Løsnet 24 2000 05

Medlemsblad for

LØS-NET

i Danmark

L a n d s f o r e n i n g e n for Ø k o S a m f u n d

I n d h o l d LØSNET

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og

Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling, LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og november.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

blandt medlemmerne er følgende:

1/8 side 250 kr. (temanumre dog 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanumre dog 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temnamumre dog 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanumre dog 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller t i l kant) Henv. sekretariatet.

R e d a k t i o n e n på d e t t e n u m m e r : Allan Elm

Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, København NV Fjordvang, Snedsted i T h y Gaia Villages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirkebakken 80, Beder Købmandsgården, Brovst Munach, Gedved

Energi, Hurup

bagside: Kædebrev

Torsted Vest, Horsen Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

n e @ b a c h b o e s e n . d k , tlf.: 86 80 07 06 Trykning: I n d t r y k , Nimtofte Tlf.: 86398442 Indlæg sendes på diskette t i l sekretariatet, arkiveret som tekst- eller w o r d - f i l på disk e l ler e-mail: l o s @ p i p . d k n e t . d k Deadline for nr. 25 er 20. august 2000.

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11 8464 Galten Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 E-mail: l o s @ p i p . d k n e t . d k Hjemmeside: w w w . g a i a . o r g / l o s d a n i s h LØS sekretariatet er i år 2000 støttet af Den Grønne Fond, Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og Gaia Villages.

Foreninger, fællesskaber under etablering Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor F e m - i - E n , Århus Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund Landsby2000, J y s t r u p NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Netværk Mariager Fjord Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiprojektet i Stenløse Økologiske Igangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København

Formand: Heather Smith Annebergvej 31, Linå 8600 Silkeborg.

Tlf.: 8684 1770

Borry Henriksen, ApS, Strøby COMTEC, Silkeborg

E-mail:

Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro

heather@boform2000.dk

Danske Naturgårde A / S , Skive Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A / S , København 0

Medlemsskab pr år: Enkeltperson: 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

Giro 596-6752

Naturligt byggeri Rolf Jacobsen

6

200 år gamle Cob-huse i Danmark Maik Jung

8

Om ØkoTræf2000

10

Fra LØS Årsmøde 2000 på Svanholm Allan Elm

13

Afhjælpning af industrisamfundets problemer. Fra Landdistrikts konferencen 17-18 marts Hildur Jackson

15

De som bygger fremtiden Øyvind Solum

18

GEN-Europe New's siderne

22

Kalender

Munkesøgård, Roskilde Naturhusene i Svanninge, Svanninge Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende

forside: A h o r n k n o p p e r

L a y o u t og DTP: Niels Erik Boesen

4

Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg

Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød

Omslagsbilleder:

Leder Allan Elm

Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle

Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Annoncer:

5

Græsrodsgården, Eskebjerg Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst T ø r r i n g - U l d u m kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland ISSN 1 3 9 5 - 1 2 7 0

Leder Af Allan Elm

Velkommen t i l LØSNET nr. 24 midt i det første herlige forår i det ny årtusinde (!?). Først må v i fortælle, at udgivelsen af sidste nummer (LØSNET nr. 23) blev en "kanonsucces". Takket være generøs støtte fra Den Grønne Fond, By- og Boligministeriet, samt Kultur- og Indenrigsministeriet blev det muligt at trykke 5000 eksemplarer. Og derfor udsende t i l bl.a. ministerier, kommunebiblioteker, alle grønne guider, alle Agenda 21 koordinatorer, alle LØB's medlemmer, boligselskaber, bofællesskaber, andelsboligforeninger, m.m. Det er således lykkedes os at komme rigtig bredt og folkeoplysende ud, hvilket bl.a. har resulteret i 100 nye medlemmer på 2 måneder.

Flot ik'?

I mellemtiden (i marts) afholdt v i så årsmøde og generalforsamling, et arrangement som foregik i et rigtig godt samarbejde med LØB (Landsforeningen for Økologisk Byggeri), og som tiltrak ca 100 mennesker. Svanholm og Jægerspris Vandrehjem lagde fine faciliteter til oplæg af Ross Jackson og Rolf Jacobsen fra Norge, samt paneldiskussion om barrierer og finansiering af økosamfund.

Deltagere i paneldebatten var Barbara Diklev, som v e n ligt og med meget kort varsel drog t i l Svanholm, Bent Hindrup Andersen (Enhedslisten), Niels Bloch Jespersen (Socialdemokratiet), Klaus Skytt fra Andelskassen Merkur, Steen Møller og endelig Thomas Steen Seiersen fra LØS. Læs mere inde i bladet.

Artiklen om Cob-byggeri i sidste nummer bliver fuldt op i dette nummer, hvor Maik J u n g summerer op på Cobbyggeriets historie i Danmark.

Kan det være spirituelt at bygge huse? Rolf Jacobsen, som er en erfaren bygger af naturlige huse fra Norge,

holdt sit oplæg om dette spændende emne på årsmødet.

Han knyttede an til alkymien, hvor processen med at forvandle "prima materia" t i l guld får en mere "indre" drejning. Vi har venlig fået lov at optrykke dette spændende oplæg.

I marts måned var LØS repræsenteret ved Hildur Jackson på et møde, hvor 200 mennesker diskuterede udvikling eller afvikling af landdistrikterne. Hildur beskriver sammenstødet mellem "traditionalisterne" - de vrede gamle landmænd - og "kulturskaberne" - herunder økosamfundene - særlig tydeligt.

Den norske redaktør af det meget spændende tidsskrift "Alternativt Nettverk" - en norsk pendent t i l vort eget "Nyt Aspekt" - har været på rundrejse t i l danske økosamfund og har i den forbindelse interviewet Ross Jackson. Det blev t i l en snak om Global EcoVillage Network (GEN), globalisering og penge. Vi bringer første halvdel af interviewet i dette nummer.

Et internationale perspektiv dækkes i dette nummer også af nyheder fra Global Ecovillage Network Europe, som vi har lavet en aftale med o m , at v i 3 gange årligt bringer nyheder fra Europas økosamfund.

Endelig v i l v i meddele, at de almindelige numre af LØSNET i fremtiden v i l være bygget op omkring 1) Nyt fra fællesskaberne i Danmark og 2) Nyt fra fællesskaberne i Europa (GEN-Europe), samt 3) en eller t o relevante artikler. Andre artikler v i modtager lægges ud på vor hjemmeside. (www. gaia.org/losdanish) Deadline for LØSNET nr.

25 er 20 august.

God fornøjelse.

Naturligt byggeri - en alkymistisk

tilnærmning

Af Rolf Jacobsen

Naturlig - vis Hvis man skal bygge seg et hus, så er det helt naturlig å bygge et naturlig hus. Det ville j o være helt ulogisk å bygge et hus som ikke er tilpasset stedet, som ikke fungerer i forhold t i l økologiske kretsløp og som dessuten er ressurssløsende og gir et dårlig i n neklima. Vi er intelligente mennesker, vi forsøker å vurdere saken i et helhetlig perspektiv og v i tenker framtid. Derfor velger vi det naturlige byggeri og vi lar oss begeistre av v i sjonen om det naturnære, det vakre, sunne og levende - naturlige byggeri.

Kanskje vi ser muligheten t i l selv og ta del, engasjere oss i oppbyggingen, oppleve gleden av å ta del i utformingen av egne omgivelser. Noe mer meningsfylt enn dette skal en lete lenge etter. Autentisk liv og samtidig en nødvendig oppgave. Naturlig byggeri er en stor oppgave som en godt kan vie sitt liv til. Men her ligger også en fare, for oppgaven er så stor at en fort kan bli helt utslitt. En arbeider iherdig for en bærekraftig utvikling, men blir selv Langt fra bærekraftig. En har glemt seg selv i alt engasjementet. Balansen blir borte - det ytre og det indre. Å redde verden, men å miste seg selv er i beste fall kun en halv seier.

gull i den materielle form. Alkymien har et svært rikt symbolspråk.

Kanskje det gull de søkte var av en annen art. Kanskje var det slik at det "prima materia" som alkymistene tok som utgangspunkt for sine langvarige prosesser var av en sjelelig art.

Ens eget ubearbeidete grunnmateriale, det ubevisste. At det var dette som skulle foredles. Da må hele alkymien forstås symbolsk og alle de kjemisk - fysiske prosessene som foregikk i laboratoriene ses på som øvelser av rituell art og redskap i å f o redle egen sjel. Alkymien blir da en initiasjonsprosess, som griper t i l det materielle for å oppnå en åndelig utvikling. Dermed gir alkymien mening og dermed blir den interessant.

Bygningsalkymi Alkymien, slik den her forstås, kan ha noe å gi idag hvor vi har en materialisme uten grenser og samtidig en ny, indre søken etter mening, etter en åndelig eller spirituell eksistens. Slik sett drives vi i to motsatte retninger og v i mangler båndet som kan knytte det sammen. Alkymien ser den fysiske virkelighet og den metafysiske i en sammenheng og dette kan v i overføre t i l det området som v i ønsker å bevege - det naturlige byggeri. Alkymi + naturlig byggeri = "bygningsalkymi". Og på Alkymi Vi kan hente nyttig innsikt om ba- samme måte som alkymien er lansen mellom det ytre og det indre i omspunnet av mystisme v i l b y g den gamle alkymiske tradisjon. ningsalkymien ikke framstå som en Denne hemmelighetsfulle, okkulte klart definert bygningsteknisk retdisiplin hvor alkymisten gjennom ning, men mer representere en bevisutallige øvelser, stadige forsøk, i n n - sthet om en nødvendig forbindelse gående kunnskap om kjemiske og f y - mellom ytre og indre "byggevirksomsiske prosesser, årevisse studier i het". Vårt indre. gamle formularbøker blir i stand t i l å foredle grunnstoffene; "prima mate- I det naturlige byggeri tar vi ria" - t i l gull. Alkymistene er blitt utgangspunkt i det opprinnelige, det omgitt med mystisme. Få har sett som finnes lokalt, naturnære materikonkrete resultater - i form av gull - aLer. Dette er vårt "prima materia"; som følge av alkymistenes arbeid. hva enten det er stein, tre, leire, Kanskje var de slett ikke ute etter j o r d , eller halm. Naturlig byggeri

handler videre om å lære disse materialene og kjenne gjennom forsøk, stadige øvelser, eksperimentering og forskning. Vi bygger og vi lærer.

Samtidig må vi lære oss stedets språk og naturens dynamikk. Vi må lære å lytte, Lære å se og vi må forsøke å forstå. Vi gjør feil, kanskje vi tenker for mye, men v i studerer mer, forsøker igjen, øver oss enda mer. Etterhvert når vi fram t i l et sted hvor v i kan skape vakre, levende og naturlige hus. Bygningsalkymien vil gjøre de praktiske øveisene i det naturlige byggeri t i l øvelser i oss selv. Vi bygger hus - med sjel, og vi " b y g g e r " sjel med halmballer, jordstamping, hammer og pussebrett.

Som ute - så inne!

Vi lever i verden, vi er en del av verden og verden er natur. Det er bevegelse, sammenheng og kretsløp. O m givelsene har betydning for våre liv og hvordan vi lever har betydning for omgivelsene. Når v i bygger, skaper oss et hjem og et sted i verden, så v i l dette få konsekvenser for naturen, for miljøet. Samtidig vil huset få betydning for det liv vi lever - ja for hvem vi er. Vi skaper våre omgivel-

ser og i neste omgang er det omgivelsene som skaper oss. Det er rammene som vi kan utfolde våre liv innenfor.

Når arkitektur på den negative siden kan fremme kriminalitet og på den positive side kan virke helbredende, kan vi forstå at en vakker, levende arkitektur også kan gi rom for menneskelig vekst. En arkitektur som knytter menneske og natur sammen og som gjør mennesket delaktig, kan også skape rom for personlig vekst. Huset er det menneskapte bilde av universet.

Det er en fysisk forklaringsmodell for hvordan vi forstår verden og oss selv i verden. Arkitektur er et språk som forteller hvem vi er, hva vi forstår, hva vi tror og hvilke drømmer vi bærer.

Samtidig er det et språk som forteller om natur, resursser, klima og livsvilkår. Det er et møtepunkt mellom den ytre verden og den indre verden.

Riktignok er verden uoverskuelig i sitt mangfold og uforståelig i sin enestående storhet, men samtidig er sannheter ofte enkle. Vi søker helhet, delaktighet og autentisitet i vår tilværelse. En levende økologisk arkitektur kan være et tilsynelatende enkelt svar i så måte. Men vi skal ikke undervurdere den betydning som en slik arkitektur kan ha i å forme våre liv. Jeg har tro på noe så enkelt som å selv være med å bygge opp, ta del med kropp og sjel, og overvinne de mange praktiske vanskelighetene, øve s e g , ha vilje nok til å gjennomføre sin drøm om et sted i verden - at dette, fordi det da er autentisk liv, og har elementet av nødvendighet, forpliktelse og samarbeid - kan være læremester bedre enn noe.

V i må ta u t g a n g s p u n k t i " p r i m a materia".

Bygningsalkymien handler om å ta utgangspunkt i det sted vi rent faktisk befinner oss; både i oss selv og i den fysiske virkelighet. Vi må forstå

" s t e d e t s s j e l " (Genuis Loci), som foruten de fysiske, konkrete forhold som resursser, jordsmonn, klima, v e getasjon, topografi osv. også omfatter de mer udefinerbare kvaliteter; lyset, stemningen, lukten, luften, osv. Vi må søke å forstå, vi må observere, lytte, sanse, vi må studere og analysere og være stille. Hva er dette stedet - i verden?

Når vi har tolket og brukt det vi har i oss til å forstå "stedets sjel", har vi et grunnlag for å kunne skape en naturlig tilhørende arkitektur, et hus som her hører hjemme.

Hvis vi nå vender dette innover, mot oss selv, mot vårt indre landskap. Også dette landskapet må vi lære å kjenne og vi må søke å finne ut hvor i dette landskapet vi befinner oss; hvor er vårt "sjelens sted"?

Også her må vi søke, føle, observere og være stille for å kunne forstå vårt sjelelige ståsted. I alkymisk forstand snakker vi her om "prima materia" i den ytre form og i den indre form. Vi starter fra grunnen av og med vårt råstoff begynner vi å bygge opp i den ytre verden. En smule ydmykhet v i l være til hjelp; vi er alle bygningsalkymiske' noviser. Det naturlige byggeri er en ung disiplin og vi må godta at det vi utretter først og fremst er skritt på v e g e n . Det handler mest om prosesser, endringer, sakte foredling i det ytre og i det indre.

G j e n e r o b r i n g av våre nære o m g i velser.

Uten grunnleggende kunnskap om naturlover, kjemiske reaksjonsmønstre, fysiske egenskaper, infløkte prosedyrer og symbolske karakterer ville alkymisten aldri kunne nå fram til sitt edle mål. I bygningsalkymien vil dette dreie seg om å skaffe seg innsikt og delaktighet i de nære omgivelser; der man bor, der man lever, naturgrunnlag, det sosiale rom osv.

Vi lever i et samfunn som systematisk har gjort oss mer og mer fremmedgjort i vårt eget nærområde og i oss selv. Et hovedanliggende for bygningsalkymien er å gjenerobre våre nære omgivelser. Hvis noe nytt og bærekraftig skal kunne oppstå, må det ha basis i levende lokalsamfunn.

Det er her grunnlaget for kultur og mulighet for sosial vekst kan oppstå.

Levende, autentiske og mangfoldige lokalmiljøer er den arena som nå må gjenerobres. Bygningsalkymien sikter høyere og lengre enn det enkelte "naturlige hus". Hvordan utvikler vi felleskap, sunne sosiale former, og et pulserende liv mellom hus og mellom mennesker? Hvordan kan vi ta del og dermed selv bli en del av noe som gradvis bygger opp levende nærmiljøer. Og i sann bygningsalkymisk tradisjon v i l en slik gjenerobring også gi oss et bedre fotfeste i eget Liv. Moderne byggeri fratar oss delaktigheten.

Ferdighusene gir oss tomme og statiske skall som ikke er egnet å leve i . Den industrialiserte byggeindustri framskaffer på løpende bånd, hus som i realiteten er ressurssløsende, fremmedgjørende og forurensende strukturer. Bygninger som på ingen måte er knyttet til de lokale økologiske krestsløp, og som i større og større grad framstilles av syntetiske materialer. Vi tilbys et helsefarlig inneklima hvor ingen tar ansvar. I realiteten er dette en fornærmelse mot mennesket, en forbrytelse mot naturen og en trussel mot vår helse.

Foredlingens d y n a m i k k Alkymistens prosjekt var foredling på flere nivåer, og han var klar over at foredling var en langsom prosess som krevet tålmodighet, iherdighet, omfattende studier og utallige forsøk.

Alkymistene erfarte at det å skape gull var svært v a n s k e l i g , enten det gjalt gull i hånden eller gull i hjertet.

Innen bygningsalkymien er det visjonene som representerer gullet; det vakre naturlige huset, i den mest fruktbare permakulturhagen, i den levende ø k o l a n d s b y e n , i det grønne og rettferdige framtidssamfunnet Visjonen skal skinne der fremme.

Alltid der fremme. Visjonen skal gi oss inspirasjon, gi oss tro, være det bildet vi leter etter. Men visjonen v i l aldri bli bygget for den v i l alltid ligge der fremme, skinnende og sterk, men samtidig ikke helt tydelig. I bygningsalkymien bærer vi fram en v i sjon som knytter sammen det laveste og det høyeste og det ytre og det i n dre. Det er en stor visjon og en vakker v i s j o n .

af Maik Jung,

mail@daybuild.dk

200 år gamle Cob-huse i Danmark

Efter at halm nu har fået sin introduktion som byggemateriale i Danmark er der måske en chance for, at også de gamle lerhalm-byggemetoder bliver genoptaget. I den forrige LØS-nummer blev der offentliggjort et interviev med Flemming Abrahamson (F.A.) om hans indgangsvinkel t i l eksperimenterende byggeri.

I denne forbindelse blev der desværre fremsat nogle påstande o m kring Cob-byggeri, som ikke svarer t i l sandheden. Cobhuse (eller jordbrødsteknik) fik sin egentlige i n troduktion i Danmark for mere end 200 år siden. I Europa har Cob ifølge histori-

ske kilder været anvendt siden år 1.000. I Middelalderen var den meget udbredt i hele Centraleuropa.

Selve teknikken er flere tusinde år gammel og meget anvendt i bl.a.

Afrika. I Nordjemen kaldes teknikken "Zabur-teknik", efter byen Zabur, hvor der findes særlig mange flere etagers høje beboelser i denne lerteknik. I øvrigt fik teknikken i 1800-tallets Danmark betegnelsen "sjællandsk byggeskik", efter at der blev opført så mange bygninger på Sjælland i Cob. Det ville være særdeles upassende, at tage ære for Cob-introduktionen i Europa og dermed fordreje historiske kendsgerninger. Som medstifter af Dansk Center for Lerbyggeri burde F.A. være tilstrækkelig oplyst om de i Danmark anvendte lerteknikker. For udenfor stående v i l det være interessant, at kende den egentlige Cob-historie i Danmark.

Cob-huse i Norden Nogenlunde samtidigt med indførelsen af Piséteknikken (stampning af lerjord i en forskallingsform) sidst i 1790erne fandt også Cob indpas i Danmark. Betegnelsen Cob-byggeri

dækker over en teknik, hvor der a n vendes en blanding af halm og mellemfedt lerjord. Mens Piséteknikken kræver en forskalling, hvori den j o r d fugtige ler-sand-blanding bliver komprimeret med stampeværktøj, kræver Cob-byggeri ingen særlige hjælperedskaber. Den halvplastiske lerhalm-masse opbygges ved hjælp af jerngreb eller lignende t i l en lagtykkelse på 50-80 c m . Afhængig af vejrforholdene rettes Cob-skiftet 1-6 dage senere af med en spade eller økse. Efter at det første Cob-skift er blevet tilstrækkelig udtørret, opbygges det næste Cob-skift osv.

Den færdige Cob-konstruktion v e jer normalt 1500 til 1800 kg/kbm og kan ved korrekt dimensionering a n vendes som bærende ydervæg. Enda uden yderligere isolering, i det den rende og varmeakkumulerende på samme t i d . Erfaringerne fra de kendte Cob-huse i Danmark og Tyskland bekræfter, at lerkonstruktioner er meget bestandigt under forudsætning af korrekt udførelse med henblik på fundament, tagkonstruktion og udvendig klimaskærm.

Denne enkle metode var åbenbart

Nyere C o b - b y g g e r i e r i Danmark og Sverige I de sidste år begyndte interessen også at brede sig t i l den mere arbejdskrævende Cob-teknik.

ForeDanske Cob-huse fra 1800-tallet Det ældste kendte Cob-hus i Danmark løbigt blev der kun opført et forsøgsblev opført 1793 i Østjylland og a n - hus i Skåne (1996-97) og Flemming vendes fortsat som beboelse. Ifølge Abrahamsons elegante forsøgsbygarkiverne blev de første Cob-huse op- ning på Sjælland, 1997-99. ført af udenlandske bygherrer som i begyndelsen af 1800-tallet flyttede Teknikken er endnu ikke blevet tilt i l Danmark. Den udenlandske bygge- strækkelig mekaniseret, så Cob-bygskik blev således introduceret fra fx geri er kun forbeholdt bygherrer som, England (cob = engelsk b e t e g n e l s e ) , er i stand t i l at tiltrække den nødFrankrig eller Tyskland (Wellerwand = vendige gratis håndarbejdskraft. Såtysk betegnelse). De Nordsjælland- ledes arrangeres der sommerworksske Cob-huse "Fairyhill" og "Clayt- hops for frivillige for at udbrede horpe" ved Kvistgård blev fx opført i kendskabet til byggeteknikken og 1820erne af den engelske General- samtidigt sikre byggeprojektets økokonsul Nicol. Fenwick. Ifølge beret- nomi. Om der på sigt kan udvikles ningerne blev der opført Cob-bygnin- mekaniseringsmuligheder, der v i l gerne ved Hillerød, Holte, Råvad, i gøre Cob-byggeri også økonomisk Karlebo, omkring Holsteinborg, forsvarligt må tiden vise. En byggeNæstved, i Køng Sogn og mange a n - teknik baseret på gratis arbejdskraft dre steder. uden rationalisering af byggeprocesI Skåne tog englænderen Rodger sen, vil formentlig ikke få den store McLean i starten af 1800-tallet initi- udbredelse i nutidens Danmark. Bygativ t i l udbredelsen af Cob-byggeri i gemetoden v i l dog være oplagt t i l fx Sverige, fortrinsvis omkring sit eget højskole-projekter, da cob-byggeri Gods Svanholm. Den pragtfulde nor- kan fremme socialt samvær og giver grunden til den langt større udbredelse af Cob-byggeri sammenlignet med stampe-metoden Pisé.

ske Herregård "Skinnarbøl" ved Kongsvinger blev opført o m kring år 1800 og er bevis på Cob-udbredelsen helt op til Norge.

Bygge- og Boligstyrelsen udgav i 1993 en omfattende vejledning om "Lerjord som byggemateriale" udarbejdet af Tegnestuen Vindrosen fra Sorø, ved arkitekt Steen Østergård. Her omtales bl.a.

Cob-husene (Wellerwandhuse) på Sjælland og Lolland-Falster. Desværre mangler v i en landsdækkende oversigt over de Cob-huse, som stadig anvendes t i l beboelse. Cob-huse er i reglen pudsede, men der findes også et fint eksempel med udvendig træbeklædning.

Ofte opdager man først, at man bor i et Cob-hus, når man fjerner pudslaget og Cobskiftene bliver synligt.

Væggene kan også aftage i vægtykkelsen fra bund til top eller have en blødere form end murstenshuse.

mulighed t i l arbejde med nye arkitektoniske udtryksformer. Cob er en byggemetode, der tillader kreative og organiske vægformer som relativ frit kan modelleres op efter smag og behag.

Flemming Abrahamsson kan nok ikke tage ære for introduktionen af Cob-teknikken i hverken Europa eller Danmark, men han har utvivlsom b i draget t i l en genoplivning af denne i Danmark engang så udbredte byggemetode. Selv når man umiddelbart ikke kan se en bæredygtig økonomi ved opførelsen af Cob-huse, så hører Cob-huse i lighed med Pisé-huse t i l de mest indeklimarigtige beboelser og fortjener en større udbredelse.

Litteratur: Vejledning "Lerjord som byggemateriale" 1993, Bygge- og Boligstyrelsen; "Lerhuse -stampede og soltørrede", 1952, Sven Risom M.A.A., Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck;

Om ØkoTræf2000 d. 17-20 august

Foreløbigt program Torsdag d . 17. august Ankomst, præsentation af organisationer, indledende foredrag, debatmøder og workshops, u d stillingerne åbnes, særlig fokus på børn og unge, skoler og institutioner, idrætsforeninger m.v. (med indslag rettet mod disse).

Fredag d . 18. a u g u s t Foredrag, debatmøder og workshops fortsætter, særlig fokus på erhvervsvirksomheder, (miljø-) organisationer og foreninger, og disses tilslutning til en deklaration.

Et af hovedspørgsmålene i det danske miljøarbejde de næste par år er: "Hvad skal der indgå i en national Agenda 21 - en dansk bæredygtighedsstrategi?"

Dette er også det centrale spørgsmål på ØkoTræf2000 ØkoTræf2000 skal være en folkelig funderet arena, hvor det er hensigt e n , at meningsudveksling mellem interesser på alle niveauer bl.a. skal udmøntes i, at landets kommuner m.fl. giver forpligtende tilsagn om overordnede miljøtiltag.

På ØkoTræf2000 er der mulighed for at være med t i l at påvirke debatten frem t i l regeringens formulering af en national bæredygtighedsstrategi - en national Agenda 21 - som skal være færdig op t i l FN's topmøde om Miljø og Udvikling i år 2002 - Rio+10 (10 års opfølgningen på FN's konference om Miljø og Udvikling i Rio i 1992). ØkoTræf2000 inviterer privatpersoner, øko-praktikere, erhvervslivet, i n stitutioner, organisationer, forskere og politikere med interesse i at bidrage t i l en bæredygtig fremtid, i håb om at ØkoTræf2000 også gennem debat bliver et folkeligt mod- og medspil t i l statslige, amtslige og kommu-

nale initiativer og t i l den opstartende national Agenda 21-proces i Danmark. ØkoTræf2000 formes som en folkelig markedsplads, hvor debatmøder, workshops, seminarer m.v. veksler med kulturelle indslag, gøgl og m u sik. Det er hensigten at opføre ét stort konferencetelt, samt fem til ti mindre telte, som dels kan fungere som varierende fora for meningsudveksling, og dels udgøre diverse caféer og spisesteder med udbud af økologisk mad og drikke, samt steder med kulturelle og andre indslag.

A l l e i n d b y d e s t i l at v æ r e m e d Institutioner, foreninger og andre kan booke sig ind på en 'afdeling', fx et telt en formiddag, hvor de så selv står for en workshop, foredragsrække eller lignende. Interesserede i et sådant arrangement er velkomne til at kontakte sekretariatet allerede n u .

Man kan naturligvis også være med som privatperson, og med et enkeltstående indlæg. ØkoTræf2000 har sekretariat hos Øko-net og er foreløbig støttet af Den Grønne Fond.

Lørdag d . 19. august Det officielle møde mellem praktikere og politikere fra stat, amt og kommune, samt efterfølgende, amter og kommuners (amtsborgmestre og borgmestres) tilslutning t i l en forudformuLeret og distribueret deklarat i o n . Dagen afrundes med gallaaften for alle.

Søndag d . 20 a u g u s t Opfølgning af gårsdagens tilslutning t i l deklarationen, afrundende debat om nye veje, idéer, visioner og fremtidige handlingsplaner. Afslutning.

Perioden f r e m t i l ØkoTræf2000 Forud for ØkoTræf2000 v i l der være en lang række initiativer som tilsammen skal bygge op t i l et kreativt og konstruktivt møde: Kontakt og sekretariatsadresse: ØkoTræf2000 Svendborgvej 9, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62244324, Fax: 62244323 E-mail:okotraef2000@eco-net.dk Hjemmeside: www.eco-net/oko.dk/traef2000

Stor Ozonnedbrydning i foråret - og rekordstor isafsmeltning ved polerne Af Troels Dilling-Hansen, sekretær i LØS DMI, Danmarks Meteorologiske Institut har udsendt en pressemeddelelse den 5. April i år om, at mere end 60% af ozonen i 18 kilometers højde over Arktis(Nordpolen) er forsvundet i løbet af denne vinter. Sammen med vinteren 95-96 er det det største ozontab, der er registreret over den nordlige halvkugle. Dette betyder, at det gennemsnitlige ozonlag i polaregnene var 16% tyndere end normalt i begyndelsen af marts måned.

Ozontabet skyldes klor og brom fra menneskeskabte CFC-gasser og haloner. På iskrystaller i såkaldte polarstratosfæriske skyer omdannes klorforbindelser t i l en kemisk reaktiv form, der kan nedbryde store mængder af ozon under indvirkning af sollys.

Over Antarktis(Sydpolen) forsvinder næsten al ozon mellem 15-20 km højde i begyndelsen af oktober, og det kendte ozonhul dannes. På grund af mindre kuldegrader hidtil, dannes der ikke egentlige huller i ozonlaget over Arktis, men i denne vinter har temperaturen været meget lav, hvilket også skyldes de menneskeskabte ozonnedbrydende stoffer.

To forskere fra DMI, Peter Thejll og Knud Lassen har netop præsenteret nye resultater angående diskussionen om årsagerne til temperaturstigningen i det forløbne århundrede. Det var disse forskere, der i 1991 fremlagde klare dokumentationer for, at der var et klart sammenfald mellem solpletaktivitet og temperatursvingninger (og dermed temperaturstign i n g ) , siden målingerne begyndte for 100 år siden. Nu viser deres undersøgelser fra 1990'erne, at solaktiviteten ikke alene kan forklare den nye temperaturstigning, og DMI-direktør Lars Prahm udtaler i en pressemeddelelse fra d. 13. april, at den mest sandsynlige anden årsag må være den

"Guds veje er uransagelige", sagde én af mine meditationsvenner forleden og fortsatte," Når ozonlaget fortyndes, bliver v i bestrålet mere med den ultraviolette stråling, hvilket er en h ø j spirituel energi, som v i l fremme bevidsthedsudvikling på J o r d e n . " Det mest grusomme kan måske vise sig at være en god v e n , men v e l kun hvis det grusomme og lidelsen kan håndteres, så vi og Jorden ikke går t i l grunde?

menneskeskabte drivhuseffekt.

Hvad enten varmen skyldes solpletter eller drivhusgasser, så kommer der hele tiden nye rapporter om varmens konsekvenser. En af disse konsekvenser kan være store følgevirkninger for ø-samfund og kystnære byer verden over, idet isen smelter med foruroligende hastighed i alle dele af verden. Worldwatch I n stitute, som udgiver den årlige statusrapport "State of the World" (Verdens Tilstand), holder sig hele tiden ajour med denne udvikling. Den 6.

Marts udsendte de et nyhedsbrev, hvori de advarer om, at afsmeltningen af Jordens isdække slår nye rekorder i år. Nogle af de mest dramatiske rapporter kommer fra polerne, som åbenbart opvarmes hurtigere end planeten som helhed, hvilket måske skyldes, at det også er på polerne, at ozonnedbrydningen er stærkest.

Den Arktiske havis på størrelse med USA formindskedes siden 1965 i gennemsnitstykkelse med 40% fra 3,1 t i l 1,8 meter, og i areal med 6%. Den Arktiske Grønlandsis, som rummer 8% af Jordens isressourcer er siden 1993 blevet ca. 1 meter tyndere hvert år på dets sydlige og østlige udkanter.

Det massive Antarktiske isdække, som i gennemsnit er 2.300 meter tyk (2,3 km), og som repræsenterer 91% af Jordens is, smelter også. I n d t i l nu, mest ved kantområderne, hvor der i 90'erne alene er forsvundet 3 store isområder, Wordie, Larsen A og Prins Gustav. Endnu to er på v e j , og for at man kan danne sig et indtryk af, hvor enorme disse områder er, kan siges at disse to er på størrelse med halvdelen af Danmarks areal.

Udenfor polerne smelter det alle steder i bjergene og subpolære områder.

Hvis den nuværende smeltehastighed fortsætter, regner forskerne med, at isdækket i f.eks. Himalayabjergene vil svinde med 20% i de næste 35 år, og for Jordens bjergis som helhed, mener forskere, at halvdelen v i l være forsvundet inden år 2050.

Alle disse oplysninger er på en gang uhyggelig læsning, og samtidig utrolig relevant for vores arbejde fremover. Det er med bevidstheden om disse skræmmende nutids- og fremtidskriser, at vi som menneskehed har et virkeligt potentiale til forvandling. Det er i krisetid, at det e n kelte menneske og det enkelte samfund tar nogle gevaldige spring fremad. Som menneske, økosamfund og som folkelig bevægelse med dette bevidste ønske og vision om bæredygtig forvandling på det ydre såvel som på det indre plan, har v i en afgørende betydning for fremtidens samfund. Vores stærkeste aktiv er vores eksempel. Ikke som en pletfri frelser, men som handlende, praktisk og åndeligt erfarende menneske, åbent søgende og eksperimenterende ind i den bæredygtige vision.

Følg med på de spændende Websider hos DMI, www.dmi.dk og Worldwatch Institute www.worldwatch.org

LØS Årsmøde 2000 på Svanholm

D. 3-5 marts 2000 holdt LØS traditionen

tro årsmøde med

generalforsamling.

Det

i år dels på Svanholm

foregik gods

ved Skibby og dels på Jægerspris Vandrehjem,

som på

trods af, at der var nyt bestyrerpar, stillede

kommet

beredvilligt

op til det store

arran-

gement. Årsmødet

blev arrangeret

samarbejde

med

Landsforenin-

gen for Økologisk (LØB),

og et

samarbejde kretariater

Byggeri gnidningsfrit

mellem

de to se-

resulterede

arrangement deltagere.

Af Altan Elm, sekretær

i

i et flot

med godt 100

og Jægerspris

Vandrehjem

Globalisering og a l k y m i Fredag bestod, ud over indkvartering på vandrehjemmet, af t o aftenoplæg.

Ross Jackson fortalte om globalisering og økolandsbyernes betydning for kulturudviklingen. Han fortalte om det risikable v e d den kommercielle globalisering, hvor der ikke er nogen etik eller noget folkestyre i n volveret - kun hensynet t i l aktionærenes overskud. Og han fortalte hvordan Danmark internationalt står specielt: Vi er et foregangsland mht. u-landsbistand, v i er et af de lande, hvor spredningen mellem højeste og laveste indtægt er mindst i %, v i har ingen korruption, og ligger i visse undersøgelser nr. 1 i livskvalitet, og endelig er vi kendt for vore sociale eksperimenter. Økosamfundene viser en vej frem i retning af, at finde nye måder at leve på her på vor j o r d . Det er nødvendigt at v i ændrer v o r opfattelse af et godt Liv.

mer og løsninger omkring etablering af bæredygtige bosætninger i by, i landsbyer og på landet. (Projektet har netop (ultimo april) fået de sidste bevillinger på plads). Projektet kører som et samarbejde mellem LØB, Byøkologisk Videnscenter i Århus og LØS. Projektet er især rettet mod beslutningstagere i ministerier, amter, kommuner, kreditforeninger, banker, byggeriets parter, boligforeninger mv., og stiller spørgsmålet: Hvorfor vælger folk at bosætte sig som de gør - og ville de vælge anderledes, hvis økologi og fællesskab havde været en parameter på linie med økonomi osv.? Og hvad hvis der havde været mulighed for at vælge økosamfund? Mere v i l følge om dette spændende projekt i et kommende nummer af LØSNET, og på LØS's hjemmeside.

Steen Møller t o g , som det er hans sædvane, fat i det helt grundlæggende og basale, nemlig de alDernæst fulgte et oplæg af den er- ment menneskelige erfaringer, at bafarne norske økohusbygger Rolf J a - lancen mellem det økonomiske marcobsen, som med udgangspunkt i sin ked, staten og det "civile samfund" egen oplevelse af, at have bygget er forrykket, så det ikke mere er os masser af huse gennem mange år, selv, der sætter dagsordenen for vore pludselig stod midt i livet og spurgte liv. For at bryde denne onde cirkel må sig selv "og hvad s å . . . ? " Hans søgen vi frigøre os for gæld og tilskud. Værførte ham t i l alkymien, som han på distigningen må afskaffes og i stedet en meget spændende måde overfører må v i leje en brugsret t i l jorden. Her t i l processen at bygge naturlige huse hedder det frizoner og begrebet skal (se artiklen andetsteds i dette blad). holdes helt nede på jorden og ikke gøres "stuerent" og t i l genstand for alskens akademiske abstraktioner og T r æ p l a n t n i n g , barrierer og funderinger.

Affald skal hedde affald frizoner og ikke økologi.

Det er nødvendigt, Lørdag var der generalforsamling i at vi får lov t i l at være langt mere LØB og rundvisning på Svanholm for selvvirksomme og kulturskabende, de øvrige, samt plantning af buske hvis samfundet ikke skal sygne helt og træer - indfrielsen af et løfte som hen.

LØS i sin tid afgav v e d udgivelse af bogen "Velkommen t i l fremtiden" om (i det mindste symbolsk), at plante Paneldebat træer for de, der er fældet t i l frem- Den efterfølgende paneldebat forstilling af bogen. løb livligt mellem paneldeltagerne Thomas Steen Seiersen og Steen Barbara Diklev fra Landsforeningen Møller indledte eftermiddagens pa- af Landsbyer i Danmark, Bent H i n d neldebat med indlæg om det 2 årige rup Andersen fra Enhedslisten, Niels projekt "Sådan v i l v i bo...", som Bloch Jespersen fra Socialdemokraløber af stablen i maj i år om proble- tiet, Klaus Skytt fra Andelskassen

Merkur, de to oplægsholdere, samt et engageret publikum. Debatten fokuserede i høj grad på begrebet frizoner - hvad er det? Skal økologien være en del? Handler det i virkeligheden om en generel forøgelse af vort råderum? Om at jorden skal tilbage t i l folket, dvs. kommunerne, i stedet for som nu, hvor det er amterne der har "råderetten" over Landzonerne?

Debattens anden del handlede o m , hvordan vi får gjort det lettere, at få finansieret bæredygtigt byggeri.

Hvordan der er behov for, at kreditinstitutionerne kommer endnu mere på banen, at der er ubalance mellem de lokale afdelingers viden og indsigt og de centrale kontorer, og det gælder både inden for realkreditten, men også inden for det kommunale b y g gesagsbehandlingssystem. At der er behov for mere er holdningsbearbejdelse, for at få mere gang i det økologiske byggeri. At der er små åbninger hos kreditinstitutionerne og også fra ministerierne, eksemplificeret ved begrebet jordbrugsparceller (Miljøog Energiministeriet har netop udgivet en brochure, som nærmere beskriver begrebet og anvendelsen af jordbrugsparceller/hobbylandbrug.

Kan fås ved henvendelse t i l Miljøbutikken, tlf. 3395 4000)

Resumé af LØS

generalforsamling

søndag den 5. marts 2000 geri (LØB) og Dansk Center for Byøkologi (DCB) omkring belysning og løsning af barrierer for økosamfund. ("Sådan v i l v i b o . . . " ) Det nye flotte temanummer blev Til mødet var 34 personer mødt Hildur Jackson blev foreslået som di- rosende omtalt og ligeledes s o m rigent og valgt. Formanden berettede mersolhvervsarrangementet på Fjordmed baggrund i den skrevne for- vang i sommer, et arrangement, som mandsberetning i LØSNET nr. 23, at har været en milepæl for såvel foredet har været en god bestyrelse med ningen som for Fjordvang. Endelig fik repræsentation fra mange fællesska- årsmødet på Svanholm roser. ber. Desværre mistede bestyrelsen i LØS har engageret sig aktivt i det efteråret sin mangeårige repræsen- europæiske samarbejde, idet Thomas tant fra Hesbjerg, André Nordlys er blevet valgt til kasserer i GEN-EuThomsen. André har været meget ak- rope og har været t i l det første betiv i foreningen og han har sået styrelsesmøde, som foregik i Tyrkiet i mange frø og åbnet mange døre. november. I LØS v i l vi kunne mærke Der har været afholdt 3 bestyrel- dette samarbejde fremover, ved vi sesmøder i det forløbne år, alle med fremover bringer 3-4 sider nyheder den efterhånden traditionelle 24 t i - fra europæiske fællesskaber i vort mers mødeform, som varmt kan a n - eget blad som en særlig sektion. befales t i l den nye bestyrelse. Vi har Der lød en opfordring t i l en kort fået tilskud fra Den Grønne Fond, I n - brainstorm omkring frizonebegrebet denrigsministeriets Landdistrikts- og udarbejdelse af et lille skrift bl.a. pulje og fra Gaia Villages. til politikerne " H v a d er det v i vil".

Det fulde referat af generalforsamlingen kan læses på v o r hjemmeside (www.gaia.org/losdanish)

Vi har involveret os aktivt i debatten om frizoner og i arbejdet med bloDer var almindelig enighed o m , at tlæggelse af de barrierer og probleselv de konservative kreditinstitutio- mer, der bremser og hindrer etablener godt ved, at økologisk byggeri i ring af nye økosamfund - zonelovgivfremtiden bliver det mest værdifulde. ning, finansiering, organisationsformer mv. Vi afholdt et velbesøgt møde på Meilgaard Slot i januar, som startFest! skud på indsamling af forskellig forOm aftenen lagde Svanholm sal og køkken til en formidabel fest, med mer for dokumentation for disse barikke mindre end 2 live bands. Det rierer. første, et salzaband på 6 unge fra Troels berettede, at han sidder i et Roskilde Lilleskole, som bare spillede udvalg under Øko-net omkring frizoSÅ formidabelt og professionelt, ner. I kraft af Andrés arbejde er vi for kunne sagtens have holdt salen varm øjeblikket i færd med at indsamle og hele aftenen. Hen på aftenen kom udarbejde dokumentation for barrieChristianits Hornorkester på scenen rer for økosamfund, et arbejde som med 10 mand/kvinder. Det blev en LØS har taget tèten i. Hamish opforprofessionel opvisning i blandet dan- drede t i l , at arbejdet bliver gjort i semusik og jamsessions, som også fik samarbejde med Landdistrikterens salen t i l at swinge til langt ud på Fællesråd og Landsforeningen af natten.

Landsbyer ( L A L ) , da det er den samme lovgivning der strammer. Der er brug for nutidige aktuelle eksemTak tit Svanholm for et storslået pler og for at nogen giver politikerne arrangement! den grundviden de ofte mangler.

Endvidere er v i indgået i et stort anlagt toårigt samarbejde med Landsforeningen for Økologisk Byg-

Brainstorm: Vigtigt med mangfoldigheden i v e jene mod samme mål. Der mangler information og viden om begrebet hos den almindelige dansker og hos f.eks. Agenda 21 folk. Synliggørelse ved foredrag for foreninger, skoler mv., ikke som noget alternativt, men som fremtiden. Ligeværd med alt liv.

At man havde den j o r d , der skal bruges t i l at leve af pr. person i en frizone. Mangler noget om frie mennesker i fællesskab i modsætning t i l stat og kapital. Vi v i l gerne skabe frie mennesker. Accept af ordet frizone, for ikke at gøre det for langt. Frizoner for frie mennesker i fællesskab.

Bæredygtige frizoner - mere bredt, ikke så stemplende. For nogen er det ufrit at skulle dyrke sin egen j o r d .

Men vigtigt at det bliver specifikt beskrevet for politikerne - herunder de eksisterende absurditeter. Risiko for reservatdannelse. En meget stor proces. Vi skal stadigvæk bare gøre t i n gene - civil ulydighed - men vigtigt samtidig at arbejde med politikerne.

Vigtigt at v i har god kontakt ind i landsbyorganisationerne. At vi taler

os ind til, hvor vi har et fælles fodslag. Vigtigt at bestyrelsen snarest får dette arbejde ned på papir.

Der var meget energi på emnet, så debatten måtte bremses for at nå resten af punkterne.

Der var indkommet et forslag fra sekretariatet om ændring af §5 i vedtægterne, således at sekretariatet får lidt mere tid mellem at der kommer forslag til generalforsamlingens beslutning og det tidspunkt, hvor endelig dagsorden og indkomne forslag skal offentliggøres. Offentliggørelsen kan nu ske på foreningens hjemmeside.

Troels fremlagde sammen med den interne revisor Hamish regnskabet til godkendelse. Formanden påpegede det positive i, at v i har et positivt regnskab, og at v i yderligere har en del bøger til salg, samt at vi faktisk havde budgetteret med et underskud.

Regnskabet godkendtes med applaus.

Budgettet for næste år blev fremlagt af Troels. Det oplystes, at v i har fået tilsagn om min. 3 års fortsat

I marts 2000 v a l g t e s ny b e s t y r e l s e : Formand Heather Smith, (Boform2000), A n n e b e r g v e j 31, Linå, 8600 Silkeborg, T l f . : 8684 1770, e-mail: h e a t h e r @ b o f o r m 2 0 0 0 . d k Bestyrelse Dorte de la Cour, (Christiania), B j ø r n e k l o e n , 1407 Christiania, T l f . : 3257 1199 Karen Svensson, (Gaia Villages), Skodsborgvej 189, 2850 Nærum, tlf.: 4556 0130, e-mail: p h i l i p @ g a i a . o r g Line A r n v e d , Resendalvej 165, 8600 Silkeborg, tlf.: 8685 3091, e-mail: j e n s l i n e @ w o r l d o n l i n e . d k Carsten Damkjær, ( F j o r d v a n g ) Skyumvej 101 7752 Snedsted, tlf.: 9793 5550, e-mail: f j o r d v a n g l @ p o s t . t e l e . d k Insa Freese, (Meilgaard S l o t ) , Meilgaardvej 15, 8585 Glesborg, tlf.: 8631 81 66, e-mail: i f @ v h d . d k

støtte fra Gaia Villages. Formanden gjorde opmærksom på, at budgettet er udarbejdet på grundlag af de ansøgninger vi har inde. Budgettet godkendtes.

de fortæller, at de v i l hænge alle økosamfund, som ikke svarer rigtigt på deres brev, ud på en særlig hjemmeside. Han fortalte om baggrunden for konflikten mellem det internationale netværk GEN og EDEN og foreslog, at vi inviterer EDEN til at besøge os, så de kan lære os bedre at kende. Oprindelig var hans forslag at vi afkrydser alle 4 muligheder i deres brev t i l økosamfundene, og returnerer det til dem, sammen med et følgebrev og en invitation.

Valg a f f o r m a n d og b e s t y r e l s e .

Thomas ønskede ikke at genopstille.

Bestyrelsen foreslog Heather Smith fra Boform2000. Der var ikke andre kandidater og hun modtog valget. T i l bestyrelsen blev herudover valgt: Karen Svensson (GEN), Dorte de la Cour (Christiania), Line A r n v e d , A n Forsamlingen tilsluttede sig et fornelie Byrne (Svanholm), Susanne slag om, at vi meddeler samtlige fælMaxen (Landsby2000), Mikkel lesskaber i LØSNET/pr. e-mail, at v i Strange (Munkesøgaard), Carsten inden for LØS's regi ikke v i l bruge tid Damkjær (Fjordvang). på brevet.

Som suppleanter: Hildur Jackson (Gaia Villages) Yngve Christensen, Ca- Der var forslag o m , at man sender rin Sigga Clausen (Dyssekilde/Torup), sine tanker om frizoner til sekretariIngrid Nielsen. T i l valg af intern revi- atet, som så v i l arbejde videre med sor valgtes Thomas Steen Seiersen det og e v t . bringe dem som læser(Munach) breve i LØSNET. Opfordringen lød Under punktet eventuelt fremlagde endvidere på at indsende positive Thomas et brev fra Terre dEnneille's oplevelser med hvordan ting er lyknydannede "alternativ" til GEN orga- kedes mod alle odds (f.eks. inden for nisationen EDEN (E(tich) D(emo- spildevand, etablering osv.). cratic) E(covillage) N ( e t w o r k ) , hvori

Susanna Maxen, (Landsby 2000), Vigersted Bygade 47, 4100 Roskilde, tlf.: 5753 3095, e-mail: L a n d s b y 2 0 0 0 @ h o t m a i l . c o m Mikkel Strange, (Munkesøgaard), Vølundsgade 7 s t . t h .

2200 K ø b e n h a v n , tlf.:3585 4960, e-mail: m i k k e l s t r a n g e @ h o t m a i l . c o m Annelie Byrne. ( S v a n h o l m ) . Svanholm Allé 1 B. 4050 Skibby, tlf.: privat: 47 56 66 98.

Arbejde: 47 56 66 76.

E-mail: a n n e l i e @ s v a n h o l m . d k Suppleanter Hildur J a c k s o n , (Gaia V i l l a g e s ) , Storkevænget 8, 2840 Holte, Tlf. 4242 5511, e- mail: h i l d u r @ g a i a . o r g Y n g v e Christensen, Horsbred 99, 2625 Vallensbæk, Tlf. 4364 2268, e-mail: e c o s k y f r i @ h o t m a i l . c o m Carin Sigga Clausen, (Økosamfundet Dyssekilde, T o r u p ) , Stjernerne 1, 3390 Hundested, tlf.: 4798 8657 I n g r i d Nielsen, Svejlundvej 6, 6230 Rødekro, tlf.: 7466 9389, e-mail: 0 0 0 1 2 @ u d d . h a d e r s l e v s e m . d k

Herudover er følgende k n y t t e t t i l bestyrelsens arbejde: Sekretærer: Allan Elm, ( H e r t h a ) , Østerskovvej 10, 8670 Låsby, Tlf. 8695 1661, mobil: 4089 0383, e-mail: a l l a n e l m @ h o t m a i l . c o m Troels D i l l i n g - H a n s e n , ( T D H ) , Bjedstrupvej 31A, 8660 Skanderborg, Tlf. 8657 7403 Revisor: Preben Gjelstrup, Hasselvej 8, 4000 Roskilde.

T l f : 4635 7476, M o b i l : 4021 9210, F a x : 4637 0210, E-mail: p d g - r e v i @ p o s t 4 . t e l e . d k I n t . Revisor: Thomas Steen Seiersen, (Munach) Vestervej 4, 8751 Gedved, tlf.: 7566 5687, arb.: 75 61 61 00, fax: 7566 4121, mobil: 2129 4399, e-mail: a r k i t e k t @ f o r u m . d k Blad layout: Niels Erik Boesen, Kroghsvej 18, 8600 Silkeborg, T l f : 86 80 07 06 / 86 80 30 92, E-mail: n e @ b a c h b o e s e n . d k

Afhjælpning af industrisamfundets problemer - eller fødselshjælper

for en ny

kultur

Landdistrikts konferencen 17-18 marts Indenrigsministeriet

nedsatte

i 1994 en Landdistriksgruppe

at støtte forsøgsaktiviteter,

forskning

strikterne,

en økonomisk,

miljømæssig

der kan fremme bæredygtig

Siden da er der indkommet til 606 projekter

udvikling 1.460

i

og information socialt,

til

i landdikuturelt

og

landdistrikterne.

ansøgninger

og givet

tilskud

med et beløb af 17 mil kr om året.

Af Hildur Jackson 200 mennesker havde sat kursen mod Sønderjylland, Røde kro for at diskutere landdistikterne og deres afvikling eller udvikling under temaet: "Demokrati- Nærhed og Fællesskab."

Der var folk fra landbyorganisationerne, kommunefolk, politikere, landmænd og mange andre.

To brede oplæg satte alle de efterfølgende konkrete initiativer i perspektiv: Ross Jackson indledte konferencen med at tale o m : Globalisering og nærheds-princippet eller traditionalister, modernister og kulturskabere.

G l o b a l i s e r i n g og ø k o s a m f u n d Ross beskrev den kommercielle globalisering som en fare for vores fælles fremtid. Der er ingen politisk magt, der har et global mandat og har hele menneskehedens velfærd som mission. I dette tomrum udvikler de multinationale sig i retning af en global regering, men uden anden vision end kommercialisering af alt.

Resultatet er en stigende kløft mel-

lem rige og fattige og hurtigere brug af planetens begrænsede ressourcer.

Derefter beskrev han økosamfundsbevægelsen, som en del af svaret på krisen.

Polariseringen fremover kommer til at være imellem globalisering og lokalisering. I denne forbindelse bør landsdistrikterne stå skulder ved skulder med økosamfunds-bevægelsen. Begge ser han som en del af en endnu større gruppe, som han kaldte for "kulturskaberne" efter en analyse af den amerikanske sociolog Paul Ray. Ray har identificerede tre hovedgrupper i det amerikanske samfund: Traditionalister, Modernister, og Kulturskaberne. Førstnævnte repræsenterer de traditionelle, moralsk, lidt provinsielle, holdninger med v æ g t på lokalmiljø, kirken, og familien, og udgør ca. 29%. Modernisterne ( 4 7 % ) er den dominerende kultur, og prioriterer økonomiske vækst, kommerciel globalisering, teknologi, og egoisme. De kontrollerer det politiske, det kommercielle, og medieverdenen. Kulturskaberne har et andet værdisystem, med v æ g t på miljøet, fællesskab, kultur, og de

ikke-kommercielle dele af livet, og er 60% kvinder. De føler sig alene, og har endnu ikke noget fælles politisk parti, tidsskrift eller TV, men er ved at finde hinanden på Internettet. Det mest spændende er at Kulturskaberne vokser meget hurtigt, fra under 4% i 1975 til 24% i 1996.

Ross ser denne udvikling som et positivt tegn for fremtiden, og han mener, at Danmark kan spille en v æ sentlig rolle som foregangsland i indførelse af Kulturskabernes værdier, idet Danmark allerede skiller sig ud som et land, der prioriterer flere af Kulturskabernes værdier end mange andre lande, med en veludviklet social bevidsthed, afspejlet i en stor ulandsbistand, en mindre kløft mellem rige og fattige, mindre korruption, og med mange sociale eksperimenter, såsom bofællesskaber og økosamfund.

K o s m o p o l i t t e r med hjemstavsnfølelse Elsebeth Gerner (kulturminister) mødte op trods influenza og fortalte sin egen, bevægede historie om hvordan hun var vokset op i Nordjylland på landet. Og om hvordan globaliseringen havde ramt hende personligt meget hårdt. Faderen fik penge for at sætte køerne ud p.g.a. overproduktion af mælk- lige som så mange andre. For hendes fader førte det til selvmord. Hun talte om de gode ting ved det nære samfund, men også om den begrænsede frihed i det lille samfund. Hun ønskede mere frihed til individet samtidig med, at vi arbejder for at bevare det specielt danske. Hun ønskede, v i skal

blive kosmopolitter med hjemstavnsfølelse. Vi har brug for en bred diskussion. Visionen om fremtidens samfund har hun ikke et færdigt svar på. Men hun understregede at landdistrikternes problem er hele landets fælles kulturelle problem. Det er blot tydeligere ude på landet. Hun har taget initiativ til en række l o v g i v n i n ger for at styrke det lokale og det danske: medie-politisk redegørelse, børne-politisk redegørelse, bibliotekslov og regionale kulturaftaler.

Det var en meget visionær tale, som affødte en livlig debat. Hvis man bruger Sten Møllers model for hvordan marked og stat (herunder institutioner og kommuner- alt hvad der er regelbundet) fylder stadig mere på bekostning af det civile samfund, må man dog beklage, at kulturministeren kun diskuterede grænsen mellem stat og marked og forbedringer inden for staten og institutioner, men ikke forholdt sig til det civile samfunds initiativer.

tiativtagere med et væld af hatte i baglommen 500 ø k o - l a n d b r u g Meget spændende var Gynther Lorenzen's report om Økoterminalen i

Tinglev i Sønderjylland. For 10 år siden var der 5, nu er der 500 økolandbrug i Sønderjylland. For et år siden tog Gynther så initiativet til at skabe en lokal økologisk distribution på markedets vilkår. Økoterminalen har et klart etisk grundlag. Den skal medvirke til lokal afsætning, så at kredsløbene ikke kun er økologiske men også lokale. Det er spændende.

Og så skal arbejdet være gennemskueligt for alle og skabe lokal dialog.

Målsætningen er socialøkologisk Projekter i landdistrikterne Indenrigsministeren Karen Jespersen kom ikke, men sendte Margot Torp fra socialdemokratiet. Hun viste sig at være meget motiveret og engageret i emnet og talte varmt for oprettelsen af et Forskningcenter for Landdistrikterne.

En række initiativer, der har modtaget tilskud blev præsenteret.

En film: Fremtiden er landet" med dobbelt betydning præsenteret af Hans Kr. Krøjer. Den kan købes for godt 200 kr. Den handler om muligheden for at udvikle arbejdspladser på landet. " H a t t e n " , et lokalt mødested med i n ternetcafe, ældreaktiviteter og meget mere blev præsenteret af to ini-

Mogens Ballegård, formand for landdistriksudvalget, der havde planlagt mødet sammen med Jane Kruse fra Folkecentret i T h y fortalte om Landdistrikspuljens arbejde. En paneldebat afsluttede mødet. I pauserne gik snakken livligt. Der var opfordring til at man søgte langt større beløb til puljen. 400 mil kr blev nævnt. Og der var stor interesse for et forskningsinstitut for Landdistrikterne. Foulum og Folkecentret i T h y blev nævnt som mulige steder.

Der var også en del murren i krogene. Det var bestemt ikke nogen homogen gruppe. Mange ældre landmænd var godt vrede på alle de hersens økologer, og truede med at man ikke ville få penge fremover, hvis man lod dem tegne arbejdet.

En n y k u l t u r Det jeg tog med hjem, var en stærk følelse af, at det her i realiteten ikke handlede om afværgning af krise på Landet. Langt snarere var det begyndelsen på en ny kultur, som nok kun

kan starte på landet, fordi problemerne ses og opleves så klart her.

Men også fordi de naturlige og sociale muligheder for at genskabe nærmiljøet er så meget stærkere her. De vrede gamle landmænd (traditionalisterne) hører med i bevægelsen, da de dels repræsenterer en rig tradition og dels i realiteten ikke har andre muligheder for at bevare bosætningen på landet end at samarbejde med kulturskaberne. Økosamfundsbevægelsen har her en speciel rolle at spille, idet den forsøger at integrere alle de elementer, der ellers findes enkeltvis i forskellige lokalsamfund og fordi de ikke er bundne af regelsæt. Et kreativt samarbejde mellem de forskellige organisationer har endog meget store perspektiver. Men visionerne og perspektiverne skal formuleres klart og tydeligt, for at de kan blive en fødselshjælper for gruppen af kulturskabere. Et forskningscenter kunne være en ide, hvis det omfatter både de økologiske, sociale og kulturelle perspektiver og får en ledelse med visioner og evne til samarbejde. Men det skal organiseres folkeligt. Hvis det bliver endnu en regelbundet statsorganisation, risikerer man, at barnet bliver dødfødt.

De som bygger fremtiden Om det

verdensomspennende

økolandsby-nettverket,

globalisering

og grønn økonomi Det forberedende arbeidet med å starte GEN skjedde på 80-tallet. Det var imidlertid den store økolandsbykonferansen på Findhorn i -95 som var fødselen, selv om organisasjonen formelt ble stiftet -96. Mange mener at den internasjonale økolandsbybevegelsen representerer fremtidens Livsform. Den kan synes ubetydelig nå, men hvilken bevegelse har ikke vært det i starten?

Av Øyvind Solum

Før i tiden var det vanlig at mennesker med høy etisk standard ga tiender - en tidel av inntekten i gave til

trengende.

Finansmannen Ross Jackson den internasjonale bevegelsens

økolandsby-

dansk-canadiske

bakmann - har i flere år gitt «omvendt

tiende». I perioder

har han og Hildur Jackson gitt nærmere 90 prosent av inntekten, eller til sammen

omtrent

150 millioner kroner, til å bygge opp GEN - Global Ecovillage Network.

Da jeg og min kone Gry Aksnes sist sommer tok en « t u r n é » rundt til flere av Danmarks fremste økolandsbyer, var hjemmet til Hildur og Ross Jackson ett av de stoppestedene jeg gledet meg mest til - selv om de for tiden ikke bor i noen økolandsby.

Like utenfor sentrum av København har de skaffet seg et vakkert beliggende hus, samtidig som de leder et kontor med flere ansatte like i nærheten. Det ble et svært inspirerende og hjertelig møte. Det ble mange og lange samtaler med begge gjennom en hel helg, iblandet kanoturer, god servering og klatring i trær med journalistens unger.

Ross flyttet fra Canada til København etter å ha tatt en topp utdannelse innen fagfelt så langt fra mine at jeg knapt kan leve meg inn i dem.

Etter hvert fikk han tre fulle universitetsutdannelser, innen fysikk, ledelse og økonomi, sistnevnte med en doktorgrad, og ønsket seg erfaringer fra den internasjonale finansverdenen. De fleste med en slik bakgrunn og et slikt hode blir værende i den karusellen resten av sitt liv. Skjebnen hadde imidlertid andre planer og sørget for at han kort tid etter at han havnet i København skulle møte Hildur, som hadde et minst like godt hode - og hjerte. Etter at hun var ferdigutdannet jurist, tok hun like godt en full utdannelse i sosiologi og ble en av de drivende kreftene i den danske alternativbevegelse. Etter noen fullstendig gjennomgripende spirituelle opplevelser, blant annet hos den

indiske guruen Muktananda, forsto Ross at han skulle legge alle sine f i nansielle og organisatoriske ressurser bak arbeidet med å skape et paradigmeskifte. En dramatisk endring av vårt tenkesett og vår levemåte er nødvendig for at det menneskelige samfunn og Gaia - vår levende klode - skal kunne håpe på en god utvikling nå ved inngangen til det tredje årtusen.

En verden i krise - Jeg startet som operasjonsanalytiker, som er en helhetlig vitenskap, så jeg har alltid hatt en interesse for helhetlige tilnærmingsmåter. I vår utdanning trener vi oss til å se på problemer fra forskjellige synsvinkler.

Allerede på 60-tallet var jeg opptatt av økologi og av at planeten som helhet var i ferd med å nå et avgjørende punkt i sin utvikling. H i storisk har vi lenge hatt en situasjon med tilsynelatende ubegrensede ressurser. Mange av fortidens problemer har v i klart å «løse» ved å bevege oss inn i nye territorier. Eller erobre dem.

Tidligere var det slik at hvis folk ble forfulgt, kunne de reise til Amerika eller et annet sted. Etter hvert er alle steder fylt opp, og denne muligheten er der ikke lenger. Vi begynner å komme til et punkt hvor vi må forandre måten v i tenker - og da mer i retning av Romskip Jorden. Med den utviklingen vi har i dag er det opplagt at det v i l komme en krise på et eller annet tidspunkt i dette århundredet.

Skandinavias muligheter Jeg så disse tingene, men så ikke egentlig noen løsning på dem. At svært få andre i det hele tatt var i n teressert i dette, syntes jeg var y t terst bekymringsfullt. Politikere og myndigheter tenker kortsiktig og er ikke interessert. Globalt sett er en tredjedel av jordens befolkning opptatt av hvor det neste måltidet skal

komme fra. Det er i det hele tatt svært få som har kapasitet til å tenke på disse problemene. I Skandinavia har vi stabile samfunn, med mange muligheter. Jeg tror de skandinaviske landene både praktisk og psykologisk har de beste forutsetningene til å være banebrytende på disse områdene.

Kali Y u g a - o d y s s é e n Da jeg fikk mitt spirituelle gjennombrudd på begynnelsen av 80-tallet, falt mye av dette på plass. Jeg fant ut at spiritualitet var mer virkelig enn det man får inntrykk av når man leser hellige skrifter. Det er et problem at svært mange i vårt samfunn ikke har noen kontakt med en spirituell dimensjon i det hele tatt. Vi har skilt oss fra våre spirituelle røtter. I hindu-filosofien sier de at jorden går gjennom fire sykluser eller tidsaldrer.

Kali-Yuga er det siste og korteste, men også den verste, mørkeste og mest materialistiske. Den opplever vi akkurat nå. Jeg kom ut av disse opplevelsene med å spørre meg selv om hvordan jeg kunne bruke disse i n n siktene. Det ledet meg til at jeg burde forene min bakgrunn fra forretningsverdenen, med de spirituelle innsiktene.

Gaia T r u s t og GEN Jeg var på et møte på Findhorn i 1984 og ble svært inspirert av å møte andre som fra forskjellige ståsteder prøvde å forandre verden. I 1987 fikk jeg muligheten til å etablere Gaia Trust. Ideen var at vi måtte skape penger gjennom virksomhetene mine slik at vi kunne gi økonomisk støtte til personer eller grupper som arbeidet for å forandre det dominerende tenkesettet og som arbeidet for å virkeliggjøre en bærekraftig fremtid.

Etter hvert som planene utkrystalliserte seg mer, fant vi ut at der hvor vi kunne bidra mest var innen et viktig område hvor få andre gjorde noe.

Vi fant ut at det ikke var nødvendig å gjøre mer analyser. Den nødvendige teknologien for å løse verdens problemer finnes. Det som trengs er å gjøre dette vi snakket om - å skape bærekraftige fellesskap.

Vi fant ut at det beste vi kunne gjøre var å støtte de menneskene som allerede var i ferd med å skape

disse samfunnene som var modeller for fremtiden - økolandsbyene. Vi så at dette var mennesker som ikke bare pratet, men som handlet. Vi ville støtte disse gruppene og bidra til at de skulle kunne kunne kommunisere bedre med hverandre. Vi oppdaget at mange av menneskene i disse prosjektene, som kunne ligge langt fra hverandre, og på mange måter være svært ulike, ofte føler seg alene med det de gjør. Det å føle seg som en del av større bevegelse, og at det er a n dre som strever med mange av de samme spørsmålene, gjør dem stærkere. Når de møtes kan de støtte hverandre, utveksle erfaringer, se om de er på rett spor osv. Vi har bidratt til dette ved å etablere den verdensomspennende organisasjonen Global Ecovillage Network (GEN), ved å skape en Internett-hjemmeside for hele økolandsbybevegelsen og ved en rekke andre tiltak. Dette har gjort det lettere for interesserte å komme i kontakt med prosjekter i nærheten av der de selv ønsker å bo.

Globalisering versus økolandsbyer Det er en farlig utvikling verden er inne i. Nasjonalstatene gir fra seg makt og selvbestemmelse til kommersielLe selskaper. Disse selskapene kontrollerer politikere og dermed stater. Det gjelder over alt, fra USA til de fleste land i den tredje verden.

Skandinavia er en av de få siste bastioner hvor politikerne ikke er korrupte og hvor folk flest har så bra utdanning at de kan gjennomskue mye av det som skjer. Dette er en av grunnene til at jeg tror at Skandinavia har en spesiell rolle å spille i verden.

Jeg er svært bekymret for hvordan WTO - verdens handelsorganisasjon blir mektigere og mektigere, og at den etter hvert får fjernet flere og flere handelsbarrierer. De som tjener på en slik utvikling er en svært titen gruppe av mennesker. Bare de store aksjeholderne i de multinasjonale selskapene, eller maks 1 - 2 prosent av verdens befolkning, har fordel av det som er i ferd med å skje. Alle andre taper. Mange har enda ikke i n n sett dette. Hvis man fjerner handelsbarrierene, så gir man de store selskapene et stort fortrinn, for de mindre selskapene v i l ikke klare konkur-

ransen. Er det dette vi vil? At samfunnet skal bli homogenisert, monokulturelt og uniformt, hvor McDonalds og Microsoft og noen få andre store selskaper skal overta hele kulturen vår? De lokale kulturene v i l forsvinne om vi ikke stopper dette.

G j e n s k a p e l s e n av fellesskapsmakten Det vi må gjøre, og det økolandsbybevegelsen er i ferd med å gjøre, er å gjenskape lokalsamfunnet, og å gjenskape fellesskapsmakten, i motsetning til aksjeeiermakten. Jeg ser den politiske polariseringen som kommer. På den ene siden globaliseringen, med dens sentralisering av aksjeeiermakt, versus de samfunn som bestreber seg på å beholde noen grad av kontroll over deres lokale kulturer. For tiden er det et ganske ensidig spill. Nesten alle industrialiserte stater er for globaliseringen, det samme er de fleste politikere også her i Danmark. De kjøper tanken om at økonomisk vekst er måten å løse problemene på. De som står tilbake er landene i den tredje verden.

En del personer er veldig klar over dette. Mange av dem har opplevd hvordan blomstrende økonomier har blitt knust av vestlige interesser på få uker. Dette er opplagt ikke i deres interesse.

M A I - a v t a l e n - et f o r s ø k på globalt kupp Den nå delvis torpederte, og i hvert fall utsatte multilaterale investeringsavtalen - M A I , er et forsøk på å gi de multinasjonale selskapene ubegrenset makt. Ut fra den ville det bli slik at hvis Danmark forbød en vare fordi den var miljøødeleggende eller helseskadelig for forbrukerne, så kunne produsentene saksøke Danmark for tap av profitt, selv om de aldri noen gang hadde vært inne i det danske markedet. De kunne tvinge et land til å forandre lover. Alt som kunne bli oppfattet som begrensninger av handel, ville kreve kompensasjoner. Dermed ville store deler av de lovene som i dag finnes for å beskytte forbrukere, miljø og arbeidstakere, kunne bli endret. Denne ideen som MAI står, og som USA har vært den fremste forkjemperen for, har blitt forsøkt presset gjennom i det

skjulte. Det er ganske skremmende.

Det er nesten som et forsøk på globalt kupp. Det ville ha gitt dem bortimot fullstendig kontroll.

Lobbyistene sier at politikerne må støtte dette fordi det er viktig for vår industri at Latin-Amerika skal åpne sine grenser for oss. Det høres logisk ut. Men de sier det samme i alle land.

I Argentina sier de at de også skal være for dette, for at danskene skal åpne sine grenser for dem. Når det kommer til stykket, er det likevel bare eierne av de aller største selskapene som har giede av dette og som virkelig klarer å konkurrere på de markedene som åpner seg opp. De v i l gradvis utkonkurrere alle de andre, slik at du får stadig færre eiere som vil eie mer og mer, og hvor makten blir mer og mer sentralisert.

Og denne kostnaden burde inkluderes i produktets kostnad for at prisen skulle reflektere hva produktet virkelig koster samfunnet. Det skjer ikke i dag. Selskapet tjener dermed masse penger. Og hvem betaler for å rense opp? Den vanlige skattebetaler. Hvis denne kostnaden var tatt med i produktenes priser, ville det være mange produkter som ikke ville ha blitt produsert lenger.

Global b e v i s s t h e t kontra globalisering - Det er likevel et dilemma at selv om globalisering har disse negative sidene, så krever problemene verden står overfor at vi finner globale løsninger?

- Det er et språk- eller begrepsproblem. Ordet globalisering brukes på Det v i l ende opp med at skattebe- to forskjellige måter. Det er mange talerne må betale regningen. Kostna- positive sider ved globaliseringen. kulturell dene for alle disse varene som blir Eksempler er Internett, sendt rundt hele verden, blir ikke i n - utveksling, informasjonsutveksling, kludert i prisene, fordi man ikke blir kontakt med andre kulturer osv. Når enige om hvordan man skal beregne en del mennesker hører ordet globadette. Når en produsent lager et gif- lisering, er det dette de tenker på, tig biprodukt og kaster det i havet, ikke den kommersielle globaliserinburde de betale for å rense det opp. gen. Kanskje burde v i ha to forskjellige navn for disse tingene. Mange av de multinasjonale selskapene spekulerer i at mye av det som kailes globalisering gir oss positive assosiasjoner. De gjemmer seg bak dette, men har en agenda som handler om noe helt annet. Når jeg snakker om globaliseringen, snakker jeg om den kommersielle globaliseringen, ikke den positive. Ø k o l a n d s b y e r er løsningen - Nasjonalstater er et motstykke til globalisering, men som blant annet Balkankrigene har vist kan nasjonalisme føre t i l krig og fanatisme.

Hva blir løsningen?

- En del av Løsningen er økolandsbybe-

vegelsen, som er lokal, multireligiøs, multikulturelt. Der er det aldri noen problemer rundt folks t r o , farge eller noe av dette. Vi må definere mangfoldighet som noe positivt. Hvis folk har forskjellige kulturer, er dette noe positivt som du kan lære fra. Vi kan lære danser fra Israel og Tyrkia og hvor som helst. Jeg tror du kan ivareta en positiv nasjonalisme som handler om å ta vare på lokal kultur, samtidig som mangfold er en vigtig karakteristikk ved naturen og for menneskelig kultur og natur. Jeg tror ikke problemet er nasjonalstatene, men primitiv tænkning rundt religioner og rase. For å fjerne denne frykten er det viktig å åpne for utveksling av informasjon og kultur.

Jeg arbeider med planer for å lage et system for at økolandsbyer over hele verden lettere skal kunne handle med hverandre. Kanskje v i l en del av dette være at vi lager et internettbasert system hvor vi knytter sammen bytteringer eller lokale ikke-kommersielle pengesystemer fra hele kloden.

Banker er ikke interessert i å skape et pengesystem som skaper mest mulig vekst for flest mulig. De er også private selskap som har profitt som mål, og det gjenspeiles i hele pengepolitikken. Gravis tror j e g at det v i l bli mer og mer motstand mot dette, og at det v i l skapes sterkere lokale v a lutaer og byttesystemer. Økolandsbybevegelsen v i l være en av de viktigste bevegelsene for å gjøre dette mulig.

(Sidste del af artiklen bringes i næste nummer af LØSNET). Øjvind Solum er redaktør på det norske tidsskrift Alternativt Nettverk og initiativtager til økosamfundet Kilden. Vi har tidligere modtaget en artikel med en nærmere beskrivelse af "Kilden" og tankerne med det og om økosamfund generelt, som der desværre endnu ikke har været plads til her i bladet. Den er derfor indtil videre at finde på LØS' hjemmeside under LØSNETweb (www.gaia.org/losdanish)) Hvis man ønsker at læse mere om Ross Jacksons spændende liv og spirituelle oplevelser sælger sekretariatet bøgerne "I fuld gang" og "Kali Yuga Odyssey", begge af Ross Jackson.

Velkommen, bienvenidos,

welcome, bienvenu

Til det første nummer af denne flersprogede version af GEN-Europe nyhedsbrev. Vores kontinent er en mosaik af kulturbaggrunde - plus nogle hundrede dialekter. Kun en begrænset procentdel af befolkningen i Europa snakker/læser engelsk flydende og med ønsket om at blive i stand til at sprede kendskabet til økosamfund til en stor skare af mennesker, har v i følt et behov for at oversætte vores informationer til så mange sprog som muligt. Ligeledes ønsker v i at understøtte betydningen af de lokale initiativer og på den måde tage et skridt væk fra den overskyggende trend til globalisering.

Ved at følge beslutningen fra GENEurope's bestyrelse, taget på bestyrelsesmødet i Hasandede, Tyrkiet, i november 1999, v i l der blive lavet en central version af nyhedsbrevet på engelsk og udarbejdet oversættelser til nationale versioner, trykt i samarbejde med eksisterende nyhedsbreve i de forskellige lande. Nogle af artiklerne bliver dermed udfærdiget af GEN-Europe, mens andre udfærdiges i de enkelte nyhedsbreve med henblik på relevans for deres læsergruppe.

Vi har opbygget gode samarbejder med AAM Terra Nuova (Italien), Bugday (Tyrkiet), Zeit Punkt (Schweiz), GEA (Spanien), Forum Ambiente (Portugal) og LØSNET (Danmark). Der er ved at være aftaler på plads med Vivre en Ecovillage (Frankrig), Pozyt y w n e Wiadomosci (Polen) og n y -

benvenuti,

hedsbreve i Rusland, Tyskland og Finland. Der v i l forhåbentlig komme flere til I disse GEN-Europe spalter v i l der i fremtiden blive serveret nogle hovedartikler med emner omhandlende livet i økosamfund, nyheder fra de nationale netværk og fra de enkelte økosamfund. Ligeledes v i l her være en kalender med aktiviteter rundt om i Europa. Den engelske version af GEN-Europa nyhedsbrevet v i l blive tilsendt alle medlemmer af GEN-Europe. Herudover er der en "online" version tilgængelig.

Denne kan downloades som tekstfil fra vores hjemmeside, www.gen-europe.org. Vi planlægger at udvikle den engelske udgave og trykke den i et mere officielt layout, men som vores første skridt prøver vi os frem med den besluttede multisprogede struktur. J e res forslag, kommentarer og artikler er velkomne til hver en tid, som hjælp til fortsat udvikling af dette nye og udfordrende projekt.

I bestræbelserne på at opnå en kommunikation og udveksling af information blandt mennesker på samme bølgelængde, håber vi på, at dette flersprogede udtryk v i l falde i god jord og få jeres støtte. Målet er et samarbejde omkring en mere bæredygtig og retfærdig verden at leve i.

Lucilla Borio Sekretær for GEN-Europe Bosiddende i Torri Supiore, Italien.

wilkommen,

Forord fra LØS: Ved henvendelse til GEN-Europe sekretariatet kan der videregives en liste over det utal af kurser, sommerlejre og møder, der arrangeres henover året i de mange medlemsfællesskaber. Disse oplysninger opdateres ligeledes løbende på GEN-Europe's hjemmeside. Herfra kan også ses, hvilke økosamfund der til dato er medlemmer af GEN-Europe. Selvom LØS er medlem af GEN-Europe v i l jeg gerne opfordre alle fællesskaberne i LØS til at overveje et medlemskab i GEN-Europe. J o flere medlemmer der bakker op om aktiviteterne, j o bedre. Økonomisk er det ca. 270 kr. pr år, hvilket v e l kan overskues. Et af formålene med en indmeldelse kunne f.eks. være at bidrage til et udviklingen af et netværk, hvor vores unge mennesker i fællesskaberne kunne rejse og opholde sig perioder u n der andre forhold og alligevel beskyttede. Dette arbejde er allerede påbegyndt som pioneerprojekt imellem Zegg, Tyskland og Damanhur, Italien samt Findhorn, Skotland.

Som bestyrelsesmedlem i GENEurope byder jeg derfor velkommen til dette første nummer af GEN-Europe News i LØSNET

Damanhur Italien Via Pramarzo 8 10080 Baldissero Piemonte (TO) Tel +39 012451 22 26 federation@damanhur.org www.damanhur.org Livet i Damanhur er en konstant og facinerende udfordring til de personlige grænser. Livet er i konstant transformation og i Damanhur betyder det for det meste forandring, vækst og fornyelse - som at bygge nye veje for fremtiden på eksisterende erfaringer. Her efter næsten 30 år siden oprettelsen er Damanhur i dag en reference for tusinder af folk fra hele verden, både spirituelle og materielle udforskere, som ikke Lader sig nøje med bare at søge, men også at finde. Disse mennesker bygger dermed videre på det, de finder, og skaber med indfølelse og entusiasme et alternativ på planeten, med udgangspunkt i bevidstheden om at rigtige opdagelser i ens indre altid korresponderer med praktiske resul-

tater i den materielle verden.

I Damanhur har vi afskaffet ordene "jeg skal" (da alt udspringer fra et bevidst valg) og "umuligt" (i bevidstheden om menneskets uendelige potentialer).

Vi føler os som skabere af en ny Renaissance og at dette er en vidunderlig mulighed for at ændre jorden for bestandigt: Are y o u with us?

I vores udforskning rokker vi ved de grænser, som er skabt af konventionel tankegang og samtidens videnskab.

Til brug for dette benytter vi kunsten, som vores foretrukne redskab, vi bruger den til at oversætte og udtrykke det, som sker i vores indre, til forandringer på det ydre plan. Vi tror på at ting og omgivelser påvirker v o res ideer og vores muligheder for samarbejde. I Damanhur forsøger vi at skabe et smukt og stimulerende miljø, i hvilket kunsten giver os mulighed for at åbne op for vores intuitive og billedlige oplevelse af den ydre verden. Damanhur er et sted til inspiration, hvor ånd og form ikke længere er adskilte, hvor spiritualitet er udtrykt igennem vores hænders arbejde, da disse manifesterer det materielle plan.

Rusland

Grishino Basseinaya ul. 59-106/ 196135 St. Petersburg Tel + 7 812 294 4189 Grishino@vasudeva.spb.ru Vi er glade for at kunne dele vores glæde og udvikling af Grishino Ecovillage (også kendt som Obshina-fællesskabet) med jer.

Vores fællesskab blev grundlagt for få år siden og består allerede af flere bjælkehuse, hvor vi bor og huser gæster. Vi har også nok jord til et bæredygtigt landbrug.

De indbyggere der bor her helårs, er for øjeblikket ganske f å , men om sommeren kommer der mange, som hjælper med arbejde og afholdelse af forskellige kurser.

Vores hovedproblem med at skaffe flere familier til stedet er i hovedsagen at der ikke er nogen skole for børn i området. Vores mål er derfor at starte en skole - forhåbentlig til næste år. Et anden drøm er at bygge et Universal tempel i traditionel russisk arkitektur placeret midt i en eng med blomster. Dette tempel kunne fungere som vores fællesskabs bygning til meditation, bøn, sang og fællesdanse.

Materialerne til at bygge dette t e m pel for er ca. 64.000 kr. Derfor v i l vi være ovenud lykkelige for en hvilken som helst støtte til dette og i n v i t e rer j e r til at deltage i vores daglige liv og opbygningen af vores drømme.

Tamera Portugal Monte do Cerro P-7630 Colos, Portugal Tel + 351-283 6353-06 Tamera@mail.telepac.pt I Tamera er en gruppe af fremtidige fredsarbejdere i færd med en 3 måneders intensiv uddannelse på en ny

skole. Emnerne der studeres er f ø l gende: kunsten at overvinde f r y g t , sexualitet og healing, kærlighedens logik, opbygning af fællesskaber og ledelse af grupper, kosmologi og religionsstudier, evolution og tidlig historie og kraften ved konkret utopi.

I tilknytning til skolen er der etableret en politisk ashram, hvor den f u n damentale afhængighed af indre og ydre fred bliver dybere udforsket. "Vi har brug for at genkende og overvinde den verdensomspændende vold og f r y g t i os selv, hvis vi skal kunne udvikle realistiske koncepter for globale løsninger", siger grundlæggerne af ashramen.

Spirituel træning udøves ud fra visheden om at ens drivende kraft ikke må være egoet. Der arbejdes med at finde ens personlige mål i det globale fredsarbejde, og ved at fokusere på dette mål, kan den personlige frygt blive set på i perspektiv. J o større mål, j o mere energi skal personen og gruppen yde i opnåelsen af dette, ligeledes for opnåelse af egen healing.

Kendskabet til hvordan punktvise aktioner kan have global effekt i det

holografiske univers, er også en del af undervisningen. Professionelle fredsarbejdere søger mod at skabe en kæde af healende biotoper rundt på kloden, i hvilke fredsOinformationer bliver undersøgt og produceret.

Dette netværk v i l bestå af både nyligt oprettede centre, samt allerede aktive deltagere i fredsbevægelsen.

Projektet, der er baseret på, at verden har brug for dette, har brug for økonomisk og anden hjælp. Der v i l fra 7. til 18. august være en sommerlejr i Tamera, hvor dette globale arbejde v i l blive uddybet.

Alle henvendelser vedr. GEN-Europe skal ske til sekretariat:

GEN Europe Via Torri Superiore 5 18039 Ventimiglia ( I M ) .

Italy Tel + 39 0184 215504 Fax.+ 39 0184 215914 Info@gen-europe.org www.gen-europe.org

GEN-Europe Generalforsamling 3.-7. august

2000,

i Ecovillage

Lakabe,

Nordspanien

Den 3. generalforsamling i GEN-Europe afholdes i den første uge af august i økosamfundet Lakabe i nordspanien. Lakabe er beliggende t æ t ved Pamplona (kendt for sine tyrefester med løsgående tyre i gaderne!).

Dette møde er den bedste måde for alle aktive i GEN-Europe at mødes, udveksle ideer om vores organisation og skabe planer for fremtiden. Generalforsamlingen afholdes hvert 2. år (første gang i Lebensgarten, Tyskland (1996) og anden gang i Torri Superiore, Italien (1998).

Ifølge vedtægterne for foreningen GEN-Europe er der 2 kategorier af medlemmer: Fuldt medlemskab, hvilket er reserveret eksisterende økosamfund eller nationale økosamfundsnetværk. Et sådant medlemskab giver stemmeret t i l GEN-Europe's generelle politikker, samt til valg af bestyrelse. Fuldt medlemskab koster ca. 270 kr. årligt.

Associeret medlemskab er for økosamfundsinitiativer og enkeltpersoner, som ønsker at støtte bevægelsen. Et sådant medlemskab giver mu-

lighed for rådgivende stemmeret. Associeret medlemskab koster ca. 190 kr. årligt.

marked og åbent husarrangement, som afslutter med en fest i gaderne af Lakabe.

Alle medlemmer er inviteret t i l at deltage i generalforsamlingen, som repræsentanter for deres fællesskab, netværk eller som enkelt person. Et detaljeret program omhandlende bl.a. pris, rejseinfo, overnatningsforhold, etc. v i l kunne rekvireres fra GEN-Europe kontoret.

Lakabe er beliggende i nærheden af byen Pamplona i Pyranærerne i et område, hvor der stadig kan findes mange forladte sten landsbyer - perfekte steder for udvikling af økosamfund.

Husk at generalforsamlingen kun er åben for medlemmer af GEN-Europe.

Hvis du ikke er medlem og ikke ø n sker at blive det, men interesseret i at møde repræsentanter fra økosamfundene, er der mulighed for at deltage i Ecovillage Celebration Day den 7. august i Lakabe.

Ecovillage Celebration Day Et møde for alle, der støtter ideen om økosamfund den 7. august i Lakabe, Nordspanien.

GEN-Europe organiserer i samarbejde med La Carrucha Cultural og Lakabe fællesskabet et økosamfunds

Folk med interesse i økosamfundslivet og folk, som søger fællesskab kan på denne dag få muligheden for at mødes med repræsentanter fra mange økosamfund i Europa. Der v i l blive sunget, spillet, Lavet Circle danse og holdt foredrag om økosamfund. Der v i l være mulighed for overnatning og indtagelse af måltider under enkle forhold.

For detaljeret program, tilmelding og rejseforhold skal du kontakte GEN-Europe sekretariatet.

Tømrer/Snedkermester søges

Miljøvenlig

isolering

25 år med alternativ isolering Er du interesseret i at arbejde med et alternativt isolerings-materiale.

Vort produkt hedder ISODAN og består af cellulosefiber, som er fremstillet på Lolland af 100% genbrugspapir. Vi tilbyder oplæring, udstyr og et produkt, der hverken klør eller stikker. Er du interesseret, så kontakt os pr. telefon eller fax for yderligere information.

ISODAN

I S O D A N D A N M A R K A / S . - M a r i b o v e j 20 - 4960 H o l e b y T e l e f o n : 54 60 90 06 F a x : 54 60 90 26 E-mail.: munter@isodan.com http://www.isodan.com

Bøger til salg på LØS-sekretariatet. " V e l k o m m e n t i l f r e m t i d e n " fra 1998, koster kr.148,- incl. forsendelse.

Vor nyeste bog, som er en fremragende skildring af visioner om økologiske bosætninger i det 21. århundrede. Det er et afsluttende værk på en prisopgave fra 1997, hvor de fleste af 51 indsendte forslag er beskrevet.

" Ø k o s a m f u n d i Danmark, 1997" koster kr. 20,- excl. forsendelse.

Denne bog beskriver mere detaljeret om de enkelte ØkoSamfund anno 1997, der er med i vores forening. Den er meget oplysende og meget billig. " E r i n d r i n g og f o r a n d r i n g " fra 1996 koster kr. 165,- excl. forsendelse.

En forunderlig smuk bog, skrevet af Inger Klingenberg kort før hendes alt for tidlige død. Hun tager os med

på en estetisk rejse i det alternative bygningslandskab. Bogen kan også fås på engelsk. " D i r e k t o r y of e c o v i l l a g e s in E u r o p e " fra 1998 koster kr. 120,excl. forsendelse.

GEN-Europe har udsendt denne grundige bog, hvor de enkelte økosamfund i Europa er beskrevet.

Derudover har vi en del temanumre af LØS NET og andre blade til salg.

Bevidst bankvalg Vælg Merkur som dit pengeinstitut - så fremmer d u en bæredygtig samfundsudvikling og får samtidig alle moderne bankfaciliteter: Lønkonto med visa/dankort • Budgetkonto PBS-betalingsservice PC-bank og WEB-bank • Pensionsopsparing • Børneopsparing I Merkur kan du øremærke dine indlån til: Økologisk og biodynamisk landbrug. Økologisk byggeri og vedvarende energi.

Bæredygtig produktion og handel. Økosamfund og bofællesskaber.

Frie skoler, børnehaver.

Social omsorg.

Kunst og kultur.

www.merkurbank.dk Aalborg tlf. 98 10 18 35 • København tlf. 35 36 72 10 • Århus tlf. 87 30 97 60

A k t u e l l e k a l e n d e r s i d e r på I n t e r n e t : www.eco-net.dk, www.eco-net.dk/halmbyg,

k

13. m a j SEK og O V E ' s l a n d s t r æ f k l . 14-18 på Slagelse V a n d r e h j e m . T e m a : R e s s o u r c e t e k n o logi og ø k o l o g i s k l i v s s t i l - kan t e k n o l o g i e n h j æ l p e os t i l e n b æ r e d y g t i g l i v s s t i l ?

O p l æ g s h o l d e r e : J ø r g e n Stig N ø r g å r d , D T U , M o r t e n Falch, C e n t e r f o r T e l e k o m m u n i k a -

www.ecoweb.dk

t i o n , Steen Møller, g æ l d s - og t i l s k u d s f r i s e l v b y g g e r . T i l m e l d i n g s e n e s t 5 maj t i l SEK og OVE Preislers Plads 1, 8800 V i b o r g . T l f . 8 7 2 5 2 1 7 0 , f a x 8 7 2 5 2 1 6 5 , e - m a i l : v i b o r g @ s e k . d k Se m e r e på w w w . v e d v a r e n d e e n e r g i . d k og w w w . s e k . d k 29. m a j t i l 10 j u n i P e r m a k u l t u r k u r s u s : Ø k o l o g i s k e h e l h e d s l ø s n i g e r i praksis. 72 t i m e r p r i s : 4000,- f o r

a

f o l k i a r b e j d e , 2000,- f o r f o l k på o v e r f ø r s e l s i n d k o m s t . T i l m e l d i n g og i n f o r : P e r m a k u l t u r D a n m a r k , I s t e d g a d e 79, K b h . V. T l f . : 3 1 3 1 5 6 9 4 , Fax: 3 3 2 5 7 1 7 9 , e-mail: vestergror@d-online.dk 29. m a j H ø r i n g o m b y ø k o l o g i på C h r i s t i a n s b o r g . L æ s m e r e på w w w . t e k n o . d k . T i l m e l d i n g s f r i s t 16. m a j h o s T e k n o l o g i r å d e t t l f . : 3 3 4 5 5 3 6 0 e l l e r e - m a i l : m s @ t e k n o . d k 2.-4. j u n i R o s k i l d e D y r s k u e ( w w w . r o s k i l d e d y r s k u e . d k ) h v o r d e r er g r ø n n e s t a n d e m e d g r ø n n e i d e e r og o p l e v e l s e r f o r hele f a m i l i e n , b l . a . ø k o l o g i s k j o r d b r u g s p r o d u k t i o n ,

l

m i l j ø v e n l i g e b y g g e m a t e r i a l e r , m i l j ø v e n l i g e n e r g i , o r g a n i s a t i o n e r mv., s m a g s p r ø v e r og m e g e t m e r e .

8.juni T e m a m ø d e o m B æ r e d y g t i g h e d s i n d i k a t o r e r , arr. af Dansk C e n t e r f o r B y ø k o l o g i . S t e d : A u d i t o r i e t , D G I - b y e n , K v æ g t o r v s g a d e 4, 1713 K ø b e n h a v n . T i l m e l d i n g s e n e s t 3 0 . m a j . Pris kr. 500 f o r m e d l e m m e r af DCB, kr. 700 f o r i k k e m e d l .

Nærmere oplysninger: Tlf.: 89405885, fax: 89405884, e-mail: a m @ d c u e . d k 8.-11. j u n i

e

Det G r ø n n e Spor - M i l j ø u d s t i l l i n g i Ø k s n e h a l l e n 8-11 j u n i 2000 m e d m a n g e a k t i v i t e t e r . Se m e r e på w w w . d e t g r o n n e s p o r . d k eller e - m a i l t i l Mads E s k e s e n : m a d s @ o v e . o r g t l f . : 3 5 3 7 3 6 3 6 . D e t t e a r r a n g e m e n t er en d e l af K ø b e n h a v n s M i l j ø f e s t i v a l .

6.-10. j u n i M i l j ø f e s t i v a l 2000 i K ø b e n h a v n d . 6-10 j u n i . M i l j ø f e s t i v a l e n m e d f a m i l i e n

Danmark

i C e n t r u m . Se m e r e på w w w . m e r m a i d - f e s t i v a l . d k , ring på 3366 5 8 0 0 , e-mail: info@mermaid-festival.dk 19-22 j u n i

n

K o n f e r e n c e o m s o l e n e r g i i Bella C e n t r e t : Y d e r l i g e r e i n f o : t l f . : 4587 7611 eller

EuroSun2000.

www.eurosun2000.dk

25. j u n i - 3 . j u l i og 7. j u l i - 1 5 . j u l i 2 C O B - w o r k s h o p s i T o r u p m e d F l e m m i n g A b r a h a m s s o n og I a n t o Evan f r a COB Cott a g e C o m p a n y . V æ r m e d t i l at b y g g e et 136 m2 hus i Ø k o l o g i s k L a n d s b y s a m f u n d i T o r u p . I f o r b i n d e l s e m e d k u r s e t e r der en r æ k k e f o r e d r a g o m ø k o l o g i s k b y g g e r i .

F o r h ø r n æ r m e r e hos F o r n y e t E n e r g i , t l f / f a x 5780 4 5 2 2 .

E-mail: f o r n y e t e n e r g i @ m a i l . d k 8.-22. j u l i

d

K l o d s h a n s k a r a v a n e . Se mere på w w w . K l o d s H a n s K a r a v a n e n . d k 23.-30. juli N o r d i s k F o l k e r i g s d a g NORDISK DAGSORDEN FOR DET 21. Å R H U N D R E D E : N o r d e n s a l t e r n a t i v e r t i l g l o b a l i s e r i n g e n og E U . M å l s æ t n i n g e n e r at f r e m m e e t t æ t t e r e s a m a r b e j d e m e l l e m de n o r d i s k e g r æ s r o d s b e v æ g e l s e r , f o l k og lande. M u l i g h e d e r n e f o r at f r e m m e e n m e r e l o k a l , b æ r e d y g t i g og d e m o k r a t i s k u d v i k l i n g f r e m f o r d e n m e r e c e n t r a l i s e r e d e E U - s t y r e d e , f o r h o l d e t t i l E U R O e n , W T O og de t r a n s n a t i o n a l e s e l s k a b e r ø n s k e s g r u n d i g t d i s k u t e r e t m e d h e n b l i k på at f o r m u l e r e a l t e r n a t i v e f o r s l a g . S o m r e s u l t a t a f f o l k e r i g s d a g e n t æ n k e s o p b y g g e t et n o r d i s k n e t v æ r k , d e r kan a r b e j d e v i -

e

dere m e d f o r s l a g e n e . S t e d : N o r d v e s t j y s k F o l k e c e n t e r For V e d v a r e n d e E n e r g i , Y d b y , T h y O p l y s n i n g og t i l m e l d i n g : 6 2 . 2 2 . 3 5 . 2 4 / 6 2 . 2 1 . 4 8 . 2 4 , D e m o k r a t i s k O p l y s n i n g , V a l d e m a r s g . l 7 D , 5700 S v e n d b o r g 1.-16. a u g .

EKOTOPIA - den årlige internationale samling f o r europæiske aktivister som er i n v o l v e r e t i sociale og m i l j ø m æ s s i g e p r o b l e m a t i k k e r . I år a f h o l d e s d e t s t o r e m ø d e på e n ø v e d v e s t k y s t e n af F i n l a n d N æ r m e r e i n f o :

r

Økologisk kædebrev

Kære

haveejer!

Dette brev er sendt til dig på grund af din store interesse for haven.

Dette er en gødningsklub, dig én øre at deltage.

og det vil ikke koste

Når du modtager dette brev går du hen til den adresse, der står øverst på listen og skider i deres have (vær ikke genert - du er ikke den eneste) Lav derefter 5 kopier af dette brev, og send dem til 5 af dine haveinteresserede venner, der værdsætter naturgødning.

Du vil ikke modtage penge eller check, men indenfor én uge (hvis ikke kæden brydes) sidder der 9216 personer og skider i din have.