Løsnet 1 1994 09

LØS-NET medlemsblad for landsforeningen for økosamfund

nr.l

sept.94

LØS'NET er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for Økosamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fælleskaber i byer og på land.

Alle, der arbejder for en bæredygtig udvikling.

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 af: Andelssamfundet i hjortshøj Landsby for grøn Forskning, Thy Gaia Fjordvang, Skyrum Herta Herskid Hjulby, Spørring Kirstinelund, Bjedstrup KoKoo, København Landsforeningen af Landsbysamfund, Nørager Munach, Gedved Njord, Stokholm Nørre Haugaard, Yding Snabegård, Vrads Svanholm, Skibby SRCM, Vrads Den økologiske Jordbrugsskole, Åbybro Økologisk Landsbysamfund, Torup

Medlemsskab pr. år.

Enkeltpersoner 200 kr.

Fællesskaber og organisationer 500 kr.

Sekretariat: Landsforeningen for økosamfund Skyrumvej 101, 7752 Snedsted. tel. 9793 6655 fax 9793 6677 Formand: Kaj Hansen Gl.Kirkevej 46, 8530 Hjortshøj tel. 8674 1298 fax 8674 1289 LØS'NET udkommer 4 gange om året: medio sept. dec. marts og juni. med deadline for bidrag senest en måned før.

Trykt af Indtryk, Nimtofte, tlf. 86 39 84 42 på Cyklus, 100 % dansk genbrugspapir

Leder I Landsforeningen for Økosamfund har vi længe savnet et nyhedsbrev. Der har været forskellige tilløb til dannelse af en bladgruppe, men det er ikke lykkedes endnu.

Vi har så besluttet, at vi lader opgaven gå på omgang i bestyrelsen. Niels Bandholm og undertegnede starter op med dette udkast til nyhedsbrev. Vi håber på en masse kritik, så vi kan få udarbejdet den form, der tilgodeser vore fælles ønsker. Navnet på nyhedsbrevet er således også et udkast alternative forslag er velkomne.

Vi ligger altså op til, at bestyrelsen på skift skal fungere som redaktionsgruppe, dvs samle stof ind og evt selv bidrage, men hovedsageligt sammensætte nyhedsbrevene, så det mest bliver medlemmerne, der leverer stof til bladet,- udveksler erfaringer m.v.

Dette var netop et af hovedformålene med at stifte foreningen - at udveksle erfaringer i Danmark og med andre lande, det forsøger vi at starte på i dette nummer.

Åndens løsen er bedrifter. hvad er er L Ø S ' ? åndeLØS jordLØS ildLØS vanLØSe opLØS indLØS udLØS forLØS for LØS LØSningen forLØSningen udLØSningen LØSagtig LØSsluppet LØSslip LØSlad LØSblad LØSøre LØSsalg LØSkøb fredLØS LØSenet frændeLØS gudLØS hensynsLØS glædesLØS hvileLØS kør LØS tandLØS kraftLØS rodLØS topLØS bundLØS måLØS

Vi skal også udveksle erfaringer i relation til vores forskellige udgangspunkter i foreningen, det prøver vi også med indlæggene fra Munach, Hjulbygruppen og Økologisk Landsbysamfund.

Vi har også intentioner om at yde hinanden rådgivning og udvikle kurser og undervisning. Dette har vi ikke med her, men hvad med en fast rubrik med spørgsmål og svar, samt kontakt til videre udveksling?

Vi ønsker en levende debat gennem jeres medvirken, det er vi ikke i tvivl om, at vi får.

Vi vil også gerne udveksle artikler m.m. fra andre nyhedsbreve, som f.eks artiklen her i bladet fra P Ø . Vi vil gerne anmelde bøger tilbyde annoncer til medlemmer med meget mere.

En metode til at holde hinanden orienteret om, hvad der foregår er kalenderen, som vi vil opfordre til flittigt brug af f.eks. er bestyrelsesmøderne åbne, og vi vil meget gerne have flere til at deltage. Vi forsøger at placere bestyrelsesmøderne rundt i landet, så alle kan få en chance for at være med, husk at melde til i god tid.

Jeg glæder mg allerede til næste nummer af nyhedsbrevet det skal jo udkomme fire gange årligt. kh Kaj Hansen

Nyt fra bestyrelsen Bestyrelsens arbejde er præget af at opbygge netværk og generelt at medvirke til styrkelse af bæredygtige bosætning.

Desuden er en væsentlig del af arbejdet at bearbejde barrierer for bæredygtige bosætninger. Dette arbejde tager udgangspunkt i notatet: "På vej mod Bæredygtige Bosætninger", Landsforeningen for Økosamfund, juli 1993, - kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet.

Konferencer / møder.

Repræsentanter for landsforeningen deltager i en række konferencer/møder, der er her referat fra:

Arbejdet koncentreres om bearbejdning af finansieringsproblemer, sociale og organisatoriske barierer.

Vores arbejdsform er bl.a. direkte henvendelse til politikerne med konkrete forslag til lovændringer, der kan fjerne bariererne for bæredygtige bosætninger.

"First Global Eco-village Network Meeting", Gaia Fjordvang d. 10-15/6 1994.

"Kirken i Lokalsamfundet", konference på Vrå Højskole, d. 13-17/6 1994.

Finansiering.

Af foreløbige konkrete resultater kan nævnes vedtagelsen af lov om statsgaranti (15%) til forsøgsbyggeri, ansøgningsskema kan rekvireres ved Boligog Byggestyrelsen, Stormgade 10, 1470 København K, tlf 33 926100.

Denne lovgivning kan være en hjælp i nogle tilfælde, det har imidlertid allerede vist sig, at kreditforeningerne generelt kræver større statsgaranti, 40-60% er nævnt.

Vores hidtige erfaringer med politikerne viser, at en statsgaranti af denne størrelse er urealistisk, så vi må arbejde videre med nye former for belåning.

I relation til dette har foreningen henvendt sig til Folketingets Boligudvalg med forslag om en statslåneordning, forslaget vil blive behandlet i begyndelsen af det nye folketingsår - efteråret -94.

De alvorlige problemer med finansieringen af bæredygtige bosætninger har også ført til et andet initiativ, nemlig et offentlig møde om disse problemstillinger. Mødet arrangeres i samarbejde med Økologisk Råd, se annonce her i bladet.

Det Hele Liv

Ansøgninger om økonomisk støtte til speciellle projekter.

Et andet aspekt i foreningens arbejde er at freemme projekternes muligheder gennem ansøgninger om støtte, bestyrelsen har udarbejdet tre ansøgninger: 1: Fremtidig finansiering af grønt byggeri.

2: Telematik i landdistrikterne.

3: Støtte til byøkologiske aktiviteter.

Dissse projekter er der søgt støtte til ved "Indenrigsministeriets pulje til forsøg og forskning vedr. udvikling i landdistrikterne", samt ved "Den Grønne Fond".

"Det hele liv", konference arrangeret af TeknologiNævnet, afholdt d. 21 -22/4 1994.

"Europæisk Konference om Bæredygtige Byer", Ålborg d. 24-27/5 1994.

Rapport fra LØS's udsendte medarbejder, Troels DillingHansen, Kirstinelund.

Gentofte hotel, dyrt med smukke tæpper på gulvet og fin mad. Her skulle vi så mødes, TeknologiNævnet som arrangør, 3 udvalgte bo- og arbejdssteder som visionsgrupper, en række prominente foredragsholdere og endelig os tilmeldte.

De tre visionsgrupper lagde d med deres gennemarbejdede visioner kreeret på flere fremtidsværksteder a la vores før generalforsamlingen.

Alle ønskede mere tid, mere demokrati, mere nærhed og borgerløn.

Derudover var alle visionsdeltagere blevet mere socil- og samfundsbevidste af forløbet med nedbrydning af roller og bedre kommunikation til følge.

Eftermiddagen bød på flere foredrag i små grupper.

Vagn Lundby mente, at den økologiske katastrofe kun kunne undgås ved fælles hjælp og et personligt offer.

Gunvor Auken mente, det var tid at slutte "kassekampen". Vi har brug for hinanden, for håndens arbejde og for det kulturelle liv.

Inge Røpke, DTH, efterlyste flere eksempler a la vores.

Kristian Riis, omsorgsformand, mente omsorgsbegrebet burde ændres. Kærlighed har intet med lønarbejde at gøre. Derudover sumer alle landets ældre og deres aktivitetshuse af liv og lyst til skabelse.

May Schack ønskede mere focus på "det feminiine rum" i dagens samfund, hvor kvinder maskuliiniseres og børn institutionaliseres.

Jeg fik bagefter lejlighed til at fortælle om LØS og om de forskellige fællesskaber, LØS repræsenterer.

Jeg pointerede vigtigheden af det åndelige udgangspunkt, da det var en mangelvare på kongressen.

"Europæisk Konference om Bæredygtige Byer."

Om aftenen, efter et lækkert måltid, holdt Per Stig Møller, tidligere Miljøminister, et indlæg om teknologiens nødvendighed. Han mente, at vi er nødt til at producere os ud af såvel den økologiske somoverbefolkningskrisen. Hans argumentation var: Ny know how - ny og renere energi - større produktion, mest i U-lande - større velfærd, mest i U-lande - befolkningsnedgang.

Vi skulle, i vesten, åbne os strukturelt og fagligt for service og teknologi.

Per Sørup mente modsat, at vi skulle præmiere arbejdsforbrug og straffe ressourceforbrug, dvs. mere økologi og genbrug, mere håndarbejde og kvalitet.

Fredag var der afslutningsdebat, hvor Georg Metz fra Information stjal billedet med et fremragende, satirisk indlæg om det arbejdsfri samfund. Han efterlyste en ny humanisme med en ny moral. Skabelse, ikke arbejde.

Det var spændene at være med, selv om det var svært at få sagt det, jeg havde på hjerte, hvilket resulterede i en drøm, hvor jeg blot græd og græd. Det, jeg savner allermest sådanne steder, er liv, sang og musik.

Et møde er jo et møde mellem mennesker uanset hvor.

650 personer fra 30 europæiske lande og 4 lande unden for europa deltog.

Landsforeningen deltog med et oplæg på workshop og en udstilling om foreningen, Hamish Stevart og Kaj Hansen deltog.

Vi havde valgt en præsentation i workshop fordi, vi i det oprindelige materiale til konferencen, manglede en diskussion af kvalitet i dagligdagen, som grundlag for diskussion af bæredygtighed. Indlægget tog udgangspunkt i industisamfundets sammenbrud og pegede på bud fra forskelligt hold om, hvad et godt liv er, bl.a. fra konklusionerne fa TeknologiNævnets konference, der kan opsummeres i behov for: - mere tid til sig selv og sine nære.

- mere nærhed.

- bedre sociale netværk.

Vi opfatter, at hensyn til udvikling af disse værdier er væsentlige for udvikling af bæredygtige byer og selsagt også væsentlige dele af landsforeningens værdier. Vores budskab var således også at understrege, at vi behøver konkrete bud på, hvordan hverdagsliv kan komme til at se ud med vore værdigrundlag - og dermed var vi fremme ved at orientere om

landsforeningen, og henvise til vores udstilling.

På konferencen blev der præsenteret et "Charter for Europæiske Byer mod Bæredygtighed", dette charter blev diskuteret og ændret til underskrivelse i slutningen af konferencen. Mere end 300 deltagere underskrev charteret på konferencen. Charteret er delt i tre: 1: Konsensuserklæring: "Europæiske Byer mod Bæredygtighed."

2: "Europæiske Byers Kampagne for Bæredygtighed."

3: "Lokal Handlingsplan for Bæredygtighed (Local Agenda 21).

Charteret kan rekvireres på sekretariatet for et mindre beløb.

Miljøminister Svend Auken holdt en meget posetiv og inspirerende tale på konferencen: "En politik for bymiljø og byernes planlægning." Talen kan rekvires ved Miljøministeriet, tlf. 33927600.

"First Global Eco-village Network Meeting" - "Første Globale økosamfunds netværksmøde" I slutningen af 1993 blev 7 økosamfund verden over bedt om information om deres nuværende status, behov og ønsker. Samtidig blev de inviteret til at deltage i dannelsen af et globalt netværk af økosamfundsprojekter.

Visionen om at skabe et globalt netværk af økosamfund, der vil kunne demonstrere nye sociale strukturer og bæredygtige livsstile, har været focus for Gaia trust siden deres start i 1987.

I mødet deltog 23 personer og det blev fem spændende og inspirerende dage.

Der var repræsenteret fællesskaber fra Australien, USA, Skotland, Rusland, Ungarn og Tyskland, sammen med repræsentanter for fællesskabsbevægelser fra Norge, Sverige og Danmark.

På tværs af vore store forskelligheder var der et pragtfuldt internationalt fællesskab i værdierne bag vore projekter. Dette giver styrke og håb til visionen om det globale eller planetare lokalsamfund.

Derfor er det en nærliggende udfordring at udbrede kvaliteterne fra økosamfundene til de øvrige dele af samfundene.

Formålet med mødet var: - at få kendskab til hinanden og udvekskle erfaringer.

- diskutere dannelse af fond for økosamfund, virksomheder i økosamfund og netværksdannelse.

Vi enedes om at styrke vore nationale netværk og at starte bestræbelser på globalt netværk, dog synes vi, at et globalt nyhedsbrev skal vente lidt. Et globalt nyhedsbrev kan f.eks starte med at "sakse" fra de nationale nyhedsbreve.

Uddannelse/kurser var stort set den eneste virksomhed, der blev diskuteret på mødet. Der er bestræbelser på at udveksle erfaringer med uddannelsesprogrammer.

Der blev nedsat en mindre gruppe til at arbejde med den globale fond. Det blev vedtaget at arbejde i en mindre gruppe med disse bestræbelser i ca. 1 år fra juni -94, for at afsøge mulighederne.

I tidsskriftet fra Merkur, Den Almennyttige Andelskasse i Ålborg, nummer 2/94: Sociale Penge, er der artikler om tre af fællesskaberne fra mødet: Crystal Waters, Queensland, Australien.

The Farm, Tennesee, USA. Findhorn, Forres, Skotland.

Dette nummer kan rekvireres ved henvendelse til Merkur på tlf 98101835.

Bestyrelsesmøde på Svanholm. 19/8-94 Referat fra Bestyrelsesmødet afholdt på Svanholm, fredag d.19 august 1994 Deltagere: Bestyrelsen: Kaj Hansen (KH), Hanne Wegge (HW), Troels Dilling-Hansen (TDH), Thorkild Jacobsen (TJ), Niels Bandholm (NB), Thomas Steen Seiersen (TSS), Inger Klingenberg (IK), Hildur Jackson (HJ) Medlemmer: Leif Hierwagen (ØLK), Lisbeth Hierwagen (ØLK) Sekretær: Hamish Stewart (HS)(ref.)

Orientering om ansøgninger til Landdistrikterne og Grøn Fond LØS har fået mundtlig tilsagn om 150.000 kr støtte til koordinerings aktiviteter.

Anvendelsen af midlerne diskuteres ved næste bestyrelsesmøde, når vi har fået bevillingsskrivelse fra fonden.

Ansøgningsfrister Den Grønne Fond behandler ansøgninger hver måned. Sidste frist for at komme med i 1994 er 25 november. (ellers 2 september, 5 oktober og 7 november).

Afbud: Floyd Stein (FS) Landdistrikterne har frist på 1 november for ansøgninger for 1995.

1. Siden Sidst KH orientering om Finansieringsmøde på Christiansborg d. 23 september 1994. (se vedlagte indbydelse).

KH, TDH, TJ, LH vil danne arbejdsgruppe omkring lign. møde om Udviklingsselskaber.

KH, NB, TSS vil danne arbejdsgruppe omkring lign. møde om Agenda 2 1 . HJ orienteret at omkring marts 1995 holdes dansk møde om evaluering af Agenda 21 tiltag.

KH orienterede om kontakt til Kolding Kommune's Miljøchef vedr. evt. at vil involvere LØS i opstart af økologiprojekt.

Det blev aftalt at fælleskaberne udpeger personer fra fælleskaberne, som kunne fungere som konsulenter til dette og lignende projekter. Navnene indsendes til sekretariatet inden d. l oktober. Herefter afholdes møde ved ØLK, Torup d. 8 october, for nærmere at diskutere fælleskabernes rådgivning af andre projekter.

HJ orienterede om TM folk's (Rørvig) ønske at lave økologisk fælleskab til 500 mennesker. (HS har snakket med rep. fra gruppen 22/8 og hørt at projektet er for tiden i bero. De har kigget på Brejning, men fandt det for d y r t 100 personer er interesseret i projektet. Kontaktperson: Ole Blenkow. Tel. 38 33 40 46)

2 . Opfølgning fra sidste møde Nyhedsbrev - status Nyhedsbrevet skal udsendes til medioseptember. Andre udsendelsesdatoer er: medio-december, medio-marts og medio-juni. Deadlines for stof én måned tidligere.

Der skal udskrives konkurrence om nyhedsbrevets navn.

Bladet skal nå ud til alle husstande i fælleskaberne, samt 5 eks til hver bestyrelsesmedlem.

Redaktionskomitéen, i samarbejde med sekretariatet udarbejder budget over bladets omkostninger.

December bladet laves af: LH og HW (samt e v t Bent Windeløv, som på Lading møde udtrykte interesse for at vil være med i redaktionen).

Projektbeskrivelser / Fælleskabsbeskrivelser De skrivelser, som er i hånd sendes ud, med rykker for de manglende.

Lokal Agenda 21 - NB/LH og KH NB orienterede om Holstebro Kommune.

Flg. litteratur blev anbefalet: Mellemfolkelig Samvirke "Agenda 2 1 " .

Agenda 21 "Step by Step - Guide" British Local G o v t . (er bestillt) KH besøger CIBU - Center for Internatonal Bæredygtig Udvikling.

Notat om at kunne lave andelsforeninger i landbrugsbygninger TDH orienterede om brev fra Foldschack vedr. dom i en sag om flere lejligheder uden udmatrikulering. (brev vedlagt) 3.

PR

Nyhedsbrevet vil anvendes som PR/formidlingsmateriale. Herudover kan der samles artikler om ælleskaber m.v. på sekretariatet.

Der er behov for så mange engelske artikler som muligt.

Krop. Sind. Ånd Messe - Århus September 1994.

TDH, IK m.v. vil tage sig af bemanding af standen. TSS vil hjælpe med at klargøre standen. FKS spørges om kan lave plakat om til dansk.

4. Økonomi til dato.

Der er 15.000 kr på konto. Herudover har Gaia Villages i marts måned, tilkendegivet støtte på 50.000 kr.

Marts bladet laves af: TDH og TSS Juni bladet laves af: TJ og IK Bosætningsøkologi - definition HW/LH/IK Udsæt til næste møde. LH har skrevet en artikel, som kommer ind på d e t HJ foreslår at artiklen skulle diskuteres i dybde på en anden (næste?) møde.

5.

Evt. Næste bestyrelsesmøde afholdes i forbindelse med Fælleskabskonsulenter møde på Torup d. 7 oktober 1994 kl.

1600.

den økologiske

dimension

Økologisk Landsbysamfund ved Leif Hiervagen.

I Torup ved Hundested ligger Økologisk Landsbysamfund: Når man kommer med toget fra Hillerød mod Hundested, er der ikke noget at tage fejl af. Landskabet - som indtil da har bestået af marker og gårde - afbrudt af små landsbyer med firkantede murstenshuse - forandrer sig som ved et trylleslag lige før Dyssekilde Station: Markerne er nu ikke større end fodboldbaner adskilt af unge læhegn. Der er en mark med rug, en med hvede, en med byg, tre med græs, en med grøntsager og en med dyr. Hønsene går frit omkring, mens får og geder går sammen i marken og i stalden. Det er tydeligt, at det, vi ser, er et godt organisk landbrug som i gamle dage. Der er syv marker med syv forskellige afgrøder, som hvert år rykker en mark rundt:

Fælles for husene er, at de vender samme vej; nord - syd. Endvidere er husene zonede, så de har en v a r m s y d s i d e med væksthuse,

store glaspartier og solfanger, - en t e m p e r e r e t m i d t e med indvendi-

ge mure og gulve af sten samt sandvarmelager og eventuelt en finsk massebrændeovn, og endelig er der den k o l d e n o r d s i d e med

soverum og værksteder, få vinduer og ekstra isolering.

- Korn og grøntsager til menneskene - græs og hø til dyrene.

Et lille økosystem, hvor madaffald og måske engang det rensede spildevand via dyr og græs igen bliver til føde. Et kredsløb, som ingen ved sine fulde 5 kunne finde på at forgifte med svampe-, insekt- og ukrudtsmidler - eller dope med kunstgødning og hormonpræparater.

De fleste har bygget med genbrugsmaterialer, og næsten alle huse er vendt på vrangen, således at isoleringsmaterialerne er udvendigt og murstenene indvendigt.

De tunge materialer inde i huset er med til at opsamle og fordele varmen fra væksthuset og solfangeren. På den måde udjævnes temperaturforskellene mellem dag og nat og mellem sommer og vinter, - og så spares der store beløb på energiudgifterne.

Når vi står af ved Dyssekilde kommer vi bagom stationsbygningen ind i et helt anderledes bosætningseksperiment. Her er de mest forskellige huse: Domer, Folkesolhuse, jorddækkede huse, og en hel række meget forskellige selvbyggede huse, som på forunderligste vis afspejler deres skabere.

Midt mellem landbruget og boligerne ligger rensningsanlægget, smukt anlagt på stedets højeste punkt. Spildevandet løber her med naturligt fald fra bassin til bassin beplantede med tagrør, kogleaks, rajgræs, pil og diverse selvsåede arter.

Først samles spildevandet i to store bundfældningstanke inden

det pumpes op til stenfiltret øverst på grunden. Herfra overrisles 6 bassiner på skift, efterfulgt af yderligere 3 overrislingsbassiner, inden spildevandet via den antroposofiske vandtrappe ledes gennem yderligere 2 tilplantede bassiner. Her opholder vandet sig en tid for at få gang i den iltfrie kvælstofomsætning.

Endelig løber det efterhånden rensede vand igennem en mindre kanal ud i en lille pileskov, hvor pileskuddene årligt vokser mellem 4 og 5 meter. Herfra ved det ikke rigtigt, hvor det skal hen, men økologisk set er der ingen tvivl om, at det bør udnyttes til en eller anden bioproduktion på stedet.

Anlægget er det eneste af sin slags i Danmark, og på trods af sin lidenhed, renser det på næsten alle områder lige så godt som Hundested Kommunes ny-etablerede rensningsanlæg. Kun fjernelsen af kvælstof er ikke helt tilfredsstillende, men som nævnt bør det rensede spildevand indgå i landbruget, hvor der netop mangler så meget kvælstof, som en fuldt udbygget landsby vil kunne bidrage med. Eventuelt kan det lavpasteuriseres med en solfanger.

Der er oven i købet mangel på overfladevand i området.

er en kompliceret proces at opdrage og aktivere - både sig selv og andre.

Heldigvis går det langsomt og sikkert fremad, og det vil det blive ved med i de næste 50 år. Først til den tid vil alle de fysiske rammer være etableret, og først da har der været flere generationer igennem systemet.

Deltagerne

På den anden side af vejen ligger den oprindelige ejendom bestående af en 4-længet gård og en aftægtsbolig. Sidstnævnte er indrettet til lokal børnehave for 24 børn i alderen 0 - 6 år. De drøner rundt på gocartbanen, som snor sig ind mellem legehuse, sandkasser, bålplads og - en skønne dag små nyttehaver. En rigtig lille børnelandsby!

Om sommeren tager de fleste børn i området sammen med søskende, venner, og 8 - 10 forældre 7 dage på Ø-lejr til den gamle naturist-ø "Hyldeholm" i Roskilde Fjord.

Ved siden af børnehaven ligger træværkstedet for selv- og medbyggerne, maskinværkstedet hvor smeden kan ordne alt, sommercafe'en for gæster, der kommer på besøg - enten privet eller med en af de utallige rundvisninger, som snor sig ind og ud mellem husene i sommerhalvåret. Her (i cafeén) snakkes og hygges der hver lørdag i denne tid.

I hovedhuset ligger storkøkkenet, hvor der næsten alle hverdage laves mad til fællesspisning i den store spise- og mødesal med borde og stole til 50 - 60 mennesker.

Det er også her, der hver anden måned holdes medlemsmøde for alle kommanditisterne (ejerne = os selv).

Omkring gården ligger den smukkeste gamle uudgrundelige have, fra førend der var tænkt på Øko-

logisk Landsbysamfund. Her er liv og glade dage sommeren igennem med børn og vandbassiner, T`ai Chi Chuan, teselskaber, aftensmad og bål til langt ud på natten.

Historien Oprindeligt hed det faktisk vegetarisk Landsbysamfund 1990 (V-90) og det blev udtænkt for 9 år siden af en lille gruppe, som var inspireret af den danske filosof Martinus.

Det hed V-90, fordi det skulle være en vegetarisk landsby, der skulle realiseres i 1990.

Det blev den også - påbegyndt i 1990 - men slet ikke som idemændene havde udtænkt.

De havde udarbejdet et omfangsrigt idegrundlag, med åndsvidenskab, vegetarisme og fællesskab som stedets mål.

Et grundlag, som efterhånden kom til at bestå af så mange menneskers drømme og viden, at ingen enkeltpersoner kunne følge med til det hele.

Naturligvis kunne altsammen ikke realiseres på en gang, - sådan som det var planlagt. I stedet startede vi helt i det små med kun 7 - 8 huse og ingen store centrale løsninger.

Med tiden vil det meste blive virkeliggjort, men ikke alt - for det

Mange mennesker er gået ind og ud af projektet siden starten.

Omkring 200 har været med i landsbyfonden eller kommanditselskabet, som det nu hedder.

Flere tusinde har været til introduktionsmøder og medlemsmøder - især i de første år.

Nogle har kun været med i kortere tid, andre længere i tid og endelig er der os, som vitterlig har taget springet ud i "uvisheden."

En ting er nemlig at snakke og være interesseret, men det er noget helt andet at handle og kaste sig ud i sådan et nybyggereksperiment. Man kan jo netop ikke vide, hvad der vil ske, når man har valgt at skabe fremtiden sammen med andre.

Selvfølgelig kan man se, at det er et netværk, som med tiden - når børnene og de voksne er vokset op sammen - udvikler sig til et stærkt og ubrydeligt fællesskab.

Men det er ligeså klart, at der opstår problemer og uoverensstemmelser på en lang række af livets områder - både privat, socialt og økonomisk.

Dilemmaerne mellem selv at skulle bestemme - og at gøre det sammen med 50 andre - og mellem at realisere det man selv har bestemt, og det andre har besluttet - er langt fra lette at løse.

Det er ikke som at se TV, hvor man kan skifte program efter forgodtbefindende, eller som at gå i byen og købe præcis, det man har lyst (og råd) til.

I ØLK er der som alle andre steder kun éen objektiv virkelighed, men der er mange til at forstå den, og frem for alt er der mange til at påvirke den.

Nuvel!

Det er problemer, der kan løses, og netop dét er en vigtig del af hemmeligheden bag livskraften i storbofællesskaber og hos deres beboere; at problemerne kan løses.

Det er simpelthen vidunderligt at være med til noget, hvor man er direkte ansvarlig på alle de områder, der vedrører nærmiljøet: Alle de områder, der er nødvendige for at opføre et socialt, praktisk og økologisk velfungerende landsbyfællesskab på en forblæst kartoffelmark.

Et arbejde som i høj grad er udviklende, inspirerende og konstruktivt, for så vidt deltagerne kan overvinde den ekstreme individualisering, samfundet ellers binder os op i.

Beboerne: En af de vigtigste dele af idegrundlaget, som allerede nu er realiseret, er ideen om en alsidig beboersammensætning.

D. 8/8-94 boede her ialt 60 personer, samt enkelte, som har bosat sig lokalt. Her er 27 kvinder og 20 mænd i alderen 22 - 76 år, samt 13 børn mellem 0 - 15 år.

Forunderligt nok er der flere erhverv og uddannelser repræsenteret, end der er voksne.

Her er tømrer, bygningskonstruktør, elektriker, tagtækker, psykiater, keramiker, biolog, magister, ingeniør, socialrådgiver, jobvejleder, skolelærer, kontorassistent, talepædagog, forsorgspædagog, børnehavelærer, sygeplejerske, bibliotekar, og i øvrigt pensionister, studerende, alternativ helbreder, udsmykker, massør, væver, bistandsklient, direktør, chauffør, behandlingsfamilie m.fl.

På trods af, - eller måske snarere i forlængelse af den alsidige beboersammensætning, er der en vigtig og central undtagelse i forhold til fordelingen på landsplan: Der er kun få arbejdsløse.

Det demonstrerer, at det er aktive mennesker, som er flyttet ind det betyder, at landsbyen bidrager positivt til kommunens økonomi (frem for være en belastning pga. behovet for bistandshjælp, sådan som modstandere af projektet fejlagtigt manede frem i planlægningsfasen.)

Tværtimod er der blevet etableret ikke færre end 10 fuldtidsarbejdspladser på stedet, ligesom det er lykkedes for 8 personer at skaffe sig arbejdspladser i nærheden.

Arbejdet.

Oveni alt lønarbejdet, har der været (og er der) nok at gøre på stedet.

Især er der meget byggeri. Mange er selv- eller medbyggere, og om ikke andet har alle været i gang med at male huse indvendigt og udvendigt, samt med at anlægge have og fællesområder.

Der er blevet opført og anlagt fællesanlæg som: biologisk rensningsanlæg, dyrehus, høhus, storkøkken, cafe, træværksted, metalværksted, udlejningsboliger, puljebørnehave, naturcampingplads, møderum, kontor, solfangeranlæg, mult-toiletter, køkkenhaver, landbrug, affaldssortering m.m.

Desuden har der været stor kursus- og rundvisningsaktivitet. (sidstnævnte er næsten ved at tage pusten fra os - der kommer til tider 100 ad gangen) ligesom der er stor mødeaktivitet i form af fællesmøder, områdemøder, boliggruppemøder, emnegruppemøder, forældremøder, borger-

foreningsmøder o.s.v.

Hvis vi kalder alt sammen for arbejde, må vi nok sige, at tiden er fyldt godt ud. I den retning er der ikke lys forude: Det vil tage mange år - at opføre de private huse og fælleshusene - at byggemodne og tilplante hele arealet - at etablere erhverv på erhvervsgrundene - at lave gårdens længer om til erhverv, kursus- og landsbycenter - at udbygge fællesskabet til at blive styret via velfungerende ansvars- og interessegrupper - at lære at fungere med gæster og beboere - at integrere f.ex. psykisk handicappede eller psykiatriske patienter - samt at opfinde og genindføre traditioner og ceremonier, der kan støtte den lokale kulturidentitet.

Set i forhold til idegrundlaget, skal vi både arbejde effektivt og i døgndrift, men med denne bredere definition af arbejde er vi alle villige til det. Det er jo det, det hele drejer sig om; at opbygge et netværk igennem sociale handlinger, - og derigennem udfolde sig personligt.

Strukturen Økologisk Landsbysamfund er et komplekst sammenspil mellem 70 enkeltpersoner, omkring 20 emnegrupper med forskelligt ansvarsområde, 5 grundejerforeninger og endelig medlemsmødet som den juridisk bestemmende person. Ind i mellem kan det være svært at klarlægge, hvem der egentlig bestemmer hvad og hvornår og hvorfor.

Beslutninger - taget på møderne bliver nogen gange aldrig udført, mens de til andre tider får stor og vedvarende betydning for udviklingen.

På samme måde er der et utal af handlinger, som aldrig er blevet besluttet, men som realiseres på privat initiativ, fordi der er nogle, der bare gør det.

Her er nærmest en Darwinistisk udvælgelse af de overlevel-

sesdygtige ideer og initiativer. En selektion som ikke altid følger idegrundlagets udstukne linier, og en selektion som på en gang gør stedet spændende og alsidigt, men som samtidig kan få det til at virke skræmmende og tilfældigt, hvis man ikke hører til en af dem, der tror på en højere fornuft.

Den juridiske struktur med kommanditselskab, grundejerforening, sokkeludstykning, ejer- og lejerboliger, regler for drift og financiering af det fælles, gør det bestemt ikke mindre kompliceret, at overskue og "kontrollere" udviklingen. Slet ikke når stat, amt, kommune og kreditforening også har et utal af regler, der ikke kan bruges, når man gerne vil lave ting, som er lidt anderledes.

Egentlig kan stedet kun forstås, hvis det betragtes som et væsen, der kan tænke og handle selvstændigt.

Et væsen som ikke bare vokser og udvikler sig fysisk, men tillige et væsen, som udvikler sig mentalt og åndeligt.

På en måde er landsbyen en organisme - en krop, hvor beboerne er celler, der varertager de mange funktioner et landsbyvæsen er afhængig af - og i stand til. Barnets mor er Martinusbevægelsen - skabt af en dansk åndsvidenskabsmand, og dets far er de offentlige fonde, som har doneret væsentligt til projekteringen.

Martinusbevægelsen står for åndfuldheden, mens fondene står for kapitalen. Uheldigvis har faderen forladt moderen, og han er ikke vild med at betale børnepengene.

hvor svært det end kan være at forstå, - og hvor nødigt vi end vil erkende det.

Fællesskabet.

Oprindelig var åndsarbejdet en vigtig del af idegrundlaget, omend det kun blev nævnt indirekte af hensyn til dette ords kontroversielle betydning for mange mennesker.

Imidlertid er her stadig interesser og aktiviteter indenfor antroposofi, T`ai Chi, healing, meditation, yoga, religion, Martinus, årstidsfester, traditioner m.m., - og forhåbentlig vil dette område udvikle sig med tiden.

Vegetarisk fællesspisning (med fisk) praktiseres på gården, hvor alle kan lave mad, og til gengæld få mellem 10 og 20 spisebilletter til deling. (det er klogt at være to om det).

I landbruget dyrkes der fælles grøntsager, for de som har lyst, og på udendørsområdet bliver der indrettet og beplantet.

Omkring beplantning, anlægsarbejder, gården og haven, jordkælder, sauna, vaskerum, affaldssortering, børnepasning, spisning, integration af nye, fester og højtider, kursusvirksomhed, cafe', spildevandsrensning o.m.a. er der etableret et utal af smågrupper eller småfællesskaber, som arbejder på at få landsbyen til at vokse og trives.

Fremtiden.

Set med disse øjne, er økologisk landsbysamfund en nyfødt, Et lille væsen som knapt er begyndt at skelne omgivelserne endnu. En lille by, som skal lære at gå og cykle, at tale og lytte, at handle og beslutte og meget andet.

Der er ting, som er meget sandsynlige, og ting som er umulige at forudsige.

Det er sikkert; at stedet en gang bliver udbygget til ca. 80 boliger, at der kommer erhverv på erhvervsgrundene, og at fællesaktiviteter bliver en

Økologisk landsby er et væsen, som i bund og grund udvikler sig uafhængigt af beboerne,

vigtig del af hverdagen for beboerne.

Det er også sikkert at det lille økologiske landsbyvæsen vil

vokse sig stor og stærk og blive til en dreng eller pige, som igen bliver far eller mor til andre små landsbysamfund eller lignende.

Svært forudsigeligt er derimod udviklingen af landsbyvæsenets egenskaber og livsforløb. Her kan vi enten anvende horoskoper eller mere antroposo-fiske gæt, men det ligger uden for denne tekst rammer.

Faktisk kan du kære læser gå hen og blive en del af dette væsen eller dets søskende. Du skal bare melde dig ind i Økologisk Landsbysamfund - og så flytte herop. Økologi bliver ellers let noget vi blot taler om.

- For der er ingen tvivl om at økologisk levevis er forbundet med langt mere intime boligformer end de socialt og praktisk "isolerede" boliger vi kender til.

Det er ikke muligt at leve rigtigt økologisk uden at bryde sit liv op på mange områder. Faktisk bliver vi efter min mening nødt til at arbejde hen imod en lokal fællesøkologi, en landsbyøkologi hvor vi prøver; at reducere det industrielle forbrug, ved at være mere fælles om tingene at etablere et artsrigt og selvforsynende økologisk system, hvor alle er involverede, og endelig ved at lære, debatere og udvikle praktiske teorier omkring økologi og permakultur.

I Økologisk landsbysamfund er problemerne virkelige og til at løse. Det er et sandt liv i medbestemmelse og stillingtagen, et liv i et tæt socialt netværk med glæder og problemer, - og ikke mindst et liv i handling og forvandling.

Her har alle betydning og alle kræfter kan bruges, og sålænge der er balance, er der overskud til at hjælpe svagere persongrupper på stedet.

Hvis du har lyst, så kom og besøg os en hveranden-lørdag til rund-

visning og café.

Så kan du også se, og den skulle være brug for dig i landsbyvæsenet.

den

sociale

dimension

Hjulby ved Bent Windeløv, Hjulbygruppen ved

Spørring.

Da vi valgte navnet Landsforeningen for Økosamfund lagde vi lige stor vægt på de to bogstaver 0 og S i ØkoSamfund ud fra den betragtning, at vi ønskede at synliggøre økologien i samfundsmodeller, hvor helheden træder tydeligt frem og hvor de økologiske kredsløb får lov at fungere inden for små overskuelige rammer.

Ligesom den danske andelsbevægelse fra første færd fremtrådte som modelforsøg i fuld skala med mejerier, slagterier o.s.v., skulle økosamfundene overbevise omgivelserne ved velfungerende modeller fremfor ved tungsindige teorier i tykke bøger.

tyverier.

Negativt, at vi ikke har haft ideologisk styrke til at "tæmme" myndighedernes hang til at fylde vores sociale, statsstøttede byggeri op med sociale tabere. F.eks. havde vi en aftale med kommunen om 4 med psykiske problemer og er nu oppe på 7 ud af 53 beboere.

Positivt tæller det, at nogle af de sindslidende falder godt til og negativt, myndighederne ikke ønsker at samarbejde med os beboere om at matche dem så de fungerer ordentligt indbyrdes og sammen med os andre.

Positivt er det også, at vi spontant i fællesskab har vedtaget, at undvære et reglement udover det, at vi tager ansvar for hinanden som gode naboer i en udstrækning, der rækker langt ud over almindeligt naboskab i villakvaterer og etageejendomme, selv om det var negativt, at et lille flertal trumfede deres vilje igennem imod et stort mindretal.

på så langsigtet et projekt.

De sociale tiltag vil fremover være rettet mod alle i Spørring, men primært mod borgere, der af den ene eller den anden grund er uden for arbejdsmarket, førtidspensionister - herunder fysisk og psykisk handikappede - hjemmegående husmødre, bistandsklienter, pensionister og arbejdsløse, der har ledige dagtimer.

Aktiviteterne vil finde husly i Spørring gl. skole, der blev nedlagt for 26 år siden og som nu kun bruges delvist af diverse foreninger og klupper. Aktiviteterne skal brugerne selv være med til at definere og drive. Skulle aktiviteterne udvikle sig til socialøkologiske kurser, måtte disse gerne få en tredie dimension, den åndelige/ spirituelle dimension med ind i et fuldtonet samspil mellem alle Spørrings borgere. Spørring er planlagt til at huse ialt 1200 indbyggere om 1015 år.

Men for nogle af økosamfundene havde ordet samfund også en social betydning, idet vi hurtigt indså, at den sociale dimension er for- ø k o s a m f u n d e n e s k u l l e o v e r b e v i s e o m g i v e l s e r n e v e d udsætningen for, at den økolov e l f u n g e r e n d e modeller fremfor v e d tungsindige teorier giske dimension kan fungere.

For mig var den spirituelle dimension lige så vigtig, men i vores Vi kan desværre ikke fastholde de Men vi må gå varsomt frem og ikke modelforsøg nedtonede vi denne dimange, velfungerende unge ud over skræmme med vidtløftige visioner. mension fra starten, fordi vi ønskede studietiden, men alt i alt er første fase at afprøve de social-økologiske ideer lykkedes og vi glæder os til at tage fat Måske kan vi markere den spirituelle på et almindeligt udsnit af det eksistepå næste fase, der både vil komme til dimension til fremme af den sociale rende samfund. Den manglende ideoat omfatte økologisk genvinding af og den økologiske dimension i et logi har både vist sig at være positiv vand og næringsværdier fra bebyggelsamarbejde med den lokale menighed og negativ. sen og "social genvinding" for hele i overensstemmelse med kirkens tale Positivt tæller det, at vi faktisk har haft held til at få et næsten normalt beboerudsnit i vore - foreløbig - 32 boliger og en aldersspredning fra 0 til 80 år og at vore beboere finder sammen på kryds og tværs af de vanlige samfundsskel på grund af det subtropiske klima i de glasdækkede arealer mellem husene.

Negativt tæller det derimod, at den økologiske del af projektet vækker lige så beskeden interesse som ude i det store samfund, når det gælder konkrete handlinger som affaldssortering og arbejde i det tilhørende jordbrug.

Positivt har det været at se hvordan en flok studerende spontant har "tæmmet" en halvkriminel ung og hans kammesjukker med hang til bil-

lokalsamfundet Spørring. Indvinding af vedvarende energi er vi jo så godt igang med i de glasdækkede arealer og vi bruger regnvand til vask. Til efteråret vil lokalsamfundet Spørring og to nabolandsbyer være selvforsynende med energi fra et nyt, lokalt biogas-fællesværk.

Måske har den manglende ideologi gjort det sværere for os at fastholde de medlemmer, der fra starten var med til at udvikle visionerne, fordi virkelighedens verden ikke var forberedet på dem og fordi det tager år at realisere dem. En mere åndelig-ideologisk holdning ville måske have båret fælleskabet gennem "stormene"; men mange havde hverken tålmodighed eller stædighed nok og mange turde ikke lægge deres tilværelse an

om, at mennesket ikke lever af brød alene, men også af det personlige ansvar for egne menneskelige og naturgivne omgivelser.

den åndelige dimension

Munach ved Thomas Seiersen Min baggrund for at kunne skrive denne artikel er mit 4 år gamle bekendskab med MUNACH, et spirituelt fællesskab beliggende i Gedved mellem Horsens og Skanderborg.

Jeg bor i eget hus med egen fami-lie på 2 voksne og 2 små børn. Vi er i fællesskabet ialt 60 voksne og 20 børn. Vi bor alle i egne eller lejede huse, lejligheder og kollegieværelser i en radius af 1 km. fra vores samlingspunkt, som er et 9 kantet kursusog meditationshus på 250 m , en kunstskole og en lejet mark på 114 td. land.

2

Ordet spiritualitet indeholder for mig kvaliteter som næstekærlighed, healing, lys, dyb mening, urkraft, helhed og sameksistens. Det er ikke nogen religion, men snarere alle religioner.

Spiritualitet er en naturlig tilstand, som de fleste bevidst eller ubevidst længes imod.

På MUNACH modtager vi en daglig undervisning i at leve en hverdag i kontakt med vores spirituelle virkelighed. Dette gøres igennem meditation 2-3 gange dagligt på faste tider (5.30-6.45/8.30-9.15/21.00-21.30) i vores meditationssal, som er en del af vores undervisere's, Jørgen H. Ovesen og Anne Sophie Jørgensen, kursuscenter. Meditationerne er frivillige, og vi arbejder ikke med nogen specifik meditationsteknik. Ud over de daglige meditationer undervises vi på kurser hos Jørgen og Anne Sophie, hvor vi modtager vejledning i vores individuelle processer, som oftest igennem samtale, drømme og meditationsvejledning.

Igennem dette arbejde inviterer vi spiritualiteten indenfor. Invitationen kræver parathed og ansvarlighed til at kunne tage ansvar for de informationer og krav, der ligger i mødet med den spirituelle energi.

Spiritualiteten arbejder ikke kun på

et personligt/jegstyret plan, men på et mere kollektivt niveau, hvortil er knyttet en fællesbevidsthed. Jeg forstår ordet fællesbevidsthed,som at en gruppe mennesker i samklang på samme tid og på samme måde kan få kontakt med den kollektive spiritualitet også forstået som højere bevidsthed. At opnå fællesbevidsthed og kunne forstå og formidle energi fra dette niveau er et af vores mål. Igennem vores fællesskab støtter, hjælper og træner vi hinanden.

Vi giver spiritualiteten udtryk igennem bl.a. kreativt arbejde indenfor lyd, bevægelse og kunst.

I dette forår har vi startet en kunstskole, som (hver 2. weekend) tilbyder kurser i maleri og skulptur med meditation som udgangspunkt. Vi har en fast ugedag med bevægelse (slow motion, hvirveldans, intuitiv dans) og en dag med lyd (rytmisk, overtone, instrumenter, intuitiv lyd).

Vi er alle aktive omkring de praktiske gøremål på stedet. Her arran

geres havedage, forskønnelsesuger, rengøring, kontorpasning. Dette arbejde har en stor plads for os, for gennem deltagelse i det praktiske på stedet recirkuleres og jordforbindes den energi, vi har hentet gennem meditation, og det afspejler vores evne til at håndtere bevidstheden og de øgede energimængder.

Jørgen og Anne Sophie ejer og driver MUNACH, men de stiller bygningen til rådighed for fællesskabet. Beslutninger tages fælles på møder 1 gang månedligt. Kunstskolen ejes af Xenia Lassen.

Vores erfaring med denne private ejendomsret udlagt til kollektiv brug er meget positiv, og der er nok mange, som ville have svært ved at forestille sig MUNACH realiseret uden denne form.

I foråret 1993 oprettede Markforeningen ved MUNACH. Alle kursister på stedet kan indmelde sig og blive en del af et konkret fællesskab.

Foreningens formål er at eje/leje jord omkring MUNACH og drive/forvalte denne i overensstemmelse med MUNACH's energi. Konkret drejer det sig om 1½ td. land i tilknytning til MUNACH og kunstskolen, hvorpå Solveig Hanghøj har anlagt en 1000 m urtehave med urter til theer og krydderier. Her arrangeres også havevandringer med oplysninger om urternes væsen. På en stor del af marken er der plantet frugttræer og bærbuske. Stedet er et vigtigt socialt samlingspunkt for fællesskabet.

2

Vi har ikke som gruppe nogen klare visioner og mål for fremtiden udover arbejdet med spiritualiteten. Generelt kan man sige, at vi i forhold til det omkringliggende samfund har vanskeligt ved at involvere os. Det kan være svært at få øje på byen Gedved (1800 indbyggere) og dens aktiviteter, når vi har MUNACH. Vi er opmærksom på problemet og forsøger, at forbedre os.

Vi har endnu ikke en gennemført økologisk holdning i fællesskabet.

Det er ikke det, som har bragt os sammen. Vi dyrker dog haverne og marken økologisk, vi har en fast aftale med en økologisk gartner, som sælgergrøntsager til fællesskabet hver onsdag, og vi laver kompost.

Her til efteråret skal vi igang med en arbejdsgruppe omkring, hvad det vil sige at leve økologisk i sin bolig.

Afsluttende vil jeg beskrive, hvad et spirituelt møde kan føre med sig. I august 1993 rejste Bolette Schiøtz, som bor her, til fællesskabskonferencen i U.S.A.. Her møder hun Gabriella, som kommer fra et økologisk/spirituelt fællesskab i Mexico.

Deres møde er meget intenst, og det afstedkommer en aftale om, at en gruppe af MUNACHere mediterer hver søndag kl. 19.00-20.00 samtidig med Gabriella's fællesskab. I begyndelsen af september rejser Bolette og Bent herfra til Mexico på et 2 måneder langt besøg i Mexico. Hvad der kommer ud af dette meditative og praktiske samarbejde, vil Bolette berette om ved en senere lejlighed.

EROSTYRET om PRINS ØKO. af Hanne Nordahl Wegge

Prins Øko havde ondt i alle sine lemmer, i sin demokratiske sans, i sin solidariske kim, og værst i sit hjerte, som føltes lukket inde bag tremmer, fordi han ikke kunne se den fælles ånd over de økologiske samfund. Han længtes usvigeligt efter en økologisk ånd, der kunne ophøje, inspirere, øse kærlighed og indgyde mod. Prins Øko besluttede, at han ville rejse ud i verden og opsøge den økologiske ånd.

I Prins Øko's landsby samledes folket for at ønske ham en inderlig, sanserig, god og frugtbar rejse. Landsbyens mekaniker gav Prins Øko en stangmagnet af det fineste stål, som kunne hjælpe Prins Øko med at finde frem til den økologiske ånd. Landsbyens læge gav Prins Øko et stetoskop gjort af sølv og ibenholt, med dette kunne Prins Øko lytte sig frem til åndens hjerte. Endelig gav landsbyens præst Prins Øko et smukt trækors i gyldent træ, der så ud som maghony og føltes som rav, trækorset kunne åbne op ind til åndens hemmelige rum.

Således udstyret med landsbyens bedste gaver drog Prins Øko afsted og rejste land, byer, søer, floder og landsbyer tyndt, uden at han følte noget specielt økologisk nærvær.

Han drog fro afsted fra sted til sted, for hans gode gaver stolede han inderligt, fuldt, fast og helt på.

Plusli' en dag mærkede han stangmagneten vende, dreje, rykke og hoppe i hans bukselomme. Prins Øko stod helt stille og så sig omkring. Han havde været her før; men huskede ikke i hvilken anledning.

Foran Prins Øko var der et sjovt udseende hus med store ugleøjne, der strålede mørke og klare, en rund dør af maghony i jordravets farve. Taget var forunderligt en sortgrå masse bølgede højt på huset, det var havtang formet og flettet i 2 snoninger, der landede tungt på hver side af huset med et kækt svip opad. Prins Øko gik forventningsfuld frem til huset og op til trappen, som var gjort af kildekalk. Der var aftryk af førtidens vækster fossileret ned i trinene, et rosenblad, et bregneblad, et egeblad og en nålegren fra enebæren.

Dybt sansende stod Prins Øko foran døren fuldstændig bedåret af maghonytræets jordravsfarve. Prins Øko tog stetoskopet op af lommen og lagde øret til ...ganske ganske ganske ganske svagt hørte han en hjertelyd derinde, som om nogen bevidst holdt sin hjertelyd tilbage.

Prins Øko drog korset forsigtigt op af lommen og førte langsomt dets længste korsarm ind i dørens lås. Han drejede korset omhyggeligt. een gang ..endnu een gang ...endnu een gang ....fjerde gang gled døren stille og fredfyldt op.

Lyset fra rummet hvælvede ud, henover, ind i og rundt om Prins Øko. Det tog ham lidt tid at få ro omkring alle de mangeartede sanser, der nu stormede i hans indre. Sanser han slet ikke tidligere havde kendt til eksistensen af. Længe stod Prins Øko svimlende, svejende, tummelumsk og tung, lige der på tærsklen til det oplyste rum.

Inde i det stærkt oplyste rum sad en kvinde helt stille med korslagte ben, hænderne hvilende på knæerne med håndfladerne opad. Kvindend åndedræt var dybt, langt, stille og guddommeligt fredfyldt.

Kvindens, rummets, og lysets komplementariske ro bølgede imod Prins Øko. Helt stille stod han og følte sig varmere, blidere, klarere og stærkere for hvert sekund der gik. Hans hænder gled langsomt hen over kvindens opadvendte håndflader en sitren gled gennem ham og han blev med et gloende hed og sveden heglede ned ad ham. Hans hjerte hamrede og bankede vildt i brystet på ham og hans øjenlåg gled i.

I fugleflugtssving fløj hans indre ud til alle de steder han havde rejst igennem. Og han indså nu, at der i alle stederne var lagt mangfoldige vækstkim til frugtbargøreise af de økologiske samfund, som hans sind, krop, sjæl og vilje længtes så hårdt imod. Tårerne vældede nu ned af hans kinder og Prins Øko slog øjnene op og kiggede forundret på kvinden, der havde åbnet hans indre blik.

Kvinden havde åbnet sine øjne....et havblik af blåt og lys ramte ham....Prins Øko fik munden på gled:

"Er du den økologiske ånd?" spurgte Prins Øko dybt forundret.

l i t t e r a t u r a n m e l d e l s e

Kvinden nikkede blidt med hovedet.

Økologisk kosmologi.

Prins Øko spurgte nu med en smertefyldt og hjerteskærende stemme, der næsten slog over i gråd: "Hvad skal jeg bringe til folkene i de økologiske samfund?"

Kvinden så kærlighedsfyldt på ham og sagde: "Sig folkene i de økologiske samfund, at den økologiske ånd er hos jer. I skal holde ud og give ånden tid til at indvirke og påvirke jer."

Prins Øko blev så glad så glad så glad så glad, at han måtte løbe væk fra huset, hen i skoven, hvor han rullede sig i græsset, sprang badut, hoppede højere end han nogensinde havde gjort før. Han favnede træer, kyssede blomsterne i græsset, og råbte himmelhøjt: "HURRA HURRA HURRA HURRA .... jeg fandt den økologiske ånd".

litteratur anmeldelse ved Niels Bandholm af "In the beginning" af John Gribbin 1993.

Er universet skabt ved evolution, så det bliver optimalt for skabelsen af undrende væsner som os?

John Gribbin, der er en engelsk Thor Nørretranders, har i sin sidste bog: "In the Beginning" beskrevet en tankevækkende model for universets skabelse og udvikling. Heri tillægges universet egenskaber som vi kun kender fra levende væsner: Stofskifte, selvregulering og evnen til at formere sig. Gennem evolutionær selektion udvælges de "bedst egnede" universer, og vi er så heldige, at det netop er det bedst egnede til at rumme sådanne væsner som os. Som Voltaires Candide sagde: "Alle begivenheder er kædet sammen i denne den bedste af alle tænkelige verdener."

Jeg vil forklare det lidt nøjere.

Prins Øko kom i tanker om, at han havde glemt at spørge om, hvad han selv skulle gøre, så han løb megahurtigt tilbage til huset....Det var væk....

Han ledte og ledte og ledte og ledte, men huset var væk. Et øjeblik sænkede mørket og mismodet sig over ham igen, og han følte at det var synd for ham, at han havde været så glemsom.

Prins Øko satte sig på jorden med korslagte ben og hovedet i skødet på forunderlig vis lagde hænderne sig på hans knæ med håndfladerne opad, hovedet blev usynligt trukket opad, hans åndedræt faldt til ro I denne fuldstændige, rolige, fredfyldte og komplementariske kropsstilling lød det i hans indre: "Hold ud og giv den økologiske ånd tid til at indvirke og påvirke".

Prins Øko rejste sig op med et boblende indre og et stærkt bankende hjerte, nu vidste han hvad han skulle gøre. Han ville hjem og dyrke jordbær til sin økologiske landsby. Glad syngende drog Prins Øko hjem fra sin lange indre rejse.

Naturvidenskaben har haft for vane at benytte mekaniske matematiske modeller til beskrivelse af verden. Universet blev efter Newton beskrevet som et raffineret urværk, hvor alt kunne forudsiges. Med den nye fysik bl.a. kvantemekanikken og nu kaos teori, er der dog kommet et element af uforudsigelighed ind i verdens-beskrivelsen, j a selv bevidstheden påvirker gennem den blotte iagttagelse resultatet af de målinger vi foretager af verden. Men stadig benytter man gerne matematiske og livløse modeller til at beskrive verden.

De gamle grækere og mange naturfolk benyttede levende væsner, guderne, som forklaring på verdens skabelse og udvikling. Gaia var jordens gud, der med Uranos (himmelen) avlede både titaner og Kronos (tiden), der var far til Zeus og de andre guder vi kender fra den græske mytologi.

Videnskabsmanden James Lovelock benyttede i 1972 betegnelsen Gaia for jorden, da han i sine første artikler beskrev hele jorden som et selvregulerende system, som vi kender det fra levende væsner. (læs f.eks. "Jordens Tider" Hovedland 1988). Jordens næring er solens stråler og livet på jorden skaber i høj grad selv de betingelser, der er optimale for livet. Bl.a. iltindholdet i atmosfæren i den rette koncentration, saltindholdet i havene, og jordens temperatur har været konstant gennem regulering af drivhuseffekten i de 4 milliarder år den har eksisteret, på trods af at solens udstråling er øget med ca. 30% i samme tidsrum. Lovelocks teorier mødte i starten megen modstand, selv om han søgte at undgå de mange fantastiske og pseudoreligiøse tolkninger, som flere lod sig inspirere til. Senere har teorien inspireret mange seriøse videnskabsmænd til at studere de mange former for selvregulering, der findes i jordens system. Det har specielt interesse i denne tid, hvor den menneskelige aktivitet påvirker drivhuseffekten og ozonlagets beskyttende virkning. Et emne som har optaget Lovelock meget.

Hvis man studerer universet i sin helhed kaldes det kosmologi. Her er standard teorien, BIG BANG, at verden er skabt for ca.

16 milliarder år siden da et punkt, med ufattelig høj tæthed og temperatur expandrede. Først skabtes rummet, tiden og naturlovene. Et væld af partikler degenererede og efterlod de få elementarpartikler verden nu består af bl.a: elektroner, protoner, neuteroner, neutrinoer, lys og 4 naturkræfter.

Man har i mange år undret sig over at naturlovenes konstanter netop har sådanne værdier, at stjernerne kan brænde i så mange år og danne kul-

stof og andre stoffer, der er nødvendige for livets opståen. Det ser ud som om en uhyre intelligens har beregnet hvilke værdier disse naturkonstanter skulle have for at verden kunne eksistere, så vi kunne være her. Den katolske kirke accepterede også hurtigt Big Bang teorien, da den kunne ses som stemmende overens med Gud som skaberen.

Man har også tidligere undret sig over den naturens visdom, der gør at øjet netop er skabt til at opfatte solens stråler, planternes chlorofyl til at udnytte energien i så høj grad grad, at nutidens ingeniører ikke kan gøre det efter, osv. Man så en intelligent skaber bag naturens skaberværk. Men nu forklares det ved at naturen i kreativ mangfoldiggørelse genskaber sig selv, undertiden med små forandringer, mutationer, der i sjældne tilfælde gør en organisme bedre egnet til at overleve og formere sig. I de ufattelige tidsrum livet har eksisteret på jorden 4 000 000 000 år, har de mange små forbedringer skabt det vi er og alt li-

vet omkring os med den dybe og inderlige forbindelse, der er mellem alt levende. Herunder evnen til at regulere livsforholdene på jorden som helhed.

Gribbin, der refererer til førende kosmologiske forskere, beskriver universet som et af utallige, der har eksisteret før dette. De første universer opstod som en fluktuation i intet, der forsvandt øjeblikkeligt igen. Men så snart der opstod universer, der kunne eksistere så længe, at de kunne skabe sorte huller, så kunne de formere sig.

Et sort hul i universet kan opfattes som en udposning af universet, hvor der skabes nye rum og tidsdimensioner ud over det univers det skabtes i.

Set indefra kan dette sorte hul opfattes som et univers, der igen kan skabe nye universer. Hvert af disse får naturlove, der er lidt forskellige fra det foregående. Herved kan der skabes universer, der kan eksistere lidt længere og som er mere velegnet til at skabe flere sorte huller, dvs. nye universer.

Stjerner kan i sidste fase danne et sort hul, hvis de er store nok, mener man, men det forudsætter, at de kan komme af med varmen, når de store gasskyer trækker sig sammen. Kulstof er god til dette, og netop dannelsen af kulstof i stjerner kræver en finindstilling af naturlovenes konstanter, som har fået kosmologerne til at undres.

Stjernedannelsen indgår i galaksernes stofskifte, hvor der i begyndelsen ikke er meget kulstof. Dannelse af kulstof og de andre grundstoffer er væsentlig for at livet kan udvikle sig på en planet nær en langtlevende stjerne. Man kan vanskeligt tænke sig at livet vil opstå, hvis der ikke var kulstof og lang tid til rådighed. Til gengæld er disse forhold til stede så mange steder i universet, at det ville være usandsynligt, at det ikke skulle opstå utallige steder.

Nu kan man spørge sig selv om hvilken rolle det intelligente liv, som vi er, har for universets fortsatte udvikling. Måske har vi en rolle for at jordens økosystemer kan formere sig og spredes til andre kloder. Vi er måske væsentlige for at Gaia kan formere sig. Dette forudsætter, at vi besinder os, og forstår den inderlige forbundethed vi har med alt liv på jorden. Vi må lære at tænke globalt og måske senere kosmisk, så vi kan være medskabere af andre universer med endnu bedre muligheder for bevidstheden fortsatte udfoldelse.

Gribbin sammenligner universet med det levende. Måske vil en fremtidig teori sammenligne universet med en tanke, som nogle buddister gør. Det er bare en idé. Det hele.

I afrika har det vist sig, at områder med størst diversitet bliver afgræsset mindre af naturens dyr end områder med lav diversitet. De artsrige områder er på den måde bedre til at klare sig både overfor tørke og afgræsning.

nyt fra videnskaben Hvor mange arter behøver vi? ved Niels Bandholm

Efter Rio-konferencen, hvor biodiversitet var et af hovedemnerne, har mange fået øjnene op for bevarelse af naturens mangfoldighed. De fleste kan se betydningen af at bevare truede arter for naturoplevelsens skyld, men også hensynet til opdagelsen af ny medicin, avlsarbejde og almindelig videnskabelig undren spiller ind.

Landmanden, der gerne har en økonomisk interesse i at dyrke monokultur, hvad enten han dyrker traditionelt eller økologisk, prøver at holde mangfoldigheden i ave. Ukrudt bekæmpelse kaldes det. Hvad enten det sker med sprøjtemidler eller harve.

Hvilken interesse kan naturen have i at lade så mange arter komme til?

Nye videnskabelige undersøgelser i England og USA giver nogle svar. I Silwood Park nær London har man bygget et 10 millioners forskningssted Ecotron, hvor man under kontrollerede former studerer økosystemer med forskellige antal arter. Både planter, insekter og rovmider. Arterne var nøje udvalgte og indeholdt 9, 15 og 31 i de 3 "kunstige" økosystemer.

De blev plantet i jord med éns bakterie-, svampe- og ormeindhold.

Mængden af luft og temperaturen blev kontrolleret.

Det viste sig at den biologiske omsætning og tilvæksten i biomasse var signifikant større i økosystemet med de mange arter.

Denne erfaring svarer til den, man søger at udnytte i nye biologiske rensningsanlæg, hvor man sammensætter økosystemer med både planter og snegle m.m. Men måske kunne erfaringen i højere grad udnyttes i marker med blandingssæd.

I det næste eksperiment, der lige er startet, har man søgt at skabe forhold, der svarer til jordens år 2060, hvor CO2-indholdet er fordoblet og temperaturen er et par grader højere p.g. af drivhuseffekten. Men man har endnu ingen resultater.

Det er vanskeligt at lave eksperimenter med kontrollerede økosystemer, da man i forsøgene ikke kan tillade naturens mangfoldighed med tusinder eller millioner af arter, idet man ikke kan reproducere eller sammenligne forskellige økosystemer, hvis de får lov at udvikle sig helt frit. Og reproducerbarhed og sammenligning er en af grundpillerne i traditionelt videnskabeligt arbejde.

Imidlertid kan man godt, som feltbiologer har gjort i mange år, iagttage og sammenligne hvordan naturen udvikler sig under forskellige forhold. Her er det moderne landbrug nok det største natureksperiment menneskeheden har udført.

David Tilman fra Minnesota i USA har i 12 år lavet iagttagelser på græsprærien, hvor han lavede et eksperiment, hvor det eneste indgreb i naturen var, at han tilførte kunstgødning i

Det kunne være interessant at sammenligne indholdet af planternes modstandsstoffer, de såkaldte sekundære metabolitter, i plantesamfund med forskellig artsrigdom. Bodil Søgaard har vist (se hendes artikel her i bladet), at planter på kunstgødning udvikler færre af disse modstandsstoffer. Dette kunne være en af forklaringerne på resultaterne af gødningsforsøgene på prærien. Da de sekundære metabolitter bl.a. er planternes signalstoffer til hinanden og de der lever af dem, kunne det være endnu mere spændende at se om planterne udviklere et rigere "sprog", hvis der gror mange sammen uanset gødningsforholdene. Dette kunne studeres i Ecotron.

Da den menneskelige bevidsthed kun vanskeligt kan forestille sig resultatet af de mange komplicerede vekselvirkninger i økosystemer, har man skabt computermodeller af økosystemer, der kan udvikle sig og danne nye arter. De er selvfølgelig ikke nær så komplicerede som naturen, men alligevel har man her gjort nogle interessante iagttagelser. Det viser sig, at hvis man sammenligner økosystemer med og uden parasitter (snylItere), så vil systemer med par a s i t t e r udvikler langt den største diversitet. Da de føromtalte forsøg antyder værdien af en stor arts-mangfoldighed, og da denne netop udvikles bedst ved at der er parasitter til stede, kan man også her se naturens visdom i at udvikle snyltere, der for den almindelige menneskelige nytte-bevidsthed virker som spild af gode kræfter.

Mangfoldighed gir styrke forskellig mængder til 200 felter med den naturlige fauna. Han iagttog at i felterne med mest gødning var det nogle få arter, der udkonkurrerede de andre, hvorved disse felter fik den mindste diversitet. Men efter 5 års målinger skete der det heldige, at prærien i 1988 fik de hårdeste tørke i 50 år. Nu viste det sig at i områderne med færrest arter faldt biomasse produktionen til 12%, mens den i områderne med flest arter kun faldt til halvdelen. Hertil kom at 3 år efter havde disse områder genvundet deres produktion, mens områderne med færre arter stadig lå under det normale. Mangfoldighed gir styrke.

Mon det samme gælder for menneskesamfund som for plantesamfund?

kilde: bl.a: New Scientist 6 aug.94 p.36-40 og Scientific American jan.92 p.l05-113

ny

viden

Er økologiske varer bedre? ved Ane Bodil Søgaard, Landbohøj skolen.

Hvorfor købe økologiske varer, når de er meget dyrere og måske slet ikke bedre? Videnskaben kan j o ikke bevise noget! For miljøets skyld? ja, men i længden er det svært at holde gejsten oppe, hvis der ikke er andre fordele. Man kan måske oven i købet føle sig lidt naiv eller hellig, når man betaler mere for økologiske varer.

Bruger man sin sunde fornuft, er der næppe nogen, der er i tvivl om, hvad der er bedst. Men det er rart med videnskabelige beviser, når den sunde fornuft ikke længere er tilstrækkelig.

Udfra en videnskabelig synsvinkel er det umuligt at bevise, at økologiske varer er bedre. Men man kan pege på nogle forskelle og sandsynliggøre, at de variationer der er, kan have større eller mindre betydning og dermed påvirke vores sundhed på kortere eller længere sigt.

Primære og "sekundære" stoffer.

Vi har en utrolig stor viden om, hvilke næringsstoffer de forskellige frugter, grønsager og kornprodukter indeholder, lige fra proteiner, fedt og kulhydrater til vitaminer og mineraler.

Vi ved, hvad der fysiologisk sker med vores afgrøder, husdyr og os, når vi over kortere og længere perioder får for meget eller for lidt af disse primære indholdsstoffer. Mangel- og forgiftningssymptomer er velbeskrevet både hos planter dyr og mennesker.

Noget vi derimod ikke ved så meget om, er alle de øvrige stoffer, planterne indeholder. Disse stoffer beskrives, noget misvisende, som sekundære stoffer. Skellinien mellem primære og sekundære stoffer har meget at gøre med vores viden, eller rettere mangel på samme. Man kan sige, at de primære er dem, vi kender til både biokemisk og fysiologisk, i modsætning til de sekundære, hvor vores viden er langt mere sporadisk. Indtil vi f.eks. opdagede K-vitaminets fysiologiske virkninger var dette vitamin

henregnet til den sekundære gruppe.

Så måske kunne man betegne mange af disse sekundære stoffer som endnu ukendte vitaminer.

Der lindes et utal af sekundære stoffer. Det karakteristiske for dem er, at de findes i forholdsvis små mængder i planterne, og vores viden er mangelfuld. Derimod er det en gammelkendt viden indenfor folkemedicinen, hvilke sekundære stoffer, der findes i forskellige plantearter, og hvilken indvirkning de har på os.

Farve, smag og duft...

Hvad bruger planterne de sekundære stoffer til? De indgår f.eks. i blomsternes farve lige fra den hvide og gule over den røde til den blå og violette. Det er også dem, der giver smag og duft til vores krydderurter og de er vigtige bestanddele i lægeplanterne.

De sekundære stoffer er også med til at forsvare planterne overfor både svampe, insekter og andre planteædere incl. os selv. Dette er én af grundene til at vi gennem forædling af smags- og helbredsmæssige grunde ikke syntes om. En anden grund er at vi - også af den grund - har mistet mange af afgrødens indholdsstoffer.

Det påvirker i høj grad indholdsstofferne, både kvalitativt og kvantitativt, om planterne bliver dyrket økologisk eller ej. Højt kvælstofniveau reducerer f.eks. flere af indholdsstofferne, hvorved deres indbyrdes forhold forskydes. Med den viden i baghovedet er det ikke vanskeligt at forestille sig, hvad der er sket i de sidste 40 år med indholdsstofferne i vores kulturplanter, idet kvælstofforbruget i kunstgød-

ningen i denne periode er steget ca. 6 gange.

Der er altså flere grunde til at vores kulturplanter ikke "smager som i gamle dage". Det er nogle af de omkostninger vi må betale for at opnå og bevare det høje udbytte og de lave fødevare priser.

Ingefær som eksempel.

For et par år siden, da alle disse sammenhænge begyndte at gå op for mig, stillede jeg mig selv det spørgsmål: Hvilken indflydelse har de sidste 40 års forædling og intensive dyrkningsmetode mon haft på os og vores sundhed?

For at komme nærmere på et svar, satte jeg mig ind i den folkemedicinske viden - en viden, som i vid udstrækning benytter sig af de sekundære indholdsstoffer i planterne. Har urtemedicinen overhovedet nogen virkning, eller er det bare overtro og placebo-effekt? Jeg valgte ingefær som studieobjekt, idet denne urt har været benyttet verden over i mange folkemedicinske traditioner. Samtidig forelå der et stort antal videnskabelige arbejder på netop ingefær. Til min store overraskelse var der fin overensstemmelse mellem videnskabelig information og den folkemedicinske mere intuitive prøven-sig-frem erfaring. Resultaterne har jeg samlet i bogen: "Ingefær, roden til alt g o d t Hvad siger folkemedicin og videnskab?"

Mange interessante oplysninger dukkede frem under studiet af ingefær og andre urter, der blev benyttet i folkemedicinen. Bl.a. at kvaliteten af inge-

fær ikke blot afhænger af mængden af indholdsstoffer, men i lige så høj grad afhænger af forholdet mellem de forskellige sekundære stoffer. At disse forhold påvirkes vældigt af dyrkningsforholdene, herunder bl.a. næringstilførslen, de klimatiske betingelser, sprøjtning, opbevaring og høsttidspunktet, gør ikke problemstilUngen mere gennemskuelig. En anden af de mange interessante videnskabelige undersøgelser viste, at nogle af de oprensede enkeltstoffer havde mutagene virkninger (kræftfremkaldende?), hvorimod de samme stoffer i naturlig sammenhæng og koncentration ikke viste tegn på mutagene egenskaber.

Indholdsstoffer i de økologisk dyrkede grønsager.

M e n h v a d ved vi o m indholdsstoffer-

ne i de økologisk dyrkede grønsager

og frugter?

Levnedsmiddelstyrelsen udgav en bog i 1990 "Frugt og grønsager vurderet ud fra et helhedssyn." De fandt bl.a. en tendens til højere tørstof, Cvitamin og kostfibre i økologisk dyrkede grønsager end i traditionelt dyrkede, og lavere indhold af ß-caroten og B1-vitamin. Endvidere "er der ikke fundet nogen væsentlig forskel på mineralindholdet mellem økologiske og traditionelt dyrkede grønsager.

Forskellen er af størrelsesordenen 102 0 % og har dermed ingen ernæringsmæssig betydning sammenlignet med den naturlige variation." Men man kan jo spørge, hvilken betydning et generelt 10-20% lavere indhold af mineraler over en 5 0 års periode har for vores sundhed og velvære? Og hvordan forholder det sig m e d d e andre

stoffer, planterne indeholder?

Sammenlignende forsøg.

På landbohøjskolen har vi lavet nogle forsøg med byg og salat. Planterne blev dyrket under forskellige forhold og vi analyserede hvordan de sekundære stoffer varierede med forskellige gødningsmængder. Se figuren.

Da vi ved, at mange af de sekundære stoffer har indflydelse på flere sygdomme som f.eks. allergi, mave-tarmlidelser, hjerte-karsygdomme, højt blodtryk, ledbetændelse og gigt, har man måske kunnet fornemme en sammenhæng mellem det voldsomme forbrug af kunstgødning, til et fald i indholdsstofferne i vore frugt og grønsager og til en sugning i visse sygdomme.

At vores fødevarer også har indflydelse på vitaliteten, er der flere undersøgelser, der tyder på. I Tyskland har man undersøgt kaniner, der enten fik biodynamisk eller traditionelt dyrket foder gennem 3 generationer. I første generation var der ingen væsentlig forskel på antallet af unger hos de to hold kaniner, hvorimod forskellen blev større i 2. generation og steg endnu mere i 3. generation. De biodynamisk fodrede kaniner fik samme antal unger i alle 3 generationer, hvorimod kaniner, der fik traditionelt dyrket foder fik færre og færre kaniner i løbet af de tre generationer.

Sædkvaliteten bliver ringere.

At fertiliteten påvirkes af dårlige fødevarer viser en anden undersøgelse, der er lavet på tyre i 1973 i Tyskland.

Undersøgelsen viser, at tyre, der fik traditionelt foder, fik ringere sædkvalitet end tyre, der levede af økologisk dyrket foder.

I Danmark er mænds sædkvalitet forringet drastisk igennem de sidste 4 0 5 0 år. For at undersøge, om fødevarekvaliteten også her kan spille en rolle, er der igangsat en stor undersøgelse på Rigshospitalet, hvor man sammenligner sædkvaliteten fra mænd, der lever økologisk med mænd, der ikke spiser økologiske fødevarer.

For mig er der meget, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem den måde vi dyrker vores jord, kvaliteten af vores afgrøder og husdyr og vores sundhed.

nyt om træf

Økologisk grænsebrud om en sommerworkshop i Sverrige ved Niels Bandholm.

Teaterkunsterne Jytte Abildstrøm og Staffan Bjorklund stod for en økologisk, kunstnerisk, arkæologisk, international, frilandshøjskole med økologisk byggeri, teater og jazz i 4 dage i landsbyen Hög nord for Lund i Sverrige i dagene 11-14/7.

Det var en oplevelse så varieret og rig at den ikke kan beskrives i få ord.

Arrangementet foregik i et genskabt naturområde nær et nedlagt teglværk, hvor forskellige virksomheder havde et lejemål.

På området nabo til industriområdet var der bygget jernalderhuse som i Lejre, hvor skolebørn kunne komme og opleve fortiden. Der var en overdådig økologisk have som Staffan og hans kone havde skabt. Den leverede hovedparten af maden som blev tilberedt som madkunst af Staffans unge venner.

kestammer og kampesten.

Om aftenen, hvor det var lidt køligt i det usædvanligt varme vejr, hjalp de fleste til med byggeriet - til levende jazzmusik, fra friluftscenen. Musikgæsterne blev efter forestillingen forevist den økologiske have, byggeriet og jernalderhusene.

Der var også en friluftscene, hvor der blev spillet jazzmusik hver aften i de 4 dage arrengementet kørte. Projektet blev bl.a. støtte af amtet, kommunen og industrisamvirket.

Om dagen lavede Jytte Abildstrøm frilandshøjskole i lejede telte, hvor vi også spiste, så børneteater, hørte foredrag, hvis man ikke filtede dukker på Staffans teaterværksted i nærheden.

Her var der også foredrag om økologisk byggeri om aftenen, når man var færdige med at bygge.

Flemming Abrahamson var der med byggeholdet for at bygge "Solstället" et lille økologisk hus med solfanger, brusebad og multtoilet bygget af lær-

Jeg byggede selv en dome med 5 bosniske flygtninge, så der blev etableret en fredsbygger gruppe "Gradjna Mira" i Sverrige. Den skal senere møde

en tilsvarende fra Danmark, er det planen.

Bosnierne stod for stegning af et helt lam torsdag aften, hvor der var fest.

Foruden svenske og danske økobyggere og højskoledeltagere, hjalp en gruppe polske arkitektstuderende til.

De normale grænser mellem børn, unge og gamle mellem forskellige dicipliner og kunstarter var brudt ned. Vi lærte, lyttede, arbejdede og mødtes i en ny genre af forhåbningsfuldt samvær om en bedre fremtid, hvor mennesker kan mødes og genopbygge en fredeligere og mere munter verden.

Jeg kommer til at tænke på et sufidigt af Rumi (1207-73): I dette øjeblik, hvor du og jeg sidder her, to legemer med en sjæl, er vi en have med planter og fuglesang, der strømmer gennem os som regn.

Stjernerne kommer frem, vi er ude af os selv, men samlede. Vi retter os mod nymånen, dens diciplin og muntre glæde.

Vi lytter ikke til historier fuld af frustreret vrede. Vi næres af latter og en blidhed, som vi fornemmer om os, vi er sammen.

Og endnu mere utroligt. Siddende her i Konya er vi i dette øjeblik i Khorasan og Iraq.

Vi har denne form i tiden, og en anden hinsides, der er skabt af dette nærvær.

referat fra seminar: Økologi i Boligen På herrens mark som økobygger Af Peter Buntzen

Hvis du vil bygge økologisk, skal du lige vide, at ingen vil finansiere dit hus, at et multtoilet er fremstillet af glasfiber og, at solfangeranlægget sandsynligvis er giftigt, fordi det indeholder antifrostvæske. Du skal også vide, at du selv må bygge dit hus, for ellers bliver det helt uoverkommeligt økonomisk.

Det svar fik økoselvbyggeren, Erling Deigaard, Andelssamfundet i Hjortshøj, da han i en sketch indledte et weekend-seminar om økologi i boligen på Virupskolen i Hjortshøj. Andelsforeningen i Hjortshøj og foreningen Praktisk Økologi var fælles om seminaret, emner som: "Multtoiletter", "Opbevaring af madvarer uden fryser", "Regnvandsopsamling" og "Domer og recirkulationshus".

Det lille åbningsspil mundede ud i "det er jo ganske håbløst" at være selvbygger med økologiske visioner. Alligevel fordelte de cirka 150 deltagere fra hele landet sig ud på de mange spændende workshops, hvor man ivrigt diskuterede og lyttede til, hvordan det trods alt lykkes at bygge og bo i balance med naturen.

Domer - oplevelser i flere dimensioner.

Et af fællesoplæggene blev holdt af, Hanne Lykkeberg, domebygger og erklæret domefanatiker. Hun fortalte om domen, der er en bolig baseret på kuppelformen, hviket giver mindre overflade og et stort rumfang i forhold til traditionelle huse. Domen afgiver mindre varme til omgivelserne og sparer derved energi.

Hanne Lykkeberg har haft meget besvær med atfåbygget sin særprægede bolig, f.eks. blev der udviklet særlige krumme stiger til tagkonstruktionen, og isoleringen voldte også problemer. Der var ingen erfaringer fra Danmark med så store helårs-domer, så Hanne Lykkebergs drømmehus blev ekstra dyrt at bygge.

Ifølge Hanne Lykkeberg klares opvarmningen udelukkende med passiv solvarme og giver en temperatur på 16 grader celcius Hannes foretrukne, når man har uld på kroppen. I en dome lever man tæt på naturens cyklus og kan følge de skiftende årstider direkte.

Engang blev den omgivende natur dog for nærgående for Hanne Lykkeberg, da hun blev invaderet

af mere end 3 0 mus, der syntes hendes seng var dejlig varm.

Domen er ikke kun en miljøvenlig måde at bo på, det er også en åndelig oplevelse, der kan komme bag på beboeren, fortalte Hanne Lykkeberg til den interesserede forsamling.

Enhver stemning bliver forstærket i en dome, der er eksempler på folk, der er blevet direkte deprimeret af at bo i en dome, mens andre oplever en stærk glæde og lethed. Hanne Lykkeberg fortalte levende om sin første tid sammen med domen, hvor hun levede som i en rus. Nu har hun fundet en balance og udviklet en stærk og dyb kærlighed til sin dome.

Traditionen på hovedet Når man bygger et traditionelt hus, begynder man for neden og lægger fundamentet, som man så bygger ovenpå. Sådan har vi altid lært det - også i skolen er det er hyldet princip for indlæring. Når man bygger en dome er det lige det modsatte princip, her bygger man toppen først og slutter med at bygge fundamentet!

Ligesådan er det, når man er økoselvbygger. Der eksisterer ikke nogle kompotente rådgivere indenfor dette pionerområde, derfor må folk selv eksperimentere sig frem til den bedste løsning - ofte betyder det, at der skal tænkes helt anderledes, end man normalt gør.

Seminaret viste, at vejen til en rendyrket økologisk livsstil er lang og fuld af kompromisser. Nogen skal gå den første vej, det gør medlemmerne af Praktisk Økologi og Andelssamfundet i Hjortshøj tak for det, og lad så os andre turde følge trop mod en bedre og mere harmonisk tilværelse i økologisk balance.

Bringes med tilladelse fra Praktisk Økologi nr 4 1994.

Svar

på spørgsmål

om

Private udviklingsselskaber Generelt

om

udviklingsselskaber

A 1. Hvad er et udviklingsselskab?

Et udviklingsselskab er et privat aktieselskab.

Dets formål er at skaffe finansiering og ledelsesbistand til små og nye virksomheder, der ønsker at igangsætte perspektivrige nyskabelser inden for produkt- eller serviceområdet, som ikke vil kunne tiltrække kapital fra andre finansieringskilder.

Grundlaget for udviklingsselskabets funktion findes i lov nr. 365 af 18. maj 1994, Lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.

Ifølge denne påtager staten sig halvdelen af risikoen i forbindelse med fejlslagne investeringer, som er foretaget af udviklingsselskaber, der har opnået godkendelse til at disponere over statsgaranti.

A 2. Hvilket erfaringsgrundlag er der for denne investeringsform?

Investering i nye virksomheder og nye aktiviteter har længe været en særdeles profitabel investeringsform i udlandet. Specielt i lande med stor vækst. I USA har forbilledet for det nye danske system fungeret siden 1959. For at forbedre jobskabelseseffekten foreslår Clinton-regeringen, at statsgarantien sættes op til 90% fra 75%, som har været gældende i de sidste 35 år..

I den danske lov om udviklingsselskaber er der foreløbig indgået et politisk kompromis om 50%.

Det er vigtigt i denne forbindelse at understrege, at garantiprocenten ikke er udtryk for tabsrisikoen, men at det alene skal tjene som incitament for private investorer. Beregninger viser i øvrigt, at såvel jobskabelseseffekten som statens fortjeneste vil stige ved at øge garantien til 75%.

Om det tilsvarende amerikanske systems store erfaringsmateriale har man i en regeringsrapport konkluderet: "Succes'en skyldes især den private kapitals forrang i udviklingsselskabernes kapitalstruktur, som har den fordel, at den isolerer og sikrer de offentlige midler mod tab gennem privat ejerskab og ledelse, der tillige medfører at beslutningstagningen finder sted med maksimal effekt på markedsmæssige betingelser".

A 3. Hvorledes skal et udviklingsselskab opnå sin målsætning?

Et udviklingsselskab skal ud fra en professionelt struktureret investerings- og ledelsesstrategi tilstræbe på lang sigt at opnå et fornuftigt afkast til sine investorer gennem et effektivt og aktivt samarbejde med de virksomheder, hvori der investeres i udviklingsøjemed. Det er udviklingsfunktionen der er det afgørende - ikke ejerskabet.

A 4. Hvilke fordele får de virksomheder, der investeres i?

Virksomhederne får først og fremmest adgang til ansvarlig kapital og udviklingsekspertise, d.v.s. arbejdende egenkapital i tilstrækkeligt omfang til at kunne gennemføre et produkt- eller projektudviklingsforløb. Et internationalt erfaringsgrundlag viser at denne kombination af kapital og ledelsesekspertise er en af de væsentligste forudsætninger for succes med udviklingsarbejde. Europa-Kommissionen har i juni 1994 skildret det nuværende erhvervsfremmesystems problemer i forhold til små og nye virksomheder på denne måde: "Svaghederne består dels i finansieringsproblemer, dels i at virksomhederne har svært ved at magte det komplicerede juridiske og administrative miljø, de befinder sig i" Alt for ofte er den enkelte fornyer uden en nødvendig ekspertise blevet efterladt i en situation, hvor der først tænkes på at søge at tiltrække eksterne finansieringskilder, når egne midler er opbrugt. På dette tidspunkt vil mulighederne for at få videre finansieret udviklingsarbejdet ved hjælp af passiv fremmedkapital/lånekapital som regel være forpasset, fordi dette system er baseret på kun at yde lån i et omfang der svarer til 30 - 50% af kapitalbehovet.

A 5. Hvorfor er der behov for denne type udviklingsselskaber?

Fordi: • Der er et stort og udækket marked for ledelsesrådgivning kombineret med tilførsel af kapital i de tidligste stadier i en forretningsudviklingscyklus.

• Traditionelle venturekapitalkilder er ikke indstillet på at dække markedsbehovet.

• Traditionelle kapitalkilder er ikke gearet til investeringer i nye virksomheder/har ikke igangsætterkultur.

• Små og nye virksomheder har især brug for egenkapital - for at kunne skaffe fremmedkapital.

• Egenkapitalmassen i samfundet er faldende og utilstrækkelig. Årsagen hertil er især at bankers egenkapital er skrumpet ind, bl.a. fordi erhvervsvirksomheders, husejeres og i det hele taget borgernes egenkapital er blevet reduceret, samtidig med at kapitalkoncentrationen i fonde er blevet øget.

Private udviklingsselskaber vil bidrage til at kanalisere fondskapital ud i erhvervssektoren og øge dennes kapitalandel.

• Risikoen er ofte for stor og rentabiliteten for ringe ved investeringer i nye virksomheder, når

Private udviklingsselskaber er betegnelsen for en ny form for investeringsvirksomheder, der skal levere finansiering og ledelsesbistand til nye aktiviteter i små og nye virksomheder i henhold til en ny Lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed , der blev vedtaget i Folketinget i maj måned 1994.

En helt ny form for erhvervsfremme i det private system i Danmark - men med 35 års succesrigt erfaringsgrundlag i USA. det sker uden ekspertise.

• Antallet af selvstændige og af arbejdspladser falder. I det sidste år er nettofaldet i antallet af selvstændige været op mod 50 daglig.

• Antallet af ubeskæftigede stiger.

A 6. Er investeringen Ja, fordi:

også sund for

samfundet?

• b e h o v e t for v æ r d i s k a b e l s e i d e n p r i v a t e s e k t o r er

stigende.

• behovet for fornyelse af produkter og af serviceområder i stigende omfang bør afløse fornyelse af produktionsmetoder, som hidtil har haft et fortrin hos finansieringskilder, og som i almindelighed reducerer antallet af arbejdspladser.

• behovet for nye arbejdspladser er stærkt afhængig af skabelsen af nye virksomheder.

• behovet for egenkapital, der er særlig vigtigt, når det drejer sig om etablering af nye virksomheder, ikke dækkes af eksisterende offentlige erhvervsfremmeordninger som Vækstfonden og den nye lånegarantiordning for banker (IdeKaution). Disse ordninger fungerer i øvrigt kun hensigtsmæssigt, hvis der er egenkapital til stede.

• de samfundsmæssige fordele gennem fusioner, stordrift m.v. er tvivlsomme, da det oftest fører til nedskæring af arbejdsstyrken i de virksomheder, som har valgt denne strategi.

• staten tjener på både succes'er og fiaskoer, og det er en kendsgerning, at staten i regelen tjener langt mere end den enkelte virksomhed på igangsættelse af perspektivrige fornyelser end virksomhederne, der igangsætter dem.

• udviklingen af nye virksomheder og forretningsområder vil gavne samfundet ved at skabe nye arbejdspladser, ikke bare ved at bevare, erstatte eller overføre arbejdspladser, som alt for mange af de hidtidige "erhvervsfremmeforanstaltninger" har bevirket.

• fornyelsen vil øge antallet af vækstvirksomheder, der senere kan overtage rollen som samfundets stabile element.

T. DALSGAARD JENSEN VIRKSOMHEDSRÅDGIVNING TEL: INNOVATION • ORGANISATION

ARNEVANGEN 3 DK-2840 HOLTE 42 80 20 80 FAX: 42 80 20 84

A 7. Produceres der flere arbejdspladser med denne investeringsform?

"En ekstraordinær produktion af rigtige nye arbejdspladser sker bedst og billigst i den private sektor ved hjælp af en særlig form for statsautoriserede, private udviklingsselskaber, der samarbejder med det offentlige med henblik på at yde finansiel og organisatorisk bistand til erhvervsfornyelse gennem etablering af nye aktiviteter i små og nye virksomheder". Dette er en af konklusionerne i en ny rapport om det tilsvarende amerikanske system.

OECD-undersøgelser har gennem mange år bekræftet, at mere end to trediedele af de nye arbejdspladser, som samfundet har så hårdt brug for, skabes af virksomheder med under 20 medarbejdere, og tre fjerdedele skabes i nye virksomheder i deres fire første leveår. En nyere engelsk undersøgelse viser, at der er tale om over 90%..

Sammenligner man jobskabelseseffekten med den, der opnåedes i forbindelse med skibsanparter vil udviklingsselskaberne give den største effekt.

For hver million kroner, der var involveret i et skibsanpartprojekt "sikredes" normalt arbejde for en mand i et år på et skibsværft. I resten af investeringsperioden, ofte op til 20 år, var der som regel tale om arbejdspladser i udlandet. For samme beløb kan der oprettes flere arbejdspladser i små og nye virksomheder gennem udviklingsselskaber. Hovedparten af arbejdspladserne vil endvidere være af længere varighed.

A 8. Hvordan kan private udviklingsselskaber konkurrere med de offentlige erhvervsfremmeordninger?

Private udviklingsselskaber dækker de behov, som det offentlige ikke dækker, og navnlig ikke egner sig til at dække. Eksempelvis direkte samarbejde med virksomheder på det private erhvervslivs præmisser. Decentralisering af erhvervsfremmeforanstaltninger. Afbureaukratisering. Væsentligst er nok den nødvendige sunde konkurrence.

A 9. Er det ikke dyrere at lave erhvervsfremme i det private regie?

Danske erfaringer viser, at staten taber over 40 50% af udlån eller i det hele taget at de midler, der sættes ind på erhvervsfremme i offentligt regie.

(Iflg. evaluering af udviklingsfondens virksomhed fra 1970 til 1990) Udenlandske erfaringer med privat erhvervsfremme med offentlige garantier viser langt mindre tab og samlede overskud for såvel udviklingsselskaberne som for staten..

Annonce: Kreditinstitutter, miljø og lokalsamfund.

Møde i Landstingssalen på Christiansborg fredag d. 23/9 -94, kl. 13-17.

Arr. Landsforeningen for Økosamfund og Økologisk Råd.

Igennem længere tid, har det været nærmest umuligt at optage lån til helt almindelige formål i landdistrikterne. På trods af, at mange politikere ønsker at fremme økologiske demonstrationsprojekter, forhindres disse af manglende muligheder for låntagning.

1. Indledning ved Erik Christensen, Økologisk Råd.

2. Udvikling i landdistrikterne.

Politiske betragtninger ved MF Sonja Mikkelsen (S) og MF Bodil Thrane (V) Konkrete problemer med belåning, ved Borgmester Poul Møller (V) fra Dronniglund Forsøg på afhjælpning af problemerne, Bent Fog Svendsen, Sparekassen Himmerland

3. Økologiske demonstrationsprojekter.

Politiske betragtninger ved MF Sonja Mikkelsen (S) og MF Bodil Thrane (V).

Konkrete problemer med belåning, Kaj Hansen, formand for Landsforeningen for Økosamfund.

Forsøg på afhjælpning af problemerne, Lars Pehrson, direktør for Merkur bank.

Kaj Thomsen, formand for Magistrenes Pensionsasse. Ross Jackson, GAIA TRUST.

4. Finansiering af fremtidig samfundsudvikling.

Indledning ved Jørgen Nue Møller, bestyrelsesformand i Realkredit Danmark.

Paneldiskussion mellem deltagerne, samt Jens Kampmann, Invest Miljø A/S, Lektor Peter Kragh Jespersen, formand for DJØF's pensionskasse og iøvrigt med salen.

5. Afslutning: Oluf Danielsen, Økologisk Råd.

Annonce: Bogrupper 1 i Det socialøkologiske Projekt Andelssamfundet i Hjortshøj søger mennesker til snarlig overtagelse af en næsten færdigprojekteret lejlighed.

Lejligheden er på ca, 100 m2(evt. mindre), og beliggende på 1.sal i et dobbelthus.

Lejligheden er en del af en lille andelsboligforening.

For nærmere oplysninger henvendelse til Henrik Kjærsgaard 8610 1295 eller 8616 4740

Kirstinelund søger ny beboer.

Vi er et bofællesskab på en stor firlænget gård mellem Ry og Skanderborg, der er igang med at lave et andelssamfund.

Der er nu et værelse ledigt på 30 m2 med hems.

Det bliver senere til en lejlighed på 60-70 m2, når vi er færdige med ombygningen af stuehuset.

Huslejen er 2200 kr. incl. el og varme.

Indskuddet er to måneders husleje. Der er en prøvetid på 6 mdr, hvorefter du finder ud af om du ønsker at købe en andel på 35.000 kr.

Vi er 6 voksne og 4 børn på stedet med mulighed for udvidelse til 30-40 voksne plus børn.

Ring eller skriv til: Tove, Poul eller Troels, Kirstinelund, Skanderborgvej 132, 8660 Skanderborg.

Tlf. 8657 7397

Du kan handle direkte I

vores gårdbutik, pr. postordre ved storkøb eller du kan finde et udvalg af vores produkter hos bl.a.

KØBENHAVNSOMRÅDET: Edeka,FrederiksbergAlé 53 • Lyngby Møe l , Hovedgade 24,Lyngby .

ODDER: Kvci kyl , Nøregade 6 • RANDERS: Ia l nden Heslekost, Sotscentret # Ry &antaer\W«tervej 6f • S Kvd i dy, SJm i toften 2 • SLIKEBORG: Kvd i dy, Satcrvet t SKANDERBORG: Skanderborg Heslekost, Adeglade 132 • '=:F''oW STØVRN I G: SuperBng jsen, Hobrovej 53 • ÅRHUS: o l rdens Frugter, Tadenskd jdsgade • Naturkost,a.MunkegarJe4 • l&iiFAy Foderstofen, Fredensgade 43 . SuperBngjsen, æ j gergårdsgade 14 • SuperBngjsen, Vesterbro Torv • favør, Vesterbro WAO Torv • Kvd i dy, Kriketorvet, Tranbe j rg, :

;

f j j ^

Ring efter prislister og oversigt over forhandlere • Særlige tilbud til storkøkkener

S Resenbrovej 29 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8685 3672 • 3082 5672

Annonce: LØS efterlyser blandt medlemmerne en person, der har adgang til elektronisk desk-top-publishing, der kan læse flere forskellige diskettetyper og formater til opsætning af foreningens blad.

Annonce:

3rd International December 1995

EcoCity Conference Yoff, Senegal

Announcing!! The conveners of the landmark International EcoCity Conferences** are pleased to announce that a traditional village in Senegal, West Africa has been selected to host the Third International EcoCity Conference in late December, 1995. The President of Senegal, His Excellence Abdou Diouf, has agreed to preside as Honorary Chair.

The conference will be organized by two sister villages from two continents: the village of Yoff in Senegal, and EcoVillage at Ithaca in the United States. Yoff and EcoVillage at Ithaca are collaborating to build demonstration EcoVillages in their respective countries.

The conference in Yoff will gather leaders, activists, EcoCity theoreticians, design professionals, planners, scholars and ordinary citizens from Northern and Southern hemispheres to learn from one another and to chart a course for a sustainable future.

The ultimate goal Is to rebuild our cities, villages, and towns In balance with nature.

The Third International EcoCity Conference in Yoff will: * highlight successful models of sustainable development; * adopt a set of ecological building principles; (see back) * integrate traditional village wisdom Into a modern EcoCity vision; * forge a partnership between North and South to promote ecological city, village, and town rebuilding.

L 'Association pour la Promotion Economique, Culturella at Sociale de Yoff Yoff, Senegal, Waat Africa B.P. 8502 Tel: (221) 201747 Fax: (221) 215025

EcoVillage at Ithaca

Anabet Taylor Hall Cornell Unrveratty ithaca. NY, 14BS3 Phone: (607) 255-8276; Fax (607) 255-9985

" The First International EcoCity Conference was convened in 1990 in Berkeley. CA by Urban Ecology, With 750 partiorpanto. tho oonference produood a pioneering roport on ecological city building. The Second International EcoCity Conference was held in Adelaide, Australia in 1992.

Kalender 94 23 sept. Møde i Landstingssalen Christiansborg. (læs annonce s. 22)

23-25 sept. Helsemesse i Ridehuset i Århus.

7 okt. LØS bestyrelsesmøde i Torup kl. 16 Dagen efter møde mellem foreningens kommende konsulenter.

14. nov. Deadline til foreningens næste blad. bidrag sendes til Leif Hiervagen, Solen 3, Torup, 3390 Hundested.

8 dec. LØS næste bestyrelsesmøde i Hjortshøj kl. 15

medlems navn og adresse:

nr 1.

LØS'NET

sept. 94

medlemsblad for landsforeningen for økosamfund

Indholdsfortegnelse Leder Nyt fra bestyrelsen Det hele liv Europæisk konference om bæredygtige byer "First global eco-village network meeting" Referat fra bestyrelsesmøde Økologisk Landsbysamfund Hjulby Munach "Erostyret om Prins øko" Økologisk kosmologi Hvor mange arter behøver vi?

Er økologiske varer bedre? Økologisk grænsebrud Økologi i boligen Private udviklingsselskaber Annoncer

1 2 2 3 4 5 6 10 11 12 13 15 16 18 19 20 22-24