og andet som er svært at formulere – men jeg prøver.

Det mest væsentlige læring fra både kursusforløb og Damanhur fællesskabet er, at når vi løfter i flok og har et fælles mål, så kan vi udrette mirakler og gøre store ting. Det er templerne et eksempel på, hvor der på lidt over 40 år er skabt et nyt verdensunder og et samfund, som er anerkendt i brede kredse. Mindre eksempler er vores gruppes proces, hvor vi en dag lavede individuelle lerfigurer og et stort fælles maleri på en dag. Denne proces er noget jeg fortsat reflekterer over. Hvornår virker det og hvornår ikke. Uden tvivl er det vigtigt med nogle fælles mål og visioner, som kan være båret af enkeltpersoner eller grupper.

9

Launch and Thrive – Udvikling af Ukraines Økosamfundsnetværk GEN Ukraine fortsætter deres aktive arbejde med at forene deres mange økosamfund i en national organisation, med støtte fra danske partnere.

Af Dicte Frost

T

Takket være LØS og økonomisk Ukraine og økosamfundene til at møde støtte fra CISU's civilsamfunds- kommuner og nationale myndigheder. pulje, har Global Ecovillage Projektet kulminerer med en 4 ugers Gaia Education-certificeret „Ecovillage Design Network (GEN) Ukraine sikret Education“ til sommer, hvor det ukrainske økonomiske betingelser for at udvikle team, med dansk assistance, vil udvikle netderes økosamfundsnetværk. Projektet opbygger et økosamfundsnetværk, på sam- værkets vision for de kommende år. me måde som LØS, i Ukraine. Aktiviteterne Arbejdet med projektet vil positionere inkluderer en kortlægning af eksisterende økosamfundene som vigtige aktører i det økosamfund i Ukraine, en GEN Ukraine ukrainske samfund, med mål om at have hjemmeside, udvikling af en økosamfunds- indflydelse på national klimatilpasning og og bæredygtig teknologi guide samt to -afhjælpning. Der er nemlig ikke så mange konferencer, der kan samle interesserede. civile aktører og økosamfundene får derved Derudover inkluderer projektet udvikling en helt særlig rolle. af nationale og internationale frivillig- og Strategien, og dens aktiviteter, er baseret uddannelsesmuligheder samt kommuni- på et tidligere partnerskabs-projekt mellem kationsstrategier, der vil kvalificere GEN LØS og det voksende økonetværk i Ghana,

der også var støttet af CISU. Partnerskabet mellem LØS og GEN Ukraine er derfor det andet pilotprojekt, der udforsker hvordan nationale økosamfundsnetværk kan opbygges i forskellige nationale sammenhænge. De erfaringer og „best practices“, som vil blive høstet fra dette projekt, vil hjælpe økosamfundsbevægelsen med at udvikle fremtidige modeller for økosamfundsnetværk og deres opbygning.

Der sker noget i Ukraine Arbejdet i Ukraine går støt fremad. En strategi er udviklet, som inkluderer uddannelsesmuligheder og deltagelse i nationale konferencer for lokale aktører, samt koordination af aktiviteter, der vil fremme netværket på et administrativt, økonomisk, socialt og miljømæssigt plan.

Den første GEN Ukraine konference fandt sted i juni i Obyrok Art Village. Konferencen var samlingspunkt for omkring 50 repræsentanter fra ukrainske økosamfund og andre bæredygtige initiativer og organisationer. For mange af deltagerne var konferencen første gang, de mødte hinanden.

Via præsentationer og gruppearbejde definerede deltagerene netværkets styrker og svagheder, samt fremtidige behov og muligheder. Netværkets fælles mission blev også samskrevet. Derudover gav konferencen det ukrainske team deres første Fotograf: Tatyana Dolgacheva

Uddannelse

En udfordring, der er politisk Et politisk split mellem „Anastasia“-inspi­ rerede økosamfund og andre økosamfund er en af de største udfordringer for etableringen af et netværk af økosamfund i Ukraine. Den politiske uro, der har hærget landet de seneste år, er også oplevet af økosamfundsbevægelsen. „Anastasia“inspirerede økolandsbyer, der er anlagt efter filosofien af en russisk naturkvinde, tillægger sig en pro-russisk karakter, mens andre ukrainske økolandsbyer følger en pro-europæisk tendens.

GEN Ukraine vil gerne være brobygger mellem disse poler, hvilket ligger grund til meget af det ukrainske teams arbejde.

Teamet har besøgt og vil besøge flere „Anastasia“-festivaller og kontakter også samtlige „Anastasia“-inspirerede økosamfund i Ukraine telefonisk for at etablere kontakt og skabe fælles grundlag. Nogle „Anastasia“-inspirerede økosamfund har tilsluttet sig GEN Ukraine medlemsskabet, til trods for modstand fra deres bagland.

Hvad er næste skridt?

Det ukrainske team er ved at sammensætte deres medlemskabssystem, hvor de eksperimenterer med forskellige medlemskategorier, der udover økosamfund og individer også kan åbne medlemskab for andre organisationer. De vil også udtænke, hvad et GEN Ukraine medlemskab kan tilbyde deres medlemmer. Der planlægges „Ecovillage Design Education“ (EDE) i to af de ukrainske økolandsbyer: Zeleni Kruchi og Obyrok Art Village. En ukrainsk repræsentant har netop deltaget i et lignende EDE-kursus i Estland, for at hente inspiration i regionen.

Næste del af projektet indbefatter også at organisere mindre events og forsætte det ukrainske teams tour rundt til de ukrainske økosamfund, samt kommunikations- og netværksarbejde. Events inkluderer f.eks. en 2-dags sociokrati-træning i december og den anden økosamfundskonference i februar.

Man kan sige, at det hele er anderledes i Ukraine. De forskellige skridt med at oprette et netværk og få det til at trives (Launch & Thrive) ligner dog i høj grad det, vi har gjort og stadig gør i LØS. Dog har de lidt mere fart på i Ukraine!

Kontakt Dicte (dicte@okosamfund.dk) og Camilla (camilla@okosamfund.dk), hvis du vil vide mere om Ukraine projektet – og måske vil være med i Ukraine gruppen?

Projekt-info: Projektperiode: 17.06.2019 – 16.11.2020 Budget: DKK 499,979 Bevilling: CISU“s civilsamfundspulje GEN Ukraines nye hjemmeside: www.genukraine.com.ua

Økosamfund i Danmark

erfaringer i at facilitere større events. Den næste GEN Ukraine konference er planlagt i februar.

I september afholdt GEN Ukraine et event til „European Day of Sustainable Communities“ i Kiev. Eventet bød på en række oplæg fra bæredygtighedens verden, bl.a. fra specialister i bæredygtige teknologier og forpersonen fra det italienske økosamfundsnetværk. Dagen talte ca. 50 besøgende fra forskellige ukrainske regioner. Derudover er GEN Ukraine fast partner til den kvartale Green School konference, der præsenterer og diskuterer ukrainske bæredygtige initiativer og livsstile.

Den praktiske fremgang er indikeret ved at, GEN Ukraine har oprettet en hjemmeside, der bl.a. har en oversigt over medlemmerne og informerer om fremtidige events. Teamet i Ukraine har også modtaget yderligere økonomisk støtte til at udføre et studie omkring økonomien i de ukrainske økosamfund. Dette studie har ledt til afholdelsen af en træning omhandlende iværksætteri, forretning og økonomisk velvære i økosamfund.

11

MAKE YOUTH WORK Om Baltic Ecovillage Network (BEN) seminaret i Hallingelille september 2019

Af Camilla Nielsen-Engelyst

V

i er taget mod København til klimademonstration. Vi er folk fra 10 forskellige lande, der er på Erasmus+ kursus med LØS. Jeg oversætter, hvad de siger fra scenen og fortæller, hvordan det netop denne dag er almindelige mennesker, der har taget et par timer fri for at stå der sammen. Der er ikke noget politi, hvilket undrer flere af vores baltiske gæster.

Vores kursus omhandler hvilke europæiske projekter, vi sammen vil arbejde med – og det giver i den ramme helt vildt god mening at være sammen om at tage til klimademonstration. For i projekterne samles vi; får fornyet håb, ny inspiration og kendskab til, at vi rundt omkring i Europa er mange, der står om fredagen og strejker for klimaet.

Kurset var finansieret af Erasmus+ og bragte 27 deltagere fra landene rundt om Østersøen til Danmark. Målet var at udvikle projekter, som kan styrke vores regionale identitet som en del af det nordisk/baltiske samarbejde; at lære noget om Erasmus+ som ramme for vores ungdomsarbejde og at prioritere, hvad der lige nu er vigtigst at bruge vores tid på.

Intense dage, hvor vi desuden besøgte Karise Permatopia, hvor LØS holdt ekstraordinær generalforsamling. Flere udtrykte, at det at have oplevet flere forskellige danske økosamfund under det 5 dage korte besøg, var et klart højdepunkt. Sådan et Erasmus+ kursus kan og gør meget mere end det helt konkrete indhold. Det skaber inspiration, netværk og samhørighed.

Projekters fødsel og liv Linda fra Letland var den yngste deltager – en teenager på snart 15 år. Hun har bygget

sit eget økohus og mener generelt, at teenagere skal tro mere på sig selv og det, de kan udrette i verden. Derfor vil hun gerne arrangere en ungdomsudveksling for dem mellem 13-18 år, der bor i økosamfund – eller ikke gør, men er interesserede. Et par af de andre hopper med og pludselig er der en gruppe på 5 unge, der nok skal få den ansøgning til Erasmus+ skrevet. Februar er næste deadline, og til juni kan LØS, hvis alt går vel, sende 3 teenagere afsted til Letland, hvor de unge kan se Linda's hus, arbejde praktisk og lære af hinanden.

Et andet projekt er „Communities for Future“, som blev skrevet færdigt i dagene efter kurset – fra fælleshuset i Hallingelille og fra togrejser på vej hjemad, i skøn virtuel samskabelse. Det handler om, hvordan økosamfundsbevægelsen i Europa kan stå solidarisk med de unge i den voksende klimabevægelse. Vi opleves ikke så aktive, men kan f.eks. stille vores fælleshuse til rådighed for unge aktivister, der her kan få ikke bare et pusterum, men også inspiration gennem de praktiske løsninger og fællesskaber, som økosamfundene udgør. Forslaget blev stillet ved LØS“ ekstraordinære generalforsamling, og flere økosamfund har meldt sig på banen. Tilbuddet er i første omgang stillet til Den Grønne Studenterbevægelse, der blev rigtig glade for muligheden. Hvis flere økosamfund vil være med, kan man skrive til camilla@okosamfund.dk.

Når snakken bliver svær Sidste aften på seminaret blev følelsesladet.

Emnet var, hvordan vi som bevægelse kan støtte økosamfundene i Rusland. Hvordan økosamfund kan være med til at bygge broer, hvor der ellers bygges mure. Men de ukrainske deltagere var mange, og de

to unge russiske piger syntes den aften, at de havde en meget tung russisk byrde at bære på deres spinkle skuldre. For der er ikke fred mellem de to lande. En af de ukrainske deltagere har måtte forlade sit hjem, pga. Ruslands indtog i Ukraine. En anden har en far, der sidder i russisk fængsel.

Der var mange følelser på spil og selvom samtalen foregik på det fælles sprog russisk, kunne man ane smerten. Men vi skiltes alle næste dag som venner, beriget med viden og oplevelser, også om nogle svære ting.

Men med en tro på, at vi sammen gør noget godt; for menneskene, jorden og freden mellem os. Gennem vores økosamfundsbevægelse – og gennem de projekter, vi kan skabe sammen.

BEN = Baltic Ecovillage Network https://balticecovillages.net BEN samarbejdet er en del af det, man som frivillig i LØS kan engagere sig i.

Kurset var gjort muligt gennem en ansøgning fra LØS om Erasmus+ støtte.

Det er EU“s uddannelsesprogram, der gør sådanne møder og kurser mulige.

Uddannelse

“I like bashing up the permaculture movement“ „Permaculture Design Certificate“ (PDC) kursus hos RIDGEDALE PERMACULTURE

J

Økosamfund i Danmark

eg står på dækket af skibet og ser Sverige rejse sig stolt i danske rejsefælle, der skal på det samme kursus. En sød og venlig horisonten. Jeg retter på min obligatoriske flat cap (enhver ældre herre, men som taler lidt for meget om, hvor hårdt vi har hobbybonde med respekt for sig selv har en flat cap) og det i Danmark. Han bor i et hus til 3 millioner, og har arbejdet i beder en stille bøn til guderne om, at jeg måtte overleve det offentlige. Jeg spørger, hvordan beboersammensætningen er det, der venter mig. i hans økolandsby, og som jeg forventer, er de stort set alle djøffer 10 dages permakulturkursus omkring mikrolandbrug i hjertet af og offentligt ansatte. Måske bliver jeg nødt til at tage piben op før Varmland, med nok den mest anerkendte permakulturlandmand tid for at finde styrken. i verden, nemlig Richard Perkins, venter mig. Emmet finder jeg Som læseren af dette nok kan gætte, har jeg det lidt stramt med umådeligt interessant, da jeg gerne vil leve af min hobby, men de hele det grønne Danmark. Jeg kunne skrive sider om hvorfor, men det må blive en anden god gang. Essensen er, at jeg ser alt for meget mennesker, der normalt tiltrækkes af permakulturbevægelsen, er idealisme og hokus pokus, og alt for mange rige mennesker der jeg knap så interesseret i.

Tænk sig, 10 dage med overbetalte djøffer der lever i de rigs- vælger at være fattige, men alt for få løsninger der virker, og for mandsgetthoer, vi kalder økolandsbyer, høre omkring spiritualitet få mennesker der faktisk ved hvad de taler om. og Moder Jord, og hvordan de vil transformere verden og deres Undervisning, oplevelser og indtryk umenneskelige socialistiske verdenssyn. Der er sikkert også en eller anden biodynamisk tosse, der vil tale om fuldmånens betydning „Den første, der taler om zoneinddeling eller spiralurtebede, bliver sendt hjem“. Det er de første ord, der møder mig. De bliver sagt med for såsæd.

Nå, men jeg må have et åbent sind og så ta“ det i stiv arm. Piben et skævt smil fra Richard. Min rejsefælle og jeg er lige ankommet lægger jeg i inderlommen sammen med mine fordomme, og til Ridgedale Permaculture Farm efter 5 timer, hvor vi har sneglet med et dybt suk gør jeg mig klar til at gå i land i selskab med min os igennem det bjergrige varmlandske landskab. Foran os står

13

en stor gruppe brogede mennesker. Jeg havde egentlig forventet flere kvinder. Du ved, i den danske permakulturbevægelse er der overtal af kvinder, men her ser jeg kun 2.

Senere hen finder jeg ud af årsagen. Det kursus, jeg er på, er jo et PDC kursus, men først og fremmest handler det om hvordan man får små landbrug til at fungere. Richards kursus hedder jo også „Making small farms work“, og er målrettet til mennesker, der allerede har landbrug og vil omdanne til permakultur, eller til mennesker der vil starte deres eget landbrug. Og selvom vi lever i disse ligestillingstider, ændrer det stadig ikke på, at 95 % af verdens landmænd er mænd. Det er nok derfor, der ikke er så mange kvinder her. Måske har det også noget at gøre med, at vegetarer og veganer aktivt er blevet bedt om at holde sig væk.

Den første aften sidder vi i yorten – 30 mennesker i alt. Der er folk fra Rusland, Europa, Nordamerika, Sydamerika og Australien.

Folk fra hele verden er rejst hertil for at opleve personen og fænomenet Richard Perkins. Alt i alt tilbringer jeg 11 dage på farmen. Jeg kunne sagtens komme med en detaljeret beskrivelse af, hvad vi lavede.

Det er dog alt for omfattende og alt for rigt til, at jeg ville kunne skære det hele ned til et par få sider.

Jeg kan med ærlighed i pennen dog sige, at de 11 dage jeg tilbragte på Ridgedale fundamentalt og radikalt ændrede mit verdenssyn. Den bedste måde jeg kan beskrive det på, er ved at benytte Platon hulelignelsen. Det har virkelig været som om, jeg har siddet og kigget på skyggespil hele mit liv, for så på Ridgedale at finde ud

af, hvordan det i virkeligheden er. For hvad er essensen af permakultur? Hvis du googler permakultur og søger efter dette, vil du finde lige så mange forskellige forklaringer, som der er forfattere. Men på Ridgedale fik jeg hjælp til at indkapsle min definition af permakultur. Nemlig at betragte verdens naturlige systemer. Studér den, kopiér den og efterlign dens systemer – dog på meget mindre skala.

På Ridgedale blev vi undervist i emner som holistisk afgræsningsteori, skovhaveteori, keylinedesign etc. Undervisningen foregik på en helt fantastisk måde. Typisk mødtes vi i yorten og gennemgik et teoretisk emne. Det emne kunne være varmkompost og mikrolivet deri. Efter et par timers teori gik vi ud og lavede det vi lige havde lært, nemlig varmkompost. Jeg har en eller anden underlig følelse af, at alt jeg lærte, vidste jeg allerede, fordi alt virkede så såre enkelt og åbenlyst. Vi mennesker har en ide om, at vi ved bedst. Vi har en ide om, at vi præcist ved, hvad vores afgrøder og dyr har brug for. Men hvordan kan vi dog være blevet så arrogante, at vi, efter få hundredetusinde år her på jorden, tror vi kan forbedre et system, der har fungeret milliarder af år.

Hvis du spørger en typisk dansk landmand, vil han sige, at han dyrker afgrøder. Og han vil sige, at han gøder, fordi han ved præcist, hvad afgrøderne har brug for, og hvornår de har brug for det. Han gør dette for at give planterne de bedste betingelser. Hvis du spørger en permakulturlandmand som jeg, så vil han sige, at han dyrker jorden og ikke afgrøder. Hvis du har en sund jord, så tager planterne det de har brug for, når de har brug for det.

Lejerbålet En stor del af dette kursus var også at danne kontakt og forbindelser til andre permakulturlandmænd rundt om i verden og opbygge et netværk. En typisk dag på Ridgedale sluttede kl. 22.00. Der var undervisningen og vores daglige pligter færdige, så nu var det tid til uformel omgang og samtale rundt om lejrbålet. Jeg synes, det var utroligt berigende at sidde med jævnaldrende (30-35 år) og tale om vores håb og drømme for fremtiden. At sidde og tale timevis om, hvordan

vi bedst kan designe hvert vores landbrug efter de principper, vi havde lært her, f.eks. State of Permanence princippet.

En aften sidder vi rundt om lejrbålet. Joshua, en amerikansk landmand, har lige delt sin historie. En historie om hvordan hans familie mistede deres gård, og alt de ejede, da hans mor fik kræft.

Hendes sygesikring afviste at betale for behandlingen. Dette resulterede i, at de blev ruineret og måtte gå fra gården. Sandra, en ung indianer fra Peru, delte hendes historie. En historie fyldt med lidelse og beskrivelser om, hvordan de indfødte indianere bliver udnyttet og jaget vildt. Min rejsefælle fra Danmark delte også en historie. En historie om, hvordan folk dør på gaden i Danmark, og at mødre ikke har råd til madpakkerne. De andre rundt om bålet kigger forundret på min rejsefælle, og siger at de troede, at Danmark var et godt land.

Efter et par uger på Ridgedale var mit ophold kommet til vejs ende. Det er på tide at min rejsefælle og jeg drager hjemad. Med

os i rygsækken har vi en masse vådt tøj og højst sandsynligt også flåter og lopper. Men med i rygsækken har jeg også fået en masse værktøjer, som jeg vil bruge, både praktisk til at anlægge mit mikrolandbrug, men også på et personligt plan. Det var med noget forbehold jeg stod på skibet på vej til Ridgedale. Som jeg startede denne skrivelse, er jeg noget forbeholden overfor størstedelen af den grønne bevægelse i Danmark, og jeg var noget bekymret for, at jeg ville bruge et par uger i Sverige med en gruppe fantaster og idealister, der ikke har fodfæste i den virkelige verden. Idealisme er langt hen ad vejen en god ting, og jeg kan sågar også respektere det, men vi er simpelthen nødt til at komme ned fra vores piedestaler og begrave vores hænder i topjord. For ting kommer nedefra og op, ikke ovenfra og ned.

Præcis som vores naturlige systemer.

Økosamfund i Danmark

Uddannelse

15

BUILDING GREEN – det bæredygtige fællesskab De var der allesammen – arkitekterne, bygherrerne, producenterne, entreprenørerne, kommunerne, konsulenterne og i stigende grad interesseorganisationerne, f.eks. Landsforeningen for Økologisk Byggeri og en delegation med repræsentanter fra LØS og Bofællesskab.dk. Det årlige Building Green arrangement i Forum i København havde fællesskaber på dagsordenen, hvilket er et udtryk for, at hvor vi i LØS for år tilbage stod ret alene omkring etablering af bæredygtige bofællesskaber, er der i dag mange andre spillere på banen. Spørgsmålet er, hvem der sætter reglerne – og hvordan vi kan sikre, at fællesskaberne og byggerierne virkelig er bæredygtige.

Af Camilla Nielsen-Englyst „8033 personer tog del i fællesskabet i København den 30.-31. oktober 2019.

Building Green samlede endnu en gang byggebranchen til netværk og inspiration til mere bæredygtigt byggeri og arkitektur.

Tusind tak for til alle, der var med til at inspirere hinanden til at gøre byggeriet grønnere.

Hvordan kommer vi i mål med at bygge bæredygtigt? Ingen kan løse udfordring­ erne alene. Hvis vi skal ændre på noget og rykke byggebranchen i en mere bæredygtig retning, kræver det, at vi handler i fællesskab, og det kræver bæredygtige fællesskaber.

Bæredygtige fællesskaber har mange defi- afspejles i arkitekturen – og bæredygtige nitioner, men det henviser grundlæggende fællesskaber, hvor der skal tænkes nyt indentil bysamfund, hvor boliger og uderum er for byggeriet og materialeproduktionen. planlagt, bygget eller ændret for at fremme Det bæredygtige kan betale sig en bæredygtig levevis. Det er tid til, at vi – men skal måles står sammen om at løse udfordringerne.“ Fællesskabsorienterede boformer bliver nu Ovenstående citat er fra hjemmesiden buildinggreen.eu/cph/ og udtrykker fremhævet som en væsentlig forudsætning den ånd, der hvilede over konferencen. for en bæredygtig udvikling, kædet samOplæggene var fokuserede omkring fæl- men med FN's verdensmål og med komlesskaber og bæredygtighed, særligt med munernes 2030 planer. Så det gælder nu bofællesskaber og hvordan vi som mennes­ både politikere, arkitekter, byggeindustrien, ker søger fællesskaber mere end nogen- developere og måske vigtigst af alt; investosinde før. Moderne fællesskaber, der skal rerne. F.eks. udtaler PensionDanmark, at alt

Bæredygtigt byggeri

Økosamfund i Danmark

deres byggeri, som er fokuseret på bofælles- nødvendige omstilling af samfundet til at „Vi skal have langt flere eksperimenter. Vi skaber, skal være DGNB certificeret. De tør tage fart i en helt anden skala end det, vi bygger så ens! Lad os fokusere på de nye ikke bygge noget, der ikke er bæredygtigt. kan præstere med økosamfundene – men muligheder i stedet for at forfalde til det vi Der investeres i en fremtid, hvor det bære- huske at få det sociale med, der skaber ved virker – så stopper vi innovationen og dygtige vil være det klart foretrukne og hvor virkelig bæredygtige fællesskaber. Flere ambitionen om at gøre det endnu bedre. der skal fælles ordninger og certificeringer talere på konferencen understregede net- Træhuse med græs på taget er jo ikke nyt. til, for at undgå greenwashing i branchen. op, at fællesskab omkring det her er en Vi skal have fuld gas på udviklingen nu, af Årets produktpris blev da også givet til nødvendighed for at skabe en bæredygtig både fællesskab og bæredygtighed“. bæredygtighedsværktøjet LCAbyg, som omstilling – vi er meget enige. Her har vi „Vi skal i langt højere grad huske at spørudviklet af SBi gør det muligt at beregne som organisationer en vigtig rolle at spille. ge beboerne, hvad de gerne vil. Det er jo klimabelastningen og andre miljøpåvirkdem, der skal bo der!“ CITATER opfanget på konferencen: ninger i byggeriet. Et frit tilgængeligt „Markedet bestemmer. Den grønne værktøj, der kan sammenlignes med en „Markedet har så langt mere impact, hvis omstilling og fællesskaber er nu blevet kalorietæller. Tjek det ud her: lovgivningen følger med – vær modige og en god forretning“. www.lcabyg.dk stil krav. Alle skal med på den her vogn, hvis „Et parcelhus regulerer liv, indkøb mm. vi virkelig vil rykke os“.

Mikroliving regulerer også – der er simpeltEn organisation med en stemme „Der er for lidt incitament til at arbejde hen ikke plads til alle de nye ting. Boliger Vi sad der som LØS repræsentanter og var for klimaet. Det KAN man lave om, politisk. kan regulere vores adfærd. Lad os gå en måske nok sådan lidt „det ved vi da godt“ – Hvis man vil en grøn omstilling. Vi må have størrelse ned“. „Vi har vidst det her i lang tid. Derfor er agtige, når der blev talt rimelig banalt om en national strategi for bæredygtigt byggebofællesskaber. For os er fællesspisning og ri og udfase de materialer, som vi jo godt jeg pessimist. Der sker for lidt, for langsomt. gode rammer for spontane møder jo ikke ved forurener jorden“.

Byggeriet fylder alt for lidt i klimakampen. nyt. Det nye er, at alle taler om det, deroppe „Byggeriet bliver nødt til at afspejle Er 2019 vores turning point. Er det nu, vi alle på den store scene. „Vi har jo sagt det her POLICY og ikke bare POPULARITY“. står sammen og skaber den nødvendige i 20 år! Men nu siger de det også“, sagde „Hvorfor indfører man ikke, at der altid omstilling?“ en repræsentant fra Bofællesskab.dk, ved skal være 25% fællesskabsorienterede „Eksisterende byggeri ER det mest bæresiden af mig. Glade var vi, men også sådan boliger, ved nybyggeri?“ dygtige. Lad os lad være med at hive så lidt: „har vi sovet i timen som organisation“? „Entreprenørernes måde at håndtere meget ned – men økorenovere det“.

Vi har i både LØS og Bofællesskab.dk affald på SKAL reguleres og monitoreres.“ „The greatest design challenge is to gennem vores deltagelse i konferencen „Lad os etablere materialebanker. Masser move from EGO to ECO“. fået indblik og et godt afsæt for potentialet af materiale kan genbruges og anvendes Det bedste ved ovenstående citater er, i at bringe vores erfaringer i spil blandt til byggeri“. at de blev sagt fra talerstolene, gennem de nye aktører, der i dag indtager taler„Vi må indføre produktansvarligt forbrug. mikrofonerne. Fra et samlet felt. Det er IKKE stolene. Vores erfaringer fra økosamfund­ Det skal da ikke koste det samme at bruge bare os som interesseorganisationer, der ene omkring etablering af bæredygtige ikke-bæredygtige materialer, eller ligefrem taler og tænker sådan. bofællesskaber er vigtige, og vi skal gøre være billigere? Der må reguleres, hvis det noget mere aktivt for at kunne inspirere her skal rykke hurtigt nok“. de mange interesserede, så vi kan få den

17 17

EN BEFORDRENE RAMME FOR ENERGIFÆLLESSKABER Vil en ny ramme for energifællesskaber fra Energistyrelsen give bedre vilkår for økosamfundenes innovationstrang?

Af Camilla Nielsen-Engelyst

F

redag d. 8. november var der indkaldt til dialogmøde hos Energistyrelsen. De er i færd med at definere de fremtidige rammer for energifællesskaber og ville gerne blive klogere på de udfordringer og behov, vi står med – alle os borgere i fællesskaber, der gerne vil producere og forbruge egen (og naboernes) strøm, som man kan være sikker på, er fossilfri.

Mange økosamfund har en naturlig interesse indenfor vedvarende energi og selvforsyning. Så det betyder meget, hvordan EU-direktiverne om henholdsvis Vedvarende Energi og Energifællesskaber skal udmøntes i Danmark. Der var også en del LØS medlemmer repræsenteret, både Hjortshøj, Hallingelille, Permatopia, Svalin (med en case til programmet), Hyllegård Udvikling og Bærebo. Økosamfundene blev hørt Energistyrelsen er blevet pålagt at skabe en mere befordrende (hurtigere og lettere) ramme for energifællesskaber. Det er rart at blive spurgt til vores behov, hvad vi oplever som barrierer – men også hvad vores bidrag til processen kunne være. Et oplagt bidrag er de mange økosamfund, der ofte har (eller har haft) ambitioner, der rækker ud over den nuværende lovgivning. Men som har en innovationstrang, der gør økosamfundene til et godt sted at eksperimentere og gøre forsøg. Som ansvarlige forbrugere betyder

det noget for os at vide, hvor vores strøm kommer fra.

Interessant var det, at ordet „lokale“ er blevet pillet ud. Nu handler det om energifællesskaber, som kan foregå i fællesskaber helt fra Skagen til Smørum. Hvor vi i økosamfundene ofte gerne vil det helt lokale, hvor vi optimalt set kan dele vores energi i vores lokale fællesskaber – også gerne på tværs af matrikler, som i dag er en af barriererne. Casen omkring „The Energy Collective Project“, hvor 20 husstande i Svalin ved Trekroner gerne vil dele mere energi med hinanden end i dag, viste netop, at det tekniske er på plads – men at det er lovgivningen, der spænder ben for den slags „peer to peer“ udveksling af strøm. „Jeg ville elske at forsyne mine naboer med den overskydende solenergi, der er produceret fra mit tag“, udtaler en af beboerne, Pierre-Elouan Réthoré, der drømmer om en fremtid med energi som en lokal virtuel valuta.

udenfor deres resortområde. Men afgifterne kunne ændres, så de fremmer den grønne omstilling, hvis der kan skabes politisk vilje til et sådant tiltag.

I dag har afgiftssystemet ingen grøn afsmitningseffekt. Der er intet økonomisk incitament til at producere grøn strøm til hinanden. Men der skal være et incitament, der ikke kun er ideologisk og økologisk, men også økonomisk, for at få ordentlig gang i omstillingen til vedvarende energi, ved at fremme energifællesskaber. Så kunne man tilsvarende spare netudbygningen af det kollektive net, ved at fremme de lokale ressourcer, der gerne vil deltage. En almindelig logik er, at man ofte får mere af det, der belønnes – så man kunne belønne vedvarende energi strukturelt, hvis man vil den grønne omstilling. Det var en central og tilbagevendende pointe fra deltagerne.

Man får mere af det, der belønnes Størstedelen af elprisen i dag består af transaktionsomkostninger. Der er mange aktører, som skal tjene på strømmen undervejs. Men hvis man virkelig gerne vil fremme vedvarende energi, kan skatter og afgifter anvendes som instrumenter til at „vende strømmen“ i en mere bæredygtig retning. Elafgifterne burde være afhængige af CO₂-aftryk, var et forslag fra salen til Energistyrelsen – som responderer, at det er

Tid til handling Det er en sag, vi i LØS bør positionere os i forhold til, som forening, til gavn for økosamfundene og den grønne omstilling. Lad os indsamle erfaringer, barrierer og ønsker, deltage i debatten, møde op til møder og blive aktør i en sag, der er vigtig, for den grønne omstilling og økosamfundenes muligheder for at bidrage hertil.

Bæredygtigt byggeri

Træ er det nye beton Tømreren Dennis Hyllested Nielsen har startet et firma som bygger bæredygtige og komposterbare huse – og har til trods for en svær opstart haft stor succes.

Af Emma Tram, Journalist og bladkoordinator for Økosamfund i Danmark at være nedbrydeligt, også at være mere åndbart end andre huse. Så han har gjort det til sin mission at vise, at træ sagtens kan erstatte materialer som beton og mursten i vores husbyggeri.

Handling bag ordene Når Dennis bliver spurgt til hvorfor han har startet TræVærk kommer ord som „ressourcesvineri“ hurtigt på banen, og det er

Økosamfund i Danmark

„Ingen har misbrugt jorden mere end os. Vi „Vi har en idé om, at huse skal stå for evigt. er her 75-80 år og suger helt vildt på jordens Men der kommer nogle generationer efter ressourcer i den tid,“ siger Dennis Hyllested os, som står med vores affald. Med de komNielsen. Han er tømrer og har startet firmaet posterbare byggematerialer synes jeg, at TræVærk, som bygger bæredygtige huse. det er en smuk tanke, at det er noget vi „Faktisk hænger ordet bæredygtighed har til låns,“ fortsætter Dennis Hyllested mig langt ud af halsen,“ fortæller Dennis. Nielsen entusiastisk.

Han har i stedet valgt at fokusere på orgaI TræVærk bruger de – som navnet antynisk byggeri – nemlig at bruge byggema- der – i høj grad træ som byggemateriale. terialer som kan komposteres.

Og ifølge Dennis har det fordelen af, udover

19

tydeligt at mærke hans frustration med status quo i byggebranchen. „Vi skal forbruge mindre. Det kan vi forholde os til når det for eksempel handler om kød, men ikke når det kommer til huse.

Vi tager det ikke seriøst nok,“ siger han. „I TræVærk vil vi gerne sætte noget i gang, sætte handling bag ordene og starte en ny kultur,“ fortsætter Dennis. Men det har ikke været en nem start. Tunge forhandlinger, modstand og rigide regler fra blandt andet banker og forsikringsselskaber har ofte stået i vejen. Men når man hører Dennis Hyllested Nielsen fortælle om sit projekt er optimismen for fremtiden tydelig.

Stor succes kan brede sig „Vi bygger, så gennemsnitsdanskeren kan spejle sig i det, og så størstedelen kan tage det til sig. Derfor har vi haft så stor succes,“ forklarer Dennis. Han fortæller, at de seks huse firmaet indtil videre har bygget, og de mange henvendelser og besøgende til åbent hus er langt over hvad han selv havde forventet. „Vi kan slet ikke følge med.“ Men ifølge Dennis behøver TræVærk heller ikke nødvendigvis at kunne følge med: „Vi skal bare vise det gode eksempel, og så skal vi have de store virksomheder til at gøre det. Og det skal nok komme, når de finder ud af, at der er penge i det,“ siger han.

TræVærks principper (fra deres bæredygtighedsmærkning: „Bygonomi“) 1. Alle bærende konstruktioner skal være træ – spær, vægrammer osv.

2. Husets isolering skal være cellulose-baseret dvs. træfiber, eller papiruld 3. Husets yderbeklædning skal være træ.

4. Husets kvadratmeterpris må ikke overstige 12.500,5. Huset skal være åndbart dvs. bygges uden plastikmembran (dampspærre) 6. Huset skal opføres med udhæng faktor 30:100 TræVærk anbefaler desuden, at man bygger ca. 30 kvm pr. person.

Bæredygtigt byggeri

En anden måde at tænke hus Hvis vi vil leve mere i ét med naturen skal vi tænke ud af boksen – og måske ud af huset?

S

øger du menneskets rette plads i naturen, og den dejlige følelse det giver, så er midlet nok ikke at afskærme sig fra den. Afskærmning er netop det, vi gør med huset. Men jeg vil gerne vise en anden måde at leve på.

Måske vi skulle kigge lidt på os selv og vores omgivelser – hvad de egentlig kan og behøver. Det jeg er kommet frem til er, at trivsel er forbundet med at være levende, som i mange tilfælde går ud på dynamik.

Hermed mener jeg i alt; kulde/varme – aktivitet/pause – sult/mæthed mm.

Et af husets egenskaber er at give os mennesker termostabilitet, altså at have det komfortabelt. Alt for komfortabelt – tilnærmelsesvis dræbende. Jeg har i en del år boet i et køligt kolonihavehus, og da jeg ikke har råd til de store forandringer med isolering og andet, har jeg prøvet at finde andre måder gribe tingene an på. Jeg er nok mere filosof end håndværker, så jeg træder altid et par skridt baglæns for at få et andet overblik. Og jeg vil gerne dele ud af mine erfaringer.

De 5 lag: Vores krops komfort afhænger af 5 lag, kroppen/huden, tøj, hus, biosfæren/skoven og atmosfæren.

Disse lag er alle vigtige for vores komfort.

Kroppen/huden: Alt startede med katten.

Wauw hvor må det være lækkert at kunne gå ud og bare være i den skønne natur helt uden at fryse. Det var min drøm, så jeg ville træne mig i kulde. Det jeg er kommet frem til er, at kolde bade og gnubbe huden gav mig en enorm immunitet for kulde samt

mange andre fysiologiske bekvemmeligheder. I dag kunne jeg ikke leve uden mine kolde bade, og jeg føler direkte ubehag ved varmt vand. Faktisk er jeg i dag der, hvor jeg nyder temperatur forandringer mere end konstante temperaturer.

Generel god fysisk form er ligeledes et meget vigtigt parameter for at kunne termoregulere. Fryser man alligevel en lille smule, kan man bare give boksebolden 2 minutter, og så er alt behageligt igen.

Det vil man aldrig finde ud af, hvis man ikke kommer derhen, for nydelsen kommer først, når man kan det. Vejen derhen kan sagtens være behagelig, hvis man bare øver tit og ikke presser mere på, end kroppen kan lide.

Tøjet: Trods flere års træning må jeg indrømme, at katten stadig var mig overlegen.

Jeg kunne på ingen måde klare mig uden tøj i længere tid. Så var det jo godt, at jeg i lang tid havde syet specialtøj for at kunne holde varmen, selvom der kun var 12 grader inde i mit hus.

Det gik hurtigt op for mig, at det vigtigste faktisk var fugtigheden – langt mere end temperaturen. Måske kender du fænomenet fra saunaen, hvor vi let kan sidde i 100 grader. Hælder man vand på ovnen, bliver det meget varmt, fordi vand indeholder og overfører meget mere energi. Det samme gælder med kulde. Her er vandmængden i luften også utroligt afgørende for hvordan temperaturen føles.

Så en af de vigtigste egenskaber ved tøjet er, at man ikke kommer til at svede i det, og derfor skal det være nemt at tage af. Man må ikke få det for varmt i armhulerne og i

skridtet. Tøjet er selvfølgelig mere end det, men det er uden for denne artikels emne.

Tøj til udendørs brug har desuden brug for tæthed, til at modstå den anden chillfaktor, vinden.

Nu var jeg tættere på den frihed til at kunne være ude i naturen og nyde livet.

Huset: Huset er i mine øjne alt for opreklameret, da det i den grad afskærmer os og fremmedgør os fra alt andet levende og naturen. De fleste mennesker bruger mere end halvdelen af deres penge og tid på denne boks.

Hvordan kan vi være endt der? Huset har over generationer sneget sig omkring os, og nu bevæger vi mennesker os kun igennem naturens ubehagelige vejrfænomener i en bil fra den ene boks til den anden. Det er netop disse to ting, der i så mange år har fremmedgjort os så meget fra naturen, at vi ikke engang har opdaget, at vi har ødelagt den. De fleste ved faktisk kun gennem TV og andre medier, at klima og natur ikke har det så godt. Vi er simpelthen faldet i søvn inde i vores komfortbokse og gjort os selv og naturen svage.

Skoven: Eller måske mere korrekt: biosfæren. Den del af naturen som er levende og har gjort denne planet til noget helt specielt. Det er her alt fundament for vores liv er skabt, det er her livet leves, og det er her, vi skal lede, hvis vi vil ligeså. Det sørgelige er jo, at der stort set ikke er noget tilbage af den store skov, som har dækket det meste af Danmark. Herinde er der både læ for vind, regn og solen, hvilket jo er det, vi har brug for.

Økosamfund i Danmark

Af Henrik Faarborg

21

Desuden er skoven et stort CO₂- og vandlager. Derfor er reetablering af den det eneste konstruktive ting vi kan lave, alt andet vi gør, kan højst blive lidt mindre dårligt end hvad vi før har gjort.

Atmosfæren: Den absolut største beskyttelse, og det står som bekendt også lidt skidt til med den. Og igen er det at stoppe al tåbelig aktivitet og bruge alle de kræfter, som så er frigivet til at reetablere naturen, så den igen kan regulere atmosfæren.

Den 4. dimension: tid Bredde, længde og højde er de normale måder at udnytte huset på, men hvis man vil fylde lidt mindre, kan man tage den 4. dimension i betragtning – tiden. Dvs. ting

som kan klappes sammen flyttes eller bruges til flere ting.

Her er meget plads at spare, og ofte giver det mindre rengøring, da rummet bliver udnyttet hele tiden og alt bliver rystet og flyttet hele tiden. Der flytter ikke så mange dyr ind i huset, og støvet bliver hvirvlet op.

En udluftning samtidig med at man klapper sengen op banker dynerne giver lidt motion, frisk luft og frisk seng. Måske der er et bord og bænke som klapper ud når sengen slås op.

Personligt har jeg en hængekøje som jeg sover i og kan sidde i. Jeg har en plade som bruges til bord, og nu kan jeg sove, sidde, spise og skrive ved denne. Aldrig har nogen af delene været så komfortable. Den kan også

let pakkes helt sammen eller tages udenfor, og så har jeg de samme faciliteter der.

Det kræver blot, at man kan sidde i skrædderstilling. Hvilket så gør, at jeg også kan sidde på gulvet.

Fordelen ved det er, at jeg ikke behøver stole og borde, jeg bliver dagligt smidigere, for denne stilling gør, at man holder varmen bedre (kan skrue varmen ca. 3 grader ned og derved bliver man mere frisk i hovedet) og i den position overspiser man ikke. Sådan en lille ændring af sig selv er en måde at mindske sit hus og styrke sig selv.

Materialevalg: Des mere naturligt og med mindst muligt energiforbrug ved fremstillingen og vedligehold er normalt de mest ønskede kriterier for materialer i økobyg.

Levende planter som del af husbyggeriet synes jeg nu ofte mangler. Jeg har arbejdet med levende pilehuse, som jo både opsuger CO₂ i processen, beskytter sig selv og er selvreparerende, men de skal dog beskæres.

At lave et selvgroende hus kræver nok lidt mere forskning, men man kan let plante stedsegrønne planter op ad huset for at tage vind, beklæde taget med planter, eller helt indhylde huset i beplantning som f.eks. at bygge i træer. Således forhindrer huset heller ikke fotosyntese.

Personligt ville jeg helst bo i et tinyhouse indhyllet i laurbærkirsebær. Gerne i et fællesskab med andre lignende enheder fordelt jævnt rundt på en meget stor grund, ca 1 HA til hver. En nedlagt gård som fælleshus med bad, vaskemaskine, værksted, spisesal, køkken og evt. erhverv, således at alle de små huse ikke behøver at kompliceres med dette.

Det er på tide, at vi mennesker finder vores rette plads her på planeten, for ellers tror jeg ikke på, at vi bliver lykkelige og vil til dommedag lade os forføre af grådighed, magt og teknologi. Vi finder ikke hvad vi søger, ved at isolere os inde i en boks.

Jeg tror at det er meget vigtigt, at vi lærer at leve bæredygtigt i naturen i stedet for at vi skal leve parallelt med den, som er tendensen i dag hvor man vil lave naturområder uden mennesker. Vi får aldrig respekt og et fornuftigt forhold til naturen hvis vi ikke er en del af den.

Bæredygtigt byggeri

I nr. 1 renoveres der badeværelse og udendørstoiletvogn benyttes vinteren over.

10 skæve om selvbyg I nr. 17 bliver et walk-in forvandlet til et børneværelse.

Fra Himmerlandsbyens fredagsklub

I nr. 3 svedes der på hemsen, hvor soveværelset er placeret over brændeovnen.

1. Vælg selvbyg, hvis du elsker at der altid er nye projekter lige omkring hjørnet.

Nr. 19 har været beboet i 10 år, men arbejde stadig på at få fodlisterne etableret.

Da nr. 19 blev bygget, måtte der tyes til udendørs afvaskning.

2. Vælg selvbyg, hvis du er vild med uafsluttede projekter og halvfærdige løsninger og tanken om at du aldrig rigtig bliver færdig er din lykke.

3. Vælg selvbyg, hvis du er vild med at svede over ikke gennemtænkte løsninger.

4. Vælg selvbyg, hvis du har lyst til indgående kendskab til din nabos værktøjsbeholdning.

5. Vælg selvbyg, hvis det ikke generer dig at have røde tal på byggekontoen.

I nr. 13 er en afskærmning af en dør blev forvandlet til hylder og opbevaring.

7. Vælg selvbyg, hvis du er vild med ideen om at byggeriet varer længere end dit ægteskab.

8. Vælg selvbyg, hvis du vil sole dig i muligheden for at sætte dit helt unikke præg på din bolig.

9. Vælg selvbyg, hvis du synes dit hus er mest charmerende med skæve vinkler og kanter.

10. Vælg selvbyg, hvis det ikke nødvendigvis skal være godt, men godt nok, og du er overbevist om at et waterpas er stærkt overvurderet.

I nr. 9 pryder de skæve vinkler stuen.

Økosamfund i Danmark

6. Vælg selvbyg, hvis du synes det er forfriskende med udendørs badeværelse både vinter og sommer.

23

Jo mere VIGØR, des bedre VIBLIR Anmeldelse af bogen VIGØR – fortællinger fra den grønne frontlinje Af Ditlev Nissen, Permatopia, Underviser & Facilitator – Levende Lokalsamfund

V

IGØR er en „håndbog“ i organisering og pleje af grønne fællesskaber. Den er skrevet af beboere og aktivister i otte grønne miljøfællesskaber, der alle har deltaget i forskningsprojektet COMPASS, der studerer miljøbevægelser for at forstå, hvordan de påvirker miljøadfærd, sociale normer, og institutioner i samfundet.

Bogen fortæller om livet, aktiviteterne og samspillet i de otte vidt forskellige miljøfællesskaber. Den byder ikke på miljømæssige nøgletal over CO₂-udslip, delebiler, affaldshåndtering fællesspisning og livsstilsændringer m.m., som er et af resultaterne af disse miljøfællesskaber. Til gengæld fortæller den om de virkemidler, som gør at fællesskaberne er funktionsdygtige og tiltrækker mennesker der ønsker at leve bæredygtigt.

Efter at jeg havde pluklæst rundt i bogen, fik jeg lyst til at lave en læseklub i Permatopia, det fællesskab hvor jeg bor. Bogen er rig på hverdagsfortællinger, erfaringer og anbefalinger, som er meget lig med det vi eksperimenterer med og er i fuld gang med at lære i Permatopia. Som nybyggere har vi en masse drømme og forestillinger, men vi har meget forskellige forudsætninger for, og forestillinger om, hvordan vi skal gøre i praksis. I det lys er VIGØR en fantastisk bog. Den spejler meget af det, som forskellige fællesskaber står over for i bestræbelserne på at skabe en mere bæredygtig fremtid.

På tværs af kapitlerne giver bogen indsigt i de mange facetter som fællesskaber består af, og den giver perspektiver på områder – og dilemmaer – som er fælles for fællesskaber der stræber efter at leve bæredygtigt. I det lys giver bogen inspiration til fællesskabs-samtaler om praksis og ideer til, hvordan man kunne organisere fællesskabet.

Hvert kapitel er bygget op om en levede fortælling fra de enkelte fællesskaber. De krydres med refleksioner over de værdier, virkemidler og dilemmaer der er i spil, når mennesker går sammen om at flytte sig fra individualisering, konkurrence og magt, over til en kultur præget af fællesskab, samarbejde og magt med. Det er ikke altid nemt, men det er dybt inspirerende. Det opmuntrende er at VIBLIR ved, fordi vi finder det menings- og værdifuldt at leve og skabe fremtid sammen.

Selv om jeg har været med i og levet i fællesskaber i over 40 år, beriges jeg af bogens indsigter i fællesskabslivets kompleksitet.

VIGØR vækker min begejstring og får mit fællesskab-hjerte til at banke varmt og lystigt. Min anbefaling: Læs den, del den, brug den!

Hjertevarme fællesskabsfortællinger Den Selvforsynende Landsby fortæller levende om fællesindkøb, fællesspisning og fælles arbejde. Om deres arbejde med de menneskelige strukturer, hvor kameler indimellem må sluges, hvor alt ikke kan foregribes, om tillid og tålmodighed og om evnen til at lytte til sig selv og andre.

Fra det klimavenlige Bofællesskabet Svalin er der en rig fortælling om etableringen af bofællesskabet. Om visionsprocessen, etablering af gruppen, samarbejdet med arkitekten, finansiering, dialogen med kommunen og selve indflytningen. Kapitlet indeholder en række klare og brugbare anbefalinger, til dem der skal i gang med at lave et bofællesskab.

Fra Andelssamfundet Hjortshøj bydes der ind med værktøjer til stærke og livsduelige fællesskaber. Her er vejen lige så vigtig som målet. God kommunikation, møde- og beslutningsprocesser hvor alle kan komme til orde og en inkluderende og mangfoldig kultur, lægger grunden et lokalsamfund hvor demokrati, fællesskab, kultur og omstilling til bæredygtighed, er fire sider af samme sag.

Køge Fælles Jord er et udendørs „kontorfællesskab“, hvor alle, som bruger jorden, arbejder inden for formålet: „Genopbygning af jorden og genopbygning af mennesket“. Ud over at være et sted for permakulturfolk og grøntsagsdyrkere, bruges KFJ også af et

Udvikling og forskning i økosamfund

Hvad er COMPASS? COMPASS – Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, er et forskningsprojekt der studerer miljøbevægelser for at forstå, hvordan de påvirker miljøadfærd, sociale normer, og institutioner i samfundet. Deltagerne er fem forskere fra Københavns Universitet (antropologi og statskundskab) og 8 grønne miljøfællesskaber.

kun var strukturen, men også kulturen der skulle nytænkes, hvis de skulle oprethold og pleje et stærkt fællesskab. Et hjertevarmt kapitel om organisationsstruktur, erfaringsdeling og mødeformer, hvor man er omsorgsfulde og nærværende over for hinanden.

Økosamfund i Danmark

aktiveringsprojekt for unge ledige og af et projekt for sygemeldte borgere. Det gør, at forskellighed og sårbarhed er et grundvilkår på KFJ. Hver dag er et legende eksperiment, hvor der er plads til fejl. Faktisk er det lige så vigtigt at rumme forskellighed, som det er, at virke ud fra stedets permakultur idealer.

Skraldecaféen i Århus fortæller om omstillingspirater hvor folk på kanten af samfundet skralder og laver mad sammen. Kapitlet er fuld af skønne historier om nye måder at tænke sociale fællesskaber på, hvor folks sociale status bliver udvisket og ligegyldige.

Skraldecaféens anbefalinger har fokus på direkte handling: Gør ting med (og ikke for) andre. Gå i gang med det du allerede har, uden at spørge om lov eller penge. Start med handling og tag chancer, fremfor at lave alt for mange planer.

I Københavns Fødevare Fællesskab er grøntsagerne en biting.

Her er medlemmerne ikke bare kunder eller forbruger, de er også medejere og medarbejdere. Efter de første års succes oplevede KBHFF en stor medlemsnedgang og de måtte erfare, at det ikke

25

Der er perspektiver i et stærkt samarbejde mellem forskere og praktikere Gennem 50 års eksperimenter har et væld af fremsynede aktivister, økosamfund og fællesskaber skabt løsninger, som viser, hvordan vi kan indrette os bæredygtigt på nærmest alle vigtige områder. Mange af eksperimenterne er foregået og foregår under radaren – de fleste i magtens centre kender dem ikke.

Af Niels Aagaard

D

er ligger oplagte og meget perspektivrige muligheder i, at dansk forskning sætter fokus på civilsamfundets mange bæredygtighedseksperimenter. Ikke mindst i lyset af, at vi nationalt og globalt kun har et tiår til at omstille alt til bæredygtighed. Det skal lykkes; og vi kan ikke vente på, at dybe tallerkner hele tiden skal opfindes på ny. Det mest oplagte er at bruge og videreudvikle de erfaringer, der allerede er gjort.

COMPASS var en milepæl og et startskud: Samarbejde mellem forskere og praktikere COMPASS projektet (2017-2020) mellem forskere fra to fakulteter på Københavns Universitet og 10 grønne og sociale miljøfællesskaber åbnede for et sådant samarbejde mellem praktikere og forskere. COMPASS undersøgte: Er miljøfællesskaber med til at give mere bæredygtig adfærd, både hos den enkelte og i større grupper? Hvordan, hvorfor, og kan vi skalere noget af den adfærd og de erfaringer op til større skala – til mainstream grupper og samfundsinstitutioner mere generelt?

Alt dét gemmer sig i projektets titel: „COMPASS“ – Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies.

se mere på: https://susy.ku.dk/research/compass/

Projektet har foreløbig bl.a. resulteret i bogen „ViGør – Fortællinger fra den grønne frontlinje“, hvori 8 miljøfællesskaber fortæller, hvad vi gør for – i praksis – at skabe en mere bæredygtig fremtid. Og hvad der gør vores fællesskaber stærke, hvad der udfordrer dem eller svækker dem. For det er fællesskaberne, der er et vigtigt middel til at skabe bæredygtigheden (Læs en anmeldelse af bogen på side 24-25). Projektet vil også resultere i en række videnskabelige artikler.

COMPASS har desuden været udgangspunkt for en CO₂-aftryks analyse i foråret 2019, hvis foreløbige resultat tyder på, at de to økosamfund, Andelssamfundet i Hjortshøj (AIH) og Svalin, som begge deltager i COMPASS projektet, har et CO₂ udslip, der ligger 30-40 % under det danske gennemsnit. Det suppleres nu af en undersøgelse blandt flere økosamfund for at finde ud af, om det er en generel tendens.

I en situation, hvor Danmarks officielle mål er en 70% reduktion af CO₂ udledninger inden 2030, og hvor der – også officielt fra regeringen – hersker stor usikkerhed på, hvordan vi kan nå en så markant reduktion, så er et sådant resultat selvsagt af uhyre stor betydning.

Omstillingen af alt lægger op til en stribe væsentlige forskningsprojekter Derfor giver det god mening, hvis COMPASS projektet bliver startskuddet på en stribe af efterfølgende forskningsprojekter omkring civilsamfundets vigtigste bæredygtige eksperimenter, – ikke bare

Udvikling og forskning i økosamfund

"

De to økosamfund som deltager i COMPASS projektet har et CO₂ udslip, der ligger 30-40 % under det danske gennemsnit

iblandt økosamfundene, men inden for et bredt felt af miljøfællesskaber. Med henblik på at finde de vigtigste og bedste bæredygtige løsninger og finde ud af, hvordan vi bedst skalerer dem op, så de får betydning bredt samfundsmæssigt.

Sådan forskning kan gå nærmere ind i nogle af alle de ting, der gør bl.a. økosamfundene mere bæredygtige:

• Nye former for udfoldet demokrati med borgerråd og borgerstyret lokaludvikling • At skabe stærke lokale fællesskaber gennem boformer, kultur, fællesspisninger, fælles tredje projekter etc.

• At leve med et forbrug der er baseret på en grøn, enkel livsstil

• Systematisk genbrug og cirkulær økonomi uden affald

• Vedvarende energiforsyning overalt, også i varmesystemerne • Lokal fødevareproduktion på måder der både er CO₂ lagrende og giver mere biodiversitet • En lokal selvforsyning af vore vigtigste livsfornødenheder i en økonomi der baseres på aftaler mellem lokale producenter og forbrugere à la Fødevare Fællesskaberne • Virksomheder der er fællesejede og -ledede og ikke mindst demokratiske • Inklusion

• At genskabe borgernes indflydelse på den lokale økonomi, i regionen man bor i – ja at begynde på omstilling til en helt ny form for økonomisk system i praksis.

Hvordan gør vi? Hvem gør hvad? Forskningen kan afdække praksis og eksperimenter, der starter sådanne livsformer. Og angive retninger for, hvordan resultaterne og den bedste praksis skaleres.

På nogen af de felter har vi i den grønne bevægelse bredt forstået kun ansatser, principper eller eksperimenter, som endnu ikke er fuldt udfoldet. På andre er der en gennemprøvet og velfungerende praksis. Forskningen må have begge dele med – både de spæde kim til det nye, og de udfoldede erfaringer – sidstnævnte var også en gang blot tanker og spæde kim.

Økosamfund i Danmark

• Produktion af vore livsfornødenheder på måder der er 100% økologisk – fx huse og fødevarer

• At leve grønt og godt – med en 4 timers arbejdsdag. Uden husgæld og andre afhængigheder af finanssektoren (herunder altså: at skabe en ny kreditsektor uden spekulation)

27

Forskning for fremtiden Disse forskningstemaer kan i næste omgang danne grundlag for forskningsprojekter, som – samtidig med at det er forskning – også er handling, hvor forskningen analyserer og dokumenterer handlingen og dens konsekvenser: Bliver det så i virkeligheden reelt bæredygtigt? Hvordan fungerer samspilsprocesserne – bliver alle hørt? Hvad hjalp, hvor er vanskelighederne, hvor er modstanden og hvordan overvinder vi den?

Hvordan kan vi gøre det endnu bedre?

Det kunne – her kun nævnt som eksempel – være et forskningsprojekt med temaet „Fremtidens bæredygtige Byer“ – hvordan omskaber vi nutidens dybt u-bæredygtige byer til fremtidens grønne og socialt bæredygtige byer. Hvordan ser fremtidens bæredygtige by overhovedet ud? Er det „en by“, sådan som de fleste af os umiddelbart får en by på nethinden?

Verdens byer står for mere end 70% af al global CO₂ udledning. Byer som Aarhus og København er stor-udledere af

drivhusgasser, selvom deres egen fortælling er en anden.

Hvordan skaber vi byer, som både er menneskevenlige, har natur, planter, træer og dyr, madskove og permakulturel fødevareproduktion, som understøtter biodiversiteten, har en bæredygtig transport og energiforsyning, med bæredygtige huse der driftes bæredygtigt – og som rummer stærke og handlekraftige sociale fællesskaber?

Kan vi bruge nogle af erfaringerne fra økosamfundene og de mange grønne fællesskaber? Indrette konsekvente øko-bykvarterer version 2040 i eksisterende bykvarterer i Danmark. Altså starte omstillingen i praksis?

Sådanne forskningsprojekter kan etablere prøve-bydele, som er bæredygtige fra a til z. Sammen med beboerne. Sammen med de relevante og nødvendigvis stærke samarbejdspartnere. Virksomheder og lokalt erhvervsliv skal med. Byens fødevareproducenter i oplandet rundt om byen. Boligselskaberne. Kommunerne.

Pensionsselskaber og andre med en pengepung af relevant størrelse. Og det hele skal gå kvikt, på trods af opgavens store omfang.

Andre forskningsprojekter er mere enkle.

Men princippet er det samme: Forskningen bliver en stærk medspiller i den omstillingsproces, der skal foregå meget snart, hvis vi vil overleve som menneskehed. Og forskningen spiller sammen med hele den folkelige bevægelse, som nu er på vej inden for stadig større områder. Som aktionsforskning – handling og forskning i ét. Hvor forskere og praktikere hjælper hinanden.

Samfundsforskningen kan gå fra at være lidt virkelighedsfjerne elfenbenstårne isoleret på gensidigt konkurrerende øer til at være folkeeje. Fremtidens forskning kan blive indlysende samfundsrelevant, indlysende nødvendig og spille sammen med alle omstillingens stadig stærkere folkelige kræfter – praktikerne.

Derfor er det også af stor betydning, at der nu er kommet et nyt forskningsfakultet for bæredygtighed på Københavns Universitet – Centre for Sustainability and Society (SUSY) – som samler Antropologi, Sociologi, Psykologi, Statsvidenskab og Økonomi. Så forskningsdelen har relevante synergier af forskningskompetencer, for virkeligheden er altid kompleks og holistisk og har mange fagligheder: Økonomi spiller sammen med psykologi, sociologi m.m.

Det næste kunne være at man begynder at spille sammen med mere naturvidenskabelige kompetencer inden for biodiversitet, transport, huse og energi.

Lad os håbe at noget i denne stil kan blive et resultat af dette første spændende COMPASS projekt (som jo altså ikke er helt færdigt endnu). Men det kunne være et fantastisk skridt.

COMPASS-projektet Projektets mål er at skabe konkrete tiltag for en bæredygtig omstilling med udgangspunkt i fællesskabet. Projektet vil pege på muligheder for et afbalanceret forhold mellem det traditionelle individfokus og et tilsvarende fokus på fællesskab, sociale normer og samfund.

Udvikling og forskning i økosamfund Konflikthåndtering

Det Grønne Regnskab En fortælling fra Dyssekilde Økosamfund hvor de systematisk har undersøgt forbruget i et økosamfund.

Af Matawan Baio, Dyssekilde Økosamfund

Andre grunde var: – at se hvor vi er i forhold til det almindelige Danmark.

– at se hvor vi kan forbedre os selv i forhold til princippet om økologisk bæredygtighed, der er et af vores hovedmål.

– at kunne vise vores data og resultater til de studerende, „kollegaer“ fra andre økosamfund, medier eller institutioner, der måske er interesseret.

Systemet vi indførte var, først at sende skemaet med spørgsmål til medlemmerne via vores nyhedsbrev online og derefter personligt kontakte de medlemmer, der ikke havde besvaret efter en rimelig tid. Kun dem der tydeligvis nægtede at være med i undersøgelsen (af en eller anden grund), var udelukket. Undersøgelsen er foretaget af husholdninger, men resultatet var fra

begyndelsen funderet på helheden, for at undgå unødvendig konkurrence eller at kunne pege fingre. Procentdelen af husholdninger, som svarede, var temmelig høj (92%), og det skyldes sandsynligvis den direkte kontakt og den tid, vi tog os til indsamlingen af svar – nemlig 4-5 måneder.

Vi er ganske tilfredse med resultatet.

Men lad os komme til emnerne i undersøgelsen, der berører de spørgsmål, der i øjeblikket betragtes som vigtigste i

overgangen til et økologisk bæredygtigt samfund. Jeg må gøre læseren af artiklen bekendt med, at ØD fra begyndelsen er indrettet til at være så bæredygtigt som muligt. På det økologiske plan såvel som på de andre planer. Men dengang ØD blev etableret (1989), blev der ikke skabt et sæt regler for, hvor meget, hvordan og hvornår man skulle nå målene om bæredygtighed og økologi.

Økosamfund i Danmark

D

yssekilde Økosamfund (ØD) er blevet 30 år gammel i 2019.

Et vigtigt trin i dets liv, og vi stolte indbyggere har haft en vidunderlig festdag med parade rundt i landsbyen, fælles brunch, leg, historiefortælling, musik, dans og mere. Det betyder også starten på et nyt kapitel i vores historie, og det var oplagt at lave to undersøgelser for at se, hvad vores nuværende situation er; en om vores forbrug og en om vores trivsel, frivilligt arbejde, ideer, visioner. Jeg vil her skrive om det første.

I 2014 foretog vi en undersøgelse af vores forbrug, og ved igen at bruge de samme spørgsmål, kan vi sammenligne os med dengang. Specielt efter flere medlemmer der startede ØD er flyttet, af forskellige grunde, og nye medlemmer er kommet til.

29

Vand Vores gennemsnitlige årlige forbrug af vand er 25,6 m3 pr. person.

Det er lidt mindre end i 2014 og mere end 30% mindre end den gennemsnitlige dansker (37,9%). Flere huse, vaskeriet og Fælleshuset, bruger regnvand. Ved siden af det administrerer vi vores spildevand selv, gennem et pilerensningsanlæg. Det er et system af bassiner, hvor piletræerne bruger spillevandet til at vokse. Vi skærer halvdelen af træerne ned hver vinter, på en flittig og hyggelig arbejdsweekend.

Energi (forbrug og produktion) Vores elektriske strømforbrug, der i 2014 var cirka 12% mindre end det gennemsnitlige danskers, er vokset med 34% i de sidste 5 år.

Den væsentligste årsag er erhvervelsen af flere varmepumper i husstande, der har reduceret brugen af brændeovne, men øget brugen af elektricitet. I min boliggruppe og andre huse anvendes jordvarmesystemer til opvarmning. Det bruger også en del strøm, men er blandt de mere grønne typer.

Med hensyn til produktion af energi har flere huse solceller, der producerer ca. 40.000 kwh pr. år, og der er på ØDs jord en mellemstor vindmølle, der producerer ca. 600.000 kwh / år. Det er næsten det dobbelte af ØDs generelle forbrug. Den blev rejst i 1994 på initiativ af ØD-medlemmer og blev ejet af et laug, dannet af medlemmer og ikke-medlemmer, indtil 2016. Om få år skal den fjernes, og vores arbejdsgruppe om Bæredygtighed undersøger bl.a., hvilke betingelser og omkostninger der er for at få bygget en ny.

Transport En af betingelserne der gjorde, at de første af vores indbyggere valgte placeringen af økosamfundet i Torup var, at der var en station,

der gjorde det muligt for medlemmerne at bevæge sig med offentlig transport til København (via Hillerød), og det er ret flittigt brugt.

Biler har vi dog også. Nogle er med i en delebil-gruppe, der samler ca. 16 personer om 5 biler.

I henhold til vores undersøgelse er den gennemsnitlige årlige kørsel pr. voksen person i ØD 6.614 km. – ca. 62% mindre end den gennemsnitlige dansker. Vi er nu i færd med at udtænke et nyt delebil-system, måske med flere el-biler (i øjeblikket er der kun 2), og vi har allerede to el-opladere ved vores parkering.

FLYVNINGER. Hvad angår vores vaner med flyrejser, fløj vi sidste år ca. 450.000 km. – ca. 2.500 km. per person. Det er mindre end halvdelen i forhold til den gennemsnitlige dansker. Et muligt projekt er på et tidspunkt at starte en lokal „fond for kulstofkompensation“, for yderligere reduktion af effekten af vores flyforbrug. For hver gang man flyver, vil det være muligt at kompensere udslip af CO₂ ved at støtte et lokalt projekt, som reducerer samme mængde CO₂.

Kødspisning Det er et faktum at spisning af kød, især rødt kød, har stor effekt på klimaet, og vi skal begrænse det så meget som muligt. Det er ikke nemt i Danmark! Svarene på vores undersøgelse viser, at med hensyn til spisevaner er den gennemsnitlige spisning af kød i ØD begrænset til 2,4 dage om ugen, som svarer til ca. 18 kg. kød per person om året. I Danmark er kødspisning stadigvæk en af de højeste i verden, og det gennemsnitligt årlige forbrug pr. person er ca. 52 kg. Forskellen skyldes i høj grad det faktum, at 36 af vores medlemmer er vegetarer. Det er 19% af os, mens procentdelen af vegetarer i Danmark er 2,4% (ifølge Vegetarforeningen).

Udvikling og forskning i økosamfund

Vores undersøgelse var ikke professionel og kan blive bedre næste gang. Men vi har fået dyrebare oplysninger om, hvor vi står med vores forbrug. For eksempel kan vi se, at vores CO₂ udslip (på de parametre vi har spurgt til) kun er en tredjedel af den gennemsnitlige danskers.

I september, lige efter vores fejring af ØDs fødselsdag, gik prisen for årets landsby – der i 2019 havde „Den bæredygtige landsby“ som tema – til Torup, som Dyssekilde økosamfund er en stor del af. Det var med glæde og stolthed, at jeg hørte den tidligere minister for bolig og landdistrikter, der var præsident for juryen sige, at der ikke var nogen tvivl om, hvem titlen skulle gå til.

Ikke kun for de økologiske, men også for de sociale og økonomiske resultater.

Vi skal dog ikke sidde med vores krone og tænke at vi har nået målet! Tværtimod kan vi bruge det som motivation til at være endnu mere grønne, fordi vi har mere ansvar, da vi bliver betragtet som en rollemodel. Og vi ved, at der er dele af vores forbrug, som

kræver en øget indsats fra vores side. Der skal stadig arbejdes meget for at fremme omstillingen til et bæredygtigt samfund og at bremse klimaændringerne. Vi vil med glæde arbejde med det, for, som man siger i Ecovillage bevægelsen, „Hvis det ikke er sjovt, er det ikke bæredygtigt!“ Et håb jeg har for ØD er, at vi kan blive CO₂-neutrale om få år. Vi har bygget mange smukke huse og et smukt samfund fra bunden, så jeg ved, at vi kan gøre det. Samme

håb har jeg for de andre økofællesskaber og foreninger i Danmark, der som Dyssekilde er på forkanten med arbejdet for en bæredygtig og retfærdig fremtid for dette dejlige lille land – og verden.

Årligt gennemsnitligt forbrug i ØD 2019 Total

ØD per person

DK per person 37,9

CO₂ udslip (ton)

Vand (m3)

4710

25,6

Brænde (m3)

136,5

0,76

EL (Kwh)

363.412

2030

1600

0,5

Bilkørsel (Km)

826802

6614

16.000

0,6

Flyvninger (Km)

449298

2510

5400

0,39

Kødspisn. (Kg.)

2,4 d/uge

17,5

52

0,18

0,39

ØD

2,06

Danmark

6

Økosamfund i Danmark

Konklusioner – og hvad så nu?

31

Torups lyksaligheder Et uddrag fra en artikel om Landsbyforskning i Torup (som vandt Årets Landsby i Danmark, 2019). Artiklen handler om, hvad der skaber rurale succeser, og her er Torup landsby i Halsnæs kommune blevet brugt som eksempel.

Af Jepsen, M. R & Busck, A.G. „Forskerne fra Københavns Universitet mødte op med en forforståelse, en hypotese, nemlig at Torup er delt op i to adskilte dele – en ny øko-del og en gammel. Surprise: sådan er det ikke. Forbindelserne, venskaberne, foreningerne og aktiviteterne går på kryds og tværs. Og det er netop Torups styrke. Vi er blevet Årets Landsby i Danmark og det er især fordi vi har udfoldet begrebet bæredygtighed, som ellers nemt bliver et gummi-begreb. Med det mener vi: økologisk, økonomisk, social og kulturel bæredygtighed. Og det lever vi med og efter i dagligdagen,“ siger Peter Plant, formand for Torup Ting.

Fra forordet: Torup er en stationsby i Halsnæs kommune med omtrent 350 borgere, men modsat mange landsbyer i yderområder mødes man i Torup af et særdeles aktivt handelsog kulturliv, og landsbyen har heller ikke oplevet det velkendte fraflytningsmønster set andre steder i yderområder. I denne undersøgelse har vi set på, hvad der gør Torup til noget særligt. Som udenforstående ser man straks såvel institutioner (en lilleskole og en børnehave) som handelsmuligheder (en lokal Brugs, café og en helsekostbutik). Tilsammen bidrager dette til liv og aktiviteter på hverdage. I sommerhalvåret er der yderligere et lokalt marked ved togstationen. Ser man lidt nærmere efter, viser der sig hyppige fællesarrangementer såsom vandreture, yoga, foredrag, koncerter og udstillinger. Og det lokale foreningsliv inkluderer bl.a. et galleri, en musikforening, et aktivt kirkesamfund, et

genbrugsværksted og den lokaldemokratiske institution Torup Ting, hvor nærdemokratiet plejes og arbejdsgrupper, som for eksempel et deleværksted, en vejgruppe og en dokumentarfilmsgruppe, er etableret.

For at forstå hvad baggrunden er for denne succes, og hvad der holder aktiviteterne i gang, har vi talt med en række af landsbyens borgere, både i workshops, interviews og spørgeskemaundersøgelser. Desuden har vi undersøgt andres kendskab til Torup og aktiviteterne via spørgeskemaer og analyse af mediernes omtale.

De væsentligste faktorer bag Torups succes er en høj grad af opbakning til nye idéer/ projekter, bred aktiv deltagelse i arrangementer, personlige relationer på tværs af landsbyen, samt en god og konstruktiv dialog både internt i landsbyen og med samarbejdspartnere som Halsnæs Kommune (f.eks. Kulturelt Samråd), den lokale aktionsgruppe (LAG Halsnæs-Gribskov) samt offentlige og private fonde. Omverdenens blik på Torup vidner om, at de lokale og regionale medier villigt omtaler Torup og aktiviteterne i landsbyen, og at kendskabet til Torup strækker sig over en række nordsjællandske kommuner. Rapporten indeholder:

• Hvad de fremtidige udviklingsmuligheder er Rapporten kan give inspiration og bidrage til refleksion i andre landsbyer, som måske har lignende – men uudnyttede potentialer.

Jepsen, M. R & Busck, A.G. (2019).

• Hvilke potentialer der har dannet grundlag for landsbyens udvikling

Hvad skaber rurale succeser og hvor langt rækker brandet? Eksemplificeret ved Torup landsby i Halsnæs kommune.

• Hvad det har krævet at realisere potentialerne • Hvad Torup er og kan i dag

KBH: KBHs Universitet. Se

https://static-curis.ku.dk/portal/ files/213594257/Rapport_Hvad_ skaber_rurale_successer.pdf

Udvikling og forskning i økosamfund

Herfra til Varigheden – Tiden er inde til den store omstilling Alle græsrodsinitiativer har – hver på sin måde – været med til at bane vejen for den spirende bevidsthed om ikke alene nødvendigheden af den grønne omstilling – men også muligheden for at indrette vores samfund på en ny måde. I Det Grønne Hus i Køge rækker vi nu ud for at samle alle gode og villige kræfter for at gøre græsrødders erfaringer til vores fælles kompas i omstillingen af samfundet.

Af Anaïs Lora og Jacob Skjødt Nielsen, Det Grønne Hus, Køge Kommune vores velfærdssamfund. Vores lighed. Vores vindmøller. Det skal ikke problematiseres i denne sammenhæng, men det kan blot konstateres at, af historiske årsager, modtager Danmark meget ros og opmærksomhed for vores grønne lederskab.

Vi kan og bør gribe denne enestående chance. Situationen er så alvorlig, at vi vel nærmest er forpligtet til det. Men sikke en mulighed det repræsenterer; Vi kan inspirere til en sand bæredygtig udvikling

Økosamfund i Danmark

F

or at lykkes med den store omstilling har vi brug for i fællesskab at formulere en sammenhængende vision for, hvordan fremtidens samfund skal indrettes. Vi skal tage springet ind i økosamfundet for alle, og den gode nyhed er, at verden omsider virker klar til forandring. Og i Danmark har vi en fantastisk mulighed. Verdens øjne hviler på os for at finde håb og inspiration til deres egen omstilling. Vi har gjort det med

33

i de lande, der i disse år bygger boliger til vores vision om Varigheden for alle skal lyk- vil og hvordan vi gør det – men faktisk gøre deres voksende befolkning, søger at brød- kes, skal vi gå fra undtagelse til regel – fra det. Varigheden vil være et handlende og føde og skabe gode levevilkår for alle, og 1% til 85% – hurtigt. lærende fællesskab. dermed flytter verden ind på en bedre vej.

Der er mange andre typer Living Labs Og det er muligt at gøre i dag. I løbet af Det kan forekomme højtragende og som – nogle nye, andre erfarne og nogle histo- få år er der blevet flere og flere, der sætter urealistisk høje ambitioner. Men den eneste riske – og samlet set har vi erfaringer fra klimaet højt – eller ligefrem højest – på mulige fremtid er et bæredygtigt og mere levet liv og eksperimenter, der har stået på dagsordenen. Og kommunerne landet menneskeligt samfund – og vi står ikke ale- i mange årtier. Det er på tide at dedikere over viser i deres klimaarbejde, at der er en ne. Mange parallelle initiativer spirer frem i ressourcer til at få samlet disse erfaringer voksende bevidsthed om, at omstillingen Danmark og verden. Vi kalder denne vision sammen. Hvordan kan vi få godkendt natur- er nødvendig. Alle data og rapporter viser for „Varigheden“ – og da vi alle skal med, lige, lokale byggematerialer, så hele bygge­ nu, hvad grønne forgangspersoner, mere kalder vi rejsen for „Herfra til Varigheden“. branchen kan bygge i halm, tang, hamp, eller mindre intuitivt, har vidst og handlet ler osv? Hvordan kan vi bygge sundere og efter i mange år.

I Varigheden er der brug for alle Det kræver mod at tage de radikale ikke mindst billigere, så mennesker ikke er Herfra til Varigheden er en åben invitation stavnsbundet og tvunget til at præstere beslutninger, der skal til for at forlade det til alle om at indgå i dialog, erfaringsud- en månedsløn de næste 30 år? Hvordan nuværende paradigme, men vi har dybest veksling og i en kreativ læringsproces, kan vi fremme fællesskab og deleøkono- set ikke noget valg. Vi tror på, at rejsen er der skal afdække hvordan vi ønsker at mi, så vi modvirker stress, overforbrug og mulig, og vi tror, at rejsen er spændende bo, arbejde, skabe, leve og udvikle os i ensomhed? og vejen rigtig. fremtidens bæredygtige verden. Der finVi ønsker at samle kommuner, græsdes allerede teknologier og løsninger, der rødder, forskere og professionelle aktører Vil du med? Se www.varigheden.dk – Living Lab for bæredygtige liv muliggør et bæredygtigt liv for alle, hvor i byggeriet i en fælles, kreativ og koordineret vi deler vores planet og de ressourcer, der proces, for at finde frem til ikke alene hvad vi er til rådighed. Men tiden er inde til at accelerere omstillingen og gå fra eksperimenter og ildsjæle til strukturer og alle Varigheden består af et økosystem af mennesker, der vil samarbejde på tværs af foreninger, institutioner, skoler, universiteter, kommuner, byer, virksomheder, fonde, mennesker. osv., og vil i gang med den fælles intention.

I første omgang har vi brug for dit input til hvordan et attraktivt og bæredygtigt Alle i økosystemet bidrager fra deres udgangspunkt: liv ser ud for dig. Vi har brug for at udvikle • Byer, kommuner og grundejere tilbyder grunde, hvor kreativitet og eksperimenter visioner sammen, handle nu og lære undervejs. Dernæst skal vi finde ud af hvordan vi til Living Labs er tilladt. gør et bæredygtige liv tilgængeligt for alle • Grønne foreninger deler deres mangeårige erfaringer. både nu og i fremtiden? Der er behov for • Passionerede borgere får ting til at ske lokalt. samskabelse hele vejen, og vi vil involvere • Universiteter og skoler deler deres ekspertviden og tilpasser deres undervisning til alle, som allerede er i gang, så vi deler viden, de nye færdigheder, der er nødvendige i Varigheden. erfaringer og løsninger. Derfor ønsker Herfra • Fagfolk i alle sektorer deler deres erfaringer og viden, og får deres branche til at udvikle sig hen mod Varigheden. til Varigheden at samle og starte så mange Living Labs som muligt og forbinde dem • Sponsorer og fonde understøtter de lokale Living Labs og/eller Varighedens open-source platform. med hinanden i en open source-platform, hvor alle deler deres erfaringer og viden, så • Vores kerneteam faciliterer møder og udvekslinger mellem alle på vejen til Varigheden, og hjælper til at dokumentere og dele Living Labs projekter og løsninger, når det vi kan opskalere løsningerne så hurtigt som muligt. Fremtidens samfund starter med de er nødvendigt. valg vi tager i dag.

• Et net af Living Labs gør det muligt at konkretisere og opskalere tidligere lokale Økosamfund er et fantastisk eksempel på forsøg og eksperimenter. Living Labs er lærende steder, der formidler praktisk viden. det vi kalder Living Labs. Økolandsbyer og De kan være så små som et „tiny house“ eller en café, og så store som et økosamfund, økologisk byggeri har vist vejen de sidste 50 en bydel eller en region. år med en klar vision om økologisk sameksi• En digital og analog open source-platform „Ildstedet“ (HEARTH), der samler de stens, social bæredygtighed og alternative eksisterende løsninger og erfaringer fra hele verden, deler historier med læring fra livsformer. vores Living Labs og som indeholder konkrete designs og teknologier. Alle sammen Disse erfaringer er nok blevet studeret bidrager til „Ildstedet“ for at fremskynde omstillingen til en bæredygtig verden for alle.

– sommetider med undren – men er aldrig blevet gjort til egentlig „mainstream“. Hvis

Fra udlandet

Reisa til draumen – økolandsbyen i Danmark En nordmands rejse til den danske Økolandsby Friland.

Af Dagfrid Kolås kom seg betraktelig og jeg var klar for å dra avgarde. I mellomtida leste jeg meg opp på denne landsbyen, og vart berre meir og meir oppglødd.

ord her. Nokre hagar var pene som jeg jo er vant med heimifrå, nokre var villniss – herlig ustrigla.

Danmark, here I come

FRILAND

Vart henta på Billund av ei dansk nær venninde gjennom 22 år, eg var så spent om magefølelsen min stemte då me køyrte inn i Friland på Djursland. Me stoppa i Rønde, nabo byen for å handla inn det jeg trengte i starten. Fekk alt økologisk for ca 1300.- kroner. Ein fest berre det. Ein av dei store glede med å vera i Danmark.

Første møte var over all forventning. Ikkje to make hus, ca 1 mål tomt til kvar hus stand, en blanding av hummar og kanari er vel rett

Friland starta opp i 2002, gryndaren var Steen Møller og Anton Gammelgaard.

Det vart eit sammarbeid med DR, dansk tv, og dei starta opp med å laga reportasjar frå starten av.

Dei kjøpte eit landbruks område på 40 mål, som det hadde blitt dyrka mais på.

Altså „Frå bar mark til ein pulserande øko by“. Prisen vart billigare jo lenger vekk frå by dei kom.

Økosamfund i Danmark

J

eg var pissa lei av livet, vinteren hadde vore en lang mørk reise.

Trøtt av garden vår, ikkje same innspirasjon å dyrka denne våren, uten glede med våre fritt gåande dyr. Kort fortalt pissa lei av det heile.

Så drøymte jeg en natt at jeg var klar for å selja garden og flytta..

Dette var heilt nytt for meg! Dagen etter får jeg tips om en økolandsby utanfor Århus som var heilt spesiell. Friland Økolandsby.

Og jeg får tips om en som skal selja huset sitt i denne landsbyen.

Fekk lyst å hiva meg på flyet med en gong, men jeg måtte venta en veke for jeg skulle ha en grå stær operasjon på Haukeland først.

Auge operasjonen gjekk kjempefint, helsa

35

Fotograf: Nikolaj Hygebjerg

Husveret mitt

Når alle te-møder har været afholdt, deltager mindst 1 person fra Jeg fekk leiga ein liten paveljong i ein månad hos en av bebuarane hvert te-møde i et kaffemøde, hvor der samles op på konklusionerne , så jeg hadde god tid til å tutla rundt og „føla meg inn i“ landsbyen, fra te-møderne. Ved kaffemødet bliver der forberedt en fremlægog bli kjent med dette forunderlig samfunnet. Jeg har jo vært øko ning på den næste FrilandsSamling, som er et beslutningsdygtigt begeistra i mange år, og bygde økohus på Frekhaug sammen med møde. Og her er utallige ting ein kan vera med på, om ein har lyst. exen for 27 år sidan, som me faktisk fekk øko pris for. Og omlegging Ingen plikt. til økologiske produkt skjedde for 33 år sidan då jeg var så fortvila Og dei som vil flytta inn på Friland må bli godkjent av landsby over all gift frå landbruket og fabrikkane. Då skjønte jeg at jeg rådet. Her er barnefamiliar, single, pansjonistar, arbeidslause og folk faktisk kunne gjera noko for miljøet sjøl. med ulike handicap. Dei har satsa på mangfald. Dei bruka setninga: Oppdaga friskole og barnehage med stor bemanning, som ligg „Her har me både hode, hender og hjerta.“ rett utanfor landsbyen. Spennande og ny tenkjande. Og alle jeg 75 vaksne med ulike meiningar. Det tykkjer dei er spanande. Det møter helse på meg! Til og med dei små og unge. Akkurat som vi er i dag 35 born, og stadig fleire blir født i Friland. Og som fleire av ungane seier: „Etter me flytta til Landsbyen, har me vore meir gjer på fjellet heima.

Her er det mange som ikkje slår graset, overgrodde blomster saman med foreldra våre“. Ikkje heilt lett til å byrja med, men så blei eng til glede for homle, sommarfuglar og fuglar. Hørte ikkje ein det veldig „kult“. Dei seier at det beste er at foreldra slutta å stressa. plenklippar eller kant klippar på 3 veker. Her er så befriande stille!

Jammen hadde dei ein Micheleng resturang og!

Jeg nyt det.

Bestilt bord der dag nummer tre og fekk meg den beste øko, vegetar Demokraturet i landsbyen middagen ever. Små rettar, pynta så vakkert og smakte himmelsk. „Mht afgørelser, så er der udvalgte emner, som Friland ønsker bliver 2 glass vin til frå deirast spesial import gjorde 2,5 timar eting til behandlet i dybden, hvor alle beboere inviteres til te-møder. 3-6 mitt beste måltid eg kan huska eg har hatt. Smaksløkane fekk rett personer mødes så privat og snakker ud fra nogle spørgsmål, som er og slett orgasme. formuleret omkring et emne.“ Fortalt ein av ur innvånarane i Friland.

Fra udlandet Halm i veggane, gjenbruks vindauger, heimelaga maling, avløps-vatn rett ut i store drivhuset rett ved der dei henta mesteparten av grønnsakene sine. Ser ut som eit villniss, men det er orden i kaoset. Både i drivhuset og i hagen. Når dei går tom for grønnsaker, får dei levert frå permahagen 5 min. Unna. Kortreist kan me sei.

Moment har fått ein enorm omtale rundt i verda etter dei fekk Micheleng utmerkinga.

Og folk kjem frå inn og utland for å oppleva denne heilt spesielle resturangen, stemninga og smakane.

Uglen – byttehuset de har bygget av pallekarmer En stor opplevelse i seg sjøl. Her er det rikelig utvalg av klær, sko leker, kjøkkenting, bøker osv. Har vært der flere ganger, og fant stadig noe som jeg hadde lyst på – genialt tiltak.

Der var også lagt ut bilder av ting som de lånte bort.

Min nabo Laila var gaid på den første rundturen, og jeg vart innvitert inn i huset til ho og mannen, med 4 born neste dag.

Dei budde framleis i to „skurvogner“ , det vi kallar barakker, hadde berre bygd på ei stove mellom dei to vognene. Då hadde dei muligheit til å byggja opp hagen sin, og den var virkelig eit eventyr.

Dei har landsbyen morsomste hønsehus.

Laila ynskte seg hønse hus til bursdagen av mannen. „Ikkje noko vanlig hønse hus“, sa ho. Mange har frittgåande høns her, vart vekt av hane gal dag nr. 2. Då følte jeg meg virkelig heima, har jo hatt lykkelige frittgåande høns i over 40 år.

Dei lika godt stillhet i landsbyen, men dei elska å oppleva når andre heldt på å byggja på husa sine. Frå åtte om morgonen til åtte om kvelden er det fritt fram for å bruka større maskiner, men det blir stadig gjeve unntak frå regelen. Dei er veldig flexible.

Mange bur framleis i skurvogn og camping vogn. En nabo fortalte at då familien på fire flytta fra skurvognen på 32 kvadratmeter og inn i huset deiras etter 2,5 år, var det som å komme i himmelen..

Fleire tomme skurvogner blir brukt til ulike aktiviteta. En ven frå Norge kom på besøk og leigde den eine i nokre dagar.

Naboen min laga healing klinikk i barakka, jeg bestilte en time og han var jammen dyktig healer.

Det mest spennende huset på Friland Eit par driv ein permakultur hage på 2 mål.

Rett utenfor Friland. Huset hadde de mest spennende løsningene jeg klarte å oppdriva i Friland – halmhus, solceller på taket, masse gjenbruk og kortreiste matrialer. Ikke kjøleskap, men kjøle rom ved sida av kjøkkenet, to trinn ned på den kjøligste veggen på huset.

Solselle panela på taket gjev 12 volt straum.

De har planta skogs hage på sin 1 mål tomt rundt huset inne i Friland. Berre det var jo veldig spennende å få sjå og læra om.

Dei er fast leverandør til restrangen Moment når dei går tom av råvarer frå sin eigen hage og drivhus. Ellers kunne

frilenderne betala eit beløp, og forsynea seg fra vår til høst i den store perma hagen.

Det vart sett opp skilt der det var noko å plukke akkurat no.

Organisering av ulike oppgåver Dei deler det mellom dei ulike familiane, alt etter kva dei er interessert i. Ca 5 familiar på kvar oppgåve. Eit eksempel er Felleshagen, som består av ein flokk høns, drivhus og åker lapp. Dei som ikkje dyrka sjøl, eller har høns, er med i denne gruppa.

Avreisa nermar seg Bent kom ned den siste veko, han var veldig inspirert over prinsippene i landsbyen.

Dugnads ånden, og veldig gode på å hjelpa oss og då Bent skulle ha en kveld i Friland med å lære opp folk til å laga Biosa. Dei var opptatt av å setta eit naturlig avtrykk på planeten.

Jeg reiser ned til Danmark igjen i september, da skal jeg bu i et hus som jeg bytter med ulike ting. Ho kjem til Norge og vår lille øko fjellgard neste år og ho får bøker i Metamedesinen og privet undervisning av meg. Vinn/vinn situasjon.

Heilt nyforelska i Bergen no, det hjalp å reise til flate Danmark. Så no vil eg pendla, og har fått tips til de fire nest beste landsbyane i Danmark. Så då blir det ny studietur, heilt sikkert med masse spennande info. Her har Noreg mykje å læra – dette er framtida.

Kva gjeld i Friland?

Sjølbyggjing tar tid, for dei fleste her frå 3-5 år. Dei kosa seg underveis, fant ikkje ein stressa person i dei 4 vekene eg budde der. Då får det våga seg at ein del av Friland framleis ser ut som ein byggje plass og nokre stadar ein slags boss plass. Frilendarane elska å samla på alt mulig, han eller naboen kan jo få bruk for det.

Økosamfund i Danmark

Du kan sjå og lesa meir på Lailas blogg her: www.ecoblog.dk

37

YOU'RE INVITED TO EUROPE'S BIGGEST CELEBRATION OF COMMUNITY European

ECOVILLAGE

GATHERING 2020

BEYOND CLIMATE CRISIS Transforming Ourselves, Transforming the System

HANDS-ON WORKSHOPS INSPIRING CONVERSATIONS CLIMATE ACTION REFLECTION CELEBRATION NATURAL BUILDING ECSTATIC DANCE DIRECT ACTION STRATEGY STUNNING NATURE

Welcome home!

Nature Community, Germany July 28-31 2020

Be the first to get news on ticketing, programme and more: join GEN Europe's mailing list at www.gen-europe.org/contact

Kolofon Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling, arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer.

Læs mere: www.okosamfund.dk Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Redaktionen:

Annoncer i bladet:

Lene Dahl Emma Tram Layout og DTP: Veronica M. S. Larsen

Rubrik: 200 kr (ingen billeder) 1/6 side: 340 kr 1/3 side: 600 kr 1/2 side: 800 kr 2/3 side: 1000 kr 1/1 side: 1600 kr Bagside: 1400 kr Alle priser er vejledende og ekskl. moms.

Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Forsidefotos: Kristiane Ravn Frost & Niels Aagaard Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S Formand: Alan Bjerre E-mail: alan@okosamfund.dk Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

* Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 1.000 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr.

Over 50 deltagere: 3.000 kr. Økosamfund på vej: 500 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 500 kr. * Virksomheder: 1.000 kr.

Abonnement på bladet: 125 kr.

Medlemskab løber til det opsiges.

Foreningen er stiftet 7 marts 1993

Medlemskab pr. år i 2019: * Enkeltperson: 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 200 kr.

Medlemmer LØS: Økosamfundet Dyssekilde, Hundested Hertha Levefællesskab, Galten Hesbjerg, Blommenslyst Svanholm Storkollektiv, Skibby Andelssamfundet i Hjortshøj Økosamfundet Hallingelille, Ringsted Munksøgård, Roskilde Tornsbjerggard, Hundslund Det ny samfund (D.N.S.), Frøstrup Den selvforsynende landsby, Vester Skerninge Fri & Fro, Nykøbing Sj. Toustrup Mark, Sporup Christiania, København Friland, Rønde Åbakkehuse, Mern Birkegården (økosamfund på vej), Kirke Eskilstrup Ananda Gaorii Ashram Community, Vig Udgaarden, Sabro Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ Foreningen Frikøbing, Hvalsø

Tranehøj, Snertinge Karise Permatopia Andelsforeningen Himmerlandsbyen, Skørping Økosamfundet SOLENG, Broager Biodynamisk Landbofællesskab (øko samfund på vej), Ringkøbing/skjern Torpegård Bofællesskab (økosamfund på vej), Diernæs OASIS Eco-village, Jystrup Kirstinelund, Skanderborg Sjællandsk Muld (økosamfund på vej) Lejre Bærebo (økosamfund på vej) Nørresundby Hegnetslund (økosamfund på vej) Herfølge Overdrevet, Hinnerup Foreningen Hvideland (økosamfund på vej), Lejre Økosamfundet Egeskoven (økosamfund på vej), København S Grobund (økosamfund på vej), Ebeltoft

Virksomheder: Merkur bank, Købehavn Nordisk Folkecenter for Vedvarende energi, Hurup Thy BrugZen Helse og Kursuscenter, Skanderborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Levende Lokalsamfund, Karise, Permatopia Egen Vinding og datter APS, Ringsted Resendal Mølle I/S Kilian Water, Bryrup Grøn Omsorg, Nyrup Vestjyllands Højskole, Ringkøbing Den Økologiske Butik Taraxacum, Hundested Den Grønne Genbrugshal, Christiania Brenderup Højskole, Brenderup House Arkitekter, København UNL/ Michael Thomsen, Roskilde Gartneriet Rødmose, Viuf Den rytmiske Højskole, Vig Bærebo, Nørresundby NordicFlexhouse, Ballerup

Økosamfund i Danmark

Økosamfund og fællesskaber:

39

Afsender : Sekretariatet Landsforeningen for Økosamfund Gammel Kirkevej 128

Modtager :

8530 Hjortshøj

LØS inviterer til ÅRSMØDE 2020 Den 20.-22. marts 2020 løber Landsforeningen for Økosamfunds årsmøde af stablen, så sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Det vil i år blive holdt på Munksøgård (ved Roskilde).

Temaet vil blandet andet byde på forskning i økosamfund. Der vil komme mere information omkring arrangementet i nyhedsbrev og på Facebook.