LØS-NET
Medlemsblad Landsforeningen dec
1996
for for
ØkoSamfund Nr
10
ikke alle grise er en glædelig øko
Indhold Forsiden: Økogris fra de svenske skove
Årets gang i æbletræet af Marie Louise Lefevre
Foto:
Æbler af Bodil
Inger
Klingenberg
af Hanne
Nordahl
3
Wegge
Opfølgning af Hidroviaprojektet af Hanne
Nordahl
Wegge
En australier opdager Danmark af Ron Tooth Naverprojektet på Svanholm fotoes af Lars Dahl
Guldager
og Lene Lindeman
Økologi i Senegal af Hildur
Klingenberg
Jackson
Nyt fra Global Eco-village Network af Hamish
J a c k s o n . 28 29 32
Jackson
34
Stewart
38
Earth Charter
41
Selvevalueringsskema for øko-samfund/fællesskaber
14
af Hildur
16
Løst og fast af Thomas
Jackson
46
Seierseen
47
Kalender
af Claus
Stabat Mater af Hanne
Sortevala af Hildur
6 10
Byøkologi og æstetik Ph.d-afhandling
Nordlys
Solheima af Hildur
12
Jackson
Studietur til Sverige af Inger
Pyramiden og Cirklen af Andre
4
Giv din gamle cykel en ny fremtid i Afrika af Elise
25
Master Chari i Vrads Sande fotoes af Hildur
Leder: Det lokale i det globale
Bech-Danielsen
Nordahl
Wegge
18
20
23
Søgård
54
Bagsiden: et j u l e æ b l e Foto:
Marie
Louise
Lefevre
Tag-ud-midtersider med farvelade-konkurrence tegninger af Monica
LØS'NET er m e d l e m s b l a d for m e d l e m m e r n e i L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o S a m f u n d , d e r e r e n f o r e n i n g for s o c i a l e , ø k o l o g i s k e o g åndelige fællesskaber i byer og p å land. A l l e , d e r a r b e j d e r for e n b æ r e d y g t i g udvikling. LØS'NET u d k o m m e r 4 g a n g e årligt: september, december, marts, j u n i . Annoncer: for m e d l e m m e r : 1 / 4 side g r a t i s for i k k e - m e d l e m m e r :
M e d l e m s s k a b pr. å r : E n k e l t p e r s o n e r : 2 0 0 kr. F æ l l e s s k a b e r og o r g a n i s a t i o n e r : 5 0 0 kr. Giro 5 9 6 - 6 7 5 2 Sekretariat: L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o S a m f u n d Egebjergvej 46 8 7 5 1 Gedved Tlf 75 6 6 41 11 Fax 75 6 6 41 21 email: los@pip.dknet.dk http: / / w w w . g a i a . o r g / l ø s
1 / 4 side 300 kr, 1/1 side 1000 kr 1/1 side m å l e r 17,5 x 26,5 c m henv.: S e k r e t a r i a t e t
Formand: Hanne Nordahl Wegge S v a n h o l m Allé 2 4050 Skibby Tlf 42 32 15 41
I n d l æ g s e n d e s p å d i s k e t t e til s e k r e t a r i a t e t i n d s k r e v e t s o m ASCII-, text- e l l e r WordPerfect-fil.
F o r e n i n g e n e r stiftet 7 m a r t s 1993 o g blandt m e d l e m m e r er følgende:
D e a d l i n e s e n e s t e n m å n e d før.
Redaktion på dette n u m m e r : H a n n e N o r d a h l W e g g e og Inger K l i n g e n b e r g Lay-out: Mette Gadegaard Tlf 9 7 9 3 9 0 68 Trykning: Indtryk, Nimtofte Tlf 8 6 39 8 4 42
A70 Toustrup Mark, Sporup A n d e l s f o r e n i n g e n B a u n g å r d e n , Vejle A n d e l s s a m f u n d e t i Hjortshøj, Å r h u s B l å Gård, H u r u p Bofællesskabet Ibsgården, Roskilde Bofællesskabet Poststrædet, Brovst Den Almennyttige Andelskasse Merkur, Ålborg Den Ø k o l o g i s k e L a n d b r u g s s k o l e , A a b y b r o Ø k o - B o , F o r e n i n g e n til o p r e t t e l s e a f et Økologisk Bofællesskab, Roskilde Gaia Villages, Snedsted Græsrodsgården, Bregninge Hertha, Herskind
Lngelund
&
Sune
Kølster
Hesbjerg, B l o m m e n s l y s t Kirstinelund, S k a n d e r b o r g / R y L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o l o g i s k J o r d b r u g , Århus Munach, Gedved N ø r r e H a u g a a r d , Yding R å d og D å d - butik, Brovst Snabegaard, Vrads Stavnbogården, Aarup Svanholm, Skibby Torsted Vest, H o r s e n s Udgården, Lading Vaarst V e s t e r v a n g , Vaarst Vester Gror, K ø b e n h a v n Økologisk Landsbysamfund, Torup
Det lokale i det globale af Hanne Nordahl Wegge l u d e n s e r . En k a l d e r d e t fraktalteori, n å r e r f a r i n g e r n e fra S k j e r n å p l u s l i b l i v e r b å r e t a f f o l k e k r æ f t e r u d i æ t e r e n til FN's u d v i k l i n g s c h e f o g s k a b e r f o k u s p å m a n g l e n på demokratiske spilleregler og menneskerettigheder i det latinamerikanske vandmotorvejsprojekt Hidrovia. En kaldte det oplivning n å r h a n s o m australier rejser r u n d t i D a n m a r k p å folkehøjskoler, i ø k o s a m f u n d og byøkologiske centre, og m e n e r at D a n m a r k s s æ r e g n e m å d e at h å n d t e r e f o l k e l i g h e d s k y l d t e s G r u n d t v i g . D e t k a n vi i k k e v æ r e enige længe nok
om.
T a k for e n f a n t a s t i s k u g e p å H o l m e n h v o r d e n
L Ø S - N E T 10 e r e n s k ø n s o m b l a n d i n g a f l o k a l t o g
globale ø k o l a n d s b y blev v i r k e l i g h e d lige m e l l e m
globalt. M a n g e steder bliver besøgt og de folkelige
h æ n d e r n e p å os. N a t i o n a l i t e t e r n e s m e l t e d e bort,
ø k o l o g i s k e k r æ f t e r e r i spil o g alvor r u n d t o m , m å s k e
f o r s k e l l e n e b l e v til m a n g f o l d i g h e d , a n d e r l e d e s h a n d -
k a n d e t g i v e e t r y g k l a p til d e t d u l i g e ø n s k e r a t b r i n g e
ling blev s a n s e d e nye m u l i g h e d e r , inspiration o g
til v e r d e n s ø k o l o g i s k e h ø j b o r d . M å s k e b l i v e r d e r æ v l e t
b e f r i e n d e l a t t e r n å r u d s t i l l e r e u d b r ø d " d e t h a r vi
lidt, m e n h e r e r d e r så m u l i g h e d for at f a r v e l æ g g e
prøvet, det gik b a r e slet i k k e " h a h a .
ævleriet og vinde en kasse økologisk æ b l e m o s t eller
Munterhed,
glæde, forundring, gensyn, erfaringer, inspiration og
en kasse af d e fineste økologiske æ b l e r s o m s o m m e -
y d m y g lykke over at 25 års a r b e j d e , for m a n g e h e l e
ren bragte i hus. U d e n bier og blomster,
sommer-
livsværk, var m a n i f e s t e r e t lige d e r p å H o l m e n i 30
f u g l e o g t r æ e r l y k k e s d e t n e m l i g i k k e . H ø r t e d u sol-
telte af d e n fineste slags. Det g l o b a l e blev u h y r e
sorten i n d e n d e n gik i vinterhi? Eller m ø d t e du
n æ r v æ r e n d e og h å n d g r i b e l i g t s a m t i d i g m e d at det
bjørnen, m e n s d e n eller d u spiste h o n n i n g i s o m m e r ?
blev uhyre tæt og g a n s k e lokalt. Kloden
skrumpede
i n d så d e t føltes a t d e n v a r b æ r b a r . L i g e i h å n d e n , i
I al fald k a n d u n u n y d e o g b y d e e n d n u et øko-
m u n d e n og p å k r o p p e n var det globale
samfund velkommen blandt de økologiske medlem-
økosamfund
t i l s t e d e , o g vi k u n n e o v e r s v ø m m e d e t m e d
hjerternes
m e r a f Global Ecovillage Network, d e n n e g a n g et
befriede o g b e s k y t t e n d e kraft. D e n a l l e r i n d e r s t e
islandsk ø k o s a m f u n d . O g se Island s o m c e n t r u m
k e r n e af v æ r e n i det allerstørste ø k o l o g i s k e r å d e r u m
k l o d e k o r t e t . Det e r f o r u n d e r l i g t a t se h v o r d a n Asien
for H u m u s l u d e n s " d e t l e g e n d e
der oppe i toppen af kloden, n å r den er vendt på
eksperimenterende
på
og sansende menneske".
d e n n e m å d e , s t r æ k k e r sig u d og f o r b i n d e r sig m e d
D e n n e s a n s e o p l e v e l s e g a v i n s p i r a t i o n e n for L Ø S - N E T
Amerika.
10 s o m d i n e ø j n e n u h v i l e r i. R e k t o r O l e J e n s e n fortalte f o r l e d e n , i et f o r e d r a g
om
A r t i k l e r n e b r i n g e r " h v a d g ø r d e t l o k a l e for d e t
n a t u r s y n og k r i s t e n d o m , at h a n troede, at hvis
globale" og "hvad gør det globale ved det lokale".
m e n n e s k e t havde skabt sommerfuglen, havde det nok
T ø r vi l ø s n e d e t n æ r e b å n d i v o r t l o k a l s a m f u n d o g
k u n lavet 4 slags og så seriefremstillet. Gud h a r skabt
l a d e d e l ø s n e d e b å n d f l a g r e for v i n d e n i h å b o m a t et
tusind o g atter tusind af s o m m e r f u g l e a r t e r og slagser,
a n d e t s ø g e n d e b å n d d e r u d e f r a strejfer, filtre sig i n d
og de h e d d e r alle sommerfugle. Alt imens
o g b l i v e r k n y t t e t m e d s e j g e , s t æ r k e f o r b i n d e l s e r til
s o m m e r f u g l e n e f l a k s e r m e d v i n g e r n e g ø r vi k l o d e n
e n d n u e t l o k a l s a m f u n d s o m s ø g e r ø k o l o g i s k e flet-
ø k o l o g i s k v e d a t f o r b i n d e d e l ø s e e n k e l t e t r å d e fra d e
v æ r k e r til a t d a n n e e t h j e r t e n s n e t v æ r k o m k l o d e n .
l o k a l e ø k o s a m f u n d til e t b æ r e d y g t i g t ø k o l o g i s k n e t -
V o r e s b o s t e d H a b i t a t II f o r t a l t e v i o m i L Ø S - N E T 9 .
værk, der passer på kloden vores bosted.
N u s æ t t e r vi f o k u s p å h v o r l a n g t d e b å n d vi k a n l ø s n e h e r h j e m m e s t r æ k k e r u d i k l o d e n s ø k o l o g i s k e viljer,
G o d j u l o g e t v e l s i g n e t n y t å r til a l l e ø k o e r o g a l l e
hjerter og sansninger hos andre økologiske H u m u s
ikke-økoer.
Hidroviaprojektet
i
Latinamerika
af Hanne Nordahl Wegge.
Fra Helene Nagel på Den økologiske Jordbrugsskole
Anders Wickmann siger: "Den information j e g har
lyder der midt i hendes eksamen en tak til LØS for at
fået af medarbejderne i UNDP er ikke så negativ, men
have taget opfordringen op om at give støtte til de
j e g må tager did og titta på projektet. J e g ved at
folkelige kræfter i Latinamerika.
projektet er kontroversielt."
Indianerhøvdingen Emilio Gimenez og Helene Nagel
Kirsten Larsen summer op. UNDP har til formål at
kom til bestyrelsesmødet på Christiana i forbindelse
bekæmpe fattigdom, at styrke de svage og hjælpe med
med IFOAM's verdensudstilling på Holmen i Køben-
at skabe en bæredygtig udvikling. UNDP stræber efter
havn. Lysbilleder fra "Hidroviaprojektet" blev vist og vi
at processen bliver mere åben og at de mennesker der
samtalede om hvad LØS kunne gøre for at hjælpe de
bliver berørt af udviklingsprojekter også bliver hørt.
lokale indianerstammer i de 5 latinamerikanske lande.
UNDP forsøger at se til at projekter ikke bare bliver
Bestyrelsen besluttede at give rejsehjemmel til de 5
tromlet igennem henover hovedet på mennesker
indianerhøvdinge, så de kunne mødes og samtale sig
uden hensyn til konsekvenserne.
frem til fakta om hvilke konsekvenser vandmotorvejnettet vil få for de truede vådområder og de lokale
Anders Wickmann siger: "UNDP vil hjælpe regionen
folk. Bestyrelsen henviste til geolog Claus Heinberg
med at udvikle sig hen mod en mere effektiv søtrans-
fra Det økologiske Råd og LØJ, idet Claus har megen
port. Når man åbner et område og man regner med
specialviden om hvordan Skjern å blev til en motor-
en tilstrømning af mennesker, gælder det om at
landvej og om hvordan den nu bliver tilbageført til en
minimere de negative konsekvenser ved at lave miljø-
svejende og bugtende å med gydepladser for laks og
konsekvensanalyser og kriterier for hvor meget der
alskens herlige vanddyr.
skal transporteres og hvordan."
Af Claus Heinberg blev Emilio og Helene budt til
På spørgsmålet fra journalist Kirsten Larsen om "hvor
samtale med repræsentant for Danida, LØJ og journa-
går smertegrænsen for hvilke projekter UNDP går ind
list Karen Hjulmann fra DRs program "Orientering".
i ? " sagde Anders Wickmann: " J e g tror det er umuligt,
Denne samtale blev bragt og fulgt op af et interview
som den her regionen ser ud, at bare lægge et låg på
mellem journalisten Kirsten Larsen og UNDP
den her frågon, og inte gøre nogenting. Det gælder
direktøren Anders Wickmann. UNDP er United
om at hitta nogen slags alternativ, som kan minimere
Nations developement programs.
de negative konsekvenser der er ved at åbne 3.400 km flod til en mere effektiv søtransport...UNDP er ikke en
Samtalen blev optaget af Thomas på sekretariatet og
kreditinstitution som låner penge til gennemførelse af
her bringes et par udpluk fra "Orientering" sidst i
ny infrastruktur, det gør Verdensbanken og de regio-
september:
nale banker..UNDP hjælper med at sikre folkelig
deltagelse i processen. Vi a r b e j d e r i over 100 l a n d e og
Kirsten L a r s e n oplyser at " u a f h æ n g i g e organisationer
d e t e r k l a r t a t v i d e n o g i n d s i g t i k k e e r u d b r e d t s o m vi
k l a g e r over at konstruktionsarbejdet er gået i gang,
k u n n e ø n s k e o s . V o r e s s i g t e e r a t få l a v e t m i l j ø u n d e r -
d e r bliver gravet o g rettet flodløb bl.a. i Argentina."
s ø g e l s e r . . . ! d e t t e p r o j e k t e r vi j o i k k e n o g e n s t o r partner, tværtom. UNDP er ikke en miljøorganisation
"Det e r h e l t forkasteligt, o m d e t e r p å d e t visset. For
i d e n n e s a m m e n h æ n g , m e n et FN o r g a n , og d e t er
d a h a r m a n j o b u n d e t sig op m e d investeringer, s o m
a l d e l e s vigtigt at hvis p r o j e k t e t o v e r v e j e n d e e r n e g a -
d e t e r v æ l d i g s v æ r t a t s i g e n e j til o m m i l j ø a n a l y s e n e r
tivt, s å s k a l v i o v e r h o v e d e t i k k e b e s k æ f t i g e o s m e d
negativ. S o s k a l d e t i n t a g å dl - først a n a l y s - s e n b e s l u t
det...Alle 5 l a t i n a m e r i k a n s k e l a n d e
- og sen arbejde - inta tværtom... J e g kan inta
h a r til U N D P
lovet i n g e n g å r i g a n g , før a l l e e r e n i g e o m
projektet."
g a r a n t e r e n o g e t s o m h e l s t , m e n vi vil fortsat a r b e j d e p å at g e n n e m g å det hele." s å d a n slutter interviewet m e l l e m j o u r n a l i s t K i r s t e n L a r s e n o g d i r e k t ø r for UNDP Anders Wickmann.
F r a b e s t y r e l s e n k a n vi k u n t a k k e for, a t vi fik l o v a t l ø f t e e n f l i g til n o g e t , s o m s k e r p å d e n a n d e n s i d e a f k l o d e n . Vi s e n d e r d e l o k a l e i n d i a n e r e og d e r e s høvdinge gode kærlige tanker samt ønsker dem
kraft
o g v i l j e til a t s t å o p i m o d d e t k æ m p e a p p a r a t , s o m vil l a d e v a n d m o t o r v e j n e t t e t g å f r e m for n a t u r o g m e n n e s k e l i v i u d v i k l i n g e n s h e l l i g e navn. Vi
tilslutter
os Claus H e i n b e r g s udtalelse, d a h a n blev introduseret til o m h a n s v i d e n o m S k j e r n å k u n n e h a v e n o g e t a t b i d r a g e til s a m t a l e r n e o m H i d r o v i a p r o j e k t e t .
'Jov
e g e n t l i g k a n m a n sige, at d e r e r n o g e t fraktalteori i det." - Det s y n e s vi n e m l i g at d e t l o k a l e i d e t g l o b a l e grundliggende handler om.
T a k til a l l e s o m b a r o s n æ r m e r e til d e t a t b l i v e b æ r e dygtige.
PULLENVALE ENVIRONMENTAL EDUCATION CENTRE
Storythread Excursion Programs 1996 PullenvaleEnvironmentalEducation Centre has the primarygoalof helping students of all ages discover, through story, their personal linksto nature and to understand the need for a socially ecological way of thinking, valuing and living. oversat og kommenteret af Hanne Nordahl Wegge
Centerleder og naturvejleder Ron Tooth, Pullenvale
oplevelser i Danmark. Det var imidlertid ikke før jeg
Environmental Education Centre i Brisbane fra den
opdagede eksistensen af Grundtvig at det til sidst
anden side af jorden - nemlig Australien - hvor nord
begyndte at tage form og danne mening hos mig. J e g
er syd og meget andet spændende - har været inviteret
begyndte at læse i hans livværk og fandt frem til det
til Danmark som del af Kulturby 96 København for at
unikke og kraften bag det originale ved
præsentere workshops om fortællinger i økologisk
folkehøjskolebevægelsen. J e g blev klar over at der var
uddannelse.
noget stort i gære her i retning af en særegen dansk tilgang til uddannelse. J e g vidste at jeg var ved at
Ron Tooth var på sine 3 uger i Danmark rundt og som
indsamle noget ganske nyt, som ikke bare var
tak for gæstfrihed og den venlighed han mødte, vil
brugbart under mit ophold i Danmark, men i høj
han her beskrive hvad han så, dermed giver Ron os
grad noget jeg kunne tage med hjem til Australien og
mulighed for at se på os selv et øjeblik igennem en
Pullenvale. Dette må lyde mærkeligt for en dansker,
australiers bevidsthed og livsvinkel. Et globalt kig på
men for en australier, som aldrig har hørt om
andedammen Danmark som har opfostret mangen en
folkehøjskoler og Grundtvig er påvirkningen
svane.
oplivende (*the impact was significant*).
Ron Tooths historie om Danmark fra
Igen det var ikke så meget, fordi j e g blev overbevist
september/oktober dagene i DK:
(*intrigued*) af nogen bestemt folkehøjskole som j e g så, men nærmere at jeg opdagede som så mange
"Jeg vil fortælle om mine indtryk af Danmark som en
andre før mig, at der i Grundtvigs ideer er
tilrejsende, der ved at denne korte tid i dit land har
begyndelsen til en enestående dansk tilgang til
gjort et dybt og vedvarende indtryk på mig. Det har
undervisning, politik og liv. Her er en fundamental
været spændende og stimulerende.
kulturel og historisk milepæl indeni det danske samfund, som kan hjælpe mig til at forstå og fortolke
Det hele begyndte ved Københavns Lufthavn for
de sociale økologiske eksperimenter som j e g så.
fjorten dage siden, da j e g gik ind i jeres smukke lille
Grundtvig og hans ideer om uddannelse til oplivning,
land for at blive varmt modtaget af min ven Jens
oplysning, det levende ord og de enestående
Kofoed og senere af hans vidunderlige kon Tove.
delopgaver løst af forskellige grupper til helheden gav
Deres gæstfrihed var min første oplevelse af den
mig meget at arbejde med og tænke over. Selvfølgelig
danske velkomst som strømmede mig imøde, hvorend
ved j e g at jeg kun har et yderst overfladisk forståelse
j e g rejste. Ved at beskrive hvordan Danmark har
af Grundtvigs ideer, men kimen til at forme mine
indvirket på mig gennemløber mit sind flere stærke
australske erfaringer til et dansk publikum blev lagt.
billeder, som har fæstnet sig i mit indre. Denne samling indre billeder vil j e g gerne give videre i den orden, de falder mig ind.
Bevidstheden om respekten for individuelle rettigheder så vel som virkeliggørelsen af, at alle mennesker bibringer med noget enestående til
Først var der Christiania's 25 års fødselsdag. Hvordan
løsningen af livsproblemer, specielt sociale og
skulle j e g kunne vide at min første aften i København,
økologiske problemfelter, var intetsteds så stærkt som i
da jeg tumlede ind i hvad der for mig oplevedes som
fælleskabet omkring Skovsgård med de mentalt
et tidskrifte (*time warp*) til 60'erne, at denne
handicappede individer. At se deres daglige livsførsel
oplevelse på mange måder ville komme til at
med hinanden og den måde det professionelle
repræsentere det unikke ved Danmark for mig.
personale og det lokale samfund støttede op på at arbejde med og nyde tilstedeværelsen af disse
Det var ikke alternativiteten, som overraskede og
handicappede medborgere, var meget inspirerende.
betog mig eller forbindelserne til en anden tid og
Det der gjorde mest indtryk var den "nede på jorden"
sted, men virkeliggørelsen - at Christiania aktuelt
måde, som hele lokalsamfundet tog del i de
eksisterer og højst sandsynlig vil fortsætte med at gøre
hverdagsproblemer og det forbløffende faktum at
det. Det var den helt ægte fasination. Hvilken slags
med utrolig små midler var der en meget klar social
situation er der her i Danmark, som tillader sådant et
forankring af 20 mentalhandicappede individer. For
eksperiment at begynde i det hele taget.
mig er Grundtvigs ånd levende og har det godt på
Det var dette dybe spørgsmål om naturen i det danske
Skovsgård. (*For me the spirit of Grundtvig is alive
demokrati, som begyndte at fænge hos mig og det er
and well in Skovsgård*).
dette tema, som mest har farvet de fleste af mine
fortsættes
næste
side
Ethvert af de andre fælleskaber som j e g besøgte havde
aldrig så klart udtrykt som nu, baseret på det
på deres egen måde givet mig et billed af danskere
Grundtvig formulerede og udbredte sine ideer om i
som et folk, der er villige til at eksperimentere og
det forrige århundrede. Der synes at være en
forsøge nye sociale og økologiske ideer. Denne
forunderlig (*uncanny*) sammenlignelighed mellem
flexibilitet har imponeret mig. I vil selvfølgelig
typerne af identitetsproblemer som danskere skal stå
indvende at det j e g har set og oplevet ikke er typisk
ansigt til ansigt med i dag som dem danskere skulle
mainstream dansk samfund, men det forandrer ikke
stå ansigt til ansigt med da Grundtvig levede. Hvert
det hovedfaktum at selv det større samfund synes at
enkelt af de økologiske initiativer som j e g besøgte er i
være villige til at give plads til disse alternative
mine øjne initiativer som støtter en dansk identitet på
stifindere. Jeg er oplivet og fascineret af
samme vis som Grundtvig. Der er store forskelle, og
mangfoldigheden, styrken og kreativiteten af de
ingen direkte sammeligning kan foretages, men det
muligheder, som åbent bliver udvist, opmuntret og
forekommer logisk i det mindste at identificere
opfostret i Danmark. Det er denne accept af det "det
initiativerne i økosamfundene med den tradition, som
forskellige" der udmærker Danmark som særegen (*It
er vist ved så mange danskeres fundamentale
is this acceptence of difference that marks out
forholden sig til deres nationale identitet.
Denmark as distinctive*).
Genopdagelsen af Grundtvig i den mijøorienterede tidsalder og identifikationen af tydelige fælles tråde,
Fremtidstænkningen på den økologiske Jordbrugskole
kunne medvirke til at kaste lys over ideen, at det at
i Nordjylland, den sociale bevidsthed på Hertha,
være økologisk er i sandhed meget dansk.
fredsstudierne på Hesbjerg samt opfindsomheden og selvforvaltningen på Svanholm er alle for mig nutidige
Nu er min tid i Danmark ved at rinde ud, og j e g er
manifestationer af denne særegne danske ånd. Ånden
ved at fokusere på de afsluttende workshops med de
er klart demonstreret gennem dansk historie, men
Grønne Centre i København. Oplevelsen som j e g har
det enkelte økosamfund i og udenfor LØS den
haft ved at rejse i N o r d j y l l a n d og i d e ø k o l o g i s k e fælleskaber, m e n i s æ r d e l e s h e d de indsigter s o m j e g
inderste væsensdel af k e r n e n i det fraktale
h a r s a m l e t fra m i n o v e r f l a d i s k e l æ s n i n g a f G r u n d t v i g
s o m er ved at tegne sig ikke bare i ø k o s a m f u n d e n e
mønster,
h a r å b n e t m i t v æ s e n m o d et hvælv af n y e m u l i g h e d e r .
Danmark, m e n på kloden. Da j e g personligt hørte om
D e t e r k l a r t a t " T h e S t o r y - t h r e a d P a t h " s o m vi f ø l g e r i
R o n s S t o r y t h e a d C e n t r e i P u l l e n v a l e v a r m i t første
i
Australien på m a n g e m å d e r b y g g e r på ideer, som er
indfald - w a u w dette er at s a m m e n l i g n e m e d
h e l t i s l æ g t m e d d a n s k e r n e s o m s t å r fast i
g r ø n l æ n d e r n e t r æ k k e r *pull* e n hval i l a n d -
f o l k e o p l y s n i n g e n s t r a d i t i o n o v e r 1 0 0 år. J e g s e r f r e m
P u l l e n v a l e S t o r y t h r e a d . N æ r i n g til l a n g e l a n g e
til a t u d v e k s l e d i s s e s a m m e n f a l d m e d
f o r m a n g e . U n d e r R o n s o p h o l d p å S v a n h o l m d e l t e vi
andre
undervisere i den følgende uge, og i det
når
tider
en musikoplevelse. Paul Winther havde lige sendt mig
fortsatte
arbejde m e d at udvikle d e n sociale økologiske
h a n s nyeste CD m e d h a m selv og Pete S e e g e r . Stille
u d d a n n e l s e i D a n m a r k o g d e t s t r å d e til m i t a r b e j d e i
førte m u s i k k e n os o p p å vinger, og m e d et sad R o n
Australien.
m e d varme tårer løbende n e d ad kinderne, og sagde: Ron
Tooth
7.10.96
" D e n s a n g j e g f o r m i n k o n e i 62". D e t v a r r ø r e n d e , j e g k u n n e ikke sige nej, da h a n b a d o m at lave en collect c a l l til s i n k o n e . E f t e r s a m t a l e n v a r R o n l e t t e t o g vi sang s a m m e n m e d Paul og Pete d e n russiske sang
B e r e t n i n g e n o m Rons rejse i de d a n s k e o g v i l j e n til a t b r i n g e i n s p i r a t i o n e n
økosamfund
tilbage
til
" O d e to J o y " s o m g å r p å B e e t h o v e n s n i e n d e , så d u k a n synge d e n h j e m m e i din stue, og opleve lidt af d e n
hjemlandet Australien, er hvad det store netværk
s t e m n i n g der skabes, når Grundtvig bliver båret i
m e l l e m Global Ecovillage Network udvikler. Der er
h j e r t e t f r a D a n m a r k til A u s t r a l i e n .
sommeren
Svanholm siger tak til naverne
96
Giv din cykel en ny fremtid i Afrika af Elise Guldager og Lene Lindeman fra Skibby.
Det hele startede med møde mellem Mr. Demba
FORENINGEN "CYKLER TIL SENEGAL"
Mansare fra Casamanse i Senegal og Elise Guldagger fra Skibby i februar 1996. Det blev et fantastisk møde og en enorm energi opstod. Demba var i København
Overordnede mål:
- A t få skabt el venskab med den afrikanske landbrugsorganisation
for at fortælle om sin landbrugsorganisation Colufifa.
COLIFIFA.
- A t v æ r e med ii] at bane vejen for en bæredygtig fremtid i verden
Han gav udtryk for et ønske om at få danske venner
- A t skabe mulighed for udveksling af børn og unge.
og brugte cykler. Lokalt mål:
Dette blev startsignalet til vores lokale forening
- At få vores nabo til, ved egen aktiv indsats i form af cykelindsamling, at medvirke til at skabe en bedre fremtid.
"Cykler til Senegal".
Hvordan når vi m å l e t :
- Lokale cykelindsamlinger.
Colufifa er en landsbysammenslutning med ca 15.000
- Reperation af gamle cykler med hjælp fra
medlemmer i Senegal, Gambia og Guinie Canakry.
- Temadage på skoler.
Dens primære mål er at bekæmpe fattigdom og
- Samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke.
undertrykkelse og forbedre livsvilkårerne for de
forskellige lokale projekter. - Oplysning og kampagne i lokale aviser og radio. - Tilbyde lokale unge mulighed for projektarbejde i Senegal, med efterfølgende
rejsebeskrivelse
herhjemme.
afrikanske landmænd i området. Vi dannede vores cykelforening og satte os nogle mål og udarbejdede en plan for at nå dem.
GIV DIN GAMLE CYKEL EN NY FREMTID I SENEGAL!
Da det var på plads gik vi ellers igang. Vi kontaktede
beliggende i Hornsherred og sendt den med cyklerne
alt og alle og i løbet af en uge var mange
til Senegal for dermed at give cyklerne ansigt og
samarbejdspartnere involverede.
hænder. En fotoudstilling om Senegal har været på plejehjemmet, Biblioteket, og på skolerne. Alle disse arrangementer har hver gang givet flere cykler.
Alt dette har ført til at vi i j u n i sendte 270 cykler, 10 symaskiner og 10 skrivemaskiner til Senegal. Efter et møde i Frankring omhandlende et samarbejde om opbygning af en sesamoliefabrik i Senegal kom Demba igen til Skibby, hvor han har mødt alle samarbejdsVi søgte og fik penge fra MS til cykelreparation 100kr.
partnerne i cykelprojektet. Mens han var i Danmark
pr. cykel samt forsendelse af en 44 fods container til
besøgte Demba Tahinfabrikken på Djursland, og er
Senegal.
vildt interesseret i at få denne enkelte produktion sat i gang i Senegal. Gaia Trust har tilbudt 2 permakultur-
Byrådet blev også grebet af ideen og bevilligede 3.000
kurser i Senegal som opstart af tahinproduktionen på
kr. til "Afrika cykelfest". Borgmester Kim Rockhill har
sesamoliefabrikken der.
været med i selve cykelindsamlingen. Kvindeprojektet var medarrangør af festen og lavede afrikansk ristaffel
Cykelprojektet har lige fået brev om at Danidas Oplys-
på det lokale plejehjem. Festen blev en kæmpesucces
ningsfond giver os 60.000 kr til en diasserie om cykler
med 150 mennesker. Mayuette fra Dakan underholdt
samt om Colufifas arbejde. Så vi rejser i j a n u a r til
og fik alle til at danse afrikanske danse. Det lokale
Senegal og fotografere sammen med Colufifas foto-
bogtrykkeri fremstillede brevpapir med cykellogo samt
graf, samt uddyber vores venskaber og samarbejde på
løbesedler og plakater. Og vores lokale cykelhandler
vejen mod en fredeligere verden.
er gået aktivt ind i projektet. Spejder og fritidsklubberne har været aktive ved cykelindsamlingerne. Vi
Det har været et fantastisk arbejde og vi fortsætter.
samlede aktivt ind 2 lørdag formiddage. Røde Kors flygtningecenter deltog aktivt i reperation af cykler
Ringene i vandet breder sig. Vi tager med glæde imod
hos vores cykelhandler. Vi arrangerede en hel cykel-
cykler og symaskiner. Ring til de to sygeplejersker i
dag på skolen. Børnene kom med cykler der blev sat
Sundhedsafdelingen i Skibby Kommune
istand. Kommunens Genbrugscentral tager hele tiden imod cykler og hjælper med alle transporter.
Ring 4232 9513 Elise Ring 4232 9198 Lene
Elise Guldagger rejste i april til Casamanse i syd Senegal for at bane vej og knytte kontakter. Landsbyen
så dette fantastiske cykeleventyr kan blive til en
Faoline, hvor Demba bor og Skibby blev venskabsbyer.
afrikansk landsby på cykel.
Dette venskab er blevet fordybet under Dembas besøg her for nylig i Skibby. Skibbys lokale daghøjskole har skabt fotoudstilling af lokalsamfundet Skibby
Økosamfund
i Senegal
af Hildur Jackson
Senegaleser besøger cykelvenner i Skibby.
Co-Lu-Fi-Fa's historie.
Demba Mansare fra Senegal (det vestligste punkt på
I 1984-85 var der hungersnød i Senegal. Demba boede
Afrika) er i Danmark på udvekslingsbesøg. Han
på det tidspunkt i en landsby Faoune i Casamanca
samarbejder med projektet: cykler til Afrika, hvis
distriktet, Senegals kornkammer. Han sammenkaldte
danske initiativtager er Elisa Guldagger tidligere
en gruppe mennesker fra landsbyerne: en komite, der
svanholmer, nu bosat i en lille landsby, Ferslev vest for
skulle slås for at gøre en ende på hungersnøden
Svanholm. Jeg møder ham sammen med Hanne
(comite de lutte pour 'fin de faim). De sad i dagevis
Wegge fra Svanholm en regnfuld mørk novemberdag
og diskuterede. Kritiserede sig selv og deres landbrugs
hos Elise, der har sat fuldt blus på pejsen. Han er iført
rotationssystem. Hvorfor var det gået så galt? Den
lang hvid, broderet kjortel og udstråler afrikansk
første aktion var at lancere to co-operative korn siloer.
hjerte, mildhed og humor. Det foregår på fransk (mit
Hver person skulle indlevere 3 kg korn. På 4 måneder
har ligget godt lagret og ubrugt i 30 å r ) . I næste uge
fik man indsamlet 28 tons korn. Da tørkeperioden
skal han til FAO, FN's fødevarekonference i Rom-
kom kunne de hente korn. De dyrker ris, majs og
hans første kontakt med store FN konferencer. Han
hirse. Komiteen fortsatte efter hungersnøden for at
har virkelig noget at fortælle dem:
følge de beslutninger op, man var kommet til. Nu er der 10 lokale kornsiloer. De bidrager også til at udjævne prisen året igennem. Colufifa har nu 350 landsbyer og 15.000 bønder, som medlemmer. Han er stadig leder af organisationen.
Hvordan startede det hele? I 1974 boede Demba Mansare i Dakar. Han var
har nu sendt 279 cykler til Senegal, hvor postbudet og mange andre kører rundt på cykel. Han siger smilen-
nyuddannet revisor og havde fået sit ønskejob.
de at cyklen i Senegal langt er det bedste transport-
Alligevel besluttede han at flytte ud i en landsby
middel både til personer og varer.. Vi gir ham ret og
sammen med 3 venner for at blive bonde. Han blev
tilføjer, at det er den også i Danmark- vi har bare ikke
anset for at være tåbe. Ingen forstod, hvorfor han
opdaget det endnu.
gjorde det. Han blev behandlet som en gal mand.
Han er interesseret i at etablere gensidig samarbejde
Det var så vanskeligt, at de andre tog tilbage til byen.
og foreslår at unge danskere efter gymnasiet kan
Det tredie år overvejede han også at flytte tilbage.
komme ned til dem og arbejde og lære af dem. Og de
Han opsøgte en klog mand i landsbyen, der sagde til
gamle, som j o har al visdommen vil han også gerne
ham: "Nej, min søn. Når et menneske engagerer sig i
have på besøg. Her kasserer vi dem j o blot lige som de
noget, må man holde ud i 7 år." Det gav ham modet
brugte cykler og anbringer dem isoleret på plejehjem.
til at blive endnu nogle år. Efter 7 år havde folk fået
Han ryster på hovedet over vores uforstand.
tillid til ham. Han tog da initiativ til den første forening til udvikling af landdistrikterne, både økono-
J e g fortæller om GEN (Global Eco-village Network) og
misk, socialt og kulturelt. (AJAC- association Jeunesse
om Gaia Villages program med at give to perma-
Agricole de Casamance.) 10 år senere startede han så
kulturkurser med lærere efter eget valg. Han vil meget
Colufifa
gerne være en del af et sådant samarbejde. Uden det kommer vi ikke videre. Og vil gerne arrangere et
Colufifas 5 søjler.
permakultur kursus. Han spørger interesseret til
Demba Mansare fortalte at deres arbejde hviler på 5
muligheden for at blive knyttet til Internet. I dag må
søjler:
han cykle 40 km til nærmeste telefon. Det viser sig at
-Selvforsyning med fødevarer
Gaia Villages som opfølgning på eco-city konferencen
-økonomisk uafhængighed
i Yoff i Senegal arrangerer et pk- kursus i Januar med
-sundhed for alle
Serigne Mbaye Diene fra Yoff som lærer, som han så
-uddannelse for alle
vil deltage i med 3 personer. Senere vil de så arrange-
-beskyttelse af miljø og kultur.
re deres eget kursus. Måske er det ham, der ved mest
Dette er værdigrundlager, som alle tilslutter sig.
om permakultur uden at kende navnet. Under alle omstændigheder kan det starte et netværksarbejde.
Kvinder i Colufifa? Fra starten af har kvinderne været ret meget aktive.
Fremtidsvisioner.
Han udtrykker det på denne måde: det er bedre at
Dembe er en realistisk mand. Han ønsker at nå frem
kvinder og mænd vandrer sammen og realiserer
til en virkelig og vedvarende udvikling. Og til solidari-
aktionerne sammen. At de får lige del i fordele,
tet mellem syd og nord i en dobbelt betydning. Om 5
uddannelse, rejser o.s.v. På den måde bliver vi alle
år i 2001 vil han gerne at 50% af befolkningen kan
vindere. 60% af vore medlemmer er kvinder.
læse og skrive på deres modersmål. Og så vil han ger-
Mændene laver indhegninger til dyrene og bearbejder
ne udrydde sulten i tørkeperioderne. Og forbedre
jorden. Kvinderne står for såning og pasning af
helbredstilstanden. Selv lever han med to koner
afgrøderne. Ud over ris, hirse og majs dyrker de
(muslimer må have op til 4) og 13 børn.
sesamfrø. Det er en buskagtig 1-årig plante, der er
Befolkningsvæksten ser han ikke som et problem. Der
bedre for det tørre klima end jordnødder, som
er j o r d nok i Senegal. De er 8 mil. på et areal 4 gange
franskmændene tvang dem til at plante. Tidligere
Danmarks. Flugten til storbyerne mener han er delvist
lavede de sesampasta ved at støde frøene i en morter.
standset. Han vil gerne have uddannelse til voksne og
Nu er de ved at anskaffe en presse for at kunne
mere samarbejde syd/nord. Selv vil han til at lære
bearbejde og sælge sesampasta. Da kvinderne tidligere
engelsk og j e g lover ham nogen engelsktimer næste
lavede arbejdet, er det en kvinde, der har fået ansvaret
gang han kommer her, eller når j e g kommer derned.
for pressen efter nogen modstand fra mændene. Kontaktperson for brugte cykler og meget mere: Elise Internationalt samarbejde. Demba er imod traditionel hjælp fra de rige lande. Han har i 1995 videre uddannet sig i Belgien i styring af u-landsprojekter. Da han i Danmark så, hvordan vi kasserer cykler fik han ideen til cykelprojektet. Elise
Guldagger. Tlf: 42 32 95 13
Studietur i Sverige om økologisk byggeri. 3-6
oktober, Københavns
Miljø- og
Energikontor af Inger Klingenberg
Studieturen var først og fremmest et led i uddannel-
under hele turen i fire lejligheder i en forstad til
sen til økologisk bygmester, men den var åben for alle.
Gøteborg.
Så vi drog afsted en broget flok i alle aldre - økobygmestre, folk fra energikontoret, fra Det grønne
Det er ikke muligt at referere alt hvad vi så, men j e g vil
universitet, fra den grønne cafe i Griffenfeldtsgade, og
fortælle lidt om nogle af de mest karakteristiske ting.
så Deres udsendte fra LØS. Solenergi er noget som optager svenskerne meget- vi Det blev en spændende tur - dels så vi mange inter-
så mange forskellige anlæg. I Falkenberg blev vi vist
essante ting, dels faldt vi socialt set godt i trit, selvom
rundt i byens 5000 kvm store solvarmeanlæg, som
vi havde vidt forskellige indfaldsvinkler og forhånds-
drives i et koordineret system med et flisfyret fjern-
viden om "sagen". Vi kørte i en ældre bus og boede
varmeværk. Man var i kommunen godt tilfreds med
resultaterne - men disse store solvarmeanlæg er ingen
Et andet meget interessant besøg i Gøteborg var på
fryd for øjet. Det må kunne lade sig gøre at designe
Ecocentrum en form for energikontor med en meget
det bedre? Det er virkelig en udfordring. Hvem tager
stor udstilling om byøkologi. Særlig den meget store
den op?
afdeling om forskellige former for toiletsystemer var imponerende - i Sverige er f.eks. komposttoiletter
Solen var også hovedperson i Tingvall, som er et
blevet meget almindelige overalt, mens vi herhjemme
Center for tillempet økologi med landbrug, stort
slet ikke kan finde ud af det rundt omkring i kommu-
drivhus og kursuscenter. Kursuscenteret er en næsten
ner og amter. J e g tror det ville være en god ide at få
færdig bygning af helt traditionel karakter - men
den svenske udstilling til Danmark, og lade den
sydfacaden er tæt besat med skråtstillede solcelle-
vandre rundt i de forskellige amter.
paneler, og taget med solfangere. Specielt solcellepanelerne virkede som fremmedelementer på det traditionelle hus. Men alle energiteknikker vil blive
Rejsens største succes var besøget på kunstskolen
afprøvet på stedet, og meningen er, at alle bygninger
Gerleborg og det nærliggende Skärkälls. Gerleborg-
skal være helt selvforsynende med energi.
skolen er et inspirerende sted, som tager både kunsten og økologien meget alvorligt, som skolens
Meget interessant var besøget i Bergsjön - et forsøg på
rektor, Kenneth Orrebeck, gav en levende orientering
at lave en økologisk bydel i Gøteborg med særlig vægt
om. ( O g bagefter fik vi noget herlig mad i skolens
på de sociale og kulturelle relationer. 15000 beboere
cafe!) Folk, som er eller har været tilknyttet skolen
har Bergsjön, hvoraf de fleste er indvandrere. 54
som lærere eller elever, har besluttet at opføre en
sprog tales der. Bebyggelsen en kasernearkitektur fra
økologisk atelierby på en vidunderlig naturgrund i
60'erne af kedeligste slags, men dog med ret store
Skärkäll, og flere er allerede i gang. Et fælleshus er
grønne arealer og skov i nærheden. De store plæner
ved at blive bygget af ler og halm som demonstration-
har beboerne gravet op og lavet om til køkkenhaver,
shus for forskellige teknikker, og det vakte begejstring
med smukke, slyngede pilehegn omkring. En billed-
hos alle, ligesom Birgitta Bengtssons lille perle af et
kunstner har haft til opgave at farvesætte og dekorere
nærmest minimalistisk, men utrolig smukt hus.
husene - dog med tvivlsomt resultat, syntes vist de
Derefter var vi på besøg hos arkitekt Lena Falkheden
fleste af os. Men i mange af husenes stueetager er der
og hendes mand Frans Yzerman, som sammen bygger
oprettet forskellige aktiviteter - værksteder af mange
et værksted af halm på et gammelt fundament i Bot-
slags, cafeer og genbrugsprojekter og samlingsrum, og
tna - et meget interessant eksperiment, som alle blev
her summede det af liv, ligesom det var tilfældet i
meget optaget af. Hvornår får vi afprøvet halm i
køkken haverne og i skoven, hvor man var igang med
Danmark? Vi har masser af det, og det er både billigt
et større overfladevandsprojekt.
og højisolerende.
Bågskytten er et økologisk forsamlingshus, som er
Der var meget mere - men j e g skal slutte med at
bygget af en assyrisk forening, med støtte fra
nævne rejsens sidste punkt - besøget på Nimis ved
forskellige offentlige instanser og fonde, efter at det
Kullen. Denne berømte - og berygtede - landskabs-
tidligere klubhus brændte. Kvinder fra den assyrisk
skulptur så vi, da solen var ved at gå ned - ja, nogle,
forening serverede her en vidunderlig frokost for os,
bl.a. undertegnede, nåede aldrig helt ned af de stejle
og da vi spurgte deres indtagende leder om hvorfor
skrænter til stranden, hvor han har opført sit ikke hus,
huset var så svensk i sit udseende og næsten ikke
eller hvad man skal kalde det. Men de fleste nåede
etnisk, så svarede hun, at svenskerne gennem en
ned, og blev fascineret af den store skulptur, som i
længere periode var flyttet fra Bergsjön, og nu ville
tusmørket må have været endnu mere mystisk. Kunst
man gerne holde på de tilbageblevne, bl.a. ved hjælp
og økologi.
af fælles mødesteder - derfor det svenske tilsnit! Læs mere om det i Claus Beck-Danielsens spændende Børn i Bersjön bliver tilgodeset på mange måder, og
afhandling, efter denne artikel.
undervisning om økologi indgår overalt i skoler og børnehaver. Det mest populære sted var nok den lille
Billeder: side 16: kursuscenter
med solcelle
bondegård med dyr, som børnene selv havde ansvar
side 18: lille økohus, demoprojekt
for at passe. Den lille julegris på LØS-NETs forside
side 19: havnen
bor på Bergsjöns bondegård Galaxen - i egen villa!
paneler (Bergsjön)
ved Gerlesborg-skolen
m gamle
pakhuse
BYØKOLOGI OG ÆSTETIK Ph.d-afhandling
af Claus Bech-Danielsen
Stedet udgør den før-sproglige virkelighed, man oplever med sine sanser. Når man færdes ved hjælp af sanserne, kan man ikke tænke sig til en ideel virkelighed fjernt fra de umiddelbare omgivelser. Verden opleves i sin helhed. Rummet udgør den sproglige virkelighed, man tænker sig til med sit intellekt. Når man orienterer sig ved hjælp af intellektet, skaber man sig indsigt i et ideelt univers, der er på afstand af de synlige omgivelser. Man adskiller sig fra omgivelserne og reducerer helheden. Verden betragtes i form af dens enkelte dele. Pladsen udgør den billedmæssige virkelighed, man former med sin kreativitet. Den kreative proces opstår i en evig vekselvirkning mellem sansede indtryk og reflekterede udtryk. 1 dette spændingsfelt mellem sted og rum kommer en ny virkelighed til syne. Man fokuserer ikke specielt på helheden, og man fokuserer ikke specielt på delen.
Stedets natursyn hører hjemme i en helhedsorienteret
Verden opfattes i form af dens sammenhænge.
verdensopfattelse, hvori Gud, menneske og natur er i et. Når det er tilfældet er naturen besjælet, den
Stedets æstetik er udtryk for en verden, hvori men-
rummer en mening, der ligger udenfor menneskets
nesket ikke er bevidst om sin egen placering i forhold
rækkevidde, og natursynet kommer til at virke som
til en omverden. Man oplever verden fordomsfrit,
begrænsning for menneskets indgriben i og udnyt-
lader skæbnen råde og ligger ingen personlige mo-
telse af naturen. Rummets natursyn hører hjemme i
tiver til grund for kunsten. Stedets æstetik er ikke-
en dualistisk verdensopfattelse, hvori mennesket
intentionel. På stedet udspringer al ide af de umidde-
tilriver sig al åndelighed og efterlader naturen tilbage
lbare omgivelser, og det ordnende princip søges i
som et materielt objekt. Naturen tingsliggøres og
form af stedets karakter - den topologiske orden.
rummer ikke anden værdi end den, mennesket selv
Rummets æstetik er udtryk for en verden, hvori kunst-
tillægger den. Naturen er en ressource, der frit kan
neren har indsigt i et univers, der er ordnet, overskue-
gøres til genstand for udnyttelse. Pladsens natursyn
ligt og forståeligt. Rummets kunstner har til hensigt at
udvikles i en kontekstuel verdensopfattelse, hvori
henføre opleveren til denne ophøjede virkelighed.
mennesket ser sig selv i sammenhæng med naturen.
Rummets æstetik er formålsrettet - intentionel. Med
Modsætningsforholdet mellem kultur og natur brydes
udgangspunkt i idealformer skaber kunstneren det
ned, idet mennesket indser, at enhver kultur bygger
fuldendte kunstværk, og med udgangspunkt i en over-
på et fundament i naturen. Man værner om naturen -
ordnet plan skaber arkitekten den ideelle by. Den
også for sin egen skyld.
topologiske orden underlægges den geometriske orden. Pladsens æstetik er udtryk for en verden, der
Det før-videnskabelige verdensbillede blev udviklet i
formes i en åben proces uden endelige mål. Pladsens
en steds-bundet kultur. Gud var alle-steds-nærvæ-
æstetik er ikke-intentionel. Men kunstneren er bevidst
rende, og al handling og ethvert naturfænomen var
om, at han trækker sig tilbage fra sin styrende rolle,
udtryk for Gudernes vilje. Det videnskabelige verdens-
og han vælger selv at give plads til det uforudsete.
billede indvarsledes i renæssancen, da rummets
Pladsens æstetik er intentionel ikke-intentionel.
universelle kulturform blev skabt. Al betydning skulle
Kunsten bliver til, idet nye former udvikles i mødet
søges i Guds himmelsk univers på afstand af de
mellem stedets oprindelige karakter og rummets
jordiske omgivelser, og naturen blev ladt tilbage som
ideelle form. Nye mønstre og nye betydninger kom-
betydningsløs. Dermed kunne mennesket frit gøre
mer til syne i mødet mellem den topologiske og den
naturen til genstand for naturvidenskabelige betragt-
geometriske orden.
ninger og teknisk udnyttelse. Miljøproblemerne
betragtes som resultat af det videnskabelige verdens-
sansning. I a n d e n halvdel af dette århundrede
har
b i l l e d e . Et n y t v e r d e n s b i l l e d e i n d f a n d t s i g i b e g y n d e l -
kunstnere og arkitekter eftersøgt et konkret grundlag,
s e n af d e t t e å r h u n d r e d e . N a t u r v i d e n s k a b e l i g i n d s i g t
s o m d e t a b s t r a k t e t e g n k a n r o d f æ s t e s i. I e n p r o c e s -
h a v d e erstattet r e l i g i ø s tro, o g d a m e n n e s k e t
orienterede kunstformer installeres den abstrakte
havde
erstattet Gud forsvandt også forståelsen af n a t u r e n
tanke i en konkret krop, og forbindelsen m e l l e m rum
som Guds skaberværk. M a n k u n n e ikke l æ n g e r e finde
og sted genskabes. Nyere kunst og arkitektur udvikles
sit m o t i v i d e n y d r e n a t u r o g f a n d t et n y t m o t i v i e n
i form af pladsens æstetik. I d e bestræbelser indgår
n a t u r a f i n d r e k a r a k t e r . D e t f ø r t e til n y e u d t r y k i k u n s t
byøkologien s o m e n n a t u r l i g del. Det k o m m e r
og arkitektur. Abstrakte kunstnere gjorde op m e d
u d t r y k i p h . d . - a f h a n d l i n g e n s to cases; Ö k o h a u s -
centralperspektivets enøjede betragtninger og ned-
Corneliusstrasse og Block 103 ( b e g g e i Berlin).
b r ø d a f s t a n d e n m e l l e m b i l l e d e o g motiv. D y b d e n i
Bebyggelsernes æstetiske udtryk opstår ikke som
billedet forsvandt. O g funktionalistiske a r k i t e k t e r
resultat af kontrolleret formgivning, hvor materialer,
gjorde op m e d den konventionelle æstetik og dens
b e b o e r e og b e p l a n t n i n g m å i n d o r d n e sig arkitektens
geometriske idealer, og skabte en dynamisk arkitektur,
formmæssige idealer. Bebyggelserne udtrykker inten-
til
h v o r i a r k i t e k t u r e n b l e v til i e n r u m s k a b e n d e v i r k s o m -
tionen o m d e n ikke-intentionelle form. Byøkologisk
h e d h o s o p l e v e r e n selv. M a n v i l l e r e h a b i l i t e r e s a n s -
byggeri bygges således på et i d e g r u n d l a g , der svarer
n i n g e n og p å b e g y n d t e et b r u d m e d r u m m e t s
afstands-
n ø j e til d e t , d e r k a n o p l e v e s i n y e r e k u n s t , o g b y ø k o l o gien kan betragtes som del af dette
skabende æstetik.
århundredes
p a r a d i g m e s k i f t e v æ k fra r u m m e t s a b s t r a k t e forestillinger henimod pladsens reflekterede indlevelse. B y ø k o l o g i e n u d g ø r d e n del af p l a d s e n s æstetiske bestræbelser, der søger abstraktionens rod i konkret natur.
I p l a d s e n s æstetiske b i l l e d e afvikles a f s t a n d e n
mellem
subjekt o g objekt, o g d e n fastlåste g r æ n s e m e l l e m kultur og natur ophæves. I et f æ n o m e n o l o g i s k belt-perspektiv linder m a n n a t u r e n indenfor
dob-
kulturens
e g n e grænser, og omvendt. M a n indser, at nok
former
vi n a t u r e n , m e n n a t u r e n f o r m e r s i g o g s å i o s , o g m a n b l i v e r b e v i d s t o m sig selv s o m u b e v i d s t n a t u r . I lyset af pladsens natursyn udvikles en
tidssvarende
miljø-
indsats. Hidtil h a r miljøarbejdet fundet sted i henholdsvis miljøforvaltning og m i l j ø b e v æ g e l s e . MiljøD e r m e d s k a b t e s o g s å m u l i g h e d e n for et b r u d
med
forvaltning er baseret på intentionel p l a n l æ g n i n g i det
rummets natursyn, der kan betragtes som en afgøren-
abstrakte r u m og skabes i forlængelse af det viden-
de synder i forbindelse m e d miljøproblemerne.
skabelige verdensbillede. Miljøbevægelse er
Dette
udsprun-
århundredes kunst og arkitektur r u m m e d e således - i
get af intuitive h a n d l i n g e r p å et k o n k r e t sted, og
s i t i d e m æ s s i g e u d g a n g s p u n k t - e t g o d t g r u n d l a g for
udvikles m e d r ø d d e r i det før-videnskabelige verdensb i l l e d e . I n g e n a f d e to f o r m e r f o r m i l j ø i n d s a t s r u m -
udvikling af en økologisk velfunderet æstetik.
mer På et a f g ø r e n d e p u n k t tog abstrakte k u n s t n e r e
og
tidssvarende
løsninger på miljøproblemerne. I
p l a d s e n s d o b b e l t e p e r s p e k t i v u d v i k l e s e n n y f o r m for
funktionalistiske arkitekter imidlertid u d g a n g s p u n k t i
m i l j ø i n d s a t s , d e r l e v n e r p l a d s til i n t e n t i o n e l l e
hand-
e t v e r d e n s b i l l e d e , d e r s v a r e d e til d e t , d e v i l l e g ø r e o p
l i n g s p l a n e r såvel s o m intuitive f o r n e m m e l s e r - d e n
m e d . De søgte en u n i v e r s e l i d e p å afstand af d e t syn-
g l o b a l e t a n k e får p l a d s i d e n l o k a l e h a n d l i n g . I et
l i g e motiv, b l o t tog d e d e n f u l d e k o n s e k v e n s o g u n d -
spændingsfelt m e l l e m abstrakt p l a n l æ g n i n g og kon-
lod h e l t at afbillede d e synlige omgivelser. Kun
kret indføling udvikles en miljøindsats
var
tilbage.
ideen
D e n frie k u n s t n e r o p f a n d t et a b s t r a k t u d -
indenfor
r a m m e r n e af d e n n y e tids r u m o p f a t t e l s e . D e n
form
tryk, d e r i k k e h a v d e r o d i v i r k e l i g h e d a f k o n k r e t
for m i l j ø i n d s a t s k a n i n d a r b e j d e s s o m e n n a t u r l i g d e l i
karakter, og m a n endte i en ekstrem abstraktion. M a n
en
s k a b t e y d e r l i g e r e d i s t a n c e til d e n k o n k r e t e v i r k e l i g hed, og k o m i paradoksal modstrid m e d e g n e i d e a l e r o m at rehabilitere d e n
kunstens
afstandsløse
tidssvarende
arkitektur.
Stabat Mater af Hanne Nordahl Wegge
i Jan Erik Hansens nykomposition Medvirkende:
Jan Erik Hansen, komponist og dirigent Svetlana Timoschenko Hugo Rasmussen Manuela Lærke Richard Boone Mamas Locas Jægerspriskoret Skibby Sangkor og lokale musikere
Der var engang en varm varm varm sommer, hvor
Korværket var et kæmpe enormt stort korværk med
kornet stod gult og himlen var meget meget blå, j a
optrædende fra nær og fjern, og sågar med en som
ganske kongeblå. Kirkekulturgruppen i Jægerpris
kun taler russisk og latin. I lange tider måtte der
kommune havde lige lagt sidste hånd på en nydelig
fortælles højt bredt og længe om STABAT MATER,
folder om kommunens 5 dejlige kirker, og var nu på
som kun få havde hørt om og mange endog havde
udkig efter nye måder at gøre opmærksom på sam-
ganske svært ved at udtale. STABAT MATER er navnet
menhængen mellem kirke og kultur i kommunen. En
på korværket.
ide om at bringe stor musik til herredet blev bragt til torvs fra LØS's udsendte efter Vrå konferencen og
... Længe længe længe gik, efter en vinter, en sommer,
fængede hos samtlige kirkekulturgruppemedlemmer,
og endnu en vinter kom foråret hvor planen var at
som derefter inviterede kommunens kulturformand
korværket skulle opføres i pinsesolens glans. Arbejdet
til kaffe og kage for at drøfte mulighederne for at få
med financieringen trak ud og trak ud på trods af at
financieret et kirkekorværk af den fineste slags, skabt
kommunen velvilligt stillede 15 tudser fra 5% puljen
af en af landets nyskabende komponister helt over
og 20 tudser fra kulturpuljen til rådighed.
vesten for hovedlandets limfjord. Kommunes kultur-
Besværlighederne begyndte nu at regne ned i en lind
formand syntes godt om ideen, kirkekulturgruppens
strøm, og snart blev det klart at det ikke kunne lade
syntes godt om ideen, og nu forestod arbejdet med at
sig gøre under pinsesolens glans, intet kunne nåes,
finde lokale kor og lokale musikere, som også ville
intet ville klappe og intet ville være klart. Løvfaldets
komme til at synes godt om ideen.
novembersol med allerhelgenlyset fra oven blev valgt,
dette passede fint med STABAT MATERs ganske
september og ansøgningen til Povl Mathiesen fonden
sørgmodige klangbund for længsel, smerte og håb.
blev sendt.
Kommunens kulturformand accepterede årstidskiftet
Solisterne ville godt slå et par tudser af, hvis der blev 2
under forudsætning af at det blev indenfor det inde-
koncerter og 2 øveaftener op til koncerterne.
værende regnskabsår. Kirkekulturgruppen og de 3
Financieringen ville så lige kunne nå sammen, hvis
sangkor jublede og fortsatte med at øve korværket og
det lokale erhvervsliv kunne sponsorere restbeløbet
sende ansøgninger om financiering. Den første
sammen med hvad der måtte være tiloverst i de lokale
mandag i maj kom komponisten på besøg og de 3
menighedsrødders kulturpuljer.
sangkor blev samlet for første gang for at synge unisont
det lød nogenlunde, men der skulle nok
øves meget meget mere. Kirkekulturgruppen fik god
Håbet var meget meget blegt og slet ikke lysegrønt mere, nu så det hele ud som en drøm nogen havde
kontakt til en kirke i herredets største by og til en
drømt for længe siden, nu lignende det hele en farvel-
efterskole i den nordlige del af herredet. Nu blev de 3
øveaften med komponisten og et farvel til STABAT
sangkor kåde i ånden og sammen med komponisten
MATER. Der var molstemning i kirkekulturgruppen
syntes alle at den store by nordøsten for østfjorden
og 3 takkede af og 2 nye trådte til. Det var lige før
der havde en domkirke så fin og så flot osse skulle
gravøllet blev bestilt... men.. så kom posten med et
synge med i dette dejlige korværk. Organisten og
brev. Et JA fra Povl Mathiesen fonden værsgo her er
kordirigenten ved domkirken i den store by
15 tudser med kommunens 5%s 15 tudser og
nordøsten for østfjorden var straks fyr og flamme, og
kommunens kulturpuljes 20 tudser og
der blev talt og snakket, lagt planer, skrevet breve og
menighedsrøddernes kulturpuljes 5 tudser og det
talt i telefon,
lokale erhvervslivs 10 tudser og nabokommunes 5
og skrevet flere ansøgninger om
tudser var der nu de 70 tudser der skulle til for at
financieringen.
STABAT MATER kunne opføres. Sommeren gik og svarene på ansøgningerne fra Plusli.... hang det hele sammen.
landets allerstørste tudseriger kom med posten og i telefonen: Frederiksborg Amts Kulturpulje nej, Kulturministeriets Kulturfond nej, Kirkeministeriets
Glæden boblede og brusede og korøveaftenen med
Kulturfond nej, Tuborgfondens grønne fond nej. Selv
komponisten den sidste mandag i september blev
Kulturby 96 fonden, hvor den store by nordøsten for
frydefuld, klangfuld og fantastisk livsbekræftende, så
østfjorden hentede tusinde af tudser nej. Mismodet
da vi sammen sang korværkets allerinderligste bud-
bredte sig og der var mange der mente, at det nok var
skab: "Giv din styrke fra kærlighedens ocean" alter,
for svært at få financieret korværket.
basser, sopraner og tenorer med klaver, fagot, klarinet, guitar og sax, da var der ikke et eneste hårdt hjerte-
Et telefonopkald fra organisten fra domkirken i den
slag tilbage i brystet. Livet var igen let og glædesfyldt.
store by nordøsten for østfjorden fik mismodet slået helt over i vemod, for den store by og domkirke Havde glemt at de den
2. a) Afmagt, sorg (kor) b) Fuit illa benedicta (mezzosopran) c) Barnet, uskyldige offer (kor)
sælsamme uge i løvfaldets novembersol med allerhelgenlyset fra oven havde byen 2 store koncerter og 3 koncerter var for meget for selv den store by med domkirke. Kirkekulturgruppen kaldte til samling og en sagde har I husket på Povl Mathiesen fonden næ, en anden sagde hvad med at få solisterne til at slå et par tudser af på honoraret nåeh j a , en tredie sagde hvad med at nøjes med 2
Text/musik: Jan Erik
Hansen.
Solister: Svetlana Timoschenko, Manuela Lærke, Richard Boone, Hugo Rasmussen.
endnu engang den sidste mandag i
4. a) Moderen stod (kor) b) God created womens life (M. Lærke)
Klassisk orkester: Lokale musikere samt Evind Sanners, Løgstør Jazzorkester: Lokale musikere samt Irene Durinck (tværfløjte) Evind Sanners, Løgstør Kor: Mamas Locas, Jægerspris Jægerspriskoret Skibby Sangkor
koncerter også her i herredet nå j a . Komponisten blev kaldt til herredet
3. J e s u s Christ hang on the cross (R. Boone)
a) Moderen stod ved korsets fod (kor) b) Stabat Mater Dolorosa (mezzosopran) c) Innocent people (M. Lærke/R. Boone)
5. Eja Mater fons amoris (mezzosopran) 6. Holy Mother, your love is life (M. Lærke) 7. Hellige Moder, livets trøster (kor) 8. Fac ut portem Christi mortem (mezzosopran) 9. a) Hele kloden skræmmes af krig (kor) b) Mother, please don't cry! (R Boone) 10. I lost my man and child, for nothing! (M. Lærke) 11. a ) b) c) d)
Giv os at korset (kor) In flammatus (mezzosopran) Innocent people (M. L æ r k e / R Boone) Amen (alle)
Den russiske sangerinde blev hentet. Komponisten kom med sin datter, sin kone, pianisten og hans kone. Solisterne kom, de lokale musikere kom, sangkorene kom, dørene blev åbnet og STABAT MATER kom - sang - spillede og sejrede. Det var så smukt, meget smukkere end nogen i sin allerhøjeste himmelfaren forestilling kunne have fantaseret sig til. Virkeligheden er den bedste del af fantasier og drømme. Først var STABAT MATER på efterskolen, der var hun sjov og glad og overrasket over at det var nu, så i kirken. Uhuhuhuhu da den russiske sangerinde sammen med koret sang kirkehvælvingen op, da randt der en glædeståre og endnu en. Englene sang med og allerhelgen blev fyldt helt til randen med frydesang, god stærk jazz godt krydret med klassiske middelaldertoner fra det gregorianske univers. I sandhed et univers salighed med historien om de 2 mariaer der måtte lide "in a war about nothing" og bede om at mænd bliver venner i stedet for krigere for at lave krig. Opfordringen lød "let love be your guiding light". Da Manuelas sang - i sandhed en lærkes - nåede helt ind under huden og Hugos bas tømrede et fast solidt trægulv i kirkeskibet, da sejlede vi alle ind i "kærlighedens ocean" - da blev der budt op til dans i de himmelske haller med kirkerummet duvende blidt i rytmen og se til... enkelte kirkeruder duggede. Korsangerne lignede et efterårsløv der af hjertets inderlighed med veltrænede stemmer gav sangen vinger og frembragte kaskader af varme smil fra dirigenten, der på bare fødder sendte STABAT MATER's budskab om smerte, håb, fryd og glæde ud i den stopfyldte kirke. Richard fangede pulsen med sin allerdybeste og fine fine inderlige klangbund da han sang "Mother! Please don't cry. Mother I'sm safe with the Lord". Musikerne frembragte en altfavnende lydomfavnelse som bragte klapsalverne ind i kirkerummet, som den dag blev gæstet af alle aldre, alle størrelser, musik-
Music in some strange,
mystical
way brings people together, in
elskere af den fineste slags, j a selv en ambassadør fra Venezuela havde fundet den ydmyge lokale kirke i herredet. Det var i sandhed et eventyr af den allerfornøjeligste
spite of our problems
slags. TAK
Årstiderne
i
æbletræet
af Marie Louise Lefévre
April.
Maj.
Solen begyndte at varme og det store æbletræ
Pernille står op på gyngen og holder godt fast i
vågnede langsomt op fra vinterens dvale. Det var
gyngens to tov, hun læner sig bagud og kigger op i
træets safter der vækkede det; de begyndte at stige op
æbletræets krone. Det er som at stå midt i en sky, der
fra rødderne, op i stammen og ud i grenene og ud i
er fyldt med hvide og rosa blomster, støvdragere og
kvistene og helt ud i knopperne. Saften bar med sig
lysegrønne blade. Der er en summen af bier,der flyver
den næring, som træet skulle leve af.
fra blomst til blomst. Fra støvdragerne samler de pollen op på deres bag, der blir tykkere og tykkere.
En kuldegysning farer igennem træet og det
Nogen gange taber de noget pollen fra een blomst
udbryder: "Nu går j e g søreme i g a n g ! "
ned i en anden, og så kan blomsten lidt efter lidt blive
"I gang med hvad?" Spørger Pernille. Hun sidder på
til et æble.
sin gynge, der hænger i et af æbletræets store grene. -
"Kan du godt lide at have alle de bier kravlende
" M e d at lave æbler selvfølgelig - j e g skal lave 232
rundt på dig?" Spørger Pernille træet.
æbler i å r ! " Svarer træet. - "Det kan j e g altså ikke se
"Det skal j o til." Svarer træet: "Vi har fået godt med
noget t i l . " Siger Pernille og ser på de nøgne grene. - "
regn og nu skal vi bare have sol og varme." Som det
Kan du slet ikke høre safterne stige?" Spørger træet.
står der med sin blomsterkrone føler træet sig som en
Pernille sætte benene på jorden, stopper gyngen og
dronning, og taler ligesom meget vigtige mennesker
lytter: " J e g synes godt, j e g kan høre det." Sagde hun,
om sig selv som "VI". - " V i har store forhåbninger i
for hun ville nødig virke dum og det kunne også godt
år." Siger det fornemt: "Det har j e g også!" Siger
være, hun kunne høre en stille susen inden i træet.
Pernille og hopper ned fra gyngen: " J e g har nemlig snart sommerferie og så skal j e g til Vesterhavet!" "Så kan vi få ro til arbejdet" Svarer træet. Juni, July, August, september og oktober. 232 æbler hænger på æbletræets grene, nøjagtigt som træet har sagt, for det vidste at det var det antal, det havde næring til at lave. Først havde de været bitte små, grønne og helt hårde og MEGET sure. Pernilles mund snerpede helt sammen, da hun tog en bid så hun lignede en gammel tandløs kælling. Men fordi det havde regnet nok i foråret, havde været varmt nok i luften da bierne skulle bestøve blomsterne og solen havde skinnet tilstrækkeligt i sommeren, havde æblerne vokset og udviklet sig måned fra måned. De var først blevet grøngule, så gyldne og nu havde de fået røde kinder. Æblekødet var blevet blødere, saftigere og smagte så stærkt, at bare Pernille tænkte på det, løb hendes mund i vand. Pernille sidder på gynger og smakser højlydt i et godt modent æble: " U h m m -!" Siger hun " N å ! " Siger æbletræet: "Hvad siger man så?" -"Tak, du gode, gamle træ!" Siger Perille. Hendes mor og far har travlt med at plukke æbler ned
i kasser, s o m skal stå i k æ l d e r e n . S å k a n m a n spise af
November, december, januarfebruar
æ b l e r n e l i g e til j u l : N å r m a n k o m m e r n e d i k æ l d e r e n ,
Æ b l e t r æ e t faldt l a n g s o m t i søvn. D e r k o m frost o g s n e
kan m a n lugte æ b l e r n e og m a n kan huske
på det - og på gyngen! Pernille lavede en s n e m a n d
sommeren
og varmen, bierne og gyngen.
og marts. og
da den smeltede kom der vintergækker og gule e r a n t i s o p af j o r d e n r u n d t o m
træet.
N o g l e a f æ b l e r n e v a r s m å o g n o g l e s t o r e . N o g l e fik
Æ b l e k a s s e r n e i k æ l d e r e n e r for l æ n g t t o m m e o g
p l e t t e r o g n o g l e fik o r m . N o g l e f a l d t a f i e n s t o r m o g
blir Pernille u t å l m o d i g , satte h æ n d e r n e i siden og
tilslut
l å o g r å d n e d e p å j o r d e n . D e b l e v til m u l d , s o m g a v
s i g e r til t r æ e t : " N u k a n d u a l t s å g o d t b e g y n d e a t
n æ r i n g til æ b l e t r æ e t s r ø d d e r , d e r g a v d e n v i d e r e til
v å g n e ! Ellers n å r d u d e t overhovedet
t r æ e t s saft, d e r g e m t e d e t til n æ s t e år, n å r d e t s k u l l e
Æ b l e t r æ e t siger ikke e n lyd. Det s m u g s o v e r og tænker,
lave nye æbler.
at d e t n o k selv skal b e s t e m m e f a r t e n . D e s u d e n h a v d e
ikke!"
d e n h ø r t s o l s o r t e n f o r t æ l l e , a t d e t blev frost i g e n o m en uge: " M i n e æ b l e r blir modne, når de blir modne." træet og tager en lur
F o r m e n s m ø r e s m e d margarine, hvorefter æblerne l æ g g e s i, sukker og kanel d r y s s e s o v e r Rosinerne, som har været overhældt m e d portvin et par timer, fordeles henover æblerne. En dej smuldres af: 2 dl. mel, 1½ dl. sukker 125 g s m ø r - og lægges henover æblerne. F o r m e n bager ca. 3 kvartet ved 180o. S e r v e r e s lunken med flødeskum.
til.
Tænker
Æbler af Bodil
Søgaard
kåret som årets økodronning på Holmen
insekt-, s v a m p e o g b a k t e r i e a n g r e b . M e n d e t k l a r e r m a n traditionelt v e d at sprøjte, så æ b l e r n e k a n blive 1. k l a s s e s f e j l f r i e . For at gøre h e l e processen e n d n u m e r e
kompliceret
er både farven p å æ b l e r n e og a r o m a e n også a f h æ n g i g af, h v i l k e s o r t e r , m a n d y r k e r , h v o r m o d e n t æ b l e t f å r lov at blive, o g h v o r m e g e t s o l e n h a r s k i n n e t p å det. J o m e r e sol og j o m e r e m o d e n t , des m e r e s ø d m e ,
aroma
o g farve får æ b l e r n e . U n d e r d e n naturlige modningsproces bliver æblet langsomt både sødere, syrligere og mere aromatisk indtil det når det spisemodne stadium, hvor æblet n a t u r l i g t f a l d e r n e d fra t r æ e t . H e r e f t e r aromastofferne,
omdannes
så æ b l e t bliver melet, blødt, rynket og
langsomt går i forrådnelse. Æblets naturlige holdbarI D a n m a r k h a r vi o v e r e n h e l d e l å r m e d t i l s k u d fra
h e d bliver derfor m i n d r e efterhånden
som
den
EU nedlagt de danske æbleplantager. Derfor er det de
naturlige m o d n i n g s p r o c e s skrider frem.
u d e n l a n d s k e d y r k e d e sorter, d e r d o m i n e r e r frugt og
De æ b l e r m a n p l u k k e r lige u d e n f o r i haven og spiser
grøntforretningerne.
m e d det s a m m e kræver naturligvis ikke den
samme
De æblesorter, m a n n o r m a l t k a n k ø b e i kantiner,
holdbarhed som de æ b l e r der transporteres
over
k i o s k e r o g til d e l s i s u p e r m a r k e d e r , e r h y p p i g t d e
l a n g e a f s t a n d e . De skal g e r n e k u n n e se lige så friske
franskdyrkede Golden Delicious og Granny Smith.
u d 10 m å n e d e r e f t e r s o m d e n d a g d e b l e v p l u k k e t o g
D e t e r k a r a k t e r i s t i s k for " i m p o r t æ b l e r n e " - i m o d s æ t -
derfor m å m a n gøre noget. Og det gør man!!
n i n g til d e h j e m m e d y r k e d e " h a v e æ b l e r " , a t a l l e e r
I Frankrig p l u k k e r m a n derfor de æbler, d e r skal
store, h a r s a m m e størrelse, e r i r g r ø n n e , k a n h o l d e sig
e x p o r t e r e s , l æ n g e før æ b l e r n e m o d n e r . F r a n a t a r e n s
m e g e t l æ n g e o g s m a g e r i k k e af n o g e t særligt. De e r så
s i d e d a n n e r o g u d s k i l l e r æ b l e r n e e t y l e n , d e r gør, at
"perfekte" og ens, at det er vanskeligt at skelne d e m
æ b l e r n e l a n g s o m t m o d n e r , o g s å selv o m d e er p l u k k e t
fra d e æ g t e p l a s t i k æ b l e r .
u m o d n e . For at forhindre at d e ligger og
F o r a t få m a n g e o g s t o r e æ b l e r p å t r æ e r n e - h v i l k e t j o
u n d e r l a g r i n g e n , og d e r v e d får e n
e r vigtigt for e n f r u g t a v l e r
hed, sprøjter m a n æ b l e r n e m e d et antimodnings-
gøder m a n traditionelt m e d
ringere
modner holdbar-
k u n s t g ø d n i n g og i økologisk frugtavl m e d d y r e g ø d n i n g .
h o r m o n for d e r e f t e r a t b e h a n d l e m e d v o k s - l i g e l e d e s
Kvælstof e r i b e g g e s i t u a t i o n e r d e t vigtigste n æ r i n g s s t o f
for at ø g e h o l d b a r h e d e n . H e n p å foråret, h v o r æ b l e r -
for a t d e r b å d e k a n blive m a n g e o g s t o r e æ b l e r .
ne har ligget p å køl i en r e g u l e r e t atmosfære i 3 / 4 år
Uheldigvis bevirker e n h u r t i g vækst at æ b l e r n e inde-
polerer m a n d e m op en extra g a n g m e d en ny om-
h o l d e r m e r e vand og d a n n e r m i n d r e sukker, syre og
g a n g "hattelak". Efterhånden
aromastoffer. J a , også farven p å æ b l e r n e bliver
æ b l e r n e f a r v e fra d e n u m o d n e i r g r ø n n e til d e n l i d t
m i n d r e . Æ b l e r n e bliver store, vandfyldte, smags- og
m e r e g u l e farve. Det farveskift skal m a n i k k e forveksle
duftløse. S a m t i d i g får d e m i n d r e m o d s t a n d
m e d d e n g y l d n e f a r v e s o m h ø r e r til e t
overfor
som
tiden
g å r skifter
solmodent
æ b l e . I de kunstige æ b l e r drejer det sig om, at d e n
tidig viser figuren også det f æ n o m e n , s o m sikkert alle
g r ø n n e farve, s o m s k y l d e s klorofyl, forsvinder
h a r oplevet: a r o m a i n d h o l d e t e r størst, n å r æ b l e t n e t o p
under
l a g r i n g e n , o g d e n g u l e f a r v e k o m m e r til s y n e .
e r m o d e n t , - n å r d e t af sig selv falder af træet. I dette
Dette er historien o m og n o g e t af forklaringen på,
t i l f æ l d e o m k r i n g 2 0 . nov. F ø r æ b l e t e r m o d e n t ,
hvorfor "haveæbler" s m a g e r af m e g e t m e r e , h o l d e r sig
opleves d e t s o m surt o g efter m o d n i n g bliver d e t
l a n g t d å r l i g e r e e n d " i m p o r t æ b l e r n e " , til t r o d s for a t
m e l e t , h u r t i g e r e e l l e r m e r e l a n g s o m t a l t a f h æ n g i g af,
d e i F r a n k r i g h a r l a n g t f l e r e s o l s k i n s t i m e r e n d vi h a r i
hvilken æblesort, det drejer sig om.
D a n m a r k o g d e r m e d et b e d r e u d g a n g s p u n k t for a t
M e n h v o r f o r g ø d e r m a n d a i k k e l i d t m i n d r e , vil
avle v e l s m a g e n d e æbler.
enhver læser, der h a r holdt u d så l æ n g e , spørge. Og
M å s k e e r b e h a n d l i n g e n a f " i m p o r t æ b l e r n e " å r s a g til,
det spørgsmål er netop n ø g l e p r o b l e m e t i ikke blot
at n e t o p Golden Delicious og Granny S m i t h ligger
æ b l e d y r k n i n g e n , m e n g e n e r e l t i d y r k n i n g af frugter,
øverst p å listen over æ b l e r , d e r e r a l l e r g i f r e m k a l d -
grøntsager og kornprodukter.
ende. Hvem v e d ? ?
punkt i forskellen m e l l e m økologisk og traditionel
O g et vigtigt kerne-
dyrkning. Æ b l e r n e bliver færre og m i n d r e .
Figurtekst På d e 4 figurer k a n m a n se resultatet af et stort æ b l e -
Gamle æblesorter
forsøg, d e r e r lavet p å L a n d b o h ø j s k o l e n af T o r b e n
På Landbohøjskolens forsøgsgård i Taastrup, ligger
Toldam-Andersen og Poul
d e r et æ b l e m u s e u m m e d 7 0 0 g a m l e æblesorter. H e r a f
Hansen.
F o r s ø g e n e viser, h v o r d a n k v æ l s t o f ( N ) h a r i n d f l y d e l s e
er de 200 g a m l e danske lokalsorter.
p å b å d e æ b l e f a r v e n f i g . 1, p å s y r e i n d h o l d e t f i g . 2 o g
H v i s n o g e n s k u l l e v æ r e i n t e r e s s e r e t i a t få e n
p å s u k k e r i n d h o l d e t f i g . 3. A l l e t r e f i g u r e r v i s e r , a t j o
g a m m e l sort h j e m m e i sin e g e n have, k a n m a n ved
m e r e kvælstof æ b l e t r æ e r n e bliver gødet m e d , j o
h e n v e n d e l s e til p o m e t m e s t e r C l a u s L a r s e n tlf. 3 5 2 8
m i n d r e farve, s y r e o g s u k k e r får æ b l e r n e . Det s a m m e
2 1 7 6 få
er
betaling. Vil m a n h e l l e r e h a v e et f æ r d i g t p o d e t træ, er
tilfældet
m e d a r o m a i n d h o l d e t fig. 4. J o m e r e k v æ l -
tilsendt
bestemt
podekviste m o d e n lille s y m b o l s k
s t o f j o m i n d r e a r o m a . T a l l e n e 4, 1 0 , 1 6 o g 2 4 v i s e r ,
det også muligt. Bestilling helst i d e c , d a
h v o r m e g e t kvælstof æ b l e t r æ e r n e h a r fået. M e n s a m -
foregår i januar.
podningen
Vil man gerne prøvesmage forskellige æblesorter,
forbindelse med sygdom, drukket meget lidt, bliver
inden man tager det store valg, er I også velkommen
ubalancen mellem natrium (salt) og kalium forskub-
til at aflægge haven et besøg og smage på sorterne.
bet, og æblesaft vil da gøre denne ubalance og
Adressen er Agrovej 10, 2630 Taastrup.
ustabile tilstand endnu værre.
Liste over økologiske og biodynamiske æbleavlere
virkning på stofskiftet. Æbleeddike virker gunstigt på
Ritt Bjerregårds Frugtplantage, tlf. 5348 0460
syre/base balancen, og hjælper også på flere legem-
Bellingehus Frugtplantage, Jørlunde Overdrev, 3500
lige forstyrrelser, ikke mindst ledbetændelser.
Der er næppe tvivl om, at æbleeddike har en gavnlig
Slangerup, tlf. 4233 5760 Günther Lorenzen, Nybjergvej 2, 6270 Tønder, tlf. 7573 4469
Opskriftsforslag:
S. & J . Andersen, Oddenvej 165, 4583 Sj. Odde, tlf. 5342 7241
Æblesaft
Peter Buus, Bispevej 11, 9640 Farsø, tlf. 9863 4295
En dejlig saft, der smager godt.
Flemming Permin, Svanholm Gods, 4050 Skibby, tlf.47
Æblerne skal hverken skrælles eller have fjernet
56 66 66
kernehuset, kun de brune pletter skal væk. For at
Blærefrugt, J a n Bruss, Kjelddalsvej 33, 9600 Års
undgå brunfarvning af saften, kan man tilsætte
Ventesødtgård, Jeanette Retzlov, Naurbjergvej 26,
citronsaft. Annoncer på æblesaftpresser findes andet
4623 Lille Skensved
sted i bladet.
Fejø Frugt, Villy Mortensen, skovvej 38, 4944 Fejø Bakkegårdens Frugtplantage, Ole og Jesper, Framlevvej 13, 8462 Harlev
Æblete Tørrede æbleskræller kan bruges direkte til te, men
Æbleeddike
smager også dejligt sammen med almindelig te.
Æbleeddikse anses af naturlæger for at have en bedre indflydelse på helbredet end både vin- og malteddike. Denne opfattelse stammer fra gamle folkemedicinske
Bagte æbler
traditioner flere forskellige steder i verden.
En let og meget delikat dessert.
Der er ingen tvivl om, at æbleeddike er rig på mine-
Vask og tør æblerne. Stik kærnehuset ud fra den
raler, især kalium. Nogen har måske oven i købet
ende, hvor blomsten sidder, men undgå helst at bore
hørt, at man har frarådet et ældre sygt menneske at
helt igennem æblet. Anbring dem i et ildfast fad. Fyld
drikke æblesaft. Grunden er netop det store indhold
lidt smør i hvert tomme kernehushul sammen med
af kalium. Har man gennem længere tid, måske i
sirup. Æblerne bages ved ca. 150° en times tid og serveres med flødeskum, cremefraise eller råcreme. Hvis man gerne vil have lidt mere sjov ud af æblerne kan man lægge rosiner og nødder ved. Kanel og sukker smager også fint. Og har I ikke sirup ved hånden så brug honning eller rørsukker.
Master Chari Vrads Sande
FAT FARVELADERNE OG FARVELÆG MIDTESIDERNE
ÆBLETRÆETs 4 ÅRSTIDER & SEND TIL
DE
T R Æ E T MED DE SURE ÆBLER
FARVELAGTE TEGNINGER IND Konkurrencekontrollantinden HANNE WEGGE SVANHOLM ALLE 2 4050 SKIBBY
ALLE BØRN OG FARVEGLADE KAN DELTAGE
CLAUS ME DOMMERKOMMITE OG KAFF BODIL SØG 1. PRÆMIE
T^TEfWlJB^
I fa- ørøLOAJsK / E & L E ^ T F M öVÄNtt^M:
5 PAKKER (ftyWtWeWfLÆR F M
/We io
^aljtøø fe ^HöKöMPER Wf
fW&T FOR IND5EMd1m^ T ' L - FARVELADEføKiMRREKEM •' 3 1 1 2 % U D N Æ V N E L S E . A F VINPE-KNEPRÆMIERNE I ^ u V e i r , pB^ffBR
ULTIMO JANUAR IfW^ — f ? £ N & r Ut>TJ<- V / N C 7 É R N E .
Pyramiden
&
Cirklen
- Kontur af gammel nøgle til & skitse til fælles
fællesskab
magi -
af André Nordlys Thomsen
Som i det små, således også i det store.. Der hviler
en pyramide
over
religioner
er gjort
drømme
&
massiv
og indholdsløs
alligevel
alle
tyngden
os - en pyramide
noget afgørende højere skridt opad evolutionsstigen! gjort
af det
af. Den er på engang
tom - og trods
tomheden
af dens
på vores
sorger
stof
tyngende
bærer
vi
skuldre....
Vi kriges & slås, for at få magt & ret, og vi finder på at kæmpe om magten - ofte med denne fanatismens blinde vished om at kun vi - og naturligvis ikke de har ret!
J a sådan kunne man meget vel, og endda meget
Og dog - nu skal man j o heller ikke male fanden mere
rammende beskrive den organisations form, vi alle
på væggen end han er berettiget til. Og skal sandt
mere eller mindre bevidst har underlagt os her på
siges, så har vi da trods alt søgt erfaringer i noget
denne klode. Og selvom menneskeheden i århun-
andet. Den franske revolution med sit: Frihed, lighed
drede har søgt at befri sig for dette magtens pyramidal
og broderskab - er ikke gået helt upåagtet henover os.
mønster, j a og selvom vi i græsrodsbevægelserne i
Og "Pariserkommunen" i 1871 - står som noget af de
årtier har forsøgt os med "paraplyorganisationer" og
ypperlige eksempel på anvendt praksis. Og lige siden
"flade strukturer" - så er det trods længslen efter
har vi da også forsøgt os med det, som vi kalder både
noget andet, alligevel dette usynlig pyramidemønster
folkestyre & demokrati. Men ingen kan vel længere i
vi ender op med at organiserer os efter!
disse EU-tider være i tvivl om - at folkestyret og
Pyramiden er nemlig meget svær at komme uden om,
spørgsmålet spøger da - hvor dette nye "styre" da kan
for lige meget hvilken organisation eller bevægelser,
vikle sig ud?
demokratiet - vist nok trænger til videreudvikling! Og
lige meget på hvilken konference eller fællesmøde, j a lige meget i hvilken stor stat eller lille landsby - så er der altid nogen der bliver lyttet meget mere til, mens andre praktisk talt ikke har et eneste ord at skulle have sagt.... og som i det små således også i det store
Og svaret kan nogen gange være så indlysende enkelt, at det lige foran os næsten ikke er til at få øje på: For hvor ellers - hvis ikke i vores små landsbysamfund? Inden for udvikling af folkestyre, gør vi
Mange mener pyramiden er indiskutabel, "der findes simpelthen ikke anden måde at organisere sig på" - siger de - med en vis form for berettigelse, for hvor er der en anden måde? Andre mener simpelthen det er et mønster, der genetisk set ligger nedarvet i os fra bavianerne, og når man kikker sig omkring i dag på verdens-arenaen, kan det da også være meget svært at få øje på, at vi her på jorden, virkeligt skulle have taget
måske her nogle afgørende erfaringer i det lokale, som måske en dag også kan bruges i det globale! For hvor ellers eksperimenteres der så jordnært
praktisk med "styret", og hvad lærer vi i øjeblikket af
tvivl var der i deres hjerter, de havde set den bedste og
det? "Kampene" mærker vi i al fald dagligt på både
eneste rigtige løsning, på det hele landsbyen de dage
sjæl & krop (ikke sandt?), så dybe og smertelige
gik og puslede med: Løsningen på hvordan vores nye
erfaringer må vi da gøre os....
fælleshus skulle se ud! De så det for sig lysene klart, j a det stod nærmest blindende for dem, og for at alle
For ligesom at udkrystallisere nogen af disse erfaring-
endnu klarere skulle kunne se det - blev tegnet ned -
er, vil j e g derfor begive mig ud i den sandfærdige
der allerede i ånden stod så urokkeligt fast plantet der
beretning - om en pyramide - der engang (for ikke så
midt i landsbyen: Pyramiden!
længe siden), blev forsøgt bygget i det lille landsbysamfund, Hesbjerg, som ligger på Fyn. Og selvom
Det var en god tegner - og for alles øjne tegnede der
pyramiden vitterligt aldrig blev bygget, er der alligevel
sig nu det aller smukkeste 9 m høje plastik beklædte
nogen der stadig vil hævde, at pyramiden står der
drivhus, der som de sagde "ville bringe Hesbjerg ind i
endnu!
det enogtyvende århundrede". Og da drivhusets
Som i det store, således også i det små....
ken, under Hesbjergs årlige Gøglertræf, og da nogen
Som alting, begyndte dette også i det små. En lille
af de uindviede (resten af landsbyen) på et fælles-
nærmest "udvalgt" folk, så en dag lyset sammen. Ingen
møde formasteligt vovede at spørge om, hvor velvalgt
hovedformål blandt andet var, at være sommerkøk-
et drivhus var som køkken - j a da blev de blankt fejet
alle globale problemer- fællesskabet! Alle troede blot
af bordet med, "der ville selvfølgeligt være udluft-
vi diskuterede formen på vort fælleshus - og så
ning!" - underforstået - om man virkeligt troede dem
diskuterede vi i virkeligheden også blindt formen på
så idiotiske, at de ikke selv skulle havde tænkt på det...
vort fællesskab - pyramiden eller cirklen?
Der skulle ikke stilles spørgsmål, ved noget som helst i dette projekt - og desuden var det allerede så godt som vedtaget, "for det var der allerede flertal for!"
Og for at gøre en meget lang historie kort, endte vi op med - helt ubevidst og under en eller anden form for konsensus, - at vedtage en helt anden firkantet
Det kan nok være, at der med den fremfærd blev røre
form på vort nye fælleshus, og det står nu dér halv-
i andedammen - og stormen i den lille landsbys vand-
færdigt midt i landsbyen - der manglede kræfter til at
glas - fællesmødet - rejste sig til uanede højder, da
bygge! Og netop fordi vi ikke gjorde os det klart, hvad
man inden for en uge afholdte hele 5 på hinanden
vi gjorde - da vi besluttede os til, hvad vi skulle gøre -
følgende fællesmøder, der gennemtærskede alle og
j a så fortsætter den der ubevidste snak stadigvæk - om
enhver der understod sig i at kom med argumenter -
hvorvidt Hesbjerg - hver gang vi beslutter - skal bruge
tænk at folk dog ikke bare kunne forstå det? Lysende
"pyramiden" eller "cirklen"! Så under overfladen
og flot fik vi alle efter tur udpeget den hvide 9 m høje
kæmper ånderne stadig deres kamp, om formen på
plastik pyramide - der hvor den skulle stå - j a faktisk
vort fællesskab - for det har vi j o endnu ikke nået kon-
stod den der allerede, det var der bare nogle få dum-
sensus om! Og hvordan skulle vi også nå det, når vi
me og udemokratiske mennesker der ikke kunne
ikke engang ved at det er det vi snakker om... når vi
forstå!
snakker ... Og så tror vi at den hellige grav er velforvaret - thi hvad vi ikke ved har vi j o ikke ondt af-
Nu skete der det, at under al den snak begyndte folk
vel? Og så går vi i ring...
alligevel langsomt at dreje sig hen imod, hvad man nu engang kunne blive enige om. Vel går man i lands-
Der hviler
byen ind for det man kunne kalde - eksemplets magt -
drømme
altså hvis nogen virkeligt for alvor brændte for
massiv
"noget", hvorfor så ikke bare gøre det? Alle behøver
alligevel
en pyramide & religioner
og indholdsløs alle
tyngden
over
os - en pyramide
er gjort
tom - og trods
tomheden
af dens
på vores
sorger
absolut ikke at tale om alt med alle, før man beslutter sig til at gå i gang... Men nu var der lige det ved det - at Pyramiden var\'e9t stort fællesprojekt, for fælles
Med kærlig hilsen
penge, lige midt i hele vores fællesareal! Og ubevidst
André Nordlys Thomsen
vævede spørgsmålet sig usynligt gennem luften:
Hesbjerg 96
Hvordan dog beslutte så stort et fællesprojekt? Og kunne måden vi sluttede os sammen på, måske også have indflydelse på - fællesenergien - som vi senere skulle bruge, når vi i bogstaveligste forstand skulle samle os sammen til at bygge det fælleshus?
Mirakler & magi Som i det store så i det små
Der var nogen der snakkede om "mindretalsdiktatur"
der begynder alt
og andre om "flertaltsdiktatur" - men stadig uden vi bevidst gjorde os det klart - at vi nu reelt set diskute-
Som frø
rede selve måden vi burde diskuterer på! Skulle man i
tålmodigt ydmygt
ligeværdighedens navn - lytte færdigt til alle - og såle-
tar tid
des hen ad vejen snakke sig til rette, indtil vi nåede enighedens "laveste fællesnævner" eller den "højere-
Så vokser og gror
form-for-enhed" (konsensus-cirklen)? Eller skulle vi
alt i j o r d
slavisk hurtigt afgøre denne her for alle særdeles ubehagelige snak - og tage en afstemning - for dog
Vi ler og ser
Ye9n gang for alle at afgøre dette bravalderslag med
glæde i magi
almindeligt stemmeflertal (demokrati-pyramiden).
gjort
af det
af. Den er på engang
mirakler i det fri - Det forandre alt -
Ingen i landsbyen turde overhovedet forstille sig - at vi
når fællesskabet sker
sad "fanget" der - midt i en af de aller mest globale af
her
bærer
stof
tyngende vi
skuldre..
Besøg i Sortevala
øko-samfund.
3 unge amerikanske studerende på besøg i Rusland i august
1996.
Oversat af Hildur Jackson
Sue Dorman. Sep 1996
som arbejder med design for bosætningen og som
Denne september havde j e g det held på min første
oversatte for mig. J e g tilbragte min første morgen i
rejse til Rusland at møde Vladimir Shestakov gennem
planteskolen for træer med Mila, som - med hjælp fra
en fælles ven Bill Leland, skaber af The Global Action
en ordbog - forklarede mig de forskellige og gamle
and Information Network. Vladimir fortalte mig om
sorter af frugt og bærbuske, hun dyrkede med henblik
NevoEco-ville, en økologisk bosætning, der er under
på at sælge på markeder over hele Karelien. Hendes
udvikling i nærheden af Sortevala på nordbredden af
kunnen og villen som plantagedyrker kunne ses på de
Ladoga-søen langs den finske grænse.
robuste og velplejede afgrøder.
Hans beskrivelse af projektet fascinerede mig. Som
To unge kvinder fra St. Petersborg bistod hende. Mila
gammel tilhænger af ideen om bæredygtige bosæt-
forklarede at de hele den travle sommersæson havde
ninger, er jeg selv involveret i et lille projekt i det
konstant forsyning af frivillige fra byen, som boede i
nordlige Californien og derfor ivrig efter at opleve og
to store telte med trægulv nær planteskolen. Et
lære af den russiske model. Og som finsk amerikaner
køkken og et spiseområde blev indrettet i et tredje telt
var j e g specielt interesseret i at besøge mytiske Kare-
til dem. Ud over at være en værdifuld arbejdskraft er
lien, som er så vigtig en del af vores kulturelle arv.
de frivillige en måde at skabe forståelse for projektet i
Få dage efter var j e g undervejs. Efter en nat i toget
ville
byen og muligvis tiltrække fremtidige beboere til Ecoankom j e g til Sortevala., hvor projektets grundlægger: Ivan Goncharov tog imod mig. Vi kørte mod Nevo
Vladimir havde beskrevet Mila som Nevo Eco-villes
Eco-ville gennem et område med små gårde og skove.
hjerte. Da vi samledes rundt om hendes hyggelige
Nylig ankommet fra Sct. Petersborgs forbavsende
bord til en skål hjemmelavet suppe, kunne j e g se at
kompleksitet, blev j e g slået af bondelandskabets uni-
det var sandt. Efter frokost tog Mila mig på en
verselle genkendelighed- dets ånd og udtryk er så
rundtur på ejendommen og indviede mig i national-
grundlæggende ens verden over. Mit første indtryk, da
beskæftigelsen: svampejagt. Da vi gik over åen, viste
vi kom til Nevo Eco-ville, var en glad, målrettet
hun mig en stabel træstammer, der var anbragt på
aktivitet. Det var først i september, høet blev skåret og
stedet, hvor deres sauna skal være og hvor der skal
sat i stakke, grøntsags bedene blev tildækket med pla-
graves en dam. Nærmere søen var man ved at bygge
stik for at udsætte høsten endnu nogle uger, vinduer-
endnu et bjælkehus på cement sokkel som bolig til
ne tætnet for vinteren. J e g følte mig øjeblikkelig
Ivans far. Bjælkerne kommer fra træer på deres egen
hjemme, hvad j e g ikke havde gjort på rejsen i byerne.
ejendom. Tilskæringen sker mod at få en del af bjælkerne.
Jeg mødte Vladimir Berezin og Ludmila Soloviova, som bor året rundt i det første hus i Eco-ville og
Andy Stocking, Stanford forsknings studerende, 24 år
Vladlen Lyavdansky, en arkitekt fra Sct Petersborg,
Beliggende i uberørt, vild natur kan man ikke
forestille sig noget smukkere end Sortevala øko
Sortevala eksistere og skaber plads for både rene
samfund. Landsbyen er omgivet af flere krystalklare
fysiske omgivelser og et sundt mentalt miljø.
søer, mange duvende bakker og en mængde skønt vildnis. Selve landsbyen, i al sin lidenhed er en
Allison Bragg, 24 år økolog.
definition på fuldendthed. Hvert hjem er designet af
J e g tilbragte sidste weekend i ent øko-samfund i
en erfaren arkitekt og bygget af samme ekspert-
Rusland, nord for Sct Petersborg ved den finske
hænder. Dette er ikke tilfældigt konstruerede hjem og
grænsei byen Rouskula. Det var lige hvad, j e g trængte
haver, men omhyggeligt designede og kunstnerisk
til. Den rene luft og vand forfriskede mig nok til at j e g
udført. Alt dette er godt nok, men det, der gør SEV til
kunne vende tilbage til Sct. Petersborgs smog og larm.
et øko-samfund i modsætning til en samling dasha'er
Selv om dette øko-samfund er 5 år gammelt er det
er deres kommitment til en renlivet, enkel livsstil. Et
kun i startfasen og stadig meget lille( 2 faste beboere
øko-samfund bør ikke kun bekymre sig om "grøn tek-
og 4 hengivne støtter) Men med en konstant strøm af
nologi" for at holde de fysiske omgivelser rene, men
gæster, som de beskriver det, er der altid mange men-
skulle også arbejde for en "grøn" opbyggende energi
nesker til at hjælpe med arbejdet. De har også startet
for at holde det mentale miljø rent. En tilsmudset
et frivillig program, som får teenagers til landsbyen
mental atmosfære er lige så skadelig hvis ikke mere
om sommeren for at arbejde. Det vil forhåbentlig føre
end beskidte fysiske omgivelser. SEV har selvfølgelig
til at de finder nogen folk, som vender tilbage og
besluttet sig til at holde begge disse områder rene. 1:
bliver en del af beboerne. Landsbyen vil blive lagt på
Landsbyen sørger altid for at tilpasse nye ideer og
en halvø i en sø i nærheden. Landsbycentret ligger
teknologier, så at de kan samarbejde med jorden. De
foreløbig på hovedlandet lige over for halvøens spids.
beflitter sig på kun at bruge organisk gødning, og de
De har endnu ikke flyttet tingene over på halvøen,
arbejder henimod at fremstille al deres egen mad så
fordi de stadig mangler at bygge vejen derover, men
at de ikke bliver afhængige af produkter fra store,
de er i gang med denne proces, hvad j e g finder meget
ødelæggende, ineffektive gårde. 2 Endnu vigtigere er,
imponerende med de små midler, de har og de få
at SEV forsøger at skabe en landsby atmosfære med
mennesker, de er.
kollektiv ansvarlighed. Hvor alle forstår deres ansvar for jorden, landsbyen og landet. På denne måde fremmer SEV samarbejde, lederskab, evnen til kompromos, en uafbrudt bevidsthed om omgivelserne og vilje til at klare udfordringerne.
Disse kvaliteter er der voldsomt brug for i dagens Rusland, som man kan se af folks ligeglade holdning til svineri, store fodspor og ligegyldighed over for miljøet. Det var en stor oplevelse at se at noget som
Solheimar
ved
Grimsnes
af Hildur Jackson
Solheimar i Grimsnesi S I M I 98-64430. FAX 98-64427. 801 S E L F O S S
Solheimer er et økosamfund på det sydlige Island 80 km øst for Rejkavik.
I dag er Solheimar et øko-samfund med 100 beboere, heraf 40 retarderede. Den yngste beboer er 4 måneder, den ældste 64. Der er 450 ha jord.
Sesselja H. Sigmundsdottir (1902-1974) startede
Solheimar er stolt af sine varierede kulturelle-,
Solheimar den 5 juli 1930. Solheimar er det første
sociale- og sports-aktiviteter. På dens område findes
samfund af sin slags i verden, hvor så kaldt "normale"
børnehave, udendørs svømmebassin med varmt vand,
og "lidt mindre normale" lever og arbejder side om
gymnastiksal. Derudover er der en aktiv teatergruppe,
side. ("able and disable people"). Solheimer er også
grundlagt i 1932, et kor, en sports klub og en spejder
den første landsby i Skandinavien, der indførte
forening.
økologisk dyrkning. Forskellige virksomheder har til huse på Solheimar. Sesselja (udtales Cecilie) er uddannet i Tyskland og Schweiz. Hun blev inspireret af Rudolf Steiner og
l: Forretninger ejet af Solheimar er:
bragte hans ideologi ind i sit arbejde. Trods protester
•Drivhuset Sunna. Økologisk dyrkede grøntsager.
og chikaner veg hun aldrig fra vigtigheden af sund
(Tomater, agurker og grøn peber)
ernæring, økologisk dyrkning og kunstnerisk
•Planteskolen Ølur. Økologisk dyrkede træer, buske
udfoldelse.
og planter. Sælger 100.000 om året.
•Landhandlen: Vala. Den sælger produkter fra Sunne og almindelige dagligvarer. •Galleri Solheimar. Kunst og kunsthåndværk lavet i de beskyttede boliger og af beboerne i Solheimar. •Gæstehuset" Brekkukot". Værelser til 33 personer fra
Solheimer medlem af GEN The Global Eco-village Network
1 maj 1997. Gæstehuset lægger vægt på øko-turisme. Fælles opholdsstuer og køkken /spiserum.
Solheimar som øko-samfund Island har fået sit første "øko-samfund", da Solheimar
2: Beskyttede arbejdspladser på solheimar:
blev medlem af GEN den 12 sep 1996. det skete ved
•Tekstilværksted. Tæpper vævet af bomuld, brugt tøj,
en større festlighed. Solheimar havde inviteret
sengetøj og linned.
Solheimars venner til at fejre 50 års dagen for
•Lysstøbningsværksted. Håndlavede voks-lys.
vedtagelsen af en særlov, der påbød Solheimar at
•Kunst og kunsthåndværks værksted. Kunst og
opføre en mur mellem normale og handikappede
kunsthåndværk. Kort og indpakningspapir.
børn og at sørge for at børnene fik ordentlig mad og
Af recirkuleret papir.
ikke alt det "græs" (vegetarmad dyrket på stedet) man gav dem. Loven blev aldrig gennemført, men lige
Beskyttede arbejdspladser findes også i kantinen,
siden har man levet "på kanten" af samfundet. Der er
rengøring, telefonsvarer og i landbruget, gartneriet og
stadig kræfter, der er imod idegrundlaget og som vil
planteskolen.
have Solheimar ind under normal offentlig forvaltning. Med sine 450 ha forsøger de nu at blive
Affald, pap og papir recirkuleres og kemisk affald
en selvstændig kommune.
sorteres.
Festens højdepunkt skulle være afsløringen af en statue i deres skulptur park (hvor der allerede var 9 skulpturer). Undertegnede blev sat til at foretage afsløringen af en bronzefigur forestillende en pige med fletninger. Nøjagtig som j e g selv havde set ud som 14 årig. Der blev holdt taler og fotograferet og bagefter var det på forsiden af "Dagbladet".
I begyndelsen var der ikke et træ på Solheimer, men i årenes løb er der plantet mange træer på Solheimer. I øjeblikket er man i færd med at plante en 80 ha skov op til landsbyen. Solheimer bruger vedvarende energikilder. Alle husene er opvarmede af en lokal geyser. Solheimer
Mit navn var ridset ind i en plade under skulpturen.
har masser af ferskvand.
Dette blot for at vise symbolsk, hvor stor vægt de lægger på at være blevet medlem af vores netværk.
Solheimar er en selvejende institution. Solheimars
Det var meget bevægende. Bagefter holdt j e g en times
rådgivende råd består af 21 personer. En bestyrelse på
foredrag om øko-samfund i deres smukke
5 vælges blandt disse 21.
antroposofiske sal og overrakte dem materiale om øko-samfund, t-shirts og bæreposer med navnene på
Solheimars daglige leder er Odin, som kun har været
medlemmer af GEN. Vi blev enige om, at vi manglede
der et par år. Han er gift og har to små børn. Sammen
et papir, der lidt festligt kunne skrives under og
med bestyrelsesformanden: Petur Sveinbjarnarson fra
markere højtideligheden. Gode forslag efterlyses!!! Og
Rejkavik udgør de en dynamisk, visionær og
de efterlyste en klarere definition på hvad et øko-
handlekraftig ledelse.
samfund er.
Forhistorien.
klippe frem, hvor Sesslja modtog åbenbaringerne som
Først lidt forhistorie om hvordan, j e g havnede på
27 årig om at hun skulle starte Solheimar. Heldigvis
Island. Patrick fra The Farm i Tennessy mødte under
tog hendes forældre hende alvorligt og støttede
et besøg hos sin datter Tristan ( i k k e Isolde), der er
hende økonomisk i at komme i gang. På en halv time
gift på Island Baldvin Johnsson- man bruger ellers
kommer man til Geysir- Islands største, der springer
altid kun fornavn på Island. Baldvin har besluttet sig
hele tiden og ellers spyr hede dampe op gennem en
at gøre hele Island økologisk. Mindre kan ikke gøre
række huller med kogende vand, og til Gulfoss, et
det. Og det skal nok lykkes for ham. Baldvin ejer 3
utroligt overvældende flot vandfald. Jo, der er noget
radiostationer og har arbejdet i 10 år som chef for
for naturelskere her på Island. Her mærker man
marketing på Islands største avis. Han har en sikker
jordens vilde kræfter og føler sig meget lille.
sans for at få de rigtige ting til at ske hurtigt og festligt. Som led i sin overordnede strategi fik han
Solheimar ligger i en lille dal godt og lunt med
Patrick til at lave en report om øko-samfund på Island.
masser af høje træer. En hel lille landsby med huse i
Patrick blev naturligt nok meget begejstret, da han
mange farver. Det damper fra et udendørs svømme-
som sidste projekt på sin rundtur på Island til
bassin med varmt vand. For 20 år siden var j e g på
forskellige øko-samfund, kom til Solheimar. Her
Island. Da så j e g ikke et træ. Siden er det gået op for
arrangerede han også et seminar om øko-samfund.
mig, at det ikke er p.g.a. naturen, men er en menne-
Baldvin deltog på Ifoam på Holmen i August, for at få
skeskabt økologisk krise. Og nu plantes der overalt
Islands lam accepterede som økologiske. Det lykkedes.
samtidig med at man holder får og heste i indheg-
På Ifoam tog han også initiativet til en forening af ø-
ninger. Vi fik en varm modtagelse af Odin, der er
stater, som han mente havde en speciel interesse i
daglig leder af Solheimar. Vi spiser deres dejlige mad
klimaændringer og kunne blive en spydspids i den
af økologiske hjemmedyrkede grøntsager, frilands og
økologiske bevægelse hvis de alle besluttede at blive
fra deres store professionelle drivhuse, opvarmet med
økologiske. Han foreslog, at vi skulle etablere et øko-
geo-termisk energi. Her i det høje Nord. Venlige
samfund på hver af øerne.. Her fik han også ideen at
beboere opvarter os. J e g ser mig nysgerrigt omkring.
Solheimar skulle være medlem af GEN. Det førte til,
J e g kan ikke umiddelbart skelne de handikappede fra
at j e g pludselig befandt mig på Island, hvor mine
de øvrige beboere. Flere kommer hen og omfavner
forfædre kommer fra, og som j e g altid har følt mig
Odin, som de meget kærlige mennesker, de er. Og
meget forbundet med.
kigger nysgerrigt på os. Det kan kun være de handikappede, der er så kærlige.
Beliggenhed
Vi bliver indlogeret i et af deres gæstehuse. Vild
Solheimar nås på en times bilkørsel øst for Rejkavik.
luksus. J e g får egen lejlighed med dagligstue med tv.
Blot ved at lave en lillle omvej kan man komme forbi
Smukt møbleret. Køkken, spisestue og opholdstuer er
Thingvellir, det tusind år gamle mødested, hvor de
meget lyse og indbydende. Stedet er meget velegnet
tektoniske plader mødes: den amerikanske og euro-
og kan anbefales til ferier og kurser. Så kan man også
pæiske. Ganske vist rykker de hvert år lidt fra hinan-
benytte de mange fællesfaciliteter.
den. Det skaber den vulkanske aktivitet, som dagligt holder os fascineret i TV og det er baggrunden for at
Rundvisning
Island stort set har gratis opvarmning i hele landet af
Senere på dagen får vi den store rundtur. Først kører
termisk varme. Thingvellir er et betagende smukt sted
vi i j e e p op og ser den nyplantede skov og ned til
med en hel speciel mystik. J e g fik vist den specielle
floden, hvor de har planer om at bygge camping hytter til udlejning. Et vidtstrakt, vildt vidunderligt landskab. Floden er fuld af laks. Bare j e g sad på en Islandsk hest. Heroppefra har man overblik over hele Solheimar. Det første hus, som i dag er kontor ligger i centrum. Sesselja byggede det til de første 50 børn.( De startede i telte de første år opvarmet med varmt vand.) De boede tæt. Forældreløse og handikappede børn. Huset er præget af Steiners arkitektur: masser af udskåret træ i organiske former. De "handikappede", som i dag alle er voksne, bor forskelligt alt efter deres behov. Nogen har deres helt egen lejlighed, som de passer selv. De tjener en løn
ved lønarbejde og betaler husleje m.m. Så tæt på et
kommune. Det skal nok lykkes altsammen.
almindeligt liv som det er muligt for den enkelte at
Islændingene er et herligt folkefærd. Det har nok
klare. Nogle bor flere sammen. Og nogle bor 4
noget med befolkningens størrelse og beliggenheds-
sammen i en villa med fast personale tilknyttet.
mæssige og klimatiske udsathed at gøre. Der er kort
En flot ny sal lyser op. Den er lyseblå udefra. Rudolf
fra ide til handling. De er stadig frie mænd og kvinder
Steiner arkitektur. Den er bygget for penge ,som
med stolte demokratiske traditioner. Man oplever dog
Reynir PEtur har indsamlet. Han gik på 14 dage alene
også at de har et behov for at være en del af noget
hele vejen rundt om Island og blev modtaget med
større- man kan let føle sig lidt isoleret her 250.000
åbne arme overalt. J e g fik en bog: Reynir PEtur og
mennesker med sydende lava under fødderne midt i
Islandsgangen om hans rundtur (1417 k m ) . Den er
det store Atlanterhav.
fuld af meget rørende billeder. Konklusion At Solheimar har kunnet vokse sig så stort og stærkt skyldes også dets brede forankring i den Islandske offentlighed. Vigdis gav overskuddet fra sin præsidentkampagne til Solheimar, Islands forretningsverden har givet store beløb og støtter stedet moralsk. Alle Islændinge kender projektet (i hvert fald alle, j e g mødte). Det er nok grunden til at det offentlige accepterer dets specielle status, selv om de gerne så Solheimar lagt ind under offentlig myndighed. Jeg tror selv, at det vil være umuligt at skabe en stemning, eksperimenter, sammenhæng i tingene, fremdrift og visioner som Solheimar, hvis man er underlagt offentlig myndighed. Ingen steder har j e g set børn, ikke handikappede og handikappede have et så godt og rigt liv, som her. At bruge ordet handikappede er i sig selv misvisende. De er her blot medlemmer af samfundet. Er det ikke det, vi alle ønsker? Både for os Bagefter går vi rundt og ser alle husene og arbejds-
selv og de lidt svagere i samfundet? Og kan denne
pladserne. Som man vil kunne se i oversigten, blev det
integration finde sted på anden måde end netop i et
en lang tur rundt. Den endte i planteskolen, hvor de
øko-samfund?
dyrker 60 forskellige træer og buske. I sommer har de solgt 100.000 træer, som altså vil gøre Island en del grønnere. Planteskolen (med drivhus og udstillingslokale) og grøntsagsproduktionen er selvstændige virksomheder lige som forretning og atelier. De kører rundt på markedsvilkår bortset fra at ejeren får et beløb for de beskyttede arbejdspladser, h a n / h u n stiller til rådighed for øko-samfundet. I butikken købte j e g et smukt vægtæppe vævet af en meget glad beboer og sendte det med hilsener fra Odin til Hertha- et tilsvarende projekt i Danmark, som havde indvielse den følgende dag. Solheimer vil gerne have kontakt med Hertha og Skovsgaard, som j e g også fortalte dem om. Fremtidsplaner. Planerne for fremtiden er mange. Udbygning af drivhuse, flere værksteder, nye landbrugsbygninger, skove, turisthytter og turisme/konferencer. Man vil også gerne tiltrække flere beboere. Og have sin egen
Nyt fra Global Network
Eco-village
(GEN)
I september rejste Hamish Stewart til Australien i forbindelse med arbejdet, som sekretær i det globale økosamfundsnetværk (Global Eco-village Network). Nedenfor gives beskrivelser af nogle af højdepunkterne.
Repræsentanter fra de tre regionale sekretariater mødtes på Crystal Waters Permaculture Village i Queensland fra d. 22-26 september. Der kan næppe være skønnere omgivelser for sådan et møde. Dalen har en gennemsnits dagstemperatur på omkring 23 0C, træerne er fuld af papagøjer, kookaburraer og andre eksotiske fugle, og kænguruer og andre vildt, der er så ubekymret at man kan gå forbi på kort afstand uden overhovedet at forstyre dem. Den lange I forbindelse med netværksmødet havde Crystal
dagsorden fik vi diskuteret i løbet af nogle dage, med
Waters arrangeret et Eco-village Design Seminar i
pauser, hvor man kunne springe i bækken, eller nogle
dagene 16-22 september. Der var ca. 30 deltagere, og
af de mange damme, eller gå tur for at se på
desværre ikke faciliteter til flere, da lige så mange
uopdagede huse eller haver.
måtte afvises. Følgende deltog, som undervisere, med deres emner angivet i parantes: Max Lindegger
Alle GEN's aktiviteter blev gennemgået og planer lagt
(Crystal Waters); Declan Kennedy (Lebensgarten);
for hver af de områder, vi arbejder med. Nye initia-
Frances Lang fra Crystal Waters (Områder for børn);
tiver, såsom undervisningsprogrammer for studerende
Lea Harrison, Maleny (Samfunds- og Økonomisk
fra USA, og besøgsmuligheder for unge mennesker
udvikling); Albert Bates (The Farm, USA); Michael
blev drøftet. Opfølgning og udvikling af Internet
Cowan fra Crystal Waters (Vandsystemer osv. fra
projektet, Eco-village Information Service på
tidligere tiders samfund - arkeologiske mønstre m.v.):
www.gaia.org blev diskuteret, og fremtidige konferen-
Keith Murray fra Brisbane byråd (Samarbejde med
cer og møder planlagt. Næste bestyrelsesmøde holdes
myndighederne); John Talbott (Findhorn); Linda
i Skt. Petersborg d. 7-14 j u n i 1997. Andre møder og
Joseph (Manitou Foundation, USA); og Hamish
seminarer bliver: Auroville, India, 10 Feb-20 March
Stewart (LØS og det globale netværk). Det er nu
1997; Thiolego, S. Africa, 11-25 October 1997, Mani-
anden gang et sådant Økosamfundsseminar afholdtes
tou Institute, Colorado, USA, May 1998; Findhorn,
og det blev besluttet at et lignende skal holdes i
Scotland. October 1998; Lebensgarten, Germany,
forbindelse med andre GEN møder, f.eks i Skt.
Sept/October 2000. Referatet af Crystal Waters mødet
Petersborg til juni.
kan rekvireres fra Gaia Villages (Tlf. 9793 6655).
og mere og mere øde svedjebrugsområder. De har, ved hjælp af Ali Sharif og andre permakultur folk, etableret en 1 ha. dam ved opstemning af en gren af floden og omringet det med mandalahaver, banancirkler, og en voksende "food forest". Lovende for projektet er den store viden om de 38 lokale fiskearter og de mange planteædende fisk, som kan nyde godt af den hurtigvosende plantevækst. Det er måske begyndelsen til en ny model for etablering af fødevare sikkerhed i Amazonas. Yderligere oplysning om projektet kan fås ved henvendelse til Gaia Villages (tlf. 9793 6655) eller kontakt til Kolding Højskole, som sender to elever fra Global Gardner kurset, som praktikanter i en 5 måneds periode (tlf. 7553 0600). "Permakultur Training Centre of Uganda" er et andet projekt, der under vanskelige vilkår forsøger at oprette et demonstrationscenter, som kan føre til en større selvforsyning og selvstændighed i dette land, Den sjette internationale Permakultur konferense
som endnu er præget af mange års politisk uro.
(IPC VI) samlede ca. 500 deltagere - heraf 150 fra
Projektet er startet af australieren John Hunwick, som
lande udenfor Australien - fra d. 27 september - 2
solgte sin gård i Australien for at arbejde med
oktober. Permakultur bevægelsen vokser støt og det
forældreløse børn i Rwanda. Han kom sidenhen til at
kan tydelig mærkes hvordan erfaringer bliver større
arbejde med børn i Uganda og startede centret i
med tiden. Der er flere og flere inspirerende projek-
1995. For at skabe en indtægt til permakultur arbejdet
ter spredt over det meste af jorden og erfaringer
fungerer centret også som vandrehjem, som man er
findes fra de fleste klimazoner. Der var både plenum og workshops om økosamfund, da såvel GEN som andre projekter, f.eks Auroville (India) og Jalumbaaa (Australien), var godt repræsenteret. Ideen om fælleskaber er en naturlig del af permakultur. Blandt de mange projekter på konferencen, der bør nævnes, er et akvakultur og skovhave projekt hos en gruppe Shipibo indianerne i Peru. Det er første gang at dette fiskersamfund, som bor ved Yarinacocha Søen, er ved integrere opdræt af fisk og dyrkning af planter i et forsøg på at tilpasse sig et svindende fiskebestand i søen, reduceret samleområder i skoven, mere end velkommen til at besøge. Kontakt: Permakultur Training Centre of Uganda, Kalema Road, Lungujja, P.O. Box 8643, Kampala, Uganda. Tlf. 256 41 272012. e-mail: ptcu@starcom.co.ug. Internet: http//www.wolfnet.com/ptcu/ Projekt efter projekt kunne nævnes, og livshistorierne, som knyttes til disse indsatser for at skabe en bedre verden er ofte ganske overvældende. Det er nok det, der gør sådan en permakultur konference til noget særligt.
Under et kort ophold i Washington besøgte j e g CRLE, som ledes af folk, som vi mødte på Habitat II i Istanbul. Centret er oprettet under det amerikanske Humanist Society og har til formål at vække en Ti minutter fra downtown Los Angeles ligger det
økologisk bevidsthed og at omdanne livsstil,
spirende Los Angeles Eco-Village projekt (LAEV).
institutionel praxis og social politik så at de støtter
Kvarteret er meget spanskpræget og selv arkitekturen
livets fælleskab.
lader ingen tvivl om at mange af mange af byens indbyggere er af spansk oprindelse. LAEV består af en
Lederen af CRLE er Rick Clugston. Han opholdt sig
gruppe mennesker (ca. 15), som bor i kvarteret og
for 15-20 år siden i Danmark, først som
gradvis flytter tættere på hinanden, når mulighederne
udvekslingsstuderende og senere som forsker i
opstår ved køb eller leje af huse.
pædagogik.
Som et stort fremskridt, købte projektet i 1996 et hus
Centret har et formål, der er beslægtet med LØS, idet
med 40 lejligheder ved hjælp af flere utraditionelle
der arbejdes på at forene økologiske, sociale og
långivere, heriblandt Gaia Trust. De fleste lejligheder
åndelige formål. CRLE's programmer omfatter
er allerede beboet og der arbejdes på at inddrage
derudover:
disse beboer i visionen for en økolandsby i dette
•at gøre akademiske institutioner mere grønne
arbejderkvarter. Det lykkes også med nogle, som
at undersøge miljøkrisens konsekvenser for religion
deltager i de ugentlige fælleskabsmøder. Det giver
•at støtte en social- og økonomisk udvikling, som
mulighederne for en samhørighed, i modsætning til
forøger de sociale-, åndelige og miljømæssige
den konstante mobilitet, der så ofte præger byen.
dimensioner af tilværelsen •at arbejde for en fælles etik for kloden (se the Earth
Lois Arkin er initiativtager til projektet og en ildsjæl af
Charter efter denne artikel)
rang. Hendes eget hus, der bruges som kontor og
•kvartalsvis udgivelse af et nyhedsbrev, Earth Ethics
informationscentral har høns, ænder og hamster i baghaven. Det adskiller sig fra andre huse i nabolaget
I forbindelse med opfølgning af FN's Miljøkonference
ved en frodig bevoksning af slyngplanter, buske og
i Rio de Janeiro i 1992, arbejdes der på at få
træer.
underskrevet The Earth Charter (et manifest for Jorden) ved FN's forsamlingen i j u n i 1997. Gaia Trust
Der er tale om oprettelsen af et "bed and breakfast" i
inviterer Rick Clugston til København i februar 1997,
en af de nye lejligheder og besøgende er velkommne.
for at holde oplæg om The Earth Charter og CRLE's
Kontakt: Lois Arkin, Los Angeles Eco-Village/CRSP,
øvrige arbejde.
3551 White House Place, Los Angeles CA 90004 email: crsp@igc.apc.org Tlf: +1 213 738 1254 Fax: +1 213 386 8873
Earth Charter
Consultation
Process Report
Format
The Earth Charter is intended to be a clear, concise, inspirational document that sets forth fundamental principles of enduring significance for the conduct of people and nations regarding environmental conservation and sustainable living. The objective of the Earth Charter Consultation Process, which has been organized by the Earth Council, is to seek guideancc from all cultures and all sectors of society regarding what fundamental ethical principles and practical guidelines should be included in the Earth Charter. Your comments and recommendations will greatly assist the international effort to prepare an Earth Charter. Please use the Questions in this Report Format to organize your contributions to the Consultation Process. When preparing your report, identify clearly the numbered question and relevant sub-section to which each of your responses is related. Several of the questions in the Report Format are based on the "Summary of Principles in International Environmental and Sustainable Development Law and Related Reports" reprinted by Earth Ethics: Summary of Principles in International Environmental and
II. Preamble: The Human Situation
Sustainable Development Law and Related Reports
The environmental and developmental problems facing humanity involve a complex of interrelated
I. The Goal: A Global Partnership
issues including:
The general objective of international environmental
increasing degradation of the global environment,
and sustainable development law is formation of a
deterioration and depletion of natural resources.
global partnership of all peoples and nations to
excessive consumption, rising population pressures,
ensure for present and future generations the well
perpetuation of disparities between and within
being of humanity and the larger community of life by
nations, poverty, pollution, ignorance, injustice, and
promoting equitable and sustainable development
armed conflict. The decisions and choices humanity
and by protecting and restoring the health and
makes in response to the challenge of these critical
integrity of the Earth's biosphere, of which all life is a
problems will have major consequences for the future
part and apart from which humanity cannot survive or
of life on Earth. Humanity stands at a defining
realize its creative potential. This global alliance
moment in its history.
should be founded on commitment to an integrated framework of shared ethical principles and practical guidelines.
III. Worldview 1 The biosphere is a unity, a unique and indivisible
e c o s y s t e m , a n d a l l of its d i v e r s e c o n s t i t u e n t p a r t s a r e
2. A l l h u m a n i t y h a s t h e d u t y t o i n t e g r a t e
interdependent.
e n v i r o n m e n t a l c o n s e r v a t i o n with d e v e l o p m e n t activity
2. H u m a n i t y is p a r t of n a t u r e a n d t h e c o m m u n i t y of
a t a l l s t a g e s a n d l e v e l s s o a s to a c h i e v e s u s t a i n a b l e
l i f e , a n d a l l life d e p e n d s f o r s u r v i v a l a n d w e l l - b e i n g o n
development, keeping h u m a n resource use and
t h e f u n c t i o n i n g of n a t u r a l s y s t e m s .
r e l a t e d activity w i t h i n the l i m i t s of the c a r r y i n g
3 . E v e r y life f o r m i s u n i q u e a n d p o s s e s s e s i n t r i n s i c
capacity of s u p p o r t i n g e c o s y s t e m s . S u s t a i n a b l e devel-
v a l u e i n d e p e n d e n t of its w o r t h to h u m a n i t y . N a t u r e a s
o p m e n t p r o m o t e s the well-being of both p e o p l e a n d
a w h o l e a n d t h e c o m m u n i t y of life w a r r a n t r e s p e c t .
ecosystems.
IV. A Common Concern and Universal Responsibility
preventing environmental h a r m rather than by
1. T h e w e l l - b e i n g o f t h e c o m m u n i t y o f l i f e a n d t h e
a t t e m p t i n g to r e m e d y or c o m p e n s a t e for s u c h h a r m .
p r o t e c t i o n of the e n v i r o n m e n t a r e a c o m m o n
a. A c t i v i t i e s w h i c h a r e l i k e l y t o c a u s e i r r e v e r s i b l e
3 . P r o t e c t i o n o f t h e e n v i r o n m e n t i s b e s t a c h i e v e d by
concern
of h u m a n i t y .
environmental c h a n g e or d a m a g e should be avoided
2. N a t u r e a s a w h o l e , t h e E a r t h , a n d a l l life f o r m s
alt gether.
should be respected. All persons have a f u n d a m e n t a l
4. A c t i v i t i e s w h i c h a r e l i k e l y t o c a u s e p o t e n t i a l o r
r e s p o n s i b i l i t y to r e s p e c t a n d c a r e for t h e c o m m u n i t y
a c t u a l h a r m to t h e e n v i r o n m e n t s h a l l b e p r e c e d e d b y
o f life.
a thorough environmental impact assessment.
3. P r o t e c t , p r e s e r v e , a n d , i n s o f a r a s p o s s i b l e , r e s t o r e
5. P r e c a u t i o n a r y P r i n c i p l e : I n s i t u a t i o n s w h e r e t h e r e i s
the h e a l t h a n d integrity of ecosystems, e n s u r i n g t h e
t h e r i s k o f i r r e v e r s i b l e o r s e r i o u s d a m a g e to t h e
f u n c t i o n i n g o f e s s e n t i a l e c o l o g i c a l p r o c e s s e s a n d life
e n v i r o n m e n t , l a c k o f full s c i e n t i f i c c e r t a i n t y s h a l l n o t
support systems t h r o u g h o u t the Earth.
b e u s e d a s r e a s o n to p o s t p o n e a c t i o n to a v o i d
a. P r o v i d e s p e c i a l p r o t e c t i o n t o f r a g i l e e c o s y s t e m s
p o t e n t i a l l y i r r e v e r s i b l e or s e r i o u s h a r m to t h e
such as those found in deserts, semi-arid lands,
environment.
mountains, wetlands, a n d certain coastal areas a n d on
6. T h e d e v e l o p m e n t a n d i m p l e m e n t a t i o n of
small islands.
appropriate d e m o g r a p h i c policies, ensuring that
4. C o n s e r v e b i o d i v e r s i t y i n c l u d i n g t h e d i v e r s i t y o f
h u m a n p o p u l a t i o n levels r e m a i n w i t h i n t h e c a r r y i n g
s p e c i e s , t h e r a n g e of g e n e t i c s t o c k s w i t h i n e a c h
c a p a c i t y of t h e E a r t h , a r e n e c e s s a r y to i m p r o v e t h e
species, a n d the variety of ecosystems.
q u a l i t y o f life f o r a l l p e o p l e a n d t o p r o t e c t
a. P r o v i d e s p e c i a l p r o t e c t i o n t o e n d a n g e r e d s p e c i e s
environment.
a n d their habitats.
7. T h e e l i m i n a t i o n o f u n s u s t a i n a b l e p a t t e r n s o f
V. The Rights of People
a d o p t i o n of the following m e a s u r e s .
the
p r o d u c t i o n a n d c o n s u m p t i o n is essential a n d r e q u i r e s
1. A l l h u m a n b e i n g s , i n c l u d i n g f u t u r e g e n e r a t i o n s ,
a. M i n i m i z e t h e d e p l e t i o n o f n o n r e n e w a b l e
h a v e a r i g h t t o a n e n v i r o n m e n t a d e q u a t e for t h e i r
resources.
health, well-being, a n d dignity, a n d the responsibility
b. E n s u r e all r e n e w a b l e r e s o u r c e s a r e u s e d sustainably.
to p r o t e c t t h e
c. U s e a l l r e s o u r c e s w i t h r e s t r a i n t a n d a s e f f i c i e n t l y a s
environment
2. All p e r s o n s , w i t h o u t b e i n g r e q u i r e d to p r o v e a n
possible.
interest, h a v e t h e r i g h t to s e e k , r e c e i v e , a n d
d. D e v e l o p a n d a d o p t t e c h n o l o g i e s t h a t i n c r e a s e
disseminate information on activities or m e a s u r e s that
e n e r g y efficiency.
a r e l i k e l y to h a v e e n v i r o n m e n t a l i m p a c t a n d t h e r i g h t
e. D e v e l o p a n d a d o p t t e c h n o l o g i e s that u s e r e n e w a b l e
to p a r t i c i p a t e , i n d i v i d u a l l y o r collectively, i n r e l e v a n t
r e s o u r c e s to g e n e r a t e e n e r g y .
decision-making processes.
f. P r e v e n t , r e d u c e , a n d c o n t r o l p o l l u t i o n .
3. A l l p e o p l e s h a v e a r i g h t t o t h e i r e c o n o m i c , s o c i a l ,
g. M i n i m i z e w a s t e : r e d u c e t h e v o l u m e o f m a t e r i a l s
political, a n d cultural d e v e l o p m e n t a n d a
used, reuse, recycle.
r e s p o n s i b i l i t y to a d o p t s u s t a i n a b l e p a t t e r n s o f
8. G o v e r n m e n t s , b u s i n e s s e s , a n d o t h e r o r g a n i z a t i o n s
development.
should cooperate in promoting the development a n d
4. A l l h u m a n r i g h t s a n d f u n d a m e n t a l f r e e d o m s a r e
a d o p t i o n of e n v i r o n m e n t a l l y s o u n d t e c h n o l o g i e s .
interdependent and indivisible.
9. P o l i c y m a k e r s s h o u l d a d o p t a s y s t e m o f e c o n o m i c i n d i c a t o r s for m e a s u r i n g e c o n o m i c h e a l t h a n d
VI. Sustainable Development
d e v e l o p m e n t t h a t r e f l e c t s t h e full s o c i a l a n d
1. T h e p u r p o s e o f d e v e l o p m e n t i s t o m e e t t h e b a s i c
e n v i r o n m e n t a l cost of h u m a n activities, t h e r e b y
n e e d s o f h u m a n i t y , i m p r o v e t h e q u a l i t y o f life f o r a l l ,
integrating environmental and economic measures.
a n d ensure a secure future.
10. T h e p r i c e s of c o m m o d i t i e s a n d raw m a t e r i a l s
s h o u l d r e f l e c t t h e full d i r e c t a n d i n d i r e c t s o c i a l a n d
VIII. Governance and Security
e n v i r o n m e n t a l costs of t h e i r e x t r a c t i o n , p r o d u c t i o n ,
1. A l l S t a t e s h a v e ( a ) t h e s o v e r e i g n r i g h t t o u t i l i z e
transport, marketing, a n d , w h e r e appropriate,
their resources to m e e t their sustainable d e v e l o p m e n t
ultimate disposal.
n e e d s a n d ( b ) t h e responsibility to d e v e l o p a n d
1 1 . P e a c e a n d security, e n v i r o n m e n t a l
protection,
sustainable d e v e l o p m e n t , a n d respect for h u m a n rights
and fundamental freedoms are interdependent
and indivisible.
i m p l e m e n t a n a t i o n a l p l a n for t h e p r o t e c t i o n a n d p r e s e r v a t i o n of the e n v i r o n m e n t w i t h i n the levels of t h e i r n a t i o n a l j u r i s d i c t i o n , a n d to e n s u r e that activities within their jurisdiction or control do not cause p o t e n t i a l or a c t u a l h a r m to t h e e n v i r o n m e n t of o t h e r
VII. Equity and Justice
States or a r e a s b e y o n d the limits of n a t i o n a l
1. I n t e r g e n e r a t i o n a l E q u i t y : E a c h g e n e r a t i o n h a s a r e 足
jurisdiction.
s p o n s i b i l i t y to r e c o g n i z e l i m i t s to its f r e e d o m of a c t i o n
2. I n v i e w o f t h e d i f f e r e n t c o n t r i b u t i o n s t o g l o b a l
i n r e l a t i o n to t h e e n v i r o n m e n t a n d to a c t a c c o r d i n g l y
environmental degradation a n d differences in
with appropriate care a n d restraint so that future
financial a n d technological resources, States have
generations inherit a world that m e e t s their needs.
c o m m o n but difterentiated responsibilities.
2. T h e a c h i e v e m e n t o f s u s t a i n a b l e d e v e l o p m e n t
Accordingly, the developed countries acknowledge the
requires creation of a j u s t a n d equitable international
responsibilities that they h e a r in the international
e c o n o m i c s y s t e m w h i c h e n s u r e s t h a t t h e costs a n d
pursuit of sustainable d e v e l o p m e n t .
benefits arising from t h e u s e of n a t u r a l resources a r e
3. T r a n s p a r e n t a n d a c c o u n t a b l e g o v e r n a n c e a n d t h e
s h a r e d fairly a m o n g t h e n a t i o n s , b e t w e e n r i c h a n d
democratic participation of all c o n c e r n e d persons in
poor, a n d b e t w e e n p r e s e n t a n d future g e n e r a t i o n s .
d e c i s i o n m a k i n g p r o c e s s e s a r e p r e r e q u i s i t e s for
3. T h e e r a d i c a t i o n o f p o v e r t y i s a n e t h i c a l i m p e r a t i v e
achievement of environmental protection a n d
a n d a n e s s e n t i a l r e q u i r e m e n t for s u s t a i n a b l e
sustainable development.
development a n d environmental protection.
a. S t r e n g t h e n N G O s a n d i n c r e a s e t h e i r p a r t i c i p a t i o n .
4. T h e p a r t i c u l a r s i t u a t i o n a n d n e e d s o f d e v e l o p i n g
4. E n v i r o n m e n t a l e d u c a t i o n p r o g r a m s s h o u l d b e
countries, especially of t h e least d e v e l o p e d a n d most
e s t a b l i s h e d i n s c h o o l systems as a n i n t e g r a l p a r t of
e n v i r o n m e n t a l l y v u l n e r a b l e , is a h i g h priority, a n d t h e
g e n e r a l e d u c a t i o n at all levels, a n d e n v i r o n m e n t a l
developed countries b e a r a special responsibility to
information a n d opportunities for e n v i r o n m e n t a l
provide essential financial, scientific, technical, a n d
t r a i n i n g s h o u l d b e p r o v i d e d to t h e p u b l i c , e n s u r i n g
legal assistance in support of the developing
t h a t a l l p e o p l e h a v e t h e k n o w l e d g e , skills, a n d v a l u e s
countries' pursuit of e n v i r o n m e n t a l conservation a n d
to c o o p e r a t e i n p r o t e c t i n g t h e e n v i r o n m e n t a n d
sustainable development.
achieving sustainable development.
5. S t a t e s s h o u l d c o o p e r a t e w i t h o t h e r n a t i o n s i n
5. A l l p e r s o n s h a v e t h e r i g h t t o e f f e c t i v e a c c e s s t o
e s t a b l i s h i n g j o i n t r e s e a r c h efforts for d e v e l o p i n g
j u d i c i a l a n d a d m i n i s t r a t i v e p r o c e e d i n g s , i n c l u d i n g for
environmentally s o u n d technologies a n d facilitate the
redress and remedy, in enforcing their environmental
transfer of such t e c h n o l o g i e s , s t r e n g t h e n i n g n a t i o n a l
rights. States shall ensure that a person in another
c a p a c i t i e s a n d a c c e l e r a t i n g t h e t r a n s i t i o n to
S t a t e w h o is a d v e r s e l y a f f e c t e d b y t r a n s b o u n d a r y
sustainable development throughout the world.
e n v i r o n m e n t a l h a r m h a s t h e r i g h t o f a c c e s s to
6. E q u a l i t y a n d e q u i t y b e t w e e n w o m e n a n d m e n a n d
a d m i n i s t r a t i v e a n d j u d i c i a l p r o c e d u r e s e q u a l to t h a t
t h e full p a r t i c i p a t i o n of w o m e n i n a l l s p h e r e s o f s o c i a l ,
a f f o r d e d to its o w n c i t i z e n s i n c a s e s of d o m e s t i c
c u l t u r a l , e c o n o m i c , a n d p o l i t i c a l life, i n c l u d i n g
e n v i r o n m e n t a l law.
m a n a g e m e n t d e c i s i o n m a k i n g , a r e e s s e n t i a l to t h e
6. S t a t e s s h a l l d e v e l o p n a t i o n a l l a w r e g a r d i n g l i a b i l i t y
achievement of environmental conservation a n d
a n d c o m p e n s a t i o n for the victims of pollution a n d
sustainable development.
o t h e r e n v i r o n m e n t a l d a m a g e . E a c h S t a t e is l i a b l e for
7. T h e i d e n t i t y , c u l t u r e , a n d i n t e r e s t s o f i n d i g e n o u s
s i g n i f i c a n t h a r m to t h e e n v i r o n m e n t of o t h e r S t a t e s
p e o p l e s , a n d e s p e c i a l l y t h e i r t r a d i t i o n a l a p p r o a c h e s to
a n d to a r e a s b e y o n d t h e l i m i t s o f n a t i o n a l j u r i s d i c t i o n .
sustainable development, should be respected a n d
States shall cease the activities causing significant
s u p p o r t e d . I n d i g e n o u s p e o p l e s h a v e t h e right t o
h a r m , restore the d a m a g e d e n v i r o n m e n t insofar as
control their lands, territories, a n d natural resources,
possible, a n d w h e r e t h a t is n o t p o s s i b l e , p r o v i d e
a n d t h e y s h o u l d b e p r o v i d e d o p p o r t u n i t i e s to
c o m p e n s a t i o n or o t h e r r e m e d y for the h a r m .
participate in decision-making processes that a r e likely
7. S t a t e s s h a l l r e s o l v e a l l t h e i r e n v i r o n m e n t a l d i s p u t e s
to affect t h e i r i n t e r e s t s i n t h e a r e a o f e n v i r o n m e n t
peacefully a n d by a p p r o p r i a t e m e a n s in a c c o r d a n c e
and development.
with t h e C h a r t e r of t h e U n i t e d Nations.
8. S t a t e s s h a l l c o o p e r a t e i n t h e f u r t h e r
development
of i n t e r n a t i o n a l law a n d i n f o r m u l a t i n g
and
p r o c e s s e s o f o r g a n i c d e c o m p o s i t i o n , a n d to p r o m o t e t h e c o n t i n u i n g fertility of soils.
s t r e n g t h e n i n g of i n t e r n a t i o n a l r u l e s , s t a n d a r d s , a n d
8. S t a t e s s h a l l t a k e a l l a p p r o p r i a t e m e a s u r e s to
r e c o m m e n d e d practices on issues of
m a i n t a i n a n d r e s t o r e t h e q u a l i t y of w a t e r i n c l u d i n g
common
c o n c e r n for the p r o t e c t i o n a n d p r e s e r v a t i o n of the
a t m o s p h e r i c , m a r i n e , g r o u n d , a n d surface fresh water,
e n v i r o n m e n t a n d s u s t a i n a b l e use of n a t u r a l r e s o u r c e s ,
to m e e t basic h u m a n n e e d s a n d a s a n e s s e n t i a l
t a k i n g i n t o a c c o u n t t h e n e e d for
c o m p o n e n t of a q u a t i c systems. T h e y shall, i n
flexible
m e a n s of
implementation based on their respective capabilities.
p a r t i c u l a r , e s t a b l i s h s t a n d a r d s to s a f e g u a r d t h e s u p p l y a n d q u a l i t y of d r i n k i n g w a t e r a n d t o m a i n t a i n t h e
IX. Environmental Prntection
c a p a c i t y of a q u a t i c s y s t e m s to s u p p o r t life.
1. S t a t e s s h a l l t a k e , i n d i v i d u a l l y o r j o i n t l y a s
9. States shall p r o h i b i t the i n t e n t i o n a l
introduction
a p p r o p r i a t e , a l l m e a s u r e s n e c e s s a r y to p r e v e n t ,
into the e n v i r o n m e n t of a l i e n or m o d i f i e d
reduce, and control pollution, giving special attention
w h i c h a r e l i k e l y to h a v e a d v e r s e effects o n o t h e r
to t h e d i s p o s a l i n a n e n v i r o n m e n t a l l y s a f e
organisms or the e n v i r o n m e n t . T h e y shall also take
m a n n e r of
organisms
radioactive, toxic, a n d o t h e r h a z a r d o u s wastes that
the a p p r o p r i a t e m e a s u r e s to p r e v e n t a c c i d e n t a l
cannot be r e u s e d or recycled.
i n t r o d u c t i o n o r e s c a p e of s u c h o r g a n i s m s .
2. S t a t e s s h a l l c o n d u c t a n d e n c o u r a g e s c i e n t i f i c
10. N a t u r e shall b e s e c u r e d a g a i n s t d e g r a d a t i o n c a u s e d
research a n d establish scientific m o n i t o r i n g
by w a r f a r e or o t h e r m i l i t a r y activities.
programs
for t h e c o l l e c t i o n of e n v i r o n m e n t a l i n f o r m a t i o n o n a l l aspects of t h e e n v i r o n m e n t a n d o n
human
11. Natural and cultural areas, including Antarctica, or outstanding aesthetic, cultural, ecological,
e n v i r o n m e n t a l i m p a c t s , e n s u r e the d i s s e m i n a t i o n of
scientific, a n d spiritual significance s h o u l d be
scientific data a n d information, a n d p r o m o t e
identified, protected, preserved, and
scientific c o o p e r a t i o n i n t h e f i e l d s of e n v i r o n m e n t a l
12. O u t e r space, i n c l u d i n g the m o o n a n d o t h e r
conservation and sustainable
development,
restored.
c e l e s t i a l b o d i e s , is p a r t of t h e c o m m o n h e r i t a g e of
strengthening national capacities.
h u m a n i t y , a n d t h e e x p l o r a t i o n a n d u s e of o u t e r s p a c e
3. S t a t e s s h a l l e s t a b l i s h s p e c i f i c n a t i o n a l s t a n d a r d s ,
s h o u l d be c a r r i e d out exclusively for p e a c e f u l
i n c l u d i n g emission, quality, product, a n d process
p u r p o s e s a n d so a s to e q u i t a b l y b e n e f i t a n d s e r v e t h e
s t a n d a r d s , d e s i g n e d t o p r e v e n t h a r m to t h e e n v i
interests of all n a t i o n s a n d p e o p l e s , i n c l u d i n g
- r o n m e n t o r to r e s t o r e o r e n h a n c e
g e n e r a t i o n s . T h e e x p l o r a t i o n a n d u s e of o u t e r s p a c e
environmental
future
quality.
s h o u l d avoid t h e h a r m f u l c o n t a m i n a t i o n of the
4. S t a t e s s h a l l t a k e a p p r o p r i a t e m e a s u r e s to p r e v e n t
environment in space a n d on the m o o n a n d other
t r a n s b o u n d a r y e n v i r o n m e n t a l h a r m . D o n o t d o to
c e l e s t i a l b o d i e s a n d s h o u l d a l s o a v o i d c a u s i n g h a r m to
o t h e r s w h a t y o u w o u l d n o t d o to y o u r o w n c i t i z e n s .
the environment on Earth through introduction
a. E n s u r e p r i o r a n d
extraterrestrial matter.
timely
notification
and
of
Note: In a s e c t i o n titled " E l e m e n t s of a W o r l d E t h i c
consultation. b. S e t s t a n d a r d s , m o n i t o r , a n d e x c h a n g e
information.
for L i v i n g S u s t a i n a b l y , " t h e 1 U C N / U N E P / W W F
report
c. E s t a b l i s h c o n t i n g e n c y p l a n s f o r e m e r g e n c i e s ,
C a r i n g for t h e E a r t h ( 1 9 9 1 ) e n d o r s e s t h e p r i n c i p l e
including p r o m p t notification.
that "People should treat all creatures decently a n d
5. T r a n s b o u n d a r y n a t u r a l r e s o u r c e s s h o u l d b e u s e d i n
p r o t e c t t h e m from cruelty, a v o i d a b l e suffering,
a reasonable a n d equitable manner, a n d States should
u n n e c e s s a r y k i l l i n g . " H o w e v e r , to d a t e , a p r i n c i p l e o f
cooperate with other States in the conservation
this k i n d , t h a t is, o n e c o n c e r n e d w i t h t h e t r e a t m e n t of
and
and
restoration of such n a t u r a l resources.
individual sentient beings as distinct from species, has
6. S t a t e s h a v e a n o b l i g a t i o n t o p r o t e c t a n d p r e s e r v e
n o t b e e n i n c l u d e d i n i n t e r n a t i o n a l law. D o c u m e n t s
the a t m o s p h e r e a n d to take a p p r o p r i a t e
like the W o r l d C h a r t e r for N a t u r e a n d t h e
measures
Convention
w i t h r e g a r d to a c t i v i t i e s u n d e r t h e i r j u r i s d i c t i o n o r
o n B i o l o g i c a l Diversity affirm t h e i n t r i n s i c v a l u e of
c o n t r o l to p r e v e n t , r e d u c e , o r c o n t r o l a n y
s p e c i e s a n d call for p r o t e c t i o n of biodiversity, b u t they
atmosphenc
interference or significant risk thereof, w h i c h
a r e s i l e n t o n t h e issue of t h e a b u s e of i n d i v i d u a l
t h r e a t e n s h a r m to h u m a n h e a l t h , t h e c o m m u n i t y of
a n i m a l s a n d t h e c r u e l t r e a t m e n t of o t h e r c r e a t u r e s .
life, or e c o s y s t e m s .
T h i s r a i s e s t h e q u e s t i o n a s to w h e t h e r t h e E a r t h
7. S t a t e s s h a l l e n s u r e t h e c o n s e r v a t i o n a n d w h e r e
Charter should include one or m o r e principles that
n e c e s s a r y t h e r e g e n e r a t i o n of soils for a l l l i v i n g
a d d r e s s this issue.
s y s t e m s b y t a k i n g e f f e c t i v e m e a s u r e s to p r e v e n t s o i l e r o s i o n , to c o m b a t d e s e r t i f i c a t i o n , t o s a f e g u a r d t h e
Questions To Be Addressed In Reports
4. Many of the values and principles to be articulated in the Earth Charter are founded upon and reflect
1. What values, principles, a n d / o r codes of conduct
certain basic attitudes toward people, life, and nature
from your organization, field of endeavor, or moral
as a whole.
tradition could contribute to development of the
Should the Earth Charter give expression to basic
Earth Charter?
human attitudes such as wonder, thanksgiving,
In answering this question, give special attention to
humility, respect for persons, reverence for life, a
the values and principles expressed in those living
sense of the sacredness of life, a sense of belonging to
belief systems and best practices that, in your
the universe? What attitudes do you believe should be
experience, are especially effective in promoting
explicitly mentioned in the Earth Charter?
environmental conservation, social justice, and sustainable living. Please enclose any statement that
5. Since preparations for the Rio Earth Summit
you regard as particularly inspirational and precise in
began, many groups have been defining sustainable
expressing these values and principles.
development, clarifying ethical principles, and identifying those best practices which embody
2. The Earth Charter will be designed as a new inter
sustainable development.
national "soft law" document and people's treaty, and
What is your view of the extent of progress toward sus
it should build on the principles that have already
tainable development since Rio? What do you regard
been articulated in international law.
as the most significant accomplishments in the past
Which of those principles already articulated and
five years in moving toward sustainability?
affirmed in international law merit inclusion in the Earth Charter?
6. Include here any further observations and
You may wish to use the "Summary of Principles" in
recommendations regarding the Earth Charter that
answering this question, and you may wish to organize
you would like to add.
your response around the nine categories employed in the "Summary of Principles."
7. Identify the name and address of the
1. The Goal: A Global Partnership
organization(s), group(s), a n d / o r principal
II. Preamble: The Human Situation
individual(s) involved in preparing your report.
III. World View
A brief description of the process by which your
IV. A Common Concern and Universal
report was prepared would be helpful.
Responsibility V. The Rights of People
Please submit a typewritten report in order to ensure
VI. Sustainable Development
that it can be easily read.
VII. Equity and Justice
Your report should be forwarded to: The Center for
VIII Governance and Security
Respect of Life and Environment, 2100 L Street, NW,
IX. Environmental Protection
Washington, DC 20037 USA. Thank you for contributing to the Earth Charter Consultation
3. What new principles beyond those already formulated in international law should be included in the Earth Charter?
Process.
Selevalueringsskema for øko-samfund/ fællesskaber
Brugsvejledning 1. Farv 0-4 af de kvarte cirkler med en mørk farve udfra følgende princip Uden farve
øko-samfundet er ikke interesseret i dette emne.
1 kvart cirkel farvet mørk
interesseret i emnet, men er kun lige kommet igang.
2 kvarte = 1/2 cirkel farvet mørk
Interesseret i området. Er kommet ca halvvejs.
3 kvarte = 3/4 cirkel farvet mørk
meget interesseret. Er kommet langt, men der er stadig mulighed for forbedringer.
4 kvarte = hele cirklen farvet
hovedområde. Stort set færdigudviklet.
2. Læg antallet af kvarte cirkler s a m m e n . Antallet af mulige kvarte er 0-64. Læg mærke til hvor der er muligheder for forbedringer. Points over et vist niveau, som bør fastlægges fex 48 kunne være et kvalificeret øko-samfund.
Dette er selvevalueringsskema for
points ialt (økosamfundets eller fællesskabets navn)
LØS t og fast af Thomas Seiersen
Referat af LØS bestyrelsesmøde d. 11. august 1996 på
- Hvor er Futura? Leif skal opfordres til at deltage i
Christiania
bestyrelsesmøder. TSS kontakter Leif.
Tilstede:
HM, HJ, HNW, CC, IK, HL, KK, TSS (ref)
Afbud:
AN, ED, HS
Habitat i Istanbul - Emnet blev gennemgået med et OK!
Referat fra sidste møde, 21.06.96 på Svanholm godkendt.
PLU
- HL meddelte at domekursus ikke afholdes, hvorfor
- Fjordvang kan blive base. Den Økologiske
underskudsgaranti bortfalder.
Jordbrugsskole kan stå for den universitære del. - PLU skal komme med økonomisk udspil.
Dagsorden godkendt.
"The rural churches network in Europe" - A4 laves af HNW.
Siden sidst - En fra Futura foreslåes sendt til Rødkilde Højskole til
Resten af punkterne udsattedes til et telefonmøde.
seminar om grønt regnskab 29.08.1996. - KVL (Kongelig Veterinær og Landbohøjskole)projektstuderende kobles på Udgården og multtoilet
Referat af LØS bestyrelsesmøde d. 02. september 1996 på
seminar (med folkecenteret).
telefon
- Besøg fra Hviderusland modtages. Interesserede er Torup, Brovst og Udgården. Svanholm, Hjortshøj og
Tilstede:
HJ, CC, HL, HS, AN, TSS (ref)
Folkecenteret har kontakt.
Afbud:
HM, IK, ED, HNW, KK
- HNW refererede fra Vestjyllands Højskoleophold i juli.
Fast LØS udstillingsmateriale
- Husk: 5. Og 6. September: "Jorden er min mor" på
- Det vedtages at IK og TSS dl næste møde (Hertha)
Østre Anlæg, Kbh.
kommer med oplæg til en udstillingspolitik for
- Grønne Guides vedr. Inger og Carl's ansøgninger.
foreningen og med udkast til fondsansøgning.
- Carl refererede fra tur til Litauen, et projekt i Brovst.
- Der er enighed om, at billedmaterialet skal have
Økonomistatus, sekretariatsopbygning
- HM er rundt i fællesskaberne i september og vil blive
mennesker på. -OK
udstyret med diasfilm, så han kan opsnappe stemninger. Fællesskaberne skal opfordres til at
Arbejdsgrupperne på Sommersolhverv
indsende fotos. På den måde får vi billedmateriale til
- Energigruppen havde en god snak. (HNW)
foredrag, brugshæfte og udstilling. TSS opfordrer
- Arkitekturgruppen har holdt sommerferie, og vil
fællesskaberne.
sende materiale rundt imellem sig. (IK) - Socialbevidsthed/Agenda 21 vil holde møde i
LØSNET nr. 10
Hjortshøj med Kaj. (CC)
- Dette nummer har IK og HNW som redaktion og
- PR/WWW har sendt referat ud. Vi skal afholde et
temaet bliver lokal/global.
kursus for bestyrelsen i internetbrug på Fjordvang
- CC vil bidrage med artikel fra møde om sociale
engang efter j u l ifb. med bestyrelsesmøde over 2 dage
kooperativer.
(weekend).
- HJ bidrager med artikel fra Islandsrejse (50 år gl.
fællesskab og Island som økologisk Ø).
Mødet var tænkt som en status og opfølgning på 3
- HS refererer fra Crystal Waters permaculture møde
tidligere møder, hvor det sidste afholdtes i november
og permaculturbevægelsen her og nu.
1995. Emnet har hver gang været, hvorledes vi muliggør oprettelse af flere bæredygtige bosætninger, og
Høstmarked på Svanholm 8. september
hvilke barrierer vi møder. For knap et år siden vedtog
- HNW ophænger IK's plancher og deler foldere ud.
folketinget en statsgarantiordning, hvor staten garanterer kreditsforeningslån fra 65 til 80%, så kreditfore-
Stor svinebedrift klods op ad Folkecenteret
ningernes "risiko" ved investering reelt kun er 65 % af
- HJ har modtaget opfordring fra Preben Maegaard
bygningernes vurdering.
om støtte fra LØS. TSS udsender kronik fra
Kaj Hansen indledte mødet med en opsummering af
folkecenteret og med HS laver en pressemeddelse.
Hertha og Hjortshøj's finansielle strukturer, hvor kontakten til Realkredit Danmark omkring den nye
Brugshæftet
statsgarantiordning ikke har resulteret i realkreditlån,
- CC, Kaj og TSS udgør redaktionen og Britt laver
men lån sammensat fra Merkur, Gaia Trust, pensions-
layout.
kasser, udlandet og banklån. Så Kaj fremhævede, at
- Redaktionen kommer med oplæg til Herthamødet
statsgarantien ikke virker efter hensigten trods bred
og har forinden udsendt en indholdsfortegnelse til
politisk opbakning til projekter med helhedsløsninger
kommentering.
(sociale- og miljømæssige forhold og integrerede
- Stikord til hæftet:
arbejdspladser).
- Kaj's kontakt til Boligministeriet/politikkere, ny
Jørgen Nue Møller (JNM) fortalte, at man i RD havde
netværksstrategi
lavet en forsøgspulje med 10 mill. kr. til finansiering af
- Opfordring til opfølgning på Habitat
spektret bag statsgarantien, samt at man i ledelsen
- Det globale og det lokale
generelt har en positiv holdning til forsøgsbyggeri.
-Agenda 21
Kravet er, at huset godkendes efter statsgarantiord-
- Hæftet er et idekatelog
ningen, og at huset kan omsættes. Al kreditgivning
- Poesi
skal over RD's centrale instanser. JNM kritiserede Hjortshøj for ikke at vil give køb på sin måde at struk-
- Billeder med mennesker i fællesskaber.
turere sig på (i dobbelthusene ejer man i forening med naboen hele huset), idet man mener, at kredit-
Næste møde
risikoen derved fordobles. Hertha kunne ikke opnå
- Møde 04.10.1996 Herta kl. 14.00.
kredit, idet stedet er for specielt set ift. omsættelighed.
Rundvisning fra kl. 13.00.
Kaj responderede, at Hjortshøj har denne struktur for
- Møde 30.11.1996 Hjortshøj (julefrokost) kl. 13.00.
at kunne opnå ejerfordele frem for traditionelt
Rundvisning fra kl. 12.00.
andelsbyggeri, hvor den enkeltes økonomi efter 10 år
- Møde Januar 1996 Fjordvang?
bliver forringet ift. traditionelle ejerforhold. Da Hjortshøj's indbyggere ønsker at kunne minimere deres udgifter for at blive i stand til at få tid til at yde i fællesskabet og ikke skulle knokle derudaf for at klare
LØS på Christiansborg
dagen og vejen, så har man ikke villet give køb på
Under overskriften "Finansiering af miljøvenligt
folk i ejerboliger!
byggeri, - hvem skal investere i en bæredygtig udvik-
Jens Asger Hansen forklarede, at man indgik i
ling?" afholdt LØS et møde i folketingets højborg den
Hjortshøj og Hertha ud fra det sociale engagement,
08. nov. 1996. Vi havde sat folketingets boligudvalg
som ligger tæt op af projektselskabets kerneområde,
Hans Peter Bådsgård, (S) og Jonna Grønver (V)),
men at man ikke har intentioner om at gå kreditfore-
Realkredit Danmark (Jørgen Nue Møller), Den
ningerne i bedene.
Almennyttige Andelskasse Merkur (Lars Pehrson),
Ross spurgte, hvorfor mon der ikke kommer flere
Socialrådgivernernes og Socialpædagogernes Projekt-
ansøgninger til RD, hvorpå JNM svarede:
selskab (Ole Rønsholt og Jens Asger Hansen),
"Kreditforeningerne belåner ikke livsformer", hvilket
Magisternes Pensionskasse ( B j a r n e Boye Nielsen) og
fik Kaj til at respondere: "Jo, I gør: den eksisterende
Ross Jackson (Gaia Trust a.m.b.a.) stævne. Pressen var
livsform". Dette blev til en god fælles latter, hvor alle
bredt inviteret, men kun repræsenteret ved Jørgen
kiggede hinanden dybt i øjnene, og hvor mødet på en
Rasmussen fra Det Frie Aktuelt.
måde tog en vending.
denne struktur. Bæredygtig udvikling må osse være for
Den dag afsluttede med, at RD gerne vil have
Bogen, der i øvrigt er skrevet på papir fra Kenafplan-
henvendelser og være med til at bygge bro for at få
ten, koster $ 25 inkl. Porto som sendes til:
statsgarantien til at fungere. Slutteligt fremførte Lars Pehrson, at han syntes politikkerne skulle tage til
The Sacred Earth Network
Holland for at studere, hvorledes et politisk tiltag
E-mail Directory Orders
dernede virker: "Skattebegunstigelse af grønne tiltag,
267 East Street
hvilket medfører billigere lån. Det er j o det fælles-
Petersham, MA 01366
skaberne har behov for, for at kunne få overskud til at
USA
arbejde med hinanden og kunne give ud til andre".
(D)et Andet Europa
GAIANET, Internet og elektronisk kommunikation
Mads Eskesen præsenterer et lyd-diasshow optaget igennem halvandet års rejse med kamera og båndop-
Seminar på Fjordvang i Thy, fre-/lørdag 03. - 04 j a n
tager. "Min intention var i begyndelsen egentlig blot
1997
at beskrive livet i forskellige storkollektiver, som en
Ankomst kl. 18.00 og afgang kl. 17.30
inspiration til dagligdagen. Snart gik det op for mig at
Tilmelding senest d. 20. december 1996 til
langt flere folk end j e g havde forventet, ser alternative
sekretariatet
folk som en flok gamle hippier. Derfor udvidede j e g projektet til først at vise den verden, vi har skabt for
For bestyrelsen i LØS, alle fællesskaberne og andre
derefter at beskrive praktiske eksempler på en
med interesse afholder LØS et seminar, hvor der
anderledes og mere fleksibel livsstil".
bliver demonstreret og afprøvet samt oplyses om
4 diasprojektorer leverer kraftige visuelle effekter
fordele ved brug af nettet. På Fjordvang vil der være 3
synkroniseret til musik og interviews. I modsætning til
Mac's og 1 PC til rådighed, hvilket sætter en
TV, der dagligt hypnotiserer os ind i en slags vågen
begrænsning for deltagerantal. Seminaret henvender
søvn, får (D)et Andet Europa publikum til at tage
sig derfor til alle i ovenstående prioriteret rækkefølge,
stilling og engagere sig.
men lad være med at holde dig tilbage, da vi ikke
Showet kan bookes hos Mads Eskesen, c / o O.V.E.,
kender interessen på forhånd. Du kan læse om
blegdammen 4 2200 Kbh. N., tlf. 35373565.
GAIAnet andetsteds i bladet. Lars Nyboe-Andersen vil være underviser sammen med Thomas og Hamish.
Elektroniske postadresser blandt miljøgruppe i Eurasia
GAIANET konference i Odense
The Sacred Earth Network har lavet en opslagsbog for at hjælpe organisationer og enkeltpersoner til at
Mandag d. 30. september mødtes alle vi grønne orga-
kunne kommunikere med folk fra det tidligere Soviet
nisationer fra hele landet med hinanden og andre
(Eurasia), der arbejder på at beskytte og helbrede
indenfor interessefeltet til et flot indkaldt møde
deres smukke land. Bogen indeholder en liste på 425
arrangeret af Dansk Oplysnings Forbund og Pårup
aktive emailere og beskrivelser af 160 grupper.
Aftenskole. Vi skulle høre, se og tale elektronisk
NGOere i det tidligere Soviet spiller en stor rolle
kommunikation til og med hinanden. Årsagen var, at
inden- og udenlands. Igennem emailing er man i
de grønne organisationer har fået et elektronisk mø-
stand til at bringe sig i kontakt med interessefæller og
dested, GAIANET, der officielt skulle åbnes på denne
på den måde få udbredt kendskab til udvikling og ud-
dag. Hovedformålet med GAIANET er, at man kan få
førelse af miljøprogrammer til gavn for Eurasia.
adgang til viden og informationer på en hurtig og
The Sacred Earth Network er bindeled mellem vestlig
enkel måde. Ved at organisationerne lægger deres
og Eurasiske miljøaktivister. SEN har givet udstyr og
materiale ud på nettet kan andre søge og få oplys-
undervisning til mere end 300 Eurasiske miljøgrupper
ninger. Man kan også skrive elektronisk post med
for at fremme email kommunikation.
andre emailere også udenfor GAIANET. Og så er der
diskussionsmuligheden, hvor man internt og eksternt
Danmark (LiD) og Landsforeningen af Landsbysam-
i organisationen kan være on-line og diskutere.
fund (LAL) og en foreløbig bestyrelse er nedsat med
Programmet, der bruges, hedder First Class og er et
3 fra KLL, 2 fra LiD og 2 fra LAL. Formålet er bl.a. at
Canadisk udviklet program, der er kendetegnet ved
fremme forståelsen for levevilkårene og udviklings-
en yderst tilgængelig brugerflade, som man påstår, at
mulighederne i landdistrikterne og landsbyerne. I
alle vil kunne bruge. J e g tror det, og derfor har LØS
fællesrådet er det ønsket, at landsdækkende forenin-
taget bolden op og vil arrangere et seminar omkring
ger, organisationer, sammenslutninger og lignende,
brugen og forståelsen af GAIANET og First Class, samt
der støtter formålet, skal kunne være medlemmer, og
opfordre alle fællesskaberne til at koble sig på.
at disse medlemsforeninger danner en bestyrelse på 7
Seminaret afholdes på Fjordvang i Thy 03.-04. j a n u a r
personer. Der vil i tilknytning til fællesrådet blive op-
1997 (se annonce andetsteds). J e g tror, at denne dag i
rettet et fællessekretariat. Dette initiativ betyder, at
Odense gjorde os alle opmærksomme på fortræffe-
KLL splitter sig ud i de oprindelige organisationer og
ligheden af at kunne kommunikere frit med hinan-
at der bliver plads til nye, hvorunder LØS nævnes
den og at udveksle erfaringer. Nettet kan aldrig afløse
sammen med DGI, Slægtsgårdsforeningen, Familie og
direkte menneskelig kontakt, men er med til at få op-
Samfund. Knud fremhæver at der på generalforsam-
lysninger til at flyde, så alle med interesse kan delag-
lingen var en god stemning, men at man ønsker
tiggøres i disse. Jeg har igennem sekretariatet været
tilkendegivelser fra organisationerne. LØS's bestyrelse
bruger af GAIANET siden august, og j e g har oplevet
tager dette op på bestyrelsesmøde. (LAL, LiD, KLL,
en udtalt aktivitet på dette siden mødet i Odense,
LØS ...ja, der er noget at holde styr på!).
hvor tendensen fra j a n u a r til oktober med lidet aktivitet gav oplevelsen af en ubenyttet mødested. Samtidig ville jeg, hvis I blev koblet på kunne sende mange flere informationer videre til jer, samt at vi kunne lave Økosamfundenes elektroniske mødested. At komme på GAIANET kræver en PC eller MAC og
Projekter i Landdistrikterne, statslige støtteordninger
et modem samt en opkobling, der fåes ved henvendelse til Dansk Oplysnings Forbund, tlf.
Endelig kom den! Bogen, hvor det er muligt at slå op
70206020
på lige netop den statsstøttemulighed, der skal til for
Sekretæren/Thomas
at komme videre. Ja, O.K. der kan j o være projekter, der ikke på nogen måde kan statsstøttes, men med denne bog i hånden kan man guide sig igennem støtteordninger fra Arbejds-, Bolig-, Erhvervs-, Finans-,
Efterlysning af emailadresser Flere af medlemmerne af LØS har fået email og kan
Kirke-, Kultur-, Landbrugs- og fiskeri-, Miljø- og Energi-, Social-, Sundheds-, Trafik-, Udenrigs-, og undervisningsministeriet. Initiativet er taget af
derfor modtage post på denne hurtige og billige
Indenrigsministeriets Landdistriktsgruppe for at
måde. I sekretariatet vil det være en kæmpe fordel,
kunne hjælpe borgere, foreninger, virksomheder,
hvis I ville maile denne adresse til mig, så kan j e g
myndigheder og institutioner til at få et overblik i
oprette en postrundgang, så j e g lettere kan få relevant
statsstøttemulighederne. Man skal dog være
materiale sendt ud til jer. Dette kan også gøre det
opmærksom på, at ikke alle støtteordninger findes i
muligt for udlandet at få direkte kontakt til jer, idet
bogen, men der er mange. Bogen, der også fåes på
web siderne bringer meget fokus på danske
diskette, kan rekvireres gratis hos Indenrigsministeriet
fællesskaber.
på tlf. 33923380.
Sekretæren/Thomas
Landistrikternes Fællesråd
Landsforening for økologisk byggeri?
Lørdag d. 9. november var der generalforsamling i Landistrikternes Fællesråd, og Knud Kronborg fra
Oikosgruppen inviterede til et træf om økologisk
LØS deltog. Fællesrådet er stiftet af Komité for
byggeri i weekenden d. 2- 3 november 96.
Landsbyer og Landistrikter (KLL), Landsbyerne i
Oikosgruppen består af: Agner Thulesen, Ib
projekterende, undervisere, studerende.
Johansen, Pierre Leculle, Erik Møller, Hans Jakob
Dagsordenen blev præsenteret, og den var l a n g / ind-
Jakobsen, Finn Pedersen, Arne Birkø og Carl
holdsrig, hvilket også bevirker, at ikke alle punkter er
Mortensen. De beskæftiger sig med økologisk byggeri.
færdigdiskuterede.
Tilbyder projektering og udførelse, og er selvbyggere. Første punkt var oplæg om vilkårene for økologisk Hensigten med træffet var:
byggeri: Britta Edelberg fortalte om hendes erfaring
- At få konstateret, om der er så stor interesse for at
med at drive økologisk virksomhed i fællesskab med
danne en landsforening for økologisk byggeri, at der
andre. Hun konkluderede: Det kræver udholdenhed.
bør indkaldes til et stiftende landsmøde.
Det er svært at drive virksomhed og måske lidt svære-
- Eller om der er andre fælles interesser, der kan
re, når det er økologisk. Man skal have et godt
understøttes af netværkssamarbejde.
produkt, som kan præsentere sig"
Undertegnede deltog i mødet, og j e g vil her give en
Søren Fritze beskrev, hvordan han blev træt af at være
kort beretning. Det endelige referat er ikke færdig-
almindelig tømrer. Han tog så på højskole og på
bearbejdet. Der blev sagt meget på mødet, og mange
valsen, fik et samarbejde/en slags oplæring hos
"bolde blev kastet op". I et forsøg på at komme med et
Flemming Abrahamsen, som er økologisk bygmester,
lille referat til LØS, har j e g opdaget, at der omkring
og idag driver Søren en alsidig murervirksomhed,
nogle punkter er lidt u e n i g h e d / det er lidt uklart
med speciale i masseovne.
hvad der er sagt og besluttet. Dog står de næste skridt klart.
Andet punkt var at definere økologisk byggeri. Vi gik i
Men det skal derfor indskydes, at dette referat er
grupper og talte om dette emne en times tid. Derefter
baseret på min oplevelse af mødet, og andre vil måske
berettede vi i plenum om gruppens konklusion/
mene noget andet.
erfaringer.
Om mødet:
mødet, at hun møder stor interesse fra mange for-
Mødet blev holdt på Skolen for Økologisk afsætning.
skellige, som ønsker økologisk byggeri: "Alle venter på
Rannva Erlingdòttir fortalte bl.a. i sit referat fra
Per Søgaard var "vært" på skolens vegne.
"den ægte vare", men ingen ved hvad det er."
Vi startede med en dejlig økologisk frokost, herefter
Jeg synes, det bliver for omfattende, at referere fra
præsentation af arrangører og deltagere.
alle grupperne. Selv var j e g i en gruppe, hvor vi fik en
Alle deltagende var på en eller anden måde engageret
god snak om emnet, men vi blev langt fra færdige. Og
i økologisk byggeri: Som selvbyggeri, håndværkere,
som helhed oplever jeg, at vi langt fra er færdige med
at definere det - skønt netop denne forsamling bestod
- Det blev diskuteret, om vi skal arbejde på græsrods-
af folk, som har arbejdet med det i mange år, og som
plan, eller også på højt politisk plan.
har bevist bæredygtighed ad eksemplets vej.
- Der kom et forslag/ en vision om, at vi på længere
De overordnede økologiske linier tror j e g vi er enige
sigt indgår samlet i et stort økologisk byggeselskab, så
om, og har erfaring med. Men en fælles konklusion
vi kan få store opgaver, der idag bliver udført af f.eks.
nåede vi ikke.
Cowi Consult.
Deudover blev det diskuteret, om vi kan og vil definere det. For der er uenighed selv i vores kreds om,
Samarbejdspartnere:
hvad økologisk byggeri er. Og måske er denne uenig-
Det fremgik af weekenden, at vi kan regne med LØJ,
hed sund, da vi så ikke stagnerer i færdige defini-
LØS og Skolen for Økologisk Afsætning som
tioner, men bliver ved med at udvikle o s / det økolo-
samarbejdspartnere.
giske byggeri.
Niels Peter foreslog at Foreningen for Økologisk
Dette synspunkt står imodsætning til, at vi - som er en
Byggeri indgår som en del/gruppe af LØS:
slags græsrødder inden for området, og vi - som har arbejdet med det i mange år - gerne vil "høste
Konklusion handling:
frugterne" af dette arbejde. Vi har brug for at vise
Vi er startet som en selvstændig "forening under
udadtil, at vi har forstand på det, så det ikke bliver de
stiftelse".
store enterprenørfirmaer, som høster æren for "så-
Oikosgruppen påtager sig sekretariatsopgaven frem til
kaldt økologisk byggeri".
det stiftende møde.
Når vi skal vise os stærkere udadtil, bliver en slags
Tony Andersen danner en politisk gruppe - med
definition - måske en slags overordnet helheds-
forbindelser til folketinget.
orienteret definition af økologisk byggeri - nødvendig.
Vi har dannet regionalegrupper. Her mødes vi og fort-
Derudover tror j e g også, at vi er en flok idealister, som
sætter diskussionerne om, definition af økologisk byg-
gerne vil have, at fremtidens økologiske byggeri, nu
geri, organisation og visioner. Danner lokale netværk.
også bliver økologisk.
Jørgen Løgstrup inviterer Boligministeren med til
Dernæst fulgte en række oplæg, og j e g vil her kort
Alle deltagere/ og kommende insender en beskrivelse
Landsmødet. nævne de øvrige oplæg, som indgik i mødet.
af egen person til skretariatet, således at vi har et
- Søren Egger Rasmussen: Hvilke emner i lovgivning-
samlet overblik over vores evner, tilbud og
en vil
muligheder.
fremme/hæmme
økologisk byggeri.
- Løj: Landsforeningen for Økologisk Jordbrug, ved
Inger Klingenberg og Niels Peter koordinerer med
Peder Pedersen: Fortalte om hvordan LØJ har
LØS.
organiseret sig. -Oikos- banken, ved Halfdan Sølvsten: Om banken,
Hurra for det økologiske byggeri og gode ønsker for
som er et mere bæredygtigt alternativ til de
det "fællesfodslag"
traditionelle banker.
Som det nok fremgår af ovennævnte, var der virkelig
- Thomas Seiersen: Fortalte om Løs.
mange emner til debat i weekenden, og vi har stadig
- Agner Thulesen: Er det umagen værd, at ofre tid på
et stort arbejde foran os.
en landsdækkende organisation, er det måske bedre,
Det blev dog helt klart, at vi har styrke og handlekraft
at bruge kræfterne på regionale samarbejder og prak-
- vi fik på kort tid mobiliseret os til konkrete skridt i
tiske projekter?.
den videre proces. Det synes jeg, var en fantastisk positiv oplevelse! Så tak
Disse oplæg var en indledning til vores næste emne
for det, alle i økologiske byggefolk!
for diskussion i grupperne: Om samarbejde, netværk,
Oikosgruppen skal selvfølgelig også takkes for deres
oranisation, lobbyisme og indflydelse.
arbejde og initiativ, samt at de påtager sig arbejdet
Vi gik altså igen i grupper og diskuterede og beret-
med det forløbige sekretariat.
tede til plenum. Og så tog tingene fart!
Skolen for Økologisk Afsætning, repræsenteret ved Per Søgård var meget imødekommende.
Der var generel enighed om at organisere os "på en eller anden måde".
J e g glæder mig til Landsmødet!
-Det blev diskuteret om organisationen skal omfatte
Hvis nogen af læserne af LØS ønsker uddybende
alle fra brugere, håndværkere, projekterende, politi-
oplysninger om noget af det, j e g har skrevet, er i
kere og ?
velkomne til at kontakte mig.
Vibeke Sørensen, Skanderborgvej 15B, 8751 Gedved, Tlf: 75664145 Fax: 75664121. (Vibeke er med i LØS arbejdsgruppe: "Økologi og Byggeri". red)
Annoncer
"Økologi og fællesskaber" Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis, der udgiver nyhedsbladet ØKO-NET holder årsmøde på Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde fra d. 24. - 26. Januar. Der holdes et seminar i forbindelse med weekenden, og temaet er Økologi og fællesskaber. Programmet kan ses i ØKO-NET nr. 16, der i skrivende stund ikke er på gaden, men udkom d. 02. december. LØS vil i forbindelse med seminaret lave udstilling og vise lysbilleder. Oplysninger kan også fåes på ØKO-NET's tlf. 62244324. Tilmelding senest fredag d. 7. Jan. Ved indbetaling af 475,- på giro nr. 1222-07-66 til dækning af deltagelse, kost og logi (madrasser og sovepose).
Udsigt til Limfjordens vande Bofællesskabet BLAA GAARD har fået tilladelse til udstykning. 2 af ialt 3 særprægede lejligheder på nedlagt landbrug i Thy til salg. 1) 6 o kvm atelierrum med køkken, samt soveværelse, bad o g s k a b s g a n g , ialt 100 kvm + drivhus på sydfacade o g have. M a s s e o v n , solenergi. 1350 kvm grund. Kontant kr 390.000 2 ) Tilsvarende, men desuden med stort køkkenalrum, spisekammer, alkove, soveværelse, kammer, garderobe, stort badeværelse o g forstue, ialt 160 kvm. 40 kvm garage, 24 kvm drivhus på sydfacade, kæmpeterrasse mod fjorden, økokøkkenhave. M a s s e o v n , solenergi, trægulve. 1000 kvm grund. Kontant kr 640.000 Fælles bryggers. Plads til hest eller et par får.
evoé Eco-Village d'Oeuvre Environmental er et økosamfund under opførelse i Bretagne, Frankrig o g man søger herigennem efter danskere, der vil bosætte s i g i en sammenhæng med andre udlændinge o g danne et fællesskab. EVOÉ er en gård beliggende ved landsbyen Mantallot ved nordkysten af Bretagne. Der er 6 huse o g 3 lejligheder i første etape, s o m afsluttes i 1997, o g 5 huse o g 4 lejligheder i etape 2, der opføres i 1998. Boligerne bliver med solenergi. Yderligere materiale kan rekvireres hos L Ø S .
JULEGAVEN til alle der interesserer s i g for arkitektur o g økologi: Kirsten Klein & Inger Klingenberg erindring o g forandring
Økologisk arkitektur 1975-95 også til venner o g bekendte i udlandet med tekster på engelsk o g tysk: recollection & change kr 195,- + porto
Besøg er velkommen, efter aftale med ejeren: Inger Klingenberg Fugløvej 11, B o d d u m , 7760 Hurup Thy Tlf 97 95 90 20
Forlaget Blaa Gaard Fugløvej 11, B o d d u m , 7760 Hurup Thy Tlf 97 95 90 20
Kalender
03. - 04. Januar Gaianet, internet og alt det elektroniske Sted: GAIA fjordvang Arr.: LØS 24. - 26. januar "Økologi og fællesskaber", ØKO-NET årsmøde og seminar Sted: Den Danske Husflidshøjskole, Kerteminde Arr.: Netværket for Økologisk folkeoplysning og praksis, tlf. 62244324 5. - 25. j a n u a r Course on: A New Economics for People & the Planet, James Robertson, Wendy Harcourt and Richard Douthwaite contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern, Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 28. januar Den grønne "politiske" forbruger v / Paul Holmbech, Landsforeningen Økologisk Jordbrug Sted: Århus arr: Foredragsrække af Grønne Familier i Århus Amt og Frit Oplysningsforbund 2 . - 2 2 . februar Course on: Global Ecology, Global Economy: A North-South Perspective Martin Khor, Wolfgang Sachs and Richard Sandbrook. For further information, contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern, Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 21. - 23. februar UK - Blacksmithing, CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 22. februar - 1. marts UK - Eco Experience Week Practices and Principles for 21st Century Living, John Talbott and Eco-Village Faculty. For Information: The Accomodation Secretary, The Findhorn Foundation, Cluny Hill College, Forres IV36 ORD, Scotland, tel:+44 1309 673655, fax: +44 1309 673113 27. februar - 2. marts The largest Trade Fair in the world for Organic Food and Natural Products Sted: Frankfurt Messecenter, Frankfurt am Main, Tyskland Arr.: Sunder & Rottner, tlf. (+49) 9171 - 40 11
07. - 09. marts LØS årsmøde og Generalforsamling Sted: Endnu ikke fastlagt, se annonce andetsteds Arr.: LØS 14. - 1 8 . marts UK - Wind Power, Woodland Management, Coppice Crafts, March 21-23 Family YOC Weekend, March 29-31 CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 5. - 12. april UK - Eco Experience Week Practices and Principles for 21st Century Living, John Talbott and Eco-Village Faculty. For Information: The Accomodation Secretary, The Findhorn Foundation, Cluny Hill College, Forres IV36 ORD, Scotland. tel:+44 1309 673655, fax: +44 1309 673113 18.-20. april UK - Bird Watching, Rustic Furniture Making, April 18-20 CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 2. - 4. maj UK - Small Scale Renewable Electricity Supplies, DIY Green Householder, May 12-16 Ecological Housing Co-ops, May 16-18 Straw Bale Building, May 30-June 1 CAT, Centre for Alternative Technology, bookings through Joan Randle, Machynlleth, Powys, SY20 9AZ, Wales, UK Tel: +44 1654 703 743, fax: +44 1654 702 782 1. - 21. j u n i Course on: Ecology of Commerce: The Natural Step, Paul Hawken, Karl-Henrik Robert and Jonathon. For further information, contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern. Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 1. - 21. j u n i UK - Ecology of Commerce: The Natural Step Paul Hawken, Karl-Henrik Robert and Jonathon Porritt will examine the way businesses can lead the way in creating a sustainable society and discuss how The Natural Step offers a means of consensus-building for environmental 'best practice'. For further information, contact: Hilary Nicholson, Schumacher College, The Old Postern, Dartington, Totnes, Devon TQ9 6EA, UK. Tel: 01803 865934 Fax: 01803 866899 Email: schumcoll@gn.apc.org 25.-29.juni "Urban Ecology", International konference Sted: Leipzig, Tyskland Arr: UFZ Centre for Environmental Research Leipzig Halle, tlf. (+49)341/235-2264