Løsnet 32 2002 05 by Landsforeningen for Økosamfund

for_ bagside losnet32.qxd

22-05-02

16:24

Side 2

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Maj 2002

To love one another You must try to understand one another, And to understand you have to be able to communicate. Whether that communication is done in words Or in silent action Matters not As long as it is done in love, Your heart is open And the love flows freely. You have to be very loving And very tolerant towards your fellos. When something is clear as crystal to you It does not mean that it is so with all ; Therefore very lovingly And with the greatest patience and understanding You must try to convey to others What you are experiencing And share those deep, deep feelings within you. It may not be easy to do this, But you have to make the effort Because when you really love You want to share all with those you love. Love is the answer to all relationships. Without love there can be no communication. When there is love No words need be spoken For the language of love needs no words ; There is complete understanding Without a word being spoken. Where there is love There are no language barriers For love can be conveyed in action, In a silent look, In the smallest deed, For love is so great it can be felt and sensed And you long for the very best for those you truly love. When you truly love one You can love all. So many souls go through life And never know really the meaning of love

Findhorndagbog Årsmøde på Munksøgård Sommertræf på Samsø 21.-26-juni

nr. 32

kalendersideLOESNET32.qxd

22-05-02

16:17

Side 2

I n d h o l d

LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen på dette nummer: Sekretariatet, Troels Dilling-Hansen Omslagsbilleder: Forside: The Caladonien Forest i Skotland, hvor Findhorn har flere forskellige træplantningsprojekter Foto: Troels Dilling-Hansen Bagside: Tigerens Rede i gedved set fra ders vidunderlige have Foto: Troels Dilling-Hansen Layout og DTP: Troels Dilling-Hansen Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg sendes på tariatet, arkiveret word-fil eller som los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 33

diskette til sekresom tekst- eller e-mail til: er 15. august 2002

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11, Herskind 8464 Galten Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 E-mail: los@pip.dknet.dk Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2002 støttet af Den Grønne Fond og Gaia Villages. LØSNET er også støttet af Kulturministeriets Tidsskriftspulje Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 73 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000 Medlemskab pr år: Enkeltperson: 200 kr. Fællesskaber og organisationer: 500 kr. Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. Virksomheder i fællesskaber: 250 kr. Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, København NV Fjordvang, Snedsted i Thy Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Landsby2000, Jystrup Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Torasbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Børnehaven Klokkeblomst, Silkeborg Folkeforeningen Halkjær Ådal, Ålborg Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole Borry Henriksen, ApS, Strøby Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst Tørring-Uldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

Leder Af Troels Dilling-Hansen Årsmøde og Jordens dag på Munksøgård Af Troels og Allan

Uddannelsesinitiativer på Båring Højskole Af Bjarne Ottesen

Den lille prinsesse et eventyr uden slutning-2.del Af Line Lerche Jarlhelt

Præsentation af Landdistrikternes Fællesråd Af Anita Lillevang

Nyt om Lær og Lev-uddannelser i ind- og udland. Idé-gennembrud på vej Af Troels Dilling-Hansen

Sommermøde på Samsø 21.-26-juni Af Allan Elm

Christianiamødet den 13.marts Af Ditlev Nissen

Svanholm-træf og fødselsdag 1.-2. juni Invitation fra Svanholm

Pressemeddelelse fra Andelssamfundet Hjortshøj Af Andelssamfundet

GEN-Europe- nyt Økosamfundstræning på Findhorn1.del Af Troels Dilling-Hansen

Annoncer

Kalender

k År 2002

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

Kalender 2002

Links til andre aktuelle kalendersider: www.eco-net, www.eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dcue.dk Foreløbig TV-oversigt for DR Friland i 2002 (hentet fra http://www.dr.dk/friland/sider/programmer.htm): 29. maj på DR2- Temaudsendelse om Friland Uge 24, 25 og 26 på DR2 Tre udsendelser om opførelsen af Frilandshuset Uge 30 til 35 på DR2 En ugentlig udsendelse følger byggeriet og menneskene på Friland November på DR2 Fire udsendelser om "Nybyggerne" 2003 Foreløbigt er der næste sæson planlagt 10 tv-programmer om og fra Friland.

Foreløbig radio-oversigt for DR Friland i 2002 21. til 24 maj på P1 kl. 12.50 I "Et øjeblik" fortæller fire af de kommende frilændere om det forestående spring.

31.maj-2.juni

2.juni 8.juni

Svanholm-træf med overskriften Få dig et liv!- i nye omgivelser Vi vil med dette træf skabe mulighed for en koordinering af de drømme, behov, muligheder og ressourcer, der lever hos så mange af os i forhold til et liv på landet. Her kan du finde sammen med andre om konkrete bo-projekter, eller blot lade dig inspirere af de mange indtryk. Det er også stedet hvor vi gennem en række spændende oplæg fra eksperter og aktivister kan erfare hvorledes udfordringerne kan tackles på konstruktiv vis. SE på www.svanholm.dk/traef Kl. 10-16. Grønt marked i Stenild. Kontakt Ejvind Lassen, tlf. 9854 8383, email: ejvind@stenild.dk Caféskolen indbyder til første foredrag af 5 om økologisk byggeri. Det handler om nybyg gernes pilotbyggeprojekt i Roskilde. Sted: Café, Kunst og farver, Ohlensschlägergade 6, 1663 Kbh.V.. Koster 20 kr. De næste foredrag vil ligge første lørdag i hver måned. Arrangør er Nybyggerne. Kontakt Michael Meiner, tlf. 3535 3540, email. mm@okoigang.dk

13.-15.juni

Verdensrådet for Vedvarende Energi (WCRE) af holder konferencen World Renawable Energy Policy and Strategy Forum i Berlin. Nærmere oplysninger kan fås hos Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, tlf.: 97956600, fax:97956565, e-mail: energy@folkecen ter.dk

21.-26.juni

Sommermøde for LØS medlemmer på Samsø. Enkelte planlagte og mange spontane arrange menter. Få en afslappende ferie sammen med børnene. Sæt kryds allerede nu. Læs mere inde i bladet. Tilmeld dig NU.

n d

9.-16.juli

GEN-Europe Årsmøde og Generalforsamling i L’Arche La Flessiere i Sydfrankrig, først økonomi-workshop den 9. og 10. derefter generalforsamling fra 12.-15.juli afsluttende med en økofestival den 15.-16. juli. Kontakt info@gen-europe.org

13.-28.juli

Klodshanskaravanen bevæger sig rundt i det Sydfynske og på øerne. Læs mere på www.klod shanskaravanen.dk

15.juli-30.november 2002 og 6.januar-20.maj 2003

Brobyggerskolen afholder kurser i 2002-03: Økologi,byggekunst og kulturforståelse HELHETSTENKNING OG ØKOLOGISKE HÅNDGREP I NYE SOSIALE SAMMENHENGER STED :Solborg, Ringerike 1 time fra Oslo 15 min. fra Hønefoss 5 min. fra Jevnaker KVALIFIKASJONER: -Generell studiekompetanse, eller annen relevant erfaring.-Antall delt agere på kurset er begrenset til 20. PRIS: Kr. 24.000,- pr. Semester Mulighet for å søke stipend og lån. SØKNADSFRIST: Kurs I: Innen 20. Mai 2002. Kurs II: Innen 10 November. 2002 Kontakt for mer informasjon: BROBYGGERSKOLEN Solborg 3520 Jevnaker, Norge Telefon: +32133389 eller Lars Henrik Nesheim +90589933 Fax: +32132020 Email: brobygger skolen@camphill.no http://www.brobyggerskolen.org/

26.juli-4.august

72-timers internat Permakulturkursus. Tilmelding til Esbjørn Wandt tlf.: 46200109, e-mail: esbjørn.wandt@humecol.lu.se eller Susanne Velander, tlf. : 41594094, e-mail: susanne.velander@humecol.lu.se Nærmere oplysninger i øvrigt:: www.permakulturDanmark.dk

Efterår 2002

AOF-København udbyder to kursusrækker om boliger med fællesskab og økologi. Ring til AOF København, tlf.: 33698300 og følg med på deres hjemmeside http://www.aof-hoved staden.dk/AOFH/folkeopl/folkeoplysningen.htm. Måske også kurser under FO i Århus.

11.august

Kl. 10-17. Økologisk Marked i Den Økologiske Have ved Odder. Tilmeldingsfrist for boder inden 3.juni 2002. Markedet er for alle, der producerer/sælger økologiske produkter. Tle. 8654 5400 Email: post@ecogarden.dk Web: www.ecogarden.dk

26.august-4.september

ISSN 1395-1270

World Summit on Sustainable Development i Johannesburg(Rio+10). FN møde om opfølg ningen på Rio-konferencen i 1992. Læs mere på hjemmesiden http://www.johannes burgsummit.org eller på http://www.citnet.org/worldsummit/

20.-22.september

Permakultur aften/weekend-kursus: 20-22/9, 25/9, 2/10, 9/10, 12-13/10, 16, 23 og 30/10, samt 1-3/11. Nærmere oplysninger: Permakultur Danmark, Istedgade 79, København. Tlf. 33315694, e-mail: vestergror@dk-online.dk, www.permakulltur-Danmark.dk

2-7.december Anden del af Permakulturkursus: Økologiske helhedsløsninger i praksis på Sdr. Felding Højskole. Pris 3800 kr. Studerende: 1400 kr. Tilmelding: Sdr. Felding Højskole, Troldhedevej 5, 7280 Sdr Felding, tlf.: 97198300

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:39

Side 3

LØSNET maj 2002

Leder Af Troels Dilling-Hansen kologien er under pres i vore dage. Temperaturen ved polerne er de sidste 100 år steget med 5 grader, hvilket vi ser rersultaterne af nu med voldsom afsmeltning og stigende vandstande. Én af grundene til dette er det menneskelige pres på naturen. Menneskearten er vokset med 1000% i sidste århundrede, og i nogle økosammenhænge påstås det, at vi nu bruger 40% af naturens samlede produktion af fotosyntese. Men om føje år bliver det endnu værre. Det betyder, at vi som art langsomt udraderer alle andre arter. Hvor er vores omsorg for andre arter end vores egen. Men ikke nok med det. Der er sandelig også sået mistillid til de mennesker, der prøver at drage denne omsorg. Den danske økologiske bevægelse er under pres i denne tid. Mange, der har fået støtte igennem mange år, er blevet hårdt ramt af nedskæringer. Det gælder således også vort eget LØSsekretariat, og nogle af vore medlemmer, ikke mindst Folkecentret for vedvarende Energi.

I al vor nød må vi mane til eftertanke. Al udvikling går op og ned i bølgebevægelser, kontraktion, ekstraktion, og det er godt at kunne se denne proces, som en måde for vores energi at blive lutret på, at blive renset og klaret, skære alt unødigt bort, for på et senere tidspunkt (som jo kan komme i morgen, hvem ved), at være klar til en stor udvidelsesproces igen, når jorden er gødet med de næringsstoffer, vi lægger i jorden nu. Med denne udviklingsteori en mente, handler denne tid om at rense os, gøre os klar, omorganisere os og skærpe vore tanker og handlinger, således også vores forening. Vi må lære at stå mere på egne ben, at blive bæredygtige. Dette er

både en udfordring i forhold til vores synlighed udadtil og vores organisering indadtil. Én af vores hovedindsatsområder de kommende år, bliver, som det har været det sidste år, uddannelsesaspektet. Det rummer som idé alle de ingredienser for synlighed, uafhængighed, organisering, selvreflektion og indtægtskilde, som er forudsætninger for det ovenfor nævnte. Dette ment således, at det er en proces, hvor både vi som forening og som medlemmer kan drage nytte af dette økonomisk og kulturelt. Dette indsatsområde kan lægge grund til på langt sigt at oprette Lev og lærhøjskoler, rejsende højskoler, grønne gymnasier og efterskoler, grønne seminarier og ikke mindst master-år, som supplement til universitetsuddannelser. Dette nummer af LØSNET viser tiltag i denne retning. Der er reportager fra vores generalforsamling og uddannelsesmøder. Båring Højkole fortæller om deres spændende uddannelsesinitiativer herhjemme og i udlandet. Andre økosamfund inspirerer hinanden i andre retninger, som f.eks Hjortshøj, der inspireret af Hertha Levefællesskab, planlægger bofællesskaber/bogrupper med psykisk udviklingshæmmede. LØS har et godt samarbejde udadtil, hviklet bl.a. har medvirket til, at vi har indmeldt os i Landdistrikternes Fællesråd på trods af at vi ikke har fået midler fra Landdistriktspuljen. LDF fortæller i en af vore artikler om deres arbejde. Internationalt er vi blevet inspireret fra Findhorns økosamfund-uddannelse

og gennem et nyt uddannelsesnetværk mellem uddannelsesinitiativer over hele verden, kaldet GEA, Global Educational Association. Til sidst vil jeg nævne to vigtige arragementer, dels Svanholms Økotræf den 1. -2.juni på deres 24. års fødselsdag. Dels vort eget sommertræf på Samsø den 21.-26. juni, hvor vi håber, at I all sammen kommer, feste og hygger med os på denne grønne ø, Se midtersiderne. Til sidst en lille sød historie fra min ven Pedro i Portugal, som jeg mødte på Findhorn. En historie, der kan minde os os vores muligheder - på trods af alt: The Angel's Shop I once found a shop with a sign saying "Nouvel Age". I went in. There was an Angel standing. Amazed, I asked: ”What are you, Angel, selling?” The Angel said: “Every gift on Earth...” “and ...is it expensive?”I asked. “No! Everything is for free!” I went through the shop, looking at jars, pots and packages of Hope, little boxes of Wisdom... I stopped and kept thinking for a while. Then I asked: “Please, I would like lots of Love and a big box of Simplicity and also plenty of Happiness.” To my surprise, the Angel prepared a very small package that could even fit into my hand. I was so puzzled. I asked: “How can so many things fit in such a small package?” The Angel was smiling. He said: “My brother, in the Angel's Shop, we don't offer fruits, just the seeds, for people to grow...” Disse frø må vi alle lægge ind i os de kommende år, så vi kan blive stærke, smidige og uovervindelige. I ønskes alle en levende og inderlig sommer.

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:39

Side 4

LØSNET maj 2002

Årsmøde i LØS 19. -21. april 2002 Af Troels og Allan

Munkesøgårds nye skilt ved indkørslen

redag aften mødtes 22 personer til vores årsmødes første aften på Munksøgård, som er en bosætning for 100 familier fordelt i 5 klynger. Alle samfundsgrupper lever her sammen i en meget banebrydende sammenblanding af ejer-, andels- og lejeboliger. Efter en dejlig aftensmad rundt i de forskellige bo-grupper, lavede vi visionsarbejde i grupper ud fra de to temaer: ”Hvad kan fællesskaberne bruge LØS til” og ”I hvilken retning skal LØS bevæge sig i fremtiden”.

Hvad kan fællesskaberne bruge LØS til 1. Etablerede fællesskaber skal støttes f.eks. ved at der oprettes en ”klub” eller et repræsentantskab for disse fællesskaber på samme niveau. Der kunne også etableres en art debatforum eller newsgroup. Uddannelsesetablering kunne bl.a. være med til at skabe kontakter de etablerede økosamfund i mellem. Der er meget brug for at skabe en interaktion mellem de etablerede økosamfund. Hvordan kan vi handle sammen, hvad kan vi tilbyde de andre og hvad har vi brug for. At etablere et kredsløb. At vi skal overveje om vi (de enkelte økosamfund) har noget at give og så synliggøre det for de øvrige. 2. Erfaringsopsamlingen er derfor vigtig og bør fortsættes og systematiseres yderligere.

Jordens børnefest

3. Inspiration til folk som søger ind på hjemmesiden – flot visuelt som formidler muligheder og livskvalitet. 4. Hjælp til at finde ligesindede – folk med samme interesser (interessedatabase er oprettet. Tilmelding fra hjemmesidens forside). Links gøres mere organiseret, så man hurtigere kan finde frem til dem man ønsker. 5. Synlighed skal udbygges og er vigtig – det gælder både politisk og i medierne. At vi skal være mere synlig i medierne; få lavet film og tv (a la Steen Møller). 6. Fællesskaber under opstart skal fortsat have al mulig opbakning.

3. 4.

5. I hvilken retning skal LØS bevæge sig i fremtiden 1. Vise at økosamfund giver mest miljø for pengene. Dette i forb.m. samarbejde med regering og et kommende Institut for Miljøvurdering og for at kunne søge penge nye relevante steder. Vi skal profilere os som livskvalitetsskabende/ livsstilseksperimenterende. Vi skal kunne vise/dokumentere at folk i økosamfund går mindre til læge (samfundet sparer) /har mindre sygefravær (erhvervs-

livet sparer). Dette kunne munde ud i en artikel. Undersøgelse, af hvad økosamfundsbeboere vil hævde, er ændret mest i deres liv, efter at de er flyttet ind i et økosamfund (ensomhed, sygefravær, misbrug (ved blot 3 mindre sygedage om året sparer Munksøgård samfundet for 450 arbejdsdage!). (90% af sygehuspengene går til de sidste 3 år af vort liv) Energiregnskab i økosamfund skal kunne undersøges. LØS skal kunne løse konflikter eller i det mindste formidle konfliktløsningsmuligheder og –kurser. Netværk – vi skal kunne henvise til ressourcepersoner (revisorer, advokater, byggestyrerer, byggefolk osv. osv). Være vidensbank om alt muligt eller i det mindste kunne henvise til relevante. Økosamfundsfilosofien skal rettes ud mod det eksisterende samfund. At vi skal have mere fat i ”økosofien” og få den med i verden – dvs. have den spirituelle dimension med i de praktiske gøremål. Der fremkom f.eks. et forslag om at lave et temanummer om spiritualitet i økosamfund og at udvide økosamfundsforståelsen i civilisationen. Brochure til uddeling ved rundvisninger som fortæller om LØS og økosamfund generelt.

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:39

Side 5

LØSNET maj 2002

LØS’ formand Susanna Maxen fortalte om LØS´s forslag til regeringen om 100 mill kr. til etablering af 20 økosamfund i Danmark som et bidrag til Danmarks Nationale

Solveig svinger riven i deres fælles køkkenhave LØS er god nok Der blev også givet udtryk for, at LØS er god, som den er. Derudover var der en opordring til at lave en årlig bustur rundt i økosamfundene for at skabe flere personlige møder. Efter gruppearbejderne og før det afsluttende plenum lavede Troels lidt inspirerende cirkeldans. Det blev i den forbindelse foreslået, at vi til sommermødet inviterer folk, der kan lære os en masse af sådanne cirkeldanse og sange. For at være tro mod den vor folkelige og spirituelle tradition – bruge det mere og mere bevidst. Ud på de små timer lavede ”Munk”’ene bål for os, og vi kullede ud til shamanistisk dans og gamle sange vildt hyggeligt. Jordens festdag på Munsøgård Lørdag den 20. April fejrede vi Jordens Dag. Eftermiddagen blev en festdag med vel 200 besøgende, som i det strålende solskin frekventerede loppemarkeder med legetøj og ”voksenting”, levende musik og folkedans, lirekassemusik, café til de sultne og tørstige, teater ved Jytte Abildstrøm i hendes cirkusvogn og meget mere. Der var arrangeret rundvisninger hver ½ time. Dagen startede med, at vi arbejdede sammen, kalkede, samlede sten og til sidst lavede en ceremoniel plantning af de 4 valnøddetræer, som Gaia Villages og LØS i foreningen havde skænket til dagen. Om eftermiddagen fortalte Hildur Jackson om Jordens Dag og om hvordan denne fest understreger behovet for økosamfund som en ny og nødvendig måde at skabe social harmoni på.

Bæredygtigheds-strategi. Inger Foldager fra Munksøgård fortalte om den ujævne vej frem mod etableringen af de 100 boliger i 5 bogrupper, som Munksøgård består af – om de valg mellem økologi og socialt fællesskab de havde måtte træffe, og hvad de trods alle besværligheder har nået. Endelig fortalte Preben Maegård fra Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi om sine visioner og sin baggrund og opvækst i et fungerende lokalsamfund, som gradvis blev ødelagt med udstødning og umenneskelighed til følge. Han satte spørgsmålstegn ved den nye regerings ulogiske eliminering af det vækstlag, som har resulteret i 30.000 nye arbejdspladser inden for Vedvarende Energi og en eksport på 30 milliarder kr. Kan Danmark undvære dette?

spisning og fest, i år til jukeboksmusik. Igen blev det tid til bål og sang. Generalforsamling Søndag formiddag afholdt vi generalforsamling. Formand Susanna Maxen gennemgik med henvisning til den skrevne formandsberetning (LØSNET nr. 31) centrale begivenheder i året, der gik. Denne beretning kan bl.a. læses i sidste nummer af LØSNET Susanna sluttede med at rose sekretariatet, som gør et kæmpe arbejde, som gør det trygt at være formand. Formandens beretning blev godkendt med applaus. Beretninger fra arbejdsudvalg: Uddannelsesgruppen: Der er nedsat en uddannelsesgruppe med repræsentanter fra forskellige økosamfund. Der er en anden artikel om dette andetsteds i dette blad. Sådan vil vi bo projektet har kørt i 2 år nu og med aflysningen af seminaret d. 12 april i Landstingssalen undersøges det nu, hvordan projektet kan afsluttes og evalueres. En af de positive ting, der er kommet ud af projektet er, at der er gang i en række folkeoplysningskurser,

Prisuddeling. Efterfølgende blev den nystiftede Gaia Pris uddelt af formanden for Gaia Trust: Ross Jackson foran en forsamling på omkring 80 mennesker. Prisen gik til Bo Læssøe fra Svanholm, Preben Maegaard fra Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi og til Jytte Abildstrøm, som bor på Munksøgård. Alle tre prismodtagere udtrykte stor glæde over prisen og over det initiativ som Gaia Trust hermed har sat i værk som en påskønnelse til mennesker, som engageret arbejder for en mere bæredygtig – såvel økologisk som social og spirituel – verden. Spørgsmål angående prisuddeling kan rettes til Hildur Jackson, tlf.: 45425511, e-mail: hildur@gaia.org eller til sekretariatet. Om aftenen havde vi traditionen tro

4 valnøddetræer fra LØS og Gaia behøver vand

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:39

Side 6

LØSNET maj 2002

præcis har i en afstemningssituation. Dette penible punkt har ikke før været aktuelt, og det skal præciseres i vedtægterne til næste år. Et forslag kunne være, at hvert medlemsfællesskab har 5 stemmer hver (de får 5 blade tilsendt), og hvis man vil have flere stemmer, koster det ekstra kontingent.

Ross ønsker Jytte tillykke med gaven på 25.000 kr. som vurderes at kunne fortsætte. Dette kan tænkes udvidet yderligere. Fastsættelse af kontingent Der har ikke været ytret ønske om at ændre på de eksisterende kontingentsatser. Dog blev et forslag om, at

virksomheder beliggende i medlemsfællesskaber kan blive fællesskabsmedlem for ½ pris, dvs. pt. 250 kr. vedtaget. Der blev spurgt hvad et fællesskabsmedlemskab præcis dækker – dvs. hvor mange stemmer et fællesskab

Indkomne forslag Der var indkommet et forslag om ændring af §6, således at sekretærerne er fødte medlemmer af bestyrelsen. Motivationen for forslaget gik på -at sekretærerne har stor ”magt” i kraft af deres position, og at det derfor er naturligt, at de også er forlenet med et ansvar for foreningen som sådan og ikke kun i forhold til bestyrelsen. -at ”embedsmændenes” ”usynlige” magt er uforeneligt med et sandt demokrati. -at det harmonerer med, at bestyrelsen har andet arbejde ved siden af bestyrelsesarbejdet, og hvis sekretærerne er med i bestyrelsen, vil det tilsvarende betyde, at de har et arbejde ved siden af bestyrelsesarbejdet – blot som sekretærer. Forslaget udløste en del diskussion, som i hovedtræk gik på -at det giver en usikkerhed for deres job, da de kan blive inddraget i konflikter -at det kan være svært at søge visse fonde med denne konstruktion -at det er et spørgsmål om politisk magt over for et arbejdsmæssigt ansvar. En bestyrelse tegner en bestyrelsesforsikring. -at det kan give problemer hvis bestyrelsen skal væltes, hvis sekretærerne er med. -at det giver en sammenblanding mellem arbejdsgiver og –tager. Som et forslag til en mellemvej oplystes det, at sekretærerne jo altid kan opstille til bestyrelsen på lige fod med andre. Så bliver det i sidste instans op til medlemmerne, om de finder, det er en god ide. Forslaget faldt, men der blev opfordret til debat om dette emne. Vi vil senere i en artikel uddybe dette.

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:39

Side 7

LØSNET maj 2002

Tv. Preben Maegarrd var den anden Gaia-prismodtager for hans utrættelige arbejde med alternativ energi.

Fremlæggelse af regnskab og budget Regnskabet blev fremlagt af Troels og efterfølgende godkendt. Budgettet blev ligeledes fremlagt af Troels. Budgettet bar præg af den manglende udsigt til den driftsstøtte, vi hidtil har oppebåret, hvad der især går ud over løndelen til sekretariatet. Der fremkom enkelte overvejelser omkring om der var andre poster end lønnen, der kan barberes. Budgettet blev godkendt med den tilføjelse, at bestyrelsen opfordres til at tage passende forholdsregler i forhold til den usikre økonomiske situation. Valg af bestyrelsesmedlemmer Formand og 4 medlemmer var ikke på valg. På valg var Dorthe de la Cour, Line Arnved, Karen Svensson, Birgit Løvgren. Heraf havde kun Line givet udtryk for ønske om at genopstille. Desuden opstillede følgende: Torben Iversen, Metha Krogh, Bente Hove. Samtlige opstillede og genopstillede blev valgt. Som suppleanter valgtes (ud over de allerede siddende, som blev genvalgt) Anne Mette Rasch og Gitte Johansen Valg af revisor Generalforsamlingen gav bestyrelsen/sekretariatet mandat til at finde en billigere revisor. Som intern revisor ønskede Thomas Seiersen ikke at genopstille. I stedet blev Ruhna Aron fra Hertha Levefællesskab foreslået og valgt. Eventuelt Det blev foreslået, at der fremkommer en artikel i LØSNET om Landdistrikternes Fællesråd - hvem de er, hvad vi får ud af at være medlem, hvad land-

Nedenunder. Bo Læssøe fra Svanholm var den tredie modteger for hans arbejde med økologisk landbrug i en mennskealder.

distrikter er og en generel orientering om den ændrede lovgivning for brug af landdistrikterne. (Læs artiklen andetsteds i bladet (red.)). GEN-Europe sekretariat til Danmark. Bestyrelsens overvejelser refereredes og (nogle af) sekretariatets opgaver blev summeret. Generalforsamlingen opfordrede bestyrelsen til at udarbejde materiale om sagen til udsendelse til fællesskaberne, som så kan byde ind på opgaven. Samtidig gav forsamlingen bestyrelsen mandat til at afgøre, om GEN-E sekretariatet kan ligge i forbindelse med LØS sekretariatet, hvis ingen fællesskaber ønsker/har kapacitet og personale til at huse det. World Summit i Sydafrika i august: Det oplystes at LØS afholder to agenda 21 møder under konferencen i hhv. Nordvestjysk Folkecenter og på Munksøgård. Vi søger desuden om midler til at udsende en repræsentant til Sydafrika.

Tak Tak for en dejlig weekend til alle på Munksøgård, til Mikkel og Lone, som har trukket et stort læs og til Allan for det store overblik. Vi afsluttede med en cirkeldans og sang: Merry meet, merry part, merry meet again. Ja, forhåbentlig mødes mange af os til sommerstemning på Samsø fra den 21.26.juni.

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:39

Side 8

LØSNET maj 2002

Bårin g Højsk ole Undervisning i bæredygtig udvikling - en nødvendig f orudsætning f or trivsel og fredelig samek sistens verden over. Af Bjarne Græsbøll Ottesen, forstander på Båring Højskole. å Båring Højskole står vi for et velfærdssamfund, hvor medborgerskab og trivsel er forudsætningerne. Medborgerskab betyder, at alle har mulighed for aktiv deltagelse i deres egen situation og i samfundsudviklingen generelt, ligesom man har mulighed for at bruge sine evner i bl.a. jobsammenhænge. At trives betyder på den ene side, at man både får sine sociale og kulturelle behov opfyldt, og at man på den anden side har mulighed for at tjene til sine daglige fornødenheder, uden at det, vi gør, forringer vore efterkommeres mulighed for samme. Et samfund, hvor dette sker fyldest, kalder vi et

bæredygtigt samfund. Et bæredygtigt samfund opstår netop, hvor der er en nøje afstemt balance mellem det sociale, det kulturelle, det erhvervsmæssige og natur og miljø. Trods højkonjunktur, faldende arbejdsløshed og en overmåde velfærd, er det stadig sådan, at for en stor gruppe medborgere, er et aktivt medborgerskab ikke en selvfølge. For det andet er vi stadig i en situation, hvor vi sviner naturen og sviner med ressourcerne. For det tredje bør vi ikke tænke lokalt uden også at tænke globalt - og omvendt. Vi ser disse dimensioner som sider af samme sag. Det drejer sig om eksistens – det drejer sig om trivsel for alle mennesker; men det drejer sig også om kendskab til kundskaben – det drejer sig om erkendelse. Nødvendigheden af undervisning i bæredygtighed. Her kommer nødvendigheden af undervisning i bæredygtighed ind som en nødvendig forudsætning, og det er på den baggrund, at vi er gået i gang med undervisning i bæredygtig udvikling på Båring Højskole og forhåbentlig vil videreudvikle os, sammen med andre interessenter, i de kommende år. Et bæredygtigt samfund kommer ikke af sig selv. Det kræver kundskab, og eftersom det er nonsens at tale om et bæredygtigt samfund for nogen og ikke for andre, og eftersom opbygningen af et bæredygtigt samfund er et spørgsmål om folkelig opinion, drejer det sig om at oplyse og oplive folk. Det

Klatretræet bliver brugt flittigt på Munksøgård 8

er folkeoplysningen, der skal bibringe os den nødvendige kundskab til at kunne forstå og leve det bæredygtige liv og fortsætte en bæredygtig udvikling. Kundskab ens former og niveauer Den franske filosof Edgar Morin udtrykker det således: ”Kundskaben må dog ikke reduceres til et enkelt begreb, såsom information, perception, beskrivelse, ide eller teori; snarere skal man opfatte begrebet som noget, der indeholder forskellige former og niveauer, hvortil hvert af disse udtryk svarer.” Enhver form for kundskab indebærer således nødvendigvis en færdighed til at skabe ny kundskab, en erkendelsesmæssig handling, der viser sig som denne færdighed og en viden som er resultatet af disse aktiviteter osv. osv. For det første kan man sige, at de menneskelige og erkendelsesmæssige færdigheder og aktiviteter har brug for et erkendelsesapparat - nemlig hjernen. For det andet kræver dannelse af ny kundskab, kendskab til den allerede erhvervede kundskab. Kundskaben er således i stand til at behandle sig selv som genstand. For det tredje kræver den kundskab, der skal til for at udvikle et bæredygtigt samfund, leve et bæredygtigt liv, aktiv deltagelse – altså medborgerskab. Yderligere kan man sige, at kundskab er et flerdimensionelt fænomen i den forstand, at det er uløseligt forbundet med det biologiske, følelsesmæssige, mentale, psykologiske, det kulturelle og det samfundsmæssige.

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:39

Side 9

LØSNET maj 2002

Adskillelse Det opsplittede samfund er et problem – vi må udnytte vores økologiske intelligens. Denne flerdimensionelle kundskab bliver imidlertid brudt i stykker af den måde, vi organiserer os og tænker på. De former for viden, som i forening kunne give os kendskab til kundskaben, er nemlig skilt fra hinanden. Der er en adskillelse mellem filosofi og videnskab, mellem ånd og hjerne, mellem sund fornuft og politiske særinteresser og endelig adskillelsen mellem de forskellige videnskabelige fakulteter. Derfor er det ikke så enkelt en sag at opbygge og udvikle bæredygtighedsdimensionen. Under alle omstændigheder er det afgørende, at vi udvikler evnen til at se forskellige forhold i nogle kausale sammenhænge. Den amerikanske professor Howard Gardner ville udtrykke det på denne måde: Det drejer sig om at udvikle og bruge vores økologiske intelligens, som netop er evnen til at se nogle årsag virkningssammenhænge på tværs af traditionelle tankebaner. Det er imidlertid ikke nok at kunne se disse årsags - / virkningssammenhænge indenfor bæredygtighedsdimensionen. Handling må der til. Højskolen en genial konstruktion. Her er højskolen er en genial konstruktion. Vi har her ikke bare muligheden for at tage relevante samfundsmæssige spørgsmål til debat. Vi har en klar forpligtelse til det, og vi kan omsætte visioner og ideer til konkret handling. Netop derfor har højskolen som institution overlevet meget forskellige samfundsstrukturer og i mange sammenhænge og på afgørende måde, været med til at præge den samfundsmæssige udvikling de seneste 150 år - Og netop derfor bør højskolen også spille en aktiv rolle i udvikling af et stadigt mere påtrængende bæredygtigt samfund.

regeringsskiftet satte en midlertidig stopper for vores planer om solfangere på den store elevfløj, har vi ingenlunde droppet tanken om omlægning til alternativ energiforsyning. Kosten er omlagt, så maden nu er gennemført økologisk. Al malerarbejde bliver udført med økologisk maling, energipærerne er ved at vinde indpas overalt. Vore tanker om ”Højskolen i Landsbyen – Landsbyen i Højskolen (beskrevet i en tidligere artikel) er så småt ved at blive realiseret, om end i en anden form end først tænkt. En bæredygtig udvikling i Båring og omegn er så småt ved at tage form. Vores lille økologiske butik er ved at udvikle sig til både en engrosbutik og et abonnements salg med ugens grønsagskurv til ca. 80 kunder i oplandet. Et gårdmejeri er under planlægning, og samtidig er der ved at udvikle sig et tæt lokalt samspil mellem en række producenter, nogle distributører og en række forbruger. Internationalt projektarbejde – et kursus med fokus på global bæredygtighed. I forholdet til udlandet er vores folkeoplysningstradition unik. Dette sammenholdt med en god portion kundskab på bæredygtighedsområdet, gør det attraktivt for udlændinge at komme her for at lære om bæredygtig udvikling. Det er også vigtigt, at vi kommer ud i verden og støtter forskellige

initiativer for en bæredygtig udvikling. Meget U – landsbistand ville være givet meget bedre ud, hvis den blev fulgt op af en folkeoplysning om, hvordan man selv kunne få gang i ”hjulene” lokalt. Derfor har vi etableret kurset ”Internationalt projektarbejde”: Kurset er tilrettelagt for unge såvel som seniorer, der ønsker at begå sig internationalt, være med til at gøre en forskel samt påtage sig store udfordringer og under alle omstændigheder få en stor oplevelse. Derfor har vi også iværksat nedenstående internationale projekter: Rumænien Båring Højskole har i samarbejde med Fyns Amt gennemført et samarbejde med en række amter og kommuner i Rumænien. Dette samarbejdsprojekt har udviklet sig til, at der opbygges en kombineret højskole og økologisk landbrugsskole i Musetesti kommune i Transsylvanien / Rumænien. Ligeledes indledes et samarbejde vedr. pædagogisk udvikling. Båring Højskole skal stå for uddannelse af pædagogisk personale på en række institutioner og skoler. Planerne rækker tre til 5 år frem. Projektet i Rumænien ledes af en Dansker Frederik Jørgensen og har opbakning af bl.a. amtsrådsforeningen i Rumænien. Chile. Der er via støtte fra Demokratifonden

Hvad sker der så? Det er vigtigt altid at tage udgangspunkt i sig selv. Vi kan ikke tale om bæredygtig udvikling alle andre steder, hvis vi ikke selv handler derefter. Selvom

Parat til at arbejde med sten ved Whiskytøndehusene. 9

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:39

Side 10

LØSNET maj 2002

Punjab – Indien. Vi har indledt et tæt samarbejde med DTU (Danmarks Tekniske Universitet) vedr. uddannelse af indiske bønder i demokratiforståelse, økologisk dyrkningsformer og herunder anvendelse af EM samt organisationsopbygning (Ex. Andelsbevægelse) I Punjab har man et massivt behov for at få udviklet alternativer til den meget jordødelæggende intensive dyrkningsform baseret på monokultur, man har praktiseret i sammenhæng med massiv brug af pesticider. Det første skridt er gennemførelse af et 8 ugers kursus i maj – juni 2002 jf. ovenstående. Projektet har skabt stor opmærksomhed i EU, idet det er første gang, at folk ”på jorden” har været direkte inddraget i et udviklingsprogram af denne karakter. Vi forventer derfor besøg fra EU under projektforløbet. Kina: I forlængelse af optagelse af 4 unge kinesere på linien Dansk og Demokratiforståelse for udlændinge (se senere), har vi via en dansker (Dione Nolsøe), der bor i Kina fået kontakt med forskellige skoler og virksomheder mhb. på etablering af et fremtidigt fælles udviklingsarbejde indenfor pædagogik og demokratiudvikling. Fra kinesisk side ønsker man permanent at have en gruppe lærere på højskole i Danmark i kortere kurser (4 uger) Ligeledes ønsker man fra virk-

somhedernes side at lære om Dansk/ vestlig tænkning, ledelsesstrukturer, projektudvikling og bæredygtig udvikling i lokalområder. Rio – 10 topmødet: Sammen med enkelte andre højskoler samt højskoleforeningen deltager Båring Højskole i Rio + 10 topmødet i Johannesburg ultimo august / primo september 2002. Rio + 10 topmødet omhandler styrkelse af bæredygtig udvikling verden over. ( se nedenfor vedr. Green Cross) Hovedideen med at deltage er at medvirke til en markering af, at der dels er en sammenhæng mellem folkeoplysning og lokal (bæredygtig) udvikling. Ideologien er, at hvis folk lokalt (nationalt / internationalt) bliver bevidste om, at de selv kan/ bør deltage aktivt i en lokal udvikling mht. sammenhængen mellem erhvervsudvikling, det sociale aspekt, kulturdimensionen samt miljø og natur faktorer, så vil det dels medvirke til større trivsel, færre konflikter og begrænsninger i antallet af mennesker, der af den ene eller den anden grund må flygte. Vi forventer at opnå følgende: - At markere os i Danmark som førende indenfor bæredygtig udvikling og folkeoplysning i højskolekredse. - At få en række perspektivrige internationale kontakter mhb. på videre

samarbejde globalt set. - At ”sælge” højskolen internationalt. - At styrke højskolens identitet og omverdenens opfattelse af højskolen som en væsentlig aktør i udvikling af bæredygtige samfund lokalt, nationalt og internationalt.

Herthas vidubderlige krystaliseringsbilleder

indledt et samarbejde med Pudahuel Kommune m.v. / Santiago – Chile vedr. bæredygtig udvikling i et lokalområde. Projektet er forløbet så positivt, at man fra Chilensk side via den Chilenske Ambassade i Danmark har ønsket dels at fortsætte samarbejdet og dels at udvikle det til at gennemføre kurser for herboende Chilenere i projektarbejde, der skal knytte stærkere bånd med chilenske flygtninge og Chile. Dertil er det tanken at opbygge et folkeoplysningscenter i Pudahuel, der dels skal motivere lokalbefolkningen til aktiv deltagelse i en bæredygtig samfundsudvikling med inspiration fra en lokal TV station. Dels skal der udvikles indenfor miljø og alternativ energi i samarbejde med danske firmaer, der har know how på området.

Vi dansede hele tiden på Munkesøgård, og bagefter festede vi.

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:39

Side 11

LØSNET maj 2002

Den lille prinsesse et eventyr uden slutning, 2. del Mit bidrag er lavet udfra følgende tanke: Hvad nu hvis jeg mødte en prinsesse, der var på rundrejse for at møde forskellige mennesker, og jeg selv skulle repræsentere et særligt emne, nemlig ligestilling af handicappede. Hvis der er nogen der vil maile til mig, er det ok på line@lerche-jarlhelt.dk.

Kvinden forklarede nemlig med sin usædvanlige stemme, at hun var døv, hvilket hun havde været, siden hun var 3 år. Hun brugte daglig sine høreapparater, et til hvert øre, så egentlig var hun blot svært hørehæmmet, men hendes tilværelse var alligevel mest visuel. Hun skulle mundaflæse dem, hun skulle tale med, hvilket hun gjorde med ca. 80 % af samtalen, da hun ikke kunne høre konsonanterne. Prinsessen blev mere nysgerrig og spurgte, om de kunne sidde et sted og snakke, for det ville hun endelig gerne vide meget mere om. Det indvilligede kvinden i og tog prinsessen med hjem til en kop te og en bid brød.

Af Line Lerche Jarlhelt n dag var prinsessen, der snart skulle være dronning, gået ind i et supermarked. Der var mange forskellige mennesker, nogle havde travlt, andre havde bedre tid. Nogle kendte nogle andre, og andre gik isolerede rundt og ledte efter deres varer. Prinsessen så en kvinde der så lidt isoleret ud. I hvert fald reagerede hun ikke på de forskellige lyd, der var omkring hende. Prinsessen tænkte, at det var underligt. Især der hvor et barn råbte og skreg, fordi det ville have slik, det reagerede hun ikke på… Prinsessen fulgte nysgerrigt efter, da kvinden tilsyneladende var færdig med at finde sine varer, og var på vej til kassen for at betale. Henne ved kassen blev der sagt, hvad kvinden skulle betale, men sært nok, lænede kvinden sig hen mod kassen, for ligesom at aflæse beløbet dér. Efter hun havde fået betalt beløbet og pakket sine varer, gik hun ud af døren. Hun reagerede ikke, da kassedamen råbte, at hun havde glemt sine byttepenge, så prinsessen der havde set hele optrinnet og forløbet, skyndte sig ud for at få fat på kvinden. Kvinden reagerede først, da prinsessen var helt fremme og rørte hende ved armen. Hun vendte sig nysgerrigt og spørgende om, og fattede hurtigt hvad det drejede sig om. Med en lidt usædvanlig stemme takkede kvinden prinsessen for hendes hjælp, og dér fik prinsessen omsider stillet sin nysgerrighed.

Det viste sig, at kvinden levede med en hørende mand og 2 hørende børn ude på et lille fritidslandbrug på 15 tdl. På fritidslandbruget var der en ammeko med opdræt, en flok får med lam, et lille hønsehold og senere skulle der være et nyt hold af ænder til opfedning til Mortens Aften og Juleaften. Der var også en lille gårdbutik, og landbruget blev drevet økologisk, fordi kvinden ønskede et liv med nærhed og miljøvenlig tankegang. Hun havde derfor uddannet sig som ”økologisk” landmand med Grønt Bevis og arbejdet på 4 forskellige økologiske gårde, og havde fortrinsvis passet malkekøer og mark. Da hun havde født sit barn efter at have været i landbruget i 4 år, ønskede hun at skifte branche. Så efter en tid på barselsorlov og et år som dagplejemor, tog hun stort kørekort så hun kunne blive buschauffør. Hun gennemførte prøverne uden at dumpe, hvilket hun heller ikke gjorde, da hun tog traktorkørekort som 17-årig, bilkørekort som 18-årig og motorcykelkørekort med og uden sidevogn som 20-årig. Teori måtte afvikles ved højtlæsning (i stedet for båndafspilning), og kørsel blev afviklet ved signalgivning (undtaget motorcykel, der var forudaftalt en rute). Derefter gik der en del år, hvor hun kørte bus både i København og i Roskilde og i oplandene. Og nu var det altså jorden, der havde trukket i hende

og hendes familie. Så med et par job ved siden af landbruget, så kunne økonomien lige hænge sammen. Prinsessen syntes, det var underligt, alt det hun fik fortalt af kvinden. Hun havde godt nok ikke forestillet sig, at en handicappet person kunne deltage og arbejde på lige fod med ganske almindelige mennesker. Ja, replicerede kvinden, jeg er et ualmindeligt almindeligt menneske, som tænker og gør de samme ting som andre almindelige mennesker. Men jeg har en større risiko for at blive isoleret eller ikke at få et job, fordi min verden er så visuel, og fordi at jeg i mit samvær med andre mennesker, der ikke lever 100 % visuelt, er nødt til at bede om særlige hensyn. Jeg kan kun mundaflæse, hvis jeg har et uhindret syn til munden. Stort skæg, cigaretter i flaben, snakke med ryggen til eller gemme munden bag en hånd, avis eller andet, er nogle fysiske forhold, der afskærer mig til videre kontakt. At se TV uden tekster eller høre radio får jeg kun 30 % udbytte af og kun ca. 20 % af TVs sendeflade bliver tekstet, men jeg betaler 100 % licens alligevel. Jeg kan snakke i telefon, men jeg kan ikke altid forstå, hvad der bliver sagt. Jeg bruger meget SMS på min mobil, og mail på min pc, og jeg skal have en del personlig kontakt. Prinsessen takkede for en god snak, og drog videre med en pose af varer fra butikken. Hun syntes, det havde været et godt møde, og hun vidste nu, at handicappede mennesker er ualmindelige mennesker, som er almindelige mennesker. Det er altså vigtigt, at der er nogle flere handicappede, i regeringen og i kommunerne. Jeg skal have spurgt kvinden, om hun vil være min hofdame. Måske siger hun ja. Tanken med dette eventyr uden slutning er at invitere dig til at fortsætte fortællingen i næste nummer af LØSNET. Ring og aftal med os på 87546020, og send dit bidrag på ca. 1 A4 side til sekretariatet inden næste deadline 20.august.

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:39

Side 12

LØSNET maj 2002

Velkommen til Landdistrikternes Fællesråd Med denne artikel vil vi i Landdistrikternes Fællesråd gerne byde LØS velkommen som medlem af vores organisation. Vi håber, jeres medlemskab bliver til gensidig gavn og glæde. Af Anita Lillevang anddistrikternes Fællesråd arbejder for at fremme bosætning, miljø og erhvervsudvikling i landdistrikterne. Vi ønsker en reel ligestilling mellem land og by, så man frit kan vælge hvilken livsform, der passer en bedst – uanset hvor i livet man befinder sig. Der skal være plads til alle på landet: de unge, de ældre, børnefamilierne og dem uden børn. Det er ikke tilfældet i dag, hvor uddannelsesmulighederne er centraliseret i de større byer og hvor ældreboliger ofte kun befinder sig i kommunernes centerbyer. Det kan også være svært at finde en lejebolig på landet – og næsten helt umuligt at få lov at etablere sig, hvis man forestiller sig en alternativ ramme for sit liv i forhold til den traditionelle énfamiliebolig.

Nye tilflyttere på landet Det er vigtigt med en øget bosætning på landet. Der er brug for tilflyttere for at skabe inspiration og dynamik – og der er brug for et bredere befolknings-

Bgrundlag, hvis skoler, butikker, mødesteder og foreningsliv skal bevares og udvikles. I disse år, hvor udviklingen i Danmark især foregår omkring de fire-fem største byer, bliver landet vredet skævt og grundlaget for udvikling forsvinder i landkommunerne og udkantsområderne. Især områder som de små og mellemstore øer, det vestlige Sønderjylland, Lolland-Falster, Sydfyn, det nordlige Djursland og Nordog Nordvestjylland mærker de negative følger af udviklingen. Samtidig kæmper de bynære landdistrikter i oplandet til de større byer for at bevare deres identitet: forstadskulturen breder sig og der er et voldsomt pres for at få bygget flere parcelhuse på de frie arealer til pendlerne. Arbejdspladser Landdistrikternes Fællesråd ser også gerne flere arbejdspladser i landdistrikterne. Vi mener, at der er gode muligheder for at udnytte naturens gaver: land- og skovbrugsprodukter, fisk m.v.

på nye, bæredygtige måder, men også at videns- og teknologibaserede virksomheder lige så godt kan etableres på nedlagte landbrug eller i ombyggede mejerier som i industrikvarterer i en storby. Kontakter og lobbyarbejde Landdistrikternes Fællesråd arbejder med disse og mange andre problemstillinger på flere fronter. Det politiske arbejde vægtes højt: vi har tætte kontakter til bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Vi er i dialog med amter og kommuner – ikke mindst om landdistriktspolitik, hvor Fællesrådet p.t. er aktiv i et projekt i Give Kommune, hvor det er borgerne, der formulerer kommunens landdistriktspolitik. Dette arbejde skal munde ud i en manual, som andre kommuner kan anvende, når de skal formulere en landdistriktspolitik. Vi bruger en del tid på at rådgive og vejlede enkeltpersoner og foreningsfolk, der har brug for lidt hjælp til selvhjælp for at komme videre med deres ideer. Og vi opbygger relationer og netværk til andre organisationer, til de politiske partier og andre, der har indflydelse på udviklingen. Erfaringsopsamling Landdistrikternes Fællesråd satser også på at indsamle og dele viden. Vi har siden slutningen af 1997 udsendt et nyhedsbrev hver 14. dag og fra årsskiftet 2001/02 lancerede vi IT-portalen ”Landdistrikternes Digitale Folkebibliotek” på www.landdistrikterne.dk, hvor vi gør viden om landdistriktsforhold tilgængelig for alle med adgang til Internettet.

Morten og Bente hjælper i bageriet 12

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:40

Side 13

LØSNET maj 2002

Ledelse og sekretariat Siden 1997 har Fællesrådet haft sekretariat i Jelling. På sekretariatet er vi p.t. tre ansatte. Vi har ingen daglig leder, men fungerer som selvforvaltende med definerede arbejdsområder og med Fællesrådets formand, Thorkild Ljørring Pedersen, som arbejdende formand. Alle er velkomne til at kontakte os, hvis de vil vide mere eller har brug for den viden, vi ligger inde med. Se nærmere nedenfor. Fakta: Landdistrikternes Fællesråd er en letfodet og partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe de bedst mulige betingelser for bosætning (f.eks. bolig, sundhed og undervisning), erhverv (f.eks. transport, IT, finansiering og fødevarefremstilling) og miljø (f.eks. natur, kultur og menneskelig trivsel) - i de danske landdistrikter. Fællesrådet blev stiftet i 1997 af Komiteen for Landsbyer og Landdistrikter samt de to landsbyforeninger, Landsforeningen af Landsbysamfund og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. Efterfølgende blev Komiteen nedlagt. Landdistrikternes Fællesråd er en paraplyorganisation, hvis medlemmer er andre landsdækkende foreninger, som bakker op om formålet. I dag har Fællesrådet flg. medlemmer: Danske Andelsselskaber, Håndværksrådet, Landsforeningen af Landsbysamfund (LAL), Landsbyerne i Danmark, Familie og Samfund, Dansk Familielandbrug, Landboforeningerne, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, FDB, Samvirkende Købmænd, Landsforeningen for Økosamfund, Landsforeningen Danske Forsamlingshuse. Landdistrikternes Fællesråds økonomi er baseret på medlemsbidrag, på tilskud fra Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og ikke mindst på løbende fundraising fra offentlige og private fonde.

På tur i Hertha med landdistrikternes Formand Thorkild Ljørring

Landdistrikternes Fællesråd Gormsgade 29, 1. 7300 Jelling Tlf.: 75 87 07 04 www.landdistrikterne.dk Thorkild Ljørring Pedersen (formand): tlp@landdistrikterne.dk Tut Madsen (administration): tm@landdistrikterne.dk Annemarie Kruuse (organisation, udvikling): ak@landdistrikterne.dk Anita Lillevang (information): al@landdistrikterne.dk

Peter er i gang med det større havebrug. Har dansk landbrug ikke brug for det sociale islæt?

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:40

Side 14

LØSNET maj 2002

Sidste nyt fra Lær og Lev uddannelser i LØSregi Af Troels Dilling-Hansen er sker ting og sager i vores uddannelsestanker i LØS. Dels har jeg været på rekognosceringstogt til Findhorn, dels er der undfanget en ny/gammel strukturel idé, der samler alle vore ”løse” idéer, nemlig højskolen som ramme. Denne ramme er allerede i fuld gang med at blive fyldt ud på Båring Højskole (se særskilt artikel om dette). I international regi er der en lignende proces i gang, der foreløbig er blevet til et netværk af uddannelsesinitiativer rundt i verden.

Findhornindsprøjtning Jeg har lige været på økosamfundstræning på Findhorn (se artikel andetsteds i bladet). Hovedindtrykket, der stadig trækker lange spor i mit daglige virke, er, at uddannelse på Findhorn er en lang kulturindsprøjtning og inspiration. Rammen var lagt på et sted, hvor man i 40 år har eksperimenteret med alternativ livsstil og kultur. De største ahaoplevelser kom, når folk bosiddende på Findhorn fortalte om deres egne erfaringer, åbent viste os deres glæder og smerter, fortalte om deres byggeri på godt og ondt, om deres nye visioner og drømme og konkrete tiltag, som f.eks. om deres nye valuta, som de netop har indført den 16.maj, åbent delte deres lege, sange, danse og ikke mindst ritualer med os. Vi blev løftet op til kærligheden, som Joe Cocker synger så sandt: Love lift us up, where we belong. I dette tilfælde var det Findhorn, der løftede os. Bagsiden Bagsiden var at opleve selve fællesskabet på Findhorn blive overrendt af søgende mennesker på kursus, at vi på mange måder invaderede stedet med vores energi, således at de fastboende ikke brugte fælleshuset og caféen særlig meget. Opbygningen af en uddannelsesinstitution i danske økosamfund bør derfor måske i større grad indtil hidtil antaget separeres fra de egentlige levefællesskaber.

Håb for verden Et andet hovedindtryk var mødet med de andre kursister fra hele verden, hvor det internationale miljø skabte et stort håb i os alle og en brændende lyst til at møde og opleve andre kulturer. Hvilken rigdom på jorden væltede os ikke i møde fra hinanden. Hvor er vi rige!!! Denne store udveksling af erfaringer startede på Findhorn, men er fortsat bagefter i form af en meget flittigt brugt Emailliste. Jeg ved ikke, hvordan I har det med Emaillister, men dem jeg har været på, har været brugt besynderligt ringe. Men altså ikke i dette tilfælde (100 emails på 50 dage), og grunden skal søges i det fyldte bæger, som vi fyldte sammen på Findhorn. Et bæger, som var stort nok til at rumme os alle fra alle dele af verden. Et bæger, som bl.a. resulterede i, at vi sammen søsatte et byggeprojekt i Costa Rica. Der blev samlet 15.000 kr. ind i løbet af én uge.

At være i en uddannelse betyder altså, at man er medskaber af den, fordi man kommer med sine erfaringer, og dem skal der være plads og tid til at udveksle i uddannelsen. LØSmøder Vores aktivitet i vores uddannelsesgruppe i LØS har ligget på et meget lille sted efter mødet på Hertha i februar. Bortset fra mine dagbøger har mailaktiviteten været død med undtagelse af indlæg fra Tommy Pein. Vi holdt derfor et møde på Svanholm, som skulle følge op på de seneste erfaringer og tanker siden mødet den 2.februar, omtalt i sidste nummer af LØSNET. Det blev et vældigt godt møde, som jeg vil referere fra her. Tilstede var Hildur Jackson, Line Arnved, Ditlev Nissen, Insa Freese, Tommy Pein, Birgitte Iben, Allan Elm og jeg selv.

Birgite fra Svanholm, Tommy Pein fra Nordsjællandsk initiativ, Insa fra Meilgaard, Troels og Allan fra sekreatraiatet, Line fra Møllegården og Ditlev fra Christiania, alle i Lev og lær-gruppen

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:40

Side 15

LØSNET maj 2002

Referat af mødet Troels havde tænkt på højskolen som ramme for vores lev og læruddannelser a la Tvindstruktur. Højskolen (en rejsende økosamfundshøjskole) kunne være en slags spydspids for andre længerevarende uddannelsesforløb som f.eks. seminarer og efterskoler. På denne måde opnås der på lidt længere sigt en officiel akkreditering, hvis det er ønsket. Troels havde snakket med Bjarne Ottesen fra Båring Højskole, hvor de har taget de første skridt til denne form for højskole mm., som det beskrives i Bjarnes indlæg andet steds i bladet. Denne idé blev taget godt imod i gruppen. Vi har jo hele tiden kredset om denne idé lige fra uddannelsesmødet på Båring sidste år, uden dog at kunne se det klart og tydeligt. Højskolen kan efterfølgende let suppleres med rejser og senere knopskyde med et seminarium som led i en egentlig Lær og lev uddannelse. Heri bruges økosamfund som praktiksteder. Uddannelserne kan skabe jobs i økosamfund (mad, ophold, undervisning mv). Vi talte om økosamfund som læringsrum, om vigtigheden af at økosamfund og skole adskilles (aht. beboernes privatliv osv). En selvstændig uafhængig skole vil være et bidrag til en selvevaluering i økosamfundene og til udbredelse af økosamfundstanken. Earth Restoration Corps, ERC (Se Løsnet 29,30,31) kunne også komme ind med et internationalt varemærke og blåstemple de forskellige forløb. Vi vil derfor gå i gang med at undersøge mulighederne inden for højskole og seminarierammen. Det er jo essentielt at vores oprindelige Lev og læridé og moduler kan inkorporeres i denne skolestruktur. Former for uddannelse Vi snakkede om følgende idéelementer · Højskole, seminarium, efterskole. Gerne nordisk. · Kaospilot- og Steinerinspireret. Lav den uddannelse, du selv ville vælge. · Agenter som kan organisere noget for marginaliserede grupper i samfundet. · Overbygningsmoduler til eksisterende uddannelser – FUU model/struktur universitetssemestre.

· Nordisk månedskursus. Gerne hurtigt og meget konkret. Også for universiteter. · Kursus for økosamfundsmedlemmer og for folk der ønsker at flytte i økosamfund.

sorer. · Insa vil allerede nu begynde at kikke efter egnede lokaliteter. · Hele opbygningen af højskolen kunne være et stort kursus for os selv!

Fremtidigt arbejde · Tommy og Hildur mente, at vi skal hurtigt i gang. Det er for lang tid at vente med opstart om 3 år. Vi må starte med korte forløb. Hvordan kan vi sammensætte en månedsuddannelse, hvor hver kan få en delopgave. Det besluttedes at der nedsættes en gruppe, som arbejder på et månedskursus, bestående af Tommy, Hildur, Troels, Ditlev og Birgitte (og formentlig Rolf). · Birgitte snakker med sin seminarierektor om muligheder og undersøge om man kan lave kursus på Svanholm. · Troels vil tage konkrete kontakter potentielt interesserede medlemmer – Båring, Væksthøjskolen, Nordvestjysk Folkecenter, Fjordvang, Svanholm. · Alle skal til at gøre os tanker om formen – lege med den og få undersøgt mulighederne inden for højskoleloven. Vi har medlemmer som inspiratorer: Væksthøjskolen, Båring osv. Vi skal i den forbindelse læse kompendiet fra Findhorn. Vi bør få lavet et katalog over de ressourcer, vi har til rådighed. · Alle skal vi være opmærksom på, hvem vi vil have med i en følgegruppe for skolen. · Alle skal overveje eventuelle spon-

Næste møde er på Samsø i forbindelse med Bjarne Ottesens oplæg, dvs. eftermiddag den 23.juni. Næste møde herefter er 17. august kl. 10-22. Internationalt På den internationale scene blev der holdt 6 møder på Findhorn i april. Selve den europæiske uddannelse blev ikke etableret. Initiativtagerne var ikke klar endnu. Derfor blev det foreslået, at vi i DK laver vort eget og så samarbejder i et verdensomspændende netværk, der omfatter mange alternative uddannelsestiltag, incl. Living and learning, Living Routes, ERC og flere programmer i den tredje verden. Dette netværk blev etableret, og der eksisterer nu flere emailgrupper, der skal udvikle konceptet og undersøge mulighederne for konkrete samarbejder, også mellem økosamfund. Både Hildur og jeg selv er med i denne gruppe. Vandana Shiva og Helena Nordberg og Hanne Marstrand m.fl. har lavet en fond til funding af disse initiativer ud fra en inspiration om at søge penge hos rige kvinder. Næste konkrete møde bliver sandsynligvis i Damanhur omkring den 20.oktober 2002, men vores ansøgning i EU gav ingen penge.

GEA-gruppen ØV: Daniel, Kim, Rafael, Lucilla, Troels, Mai, Hildur, Ross, Hanne Marstrand, Helena og ?. 15

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:40

Side 16

LØSNET maj 2002

Sommermød LØS inviterer til sommermøde på Samsø - en familievenlig, uforplig medlemmer og - venner. Et afslappet møde mellem mennesker f Programmet er meget løs´t, men med faste samlinger i cirkusteltet om morgenen og til aftensmad. He cirkeldans, latterworkshop, lysbilledshow fra Findhorn, Skab en kultur - lav en dans, rundtur på Samsø Der bliver bål og sang og spil og aktiviteter for børn - bl.a. historiefortælling, stensamling langs strand LØS´s uddannelsestema bliver stadig mere konkretiseret og i den forbindelse kommer Bjarne Ottesen Ditlev Nissen fra Utopiske Horisonter tager sin socialøkologiske værktøjskasse med og Insa Freese fr Hvis du har lyst til at stå for et eller andet, vil det være rigtig dejligt og vi meget gerne vide det snarest Endelig bliver der rig lejlighed til at nyde det smukke Samsø og bese øens seværdigheder. Samsø er møde med lokalbefolkningen. Program (foreløbigt): Fredag d. 21. juni Ankomst i løbet af dagen. Mulighed for kaffe/the. Kl. 18.00: Enkel aftensmad tilberedt af arrangementsgruppen (de resterende måltider tilberedes af deltagerne). Praktiske oplysninger, opdeling i madlavningshold/oprydningshold. Herefter bål og solhvervsceremoni (medbring en sten fra din hjemegn) Lørdag d. 22. til tirsdag d. 25. juni Kl. 7.00-9.00 Tensegrity (Castaneda-øvelser) og meditation Kl. 9.00-10.00 Morgenmad/afrydning Kl. 10.00-13.30 Fri tid, workshops, arrangementer Kl. 13.30-14.30 Frokost/afrydning Kl. 14.30-18.30 Fri tid, workshops, arrangementer Kl. 18.30 Aftensmad og afrydning. Herefter almindelig aftenhygge med bål og evt. hyggelige indslag. Onsdag d. 26. juni Kl. 7.00-9.00 Tensegrity (Castaneda-øvelser) og meditation Kl. 9.00-10.00 Morgenmad/afrydning Kl. 10.00-11.00 Oprydning og pakning Kl. 11.00 Afslutningsceremoni Kl. 13.00 Frokost og afrejse Programfastlagte punkter ved redaktionens slutning: Søndag d. 23 kommer Bjarne Ottesen fra Båring højskole og holder oplæg. Tidspunkt ikke endeligt fastlagt.

Ja tak, jeg vil gerne deltage på LØS´s Sommermøde på Samsø og tilmelder hermed __ voksne og __ børn ___, børn under 12 år ____til: alle dage:___ / Følgende dage:________ Jeg har plads i bil fra_______ til__________ / Jeg har behov for transport fra _________ Jeg har indbetalt kr. _______ på vedlagt check___ giro ___ Merkurbank___ (sæt kryds) 16

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:40

Side 17

LØSNET maj 2002

de på Samsø pligtende, horisontudvidende og udfordrende komsammen for LØS er fra - eller med interesse i - økosamfund og økologi i Danmark. . Her kan man annoncere indlæg og workshops. Der er allerede nu lovning på: Chigong, tensegrity, msø. Og meget mere ventes. anden, keramik og milebrænding. esen fra Båring Højskole til Samsø og fortæller om deres uddannelsestiltag under højskoleparaplyen. se fra Meilgård vil stå for en rejse i kroppen. rest muligt. Du kan dog også annoncere det der ovre. ø er jo Vedvarende Energi-ø og derfor vil der kunne arrangeres sightseeing, ligesom der vil være

Praktiske ting: Færge: Hvis du skal have bil med, opfordrer vi dig til at bestille plads i god tid på tlf.: 70101744. Overfarten fra Jylland (Hou) varer 1 t 15 min., og fra Sjælland (Kalundborg) 1 t 50 min. Stedet hvor vi skal være, ligger 8 min. gang fra Kolby Kaas. Der er bus fra Sælvig. Faciliteter: Der opstilles køkkenvogn, wc-vogn og cirkustelt og muligvis et stort villatelt. Resten må vi selv klare med hjælp fra de lokale.

Økonomi: Pris: kr. 500 for alle dage incl. økologisk (så vidt muligt) vegetarmad. Børn 0-5 gratis, 5-12 halv pris. Enkelte dage: kr. 100. Børn 0-5 gratis, 5-12 halv pris. Vi har valgt at gøre det så billigt, så flest muligt kan få råd til at deltage. Derfor er der kun kapacitet til vegetarmad. Hvis nogen ønsker kødmad må de selv arrangere og betale for det. Desuden får alle praktiske opgaver som madlavning, afrydning og opvask, og den sidste dag vil der være fælles oprydning på stedet.

Tilmelding: Indsend kuponen (eller e-mail på los@pip.dknet.dk) med antal deltagere til sekretariatet og indbetal det samlede beløb senest 14. juni på -check til sekretariatet (LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten) eller på -giro 596-6752 eller til vores -Merkurkonto: 8401-1007584 (husk at anføre hvad du betaler for, og husk navn og adresse) Tilmelding er først bindende, når der er betalt. Husk kvittering til lejren.

Huskat: Medbringe en sten hjemmefra (til ceremoni) telt, sovepose, liggeunderlag, håndklæder, varmt tøj (som vi forhåbentlig ikke får brug for), badetøj, musikinstrumenter, børn og penge. Samsølinks: Samsø har en hjemmeside der hedder: www.samso.com

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:40

Side 18

LØSNET maj 2002

God e råd til Christi ani a Af Ditlev Nissen, Christiania selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges.”

nsdag d. 13. marts mødtes godt 20 christianitter, 10 naboer og 2 politikere til dialogmødet ”Hvad kan vi lære af Christiania i forhold til det bæredygtige lokalsamfund”. Mødet var arrangeret af Landsforeningen for Økosamfund (LØS) og Christiania. Mødet blev indledt af Susanne Maxen, forkvinde for LØS. Derefter hørte vi fem fortællinger fra bagsiden af plankeværket. Under vejs fik de to politikere, Poul Qvist Jørgensen og Ulrik Kragh, ordet. Mødets anden del var en cafédialog på tværs af naboer, politikere og christianitter. Dialogen havde til opgave at give gode råd til Christiania og til politikerne i forhold til det bæredygtige lokalsamfund. Herunder følger de gode råd.

Gode råd til Christiania: Hold fast i målsætningen Målsætningen skal have mere plads og bruges som et værktøj i selvforvaltningen, således at beslutninger og handlinger kan debatteres ud fra målsætningens fire temaer: ”Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar overfor fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig

Håndhæv grundloven. ”I Christianias måde at organisere sig på ligger det virkelige samfundseksperiment, som vi så nødigt vil undvære: at folk kan styre sig selv i et direkte folkeligt demokrati ud fra fornuft snarere end love. Christiania har ingen love, men har i fællesskab opstillet nogle få grænser, der sætter de yderste grænser” (Christiania Guide). At håndhæve grundloven; som udtrykkes i 9 forbudsskilte, er en måde at tage vores fællesskab og vores værdier alvorligt. Bevare suverænitet, integritet og solidaritet Suveræniteten og integriteten er væsentlige faktorer, der er med til at give vores fællesskab indhold og retning. Solidariteten er en konsekvens af lokalsamfundets suverænitet og integritet. Bliv mere synlig (to know me is to love me) Christiania er i de sidste år blevet identificeret med hashmarkedet og den kriminelle kultur som et illegalt marked afføder. For at imødekomme modstanden bør Christiania synliggøre sin guldgrube af gode og dårlige erfaringer. Christiania formidler kultur – og vi skal blive ved med at oplyse. Christiania er en levende fortælling, som kan fortælles til glæde for os selv og fremtiden. F.eks. kunne vi lave et tv-serie alá Rejseholdet, som fortæller om liv og mennesker i Christiania. Indre aktion mod de,, der snylter på Christiania. For mange bor på Christiania uden at tage del i daglig- eller arbejdslivet, i

det kulturelle eller i politiske liv. Denne tilbagetrukkenhed gør Christiania til en soveby. Og for mange nasser på Christiania ved ikke at yde til fællesskabet og som et minimum betale sin brugsleje.

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:40

Side 19

LØSNET maj 2002

- og til politik ern e Gode råd til politikerne i forhold til det bæredygtige lokalsamfund Skabe lovgivningsmæssige rammer for selvstyrende lokalsamfund i by og på land. Opgaven for politikerne er at skabe muligheder for at etablere lokalsamfund, som har en suverænitet og integritet hvor fællesskab og solidaritet udspringer som en konsekvens af det lokale selvstyre og det fælles ansvar. Tage det sociale eksperiment alvorligt Christiania er en guldgrube af gode og dårlige erfaringer, som burde interessere samfundsforskere og studerende med henblik på at skabe bæredygtig udvikling gennem eksperimenter. Husbåde til ungdomsboliger i kanalen ved Refshalevej Der mangler boliger til unge der finder, at Christiania er en attraktiv bo- og

Ét af de nyere huse på staden

livsform. Husbåde eller en flydende pontonby er på Christianias ønskeseddel. Forhold jer konstruktivt til hash problematikken. Er det Christianias problem at befolkningen har et stort forbrug af hash? Hvorfor må det frie marked (udbud og efterspørgsel) ikke virke når det handler om hash? Er illegaliteten indirekte statsstøtte til en udemokratisk kultur der er er styret af trusler, vold og terror? Ovenstående spørgsmål stiller vi ikke fordi vi vil forherlige hashen. Om nogen ved Christiania hvad hashmisbrug fører med sig. Men vi har erfaret, at den største skadevirkning ved hashen er den sorte økonomi og den kriminelle kultur der følger i kølvandet af illegaliteten. I det lys vil vi anbefale jer følgende: a. At undersøge sammenhængen mellem illegalitet og terror. Er det

illegale hashmarked med til at finansiere netværk og organisationer der benytter sig af terror? b. At skele til de erfaringer som Schweiz, Tyskland og Holland gør sig med afkriminalisering af hashen, med henblik få at få hashen fuldt integreret i det danske skattesystem.

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:40

Side 20

LØSNET maj 2002

NYT FRA FÆLLESSKABERNE www.svanholm.dk/traef Drømmer du om at flytte på landet sammen med vennerne og andre gode mennesker, men mangler et skub for at komme videre så er det kommende træf nok noget for dig. 31. Maj Der kan ofte være så urimeligt langt fra ideen op- 2. Juni står, til man en skønne dag har realiseret drømmen. Der er så mange barrierer, der skal overvindes og så mange mu- I nye omgivelser ligheder, der skal udnyttes, før det vil lykkes. Stort træf på Svanholm Gods for folk Vi vil med dette træf skabe der ønsker at rykke ud af byen mulighed for en koordinering og etablere sig i økologiske af de drømme, behov, muligheder og ressourcer, der bosætninger, kollektiver og bofællesskaber lever hos så mange af os i forhold til et liv på landet. Her kan du finde sammen med andre om Lørdag d. 1. juni konkrete bo-projekter, eller blot lade 8-9.00 Morgenmad dig inspirere af de mange indtryk. Det 9-11.00 Oplæg ved: Advokat Knud er også stedet, hvor vi gennem en Foldschack om de juridiske og organrække spændende oplæg fra eksperter isatoriske barrierer og muligheder for og aktivister kan erfare hvorledes ud- etablering af bofællesskaber i landdisfordringerne kan tackles på konstruktiv trikterne. Susanna Maxen fra Landvis. foreningen for Økosamfund om deres erfaringer med etableringen af økosamMålgruppe fund. Finansiering af byggeri ved Målgruppen er således alle, der leder bankdirektør Lars Pehrson, Merkur efter en gruppe at flytte sammen med Bank. på landet; grupper, der mangler et sted 11-13.00 Rundvisning på Svanholm, fri at flytte hen, eller som er midt i en leg eller fodboldlandskamp Danmarketableringsfase. Eller dem, der bare vil Uruguay på storskærm. Frokost. snuse. Stedet for træffet er Svanholm 13-16.00 Panelmøde: Husbygger Steen Storkollektiv, der netop i maj kan fejre Møller og lektor Claus Heinberg om to ideer om frizoner. sit 25 års jubilæum for ideens undfan- forskellige gelse. Lørdag aften holder vi sammen Repræsentant fra planmyndighederne Svanholms 24 års fødselsdag, med hel- om planlovgivningens hensigter og stegt okse, dejlig vegetarmad, gøgl, fremtid. 16-18.00 Workshops og møder om musik og dans. konkrete projekter og ideer. Herefter: Svanholm bliver 24 år og det fejrer vi med musik, gøgl og god mad. Program Fredag d. 31 maj 17-19.00 Ankomst, indkvartering og Søndag d. 2. juni aftensmad. 8.30-9.30 Morgenmad 19–24.00 Caféarrangement: Sjove, 9.30-13.00 Gruppedannelse og workgroteske og livskloge indslag om det at shops. Nu åbnes der op for at finde flytte sammen på landet. sammen omkring sine ideer og projekter. Der vil desuden blive afholdt en

FÅ DIG ET LIV !

række workshops om permakultur, økologisk byggeri, ligesom en række etablerede økosamfund og bofællesskaber vil præsentere sig. 13-14.00 Frokost 14-16.00 Afslutningsvis stiller vi spørgsmålet, om hvordan vi fremover kan styrke koordineringen af vores ideer, behov, muligheder og ressourcer. Programmet vil løbende blive forbedret, og ændringer kan ses på www.svanholm.dk/traef

Trolden på Svanholm er fundet

Broedsider LOESNET32.qxd

28-05-02

09:31

Side 21

LØSNET maj 2002

Levefællesskab i Andelssamfundet i Hjortshøj ndelssamfundet i Hjortshøj har igennem flere år haft fokus på økologi i byggeri og landbrug. Efterhånden har arbejdet båret frugt: Vi er 150 beboere, har bygget 60 huse, driver et landbrug på 20 hektar og har flere tusinde besøgende om året. Det har altid været vores intention at arbejde med det sociale i vores værdigrundlag. Nu er tiden moden!

ndet

Inspireret af Levefællesskabet Hertha og Århus Amts konference “Lev Godt” har vi valgt at tage tråden op. Vi vil arbejde hen imod at oprette bofællesskaber for psykisk/fysisk udviklingshæmmede i Andelssamfundet. På vores generalforsamling 17. 3. 2001 har vi vedtaget følgende hensigtserklæring: Det er vores hensigt i overensstemmelse med AIH’S målsætning: · at vi i harmoni med AIH’s fremtidige udvikling integrerer psykisk/ fysisk handicappede i AIH. · At vi bygger og indretter 34 økologiske handicapbofællesskaber med 68 beboere i hvert fællesskab. · At vi planlægger og indretter arbejdspladser, som de udviklingshæmmede kan profitere af. · At vi arbejder på at kvalificere os til at kunne yde den støtte, som dette arbejde kræver. I opstartsfasen ser vi det som en nødvendighed. · At det fortrinsvis er beboere i AIH, som ansættes, således at kulturen grundlægges her.

På vegne af levefællesskabsgruppen Peter Myatt og Dorte Wahlberg. Email: dortewahlberg@hotmail.com

Øverst Sara i færd med at sortere blomster på Hertha

Til venstre et krystalisationsbillede optaget på Hertha. Måske et billede af en gulerod. De er i færd med at forske dybt ind i naturens organiske billeder. 21

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:40

Side 22

LØSNET maj 2002

Dagbog fra Findhorn - 28.februar til 29.marts 2002. Troels Dilling-Hansen, sekretær i LØS, er netop hjemvendt fra en intens økosamfundstræning på Findhorn, hvorfra han her beretter. Artiklerne er komprimerede dagbøger, hvor Troels sætter erfaringerne fra Findhorn ind i almene perspektiver for økosamfund. Første artikel ud af tre. Af Troels På denne solbeskinnede ankomstdag den 28. februar var der et pragtfuldt vue ud over landskaber og snedækkede bjerge i Skotland. Jeg landede i den Nordskotske by Inverness og tog straks videre mod den lille by Forres, hvorfra jeg tog en taxa til Findhorn Bay, hvor bebyggelsen Findhorn Foundation ligger ved siden af den lille fiskerby Findhorn. Findhorn Foundation, der er beboet af 200 mennesker, er i gang med en omfattende organisatorisk forvandling, således at selve bebyggelsen Findhorn Foundation blot er én ud af 40 nye firmaer og foreninger under den ny paraplyorganisation The Findhorn Association, som har 600 medlemmer, spredt ud over hele lokalområdet. Denne omorganisering har været nødvendig af mange grunde, deriblandt økonomiske. De har en gæld på 1/4 mio. pund (3 mio. kr.), som selvfølgelig ikke er meget i forhold til deres værdier, men de har valgt at delegere større økonomisk ansvar ud til de enkelte områder, så udgifter og indtægter gøres op det enkelte sted. Sidharaj Jeg kom lige til aftensmad, og jeg blev taget rigtig godt imod af alle. Og jeg som troede, jeg kun skulle snakke engelsk. Jeg har allerede mødt fire fastboende danskere. Jeg blev indkvarteret i en

donation købt 22 tønder land, hvor de vil lave en folkeskole udfra en pædagogik, hvor leg krydres med intens indlæring på 5 sprog.

Mai er brasilianer, hvillket både ses og høres bungalow ”Ross Stewart” sammen med Dr. Sidharaj Sulangi fra Vestindien, som også netop var ankommet. Vi snakkede sammen, til Sidharaj var ved at falde ned af stolen af træthed. Han havde været undervejs i 2 døgn, siden han tog hjemmefra sin lille landsby nær Bombay. Han har undervist på universitetet i antropologi og naturfolk. Han mener, der i Indien i dag stadig er ca. 80 mio. naturfolk i bjergene og i skovene. Han er 63 år og pensioneret, men er aktiv med et skoleprojekt. Deres egen ”native”-fond har gennem en svejtsisk

Lørdag den 2. marts 2002 Jeg begyndte med en løbetur ud til deres første 125 KW Vestas vindmølle som forsyner dem med 25% strøm. Dette bliver snart anderledes med en ny 750 KW Vestasmølle. Om formiddagen tog jeg ind til Forres for at handle. Jeg kørte med deres Fundation-bus, som kører frem og tilbage mellem Findhorn Bay, som er der hvor vi bor, gennem den nærliggende by Forres og med endestation ved Cluny Hill, som er deres undervisningssted for 140 overnattende personer, ca. 10 km væk. I øjeblikket kører alle andre kurser udover vores på Cluny Hill. Start på økosamfunds-træningen Vi var 33 personer, da vi begyndte kl. 14.00 efter at have spist en rigtig dejlig frokost, hvor der altid er suppe til. Vi holder til på overetagen af deres fælles spisehus, CC (Community Center). Vi startede med en dans, som Mai East lærte os, hvor mænd og kvinder stod overfor hinanden. Denne dans skulle løse op for vores stive knæ, som indeholder alle

Mine to bofæller, Valdimar fra Solheimar på Island og Sidharaj

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:40

Side 23

LØSNET maj 2002

Én sagde bagefter, at han lød og så ud som en elefant.

Nature Sangtuary, hvor vi samles til sang og ceremoni vore rigide tanker og fastlåste mønstre. Mai spillede trommer og sang for. Hun er så levende en kvinde, en virkelig gave til økosamfundsbevægelsen. Præsentation Derefter en kort præsentation af vores focalisere, som er en art lærere, der holder den røde tråd. Mai er fra Brasilien og har boet her i ti år. Hendes exmand Craig, som oprindelig er fra Australien, har boet her i 35 år. Han er én af dem, der har boet her længst. Jane, som bor i landsbyen Findhorn, er meget interesseret i andre måder at organisere økosamfund på. Både Jane og den næste Jean, som er administrator for vores hold, er fra England. Til sidst Katy fra USA, som er vores praktiske medhjælp. Det er kendetegnende for Findhorn, at det er en international atmosfære, vi er i. Findhorn er jo udover at være et spirituelt og økologisk levested for mennesker, også et omfattende uddannelsessted, hvor tusindvis af folk fra hele verden siden starten i 1962 er kommet for at suge næring til sig. Specielt fra 1970 har uddannelsesaspektet udfoldet sig til i dag, hvor de har kurser fra 1 uge, 2 uger, 1 måned, 3 måneder, 6 måneder, 1 år og flere år, således at der er skabt et uddannelsesforløb direkte ind i fællesskabet. Tak til kraften i alt og alle Mai ville have et overblik over, hvor godt folk talte engelsk, så vi stillede os i en cirkel i forhold til vores engelskkundskaber.

Hun pointerede derefter vores forskellige ansvar : Dem der var gode, skulle snakke langsomt og tydeligt, og de der ikke forstod, skulle spørge. Der var 10 gode, 10 mellem og 10 dårlige (én oversættelse til spansk). Vi lavede endnu en opdeling af os i forhold til hvor vi kommer fra; Syd , Nord, Øst og Vest. Vi sad i en cirkel med et gulvbord i midten med forskellige rituelle ting på, som alle repræsenterede de forskellige verdenshjørner og elementer, hvilket netop nu blev brugt til et ritual, hvor vi alle skulle vende os mod det enkelte verdenshjørne, og dels prise alle dem, der kommer fra dette sted og dels hidkalde det bedste fra hvert verdenshjørne. I forhold til den indianske tradition repræsenterer Øst Ilden og lyset. Mai slog på en syngeskål, mens Craig var i baggrunden og truttede i en stor skal. Syd er Jorden, vores fundament og vores kærlighed, og Mai slog på tromme. Vest er Vandet, vores visdom og viden, hvor Mai hvislede med noget. Nord er Luften, magten og kraften, hvor Mai svingede en rasle. Mai sagde mange poetiske ting undervejs, og det var en smuk gestus til os alle og til universet. Craig afsluttede det hele med en lang cirkel-ditjeridu-musikstykke.

Vand og kiks Vi fortsatte med et andet ritual, der handlede om, at man i gamle dage, når man besøgte et nyt sted, skulle smage stedets føde, for at forstå og indtage dets kultur. Vi fik serveret et stykke ouk-kiks og vand, som en form for nadver, hvorefter vi skulle se rundt på hinanden, se hvem det var, at vi skulle tilbringe 4 uger med i en intens atmosfære. Vi satte os i en rundkreds, hvorefter vi havde en runde, hvor vi hver på et minut skulle forholde os til 1. Hvor vi havde hørt om dette kursus, 2. Vores forventninger, 3. Hvad vores gave var til kurset og endelig 4. Hvad vores behov var. Til sidst skulle vi rejse os og sige vort navn, som derpå blev gentaget af de andre, hvorefter man skulle lægge den medbragte sten fra sin hjemegn på bordet i midten, hvor der var et stort billede af jorden set udefra rummet. Den omvendte verden I den forbindelse kan nævnes, at der i spisestuen er opstillet et stort atlas vendt på hovedet, så Australien er øverst. Herpå er alle deltagernes navne og billeder plottet ind, og vi kommer fra hele verden. Det omvendte verdenskort føles underligt nok som en helt anden klode, bare fordi det er os, der nu står på hovedet. Vores hold består af Heili fra Holland, Maite fra Spanien, Pedro fra Portugal, Veronica fra Malaysia. Dagbjørt, Agna og Valdemar fra Island. Raphael,

Vue ud over Findhorn Foundation 23

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:40

Side 24

LØSNET maj 2002

I Danmark er Munksøgård et godt eksempel på en decentral bosætningskultur, hvor der er en fællesbygning tilknyttet hvert boområde med 20 boenheder. På lignende vis kunne en undervisningsinstitution have egne faciliteter.

Vi var 20 nationaliteter i alt til vores helt eget globale møde Robin og Jean Luc fra Frankrig. Colin fra Svejts, Jim fra USA, Kvan Lum fra Burma, Laila fra Costa Rica, Kim fra Alaska, Stephanie og Matthew fra Canada, Akane og Michiyo fra Japan, Sidharaj fra Indien, Keir fra England, Joe fra Sydafrika, Alles fra Slovenien, Maketta fra Finland, Fran fra Sydafrika og så mig. Fjerde økosamfundstræning Efter en tepause sang vi en dejlig sang og fik en del praktiske oplysninger. Så gik vi over til Mais gennemgang af baggrunden for Økosamfundstanken, Brundtland og Rio, Geo 2000, Ross og Hildurs arbejde og Gillmans definition af økolandsby. Det var grunden til, at Findhorn, efter at Global Ecovillages Network, GEN, blev etableret på Findhorn i 1995, i 1999 lavede deres første økosamfundstræning. Denne træning er altså den fjerde. Gillman Vi gik nu i detaljer med Gillmans definition af et økosamfund: ”an ecovillages is a human scale,/ full featured settlement/ in which human activities are hamlessly integrated into the natural world/ in a way that is supportive of healthy human development/ and can be succesfully continued in the infinite future”. Der var mange gode indvendinger, bl.a. at det vel lige så meget er, at naturen skal integreres i vores liv, så vi bliver naturlige.

Mother Earth, I feel you…. Før aftensmaden sang vi igen en dejlig sang til dans med teksten ”Mother Earth I feel you under my feet, Mother Earth I hear your heart beat. Heya,…..”. Efter aftensmaden så vi lysbilleder fra økosamfund i hele verden. Før, efter og indimellem snakker vi og udveksler, og det er fantastisk, hvad folk bringer med sig. Jeg kan også se, hvad det er, jeg har med fra Danmark: - et stærkt netværk fra et meget lille geografisk område, forskellige måder at tænke økosamfund og netværk, masser af eksperimenterende muligheder for nye former for indflydelser og indsatsområder. Næste fredag skal jeg præsentere vores netværk til hele fællesskabet. Findhornfaciliteter Jeg stod tidlig op i dag søndag den 3. marts og fik min sædvanlige løbetur. Vi fik morgenmad, som er det eneste måltid på hverdage, som ikke er fælles på Findhorn. De fastboende holdt sig imidlertid væk, når fælleshuset var optaget af kursister. På Findhorn må dette være et problem, når deres hovedfokus ligger omkring undervisning, og de derfor hele tiden har kursister. De har fra starten forsøgt at imødegå dette problem ved at købe Cluny Hill, men jeg oplevede det som et problem for beboerne, at de ikke har særskilte faciliteter for de enkelte boområder.

Indtuning Igen en påmindelse om knæenes stolthedsbærere. Ned i knæene i et tegn på ydmyghed. Hænderne med tommelen opad, peg begge flade hænder med tommelfingre mod højre, hvis energien skal ned i jorden og manifesteres, og modsat hvis den skal mod himmelen og inspireres. Den vej hænderne vender sættes de sammen med dine sidekammeraters. Denne gang pegede vores mod venstre, da vi ville løfte energien. Mai ledte os gennem en meditation, hvor vi først indtunede, derefter mærkede vores hjerte, hvorefter vi vaskede vores hjerteenergi med hænder, der ligesom rensede luften foran hjertet, og vi sang ”Oshua” dybt inde fra hjertet. Honour, restore and celebrate Først blev to valgt til at være hjerteholdere og sørge for, at vi ikke kom ind i opslidende diskussioner. Indledningsvist fortalte Mai, at det danske netværk havde inspireret dem med en formulering fra Den blå bog: ”Eco-villages honour, restore and celebrate the four elements and their interconnected processes in Nature and in people.”

Universal Hall er femkantet, byggedes i 1970

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:41

Side 25

LØSNET maj 2002

8 niveauer af bæredygtighed Craig fortsatte formiddagen med de 8 forskellige niveauer af bæredygtighed, som de opererer med på Findhorn, og som de har udviklet fra de tre checklister: Environnement, education, culture, economics, governance, communication, spirit, and health. Vi begyndte med den miljømæssige bæredygtighed, hvor vores første øvelse bestod i at nedskrive forskellige ting fra vores hjemegn: 5 træer, 5 blomster, 5 fugle, 5 dyr og 5 vilde planter, som kan spises. Man kan udvide denne øvelse til ti arter, men hovedsagen er, at vi føler os forbundet med naturen, kender vores omgivelser, og at naturen er del af os som menneskelig race. “Hvor meget natur er del af vores menneskelige samfund?” er spørgsmålet. Min kontaktperson Efter formiddagsseancen blev vi hver introduceret til én af medlemmerne i Findhorn, som vil følge vores proces, og som man kan gå til, hvis man har problemer. Jeg fik Andrew Nurram, som er født engelsk, og som har været her gennem

Eillen er 85 år, her med Mitchiou fra Japan

Mai fortalte også om de tre GENchecklister, som mange af de danske økosamfund kender fra interviewundersøgelsen i ”Sådan vil vi bo”regi. Kun LØS havde gjort brug af disse spørgsmål. Jeg vil her nævne, at det på sekretariatet er muligt at rekvirere disse spørgsmål, hvis man vil lave en selvevaluering i sit økosamfund.

lang tid in and out, og han bor lige nu i Station House, som er en Findhorn Foundation-ejendom i selve landsbyen Findhorn. Andrew laver konfliktløsning. Han har arbejdet i mange sammenhænge i verden, bl.a. i et stort russisk økosamfund, som tager sig af hjemløse børn. Tænke sig at familier med to børn, og som i forvejen har begrænset plads, tager to-tre hjemløse børn mere til sig og opfostrer dem. Det er hjerterum. Faktisk er det én fra Findhorn, som har skaffet fondshjælp til netop dette projekt. Selve metoden med en kontakt til stedet er rigtig god, selv om jeg ikke fik brug for min. Eileen Caddy

970erne, smuk, men meget dyr at varme op Kl. 13.00 mødtes vi med Eileen Caddy i deres Main-sanctuary, deres største stilhedsrum. Hun er Findhorns tidlige seer. Craig fortalte en dejlig historie om Eileen. Eileen fik i starten anvisninger på alting angående fællesskabet. De boede tre voksne og tre børn i en campingvogn, og hun spurgte om, hvor hun kunne sidde i ro og meditere, når der var så lidt plads. Hun fik at vide, at hun skulle gå til et nærliggende offentligt toilet kl. 6 hver morgenen og lukke døren. Her kunne hun få fred. Det blev hendes tilflugtssted i mange år, indtil der blev bygget det hellige sted, som vi nu sad i, som er et pragtfuldt rum

med to rækker sofasædder i en rundkreds med et lille bord i midten. Eileen tilføjede, at hun lærte meget af den lektie, bl.a. at det er fuldstændig underordnet, hvor du kan møde Gud. Gud er inden i dig, og du skal bare åbne dig for Guds tilstedeværelse. Vejledningen sluttede Imidlertid varede vejledningen kun til 1972, hvor Eileen fik at vide, at hun skulle stoppe. Fællesskabet skulle nu selv finde vej. Det blev et vendepunkt, og det var svært, også for hende. Jeg er imponeret over hendes disciplin i forhold til denne afslutning på vejledningen, som mange i ærgerrighed/magtsyge ville have fortsat. Eileen er 85 år, og hun har de mest venlige øjne. Hun praktiserer åbne meditationer hver morgen kl. 6.007.30, og det har hun gjort igennem 40 år. Det er en meget speciel oplevelse at være med denne kvinde, og jeg vil gøre meget for at komme op hver morgen, selv om der foregår så meget på Findhorn. Mange tilflyttere fortalte, at de i starten var forvirrede over de mange kulturelle aktiviteter, der fandt sted på samme tid, og de havde svært ved at vælge. Universal Hall Bagefter gik vi en lang rundtur, først til deres store kulturelle mødested, Uni-

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:41

Side 26

LØSNET maj 2002

Deres mest originale huse er deres 5 ombyggede whisky-barrels (whisky tønder), som de har købt brugt. Nogle enorme tønder på 5 meter i diameter, som de har bygget om til runde huse i forskellige udformning. Craig og Mai bor i én af dem. Morsomt er det, at tøndernes egentlige formål i den oprindelige whiskyproduktion var at være ”Spirit receivers”.

Sidharaj og jeg stod op hver mnorgen og mediterede. Her fremsiger han en bøn for verden og en taksigelse til Gud versal-hall, som var ved at blive bygget for 22 år siden, under mit sidste besøg på Findhorn - et femkantet træskelet med smukt udhuggede klippestykker som vægkonstruktioner. Det ses tydeligt, at de blev bedre til stenhuggeriet efterhånden som byggeriet skred frem. Økologisk Byggeri Findhorn Foundation består af Den gamle bydel med the Universal Hall, Communitycenter, campingvogne og bungalows, mange nye økohuse, et naturreservat som de har givet til lokalsamfundet, noget mere jord som de påtænker flere bebyggelser på og endelig deres rensningsanlæg. Der er ved at blive bygget mange nye økologiske huse her på, som alle er beklædt med træ. Disse nye huse er alle enkelthuse, enkelte dobbelthuse, men ingen rækkehuse. I Danmark har vi den fordel, at vi kan finansiere almennyttigt boligbyggeri med fordelagtige lån. Her på Findhorn kan du imidlertid leje dig ind i de mange bungalows/ campingvogne, men de er jo ikke specielt økologiske.

Living Machine Inden frokost besøgte vi deres Living machine, som er et tostrenget vandrensningssystem, hvor vandet gennemløber 5 stadier inden i et drivhus for at holde temperaturen og dermed forbrændingen af næringsstoffer oppe. Første stadie er at fæces udskilles i tre store septiktanke. Anden fase er, at det overskydende vand tilføres luft i en lukket plasticbeholder, hvor luften igen føres ud via et rør, så den værste stank forsvinder fra drivhuset. Tredie fase er fire beholdere (3 m høje og to meter i diameter), hvor specielle bakterier omsætter næringsstoffer i vandet. I dem er planter, som er hjemmehørende i det skotske klima. Fjerde fase er en beholder med en mellemting mellem ærobe og anærobe bakterier, som beskyttes af en overflade af bittesmå planter. Sidste fase er igen fire tønder, hvor vandet cirkulerer igennem tre af de foregående ting i hver tønde. I de første beholdere er også snegle, som kommer op af vandet, hvis vandet bliver forurenet. Så de kan altid følge med i de sjældne uregelmæssige udslip. Det rensede vand ser forbløffende rent ud, og de påstår, at det er mange gange renere end vandet fra et almindeligt renseanlæg. Når de har fået godkendelse, ønsker de at bruge vandet til markvanding, men det kan bruges til vaskemaskiner, wc-skyl etc. Hertil skal føjes, at vandet i Skotland er det værste vand i Europa. Det

smager som vandet i en klorpool, så skotterne har noget at gøre her. På vej hjem gik vi ind i deres tøjcentral for at give Sulangi mere tøj på. Her kan alle give og tage det, de vil. Graig fortalte, at der gives så meget tøj, at de én gang om ugen må give meget videre til humanitære organisationer. Nature Sanctuary Vi gik videre til deres Nature Sanctuary, et lille stenhus med loftlys indgravet i en høj. Her lavede vi en ceremoni, hvor vi mediterede, inden at vi alle trak et engelkort. Englekort, udviklet på Findhorn, repræsenterer hver en bestemt kvalitet eller en skytsengel, som kan hjælpe dig. Jeg fik ”release”, forløsning. Vi fik som gruppe ”Strenght”, styrke. Denne omsorg for den indre side af tilværelsen ses overalt på Findhorn, og den beskyttes med store skilte som ”Quiet” og ”Walk the bike” osv. Mange økosamfund kunne have glæde af sådanne enkle, stille ceremonielle steder.

Dette var Eileens hjem i 8 år med 2 andre voksne og 3 børn

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:41

Side 27

LØSNET maj 2002

forsyninger i deres forsyningscentral. De fleste huse har låse med nummerkombinationer uden nøgler. Det er de begyndt at gøre brug af, da de bliver bestjålet, sikkert fra de omkringboende teenagere. Syng dit vokalnavn Vi begyndte som altid med en attunement, denne gang efterfulgt af en sang, hvor alle skulle synge sit navn ved hjælp Living Machine kan sagtens klare alt deres spildevand på Findhron. af alle de vokaler, som er i navnet, f.eks. mit navn er Fønix Store vi dansede folkedans til alle højtider. Troels Dilling-Hansen og sanglyden Vi gik videre ned i den lille butik, Senere kom rockens vildskab, ter- bliver hermed oe-ii-ae. Vi skulle prøve Fønix, som har et utal af produkter, apeutiske ekstatiske danse, og senere at synge i en lang række uden stop, bøger, smykker, musik, madvarer, tøj og igen cirkeldansene. Uanset hvilken således at den ene overlapper den anen hyggelig atmosfære. Jeg har aldrig form for dans har jeg altid elsket at den. Vi skulle også gøre det med den været i en butik med så mange grønne danse. Og i dag har vi åbenbart mu- følelse, som vi havde indeni. Til sidst newage produkter. ligheden for både at få det bedste fra skulle vi synge sammen for at skabe et Fra denne butik er udgået megen folkedansen, rocken og den ekstatiske fælles lydrum. De fleste havde lidt nytænkning om lokale udvekslingssys- dans, hvis vi altså tør. Med cirkel- problemer med det, men det var en detemer. De har bl.a. haft en lokal in- dansen sluttes cirklen. jlig øvelse. vesteringsforening i mange år, og Vi startede dagen med at prøve at dette har udviklet sig til en lokal va- Caféliv genkalde aftenens kultursnak. Noget af luta, som kommer i omløb på Find- Hver anden søndag aften er der åben det vigtigste var, at danse og sange i et horn i maj måned. mikrofon i deres lokale café. Som Mai lokalsamfund meget let kan gå i glemfortalte, så handler økosamfund også mebogen, hvis ikke de bliver holdt i Taksigelse og ro om, at skabe nogle forudsætninger for live. Det glædelige i den sammenhæng Efter rundturen fik vi aftensmad, som en anden kultur, hvor vi underholder er, at det ligeså let kan huskes, hvis altid indledes med en blessing. Det hinanden. blot nogle vælger at huske at praktisgør for øvrigt alt heroppe. Så I kan De har derfor skabt dette rum, hvor ere det og give det videre. En anden bare vente jer, når jeg kommer hjem alle kan udtrykke sig i sang, digt eller vigtig ting er, at et samfunds lykke kan fuld af gode ideer. Disse blessings musik foran en meget forstående flok måles på dens grad af kulturel aktjener både som ro indeni og som mennesker. Der er et tryghedsrum for tivitet, sang og musik. tak. Eileen formulerede fint udfoldelse, og flere benyttede lejligheforskellen mellem bøn og medita- den til at synge, spille, ikke mindst Joe Kultur og landbrug tion, mellem tale og stilhed: ”Bøn og fra Sydafrika, som hyldede Findhorn, Craig nævnte den forunderlighed, der taksigelse er at tale til Gud. Medita- for den måde stedet havde taget imod er i ordet agriculture, som i ordet tion er at lytte til Gud. På denne ham i en hvid verden, der ikke er særlig egentlig rummer en dyb forståelse for, måde bliver bøn, taksigelse og med- venligsindet overfor sorte. at kultur og landbrug er dybt forbunitation til en samtale med Gud.” det, og med det også vores skole og Mandag 4. marts –modul 1 sidste uddannelser. Dans dag. Maketta fra Finland sagde, at hun Kl. 19.30 fortsatte vores dag med en Sidharaj og jeg begyndte dagen med at syntes, vores forståelse for kultur ikke uddybning af den kulturelle faktor i meditere fra 6-7.30 sammen med hang sammen med vort liv. Hun så ud et økosamfund. Vigtigheden af sang, Eileen Caddy. Jeg løb en tur i klitterne, af vinduet og så en masse biler, en musik, kunst, ritualer etc. Peter, det var blæsevejr, men solrigt. Jeg masse elektronik, dyre huse at bo i, deres skotske danselærer, ledte os fyldte vores lagre op med frugt og æg. minimal fødevareproduktion til alle gennem skotske folkedanse og nogle Det er sådan, at hvert af vore små mennesker i Findhorn. Hendes økosamcirkeldanse i deres store femkantede gæstehuse, bungalows, har ca. fire fund, som består af 10 ældre menfællessal, The Universal Hall. sengepladser med køkken. Morgen- nesker, der for de flestes vedkommende Jeg huskede tilbage til mine maden sørger vi selv for, og hvis vi er på pension, prøver (hold nu fast) at drengeår i Høve Valgmenighed, hvor mangler noget til den, kan vi hente nye skabe et selvforsyningsbrug for 90%

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:41

Side 28

LØSNET maj 2002

vedkommende. Hun mente, at opvækst. den luksus, som vi andre lever Craig fortalte, at børn på Findi, ikke står i forhold til en horn selv beskrev forskellen på at bæredygtig livsstil, som hun bo der og på verden udenfor, at de ønsker at forsvare. Og på den på Findhorn blev behandlet som anden side, hvis man prøver at individuelle mennesker, hvorimod leve på hendes måde, handler folk udenfor behandlede dem som det om overlevelse med 14 børn. På Findhorn har man valgt at timers arbejde i døgnet med skabe en Steiner-skole i den kun lidt tid til fornøjelse. nærliggende by, således at folk Jeg mente, at økosamfund ikke følte sig ubehageligt til netop ikke handler om overmode, ved at sende deres børn til levelse, men om liv i overflod. Findhorn Foundation i skole. Soul, Fran fra Sydafrika sagde, at i soil and society. Derefter var det overlevelsen, i denne tætte Læg mærke til den reciproke tagkonendnu tid til sang, to steiner forbundethed til liv/død-as- struktion i dette tag på en Whiskytønde sange om et lille snefnug, der vippekter, var en masse liv. Det er per i luft og sol, og om et frø der måske grunden til, at der er en spirer, gror op og sætter frø. stærkere kultur i fattige lande end i Sundhed rige. Vi snakkede videre om helbreds- Kommunikation bæredygtighed. Findhorn har afprøvet Mai beskrev bæredygtig kommunikaKonfliktløsning og videreudviklet et kinesisk system, tion som en proces fra det enkelte Konfliktløsning på Findhorn har skiftet hvor man betaler lægen, når man er menneske og udad. Først det enkelte navn fra konfliktfacilitering til facili- rask, og ikke når man er syg, fordi det menneskes indre dialog og forholden tering af perspektiver, således at det er her, man har brug for omsorg fra an- sig til denne, dvs. også kommunikatiodre. nen til den indre verden, dernæst komDød og fødsel er to vigtige kul- munikationen med sin kæreste og sine turelle begivenheder i et lokalsamfund, nære venner, dernæst lokalsamfundet, som det moderne samfund har fjernet bioregionen og til sidst kommunikatiotil store byer og sygehuse. Det er om- nen med ligesindende organisationer, råder, der fortjener al vores opmærk- NGOs og samarbejdspartnere. somhed i økosamfundene. Hvordan vi Det kunne f.eks. være GEN eller FN, ankommer og igen forlader denne ver- som Findhorn faktisk arbejder meget den. sammen med. Findhorn blev for 4 år Vi kommer dybere ind i dette på et siden anerkendt som NGO, og senere andet modul. Sang: I am a circle, I am fulgte GENs anerkendelse som en verhealing you, You are a circle, You are densomspændende NGO-netværk. FN healing me, We are a circle, We are one, har siden Agenda 21 i Rio fået øjnene We are a circle, We are one. op for græsrodsprojekter, der anviser nye veje. Bæredygtig uddannelse Derfor er GEN og Findhorn involveret Mai nævnte den kinesiske ordsprog, der i forhold til mødet i Sydafrika. Bl.a. hedder: ”Fortæl mig, og jeg glemmer. skal de inden mødet i august undervise Vis mig, og jeg vil måske huske. In- borgmestre rundt omkring i verden i Vi kom tit i The Bathtub, som var en volver mig, og jeg vil selv erfare.” Ud- enkelte moduler, for at disse kan få et dannelse er noget, der foregår hele indtryk af bæredygtighedsbegrebet i et overskåret whiskytønde meed ovn i. Vi var op til tolv, der badede og sang livet. Vi er alle både elever og lærere på lokalt perspektiv, specielt i relation til samme gang, fordi det handler om en ikke hedder noget med konflikt. De evig udveksling. Et samfund der er rigt mener, at selve ordet konflikt rummer på udveksling, er rigt. en kim til at blive holdt fast i dette Vi snakkede om børn og fællesskab. mønster. Et fællesskab er ikke bæredygtigt, hvis Pause med en sang- En baskisk lys- de unge ikke på et eller andet tidspunkt skygge-sang, hvor vi, mens vi hele vælger at bo i det samme eller et andet tiden sang chiti-miti, slog på kroppen økosamfund. Fordelen ved et økosammed lette håndflader, så den blev vå- fund, et stærkt lokalsamfund, er gen. Til sidst gik vi over i knipsning følelsen af, at du har mange fædre og udenfor kroppen og lette strøg. mødre. Noget som Fran fra Sydafrika kunne nikke genkendende til i hendes

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:41

Side 29

kapitel 16 i Agenda 21 om lokalsamfundet. Vi afsluttede med en sang: ”We are the weavers, We are the woven ones, We are the dreamers, We are the dreams”. Disse sange er næsten altid akkompagneret med Mais trommer og dans. Bæredygtig økonomi Hvad er rigdom? spurgte Mai os. Hun følte sig rig, selv om hun ingenting havde i banken. En bæredygtig økonomi afspejler en rig udveksling på det lokale niveau. Vi kommer tilbage til dette under modulet Right Livelyhood. Definition af ”Økosamfund” Efter frokost, som er fra kl. 12.3014.00 skulle vi arbejde i grupper for selv at definere økosamfund/ økolandsby. Først gav Mai os endnu en definition fra GEN : Økolandsbyer bevæger sig mod bæredygtighed ved at højprioritere økobyggeri, vedvarende energisystemer, lokal organisk fødevareproduktion, bæredygtig økonomi, social og familiestøtte incl. kulturel diversitet, ritualer og fejring af livet, beslutningsprocesser og holistisk omsorg for helbred. Vores definition af ”Økosamfund” Vi delte os op i regionerne Afrika, Asien, Nordamerika, Sydamerika og Stillehavet, Central og Østeuropa, Vesteuropa og Skandinavien. Det kom der meget forskellige fremstillinger ud af med mange finurlige indlæg: 1. Afrika havde tegnet et økosamfundstræ med forskellige kvaliteter som rødder, og det som økosamfundene havde at give til resten af verden som frugter. 2. Asien gav at billede på forskellen på Japan og Burma. Japan, højteknologisk med 120 mio. og Burma, diktatur og lavteknologisk med 50 mio. Forskellige strategier, der vil tilnærme sig hinanden mod en bæredygtig livsstil. 3. Nordamerika fortalte en historie om en bæredygtig pizza, der skulle forestille hele jorden, meget illustrativt. 4. Sydamerika og Stillehavet, Central- og Østeuropa og Vesteuropa kan jeg ikke huske. 5. Skandinavien havde store

c. d.

diskussioner om fortolkningen af økolandsby-tanken. Maketta fra Finland fastholdt sin restriktive selvforsyningsdefinition af et økosamfund. Der var forskellige modsætningspar og afklaringsspørgsmål: Økosamfund/økolandsby/ bæredygtige byer - definitioner og forskellighed Selvforsyning/social ansvarlighed/spirituelt, kulturelt liv. Kan disse kombineres med økologisk ansvarlighed. Selvforsyning/ højteknologi Hvilken vision har vi for den menneskelige race i forhold til alle andre guddommelige væsner på denne jord. Skal vi kun fylde 10% af kloden og resten være vild natur?

Startritual for træningen Eftermiddagen bød på et udendørs ritual i klitterne. Det minder om Vestjylland med denne råhed, mos, gyvelbuske og klitter. Vi lavede en ceremoni, hvor vi stod i en solcirkel og sang, mænd og kvinder overfor hinanden, derpå bar kvinderne et symbol på månen hele vejen over jordcirkelen til det sted, hvor månen stod lige nu i forhold til jorden. Derpå tog vi vores sten, vi hver især havde med fra vores hjemland og lagde den i midten, hvorefter vi kunne udtrykke hvad som helst. Ceremonien sluttede med, at vi dansede over i solcirkelen igen, syngende mande og kvindelyde.

fællesskaber i Finland. Deres økosamfund bygger på selvforsyningstanken. De er ti personer, og der er plads til 40. De er flest pensionister, og alligevel manifesterer de en livsform, hvor de kun behøver tilføre 10 pund om måneden hver, for at brødføde sig selv. Tak til Mai East Her slutter første modul med et farvel til Mai East, som skal til at forberede sine borgmester-moduler og GENmøder. Vi fik en fin afslutningsseance, hvor alle kunne udtrykke, hvordan de havde det. Jeg havde det strålende. Klokken er nu 12.30, og hvis jeg skal op i morgen til morgenmeditation, så er det i seng nu. Godnat og sov godt.

Se også hylde sten på næste side

LØSNET maj 2002

Min sidste uge var en stor verdenskonference “Restore The Earth”. Her fra den indledende påskecereminoni med sange og tekster fra 9 traditioner

Første Sharing Aftenen fortsatte efter en dans med tre indlæg fra steder, der er repræsenteret i vores cirkel. Joe Matimba fra Sydafrika holdt det første om træplantningsprojekter, han specielt har været involveret i. Stefan fra Slovakiet fortalte om sigøjnere, som der er ½ mio. af ud af 5 mio. De er fattige, bor dårligt og repræsenterer en stor risikogruppe, så Stefan vil gerne skabe billige og gode økobosætningsmuligheder for dem. Maketta fra Finland afsluttede med at vise video fra sit fællesskab, som er ét blandt 34

Broedsider LOESNET32.qxd

22-05-02

13:41

Side 30

LØSNET maj 2002

Her skal lyde en hyldest til Mai East, som i øjeblikket er ved at gøre sig klar til Basilien i et år. Hun fik smurt vort hold sammen lige fra starten, og gav fra dybet af sit hjerte, hvilket var stærkt og smukt at være vidne til. Her står hun med en anden meget fremtrædende kvinde, Vandana Shiva fra Indien. De symboliserer på smukkeste vis den alliance mellem nord og syd, som vores verden og vore hjerter trænger til.

Aalborg Universitet Familiehus sælges i Hertha Levefællesskab Rødt, hyggeligt træbekædt hus med udhus og carport. Grund 650 m2. Pris 1.200.000. Årlig husleje kr. 82.131, årligt fradrag kr. 52.931. Henv. Tlf.: 8695 4578

Diplomuddannelse i HUMANØKOLOGI

Åben Uddannelse

Miljøøkonomi

Miljøvurdering

Natursyn

Grøn livsstil Livscyklus-

Miljøetik Økologi

vurdering

Agenda 21

Miljøpolitik

Bæredygtighed

Renere teknologi

Er det emner, som du arbejder med, eller som interesserer dig? Så er den Tekniske Diplomuddannelse i Humanøkologi sikkert noget for dig. Uddannelsen i Humanøkologi udbydes som et deltidsstudium af Aalborg Universitet. Undervisningsformen er fjernundervisning med weekendseminarer i Århus. Studiestart: 1. september 2002 Ansøgningsfrist: 3. juni 2002 Få mere information: Tlf. 9635 7204 E-mail: human@i4.auc.dk Hjemmeside: www.humanoekologi.auc.dk

kalendersideLOESNET32.qxd

22-05-02

16:17

Side 2

I n d h o l d

diskette til sekresom tekst- eller e-mail til: er 15. august 2002

Leder Af Troels Dilling-Hansen Årsmøde og Jordens dag på Munksøgård Af Troels og Allan

Uddannelsesinitiativer på Båring Højskole Af Bjarne Ottesen

Den lille prinsesse et eventyr uden slutning-2.del Af Line Lerche Jarlhelt

Præsentation af Landdistrikternes Fællesråd Af Anita Lillevang

Nyt om Lær og Lev-uddannelser i ind- og udland. Idé-gennembrud på vej Af Troels Dilling-Hansen

Sommermøde på Samsø 21.-26-juni Af Allan Elm

Christianiamødet den 13.marts Af Ditlev Nissen

Svanholm-træf og fødselsdag 1.-2. juni Invitation fra Svanholm

Pressemeddelelse fra Andelssamfundet Hjortshøj Af Andelssamfundet

GEN-Europe- nyt Økosamfundstræning på Findhorn1.del Af Troels Dilling-Hansen

Annoncer

Kalender

k År 2002

Kalender 2002

Foreløbig radio-oversigt for DR Friland i 2002 21. til 24 maj på P1 kl. 12.50 I "Et øjeblik" fortæller fire af de kommende frilændere om det forestående spring.

31.maj-2.juni

2.juni 8.juni

13.-15.juni

21.-26.juni

n d

9.-16.juli

13.-28.juli

Klodshanskaravanen bevæger sig rundt i det Sydfynske og på øerne. Læs mere på www.klod shanskaravanen.dk

15.juli-30.november 2002 og 6.januar-20.maj 2003

26.juli-4.august

Efterår 2002

11.august

26.august-4.september

ISSN 1395-1270

20.-22.september

for_ bagside losnet32.qxd

22-05-02

16:24

Side 2

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Maj 2002

Findhorndagbog Årsmøde på Munksøgård Sommertræf på Samsø 21.-26-juni

nr. 32