LØS-NET Temanummer om økologisk byggeri og bosætning
Halm cob frizoner
Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Januar 2000
nr. 23
I n d h o l d LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land. Atle, der arbejder for en bæredygtig udvikling. LØSNET Udkommer 4 gange årligt: Marts, j u n i , september og december. Indhold i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Dette nr. er støttet af Den Grønne Fond, Byog Boligministeriet, Kulturministeriet og I n denrigsministeriet. Annoncer: 1/8 side 250 kr. Tema nr. 500 kr 1/4 side 500 kr. Tema nr. 1000 kr. 1/2 side 1000 kr. Tema nr. 2000 kr. 1 side 2000 kr. Tema nr. 4000 kr. 1 side måler 17,5 x 26,5 c m . (eller t i l kant) Henv. Sekretariatet. Redaktionen på dette nummer: Troels Dilling-Hansen. Omslagsbilleder: forside: Halmballecykelskur med klokketårn i Hertha Levefællesskab. N. E. Boesen. Bagside: Himlen over Torup. f. Platz. L a y o u t & DTP: Niels Erik Boesen. n e @ b a c h b o e s e n . d k , Tlf. 86 85 13 70 Trykning: Indtryk, Nimtofte. Tlf. 86 39 84 42. Indlæg sendes på diskette t i l sekretariatet arkiveret som tekst- eller Word-fil. Deadline nr. 19: 20. Januar 1999. Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 10, Herskind 8464 Galten. Tlf. 87 54 60 20. Fax. 87 54 60 21. Email: l o s @ p i p . d k n e t . d k http: / / w w w . g a i a . o r g / l o s d a n i s h LØS sekretariatet er i 1999 støttet af Den Grønne Fond, Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og Gaia Villages. Formand: Thomas Steen Seiersen Munach Vestervej 4 8751 Gedved Tlf. 75 66 56 87. Email: a r k i t e k t @ f o r u m . d k Medlemskab pr. år: Enkeltperson: 200 kr. Fællesskaber og organisationer: 500 kr. Enkeltperson bosat i fællesskab: 100 kr. Giro 596-6752.
Foreningen er stiftet 7. Marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet Hjortshøj, Hjortshøj Bofællesskabet, Beder Fjordvang, Snedsted i T h y Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind/Galten Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup/Skanderborg Købmandsgården, Brovst Meilgaard Slot, Glesborg Munach, Gedved Munkesøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økologisk Landsbysamfund, Torup
Foreninger: Boform 2000, Silkeborg Foreningen for økologisk bebyggelse på Teglmosegrunden, Albertslund Landsby 2000, J y s t r u p Nyt Forum, Christiania Bornholms Miljø- og Energikontor. Landsforeningen Økologisk J o r d b r u g , Århus Netværk Mariager Fjord Vester Gror, København V. Økologiprojektet, Stenløse Økologiske Igangsættere, Nørrebro. N A B U - Norske Arkitekters Landsforbund
Virksomheder: Græsrodsgården, Smørum Danske Naturgårde A / S , Give Den Grønne Genbrugshal, Christiania Gaia Technologies A / S , København 0 Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup Djursland Den økologiske have Odder Græsrodsgården, Smørum Danske Naturgårde A / S , Give Den Grønne Genbrugshal, Christiania Gaia Technologies A / S , København 0 Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup Djursland Den økologiske have Odder
ISSN 1 3 9 5 -
1270
3
Leder Thomas Steen Seiersen
4
Thors Hammer - Byggeri i Dyssekilde Interview med Søren Fritzsche af Troels Dilling-Hansen
20
Norderuropas første cobhus Interview med Flemming Abrahamsson af Troels Dilling-Hansen
36
Eksperimentelle Økologiske zoner Allan Elm
41
Liste over bestyrelsesarbejdet over året 1999
42
Indkaldelse t i l årsmøde og generalforsamling år 2000 sammen med LØB
44
Årsberetning for året 1999 Thomas Steen Seiersen
46
Naturen som bygmester Niels Bandholm
52
Økofællesskaber - beliggenhed
53
Bosætning i landdistrikterne - Nye udfordringer
56
Åbent brev t i l Boligministeren og Socialministeren Dorte la Cour
58
Nekrolog over André »Nordlys« Thomsen, Hesbjerg
60
Nyt fra Meilgård Slot om »Projekt Djursland« Insa Freese
62
Boform 2000. Heather Smith
64
At bygge og bo med hjertet Susan Marcia Pedersen
66
Fjordvang - et udviklingssted for økospiritualitet Kaj Hansen
69
Nyt fra Hertha Levefællesskab Allan Elm og Søren Hansen
70
Andelssamfundet i Hjortshøj 1999 Ulla Trædmark Jensen
72
Nyt fra Munkesøgård
75
Landsby 2000
76
Svanholm Økobyg
77
Deep Ecology
78
» I fuld gang« - boganmeldelse af Ross Jackson's bog. Af Allan Elm
Leder Velkommen
til
årtusindets nummer
første
af
der denne
LØSNET,
gang er et
temanummer
om
boliger.
Dette
nummer
er blevet
med støtte Den Grønne
til fra
Fond,
Kulturministeriet, By- og
Boligministe-
riet og
Indenrigs-
ministeriet, oplaget nummer
og
er i
dette
øget til
5000
eksemplarer
livet er, der er ledetråden hos disse mennesker. Det er smukt, opløftende og livsbekræftende at høre disse beretninger, og bygningsværkerne står i voldsom kontrast til meget af det montagebyggeri, der udføres i dag. Der er i den grad brug for at videregive disse og andre erfaringer, og der er brug for at kunne dokumentere overfor de enkelte tekniske/kulturelle/sociale forvaltninger rundt omkring i landet, at der rent faktisk er kommuner, der har givet tilladelser til disse byggerier. Og når disse byggerier optræder på byggesagsbehandlernes borde, kunne det være målet, at behandleren er i stand til at kunne indgå som sparringspartner og ikke som vurderingsmand. Hvilken kommune v i l ikke stå bag en bebyggelse, hvor 80% af affaldsbehandlingen Ligger indenfor bebyggelsen, hvor sundhedstilstanI LØS er vi nu efter 7 år blevet veleden er bedre p.g.a. etablering af egne tableret som forening, og tiden må nu netværk, hvor energi- og ressourceforvære inde til at markere og tydeligbruget er minimalt, og hvor børnene gøre, hvad et dansk økosamfund rent faktisk bliver holdt øje med og egentlig er. Vi har i bogen, Velkommen trives? Og når kommunerne finder ud til Fremtiden, beskrevet de visioner, af dette - og det er de stærkt på vej som mange danskere går med for optil, for det giver attraktive miljøer - så rettelsen af en mere helhedsorienteret v i l den finansielle verden se sig nødtilværelse. I Ross Jacksons bog, I fuld saget til at følge med, for rentabilitegang, finder man forklaringerne på, ten er opnået. hvorfor det er så vigtigt at etablere økosamfund i en verden under foranØkosamfund er løsningsmodellen dring (begge bøger kan fås igennem for fremtiden og derfor lad os sammen LØS). Der er nu behov for en hånd- definere den, så den står så konkret, bog/løsblade i kriterier for, hvornår en at den ikke er til at komme uden om. bebyggelse er et økosamfund. Dette og meget mere kan komme til at I LØS arbejder vi for fremme af bæredygtige bosætninger. Arbejdet bærer frugt i form af mange nye medlemsfællesskaber, der ønsker at etablere sig. Vi prøver at videregive erfaringer fra allerede etablerede fællesskaber, bl.a. erfaringer om de administrative hurdler og barrierer, der f i n des i forbindelse med planlovgivning, fredningsbestemmelser, bygningsreglementer, organisations- og selskabsformer, finansiering m.m. Aktivitet og ildsjælekultur skal der til for at påbegynde en hel bebyggelse fra grunden af. Det er nemlig ikke nemt i landets lovgivning at finde plads til etablering af en bæredygtig bosætning. T i l gengæld møder vi stor lokalpolitisk velvilje, men hvilken politiker v i l ikke gerne have aktive ildsjæle boende i sin kommune?
Dette temanummer bringer 2 store artikler om 2 pionerere indenfor økologisk b y g g e r i , og artiklerne viser den enorme entusiasme og vedholdenhed, som kendetegner pionerånden. Det er med al tydelighed den sunde fornuft, krydret med en legen sig ind i, hvad
ske i dette nye årtusinde. Happy New Millinium Thomas Steen Seiersen 12. januar 2000
Interview
med Søren Fritzsche
ungdomshusprojektet
og Lisbeth
"Thors Hammer"
i
Hansen
om
Økosamfundet
Dyssekilde.
Økosamfundet
Dyssekilde
har været i gang med projekt
i tre år, og nu er det ungdomshuset
værelser
dette
Der er
blevet og
forårets
og
færdiggørelse venter
Af Troels Dilling-Hansen
blive
lukket af for vinteren,
nye indflyttere
hammer
med 6
endelig ved at
realiseret.
Thors
forude
Troels: Hvad er din baggrund, Søren, for at gå i gang med sådan et projekt? Søren: Den vigtigste baggrund er, at jeg bor i Landsbyen, og har været med i 15 år. Og jeg kunne godt tænke mig at bo i en landsby, hvor det er en blandet landhandel af unge, gamle og børn. Min praktiske baggrund er,
at jeg er uddannet tømmer, og har mit eget lille firma, hvor jeg laver sådan noget til daglig med at bygge, tegne for folk, og hjælpe med noget konsulentvirksomhed, så de får lidt støtte og vejledning, så de kan selv. Jeg bygger bl.a. masseovne og komposttoiletter. Troels: Hvor længe har du gjort det? S ø r e n : Ca. 10 år. Troels: Og dit hus, vi sidder i, har du også bygget selv? Søren: J a , selvbygger på godt og ondt. Det er j o ikke helt færdig endnu. Troels: Og hvad med dig, Lisbeth? Lisbeth: J a , jeg har heller ikke været med fra starten. J e g har kun været med fra 88, men har været med i al den tid, hvor vi har været i gang med alle aktiviteterne og byggeriet i Torup. Jeg bor i en andelsbolig, dvs. et hus vi har delt op i tre andele. J e g er ikke håndværker overhovedet. Jeg er socialrådgiver, har en kandidatud-
Starten på p r o j e k t e t T r o e l s : Hvornår startede I med projektet? Søren: En gruppe satte sig sammen for tre år siden. Lige i starten var Lisbeth ikke så meget med, men det var faktisk nogle af de unge på 15-16 år, der var med. Kristian Lisberg og é n , der hedder Erwin, var også med. Vi satte os ned, og prøvede og finde ud af, hvordan v i skulle bygge nogle ungdomsboliger. Vi ville gerne bygge meget billigt, så de unge kunne bo der, og v i havde drømme om skurvogne og et lille fælleshus. Men det vidste v i godt, at Vi satte os ned, og prøvede vi aldrig ville komme igenog finde ud af, hvordan vi nem med, hverken i landsbyen her eller i kommunen. skulle bygge nogle ungdomsVi måtte bygge noget a n boliger. Vi ville gerne bygge det, hvor de unge var i n v o l meget billigt, så de unge veret. Og de første planer var, at de unge skulle gøre kunne bo der, og vi havde alting selv på en grund, dannelse, og har i mange år arbejdet drømme om skurvogne og et udenfor fællesskabet. Men j e g har som v i stillede t i l rådighed. lille fælleshus. Men det vidste været meget med i bestyrelsesar- Ud fra det lavede v i nogle skitser for, hvordan fællesbejde og i realiseringen af vores forvi godt, at vi aldrig ville samlingshus, som står færdig nu og huset og ungdomsboligerne komme igennem med, er en åbning ud t i l det øvrige lo- skulle se ud. Så skulle de hverken i landsbyen her eller kalsamfund. Jeg blev 50 her i foråret, selv låne pengene til byggeriet og selv bygge. Det og j e g er i en lidt underlig midteri kommunen gruppe, hvor v i ikke er ret mange. var vores første vision af Søren er 46 år, så han er en af de ungdomsboligerne. Derudounge her på stedet. Det er en af ver stillede arbejdsgruppen en række grundene t i l , at v i har kastet os ud i kriterier op for byggeriet, det skulle det her. Dels har v i haft en periode, være økologisk forsvarligt byggeri, hvor v i kunne se, at nu havde v i en gode materialevalg osv. gruppe unge selv, som skulle t i l at flytte hjemmefra. Det er så sket n u . W I N - W I N - p r o j e k t e t De er stort set flyttet, de der 3-4 Det var starten på WIN-WIN-projekgutter. Men v i står simpelthen og tet. Der skete det, at David, en ung mangler nogle unge. Vi har ingen be- tømrer, som var en af primusmotoboere mellem 20-30 år. De, der var reme, og som boede heroppe en unge, da v i begyndte at bygge her for overgang, han ville bygge den ene 10 år siden, er efterhånden ved at hytte. Han havde en plan med tegvære 40, de yngste af dem. Så det var ninger over det, han havde fået lov - og e r - meget et spørgsmål om, at til at gøre, og han havde lånt penge hvis v i ikke skulle forpuppe helt og til det. Men han sprang så fra en uge aldeles, så måtte v i gøre noget. før, at han skulle i gang. Og da Søren og jeg er meget forskellige på mange områder, men v i supplerer hinanden godt. Søren har nogle meget visionære idéer omkring de økologiske Løsninger, arkitekturen og byggeriet. Og j e g kan sætte ord på papir, skrive ansøgninger til myndigheder og beskrivelser t i l brug for f æ l lesmødets beslutninger. Det er et godt team.
havde han allerede engageret 50 venner, der skulle hjælpe ham en weekend, og j e g skulle være byggestyrer og hjælpe ham med at køre projektet igennem med de
mange mennesker, så vi kunne bygge denne hytte på en weekend. Men i stedet måtte jeg ringe rundt til alle hans venner og meddele, at projektet ikke blev til noget. Ny g r u p p e , Søren, Kristian og L i s b e t h Lisbeth: Derefter startede vi den gruppe, der kører nu, og hvor Kristian Lisbjerg også er med. Søren: J a , vi er tre i gruppen, og det har vi været i alle de tre år, proj e k t e t har kørt. Jeg startede med at tegne et rundt hus, og det var det, der hed W I N - W I N , men jeg kan ikke huske den endelige grund til, at vi droppede det helt. Var det, at det var for dyrt? Lisbeth: Grunden til, at vi i første omgang overhovedet kastede os ud i det, var, at Kommunen sagde ja til WIN-WIN-planen under forudsætning, at vi byggede fælleshuset først, sådan at der var bad og køkkenfaciliteter til de unge. Det var altså et krav udefra, at hvis vi skulle have skurvognslignende ungdomsboliger uden el og vand, så skulle vi have et fælleshus med indlagte faciliteter. Så vi
indvilgede i at bygge sådan et. Men vi kunne ikke få økonomien til at hænge sammen. Der var ikke ret meget plads til udlejning. Vi havde planlagt det med underetagen som fælleshus, og så et par udlejningsværelser på 1. Sal. Og da David var sprunget, havde vi ikke rigtig nogen kontakt med
unge, der sagde, at de ville bygge de hytter omkring fælleshuset, hvilket var en forudsætning for, at projektet kunne hænge sammen økonomisk. Søren: Og det har hele tiden været basis at sige: Det er godt nok de unge, der skal have en god bolig og en billig husleje, men projektet skal hvile i sig selv økonomisk. Landsbyens idé har ikke været at ville sponsorere, således at de unge kunne bo her meget billigt. Projektet skulle hvile i sig selv, og det er svære odds at have imod sig. Man skal dels bygge nogle gode og ordentlige boliger med det hele, dels skal det være en lav husleje, så de unge kan betale den. Så vi har simpelthen siddet aftner og nætter med tegninger og ansøgninger, vendt og drejet projektet, finde på hvad som helst for at løse problemer med belåning, lave huslejer og gode materialevalg. Og da vi ikke havde de unge, kunne det store projekt ikke bære, da vi ikke havde pengene selv til at finansiere de små hytter. Så medlemsmødet sagde nej til at gå ind og finansiere et fælleshus, uden at have fundet de
unge til at bygge og finansiere de mindre ungdomshytter og dermed også fælleshuset. Det var så det andet projekt, vi skrinlagde ned i en skuffe. Det er 2 år siden. V i g a v i k k e o p , m e n det gjorde kreditforeningen Søren: Men vi gav ikke op. Vi stod på hovedet for at finde en løsning, og kompromiset blev, at vi fik nogle skalvægge fra et projekt i Stenløse, som jeg tegnede om til et fælleshus med to værelser på 1. Sal, og så tegnede jeg to dobbeltboliger, som i princippet er de to værelsesfløje i Thors Hammer, før de blev slået sammen med fælleshuset i én bygning. Medlemsmødet sagde god for projektet, og så skrev vi ansøgninger til Kommunen og kreditforeningen. Kommunen sagde hurtigt j a , men vi ventede svar fra kreditforeningen. Vi havde oveni købet spurgt dem, om de ville låne os penge med sikkerhed i hele stedet her, således at det ikke bare var en sikkerhed i ungdomsboligerne. Men det kringlede bestod i, at vi samtidig var overgået fra en selskabsform til en anden. Fra
Troels: Var det incl. statsgarantier? Lisbeth: J a , vi havde søgt, men den sag var ikke helt færdigbehandlet, men vi havde fået at vide, at det ville vi få. Men kreditforeningen var fuldstændig ligeglad med det. De kunne simpelthen ikke gennemskue vores selskabsformer og se, at deres sikkerhed faktisk var blevet større, efter at vi var blevet en forening.
ØLK, Økologisk Landsbysamfund Kommanditselskab K/S, til foreningen ØD, Økosamfundet Dyssekilde. Det kunne kreditforeningen Realkredit Danmark ikke finde ud af, og da de næsten har monopol på området heroppe ved belåning af husene, er det ret groft. Det må jeg egentlig ikke sige. Kreditforeningen s y l t e d e sagen Kreditforeningen syltede sagen i et halvt år. Når jeg ringede 2-3 gange hver måned, fik vi blot en ny behandler i røret. Men til sidst pressede vi så hårdt, at vi fik et møde med Hillerødkontoret, hvor Klaus Krause tog ind med tegninger og andet materiale. Men de kunne ikke tage stilling, hvorefter hovedkontoret i København blev inddraget. Det er noget af en gyserhistorie, og en sjofel behandling uden lige. At behandle en kunde på denne måde med at trække alt i langdrag. Og en uge før vi fik afslaget, havde vi hyret alle folk til arbejdet. Vi kunne j o ikke bare vente med at gå i gang. Vi holdt krisemøde. Jeg var selvfølgelig grædefærdigt over, at sådan nogle røvhuller ikke kunne låne fællesskabet ca. 1 mio. kr. på alle vores værdier, jorden, gården osv. Hvad fanden, er vi ikke det v æ r d ? Har vi ikke ligget her i 10 år, betalt alle vores terminer til t i d e n ? Vi har Højager-gården liggende til en værdi af 7-8 mio., og så sagde de nej, det var simpelthen for groft!
Troels: Var dette at jeres formue, jeres indre værdier i ØLK steg, simpelthen ikke en af grundene til, at I lavede selskabsformen om til en f o r e n i n g ? Lisbeth: J o , det kan man godt sige. Det blev for dyrt for pensionister og andre at bo her, for efterhånden som vi betalte vores gæld ned, havde vi ikke nogen rentefordele, derimod en formue, som man skulle svare skat af. Vores formue og dermed vores formueskat steg, at vi valgte af den grund en foreningsform i stedet. Så kreditforeningens sikkerhed var i hvert fald ikke blevet ringere, tværtimod.
Søren: Det var fordi, jeg synes, projektet fejlede en hel masse. Det første projekt med det runde hus og skurvogne fejlede sådan set ikke noget, men kompromisløsningen med et fælleshus og nogle dobbelthytter var ikke så godt, fordi hytterne skulle opvarmes med el, fordi en 25 m2 stor bolig ikke kan opvarmes forsvarligt med en brændeovn. Så ville du blive stegt levende. Og en masseovn i hver, det kunne projektet ikke bære, hverken økonomisk eller pladsmæssigt. Og så skulle de unge så også gå over til fælleshuset og tage bad, spise mad osv. Så vores gamle drømme om en skurvognsring med et fælleshus i midten blev ændret til et samlet og mere moderne projekt. Troels: Og det gik du med til, Lisbeth? Lisbeth: J a , vi bandede godt nok lidt, Kristian og jeg, men vi lod os jo overbevise. Også fordi, at det nye projekt tog noget af den usikkerhed væk, som vi havde på, om vi kunne leje disse værelser ud. En ting er, hvad folk her på stedet har villet og kunnet i form af skurvogne og midlertidige beboelser. Men en anden ting er, om Danmarks ungdom vil leje et værelse med en gang udenfor på 20 meter hen til bad og toilet. Vores egne unge sagde, at det ikke ville blive noget problem, men de er også vokset op på stedet, hvor de enten selv har boet i skurvogne, eller har set andre bo sådan. Men der er j o forskel på at være opvokset her og komme udefra og ville leje et værelse.
Så k o m i d é e n o m T h o r s H a m m e r Søren: Den følgende nat efter afslaget tænkte jeg, at det her ikke kunne være rigtigt. Vi måtte gøre et eller andet, vi måtte klare os selv, så kunne de røvhuller til kreditinstitutioner bare holde sig væk. Jeg sad udenfor og prøvede at tænke det hele sammen til et hus, og det er faktisk idéen bag Thors Hammer. Jeg ringede til Lisbeth og sagde, at nu havde jeg fundet på noget helt andet. Jeg kunne høre, at der blev stille i meget lang tid. Så sagde Lisbeth: ikke nyt igen, Søren. Nu må vi holde fast ved det gamle og prøve at finde finansiering på en anden måde. Så sagde jeg, at hun j o bare kunne kigge på det.
Krisemøde Søren: Så holdt vi et krisemøde sammen med de skrappe økonomidrenge her på stedet, specielt Klaus Krause og Niels Gammelby, henholdsvis v o res gl. og nye formand i bestyrelsen, for at finde ud af projektets økonomi og finansiering. I mellemtiden havde jeg skønsmæssigt slynget ud, at det ville koste 1,5 mio. Vi havde nemlig i vores lille gruppe nogle dage før lavet regnskab over både byggeprojektet, hvordan vi kunne finansiere det, og at det ville hænge sammen med en husleje på det og det.
Troels: Men hvad var den dybere liggende årsag til, at du ville lave det helt o m ?
Så ringede vi til Merkur Andelskasse, hvor Henrik indvilgede i et møde allerede om mandagen. Så
havde jeg travlt med at tegne skitser og grundplan. Vi fik budgetterne på plads, så alt var klart t i l mødet, som altså var her i marts måned, 99. Henrik så tegningerne og budgetterne, og det passede på punkt og prikke med deres egne tal. De skulle så have det op på deres interne bestyrelsesmøde efterfølgende søndag, fordi det ikke var en normal Lånesag. De går j o normalt ikke ind og belåner huse på denne måde, hvor v i skulle låne på normale vilkår over 20 år.
Selvfølgelig er det et kæmpearbejde
at
søge for, at der er værktøj, styr på hvad der skal laves og kvalitetssikring
af
det, der bliver lavet, så der ikke sker byggesjusk og arbejdsskader. Men jeg havde
arrangeret
mig med Kristian og Max, så vi supplerede hinanden ringen
i byggesty-
først i gang med at skille den lille hytte ad, inden at vi fik endelig tilladelse t i l at kunne gå i gang med det store projekt Thors Hammer. J e g skulle også have tid t i l at lave alle detailtegninger. International SCI-Ungdomssommerlejr Lisbeth: April gik med Villa-Vupti, den lille lejlighed ved siden af Thors hammer, med detailtegninger og med at rydde pladsen, v i skulle bygge på, for gamle byggematerialer. Så det var først i maj måned, vi gik i gang med Thors hammer.
Troels: Men det der så i løbet af sommeren bliver til et internationalt sommerlejrprojekt for unge fra Europa, hvordan bliver det organiseret? I har j o haft mange bolde i luften samtidigt? Lisbeth: Vi har tidligere prøvet at M e d l e m s m ø d e t og Merkur have SCI-lejre. SCI er en gammel bakker o p mellemfolkelig forståelsesorganisaSamme søndag havde vi medlems- tion, som startede i Østrig efter 1. møde, hvor vi selv kunne beslutte Verdenskrig. Den har som udgangsden slags ting. Jeg fremlagde projek- punkt, at hvis unge fra forskellige tet, og jeg stod og tudede, for lige nationer mødes og skaber noget sampludselig gik det op for mig, at alle men, så kan de nok bedre li' hinande idéer, drømme og det pres, vi den i stedet for at slås. Det er altså mellemfolkeligt havde puttet i dette her, var ved at et helt almindeligt kunne blive t i l virkelighed. Så klap- forståelsesprojekt. Vi har haft et par pede alle i deres små hænder, og SCI-lejre tidligere, hvor de har været sagde " N u gør vi det. Det t ø r v i godt, involveret i vores midlertidige indog vi skyder selv en sum i n d . Hvis retning af køkken i forsamlingshuMerkur bank v i l , så kan vi gå i gang". set.. Og vi har ind imellem haft foreWau, så ringede vi t i l Merkur, og fik spørgsler fra dem, om v i ikke skulle det svar, at de gerne ville gå ind i have en lejr t i l i 1999. Det er noget, lånesagen. Så der gik 14 dage fra den der kommer omkring juletid året før, nye idé sprang ud, t i l at vi kunne gå fordi de sender deres års/sommerprogram ud i februar måned. Og I fei gang. bruar måned kunne SCI ikke overskue eller vide noget som helst, men så Endelig k u n n e v i gå i gang var Søren på besøg på Svanholm. Troels: Det var j o sådan set godt nok, at kreditforeningen havde sagt nej t i l Søren: J a , Lisbeth havde sagt til det første projekt s å ? mig, at jeg skulle sige t i l Mathias Søren: J a , det var skidegodt, at de Trust, som er formand for SCI-lejre i sagde nej, for så fik v i Lov t i l at lave Danmark, at vi alligevel godt ville et endnu bedre p r o j e k t ? Men nu var have en lejr. Landsbyen i Torup er j o vi i gang. Næste skridt var endelig et spændende sted at være for unge, udformning af tegninger, ansøgning specielt med dette ungdomsboligproom byggetilladelse, hyring af folk j e k t for øje. osv. Lisbeth: Mathias og specielt Astrid Udover mig, hyrede vi en anden fra Svanholm var meget vilde med tømmer udefra, der havde kærestet vores projekt, og v i udarbejdede belidt med en beboer her. Og så kom skrivelser, som de oversatte t i l e n der nogle unge, Anders og én af v o - gelsk. Det var alt sammen færdigt ca. res egne unge. Vi var os fire, og vi gik 1/7, og projektet blev derefter lagt
ind på SCI's netside og sendt med fax. t i l deres lokale kontorer i E u ropa. Projektet skulle vare fra 4.august og tre uger frem. Søren: Vi havde j o regnet med, at vi skulle få alle de overbookninger, der plejer at være på Svanholmlejren i samme tidsrum. Men det viste sig, da vi spurgte de unge, at de specifikt havde valgt dette projekt, selv om det var kommet så sent ud. Og det, synes v i bare, er flot. Det har også givet en fantastisk stemning på lejren i det hele taget. Lejren blev f y l d t op Landsbyen i Torup er jo Alle tretten deltagere var et spændende sted at her i alle tre værefor unge uger, på nær en enkelt der kom et par dage senere, og en enkelt, der tog af sted et par dage før. Troels: Hvordan var faciliteterne for de u n g e ?
Søren: Vi havde lånt et telt fra Svanholm, som de kunne ligge i. Men vi havde samtidig booket gården, så hvis det blev for koldt og dårligt vejr, kunne v i trække på gårdens faciliteter med soverum, køkken, spiserum. Der kunne eksempelvis arrangeres fælles madordning med resten af fællesskabet, men v i havde ikke arrangeret noget på forhånd. Men Astrid er også en knag, og hun har været med i planlægningen, og hun har faktisk sagt, hvad v i skulle gøre.
ret t i l huset af. Og da vi havde rejst huset, rensede de brædder, satte dem op og skruede væggene fast. Selvfølgelig er det et kæmpearbejde at søge for, at der er v æ r k t ø j , styr på hvad der skal laves og kvalitetssikring af det, der bliver lavet, så der ikke sker byggesjusk og arbejdsskader. Men jeg havde arrangeret mig med Kristian og Max, så vi supplerede hinanden i byggestyringen. F.eks. kan jeg ikke engelsk så godt, og på den måde hjalp vi hinanden.
Troels: Nu har I selvfølgelig prøvet sådan noget før. Men det kræver da alligevel sin mand at organisere dette her, så alle har noget at lave på byggepladsen. Hvordan lykkedes d e t ? Søren: De unge var med t i l at bygge Villa Vupti, hvor de var med t i l at bygge loftet og knalde brædder og rørvæv på indvendigt, og de var med til at rejse det store hus op. De var ikke med, da kranen skulle løfte de enkelte skillevægge op. Det turde jeg ikke, men da barkede de alt tømme-
Troels: I har fået en del af taget på, men I mangler stadig meget byggearbejde. Har I nogen deadline mht. byggelån osv.? Søren: Gudskelov fik vi aldrig lovet en deadline, og det er v i glade for. Men vores første plan var, at projektet skulle stå færdigt maj-juni 2000, klar t i l indflytning. Og det prøver vi at nå.
Den p r a k t i s k e side af b y g g e r i e t Troels: Hvem har stået for den praktiske side af b y g g e r i e t ? Søren: Idéen fra starten har været, at der skulle to lønnede håndværkere på til en lav løn af 115 kr. i timen, og fire unge, der skulle arbejde gratis for at lære at bygge et økologisk forsvarligt hus. I praksis har vi haft to håndværkere, hvoraf den ene er mig, som er byggeleder. Vi skulle så hyre håndværkere, når vi havde behov, i n den for de rammer lønsummen i byggeprojektet tillod. Men Tobias, som var den anden håndværker, var for ung, så ham måtte jeg fyre. Så jeg har kørt igennem som ene håndværker sammen med en række unge. De unge har været henholdsvis, Thorbjørn, som har boet her på stedet. Han har været med i 2-3 måneder, Anders, som har været med fra start e n , er i praktik hos mig og skal fortsætte til j u l . Anders er på den fri ungdomsuddannelse og bor også på stedet. Så er der Morten, som er en af Anders' venner. Han kom ind fra højre og har været med et par måneder. Han fik en ordning med at få 500 kr. til kost og logi om ugen. Han har bare knoklet røven ud af bukserne og lært en hel masse. Det har været rigtig fedt, men nu kan han ikke klare det længere. Han v i l ind og tjene nogle flere penge. Og vi kan desværre ikke tilbyde dem flere penge i dette projekt. Der er kun penge til håndværkere, der kan deres kram, og som gider knokle hårdt til en lav løn. Det er kriterierne og muligheder i dette projekt.
Troels: Hvad med den naver, som vi så derovre n u ? Søren: Ham har vi hyret, og vi ville gerne, at han fortsatte. Han er både hurtig og knalddygtig, og så er han utrolig dejlig at arbejde sammen med. Så har vi én af vores egne tømrere gående her i øjeblikket, Lotte. Hun arbejder egentlig på bjælkehuset, men er blevet ansat hos os, indtil vi har fået lukket taget. Derefter er idéen, at Anders og mig kører alene sammen til j u l , hvorefter vi holder pause, og jeg bare går lidt alene. Så starter vi igen til foråret, hvor vi håber, der dukker en dygtig håndværker op, som jeg kan køre sammen med, forhåbentlig sammen med nogle unge.
ler en måned at lave noget ordentlig håndværk, som de kan mærke, føle og se, at det godt kan lade sig gøre at bygge naturligt, i stedet for at de bare går og laver gipsvægge med en tømmer. Troels: Men det er j o også spændende set på langt sigt, at etablere et samarbejde med skoler? Søren: J a , det er den ene del af det. Den anden del er, at de unge kan lære lidt stolthed over deres arbejde. At de virkelig kan se, at wau det er noget, jeg har lavet, som jeg kan være faglig stolt af. f.eks. en hemsetrappe. Hvem fanden kan være stolt af et betonbyggeri eller en lang gang med gipsvægge. Det kan man måske også, men det er i hvert fald noget andet. Samarbejde m e d t e k n i s k e skoler Søren: Sideløbende har vi tænkt over, at vi godt ville have nogle skoler, tekniske skoler, tømrere og snedkere til at bygge nogle af husets trækonstruktioner som hemsetrapper, køkkenelementer etc. Lave nogle smukke svendestykker, og de må j o godt være forskellige, hvor man ville kunne se, at der var blevet kælet for forskellige detaljer. Det kunne være dejligt, også i forhold til den hjælp det ville være for os. Lisbeth: Brevet ligger klar, og det bliver sendt afsted i næste uge (midt november), som en invitation til de tekniske skoler om et samarbejde, specielt for at kunne give et fagligt tilbud til de unge, der ønsker at komme i erhvervspraktik, men ikke kan komme det, og som derfor er i skolepraktik. De afslutter dermed deres håndværksuddannelse på en værkstedsskole, og det er j o sådan lidt kuvøseagtigt i forhold til en rigtig arbejdsplads. Så kunne det måske være rigtig godt for dem i stedet at komme herop og give noget til dette sted og projekt, som v i l blive nydt og brugt til noget. Jeg kunne også forestille mig, at mange af de lærere, der underviser på disse skoler, ville tage imod dette tilbud med kyshånd, fordi det giver de unge mulighed for at komme ud og få et helt andet perspektiv på deres uddannelse i en periode. Søren: Min drøm er, at få de unge til i en periode på en uge, to uger el-
Tror I, at unge g i d e r bo i Torup? Troels: Men I regner med, at I kan få nogle unge inde fra byen til at tage helt herud og b o ? Søren: Vi regner med, at når byggeriet står færdigt og er meget konkret. Man står og kigger ind i værelset, det store opholdsrum, badeværelset osv., så er der måske en hel gruppe unge, der har lyst at bo sammen. Og hvem siger, at de unge skal komme fra København. De kunne ligeså godt komme fra Hundested (6-7 km). Lisbeth: Der er rent faktisk g y m n a sie og HF-kursus i Frederiksværk, og der er en række beskyttede værksteder for unge på Sølager (i nærheden). De er j o ikke f l y t t e t til København alle sammen den dag, de bliver 18 år. Så det tror vi på. Søren: Det, jeg hører de unge sige, er, at når de har været inde i byen i nogle år, er de blevet mættet af flimmer og stress og søger ud på landet. Der kommer vi med en mulighed om at bo i en sammenhæng med andre unge på landet i en form for kollektiv. Og det siger sig selv, at hvis det kun skulle være en ung, der ville bo her sammen med alle os gamle, det ville ikke gå. Troels: Men har de råd til d e t ? Søren: Huslejen bliver 2000 kr. + faste udgifter på 500 kr. om måneden. Troels: Er der ikke støtte at f å ? Lisbeth: Vi har j o ikke kvote til
almennyttige ungdomsboliger og rentesikringsordninger, så unge på SU kan have svært ved at klare det. Men unge, som er i erhvervspraktik eller er i gang med uddannelse, hvor man får løn, v i l godt kunne betale. Vi kan ikke konkurrere med kollegiepriser, fordi det er støttet byggeri. Medmindre nogle kommer og forærer os en million, ik'.
Bortset fra det kunne det også bruges til beskyttede boliger på forskellig måder.
Søren: På kollegier giver man måske 1500 kr. for et værelse, og ude i byen bliver det hurtigt 2000. Så priserne ligger oppe i det prislag. Det springende punkt bliver i sidste ende, om de unge v i l bruge tid på at bo herude, køre meget med tog, etc. Men vi v i l under ingen omstændigheder gå på kompromis med selve kvaliteten af byggeriet og lave en dårligere standard. Tværtimod har vi højnet standarten i forhold til mange af vores egne huse, og brugt alle vore byggeerfaringer. Jeg tror, de unge, uanset længden af deres ophold, v i l få en stor oplevelse af at have boet i et sundt byggeri, så de måske lader være med at plastikmale deres egne Lejligheder i fremtiden. I stedet skraber de måske al plastikmalingen af, fordi de ikke kan holde det ud. Måske er det min drøm.
Statsgaranti t i l f o r s ø g s b y g g e r i Der skal fortælles en lille sød historie. Vi havde søgt om støtte, og fået 2 støttetilkendegivelser, hvorefter vi fik et afslag, fordi vi var gået i gang med byggeriet. Det viste sig, at vores ansøgning var havnet i et tidsrum mellem to bekendtgørelser, hvor reglerne blev ændret, så byggeri ikke må påbegyndes før tilsagn. Ikke desto mindre fik vi overbevist By- og Boligministeriet om det urimelige i denne behandling, og vi fik den maksimale støtte på 15% (65-80%) af byggesummen på 1,5 mio., dvs. 280.000 kr. Derfor v i l jeg godt se kreditforeningen holde fast på deres afslag om lån. Så jeg tror på, at vi får et stort kreditforeningslån i huset, der v i l forbedre vores driftsøkonomi på projektet ret væsentligt. Derudover har fællesskabet her besluttet, at vi selv finansierer de 300.000 kr. via grundsalg på stedet i år, således at vi kan være fleksible. Det er f.eks. vigtigere at få gang i udlejningen, end at vi får forrentet vores investering de første år.
Fleksibelt byggeri Troels: Men hvis det ikke lykkes at leje ud til unge, .... Lisbeth: Det er j o en af fordelene ved dette sidste design, at det hurtigt kan laves om til en familiebolig, eller en person med liberalt erhverv. Det er blevet et meget fleksibelt hus, der kan bruges på mange måder. Dog undtaget fysisk handicappede, som v i l have problemer med hemsene.
Hvad har I lært af d e t t e p r o j e k t ? Søren: For det første skulle vi have haft så meget tid til projektforberedelsen, at vi havde haft hele projektet klart, inden det skulle gå i gang. I en periode i foråret, har jeg haft for travlt med at tegne alt igennem, lave materialelister, bestille varer hjem, så folk måtte klare sig selv på byggepladsen. Hvis jeg havde haft alt klart, havde jeg også været på byg-
gepladsen. Det ville jeg bestemt gøre om, og det ville jeg også have vejledt en kunde til, men nu var vi i det. En anden ting på planlægningssiden er, at vi fra starten skulle have vidst, hvem der arbejdede sammen. Så kunne vi trække på samme hammer, så det ikke kun var mig, der stod med ansvaret og byggestyringen som mester og dirigerede folk rundt. Hvis på forhånd havde følt et ansvar for, at hele lortet gled, så behøvede vi ikke mestre mer. Det havde givet en anden og endnu bedre stemning og aktivitet på pladsen. Fremfor at vi får det indtryk, at vi er Lønnet arbejdskraft fra 7-16, burde vi tilrettelægge arbejdet, så det mere er et holdningsspørgsmål. Så vi kunne lave noget færdigt, selv om det varer til 18. Trække Lidt hårdere på hinanden. Helt praktisk havde det lettet mig utrolig meget, hvis vi i hvert fald havde været t o , der havde haft et grundigt kendskab til byggeriets detaljer, så vi kunne have suppleret og inspireret hinanden. Også fordi vi kører på kanten af ny viden og nye erfaringer med halm og nye byggeteknikker. Her skal man være på byggepladsen, når tingene sker. Man kan ikke bare forklare det. Det er følesanserne. Evaluering af s o m m e r l e j r e n Alle var bare så glade efter sommerlejren, stod og tudede, da de skulle med toget, og sagde at de ville tilbage til Torup. Den eneste kritik, vi fik, var, at vores arbejdsleder, Astrid, stod alene. Her havde det været bedre, at de havde været to til at hjælpe hinanden i gruppen og på pladsen. Hun var praktisk gris hele tiden, sørgede for at folk havde plaster, indkøbene, hvor står gulvskrubben. Hun følte sig j a g t e t rundt. Så hvis de havde været t o , havde det været sjovere for hende. Lisbeth: Og vi havde kunnet leverede en mere til at gå ind netop der. Søren: Det samme gælder så i øvrigt for mit eget vedkommende, at også under sommerlejren havde det været godt at være to byggestyrere til at lede og lære de unge. Jeg drønede j o rundt som en skollet skid for at passe andre op, i stedet for at jeg kunne have deltaget på lige fod i et sjak. Stille og roligt at have været
Naiv p o l i t i k Hver mands krav: et stykke jord at leve af. En tønde land pr mand. Et hus og en hektar til alle par.
Et arbejde lige at løbe til og på de tider, man selv gerne vil, thi godt med lyst og godt med tid gir bedre liv og bedre flid.
Af Asadan,
også forfatter
til »Bogen
Når alle dyrker mad til egen mave er jorden rig som en køkkenhave. Når dyr ikke æder menneskemad kan hele verden blive glad. om Huan«
som LØS
forhandler
Kraft er en gave og ingen plage: fra sol, vind og vand må vi gerne tage, thi at styre er at følge og at leve er at bølge.
med til at barke af sammen med de andre, høre noget om hvor de unge kom fra på mit gebrokne engelsk. Lisbeth: Her må man tilføje, at Sørens ambitioner for de unges tre uger var tårnhøj. De skulle nå at være med til rejse bindingsværksvæggene, sætte skillerummene op og holde rejsegilde. Og det nåede de. Men det kunne godt have krævet et par erfarne hænder mere. Søren: Det var hårdt, men det, der gjorde, at det var til at holde ud, var den gode stemning. De unge var j o ikke håndværkere. Det vidste jeg j o på forhånd, men de var glade for at være der, positive og åbne, selv om de skulle stå og afbarke den ene dag efter den anden, så gjorde de det sgu. Og jeg må indrømme, at jeg er hård og uretfærdig, men alligevel gjorde de det med en gnist og en power. De kunne se idéen i, wau at det her var noget, og det har jeg været med til. Det er faktisk helt utrolig, at det hele har kunnet lade sig gøre. Jeg er helt benovet.., ærbødig over at så mange mennesker synes, at det var fedt at være her. Og så er det j o vigtigt at huske på, at det her aldrig havde kunnet lade sig gøre, uden en meget sej og tålmodig arbejdsgruppe, der troede og arbejdede for dette projekt i alle disse år. Og det er Kristian, Lisbeth og mig. Jeg havde j o aldrig ene mand kunnet klare det uden at falde død om. V i b e v æ g e r os hele t i d e n Troels: J a , v e l dels arbejdsgruppen. Men v e l også hele landsbyen. Lisbeth: J a , hvordan var det, Niels Borskot beskrev det så glimrende e n gang: " V i bevæger os hele tiden, og vi bevæger os i den retning, vi har sat os for, men vi bevæger os ikke Lige. Vi bevæger os i zig-zag, men det er osse i orden, for vi bevæger os hele tiden i den rigtige retning." Det er også det, vi har oplevet her på stedet. Vi var ved at gå konkurs i 89, kom på højkant igen, nye beboere, måden vi fik lejeboligerne op at stå, forsamlingshuset, hvor vi nåede at komme på tegnebordet 6-7 gange, før vi fik finansieringen igennem. Så et eller andet sted, er vi også vant til i fællesskabet, at det hele er en proces, og på et eller andet tidspunkt så lykkes det. Det er så den erfaring, der
ind imellem gør, at vi gider. Når Søren ringer og siger, at i øvrigt har han ikke sovet i nat, fordi han lige har lavet projektet helt om, og kom lige og se det. At man så kommer og ser det. At man kan fornemme, at nu er der sket noget igen, i stedet for at sige: du kan rende mig, jeg gider ikke mere. Det er vores vigtigste erfaring her i fællesskabet: At tingene tager tid, at projekterne skal vendes utrolig mange gange, men så på et tidspunkt, så er den der bare. Søren: Og så består styrken også i, at vi er mange... Lisbeth: J a , at der hele tiden er nogle, der har så meget energi på netop denne her detalje, at det vi sagde, vi ville, rent faktisk lykkes og opnås. Men hvis der er noget, jeg synes, der er ærgerligt ved dette projekt mere generelt, så er det, at vi ikke får det dokumenteret ordentligt. for mig at se kommer vi til at stå med et meget unikt projekt på at lave nogle økologisk forsvarlige bofællesskaber til en billig pris på trods af, at vi ikke har almennyttige kvoter eller rentesikringsordninger. I stedet har vi et stort ulønnet projekteringsarbejde, lave håndværkerlønninger og andet. Prisen kommer til at ligge så lavt, at det i hvert fald kan konkurrere med almindelige ungdomsboliger eller beskyttede boliger.
med sig, så de kunne se, hvad de havde været med til at lave. Derudover havde jeg købt et Thors Hammer i sølv til hver med en lædersnor. Så de fik noget nordisk med hjem. Og det er j o et godt sted at lægge et sådan projekt, for Torup er j o Thors sted. Det er et gammelt hedensk sted, hvor den nye kristne kirke er Lagt direkte ovenpå et meget ældre helligt sted fra Thors tid for at kvæle den hedenske ugudelighed. Så det er j o oplagt, at Thors Hammer også ligger her. Det eneste, der er Lidt bekymrende, er j o , hvis Thor kommer drønede og tror, han har tabt sin hammer.... Villa Vupti Troels: Vi står nu i det første lille hus ved siden af Thors Hammer, der hedder Villa V u p t i . Hvorfor hedder det det? Søren: Det var de unge, der døbte huset. T i l rejsegildet havde de lavet en navnekonkurence, og så var der ikke kommet nogle forslag, som de syntes om, så derfor gav de det selv, og det var Villa V u p t i , for vupti, så stod det der. B æ n k e v a r m e o v n e n af cob Bænkevarmeovnen er ret simpelt bygget op. Man fyrer ned i et jernrør, som ses på billedet, således at den trækker luft fra rummet af, og for-
Prisen Troels: Hvad er prisen pr m 2 ? Søren: I forhold til soklen er prisen ca. 6000,-kr/m2, men pr. bruttoetagemeter( incl. h e m s e ) er prisen ca. 4000. Hvorfor Thors Hammer? Søren: Det er fordi, at den nat jeg tegnede projektet, havde jeg en idé om et hus med et udsnit af en cirkel med en radius på 60 meter. Og for at kunne tegne det, måtte jeg lave nogle hjælpestreger. Og pludselig så jeg, Gud, det er j o Thors Hammer. Og da de unge fra arbejdslejren skulle tage herfra, fik de arbejdstegninger
brændingen sker nede i bunden af røret. Flammerne slikker sig så ind igennem et andet rør ind til et mindre komfur, hvor gaserne brændes, hvorefter den varme røg løber ned
udenpå komfuret og ned igennem cementrørene i bænken, som varmer hele den cob-opbyggede bænk op, hvilket er en masse på ca. 1½, måske 2 tons. Cob er sand, ler og halm b l a n d e t s a m m e n i et b e s t e m t f o r h o l d Troels: Og du har fortalt mig, at først bander man sand og ler sammen i målforholdet 3 sand til en ler groft målt i rumfang. Søren: J a , det er meget groft sagt. Man skal lære sin Ler at kende, altså den ler man har til rådighed. Lave nogle prøver først, og se hvordan den bliver. Troels: Jeg kan se, at du har formet cobben som en slags mursten, som så bliver bygget ind efterhånden. Og så har du lavet fingerhuller i cobben, inden det næste lag lægges på. Søren: J a , cobben bliver nærmest syet ind i hinanden. Man lægger det første Lag, og så presser man enten med sine finger eller en pind ned ovenpå cobben. Når man så kommer med det næste lag cob, presser man faktisk cobmaterialet ned i de huller, der er nedenunder, så det bliver et fletværk, der er meget stærkt. Og det er samme princip, hvis man laver skillevægge og ydermure. Troels: Hvor lang tid skal cobben
Cobben skal være sej og stærk, for at den kan holde til at trampe
og
hoppe på som gulv, eller i et murværk.
Og det,
der
gør den stærk, er blandingsforholdet
mellem
ler
og sand, hvor halmen virker som
bindemiddel,
fibrene,
der gør
cobben sej og stærk. - siger
Søren.
Foto af red.
tørre, inden man bruger d e n ? Søren: Det skal i princippet ikke tørre. Det er bare fordi, det er svært at blande så tør en cob, så man kan bruge den direkte. Så hvis man har blandet den lidt for våd, så lægger man den bare lidt til tørre, indtil den har den rigtige konsistens. Ellers er der meget mere væske, der skal fordampe fra selve byggeriet. Men stadig skal der så meget væske i, at man kan bevæge og arbejde de enkelte coblag ind i hinanden. Cobben skal være sej og stærk, for at den kan holde til at trampe og hoppe på som gulv, eller i et murværk. Og det, der gør den stærk, er blandingsforholdet mellem ler og sand, hvor halmen virker som bindemiddel, fibrene, der gør cobben sej og stærk. Troels: Er det hele halmstrå, man bruger? Søren: J a , til cobben er det hele strå. Men til vægpuds er det strå, der er skåret i fine stykker. T i l grovpuds er det strå på en længde af 5 cm. Man kan klippe dem, hugge dem med en økse, en buskrydder ned i en gryde, en roesnitter fra et landbrug, ja sågar en brødskærer kan være effektiv. Troels: Men inden halmen blandes i, da skal sand og ler være blandet?
Søren: J a , det er nærmest umuligt at blande halmen i samtidig, så tør en konsistens som cobben skal blandes i. B l a n d i n g s f o r h o l d e t er en følingssag Søren: J a , man skal nærmest kunne høre det. Det er en følingssag, og man skal næsten købe den engelske bog om cobbyggeri på engelsk, som hedder The Cobbers Companion af Michael Smith, hvis man v i l i gang. (se annonce). Den beskriver processen fra start til slut. Om lerprøver, hvor man kan kontrollere hvor meget sand; silt og lerindholdet er af den ler, man har til sin rådighed. Man kan f.eks. komme leret op i et glas vand, ryste det, indtil det er helt opløst, lade det stå, indtil alt er faldet til bunds. Så v i l de enkelte materialer lægge sig lagvis med de tunge materialer nederst og de mindste lerpartikler øverst, dvs. nederst sten, dernæst store sandpartikler, små sandpartikler, silt(meget små sandpartikler) og til sidst ler. Så det er en følingssag, når man arbejder med Ler. Og efter nogle år får man selvfølgelig en erfaring. Hvis man f.eks. former en kugle cob, holder den op til øret og presser den, så skal man høre sandet knase, kras, kras.
En anden metode går på, at hvis man kaster denne cobkugle en meter op i Luften, og den falder ned i hånden som en hel kugle uden at krakke, revne eller flade ud, så er den fornuftig. Hvis den flader for meget ud, er den for blød med for meget væske. Hvis den revner, er den for tør og mangler enten vand eller Ler. Det er en anden fingerregel. Lerpudsede v æ g g e Det er en gammel teknik med brædder, rørvæv og puds. Udvendig er væggen en bræddebeklædning med douglasbrædder, fordi douglas kan klare vejrliget bedre end almindelig gran. Så er der et træskelet, hvor vi blæser papiruld ind. Så er der forskallingsbrædder, i dette tilfælde gamle kasserede gulvbrædder, som er
et fint underlag. Dem har vi placeret på skrå for at give en styrke og stivhed i huset. Så har vi gammeldags rørvæv, som vi j o kender fra lejligheder med pudsede lofter bl.a.. Ovenpå dette rørvæv er der pudset med ler. Og den væg, vi kigger på, har kun fået en gang grovpuds, med det grove halm. Vi v i l også gerne have noget masse herinde, så vi pudser den nok 2-3 gange til. En til to gange grovpuds til for at få en vægtykkelse på 2-3 cm,
så vi får lidt masse inde rummet. Det giver et godt indeklima i huset. G e n n e m g a n g af T h o r s H a m m e r Søren: J a , det er j o i princippet de samme teknikker og materialer, vi har benyttet med halm, ler og sand. Troels: Halm er et nyt eller i hvert fald genopdaget materiale. Der er endnu ikke så mange halmbyggerier i Danmark. Søren: Nej, det er der ikke. Derfor skal halmbyggere skal snakke sammen hele tiden, så vi får flere erfaringer omkring løsninger. Det er et fagligt arbejde også, fordi en halmvæg skal j o holde omkring døre og vinduer på samme måde, som mursten skal kunne. Derfor er det vigtigt, at vi gør os umage for at finde nogle ordentlige og holdbare løsninger, især omkring, over og u n der døre og vinduer, og ved tagkonstruktionen med trekanter, hvor vi bliver nødt til at klippe en halmballe op. Og så snart man har en løs halmballe, er man lidt på herrens mark. Så skal man have noget net eller andet, der kan holde på den. Det er j o ikke nemt at pudse på løs halm i modsætning til en halmballe, der er meget stabil. Alt det skal vi lære, og det er et håndværk i sig selv. Vi må trække på vores erfaringer som håndværkere og selvbyggere, gøre os umage og tænke os godt om. Ellers vil mange mennesker sige, at halm ikke dur, og det ville være utrolig ærgerligt. U d g r a v n i n g og m a t e r i a l e r Vi startede med at grave et stort hul i hele husets grundplan plus et stykke udenfor. Det havde vi rendegraver til. Da lagde vi mulden op i en bunke, som vi skal bruge til sidst, når vi skal lave det smukt og dejligt i finishen. I en anden bunke lagde vi råjorden, som i dette tilfælde var meget silt (mindste partikel sand) og lidt ler. Den tredje bunke indeholdt rent sand og silt, som vi fandt i nogle Lommer rundt omkring. Dermed havde vi straks nogle byggematerialer til huset, både til puds og gulv. Det eneste vi manglede var den rene ler. Der er en del ler i råjorden, men der er for meget silt i til, at det kan blive rigtig stærkt.
Fundamentet Men da vi havde gravet jorden ud, støbte vi en 20 cm høj betonfod ovenpå undergrunden, som var meget stabil og fast, selv om den består af silt. Det er kun, hvis silten bliver meget våd eller står under vand, at det bliver det meget blødt, ja nærmest kviksandsagtigt. Hovedparten af vores undergrund her på stedet er silt. Betonfoden er faktisk det eneste sted, vi har brugt cement, og den skal sammen med nogle punktfundamenter rundt omkring i huset bære husets bærende konstruktioner. Derefter har vi muret en dobbelt lecamur op, en lidt tykkere indvendig, som bærer de bærende træstolper, og en tynd udvendigt, som skal være med til at bære halmen. Troels: Og så er den pudset. Søren: J a , lige nu er den grovpudset. Den skal pudses meget finere. Og det er en cementpuds, fire sand og en cement til sokkel. Det er j o der, hvor den får det værst med slagregn, stænk osv. Med lecasten har vi en mur, der er 60 cm bred, for at klare den brede halmmur. Hulrummet har vi isoleret med muslingeskaller, som isolerer lige så godt som løs leca. I Tyskland er der lavet nogle regeringsgodkendte test, der beviser dette. I Tyskland er de j o meget længere fremme med ler og halmkonstruktioner. Der er firmaer, der har forsket i dette i 20 år, og som ikke beskæftiger sig med andet. De har en kæmpeerfaring. Troels: Men udenfor huset har I også gjort noget. Søren: Vi har drænet med muslingeskaller, hvor der ligger drænrør nede i bunden, som leder vandet væk fra huset og hen i en stor fascine (nedsivningsgrøft med sand), som ikke er gravet endnu. Men inden vandet når fascinen, kommer det først til en stor vandtank, som fyldes op, inden overløbsvandet løber videre til fascinen. Vandet bliver på denne måde genbrugt til havevandingsbrug. Vi er ikke her i huset gået ind i at bruge det til andre formål som vaskemaskine og toiletskyl. Det har vi ikke magtet at tage med, når vi tænker i et ungdomshus. Der er for meget teknik, der skal plejes og holdes øje med. Så det har vi ikke turdet.
Varmelageret Vi havde j o det kæmpehul, fordi vi gerne ville have et varmelager under huset, et sted, hvor vi kunne gemme sommerens sol, og strække fyringssæsonen om efteråret. Derfor har vi en kraftig solfanger, som dels skal trække det varme brugsvand om sommeren, og dels skal forsyne varmelageret. Der er 26 m solfangere, som 2
Ligger i et bånd i plan med græstaget. For at holde på varmen har vi i varmelageret isoleret med muslingeskaller. 15 cm i bunden, som både virker som kapilarbrydende lag, så vandet ikke kan komme op og dræne varmen væk, og dels som isolering nedadtil. Troels: Er det nok til, at varmen ikke vil sive ned og ud. Søren: Nu går varmen mest opad, men der går også noget nedad. Og skal der gå lidt nedad, gør det ikke så meget. Det værste, der kunne ske, er, hvis grundvandet når op, og leder varmen væk. Så er det j o spild. Men det regner vi ikke med her på projektet. Dels ligger grundvandet længere nede, dels har vi drænet med muslingeskaller i større dybde. Råjorden har vi så brugt som fyld i varmelageret, og for at sikre os, at varmeslangerne, som Ligger i to planer, ikke bliver skåret af skarpe sten fra råjorden, brugte vi det sand fra sandlommerne til at lægge varmeslangerne i. Troels: Og varmeslangerne er g a m meldags solfangerslanger. Søren: J a , det er ribberør, som ligger i to lag med 25 cm mellemrum. Derudover er det delt op i mange for-
skellige kredse, så man ikke tager hele huset i en kreds. Huset er j o 250 m2 i grundplan. Så det ville være 1000 m2 slange til en kreds, og det ville en pumpe ikke kunne bære. Så det er kredse på 60-80 m. Troels: Og ovenpå varmelageret skal der j o være meget isolering. Søren: Vi har valgt 15 cm muslingeskaller, og for at sikre det lidt mere, og for at vi får så meget varmemasse som muligt under huset, har jeg valgt at lægge en 5 cm sondolitplade, der svarer til ca. 9 cm muslingeskaller. Muslingeskallerne er også et nyt materiale, som isolering og som kapilarbrydende lag, så vi vidste ikke rigtig, hvordan det ville sætte sig. Men det viste sig, at når vi stampede det hårdt med en vibrator, satte det sig kun en lille smule, så pakkede det sig sammen, sank ½-l cm, hvorefter det var benhårdt. Gulvet Ovenpå sondolitten skal vi have en makadam på 15 cm, hvilket er en lerblanding med en kornstørrelse op til 15 mm. Det er en blanding af ler og sand i forholdet 1 til 5. Det makadam, vi skaffede fra grusgraven, undersøgte v i , og der er faktisk for lidt ler i. Derfor smuldrer det lidt mere, end det skulle. Vi har kun brugt ti cm indtil nu, og ovenpå det v i l vi lave en cob, en bedre lerblanding med halm i og større sten, så vi laver en slags sålelæder, en ordentlig bund. Og når varmelageret, makadammen og cobben er udtørret, lægger vi et lerlag med fint snittet halm på l-½ cm med samme måleforhold som puds. Så får vi et slidstærkt overflade på et stærkt gulv. T i l allersidst inden folk skal flytte ind, smører vi gulvet ind i koldpresset linolie, som laver en overflade, som kan vaskes, danses og hoppes på. Troels: Det skal ikke være en opvarmet linolie eller en slags lak? Søren: Det har jeg ikke hørt, men jeg er ikke ekspert i olier. Men det, jeg har læst mig til og hørt andre folk sige, er, at man skal bruge koldpresset linolie. Troels: J e g har hørt, Harry fra A u rora i Stilling sige, at man ikke skal blande olien sammen med det øver-
ste lag ler, fordi det ikke kan tørre nok ud. Linolie har brug for lys til at tørre, og det kan det j o af gode grunde ikke under gulvet, så det skal påføres som et lag på overfladen. Men han bruger en blanding af varmebehandlet olier og voks, således at olien ikke harsker. Søren: Jeg har stor respekt for Harrys løsninger, og har også selv set gulve, hvor man har blandet olien med leret, og det får en skjoldet overflade, hvis gulvet ikke er helt glat. Der sker det, at når man glitter overfladen til sidst med et stålglittebræt, bliver det sort på toppene, og i lunkerne får det lerfarve. Og det bryder jeg mig ikke o m . Medmindre det er bevidst, at man ønsker at lege med det som kunst. J e g glæder mig til foråret, hvor vi skal eksperimentere med dette med næsen ned i gulvet. Troels: J a , for nu skal det have lov at tørre, Søren: J a , vi lukker huset af inden vinter, for at det kan tørre ordentlig ud. Vi lukker det af med presenninger, efter at vi har bragt alle vores halmballer i sikkerhed på værelserne. Lervæggene Søren: Her kan vi j o se, hvor stabil sådan en halmvæg er (se billede). Troels: Og halmballerne er bare sat ovenpå hinanden, Søren: J a , og spiddet sammen med pilegrene. Halmballerne bliver derudover syet på den ramme, den bærende stolpe, bundring og topring. T i l det bruger vi tækkeskruer, en skrue med ståltråd på, som vi skruer ind i stolpen, i bundrem eller toprem, og så binder vi den på snorene, der holder halmballerne sammen. Den b æ r e n d e t r æ k o n s t r u k t i o n I bindingsværksvægge bruger vi samlinger med trædygler. Ikke kun, fordi det er en gammel teknik, og vi er tømrere, men også fordi, det er en flot samling i en synlig v æ g . Sømbeslag eller andet har vi kun vi brugt i skjulte samlinger. Vi byggede hele skelettet, alle skillevægge, bærende vægge og spær, så de var klar på jorden. Så er alle væggene blevet rejst op med en kran på 1½ dag. Så stod huset der med alle væggene.
Elementbyggeri En af idéerne var, at det skulle være elementbyggeri, så man kunne give et bud på et forsvarligt økologisk byggeri, der samtidig var rationelt. Og den skillevæg mellem værelserne, vi står ved nu, er bygget op med skrå brædder for at stive hele huset af. Det er et lægtet træskelet med skrå brædder på. Støjdæmpning For at kæle for støjen mellem værelserne og rummene i hele huset, har vi lavet alle vægge af dobbelte træskeletter med rørvæv og lerpuds. Alle træskeletter er bygget og kommet fra Svanholm med lastbil og rejst med kran. Jeg har snakket meget med Rasmus og Troels fra Økobyg på Svanholm for at finde passende løsninger. Svanholm er j o gået i gang med at lave en fabrik, der skal lave elementbyggeri og direkte ud til kunderne. Dette er et af de første byggerier, de har leveret til. Og vi har snakket meget om, hvordan det skulle blive målfast, nemt at håndtere osv. Puds Troels: Men den lerpuds, der bruges på indersiden af halmvæggene og på træskeletterne er den samme Søren: J a , al indvendig puds er lermørtel i så tykt lag, som vi magter at gøre, gerne 3 cm. Troels: Men inden man begynder at pudse på halmvæggen, skal man så gøre n o g e t ? Søren: Jeg gør det, at jeg har lejet en trimmemaskine, en buskrydder med en savklinge på, fordi jeg gerne vil have en skarp v æ g . Jeg v i l ikke have buede vægge, og smølfehuse er ikke mig. Men det, er der andre, der synes, er fedt at bo i. Jeg har i stedet brugt min buskrydder til at få væggene strammet op. Man kan ikke bygge en stram halmvæg op uden. Halmballerne svinger og buler sig lidt, er runde i hjørnerne, så de skal trimmes, hvis man v i l have en skarp væg. Ellers bruger man alt for meget puds. Og en buskrydder er et fornuftigt v æ r k t ø j , hvor arbejdet faktisk går ret hurtigt. Udvendigt omkring hjørnerne rundet af Det første, vi gør, er, ballen om, så vi ikke
vinduerne er på halmballen. at vi syr halmskærer den nye
snor over, når vi runder hjørnet. Det har vi syet, inden halmvæggen er sat op. Efterfølgende har vi så kunnet trimme hjørnet. Og selv om det er mere arbejde, synes j e g , at det er det værd for at stramme op på formen. Det her hus skal se sådan ud, at når vi er færdige, så kan man ikke se, om det er halmvægge eller pudsede vægge. På hjørnerne og under halmballen mod soklen har vi derudover beklædt med hønsenet for at kunne pudse bedre. Det er svært at lave et godt skarp hjørne og pudse under halmballen uden hønsenet. Halmballen er nemlig placeret lidt udenfor soklen, således at vandet kan rende fra, når det løber ned ad væggene. Sålbænken En sålbænk kan j o laves med brædder eller puds, men jeg v i l lave den i bet o n . En støbt sålbænk med drypkant i forholdet 1 til 3, glittet fint. Og det holder bare. Så bruger vi lidt cement til det. Luftspalten Den luftspalte, du ser øverst oppe under tagbrædderne skal være der til at trække luft. Der er j o ingen dampspær i huset, så al den damp, der produceres i huset, damp fra kroppen og fra madlavningen osv., den skal kunne komme væk. Hele loftet er opbygget af plader, der kan ånde. Derfor trækker fugten op gennem pladerne og op til luftspalten på 10 cm. mellem inder- og ydertag. Luftspalten trækker luft op nedefra udhænget og op til kippen, hvor man kan se et lille tårn, hvor luften kan komme ud, hvorimod fygesne ikke kan komme ind.
Søren: Jeg gør det, at jeg lejet en trimmemaskine, buskrydder
med en
på, fordi jeg gerne vil
har en
savklinge
have
en skarp væg. Jeg vil ikke have buede vægge, og smøl-
Taget Nederst har vi det synlige rundtømmerspær, der hviler på de bærende stolper. Derefter har vi nogle magnetitbunde, træfiberplader, som er sømmet ovenpå spærene, hvilket brandsikrer huset. De kunne godt
fehuse
er ikke mig. Men
er der andre, fedt at bo i.
der synes er
det
have været 25 mm, men vi valgte 35 mm. plader. Pallit Derefter har jeg lagt 10 cm. Pallit, da jeg mener, at en halmballe ikke er nok som isolering i taget. Det er nok i væggen, men ikke nok i taget. Fallitten har jeg udlagt løst, men det gør jeg ikke en anden gang. Grunden til, at jeg bestilte den løse pallit i første omgang, var, at jeg ville have støbt nogle pallithvælv, som underlag og støtte for halmballerne, men det viste sig at være alt for stort et arbejde at lave støbeforme osv. Så jeg valgte, at udlægge den løst i nogle træbåse, bygget op med Tspær(et liggende bræt med en stående lægte). Disse båse fungerer samtidig som støtte for magnetitbundene. Pallit er en vulkansk stenart, som bare bliver knust, uden at skulle varmes op yderligere. Det eneste, produktet fejler, er, at det kommer fra Grækenland. Så det er begrænsede mængder, man bør bruge. Men det er et dejligt materiale, fordi det er stabilt, kan ikke brænde eller suge fugt, og det isolerer lige så godt som rockuld eller bedre. Alt sammen gode egenskaber, som blot ved dette tag, har været for bøvlet at arbejde med. Troels: Er det, fordi taget er for skråt?
Søren: Nej, det er materialet, der er så porøst, at bare det blæser en smule, får man det i øjnene og ned i luftvejene. Og det blæser som regel her, s å . . . . Det kan godt være, at det er sundt og ikke giftigt, men det er vildt ubehageligt at arbejde med. Man fnyser og spytter. Øjnene løber i vand pga. den fine støv. Så det var ikke et hit. Troels: Hvad for et materiale kunne man bruge i stedet for pallit? Søren: Sondolit kunne man godt bruge. Det er nemt at arbejde med, og kan Let udlægges på hele tagfladen. Det er j o vigtigt, at vi også t æ n ker i enkle løsninger, der gør det hurtigere at arbejde, så vi kan holde en fornuftig pris til kunden. Dette hus har været lidt for indviklet, så jeg v i l gøre mig nogle overvejelser om, hvad man ikke skal gøre næste gang. Troels: Hvad skal du gøre ved det indvendige loft, altså magnetitbundene? Søren: Jeg v i l blot pudse dem med et tyndt lag lerpuds, som evt. kan spartles på. Pladerne er j o meget plane, så det er forholdsvist enkelt. Måske en puds med lidt gips i, så man ikke behøver trække så meget på det. Men for at vende tilbage til taget, så har vi halmballerne ovenpå pallit-
ten. Så var det meningen, at halmballerne skulle bære taget, altså nogle letspær igen, hvor det brede bræt vender ned mod halmen. Så tagbrædder og en plastikmembran, som er en platonplade, og øverst oppe græstørv. Men i praksis har det vist sig rimeligt bøvlet, fordi halmb a l l e r , der ligger på den flade side ikke er lige høje. De er ca. 35 cm med huller og buler, så vi skulle klodse op osv. Så det, jeg ville gøre næste gang, er stadig synlige spær og et isoleringslag af sondolit og halm, derefter et spær, der selv bærer taget. Dvs. et spær forneden og et spær foroven med det mellemrum, der skal bruges til brandsikring og isolering, færdig slut. Troels: Men stadig at spærene skal være indbyrdes f o r b u n d n e ? Søren: J a , men kun i bunden og toppen, så få steder som muligt, så du har et frit rum at arbejde i, en balsal til halmballer og andet. Den brede gang Troels: Nu går vi op ad gangen, der fører ind til hvert værelse og til det store køkken/alrum. Gangen er ca. 1½ meter bred. H v o r f o r ? Søren: Det e r , fordi jeg ville kæle lidt for det væksthus, som vi j o faktisk går i. Der er et glasbånd fra 80 cm og op til 220 cm hele vejen hen,
så det bliver faktisk et væksthus, foruden entré og gang. Men den er også så bred, fordi det er et fedt rum at være i. Dvs. hvis man som beboer ikke kan forholde sig til de andre unge, som knævrer og larmer inde på stuen, eller man har fået en gæst, så sidder man ved et lille cafébord ude i det grønne sted her. Man kan lave det attraktivt med grønne bede, eksotiske blomster osv. Det er j o varmt hele året rundt, så blomster og planter er vigtige for at give ilt og v e l være i boligen. Lysindfald Troels: Det er her fra sydsiden, I får al lyset ind i h u s e t . Søren: Ikke helt. Der er et 110cmX 230cm bredt vindue i hvert værelse mod nord, og mod syd er der et v i n due på hver hems. Hemsene rækker j o ind over gangen og en meter ind i værelset. Og selve gulvkonstruktionen mod gangen har vi også lavet som en lydisoleret dobbeltkonstruktion, således at mindst mulig støj forbinder værelser, gang og stue. Husets center Troels: Vi bevæger os ind mod husets centrum, hvor vi har fællesområdet. Søren: J a , skorstenen står j o lige i centrum, midten af midten. Og udenom den murer vi en kerne op med en diameter på 240 cm. Ud mod gangsiden skal der stå en Bioenergiovn. Det er en gæv jyde, der har lavet en fornuftig god brændeovn i j e r n , som brænder ovenfra og ned, og som har en meget ren forbrænding. Den bliver brændefyret fra gangen. Væggen mellem gang og stue bliver hel massiv af lersten med et tykt lag lerpuds på begge sider. Mørkeleg Ovenover midtergangen har vi også et rum, og det har de unge allerede udråbt som et mør-
klagt bollerum. Der er nemlig ikke lys herinde, så det er et pulterrum på t egni n g e n , men det bliver måske et gæsterum i virkeligheden. Baderum Mod syd ud for den runde kerne har vi det fælles baderum og toiletter. Væggen har samme smukke bue som den runde kerne. Rummet buer indad i badeværelset. Dermed får du en lidt sjov baderumsfacon, hvor man kan stå og gemme sig i den spidse krog. Troels: Men idéen i badeværelset er, at at det er delt op i mindre brusesektioner, hvor du både kan klæde om og bade. Søren: Det er j o en kollektiv bolig med plads til minimum 6 voksne, måske flere fordi værelserne er så store. Det er ikke sikkert, de har lyst til at stå nøgne overfor hinanden. Derfor er der i badeværelset 2 baderum, 2 håndvaske, 2 urinseperationstoiletter, som alle kan lukkes af med forhæng. I brusenichen er der yderligere et forhæng, som forhindrer ens tøj i at blive vådt. Udluftningen går op sammen med skorstenen i midten, så vi laver mindst mulig taggennemføringer. Fællesrummet Nu er vi j o gået ind i det store fællesrum, hvor masseovnen ligger her i byggesæt. Sådan en masseovn koster ca. 35.000 i materialer og 50.000 opstillet. Men her er ca. 45-50 m2 med høj kip på 5-6 meter op til det skrå loft med synlige spær. Mod den store gavlvæg mod syd bliver det åbne rum brudt af en 25 m2 stor hems til ekstra soverum ved fester, computerrum eller andet. Frostfrit væksthus Længst mod syd har vi et væksthus med passiv solvarme. Vi går ud af det store rum ad to skydedøre. Og de dage hvor solen skinner, er det op med dørene, så det bliver et stort rum ind mod stuen. Der ligger energiglas i alt glas, der vender ud, så det grønne væksthus er en vigtig del af boligen, hvor der v i l være frostfrit hele året rundt. Det er i hvert fald tanken. Der er både varmelager og makadam som i resten af huset med varmeslanger, som man kan koble til og fra. Vi har bygget det op udvendig
med 20 cm. lecasokkel og en 10 cm sondolitplade indvendig, hvorpå der skal ligge en planke ovenpå. Hvordan bedene skal bygges op, er nogle detaljer, som vi endnu ikke har taget stilling til. Troels: Men alt glas, der vender ud er energiglas? Søren: J a , det er kun glasset mellem stuen og væksthuset vi gør mindre isolerende, enten med enkeltglas eller en almindelig termorude, således at der v i l være frostfrit i væksthuset, og der vil selvfølgelig også være et mindre varmetab fra stuen og ud. Taget på f æ l l e s r u m m e t Det skal bygges op som i værelserne med den undtagelse, at der i det nederste bånd af taget skal placeres den store solfanger i stedet for græs. Solfangerne er fra Aidt Miljø, og det er j o fordelen ved deres solfangere, at de kan bygges og formes til husene i stedet for blot at være nogle kasser ovenpå huset. Vi bygger solfangeren, så den følger linierne i huset. Så kommer højden også til at svare til græstaget. Og græsset bliver lagt direkte på platonpladen. Taget har en hældning på 30 grader, og det er absolut max til et græstag. Derfor har vi lagt nogle jordstop forskellige steder, så græsset ikke glider. Vi har læst efter i bøgerne, så det, håber v i , går. Jeg har personligt aldrig lagt et græstag før, så det bliver spændende. En lille sjov historie med græstaget, er, at for 12 år s i d e n , da vi købte stedet og omlagde markerne til økologisk drift, så havde vi et ø n ske i mange af boliggrupperne, at der skulle være græs på vore tage. Så der er blevet udlagt en hel mark med græs, der egner sig specielt til græstage. I mellemtiden er det meget få, der har lagt græs på deres tage. Så nu kan vi bruge af det. Troels: Tak for jeres medvirken, Søren og Lisbeth. Vi glæder os til at se det færdige resultat i det nye årtusinde.
Interview
den 2.11.99 med Flemming
begge arbejder
i firmaet
Fornyet
Abrahamsson
Energi i Stenlille
og Karen Lendal, på
som
Midtsjælland.
Første cob-hus Af Troels Dilling-Hansen
Flemming (bortset
har det sidste fra
Tyrkiet)
første
Vi hører hans historie,
Økologisk forening Troels: Flemming og Karen, I har arbejdet sammen i mange år. Flemming: J a , Karen og jeg arbejdede sammen for LØJ, Landsforeningen for Økologisk Jordbrug for mange år siden. Vi. hjalp med at få deres blad op at stå i sin tid, og v i havde redaktion her på stedet. Karen: Dengang hed foreningen ikke L Ø J , men Økologisk Forening. Flemming: Det var dengang, det stod lidt sløjt t i l med jorden. Én af de ting, vi arbejdede med her på stedet, var at få dyrkningsgrundlaget for økologiske bønder op at stå. Troels: Dvs. du arbejdede både som økologisk landmand og som murer? Flemming: Nej, herfra var vi kun i n teresserede i økologien i forbindelse med havebrug, altså i lille skala, baghaveskala. Karen derimod havde et jordbrug sammen med et par andre længere herude, og v i arbejdede sammen i Vestsjællandsgruppen. Byggemanden Flemming Troels: Så du har hele tiden været på byggeri? Flemming: J e g er j o gammel byggemand. Troels: Hvad er din baggrund for, at du nu har bygget dit første cobhus? Flemming: Den største og generelle baggrund hos mig er min naivitet, dvs. troen på at det kan lade sig gøre. Så man kan sige, at der er en eller anden form for utopia blandet ind i det. Men det har samtidig været meget vigtigt for mig, at det skulle være praktisk gennemførligt. Jeg har stået i lære som murer. J e g har en baggrund som konstruktør og har læst på arkitektskolen, været
år været i gang med at bygge cobhus,
om hvorfor
Europas
som nu står næsten og
færdig.
hvordan.
lærer på Byggeteknisk Højskole. J e g er tækkemand, bygger masseovne, og bla bla bla, alt det jeg kan, ik'. Økologien Troels: Men økologisk byggeri var j o ikke noget, du lærte i din læretid. F l e m m i n g . Nej, tværtimod. Hvis
man overhovedet berørte det at samle papir op på stranden, hvilket var, hvad "miljø'et" bestod af dengang, så var det j o næsten for meget. At man også skulle til at rydde op. Man skal j o bare tage til Sydeuropa i dag for at se alt det lort, der ligger rundt omkring. Og det var vores ni-
veau dengang. Begrebet økologi var slet ikke inde dengang, men miljøsiden, " g ø r naturen r e n " , kan jeg h u ske som overskrift. Det var sådan set den spæde start på en slags økologisk forståelse. Det kunne ikke nytte noget, at vi bare svinede t i l . Bladanen kom ud af ærterne. Det begyndte langsomt med de mest giftige ting. Troels: Det v i l sige, at du har været i gang i de sidste 30 å r ? Flemming: J a , altså på mit eget
beskedne plan. Hvis det blev for vidtløftigt eller for teoretisk, så stod jeg bare af. Jeg skulle j o prøve at praktisere, de ting, j e g selv troede havde en idé i sig. Så Hr. Jensen og Fru O l sen til enhver tid med små værktøjer kunne gøre noget. Det at der begyndte at blive lavet små bøger for råkostspisere eller vegetarer, hvor man bragte folk udover at betragte vegetarkost som bønner, men at det kunne varieres meget. Troels: Men det er j o mere kosten. Flemming: J o , men jeg har aldrig kunnet skille det ad. Byggeriet hang sammen med, hvor sjov hr. Olsen havde det. Det var også vigtigt, at han boede ordentligt, så han kunne få nye tanker med en meget mere v a rieret kost. Troels: Tænkte du allerede dengang både på formen og materialerne? Flemming: J a , men j e g tænkte j o de tanker, jeg kunne dengang. J e g v i l sige, at det, j e g tænker i morgen, kunne være lidt mere varieret, end det j e g tænker i dag. Troels: J a , det er j o klart, at der f.eks. sker en stor udvikling indenfor materialevalg og former indenfor økologien i disse år. Flemming: J a , og forhåbentlig sker der meget med vores udvikling i n denfor de næste 5 år. Vores udvikling skulle j o nødig gå i stå. Den trænger til en ordentlig én over nakken, ik". Flemmings økologiske byggetrin Jeg arbejdede først som murer, begyndte at læse, og da j e g ikke kunne undslå mig mere, ville staten have fat i mig til militæret. Da var jeg inde i en periode i starten af tresserne,
men det ville jeg sgu ikke finde mig i. Jeg syntes, det var en dårlig idé, så jeg skrev et brev til staten, om at jeg ikke var interesseret. Så blev jeg m i litærnægter, og vi lå under Indenrigsministeriet. Så blev man plaget med politiforhør og alt muligt. Det var en ret grov tid, der før Vietnamdemonstrationerne. Det var j o midt i perioden, hvor vi forsøgte at undgå atomkraft på dansk j o r d . Men militærnægterne blev indlogeret i Grib skov, Kokkedal-lejren, og det var j o nogle slemme originaler alle sammen. De var j o ikke til at være sammen med, v e l . Det var Jehovas v i d ner, det var præster, radikaler, trotskister, maoister, kommunister. J e g vil også sige, at de politikere, jeg har haft lidt tillid til, har j o været i de lejre i deres ungdom. Så j e g kender j o en del af de politikere, der gør sig gældende, men som stadig har lidt obstruktion og oprør i sig. Jeg blev plaget i skoven i 5 måneder. Men som militærnægter fik jeg chancen for at få en udstationering på Sjælland, hvor der var tre stk. Blindeinstituttet ved Kalundborg. Det nuværende Rådvadcenter v e d Brede, hvor P.V.Glob havde startet nogle ombygninger med tanke for det, der sker n u , renovering af bygningsdele o.l. Endelig var der en udstationering på det historiske-arkeologiske forsøgscenter i Lejre, og det valgte j e g .
De g a m l e k u n n e n o g e t Jeg arbejdede på forsøscenteret som militærnægter i 14 måneder. Og med min uddannelse med byggeri i rygmarven, blev jeg j o benyttet på forsøgscentret med mine evner. Så jeg fik en ret god chance for at arbejde både med jernalderen, renæssancen, almindelig restaurering og fysisk planlægning på forsøgscentret. Det var meget spændende, fordi jeg opdagede, hvor skrappe vores forfædre
havde været. J e g blev meget ydmyg overfor den måde, de administrerede de redskaber og håndværk, som vi kunne regne ud, at de havde haft til deres rådighed. Da startede min erindring. Mit tilbageblik i bygningskulturen fik en ordentlig én over nakken. Så det var ikke noget med, at det bare var Broby Johansen eller en gennemgang af arkitekturfænomener. Det var simpelthen en dyb forståelse for simple ting, men meget geniale ting. Hvordan jernalderbonden har bygget sit hus, og hvorfor han lige har gjort sådan og sådan, skide smart. Det ligger så i det, vi i dag kalder "natural builder". Og da kan man sige, at jeg har en masse at hive op af min rygsæk. Derfor er det også en stor udfordring for mig, at gå ind i naturligt byggeri, fordi jeg synes, jeg har noget inde bag v e d , som jeg kan bruge: Min erindring koblet til mit ønske om forandringer. N a t u r l i g t b y g g e r i er b y g g e r i m e d omtanke Troels: Du kalder det naturligt byggeri i stedet for økologisk b y g g e r i ? Flemming: Det er, fordi økologisk byggeri, det kalder én eller anden arkitekt i Odense det, hvis han bare har lagt nogle solfangere op på et tag. Han v i l have sværere ved at kalde det naturligt b y g g e r i . Det er betonelementer, måske med en skalmur på,
så det Ligner et murstensbyggeri. Så er det plasticmalet indvendig. Og endelig solpanelet på taget, der gør det til et økologisk byggeri. Det er en total udvanding af begrebet. Men det er lidt svært ind imellem med de begreber. F.eks. har vi en fællestitel med nogle af økobyggerne på det grønne dyrskue, der hedder "byggeri med omtanke", og det er igen en anden måde at beskrive det samme på. For hvilken omtanke handler det om? J o , forholdet til naturen, forholdet til de materialer, vi bruger, og den fremstillingsenergi, der bruges til materialerne, fornemmelsen af at driften inde i huset er o k a y , når folk først er flyttet ind, at man kan ånde, at der er sundt, rart at være, en god atmosfære. Og økologi kan meget let blive til, at man køber sit økologiske smør og gulerødder i Brugsen og spiser sine røde pølser ved siden af. Så får man alligevel betegnelsen " ø k o Logisk forbruger". Det er en kæmpe vifte. Troels: Men du kom fra din rygsæk. Flemming: Det er j o dels det byggetekniske, byggereglementer om brand og lyd osv., og på den anden side en forståelse af, hvad vores forfædre har bygget på dette sted, under disse klimatiske forhold med disse her materialer. Det er disse muligheder, de har bygget udfra. De har j o ikke importeret træ fra de canadiske urskove, hvilket j o er fuldstændig u-økologisk, bare for at nævne et eksempel.
F r u s t r a t i o n e r på B y g g e t e k n i s k Højskole Jeg arbejdede på forsøgscentret et par år mere. Jeg var i mellemtiden også blevet lærer på Byggeteknisk Højskole, hvor vi uddannede konstruktører. J e g var lærer fra 67-72. Troels: Hvor du så prøvede at få nogle af dine tanker igennem? Flemming: J a , det var j o en af fatalerne. J e g skulle j o undervise de studerende i de almindelige vilkår, så al det der med dampspærre, som var til diskussion, det måtte jeg undervise dem i. Det teoretiske dugpunkt og almindelige konstruktionsprincipper. Og når jeg var færdig med den pligtige undervisning, prøvede jeg at bilde dem ind, at de skulle lade være med det. Så der opstod frustrationer meget tit. De studerende blev j o også forvirrede, når jeg først fortalte dem, hvordan det var, og bagefter fortalte dem, at sådan var det ikke. I 68-69 startede mine frustrationer. Jeg u n derviste i materialelære og i husbygning, arkitektur, altså arkitektur- og konstruktionsforståelse og så selvfølgelig det praktiske med projekter. Jeg gik rundt til hver enkelt studerende og diskuterede den enkeltes projekt. Og det var meget svært. Og det er stadig sådan, at dansk byggeri er katalogbyggeri. Man har j o et hav af brochurer, og så tager man dem ned og spørger producenten: Kan det holde i 20 år? J a , j a , det kan også holde i 30, sådan er snakken. J a m e n , vi må også have nogle tekniske data, og så får man det. Og de produkter er så afprøvet på alle de anstalter, som alle er til at betale for penge, så man kan aldrig vide, om det er ægte eller uægte, sandt eller ikke sandt. For der er meget, der er forkert. Troels: Det var en stor mundfuld at sige sådan generelt. Flemming: J a m e n , det gør jeg gerne. Det gir nogle øretæver. Men der er mange, der må grave i deres egen barm. Og dem, der ingen dårlig samvittighed har, de hører helLer ikke, hvad jeg siger. De v e d , det ikke er sandt for dem. Og dem, der har dårlig samvittighed, de opponerer måske. Og så er det nok berettiget at få en diskussion o m .
Bygherren Flemming. Det l a n g s o m m e seje t r æ k Troels: Men de tanker du har gjort dig om naturligt byggeri, må du så have udformet i konkrete hustyper efterhånden. Flemming: J o , og efterhånden er det rigtige ord. Det er en langsom sej bevægelse. Før energikrisen, når man sagde økologi, da var der i n g e n , der vidste, hvad det var. Og da lavede jeg faktisk firmaet Økobyg sammen med en af mine gamle kammerater, Sten Ove Østergård, som i dag har tegnestuen Vindrosen. Og folk sagde: Nåh, økonomisk byggeri. N e j , Økologisk, sagde v i . Hvad er det?, sagde de. I 72. Det gav nogle mærkelige frustrationer. Vi gik i gang med at bygge for at tjene penge til egentlige eksperimenter med økologisk byggeri. Så kom energikrisen, som vi havde forudset. Der sker garanteret et eller andet med olien. Og midt i vores byggeri, fan'me om der ikke kom en energikrise. Den havde nær taget røven på os. Vi klarede os lige akkurat igennem økonomisk, men det var også kun lige akkurat. Der blev vi lidt bange for den økonomiske side. Så vi arbejdede lidt med bygmestergerninger og så selvfølgelig hele tiden med vore venner og bekendte. Tækkemanden Flemming På det tidspunkt var jeg gået i gang med at tække, og var i lære hos en gammel tækkemand. Jeg havde j o set i Lejre, at det tækkede tag spillede en afgørende rolle for mig i forhold til at have et naturligt tag. Et tag, du kan høste på marken og i mosen, kan lægge op, være isolerende, kan ånde, kan holde vandet ude, kan, når det skal ned, komme ud i haven og kompostere og integreres i haven. Derfor synes j e g , stråtaget er et godt eksempel på en ekstrem økologisk konstruktion, fordi den i den grad smelter sammen med landskabet, både æstetisk og i økologisk forstand. Siden 71 har jeg tækket mange tage og gør det stadig. Og jeg er altid beskyldt af arkitekter for, at det er al det bondehusidyl. Men min skjulte dagsorden i det, er det økologiske aspekt, ikke en skid med bonderoser at gøre. Det er simpelthen en anden måde at tænke på.
Troels: Der er også det aspekt ved stråtaget, at det kan formes. Flemming: Det kan formes. Der er faktisk ingen grænser. Ikke noget med skotrender eller andre besværlige konstruktioner. Og dét der er meget specielt ved det tag, og på en måde ret m y s t i s k : Hvis du ligger på taget, kan du tage armen igennem det og ud igen. Du føler dig som en anden filippinsk læge omgivet af mystik. Du kan ikke stikke armen igennem et tegltag, skifertag, spåntag. Men det kan du her. Når man så studerer det, fortsætter mystikken. Det er f.eks. kun de øverste 2 cm, der er vådt, selv om det har regnet længe, resten er knastørt. Troels: Så I startede Økobyg. Flemming: J a , dvs. konstellationen Økobyg endte inde i energikrisen i 74, hvor vi i stedet startede lidt hver for sig. Vi ønskede at arbejde lidt bredere, ikke for ensidigt. Vi arbejdede meget på bestilling, og hver gang jeg kunne friste folk med en kakkelovn, der gik i den retning, så. Det var meget sporadisk. Der var j o ingen, der ville bestille et helt økologisk byggeri. Troels: Det er der v e l stadigvæk ikke. Flemming: Nej, men vi er tæt på nu.
Folkesolhuset Troels: Hvad så med folkesolhuset? Flemming: J o , men folkesolhuset er stadig et dialoghus, på omgivelsernes og omstændelighedernes betingelser. Jeg har altid været kompromissøgende, for det skulle også være sådan, at mine kollegaer kunne acceptere mine løsninger. At de kunne se, at det kan man godt. F.eks. da jeg lavede Folkesolhuset i 87-88, hvis jeg var kommet med et lidt suspekt projekt, var der ingen, der havde taget det ad notam. Jeg synes, det er vigtigt at være i dialog med sine o m givelser. Troels: Men folkesolhuset var v e l en kulmination af alle dine erfaringer. Flemming: J o , det var det. Men først v i l jeg lige sige, at jeg var på en studietur i USA i 85 for netop at bygge mig selv op til, at det var rigtigt det der med passiv og aktiv sol, og det fik jeg j o i den grad bestyrket på den tur. Jeg var væk i 3½ måned, var rundt omkring hos alternative byggere, og jeg blev fuldstændig overbevist om, at det var vejen derudaf. Jeg fik set mange sjove projekter, ikke lige kønne alle sammen, men der var gode tanker i. Jeg var bl.a. på New Alchemy Institute, hvor jeg flippede lidt ud, for at styrke de sider, som jeg godt kunne tænke mig
at arbejde med. Da jeg kom hjem fra USA, forsatte jeg arbejdet med folkesolhuset, som jeg havde startet inden. Jeg havde j o arbejdet sammen med VE90, Vegetarisk Landsby, som senere blev til Økologisk Landsbysamfund i Torup og nu hedder Økosamfundet Dyssekilde. Dem arbejdede jeg sammen med fra 83-84, hvor jeg var begyndt at tegne på folkesolhuset. Så var jeg i USA, og da jeg kom hjem, lavede jeg først to selvstændige folkesolhusprojekter i Roskilde og Nørrealslev på Falster. Og så var det, at folk i Vegetarisk Landsby VE90 syntes, at det lød spændende, og det kunne være nogle af husene, der skulle se sådan ud. Og man kan godt sige, at folkesolhuset blev skabt for fuldt ud at vise den passive og aktive sol, stråtag, væksthus, energi under gulvet, masseovn osv. Troels: Men for at gøre folkesolhuset færdig, er der så ikke bygget mange af disse huse i Danmark? Flemming: Da jeg havde lavet konceptet til folkesolhuset og bygget de
første, var der mange, der sagde, at det var sådan et hus, de ville bo i. Jeg kan j o se, at mange af husene i f.eks. Torup i dag er bygget op efter de samme principper, væksthuszoner, lager under gulv, masseovne, komposttoiletter. Troels: Hvor mange huse, v i l du tro, der er bygget i Danmark efter disse
naturlige principper? Flemming: Det er mange hundrede. Troels: Er der lavet nogle tekniske målinger på disse huse for at måle deres effekt? Flemming: J a , der er lavet nogle målinger, bl.a. af Teknologisk I n s t i tut eller studerende fra Byggeteknisk Højskole. Energiforbruget svinger j o meget i Torups forskellige huse. Her befinder folkesolhuset sig i den gode ende af skalaen. Troels: På grund af varmelageret? Flemming: Nej, det er hele konceptet. Det med, at vi åbner med glas, uden at det er meget åbent. Det med at væksthuszonen virker som "solfælde", og at der ikke er sparet på isoleringen. Og dengang var der en stor diskussion i Torup, om man skulle bruge energiglas, og om det skulle være fra væksthus og ud eller mellem væksthus og hus. Der var også nogle regler lavet af Teknologisk Institut sammen med Boligministeriet, at hvis man lavede et glashus, skulle det være enkelt lag glas, sådan at man kunne betragte det som et decideret uopvarmet rum, og jeg havde på det tidspunkt nogle store diskussioner med dem. Og på trods af at jeg lavede væksthusene med energiglas udvendigt, fik jeg alligevel lov til at deltage i den pulje, der hedder passiv solvarme, fordi de sagde, at han er godt nok noget sær ham Flemming, men han mener det nok rigtigt. De får tilskuddet, selv om han gør det forkert. Og i dag har man j o byttet glassene om i mange huse, for selvfølgelig skal de dyre glas sidde udvendig, selvfølgelig skal vi holde på varmen. Men dengang var det sådan, at man skulle betale for de opvarmede arealer, derfor ville det blive et meget dyrere hus. Men hvis det var etlag-glas, skulle de ikke betale. Men der var jeg
nødt til at bilde mine kunder ind, at g Lasset skulle være derude, og at de var nødt til at betale. Så jeg havde mange fordomme og regler imod mig. Men igen er det det med at følge det intuitive, følge sin naivitet, så man i tide ser, hvad der føles forkert eller råddent. Og så kan jeg heller ikke gå med på det, der er råddent. Det har jeg svært v e d . Masseovne og w o r k s h o p s Troels: Hvornår kom masseovnen ind i billedet? Flemming: Den kom faktisk ind i billedet, fordi jeg tegnede en masseovn ind i folkesolhuset i 88. Og da fik jeg Heikki Hyytiäinen ned fra Helsingfors for at hjælpe i nogle dage med at bygge én i Nørrealslev. Da bestemte vi os for at lave nogle workshops for at få nogle flere med på idéen. Så lavede vi en workshop i 89, og i 90-92 begyndte det at tage fart. Da begyndte jeg selv at lave workshops, som jeg nu har lavet 27 stk. af i Danmark, 3 stk. i Sverige og én i Italien. Troels: Laver du det stadigvæk? Flemming: J a , vi har lige lavet én i Nyrup, og vi skulle have lavet én med energikontoret i Slagelse, nede på spejdercenteret i Næsby. Men det v i ste sig, at de skulle bruge en anden model, som vi først er ved at udarbejde nu. Men så gemmer vi den til en workshop til foråret/forsommer, hvor vi nok laver en kæmpebageovn. De har nemlig brug for at kunne bage brød og have varmt v a n d . Så vi har fundet ud af at lave en kombination af en kæmpe bageovnskompleks, som også producerer varmt vand. Så behøver de ikke bruge deres el, når deres solfanger ikke producerer noget. Det kunne gå hen at blive rigtig sjov med spejdere, deres forældre og måske lidt internationalt. Så har vi en stor workshop om cobhus i Torup til næste sommer fra 25. juni-15. j u l i , hvor vi har en aftale med J a n t o Evans. Cobbyggeri Troels: Lad os fortsætte lidt med dine coberfaringer. Hvad er det, du godt kan lide ved cobbyggeri? Flemming: Du får opløst hjørnerne. Du behøver ikke arbejde med snor. Du kan pludselig gå ind i fri form,
boltre dig på en måde som Ikea-møblerne har svært ved at følge med til. Det ændrer folks mentalitet. Derfor kan man ikke fare for hurtigt frem. Folk kan simpelthen ikke tåle så hurtige forandringer oppe i deres hoveder, fra de lige flader og hjørner til runde former. Troels: J a , fordi folkesolhuset var j o ikke bygget sådan op. Flemming: Folkesolhuset startede egentlig som bindingsværk med lermursten bygget op imellem. Men stadigvæk havde vi j o de stringente former og hjørner, så alle eventuelle katalog ting kunne dumpes ned der. T i d t i l bløde f o r m e r Troels: Du startede med materialevalg og de energipolitisk grønne løsninger, og nu har du fået formen med. Flemming: J e g synes i hvert fald, at det er spændende at have den med. Jeg v i l samtidig sige, at når vi tegner et hus herfra tegnestuen, som skal være rimelig rationelt og billigt, så har vi stadig hjørner på de huse. Det er svært at lave cob specielt rationelt, i hvert fald når man tænker dansk. Det kræver j o en masse medarbejdertimer. Men det, der også sker, er, at bygherren bliver draget
ind i processen, hvilket gør, at den, der skal bo i huset, får et specielt forhold t i l sit hus. Andre gange arbejder v i på at levere en færdig e n hed t i l kontorchef dit og datten, som gerne v i l have økologi, men har delt sin verden op i karriere, terminer og eksperter. Og så bliver et hus ikke så rundt. Der er simpelthen ikke tid. Vi er i hvert fald ikke dygtige nok til at sige, at det kan vi lave på fast tid og pris. Men nu har vi bygget det første cobhus i Europa her på stedet ude i baghaven (Her skal indføjes, at Thomas, netop hjemvendt fra GEN-møde i Tyrkiet ved, at man i Tyrkiet, som også er en del af Europa, har mange cobbygg e r i e r ) . Vi skal j o vise denne cob-teknik, så halmballefolk og lerbyggere får endnu flere redskaber og materialer i hånden. Nu får vi en mulighed for at vælge forskellige metoder i forhold til det projekt, vi skal udføre. Et hus har måske halmballevæg mod nord, glas og lervægge mod syd bygget op med forskellige teknikker alt efter formvalg og hvor meget tid, man har til rådighed. Vi skal have en masseovn ind der og en bænkevarmeovn ind der. Vi samler værktøjer... til en ny æra. Vi må erkende, at noget helt nyt er i sin vorden.
Det sociale v e d c o b b e n , halmen og leret Troels: Den æra går v e l også ud på at lære hinanden, hvordan man gør. Flemming: J a , det, at v i socialt er sammen om af disse ting, har meget stor betydning. Troels: J a , det ville være alt for kostbart et hus, hvis man skulle have betalte håndværkere t i l at udføre det. Flemming: J a , det ville faktisk slet ikke kunne lade sig gøre. For håndværkerne, der skulle udføre det, ville sige, at det ville blive alt for dyrt, hvilket underforstået betyder "det Cobben gør det muligt at frisætte sin fantasi og svælge i bløde former, som her inde i Flemmings nybyggen. Foto af red.
gider vi ikke, for det tør vi ikke, for vi ved ikke noget om det". Det er det, der sker. Det er kun selvmordere og selvbyggere, der går i gang med sådan noget. Læreren Flemming Troels: Det er skæg, at du hele din karriere har været involveret i byggeteknikker, som går ud på at lære andre, hvordan de selv gør. Flemming: J a , det er rigtigt. Vi har meget medbyg, og mange selvbyggere, hvor vi går ind og hjælper med et projekt. Evt. med rådgivning og andet, sådan at de ikke bliver uvenr med myndigheder. Nogle gange går vi ind og hjælper med en masseovn, en trappe. Vi har brug f o r en h e l hedsorienteret byggeskole Troels: Har vi ikke brug for en skole snart, hvor man kan lære om byggeteknikker, materialevalg og alternativ arkitektur. Flemming: J o , der er snart behov for en skole. Man kan sige, for at give muslingeskallerne et perspektiv. I øjeblikket er det meget trendy. Nu er der é n , der har opdaget noget, så løber alle efter det, og så en anden og en tredje. Og det er fordi, at mennesker skide gerne v i l noget. Da ville det være godt at samle værktøjerne, en fælles uddannelse, hvor vi får pisket en ingeniør eller t o ,
pisket en arkitekt eller t o , pisket en tømmer eller to, pisket en VVS'er eller t o , pisket en kloakmand eller t o , pisket dem sammen om en fælles uddannelse, hvor vi over to år laver rigtig træning i økologisk byggeri, fra den ene ende til den anden. Hvor de gennem dialog og i beskrivelse forsvarer, hvad de laver. Hvor de arbejder med nye metoder, men hvor de kan sige, her eksperimenterer v i , og det kan vi forsvare på den og den måde. Man kunne kalde eksperter ind på det ene og det andet område, og uddannelsen i sig selv havde et samlet koncept. Eksperter ved som regel kun meget om lidt, et enkelt område. De ved ikke meget om det hele. Derimod skulle den økologiske uddannelse gå ud på at lære helheden at kende. Og det er der j o ingen undervisere, der kan undervise i. Men skolen i sig selv kunne opnå nogle idéer om helheder. Uddannelsessiden er meget vigtig, og jeg har snakket meget med Sten Møller om vigtigheden af disse. Troels: I LØS har vi snakket en del om, at økosamfundsbevægelsen også i Danmark skulle etablere nogle såkaldte Living and Learning-centre, hvor man kunne oplæres i forskellige aspekter af det at bo i et økologisk og nærdemokratisk fællesskab. Når jeg nu hører om dit liv, slår det mig, at du faktisk hele tiden selv har lært nogle nye byggeteknikker, som du efterfølgende har lært fra dig. Kan man så ikke være bange for, at man med en decideret økologisk byggeuddannelse, professionaliserer hele området. Og det er ikke sagt, fordi jeg er modstander af uddannelser. Flemming: Nej, det er ikke helt min pointe. Min pointe er, at vi her dagligt har folk, der ringer og spørger om, hvor man kan uddanne sig i n denfor økologisk byggeri. Og man må j o sige, at de nuværende læreranstalter er så gumpetunge, at de ikke e n gang har taget disse ting til sig endnu. Folk ville altså gerne gå på disse uddannelser, hvis de kunne. Det gælder både tømrere, arkitekter osv. Der er et reelt behov, som man ville kunne dække gennem en ny uddannelse. I øjeblikket er man j o begrænset af vores indsigt, som man i mangel af bedre benytter sig af. Der er meget pres på vore telefoner fra folk,
der ikke ønsker at afgive ordrer, men som blot vil have noget at vide om vores erfaringer. Vi kan sidde her i 8 timer, og ikke nå at tjene penge, fordi folk bliver ved med at spørge. Og vi kan på den anden side ikke nænne at lægge røret på, uden at give et svar. Og så er det, at vi arbejder om natten for at klare vores indtjening. Den n æ r m e s t e f r e m t i d Vi skal j o i gang med Naturskolen i Roskilde, hvor Egen Vinding og Datter står som entreprenør i projektet. De er også indblandet i Munkesøgårdprojektet. Naturskolen er efterhånden en ældre institution, som v i l have lavet nogle økologiske tiltag. Det, der sker med Naturskolen og Riddersalen ( J y t t e Abildstrøms Økologiske teaterværksted) er j o projekter, der er 5-6 år gamle, og som vi bygger nu. Men selv om det er nyt byggeri, er de faktisk bagud, fordi det tager så lang tid at nå byggepapirer, tilladelser osv. Men det er selvfølgelig spændende, at der hele tiden sker en udvikling af området, og at det går så stærkt, som det vitterligt gør. Karen: Og her kan man også sige noget om det gode håndværk. Der er mange murere, der ringer ind, men hvad chance har de egentlig for at blive videreuddannet. Og det ville j o være skidegodt, at det også var nogle uddannede håndværkere, der blev efteruddannet indenfor deres håndværk, som en slags overbygning af ekspertise til hjælp for dels " g ø r det selv"-folket og andre dødelige, der bare v i l have bygget et sundt hus. Flemming: Det ville netop også være godt med økologisk uddannede håndværkere. Hvis man skal sidestille det, kan man sige, at der kører nogle professionelle teatre og ved siden af dem, er der amatørteatre. Og det er j o sjov at lave amatørteater, hvor der er masser af kreativ boblen. Men alligevel må man indarbejde, supplere med en professionel viden, en gruppe mennesker, der v e d , hvad de har med at gøre, hvor deres håndværk barsler kvalitetsprodukter, kan holde i lang tid, og som man kan stole på. I forhold til amatørteatre kan man sige, at det også er en god idé at få nogle professionelle instruktører slæbt ind
for at hjælpe med. Og det er der, vi er med byggeriet. Folk er fascineret af halmballer, og så stabler man en masse våde halmballer op, og det komposterer i løbet af tre år. Det er j o synd, og det kan vi j o ikke bilde en kunde ind. Vi har j o et kæmpe ansvar for at levere et produkt, der kan holde i lang tid. Folk er selvfølgelig vant til at købe japanske og kinesiske produkter lavet af billig arbejdskraft, og man accepterer, at det går i stykker i løbet af et år eller t o , men sådan er det endnu ikke i byggeriet. Vi tror j o , at det skal kunne holde i mere end 1-2 år. H å n d v æ r k og » G ø r det s e l v « Troels: Men i gamle dage gik man j o også i skole som håndværker hos é n , der var mester i faget. Flemming: Det gør man også stadig. En selvbygger, der meget gerne vil lære noget om økologisk byggeri, kan meget let havne i den situation, at
han går i lære som tømrer eller murer i 3½ år, simpelthen for at lære de grundlæggende færdigheder i værktøj, i forståelse, i erfaringsopbygning ved at bygge forskellige byggerier. Så bliver det lettere at administrere de værktøjer, der skal til for at lave det på den rigtige måde. Mange "Gør det selv-folk" med respekt for sig selv, hopper over alle de trin, og mener, at han/hun i løbet af en sommerferie er i stand til at give dansk byggesektor et nyt skud fra hoften. Sådan er "Gør det selv-folk" pr. definition, men de kan altså også komme til at lægge mange lig efter sig. Enten konen...eller børnene...eller sig selv. Han kan være farlig for sig selv. Der er dem, der i ny og næ kryber til korset og ringer hertil og spørger: Hvad fanden gør jeg med dette her? De starter al-
tid med at ville klare det selv uden støtte fra vores erfaring. Nu skal de rigtig vise os hvordan. Men ethvert byggeprojekt er altid en eller anden form for symbiose, en masse overvejelser, tusinder af ting skal bringes sammen og fungere. Erfaringsopsamling Troels: I Økosamfundsbevægelsen snakker vi en del om, at de erfaringer, der gøres i mange økosamfund, ikke i den udstrækning, det er nødvendigt, bliver samlet op. Gør I det? Flemming: Vi har j o svært ved at nå at samle vores egne erfaringer op her i firmaet. Men jeg v i l sige, at da vi hele tiden arbejder med dette her, hele tiden snakker sammen, så kan vi også huske, hvordan vi gjorde sidst, og hvordan vi kan gøre det bedre. Vi
har en hård arbejdsdag, hvor vi hjernevasker hinanden, og dem der ringer hele tiden. Vi kan huske vores egne ting, men v i kan ikke nå at følge med hele den danske byggesektor og dets problemer. Igen ville det være godt med denne institution, der sammen med økobygger- og økosamfundsbevægelsen at kunne samle op på denne viden. Troels: F.eks. med at lave nye lærebøger? Flemming: Jeg ved ikke, om det er nye lærebøger. Det skal mærkes. Karen: Man kan j o altid skrive tykke bøger. Men hvis man ikke v e d , hvad for en slags ler, man graver ud på sin mark, og er i stand til at vurdere den, lytte til den, mærke den, gøre ting med den, forme den og se, hvordan
materialet opfører sig dagen efter, vil bøger være til ringe hjælp. Flemming: Vi afholder j o kurser af forskellig art. I Skåne har vi haft nogle kurser i Natural Building, hvor vi lavede et officielt toilethus med komposttoiletter. Senere lavede vi Frøhuset, et demonstrationshus sammen med Robert Laport, som kom med sine tømrere fra USA. Hvor vi f.eks. havde borgmesteren, Stadsarkitekten og hans hjælpere, forskellige håndværkere fra Lund og omegn til at være med til at bygge det. Og du kan tro, at der sker nogle ændringer af Lund, når Borgmesteren selv v e d , hvor vidunderligt det er at stå med ler, at arbejde med det og forstå det. Tænk at en Borgmester fra Lund får denne erfaring og kan bringe den videre. Men i relation til uddannelse er det vigtigt, at mange byggeuddannede folk bliver involveret. Det er OK, at der er et par "Gør det selv-folk", men der skal være murere og arkitekter, der skal være ingeniører og VVS'er, tømrere og tækkemænd. De skal lide under, at de opdager, at der er mange ting, de ikke forstår, men at de kan lære det endnu. Derudover har de en basal viden, som vi også kan bruge i
økobyggerbevægelsen. Vi skal bukke og bøje dem, indtil de nejer for de økologiske aspekter med deres viden. For så kan vi virkelig rykke. Nye lærebøger Måske en 2-årig uddannelse, og det skal være en flytbar skole, dels fysisk og mentalt. Den har nogle flytbare skurvogne eller pavilloner, og den bevæger sig fra emne til emne. Vi skal f.eks. hjælpe med at lave en nyt multihus til børnehaven, hvor børnene samtidig får en god fornemmelse for økologien, med vandmiljøer, passiv sol, naturbyggeri. Bygherren skal betale alle materialer, byggeskolen skal lægge knowledge til og lave det. Og vi tager ikke derfra, før der er så meget styring på det, at vi kan lave en manual til børnehaven, inden vi drager af sted til næste projekt. For skolen er mobil og flytter fra projekt til projekt. Et projekt tager måske 3 måneder, et andet 9 måneder, men skolen gør det færdigt. Det er ikke tilfældige modelbyggerier, som man ikke v e d , hvor man skal placere. Det er én til é n projekter, som man har fuld forståelse for.
Troels: Kunne man forestille sig en decentral skolestruktur med forskellige centre, måske i forbindelse med Økosamfund, hvor de i deres lokale miljø laver byggeprojekter? Flemming: J a , selvfølgelig. Men det er ikke til at regne ud, hvor mange muligheder, der er. I første omgang tror j e g , at man må starte med en mobil institution, der sætter tingene i gang på en så alvorlig og bastant måde, at de signaler, der kommer ud derfra, er forankret og ikke trendy. Det er ikke noget nyt, man bare fløjter ud efter, men en solid erfaringsopbygning. Jeg forestiller mig, at denne skole netop har sit udgangspunkt i, at LØB og evt. LØS er med til at oprette den. Det kræver, at nogle få personer sætter sig sammen og siger, at nu skal vi have den, og den skal se sådan og sådan ud, hvorefter foreningerne kan støtte hele processen ind i bolig-, arbejdsog undervisningsministeriet. Der skal jo være en eller anden form for styring, ellers vil ministerierne ikke ofre noget. Men først skal snakkeklubben have snakket sig så varm, at man får det gjort. En lille junta kunne sætte sig sammen i starten for at finde en model og én
grundidé, som så LØB og evt. LØS kan tage stilling til og stå faddere til. Både Steen, jeg og andre har selvfølgelig prøvet dette med at støbe nogle kugler og få dem til at rende, og det kan et stort demokrati ikke finde ud af. Der v i l dukke enkeltelementer op, der v i l mene noget andet, og så kan processen lig pludselig blive uoverskuelig uden kreativitet. V i skal gå med vores egen d r ø m Troels: Men vi er j o også op imod en kæmpeindustri, der v i l gå imod Flemming: J a , men den skal vi ikke være op imod. Vi skal ikke bruge v o res kræfter til at være imod nogle. Vi skal derimod bruge dem til at gå fremad. Vi skal ikke nedvurdere andre, men i stedet komme med nogle
værktøjer og sige, at man j o også kan gøre sådan. Så v i l der være protester mht. brandfare osv. Og det kan vi så afvise med skolens forskning i ryggen. Vi skal ikke bruge kræfterne til ØV BØV, Portland og alt det der. Lad dem være. Man kan i den grad ødelægge sit eget og andres liv ved at gå imod. Vi skal gå med vores egen drøm og erfaring.
På t u r i n d i det f ø r s t e c o b b y g g e r i Troels: Og dette flotte cobbyggeri ligger her bagerst i haven. Flemming: J a , det bliver vores nye studio. Der, hvor der kommer økobyggere forbi for at holde et møde, der hvor vi i firmaet holder møde. Det er et mødehus, et visefremhus, et reseachhus, et gæstehus, et hus, hvor man kan trække sig tilbage for at pleje en kreativitet opstået inde i hovedet. Det er meget et dialoghus. Troels: Det er j o også bygget med mange hænder. Flemming: Det er bygget af mange af de økobyggere, der er i Danmark. De har alle høstet deres erfaringer udfra vore workshops, som de nu arbejder videre med. Flemmings cobbaggrund Troels: Hvornår begyndte du at arbejde med cob? Flemming: Jeg blev inviteret til at holde en workshop i Californien om stråtage, fordi Natural Building havde problemer med tagene. Det at lave et tag, der passer med de økologiske halmog lervægge. J a n t o , som jeg kendte fra 1985, havde skrevet og sagt, at jeg skulle komme over og vise dem det med stråtaget. Så var jeg ovre til et såkaldt cologium, hvor der var ca. 110 økobyggere fra forskellige steder i USA. De var samlet en gang om året på dette træf, dette cologium. Her havde jeg en workshop på 3-4 moduller, hvor alle 110 fik en fornemmelse af stråtaget. Derefter har jeg været inviteret til USA flere gange for at holde workshops om specielt stråtaget, én i Michigan og én i Seatle. Ved det første cologium, snakkede jeg med J a n t o Ewans om cobbyggeri. J a n t o bor i Oregon, og han har arbejdet med tredjeverdensproblematik hele sit liv. Han er leder af firmaet Cob Cottage Company som laver både workshops og cobbyggerier sammen med folk.
Selve b y g g e r i e t Troels: Hvornår startede i dette byggeri? Flemming: Vi startede med en sommerworkshop i 1997, og i 1998 havde vi så en mere, som vi kalder sommerhøjskole. Vi lavede det sammen med J y t t e Abildstrøm. I 1997 begyndte vi byggeriet med at grave ud og starte cobben op. Vi gravede en rende rundt, hvor vi kom en masse gammelt beton, brokker og natursten, så vi havde en stenfascine som fundament. Troels: Uden cement? Flemming: J a , til hele byggeriet har vi kun brugt 2½ pose cement. Bl.a. soklen her er pudset med cementmørtel. Men kun det yderste lag puds. Så kunne vi være sikre på, at leren aldrig ville komme i nærheden af terrænet, fordi leren kan ikke tåle at stå på terrænet. Så har vi efterfølgende bygget op med cob, som er en blanding af ler, sand og halm. Dem laver man som små brød, som man bygger ind i hinanden. På den måde har man fuld formfrihed. Leren Troels: Og materialerne har I vel f u n det her på g r u n d e n ? Flemming: Ja til dels. For denne grunds vedkommende er der 16 meter grus nedenunder, men ingen ler overhovedet. Så det er helt udansk. Men vores nabo på den anden side af åen er et teglværk, og de har masser af ler. Og hvis han en dag mangler Lidt grus, kan han komme og få noget herfra. Troels: Har I først undersøgt leren? Flemming: I dette tilfælde er det en rødler, der er meget egnet til teglproduktion, så leren er perfekt. Men man kan tit komme ud for, at leren er en blanding af ler, silt og sand. Silt er her den farlige makker, både når det gælder puds til halmvægge og til cobbyggeri. Silt ser ud, som om det er ler, men det er faktisk en meget meget fin partikel sand. Man skal vide, at der ikke er for meget silt i. Lidt v i l der altid være, og det er OK, bare der ikke er overvægt af silt. Troels: Hvad er forholdet mellem sand og ler? Flemming: Når vi laver cob, har vi ca. 15-20% ler, resten er sand i for-
skellige kornstørrelser, og j o r d . I det øjeblik at vi arbejder med Ler på denne måde, er vi ikke kede af lidt humus. Hvis der nu var kalk i, ville vi have et problem, for humusen v i l gerne æde kalken, men jorden giver sig fint med leren og sandet. Det g i ver en stærk cob. Jeg kan fortælle en historie om J a n t o , der skulle bygge sit eget hus i Oregon. Han havde et problem med meget silt i sin ler, og han kunne ikke finde et materiale på sin grund, der skulle til for at skabe en god cob. Ikke indtil der kom en newzealænder forbi, som de ikke kendte. Han flyttede bare ind et par dage og hørte, at J a n t o sloges med dette problem. Så sagde han, at Janto bare skulle tage lidt topsoil (det øverste lag muld). "Topsoil?" hvad ved han om det, tænkte J a n t o . Så prøvede han med topsoil, og det virkede. Han kunne se, at cobben blev rigtig. Du v e d , man kan hurtigt Lave en prøve ved at blande det, komme det ind i en bageovn ved en lav temperatur (100grader) i tre timer. Så kan man se den næste dag, om det er krakket eller holder sammen på den rigtige måde. Så spurgte Janto ham Newzealænderen, om hvor han vidste det fra, hvortil han sva-
rede, at han havde bygget 10-12 cobhuse på New Zealand. Vi testede også vores materiale. Vi lavede forskellige variationer af cobben, 10-12 kugler, som vi lagde i bageovnen. Næste dag kunne vi se hvilke kugler og sammensætninger, der så lovende ud. Det var ret enkelt. Husk t a g e t ! Selve huset blev nu bygget op, og vi havde samtidigt sørget for at bygge en tagkonstruktion, inden cobben var færdig. Og det er en ting, der er vigtigt at slå fast ved Natural Building, om det er halm-, cob- eller lerhuse eller andet, så skal der først være et tag. De interimistiske opbygninger med telte og presenninger virker ikke altid, og så bliver materialet måske vådt. Man kan lave taget eller undertaget, blot der er noget stabilt, så man kan gå tørskoet og lave sine vægge. Jeg anbefaler alle dette. Lav taget først, så får du succes. L u f t - og v a r m e c i r k u l a t i o n Vi startede med at lave en søjle i midten, hvor alle tværspærene hænger på. Det stod som en stor paraply, som blev støttet midlertidigt af stolper, mens vi byggede væggene op.
Da væggene var oppe, kunne vi lægge spærene af på væggene. Søjlen er bygget op af én af de få ikkelokaltproducerede materialer, et damprør. Idéen med damprøret var for det første, at det var meget let at lave resten af konstruktionen, plus at vi bruger røret til at bevæge al den varme luft oppe i toppen af huset ned igennem røret, under gulvet og op i plantebedet. Vi laver således en recirkulation af luften i huset, når solen skinner og varmer huset op. Varmen cirkulerer ned i røret af en ventilator, som påvirkes af nogle solceller. Systemet passer sig selv, og hvis du er inde i huset, og ikke har lyst at høre på ventilatoren, kan du slukke for den og huske at tænde igen, når du går ud. Den sørger for en god luftgennemstrømning, og der bliver aldrig fugtigt. Derudover har vi et andet rør, der kommer udefra igennem jorden og op i den sydvendte del af huset. Den sørger for, at den nye luft udefra er forvarmet. Her er der ingen ventilator, og systemet går i gang, når der er en produktion af varme i huset, enten fra bænkeovnen eller fra den passive solvarme gennem vinduet.
Troels: Er der varmelager under huset? Flemming: Nej, vi har ønsket en meget lowtec-løsning. Dvs. v i har en ventilator, nogle jernrør, vinduesglas og solcellerne som fremmedelementer i huset. Solcellerne trækker v e n tilatoren og lader et batteri op t i l lidt elektrisk lys om aftenen. Der er ikke anden elektricitet i huset.
træ og gasser. Men masseovnen er ikke en underforbrænding. Den brænder opad. Og i en masseovn kan du lidt mere praktisk tage 15-20 kg brænde og fyre af på en gang. Her skal du have nogle tynde brædder, grene osv. T i l gengæld kan de være tre meter lange, de brænder j o nedad. Derfor bliver du nødt t i l at have ild i længere tid end i en masseovn, men du bruger ikke mere brænde.
Bænkevarmeren Vores opvarmning foregår via vores bænkeovn. Den er lidt speciel, fordi Troels: Man kan v e l bruge andet da jeg mødte J a n t o i 1985, fandt j e g end olietønder? ud af, at vi havde en fælles lidenFlemming: J a , i princippet kunne skab, nemlig ilden. J a n t o havde alle- det godt være cob, lecaelementer, rede på dette tidspunkt så store erfa- isokern. Men der hvor forbrændingen ringer med ild og primitive ovne, fordi han havde hjulpet folk i tredjeverdenslande. Han har hjulpet dem, der har slæbt brænde 20 km væk hjemmefra t i l deres 3 sten og en krukke. Han så, at de spildte en masse energi og tid, og hans løsninger baserede sig på effektive ovne og lokale materialer, så de langsomt kunne få skovkanten tættere på igen. Mange steder i den 3. Verden, bruger mennesker hele deres dag på at skaffe ild til madlavning. I den verden er det sådanne helt praktiske løsninger, der kan ændre deres økologiske virkelighed. Det er disse erfaringer, min bænkeovn er baseret på. Man fyrer op ned i et jernrør, der buer op i sekundærforbrændingskammeret. Lige i starten kan ilden slå let op, indtil den finder ud af, at der er træk den anden v e j . Der opstår u n derforbrænding, og varmen stiger i bunden af røret t i l 900-1000 grader, hvorefter den går op i en overskåret hydrofor fra et vandværk, hvor gasserne bliver brændt af. Den 800-900 grader varme luft forsvinder nu ned på ydersiden af hydroforen og på i n dersiden af en overskåren olietønde og ned i en røgkanal i cobbænken, under gulv og ind i centrum, hvor der står en skorsten. Fra de 1000 grader i ovnen er temperaturen øverst i skorstenen faldet t i l ca. 33-34-35 grader. Resten sidder i huset. Vi v i d ste j o ikke helt, hvor lang røgkanalen kunne være, men det var et lykketræf, at v i ramte næsten plet. Troels: Er det samme princip som en masseovn? Flemming: J a , på den måde, at der foregår en dobbeltforbrænding af
foregår, skal det være ildfaste produkter. Hvis du bruger noget, der ikke kan klare disse temperaturer, bliver det hurtigt brudt ned. Troels: Hvad med asken? Flemming: Der bliver nærmest i n gen aske. Du tager lidt nede i bunden hver 3. Dag. Så v i l der være lidt flyveaske i systemet. Derfor har v i lagt et par renselemme ind, som man kan støvsuge en gang om året. Netop når du har så ren en forbrænding, en meget lille askemængde. J e g kan ikke forklare det helt. Men man v e d , at der er så og så meget askestof i forskellige træarter, de tunge træarter har 1½-2 % askestof og de lette be-
tydeligt mindre. Men ved ikke-rene forbrændinger kan det blive til meget aske. Troels: Jeg kan se, at ovnen er revnet en smule. Flemming: Vi kunne j o ikke vente med at fyre, selv om ovnen var helt frisk. Men det betyder ikke noget. Dette er det næstsidste lag. Nu kan vi pudse og gøre den fin, så forsvinder disse revner. Det sjove ved cob er, at det kan det sgu tåle. Men det er klart, at man spænder buen meget, når man tager en våd cob og g i ver den 1000 grader. Så skal der ske noget. Men det er forsvindende lidt. Der er to små krak. Jeg er faktisk me-
get forundret over, så lidt der er sket. Vægopbygningen Troels: Nu står vi her ved disse halve meter tykke vægge. Hvor meget kan man egentlig bygge op ad gangen. Det skal v e l også tørre l i d t ? Flemming: Ved cobbyggeri skal man ikke tænke opad, men henad. Derfor lægger du et lag hele vejen rundt hver dag. Så kan du tage en fod om dagen. Efter 8 dage har du 2,40 meter, og så er du færdig. Troels: Men der er vel meget vand i ? Flemming: J a , det er rigtigt. Og det er grunden til, at man ikke må tage mere end en fod om dagen. Hvis man
bygger for meget på ad gangen, v i l det nederste lag ikke kunne holde til presset ovenfra. Isoleringen Isoleringen var en meget sjov ting. Ned gennem den stenkasse, stenfascine, jeg snakkede om, har vi sat noget flamingo, polystyren, fordi vi ville vise noget om at genbruge. Jeg troede j o , at jeg bare kunne få sådan nogle kasser og skære op, men de har lavet systemet om. Og det var egentlig spændende at se, at det økologiske aspekt indenfor emballageindustrien er blevet kraftigt forbedret. Det var meget svært at få fat i, og nu kan jeg i hvert fald ikke sige til folk, at det er der masser af til genbrug. Men selvfølgelig kan det købes fra nyt. Vi lagde denne flamingoplade nede i fundamentet, fordi det er vigtigt at undgå kuldebroer. Resten af cobkonstruktionen er uden isolering, og det er et forsøg for at finde ud af, om denne bygningskonstruktion kan undvære anden isolering i vores klima. Jeg har fra starten valgt denne fremgangsmåde, for at finde ud af hvad cobben kan. Men huset, vi bygger i Torup til næste sommer, v i l blive udvendigt isoleret med en specialfremstillet halmballe. Ligeledes v i l selve cobvæggen blive smallere, ca. 30-35 cm i alt. Troels: Men en cobvæg er v e l isolerende i sig selv, når der er halm i? Flemming: J o , lidt. Der er j o ikke så meget halm i. Og halmen er i cobben som fiber, hvor det har suget væske til sig og er blevet komprimeret, så det er et spørgsmål, hvilken isoleringsværdi det har. Troels: Du snakkede om, at I brugte Lidt cement i den udvendige sokkelpuds. Hvor ellers? Flemming: Resten af de 2½ pose cement har vi brugt i skorstenen, som vi har støbt i lecabeton. Man kunne have valgt at mure den op med mursten.
Puds og b e h a n d l i n g Til den øvrige udvendige puds har vi brugt en blanding med én ler, én sand og én hestelort. Når man går ind og studerer hestelort, så er der nogle meget fine fibre, som gør pudsen meget stærk. Derefter er det kalket med 7 gange tynde lag kalk. T i l sidst har det fået lidt sienna-gult, som er en type jordfarve, som er dejlig blød i farven.
Troels: Det minder j o meget om konstruktioner i den tredje verden. Flemming: Mange steder i den fattigste del af verden bygger man stadig efter disse principper, så man kan godt sige, at det er nogle globale principper, som v i blot skal lære igen i den vestlige og rigeste del af verden. Reventlov byggede i Danmark en række huse efter disse principper, de første højskoler og rytterskoler er bygget på samme måde. Jeg har selv været med til at tække et af dem på Maribo Museum, og det var cobbyggeri.
Troels: Hvad er blandingsforholdet i den indvendige puds? Flemming: Det er sådan set samme blanding, der er blot lidt mere sand i. Troels: Er der andet end fine fibre i hestelorten, der er vigtig for konstruktionen? Flemming: Der er selvfølgelig urea, et urinstof, som også er et limstof. Det er med til at give konstruktionen yderligere styrke. Troels: Hvor mange gange er væggen pudset? Flemming: Faktisk kun to gange. Efter cobopbygningen, har v i grovpudset cobben, fjernet buler med en sav, hugget lidt med et stort samuraisværd. Siden har vi finpudset én gang.
cm løse sten, som dels er kapilarbrydende, lidt isolerende, og som gør det tørt. Ovenpå makadammen er der et afretningslag på 3-4 cm med et blandingsforhold på 1 ler, 4 sand og snittet halm. Endelig det øverste lag på 1 cm. Så har du et godt gulv. Lige nu er v i ved at få lavet døre med vinduer i. Bl.a. en lærkedør, da jeg havde en del lærketræ. Så mangler vi noget glas til det sydvendte område. Når v i har lukket huset af, starter vi med at varme det op, hvorefter v i laver resten af pudsen.
Det buede stråtag Troels: Det buede stråtag er j o utrolig smukt. Flemming: J a , taget har sin helt egen historie. Det er j o et halmtag, Cobtrappen langhalm, rug. Det er også for at Trappen snor sig op ad skorstenen, komme i dialog. For man kan j o sagog er også bygget op i cob. Det er en. tens sige: Hvorfor rug? Rør holder metrækonstruktion i siderne, hvor tri- get længere. Rug holder kun 60 % af nene er flettet pil, som er cobbet på tækkerørstiden. Men før i tiden var etbegge sider. Og J a n t o blev meget po- hvert fattigmandstag tækket med rugsitivt overrasket over dette indfald halm. Det var kun de rige, herrefra vores side. Det havde han aldrig mændene, der havde tilgang til selv lavet. Men for os var det j o na- rørene. Bønder og husmænd havde turligt at tænke i pil, når det var no- langhalm. Men langhalmen gør, at du get, der skulle spænde over et vist har tilgang i uanede mængder. Men område. Men trappen mangler både set udfra en økonomisk betragtning, da har du et problem i dag med vore grovpuds og finpuds. Troels: Men kan den godt klare høje lønninger. Der går j o meget arbejdstid til, og dansk arbejdskraft er trykket nedefter? ikke til at betale i dag, i hvert fald Flemming: J a , fordi det yderste lag ikke af danskere. i konstruktionen bliver det samme som det øverste lag i gulvet, som Troels: Men ovenpå spærene har du heller ikke er lagt endnu. Og det bli- lagt nogle brædder. ver masser af linolie, lidt hestelort, Flemming: Nej, det er faktisk rafter, en smule kasein, masser af fin sand, der er skåret igennem på midten. Derog inden at vi ender op med bivoks, ved opstår der bølger på ydersiden, kan v i male dekorationer og tæpper hvorimellem vi har lagt cob ned. Cobmed linoliemaling. Bivoksen v i l ben gør det vindtæt og brandsikret. kunne holde det stærkt i overfladen. Så har vi skruet langhalmtaget på Det bliver en form for linoleumsgulv. plankerne. Vi har altså skabt et tag, Linolien kommer både i det øverste der er godt isoleret, vindtæt og 1-1½ cm mørtellag, og bagefter be- brandsikret. Hvis der opstår brand, v i l handler vi med linolie, indtil den er den stoppe i tagskægget. Det v i l tage helt druknet. Når det så er tørret timevis for ilden at nå derop. Jeg har helt ud, bivoks, tror j e g i øjeblikket. været med til sammen med rockuld at Lave forskellige brandtest af stråtage, og der kunne vi se, at lige så såre, at Lergulvet Gulvet, som vi står på er makadam, vi lagde et materiale bagved og på hvilket er en opbygning, som stam- den måde lukkede for trækken bagmer fra Mac Adam, en skotte, som ved, så gik ilden i stå. Det v i l måske fandt ud af, at konstruktionen med ulme. Og det er ligegyldigt om det er sten, sand og lidt ler ville give nogle rockuld, g l a s u l d , uld, gamle tætpakgode vejbelægninger. Og her er der kede aviser, så v i l det stadig gøre det ca. 10 cm makadam ovenpå ca. 20 svært for ilden at bluse ud i fuld lue.
Derimod hvis du har en gammel avlsbygning med spindelvæv bagved, og det er helt åbent, så futter det j o af i løbet af ti minutter. Vinduer Troels: Du har lavet nogle vinduer, hvor glasset sidder direkte ind i cobben. Flemming: J a , vi fandt nogle gamle glas, der var gået i stykker. Men de passede ind her, hvorefter vi har cobbet omkring dem. Bare for at vise, at vi kan bruge noget junk. Troels: Hvad hvis glasset går i stykker? Flemming: Det er faktisk ikke så slemt, fordi du kan bare skære cobben fri omkring glasset, sætte nyt glas i, og cobbe igen. Vi har tit muret glas ind i konstruktioner, og hvis der bliver nogle problemer med det, så er det os, der skifter det, i stedet for glarmesteren.
Fugtproblemer? Troels: Ville man kunne gøre det i et almindeligt hus, uden at der ville opstå kondensproblemer og lignende? Flemming: J a , det ville du ikke have problemer med. Der ville ikke blive fugtproblemer. Leren kan j o æde meget fugt, hvis det bliver for fugtigt. Og hvis der bliver for tørt, v i l leren afgive en del fugt til huset. Her er lervægge j o en unik størrelse. Troels: Det er åbenbart kun ved cementvægge, at der kan være disse problemer. Flemming: Hvis væggene er bygget op af ikke-diffusionsåbne materialer såsom cementmørtel, og de ikke er særlig velisoleret, så vil fugten drive ned af indersiden af væggene, for i det øjeblikket, at den varme luft møder noget rigtig koldt, så vil den kondensere. Troels: T i l sidst vil I v e l kalke herinde?
Flemming: J a , og blande det med lidt kasein til sidst, for at undgå at det smitter af, når man sidder op ad det. Der er intet mystik over kasein. Det er blot noget syrnet mælk. En vask af cob Her har vi så kastet os ud i noget helt vildt, en vask bygget op i cob. Her kan du se, at vi har blandet det sidste lag med linolie. Og der skal yderligere et par lag til, hvor vi fylder mere og mere linolie i lagene. Det er jo netop fordelen v e d , at det ikke er fru Olsens hus, at vi ikke skader nogen, ved at gøre nogle forsøg. T v æ r t imod kan vi give andre nogle af de erfaringer, vi har indhøstet. På godt gensyn i Torup til vores sommerworkshop, når vi skal bygge det første større cobhus i Danmark.
En rapport Økologisk Snoghøj
fra
Samling på Folkehøjskole
d. 8-10. oktober
1999
Af Allan Elm
Eksperimentelle Økologiske Zoner - Visioner, muligheder og barrierer ningsforening polemisk sagde på ovennævnte møde: »Landbruget råder over. 62% af landet - en legeplads for et ikke bæredygtigt landbrug - en kæmpe f r i z o n e . . . « Vi har i LØS eksempler på, hvad der reelt kan kaldes frizoner, nemlig økosamfund, og der ligger masser af erfaring omkring barrierer og hurdler f.eks. i forhold til z o n e l o v g i v n i n g e n . De gode resultater peger hen mod, at der må skabes mulighed for at flere områder kan få særstatus, så v i l der blive mulighed for at eksperimentere med det økologiske, det sociale og det spirituelle - tre elementer, der er lige vigtige for bæredygtighed.
Der blev tid til dejlige gåture og efterårsbade i Lillebælt. Foto Lars Myrthu.
Landsforeningen for ØkoSamfund arbejder på flere fronter på at gøre det lettere at etablere sig med en bæredygtig bosætning, således som det er forudsat i Agenda 21. En af de største hindringer, ud over de økonomiske/finansieringsmæssige, er at det er så vanskeligt at få lov at bosætte sig på landet - i det åbne land. Principielt er det kun landbrug, skovbrug og fiskeri, der er tilladt i det åbne land. Denne restriktive politik, som hovedsagelig administreres af amterne, har resulteret i, at livet på landet er reduceret til kæmpestore svinefarme og ganske få enorme maskiner som kører hen over jorden med kunstgødning og sprøjtegift. Og det har resulteret i, at priserne på jord er oppe på 40-5060.000 kr. pr. tdr. land. Som Poul Munk Harris fra Danmarks Naturfred-
LØS's m e d l e m m e r har også bitre erfaringer omkring finansiering Vi har siden 1993 arbejdet for at Lette finansiering af bæredygtigt byggeri og har været murbrækkere i gennemførelse af statsgarantien t i l forsøgsbyggeri, men på trods af lovgivningen ligger den praktiske gennemførelse af finansieringslettelserne temmelig stille. Der må derfor etableres mulighed for at købe jord til landbrugspriser og reel statsgaranti for økologisk byggeri. I de eksperimentelle zoner må der også være mulighed for eksperimenter med alternativ økonomi, LETS systemer mv., som v i har eksempler på f.eks. i Damanhur i Italien og antydningsvis på Christiania. Folk og fæ fra mange græsrodsorganisationer og en del uden organisation i ryggen var derfor mødt frem t i l Økologisk Samling på Snoghøj Folkehøjskole d. 8-10. oktober '99, hvor temaet i år netop var Økologiske Eksperimentelle Frizoner.
EØZ-begrebet Her indledte Claus Heinberg, lektor og tidligere medlem af det Økologiske Råd, med at kredse lidt om begrebet og dets endnu ikke helt afklarede indhold. Begrebet læner sig op ad Bruntlandrapporten om bæredygtighed, fortalte han. Grundlæggende er Eksperimentelle Økologiske Frizoner, EØZ en betegnelse, vi i det følgende vil bruge. Et socialt eksperiment baseret på hverdagserfaringer. Det er ikke et sted, hvor man kan gøre hvad som helst. Det er et sted, hvor tumpernes hverdagserfaringer (tumberne, som bl.a. begyndte at Lave vindmøller - i dag den 3. største eksportvare) leves. Det er et eksperiment, og dermed ligger der en forpligtelse til at vise og demonstrere et eller andet. Det er ikke et sted, hvor man flytter hen for at melde sig ud. Det er et eksperiment som v i l vise, at noget kan lade sig gøre - at noget kan ske. Det er økologisk på den måde, at det drejer sig om samspil, og det læner sig op ad det statslige økomærke. Mht. frizone - her er det kunsten at få lov at gøre noget, man ikke må. Hvis man kikker nøje på Steen MølLers pande, kan man se en flad plet kommet af alle de mure, han er løbet ind i, for at få lov at bygge sine huse - økonomiske, tekniske, kloakeringsmæssige, zonemæssige osv. Men v i l vi så bare kaste de eksisterende værdier over bord og være værdifrie? Nej, formuleringen må lyde at kan vi v i l løse et problem lige så godt eller bedre end på den konventionelle måde, så må det være tilladt. Eksempler herpå kunne være alternative byggematerialer og spildevandsrensning. Heinberg foreslog, at det mindste område for en frizone kunne være et afvandingsområde, således at man til stadighed kan måle belastningen af miljøet og kvaliteten på det, der kommer ud (spildevandet). Det, vi gerne v i l , er at ændre den udvikling, der betyder stadig mere affolkning af landet, og at jordpriserne
nu er oppe i 40-50-60.000 kr. pr. tdr. land, fortalte Jesper Saxgren, tidligere forstander på Kolding Højskole. Og måden kunne være at gå i clinch med den existerende lovgivning og få muliggjort, at et lokalområde kan opnå at få status som en art økologisk frizone. Men først må vi gøre det meget præcist, hvad vi egentlig v i l . For når vi går i gang, v i l vi blive mødt med masser af fordomme gående på Thylejren og Christiania. Derfor er det meget vigtigt, hvordan vi får os forberedt. Vi må knytte an til noget af det, der allerede er tiltrådt og accepteret - Agenda 21, Bruntlandrapporten, Riokonvensionen. Vi må vise hvordan det, vi v i l , peger i den retning. K r i t e r i e r f o r EØZ Når man overvejer at få et område erklæret eksperimentel zone, så må man indgå i en helhedsorienteret dialog med det aktuelle lokalsamfund. Frizonen må basere sig på lokale ressourcer - ikke kun de jordbundne, men mere bredt. Der må indbygges en økologisk forsvarlig drift og forvaltning af naturgrundlaget. Det omfatter: • Kredsløbstænkning - jorden er en endelig størrelse • Nedbringelse af afhængighed af ikke fornybare enerigressourcer • Befordring af bæredygtig udnyttelse af lokale naturlige ressourcer • Beskytte vandressourcer • Fremme den biologiske diversistet og mangfoldighed (Rio-erklæringen) • Reducere behovet for transport gennem etablering af produktion og lokalnet i lokalområdet. Dette giver på sin side basis for lokale børnehaver osv. • Tilpasses i forhold til det lokale landskab og bosætningsmønster det skal glide ind i det eksisterende lokalsamfund. • Det skal producere socialt nyttige produkter. • Være reversibelt - ikke afstedkomme uoprettelig skade • Skal kunne dokumentere sin drift i relation til ovenstående punkter. For at alt dette skal kunne komme i
gennem til en ændret lovgiving, er det meget vigtigt, at det argumenteres grundigt, så strategi og vision bliver tydelige, og så den grundlæggende intention om bæredygtig forvaltning bliver tydelig. Det er vigtigt at deffinere barrierer og begynde at formulere, hvad EØZ skal være befordrende for. Zonelovgivningen En af de love, der for alvor lægger hindringer i vejen for flere bæredygtige bosætninger, er som nævnt z o nelovgivningen. Her fortalte Preben Maegaard fra Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi om sine erfaringer. Han har boet 50 år på landet og har oplevet forfaldet i landdistrikterne. Han fandt, at det bør være et attraktivt alternativ at bo på landet. Og her er det i hovedsagen " L o v om by- og landzoner" der stiller sig i vejen for, hvad områder er udlagt til. Han eksemplificerede problematikken med hvordan blot et lille initiativ - f.eks. en lille vindmølle - kræver års arbejde for tilladelse, mens en svinebaron på 7 dage kan få lov at opføre endnu et enormt produktionsanlæg. Folkecentret har haft en j u rist ansat i 4 år for at få lov at lave en 8 ha frizone. Han fandt, at det må være en ret at bosætte sig i det åbne land, for ellers bliver det hele til g y l lelandbrug og monokultur. Den lovgivning må ændres, fastslog han. Der må udarbejdes positivlister over mulighederne i landområder, så vi ikke får industrien spredt på en uhensigtsmæssig måde. Han foreslog at vi her fra mødet nedsætter et udvalg som ser på lokal-, regions- og landsplanen, på økologi, økologisk bosætning og alternativ energi. I dag er det hans erfaring, at næsten al alternativ energi ses som noget negativt, mens landbrugsindustri betragtes som positivt. Han fandt videre at regionsplanen, som går frem til 2009 er alt for rigid, og at vedtagelsen af den var en demokratisk skueproces. Han foreslog konkret, at 10-30% af det åbne land bør udlægges til økologisk fornyelse. Det v i l gøre Danmark til det førende inden for økologiske eksperimenter.
Hånd og Hjerte En af de mange grunde til at folk ø n sker at bo i overskuelige, bæredygtige og helhedsorienterede bosætninger er, at det giver muligheder for at hoved og krop, tanke og følelse,
hånd og hjerte kan komme tættere sammen. Steen Møller, som selv har bygget sine egne økologiske huse af træ og halm, understregede at dette aspekt også bør gælde frizoner. Formålet med økologiske zoner er j o dybest set mere kultur og samvær, at hjerte og hånd kan komme sammen. Derfor er det vigtigt at trække sådanne boområder ud af den onde cirkel: arbejde - økonomi - rationalitet. Der må f.eks. ikke kunne stiftes gæld i forbindelse med disse områder
- kreditforeningerne giver os ikke ligefrem mere tid og rum. Der skal ikke gives tilskud - tilskud ligger inden for begreberne arbejde, økonomi og rationalitet. Man bliver "til salg". Værdistigningen på grunde
og huse skal vi sikre os mod. Der må ikke udledes affald fra disse områder - dette skal tages dybt alvorligt. Der må fjernes en masse regler det betyder, at de almindelige regler t i l regulering på landet må afviges. Han foreslog, at der måske er inspiration at hente i lovgivningen o m kring kolonihaver. Det må også understreges, at frizoner ikke nødvendigvis er for alle. Der må fordres en grad af selvvirksomhed og selvhjulpethed - individet skal selv tage initiativet. Man skal ikke tage egne problemer med ind i fællesskabet. Når v i kommer t i l frizonen, er det primært for at give t i l hinanden, ikke for at få af hinanden. Knud Foldschack underholdt alle med de mest horrible historier fra økosamfundenes kamp og balancegang i forhold til lovgivning og institutioner. Foto af Lars Myrthu.
Når man så har sin gruppe og sit koncept og et egnet sted og skal til at realisere noget, er det vigtigt at man tager udgangspunkt i det givne - at man starter med at snakke med de omkringboende, herefter med kommunalbestyrelsen og så t i l sidst de centrale myndigheder, således at initiativet virkelig vokser nedefra og ikke trækkes ned over hovedet på nogen. Et godt naboskab er uvurderligt! Landsplanlægning På mødet var der deltagelse af nogle af de mennesker, som daglig står midt i problematikken omkring planlægningen af Danmarks anvendelse. Og selv om Susanne Herfelt, kontorchef i Landsplanafdelingen i Miljøog Energiministeriet påpegede, at hun mest var kommet for at lytte og tage indtryk med " h j e m " , gav hun alligevel en oversigt over hvor kompliceret landsplanlægningen er, og hvor mange interesser og ministerier der skal tilgodeses (og det er så kendt en sag at ministerierne samarbejder så dårligt, at der på mødet lød forslag om at nedsætte et ministerium for samarbejde mellem ministerierne). Susanne Herfelt forklarede om landsplanafdelingens placering under Energi-og Miljøministeriet, som igen er underlagt regeringen under folketinget. Under Landsplanafdelingen, ligger så amter og t i l sidst kommuner. Landsplanafdelingen udgiver landsplanredegørelsen og den statslige udmelding t i l regionsplan. Hun gjorde opmærksom på at landdistrikterne sorterer under I n d e n rigsministeriet, og hun forklarede det komplekse i ændring af landdsitriktspolitikken - det involverer interesser inden for transport, natur og miljø, bosætning, erhverv, detailhandel og fritid m m . Der er dog etableret et Videnscenter for det åbne land ( w w w . c o n t r y s ide.dk), hvor man v i l beskæftige sig med mere helhedsorienteret landskabsplanlægning. Man v i l opsamle erfaring fra eksempler på g e n n e m førte projekter og gennemføre projektsamarbejde omkring helhedsorienteret landskabsplanlægning. De v i l afprøve helhedsorienteret land-
skabsplanlsægning sm.flg.a ny v i den og opsamle erfaring med, og udvikle metoder til helhedsorient e r t landskabsplanlægning. I den forbindelse efterlyste hun en repræsentant fra f r i z o n e " g r u p p e n " til at være med i en følgegruppe o m kring arbejdet. Mette Starch Brandt fra Landsplanlægningskontoret gjorde opmærksom på muligheden for at få udstukket jordbrugsparceller i tilknytning til eksisterende landsbyer. Det er parceller på max 1 ha. + en bolig. Man kunne så evt. lave flere ved siden af hinanden. Kontoret v i l i øvrigt meget gerne have de behovsredegørelser, vi evt. udarbejder, som vedrører planloven. En anden repræsentant for "systemet" - uden dog rigigt at være en del af det, var Niels Helberg, uafhængig planlægningsrådgiver og medskribent på landsplanredegørelsen. Han efterlyste et mere helhedsorienteret syn på frizonerne, et s y n , som omfatter både det sociale, det økonomiske, det organisatoriske, det fysisk/funktionelle og det miljømæssige. Han anførte i øvrigt følgende: Frizoner vil stille en række krav til systemet: • Der skal etableres overordnede statslige politikker uden for mange detaljer • Lokal selvbestemmelse inden for fastlagte rammer • Uddelegering af ansvar til lokale sammenslutninger • Der skal være politisk vilje til fornyelse • Vilje til helhedstænkning • Opgør med lighedstænkningen • Frigørelse af betydelige midler - og her snakker vi om omkring ½ mia. Frizonemuligheder omfatter bl.a. • Udvikling af alternative praksisser gennem konkrete forsøg • Undersøgelse af grænser for lokal selvbestemmelse • Mulighed for forsøg uden krav til bestemte resultater • Etablering af nye strukturer uden krav om samfundsmæssig rentabilitet
• Afprøving af visioner. Problemer med frizoner er bl.a.: • Ressourcer og muligheder begrænses til mindre områder • Sylteeffekt - undskyldning for ikke at fremme udviklingen andre steder ("vi afventer resultater/er ved at lave en betænkning") • Passivisering af tumberne uden for frizoner F r i z o n e r - hvordan? • Der skal udpeges områder med mulighed for helhedsorienterede økologiske udviklingsprojekter med udgangspunkt i lokal selvbestemmelse • Områder skal i nærmere deffineret omfang undtages for eksisterende lovgivning, regler og bestemmelser • Områder skal tilføres særlige udviklingsmidler. • Forsøg med lokal organisering/loal styreform • Økologisk dyrkning • Boligformer - energivenlig, lokal energiforsyning • Natur og vildtpleje • Selvforsyning • I T udvikling Mange v i n k l e r På mødet på Snoghøj var der som nævnt repræsentanter fra en lang række "interessenter", som ud fra hver deres interessefelt kommenterede oplægget om frizoner. Danmarks Naturfredningforening med sine 200.000 aktive medlemmer var repræsenteret med formand Poul Munk Harris, som fandt at "supertankeren" langsomt er ved at vende - at der bruges bredere pensler i landboplanlægningen, og generelt fandt han, at Øko-nets oplæg bar præg af en spændende tankegang, som Danmarks Naturfredningsforeningen på ingen måde er imod. Steen Andersen, formand for Gartneri, land- og skovbrugsgruppen i SID og bestyrelsesmedlem i den Grønne Jobpulje, understregede betydningen af at fastholde et godt arbejdsmiljø i etablering af frizoner. Han gjorde opmærksom på, at SID skal lave et nyt økologioplæg til kongressen om 2 år, og her kunne de nye tiltag måske puttes ind. Knud Foldschack er advokat og har i
I finder behag i at fastsætte love. Men I finder mere behag i at bryde dem. Ligesom børn, der leger ved stranden og med stor nidkærhed bygger sandslotte blot for at ødelægge dem under latter. Men mens I bygger sandslotte, skytler havet mere sand mod kysten, og når I ødelægger dem, deltager havet i jeres latter. Sandelig, havet ler altid med de troskyldige. Og at anerkende lovene, hvad er det andet end at bøje sig ned og tegne deres skygger på jorden? Men I, som vandrer med ansigtet mod solen, hvilket afbillede tegnet på jorden kan fastholde jer? I, som bevæger jer med vinden, hvilken vindfløj kan bestemme jeres kurs? Hvilken menneskeskabt lov kan binde jer, dersom I bryder jert åg, men ikke bryder det mod noget menneskes fængselsdør? Hvilke love behøver I at frygte, dersom I danser, men ikke snubler over noget menneskes jernlænke? Og hvem er han, som vil drage jer til doms, dersom I afkaster jert klædebon, men ikke lader det ligge i vejen for noget menneske. Orphalesere(Danskere), I kan omvikle trommen, og I kan løsne lyrens strenge; men hvem kan befale lærken ikke at synge? Af Kahlil Gibran, Profetten, afsnit om love, 1964.
15-20 år arbejdet med kollektiver og bofællesskaber. Han fandt, at man burde lave en m i nisteriel afdeling for regelregulering. Han pointerede, at man ikke kan lave en enkelt lov om frizoner, idet fænomenet breder sig ind over mange o m råder. Fondsejet landbrugsjord skal indføres i forhold t i l landbrugsloven. Skattelovgivningen skal sikre, at der findes selskabsformer omfattet af AMBI, virksomhedsordningen osv. Serviceloven skal sikre, at overførelsesindkomst er mulig, selv om man har del i et par hektar j o r d , eller ejer en "selvstændig del af en virksomhed". Byggelovgivningen skal ændres, så vi kan få indført krav om økologisk byggeri. Realkreditloven skal ændres, så det ikke fortsat er kreditforeningernes fordomme omkring
gensalgsværdien af økologisk byggeri og dets placering, der bliver en hæmsko. Desuden er støttereglerne utilstrækkelige. Der kunne laves "grønne obligationer". Lejeloven skal ændres. Zoneloven skal smidiggøres osv. osv. Konklusionen er, at der næsten inden for alle lovgivinger skal justeres og reguleres. Under paneldiskussionen blev Foldschack bl.a. spurgt, om man kunne lave en ny selskabsform, som passer
bedre t i l os. J o h , gid man k u / s v a - tariatet kom med i den arbejdsrede h a n . Der skulle være en række gruppe, der nedsattes omkring det kriterier opfyldt omkring skattefra- videre arbejde. drag, smidig i n d - og udmeldelse, lov Ellers fremkom følgende forslag: t i l at købe og eje jord - en art a n delskonstruktion lige som den lille • Vi kan søge om penge t i l at få laandelsboligforeningsmodel (som ikke vet noget politisk arbejde (en forekan eje j o r d ) . ning skal søge). • Der nedsættes en gruppe som arOmkring muligheden for at få ændret bejder med konkrete lovforslag. lovgivningen påpegede Foldschach, • LØS laver en liste over barrierer og at det er utroligt vigtigt, at v i for- deltager i gruppen, som arbejder v i tæller, hvor i lovgivningen det hæn- dere. DN og SID v i l gerne orienteres ger, og utroligt vigtigt at vi beskri- og følge arbejdet t æ t . ver, hvorfor de nye/ændrede love • Vi laver et offentligt " s t e d " på i n ikke kan misbruges og udnyttes. Hver ternettet. gang der etableres et nyt økosam- • Vi tager inspirationen herfra mødet funds- eller frizoneprojekt, må vi med hjem og holder selv møder. bede dem lave en behovsredegørelse • Vi kan lave en vidensfølgegruppe - hvad er de løbet ind i, og hvordan hos Susanne (landsplankontoret) kunne det blive bedre. en person. • Der må laves videre udredning af I den forbindelse f o - barrierer, og det bør være en lønnet reslog Carsten Dam- professionel person. Kunne foregå kjær fra Fjordvang i med ØKO-NET's sekretariat som udThy, at vi får alle de gangspunkt. erfaringer, som de • Vi laver et nyt møde t i l foråret. forskellige økosam- Fra Merkur kom et forslag om at vi fund ligger inde med udfærdiger en hvidbog, lige som Merinden for disse områ- kur har gjort om Økologisk landbrug. der samlet, således at v i kan afstikke rammerne ud fra vore Mødet resulterede for LØS' vedoplevede behov og kommende i, at vi d. 15. januar ikke eksperternes og 2000 afholdt et møde på Meilembedsmændenes gaard Slot, hvor vi har indbød forestillinger. repræsentanter fra samtlige økosamfund. Vi var over 50 mennesker samlet Foldschack foreslog, fra hele landet. Igen opregnede at statsministeriet Foldschack forskellige barrierer og laver et lovreguleringsudvalg. Men løsningsforslag. Løsningen heddet sker kun, hvis problemerne synder i korte træk fastlæggelse af liggøres. Det tog 7 år at etablere nye økologiske zoner i planloven økosamfundet Torup/Dyssekilde og med økologiske følgelove ved ankun 4 år for Økobo/Munkesøgård, så den lovgivning. Foldschack vil det går fremad trods alt. Vi mangler selv skrive en personlig appel til stadig en national plan for bæredygBy-og Boligministeren, og LØS v i l tighed her 10 år efter Rio. Her kunne samle alle vores erfaringer i et kafrizonebegrebet måske skrives ind. Vi talog. bør lave et katalog over, hvor v i støder hovedet i mod. løvrigt henvises til vores hjemmeside: http://www.gaia.org/losdanisk Opsamling: Hvordan kommer Her v i l man kunne se Folschacks vi videre? brev - og de forskellige indlæg vi André Nordlys Thomsen fra LØS tilhar fået fra landets økosamfund. kendegav, at LØS gerne v i l starte en Endvidere kan man på Økonets systematisk erfaringsindsamling fra hjemmeside følge - og selv delmedlemskredsen af de barrierer og tage i dabatten om EØZ. mærkelige tilladelser, v i har fået. Og Troels Dilling-Hansen fra LØS-sekre-
Liste over bestyrelsesarbejdet over året 1999 J a n u a r : Deltagelse i boligseminar i Silkeborg med 170 pers. Deltagelse i Øko-net's årsmøde på Askov højskole. Februar: Udsendt LØSNET nr. 19 Bestyrelsesmøde på Christiania. Deltagelse i Landdistrikternes Fællesråds årsmøde i Jelling Marts: Udsendt LØSNET nr. 20 Afholdt bestyrelssmøde, årsmøde og generalforsamling på Folkecentret for Vedvarende Energi i Thy. A p r i l : Deltagelse i opfølgningsmøde på boligseminaret i Silkeborg. Deltaget i Sekretariaternes dag i Jelling. Bestyrelsesmøde på Meilgaard Slot. Maj: Udsendt LØSNET nr. 21. Udsendt t i l ca 200 adresser fra Silkeborgseminaret i januar. Udsendt fredsappel t i l diverse foreninger i Danmark. J u n i : Udstilling af Kirsten Kleins fotos fra Inger Klingenbergs og Kirsten Kleins bog »Erindring og Forandring« er udsendt t i l et internationalt møde for arkitekter i Bejing i Kina. Deltagelse med bod i Grøn Markedsdag i Stenild. Arrangeret Sommersolhvervsseminar på Fjordvang i T h y med deltagelse af ca 80 personer fra hele landet. J u l i : Afholdt foredrag for Klodshanskaravanen i Odense A u g u s t : Deltagelse i Ecotopia i Rumænien (årlig samling for økologi og aktivisme 300 deltagere fra 35 lande) Deltagelse i Modmagtstræf 99 i Sverige (Nordisk Folkerigsdag og Aktivistlejeren) omkring emnet Globalisering. Deltaget i GEN's (Global Eco-Village Network) indvielse af deres nye lokaler i Nærum. Bestyrelsesmøde på Torup. S e p t e m b e r : Udsendt LØSNET nr. 22. Dele af udstillingen af Kirsten Kleins fotos fra Inger Klingenbergs og Kirsten Kleins bog Erindring og Forandring udsendt t i l udstilling i Tallinn i Estland. O k t o b e r : Deltaget i Øko-net's Økologisk Samling på Snoghøj Folkehøjskole om frizoner. Indtrådt i udvalg t i l videre arbejde med frizoner. Deltaget i Landdistrikternes Fællesråds konference "Bosætning i landdistrikterne - Nye udfordringer". LØS' formand, Thomas Steen Seiersen indvalgt i GEN-Europe's bestyrelse som kasserer. Deltaget i bestyrelsesmøde i Tyrkiet. N o v e m b e r : Bestyrelsesmøde på Hesbjerg. December: Deltaget i "Sekretariaternes Dag"på Landsbrugets Rådgivningscenter i Århus.
Indkaldelse til årsmøde oggeneralfo på S v a n h o l m Gods, S v a n h o l m Allé 2, 4050 Skibby Hermed indkaldes til årsmøde og generalforsamling d. 3-5 marts år 2000. Dagsorden f o r g e n e r a l f o r s a m l i n g i Landsforeningen for Økosamfund søndag d. 5 marts k l . 10-13 år 2000. 1) 2) 3) 4) 5) 6)
Valg af dirigent Formandens beretning Beretning fra arbejdsudvalgene Fastsættelse af kontingent Indkomne forslag Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 7) Fremlæggelse af budget for det kommende år 8) Valg af formand 9) Valg af bestyrelsesmedlemmer 10) Valg af revisor 11) Eventuelt Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen (sekretariataet) senest 14 dage før generalforsamlingen - altså senest d. 20.februar. Foreløbig er der indkommet følgende forslag til vedtægtsændringer: §5: ...Forslag til generalforsamlingens beslutning må indgå til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag skal fremsendes til medlemmerne se-
nest 7 dage før generalforsamlingen... foreslås ændret til: ...Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag skal enten fremsendes til medlemmerne eller offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen.... Programmet for årsmødet ser foreløbig således ud: Fredag d . 3.marts 14.00-17.00 Ankomst og indkvartering. 18.00 Spisning. 20.00 Oplæg af Ross Jackson, Gaia Trust: Hvorfor Økosamfund? 21.00 Rolf Jakobsen, Norsk erfaren økobygger: naturligt byggeri. 22.00 Hygge. Lørdag d . 4. marts 10.00-13.00 Årsmøde for L.Ø.B. 13.30 Frokost. 15.00 Indlæg om Boligseminarer, Thomas Seiersen. 15.30 Indlæg om Eksperimentelle Økologiske Zoner, én fra EØZ-gruppen under Økonet. 16.00 Paneldebat om disse emner, hvor hver paneldeltager får indledende 10 minutter til at kommentere de to foregående indlæg om boligseminarer og EØZ.
Panelet består af: 2 politikere henholdsvis Bent H i n drup Andersen fra Enhedslisten og en fra Socialdemokratiets folketingsgruppe. Flere finansieringsinstitutter, Merkur, Realkredit Danmark, DLR eller Nykredit. Måske en pensionskasse. Og endelig advokat Knud Foldschack. Fastelavnsfest 19.30 Festmiddag. Kom festklædt. 22.00 Levende musik og dans. Søndag d . 5. marts 10.00-13.00 Generalforsamling i LØS 14.00 Frokost. 15.00 Hjemrejse. Praktiske o p l y s n i n g e r : Medbring selv sovepose/liggeunderlag eller luftmadras. Økonomi: Hele weekenden koster kr. 500 pr. person (børn 4-12 år kr.250,-) Dette indbefatter kost og logi. Deltagelse kun søndag koster kr. 100,- (frokost, the og kaffe (børn 4-12 kr. 50,-) Tilmelding senest 25 februar 2000 på kuponen t i l højre, på tlf. 8754 6020, på e-mail: los@pip.dknet.dk eller på fax: 8754 6021.
Fest lørdag aften
Ja tak, j e g v i l gerne deltage i LØS/LØB's årsmøde
J e g har samtidig fornyet mit medlemskab af LØS og
og generalforsamling Jeg tilmelder mig:
indbetalt:
• Hele weekenden (fredag kl. 18 til søndag kl. 15) Vi bliver .... Voksne .... børn under 12 år. • kr. •
200,-
Kun søndag (generalforsamlingen).
Vi b l i v e r . . . . Voksne
Jeg har plads til fra (angiv b y )
børn under 12 år.
Jeg
individuelt medlemsskab
kr. 100,- for individuelt medlemskab i
fællesskabet
i min bil
Jeg har behov for transport til (angiv b y )
•
for
• Kr. 500,- for medlemskab af fællesskabet. har
i
personer fra
alt
indbetalt vedlagt check
kr
På giro 596-6752 / på
Årsberetning for året 1999 Af Thomas Seiersen, formand for L.Ø.S.,12. januar 2000
sammensat af nogle enkelte gengangere og flere nye ansigter. Der har t i l dato været afholdt 3 bestyrelsesmøder og et følger i februar. Vi har afholdt møderne som 24 timers møder fra fredag eftermiddag t i l lørdag eftermiddag, og vi har også været på Dyssekildegård og Hesbjerg. Det har været et meget aktivt år ikke mindst takket være vores to sekretærer, Troels og Allan, der begge har været ansat 25 timer pr. uge. Sekretariatet har i 1999 fået tilskud fra den Grønne fond og fra I n d e n rigsministeriets Landdistriktspulje og i august bevilligede Den Grønne Fond yderligere penge t i l en sekretariatsfortsættelse t i l og med år 2000. Fra Gaia Villages har v i modtaget 100.000 kr. frem t i l juli 2000. Herudover har vi modtaget støtte t i l e n kelte af vores LØSNET numre.
I
det forgangne år har følgende personer siddet i bestyrelsen:
Thomas Steen Seiersen (formand, Munach), André Nordlys Thomsen (Hesbjerg), Inger Foldager (Munkesøgård), Dorte de la Cour (Christiania), Karen Svensson (Gaia Villages), Hjørdis Oppedahl (Fjordvang), Birgit Bomberg (Meilgaard) og Peter Frøby, (Dyssekildegård). Suppleanter: Ulla Trædmark Jensen (Hjortshøj), Hildur Jackson (Gaia V i l lages) og Line Arnved (Meilgaard). Hamish Stewart har fungeret som i n tern revisor. Bestyrelsen har i årets løb været
Bestyrelsesåret 1999 indledtes med et opløftende møde på Meilgaard slot i april. Det opløftende lå for mig i, at komme tilbage t i l det sted, som var udgangsstedet for LØS's stiftende generalforsamling. Men også det opløftende i at kunne besøge endnu et fællesskab, der bestræber sig på at implimentere vores bæredygtighedsbegreber, og som ønsker at udveksle visioner og forhåbninger for den fremtid, de ønsker at påvirke. En bestyrelsespost i LØS er udover det gode samvær og de mange snakker også en berigende mulighed for at se og opleve andres dagligliv og dermed livsbetingelser. Og vi må konstatere, at der virkelig "er gang i d e n " rundt omkring. LØS har igennem året udvidet sin medlemsskare fra 33 t i l 40 fællesskaber og fra 180 t i l 240 enkeltmedlemmer. Det er positive resultater og skyldes, at vi har deltaget aktivt i møder landet over. Listen over foreningens fortagsomhed er så lang, at
jeg ikke i det følgende når ind på alle emnerne, men udvælger de, som har været gennemgående. På Internet kan man fordybe sig i foreningens arbejde, og jeg v i l anbefale at lægge vejen forbi - der sker nemlig noget på www.gaia.org/losdanish! I april var der opfølgningsmøde i Silkeborg på det møde, der havde samlet 170 deltagere i januar måned. Også denne gang deltog LØS, og da begreberne frizonestatus har været en stor del af snakken på møderne, og da Øko-net i oktober kaldte t i l "Økologisk Samling" på Snoghøj Folkehøjskole om frizoner, indtrådte LØS ved Troels i et udvalg, der arbejder videre med frizoner. LØS v i l indsamle og systematisere den viden, der findes i medlemsfællesskaberne omkring de barrierer og muligheder med zonelovgivning, belåning, frizone, selskabsformer, e t c , man har mødt i bestræbelserne på at skabe sit fællesskab. Her i januar har LØS indkaldt t i l samling, hvor bl.a. advokat Knud Foldschack deltager. Vi samarbejder i dette arbejde med ØKO-NET. Bestyrelsen har i maj og juni arbejdet på at samle foreninger og organisationer i Danmark til en fælles fredsappel for Kosovo. Det var et langsommeligt og svært arbejde, der ikke gav de store resultater, men som prøvede bestyrelsen af. Der var delte meninger i bestyrelsen, til trods for at alle j o ønsker fredstilstande på jorden. J e g vælger her i bakspejlet at sige, at fredsappellen blev skabt i forbindelse med Kosovokrigen, men at den uværgeligt må handle o m , at økosamfund ikke tilskynder nogen form for krig, og at man i stedet bestræber sig for at finde en fredelig måde at leve sammen på. Krig kan ikke være en løsningmodel, men er et udtryk for afmagt og manglende økologisk forståelse. Siden maj har LØS arbejdet t æ t sammen med LØB og DCB (Dansk
Center for Byøkologi) samt Grøn I n novation (Kaj Hansen og Hamish Stewart) omkring etablering af et samarbejdsprojekt. Projektet kalder vi "Sådan v i l vi b o " , og hen over sommeren har vi formuleret projektet og skabt kontakter til andre samarbejdspartnere. Projektet forventes søsat fra foråret 2000 og forløber frem til og med 2001. Formålet er at stimulere og styrke debatten i krydsfeltet mellem pionerer og det almene og mellem land- og i byområder, om hvordan vi v i l bo nu og i fremtiden. Det er netværksprojektets hensigt at fremme en udvikling af bæredygtige bosætningsformer i byen, i landbyen og på landet. Vi v i l udvikle måder at leve og bo på, som ikke belaster naturgrundlaget mere, end at vi kan overdrage Jorden til kommende generationer i en bedre tilstand, end den p.t. befinder sig i. Projektet er inddelt i 5 faser. 1) forundersøgelse af hvorfor folk vælger at bo, som de gør, 2) et seminar, med en bred række oplæg, herunder præsentation af resultater af forundersøgelsen. En række workshops v i l fokusere på visionerne og betingelserne for realisering - lovgivning, økonomi, fordomme o.s.v. 3) arbejdsgrupper og kursusforløb der ud af seminaret dannes og som detailbearbejder de enkelte problemstillinger, frem til en serie kurser, som udbydes flere steder i landet u n der folkeoplysningloven samt kursusforløb for beslutningstager i de amtslige/kommunale administrationer. 4) et opsamlende seminar hvor løsningsmodellerne præsenteres der fokuseres på politisk deltagelse og god mediedækning - der udskrives gerne konkurrencer om forskellige bebyggelsestyper: byen, landsbyen og landet. 5) afvikling af arkitektkonkurrencer, selvbyg- medbyg- og renoveringsprojekter samt udvikling af nye lokalplaner. Der er i oktober blevet sendt ansøgninger om økonomisk støtte til de 4 første faser til Indenrigsministeriets Landdistriktspulje (tilsagn/afslag vil foreligge i marts 2000), Bypuljen ved By- og Boligministeriet (endeligt til-
sagn v i l foreligge i januar 00) og Den Grønne Fond (tilsagn kom i december). Projektet v i l for LØS betyde, at vi kan få synliggjort og videregivet de vanskeligheder, vi støder ind i, når vi gerne v i l etablere økosamfund, og at vi kan indgå i et samarbejde under megen bevågning. Ydermere v i l vores arbejde blive honoreret, idet vi bl.a. skal varetage sekretariatsfunktionen for projektet. Projektet bliver derfor en del af den fremtidige bestyrelses arbejdsområde. LØSNET er udkommet i 4 medlemsnumre. Vi har formået at holde et blad i samme flotte stil og Layout og flot holdt sammen af bestyrelsens skiftende redaktører, sekretærerne og layouter Niels Erik Boesen. Bladet har i årenes løb været diskuteret meget, idet bladets økonomi er afhængig af midler udefra, men det ser ud til, at vi til temanumrene, som dette nummer, opnår en bæredygtig økonomi - dog skal der arbejdes ihærdigt fra nummer til nummer. Vi har ligeledes formået at få vores danske hjemmesider opdateret og aktualiseret, så vi i dag er der med det sidste nye. Specielt kan fremhæves LØSNYT, hvor sekretariatet i ganske kort form og med kildehenvisning videregiver den information, sekretariatet får ind, og som vi mener har interesse for vore medlemmer. Tanken er, at siden opsættes på opslagstavlen rundt omkring til almindelig læsning. Siden fås tilsendt ved oplysning af emailadresse til sekretariatet. Ligeledes er der LØSWEB, der supplerer LØSNET med relevante artikler. Internet er godt og sparer mange udgifter til trykning og papir, men helt undvære LØSNET kan vi ikke. I j u n i arrangerede vi Sommersolhvervsseminar på Fjordvang i T h y med deltagelse af ca. 80 personer fra hele landet. Det blev en kanonsucces, men også et enormt arbejde. Først og fremmest var der inspirerende, kærlige, mærkelige, dejlige, særlige, vigtige, begavede, dumme, herlige, musiske, maleriske og følsomme møder mellem mennesker. Der var også inspirerende workshops om permakultur, sang/stemmetræning, shamanisme, konfliktløsning, husbyggeri, meditativ mu-
sik, indisk hellig sang med Premo, Edit Piaf sang, fredsdans, afrikanske trommer, sing along med Pernille Schiøtz og meget meget mere. Sidst, men ikke mindst var der det dejligste vejr næsten alle dage. Om vi gentager succesen må blive op til den kommende bestyrelse at bestemme. 1999 blev også det år, hvor vi i LØS blev mere involveret i det større netværk, som vi er en del af. André repræsenterede LØS i Ecotopia mødet i Rumænien (årlig samling for økologi og aktivisme - 300 deltagere fra 35 Lande) og Modmagtstræf 99 i Sverige (Nordisk Folkerigsdag og Aktivistlejeren) omkring emnet Globalisering. Jeg tog i oktober til GEN Europe bestyrelsesmøde i Tyrkiet som nyindvalgt bestyrelsesmedlem og kom hjem, som kasserer for bestyrelsen. Omtale af mødet kan læses i et kommende nummer af dette blad, men forunderligt dejligt var det at møde mennesker, der havde mødt André i Rumænien og som havde set det samme lys i ham, som vi andre har mærket ved hans gode nærvær. Trist var det at måtte viderebringe meddelelsen om hans pludselige død 3 uger forinden. Et stort chok for os alle i bestyrelsen. Bestyrelsen har ikke skelet meget til referatet fra generalforsamlingen 1999, men vi er alligevel kommet omkring flere af de emner, der blev stukket ud som mulige arbejdsemner for året. På den måde finder j e g , at bestyrelsen har været velfungerende trods den nye sammensætning. Der er dog et emne, som jeg ikke mener, vi har fået taget hul på, og som der bør arbejdes på i fremtiden. Det emne har jeg valgt at komme omkring i dette blads leder, idet det ikke hører til i en beretning, hvad vi ikke har nået. Tak for jeres vedholdende medlemskab af foreningen - kom til vores generalforsamling og overvej, om ikke du skulle sidde i bestyrelsen med lige netop dine tanker for en fælles bæredygtig fremtid. Husk at købe og sælge vores bøger, idet det hjælper foreningens fortsatte beståen.
"Har I skønhed, som leder hjertet fra former af træ og sten til det hellige bjerg? Sig mig har I dette i jeres huse? Eller har I kun velvære og begæret efter velvære, dette snigende noget, som kommer til huset som gæst og siden bliver vært og derefter herre? Kahlil Gibran. Profeten. 1964.
Naturen som bygmester Af Niels Bandholm, gymnasielærer i fysik, domekonstruktør, sufifortæller.
Naturen e r s m u k Skabt ud af naturen er vores sans for det smukke. Jeg mener, at forklaringen på, at vi opfatter naturens former og mønstre som smukke og æstetisk tiltalende, skyldes, at v i selv er natur, der kan føre sin oprindelse milliarder af år tilbage . Fugle søger mager, der er farvestrålende og symmetriske. Asymmetri er tegn på sygdom, og disse egenskaber ønskes ikke i arv. Forsøg med mennesker viser, at vi også finder helt symmetriske ansigter s m u k k e s t . Vores opfattelse er udviklet t i l at genkende naturens mønstre som smukke. Dyr og planters skælmønstre genfindes i et t e g l - eller trætag, som vi finder æstetisk tiltalende. 1
2
I krystallernes mikroskopiske verden ser v i atomerne ordnet i strengt matematiske mønstre, der virker kedelige i deres uendelige gentagelse, men i naturen møder v i en gentagelse med variationer, f.eks i snegles eller leoparders mønstre. Her er grundlaget også en gentagelse, men ikke lig krystallernes, som mursten i en mur, men ved at kemiske reaktioner både selvforstærkende og hæmmende virker tilbage på sig selv. Man ser den fine overensstemmelse mellem sneglens mønster og resultatet af en meget enkel matematisk model, der skaber samme mønster. 3
Dette er blot et af mange resultater fra den forskning, der foregår indenfor kaos og selvorganiserede systemer. Det viser sig, at det levende udfolder sig i det kritiske område mellem en eksplosiv vækst og en stivnet død på kaoskanten, også kaldet svagt kaos, i såkaldt selvorganiseret kritikalitet. I kaosteorien møder v i de velkendte fraktaler, hvor delen ligner helheden, som grenene på et træ ligner hele træet. Vi finder det også i floddeltaer, blodkarrene og lungernes struktur. 4
5
Naturen e r rig og g e r r i g I naturen ses en mangfoldighed af former, der er udviklet gennem millioner af år, men hver form er udtryk for naturens økonomi, hvor de
samme elementer gentages i en uendelighed. Hvis et område skal dækkes bedst muligt med mindst materiale, så er træformen også den bedste og kræver blot et enkelt program, der gentages ved hver forgrening. Men selv om der findes 250.000 forskellige højere planteformer, så er det de samme enkle matematiske Lovmæssigheder, der kommer frem, når man ser træstrukturen ovenfra. Det ses tydeligst i blomster som f.eks solsikken:
Det viser sig, at antallet af spiraler, der drejer hver sin v e j , følger fibonaccitallene: 1,1,2,3,5,8,13,21,34,.. hvor hvert tal er summen af de to foregående. ( I den viste solsikke er det tallene 21 og 34) Dividerer man to på hinanden følgende tal i fibonaccitallene får man tilsidst det gyldne snit: 0,618, der siden klassisk tid er anset for særligt smukt og harmonisk. 6
Brian Goodwin mener, at denne matematiske Lovmæssighed skyldes, at hver nyt skud herved får mest plads. Man kan sige, at omgivelserne er det formgivende felt. Formen er altså ikke entydigt styret af generne, der blot styrer skuddenes væksthastighed, der er forskellig fra plante til plante. Dette er årsagen til den store mangfoldighed i former med samme grundlæggende matematik.
N a t u r e n er s m a r t Men ikke blot udnytter naturen rummet og generne bedst muligt, men effektiviteten af energiudnyttelsen og genbrug af stoffet er tunet til det maximale. I muskelceller omsættes kemisk energi til fysisk arbejde. Effektiviteten er på 58%, hvor normale motorer ligger på 25%, og kraftværksturbiner kommer op på 40%. Kun i de allernyeste brændselceller kommer man op på en effektivitet, der minder om naturens. Et andet eksempel er fotosyntesen, hvor 38% af den absorberede solenergi omdannes til kemisk energi, mens fotoceller normalt kun udnytter 1015%, og højest kan komme op på 28%. Et tredie eksempel er det uhyre effektive genbrug af mineraler og ressourcer, man ser blandt organismerne i en tropisk regnskov. Her går intet til spilde.
Hvorfra kommer denne intelligens? J o , den findes i cellerne, disse klodens første beboere, der har været her i 4 milliarder år - et ufatteligt tidsspand - så de har haft tid til at gøre erfaringer. De mindre smarte er hele tiden sorteret fra. Vi mener selv, vi er smarte, men lad os et øjeblik sammenligne cellens i n formationsbehandlende kapacitet med en computer. Man kan lave et skøn over klokfrekvensen i en celle. Den er på ca. 500 MHz, som i en moderne PC, og lagerkapaciteten i DNA-molekylet er på ca. 2 GB, eller ca. 3 CD'er, hvilket også svarer til harddisk-kapaciteten i en PC. Men det varer længe før de menneskeskabte computere bliver så små, at de ikke kan ses med det blotte øje og blot bruger en 10 milliarddel (10-10)watt i drift. 7
Vi består af over 1000 milliarder af disse celler (10 ), der lever og ånder, arbejder og kommunikerer i vores organisme - ligesom vi lever og ånder sammen med alle andre levende organismer i jordens samlede økosystem, som Lovelock kalder G A I A . Og lige så lidt som den enkelte celle i organismen forstår organismens hensigter og drømme, lige så lidt v i l nok det enkelte menneske kunne forstå evolutionens drømme. 12
8
Cellen s o m i n g e n i ø r Jeg er nu ved at komme frem til pointen med denne artikel: Hvorfor opfattes naturens former og mønstre gerne som smukke og æstetisk tiltalende, og hvorfor beskrives økologisk byggeri undertiden som grimt? Æstetik er mere end blot det formmæssige udtryk, vi kan genkende i naturen. Formen skal desuden, som i godt design, vise en hensigtsmæssighed mellem funktion og konstruktion. Bindingsværket i bondehuset, stræberpillerne i de gotiske katedraler og søjlerne i de græske templer havde en konstruktiv funktion, der efterhånden blev en del af det kunstneriske udtryk.
Når vi ser muskelspillet under huden på en hest eller på et menneske, anses det også for at være smukt. Alle dyr er opbygget af knogler eller kropsskaller, der kan virke som fæstepunkt for muskler og sener. I alle konstruktioner kan kræfterne opdeles i tryk- og trækspændinger. På e n gelsk har Buckminster Fuller, der er mest kendt for sine geodesic domes, skabt ordet tensegrity . Disse ideer inspirerede Donald E. Ingber til nye tanker om cellens indre opbygning i midten af 1970-erne, og de er efterhånden ved at være alment anerkendte. Vi kender alle følelsen af levende kød. Det er hverken flydende eller fast, men elastisk. Det skyldes, 9
10
at der i cellen findes to grupper af molekyler, nogle der kan tage tryk (bl.a. mikrotubuli og cellevæske) og andre, der tager træk (bl.a. mikrofilamenter). I billedet herover ser man dem som et netværk gennem hele cellen, der sætter cellen i stand t i l at bevæge sig, dele sig, transportere stoffer rundt m.m. Figuren her t i l venstre viser ikke, som man skulle tro, cellens indre molekyler, men kosmos i den allerstørste skala med tråde af millioner af g a laxer, der tiltrækker hinanden med tyngdekræfter. Så både i det største og i det mindste finder v i de samme strukturer og principper. J e g syntes det i sig selv er æstetisk tilfredsstillende at finde disse tensegretystrukturer både i det største og i det mindste. Det største i d e t m i n d s t e Der er en kobling mellem det største og det mindste. Co-evolution kalder Erich Jantsch11 det. Da jordens atmosfære f.eks. blev iltholdig for ca. 2 milliarder år siden på grund af fotosyntesen, ændrede det vilkårene for alle celler. Da dannedes de komplicerede celler, der kunne udnytte ilten i en mere effektiv energiomsætning, og de blev senere grundlaget for alle de flercellede organismers liv. Og da Livet for ca. 500 millioner år siden gik på land som planter og dyr, dannede ilten atmosfærens UV-beskyttende ozonlag. Samtidig stabiliserede biosfæren i følge Lovelock jordens temperatur samt atmosfærens og havenes sammensætning, så de var optimale for Livets fortsatte udvikling. Domehus
ner, hvor den største er en 7 m høj kuppel på 135 m . Domens dobbeltkrumme form bestående af trekanter giver den en enorm styrke trods et lavt materialeforbrug. Som et æg, har den samme form som planeter og stjerner. Den er let og kan derfor bygges og færdiggøres fra toppen og nedefter, hvorved den vokser opad som en organisk form. T i l sidst må domebyggere og En rumkoloni er det ultimative øko- hjælpere løfte den 1,5 ton tunge logiske " h u s " , hvor beboerne er a n - bygning op på sit fundament. Det g i svarlige for fødevare og energipro- ver en følelse af fælles styrke. Billeduktion, affald og recirkulation, sty- det herunder viser det sidste løft af en dome, jeg byggede for godt 10 år ring og udvikling. siden på folkecenteret for vedvaMan kalder undertiden huset for rende energi. den 3. hud, hvor klæderne er den 2. hud. Man kunne kalde cellen for En tilsvarende byggede vi med O.hud, og i dette perspektiv kan jor- unge økoaktivister i Horno i Tyskland dens (eller rumkoloniens) økosystem i 1996. Landsbyen er dømt til udrydog atmosfære kaldes den 4.hud, der delse, da der 100 meter under den er beskytter os mod kosmos, kulde og et 5 meter tykt brunkulslag, der skal dødbringende stråler. udnyttes af et nærliggende enormt brunkuls-elværk. Byggeriet var et "Jeres klæder dækker over meget af led i landsbyens politiske kamp for jeres skønhed, men skjuler dog ikke overlevelse. det uskønne." Kuplen har et vindue i toppen, der som en femtakket blomst åbner sig Kahlil Gibran. Profeten. 1964. mod himlen, når det er varmt. Dens aerodynamiske form sørger også for Mit ø k o l o g i s k e b y g g e r i aftræk i toppen ved alle vindretninMen tilbage til jorden her og n u . I mange år har jeg været inspireret ger og selv det armerede plastfolie er af naturens konstruktionsprincipper med til at give domen styrke, idet det bl.a. tensegrety, som j e g har omtalt. hindrer udbøjning af de tynde træDet blev til lette domekonstruktio- spær, som domen er opbygget af. Der Vi er nu langsomt ved at erfare denne sammenhæng mellem vores dagligdag og drivhuseffekten, der påvirker den globale vejrmaskine. Men måske først, når menneskeheden engang i fremtiden v i l Lave kopier af jordens økosystemer ude i rummet, vil de føle en direkte ansvarlighed for de konstruktioner og det miljø, der omgiver, beskytter og opretholder dem.
2
er udviklet et specielt elastisk knudepunkt, der passer til den utraditionelle byggeform, der er usædvanlig hurtig og hverken kræver stillads eller kran. Med sin høje grad af rotations-symmetri, er byggeriet en decentral gentagelse, der kan udføres af parallelt arbejdende grupper. Det 3-dimentionelle netværk danner en rumlig mandala, der inspirerer og provokerer den traditionelle 2½-dimentionelle bevidsthed og sammen med de overraskende akustiske resonanser stemmer den sindet til højtid og eftertanke. Jeg brugte også domebyggeri i en uddannelse for bosniske flygtninge, da jeg var deltidsansat ved dansk flygtningehjælp i 96-97. Først var de medbyggere, så skulle de selv bygge, og tilsidst skulle de virke som i n struktører for andre, så på kort tid havde de bygget 20 - 30 domer rundt på landets flygtningecentre - men samtidig havde de lært dansk, fået selvtillid og bygget sig selv lidt op og det var nok det vigtigste. Økologisk byggeri skal indgå i en meningsfyldt sammenhæng, være frigørende og inspirerende, som det ses i det nu så populære halmbyggeri men jeg mener også, at man kan hente æstetisk inspiration i naturen til nye husformer. Jeg v i l illustrere det med en model af et domehus, jeg har drømt om at lave i mange år. Det var meningen, at det skulle ligge i T h y , hvor man ser mange gravhøje.
(se ill. domebill. side 49 (nederst til højre af de 4) Det ligner en mellemting mellem en gravhøj og en flyvende tallerken - en elverhøj. Søen syd for huset reflekterer lyset op i loftet med levende bevægelser, så man fornemmer de dansende elverpiger. Men økologiske huse kan også indgå i en økolandsby, hvor man har fælles energi- og fødevareforsyning, affaldshåndtering, socialt fællesskab m.m. I Andelssamfundet i Hjorthøj i Århus har jeg nu planlagt en dome12 med et andet formsprog. Det ligner mere en krystal, eller et forstørret virus. Normalt er det et problem, at domen får skrå sider, men denne, der er bygget over den runde geometriske form "triacontrahedron", har lodrette sider, hvis den vendes rigtigt, (ill. de tre krystalfigurer her til v e n stre) Dens grundelement er den samme rombeform, der kan seriefremstilles og indgå i en let sandwich-konstruktion, der kan samles på stedet. (se ill. af krystalformer nederst) Den har indbygget en mængde talmystik ligesom man finder det i de gamle katedraler eller pyramiderne. Her henviser det til den matematik og struktur, man finder i den levende natur. Det gyldne snit, som før omtalt, går igen i rombeformen og fin des mange steder i b y g n i n g e n . Når tagets ens romber projiceres ned på gulvet, dannes to nye romber. Matematikeren Penrose har vist, at man med disse to former kan dække en
Noter: 1) Se min artikel "Af lys er du kommet..." i Økologi er på alles læber. Hovedland dec.l999. 2) New Scientist 16 jan.99 3) Se Hans Meinhardt: The algoritmic beauty of sea shells. Springer 1995 og 4) Per Bak: How nature works. Oxford Uni. press. 1997. 5) Philip Ball: The self-made tapestry. Oxford Uni. press. 1999. 6) Brian Goodwin: How the leopard changed its spot. Phoenix 1995, 7) Antallet af instruktioner pr. sekund. Jeg har beregnet hvor mange ATP-molekyler, der omsættes hvert sekund i en gennemsnitscelle. De indgår i alle "beregningsprocesser", hvor der dannes proteiner, flyttes stoffer, kopieres, repareres m.m. 8) J.E.Lovelock: Jordens tider. Hovedland 1989. 9) Fra kombinationen integrity.
flade på stadigt nye måder uden gentagelse. Den rummer den sjældne 5 talssymmetri, som man også finder det i de islamiske mønstre, (ill. Penrose nederst til venstre + A l hambra ovenfor)
"Det matematiske mysterium, troen på at virkelighedens dybeste mysterium kan fanges i en ligning eller en geometrisk konstruktion er den teoretiske fysikers private religion. Som anden sand mystik kan den ikke kommunikeres i ord, den må erfares"
Man finder forøvrigt den samme symmetri i flisemønsteret ved storkespringvandet i København. Man har de sidste 15 år fundet helt nye krystalformer , der før var utænkelige såkaldte aperiodiske krystaller. De ligger på grænsen mellem det flydende kaotiske som i glas og det faste regelbundne, som i døde krystaller. Livet udvikler sig som før nævnt netop på kaoskanten mellem flydende og fast, så på den måde bliver huset Ladet med en talmystik, der v i ser hen til den teoretiske fysikers eller naturforskers religion.
Lee Smolin 1997.
13
Den æstetik og symbolik, jeg her o m taler, er måske ikke direkte synlig for øjet, men måske nok for sjælen. J e g tror, det er vigtigt, at fremtidens huse og især økologiske huse rummer mere end velvære og miljørigtige materialer. De skal også være boliger for sjælen som tidligere tiders hellige huse. Ikke egohuse, men huse for selvet, ligesom naturen er det.
af ordene tension og
10) Donald E. Ingber: "The achitecture of Life." Sci Am. jan.98 eller New.Sci. 2.oct.99: "Hard cell soft cell". 11) E. Jantsch: The self-organizing Pergamon 1980.
universe.
12) Tidligere omtalt i prisopgaven Sonnerupprojektet og "Velkommen til fremtiden" Modtryk 1998. 13) Se bl.a. Sci.Am apr.91 og New.Sci. 27 feb.99.
Økofællesskaber
Navnene t i l Numrene på D a n m a r k s k o r t e t A70 Toustrup Mark 1 Andelsforeningen Baungården 2 Andelssamfundet i Hjortshøj 3 Bofællesskabet Kirkebakken 5 Bornholms Miljø- og Energikontor ... 6 Danske Naturgårde A / S 7 Den Grønne Genbrugshal 8 Fjordvang 9 Nordvestjysk Folkecenter 10 Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden 11 Gaia Technologies 12 Gaia Villages 13 Græsrodsgården 14 Hertha Levefællesskab 15 Hesbjerg 16
Kirstinelund Købmandsgården Landsforeningen for Økologisk Jordbrug Meilgaard Slot Merkur Munach Munkesøgård NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Netværk Mariager Fjord Nyt Forum Råd og Dåd Butikken Snabegård Svanholm Sættedammen Torsted Vest Udgården Vaarst Vestervang Vester Gror
17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34
Væksthøjskolen Djursland 35 Økologiske Igangsættere 36 Økologiprojektet i Stenløse 37 Økosamfundet Dyssekilde ( T o r u p ) . . . 38 Den Økologiske Have, Odder 40 Landsbyen i Svendborg a Boform 2000 b Økologisk Småbebyggelse i Randers c Holstebroprojekter d Solbyen e Naturhusene i Svanninge f "Dasaltehest" j Fem-i-en k Bofællesskab på Fyn l Landsby 2000 m Ellebækgård o Projekt Spirit p Økolandsby i Kalvehave................................q
Bosætning i Landdstrikterne - Nye udfordringer Landdistrikternes
Fællesråd
holdt i weekenden
15.-16.
oktober møde med ovenstående
tema i
Skelby-Gunderslev på Vestsjælland. Kaj Hansen og Hamish Stewart
deltog
på vegne af LØS, og fik et kort interview med By og Boligministeren Formanden for
til sidst. Fællesrådet
Af Hamish Stewart, intern revisor i LØS og exgeneralsekretær i GEN. Det var en oplevelse at høre, hvor sammenfaldende Thorkild Ljørrings synspunkter er med LØS's ønsker for blanding af bolig, erhverv, energiproduktion, spildevandsrensning, resourseminimering, omsorg, m.v. i landdistrikterne. Med disse synspunkter er der gode muligheder for LØS at blande sig i diskussionerne og at søge tættere samarbejde og finde fælles fodslag. Som landmand og som mangeårig aktiv landbrugspolitiker har Thorkild Ljørring en god forståelse for effekten af landbrugets strukturændringer på landdistrikterne.
Thorkild Ljørring Pedersen og By- og
Boligminister
Jytte Andersen var mødets hovedtalere.
Udfordring ved bosætning i landdistrikter Bosætning i landdistrikterne er en udfordring, indledte Thorkild Ljørring sin tale. Regeringen er også klar over det, og for et par år siden udgav Indenrigsministeriet Betænkning 1333, med titlen "Landdistrikternes udviklingsmuligheder, marts 1997. En af de positive tendenser, som dokumenteres af Betænkning 1333's undersøgelser, er, at flere og flere unge mennesker ø n sker at bo på landet. Ofte veluddannede børnefamilier. Samtidig med at flere v i l flytte på landet, er landbruget ikke Længere i stand til at udfylde landdistrikterne. Der er for Langt imellem gårdene. Derfor må andre befolkningsgrupper ud på landet, mener Thorkild Ljørring. Landdistrikternes Fællesråd har valgt at
tage udfordringen om fremtidens bosætning op, fordi rådet ser et behov for at samle trådene og Lave forbindelser mellem ildsjæle fra de forskellige foreninger, fællesrådet repræsenterer. Indenrigsministeriet har fået foretaget en evaluering af Landdistrikternes forsøgspuljen. A f de knap 1500 ansøgere har godt 50% modtaget tilskud. Projekterne har været overvjejende inden for kultur og fritid, og 75% af midlerne er bevilget til foreninger og selvejende institutioner. Der er eksempler på meget vellykkede projekter, såsom multiinstitutioner, og en vækst i antallet af gårdbutikker. Thorkild Ljørring mener dog, at en læsning af evalueringsrapporten v i ser et stærk behov for et sted, der samler danske og internationale Landdistriktserfaringer og information om projekter. Kort sagt -forskning for landdistrikterne. Der er bl.a. et behov for at forske og udvikle landdistrikter ud fra deres forskellige muligheder, og at undersøge hvordan man servicerer og tilgodeser folks behov. Thorkild Ljørring er ikke i t v i v l o m , at Landdistriktspuljen v i l fortsætte efter dennes sidste uddeling (marts 2000) under den nuværende aftale. Han mener, at der er et behov for ca. 10 gange det eksisterende pulje på 17 mill. kr., der i øjeblikket stilles til rådighed. Målet er 200 mill. kr. om året, som skal bruges til udvikling af boliger og erhverv. Midlerne skal findes gennem en indsats for en koordineret pulje med bidrag fra fagministerier, amter, kommuner, firmaer, osv. Flere f o l k på landet For at kunne udvikle landdistrikterne er der et behov for befolkningstil-
vækst, med den dertil følgende skattegrundlag. Dette er en svær udfordring, men Thorkild Ljørring mener, at målet må være at have 25% af befolkningen boende i landdistrikterne, imod den nuværende 15%. For at ny bosætning kan ske, kræves mere udbredt borgerdeltagelse. Der er et stort behov i landdistrikterne for at diskutere ønsker til fremtiden, og det skal være på tværs af foreninger og kommuner. For at kunne holde liv i vores samfund og vores demokrati, mener Thorkild Ljørring der skal lægges flere beslutninger ud til lokalsamfundene. H v o r d a n får v i f o l k t i l at f l y t t e på landet? En måde at gribe det an på, er at se på de nuværende barrierer for flytning, som de omtales i Indenrigsministeriets betænkning. • Der skal være et sted at bo. Boligerne er ofte nedslidte, og der kræves dels renovering af ældre boliger og byggri af helt nye boliger. • Det kræver service, som kan være svært at opretholde i t y n d t befolkede områder. Boligen For at se på det med boliger må man spørge: Hvordan kan der skubbes til en udvikling mod nye boliger på landet? Der kan være meget forskellige meninger om anvendelse af det åbne land. Naturforeninger har en tendens til at arbejde for en " r e n " og ubebygget natur. De er generelt imod en udvikling i landdistrikterne, som forsøger at integrere bosætning med naturen i det åbne land, mente Thorkild. Der er brug for forskellige typer nye boliger. Nogle med mere plads, storparceller, mini-landbrug m.m. Der er brug for nye kvarterer i tilknytning til landsbyer. Der kunne bo flere familier i tilknytning til nedlagte landbrug. Og der kunne kombineres erhverv og bolig. Sådan en byudvikling skal gennemdiskuteres i det lokale miljø. Ny p r i s o p g a v e For at sætte diskussionen i gang om hvordan fremtidens landsby kan ud-
formes, foreslår Thorkild Ljørring at der udskrives en prisopgave for en ny landsby på åben mark. På denne måde v i l man kunne frigøre sig for bindinger i form af eksisterende anlæg m.v. og være mere fri til at tage utraditionelle løsninger i brug. Som eksempel på noget af den nytænkning, der skal til, så Thorkild Ljørring på nogle eksempler på hvad der skal tages hensyn til med nye boliger: • Der skal tænkes i nye materialer, ikke kun de gængse. Man skal være parat til at gå nye veje, som bygger på landets stilarter. Man kan se på mulighederne i at bygge med halm, træ, lerstampede v æ g , osv. • Husene skal være prisbillige. • Der kan ses på andre muligheder for vejanlæg, evt. flere grusveje. • Det skal være anderledes at bo på landet end i byen. • Der skal være arbejdspladser i det åbne land. • Der skal produceres energi, fra vind, sol og biomasse. • Der skal renses spildevand lokalt i decentrale anlæg (muligheder med pilanlæg m.v.). • Der skal være offentlig og privat service på landet. • Der skal være kultur- og fritidsaktiviteter. Kommunerne skal gå foran. Man kan se, at det ikke er alle steder, at kommunerne er parat til at gøre dette. Men et eksempel er i Sdr. J y l l a n d , hvor man er godt igang med at i n volvere folk i udviklingen af landdistrikterne. Thorkild Ljørring mener, at vi har de rigtige folk de rigtige steder på det rigtige tidspunkt, og at tiden er nu inde til at bevæge decentraliseret planlægning til landsbyerne. Han ser også et behov for et alternativ til byerne, som, han mener, risikerer at forslumme. Og endelig siger han "Der er også et behov for at landsbyerne tager de første skridt, for at kunne blive eksempler til byerne på bosætning i det 21. århundrede."
Thorkild Ljørring efterlyste visioner fra mødet for de kommende 1015 år frem. Det gik vi så i undergrupper o m . Mere om det en anden gang. By- og B o l i g m i n i s t e r e n J y t t e A n dersens tale By- og Boligministeren er også Ligestillingsminister, og hun læste for nylig en undersøgelse i Landsbladet om, hvordan det er at leve på landet. Undersøgelsen giver et trist billede om ensomhed, hårdt arbejde og kønsopdeling. Dette fik ministeren til at sige, at bypolitikken handler meget om velfærdspolitik. Det handler også om t r y g h e d . Tryghed i at folk kan bo i egen bolig uden at være bange for indbrud eller mobning m.v. i kvarteret. Fremtidens byer skal være sunde, smukke og udfordrende. Den bypolitiske strategi forholder sig til, hvordan en god by, stor som lille, skal være. De bypolitiske indsatsområder er: • Boformer. • Byens rum og æstetik. • At skabe gunstige erhvervsbetingelser. • At skabe rammer for demokrati og indflydelse. Landsbyernes udvikling Vi skal kunne se chancer. I fremtiden bliver der mange ældre. Mange v i l ønske at flytte fra deres huse. Der bliver mange parcelhuse til salg i forstæderne. Der skal gives mulighed for, at folk kan blive i samme byer. Der skal gives plads til, at unge mennesker flytter ind. Der er behov for blandede boformer, andels, almenyttige, bofælleskaber, osv. Det har vist sig, at senior bofællesskaber, oldekoller osv er populære. De opfylder behovet for varieret boligsammensætning. Blandede boformer giver muligheder for forskellighed - alder, erhverv osv. Byforbedringsudvalg for mindre byer Kun 25 kommuner har disse udvalg. Ministeren foreslog, at Landdistrikternes Fællesråd måske kunne hjælpe med at afdække, hvorfor så få kommuner har disse udvalg.
L a n d s b y p u l j e n og b y p u l j e n Landsbypuljen under By- og Boligministeriet har givet midler til 9 byfornyelsesprojekter, som var bredere end normalt, i og med de også gjorde noget for kulturelle og sociale sammenhænge. I Bypuljen er der 96 mill. kr. over 4 år, som kan bruges til det bypolitiske arbejde. Der er et ønske o m , at folk kommer med ideer, der er anderledes. En produktudvikling af bypolitikken. Kommunernes Landsforening skælder ud på puljetyranni. Men J y t t e Andersen mener, at puljer kan bruges til at se, om lovgivningsrammer er gode nok. Hvis ikke man sprænger en ramme en gang i mellem, får man ikke udvikling. Frikvarterer Ideen har været at kunne dispensere fra regler, som udviklingsprægede projekter støder ind i. Disse ideer kan ofte bruges i de små byer. Skabe g u n s t i g e e r h v e r s b e t i n g e l s e r Etablering af IT-hjemmearbejdspladser er en oplagt mulighed i landdistrikterne. En vigtig del af bypolitikken er, at der skal være liv, ikke så meget funktionsopdelte byer. J y t t e Andersen ser meget optimistisk på fremtidens muligheder. Spørgsmål t i l m i n i s t e r e n Kaj Hansen: Kan frikvarterer blive til frizoner. Kan kommuner lave eksperimentzoner. Kan det lade sig gøre i.f.t. By- og Landzone lovgivning? J y t t e Andersen: Jeg er klar over ønskerne om skabe plads til forskellige eksperimenter, også økologiske. By- og Landzonelovgivningen ligger i Miljøministeriet. Mange små kommuner ønsker, at lokalplaner kunne blive knyttet til By- og Boligministereiet, og at regionalplaner bliver forankret i Miljøministeriet. Man kar kigget på det, men det kan ikke lade sig gøre. Et udvalg kigger på planloven og kommer med en revision. By- og Boligministeren har i stedet høringsret på alle sager, der kommer til Miljøministeren. Fristedsmuligheder kan være med til at påvirke planloven, hvis de giver gode eksempler. Man skal komme med nogle gode forslag. Forsøg på
frikvarterer skal være i lille målestok. F.eks ikke ophævelse af lejeloven i Hovedstadsområdet. Tove Olsen, Ringsted: Landsbyer v e d , hvad de v i l . Der er mange ord om byforbedringsudvalg, men ikke megen handling. Barriererne er indenfor: • Udvidelse af nedlagte landbrug • Ældreboliger på landet • Byfornyelse. Ideer om storparceller med husene i byzone og jord i landzone. J y t t e Andersen: Der skal følges op på byforbedringsudvalg. Ældreboliger giver muligheder i de små samfund, og derved kan der også frigøres boliger til unge familier. Barbara Diklev: Hvilken rolle kan Byog Boligministeriet spille ift. erhverv. J y t t e Andersen: Der er et udvalg, der kigger på, hvor der ligger problemer. Vi ønsker at få mere blandede erhverv ind i b y z o n e / landzone. Vi er meget optaget af de fleksibele arbejdspladser. Tror på at det kommer, hvilket kommer til at påvirke daginstitutioner m.v. Spørgsmål: Der er et forslag om at lave en fripulje kombineret af flere ministerier? J y t t e Andersen: En koordineret tværfaglig ministeriel indsats (social, kultur, arbejds- , fysiske planlægning) er forsøgt. a) Byfornyelse: er nu ved at blive evalueret. b) Kvarterløft: Ålborg, Randers, Kolding og 4 store kvarterer i Københavnsområdet. Karen Jespersens ideer om 30 kommuner med mere frie muligheder for at aktivere de ledige blev stoppet af økonomiministeren. Mai Britt, Storstrøms Amt: Er Byforbedringsudvalg udtryk for mere demokrati? J y t t e Andersen: Ikke kun byforbedringsudvalg, men også eksperimenter med at lægge f.eks Esbjergs byudvikling ud til lokale organisationer. Zoner som bliver givet en kompetence. Forslag om at lokalplaner skal være mere rullende - i dialog med bor-
gerne, som forbedrer lokalplan, snarere end bare at køre på indsigelsesret. Der er mange fordele i at lægge kompetence ud. Thorkild Ljørring: Hvordan skaber vi fremtidens landsbyer med halmhuse o s v . , billige boliger, billigere anlæg? Hvad med afholdelse af en konkurrence / prisopgave om fremtidens landsby? J y t t e Andersen: Ideen om Fremtidens Landsby lyder meget spændende. Forsøg i Århus med lerhus ved et bofællesskab viste sig at blive dyrere end beregnet. Jeg tror på, at fremtiden bliver mere minimalistisk, reduceret badeværelse osv. Jeg er villig til dialog omkring konkurrence, hvor forskellige puljer kunne kobles sammen. Vedrørende forsøg er der for mange, der evalueres som positiv, men som aldrig bliver stadfæstet i l o v g i v n i n g e n . Der er derfor et behov for en uvildig evaluering. Økosamfunds interview Kaj Hansen - J y t t e Andersen Kaj Hansen: Bæredygtige bosætninger møder mange barrierer, de har brug for mere albuerum og plads til eksperimener. J y t t e Andersen: Jeg kan forstå ø n sket, og der skal være muligheder. Men jeg kender ikke LØS's virkefelt godt nok. Kaj Hansen: By- og Landzone loven tilgodeser ikke, at informationsalder e n / netværksstrukturer har deres egne krav. J y t t e Andersen: By- og landzoneloven er meget restriktiv. Der skal arbejdes langsigtet på en revidering. Frikvarter-forsøg kan ikke sprænge loven, men måske vise behov for lempelser. Kaj Hansen: Hvordan kan vi arbejde med det? J y t t e Andersen: Kom med eksempler. Hvad er det, der ikke kan lade sig gøre? Vær konkret. By- og landzoneloven skal prøves med eksempler.
Åbent brev til Boligministeren Fra Dorte la Cour, Christiania
Kære Jytte Christiania,
d.
og Karen 1/1-2000
Som folkevalgte ministre (tjenere ansat af folket) er det jeres arbejde at administrere vort samfunds midler til gavn for alle og ikke mindst for os, som har behov for andre end de gængse løsninger. I har en opgave for jer, som har mange menneskers bevågenhed - fremtidens boliger for de hjemløse. Jeg har et forslag, som nogle af de boligløse v i l synes rigtig godt om. Men først må jeg sige f ø l gende: 25-30.000 hjemløse mænd og kvinder i vores lille ø-rige. Det er grotesk, når man tænker på regeringens i n v e steringer i militær, motorveje, metroer og broer. Milliarder af skattekroner bliver i disse år investeret i anlæg, som ikke er vedtaget ved demokratiske folkeafstemninger. Alt imens vi skatteydere skammer os over vore medmenneskers elendighed.
o
g Socialministeren
og tegner huse t i l skæve eksistenser og sociale tabere. Huse med centralvarme, bad, træk og slip ud i havet og egen vaskemaskine. Bag arkitekten står entreprenøren, håndværkeren, VVS-manden og ham, der sælger vaskemaskiner. De skal alle sammen tjene penge, og når de har fået deres del af puljen, er der ca. 1/3 tilbage t i l de boligløse. Det bliver oversat i boliger t i l 300.000 kr. pr. bolig, Dvs. 100 boliger om året. Kan I se komikken? Der står stadig 25-30.000 på gaden.
en gave t i l os alle. En fremtidsmodel. Fremover kan beboerne betale en form for billig leje af j o r d e n , således at huslejen incl. forbrug bliver på max. 1000 kr.
Projektet, som j e g har lavet, ser g a n ske anderledes ud. For det første går hele puljen t i l de hjemløse. For det andet er det en løsningsmodel på økologiske principper. For det tredie kan i hvert fald dobbelt så mange mennesker få en bolig, for det fjerde kan de selv bygge husene og dermed få noget meningsfyldt arbejde.
Værkstedsbygningen er den første bygning som opføres af alle i fællesskab. Højt fundament, trækonstruktion og tag. A f hensyn t i l landskabet er alle tage levende biotoper - altså græstage. Ydervægge bygges af halmballer og pudses ude og inde med ler og sand. Når vinduer og døre er sat i n d , kan huset i starten også benyttes t i l overnatning. Denne bygning har installeret el og vand, og alLerede først i j u n i kan den være færdig. 200 par hænder er noget, der rykker.
I efteråret 99 fandt jeg stedet. Tippen - en losseplads i Københavns Havn, nedlagt for 35 ar siden og nu et pionérlandskab med træer og buske og høje græsser. Et vandhul og to "bjerge"; et yndigt landskab omgivet af vand t i l 3 sider, kun 20 minutter fra Rådhuspladsen. Det er et o m råde, der har opnået en form for fredning eller beskyttelse af Miljøministeriet. Men Havnevæsnet og Staten slås om rettighederne, og entreprenørerne står i kø for at bygge ny i n dustri og ejerlejligheder.
I en treårig periode afsættes 3 gange 30 millioner kroner til boliger for hjemløse.(Boligministeriet) Det lyder flot, men reelt løser det kun problemet for 1%. Der er brug for 3 milliarder, og dem må I se at finde, og der er ingen t v i v l om, at I vil få befolkningens opbakning. I ved selv, at 3 gange 30 millioner er kejserens nye klæder, et spil for galleriet på bekostning af den del af befolkningen, der ikke ønsker eller Jeg foreslår, at området gives kvit og magter, at deltage i udviklingens frit t i l hjem løsprojektet som gave, ødelæggelser, eller ikke magter det med den klausul, at området er bilfrit, og at byggeri og installationer sjælløse tempo. følger de fineste økologiske principRundt om i landet sidder arkitekter per. Når projektet er fuldført, er det
Hvis 200 hjemløse tænder på forslaget, kan projektet starte t i l foråret. Et stort telt rejses, og der undervises i halmballe- og cobbyggeri, og hvad dertil hører af cob bænkeovne, solceller, solfangere, vindmøller, komposttoiletter etc.
Nu har alle fået et praktisk kendskab til byggeriet, og man kan tage fat på boligerne efter de samme principper, og hvis tegningerne følges nogenlunde, v i l dette byggeri også foregå i fællesskab, men i mindre enheder, og nogle v i l foretrække at bygge små selvstændige huse. I løbet af august/september v i l husene så småt være t i l at bo i, og små vindmøller, solceller, rodzoneanlæg og komposttoiletter installeres hensigtsmæssigt. Ved indgangen t i l området etableres
en materialeplads, men indenfor o m rådet er der ingen larmende lugtende maskiner, men hestevogne, ladvogne, trillebører og cykelvogne. Det tager ikke længere tid med så mange hænder, og naturen bliver ikke hærget. Et socialøkologisk bosætningseksperiment, gennemført af boligløse mennesker, til gavn for dem selv og os. Stedets beboere v i l ligge inde med en knowhow, som er uvurderlig for samfundet, og jeg tror, mange v i l elske at give en hånd med.
Da området er en losseplads, skal der ikke graves huller og render. Det betyder f.eks., at man må gå til v a n d forsyningen efter vand et par gange om ugen. Sådan har j e g selv levet i 23 år, og det er meget fint. Vandet bliver kostelige dråber og ikke bare noget, der løber ud af hanen og ud i havet. Man kunne også etablere en v a n d v o g n , der med lokallønnet arbejdskraft leverede frisk vand til h u sene én gang om ugen. Værsgo', dette er en gave til de boligløse. Hvis I også synes om ideen, er det bare med at tage fat i den lange ende. J e g står gerne til rådig-
Fra projektets start er alle 200 nu re- hed som koordinator sammen med gistrerede på Tippen og modtager bi- LØS og LØB. standsydelse. Alle kan fortsætte på bistandshjælp i hele opbygningsfa- Velkommen til fremtiden sen og gerne indtil stedet begynder at kunne oppebære en økonomi (ca 5 PS. T i l alle jer, som er registrerede år). Der er således ingen økonomiske boligløse i Københavns A m t : problemer, og man kan helt hellige Henvend j e r til foreningen "Hus sig arbejdet, og gå mæt og glad til forbi", Kofoed Skole, Nürnberggade 1, hvile. 2300 Køb. S, Tlf. 32 68 02 56.
Sjælefred Jeg syntes, at det var noget lort det hele, både alt i alt og i de enkelte dele, men jeg syntes, det måtte kunne bruges til noget - selvom det måske lød lidt fjoget.. I muldbænk bør alt lortet formulde igen i hele kredsløbet rulle. Og sådan fik jeg ram på alt det lort, som jeg har gjort. Af asadan
NYT FRA ØKOSAM
Nekrolog over André "Nordlys"Thomsen, Hesbjerg
Foto af Patrizia
Af Allan Elm André dukker først op i LØS's bestyrelse og i foreningsbladet LØSNETs spalter i j u n i 1996 og bekender sig her åbent t i l det enkle Liv uden afhængighed af "systemet", og han levede konsekvent derefter. I n t e t t v u n get arbejde her. Hans utrættelige oprør mod pyramiderne og hans argumenteren for cirklen - tingmødet, hvor alle kan tale, og alle bliver hørt, må være legendarisk. Hans underfundige form kunne undertiden ryste selv os, der kendte ham, når det pludselig gik op for é n , hvad han egentlig talte o m . Og tale det gjorde han. Varmt og længe. Uanede mængder af erfaring og viden delte han rundhåndet ud t i l alle, der ville høre. En omvandrende historiebog var han, men ikke den "officielle" historie nej græsrøddernes, de undertryktes, de rødes, de arbejdsløses, aktivisternes - deres historie kunne han - ud fra egen deltagelse og medopleven gennem en hel generation. En gåtur i det indre København var som en vandring i folkets oprør mod utålelige livsforhold. Hans sidste vision i forhold t i l LØS, var at bruge de nye medier e-mail og internet t i l med korte overskrifter og kildehenvisninger at få bedre styr på den enorme mængde information, som hver dag vælter ind over os. Således at sekretariatet kan blive endnu bedre t i l at hjælpe fællesskaberne og bestyrelsen med at danne sig overblik over indholdets relevans. Selv få timer før hans alt for t i d Lige død af en blodprop i hjernen, var han aktivisten og poeten, som stod op ved frizonemødet på Snoghøj Folkehøjskole og læste
et tillempet eventyr om Klodshans, som undrer sig højligen over mødeformerne, selv efter at han har fået prinsessen og det halve kongerige. Ingen hvilen på lauerbærene her. Utrættelig videre. André havde et utal af kontakter, og han var vores bindeled til utrolig mange forskellige organisationer og partier, hvor han også deltog aktivt:
Modmagtstræf i Sverige, dernæst t i l Ecotopia-møde i Romænien. Derudover var han vores kontakt gennem mange år til økosamfundet på Hesbjerg, hvor han også prøvede at samle folk, være bindeled og holde fanen og idealet højt. Og hvis man havde en god idé, der gik mod strømmen, var André den første t i l at hjælpe den fremad.
• Folkebevægelsen, hvor han kæmpede en indædt kamp for et demokratisk, uafhængigt og frit Danmark. • Fredsbevægelsen, hvor han senest forsøgte at samle en opinion mod FN's sønderbombning af Serbien. • Venstrefløjen, hvor han bl.a. tit skrev i Dagbladet Arbejderen. Denne stjernekontakt v i l være uerstattelig. André var også LØS's landskorespondent på rejser t i l vigtige møder ene her i sommer var
André havde en svær barndom, hvor han i mange år boede på forskellige børnehjem, og som ældste i en børneflok på 6, følte han et stort ansvar for at hjælpe. I sit voksenliv udvidedes dette ansvar t i l hele verden, som han forsøgte at bære på sine stærke skuldre. Men så stærk er der ingen, der er. Han sled sig selv op for sin utrættelige kamp for det enkle, frie liv mod kritiske ud- storkapitalen. sine mange Men han døde som en stolt kriger i Europa. A l - med en stor taknemmelighed på sine han først på læber, over en vellykket start på en folkebevægelse for "Eksperimentelle Økologiske Frizoner", over at vi som hans venner var t i l stede, da han havde mest brug for det, over hans kone, Patrizia, som han elskede meget højt, og med hvem han oplevede stor kærlighed de seneste år. Tak for din kampånd, dine poetiske digte og historier, dit ukuelige mod t i l at gå systemet og de stålsatte normer midt imod. Vi håber, du har fået fred n u . LØS bestyrelsen Sekretariatet
Andrés artikler i LØSNET: j u n i 1996:
Sept. 1996 Dec. 1996
Marts 1997 Sept. 1997
Dec. 1997
J u n i 1998 Dec. 1998
Maj 1999
Sept. 1999
De økologiske landsbyers "netværkere" Social bæredygtighed tager tid Foto på side 43 Pyramiden og Cirklen - kontur af gammel nøgle til fællesskab og skitse til fælles magi Som ringe i erindringernes sø Rundviseren - interview med Hans Henrik fra Mælkebøtten på Christiania. Ren teknik på Fyn - lavteknologisk højteknologi Hesbjergskolen for livskvalitet André redaktør Om tumpemødet i Kolding - et sexet paradoks Hånden på Hjertet 1 og 2 Ildtårerne - et økologisk eventyr Konfliktløsning på Hesbjerg Ansvaret - et essay over Agenda 21 Åbent brev til Beograd. Krigen er også en miljømæssig katastrofe "Fredens projekt" Kommunikation er nøglen Ecotopia 99
Nyt fra Meilgaard Slot om »Projekt Djursland« - Den ny tids landsby
A f Insa Freese
Meilgaard Slot er et spirituelt bofællesskab beliggende på Djursland, der har eksisteret siden 1994. Udgangspunktet var at skabe et spirituelt fællesskab, der kunne være med til at løfte den kollektive bevidsthed i overgangen til den nye tidsalder. Uundgåeligt måtte dette også omfatte den praktiske, daglige levemåde i kraft af størst muligt hensyntagen til j o r d e n , dens rytme og ressourcer. Undervejs i realiseringen blev nogle af idealerne trængt i baggrunden af virkeligheden.
det spirituelle og økologiske/biodynamiske. Vi begyndte atter at holde visionsmøder på stedet, for at få lidt mere kød på drømmene, og for at se, hvor mange herfra, der reelt brændte for ideen. Der har været et varieret fremmøde, men efterhånden er vi oppe på en 13 stykker, der er seriøst interesseret. Og jeg tror også, at flere fra fællesskabet glider med over i en ny model, så snart denne er beskrevet mere detaljeret. Om ikke andet, så når projektet begynder at manifestere sig fysisk.
I slutningen af sidste år genoptog vi visionen om, at dette sted skulle være grundstenen til noget, der var større - en landsby fundamenteret i
Men det indledende benarbejde er, som altid lidt sejt, for hvor skal vi starte- hvad er vigtigst at tage hul på. Det er blevet til meget snak, især
om holdninger og grundlæggende etik. Og økonomi! Hvilket altid får bølgerne til at gå højt, da denne rammer selve grundlaget i vores liv. Hvor er v i så k o m m e t t i l ? Det største løft fik vi nok i forbindelse med et møde med Nr.Djurs Kommune i efteråret, hvor vi fik frit slag til at lave en lokalplan for landsbyen - dvs. at de ville støtte en nyetablering i et landdistriktsområde, og endda gerne ville tage kontakt med Aarhus Amt, for at forhøre sig til deres holdning til et sådant projekt. Vi har dog ikke fået nogen tilbagemelding endnu. Et andet løft var kontakten til " B o -
fremherskende. Nøgleordene er respekt for helheden, accept af forskelligheder og, uløseligt knyttet hertil, ansvarlighed over for den sammenhæng man fungerer i.
form 2000", som vi skal mødes med i januar, for at finde ud af, om vi kan bruge hinanden/hjælpe hinanden på en eller anden måde. Ø k o s p i r i t u e l landsby I n t e r n t er alle enige om modellen af den bæredygtige landsby, med et spirituelt fundament. Hvad størrelsen angår, taler vi om 50 - 200 indbyggere, og at disse evt. kan deles i mindre bogrupper. Landsbyen skal i størst mulig grad udgøre en integreret helhed, så vi producerer egen føde, tager vare på eget affald, har mest mulig egenforsyning af vedvarende energi, har en mangfoldighed af arbejdspladser lige fra institutioner, uddannelser og konsulent virksomhed til det kunstneriske og håndværksmæssige, og ikke mindst at landsbyen så vidt mu-
ligt er bygget op gældfrit og ikke er afhængig af offentlige tilskud. Men vi er også enige om, at den ikke skal være et fænomen, der er isoleret fra omverdenen. At det er vigtigt, at der er stor kontakt og udveksling både lokalt, nationalt og internationalt. De mere visionære taler ligefrem om muligheden for et internationalt forskningscenter. Og så er der flere, der helst så det vegetariske princip som grundlæggende! Grundlov Vi arbejder i øjeblikket på at formulere en " g r u n d l o v " , der skal indeholde de overordnede etiske og moralske retningslinier for stedet. Noget med hvad det er for en ånd, og hvad det er for nogen mellemmenneskelige retningslinier, vi ønsker som
Det næste tiltag bliver at etablere nogle grupper, der kan arbejde lidt mere konkret med, hvilke fysiske behov sådan en landsby måtte have. Det bliver noget med udregninger og forslag til rensningsanlæg, energiforsyning, art og antal af nødvendige fælleshuse og nødvendige erhverv (f.eks. landbrug, både som forsyner a f f ø d e , men også som aftager af mult), hvilket også v i l give os en større fornemmelse af økonomien i projektet. Med hensyn til sidstnævnte har vi talt om at få bistand og inspiration udefra, omkring hvilke muligheder der er, især nogle vi ikke selv har kunnet forestille os. Rent placeringsmæssigt står alt endnu åbent, da vi nok ikke kan etablere landsbyen omkring Meilgaard Slot. Vi taler dog meget om o m rådet omkring Væksthøjskolen i Ginnerup 8 km fra Grenå, hvor et stort område bliver sat til salg her i begyndelsen af dette år. Lokalpolitisk taler man meget om at reetablere Kolindsund, som ligger i dette område, hvilket ville gøre os til nabo til et af Danmarks smukkeste naturreservater.
Boform2000 -forkortet
Af Heather Smith, Boform2000.
initiativtager
til
Dannelsen af Boform 2000 skete efter seminaret "Hvordan v i l du bo. i fremtiden?" i Silkeborg i jan.99. Først hed gruppen "Vrads-gruppen", men efter at jorden i Vrads blev solgt, blev navnet ændret t i l Boform 2000, og vi begyndte at snakke om andre områder. Efter sommerferien skiftede projektet karakter fra at være et forholdsvist lille projekt med ca. 30 mennesker t i l et landsbyprojekt, stærkt i n spireret af mødet med andre projektideer og vores rejse t i l Damanhur (Italiensk økospirituelt center) i sommerferien. Efter sommerferien skete der ligeledes det, at spiritualiteten skiftede fra at være "skabsspiritualitet", t i l at
nyhedsbrev
for december
1999
blive meget synligt. Det var, som om vi ikke havde været klare nok på det og turde melde ud og sige, at det var det, vi ville. Dette gav en smule udskiftning i gruppen og nye kom t i l der kom en anden energi i gruppen og en følelse af,at nu skulle der arbejdes konkret. Stiftende generalforsamling Den 6/9-99 holdt vi stiftende generalforsamling, og foreningen Boform 2000 var en realitet. Den 18/9 holdt vi et lørdagsmøde udsprunget af et behov for at være sammen i længere tid og få lavet nogle arbejdsgrupper. Vi havde en fin dag - jeg havde skrevet et oplæg t i l projektbeskrivelse udfra de mange snakke, vi efterhånden havde haft og fremlagde den. J a n lavede et flot oplæg med plancher og tegninger omkring ideer t i l strukturen i landsbyen. Projektbe-
skrivelsen blev godkendt, og v i blev enige om at arbejde videre med den for at få den i trykken så hurtigt som muligt. Der blev lavet følgende arbejdsgrupper: projektbeskrivelse, informationsgruppe, økonomigruppe, j o r d købsgruppe, foculisergruppe. Bestyrelsen skulle fungere som koordinator for grupperne. Det blev besluttet, at grupperne skulle arbejde selvstændigt og så fremlægge på stormødet. En fin dag hvor vi kom lidt tættere på hinanden. Fællesmøde igen den 28/9 99 med nyt fra arbejdsgrupperne, bl.a. at vi nu er koblet på internettet: w w w . b o form2000.dk - på mødet havde v i bla. en snak om, hvordan vi allerede nu kan opbygge vores fællesskab og måske hjælpe hinanden med at bo billigere og evt lave bytteringe. Der blev også snakket om vigtigheden af
at melde afbud, og at vi hver især har et ansvar for dette arbejde. Fællesmøde den 20/10 hvor aftenens hovedtema var et oplæg fra Henrich Hansen, Merkur Bank omkring låneformer og vores muligheder her. Mødeform Hver gang vi mødes starter vi med en meditation og en kort her-og nu runde, hvor vi i få ord siger lidt om, hvad der rører sig personligt for at få lidt mere indblik i hinandens liv. Mange kendte ikke hinanden på forhånd, og vi snakker om vigtigheden af at begynde at gøre flere ting sammen. I fremtiden skal vi skiftes til at tage en sang med og efterhånden lave en sangbog - vi ønsker i det hele taget at synge og danse noget mere. Ligeledes har vi besluttet at lave en præsentations mappe, hvori nuværende medlemmer kan præsentere sig, som de har lyst, så nye kan se lidt o m , hvem der er med i gruppen. Alle vores møder foregår nu på Medborgerhuset eller på Lunden i Silkeborg og vi har også haft vores første informationsmøde. Undertegnede, Karsten og Niels var ansvarlige for mødet - vi havde besluttet at gøre det på slap line uden forberedelse, hvilket gik ganske udmærket - der var 9 fremmødte, hvilket vi var g a n -
Liggøre de opgaver, vi har foran os. Alle kan skrive ting på, og Ligeledes kan man skrive sit navn på arbejdsopgaverne. Og hvad så n u ? Boform 2000 er en stor vision, der kræver meget af vores opmærksomhed, hvis den skal blive til virkelighed i den fysiske verden. Og for at være helt ærlig, så har projektet manglet opmærksomhed i en periode ved bl.a. en lav aktivitet til møderne og mellem møderne. Derfor var det særdeles oplivende at opleve de sidste to møder inden j u l , hvor vi blev mere konkrete og besluttede en mødestruktur, som kan læses i referatet på nettet. Der blev lavet en mødekalender med skiftende mødeansvarlige, og allervigtigst oplevede vi en konsensusbeslutning omkring prisen på en andel. Alle fremmødte vidste, at beslutningen skulle tages og havde haft mulighed for at komme med konkrete ændringsforslag - og da der ikke kom nogen indsigelser, blev det vedtaget, at en andel koster 100.000 kr. Alle var enige om, at det var vigtigt at kunne købe jorden kontant og gøre jorden gældfri. Pladsering Et af de hotte emner efter j u l er den
grund skal vi til møde med Mejlgård den 22/1 for at finde ud af, om vi kan gå sammen om et projekt. Frustrationer Det er en kæmpe opgave, vi skal løfte, og det kan virke næsten uoverskueligt, hvilket giver frustrationer og usikkerhed på mange områder. Det kræver noget af os at holde v i s i onen levende og ikke lade os slå ud af de høje bjerge, der skal bestiges. Lige nu handler det meget om timing omkring projektbeskrivelse, ansøgninger til kommuner og at finde jord. Vi kan ikke finde jord i blinde uden først at have sendt en projektbeskrivelse med en invitation om dialog til kommunerne, så derfor er det uhyre vigtigt, at projektbeskrivelsen bliver færdig. De kommuner, der afviser os fra starten, kan vi undlade i første omgang at søge efter jord i. Det er også muligt, at nogle kommuner har et forslag til et konkret sted. Hvem ved - men første skridt er at gøre os selv synlige og fortælle omverden, hvad vores vision er. Ligeledes kan vi heller ikke gå til pressen, før projektbeskrivelsen er klar, men som sagt, den er i trykken, hvilket betyder, at vi allerede nu skal finde ud af, hvilke kommuner vi v i l sende til og skrive et følgebrev, som kan være klar. Det er t i d t i l at handle Andre rundt i verden har gjort det hvorfor skulle vi ikke kunne, og vi kan endda lære af de andres erfaringer. I Damanhur var det 10 mennesker, som begyndte! En del af det at holde visionen i live er for mig at besøge de eksisterende fællesskaber og se med egne øjne, at det kan lade sig gøre - det giver mod og tro på, at det er det eneste rigtige. Det giver mod til at slippe det kendte - sprænge rammer og vaner - turde springe ud - til at flytte område og vante omgivelser - sige ja med hjertet - sige ja til at gøre det, der skal til for at leve efter de værdier, som jeg ønsker at leve efter.
ske tilfredse med. Men vi blev også bekræftet af vigtigheden i, at vores projekt bliver mere konkret. Vi har lavet en "opslagstavle" til møderne, det er helt konkret nogle flipover papir, hvor vi skriver "løse e n der" og arbejdsopgaver op for at s y n -
fysiske placering af landsbyen. Der er mange i gruppen, som taler for Djursland, en ide der er opstået efter, at en gruppe fra Mejlgård har fået en meget positiv tilkendegivelse fra Nørre Djurs Kommune omkring et projekt med ca. 200 huse. A f denne
Det er tid til at handle - hellere nu end i morgen. Der vil altid være noget, som forhindrer os, hvor vi kan sige " a t vi lige skal "- før vi kan realisere v o res drøm om forandring. Jorden trænger til, at vi gør noget nu!
At bygge og bo med hjertet Af Susan Marcia Pedersen, Vrads
hjælp af transmission fra en levende mester fjerner alle andre indtryk, der har lejret sig der. Det n ø d v e n d i g e a r b e j d e Tæt på Snabegaard ligger det internationale meditationscenter Vrads Sande, som årligt besøges af tusinder af mennesker fra hele verden. Fællesskabet omkring Sahaj Marg og Vrads Sande er den direkte årsag til, at Snabegaards medlemmer har valgt at bo netop her.
Det, der bærer Snabegaard, er det fælles spirituelle mål. Fra den base udspringer det økologiske landbrug og byggeri, og de sociale og kulturelle aspekter. Snabegaard-fællesskabet, der ligger i Landsbyen Vrads, blev stiftet i 1993. Dengang var de fysiske rammer gårdens nyrestaurerede stuehus med blandt andet masseovn og komposttoilet, gamle stald- og ladebygninger, 18 hektar økologisk landbrug og skovareal, og en godkendt lokalplan for udstykning af 12 parceller på grunden. I dag er der bygget otte af de tolv huse, og landbruget er udbygget med grønsagsavl, biavl, køer og heste. På nær gårdens hvidkalkede stuehus, et murstensbyggeri fra starten af århundredet, er alle fællesskabets
huse bygget i træ. Et andet ydre fællestræk er de røde teglstenstage. Alle har også masseovnen som central varmekilde - med supplement af solfangere. Derudover synes husene lige så forskellige som de mennesker, der bor i dem. Det varierer også i hvor høj grad man v i l kunne kalde dem bæredygtige. Omdrejningspunktet for Snabegaardfællesskabet er nemlig hverken det at bygge økologiske huse eller dyrke økologisk landbrug. Dét, der binder de nu 19 voksne og 14 børn sammen, er en hjertesag ved navn Sahaj Marg. Sahaj Marg er beskrevet mere detaljeret i det tidligere tema-nummer af "LØS'NET" om konfliktløsning - så her skal det kun kort fortælles, at det er en meget enkel meditationsmetode, hvor man mediterer på "det guddommelige lys i hjertet" og ved
Else-Marie Sejer Larsen flyttede for et halvt år siden ind i sit nye hus på Snabegaard fra et andet fællesskab, "Bakken" på Dageløkkevej i Humlebæk. "Bakkens fællesskab byggede på en socialistisk basis, men da nogle af grundlæggerne flyttede væk, og andre kom til, blev de oprindelige idealer udvandede. Det blev mere et luksusfællesskab end et egentligt arbejds- og fritidsfællesskab," fortæller Else-Marie, der også har en fortid som formand for Etisk Råd. "Der skal være noget, som transcenderer det, at man bor økologisk og socialt korrekt. Snabegaard er i høj grad et arbejdsfællesskab, som stiller den enkelte til ansvar. Det er ikke kun det at bo her, det er mere at gøre alt det, som er nødvendigt. Vi har et par parkeringspladser, som ud fra et æstetisk synspunkt trænger meget til at blive fikset op. Det er bare v i g t i gere at malke køerne, passe hestene og rydde op i skoven. Men om vi ville gøre arbejdet, hvis ikke vi hver især havde den ansvarsfølelse, vi får igennem vores fælles spirituelle praksis det tvivler jeg på," siger hun. Koens øje " K o - g r u p p e n " tager sig af gårdens tre køer, hvoraf endnu kun den ene giver
i et interessentskab. Her er der nu besværlighederne. "Hos os er familiebegrebet udvidet forskellige arrangementer året rundt t i l hele Snabegaard, j a til stort set ved især Vrads Borgerforening, men hele Vrads, hvor børnene færdes som også menighedsrådet og andre, og i en anden Bulderby," fortæller Jakob her kan man for en billig penge leje Maag. "Da vi skulle navngive vores sig ind med Legestue, bordtennis e l nye v e j , foreslog vores mester at ler aftensskolegymnastik. kalde den "Garden of Hearts". Det er det blevet, selvom navnet nu er no- På den anden side af forsamlingshuget andet. Det fælles ansvar, som ef- set ligger "Vrads Gamle Smedje" - et terhånden omfatter flere aspekter af noget mindre interessentskab med vores liv, er ikke bare besværligt. Det kun halvandet år på bagen. En af i n bliver t i l større fortrolighed og til- teressenterne er ovennævnte tømrer lid," siger han. Peter Sørensen. En anden er o v n b y g "Betragt alle mennesker som brødre geren Agner Thulesen, der har gjort og søstre og omgås dem sådan," si- Vrads t i l det sted på landkortet, hvor ger en af levereglerne i Sahaj Marg. der findes relativt flest masseovne. I Snabegaard-gruppen er godt på vej i den ældste del af ejendommen, den gamle smedje, er "de nye smedje" i den læreproces. færd med at indrette et værested efter enkle og økologiske principper. "Sjovt for alvor" Ved siden af det der med at være " f r i - Gulvet er isoleret med muslingeskaltidsbønder" er et par stykker af sna- ler med et lag ler ovenpå, væggene berne også "fritidskøbmænd". Vrads med hør, holdt på plads af hønsetråd Købmandshandel har i snart otte år og pudset op med ler. Varmen komlevet på frivilllig arbejdskraft. Udefra mer naturligvis fra en masseovn. Steset synes det nok lidt tosset at bruge det tilbydes til hvem som helst fra kostbar tid og benzin på at køre t i l byen, der måtte have interesse og de større handelscentre for at købe behov for det. Eksempelvis er der Tæt på familien ind, køre hjem og stille det op på tanker om en slags lokal "skolefriFor de fleste af "snaberne" er arbejhylderne i butikken og så sælge det tidsordning," hvor byens børn kan det på gården et fritidsan Liggende. igen uden en eneste lønkrone. Men mødes om eftermiddagen. BedstePengene tjenes langt fra hjemmet. Men Peter Sørensen tog springet fra købmandsgruppen, der nu tæller mødrene har allerede talt om at tage et j o b som almindelig lønnet tømrer cirka 16, gør det alligevel, endda imod med nybagte boller fra masset i l at blive selvstændig - med øko- med et smil. "Det skal være sjovt for ovnen. træhuse som speciale. De store ele- alvor", som der står på skiltet over menter gøres klar i hans værksteds- butiksdøren. Ingen af dem ville und- Kun med hjertet som bygmester kan hal, der ligger i "Vrads Gamle være byens eneste dagligvarebutik. nærmiljøets tabte værdier vindes Smedje", et andet af byens projekter Det ville også blive et savn for de tilbage igen. - hvor han også er i færd med at op- mange blandt byens godt 180 borbygge et økologisk byggemarked. gere, der gerne nyder en kop kaffe og Fanget midt i årets momsregnskaber en sludder omkring butikkens caudbryder han spontant, at "det er fébord. Det ville blive et savn for skidebesværligt, og jeg tjener meget bog- og tegneserieorm, der ovenpå lidt!" Alligevel finder han besværet finder nok landets mindste bibliotek. det hele værd: "Alene det, at jeg al- For de lokale, der i "Det lille Galleri" drig mere behøver sætte fingrene i - også på førstesalen - har et udstilrockwool, er en lettelse. Men det er lingslokale til hvad de nu v i l udstille, især skønt at kunne arbejde så t æ t og f o r dem, der synes det er spændpå familien og være noget mere sam- ende at se på sagerne. Og for sommen med børnene - ligesom det er merens turister, der nyder godt at, at købmændene desuden forvalter en rart for dem, at de kan finde d lille teltplads. J o , butikken bidrager eres far henne på værkstedet." bestemt t i l byens bæredygtighed. mælk - alligevel går der gerne halvanden time dagligt med arbejdet. Men hvorfor bruge så megen kostbar tid på noget, man kan købe i en karton hos købmanden? "Det var vi flere, der spurgte os selv om, da vi startede," siger Leivur á'Trødni fra Ko-gruppen. " I dag synes j e g , der er mange gode grunde. Der er noget med "det nære": Det er rart selv at dyrke og passe sin jord og sine dyr, at vide, hvad det er, man putter i munden på sine børn. Der er noget med "at give og tage", ligesom med masseovnen, hvor man bruger tid på at lave brænde og fyre op, men får meget igen, når man så sætter sig foran flammerne, og hele huset bliver dejligt varmt. Koen er desuden et symbol på frugtbarhed - og også et meget nysgerrigt dyr. Uanset, om vi kommer kørende på traktoren eller bare går rundt på markerne, så kommer køerne og står og kigger på os. Koens øje - det er næsten som "Guds øje i det høje", der følger med i alt, vi gør."
I Sahaj Marg er familien den bedste ramme for spirituel udvikling. Det er Lige over for butikken ligger forsami familien, man konfronteres med lingshuset - et andet vigtigt holdeegne og andres blokeringer og for- punkt for Vrads. Ejendommen, d e r f o r domme - og, ideelt, finder kærlighe- mange år siden var en skole, blev den og styrken t i l at komme gennem reddet, da en flok lokale gik sammen
Fjordvang - et udviklingssted for økospiritualitet Af Kaj Hansen
Fjordvang ligger ca. 15 km. syd for Thisted i et kuperet terræn med u d sigt over Limfjorden t i l Mors. På Fjordvang kan man mærke kraften fra de kulturelle strømninger, der har karakteriseret stedet siden bronzealderen. I nyere tid har "æ verdensuniversitet" holdt t i l her, og før den nuværende gruppe havde Global Ecovillage Network internationalt kontor her. G r u p p e n s v i s i o n e r f o r Fjordvang Vi ønsker, at Fjordvang er et sted for heling og bevidstgørelse på alle n i veauer - for os, der lever her og for alle, der kommer her. Vi vil prøve at finde en livsstil, som indeholder ligevægt på det åndelige, på det sociale og på det praktiske plan, - hvor selve det at leve det, v i tror på, er lige så vigtigt, som den undervisning og lignende, som foregår her.
hvor alle kan udfolde deres potentia- nødvendigt med dispensioner som ler. denne, hvis vi ønsker at udvikle livet Vi ønsker at sprede lys og glæde og at i vore landdistrikter. Baggrunden for integrere Fjordvangsenglen i alle vore denne dispensation er stedets funktion som forsøgsområde for udvikling gøremål. af bæredygtige systemer. Fjordvang er således et eksempel på starten t i l Gruppens medlemmer Vi er 14 i gruppen, hvoraf nogle bor i en Eksperimentel Økologisk Zone. nærheden og nogle i udlandet. Syv medlemmer bor midlertidigt på Fjordvang sammen med tre interesserede, som ved at bo her ønsker at finde ud af, om de v i l søge at blive en del af fællesskabet. Vi v i l gerne være ca. 24, så nye e n tusiaster er velkomne.
Vores design Permakulturoplægget for stedet blev udarbejdet af Ross og Hildur J a c k s o n , GEN (se kopi af permakulturskitse o v e n f o r ) . Vi synes det er så flot, så v i ønsker at bruge det, som det er præciseret i Lokalplanen. Den er bl.a. Vi ønsker, at Fjordvang skal blive et speciel ved, at der her er dispenseret sted for inspiration, og at fællesska- for by- og landzoneloven, noget der bet kan blive en oplevelsesorienteret ellers er meget svært at komme igenlegeplads for det enkelte individ, nem med. På den anden side er det
Vi er i planlægningsfasen t i l byggeri af ca. 900 m boliger og op t i l 500 m værksteder. Der er mulighed for at bygge flere værelser t i l kursuscentret, så der i alt bliver ca. 3000 m kursuscenter. 2
2
Badehus Kursusstedet skal være en arbejdsplads og en inspirationskilde til landsbyen. Vi drømmer om at lave sommerkurser med mange mennesker. Blandt andet derfor v i l v i bygge et badehus, som skal være stort, smukt og billigt. Træet har v i , og gulvet skal lægges i mønstre og mosaikker (Hjørdis Oppedal). Vinduesrammerne skal støbes i gips
2
(Peter Pilkinton), fordi det er holdbart og billigt. Der skal være store kar i den o m kringliggende have og inde i badehuset. Der skal være varme bænke, hvor man kan ligge og slappe af, og her skal være sauna eller dampbad. Der skal være recirkulering af vand (Ove Loland). D.v.s. at der skal være så meget akvarie med bjergkrystaller, fisk og planter, at badevandet kan blive renset på stedet og brugt i g e n . På taget skal der være solfanger. V i n tervarmen skal komme fra et varmesystem, der består af to tønder. Den ene tænder man op i. I den anden bliver røgen 1000° C, og kan derefter ledes ca. 6 m. gennem ½ til 1 ton masse (set hos Flemming Abrahamsson). Det skal være et sted for ånd og krop. A n d r e a k t i v i t e t e r og planer på s t e d e t Vi har en gruppe, der arbejder med den stadige opbygning af kursusvirksomheden. Der er muligheder for kurser, seminarer, teater, udstillinger, foredrag, musik, og dans. Helhedsorienteret sundhed: Ud fra visionen, som har ført os sammen om dette sted, kunne vi tænke
os at være med til at danne en gruppe med lokale behandlere, folk fra huset, og folk længere væk fra, som arbejder med en helhedsorienteret sundheds-, sygdomsopfattelse. Det skal være et sted, hvor mennesker som er i ubalance kommer og undersøger - studerer - bliver bevidst om de mønstre som har ført til deres ubalance - ud fra et valg om at ville gøre sig rask. Én af os har en tandklinik i Thisted, hvor hun forsøger at arbejde med helhedsorienteret tandpleje. Den kunne hun tænke sig at flytte herud, for at arbejde sammen med andre sundhedsarbejdere, så det bliver en helhed - og selv komme v i dere i processen - fra at skulle være den, der gør rask - til at stille viden, støtte og hjælp til rådighed for den, der ønsker at gøre sig rask. Fjordvang er en meget smuk del af Danmark - inspirerende for kunstnere, ideel for arbejde med kunst og kunsthåndværk, etablering af værksteder - udstillings- og salgssted. Vi drømmer om at bygge et sansehus, hvor grupper og enkeltpersoner på mange niveauer kan udfolde sig kreativt gennem dansen, sangen og musikken, maleriet og poesien,- et sted
som vækker dine sanser. Et pusterum for fantasi og kreativitet. På midten af gulvet skal der være en cirkel med strandsand - lyder det ikke dejligt? Planer f o r b y g g e r i Den nævnte lokalplan giver mulighed for at opføre fem boliger, værkstedsbygninger, ny kursusfløj og fælleshus. Vi er ved at planlægge byggeriet af bæredygtige huse (i alt ca. 900 m2) og værksteder (ca. 500 m2). Vores første projekt er at opføre et forsøgsbyggeri med halm/ler. Huset skal rumme et atelier, et glasværksted og en arkitekttegnestue. Det skal være enkelt og overskueligt. Byggeprocessen skal give erfaringer med byggeri i halm/ler i flere etager og med lokale byggematerialer. Der planlægges tekøkken og bad/toilet, således at huset kan benyttes uafhængigt af kursusejendommen.
Kurser For os er det vigtigt at udveksle erfaringer, som i forvejen findes, og som vi v i l høste ved vores byggeri, med så mange andre som muligt. Det v i l vi realisere ved at afholde seminarer og kurser i tilknytning til byggeriet. T i t -
len på en planlagt kursusrække er "Fra idé til realitet". Kurserne v i l have både teoretisk, idémæssig, forskende og praktisk karakter, og v i v i l starte med etablering af byggeplads og slutte med indretning af de færdige huse. Under hele forløbet v i l v i evaluere metoder og udførelsen. Kursister behøver ikke at følge hele kursusrækken, idet de forudgående tiltag/erfaringer gennemgås ved begyndelsen af hvert enkelt kursusforløb. Efter kurserne v i l deltagerne have en god fornemmelse af, hvad der skal t i l for at bygge sit eget bæredygtige hus. Kursusrækker: 1. Gennemgang af projekt og etablering af byggeplads. 2. Afløbs- og opvarmningssystem. 3. Bærende konstruktioner. - at sikre et problemfrit byggeri med halm/ler. - skal halmhuse bygges om sommeren? 4., 5. og 6. Opbygning af halm-/lervægge, lerpudsning og afprøvning af forskellige teknikker. 7. Færdiggørelse og indretning af huset. - etablering af gulve, - montering af vinduer, - etablering af bad og køkken, - øvrigt inventar, 8. Evaluering af forløbet, indvielse og udstilling af huset. Hvis du ønsker yderlige oplysninger om byggeri og/eller kurserne, så kontakt Roar S. Hansen på tlf. 9757 9158, eller på e-mail: roar.multi@post.teel.dk
Gennem vennekredsen, som nu er etableret, har vi kontakt både lokalt og ud over hele landet med mennesker, der ønsker at være en del af et større fællesskab, ved at komme her, bruge stedet og/eller på forskellig vis støtte op, så stedet kan opleves og få tilknytning t i l så mange som muligt, der har visioner i samme retning som os. Vore H ø j t i d e r Vi fejrer de 8 gamle årshøjtider/ solhøjtider for bevidst at følge naturens gang gennem dens skiftende kvaliteRoar er en af medlemmerne og tovhol- ter - også i os selv - i årets løb. Hver torsdag og søndag har vi f æ l der på byggeprojektet. lesmeditation og jordhealing, hvor alle er velkommen t i l at deltage. Jordbrug Vi har en grøntsags- og urtehave lige Det er også lykkedes os at skabe flere ved huset og en stor grøntsags- og vellykkede arrangementer i løbet af frugthave lidt længere fra huset, pla- vort første år. Vi har holdt kurser om ceret i såkaldte sollommer mod syd, vort fremtidige byggeri, om permaomkranset af læhegn mod øst, nord kultur, om økologi og spiritualitet. og vest. Vi arbejder hen imod at for- Stedet bliver også brugt t i l retreat og syne os selv med grøntsager, frugt og gæsteophold. urter - et dejligt arbejde. T i l ejendommen hører 20 ha økolo- Henvendelse: gisk dyrket j o r d . Vi skal selv dyrke Fjordvang, Skyumvej 101, jorden fra 2001, og vi arbejder med 7752 Snedsted, tlf. 97936919, forskellige planer som f.eks. dyrkning E-mail: f j o r d v a n g l @ p o s t . t e l e . d k af medicinplanter. P.t. har vi en lille Hjemmeside: flok høns, og der kommer snart flere www.members.tripod.com/fjordvang til.
Vi har fem høns og vil gerne have flere, Foto af Kaj Hansen.
Alle vore aktiviteter sigter på at udvikle arbejdspladser, så vi kan skabe mulighed for en sammenhængende tilværelse for dem, som gerne v i l arbejde og bo samme sted. Desuden er arbejdspladser en anden del af, hvad der kræves, hvis vi v i l udvikle vore landdistrikter.
Fjordvangs V e n n e k r e d s : c/o Connie Pedersen, formand Solsikkevej 220, 7800 Skive, tlf. 97512860. -se annonce på side 82.
Nyt fra Hertha
Levefællesskab
Af Allan Elm og Søren Hansen
Et nyt hus ser dagens lys i rasende fart: Et stort 2 etagers hus med 6 boliger med smuk lærkebeklædning og tegltag. De 3 boliger er lejelejligheder, og de 3 er en lille andelsboligfor-
100 m2. Det v i l koste ca. 100.000 kr. Før det kan opføres, skal der være en godkendt lokalplan for landzone, hvilket både kræver amts- og kommunegodkendelse. Fondssøgning er Byggeplaner Som nævnt går byggeriet af nyt bo- påbegyndt. fællesskab I I til 6 unge i gang t i l f o - Biodynamisk forskningsgruppe finanråret. Vi mangler endnu at skaffe g a - cierer opførelse af et laboratorium i vepenge til finansiering af støttebo- kælderen under det nye bofælleslig t i l dette bofælleskabshus. En skabshus I I . Den nødvendige kapital sådan støttebolig i tilknytning t i l bo- på 200.000 kr. til dette lokale er fællesskabshuset, hvor der f.eks. bor næsten i hus, men der mangler stadig en almindelig familie, mener v i , er en 500.000 kr. for at færdigindrette. meget vigtig ting. Det giver bofællesskabet en anden karakter end det Et familiehus opført som selvbyggervante for bofællesskaber. halmhus er godkendt af Galten kombejde og pleje af de overordnede visioner, der ligger for Levefællesskabet, men uden formel magt.
Den varme del af stalden - folkerummet med masseovn, varmestue og toilet står færdig, og der er nu lånefinansiering til den 300 m store stald- foderog maskinbygning, som er planlagt i tilknytning hertil. Hvis det lader sig gøre, v i l en del af stalden blive som selvbyg. Eventuelt anskaffer vi vores egen båndsav til opsavning af brædder og tømmer. Støbning af punktfundamenter starter til foråret. Byggeriet har fået byggetilladelse. Der er netop nedsat en gruppe, som skal arbejde videre med planen om opførelse af et fælleshus for levefællesskabet. Huset skal rumme mødelokale, formidlingsdel, bageri, café m.m. Der er en øremærket kapital på 150.000 kr. fra vores 2. præmie i Agenda 21 konkurrencen t i l rådighed. 2
ening. Der er indflytning t i l februar 2000, og alle boliger er besat (Der er dog en til salg - se annoncen). Det bliver spændende at få flere mennesker ind i fællesskabet. Der sker også noget på det organisatoriske plan for tiden. Hidtil har det været Landsbymødet, der har været fællesskabets højeste myndighed (en slags generalforsamling). Landsbymødet har bestået af beboere og en kreds af interesserede og støtter ude fra. Der er nu opstået et krav om, at de efterhånden mange beboere selv får denne myndighed " h j e m " t i l Levefællesskabet, og der er lidt kaos o m kring, hvordan den nye form skal blive, men det ser ud t i l at falde på plads, således at det "gamle" Landsbymøde kan blive et forum for ar-
Gartneriet ønsker sig et drivhus på
mune. I den kommende vinter skal en gruppe i gang med at udarbejde forslag/ansøgning om lokalplan for en ny byggefase samt førnævnte lokalplanansøgning til byggeri i forbindelse med gartneri og stald. Planen for regnvandsafløb i åbne grøfter, gennem damme med endeligt afløb t i l Lyngbygårds å skal gøres færdig. I n d til nu er 2 damme gravet; den første med et stort nedgravet vand reservoir, der skal sikre vandstanden om sommeren.
Andelssamfundet
i Hjortshøj
- lige nu
Egentlig vidste jeg godt, det ville ske - jeg så j o , at trappestigens ene ben stod ned i sandet og ikke på flisen, som de andre. J e g tænker stadig på det i dag, men nogle handlinger kan bare ikke forklares. Vinduerne skulle pudses i det gode vejr - og det skulle gå stærkt (jeg skulle ind og skrive t i l LØS-net). Der lå j e g så, meget hurtigt og pludseligt - med armen af led for 7. gang i mit liv. Det er hæsligt, gør skide ondt, jeg fik overtalt min nabo t i l at prøve at sætte den i, men kunne alligevel ikke huske præsis hvordan. Turen t i l hospitalet var uendelig lang, og lægen havde en anden og mere smertefuld metode, end nogen sinde før. Armen er ø m , men de psykiske tømmermænd gør Lige så ondt. Hvorfor kravlede jeg op på stigen, når j e g nu vidste, den stod forkert? Vælger man t i l dels sådanne ulykker selv, og hvorfor? Sidste nyt fra Hjortshøj bliver derfor ganske kort og sammenstykket af flere stykker.
Foto: Ulla Trædmark Jensen.
1999
Af Ulla Trædmark Jensen
Byggeudvikling Bogruppe 3 har 5 huse stående færdig. De fik kreditforeningslån t i l byggeriet uden store problemer. Der var j o lige lavet en lovændring, der åbnede for mulighed for statsgaranti. Det pudsige er n u , at de næste huse, som gerne v i l i gang nu, ikke Længere kan få lån uden videre. Bogruppen skal først ændre deres vedtægter, så den nu er på vej t i l at ligne vedtægterne for en helt almindelig grundejerforening. På spørgsmålet o m , hvorfor denne kravsændring efter de første 5 huse var nødvendig, var svaret fra en embedsmand, der havde med sagen at gøre, at nu var sagen j o ikke politisk mere, så nu kunne de stille nogle flere krav. Hvor er det så man henter kræfterne fra t i l at lave politisk røre, når man bare gerne v i l i gang med at bygge sit hus? Bogruppe 4 har lige fået bevilget ½ million til isolering med hør i de 25 almennyttige boliger fra en pulje, som folketinget har afsat midler t i l for at fremme og afprøve alternativ isolering. Bogruppen starter med lidt held byggeriet af 25 almennyttige
boliger i april og forventes færdigbygget et år efter. Det bliver derfor det største boligkompleks isoleret med hør hidtil. En 5. bogruppe er ikke umiddelbart under oprettelse, men v i har listen på mange interesserede, især folk som er varme på halmbyggeri. Forsøgsbyggeriet omkring det gamle prøvehus står sandsynligvis færdig til sommer. Det nye " t å r n " er bygget af lersten, papiruldsisolering, beklædt med t r æ . Mellembygningen er bygget i samråd med Sten Møller, blåmuslinger som gulvisolering, træskelet med halmballer og lerpuds. Byggeriet skal bruges t i l rundvisninger og kurser, og tårnet lejes ud t i l kontor. Kommuneplan Århus planlægger at udbygge byen mange steder i Storårhus. Og deres forslag om at bebygge nogle af de arealer, som i en tidligere kommunalplan er blevet afsat t i l os, et socialtøkologisk landsbysamfund, har udløst en forstærket dialog med kommunen. Vi har måske ikke nået de planlagte 500 beboere, men vi er over 100 og stærkt på vej mod 200. Vi har fået nogle arkitekter t i l at tegne en plan over vores økosamfund, som vi forestiller os fremtiden og håber, v i får lov t i l at beholde jorden t i l udbygning og selvforsyning. Landbruget AiH har fået en landbrugselev, Søren Egge, som er under uddannelse på den Økologiske Landbrugsskole. Søren håber på den måde i fremtiden at blive fuldtidsbeskæftiget i A i H ,
både som Landmand og som tømrer (han er allerede uddannet t ø m r e r ) . Hans uddannelse og arbejde skulle gerne være med til at udvikle vores landbrug mod en større grad af selvforsyning og produktion i det hele taget. Sørens ansættelse udfordrer vores balanceevne mellem frivillig arbejdskraft, som er billig og giver billige afgrøder til selvforsyning og vores anden målsætning om at skabe arbejdspladser på stedet. Men foreløbig er det gået godt. I år har landbruget høstet hør, som starten på en produktion af linolie, restaffaldet skal i den fremtidige produktion bruges til foderkager. Kalveholdet på 10 stk. var også i år en succes, ligesådan var kyllingerne, hvoraf nogle har beholdt livet som høns, mens fåreholdet er blevet nedlagt. Søren f o r v e n ter at udvide med flere kalve til næste år, geder af en bestemt kødfuld race og ænder. Michels Økogrønt er blevet en veletableret forretning i A i H . Han afprøver i øjeblikket en jordløsningsmetode, som dybdeløsner j o r d e n , så han i fremtiden kan undgå pløjning. Han planlægger som noget nyt en produktion af jordbær. Pilen Vi står for den første høst af vores energipil. For at bedre økonomien, forsøger pilegruppen at sælge pilestokke og -stiklinger til pilehegn. Men ellers skal høsten bruges som brændsel, sandsynligvis om sommeren sålænge bogruppe 2 ikke har fået solfangere.
Delebil En rød Citroen Berlingo er blevet delebil for 7 familier (12 medlemmer). Rygtet siger, at J o n Geggie overvejer at tage sit kørekort i sit hjemland, England, da kørelærerne her kan bestikkes. Grøn Guide Pierre Lecuelle har fået forlænget sin ansættelse som grøn guide. Han skal nu dække hele Århus Nord sammen med en anden grøn guide fra Risskov. Vores grønne guide har i øvrigt lavet et grønt regnsskab for bogruppe 2, som viser et alt for stort varmeforbrug. Det har overrasket mange og betyder, at vi må tage et nærmere kig på vores v a ner i hjemmet. Lokal elproduktion Det ser ud til at vi kan realisere en gammel drøm om at blive selforsynende med el fra eget kraftvarmeværk. Med den kommende bogruppe 4 bliver varmebehovet så stort, at det kan betale sig at investere i en stirlingmotor, som er udviklet på Danmarks Tekniske Højskole. Energistyrelsen har netop bevilget de ansøgte 1000.000,- til planlægningsarbejdet, som kræver grundig undersøgelse af hvilket anlæg vi skal vælge og hvilken finanseringsform. En Stirlingmotor v i l betyde at vi kan producere billig energirigtig varme på flis og producere vores egen el og anlægget kan fint køres sammen med supplerende solenergi.
Nyt fra
Munkesøgård
Sakset fra infobrev
på
www.munkesoegaaard.dk havn på under en time. Siden har en stor gruppe aktive først i foreningen ØK0B0 og siden Munkesøgård arbejdet med at konkretisere og realisere projektet. Fra efteråret 1996 har foreningen samarbejdet med professionelle rådgivere og fra maj 1997 er Roskilde Boligselskab gået ind i samarbejdet. Men det er stadig et meget brugerstyret projekt, der fordrer aktivt engagement af de kommende beboere.
Bebyggelsens u d f o r m n i n g og sociale m u l i g h e d e r Hver bogruppe består af 20 rækkehuse og/eller lejligheder placeret i hesteskoform omkring en fælles gård og med bogruppens fælleshus på den fjerde side. Alle boliger har indgang fra i n dersiden af hesteskoen og de fleste har en lille privat have i tilknytning til boligen. Den fælles gård indrettes t i l fælles ophold, mens urtehaver, boldbane, m.v. placeres øst for hele bebyggelsen.
det håbet, at fællesskabet v i l vokse udfra lyst og interesse, og forhåbentlig blive en integreret del af lokalområdet.
B y g g e t e k n i k og ø k o l o g i Bebyggelsen udformes ud fra økologiske principper med mindst mulig belastning af miljøet. Dette sker i form af lokale kredsløb for energi, vand og affald, og v e d valg af miljøvenlige byggematerialer. Husene udformes med bærende trækonstruktion, højisolerede yderSide 72: Mange halmballer skal vægge (isoleringsmaterialet er minetilpasses. Her er Annie i gang med raluld i vægge og papirisolering i at "sy" dem om med sisal og kæmpetag) og lavenergiglas i vinduesramnål. Foto hentet ned fra mer af t r æ . Udvendigt beklædes hjemmesiden. væggene med træ, evt. lærk og taget I bogruppernes fælleshuse er der laves af tegl (om muligt genbrugsbl.a. mulighed for fællesspisning og t e g l ) . T i l de dobbelte lejlighedsskel Munkesøgård Økologisk bofællesskab - En idé, en plads t i l leg og gæster. Fællesfunkti- og indvendige gavle anvendes uboner for hele bebyggelsen indrettes rændte lersten. De øvrige vægge beLivsstil. Munkesøgårdprojektet er et kom- på gården i midten. Her skal efter- klædes med gips og gulve, køkkener mende økologisk boligbyggeri med hånden indrettes fællessal, indkøbs- m.v. laves i massivt træ og klinker. café, børneinstitution, Overflader behandles med linolie og omfattende fællesskab. Der bygges forening, 100 boliger på en grund i Roskilde sauna og en række værksteder og ak- naturmaling. Uopvarmede vindfang Kommune, nær Trekroner Station og tivitetsrum. Et areal på 20 ha øst for og udestuer i glas påbygges facaRUC. Bebyggelsen er inddelt i fem bebyggelsen skal forpagtes af bebo- derne. bogrupper på hver 20 boliger, som ere, der ønsker at drive økologisk Opvarmning af boligerne sker med ligger omkring den fælles gård Mun- jordbrug og holde dyr. centralvarmeanlæg med radiatorer kesøgård. Bogrupperne er delt op i Idéen med de fysiske rammer er, at eller gulvvarme. Varmen kommer fra ejer-, andels-, lejer-, senior- og ung- de danner grundlag for samvær, fæl- bebyggelsens varmecentral med domsboliger. lesskab og gensidig ansvarlighed. træpillefyr, på sigt e v t . kombineret Projektet startede i marts 1995 Det forventes at beboerne deltager i med en Stirlingmotor t i l elfremstilmed et stormøde i København. Idéen fælles arbejdsopgaver vedrørende ling. I sommerhalvåret dækker solvar at skabe et økologisk bofælles- bl.a. fælleshuse, udearealerne, de varmepaneler - fortrinsvis placeret skab på grænsen mellem by og land tekniske/økologiske anlæg og byg- på fælleshusene -forsyningen af med en transportafstand t i l Køben- ningsvedligeholdelse. Derudover er varmt vand. Der etableres ventilation
med varmegenvinding i vinterhalvåret og overvejende naturlig v e n t i lation i sommerperioden. Alle boliger indrettes med lavskylstoiletter med urinseparation og fælles kompostering af fækalt materiale. Herved påregnes at kunne spare en væsentlig del af et normalt vandforbrug, at spare energi, at spare den efterfølgende rensning af spildevandet, samt at tilbageføre næringsstoffer t i l naturen. I toiletterne separeres urin og fækalier; urin føres med et lille skyl t i l en opsamlingstank og fækalier ligeledes med reduceret skyl til en fælles bundfældsningstank og videre t i l efterkompostering. Begge dele hygiejniseres inden udbringning på landbrugsjorden. Bebyggelsen skal fungere uden tilslutning t i l det kommunale afløbssystem. Gråt spildevand fra køkken, bad og vask renses lokalt i et sandfilter og ledes evt. gennem en pilelund, før det udledes t i l den nærliggende bæk. Regnvand opsamlet fra tagene renses og anvendes som blødt vand i fællesvaskerierne.
et indskud på 264.000 kr giver det en månedlig husleje på 6.325 kr excl. varme, el og vand, men incl. fællesudgifter. Henlæggelser t i l vedligeholdelse er her større end i beregningen af ejerboligprisen, derfor er de ikke helt sammenlignelige. Huslejen i en 100 kvm. lejebolig er beregnet t i l at koste ca. 5600 kr. pr. mdr. excl. varme, e l , vand og evt. v i cevært. Der v i l være et indskud på ca. 25.000 kr. Alle huslejepriser er foreløbige, men det kan give en idé om prisniveauet. Indmeldelse i foreningen Munkesøgård og opskrivning på venteliste. Ved at indbetale 100 kr på foreningens giro nr. 226-4382 bliver man medlem og modtager foreningens vedtægter, info-brev, m.v. Derudover kan man blive skrevet på venteliste t i l de enkelte bogrupper, hvilket sker ved henvendelse t i l nedenstående kontaktpersoner. De enkelte bogrupper har fastsat et administrationsgebyr. For at stå på Lejebogruppernes ventelister skal man udover medlemskab af foreningen Munkesøgaard også være medlem af Roskilde Boligselskab. Det koster 100 kr ved indmeldelse og derefter 60 kr pr. år.
Økonomi og tidsplan Som planerne ser ud p.t. regner vi med, at indflytning sker i løbet af år 2000. Vi har før regnet med en tidliKontaktpersoner: gere indflytning, men en række forEjerbogruppen: Ulrik Krapper tlf. 48 hold har sinket tidsplanerne. Det er 18 91 71, Andelsbogruppen: Anny således usikkert, om uforudsete for- Boes Sloth tlf. 46 78 82 03, Lejeboghold v i l sinke projektet yderligere, ruppen: J i l l Sindholt tlf. 38 33 24 14, men detailprojekteringen er p.t. godt Seniorbogruppen: Olaf Dejgaard tlf. 35 i gang, så det går den rigtige v e j . 42 49 61 Ungdomsbogruppen: Signe Økonomien er berammet til en byg- Berri tlf. 46 37 35 66 Yderligere inforgesum på ca. 12.000 kr pr. k v m . for mation kan hentes på foreningens de første 100 kvm. og 6.000 kr pr. internetadresse: kvm. derudover. Bruttokvadratmeterhttp://www.munkesoegaard.dk arealet indeholder en andel i bogruppens fælleshus på ca. 10%. D.v.s. en bolig på 100 k v m . er reelt ca. 90 kvm. incl. ydervægge. En ejerbolig på brutto 107 k v m . koster således ca. 1,2 39 mio. kr. Afhængig af rentesikring m.v. giver det ved et indskud på 76.000 kr en nettohusleje pr. mdr. på ca. 7.840 kr pr. mdr. ved 32% skat. Ved et indskud på 255.000 kr er nettohuslejen ca 6.060 kr pr. mdr. Dette er excl. varme, el og vand, men incl. fællesudgifter t i l forsikring, renovation, vedligeholdelse, m.v. En andelsbolig på 100 k v m . Forventes at koste ca. 1,2 mio. kr. Med
Erik Muldbænk's sang Fordi du skider i alle have er verden af lave, men lort som muld er mere værd end guld! Det, du spiste for meget, er jordens eget skal rulle igen i kredsen, thi sådan er livets væsen. På markerne bring det ud så hjælper du Gud. Og hjælper du Gud med dit lort, har du et godt stykke arbejde gjort! Af asadan
økologisk byggeri masseovne komposttoiletter øko-huse produktion konsulentbistand planlægning projektering kurser udvikling 9, 4295 Stenlille 57804522
øbrovej tlf/fax
Saxet fra www.landsby2000.dk
Landsby Landsby
2000 er hjemmehørende
skabe et selvforsynende,
2000 på Midtsjælland.
etisk og bæredygtigt
Vi har en drøm, som v i har tænkt os at gøre til virkelighed snart, helst i år 2000. Vi v i l skabe et bæredygtigt samfund på Sjælland, hvor vi ikke har nogen formelle læresætninger, men anerkender alle verdens religioner, idet v i tror, at der er mange veje t i l Gud, og at vores fokus er at øve os på at bringe de spirituelle principper ind i vores daglige liv gennem vores arbejde, måden v i relaterer os t i l hinanden på, og hvordan vi udtrykker vores omsorg for j o r d e n .
Formålet
øko-spirituelt
med projektet
landsbysamfund.
vil først blive etableret, når den j u r i diske enhed Landsby 2000 er dannet. I opstartsfasen er der dannet en støtteforening med følgende struktur: En bestyrelse, et samarbejdsudvalg, udvalg og arbejdsgrupper, aktive og passive medlemmer.
Bestyrelsen består af 3 personer, en formand, en kasserer og en sekretær. Bestyrelsens opgave er at lytte, fornemme, prioritere og beslutte med hensyn t i l de opgaver, idéer og ø n sker, der måtte fremkomme fra samarbejdsudvalget, udvalgene, arbejdsBeboelserne v i l blive udført som grupperne og medlemmerne, for på bæredygtigt byggeri i så stor over- bedste mulige måde at opfylde foreensstemmelse med naturen som m u - ningens formål. ligt, hvor v i bliver delvis selvforsynende, både, hvad angår landbrug og Samarbejdsudvalget dannes v e d , at gartneri med tanke om at lede udvik- hver af de godkendte udvalg udpeger lingen mere og mere i retning af: en representant til udvalget. Udvalgets opgave er at kommunikere om arbejdet i de enkelte udvalg og grup- ligeværd og fællesskabsfølelse - respekt for det enkelte menneskes per. Inspirere og prioritere med hensyn t i l de opståede ønsker og behov, værdighed - respekt for det enkelte menneskes afgive instillinger til bestyrelsen, kommunikere tanker og beslutninger spiritualitet tilbage t i l de enkelte udvalg. Hvert - respekt for alt liv enkelt medlem af samarbejdsudval- respekt for jorden get har også t i l opgave at varetage sit udvalgs interesser overfor de a n Struktur Landsbyen v i l færdigbygget komme dre udvalg og bestyrelsen. til at rumme ca. 100 boenheder. Boenhederne v i l bestå dels af enfamiliehuse, dels af lejeboliger, dels af bofællesskaber f.eks. i form af oldekolle og ungdomsboliger. Udover beboelser v i l landsbyen rumme forskellige aktiviteter/institutioner. Her kan nævnes: hospice, behandlingshjem for følelsesmæssigt skadede børn, kursusvirksomhed, behandlervirksomhed, landbrug/gartneri, fælles hus med værksteder, landsbybutik og anden produktionsvirksomhed. Organisatorisk struktur Landsbyens organisatoriske struktur
er at
Bestyrelsen deltager i samarbejdsudvalgets møder, formanden leder disse, og normalt v i l møderne også være åbne for alle foreningens medlemmer. Udvalg og arbejdsgrupper kan nedsættes på initiativ af bestyrelsen, samarbejdsudvalget eller medlemmerne. De har til formål at sikre medlemmernes aktive arbejde og medskabende bidrag til at holde visionen levende. De nedsatte arbejdsgrupper skal godkendes af bestyrelsen for at få en plads i samarbejdsudvalget.
Jorden I øjeblikket er det ikke lagt fast, hvordan jorden skal financieres. Forskellige modeller er nævnt: -Jorden købes af fondsmidler -Jorden ejes af en fond og købes/lejes af indbyggerene / aktivitetscentre / institutioner. -Der etableres en andelsforening. Enfamiliehusene Hver familie står for financieringen af egne huse. Fælles huse Udgifterne t i l etablering og vedligeholdelse af fælleshuse og områder dækkes af indbyggere og institutioner i landsbyen efter et nærmere angivet nøgletal, i det omfang det ikke er muligt at dække dem ind med offentlige eller private tilskud. Institutioner/virksomheder Institutionerne (herunder ungdomsboliger og oldekolle) tænkes financieret af institutionen selv, offentlige midler, EU midler, fondsmidler eller private midler. Generelt kan siges, at offentlige midler eller fondsmidler for den sags skyld kun skal bruges i det omfang, de ikke begrænser de forskellige projekter, men understøtter at projekterne frit kan folde sig ud efter deres hensigt. Økologisk o v e r b l i k Landsbyens økologiske mål er at arbejde hen imod et bæredygtigt samfund i så stor overensstemmelse med naturen som muligt. Økologien tænkes i landsbyen at favne alle aspekter af livet, så det ikke kun er et udtryk for forholdet t i l "materien" (jordens ressourcer), men også forholdet t i l "ånden" (de menneskelige ressourcer).
Åndens (spiritualitetens) økologi I landsbyens kultur ligger den centrale tese om respekt for det enkelte menneskes individuelle vej i livet. Derudover tænkes meget på en fælles ansvarlighed og følelse af at blive hørt og set og være "rummet" af fællesskabet. Materiens (jordens) økologi Det er ikke fastlagt, hvordan byens økologiske struktur skal være. Der er undersøgelser igang vedrørende energi, fastbrændsel, jordvarme,
vindenergi, vandrensningrodzoneanlæg, living machine. Projektbeskrivelsen er under stadig forvandling og forbedring. Hvis du er interesseret i at være med i planlægningsfasen, så ring eller skriv til Susanna Maxen Tlf. 5753 3095.
Svanholm ØkoByg Vi har lavet et Svanholm Træ & ØkoByg Aps og herefter sammen med EVD Ejendomme A / S (Egen Vinding & Datter) i Ringsted købt den gamle betonelement fabrik i Gelsted. 8 km nord for Næstved. Tanken er at vi derfra v i l producere vore huselementer. Vi har entreret med EV&D om produktionen af tagelementerne t i l Ejergruppen på Munkesøgård i Roskilde. I denne forbindelse havde vi 2 konkrete problemer i forhold t i l at lave produktionen på Svanholm. Håndtering og plads. Tagelementerne er en 30/15 gr. saksespærskonstrukt i o n . I hvert element indgår 4 spær 9,6 m lange og 3 m høje t i l kippen. Elementerne bliver 2,4 m brede.
I Gelstedfabrikken har vi fundet et meget velegnet produktionsapparat t i l det vi skal. Der er kraner, som kan løfte 5 tons overalt i det 1500 m2 store produktionslokale. Endvidere kontor og mandskabsfaciliteter nok t i l 10-15 mand. Vi glæder os meget t i l at komme rigtigt igang med produktionen. Tiden indtil nu er gået med opstart og igangsætning af anlægget. Indkøb af maskiner. Osv. Svanholm ØkoByg, Svanholm Alle 2, 4050 Skibby Telefon 47 56 66 75, Fax 47 56 66 77, E-mail: e c o b y g @ s v a n h o l m . d k
Ledige Jobs på Svanholm Grundlæggende er det et job for folk, som har lyst t i l at prøve kræfter med kollektivets sorger og glæder, dvs. at Du, for at søge et sådant j o b samtidig skal flytte ind på Svanholm og deltage i det kollektive liv med fællesøkonomi og det hele. Måske drømmer Du om at komme t i l at være med derudad i mange år, måske kunne du bare tænke dig en 6 eller 12 måneders periode. Måske har Du en hel familie som også gerne v i l være med, måske er Du alene og ønsker nye udfordringer. Adresse: Svanholm Gods, Svanholm Allé 2, 4050 Skibby, tlf.: 47466670, fax: 47566607, e-mail: j o b @ s v a n holm.dk Job i Storkøkkenet Storkollektivet Svanholm søger ny kollektivist med arbejdsplads i Fælleskøkkenet. Vi har et nyindrettet storkøkken, hvor v i laver frokost, aftensmad, bager brød og forarbejder mælkeprodukter t i l 120 kollektivister, samt udfører rengøringen i forbindelse med arbejdet. Vi prioriterer økologi højt. Har du lyst t i l at prøve en anderledes livsform i minimum et år? Har du uddannelse (eller lang erfaring) indenfor mejeri- eller køkkenfaget? Ring t i l Karen i Køkkenet 47 56 66 17 for at høre nærmere.
76
Deep Ecology - en dybere, af Anna
grøn
nuance
Adhémar
Deep Ecology er en verdensomspændende, græsrodsbaseret miljøbevægelse, der baserer sig på, at man oplever sig selv som en del af en levende J o r d . Deep Ecology drejer sig om at anskue verden holistisk og være bevidst om den dybe indre forbundethed, der eksisterer imellem alle mennesker og alle Jordens mange øvrige livsformer. Deep Ecology er på linie med mange holistiske bevægelser og trækker på oprindelige kultures traditioner og principper om bæredygtig levevis. Det bekender sig til alle livsformers indre værdi og tilstræber at promovere fundamentale ændringer s y n kront i det enkelte menneskets psyke og samfundet. Deep Ecology w o r k s h o p s her i Danmark t i l f o r å r e t I april gæster J o h n Seed Danmark for at holde en Deep Ecology workshop. J o h n Seed er kendt og elsket for dette arbejde samt for sit arbejde som aktivist og lærer. Den aktuelle workshop, kendt som "workshop for alle levende væsener", består af en serie Moder Jord-bevidsthedsskabende ritualer udviklet af J o h n Seed og Joanna Macy, med det formål at fjerne den følelse af fremmedgørelse overfor J o r d e n , som mange af os oplever, og i stedet få kontakt med i n dre kræfter såsom glæde, engagement og inspiration. Mange erkender intellektuelt, at vi er en uadskillelig del af naturen, og at den følelse af adskillelse, v i oplever, er en illusion. Deep Ecology-ritualerne giver os mulighed for at opleve vor forbindelse t i l naturen. Via meditation, "sharing" og andre ritualer udforskes dybderne af vor kærlighed og interesse for v o r J o r d . At genfinde vore "økologiske dybder" - vor indre forbindelse med alle levende væsener - skaber energi t i l he-
alende forandringer. Workshoppens hovedbegivenhed er den såkaldte "Workshop for all Beings", hvor deltagerne lægger deres menneskelige identifikation fra sig for en stund og lader andre livsformer tale igennem sig. På denne workshop, med dens interaktive øvelser, guidede meditationer, "despair-work", øvelser med krop og åndedræt osv., praktiseres det at gi' slip på ens ikke brugbare, kulturelt betingede, isolerende selvopfattelser - og finde ind t i l og opleve vor indre forbundethed med alle livsformer. Gennem gruppevisualiseringer v i l vi genopleve menneskets 4 milliarder år gamle udviklingsrejse som en integreret del af vor Levende klode. Ved på denne måde i korthed at gentage vort udviklingsforløb her på Jorden bliver v i i stand t i l at opleve vor dybe medfølelse for Jordens myriader af andre levende væsener, landskaber, ja hele den levende planet.
Workshop med J o h n Seed Council o f a l l Beings (alle levende væseners råd) Via meditation, "sharing" og andre ritualer, krops- og vejrtrækningsøvelser v i l v i opleve os selv som en del af Gaia og finde fornyet inspiration og styrke i vort arbejde for Jorden og os selv. Sted: Ulvshale på Møn Ulvshale er et meget smukt, fredet naturområde sydøst for Sjælland. På Ulvshale vokser noget af Danmarks allerfineste skov, biologisk set, nemlig såkaldt gamle naturskov.
Fredag d.14. t i l søndag d.16. april 2000 Pris: 1.500 dkr. (der kan dog tages hensyn t i l økonomisk baggrund) A l overskud fra denne workshop går t i l regnskovsbeskyttelse. Yderligere oplysninger desangående kan læses på h t t p : / / f o rests.org/ric/
Workshoppen forsyner deltagerne med redskaber t i l at praktisere Deep Ecology i vor hverdag. Som mange deltagere i disse workshops har erfaret, betyder harmoni med vor inderste væsen, afklarethed og værdighed og healing af personlige konflikter. Vi erfarer, at Jordens smerte er vores smerte, og Jordens skæbne er vores skæbne. Workshoppen gør os i stand til at handle på Jordens - og egne vegne med fornyet klarhed.
Workshoppen arrangeres af: The Danish Deep Ecology Group v. Anna Adhémar, Toruphus, Søtorupvej 5, 4690 Haslev, DK. Tlf. 56 32 64 70. E-mail: annaadhemar@hotmail.com Bankkontonr.: 8401 1021429.
Yderligere oplysninger om denne workshop, der afholdes på Ulvshale på Møn d. 14-16. april, samt mere i n formation om Deep Ecology, fås hos: Anna Adhémar. Danish Deep Ecology Group, Søtorupvej 5, 4690 Haslev. Tlf. 56 32 64 70. E-mail: annaadhemar@hotmail.com
"DEEP ECOLOGY R O A D S H O W " J o h n Seed afholder et "Deep Ecology roadshow" med ord, billeder og musik torsdag d.13. april 2000, kl.19 på Gaia Center, Skodsborgvej 189, 2850 Nærum. Tlf. 4 5 56 0 1 3 0 .
Anmeldelse af J . T . Ross Jacksons bog:
I fuld gang -Erindringer og visioner Hovedland 1999. Af Allan Elm J.T.Ross Jackson - den danske organiserede økosamfundsbevægelses "fader", har begået en ny bog. Bogen beskriver biografisk vigtige hændelser i Ross' liv fra hans immigration til Danmark fra Canada, mødet og ægteskabet med Hildur, mødet med væsentllige dele af det danske erhvervslivs kendte personer fra A.P. Møller t i l Glistrup, de første erfaringer med bofællesskab frem t i l en inspirerende og livsforandrende spirituel oplevelse, først sammen med Stanislav Grof og siden med Muktananda i Indien - oplevelser som han beskrev indgående i en tidligere bog: "Kali Yuga Odyssey - a spiritual journey" fra 1998.
osv., - og fordi den værdi, som kreditforeningerne går ud fra, ikke er et byggeris opførelsesværdi, men dets "gensalgsværdi", er det meget svært at få alternativt byggeri finansieret, hvis det afviger bare lidt fra "parcelhusmodellen". Gennem hans uddannelse som operationsanalytiker og hans erfaring i n den for det finansielle område, lykkedes det ham at lave en "pengemaskine", som på legal vis kunne give et godt afkast,
tjene som eksempler på en holistisk og bæredygtig livsform. Herunder har fondens ene " b e n " (Gaia Villages) støttet oprettelsen og driften af LØS så sent som i 1999, samt oprettelsen og driften af GEN, det globale netværk af økosamfund. Det andet "ben" af fonden (Gaia Tech) støtter bæredygtig teknologi. Lad os høre. hvordan han selv beskriver sin virksomhed - sin "pengemaskine": "...ideen om Gaiacorp (blev) født som
Gennemgående i Ross' modne liv har været en dyb bekymring for jordens tilstand. De åbnende oplevelser fik ham t i l at forkaste (eller supplere) den tænkning, som han og hans ligesindede var opdraget og uddannet med. Spændende læsning er Ross' og Hildurs kamp mod et forbenet og anakronistisk amtsligt og statsligt system for at få oprettet økosamfund på Fjordvang i T h y og på Vrads ved Bryrup. Her igennem får læseren en god baggrund og status for det arbejde som LØS står midt i i dag - nemlig arbejdet frem mod at få oprettet områder med mulighed for sociale og økologiske forsøg og bosætningsmæssige bæredygtige eksperimenter. De største problemer i at oprette fællesskaber er netop restriktiv fortolkning af zonelovgivningen (man kan i praksis ikke få lov at bygge andet end landbrugsbygninger i det åbne land), samt, at det er så dyrt at bygge pga. at standard byggematerialer er dyre, lønninger er dyre, tilslutningsafgifter ( e l , vand, kloak) er dyre, rådgivning er dyrt
penge som gennem oprettelse af en almennyttig fond (Gaia en vertikalt integreret v a Trust), har gjort det muligt for ham lutaspecialist. Gaiacop skulle marat støtte initiativer som h a n , efter kedsføre og rådgive investeringsselmoden overvejelse fandt, kunne skaber baseret udelukkende på inter-
bankvalutahandel. Der havde aldrig nogensinde eksisteret sådan et firma før nogen steder. Et vigtigt udgangspunkt for mig var, hvordan ejerskabet skulle struktureres. Jeg ønskede at hovedparten af fortjenesten skulle tilfalde miljøbevægelsen og dermed støtte udviklingen hen imod en bæredygtig fremtid. Det skulle være min måde at integrere det åndelige med det materielle. Det ville være dybt ironisk, hvis jeg kunne trække penge ud af det grådige pengemarked og omdirigere dem til nyttige formål, der kom planeten til gode. Der var så mange gode mennesker og projekter i verden, som manglede kapital. Hvis mine tal stemte, var der mulighed for virkelig at påvirke udviklngen." ( p . l 2 6 f ) Med finansmandens klare overblik analyserer Ross samfundsudviklingen og kommer frem til, at de multinationale kæmpefirmaer langsomt vil blive mere og mere bestemmende for den politik der føres - og politikerne tilsvarende svage. Som modreaktion vil der være et stadigt voksende lag i befolkningen, bestående af "kulturskaberne" ("Cultural Creatives"), en gruppe, som undersøgelser har vist i 1970'erne, bestod af mindre end 4% af befolkningen, men som nu er i kraftig vækst og omfatter 24%. Denne befolkningsgruppe (som for over halvdelens vedkommende består af kvinder) er mere optaget af miljøhensyn, fællesskab, menneskelige værdier, en ny bevidsthed og globale problemer. En konfrontation synes uundgåelig og følgerne heraf uoverskuelige. Men lige så sikkert er det, at verden får akut behov for modeller på, hvordan man kan bo og leve på en måde, som kan fortsætte "evigt" uden at udtære og forurene jorden. Og sådanne modeller er, finder Ross Jackson, økosamfundene over hele verden. Derfor er de vigtige - de lever de idealer som flere og flere har, og som i fremtiden bliver uundgåeligt nødvendige. Bogen er værdifuld i forståelsen af økosamfundsbevægelsens opstart og historie og de tanker og overvejelser der ligger bag den måske største ikkestatslige "kapitalindsprøjtning" til økosamfundsbevægelsen.
LØS bøger, blade, foredrag og udstillinger: 1. 2. 3. 4.
5. 6. 7.
8.
9. 10.
11.
"Velkommen til Fremtiden" koster kr. 148,- incl. forsendelse. "Økosamfund i Danmark" koster kr. 20,+ forsendelse kr. 30,-. "Directory of Eco-villages in Europe" koster kr. 120,+ forsendelse kr. 30,-. "Creating Harmony - Conflict Resolution in Community" red. af Hildur Jackson koster kr. 160,- + forsendelse kr. 30,-. "I fuld gang" - Erindringer og Visioner af Ross Jackson koster kr. 218,- + forsendelse kr. 30,"Kali Yuga Odyssey" af Ross Jackson koster kr. 175,+ forsendelse kr. 30,"Bogen om Huan, omrids af en poetisk naturtro", af Dan Nielsen (30 eventyrlige historier, om Gud og elskov, glæde og dans, naturtro og usynlige væsner) koster 160,- + forsendelse kr. 30,-. LØSNET nr.18 temanr. om "Socialøkologi" og nr. 23 om "Naturligt byggeri og bosætning" koster kr 20,andre numre af LØSNET kr. 10,-+ forsendelse kr 15, Infohæfte om Andelssamfundet i Hjortshøj koster kr. 15,- + forsendelse kr. 15,"Erindring og forandring" af Kirsten Klein og Inger Klingenberg (æstetisk byggeri fra nordiske økosamfund. Rigt illustreret) koster 165,- + forsendelse kr. 30,- (Fås også i engelsk version til samme pris). "The Earth is Our Habitat" hæfte fra GEN kr. 20,- +
Fornyet Energi (tlf.: 57804522) sælger flg. bøger incl moms men uden forsendelse: 1.
2. 3.
De stærke argumenter og visioner om "verdens ende" (sådan som vi kender den) og oprettelsen af en ny verdensorden baseret på økosamfund eksemplificeret ved et "besøg" i "Økobo" i året 2064 -, gør bogens sidste kapitler næsten mytologisk i karakter.
4.
Bogen er meget spændende at læse, tankevækkende og udfordrende og som biografi og samfundskritik skarp og koncis.
7.
5. 6.
"The Copper's Companion: How to build your own earthern home" af Michael G. Smith, 1998, 134 sider. Pris 250,-kr. "Earth Building and COB revival" af The Cob Cottage Company, 1996, 58 sider. Pris 118,-kr. "The Cob Cottage Phote Book" af The Cob Cottage Company, 14 farvefotosider af Cob-byggeri. Pris 236 kr. "Eathern Floors" af Athena & Bill Steen, 30 sider. Pris 65 kr. "Build y o u r own earth o v e n " af Kiko Denzer, 1998, 48 sider. Pris 118 kr. "Finnish fireplaces, Heart of the home" af Albert Barden & Heikki Hyytiäinen, 1998, 103 sider. Pris 220 kr. "Build it with Bales, a step-by-step Guide to StrawBale Construction" af Matts Myhrmann & S.O. McDonald, 1998, 143 sider. Pris 275 kr.
Opret e nR e g n b u e k o n t o o g
Gør dine penge grønne... u d e n det koster
dig e n
krone
Vi formidler billige lån til grønne, bæredygtige formål vest for Storebælt. Se hvordan vi arbejder - bestil brochuren.
MØLLEVANGS ALLÉ 200, 8200 ÅRHUS N, TLF. 86 16 55 25
JA Tak! S e n d mig y d e r l i g e r e o p å l y s n i n g e r eller ring tlf.: 7 5 95 4 0 8 8
FORENINGEN
Regnbuekassen
www.regnbuekassen.dk.
Navn Adr.: Postnr./-sted
Vi
samarbejder
med
J.A.K.
pengeinstitutterne
Klip ud og send til Dansk H E L I O S , Ågade 99, Pjedsted, 7000 Fredericia
Økologisk byggeri
DET
G R Ø N N E • RÅDGV I NN IG • HALMBYGGERI • BYGGEMARKED • ØKOLOGSIKE TRÆHUSE • MASSIVE MØBLER • KØKKENER
H U S
Peter Sørensen
DET GRØNNE HUS Vrads, 8654 Bryrup. Værksted og Byggemarked: Torupvej 4, Tlf: 75 75 66 88. Hjemme: Snabegårdvej Tlf: 75 75 72 22
Selvtillid, kærlighed og praktisk halmbyggeri!
Bevidst bankvalg
Er du klar t i l d e t ny å r t u s i n d e s o m v æ l t n i n g e r ? S e l v u d v i k l i n g ,
- for en økologisk, social og kulturel fremtid
s p i r i t u a l i t e t og ø k o l o g i s k l e v e v i s er den ny t i d s k o d e o r d . På
Vælg Merkur som dit pengeinstitut - så fremmer du en bæredygtig samfundsudvikling og får samtidig alle moderne bankfaciliteter:
alle v o r e k u r s e r u n d e r v i s e s der i redskaber t i l at t a c k l e l i v e t . T i l Lønkonto med visa/dankort Budgetkonto PBS-betalingsservice PC-hjemmebank Pensionsopsparing Børneopsparing
d e t t e b r u g e r v i f o r s k e l l i g e redskaber: A s t r o l o g i , t e g n e t e r a p i , problemløsningsteknikker, kropsterapeutiske
redskaber,
drømmetydning, meditationsøvelser m.m. 20 ugers kurser fra 6/2-2000:
Årtusindeskiftet Den nye tids muligheder og overgangsfaser!
I Merkur kan du øremærke dine indlån til: økologisk og biodynamisk landbrug. Økologisk byggeri og vedvarende energi Bæredygtig produktion og handel.
Hoppet til jobbet! Erhvervsrettet kursus med selvudvikling, erhvervspsykologi og EDB!
Spiritualitet og Halmbyggeri Den nye tids selvudvikling kombineret med praktisk halmbyggeri!
Økosamfund og bofællesskaber. Frie skoler, børnehaver Social omsorg. Kunst og kultur
2 ugers k u r s e r s t a r t e r u a f b r u d t hele året r u n d t . - Også k u r s e r i din v i n t e r - , s o m m e r - , & e f t e r å r s f e r i e . Du kan s a m m e n s t y k k e 1-2-4-6-8-10...20 & 40 uger
- det er dig der bestemmer! Pris (20-uger): 650 kr./uge alt inkl. Pris (2-uger): 775 kr./uge alt inkl. Pris (1-uge):
1400 kr./uge alt inkl.
MERKUR
VÆKSTHØJSKOLEN DJURSLAND Sunddalvej 1 - Ginnerup - 8500 Grenå - 8633 9188 -www.vhd.dk
www.merkurbank.dk Aalborg tlf. 98 10 18 35 • København tlf. 35 36 72 10 Århus tlf. 87 3 0 97 60
M u n a c h s m e d i t a t i o n er ker-
balance m e l l e m krop, følel-
n e n i o g i n s p i r a t i o n e n til a l l e
ser,
aktiviteter på stedet o g i det
o g u d t r y k . F o r m å l e t e r at
b e v i d s t h e d , spiritualitet
frodige og kreative miljø,
bringe b e v i d s t h e d og spiri-
som
u d f o l d e r sig o m k r i n g
t u a l i t e t i n d i h v e r d a g e n . Få
M u n a c h . K u r s e r n e er stedets
et d e t a l j e r e t k u r s u s p r o g r a m
væsentligste udadrettede ak-
om
tivitet. K u r s e r n e h a n d l e r alle
Energibevidsthed,
om
og E n e g i b e v i d s t h e d , Store
forskellige former for
selvudvikling
og
energi-
b e v i d s t h e d o g o m at s k a b e
kurserne
Dynamisk Healing
D r ø m m e d a g og Bevidsthedens
Tantra.
Munach - Vestervej 4a - 8751 Gedved - Tlf. 75665401 - Fax 75665414 Kontortid: mandag - torsdag 16.30 - 18.00 www.munach.dk - munach@munach.dk
r
Solen går rent ind - også når det gælder varme og energi Aidt Miljø har specialiceret sig i at udnytte solstrålerne til det yderste og derfor har vi a n l æ g , der kan mere, end du normalt ser.
Ønsker du uafhængighed af gas og olie?
Hvordan kommer jeg videre?
Da b ø r d u o v e r v e j e e n k o m b i n a t i o n af
snak, og d u k a n også se m e g e t på
s o l v a r m e og b r æ n d e - eller m a s s e o v n .
www.aidt.dk.
Få tilsendt I n f o r m a t i o n og derefter en
D u k a n o p n å m e g e t høj komfort,
Aidt Miljø A/S,
Særlige beholdere og varmelagre:
samtidig m e d at d e fleste v a r m e o m kostninger forsvinder. O v n e n v a r m e r
K o n g e n s b r o v e j , 8881 T h o r s ø
• D a n m a r k s bedste l o w - f l o w
også b r u g s v a n d e t .
Tlf: 8 6 9 6 6 7 0 0
beholdere • 5 0 0 l / 750 l t a n k e for sol o g b r æ n -
fax: 8 6 9 6 6 9 5 5
V i har sikkert løsningen på dine ønsker.
defyr • V a r m e l a g e r u n d e r hele huset i sand
Specielle solfangere:
• Ø k o n o m i a n l æ g m e d 160 l b e h o l d e r
• Højt i n d h o l d af økologiske
Priser fra ca 12.600 kr
materialer.
(3 m anlæg efter tilskud excl.
• M e g e t høj ydelse
montage)
• K o m b i n e r e d e l u f t / v a n d solfangere
2
• Luftsolfangere m e d solcelledrevet ventilator • M u l i g h e d for m e d b y g ( m e d tilskud)
TEGNESTUEN Arkitektur & Designe v/Roar Schneider Hansen Højfaldsvej 16, Hjerk 7870 Roslev tlf/fax. 9757 9158 bil. 2067 1968 E-mail: roar.multi@post.tele.dk Udarbejdelse af projekter via dialog Skitseforslag Vejledning Myndighedsbehandling
Nye medlemmer t i l
Det s p i r i t u e l l e / ø k o l o g i s k e fællesskab Fjordvang i S k y u m Bjerge - T h y (tidligere Æ Verdensuniversitet) Nystartet spirituelt/økologisk fællesskab omkring en smuk kursusejendom og 20 ha økologisk dyrket j o r d , frugt- og køkkenhave, pragtfuldt beliggende i fredet morænelandskab lige ned t i l den blå Limfjord. Planlagt byggeri af minilandsby efter økologiske/permakulturelle principper. Værkstedsbyggeri med halmballer starter i foråret 2000. Vi er 16 dejligt forskellige voksne i alderen 39 t i l 65 år, 3 børn og 2 delebørn. Vi v i l gerne være flere. Er du et selvberoende, voksent menneske, der også har visioner om at leve din spiritualitet ud i praktiske gøremål, hører vi gerne fra dig. Du kan i byggeperioden evt. leje et eller flere værelser i kursusejendommen. Ring på tlf. 9793 6913 ( T o r b e n / H a n n e ) eller 9793 5712 (Christa).
Til salg i Levefællesskabet
Hertha
Velindrettet udsigtslejlighed i et a k t i v t l a n d s b y m i l j ø i H e r s k i n d v e d G a l t e n 18 km fra Århus)
UTOPIER ER EN RESSOURCE I DET DEMOKRATISKE ARBEJDE www.christiania.org/utopia
82
En helt ny andelslejlighed på 72m2er til salg. Lejligheden indeholder stue med køkkenafdeling, 3 værelser, bad og gang. Der er en storslået udsigt fra 2 terrasser - en mod syd og en mod vest. Beliggende midt i landbyens »hovedstrøg«. Nettohusle: ca. kr 5.400 + forbrug. Udbetaling: kr 36.000. Kontakt Helle Kofoed og Niels Erik Boesen, Funder Bygade 4, Tlf 86 85 16 32 eller 86 85 13 70.
Aktuelle kalendersider på Internettet: www.eco-net.dk, www.eco-web.dk, eco-net.dk/halmbyg/
2 1 - 2 3 . J a n u a r . Øko-net seminar og årsmøde: Tema: Agenda 21 - hvad blev der af dagsordenen? IT-folkehøjskolen Snoghøj. Yderliger oplysninger: tlf.: 62244324, e-mail: e c o - n e t @ e c o n e t . d k
web: w w w . e c o - n e t . d k
28-30 j a n u a r . Seminar om fødevarekvalitet i Hertha Levefællesskab, Landsbyvænget 14, Herskind, 8464 Galten. Arr. af Foreningen t i l Fremme af Biodynamisk Forskning i samarbejde med Foreningen for Biodynamisk J o r d b r u g . Nærmere oplysninger: Marianne J u n g Christensen: t l f . (formiddag) 65973050 28-29 J a n u a r . Stormøde på Meilgaard Slot (8585 Glesborg, Djursland) om "Projekt Djursland" - et minisamfund hvor fællesskabet er baseret på spiritualitet, økologi, vegetarisme. Kontakt Vita Storborg, tlf.:86318033, Cheyenne Langkjær, tlf.: 86318072, Insa Freese, tlf.: 86318166 eller J o n n y Gøtke, tlf.: 86317705 31. j a n - l . f e b r u a r . Planloven fra A - Z . Kursus på Byggecentrum i Middelfart. Yderligere information og tilmelding hos Dansk Byplanlaboratorium, tlf. 33137281. 4. f e b - 2 6 m a r t s . Økologiske helhedsløsninger
i praksis: 72
timers
permakultur-certifikat-kursus.
kr. 4000, for folk i arbede og 2000 for studerende. Nærmer oplysninger hos: Danmark, Istedgade 79, 1650 København V, Tlf.: 31315694, Fax: 33257179, e-mail: vestergror@dk-onlilne.dk. Webside: www.eco-net.dk/permakultur . 7-19. f e b r u a r . Nyt om Timberframe. Kursus i uge 6 & 7. år 2000. Afholdes på Industri og Håndværkerskolen. Nykøbing F. lærere: Timberframer. Mikkel J o h a n s e n og tømrerlærer Flemming Hansen. Yderligere oplysning: www.eco-net.dk/halmbyg/Ny20%mappe/timberframe.htm Eller: J e t t i e Nielsen, tlf: 54441214 17-18 m a r t s . Dansk Center for Byøkologi - Byøkologisk Årsmøde 2000 -. Pris
Permakultur
Tema: Kommunen som lokomotiv for en bæredygtig udvikling. Henv.: Jægergårdsgade 97, Postboks 5095, 8100 Århus C, Tlf.: 89405880, E-mail: dcue@dcue.dk , www.dcue.dk 8. f e b r u a r . Bæredygtig turisme - om økoturisme, grøn turisme og Destination 21. Er økoturisme vejen frem?, Er der et reelt marked?, Hvilke krav stilles?, osv. Nærmere oplysning: Grønt Uddannelsescenter i Vestsjælland, Bakkedraget 22, Hjembæk, 4450 J y d e r u p . T l f . : 59268670, fax.: 59262729, e-mail: groencenter@get2net.dk 5. f e b r u a r . Kl. 11.00-17.00 på Egmont Højskolen i Hou. En
debatdag om
vores
sundhedstilstand og de forskellige faktorer der påvirker den. Hvordan står det t i l med sundhedstilstanden og livskvaliteten i Danmark? oplæg
af: Lise Ehlers.
Neuropsykolog på
Århus Kommune Hospital, A n e Bodil Søgaard Forsker ved Den kgl. Veterinær og Landbohøjskole. Praktiserende læge Claus Hancke, som arbejder bl.a. med behandling v h a . kostog vitamintilskud. Pris for hele dagen: 50 kr. Pris
for frokost:
50
kr.
Tilmelding t i l :
Humanøkologisk Forening i Danmark Sekretær A x e l Munck Nordentoft Tlf. 86 37 79 59 5 F e b r u a r t i l - 1. Marts. Eco village training på Findhorn. Program: modul 1: Eco-Villages and the Emerging Paradigm. Modul 2: Permaculture - Disign for Sustainability. Modul 3: Building for the Next Millennium. Modul 4: Sustainable Economics. Modul 5: Earthshare: Food, Farming and Community. Modul 6: Group Building & Group dynamics. Modul 7: T h e Healing Power of Community. Modul 8: Fundraising and Networking. Modul 9: Wilderness, Conservation and Eco-Restoration. Nærmere oplysning: w w w . f i n d h o r n . o r g / e c o v i l / e c o t r a i ning 17-20. f e b r u a r . Biofach, Verdens største økologiske messe, Nürnberg, Tyskland. Information: info@biofach.de 3-5 m a r t s . LØS årsmøde på Svanholm, sammen med LØB. Bl.a. oplæg ved Ross Jackson (Gaia Trust) og den norske arkitket og halmhusbygger Rolf J a k o b s o n . Se foreløbig dagsorden inde i bladet eller på w w w . g a i a . o r g / l o s d a n i s h . 13. m a r t s . Den Økologiske Have i Odder slår porten op t i l en ny sæson.
e-mail: p o s t @ e c o g a r d e n . d k
og www.ecogarden.dk
3-14. a p r i l . Bjælkehusbyggeri i norsk stil. Vi v i l bygge 2 "modeller" i fuldskala, hvor du får indøvet den særlige hjørnesamling og den langsgående tilpasning af træstammerne. Vi
kalender
arbejder i rødgran, der er ca 30 cm i diameter. Forudsætninger: Du skal have rutine i at
arbejde med t r æ og håndvæktøj. Tilmedling senest 1/2-2000. Yderligere oplysninger hos Lotte R. Jensen 40733147
29. m a j t i l 10 j u n i . Permakulturkursus: Økologiske helhedsløsniger i praksis. 72
timer pris: 4000,- for folk i arbejde, 2000,- for folk på overførselsindkomst. og infor: Permakultur Danmark, Istedgade 79, Kbh. V. Tlf.: 31315694,
Tilmelding
Fax: 33257179, e-mail: vestergror@d-online.dk 2 0 - 2 2 . m a j . Fredsmøde med Dalai Lama og Desmond T u t u .
Mere info følger i næste
nummer.
25. j u n i t i l 15. j u l i . COB-workshop i Torup med Flemming Abrahamsson og Ianto Evans fra
COB Cottage Compagny. Forhør nærmere hos Fornyet Energi, tlf: 53604522.
Byg af jeres forestillinger en løvhytte i ørkenen, før I rejser j e r et hus inden for bymuren. Thi ligesom I har jeres hjemkomst ved tusmørke, således har også vandreren i jer, den evigt fjerne og ensomme, sin hjemkomst. J e r t hus er jert større legeme. Det udfolder sig i solen og hviler drømmende i nattens stilhed. Drømmer jeres hus ikke? Og bevæger det sig ikke i drømme bort fra byen mod skov og bakketop? Kunne jeg blot samle disse jeres huse i min hånd Og som en sædemand sprede dem over skove og engdrag. Var dalene blot jeres gader og de grønne stier jeres gyder, at I kunne opsøge hinanden gennem vinhaver og komme med jordens dufte i jeres klædebon. Men således skal det endnu ikke være. Alt for t æ t bragte forfædrenes f r y g t j e r sammen. Og endnu en tid må denne frygt vare. Endnu en tid må bymuren skille jeres ildsteder fra jeres marker. Og sig mig, folk af Orphalese (og af Danmark), hvad er det, I har i disse huse? Og hvad er det, I vogter bag stængede døre? Har I fred, den tyste tilstand, der åbenbarer jeres styrke? Har I minder, de funklende buer, der spænder over sindets tinder? Har I skønhed, der leder hjertet fra former af træ og sten t i l det hellige bjerg? Sig mig, har I dette i jeres huse? Eller har I kun velvære og begæret efter velvære, dette snigende noget, der kommer t i l huset som gæst og siden bliver vært og derefter herre? I, børn af de åbne himle, hvileløse i hvile, I skal ikke fanges eller tæmmes. J e r t hus skal ikke være et anker, men en mast. Det skal ikke være et glinsende ydre, der dækker et sår, men et øjenlåg, der beskytter øjet. Og er huset end stort og prægtigt, kan det ikke omslutte jeres hemmelighed eller rumme jeres længsel. Thi det, som er ubegrænset i jer, dvæler i himlens bolig, hvis døre er morgendisen, og hvis vinduer er nætternes stilhed og sange. Det er også blevet sagt jer, at livet er dystert. Og i jeres træthed gentager I, hvad de trætte har sagt. Jeg siger jer, at livet visseligt er dystert, hvor der ikke er fremdrift. Og al fremdrift er blind, hvor der ikke er viden. Og al viden er nytteløs, hvor der ikke er virke. Og al virken er gold, hvor der ikke findes kærlighed. Og når I arbejder i kærlighed, knyttes I derved t i l j e r selv og t i l hverandre og t i l Gud. Og hvad v i l det sige at arbejde i kærlighed? Det er at væve et klæde trukket fra jeres eget hjerte, som om dette klæde var beregnet at skulle bæres af den elskede. Det er at bygge et hus med hengivenhed, som skulle den elskede tage bolig deri. Det er at lægge sine frø i jorden med omhu og sanke høsten med f r y d , som skulle den elskede nyde f r u g t e n . Det er at beånde alt, hvad I skaber, med noget af jer selv. Og at vide, at alle de kære, som gik bort, står ved jeres side og ser t i l .
Af Kahlil Gibran, Profeten, 1964 til ære for André og andre børn af de åbne himle