Økosamfund i Danmark #85

TEMA:

Verdenssyn og Verdensmål

Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund • Sep 2019

SIDETEMA: Lad os gentænke LØS #85

Leder

Er danskernes verdenssyn ved at ændre sig, så vi får flere økosamfund?

Af Alan Bjerre, Forperson i LØS

V

erdenssyn

er temaet for dette nummer af ‚Økosamfund i Danmark‘. Vores verdenssyn er i høj grad et resultat af den virkelighed vi lever i, og når virkeligheden ændrer sig, følger verdenssynet med - omend det ofte halter lidt bagefter.

Det kaldes paradigmeskift. Verden er under forandring og det rokker ved danskernes verdenssyn.

Vi er nødt til at tage hensyn til naturen, hvis ikke det skal gå ud over os selv. Klimaet er for alvor kommet på dagsordenen i Danmark med krav om, at vi som samfund omlægger vores livsstil for at reducere CO2 emissionen, og der tales om klimakrise lige fra skolegårdene til direktionsgangene.

Vi føler os ikke længere sikre på, at velfærdsstaten, fortsat kan sikre os det gode liv.

Uligheden mellem rig og fattig er i voldsom vækst både i Danmark og mellem det globale nord og syd. Flere og flere indstiller sig

på at lægge livsstilen om for at kunne sikre alderdommen og forbedre fremtidsmulighederne for børn og børnebørn.

Mange begynder at forstå, at det hele hænger sammen. CO2 reduktion alene er ikke nok. Vi kan ikke nøjes med at justere på et enkelt parameter, men må justere på dem alle, hvis den nødvendige globale omstilling skal gennemføres. Vores bedste kompas for, at vi er på rette kurs mod den nødvendige globale omstilling, er nok FN’s 17 verdensmål.

I tider som disse søger vi naturligt tilbage til alt det, der har givet næring og liv til mennesker i årtusinder. Naturen og jorden, der giver os føde med dens planter og dyr, spiritualiteten, der er tråden, som knytter os til selve livet og ikke mindst fællesskabet, som er forudsætningen for selve vor eksistens. Økosamfund tilbyder lavpraktiske naturlige løsninger på, hvordan vi ved at følge vores indre natur samtidig kan fokusere på at opfylde verdensmålene. Set i det lys er det ikke underligt, at vi netop nu oplever et

boom i interessen for økosamfund. Der er nu flere økosamfund på vej i Danmark, end der er bygget gennem LØS‘ mere end 25-årige levetid. Vi har medlemmer med interesselister ti gange større end beboerantallet.

Specielt hurtigt går det, efter professionelle firmaer er begyndt at tilbyde nøglefærdige økolandsby-projekter.

Jeg oplever, at vi står overfor muligheden for et historisk gennembrud for økosamfund i Danmark. Hvis LØS formår at gribe denne chance og skabe rammer for aktiv vidensdeling fra de erfarne etablerede økosamfund til de mange nye økosamfundsprojekter, har LØS mulighed for at blive en aktiv medskaber af det nye samfundsparadigme. Hvis vi forspilder denne chance frygter jeg, at andre griber de nødvendige samfundsopgaver, og LØS forsvinder i historiens glemmebog.

Nye opgaver kræver en ny organisationsstruktur og flere hænder til at løfte, herunder en supplering af bestyrelsen. Hvis du vil hjælpe LØS med at opfylde sin samfundsopgave, så kom og vær med. Der er flere niveauer du vil kunne bidrage på, lige fra en bestyrelsespost eller udvalgsarbejde til enkeltstående praktiske opgaver. Vi i bestyrelse og udvalg har ikke kræfter til at løfte opgaverne selv, så vi har brug for din hjælp. Der er nok at tage fat på, og jeg tror, at det bliver både udfordrende og sjovt!

Du kan i dette blad læse mere om konkrete tiltag hvor økosamfund kan gøre en forskel i forhold til verdensmålene, menneskets og planetens sundhed samt alle de spændende ting der sker – og kommer til at ske – i LØS. God læselyst.

Indhold Nyt fra cirklerne Koordinationscirklen og ressourcecirklen

5

Verdensmål FN's verdensmål Verdensmål på dagsordenen Verdensmål i miniformat Verdensmål i økosamfundet Himmerlandsbyen

8 9 10 14

Lad os gentænke LØS En rundtur til Danmarks økosamfund LØS på vej LØS som en markedsplads

17 21 24

Opskrift Indisk-inspireret vintergryde

25

Verdenssyn og verdensmål Min rejse mod at blive gaia træner Træet er vores grundstamme

26 29

5

12

14 27

21

Nyt fra koordinationscirklen

Af Alan Bjerre, forperson

K

limakrisen og mange andre problematikker har skabt et skred i folks bevidsthed, og meget tyder på, at det er ved at skabe en renæssance for økosamfund; henvendelser til LØS fra journalister, det store antal nye økosamfund på vej, de lange interesselister hos eksisterende økosamfund, de nye kommercielle spillere på markedet med totalløsninger for økosamfund.

Vi har længe kaldt økosamfund for ‚laboratorier for fremtiden‘. I disse laboratorier er der udviklet konkrete løsninger på klimakrisen, samtidig med at vore principper om økologi, selvforsyning og fællesskab står højt på manges ønskelister. Økosamfund er ved at blive mainstream. Det rejser et kæmpe potentiale, og giver nye udfordringer til LØS. Bestyrelsens rundtur i juni 2019, kombineret med de mange forespørgsler til LØS, har fået det til at stå lysende klart, hvor stort et behov de nye opstartsgrupper har for viden og støtte på mange forskellige niveauer. For at møde tidens udfordringer skal LØS fremadrettet kunne udrette mere. Det kræver en større bemanding, der igen kræver en ændret organisationsstruktur. Bestyrelsens bud på en ny organisationsstruktur er den sociokratisk inspirerede model, som blev præsenteret af Kristiane Ravn Frost på sidste årsmøde.

Sammen har vi masser af erfaring og ressourcer Hvis vi kan samle den praktiske knowhow og viden blandt de eksisterende

økosamfund, kan vi skabe en vidensplatform, der kan hjælpe de nye opstartsgrupper på vej, og på sigt kan vi være med til at føre samfundet gennem den nødvendige omstilling til en bæredygtig livsstil. Man kan endog sige, at LØS har en samfundsmæssig forpligtelse til at gøre det – fordi vi har muligheden!

Vi har blandt vore medlemmer erfarne undervisere og vi har virksomheder, der leverer bæredygtige produkter. Vi har veletablerede økosamfund med masser af viden. Samtidig har vi mange nye opstartsprojekter, der hungrer efter viden og støtte i deres proces og har behov for indkøb. Man kan sige, at vi indenfor LØS både har ‚udbud‘ og ‚efterspørgsel‘. Heraf navnet for det nye koncept; LØS som markedsplads. Konceptet blev præsenteret af Alan Bjerre på vores generalforsamling i april, og der arbejdes stadig herpå.

Ny hjemmeside Hjemmesiden har længe trængt til at blive peppet op, og nu er det tid, da også den skal kunne klare meget mere i fremtiden.

En ny hjemmeside skal kunne understøtte markedspladskonceptet, omfatte en videns- og ressourcebank, en fungerende netbutik, chatrum for medlemmer og vi har tilmed tænkt på en ‚dating platform’, hvor folk, der gerne vil flytte i økosamfund kan finde hinanden.

Vi er så heldige, at vi nu har fået en praktikant, Ruben, som sammen med vores bestyrelsessekretær Simonia allerede er i gang med at forbedre hjemmesiden.

Vi har brug for talenter og arbejdskraft Koordinationscirklen har indset, at hvis LØS skal kunne klare fremtidens udfordringer, har vi behov for både flere talenter og mere arbejdskraft. Derfor, og fordi et par medlemmer af koordinationscirklen, herunder vores kasserer Jens Toft, gerne vil trække sig, indkalder vi til orienteringsmøde og ekstraordinær generalforsamling på Karise Permatopia d. 28. september. Vi takker de afgående medlemmer for det store engagement og alt den energi de har lagt i LØS. Vi vil omstrukturere LØS, så foreningen kan løfte sin samfundsmæssige forpligtelse.

Til det har vi brug for hjælp fra vore medlemmer til alt fra bestyrelsesarbejde over arbejde i cirklerne til løsning af praktiske opgaver og i redaktionen.

Vi vil gerne fra bestyrelsens side slå fast, at vi i dag i LØS har et positivt arbejdsklima alle imellem i bestyrelse, udvalg, sekretariat og bladredaktion, og at alle rygter om samarbejdsvanskeligheder, hører fortiden til.

Kom til Karise Permatopia d. 28. september og bliv en del at det nye LØS. Medlemmer af LØS koordinationscirkel og andre nøgleposter får betalt deltagelse i Kursus i Sociokrati, 4-6 oktober, Holma Folkhögskola, Sverige

Artikel Ressourcecirklen

Nyt fra ressourcecirklen

M

ed den nye organisationsstruktur, som det blev vedtaget at afprøve på generalforsamlingen 2019, blev der skabt en ressourcecirkel, som har formidling og ressourceopbygning til formål. Ressourcecirklen indeholder det tidligere internationale udvalg, uddannelsesudvalget og udvælgelseskomiteen samt projekter etc. som har til hensigt at opbygge ressourcer i LØS. Medlemmer i ressourcecirklen Hvad angår medlemmer var ressourcecirklen helt i knæ, idet vi indtil juli kun var Camilla Nielsen-Englyst, Alan Bjerre og jeg selv tilbage i cirklen og vi kæmpede med at finde motivation. På generalforsamlingen blev der da også udtrykt bekymringer om, hvorvidt den nye organisationsstruktur kunne fungere med den relativt lave medlemsopbakning.

Hensigten med den nye organisationsstruktur

var blandt andet, at der skulle blive flere måder medlemmer kunne være aktive på i LØS. Og det ser ud til at virke. Knap tre måneder senere er situationen nu en helt anden. Der er mere end dobbelt så mange medlemmer i cirklen, flere nye er på vej ind, og vi er i gang med at finde vore individuelle roller og arbejdsområder. Det foregår i praksis ved, at vi designer vore roller ud fra den enkeltes motivation og overskud i forhold til at deltage. Da det er en frivillig organisation, skal det også være sjovt at deltage.

undervisning og ved at sikre uddannelse af kvalificerede undervisere, f.eks gennem Erasmus+ mobilitetsprojekter. Disse sker i samarbejde med Cathrine Dolleris, som er ansat af LØS som konsulent til at varetage dem.

Igen i år har vi fået godkendt et internt Erasmus+ kursus, som handler om projektmageri til at styrke samarbejdet med det Baltiske Ecovillage Network (BEN). Vi lærer det gennem at netværke og skabe projekter og sammen ansøger vi om midler til projekterne.

Kurser i LØS Uddannelsescirklen

Cirklen har til opgave at beslutte hvilke medlemmer, der skal sendes på videreuddannelseskurser for LØS igennem Erasmus+ mobilitetsprojekter. Det er bestemt ikke altid en let opgave at vælge, hvem der skal af sted, og den bliver ikke lettere af, at enkelte medlemmer af LØS synes kurserne burde være et almindeligt medlemsgode, der skal distribueres ligeligt mellem enkeltmedlemmer og økosamfund.

Denne cirkel udformer politik og retningslinjer for undervisere, håndterer konsulenter og ressourcepersoner, som hører til i denne cirkel, i samarbejde med koordinationscirklen, og fremmer forskning og udvikling, der støtter foreningens formål – bla. gennem deltagelse i projekter, varetagelse af information og

Udvælgelsescirklen

Økosamfund ii Danmark Danmark Økosamfund

Af Kristiane Ravn Frost

55 5

Hovedformålet med kurserne er at bidrage til at højne viften af udbud og kvaliteten af den undervisning, der foregår i vore økosamfund. Dels i form af direkte undervisning, og dels i form af det eksempel, det enkelte økosamfund udgør.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der på hjemmesiden er annonceret flere kurser, som det stadigt er muligt at ansøge om. Det er vigtigt, at selvom du ikke skal betale i kontanter for disse kurser, så er de ikke helt gratis, det forventes at; • Du skal lave en formidlingsplan – Heri beskrives det, hvordan du forestiller dig at dele din viden med andre. Det kan være gennem facilitering, kurser, projekter eller workshops.

• Du skal kunne samarbejde med uddannelsesudvalget, hvor du forventes at være i stand til at tage et medansvar gennem at tage initiativer og medvirke til at skabe aktiviteter. Det er ikke nok at deltage i møder.

• Det forventes ydermere at du - for at opnå formel eller reel kvalificering for egen regning og risiko deltager i andre kurser, som du selv står for betaling af.

• Du skal være aktivt involveret i et (spirende) økosamfund • Din deltagelse i mobiliteterne skal primært komme økosamfundsbevægelsen til gode.

Det internationale arbejde i LØS Den internationale cirkel netværker og repræsenterer LØS internationalt, henter

inspiration fra de andre nationale netværk og bygger gennem partnerskaber med dem flere ressourcer både hurtigere og enklere end vi kunne gøre alene.

I øjeblikket er vi så heldige, at vi har en stærk kontakt til den internationale bevægelse året rundt på flere forskellige måder. Camilla deltog i januar i et nationalt netværksmøde i Slovenien, og jeg deltog online. Ved den årlige generalforsamling og konference i GEN-Europe (Global Ecovillage Network - Europe), deltog både Alan, Camilla og jeg. Derudover sidder Camilla i bestyrelsen for Global Ecovillage Network Europe (GEN-Europe) og både Camilla og jeg sidder i Governance gruppen for GEN-Europe Generalforsamling i Gen Europe Generalforsamlingen startede med årsrapporten, hvor årets arbejde blev gennemgået, herunder samarbejde med andre organisationer. Der blev fremlagt flere projekter, heriblandt det tre-årige Europæiske BLOOM projekt, som sigter mod at samle partnere fra hele Europa for at diskutere, kommunikere og engagere offentligheden i potentialet for bioøkonomi. En økonomi, der er baseret på biomasse, og lover at fremme en cirkulær økonomi og øge afhjælpningen af klimaændringerne, samtidig med at afhængigheden af fossile brændstoffer reduceres. GEN-Europes rolle i projektet er kommunikation og at sikre os, at det ikke bare bliver „Greenwashing“. Projektet betyder, at de ansatte i GEN-Europe har kunnet få en meget tiltrængt lønforhøjelse.

De får stadig kun betalt for ca. 75% af de timer, de lægger.

Derudover var der behandling af forslaget om at stramme op omkring kriterier for

fuldt medlemskab. Det sker på baggrund af, at nogle lande oplever at stærke højrekræfter engagerer sig i miljøbevægelser for at kunne legitimere deres nynazistiske tendenser. Forslaget blev sendt til yderligere bearbejdning i udvalg, da der fremkom mange nye synsvinkler. Ligeledes blev den igennem flere år planlagte kontorflytning fra Spanien sendt i udvalg, idet der fremkom flere synspunkter omkring løsninger.

Mængden af ansatte er vokset fra 1 til 6 i løbet af den tid, kontoret har været i Arterra.

Med en sådan vækst er det måske ikke hensigtsmæssigt at vores kontor skal rotere hvert 3 år?

Endvidere blev det vedtaget at afprøve en ny organisationsstruktur - inspireret af sociokrati (men som dog stadig er et godt stykke fra at være sociokratisk) for et år.

Nature Community fra Tyskland blev godkendt som et nyt fuldt medlem af GENEurope, og det blev besluttet at næste års generalforsamling og konference skulle afholdes der.

Camilla fra Danmark fortsatte i bestyrelsen sammen med Ricky, som er bosat i Spanien.

Som nye bestyrelsesmedlemmer valgtes Richardo (formand for Italiens nationale netværk) Steffen fra Tyskland, Susan fra Spanien, Dimitri fra Rusland, og Aili fra Finland.

Herefter foreslog de tilstedeværende deltagere en del nye arbejdsgrupper. Hver arbejdsgruppe mødtes og formulerede næste skridt, som blev fremlagt i plenum.

Baltic Ecovillage Networks generalforsamling BENs generalforsamling afholdtes en af de sidste dage på konferencen. Den var kort og hyggelig, og ingen danskere valgtes ind i bestyrelsen i denne omgang. Prokop

Årsrapporten kan læses her:

Sektionsnavn Ressourcecirklen

https://docs.google.com/presen taton/d/1vCtAj50GZ72l01LsBMJg usp=sharing

Det fulde referat fra generalforsamlingen kan læses her: https://docs.google.com/docume nt/d/10RNNT_jVydX_-b_tXWbMM rnMdqL7Bp6My7ID1UV3sys/edit? usp=sharing.

Suchanek fra Danmark har tidligere været formand, men lige nu har vi ingen danskere repræsenteret i bestyrelsen. Vi er dog i september værter for Erasmus+ kurset for projektmagere.

Den årlige konference i GEN-Europe Konferencen blev holdt i et lille økosamfund, der drev en italiensk vin- og olivengård. Det var noget af en præstation at bygge det lille økosamfund om til at rumme 550 mennesker i en uge. Indretningen var simpel med telte og halmballer blev brugt til stole. Maden var lavet med ægte italiensk entusiasme og kærlighed af råvarer, som kom fra mange af de 400 økosamfund i Italien. Vi blev allesammen mætte hver dag.

Til tider kunne vi godt have brugt lidt mere effektivitet i organisationen, men atmosfæren var i top. Jeg synes de gjorde det godt.

Camilla var konferencier sammen med en af grundlæggerne af GEN-Europe og programmet var rigt og handlede om økosamfund i verden, fred, økologi og social retfærdighed.

Der var mange fantastiske kurser, hvilket gjorde at det ikke altid var nemt at vælge.

Den første eftermiddag var der „Meet the ecovillages“, hvor mange økosamfund havde en bod, hvor de udstillede materialer og fortalte folk om livet i deres samfund.

Det, der gjorde det største indtryk på mig, var Albert Bates. Han snakkede om, hvordan bio-char med fordel kan bruges ikke blot i dyrkning af grøntsager, men også i byggematerialer f.eks. ler og vejmaterialer og dels forbedre materialets kvalitet. Gennem anvendelse bindes CO2, og dermed udledes der mindre i atmosfæren. Som han sagde: Det er fint nok at plante træer og vi skal også gøre det, men vi har ikke tid til at vente til de bliver store nok til at binde tilstrækkeligt med CO2. Denne løsning (at anvende bio-char i industrien) åbner op for nye øko-virksomheder og kan hjælpe vores regering til at leve op til deres ide om 70% reduktion inden 2030!

Hans bog „BURN - Use Fire to Cool the Earth“ kan købes i Saxo.

Kom hjem med inspiration til økozoner i Danmark En af de ting, der blev nævnt som en succes fra det hollandske netværk, var, at et

spirende økosamfund havde lykkedes med at få lavet en økozone med i alt 35 tilladelser.

Det inspirerede mig til at kontakte Tanja, som er interesseret i vores økosamfund og frikommune-koordinator i Gribskov kommune. Kombinationen af begrebet frikommune og økozone har nu udviklet sig til, at hun og jeg har sat et økozone projekt i gang. LØS, Permakultur Danmark og Praktisk Økologi har indvilliget i at stå bag en opfordring til nogle kommuner om at deltage i et frikommuneprojekt vedrørende økozoner, som skal gøre det lettere for økoprojekter at få de nødvendige tilladelser.

5. august blev der afsendt et brev til kommunerne med en opfordring til at deltage i forsøget med et udkast til indstilling til de kommunale udvalg vedlagt, så det er let for dem at hastebehandle det, da fristen for ansøgning om at blive frikommune allerede er 1 oktober. Hvis en håndfuld kommuner vælger at deltage i projektet, så bliver der nedsat en referencegruppe, kombineret af folk fra øko-projekter i de pågældende kommuner og fra de øko-virksomheder, der har erfaring med at løbe panden mod en mur.

I den forbindelse vil vi gerne i kontakt med alle, der har fået konkret afslag på øko-aspekter af et projekt. Vi har hørt om mange der ikke søger, fordi de forventer at få afslag.

Skriv til kristiane@okosamfund.dk

Økosamfund ii Danmark Danmark Økosamfund

VyjtLYmy_NkgyEI_jtwwCVc/edit?

77

Mål for verdens udvikling Af STEEN HILDEBRANDT, Ph.D. Professor & adjungeret professor

F

N’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling (vedtaget den 25. september 2015) handler om klima, energi, sundhed, uddannelse, vand og sanitet, fattigdom, ulighed, fødevarer, verdenshavene, biodiversitet, byudvikling, bæredygtig produktion, partnerskaber mm. 17 temaer, 17 politikområder, 17 måle- og rapporteringsdimensioner, 17 områder, som de 193 lande bag verdensmålene anser det for vigtigt – og nødvendigt - at tage hensyn til, når der træffes beslutninger i parlamenter, regeringer, virksomheder, husholdninger, størrelse. Den ene astronaut efter den byer etc. verden over. anden er vendt hjem og har berettet om FN kan ikke selv sikre eller beslutte, at det bevægende syn, det er at se jorden ude målene skal gøres til virkelighed. Dertil fra himmelrummet. Det er en bevægende rækker FN’s konstitution og magtbeføjel- og smuk oplevelse, som vi andre ikke har, ser ikke – det være sig endda langt fra. Så men som vi er kommet tæt på, fordi vi har målene er hensigtserklæringer, som der set astronauternes smukke billeder og ganske vist er knyttet visse forpligtelser lyttet til deres beretninger. Astronauterne til for de 193 underskrivende lande, nem- beretter, hvordan de oplever – tydeligt lig at landene skal udarbejde planer og og klart, at alt på jorden er forbundet, alt rapportere til FN om både deres planer hænger sammen. og resultater.

Set ude fra himmelrummet er der ingen Men vi kommer ikke længere med dis- grænser, ingen mure. Man ser én stor se verdensmål, end mennesker vil. Det er helhed. Det er denne helhed, som de mennesker, der føler for, engagerer sig i, 17 verdensmål handler om. Det er både arbejder med, formidler, beslutter ud fra naturen og kulturen. Det er geologien, verdensmålene mm. Det er enkeltindivider, det er bio- og atmosfæren, og det er alt virksomhedsledere, byrådsmedlemmer og det sociale, økonomiske og kulturelle. Det borgmestre, parlamentarikere, ministre, handler ikke nødvendigvis om at bevare; regeringsledere, konger, sheiker, dikta- det handler om at sikre livs- og overleveltorer mm. Vil mennesker menneskerettig- sesmuligheder for alle levende væsener hederne? Kunne man spørge. Og svaret er nu og i fremtiden på denne begrænsede både ja og nej. planet. Det handler om, at vi mennesker Man kan formulere mål for verden, og skal opføre os på måder, der ikke skader man bør. Planeten er en lille og sårbar fremtidige generationers muligheder for

også at leve et godt og værdigt liv på kloden. Det handler om menneskers måde at være til stede på kloden på.

Det er udtryk for en høj grad af civilisation og dannelse, at 193 regerings- og statsledere i FN-regi kan nå frem til i enighed at underskrive en erklæring om 17 verdensmål og 169 dertil knyttede delmål.

Målene er og skal være en vision for verden, en social kontrakt, et billede af, hvilken verden vi ønsker at være med til at udvikle. På den måde er mål og visioner strategiske ledelsesredskaber. Mål handler om lederskab. Og målene repræsenterer på den måde en mulighed og en hjælp for alle, der træffer beslutninger. Kan jeg som individ tage dette alvorligt? Hvert enkelt menneske må og kan i hvert fald stille sig dette spørgsmål. Det forudsætter viden og bevidsthed, og derfor bør det være en bestræbelse verden over, at de opvoksende generationer får kendskab til verdensmålene.

Verdensmål Sektionsnavn

Klimaet på dagsordenen i Danmark Selvom de fleste danskere ved at verdensmålene eksisterer, er det langt fra alle der fylder lige meget i hverdagen. Under forårets to valgkampe var det tydeligt, at særligt miljø og klima ligger højt på listen over hvad danskerne bekymrer sig om – og er klar til at prioritere.

Af Emma Tram, Journalist og bladkoordinator for Økosamfund i Danmark

D

Tips til hvad du kan gøre for at hjælpe klimaet: Fødevarer: Skru ned for rødt kød, især oksekød og lam. Skru ned for mælkeprodukter Flyv mindre: Det er et luksusgode og ikke en ret at flyve. Så drop weekendturen til Paris, og tag toget til Danmark, en weekend i Hamborg eller Sydsverige.

Omlæg transportvaner: Det er ikke gjort med elbiler. Vi skal bruge toget og vi skal hoppe på cyklen.

Forbrug af varer Brug mindre, brug holdbare ting og send det brugte og udslidte til genanvendelse.

F.eks. kan fibrene fra en tyndslidt skjorte stadig bruges.

Kilde: Lars Kjerulf Petersen

Økosamfund ii Danmark Danmark Økosamfund

er er efterhånden ingen tvivl Selvom klimaopmærksomhedens ‚bølgetop‘ om, at klima er et vigtigt er højere end nogensinde før, så er det ikke emne for danskerne. Under utænkeligt, at folk når et punkt hvorde siger: folketingets valgkamp blev „Nu gider jeg ikke høre mere om klima“, mener valget kaldt for „klimavalg“ og hele 11 ud Lars Kjerulf Petersen. Men han er overbevist af 13 partier erklærede sig selv de mest om, at opmærksomheden ikke vil dykke lige ambitiøse på klimapolitik. så langt ned som tidligere.

Konsulentfirmaet Ipsos har desuden ”Der er nogle skred der er sket, og nogle ting fundet frem til, at danskernes opmærksom- har sat sig fast. For eksempel at klima altid er hed omkring klimaforandringer er steget. I en del af debatten om flytransport,“ siger Lars deres undersøgelse fra maj 2019 kan man Kjerulf Petersen. læse at: „Hver anden dansker (49 %) oplever, at global opvarmning er en trussel mod dem Den enkelte kan gøre en forskel selv eller deres lokalsamfund i dag.“ Dette Befolkningerne i Danmark og Sverige er de tal er næsten det dobbelte i forhold til hvad mest klimabekymrede indbyggere i EU, viser danskerne svarede i 2009 (27 %).

Eurobarometers undersøgelser. I bunden ligger især de Østeuropæiske lande, men Bølgen topper nu også i Italien ser man ikke klimaet som det Også Lars Kjerulf Petersen, seniorforsker største problem. på institut for miljøvidenskab på Aarhus Danskerne bekymrer sig altså om klimaet, universitet, har bidt mærke i den store men vi har også et højt klimaaftryk, påpeger opmærksomhed på klimaet.

Lars Kjerulf Petersen. Derfor mener han, at det ”Der har før været bølger, hvor det har er relevant at tale om, hvad vi som individer fyldt meget, for eksempel ved COP15 i 2009. kan gøre for at hjælpe miljøet og klimaet.

Men den her bølge er større, og det tror ”Jeg er en af dem der ikke synes det jeg er fordi, at nu kan man selv se, at den er noget pjat at snakke om hvad den er gal. Den tørkesommer, vi havde sidste enkelte kan gøre. Selvfølgelig skal der år, rykkede virkelig. Og samtidig var der også teknologisk udvikling og politiske skovbrande i Sverige og alarmerende rap- beslutninger til, men i sidste ende skal de porter der blev udgivet. Det var så intensivt, jo også omfavnes af forbrugerne, og så er at det var den ‚perfekte storm’,“ siger han. vi tilbage til den enkelte igen,“ siger han.

99

Verdensmålene i miniformat Andelssamfundet i Hjortshøj, AIH

Økosamfund handler om at leve bæredygtigt, med livskvalitet og fællesskab.

FN’s 17 verdensmål lever og praktiseres mange steder i disse små samfund, uden at det nødvendigvis er formuleret som Verdensmål.

Vi kan lade os inspirere af disse erfaringer, når vi skal udbrede en bæredygtig levevis.

Af Niels Aagaard

A

ndelssamfundet

i Hjortshøj har en materialeplads med ting og sager. Alt fra fliser og beton til jern, maskiner, rør, grus, træ m.m. For det er ekstremt billigt at genbruge. Og let, for det ligger jo lige dér. Vi er samtidig så heldige at have nogen personer med forkærlighed for at passe dette sted; som kan fortælle dig præcis hvor du finder dét, du søger, hvis det altså findes: „Til højre for tredje flisebunke efter den røde traktor“.

Genbrug Kodeordet er genbrug. Det der gør, at AIH’s erhvervsgrund i dag har butikker, værksteder og mødesteder lavet af genbrugsmaterialer, hvor udslidte skurvogne er omformet til kunstnerværksted, en halvrådden cirkusvogn renoveret til ungeklub. Hvor en udtjent hestetrailer er lavet til mobilt pizzeria. Nyt liv opstår af gamle bygninger og materialer. Det koster så lidt, at det bliver realistisk. Og det belaster kun i beskedent omfang vor ellers hårdt prøvede klode med drivhusgasser og brug af planetens begrænsede ressourcer.

Væksten lige uden for i normalsamfundet Men når jeg stikker hovedet uden for Andelssamfundet så buldrer væksten afsted.

Reklamerne fortæller mig – overalt og på stadigt mere raffinerede steder og måder

– at jeg skal forbruge. Virksomheder producerer globalt stadigt flere varer, som transporteres stadig længere. Vi bygger kæmpebyer i beton. Fælder verdens skove. Opbruger mineraler og metaller.

Udvikler næste års mobiler, pc’er, biler osv. som tilsammen skal tjene ét formål: Jagten på overskud til verdens firmaer.

Gennem vækst og globalisering. Skabt med stadig et større energiforbrug baseret på stadig mere olie, kul og gas.

Og om aftenen kan vi så hvile ud ved vores fladskærme med nærbilleder af, hvordan denne menneskelige aktivitet er i gang med at destruere planeten.

Det er vigtigt for os at have en bæredygtig energi Vores energisystemer i andelssamfundet forsøger at minimere energiforbruget.

Højisolering, brug af passiv solvarme m.m.

De nyeste bebyggelser har et beregnet energiforbrug som ligger på ca. det halve af det, som kravet til nybyggeri forventes at blive i 2020. I nogle bogrupper har vi individuelle solvarmeanlæg som står for varmen halvdelen af året, i andre fælles solanlæg. Vi har alle en fælles varmeforsyning i vinterhalvåret, hvor 95% af brændselsforbruget er fra træflis, altså biomasse, fra lokale skove på og omkring Djursland. Men biomasse er som bekendt ikke bæredygtigt. Derfor har vi vedtaget at vi vil have et nyt fælles varmesystem baseret på reelt

vedvarende energi fra sol, jord og luft: 200 m2 solfangere, varmepumper med jordvarme og luft-vand varmepumper.

Det er en fantastisk ting, at vi selv har mulighed for at bestemme, hvordan vores energiforsyning skal være. Og lave den om, når vi synes den ikke er tilstrækkelig bæredygtig.

Men klodens energi er fossil I 2019 er mere end 80% af verdens energi fortsat baseret på de fossile brændstoffer: Kul, olie og gas. Det betyder en voldsom og stigende udledning af drivhusgasser.

Helt i modstrid med, at udledningerne skal være reduceret til nul senest inden 2050.

Vi har godt nok demokratier i vesten, men det er private virksomheder som ejer de fossile brændstoffer, og de har så stor økonomisk magt og sidder så tungt på systemer, der afgør vækst og produktion, at få politikere tør stoppe dem.

Men tænk hvis vi insisterede på at indrette vores demokratier, så borgerne i vores samfund kan bestemme på samme måde, som vi gør i vores beskedne lokalsamfund: Vi vil have en ren energi. Så stands den fossile energi så hurtigt det er teknisk muligt og erstat den med 100% vedvarende energi. Det kan vi, hvis vi er mange nok. Og det skal vi, hvis vi vil overleve som menneskehed. Indrette os efter, hvad der er nødvendigt uden at blive forhindret af store økonomiske magtgrupper.

Som dement vil jeg nok helst bo her i Andelssamfundet Forleden sagde en nabo ved den årlige sommerfest: „Hvis jeg bliver dement, vil jeg være meget tryggere ved at bo her, for der er der altid nogen som gerne vil hjælpe mig hjem, hvis jeg står et sted og ikke ved hvor jeg er“. I et fællesskab kommer vi til at kende hinanden, og lidt efter lidt kommer vi til at betyde noget for hinanden. Man fornemmer at der er altid en hånd – skriv ud og bed om hjælp og 2 sekunder efter er den der. Det giver en fundamental tryghed.

Og en styrke, for fællesskaber kan en masse – socialt, politisk, økologisk og økonomisk.

Fællesskab og nærhed er med til at skabe mental sundhed. Netværk giver menneskelig varme og forebygger ensomhed.

Den store trend er stigende ensomhed og ‚mig først’ Det står i kontrast til, hvordan fællesskaberne udtyndes i ‚det store samfund‘. Tre årtiers hyldest af liberalismen og dyrkelse af den enkeltes ‚frihed‘ har spændt den amerikanske drøm for mange danskeres vogn. Hækkene mellem menneskene

er blevet højere og ensomheden er en følgesvend. FN’s verdenssundhedsorganisation WHO erklærede for et par år siden ensomhed for en folkesygdom i vesten. Siden fulgte deres forudsigelse om, at depression ville være den mest udbredte folkesygdom i vesten inden 2030.

Mangel på fællesskab gør os syge. Og det gør os svage. Bl.a. over for de meget stærke kræfter som ønsker mere vækst, mere frihandel, mere globalisering og yderligere individualisering. Og over for de klimaforandringer vi meget snart skal tackle i fællesskab. Så vi må gentænke og opprioritere vores fællesskaber, måske lidt i stil med andels- og højskolebevægelsen for 150 år siden.

Lokal økologisk fødevareproduktion der opbygger mulden Andelssamfundet har en grøntsagsordning, hvor ca. 100 frivillige producerer økologiske og biodynamiske grøntsager på en del af vores landbrugsarealer. Man betaler 1400 kr. per voksen, 550 for unge og 150 for børn. Hver lægger vi 20 arbejdstimer årligt. Det hele styres kompetent og

stramt, men venligt, af frivillige. Det giver sunde, velsmagende, friske grøntsager, så lokalt som det kan tænkes og dermed fri for transport; et bredt udvalg af grøntsager til 3-5 måneders forbrug, som vi frit høster, når de meldes klar.

AIH har også køer, geder, nogle grise, et landbrug, æglæggende høns, bistader og æbleplantage, som sammen med grøntsagerne tilsammen rummer kim til en begyndende selvforsyning med lokale økologiske fødevarer. Vi har et sædskifte, hvor det i mange år har været sådan, at græssende kvæg (og geder) det ene år afløses af grøntsager det næste, og året efter afløses af landbrug med dyrkning af brødkorn. I alle årene har vi arbejdet på at øge jordens frugtbarhed og humuslag af hensyn til livet i jorden, biodiversiteten og den fremtidige dyrkning. Dyrene har god plads, behandles godt og giver vidunderligt kød, som sælges i vores lokale Høker, der har økologiske dagligvarer. Landbrugets mel går bl.a. til vores bageri, hvor det bliver til brød som sælges i Høkeren. Vi forsøger i stigende omfang at indrette os, så vi understøtter biodiversiteten overalt med vilde planter og blomster.

Økosamfund ii Danmark Danmark Økosamfund

Sektionsnavn Verdensmål

11 11

Verdens industrielle landbrug ødelægger mulden og biodiversiteten Disse dyrkningsformer står i skærende kontrast til det moderne monokulturelle landbrug. FN’s ekspertpanel på landbrug udgav i 2016 rapporten „From Uniformity to Diversity“ som konkluderede, at der formentlig ikke findes større trussel mod verdens fødevareforsyning end at fastholde det industrielle landbrug, fordi det skaber muldflugt, næreringsfattige fødevarer, ødelægger biodiversiteten, misbruger drikkevandet og er årsag til udledning af drivhusgasser. Det er den samme konklusion IPCC, FN’s klimapanel, forleden støttede i sin seneste klimarapport: Vi skal anvende jordens arealer på en helt anden måde, hvis vi vil løse klimakrisen, siger de. Meget mindre areal til græssende dyr, mindre kødproduktion, mere plantebaseret kost og helt andre dyrkningsmetoder, som absorberer drivhusgasser (”Ny klimarapport fra FN: Klimakrisen kræver massiv omlægning af landbrug og mindre kød“, Inf. 9. aug. 2019).

Et CO2 aftryk der er langt mindre end gennemsnittet i Danmark En CO2 aftryks analyse foretaget i foråret 2019 tyder på, at AIH og andre økosamfund har et CO2 udslip, der ligger væsentligt under det danske gennemsnit (analysen er foretaget af COMPASS projektet, et samarbejde mellem 2 fakulteter på Københavns Universitet og 9 miljøorganisationer. Du kan læse om projektet på https://compass. ku.dk/om-projektet ).

Det er summen af de mange små og større ting, beboerne gør anderledes, som tilsammen skaber et langt mindre aftryk. At bo sammen i et forpligtende fællesskab skaber nye miljønormer for mange områder af hverdagslivet. Du begynder måske at cykle til arbejde.

Deles om haveredskaber og maskiner, så du ikke længere behøver eje det hele selv. Undlader flyrejser, spiser mindre kød, er med i fællesspisning osv.

Samtidig giver det mulighed for at lave fælles løsninger på mange af de større områder som energi, fødevarer, boliger, fællesindkøb, genbrug, deleordninger osv. Netop fordi vi er mange.

På transportområdet har vi fx lavet et

projekt med elcykler i en deleordning, som gør det billigere og lettere at låne en elcykel, og pludselig bliver det overkommeligt for flere at nå Århus på cykel.

Tilsvarende med en deleordning for elbil.

Og lidt efter lidt ændrer vores transportvaner sig.

Og der udvikles nye normer omkring bæredygtighed i dette fællesskab. Fx normer om, at bæredygtighed for os også indbefatter inklusion af dem, der normalt er sat udenfor. Derfor har AIH skabt et inklusionsprojekt for 16 mennesker med særlige behov med lokale jobs, boliger osv. midt i Andelssamfundet.

Eller der opstår normer om, at bæredygtighed også handler om at leve med et ansvarligt forbrug i, hvad man kan kalde for ‚en grøn enkel livsstil‘. Eller at bæredygtighed også handler om fx værdier og en mentalitet, hvor vi hjælpes frem for at konkurrere. Sådan bliver der skabt mange elementer til en samlet, ganske omfangsrig mosaik af, hvad ‚bæredygtighed‘ er.

Politikere, grønne foreninger, forskere – brug erfaringerne fra økosamfundene og udbred dem Økosamfundene blev opbygget for at indfri mange forskellige mål - økologi, bæredygtighed, klimaindsats, fællesskaber, lighed, naturhensyn, en bæredygtig mentalitet, et godt børneliv, cirkulære systemer, ingen affald / ingen gæld, en lokal økonomi eller en enkel livsstil.

Hvert økosamfund har sine temaer, forskellige men med ens træk. I forsøgene på at realisere disse mål er der udviklet mange løsninger, som rummer redskaber til arbejdet med verdensmålene. Eksempelvis er Andelssamfundet i Hjortshøj for mig en oplagt inspiration til følgende 6 af FN’s i alt 17 verdensmål: Verdensmål 11: BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND. Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper Verdensmål 7: Bæredygtig Energi. Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig,

bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.

Verdensmål 12: ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION. Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.

Verdensmål 13: KLIMAINDSATS. Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

Verdensmål 15: Livet på land. Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.

Det er oplagt for forskere, grønne foreninger, politikere, ja alle der arbejder for omstillingen til et bæredygtigt Danmark, at kende og udbrede de mange bæredygtige løsninger fra Danmarks økosamfund.

De er resultatet af praktiske eksperimenter igennem 30-40 år. På nogle områder er det kun ansatser eller principper, andre gange er det gennemprøvet og velfungerende praksis.

Denne livsstil kan anvendes bredere ud i Danmark til omstillingen henimod et bæredygtigt samfund. Ved at inspirere, give redskaber, viden og blive anvendt som modeller i bredere mainstream sammenhænge.

Vi kan omstille til og skabe nye bæredygtige lokalsamfund, landsbyer, bykvarterer og parcelhusområder overalt i landet med en sådan inspiration.

I økosamfundene finder du f.eks. mange ansatser til en ny, bæredygtig økonomi Vores nuværende form for økonomi vil ødelægge planeten, hvis ikke vi ændrer den. Kloden holder ganske enkelt ikke til en stadig øget vækst. Hverken set ift. planetens begrænsede ressourcer (vand, skov, muld, råstoffer, ilt) eller i forhold til klima og biodiversitet.

Vi er nødt til at kunne regulere – altså kunne styre - vores økonomi. Det gælder i Danmark og globalt. Det gælder både vores produktion og forbrug, vores handel, transport og brug af energi: Vi er nødt til at kunne sætte (verdens)mål op for vores økonomi, så vi holder den inden for dét, kloden kan bære, de planetære grænser.

I øjeblikket kan vi nærmest intet styre vedrørende økonomien. For det hele foregår i et system, hvor det er den enkelte private virksomheds hensyn til størst mulig indtjening som afgør, hvad der produceres, hvordan det produceres og hvor. Uanset om det sviner med ressourcerne eller ødelægger klimaet, om det transporterer unyttige varer tværs over kloden eller ødelægger drikkevandet. Det er vi nødt til at ændre, så vi kan skabe en produktion, hvor virksomhederne omstilles til bæredygtig produktion. Det kræver en regulering.

Samtidig er vi nødt til at udvikle nye og bæredygtige måder at producere vores livsfornødenheder, så vi snarest kan producere dem uden at ødelægge planeten eller skabe konflikter mellem mennesker forårsaget af klimaforandringerne og kampen om ressourcer. Bæredygtige huse, fødevarer, energi, tøj, dagligvarer, elektronik osv. Økosamfundene og de grønne foreninger rummer mange erfaringer hvad det angår.

Bæredygtigheden indebærer en økonomi der har de 17 verdensmål som socialt fundament og de 9 planetære grænser som miljømæssigt loft. Det indebærer, at vi ændrer hele vores livsstil og måde at tænke produktion på. At vi ændrer vores forbrugsmønstre og skaber en ny form for demokrati omkring produktion og arbejdspladser, så befolkningen – os alle sammen - har reel indflydelse på økonomien. Både lokalt og på landsbasis.

På den enkelte arbejdsplads kan demokratiet fx være baseret på andelstanken, socialøkonomi, kooperative virksomheder og fælleseje. Økosamfundene rummer eksempler på det, ligesom Danmarks historisk og aktuelt har erfaringer for den måde at producere på.

Der er masser af grønne jobs i omstillingen til bæredygtighed. Meget lighed og inklusion. Masser af muligheder for demokrati og indflydelse. Meget fri tid, sundhed, naturhensyn, fællesskab og livskvalitet, hvis vi indretter os efter, at produktionen skal have som mål at skabe livskvalitet for flest mulig i stedet for vækst og stadig større overskud til de få, økonomisk magtfulde.

Og dét opfylder mange verdensmål på én gang.

Økosamfund i Danmark

Verdensmål

13

Verdensmål i økosamfundet Himmerlandsbyen Da foreningen Himmerlandsbyen blev stiftet i 2005, og man i 2006 påbegyndte de første spadestik med etablering af vej, var der ikke de store tanker omkring verdensmål. Men igennem fokus på bæredygtighed er det i dag tydeligt at verdensmålene også kan findes i Himmerlandsbyen.

Af Lene Dahl og Kersten Bonnen

H

immerlandsbyen er et lille økosamfund med beliggenhed i hjertet af Himmerland, nærmere bestemt i landsbyen Aarestrup.

Andelsforeningen Himmerlandsbyen består af 10 husstande med i alt 4 hektar jord.

Foreningens grundtanke kan kort forklares med ordsproget: „mange bække små…“ Vi mener at al forandring starter med den enkelte, og derfor anser vi det for vigtigt, at vi som enkeltindivider „beviser“ at bæredygtighed er en mulighed. Og at vor levevis ikke kommer til at gå ud over fremtidige generationers livsgrundlag. Derudover har en af grundtankerne været, at man som beboer i Himmerlandsbyen er aktiv i lokalområdet. Eksempler på hvordan økosamfundet Himmerlandsbyen helt konkret medvirker til opfyldelsen af verdensmålene beskrives i det nedenstående.

Verdensmål 2: Stop sult I Himmerlandsbyen har vi valgt at udlåne en del af vores jord til skolehaver.

Konceptet „Haver Til Maver“ drives af tre kvinder fra Himmerlandsbyen der har grundlagt foreningen Bæredygtig Læring, der har til formål at støtte og fremme bæredygtighed igennem forskellige aktiviteter. Børn fra fjerde og femte klasse lærer her, at dyrke økologiske grøntsager på en måde, hvor økosystemer bevares.

Vi tror på, at det er vigtigt at give børn en

bevidsthed om, hvor vores mad kommer fra, og hvordan denne dyrkes på en måde, hvor økosystemer ikke lider overlast.

Især hvis vi skal opnå delmål 2.4: "Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare økosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af land og jordkvalitet”

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse 4.7: „Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil“.

Vi ser vores økosamfund som et unikt læringsrum, hvor det er nemt for elever at spejle sig i den bæredygtige livsstil som ses både i form af boliger, men også i den personlige fortælling, som beboerne i økosamfundet kan fortælle om. Himmerlandsbyen har fra begyndelsen modtaget skoleklasser og

„

Verdensmål

Inden 2030 skal effektiviteten af vandforbrug indenfor alle sektorer væsentlig øges, og der skal sikres bæredygtig opsamling og forsyning af frisk vand for at imødekomme vandknaphed, og for at reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel, betydeligt.

vandforbrug. Men det var dengang ikke lovligt. Vandet måtte kun bruges til havevanding og bilvask ved opsamling. Så det blev løsningen for de fleste: En regnvandstønde så man altid havde lidt til haven. Set med nutidens øjne, og især i forhold til verdensmål 6.4:"Inden 2030 skal effektiviteten af vandforbrug indenfor alle sektorer væsentlig øges, og der skal sikres bæredygtig opsamling og forsyning af frisk vand for at imødekomme vandknaphed, og for at reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel, betydeligt. „, er det ret irriterende, at regnvandsløsningen ikke var længere fremme dengang. Vi kunne jo sagtens have lavet et fællesindkøb med Verdensmål 6: Rent vand og sanitet regnvandsopsamlere til alle, så toiletskyl, Set i bakspejlet har emner, som i dag er for- vask og måske endda drikkevand kunne muleret som nogle af verdensmålene, været klares med regnvand. Set i forhold til de meget diskuteret i starten af Himmerlandsbyen. massive problemer vi i dag har i forhold til I planlægningsprocessen skulle vi tage stilling til pesticider og grundvand, er regnvandsophvordan vi løser det at skulle have rent vand samling måske noget vi skulle arbejde med til rådighed og efterfølgende rense vandet i fremtiden. efter endt brug. Det var ikke en selvfølge at vi valgte at koble os på det lokale vandværk. 6.3 Vandrensning Vi overvejede en egen vandforsyning, men 6.3 "Inden 2030 skal vandkvaliteten foranalyser fra det daværende amt afslørede et bedres ved at reducere forurening, afskafforuroligende fænomen: At de fleste kilder i fe affaldsdumping og minimere udslip af Rold Skov området havde forhøjede værdier farlige kemikalier og materialer, og ved at fra nitrat og nitrit. Og brugte vi nogle at halvere andelen af ubehandlet spildevand de kilder, vi havde på vores jord, kunne vi og væsentligt øge genanvendelse og sikker risikere at skulle lukke dem igen. Boringer var genbrug globalt." desuden ikke billige, og vi skulle analysere Som med vandforsyningen var vandrensvandet på samme måde som vandværket. ning også et emne, der fyldte meget i planlægDesuden skulle vi betale for vandet, selv ningsprocessen. Vi var fast besluttede på, om det var vores eget grundvand, vi brugte. at en kommunal spildevandsløsning ikke Alt sammen argumenter for at bruge det lokale vandværk, som leverede fint vand.

Vi valgte så en løsning, hvor vi fik en fælles måler som foreningen så afregner for overfor vandværket. Med årene fik vi så hver især husstandsmålere, så hver husstand afregner for sit eget vand.

Regnvandsopsamling var også en mulighed vi snakkede om, og vi så flere anlæg, hvor regnvand udgjorde en stor del af en families

var tilstrækkelig. Godt nok var landsbyen koblet på et lille kommunalt rensningsanlæg, som var tæt på, men vi ville noget mere.

Intentionen var at forureningen fra vores udledning skulle være så tæt på nul som muligt. Vi besøgte forskellige andre økosamfund, og så hvordan de gjorde og fandt forskellige løsninger – både individuelle og fælles. Vores overvejelser omfattede både de pladsmæssige, økonomiske og de driftsmæssige forhold, og vi endte op med et fælles beplantet filteranlæg fra Kilian Water dimensioneret til 30 personer. Det tog dog nogle år inden anlægget rigtig kom til at virke.

I starten var vi for få mennesker, og planterne fik ikke nok at leve af, men nu fungerer det fint og rensningsgraden er meget flot.

6.6 Genåbning af Alterbækken Himmerlandsbyen er bygget på tidligere landbrugsjord, som så meget andet i dette land. Vi fandt dog ud af, at lige netop vores område ikke havde så mange år på bagen som dyrkningsjord. Gamle kort viste, at så sent som i 1873 var vores område et stort forgrenet vådområde med flere vandløb og store vådområder. I årene efter blev der lavet kraftig dræning og i 60’erne forsvandt den sidste bæk, som blev rørlagt, så jorden kunne dyrkes mere effektivt. Så i stedet for en bæk med et vådområde var der kun en lidt fugtig lavning tilbage. Vinteren 2010 afslørede dog en ubehagelig bagside ved den intensive dræning; der var faldet masser af sne og foråret kom med kraftig tø samtidig

Økosamfund i Danmark

andre interesserede til rundvisninger, men da det kneb med frivillige kræfter hertil, har foreningen Bæredygtig Læring overtaget posten, og udviklet forskellige temadage med undervisning i økosamfundet. Her er det især klimamad, der har haft succes og flere af øvelserne som laves er med inspiration fra et gratis kursus LØS lavede i 2016 under projektet; økosamfund som læringsrum. Det er især lokale folkeskoler, der besøger os i forbindelse med tema om bæredygtig energi eller byggeri i skolen, men også udenlandske højskoler, lokale politiske partier og andre er interesserede.

15

med at jorden stadig var stivfrossen. Tøvandet kunne ikke komme ned i jorden, og i stedet samlede det sig som en gigantisk sø, der bare steg og steg, så vandet til sidst stod op ad soklen på det nærmeste hus. Falck og store pumper reddede situationen, men vi besluttede at dette skulle ikke ske mere.

Vi ansøgte om at få lov til at genåbne den gamle bæk, og i 2017 var projektet færdigt.

Efterfølgende er dyre- og plantelivet blevet meget anderledes og rigere. Frøer lever i massevis, snogen kommer på besøg og mange fugle og insekter er kommet til. Så udover at medvirke til Verdensmål der lyder således: 6.6: ”Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes“, bidrager åen også til en større biodiversitet.

sokkel m.m. I stedet er der brugt materialer som ler, træ, halm og der er isoleret med papir, træuld, hør, hamp og fåreuld i husene, hvor 4 er bygget som halmhuse og 6 som træhuse. Alle huse har lavenergi hvidevarer, og vi snakker i dag meget om energiforbrug i hverdagen som f.eks transport, som er det næste store emne vi gerne skulle finde løsninger på.

Andre verdensmål

Vi arbe jder også for en del andre verdensmål, uden at vi har konkrete målsætninger om Dette emne har fyldt meget i de indledende det. Klimaindsats er blevet en del af vores diskussioner i Himmerlandsbyens tilblivelse. hverdag i forhold til energiforbrug, genMåske fordi der først i nullerne var stort fokus brug, affaldssortering, selvforsyning og på CO2-fri energi. Det var jo i de år, vindmøl- ikke mindst en form for minimalisme, der ler i alle variationer, solceller på taget og går ud på at få mere fritid og mindre lønmasseovne var på alles læber. Lavthængende arbejde (delmål 12, Ansvarligt forbrug og frugter, som skulle være de nemmeste måder produktion). Vi arbejder ikke nødvendigvis at sænke CO2-udledningen på, snakkede mindre, da vi har arbejdsgrupper på kryds og man en del om. De lavthængende frugter tværs i foreningen som kartoffelkammerater, blev i Himmerlandsbyens perspektiv så til tomathuset, hønselauget, biavl, fælleshaven mere isolering af husene og dermed lavere og den spirende grejbank, hvor ideen er at energiforbrug, passiv solvarme (vinduer mod være sammen om redskaber og udstyr, så syd og isoleret mod nord) og aktiv solvarme man ikke skal købe alting. Tiltag, der ud over såsom solceller og solvarme. Alle huse er at være sjove, også har til formål at nedbrinopvarmet af vedvarende energikilder. 5 ge stressbelastningen for den enkelte. Stress huse har solvarme, 5 huse har solceller, og er jo en de mest belastende arbejdsskader derudover har 7 af husene masseovn. Alle i det moderne arbejdsliv, og vores tiltag sammen tiltag der gjorde, at de fleste huse harmonerer med delmål 7, Sundhed og trivsel.

Sidst men ikke mindst har målet med i dag har meget lave udgifter til energi, og dermed bidrager til verdensmål 7.2, som Himmerlandsbyen og etableringen af Bæredygtig siger: „Inden 2030 skal andelen af vedvarende Læring også været, at få flere lokale arbejdspladser energi i det globale energimix øges væsentligt.“ og gøre landsbyen mere bæredygtig, hvilket Også andre energiaspekter er del af harmonerer med verdensmål 11; Bæredygtige Himmerlandsbyen grundlag som energi til byer og lokalsamfund. Himmerlandsbyen selve husbygningen. Vi har forbud mod de blev stiftet i 2005 og verdensmålene kom mest energikrævende byggematerialer som 10 år senere, men tankegangen er i høj grad mineraluldsisolering og nye mursten. Beton sammenfaldende. må kun bruges i begrænsede mængder til

Verdensmål 7: Bæredygtig energi

Nyt fra LØS

En rundtur til Danmarks Økosamfund Hvert år tager LØS bestyrelsen på besøg i en række økosamfund i Danmark for at følge med i udviklingen, byde nyetablerede økosamfund velkomne og lytte til medlemmernes forventninger til foreningen. Og vi vil meget gerne dele de erfaringer og ønsker vi har stødt på undervejs med alle vores medlemmer.

Af Steen Nørhede, økologikonsulent og næstformand i LØS

• 70% selvforsyning med energi fra stort solfanger- og solcelleanlæg og Vestas-vindmølle • 70% selvforsyning med kød fra får, kaniner og høns • 70% selvforsyning med grøntsager

Det er relativt dyrt at købe en bolig her, men med de lave faste udgifter er Overdrevet blevet et attraktivt sted at bo.

Hertha Levefællesskab Bofællesskabet ved Galten er baseret på Steiners visioner centreret om et bosted for udviklingshæmmede. Her er i alt 140 beboere som tæller både børn, unge og voksne.

Hos Hertha har de fokus på lokal produktion, levende landbrug, bageri og mejeribrug. Derudover har de stor erfaring med etablering af socialøkonomisk virksomhed og ansøgning om midler til sociale projekter, hvilket har gjort det muligt for dem at investere langsigtet i bygninger og materiel. Hertha vil gerne dele ud af deres erfaringer omkring socialøkonomiske virksomheder i form af en workshop, hvis der kan findes nok interesserede LØS-medlemmer.

Hesbjerg De sidste 20 år har Hesbjerg fungeret som et eksperimenterende økologisk samfund omkring et eventyrslot i yndefuldt forfald, fordi der er interessekonflikter mellem arvinger. Der bor 35 mennesker på Hesbjerg, heraf otte børn. Der har været stor udskiftning inden for de sidste seks år, med ildsjæle der kommer og senere

forlader stedet, og den store udskiftning har givet nogle udfordringer og konflikter.

Udover slottet består Hesbjergs bofællesskab også af en række „Tiny houses“ og skurvogne. Husene har indlagt elinstallationer, men ingen af husene har indlagt vand, og det må derfor hentes i dunke.

Hesbjerg er et fristed med masser af visioner, hvor ‚alt er muligt’, men der ikke altid er energi til at gennemføre projekterne.

For eksempel blev der tidligere dyrket mange grøntsager, og beboerne overvejer til tider igen at dyrke grøntsager til selvforsyning. Der har dog ikke været dyrket grøntsager i 20 år, og jorden er fuld af rodukrudt.

Den Selvforsynende Landsby Den Selvforsynende Landsby er et økologisk bofællesskab i Hundstrup på Sydfyn.

Det blev etableret i 2004 ud fra permakulturelle principper, og her bor i dag 35 voksne og 40 hjemmeboende børn.

Ifølge beboerne selv er deres spidskompetence at holde møder. ”Vi har ikke mødepligt og der kommer 10-15 deltagere. Vi holder sociale møder som „hjertemøder“ og „fællesmøder“. Det sociale stortrives med hygge omkring bål, nytårsfest, sommerfest og Sankt Hans bål.

Vi holder rundvisning hver sidste weekend i måneden,“ fortæller Maria Glad.

Økosamfund i Danmark

V

i besøgte Overdrevet som ligger i Hinnerup ved Århus.

Overdrevet blev etableret i 1980 og omfatter 2,5 hektar med 25 boliger, som huser ca. 70 personer. De 25 private boliger er fordelt på to gårde med et fælleshus i midten, og har fællesspisning fem af ugens dage (undtagen i skoleferierne).

Bofællesskabet bestod i opstartsfasen af max ti familier, og der var ingen udskiftning undervejs de første par år. En af de erfaringer som de har gjort sig ved Overdrevet er, at det er vigtigt at have fælles oplevelser og lære hinanden at kende – også uden for de møder der skal holdes.

En del af Overdrevets areal bliver brugt til økologisk køkkenhave, der gør bofællesskabet 70% selvforsynende. Derudover har bofællesskabet opnået:

17

Hegnetslund Hegnetslund ligger ved Herfølge og er et nyt Økosamfund som er på vej. Det vil blive til et større økosamfund på en bestående gård med 12,5 ha jord.

I første omgang opføres 80 boliger, nogle rækkehuse med første sal og andre mere organiske boformer. På Hegnetslund skal der være plads til både andel, leje, ejerboliger og flytbare bolig (f.eks. telte, og jurter).

Det er vigtigt at bygninger og beboerne er mangfoldige, så de repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen – også politisk. ”Det giver diversitet og så sker der noget nyt, i stedet for at alle bekræfter hinanden i, at det de gør, er det rigtige,“ fortæller initiativtager Peter Ålbæk Jensen. Peter har mange tanker og visioner omkring projektet, herunder om lokal valuta og om at få en pensioneret dommer til at flytte ind, som kan afgøre tvisteligheder med „sund fornuft“.

Projektet startede med at bygge forsamlingshuset, „Lille Syd“ – et forsamlingshus med stort moderne køkken, hvor der

jævnligt kokkereres mad til de lokale og På byggepladsen foregik byggeriet som til selskaber. Planerne med bofællesskabet i det almindelige parcelhusbyggeri, hvor har mødt stor opbakning af de omliggende der anvendes effektive byggemetoder og kommuner og de lokale omgivelser. præfabrikerede byggematerialer, så der Al jorden er omlagt til økologi, der er kan leveres billige bygninger. plantet en del frugt- og læ-træer og gravet Hyllegård Udvikling ApS søer. Derudover er der planer om at lave en permakultur skovhave og initiativtagerne Hyllegård er et udviklingsselskab med bag Hegnetslund søger en økologisk land- et tilhørende økosamfund på vej kaldet mand, der vil gå ind i projektet og dyrke „Sjællands Muld“. afgrøder for fællesskabet.

Udviklingsselskabet har købt det tidligere landbrug Hyllegård i Hvalsø, hvor en Skråningen del af jorden allerede er solgt fra til bl.a.

Skråningen i Lejre er et nyt bofællesskab, økosamfundet Frikøbing, men også til udviklet af ECO-vilage.dk, som er på vej. konventionelle villakvarterer.

Eco Village er en byggevirksomhed, der har Den resterende jord skal udstykkes til specialiseret sig i at levere indflytningsklare seks bogrupper, herunder Sjællands Muld, økolandsbyer. hvor ejerparret på Hyllegård selv vil bosætte Bofællesskabet kommer til at bestå af sig. Gården vil derefter komme til at fungere 46 lavenergiboliger i varierende størrelse som fællesbygninger for de seks bogrupper. med træfacader og et tilhørende 600 m2 De seks bogrupper pålægges yderligere fælleshus. hver især at bygge deres eget fælleshus.

Skråningen så ud til snart at være ind- De fem bogrupper kommer hver især til flytningsklart, og der var stor aktivitet af at eje deres egen byggejord mens jorden bygningshåndværkere omkring husene. udenom fortsat ejes af Hyllegård. Der er

planlagt ca. 175 boliger i alt, hvoraf de 35 er huse af varierende størrelse i Sjællands Muld.

Hos Hyllegård overvejer de at stille minimumskrav til alle bogrupperne, som f.eks. et minimum antal m2 solceller på tagene samt at pålægge bogrupperne at følge en designmanual ved opførsel af husene, hvor f.eks. anvendelse af rockwool og cement vil blive „don’ts.

Munksøgård Munksøgård er et økologisk bofællesskab i Roskilde ved Trekroner station. Det blev etableret i år 2000 og har i dag ca. 250 beboere fordelt på 100 boliger. Bygningerne, der er i to etager med træfacader, er et af de tidligste eksempler på præfabrikeret modulært økobyggeri i Danmark. Der er anvendt ubrændte lersten til varmelagring og indeklima forbedring i husene.

Munksøgård er opdelt i fem bogrupper med hver deres fælleshus, fælles dyrkningsarealer til grøntsager, anlæg

til regnvandsopsamling og energicentral med pillefyr og solceller. Man separerer urinen fra toiletterne for at udnytte den til gødskning, resten bliver renset på et bakterielt rensningsanlæg med udledning til en å. Munksøgård har haft kildesortering af affald fra starten.

Tranehøj økokollektiv

sammen som en familie. Der er fællesspisning på alle hverdage med madlavning på skift. Der er arbejdsweekends, hvor alle deltager i det hele, men man har også mulighed for at trække sig.

Tranehøj udmærker sig ved at have en meget imponerende energiforsyning baseret på en 10kW vindmølle, 99 solcellepaneler, varmepumper, varmelagre og varmegenvinding. Faktisk producerer de på årsbasis 70.000 kW, som er tre gange så meget el, som de selv forbruger. Den overskydende el sælges til forsyningsselskabet og indtjeningen går til at betale etableringslånene af.

Tranehøj blev etableret som kollektiv i 1984 på et tidligere plejehjem ved Snertinge, Odsherred. Stedet er bygget op omkring en eksisterende gård med et mindre landbrug og har 10 bo-enheder med både familier og enlige.

De dyrker en stor køkkenhave efter permakulturprincipper, har en æbleplantage med afgræssende høns og gotlands- Karise Permatopia Visionen om at skabe det ultimative får. Herudover har de et samarbejde med en biodynamisk landmand om leverancer permakulturprojekt – Karise Permatopia af fødevarer.

– blev påbegyndt januar 2013. Efter 5 år Tranehøj er registreret som en enkelt flyttede de første forventningsfulde beboén-familie bolig, og kan også derfor for- ere ind i et helt nyetableret økosamfund. melt regnes for et kollektiv, idet man lever Opstartsgruppen har selv stået for design

Økosamfund i Danmark

Nyt fra LØS

19

og projektledelse af 90 husstande til 200 personer, i form af rækkehuse med harmoniseret udseende og forskellige boligstørrelser.

Herudover benyttes tidligere stuehus og driftsbygninger fra en landbrugsejendom til fælleshus og andre fællesfunktioner.

Karise Permatopia har deres egen energiforsyning i form af en vindmølle, varmepumpe og varmelager. De har der egen spildevandsrensning med pileanlæg og separationstoiletter, hvor urinen separeres og anvendes til gødskningsformål. Økosamfundet har desuden grøntsagsproduktion og mobilt hønsehus i nyetableret frugtplantage.

Perspektivering af besøgene Det var meget inspirerende at besøge økosamfundene og lytte til ønsker, forventninger og ikke mindst, hvordan de enkelte økosamfund ville bidrage til foreningens fortsatte eksistens.

Overordnet kan økosamfundene opdeles i to grupper: De „veletablerede økosamfund“ med mange år på bagen og de „nyetablerede økosamfund“, som ønsker en god udvikling fra start, når de skal til at vælge den rigtige mødekultur, beslutningsprocesser, kommunikationsog samarbejdsformer og meget andet.

De veletablerede var stort set tilfreds med LØS bladet og viden om, at deres medlemsbidrag støttede et godt formål.

De kunne ønske sig at LØS organiserede mere udveksling økosamfundene imellem.

De var tilfredse med „sig selv og deres virke“ og havde ikke rigtig tid eller overskud til forenings- eller udvalgsarbejde i LØS. De „nyetablerede økosamfund“ havde i høj grad store samstemmende ønsker og forventninger til alt det, LØS kunne

gøre for dem. Eksempelvis rådgivning om organisations- og selskabsformer, organisationsformer som demokrati eller sociokrati, beslutningsprocesser, mødekultur, finansiering og fundraising.

Derudover var det for mange et ønske at finde en måde hvorpå de bedre kunne benytte sig af al den viden og erfaring der findes i LØS netværket. Her blev der for eksempel nævnt „vidensbank“ og „en hjemmeside der linker ud til informationshavet“.

I tråd med dette var også inspiration fra, og besøg hos, hinanden højt på ønskelisten fra flere, da det ville være en god måde for blandt andet de nye økosamfund at lære af de erfaringer andre har gjort sig. Hos Permatopia ville de for eksempel gerne udveksle beboere på tværs af de forskellige økosamfund, således at beboere fra andre økosamfund kunne bo i et af deres huse, mens de selv var på sommerferie eller andet.

Udover at tale om ønskerne for LØS, var der også flere som bød ind med hvad de kunne gøre for foreningen. Hos Hertha blev LØS inviteret til at deltage i årsfester med en stand, og ligeså inviterede Munksøgård til at LØS kunne deltage ved deres høstfest, dyrskue og julemarked.

at vi kan indfri de mange ønsker, der er til LØS‘ fremtid. Men hvorfor skal du bruge tid på LØS og på at fremme økosamfund Danmark?

Man kan i øjeblikket ikke undgå at høre om de problemer vi står overfor i forhold til klima og miljø, og der er ingen tvivl om at det bliver en kæmpe opgave for hele befolkningen at løse klimaproblemerne. Vi SKAL ændre vores livsstil.

Heldigvis står fællesskab, økologi og selvforsyning højt på manges ønskelister. Og både befolkningen og regeringen bakker op. Flere og flere flytter sammen med andre i økosamfund, hvor der er fokus på økologi, selvforsyning og fællesskab. De klimabevidste vil ud på landet og realisere deres drømme og handle konkret for at mindske klimaproblemerne. Økosamfundene er en konkret lavpraksis løsning på klimakrisen som alle kan forstå.

Og derfor er det vigtig, at vi i LØS gør hvad vi kan, for at økosamfundende i Danmark kan lære af hinanden og udvikle sig.

LØS er i krise På den sidste Generalforsamling mødte der meget få medlemmer op. Med en hel del overtalelse lykkedes det at nedsætte en midlertidig bestyrelse på 5 personer.

LØS indkalder derfor til ekstraordinær generalforsamling lørdag den 28. september på Karise Permatopia.

Vi har brug mange nye ildsjæle som vil bidrage til bestyrelsen og andre spændende opgaver. For det er kun med jeres hjælp,

Har du lyst til at fortælle om hvordan det går i jeres økosamfund? Er I super gode til noget som andre kunne lære af? Eller er der noget i er nysgerrige på hvordan andre har løst?

Så skriv endelig en mail til bladkoordinator Emma Tram på emma@okosamfund.dk

Nyt fra LØS

LØS på vej – en organisation i udvikling

D

et er oppe i tiden, at organisationer skal udvikle og forandre sig, for at kunne håndtere menneskers moderne måder at være aktive på, der ikke længere harmonerer med traditionelle foreningsstrukturer.

Der er inspiration at hente fra sociokratiet, Fremtidens Organisation, GEN, medlemmer af LØS og andre steder hvor der eksperimenteres med formerne.

LØS har ligeledes sat gang i en proces, hvor en arbejdsgruppe udviklede et oplæg til generalforsamlingen 2019. Repræsentanter fra både bestyrelse og udvalg har deltaget i arbejdet hermed. Desuden indgik oplægget til medlemsweekenden 2-3. februar på Friland. På Generalforsamlingen i april blev det vedtaget at kunne afprøves i et år, hvor det var muligt at lave de justeringer som passer foreningen bedst. Strukturen har allerede ændret sig siden april, og den nuværende bestyrelse glæder sig til at arbejdet med at finpudse og justere strukturen i LØS. Baggrunden for den nye struktur kommer fra et ønske om at revitalisere LØS. At finde en form, der kan gøre LØS til

medlemmernes organisation, hvor medlemmer ser formålet med at engagere sig, og vi når resultater.

Desuden er der et ønske om at åbne for øget aktivitet, også for folk, der sympatiserer med økosamfundstanken og endnu ikke bor i økosamfund. At åbne sig og ikke lukke sig. Herunder et særligt ønske om, også at inkludere unge i LØS. Endvidere kom vi på medlemsweekenden frem til følgende mål for processen: • Vi vil gerne involvere flere medlemmer i det aktive LØS arbejde • Vi vil gerne realisere flere og forskellige aktiviteter • Vi vil gerne definere klare roller og formål • Vi vil gerne decentralisere ‚magten‘ og undgå topstyring

Økosamfund i Danmark

Af Lene Dahl

• Vi vil gerne reducere konflikt/personfnidder og fremme trivsel

21

Aktive i LØS banen under generalforsamlingen i 2019 og vil gerne opstarte en Som det blev beskrevet tidligere i artiklen „Nyt fra Ressource- projektgruppe med formålet; at skabe fælles aktiviteter blandt cirklen“ er der allerede kommet en del aktive i Ressourcecirklen økosamfundenes beboere, både i det enkelte samfund og på siden den blev født på ny. Vi håber at kunne motivere endnu flere tværs af disse.Skabe ny bæredygtig viden og formidle eksistetil at blive aktive i LØS, og håber, at der på den ekstraordinære gene- rende viden, erfaringer og praktiske bæredygtige løsninger. ralforsamling bliver tilført nye kræfter, nu hvor man har mulighed Jeg gik selv ind i bestyrelsen i 2018 på generalforsamlingen ved for at byde ind, og beskæftige sig med hvad der er sjovt.

Det Fælles Bedste, fordi jeg havde lyst og samtidig følte en pligt Kristiane Ravn Frost sagde således på vores udviklings weekend: til at bidrage. „If it ain’t fun, it’s not sustainable“, og dette citat skal vinde genklang Som økosamfundsbeboer ved jeg, at det er vigtigt at bidrage til I vores LØS. Der var hurtigt en interesse for at deltage i den nye at løfte i flok og min erfaring er, at det er lettere og sjovere når alle koordinationscirkel fra Simonia Tjelum, der allerede få timer efter bidrager. Således havde jeg i 2018 besluttet mig for, at nu var det generalforsamlingen meldte sig på banen. Hun er interesseret i min tur til at tage et læs. Jeg har virkelig lært LØS at kende indefra roller såsom tovholder for udbredelsescirklen eller kasserer men som bestyrelsesmedlem og blev taget rigtig godt imod. også hjemmeside og kommunikation har hendes interesse.

Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker og fået mange nye Alan Bjerre ønsker at fortsætte sit virke som forperson for bekendtskaber, der har været med til at udvide mit netværk inden LØS, men har også interesse for det internationale arbejde og for den grønne omstilling. Derudover har jeg set en masse økosamisær projektet LØS som markedsplads har vundet Alans hjerte. fund og fået nye venner. Mine dage i LØS er heldigvis ikke talte Jeg har også en interesse for uddannelse og projekter og kan endnu, og jeg håber at du har lyst til at lege med i LØS, for det se mig selv i flere roller. Niels Aagaard meldte sig ligeledes på er virkelig en god legeplads vi har fået skabt.

Nyt fra LØS

Røde cirkler

er de tre større arbejdsområder, som LØS arbejder med. Ideen er at alle opgaver og ansvarsområder placeres i disse tre cirkler eller de grønne cirkler der hører til dem.

Grønne cirkler

er projektgrupper, der kan dannes eller lukkes efter behov.

De kan være midlertidige eller konstante. Fælles for dem er, at de er

begrænsede til et relativt snævert emne- eller arbejdsområde, under

en cirkel.

Røde og grønne

cirkler er selvsupplerende i løbet af året.

De orange cirkler

er konstante og i princippet kan de indeholde flere eller enkelte personer

T= Tovholder

R= Repræsentant

Den blå cirkel

er en koordinationscirkel, som formelt er en bestyrelse.

F= Forperson

K= Kasserer

Grafisk organisationsstruktur

IT

Projekt

SEKRETARIATSCIRKEL

Bladredaktion

Trivselskoordinator TS

R

Ansættelseskoordinator

Efterårsseminar

F

Koordinationscirkel (bestyrelse)

TU Kontaktperson til netværk

K TR

R

Uddannelsescirkel

R

UDBREDELSESCIRKEL

Startpakke

LØS som markedsplads

Projekt

RESSOURCECIRKEL

Økosamfund i Danmark

Internationalcirkel

Projekt

23

LØS som en markedsplads – tanker om en levende ressourcebank for et levende fællesskab

Af Alan Bjerre, forperson

F

or nogle år siden var jeg tovholder på ‚Lær i Økosamfund‘ kurserne (mini EDE), hvor det var min opgave at få økosamfund til at være værter for kurser i de fire dimensioner af bæredygtighed. Det kunne være svært at skaffe kursister, det er en anden sag, men det at få arrangeret kurserne var nemt. Ofte var min indsats minimal, da de klarede det hele selv, inklusive at finde undervisere. Det gik op for mig, at vi indenfor LØS‘ netværk havde rigtig dygtige organisatorer og undervisere, og jeg kunne ikke lade være med at tænke „Hvorfor behøver jeg overhovedet være med, kan de ikke bare klare det selv”? Siden dengang er der kommet mange flere opstartsprojekter, der hungrer efter viden og støtte i deres proces og har behov for løsninger på bæredygtigt byggeri, vandrensning, energiforsyning, fødevareforsyning med mere. Faktisk er der i dagens Danmark flere opstartsprojekter end etablerede økosamfund. Alle disse opstartsprojekter betyder, at der er ‚efterspørgsel‘ på både undervisning, rådgivning, services og produkter. Samtidig har LØS i sit netværk veletablerede økosamfund med masser af erfaring, dygtige undervisere og konsulenter og virksomheder, der leverer bæredygtige løsninger, og det betyder at der er et ‚udbud‘. Udbud og efterspørgsel er netop det, der karakteriserer en markedsplads, og begge dele findes indenfor LØS netværk.

Jeg kunne igen ikke lade være med at tænke „Hvis nu LØS hjælper med at skabe nogle rammer, mon så ikke de selv kan finde ud af at hjælpe hinanden?“. Dermed var konceptet ‚LØS som en markedsplads‘ født, hvor jeg forestillede mig LØS‘ netværk som et kæmpestort kræmmermarked, hvor folk cirkulerede rundt mellem hinandens boder. Hvilke rammer kan LØS skabe for at hjælpe en markedsplads igang, og hvad skal der til for at gøre det? Jeg tænker at vi kan komme rigtig langt med en ny hjemmeside og frivillig arbejdskraft. Vi kan starte med at lave en ressourcebank på hjemmesiden, hvor de specialister indenfor økosamfund og bæredygtighed, som vi i forvejen har i vores netværk, kan lade sig registrere.

Ressourcebanken vil fungere som markedsføring for virksomheder og enkeltpersoner, der gerne vil sælge deres produkter eller ydelser, og det vil derfor kunne blive attraktivt at være medlem af LØS, hvis man gerne vil markedsføre sig indenfor vores niche, hvilket kan øge LØS indtægter fra medlemskontingenter. Der er rigtig mange mennesker, der er interesseret i at flytte i økosamfund. Det fremgår af, at nogle af de etablerede økosamfund har ti gange flere på interesselisten, end der er boliger i samfundet.

Det siger sig selv, at kun få af de, der står på interesselisterne finder en bolig på denne måde, da den naturlige udskiftning slet ikke er nok til dække behovet. Disse mennesker er altså nødt til at gå ud at finde en eksisterende gruppe omkring et opstartsprojekt, eller de skal finde sammen med ligesindede og begynde et nyt projekt. På dette område kan LØS gøre en indsats. Vi kan lave en slags ‚dating‘ side under vores hjemmeside, hvor folk har mulighed for at oprette en profil og møde andre med samme interesser. Den kunne være opdelt efter interesser og geografisk område, f.eks. et vegansk fællesskab i Nordjylland, hvor man gerne vil arbejde med permakultur. Når folk først har fundet sammen, kan de danne en opstartsgruppe, et økosamfund på vej, som så kan nyde godt af de muligheder, der allerede ligger i ressourcebanken. Endelig har vi også mulighed for at udvide LØS‘ webbutik, så vi udover at sælge medlemsskaber, bøger osv. også kan fungere som markedsføringsplatform for produkter fra alle landets økosamfund. Det kunne være med til at hjælpe økonomien i økosamfundene og samtidig blive en ekstra indtægtskilde for LØS. Det var løseligt mine tanker omkring markedspladskonceptet.

Man kunne sikkert finde på meget mere til markedspladskonceptet, og jeg lytter meget gerne til dine idéer. Kom og vær med til at realisere en levende ressourcebank for et levende fællesskab. Der er rigtig mange måder, du kan bidrage på, hvis du har lyst.

Opskrifter

Indisk-inspireret vintergryde Af Emma Tram, Journalist og bladkoordinator for Økosamfund i Danmark

Til ca. 4-5 personer Ingredienser: 1 dåse hakkede tomater 1 dåse kikærter 1 spsk. finthakket ingefær 2 hakkede løg 1 sødekartoffel (eller andre hårde grøntsager som kartofler og gulerødder) 1 blomkålshoved ½-1 tsk. chilli 2 spsk. garam masala 1 tsk. kanel 1 tsk. spidskommen Salt og peber Kokosolie (eller anden madlavningsolie)

Fremgangsmåde: 1. Steg løg og ingefær i godt med olie til løgene er gyldenbrune.

Dette kan med fordel gøres i en wok eller tykbundet gryde.

2. Bland krydderierne i, og tilføj sødekartofler.

3. Steg i cirka 10 min. ved middel varme.

4. Tilsæt hakkede tomater, kikærter og blomkål.

5. Bring det i kog og lad simre 5-10 min.

7. Tilsæt evt. lidt vand hvis gryderetten bliver for tyk.

8. Server varmt, gerne med brød og en klat mangochutney eller naturel yoghurt til.

Har du en opskrift der altid er et hit til fællesspisning?

Som er god når køleskabsresterne skal bruges? eller bare en opskrift på noget der smager godt? Så send den meget gerne til emma@okosamfund.dk, så alle de andre LØS medlemmer også kan få glæde af den.

Økosamfund i Danmark

6. Smag til med krydderier, salt og peber.

25

Min rejse mod at blive Gaia træner

Af Kristiane Ravn Frost

J

eg har undervist i kost og livsstil siden 1982 og senere udviklet og undervist i metoder til personlig transformation. Ud over at jeg er født og opvokset i Danmark har jeg boet og virket i England, Norge, Sverige og USA. I 2016, mens jeg boede i USA tog min mand og jeg og et andet par initiativ til et multikulturelt økosamfund. I foråret 2017 blev det klart at det skulle ligge i Danmark, selvom kun jeg var dansk.

Lige fra starten var et undervisningscenter og kontakt til det internationale økosamfundsmiljø en vigtig del af vores økosamfundsinitiativ, som vi har kaldt OASIS Ecovillage DK. I foråret 2018 blev undervisningscentret til den BlåGrønne højskole, idet der opstod et partnerskab mellem Mikkel Anthonisen. Han er sejler, overlæge ved Herlev sygehus og manden bag Oceans of Hope projektet, som i 2013 sejlede jorden rundt med sclerosepatienter, som stab på en sejlbåd for at give dem en ny identitet. Vi har siden været i forhandlinger med ejeren

af den gamle højskole i Skælskør, ejeren af en nabogård og kommunen i Slagelse og vi har stærk opbakning i lokalmiljøet i Skælskør.

Da jeg i foråret 2018 blev opmærksom på at der via Erasmus+ mobiliteten i LØS var mulighed for at søge om at deltage i EDE og TOT, som er nogle af de kurser, der kræves for at blive certificeret Gaia Education træner, vidste jeg, at jeg skulle af sted, selvom jeg egentlig ikke havde tid til det. Gaia Education står for undervisning i og om økosamfund i verden.

EDE kurset Mit EDE foregik i Damenhur i august 2018.

Min mand tog med for egen regning. Kurset indeholdt en bred vifte af emner, som i en del tilfælde var velkendte for mig og i andre tilfælde var nye.

Der var ca en uge til hver af de fire dimensioner i bæredygtighedshjulet, som programmet var planlagt omkring. Vi startede med den sociale dimension og fik vores gruppe rystet godt og grundigt sammen.

Det ville gavne hvert eneste økosamfund at gennemgå de sociale værktøjer vi lærte til gruppe dannelse og konfliktløsning. Vi skiftede mellem at arbejde på vores eget jeg, gruppejeget, modeller for lederskab og beslutningstagning og konfliktløsning. Aktiv lytning og indføling, NVC, Forum, processarbejde af forskellige slags. Vi fik formuleret 4 projekter og fordelt os i 4 grupper under introduktionen til Dragon Dreaming, som er udviklet af Jonathan Croft og beskriver 4 stadier i et projekt: Vision/ide, planlægning,

udførelse og fejring/evaluering. Vi lærte at fordeler sig ved bordene og alle forsøger at lave kunst, som er en af de ting, der kende- svare på de spørgsmål der bliver stillet ved tegner Damenhur. Og fremfor alt gennemgik at skrible og tegne på dugen, mens man vi en del øvelser til personlig udvikling, så vi taler om emnet. Efter et stykke tid rykker kunne bearbejde vores eget verdenssyn. halvdelen af deltagerne videre til næste Øvelserne rystede os sammen som gruppe. bord hvor de orienteres om den snak der var Efter den sociale dimension kom vi der, og nye spørgsmål vedrørende temaet til verdenssynsdimensionen, som dels tages op. Man fortsætter på samme måde handlede om kulturen i Damenhur og dels bordene rundt. om hvordan vi kunne engagere os i lokal Vi lærte desuden om hvordan Damensamfundet og gøre en global forskel. Vi fik hurerne var del af det lokale politiske liv og en del gode værktøjer hertil, heriblandt hvordan de havde bygget bro til verden „empowered fundraising“, Open Space & rundt om dem. Vi så det underjordiske World Cafe. Empowered fundraising gik i tempel og besøgte nogle af de andre al sin enkelhed ud på at vi ikke skulle stå kollektiver i Damenhur. De har alle hver med hatten i hånden, men føle at vi gav deres særlige funktion. donoren en mulighed for at medvirke til et I tredie uge kiggede vi på den økologiske vigtigt projekt. I Open Space præsenterede dimension. Vi designede områder, vand og alle der ønskede at lave en workshop kort spildevandssystemer, fornybar energi, byghvad den skulle handle om. Vi planlagde gede halmhuse og afsluttede ugen med en derefter hvornår på dagen hvad skulle ske, „overlevelsestur i skoven“. og så underviste vi hinanden. World Cafe Den sidste uge handlede om den økoer et godt værktøj til at få et samfund til at nomiske dimension, hvilket var meget dykke dybere ned i et emne og finde krea- spændende, idet vi fik en meget grundig tive løsninger. Det foregår på den måde, at og professionel gennemgang af hvordan man har flere borde med en papirdug på. vores økonomi egentlig fungerer og vi Hvert bord har en facilitator. Deltagerne fik nogle gode og meget inspirerende

diskussioner om hvordan det kunne laves om. Gennemgående gennem hele kurset blev vi delt ind i tre hold, som designede hvert vores projekt. Der var en fin vekselvirkning mellem teori og praksis i det vi hver gang vi gennemgik noget nyt teoretisk i grupperne integrerede det i vore design.

Designet af vore gruppeprojekter vævede hele kurset sammen idet vi hele tiden brugte det vi lærte til at designe endnu et aspekt af vore projekter. Det blev til 4 rigtigt gode designs. Vores design kaldte vi RENAT, hvilket stod for REconnecting to NAtural law and Tecknology. Designet, vores gruppe kom op med, ligner meget Oasis Ecovillage DK. Det var en meget fin oplevelse for os begge. Underviserne var topkvalitet helt igennem, dog var der ind i mellem lidt sprogbarrierer, men pga den gode atmosfære og den store velvilje fra alle sider føltes det ikke som et problem.

En fantastisk gruppe og et fantastisk sammenhold, som stadig består. Vi har en WhatsApp gruppe og et par fra Kroatien har lige besøgt os for anden gang og da vi mødte nogle af vore medkursister igen på Gen konferencen i Italien var det som om vi

Økosamfund i Danmark

Verdenssyn og verdensmål

27

ikke havde været adskilte i et år. Jeg tror vi har fået venner for livstid.

3 måneder senere var vi så på Training of Trainers i Findhorn i Skotland, som handlede om „participatory learning“, med andre ord pædagogiske teknikker til at indrage elever i undervisning. Modsat kurset i Damenhur, hvor der blev lagt vægt på at skabe en gruppesamhørighed, så startede dette kursus lige på og hårdt med et selvstændigt weekendkursus omkring de 17 verdensmål og det var i og for sig godt, men jeg oplevede at jeg havde en del opmærksomhed låst i at ikke være blevet ordentligt introduceret til gruppen inden.

Da verdensmålskurset var forbi, fik vi os så introduceret ordentligt til hinanden og så blev vi introduceret til den tredeling som principperne i „participatory learning“ er baseret på:

op i 4 dele, svarende til de 4 dimensioner. Her er den intellektuelle forståelse og baggrund for EDE kurset. Kurset er et online selvstudie kursus med tilhørende eksamen. Der er ca 35 sider at læse til hvert modul og hvert af de 4 kurser består af 5 moduler. Efter de 4 kurser kan man deltage i designkurset.

For at blive Gaia træner skal man have alle disse 3 kurser i de dimensioner man gerne vil undervise i på EDE og derefter en samtale med en af trænerne fra TOT kurset.

Jeg er næsten færdig med Worldview dimensionen. Sammenlignet med de andre kurser er dette meget intellektuelt og filosofisk præget. I og med at jeg har beskæftiget mig med et holistisk verdenssyn siden begyndelsen af 80’erne har der ikke været så meget nyt i det for mig, men det er der for mange af de andre kan jeg høre. Og selvom indholdet ikke er nyt, så er det jo altid rart at få det man „ved“ bekræftet og dokumenteret fra andre sider.

1. Hovede: Intellekt/ånd

Som Gaia Træner

TOT kurset

2. Hjerte: holding/mening 3. Hånd: færdigheder/værktøjer.

Vi lærte, at vi i princippet kan starte hvor som helst i cirklen: Erfaring, følelser, observation, evaluering, anvendelse (praksis). Jeg havde nok forventet at vi skulle blive præsenteret for flere pædagogiske værktøjer og jeg var taknemmelig for de fantastisk fine værktøjer som nogle af deltagerne bidrog med.

GEDS kurset Geds står for „Gaia Education Design for Sustainability“. Kurset er et online kursus delt

Jeg glæder mig til at jeg snart har certifikatet som Gaia træner og har planer om at sætte et EDE kursus op i Danmark til foråret sammen med nogle af de andre Gaia trænere, heriblandt Camilla Nielsen Englyst.

Jeg kan varmt anbefale alle at gennemgå denne træning uanset om du har lyst til at undervise eller ej. Hvis du bor i økosamfund i forvejen, så vil du få et videre perspektiv på, hvad I gør og konkrete værktøjer du kan bringe hjem til jeres samfund. Hvis du som jeg er i gang med at designe et økosamfund, så gør det en markant forskel for hvordan økosamfundet kommer til at se ud i sidste ende. Det er fantastisk hvad vi kan lære af andres erfaringer!

Verdenssyn og verdensmål

Træet er vor grundstamme Af Bodil Kreativ Skjølven tilbede livet. Og så længe vi ikke forstår, at vor civilisation bygger på træ – det levende organiske element, der sammenknytter og bevæger de fire øvrige elementer, begår vi den gigantisk fejltagelse, der truer vor civilisations eksistens.

Det brændende bål Min far ville sige: „At vi brænder vort lys i begge ender.“ På den ene side brænder vi store mængder af fossile brændstoffer, der er milliarder af år gamle kulstofholdige forbindelser, produceret af træer, planter og fytoplankton. På den anden side rydder

og brænder vi skoven i vor jagt på byggematerialer, brænde og landbrugsland.

Derved skaber vi ørken, både reelle ufrugtbare ørkener, byørkener og funktionelle monokulturørkener, hvor kun enkelte planter har ret til eksistens omgivet af nøgen jord.

Ved at forbrænde fossile brændstoffer bruger vi millioner af års sammensparede kulstofproduktion og solindstråling i et lynglimt. Ingen organisk dagsproduktion ved hjælp af solindstråling kan opveje dette forbrug (permakultur/emergi). Og vor kemiske landbrugsproduktion tager

Økosamfund i Danmark

V

or civilisation bygger på et fejlagtigt verdenssyn, der består af de fire elementer; vand, luft, jord og ild, som vi betragter som grundlæggende for alt i esoterisk forstand.

Problemet er bare, at ingen af de fire elementer kan eksistere uden elementet træ.

Vandet fordamper fra træerne og skaber de regn-nuklotider, der er grundlæggende for at vanddamp kan fortætte sig og blive til regn. Alle skove er regnskove. Uden træer ingen vandcyklus. Træerne producerer ilt og er med til at omsætte luftens kuldioxid og kvælsstof, som er luftens vigtigste bestanddele udover vanddamp. Ilten indåndes af en mangfoldighed af levende væsner og er grundlæggende for vor eksistens.

Jordens vigtigste grundbestanddel er plantemateriale fra træer og andre vækster i organisk nedbrydning, samt milliarder af bakterier, svampe og smådyr, vand, ilt og sten.

Af dette plantemateriale dannes humuslaget, som er grundlæggende for jordens frugtbarhed. Uden plantemateriale fra skoven, ville begrebet jord ikke give mening.

Ild kan ikke brænde uden træ. Træ og planter er verdens mest avancerede solfangere, der fra grundelementer af jord, luft og vand opbygger kulstofholdige forbindelser, som forbrændes og skaber varme og energi i bred forstand; som forbrænding i stofskiftet hos ethvert levende væsen, som kilde til opvarmning, energi til madlavning, og som brændstof til maskiner og motorer.

Vor civilisation hviler på forbrænding af energi i store mængder. Men ilden er døden, mens træet er livet. Vi har skabt en civilisation, der tilbeder døden i stedet for at

29

Permakultur design etikker

hvert år mere af kulstof og mineraler i jordens humuslag, end der bliver genopbygget. Hvilket betyder at vor civilisation har 70 års landbrugsproduktion tilbage.

Permakultur Etikkerne Således tillader vi os et energikonsumerende system, fordi vi anser penge for det vigtigste og skal forrente et pengesystem med eksponentiel udvikling, der omfordeler penge fra de mange til de få; således at 2% af verdens pengemængde anvendes på reel varehandel, serviceydelser og turisme, mens de 98% anvendes på valutaspekulationer1.

1 Margrit Kennedy:“Rente og Inflationsfrie Penge, Bernard Lietaer: “Fremtidens Penge” m.fl.

Disse mange penge, der cirkulerer udenfor den menneskelige sfære er århundreders ophobede værdier af natur og menneskers arbejde. De gør ingen gavn og burde anvendes på en storstilet genoprettelse af naturen. Det er den første af permakulturens grundværdier – returning of surplus - overskuddet skal vende tilbage til mennesker og natur.

For den egentlige værdi kan ikke tælles i penge. Den materielle værdi burde trælles i træer, for træer er det egentlige livgivende element og grundlaget for vor eksistens. Uden ilt er vi færdige og iltfattigheden afspejles i det stigende CO2 indhold i atmosfæren, der afføder klimaforandringerne. Verdens iltproduktion kan ikke produceres af afgrøder i et lag monokultur afvekslende med ørken, den produceres i skovene i de syv lag af successionen. Dette er grundlaget for den anden af permakulturens grundværdier – care for the nature – at tage vare på naturen. Hvor permakulturen lærer

Verdenssyn og verdensmål

Vi er alle lige og naturen er hellig Og vi kan spørge os selv, hvordan vi er kommet så langt ud, at vi ikke forstår naturens betydning for vor eksistens? Det er mere komplekst end som så, men indeholder den vigtige komponent, at mennesket har fjernet sig fra naturen i byørkener og sat sig selv over naturen, som toppen af pyramiden. Således at tankearbejde har høj værdi i modsætning til omsorg og produktion, som har lav værdi. Vi lærer at tankens arbejde er vigtigere end håndens. Men vi kan ikke leve af tanker og vi kan ikke leve uden føde, værktøj og omsorg.

I Permakulturen er mennesket derimod et ligeværdigt element på denne klode i lighed med alle andre levende organismer.

Håndens og åndens arbejde har lige værdi i det design, der skaber permanente gode omstændigheder for mennesker og natur.

Men den tilstand vi har bragt os i, er en parentes i menneskets historie. Går vi tilbage i historien, vidste vikingerne at livstræet Yggdrasil var helligt, ligesom folket i Indusdalen i flere årtusinder har tilbedt Peepal-træet, hvis særlige kendetegn er, at det er det eneste træ i verden, som er i stand til at generere ilt 24 timer i døgnet. Derfor forsøger mange mennesker i disse år at bygge bro til de ældre tiders verdensforståelse; vikingetid, Moder Jord dyrkelse, stammebevidsthed, holisme og shamanisme vinder frem.

Viljen til forandring Lige nu er der ingen tegn i kulturen på politisk vilje til andet end lappeløsninger på et i øvrigt dysfunktionelt system. Et virkeligt

grundlæggende paradigmeskift venter på sig. Tilsyneladende er den menneskelige bevidsthed, empati og etik endnu ikke høj nok og den menneskelige smerte ikke dyb nok til at forstå. Det vidner det nylige folketingsvalg om, hvis det ellers giver nogen mening.

Men med den hastighed vi nedbryder vort eksistensgrundlag, og klodens mangfoldighed, er det vigtigt, at det enkelte menneske, der forstår, er med til arbejde for et paradigmeskift, opbygge naturens ressourcer og skabe meningsfulde menneskelige fælleskaber, der tager vare på kloden og skaber lommer af biodiversitet, mangfoldighed og medmenneskelighed. Og på den baggrund er det vigtigt at plante træer.

Det er det store spørgsmål i disse år; hvordan vi slipper ud af hamsterhjuls-fælden, rentefælden, gældsfælden og pengefælden, således at vi kan deltage i en genopbygning af samfund og natur nedefra med et mangfoldigt, respektfuldt og ydmygt verdenssyn?

Der er mange forslag: Tinyhousebevægelsen minder os om at mindre materialisme, fordrer mindre lønarbejde og frigiver energi til mere fællesskab og natur. Skralde-bevægelsen minder os om at alle de fødevarer, der bliver produceret så at sige: „Drypper af fossil olie“, gennem produktion og transport, hvorfor det er uetisk at smide fødevarer ud som affald.

Det minder os om at afkast på investeringer i affaldsforbrændingsanlæg står i vejen for den kompostering og distribution af kompost, der rettelig burde føre overskuddet af organiske forbindelser tilbage til landbruget, som gødning og jordforbedring.

At skralde giver færre leveomkostninger og god mening, så længe det ikke er sundhedsfarligt.

Permakulturen leverer os løsningerne på, hvordan vi samarbejder med naturen og genskaber mangfoldighed. Ved at designe jordarbejde, beplantning og bosteder med de tre permakultur etikker som opdrejningspunkt, dannes et system med overflod, der kan forsørge menneskets grundlæggende behov. Økolandsbyer, kollektiver og fødevarefælleskaber er med til at give svar på, hvordan vi kan bosættes os bæredygtigt og

dyrke jorden i meningsfulde fælleskaber med respekt for det enkelte menneske.

Sovereign citizen movement, Acephali, David Wynn Miller og quantum-grammatiken, tegner en bevægelse, der vil frigøre mennesket fra statens snærende bånd, ved at genneskue retssystemet, forstå „fiktionen“ og lave LIVE-LIFE-CLAIM, der befrier mennesket fra fiktionen og beskytter det enkelte menneskes naturrettigheder. Naturettigheder vi alle har til ren luft, vand, føde, bolig, bevægelsefrihed, læring og selvforsørgelse m.v.. Rettigheder som gælder alle levende væsner født på denne klode.

Guerillhaver, frøbomber og grønning af byerne, i både ulovlige og lovlige happenings, er med til at sætte fokus på byernes manglede frugtbarhed. Rigtigt gennemført vil en grønning af byerne ændre luftkvalitet, sænke temperaturen, skabe fødevareforsyning, selvstændighed og modstandskraft mod kriser.

Komplementære pengesystemer som Djurs, Janter, LETS eller LØN, er med til at skabe forståelse for forskellige former for rentefrie pengesystemer grundlagt på en anden matematisk konstruktion end det etablerede pengesystem. Det er pengesystemer, der frigør i stedet for at trællebinde, der opbygger i stedet for at udhule vort liv, arbejdsglæde og natur. Pengesystemer der understøtter lokal aktivitet og genopbygger lokal natur.

Pengesystemer der skaber lokalt velstand i stedet for at flytte velstand fra de mange til de få, fra natur til kultur, fra land til by.

Over alt i verden gøres der eksperimenter med disse komplementære pengesystemer, som viser at i disse systemer respekterer økologi og mennesker. Citeret fra opfinderen af pengesystemet LETS: „No more throw away people“.

De mange forhindringer Men midt i denne modkultur, må vi også slås med bivirkningene af det system, vi er opvokset i: Vore tanker, der fastholder forældede tankeformer, normer og forestillinger indterpet gennem opdragelse og skolesystem. Uvidenhed, manglende uddannelse i grundlæggende overlevelses færdigheder indenfor håndværk, fødevareproduktion, tolerance og empati, bæredygtighed,

Økosamfund i Danmark

os om, hvordan vi opbygger og regenererer naturen gennem skovhaver og jordopbygning, samtidig med vi skaber modstandsdygtighed mod kriser, mangfoldighed og overflod. Som Permakulturen siger: „Alle problemer kan løses i en have“.

Det leder til den tredje af Permakulturens grundværdier – care for the people – at tage vare på mennesker; omsorg, kærlighed, livsgrundlaget for de kommende generationer, hvilket er omdrejningspunktet for alt, hvad vi skulle beskæftige os med i disse tider. Den egentlige værdi er kærligheden til alt levende.

31

energi og recirkulering m.v.. Mangel på træning i at bruge vore hænder, i at bygge og skabe. Forringede fødevarer, industrialiseret mad og forkert ernæring, der skaber sygdom, mangel på styrke og energi.Mangel på tillid til vore egen selvstændige kreativitet og skaberevne, lav selvfølelse, selvtillid og selvværd.

Manglende tillid til vores egen dømmekraft, erfaring og intuition. Handlingslammelse og apati. Foragt for kvinden, moderen, naturen(fødsel) og Moder Jord. Misbrug, vold og alkoholisme. Frygt for systemet.

Hvordan det lykkes os at komme videre herfra som modkultur og modbevægelse er endnu uvist. Men sikkert er, at de næste 100 år bliver en meget spændende tid med store forandringer. Forandringer der kræver nye samlivsformer og fælleskaber, således at vi organiserer vort sammenhold og samarbejde for at vokse ud af de globale diversitetskriser og klimaforandringer.

bibringe hinanden. Efter min overbevisning sker den egentlige vidensoverførsel fra mund til mund mellem mennesker. Det er her, der dannes tillid, venskaber og hjertefælleskaber, en viden vi kan stole på.

Som forfatter er også jeg i omstilling med permakulturhave, biodiversiteslomme og tanker om eet udvidet fælleskab. Jeg takker ydmygt enhver som bibringer til ny viden, deler viden og erfaringer med mig og andre, planter træer og udgør en del af stammen – den grundstamme af viden, permakultur, fællesskaber og medmenneskelighed, der skal bringe os modstandskraft mod de kommende forandringer.

Min sundhed og planetens sundhed – anskuet ud fra permakultur, et helhedsorienteret designsystem Mange forbinder permakultur med haver, dyrkning af grøntsager og – ikke mindst – skovhaver. Permakultur er imidlertid meget mere end det, blandt andet kan permakultur designstrategier være nyttige, når det gælder vores individuelle sundhed såvel som planetens sundhed.

Fællesskab gør stærk Et netværk er et spind, et fangstredskab, ordet netværk er et moderne ord, der beskriver et fragmeteret, svævende, uforpligtende fælleskab. En stamme er et gammelt ord for det fælleskab, der udspringer af ærbødigheden for træet. En stamme er et træ, der i enhver gren, i ethvert blad er rodfæstet til Moder Jord, ligesom ethvert menneske er forbundet til stammen gennem medmenneskelige forgreninger.

Gennem computeren opretter vi netværk, vi fanges og spinder tanker, realistiske som urealistiske, men aldrig i et rodfæstet, nærværende og forpligtende fælleskab. Ved at tale sammen danner vi stammen, et folk der er rodfæstet i Moder Jord, med god vilje, åbent hjerte og åbent blik.

I disse år synes jeg, det er endnu mere vigtigt end nogensinde, at vi mødes med åbent hjerte, ansigt til ansigt på tværs af alle disse modkulturer, og at vi taler sammen, deler nye tanker og danner fælleskaber med hjerte, ånd og hånd, en grundstamme at bygge fremtiden på.

En bureaukratisk koordinering, skriftlig indsamling af viden og erfaringer mellem alle disse godhjertede grupper af modkulturer med mange timers læsning for de få, er tankespind og kan ikke erstatte den samtale og den viden hvert enkelt af os kan

Af Anne Vinter, permakulturdesigner, Den Helbredende Have på Fejø

S Om Bodil: Kunstnernavn: Bodil Kreativ Skjølven Autodidakt multikunstner og lysarbejder med et stort hjerte for naturen og mine medmennesker. Bor på landet ved Nibe, hvor jeg passer min permakulturhave, skriver tekster, musik og engagerer mig i aktivisme og den grønne omstilling.

Hjemmesider: www.vandrermodlysetcn.dk og www.skjolven.dk.

undhed

er – som så meget andet – et spørgsmål om balance, og det gælder både det enkelte menneskes sundhed og jordens sundhed. Ubalancer er der masser af! Hvordan forebygger vi, at balancen opretholdes eller hvordan genskaber vi balancen, hvis den er blevet forrykket?

Levende væsener af alle arter er uløseligt forbundet med planeten, de levende væsener ER planetens levede liv. Eftersom alt levende er dybt forbundet med planeten, kan man være trygt forvisset om, at de ændringer, man foretager i forhold til egen sundhed, vil virke ind på planetens sundhed – det vil sige, at man gør ikke bare sig selv en tjeneste, man hjælper samtidig planeten.

Hvert enkelt menneske har en stor indflydelse på, hvordan hans eller hendes sundhedstilstand er. Og dér, hvor du har retten til at bestemme, dér kan du begynde at designe med permakultur.

Verdenssyn og verdensmål

Nå man begynder at designe med permakultur, kan det i første omgang virke omstændeligt at skulle igennem alle de punkter! Vi lever i en kultur, hvor vi er vænnet til, at andre skaber løsningerne for os, og det skal helst være nemt at gå til. Pyh ha, vi gider ikke, hvis noget er for besværligt og langsommeligt.

Så den hurdle må man lige tage med sig selv, hvis man vil i gang. Til gengæld opnår man gode, lokalt forankrede og individuelt baserede løsninger, som – hvis man vel at mærke følger sine egne anvisninger – virker på den lange bane. Små og langsomme løsninger med langtidseffekt.

Selv er jeg et menneske, der kan lide at bruge mange ord. Sådan en som mig kan skrive sig gennem sit design. Andre holder af at tegne eller lave collager. Dette er en supergod fremgangsmåde, fordi det konkretiserer sagerne at visualisere. Et billede af agurker, tomater og nødder er langt mere konkret end begrebet „sund mad“.

Man kan også brainstorme sig gennem sit design med for eksempel et mind-map og bare bruge stikord, man kan optage sine egne ord og stemme på bånd, eller man

kan optage sig selv på video. Der er mange muligheder, det gælder om at vælge en måde, der passer godt til den, man er. Måske tænker man bedre, når man er sammen med en god ven – jamen vennen kan føre pennen og skrive stikordene, mens man selv siger, hvad man tænker, i relation til de forskellige kategorier, som etik, principper og design web fører en igennem.

Er du klar til at gå i gang? Nu? Her kommer en liste med permakulturens principper og Design Web, så du kan gå i gang med at designe din sundhed, hvis du vil. HUSK at integrere etikken – det handler om omsorg for dig og for planeten!!

Hvis du vil fokusere endnu mere på planetens sundhed, er anbefalingen at du går sammen med mindst to andre personer, så I er en lille gruppe på tre, og gerne seks personer. Find det område, som I vil arbejde med, konkretiser det – og så kan I gå i gang med at designe jeres strategi. Måske er et andet designredskab end Design Web mere velegnet hertil, men det kan I google jer frem til.

Økosamfund i Danmark

Permakultur designs Alle designs tager udgangspunkt i, og baserer sig på, permakulturens etik: omsorg for mennesker, omsorg for naturen, fair share eller recirkulation af ressourcer.

Derudover bygger permakultur designs på en række principper, hvoraf de mest kendte og anvendte er Alan Holmgrens. Alle principper tager udgangspunkt i naturen, således at vi gennem principperne tager ved lære af naturen, genopbygger naturen og skaber derved permanente systemer. Sagt lidt forenklet handler permakulturens principper om sund fornuft.

Desuden spiller permakulturen 100% sammen med FN´s verdensmål.

Til forskellige formål er der udviklet en række designredskaber. Når det gælder spørgsmålet om sundhed vil jeg klart anbefale „Design Web“, beskrevet i bogen „People and Permaculture“ af Looby Macnamara. Her i Den Helbredende Have på Fejø har vi udarbejdet en mikro „pixibog“ med permakulturens etik, de 12 principper fra Allan Holmgren og Design Web. Og så går man ellers i gang, systematisk, men stille og roligt.

33

12. Creatively use & respond to change

1. Observe & interact

11. Use edges & value the marginal

Earth Care 10. Use & value diversity

2. Catch & store energy

9. Use small & slow solutions

3. Obstain a yield

8. Integrate rather than segregate

Fair Share

4. Apply self-regulation & accept feedback

People Care

5. Use & value renewable resources & services

7. Design from patterns to details

6. Produce no waste

Principperne i stikordsform

Design Web i stikordform

1. Observer og interager Hvad lægger du mærke til når det gælder din sundhed og hvordan handler du i forhold til det?

1. (du kan selv formulere, så det kommer til at handle om din sundhed)

2. Opfange og lagre energi Hvad tænker du ved ordet energi, når det gælder din sundhed – og hvordan lagrer du din energi?

3. Skab dig et udbytte Hvad er det konkret udbytte, som du opnår ved at arbejde med din sundhed?

4. Arbejd med selvregulering og accepter feedback.

Hvad betyder dette konkret, når du arbejder med din sundhed?

5. Brug og værdsæt vedvarende ressourcer 6. Skab ingen affald 7. Design fra mønstre til detaljer Det vil sige start med de store linjer og arbejd dig ned til detaljen.

8. Integrer frem for at adskille Hvordan er din sundhed en integreret del af resten af dit liv?

9. Brug små og langsomme løsninger Vær tålmodig og vedholdende, tag ét lille skridt ad gangen og bliv ved.

10. Brug og værdsæt mangfoldighed 11. Brug randzoner og værdsæt det marginale.

12. Brug forandringer kreativt

2. Hvad er din vision?

Hvad har du af ressourcer, der kan hjælpe dig?

3. Hvad findes af forhindringer?

4. Hvilke ideer har du?

5. Hvilke mønstre kan du afdække?

Dels gode, nærende mønstre som er gode at beholde, dels destruktive mønstre, som det er vigtigt at ændre på 6. Handling - hvad vil du konkret sætte i gang?

7. Værdsættelse 8. Integration af hele molevitten – få det til at spille sammen 9. Pauser – husk pauserne!!

10. Momentum – hvordan sikrer du at du bliver ved?

11. Reflektion

Kolofon

Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling, arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer.

Læs mere: www.okosamfund.dk Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Redaktionen: Lene Dahl Emma Tram Layout og DTP: Emilie Lander-Rasmussen V18 Mediegrafisk praktikcenter, Valby Forsidefotos: Kristiane Ravn Frost & Niels Aagaard Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S Formand: Alan Bjerre E-mail: alan@okosamfund.dk

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

Annoncer i bladet: Rubrik: 200 kr (ingen billeder) 1/6 side: 340 kr 1/3 side: 600 kr 1/2 side: 800 kr 2/3 side: 1000 kr 1/1 side: 1600 kr Bagside: 1400 kr Alle priser er vejledende og ekskl. moms.

Se krav til materiale mm. på: www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Medlemskab pr. år i 2019: * Enkeltperson: 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 200 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 1.000 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr.

Over 50 deltagere: 3.000 kr. Økosamfund på vej: 500 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 500 kr. * Virksomheder: 1.000 kr.

Abonnement på bladet: 125 kr.

Medlemskab løber til det opsiges.

Foreningen er stiftet 7 marts 1993

Medlemmer af LØS • • • • • • • • • • • • •

Karise Permatopia Andelsforeningen Himmerlandsbyen, Skørping Økosamfundet SOLENG, Broager Biodynamisk Landbofællesskab (øko samfund på vej), Ringkøbing/skjern Torpegård Bofællesskab (økosamfund på vej), Diernæs OASIS Eco-village, Jystrup Kirstinelund, Skanderborg Sjællandsk Muld (økosamfund på vej) Lejre Bærebo (økosamfund på vej) Nørresundby Hegnetslund (økosamfund på vej) Herfølge Overdrevet, Hinnerup Foreningen Hvideland (økosamfund på vej), Lejre Økosamfundet Egeskoven (økosamfund på vej), København S

Virksomheder: Merkur bank, Købehavn Nordisk Folkecenter for Vedvarende energi, Hurup Thy • BrugZen Helse og Kursuscenter, Skanderborg • Råd og Dåd Butikken, Brovst • Levende Lokalsamfund, Karise, Permatopia • Egen Vinding og datter APS, Ringsted • Resendal Mølle I/S • Kilian Water, Bryrup • Grøn Omsorg, Nyrup • Vestjyllands Højskole, Ringkøbing • Den Økologiske Butik Taraxacum, Hundested • Den Grønne Genbrugshal, Christiania • Brenderup Højskole, Brenderup • House Arkitekter, København • UNL/ Michael Thomsen, Roskilde • Gartneriet Rødmose, Viuf • Den rytmiske Højskole, Vig

• •

Samt enkeltpersoner. Bliv medlem af LØS via www.okosamund.dk/blivmedlem

Økosamfund ii Danmark Danmark Økosamfund

Økosamfund og fællesskaber: Økosamfundet Dyssekilde, Hundested Hertha Levefællesskab, Galten Hesbjerg, Blommenslyst Svanholm Storkollektiv, Skibby Andelssamfundet i Hjortshøj Økosamfundet Hallingelille, Ringsted Munksøgård, Roskilde Tornsbjerggard, Hundslund Det ny samfund (D.N.S.), Frøstrup Den selvforsynende landsby, Vester Skerninge • Fri & Fro, Nykøbing Sj. • Toustrup Mark, Sporup • Christiania, København • Friland, Rønde • Åbakkehuse, Mern • Birkegården (økosamfund på vej), Kirke Eskilstrup • Ananda Gaorii Ashram Community, Vig • Udgaarden, Sabro • Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ • Foreningen Frikøbing, Hvalsø • Tranehøj, Snertinge

• • • • • • • • • •

35

Afsender : Sekretariatet Landsforeningen for Økosamfund Gammel Kirkevej 128

Modtager :

8530 Hjortshøj

Nu går det LØS ...

Du inviteres til en spændende dag i Permatopia, hvor du kan høre om den rejse, der har dannet baggrund for det færdige Permatopia.

Vi byder også på et oplæg fra en foredragsholder – så glæd dig.

Vi skal have valgt en ny bestyrelse, og håber selvfølgelig, at du har lyst til at være med – eller har nogle gode idéer, som den nye bestyrelse, kan tage med sig ind i det kommende arbejde for LØS.

Vi slutter af med fællesspisning og socialt netværk, hvor vi sammen kan være med til, at dele ud af vores viden eller indsamle de gode råd fra andre.

Sammen kan vi mere.

Kom og vær med.

Invitation til ekstraordinær generalforsamling lørdag den 28. september 2019.

Kom og hør mere om mulighederne for, at blive en aktiv medskaber til LØS

Du finder Karise Permatopia på Køgevej 15 B, 4653 Karise

Dagens program: 10:00 - 11:00 Det nye LØS – Oplæg fra bestyrelsen 11:00 - 13:00 Spændende foredrag om Tiny house 13:00 - 14:00 Frokost 14:00 - 15:30 Ekstraordinær generalforsamling 16:00 - 18:00 Hør om den rejse Permatopia har været på og hvordan det hele startede.

Afsluttes med en rundtur i Permatopia. Undervejs får vi kaffe og kage 19:00 - 20:00 Fællesspisning (Tilmelding nødvendig) Vi hygger os herefter alle sammen – både dem som har været med til mødet eller som bor på Permatopia – eventuelt omkring et bål afhængig af vejret.

Moderne, selvforsynende og bæredygtigt økosamfund