Økosamfund #77 maj 2015 by Landsforeningen for Økosamfund

Økosamfund i Danmark

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund • Maj 2015

Lær i Økosamfund – fire weekendkurser i fire økosamfund •

•

Nye samarbejder på tværs af landegrænser og organisationer Nye økosamfund på vej #77

Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling og arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Redaktionen :

Formand :

Helle V. Petersen Allan Elm Ditlev Nissen Lis Ellemand, sekretariatet for Landsforeningen Layout og DTP : Christine Thorlund Nielsen Forsidefoto : Cathrine Dolleris Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S Indlæg, arkiveret som tekst– eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder særskilt) redaktion@okosamfund.dk Tlf : 30248061 Hjemmeside : www.okosamfund.dk LØS er støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust

Ditlev Nissen Tlf : 3048 4941 E-mail : ditlev@okosamfund.dk

Foreningen er stiftet 7. marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende :

Hesbjerg, Blommenslyst Hvid zone, under etablering Karise Permatopia, Karise Kollektivet Maos Lyst, Hellerup Munksøgård, Roskilde Resendal Mølle, Silkeborg Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Tranehøj, Snertinge Udgaarden, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Åbakkehuse, Mern

Økosamfund og fællesskaber : A70 Toustrup Mark, Sporup Ananda Gaorii Ashram Community, Vig Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ Foreningen Frikøbing, Hvalsø Fri & Fro, Odsherred Friland, Feldballe v. Rønde Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind

Giro : 596-6752 Bank : 8401-1007584 ISSN 1395-1270 Annoncer i bladet : Rubrik 200 kr. (ingen billeder) 1/6 side 340 kr. 1/3 side 600 kr. 1/2 side 800 kr. 2/3 side 1000 kr. 1/1 side 1600 kr. Bagside 1400 kr.

Virksomheder : Andelskassen JAK, Slagelse Brenderup Højskoler, Brenderup Brugzen Helse- og kursuscenter, Bjedstrup Den Bæredygtige Landsby i Byen Den Grønne Genbrugshal, Christiania

Alle priser er vejledende og ekskl. moms. Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden. Medlemskab pr. år i 2015 : * Enkeltperson : 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber : 200 kr. * Fællesskaber og organisationer : Op til 20 deltagere : 1.000 kr. Mellem 20 og 50 deltagere : 2.000 kr. Over 50 deltagere : 3.000 kr. * Virksomheder i fællesskaber : 500 kr. * Virksomheder : 1.000 kr. Abonnement på bladet : 125 kr. Medlemsskab løber til det opsiges.

Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Foreningen HOUSE Arkitekter, København Egen Vinding og datter APS, Ringsted Grøn Omsorg, Nyrup Involvering Nu, København K. Kilian Water, Vrads Købmandsgården (Stiftelsen), Brovst Merkur, Den almennyttige andelskasse, København Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Odsherred Kommune, projekt bosætning i Odsherred Råd og Dåd Butikken, Brovst Taraxacum, Hundested Steen Nørhede, Kirke Eskilstrup Vestjyllands Højskole, Ringkøbing

Indholdsfortegnelse Fællesskab & samarbejde

Økosamfund som læringsrum

Lær i Økosamfund

Økosamfund Design-kursus i Anada Gaorii

Invitation til fremtidssymposium

Samarbejde mellem fem grønne foreninger

Urbania

Udvikling gennem samarbejde

Det Fælles Bedste

Landsforeningen Praktisk Økologi

Permakultur Danmark

Abracadrabra

Kom til Hjortshøjfestival i Andelssamfundet

Samarbejde – mellem Danmark og Ghana

Hvid zone

Nyt levefællesskab i Nordjylland

Frikøbing – nyt økosamfund ved Hvalsø

Hertha Levefællesskab – en levende organisme

Åbakkehuse – en lærings-landsby

Levefællesskabet på Strandbakkevej, Samsø

Farvel & goddag

Fællesskab

& samarbejde

Er titlen på LØS’ Strategi 2015-2019. En strategi der understøtter ideen om, at fællesskab er en udviklingsvej for både individer, fællesskaber og samfund

Af Ditlev Nissen, formand i omstilling

ællesskab er en kerneværdi i økosamfundsbevægelsen. På den måde er vi i samklang, måske ligefrem frontløbere, med de fremtidsforskere, der omtaler dette årti som Fællesskabets Årti. Når jeg ser på de tanker og ideer, der ligger i LØS’ kommende strategi(1) og det jeg har lært i mine 20 år i økosamfundsbevægelsen, er jeg overbevist om, at fællesskab er en moderne udviklingsvej for individ, fællesskaber (lokalsamfund, arbejdspladser, foreninger m.m.) og samfund. Individ og fællesskab Karen T. Litfin(2), professor ved University of Washington, har besøgt 14 økosamfund over hele jorden. Hvert sted besøgte hun i 14 dage. Hun deltog i det daglige liv og interviewede beboerne. En fælles ting, der kom frem i interviewene, var at sociale relationer var det mest udfordrende og det mest berigende aspekt af økosamfundslivet. En beboer udtrykte det på denne måde : ”Fællesskab er absolut det længste og dyreste kursus i personlig udvikling, som jeg nogen sinde har deltaget i”. Når jeg ser på det, jeg har lært efter 13 år i Christiania og 5 år som formand for LØS, nikker jeg genkendende til Karens iagttagelser.

Lev-og-lær fællesskabet har givet mig en dyb forståelse af, hvordan jeg som person bidrager til fællesskabets glæder, udvikling og konflikter. Glæder varmer hjertet, udvikling er fællesskabets vækst, konflikter kan, hvis de ikke håndteres konstruktivt, båndlægge fællesskabet energi og hæmme livsglæde og udviklingsmuligheder. Ses fællesskab som en moderne udviklingsvej, forudsætter det, at både individ og fællesskab vil se på sig selv og arbejde dynamisk med de barrierer og muligheder, der er en naturlig del af et fællesskabs liv og udvikling. Fællesskabets udfordring er at værdsætte mangfoldighed og skabe rammer, hvor det enkelt unikke individ kan udfolde sine potentialer i gensidigt samspil med naboer, kolleger og myndigheder. Økosamfundsbevægelsen har mange erfaringer med det, jeg kalder relationelle læreog udviklingsprocesser. Hvis nogen ønsker at udforske dette felt, kan man få glæde af at deltage i de kurser, der er omtalt i bladet. Fællesskab af Fællesskaber (F.A.F.) En kerneopgave i LØS’ strategi er at forbinde og samle økosamfundene i et F.A.F.. Vi er godt i gang. Meget mere vil ske i de kommende år. Uddannelse har for alvor forbundet økosamfundene. Syv økosamfund har siden 2012

bidraget til tre kursusrækker inspirerede af bæredygtighedshjulets fire dimensioner. I år hedder kursusrækken Lær i Økosamfund. I maj-juni måned er Ananda Gaorii vært for det 3. Ecovillage Design Education i Danmark. Undervisere fra seks økosamfund er involverede i kurset. LØS har desuden fået midler fra Miljøministeriets Ildsjælepulje til projekt Økosamfund som Læringsrum, hvor fem undervisere skal udvikle forskellige typer af undervisningsforløb. Læs mere om de tre tiltag inde i bladet. Nye økosamfund på vej I 16 kommuner spirer det med økosamfund og bæredygtige bofællesskaber. Nogen er i sin spæde start, andre skal i gang med at bygge i år. Det er en mangfoldighed af initiativer. Fra traditionelle økolandsbyer i landdistrikterne til Urbanias bæredygtige bofællesskab i hjertet af København. I Hjørring har kultur- og bosætningsudvalget besøgt Findhorn på en studietur i Skotland. De var betagede og fandt ud af, at et økosamfund kan berige kommunens udvikling. Det bliver spændende at følge den kommunale impuls. Selv har jeg fornøjelsen af at være tæt på Permatopia, hvis skabelsesproces kan ses som et F.A.F.. Her er Andelskassen JAK tovholder på en samskabende proces, hvor rådgivere (arkitekt, energi, landbrug og jura), boligselskab, Fakse kommune og 80 familier sammen arbejder på at etablere et permakultur inspireret bofællesskab, der skal blive selvforsynende med mad og energi. LØS har en vision om mindst et økosamfund i hver kommune i 2020. I den forbindelse skal der udvikles en startpakke, byggende på 26 økosamfund og 23 kommuners viden og erfaringer, der skal hjælpe

„Den næste Buddha vil ikke tage form af en person. Den næste Buddha kan tage form af et fællesskab, et fællesskab som praktiserer forståelse og kærlig venlighed, et fællesskab som praktiserer en opmærksom (mindful) livsstil. Dette er muligvis det vigtigste, vi kan gøre for Jordens overlevelse.” Thich Nhat Hanh

Fællesskab på tværs af foreninger Samarbejdet mellem grønne foreninger er et F.A.F. i vækst. Det startede med fælles årsmøde på Samsø i 2014. Det gentager vi i 2016, hvor vi vil invitere 1.000 ildsjæle til grønt folkemøde med fokus på Det Fælles Bedste. Derfra sætter vi kurs mod kommunevalget i 2017, hvor vi vil vise den mangfoldighed af bæredygtighed i praksis, som udfoldes i økosamfund, private haver, fødevarefællesskaber, bytteringe, delebiler, levefællesskaber, virksomheder, kommunale institutioner, grønne pengeinstitutter og mange flere. Vi vil vise, at høj livskvalitet og lav miljøbelastning er to sider af samme sag. Vise at livsstilsforandringer er et politisk svar på de udfordringer, som Danmark, og hele verden, står over for. Tre af foreningerne og initiativet samtalemiddage omtales i bladet. Her kan du også læse om det grundlag og de visioner, der ligger til grund for samarbejdet. Det er mit håb, at mange økosamfund vil bidrage til, at samarbejdet på tværs af foreninger og projekter vil blomstre og være med til at styrke omstillingen lokalt, nationalt og globalt. Samfund består af fællesskaber Mogens Lykketoft, folketinges formand og tidligere finansminister for Socialdemokraterne, erkender, at den traditionelle vækst vil føre til en klimakatastrofe : ”Vi er tvun-

get til at tage et opgør med den globale vækstmodel, som baserer sig på stigende forbrug. Og det behøver ikke være så galt. For hvem siger, at et grønt samfund med lavere levestandard er et kedeligt samfund, hvis vi bliver mere sunde og får bedre uddannelse og bedre kollektiv trafik.”(3). Det er netop den erfaring, vi har gjort i økosamfundsbevægelsen : At høj livskvalitet og lav miljøbelastning går hånd i hånd. Det er ikke spor kedeligt at have mere tid til hinanden, tid til oplevelser i naturen, tid til at være en del af et lokalsamfund hvor alle er betydningsfulde, og hvor man er tæt på beslutningerne. Civilsamfund = Innovation Som det fremgår af dette blad er den grønne bevægelse med sine levende og praktiske løsninger et eksempel på den innovation og udviklingskraft, der ligger i civilsamfundet. Den udviklingskraft bør indgå som en dynamisk faktor i omstillingen til bæredygtige samfund. Derfor er det spændende at Alternativet, Danmarks nye politiske parti, ønsker at skabe en dynamisk og involverende politisk kultur, der bygger demokratisk bro mellem borgerne og de folkevalgte. Lokalpolitiske laboratorier Der er omstillingskraft i Alternativets ide om politiske laboratorier! Demokratiske udviklingsprocesser har meget til fælles med de relationelle læreprocesser, der ses i økosamfundene. Mennesker beriges af at blive lyttet til, at være medskabere af og medansvarlige for lokalsamfundets udvikling. En måde at få folk til at se positivt på livsstilsforandringer er, at de får konkrete oplevelser af den livskvalitet, der ligger i at være med i et skabende fællesskab. Udover at folk bliver medskabere af lokalsamfun-

dets udvikling, sætter de relationelle læreprocesser aftryk i identitetsdannelsen og den måde, vi får mødt vores behov. Her sker der en stille bevægelse i folks adfærd hen mod det immaterielle, væk fra vækstøkonomiens overflødige forbrug – som jo er en kilde til miljø- og klimaproblemerne. Deltagerorienterede demokratiprocesser er metoder, der giver oplevelser af immateriel behovstilfredsstillelse som alternativ til indkøbscentrenes ødelæggende behovsskabelse. For at styrke den tilgang til adfærdsændringer er det oplagt at kommunerne inviterer borgere og lokalsamfund med til at udvikle og implementere kommunens politiske dagsorden omkring bæredygtig udvikling. Det vil skabe rum for livsstilsforandringer på det individuelle niveau og innovation og omstilling på fællesskabsniveau. Borgerne har kompetencerne til at være medudviklere på samfundets udvikling. Metoder er der mange af. Men det fordrer politiske adfærdsændringer, hvor politikerne stiller flere spørgsmål og kommer med færre svar. Vi er alle elever Vi har alle, individer, fælleskaber og samfund, noget nyt at lære, i den omstilling Danmark står over for. Nogen kalder det et paradigmeskifte, andre livsstilsforandringer. Uanset ordene skal vi omstille fra individualisme, konkurrence og unødigt forbrug til fællesskab, samarbejde og immaterielle værdier. På den rejse er vi alle elever. Økosamfund er levende lev-og-lær klasseværelser for alle, der ser fællesskab som en moderne udviklingsvej.

(1) Strategien kan læses på www.okosamfund.dk (2) Karen T. Litfin, Ecovillages - Lessons for sustainable community, 2014. www.ecovillagebook.com (3) Politiken, 14. februar 2015.

Økosamfund i Danmark

initiativgrupper i arbejdet med vedtægter, lokalplaner, dispensationer m.m. I den forbindelse er det oplagt, at Kommunernes Landsforening laver et udvalg for bæredygtige bosættelser, med de kommuner der allerede har, eller gerne vil have, et økosamfund. Flere af de 16 kommuner med økosamfund på vej vil uden tvivl have glæde af den viden, et kommunalt F.A.F. kan generere.

Økosamfund som læringsrum Kan økosamfundene være en inspiration for den større, grønne omstilling? Det mener økosamfundene selv – og det mener Miljøstyrelsen, som nu støtter et projekt, der skal styrke formidlingen af de former for bæredygtighed, der netop praktiseres i økosamfundene

Af Pia Duus Jensen (Den Selvforsynende Landsby) og Camilla NielsenEnglyst (Økosamfundet Hallingelille)

kosamfundene har en masse at byde på, ikke kun for os, der bor her, men også for det omkringliggende samfund. Det er Miljøstyrelsen tilsyneladende enig i – den har givet tilsagn om 350.000 kr. til et projekt under Grønne Ildsjæle-puljen, der styrke beboere i økosamfundene til bedre at videreformidle vores ofte “tavse” viden om bæredygtig livsstil. Under overskriften Økosamfund som Læringsrum er fire økosamfund gået sammen om projektet. Gennem det næste halve års tid skal vi udvikle og afprøve materialer og undervisningsforløb, som

kan bruges af økosamfund, der vil videregive deres erfaringer til eksempelvis skolebørn, politikere, foreninger, mm. De fire økosamfund er Økosamfundet Hallingelille og Økosamfundet Dyssekilde på Sjælland, Den Selvforsynende Landsby på Fyn og Friland i Jylland, men materialet vil kunne anvendes af formidlere fra alle økosamfund, når de eksempelvis vil tilbyde undervisning eller tilføre deres rundvisninger en ekstra dimension. Åbne workshops for rundvisere og undervisere Projektet byder til efteråret på åbne workshops, når materialet er blevet mere udviklet. Her vil rundvisere og undervisere fra danske økosamfund få muligheden for at fordybe sig i materialerne, udvikle dem og tage ejerskab af dem. Målet er, at flere vil føle sig godt klædt på til opgaven med at undervise i bæredygtighed, med udgangspunkt i ‘lev og lær’-pædagogikken, som den netop kan praktiseres – med økosamfund som læringsrum.

Materialer til alle undervisere Materialerne vil blive frit tilgængelige på hjemmesiden, så endnu flere kan få gavn af dem. Det handler om at opbygge en dansk ressourcebase og et fagligt netværk af formidlere, der gerne vil arbejde med bæredygtighed med udgangspunkt i økosamfundene. Så nu skal vi finde ud af, hvad vi kan, og hvordan dette kan gøres til egentlige undervisningsforløb. Uden at vi dermed har alle sandhederne – men ved nysgerrigt sammen at undersøge nogle påstande, give inspiration, gerne provokere lidt og generelt få folk til at reflektere lidt mere over deres egne, bæredygtige handlerum. Projektet er samtidig en del af LØS’ overordnede strategi, Økosamfund som Læringsrum, der handler om at skabe bedre muligheder for erhverv gennem kvalitative uddannelsesaktiviteter i økosamfundene. Det bliver også støttet gennem EU’s Erasmus+ program, hvor danske formidlere tager på efteruddannelse i forskellige økosamfund i Europa. På den måde hænger det hele egentlig ganske godt sammen! Har du selv lyst til at afprøve og give sparring på materialet, og på den måde være med til at udvikle formidlingen af økosamfundsbevægelsens erfaringer og potentialer, så er det en meget værdifuld hjælp. Skriv til pia@duusjensen.dk for at høre hvordan, du kan være med.

Lær i økosamfund Er du optaget af at leve mere bæredygtigt og være med i sociale fællesskaber? Så giver denne kursusrække inspiration til både hoved, hånd og hjerte! Fire weekender med fokus på bæredygtige livsformer og udvikling af økosamfund, hvor vi udveksler erfaringer og udforsker handle- og samarbejdsmuligheder

Kursusrækken bygger på bæredygtighedshjulets fire dimensioner : Økologi, Økonomi, Social og Verdensbillede, som kommer fra GAIA Education’s Ecovillage Design Education (EDE), en holistisk lev-og-lær uddannelse, der afholdes i økosamfund over alt på jorden. DE FIRE WEEKENDKURSER ALT ER FORBUNDET – Verdensbillede dimension 8.-10. maj 2015 i Økosamfundet Dyssekilde Vi har fokus på bæredygtig verdenssyn og dets kulturelle, etiske og spirituelle aspekter. Vi ser på hvilke principper og værdier, der kan være fundamenter for gode fællesska-

ber, i harmoni med naturen. Weekenden er en blanding af foredrag, workshops, kreative opgaver, fysisk aktivitet og meditative øvelser. BÆREDYGTIG HVERDAG – Økologisk dimension 26.-28. juni 2015 i Den Selvforsynende Landsby Vi ser på naturens kredsløb og helhedssystemer, og hvordan vi som mennesker på en respektfuld måde kan indgå i de systemer. Kursus har fokus på din hverdag – hvilke forandringer ønsker du og hvordan når du derhen. Vi ser eksempler fra Den Selvforsynende Landsby, afklarer drømme og muligheder, og arbejder med konkrete tiltag. Der vil også være praktisk arbejde i ”marken”. AT LEVE I FÆLLESSKAB – Social dimension 14.-16. august 2015 i Økosamfundet Hallingelille Vi vil arbejde med social økologi samt nogle af de redskaber, som kan være understøttende for et socialt bæredygtigt samfund. Vi udforsker hvordan man opbygger mangfoldige og stærke fællesskaber og arbejder med kommunikation og konfliktarbejde, organiseringsformer og mødekultur. Weekenden vil byde på både inspirationsoplæg, workshops og erfaringsdeling.

LEVENDE LOKAL OG SOCIAL ØKONOMI – Økonomisk dimension 18.-20. september 2015 hos Ananda Gaorii Lokalsamfund der omstiller til bæredygtig levevis, udvikler nye rammer for den lokale økonomi. Det åbner op for nye værdiskabende muligheder inden for virksomhedsliv, velfærd og ressourcebesparelser. I foredrag og workshops arbejder vi med økonomi på det individuelle, lokale og globale plan. Vi besøger økosamfundet Fri & Fro og Egebjerg landsbyvirksomhed.

PRAKTISKE OPLYSNINGER : Tilmelding : Via det enkelte kursus på www.okosamfund.dk/kurser Pris : Kr. 1.000 + medlemskab af LØS. Kr. 800 for personer med lav indkomst (understøttelse, SU og folkepension). Priserne er inklusiv undervisning, forplejning og overnatning. Mere information og tilmelding på hjemmesiden : www.okosamfund.dk

Økosamfund i Danmark

ange vil gerne leve mere bæredygtigt, men mangler inspiration og konkrete værktøjer. Økosamfund kan give konkrete bud, som kan inspirere. De er fremtidslaboratorier, hvor der leves og udvikles metoder og uddannelser, der er brugbare i denne omstilling. Kursusrækken henvender sig således til dig, der gerne vil inspireres til en mere bæredygtig livsform. Det kan være, at du bor eller drømmer om at bo i et økosamfund – eller at du gerne vil skabe bæredygtighed i dit lokalsamfund. Du kan her få konkrete erfaringer, viden og inspiration.

Økosamfund

Design-kursus i Ananda Gaorii Fra d. 24. maj er Ananda Gaorii for anden gang værter for Ecovillage Design Education. De har rigtig gode erfaringer fra første kursus

Af Dada Krsnasevananda, oversat af venner af Ananda Gaorii

november 2014 afsluttede vi det første komplette Ecovillage Design Education (EDE) kursus afholdt i Ananda Gaorii kollektivet i Vig. I alt 21 deltagere fra Finland, England, Danmark, Frankrig, Tyskland, Portugal, Spanien, Irland, USA, Canada og endog Taiwan deltog. Det var endvidere interessant, hvor forskellig deltagernes baggrund var: landbrug, økolandsby, pædagogik, bankverdenen, akademikere, permakultur, erhvervslivet, IT, opfinder, yoga, iværksætter-rådgivere m.fl. Ananda Gaorii er et spirituelt kollektiv, et 13 hektar stort økologisk landbrug, ashram og uddannelsescenter, som huser 21 beboere – 3 munke, to familier, 6 bagere og et skif-

tende antal frivillige. Udover at tilbyde kurser og seminarer dyrker bruget økologisk rug, og har en mindre frugt- og køkkenhave samt et økologisk bageri. Vi praktiserer Ananda Margas livsform, som omfatter daglig yoga og meditation, en vegetarisk diæt og et aktivt engagement i samfundstjeneste og forandring af samfundet. Vores motivation for at afholde kurset var et ønske om at øge vores viden, udvide vores netværk, udvikle vores fællesskab og dermed kunne gøre mere i vores lokalsamfund. Ananda Gaorii blev grundlagt af medlemmer af Ananda Marga i 1980’erne, og er ét af mange tilsvarende projekter over hele jorden (mest i den 3. verden), kaldet Master Units. Betegnelsen afspejler, at man her for-

ener individuelle projekter (kaldet units), såsom skoler, børnehjem, sundhedscentre, landbrug, ashrams og hjemmeindustrier i ét større projekt, en Master Unit. Målsætningen er, at udvikle lokalområdet ved at skabe uddannelsesmæssige, kulturelle og spirituelle tilbud, sundhedsservice, miljøog landbrugsprojekter, jobmuligheder og udvikling af den lokale økonomi. Studieplan for Ecovillage Design Education, skabt af Gaia Education, passer godt med det at være en Ananda Marga Master Unit. Studieplanen dækker fire aspekter i dannelsen af et bæredygtigt fællesskab : Det sociale, økonomiske, økologiske og spirituelle/filosofiske/ideologiske. Det der især gjorde indtryk på os var, at EDE ikke bare er en praktisk søm-og-skruer tilgang til det at

At være i besiddelse af en fuldendt studieplan var en god start, og vi opdagede hurtigt, at vi havde mange ressourcer lige ved hånden. Ananda Gaorii er omgivet af en af de tætteste koncentrationer af økosamfund på jorden. For deltagerne blev besøgene i økosamfundene kursets højdepunkt. Vi besøgte Svanholm med dets smukke hovedbygning, unikke fællesøkonomi og store økologiske jordbrug. Dyssekilde med sine tæt forbundne landsbyer i landsbyen, store befolkning og velrenommerede skole. Fri og Fro med fine eksempler på grønt byggeri og det tætte samarbejde med landsbyen Egebjerg. Hallingelille med sit smukke fælleshus, fælles have og eksperimenter med sociokratisk selvstyre. Kursusdeltagerne fik værdifuld indsigt ved at tale med beboerne om, hvad der virker og ikke virker, og hvilke erfaringer de har gjort i det hele taget. I kursets økonomi-modul organiserede vi et panel af økosamfunds-igangsættere. Dette udløste en summen af national og international networking mellem deltagerne, økosamfunds beboere og selv de kommunale embedsmænd. Dette førte til en række nye initiativer, såsom introduktionen af et modulært, lukket husbyggeri fra Island baseret på genbrugte containere, en økologisk gødningsvirksomhed baseret på organisk landbrugsaffald, og planer om at etablere en kreditkasse i en af deltagernes økolandsby, la Cité Ecologiue i New Hampshire, USA. Magi opstår, når man samler en gruppe kreative og progressive mennesker. De valgfrie daglige timer i yoga og medi-

tation ledet af Ananda Gaoriis fastboende lærere var et nyt element som mange af deltagere værdsatte. Én deltager skrev : ”Jeg satte pris på at opholde mig i en ashram og lære noget om spiritualitet og udforske min egen spirituelle side. Som begynder på dette felt var det noget af en opvågning”. Som et spirituelt baseret kollektiv ønskede vi at lægge vægt på verdensbillede dimensionen og opmuntrede kursisterne til at reflektere over vigtigheden af dette element, og hvorledes det kan integreres i kursets design-proces. Endelig var der selve design-processen. Kursisterne var aktivt involverede, og gjorde brug af de informationer og værktøjer de havde lært om. De endelige designs var nyttige, spændende og praktisk anvendelige. De omfattede bl.a. et inspirerende design for Ananda Gaorii, og et banebrydende design for en rejsende økolandsby og festival-støttegruppe. Én måde at måle et kursus/seminars succes på, er at overveje om man har lyst til at gøre det igen. Vi fik en positiv feedback fra deltagerne, og som undervisere følte vi, at vi havde udført et godt stykke arbejde, og at vi var ivrige efter at gentage det. Vi har også lært af vores fejl. Den største var måske at

‘‘

og holdent under LØS’ banner med deltagelse fra endnu flere økosamfund. EDE er en god metode til at skabe kontakt mellem økosamfundene indbyrdes, og skabe nye former for samarbejde, særlig på det økonomiske område. Danmark har et internationalt ry som førende inden for social innovation, og der er et stort potentiale for at udvikle EDE som et værdifuldt medie for tiltrækning af nye ideer, økonomiske midler og talentmasse. Kommentarer fra deltagerne : “Godt indhold, gode virksomhedsbesøg, gode faciliteter, mulighed for at lære og praktisere yoga og meditation.” “Vi behøver kurser, der lærer os hvordan man bygger en smuk fremtid. Dette kursus vil bestemt hjælpe til at bygge den fremtid, jeg ønsker at leve i.” “Jeg har fået en uvurderlig indsigt i, hvordan økosamfund fungerer ; set hvordan folk kan have problemer med deres fællesskab, men stadig finde nye veje til at få det til at fungere.” “Det vigtigste for mig var at møde ligesindede, som jeg kan samarbejde med på fremtidige økosamfunds projekter. Vi byggede stærke relationer, og venskaber blev formet, der allerede har resulteret i projekter, der er under realisering.”

Godt indhold, gode virksomhedsbesøg, gode faciliteter, mulighed for at lære og praktisere yoga og meditation

presse for meget ind i programmet, snarere end at begrænse os til de vigtigste emner og så gå mere i dybden med dem. Vi har programsat EDE 2015 til 24. maj – 20. juni. Vi øger involveringen af andre økosamfund ved at arrangere overnatninger med workshops præsenteret af værterne. I 2016 vil vi gerne afholde programmet helt

“EDE kurset på Ananda Gaorii inspirerede mig til at tage tanken om at leve I et økosamfund mere seriøst. Jeg fortæller nu folk, at jeg har tænkt mig at flytte til eller starte et økosamfund, og jeg går til møder om det og taler med mine venner om at købe jord i Danmark eller Spanien.”

Økosamfund i Danmark

starte et fællesskab. EDE er funderet på et ægte ønske om at skabe en bedre verden ved at tilbyde indsigt og træning i hvordan fællesskaber (og dermed selve samfundet), kan blive mere vellykkede, harmoniske og bæredygtige.

En stang med navne på en lang række fristeder, autonome kulturhuse og festivaler fortæller om hvor international bevægelsen for frie kulturelle zoner er.

Boom Festival var vært for et to dages symposium om frie kulturelle zoner. Britta fortæller om …

Invitation til

Fremtidssymposium Tre dage i september belyser vi temaet ”Individet over for Kollektivet Af Britta Lillesøe, Christianias Kulturforening

ære økosamfundsvenner! I inviteres til at deltage i det femte Fremtids Symposium for Kultur-Fristeder/Free Cultural Spaces (FCS). Symposiet afholdes på Fristaden Christiania, den 24., 25., og 26. september. Stedet er Den grå Hal samt pladsen foran, hvor bl.a. et cirkustelt vil blive opstillet. Fremtids Symposiet er en platform, hvor fristeder fra nær og fjern udveksler idéer, inspirerer hinanden og planlægger det videre samarbejde. Sidste år foregik Symposiet på Boom Festival i Portugal, hvor der blev fokuseret på Betydningen af Festivalkulturer. I år vil vi belyse emner inden for temaet, Individet over for Kollektivet. Vores fælles mål er at skabe et dynamisk, holdbart, vedvarende og ikke-hierarkisk globalt netværk mellem FCS, for på den måde at fremme udvekslingen af idéer, der vedrører form og indhold hos de frie kultur-kredse og uafhængige kulturer. Fri udveksling Vi mødes for at skabe en fri udveksling over grænserne imellem permanente, midlertidige, virtuelle og nomadiske frie rum. Udveksling imellem nord og syd, vest og øst. Europa, Afrika, Asien, Australien og Amerika. Landmænd, arkitekter, musikere, poeter, skuespillere, kunstnere, malere,

klovne … hvem du end er, hvad du end er og hvor du end er. FCS står for holdbarhed, bæredygtighed og sociale eksperimenter. Når man kalder sig et ‘frit samfund’, kan det virke som om dette står i modsætning til et ‘ikke-frit’ samfund. Men det er ikke nødvendigt at være imod noget for at stå inde for noget andet. Autonomi er, på trods af sit udspring i anarki, ikke det samme som anarki. Anarki er imod politiske systemer, autonome grupper gør, hvad de finder bedst. Vi ser FCS som autonome – og tror på, at vi som pionerer baner vejen for fremtidens mini-samfund. Ved at arbejde inden for mini-samfundene, forøger vi værdien af det øvrige samfund. Internationalt samarbejde På trods af stigende krav om institutionalisering af fristeder fra de forskellige landes regeringers side, kan den slags krav fra oven ofte fremtvinge et frugtbart samarbejde. Hvis Christiania og Thy Lejren (DK), Fusion og UFA-Fabrik (Tyskland), Doel (Belgien), Ruigoord (Holland), Umbrella House og Autonomedia (USA), Projecto Nuevo Mundo (Mexico), Eco Center IPEC (Brasilien) og Boom (Portugal) – alle samles – kan stærke fælleserklæringer blive fremsat vedrørende frihed, bæredygtighed og ægte kultur. Måske nogen af jer vil være med her? Symposiet bringer os sammen, så vi kan

møde hinanden og planlægge og realisere vores planer. Vi samarbejder uden at være en virksomhed, en administration, en fond, eller anden form for paraply eller central organisation. Her findes intet hierarki, intet centralt kontor og ingen funktionelle rollerr. Men her er faste relationer. Her er håndtryk og altid aktiviteter fra menneskene selv. Frem for alt værdsætter vi HOMO LUDENS – det legende menneske! Kom og vær med Kom og vis dit ansigt! Deltag med en kort præsentation af jeres sted. Det er muligt at få en bod eller bord til udstilling af materialer, og der er vægge til ophængning af udstillinger m.m. Lad os mødes og lære hinanden bedre at kende – forhåbentlig med flere nye deltagere! Når vi kender hinanden godt, kan vi udvikle og iværksætte fælles projekter. Vi håber at jer fra økosamfundene og LØS har lyst til at deltage. Ring eller skriv til os for yderligere information. Kærlig hilsen FCS Symposium-gruppen og Christianias Kulturforening (+45) 20 64 08 34 / (+45) 32 57 08 34 mail@cakultur.dk www.cakultur.dk www.christiania.org

* Annonce

Moderne, selvforsynende og bæredygtigt økosamfund nær København

Visionært økosamfund nær København

Bæredygtigt boligog landbrugsfællesskab

Moderne økoboliger til leje, som andel og ejer

Selvforsynende med mad og forsyning

Moderne, bæredygtigt, selvforsynende og børnevenligt boligog landbrugsfællesskab under etablering i naturskønne omgivelser i gåafstand fra Karise st. – fra 2018 kun 51 minutters togtur fra København H.

84 rækkehuse, fællesgård, landbrug og forsyningsanlæg – designet efter permakultur-principper og vugge-til-vugge, med vedvarende energi og fuldstændigt resursekredsløb.

Billige, moderne, åndbare og økologiske lavenergi-rækkehuse fra 70-115 m2 – 44 almene lejeboliger, 18 andelsboliger og 22 ejerboliger – klar til indflytning henover sommeren/efteråret 2016.

Beboerinvolverende selvforsyning af økologiske fødevarer og bæredygtig el, varme, komfurgas og spildevandshåndtering – sparer penge og skaber et meningsfuldt og berigende fællesskab.

40% af boligerne er øremærket til børnefamilier, 30% til midaldrende, 20 % til unge uden børn og 10% til ældre. I alt kommer der til at bo ca. 130 voksne og 60 børn i Karise Permatopia – nogenlunde ligeligt fordelt på køn. Boligtildelingen er allerede i gang. Der er stadig enkelte ledige boliger tilbage. Skriv dig op med henblik på indflytning fra starten af (henover sommeren/efteråret 2016) eller senere. Læs mere på permatopia.dk

Økosamfund i Danmark

Vil du bo i Karise Permatopia?

Samarbejde

mellem fem grønne foreninger – Årsmøde i 2016, Kommunevalg i 2017 I 2014 var Økologisk Samsø vært for vores første fælles årsmøde med 400 deltagere. I 2016 bliver Lejre Økologiske Kommune vært for et grønt folkemøde med 1.000 deltagere

tore Bededag 2016 inviterer fem grønne foreninger til fælles årsmøde under overskriften Det Fælles Bedste. Årsmødet skal bruges til at fremvise vores skønne projekter, dele værdier og visioner, samtale om fremtiden, danse, kysse, grine og fejre civilsamfundet. Årsmødet skal også bruges til at skabe grundlaget for en bred omstillingsagenda op til kommunalvalget i 2017. Følgende grundlag og vision er pt. på tur rundt i foreningerne. Grundlag * Omstille til bæredygtige samfund – socialt, kulturelt, økonomisk og miljømæssigt. * Lokale fællesskaber samarbejder på tværs af kultur og interesser. * Levende lokalsamfund – lav miljø belastning og høj livskvalitet.

* Et mangfoldigt og skabende civilsamfund – kom og vær med! Vision Samle 1000 mennesker fra alle landets kommuner på tværs af mange forskellige organisationer og baggrunde. Samle lokale interessenter om fælles arbejdspunkter, som vi sammen kan bringe frem til borgere og beslutningstagere. Vi vil samarbejde bredt på tværs af umiddelbare skel. Årsmødet giver mulighed for ro og nærvær, så den enkelte deltager hele tiden kan vælge at gå til små arrangementer og samtidig være en del af det store møde. Lave en markedsplads for grønne virksomheder, samt evt. organisere og stifte en grøn erhvervsforening i løbet af årsmødet. De bærende kendetegn er, at vi : Fokuserer på det vi har til fælles – ikke det, der skiller os ad. Vi ønsker at gøre op med magtesløshed, frustration, apati,

ligegyldighed og håbløshed. Og i stedet opbygge demokratisk engagement og politisk slagkraft. Åbner op for omverdenen og inviterer mange flere ind. Vi ønsker at det er det større fællesskab i civilsamfundet, der kommer i fokus, ikke de enkelte organisationer. Får alle deltagere til at tænke „tænk, hvad vi kunne gøre sammen”. Forener hånd, hoved og hjerte, så både praktikerne og teoretikerne kan være med. Årsmødet skal være et udtryk for al den mangfoldighed og livsglæde, som civilsamfundet rummer. Som en festival med mange forskellige scener og genrer. Deltagerne skal føle, at de er en del af et større fællesskab, der alle kan og vil det samme : At skabe levende og handlekraftige lokale fællesskaber i Danmark. Vi går efter følgende resultater Årsmødet vil ikke alene resultere i stærke

relationer på tværs af civilsamfundets græsrødder og foreninger, men også give anledning til nye samarbejder og lokale netværk. Et katalog over ”best cases” fra hele landet, der bliver fremvist på årsmødet. En „grønspættebog for lokalsamfund” i stil med Danmarks Naturfredningsforenings „Sådan ligger landet”, der giver masser af konkrete råd og idéer til, hvordan man kan skabe lokale aktiviteter, kampagner og forankring til brug ved Kommunalvalg 2017.

Urbania

HJÆLP med at gøre VISIONEN til virkelighed!

Følg med på www.detfaellesbedste.dk På vegne af de fem foreninger Ditlev Nissen

Landsforeningen for Økosamfund www.okosamfund.dk Landsforeningen for Praktisk Økologi www.oekologi.dk og www.havenyt.dk Landsforeningen for Økologisk Byggeri www.lob.dk Permakultur Danmark www.permakultur-danmark.dk Omstilling Danmark www.omstillingdanmark.dk

Af Majken Wiingaard

oreningen Urbania CPH består af ca. 200 personer, som har sat sig som fælles mål at skabe et boligfællesskab i København. Vi vil bo bæredygtigt og mangfoldigt, med plads og rum til samhørighed med byens mennesker, og til samvær, nærvær og respekt for individuel livsudfoldelse i vores hus. Bofællesskabet skal have omkring 100 bo-enheder, og skal ligge i en afstand på højst 5 km. fra Rådhuspladsen. Vi stræber efter at kunne opnå DGNB-certificering, det vil sige, at der tænkes i både social, økonomisk og klimatisk bæredygtighed. I samarbejde med det almene boligselskab SAB og administrationsselskabet KAB har vi udarbejdet et visionært forslag til Københavns kommune. Centrale værdier er miljømæssig bæredygtighed – både i byggeriet, i den daglige drift og i vores adfærd og forbrug. Vi ønsker at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, og vil være et arkitektonisk fyrtårn. Københavns Kommune er positive over for vores projekt. Inden for byggeriets økonomiske og lovgivningsmæssige rammer skal vi i den kommende tid prioritere mellem vores mange ønsker. Hvor stort et areal skal afsættes til cykelparkering, og hvordan organiserer vi delebilerne? Hvordan realiserer vi vores vision om et vertikalt grønt væksthus, der skal være leverandør

til fællesspisningen? Og hvordan kan vores byhaver være med til at tilføre lokalområdet værdi? Vi er optaget af, hvordan vi ved hjælp af arkitektoniske og organisatoriske løsninger kan understøtte en bæredygtig adfærd i hverdagen. For vi ønsker et fællesskab, hvor alle tager et medansvar, og hvor vi har så få regler og så lidt kontrol som muligt. Vi skal med andre ord finde balancen mellem hensynet til fællesskabet – både det lokale og globale – og respekten for den enkeltes ønsker. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan livet konkret kommer til at udfolde sig i Urbania CPH. Et er ønsker og værdier – et andet, hvad der er realiserbart. Men vi tror på, at vi vil komme til at sætte markante spor i den måde, vi i fremtiden vil komme til at bo og leve i byerne. Foreningen er organiseret med en valgt bestyrelse og en række udviklings- og arbejdsgrupper, som sikrer, at alle medlemmer bidrager til realiseringen af Urbania CPH. Vi lægger vægt på, at alle medlemmer inddrages i de mange diskussioner og valg, der skal træffes, når et så ambitiøst byggeri skal realiseres. Produkt og proces er dermed tæt forbundet.

Økosamfund i Danmark

De fem foreninger opfordrer deres medlemmer i Lejre, Frederikssund, Ringsted, Holbæk og Roskilde til at gå med i en arbejdsgruppe. Alle økosamfund opfordres til at invitere til lokale netværksdage på tværs af foreninger og projekter, hvor der fortælles om økosamfundet, laves fælles aktiviteter og afsøges fremtidige samarbejdsmuligheder. Følgende blev nævnt på LØS’ efterårseminar i 2014 da vi talte om samarbejdet :Hallingelille inviterer Køge og Lejre Fødevare Fællesskab, Egen Vinding og Datter og Stakladen i Ringsted, Gyrstinge Landsby, Det Grønne Hus i Køge m.fl. til samtale salon og kartoffelhøst. Hertha inviterer Omstilling Ry, Hjortshøj, Toustup Mark, Friland, Osho Risk, Haveforeningerne m.fl. til fodbold og open space. Munksøgård inviterer de 8-10 andre bofællesskaber i Trekroner til netværksdag for at finde ud af, hvordan de kan have glæde af at samarbejde med hinanden.

www.urbaniacph.dk 13

Udvikling gennem

samarbejde Af Bjarne Gantzel Pedersen, formand for Omstilling Danmark

vorfor skal vi samarbejde? – er det spørgsmål LØS har stillet Omstilling Danmark som baggrund for denne artikel, og jeg vil starte med at citere grundlæggeren for Transition Town Totnes, Rob Hopkins : ”It should feel more like a party than a protest”, så da Omstilling Danmark rigtig godt kan lide at feste med LØS, svarer vi selvfølgelig ”ja” hver gang I byder op til dans. Men vi har også nogle seriøse fælles kerneværdier formuleret i vore visioner og missioner, sammenfaldende med de der findes i Permakultur-bevægelsen. Og netop ”bevægelser” er også centralt for os. Vi er ikke kun foreninger, der rummer medlemmer, bestyrelser og generalforsamlinger, men også genstand for bevægelser, der er i gang både lokalt, nationalt og internationalt. LØS er medlem af det globale økosamfundsnetværk (GEN), ligesom Permakultur Danmark og Omstilling Danmark har internationale samarbejdsorganisationer. Vore foreninger agerer altså i dette rum med aktører på alle planer – det giver en god forståelse for både nært og fjernt, og lægger op til et ansvar, hvor fælles handling eller samarbejde bliver oplagt. De fælles kerneværdier i vore foreninger dækker over mottoet : ”Tænk globalt –

handl lokalt”, hvor moral og etik for hinanden/menneskeheden, vores fælles jordklode og konstruktiv handling mødes i smuk forening. Men de 3 foreningers missioner indeholder også nødvendigheden af samarbejde. I permakultur-undervisningen lærer vi, at organisation er et af de centrale elementer, ligesom vi i økosamfunds-design uddannelsen lærer om social bæredygtighed og et fælles verdensbillede og i Transition Towns er hele omdrejningspunktet en fælles omstilling. Samarbejdet med andre grønne foreninger som Fødevare Fællesskaberne, Praktisk Økologi og Landsforeningen for Økologisk Byggeri er også helt naturlige for os, da de også bidrager til den nødvendige omstilling. Det er vigtigt, at foreningernes medlemmer finder dette samarbejde gavnligt – og at det ikke kun er noget, der foregår blandt formændene for foreningerne. Denne øvelse blev fint rullet i gang på årsmødet på Samsø i 2014, og vi glæder os til næste omgang, når vi mødes til Kong Græs i Lejre i 2016. Her er det vigtigt, at der sker en værdi-afklaring, så vi sikrer os, at vi trækker i samme retning, støtter og supplerer hinanden. Dette betyder ikke, at foreningerne skal miste deres særpræg og identitet. Når

vi taler om græsrodsbevægelser, er det vigtigt, at der er et element af oprør, som giver brændsel til den ild, der driver foreningen frem. Vi, som græsrodsbevægelser, har en vigtig opgave i at vise et alternativ til den gængse måde at gøre tingene på. Og her må vi ikke gå på kompromis i vores samarbejde. Disse forskelligheder skal selvfølgelig respekteres blandt foreningerne. Et godt samarbejde udtrykkes jo ved, at der opstår flow og positiv synergieffekt ; populært : at 2 + 2 = 5. Det er en opgave, som både kræver personlig afklaring, f.eks. hvilken moral man udviser over for brugen af andre foreningers navne og medlemmer, stor indsigt i kerneværdierne for den forening man repræsenterer (det handler jo ikke om personlig profilering), fleksibilitet, tolerance og tålmodighed med repræsentanter fra de samarbejdende foreninger. Det nytter heller ikke noget, at én forening løber af sted med opgaverne, og løser dem for de andre foreninger, men en vis fordeling af opgaverne er naturligvis gavnlig. Samarbejde er også centralt i et forskningsprojekt, hvor det forventes, at Omstilling Danmark snart kan bringe de første resultater. Her samarbejder civilsamfundet, kommuner, universiteter, industrien og NGO’er om at finde ud af, hvordan vi

Høsttid ved vindmølle testcentret i Risø.

implementerer mere vedvarende energi, nedbringer energiforbruget, skaber cirkulær økonomi og flere arbejdspladser. Borgerne inddrages i denne proces i ønsket om at skabe mere tryghed og trivsel i landdistrikterne i Danmark. Samarbejdspartnere inkluderer AAU, AU, Energibyen Skive og Mejlgade Lab i Aarhus, mens der hentes ressourcer fra bl.a. WHO, UNDP og UNEP. Vi har et fælles ansvar for at skabe et samfund, der giver borgerne høj livskvalitet og glæde, dækker materielle behov uden at

Omstilling Danmark www.omstillingdanmark.dk Omstilling Danmark er et netværk for alle os, som i fællesskab med andre borgere fra lokalsamfundet, vil gøre noget konstruktivt og bæredygtigt gennem konkrete, lokalt funderede projekter. Fælles for projekterne er, at de

Vi har et fælles ansvar for at skabe et samfund, der giver borgerne høj livskvalitet og glæde, dækker materielle behov uden at tage fra fremtidige generationer

tage fra fremtidige generationer, og skaber en modstandsdygtighed over for kriser både på personligt, samfundsmæssigt og globalt plan. I Danmark finder vi et unikt eksempel på udvikling (eller vækst) gennem samarbejde – og det er i vindmøllernes udvikling. Vindmøllepionererne trak i generationer (cirka fra 1890 til 1980) det tunge læs med denne udvikling, men det skete også i kraft af deres samarbejde. Flere gange om året

opbygger og styrker lokale fællesskaber og områder, så vi bedre kan modstå kriser og håndtere en hverdag med begrænsede naturressourcer, mindre energiforbrug og et klima i forandring.

mark skal øge konkurrenceevnen over for udlandet, og medierne er ved at skabe en ung kultur-generation, som er endnu mere konkurrenceorienterede, end vi tidligere har været. Skal vi ikke gå sammen og sige mere samarbejde og mindre konkurrence? Også globalt? Dette vil give samling på både social, miljømæssig, økonomisk, kulturel og spirituel bæredygtighed. Hjerter og hjerner mødes hånd i hånd. Og tro mig om vi med denne fælles kurs ikke også får mere fred i verden.

Vores formål er at inspirere til den slags projekter og støtte disse initiativer gennem kurser, foredrag, litteratur og en hjemmeside hvor erfaringer og behov kan udveksles. Desuden deltager vi aktivt i det internationale omstillingsnetværk www.transitionnetwork.org

Økosamfund i Danmark

‘‘

mødtes de på de såkaldte ”vindmølle træf”. Her delte de deres erfaringer og udfordringer med hinanden, og da de havde forskellige faglige baggrunde og indgange til denne passion, så var de sammen i stand til at skabe det, der i dag har bragt Danmark i førertrøjen på verdensmarkedet inden for denne vedvarende energi-teknologi. Det er jo meget interessant, at man kan blive nummer 1 gennem samarbejde – og ikke konkurrence, for det er jo ellers ikke det vi hører til dagligt. Politikere taler om at Dan-

Det Fælles Bedste Det Fælles Bedste er en ny platform for samarbejde på tværs af det danske civilsamfund – for det fælles bedste!

Af Andreas Lloyd og Sandra Villumsen

et Fælles Bedste startede med et simpelt ønske om at snakke om, at vi sammen kan skabe en fremtid. En anledning til at snakke om, hvad der er til det fælles bedste – og ikke bare hvad der er bedst for os selv lige nu og her. Idéen spirede i løbet af efteråret 2014, og fandt næring og voksede ud af samarbejdet mellem de 6 grønne foreninger, der stod bag det økologiske årsmøde på Samsø i april 2014. Sammen satte vi os for at gøre torsdag den 15. januar 2015 til en fælles samtaledag for hele Danmark. En dag, hvor vi kunne tage en pause fra hverdagens travlhed og samles til samtalemiddage over hele landet for at tale sammen med folk, som ikke ligner os selv, og som vi måske ellers ikke ville have talt med. Hvor vi kunne tale om vores håb og bekymringer for fremtiden. Om hvilken fremtid vi ønsker at skabe sammen. Mere end 20 organisationer og foreninger på tværs af det danske civilsamfund deltog og var medafsendere på projektet. Ud over de 6 grønne foreninger var det bl.a. højskoler, kirker, tænketanke, aviser og oplysningsforbund, der opfordrede deres medlemmer og netværk til at invitere til deres egne samtalemiddage. Vi havde tre mål med projektet. For det første, at give folk lokalt en anledning til at mødes og tale med folk, de ellers ikke

ville have talt med. For det andet at skabe grobund for, at disse samtaler kunne lede til nye relationer og samarbejder. Og for det tredje at vise hinanden og vores politikere, at vi gerne vil tale om fremtiden. På denne måde håbede vi, at samtalemiddagene kunne fungere som en slags „lyttekampagne”, hvor middagsværter og -gæster ville dele deres håb og bekymringer for fremtiden med os, så vi kunne tegne et billede af danskernes tanker om fremtiden. Mere end 60 middage blev afholdt, og efterfølgende har vi modtaget tilbagemeldinger fra ca. 50 værter og gæster. Responsen var overvældende positiv. Deltagerne oplevede stor glæde og håb ved bare dét at mødes og tale sammen. Og for mange bekræftede middagen vigtigheden af at samarbejde på tværs og styrke de lokale fællesskaber. Disse gode erfaringer har givet os mod på mere. Og i kredsen af grønne foreninger ønsker vi derfor at fortsætte vores samarbejde frem mod vores næste store fælles årsmøde i Lejre i april 2016 under navnet Det Fælles Bedste. Her vil vi bygge på erfaringerne fra samtalemiddagene og åbne kredsen mere op og invitere organisationer fra resten af det danske civilsamfund med. Alle de organisationer, som ønsker at arbejde for det fælles bedste, men som kan se,

at der er en lang række udfordringer, som de ikke kan løse alene. Kirker, skoler, NGOer, fagforeninger, moskeer, oplysningsforbund og mange flere. Enkeltvis står disse organisationer svagt politisk. Men på en fælles, lokalt forankret platform vil vi kunne opbygge en politisk slagkraft, der kan gøre os i stand til at præge de lokalpolitiske dagsordener frem mod kommunalvalget i 2017. Og sammen arbejde for en mere bæredygtig og værdig fremtid – til det fælles bedste. De næste skridt i dette arbejde er at lære hinanden bedre at kende. Derfor inviterer vi til en ny omgang samtalemiddage i ugen omkring Grundlovsdag. Det vil være en anledning til at samles med folk fra andre lokale organisationer og tale om, hvad vi har til fælles, og hvad vi kan gøre sammen. Og forhåbentlig kan dette give anledning til nye samarbejder og netværk lokalt. Følg med på www.detfaellesbedste.dk Derefter er det vores mål at gøre årsmødet i Lejre 2016 til et fantastisk samlingspunkt for hele det danske civilsamfund. Et folkemøde skabt af folket. Et sted, hvor vi alle kan finde sammen og lære af hinanden og finde ud af, hvad vi ønsker at skabe sammen. Vi har brug for masser af hjælp – både til samtalemiddagene i juni og til at forberede årsmødet i 2016. Hvis du vil være med, så kontakt os på info@detfaellesbedste.dk

Landsforeningen Praktisk Økologi

-Vi kan ikke alene

i er begyndt rejsen mod lokale netværk i foreningen. På et år har vi fået 30 netværk. Alle er velkomne lokalt – medlemmer, som ikke-medlemmer. Alle kan være med til at skabe mere liv i haven og i den økologiske husholdning. Vi skelner ikke – dog kan ingen bære forslag frem til generalforsamling eller repræsentere foreningen uden at være medlem. Vi har ingen tid at spilde. Alt er åbent og vi deler al vores viden på www.havenyt.dk www.deljorden.dk, www.merelivihaven.dk og www.oekologi.dk. Al viden skal ud og arbejde, så mange flere bliver inspirerede til at dyrke maden, jorden og glæden. Vi vil også dele med alle i LØS. Vi føler os nært beslægtede med LØS’ medlemmer – fordi vi har økologien tilfælles på så mange måder. Vi tænker at samtalen aldrig må dø, der skal være masser af plads til mangfoldighed mellem vores foreninger. Udveksling – også når vi er uenige. Det handler ikke om at være enige, men om at have en

stor og smuk diskussion om, hvordan vi kan få økologien ind på alle stadier af livet på meningsfyldte måder, som passer til mennesker, der hvor de er. Vores vision for samarbejdet er, at vi skaber masser af samtaler, sammen – masser af udveksling af viden, så mange flere får lyst til at være med. Vi glæder os, når der kommer flere og nye økosamfund i Danmark – og vi håber, at I glæder jer, hver gang, der kommer en økohave – en økohusholdning. Vi kan lære så meget af hinanden og derfor drømmer vi om at vi væves ind i hinanden på det uformelle plan. Foreningernes medlemmer inspireres af hinandens valg og måder at være i livet på. Vi vil gerne skabe platforme for at rigtige menneskemøder kan finde sted. www.detfællesbedste.dk er for os stedet, hvor vores medlemmer kan skabe lokale møder og bidrage til en stærk lokal, folkelig og økologisk kultur. Det handler ikke om at finde den, som er mest økologisk, men om at udveksle,

være på vej, være i proces. Skabe lokal økologisk skaberglæde – at finde venner. Vi håber, at alle LØS´ere til alle tider føler sig yderst velkomne til alle de arrangementer, som vi holder i foreningen – de kan ses både på www.merelivihaven.dk og på www.havenyt.dk og når du er til arrangement derude lokalt, så tøv aldrig med at skabe en forbindelse eller en tanke ind i kernen af LØS. Sig det højt… fortæl, hvad der sker i dit hjørne af verden, så samtalen kan få luft under vingerne og bevæge sig op over samfund, haver og husholdninger. Der sker integrationen og det er den lokale, menneskebårne – engagementet, som vi i Landsforeningen Praktisk Økologi håber på, kan bæres frem til at blive til fælles oplæg, politikker, visioner – for os skal det starte nedefra… og bevæge sig op. Komme fra grunden. Vi føler os beslægtede og vil hinanden, uden store mål og formål, men med ydmyghed for, at når samtalen først starter og er god, givtig og glædelig, så føder den tanker, som sætter dagsordener og bevæger verden.

Økosamfund i Danmark

Af Trine Krebs, forkvinde, Praktisk Økologi

Permakultur Danmark – en af de fem samarbejdsorganisationer

Af Cathrine Dolleris, bestyrelsen, Permakultur Foreningen

ermakultur Danmark er en lille forening med en stor vision. Vi kan lide spiselige blomster og blomstrende samfund. Permakultur dækker alle aspekter af livet, lige fra køkkenhave til sundhed, transport, byggeri, uddannelse, færdigheder, økonomi, miljø, (bio)diversitet, det sociale og kulturelle og mere til. Det er naturligt, at vi samarbejder med andre, som trækker i den samme retning, så længe der er respekt for permakulturens grundlæggende tanke, som handler om omsorg for mennesker og jorden og en fair fordeling af ressourcerne, lokalt og globalt. Vi mener, at vi bliver stærkere af samarbejdet og har et helhedsperspektiv at omfavne det med. Når vi bliver stærkere i Permakultur Danmark gennem samarbejdet, er det fordi netværket bliver større, vores viden bliver bredere, erfaringerne mere talrige og mulighederne for at engagere sig i permakultur bliver flere. Den sunde fornuft og de praktiske, bæredygtige løsninger, som permakulturen bryster sig med, er ikke noget permakulturen har patent ,på, tværtimod. Det vi har, er en måde at lave design og sætte løsningerne i system på, som vi gerne vil dele. Vi lader os ikke begrænse af størrelse og designer gerne en vinduskarm eller en stor landbrugsejendom med permakultur. Vi kan også designe organisatio-

ner, uddannelse, økonomiske systemer og økosamfund med permakultur etik som udgangspunkt. Permakultur er en integreret del af mange økosamfund, som design for ressourcekredsløb, optimerende bygninger, landskaber der giver overflod og sociale strukturer der giver harmoni. Visionen om permakultur er måske netop bedst udlevet i økosamfund. Der hvor grundstenen er lagt sådan at mennesker og miljø kan leve i bæredygtig balance, hvor man har omsorg for hinanden og hvor man glædes over at kunne dele og finde sit optimale ”jeg” i fællesskab med andre. Og hvor man hver især bidrager konstruktivt til økosamfundets drift. Permakultur kan være en selvforsyningsstrategi for den enkelte og den kan være en overflodsstrategi for økosamfundene. Den bedste måde at forstå permakultur på er at se det i praksis. Derfor er LAND projektet blevet skabt med det formål at skabe offentlig tilgængelig Læring, Aktivitet, Netværk og Demonstration (LAND) om permakultur. Her kan man møde mennesker, der har permakulturen som dagligdag og lære færdigheder, som er brugbare i hverdagslivet. Man kan få en rundvisning, tage på et kursus eller være frivillig på et LAND center. Der er nu 10 LAND centre i Danmark og flere er i støbeskeen. De er meget forskel-

ligartede, men er alle designede ud fra permakultur etik. For eksempel byhave, husmandssteder, villaer, skovhaver og planteskoler, hvor der formidles permakultur, kan være med. Der er plads til mange flere LAND centre, store og små, så alle kan finde inspiration til deres livsstil i dem. Økolandsbyerne eller dele af dem kan være oplagte LAND centre. Vi vil gerne samarbejde om nye måder at tænke brug af land på. Vi mener, at anvendelse af flerårige planter i fælles ”skovlandbrug” eller ”skovhaver” er en måde at gøre fødevareforsyning nærværende på inden for cykelafstand, sjov i samarbejde med andre, udfordrende for smagsløgene og givende hele året, med mange forskellige slags afgrøder og dyr. Hvis vi kan dyrke nogen af vores egne fødevarer, har vi allerede sparet på transport og CO2-udslip. Det fælles årsmøde for de grønne foreninger i 2014 og igen i 2016 er til det fælles bedste. Permakultur Danmark er med hele vejen. Og vi støtter de politiske udmeldinger om frie frø, uddannelse for bæredygtig udvikling og meget andet. Som en lille forening har vi ikke særligt brede skuldre og kan kun løfte lidt, men sammen med økosamfundene og de andre grønne organisationer, kan vi løfte meget og styrke det politiske momentum.

Den helbredende have med Ginko Biloba træ i midten er en del af Fejø Retreat og LAND center, som igen er en del af Omstilling Fejø.

Hvad er Permakultur? Permakultur Danmark bygger på en etik, der værdsætter omsorg for jorden og mennesker og videregiver idéer, oplysning, viden og overskud herom. Foreningen arbejder for sit formål, blandt andet gennem netværksudvikling, formidling, kurser, udgivelser og støtte til og igangsætning af praktiske projekter. Permakultur er et helhedsorienteret designsystem, der beskæftiger sig med alle aspekter af menneskets behov. Permakultur er en forkortelse for permanent (agri)culture. Naturens økosystemer og bæredygtige principper bruges som model for hvordan vi arbejder med for eksempel vedvarende landbrugssystemer, innovative bygninger, lokale samfund og grønne byer. Samfundet betragtes som en del af jordens økosystem. Der arbejdes således med naturen i ønsket om at begrænse fodaftrykket på jorden til glæde for os selv og kommende generationer.

Økosamfund i Danmark

Se mere på vores hjemmeside permakultur-danmark.dk

Abracadabra Af Henrik Camillo Halle

“D

et er på Hesbjerg, at gøglerne kommer, det er på Hesbjerg at gøglerne går, der går de rundt med de tommeste lommer, det har de gjort gennem hundrede år.” Disse ord bliver gentaget og sunget igen og igen af glade gøglere og godtfolk. I skøre og skønne udklædninger går vores lille optog rundt på Hesbjerg og forbi den smukke buddhistiske stuba på bakken. Talrige musikere på talrige instrumenter spiller med på hele vejen, der snor sig videre gennem skoven. Optoget bliver af og til afbrudt af små finurlige indslag af gøglere og akrobater i alle aldre, der kommer frem fra skoven. Sådan markerer vi åbningen af Hesbjerg Gøglertræf hvert år. Det er nu blevet til over 30 gange. Altid den første weekend i august. Træffet bæres af frivillighed, glæde og ikke mindst kærlighed. For mange af os er det årets højdepunkt. Her mødes vi og skaber et pusterum fra verdens ballade og stress. Vi er en stor familie i disse dage og alle går rundt med store smil på læberne. Inden træffet starter har foreningen LUIS, der står for Lang Ude I Skoven, været igang med at snakke med brandvæsen, hen-

te diverse tilladelser etc. Og der er lavet aftaler med de forskellige arbejdsgrupper og optrædende. Og der er blevet bygget og gjort klar siden mandag, hvor folk fra nær og fjern er kommet for at give en hjælpende hånd. Hver morgen startes med et morgenmøde ved bålpladsen, hvor der informeres og koordineres. Og så er det tid til en fællessang og tage hinanden i hånden og danne en kraftcirkel, der bliver større og større og større for hver dag. Efter optoget fyldes det store cirkustelt af børn og barnlige sjæle og så er der gøgl for alle pengene. Gøglerne optræder og inspirerer hinanden med nye tricks og ideer indtil musikken om aftenen overtager scenen. Teltet fyldes derefter af verdens bedste glade dansepublikum. Ud over det store telt er der et mindre til cirkusworkshop for børnene og der øves i et væk med balancering, jonglering og alle mulige og kropumulige kunster. Der er også workshops med ler, maling og kreationer af skøre skulpturer. I den lille Cafe Kram kan man smage de lækreste lagkager, mens man nyder solen og musikken fra den lille scene. Om aftenen opstår magiske jamsessions indenfor i cafeen til langt ud på

natten. Når det store telt siger tak for i dag strømmer folk til Dragebaren der byder på musik, dans og festlige folk indtil morgenlyset bryder frem. Man kan også sidde ved det store bål og nyde den stjernespækkede himmel og finde sjælefred ved bålets forførende flammer. I de tre dage træffet kører får vi rørt lattermusklerne til smertepunktet i teltet, spist vidunderlig mad på pladsen, hygget og danset gennem natten i barerne og ikke mindst set hundrede små smil på de glade børn, som er over det hele. Både gøglere, musikere, medarbejdere, Hesbjergensere og gæster bidrager og betaler til vores årlige kærligheds fest. Her har vi ikke brug for snu marketing, kontrollerende kommunal støtte og klæbrige sponsorer. Her gives budskabet videre fra mund til mund og nok mest fra hjerte til hjerte. Dagene og tiden flyver altid muntert afsted i den første weekend i august på Hesbjerg. Og inden morgenlyset rammer de sidste mandag morgen, er der blevet danset og sunget gøglersange i en uendelig strøm abracadabra abracadabra abracadabra abracadabra abracadabra.

Kom til Hjortshøjfestival i Andelssamfundet

”Vi laver da en festival i Hjortshøj … En vinterdag i februar 2012, satte en gruppe mennesker i Andelssamfundet i Hjortshøj (AiH) sig ned for at brainstorme over temaet : Hvordan skaffer vi penge til at realisere Vimby?

Af Pia Cisko, festivalgruppen og Elisabeth Groot, frivilligkoordinator i Landsbyliv i Hjorthøj. Fotograf: Franseska Mortensen. www.franseska.mono.net.

Vi er nu på den anden side af Hjortshøj festival 2012, 2013 og 2014 og i fuld gang med Hjortshøj Festival 2015. Mange timers arbejde er blevet lagt i projektet. Af kunstnere, af styregruppen og af hundredvis af frivillige, der med deres uvurderlige indsats gør festivalen indbydende og levende.

Ganske kort fortalt, er det et bor-

Solen skinner (det gør den forhåbentligt også i år) og lokker folk ud af deres huse …. ca. 2000 besøgende købte sidste år billet, spiste og drak, og var dermed med til at skabe en fantastisk festival.

gerinitiativ fra AIH der hedder ”Velkommmen i min bydel” som går ud på, at Andelssamfundet har indbudt Århus kommune til at samarbejde om en bogruppe i AiH, der fungerer som et kommunalt

Vi oplever, at Hjortshøj Festival er med til at vise vej, festivalen er et eksempel på hvordan inklusion kan lykkes på en helt særlig og fin måde, og Hjortshøj Festival er et eksempel på, hvordan et fælles projekt kan få mennesker i en by til at rykke tættere sammen og give os alle sammen noget at være stolte af.

botilbud. Botilbuddet er for borgere med særlige behov. Ud over botilbuddet skal der også bygges et økologisk bageri, en økobix, en cafe, et multiværksted, en staldbygning, et gartneri og et hønseri. Botilbuddet er bygget, beboerne er flyttet ind og i øjeblikket bygges

Vil du være med som frivillig, som gæst, så skal du være velkommen i Pinsen d. 22.-24. maj i Andelssamfundet i Hjortshøj. En helt unik mulighed for at være med i et af Danmarks største økosamfund i et par dage. Dage med tid til fest og kulturelle oplevelser, men også med masser af muligheder for uformelle snakke med mange beboere i Andelssamfundet og Hjortshøj. Ses vi i Pinsen?

der på livet løs på de kommende arbejdspladser, som også skal kunne bruges af borgere både fra AiH og hele lokalsamfundet.

Bliv frivillig på festivalen Du får festivalarmbånd til hele weekenden med musik, teater, kunst og gøgl. Du giver 2 x 3 timers arbejde under festivalen eller 9 timer før eller efter festivalen. Mail til frivillig@hjortfest.dk Du kan også oprettes elektronisk på hjortfest.nemvagt.dk Der er gode campingmuligheder www.hjortfest.dk

Økosamfund i Danmark

i laver da en festival. Vi skulle bruge penge til alle værkstederne, og hvordan skulle vi lige finansiere det? Temaet udløste stor kreativitet, idéerne var mange. Nogle idéer mere realiserbare, andre idéer gav nok mest anledning til et godt grin. I én af grupperne lød en salig summen, energien var høj, det var tydeligt at gruppens medlemmer havde fat i noget….. Gruppen ville lave en Kulturfestival i Hjortshøj! Tanken var, at festivalen skulle bæres af frivillige kræfter, og betalende gæster fra Hjortshøj og omegn skulle sikre et overskud og vi skulle sammen have nogle festlige dage.

Hvad er så Vimby?

Samarbejde mellem Danmark og Ghana

– nu også omkring økosamfund

LØS har netop fået godkendt en ansøgning om et partnerskabsprojekt med den ghanesiske organisation og økologiske landbrugsskole Kumasi Institute of Tropical Agriculture (KITA). Projektet har som formål at opbygge netværket Global Ecovillage Network (GEN) i Ghana, og der skal blandt andet afholdes et ghanesisk Ecovillage Design Education (EDE) kursus sammen med LØS Af Pernille Rydahl

ITA i Ghana er, sammen med en række andre ghanesiske organisationer indenfor økologi og permakultur, den primære initiativtager til netværket Global Ecovillage Network (GEN) i Ghana. Det er én i rækken af afrikanske lande, der nyder en voksende sammenslutning af mennesker og organisationer, der interesser sig for at udbrede tanker, politikker og praksis, omkring bæredygtighed. GEN Ghana er et nyt netværk, der har behov for konsolidering og kapacitetsopbygning. Formålet med partnerskabsprojektet er derfor at styrke GEN Ghana som en ny og hastigt voksende netværksorganisation, der har brug for at slå sig fast som aktør i Ghana. Den organisatoriske kapacitet skal opbygges, bl.a. gennem afholdelse af et fireugers Ecovillage Design Education kursus, Gaia Educations FN-anerkendte uddannel-

se i bæredygtig social, spirituel, økologisk og økonomisk opbygning af økosamfund. Hvad er kriterierne for et økosamfund i Ghana? Hvordan kan man udbrede bæredygtig praksis i overgangen fra traditionelle samfund til moderne samfund? Der er mange spændende udfordringer i Ghana. Ecovillage Design Education skal konsolidere GEN Ghana Under EDE’en samles en række forskellige organisationer, NGO’er og lokalsamfundsorganisationer indenfor økosamfund og bæredygtighed i Ghana gennem en konkret aktivitet. På den måde konsolideres GEN Ghana gennem en praktisk, internationalt anerkendt aktivitet med bæredygtighed som sigte. KITA har, som den største aktør i GEN Ghana, kapacitet til at være inkubator for GEN Ghana’s konsolidering som netværk og LØS er med i samarbejdet for både at lære og bidrage. Projektet knyt-

ter an til den internationale økobevægelse gennem LØS’ engagement I GEN Europe og KITA’s tilsvarende i GEN Africa. KITA trækker i arbejdstøjet Projektet løber fra nu og til 1. april 2016, altså over et år. Hovedparten af aktiviteterne i projektet ligger hos KITA, som skal registrere, rekruttere og etablere kontakt til potentielle partnere indenfor økosamfund og bæredygtighed, promovere GEN Ghana nationalt, etablere tre lokale afdelinger, samle medlemmer, udvikle hjemmeside og etablere en model for GEN Ghanas sekretariat. Sidst men ikke mindst : udvikle undervisningsmaterialer til EDE’en og afholde den. Vil du være med til noget? Med LØS som partner i projektet er der en række muligheder for medlemmer, idet LØS har det overordnede ansvar for monitorering af projektet, herunder sikring af

Vi vil nu samle en gruppe i LØS, som har lyst til at følge projektet, eventuelt komme med til Ghana og på sigt være med til at udvikle flere internationale projekter i LØS. Mulighederne er mange, da dette er LØS’ første projekt i Ghana, og det bestemt er tanken, at partnerskabsprojektet senere skal danne basis for et egentligt udviklingsprojekt. Det er en ny måde at engagere sig på i LØS. I GEN Europe er Danmark gennem dette projekt banebrydende for egentlige partnerskaber mellem europæiske og afrikanske partnere. Vi håber, at flere andre lande følger med! I LØS ligger projektet i det internationale udvalg, hvor der skabes en undergruppe, der står for Ghana projektet. I øjeblikket er Camilla fra Hallingelille og Pernille fra Munksøgård med i gruppen. Vi glæder os til at arbejde med projektet og til din deltagelse!

Vil du være med? Du kan kontakte : Pernille Rydahl fra Internationalt Udvalg på pernille.rydahl@munksoegaard.dk eller tlf. 28117822. Du kan læse mere på : www.cisu.dk – hvor LØS har fået pengene. www.kitaghana.org – hvor man kan læse mere om KITA

Hvid zone Boliger fri for kemi og trådløs teknologi

Af Tanja Holm

vid zone er startet som et initiativ sidste sommer af en gruppe mennesker, der gerne ville have en anden type omgivelser at leve i. Mere jordnære, naturlige omgivelser og sunde rammer. Vi vil gerne lave et sted ud fra Bio Bau principper, hvor førsteprioritet er sundheden i husene. Der skal bygges med naturlige ressourcer og med luft imellem husene. – Og selvfølgelig masser af træer imellem. Vi vil leve i naturlige, fredelige omgivelser, der ikke er forurenet af kemi og trådløs teknologi. Vi vil gerne holde husene i en rimelig størrelse og til gengæld flytte funktioner som vask, depoter og gæsterum til et fælleshus. Så vidt det i praksis kan lade sig gøre i forhold til størrelsen på vores grund og omgivelserne, vil vi være delvist selvforsynende med grønt og lidt dyrehold, regnvand, varme og strøm. Vi vil lave et smukt og harmonisk byggeri med fællestræk og plads til individuel udfoldelse. Kan vi finde en god

løsning på det, vil vi gerne lave byggeri med blandede ejerformer, så det bliver mulighed for flere aldersgrupper. For os er en af de helt store udfordringer at finde et egnet sted. Vi vil gerne bo naturnært, op ad en lille landsby, men vi vil have „rene” omgivelser, det skal altså være et sted uden sendemast, helst meget gerne uden radiofrekvente målere og staldelektronik og gylle. Vi lever i en verden, der er forurenet på mange måder. Den forurening man hverken kan se eller lugte fra trådløst udstyr, går igennem mure og mennesker og den er efterhånden rigtig svær at flygte fra. Vi vil gerne være fri for den belastning i vores private hjem. Det mest grundlæggende for os er, at vi vil have lov til at være i fred for andres kemi og trådløse teknologi, vi vil lave og plante et område, der er rart og sundt at leve i, og hvor rammerne lægger op til, at der er fællesskab og privatliv efter behov.

Økosamfund i Danmark

målene i ansøgningen og overholdelse af budgettet. Man kan komme på kurser hos CISU gennem LØS for at lære mere om vores rolle. Derudover skal LØS medlemmer bidrage til kapacitetsopbygning af GEN Ghana gennem fælles facilitering af EDE’en i Ghana samt bidrage til den organisatoriske og administrative udvikling. Der er mulighed for at tage med til Ghana, hvis man har kompetencer indenfor facilitering af hele eller dele af EDE’er eller lignende undervisningserfaring, opbygning af NGO-netværk, international projektmonitorering og lignende. Hvis man bare har lyst til at tage med som deltager, uden de store facilitatorroller, påtænker vi at lave en ’Ghana øko-tour’ også, så flere kan snuse til projektet og rejse til Ghana, med mening og gennem et netværk.

Nyt levefællesskab i Nordjylland

Af Lars Overvad

orestil dig et Levefællesskab hvor bæredygtighed, socialt fællesskab, natur, nærvær, levende huse og personlig udvikling er grundværdierne. Det lyder som en drøm og det er en drøm – men den er ved at blive til virkelighed i Nordjylland. Nye rødder er ved at blive sat i mulden med det formål at skabe det første Levefællesskab i Nordjylland med stor støtte og inspiration fra Hertha Levefællesskab. Vi er en gruppe på 12-14 engagerede personer, der i cirka et år har mødtes for at fastsætte de værdier, der skal være bærende i det nye Levefællesskab. På et møde i december 2014 fastlagde vi følgende grundtemaer : Det økologiske – med fokus på biodynamisk landbrug og permakultur Det inkluderende – et aktivt ja til at leve i tæt naboskab med mennesker der har særlige behov. Det kulturelle/spirituelle – der lægges vægt på, at den enkelte vedkender sig ansvaret for : Eget liv, personlig udvikling, at bidrage til medmennesker og fællesskabets trivsel.

Vi har i fællesskab formuleret, hvordan disse værdier kan folde sig ud og blive den skabende platform for det, der i løbet af de næste år skal manifestere sig som en bebyggelse for 100-140 mennesker. Det inkluderende aspekt betyder, at en del af beboerne skal være mennesker med særlige behov. Disse skal bo i bosteder og være aktive i værksteder i hverdagen. På den måde bliver det disse beboere, der udgør kernen af hverdagens aktiviteter, og os andre som kommer og går. Foreningen til fremme af Levefællesskab i Nordjylland er netop blevet dannet, og vi vil i foråret og sommeren 2015 dele det glade budskab om, at der er mulighed for at være med til at skabe strukturen i det kommende Levefællesskab. Der vil blive lavet hjemmeside og folder, foredrag i samarbejde med oplysningsforbund, artikler i dagspressen og indslag i TV. Målet er at påvirke den offentlige debat ved at vise, at der findes alternativer, og at vi kommer til at vokse i antallet af aktive deltagere i udviklingen af Levefællesskabet. Vi er i løbende dialog med Rebild kommune, og de ser gerne, at en bosætning som vores skal finde en placering i et attraktivt lokalsam-

fund inden for Rebild kommune. Nærheden til statsskov er et af vores lokaliseringsønsker, så Rold skov er tiltrækkende. Derudover er der andre kommuner i Nordjylland, der også har vist interesse for projektet. Vil du være med, eller sidder du med talenter, du gerne vil bruge aktivt sammen med os, så hører vi gerne fra dig. Vi vil rigtig gerne have kontakt til arkitekter og ingeniører, der på græsrodsplan har lyst til at udvikle ideer til udformning af landskab og huse. Er du en facilitator, der har passion for at være medskaber af et nyt levefællesskab på vej, så er det nu, du skal kontakte os. Det næste foredrag, hvor du kan høre om værdierne og perspektiverne i et Levefællesskab, bliver onsdag d. 12. maj, kl. 19-21.30 i Byens Rum, Hørfrøgade 4, 9000 Aalborg. Pris 80 kr. Tilmelding til Lars på nedenstående kontakt oplysninger. Visionsdokumenter kan rekvireres ved at skrive mail til : larsovervad@gmail.com Kontakt oplysninger : Lars Overvad Nielsen, Tostrupvej 19B, Godthaab, 9230 Svenstrup J, Telefon 29616896

Frikøbing

– nyt økosamfund ved Hvalsø Af Katrine Ikast

Frikøbing er en forening, der har som mål at etablere en økologisk og bæredygtig bosætning med 20-25 husstande. Frikøbing favner et bredt sæt af værdier, der vedrører såvel miljømæssige som økonomiske og sociale intentioner. Det er foreningens overbevisning, at mange drømme bedst realiseres gennem fælles fokus og indsats, alt imens der udøves en stor respekt for forskellighed og for familiernes privatliv. Hertil tror vi på, at gode og trygge rammer er et vigtigt udgangspunkt for børnene, der prioriteres højt. Placering og tidplan Frikøbing står til at købe ca. 4,4 ha. jord i den vestlige ende af matriklen Åsen 5 i Kirke Hvalsø – ca. 1,5 km fra Hvalsø station, med udsigt over marker og skov. De nordlige 2 ha. vil ligge i byzonen, og vil blive inddelt i 20 parceller samt fællesarealer – det er her vores boliger og fælleshus m.m. skal ligge. De sydlige 2,4 ha. vil ligge i landzone og her vil der være god plads til både landbrug og rekreation. Den 23. februar godkendte byrådet i Lejre kommune lokalplanen for området, hvilket betyder, at vi nu kan komme i gang med at udstykke jorden og byggemodne arealet. Selve boligbyggeriet forventes at kunne starte til sommer. De fælles faciliteter Samlingspunktet for fællesskabet bliver det

store fælleshus, som placeres mellem boligområdet og dyrkningsområdet. Fælleshuset vil rumme en stor sal, der kan bruges til daglig fællesspisning såvel som fest og ballade, og dertil storkøkken, fødevarelager, legerum, toiletter osv. Ved indkørslen til området fra Åsen i nord vil der være parkeringspladser, skure og affaldssortering, og der er reserveret et projektareal som på sigt kan udvikles til værksteder, kontorlokaler, småerhverv mm. Midt i boligområdet etableres en badesø, der samler regnvand fra tagene fra de nærliggende huse, samt en legeplads for små børn. På det store areal mod syd planlægger vi både dyrkningshaver, frugtlund, pilerensningsanlæg m.m. Vær med Der er stadig nogle få ledige grunde, så hvis ovenstående lyder tiltalende, er du meget velkommen til at kontakte os og høre nærmere. Vi hører også meget gerne fra mere etablerede bofællesskaber, der gerne vil dele ud af deres erfaringer ift. de udfordringer vi står overfor, herunder byggemodning (valg af materialer, entreprenører osv.), design og etablering af fælleshus, badesø, dyrkningshaver mm.

Konceptet har været under udvikling siden 2007. Foreningen består i dag af ca. 50-60 personer i alderen 0-62 år fordelt på 19 husstande. Lejre kommune har netop vedtaget en lokalplan for området omkring Hyllegården, som gør at foreningen kan komme i gang med byggemodning af arealet. Arealer bliver udstykket i 20 parceller med varierende størrelser fra 310-900 m2, hvorpå hver grundejer kan opføre eget fritstående hus (evt. dobbelthus). Fællesarealerne bliver udviklet i fællesskab og vil indeholde stisystem, fælleshus, badesø, parkeringspladser ved indkørsel til området (ingen bilkørsel på stierne), affaldssortering, pilerensningsanlæg m.m. I tilknytning til boligområdet køber foreningen også ca. 2,4 ha landbrugsjord til fælles dyrkning af grøntsager mm.

Økosamfund i Danmark

Grundlaget

Hertha Levefællesskab – en levende organisme

Af Allan Elm

ertha’s organisation er en unik kombination af : En erhvervsdrivende fond (Landsbyfonden, som ejer den ikke-private jord, værkstedsbygningerne og en række udlejningsejendomme), En almennyttig selvejende institution (Hertha Bofællesskaber & Værksteder, som 1/1-2013 har selvstændiggjort sig fra Skanderborg Kommune og nu er en registreret socialøkonomisk virksomhed/selvejende institution med 30 medarbejdere). En grundejerforening (halvt lejere og halvt ejere) med udvidede beføjelser – Fællesledelsen – som forestår de mere principielle og overordnede linjer i Hertha ud fra Landsbymødets (”generalforsamlingens”) tilkendegivelser. Fællesledelsens opgave er at værne om, pleje og styrke Hertha Levefællesskab som en landsby, hvor familieliv, arbejdsliv og kulturliv tilstræbes at harmoner mellem almindelige mennesker og voksne udviklingshæmmede. Samspillet og balancen mellem disse tre juridisk selvstændige og ansvarsbærende organer er noget af det, som gør Hertha unik

‘‘

lem de tre ”væsenheder”, end vi ser i det ”store” samfund. Og vi bruger en del tid på at forfine samspillet. Bl.a. har vi ind imellem såkaldte Periskopmøder, hvor bestyrelserne for de tre organer mødes for at afstemme og informationsudveksle, således at vi i alle organer bevarer nogenlunde det samme billede af helheden. Mødet har ingen beslutningskompetence men understreger den gensidige afhængighed. De seneste par år er gået med den større proces omkring bofællesskabernes selvstændiggørelse. I den forbindelse er der startet en omfattende rokering af vore udviklingshæmmede, som en start på færdiggørelsen af Herthas oprindelige vision med 150 mennesker, hvoraf de 30 er mennesker, med særlige behov. Herunder er der bygget et hus, som rummer 2 permanente boliger samt et midlertidigt lille bofællesskab for 4 udviklingshæmmede. Desuden har det 18 år gamle oprindelige bofællesskab behov for en renovering, så boligerne bliver bragt op til dagens standard. Hertil arbejdes der på fundraising, således at vi kan oprette to nye bofællesskaber – et til 7

Samspillet og balancen mellem disse tre juridisk selvstændige og ansvarsbærende organer er noget af det, som gør Hertha unik og noget, som vi bestandigt har fokus på

og noget, som vi bestandigt har fokus på. De tre organisatoriske elementer kan opfattes som en skaléring af de tre sektorer som samfundet består af (civilsamfundet/det kulturelle/frihedsområdet ; erhvervslivet/ det økonomiske ; og det statslige/politiske/regulerende/retsmæssige) og dermed et ”miniaturebillede” af samfundet – men (forhåbentlig) med en bedre balance mel-

og en lidt mere skærmet enhed til 4. I dette ligger også udarbejdelse af opdaterede brochurer og beskrivelser, således at vi står rustede, når vi får kontakt til den eller de fonde, som vil støtte disse vigtige projekter. I 2014 udgav vi efter godt et års arbejde bogen ”Inklusion – et socialpolitisk indspark”, som har fået fine anmeldelser. Heri beskrives bl.a. 16 inklusionsprojekter

(herunder selvfølgelig Hertha) rundt om i landet, hvor marginaliserede grupper inkluderes i sociale netværk, så de får en meningsfuld hverdag og et personligt ståsted i det danske samfund. Professor Steen Hildebrandt skriver om bogen bl.a. : ”Inklusion burde være en selvfølge. Men det er det ikke. Og derfor må nogen gøre en aktiv indsats for sikre, at eksempler levendegøres og informationer og argumenter formuleres og formidles. Det gøres med denne fremragende bog. Det er et referenceværk, hvis mage ikke findes.“ Samtidig går livet sin gang i Levefællesskabet med de små ting, som lyser op i hverdagen : fællesspisning hver 10 dag, foredrag (i foråret 4 omkring organisationers udvikling og faser), årstidsfester (f.eks. julespillet, som i år blev vist 3 gange for i alt omkring 400 mennesker, og fastelavnsfest, studiekredse, små koncerter, opførelse af Mozarts Tryllefløjten (gennem årene 3 akter), og ganske almindelige gøremål i det fælles og det private. Hertha besøges årligt af omkring 5000 personer til rundvisninger, høstmarked, maj-marked, de 6 åbne cafélørdage, foredrag, koncerter m.m. Aktuelt er der mulighed for at besøge Hertha til lørdagscafé d. 9. maj – hvor der arrangeres rundvisning og kan købes kaffe og kage, og hvor der også er loppemarked og åbne værksteder. Efter sommerperioden er der høstmarked d. 5. september, hvor der plejer at komme omkring 800 for at se på dyrene, købe ind i boderne med værkstedsvarer og alt muligt andet, og nyde underholdningen og stemningen. Følg med på www.hertha.dk under ”kalender”.

Åbakkehuse

– en lærings-landsby

Af Mark Stolk og Ole Hansen

Facilitering af beslutningsprocesser, konflikt-håndtering, individets frihed i det kollektive, en anklagefri zone, åbenhed for ny indsigt og kreativ tænkning er nogle af de kerneområder, vi arbejder med i vores projekt. Vi arbejder på at udvikle nye forståelser og metoder indenfor disse områder, og selvom vi også føler os udfordrede har vores læring ledt til en række samarbejder udenfor vores lokale miljø. Åbakkehuse har gennem årene udviklet

sig til at være en alternativ lærings-landsby med et stort internationalt netværk, som har dannet ramme for mange spændende seminarer, workshops, youthcamps og aktiviteter, både lokalt og internationalt, med særlig fokus på læring og uddannelse for mennesker i alle aldre. For eksempel har vi 3 gange modtaget EU støtte som værter for det internationale fredsskabende ungdoms -netværk Y-TOP (Young Template of Peace), hvor unge i alderen 14 til 25 år fra hele verden (15 lande, bl.a. Israel og Libanon) har været samlet omkring fredsskabende processer med fokus på fremtidsorienteret læring og verdensborgerskab. Åbakkehuse har også adskillige gange været værter for Feminenza, en international velgørenhedsorganisation, som i samarbejde med bl.a. FN arbejder for at bedre kvinders forhold og vilkår i verden og skabe en opdateret forståelse og respekt mellem de to køn. Vi har for eksempel huset seminarer med temaer som Tilgivelse og Kvindeligt Lederskab, og i maj og juli vil to kurser omkring Forståelse og Håndtering af Angst, åbne for offentligheden, finde sted. Derudover har vi afholdt kurser og workshops omkring økologi, dans og bevægelse, personlig udvikling, lydhealing og en

række malerkurser. Vi er også aktive lokalt med bl.a. fredskoncerter i både Mern og Præstø – og sidst men ikke mindst arbejder vi med forholdet til den jord vi bor på. Vi

‘‘

Vær den forandring du ønsker at se i verden – Mahatma Gandhi

har erkendt, at vores passion og styrke ligger i vores udadvendte arbejde, og selvom vi fra begyndelsen havde en vision om at gro til omkring 45 familier, har foreningens vækst grundet den internationale finanskrise været en hel del langsommere end forventet. Derfor har vi besluttet at sælge et af vores jordlodder på 36.239 m2 byzonejord – forhåbentlig til et andet alternativt bofællesskab. Jordstykket ligger på en bakke lige ud til det fredede ådal område. Vi ønsker succes til alle de småsamfund i Danmark, der arbejder på at etablere grønne, fremtidsorienterede og bæredygtige måder at leve på, og inviterer alle interesserede til at komme og besøge os. Besøg venligst vores hjemmeside http ://www.aabakkehuse.dk for mere information – også om jordsalg samt fremtidige kurser og seminarer.

Økosamfund i Danmark

ed et besøg i det nu 9 år gamle landsbyprojekt Åbakkehuse i Mern i Sydsjælland, med 17 voksne og 9 børn, vil nogle måske umiddelbart overveje om Åbakkehuse kan kaldes et økosamfund. Husene er en blanding af økologiske og mere traditionelle huse, og det er da også først og fremmest arbejdet omkring menneskets egen indre økologi, vi har været mest optaget af. Hvordan vi som mennesker kan finde nye, grønne, fremtidsorienterede og medmenneskelige måder at leve og arbejde sammen på. Mange af beboerne har et kreativt virke inden for billedkunst, forfattervirksomhed, musik og design, og der er også lærere, it-folk, pædagoger, håndværkere og healing-klinikken wellnow©.

Levefællesskabet på

Strandbakkevej, Samsø Af Joan Birk

“I

n many shamanic societies, if you came to a medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions : When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?” – Gabrielle Roth Hvordan lever vi vores drøm ud? Hvad skal der til for at leve fra et åbent hjerte i fællesskab med andre? Med respekt for det individuelle. Hvordan kan vi gå bevidst ind i en fælles læreproces, og lade det at bo sammen og dele dagligdagens udfordringer være rammen? I en forening af det jordiske og åndelige. Disse spørgsmål er vi i gang med at undersøge samt udleve i praksis. Et smukt landskab har åbnet sig for os på det sydlige Samsø. Her er vi gået i gang med de første skridt til at forme et levefællesskab med fokus på at dele glæden ved naturen omkring og inden i os, at leve fra det åbne hjerte og udleve vores drøm om at lære at leve mere kærligt og bæredygtigt gennem læring fra relationer og fællesskab. Ejendommen ligger for enden af en grusvej med udsigt over havet mod vest. Der er granplantage, en sø, en gammel have med frugttræer samt en kæmpemæssig gravhøj, som rejser sig og giver mulighed for en helt

storslået udsigt over sydøen.Vi ønsker at udleve drømmen om et mere nydelsesfyldt liv – og vi ser hele processen som en undersøgelses- og læringsrejse med det formål selv at mindske stress samt skabe et sted, som kan inspirere til netop dette. Ideen er, at levefællesskabet skal danne ramme for, at en slags kernegruppe af mennesker kan bo permanent på stedet og at fællesskabet er åbent i perioder for andre, som ønsker inspiration til at afprøve nogen af de praksisser vi arbejder med på stedet. Visionen er at skabe et læringssted med udgangspunkt i et dagligt levet liv. På Samsø er der ikke rigtig nogen bofællesskaber eller kollektiver. Mærkeligt nok. Men måske beror det på, at ø-samfundet i sin grundstruktur allerede er en form for fællesskab, hvor man er gensidigt afhængig af at få ting til at fungere sammen. At være få mennesker om at holde et mindre samfund igang. Og det er en realitet, at man oplever konkret afregning i forhold til, hvis man har vanskeligheder hinanden imellem, fordi man er NØDT til at samarbejde, idet man møder de samme mennesker i utrolig mange sammenhænge. Vi tror det vil være oplagt for flere mennesker at bo på en ø, hvis man kan bo i en form for fællesskab. Desuden giver den fælles boform mening i forhold til Samsøs erfaringer som vedvaren-

de energi-ø, den fornyede fokus på økologi samt de bæredygtige strømninger i tiden. Bæredygtighed I dag er der rigtig meget fokus på det bæredygtige liv og vedvarende energi. Vi ønsker at bidrage ved at rette opmærksomheden på vores “indre energi” – og hvordan vi holder den vedvarende, hvordan vi bliver mindre udbrændte, men netop generer overskud og liv i et liv, hvor forandring og bevægelse er det eneste konstante. Vi tror det at leve tættere på naturen har positiv indvirkning på dette. Vi tror, at vi bliver bedre til at mærke os selv, det naturlige i os og skærper sanserne, når vi mærker naturen omkring os. Det er afgørende i en verden, hvor flere og flere mennesker rammes af stress og depression, som er tilstande, hvor man mister kontakten til sig selv og sine sanser. Vores moderne livsstil med højt tempo og mange tilfælde af ensomhed er med til at udløse disse lidelser, som skønnes af WHO at være den fjerdestørste byrde for verdenssamfundet. Og da det ikke ser ud til at mindskes, må vi gøre noget ved at skabe fornyelse i den måde vi indretter vores liv på. Vi må være den forandring vi ønsker at se i verden. Vi er optagede af bæredygtighed i alle livets facetter – forstået både i forhold til at dyrke jorden, så vi kan forsyne os med

Hvem er vi? Marius Kragh ejer jordstykket og huset. Han har boet på Samsø i en årrække og er flyttet til Århus i efteråret. Han stiller området og ejendommen til rådighed for os til opbygningen af fællesskabet. Så selv ejer vi intet af det, men lejer os ind. Jens Bo Jacobsen har indtaget et stykke af skoven, fældet træer og flyttet sin fine cirkusvogn hertil fra Jylland. Cirkusvognen har han selv bygget om til bolig på 20 m2. Det er Jens som udfører det meste ombygningsarbejde på ejendommen. Joan Birk bor sammen med sine to børn, Victoria på 12 og Sofus på 10 år, i en lille taglejlighed (ca 35 m2) som blev bygget i sommer. For tiden er byggeriet af lejlighed nr. 2 i gang. Inden for den næste måned flytter Marianne Søgaard ind sammen med sin søn, Peter, som går på efterskole.

I stueetagen er der fælles køkken-alrum og der er ombygninger i gang til endnu en bo-afdeling, hvor Christopher Jones flytter ind til 1. maj. Principper og praksis Hvordan nærer vi fællesskabet samtidig med, at vi folder os selv ud i al vores kraft? Og hvordan støtter vi hinanden i de individuelle processer, samtidig med at fællesskabet skal fungere? Vi er inspirerede af indiansk og gammel nordisk visdom og bruger cirklens principper som ramme for at skabe nærværende rum for samtale og det at dele med hinanden. Vi har et meget bevidst fokus på at skabe en praksis, strukturer og ritualer, som støtter fællesskabet med respekt for individet. Når vi mødes i cirklen, så handler det fx om, “at lytte uden at dømme” og “at tale med en hensigt”. Og at lade være stille, når der er brug for det. Derfor har vi også en daglig fælles meditationspraksis. Vi synger sammen og eksperimenterer med, hvordan vi kan bruge praksisser som arbejde med lyd, toning, dans, musik og rytmer. Det er med til at knytte os tættere sammen og skabe et trygt rum at dele både det mørke og det lyse i livet. Vi vil “dele det, der er”. Ligesom vi bygger af de materialer, som allerede er til stede og finder muligheder med det, vi har til rådighed. Lederskabet er delt og hver især tager ansvar for den rolle, man bærer i fællesskabet.

Man kan sige, at det er en måde at holde fokus på, at det at VÆRE sammen er lige så nødvendigt og vigtig en værdi som det at GØRE noget sammen. Vi mærker, at vores fælles praksis er med til at styrke vores evne til at gennemgå de relationelle udfordringer, som et fællesskab automatisk vil byde på. Initiativet til at skabe et levefællesskab opstod i samarbejdet og partnerskabet mellem Jens og Joan, som arbejder bl.a. med lydterapi, healing og udviklingsprocesser. Deres møde med Marius, naturområdet ved Strandbakkevej samt levefællesskabsgruppen under Økologisk Samsø i starten af 2014 satte skub i udfoldelsen af de visioner, som havde spiret hos dem i mange år. De gik med det samme i gang med at føre det ud i praksis med de forhåndenværende materialer og muligheder. Jens flyttede til Samsø i maj, 2014. Joan har boet på øen i 13 år.

Kontakt info : Jens mob : 30823898 mail : jens@openheartcircus.dk Joan mob : 26143763 mail : joan@openheartcircus.dk www.openheartcircus.dk

Økosamfund i Danmark

afgrøder derfra – få noget brugbart ud af det, der allerede er – leve så rent som muligt uden at forgifte jorden – men også forstået som at leve bæredygtige liv. Altså leve på en måde, så vi ikke slider os selv op i arbejdslivet og de relationelle kampe. Men bringer lys, luft, kærlighed og rummelighed også ind i SAMVÆRET og den måde vi relaterer til hinanden på. At vi holder energien høj. At vi skaber plads til nydelse og leg. Side om side med det mere umiddelbart “nødvendige” arbejde.

Farvel & goddag

Linda Kristensen

Camilla Nielsen-Englyst

Linda løftede LØS – Tak for det Af Ditlev Nissen Ved årsskiftet stoppede Linda som sekretariat for LØS. Linda har opdateret foreningens hjemmeside, medlemsadministration, bogholderi, produktion af bladet m.m., således at LØS i dag er en administrativt veldrevet forening med mange gode systemer. Som formand og kasserer har det været en fornøjelse at samarbejde med Linda. Ud over de gode systemer overleverede Linda en ”Værd-at-vide” LØS. En manual med koder, guidelines og rammer for foreningens administrative og kommunikative opgaver. Det er FLOT arbejde. Har I brug for en foreningssekretær, kan vi varmt anbefale Linda Kristiansen, der står bag www.sekretariatet.org.

Sekretariatet forankres i to økosamfund Fremover vil opgaverne i sekretariatet blive delt af to personer, nemlig Camilla Nielsen-Englyst og Pia Duus Jensen, der bor i henholdsvis Økosamfundet Hallin-

Pia Duus Jensen

gelille på Sjælland og Den Selvforsynende Landsby på Fyn. Vi glæder os begge til arbejdet med at understøtte, koordinere og udvikle aktiviteterne i LØS, så det fortsat er en forening, der samler og styrker økosamfundene og samtidig er aktiv og synlig i den offentlige debat. Økosamfundsbevægelsen har meget at byde på, ikke kun for os, der har valgt netop den livsstil, men også uden for økosamfundenes rammer – som inspiration til og tydeliggørelse af en alternativ, grøn levevis. Her kan LØS byde ind med erfaringer og viden, som er guld værd for andre. Samtidig har LØS en opgave med at sætte rammerne for udvikling af og erfaringsudveksling mellem eksisterende og fremtidige økosamfund.  Vores ønske er at kunne bidrage positivt til denne dobbelte rolle og styrke sammenhængskraften, kommunikationen og udviklingsmulighederne i LØS. Bestyrelsen har valgt at ansætte os begge, da vores kompetencer matcher og supplerer hinanden godt. Der er i skrivende stund stadig nogle detaljer, der skal falde på plads, men oplægget er, at Camilla især skal arbejde med projektkoordination og fundraising, mens Pia især skal arbejde med kommunikation og medlemskontakt.

Ditlev Nissen

Camilla er uddannet i pædagogik og kommunikation og er en erfaren fundraiser og projektkoordinator. Hun har siden 2005 boet i Hallingelille, hvor hun bor i kollektiv med 8 andre voksne. Pia er uddannet journalist og en erfaren kommunikatør. Hun har boet i Den Selvforsynende Landsby siden 2007 med sin mand og tre børn. Vi er begge aktive i LØS i andre sammenhænge, så organisationen er ikke helt ny for os – men der er fortsat meget at lære. Vi glæder os til den nye rejse og samarbejdet med bestyrelsen og andre frivillige i denne dejlige og vigtige forening. Det skal blive godt at komme i gang. Mange hilsner fra Camilla og Pia

Formanden omstiller Efter fem år som formand for LØS genopstiller jeg ikke. Tak for en lærerig rejse med gode venskaber, spændende udfordringer og dejlige oplevelser! Jeg glæder mig til at bygge videre på de skønne værdier og relationer, som findes så righoldigt i vores blomstrende bevægelse. Mange hilsner, Ditlev Nissen

* Annonce

Fire fine dage for hele familien Torsdag den 30. juli – Søndag den 2. august i Økosamfundet Fri og Fro, Under Himlen, 4500 Nykøbing Sjælland WUH er en god blanding af arbejde, fællesskab og fornøjelse. Vi skal lave mad, passe børn og bygge på Fri og Fros fælleshus – og så dukker der inspirerende indlæg op undervejs. Deltagere Alle interesserede er velkomne. Vi gætter på, at der i år vil være en del Fri og

Fro’ere, unge mennesker fra hele verden (WOOF’ere) og så venner af fælleshuset og øko-interesserede.

Tilmelding Senest d. 1. juni til Giske på giske.harrig@gmail.com

Pris Prisen er helt i bund i år. 0,– kr. for både børn og voksne. Fri og Fro betaler for mad, aktiviteter og bustur, og glæder sig over, at der sker noget med vores fælleshus.

Programmet kan findes her : http : //okosamfund.dk/kom-til-workcamp-i-fri-og-fro/

Overnatning sørger man i udgangspunktet selv for – men man er velkommen til at slå sit telt op og bruge bad og toilet i foreningen.

Økosamfund i Danmark

WUH -Workcamp Under Himlen

Afsender : Sekretariatet Landsforeningen for Økosamfund Den Selvforsynende Landsby Højgårdsvej 27

Modtager :

5762 Vester Skerninge

Kalender 2014/2015 – se detaljer på www.okosamfund.dk/kalender

Maj 2015 8.-10. maj – Weekendkursus : Lær i Økosamfund – Alt er forbundet Økosamfundet Dyssekilde.

September 2015 18.-20. september – Weekendkursus : Lær i Økosamfund. Levende lokal og social økonomi. Ananda Gaorii Ashram.

22.–24. maj – Hjortshøjfestival. Andelssamfundet i Hjortshøj. 24. maj – 20. juni – Ecovillage Design Course. Ananda Gaorii Ashram.

24.-26. september – Kultur-Fristeder/Free Cultural Spaces (FCS). Christiania.

April 2016 Juni 2015

22.-24. April – Fælles årsmøde. Lejre

26.-28. juni – Weekendkursus : Lær i Økosamfund – Bæredygtig hverdag. Den Selvforsynende Landsby.

Juli 2015 6.-11. juli – GEN+20 Summet Living the New Story.

Vores kalender opdateres ofte med nye og spændende arrangementer, så hold dig opdateret på vores hjemmeside : http ://okosamfund.dk/kalender. Og har du et arrangement som du gerne vil have i kalenderen så send information til sekretariatet via dette link : http ://okosamfund.dk/opslag-til-hjemmesiden/

24.-26. juli – Himmelstorm Festival 2015 i Dyssekilde.

30. juli – 2. august – Workcamp Under Himlen. Fri og Fro.

August 2015 14.-16. august – Weekendkursus : Lær i Økosamfund. At leve i fællesskab. Økosamfundet Hallingelille

Mere om LØS’ arbejde : LØS strategi 2015-2019. En bæredygtig omstilling af Danmark. Se den vores hjemmeside : okosamfund.dk