Løsnet 2 1994 12

Page 1

LØS-NET

LANDSFORENINGEN FOR ØKOSAMFUND MEDLEMSB

CHRISTIANSBORGMØDE INTERNATIONALT KIRKE ARBEJDE I LANDDISTRIKTERNE ØKO MAD TIL STATEN ANDELS ØKOLOGI BØRNESIDE SPISELIGE KRÆMMERHUSE

KOSTER O

n

2

MANGE D e c e m b e R

PENGE 1994


LEDERLØS LØS er en Landsforening for Øko-Samfund. Den har som sådan mindst 4 formål: Det ene er at formidle kontakt imellem de nuværende - ganske få - økosamfund i Danmark, - og det andet er at hjælpe dem, hvor det er muligt. Det tredje er, at oplyse om Økosamfunds-idéen, mens det fjerde er at medvirke til at igangsætte - og hjælpe - nye initiativer rundt omkring i landet. Der er på nuværende tidspunkt kun ganske få økologiske fællesskaber, men de er til gengæld meget forskellige i væsen og udseende, og de har alle nok at se til, for ingen af dem er økologiske på alle områder. Med dannelsen af LØS er økofællesskaberne kommet lidt i familie. Især er foreningen og - ikke mindst - de respektive økosamfund gode til at fortælle om dem selv - til at oplyse om de socialøkologiske livsformer. Folk står faktisk i kø, for at se - og høre om projekterne rundt omkring i landet. Interessen er simpelthen overvældende - artikler, TV-udsendelser, foredrag og rundvisninger om/til vores boliger, os selv og vores livsstil - er dagligdag for økoboerne. Men når nu interessen for såvel økologi som for social livskvalitet er så udbredt og velkendt i hele landet, så kan det undre, - at der ikke er flere økosamfund under udvikling. Den første grund er økonomien: Det er dyrt at etablere sig i lavenergiboliger med vedvarende energikilder, økologiske materialer, landbrug, spildevandsrensning og affaldssortering, samt diverse forsamlings- og fælleshuse, for ikke at tale om planlægning og projektering. Især er det jo dyrt, når kreditforeningerne nægter at belåne investeringer i økologi og socialt fællesskab. Det betyder, at de fleste kun kan låne 50 - 60 % til eget byggeri - og selvfølgelig intet til fællesfasciliteter som rensningsanlæg, vaskeri, forsamlingshus o.s.v. Den anden grund er angsten for det sociale fællesskab: Igennem generationer har vi vænnet os til, at vi selv kan bestemme over vores fritid og privatliv. Vi har vænnet os til kun at være fælles om fritidsinteresser, så udsigten til at skulle indgå i fælles spisning, byggeri, dyrkning, beplantning, planlægning, koordinering, til at blive tæt involveret i andre menneskers handlinger og meninger, kan virke både skræmmende og krævende. Den tredje grund er angsten for at skulle leve op til en økologisk livsstil: Igennem generationer har vi vænnet os til, at vi selv kan bestemme over vores forbrug og over vores produktionsformer. Tanken om at vi skal forbruge mindre og derfor bør forbruge mere i fællesskab, at vi ikke bare skal købe det, vi har råd til, og at vi bør arbejde henimod selvforsyning med økologisk producerede - og forarbejdede produkter - virker både uoverskuelig og besværlig. Der er altså nok at se til for LØS, og da det kræver en bred indsats på en lang række punkter, er det vores fromme juleønske, at så mange som muligt vil slutte op om arbejdet, ved at være aktive i foreningen. God j u l ! Leif Hierwagen


KONTINGENTET 1995 Medlemsskab af Landsforeningen af Økosamfund skal betales senest d. 30 Januar 1995. Fra denne dato vil adresselisten til bladet blive revideret. Se Girokortet andetsteds i bladet, eller ringe til Sekretariatet. Tlf.: 97 93 66 55

L Ø S ' N E T no. 2. December 1994 F o r s i d e n : Cammilla Bandholms J u l e t r æ . Lederløs. v / Leif Hierwagen si 2. Indholdsfortegnelse si 3. NYT FRA BESTYRELSEN: Christiansborg konferencen: K r e d i t g i v n i n g og u d v i k l i n g , v / Klaus Krause si 4. En hilsen fra Troels i D a n b e r g . v / Troels Dilling Hansen si 7. Ref.: K r e d i t i n s t i t u t t e r , miljø og lokalsamfund 26/10 1994. v / Kaj Hansen si 8. Bestyrelsesmødet 7.10. i T o r u p . v / Hamish S t e w a r t si 9. AGENDA 21 - p l a n l æ g n i n g og økosamfund. v / Kaj Hansen si 11. Internationalt kirkearbejde Vrå j u n i 1994. v / Hanne Nordahl Wegge si 12 NYT FRA MEDLEMMER: Andelsøkologi. v / Leif Hierwagen si 17. Krig, økonomi og økologi. v / Niels Bandholm si 20.

Grøn By I n i t i a t i v e t . v / Niels Bandholm Er d e r en ny tid? - hvad kan vi e n e s om i LØS? v / Bent Windeløw Man sku altid bo på l a n d e t . v / Øyvind Beyse ANNONCE: Årsmøde i Ollerup. ØKO-NET. Andelssamfundet i H j o r t s h ø j . v / Kaj Hansen ANDRE ØKO GODTER: S t a t e n g å r f o r e s t med økomad. v / Hanne Nordahl Wegge ANNONCE: Lokal AGENDA 21 Brugsgården, Randers. BØRNESIDEN, ANNONCE: Vært søges til generalforsamlingen i m a r t s ! Bagsiden: FORÅRSKALENDEREN

si 21. si 22. si 23. si 26. si 27. si 28. si 29. si 30. si 3 1 .

Redaktion: Hanne Nordahl Wegge Leif Hierwagen

En h j e r t e l i g tak til Camilla Bandholm for c o m p u t e r t e k n i k og c o m p u t e r t e g n i n g e r og b ø r n e s i d e n , d e r v a r a s s i s t e r e t af Ask L a n d r u p fra Torup med r e b u s s e n . Grete P l e s n e r fra SVANHOLM skal ligeledes h a v e en h j e r t e l i g tak for lånet af h e n d e s vidunderlige nisseillustrationer.


Kreditgivning og udvikling Siden bygge- og boligmarkedet brød sammen omkring 1990, med store prisfald, tab, fallitter og tvangsauktioner til følge, har man set en meget vekslende udlånspolitik fra kreditforeningernes side. At kreditforeningerne i denne situation led enorme tab var i høj grad selvforskyldt, idet de under de foregående års "volumensyge" til tider havde udlånt meget kritikløst. Tabene har betydet, at de i de senere år dels har hævet bidraget til det tredobbelte, dels været meget restriktive i deres udlånspolitik. Desværre har disse restriktioner virket meget tilfældigt, og da man ikke har skiltet med reglerne, er planlægningen af byggerier blevet vanskeliggjort meget. Snart fik ens huse vidt forskellige lån, og senest er postnummeret tilsyneladende afgørende for lånets størrelse. Det sidste har betydet, at landområder føler sig udsultet kreditmæssigt set. På samme måde har folk og institutioner, der bygger eksperimentelt, f. eks. økologisk, haft store vanskeligheder med finansieringen. Dette er baggrunden for, at Landsforeningen for Økosamfund og Økologisk Råd afholdt en konference "Kreditinstitutter, miljø og lokalsamfund" på Christiansborg den 23. september 1994. Banen blev hurtigt kridtet af. Borgmester Poul Møller (V) fra Dronninglund og Kaj Hansen, Andelssamfundet Hjortshøj illustrerede situationen fra låntagernes side. Og bestyrelsesformand Jørgen Nue Møller, Realkredit Danmark kom med den sensationelle oplysning, at realkreditinstitutterne efter overgangen fra kreditforeninger til aktieselskaber ikke længere følte sig som samfundsinstitutioner, men som forretninger. Den afdæmpede reaktion i salen - også fra de tilstedeværende politikeres side - viste, at

alvoren i dette udsagn kun langsomt gik op for tilhørerne. Kreditforeningerne har i mange generationer været rygraden i dansk kreditgivning for fast ejendom. På linie med andelsbevægelsen var de bredt folkeligt funderet, og man havde her et enestående system, der via gensidig solidarisk hæftelse mellem låntagerne sikrede, at man kunne låne en væsentlig del af byggeomkostninger og jordværdier til lav rente. Kreditforeningerne var omgivet af en aura af soliditet og troværdighed. De vurderede og långav ud fra forsigtige saglige principper, uden store udsving. Man vidste, hvor man havde dem. De var samfundsinstitutioner. Som andre steder gik der en udvikling i gang i 60'erne. Først kom sammenlægningerne fra 11 til 3 kreditforeninger, så kom "volumensygen" i 80'erne, hvor de resterende kreditforeninger kæmpede om de største markedsandele ved en letsindig udlånspolitik. Eksempelvis fik jeg på denne tid, hvor landets valutagæld voksede uhørt, et lånetilbud på 300.000 kr. - uden at jeg havde bedt om det! Jeg var rystet, for det var nærmest landsskadelig virksomhed at udpumpe penge på denne måde. Siden kom så tabene, og låntagerne betaler gildet med de tredoblede bidrag, og kreditforeningerne er opløst og ændret til aktieselskaber. Sidste skridt i denne "udvikling" er altså, at de har opgivet samfundsforpligtelsen. Udviklingen er således gået parallelt med andelsmejerierne, -slagterierne, gensidige forsikringsselskaber, sparekasser mv. Den folkelige opbakning og repræsentation er forsvundet og magten er samlet hos nogle få direktører og bestyrelsesmedlemmer. Selvfølgelig kan man stadig låne penge i realkreditinstitutterne - det er jo det de lever


ikke være sikker på at få lån, og størrelsen er helt uigennemskuelig. Godt nok sagde Jørgen Nue Møller, at kreditinstitutterne ikke driver lokalpolitik, og han sagde ligeledes, at de vurderer langsigtet, og at konkurrencen er benhård mellem institutterne. Men der var elementer af modsigelse i disse udsagn. Af et eksempel, som borgmesteren fra Dronninglund fremlagde om en ejendomshandel, hvor først det ene realkreditinstitut sagde nej til lån, hvorpå de to andre også sagde nej, får man ikke indtryk af konkurrence, men sammenspisthed. Det forhold at handel med ejendomme i Dronninglund sker til meget lave priser, er ikke tilstrækkeligt. Hvis der overhovedet bliver bevilget lån, er de et godt stykke under de fastsatte maximumsgrænser. Selv om det ikke er tilsigtet lokalpolitik, så har det alvorlige konsekvenser for en sådan landkommune. Den uheldige udvikling, der var til stede i forvejen med affolkning, arbejdsløshed og modløshed forstærkes af den førte kreditpolitik. I Økologisk Landsbysamfund ved Hundested prøver man at bygge ud fra økologiske principper, dvs. særdeles velisoleret, aktiv og passiv solvarme, vindmøller mv. Altså byggemetoder der tilgodeser krav, som er forudsætninger for den bæredygtige fremtid, som alle taler om. Også her veksler afslag med lån af uforudsigelig størrelse. Man kan til nød forstå, at kreditinstitutterne er forsigtige med at belåne huse, der er meget specielle. Men det er svært at forstå, at normalt indrettede og normalt udseende huse belånes vidt forskelligt. Det langsigtede i de forskellige vurderinger af disse huse er det meget vanskeligt at få øje på. Nok måtte Jørgen Nue Møller på realkreditinstitutternes vegne lægge øre til kritik, men så skal det også fremhæves, at Realkredit Danmark faktisk har givet næsten alle de lån til økologisk byggeri, der er bevilget, medens andre realkreditinstitutter holder sig langt væk.

Man kan vel ikke bebrejde en forretning, at den ikke vil låne penge ud, hvis den frygter at tabe på det, men vor reaktion skyldes den kraftige ændring i udlånspolitikken. Tidligere da det var foreninger af lånere, tog man givet lokale hensyn, så en fattig egn ikke blev sparket længere ud i vanskeligheder. Den situation, der nu er opstået, kræver, at politikerne griber ind. Den egnspolitik, som kreditforeningerne tidligere har varetaget, må nu sikres politisk. Det byggeri, der er forudsætningen for en bæredygtig fremtid, må sikres politisk. Her som andre steder sker det, at når de langsigtede hensyn (økologisk, lokalt) kommer i konflikt med de kortsigtede hensyn (markedsmekanismen), så vinder de sidste. Ønsker befolkningen, at langsigtede hensyn skal stå stærkere, end markedet tillader, så må den lade staten gribe ind. Blandt de tilstedeværende politikere var det tydeligt, at Bodil Thrane (V) var i et dilemma. Et liberalt parti vil jo nødigt lade staten gribe ind, men på den anden side var det jo landdistrikterne, der var udsatte. Så var Sonja Mikkelsen (S) mere positiv og tilsagde sin støtte. I den del af konferencen, der handlede om, hvad man kunne gøre ved problemerne, fortalte Lars Pehrson fra andelskassen Merkur i Aalborg, at de havde valgt fortrinsvis at yde lån til grønne formål og kulturelle aktiviteter. Selvom pengeinstituttet var blandt de mindste, gik det støt fremad, og dets tab var bemærkelsesværdigt lille - under det halve af det gennemsnitlige. På denne baggrund opfordrede han realkreditinstitutterne til at revurdere deres holdning til fx økologisk byggeri og tilsagde sin støtte ved gerne at videregive de erfaringer, Merkur havde opnået. Tilsvarende fortalte direktør Bent Fog Svendsen fra Sparekassen Himmerland, hvordan sparekassen i sit lokalområde havde søgt at udfylde det tomrum, den manglende realkredit efterlod. Man søgte ganske enkelt at tilfredsstille alle seriøse kreditbehov.


Ross Jackson fra GAIA-Trust berettede om dette selskab, der har til formål, både her og internationalt, at hjælpe grønne projekter i gang. Han harcelerede over de mange, der taler og skriver om bæredygtig fremtid, uden at det fører til handlinger. Det er de få, der på et jordnært plan gør noget.

at ændre udviklingen i lokale landområder, så befolkningsnedgangen ændres til -tilgang. De kan være med til at skabe arbejdspladser og tilføre ny dynamik og være praktiske eksempler på en bæredygtig udvikling - men ikke uden penge. Klavs Krause

Hvor prisværdigt det end er, at banker og fonde træder til og hjælper projekter i gang og endog yder lange lån, så har de vanskeligt ved at erstatte realkreditten. Deres indsats kan ikke undværes, men som låntager ved man, at de uopsigelige lån med fast rente er et bedre fundament end et banklån. Derfor må det være regeringens og folketingets opgave ar sikre, at landets udvikling ikke vrides skævt, og at projekter med fremtidsværdi ikke standses af realkreditinstitutternes dispositioner. Der er for knap et år siden lavet en lovmæssig garantiordning for bl.a. økologisk forsøgsbyggeri, men loven er ikke blevet brugt. Den er for bureaukratisk, og garantien er for lille til, at kreditinstitutterne vil bruge den. Som det første initiativ fra politisk side kunne man håbe på, at denne lov blev forbedret, fx ved at garantirammen blev fordoblet. Det udtrykte Sonja Mikkelsen da også positiv vilje til. Andre forslag til forbedringer blev nævnt og kort debatteret: At lave udvidede garantiordninger for lån i særlige lokalomroder, for særlige former for byggeri eller i eksperimentale zoner. At lave egentlige statslåneordninger. At genindføre momsrefusion eller lave differentieret moms på byggeformer, som man ønsker fremmet. At lovgive om større gennemsigtighed i lånesager og forlange objektive begrundelser for afslag eller lån, der ligger væsentligt under maximalgrænserne. At starte en ny kreditforening op efter den gamle recept. Det var tydeligt, at økosamfundene og landdistrikterne havde fælles interesser i denne sag. Økosamfundene kan være med til


En hilsen fra Troels i Danberg, Tyskland.

"Nu er jeg kommet til Mother Meera, en virkelig Guds udsending, en kvinde med en udstråling, der er fantastisk. Hendes praksis er velsignelse, hvor hun 4 gange ugentlig gennemlyser 1 2 0 mennesker, der kommer fra hele verden.

Endnu engang i aften skal jeg besøge hende. Hun er dejlig, så forelsket i det højeste liv. Den klarhed og kærlighed, mærkede jeg, da jeg sad overfor hende, så jeg håber jeg bringer lidt af denne med mig til Danmark. Vi er vel alle Guds udsendinge, høje som lave.


Referat af møde vedr. Kreditinstitutter, miljø og fund d. 26/10 -94.

Deltagere: Sonja Mikkelsen (S) Bodil Thrane (V) Christian Mejdahl (V) Lars Pehrson, Den Almennyttige Andelskasse, Vejgaard Møllevej 3,II, 9000 Aalborg Afbud: Erik Christesen, Kronosvej 59, Gug, 9210 Aalborg Borgmester Poul Møller, Rådhusgade 3, 9330 Dronniglund Klavs Krause, Solen 12, Torup, 3390 Hundested Kaj Hansen, Gl. Kirkevej 46, 8530 Hjortshøj, referent.

garanti på belåning til økologisk byggeri fra 50-80% af vurderingen. Det betyder, at Realkredit Danmark A/S vil være indstillet på at belåne økologisk byggeri med 5 0 % af vurderingsprisen. Jeg vil i den forbindelse undersøge, om dette er en ny politik, idet vi i Andelssamfundet i Hjortshøj fik totalt afslag ved sidste projekt, vi forelagde kreditforeningen. I forbindelse med en ændret sats for belåningen bør der overvejes en ændring af kravene til opnåelse af statsgarantien fra et krav om forsøgsbyggeri til et krav om økologisk byggeri, der ikke kan opnå almindelig belåning. En evt. ændring af satsen på statsgarantien vil sandsynligvis kunne færdigbehandles i 1994.

Dagsorden: 1. Forslag til ændring af eksisterende statsgarantiordning for økologisk byggeri til en større procentsats. 2. Diskussion af statsgarantiordning/statslåneordning som værktøj til at drive politik. 3. Muligheder for dannelse af grøn realkredit/grønt aktieselskab. 4. Behov for udredninger i afklaring af problemerne med kreditinstitutterne og muligheder for ændring af kreditgivningen. 5. Evt. andre forslag til løsning af problemerne. Beslutningsreferat: ad 1) Der foreligger notat fra bestyrelsesformand for Realkredit Danmark A/S vedr. overvejelser for kreditgivning i landsdistrikter og for økologisk byggeri. Det blev beslutet, at boligministeriet arbejder videre med forslaget fra Realkredit Danmark A/S, dvs en stats

ad 2) Statsgaranti/statslåneordning blev diskuteret, herunder hvorvidt økologiske tiltag og landdistrikternes problemer skal tilgodeses under samme ordning fremover. Kommunernes Landsforening og realkreditinstittutterne har snart møde med Indenrigsministeren for at finde løsninger på problemerne i landdistrikterne. Eventuelle løsninger som følge af dette møde afventes indtil årsskiftet. ad 3) Dannelse af et nyt realkreditinstitut forekommer at blive en større opgave. Man kan måske forestille sig en ordning, hvor pensionskasser friholdes for realrentafgift ved investeringer i økologisk byggeri eller i landdistrikter, der ikke kan opnå lån i kreditinstitutterne. ad 4) Der er bred enighed om problemernes karakter og omfang og derfor er der p.t. ikke behov for udredninger fra andre end de berørte ministerier. ad 5) Bodil Thrane vil senere fremkomme med alternative forslag til statsgarantiordninger.


Referat fra Bestyrelsesmødet Afholdt på ØLK, fredag d.7 oktober 1994 Deltagere: Bestyrelsen: Kaj Hansen (KH), Hanne Wegge (HW), Troels Dilling-Hansen (TDH), Thorkild Jacobsen (TJ), Niels Bandholm (NB), Floyd Stein (FS), Inger Klingenberg (IK), Hildur Jackson (HJ) Medlemmer: Leif Hierwagen (LH) (f Klaus Krause (KK) (ØLK), Niels-Peter Nielsen (NPN) (ØLK), Hanne Lykkeberg (HL) (ØLK) Sekretær: Hamish Stewart (HS)(ref.) Afbud: Thomas Steen Seiersen (TSS)

1. Siden Sidst Krop. Sind. Ånd Messe (TDH, IK) Hvis vi virkelig ønsker at lave PR arbejde, skal vi være bedre til at udstille. F.eks.: * Video optagelser af Bil dæk, Bill Mollison * Billeder af fallesskaber * Bog salg * Forebyggelse - billeder der giver udtruk for dette * Addresselisten fungerer godt. Evt. Kolding kommune medlemsskab, KH sender blad og brochure. * Udstilling af produkter * Gave bod på alle mulige måder * Evt. lave massage m.v. * LØS kunne også tilbyde foredrag /lysbillede foredrag. Sekretariatet skulle sammensætte dias præsentationsmateriale da alle steder har billeder. Under den senere diskussion var der delte meninger om dette. Udstillingen har kostet ca. 3,000 kr. Til næste møde diskuteres om vi fremover har råd til at deltage hvis vi skal betale.

Christiansborg møde 23. sept. KH orienterede om mødet. LØS arbejder for: ændret sats for statsgaranti, statslån eller grøn realkredit. KK: Synes at mødet var mere sensationelt end Kajs' udlægning. Kreditforinengien er ikke længere samfundsstøttende med drives af ren forretningshensyn. Nu skal politikkere overtage hvor Realkredit har givet op. (se kronik andetsteds i bladet) Der er brug for debat. Det gælder for landbrug, landdistrikterne, økologiske projekter m.v. Man skal huske at Realkredit kom i det mindste til mødet. Andre kreditforeninger viser endnu mindre interesse. Sekretariatet har bånd fra Miljømagasinets udsendelse om mødet, kan rekvireres. Ang. referat: KK har skrevet kronik til Information, det har også været omtalt i Ingeniøren (vedlagt). Sekretariatet skriver kort referat til nyhedsbrevet. Marianne Jelved er evt. åben for ny Grøn Realkredit. Hun skal kontaktes af LØS. Ross Jackson har som opfølgning til mødet, hold møde med Jens Kampmann (Miljøinvgest), som er åben for støtte til grønne projekter, f.eks. fødevare produktion. Kampmann har kontakt til pensionskasser. LØS's opfolgning KH møder med Nue Møller d. 13 oktober til afklaring på hvilken sats statsgaranti skal have. Der afholdes møde d. 26. okt. kl. 15.30 med Poul Møller (Dronninglund), Bodil Thrane (V), Sonja Mikkelsen (S), Lars Pehrson (Merkur), Det Økologiske Råd, samt LØS. Følgende har lyst til at deltage i mødet d. 26/10: KH, HS, TJ, TDH, KK, HW Kolding Kommune KH orienterede om møde med Kolding Kommune. LØS afventer svar om vi skal brages til at hjælpe igangsætte Bramdrup

Dam Øst projektet.


Orienteringen førte til en diskussion om foreningen bør udøve konsulentvirksomhed? Efter en længere diskussion var der enighed om etablering af konsulentvirksomhed adskilt fra LØS. Noget af overskuddet fra konsulentvirksomhed skulle tilfalde LØS. *

CIBU CIBU's Katalog om Agenda 21 planlægning udkommer i 5.000 eksemplar. LØS er nævnt i katelog og har stået i redaktionsgruppen. Samarbejde med denne gruppe fortsætter.

• Prioritere opstart af nye fællesskaber, f.eks gennem kontakt til kommuner og private grupper • Arbejde med Agenda 21- udgivelse af pjece Kursus/Uddannelse udvikling Forslag sendes til sekretariatet inden d. 30 november. Udsendes forud for næste møde.

3 . Opfølgning fra sidste møde Udviklingsselskaber. Arbejdsgruppen nedlagges

Grøn Universitet NB har deltaget i møde. Bl.a. Elsebeth Gerner står bag. Mere folkeoplysning snarer end universitet. Mødet ført til forslag om skabelsen af grøn folkeoplysningsforbund. Vil søge Den Grønne Fond om pilotprojekt i Kbh. Andet HS: Habitat II Følgende viste interesse for at deltage i arbejde omkring påvirkning af dansk deltagelse i UNEP's international konferens om "Menneskelige Bosætninger" (Human Settlements) i Istanbul 1996. FKS HJ TDH, TJ, HS Evt. henvendelse til Elsebeth Gerner vedr. samarbejde mellem græsrodder og staten (Miljømin., Boligmin., Udenrigsmin.) vedr. udarbejdelse af National Handlingsplan. TJ orienterede at Folkecentrets indgang til Habitat er GREEKA projekt. Demonstrationscentrer rundt om i verden. HW: Vrå møde. Er blevet bedt om at skrive indlæg til rapport. Optakt til næste konferens i Spanien. NB Der er Grøn Marked i Holstebro d. 15. okt. bl.a. Folkecenter deltager samt NB med LØS materialer.

2. Prioriteringer af de 150.000,- fra Den Grønne Fond Efter mange forskellige forslag blev flg. konklusion nået: • Pjecer og oplysningsmateriale, nyhedsbrev og hverv af nye medlemmer

Nyhedsbrev Der var mange der mente at hver fællesskab skulle have ét eksempel af nyhedsbrev til hver husstand. Det kan ikke gøres indenfor nuværende 500 kr. kontingent. Det blev besluttet at hver fælleskab skulle bestille den ønskede antal af blade fra sekretariatet og betale ekstra for det. F.eks ØLK 25 bogrupper, Svanholm 25 bogrupper. Produktionspris liggr på ca. 10 kr. pr. eksempel. Kontingentet kan først forhøjes til generalforsamling.. Næste Nyhedsbrev:


Agenda 21-planlægning og økosamfund Ved det store miljømøde i Rio i 1992 underskrev Danmark sammen med 177 andre lande et globalt handlingsprogram for bæredygtig udvikling, en såkladt Agenda 21. Det betyder en forpligtigelse til at iværksætte en process, hvor danske kommuner skal udarbejde en plan for det enkelte lokalsamfund om, hvordan det ser en bæredygtig udvikling der, for det 21. århundrede. Det er et krav, at planen udarbejdes sammen med lokalbefolkningen og, at planarbejdet bliver en process og ikke et afsluttet produkt. Dette er enestående for vores arbejde i økosamfundene, idet vi må forvente, at vore overvejelser nu bliver genstand for generelle diskussioner i kommunerne.

Kommunerne får en vejledning i Agenda21planlægning i dec. -94. Lokalbefolkningerne kan f.eks. orientere sig gennem: "Lokal Agenda 21 - idekatalog til lokale grupper og aktive", der kan bestilles på tlf. 35373811. Idekataloget giver en introduktion til processen ligesom der gives inspiration til at komme igang i lokalsamfundene. Landsforeningen for Økosamfund har medvirket i dette arbejde og vi er ligeledes medarrangør af et inspirationsmøde for Agenda 21 processen

10.-12. februar

1995 Brusgårds produktionshøjskole

Kaj Hansen

Brusgårdsvej 25 8900 Randers


jekter (m. vindmølle, solvarme,biogasog decentralt kraftvarmeværk), kirker, klostre og Vesterhavet. Kirkekoncert i Børglum Kloster og gudstjeneste i Vrå Kirkemeden dansende gris grinende til os fra kalkmaleriet. Vi sang fra konferencens absolutte klu' en multilinguistisk salmebog med værker af Grundtvig, Brorson og Kingo, som gav LØS blev inviteret til kirkekonferencen i jordforbindelsen til mødet i fælles id og Vrå, hvor biskopper, provster, præster, åndelighed. "Helligånden føler vi bedst, menighedsråd, aktive landdistriktsfolk og når sammen vi drager det i sang" bønder fra Skandinavien, Baltikum, Øst og Vesteuropa var bredt repræsenteret. Vi var 7 0 konferencedeltagere på Folkehøjskolen i Vrå 5 dage i juni. 4 energiske tolke simultanoversatte til engelsk, fransk, tysk og russisk i den store sal, hvor alskens teknik, mikrofoner, hovedtelefoner og små walkmen på bordene muliggjorde en fælles forståelse af udviklingstendenser udover En mere jordnær udlægning landdistrikterne set fra kirkernes arbejdenkom fra Venå præsten Jørgen Anker Jørde folk. gensen: "Sang er snart den eneste måde vi legalt udtrykker vore følelser på". Et multilinguistisk træf i det nordjyske med årvågen iagttagelse fra et billed af Broby Johansen med hans skarpe øjne under de bryske øjenbryn mødte os i kaffestuens sofagrupper, mens vi mentalkomposterede de mange fælles træk af vores hverdag i landdistrikterne. Langsomt og støt blev vi rystet sammen til den nødvendige mentaloprustning for at befordre udviklingen i landdistrikterne. Konferencen var en videreførsel af et initiativ af canon Jesse Sage og EECCS (European Ecumenical Commision Church and Society) som havde haft en mindre samling i Hengrave, England i 1 9 9 1 . De 5 danske deltagere havde der følt sig kaldet til at ville bibringe kendskab til Grundtvig, andelsbevægelsen, fagbevægelsen og de kirkelige fælleskaber fra vort lille land mod nord, og havde derfor påtaget sig opgaven med konferencen i Vrå. Resultatet var et flot sammensat program med oplæg, diskussion, gruppearbejde, ekskursion til nordjyske bondegårde, lokale energipro-

Peter Fischer Møller bød velkommen og som dirigent for symfonien "Udvikling i Landdistrikerne" åbnede han konferencen, hvor mange forskelligartede instrumenter skulle stemmes og harmoniseres for at skabe indsigt og vilje til at bære ved, der hvor vi hver især bor og lever. Fra konferencens mangfoldige indlæg vil jeg plukke en håndfuld udsagn fra indlæggene af gylden karat, som min ånd fangede:

Knud Sørensen, forfatter: Det fine ved et fællesskab er, at det kan anslutte flere lag af solidaritet i noget af det danskeste af alt. "Den spredte bebyggelse på landet". Knud Sørensen mente, at fællesskabet på landet nu er ophørt. Dog overgået fra skæbnefællesskabet til eenmandsbedrifter, hvor det daglige kendetegn er ensomhed. Og groft sagt er landsbyerne til hinder for effektiviteten.


Landsbyerne får mælketankbilen til at sagtne farten. Kun kulturelt er landsbyerne en sammenhængende størrelse. Men Knud Sørensen ser en ny frihed i den ny teknologi, hvor der kan skabes distancearbejde, der kun kræver en ledning til computernettet. Derfor kan din boplads være landsbyen. Den nye tids landsbybevægelse opstod i 1970'erne og Knud Sørensen påpeger, at den kultur, menighedsrådene skaber, er den væsentligste kulturelle energi, som findes på landet. Mødet mellem by og landfolk skal befordres, ved at fastholde at de mennesker, der er anderledes, ikke nødvendigvis er onde mennesker, men en mulighed for, at du som person kan udvikle dig menneskeligt.

Anders Pontoppidan Thyssen, professor i teologi. Talte varmt om Grundtvig, vækkelsespræsten, der samtidig var talsmand for en historisk vækkelse af selvbevidsthed og mod hos jævne folk. "Det mystiske liv foregår i vort indre, og viser sig i det talte sprog. I livets lys, historien og den nordiske mytologi." O m Christian Kold sa' Anders Pontoppidan Thyssen: "He could picture for their very eyes, what his heart was beating for." Lærerne var naturlige ledere i landsbyerne, og derfor fik Grundt vig & Kold deres bedste tilhængere der, fordi de to herrer omtalte pædagogernes sag som "det levendes sag". Anders Pontoppidan Thyssen sidestillede fordums forsamlingshuse med nutidens sognegårde, hvad kultur og aktiviteter angår.

Bustur i det nordjyske. På en grisefarm, hvor mand, kone og 2 sønner havde fordelt 4 gårde imellem sig og drev intensiv landbrug med grisefarme

af en ganske speciel ømtålelig slags. Grisene tålte hverken almindelig lys, eller besøg af mennesker uinspiceret for almindelig kropssafter og naturlighed. Oplevelsen fik vredens tårer til at presse på mine øjenæbler. Landmanden fortalte begejstret om den globale kommunikation, han havde på computeren med andre, der drev intensiv farming. Han følte sig ikke ensom. Jeg holdt tand for tunge og tænkte på Svanholms vrimlende menneskeliv på gårdsplads og på marker. Her på gården var der end ikke en gårdkat og lyd og lys fik grisene kun fra ovenvinduer, de ordinære vinduer var der hermetisk lukkede skodder for. Mit hjerte krympede helt i, og min mund blev tør. Det var ren uhygge for mig. Uha det var godt at komme til havet og se stormene ruske og piske sand op. Fyrtårnet stod fuldstændig uskarpt, fordi sandet søgte mod himlen i enorme sandkaskader. Kirkekoncerten i Børglum fik mit hjerte i gang igen.

Else Marie Boyhuus, redaktør af Højskolebladet. Fortalte om højskolebevægelsen på en medrivende og indlevet måde: "Leave the Martha's at home, and be a Maria for 3 months in the summer, doing nonuseful things, such as dance, embroidery, singing and talking. Just for the beauty and the fun of it, being Gods assistents, and then go back home and make assemblys (foreningsliv)". Else Marie Boyhuus sa': "The task for the danes is to show others the mild way!" og hun berettede om den røde "Arbejdersangbog" og den blå sangbog "Folkehøjskolesangbogen" som fundamenterne for folkelige oplysning i Danmark. "Måltidet er rammen om fælleskabet på højskolerne", og ifølge Else Marie Boyhuus er New Age bevægelsens indflydelse på


højskolerne på retur, for "nu kan der igen bedes et fadervor før måltiderne, for elevernerne er indstillet på at få ordentlig åndelig føde igen". Uh ja, bare man dog også snart vil give efter på højskolerne for ordentlig økologisk kost. Det var dejlig tilberedt mad vi fik, køkkenpersonalet gjorde sig ihærdige anstrengelser, og de udenlandske gæster var begejstret. Men for en tilvænnet økologisk mavekultur som min, er det hårdt at mangle morgenkruskaen, råkosten, friskdampede økogrønsager og de grønne salater med de linde olier. Det beror nok på at økologiske produkter endnu er en mangelvare på landsplan.

En lettisk præst udtrykte sin store taknemmelighed for at have fået en bil doneret, så han nu kunne komme rundt og lave bibellæsninger i hans menighed. Tidligere nåede han ikke langt, fordi han kun havde haft en motorcykel. I estland havde mange kirker fået madgaver fra Vesten, hvilket havde bevirket, at mange estere var blevet døbt og havde søgt kirken. Den estiske præst var fortvivlet over, at esternes sjæleliv nu bugnede med varer i stedet for læren om at leve kristent og skabe fælleskaber. Den slovenske præst fortalte om manglen på landbrugsmaskiner, som dræber håbet om en fremtid på landet for slovenerne. En hollansk bondekone fortalte om hvor lidt statistikker ved om kvinder, der må tage udearbejde for at familierne kan blive på gården. "But I know it", sa' hun. Hun påpegede at landbrugspolitik skal tages alvorligt også af arbejdsministeren, sammen bør landbrugsministeren og arbejdsministeren i Holland løse problemerne, og "vi

kristne skal hjælpe dem". Den hollanske bondekone sluttede af med at få os til at grine, da hun med stærk hollansk accent sa': "A sworm of flees can make elephant move, so we just have to do it." Den irske præst fortalte bedrøveligt om den manglende økonomi til at ansætte folk i landbrugene, mand og kone må klare alt selv eller sælge. Forpagtning af jord er ukendt i irsk landbrug. Den walliske præst Heather viste os et broderi, som var tegnet af sognets børn og bestemt til at sælges på en kommende bazar. Indsamlingen skulle gå til en Telecottage for landsbyens kvinder, som gerne ville lære at kommunikere med moderne media. Heather sluttede med de allervarmeste ord som faldt på konferencen. "I great you all from my village, Brothers and Sisters in Christ." Den finske Raimo slog til lyd for, at kirken burde bryde sit politiske cølibat, og fortalte rørende om de mange "backroomboys" som pga. arbejdsløshed stadig boede hjemme hos forældrene og bare så video og atter video. Dem mente Raimo, at kirken havde et ansvar for at bringe ud af isolationen. 1 Ungarn har kirkerne hverken ejendom eller landbrug, og staten har overtaget skolerne op til 5 . klasse. Fra Rumænien kom der klart håb. "Hvis det ikke er fra Gud, bryder det sammen, så man behøver kun at føre en positiv kamp. Kirken har skibet som symbol ikke fuglen. For fuglen kan flyve væk, hvorimod skibet kun kan hæve sig så højt, som vandet hæver sig." Fra Norge fik vi 2 gode historier: "Da Gud skabte landene i Europa, brugte han alt det


gode, og da han kom til Norge, havde han kun lidt sten og sne tilbage i sin pose. Det kastede han, og det blev til Norge." Og den ypperlige historie: "Det bedste, der er hændt i Norge siden 1 8 5 6 hvor vi fik den første norske sangbog, er ROSE. Hun er den første og endnu eneste kvinde som bestrider hvervet som biskop i den protestantiske kirke." Englænderne mente, at vi måtte "renew the picture of countryside into what exists today, the TV version is false, where farmers are custodians of the countryside." O p mod 10 millioner mennesker vil indenfor de næste 5 år flytte ud til landdistrikterne efter englændernes prognose. Tyskerne mente at landbrug udover produktion også er naturpleje, og den nye tyske landbrugsminister er meget visionær. De økologiske spørgsmål skal stå i frontlinien på landet, i landet og bedst i hele verden. Der er tanker fremme om landsdækkende virksomheder i landdistrikterne på økologisk vis. "For vi har alle ansvaret for kulturlandets udvikling med landbrug, rekreative områder, kulturelle traditioner og levedygtige landsbyer." I øst er den nye livsform "fribønder", det har skabt stor arbejdsløshed på op mod 7 0 - 8 0 % . Kirken har en stor opgave med at oprette folkehøjskoler med kristne grundværdier, efteruddannelse, turisme og økologi. Miljøproblematikken og fremhævelse af det enkelte menneske var franskmændenes bud på kirkens opgaver. "Turisme kan skabe mere aktivitet i landdistrikterne, men folk vil helst leve af jordens frugter, ikke af turismens almisser".

En hel dag var vi i grupper og diskuterede udvikling i landdistrikterne, udfra overskriften "We have to look for

the wholeness, not the holyness". Økonomi, miljø, landbrug, affolkning, tilflytning, præst-lægfolk-menighedsråd, kirke og politik, arbejdsløshed og netværk mellem kirkefolk blev vendt og drejet. Det var spændende arbejde.

Marc Lenders fra EECCS fortalte om organisationen "Churches and international institutions are the workfields of this missionfield". Opgaven er "inventing a new way to public and religions and politic to work together - a proactive attitude" F.eks. ved at se på arbejdsløshed fra en ukonventionel vinkel "Where should work be done in our society?". Marc Lenders mente at en interculturel dialogue var nødvendig "So that the culturels meet and I think Europe can be a fantastic place. If we could demostrate to the world that we can work together with cultural differenties, where the world widely is getting UNIformed." Barbara Diklev fra LLS Med nogle gode plancher og levendegjorde billeder fortalte Barbara Diklev om nutidens landsbyliv med telebusser, vindmøller, fritidsliv, skoler og kirker. Hun pointerede at "Det vi er gode til, det er det vi skal gøre. Så vil folk lade sig inspirere af det, der virker men også af det der bliver gjort." Barbara sluttede med at ønske, at det kommer videre ud, at hvis kirkerne skal være centrale i landsbyerne, så skal de være lige så aktive som græsrødderne i landsbyfællesskaberne." Barbara ledte en ekskursion ud i det nordjyske, hvor konferencedeltagerne fik set og hørt om energi- og økologiske tiltag i landdistriktet der. Kaj Mogensen præst i det mindste sogn og i den mindste kirke i Danmark sa', at


kirken er "erindringen om sammenhænge, det er hvad evangeliet kan tilbyde os. Vi kan hente en glæde ved gudstjenesten, som folk kan tage med sig hjem." Konferencen sluttede med en tak fra Jesse Sage, hvor han sagde "The danish groups way of dealing with the conference has shown us the fruit of the Spirit - patience and friendship." Og så var der selvfølgelig festmiddag og bal til et 14 mandsorkester med en kvindelig pianist. Der blev præsenteret folkedans og forskellige kredsdanse blev skabt, iblandet vals og polka. Natten blev lang, og da vi ud på morgenen havde tømt den sidste rødvinssjat, sad vi 5 tilbage og hang. En følelse af noget varmt, inderligt og gloende havde taget bolig i mit hjerte, men jeg havde ikke længere kræfter til at synge eller danse, og ballet var også forbi, så der var kun køjen tilbage. Plus'li ramte lyset Peter: "Ved I hvad det allerbedste er at gøre lige nu!" Forundringsfulde ansigter vendte sig imod ham. "At tage til havet og se solen stå o p " . Et ubetinget JA fik de 5 søvnige sjæle til at hanke op i energi til morgenens første eventyr. Fyldt til randen måtte jeg ud og vade i Vesterhavet iført gummistøvler, feststemning, indre fryd og røde negle. Der kom dyrebare strofer dalende ned fra himlen til mig: "May the circle be unbroken, by and by, Lord by and by. There's a better world awaiting in the sky, Lord in the sky.". Derude i havet mod vest gik solen op i øst. Guds skaberværk i stråleglans.

Postludium. Jeg tror, at Broby, Grundtvig, Brorson og Kingo har haft kronede dage og luft under

englevingerne oppe i de himmelske haller, mens de deroppe modtog vore jordiske bestræbelser på at få det økumeniske fællesskab i svingninger i Vrå. Andre gudsbenådede sangskrivere tog os ind i det fælles åndedrag en aften, hvor vor ihærdige pianist Venøpræsten Jørgen boksede i både sorte og hvide tangenter på klaveret, Ole Jakob fra Norge dunkede sine musikalske fingerspitzgefühlerei ind i gulvbassen, mens Heinz-Georg fra Tyskland behändigt akkompagnerede på spansk guitar. Alle uanset herkomst svang sig ud i "Amazing Grace", "With a little help from my friends", "Kalinka, Kalinka", "Felicia", "Imagine", og utallige negro spirituals fik tonerummet på højskolen fyldt helt ud til himmelrummet, iblandet dobbelt teskeers rytmeboks fra de højstemte sangudøvere. 1 sandhed en salig nat. Skønt var det at møde de mange ihærdige sjæle, der med ildhu og begejstring kaster sig ud i dialogen og virket i landdistrikternes udvikling. Peter og Jørgen var for mig konferencens ukronede riddere, der uden heste fik skabt troen på hjertets kraft og styrke. Med Benedicte Hvidt Breengaard min "roommate" delte jeg mangen en inderlig mentalmotionerende natte snak og morgenhymne, og Arendse Dyssel fik stemt mit vestjyske sindelag med herlige beretninger fra hendes hjemsogn Gredstedbro. Jeg takker dem alle fra hjertet, som også bærer på en inderlig følt TAK for at få æren af at deltage i Vråkonferencen. Hanne Nordahl Wegge


Andelsøkologi Dette oplæg tager sit udgangspunkt i Økologisk Landsbysamfund i Torup. De muligheder, som skitseres i oplægget er dog ikke nødvendigvis et udtryk for de øvrige beboeres mening, eller for en samlet strategi for landsbysamfundet. De er min egen analyse af muligheder og problemer forbundet med at etablere og udvikle det netop nu opfundne begreb "andelsøkologi".

Så selv om vi har stor betydning, er vi ikke specielt vigtigere end andre arter. Det enkelte menneske er i denne sammenhæng endda underlagt artens overlevelse, og kan derfor godt blive pålagt nogle pligter og opgaver, som de ikke lige har lyst til, hvis det er godt for helheden. I sidste ende er det alligevel det bedste for den enkelte. Kort sagt er der klar koalitionskurs mellem på den ene side vores private forbrug, fysiske gøremål og kulturelle eksistens - og på den anden udviklingen af andelsøkologi.

Andelsøkologi kan umiddelbart defineres som de aktiviteter et landsbysamfund eller lignende geografisk afgrænset enhed, bedst kan iværksætte for at realisere den højeste grad af lokal (og global) økologisk integration og diversitet (forskellighed).

Den optimale andelsøkologi er et ideelt mål, et mål for udvikling, - ikke et endemål (udviklingen stopper aldrig).

Med andre ord, det gælder om at leve så økologisk og alsidigt som muligt,- ikke bare med ens eget forbrug og ens egen indsats, men også i fællesskab med andre mennesker. Der er nemlig et utal af økologiske tiltag, som kun kan tages i fællesskab.

Det er frem for alt et mål uafhængigt af personlige og økonomiske mål, - et overordnet billede, sådan som det kunne se ud, hvis vi ikke var så egoistiske og materialistiske. Målet for optimal økologisk, social og individuel udvikling.

Her er et eksempel fra hver af andelsøkologiens 3 første områder:

Det, - som burde være målet for et økologisk landsbysamfund.

1) Det er mere langt mere økologisk, hvis familierne i en landsby enes om et fælles vaskeri og et fælles fryserum i stedet for at have hver sin vaskemaskine og hver sin fryser.

På de næste sider vil jeg eksemplificere lidt, og jeg vil hente eksempler fra alle tre områder. Nogle af eksemplerne vil umiddelbart kunne accepteres af de første par hundrede erklærede landsby-økoboere i Danmark og de tusinder i andre lande, mens andre eksempler vil trænge så langt ind på det private, at kun inkarnerede fællesøkofreaks kan gå ind for dem:

2)Det udvikler og varierer det økologiske system, hvis alle mennesker i en landsby hjælper til med at etablere og udvikle et lokalt- og til dels selvforsynende sædskifte, samt en "permanent" natur i området, som tilsammen giver en rig variation af planter og dyr. 3) Endelig er det helt afgørende økologisk, at alt lige fra fotosyntesen - og til det højtudviklede økosystems betydning udbredes og udvikler sig i tanker, debatter, teorier og teknikker De tre første områder af andelsøkologien er: Alt, hvad der sælges fra mineralriget i form af ting, som er industrielt forarbejdet. Alt, hvad der kan dyrkes lokalt i form af planter og dyr som er udviklet af GUD. Al den viden, der skal til for at forstå og udvikle små og store økosystemer. Som grundlæggende teoretisk udgangspunkt for andelsøkologien, er det vigtigt at pointere at mennesket selv er underlagt det økologiske system på linie med andre biologiske organismer. -

- Men lad være med at tænke på hvor grænsen e r . ! - Tænk i stedet på, hvad vi hurtigst muligt kan gå i gang med!

MINERALRIGET Her drejer det sig om omgangen med industrielt producerede varer som: Hårde hvidevarer værktøj og maskiner bygninger og rum møbler og tøj energiforbrug embalge medier o.a. Det er egentlig ret enkelt, for; Ud fra et isoleret andelsøkologisk synspunkt burde vi deles om alt, hvad vi har og køber, så ting og energi bliver brugt bedst muligt.


I nogen grad kan vi faktisk beregne os frem til, hvad der kan "betale" sig. På mange områder vil vi her kunne spare både tid og penge. Hvis vi f.eks. indfører fællesspisning for at spare service, energi, affald og køkkenefaciliteter, så opnår vi foruden den økologiske effekt også at spare penge på mad og inventar, ligesom vi kommer til at bruge langt mindre tid på madlavning, oprydning, boligindretning m.m. Det samme vil være tilfældet indenfor mange andre forbrugsmønstre, hvor vi - med lidt sund fornuft, en god strategi og lidt økologisk industri - kan reducere industri/energi-forbruget til det halve.

arbejdspladser, - især inden for fødevareforarbejdningen. På den anden side er det vigtigt, at alle beboerne deltager i den økologiske proces, for det første fordi det er nødvendigt i opstarten, hvor vi ikke har råd til at betale os fra det, og for det andet, fordi alle individer har brug for at deltage aktivt i naturskabelsen. Ud fra et isoleret andelsøkologisk synspunkt bør alle økoboere - børn, unge og gamle - deltage aktivt i at realisere de muligheder, der er for at etablere et rigt lokalt økosystem.

Mere fælles brug af kontormaskiner, køkkenmaskiner, hobbymaskiner, biler, både, affaldsystemer, energisystemer o.s.v.

Etableringen af natur på stedet er ikke bare en stor økologisk handling, det er også en styrkelse af beboernes sundhed og velvære igennem den fysiske aktivitet, det tætte sociale fællesskab, den friske luft, og de lokalt tilpassede og derfor nærmest helsegivende fødevarer, som det udviklede økologiske system giver til os. (Hvis vores affald omsættes i det lokale økologiske system, styrker systemets feed-back os på vores svage områder).

PLANTE- OG DYRERIGET

Da det kræver både penge og arbejde, var det jo heldigt, at vi sparede nogen før.

Her drejer det sig naturligvis om omgangen med dyr og planter som

TANKERIGET

Flere fællesrum, vaskerum, kølerum, TV-rum, værksteder, sauna, sommerhuse, privatboliger, fællesarealer, legepladser, m.m.

køer, geder, får, høns, svin, heste, bier, vilde dyr, fugle og fisk samt grøntsager, urter, nødder, bær, frugt, vilde træer, buske og blomster. Hele dette lokale økosystem, som vi - i økofællesskabet bør være en tæt integreret del af. - Det kommer vi til i meget høj grad selv at skabe, fordi vi som oftest overtager en byggetomt og en klat ensidigt dyrket landbrugsjord. Her kan vi ikke spare tid, men til gengæld kan vi bruge den opsparede tid fra den fordelagtige omgang med de døde ting i mineralriget. Og ikke nok med det, vi kan også bruge den overflødige tid, som vores samfund ligger inde med i hele det økonomiske overførselssystem. Faktisk kan vi bruge al den tid som overhovedet kan mobiliseres i økolandsbyen, for at oprejse et bare nogenlunde komplekst og artsrigt økosystem på den flade jord. Et af de overordnede mål for disse bestræbelse, er selvfølgelig at producere mere biomasse, end vi forbruger, og i den forbindelse er det vigtigt at have en høj grad af selvforsyning, og i forlængelse af råvareproduktionen er det vigtigt at kunne forarbejde basisprodukterne til holdbare, velsmagende og sunde produkter. Organisatorisk kan det selvfølgelig lade sig gøre at ansætte nogle til at arbejde fuldtids i dette projekt, og det er da også klart, at der vil være mulighed for at lave egentlige

Her drejer det sig om omgangen med tanker, debatter, fester og riter. Hele det intellektuelle og kulturelle felt, som jo er med til at realisere økologiens "formfelt". Et formfelt kan forklares som det billede, der ligger i frøet og får det til at vokse op og blive en given plante. Frøet ser sig selv som blomst, ikke som frø. - Det véd, hvad det skal blive til. På samme måde, kan vi kun blive medbestemmende i formfeltet (Guds område), hvis vi ved noget om økologi og socialøkologi, og så iøvrigt kender mange forskellige arter og organismer. Kun ved tankens grundlæggende påvirkning og strukturering kan vi få mobiliseret andre til at leve økologisk, og kun ved kulturens riter o.a. kan vi give vores børn og os selv (ny) indlevelse i de økologiske sammenhænge. Teorier, debatter, erkendelser og beslutninger er nødvendige for at få udbredt den økologiske levevis både lokalt og globalt. Derfor er det vigtigt at økoboerne arbejder tæt sammen socialt. Det kræver megen organisation, at omgå den industrielle verden økologisk, det kræver megen motivation at få alle til at deltage i opbygningen af den lokale natur, og endelig


Men hvis dét er vores mål, - hvad kræver det så af os, og hvad kan vi gøre for at få os selv og hinanden, til at gå med til bare nogle af de ændringer, som andelsøkologien kræver på bekostning af den socialt (og ikke naturligt) definerede ret til at være privat og selvbestemmende; kræver det megen viden og pædagogik, at formidle budskabet til lande og småsamfund, der endnu ikke har fået øje på andelsøkologien. Tænk at solen og vandet og jorden og luften (energi + vand + kuldioxid + mineraler) - via plantens genetiske formfelt kan beside den kraft, som planten skal bruge for at danne sig selv - ud fra et frø. Tænk at planten undervejs mod sit mål forstår at binde solens energi i en form, så vi kan leve af det, - i sukker, fedtstoffer og proteiner. Lige akkurat det dyr og mennesker har brug for. - Og ikke nok med det, tænk at planter og dyr får sjæl af hinanden, at vi er livsafhængige af ilt, som er planternes affald, og at de er ligeså afhængige af kuldioxid, som er vores affald. Vi kan umuligt komme ud af vandets, luftens, jordens og energiens kredsløb, - men vi kan tilsyneladende godt påvirke kredsløbet. Både godt og dårligt. (her tager jeg det lidt som en selvfølge, at vi har valgt at påvirke kredsløbet i en artsberigende, giftfri og sund retning) Disse lidt teoretiske betragtninger er med for at eksemplificere, hvordan hele videns- forståelses- og formidlingsområdet er vigtigt at tage med, fordi disse abstrakte tanker er med til at påvirke det formfelt, der kan få jorden til at se sig selv, som det den gerne vil være - i blomst. Vores kommunikation, forståelse og tanker om et harmonisk økologisk system på denne klode, er med til at bestemme formfeltet (det "genetiske" billede), som kloden faktisk udvikler sig efter.

Opsummerende kan man sige, at der er hårdt brug for 3 tre meget forskellige andelsøkologiske tiltag for egentlig at kunne tale om et økologisk landsbysamfund. 1) Samarbejde omkring anvendelse (indkøb og brug) af industrialiserede produkter - og i øvrigt en generel begænsning i forbruget af disse, med mindre de da er økologisk produceret og i øvrigt økologiske i brug og nedbrydning.

retten til at have egen bil, fryser og tv, retten til at købe vores egen mad i vores egen forretning, og så i øvrigt retten til ikke at vide ret meget om økologi og retten til ikke at være særlig ansvarlig over for naturen

2) samarbejde omkring etableringen af et komplekst økologisk kredsløb på området, et kredsløb der går imod stor artsrigdom, høj grad af selvforsyning og selvrensning. 3) samarbejde omkring tilegnelse, formidling og opfindelse af økologisk viden, teknikker og riter.

Leif Hierwagen


Krig, ø k o n o m i o g økologi. af Niels

Bandhdm

Økologi er økonomi m e d langt sigt

Som en del af det l e v e n d e er vi forbundet med alt liv p å jorden og konsekvenserne af vores handlinger vil p å v i r k e det liv vi lever af og således v e n d e tilbage til os selv - før eller siden. Vi bliver nu i stig e n d e grad bevidst om d e t t e - dels g e n n e m videnskabelige undersøgelser, der forudsiger m a n g e af disse konsekvenser - dels g e n n e m et stigende antal miljøsager, der bekræfter disse forudsigelser f.eks. sprøjtemidler i g r u n d v a n d e t . Paradoxalt nok h a r d e n n e indsigt h a r haft indflydelse p å flere kapitalistiske multinationale selskabers planlægning, der m å h a v e en tidshorisont p å m a n g e årtier - ofte l æ n g e r e end selv ansvarlige regeringer, d e r j o blot skal sikre sig vælgernes stemmer til n æ s t e valg. M a n g e naturfolk h a r g e n n e m årtusinder udviklet en tradition, der g e n n e m myter og ritualer udtrykker en d y b respekt for n a t u r e n s k r e d s l ø b Gode og dårlige erfaringer er overleveret i naturfolkets kultur, m e n u d e n at det enkelte menneske var bevidst om s a m m e n h æ n g e n . Man kan sige at naturfolkets v i s d o m var en u b e v i d s t kulturarv, der var m e d til at b e v a r e n a t u r e n s balance V i d e n og m a g t

Efter renaissancen og oplysningstiden er mennesket blevet i stand til gennem indsigt i naturlovene og teknik, at b e h e r s k e stadigt m e r e af vores o m g i velser. Specielt h a r udnyttelsen af d e fossile energikilder: kul og olie sat d e n industrielle verden i stand til at b e h e r s k e verden i en hidtil uhørt grad. Hvis m a n o m r e g n e r v e r d e n s energiforbrug i maskinslaver (hver m e d s a m m e energiforbrug som et menneske) så er j o r d e n s befolkning i øjeblikket p å 80 milliarder. D e n n e "befolkningsvækst" er næsten u d e l u k k e n d e sket i den fjerdel af v e r d e n s befolkning, der lever i den industrielle verden. Her har vi hver ca. 40 maskinslaver til at arbejde for os. Danm a r k s "befolkning" er således p å ca. 200 millioner. I USA, h v o r hver borger h a r ca. 80 maskinslaver er der en enorm interesse i at skaffe n æ r i n g til maskin e r n e p å s a m m e m å d e som slaveejeren i sin tid forsvarede slavernes interesse, hvis det også var h a n s egen interesse Verden lod sig bedrage, h v i s den troede at USA forsvarede det lille Kuvait "demokratiske" interesser i Golfkrigen. I virkeligheden var det maskinerne, d e r k æ m p e d e om olien, der er deres næring. Resultatet af krigen var d a også at t o af v e r d e n s olierigeste l a n d e fik s m a d r e t d e r e s infrastruktur i en s å d a n grad, at d e for at genopbygningen k u n n e foregå m å t t e sælge olie til den laveste v e r d e n s m a r k e d s p r i s i årtier. Vores velfærd og levestandard er således nøje knyttet til "maskinernes interesser".

Krig er økonomi m e d kort s i g t

Det er åbenbart, at et m e n n e s k e i en krigssituation m å t æ n k e p å overlevelse p å kort sigt og k u n vil stole p å sine n æ r m e s t e . Blandt d e n æ r m e s t e er m a s k i n e r n e og v å b n e n e s o m m å sikres pleje og energi. Ingen m o d e r n e krig kan fungere u d e n d i e og olien kan ikke sikres u d e n en e n o r m hær, der er rede til at gribe ind når det gælder. Taberen er de svage: b ø r n e n e og n a t u r e n . Det der skal bringe verden videre. Vesten i krig m e d naturen.

Den korte tidshorisont som karakteriserer krigen p r æ g e r også den vestlige industrielle verden. Naturen m å beherskes og u k r u d t e t skal bekæmpes. Når l a n d m a n d e n sprøjter sin m a r k og b r u g e r kunstgødning er det for at klare d e n æ s t e terminer med udgifter til ejendom og maskinpark. H e r r e m a n d e n er erstattet af b a n k e r n e og der skal svares t i e n d e Men der eksisterer nogle skjulte alliancer mellem olie-, gødnings-, s p r ø j t e m i d d e l - o g medicinalindustrien som betyder at krigen m o d n a t u r e n p å lang sigt vil r a m m e os selv. Naturens svar.

Det m o d e r n e l a n d b r u g kan ikke t æ n k e s u d e n en stor maskinpark, d e r erstatter m e g e n af d e n arbejdskraft, der før arbejdede ved landbruget. Maskinerne betales v e d en øget p r o d u k t i o n , der dels skyldes forædlingsarbejde, dels øget a n v e n d e l s e af k u n s t g ø d n i n g (som forøvrigt kræver megen energi til sin produktion). Forædlingen o g k u n s t g ø d n i n gen svækker imidlertid p l a n t e r n e så d e ikke danner så m a n g e forsvarsstoffer ( s e k u n d æ r e metabolitter, se artikel af Bodil Søgaard i LØS'NET nr 1.) Det betyder at p l a n t e r n e skal sprøjtes o g d y r e n e som spiser p l a n t e r n e bliver m e r e syge og behøver medicin. Det gælder også os som spiser b å d e planter og d y r m e d færre s e k u n d æ r e metabolitter og med planterester. Hertil k o m m e r at v o r e s fødevarer ofte er sminket m e d tilsætningsstoffer så d e ser spiselige u d og kan h o l d e sig i måneder. Den øged e sygelighed er diffus og viser sig s o m træthed, astma og allergi, der giver et øget medicinforbrug, men også som flere kræfttilfælde, nedsat frugtbarhed og m o d s t a n d s k r a f t der allerede viser sig ved en faldende gennemsnitsalder. Disse konsekvenser og deres s a m m e n h æ n g vil efterhånden blive klar for flere og flere mennesker. De e n o r m e og k o r t s i g t e d e ø k o n o m i s k e interesser knyttet til til d e n æ v n t e industrier vil g ø r e en omstrukturering vanskelig d a den vil r a m m e det centrale grundlag for den vestlige industrielle verden. Fred m e d os s e l v , n æ s t e n og n a t u r e n .

O n d e t s r o d ligger d o g i s i n d e t s n a t u r . G e n n e m indsigt m å vi slutte fred m e d os selv, så kan vi slutte fred med v o r e s n æ s t e og få indsigt i naturens v i s d o m . - det vil jeg skrive o m i n æ s t e nr. af LØS'NET.


Grøn By Initiativet. af Niels

Bandholm

I Holstebro har en gruppe af foreninger (bl.a. L Ø S ) og enkeltborgere med interesse i grøn levevis, byøkologi m.m. startet en række initiativer, der tager udgangspunkt i Rio-konferencens Agenda 21. Det er en miljømæssig handlingsplan for det 21-århundrede som en lang r æ k k e l a n d e herunder Danmark har forpligtet sig til at leve op til. Grøn By Initiativet startede i efteråret 94 med journalist O l e Skydt som p r i m u s motor, men nu bakker mange foreninger bl.a. De Grønne Familier og Danmarks Cyklistforbund projektet op. På forbavsende kort tid blev der arrangeret et grønt marked i Holstebro på Færch-torvet lørdag d. 15 oktober. M a n regner med ca 3000 besøgende til d e mange foreningers stande: 3 forskellige energikontorer m e d bl.a. rabs-olie drevet bil, De Grønne Familier, Dansk Cyklistforbund, L Ø S m.m. Desuden k u n n e m a n købe økologiske grønsager og spise Hanegals økologiske pølser mens man lytted e til et bosnisk musik fra torvets scene. Der var konkurrencer og stafetter med budskaber til byens forretninger samt foredrag. H e l e arrangementet fik en god pressedækning og mange kommunal og amtspolitikere aflagde torvet et besøg. Det følges n u op m e d foredrag tilbud om kurser i G r ø n Livsstil samt ansøgning o m penge til at starte et grønt informationskontor og afholde en Grøn By konference. L Ø S ' udsendte medarbejder er forbløffet over hvor meget der er kommet op at stå på så kort tid med så m a n g e forskellige aktører. Det lover godt for foreningens fremtidige konsulentvirksomhed genn e m det nystiftede firma.


ER DER EN NY TID?

- hvad kan vi enes om i LØS?

Med bogen EUROPAS SJÆL prøver den meget Europa-glade Århus-teolog, Johannes Sløk, at stille diagnosen på Den Europæiske Syge, som efterhånden truer hele Moder Jord med kræftagtig vækst, og Sløk dykker ned i historiens ældre lag, hvor han undersøger den europæiske kulturs to rødder: Jerusalem og Athen. Han konstaterer, at de gamle grækere ikke havde nogen egentlig religion - ligesom kineserne - og at de i stedet havde dannet sig en helt speciel mening med livet under begrebet A G O N , der sammenfatter begreberne KAMP og SEJR. Agon gav livet mening, og det var ikke den kammeratlige sejr, som vi kender fra De Olympiske Lege, men den endelige nedgøring af fjenden, hvad enten det nu skete i krig, idræt eller diskussion. Denne livsanskuelse dukker tilsyneladende op igen efter den franske revolution, hvor man i parlamentet eller konventet deler sig i salens venstre- og højreside som fjender, der skal besejre hinanden. Og senere igen i Darwins batante livsanskuelse, der næsten er mere hellig i dag end arven fra Jerusalem. I nyeste tid har vi oplevet den livstruende opdeling i et socialistisk, venstredrejet USSR og et liberalistisk, højredrejet USA. På det sidste er denne globale kamp-og-sejr anskuelse taget op uden højre-venstre ideologier af EU kontra USA kontra Fjernøsten. En kamp om vækst for enhver pris i ond, gammel AGON-ånd.

Reinkarnation som fællesnævner? På den baggrund er det ikke underligt, at New Age søger efter en anden og sundere mening med livet i drømmen om en Ny Tid. Og det er heller ikke underligt, at vi netop søger den i de gamle religioner, hvor de vise talte om livets hjul i stedet for om kamp-ogsejr, for i livets hjul går naturen sin gang, hvor nyt gror af gammelt. Reinkarnationen er igen kommet i højsædet, men vi glemmer, at den i Budhismen er en plage, i Martinuslærén en prøvelse og i den middelalderlige tro en skærsild, der enten fører til himmels eller til helvede. Når vi i LØS søger at finde en fællesnævner for de tre rødder til vor fælles bevægelse: den sociale, den økolo-

giske og den spirituelle, er det derfor ikke mærkeigt, at vi går vild af hinanden. For ser vi bort fra den græske AGON-rod, som vi alle afskyer, så bliver vi næppe enige om nogen fællesnævner overhovedet, når vi tænker i reinkarnationens billeder, og så kan New Age trosretningerne måske snarere blive årsag til splittelse end til samling om LØS.

Den lyse middelalder. For at undgå det, vil jeg i stedet vise et andet billed, som vi nok bedre kan enes om. Den engelske historiker Arnold Toynbee, der specialiserede sig i kulturernes fødsel, vækst og død, konstaterede, at der altid var nye sporer på vej i kulturskoven, når de gamle kæmper segnede. I middelalderen som vi er vant til at se som en mørk mellemalder - kan dette fænomen iagttages med udgangspunkt i årstallet 5 2 9 . Det år lukkede antikkens filosofiske Platon-akademi i Athen. Det gamle Rom sank i grus og flertallet klyngede sig til tidens store stærke mænd. Men et mindretal tog frimodigt fat på en helt ny tidsalder. I året 5 2 9 byggede Benedikt af Nursia og hans munkebrødre det første munkekloster på Monte Cassino under mottoet ORA ET LABORA (bed og arbejd). De dannede Europas første socialøkologisk-spirituelle fællesskab og lokalsamfundet omkring Monte Casino blomstrede op under deres dyrkning af grønsager, vin og oliven, deres syge- og fattigforsorg, deres undervisning og kunst. Titusinder af klostre og lokalsamfund dannede det nye Europa fra nord til syd og fra øst til vest.

SØS fra Danmark. Det geniale ved denne bevægelse var netop kombinationen af det sociale, det økologiske og det spirituelle, og jeg tror, det er denne kombination LØS kan berige Danmark med i årerne fremover, og det vil jeg skrive lidt mere om i næste nummer af LØS"NET. Bent Windeløw


Man sku' altid bo på landet Af Ejvin Beuse Der er højt til himlen i Østhimmerland. Men i Vaarst har en lille gruppe idealistisk indstillede mennesker forsøgt at mindske afstanden lidt. På Stærhøj lidt uden for byen ligger der et bofællesskab, der danner rammen om 16 familiers liv. Det fælles mål er at ville efterleve det Brundtlandske bud om en halvering af CO2. Hvis man går og drømmer om et liv på landet med køkkenhave, husdyr og selvforsyning, men en gård eller et husmandssted - med alle de forpligtelser der følger med - er for meget, så er her måske en idé til efterfølgelse. 16 familier har lavet deres egen lille landsby, Vaarst Vestervang, efter en model, som både opfylder mange af de måske lidt nostalgiske drømme om et liv på landet samtidig med at den tilgodeser 90'er familiens ønske om at kunne leve fornuftigt uden at forbruge flere ressourcer end nødvendigt og alligevel tilfredsstiller et lige så naturligt krav om funktionalitet i dagligdagen. Som i de gamle danske landsbyer før udflytningen ligger husene samlet omkring en åben plads og med hver deres stribe jord udfra. Der er et fælleshus som udover vaskeri, spisesal, køkken og legerum også indeholder den fælles varmecentral med træpillefyr, solvarmeanlæg og pumpearrangement til regnvandsanlægget. Husene I det ydre er alle husene bygget ens. De er tegnet af arkitektfirmaet Høirup og Ladegaard i Aalborg. Grundplanet er på 85 m2 med en høj tagetage, der kan inddrages alt efter behov og pengepung. Det har givet den lille familie en mulighed for at spare nogle penge i starten. Dertil kommer en rummelig uisoleret træbygning, der kan bruges til stald til husdyr, værksted eller blot redskabsskur og opmagasinering. Husenes energiforbrug til opvarmning er reduceret til lavenergi-niveau ved at forbedre isoleringen hele vejen rundt. Bl.a. er hulmursisoleringen ført 40 cm. ned i fundamentet så kuldebroer undgås og selve terrændækket er isoleret dobbelt så godt som normalt. Der er

300 mm isolering i tagkonstruktionen mod normalt 200 og der er anvendt Kappa energiglas der isoleringsmæssigt halverer varmetabet og for sydvendte ruder giver et energitilskud på 25 kWh pr. m2 glas til huset. Det totale energiforbrug til opvarmning af husene ligger på i gennemsnit på 57 kWh/m2, hvilket er lidt højere end forventet, men stadig under det halve af det normale. Energi er der nok af - den vedvarende altså! Og man bruger (næsten) ikke andet i Vaarst Vestervang. Størstedelen (ca. 82%) kommer fra træpiller som fra en silo automatisk indfyres i en af de to kedler i varmecentralen (samlet effekt 123 kW) og gere integreret i taget af fælleshuset. Fra varmecentralen leveres ialt 225 MWh, som fordeler sig med 110 MWh til rumopvarmning (svarende til ca. 1000 liter olie pr. hus), 60 MWh til varmt brugsvand og 55 MWh til tab i nettet. Returtemperaturen er normalt ca. 25 oC og hvis temperaturen i solfangeren er højere sker opvarmningen herfra inden vandet eftervarmes i træpillefyret. En eller to gange om dagen køres der pulsdrift med anlægget, hvilket vil sige at temperaturen hæves midlertidigt til ca. 65 oC så varmtvandsbeholderne på 300 liter i de enkelte huse kan "lades op". Om sommeren sørger solfangeren bortset fra særlig kolde perioder for opvarmningen. Selve fjernvarmenettet er udført i ekstraisolerede rør helt i plast og er uden samlinger i terræn idet den normale stikledning er erstattet af to T-stykker i en installationsbrønd inde i husene (under dørmåtten i entreen). Rørene har derfor kunnet gøres kortest muligt og kunnet trækkes under husene, hvorved varmetabet kommer disse tilgode. Alle rørstrækninger er altså leveret i den nøjagtige længde. Husene har gulvvarme i stueetagen og - hvis den er udnyttet - radiatorer i overetagen. Fordelingen af varme sker ligeledes fra installationsbrønden og reguleres med en termostat i de enkelte rum.


Det er det rådgivende firma PlanEnergi/Nordjylland der har stået for projekteringen af varmeanlægget og de øvrige tekniske installationer. Solvarmeanlægget er leveret af fa. Batec i Herfølge og installeret af hhv. fa. Sol-i-bo i Vejle og fa. Svantevit i V. Skerninge. Der har iøvrigt været gennemført et detaljeret måleprogram på det samlede varmesystem. Interesserede kan rekvirere rapporten hos PlanEnergi/Nordjylland. Miljøbrønden En af de få ting, der rigtig har voldt problemer er de såkaldte miljøbrønde. Idéen går ud på at benytte afløbsvandet fra badeværelset i de enkelte huse til toiletskyl. Ved hvert hus er der installeret en opsamlingsbrønd, der kan rumme ca. 100 liter. Det tilledte vand passerer et simpelt selvrensende sandfilter og kan derefter pumpes ind i toiletcisternen. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med vand i brønden suppleres der med vandværksvand. Erfaringer viser at der faktisk er en fin balance mellem vandforbruget til badning mm. og behovet for vand til toiletskyl. I princippet er det altså simpelt, men i praksis viste der sig flere vanskeligheder. En af dem skyldtes at den installerede styring i brøndene brød sammen - selvom den var testet grundigt forinden. Årsag: I prøveopstillingen havde man benyttet almindelige flexible slanger, som kan udvide sig og dermed fungere som trykekspansion. I den virkelige installation var der imidlertid kun en kort og ret stiv flexibel forbindelse til toilettet og pumpen kom der for til at stå og starte og stoppe uafbrudt, hvad styringen ikke kunne holde til. Problem nummer to bestod i at man efter pres fra leverandøren af selve brønden, som også finansierede udviklingen af den, installerede almindelige standardtoiletter uden nogen form for modifikation. Men et moderne toilet indeholder noget ret fintfølende mekanik som bl.a. ikke tåler, at der kommer f.eks. små sandskorn med ind fordi ventilen så ikke lukker som den skal. For at forhindre dette er der inde i cisternen placeret et filter, som under "normale"

forhold kun kræver rensning med års mellemrum. Men her blev det nødvendigt at rense ca. en gang om ugen, hvad der selvfølgelig var uholdbart. Samtidig var man utryg ved at evt. behov for vandværksvand blev tilsat ude i brønden, hvad der i tilfælde af evt. ventilsvigt ville kunne betyde et stort vandspild indtil man opdagede fejlen. Derfor har man nu forladt dette system og er vendt tilbage til den oprindelige idé, der går ud på at toilettet tilkobles både en forbindelse til genbrugsvandet og en til vandværksvand. Den normale flyder i cisternen erstattes af en elektrisk føler, der først "spørger" om der er vand til rådighed i Miljøbrønden. Hvis den elektriske føler "meddeler" at det er der pumpes der vand i cisternen gennem et 10 mm rør uden nogen form for filter indtil føleren siger stop. Hvis der ikke er vand i brønden går signalet fra føleren i cisternen videre til en magnetventil der lukker vandværksvand ind. Ved at tilsætte vandværksvandet i cisternen opnår man samtidig at brønden en gang imellem bliver tør, hvad der er med til at begrænse evt. lugtgener som kan opstå når det er varmt og vandet står for længe i brønden. Regnvandsanlægget Foruden at genbruge badevand sker der også en betydelig opsamling af regnvand. Fra de 8 højst beliggende huse ledes regnvandet fra tagene til en nedgravet opsamlingsbeholder ved fælleshuset på 75 m3. En del af beholderen er finansieret af brandvæsenet som alligevel skulle have en branddam i området. Når det ikke er alle husene der bidrager skyldes det at forbruget i fælleshuset skønnes at svare til hvad der kan opsamles fra de 8 huse Det opsamlede regnvand bruges i fælleshuset til henholdsvis toiletskyl og tøjvask for ca. 6 familier samt via en stander på vaskepladsen til bilvask og vanding af fællesarealerne. Regnvandsanlægget sparer bofællesskabet for ca. 80 m3 vandværksvand om året. Derudover benyttes der regnvand til havevanding ved individuel opsamling fra carporte og staldbygninger. Hvis der er overskudsregnvand i tanken ledes det ligesom det øvrige overfladevand ud i et sive-


dræn og unddrages altså ikke fra områdets vandløb. Rappenskralden Til alle fælles opgaver såsom ekspl. pasning af varmecentralen og affaldsindsamlingen udpeges der en ansvarsperson. For varmecentralen drejer det sig om indkøb af brændsel og daglig pasning af kedlerne samt rensning idet fyring med træpiller kræver hyppig rensning af fyrkammeret. Affaldsindsamlingen og sorteringen er noget der er gjort meget ud af. Hele 9 fraktioner har man valgt at sortere i - og det hele styres med fast hånd af "rappenskralden" en af de 10 ansvarspersoner i bofællesskabet. Øgenavnet er vist ikke så meget udsprunget af specielle karakteregenskaber, som af det faktum, at skraldet er det i fællesskabet der oftest giver anledning til en opsang på fællesmøderne. Det organiske affald sorteres i det der kan bruges til foder - primært til bofællesskabets to rodesvin - og det der skal i komposten. Derudover sorteres metal i bly, aluminium og andet, plast i brændbart og andet og papir og pap og endelig restaffald 1som dels er det der kan kommes i poser og dels er storskrald. Miljøregnskabet Udover det normale økonomi-regnskab har man i Vaarst Vestervang valgt også at lave både et miljøregnskab og et etisk regnskab. Det første for at se hvordan det går med målsætningen om at nedbringe ressourceforbruget det andet for at prøve at måle på hvordan det går med trivslen i bofælleskabet. Hvad ressourcerne angår er man kommet godt på vej. Det fremgår af Miljøregnskab 1993, som viser at man rent faktisk er lykkedes at halvere C02-udledningen - helt nøjagtigt er man nede 52% af en "normalfamilie". Beregningen er foretaget udfra husstandenes forbrug af el, gas (flaskegas til komfurer), varme og benzin. Medregnes at flere af familierne har andele i forskellige vindmøllaug kommer man helt ned på 3 5 % . Hovedårsagen til de fine tal er dog klart at man bruger træpiller og solenergi. Ser man isoleret på gas- og elforbruget uden at regne vindmøllerne med er forbruget kun 10-20 % lavere end normalt og benzinforbruget 3040% højere end normalt.

På affaldsområdet er det også lykkedes at nedbringe mængden til ca. det halve, mens man på vandområdet "kun" er kommet ned på ca. 60%, hvilket bl.a. skyldes at miljøbrøndene som omtalt ikke har fungeret efter planen og at regnvandssystemet først er kommet rigtig i drift i løbet af 1993. Fællesskab og individualitet CO2 - det er vi fælles om ikke at ville producere! Men derudover er de individuelle behov og ønsker højt prioriterede. Det ses måske tydeligst, når man kommer udefra, ved at hvert hus har carport med plads til bilen - hvis man da ikke ligefrem har indrettet "stalden" til garage. Men også indvendigt i husene har beboerne kunnet bestemme næsten alting selv. Lige fra ekspl. køkkenelementer til gulve og døre. Udstyrsniveauet har selvfølgelig smittet af på den husleje hver enkelt er endt med at komme til at betale.

Bofællesskabet har forpagtet et stykke jord hos en af beboerne til indlogering af de to rodesvin, der sørger for at en del af det organiske affald bliver omsat til herlig flæskesteg til fællesspisningen. De ca. 4000 m2 jord støder direkte op til huset med staldbygningen ved siden af. Vaarst Vestervang ligger højt og indtil bevoksningen kommer rigtig op også lidt forblæst, men med en flot udsigt. I midten ses fælleshuset med solfangeren, der fylder begge sider af taget - Ialt 140 m2.

Indvendig er husene lige så forskellige som familierne. Men fælles er gode lysforhold. Ikke mindst i stuen med det store hjørnevindue som her hos Janett Willum og Christian Larsen,


hvor sønnen Helge stolt fremviser fars samling af gamle legetøjsbiler. En af de få ting der ikke har virket efter planen fra starten: Miljøbrønden. Idéen går i al sin enkelhed ud på at opsamle afløbsvand fra badeværelset i de enkelte huse og genbruge det til toiletskyl. Det virkede men gav for meget arbejde med rensning af snavsfilteret i toilettet.

Kan Du li' julenisserne rundt omkring i hæftet? Så er det måske en idé at købe julehistorien "Møllenisserne fra JULianehøjskoven" om nisserne. Den er skrevet af Leif Jensen og tegnet af Grete Plesner, begge fra Svanholmkollektivet. Kan bestilles på 42 32 16 70, 16 s. Pris kr. 15,-i A5, kr. 25,i A4-format + forsendelse. Også god som malebog.

Seminar og årsmøde for "Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis" "Den

ø k o l o g i s k e l i v s s t i l " - vor t i d s U d f o r d r i n g ! - d. 20. - 22. januar 1995 på Den frie Lærerskole i Ollerup.

F r e d a g 20. j a n u a r 00

16 : Ankomst, indkvartering. 1 8 : Aftensmad og velkomst. 19 : Flemming Abrahamsson og FloydStein, økologisbygmeste hhv. økologiskarkitekt: "Økologisk byggeri er fremtidens undervisningsmiljø" - e tdialogisklysbillede-foredragmed to af pionererne indenfor økologisk byggeri og permakultur i Danmark. 00

30

L ø r d a g 21. j a n u a r 00

8 : Morgenmad. 9 : Elsebeth Gerner Nielsen, MF'er, find. for "Den Grønne Fond", konsulent i Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning: "Økologi og folkeoplysning" 10 : Kaffe og te pause. 0 0

30

45

10 : Gunvor Auken og Jeppe Læssøe, soc. rådg. i SID/best.formandfor Højskolen i Svendborg hhv. psykolog, Danmarks Tekniske Universitet: "Det brogede lokalsamfund - den social-økologiske udfordring" 12 : Frokost. 13 : Åben talerstol 1 5 : Pause, forfriskning. 1 5 : Per Kølster, forsker i økologisk landbrug, Institut for Jordbrugsvidenskab, Kongelig Veterinær Landbohøjskole: "Et politisk/moralsk spørgsmål: Vil jeg som forbruger spise økologisk mad eller e j ? " 18 : Festmiddag og meget mere. Festmiddag-musik ved den makedonske pianist Barti. Derefter glad dansemusik med det sydfynske Jakadaba High Life. 30

30

15

45

S ø n d a g 22. j a n u a r 00

8 : Morgenmad. 9 : Morgensamling ved Ejvind Larsen, Dagbladet Information: 9 : Generalforsamling i "Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis". Dagsorden iflg. vedtægterne, herunder beretning om Netværkets første leveår. Herefter fri debat og forhåbentlig flere gode ideer til hvordan vi skal bruge Netværket. 12 : Frokost og afrunding. 14 . Farvel og afrejse. PÅ G E N S Y N ! 0 0

30

30

00

30

Tilmelding og yderligere oplysninger hos Netværket, Svendborgvej 15, 5762 V. Skerninge. Tlf. 62 24 43 24/62 24 25 50 eller 62 24 10 66 (DFL).


Andelssamfundet i Hjortshøj Andelsprojektet er placeret i Hjortshøj, der ligger ca. 14 kilometer nord for Århus. De første huse ligger på et smukt bakket terræn med udsigt ud over Århus Bugt, Djursland, Samsø og Tunø. Vi arbejder på et socialøkologik projekt, der har som målsætning at skabe et bedre hverdagsliv. For os vil et bedre hverdagsliv være en overskuelig samfundsenhed, ca. 500 mennesker, hvor vi har fælles målsætning. Der skal være plads til, at de som har lyst, skal kunne arbejde i projektet. Vi stiler mod et omkostningsniveau, der muliggør et nødvendigt arbejde på fire timer dagligt, så vi kan få bedre tid til vores sociale ambitioner. Vi vil gerne leve i bedre overensstemmelse med vores naturgrundlag via f.eks. økologisk landbrug og miljøvenlige boliger. Desuden organiseres vores projekt under hensyn til at den enkelte har størst mulig direkte indflydelse.

D a vi i 1987 fik udlagt 100 ha. af Århus Kommunes jord til projektet, gik vi i gang med at undersøge, hvordan vi skulle bygge. Efter mange overvejelser fandt vi frem til en gammel dansk byggeskik, som vi gerne vil videreudvikle, nemlig bygning af lerjordshuse.

Vi startede i 1986 med at forsøge at interessere en bredere kreds. Status er nu, at der er udlagt 100 ha. kommunalt ejet jord til udbygning af projektet. Vi har lejet 2000 m til vores byggefirma, vi har købt 5000 m til første bogruppe på 25 personer, vi er halv færdige med byggeriet og afslutter dette i 1995. I 1995 vil der også blive opført 20 almennyttige lejerboliger, vi vil så være ca. 70 personer i projektet. Vi har lejet 20 tdr. land, der er omlagt til økologisk drift. På længere sigt skal der inddrages ca. 160 tdr. land til det økologiske jordbrug, der vil være en af vore virksomheder. Vi har desuden en rådgivende virksomhed inden for miljøområdet, et firma, der importerer multtoiletter, en almennyttig forening der arbejder med et program for Grøn Livsstil, samt et byggefirma, der tilbyder foredrag, kursus, rådgivning og entreprenørvirksomhed indenfor økologiske boformer.

Vi gik så til kommunen, som vi altid har haft og har et godt amarbejde med, vi foreslog så, at der blev opført lerjordshuse i første bogruppe. Kommunen afviste, at dette kunne lade sig gøre. Da vi viste dem billederne af de gamle danske lerjordshuse, sagde de blot, at det ikke ændrede noget, da der ikke fandtes et bygningsreglement dengang, men at det gør der nu, altså - duer ikke!

2

2

Jeg vil i det følgende fortælle om en af processerne i vores projekts udvikling:

Da vi var blevet tændt på ideen, fik vi det rådgivende ingeniørfirma Cowi Consult til at medvirke ved et forsøgsbyggeri. Ingen af os, var byggefolk, men vi stampede et lille hus op i to etager og fik DTI og Cowi Consult til at følge procesen og foretage de nødvendige tests. Da Århus Kommune fik materialet sagde de - Ok, nu kan det godt lade sig gøre! Dette er et eksempel på en proces, hvor vi ikke blot kom igennem med vore byggeplaner, men også fik udarbejdet det dokumentationsmateriale, der skulle til for at etablere vores byggefirma, der i dag er det eneste i Danmark, der har erfaring med denne byggeteknik.


Staten går forest med økomad. "Den Rene Vare" har i samarbejde med Fredericia og Albertslund kommune indledt et pilotprojekt om at bruge flest mulig økologiske varer i de kommunale køkkener. De 3 0 0 . 0 0 0 kr til projektet kommer fra Genanvendelsesrådet under Miljøministeriet, og målsætningen er at kantiner, skoler, daginstitutioner og plejehjem skal være økologiske inden 1 9 9 6 .

Samtidig med, at vi kom igennem med projektet, fik vi også skabt basis for lokale arbejdspladser, som ogå er en del af vores målsætning. Et andet eksempel er vore fælles problemer med lån til økologisk byggeri, her er vi ikke fremme ved egentlige løsninger endnu, men det, at vi er gået sammen med andre projekter i L.Ø.S., har bevirket, at vi er t æ t på løninger på dette problem også. Når dette sker, har vi ikke kun fået skabt mulighed for belåning af økologisk byggeri, men ogå medvirket til en større politik forståelse for vore synspunkter. Vi er altså blevet forsinket meget i vores projekt, på grund af belåningsvanskelighed e r . Men selv om vi p.t. kun er 12 mennesker i 3 dobbelthuse i Hjortshøj, så føler vi, at det socialøkologiske projekt allerede startede før vi havde det første hus færdigt og - , at det aldrig vil blive færdigt - ,der vil altid blive nye udviklinger.

Kaj Hansen

Denne herlige nyhed sprang mig i øjnene fra tidskriftet "Danske Kommuner" nr. 3 5 i novembernummeret, hvor en høne lå på strø på forsiden, et usædvanligt syn i kommunalt regi. Pilotprojektet går ud på at "Den Rene Vare" sørger for at indkøbere og leverandører bliver sat sammen med udgangspunkt i lokal produktion. Det handler om at etablere nogle systemer, som sikrer leverancerne de næste tyve år. Kommunerne er hermed kommet en bæredygtig husholdning et skridt nærmere. Albertslund Kommune sender pr. 1. januar 1 9 9 5 kommunens køkkenpersonale på 16 ugers økologisk madkursus, for at hjælpe de "omlægningsramte". 2 0 0 - 3 0 0 institutioner står i øjeblikket i kø til kurserne, pengene hentes fra efteruddannelseskontiene Ved årsskiftet udkommer en håndbog om grøn indkøbspolitik, udarbejdet af CASA Center for Alternativ Samfunds Analyse for Indkøbs Service A/S, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Energistyrelsen op Miljøstyrelsen. Håndbogen er opfølgning på handleplanen for en offentlig grøn indkøbspolitik, som Miljøstyrelsen og Energistyrelsen offentliggjorde i august i år. Hanne Nordahl Wegge


10.-12. februar

1995

Seminar

F r e d a g

d e n

10.

f e b r u a r

kl. 14.00

Rundvisning på Brusgård

kl. 15.30

Studiekredse: korte temaoplæg

kl. 17.00

Registrering og indkvartering

kl. 18.00

Middag

1. "Fremtidsværksted"

kl. 20.00

Velkomst ved arrangørerne

2. "Netværk" ved Bjarne Rasmussen, koordi-

kl. 20.15

Præsentation af deltagerne

kl. 21.00

kl. 22.00

nator for Projekt Grønt amt, Storstrøms amt 3. "Brikker i det lokale arbejde: Grøn Livsstil,

"Sammenhængen mellem økologi, økonomi og etik" ved Marilyn Mehlmann, Svenska Institutet

Grønne Familier og et bæredygtigt Danmark"

för Sociala Uppfinningar

ved Kaj Hansen m.fl. 4. "Erfaringer fra kommuner der er i gang" ved

Afrunding med kaffe/the

Hjalte Aaberg, formand for Miljøudvalget, L ø r d a g

d e n

1 1 .

Albertslund, og Jens Holck-Christiansen,

f e b r u a r

Bygge- og Miljøchef, Kolding

kl. 8.00

Morgenmad

kl. 9.00

"Den lokale, folkelige deltagelse i Agenda 2 1 arbejdet" ved Ia Brix Jensen, kampagnemedarbejder, CIBU

5. "Folkeoplysning" ved Søren Olsen, forsøgs-

"Idéer til indhold og forskellige aktørers roller i

6.

konsulent, Udviklingscenteret for Folkeoplysning og Voksenundervisning

kl. 9.20

I gang med Miljøministeriet Agenda "Agenda 21 processen: eks lokale forhold til dialogen" ved L

kl. 9.40

kl. 20.00

lande" ved Marilyn Mehlmann kl. 10.00

Pause med kaffe/the

kl. 11.00

Arbejdsgrupper

for at udveksle materialer, den imulighed mindre grupper 21 "Teologi og Økologi" ved Ejvind Larsen, forfatter og redaktør, Dagbladet Information

Debat

kl. 10.30

Andre forslag

kl. 21.30

Afrunding: kaffe/the efterfulgt af musik m.v. ved digter og musiker Søren Eppler

Grupperne debatterer bl.a. følgende spørgsmål: • hvad skal en lokal Agenda 21 indeholde?

S ø n d a g

• hvordan startes processen?

kl. 8.30

Morgenmad

• hvordan sikres dialog?

kl.

Diskussion af konklusioner fra lørdagens

9.30

1 2 .

f e b r u a r

arbejdsgrupper

• hvad har vi brug for?

kl. 13.00

d e n

Hver gruppe skal forberede sig på at præsentere

kl. 11.45

Afrunding

konklusioner til søndagens debat.

kl. 12.00

Frokost

Frokost 4

Brusgårds produktionshøjskole Brusgårdsvej 25 8900 Randers


K a n d u se h v a d d e r står i d e n n e r e b u s ? D e n e r t e g n e t af A s k L a n d r u p f r a T o r u p

SPIS JULEPYNTEN TIL DESSERT Disse kremmerhuse kan hænges til pynt på juletræet og fyldes med godter (smuttede mandler, nogattern, macipan, m.v.) senere kan de spises med flødeskum. De minder lidt om franske vafler. Ingredienser: 1 dl. havregryn 1 1/2 dl. sukker 2 spsk. brun farin 2 1/2 dl. hvedemel 150 g. margerine evt. lidt vand Havregryn, sukker, brun farin og mel blandes i en skål. Margerinen smuldres i melet til det er grynet inden det samles til en fast dej, det kan være nødvendigt med lidt vand for at samle dejen. Indstil ovnen til 175°. Fordel dejen jævnt på en smurt bageplade, det kan gøres ved at skære tynde skiver af dejen og fordele dem jævnt på pladen (dejen flyder lidt ud når den bages). Når ovnen er varm bages der i 7-10 min. til dejen er lysebrun. Pladen tages ud og afkøler lidt inden den skæres op i 16 firkanter. Der laves et hul i et af firkanternes hjørner (stort noktilat der kan puttes en sløjfe i) og firkanterne rulles til kremmerhuse som vist på tegningerne og lægges til afkøling på en bage rist. De skal opbevares i en tæt kagedåse. Jul & Velbekomme. D e n n e s i d e er r e s e r v e r e t til b ø r n e n e ! H e r k a n d u f.eks. fortælle d e v o k s n e h v i s d u s y n e s d e g ø r n o g e t forkert, d u k a n o g s å s e n d e t e g n i n g e r i n d og give d e a n d r e

b ø r n nogle opgaver. I skal sende jeres indlæg til redaktøren og overholde d e a d l i n e n s o m d e v o k s n e . Vi håber at se n o g l e rigtig flotte ting.


LØS'NET er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for Økosamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fælleskaber i byer og på land. Alle, der arbejder for en bæredygtig udvikling. Foreningen er stiftet 7 marts 1993 af:

VI SØGER EN VÆRT Ved generalforsamlingen i marts måned blev det besluttet at '95's generalforsamling skulle holdes hos et af fællesskaberne, som et weekend-arrangement med:

ARBEJDSDAG,

FEST OG

GENERALFORSAMLING Vi søger derfor et fælleskab, som er villig til at tage imod op mod 30 mennesker (måske flere) i weekenden 18-19 marts 1995. Der er mulighed for at iscenesætte et projekt, hvor deltagerne kan medvirke til gavn for jeres sted og LØS-medlemmernes samvær. Svar skal være Sekretariatet i hænde senest d. 15 januar 1995. Tlf.: 97 93 66 55

Andelssamfundet i Hjortshøj Landsby for grøn Forskning, Thy Gaia Fjordvang, Skyrum Herta Herskind Hjulby, Spørring Kirstinelund, Bjedstrup KoKoo, København Landsforeningen af Landsbysamfund, Nørager Munach, Gedved Njord, Stokholm Nørre Haugaard, Yding Snabegård, Vrads Svanholm, Skibby SRCM, Vrads Den Økologiske Jordbrugsskole, Åbybro Økologisk Landsbysamfund, Torup

Medlemsskab pr. år. Enkeltpersoner 200 kr. Fællesskaber og organisationer 500 kr. Sekretariat: Landsforeningen for økosamfund Skyrumvej 101, 7752 Snedsted. tel. 9793 6655 fax 9793 6677 Formand: Kaj Hansen Gl.Kirkevej 46, 8530 Hjortshøj tel. 8674 1298 fax 8674 1289 LØS'NET udkommer 4 gange om året: medio sept. dec. marts og juni. med deadline for bidrag senest en måned før. Løssalgspris 20 kr. Illustrationer:


KALENDER 1995


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.