Kokoo 1993 - 1

KO-K Fællesskabernes blad • Årg.24 • Nr.l • Maj•1993

LØS er etableret

KOKOO NR. 1/93 24. ÅRG.

Landsforeningen for Økosamfund omfatter Gaia Fjordvang, Kirstinelund, Hjortshøj, S v a n h o l m , Økologisk Landsb y s a m f u n d (Torup), H j u l b y (Spørring), T o r s t e d V e s t o g m a n g e flere. N o g l e KoKoo-læsere vil g e n k e n d e disse initiat i v e r fra t i d l i g e r e a r t i k l e r h e r i b l a d e t .

D e t er ø k o l o g i s k e l a n d s b y s a m f u n d og a n d r e i n i t i a t i v e r , s o m a r b e j d e r for s u n de, ø k o l o g i s k e byer, f æ l l e s s k a b e r og s a m f u n d , d e r d r a g e r o m s o r g for a l l e l e v e n d e v æ s n e r og n a t u r g i v n e r e s o u r cer.

L Ø S s t a r t e r e t m e d l e m s b l a d . Hvorfor s å ikke s a m a r b e j d e m e d KoKoo? Hvor K o K o o p å s i n s i d e - s o m d e t er t i d l i g e r e l æ s e r e b e k e n d t - s ø g e r n y e k r æ f t e r til fortsættelse og udvikling af bladet. D e t g ø r v i s å her, h v o r L Ø S h a r l a v e t e n s e k t i o n til K o K o o - b l a d e t . D e r er i k k e taget nogen endelige beslutninger, m e n vi s t a r t e r m e d e t r o l i g t p r a k t i s k s a m a r b e j d e . D e r e r f o r s l a g o m , a t K o K o o og L Ø S s k i f t e s til a t v æ r e h o v e d a n s v a r l i g r e d a k t i o n for e t n u m m e r .

D e t er i k k e n y t for K o K o o a t s a m a r b e j d e m e d a n d r e o r g a n i s a t i o n e r og b l a d e i n d e n f o r ø k o l o g i - og k o l l e k t i v o m r å d e t .

N o g e n e r i n d r e r m å s k e K a m b a , s o m vi havde løst samarbejde med. Tættere var samarbejdet m e d SAPA, S a m m e n s l u t n i n g e n a f P r o d u k t i o n s k o l l e k t i v e r og Arbejdsfællesskaber, der såvel skrev i K o K o o s o m v i s k r e v o m d e m og d e r e s aktiviteter. E n overgang h a v d e de deres faste sider i bladet.

Samarbejdet m e d andre betyder ikke, a t d e a l m i n d e l i g e b o f æ l l e s s k a b e r og kollektiver svigtes her i bladet. M å s k e t v æ r t i m o d - fordi K o K o o - r e d a k t i o n e n får flere r e s o u r c e r til a t s k r i v e g r u n d i g e artikler o m n e t o p d i s s e andre områder, m e n s L Ø S k o n c e n t r e r e r s i g o m d e økologiske samfund.

KoKoo redaktionen, FH, 23. april 1993.

Redaktionen afsluttet 15.4.93.

Redaktører: Bernt Stubbe Østergaard, Lise Reinholdt, Finn Hansen og Troels Nielsen.

Redaktionens adresse: KOKOO,

HUSET Rådhusstræde 13 1466 København K Tlf. 33 15 52 53 Giro 6 54 98 29 Kokoo-sekretær: Søren Jacobsen Sats: Elektronisk Tryk: Indtryk, Nimtofte Abonnementspriser: Kollektiver/enkeltpersoner 100 kr.

Institutioner 150 kr.

KOKOO-bladet udkommer fire gange årligt. Oplag: 600 eks.

Annoncer: Prisen for annoncer er for abbonenter: 75 kr. for 1/4 side 150 kr. for 1/2 side 300 kr. for 1/1 side For ikke-abbonenter er prisen 4 gange så høj.

Annoncer kan indsendes til redaktionens adresse og bringes i førstkommende nummer.

4 LØS S ø n d a g d e n 7. m a r t s b l e v d e r skrevet kollektivhistorie på Mejlgård Slot.

Foreningen af Øko-Samfund blev stiftet.

7

Utopien som social losseplads.

INDHOLD

E n p e r s o n l i g k o m m e n t a r e f t e r e t TVg e n s y n m e d Thy-lejren.

8

Organer og Kaos.

H u n d e r t w a s s e r har altid v æ r e t de lige l i n i e r s fjende. H a n s o r g a n i s k e a r k i t e k tur og billeder stiller computerteknikk e n og m a n g e a n d r e t e n d e n s e r i tiden i relief.

Fire siders indlæg fra Landsforeningen for Øko-samfund.

11-14

10 år på pinden.

Arbejdsfællesskabet "Idéværkstedet D e Frie Fugle" fylder rundt. Tiden har ikke s t æ k k e t vingerne på fuglene, som holder buret å b e n t og r e d e n fuld.

16

Kollektivliv I en gammel herskabsvilla leves livet på kollektiv vis.

Kør Sammen!

København har fået en c e n t r a l for s a m k ø r s e l p å delebasis.

E n rigtig god idé!

20

Genbrugspapir - Miljøfup!

E t lærestykke i, hvordan man ved at udnytte naturlig skepsis kan pådutte folk e n l ø g n , - u d e n a t l y v e .

L.Ø.S. Søndag d. 7. marts 1993 blev der skrevet kollektivhistorie på Mejlgård Slot på Norddjursland.

Et nyt barn blev holdt over dåben, og Jytte Abildstrøm klarede handlingen efter alle kunstens regler og gav det navnet LØS. "Landsforeningen for Øko-Samfund" var hermed en realitet.

Barnet blev planlagt 5 uger tidligere ved et seminar på det tidligere Verdensuniversitet i Skyum Bjerge.

Også en kollektiv-historisk skelsættende begivenhed, der er værd a t bruge et par ord på.

Seminaret var indkaldt af Ross og Hildur Jackson, der har stiftet Gaia-Fonden, hvis formål er a t støtte udviklingen af bæredygtige bosætninger på landet og i byerne.

Formålet med mødet i Skyum var a t finde ud af, på hvilken måde man fra fondens side bedst støttede de bæredygtige bosætninger. Hvilke problemer havde de og hvordan blev

fondens midler bedst anvendt til at støtte dem?

Bæredygtighed Ved "bæredygtighed" forstås her ikke blot en teknisk/ ressourcemæssig bæredygtighed, men også en mental. Det betyder, at det spirituelle og mellemmenneskelige indgår som ligeværdige parametre med det miljøtekniske og ressourcebesparende, når bæredygtigheden måles.

Det er Hildur og Ross's fortjeneste, a t de til dette møde samlede en gruppe på 50 mennesker, der i deres praktiske projekter havde vægtet

de forskellige parametre i denne definition meget forskelligt. Nogle projekter var baseret på et fælles spirituelt grundlag, men med interesse for en økologisk bæredygtighed i deres praksis. Andre var baseret på praktisk anvendt økologi. I løbet af seminaret blev det meget klart, a t trods de forskellige udgangspunkter havde de to grupper langt hen ad vejen de samme interesser. Det var det historisk rigtige tidspunkt for et samarbejde. Man havde brug for hinanden og viljen til a t arbejde videre udfra et fælles grundlag.

Fælles forening

Etableringsproblemer Seminarets væsentligste indhold blev at kortlægge hvad det er for nogle helt reelle problemer, en gruppe støder ind i, når den vil etablere sig i et bæredygtigt fællesskab. Og de viste sig at være umådeligt store.

Paradoksalt nok er der i det danske samfund bred enighed om, a t overgangen til et bæredygtigt samfund er af største vigtighed. Det er kommet til udtryk dels i vores tilslutning til Bruntland Rapporten, dels vores indsats i Rio og senest i den nye regerings politiske grundlag.

Ikke desto mindre møder de mennesker, der til daglig arbejder med a t realisere disse ideer i praksis, næsten uoverkommelige forhindringer på grund af den eksisterende lovgivning.

Forhindringerne ligger i realkreditloven, skatteloven, jordbrugsloven og i den administrative praksis.

Nøglen til løsningen må være a t gøre de politikere, der h a r gode hensigter, klare over, hvor galt det står til, og hvordan den eksisterende lovgivning kvæler initiativer på dette område og forhindrer de ønskelige, positive visioner i at blive realiseret.

Kortlægningen af de praktiske og lovgivningsmæssige forhindringer resulterede i nedsættelsen af et udvalg, der skal forberede en snak med politikerne om disse forhold for at få dem ændret til det bedre. Værre end det er nu, kan det næsten ikke blive.

For bedst muligt og mest slagkraftigt a t kunne varetage medlemmernes interesser udadtil og samtidig have en social og samlende funktion indadtil blev man enige om at stifte en egentlig forening for øko-samfund. Den stiftende generalforsamling og "dåben" af barnet fandt som sagt sted på Mejlgård Slot godt en måned senere.

Det er en skelsættende begivenhed, at de spirituelt funderede fællesskaber og de mere teknisk/økologiske h a r dannet fælles forening. Det kunne ikke være sket for 10-15 år siden.

Men grænserne står ikke så skarpt mere. Man er fælles om problemerne, og selv om der på møderne røg en del gnister, var tendensen klar: Man havde brug for hinanden. Ikke kun for at kunne lave fælles front mod lovgivningsmagten, men også følelsesmæssigt. De teknisk /økologiske personer var også mere eller mindre interesserede i det spirituelle og de spirituelle havde brug for de andres tekniske og faglige viden.

Der var stor åbenhed og nysgerrighed fra begge sider, men også en vis gensidig nervøsitet for at miste sit ståsted og sin identitet.

Men man ville have hinanden, og foreningen blev dannet med den nødvendige hensyntagen til hinandens sarte sider.

Tiden er ikke til grøftegraveri, og jeg ser foreningsdannelsen som som den mest perspektivrige og positive, der længe er sket på den kollektive front.

Held og Lykke fremover!

Foreningens formål:

1)

2)

3)

4) 5) 6)

a t fremme en livsform, der muliggør etablering af hele kredsløb i mennesker og n a t u r og drager omsorg for og respekterer alle levende væsener og naturgivne ressourcer a t varetage medlemmernes interesser, såvel indadtil som udadtil, som de beskrives i den fælles vision: Skabelse af økologisk og socialt bæredygtige levesteder såvel på landet som i byområderne.

Samarbejde mellem fællesskaber med bl.a. økologisk, socialt eller spirituelt udgangspunkt.

Etisk og økonomisk anvendelse af energimæssige, mineralske, bioligiske, menneskelige og kulturelle ressourcer.

Selvstyre, nærhed og ansvarlighed i ledelse og økonomi.

Tolerance for mangfoldigheden i livssyn og livsformer.

Formidling af bevidsthed om global samhørighed.

Foreningens formål varetages blandt andet ved: a t repræsentere økosamfundene, a t samarbejde med politikere og myndigheder. a t samarbejde med andre organisationer om fælles interesser. a t være et fælles forum for økosamfundenes ideer og erfaringer. a t støtte etablering og udvikling af økosamfund. a t fremme forskning og udvikling, der støtter foreningens formål. a t informere og undervise. a t udvikle visionen kontinuerligt, bl.a. gennem afholdelse af visionsseminarer og arbejdsmøder.

Medlemskreds.

Enhver, såvel enkeltorganisationer som organisationer, med interesse for foreningens formål, kan blive medlem for foreningen.

Sekretariat.

Gaia Villages, Skyumvej 101, 7752 Snedsted.

Tlf.: 86 19 49 99.

Formand: Kaj Hansen (Hjortshøj-projektet). af Lise

Reinholdt.

Alternativ Rejseklub V.H.H. (Vi Hjælper Hinanden) udgiver et nyredigeret hæfte med adresser over danske og udenlandske økologiske/ biodynamiske jord- og havebrug. Hæftet findes både i en dansk- og en engelsksproget udgave.

Du tager selv kontakt med værtsstederne i adresselisten og arrangerer, hvornår du kan komme.

Du arbejder 3-4 timer pr. dag - og får gratis kost og logi.

V.H.H. l i s t e n f å s h o s : I n g a N i e l s e n , Å s e n v e j 35, 9881 B i n d s l e v .

Send A-5 svarkuvert og 50 kr. Eller indsæt beløbet på girokonto 4446567 mærket V.H.H. Har du/I lyst til a t fungere som værtssted, så send en beskrivelse af hvordan forholdene er hos dig/jer til ovenstående adresse.

En

TV-kommentar:

Utopien som social losseplads Engang i efteråret viste DR-TV en udsendelse fra Thy-lejren.

Nysgerrigt satte man sig til rette. Navnet Thy-lejren har - trods mange slidsomme år på bagen - stadig en vis magisk klang, og sin symbolværdi vil stedet jo aldrig miste. Billederne fru de første Thy-lejre sidder stadig på nethinden, og noget lignende er vist ikke set siden. Og selvom vi godt ved - og jeg har ved selvsyn flere gange konstateret det - at årene har været hårde ved den forblæste plet i Frøstrup, så er det jo for en helgeneration stadig "befriet" jord, hvis eftermæle man trods alt har en vis interesse i.

Man havde måske sin anelse. Mange ting er jo blevet vendt på hovedet i den almindelige holdningsturbulens i de senere år, og nye øjne ser idag ofte anderledes på mange af de ting vi andre har taget for givet. Man havde nok på fornemmelsen, at historien skulle "vinkles" efter bakspejlsmetoden: vi starter med visionerne fra dengang - og så går vi ellers tæt på dagens realiteter.

Det skulle blive spændende at se facit.. tænkte man. Helt galt kunne det vel ikke gå. Selvom vi ved, at der bliver drukket guldbajere og fyret godt op i piberne allerede fra morgenstunden, så har disse sociale enklaver altid haft deres egen poetiske "way of life", befolket af rare fantaster med alle deres snurrige indretninger, det kompromisløse opgør med det "normale" liv i de selvbyggede jordhuler og skurvognene, deres totale nærvær i et liv der bare et helt anderledes end det vi andre er endt med at leve. De er som flokken, der blev efterladt på den øde ø, dengang skuden havde været helt ude at vende og vi andre er kommet hjem i sikker havn igen ....

Udsendelsen var et chock! Det var en så ubarmhjertig og hæslig udstilling af Thylejrens beboeres slidte liv, at jeg ikke forstod meningen med udsendelsen.

Filmet midt på efteråret, hvor alt hænger og drypper og et mørkt og trist. Her var ingen smil og glade mennesker, ingen blomster, solskin og nøgne kroppe. Her var bare forsømte børn, mudder, glasskår, væltede lokummer, lortespande, guldbajere og hashtåger.

Slidte mennesker, næsten uden mæle.

Hvis meningen med udsendelsen var at vise, hvor elendigt det er gået med 60'er og 70'ernes ideer om alternativ livsførelse og samlivseksperimenter, så blev der gjort rent bord. Her var ingen formildende omstændigheder.

Der blev dog ikke draget nogen konklusion.

Vi kunne bare sidde tilbage og fordøje den unuancerede elendighed. Der blev ikke stillet spørgsmål eller gået bag om den hæslige facade.

Thy-lejrens beboere blev hængt ud på en måde de ikke kan have haft fantasi til at forestille sig.

Jeg synes udsendelsen manglede adresse.

Udsendelsen viste ikke hvordan det er gået med oprørets visioner - den blev mere et billede af vores samfund idag.

På den måde er Thy-lejren stadig et spejl af det samfund det udspringer af.

Ligeså overdådigt oprøret var i 70'erne - ligeså nedslående er mangelen på solidaritet idag, hvor samfundet er brækket over i flere grupper.

Thy-lejren og andre frie steder rummede som udgangspunkt pladsen til at kunne favne det hele. Men også det lille samfund er brækket over - er kun sumpen tilbage?

Den

analyse

pornografi. dighed

-

kunne

have

været

For omkvædet også

for Thy-lejren "I kan ikke

fra

interessant en af oprørets

den efterårsdag, slå os ihjel

- istedet

for en halv

smukkeste

times

sange

har stadig

gyl-

da alt så så trist

og elendigt

ud:

- vi er en del af Jer

selv".

Martin

Illustrationen er oprindelig en plakatfraChristiania

social

Schultz

"Når man drømmer alene, er det bare en drøm.

Når man drømmer i fællesskab, er det begyndelsen til en ny virkelighed."

(Hundertwasser)

ORGANER OG KAOS Af Bernt Stubbe Østergård.

For tiden viser Louisiana udstillingen På Kanten af Kaos - en fascinerende præsentation af den verden, som computerkraften har kortlagt. Det er computerteknologien, der visualisere og simulere biologiske, kemiske og fysiske processer, og derved giver indsigt i processerne - hvad sætter dem igang, hvad påvirker dem, og hvorledes forløber de. Der skabes orden i de tilsyneladende tilfældigheder, der omgiver os - skyernes form, bjergtakkerne, kystlinierne. Bag overfladernes enkelhed ligger dyb kompleks.

Hvad kikkerten var for astronomien og mikroskopet var for biologerne er computeren nu på det matematiske område. Og ligesom kikkerten ændrede vores opfattelse af kosmos, således ændrer computeren vores virkelighedsopfattelse.

Men det er en virtuel virkelighed; som en to-dimensionel hinde eller troldspejl skiller den tilskueren fra festfyrvær-

keriet. Når man så forlader udstillingen dukker der mønstre op - mos på en sten ved stranden, blomkålen hjemme i køleskabet osv.

Og dog er det modeller skabt af maskiner, der alene udspringer af vores rationelle overjeg. Den virkelighedsopfattelse skaber inorganiske repræsentationer der mangler den drejning, der får mig til at føle mig hjemme. Den glatte, fremadrettede stræben formår ikke at visualisere de dele af vores bevidsthed som er irrationelle - det emotionelle timbre.

Ovenpå kaos udstillingen må jeg spørge om natur absolut skal begribes matematisk det er som om det rationelle overjeg simpelthen ikke kan akcepterer, oplevelser taler direkte til underbevidstheden, men skal køres igennem den rationelle vrider, tømmes for betydning og indplaceres i adskilte kasser.

Den direkte naturoplevelse fordrer et kunstnerisk udgangspunkt.

Med sit kunstneriske udgangspunkt i en meget frodig fantasi tilbyder den østrigske maler Hundertwasser os en organisk tolkning. Her er ingen skarpe kanter eller forudsigelig geometri, formerne bølger, brydes - små øer af harmoni vugger på et voldsomt hav og i alle billeder gløder stærke varme farver tilskueren imøde.

Hver især viser de sider af vore fysiske og psykiske univers.

At der er brug for begge virkeiighedsrepræsentationeiturde være oplagt - det er som at stille Planetariet overfor Christiania. Og netop kaosarkitekturen har været hurtig til at gribe den nye verdensopfattelse og skabe - i hvert fald på papiret - svævende konstruktioner, der bryder med alle vores hidtidige forestillinger om bygningselementernes funktioner og deres forhold til tyngdekraften.

Ikke kun dit tøj og dine værelser tilhører dig. også din ydermur er din.

Enhver individuel udformning er bedre end den sterile død.

Der er din ret at udforme dit vindue, og så langt din arm rækker, også ydersiden, som det passer dig.

Men hvor er så Christiania vibrationerne henne? Er det helt yt - i frit fald uden mål og med og kun i stand til at producere multelokummer i de gamle redan'er? Fat mod og læs en kunstners mening:

Vi kvæles i vores byer af luftforurening og iltmangel.

Den vegetation, der lader os leve og trække vejret, bliver systematisk udryddet.

Vores tilværelse bliver menneskeuværdig.

Vi færdes langs grå facader og er ikke klar over, at vi er blevet indkvarteret i fængselsceller.

Hvis vi vil overleve må enhver handle.

Du må selv udforme dine omgivelser.

Du kan ikke vente på myndighedernes tilladelse.

Vedtægter, der forbryder eller indskrænker denne vinduesret, skal ignoreres.

Det er din pligt med alle midler at hjælpe vegetationen med at komme til sin ret.

Fri natur skal vokse overalt, hvor der falder sne og regn; hvor alt er hvidt om vinteren, skal alting være grønt om s o m m e r e n , det som er vandret under åben himmel, tilhører naturen.

Veje og tage skal beplantes med træer.

I byen skal man igen kunne indånde skovluft.

Forholdet menneske-træ skal antage religiøst omfang. Så vil man omsider også forstå sætningen: Den lige linie er gudeløs.

Hundertwasser 27.10.1972

Ja, hvor er det kollektive - det solidariske - det holistiske? Tør vi slippe den lige linie løs, og lade den bugte sig frit og frodigt?

Riverside 50 år

Nordisk Folkerigsdag 1993

Da et af de største og ældste kollektiver i New Zealand, Riverside Community, i 1991 blev 50 år, besluttede et af de ca. 80 faste medlemmer, Lynn Rain, at skrive kollektivets historie, og denne foreligger nu i bog-form. Det blev til: "Community - the story of Riverside 1941-1991" i A5-format med 217 sider inklusive bibliografi, index, medlems-liste og knap 100 s/h-fotos.

Nordisk Folkerigsdag er et tværpolitisk arbejdsfællesskab, dannet af repræsentanter for de nordiske lande, bl.a. de nordiske fredsbevægelser og alternativ-til-EF-bevægelser. Hvert år samles Folkerigsdagen til en udveksling af erfaringer om Nordens ansvar i en verden, som er præget af tiltagende økologisk og social krise.

Den fjerde Nordiske Folkerigsdag afholdes i år på Dueodde Efterskole på Bornholm i weekenden 2. 4. juli, og dette års emner er: NORDEN NU! (bl.a. om Norden og EF-Unionen, Nordisk fredspolitik), GLOBALE UDFORDRINGER TIL NORDEN (bl.a. om energi og miljø) og FORANDRINGS-STRATEGI FOR FREMTIDEN (bl.a. om Norden som værksted for en alternativ fremtid, økologisk, socialt, sikkerhedspolitisk, lokalt). Der vil også være uformelt (festligt) samvær fredag- og lørdag-aften.

Blandt emnerne er: kollektivets start, strukturer, kvinde-roller, ledelse, beslutnings-procedurer, konflikter og deres løsning, arbejde, boliger og børn. Endvidere beskrives kollektivets forhold til omverdenen, dets sociale engagement og deltagelse i freds- og miljø-bevægelser, så Lynn Rain har derfor også leveret et stykke historie om New Zealandsk kollektiv-bevægelse og om New Zealand i det hele taget.

Bogen kan bestilles hos KoKoo Den tilsendes pr. efterkrav, og med gældende valuta-kurser og post takster forventes prisen at blive mindre end 150 kr. pr. eksemplar.

NORDISK FOLKERIGSDAG

1993 NORDEN NU OG I FREMTIDEN

BORNHOLM 2. - 4. JULI

Deltagergebyret er 120 kr., og dertil kommer udgifter til overnatning, mad og evt. transport.

Skriftlig tilmelding senest 1. juni til Folkerigsdagens sekretariat: C/O Nordisk Alternativ, Dronningensgade 14, 1420 København K, som også giver yderligere oplysninger på tlf. 31 54 16 32.

VIBORG, JYLLANDS PERLE. 2 andele sælges i kollektivet "Sølund". Vi er 5 voksne på 27 - 36 år og 1 barn p å 9 år, der m a n g l e r 2 voksne til indflytning snarest.

"Sølund" ligger 5 k m . syd for V i b o r g midt i en pragtfuld natur; vi har stor h a v e og egen b å d p l a d s ved V e d s ø . B y b u s m e d g o d e forbindelser - lige udenfor indkørslen.

Du/I får eget værelse(r), r u m m e l i g e fællesarealer, k ø k k e n h a v e , m u l i g h e d for dyrehold, robåd, aviser, sauna, t.v., vaskemaskine, forsikring, pejs, solfanger, h y g g e og harmoni for en nettohusleje på små 2.000 kr. (brutto 2.650 kr.).

Indskud pr. andel er 10.000 kr.

M a d og andre fornødenheder indkøbes fælles for 200 kr. o m ugen pr. person.

VI SKAL SES !

R i n g og hør n æ r m e r e på : 86

63

83

84.

Landsforeningen

for

Økosamfund

Status vedr. bladet.

Vi har valgt, slet og ret, at kalde bladet L Ø S , idet der er flere betydninger af det lille ord, og det dækker foreningens navn, Landsforeningen for Økosamfund.

Dette første fra den lille r e daktion på 2 (Floyd og A n negrete) kommer i et samarbejde med KO-KOO, da vi ikke føler det tjener foreningens interesse og mål, at konkurere med eller udkonkurere et eksisterende blad for fællesskaber. Og da et af formålene med foreningen er at skabe samarbejde mellem fællesskaber, med bl. a. økologisk, socialt eller spirituelt udgangspunkt, mener vi det må være det mest naturlige at samarbejde.

Bladet vil udkomme 4 gange om året. Vi har talt med K O KOO om at de laver de 2 blade og vi de 2 andre. Dels vil det lette arbejdet og sikre at de forskellige fællesskaber i højere grad kommer til orde.

Vi tror også det vil give os inspiration hver især, så det bliver et smukt og læseværdigt blad.

Prisen for 4 numre af K O KOO er p.t. 100,00 om året.

LØS Indlæg, meddelelser og artikler sendes til.

SEKRETARIATET: Heamish Stewart Skyrumvej 101 7752 Snested tlf. 97 93 66 55 Fax 97 93 66 77

Udgives af.

Landsforeningen for Økosamfund Formand: Kaj Hansen Lollandsgade 52 8000 Århus C tlf. 86 19 49 99 Fax 86 19 49 99 Sekretariat: Hamish Stewart Skyrumvej 101 7752 Snested tlf. 97 93 66 55 Fax 97 93 66 77 Redaktion: P.T. Floyd K. Stein Annegrete Kronborg

Landsforeningen for Økosamfund stiftet Søndag d. 7 marts blev der på Meilgaard slot, Djursland, stiftet en forening til at repræsentere, udvikle og oplyse om økologiske fællesskaber i Danmark.

Foreningen skal være et fælles forum for økosamfundenes ideer og erfaringer og gennem samarbejde med politikere og myndigheder skal der banes vej for etablering af nye fællesskaber.

Enhver, såvel enkeltpersoner som organisasioner, med interesse for foreningens formål kan blive medlem af foreningen. De 15 fællesskaber, som har taget initiativ til at danne foreningen repræsentere 4-500 enkeltpersoner, og der vil blive gjort en aktiv insats for at inddrage alle de personer og organisationer som kan have interesse i foreningens formål. Det skønnes at medlemstallet vil kunne udgøre flere tusinde enkeltpersoner i løbet af et par år.

Et af foreningens første tiltag vil blive at nedsætte et udvalg. Udvalget skal udarbejde en udvalgs-betænkning, som over for politikerne skal belyse de forhindringer der vanskeliggør etablering af bæredygtige levesteder og til at foreslå lovmæssige ændringer og andre initiativer, der kunne lette situationen. Herunder også støtte til forskning, udvikling og demonstration af økologisk bosætning.

Politikerne arbejder for øjeblikket med at udforme en handlingsplan for byøkologi. Det bliver en af udvalgets vigtige opgaver at give inspiration til indholdet af denne plan, herunder sikre at landøkologien ikke glemmes. Økologiske bosætningsinitiativer i landdistrekterne må have samme krav på støtte som byøkologiske initiativer.

Som støtte til udvalgets arbejde er der tilsagn om 200,000 kr. fra to fonder.

De 15 fælleskaber, der var representeret ved den stiftende generalforsamling har forskellige indgangsvinkler til fælleskab. For nogle er det rent praktisk økologi sagen drejer sig om; for andre kan det være en løsning på sociale problemer, som de findes i samfundet i dag; mens det for atter andre er et spirituelt fællesskab, der er en forudsætning for at kunne udvikle sig i retning af en større helhed. For rigtig mange af disse fælleskaber er det en kombination af disse indfaldsvinkler der er det essentiale.

Det ny ved denne forening er at disse forskellige udgangspunkter for fælleskab nu har fundet sammen.

De har alle visionen om nye former for bosætning Økologiske levesteder - etableret på landet såvel som i storbyen.

Hovedtrækket i visionen om de økologiske levesteder er at de udformes i en menneskelig skala; at forskellige funktioner såsom arbejdspladser, madproduktion, social omsorg, affaldsbehandling m.m. integreres i landsbyen; at økologiske hensyn tages til alle levende væsener, så der er lighed mellem mennesker og andre former for liv; at menneskelig sundhed, såvel fysisk som psykisk; og at livsformen skal være bæredygtig på lang sigt.

Virkeligheden i dag er oftest meget anderledes. Vores dagligdag er opsplittet. Vi pendler frem og tilbage mellem arbejdspladser, skoler og andre institutioner. A r bejdslivet, hemmelivet og fritidsbeskeftigelser har ofte meget lidt med hinanden at gøre.

Vores mad og andre nødvendige forsyninger købes ind forskellige steder fra, ofte forbundet med lange transport kæder, der bidrager godt til forureningen. Og endelig skaffes vores affald, spillevand og andre efterladenskaber ad vejen på måder, som gør, at vi næsten ikke bemærker, hvordan eller hvorhen de forsvinder.

Denne opsplitning af tilværelsens dele i en materialistisk livsform, sammen med den økologiske nedbrydning af miljøet, manglende social sammenhold og overladelse til det sociale ansvar til kommuner og amter, er nogle af de grundlæggende årsager til at folk vil noget andet.

Samtidig er der nye tekniske muligheder egnede til decentralisering, f.eks. vedvarende energi forsyning, elektronisk kommunikations teknikker m.v., samt en ny bevisthed om post-industrielle samfunds livsmuligheder, der gør det muligt at realisere det potentiale der ligger i visionen.

DÅBEN På den stiftende generalforsamling blev foreningen døbt af Jytte Abildstrøm, foreningens navn er LANDSFORENINGEN FOR ØKOSAMFUND Jytte Abildstrøm deklarerede digte og uddrag af bl.a. Huldre gaverne fra B. S. Ingemanns samlede eventyr og fortællinger og et lille folkeeventyr som er gendigtet af Anne Sofie Seidelin - "Else med Murhakken".

Et lille vers af Kålund: Af kilderne små kan blive en å af bækkene mægtige strømme så kan det og gå i livet du små thi stordåd kan fødes af drømme.

FORMÅL Ved en lang og sej generalforsamling blev foreningens formål udformet, det er som følger: AT fremme en livsform, der muliggør etablering af hele kredsløb i mennesker og natur og som drager omsorg for og respekterer alle levende væsener og naturgivne resurser.

AT varetage medlemmernes interesser såvel udadtil som indadtil, som de beskrives i den fælles vision.

VISIONEN: 1) skabelse af økologisk socialt bæredygtige leve steder såvel på landet som i byområder.

2) Samarbejde mellem fællesskaber med bl.a. økologisk, socialt eller spirituelt udgangspunkt.

3) Etisk og økologisk anvendelse af energimæssige, mineralske, biologiske, menneskelige og kulturelle ressourcer.

4) Selvstyre, nærhed og ansvarlighed i ledelse og økonomi.

5) Tolerance for mangfoldigheden af livssyn og livsformer.

6) Formidling af bevisthed om global samhørighed.

Foreningens formål varetages bl.a. ved - at representere økosamfundene - at samarbejde med politikere og myndigheder.

- at samarbejde med andre organisationer om fæl les interesser - at være fælles forum for økosamfundenes ideer og erfaringer.

- at støtte etablering og udvikling af økosamfund.

- at fremme forskning og udvikling, der støtter foreningens formål.

- at informere og undervise.

NIELS BANDHOLM har filosoferet over ordlyden i formålsparagraffen og generalforsamlingen.

Da musen fødte en elefant mod kredsløbsforstyrrelser Ved fødslen var Marilyn jordmor og Jytte var præst ved dåben. Og selv om Jytte gav Huldra-salvens klarsyn i dåbsgave, så famlede de mange mødre og fædre blinde på elefanten for at finde dens form.

De der stod ved bagenden af det store dyr talte om økologisk lort og forstod ikke forende-folkets tale om ånde og ånd, som var overalt i naturen. B a g ende-folkets erfaringer med varm luft var, at nok var den gennemtrængende, men at sige at den g e n nemtrængte alt og var grundlag for alt liv var at gå for vidt. De havde havde lyst til at kaste dem noget af den brune masse i hovedet, så de selv kunne erfare, at det var den, der var grundlaget for alt spirende liv.

Forende-folket mente derimod, at grundlaget for det spirende liv var spiritualitet - det siger jo sig selv.

De syntes bagende-folket var for konkrete og platte.

De forstod at løfte sig op i et plan, så de kunne se ned på bagende-folket.

Bagende-folket rystede på hovedet og talte om manglende jordforbindelse.

Sådan talte de længe forbi hinanden i babylonisk forvirring, indtil en af mødrene, der havde fået lidt af klarsynssalven i øjet forstod, at det der kom ind i forenden dukkede op i bagenden som frugtbar jord, der var grundlag for at ny næring kunne spire frem i et evigt kredsløb. Man måtte ikke forstyrre kredsløbet i dyret, sig selv eller moder natur.

Derfor stiftede de en forening mod forstoppelse, med det formål at etablere hele kredsløb i mennesker og natur. En hjerteforening mod blodpropper og træg afføring."

Kærlig hilsen Niels

Deltagende fællesskaber ved Økolandsby Netværksmøde på Fjordvang i Thy, i januar samt deltagerne ved stiftende generalforsamling på Mejlgård Slot, Djursland den 7. marts 1993

Andelssamfundet, Hjortshøj

V/ Kai Hansen, Lollandsgade 52, 8000 Århus, Tlf. 86 10 18 3 5

D e n Almennytige Andelskasse

Vejgaard Møllevej 3 , Postboks 2036, 8000 Ålborg Tlf. 9 8 10 18 35, Lars Pehrson

Dragebjerggård

Sonnerupvej 4 1 , 3300 Frederiksværk, Tlf. 4 2 12 4 0 11, Erik Nielsen

Fælleskassen, J A K L a n d b y for G r ø n Forsknin, Thy

Gaia Fjordvang

Korsgade 56, 2200 København N, Tlf. 53 7 5 60 86, Å g e Kramp Kammergårdsvej 16, Sdr. Ydby 7760 Hurup, Tlf. 97 95 66 00, Thorkild Jakobsen Skyumvej 101 7752 Snedsted, Tlf. 97 93 66 77, Hildur Jackson

Hertha

v/ Hans Dollerup, Ryvej 5 1 , 8752 Østbirk, Tlf. 7 5 7 8 16 5 4

Hjulby

Hjulby Hegn 110, Spørring 8380 Trige, Tlf. 86 98 96 11, Bent Windeløv

H o r n u m projektet

Kirstinelund KoKoo

Munach Svanholm Thorshammer

Torsted Vest V r a d s Sande, S C R M

v/ Knud Kronborg, Strandvejen 90 8000 Århus C, Tlf. 86 14 10 5 5 Skanderborgvej 132, Bjedstrup 8600 Skanderborg, Tlf. 86 57 73 97 Rådhusstræde 13 1466 København K, Tlf. 33 15 52 53 Vestervej 4 A 87 51 Gedved, Tlf. 7 5 66 56 87, Th. Seiersen Svanholm Gods 4050 Skibby, Tlf. 4 2 32 16 70, Lise Reinholdt Hyginsvej 27, Glattrup 7800 Skive, Slarisdal 3 c, 8700 Horsen, Tlf. 7 5 63 01 3 8 , Lise Sylvest Vrads Sandevej 8654 Bryrup, Tlf. 7 5 7 5 71 01

Vester-gror projekterne, K ø b e n h a v n

v/ Marijka Zwaan, Enghaveplads 11, 2th 1670 København V, Tlf. 31 31 3 0 4 8

ØLK, T h o r u p

v/ Hanne Lykkeberg, Månen 13, Thorup 3390 Hundested, Tlf. 53 6 0 15 22

Landsforening af Landsbysamfund Svensk Økosamfundsforening, Njord

v/ Barbara Diklev, Nørvad 4, 9610 Nørager, Tlf. 98 56 93 93 v/ Marilyn Mehlmann, Stamvägen 2, S-18246 Enebyverg, Tlf. (46) 87 7 2 4 5 8 7

10 ÅR

PÅ

VINGERNE

Ideværkstedet De Frie Fugle er et arbejdsfællesskab, som gennem 10 år har formidlet livsholdninger - et tværfagligt miljø, som idag spænder over bogforlag, rejsebureau, stifindere, kostvejledning, byøkologiskrådgivning, billedværksted og meget mere.

På 3. sal i Ny Adelgade i 5A midt i København bor "Fuglene", som de kaldes i daglig tale. En flok på en 10-12 stykker, meget forskellige indbyrdes, men kittet sammen i en blanding af interesser, holdninger og faglighed. De har hver deres arbejdsplads, men deles om de fælles faciliteter - computere, telefon, fax, kopimaskine, møderum, diasbiograf og hvad der ellers hører til et moderne kontor. Projekterne udføres ofte i tværfaglige kombinationer - og her tæller både de "autoriserede" uddannelser med såvel som personlige erfaringer fra f.eks. økologisk livsstil, lokalt beboerarbejde, alternativt fritidsliv og meget mere.

Selv siger de, at "De Frie Fugle er barn af arbejdsløsheden og græsrodsdemokratiet". I begyndelsen af 80'erne havde arbejdsløsheden bidt sig fast i flere af de videregående uddannelser - men samtidig havde 70'ernes anti-autoritære strømninger sat sig spor. Der måtte findes et alternativ mellem arbejdsløshed og det almindelige lønarbejde. Svaret blev arbejdsfællesskabet og i dette indbygget muligheden for selv a t tilrettelægge sit arbejdsliv. Organisatorisk fandt m a n

som erhvervsdrivende fond muligheden for en fredelig sameksistens med dagpengesystemet, og dermed fik man det højere formål opfyldt: a t bygge bro mellem det nødvendige og det lystbetonede arbejde, mellem det bundne arbejde og den tvungne arbejdsløshed. De Frie Fugle h a r formuleret deres erfaringer og visioner i en "Fællesskabsmodel" for a t fremme udbredelsen af initiativer i stil med deres egen.

Listen over Fuglenes initiativer og projekter er lang og mangfoldig. Men alle h a r de været båret af lyst, engagement og nytænkning. Hvad fuglene ikke har cyklet sig igennem hertillands er vist ikke værd a t nævne - og deres indsats for cykelfolket herhjemme strækker sig fra sæsonstartskurset "Kunsten at vedligeholde sin cykel" til pionerarbejder med at etablere cykelstier og ruter over hele landet - sidst den første nationale cykelrute, den 240 km lange Hærvejsrute. De sørger for overnatning ved som de første a t have oprettet enkle overnatningssteder i n a t u r e n - et arbejde som idag h a r resulteret i en fælles fortegnelse med over 700 pladser, udgivet sammen med Cyklistforbundet og andre organisationer.

Byøkologi, mad og økologi, fremtidsværksteder er andre af de emner De Frie Fugle arbejder m e d .

En gang årligt uddeler De Frie Fugle én pris, "Årets Frie Fugl", til en person eller en gruppe, som i det forløbne år h a r ydet en særlig indsats for at fremme almindelige menneskers handlefrihed. Prisen er på 13 øre samt Storm P's maleri af vagabonden, som bryder ud af industrisamfundets endeløse kø af grå slaver og går sin egen vej. Første gang i 1986 blev prisen givet til SAPA, Sammenslutningen af produktionskollektiver og arbejdsfællesskaber, som fuglene selv h a r ydet en stor indsats indenfor. I å r gik prisen igen til et kendt og m u n t e r t ansigt indenfor det kollektive liv: Sune Scherfig, som igennem en årrække h a r sikret kollektiver og andet godtfolk sund mad (og computere) - i de senere år fra sin base på Svanholm.

Hjertelig tillykke til fuglene med de 10 år. Festskriftet "10 år på vingerne" kan for 50 kr. fas hos Idéværkstedet De Frie Fugle, Ny Adelgade 5 A,3, 1104 København K. Tlf. 33 11 11 75. ms.

Jeg går op ad havegangen, op ad trappen og ringer på den statelige dør.

Da ingen svarer går jeg selv indenfor.

Men der er nogen hjemme. Jeg bliver mødt af en ung pige, der forklarer mig, a t de har meget travlt med at forberede til fest i aften, men hun kan vise mig op til Claus, der er den, der h a r boet der længst.

Jeg kommer ind i et lille værelse, hvor Claus lidt efter dukker op og undskylder rodet. Jeg lover a t se bort fra det og spørger ham, hvad han synes om at bo i bofællesskab.

I en gammel herskabs villa på en stille villavej i Vanløse har en flok unge mennesker indrettet sig i et kollektiv.

REPORT

Men det er ikke et bofællesskab, det er et KOLLEKTIV, siger Claus og forklarer mig forskellen: I et bofællesskab bor man kun sammen, men i et kollektiv har man nogle fælles aktiviteter.

Jacob.

Jeg kommer til at tale med en af nyindflytterne, Jacob, der har boet her 2 mdr. Han læser på den naturvidenskabelige basisuddannelse på RUC, kaldet NAT/BAS, og vil muligvis fortsætte på Tech/SAM og blive cand. TECH. SOC. løvrigt kan han tække sokker. Min kommentar til det er, a t jeg troede sokker var noget man stoppede og ikke tækkede. Han påstår, det kan man godt, -det kildrer så dejligt under tæerne.

Han bor her, fordi han simpelthen ville afprøve det. Han h a r fundet kollektivet attraktivt, der er en god stemning og man spiser sammen hver aften.

Der er en god kombination af det praktiske og det sociale, man h a r altid mennesker omkring sig.

Han betror mig, a t det praktiske fungerer ved hjælp af en skive, hvor man drejer pilen rundt.

Den standser så udfor den praktiske opgave, man skal udføre i ugens løb.

Han synes alt i alt, at det fungerer.

Claus.

Claus er 25 år, h a r boet her i 2 år og læser miljøplanlægning på RUC. Han fortæller mig, a t de oprindelige beboere, der startede kollektivet, ikke bor her mere.

Andelsforeningen, der hedder "Arbejdsholdet" startede med, a t de oprindelig lærte hinanden at kende ved a t arbejde for Café-Pavillionen i Fælledparken.

Men der er ikke noget i den forstand, der binder folk sammen nu. De folk, der bor her er dog meget udadvendte.

Marie.

Jeg ønsker nu a t få fat i en af de kvindelige beboere og kommer til at tale med Marie på 25 år, der har boet her et halvt år og læser massekommunikation på Københavns Universitet.

Hun bryder sig ikke om at bo alene, men mener, det er sundt for sjælen a t have mennesker omkring sig.

Man dyrker hygge og holder fester sammen, de føler sig som en helt lille familie, det er et hjem og ikke et kollegium. Hun synes, man bliver rimeligt tolerant ved a t bo sådan.

Kan det i det hele taget lade sig gøre? Og hvordan har de det?

Troels Nielsen har besøgt dem i "Hyggehøj."

Organisationsform.

Andelsværdien er 30.000 kr., og det er ofte for dyrt for nyindflyttere. De 3o.ooo bliver fastfrosset, man er sikker på a t få sine penge tilbage i tilfælde af kollektivets opløsning.

Man har ordninger for det praktiske, fordi de er nødvendige.

F.eks.: Den der køber ind, laver også mad, men opvasken rafler man om!

Når man ønsker nyindflyttere, må de ikke være for gamle og ikke for unge, og der kan ikke bo børn.

Nye ansøgere til kollektivet er som regel nogen man kender i forvejen, og de ser dem godt an, før de bliver optaget. De bliver først inviteret til middag nogle gange og derefter diskuterer medlemmerne det indbyrdes før man træffer den endelige beslutning.

Det er ikke fordi selve det a t bo her er så forfærdelig dyrt, 2400 kr. om måneden for alt undtagen mad, reelt kun 1800 kr.

Claus Portræt af en kollektivist - eller historien om, hvordan en pæn, ung mand fra en borgerlig familie fra en pæn, dansk provinsby med en pæn studentereksamen tog springet og blev en nippet kollektivist i et nippet kollektiv i en nippet storfamilie.

Interesser: 01, teater, sofakastning.

Hun føler, at hun bliver støttet, hvis hun har brug for det, og kan alligevel godt gå ind på sit værelse og lukke døren og være sig selv, hvis hun vil det.

Der er mange fordele ved a t bo så mange sammen, bl.a. får man mere for få penge. Man holder arbejdsweek-ender, der ligesom ryster folk sammen.

Husmøde holdes hver 14. dag.

Hun synes, a t kollektivet fungerer godt både menneskeligt og praktisk.

Mener, han har lært følgende af at bo i kollektiv: Er blevet mere tolerant overfor andre.

Accepterer folks individuelle særheder.

Hvis folk er sure eller trætte, skal man give dem muligheder for at være sig selv.

Man får åbnet sin verden, kommer t æ t på andre.

På grund af udskiftning var det lidt h å r d t sidste år. Men nu er det blevet mere stabilt.

Det bliver lettere a t tackle nogle situationer.

Man kan ikke smutte, men bliver nødt til at tage fat i problemet med det samme, d.v.s. tage ansvaret for det.

Det er rart a t have nogen at komme hjem til, hvis man har det dårligt.

Det er en luksus a t være fri for det praktiske.

af Lise

Reinholdt.

KØR SAMMEN! Danmark har nu endelig fået et kontor for samkørsel på delebasis.

Her kan man henvende sig, hvis man vil have de ledige pladser i bilen fyldt op eller selv have et billigt lift under betryggende forhold til en af de europæiske hovedstæder.

"Kør-med-centralen" eller "Interstop", som kontoret hedder, ligger på Vestergrogade i Kbh., -et hyggeligt kontor over gården og op af et par kunstneriske smedejernstrin.

Peter Bouhs og Nicolaj Høgsbro tar imod. Det er ikke første gang, man forsøger at starte en "Kør-med-central" i Danmark. Men det forsøg, der er startet nu, er måske nok det bedst tilrettelagte, så forhåbentlig slår det rod.

Ideen er jo indlysende. Hver dag kører tusindvis af halvtomme biler lange stræk på de europæiske landeveje, og samtidig er verden fuld af rejselystne mennesker, der gerne vil billigt af sted.

Fordelen for bilisten er godt selskab og et økonomisk tilskud. Fordelen for passagererne er en billig transport, der er mere sikker og som regel også hurtigere end hitck-hiking.

Med på listen.

Der er over 150 "Mitfahr-zentralen" i Europa, så det er nemt nok at få en kørelejlighed hjem til Danmark igen, indskyder Nicolaj.

Tyskland er virkelig godt dækket ind, og det er måske også derfor, dert er det tyske ord, der er blevet "internationalt" på området. I næsten alle større tyske byer er der en central. I Berlin er der f.eks. tredive, og i Hamborg seks.

Der er centraler i Belgien, Frankrig, Grækenland, England, Italien, Holland, Østrig, Portugal, Schweitz, Spanien, Ungarn og Prag. Og nu er Danmark så kommet med på listen.

Europæisk forening.

Vi har valgt at melde os ind i den europæiske organisation for "Mitfahr-zentralen" fortæller Peter. Her kører vi med ensartede, faste kilometer-priser, uanset hvor mange, der er med i bilen.

For passagererne er prisen 30 øre pr. km.

Heraf går de 10 øre til Interstop og de 20 øre til chaufføren. En tur til Berlin er f.eks. på ca.

400 km. og kommer således til at koste 120 kr., hvilket er en trediedel af, hvad det koster med DSB. Chaufføren får 80 kr. pr. passager. Har han f.eks. tre med er det 240 kr. og således et væsentligt tilskud til turen.

En rigtig smart kombination er at få en Pitzner-bil, der skal køres et eller andet sted hen, og så fylde den op med passagerere. Det er der mange, der benytter sig af.

Billigt rundt i Europa med INTERSTOP Gebyr til Destination Hamburg Berlin Amsterdam Paris Barcelona Frankfurt München Milano Stockholm Bruxelles

Km 350 400 800 1200 2300 900 1200 1600 650 1000

INTERSTOP kr.

35 40 80 120 120 90 120 120 65 100

Til bilejeren

Passageren

kr.

betaler i alt kr.

70 80 160 240 460 180 240 320 130 200

105 120 240 360 580 270 360 440 195 300

Hvordan går forretningen så?

Ja, nu er vi jo lige begyndt, men det ser lovende ud!

Peter kaster et blik op på den store, grønne filttavle over bordet. Den er overbroderet med små lapper med kørselsønsker, placeret i rækker ud for de enkelte destinationer.

Vi har masser af ønsker fra folk, der vil have kørelejlighed og lige nu ikke nok henvendelser om tomme pladser i bilerne. Men forhåbentlig vil det ændre sig.

Vores sidste nye tiltag er, at vi h a r fået Shell til at financiere en reklamekampagne for os. Jeg skrev rundt til alle de store benzinselskaber og spurgte, om de var interesserede i at financiere en reklametryksag, der skulle uddeles på alle deres tankstationer. Ideen var selvfølgelig, at benzinselskabet derved kunne give sine kunder en ekstra service, et lille praj om, at de ved at tænke sig om kunne forbedre både miljøet og deres biløkonomi.

Shell svarede som den eneste positivt på min henvendelse og de har nu bekostet en informativ lille folder "Tjen penge på de tomme pladser i bilen - brug Interstop" som uddeles på alle deres tankstationer. Det forventer jeg mig en del af.

Men lige nu har vi også et par gode "faste" chauffører, der arbejder f.eks. i Berlin eller Hamburg og som kører hjem hver fredag aften og ned igen søndag aften. De fylder altid bilen op. En lignende kontakt har vi i Paris. De er yderst tilfredse og kan lide at have selskab på turen. Vi kunne godt bruge flere af den slags.

Firenze og Berlin.

Jeg drikker den sidste kaffe, tager afsked med Peter og Nicolaj og ønsker dem god vind i sejlene, eller hvad det nu hedder på bilsprog.

På vejen hjem tænker jeg på mine egne erfaringer med "Mitfahr-centralen".

Efter mange års blafferliv var jeg efterhånden nået en alder, hvor tiden var mere kostbar og spændingen ved, om men blev taget op eller ej, ikke mere var tiltrækkende. Jeg ville bare rejse billigt og rart.

For 6-7 år siden stod vi to personer i Firenze og havde det sådan. Vi kontaktede en "Mitfahrcentral" og kom et godt stykke af vejen i ét stræk og for ingen penge.

Et par år efter skulle vi til Berlin. Dennegang i egen bil med ledige pladser. Så vidt jeg husker var det dengang Use-It, der hjalp os med at finde passagerere fra København, og i Berlin kontaktede vi en af centralerne og fik bilen fyldt op hjemad.

Idel lykke og tilfredshed over hele linien.

Jo, Interstop er en god idé, der fortjener al mulig støtte og reklame.

Kontakt: Interstop, Vesterbrogade 54A, 1620 København V Tlf.: 31 23 24 40

GENBRUGSPAPIR - MILJØFUP? Et lærestykke i hvordan man, ved at udnytte skepsis, kan pådutte folk en løgn - uden at lyve På et KoKoo-redaktionsmøde kom vi til at snakke om papir (KoKoo-bladet er trykt på 80 g Cyklus, 100% genbrugspapir), og i den forbindelse udvekslede vi også argumenter mod genbrugspapir, d.v.s. historier og myter, som man hører rundt omkring i land og by. Og det er ikke småting man hører. Det er faktisk så meget, at vi blev enige om, at nogen burde skrive om det - og da jeg havde næsen langt fremme, blev det mig.

GRÅGRUMSET PAPIR De første former for genbrugspapir var slet ikke bleget.

Kvaliteten var grov-fibret/kornet og næsten karton-agtig tyk (fremragende bl.a. til tegning med oliekridt eller trækul), og dét var der ingen, der lod sig ophidse af.

Der var heller ingen ballade, da de første skrivepapirkvaliteter kom frem. Strukturen var næsten lige så fin, som for alm. papir, farven ensartet lysegrå p.g.a. det anvendte råmateriale, som hovedsageligt var brugt printerpapir (i baner).

Først da de delvist blegede kvaliteter kom frem, startede strømmen af protester. Efter års medie-focus på miljø-problemer, følte mange sig presset til at begrunde deres modvilje, som vel mest var et udslag af almenmenneskelig konservatisme: Farven var ikke pæn! Og dét kan man jo ikke argumentere imod.

STØVENDE PAPIR Men ak! Udviklingen er ubønhørlig. I starten af 80'erne blev blege-teknikken så god, at det blev næsten umuligt at se, om et stykke papir var genbrugspapir - med mindre man havde et stykke af hver slags, så man kunne holde de to stykker op mod lyset.

Så blev begrundelserne tekniske, og på dette tidspunkt anes en begyndende kryptisk underlødighed i argumenterne mod genbrugspapir: Det støver så meget, at printere og kopimaskiner tager skade! Og det er jo ganske vist: Papir støver, og en printer/kopimaskine, som ikke vedligeholdes/rengøres, vil før eller senere blive defekt.

Det er endvidere en kendsgerning, at de tidlige typer af genbrugspapir støvede væsentligt mere end alm. papir, så hvis man brændende ønsker at miskreditere genbrugspapiret, skal man ikke lade sig distrahere af nutidens genbrugs-kvaliteter:

naturlig

Hvis man henvender sig til nogle af de store og kendte firmaer, som producerer/importerer/forhandler disse uundværlige maskiner, præsenterer sig som journalist og spørger, om firmaerne vil satse deres gode navn og rygte på at garantere, at deres produkter i al evighed vil fungere mindst lige så godt med genbrugspapir - så svarer de s'gu : NEJ!

FORURENENDE PAPIR Uheldigvis har flere og flere papirforbrugere i årenes løb, i lykkelig uvidenhed, anvendt tonsvis af genbrugspapir uden at bemærke nogen ulemper, og for at imødegå denne udvikling har "nogen" foræret medierne den sandfærdige historie om dét miljø-problem, der opstår, når man fjerner tryksværte/farve fra dét returpapir, der skal genbruges.

Enkelte kvikke journalister har ganske vist bemærket, at dette problem skyldes den tidligere anvendelse af papiret, men mig bekendt har ingen antydet sagens proportioner ved at stille spørgsmålet: Hvad sker der med tryksværte/farve i dét papir, der ikke genbruges?

Omfanget af genbrugspapirets bidrag til dette miljøproblem fremgår i øvrigt af Box 1.

Box 1.

Genfiber A/S i Assens oparbejder genbrugspapir.

Virksomheden fik stillet så store spildevandsafgifter i udsigt, at virksomheden valgte en løsning, hvor man i stedet for at lede spildevand ud i Lillebælt, bruger det i en stadig recirkuleringsproces.

Ved atforbedre eksisterende spildevandsfiltre, er spildevandet nu renset så godt, at virksomheden har opnået en 100 pct. recirkulering af vandet. Det betyder, at Genfiber A/S sparer 1000 m3 vand i døgnet - eller hvad der svarer til 30 mio. liter om måneden.

Samtidig undgår man forurening af Lillebælt med processpildevand fra afsværtningen af aviser og ugeblade.

Ovenstående citat er tyvstjålet fra håndbogen: "Dit værktøj til en grønnere arbejdsplads" (Fremad, 1991), som hermed varmt anbefales.

Jeg mener også, at det har været diskret antydet, at blegning af genbrugspapir skulle forurene mere end blegning af nyt papir - til trods for, at det netop var i.f.m. produktionen af genbrugspapir, at der for alvor kom gang i udviklingen af metoder til blegning med peroxid (brintoverilte) til erstatning for den traditionelle og stærkt forurenende klor-blegning, som stadig bruges meget ved alm. papirproduktion.

U-ØKOLOGISK PAPIR De ovennævnte og andre argumenter mod genbrugspapir udmærker sig oftest ved, at de bygger på enkelt-udsagn, som, uden at være direkte usande, giver nogle mennesker en løgnagtig forestilling, som derefter ytrer sig i de fordomme, jeg har brugt som overskrifter over de foregående afsnit.

Dansk landbrugs interesse-organisationer bruger de samme metoder f.eks. ved at "plante nyheder" i Radioavisen, så s o m " . . . nyere undersøgelser tyder på, at det måske i højere grad er natur-gødning end kunst-gødning, der giver anledning til kvælstof-forurening..." eller "...Statens Jordbrugsforsøg har gennemført en række forsøg, som viser, at økologisk landbrug i nogle tilfælde forurener mere end traditionelt landbrug..." altså ingen direkte løgne, men særdeles effektiv misinformation.

Jeg blev derfor chokeret, da jeg i FDB's agtede blad Samvirke (nr. 1-2, 1992) kunne læse en artikel, som ikke bare ukritisk opsummerer de foregående års fordomme, men også helt ukritisk citerer en forstkandidat (fra Danmarks Tekniske Højskole) for udtalelser, der kort fortalt går ud på følgende: - genbrugspapir hjælper ikke regnskovene, - genbrugspapir skåner ikke de europæiske skove, fordi der er overproduktion af træ, og dermed nok til mere papir, - genbrugspapir modvirker ikke syreregn og skovdød, - genbrugspapir forværrer drivhus-effekten, fordi nyt papir fremstilles med energi, der delvist stammer fra afbrænding af bark og kviste, hvilket er C0 -neutralt... (vi lader billedet stå på skærmen et øjeblik).

Man orker næsten ikke at tilbagevise så meget vås på én gang, men ultra-kort: Dén med regnskovene er god nok - regnskovstræ bruges ikke til nordeuropæisk papir.

Dén med overproduktion af træ forudsætter, at hver eneste kvm. skov skal udnyttes erhvervsmæssigt, hvilket igen forudsætter en højst særpræget natur-opfattelse.

Dén med syreregn/skovdød og dén med drivhus-effekten kan ikke bortforklares med eksotiske personlige holdninger - når en forstkandidat fremfører sådanne påstande, må det nødvendigvis være mod bedre vidende (det kaldes lodret løgn) - se miljø-regnskabet i afsnittet "STATUS".

2

U-ØKONOMISK PAPIR Det er vel næsten overflødigt at nævne myter om, at genbrugspapir skulle være dyrere end andet papir genbrugspapiret kan sagtens konkurrere på prisen - og papirfabrikkerne har heller ikke noget at klage over i den henseende. Men i ét led i processen fra returpapir til genbrugspapir har økonomien virkeligt skrantet:

Kommunerne har nu i godt 10 år været lovmæssigt forpligtet til at forestå indsamling af papir m.v. til genbrug, og dét har været en rigtig dårlig forretning især for de "flinke" kommuner.

Udgifterne til indsamling har langt overgået indtægterne ved videresalg - de returpapir-priser, kommunerne har kunnet opnå herhjemme, har til tider været så dårlige, at det har kunnet betale sig at eksportere returpapir til lande, hvor man (mystisk nok) har kunnet sælge det til så høj en pris, at transport-omkostningerne i det mindste blev dækket.

Generelt har kommunerne tabt et tre-cifret antal kroner pr. ton indsamlet papir.

PYROMAN-BANDEN Denne omkostning er blevet påtvunget kommunerne i en periode, der har været præget af stadigt og stærkt stigende udgifter - uden at kommunerne har haft mulighed for at øge indtægterne (skatterne) tilsvarende. Det kan derfor ikke undre, at selv "miljø-venlige" kommuner har betragtet papirindsamlings-pligten som en urimelig belastning på de i forvejen anstrengte budgetter.

De fleste kommuner har udelukkende focuseret på budget-belastningen uden at undre sig over det afvigende danske prisniveau for returpapir. De mest forurettede borgmestre forsøgte på et tidspunkt, gennem Kommunernes Landsforening, at presse miljøministeren til at tillade afbrænding af papiret i de, kommunale affaldsforbrændings-anlæg, så kommunerne kunne spare på den dyre brændsels-olie til forbrændings-anlæggenes støttebrændere. Folkeviddet fandt hurtigt på et passende øgenavn til denne hårde kerne: "Pyroman-banden".

Men efter at have medvirket til at opdrage befolkningen til at sortere affald, ville regeringen ikke gå med til, at affaldet skulle blandes igen og brændes af.

PAPIR-MAFIAEN Selv den mest indædte og organiserede kommunale modstand mod genbrugspapir kan imidlertid dårligt forklare alle de genbrugs-fjendtlige historier og "nyheder", som er "sivet" ud til offentligheden. Og de usædvanligt lave priser på returpapir kan slet ikke forklares med kommunal modvilje. Derimod burde nogle andre forhold tiltrække opmærksomheden: Langt det meste af det dansk-producerede nye papir fremstilles af papirmasse fra Sverige, hvor den magtfulde svenske papirindustri kontrollerer produktionen af såvel træ som papirmasse og de færdige papirprodukter.

Samme svenske papirindustri, som i mange år har stået for en stor del af den danske papirproduktion, ejer idag alle de store papirfabrikker og indtager således noget nær en monopolstilling på det danske papirmarked.

Groft forenklet kunne man derfor spørge, om svensk papirindustri har interesse i at overflødiggøre en stor del af sin egen papirmasse-produktion til fordel for en omfattende produktion af genbrugspapir. De personer, som har fundet på øgenavnet "Papir-mafiaen", og mange andre miljøfolk, er ikke i tvivl om, hvor man bør søge udgangspunktet for den væsentligste modstand mod genbrugspapir.

Box 2.

Forbrug af papir og pap per indbygger i Europa, 1922-88 Ovenstående kurve er tyvstjålet fra "Verdens tilstand 1991" (MellemfolkeligtSamvirke/WorldWatch Institute Norden), som hermed varmt anbefales.

STATUS Men det er så nemt at lægge papir-industrien for had, og man kan vel næppe bebrejde industrien, at den ikke støtter genbruget, hvis der kun er halvhjertet opbakning fra politikere og befolkning.

I Holland genbruges mere end 50 % af papir- og papaffaldet, i det tidligere Vesttyskland og Sverige (!) genbruges ca. 40 %, mens vi i Danmark kun genbruger ca. 33 % - disse forskelle må skyldes mere og andet end varierende industriel modvilje - tallene bør i højere grad tolkes som ydtryk for varierende politisk velvilje i de nævnte lande.

Danmarks Naturfredningsforening har beregnet, at vi herhjemme sagtens kunne komme op på en genbrugsprocent på 70, blot ved at effektivisere de eksisterende ordninger - altså uden store ny-investeringer (men evt. med en anden byrde-fordeling).

De sidste 40 år er papirforbruget steget voldsomt (se box 2), og der er (desværre) ingen grund til at forvente nogen ændring i denne udvikling de næste mange år.

Nordeuropæisk papirindustri behøver derfor næppe at bekymre sig om andet end markedsandele (genbrug eller ej), hvorimod papirforbrugets indvirkning på miljøet (se box 3) i stadigt stigende grad vil afhænge af, hvor stor genbrugs-procenten bliver.

SIDSTE NYT En af de senere års mest populære typer af genbrugspapir har været Dansk Miljøpapir, som indeholder mindst 50% genbrugsfibre af såkaldte edb-lister (tidligere også halm-cellulose), og som kvalitets-mæssigt hører til i den absolut fine ende af skalaen.

Her i foråret '93 er produktionen af miljøpapir blevet stoppet uden varsel. Mange brugere har uden problemer

Box 3.

HVORFOR SKAL MAN BRUGE GENBRUGSPAPIR? 50%: Energiforbruget ved fremstilling af papir af genbrugsfibre er 50% lavere, end papir fremstillet af nye fibre.

5X: Til ét ton papir af nye fibre bruges fem gange så meget vand som til ét ton genbrugspapir.

10X: Mængden af organisk materiale og miljøskadelige stoffer i spildevandet fra papirfabrikkerne, som laver genbrugspapir, er mere end 10 gange mindre.

Ovenstående er også tyvstjålet fra "Dit værktøj til en grønnere arbejdsplads" (Fremad, 1991), som hermed varmt anbefales endnu en gang.

skiftet til Cyklus (100% genbrug), men nogle brugere har været nødsaget til at skifte til nyt papir, fordi de har en type kopimaskiner, der er omfattet af en garanti/service-ordning, som udelukker brug af Cyklus.

Cyklus fremstilles af affaldspapir, som indeholder clips, hæfteklammer, tape og mange andre sjove ting.

Indtil for nogle år siden gav især tape anledning til, at der i papiret kunne forekomme små plast-korn, som, ved kraftig opvarmning i visse kopimaskiner, smeltede og forurenede valser m.v.

De fleste af de firmaer, der forhandler, servicerer og garanterer for kopimaskiner, har gennemtestet og godkendt Cyklus, men for et af de store og kendte kopimaskine-mærker foreligger stadig ikke godkendelse.

Rygter ude i byen vil vide, at forskellige kredse i Danmarks Naturfredningsforening og Socialdemokratiet arbejder på et ultimatum, der går ud på, at hvis ikke papir- og kopimaskine-parterne selv ordner problemet, vil der ad politisk vej blive gennemtvunget en løsning.

Erfaringsmæssigt er frivillige ordninger som regel de bedste løsninger for alle parter, så mon ikke ...

Følg selv med i sommerens genbrugs-gyser.

Søren, KoKoo-sekretær

"A Celebration of Community" "At Fejre Fællesskab" 2 6 . - 3 1 august 1993 Sted: T h e Evergreen State College, Olympia, Washington State, USA. Beliggende midt i 4 0 0 ha skov har stedet mange økologiske haver og bofællesskaber. Der er plads til o p til 2 5 0 0 deltagere, delvis som camping.

Pris: Mellem 1 2 - 5 0 U S D pr. dgn afhængig af logi- og madvalg.

Arrangør: T h e Fellowship for Intentional Community, 8600 University Boulevard, Evansville IN 4 7 7 1 2 , USA. T h e Fellowship er et netværk af fællesskaber (intentional communities), interesserede organisationer og individer i hele USA. Samlingens mål: er af fejre mangfoldigheden og vitaliteten af kollektivbevægelsen ved at samle deltagere fra hele verden og dele visioner, oplevelser og systemer for bæredygtige of kooperative livsstil, og at skabe en stemning af broderskab og allianceopbygning, som vil kunne fostre sundhed og vækst i bevægelsen.

YDERLIGERE INFORMATIONER FRA LØS' SEKRETARIAT 9793 6655, FA

IPC-5 Fifth International Permaculture Conference, Copenhagen 1993 IPC-4, Nepal 1991

IPC-3, New Zealand 1989

IPC-2, USA, 1986

Den femte Internationale Permakulturkonference holdes i K ø b e n h a v n i dagene 26. - 29. august 1993 Der ventes omkring 4 0 0 deltagere til konferencen. Folk fra hele verden - den 1., 2. og 3 . verden - vil mødes og udveksle viden og erfaringer. Hovedtemaer på konferencen er: Økolandsbyprojekter, bioregionalisme (herunder alternative pengesystemer), ulandsbistand og byøkologi.

I FORBINDELSE MED KONFERENCEN ARRANGERES: 24. juli - 8. aug.

9. aug. - 14. aug.

15. aug. - 19. aug.

20. aug. - 2 5 . aug.

permakultur designkursus i Norge bustur til permakultur- og økoprojekter i Norge og Sverige. "convergence"- træf for permakultur designkonsulenter. bustur til permakultur- og økoprojekter i Denmark.

Tilmeldning, yderligere oplysninger og priser:

Permakulturgruppen i Danmark Baggesensgade 6, kid.

D K - 2 2 0 0 København N Tlf (og fax): +45 3124 2028 Permakultur er et redskab for økologisk planlægning. Det kan bruges hvorsomhelst, i alle kulturer og alle målstoksforhold - fra den endelte bolig til hele regioner. Begrebet, der står for bevisdt udforming af vores bosætninger og forsyningssystemer og er baseret på naturlige sammenhænge. Derfor er permakulturens designmetoder bindeledet mellem de traditionelle planlægningsdicipliner som økologisk landbrug

PERMANENT KULTUR, går

ud på en

OG HAVEBRUG, BYPLANLÆGNING, ENERGI, ØKONOMI OG BYG

"Når man drømmer alene, er det bare en drøm.

Når man drømmer i fællesskab, er det begyndelsen til en ny virkelighed."

(Hundertwasser)

...kør længere på literen

31 2 3 2 4 4 0 samkørsel på delebasis

InterStop

k0r-med centralen

Har du plads i din bil eller brug for et lift?

Kør-med centralen "InterStop" formidler samkørsel på delebasis.

BILISTER: Ring venligst: -31 23 24 40hurtigst muligt før afrejsen og meddel ledige pladser. Vi sætter dig i forbindelse med passagerer. Al formidling gratis.

"Kør længere på literen".

PASSAGER: Ring for oplysning om ledige pladser - også med kort varsel. Personlig henvendelse for indhentning af bilistens navn & telefonnummer. Over 150 kør-med centraler i hele Europa. "Kan næppe slås på priserne."

31232440 Mittahrzentrale "InterStop" vermittelt Reisen nach nah und fern.

Wenn DU deine Reisekosten senken und gemütliche Gesellschaft habenwillst, ruf uns an.

Auskunft rund um die Uhr. Car-pool "InterStop": If you want to economize on petrolcosts and have company while driving, please, let us know. Your journey will be nice & cheap. No fee for drivers.

KØBENHAVN VESTERBROGADE 54A