Løsnet 21 1999 05

M e d l e m s b l a d for Landsforeningen for Ă˜koSamfund maj 1999

Nr 21

S o m m e r s o l h v e r v pĂĽ F j o r d v a n g , 17.-22. juni

I n d h o l d 3

Leder "Vi ønsker fred".

Troels

4

Hvad er et Økosamfund?

Hildur

LØSNET

8

Er m e d l e m s b l a d for m e d l e m m e r n e i Landsfore-

Jackson.

Folkecenterets historie.

Jane

n i n g e n for Ø k o S a m f u n d , d e r er e n forening for

Dilling-Hansen.

Kruse.

sociale, økologiske o g åndelige fællesskaber i

10

byer o g p å land.

Årsmøde på Folkecenteret.

Allan

Elm.

Alle, d e r arbejder for e n b æ r e d y g t i g u d v i k l i n g .

LØSNET U d k o m m e r 4 g a n g e årligt: Marts, juni, september og december.

14

Generalforsamlingen i LØS 14. Marts.

15

Ny bestyrelse i LØS.

17

Bosætningsseminar i Silkeborg den 17. April

Annoncer: 1/4 side 3 0 0 kr.

1/2 side 5 5 0 kr.

1 side 1 0 0 0 kr.

Farve d o b b e l t p r i s 1 side m å l e r 1 7 , 5 x 2 6 , 5 c m .

H e n v . Sekretariatet.

Redaktionen på dette n u m m e r : Troels D i l l i n g - H a n s e n .

Troels

F o r e n i n g e n er stiftet 7 . M a r t s 1 9 9 3 o g

Dilling-Hansen

b l a n d t m e d l e m m e r n e er følgende:

20

Sommersolhverv på Fjordvang den 18-22 juni. Troels Dilling-Hansen.

23

Alien i ecospace.

Fællesskaber: A70 Toustrup Mark, Sporup A n d e l s f o r e n i n g e n B a u n g å r d e n , Vejle Andelssamfundet Hjortshøj, Hjortshøj Fjordvang, S n e d s t e d i T h y .

Niels

Bandholm.

Fællesskabet M e i l g a a r d Slot, G l e s b o r g Forsidebillede: V o r t e m æ l k i forårshaven.

G a i a Villages, H o l t e .

25

Græsrodsgården, S m ø r u m

Layout & D T P : Niels Erik Boesen.

Tlf. 8 6 8 5 13 7 0 .

Indtryk, Nimtofte.

Tlf. 8 6 3 9 8 4 4 2 .

Kirstinelund, Bjedstrup/Skanderborg K ø b m a n d s g å r d e n , Brovst.

Thomsen.

Landsby 2000.

Krigen er også en miljømæssig katastrofe.

André

M u n k e s ø g å r d , Roskilde

Nordlys

Thomsen.

Nordvestjysk F o l k e c e n t e r for

26

Nyt Forum, Christiania

arkiveret s o m tekst- eller Word-fil.

Snabegaard, Vrads

D e a d l i n e nr. 19: 2 0 . J a n u a r 1 9 9 9 .

Svanholm, Skibby

Sekretariatet:

T o r s t e d Vest, H o r s e n s

L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o S a m f u n d

Udgården, Lading

L a n d s b y v æ n g e t 10, H e r s k i n d

Vaarst Vestervang, Vaarst

8464 Galten.

Økologisk Landsbysamfund, Torup

Sydbyggefonden.

Gaston

28

Sættedammen, Hillerød

Tlf.

25 25

Munach, Gedved

Vedvarende Energi, H u r u p Indlæg sendes p å diskette til sekretariatet

Nordlys

Hesbjerg, B l o m m e n s l y s t

M e i l g a a r d Slot, G l e s b o r g Trykning:

Åbent brev til Beograd.

André

H e r t h a Levefællesskab, H e r s k i n d / G a l t e n

Nyt fra Torsted Vest-Projektet ved Horsens.

Mikael

30

8 7 54 6 0 2 0 .

Nielsen.

Mogensen

og Marion

Byggeri med naturformer og -materialer.

Niels

Peter

Nielsen.

Fax. 8 7 5 4 6 0 2 1 .

Email: l o s @ p i p . d k n e t . d k

32

http://www.gaia.org/losdanish L Ø S sekretariatet e r i 1999 s t ø t t e t af

Firmaer og andre:

D e n G r ø n n e F o n d o g Gaia Trust.

Bornholms Miljø- og Energikontor.

34

Storborg.

Annoncer. Bøger og blade.

D e n G r ø n n e Genbrugshal, Christiania

T h o m a s Steen Seiersen

D e n Økologiske Jordbrugsskole,

Munach

Aabybro

Egebjergvej 4 6

G a i a Technologies A / S , K ø b e n h a v n

35

8751 Gedved

Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Århus

Email: a r k i t e k t @ f o r u m . d k

Merkur, D e n Almennyttige Andelskasse, Å l b o r g N e t v æ r k M a r i a g e r Fjord

E n k e l t p e r s o n : 2 0 0 kr.

Råd og D å d Butikken

Fællesskaber o g organisationer: 5 0 0 kr.

Vester Gror, K ø b e n h a v n V.

Enkeltperson bosat i fællesskab: 100 kr.

Ø k o l o g i p r o j e k t e t , Stenløse

Giro 596-6752.

Ø k o l o g i s k e Igangsættere, N ø r r e b r o .

Kalender.

0

Tlf. 7 5 6 6 5 6 8 7 .

Medlemskab pr. år:

1999, Seernes katastrofale år.

Vita

Danske Naturgårde A/S, Give Formand:

36

Møller.

Bagsiden. "Fredens projekt."

André

Nordlys

Thomsen

Vi ønsker fred Leder af Troels

Dilling

Hansen

K

an det virkelig være rigtig, at vi på grænsen til et nyt årtusinde stadig optræder som barbarer i en stor vesteuropæisk krig ? At vi som danskere er blevet indlagt til dette krigsvanvid ? Er det virkelig rigtig, hvad min far sagde, da jeg var barn og græd, da jeg så billeder fra krigshærgede, sultende og døende mennesker i Afrika: "Sådan er mennesker, og de har været sådan altid, og de vil fortsætte i fremtiden".

Dengang nægtede jeg at tro på dette, og det gør jeg stadig. Men jeg undrer mig over, at så mange mennesker, der på den ene side hjælper flygtninge med mad og tøj, kan støtte op om en sønderbombning af et kæmpe område i Europa, 1500 km væk. Hvordan kan vi tro på, at bomber kan bringe fred? Tænk hvis Nato og FN havde tilbudt alle de midler, finansielle som menneskelige til Serbien og Kosova for at finde en løsning på deres interne problemer, som de nu bruger i en ubønhørlig krigsmaskine. Oveni det skal man bagefter opbygge et ødelagt land og infrastruktur. Man skal oprense en af Europas største miljøkatastrofer i nyere tid. Men endnu større bliver den opgave at skabe fredelig sameksistens mellem de forskellige folkeslag og kulturer efter denne kraftige polarisering, som vi har været med til at skabe.

Milosovic's regime har begået og stadig begår store forbrydelser mod det Kosova-Albanske folk. Det samme har kineserne gjort i årtier mod det tibetanske folk og tyrkerne og irakerne mod det kurdiske folk.

Det retfærdiggør ikke Milosovic, men det berettiger heller ikke Europa, USA, FN eller Nato til at bruge våben. Det er en katastrofe for vores demokrati, vores menneskelighed, vores miljø og vores kærlighed.

Jeg er som dansker med til at smadre et land med risiko for børns, kvinders og mænds liv.

Men vi i LØS tror på, at den medfølende ånd, der hviler over hjælpearbejdet i Albanien og Makedonien, er det, der kan stoppe bomberne, bringe mennesker sammen igen, bringe forståelsen, anerkendelsen og tilgivelsen frem. Vi støtter ethvert fredsinitiativ og mæglingsforsøg, og vi håber og arbejder på, at Nato stopper sine bombetogter.

LØS arbejder på en fredsappel til magtens korridorer, og flere artikler i dette nummer af LØS handler om krigen i Europa, og hvad der gøres rundt omkring og i LØS-regi.

Senest har vi holdt bestyrelsesmøde på Meilgaard Slot på Djursland, hvor alle beboere (25 mennesker) flere gange om dagen mediterer på fred i verden og i Kosova.

Derudover faster de en gang om måneden, og donerer i solidaritet deres madpenge til hjælpearbejdet i Albanien. Det var en stor inspiration for os alle i bestyrelsen. Vita Storborg, astrolog, som er initiativtager til Meilgaard har skrevet en artikel om de astrologiske aspekter for dette skæbneår, i sandhed en stor udfordring for os alle. Se mere om dette inde i bladet. Må der snart blive fred og forsoning.

Tak til Folkecentret for et dejligt årsmøde. Vi har en reportage fra årsmødet og generalforsamlingen, og vi byder velkommen til den nye bestyrelse med nye repræsentanter for Meilgaard Slot, Fjordvang, Christiania og Thorup.

Vi glæder os til at se Thy igen, når vi skal til sommersolhverv på Fjordvang fra den 18-22.juni. Der er et udførligt program på midtersiderne. Du kan også se mere om dette sammen med alt muligt nyt om foreningen og dens fællesskabsmedlemmer ude på vores nye flotte hjemmeside, som sekretariatet har sat op siden sidst.

LØS har siden sidst fået overdraget bosætningsstafetten fra Silkeborg, og dette nummer af LØSNET med en artikel om det sidste møde

er udsendt til alle de, som har været til møderne. Vi vil fremover lave tilsvarende arrangementer rundt i landet, og vi håber, at I nye LØSNETlæsere også har lyst til at støtte vores arbejde for økosamfund, frizoner og netværk ved at melde jer ind.

LØS og det internationale netværk GEN, Global Ecovillage network, er hjemsted for en løbende debat, om hvad et økosamfund egentlig er, og LØSNET bringer Hildurs historiske gennemgang af forskellige definitioner og diskussioner omkring dette vigtige emne.

Vær med i debatten.

Der er mange, der melder sig ind i øjeblikket, dels enkeltmedlemmer, men der er også flere og flere, der starter nye økosamfundsinitiativer, senest 3-4 projekter på Sjælland, to på Fyn og to i Midtjylland. Vi bringer nyt fra flere steder.

Tre store opgaver venter i fremtiden for vores Landsforening: - En stor seminar og kursusrække om boliger, som vil tage sin begyndelse i efteråret, herom mere i næste nummer af LØSNET. - Uddannelsesprogrammer/moduler, evt et træningscenter for unge studerende og andre, der vil dygtiggøre sig i økosamfundsopbygning og relaterede emner. Der er nedsat en gruppe i bestyrelsen til dette.

- En ny bog, på engelsk og dansk, om hvordan man laver et økosamfund. Vi må være forberedt på fremtidens udfordringer. Og LØS vil være på forkant med disse.

HUSK deadline den 20.august for næste nummer af LØSNET, som forhåbentlig bliver et temanummer om "Børn i fællesskaber". Skriv hvis det har din interesse, eller få dit barn til det. Hvordan er det for et barn at bo i fællesskab? Er der nok børn, legepladser, skjulesteder? Er de voksne forstivnede som økofreaks?

Har du været med til at bygge? Er der behov for nye skoler, etc.?

Vel mødt til sommer på Fjordvang.

Et oplæg til diskussion, 2. Del. (fortsat fra LØSNET nr. 19)

Hvad er et økosamfund og hvad er bære-

dygtighed?

Behovet for en definition af et økosamfund elementer

og for udvikling af kriterier for, hvilke

det skal indeholde, har affødt en status. Samtidig med denne status har

arbejdsgrupper

tilknyttet GEN udarbejdet

hensigtserklæringer

søger at afspejle vejen til og idealet om et fuldt udviklet

Af Hildur Jackson.

Det første globale møde i Danmark og Gilman-definitionen Gaia Trust bad i 1991 Diane og Robert Gilman om at lave en oversigt over de bedste eksempler på økosamfund, som skulle danne basis for

og målsætninger,

der

økosamfund.

en fremtidig strategi. I deres rapport "Ecovillages and Sustainable Communities" (Økosamfund og Bæredygtige fællesskaber), fremkom de med følgende definition på et økosamfund: En bosætning i menneskelig målestok, som rummer alle dele af tilværelsen, og hvori menneskelige ak-

tiviteter er integreret i det naturlige miljø uden at skade, hvor en sund menneskelig udvikling trives og kan fortsætte til evig tid.

Denne definition er blevet flittigt brugt. Dens styrke er, at den fokuserer på lokalt arbejde og lokale fællesskaber i modsætning til yderligere globalisering. Dens svaghed er - ef-

ter min mening- at den lægger for lidt vægt på beslutningsprocesser og den spirituelle dimension.

"Tvivl aldrig på at en lille gruppe eftertænksomme og engagerede mennesker kan forandre verden. Det er faktisk de eneste, der nogensinde har forandret den." Margaret Mead (amerikansk antropolog).

I september 1991 inviterede Gaia Trust til det første af to globale møder Social i Gaia Fjordvang Thy. Det andet møde i juli 1994 resulterede i dannelsen af en "kernegruppe" af økosam fund, der indkaldte til mødet i Findhorn og senere udviklede sig til GEN (Global Eco-village Network).

I september 1992 inviterede Gaia Villages danske bofællesskabsprojekter, der fokuserede på social integration, økologi og spiritualitet til et møde, som førte til dannelsen af Landsforeningen for Økosamfund (LØS) i 1993. Vi var spændte på om tiden var inde for disse forskellige projekter til at samarbejde. Det voldte problemer at formulere en formålsparagraf. Dog lykkedes det at opnå enighed om følgende formål for netværket: "At genetablere hele kredsløb i mennesker og natur på alle planer".

Mødet i Findhorn 1995 og de fire elementer i et ø k o s a m fund.

Konferencen for økosamfund i 1995 i Findhorn, Skotland, var et gennembrud for økosamfunds-bevægelsen. Der deltog 400 mennesker, mange af dem fra økosamfund over alt på jorden, og lige så mange måtte afvises på grund af begrænset plads.

Efter konferencen mødtes netværkets kernegruppe i en uge for at diskutere de næste skridt i udviklingen af et globalt netværk, som vi allerede på det tidspunkt forsøgsvist kaldte Global Eco-Village Network (GEN).

Et af emnerne på dagsordenen var definitionen af et økosamfund.

Vi ønskede, at medlemskab af GEN skulle være åbent, men samtidig ville vi sikre at de, der havde stemmeret i netværket, var projekter af en vis kvalitet, således at man undgik, at

idealerne blev udvandet, eller at andre interesser fik overtaget. Vi behøvede

mentet (den kulturelle/spirituelle dimension) problemer med hensyn til at definere nøgleordene, samtidig med at det var dette område, som de fleste fandt væsentligst. Det var mere uhåndgribeligt og omfattede det altafgørende "stof", der binder et fællesskab sammen. Skønt der ikke var fundamentale meningsforskelle, var det vanskeligt at blive enige om og udskille fire forskellige områder under luftelementet og finde acceptable formuleringer.

Habitat-konferencen i Istan-

Kultur/Spiritualitet

nition og en vis standard for stemmeberettigede medlemmer.

Alle de områder, der skulle indgå i en definition, blev skrevet op på tavlen og grupperet i forskellige dimensioner. Jeg foreslog en opdeling af disse dimensioner under de fire elementer - jord, vand, ild og luft som er en del af det cirkulære verdensbillede. Der syntes at være en høj grad af enighed i denne proces og en følelses af glæde over, at mennesker fra så mange lande og kulturer havde den samme vision for, hvad der er nødvendigt for vores lille klode. Elementerne jord, vand og ild gav ikke anledning til nogen særlig diskussion. Derimod voldte luftele-

bud 1996 På konferencen i Findhorn blev det besluttet at deltage i UN konferencen om menneskelige bosætninger (Habitat II) i Istanbul og benytte lejligheden til officielt at gøre opmærksom på Global Eco-Village Network (GEN). I anledning af konferencen redigerede jeg en lille bog med titlen "The Earth is our Habitat:" Den indeholdt definitionen af et økosamfund i overensstemmelse med min egen forståelse af mødet i Findhorn, og Heidi Wrighton hjalp med at designe en model, der grafisk repræsenterede de fire elementer.

Problemer med "fire-elementdefinitionen" og med en bredere definition.

Et af problemerne med at bruge definitionen med de fire elementer har været uenighed om fordelingen af emneområder under de forskellige elementer; nogle mener, at den er uklar, andre at den burde være anderledes. Problemet opstår til dels som følge af forskellig kulturel baggrund, idet forskellige kulturer knytter forskellige værdier til elementerne. Hensigten med modellen med de fire elementer, som findes i mange gamle kulturers tradition (afrikansk, buddhistisk, indiansk, kinesisk og den mystiske europæiske tradition) var at respektere disse kulturer og udtrykke en taknemmelighed over for naturen.

Nogle eksempler på uenigheden kan nævnes: Nogle ønskede at placere sundhedsvæsnet under Luft. Ser man imidlertid på Jord og Vand som hhv. det fysiske/materielle og det livgivende/æteriske aspekt af økologien (Jord som kroppens rodchakra, vand som harachakra'et, som beliver den fysiske substans), Ild som kredsløbet for kommunikation i billedet og ord, og alt hvad der er forbundet med kommunikation i øvrigt: organisation, konfliktløsning samt opbygning af sunde kredsløb, herunder sundhedsvæsen, så er luft knyttet til værdier, til hjertet, til kærlighed.

Kærlighed er den centrale værdi, og alle andre værdier skal være i overensstemmelse hermed.

Alle forebyggende sundhedstiltag så som dans, sang og meditation hører hjemme under Luft. Samtidig implicerer den holografiske dimension i det cirkulatoriske paradigme, at emneområderne i hver cirkel ligeledes er indholdt i alle de øvrige cirkler.

Spiritualitet var et andet område, der gav anledning til overvejelser.

Ethvert samfund, og ethvert menneske for den sags skyld, har sin egen forståelse af sin spirituelle kultur og tradition. På tværs af dette er der dog over hele jorden en voksende erkendelse af behovet for et værdiskift og et mere holistisk verdenssyn, der ser i øjnene, at menneskeheden er den største hindring for at opnå en bæredygtig fremtid. Nogle finder det imidlertid lettere ikke at tale om spiritualitet og at undlade at omtale det i offentlige taler og fondsansøgninger. Det er min personlige holdning, at vi mangler det væsentligste og udsender uklare signaler, hvis vi vælger at udelade det spirituelle. Det, vi prøver at virkeliggøre, er et samfund baseret på kærlighed.

I den femte cirkel i midten (se illustrationen) ønskede nogle at indføje nøgleord som formål og fællesskab, men der er endnu ikke truffet nogen beslutning om dette. Grundlæggende repræsenterer cirklen i midten Helheden, Quintessentia i den europæiske tradition.

Nogle medlemmer har i forbindelse med evalueringen foreslået simplere og mere økologiske para-

metre, som kunne gøre det nemmere for økosamfundene at blive accepteret af det eksisterende samfund og opnå økonomisk støtte. De ydre økologiske dimensioner er lettere at måle, og der er i samfundet som helhed en voksende accept af nødvendigheden af at registrere de økologiske konsekvenser af vore handlinger.

Udviklingen af en fælles vision Lige siden jeg blev involveret i økosamfunds-bevægelsen har det været min fornemmelse, at den er drevet frem af en fælles vision, som går på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Nedenstående er andre bestræbelser på at formulere denne fælles vision, end ud fra de 4 elementer.

Vor fælles vision: Bekræftelser for Global Eco-Village Network Udveksling via e-mail med Declan Kennedy, Albert Bates og Linda Joseph vinteren 1995 resulterede i følgende fjorten bekræftelser. De blev trykt i sommeren 1996 i et tidsskrift for bofællesskaber, Communities Magazine, som lavede et særlig temanummer om økosamfund.

1) Menneskeheden kan leve godt på denne jord i en proces, der støtter det enkelte menneskes selvrealisation og et gensidigt samarbejde mellem mennesker.

2) Vi anerkender, at for at genoprette, vedligeholde og beskytte miljøets sundhed og integritet må vi begynde med at ændre vore indstillinger, handlinger og livsstil, såvel individuelt som i grupper.

3) Vi stræber mod et liv med ærligt og meningsfyldt arbejde, støttende og frugtbare mellem-menneskelige relationer, og en enkelhed i livet parret med rigelighed.

4) Vi støtter bevægelsen hen imod lokale, selvforsynende og økologiske fællesskaber, der er både socialt, miljømæssigt, økonomisk og spirituelt bæredygtige.

5) Vi uddanner os på en måde, der værdsætter og styrker det hele menneske og individuel udfoldelse - fysisk, følelsesmæssigt, intellektuelt og spirituelt.

6) Vi uddanner os på en måde, der

fremmer frugtbart samarbejde ved at værdsætte forskellighed og ved at udvikle redskaber til effektiv kommunikation og organisering af fællesskaber.

7) Vi anerkender vigtigheden af at mangfoldigheden trives og arbejder for at alle arter og kulturer kan overleve.

8) Vi arbejder for at sikre menneskerettigheder og for at opnå lighed og social retfærdighed.

9) Vi tilslutter os jordbrugsmetoder og udviklingsmodeller, der værdsætter og beskytter de naturlige økosystemer, som f.eks. permakultur, økologisk byggeri og bevarelse af den vilde natur.

10) Vi støtter udforskningen og brugen af ugiftige stoffer og metoder i landbrug og industri i de små sammenhænge, privat og lokalt, og i de store sammenhænge, korporativt og bredt samfundsmæssigt [corporate and community-wide].

11) Vi løser konflikter ved hjælp af fredelige midler, ved at udtrykke os ærligt og med venlighed, først og fremmest til de implicerede mennesker, og vi beder en mægler om hjælp, hvis det er nødvendigt.

12) Vi støtter borgernes deltagelse i beslutningsprocesserne [citizen diplomacy].

13) Vi arbejder for frie og ansvarlige medier og for at udvikle mulighederne for udveksling.

14) Vi tror på menneskehedens potentiale til at virkeliggøre visionen om en bæredygtig fremtid og på vores evne til at anvende vor kreativitet, således at vi og jorden ikke bare overlever, men blomstrer og trives.

Visionsgruppen og dens visionserklæring.

På et GEN møde i Rusland i juni 1997 dannede vi en gruppe, der arbejdede videre med en formulering af en vision. Den består nu af Helena Norberg Hodge, leder af International Society for Ecology and Culture (ISEC), Marti Mueller fra Auroville, Declan Kennedy, Lebensgarten, og Hildur og Ross Jackson fa Gaia Trust. Et møde i København i oktober 1997 resulterede i nedenstående visionserklæring. Den er et foreløbigt udkast, som er åbent for diskussion. Mueller er fokusholder i

denne arbejdsgruppe, og du er velkommen til at kontakte hende med dine kommentarer eller at sende dem til Hildur Jackson.

Konklusionen på alt dette arbejde må være, at visioner, definitioner og status for økosamfund er en løbende proces. Måske er processen selv en del af definitionen. En endegyldig defini-

tion vil sandsynligvis aldrig findes.

Vejen til virkeliggørelse af visionen Når vi ser på de mange facetter, der indgår i evalueringen af et økosamfund, må vi sige, at der endnu ikke findes et økosamfund, der omfatter alle de nævnte karakteristika, men at

der eksisterer mange som rummer nogle af kvaliteterne. Vejen hen imod idealet er en lang og lærerig proces, der er afhængig af beboerne i hvert enkelt økosamfund. Fællesskaber, organisationer eller enkeltpersoner der stræber efter, eller ønsker at støtte disse mål, er velkomne i Global Eco-Village Network.

The Global Eco-Village N e t w o r k VISIONS-ERKLÆRING FOR ENBÆREDYGTIG JORDKLODE

I årtusinder har mennesker levet i fællesskaber tæt på naturen. Mange af disse landsbyer, eller "økosamfund' eksisterer den dag i dag, og vi søger at støtte deres kamp for at overleve. I de dele af verden, hvor et oprindeligt eksistensgrundlag er blevet ødelagt, er der nu ved at blive skabt økosamfund overalt, således at mennesker igen kan leve i fællesskaber, der har et spirituelt forhold til Jorden - på en måde der sikrer alle livsformer velfærd til evig tid. ØKOSAMFUND De følgende dimensioner beskriver de økosamfund som vi arbejder hen imod at realisere: FÆLLESSKAB Økosamfund er fællesskaber, hvor mennesker føler sig støttet af og ansvarlige for de personer der omgiver dem. Det skaber en dyb følelse af tilknytning til en gruppe. Gruppen er ikke større end at alle føler at de har medbestemmelse og bliver set og hørt. Mennesker er herved i stand til på en overskuelig måde at tage del i de beslutninger der vedrører deres eget og fællesskabets liv. ØKOLOGI Økosamfund tillader mennesker at opleve deres spirituelle forbundethed med den levende jord. Mennesker kan nyde det daglige arbejde med jord, vand, vind, planter og dyr. De frembringer deres daglige fornødenheder - mad, tøj og tag over hovedet, med respekt for naturens kredsløb.

SPIRITUALITET Økosamfund skaber en fornemmelse af enhed med naturens verden. De giver næring til en forståelse af menneskelivet og jorden selv som dele af et større kosmos.

UDDYBELSE AF ØKOSAMFUNDETS TRE DIMENSIONER FÆLLESSKAB indebærer -at man engagerer sig i et levende fællesskab - på landet eller i byområde - der størrelsesmæssigt er naturligt afgrænset af menneskers evne til at kende og forholde sig til hinanden.

-at man er fælles om ressourcerne og lægger vægt på gensidig hjælp.

-at man fremmer holistiske helbredelsesmetoder og forebyggende medicin.

-at man integrerer marginale grupper (kvinder, børn, gamle, svage, handicappede).

-at man går ind for livslang uddannelse.

-at man søger enhed gennem forskellighed og respekt for minoriteter.

-at man fremmer kulturelle udtryk. ØKOLOGI indebærer -at dyrke så mange fødevarer som muligt og støtte økologisk jordbrug i fællesskabets bioregion, -at bygge huse af lokale materialer.

-at bruge lokale, integrerede og vedvarende energisystemer.

-at beskytte naturens mangfoldighed.

-at udvikle "grønne" virksomheds-principper.

-at lave livscyklusanalyse for alle de produkter, der bliver brugt i økosamfundet fra et socialt såvel som spirituelt og økologisk synspunkt.

-at bevare ren jord, rent vand og ren luft ved hjælp af en passende håndtering af energiforbrug og affald.

-at beskytte naturen og sikre vildområders beståen.

SPIRITUALITET indebærer -at respektere at spiritualitet har mange forskellige udtryk hos forskellige kulturer og på forskellige steder.

-at nære følelsen af glæde og samhørighed gennem ritualer og fester.

-at fremelske kreativitet og kunst som udtryk for enhed og vores dybe forbundethed med universet.

-at give plads for udviklingen af et indre selv.

Folkecenterets historie Jane giver her et oplæg om Folkecenterets om hvordan LØS og LØS's medlemmer

historie, og

kan bruge

stedet.

Af Jane

Kruse,

leder af Information

&

Træningsprogrammer, Nordvestjysk Vedvarende

I

Folkecenter

for

Energi.

begyndelsen af 70erne blev der i Nordvestjylland, nærmere betegnet Thy, oprettet en række skoler og kollegier. De havde alle samme formål. Nemlig at give unge mennesker, især udenlandske, et indblik i den danske højskolebevægelse og det danske demokrati.

En at disse skoler, Produktionsog Designskolen, begyndte i midten af 70erne at interessere sig for vedvarende energi, især vindenergi. Skolen udviklede sig med tiden til kursuscentet med fokus på vedvarende energi.

Opbakningen bag nye energiformer var stor i vores land. Vi havde lige haft energikrisen og var klar over, at Danmark ikke fortsat kunne basere sin energiforsyning fra ét land, nemlig Saudi Arabien, og derved være "i lommen på" et land, der kulturelt var så forskelligt fra os. I

befolkningen var der en stor modstand mod atomkraft, og hos mange politikere var der voksende usikkerhed over for kernekraft. Derfor blev ideen og oplægget om Folkecenteret mødt positivt, specielt af Det Radikale Venstre.

På et offentligt lokalt møde i foråret 1981 på Hotel Vildsund Strand, hvor Lone Dybkjær var hovedtaler, blev der oprettet en støttekreds for Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi. I folketingsåret 1982/83 blev beslutningsforslaget vedtaget, og Folkecenteret startede den 1. juli 1983.

De første 4 år var en prøveperiode, der blev finansieret af et årligt statstilskud på 2,5 mio. kr. kombineret med amtslige beskæftigelsesmidler.

Efter en evaluering i 1988 kom Folkecenteret på finansloven med 5 millioner kroner pr. år. I de efterfølgende år er centeret blevet udbygget med en række nye aktiviteter finansieret over basisbevillingen og diverse projektordninger. Folkecenterets res-

sortministerium er Miljø- og Energiministeriet. Folkecenteret er blevet evalueret i 1991 og igen i 1997.

Folkecenterets organisation Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi er en selvejende institution. Organisatorisk er centeret opbygget som en dansk folkehøjskole med en daglig leder, en bestyrelse og en støttekreds. Bestyrelsen består af 11 medlemmer. Af disse vælges de seks for 2 år af generalforsamlingen, en af Dansk Smedemesterforening, en af VE-Rådet, en af Energistyrelsen og to af Sydthy Kommune.

Folkecenteret er en udadvendt

virksomhed, hvor den enkelte medarbejder sammen med relevante kolleger er ansvarlig for netop deres område. Administrationen er opbygget som en stabsorganisation, mens den VE-faglige del er opbygget som matrixorganisation med stor fleksibilitet over for skiftende opgaver.

Folkecenterets formål Vores overordnede formål er at medvirke til, at vedvarende energi vinder indpas og spredes - primært i Danmark, men i øvrigt i hele verden.

Konkret vil vi løse udviklingsopgaver omkring vedvarende energi gennem praktiske forsøg og bygning af energianlæg samt informere bredt om emnet i såvel indland som udland.

En af de ting, vi arbejder meget for, er etablering af Landsbyen for Grøn Forskning.

Der er udført et betydeligt ar-

bejde med ideudvikling, udredning og teknologisk udvikling, planlægning, etablering af anlægsdele samt forberedelse, særligt i forbindelse med det fælles energianlæg. Plus Energi Huset, Biodomen, Halmhuset, 3 spildevandsrensningssystemer og ikke mindst SkibstedFjord, Nordisk Centrum for Debat og Udvikling.

Hermed er der skabt et enestående kraftcenter for videnformidling og demonstration af nye teknikker og helhedsorienteret tankegang til fremme af en bæredygtig udvikling.

Landsbyen for Grøn Forskning fremstår således som prototypen på et Agenda 21 samfund.

Energiforsyningen er baseret på vedvarende energi i et fælles energianlæg med integreret forbrugssryring og energibesparende foranstaltninger.

Der er et lavt vandforbrug kombineret med recirkulering af vand og udnyttelse af næringsstoffer til nye produktioner.

Der er en betydelig og voksende egenforsyning med økologiske fødevarer.

For en række medarbejdere og kursister er bolig og arbejdssted integreret, hvilket reducerer bolig-arbejdssted pendlingen og hermed bidrager til at reducere energiforbrug og forurening hidrørende fra transport.

Hertil kommer, at den interne transport baseres på vedvarende energikilder, dels i form af elbiler drevet af vindmølle- og solcellestrøm, dels baseret på planteolie.

Endvidere findes der egenproduktion af brint, som kan anvendes til transport.

I Den Grønne Landsby har vi et World Education program, hvor 814 højtuddannede trainees fra hele verden har deres dagligdag hos os.

Gennem 3-9 måneders ophold får de erfaringer og viden om fremtidens energiformer og de kulturelle forudsætninger for en decentral udvikling. Vore trainees opnår ofte lederroller i deres hjemlande til fremme af bæredygtige løsninger indenfor vedvarende energi og miljø.

Folkecenteret er også åben for samarbejde med LØS's medlemmer for at være med til at opbygge en vi-

den om vedvarende energi, miljørigtige løsninger, transportløsninger på vedvarende energi, grøn spildevandsrensning og økologiske byggematerialer. Vi kan tilbyde et ophold hos os over en kortere eller længere periode (1 uge til 1 måned). For LØS medlemmer vil prisen for mad og overnatning være 110 kr. pr. person pr. døgn. Vi ved, at der i de økologiske bofællesskaber er et stort ønske om at integrere endnu flere miljøvenlige energiløsninger i fællesskabernes dagligdag, og det vil være muligt at hente viden om disse muligheder hos os på Folkecenteret.

Kontaktperson på Folkecenteret: Jane Kruse, tlf. 9795 6600, fax 9795 6565, e-mail energy@folkecenter.dk.

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, Sdr. Ydby 7760 Hurup Thy T 9795 6600 F 9795 6565 E energy@folkecenter.dk H www.folkecenter.dk

LØS årsmøde 1

på Nordvestjysk

Af Allan Elm, Hertha

D

en 12-14 marts holdt LØS traditionen tro årsmøde med generalforsamling.

Der var en meget bred repræsentation af fællesskaber, selv om vi kun var 25 i alt. Folkecentret åbnede sine døre, og vi var mange, der sugede til os af den viden, de har fået gennem årene. Tak til Folkecentret.

Der var repræsentanter fra Munach, Hesbjerg, Christiania, GEN/Gaia Villages, Hertha, Andelssamfundet i Hjortshøj, Folkecentret, Fjordvang og Meilgård Slot, samt Købmandsgården.

Fredag eftermiddag var der "LØS aften", og her blev vi præsenteret for "Nyt fra fællesskaberne", og det er altid inspirerende og spændende.

Specielt dejligt var det at høre fra Fjordvang, og fra Meilgård, som igen føler sig inspirerede til at melde sig på banen — og endnu dejligere var det, at de valgte at stille op til bestyrelsen. Herefter hyggede og diskutetede vi forskellige emner, hvoriblandt økoturisme og eco-village trainingcenter i Danmark var blandt hovedpunkterne.

Omkring økoturismen foresloges et møde til definition af form, kontaktet og sammenhængen med et træningscenter for økosamfund. Til sidstnævnte kan hentes inspiration fra Chrystalwater og The Farm.

LØS kunne fint være initiativtager til et Eco-village trainingcenter i Danmark.

Muligheden for at annoncere boligbytninger og "fantasifulde ferier for fællesskabsfolk" - kost og logi mod f.eks. 4 timers daglig arbejde bør sættes i system. Man kunne f.eks. melde sig til en gruppe, som så i et par uger drager rundt til forskellige økosamfund og tilbyder at gå i gang med nogle af de opgaver, der altid ligger og venter på, at der kom-

Folkecenter for Vedvarende

mer en frisk initiativtager med overskudskræfter. En sådan "LØS-navergruppe" kunne mod f.eks. 4 timers arbejde om dagen så få kost, logi (evt. et sted at slå telt op) og lejlighed til at møde andre måder at organisere sig på, andre måder at bo på, andre måder at være sammen på.

Det kunne være en slags økosamfunds-dannelsesrejse også for unge.

Det er sent at annoncere i år, men vi gør alligevel et forsøg - se annoncen andet steds i bladet.

En hyggelig aften med mange gode udvekslinger.

Rundvisning - arbejde og fest Lørdag gav Jane Kruse en grundig rundvisning på Folkecentrets store område. Vi så vindmølleprøvemarken, så det nyeste inden for solfangere, belysning, solceller og små møller til brug specielt i U-lande.

Specielt inden for udvikling af små

Energi

solide enkle løsninger i U-landene føler Folkecentret sig kaldet. Vi så også det mere højteknologiske: brint-udviklingsanlægget, Elsbett bilen, der kører på rapsolie, forskellige spildevandsrensingsanlæg og biodomen. Folkecentret er et rent eldorado for folk med interesse i vedvarende energi og et sted båret af et dybt engagement i det folkelige, hvad enten det giver sig udtryk i, at man kan låne stedets værksted og søge tilskud til materialer, hvis man har en idé, man ønsker at få afprøvet, eller det gælder forholdet til 3.die verdens befolkningerne. Blot det at skaffe elektrisk lys et i nogle lande nok til at ændre på grundlæggende ting hos befolkningen og i samfundsstrukturen.

Folkecentret er nok et sted at konsultere, når fællesskabets energiforsyning skal ændres eller optimeres. Folkecentrets opgave er — offici-

elt udtrykt - "...at foretage teknologitilpasning og aktiv teknologispredning på området vedvarende energi. Det foregår som tekniskøkonomisk udviklingsarbejde centreret omkring prototype-udvikling og konkret teknisk rådgivning samt samarbejde med respektive brancheforeninger og interesseorganisationer", (fra "De seneste år - redegørelse for Folkecentrets virke 1994/95").

Over middag var det så på tide at trække i arbejdstøjet. Det blev renset mursten, kørt kompost ind i bio-do-

men, arbejdet på spildevandsrensningsanlæg og lavet stianlæg. En rigtig dejlig måde at komme tættere på stedet og få uformelle snakke med hinanden og medarbejderne. Det var i øvrigt her, ideen om fantasifulde ferier for fællesskabsfolk opstod.

Efter et velfortjent (synes vi da selv) økologisk aftensfestmåltid, var der fest i det smukke Skibsted Fjord kursuscenter. Det blev en sjov oplevelse, med et orkester som spillede blandet dansktop og palmehavemusik, 40 belgiske arkitekter, 20 bosni-

ske ingeniører (?) og så LØS gruppen med gang i. Ud på aftenen trak bosnierne en 1_liter hjemmebrygget slipowich (eller hvordan det nu staves) frem fra tasken og delte rundhåndet ud til alle. Det hjalp lidt på stemningen. Ud på aften blev der sunget rundesange, så ikke et øje var tørt, og vi sluttede med en overtonesang i salens midte. En god fest med en fed blanding af alvor, grin og følsomhed.

Næste dag var generalforsamlingsdag. Se særskilt artikel om dette og om den nye bestyrelse.

generalforsamling Af Allan Elm, Hertha.

1) Valg af dirigent: Til dirigent valgtes Jane Kruse, som konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt. Til referent valgtes Allan.

2) Formandsberetning: Thomas fortalte om arbejdet i LØS, idet han henviste til den skrevne formandsberetning i LØSNET. Hen over 4 bestyrelsesmøder a 24 timer har LØS udført et ret flot stykke arbejde. Thomas påpegede vigtigheden af, at bestyrelsen er aktiv og bl.a. sælger bøger for LØS. Hamish, Kaj og Thomas har taget initiativ til en flertrinsraket i retning af at få påvirket beslutningstagere inden for finansiering mv. af boliger: Først en forundersøgelse om hvor vi

er, hvilke muligheder og problemer der er. Få klargjort nogle begreber og vanskeligheder. Dernæst et seminar og en kursusrække og endelig et opsamlingsseminar. Processen skal løbe over 1_år.

Sekretariatet har sidste år fået tilskud fra den Grønne fond, og sekretariatet ved Allan og Troels var da sikret 25 timet/uge til 1.april. De var pålagt yderligere fondsansøgning, og det har givet et resultat på kr. 200.000,- fra Landdistriktspuljen. Oplægget til generalforsamlingen var således, at der fortsat er to sekretærer frem til 1/10, hvorefter situationen overvejes igen.

LØS var inviteret til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde som gæster, og ved den efterfølgende visionsrunde gjorde LØS en positiv figur med præsentation af vore visioner og den nye bog. Oplægget til generalforsamlingen var således, at vi

stiller os til rådighed i et år med arbejdskraft og så tager et fuldt medlemskab op igen.

Spørgsmål til beretningen: Begrundelsen for oplægget ang.

Landdistrikternes Fællesråd?

Jane besvarede: LDF er en organisation af tidligere selvstændige foreninger. De får 700.000 fra Landdistriktsgruppen. LDFs og Statens Byggeforskningsinstituts rolle og indflydelse diskuteredes, og det blev påpeget af Troels, at vi kan være med til at sætte en dagsorden og påvirke Socialdemokratiet og venstrefløjen, som står langt fra tanken om at bygge i det åbne land. Jane påpegede, at Agenda 21 ikke kun er noget med miljø — det er også socialt og kulturelt. Det, vi gør i LØS, er Agenda 21 tiltag over det hele. Det skal vi huske. LØS netværket er et eksempel på Agenda 21.

Hildur fandt, at der et et stort behov for bogen "Hvordan laver man et Økosamfund". Også der kunne vi være med til at sætte dagsordenen og påvirke den kunstige land/by opdeling. Hun fandt, at vort arbejde også er relevant i forhold til u-landshjælp. DANIDA definerer ikke begrebet udvikling. Tingene hænger ikke sammen her. Hun har foreslået et stort seminar på Louisiana.

Dorte foreslog et projekt for husvilde, startende med militærtelte, så de har en bolig, imens de for bevilgede midler kan gå ind i et arbejdsfællesskab og bygge deres egne halmhuse. Her kan LØS bidrage til debatten og det tværministerielle — vel vidende, at det kræver stærke folk og også er en udviklingspsykologisk opgave.

André påpegede Socialministerens oplæg om skurvognslandsbyer og fandt, at LØS kunne gå ind og skitsere en plan for fælleshuset.

Kolja fandt, at det er vigtigt at initiativer kommer "nedefra", og at det er vigtigt at få ændret SBI's krav til boliger. De er tunge at ændre på.

Thomas foreslog, at vi udpeger to personer fra hvert økosamfund til at deltage i et mødeforum - en dag eller uge mhp. definition af, hvad et økosamfund egentlig er. Her kunne nogle hjemløse være med.

Jane fandt, at den folkelige strømning omkring halmhuse er en stærk kraft. For 3 uger siden kom den første byggetilladelse i Pandrup kommune til et halmhus uden dispensation!

Jane opsummerede så de konkrete forslag: Thomas' forslag om et fortsat arbejde på en definition. F.eks. har de på Munach ikke stor viden om det bæredygtige, men meget om det spirituelle og andre steder omvendt.

Man kunne derfor vælge 2 fra hvert sted til et sådant arbejde og derigennem få ideerne og erfaringerne spredt ud og ind i fællesskaberne.

LØS kan f.eks. sætte dagsordenen for et sådant møde. Det kunne være spændende at lave et sådant møde på Folkecentret. Boligseminaret kunne være starten på at vække interessen og inspirationen. Og som Hjørdis sagde: "Inspirationen væk-

ker ressourcerne i fællesskaberne.

Gryden vil koge igen."

Dette kunne igen være grundlag for: *Hildurs forslag til en bog. Her kunne fællesskaberne opleve at være en del af en fælles vision — "the spiritual capital" samt til Louisianaseminar i samarbejde med GEN. Jane takkede herefter for tilkendegivelserne, bad bestyrelsen arbejde videre med dem og satte så formandens beretning til godkendelse, og den godkendtes.

3) Beretning fra arbejdsudvalg: Næste punkt på dagsordenen hed arbejdsudvalg. Her har der kun fungeret et i det forløbne år, nemlig redakrionsgruppen omkring bogen "Velkommen til fremtiden", og den er siden nedlagt. Sekretariatet blev bedt om at overbringe generalforsamlingens tak til Niels Etik Boesen for den smukke bog.

Det oplystes, at der er kontakt til en oversætter til kr.30.000,-, og Karen mente, at der er gode chancer

for, at udenlandske forlag vil trykke bogen. En oversættelse af bogen diskuteredes, og det blev påpeget, at det vil være et helt nyt produkt — i realiteten en helt ny bog, med nyt layout mv. Det engelske fylder ca 1/3 mere. Bogen er unik i verden, og der er brug for den, men den starter ikke på O-punktet, og det er der behov for.

Thomas foreslog, at vi sammensmelter den blå bog (Økosamfund i DK, 1997), Velkommen til fremtiden og måske Hildurs forslag til en bog om, hvordan man etablerer et økosamfund. Vi kan søge den Grønne Fond om midler eller om at måtte bruge de 30.000 til et forberedende arbejde.

4) Fremlæggelse af regnskab: Troels fremlagde sammen med den interne revisor Hamish regnskabet til godkendelse, og det oplystes, at vi har et underskud på 61.509 kr., men at vi har aktiver til salg: ca 1500 bøger. Troels refererede detaljerne i regnskabsfremlæggelsen.

Regnskabet godkendtes.

5) Fremlæggelse af budget Fremlagt af Troels. Thomas påpegede, at vi allerede nu bør finde 510.000 til GEN Europe-arbejde.

Der var opbakning i forsamlingen til dette.

Sekretariatets husleje diskuteredes kort. Der blev forespurgt, om LØS profilerer sig som et sekretariat med egen indgang og skilt. Forsamlingen bad sekretariatet tilstræbe en lavere husleje fremover. Man fantaserede lidt om en skurvogn (eller et mobilhome?). Budgettet godkendtes.

6) Valg af formand Thomas ønskede at modtage genvalg, og han blev enstemmigt genvalgt.

7) Valg af bestyrelsesmdlemmer og fastsættelse af kontingent.

Da samtlige i bestyrelsen hvert år er på valg, forespurgtes hvem fra den tidligere bestyrelse, der ønskede at genopstille. Det blev til: Susan og Ditlev genopstillede ikke, André og Inger genopstillede.

Hildur og Ulla vil kun være suppleanter.

Herudover opstillede Dorte de la Cour (Christiania), Karen Svensson (GEN), Hjørdis Oppedal (Fjordvang), Birgit Bomberg (Meilgaard) og Peter Frøby (Torup).

Som suppleanter opstillede udo-

ver Hildur (Gaia) og Ulla (Hjortshøj), Line (Meilgaard).

Spørgsmålet, om sekretærerne kan være med i bestyrelsen, diskuteredes. André påpegede, at ud fra et resssourcesynspunkt bør sekretærerne ikke være med, så der er flere folk at trække på. Jane pointerede, at en lønnet medarbejder ikke bør være med i en bestyrelse, lige som sekretærerne skal kunne sættes "uden for døren" under en behandling af visse sager.

Med generalforsamlingens accept ændrede man på dagsordenen, således at vedtægtspunktet om udvidelse af bestyrelsen behandledes før selve valget. Man fandt, at det er en god ide med mulighed for 9 personer i bestyrelsen. Ulempen kunne være flere transportudgifter, men det blev påpeget, at suppleanterne ikke får rejseudgifter godtgjort. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Formuleringen i forslaget blev vedtaget. Der er således nu i bestyrelsen mulighed for 7 personer + formand og 2 suppleanter.

Man skred herefter til afstemning.

Forslaget om forhøjelse af kontingent diskuteredes. Jane påpegede, at det er antallet af medlemmer mere end kontingentet, der er afgørende for de bevilligende myndigheder. Forslaget blev sat til afstemning og blev ikke vedtaget. Kontingentet er fortsat 500,- for fællesska-

ber, 200,- for individuelle medlemsskaber og 100 for medlemmer i et fællesskab, som er medlem.

8) Valg af revisor.

Den interne revisor Hamish blev genvalgt.

9) Øvrige indkomne forslag blev læst op af formanden. Ændring af § 1 om hjemstedskommune blev vedtaget.

Forslag om ændring af §2 om indkaldelsesfrister til generalforsamling blev forkastet med begrundelsen, at det er for lang tidsramme.

Mulighed for indkaldelse via e-mail blev vedtaget.

Forslag om at indkomne forslag kan behandles blev vedtaget (sid), og det blev tilføjet, at dette punkt skal behandles før budgetforslag.

Forslaget om at forslag til vedtagelse på generalforsamling skal indgå senest 1. Februar, således at forslag kan udsendes med marts udgaven af LØSNET, forkastedes.

Justeringen af § 9 blev vedtaget.

Eventuelt Der var ingen punkter under eventuelt, og dirigenten takkede for god ro og orden.

Den 14. marts 1999 valgtes ny bestyrelse

Formand Thomas Steen Seiersen, (TSS), Munach, Egebjergvej 46, 8751 Gedved, Tlf. 75 66 56 87, Fax 75 66 41 21, Mobil 21 29 43 99, ID.Forum 75 61 61 00 Email: arkitekt@forum.dk

Bestyrelse André Nordlys Thomsen, (AN), Hesbjerg, Hesbjergvej 50, 5491 Blommenslyst, Tlf: 65 96 74 95, Fax : 65 96 74 90, Email: andpa@post.tele.dk Inger Foldager, (IF), Munkesøgård, Låddenhøj 65, 4000 Roskilde, Tlf: 46 36 84 19, Email: inger.foldager@get2net.dk Dorte de la Cour (DdlC), Christiania, 1407 Christiania, Tlf.: 32 57 11 99 Karen Svensson, (KS), Gaia Villages, Skodsborgvej 189, 2850 Nærum, Tlf: 45 56 01 30, Fax: 45 56 60 30, Email: karen@gaia.org Hjørdis Oppedal (HO) Fjordvang, Skyumvej 101, 7752 Snedsted, Tlf: 97 93 50 16, Email: fjordvang1@post.tele.dk

14

Birgit Bomberg (BB), Meilgaard Slot, Meilgaardvej 15, 8585 Glesborg, Tlf: 86 31 81 86, Email(Tommys): slumstrp@post10.tele.dk Peter Frøby, (PF), Thorup, Solen 13B, Torup, 3390 Hundested, Tlf.: 47 92 02 92, Email: imer@image.dk Suppleanter Ulla Trædmark Jensen, (UTJ), AiH, Hjortshøj Møllevej 188, 8530 Hjortshøj, Tlf: 86 74 21 88, Email: Ullatj@post.tele.dk Hildur Jackson, (HJ), Gaia Villages,Storkevænget 8, 2840 Holte, Tlf: 45 42 55 11, Fax : 45 42 55 91, Email : Hildur@gaia.org Line Arntved, (LA) Meilgaard, Meilgaardvej 15, 8585 Glesborg, Tlf: 86 31 81 86, Email (Tommys): slumsttp@post10.tele.dk Sekretæter Troels Dilling-Hansen, (TDH), Bjedstrupvej 31A, 8660 Skanderborg, Tlf: 86 57 74 03 Allan Elm, (AE), Hertha, Østerskowej 10, 8670 Låsby,

Tlf: 86 95 16 61/40 89 03 83, Fax: 86 95 16 61, Email: Allanelm@hormail.com Revisor Preben Gjelstrup, Hasselvej 8, 4000 Roskilde.

Tlf: 46 35 74 76, Mobil: 40 21 92 10, Fax: 46 37 02 10, Email: pdg-revi@post4.tele.dk Int. Revisor Hamish Stewart, (HS), Øster strandsvej 4, 7752 Snedsted, Tlf: 97 93 66 04, Email: hamish@gaia.org EDB Lars Nyboe,(LN), Tlf: 62515737, Email: nyboe@post5.tele.dk Blad layout Niels Etik Boesen, Funder Bygade 4, 8600 Silkeborg, Tlf: 86 85 16 32, OBS! LØS sekretariatet's kontortider, man.-fre. kl. 10-14.

Boligseminar i Silkeborg

den 17. april Endnu engang indkaldte Heather

og Karsten Smith til et velbesøgt se-

minar i Silkeborg. Ca. 110 fremmødte fik overdraget bosætnings-stafetten videreføre det netværksarbejde,

Af Troels Dilling-Hansen, Bjedstrup

H

eather bød velkommen til de mange mennesker. Hun syntes, det var fantastisk, at folk blev ved med at komme fra hele landet til disse møder. Mange har sendt breve med deres drømme og fantasier, og så vidt hun kunne skønne, handler de fleste om det at komme til at leve et mere enkelt liv i kontakt med sig selv og naturen, uden den adskillelse, som mange føler i dag.

Pernille Schiøtz varmede vore lunger op med forårssange, inden Niels Bandholm kom på som første taler. Hans tale "Naturen som bygmester" vil blive videreudviklet og gengivet i efterårets store LØS-temanummer om boliger. Niels Bandholm har en anden artikel - Alien i Ecospace - andetsteds i dette nummer af LØSNET. Økologisk arkitektur Næste oplægsholder var Lise Thune, som er arkitekt, og som har været meget engageret i den nybyggede økologiske daginstitution i Silkeborg. Hun begyndte med at tale om

hørte forskellige oplæg, og LØS

til at

som er sat i gang

Silkeborg-møderne.

tøj og farvestoffer. Hun fortalte nogle gruopvækkende beretninger om, hvordan man producerer og renser bomuld og uld, inden det laves til tøj. Farvestofferne, som bruges bagefter er et helt kapitel for sig.

Hun mente, at en trendy farve som sort simpelthen burde forbydes, så mange tungmetaller er der i det. Alle i salen begyndte at se ned af sig selv, og vi var mange, der følte os truffet som decideret uøkologiske. Men sådan er der jo mange små og store erkendelser på vores vej mod et bæredygtigt samfund.

Lise mente, at vejen til at ændre disse ting, dels var gennem et politisk forbrug og gennem lovændringer."Vi lever i et demokratisk samfund med nogle spilleregler, der gælder for alle, og det må vi respektere.

For at ændre tingenes tilstand er vi derfor nødt til at kunne dokumentere konkrete beviser for bedre og mere økologisk tøj, mad og boliger", sagde hun Lise gik også i clinche med moderne økologisk arkitektur, som i disse år bevæger sig i to forskellige retninger, én med High tec og én med naturlige huse. Lise mente, at

det var vigtigt at samarbejde hen over disse mærkelige skillelinier.

Hun har selv prøvet at bygge bro i projektet omkring den nye økobørnehave i Silkeborg, hvor hun har samarbejdet med arkitekt Floyd Stein og andre. Her får børnene automatisk økologien ind, dels gennem de naturlige og behagelige byggematerialer, dels når de fyrer op og bager brød i den nye masseovn, og dels når de bagefter skal på multtoiletet.

LØS fik bosætningsstafetten.

Efter en dejlig frokost, fik undertegnede på vegne af LØS overdraget ansvaret for den videre organisering af det nye bosætningsnetværk, som Heather og Karsten og med dem en 4-6 andre har bygget op de seneste måneder. Jeg takkede for tilliden og fortalte om LØS, som er inde i en rivende udvikling i øjeblikket, dels sælger vore bøger godt, dels får vi mange nye medlemmer. Vi vil forsøge at følge initiativerne fra Silkeborg op med nye møder, hvor det Karsten og Heather Smith overdrager bosætningsstafetten til LØS

Scan Care Technology.

John Rasmussen og Poul Møller fortalte om og viste billeder af belivet vand. Deres firma Scan Care Technology har specialiseret sig i vandrensning og vandbelivning ved hjælp af forskellige teknikker: dels en speciel kampucha-svamp, som skaber en række gavnlige mikroorganismer, der kan rense forurenet jord, vand og mad, og dels et belivningssystem, hvor vandet går i ottetalsbaner på vandtrapper eller gennem lignende systemet. Denne metode skulle ligne den naturlige i åløb og deslige, og derved skabe et naturligt liv i vandet. Billederne viste, at udstrålingen hos mennesker, der havde drukket kampucha, var meget stærkere end hos andre, der ikke havde første er et sommersolhvervsmøde på Fjordvang den 18-22.juni. Her er LØB, ØKONET, FRI og LØJ også inviteret. Det næste møde vil formentlig blive i Odense den 23.oktober. Begge steder vil vi forsøge at aktivere de fremmødte med workshops. Derudover vil vi meget gerne hjælpe til en organisering gennem vores hjemmeside på internettet, hvor de folk, som melder sig ind i LØS, kan registreres udfra ønsker om frizoner, boligtype, bosætningsamt etc. Men det vil tage lidt tid.

Endelig vil dette blad blive sendt ud alle, der har været på de to møder.

Så håber vi, at rigtig mange vil melde sig ind i vores forening, som gør er stort arbejde for at gøre det lidt lettere at bosætte sig alternativt og i fællesskab. Tak for staven.

John Valeur - Økologi for 15 år siden.

Johns indlæg var en præsentation af sit hjemmebyggede såkaldte "økologiske" hus, bygget for 15-20 år siden på Stevns. Og han havde meget at byde på: "Jeg har det ligesom en myg på en nudistlejr. Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte".

På en måde var Johns indlæg befriet for alle de "rigtige" nutildags økologiske holdninger. Her så vi et husprojekt, bygget op med genbrugsmaterialer. Men jeg tror, de fleste studsede lidt, da han viste billeder af taget, som blot var belagt med rockuld-bats.

Nyt projekt i Svanninge bakker.

Før næste spændende indlæg, stod Pernille endnu engang for den musikalske underholdning, denne gang akkompagneret af Vibe Threin Meinche. De to piger sang flere pragtfulde sigøjnersange, så det rislede ned ad ryggen. Det var dejligt at blive rørt på andre måder end gennem foredrag.

Niels-Peter Nielsen fortsatte med et fantastisk diasshow om økologisk byggeri fra hele verden, specielt fra USA, Indien, Sverige og Danmark.

Niels-Peter har jo efterhånden bygget nogle boliger til sig selv, dels et pyramidebyggeri på Christiania, dels et jordhus i Økologisk Landsbysamfund i Thorup, og nu er han i gang med et stort projekt i Svanninge bakker på Fyn, hvor bosætningen skal kombinere det bedste fra halmler- og anden økologisk byggeri.

Niels-Peter hæftede sig meget ved det æstetiske/kunstneriske i økologisk byggeri. Han mente, at vi nu stod overfor en æra med smukkere økologiske boliger, end de første prøvende årtiet. Det ville han i hvert fald prioritere. Han var specielt fascineret i de bløde linier og former, som netop kan skabes af halm/lerkonstrukrioner. Sten, ler og andre solide konstruktioner kan derudover bruges som varmeabsorberende materialer.

indtaget noget. Det var svært som tilhører at afgøre disse påstande.

Men undertegnede har selv prøvet denne kampucha-svamp og belivningssystem, og jeg fornemmer en klar styrke og rensning gennem disse produkter.

Poul og John gav forskellige eksempler på, hvor godt teknikkerne virker i praksis. F.eks. har de brugt kampucha-drikken i en svinebesætning, der havde diaré. Her skete to ting. Dels fik dyrene det bedre, dels begyndte hestene også at spise grisenes føde. De ville selvfølgelig også have noget.

Det ville være godt, hvis der kunne blive forsket noget mere i disse ting. En nye tid vil bringe mange nye produkter og teknikker, som det er vigtigt, at vi er åbne for, uden at være blåøjede.

Han fortalte, at der netop er givet tilladelse til to halmbyggerier i Nordjylland uden dispensationer og med 80% støtte fra kreditforeningen Realkredit Danmark. Halm er kommet ind i varmen. Se iøvrigt hans artikel om Svanninge projektet.

Tak til Heather og Karsten for nogle veltilrettelagte dage i Silkeborg. Mange mennesker er interesserede i alternativt byggeri, alternativ levevis og fællesskab. Det ser lovende ud for de kommende år, og vi vil i LØS gøre alt for, at denne udvikling bliver gjort lettere, dels gennem et bedre netværk, dels gennem et forøget lobbyarbejde hos kreditforeninger, Ministerier og Kommuner. Vi har fremtiden med os.

Sommersolhverv på

jordvang

LØS inviterer til stort sommersolhvervsmøde

for og om økosamfund

fra den 17.-22.

Juni 1999 på Fjordvang i Thy. Man kan tilmelde sig for alle fem dage eller for enkelte dage. Vi inviterer også medlemmerne

af L.Ø.B., L.Ø.J., FRI., ØKONET

og G.E.N. til at

deltage. PRIS: kun 150 kr./døgn.

D

et vil være et afslappet møde mellem mennesker fra eller med interesse i økosamfund, økologisk byggeri og økologisk landbrug i Danmark. Vi vil sætte hinanden stævne på det legendariske "a verdensuniversitet",

som nu er et nyetableret økosamfund. Stedet, der har 40 tdr. land direkte ud til Limfjorden, vidner med sine 7 gravhøje om et historisk samlingspunkt for mange mennesker.

Og det er i den ånd, at Åge Rosendal i sin tid opbyggede et inter-

Programmet ser således ud : Torsdag den 17.juni Kl. 9.30 Kl. 10.00

Kl. Kl. Kl. Kl. Kl.

12.00 13.00 16.00 18.00 19.00

Ankomst til Folkecenter for Vedvarende Energi.

Foredrag af David Eisenberg, DCAT (Developmental Center for Appropriate Technoligy), halmbyggerguru fra USA. Frokost på Folkecentret.

Diskussion og status om halmbyggeri i Danmark.

Rundvisning på Folkecentret.

Afgang Fjordvang.

Spisning.

Friaften/organisering af de næste dage.

Fredag den 18. Juni Kl. 7.00 Morgenmeditation.

Kl. 8.00 Morgenmad Kl. 9.00 Cirkeldans ved Kristina Gammelby.

Kl. 10.00 Tipirejsning og andre forberedelser.

Ankomst for nye.

Kl. 13.00 Frokost.

Kl. 14.00 Velkomst ved Thomas Seiersen, formand for LØS, og præsentation af Fjordvang.

Kl. 16.00 Tale af Åge Rosendal.

Kl. 18.00 Aftensmad.

Kl. 19. 00 Oplæg fra workshopledere 5 min.

(Se på næste side) Kl. 20.00 Sange med Pernille Schiøtz ind imellem.

Oplæg fra de medvirkende foreninger, gerne lysbilleder.

Afslutter med GEN og diskussion om det internationale samarbejde.

nationalt kraftsted for søgende mennesker. Senere overtog Hildur og Ross Jackson og Gaia Trust dette sted, og bibragte det nye internationale netværkstanker, som bl.a. udmøntede sig i vores nationale forening LØS og i vores internationale

Lørdag den 19.juni.

Kl 7.00 Morgenmeditation.

Kl. 8.00 Morgenmad.

Kl. 9.00 Cirkeldans ved Kristine Gammelby.

Kl. 10.00 Workshops.

Kl. 13.00 Frokost.

Kl. 15.00" Den økologiske/spirituelle landsby".

Snabegård, et etableret spirituelt økosamfund i Vrads og Solbyen, et spirituelt fællesskabsprojekt i begyndelsesfasen på Sjælland fortæller med efterfølgende dialog.

Kl. 18.00 Festmiddag.

Friaften. Tænde bål, åben mikrofon for andre økosamfund(meld ind). "Sing along" med Pernille Schiøtz.

Søndag den 20. Juni.

Kl. 7.00 Morgenmeditation.

Kl. 8.00 Morgenmad.

Kl. 9.00 Cirkeldans Kl. 10.00 Workshops.

Kl. 13.00 Frokost Kl. 15.00 "Byøkologi - på vej mod Økosamfund". Christiania og De økologiske Igangsættere på Nørrebro fortæller om deres erfaringer, og visioner. Hvordan kan en storby eller provinsby blive et nært og kært kredsløbssamfund? Oplæg til dialog.

Kl. 19.00 Middag.

Pernille hjælper os med at synge.

Kl. 21.00 Tænde bål.

samarbejdsorgan GEN. Der er første gang, vi inviterer meget bredt ud til at deltage i vores sommersolhverv. Det sker med et ønske fra vores side om, at etablere en bredere, dybere og direkte kontaktflade mellem mennesker, der er interesseret i økosamfund i Danmark og internationalt. Måske kan det inspirere til konkrete samarbejdsprojekter fremover.

3. Allan Børneeng - Rodzoneanlæg - Allan bor i boligområdet "Børneengen" på Christiania, er aktiv i byggegruppen og har bl.a. skabt en del rodzoneanlæg. Dette arbejde vil han delagtigøre os i gennem skabelse af en rodzone på Fjordvang.

4. Hamish Stewart/ Floyd Stein Permakultur. Folk kan her få en introduktion til permakulturbegrebet, et designsystem, hvor naturen og det menneskeskabte samarbejder. Både Hamish og Floyd har været med på den alternative permakulturbølge i masser af år. Hamish har derudover været både LØS- og GEN-sekretær.

Floyd er arkitekt og meget aktiv og rejsende i øjeblikket. Kun for voksne.

Uddybning af worksshops: 1. Niels Bandholm - Domebyggeri.

Vi lærer om principperne gennem skabelsen af et dome-drivhus på stedet. Niels Bandholm er gymnasielærer, eventyrfortæller og har mange års erfaring med domeformer både teoretisk og praktisk, og han er ved 5. Kolja Hejgård. Tegn og modeller at bygge sit eget Domehus i Hjortsdit eget halm/folkesolhus eller omhøj. Denne gruppe er for både børn bygning på eksisterende hus. Kolja og voksne. Samlet forløb. har arbejdet sammen med Flemming Abrahamsen, og har stor erfa2. Ditlev Nissen - Fællesskab og ring med alternativt byggeri, specielt konfliktløsning. Ditlev bor på Chrisammenkædningen af flere forskelstiania og arbejder med socialøkolige elementet af byggeriet, varmelogi, konfliktløsning, fremtidsværklagre, passiv solvarme, isolerings- og steder, teambuilding og dialogmøder byggematerialer, hvor halm er et af inden for bo-, leve- og virkefællesdem. DenneKun gruppe er både for skaber. Ditlev er underviser i "Center for Konfliktløsning". for voksne. børn og voksne.

6. Lege/danse/tromme/teater-

Mandag den 21.juni.

Kl. 7.00 Morgenmeditation Kl. 8.00 Morgenmad.

Kl. 9.00 Cirkeldans.

Kl. 10.00 Workshops Kl. 13.00 Frokost.

Kl. 15.00 Solhvervsforberedelser, udsmykning, lege, svede hytter.

Kl. 18.00 Festmiddag og festtale ved Hildur/Ross Jackson.

Kl. 20.00 Solhvervsfest med ceremoni, bål, afrikanske trommer, musik, dans til den lyse morgen. Tag din tromme og musikinstrumenter med.

Kl. 22.30 Hovedbandet, Trio FriVoel, spiller eksotisk og farverig blanding af folkelig dansemusik fra Brasilien til Sverige, fra Cuba til Tyskland, fra syd til nord.

Tirsdag den 22.juni.

Kl. 7.00 Morgenmeditation.

Kl. 8.00 Morgenmad.

Kl. 9.00 Oprydning Kl. 12.00 Frokost.

Kl. 13.00 Hjemrejse.

gruppe for voksne og børn. Denne workshop skulle have været ledet af værre ikke komme. Men workshoppen bliver til noget alligevel. Det vil være dygtige folk på. Vi ved blot ikke hvem præcis endnu.

7. Insa Freese - Krop og Stemme.

Intuitiv maling og sang. Overtonesang. Groundingøvelser. Sigøjnersang. Insa bor i det spirituelle fællesskab "Meilgaard slot" på Djursland, og hun arbejder på den nærliggende tæt forbundne fredshøjskole med spiritualitet, krop og stemme. Kun for voksne.

8. Annette Høst - Alt er forbundet - Økologisk spiritualitet. Vi bruger shamanens tradition for samarbejde med naturens ånder og kræfter til at få fat i den spirituelle dimension i økologien. Vi går direkte i lære hos planters og dyrs ånder, møder jordens og vindens kraft. Værktøjet er enkle ritualer, trommerejse og kraftsteder. Annette Høst har undervist i shamanisme og spitituel økologi i mange år. Står sammen med Jonathan Horvitz for Scandinavian Center For Shamanic Studies i København. Kun for voksne. Samlet forløb.

Vi håber, at kunne imødekomme alles behov for et ideelt sommermøde. Som I kan se, kan børn også deltage i nogle grupper, men vi vil opfordre til, at nogle af forældrene deltaget i disse grupper.

Det er kun muligt at være med i én workshop for at skabe en kontinuitet. Når du tilmelder dig, bør du derfor samtidig vælge den workshop, du ønsker at deltage i, så vi kan få et overblik over interessen.

De medvirkende foreninger, bosætninger, firmaer og enkeltpersoner vil få mulighed for at udstille deres

materialer, således at vi kan blive inspireret til at leve mere bæredygtigt og sjovt.

Prisen er kr. 150,- pr. døgn incl. økologisk mad og workshop. Børn under fem år gratis. Børn 5-13 år, halv pris. Unge 14-17 år, studerende, mindrebemidlede pensionister, arbejdsløse 75% af prisen. Arrangementet torsdag på Folkecentret er ikke indregnet i prisen, og hvis man har lyst til at deltage i dette, skal man kontakte Folkecentret hurtigt på tlf. 87956555. Prisen er 200 kr., som betales til dem. Det er af-

gjort det besøg værd, og det er ikke hr. hvem som helst, det holder foredrag. David Eisenberg er en meget erfaren halmbygger fra USA. På Fjordvang vil indlogeringen ske i medbragte telte, fælles tipi.

Hvis du har brug for værelse kan det lade sig gøre for nogle få, hvis du tilmelder dig hurtigt, men det koster 140 kr./døgn/voksen ekstra (tag sengelinned med).

Hvis du har lyst til at komme med, skal du tilmelde dig ved at indsende et papir med antal tilmeldte incl. workshopgruppe til sekretariatet og indbetale det samlede beløb inden 10 juni enten på check til sekretariatet, eller på giro 596 6752 med adressen "LØS, Landsbyvænget 10, 8464 Galten. Tilmeldingen er først bindende, når der er betalt. Husk kvitering til lejren.

Vi har valgt at gøre det så billigt for at imødekomme flest folks ønsker om en sommerfest. Derfor får alle nogle praktiske opgaver på Fjordvang, madlavning, opvask, oprydning, toiletrens osv. Ligeledes vil der

tirsdag blive fælles oprydning på stedet.

Der vil være slut for tilmelding, når vi har rundet 200 incl. børn. Så skynd dig.

Ring og hør nærmere på Sekretaria-

tet: Tlf 87546020 ml. 10-14, Webside: www.gaia.org/losdanish.

HUSK: Telt, sovepose, håndklæder, service (bestik, tallerken, krus), varmt tøj, badetøj, musikinstrumenter, børn og penge.

Ja tak, jeg vil gerne med på LØS's sommersolhverv 17.-22. juni 1999. Jeg tilmelder: Navn

Adresse

Alder

Jeg har indbetalt kr

Fra dato til dato

på giro 596-6752

Jeg vedlægger check på kr Jeg har samtidig betalt mit medlemskab af LØS og indbetalt kr. 200,- for individuelt medlemskab kr. 500,- for medlemskab for fællesskabet kr. 100,- for individuelt medlemskab og jeg er med ifællesskabet

Alien i ecospace Niels Bandholm

er fysiklærer i Ringkøbing, men har en

bred vifte af interesser, spændende den nyeste biokemiske

fra Domebyggeri

over

og astrofysiske forskning til

sufihistorier. Her fortæller han om vor tids mest

udbredte

"Aliens".

af Niels Bandholm Økobevidsthedens almengørelse Den økologiske bevidsthed inkarnerer stadigt dybere i samfundet godt hjulpet af teknologisk fremmedgørelse og mere stressede arbejdsforhold. Vore politikere taler om øget produktivitet og forlænget arbejdsliv. Deres billeder af fremtiden er ofte en mekanisk fremskrivning af vores luksuriøse materielle tilværelse med flere og billigere produkter.

Partierne i det politiske spektrum er alt for enige i dette, til at et egentligt modspil til denne livsform kan opstå. Men efterlønnens udsættelse er for mange en udsættelse af det egentlige liv efter værnepligten som lønslave. Et liv i "Rigdom uden arbejde"1), hvor man dyrker "Blomsternes filosofi"2), er en drøm for de fleste, og harmen over efterlønnens udsættelse er udtryk for, at mange ønsker at leve efter andre livsværdier.

I LØS' forskellige økosamfund søger man i praksis at realisere et spektrum af disse livsværdier, men er ofte slavebundet af økonomiske og lovgivningsmæssige forhold. Det er årsagen til, at Steen Møllers billige halmhuse, realiseret i lovgivningsmæssige frizoner, har vundet så stor genklang.

Men samtidig sker der en udvikling, hvor tidsånden forbereder sig på en ny superteknologisk tilværelse.

Nu forsker man i nanoteknologi, der åbner et helt univers af muligheder for nye superstærke materialer, kvantecomputere med sanser og intelligens. På TV vises en strøm af film om møde med fremmede intelligenser, og på internettet har jeg for

nylig hentet en bog: "The Truth"3) skrevet af skaberen af milliarddollarfirmaer USWEB, efter han har mødt et rummenneske. Med ham har han diskuteret kvantefysik og muligheden for tidsrejser og antityngdekraftteknologi.

Men de fremmede har været her længe.

Aliens i verdenssamfundet Omkring år 18704)var antallet af aliens på ca. 1.4 milliard svarende til jordens befolkning. I øjeblikket er der ca. 80 milliarder aliens mod verdens befolkning på 5 milliarder mennesker. Vi er dem ikke bevidste i vores dagligdag, men vi er utroligt afhængige af dem, ligesom de ikke kan eksistere uden os. De henter deres føde fra det døde - det fossile hvor vi lever af det levende. De fleste findes i den industrialiserede del af verden, hvor der er 60 milliarder.

Det svarer til godt 40 aliens pr. person. De fleste bruger mere tid på disse aliens trivsel og vedligehold end på deres børn. De har endog invaderet vores bevidsthed og optager efterhånden mere tid, end den tid vi bruger på det levende liv.

Hvad taler jeg om?

Teknologien. Maskinerne. Jeg har illustreret deres antal ved at sætte deres energieffekt lig effekten af et menneske (125W). Overbefolkningen findes altså ikke i U-landene som det almindeligvis påstås, men i I-landene, hvor 60 milliarder inhumane maskinslaver grådigt bruger løs af jordens energi-reserver og samtidig skaber globale miljøproblemer.

Et mekanisk menneskesyn Men også vores menneskesyn er præget af maskinverden. For mere end 200 år siden viste Lavoisier, at levende organismer forbrændte organisk materiale, og i 1800 tallet forsvandt ideen om et særligt "livsstof" i den organiske kemi. Freud lod sig i forrige århundrede inspirere af mekaniske love om energiens konstans til sin teori om en særlig sexualenergi. Mennesket blev efterhånden opfattet som en raffineret maskine, hvor sjælen på mystisk vis gennem hjernen påvirker kroppen.

Dette menneskesyn blev brugt, når man skulle illustrere "mennesket som maskine".

Aliens i hjernen.

Opfattelsen af mennesket som maskine omfatter nu også hjernen, der nu i informationsalderen beskrives som en avanceret computer, der gennem indlæring kan programmeres med nyttig viden. Det har haft stor indflydelse på pædagogik og læring.

I en tankevækkende ny bog5)har Susan Blackmore beskrevet, hvordan ideer, sprog og kulturvaner, såkaldte memer, har udviklet sig i menneskets bevidsthed og denne parallelle evolution har desuden været en drivende kraft for udviklingen af den menneskelige hjerne. Provokerende påstår hun, at ideen om et jeg, en særlig jeg-bevidsthed, der handler, er en illusion, som forøvrigt også buddisterne påstår i deres anatta-doktrin. Men bevidstheden selv behøver ikke at være en illusion. Som buddisterne accepterer hun en iagttagende medoplevende bevidsthed.

Menneskets ego-bevidsthed, med

individuelle holdninger og egenskaber, kan betragtes som en mekanisk dannelse, der på godt og ondt har haft umådelig betydning for udviklingen af den vestlige kultur 6).

En interessant konsekvens af denne teori (i sig selv en meme) er, at man kan tænke sig, at memer kan formere og udvikle sig i computere og på internettet og måske med tiden udvikle sig til at udtrykke jegbevidsthed 7).

Et kosmisk menneskesyn Susan Blackmore bygger sine teorier på Darvins evolutionsteori, og det giver hendes menneskesyn en langt større dybde end et rent mekanisk menneskesyn. Når man afdækker menneskets skabelse gennem milliarder af år og måske fører det tilbage til selve skabelsen8),Big Bang, bliver den mekaniske materielle opfattelse af universet alt for forenklet. Her er

middelalderens opfattelse som mennesket skabt i GUDs eller kosmos' billede en bedre, men dog poetisk beskrivelse. Mennesket er et mellemkosmos, der som en fraktal afspejler hele universets. Se middelalder-illustrationen herunder.

Livet på kanten af kaos Vi er først nu ved at afdække drivkræfterne bag evolutionen. Darvins epokegørende påstand var, at tilfældighederne, mutationerne, var det nyskabende og kampen for overlevelse udvalgte de bedst egnede arter. Nyere forskning bl.a. indenfor kaosforskningen og selvorganiserede systemer viser, at udviklingen sker "på kanten af kaos" - mellem stivnet lovmæssighed og kaotisk tilfældighed. Mellem stivnet død og eksplosion. I den flydende fase mellem krystal og gas. Man kan opstille matematiske modeller, der illustrerer

dette. Den mest kendte er "mandelbrødet", der netop på kanten mellem stilstand og eksponentiel vækst viser en overraskende rigdom. Se figur næste side.

Kunstigt liv På computer kan evolutionens love fantaseres i forenklet form. Det kaldes "artificial life" (AI). Her viser evolutionen af mange konkurrerende organismer, at det kunstige økosystem selv søger hen mod kaoskanten i et såkaldt selvorganiserende kritisk system. Modelforsøgene viser, at systemer på grænsen til kaos, selv kan foretage beregninger og således udvise en simpel form for intelligens og kreativitet. Selvorganiserede kritiske systemer er udbredte i naturen, og de forekommer, når en ydre kraft fører systemet op mod en grænse, hvor spændingen stadig udløses i store eller små "laviner" - eller en

struktive potentiale bruges i en "humanitær" hjælpeaktion. Begge sider må gøre op med med indgroede vaner og forestillinger. Måske kan det ikke være anderledes, hvis der skal være plads til en ny verden.

stadig energitilførsel holdet systemet nær et "koge- eller smeltepunkt".

Sandsynligvis er livet, som vi kender det her på jorden, opstået nær en sådan fasegrænse, og de første simple kemiske systemer har efterhånden lært at bruge og udvikle den indbyggede intelligens til at samarbejde og bevare den indre tilstand trods ændringer i omgivelserne. Så er cellerne efterhånden dannet, med deres raffinerede indre nanoteknologiske strukturer og transportsystemer, deres indre energisystem, sensorer, datasystem (DNA) med en beregningskapacitet svarende til en moderne PC 9).

Analyser af udryddelses-frekvensen af arter viser, at ikke blot skabelsen af livet, men hele evolutionen er udviklet "på kanten af kaos".

Kærlighedskanten.

Det er tankevækkende, at den amerikanske filosof Charles Sanders Pierce for 100 år siden fremsatte en teori om den skabende kraft bag evolutionen, som han mente var "skabende kærlighed", som han kaldte agape10).Han beskrev den som én af tre udviklingsprincipper bag al udvikling i universet. De to andre vat degenererede udgaver af denne og viste sig enten som stivnede mekaniske lovmæssigheder anancasme eller i helt kaotisk tilfæl-

dighed tychasme. Man ser analogien til de to sider af kaoskanten.

I samfundsudviklingen ser vi hvordan enhver nyskabelse efterhånden bliver institutionaliseret af menneskets trang til at danne vaner, teknologier, faste meninger, bureaukratier m.m. Det bliver så grundlaget for nyskabelser på et højere niveau: Jæger- og samlerkultur, landsbykultur, bysamfund og nu en global kultur.

I evolutionen set vi hvordan bakterier udvikles til celler, der danner flercellede organismer, der igen er grundlag for økosystemer.

Når systemerne stivner opløses strukturerne gennem katastrofer, revolutioner og andre kaotiske tilstande, så der er plads til skabende nyudvikling.

Den skabende kærlighed udvikler sig på kanten mellem det kaotiske og lovbundne.

Øko-revolutionen.

Hvis der skal være plads til nye økologiske samfundsstrukturer, må der gøres op med megen af den vanetænkning11),vi finder i det økonomiske og bureaukratiske system. Maskinernes overvældende betydning skal reduceres, men samtidig med åbenhed for nye intelligente mikroteknologier. Vi må lære af det levende og give plads til sanselighed og skabende kreativitet.

Det må ske mellem det kaotiske og det lovbundne.

1)

Læs F i n n G e m y n t h e : R i g d o m u d e n ar-

bejde.Chr.Ejlers' forlag. 1 9 9 8 2)

Læs M o r t e n Skriver: B l o m s t e r n e s filosofi.

Borgen 1995 3)

Søg på w w w . t h e w o r d i s t r u t h . o r g læs o m J o -

s e p h F i r m a g e i T i m e M a g a z i n e 1.2.1999 4)

Beregnet fra Cipolla.

5)

Susan B l a c k m o r e : T h e M e m e M a c h i n e .

O x f o r d 1 9 9 9 s a m t N e w Scientist 1 3 / 3 1 9 9 9 p.40-44 6)

Jeg vil beskrive d e t t e i en senere artikel: "Be-

vidsthedens dimensioner".

7)

Læs n o b e l p r i s t a g e r n s H . A l v e n s visionære

sci.fi. u n d e r p s e u d o n y m O l o f J o h a n n e s s o n :"Sagaen o m d e n store d a t a m a s k i n e " Ø K data. 1970 eller Ben G o e r t z e l intelligente p r o g r a m m e r på n e t t e t se: www.intelligenesis.net 8)

Se m i n artikel: "Af lys er d u k o m m e t " i

" Ø k o l o g i er på alles læber" H o v e d l a n d . aug.99 9)

" I en senere artikel: " N a t u r e n s o m b y g m e -

ster" vil jeg beskrive d e t t e .

10)

Se D e n a m e r i k a n s k e filosof C h a r l e s S a n -

ders Pierce: T h e evolution o f love. T h e M o -

Alien krigen i Kosovo.

I skrivende stund udkæmpes en paradoxal, katastrofal krig i Jugoslavien. Det er maskiner, der ødelægger maskiner. Næsten ingen soldater er dræbte. Men der er store civile tab.

Alt er vendt på hovedet. Det serbiske folks drøm om historisk storhed og betydning, der før var en vigtig samlende drivkraft, er nu deres største modstander. Nato-hærens de-

nist ( 1 8 9 3 - 9 5 ) . D e n n e t a n k e er senest fremført af L y n n M a r g u l i s i " T h e S y m b i o t i c Plan e t " ( 1 9 9 8 ) , h v o r h u n påpeger at s y m b i o s e s o m d e n vigtigste drivkraft bag e v o l u t i o n e n s pludselige skabelse af forskellige organismer.

11)

Se f.eks. Frede Vestergaards i n d l æ g m o d

Steen M ø l l e r s h a l m h u s e i W e e k e n d a v i s e n 162 2 april 9 9 .

Åbent brev til Beograd fra en fredsaktivist i vest

Af André Nordlys - Danmark - 26. april 1999.

Kære

Beograd, kære I der for ikke så længe siden gik på gaden hver dag i hele 70 dage imod Milosovic - hvor må I dog føle de bombninger usigeligt uretfærdige, og hvor må I føle rædsel lige nu! Ingen før i verdenshistorien har som jer prøvet at manifestere en så vedvarende ikkevoldelige protest, og nu bliver I bombet af Nato fordi I ikke havde succes? Tro ikke jeres modstand er glemt af os, der må leve under Nato's militær regime. Vid at vi er mange i Europa, der lige nu ligger vågne hver nat, uden at kunne finde den hvile, ro og fred, som de nu har røvet fra Jer. Og hvor er det tragisk, at de ca.

1 mill. mennesker i Kosova, der nu er på flugt, med deres huse brændende bag sig, skudt i sænk af tanks, hvor er det tragisk at magthavere på begge sider mener, at vold er løsningen på deres problemer!

Hvor mange i Vest, tror I egentligt der kender til jeres årelange modstand? Vi i vest har heller ikke fri presse! Lige nu er det kun i ganske få små medier, de fortæller os om de mange protester imod krigen, der finder sted i øjeblikket. Især Grækenland og Italien viser vej. I Italien sultestrejkes der nu i over 21 byer, med deltagelse af ca. 150 mennesker - i fredstelte - på vel valgte offentlige steder. Strejkevåbnet som protest er begyndt at brede sig. De største demonstrationer har indtil nu været i Grækenland og Italien, med over 100.000 tusind. Protesterne i Tyskland, Frankrig, Spanien og USA er mindre, men de vokser,

og det mens den almindelige befolkning intet hører om det i "vores frie presse"! Således har vi heller aldrig rigtigt fået fortalt, om jeres modstand i 90'erne, den modstand som I har forsøgt at rejse - i jeres sørgmodige land. En modstand, der måske knap nok er kendt af jer selv....

Jeg husker min totale forbavselse, og enorme beundring for jeres helt utrolige fantasifulde kamp, da jeg var på besøg hos jer i Beograd 93'.

Påvirket af vestens "frie presse", troede jeg, at jeg skulle ind i "hadets hjerte". Det var, mens krigen i Bosnien stod på. Og hvor stor var min forbavselse ikke, da jeg efter en uges besøg i Vojvodina havnede i kærlighedens oase Beograd! Husker I, hvordan jeres studenter dengang forsøgte at vække folket, med den ene aktion efter den anden? Husker I, hvordan tusinde at studenter det forår angreb jeres regeringsbygning,

med skurebørster og sæbespande, imens de i timevis skurede løs på bygningen, i et forgæves forsøg på at vaske alt det beskidte væk, som man foretog sig derinde? Eller husker I, da Milosovic, med sine sædvanlig store armbevægelser, endda i TV, lovede jer, at I ikke skulle være bekymrede, han personligt skulle nok tage sig af jeres små børn, (underforstået jeres fælles fremtid)? Og husket I, hvordan flere tusinde unge mødre troppede op den næste dag med hver sin barnevogn, for resolut at efterlade den foran regeringsbygningen? Kan I huske det grædende kor fra de små, da det rejste sig til et enigt brølende kor, og hvordan pressen den næste dag kunne skrive: "De små børn ville ikke være sammen med Milosovic!" Én af de mest folkelige omtalte protester det forår, var nu alligevel den enlige sigøjners! Husker I, hvordan han i pressen blev udskreget som sindsforvirret, fordi han havde vendt sin kampvogn, og med stor intelligens kørt gennem hele 8 checkpoints, ind i Beograds gader, og helt op af trapperne til regeringsbygningen? Som han selv udtrykte det - "Kanonmundingen pegede på rette sted!" Husker I, hvordan man allerede ved ugens udgang løslod ham, i håb om hurtig glemsel?

Der var også alle de mange små papirlapper, som studenterne havde klistret op over alt i byens gader, f.eks. med teksten: "Luk TV - åben øjnene! Kære I skal vide, at Jeres mange protester er helt unikke! (sker det andre steder på jorden, hører vi naturligvis heller ikke om dem....) Det var kun folk i Bosnien, og så jer i Serbien, der dengang så massivt forsøgte at rejse folket til

protest! Kun hos jet flygtede over 100.000 unge ud af landet, for ikke at gå ind i hæren! Og ligeledes var det kun jer, man sendte tilbage, når I således søgte asyl i vest - "I vat ikke flygtninge!" - sagde man.

Som kommentar til jeres mange protester i Beograd, kan jeg høre vestlige journalister sige, at dette jo kun er få og spredte protester (som vi altså ikke har hørt om...), og at det slet ikke var noget, der skete i resten af Jugoslavien! Protesterne i Kosova, kender alle (noget) til, men hvad ved vi om, hvad det skete i Makedonien, Montenegro og Vojvodina? En enkel sandfærdig beretning netop her fortælles fra Vojvodina, måske I selv kender den?

Jeg husker, hvordan jeg den sommer lige var kommet fra en ganske lille landsby med 3-400 indbyggere i Vojvodina, hvor kvinderne om foråret havde indkaldt alle til et møde, der varede hele 60 dage! Landsbyen samledes i protest, og ville ikke sende deres sønner ind i hæren, og ville heller ikke opløse mødet, før man havde fundet svar på, hvad man skulle gøre... Husker I, hvordan den lille landsby blev omringet af hele 93 tanks, og hvordan de alligevel fortsatte deres møde 60 dage?

Stadig tre måneder efter fortsatte det hver onsdag og fredag aften. Det var en sådan aften, jeg selv var på besøg, og jeg husker de på engang alvorlige og muntre ansigter på de flere hundrede modige gamle og unge, der stadigt ville finde svar... Og hvordan de lattermildt inviterede mig med i deres republik uden grænser, kaldet Sitzer. "Det er en åndelig republik" sagde de - "Man skal bare love, at man aldrig vil lægge hånden på våben, så er du med!"

Kære - alle jer i Beograd - aller først må I vide, at vi i vest næsten intet hat hørt om jeres kamp. Tænk, det er hele rest-Jugoslavien, der magtmæssigt set er ustabil. Vojvodina i nord, Kosova i syd og Beograd i midten, mon det er derfor, I skal bombes? Er det slet ikke Melosovic, men de forskellige oppositioner man er ude efter? Er det alle jer aktive bekymrede ansvarsfulde borgere, der er de "destabiliserende faktorer" i området? Kan det være jer Nato vil have styr over? Ja hvad ved vi om, hvad der foregår oppe I de styrendes hoveder?

Kære kære - alle jer i Beograd!

Viste I os vejen, da I gik på gaden i 70 dage? Har vi i vest også vores regime, vi må bekæmpe med ikkevoldelig fantasi som jer? Kan vi henover grænserne række hinanden hænderne i protest mod dette absurde krigsvanvid? Kan vi med Internettet opbygge et alternativt nyhedsnet, der kan fortælle om hinandens aktioner? Kan vi udbygge forbindelser og kontakter, så vi får muligheder for at foreslå fælles europæiske protester på samme tid? Er det et oprør som i Østeuropa i 89', vi må få på benene i hele Europa?

Kære kære kære alle jer i Beograd og resten af Rest-Jugoslavien, fortvivl ikke selvom det et fortvivlende... Vid, at vi er mange derude bag de bombede broer og bygninger, der lige nu forsøger at gøre vores for at bekæmpe dette vanvid. Vid, at de har medierne i hænderne til at piske stemningerne op - hos jer og hos os - og at det er medierne, vi må overtage, eller skabe vores egne. Lad os standse krigen med ånd. Krig er foragt for liv - fred er at skabe....

Ny bosætningsgruppe på Sjælland Kære LØS. Vi er en gruppe, som har en vision om at skabe et øko-spirituelt samfund af størrelse som en landsby. Landsbyen, som indtil videre bliver kaldt Landsby 2000, skal rumme ca. 100 boenheder, når den er færdigudbygget, og skal ligge på Midtsjælland i området nær Skjoldnæsholm/Lejre. Udover "almindelige" indbyggere planlægger vi ungdomsboliger, et "oldekolle", et hospice og et behandlingshjem (for 6 følelsesmæssigt skadede børn). Landsbyen planlægger derudover at blive delvis selvforsynende både hvad angår landbrug og gartneri.

Beboelserne vil blive udført som bæredygtigt byggeri i så stor overensstemmelse med naturen som muligt (her er bl.a. halmhuse meget på tale både som enkeltfamiliehuse og som større fælleshuse) - det hele skal være med tanke på, at lede udviklingen mere og mere i retning af: - Ligeværd og fællesskabsfølelse - Respekt for det enkelte menneskes værdighed — Respekt for det enkelte menneskes spiritualitet — Respekt for alt liv Respekt for jorden.

Vi har ingen formelle læresætninger, men anerkender alle verdens religioner, idet vi tror, at der er mange veje til Gud, og at vores fokus er at øve os på at bringe de spirituelle principper ind i vores daglige liv gennem vores arbejde, måden vi relaterer til hinanden, og hvordan vi udtrykker vores omsorg og bekymring for jorden.

Vi har lavet begyndelsen på en hjemmeside under navnet www.landsby2000.dk, og vi holder stiftende generalforsamling den 9. maj 1999 kl. 12.40 i Valby Medborgerhus, Valgårdsvej 4, 2500 Valby.

Mange hilsener Susanna Maxen 56 71 80 95 - susanne.andy@get2net.dk-

Krigen e r o g s å e n miljømæssig Af André, Hesbjerg.

Krigen

på Balkan er en katastofe på alle planer, også milømæssigt. Udover den daglige forureningen af menneskesindene, så forurener de faldne bomber, når kemiske fabrikker og olieraffinaderier sprænges i luften. Fra Natos

katastrofe

side er det (omend modvilligt) erkendt, at mange af bomberne er beklædt med, hvad de kalder "forringet uran", der skal forstærke deres sprængkraft. Og ved de mange eksplosioner spredes lige nu det forstøvede uran, der ender som nedfald i fødekæderne i hele området. Som i Golfkrigen, er det ikke en ørken,

men landsbrugsjorden der forurenes....

Du kan blandt andet følge med i krigens konsekvenser, og hvad der gøres imod den på internettet: www.fred.dk og www.iacenter.org

Sydbyggefonden Gaston foreslår at oprette en hjælpefond, som han benævner Sydbyggefonden.

Den skal forske i og

fremme ressourceeffektiv livsstil og bæredygtig opbygning i Syd. Det er ikke U-landshjælp, men afbetaling på gammel af Gaston Nielsen

D

et er virkelig spændende og revolutionerende, om det lykkes os at etablere frizoner til forsøgsbyggeri og ny livsstil.

Det vil være et stort skridt i retning af at gøre Danmark til et selvbærende samfund. Men da forurening og klimatruslerne er grænseløse, er det vigtigt, vi samtidig yder til den globale bæredygtighed; også af humane grunde. Derfor mit oplæg til at netop vi, det etablerer os på en måde, der kan frigøre såvel tid som penge, anvender en del af "overskuddet" til bæredygtig opbygning i Syd. At vi fremmer ressourceeffektiv livsstil i Syd som herhjemme. Jeg håber at høre fra jer, der synes, dette skal realiseres.

Ja, jeg foreslår en fond med et dobbelt formål, der kan lyde: Det er Sydbyggefondens hovedformål, at etablere rammer for en miljømæssig - og social bæredygtig livsform såvel i Danmark som i Verdens lavtlønsområder. Dette betyder i praksis: 1. at fonden skal forske og investere i byggeøkologi, og i det bæredygtige liv generelt.

2. at fonden skal opføre boligbyggeri under nye demokratiske former, så mennesker kan leve i selvvalgte rum og omgivelser.

3. at fonden formidler mindst 50 procent af sit overskud som udviklingsbidrag til Verdens lavtlønsområder.

Formålet udspringer af den opfattelse, at jordklodens stadigt voksende økologiske og sociale katastrofer kun imødegås ved: at mennesker ændrer levevis og fordeler værdierne mere ligeligt. Desuden udspringer formålet i opfattelsen af, at ressour-

gæld.

ceforbruget et den væsentligste skadevolder og årsag til konflikt.

Sagt med andre ord kan den ene del af fondens arbejde være at skabe rammer for det miljømæssigt bæredygtige. Medens den anden del er at skabe rammerne for det socialt bæredygtige, der her skal forstås, som rammerne for en levevis, der tillader en mere ligelig fordeling af ressourcerne mellem landene og mennesker imellem. Og vi har en hastesag i, at Verdens fattigdomskatastrofe bliver bragt til ophør. Der dør op mod 100.000 børn dagligt på grund af simple mangler. Og det står klart, at den vestlige verdens "ulandshjælp" ikke standset katastrofen, som er stadig tiltagende. Det er et behov for meget større overførsler, hvilket vi ikke kan forvente fra politikernes side. Alt hvad der gør ondt i skatten, bliver i dag kun realiseret, hvis der er en kraftig folkebevægelse for sagen. Fonden kan være en del af en sådan.

Ansvaret er personligt. Hver eneste vesterlændings/ nordbos eget etiske valg.

Fonden kan arbejde for, at mellem 5 og 15 procent af hver enkelt danskers bruttoindkomst tilbageføtes/ overføres til de, der har størst behov for udvikling. Det vil omtrent modsvare den værdi, vi hver især scorer fra den såkaldte tredje verden årligt. Ifølge Verdensbanken var nettovætdiovetførslen i 1990 på 500 milliarder dollars i form af det ulige varebytte. Med andre ord er det sulteløn, Nord betaler, når vi importerer fra Syd. Udover kontantbidrag til Sydbyggefonden, vil være muligt også at yde en arbejdsindsats frivilligt eller til moderat løn i enten administration, på projekter eller i indtægtsgi-

vende virksomhed. Jeg er selv tømrer og netop i færd med at søge kollegaer i Østjylland til opstart af et økobyggesjak, som en mulig indtægtsmotor for fonden. Ja hvorfor ikke også andre former for bæredygtig produktion.

De to gensidigt forstærkende opgaver.

Forbedringer af miljøet på den ene side og de globale sociale forhold på den anden kan overfladisk betragtet ligne to forskellige mål. Men de er i virkeligheden afhængige af hinanden og dermed gensidigt forstærkende.

Når vi bygger økologisk i Danmark og i øvrigt former os en miljømæssigt bæredygtig livsstil, så betyder det i praksis et fald i importen af råstoffer til produktion af kunstgødning og ukrudtsmidler, af soyakagerne til kødproduktion, samt af tusind og 17 andre varer vi henter til foræringspriser i udviklingslande. Et fald i disse importer vil have frigørende effekt for folkene i Syd. De får tid og plads til en sund lokal og regional udvikling af produktion og handel. En frigørelse, der desværre kan ramme de lavestlønnede hårdt i en omlægningsperiode. Her er det så ideen med fonden, at vi netop kompenserer med en nødvendig investeringskapital, nøje målrettet på at sikre de lavestlønnede en fornuftig beskæftigelse.

Den økologiske livsstil, vi vil udvikle i Danmark, kan ydermere få en global betydning via eksemplets og økonomiens magt, hvor der er penge at spare. Dansk vindmølleforskning har vist dette.

Det er tanken, at fonden skal søge, at få flest muligt til at tage et medansvar for fondens globale engagement. Det vigtige er, at mange

folk engageres i højere- eller bare mindre grad. Når det sker, så rykker det for alvor. Når mellemfolkelige kontakter tager fart på det individuelle plan, og vi for alvor begynder at overføre ressourcer, kan vi forvente en række virkninger, der på lidt længere sigt også vil virke gavnligt tilbage på vores udviklede samfund.

Når vi assisterer folkene i Syd med miljømæssig bæredygtig udvikling og opfyldelse af basale behov, og når disse folk efterhånden oplever en større tryghed i tilværelsen, da vil den frygtede voldsomme befolkningsudvikling standse, og finde den for udviklede samfund naturlige balance. Akkurat den virkning velfærdsstigningen har haft herhjemme siden krigen.

Dette stop for befolkningstilvæksten vil, sammen med indførelsen af de renere teknologier i Syd, være en væsentlig del af det, der skal til for også at sikre vores eget klima og naturgrundlag.

Endvidere vil et stop i Verdens befolkningstilvækst, alt andet lige, betyde færre konflikter, mindre folkevandringer og en løsning på

mange indvandrer - og flygtningeproblemer.

Brobyggeri over Nord-Syd kløften.

Jeg mener som sagt, vi skal tage ansvaret helt personligt og ikke vente på de folkevalgtes initiativ. Vores fællesskab vil gøre os stærke nok til at "lide" det pengeafsavn, der skal sætte liv i fonden.

"Konkret hvilket liv"? lyder så det store spørgsmål.

Er det ikke et sort bundløst hul, og er der ikke bare et par fidusmagere, der løber med pengene? Hvad kan vi, som ikke allerede er sat i værk af andre hjælpeorganisationer?

Det afgørende nye ved Sydbyggefonden er, at der lægges op til et væsentligt højere personligt bidrag end normalt, og at disse bidrag ikke kaldes ulandshjælp, men rettere en udligning af de ulige bytteforhold og afdrag på gammel gæld.

De fleste hjælpeorganisationer har det fundamentalt forkerte udgangspunkt, når de taler om at hjælpe andre. Der bør i stedet være tale om solidarisk kooperation. Ikke bare nødhjælp hvor man tilfældigt oplever et behov, men en bevidst søgen efter mennesker eller organisationer, der allerede er i gang med fornuftige projekter blandt den mest trængende milliard mennesker. Projekter med gode sociale og økologiske perspektiver i f.eks. uddannelser, institutioner, produktion eller byggeri.

Utroligt, hvilke mirakler selv ganske få penge kan sætte i værk i hænderne på folk, der allerede er i drift. Eksempel: I en lille by ved Viktoriasøen henvendte en ung genert tanzaniansk kvinde sig på gaden til to danske kvinder fra Ydre Mission i Vestjylland. Bad dem gå med og se hendes hjertensbarn. Hun havde allerede i et stykke tid fungeret som lærerinde og mor for en gruppe gadebørn. Nu planlagde

hun at gøre det til en rigtig lille kostskole og få myndighedernes tilladelse. Det eneste, hun manglede, var pengene til to sække cement for at kunne opfylde et lovkrav om toiletfaciliteter. Hun fik cementen, og Ydre Mission sendte også nogle gamle fiskenet derned. Skolen kom i funktion med egen fangst af frisk fisk på bordet hver dag. Denne solstråle, ikke fordi jeg er begejstret for cementen, viser, hvor meget få midler kan katalysere i gang.

Hvor vil vi kunne bistå? Lande som Sydafrika, Namibia, Uganda og Nicaragua, hvor folkene i nyere tid har tilkæmpet sig et vist demokrati.

Det giver os særligt gode betingelser for at bidrage med vore grønne ideer og lidt penge til den opbygningsfase, disse samfund er i.

Baggrund for ideen om en byggefond og økosamfund.

Jeg har længe gerne villet se mig selv dvs. min levevis som en lille positiv brik på det globale matadorbrædr. Men jeg kan ikke. Ikke alene i hvert fald.

Jeg tror, vi skal begynde at tænke lidt stort, og skabe fungerende alternariver til den eksisterende verdensorden. Forstå mig ret, jeg mener ikke isolerede enklaver i det bestående; men at vi et langt stykke af vejen kan definere vores egne spilleregler for vores samvirke med folk i Syd, for organisering af virksomheder og for skabelse af nye kollektive strukturer, der kan give os den fornødne styrke til at bryde det dyre forbrugsmønster, samt mulighed for udvikling af den både solidariske og miljøbæredygtige levemåde.

Hvis du/I er interesseret i disse tanker om at skabe en Sydbyggefond, kan du/I kontakte Gaston Nielsen, Tårnborgvej 10, 2.tv., 4220 Korsør. Tlf 58370707.

Nyt fra Torsted Vest-projektet Marion

og Mikael

er begge

meget aktive i Torsted Vest-

Af Marion Møller og Mikael Mogensen, begge bosiddende i området.

projektet, som

efterhånden

er en gammel

økologisk

bosætningsplan

vest for

Horsens, Nu har Kommune

T

orsted Vest området i Horsens er et lokalplansområde på 55 ha, som i 1987-88 blev udlagt som et særligt område for økologisk boligbyggeri med høj grad af borgerinddragelse som et led i W H O - projektet "Sundhed for alle år 2000" samt Agenda 21.

Området er delt i tre underområder, hvoraf der i område 3 blev bygget en andelsboligforening med 52 lejligheder i 1991, et kraftvarmeværk til forsyning af 200 boligenheder og 15 ungdomsboliger i 1992, en pavillonbørnehave med 60 børn i 1993 og 2 landbrugsparceller i 1995.

Desuden er der opført et fagforeningshus, en vaskeriforretning, en speditørforretning, et engroslager og en mindre maskinfabrik.

Udover det er der i området plantet skov, etableret stiforbindelse, indrettet indhegninger til dyrehold, etableret Garuptoft Økologiske Park med den kendte biolog og forfatter Eigil Holm som formand, samt kunstprojektet "Slaris Plads", skabt

Horsens

imidlertid be-

lokalplanen for at gøre det mere attraktivt.

Vi prøver i den forbindelse at gøre vores indflydelse gældende.

sluttet at lave en mere traditionel

bebyggelsesplan

for området, men i øjeblikket foregår der nye forhandlinger, ikke mindst fordi andre som

byggetek-

nisk Højskole og den nye grønne guide viser stor interesse for det

oprindelige-

projekt. af Kunstgruppen, som udover beboere bestod af billedhuggerne Niels Guttormsen og Erland Knudsø Madsen samt arkitekt Niels Engelund.

Underområderne 1 og 2 er forpagtet ud til traditionel landbrugsdrift, dog er der netop blevet udstykket 11 parcelhusgrunde i område 1 på dispensation. Det har i alle årene knebet med at få solgt grundene i området, og myndighederne planlægger for tiden en ændring af

Torsteds historie.

Det hele startede som et meget ambitiøst kommunalt projekt med leder af byplanafdelingen og kommunal ildsjæl Ebbe Nielsen i spidsen.

Desuden var landskabsarkitekt Torben Gade og etnograf Annette Leleur knyttet til projektet samt frivillige borgere, som deltog i arbejdet i grupperne: "Fremtidens bolig", "Nye byggemetoder", "Fællesskabet", "Det grønne" og "Energi, vand og affald". Disse grupper afløstes efter opførelsen af andelsboligforeningen af grupperne: "Torsted Vest Rådet", som det overordnede lokalråd, "Slarisdalgruppen" omkring den nye brugerstyrede boligforening, "Kunstgruppen" omkring etableringen af kunstprojektet Slaris Plads, "Trafikgruppen" omkring udformningen af veje, pladser og stiforbindelser, "Garuptoft økologiske Park" omkring den økologiske have, æblehave og pileskov, og "Torstedgårdgruppen", som på et tidspunkt talte 100 medlemmer, og som arbejdede for at gøre den gamle firlængede bindingsværksgård Torstedgård til medborgerhus for borgerne i hele Torsted.

Efterhånden løb projektet ind i modvind, grundsalget gik meget trægt, borgerne var skeptiske overfor de særlige krav, der blev stillet, selv Horsens Bedriftssundhedstjeneste som havde planlagt at placere sig i området fortrød og flyttede deres byggeri over til industrikvarteret på den anden side af vejen.

De kommunale myndigheder,

som havde været initiativtagere til projektet, og som med deres ambitiøse planer havde skabt meget store forventninger blandt deltagerne, blev utålmodige og uvillige. Først blev Ebbe Nielsen og Torben Gade og efter nogen tid også Annette Leleur fyret, planerne om et medborgerhus på Torstedgård blev taget af bordet, dialogen mellem borgere og kommune blev frosset ned, og flere af grupperne opgav helt eller delvist deres arbejde.

Evaluering og skæbnetimen.

Nu er der dog gået nogle år, vi nærmere os årtusindskiftet, og ransagelsens time er kommet til byrådet. Vi håber nu ved fornyet indsats, at det vil være muligt at genoptage dialogen med kommunen og få udviklet det økologiske lokalområde Torsted Vest i Horsens.

Noget har vi dog opnået, og følgende ting fungerer den dag i dag: • I den brugerstyrede andelsboligforening Torsted Vest sørger beboerne selv for snerydning, rengøring og pasning af fælles vaskeri, pasning af fællesarealer med blomsterkasser, bænke og legeplads, vedligeholdelse af skure og miljøstation. En af lejlighederne er indrettet til fælleslokaler, og der er foreslået fællesspisning.

Kunsten på Slaris Plads lykkedes.

Børnehaven har dyrehold og bruger pileskoven i den økologiske park, og Torsted Vest er i det hele taget et ideelt sted for børnene.

• Andelsboligforeningen Torsted Vest blev udsmykket meget effektfuld af Poul Gernes.

• Foreningen bag Garuptoft økologiske park fungerer stadig.

• Der findes et tæt netværk blandt naboer og også stadig mellem beboere og folk i kommunen.

• Trafikgruppen har afsluttet deres arbejde. Veje og pladser i første etape er færdige, og der er anlagt stiforbindelse til skole, daginstitution og indkøbsmulighed.

• Der er busforbindelse til Slaris Plads.

• Der er anlagt 14 kolonihaver og en boldbane i tilknytning til boligforeningen.

• Integrationen af de meget forskellige beboere, bl.a. også syge og også en enkelt narkoman, er lykkedes godt.

Der er i tidens løb udarbejdet et stort materiale af grupperne og mange mennesker har været aktive i processen. Dette materiale er distribueret vidt omkring og gør nytte mange steder i ind- og udland.

Noget af det helt specielle ved Torsted Vest projektet var, at så mange mennesker var indblandet i dialogen. Dette samarbejde mellem fagfolk og lægfolk, kunstnere og håndværkere, beboere og kommunalt ansatte hat givet alle deltagere nogle erfaringer, som kan blive nyttige senere i denne eller i en anden sammenhæng.

Hvad angår fremtiden...

Vi vil forsøge at bringe nyt indhold i Torsted Vest. Og der er tegn på bedring i betingelserne: Kommunen viser vilje til fornyet dialog, Byggeteknisk Højskole vil til at undervise i økologisk byggeri, og Horsens har netop fået en ny grøn guide, som hedder Jørn Balder Nielsen og er økologisk Landmand. Hans dagsorden er bl.a. et lokalt økologisk vidensnetværk, omlægning af kommunale institutioner til økologi, økologiske haver med jordkældre til lagring af frugt og grønt, halmhuse, komposttoiletter, genbrug af byggeaffald og undervisning inden for økologi og miljø.

Så alt i alt ser det ikke så ringe ud endda.

Konklusion Hvis man skal konkludere noget omkring Torsted Vest projektet, må det være, at borgerinddragelse er en besværlig og langsomlig proces, og risikoen, for at en af parterne: kommune, beboere eller ildsjæle bliver utålmodig og sprænger rammerne for det gode samarbejde, er stor.

Alligevel er der ikke andre veje, man må væbne sig med tålmodighed og vænne sig til at gentage tingene mange gange og være vedholdende, indtil alle er med, og så tage et trin af gangen og så i øvrigt tage samarbejdsproblemer i opløbet, inden de vokser sig store.

Demokrati er vanskeligt, men nødvendigt.

Byggeri m e d

naturformer

I Svanninge på Sydfyn er der planer om at opføre

og

10-12

organiske huse på 3 hektar ud fra fremtidens billigste og nok mest bæredygtige

byggekoncept.

Niels-Peter er initia-

tivtager til projektet.

Af Niels Peter Nielsen

Der er de tanker, der foreløbig er i støbeskeen i Svanninge, og Fåborg Kommune er indtil videre positiv stemt for ideen.

kantethed og lineære tankegang.

Der må være en sammenhæng mellem de forskellige rumopfattelser og paradigmer, der er knyttet til kasseformede og organisk formede rum: Det kasseformede hulrum findes ikke som naturfrembringelse (salt-og sukkerkrystaller, fx., er massivt pakkede former). Det et udelukkende et menneskeskabt rum. Spørgsmålet kan også stilles, om man overhovedet kan tale om et 3-dimensionelt rum. Derimod snarere om et sammensat 2-dimensionelt rum - dvs. kasserummet er i princippet et resultat af en kombineret fladebevidsthed. Den skal "hjælpe" os til roligt at kunne iagttage en flade ad gangen som en afgrænset del af et målbart "ordensrum" omgivet af naturens ubegribelige kaos.

Naturens formsprog Hvad er det organiske formsprog eller "organismen", som vi kunne kalde det - og hvad indebærer det?

Mange tænker nok på antroposofisk arkitektur, Gaudi eller Hundertwasser. Jeg ser det som naturens formsprog - og som et levende "modsprog" til modernismens fir-

Kasserummets flader er altid parallelt koordineret og (næsten) altid sat sammen i "rette" vinkler, dvs. 90 grader, hvilket jo egentlig betyder, at alle andre vinkler må være "urette", forkerte, fejlagtige. Måske er der også en sammenhæng med den analyserende og rationelle venstre hjernehalvdel, som vi - maskulint - definerer som den dominerende i for-

D

e enkleste byggematerialer: træ (heltømmer), halm, ler samt i øvrigt sten, græstørv og strå, er de hovedkomponenter, der kan kombineres og varieres i det uendelige, uden at vi vil komme til at stå med et resource- eller bortskaffelsesproblem. Materialekonceptet har foreløbig skabt stigende interesse og bliver nu afprøvet, bl.a. gennem byggekurser. Fremfor de plane og lineære industrielle produkter vil det også være de materialer, der vil vise sig som de mest formbare og ideelle til at udtrykke et organisk formsprog.

hold til den rumlige, helhedsopfattende højre halvdel.

Opfattelsen af det organiske rum er derimod inspiration af naturens former og forudsætter en egentlig rumbevidsthed: Frøkapsler, frugter, blomster, ribbestrukturer, skaller, sneglehuse, knogler, bobler, grotter og alt hvad der dannes og kan tænkes af hulrum og nicher. Rummet er uforudsigeligt og unikt; men alligevel ligger der et eksakt formmønster bag hver detalje - genetisk eller molekylært. Forstørres disse former for hulrum op til beboelige størrelser, der omgiver os, vil vi ikke være i tvivl om, at her er der tale om ægte 3-dimensionale rum, hvor enhver krumning og flade forholder sig strukturelt til alle andre.

Det, jeg efterlyser, er m.a.o. skabelse af en "beboelig skulptur", der også materiale- og energimæssigt opfylder kravet om global bæredygtighed. Ligesom den populærvidenskabelige udbredelse af fx. fraktalgeometri (der netop bevæger sig mellem anden og tredje dimension), tror jeg også, at "organismen" før el-

•materialer sine køkkenremedier eller kontormapper m.m., ja så bliver rummene mere eller mindre runde eller ovale.

Når man sammensætter de forskellige funktionsrum ud fra sir døgnmønster vil nogle rum smelte lidt sammen, mens andre må fx. etageadskilles. På denne måde minimeres rumfang og overflade ned til det nødvendige, så der ikke er nogen overflødige kroge eller gange. Ligesom i naturen er det altså et "funktions-minimalistisk" princip, der danner formen. Det er ikke industrielle materialedimensioner og byggetraditioner, der bestemmer et rum, som vi så må tilpasse os. I tilgift et der mindre rum at varme op, og mindre udvendig overflade med turbulensgivende kanter, der har varmetab.

ler siden vil "gå i blodet" på folk.

"Organisme" skal dog ikke udelukkende opfattes sådan, at man finder en smuk form i naturen, fx. et sneglehus eller en frøkapsel, laver et velproportioneret snit, for så ar forstørre den op til 1-3 etagers højde.

Det, der er tale om, er en designproces, der starter med at afklare hvilke funktions- og pladsbehov, man har, og hvad man laver hvor, og på hvilke tider af døgnet. Dette giver en ide om, hvor store rummene bør være, og hvordan de bedst kan ligge i forhold til hinanden. Det organiske kommer her ind i billedet på den måde, at hvis man ønsker at have siddepladser rundt om et sofabord og et spisebord eller kunne have så kort afstand som muligt til

"Vækstzonen" - "organisme" i det åbne land.

Fra de abstrakte ideer er der noget af et sammenstød med virkelighedens traditioner og lovgivning. Ideelt set foresriller jeg mig derfor - indenfor de nærmeste årtiet - små "vækstzoner" komme ind i landskabet som en slags experimentelle frizoner med særlige beskyttelsesregler, ud fra hvilke væksten kan udfolde sig med indbygget begrænsethed (som hos planter og træer) i stedet den blinde, ubegrænsede form for vækst (som hos bakterier), vi ser indenfor den industrielle sektor. Fx. kunne det være ideelt at bygge og bo ud fra en brugsretskontrakt og istedet overlade ejendomsretten permanent til fonde og/eller staten, fx. Miljø og energi-, Bolig- eller Kulturministeriet.

Vækstzonernes projekter kan fx. spænde fra • naturgenopretning med bl.a. plantning af læhegn og skov, mere intensive dyrkningsmetoder, fx inspireret fra permakultur - over • sociale projekter, hvor det at lære at bygge sit eget hus af naturmaterialer ville være

det primære - og • byggeri af offentlige "væresteder", hvor ansatte kunstnere og kunsthåndværkere en del af tiden underviser elever - foruden • flotte udsigtssteder, hvor offentligt tilgængelige bygninger fremstår som organiske landskabsskulpturer (som det ses i Ungarn) - til • udvekslings- og demonstrationsprojekter med 3. verdens byggekultur - og • refugier og ashrams i naturen, hvor fx stilhed og enkelhed (og fravær af forstyrrende medier og kommunikationsmidler) ville være i højsædet.

Når jeg selv synes, at kampestenshuse og bindingsværkshuse med stråtag er smukke i landskabet og derfor bevaringsværdige, er det et eksempel på den organiske tagforms harmoni med den kontrastrige kasseformede. Hvis der derimod ligger moderne industri- eller kontorbygninger i beton, stål og tonet glas, synes jeg, at landskabet er mere eller mindre spoleret. Men hvilke kriterier skal erklære bevaringsværdighed ? - og vil den kunne hvile på et demokratisk grundlag? Det, som jeg synes, er grimt, er måske i virkeligheden signaleringen af magt og resourceødsleri. Modernismens æstetik og "renhed" gemmer blot bagsiden i fjerne u-lande og forårsager en global ubalance.

Det er måske grunden til, at jeg med "organismen" vil signalere det modsatte.

Hvis "kvindelig arkitektur" kan identificeres som organisk formsprog - så er det i højeste grad det, vi savner at udtrykke i landskabet.

Henvendelse ang. byggekurser og projektet "Naturhusene i Svanninge" til: Naturbyg v. Niels-Peter Nielsen, tlf: 6261 7236, email: naturbyg@vip.cybercity.dk

1 9 9 9 - seernes katastrofale år - og nu er vi i det.

Af Vita Storborg

V

ita er astrolog og er medstifter af fællesskabet Meilgaard Slot på Djursland. Hun fortæller om de kommende måneder udfra konkrete forudsigelser, planeternes stilling og vores individuelle ansvar i denne tid.

Hvad er det nu for profetier, der er forudsagt?

Der er mange, men jeg vil tage et lille udpluk. I store træk handler det om begivenheder, der fører til en genfødsel af jorden ved århundredets afslutning. Begivenhederne handler om ødelæggelser i form af jordskælv, oversvømmelser, tørke, hungersnød, epedemier, sammenbrud af teknologien, finansemperier, der bryder sammen, pengesystemet, der ikke vil bestå, og nye omsætningssystemer der overtager. Store omvæltninger på helbredelsens og lægevidenskabens område med ny inspiration til at opdage, hvori helbredelse virkelig består. Samfundet i sin nuværende form vil bryde sammen og ny erkendelse af menneskehedens værd vil opstå. De gamle religioner vil blive forkastet, og et nyt menneskers broderskab vil opstå.

Verdenskrigen vil komme i 1999. En komet vil nærme sig jorden fra solens bagside og blive synlig, når Solen formørkes af Månen 11/8-1999. Kometen vil være tættest på jorden i september, og det siges, at den vil brænde i 7 dage som en ekstra sol på himlen og til sidst, vil en del af komethalen - et stykke med en omkreds på 1300 m remme jorden med 2

store ændringer til følge, og der vil opstå urenheder efter brand og mange oversvømmelser, der vil dække flere lande.

Kan alt dette passe?

Hvad siger astrologien?

Fiskens tidsalder startede omkring Jesus' fødsel og vi er nu 2000 år senere på vej ind i en ny tidsalder: vandmandens tidsalder. Det er en ny tid med højere bevidsthed, større tekniske fremskridt, højere spirituelle erkendelser, der afløser tro og en ydre autoritet og en human verden, der efterhånden vil afløse "lidelsen".

Planeten Uranus, vandmandens hersker gik 2.4.95 ind i vandmandens tegn og bliver der til 11/3 2003, og det vil være nærliggende at tro, at det er i dette tidsrum, at den nye tid vil manifestere sig.

Den sydlige måneknude gik ind i vandmandens tegn 20/10 1998 og vil blive der til 8.4.20000 og Uranus, vandmandens planet, vil være i konjunktion med sydlige

måneknude i maj 1999 og i september 1999, hvilket betyder meget kraftige ændringer i den ny tids retning — og blitzagtige ændringer i det hele taget.

Planeten Neptun befinder sig også i vandmanden fra 30/1 1998 til 4/2 2012 og bebuder højere telepatisk formåen med guddommelige energier og sikkert også begyndende kommunikation med rumvæsener og andre planeter.

Kvartalshoroskopet for forårsjævndøgn den 21/3 1999 kl.

2.46.00 viser en M C i 10 grader Skorpion — altså lige oveni punktet for den store tiltrækker, et skyggepunkt, der aktiverer verdens negative tanker, følelser og handlinger, og oveni dette står krigsplaneten Mars i 12 grader skorpion, altså kun 2 grader fra. Præcis 2 dage efter 2 dage = 2 grader blev krigen erklæret med Serbien, en krig, der tyder på megen ødelæggelse med Pluto kvadrat MC og megen følelsesladet negativ kommunikation, der virker endnu mere ødelæggende og hindrende og let kan trække andre lande til (månen i 8. hus kvadrat til Merkur, der er 8. hushersker) og megen lidelse omkring hjem og fædreland (Neptun, som hersker over 4. felt i kvadrat til Saturn. Eneste fredsmulighed er Serbernes oprigtige fredsmål (Venus, som er 7. hushersker i trigon til MC. Altså en krig, der kan risikere at blive til en verdenskrig.

Hvad med nymånehoroskopet med solformørkelsen den 11.august 1999.

Horoskopet byder på en samling storkvadraturer i faste tegn - et kæmpe spændingsfelt

med sønderrivende effekt. Meget interessant og sjældent viser det sig, at alle polariteter et aktiverede (i kontakt med hinanden) - og alle i spænding altså i en nedbrydende face..

Man skaber energi ved at polarisere.

1. polaritet kan skabes mellem vædderen (Mars) og vægten (Transpluto) Mars står i kvadrat til Transpluto, og er ved at nedbryde polariteten.

2. polaritet kan skabes mellem tyren (Venus) og skorpionen (Pluto) Venus står i kvadrat til Pluto, og er ved at nedbryde polariteten.

3. polaritet kan skabes mellem tvillingen (Merkur) og skytten (Jupiter) Merkur står i kvadrat til Jupiter og er ved at nedbryde polariteten 4. polaritet kan skabes mellem krebsen (Månen) og stenbukken (Saturn) Månen står i kvadrat til Saturn, og er ved at nedbryde polariteten.

5. polaritet kan skabes mellem løven (Solen) og vandmanden (Uranus) Solen står i opposition til Uranus, og er ved at nedbryde polariteten, dog mildere.

6. polaritet kan skabes mellem jomfruen (Kosmos) og fisken (Neptun) Kosmos står i kvadrat til Neptun, og er ved at nedbryde polariteten.

Alle polariteter er i deres nedbrydende face, og dette vil kunne påvirke jordens poler, nedbryde polariteten med risiko for tipning eller forskydeise. Alle menneskelige relationer vil vende vrangen ud.

Det, man hidtil har syntes godt om ved en anden, bliver vendt til noget negativt. Samarbejdende lande kan blive fjender.

Dette er de reelle muligheder, der er lagt frem til menneskeheden. Heldigvis

har menneskene en fri vilje og dermed mulighed for at ændre på tingenes tilstand. Det er meget nødvendigt, at alle, der forstår det, tager fat dels med at kanalisere lys til de krigshærgende områder, således at lyset kan afbalancere mørket og give mulighed for ændringer, ligesom lyset også skal ramme menneskets egne krigeriske sider for at opløse disse, da vi ellers vil kunne overføre krigerisk energi til de hårdtramte krigeriske steder og være medvirkende til krigen. Vi bør også alle være opmærksomme på kriser i parforhold og alle andre relationer og være parat til at få projektionsenergien hjem, hvilket vil sige blive som den anden i positiv forening med hvad, vi selv står for. På den måde far vi flyttet polariseringen fra en udadrettet bevægelse afhængig af andre til en indadrettet energiskabende kraft uafhængig af andre. Dette vil kunne ændre på det globale spændingsfelt og forhåbentlig også ændre på profetierne, og måske er vi allerede kommet langt med det.

Lidt om forfatteren Vita storborg er født i 1941. Merkonom med praktisk erfaring som organisations- og systemplanlægger.

Mangeårig udøvende fagastrolog, helhedsterapeut, helbreder, auralæser og drømmetyder. Personligheds- og virksomhedsrådgiver. Kursusvirksomhed siden 1973. I 1985 oprettet Uranus Center og Uranus Terapeutskole.

Vita Storborg har gennem hendes omfattende praksis og gennem

en åbnende bevidsthed, intuitivt og gennem drømme udarbejdet en helt ny og moderne astrologi, som udgør et redskab til at belyse, hvordan mennesket sammensætter og binder energier og egenskaber. Ligeledes har hun udarbejdet en energi- og dybdepsykologi, som ikke er kendt før.

I 1994 var hun primus motor i I/S Meilgaard Slot som spirituelt fællesskab og universitet for personlig udvikling og højere bevidsthed.

I 1996 initiativtager og forstander for Væksthøjskolen Djursland.

Lidt om Meilgaard Slot.

Grundvisionen og grundpillerne i Meilgaard Slot et et fællesskab, der bygger på fælles meditationer, fælles udvikling mod højeste åndelige mål, fred og tagen ansvar for sig selv og sine projektioner samt en ren økologisk og vegetabilsk levevis og ønsket om at gå foran og vise, hvordan man kan leve sammen i en ny verdensstruktur.

I øjeblikket et interessantselskabet, der er ejet af 3 personer, i gang med at blive omdannet til et anpartsselskab APS, hvor flere personer kan søge optagelse og indgå i selskabet.

Bøger og blade til salg på LØS-sekretariatet.

Bøger: "Velkommen til fremtiden" fra 1998, koster kr. 148,- incl. forsendelse.

Vor nyeste bog, som er en fremragende skildring af visioner om økologiske bosætninger i det 21. århundrede. Det er et afsluttende værk på en prisopgave fra 1997, hvor de fleste af 51 indsendte forslag er beskrevet. "Økosamfund i Danmark, 1997" koster kr. 20,- excl. forsendelse.

Denne bog beskriver mere detaljeret om de enkelte ØkoSamfund anno 1997, der er med i vores forening. Den er meget oplysende og meget billig.

"Erindring og forandring" fra 1996 koster kr.165,- excl. forsendelse.

En forunderlig smuk bog, skrevet af Inger Klingenberg kort før hendes alt for tidlige død.

Hun tager os med på en estetisk rejse i det alternative bygningslandskab. Bogen kan også fås på engelsk.

"Direktory of ecovillages in Europe" fra 1998 koster kr. 120,- excl. forsendelse.

GEN-Europe har udsendt denne grundige bog, hvor de enkelte økosamfund i Europa er beskrevet.

Blade: "Socialøkologi" fra december 1998 koster kr. 20,Vores nyeste Temanummer med et væld af artikler om teorier og praktiske erfaringer i Økosamfund og på Center for konfliktløsning om Socialøkologi og konfliktløsning.

"Andelssamfundet Hjortshøj" fra 1998 koster kr. 20,Et helt nyt informationshæfte om dette Økosamfund, der er ved at udvide sin boplads med både en 3. og 4. bogruppe.

"Creating Harmony" (NY), af Hildur Jackson, fra 1999 koster ca. 200,-kr. Forhør nærmere på sekretariatet.

Bogen indeholder et væld af erfaringer med økosamfundsopbygning og konfliktløsning i fællesskaber fra hele verden.

Alle andre LØSNET-blade koster kr. 10,Vi har endnu en del gamle blade. Kun enkelte numre er helt udgåede.

Bolig søges Kvindelig billedkunstner med kat søger bolig med værkstedsmuligheder i området mellem Århus-Silkeborg-Horsens. Gerne i eksisterende Bo- eller Landsbyfællesskab.

Tilstanden er ikke afgørende, hvis det er det rigtige sted. Jeg sætter gerne i stand. Alle traditionelle og utraditionelle løsninger er velkomne.

Kontakt Karin Skovlund, Buevej 13, 5985 Søby, Ærø.

Tlf. 62 58 28 28, bedst aften eller weekend.

k a L

12.-14. Maj Workshop o m halmbyggeri, T i l m e l d i n g : N i e l s - P e t e r N i e l s e n , T l f . : 6 2 6 1 7 2 3 6 eller H a n n e L a Boube, T l f . : 62522537.

15.-21. Maj Kursus o m alternativ ø k o n o m i : S t r u c t u r e a n d e c o n o m i c s w i t h a v i s i o n . H o w t o create n e w social a n d e c o n o m i c s y s t e m f o r o u r villages.

Damanhur,

Ilalien.

H e n v . : dkvisit@damanhur.org

19. Maj Kl. 19.00 T u r ril S t e e n M o l l e r s h u s i S r d . F e l d i n g .

Arr. af Energi- og Miljøkontoret i Å r h u s , T l f . 86192922 og Byøkologisk F o r u m i Randers, T l f . 86420049.

29. Maj K l . 9.30-15.00 Visionsseminar for bosætning i L a n d k o m m u n e r n e .

A r r . af G r ø n G u i d e J ø r g e n K r o g h , T l f . 98551800. Seminaret vil give b u d på k r a v o g interesser h o s f r e m t i d e n s bosættere.

17. J u n i . K l . 10.00-16.00 Foredrag af h a l m b y g g e r g u r u Davis Eisenberg, D C A T , fra U S A . A r r . af N o r d v e s t j y d s k F o l k e c e n t e r f o r v e d v a r e n d e Energi.

17- 22. J u n i L Ø S i n v i t e r e r til s t o r t s o m m e r s o l h v e r v . Se m e r e i n d e i bladet.

e

24.- 7. A u g u s t K l o d s h a n s - k a r a v a n e n g å r f r a K ø b e n h a v n v i a O d e n s e o g Å r h u s til H i m m e l b j e r g e t . K o n t a k t D o r t h e a eller Sofie p å T l f . 9 8 1 6 3 0 6 6 .

1.-21. A u g u s t E c o t o p i a '99. S t o r s o m m e r s a m l i n g i R u m æ n i e n f o r alle m i l j ø a k t i v i s t e r .

Henvendelse

ecotopia@banat.ro

11. A u g u s t

n

S o l f o r m ø r k e l s e o g k o r s f o r m i g p l a n e t k o n s t e l l a t i o n . Se V i t a S t o r b o r g s artikel i n d e i bladet.

29. A u g u s t Å b n i n g af L Ø B - u d s t i l l i n g , B y g g e c e n t r u m , H i n d s g a v l Allé, M i d d e l f a r t . T i l m e l d i n g snarest p å T l f . 7 0 2 5 4 4 2 4 , F a x : 8 6 7 6 6 3 6 1 5 , Email:

udstilling@get2net.dk

20.- 23 O k t o b e r 6th International I F O A M Trade Conference o n O r g a n i c Products

d e r

"Year 2000: T h e d e v e l o p m e n t o f markets a n d the quality o f organic products".

Email:

fierecom@starlink.it

Fredens projekt Hvordan vi stoppede krigen på Balkan...

Af André

Nordlys

Thomsen,

Hesbjerg

M

assemedierne slog på tromme for krigen. I takt med lyden drev galejslaverne den Titanic-lignende krigsmaskine frem. Balkanrytmen steg og steg, for at få alle os galejslaver til at holde årene lige i vandet.

Krigsmaskinen skulle med djævlens vold og magt sejles. Hvor nødigt vi end ville se det i øjnene, hvor gerne vi end ville det helt anderledes, så var det os danskere, der hver nat var med til at sende massive formationer af missiler og bombefly ind over Serbien. Ganske vist i NATO-regi med USA som aktiv Storebror, men vi var med. Fra bådens højtaleranlæg blev det sagt, at det var for at forhindre etnisk udrensning i Kosova!

Men hvad havde alle de bomber forhindret - og hvad havde de dog ikke sat i gang?

Vi kunne godt lege, at vi havde demokrati, endog at vi var fri, sålænge skibet ikke var ude i rum sø. Men da det først var sat fra kaj, trådte helt andre kommandostrukturer i gang. Man fulgte ordre, og skulle nogen efter den kolde krigs ophør være blevet tvivl, så levede vi faktisk stadig i et gennem-militariseret samfund. Det trådte nu i funktion!

Krigsaviserne Vandtætte skodder gik effektivt ned mellem alle landenes nyhedsformidlinger, især når det gjaldt de mange protester imod krigen - det var første skridt!

Protesterne skulle jo nødigt brede sig...

Egentligt stod kampen, når alt kommer til alt, om den offentlige mening!

Kunne den styres, så kunne skruen holdes i vandet, selv når bølgerne gik over i orkan. Det vidste de, der havde magten - og de vidste det på begge sider. Medierne var i lige så høj grad som våbnene midlet til magt! Nu var det imidlertid ikke alle, der ville være med på den galej, men hvordan så begå mytteri? Allerførst blev officererne på kommandobroen, og mandskabet ved radioen og højtaleranlægget opfordret til, at være med i jordens fredeligste mytteri!

Net-aviserne De vandtætte skodder imellem alle landenes nyhedsformidlinger, blev gennem brug af Internettet straks opløst. Folk i alle skibets rum og etager, folk i alle lande, fik kendskab til hinandens aktioner imod krigen! Korte klare nyhedsbreve, kunne hentes ned fra internettet, og overalt udskrives på printere i skoler, kontorer og arbejdspladser! Opsat på mangfoldige opslagstavler holdt de folk informeret! Alle kunne, så let som ingenting, deltage i nyhedsformidlingen.

Alle blev en del af et net, hvor ideer til fredelige aktioner spredtes, nogen som en løbeild, andre som ringe i vandet!

Et mål uden bomber Den første ide var, at se flere og flere folk gå rundt iført sorte sørgebånd i sorg over, at deres land deltog i krig!

Samtidigt begyndte man at se mennesker på offentlige steder, stå i kreds med hinanden i hånden, imens enkelte gik rundt og fortalte de nysgerrige, hvad de så, det var aktion stilhed for fred! I alle byer begyndte folk at forsamles mindst en gang om ugen, og på et tidspunkt fik man det endda til at ske på selv samme dag i hele Europa. Små fredstelte begyndte også at dukke op på velvalgte offentlige steder, hvor folk i stafet kunne sultestrejke f.eks. 24 timer imod krigen.

Ja folks fantasi for fred kendte ingen grænser! Og da busser i pendulfart begyndte at køre folk til Beograd, fordi de også ville være "bombemål", da faldt krigen fra hinanden...

Mange menneskers besindige rolige handlinger imod krigen, havde i praksis fungeret ligesom skibets olietank var sprunget læk. Olien blev gydt ud over de rørte vande, og krigsskibet mistede sin fremdrift! Kampen havde stået om den offentlige mening. Hvad almindelige mennesker mente, var begyndt at betyde noget, især da man ikke mere bare mente, men også gjorde hvad man havde ment! Det blev begyndelsen til hvordan folk - sammen med medierne fik magt.

Ovenstående ideer bygger udelukkende på aktioner, der allerede praktiseres rundt omkring i Europa. F.eks. er folk begyndt at gå med sorte sørgebånd fra Tromsø til Firenze. Telte med sultestrejkende findes nu i mange byer i Italien og fredsbusserne skulle pt. være på farren til Beograd! (14.maj 99) Nyheder og ideer til forsar aktion finder du her på: www.fred.dk/net-avisen, hvor du samtidigt vil kunne hente nyhedsbreve ned til opsætning på opslagstavler!