Løsnet 28 2001 05

Medlemsblad for Landsforeningen for Ă˜ Maj

- Barrierer og muligheder i d a g e n s samfund

2001

nr. 28

LØSNET

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og

Er medlemsblad for medlemmerne i Landsfor-

blandt medlemmerne er følgende:

eningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 20 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanumre dog 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanumre dog 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanumre dog 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanumre dog 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller t i l kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Sekretariatet, Allan Elm. Omslagsbilleder: Forside: Hønsehus ved Elmehøjen lavet af Knud Iversen Foto: N.E. Boesen bagside: I l l . t i l "Solen" Torup.

A f Benn Landrup Foto: Æ g , af N. E. Boesen Layout og DTP: Niels Erik Boesen, tlf.: 86 80 07 06 E-mail: n e @ b a c h b o e s e n . d k , Trykning: I n d t r y k , Nimtofte Tlf.: 86 39 84 42 Indlæg sendes på diskette t i l sekretariatet, arkiveret som tekst- eller w o r d - f i l eller som e-mail til: l o s @ p i p . d k n e t . d k Deadline for nr. 29 er 20. august 2001.

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11 8464 Galten Tlf.: 87 54 60 20 Fax: 87 54 60 21 E-mail: l o s @ p i p . d k n e t . d k Hjemmeside: w w w . g a i a . o r g / l o s d a n i s h LØS sekretariatet er i år 2001 støttet af Den Grønne Fond, Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og Gaia Villages.

Formand: Susanna Maxen Vigersted Bygade 47 4100 Ringsted Tlf.: 57 53 30 95 / 24 84 62 21 E-mail: maxen@landsby2000.dk

Medlemskab pr år: Enkeltperson: 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

Giro 596-6752

Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Båring Højskole Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, København NV Fjordvang, Snedsted i Thy Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirkebakken 80, Beder Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munach, Gedved Munksøgård, Roskilde Naturhusene i Svanninge, Svanninge Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading.

Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

3

Leder Redaktionen

4

Økosamfund Barrierer og muligheder i dagens samfund Af Troels Dilling Hansen

10

I uddannelsernes tegn Fra årsmødet Af Allan Elm

14

Årsberetning for år 2000

15

Græsselskabet i Torup Af Leif Hierwagen

18

Sættedammen Af Susan Bærentsen

20

Nyudgivelser

21

Nyt byøkologisk byområde i Ringkøbing Af Henning Jensen, arkitekt MAA, Arkitektfirmaet Bahl Gl. Skole

23

Økologisk byggemarked i Vrads

23

Debatmøder om regeringens oplæg t i l en national bæredygtighedsstrategi

24

Gen-Europe New's

27

Kalender

Foreninger, fællesskaber under etablering Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Fem-i-En, Sjælland Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund Landsby2000, J y s t r u p NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Netværk Mariager Fjord Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiprojektet i Stenløse Økologiske Igangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund

Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Borry Henriksen, ApS, Strøby COMTEC, Silkeborg Den Grønne G e n b r u g s h a l Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A / S , København 0 Græsrodsgården, Eskebjerg Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst Tørring-Uldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland ISSN 1395-1270

Leder

Af sekretariatet

Vinter og forår har været hektiske i LØS. Øko-nets årsmøde i januar, hvor de præsenterede Danmarksdeklarat i o n e n , som LØS sidste sommer bidrog til, og som over 80 organisationer og kommuner har skrevet under på, markerede på sin vis startskuddet til LØS's engagement i processen omkring formuleringen af en vision om Danmarks bæredygtige fremtid.

Midt i marts kom så regeringens udspil til en strategi for en bæredygtig udvikling for Danmark: "Udvikling med omtanke - et fælles ansvar". Heri beskriver regeringen sin vision for et bæredygtigt Danmark. Skriftet er fyldt med gode hensigtserklæringer, er ikke særlig ambitiøst og ikke særlig forpligtende. Regeringen ø n skede respons fra befolkningen på sit udspil inden 1. maj (der siden blev rykket til 14. maj), med henblik på den endelige præsentation d. 5. j u n i på FN's miljødag.

Vi fik altså omkring 2½ måned til at komme med i n put til et dokument, som beskriver vor vision for et bæredygtigt Danmark over de næste 20 år - vore børns og deres børns Danmark. Ingen store omtaler og debatter i TV, ingen kæmpe annoncer i dagbladene, ingen husstandsomdeling af strategiplanen, ingen aftenskolekurser med mulighed for fordybelse, ingen foredragsturneer rundt i forsamlingshusene, ingen reel mulighed for en egentlig seriøs inddragelse af den "menige" befolkning...

LØS søgte straks Den Grønne Fond om midler til afholdelse af debataftner, for i det mindste at gøre noget for at få det lokale sociale og kulturelle perspektiv mere ind i planen. I skrivende stund har vi afholdt to caféaftner i henholdsvis Hertha Levefællesskab og i Økosamfundet Dyssekilde i Torup. Resultatet af disse to møder v i l vi bearbejde og sende til regeringen. De resterende møder afholder vi i efteråret. For debatten om Danmarks bæredygtige fremtid må selvsagt ikke stoppe d. 14. maj!!

Vi afholdt bestyrelsesmøde i januar på Munksøgård og fik et indblik i dette, det største økosamfundsprojekt i nyere tid i Danmark, med 100 boliger i forskellige ejerformer. Her fik vi afklaret form og indhold af årsmødet, som blev afholdt i marts i samarbejde med LØB. Uddannelse var og er fortsat på dagsordenen.

Forleden havde vi igen bestyrelsesmøde, denne gang på Vårst Vestervang lige syd for Limfjorden. Det blev et meget spændende møde med den nyvalgte bestyrelse.

Vi besluttede bl.a. at næste bestyrelsesmøde d. 8-9. j u n i skal være et visionsmøde, hvor vi vil arbejde mere overordnet med, hvordan LØS fremover skal arbejde, med hvad og i hvilken retning. Bl.a. v i l vi arbejde med det videre forløb i vores 100 millioner kroners projekt,

som vi har fået meget positiv respons på fra mange sider (se mere inde i bladet). Mødet er, som alle bestyrelsesmøder i LØS, åbent. Stedet er endnu ikke fastlagt.

Kontakt sekretariatet når vi nærmer os j u n i .

Det andet spændende ved dette møde, var at lære Vårst Vestervang at kende. Det viste sig nemlig, at Vårst Vestervang, så vidt vi er orienteret, er det eneste fællesskab, der har fået lov at bygge i det åbne land. Vi fik historien og baggrunden og bringer en nærmere omtale af det i et senere nummer af LØSNET. Vi kan dog allerede nu afsløre, at "krøllen" hedder landbrugsparceller med funktionel tilknytning til en eksisterende landsby, samt inddragelse af Bruntlandrapporten.

I forbindelse med arbejdet med frizoner har LØS bidraget til en ny bog om begrebet, som netop er udkommet. Den hedder "Samfundets Udviklingsafdeling" og er nærmere omtalt inde i bladet.

LØS oplever et kraftigt fokus på landdistrikterne for tiden. F.eks. præsenterede Landdistrikternes Fællesråd (www.landdistrikterne.dk) på deres årsmøde deres meget spændende og vidtgående vision for landdistrikterne. Forhåbentlig bliver dette startskuddet til en kulegravning af de alt for restriktive regler for " b r u g " af landdistrikterne, herunder etablering af nye fællesskaber i det åbne land, omkring eksisterende gårde og i sammenhæng med eksisterende landbyer. Hvis Landdistrikternes Fællesråds ambition om, at vi skal have 200.000 flere til at slå sig ned i landdistrikterne, må vi have mere at byde på end frisk (!) luft og svinefarme...

"Sådan v i l vi b o " hedder et projekt vi organiserer i tæt samarbejde med Dansk Center for Byøkologi (DCB) og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) ( w w w . v i vilbo.dk). Her kører to velbesøgte aftenskoleforløb i hhv. Horsens og København for alle med interesse for fremtidens boliger. D. 15. maj afholdes et heldagsseminar under titlen "Sådan v i l vi bo - i byen, i landsbyen og på Landet" Seminaret er rettet mod alle med interesse for bosætning og boligbyggeri. Tilmelding til DCB på tlf.: 8940 5885 eller e-mail a m @ d c u e . d k .

Den kommende tid forventer vi ikke bliver mindre hektisk. Den står i uddannelsernes t e g n , nemlig et uddannelsesseminar som LØS afholder d. 26-27 oktober. Som optakt hertil bliver næste nummer af LØSNET et temanummer om uddannelse. Hvis du har ideer til en artikel eller til oplægsholdere til seminaret, er du meget velkommen til at henvende dig til sekretariatet. Deadline på bladet d. 20 august.

Husk at nyde foråret mens det er her...!

Af Troels Dilling-Hansen Anden del (Første del i LØSNET nr. 25)

et svar på Agenda 21

Barrierer og muligheder i dagens Danmark

er mange tråde, der trækker i den danske lovgivning.

Internationale aftaler Lovgivningen laves af Folketinget i samarbejde med en række administrative myndigheder, arbejder- og arbejdsgiverforeninger og andre foreninger. Det er det, vi grundlæggende forstår ved lovgivningen i den danske stat. Derudover er vi siden 1972 blevet stadigt tættere knyttet til EU, som gennem en udvidet form for harmonisering, påbyder de enkelte medlemslande at tilpasse deres nationale lovgivning til de øvrige lande. En lidt løsere tilknytning finder vi i FN-systemet og WTO-organisationen, som begge lægger et yderligere pres på den danske lovgivning.

Barrierer f o r den danske lovgivning Som indledning til de barrierer som økosamfund er stødt på i den danske lovgivning, v i l jeg lave en kort analyse af staten og dens lovgivning i relation til andre stater, overnationale myndigheder og den internationale kapital for at vise, at der

A f t a l e r og m a g t d e l i n g m e l l e m stater Nationalstaten fungerer dels internt på baggrund af aftaler mellem borgerne og statsapparatet, som f.eks. er udmøntet i Grundloven. Her tilkendes borgerne forskellige rettigheder og pligter. Statens opgave her er ideelt at beskytte de enkelte borgere mod hinanden. Nationalstaten kan i tilfælde af konflikt bruge domstolene, repressalier, politi og militær til at løse disse. Nationalstaten fungerer dels eksternt på baggrund af aftaler og gensidig respekt med andre nationalstater. Konflikter mellem disse løses enten gennem internationale organisationer som FN, gennem mæglingsmøder eller gennem krig. Der er ikke en overstatslig myndighed med samme magt bag ordene som nationalstaten, selv om FN og NATO har udført flere militære

operationer de seneste 10 år. Denne anarkistiske internationale organisering er ensbetydende med, at j o større landene er, j o større magt har de internationalt. Magten er ikke kun afhængig af størrelse, men også af pengepungen og dermed tilgangen til det internationale kapitalmarked og militærapparat.

Gæld De fleste nationalstater i verden har en meget stor gæld, mest bemærkelsesværdigt i den tredje verden, hvor gælden mange steder langt overstiger deres BNP pr. år. Men også i de vestlige verden har alle lande mindst en gæld på 50% af deres BNP. Dvs. alverdens borgere og alverdens stater er i gæld til den i n ternationale kapital. Denne udvikling er sket siden 60'erne, hvor den internationale handel og frie kapitaloverførsler oplevede et boom, og den internationale gældsætning for alvor tog fart. Det betyder, at den internationale kapital, som flyder frit over landegrænserne i mange tilfælde kan bestemme verdensudviklingen, og dermed konjunkturudviklingen indenfor nationalstaten.

Dette lægger pres på nationalstatens lovgivning for at kunne konkurrere med andre nationalstater om den internationale kapital og goodwill fra samme.

Kapitalismen Kapital er j o egentlig rimelig neutral. Men det er kapitalismen, der gør forskellen. Det er selve kapitalismens vækst- og adfærdsmoral, der ændrer tidligere tiders lokalt baserede udvekslingssystemer til et globalt produktions- og forbrugssystem med metropolerne som de initierende kraftsteder (eller kræftsvulster), og som dermed har været med til at ødelægge Lokalsamfundenes arbejdsfællesskab og kultur. I stedet har vi fået en global forbrugskultur, baseret på materielle værdier og kortsigtede person-, national- eller firmafikserede målsætninger.

Eksterne barrierer f o r økosamfund Den nationale lovgivning- planloven Planloven fastlægger regler for de tre zoner, byzone, landzone og sommerhusbebyggelse. Byzonen er udlagt i områder med decideret by-

mæssige bebyggelser (større og mindre byer). Landzonen kan dels være landsbyer og det åbne. land. Én af vore største barrierer for økosamfund er at få lov til at bygge i det åbne land i tilknytning til gårde.

Mange mennesker og fællesskaber har ønsket at skabe sådanne muligheder. I øjeblikket har vi mindst ti projekter af denne art rundt i Danmark. Projekterne "Fem i é n " på Midtsjælland, Boform 2000 ved Silkeborg, Landsby 2000 på Midtsjælland, Meilgaard Slot på Djursland, Fjordvang i Thy, to andre projekter i Vestsjællands Amt, Kalvehave på Sydsjælland, Landsbyfællesskab ved Odder, Ellebækgård ved Næstved, osv. Det åbne land er forbeholdt naturen med diverse fredninger og erhverv som landbrug, skovbrug og gartneri, og deres bebyggelser, suppleret med plads til naturen i form af fredninger oa. Vi er klar over, at Planloven er lavet for at skærme det åbne land. Men vi har i virkeligheden fået et meget broget billede: Mange fredninger af naturen, store værdistigninger på landbrugsjord og store fabrikshaller til deres 22 mio. af grise og måske endnu flere høns,

mens økologiske pionerer ikke må bo sammen i mindre bæredygtige bebyggelser. Det Ligner en farce, men er i virkeligheden et godt tragikomisk billede af vores mod e r n e verdens statsreguleringer og markedshensyn, der tvinger os andre til at smyge os uden om gældende lovgivning. Hvem glæder sig i øvrigt over at være nabo til et stort industrielt svinelandbrug?

Landzonen skulle tilsigte beskyttelse af det åbne land. Men på den ene side beskyttes ikke mod de store forurenende svinefarme, på den anden side rammer beskyttelsen "landmiljøer", som kunne berige det åbne lands karakter som åbent land med rigt varierende landskaber. - J a . Økosamfund kunne måske ligefrem tilføre landskabet nye værdier, værdiudvikling, som pendant til fredningens mere konservative beskyttelse af fortidslandskaber. På denne måde er økosamfund og eventuelle økologiske frizoner måske ligefrem i tråd med landzonetankens ånd.

Planloven er u d e m o k r a t i s k Planloven afløste i 1993 en lang række planlove og zonelove, og er nu opdelt i landsplanlægning på ministerieniveau. Disse fastlægger rammerne for regionsplanerne på amtsniveau og kommune- og Lokalplaner på kommuneniveau. Denne ministerielle topstyrede tredeling af magten, gør, at den enkelte borger og økosamfund i et lokalsamfund føler sig prisgivet en lovgivningsmagt langt væk fra dem selv, hvilket medfører et demokratisk underskud.

Kommuneplanerne og i endnu højere grad lokalplanerne omfatter primært byerne ( b y z o n e ) , mens

landzone omfatter en restmængde, dvs. Landsbyerne og det åbne land.

Kommunerne har kompetencen, når der udfærdiges et lokalplansområde i samarbejde med amtet. Borgerne har forholdsvis stor indflydelse på lokal- og kommuneplaner, men der er stor forskel på, hvordan kommunernes forvaltninger og politikere administrerer deres magt. Nogle er åbne for, at borgerne deltager meget i kommuneplanerne, herunder at økosamfundene selv skaber en lokalplan i sammenhæng med lokalsamfundets øvrige beboere. Andre ikke.

Regionsplanerne laves i amtsregi, hidtil mellem hver kommuneplansperiode, men regionplanerne skal fremover laves samtidig med kommuneplanerne, sandsynligvis med kaos til følge. Regionsplanerne udstikker j o også anvisninger og begrænsninger for kommuneplanerne.

Næste regionplansrevision skal laves i 2002, men er allerede påbegyndt flere steder.

på, at hele befolkningen minus de aktive fuldtidslandmænd, ville bosætte sig i byerne som led i visionen om det totalt urbaniserede samfund. Planloven varetager kun under 10 % af landdistriktsbeboernes interesser, nemlig landbrugets."

Landsplanerne laves i Landsplansafdelingen under Miljøministeriet, men sammenkædes selvfølgelig med andre ministeriers ønsker. Det er her, restriktionerne i det åbne land fastlægges, og retningslinierne for det store motorvejsnet er blevet skabt. Det er sikkert med gode i n tentioner, at man på denne måde prøver at blæse med mel i munden.

Vi har de sidste t y v e år set et væld af motorvejsbyggerier og store broer vælte udover det åbne land og det åbne vand.

F r i z o n e r og j o r d r e f o r m Som det ser ud i dag, får næsten alle, undtagen landmænd og motorvejsbyggere, afslag på projekter i det åbne land, samtidig med at både borgere, mange landdistriktskommuner og flere amter udtrykker klare behov for det modsatte. Vi v e d , at der pr. 1. september 2000 ligger adskillelige projekter til behandling i Århus og Vestsjællands Amter, at Vejle Amt blandt andre er meget interesseret i disse bosætningsmuligheder. Som det ligger nu, v i l disse amter påbegynde nogle pilotprojekter i det åbne land i forbindelse med næste regionplansrevision. Man kunne håbe, at de øvrige danske amter ville tage ved lære af Nordjyllands Amt, som, så vidt vi ved, er det eneste amt, der har g i vet en regulær tilladelse til et mindre økosamfund på 16 boenheder, Vårst Vestervang syd for Ålborg i 1991. Det er et bosætningsprojekt, som ligger i det åbne land, men som fik en tilladelse efter seje forhandlinger og indsigelser fra Jordbrugskommisionen. Tilladelsen blev endeligt givet af den daværende landbrugsminister med udgangspunkt i 2 forhold:

Dette åbne land, som netop skulle beskyttes mod byggeri for at bevare "åbent land-karakteren" med dets landskabsværdier. Denne dobbeltmoral viser, at der er en v o l d som modsætning indenfor regeringen, både i vision og konkret adfærd.

Dels at projektet lå i en funktionel tilknytning til den nærliggende landsby, Vårst, selv om det lå og stadig ligger udenfor Vårst's fysiske landsbyafgrænsning.

Dels at projektet havde baggrund i og levede op til Brundtlandrapporten fra 1987.

Det er også i Landsplanerne, at frirummet skal skabes for nye økologiske bosætninger og eksperimentelle frizoner. Landsplanerne burde komme ud til folkelig debat og u n derlagt en meget større demokratisk og økologisk kontrol. Som Preben Maegaard, leder af Nordvestjydsk Folkecenter for vedvarende Energi, har udtrykt det: "En elendig, forældet planlov med sine rødder tilbage til dengang man vitterligt troede

Vårst Vestervang er bestemt et proj e k t til efterfølgelse for økosamfund, kommuner og amter, som hermed har fået en lovlig sti at gå på, den funktionelle tilknytning til den nærliggende landsby og Brundtlandrapporten eller den nyere Agenda 21. Og i Vårst's tilfælde er den funktionelle tilknytning ikke bare luftkasteller. De har i kraft af nye beboere været med til at skabe liv i den nærliggende landsby, været med til

at skabe en stadigt voksende friskole og sikre den lokale brugsforening i Vårst.

Det er vigtigt at fastslå, at disse nye bosætningsbehov ikke udspringer af et ønske om værdistigning på jord, tværtimod er det det 21. århundredes behov for en ny struktur med en ny vision, en vision om økologiske zoner i det åbne land uden værdistigning. Dette bosætningsbehov kan åbne op for vor tids nye jordreform, der peger i en anden retning end landbrugs-fabrikker og pendlerlandsbyer.

Landbrugsloven.

Hvis man v i l erhverve en ejendom i fællesskab opstår der flere nye problemer. Samfundet er ikke indrettet på kollektiv drift og eje af landbrugsjord.

Af Landbrugslovens §18 a, stk. 3 fremgår det, at én ejer i et sameje skal eje mindst 20% af ejendommen, i modsat fald kræves tilladelse fra landbrugsministeren. A f §21 fremgår, at selskabseje kræver dispensation.

Sådanne dispensationsansøgninger kan tage op til 6 måneder, og t v i n ger enten kollektivisterne til at købe i hast som sameje med én hovedejer og resten med en procentsats eller byde landbruget op på betingelse af dispensation fra landbrugsloven.

Selveje og landskabelige v æ r d i e r Grundpillerne i dansk landbrug har gennem årene været 1) familiebruget og selvejet, 2) Værne om dyrkningsjorden, de landskabelige værdier og landbrugets konkurrenceevne.

Ad 1. Man har bl.a. villet forhindre store selskaber i at spekulere i j o r d , men de sidste mange års værdistigninger på jord vidner ikke om en konsekvens af denne holdning. Og som Hanne Tanvig så fint viser i sit indlæg ( I bogen Samfundets Udviklingsafdeling - se side 20 (red.anm.) er der ikke meget tilbage af familiebruget. Familiebruget ligner mere en farce og et skalkeskjul for store landbrugs-aktievirksomheder. Der er v e l i dag færre landbrug i Danmark end før landbrugsreformerne i 1800tallet. Konsekvensen af at værne om

familiebruget kunne være at støtte andelsbrugets opståen igen på alle måder, støtte opbygningen af bosætninger omkring et fællesdrevet landbrug og på andre områder hindre store enkeltmandsejede landbrug.

Ad 2. For det andet skal der værnes om j o r d e n . Dette gøres i traditionelle brug ved at ødelægge vor j o r d , vore vandløb, og vort drikkevand med giftstoffer, ved at have enorme dyrebesætninger der tenderer til dyremishandling, opbygge kæmpe fabrikshaller i det åbne land osv. Konsekvensen af at værne om j o r d e n , burde være drastigt at nedskære antallet af dyr og omlægge jorden til økologisk drift.

Mht. til udstykningsmuligheder må der godt udstykkes og frasælges nye landbrugsenheder med nye landbrugsbosætninger på, hvis man i strukturdirektoratet skønner, at det ender med driftsmæssige forsvarlige størrelser. Men der er meget begrænsede muligheder for nye bosætninger og udstykningsmuligheder af parceller i det åbne land, j æ v n f ø r afsnittet om planloven. Så hellere store u-etiske svinefabrikker.

Der er dog ved ændringen af landbrugsloven i 1986 åbnet mulighed for at udstykke de såkaldte j o r d brugsparceller i tilknytning til eksisterende landsbyer, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Men også her ser vi tiltagende begrænsninger i de nye regionsplaner. F.eks. i tilfældet Århus Amt, som netop er i færd med at hindre mange randkommuner i at udstykke de populære jordbrugsparceller- til stor irritation for nævnte kommuner.

Andre støtteordninger Så er der problemer vedrørende de forskellige støtteordninger i landbruget, som produktionskollektiver generelt er afskåret fra, f.eks. opnåelse af etableringslån, rentetilskudsordninger, gældssaneringsordninger, rentetilpasningslån A n d e l s s e l s k a b e t - en saga blot En idéel organiseringsform for et fællesejet landbrug, som andelsselskabet er, duer heller ikke, da et eventuelt skatteunderskud ikke kan fratrækkes i de enkelte kollektivi-

sters skattepligtige indkomst. Der er brug for at revidere økonomien omkring landbrug, så det tiltrækker fællesskaber på landet, og i særdeleshed produktionsfællesskaber.

Endelig er det svært at købe landbrug i fællesskab, hvis man ønsker at bevare sin fradragsret, bevare sin mulighed for at få overførselsindkomster, boligsikring etc., undgå AMBI-bidrag. Som advokat Foldschack sagde på et fællesskabsmøde på Meilgård slot den 15. Januar 2000: "Hvis 5 mennesker køber en landbrugsejendom sammen på 2,1 hektar, og de har 5 høns, så kan de ikke få dagpenge. Men hvis 5 mennesker flytter sammen og ejer 100 mio. aktier i A.P. Møller hver, og har et aktieudbytte på 2 mio. hver om året, så kan de sagtens få dagpenge."

S m u t h u l l e r og d i s p e n s a t i o n e r De fleste landbrugsfællesskaber har organiseret sig som kommanditselskab med dispensationer, som f.eks.

Svanholm. Her kan nævnes, at Svanholm, som blev købt i 1978, har fået to tiårige dispensationer, hvorefter de i 1999 fik en permanent dispensation. Andre, som Hertha LevefælLesskab, fik ophævet deres landbrugspligt og lagt det om til biodynamisk forsøgsdyrkning og u n dervisning. Både her og i Økosamfundet Dyssekilde på Nordsjælland er det en fond, der nu ejer jorden, også efter dispensation. NedLæggeLse af landbrugpligt kan ske, hvis landbruget bruges til undervisning, forskning, råstofudvinding eller hvis det er en del af en lokalplan. Endelig kræves grønt bevis på landbrug over 30 hektar.

Der er kommet visse begrænsninger på antallet af bedrifter, én mand må eje, og på sprøjtning af gift og gylle gennem miljølovgivningen og fredningsbestemmelser. Men generelt er det stadig stordrift og enkeltmandsejet, Lovgivningen understøtter.

Dansk landbrug er et stort eksporterhverv, men som gennem de sidste 20 år er faldet fra 25% til ca. 15% af den samlede eksport. Hvorfor ikke sadle drastigt om og satse på økologisk landbrug. Skabe en folkelig opdragelse og vision om lokale fødevareproduktioner, understøtte

andelsejet landbrug, og dermed lægge grundlaget for en ny folkelig kultur. Hvad og hvem er vi bange for? MD-foods, de store slagterier, dansk storlandbrug, v o res image i den globale verdensorden som landbrugsnation, dansk bacon og lurpakkede smør?

Skatteloven I tresserne, da der var et kæmpe boom af kollektiver, som havde brug for en selskabsform, godkendte skattevæsnet "Den lille andelsbolig", som en andelsboligform, men med samejeformens mulighed for personlig fradrag af renter. Det gav et voldsomt ryk i antallet af disse selskaber, hvor folk uden advokatomkostninger kunne rykke ind og ud.

På det tidspunkt var der en udskiftning af folk på 25% om året.

Den lille a n d e l s b o l i g Disse regler er blevet begrænset til max. tre boenheder og max. 15 personer. Og det er ikke muligt at bruge denne selskabsform ved landbrug, hvilket for økosamfund tit er en central idé. Derfor bliver man nødt til at skabe flere forskellige selskabsformer i økosamfundene.

Nogle der går på selve boligen, og andre der vedrører fællesområder.

Alt efter ejerformen har man brugt forskellige selskabstyper. Ved landbrugskøb har man etableret sig som kommanditselskab, fond eller forening. Det gælder for Svanholm, Dyssekilde og Udgården. Disse selskabsformer forener bedst de forskellige behov med begrænset hæftelse og personligt rentefradrag, formuebeskatning, pensionsoppebærelse osv.

Hjortshøj har valgt at leje jorden af Århus Kommune som andelsselskab, hvilket giver andre problemer, t r y g hedsproblemer angående fremtiden, værdistigning ved køb af jord til udstykningsparceller.

Ved projekter med blandede ejerformer (se også dette afsnit) bør der sikres skattemæssige regler og fradragsregler, som muliggør, at renteudgifterne i forbindelse med opta-

gelse af fælleslån til finansiering af fællesaktiviteter bliver fradragsberettiget for de private boligejere, samtidig med at der sikres etableringsmulighed i selvstændigt ejerregi, således at der bliver tale om et fælles, begrænset ansvar.

A - k a s s e l o v g i v n i n g og r e t n i n g s l i nier f o r o v e r f ø r s e l s i n d k o m s t e r .

Reglerne vedrørende overførselsindkomster herunder dagpenge, boligsikring, pensioner m.v. må ændres, således at samfundet fremmer og dermed får glæde af alle de sociale tiltag, som kan opstå i et fællesskab og en fællesbebyggelse, uden at man samtidig begrænser initiativer med snærende lovregler.

Er man medejer af en landbrugsejendom uanset størrelsen begrænses dagpengeretten, og man er samtidig betragtet som selvstændig erhvervsdrivende. Der skal betales A M B I , og pensionsrettigheder bliver begrænset. Det var grunden til, at Økosamfundet Dyssekilde ændredes til en Forening/Fond, så formueforøgelsen på stedet ikke blev trukket fra i den enkeltes overførselsindkomst. I dette tilfælde er der tale om en abstrakt værditilvækst, der er relateret til den kapitalistiske samfundsorden, men det går ud over den e n kelte kollektivist.

K r i m i n a l i s e r i n g af det hjemlige virke At dagpengerettighederne begrænses, når man er selvbygger og dyrker selvforsyningsbrug, er et yderli-

gere udtryk for den menings- og forståelsesforvirring der hersker i vores samfund. Mennesker med store visioner om at leve bæredygtigt og som har en lille økonomi, muligvis med tider med arbejdsløshed må ikke lave noget derhjemme på de to t ø n der land, må ikke bygge om osv. Det er ikke alene en skandale, det er at kriminalisere utrolig mange mennesker i vores samfund, som j o bryder disse latterlige love. Når man påtænker disse pionerers indsats i relation til vore store miljømæssige og sociale udfordringer de kommende år, burde de understøttes i

særlig grad for at turde leve på denne måde. Men det er forbeholdt IT-spekulanter i øjeblikket.

L ø n a r b e j d e t versus det skjulte arbejde Som Erik Christensen er inde på ( I bogen Samfundets Udviklingsafdeling - se side 20 (red. anm.) handler det om samfundets arbejdsbegreb, der er blevet delt i lønarbejde og alt andet mere eller mindre skjult arbejde. Det skjulte arbejde henviser til det arbejde, der ikke umiddelbart kan tjenes penge på. Men lad os tage et eksempel som boligforenin-

gen Hyldespjældet i Albertslund.

Her forvandledes et meget socialt betændt boligområde, præget af stor beboerudskiftning på 30-35% pr. år og mange beboere havde sociale problemer. Som Markussen udtaler: "Hyldespjældet havde potentialet til at blive en social ghetto. Der har de grønne miljøinitiativer været med til at vende en negativ spiral til en mere positiv spiral, som både har givet sociale, men også økonomiske og økologiske resultater." De lokale aktiviteter har resulteret i, at folk er begyndt at etablere nogle netværk, snakke og handle sammen.

Det har givet livskvalitet, og fraflytningsprocenten halveredes.

På lignende vis kunne jeg fremdrage mange andre eksempler i økosamfund, hvor den skabende kraft, økologiske tiltag, en fælles vision skaber et andet grundlag for liv, i Haberma'ske termer en levende livsverden, hvor mennesker igen finder sammen og er medskabere af deres lokalsamfund.

Borgerløn - en reel m u l i g h e d Hvem kan vurdere, hvad disse ulønnede tiltag er værd? Hvad ville det have kostet samfundet, økonomisk, socialt, kulturelt, hvis stedet var forblevet en social ghetto? Det skjulte omsorgsarbejde, det politi-

ske arbejde, det økologiske og spirituelle græsrodsarbejde, det huslige hjemmearbejde er guld for samfundet, men det lønnes ikke, det værdsættes ikke. En borgerlønsordning ville sætte fokus på og værdsætte dette arbejde, som Erik Christensen meget sigende betegner lokalsamfundsarbejde. Det ville samtidigt understøtte en ny kultur baseret på en løssluppen eksperimenterende skabertrang, der ikke skulle retfærdiggøres på markedsvilkår.

Billigt, b æ r e d y g t i g t selvforsyningssamfund!

Visionen for økosamfundenes beboere er ret klar: et billigt sted at bo bæredygtigt sammen med selvforsyningsbrug, værksteder etc. Det er så enkelt, at det skriger til himlen!

Men vores virkelighed er gennemskåret af markedsvilkår, der har tvunget prisen på landbrugsjord og ikke mindst byggemodnet jord op, gennemskåret af lovgivningsregler, der understøtter selvejet landbruget, stordrift og et 8-16-job. Det er to forskellige rationaler, som har svært ved at mødes.

Vi kan blot opfordre til at den enkle livsstil får mere råderum, et tålmodigt tidsperspektiv og et økonomisk grundlag.

Af Allan Elm

LØS/LØB

årsmøde

Båring Højskole

E

fter et godt økologisk aftensmåltid bød Bjarne Ottesen, der er forstander på Båring Højskole velkommen fredag aften t i l de i alt godt 100 deltagere og fortalte om skolen og dens spændende og visionære projekter - bl.a. om Højskolen i Landsbyen/Landsbyen i Højskolen (som man kan læse nærmere om i LØSNET nr. 27).

og generalforsamling

på

d. 2-4 marts 2001

noncerede oplæg ved chefen for boligministeriets 10. kontor, ikke kunne gennemføres.

Steen Østergaard også fra LØB's bestyrelse, gennemgik underholdende

Henning Risvig Henriksen fra LØB's bestyrelse gennemgik processen o m kring vedtagelsen af accelerationsp u l j e n - hvordan ideen opstod og processen omkring selve gennemførelsen i folketinget - samt forslag t i l mere konkret indhold.

hvordan en del af midlerne bør bruges t i l at økologikriterierne i langt højere grad kommer ind i bl.a. SBI's regler og byggeerfaringer, i PC programmer (så de lukker ned hvis man søger på giftige materialer...) og mange andre steder inden for det etablerede byggeris systemer. Der

Resten af aftenen var dedikeret t i l en række oplæg arrangeret af hhv.

LØB og LØS Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB) har fået gennemført, at der bevilges en pulje på 100 mill. kroner t i l at accelerere økologisk byggeri i Danmark. Puljen forløber over 4 år og en del af den er øremærket til alternativ spildevandsrensning. Fordelingen af resten skal aftales med forligspartierne og denne proces er i fuld gang, hvilket formentlig var årsagen til at det an-

lære det essentielle i en lille landsby i det indre Afrika.

Paradigmet lyder Et virtuelt universitet (Mama Gaia) som omfatter hele j o r d e n .

Læring tilbage t i l rødderne. Vi må lave systemer som er gearet t i l at plante frø for de næste 7 generationer.

Organisatorisk kan det ske i økosamfundsregi. Som eksempel nævnte hun det nyeste blad fra GEN om Ecovilage Living - Education for Sustainability, hvor midtersiderne er fulde af adresser på økosamfund med angivelse af emner, som disse kan undervise i verden over.

skal, gennem den periode hvor pulj e n løber, skabes bedre kontakt mellem "mændene med de høje hatte" (eksperterne) og græsrødderne, som jo er dem, der har fornemmelsen for materialerne. Og alt dette koster penge. En afsluttende opsamling og evaluering og en arkitektkonkurrence bør afslutte puljeforløbet.

Herefter besteg Hildur Jackson podiet. Hildur har med utrættelig energi og en overflod af ideer været en af de fundamentale drivkræfter i LØS - for ikke at tale om det internationale netværk Global Ecovillage Network (GEN). Hun fortalte visionært og begejstret om uddannelse og undervisning med u d gangspunkt i Chr. Kolds og Grundtvigs " L e v og lær" paradigme. Historisk gik tendensen bort fra at leve og lære, og mere i retning af, at u n dervisning blev stoppet ind på universiteter, skoler og andre anstalter t i l at lære i. I økosamfundene tror vi ikke på denne institutionaliserede " h o v e d " indlæringsform. Vi ved, at man kan

Det ideelle uddannelsessted må være et sted hvor folk lever det, de lærer.

Herefter viste hun en overhead, som illustrerede i hvilke danske og internationale økosamfund, der er ekspertise i forskellige emner. Og det var faktisk mange steder og mange emner!! Formentlig nok t i l et helt curriculum. (ill. nedenfor)

Floyd Stein er gammel i gårde i Økosamfunds sammenhæng. Han har assisteret en række økosamfund i at give deres visioner form med tegninger og tekst. Han er nemlig permakulturdesigner og har undervist på en række forskellige læreranstalter i Danmark, Norden og USA. På det sidste har han beskæftiget sig med økologisk pædagogik - økologisk alfabetisering - og har tegnet nogle børneinstitutioner.

Han beskæftigede sig i sit oplæg med broen mellem økosamfund og traditionelle læreanstalter. Som eksempler på det sidste nævnte han bl.a. DTU, Tekniske højskoler, RUC, Arkitektskolerne, kunstakademier, seminarer, Lærerhøjskoler, filmhøjskoler, Landbohøjskolen.

Som eksempel på et sådant eksisterende samarbejde til gavn for alle parter, nævnte han samarbejdet mellem KVL og Hertha Levefællesskab omkring forskning i fødevarekvalitet. Der eksisterer også en række samarbejder mellem byggetekniske højskoler og økosamfund.

Også Floyd understregede vigtigheden af at leve det, man lærer, men også af, at det man lærer er kompetencegivende - at man får papir på det. Og han påpegede, at ikke alene studerende kan få glæde af økosamfund. Også forskere mangler "Laboratorier" og inspiration. Han fandt, at LØS ville være den ideelle administrator for en sådan brobygning, som kunne foregå i 3 tempi: Indsamling af behov - en behovsanalyse: Hvad er samarbejdsmulighederne?. Her kunne et møde mellem indbudte aktører resultere i en slagplan. Herefter kunne man søge penge og lave en aftale om et pilotprojekt som kører igennem og efterfølgende evalueres. Her bliver det nødvendigt med ekstern finansiering.

Endelig kunne der opstå mere faste tilknytninger med egenfinansiering og fast kontor og faciliteter.

Det sidste oplæg fredag var af Niels Bandholm lektor i fysik, kemi og naturfag på Ringkøbing Gymnasium, mangeårig interesse for pædagogik, miljø og selvudvikling.

Han har arrangeret efteruddannelser om kreativitet, datalogi og fagdidaktik siden 1976, sommerlejre på Anholt siden 1982, domebygger og medstarter af LØS. Han

har arbejdet med tanken om et Grønt Gymnasium i Hjortshøj, hvortil han planlægger at flytte.

Niels har helt sin egen måde at undervise på og hans oplæg skortede da heller ikke på underfundigheder og overraskende perspektiver. Han lagde ud med at konstatere, at hvis man prætenderer at under-vise, så må man j o selvsagt også vise u n dere. Det gjorde han ved at gennemgå skabelsen af universet - i n tet mindre kunne gøre det - ved hjælp af en kolbe med en underlig væske, som han placerede på overheadprojektoren, som sendte en uklar skyagtig "urtilstand" op på skærmen. " I begyndelsen var stilheden" Herefter tilsatte han et salt og en fortætningsproces gik i gang.

peramentet - løber løbsk. Man bliver impulsstyret. Frontallappen er styrende og koordinerende, det er her den sociale sans udvikler sig.

Det er her integrationen af t a n k e , følelse og vilje foregår - og det foregår primært i puberteten.

Pointen i alt dette er, at det er vigtigt at få en uddannelse i et samfund, som har en moral, som ved hvordan man skal gøre, for at verden skal overleve. Det skal ind i kroppen og opleves. Og her er økosamfund j o oplagte.

Lørdag

" I starten var der 6 dimensioner, men de to rullede sig op om sig selv og blev partikler og som restprodukt var der 4 tilbage - inklusive t i d e n . . . . " Således gennemgik han hele skabelsen - fra den gang en liter lys vejede 100 ton - frem til fremkomsten af det mest komplicerede sted i v o r t univers - menneskets hjerne.

Herefter opstillede han følgende paradoks: I dag ved v i , hvad der er det rigtige, og alligevel gør vi som vi plejer. Hvordan får man folk til at gøre det, de ved? En tilgang er at tage udgangspunkt i de unge i puberteten. For her hæver og koger frontallappen i hjernen. Undersøgelser har vist, at hvis frontallappen fjernes ændres begavelsen ikke, men personligheden - moralen og t e m -

Således inspirerede af fredagens forskellige vinkler og tilgange til temaet uddannelse, indbød Ditlev Nissen fra Utopiske Horisonter (http://www.christiania.org/utopia/) lørdag formiddag til et cafémøde med temaet "Økosamfund som Læringsrum" for de ca. 30 fremmødte LØS-folk. (Der var i øvrigt repræsentation fra følgende økosamfund på årsmødet: Munksøgård, Landsby 2000, Gaia Village, Meilgaard Slot/Væksthøjskolen, Svanholm, Christiania, Hertha Levefællesskab, Kirstinelund og Snabegård).

Ditlev Nissen må v e l nærmest kaldes proceskonsulent og han har arbejdet med social økologi, fremtidsværksteder og konfliktløsning de sidste 5 år.

Et cafémøde er et sted for en v æ -

sentlig samtale, et sted, hvor det at lytte er det væsentligste, hvor man giver plads for hinanden og ikke diskuterer, men undersøger og laver runder i grupper. Caféen starter op med 5 minutters tænkepause og e n der op med en slags vægavis. Afslutningsvis går gruppernes deltagere "på besøg" hos hinanden (én bliver " h j e m m e " og præsenterer sin gruppes tanker for de " b e s ø g e n d e " ) .

De to temaer vi skulle behandle i første runde var: Hvad er det for uddannelsesmæssige kvaliteter vi kan tilbyde andre fagligt, socialt, værdimæssigt, økonomisk og kulturelt?

Hvilke samfundsmæssige opgaver kan økosamfund løfte - hvorfor skal vi være klasseværelser/eksperimentarier?

Det kom der mange forslag og t a n -

Et cafémøde er et sted for en væsentlig samtale, et sted, hvor det at lytte er det væsentligste

ker omkring op på vægaviserne. Der er utrolig mange emner som vi kunne undervise i - lige fra byggeri til meditation, fra etablering af f æ l les og alternativ økonomi til integration af marginaliserede grupper, fra læring i holistisk levevis til konfliktløsning. Men der blev også gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at uddannelsesaktiviteter giver noget tilbage til fællesskabet, at undervisning/økoturisme/uddannelse skal sættes stramt i system, så det generer mindst muligt og det skal bæres af en gruppe og ikke hænge på en enkelt "ildsjæl". Men der udtryktes også en erkendelse af, at det er gennem andre mennesker at vi udvikler os. At økosamfund er den mest fantastiske læreplads - også åndeligt og kulturelt. At det er en chance for selv at lære og sætte i perspektiv og se på sit eget fællesskab med andre øjne. At vi ikke behøver være flove over at vores fællesskab har konflikter og kriser og

socialt bøvl. Det er alt sammen skridt på vejen og en proces, som man kan lære noget af. At etablering af uddannelse kræver grundig dialog med fællesskabet og at vi skal kende vor begrænsning. Der skal tage hensyn til alle.

Anden runde begyndte med en opdeling i forskellige interessegrupper. Én gruppe arbejdede med brobygning mellem økosamfund og traditionelle læreanstalter. Her lagde man vægten på, at vi kan undersøge, hvad der er behov at få "udforsket" i økosamfundene og hvad vi kan bidrage med og få ud af en brobygning.

En gruppe arbejdede inden for temaet "at bringe eventyret ind i dagligdagen", og de fremhævede, at det gode vinder over det onde, at vi kan vise, at det er muligt at bringe u n deret og eventyret helt ind i dagligdagen, at vi har pligt til at vise, at det er i orden at være den vi er. At vi kan skabe et modbillede - undervisning i at vise underet.

En anden gruppe foreslog bl.a. etablering af en "Økolandsbyggeruddannelse"og etablering af et " L Ø F T " (Landsforeningen for Økologisk Formidling og Teknologi).

En gruppe fokuserede på, hvad vi selv har brug for at lære og hvordan.

Her blev foreslået studieophold i andre danske og udenlandske økosam-

fund, procesværksteder når vi møder vore egne barrierer og skygger.

Der var en 100 mio. kr. gruppe som havde så megen energi og inspiration, at den fortsatte om eftermiddagen og videre efter mødet. Inspireret af, at LØB har fået gennemført en accelerationspulje på 100 mio.kr. tænkte man "hvad ville vi gøre, hvis vi fik stillet 100 mio. kr. til rådighed"? Det blev til en vision om at igangsætte 20 økosamfund - et i hvert amt + 5 byøkologiske projekter og et Gaia Universitet til koordination og opsamling. Hvert projekt skulle så forpligte sig til - at specialisere sig i et af de 15 uddannelsesområder, - at indeholde alle aspekter, - at knytte forpligtende samarbejde med en lokal skole.

Alt i alt blev det et inspirerende møde som gav om ikke ligefrem overblik, så dog flere facetter på begrebet uddannelse.

Eftermiddagens arbejde blev i det store hele en videreføring af formiddagens gruppearbejder, men med mere fokus på et efterårsseminar om uddannelse og et temanummer af LØSNET om samme emne. Så det kommer vi til at se resultaterne af senere på året, men det kan nævnes, at man diskuterede praktikordninger, netværksgrupper, læreprocesser, konkret kontakt til økosamfund, mhp. afdækning af deres ressourcer og lyst, kompetencegivende

undervisning, faciliteter til uddannelse og undervisning i økosamfundene, markedsføring og meget mere.

Og så må vi ikke glemme, at vi ind imellem fik leget og skabt os og grinet og lavet underlige grimasser. Og det fortsatte vi med efter den lækre økologiske festbuffet, hvor J a n T h y -

gesen-Poulsen, præsident for den internationale latterforening kom og guidede os gennem et fascinerende forløb, hvor vi oplevede hvor åbnende og befriende det er at le sammen. Han fortalte, at hans egen mission efter et liv i overhalingsbanen, nu er det åbne menneske og et

Danmark i kærlighed. Et menneske som lever sin vision. Søndag morgen før generalforsamlingen arrangerede han en se-hinanden-i-øjnene meditation, hvor vi havde mulighed for at opleve, hvad det gør ved os blot at se hinanden i øjnene i 20 minutter.

Referat af generalforsamling i LØS d. 4. marts 2001 Fremmødt var 18 personer.

1) Valg af dirigent Til dirigent blev valgt Troels og til referent Allan, begge fra LØS-sekretariatet.

Dirigenten indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt ved indkaldelse i foreningsbladet.

2) Formandsberetning I formandens fravær berettede Troels, suppleret af Susanna, om hovedpunkter i LØS's arbejde det forløbne år, med vægt på vor deltagelse forskellige centrale begivenheder: i Økotræf 2000 i Roskilde, i arbejdet omkring Danmarksdeklarationen, i visionsarbejdet i Landdistrikternes Fællesråd. Desuden blev vort fortsatte engagement i debatten om frizoner og barrierer for økosamfund påpeget - herunder vor repræsentation i en bog om frizonebegrebet, som udgives af Aalborg Universitet i foråret.

Temanummeret om økologisk byggeri var en stor succes og har givet mange nye medlemmer, som det nu er vor opgave at holde på. Et af midlerne er næste temanummer om uddannelse som udkommer i august/september.

Projekt "Sådan vil vi b o . . . " tegner til at blive en succes, med 2 aftenskolehold og seminar d. 15. maj.

Den skrevne beretning kan læses i LØSNET nr. 27.

Beretningen blev godkendt.

3) Referater fra arbejdsgrupperne.

Der har i det forløbne år ikke været etableret egentlige arbejdsudvalg.

4) Kontingentfastsættelse.

Der var intet ønske om at ændre på kontingentsatserne, som fortsat er hhv. 200 kr. som enkeltmedlem (100 kr. hvis man er medlem af et fællesskab) og 500 kr. for fællesskaber.

5) I n d k o m n e forslag.

Der var indkommet et forslag til vedtægtsændring, som efter en kort diskussion af fordele og ulemper ved valg til bestyrelsen for en to årig periode blev vedtaget. Der blev dog udtrykt kritik af forslagets lidt løse formulering omkring overgangsordningen.

6+7) Regnskab og budget Troels forelagde regnskab og budget. Der var et ønske om at egenfinansiering og støttekroner udskilles i regnskabet og at uddannelsesseminaret lægges ind i budgettet for i år med et max. bidrag på 20.000, således at vor egenkapital forbliver status quo. Herudover blev regnskab og budget godkendt sammen med en anerkendelse for det fortsat gode resultat.

8) Valg af f o r m a n d .

Susanna Maxen opstillede. Heather Smith ønskede ikke at genopstille.

Carsten Damkjær havde opstillet, men meddelte kort før årsmødet, at han trak sig som kandidat. Susanna Maxen blev valg enstemmigt.

9) Valg af bestyrelsesmedlemmer.

Der var 9 opstillede, og da bestyrelsen højest må bestå af 9 inklusive formanden, valgte man at stemme om hvem der skulle være suppleant.

Følgende blev valgt t i l bestyrelsen: Karen Svensson (GEN), Yngve Christensen (Stammefolket), Birgit Løvgren (Fjordvang), Line Arnved, Insa Freese (Meilgaard), Mikkel Strange (Munksøgård), Dorte de la Cour (Christiania), samt Vibeke Konoy. T i l suppleanter blev valgt Heather Smith (S.E.L.V.), Hildur Jackson (Gaia Village), og Carin Sigga Clausen (Økosamfundet Dyssekilde) 10) Valg af revisor.

Såvel den eksterne som den interne revisor havde accepteret genvalg og begge blev genvalgt.

11) Eventuelt. a) Foreningen Colufifa / Cykler til Senegal opfordrede skriftligt LØS til at indgå i et samarbejde om venskabsbyer i Afrika, herunder deltage i et seminar. Bestyrelsen opfordredes til at deltage. b) Der lød en opfordring til at LØS fortsætter med at være aktiv i debatten om Danmarksdeklarationen og den nationale bæredygtighedsstrategi. c) Et forslag til en vision og 5 års strategiplan udarbejdet af sekretariatet var fremlagt og det blev besluttet at opfordre bestyrelsen til at igangsætte et arbejde, som skal munde ud i et forslag som kan behandles på næste årsmøde. Og opfordringen lød også på ikke at "drukne" i detaljerede visionsformuleringer.

Herefter takkede dirigenten for et godt årsmøde og mødet blev hævet.

Græsselskabet i Torup Af Leif Hierwagen

I

den Økologiske Landsby i Torup er der nogen der har fået en idé De v i l sætte et nyt væsen i verden.

De v i l danne en organisation, som både er fugl og fisk.

I et land med organisationsfrihed - i et land med utallige små og store foreninger og selskaber v i l de skabe et n y t væsen.

Et væsen som dels er et aktieselskab, dels er en græsrodsforening.

De v i l nemlig stifte Solen A / S .

En størrelse som juridisk og praktisk er et aktieselskab.

Et selskab bestående af aktionærer, bestyrelse og ansatte.

Et selskab med begrænset hæftelse, så man aldrig kan miste mere end sin aktiekapital.

Et selskab som investerer for at

tjene penge til sine aktionærer.

Et rigtigt lille kapitalistisk aktieselskab, som de fleste kender dem.

Imidlertid er der noget specielt v e d Solen A / S (under stiftelse).

Der er nemlig langt flere små aktionærer end normalt.

Det ser ud til, at der i løbet af sommeren v i l være omkring 600 aktionærer og en samlet aktiekapital på 3 mill. kr.

- Men Solen A / S er ikke kun et aktieselskab.

Det er også en græsrodsforening.

Som forening er Solen A / S kendetegnet ved at have en idealistisk målsætning med sunde, økologiske

og sociale idealer.

Idealer som skal sikre produkter af optimal kvalitet med en minimal miljøbelastning.

Idealer som er med til at skabe en forening med aktive medlemmer, der giver inspiration og ideer t i l design af selskabets fremtidige aktiviteter.

En forening med en idealistisk praksis, som er med t i l at skabe økologisk byggeri og lokale netværk.

En rigtig snakkesalig græsrodsforening, som de fleste kender dem.

Solen A / S er en forening, der holder selskab - eller måske et selskab i forening.

Et foreningsselskab.

Her er alle velkomne; investorer og økologer, personer og organisatio-

ner, samt brugere og andre interesserede.

Bedst er det selvfølgelig med de aktive, som gerne v i l medvirke personLigt til at skabe en holdbar fremtid, men alle som ønsker at være med til at aktivere fremtiden igennem en investering i aktier er velkommen.

En aktie lyder på 1000 kr. og den sælges til kurs 103. Det v i l sige at hver aktie koster 1030 kr. De 30 kr. bruges til administration i forbindelse med aktietegning og stiftelse.

I maj måned v i l selskabet blive stiftet (kræver 500.000 kr., som der allerede nu er tilsagn om) og der v i l herefter blive foretaget en yderligere aktieemission for at rejse den resterende kapital.

Når finansieringen er på plads (eventuelt kombineret med lidt lån og tilskud) v i l der blive opført et økologisk erhvervscenter i den Økologiske Landsby i Torup.

Her ligger i forvejen butikken Taraxacum (som har Nordsjællands største udvalg af økologiske varer).

Butikken er blevet for lille - eller også er omsætningen blevet for stor - til at salget kan rummes i det hyggelige bjælkehus. Taraxacum v i l derfor skifte lokaler og genopstå under Solen A / S .

Sammen med butikken, v i l der blive indrettet en økologisk café i et spændende rum af naturmaterialer.

Det sker dels efter pres fra lokalbefolkningen, men også som en konsekvens af de mange besøgende som kommer til området. I cafeen v i l der blive disket op med lækre produkter til turisterne og de lokale.

indehaversken af Taraxacum har selv en praksis med irisanalyse og f y t o terapi (Behandling med urteekstrakter).

Ovenover alting - men stadig under Solen - indrettes kontor- og mediefaciliteter, som bl.a. skal huse kursusvirksomheden Exitus, der sammen med andre kursusarrangører g i ver seancer i Struktureret Mødeteknik og virtuel organisationsopbygning.

Alt i alt et spændende socialøkologisk erhvervscenter, som tilbyder produkter af en høj kvalitet indenfor vidt forskellige områder.

Projektet v i l få til huse i en 300 m2 stor erhvervsbygning, som skal ligge i den økologiske landsby i Torup. Bygningen opføres i økologiske materialer, i det omfang det er muligt.

I landsbyen er der nu igennem 11 år blevet opført utraditionelle boliger i materialer omfattende ler, halm, hør, uld, papir, sten, muslingeskaller, træ, kalk, blod, ubrændte mursten o.a.

De første begyndelsesvanskeligheder er overstået og samfundet er blevet til et velfungerende og attraktivt sted at bo. Her er nærmiljø, høj grad af selvforvaltning og alligevel plads til at være individuelle beboere i private huse. Folk står i kø for at købe grunde på stedet. Frem for alt har vi høstet en masse erfaringer og praktisk viden, omkring byggeri og organisering.

Erfaringer som vi kan bruge i Solen A / S når vi skal organisere selskabet og når vi skal opføre huset.

I den anden ende af huset bliver der etableret en lille brødfabrik, som skal producere det berømte langtidsbagte sorte rugbrød (bl.a. kendt fra Indkøberen og Grøntsagen på Christiania) - sammen med andre brødtyper og friske produkter til caféen.

Men vi har også set at butikken er bæredygtig og at beboerne/kunderne elsker det langtidsbagte rugbrød, som de har haft lejlighed til at prøvesmage igennem en årrække.

Endelig kan vi se at der er et nærmest uimodståeligt behov for en café.

Mod syd skabes et smukt og praktisk klinikrum, hvor behandlere kan leje sig ind for at praktisere indenfor netop deres område. Der er i f o r v e jen en del behandlere i området og

Kombinationen af butik, (brød)fabrik, café, klinik og kursus er på en gang en alsidig og alligevel en grundlæggende kombination for mange mindre landsbysamfund.

En kombination, som hvis den f y l des rigtigt ud, kan give flere lokale arbejdspladser og frem for alt et nærmere miljø.

På den måde håber vi på at skabe en grundlæggende reproducerbar model, som etableres i andre lokalområder under hensyntagen til de første erfaringer og de aktuelle betingelser. Solen A / S v i l gerne udvide og brede sig ud over landet. I al beskedenhed er det selskabets mål at blive landsdækkende og hurtigt voksende.

I begyndelsen vil foreningsselskabet komme til at eje grund og bygning.

Det er det sikreste fordi kapitalen bindes i fast ejendom og forrentningen tilflyder selskabet i form af lejeindtægter fra de omtalte erhvervsaktiviteter.

På længere sigt er der naturligvis ikke noget i vejen for at investere direkte i erhvervsaktiviteter her eller andre steder - blot ønsker vi at give selskabet en sikker start.

Så hvis du v i l være med til at starte et grønt aktieselskab? Så har du chancen n u !

A k t i e s e l s k a b e t har s o m sit f o r m å l at: igangsætte og investere i socialøkologiske produktioner med henblik på at give økonomisk afkast til aktionærerne samt på at udvide aktieselskabets aktiviteter Planen er: - at stifte aktieselskabet Solen A / S (maj 2001) - at købe erhvervsparcel i Den Økologiske Landsby (maj 2001) - at starte opførelsen af et socialøkologiske erhvervscenter (se tegning) (august 2001) - at udleje dette til Elisabeth Landrup, Taraxacum og Leif Hierwagen, Exitus med henblik på realisering af vedlagte forretningsidé, (december 2001) - at starte andre projekter. (2003-4) Grundens og husets værdistigninger tilfalder aktionærerne i form af kurstigninger.

En del af overskuddet fra lejeind-

tægterne tilfalder aktionærerne, mens en anden del anvendes - eller henlægges til nye investeringer.

Aktierne er frit omsættelige - eventuelt med forkøbsret for aktionærer - og som bevis på investeringen udstedes et smukt designet aktiebrev pålydende det købte antal aktier å 1000 kr.

Det første informations- og udviklingsmøde blev afholdt d. 16. Marts i Torup landsbycenter. Her blev projektet fremlagt og diskuteret og der blev arbejdet i grupper omkring realiseringen.

Et af de kritiske spørgsmål der blev rejst var, hvad det værste, der kan ske er, - hvis selskabet fx går konkurs. Her gjorde revisor Frank Feilskov fra Nejstgaard & Vetlov det klart at aktionærerne ikke kan miste mere end det, de har købt aktier for, ligesom det blev klart, at det næppe er sandsynligt at selskabet mister sine værdier, fordi det netop ejer hus og grund.

I øvrigt var der fuld opbakning til projektet og der blev udviklet mange realistiske og konstruktive forslag til hvordan aktieselskabet kan få den bedste start. Der blev desuden nedsat en gruppe til at stå for stiftelsen af aktieselskabet.

D. 11:37 var der 50 personer, som havde tegnet sig for 250.000 kr.

- Men frem for alt håber vi på, at du v i l gå med i projektet ved at tegne aktier i Solen A / S (under stiftelse).

Du kan kontakte os på:

gifter i forbindelse med stiftelsen.

Hver aktie koster altså 1030 kr. Hvis det mod forventning ikke lykkes at stifte aktieselskabet v i l du få pengene retur minus de 30 kr. pr. aktie.

Hvis du har lyst til at høre mere eller til at se, hvor det kommer til at foregå, så er du velkommen til at kontakte os

Elisabeth Landrup og Leif Hierwagen Solen Solen 3 3390 Hundested solen@mail.dk eller simpelthen indbetale beløbet på aktieselskabets konto 84011030461 i Merkur Bank.

Hver aktie lyder på 1000 kr. og sælges til kurs 103. De 3 % går til ud-

eller til at besøge den økologiske butik Taraxacum som er en af de virksomheder der skal flytte ind i den nye bygning.

Sættedammen Af Susan Bærentsen

-

et

socialt fællesskab

D

a Sættedammen for fire år siden havde 25 års jubilæum, havde Politiken en artikel med overskriften "Sættedammen, verdens første bofællesskab". Det var, og er vi selvfølgelig lidt stolte af, og også af, at Sættedammen sammen med Skråplanet i Værløse, der side om side med os kæmper om en førsteplads i rækken af bofællesskaber, var dem, der eksporterede ideen til USA, hvor bofællesskaber i dag skyder op som paddehatte. (Jeg skal

med god plads

ste af os har brug for kontinuitet og traditioner i vores liv, og at kollektivet var for ustabilt til at opfylde disse behov. Så definitionen på et bofællesskab, set fra Sættedammen, er nok blevet, at det er et sted hvor tætte familiebånd kan trives og flyde sammen med nabofællesskab og venskab og hvor alle tre samværsformer samtidigt udvikler og påvirker hinanden. Og som initiativtagerne t i l dammen fortæller, var det en kronik i Politiken i 1967 af Bodil Grå med overskriften "Børn skal have 100 forældre", der gav visionerne

lige for god ordens skyld nævne, at undertegnede kun har boet i dammen i 10 år.)

næring, og en målsætning for dammen. Overskriften blev en målsætning for Sættedammen, fordi den illustrerer, at der var, og stadig er, et behov for en hverdag, hvor et samvær der på én gang er mere forpligtende og mindre snævert end kernefamilien, kan trives.

Men bortset f r a det, hvad har v i så at v æ r e s t o l t e a f ?

Bofællesskabstanken opstod ud af 60érnes kollektive livsformer, og var v e l et eksempel på, at selv om den traditionelle kernefamilie var ved at ændre sig, - med husmoderen som ansvarlig for familiens trivsel, så var der alligevel nogle værdier i den nære hverdag, som man ø n skede at holde fast i og videreudvikle i et fællesskab med andre.

Måske i en erkendelse af, at de fle-

Som de fleste medlemmer af LØS v i l vide, så er det sjældent let at være pioner, for man undgår ikke at prikke t i l andres holdninger og livsopfattelser. Og derfor var det en drøj proces at få skabt og bygget Sættedammen. Man kan sige, at den målsætning der bar engagement dengang, er blevet realiseret i det sociale fællesskab, der eksisterer i dag, og der er blevet værnet om den på imponerende vis ikke kun ved at tale om det, men også i handling.

Et lille konkret eksempel er Sættedammens nyhedsbrev, der er udkommet i alle årene hver 14. dag.

A t tage en b e s l u t n i n g På siden vises en skitse over Sættedammens organisatoriske struktur.

Kollektivforeningen, også kaldet SOPHUS, er rammen om det sociale liv, og det er den, der sørger for, at alle v i andre får praktiske og sjove opgaver i forbindelse med traditioner o.lign. Disse opgaver løses som regel i hver smågruppe, hvoraf der er 8, og som består af 8-9 personer.

Herunder også rengøring af fælleshuset.

Fællesmødet og smågrupperne er det synlige omdrejningspunkt. Alle beboere, børn som voksne er med i en smågruppe, hvis funktion først og fremmest er at diskutere dagsorden for det kommende fællesmøde.

Hvert år bliver der lavet nye smågrupper. Men vigtigt er det også, at møderne holdes på skift hos hinanden, hvor der så selvfølgelig ikke kun bliver snakket dagsorden.

Fællesmøde holdes en gang om måneden. Her diskuteres stort og småt og selv små pengebevillinger skal vedtages her. For små, er der nogen der synes. Pengene kommer fra fælleskassen, som man betaler til efter " b e h o v " , eller efter frivillighedens princip.

De mange "udvalg" viser, at man meget nemt kan dyrke sine fritidsinteresser sammen med andre.

O m g i v e l s e r n e ude og i n d e Det er en floskel, men i Sættedammen oplever vi dagligt, hvor rigtigt det er, at de fysiske rammer er meget bestemmende for vores daglige trivsel og for mulighederne for at der opstår uforpligtende og tilfældigt samvær.

Sættedammens ligger på en grund, der næsten er en trekant. Omgivet af Hillerød golfklub på den ene side,

en lille sø, som vi er opkaldt efter på den anden, en lille vej kun med lokal trafik på den tredje side. Husene ligger i to rækker med et stort fællesareal i midten, en boldbane, hønsehus og køkkenhaver, der omkranser bebyggelsen. I husrækken ud mod golfbanen ligger vores fælleshus, hvor der også er plads til at fællespisningen kan foregå udendørs Dermed skaber vore fysiske omgivelser både tryghed og åbenhed i bebyggelsen på en gang.

Hvert hus har små åbne private haver på begge sider, der næsten ubemærket glider over i hinanden, så det kun er små børn på besøg, der har svært ved at se, hvor naboens have begynder og holder op.

Beboerne og deres huse I dag bor vi ca. 60 voksne med et lille overtal af kvinder og 22 børn, Ca. 3/4 af beboerne har boet i Sættedammen fra starten. I dag nyder vi godt af, at husene - nok tilfældigt - blev tegnet så heldigt, at det har være muligt at dele de ret store huse. Det betyder, at mindre familier og delte familier kan blive boende i Sættedammen. De 27 oprindeLige huse er på ca. 185 m2, men 12 er i dag delt, så der bor to familier i hvert hus. Udefra ligner husene hinanden, men indenfor er de fleste forskellige, fordi vægge er brudt ned eller flyttet alt efter behov.

Fællesmad Der bliver serveret fællesmad alle ugens dage, på nær fredag og lørdag. Middagen består at to retter, og de skiftende kokkes indsats har det med - på forunderlig vis - at komme på niveau med hinanden. Så kvaliteten og variationen er til at stole på. Tirsdag er fast vegetardag og torsdag er fast fiskedag.

Hvert år i august opslås en kalender for de kommende år 10 måneder. I løbet af ca. 14 dage skriver man sig på ud for de ugedage, man v i l spise med. Samtidig tegner man sig for den bestemte dag man selv v i l lave mad. Mandagsholdet kommer så til at består af den der har skrevet sig på mandage. Hvis holdet består af 27 voksne, skal hver person lave man hver 27. mandag. Den/de ansvarlige for dagens madlavning afholder selv alle udgifter. T i l gengæld kan vedkommende så spise med på de andre mandage uden at skulle betale for det. Når alle 27 har lavet mad, er runden slut, og man b e g y n der forfra. Så godt som alle spiser med mindst en gang om ugen. Man kan have brug for en time-out i et stykke tid. Mange spiser to dage, og nogle få spiser i fælleshuset tre dage o m u g e n .

Plads t i l n y t - t i d t i l n y t ?

Når nu vi er så mange gode kræfter, så skulle man også mene, at vi kan realisere nogle af de mange gode ideer og tanker, der undervejs kom-

mer frem om Sættedammens fremtidige udvikling. Men ting tager tid, og forandring og fornyelse er ikke kun et spørgsmål om god vilje.

Det sociale miljø og de festlige traditioner, dem har vi styr på. Og det var vel også disse værdier Sættedammen byggede på fra starten. Men nye værdier er kommet til i fællesskaber, der ligner vores, som f.eks. miljøhensyn og økologi. Og derfor er det også naturligt, at nogle af beboerne, især yngre og tilflyttere, kommer med ideer på omdrejningshøjde med dagens pionerer, når det gælder vores miljø. Og Sættedammen v i l gerne være med her også.

Men vi tager et sikkert tilløb inden.

Et aktuelt eksempel er forslaget om et nyt vaskeri, hvor vi renser vandet med planter, recirkulerer det og bruger det samme vand igen og igen.

Sådanne vaskerier er stadig på forsøgsplanet. Derfor er der forståeligt nok en vis skepsis og mange spørgsmål, der skal besvares inden der eventuelt kan blive et flertal for ideen. Men vores vandgruppe arbejder optimistisk videre med at opsøge viden og finde gode eksempler.

Fornyelsen og forandringen bliver til i folks frie tid, og den har mange i Sættedammen også for lidt af. Så det gælder tit om at finde den acceptable fællesnævner, der kan bære det nye igennem, samtidig med at der er plads til noget af det, der var før, og det der skal komme efter.

Nyudgivelser Eurotopia - D i r e c t o r y of I n t e n t i o nal C o m m u n i t i e s and Ecovillages in Europe Denne omfattende fortegnelse, der hidtil kun har kunnet fås på tysk, foreligger nu i en revideret og opdateret engelsk oversættelse.

Bogen inkluderer: -artikler om at leve i fællesskab -en liste over 336 intentionelle fællesskaber, heraf 40 økolandsbyer i 23 europæiske lande, inklusive detaljeret information og beskrivelse.

Ecovillage L i v i n g er en flot nyudgivelse fra Global Ecovillage Network (GEN) - et blad på 55 sider om uddannelse, undervisning og nyheder i økosamfund verden rundt. Der er artikler med eksempler på hvordan uddannelse og undervisning er " i n d b y g g e t " i fællesskaber, interview med bl.a. Patch Adams, Will Keepin og Helena Norberg-Hodge, samt 4 sider med

-en beskrivelse af 24 netværk, i n klusive adresser på deres medlemmer.

-17 kort -et kapitel med nyttige adresser -en liste med anbefalet litteratur -et detaljeret index -415 sider Bogen kan købes gennem LØS sekretariatet og koster 180 kr.

adresser og besøgsmuligheder med angivelse af, om de udbyder uddannelser, seminarer, retreat, turisme eller modtager folk mod at de deltager i arbejdet.

Bladet kan købes gennem LØS sekretariatet og koster 20 kr. + porto.

Samfundets udviklingsafdeling - Bæredygtig u d v i k l i n g g e n n e m e k s p e r i m e n t e r .

lingsafdeling.

Bogen indeholder bidrag af: Erik Christensen, Jens Christensen, Troels Dilling-Hansen, Ulla Eikardt, Tore Jacob Hegland, Claus Heinberg, LØS er bidragyder t i l denne nye bog om økologiske eksperimentalzoner/ Frede Hvelplund, frizoner. Forfattere fra forskellige Jan Holm forskermiljøer har analyseret og Ingemann, videreudviklet frizone-idéen.

Klaus Lindegaard, Henrik Lund og Hanne W. Tanvig.

Idéen om økologiske eksperimentalzoner/frizoner udspringer af de seneste årtiers tiltagende erkendelse af, at et samfund som det danske nødvendigvis må indrettes således, at det befordrer bæredygtighed.

Bæredygtig udvikling kræver grundlæggende forandringer. For at frembringe erfaring med og viden om sådanne forandringer, er der fremsat en idé om økologiske eksperimentalzoner/frizoner som samfundets udvik-

Samfundets Udviklingsafdeling er på 275 sider og koster 195 kr. Den kan købes hos LØS, hos Aalborg Universitetsforlag eller hos landets boghandlere.

"Enhver fremtidsorienteret virksomhed har en udviklingsafdeling."

Nyt byøkologisk boligområde i Ringkøbing Af Henning Jensen, arkitekt MAA, Arkitektfirmaet Bahl Gl. Skole

Overvejer du at flytte t i l Vestjylland? V i l du bo sammen med andre, som også tænker i byøkologiske tankebaner? Så er muligheden der nu.

Ringkøbing Kommune sætter nu en række grunde t i l salg inden for et nyt boligområde, som i henhold til lokalplanen for området, skal bebygges efter byøkologiske principper.

Salget starter formentlig i midten af februar måned 2001, men det v i l man kunne høre nærmere om ved at henvende sig til Ringkøbing Kommune, Teknisk Forvaltning, Bente Junker på tlf. 99 75 99 75. Inden grundene bliver sat til salg v i l der i Rådhusets forhal blive vist en byøkologisk udstilling t i l inspiration for dem, som går i byggetanker. U d stillingen v i l kunne ses i perioden 15.-28. januar 2001.

Boligområdet Boligområdet er et blandet boligområde, som ligger ved landsbyen Rindum, der nu mere eller mindre er vokset sammen med Ringkøbing by.

Boligområdet består af 4 mindre områder til individuelt byggeri, 2 til en tæt-lav bebyggelse og et område t i l etage-byggeri udført som punkthuse.

Kommunen gik i oktober måned i gang med at bygge-modne 2 af o m råderne. I det ene område er der mulighed for at opføre i alt 14 boliger, som åben, lav bebyggelse.

Lokalplanen Da v i som konsulent for Ringkøbing Kommune fik opgaven overdraget var udgangspunktet: lav en lokalplan for et nyt område på ca. 22 ha.

I området var der en række kulturhistoriske spor, som v i anbefa-

lede indarbejdet i planen, bl.a. dele af en tidligere pansergrav fra 2. verdenskrig, resterne af et tidligere jernbaneterræn og et kik t i l Rindum Kirke. Da der var tale om et i Ringkøbing måle-stok stort område, som skulle anlægges og bebygges, anbefalede v i , at området blev "fremtidssikret" ved at udforme lokalplanen efter byøkologiske principper.

Regnvand Vi har i planen forsøgt i så stor udstrækning som muligt at bruge og indarbejde de allerede eksisterende anlæg i området. Der er således lagt op til eksempelvis at en eksisterende markvej skal indgå i den fremtidige vejadgang t i l et af boligområderne. At grøfter i området bevares og indgår i en samlet "blå" plan for området, hvor overfladevand opsamles og genanvendes eller ledes v i -

dere t i l den tidligere pansergrav, der åbnes og anvendes som kanal med forbindelse t i l et regnvands-bassin.

Dette tænkes udformet, så det kan indgå som en del af et rekreativt element i området. Lokalplanens udformning bygger på, at tagvand og overfladevand bort-ledes t i l størst mulig genanvendelse, og at regnvands-opsamlingen udformes som synlige landskabselementer. A f hensyn t i l grundvandet v i l det blive forbudt at vaske bil uden for de 2 udlagte områder t i l bilvaskepladser.

Bilvask v i l ske ved genanvendelse af renset regnvand og i tilknytning til bilvaskepladserne, vil der indrettes pladser til opsamling af kildesorteret affald.

Fælleshus Det sociale element er forsøgt indarbejdet i lokalplanen ved en opdeling i overskuelige bz-områder, som det er muligt for den enkelte at relatere sig t i l . Endvidere er der skabt mulighed for indretning af et fælleshus t i l brug som beboerhus og/eller til indretning af hjemmearbejdspladsfællesskab for edb-baserede og administrative erhvervstyper. Fælleshuset v i l eventuelt kunne udformes som et demonstrationshus opført efter byøkologiske principper og med udstilling af økologiske virke-midler t i l inspiration for den øvrige bebyggelse.

Boligbebyggelse I de udlagte områder t i l åben, lav boligbebyggelse er der Lagt op t i l at bebyggelsen inden for de enkelte områder skal virke indbyrdes harmoniske - eksempelvis i kraft af valg af samme facade og/eller tagmaterialer (mursten eller træ, tagpap, græstørv, strå, træspån eller tegl) samme taghældning eller lignende.

Inden for områderne t i l tæt, Lav boligbebyggelse er det ønskeligt at den enkelte boliggruppe virker harmonisk. Man kan således forestille sig, at der i et område opføres bebyggelse som kædehuse, i et andet som gårdhuse og i et tredje som klyngebebyggelse udformet eksempelvis som 3 eller 4 længet gårdbebyggelse.

Materialer Der skal anvendes materialer, hvis samlede miljøbelastning er lav. Belastningen vil blive vurderet på energi- og ressourceforbrug t i l produktion og transport samt materialernes holdbarhed, anvendelse og mulighed for genbrug. Døre, vinduer og facadebeklædninger skal udføres i t r æ eller andre naturlige produkter, som opfylder planens målsætning om bæredygtighed. Træ skal behandles med trætjære, linolie e l . lign. og efterbehandles med linolie, linoliebaserede malingsprodukter eller andre bæredygtige produkter.

Døre, vinduer og facadebeklædninger kan endvidere udføres i træsorter som thuja, lærk, cedertræ og lignende selvimprægnerende træsorter. Såfremt dør-, vindues- og facadepartier indgår som et væsentligt bæredygtigt element i bebyggelsen vil det dog tillades at disse udføres i andet materiale end t r æ - dog ikke i plasticmateriale.

(f.eks. brobelægning eller græsarmeringssten), der gør det muligt at nedsive overfladevand fra vejarealerne, eller med fast belægning såfremt der samtidig etableres grøfter eller render langs vej-arealet t i l opsamling og bort-ledning af v e jvandet. Boligvejene samt indkørsler må kun befæstes med grus, stenmel, belægningssten, græsarmeringssten, pigsten eller anden fast belægning efter nærmere godkendelse. Tilsvarende er der bestemmelser for stier og parkeringsarealer i området. Hovedstier og interne stier skal anLægges i materialer med en fast kørevenlig over-flade, såvel for cyklister som kørestolsbrugere. Stierne må kun befæstes med stenmel, belægningssten eller anden fast belægning efter nærmere godkendelse.

Energiformer Bebyggelsen inden for området tillades opvarmet med alternative energiformer, såsom sol- og/eller jordvarme. Solfangere og solcelleanlæg skal indpasses i bygningens arkitektur og om muligt indbygges i bygningskonstruktionen.

Ved placering og udformning af bebyggelse skal det tilstræbes, at bygningshøjder og afstande t i l anden bebyggelse og beplantningsbælter ikke unødigt begrænser mulighed for udnyttelse af passiv solvarme.

Beplantning Hegning og beplantning skal udføres så den skaber læ for såvel bebyggelsen som bebyggelsens opholdsarealer og således, at den ikke unødigt begrænser mulighed for udnyttelse af passiv solvarme. Offentlige grønne områder skal tilstræbes drevet ud fra bæredygtige principper.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at Byrådet ikke i kraft af denne plan kan kræve, at den enkelte bygherre og grundejer inden for lokalplanområdet bygger, anlægger og driver den enkelte ejendom efter bæredygtige principper ud over hvad planen foreskriver, men Byrådet v i l dog appellere t i l og eventuelt i forbindelse med jordhandel foreskrive, hvordan man ønsker planens intentioner ført ud i livet.

Belægning Generelt gælder det inden for lokalplanområdet, at faste overflader søges minimeret - dels for at mindske ressource-forbruget, dels for at skabe mulighed for at regnvand kan nedsives. De gennemgående veje skal derfor kun anlægges i en bredde af 6 m og interne boligveje i en bredde af 5 m. Nye veje skal indpasses i landskabet så større terræn-reguleringer så vidt muligt undgås. Dette ud fra en bæredygtig betragtning om at minimere energiforbruget t i l jordarbejder. Kommuneveje skal enten anlægges i materialer med en åben og porøs overflade

Parkeringsarealer må kun befæstes med grus, stenmel, belægningssten, græsarmeringssten, pigsten eller anden fast belægning efter nærmere godkendelse.

Vil du vide mere om planen er du meget velkommen til at kontakte mig på adressen Arkitektfirmaet Bahl Gl. Skole, Sønderbyvej 51, 6855 Outrup, tlf. 75 25 13 00.

Økologisk

Byggemarked

Det Grønne Hus i Vrads er et tømrerog snedkerfirma med speciale i økologisk byggeri. Byggefirmaet startede op i 1997. Vi opfører træhuse efter enkle og økologiske principper, på bæredygtig vis og fremstiller møbler, køkkener mm. Konceptet er "det personlige hus", som udvikles i tæt samarbejde med kunden. Kunden henter inspiration i de forskellige huse som vi har bygget, samt i bøger om økologisk byggeri.

Tanken er at udbudet af varer i Byggemarkedet v i l ændre sig i takt med udviklingen og efterspørgslen.

Projektet er støttet af Den Grønne Jobpulje i en 2 årig periode.

Peter Sørensen har efter sin uddannelse som møbelsnedker i Tyskland, taget en efteruddannelse indenfor

i Vrads økologisk byggeri. Han v i l gerne købe dansk, men skønner, at man i Tyskland er 5-8 år Længere fremme end Danmark, hvad angår udvikling og produktion af økologiske byggematerialer. Mange af produkterne kommer fra Tyskland, hvilket er stik mod økologiske principper om at fragte varer over lange afstande.

Men dette er vilkårene lige n u !

Siden sommeren 2000 har vi arbejdet på at åbne vores Økologiske Byggemarked. Den 7. april 2001 indviede vi byggemarkedet, hvor v i tilbyder forbrugsvenlige naturprodukter som: lasur-, kasein- og silikatmaling, t r æ - og metalbeskyttelse, grund- og dækmaling, olieprodukter, rengørings- og plejemidler, gulvbelægninger, isolering, komposttoiletter, regnvand-søjler, trælegetøj og bøger.

Vi henvender os til håndværkere og selv- og medbyggere med økologisk interesse.

Debatmøder om regeringens oplæg til en national bæredygtighedsstrategi Danmark har forpligtet sig t i l at lave en national strategi mod en bæredygtig udvikling - en national Agenda 21 plan. I den forbindelse har regeringen udsendt et oplæg t i l en sådan skrivelse (elektronisk version kan fås på www.mst.dk, hvor man også kan deltage i debatten), som de har kaldt "Udvikling med omtanke fælles ansvar" Forslaget er sendt i høring og regeringen ønsker svar tilbage allerede 1 maj, således at den endelige strategi kan offentliggøres 5 j u n i 2001 og medbringes t i l Sydafrika i 2002.

Denne strategi eller handlingsplan v i l derfor få afgørende indflydelse på hvordan Danmark - dine børns Danmark - bevæger sig i retning

af bæredygtighed.

Derfor har 80 organisationer og kommuner mv. underskrevet den af Øko-net ( w w w . o k o - n e t . d k ) u d arbejdede Danmarksdeklaration.

Og derfor er LØS i færd med at arrangere 7 debatmøder rundt o m kring i danske økosamfund. Her v i l v i trække tråde fra de lokale økosamfunds bæredygtighedstiltag op t i l det nationale. Kort sagt: Hvad bør en national bæredygtighedsstrategi indeholde, hvis vi tager udgangspunkt i det lokale? Hvilke erfaringer har vi fra økosamfundene, som kan og bør indbygges i den nationale plan? Vi v i l invitere en person fra det aktuelle økosamfund, samt t o politikere t i l at holde oplæg t i l inspiration for de-

batten. Resultatet af de debatter vi når inden høringsfristen, v i l blive tilsendt regeringen som bidrag. Møderne arrangeres som café møder.

Der er indtil nu (2/4-2001) arrangeret følgende møder: D. 19 april kl. 19-22 i Hertha Levefællesskab, Landsbyvænget 14, Herskind, 8464 Galten.

D. 23 april kl. 19-22.30 i Økosamfundet Dyssekilde, Hågendrupvej 6, Torup, 3390 Hundested.

D. 22 maj kl. 19-22.30 på Fjordvang, T h y , Skyumvej 101, 7752 Snedsted.

De øvrige kurser v i l løbende blive annonceret på vor hjemmeside: www.gaia.org/losdanish

GEN's Internationale kontor forlader Danmark Af Karen Svensson Referat fra GEN's bestyrelsesmøde i Sirius februar 2001 GEN holdt et historisk bestyrelsesmøde i Februar 2001 i fællesskabet: Sirius (Massachussetts, USA). I 1999 meddelte Gaia Trust, GEN's hidtil centrale donor, at deres støtte t i l netværket gradvist ville blive reduceret over de næste år, med start i J u n i 2001. På mødet i Sirius i år blev GEN bestyrelsen derfor nødt til at se på omstrukturering med hensyn til optimal brug af ressourcerne, og at planlægge GEN's fremtid med hensyn til at inddrage nye partnere og sponsorer. Et af de vigtigste spørgsmål var beslutningen om placering af det internationale sekretariat- eller om man ville nedlægge det og fordele opgaverne.

Mødets forløb var inspirerende og intenst: forandring betyder usikkerhed og udfordring, såvel som nye muligheder, og processen var en øvelse i at lade forløbet gå sin gang. I denne forbindelse var tilstedeværelsen af to erfarne konfliktløsere en stor velsignelse. Bea Briggs, fra Huehuecoyotl Ecovillage i Mexico, forankrede vores brainstorm og følgende beslutningstagelse på elegant og meget følsom vis. Hun blev med j æ v n e mellemrum assisteret af Laird Schaub, formand for FIC (The Fellowship for Intentional Communities, USA), som arbejdede af interesse for GEN og med henblik på at etablere et muligt

fremtidigt samarbejde mellem de to netværk. Selv om vi fik lidt hyggetid med Sirius beboere og i Amherst, den nærliggende by, var vi isolerede i vores mødelokale midt i et snelandskab som var både indbydende og "forbydende". Synet af så megen sne var lyst og opløftende. Men u n der overfladen lå et tykt lag is, som gjorde ethvert forsøg at gå en tur eller køre t i l en større prøvelse. Vi boede og arbejdede derfor i t æ t samvær, og det kan også have været en af grundene t i l , at så meget blev nået på få dage.

Bestyrelsesmødet mundede ud i nogle store omvæltninger for GEN: Det Internationale Sekretariat blev opløst, og i stedet for blev de internationale koordinerende funktioner delt op på de tre regionale sekretariater. Budgettet for det forhenværende Internationale Sekretariat blev således også delt ud på de tre regionale sekretariater. Fra J u n i 2001 v i l GEN Oceania/Asia vil påtage sig at koordinere overordnede program funktioner (Living & Learning Centers og lignende projekter); og -GEN Americas v i l samle kræfterne omkring international "fundraising" og "fundearning" aktiviteter.

GEN Europe stå for koordineringen af international kommunikation og netværksarbejde med bl. a. andre NGO'er;

Ovenstående er hovedtrækkene af overenskomsten. I Danmark fortsætter Hildur Jackson og Karen Svensson med deres arbejde med Internet siderne og med internationalt kommunikationsmateriale. Rolf Jackson står stadig for det tekniske arbejde med "sitebuilder". Lucilla Borio og Agnieszka Komoch (forkvinde for GEN Europa) kommer på besøg t i l maj, hvor v i skal diskutere fremtiden. Ved den lejlighed håber v i også, at de træffer LØS bestyrelse/sekretariatet, så at vi kan videreudvikle et t æ t samarbejde med GEN Europe. De kommende år v i l afprøve GEN's styrke, og vise hvad fremtiden indebærer for vores netværk. Det v i l kræves fokus og samarbejde mere end nogensinde før. Der ligger meget potentiale i det, som allerede er opnået. Nu er det tid for GEN at vokse ud af det første formningsstadie, tage ansvar for dets overlevelse, og inspirere verden omkring os t i l at støtte og udvikle bevægelsen mod en bæredygtig fremtid.

Om Sirius: Sirius ligger i Shutesbury, Massachussets (USA), og startede for 15 år siden. Der bor på nuværende tidspunkt ca. 25 mennesker i fællesskabet. Husene i Sirius ligger ikke t æ t sammen, men spredt over nogle hundrede meters radius. Der er et fælleshus, nogle privatboliger delt op i lejligheder, og et helsecenter med undervisningslokaler.

Fællesskabet tager imod gæster 10 måneder om året, og der bliver holdt kurser og konferencer på stedet.

Gæster bor i fælleshuset, som er bygget omkring et stort cirkelformet rum. Der er et køkken hvor der ude-

lukkende laves vegetarmad, og alkoho er forbudt på stedet. Det første weekend om måneden er arbejdsweekend, hvor gæster kan komme og hjælpe med at bygge, luge og lign., De betaler kun for deres mad. Der er åbent hus to weekender om måneden.

Invitation til GEN-Europe generalforsamling for medlemmer (økosamfundssamling) samt Den internationale Økosamfunds Festival

Beslutningstagelsesprocessen i Sirius er baseret på konsensus. Alle skal være enige før en beslutning kan gennemføres. Medlemmer må acceptere at arbejde sig igennem konflikterne. Medlemmer bruger otte ugentlige timer på arbejde for fællesskabet, betaler kontingent for overhead, og holder møde hver torsdag aften. Folk som er interesserede i at blive medlemmer, forsøge sig med et to ugers ophold, hvorefter de søger om medlemsskab. Hvis alt går godt, bliver de så "exploring members" for en periode af otte uger før at de kan blive optaget.

På sidste års generalforsamling i Spanien besluttedes det at vores næste generalforsamling skulle være endnu mere sjov og kreativ. Derfor inviteres der til de ovenfor nævnte begivenheder i "kreativitetens t e m pel" - en gammel jernbanestation i Polen, som er omdannet til et fællesskab af en gruppe kunstnere og enthusitaster fra Polen.

Ø k o l o g i : Sirius prøver at holde styr på deres "ecological footprint", dvs. hvor meget de giver til miljøet i forhold t i l hvad de t a ger. De har for eksempel målingssystemer for deres energiforbrug.

Bygningerne på stedet er træhuse af ubehandlet træ. De har multtoiletter, solpaneler og mange har ovne t i l opvarmning. Der er en vindmølle som forsyner fællesskabet med elektricitet. Sirius har en smuk økologisk køkkenhave og frugttræer.

Skoler i omegnen sender ofte deres studerende på besøg, hvilket skaber fast indtægt for dem som står for turene.

I dagene fra den 16. til den 19. juli inviteres alle økosamfund til at sende repræsentanter til økosamfundssamling. Generalforsamlingen forløber parallelt med workshops i Lerbyggeri (færdiggørelsen af børnenes legeplads, som byggedes sidste år af det Polske økosamfundsnetværk) samt maskefremstilling.

I dagene fra den 20. til den 22. juli afholdes der international Økosamfunds Festival i samarbejde

med det Polske økosamfundsnetværk. Alle økosamfund inviteres til at præsentere sig med dias, film etc.

Lokale teatergrupper og bands v i l deltage - der v i l blive trommesessioner om aftenen!

Prisen er stadig ukendt, men prisniveauet v i l blive lavt.

Stedet er Wolimierz Station, som er beliggende i sydvest Polen imellem den tyske Görlitz og den polske Jelenia Gora. For 10 år siden blev stedet fundet af en teatergruppe og i dag beboer 25 voksne stedet. I 1995 organiseredes Ecotopia festivaLen her og man er vant t i l at organisere store begivenheder hvert år.

For tilmelding og yderligere information kan ske igennem LØS.

Økologisk Byggemarked 1 VORES BYGGEMARKED TILBYDER VI FOR-BRUGSVENLIGE NATURPRODUKTER, SOM: LASUR-, KASEIN- OG SILIKATMALING, TRÆ- OG METAL-BESKYTTELSE, GRUND- OG DÆKMALING, OLIEPRODUKTER, RENGØRINGS- OG PLEJEMIDLER, GULVBELÆGNINGER, ISOLERING, KOMPOST-TOILETTER, TRÆLEGETØJ, BØGER M.M. T I L B U D I APRIL OG MAJ 2 0 0 1 : 1 s t k . R e g n v a n d - s ø j l e kr. 1 . 6 8 0 , VI FORHANDLER EN SMUK, 2 M. HØJ REGNVAND-SØJLE ( 4 0 0 LITER), FREMSTILLET I POLYETHYLEEN. SØJLEN TILSLUTTES UDVENDIGE TAGNEDLØB.

DET GRØNNE HUS V/PETER SØRENSEN, TORUPVEJ 4, VRADS, 8 6 5 4 BRYRUP TLF. OG FAX: 7 5 7 5 6 6 8 8 DET.GRONNE.HUS@GET2NET.DK/ WWW.DET-GRONNE-HUS.COM ÅBNINGSTIDER ER MANDAG TIL FREDAG FRA KL. 0 9 - 1 2 , SAMT EFTER AFTALE.

Bolig søges Jeg er en mand på 38 år, der har udviklet allergi overfor maling og andre kemiske stoffer.

Derfor søger jeg en bolig med et naturligt islet, f.eks. af lerklinker, sten o.s.v.

Jeg er vegetar og er tilhænger af økologisk landbrug.

Har du løsninger eller idéer så ring eller skriv venligt til Bent C h r i s t e n s e n , Højbygårdsvej 5, 4960 Holeby. T l f 54 60 73 74.

Klods Hans Karavanen - et eventyrligt inspirationstogt Ruten starter i Ålborg d. 21. juli og går langs Limfjorden, gennem Himmerland, over Salling og Mors og slutter i Thy d. 5. august.

Bl.a. besøges d. 31. juli Nordvestjysk Folkecenter (www.folkecenter.dk) og d. 5. august Fjordvang (www.fjordvang-thy.dk) Vær med på hele turen eller enkelte dage.

Priser: Velstillede voksne for hele t u ren: 1500 kr. Pr dag: 100 kr. Voksne

uden penge: hele turen: 1000, pr dag 70 kr. Børn/unge under 18 år: Hele turen: 550 kr., enkelte dage: 35 kr. Børn under 7 år gratis.

Tilmelding snarest og helst inden 1/7 på tlf.:9811 3559, giro 1-691-6684. Hjemmeside: www.klodshanskaravanen.dk Planlægningen af karavanen finansieres via deltagerbetaling, da der ikke er søgt tilskud andetsteds fra.

Grunde til boligforeninger eller bofællesskaber Roskilde Kommune udbyder i bydelen Trekroner (lige op af økobebyggelsen Munksøgård) tre storparceller på tilsammen ca. 17.500 m til brug for opførelse af privat finansieret tæt/lav boligbyggeri.

Det påregnes, at der i alt på arealet kan opføres 40 boliger.

Vi forestiller os, at køberne vil være andelsboligforeninger eller ejerforeninger.

Købstilbud med tilhørende projektforslag, samt en beskrivelse af foreningens eller bofællesskabets formål og organisering skal fremsendes til Roskilde Kommune, Juridisk Sekretariat, Rådhuset, 4000 Roskilde senest den 26. juni 2001.

Vi forbeholder os frit at vælge blandt de indkomne tilbud, eventuelt forkaste dem alle.

Der kan rekvireres salgsmateriale hos Roskilde Kommune, Juridisk Sekretariat, Rådhuset, 4000 Roskilde, eller på telefon 46 33 20 05.

2

Ø k o l o g i s k Bofællesskab Fjordvang, T h y , søger b o f æ l l e r 40 tdr. land, panoramaudsigt over Limfjorden Kur- og kursusejendom 950 m2.

Vil d u / I være med t i l at opbygge/skabe en mini-landsby?

Målet er 25-35 voksne + børn. Helt ekstraordinært må vi bygge boliger og lave liberalt erhverv herude på åben mark.

Vi gør også i permakultur og spiritualitet.

Kur- og f e r i e o p h o l d i uge 27 29 og 32 www.fjordvang-thy.dk Tlf.: 9793 6919

k 2001

a l

e

April-september Kursus på Brobyggerskolen, Norge. Åben for alle på mindst 18 år som vil lære økologi i praksis, øve helhedstænkning, være med i handlingsrettede initiativer... Med antroposofi og økologi som redskaber søger vi at finde en helhedsforståelse. Det centrale tema for den praktiske undervisning vil være med fokus på halm-, ler- og kubbeteknikker. Kontakt for mere information: Brobyggerskolen, Solborg, Jevnaker, 3520 Norge.

Tlf.: 0047 32132480 eller 0047 32133389, fax: 0047 32132020, e-mail:brobygg@start.no 5. maj Barrierer og overvindelse i Økologisk byggeri. Møde kl.

13.30-16.30 på Munksøgård ved Roskilde. Rundvisning på byggeriet og bygherre, arkitekt og entreprenør vil berette om de oprindeligevisioner og give et bud på, hvorfor det færdige byggeri blevanderledes end udgangspunktet.

Hvad har vi lært, og hvad kan vi lære af erfaringerne til nye økologiske byggeprojekter. Arr.: Selskabet for Grøn Teknologi (SGT) i samarbejde med 0VE/SEK. Tilmelding senest 21 april til SGT på tlf.: 3318 4818 eller via www.ida.dk Pris: 100 kr.

15. maj LØS, LØB og DCU afholder boligkonference kl. 10-17 på Byggecentrum i Middelfart. Hvordan ønsker vi den danske boligsektor skal udvikles i det nye årtusinde - i byen, i landsbyen og på landet???. Med udgangspunkt i det stadig mere markante ønske om at fremme bæredygtige løsninger, sætter vi fokus på boligen og inviterer til dialog og samarbejde "på tværs". Nærmere oplysninger: www.vivilbo.dk Tilmelding Dansk Center for Byøkologi, tlf.: 8940 5885, e-mail: am@dcue.dk 19. Maj OVE afholder landsmøde og landsmødetræf med "Energi til husbehov" som tema. Nærmere oplysninger: OVE/SEK tlf. 86760744.

n d e

22. Maj Seminar om Byøkologi i lokalplanlægningen arr. af Dansk Center for Byøkologi og Skov og Landskab. Her rettes fokus mod de muligheder, kommunerne har for at indtænke byøkologi allerede ved planlægningen af et byggeri. Sted: Torvehallerne i Vejle kl. 9.30-16.00 Bindende tilmelding 20 april. Pris 1500 plus moms for medl.a. DCB og Skov og Landskab, 1800 kr. + moms for andre.

Tilmelding: fax 89405884, tlf.: 8940 5885, e-mail: am@dcue.dk www.dcue.dk 13. juni Dansk Center for Byøkologi arrangerer temamøde om træhuse - nye byggemetoder og miljørigtig udvikling.

Træ har fået ny aktualitet. En af årsagerne til, at opførelsen af træhuse og huse beklædt med træ er ekspanderet kraftigt i de seneste år, kan findes i den sundhedsmæssige, økologiske og æstetiske interesse. Målgruppe: Byggeriets- og industriens parter, bygherrer, rådgivere og udførende. Tilmelding senest tirsdag d. 29 maj kl. 12.00 Pris: 600 kr. + moms for medlemmer af DCB, øvrige 850 kr. + moms. Se mere på www.dcue.dk. Tilmelding: Tlf. 89405885, e-mail: am@dcue.dk

14-17 juni Miljøfestival i København langs søerne. Se mere på www.miljoefestival.dk . E-mail info@miljoefestival.dk

r

1-7 juli Det fjerde Internationale fællesskabs møde (International Communiyt Meeting (ICM) i ZEGG, nær Berlin.

"What ist the inner glue that keeps communities together?" For the fourth time representatives of European and international communities, networkers from the communities movement and colleagues from various initiatives will meet together for an exchance of experiences about their work and about the practical aspects of community. Ouestions that are inspiring us include: - Do communities understand themselves as a model for the future? - Is there a communities movement that has this political self-image?

Arrival: 1st July. Start at 1900 with a communal evening meat. Departure: 7th July. Finish c. 1500 Costs: Between 240 and 500 DM (Board and Loging inclusive), according to your own estimation as to what you can afford. Booking: Through ZEGG Reception: +49 33841 595 10 Fax 12 email: empfang@zegg.de Nærmere oplysninger: LØS Sekretariatet.

16-19 juli GEN-Europe generalforsamling for medlemmer (økosamfundssamling) samt Den internationale Økosamfunds Festival. Se mere inde i bladet under GEN-Europe News.

16. juli til 6. aug Ecovillage and Permaculture Design. En uges designkursus fulgt af en sommer workshop i en norsk Camphill økolandsby. Arr. af Brobyggerskolen. Sted: Solborg Camphill Landsby, Norge. Nærmere oplysninger Jan Martin Bang, Brobyggerskolen, Solborg, 3520 3evnaker, Norge. Tlf.: +47 32132480, fax: +47 32132020, e-mail: brobygg@start.no 20.-22. juli International Økosamfunds Festival i samarbejde med det Polske økosamfundsnetværk. Alle kosamfund inviteres til at præsentere sig med dias, film etc. Lokale teatergrupper og bands vil deltage - der vil blive trommesessioner om aftenen!

Prisen er stadig ukendt, men prisniveauet vil blive lavt.

Se mere inde i bladet under GEN-Europe News 21 aug. - 5. aug.

Klodshanskaravane gennem Nordjylland Tag med på inspirationstogt om økologi og bæredygtig praksis. Afgår fra Ålborg d. 21 juli, går gennem Himmerland, over Salling og Mors og slutter i Thy d. 5. august.

Vær med nogle dage eller hele vejen.

Tilmelding/nærmere oplysning: Dorthea Arnfred, tlf.: 9811 3559. Web:www.klodshanskaravanen.dk 6-9. september Femte årlige konference om Landdistrikter arr. af Nordic - Scottish University Network for Rural and Regional Development Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter er vært og arr. vil foregå på Rødding Højskole.

Målgruppen er landdistriktsforskere og folk med særlig interesse for forskning vedr. landdistrikter. Der lægges vægt på præsentation af den nyeste forskning, hvor især mennesker og erhvervsudvikling er i centrum, og på en dialog mellem forskning og brugere.

Deltagergebyr: 2000 kr. (ved tilmelding efter 1. juli dog 2500 kr.) Hertil kommer overnatning incl. morgenmad, som koster 275 kr. pr nat. Max. 50 delt.

Nærmere oplysninger på www.cfu-land.dk

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-net, eco-web, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk

Hvis v i så på verden, som et sted, hvor der kun var en landsby med præcis 100 mennesker ville den se cirka sådan her u d : Der ville være: 57 Asiater 21 Europæer 14 fra den vestlige hemisfære, både nord og s y d 8 Afrikanere 52 ville være kvinder 48 ville være mænd 70 ville være ikke-hvide 30 ville være hvide 70 ville være ikke-kristne 30 ville være kristne 89 ville være heteroseksuelle 11 ville være homoseksuelle 6 mennesker ville have 59% af hele verdens rigdom og alle 6 ville være fra USA 80 ville ikke bo i et hus 70 ville ikke være i stand t i l at læse 1 ville være t æ t på døden; 1 ville være tæt på fødsel 1 ( j a , kun 1) ville have en uddannelse ud over grundskolen 1 ville eje en computer Hvis man ser på vores verden ud fra sådan et kompakt synspunkt, bliver behovet for accept, forståelse og uddannelse pludseligt mere tydeligt.

Lidt mere at tænke på: Hvis du vågnede op i morges, og følte dig mere rask end syg, så er du mere heldig end den million mennesker, som ikke overlever denne uge.

Hvis du aldrig har oplevet faren v e d krig, | rædslen ved tortur eller smerten ved sult, er du foran 500 millioner mennesker verden over.

Hvis du kan gå t i l et kirkemøde uden at frygte terror, arrestation, tortur eller død - så er du bedre stillet end tre milliarder mennesker verden over.

Hvis du har mad i køleskabet, t ø j i skabet, et tag over hovedet og et sted at sove, er du rigere end 75% af denne verden.

Hvis du har penge i banken eller i din pung, og penge t i l at ligge et sted, så hører du tit blandt verdens rigeste 8%.

Hvis du kan læse denne besked, så er du heldigere stillet end over 2 milliarder i denne verden - som slet ikke kan læse.

Arbejd, som om du ikke behøvede penge Elsk som om du aldrig er blevet svigtet Dans, som om ingen ser dig Syng, som om ingen hører dig Lev som om dette er himlen på jord