Løsnet 27 2001 02

LØS-NET

Årsberetning

og indkaldelse til årsmøde og generalforsamling på Båring Højskole

Beskyt naturen ved at bo i den

LØSNET

Ermedlemsblad formedlemmerne iLandsforeningen forØkoSamfund, dererenforening forsociale, økologiske ogåndelige fællesskaber ibyerogpåland, samtallederarbejder for enbæredygtig udvikling.

LØSNETudkommer 4gange årligt: Februar, maj, september ogdecember Deadlined 20 imånedenfør

Indholdet ideenkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning

Annoncer:

1/8side 250kr(temanumre dog500kr.)

1/4side 500kr(temanumre dog1000kr.)

1/2side 1000kr (temanumre dog2000kr.)

1/1 side 2000kr (temanumre dog4000kr.)

Rabatvedétårsannoncer:25%

1sidemåler 17,5x26,5cm(eller tilkant)

Henv sekretariatet

Redaktionen på dette nummer:

Sekretariatet

Foside- og bagsidebilleder:

Vinterskovmotiver, Silkeborg af Niels Erik Boesen

Layout og DTP:

Niels ErikBoesen,tlf.:86800706

e-mail: ne@bachboesen.dk

Trykning:

Indtryk, Nimtofte

Tlf.: 86398442

Indlæg sendes pådiskette til sekretariatet, arkiveret somtekst- eller word-fileller som e-mailtil: los@pip.dknet.dk

Deadlinefornr.28er20.april2001.

Sekretariatet:

LandsforeningenforØkoSamfund

Landsbyvænget 11

8464 Galten

Tlf.:87546020

Fax:87546021

E-mail: los@pip.dknet.dk

Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish

LØSsekretariatet eriår2001støttetaf Den Grønne Fond, Indenrigsministeriets

Landdistriktspulje ogGaia Villages

Formand:

Heather Smith

Annebergvej 31,Linå

8600 Silkeborg

Tlf.:86841770

E-mail: smith.family@image.dk

Medlemsskab pr år:

Enkeltperson: 200kr

Fællesskaber ogorganisationer: 500kr

Enkeltpersoner bosat ifællesskaber: 100kr

Giro 596-6752

Foreningen erstiftet 7marts 1993 og blandt medlemmerne erfølgende:

Bofællesskaber mv.: A70 ToustrupMark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet iHjortshøj, Hjortshøj Den Flerkulturelle LandsbyiNordvest, KøbenhavnNV

Fjordvang, Snedsted iThy Fællesskabet MeilgaardSlot, Glesborg Gaia Villages, Holte

Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirkebakken 80,Beder Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munach, Gedved Munkesøgård, Roskilde Naturhusene iSvanninge, Svanninge Nordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, Hurup Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød TorstedVest, Horsens Udgården, Lading VaarstVestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup BornholmsMiljø- ogEnergikontor Fem-i-En, Sjælland Foreningen forØkologisk Bebyggelseaf Teglmosegrunden, Albertslund Landsby2000, Jystrup

NABU- NorskeArkitekters Landsforbund Netværk Mariager Fjord

Nyt Forum, Christiania VesterGror,KøbenhavnV Økologiprojektet i Stenløse ØkologiskeIgangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi-ogMiljøkontor, Dronninglund

Virksomheder:

Anlægsgruppen Permakultur, APK, København

Borry Henriksen,ApS,Strøby COMTEC, Silkeborg

Danske Naturgårde A/S,Skive EcoCentrica, detøkologiske internetvarehus

Den GrønneGenbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder

Den Økologiske Landbrugsskole,Åbybro

Fornyet Energi, Stenlille

Gaia TechnologiesA/S,København 0 Græsrodsgården, Eskebjerg Merkur, Denalmennyttige Andelskasse, Ålborg

RoskildeTekniske Skole

RådogDådButikken, Brovst Tørring-Uldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

3 Leder

Redaktionen

4 Om procesbevisthed

Af Søren Hansen

10 Højskolen i landsbyen/ landsbyen i højskolen

»Grundtvighuse«

Af Bjarne Ottesen, Båring Højskole

13 Årsberetning for år 2000

Af Heather Smith

16 Årsmøde og generalforsamling i LØS 2001 Program og tilmelding

18 Bæredygtighed og/i uddannelse

Fra Økonets årsmøde

Af Troels Dilling-Hansen

22 Beskyt naturen ved at bo i den

Af Finn Gemynthe Madsen

25 Gentle power - et møde mellem kvinder

Af Heather Smith

27 GEN-Europe News

31 Kalender

32 Digt om undervisning

Fra Kahlil Gibran, Profeten

Du står nu med dette nye årtusindes første nummer af LØSNET - tidsskriftet for mennesker med in teresse for økosamfund, økolandsbyer, og økologiske fællesskaber af enhver art

LØSNET skulle nu have barslet med et temanummer om børn og ældre i økosamfund, men vi fik ingen økonomisk støtte til dette I stedet arbejder vi nu på et temanummer om uddannelse til efteråret

Temaet for dette års årsmøde og for hele året i øvrigt bliver nemlig uddannelse Årsmødet bliver en afklaring af begreber, tanker og muligheder og danner optakt til et større seminar om uddannelse, som vi arrangerer i sidste weekend i oktober Derfor vil vi også opfordre de (forhåbentlig mange) repræsentanter fra vore medlemsfællesskaber, der kommer til årsmødet, til at medbringe hvad de har af materialer og tanker omkring kurser og uddannelse, så vi kan få en grundig debat om mulighederne for at lave noget lidt mere overordnet, koordinerende eller lige frem helhedspræget inden for uddannelsesområdet Tankerne om at leve og lære samtidig, om forskellige former for kompetence, om højre og venstre hjernehalvdel, hånden og ånden osv.

Global Ecovillage Network (GEN) kommer i den nærmeste fremtid med et spændende temanummer af deres tidsskrift, som også handler om uddannelse Her er det særlig ud fra det internationale perspektiv - Living and Learningcentre, udveksling af unge mellem økosamfund osv., ting som vi i LØS, Danmark i høj grad kan få glæde af at deltage aktivt i. Se også nyhedssektionen fra GEN-Europe inde i bladet

LØS årsmøde afholdes i år d 2-3 marts på Båring Højskole Lige som sidste år afholder vi det sammen med Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB). LØB har lige som vi , uddannelse på dagsordenen LØB interesserer sig (som vi) meget for kontakten til de etablerede uddannelser og vil bl.a præsentere forskellige typer undervisning på en række workshops. Båring Højskole nord for Middelfart danner rammer om årsmødet og ge-

neralforsamlingen, og den har faciliteter til, at vi alle kan udfolde os Højskolen har i øvrigt spændende planer om at lave et økologisk fællesskab rundt om og ind i højskolen Læs artiklen længere fremme

Vi har fået gode reaktioner på sidste nummers artikel om procesbevidsthed omkring opstart af projekter og bringer sidste del i dette nummer.

Sekretariatet og en repræsentant fra bestyrelsen deltog i år i Øko-nets årsmøde i januar, som både havde uddannelse og bæredygtighed som tema Især fik Danmarks strategi for bæredygtighed og Danmarksdeklarationen stor opmærksomhed Læs om mødet og deltag i debatten på miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk under "Tværgående Indsats"-> "Bæredygtig udvikling")

LØS's formand Heather Smith har været i Damanhur i Italien til et internationalt kvindetræf - Gentle Power, et spændende initiativ som også planlægges opstartet herhjemme

Vi har som måske bekendt, en aftale med GEN-Europe om at bringe nyt herfra I dette nummer en beretning fra GEN-E årsmødet i oktober i Lakabe i Spanien, samt noget om GEN-E's muligheder for at bistå ved økoturisme og ungdoms udveksling

Vigtigt! Sådan vil vi bo-seminaret den 2-3 februar på Askov blev desværre ikke til noget pga. for få tilmeldte. Det er nu rykket og ændret til et heldagsseminar som afholdes d 15 maj kl 10-17 Den første delrapport fra projektet kan i øvrigt hentes på www.vivilbo.dk Tilmelding til Dansk Center for Byøkologi, tlf.: 8940 5885 Afslutningsvis skal nævnes, at fortsættelsen af Troels Dilling-Hansens artikel fra nr 25 følger i næste nummer

Vi glæder os til at se jer til årsmødet, som I kan melde jer til ved at sende tilmeldingsblanket og gebyr

Om Procesbevidsthed

Allan: Nogle projekter finder sig selv stående ien situation, hvor f.eks. byggeræset er overstået og hvor de så må spørge sig selv "Nåh, hvad så"

Ja , netop, hvad skal vi nu med hinanden? Og det er også lidt af det med, at man laver sådan en målrettet tunnel, ikke? At selvfølgelig skal man være målrettet, men vi skal også være opmærksom på, at gruppen, helt frem til at vi skal til at blive en ansvarsgruppe, som har de mennesketyper og kvaliteter, der kan få det til at gå hurtigt og skride voldsomt fremad og som kan arbejde under stress og pres, som har de talenter også kan give plads til de bløde værdier - "nu holder vi altså en fest, nu skal vi lige slappe lidt af, nu skal vi lige se på nogle andre kvaliteter i denne her gruppe" Ellers bliver det nogle bestemte mennesketyper, som bliver de dominerende og som lukker de andre ude. Og der er det bare det, jeg vi l sige, at vi har for lidt procesbevidsthed og for meget produktbevidsthed Det vil hen ad vejen give vind i sejlene for bestemte typer, bestemte arbejdsformer og analyse-

Anden del af interview med Søren Hansen, medinitiativtager til Hertha Levefællesskab, et økosamfund i Herskind uden for Århus, hvor beboerne integrerer sig "omvendt" med en gruppe udviklingshæmmede. Søren har en uddannelse som pædagog og har arbejdet med masser af projekter af forskellig art. Her bringes anden del af hans opsummering af nogle af hans erfaringer vedrørende de processer som opstartende grupper typisk bør være opmærksomme på. Første del blev bragt i sidste nummer af LØSNET

metoder og lukke alle de andre lige så kvalificerede måder at anskue verden på ude Og det mener jeg er en risiko.

Så er der også en anden ting, man også skal være opmærksom på Man kan sige, at vi for det første står i en slags jordisk realitet, og her er der nogle brikker, man kan flytte rundt på, og der er nogle ressourcer - og det vil selvfølgelig i begyndelsen være nogle menneskelige ressourcer Senere hen, hvis man pludselig får nogle penge at administrere med, og måske et lille sted at arbejde ud fra, så er det klart, at der begynder at komme nogle andre ressource til også Men oven over det har man så billeddannelsen og visionen og sine ideer om, hvad det skal være Og det, det så drejer sig om i sådan en proces, det er jo , kan man sige, at få løftet alle de jordiske realiteter, modkræfter, bøvl og

ballade op i nærheden af den vision og den billeddannelse man har lavet Man skal jo gerne have de to ting til at falde nogenlunde sammen, således at de mennesker, der er i gruppen, stadig kan se sig selv i det, der så kommer ud af det, og så de kan føle, at vi alligevel nåede et stykke med vores vision, og vi fik løftet alle de der jordiske problemer op i nærheden af vores vision. Og i den proces skal man også være meget bevidst om, hvad det egentlig er for nogle kvaliteter der er brug for Her kan man jo sige, at det er nogle kvaliteter som mod og fantasi, der er brug for Her er det ikke kun det teknokratiske og "hvordan løser vi det her problem-holdninger" der skal til Der er det nogle helt andre menneskelige kvaliteter der skal til i sådan en proces

Allan: Hvad mener du mere præcist med ordene mod og fantasi?

Disse begreber dækker jo overjordiske realiteter Tør du f.eks give slip Tør du give slip på alt dit jordiske gods Hvis man skal sætte en kvalitet på de overvejelser, der skal

til, når man overvejer at kaste sig ud i noget helt nyt, så kan man ikke komme uden om, at det er en kvalitet der hedder mod At give slip kræver et kæmpemæssigt mod Det er j o det nutidens mennesker har aller aller sværest ved, det at bære kaos At turde begive sig ud i kaos For nogen er det j o kaos, når karkluden hænger forkert For andre skal der heldigvis mere til, for ellers opstod der j o aldrig noget nyt Det er jo meget nemmere at beskrive en aflæringsproces end en indlæringsproces Der sker j o ingen indlæring uden aflæring, uden at man tør give slip. Og der må man j o nok sige, at det vesteuropæiske menneske, der er bundet så utroligt til ting, har utroligt svært ved at give slip på det, det har som hylle og identitet Og der mener jeg, at man ikke kan komme uden om mod - at give slip, lige som redningsmanden ude på Vesterhavet, som giver slip på det skib, han står på og kaster sig ud Og her ude i kaos må man så til at strukturere: hvad vej skal jeg svømme, hvor er han henne, ham jeg skal have op, hvad er mine værktøjer og min øvelse? På et eller andet tidspunkt kræver det mod i de her processer Hvem tør så, når det kommer til stykket Og her er igen et af de døde punkter, hvor man må stoppe op og sige "så, nu begiver vi os ud i realiteterne" og så håbe på, at man har værktøj nok og navigationsinstrumenter nok i kufferten, til at man kan navigere i kaos. Og der vil det j o meget blive noget med at stole på hinanden Jeg elsker navnet kaos-piloterne, for det er j o det, det drejer sig om Det drejer sig om , hvordan vi styrer gennem det kaos, som er nødvendigt, for at noget nyt kan opstå Det sker j o også i fosterets udvikling; der ved man j o godt, at Lige i det punkt hvor sædcellen og ægcellen smelter sammen, opstår der et uoverskueligt kaos Og så pludselig begynder nogle ordnende principper at indfinde sig Tilsvarende kan man sige, at hvis de ordnende principper skal indfinde sig, ligger det meget i, at man kan stole på hinanden Og det kan man kun, hvis man har haft modet til at tage ansvar, til at give slip, at gå langt, at blive en ansvarsgruppe, frem for

at jeg tager ansvar for at min egen ugeløn forbliver den samme

Allan: Men man kan vel tale om mod påforskellige niveauer - iforhold til andre mennesker, iforhold til"rodchakra-ting" somf.eks. at give afkaldpå altjordisk gods osv. Ogman kan vel tale om en mere eller mindre kalkuleret risiko...

Ja , j a selvfølgelig - redningsmanden er j o vel forberedt Han ved, at han har de og de redskaber og værktøjer til at kaste sig ud i det her med, og han har øvet sig i at bruge de værktøjer, og så må han se, om de kræfter han er oppe imod, er stærkere end det talent og det værktøj han har til rådighed Men et eller andet sted ligger der et punkt, hvor man giver slip Selvfølgelig skal man ikke kaste sig blindt ud i det

Men det man kunne fokusere på er: Er der lovmæssigheder i det her Er der lovmæssigheder, som man kan forberede sig på at møde Er det sådan, at på bestemte tidspunkter i sådanne nogle projekters udvikling er der brug for bestemte kvaliteter, og der møder man bestemte modstandskræfter Og kan man bevidstgøre sig de lovmæssigheder, så man kan forberede sig på, at nu kommer det F.eks er der afgjort lovmæssigheder i det økonomiske, når der pludselig dukker økonomiske midler op. Der dukker måske en fed løn op til en koordinator, som man har søgt Og der skal man bare være opmærksom på, at der sker der noget i det sociale og i det psykologiske og i det gruppedynamiske lige på stedet, når man kommer den ingrediens ind i sådan nogle frivillige, idealistiske, visionære sammenhænge Så skal man være opmærksom Og sådan er der mange ting, at være opmærksom på, når sådanne nye ting bliver aktuelle og kommer ind i billedet Og der er det at jeg mener, vi kan blive meget, meget dygtigere til at vide, at nu kommer det; hvordan kan vi tackle det og forberede os på det, for vi ved at det kommer ind i sammenhængen Og det er det, jeg mener med procesbevidsthed

Allan: Hvadkunne detf.eks. være ud over det økonomiske?

Det kunne være, at nu har vi fået et stykke jord og fået Lagt en vej, og nu skal vi til at fordele jordstykkerne, og hvem vi l have den og hvem vil have den? Det er lige så snart det dybt materielle indfinder sig på den ene eller den anden måde. Det kunne også være, at nu er vi kommet til en fase hvor vi må sige, at nu kan vi ikke sidde i én gruppe mere; nu er det nødvendigt at dele os ud i forskellige arbejdsgrupper, som får forskellige arbejdsområder Der sker også noget i det der Så er der pludselig nogen der siger "Hov, hvorfor sidder de fire talentfulde topdogs ovre i den der gruppe, der har med økonomi at gøre?" "Hov, er det alle konerne, der sidder i den gruppe, der skal lave mad til os...?" Vi starter j o altid med en intention om en flad struktur, og på et eller andet tidspunkt i sammenhængen vi l man opleve, at

strukturen begynder at spidse til og så bliver der et hierarki de forskellige gruppe imellem, og så kan man begynde at kikke på, hvilke personer der placerer sig hvor Og om det er rigtigt, at de placerer sig der Måske er det rigtigt, hvis folk placerer sig efter talent Og jeg tror det er vigtigt at bevidstgøre sig de her ting, så man hele tiden prøver at klemme strukturen flad, så det f.eks ikke hele tiden er de økonomiske ting, der er det overordnede Det er vigtigt, at man arbejder i det felt og hele tiden arbejder på, at der ikke opstår et hierarki, som så til sidst styrer det hele Jeg tror egentlig ikke, at vi er så langt som mennesker, så vi virkelig kan lave flad struktur, men jeg tror, man kan arbejde på at bekæmpe en pyramidestruktur. Men alene at være sig bevidst, at det er der vi står, er vigtigt For selvfølgelig er det, der er modkræften i sådanne nogle projekter, der har et socialt sigte, det er det antisociale - det er, at vi j o alle

sammen i bund og grund er dybt antisociale - og jeg siger ikke asociale, men antisocial - at vi hele tiden har en tilbøjelighed til at stille vore egne behov over det at realisere noget sammen Og sådan er det og det kan man lige så godt se i øjnene Men vi har j o også en indre stræben og et behov for at blive mere sociale Vi vi l egentlig gerne på den måde komme hinanden nærmere, og det er er j o egentlig det, det drejer sig om. Skidt med alt det vi får stablet på benene - husene og hvad ved jeg Det er j o egentlig et forsøg på at blive mere sociale, at tage mere hånd om hinanden.

Allan: Hvaderdrivkraften bag det sociale?

Det er vel angsten for at se i øjnene, at vi er helt alene og befinder os på en øde ø Og at vi samtidig har det totale ansvar for klodens fremtid, og at vi ikke kan skubbe det ansvar nogen steder hen, men

at det ligger her, hvor vi står med os selv og vor egen ansvarlighed og moral

Allan: Menerdu, at vordrift mod det sociale eren "væk-fra" en angst for at være alene?

Ja , det er min egen oplevelse. Men jeg synes, at man til alle tider og alle steder skal arbejde på at finde forbundsfælle og bygge broer melLem mennesker, ellers er det j o uudholdeligt Så får man j o eksistentiel kvalme og hvem kan lide at gå rundt i den tilstand?

Allan: Menhvad giver det? Det ervel ikke blot noget "væk-fra"? Dermå også være noget "hen-imod"?

Jo , selvfølgelig, vi kan j o ikke realisere et Liv og en overlevelse på den her planet helt selv Jeg kan j o ikke snitte alle mine træsko selv eller konstruere mit lommeur Vi er j o dybt afhængig af hinanden på masser af planer, for at kunne overleve, og for at kunne opfylde vores mission både som enkeltindivider og

behov for at komme tættere på hinandens øde øer Det er er j o også en enorm drift vi har Vi vil j o gerne tættere på hinanden

Allan: Ogdet handler måske et eller andet sted om hele slægtens ellerartens overlevelse.

Det gør det selvfølgelig, det er klart Og det drejer sig også om planetens overlevelse. Spørgsmålet er om hele universet - lige meget hvor uendeligt det er - om det i virkeligheden er afhængigt af menneskets overlevelse Vi ved i øjeblikket, at planetens overlevelse afhænger af menneskets bevidste handlinger i forhold af det, der er tilbage af planeten Det er der slet ikke ret mange, der er i tviv l om Og det er noget af et bevidsthedsskred i forhold til bare for få år siden Det er helt sikkert at verdensbilledet er under omvæltning i øjeblikket, og det er ikke bare i forskningskredse, det er inde i det enkelte menneskes bevidsthedsområder Der sker lige så stille og på et bredt plan nogle utrolige ændringer i øjeblikket Så

Ja , alle er j o efterhånden en subkultur Det store spørgsmål er, om vi kan holde sammen på samfundet Og her ser vi jo , at vi j o virkelig viser vores svaghed Vi er så utrolig bange for at vor nationale identitet skal gå i opløsning bare fordi der kommer et par af en anden farve ind i landet og fordi EU stiller nogle nødvendigheder op for os Der er vi virkelig i knibe Og så kapsler vi os inde Og så kan det gå os lige som Normannerne i Normandiet, som blev ved med at være vikinger 500 år efter, at der ikke var vikinger til mere Så kapsler vi os inde i en kultur og til sidst går vi i folkedragter alle sammen, for overhovedet at holde sammen på noget som helst

Allan: Pået eller andet tidspunkt nærmer et projekt sig en realiseringsfase...

Ja, det er j o det tidspunkt, hvor man har fået formen på de rent materielle ting Man har fundet de huller i loven man skal bruge, man har fået knyttet de kontakter der skal til Og man er nået til den situation, hvor den ide man havde, har tilpasset sig de realiteter den har mødt, forhåbentlig uden at man har solgt alt for meget af ideen Selvfølgelig har man måttet gå på kompromiser i forhold til de jordiske realiteter nogle steder, men forhåbentlig kan man stadig ligesom se, at der kan komme noget nyt ud af det, og at man kan sætte dét i verden, som i en eller anden form kan realisere nogle af de billeder og visioner man havde.

som befolkning på den her planet Der ligger en nødvendighed i det sociale, samtidig med at vi er så befængt med antisocale kræfter Det er hele tiden den balance, der må arbejdes i Og dybest set har sådanne landsbyprojekter deres udgangspunkt i et socialt behov, et

ser man selvfølgelig de synlige spor, og det er helt klart økolandsbyer og sådan nogle tiltag

Allan: Det erdepositive tegn, men jeg oplever også en stærk polariseringpå alle planer.

Og så kommer man til et punkt, som man kunne kalde nåleøjet, for nu skal man ligesom have det hele til at smelte sammen, og nu fanger bordet Og den proces kan være meget kort, eller den kan strække sig over flere år Den kan være presset sammen til, at nu skal vi tage beslutningen, for nu står vi med et stykke jord på hånden, og der står en anden køber på den anden side af hegnet med en pose penge i hånden Og der må man nok sige, at hen mod det der nåleøje gør det ondt på de fleste For der går det pludselig op for folk, at nu er det realiteter det her Nu er det næste

der skal ske, at du SKAL flytte dine børn til en anden skole, eller du SKAL selv flytte hen et bestemt sted, eller du SKAL sælge, eller du SKAL gå ned i indkomst eller hvad ved jeg Det opleves som noget utroligt smertefuldt af de fleste i realiseringen af sådan et projekt Og det skal man bare være opmærksom på, og der vil jeg sige, at hvis vi kan heale lidt på hinanden i sådan nogle situationer og være opmærksomme på, at det gør ondt på folk og at det er en smertelig proces, så tror jeg at man kan formilde omstændighederne omkring det Og det har j o også noget med procesbevidsthed at gøre

Og her vil man opleve, at der er nogle der står af, som man egentlig troede var i en ansvarsgruppe omkring projektet og som turde Og det skal man tage helt koldt og roligt Man skal selvfølgelig være opmærk-

som på, om man stadig er nok i ansvarsgruppen til at realisere Men på dette punkt må man ikke gå død Det skal man bare se som en realitet Hvis man nemlig kan se det som en realitet, og ikke bliver vrede på de mennesker, der bakker ud, men at man er så procesbevidst, at man kan sige, at det hører med, at der er nogle der ikke kan bære det her - så vi l man opdage, at når man er kommet hen på den anden side af nåleøjet, så står de der igen Og langt henne i processen efter at man har født det her barn, så står de der pludselig med tøj til barnet Når det er ét, to , tre år, står de der pludselig igen Men det er klart, at man, inden man når til nåleøjet, kan nå jage dem så langt væk og smerte dem så dybt og nedgøre dem så meget, at de ikke kommer igen, men flygter et andet sted hen Der tror jeg man skal være opmærksom og sige "Det er bare i orden" De er

bare ikke af en sådan substans, at de lige kan klare den overgang Og det er også i orden

Allan: Ellerogså skal de bruge længere tid til det.

Det kan være de skal bruge længere tid til det Og så er der en anden ting der er gået op for mig Det er helt utroligt, så svage nutidens mennesker er i deres evne til at forestille sig hvad man kunne gøre og hvordan tingene kunne blive Det er en meget, meget lille del af sådan en gruppe, der egentlig har den forestillingskraft Nødvendigheden af den forestillingskraft er selvfølgelig størst meget tidligt i sådan en proces Men hen ad vejen er det stadig nødvendigt at arbejde med den

F.eks mener jeg, at det er meget, meget vigtigt, at man i begyndelsen, hvor man arbejder med vision

og billeddannelse skoler sig i at holde f.eks økonomi og steds- og tidsfaktoren ude af sin proces At man siger "Vi har tid nok, vi er lige glade med, at vi ikke har penge nok" osv osv At man virkelig holder sig det bevidst i den del af processen, fordi vi har en meget svag forestillingskraft og derfor skal man virkelig arbejde i det felt Der er også nogle, der har brug for at man har modeller Når man er nået frem til at lave en projektbeskrivelse og er kommet ud over visionen, vil der være nogle der siger "nåh, sådan ser det ud" Og når man så har fået lavet nogle modeller vil der være en anden flok, der vil sige "nåh nu kan jeg forestille mig det" Og der må vi regne med, at vi har vore styrker på forskellige steder i processen Men det er vigtigt at gøre sig klart, at vor forestillingskraft generelt er svag Disse kræfter er udmarvede hos os, formodentlig af at alle de fremmede billeder stilles op for os hele tiden Vore egne billeder bliver ædt af alle de billeder vi bombarderes med hele tiden, både visuelle og auditive billeder og scenarier På et eller andet sted forkramper det vores forestillingsevner. Og det er vel også meningen Det er modkraften, der arbejder mod at vi gør os vore egne billeder og vore egne forestillinger. Så det er nødvendigt at man undervejs i processen dyrker de sider - det er ikke ligegyldigt! For man ser også, at når man går i gennem nåleøjet, er der folk, der står på Det er ikke machokister, men der er faktisk nogle der står på, også midt i nåleøjet

Når man er kommet igennem det nåleøje, så må det dreje sig om at undersøge, hvad det så er for en kimplante, vi har sat i verden her Er den skæv? Har den de kvaliteter den skal have, eller skal vi ud og lede efter nogen? Og her vil man underligt nok pludselig opleve, at altid efter at man er gået igennem det nåleøje kommer der nogen projektet i møde. Der kommer ret hurtigt nogen gående hen imod projektet Det kan være mange ting Det kan f.eks være "tilfældige" møder, at man læser en artikel i en avis om, at sådan og sådan kan man gøre Og

det bliver man måske grebet af og siger "nåh,ja det erjo egentlig det vi lige nu står og mangler" Også kan man gøre to ting: Man kan sige "Det var da en sjov tilfældighed" og så kan man smide avisen ud og glemme alt om det Men der tror jeg, man skal være meget opmærksom på, at man måske meget hellere skulle sige "Det er ikke tilfældigt at jeg nu læser i den avis at det menneske har en løsning på det problem. Jeg går hen og ringer til ham lige på stedet" Og der kan man få nogle sjove oplevelser Jeg har opLevet masser af gange, at det menneske lige stod og manglede et projekt til at realisere sin ide i Det kan også være én, der kommer og siger "Jeg har en knippelgod ide til noget, der skal ligge i jeres projekt" Og så kan man igen gøre to ting Man kan sige "Det har vi godt nok ikke tid til Enanden gang et andet sted synesjeg, at vi skal sætte os ned og kikke nærmere på det Men vi har så travlt med at realisere os selv", eller hvad det nu er Det kunne være, man skulle gøre det helt omvendte, og sige "Prøv lige at komme ind i varmen,og lad os se om det er noget" og "Kan du stå på nu og samle en gruppe omkring det, så synesvi faktisk det er en god ide" Man vil opleve, at der kommer en masse ting i møde, når man er

gået gennem nåleøjet og er inkarneret, om man så må sige Især i de første år skal man være meget opmærksom på de ting, for jeg tror, det netop er dem, der er med til at bringe de kvaliteter ind i sammenhængen, der er brug for at det kan udvikle sig sundt Og så viljeg ikke hænges op på nogen som helst overordnet teori om, hvorfor det er sådan Det kan du godt droppe Man skal bare tage det som gaver og ikke som noget, der vil forhindre én i at realisere det, man er ved at frembring - også selv om det måske falder uden for ens egen snævrevision

Og så kunne man gå videre herfra og sige "Hvordan udvikler en organisation sig?" "Er der lovmæssigheder i en organisations udvikling, så vi kunne tage højde for nogle ting og gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter i en organisations udvikling?" Og det er der klart nogle der har meget styr på, men selve processen frem til inkarnationen interesserer mig langt mest, for det er den, man er langt mindst opmærksom på Og den er i virkeligheden i vores sammenhæng meget mere interessant, for der er det mange af os befinder sig

Højskolen i Landsbyen/ Landsbyen i Højskolen -

Med jævne mellemrum blusser debatten om højskolens rolle i samfundet op Hvad er en rigtig højskolevirksomhed og hvad er ikke På Båring Højskole har vi den opfattelse, at højskolen for det første skal være en aktiv medspiller i løsningen af nogle af de samfundsmæssige problemstillinger vi står overfor - og det gennem folkeoplysning For det andet skal vi i højskolen sikre, at de kurser vi udbyder er så rummelige, at vi med rette kan tale om højskolen for alle Højskolen må aldrig blive et snævert lukrativt miljø for studentikose Højskolen må aldrig blive et krystalpalads fjernt fra virkelighedens verden Vi skal være en del af det almindelige samfundsliv

Vi konstaterer, at:

• 936.000 personer i aldersgruppen

18 - 66 år er sat til side af forskellige årsager

• Ca 3.000 af en ungdomsårgang stemples som "mindre egnede"

pga lav boglig og social kompetence

• På landsplan findes mindst

90.000 personer med særlige behov mellem 18 og 50 år

• Godt 1.000.000 af arbejdsstyrken har svært ved at læse og regne

• Stadig flere vi l blive udstødt pga. manglende relevant kompetence

• Flere og flere mistrives i deres arbejde som følge af virksomhedsfusioner i større enheder, som betyder længere kommandoveje, og hvor hvert organisatorisk niveau foretager en forvaltningsvenlig tilretning af topledelsens anvisninger i konflikt med faglige traditioner og erfaringer.

• Alt for mange forlader arbejdsmarkedet fra den ene dag til den anden, desillusionerede og udbrændte fordi man ofte netop ikke har en særlig positiv status når man er på vej ud, man har svært ved at følge med, og man bliver ikke tilbudt efteruddannelse

Om samfundsudviklingen

ved vi , at:

• I 2005 vi l vi have den mindste gruppe 18-årige og den største gruppe 60-årige nogensinde

• At den fynske gennemsnitsalder er højere end i andre regioner

• I dag er den typiske tilbagetrækningsalder 60 år hvilket igen

betyder tab af viden og kompetence

• Om få år vi l såvel den offentlige som den private sektor stå overfor massive rekrutterings-problemer

• Det bliver umuligt at opretholde vort nuværende velfærdssystemsamtidig med at flere og flere får behov for offentlige ydelser

• Hvis udviklingen fortsætter, vi l de sociale udgifter i nær fremtid runde 200 mia kr om året

Vi ve d også, at der er mange uudnyttede ressourcer. F.eks. at :

• Mange +60-årige selvvalgte pensionister langt fra er udbrændte, men uhyre aktive indenfor deres specifikke interesseområde

• Mange mennesker allerede er involveret i organisationer og foreninger med et socialt sigte, samt flere kunne ønske at søge optagelse, hvis de oplevede, at det kunne skabe et nyt indhold og mening i deres 3 alder

Lad os holde op med at se den stigende gruppe af ældre som et problem Lad os holde op med at se

Afforstander Bjarne Ottesen, Båring Højskole

unge med særlige behov som et problem Lad os se mennesket som en ressource, der uanset forudsætninger kan bidrage til det fælles bedste - hvis vi giver lov!!!

Vi skal have skabt et kreativt univers, hvor vi på den ene side benytter os af de ældres erfaringer, kreativitet og livskundskab og hvor vi på den anden side medvirker til at

få flere unge med særlige behov og herunder indvandrere og flygtninge ind på arbejdsmarkedet Der er brug for et sted, hvor kreative visioner og ideer kan virkeliggøres - et sted

hvor der virkelig bliver sat fokus på en nyttiggørelse af de reserveressourcer, samfundet i dag lader ligge uudnyttede hen

Landsbyen i højskolen / højskolen i landsbyen vil være et oplagt sted for udvikling af et sådant kreativt univers

Helt konkret tænkes der opbygget et landsbysamfund omkring højskolen - et landsbysamfund, hvor beboeren på den ene eller den anden måde og i større eller mindre omfang, har tilknytning til højskolen Nogle er ansat, andre er førtidspensionister eller efterlønsmodtagere, andre igen ønsker at fordybe sig i jobskabende udviklingsprojekter osv osv i en periode Fælles er, at man inspirerer hinanden De beboer gæstehusene og er enten sendt af en virksomhed eller er kommet af egen drift Det centrale er, at højskolen både byder på et kreativt univers (Krea Uni) og på nogle værkstedsmæssige faciliteter og herunder det mest veludbyggede IKT - center (informations og kommunikationsteknologi) samt et grønt job - og pædagogikeksperimentarium

Landsbyen i højskolen / højskolen i landsbyen vil være tæt forbundet med det omgivne erhvervs- og foreningsliv

Et centralt område vil være økologi og miljømæssige felter. Det både for at finde bedre miljømæssige løsninger i virksomhederne og for at skabe flere jobs indenfor området

"Senioruniverser"

Et "Seniorunivers" er en udviklingsog arbejdsmæssig ramme for de seniorer, som har gået med en ide, en opfindelse, som de aldrig har fået taget fat på i arbejdslivet, som de aldrig har fået afprøvet og som kunne udvikles og virkeliggøres her Efter nærmere aftalte retningslinier stilles "senioruniversets" produktideer og opfindelser til rådighed både for virksomheder i almindelighed og for nye social-økologiske virksomhede r eller institutioner , som kunne tænkes etableret med

henblik på beskæftigelsen af ældre, unge med særlige behov og herunder førtidspensionister, handicappede, socialt skæve unge samt flygtninge / indvandrergrupper "Senioruniverset" honoreres fx ud fra resultatet af opfindelsen, og samfundets gevinst ved at nævnte grupper kommer i arbejde

De danske virksomheder og institutioner er i færd med at miste en betydelig del af deres videnbase i form af medarbejdere i alderen 55-60 som ønsker at gå på efterløn "Senioruniverset" skal tilbyde sig som brobyggere mellem virksomheder, der ønsker at få løst latente udviklingsopgaver og de ældre medarbejdere, der ønsker en fleksibel arbejdssituation med mere indholdsrige arbejdsopgaver Interesserede virksomheder og institutioner skal opsøges af "Senioruniverset", som i samarbejde med virksomhederne og de ældre medarbejdere stiller uddannelse og faciliteter til rådighed.

"Senioruniverset" eller som nævnt Krea-Uni er tænkt som et innovativt "rum" som består af faciliteterne og atmosfæren på Båring Højskole, Grundtvighuse (se senere) samt en række virksomheder og institutioner primært på Fyn Krea-Uni er altså tænkt som en form for åben universitet - et Grundtvigs Universitet, hvor hånd og ånd går op i en højere enhed

Som udgangspunkt har vi valgt at sætte fokus på to former for "Senioruniverser": Et social-økologisk og et IKT-baseret"Seniorunivers, som dog udmærket kan supplere hinanden

Et social - økologisk og evt . IK T baseret "Seniorunivers " Formålet er at aktivere de + 60 åriges intelligens- og arbejdskraftreserve i en balanceret aktivitet i samarbejde med kommuner, virksomheder, institutioner m.v i udvalgte sammenhænge inden for de social-økologiske områder og hvor IKT indgår i det omfang, hvor det er relevant

Gevinsten falder i flere led

• Etablering af ny bæredygtig vækst som bl.a vil kunne give beskæftigelse til udsatte grupper jf ovenstående.

• Oprettelse af et "Seniorunivers", hvor seniorer, som har forladt arbejdsmarkedet, kan bruge og/eller formidle deres viden og erfaringer i valgte sammenhænge som rammen for seniorers fleksible tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

• Oprettelse af et "Seniorunivers", hvor arbejdspladserne primært skal gå til de udsatte grupper i samfundet, de grupper, som i dag har svært ved at finde fodfæste på det "almindelige" arbejdsmarked.

• "Senioruniverset" kan blive en hovedhjørnesten i aktiveringspolitikken Her skabes de meningsfyldte rammer for aktivering og udvikling Enaktivering skabt og drevet af erfarne seniorer. Her indtænkes ligeledes en mentorordning, hvor ældre erfarne medarbejdere i en virksomhed guider unge med ingen eller ringe erhvervserfaring ind i virksomheden

• "Senioruniverset" forbereder og påbegynder projekter for virksomheder og institutioner, der i løbet af få år er i færd med at miste vigtig viden i form af ældre medarbejdere, der er på vej over i efterlønnen

• Senioruniverset er udklækningssted for udvikling og afprøvning af seniorers potentielle bæredygtige forretningskoncepter

• Senioruniverset sætter handling bag de mange flotte ord om "det rummelige arbejdsmarked"

• Senioruniverset styrker og kvalificerer debatten om seniorers på arbejdsmarkedet

• Etablering af ny bæredygtig vækst i industrien, som kunne skabe eksistensgrundlag for eksisterende og nye virksomhedstyper

• De afprøvede, bæredygtige elementer i "Senioruniverset" markedsføres nationalt og internationalt via IKT-baserede løsninger

Årsberetning for året

Det var så mit første år som formand for foreningen Mit første år tog jeg hul på sammen med flere nye bestyrelsesmedlemmer I bestyrelsen sidder Heather Smith (S.E.L.V - Spirituel Ecological Living Village), Karen Svensson (Gaia Villages), Line Arnved, Carsten Damkjær (Fjordvang), Insa Freese (Meilgaard slot), Susanna Maxen (Landsby 2000), Mikkel Strange (Munkesøgaard)

Suppleanter: Hildur Jackson (Gaia Villages), Yngve Christensen, Carin

Sigga Clausen (Økosamfundet Dyssekilde, Thorup), Ingrid Nielsen

Det daglige arbejde på kontoret varetages af vores to særdeles aktive sekretærer Troels Dilling- Hansen og

Allan Elm Uden dem som foreningens tovholdere ville aktiviteten i foreningen være betydelig lavere og

det ville ikke være muligt at opretholde et kontor som medlemmer og andre interesserede kan kontakte Sekretariatet fungerer også som for-

midler af netværk og links mellem mennesker, som er interesserede i fællesskaber, økologi og meget andet

Det har ikke været uden problemer at være så mange nye i bestyrelsen, idet det har været svært at finde vores roller Jeg har selv oplevet, at det var meget svært at definere min rolle som formand og set i bakspejlet, at vi i bestyrelsen ikke har gjort nok ud af at afdække hinandens forventninger i forhold til arbejdet i bestyrelsen Udover bestyrelsens indbyrdes forventninger kunne det være interessant at afdække medlemmernes forventninger og ønsker

til bestyrelsens rolle i fremtiden

Her vil jeg opfordre jer som medlemmer til at komme med indlæg og kommentarer omkring jeres forventninger og ligeledes komme med andre indlæg og ideer til bestyrelsen

Det er meget vigtigt fortsat at huske på, at LØS er en græsrodsbe-

vægelse og det er derfor vigtigt at tingene ikke centraliseres og institutionaliseres, hvilket er en af svaghederne når græsrødder studses og struktureres

LØS har også i år 2000 deltaget meget aktivt i mange forskellige arrangementer og her vil jeg henvise til oversigten over alle aktiviteterne på LØS's hjemmeside og dermed ikke lave en hel opremsning af de forskellige aktiviteter

I januar havde LØS arrangeret et møde for LØS-fællesskaberne på Mejlgaard slot, med det formål at indsamle erfaringer omkring hvilke barrierer der blokerer for etablering af bæredygtige bosætninger Knud Foldschack deltog bl.a med et oplæg (som kan læses på vor hjemmeside:

http://www.ecovillages.org/denmark/network/danish/barriere_frizoner.htm#Knud Foldschack) Det var betydningsfuldt for deltagerne

Af Heather Smith, formand for LØS

at dele deres erfaringer omkring de fælles barrierer og det kunne også give værdifulde erfaringer til de nye, som gik med planer om at gå i gang Det er en vigtig del af LØS's arbejde at indsamle disse erfaringer omkring barrierer og her har det været meget fint med opbakningen fra de mange medlemmer, som har

afholdes et heldagsseminar på Byggecentrum i Middelfart den 15 maj med et spændende program Seminaret bliver samtidig et mødested for idealister, pragmatikere, teoretikere og praktikere som mødes og påvirker hinanden og udviklingen, som det står skrevet i programmet Det bliver spændende, hvad der kommer ud af det!

Et fællestræk ved mange af LØS's arrangementer har været et bredt samarbejde og deltagelse sammen med andre organisationer Det gælder f.eks deltagelse i Øko-net's årsmøde, Dansk Center for Byøkologi's årsmøde, og ikke mindst deltagelsen på Økotræf2000, hvor LØSvar stærkt repræsenteret med 10 oplæg på 3 workshops Indlæggene med beskrivelse af Økotræffet er flot beskrevet i LØSNET nr.25 Jeg kan i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på Bernard Lietaers oplæg omkring alternative økonomiske systemer, som det stærkt kan anbefales at genlæse Disse alternative økonomiske systemer er uhyre vigtige for økosamfundene at få kendskab til, og det er en af de ting der kan styrke økosamfundene på mange måder nu og i fremtiden

indsendt dokumenter og erfaringer om barrierer og løsningsforslag Hermed en opfordring til fortsat fortsat at indsende materiale og kopier af dokumenter

Jeg kan ikke lade være med lige at nævne LØSNET's temanummer om byggeri, bosætning og bæredygtighed, som blev udsendt i februar 2000 i 5000 eksemplarer Dette nummer blev udgivet med støtte fra Den Grønne Fond, Kulturministeriet, By-og Boligministeriet og Indenrigsministeriet. Et nummer fyldt med flotte illustrationer og mange beretninger fra igangværende og etablerede fællesskaber, som giver håb for en mere bæredygtig fremtid

"Sådan vil vi bo"-projektet blev søsat som planlagt og har kørt planmæssigt - baggrunden omkring dette projekt er nøje beskrevet i årsberetningen for 1999 og der skal

LØS var ligeledes stærkt repræsenteret med 5 deltagere til Landdistrikternes Fællesråds visionskonference "Nye boformer i landsbyer og deres indpasning i natur og miljø" Det var et møde hvor mange forskellige mennesker havde mulighed for at tale sammen og det gik op for mig, hvor vigtigt det er, at udbrede budskabet om bæredygtighed Når vi så'n går sammen i vores egne "små" kredse, er der en tendens til at tro, at "alle" ved hvad bæredygtighed og økologi er Men når "man" kommer ud i et bredere forum, så er det ikke længere en selvfølgelig sandhed. Derfor er det godt at vi blander os i debatten på de steder, hvor fremtidens muligheder diskuteres, og hvor der efterlyses nye løsningsmodeller

Det er vigtigt at LØSfortsætter sin kurs med at samarbejde med andre organisationer Dette er med til at styrke og synliggøre foreningens formål i det officielle Danmark At

snakke bredt, stort og småt om alternativer til den eksisterende samfundsmodel, er med til at skabe mange små bække, som i fællesskab kan udvikle sig til et brusende vandfald, så fyldt med kraft, at man ikke kan undgå at høre det

I bestyrelsen synes vi at det fortsat er vigtigt at satse på udgivelsen af LØSNET og ligeledes fortsætte med den flotte stil og layout Det er et blad, som er værd at gemme og som kan vises frem til andre Jeg havde den pudsige oplevelse sidste år på en campingplads i Assisi at møde den eneste dansker på hele pladsen, som samtidig var ansat ved Arden kommune og som også abonnerede på LØSNET Han roste bladet og foreningens formål i høje toner! Bladet er desuden med til at skabe netværk mellem mennesker, som ønsker at etablere bæredygtige samfund

Fremtid

LØS's arbejde med at indsamle information omkring barrierer i forhold til etablering af økologiske fællesskaber er det uhyre vigtigt at fortsætte med Der er stadig et alt for stort skel mellem myndigheder, politikere og borgere. Påtrods af regeringens fine glitter målsætninger omkring bæredygtighed og efterle-

velse af Rio-konferencens målsætninger, er budskabet ikke nået igennem Økologi og bæredygtig er stadig moderne ord, som kan bruges politisk uden reel handling De mange ildsjæle, som forsøger at etablere bæredygtige alternativer, som fuldt og helt lever op til Agenda 21's målsætninger, bliver mødt med modstand og vanskelige arbejdsgange Der mangler dialog, imødekommenhed fra politikere og offentlige myndigheder, som i stedet alt for ofte betragter disse aktive borgere med skepsis. Politikerne efterlyser borgerindflydelse i de nye regionplansoplæg Det ser fint ud på papiret, men for at det kan fungere i praksis, kræver det en total holdningsomlægning hos de mennesker, som administrerer lovgivningen og hos de lokale politikere Det er derfor efter min opfattelse vigtigt at fokusere på at få en dialog med politikere, kommuner og amter, hvilket kunne være en opgave for LØSefter en periode med indsamling af materiale omkring barriererne Den manglende vilje til dialog og uvidenhed om regeringens

egne målsætninger hos de som administrerer lovgivningen, er med til at standse mange ildsjæle i "kampen" om at efterleve regeringens egne målsætninger omkring miljø og bæredygtighed

Hvordan vi skal skabe denne dialog kan være vanskeligt at overskue, og det kræver et fortsat tæt samar-

bejde på tværs mellem organisationerne Det store spørgsmål er, hvordan vi kan være med til at gøre økologi og bæredygtig levevis til at være mere mainstream!

Vedrørende bestyrelsens fremtid for det nye år, så viljeg hermed meddele, at jeg trækker mig som formand for foreningen Det skyldes dels at jeg ikke har nok tid til det arbejde, som forventes af mig som formand og dels at jeg bliver nødt til at bruge min tid på etablering af et økologisk fællesskab i Vrads Det handler om at prioritere min tid og jeg har været hårdt presset på flere fronter Tid og overskud er netop nogle af de personlige faktorer, der gør det yderligere svært at skabe bæredygtige alternativer, og det er en af grundene til, at det er vigtigt at etablere alternative økonomisystemer, som kan frigive tid til at arbejde med nye samfundsmodeller Så længe vi er slaver af tid og økonomi, er vi slaver at et system, hvis primære mål er vækst Derfor må vi i fællesskab finde andre løsninger til at give hinanden tid til at skabe Livsbetingelser for de mange græsrødder, der kæmper for at bryde igennem betonens grå overflade Vi må give hinanden tid til livet - tid til at blomstre og vokse sammen!

Tilmelding til Årsmøde og generalforsamling i LØ S 200 1

Program for LØS/LØB årsmøde og generalforsamling 2. - 4, marts 2001

Fredag

Kl. 16-18: Ankomst og indkvartering påBåring Højskole

Kl. 18: Aftensmad Båring Højskole

Kl 19: Velkomst v/højskoleforstander Bjarne Ottesen (se også artikel i dette nummer)

Kl 19.15: 3 indlæg ogdebatom accelerationsprogrammet forøkologisk byggeri, som ved LØB's hjælp ervedtaget som endel af finansloven Oplæg ved chefen for boligministeriets 10 kontor

Ella Bloustgaard og LØB-bestyrelsesmedlemmerne Henning Risvig Henriksen ogSteen Østergaard

Kl 20.45: Kaffe/the

Kl. 21.00: 3 introduktioner til emnet uddannelse:

Hildur Jackson: Danske økosamfund som endel afet nationalt og internationalt uddannelsesnetværk

Floyd Stein: Skabelse af moduluddannelse som tilbud til etablerede læreanstalters studerende - nationale og internationale

Niels Bandholm: Uddannelse til økolandsbygger Hvad kan vi tilbyde hinanden?

Kl 22.30: Slut

Lørdag

Kl. 8: Morgenmad.

Kl 9-i3 : Proces ledet af Ditlev Nissen fraUtopiske Horisonter omkring fordybelse i ogafklaring af bl.a følgende spørgsmål: Hvilke muligheder har vii økosamfundet forattilbyde uddannelse? Kan/skal vi i Danmark etablere ensammenhængende modulopbygget uddannelse, som etablerede institutioner (forskere, ph.d studerende ogandre, som kan få point forophold/arbejde i danske økosamfund) kunne have interesse i? Hvad kan vi egentlig tilbyde? Erder ressourcertil at indgå i etsådan formaliseret arbejde omkring kursus-/uddannelsesforløb? Hvordan kan vilaveen økolandsbyggeruddannelse? Hvad kan vi tilbyde hinanden inden for økosamfundene?

Kl. 13.30: Frokost

Kl. 14.30-17: Arbejde i arbejdsgrupper omkring uddannelse mhp efterårsseminar

Kl 19.30: Festmiddag Kom festklædt

Kl. 20.45: Jan Thygesen Poulsen (præsident forden internationale latterklub) kommer oggiver mulighed foratfå rørt lattermusklerne

Kl. 22.00: Musik ogdans v/ Søren Eppler ogband "Søren Eppler's koncert eren ubeskrivelig tilstand En palet af troubadourens melodier ogtekster lader det ubeskrivelige beskrive gennem sang, humor, kropslige krøller ogsanseligt nærvær..."

Søndag

Kl. 8: Morgenmad

Kl 10-13: Generalforsamling

Kl 13.30: Frokost

Kl. 14- : Hjemrejse

Dagsorden for generalforsamling i Landsforeningen for Økosamfun d søndag d 3 marts 2001

1) Valg af dirigent

2) Formandens beretning

3) Beretning fraarbejdsudvalgene

4) Fastsættelse af kontingent

5) Indkomne forslag

6) Fremlæggelse afregnskab til godkendelse

7) Fremlæggelse afbudget for det kommende år

8) Valg af formand

9) Valg afbestyrelsesmedlemmer

10) Valg af revisor

11) Eventuelt

Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1måned førgeneralforsamlingen, altså senest d 2 februar. Den endelige dagsorden med angivelse afindkomne forslag skal enten fremsendes til medlemmerne eller offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7dage førgeneralforsamlingen

Ved fristens afslutning er indkomme t følgende forslag ti l vedtagelse på

generalforsamlingen:

Det foreslås at vedtægternes § 6 ændres:

§6 lyder i dag således: "Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer Bestyrelsens medlemmer vælges for 1 år Bortset fra valg af formand konstituerer bestyrelsen sig selv..."

Foreslås ændret til: "Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år, således at formand og halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er på valg ét år, og resten af bestyrelsesmedlemmerne er på valg året efter Der gælder det specielle, at alle er på valg år 2001, halvdelen af bestyrelsen er på valg igen i år 2002, og formanden og den anden halvdel af bestyrelsen er på valg igen i år 2003

Ja tak, jeg vi l gerne deltage i L05/LØB's årsmøde og generalforsamling

Jeg tilmelder mig:

• Hele weekenden (fredag kl 18 til søndag kl 15)

V i bliver Voksne og børn under 12 år

• Kun søndag (generalforsamllingen)

Bortset fra formand konstituerer bestyrelsen sig selv..."

Vi bliver voksne og børn under 12 år

Jeg ønsker

• Madras (kr 500,-)

• Dobbeltværelse (kr 700,- begrænset antal)

• Enkeltværelse (kr 850,- meget begrænset antal)

Motivation for forslaget: Det tager tid at finde sin rolle i en bestyrelse og at få indsigt i foreningens drift Ved dette forslag bliver der mulighed for større kontinuitet i bestyrelsens arbejde.

Musik og dans

lørdag aften ved

Søren Eppler

og band

Hvis I bestiller enkelt- eller dobbeltværelse og der er optaget får I selvfølgelig differencen retur.

Jeg har plads ti l I min bil fra (angiv by)

Jeg har behov for transport til Personer fra (angiv by)

Jeg har samtidig fornyet mit medlemskab af LØS og indbetalt:

• Kr 200,- for individuelt medlemskab

• Kr. 100,- for individuelt medlemskab boende i fællesskabet

De2 baggrundsbilledererfra Økonets årsmøde hvorSøren Epplerogså gav et nummer.

• Kr 500,- for medlemskab af fællesskabet

Jeg har indbetalt kr på giro 596-6752 d /vedlægger beløbet på check

Tilmelding senest fredag d. 23. februar 2001 på kuponen, pr. tlf.: 87546020, fax: 87546021 eller på e-mail: los@pip.dknet.dk

Af TroelsDilling-Hansen

Bæredygtighed og

Det var temaet på Økonets årsmøde d. 19.-21. januar på Båring Højskole, hvor 100 deltagere fra forskellige foreninger, kommuner og organisationer havde en spændende weekend.

Forstander Bjarne Ottesen bød velkommen og fortalte om højskolen, der netop har fået ny profil og forstander, hvilket der kan læses mere om andet steds i bladet

Lars Myrthu-Nielsen fra Økonet undskyldte derefter, at både Svend Auken og Jørn Jespersen i sidste øjeblik havde meldt afbud, hvilket gav anledning til et suk i forsamlingen Underdirektør i Miljøstyrelsen, Karsten Skov holdt derefter planmæssigt et langt og rimeligt kedeligt indlæg om regeringens bæredygtighedsstrategi, dels den historiske baggrund, de fremtidige møder, arbejdet med den nationale strategi for bæredygtig udvikling, dels samarbejdet med andre nordiske lande om "Den nordiske strategi for bæredygtig udvikling"

Som vel alle ved, indledtes Agenda 21-arbejdet med Brundtlandrapporten og senere Rio-mødet i 92 Vi står nu overfor en international opfølgning, Rio-plus 10 i Johannesburg i sommeren 2002, hvor hovedindsatsen vi l ligge på at få tilsagn om nye miljøindsatser fra de industrialiserede lande og en øget finansiering af en bæredygtig udvikling i udviklingslandene Der er også et vigtigt OECD-ministermøde i maj, som skal diskutere økonomiske instrumenter i miljøpolitikken Endelig er EU ved at udarbejde et nyt miljøhandlingsprogram, der skal afløse det fra 1992, og den er ved at have en EU-strategi klar for en bæredygtig udvikling

De nordiske lande har lavet en nor-

disk deklaration, som kan læses nærmere på miljøstyrelsens hjemmeside Denne deklaration, der som en trebenet stol prøver at koble miljøet med økonomien og det sociale, vi l have implikationer på den danske strategi for bæredygtig udvikling, som regeringen ønsker at udarbejde inden den 5 juni i år, mente Karsten Skov. Han sagde videre, at den offentlige deltagelse og inddragelse er meget vigtig i den forbindelse Her pointerede han vigtighe-

den af, at deltage i debatten om Danmarks bæredygtighedsstrategi på miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk

Der er lagt op til, at regeringen vi l fremlægge et debatoplæg i marts måned, som skal diskuteres med offentligheden, indtil det endelige dokument skulle foreligge den 5. juni . Karsten Skov mente, at indholdet af strategien i hvert fald vi l være: 1 en sammenkobling af økonomisk vækst og miljø. 2. En integration af

uddannelse

miljøhensyn i sektorer og politikområder 3 Offentlighedens inddragelse og endelig 4 Det internationale

Danmarksdeklarationen er et vigtigt papir i den forbindelse, sagde Karsten Skov, selv om medunderskriverne j o ikke var den eneste befolkningsgruppe, der skulle tages hensyn til. I det hele taget skulle der afvejes mellem forskellige hensyn og grupper af folk, så alle blev tilfredse

Karsten Skovs og regeringens indstilling blev angrebet fra forskellig side fra salen, dels spørgsmålet om de folkelige bevægelsers inddragelse i processen op til den 5 juni, som af mange, deriblandt Ulrick Moos,

Kinesisk ordsprog:

Fortæl mig, og jeg husker. Vis mig, og jeg inspireres. Involver mig, og jeg forstår. chefkonsulent fra DTI, blev betragtet som en hån mod folkestyret og de debatprocesser, som skal have tid til at gro nedefra Hvorfor har regeringen ikke meldt ud for flere år siden? Og hvorfor skal det jabbes igennem på 3 måneder, som en form for høring, og ikke som det så smukt ønskes, en involvering, en folkelig inddragelse i denne vigtige proces om en national vision og strategi

De fleste på mødet var enige om, at regeringen sikkert havde taget fejl; at processen her i indeværende forår skal munde ud i et udkast til en strategi og vision den 5 juni, som derefter skal ud til folkelig debat hele efteråret og vinter, inden regeringen til næste forår i 2002 kan stykke et endeligt papir sammen Et meget folkeligt forslag gik ud på, at politikerne i folketinget skulle tage sig tid til (evt. indstille nogle møder i folketinget) at deltage i en

forsamlingshus-turné lige som ved Euro-debatten, så denne Danmarksvision kan få folkelige fødder at gå på

Dette med, at strategien skal afvejes mellem forskellige befolkningsgrupper og holdninger er j o ikke nyt Det har altid været sådan, at økonomisk vækst er Danmarks primære mål Men er formålet med en bæredygtighedsstrategi og vision ikke netop at skue langt ud i fremtiden og udstikke nogle mål for bæredygtighed på trods af befolkningsgrupper, der ønsker en ubæredygtig vækst?

Formålet er j o ikke, at prøve at lave en laveste fællesnævner for alle fremtidsvisioner i dette land Formålet er at skabe en konkret strategi for at opnå en vision om et miljømæssigt, socialt og kulturelt bæredygtigt Danmark

Salen diskuterede den nationale strategi i forhold til motorveje og det økologiske råderum Her fremførte Karsten Skov, at "det økologiske råderum vil medføre en kraftig reduktion i levestandarden i DK Jeg tvivler på, at man kan opnå en politisk enighed" Jesper Saxgren mente, at denne udtalelse netop var et eksempel på en negativ værdiladet holdning til bæredygtighed I stedet for "kraftig reduktion i" skulle det hedde "omlægning af" Ingen ønsker levestandardforringelse, derimod nok en omlægning til et bedre liv, et mindre stresset liv, et mere harmonisk og balanceret Liv

Kai Arman n fra Idébanken i Norge fortalte om Norges nationale strategi Han pointerede vigtigheden af, at de små skridt går i den rigtige retning Idébanken har samlet mange eksempler fra hele norden, som inspiration til andre, hvilket kan ses på deres hjemmeside www.idebanken.no

blikket har en meget indflydelsesrig og ambitiøs politiker i spidsen for denne proces, nemlig Svend Auken

Christian Ege fra Det Økologiske Råd tog over, som repræsentant for NGO'erne Han udpenslede de mange økologiske krav fra Det Økologiske Råd, som man burde medtage i en national strategi Uden at gå ned i for mange detaljer, mener D.Ø.R., at strategien skal indeholde konkrete og målbare mål med tidsfrister og virkemidler til opfyldelse af målene Eksemplerne var mange, f.eks 80% reduktion af jordbrugets pesticidforbrug inden år 2010

Reduktion af landbrugets kvælstofudvaskning

Halvering af ammoniakfordampningen inden år 2005

Vurdering af alle uvurderede kemiske stoffer inden 2005

sig nemlig i en netop færdig rapport om økologiske bosætninger fra "Sådan vil vi bo"-projektet, at folk primært bor i økosamfund på grund af sociale faktorer Det sociale og til dels det kulturelle og åndelige er altså i et tæt samspil med miljømæssige faktorer, når det gælder om at skabe levende og bæredygtige helheder. Man kan læse om "Sådan vil vi bo"-projektet og hente rapporten på www.vivilbo.dk

Søren Eppler, musiker supplerede med lidt livsvisdom om de små skridt:

To mænd sidder og hugger sten. Den ene oplever det som et hårdt og rigtig træls arbejde, som værker i både hænder og ryg. Den anden er fuld af entusiasme, fordi han ved, at han bygger en katedral.

Søren mente, at den trebenede stol var alt for ustabil. Der er et ben mere, men det er usynligt..

Dagen efter var der forskellige indlæg Margot Torp, MF for Socialdemokratiet indledte med at rose DD Hun ville tage en del ting fra mødet med sig hjem, hvor bl.a ønsket om, at 5 juni blev skæringsdato for et debathæfte om Danmarks nationale strategi og ikke sluttidspunktet for et færdigt dokument Men hun mente, at vi også skulle vurdere risikoen for et muligt regeringsskifte og dermed et andet dokument og en helt ssanden proces Hun pointerede vigtigheden af, at vi faktisk i øje-

Udledning af alle skadelige stoffer skal være bragt ned til 0 inden år 2010

Virkemidlerne er mange, og Det Økologiske Råd sætter fokus på tre: 1 Grøn skattereform, 2 Grøn indkøbspolitik, 3 Miljømærkning Læs mere på www.ecocouncil.dk/ Der var efterfølgende en god diskussion, dels om hvordan det sociale og det kulturelle kan kobles sammen med målbare størrelser som miljø og økonomi Undertegnede fra LØS anførte, at det var påfaldende, at det sociale og det kulturelle har en tendens til at blive underprioriteret i forhold til andre aspekter af det økologiske, af helheden, af samspillet mellem os og naturen Det viser

Christian Ege, fra Det Økologiske Råd gav en masse krav til en national stategi mod bæredygtighed.

Foto: Troels Dilling-Hansen.

Christian Ege mente, at det sociale og det kulturelle er vanskeligt målbare størrelser LØS mener derimod, at det er målbare størrelser, at vi kan og bør løftes på den sociale og kulturelle dimension for at opnå miljømæssig bæredygtighed I starten af det grønne regnskab troede mange det umuligt, fordi det var nyt og uoverskueligt Ligeledes nu med det sociale og det kulturelle/åndelige Men det er det ikke Det er blot nødvendig nytænkning, hvis vi ønsker at skabe grundlæggende livsstilsændringer

Ditlev Nissen fra procesværkstedet Utopiske Horisonter var oprørt over mødets form og mente, at et møde som dette om vigtige livsstilsændringer må kræve andre politiske mødeformer Han savnede begejstringen i indlæggene Her mødes alle vi græsrødder, og bruger hele vores tid sammen på at høre på den politiske og administrative elite, i stedet for at udveksle og diskutere hinandens erfaringer på et mere jordnært plan Han mente, at den gode dagsorden blev dræbt af disse elendige mødeformer Hans indlæg var helt i tråd med en gammel kæmpe fra LØS, André Nordlys, som i flere år provokerede på Økonets årsmøde med alternative bud på mødeformer (Han elskede at drille Lars Myrthu med at stille stolene i rundkreds, uddele små oprørssedler på stolene, osv.)

Hvis man skal tro klapsalverne, var der i hvert fald mange på dette årsmøde, der var enige med Ditlev Steen Puggaard, som er projektleder på Danmarksdeklarationen, fortsatte dagens program med at berette om Danmarksdeklarationen, som nu er underskrevet af 82 foreninger og 12 Kommuner Han så DD,

som enbred alliance mellem NGO'er, fagforeninger og friluftsorganisationer, hvorfra dervarudvalgt en repræsentant fratre organisationer til at fortælle omderes begrundelse for at være medunderskrivere

Det pædagogiske problem:

Børn gør aldrig, hvad de voksne siger, de skal gøre. Børn gør, som de voksne gør. Voksne gør aldrig, som de siger, de vil gøre.

Nanna Jord t Jørgensen fra Natur og Ungdom indledte medat fortælle, at deres underskrift vil indæde enekstra indsats forat delagtiggøre deunge i debatten Hun opfordrede os"gamle" til at huskede unge i vores budskaber, ogtil at være mere slagfærdige og levende i vores budskaber for at nåbredt ud. De havde f.eks indgået et væddemål med SvendAuken om at spare 8%på energi påskolerne på 8 mdr

Borgmester Thorkild Dahl Nielsen fra Tinglev fortsatte Selv omde er envenstrekommune, varde den første Kommune, derunderskrev.De gjorde enstor indsats for miljøet i Tinglev, ogdetvirker som eksempel til efterfølgelse for de tilstødende kommuner Deharf.eks 22,4% økologiske landbrugsbedrifter ogen økologisk vareterminal Deres dagrenovation betales efter vægt, hvilket har halveret mængden af affald Han sluttede medat citere fra"Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel" Tænk at vi skulle opleve en venstreborgmester både være Langt forud på miljøområdet og medrivende tale omzen Såervi ved at væreder!

Sidste indlæg komfra Christian Hjorth fraSID,somfokuseredepå et bæredygtigt arbejdsmiljø Det er meget vigtigt, at vi kan fastholde og forbedre dette, påtrods af, at der i øjeblikket står 1mio arbejdsduelige og kiggerpå Ulrick Moos mente, at detvarafgørende, atvi fik indarbejdet flere og bedre indikatorer på bæredygtighed - f.eks antal arbejdsulykker, kollektiv andel aftransport, antal af personer mellem 18-60 påoverfør-

selsindkomster, antal voldsofreetc Lars Myrthu afsluttede seancen med at give osdengode nyhed, at Økonet harfået 1,8 miokrtil at følge op på Danmarksdeklarationen og få denudtil bred debat i landet Så detsidste orderlangtfra sagt i den sag Også vii LØSvil naturligvis involvere osi denne opgave medat skabe debat omvores nationale bæredygtighedsstrategi

Lørdag aften varderfest med Søren Eppler, (som alle kanglæde sig til at (gen-)høreved vort kommende årsmøde), samt Tobias Trier med band Tobias falder ikke langt fra hjemmets kunstneriske og humoristiske åre, ogdegaven anderledes og danseglad koncert.

Søndag varemnet "Implementering af bæredygtighed i uddannelsessektoren" Christian Vognsen, seniorforsker fortalte om Haga-deklarationen, someren nyuddannelses-deklaration, udarbejdet afundervisningsministerier i debaltiske lande

De lægger sig meget opaf uddannelseskapitel 38i Agenda 21fra

Rio Haga-deklarationen fastslår, at uddannelse skal være en livslang proces, at ESD(Educational Sustainabel Development) skal være i alle uddannelser og påalle niveauer, at uddannelser skal integrere økonomi, økologi ogsociale spørgsmål ogat der skal udarbejdes træningsprogrammer i bæredygtighed forlærere Læs mere omdette på www.ee/baltic21

Derefter førte Birgitte Hoffmann fra DTUosindi et dialogværksted, hvor vi diskuterede mulige eksempler på undervisningsinstitutioners bidrag til den lokale/globale bæredygtige udvikling Derblev etableret

3 grupper: folkeskolen, folkeoplysning og universiteter

Folkeskolegrupperne ville bl.a integrere skolen, hverdagslivet oglokalsamfund i ordog handling, så der opstod enstørre harmonimelLem ordog handling, ml åndog stof ogstørre sammenhæng mellem skole og nærsamfund Skolerne skal indføre praktisk økologi (haver, rengøring osv.)

Folkeoplysning handler om livslang læring, omdetat lære at være menneske, mente denne gruppe Vi skal opdrages til detgode livi balance

"Ja, vi kalder det Undervisning. Det er bare så sjældent at vi kan vise nogle undere og undre os",

Niels Bandholm

med naturen, osselv og hinanden Skolerne skal være bedre til at omsætte ordtil handling Viskal lære af defysiske rammer/a la skolerne som økologiske eksperimentarier Bo Bramming afsluttede medat betone vigtigheden af hele tiden at udvikle vort sprog: "Vort sprog ersvært,når vi taler ombløde værdier"

Universitetsgruppen mente,man burde genindføre filosofikum/en dannelsesproces, lave elev/lærerstyrede Agenda 21-grupper på hvert institut, udarbejde grønne/etiske regnskaber medbåde sociale, miljømæssige ogøkonomiske indikatorer, (måle densociale tilfredshed, i hvor stor grad er bæredygtighed indarbejdet i læsestoffet, hvor stor en delafstudiet er gruppearbejde/samarbejde,osv, osv) udvikle sig henmod modulopbyggede uddannelser, derkanspredes udi teori ogpraksis uden for universitetet osv

Årsmødet sluttede medbravur efter endnu et dejligt og inspirerende møde - vi erpå vej!

Jesper Saxgren:

Årsagen, til at vi ikke er kommet længere mht. bæredygtighed, er, at vi som mennesker og som menneskehed grundlæggende ikke har forstået de basale vilkår for liv på jorden, og for det andet at vi mangler en fælles vision, et konkret fælles billede af en anden vej, vi kan gå.

Af FinnGemynthe Madsen

Foreningen Skovbo-1 arbejder på at finde skov- og landområder, hvor der kan etableres økosamfund i pagt med naturen Dér kan det blive en spændende hobby at hjælpes ad, med at skaffe en stor del af føden gennem jagt, samling, fiskeri, svampedyrkning, økologisk havebrug og et begrænset husdyrhold. Energien skal så vidt muligt komme fra vedvarende energikilder Regnvand genanvendes, spildevand renses biologisk på stedet. Huse bygges af halm eller tømmer Osv - Men vi fornægter ikke moderne teknologi, selvom vi vi l leve i pagt med naturen Computere, telefoner o. lign. udgør kun en minimal miljøbelastning sammenlignet med det daglige masseforbrug af energi, vand og konsumvarer

Den bedste naturbeskyttelse

Skoven er Danmarks oprindelige natur Den vokser op af sig selv, når den får lov, og den beskytter mod mange slags forurening Desuden producerer skoven mere biomasse end en kornmark på den samme jord Vi ved nu meget bedre end i stenalderen, hvordan skovens mange frembringelser kan forvandles til foder og føde Derfor er det på tide, at skoven får lov at vende tilbage, også når vi tænker i økologiske baner Bedre naturbeskyttelse gives ikke!

Skove med mennesker i

Adam og Eva boede i paradisets

have, dvs en slags skov Desværre blev de uddrevet og tvunget til at æde deres brød i deres ansigts sved, dvs dyrke landbrug Det var en ulykke for menneskene

Men af skade bliver man klog, og vi ved nu, hvordan vi kan genopbygge et miljø, der minder om paradisets have. De, der vi l og tør, skal da ikke

Beskyt naturen ved at bo i den

holde sig tilbage, men prøve at genoplive drømmen.

Skoven kan sagtens bruges som levested & levevej Ja , hvorfor skulle den ikke kunne huse flere mennesker end det moderne landbrug?

Skoven må gerne betrædes, kornet ej!

Når vi bruger naturen som levested og levevej, kan vi følge med i, hvordan den har det Og vi skåner den for industrilandbrug, transport, emballage, forurening og ressourcespild Miljøbevidst selvforsyning er den bedste kur mod vor tids samfundssygdomme

Eksperimentet at bo i naturens økosystem I USA har et eksperiment, Biosphere-2, handlet om, hvorledes folk kan overleve i et kunstigt øko-

system. Noget der kan være af interesse efter fremtidige katastroferVi synes imidlertid, at det vi l være et nok så konstruktivt eksperiment at genopdage, hvordan vi kan leve i den uspolerede natur Det var faktisk dér, vi blev mennesker

At bo i Skovbo-1 skal ikke være en prøvelse, men en fornøjelse Man kan være sig selv eller indgå i et samarbejdende fællesskab Børn og voksne kan udfolde sig på masser af plads og i frisk luft Selvforsyning kan blive en sport, en hobby Man kan blive menneske uden miljøbelastning

Selve idéforlægget findes beskrevet i prisopgaven "Skoven som levested & levevej," hvoraf der findes et uddrag i bogen "Velkommen til fremtiden- bæredygtige bosætninger i

Skovbo-1 gi'r dig muligheden

Danmark." Landsforeningen for økosamfund, Modtryk, 1998 Hvad sådanne økosamfund på længere sigt kan udvikle sig til, kan man læse om i Finn Gemynthes økologiske science-fiction "Den fjerde verden," Gyldendal, 1993

Medlemskab af Foreningen Skovbo-1

Man kan blive medlem af Foreningen Skovbo-1, hvad enten man øn-

stand udarbejdet vedtægter for "Foreningen Skovbo-1" Disse kan rekvireres, sammen med en projektbeskrivelse

Ande l i Skovbo-1

Falder du for et sted, kan du gøre drømmen til virkelighed ved at købe et andelsbevis. Det giver adgang til en bolig eller en byggegrund Afhængig af stedets karakter kan der både blive tale om helårsbeboelse eller ferieboligvilkår. Endvidere giver andelsbeviset adgang til: Den fælles natur

Deltagelse i frivillige selvforsyningsopgaver samt andel i udbytterne Deltagelse i fællesmåltider fremstillet af økologiske råvarer

At dyrke egen have Rabatkøb på Skovbo-varer Ridning på Skovbo-heste, pasning af husdyr o.lign dyrekontakt

Jagt & fiskeri efter aftale

En ny tilværelse, der måske vi l føles som at "vende hjem"

Skovbo-1, drøm og virkelighed Endnu findes skovøkosamfundet kun på papir og i ønskedrømme Foreningen Skovbo-1 holdt stiftende generalforsamling i januar 2000, og vi er foreløbig kun omkring 14 medlemmer Interessenetværket er dog oppe på over 50 personer, og der er en forventning om, at vi hurtigt kan få vokseværk, hvis vi "springer ud i det."

nings blad Skoven Vi står åbne for om det skal være til eje eller leje

Problemer omkring finansiering, byggeri eller indflytning i eksisterende bygninger, offentlige myndigheder, eksperimentelle frizoner o. Lign Lader os ubekymrede Der er endnu for mange ubekendte til, at vi vi l bruge "krudt" på dette Hver ting til sin tid.

sker et nyt bosted eller bare et økoferiested Medlemskabet koster 200 kr årligt: Beløbet rækker selvfølgelig ikke til indkøb af Skovbo-1, men dækker porto, møder, besigtigelser o.lign foreningsaktiviteter Græsrodsfonden har for nylig støttet os med 3.000 kr Vi har med advokatbi-

Det, vi gør mest ud af lige nu, er at finde natur- og skovområder, som synes velegnede til formålet Vi har nogle steder i kikkerten, til mellem

1 og 6 millioner kroner Det passer fint med disse bestræbelser, at vi får en artikel med titlen ØKOSAMFUND SØGER SKOV bragt i novembernummeret af Dansk Skovfore-

Skovbo

-1 og regelsættet

I ovennævnte artikel i SKOVEN

Lægger vi dog op til en polemik med det bestående regelsæt i form af følgende indledning: "Skov for sig og menneske for sig." Sådan er den officielle holdning, der adskiller menneske og natur - Jovist, vi kan

Når vi bruger naturen

som levested og levevej, kan vi følge med i, hvordan den har det

da få Lov at vandre ture ad dertil indrettede stier, men at økosamfund skulle have lov til at bruge udvalgte skove som levested og levevej, virker som en eksotisk tanke i dagens Danmark Selve lovgivningen stiller sig i vejen Hvilket bliver en stadig større skam i tider med forurening, skovrejsning og økologisk bevidste mennesker."

Og videre: "Får skovfolkene lov, kan de give sig til at dyrke køkkenhaver omkring deres "boplads." Lade "skovsvin" gå på olden og kvæg græsse i lysninger Dyrke stævningsskove og fodre dyr med grenenes løv Sådan gjorde man i gamle dage, men da det foregik uden hensyn til skovens fortsatte beståen, forstår man de historiske bevæggrunde for at

udelukke husdyr og Landbrug fra de genrejste skoves domæner Nutidens miljøbevidste skovfolk vil naturligvis vogte sig for at ruinere den skov, de bor i og lever af Et vellykket samspil mellem skov og økolandbrug kunne resultere i et alsidigt, produktivt miljø Derfor er det en forældet, "skakbrætagtig" jordpolitik, der nægter at tillade sådanne eksperimenter

Men et økosamfund, der vil i gang her og nu, må selvfølgelig rette sig efter gældende lovgivning Rammerne er nok snævre, men et økosamfund skulle nok kunne etablere sig i nær tilknytning til en skov Eksempelvis kunne "nybyggerne" flytte ind i på en landejendom, hvortil hører både skov og åbent land." Det er således vort håb at påvirke

lovgivning og myndigheder til ikke at modvirke bæredygtige bosætninger, men tværtimod at medvirke til deres oprettelse Thi de må vide, at mange mennesker vi l stortrives ved at bo i eller ved en skov Og det må kunne hæves over enhver tvivl, at vi kan beskytte naturen ved at bo i den

Foreningen Skovbo-1, c/o Miljø & Energicenteret, Høje-Taastrup Boulevard 60, 2630 Taastrup, Tlf 43 99 51 01, E-mail: Hoeje-Taastrup@sek.dk

Kontaktperson: Finn Gemynthe Madsen

Af Heather Smith, formand for LØS

Gentle Power

et møde mellem kvinder!

Baggrund:

I oktober 1999 mødtes

25 kvinder fra fællesskaber flere steder

på jorden i Damanhur i Italien til et 3-dages

møde med overskriften: "Kvinder, fællesskaber og jorden"

Initiativtagerne til mødet var 3 kvinder fra henholdsvis Auroville, Indien, Lebensgarten, Tyskland og Damanhur, Italien Ideen til et møde mellem kvinder var ikke at skabe et ny kvindebevægelse, men at skabe et forum, hvor kvinder kunne mødes for dels at dele erfaringer fra fællesskaberne, og dels sætte fokus på, hvordan de feminine værdier i fremtiden kan blive en vigtig kerne i fællesskaberne Dette første møde blev en så stor succes, at vi besluttede at mødes igen i Zegg til april og at dette forum i fremtiden skulle have navnet "Gentl e Power" Jeg deltog ikke selv til mødet i Zegg, men deltog i stedet i det tredje møde som blev afholdt 8 - 12 november

2000 i Damanhur

Vi var 24 deltagere denne gang, flot repræsenteret fra Danmark med Hildur Jackson, GEN, Birgit, Fjordvang, Karen Svensson, GEN og Heather Smith, LØS Vi mødtes alle 4 i Kastrup og fløj sammen til Milano, hvor vi havde lejet en bil for at kunne køre til Damanhur, som ligger ved foden af alperne nær Torino. Vi blev indkvarteret i et nye-

tableret gæstehus, som vi delte med kvinder fra Frankrig og Auroville Temperaturen i Italien var koldere end i DK, men med klar himmel og hver morgen stod vi op til en vidunderlig udsigt over de snedækkede alper Hver morgen ønskede vi os derop, men det blev ved drømmen og vi mindede hinanden om, at det j o ikke var derfor vi var kommet.

Vi begyndte vores møde uden dagsorden eller mødeleder. På de tidligere møder havde vi valgt at lave en cirkulær ledelsesstruktur, hvor vi i fællesskab løbende skabte vores møde Denne form rummer en del begyndervanskeligheder for de fleste, idet vi gennem mange år har vænnet os til brugen af en maskulin struktur og form Det kræver, at man er parat til at bevæge sig i det

kaos, som kan opstå og give tid og rum til at lade en struktur tage form ud fra det, der rører på sig

Vi begyndte mødet med en kort runde, hvor alle kunne nævne et tema, som man ønskede at arbejde med på mødet Et af disse temaer var Kvindemanifestet år 2000, som blev vedtaget af 300 kvinder på en konference i Berlin i juni 2000 (se LØSNET sep 2000) Flere i gruppen ønskede at tage udgangspunkt i manifestet og bruge det som afsæt til vores møde Derefter blev "Kvindemanifestet år 2000" læst op Vi besluttede at lave et forum omkring vores tanker omkring manifestet Forum er en proces, som foregår ved, at man vælger to facilitatorer, som styrer processen Gruppen sidder i en cirkel, og derefter kan hver enkelt rejse sig op og stille sig i midten af cirklen og udtrykke det, der rører sig omkring det valgte tema. Man rejser sig kun op hvis man føler, at man har noget på hjerte og når man træder ind i cirklen handler det om, at bruge kraften i cirklen og både udtrykke det man selv føler og det,

der rører sig i hele gruppen Som en støtte til processen brugte vi en "talking stick" Facilitatorene og de andre må stille uddybende spørgsmål, men ikke vurdere eller kritisere det, der siges Alle i cirklen skal hjælpe den enkelte til at udtrykke sig ved at lytte og acceptere det, der siges Når den enkelte er færdig, viser gruppen sin accept og anerkendelse ved at klappe Processen kører i en time, hvorefter man kan beslutte at fortsætte

Det handler ikke mere om kvindekamp og ligeberettigelse, men om at skabe en integration af det feminine og det maskuline på en balanceret måde

Grunden til at vi valgte at tage udgangspunkt i Kvindemanifestet var, at vi alle følte et behov for at gøre andre opmærksomme på, at jorden har brug for en feminin kraft til at skabe forandring uden vold. At gøre verden opmærksom på behovet for at skabe samfund, der bygger på gensidig respekt og med en ledelsesstruktur, der handler udfra hjertet, omsorg for det levende, i stedet for magt, konkurrence og økonomisk vækst I vores forum udtrykte flere kvinder bekymringen over den stigende vold, deriblandt den daglige vold på de dyr, som bliver opdrættet og slagtet for at give os mad Marti fra Auroville fortalte, at hun for nylig havde tilbragt et retreat i Tibet sammen med Dalai Lama, hvor han for første gang talte om at spise kød og hvorledes den måde dyrene behandles på, er en stor del af den vold, som eksisterer på jorden

mødes og taler på denne måde om vores fælles bekymringer for jordens tilstand Det at dele vores inderste tanker og drømme med hinanden i et fælles forum gav os en følelse af et fællesskab på tværs af grænser Ved at mødes fyldes vi med håb og mod for fremtiden og i fællesskab kan vi arbejde for helheden Vi opdagede et fælles behov for at skabe andre modeller at leve på og skabe samfund, hvor alt Levende ikke er adskilt, men lever sammen i respekt for forskellighedens skønhed Samfund der værdsætter omsorg og fred fremfor ødelæggelse og vold Samfund der værdsætter, at vi alle er del af hinanden og som værdsætter børn og gamle uden at gemme dem væk i institutioner

Det er netop disse værdier, som økosamfundene har mulighed for at skabe, og de kan derved være Levende eksempler på, at livet kan leves på andre måder Flere samfund har allerede gjort det, og derfor er det vigtigt, at udvikle netværk og erfaringsudveksling mellem de eksisterende øko-samfund og samtidig bruge disse erfaringer til at skabe nye samfund En vigtig del af vores møde var, at snakke om hvordan vi

kunne arbejde konkret på at integrere de feminine værdier og udvikle et samarbejde omkring mellem de eksisterende øko-samfund Vi fokuserede her på følgende områder: Udvikling af udvekslingsprogrammer for unge.

Udveksling af viden og erfaring Udvikling af forskellige former for bytte-økonomi mellem fællesskaberne

At være fødselshjælpere for nye øko-samfund.

Informere F.N om Gentle Power møderne

Aktivt politisk arbejde (vi talte om muligheden for at lave et globalt politisk parti)

Fortsættelse af Gentle Power møderne.

Udbygge vores netværk

Etablering af lokale Gentle Power grupper i de enkelte lande.

Vedrørende det sidste punkt er vi interesserede i at udvikle Gentle Power møder i Danmark. Hvis du er interesseret, kan du kontakte undertegnede Vi ønsker at begynde med et møde for kvinder og senere åbne møderne for mændene.

Mødet i Damanhur var meget andet end snak! Vi delte et nært samværd fyldt med glæde, sang, dans og meditation - og bevægede os i et flow af udveksling af liv Det er ikke muligt for alle de samme at deltage hver gang, men vi forsøger at have en kernegruppe af gennemgående personer, som forpligter sig til at komme Der er her et problem omkring udgifterne til rejserne og vi snakkede her om mulighederne for fundraising til formålet Damanhur har lavet en mailing liste, som vi bruger til vores interne kommunikation

Derkan læses mere om Gentle Powerpå

www.damanhur.org/GENtlePower

Vi oplevede alle betydningen af, at kvinder

G EN-EUROPE New's

Fra årsmødet i GEN-Europe, august 2000 i Lakabe fællesskabet, Valle de Arce, Nafarroa-Euskadi (Baskerlandet i Nordspanien)

Af LucillaBorio, GEN-Europe.

Årsmødet i GEN-Europe var en vidunderlig mulighed for alle medlemmerne at mødes og netværke/arbejde sammen Lakabe var den perfekte vært for begivenheden i form af støtte og vedholdenhed hele vejen igennem

Der blev brugt mange timer på samtaler og diskussioner, men der blev også sunget (med Martin Stengel fra Sieben Linden, Tyskland som inspirator), udvekslet erfaringer, danset de traditionelle økosamfunds "circle dances" og vandret ture i de majestætiske omgivelser ved landsbyen

Om aftenen vistes der videos og dias fra de forskellige steder, der var repræsenteret og om dagen flød en lind strøm af informationer og underholdning Afsluttende, om søndagen, afholdtes et åbent hus arrangement, med en præsentation af vores netværk og det officielle GEN diasshow Her var et sammenrend af venner, nysgerrige, aktivister og GEN-E folk der sang, snakkede, spiste og festede sammen.

Mabel, Alfredo, Claudio og de andre Lakabe medlemmer gjorde deres til, at vi følte os hjemme og årsmødet afsluttede med at udråbe Lakabe til æresmedlem af GEN-Europe, som symbol på vores taknemmelighed Ligeledes en tak til Agnieszka Komoch, Ulysses og ikke mindst Susanna Onate, der alle hjalp til med oversættelse fra/til spansk/engelsk

Omkring 60 medlemmer deltog i mødet og disse repræsenterede 17

medlemmer (8 nationale netværksmedlemmer: Come Together (Tyskland), RIVE (Italien), EVNUK (UK), Ekilat (Tyrkiet), NJORD (Sverige), RFEV (Frankrig) samt Findland og Ungarn), (9 Økosamfund: Artosilla and Val de Pielagos (Spanien), Damanhur, Bagnia og Torri Superiore (Italien), Lebensgarten og Sieben Linden (Tyskland), Ekbo/Gebers (Sverige) og Gyürüfü (Ungarn)) Der var også repræsentanter fra Alcatraz Free University (Italien), Young Nature Friends (Romanien) og økosamfundsinitiativer i Kroatien og Portugal Som speciel gæst var Maria Helena Avena fra økosamfundet Terra Mirim i Brasilien

Meget kort opsummeres her de beslutninger, der blev taget under mødet:

• At medlemskab skal betales i Ecorates* og blev sat til 50 Euros/år for fuldt medlemskab og 25 Euros/år for støttemedlemskab

• Vedtægter blev godkendt i konsensus og foreningen vil blive registreret i Italien

• Regnskab 99/00 og budget 00/01 blev præsenteret og godkendt som det var udført af sekretariatet

• Der valgtes ny bestyrelse: Lucilla Borio fra Torri Superiore (sekretær), Mete Hacaloglu fra Ekilat (kasserer), Agnieszka Komoch fra Lebensgarten (formand), Jean Michel Pochat fra RFEV og Lepre Viola fra Damanhur Alle er valgt for 2 år

• Næste årsmøde skal afholdes i juli i Polen

Under de fælles samlinger blev der diskuteret emner om: Generel opdatering af økosamfund og netværk i Europa, forslag og muligheder for fundraising, netværksorganisation og kommunikation

Der blev også arbejdet i mindre grupper med emner som: udveksling af unge mellem økosamfund i Europa, "Volunteer" programmer, politik og økosamfund, kommunikation og konfliktløsning, fællesskabs "lim" samt bæredygtighed og uddannelse De små grupper gav rum til mere afslappede og direkte udveksling mellem deltagerne og gjorde det muligt at skabe personlige kontakter og venskaber

Afsluttende vil jeg sige at årsmødet blev en milepæl for GEN-Europeikke bare på baggrund af de beslutninger, som blev taget - men nok så meget p.g.a følelsen af støtte og deltagelse blandt medlemmerne Selv om lange plenum møder kan være trættende vedblev energiniveauet at være højt og intens blandt deltagerne Det blev svært at skilles fra gamle og nye venner, så jeg håber at se jer alle og mange flere i Polen til sommer

* Ecorates: alternativ valuta udvekslingssystem baseret på gennemsnits indkomstniveau i hvert land

Udarbejdet af Eyfa (European Youth For Action)

Psyko-spirituelle noter fra Lakabe - skrevet af en mystiker

Af Heikki H.Attila, Finland

Anede ikke hvor Lakabe var Touristinformationen sagde: "Tag nordpå" De lokale sagde: "Øst for Pamplona" Heldigvis kom der en taxachauffør, der kendte stedet Kun 10 km til fods langs en smal og beskidt vej Så lad Pyranærenes stjerner lede min vej, tænkte jeg

Da jeg ankom til porten (forståeligt nok i Taxa!) lidt før midnat kunne den store tyreflok udenfor have skræmt mangen en turist - men ikke en økosamfundsturist! Hurtigt kastede jeg bagagen over porten, åbnede og lukkede halvt blændet af Taxaens lygter Jeg famlede efter min baggage og fandt først flere kokasser Frem med lygten og bære med den ene hånd trådte jeg ind i en hyggelig stue, hvor der stadig brændte lys Sikke en koordineret velkomst - som at komme hjem - ef-

ter håndvask blev der givet varme knus

Landsbyen gav os en oplevelse af jordens største elementer: smuk jord, landsbyens beliggenhed imellem to bjergtinder - mindede mig o m Tibet, bjergluft til klare tanker, bål så rent som overhoved muligt med minimal æterisk forurening og energiopladet drikkevand fra bjergene Lakabe er en freds- og harmonifyldt dal Vores møder blev afholdt i en forladt kirke En af de mest bevægende stunder var da landsbyens moder bad os om at meditere over en nyligt død landsbyborger Vi skabte og viste ham en vej til himlens port og jublede da ham trådte igennem den Dette blev en ny dimension for mange af os En demonstration af et liv efter døden - et evigt Liv

Ecovillage Tourism

Med ønsket om at skabe et alternativ til traditionel "hotel og strand" ferie er udsprunget et tilbud om

"intelligent rejseform", som skal bringe den rejsende i tættere kontakt med natur og mennesker, der har viet deres liv til beskyttelse af jorden Europa er den perfekte placering til opstart af økosamfundsturisme, da der er mange steder, der kan besøges med brug af offentlig transportmiddel og derigennem opnås et kendskab til den mangeartethed, der er af økosamfund i GEN regi Ligeledes kan det give mulighed for at nogle tiltrækkes af økosamfundslivet og dermed bliver boende eller påbegynder nye projekter En rejseform med person-til-person kontakt.

GEN-Europe sekretariatet tilbyder hjælp til rejsende, der søger økosamfund til at aflægge besøg hos og til at finde ud af hvilke tilbud der er de forskellige steder Et detaljeret spørgeskema er udfyldt af alle medlemmer af GEN-Europe med oplysninger om tilbud, såvel overnatning, bespisning, socialliv, kulturliv og arbejde En brochure er undervejs med disse oplysninger, så den enkelte lettere kan orientere sig fra sted til sted Som besøgende i økosamfund, ser vi gerne at den besøgende giver sig god tid - nogle dage - for at forstå ånden på stedet og møde beboerne. Specielt om sommeren tilbyder mange økosamfund kurser af forskellig art, hvilket kan gøre et besøg endnu mere interessant

På vores web kan du finde en opdateret liste med økosamfund, der modtager besøgende Listen udbygges løbende

www.gaia.org/activities/ecotourism.asp (alle GEN regioner)

www.gaia.org/activities/ecotourism/index.asp#Europe (Europa)

Sommeren 2001 organiserer GEN-Europe og "Legambiente", den italien-

ske miljøorganisation, et program med international arbejdslejre Grupper af unge og motiverede mennesker fra hele verden vi l besøge nogle få økosamfund og dele dagligliv og arbejde sammen med beboerne. Der ydes kost og logi til de unge som betaling for arbejde Legambiente har arbejdet aktivt i 10 år med økologiske sommerlejre og er organiseret i det internationale netværk, "Alliance" og "European voluntary Service organisations", hvilket indbefatter 12 lande

Foryderligere information: www legambiente.com/canale8 www.alliance-network.org

EVS - European voluntary Serviceer et EU program, som kan give midler til unge (18/25 år), der er villige til at bosætte sig og arbejde i 3/6 måneder i økosamfund og andre projekter i EU Udvekslingsprogrammet er udarbejdet med henblik på at Lære igennem direkte erfaringer i andre lande. Målet er at opbygge en fælles europæisk kultur på tværs af landegrænser Alle omkostninger kan dækkes af EVS og interesserede skal anmode om midler flere måneder i forvejen Teodora Anastasoaei støtter GEN-E kontoret og tilbyder rådgivning takket være hendes kendskab til den hollandske organisation EYFA

For yderligere information: www.evs-info.com/index_e.htm

Alyderligere uddybelse om ovenstående kan rettes til GEN-Europe office tel. +39 0184215504, e-mail: info@gen-europe.org

Bevids t bankval g

Væl g Merku r so m di t pengeinstitu t - så fremme r d u e n bæredygti g samfundsudviklin g o g få r samtidi g alle modern e bankfaciliteter : Lønkont o me d visa/dankor t • Budgetkont o • PBS-betalingsservic e • PC-ban k o g WEB-ban k • Pensionsopsparin g • Børneopsparin g

I Merku r ka n d u øremærk e din e indlå n til : Økologis k o g biodynamis k landbrug . Økologis k bygger i o g vedvarend e energi . Bæredygti g produktio n o g handel Økosamfun d o g bofællesskaber

Fri e skoler, børnehaver . Socia l omsorg .

Kuns t o g kultur .

www.merkurbank.d k

Kombineret bolig og kursus/erhvervsejendom til salg

Beliggende melle m Holbæk og Kalundborg

Velholdte bygninger med5 boliger, 9 undervisnings lokaler- salogværksted på hver 100m 2

2 pavilloner, ialt 1.600 m 2 ,garage, 6 carporte, stor P-plads, grund 7.600m 2

Kan indrettes med yderligere 4-5 boliger foruden fællesarealer

Prisidé: 4.250.000kr

Tlf.: 5926 8670/59268840

For mere information se hjemmeside: www.hjemmesider.econ.dk/nordal

Vi har modtaget en mail fra miljøkonsulent Lars Vedsmand,somer medlem af LØBogmeget engageret i at hæve arbejdsmiljøstandarden pådanske byggepladser, hvori han kritiserer det billede, somvi brugte påforsiden af LØSNET nr 23 - temanumret om byggeri "Det er et spændende oginspirerende blad,men som konsulent med20 årserfaring medatfå hævet arbejdsmiljøstandarden pådanske byggepladser, måjeg sige atjeg ertemmelig beskæmmet over forsiden Billedet kunne være taget fra 70'ernes "pædagogiske" kampagner, hvor Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøfondet længe brugte metoden med"Godt Nok"-situationer Billedet kanindgå fint som materiale til kursus for lærlinge: Find 5fejl!" LØSer helt enig i, at detvaret uheldigt arbejdsmiljømæssigt signal at udsende

Vi beklager!

Februar:

Som endelafprojekt "Sådan vil vi bo", tilbyder LØS,LØBog DCB tilforåret enkursusrække i Horsensogenkursusrække i København ombæredygtige bosætninger i byen, i landsbyenog på landet Diskussionernetager udgangspunkt i emnerom boligkultur, økologi,design,arkitektur, fællesskab og samarbejde med enrække spændende foredragsholdere Vi tager påturtilet eller flere bofællesskaber eller økosamfund ogslutter afmedet café-værksted om"Dinønskebolig" Kursethenvender sigtilalle, hvad enten debor i parcelhus, lejlighed, senior-bolig, bofællesskab, minimalbolig eller økosamfund Obs! Undervisningener kun i lige uger, i Horsens hveranden onsdag startende d.21.2.og i København hveranden mandagstartende d 19.2 kl 18.4521.30 Iuge16foregår undervisningenlørdag d 21.4 (Horsens) og søndag d 22.4 (København),hvordererekskursion Tilmelding ogudførligt programfåsviaAOFHorsenstlf 76 2599 99, aofhors@aofhors.dk, www.aofhors.dkHold nr.19008 "boligdrømme" -sted:AOFHorsens,Holmboes Allé 2,8700 Horsenspris: 200 kr AOFKøbenhavn påtlf 33 69 8500eller www.aofhovedstaden.dk Hold nr 70142 -sted:KvarterscenterNordVest18 lektioner -pris:465 kr./ 395 kr.for "lavindkomst" grupper

8 februar: Spring ud af pengeskabet -fire dage medDitlev Nissenom bæredygtig økonomi Kørertorsdage frad 8februar til1 marts kl. 16-21.Kurseterpraktisk orienteret medhenblik påat udvikle mulighederne idendaglige fællesøkonomi, samtidig medat kurset haretpolitisk sigte, derhandler omselvforvaltning, åbenhed og bæredygtighed lokalt ogglobalt Nærmere oplysninger: http://www.christiania.org/utopia

8,15, 22feb+1. marts: Bæredygtig økonomi Med udgangspunkt i 7 oplæg og en procesomdeltagernes (ogderes lokale fællesskabers)holdninger ogerfaringer medpenge, vilviudforske emnet bæredygtig økonomi Ogvivilundersøge hvilke muligheder viharfor, atfåvores penge indietbæredygtigt økonomiske kredsløb. Kursusindholdet kan sespåwww.okoigang.dk/economi Pris:1.000 kr inkl aftensmad Sted: Økologiske Igangsættere, Ravnsborggade 18, 2200 Kbh NTilmelding: Økologiske Igangsættere, tlf 3535 3540, e-mail: post@okoigang.dk

1-5 marts: Munach invitere r ti l kunstudstilling. "En sanselig beretning omevolution" -maleri ogfotos afElsebeth Sommer. "Tavsheden brydes"-maleri afNinna Arbo No Fernisering torsdag d 1 marts kl 16- 19 Udstillingen eråbenden

2 -5 marts kl 14- 18 Sted: Munach, Vestervej4a, 8751 Gedved

5 Marts: Bæredygti g økonom i - lokale penge og bytteringe, d. 5. marts kl 19.30-22.30 Bæredygtig Forvandling& Demokratisk Fornyelse ertitlen påenforedragsrække Ditlev Nissen fraUtopiske Horisonterafholder iGallopperiet påChristiania Formener et mixafforedrag ogworkshop.Nærmere oplysninger: http://www.christiania.org/utopia

2-4 marts: Årsmøde og generalforsamling i LØS.

Tema: "Uddannelse" AfholdespåBåring Højskole påFyn sammen med LØB Nærmere oplysningerinde ibladeteller ved henvendelse tilLØSsekretariatet: Tlf.: 87546020, Fax: 87546021,e-mail: los@pip.dknet.dk ellervia hjemmesiden: www.gaia.org/losdanish

5 marts:

OVE/SE K seminar : Det rene vand . O m spildevandsrensning og regnvandsopsaming idetåbne land kl 10-16 i Odense Få program hosOVE/SEKs kursus-/træfsekretariat på8676 0744 eller påwww.sek.dk eller www.vedvarendeenergi.dk

9-11 marts og23-25 marts: Permakulturkursu s på Fjordvang. introduktio n ti l Permakultur ogoparbejdelse afengrundplan forFjordvang. Undervisere er Hamish Stewart ogTonyAndersen Detoweekender eret sammenhængende forløb ogerforalleinteresserede, med plads til 10-20deltagere Prisenforkurset er1000 kr Dervilblive mulighed forovernatning ogfællesmadlavning/spisning tilenprispå 200 krprweekend Tilmelding erbindende ogregistreresved

indsættelse af1000 kr.påkontonr. 8401 1016452 senest 7.februar Yderligereoplysningerogtilmeding kontakt Bente på tlf.: 97936919 eller 26467590

19. Marts: Kunsten at løse konflikter, d 19 marts kl 19.30-22.30 Bæredygtig Forvandling&Demokratisk Fornyelseer titlen påenforedragsrække Ditlev NissenfraUtopiske Horisonter holder iGallopperiet påChristiania. Formen eretmixaf foredrag ogworkshop.Nærmere oplysninger: http://www.christiania.org/utopia

23-24 marts: Byøkologisk Årsmøde afholdes iåri København Tema:Økologi ogøkonomi. Frapressemeddelelsen: Indleder: By-og Boligminister Lotte Bundsgaard Debatstyrer: Reimar Bo, DR Der sættes fokus påommiljørigtige huse ogsåerdeøkonomisk mest favorable Medudgangspunkt i 3 parcelhuse kommenteres ogværdisættes afRealkreditdirektør Bent Fjord,Realkredit Danmark, Bankdirektør Søren Kaare-Andersen, BGBank, Bankdirektør Lars Pehrson, Merkur Sted:EigtvedsPakhusi København Tilmelding senest 8 marts Nærmere oplysningerog tilmelding: fax 8940 5884 ellere-mail:am@dcue.dk .www.dcue.dk

2 april:

Utopier og sociale eksperimenter - en demokratisk og pædagogisk ressource,d 2 april kl 19.30-22-30 Bæredygtig Forvandling&Demokratisk Fornyelseertitlen påenforedragsrække Ditlev NissenfraUtopiske Horisonter holder i Gallopperiet på Christiania. Formeneretmixafforedrag ogworkshop. Nærmere oplysninger: http://www.christiania.org/utopia

April-september:

Kursus på Brobyggerskolen, Norge Åben for alle på mindst 18årsomvillære økologi ipraksis,øvehelhedstænkning, være medihandlingsrettede initiativer... Medantroposofi ogøkologi somredskaber søgerviatfinde en helhedsforståelse Det centrale tema fordenpraktiske undervisningvilværemed fokus påhalm-, ler-ogkubbeteknikker Kontakt formere information: Brobyggerskolen,Solborg,Jevnaker,3520 Norge Tlf.: 0047 32132480 eller 0047 32133389, fax: 0047 32132020, e-mail:brobygg@start.no

15 maj:

Heldagsseminar på Byggecentrum i Middelfart kl 10-17:Sådan vilvibo.. Medudgangspunkt istadigmere markante ønsker ombæredygtige løsninger, sætter vifokus påboligen oginviterer tildialogogsamarbejde "påtværs" Henvender sigtilalle, derbeskæftiger sigmedbosætning iDanmark:Den almennyttige boligsektor, detprivate boligbyggeri, realkreditinstitutionerne, bygningsmyndighederne,ministerier ogstyrelser ogforskningsinstitutioner ogrådgivere - ogsidst menikke mindst debrugere, somskalstille kravtilboligen Tilmelding til Dansk Center forByøkologi, tlf.: 8940 5885 Hjemmeside: www.vivilbo.dk

19 Maj: OVE afholder landsmøde og landsmødetræf med "Energi tilhusbehov" somtema. Nærmere oplysninger: OVE/SEK tlf 86760744 www.sek.dk eller www.vedvarendeenergi.dk

1 -7 juli:

Det fjerde Internationale fællesskabs møde (international Communiyt Meeting (ICM)) iZEGG, nærBerlin. "What isthe inner gluethat keeps communities together?" Forthefourth time representatives ofEuropean andinternational communities, networkersfrom thecommunities movement andcolleagues from variousinitiatives will meettogether foranexchance ofexperiences abouttheir work andaboutthepractical aspects ofcommunity Arrival: 1st July Startat1900with acommunal evening meal Departure: 7thJuly Finishc 1500 Costs:Between 240and 500 DM(Board andLoginginclusive),according toyourown estimation astowhat youcanafford.

Booking:ThroughZEGG Reception:

+49 33841 595 10 Fax12email: empfang@zegg.de

Nærmereoplysninger: LØSSekretariatet

Derefter sagde en Lærer: Tal ti l os om undervisning

Og han sagde:

Intet menneske kan åbenbare andet for jer end dét, der allerede ligger halvt sovende i jeres egen kundskabs dagning

Læreren, som vandrer i templets skygge blandt sine tilhængere, skænker dem ikke sin visdom, men snarere sin tro og sin hengivenhed.

Dersom han virkelig er vis, byder han jer ikke sin visdoms bolig, men leder jer snarere ti l jert eget sinds tærskel

Astronomen kan tale ti l jer om sin forståelse af himmelrummet; men han kan ikke give jer sin forståelse

Musikeren kan synge for jer om rytmen, der vibrerer overalt i æteren; men han kan ikke skænke jer øret, der opfanger rytmen, eller stemmen der gengiver den.

Og den, som er velbevandret i tallenes videnskab, kan fortælle om vægts og måls regioner; men han kan ikke føre jer dertil.

Thi det ene menneskes indsigt låner ikke det andet menneske sine vinger

Og ligesom hver især står alene i Guds viden, således må hver især være alene i sin viden om Gud og i sin forståelse af verden

Fra Kahlil Gibran, Profeten