Økosamfund i Danmark #78 by Landsforeningen for Økosamfund

Økosamfund i Danmark

Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund • November 2015

Tema: Fællesskaber Præsentation af ny bestyrelse og strategi Kom på uddannelse gennem LØS

#78 #77

Redaktionen : Henrik Camillo Halle, Allan Elm Pia Duus Jensen, sekretariatet for LØS Layout og DTP: Przemek Emil Bogdanski Forsidefoto: Karen Margrethe Jensen Øvrige fotos: Henrik Camillo Halle, Karen Margrethe Jensen, Inge Sidenius Petersen, Lis Ellemand, Ditlev Nissen, Christian Krog Rasmussen, Tommy Falkeøje, m.fl. Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder særskilt) redaktion@okosamfund.dk Deadline for næste blad: 15. januar 2016 Tlf: 5194 5597 Hjemmeside: www.okosamfund.dk LØS er støttet af Kulturministeriets udlodningsmidler, samt af Gaia Trust. Formand : Niels Aagaard Tlf: 4018 9019 E-mail: niels@okosamfund.dk Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270 Annoncer i bladet : Rubrik 200 kr. (ingen billeder) 1/6 side 340 kr. 1/3 side 600 kr. 1/2 side 800 kr. 2/3 side 1000 kr. 1/1 side 1600 kr. Bagside 1400 kr. Alle priser er vejledende og ekskl. moms. Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden. Medlemskab pr. år i 2015 : * Enkeltperson: 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 200 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 1.000 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr. Over 50 deltagere: 3.000 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 500 kr. * Virksomheder: 1.000 kr. Abonnement på bladet: 125 kr. Medlemsskab løber til det opsiges. Foreningen er stiftet 7. marts 1993

Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling, arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Indholdsfortegnelse Tema: Fællesskabets betydning i mit økosamfund

Tema: Slaget om fællesskabet

Tema: Det intelligente fællesmøde

Tema: Inspiration til nye mødeformer

Tema: Fællesskabet får os til at handle bæredygtigt

Præsentation af LØS’ nye bestyrelse

Formandsvisioner

En bæredygtig omstilling af Danmark – LØS’ strategi

LØS på rundtour

Efterårsseminar 2015

GEN – en ny verden i støbeskeen

Mindeord over Hildur Jackson

Uddannelse: Cloughjordan. Irsk økosamfund deler ud af dets viden

Uddannelse: Flyvetur på den visionære drage

Uddannelse: Lær i økosamfund – to personlige fortællinger

ØKOllektivet og opskrifter

Bog: Værktøjer til klodens bedring

Folketræf for DET FÆLLES BEDSTE

Bliv aktiv i LØS

Fællesskabet

– en forudsætning for den grønne omstilling Af Niels Aagaard, formand for Landsforeningen for Økosamfund

Dette nummer sætter fokus på økosamfundenes fællesskaber. Fællesskab er noget, der er både større og klogere end os selv, siger en artikel. Og det er vigtigt at forstå dybden i, hvad fællesskaber er. For de kan rigtig meget. Give tryghed og nære relationer, løfte store opgaver, udvikle os, skabe løsninger. Fortidens huleboere vidste, at de kun kunne overleve i et stærkt fællesskab. For 100 år siden fandt vestens arbejdere ud af det samme og dannede fagforeningerne og kooperationen. Men de sidste 30-40 år har vi afskaffet det ene fællesskab efter det andet overalt i den vestlige kultur. De bliver midlertidige, svagere og let udskiftelige. Tendensen er at tro, at vi bliver både friere og livsrigere som individualister. I virkeligheden mister vi voldsomt meget, når vi står én og én eller hver familie for sig. Både som mennesker, som art og kultur. Vi mister evnen til at drage omsorg for andre, lytte og lære, tænke ud over egne snævre behov, udvikle og skabe nødvendigt nyt sammen. Vi mister dét at tage stilling sammen, handle og bruge demokratiet i fællesskab, som fx andels- og højskolebevægelsen var udtryk for. Og med de voldsomme udfordringer menneskeheden står over for inden for en kortere årrække – de såkaldte megakriser i form af selvforstærkende klimakatastrofer ude af vores kontrol, ødelagt miljø, mangel på mad,

vand, ressourcekriserne og medfølgende krige, klimaflygtninge osv. – så er manglen på stærke sociale fællesskaber ganske enkelt katastrofal. For vi klarer det ikke uden. Økosamfundene har 30 års erfaringer med at skabe bæredygtige levemåder baseret på sociale fællesskaber. Det er dem, vi tager op i bladet for at hjælpe til inspiration. I bladet fortælles bl.a. om „mødernes“ betydning, som selve hjernen og hjertet i fællesskabet. Om nødvendigheden af at skabe „gode møder“ med dynamik så man føler, der udrettes noget, med styring, afveksling, følelsen af at alle bliver hørt. Møder er noget, man skal kunne glæde sig til. Her møder du de andre, skaber resultater som videreudvikler dét, vi allerede har. En artikel fortæller om at bruge forumteater som et middel til at „..det som umiddelbart var et selvfølgeligt svar på en problematik i løbet af kort tid blev vendt rundt, så andre muligheder synes lige så selvfølgelige.“ At skabe gode møder er et udviklingspunkt for mange økosamfund. Ligesom et parforhold skal fællesskaber plejes, hele tiden. Konflikter skal tages op og behandles på ordentlig, kvalificeret vis. Det er svært og vi vælger tit at tie, men det skal gøres, hvis vi vil videre. Og som regel bliver fællesskabet stærkere, når konflikterne er blevet tacklet. Men konflikthåndtering er en anden udfordring for mange økosamfund, og endnu er vi kun ved starten af velfungerende håndtering. ’Hvordan vi har det med hinanden’ afgør kvaliteten af vores fællesskab, og det hænger igen sammen med, hvordan vi kommunikerer. Hvis vi formår at anerkende hinanden, lytte til andre, selvom de mener noget helt andet, drage omsorg for hinanden og løbende foretage os ting sammen eller blot være sammen – så styrker vi fællesskabet. Og udvikler os selv, så vi overvinder vores traditionelle bevidsthedsbegrænsninger og forvandler os, så vi ikke bare laver en slags nye villakvarterer på

landet. To psykologistuderende fortæller i deres artikel, hvordan fællesskabet i sig selv får os til at handle mere bæredygtigt, fordi det understøtter os i en sådan praksis. I LØS tror vi, at fremtidens bæredygtige produktion og økonomi må baseres på fællesskaber. Omstillingen til dét, tror vi, kræver, at vi laver grupper af fællesskaber, der bærer fremtidens grønne, lokale økonomier. Vi tror, at der skal udvikles geografiske områder af passende størrelse (bioregioner) med en lang række af fællesskaber, som tilsammen bærer en stort set selvforsynende, lokal, grøn økonomi. Fællesskaberne er fx frivillige, fællesskaber omkring deleøkonomi, produktioner i fællesejede virksomheder (fx andel, kooperation, socialøkonomiske virksomheder) som kombineres med grupper af økolandsbyer, private virksomheder og kommunale indsatser. I forlængelse af det tror vi, at økosamfundene – eller noget der minder om det i en mainstream udgave – må udbredes til alle kommuner og til byerne, hvor der skabes fællesskaber omkring bæredygtighed, socialt, økonomisk og økologisk. Du kan læse meget mere om det i artiklen „LØS’ strategi“. Økosamfundsbevægelsen repræsenterer mange fællesskaber, og man kan sige, at LØS er et samlende fællesskab for alle disse. Sådanne findes mange steder, fx i de mange grønne foreninger herhjemme. Alle disse foreninger er nu på vej til at skabe et endnu større fællesskab, som vi kalder „DET FÆLLES BEDSTE“. Man kan se det som starten på en egentlig grøn bevægelse, der arbejder for en omstilling til bæredygtighed i hele landet. Foreløbig arbejder vi på at skabe et fantastisk Folketræf i Hvalsø april 2016, hvor civilsamfundet i fællesskab viser, hvor langt omstillingen allerede er kommet, og mødes om at skabe den videre udvikling. I fællesskab. God fornøjelse med læsningen.

Fællesskabets betydning i mit økosamfund

Økosamfund er lig med fællesskaber. Der kan være nok så meget fin økologi – men uden fællesskabet omkring det bæredygtige mister økosamfundene deres betydning som helhedsorienterede livsformer. Beboere fra tre økosamfund fortæller her om fællesskabets betydning for dem. Vi bad dem om at undgå salgstaler for fælleskabstanken, men at forsøge på så ærligt som muligt at fortælle om fællesskabets betydning.

Af Niels Aagaard, formand for LØS

Tæthed i Hesbjerg Interview med Christian Krog Rasmussen fra Hesbjerg.

eg flyttede til Hesbjerg blandt andet for at komme væk fra storbyens stress og jag. Jeg kunne se, hvad det gjorde ved mennesker, og jeg så en opløsning af fællesskaber. Men jeg ville fællesskabet. Og det har jeg så sandelig fået – venskaber, tæthed og altid en at tale med. Måske bare til at sludre med, måske til en dybere snak, hvis det er det, der er brug for. Det er fedt, når vi kan større ting sammen. Bygge et nyt fælleshus. Lave en uges arrangement for 400 gøglere. Og festerne er altid gode med plads til masser af kreativitet, musik og dans. Så der er sammenhold og nærvær. Hvis man skal tage nogle af de tunge ting frem, så er der konflikterne imellem folk, som dræner fællesskabets energi. Det kan være hårdt i perioder. Man får lyst til at trække sig lidt væk, men samtidig bliver man jo også nødt til at være i det for at komme videre sammen. Det er spændende med de mange opfattelser og forskellige livsanskuelser, men det betyder også, at vi nogle gange taler forbi hinanden. I den kultur, jeg kom fra, blev alle sat i bås. Det sker ikke på samme måde her. Når en konflikt eller dårlig stemning fylder, så sker det dog, at nærheden, omsorgen og tætheden forsvinder for en tid, og så kan man opleve at blive reduceret til en rolle med en funktion overfor fællesskabet.

Hvordan udvikler I fællesskabet? Til november tager vi på et seminar til et sommerhus alle sammen. Og der skal vi tale om visioner og lære hinanden bedre at kende. Det er vores udviklingsvej nu. Jeg oplever også, at vi er blevet meget bedre til at tale sammen på vores fællesmøder. Det vokser vi af. Når vi bearbejder konflikter og kommer igennem dem, bliver vi stærkere og bedre rustet til den videre udvikling. Folk får det godt af at være her Interview med Pauline, Lene, Simon, Elisabeth, Erik og Karin fra Svanholm Storkollektiv. Jeg bor alene, har ingen børn, og jeg bruger fællesskabet socialt, når jeg vil. Men jeg kan også være mig selv i mit tilbagetrukne hus. Muligheden for begge dele er perfekt. Så – jeg vil blive gammel her. Mennesker i alle aldre er godt, synes jeg, for så kan jeg også engagere mig med børn. Diskussioner, musik, rødvin, tage af sted sammen –

aldersbetydningen opløses. Fællesskabet er godt mod ensomhed. Og man mødes på tværs af traditionelle skel. Og når man ser lidt trist ud, så kommer der gerne nogen og siger hej. Men fællesskabet kan også være svært. Det kræver udadvendthed og eget initiativ. Og man skal netværke. Vi tager os ikke altid af konflikter. Men vi tager dem på fællesmøder og snakker på en ordentlig måde om dem. Overordnet er jeg glad for udviklingen og energien i Svanholm kollektivet. Jeg oplever, at mine følelser for stedet og dets mennesker bliver stærkere igennem de store oplevelser, vi skaber sammen. Jeg ser, at folk får det godt af at være her. Jeg får overskud af at bo her og føler, at sammen er vi stærke. Sætter pris på udviklingsdrivet ved bæredygtighedstanken og frontløberne herfor. Og det er fantastisk at bo langt ude på landet med al naturen og dyrene og alligevel have nærhed og venner. Det er jo herligt, at man ikke skal købe ind hver dag. Og jeg skal ikke forholde sig til

Tema: Fællesskab At stille sine evner til rådighed for fællesskabet og lege Interview med Erling fra Andelssamfundet i Hjortshøj

Vi bad de interviewede på Svanholm om at opstille deres „fællesskabsregler“. Det kom til at lyde sådan: • Øget tolerance – møde holdninger, som ligger langt fra ens egne, med et åbent sind. • Lyt og lær – lytte efter andres meninger. • Være klar til at udfordre dine egne komfortzoner. • Fællesøkonomi giver meget lim til fællesskabet – fælles budget og ansvar for, at arbejdsgrupper fungerer. Afhængighed af hinanden. • Respekt for hinanden – plads til både individ og fællesskab. Du må ikke opgive din egen personlighed. Men man skal heller ikke være rigid. • Balance imellem idealisme og daglig praktisk jordbundenhed. • Visioner – de er vigtige, men der skal arbejdes hen imod dem.

Fællesskabet er altid til evig og indre diskussion hos mig. Meget af det, der sker i fællesskabet, det vil jeg aldrig kunne gøre alene, så meget er sikkert. Og det er jo fantastisk. Nogle gange søger man fællesskabet i fællesskabet, altså nærheden, accepten, anerkendelsen opbakningen, drivkraften og så videre. Og nogle gange bliver man skuffet – jeg fik måske fællesskabets ja til et forslag, men ikke deres hjælp til at udføre det. Så her skal man passe på og være klar over, at opbakningen i virkeligheden kan være begrænset. Vi har for det meste en udmærket omgangstone, og på den måde er her rart. Det gør fx, at det er godt for bogruppe 6 (16 mennesker med særlige behov) at bo her. Nogle gange kunne jeg dog ønske, at vi kommer et spadestik dybere. Hvis vi vil opbygge en nærhed i fællesskabet, er det vigtigt, at vi ikke lader som ingen ting, når nogen snakker forbi hinanden eller mindre pænt til hinanden. Et spadestik dybere til mere nærhed, tror jeg kræver, at vi griber situationen, hvor det går skævt, og inviterer den anden til en løsning – eventuelt med hjælp fra én i fællesskabet, som evner at mægle. Det sker, at fællesskabets kræfter bliver for fokuserede på det, som ikke fungerer eller er svært, det kan give stagnation og spærre vejen for udvikling, som også er nødvendig. Det kan derfor være vigtigt at have spilleregler for det svære.

Fællesskabet kan blive ofrenes markedsplads og dermed et forum for folks klager over alt muligt – noget der lugter, larmer, ser grimt ud, roder, for meget lys, for lidt lys, noget som de ikke kan tåle osv. På den måde kan den laveste fællesnævner, altså hvad den enkelte magter og kan overskue, blive den afgørende faktor i en vigtig beslutning om udvikling i fællesskabet. Man kan stille sine egne evner til rådighed, bidrage med eksperimenter inden for det, som man selv gør bedst og udvikler sig indenfor. Og det vil glæde mig, hvis fællesskabet og alle vores eksperimenter kan rumme legens kvaliteter – lysten, glæden, smilet, det engagerede. Det handler om at vise de andre og fællesskabet tillid. Alt for mange møder er negativt ladede. Og så mister jeg lysten til at deltage. Min oplevelse er, at der er alt for langt fra forslag til vedtagelse. Antallet af sager daler støt og roligt, synes jeg, måske som udtryk for mindre gnist. Det huer mig heller ikke. Hvis folk har nok i sig selv, er for fikseret på sin egen person, så svækkes fællesskabet. Det meste af det, vi involverer os i, er større end os selv. Det er vigtigt, at folk ser tingene i dette større perspektiv – fællesskabets og ikke bare ens eget perspektiv. Det synes jeg, vi skal arbejde med. Et fællesskab kræver en løbende omsorg, hvor vi hele tiden forsøger at indarbejde nye tiltag, som styrker og udvikler det.

Økosamfund i Danmark

boligmarkedet. Vi har et lavt forbrug. Og der er meget stor plads til forskellighed. Vi har ikke så mange penge i hånden, men vi har utrolig meget luksus i hverdagen. Strukturen er, som den skal være, men det må godt være lidt mere løssluppet, synes en af de interviewede. Her er uanede muligheder – det kræver kun energi til at udføre det, supplerer en af de andre. Vi har en tone over for hinanden som vi kan være bekendt, for vi skal jo mødes nede i køkkenet eller over et glas rødvin i de næste mange år, forhåbentlig. Vi leger. Det er egentlig ikke særlig organiseret, det sker bare. Fester, fødselsdage, brunch, Sct. Hans. Solhverv, – mange slags leg.

Slaget

om fællesskabet „Fællesskabet er et evigt debatemne med enormt mange vinkler“, skriver Christian Krog Rasmussen, der har undersøgt Hesbjergs fællesskab i forbindelse med sit bachelorprojekt. Én yderpol mener, at den enkelte beboer bør indordne sig fællesskabet, mens den anden pol vil give ubegrænset plads til individets handlemuligheder.

Af Christian Krog Rasmussen, beboer på Hesbjerg

a min kone og jeg i januar 2014 flyttede ind i en gam mel skurvogn i bofællesskabet på Hesbjerg, Fyn, var det også tiden, hvor jeg skulle skrive mit bachelorprojekt til min uddannelse i Sociologi og Kulturanalyse. Der gik det op for mig, at jeg havde en særlig mulighed for at undersøge det sociale fællesskab på Hesbjerg, som både kunne gavne min egen forståelse af fællesskabet samt fællesskabets forståelse af sig selv. Så jeg fremlagde min ide ved et fællesmøde, hvor jeg fortalte om et antropologisk feltarbejde strækkende over et par måneder. Ideen blev godkendt og jeg gik i gang. Som partner på projektet havde jeg en medstuderende, så undersøgelsen både indeholdt et internt og et eksternt syn på sagerne. Undersøgelsens datagrundlag

bunder i åbne interviews udført i de forskellige beboeres huse, observationer i de sociale rum samt deltagelse i fællesskabets aktiviteter, hvor der blev ført feltdagbøger med nedskrivning af forskellige oplevelser, samtaler og tanker.    Fællesskabet på Hesbjerg På Hesbjerg bor omkring 40 mennesker, inklusiv børn, i en alternativ selvbyggerlandsby omgivet af skov, marker og natur. Størstedelen af beboernes huse er startet som skurvogne, som senere er blevet udbygget på forskellig vis. Da beboernes huse ikke har indlagt rindende vand eller kloak, fungerer fælleshuset også som mødested ved, at det er her toiletter, badefaciliteter, fælles køkken og vaskerum findes. Det er også her fællesspisning,

fester og forskellige møder afholdes. Da landsbyen opstod i 1970’erne, lå der ikke en defineret grundtanke eller ideologi bag. Det har igennem tiden været et relativt frit sted, hvor blandt andet kunstnere, gøglere, hippier og musikere har boet. Forpligtelser for beboerne omfatter en individuel arbejdsopgave, et månedligt fællesmøde og en fælles arbejdsdag. Fællesmødet behandler alt fra indkøb af fælles ting, evalueringer, orienteringer samt eventuelle problematikker. Arbejdsdagen bruges blandt andet til vedligehold af grønne områder og opbygning af nyt fælleshus. Disse aktiviteter, inklusiv forpligtelsen til at påtage sig en individuel opgave for fællesskabet, kan kaldes det formelle fællesskab, da det er disse aktiviteter man forpligter sig til at deltage i ved indflytning på Hesbjerg.

Hverdagsfællesskabet  Det udlevede hverdagsfællesskab bærer præg af venskaber, naboskaber, praktisk

„Den sociale verden på Hesbjerg er enormt kompleks. På overfladen består den af et samspil mellem idealister, revolutionister, individualister, fællesskabs-idealister, iværksættere, enlige mødre, studerende, håndværkere, selvstændige. Folk der isolerer sig fra fællesskabet, folk der har flere drømme end de kan udføre, folk med flere ord end handling, folk med meget handling men få ord, musikere, kunstnere, kreative sjæle, folk med hang til meditation og yoga,

hjælp, interessefællesskaber og et utal af spontane møder ved vandposten, ved fælleshuset samt ved andre fælles arealer. De fleste beboere er hensat til at hente vand i dunke ved fælleshuset, samt foretage toiletbesøg, vaske tøj, gå i bad og hente post her. Ved opfyldelse af disse basale behov møder beboerne ofte hinanden og falder i snak. De fleste beboere opholder sig flere gange i løbet af en dag på fælles arealer, som på den måde bliver til mødesteder med mange forskellige udfoldelser til følge. Der er en interesse over for hinanden i forhold til, at der ved de spontane møder opstår længerevarende snakke, hygge, kaffedrikning, musikalsk samspil og lignende. Ofte kommer flere til og deltager i snakken, og helt uventet opstår der mindre grupper spredt rundt omkring i landsbyen. Afsluttende kommentarer  Igennem undersøgelsen mødte vi distinkte sider af det samme fællesskab. Vi oplevede vidt forskellige forventninger til

spiritualitet og lignende. Folk med interesse for bæredygtige levemåder i forhold til byggeri, produktion, forbrug og livsstil. Og folk som bare gerne vil have en nem og behagelig tilværelse. Folk der er meget positive over Hesbjergs udvikling og folk der ligeså er negative. Folk der vil have flere beboere og folk der ikke vil. Folk der holder fast og refererer til oprindelige værdier på Hesbjerg og folk som hellere vil udvikle noget helt nyt.“

Tema: Fællesskab

For de fleste beboeres vedkommende spiller fællesskabet en vigtig rolle. Både i kraft af hverdagsudlevelsen men også i kraft af ønsket om at forbedre og optimere det. Det er et evigt debatemne med enormt mange vinkler. Deraf kommer forskellige forventninger og opfattelser af fællesskabets funktioner. Undersøgelsen identificerede to markante opfattelser, der her præsenteres som yderpoler for at illustrere det tankespektrum, vi mødte på Hesbjerg. Den ene yderpol argumenterer for, at der skal stræbes efter at opretholde ét samlet fælleskab, som alle beboere indordner og forpligter sig til. Man skal leve op til forpligtelserne – ellers er man per definition en last for fællesskabet. Denne type forholder sig meget konkret til deltagelse i det formelle fællesskab, hvor den forsøger at være ambassadør for fællesskabets værdier samt at udpege dem, der ikke lever op til disse. Det imødekommes ikke, at individet kan have værdi for fællesskabet uden at leve op til de formelle forpligtelser. Der lægges stor vægt på individers varetagelse af funktioner og roller og at deltagelse som udgangspunkt ikke er frivilligt men primært pligtbetonet.   Den anden yderpol argumenter for, at individer skal have meget frie handlemuligheder for at udføre det, de hver især ønsker inden for fællesskabets fysiske rammer. De formelle forpligtelser skal derfor minimeres og det individuelle, frie initiativ skal have plads til fri udfoldelse. Denne yderpol lægger mest vægt på at skabe plads til en mangfoldighed af ideer, uden at disse behøver at være i overensstemmelse med hinanden. Det er ikke fællesskabet, der skal bestemme, men tværtimod det individuelle ønske om forandring. Det formelle fællesskab holdes så minimalt som muligt, og der gøres forsøg på at komme uden om at definere fællesskabets formål og funktion, men i stedet at lade det udvikle sig selv udenom det formelle fællesskab. Det udmunder i en opfattelse af, at deltagelse i fællesskabet kun skal være lystbetonet frem for pligtbetonet. De fleste fællesskabsopfattelser vi mødte, er en kombination af ovenstående.

Noter fra feltdagbog

fællesskabet, og vi så hvordan nærhed, rummelighed og velvillighed havde gode forhold i beboernes fælles hverdag. Men vi så også, hvordan fællesmøderne var vært for dramatiske konfrontationer, vedvarende konflikter og dybt berørte mennesker. Hesbjerg bød altså både på dyb splittelse og dyb samhørighed, håbefulde entusiaster og skuffede idealister. Det var på mange måder en forunderlig og mærkværdig indsigt at udføre undersøgelsen. Afsluttende skal det understreges, at projektet afspejler et øjebliksbillede af Hesbjerg fra januar-maj 2014, og at fællesskabet siden da har ændret og udviklet sig. Eksempelvis fylder konflikterne generelt mindre på fællesmøderne, som i tilgift er blevet mere konstruktive og fredelige. Derudover er forskningsmetoden afhængig af ens egen personlighed og de relationer, man skaber undervejs, hvorfor undersøgelsen har en høj grad af subjektive opfattelser med sig.

Økosamfund i Danmark

Forskellige opfattelser af fællesskabet

Det intelligente fællesmøde

Møderne er fællesskabets hjerne, hvor deltagerne indgår i noget større end dem selv og hvor fællesskabet kan udvikle sig. Men gode møder stiller krav til mødelederen og dennes samarbejde med deltagerne. Leif Hierwagen skriver her om „mødets grammatik“ og vigtigheden af at forstå fællesskabet som et intelligent væsen.

Af Leif Hierwagen, beboer i Økosamfundet Dyssekilde og mangeårig mødeleder samme sted

øderne – specielt fælles møderne – er fællesska bets hjerne. Det er her, de overordnede – såvel som mange praktiske – beslutninger træffes. Det er her, deltagerne indgår i noget større end dem selv, her ideer og synspunkter fremlægges og brydes, her planer støbes og sættes i værk. For at fællesmøderne kan tænke optimalt, kan det være en god idé at indføre og afprøve forskellige mødeteknikker. Teknikker som får mange deltagere på banen, teknikker som hele tiden fører mødet videre og som sikrer, at det ikke kommer på afveje eller går i selvsving. Mødelederen som „dommer“ Her er ordstyreren, mødelederen og dirigenten vigtige. Deres opgave er at styre processen, så folk bliver glade og tilfredse (ikke nødvendigvis enige) – og at sikre, at der træffes de bedste beslutninger. Mødelederen må efter min mening ikke på nogen måde deltage indholdsmæssigt i mødet. Mødelederen er dommer. Han og hun er ikke med i kampen, men skal sørge for at alle kommer til orde. Lidt som i en fodboldkamp, hvor dommeren jo ikke lige kan servere en frispilning til det ene hold. Til gengæld må deltagerne acceptere de regler, som mødelederen sætter op. Det kan være, at et emne kort diskuteres i grupper (så alle får mulighed for at udtale sig), førend de forskellige synsvinkler fremlægges. Fx ved at hver gruppe fremlægger et nyt synspunkt på skift, så

den første gruppe ikke får al tiden. Det kan være, at der for en periode kun må stilles spørgsmål – og ikke kommentarer – til et forslag eller en fremlæggelse. Det kan være indførelsen af beslutningsstøttesystemer, hvor alternativer vurderes i forhold til fx idégrundlaget. Det kan også være større eller mindre rollespil, hvor deltagerne får forskellige positioner at tale ud fra (Forskellige hatte, djævelens advokat, for eller imod). Kontrakt mellem mødeleder og deltagere Her kommer vi til kontrakten. Kontrakten mellem mødeleder og deltagere. Kontrakten skal få deltagerne til at acceptere de forskellige fremgangsmåder til de forskellige punkter. Deltagerne vil nemlig oftest som udgangspunkt helst debattere frit fra leveren og gerne i plenum. På den måde får ganske få ordet rigtig mange gange, lidt flere får ordet færre gange, mens de fleste mestendels

nøjes med at lytte. Men hvis processen bliver mere spændende – flere bliver hørt – og indlæggene i højere grad forholder sig til de aktuelle punkter, så vil deltagerne føle sig som en del af noget større. Det betyder, at flere vil være tilfredse med beslutningerne, selv om de måske selv havde et andet synspunkt. Fællesskabet er et intelligent væsen Det er vigtigt at betragte fælleskabet som et intelligent væsen. Et væsen som er både større og klogere end en selv. Deraf ordet væsen. Tænk på hospitalsvæsenet, skolevæsenet, vejvæsenet, fængselsvæsenet, militærvæsenet, brandvæsenet og så selvfølgelig foreningsvæsenet og alle de andre væsener og organisationer, som jo faktisk er dem, der styrer det meste af udviklingen på denne klode. – Men som udgangspunkt var det de gode væsener, som tog kampen op mod alle de uvæsener, vi mødte på vores vej: Sygdom, ild, krig, tyveri, vold, uvidenhed m.m. Altså – et godt møde kræver en god „mødets grammatik“, og sådan en kan man ikke bare lige lave. Men ved langsomt at optimere mødeprocesserne, ved at turde have en eller flere ordstyrere (gerne en ordstyrergruppe) som på skift designer og styrer mødet, en ordstyrer som forsøger at assimilere deltagerne i fællesskabet, en ordstyrer som lader visioner og idégrundlag styre punkternes behandling, etc, så kan møderne blive både underholdende og inspirerende – og frem for alt lægge grundlaget til en alsidig udvikling af fællesskabet.

Tema: Fællesskab

Inspiration til nye mødeformer Muligheden for at få inspiration til anderledes møder fristede 16 beboere fra fem forskellige økofællesskaber. De tog et par dage ud af kalenderen og drog afsted til workshop med forumteater på Friland. Af Lis Ellemand, beboer i Andelssamfundet i Hjortshøj

det spændende at opleve, at det, som umiddelbart var et selvfølgeligt svar på en problemstilling, i løbet af kort tid blev vendt rundt, så andre muligheder synes lige så selvfølgelige. Netop det dynamiske ved de forskellige mødeformer fascinerede mig. Samtidig oplevede vi, at rummet blev fyldt med energi og latter, mens de to dage fløj afsted.

genkendende til, mens andet var nyt for mig. Under kurset blev det meget klart for mig, at hvis en situation virkelig går i hårdknude, så vil forumteater være et oplagt bud, idet forumteater får ideer og forskelligheder til at blive en force, som skaber åbninger. Netop åbninger er der brug for, hvis man føler sig fanget i en konflikt.

Dynamiske mødeformer

Forumteater løser hårdknuder op

Workshoppen med forumteater var udbudt og organiseret af Birthe Blåbjerg Jakobsen, beboer på Friland og kunstnerisk leder af Forumteatret Prisme. Med sine mange års erfaringer inden for forumteater inviterede Birthe til workhop om blandt andet naboskab/fællesskab, frihed/ufrihed, mødekultur og bæredygtighed.

Workshoppen gav lejlighed til masser af erfaringsudveksling mellem deltagerne fra de forskellige økosamfund – og det var rigtig spændende at høre om, hvad der fylder hos de forskellige deltagere. En del kunne jeg nikke

Tusind tak for et par rigtig spændende dage til Birthe Blåbjerg for generøst at udbyde dette kursus til beboere i økosamfund, og tak til Frilands beboere for deres gæstfrihed. Se mere om Birthe Blåbjerg og Forumteater på: www.forumteatretprisme.dk/

På workshoppen arbejdede vi med forskellige øvelser til at skabe dynamiske møder, som giver nye perspektiver. Øvelserne gav mulighed for at leve sig ind i forskellige situationer samt komme med input og forslag. For mig var

3 stole øvelsen Her er et konkret eksempel på en øvelse, som understøtter, at alle byder ind med korte og præcise indlæg. • 3 stole bliver sat i midten af rummet. Temaet bliver annonceret af facilitator. Det kan fx. være: „Vores arbejde i dag“ eller „Evaluering af et forløb“ eller „Frivilligt arbejde“. • Deltagerne står i en cirkel omkring stolene. • Deltagerne går spontant ind og sætter sig på én af stolene, kommer med et kort udsagn, og går derefter tilbage ud i cirklen igen.

• Den ene stol repræsenterer; Plus-siden/ Det positive. Deltagerne sætter sig her og fortæller om det positive ved et givent emne. • Den anden stol repræsenterer; Det negative/svære. Når deltagerne sætter sig her, kommer de med et udsagn om det negative ved det givne emne/ting, der frustrerer dem eller gør dem kede af det.

• Den tredje stol er drømmezonen, hvor man fortæller, hvilke drømme og vilde visioner, man har. Kan både bruges om drømme generelt eller om drømme om emnet. • Overvej hvad øvelsens formål er – afklaring eller socialt.

Økosamfund i Danmark

„

å er der møde i aften.“ Denne sætning genkender mange beboere i økosamfund – og somme tider med en del træthed, da nogle punkter på dagsorden kan være alt for velkendte. Det er punkter, som allerede er diskuteret en del gange før, uden at man rigtig er nået videre – på trods af alles bedste vilje.

Fællesskabet får os til at handle bæredygtigt Fællesskabet i økosamfundene er ikke kun til for dets egen skyld – men også for at opretholde en bæredygtig adfærd. Det er simpelthen nemmere at handle bæredygtigt, når man er mange om det. Vi har i vores bachelorprojekt på Institut for Psykologi undersøgt, hvilke aspekter ved et fællesskab i økosamfund, der motiverer beboerne til at handle bæredygtigt.

Af Agnete Holm Albertsen og Karen Odgaard, psykologistuderende på Københavns Universitet med interesse for psykologiens rolle i den bæredygtige omstilling.

et viser sig, at det at indgå i et fællesskab har stor betyd ning for, om et ønske om at føre en bæredygtig tilværelse bliver til virkelighed. Andres opbakning, faste handlemåder, ansvar og medbestemmelse er aspekter ved fællesskabet, der er bærende elementer for motivationen for at føre en bæredygtig livsstil. Fællesskabets opbakning På trods af en målsætning om at leve bæredygtigt kan det være svært som enkeltperson at motivere sig selv til at handle på det. Et eksempel er, at det kan virke omsonst at sortere sit affald, hvis ens

naboer i lejlighedskomplekset ikke sorterer, og al affald derfor alligevel ender i samme skraldespand. I et økosamfund er du derimod en del af et fællesskab, hvor du kan være sikker på, at de andre bakker dig op i dine bæredygtige handlinger. Ifølge psykologen Martin Ford er det netop afgørende for den enkeltes motivation for at handle efter en målsætning, at der er opbakning fra fællesskabet. Handlinger bliver til hverdagsrutiner Arbejdet med at få et multtoilet til at fungere kan i begyndelsen virke omstændeligt og uoverskueligt, men en beboer forklarer, at det med tiden bliver en naturlig

del af hverdagen, fordi man vænner sig til det. Læringsteoretikeren Etienne Wenger forklarer, at der i et fællesskab ofte skabes faste måder at handle på, der i hverdagen bliver til rutiner. Når adfærd, der udføres for at opfylde en målsætning, automatiseres og bliver til rutiner, vil adfærden pludselig ikke længere kræve samme opmærksomhed som i begyndelsen. I økosamfund skabes der netop hverdagsrutiner, som i eksemplet med multtoilettet, der måske i starten kan virke energikrævende og uoverskuelige at udføre, men som med tiden bliver fast indarbejdede rutiner, der kan lette den bæredygtige livsstil.

Tema: Fællesskab

Ansvar og medbestemmelse giver bæredygtighed

Hvad kan vi lære af økosamfund? En meningsmåling foretaget af YouGov viser, at 70 pcocent af danskerne er bekymrede for klimaforandringernes konsekvenser. På trods af dette stiger forbruget fortsat, og for at komme klimaforandringerne til livs er det nødvendigt, at vi i Danmark bliver mere bæredygtige. Derfor er det meningsfuldt at tage ved lære af beboere i økosamfund, når den almene befolkning skal motiveres til at handle bæredygtigt. I den forbindelse peger vores analyse på, at fællesskabets opbakning, de fast indarbejdede rutiner, samt medbestemmelse og ansvar i et fællesskab spiller en afgørende rolle for, om den bæredygtige adfærd føres ud i livet. Disse aspekter ved fællesskabet kan derfor medtænkes i etableringen af nye bæredygtige initiativer. I et projekt om vandbesparelse i København kan man

fx indtænke andres opbakning, ved at offentliggøre målinger af københavnernes vandforbrug på en hjemmeside med adgang for københavnerne. Her kan opstå en sjov ’konkurrence’ om hvem, der kan spare mest, samtidigt med at den enkelte oplever, at det er ‘noget vi gør i fællesskab’, og at de andre i området bakker op om vandbesparelsen. Udfordringer i et senmoderne samfund Der er dog udfordringer forbundet med at etablere fællesskaber i det senmoderne samfund. Sociolog Zygmunt Bauman påpeger, hvordan fællesskaber i vor tid let bliver skrøbelige, midlertidige og udskiftelige – som ‘lette kapper, der kan tages af og på’. Dette kan ske som følge af, at medlemmerne ikke oplever en tilstrækkelig grad af ansvarlighed over for det givne fællesskab. Hvis der skal etableres bæredygtige fællesskaber – som medlemmerne ikke hopper fra efter forgodtbefindende – må fællesskaberne derfor, ifølge sociolog Rosabeth Kanter , tilbyde den enkelte en opfyldelse af personlige behov. I økosamfund kan

Referencer 1. 2. 3. 4. 5.

Ford, Martin E. (1992). Motivating Humans: Goals, Emotions and Personal Agency Beliefs. United States of America: Sage Publications, Inc. 1-16, 83-122, 123-151 Wenger, Étienne (2004). Praksisfællesskaber – læring mening og identitet. København: Hans Rietzels forlag, 2004. p. 13-30, 59-104, 169-244 Nielsen, Jørgen S. (2015, 19. Maj). Danskerne bekymrer sig ikke om klimaet, men ændrer ikke vaner. Information. Hentet fra http://www.information.dk. Bauman, Zygmunt (2006). Flydende modernitet. København: Hans Rietzels forlag. p. 7-24, 216-221 Kanter, Rosabeth M. (1972). Commitment an Community – Communes and Utopias in Sociological Perspective. Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts. p. 61-74, p. 165-190

eksempelvis behovet for nærhed imødekommes gennem de tætte relationer, der skabes her, og på den måde give en følelse af ansvar for at blive i økosamfundet. Det kan altså ses, hvordan forskellige aspekter ved fællesskabet har betydning for motivationen for at handle bæredygtigt. Der må dog samtidigt skabes de nødvendige og omfattende institutionelle ændringer i samfundet, for at sikre en bæredygtig omstilling. På samme måde som rammerne i fællesskaber i økosamfund inviterer til bæredygtig adfærd, må strukturerne i det danske samfund invitere til samme.

Bachelorprojekt Artiklen er skrevet på baggrund af vores bacheloropgave „Hvad motiverer individet til at handle bæredygtigt“ (2015). Projektet kan læses på www.okosamfund. dk (Landsforeningen for Økosamfunds hjemmeside).

Empiri I artiklen henvises til empiri fra vores bachelorprojekt. Empirien er fra 18 økosamfund i Danmark, indsamlet af sociolog Bella Marckmann. Empirien stammer fra hendes Ph.d. projekt, og er anvendt i hendes afhandling „Hverdagslivets Kritik – Økosamfund i Danmark“ (2009).

Økosamfund i Danmark

En økosamfundsbeboer forklarer, hvordan fællesskabet opleves positivt, da de har en gensidig ansvarlighed over for hinanden og holder hinanden op på den bæredygtige livsstil. De minder hinanden om at fastholde en bæredygtig adfærd og drøfter på fællesmøderne hvilke bæredygtige løsninger, der er de bedste, når de fx skal dyrke afgrøder. Beboerne har derfor en høj grad af medbestemmelse i udformningen af de bæredygtige retningslinjer. Wenger forklarer, hvordan medbestemmelse af retningslinjer i et fællesskab kan give deltagerne en følelse af ansvar over for hinanden og føre til en øget forpligtelse. Dette ses netop i økosamfund, hvor medbestemmelsen af retningslinjerne giver en forpligtelse over for den bæredygtige dagsordenen.

Præsentation af LØS’ nye bestyrelse Niels Aagaard

Peter Larsen

formand for LØS

nyt bestyrelsesmedlem

Niels Aagaard, formand for LØS. Niels er musiker og samfundsuddannet og har hele livet været iværksætter inden for kultur, økologi og det sociale område. Bor på 3. år i Hjortshøj Andelssamfund (AIH), hvor han er med i mange ting. Far til 6 børn, dejlig kæreste. Niels vil gerne arbejde for, at økosamfundsbevægelsen bliver en aktiv del af Danmarks omstilling til bæredygtighed.

Peter arbejder som organisationskonsulent og ungekonsulent. Han bor i lokalområdets dynamo, Munksøgård, med sine to børn. Peter er meget optaget af bæredygtige, lokale miljøer med en bedre balance mellem kultur og natur, hoved og krop, det maskuline og det feminine. Er specielt optaget af, hvad der skaber fællesskab og sammenhængskraft. I LØS vil Peter arbejde for at gøre økologi og lokale fællesskaber mere folkeligt, så det ikke kun er for de få indforståede.

Allan Elm bestyrelsens grand old man Allan har været tilknyttet Hertha Levefællesskab siden 1998. Som sekretær i LØS i årene 1998-2005 sammen med Troels Dilling-Hansen i en periode, hvor sekretariatet lå i Hertha, har Allan lang erfaring med LØS, sekretariat og bestyrelsesarbejdet. Allans hovedinteresse er at få etableret flere økosamfund og hjælpe de, der er på vej. Allan er lige så stille og tilbageholdende som han er dyb.

Helle V. Petersen kasserer i LØS Initiativtager til og på 11. år stadig bosiddende i økosamfundet Fri og Fro, der udmærker sig ved at sprede sin energi til resten af vores dejlige by, Egebjerg i Odsherred. Ildsjæl med en hjerne der konstant får ideer. Tror på fællesskabers kraft og har i virkeligheden set, hvor langt man sammen kan nå i skabelsen af nye initiativer. Nyansat folkeskolelærer. Ser her et stort potentiale for at give eleverne en masse viden og praksiserfaring med bæredygtig udvikling. Har dejlig mand og fire skønne børn, så kedsomhed er aldrig på dagsordenen.

Anne-Line Møller Sutcliff nyt bestyrelsesmedlem Anne-Line M. Sutcliff. Nyt bestyrelsesmedlem. Anne-Line har sat sig for at arbejde med og udvikle fællesskaber, der giver det enkelte menneske videst mulig frihed, og som gør fællesskabet til en stærk og tryg platform for alle aldre. Den samlende fællesnævner for individ og fællesskab er i hendes øjne bæredygtighed og respektfuld harmoni med Jorden. Hun fungerer i det daglige som arkitekt og planlægger og holder for tiden posten som forkvinde i bestyrelsen for læringslandsbyen Åbakkehuse i Mern på Sydsjælland.

Henrik Camillo Halle bestyrelsesmedlem gennem flere år Henrik Camillo Halle, bestyrelsesmedlem gennem flere år. Henrik ser sig selv som en livsnyder af første rang, har boet på Hesbjerg de sidste 14 år og er meget taknemmelig for at leve på dette smukke sted. Har to store drenge plus en bonus. Henrik arbejder som freelance grafiker, musiker og med idé- og eventudvikling. Er interesseret i alt, der kan hjælpe til at skabe en hel verden i trivsel – mener at økosamfundene kan være en god vejviser til dette.

Susanne Andersen medlem af bestyrelsen Susanne Andersen, medlem af bestyrelsen. Susanne har boet på Munksøgård i Roskilde de sidste 11 år, og er stadig rigtig glad for det. At bo i øko-fællesskab giver hende en ekstra dimension i livet, fortæller hun, som hun ikke tror at kunne leve uden. Susanne vil rigtig gerne arbejde for at bofællesskaberne ikke bliver steder, hvor vi isolerer os fra verden, men steder hvorfra inspiration, engagement og drømme, der realiseres, strømmer ud.

Christian Krog næstformand for LØS Christian Krog, næstformand for LØS. Christian er studerende (sociologi) og musiker og har boet på Hesbjerg siden starten af 2014. Han mener, det er fundamentalt med en bevidsthedsændring i retning af øget respekt og omsorg for Jorden og ser økosamfundene som vigtige centre for inspiration til dette. Peter, Christian og Anne-Line blev valgt ind i bestyrelsen på LØS’ generalforsamling i april 2015

Formandsvisioner Mine visioner som formand er helt kort sådan

Af Niels Aagaard, formand for LØS

Økosamfundene er levende eksperimenter for omstilling til bæredygtighed. Socialt, økologisk, økonomisk og mht. livssyn. Vi har 30 års erfaringer inden for det felt. Jeg tror det er på tide, at økosamfunds-ideen for alvor udbredes, så der skabes nye samfund overalt i landet. Måske bygget over forholdsvis

Måske via mange forskellige typer af økosamfund: Fx parcelhuskvarterer som opbygger sociale fællesskaber, hvor man forbliver i de eksisterende boliger men lever stadig mere bæredygtigt, køber økologisk, spiser mindre kød, dyrker økohaver, samkører i el-biler osv. – ikke traditionelle økosamfund, men langt mere bæredygtigt end nu. Og i byerne med snart 70% af befolkningen kan beboerne etablere en række bykvarterer med stærke, sociale fællesskaber omkring byhaver, sol- og vindenergi, deleøkonomi, grønne butikker, små værksteder som producerer bæredygtige varer, transport, omsorg, fælles økologiske indkøbsforeninger, genbrug osv. Bæredygtig erhvervsudvikling og lokale grønne økonomier

kort tid, måske mere almindeliggjort for dem, som ønsker at leve sådan. Men med en klar grøn profil og livsstil. Mange kommuner er klar til det. Derfor er vi i gang med at lave en startpakke, så nye økosamfund vha. erfaringer fra etablerede økosamfund kan hjælpes på vej.

Lad os begynde med at udvikle en bæredygtig produktion af de varer, vi bruger i vores hverdag. Tøj, sko, møbler, bolig, energi, fødevarer, transport osv. I dag er kun 2% af alle varer produceret på en bæredygtig måde, hvilket i længden er klart uholdbart. Vi økosamfund kan gå forrest og udvikle disse produktioner. Fx sammen med socialøkonomiske virksomheder, kommuner, landsbyer, frivilligforeninger, ildsjæle etc. Det kan ske ved at skabe innovationscentre, hvor nye tiltag udvikles og efterprøves. Men enkeltvarer gør det ikke alene, selvom der bliver stadig flere og stadig mere bæredygtige. Jeg tror, vi skal udvikle lokale grønne økonomier, baseret på en række grupper af fællesskaber, der varetager samtlige funktioner i et geografisk område af passende størrelse: Dvs. et fællesejet bankvæsen, forsikring, uddannelse, omsorg, produktion, handel, frivillighed,

deleøkonomi osv. Geografiske områder der er stort set selvforsynende, uden at være sig selv nok, men som er en engageret del af det øvrige Danmark. Udvikle og udbrede kurser inden for bæredygtighed LØS er i gang med at udvikle korte, praksisnære kurser i bæredygtighed. På højskoler skal almindelige familier kunne lære, hvordan hverdagen kan indrettes bæredygtigt. I skolerne skal børn og unge lære det samme. Der er langt endnu, men jeg tror det er en rigtig perspektivrig vej. LØS som organisation skal styrkes. LØS skal tæt på de enkelte økosamfund. Derfor besøger vi samtlige, og derfor skaber vi en kontaktpersonordning med personer, der sørger for at bygge bro mellem deres eget økosamfund og landsforeningen. Sammen med grupper af økosamfund kan LØS skabe nye projekter, som viser nye veje til mere bæredygtighed. En samlet bevægelse for omstilling til bæredygtighed I Det Fælles Bedste er LØS med til at organisere et Folketræf i Hvalsø, april 2016, sammen med 8 andre grønne foreninger. Et Folketræf i landets første økologiske kommune, Lejre, hvor civilsamfundet for første gang mødes for at tage omstillingen i egne hænder. Her håber jeg, at mange tusinder mennesker ser, hvor langt omstillingen allerede er, deler viden og laver projekter og nye samarbejder. Måske den spæde start på en grøn bevægelse i Danmark. Måske en base for at formidle en ny politik til kommunalvalget 2017. Måske ’så meget godt i vente’.

Økosamfund i Danmark

Udbred økosamfundenes levemåder

En bæredygtig omstilling af

Danmark – LØS’ strategi På årsmødet april 2015 vedtog LØS for første gang en strategi. Dens formål er at formulere, hvordan LØS kan bidrage til omstillingen til et bæredygtigt Danmark. Strategien giver os samtidig en fælles formuleret retning for vores arbejde.

Af Niels Aagaard, formand for LØS

ange flere økosamfund på landet og i byer ne de sidste 25-30 år har økosamfundene som levende laboratorier udviklet en praksis og en række erfaringer, som landsbyer og lokalsamfund i hele Danmark kan have glæde af. Der er cirka 50 økosamfund i dag og små 25 nye på vej. Erfaringerne herfra kan bruges til at etablere nye økosamfund over hele landet og dermed udbrede bæredygtige livsformer. Erfaringerne fortæller f,x hvordan vi kan bygge huse, producere fødevarer, bruge vedvarende energi og så videre på en bæredygtig måde. De fortæller også, hvordan man kan indrette en bæredygtig livsstil med høj livskvalitet og lille påvirkning af klima og miljø. Lave sociale fællesskaber, som fremmer trivsel. Hele vejen rundt i hverdagslivet fortæller erfaringerne, hvordan vi kan indrette os anderledes og bæredygtigt. Nye økosamfund på landet giver liv, mennesker, nye jobs, børn til skolerne, et større skattegrundlag, med mere. Derfor er der en stor interesse for at tiltrække nye økosamfund blandt landdistrikternes mange kommuner, der er stærkt truet af affolkning. I LØS får vi mange henvendelser fra kommuner,

ildsjæle og borgergrupper, som vil etablere nye økosamfund. For at hjælpe dem er vi derfor i gang med at skabe en startpakke med konkrete erfaringer og råd for alle, der vil starte økosamfund op. Vi forestiller os, at det på sigt skal blive til egentlige ressourcecentre landet over, som professionelt støtter bæredygtig bosætning gennem konsulentbistand. Vi ønsker, at der gennem en sådan udbredelse kan være mindst ét økosamfund per kommune inden for en kortere tidshorisont. Vi ønsker, at det kan medvirke til en udbredelse og forhåbentlig en almindeliggørelse af økosamfundsbevægelsens værdier og grundtanker. Inden længe bor 70 procent af Danmarks befolkning i byerne. En omstilling er derfor nødt til at medtænke byerne, hvis den skal være meningsfuld. Det kan ske på mange måder. Gennem etablering af lokale, forpligtende fællesskaber i bykvarterer omkring byhaver, solvarme, deleøkonomi, fælles økologiske indkøbsforeninger, grønne butikker, små lokale værksteder med bæredygtig produktion, og så videre.

LØS vil derfor – udover udbredelsen af økosamfund på landet – også arbejde på at understøtte skabelsen af bæredygtige bykvarterer. Bæredygtig erhvervsudvikling og lokal grøn økonomi I dag er den bæredygtige eller økologiske del af samlet dansk vareomsætning på under 2 procent. Kun på fødevareområdet er den noget højere, nemlig godt 7 procent. Selv i økosamfundene fylder de økologiske erhverv, landbrug, cafeer, værksteder og butikker i dag stadig forholdsvist lidt, selv om der er gået 30 år fra bevægelsens start. Derfor vil LØS aktivt understøtte udvikling af ny produktion og handel med nye typer økologiske varer inden for alle hverdagens livsfornødenheder: Tøj, fødevarer, møbler, boliger, transport, energi, mm.

Uddannelser og kurser i bæredygtighed – fra folkeskole til højskoler Uddannelser og kurser om bæredygtighed er en af de vigtigste opgaver, vi kan varetage. For de findes næsten ikke i dag. Familier skal kunne komme på højskoleophold og lære, hvordan de helt lavpraktisk kan omstille til en bæredygtig hverdag i

forhold til indkøb, madlavning, tøjvask, genbrug, transport, energi og så videre. Og næste generation – børn og unge i folkeskolen – skal kunne få temauger og kurser i bæredygtig livsstil. LØS vil derfor udvikle korte og længere kurser, som er praksisnære, og som blandt andet formidler de erfaringer, økosamfundene har opnået. Vi har allerede mange elementer til dét, ikke mindst EDE uddannelsen (Ecovillage Design Education), men også kurser som „Grøn omstillingsagent“. I øjeblikket udvikler vi projektet „Økosamfund som læringsrum“, der kvalificerer formidlingen af erfaringer fra økosamfund. Sidstnævnte handler om praktiske ting som hvordan, man laver masseovn, storkøkkener, isolerer, laver konfliktløsning, vandrensning, etablerer en grøn lokaløkonomi, skaber gode børneliv osv. Men også om mere generel viden om: Hvad er økologi, permakultur og bæredygtighed, grøn livsstil. LØS er i øjeblikket i gang med at skabe et samarbejde med et antal højskoler omkring bæredygtighedskurser. På sigt kan det kombineres med et grønt oplysningsforbund, som organiserer kurserne. Vi ønsker, at LØS efterhånden anerkendes og bruges som en kvalificeret aktør inden for uddannelsesområdet i bæredygtighed. Samarbejde med de grønne foreninger og udvikling af en samlet grøn bevægelse Hvis omstillingen til en bæredygtig fremtid i Danmark skal have den mindste chance for at lykkes, kræver det, at der etableres en bred, samlet bevægelse i Danmark.

Internationalt samarbejde LØS arbejder tæt sammen med den internationale økosamfundsbevægelse GEN (Global Ecovillage Network) og dens tusindvis af økosamfund over hele kloden. Vi arbejder også i GEN-Europe og BEN (Baltisk netværk af økosamfund). Vi deltager i kurser internationalt om bæredygtighed og skaber netværk og videndeling, i år eksempelvis i Irland og Tyskland. LØS har partnerskabsprojekter med Ghana og deltager i det politikudviklende netværk ECOLISE. Gennem en stadig udvikling af disse initiativer medvirker vi til at bane vej for omstillingen internationalt. Styrkelse af LØS som organisation Mange nye økosamfund er på vej. Det glæder os. Og vi har fået midler til at ansætte to personer i et sekretariat. Det styrker organisationen. LØS er samtidig i gang med at skabe en projektkultur, hvor mennesker fra økosamfund i samspil med LØS igangsætter vigtige nye initiativer og eksperimenter. Vi er gået i gang med at tage på rundture til økosamfundene for at skabe en tæt dialog om samfundenes ønsker og behov og vores arbejde. Og vi har taget de første skridt i at skabe en egentlig kontaktpersonordning, så alle økosamfund bygger broer til hinanden og til deres fælles forening, LØS. Du kan læse LØS’ strategi i sin helhed på www.okosamfund.dk

Økosamfund i Danmark

Det kræver udvikling og afprøvning. Og hvis det skal være realistisk, kan det ikke alene foregå inden for de etablerede økosamfund. Vi må skabe samarbejde med mange andre partnere uden for økosamfundene: socialøkonomiske og private virksomheder, bykvarterer, kommuner, uddannelsesinstitutioner, frivillige og grønne foreninger, ildsjæle. Udviklingen af nyt kan for eksempel kobles til innovationscentre, hvor økologiske varer udvikles som prototyper og afprøves, før de sættes i produktion i større skala. Men enkeltvarer gør det ikke, også selv om der efterhånden bliver mange af slagsen. Derfor vil vi arbejde for udviklingen af sammenhængende, lokale grønne økonomier. Skabt i geografiske områder af passende størrelse (bioregioner) og baseret på fællesskaber, som i høj grad er selvforsynende med økologiske varer, eventuelt med egen lokal valuta. Med en ny type af lokale arbejdspladser, hvor der er plads til menneskene. Hvor arbejdstempoet ikke gør os syge. Hvor vi er med til at bestemme forholdene og inddrages i alle vigtige beslutninger, for eksempel organiseret som socialøkonomiske virksomheder. Arbejdet for dette er allerede godt i gang, bl.a. gennem LØS’ foredrag og dialogmøder rundt i landet og debatter i LØS’ mange økosamfund.

Foråret 2014 afholdt fem grønne foreninger et succesfuldt årsmøde på Samsø med over 400 deltagere, hvor mulighederne for et videre samarbejde blev drøftet. I øjeblikket sidder syv grønne foreninger og planlægger et fælles møde i Hvalsø, april 2016. Det skal bane vej for synliggørelse af den grønne omstilling, videndeling og langt flere fremtidige samarbejdsflader. Videre frem satser vi på at sætte en grøn dagsorden til kommunalvalget 2017 og på sigt tage skridt til en mere samlet grøn bevægelse, der kan have en større slagkraft. Læs mere andetsteds i bladet og på www.detfaellesbedste.dk.

LØS på rundtour I LØS’ bestyrelse vil vi gerne besøge så mange økosamfund som muligt i løbet af det kommende år. I slutningen af august startede fem fra LØS vores første lille tur til Økosamfundet Hallingelille, Svanholm Storkollektiv, Sten Nørhedes opstartende økosamfund på Birkegården, samt det nye forsøgsprojekt „Permakultur-landbrugene på Svanholm“.

Af Niels Aagaard og Christian Krog Rasmussen, formand og næstformand for Landsforeningen for Økosamfund

vordan kan vi bedst hjælpe hinanden – dit økosamfund og LØS? Det er ideen med LØS’ rundture til økosamfund. Vi vil skabe en gensidig dialog og lære hinanden at kende gennem personlige møder. Og gøre det med efterhånden alle økosamfund. I LØS vil vi gerne høre, hvad der optager folk i de enkelte økosamfund. Hvad økosamfundet synes, de kan bruge LØS til. Hvad man måske savner ved LØS’ arbejde, og hvordan det samarbejde, vi har i dag, kan styrkes. Vi vil også gerne udbygge den eksisterende kontaktpersonordning, så der i hvert økosamfund er mindst én person, som løbende bygger bro imellem økosamfundet og LØS, i en dialog begge veje. Omvendt vil vi gerne fortælle om LØS’ nuværende arbejde. Om vores strategi. Om dét vi arbejder med i form af projekter, kurser, netværk, videndeling, udadvendt arbejde for økosamfunds-bevægelsen og

dagligt samarbejde med eksisterende og nye økosamfund. Vi vil også gerne fortælle om vores samarbejde med syv andre, grønne foreninger med henblik på at lave et folkemøde i Hvalsø i april 2016 – starten på en egentlig grøn bevægelse. Og så har vi konkrete forslag til et tættere samarbejde med de enkelte økosamfund, eksempelvis gennem projekter. I august besøgte vi fire økosamfundsprojekter på Sjælland. Det kom der mange ting ud af. Vi fik talt med en masse økosamfundsbeboere, holdt møder, spist og spillet musik sammen, lavet aftaler og set de enkelte økosamfund. Dybt imponerede blev vi over alt det, der er skabt. Fra økologiske gartnerier og landbrugsvirksomheder til kreative værksteder, store fantastiske fælleshuse, dyrehold, smukke og viltre boliger skabt i bæredygtige materialer. Vi interviewede en række beboere og fik et indtryk af økosamfundets sociale fællesskaber og hverdag. Steen Nørhede viste os sin hampeproduktion, der skal anvendes bl.a. til isoleringsmaterialer. Vi så hans mobile hønsehus bygget af genbrugsmaterialer for 100 kr., familiens permakulturhave med flerårige grøntsager til selvforsyning, planerne for deres kommende økologiske landsby og nogle af hans spændende visioner for en omstilling til bæredygtighed. Esben Schultz fortalte om permakulturprojektet, som skal vise Danmark, at seks minilandbrug kan leve selvforsynende og

godt, udelukkende med anvendelse af lokale materialer, og afsætte et økologisk fodaftryk, der er halvt så stort som det, gennemsnitsdanskeren gør i dag. Inspireret af et Wales-projekt: Kun én jord. Ideerne i projektet er at dokumentere denne livsstils effektivitet i forhold til bæredygtighed på alle planer, herunder permakulturens evne til at skabe kulstoflagring gennem skovhaver og leve uden fossile brændstoffer. Perspektivet er på sigt, at al dansk landbrug omlægges til permakultur. Med økosamfundene fik vi aftalt kontaktpersoner og deres rolle og opgaver. Vi fik en masse ideer til LØS’ arbejde: LØS skal opbygge en ressourcebank, hvor alle økosamfund – også dem, der er på vej – skal kunne hente viden, ressourcer og kontaktoplysninger. LØS skal holde sommerlejr – en uge, hvor græsrødderne fra landets økosamfund samles til inspirerende snakke om, hvordan vi i fællesskab starter, kvalificerer og udbreder omstillingen. Hvordan vi styrker de sociale fællesskaber og skaber et bæredygtigt livssyn. Vi fik ideer om, at LØS skal lave inspirationsmøder igennem hele landet, ikke bare til økosamfund, men rundt til byerne, landsbyerne og så videre med et helt hold af ildsjæle: Sådan kan vi leve bæredygtigt og godt. Vi fortsætter snarest muligt med næste rundtur. I er velkommen til at skrive og invitere os.

En på

fællesskabsopleveren LØS’ efterårsseminar 24.-25. oktober 2015 i Økosamfundet Hallingelille

Af Pia Duus Jensen og Niels Aagaard

Skitse til en grøn økonomi Vi talte og holdt oplæg om fællesskaber. I små og større grupper. Hvad er vanskelighederne, og hvordan løser vi dem. Hvad er styrkerne, og hvordan får vi dem til at blomstre bedst. Hvordan laver vi gode møder. Løser konflikter. Meget viden og rigtig mange erfaringer kom på bordet, og der blev lyttet og feedbacket. Vi fik medlemmernes bud på, hvordan LØS – som fællesskabernes fællesskab – bedst kan være med til at løfte fællesskaberne og hjælpe til at den viden og de mange resurser, der er rundt omkring, bliver spredt mellem de eksisterende økosamfund og de mange, de vil starte nye økosamfund. Seminaret var også rejsen gennem grøn

økonomi; oplæg, debat, konkrete bud på en grøn økonomi i et givet geografisk område. Vi tror, at LØS, økosamfundene, den grønne bevægelse i Danmark og internationalt skal komme med konkrete bud på, hvordan fremtidens bæredygtige økonomi skal se ud. NU – inden kloden braser sammen under det eksisterende økonomiske system. Til brug for en omstilling båret af civilsamfundet. I LØS har vi efterhånden udviklet skitsen til, hvad en lokal grøn økonomi vil sige. Baseret på 30 års erfaringer. Hvordan kan vi bidrage til folketræffet Lørdag eftermiddag fik vi besøg af Trine Krebs, der er formand for Praktisk Økologi og en af drivkræfterne i DET FÆLLES BEDSTE, som er et folketræf for grønne organisationer i april 2016 (læs mere om Det fælles bedste på side 29). LØS deltager som arrangør af Det fælles bedste, og Trine Krebs’ opfordring til deltagerne var at overveje, hvordan vi – med vores vinkel på den grønne omstilling – kan bidrage til folketræffet. Senere gav Jan Svante Vanbart fra økosamfundet Huehuecoyotl i Mexico et inspirerende oplæg om sit vilde ungdomsliv, hvor han gennem næsten ti år rejste verden rundt med en gruppe af artister. Gruppen endte med at slå sig ned i bjergene i Mexico og

lever nu sammen i Huehuecoyotl på 33. år. Oplægget passede perfekt til Hallingelille-kokkenes krydrede, fantastiske mad. Serveret i Hallingelilles hyggelige atmosfære. Beklager hvis det lyder for godt. Alt kan lade sig gøre Som alle gode fællesskaber gav seminaret denne følelse af, at alting lader sig gøre rum bliver ommøbleret på ingen tid. Der er altid lige en ekstra projector, et omskifterstik. Overnatning løses ved privat indkvartering, eller man sover i fælleshuset eller kollektivet. Pludselig er der 6 guitarer og fællessang, og stemningen kører. Søndag fortalte Christian Krog Rasmussen fra Hesbjerg om skraldeordning – hvordan man lever sundt og økologisk for 20 kr. om dagen. Bagefter kom Cathrine Dolleris fra Permakultur Danmark og fortalte om permakultur og deres nye kurser under LAND – lær i praksis. Afslutningsvis holdt Camilla Nielsen-Englyst fra Hallingelille og Niels Aagaard fra Hjortshøj oplæg om møder, gode beslutningsprocesser, involvering og demokrati. Konkrete erfaringer, til brug for andre, delt med andre. Det var et seminar om fællesskab. Og vi levede det. Så hjemturen var smil.

Økosamfund i Danmark

„

ællesskabernes fællesskab“ – det var efterårsseminarets tema, og det var dét vi oplevede – altså fællesskabsfølelsen. Det var måden, det hele fungerede på – fra det praktiske til det sociale. Det var stemningen, seriøsiteten, glæden, snakken, engagementet. Hjælpsomheden og imødekommenheden og lysten til at skabe en bæredygtig fremtid. Sådan som dette blad afspejler, er der mange vinkler på temaet fællesskab. Men et er sikkert: Det er et emne, vi som beboere i økosamfund er nødt til at forholde os til – i møde- og beslutningssituationer, i konfliktsammenhæng, når vi spiser sammen, arbejder sammen eller bare hænger ud. Derfor var emnet fællesskab oplagt som tema for dette års efterårsseminar i LØS – og fremmødet og stemningen til seminaret bekræfter os i, at det er vigtigt for vores medlemmer. 35 deltog i seminaret, 13 økosamfund var repræsenteret, heraf flere som vi ikke har set længe.

GEN

– en ny verden i støbeskeen Næsten alle økosamfund var repræsenteret på GEN20, GENs konference på Findhorn i sommer. Turen var en kæmpemæssig inspiration fyldt med håb, livsglæde og gåpåmod. Vi fik sat globalt perspektiv på vores egne liv og på foreningen LØS, og vi fik mødt en masse spændende mennesker samt lært en masse om, hvad der sker rundt om i verden.

Af Henrik Camillo Halle, Christian Krog Rasmussen og Niels Aagaard

m morgenen den 4. juli 2015 drog Niels, Henrik og Christ ian fra Landsforeningen for Økosamfunds (LØS) bestyrelse, samt Niels’ kæreste Pia, fra København mod Findhorn, Skotland. Formålet med rejsen var at deltage i den årlige Global Ecovillage Network (GEN) konference. I år var det ekstra særligt, da organisationen fejrede 20 års jubilæum. De følgende dage stod på generalforsamling i GEN International og GEN Europe. LØS var repræsenteret ved begge. Førstnævnte foregik i Findhorns Universal Hall, en imponerende bygning med sten som

primære materiale. Det var her, en stor del af konferencens oplæg og foredrag foregik. Udvidelse af det internationale samarbejde Til GEN Internationals generalforsamling var der en høj grad af erfaringsudveksling og opsamling på organisationens aktiviteter rundt om i verden. Folk fortalte og delte på godt og ondt. Desuden var der en mindre gruppe med via webcam, som desværre ikke var blevet tildelt visum til Skotland. En glædelig nyhed var

Ross Jacksons donation til organisationen, der reelt set fordobler organisationens økonomiske midler. I denne forbindelse blev der snakket professionalisering samt udvidelse af det internationale samarbejde på tværs af organisationer. Efter mandagens morgenmad var der guidet rundvisning på Findhorn fra en af de tidlige tilflyttere. Vi fik stedets

Hvis man virkelig tror … Hun fortalte, at Peter og Eileen Caddy var pionererne. I starten af 1960erne købte de et lille stykke sandet jord tæt ved kysten af Nordsøen. Det var et goldt og uvenligt område uden træer og med ufrugtbar jord, dog med standhaftige tjørnebuske som noget af det eneste der kunne vokse. Alligevel var det her de slog sig ned og startede en tilværelse i en utæt husvogn (som i øvrigt stadig står der) med deres børn og begyndte så at skabe en spiselig have omkring sig. Stedet tiltrak hurtigt frivillige, som hjalp og indgik i den daglige, spirituelle praksis, som stedet stadig er kendt for og som blandt andet har udviklet sig til principper om en spirituel dimension indenfor permakulturen. De brugte disciplinerede, faste meditationer og kommunikerede med planterne via naturånder. Det medførte, at de efter kort tid var i stand til at fremvise overvældende resultater i form af blandt andet 20 kilos kål dyrket i sandet, ufrugtbar jord. Det tiltrak meget opmærksomhed til stedet, der på denne måde var i stand til at udvikle sig. Stedet har i den grad udviklet sig og vokset. Historien fra dengang til nu er nærmest et mantra om, at hvis man virkeligt,

inderligt tror på det, man ønsker, og tilsætter alle sine kræfter og motivationer – også i perioder med svær modgang – så er man i stand til at manifestere selv de vildeste ideer. En utrolig historie, som sagt, og måske svær at tro på, men ikke desto mindre er det historien. Stor variation Gåturen rundt på Findhorn bød på rigtigt mange oplevelser. Vi mødte en enorm variation af boliger og bygninger og overalt var naturen bevaret i en sådan grad, at det vilde dyre- og planteliv kunne trives. Vi så alt fra små skurvogne i sjove farver til en form for rækkehuse, tønde-husene, der er udformet til at ligne whisky-tønder, samt mange andre inspirerende former og farver. Vi så en stor variation i huse såvel som mennesker, hvor vi oplevede en stor grad af kompetencer. Dette forhold er med til at gøre Findhorn Foundation til områdets næststørste arbejdsgiver, blandt andet via lokal selvforsyning af grøntsager, lerbrænderi, helsebutik, indkøbscentral, konferencecenter med mere. Økosamfunds ekstremt forskellige vilkår Noget af det, der slog os mest, var, at de fleste økosamfund havde mange af de samme tanker og visioner, men også hvor ekstremt forskellige vilkår de var under. Det var meget hårdt at høre om de kinesiske økosamfund, hvor regeringen ustandseligt blev ved med at spolere dem, samt om tørke og ørken der fjerner stadigt større, ellers frugtbare, områder i Afrika. Men også

dejligt opløftende at se og høre hvordan at økosamfundene i Sydamerika vokser i både antal og styrke. Sammen med mennesker fra over 30 nationer arbejdede vi i 4 dage med at formulere en strategi for GENs videre indsats på kloden. Vi nåede langt. Formulerede mål for spredning af økosamfund kloden over. Det samme med uddannelsen Gaia Education, som skal spredes til alle nationer. Vi fik skitseret starten på en selvstændig enhed i bevægelsen, som kan stå for at generere indtægt til alle økosamfund og uddannelsesaktiviteterne. GENs strategi skal vise en fælles vej for økosamfundene i de kommende år. Et globalt perspektiv på vores eget liv Vi følte det som en succes at kunne genoplive det baltiske netværk af økosamfund på konferencen (BEN) og få taget de første skridt til starten på et nyt nordisk netværk af økosamfund. Turen til Findhorn var en kæmpemæssig inspiration fyldt med håb, livsglæde og gåpåmod. Vi fik sat globalt perspektiv på vores egne liv, på foreningen LØS og vi fik mødt en masse spændende mennesker samt lært en masse om, hvad der sker rundt om i verden. Findhorn i sig selv var en stor oplevelse, og et godt eksempel på, hvordan man kan organisere sig som udviklende økologisk landsby.

Økosamfund i Danmark

historie og i denne forbindelse fortalte guiden, at hun var forstående overfor, hvis vi havde svært ved at tro på hele historien, for den er ret utrolig.

Mindeord over Hildur Jackson

Af Rolf Jackson, søn af Hildur Jackson

ildur Jackson kan nok med en hvis ret kaldes økosam fundsbevægelsens moder. En kreativ og selvstændig tænker, hvis hjerte med stor kraft har banket for jorden og fællesskabet. Visionen om at skabe nye fællesskaber, hvor autentiske relationer, økologi og plads til børnene var i centrum, har været grundtonen i et langt og frugtbart liv i menneskehedens tjeneste.

berømte Martin Luther (f. 1483). På Hildurs mødrene side kan anerne spores endnu længere tilbage til 900 tallets vikinger på Island. Den blandede herkomst var afspejlet i Hildurs pigenavn: Hildur Møhring-Andersen. Hildurs navn afspejler også slægtsbåndet, idet hendes mor hed Ragnhild og mormoren Ragnhildur, og hendes forkærlighed for det nordiske viste sig desuden i hendes sønners navne: Rolf, Thor og Frej.

Hildur blev født ind i en familie præget af en blanding af borgerlige værdier og et socialt engagement. Hendes mor, Ragnhild, kom således fra relativt beskedne kår med rod i Nørrebros arbejdermiljø, mens faren, Helmut, kom fra en borgerlig familie med tyske aner, der kan føres helt tilbage til den

Hildurs farfar var landsretsdommer i Viborg, og Hildurs far højesteretssagfører. Familiens tradition for jura betød, at to ud af tre børn i den Møhringske familie (Hildur og hendes lillebror Sigurd) valgte at blive jurister, mens hendes storebror Sverre blev ingeniør. Hildur praktiserede dog kun sit

fag et års tid efter endt studie, inden hun i frustration over fagets kancellisprog, som ingen forstod, forlod den professionelle karriere som jurist. Som det var typisk på den tid, gjorde Hildurs mor Ragnhild ikke karriere, og moderens frustrationer over ikke at have sin egen indtægt, og de begrænsninger det gav, prægede Hildur for livet. Hun fortalte ofte, hvordan hun som 14-årig besluttede sig for, at hun ville have en god uddannelse, så hun aldrig skulle blive afhængig af en mand. Det skulle dog gå hende anderledes. I 1964, mens hun læste jura på Københavns Universitet, mødte Hildur nemlig Ross. Ross havde planlagt at tilbringe 1-2 år i Danmark

Hildur gik hele livet foran med idéer og var således i starten af 70’erne initiativtager til bofællesskabet „Højtofte“ i whiskybæltet, nord for København, bestående af seks familier i hvert sit hus og et fælleshus. Det dannede bl. a. rammen om undertegnedes opvækst og demonstrerede de mange positive muligheder, der er i fællesskaber. Da børnene flyttede hjemmefra i starten af 90’erne, faldt Højtofte dog gradvist fra hinanden. Hildur og Ross flyttede i 1991 til „Æ´ Verdensuniversitet“ (Verdensuniversitet) i Thy, hvor de i en årrække forsøgte at realisere Hildurs vision om et økospirituelt fællesskab. I 1994 opgav de projektet pga. modstand fra myndighederne og flyttede tilbage til København og fokuserede i stedet på det internationale arbejde. Hildurs visioner handlede aldrig kun om det sociale, det spirituelle eller det samfundsmæssige – men om broen mellem de tre. Det var mig således en stor fornøjelse nogle få måneder inden hendes død at kunne overrække Hildur en Alternativet plakat med Økosamfund som politisk mærkesag, med signaturer fra de nyvalgte folketingsmedlemmer. Meget passende var det også Hildurs nære ven Ulla Sandbæk, som både er præst og folketingsmedlem for Alternativet, som forrettede begravelsen. Hildur var en stor sjæl – en Mahatma. Hendes arbejde har endnu ikke fået den officielle anerkendelse, det egentlig fortjener, men tiden arbejder for økosamfundsvisionen og en holistisk tilgang til politik og samfundsforhold. Hildur selv troede på reinkarnation og havde klare minder fra tidligere liv. Med dette i mente vil jeg slutte med at sige, at vi er mange, som glæder os til at se dig. Hildur Jackson døde i september 2015. Sammen med sin mand, Ross Jackson, var hun blandt andet medstifter af den internationale økosamfundsbevægelse GEN og GAIA Education.

I Ulla Sandbæks tale til Hildur sagde hun bl.a.: Hildur og Ross havde en helt speciel dynamik. Ingen af dem kunne have udrettet alt det, de sammen gjorde, uden den anden. De to var ét væsen, hvor Ross var benet og Hildur kødet. At leve med Hildur var med Ross’ ord som at ride på en vild hest, der hele tiden var i galop, og hvor man måtte bremse lidt og trække i tøjlerne. For Hildur var fuld af nye visionære ideer hele tiden, der var et par årtier forud for hendes tid, men endte med at blive mainstream. Ross var den, der filtrerede ideerne og førte de gode ud i livet. Man kedede sig aldrig med Hildur, og skulle det en enkelt gang ske, at hun selv kedede sig, brød hun bare ud i sang. Hildur var overbevist om, at det, hun selv syntes var godt, måtte andre jo også synes var godt. Og derfor var hun særlig god til at få sine egne præferencer til også at blive andres præferencer. Når hun fik en ide, plejede hun at sige: „Jeg har tænkt over noget, jeg gerne vil have, at vi skal tale om.“ Men i realiteten havde hun allerede bestemt, hvordan hendes idé skulle føres ud i livet. Hun delte den Jacksonske stædighed, men hun var rigtig god til at kamuflere den. Hendes øko-hjerte sagde hende, at hun helst ville bo i et lille hus. Og køre i en lille bil. De store huse, hun faktisk altid kom til at bo i, var for Ross’ skyld – der skulle jo være plads til hans arkiver. Fjernsynet og opvaskemaskinen var også for Ross og drengenes skyld. Men de frugttræer, hun altid som det allerførste plantede, var for alles skyld. Egentlig behøvede hun ikke nogen undskyldning for at udleve de sider af sig selv, for Hildur fik i hele sit samliv med Ross lov til at lave, hvad hun ville. Det kom der fantastiske ting ud af. Hildur var den drivende kraft bag uddannelsen Gaia Education, En uddannelse som tusinder af unge mennesker i mere end 40 lande har haft glæde af online og i økosamfund. Lærerne kalder sig „Global Ecovillage Educators for a Sustainable Earth“ – forkortet til GEESE, og derfor fik Hildur tilnavnet Mother Goose. Hun fløj forrest og viste flokken vej. Hun og Ross var også med til at skabe Global Ecovillage Network – GEN, og i juli 2015 rejste hun og Ross til det spirituelle kraftcenter Findhorn i Skotland, hvor GEN blev stiftet for 20 år siden for at fejre GEN + 20 og Gaia Education + 10 ved en konference. I Findhorn blev Hildur hyldet som en altomfavnende moder af de flere end 300 deltagere fra godt 50 lande, der deltog i konferencen. Hver gang hun sagde noget, var der helt stille i den store, smukke Universal Hall. Hun blev med rette vist en respekt, som var et statsoverhoved værdig. Det var Hildurs passion, tænkning, tro, spiritualitet og tålmodighed, der var afgørende for, at vigtige personer verden over med de samme værdier, visioner og livserfaringer blev ført sammen for at uddybe, beskrive og forklare en fælles vej til en ny samfundsorden, der er universel. Og med hensyntagen til den natur med afgrøder, dyr og råstoffer, der må være livsgrundlaget for os i fremtiden. Og det var Hildurs glæde ved at dele alt det gode, hun selv kom til at opleve med os andre, som betød, at når der kom en særlig interessant gæst, som Hildur mente, vi andre også kunne have glæde af at møde, kom der altid en invitation – og det slog aldrig fejl, at disse møder også BLEV en udsøgt oplevelse.

Økosamfund i Danmark

efter at have afsluttet sine studier i USA og Canada. Men mødet med Hildur betød, at han blev boende i Danmark.

Cloughjordan Irsk økosamfund deler ud af dets viden Med LØS og midler fra EU’s uddannelsesprogram Erasmus+ kan du komme ud og lære fra andre af Europas økosamfund. I april besøgte fire LØS-medlemmer Cloughjordan, Irlands eneste økosamfund. Et på alle måder inspirerende besøg, hvor vi blev introduceret til nye undervisningsmetoder.

Af Niels Aagaard, formand for Landsforeningen for Økosamfund

i sidder fire LØS medlemmer i en bus på vej mod Irlands første og eneste økosam fund, Cloughjordan. Med os er 50 glade, forventningsfulde og snakkende borgere fra Limerick, en nærliggende irsk by. Limerick er som de fleste irske byer ramt af arbejdsløshed, men i stedet for passivitet har borgerne valgt at danne lokale fællesskaber, som beplanter byens offentlige parker, laver byhaver, fælles økologisk indkøbsforening og udsmykker byens mure. Og nu er vi så på vej til Cloughjordan for dér at arbejde med, hvordan man opbygger og styrker communities. Først en meget professionel rundvisning ved vores vært, Davie. Han fortæller om Cloughjordan. Om de 50 lavenergihuse, permakulturdesignet, sol- og biomasseenergien, om de grønne virksomheder, kursusvirksomheden, det økologiske landbrug og øko-hotellet. Enkle metoder til ide-skabelse Limerick borgerne er fascinerede. Alene det at have huse, som ikke er utætte og kolde om vinteren, er lidt af en ønskedrøm for mange irere. Inde i Cloughjordans store, velindrettede kursushus sidder vi bænkede og starter dagens egentlige opgave. Med undervisningsmetoden „worldcafe“ skal vi finde inspiration til mange flere aktiviteter for fællesskaberne i Limerick og styrke deres fællesskab.

Metoden er enkel. Man sidder 6-7 personer ved en række cafeborde. Først finder plenum dét centrale spørgsmål, som alle skal arbejde med. Så starter snakken ved alle borde. En er referent, som skriver pointerne på papirdugen. Efter passende tid skifter alle på nær referenten bord. I den nye gruppe læser referenten op: Det var vores bud på spørgsmålet. Så tager man en runde til, og en til. Og til sidst har hvert bord opsummeret en masse ideer og input fra 15-20 personer. Det samles til sidst i én fælles kort besvarelse af spørgsmålet, der var udgangspunkt. Sådan fik vi i praksis vist én af de mange undervisningsmetoder, Cloughjordan præsenterede os for. Vi fik set, hvordan det virker, når 50 mennesker knokler løs for et fælles mål: Et stærkt lokalt civilsamfund, der kan gøre en forskel i deres fælles by. Vi fire kom hjem fra Irland med rygsækken fuld af nye måder at undervise og lære på. Lette at bruge videre fx i LØS’ projekt „Økosamfund som læringsrum“, der er undervejs. En sådan spredning af kvalificeret undervisningsmetodik er indlysende brugbar, når økosamfund vil sprede deres mangeårige erfaringer om bæredygtighed til det øvrige samfund. Økosamfund integreret med landsbyen frem for modsætning Inspirerende ved besøget på Økosamfundet Cloughjordan var det også at se, hvordan

gruppen bag samfundet havde tænkt og realiseret deres økosamfund. Bygget som en knopskydning af landsbyen Cloughjordan, skudt ud fra dennes centrum. Økosamfundet Cloughjordan ønskede fra starten, at der skulle være en tæt kontakt til det eksisterende samfund. „Vigtigt ikke at lukke af fra omverden“. „Vi ville blive en ressource for lokalsamfundet – ny energi, nye måder at tænke på og bæredygtighed, ordninger med grøntsagsdeling, kurser for lokale.“ Af samme grund havde man arbejdet med at bygge økoboliger, som havde et mainstream præg, så det ikke stak for meget ud fra landsbyen. Den helt tydelige meget venskabelige stemning mellem den oprindelige landsby og økosamfund fortalte, at det var lykkedes. Cloughjordan arbejder med at sprede en grøn enkel livsstil, bæredygtighed og opbygning af resiliente livsformer. Cloughjordan har et økologisk fodaftryk på 2 globalhektar pr person, det svarer til hvad kloden kan bære. Danmark har til sammenligning et fodaftryk på 8,28 globalhektar pr person. Irish Times har forleden placeret Cloughjordan blandt de 10 bedste steder at leve i Irland. Så mange ting lykkes. Du kan læse mere om Cloughjordan på www.thevillage.ie

på den visionære drage

Uddannelse

Flyvetur Selvom økosamfundet Damanhur i Italien ved første øjekast lever op til de værste fordomme om et „spirituelt“ samfund, viser det sig at have utroligt meget at byde på inden for emner som vedvarende energi, selvforsyning og byggeri. Nicolas Alstrup har været på en månedlang Ecovillage Design Education gennem Landsforeningen for Økosamfund og EU’s uddannelsesprogram Erasmus+. Af Nicolas Alstrup

Ved nærmere eftersyn, efter en måned på kursus i Ecovillage Design Education (EDE), som jeg har været så heldig at få sponsoreret af Landsforeningen for Økosamfund og Erasmus+, fandt jeg dog ud af, at indbyggerne er helt nede på jorden, super søde, og med et drive der siger spar to – hvad de har formået at opbygge er intet mindre end fantastisk! Et kæmpe underjordisk tempel gravet ud ved håndkraft, med de vildeste mosaikker og

kunstværker, deres egen møntfod Credito, og seriøs forskning i mange forskellige emner, såsom vedvarende energi, permakultur og selvforsyning, bæredygtige byggemetoder, healingsteknikker, mv. Respektindgydende og dybt inspirerende. På EDE’en fik vi, 20 skønne mennesker fra hele verden, som alle har en vision om en mere bæredygtig og harmonisk verden, ikke blot undervisning, rundvisninger og workshops af en masse kompetente indbyggere fra Damanhur, vi var også et lille levende eksperiment i opbygning af et fællesskab. Med udgangspunkt i bæredygtighedshjulets fire dimensioner – sociale dimension, verdensbillede, økologi og økonomi – lærte vi alle de forskellige aspekter, som man har brug for, for at kunne danne et økosamfund, samtidig med at vi udviklede os selv og vores indbyrdes forhold. I den første uge, den sociale dimension, fortalte vi livshistorier, lærte at lytte dybere, vi brugte værktøjet Dragon Dreaming til at udforske vores håb og drømme for fremtiden, lærte om styringsformen sociokrati, og øvede os i at lytte til og bruge den kollektive intelligens, som altid vil være mere rig end hvad den enkelte kan præstere. En god indsigt fra denne uge er, at det er super vigtigt at fejre og værdsætte de trin, man har taget, og den indsats som folk har gjort, så man ikke brænder ud og mister gejsten for sit projekt. I den anden uge, verdensbillede dimensionen, fortalte vi om vores verdenssyn, og med værktøjet World Café diskuterede vi, hvordan økosamfundsbevægelsen kan sprede den bæredygtige bølge videre til byerne. Gennem kunst og kreativitet, lerskulpturer og et fælles maleri, udforskede vi vores drømme

yderligere, og opdagede nye sider af hinanden. En hel dag lavede vi Open Space, hvor alle fik mulighed for at dele færdigheder, og holde små workshops for hinanden – min egen workshop med improvisationsteater var en stor succes. En god indsigt fra denne uge er, at et projekt skal være sjovt for at være bæredygtigt. I den tredje uge, den økologiske dimension, lærte vi om permakultur, både teoretisk og praktisk, vi så og lærte om et vandrensningsanlæg, om forskellige former for vedvarende energi, og vi var med til at bygge et halmhus. I slutningen af ugen tilbragte vi weekenden i den hellige skov, hvor vi spillede Damanhurs hemmelige og mystiske spil „Game of Life“, som rystede gruppen yderligere sammen. En god indsigt fra denne uge er, at man nogle gange ikke skal tvivle eller stille så mange spørgsmål, men blot stole på processen. I den fjerde uge, den økonomiske dimension, var vi lidt mere på skolebænken, og lærte om, hvordan det økonomiske system er bygget op, komplementære valutaer, cirkulær økonomi, og fundraising. Alt i alt har det været en fabelagtig måned fyldt med lærerigt og inspirerende indhold. Det eneste kritikpunkt er, at kurset måske ikke var helt menneskeligt bæredygtigt – en måned med undervisning fra morgen til aften nærmest uden pauser, er lidt for meget for de fleste, hvor tolerancen og rummeligheden nemt kan dale – man har brug for alenetid til at restituere, fordøje og lade op. Vores eget lille fællesskabsopbyggende eksperiment gik dog alligevel over al forventning, 20 mennesker fra hele verden bor nu i mit hjerte.

Økosamfund i Danmark

ed første øjekast forekommer økosamfundet Damanhur i Nordtitalien som en mystisk inkarnation af ens værste fordomme om et såkaldt „spirituelt“ samfund: De holder kryptiske ritualer iklædt hvidt tøj, har dyre- og plantenavne, mener at nedstamme fra Atlantis, og mener, at deres nu afdøde grundlægger, Falco, kommer fra 600 år i fremtiden, og kom tilbage for at starte en ny tidslinje, som ikke ender i kaos og destruktion.

„Lær i Økosamfund” – to personlige fortællinger

„ F

Fire weekender – fire økosamfund – fire dimensioner af bæredygtighed. I løbet af 2015 har LØS under overskriften „Lær i Økosamfund“ holdt kurser inden for de fire dimensioner i bæredygtighedshjulet – verdenssyn, økologisk, social og økonomi. Tommy Falkeøje og Inge Sidenius Petersen har deltaget på kurserne og fortæller her hver deres oplevelse af kurserne.

Egentlig er jeg kritisk over for de fire dimensioner

or over 25 år siden var jeg med til at starte den første økolandsby i Danmark. Vi var syv, der flytte de ind til at begynde med, og vi ville forene produktion og landsbyliv på en økologisk og bæredygtig måde. Det gik anderledes. Det blev i højere grad til at bygge kernefamiliehuse, der for de flestes vedkommende var så dyre, at man ikke havde råd eller tid til alt det, som man ellers drømte om. Det er interessant at besøge økosamfund i dag, for det gennemgående er, at de fleste har haft en lignende udvikling, selvom man nu snakker mere om at bygge billigere.

Egentlig er jeg kritisk over for de fire dimensioner, som GAIA Education fokuserer på, fordi de efter min opfattelse bare er en slags negation af det bestående og en drøm om at gøre det modsatte. Jeg savner noget om at komme ud over vores traditionelle bevidsthedsbegrænsninger, sådan at vi kan forvandle os, og ikke bare lave et slags villakvarter på landet. Første kursus var i Dyssekilde inden for dimensionen verdenssyn Der blev sagt noget om, at jorden var hellig. Og man skulle snakke fra sit hjerte. Ideen med at få en holistisk bevidsthed er udmær-

Af Tommy Falkeøje ket, men jeg savnede historisk bevidsthed fra vores egen kultur og bevidsthed fra andre kulturer. Jeg tror, det er vigtigt at blive klar over, hvilken bevidsthedsnorm og verdenssyn, vi europæere faktisk har. Hvordan har denne bevidsthed udviklet sig gennem de sidste 600 år? Hvilke begrænsninger og illusioner giver den os? Så skulle jeg på weekend i økologi i Den Selvforsynende Landsby Den er ikke selvforsynende. Og måske bliver den det aldrig. Da kurset sluttede, stod vi alle sammen op og klappede. Og jeg kunne ikke lade være med at give en af arrangørerne et stort knus. De havde fokus på den enkeltes bevidsthedsmæssige udvikling. I løbet af weekenden skulle vi blive klogere, og vi skulle have noget meget konkret med os hjem, som vi umiddelbart kunne gå i gang med. Det fungerede godt. På kurset var der både teori og praksis. Vi lærte og arbejdede. Med byggeri og dyrkning. Om lørdagen slagtede vi kaniner, som vi spiste til aftensmad. Jeg syntes, jeg lærte meget på den weekend. Næste weekend i Hallingelille handlede om det sociale Det var et tæt pakket program af tre Hallinger, som til daglig også er professionelle kursusholdere. Der var megen teori og mange praktiske og sjove øvelser. Vi

Vi var på læringscentret Ananda Gaorii (yoga og meditation), samt i øko-landsbyen Fri og Fro. Først fik vi en vision om, at nogle små lande ville gå sammen om at lave et alternativ til kapitalismen. . Så fik vi en vision om et fremtidigt lokal-

Bæredygtighedshjulet viser vejen frem

Hvordan omstiller man sit eget liv? Svaret er enkelt: flyt i økosamfund! I løbet af de sidste to år er mit liv blevet beriget med helt nye perspektiver – lidt ved et tilfælde. Det skete, da jeg gennem en veninde hørte, at et nyt økosamfund var ved at blive opbygget i Karise: ’Permatopia’. Hun beskrev det for mig: et bo- og arbejdsfællesskab, der var selvforsynende med eget økologisk landbrug med dyrkning ud fra permakulturprincipper, fællesgård med dyrehold, grøntsager og skov, og vedvarende energi- og biogasanlæg ud fra cradle-to-cradle-tanken. Jeg blev fyr og flamme: det var lige netop det, jeg havde søgt efter de sidste mange år!

Af Inge Sidenius Petersen

De fire kurser På kurset i den økologiske dimension fik jeg input og gode råd til hvordan man bygger bæredygtige huse (halmhuse med indbygget masseovn), laver højbede, opbygger kompost, har dyrehold i praksis og har selvforsynende lokal økologisk pro-

Bæredygtighedshjulets afprøves og udvikles af økosamfund verden over Økosamfund verden over spejler sig i bæredygtighedshjulet, som symboliserer helheden i bæredygtighedstanken. Det sætter ord og begreber på, at man kan have meget forskellige indgangsvinkler til og motivationer for at bo i et økosamfund. Styrken ved bæredygtighedshjulet er, at det ikke tager udgangspunkt i teorier, men i praksis: Det forandrer sig ud fra de erfaringer, man har gjort sig i økosamfund i hele verden. Økosamfundene ser selv bæredygtighedshjulet som en fælles referenceramme og sprog, en fælles analytisk pakke, som er værd at have i baghovedet, når man etablerer et nyt økosamfund.

samfund med selvforsyning. Begge dele skulle skabes af visionære politikere, der skulle garantere alle en løn, mm. Det var udmærkede visioner, men jeg tror ikke, at det bliver politikerne, der skaber det. Det var interessant at se husene på Fri og Fro. Og det var rigtig rart og gav god stemning af være på Ananda Gaorii.

Uddannelse

„

Det sidste af de 4 weekend kurser handlede om økonomi

leve i et fællesskab – og ikke mindst opbygge eller genskabe fællesskabet – og at finde sig selv i balancen mellem ens egne ønsker og drømme som individ og det, der er fællesskabets bedste. Kurset i den økonomiske dimension handler blandt andet om, hvordan man bevæger sig fra afhængighed af det globale økonomiske system til en mere økonomisk bæredygtig, og måske endda gældfri, enkel og grøn livsstil. Særligt interessant for mig var at erfare, at økosamfundene er stærke i at sætte gang i socialøkonomiske virksomheder og initiativer, der er til gavn for det omgivende lokalsamfund ved at bidrage til livet i lokalsamfundene og landdistrikterne. Hvordan kan kurser i bæredygtighedshjulet bruges?

duktion (slagter dyr, madlavning baseret på egne grøntsager og spiselige planter fra haven), og med lavt energiforbrug (fx høkassemad), samt hvordan man håndterer lokal spildevandrensning (fx gennem pilerensningsanlæg) og affaldssortering i stor skala. Kurset i den sociale dimension kan forberede kommende økosamfundsbeboere på sociale aspekter af at leve i et økosamfund. Den sociale dimension handler om det at

Kurserne i bæredygtighedshjulets fire dimensioner gav mig inspiration og redskaber til, hvordan jeg kan gribe forskellige opgaver og udfordringer an, som er forbundet med livet i et økosamfund. Samtidig fik jeg i mødet med de andre kursister kontakt med andre folk i økosamfundsbevægelsen og med ligesindede, der er på vej ind i et økosamfund eller er inspirerede af økosamfundene. Jeg har det som om, at der er blevet slået en sløjfe på mit liv og vil ikke tøve med at sige højt, at det har fået tilføjet en ny dimension og en dybere mening, end det havde før.

Økosamfund i Danmark

grinede meget og havde det vældig godt. Jeg savner dog analyser af alt det, som gik galt. Jeg selv og alle andre har begået en masse fejl. Og det er selvfølgelig trist at skulle snakke om det. Men jeg tror, at det er det eneste, der kan bringe os fremad. Tør vi have en øko-bevægelse, hvor vi snakker om egne og andres fejl?

ØKOllektivet Den nyopstartede forening ØKOllektivet i Odense, ønsker at fremme økologisk og vegansk kost, samt skabe et dyrevenligt og bæredygtigt alternativ. Her deler ØKOllektivet deres tanker og bedste opskrifter.

Af Henrik Camillo Halle, Hesbjerg

fter at have arrangeret og lavet vegansk mad i Folkekøkkenet i Ungdomshuset i Odense gennem flere år, fik en del af flokken lyst til at brede den sunde, bæredygtige, veganske madstil baseret på dyrevelfærd og god samvittighed ud til flere. Efter et par møder blev den kollektivt styrede forening ØKOllektivet dannet. Mad er meget mere end bare mad Idéen var og er at lave og servere økologisk veganermad til festivaler og events og på sigt at åbne en café i Odense, som kan tilbyde vegansk, allergivenlig mad af økologiske og lokale råvarer. En café der kan blive et kulturelt samlingsted for byens vegetarer/ veganere, allergikere, miljøbevidste, og meget mere. Et sted for alle, med plads til alle og med fokus på at mad er meget mere end bare mad. ØKOllektivet har fokus på, at servere lækker vegansk mad i hyggelige rammer og give

flere en positiv oplevelse af den veganske og økologiske madstil, og derved gerne få flere til at vælge denne bæredygtige livstil. Dyrevelfærd Udover det bæredygtige er også dyrevelfærden et markant fokusområde. Både konventionelle og økologiske mælkeproducenter fjerner kalven fra dens mor, inden kalven er blevet en uge gammel. Den skal så leve af andet føde, mens vi drikker dens mælk. Og mor-koen bliver så kunstigt befrugtet igen med det samme, så den igen kan få nye kalve, der så igen bliver fjernet og sådan bliver det ved år efter år, indtil den til sidst ikke er produktiv længere og bliver dræbt og lavet til hakkekød. Både denne og mange andre sørgelige dyrepraksisser vil den veganske livstil gerne ændre til en mere bæredygtig og dyrevenlig praksis i den nærmeste fremtid. I ØKOllektivet vil vi aktivt gøre, hvad vi kan, for en bedre verden og en fremtid,

vi ser frem til med glæde. Hvis man gerne vil hjælpe kloden og gøre den levebar for de fremtidige generationer, er det største umiddelbare skridt man kan tage, at vælge kødet og animalske produkter fra. Dette valg kræver ikke politiske løsninger, men er et personligt og meget virkningsfuldt valg fra dag et. ØKOllektivet har allerede indenfor det første halve år serveret og lavet mad på 5 forskellige større og mindre festivaler og oplevet en masse positive tilkendegivelser over både mad og initiativet. Al overskud går til indkøb af bedre udstyr og på sigt at skabe midler til opstart af før nævnte café. Hvis I har en festival eller event så kontakt os gerne gennem facebook/oekollektivet, så laver vi en bæredygtig aftale. Go’ gulerod – ØKOllektivet

Drivhusgas Methan er en kraftig drivhusgas; 21 gange så stærk som CO2. Gassen udledes fra dyrene, når de har fordøjet deres mad og bagefter slår prutter eller bøvser. En bil udleder i gennemsnit 2,7 tons CO2 om året. Til sammenligning udleder en gennemsnits-ko methan svarende til fire tons CO2.

Opskrift på Bønneburger fra bloggen Kærlighed og Kikærter, kaerlighedogkikaerter/facebook

Fordelene ved at lave dine bøffer af bønner eller linser er mange. Udover at der er masser af variationsmuligheder, så får du en sund bøf, der er rig på protein, har en lav fedtprocent og indeholder fibre. Det er både godt for dine smagsløg og resten af din krop. Derudover er bønnebøffer meget miljøvenlige, men den største bonus er, at de er dyrevenlige. Når du vælger grønne proteiner, gør du altså ikke kun noget godt for dig selv, men også for miljøet og vores venner, dyrene. Smid løg, hvidløg og persille i en foodprocessor og blend. (Hvis du ikke har en foodprocessor kan du rive løg og hvidløg, og hakke persillen.) Tilsæt så de to dåser med bønner (drænet for væske) og blend til en fars. (Ingen foodprocessor? Brug en stavblender eller måske endda en kødhakker?) Tilsæt så resten af ingredienserne, og rør godt rundt. Lad nu farsen hvile en halv time, så havregrynene og melet kan trække væske til sig og give farsen den rette konsistens. Husk at smage til! En lækker fordel (af rigtig mange)

Ingredienser til cirka 8 bøffer 1 dåse økologiske, røde kidney bønner fra Urtekram  1 dåse økologiske butter beans fra Urtekram  1 løg 4 fed hvidløg  En lille håndfuld persille  4 spsk havregryn  4 spsk mel  2 spsk grillkrydderi*  salt og peber  1 spsk HP-sauce  2 spsk ketchup

ved at spise vegansk er, at man trygt kan spise rå fars uden at bekymre sig om diverse farer, der er forbundet med at spise råt kød eller rå æg. Så grib en ske og smag på din fars, så du kan sørge for, at den er lige præcis som den skal være. Når farsen har hvilet og samlet sig, former du bøfferne og steger dem i lidt olie på

en pande. (Du kan også forme dem på et stykke bagepapir og bage dem ved 200ºC i 10-15 min., men de bliver ikke helt lige så gode. Varm pladen op først, så du sætter bøfferne direkte på den varme plade.) Farsen vil klistre sig fast til dine hænder, men hvis du fugter dine hænder med lidt vand, kan du let forme bøfferne uden for meget klister. Alternativt kan du forme bøfferne med to store skeer og sætte dem på panden, eller du kan forme dem på et stykke bagepapir drysset med lidt mel, hvorfra du tager dem med en palet og sætter dem på panden. Steg dem ved jævn varme til de har flot stegeskorpe, og lad dem så hvile lidt på en tallerken, før du spiser dem fx med en god portion kartofler og salat (eller måske en kartoffelsalat), i en burger med pomfritter til eller i en pita. *Du kan selvfølgelig sagtens blande dit eget, fx med paprika, røget paprika, løg- og hvidløgspulver, chilipulver eller cayennepeber, og måske timian, oregano og/eller basilikum.

Super lækre burgerboller! fra bloggen Månebarnet, www.maanebarnet.org

Dagen efter varmes ovnen på varmluft ved 200 grader og dejen „hives“ én efter én i stykker på størrelse med en lille appelsin med hænderne og lægges på en bageplade med bagepapir. Pensel bollerne med vand og drys dem med sesamfrø eller dine foretrukne kerner. Lad ikke bollerne hæve men kom dem direkte i ovnen og bag dem i ca. 20 min. Hvis du er i tvivl, om de er færdige, kan du tage én ud og banke eller knipse den med pege- og tommelfinger på undersiden. Den skal lyde hul.

Ingredienser 1,5 liter lunken vand 2 kg sigtet speltmel 3 „kikærter“ gær 2 spsk. Loppefrøskaller ½ dl olivenolie 2 ½ spsk. salt 4-5 revede gulerødder

Økosamfund i Danmark

Rør gær på størrelse med 3 kikærter ud i lidt af vandet og tilsæt derefter resten. Tilsæt salt (ja, det virker til at være meget salt, men stol på mig, det gør hele forskellen), olie, loppefrøskaller og de revede gulerødder. Rør speltmelet i lidt efter lidt mens du rører i dejen med en træske. Når det sidste mel er kommet i skal dejen kunne æltes med hænderne i skålen, men den skal ikke ud på bordet. Dejen skal være blød, men hænge sammen. Ælt den indtil den slipper hænderne og siderne af skålen. Det tager ca. 7-10 min. Dæk derefter dejen til med et viskestykke og lad den hæve natten over.

Værktøjer

til klodens bedring Active Hope af Joanna Macy og Chris Johnstone

Anmeldt af Henrik Camillo Halle

or et par måneder, mens jeg sad og småsurfede på nettet, stødte jeg ved et tilfælde på undertitlen til Active Hope „how to face the mess we’re in without going crazy“ – og så var jeg solgt. Dette passede som fod i hose på, hvordan jeg gik rundt og havde det. Jeg fandt straks frem til en forhandler på nettet og ventede derefter spændt på, at den villle ankomme med posten. Og jeg må sige, at den lever fuldt og endda mere op til mine forventninger. Det at stå midt i en verdensomspændende krise på mange planer og med klimaforandringer, latterlige krige og korrupte politikere som dagligt medieindtag gjorde, at min ellers positive livsindstilling var ved at få et ordentlig knæk, og mørke sinds skyer og en lettere depression nærmede sig mere og mere. Men efter at have læst Active Hope fik jeg håbet og lysten til at bidrage til klodens bedring tilbage. Lige nu er jeg ved at samle folk til en lille studiegruppe, så vi kan afprøve de mange gruppeøvelser, som findes i bogen. Active Hope handler om at finde frem til et aktivt håb som reaktion på den omfangsrige krise, som udfolder sig i vores verden. Bogen tilbyder værktøjer, der hjælper os til at stå ansigt til ansigt med det rod, vi er i, samt finde og spille vores rolle i den kollektive overgang, eller Det Store Vendepunkt, til et bæredygtigt samfund på alle planer. Bogen guider læseren gennem en transformationsproces, gennem indre rejser, moderne psykologi, spiritualitet og holistisk videnskab.

Active Hope bør læses af alle unge og gamle, der bekymrer sig om, hvad der sker med vores verden. Giv det videre og deltag i kampagnen for at sprede håb! Det er aldrig for sent at gøre en forskel. Aktivt håb er noget, du vælger.

Herunder et uddrag fra bogen: Three stories of our time In any great adventure, there are always obstacles in the way. The first hurdle is just to be aware that we, as a civilization and as a species, are facing a crisis point. When looking at the mainstream of our society, and the priorities expressed or goals pursued, it is hard to see much evidence of this awareness. We try to make sense of the huge gap between the scale of the emergency and the size of the response by describing how our perceptions are shaped by the story we identify with. We describe three stories, or versions of reality, each acting as a lens through which we see and understand what’s going on. In the first of these, Business as Usual, the defining assumption is that there is little need to change the way we live. Economic growth is regarded as essential for prosperity, and the central plot is

about getting ahead. The second story, the Great Unraveling, draws attention to the disasters that Business as Usual is taking us toward, as well as those it has already brought about. The third story is held and embodied by those who know the first story is leading us to catastrophe and who refuse to let the second story have the last word. Involving the emergence of new and creative human responses, it is about the epochal transition from an industrial society committed to economic growth to a life-sustaining society committed to the healing and recovery of our world. We call this story the Great Turning. There is no point in arguing about which of these stories is “right.” All three are happening. The question is which one we want to put our energy behind. Se evt. mere på www.activehope.info

Folketræf

for DET FÆLLES BEDSTE I april 2016 samles det danske civilsamfund i Hvalsø til et stort folketræf under overskriften „DET FÆLLES BEDSTE“ for at skabe et fantastisk samlingspunkt for alt det, vi ikke kan løse alene.

Invitation til folketræf 22.-24. april 2016 i Hvalsø. Kom og vær med. Læs mere på www.detfaellesbedste.dk Niels Aagaard, formand for LØS

Folketræffet er starten på en fælles, stærk bevægelse for omstilling til et bæredygtigt og værdigt Danmark. Vi mødes for at finde ud af, hvilken fremtid vi – civilsamfundet – gerne vil have, og hvordan vi i fællesskab kan opbygge den. Vi finder sammen, og vi lærer af hinanden. Gennem et hav af workshops deler vi vores viden om alle de centrale byggesten til en sådan omstilling. Fra permakultur til bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion, sociale fællesskaber, selvforsynende grøn økonomi, et nyt verdenssyn, giftfrie haver og en lang række af andre ting, fordelt på 2-300 workshops. I dag har vi tilstrækkelig erfaring, viden og praksis til at producere alle vores livsfornødenheder bæredygtigt. Det vil vi gerne vise på Folketræffet. Du kan simpelthen gå rundt på Folketræffets festlige, levende markedspladser med boder for alle de ting, vi bruger i hverdagen: boliger, tøj, fødevarer, transport, energi

osv. Du kan købe, eller bare nyde, blive inspireret, undersøge, spørge og glædes. Og mange boder er koblet til workshops: Hvordan laver man så dét produkt. Fremtiden skal være bæredygtig, hvis vi skal overleve. Men det skal også være en fremtid med livsindhold, glæde, fællesskaber, leg og lys. Derfor bliver folketræffet fuld af aktiviteter for alle aldre i hele byrummet. Alsang, teater, gøgl, lege. Den sidste dag, søndagen, sætter alle sig sammen for at træffe aftaler om det videre samarbejde. Alle i kommune x finder sam-

men for at formulere, hvordan man i netop den kommune kan tage fat på omstillingen. Andre sætter sig sammen om et tema: Hvordan bevarer vi vandværkerne på befolkningens hænder. Eller måske: Hvordan opbygger vi lokale grønne økonomier, eksempelvis i de første 2-3 bioregioner. Og så handler vi. Og til kommunevalget i 2017 sætter vi bæredygtighed på dagsorden. Vi har brug for masser af hjælp, så meld dig som frivillig, følg med på vores facebookside eller hjemmesiden www.detfaellesbedste.dk eller kald os på info@detfaellesbedste.dk.

Økosamfund i Danmark

tte grønne foreninger er i fuld sving med at forberede et Folketræf i Hvalsø, 22.-24. april 2016. Vi kaldet det for et Folketræf, for det er for alle – foreningernes mange medlemmer, Hvalsøborgere, folk fra Lejre kommune og hele det danske civilsamfund med alle de organisationer og mennesker, som interesserer sig for bæredygtighed. Sammen kan vi en masse.

Bliv aktiv i Landsforeningen

for Økosamfund Spørg ikke kun, hvad LØS kan gøre for dig, men også hvad du kan gøre for LØS! Det kan være sundt og ganske inspirerende at løfte blikket fra sit lokale økosamfundsliv og tænke det lokale som en del af den nationale bevægelse, der også er med i det europæiske og globale samarbejde. Læs mere om mulighederne her.

Af Camilla Nielsen-Englyst

i har i LØS i øjeblikket to aktive udvalg, Uddannel sesudvalget og Internatio nalt Udvalg (IU). Det er en mulighed for medlemmer af LØS for at engagere sig i noget, der har personlig interesse – og samtidig følger op på LØS’ strategi. Udvalgene arbejder med to ret overlappende felter, idet det internationale samarbejde meget omhandler uddannelse. Men IU arbejder også med vores udviklingsprojekt i Ghana, deltagelse i møder i det baltiske netværk af økosamfund (BEN) og meget mere. Uddannelsesudvalget følger f.eks. det spændende Grønne Ildsjæle projekt ’Med økosamfund som læringsrum’ og står for at arrangere de fire weekendkurser ’Design af Økosamfund’. Desuden påtænkes der at arrangere en fælles fire ugers Ecovillage Design Education (EDE) i Danmark – der er store ambitioner. Der er altid plads til flere aktive i udvalgene – f.eks. skal vi have dannet en baggrundsgruppe for Ghana projektet. Skriv til Camilla fra sekretariatet på camilla@okosamfund.dk, hvis du er interesseret. Så kan du dukke op på et møde og mærke, om det er noget for dig. Skal du med i ud verden – på kursus med LØS Vi har gennem en ERASMUS+ bevilling mulighed for at tilbyde kursusaktiviteter i

Europa gennem LØS, både i år og til næste år. Deltagere fra Friland, DSL, Hjortshøj og Hallingelille var på kursus iIrland i foråret og der har været to af sted på EDE i Damanhur i august, og andre to er i skrivende stund taget til fire ugers EDE på Findhorn i Skotland. Det var første runde – men det fortsætter: Gode folk fra Fejø, Hjortshøj og Munksøgård sendes til Irland og Tyskland her i efteråret på spændende ugekurser. Til næste år har vi mulighed for igen at sende to deltagere til Damanhur og to andre til Findhorn, på fire ugers EDE uddannelse. LØS satser på efteruddannelse, så kunne du tænke dig at blive en bedre formidler, underviser og facilitator, er EDE kurserne helt oplagte. Mange kalder det at tage en EDE en oplevelse for livet, én af de her store ting, som man gør én gang og aldrig vil fortryde. Så følg med, hvis du er interesseret. Så er der SCIPP (Sustainable Communities Incubator Partnership Programme) Vi har i LØS været medskrivere af et europæisk partnerskabsprojekt, der handler om en ’startpakke’ til opstart af nye økosamfund. Det er nu blevet godkendt af EU, og LØS skal sammen med otte andre europæiske, nationale netværk være med til at udvikle et såkaldt ’framework’ for sådan en startpakke, over de næste to år. Der skal også afholdes møder og forskellige træninger i

materialet, bl.a. i Danmark i efteråret 2016. Vi skal have dannet en baggrundsgruppe for SCIPP projektet, bestående af 4-5 mennesker, der bl.a. tager til de halvårlige møder i Europa og står for koordineringen af aktiviteter her i Danmark. Indtilvidere er Fanny fra Permatopia og Camilla fra Hallingelille/sekretariatet med i gruppen, Hvad med dig? Skriv til camilla@okosamfund, hvis du vil være med. Turen går til Ghana! Der er gang i vores partnerskabsprojekt med bæredygtighedsbevægelsen i Ghana og datoen for afholdelsen af den fælles EDE i Ghana er nu fastsat til 15.2-15.3 2016. Er nogen interesserede i at tage med og facilitere dele af EDE’en? Deltage i Ghana gruppens arbejde? Så skriv til Pernille på pernille.rydahl@munksoegaard.dk Desuden får vi besøg af to repræsentanter fra Ghana, gennem Danidas oplysningsbevilling. Så skriv gerne til Pernille, hvis i vil have eksotisk besøg med historier fra de varme lande, hvor permakultur og økologisk jordbrug vinder frem.

Invitation til workshop GRØN LOKAL ØKONOMI Friland, søndag den 10. januar 2016 kl. 10 – 16.30

Tilmelding til Ditlev Nissen: 3048 4921 / ditlev@okosamfund.dk, senest 4. januar. Pris: 300 kr. Læs mere på www.okosamfund.dk

Medlemsoversigt Ananda Gaorii Ashram Community, Vig Andelsboligforeningen Baungård, Vejle Andelsforeningen Himmerlandsbyen, Skørping Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Birkegården – økosamfund på vej, Kirke Eskilstrup Bofællesskabet Kirkebakken 80, Beder Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Vester Skerninge Det ny samfund Thylejre, Frøstrup Duemosegård, Birkerød/Farum Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ, Fejø Foreningen Frikøbing, Hvalsø Fri & Fro, Odsherred Friland, Feldballe v. Rønde Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Hvid zone, under etablering Karise Permatopia, Karise Kollektivet Maos Lyst, Hellerup Makvärket, Regstrup

Markforeningen v. Tigerens Rede, Gedved Munksøgård, Roskilde Resendal Mølle, Silkeborg Svanholm Storkollektiv, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Toustrup Mark, Sporup Tranehøj, Snertinge Udgaarden, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Økosamfundet Hallingelille, Valsømagle Åbakkehuse, Mern Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Birgitte Brøbech Advokatfirma, Århus Bo Sammen, Ballerup Brenderup Højskole, Brenderup BrugZen Helse- og kursuscenter, Bjedstrup Chora Connection, København Den bæredygtige Landsby i Byen, Gentofte

Den Grønne Genbrugshal, Christiania Egen Vinding og datter APS, Ringsted Fornyet Energi, Stenlille Grøn Omsorg, Nyrup HOUSE arkitekter, København Involvering Nu, København Kalø Økologiske Landbrugsskole, Kalø Kilian Water, Vrads Klima og Beskæftigelse, Nykøbing Sj Købmandsgården (Stiftelsen), Brovst Merkur Andelskasse, København Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Thy Odsherred Kommune, projekt bosætning i Odsherred Råd og Dåd Butikken, Brovst Taraxacum, Hundested UNL /Michael Thomsen, Roskilde Vestjyllands Højskole, Ringkøbing

Økosamfund i Danmark

Økosamfund og fællesskaber:

Afsender : Sekretariatet Landsforeningen for Økosamfund Den Selvforsynende Landsby Højgårdsvej 27

Modtager :

5762 Vester Skerninge

Stor lystejendom med mange muligheder

Sag 47104722

Præstø - Roneklintvej 42 ”Skippergården” ligger med sine knap 20 ha jord/eng ved indsejlingen til Præstø Fjord som et stort markant, men smukt bygningsværk. Gården har et imponerende hovedhus med et boligareal på hele 687 m2 med nogle meget imponerende rum, som f.eks. den store spisestue, hvor der er flot stuk og rosetter, samt sildebensparketgulv. Hovedhuset indeholder ca. 12 værelser og 5 stuer. I en sidebygning er der indrettet konferencelokaler med tilhørende industrikøkken (dog taget ned) og med overnatningsmuligheder på 1. sal.

Pris/Udb. Brt./Nt. Ejerudgifter Bolig/kld. m2 Grund m2 Rum/vær. Opført/omb.

8.495.000/425.000 43.743/34.536 3.403 739/10 198.114 17/12 1867/1970

Kontakt ejendomsmægler Anker Christensen og hør nærmere Telefon 58 58 80 51

EXCLUSIVE

Ringstedgade 28 • 4700 Næstved