Løsnet 33 2002 09

Medlemsblad for

Indbydelsen

Landsforeningen for ØkoSamfund September 2002

Det interesserer mig ikke hvordan du tjener til livets ophold.

Jeg ønsker at vide hvad du brænder for, og om du vover at drømme om at få opfyldt dit hjertes længsel.

Det interessere mig ikke hvor gammel du er. Jeg ønsker at vide om du tør gøre dig til nar for kærligheden, for dine drømme, for livets eventyr.

Det interessere mig ikke hvilke planeter der er i kvadrat til din måne.

Jeg ønsker at vide om du har berørt det inderste i din sorg, om livets svigefuldhed har åbnet dig, eller fået dig til at tørre ind og lukke i af frygt for mere smerte. jeg ønsker at vide om du kan være med smerten, min eller din egen, uden at gøre noget for at skjule den, eller få den til at forsvinde, eller reparere på den.

Jeg ønsker at vide om du kan være med glæden, min eller din egen, om du kan danse vildt og lade ekstasen fylde dig helt ud i fingre og tæer uden at formane os om at passe på, være realistiske, og ikke glemme begrænsningen i det at være menneske.

Findhorndagbog

Det interesserer mig ikke om den historie du fortæller mig er sand. Jeg ønsker at vide om du kan skuffe en anden for at være tro mod dig selv; om du kan holde ud at blive anklaget for

Svanholmtræf

svigt uden at forråde din egen sjæl; om du kan være troløs og derfor tilregnelig.

Jeg ønsker at vide om du kan se skønheden hver dag, også når den ikke er sød og køn, og om dens nærvær er kilden til dit eget liv.

Sommertræf på Samsø

Jeg ønsker at vide om du kan leve med fiasko, din og min og alligevel stå ved søens bred og råbe dit ”JA!” til fuldmånens sølvskive.

Det interessere mig ikke at vide hvor du bor, eller hvor mange penge du har. Jeg ønsker at vide om du kan stå op efter en nats sorg og fortvivlelse, træt og forslået helt ind i marven og gøre det nødvendige for at sørge for dine børn.

Det interessere mig ikke hvem du kender eller hvorfor du blev indbudt her.

Jeg ønsker at vide om du kan stå sammen med mig i ilden uden at vige.

Det interessere mig ikke hvor eller hvad eller med hvem du har studeret.

Jeg ønsker at vide hvad i dit indre der holder dig oppe, når alt andet falder bort.

Jeg ønsker at vide om du kan være alene med dig selv, og om du i sandhed bryder dig om dit eget selskab i de tomme øjeblikke Digtet er fra bogen ”Indbydelsen”; (Borgens forlag) skrevet af Oriah Mountain Dreamer

Kirsten Kjærs Museum

nr. 33

I n d h o l d

LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Sekretariatet, Allan Elm Omslagsbilleder: Forside: Cirkus på Samsø. Foto: Troels Dilling-Hansen Bagside: Udsigt over teltpladsen.

Foto: Troels Dilling-Hansen Layout og DTP: Sekretariatet, Allan Elm Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg sendes på tariatet, arkiveret word-fil eller som los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 34 2002

diskette til sekresom tekst- eller e-mail til: er 15. november

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11, Herskind 8464 Galten Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 E-mail: los@pip.dknet.dk Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2002 støttet af Den Grønne Fond (fred være med den) og Gaia Villages.

LØSNET er også støttet af Kulturministeriets Tidsskriftspulje Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 73 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000 Medlemskab pr år: Enkeltperson: 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Fjordvang, Snedsted i Thy Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hallingebjerg (Landsby2000), Jystrup Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Børnehaven Klokkeblomst, Silkeborg Folkeforeningen Halkjær Ådal, Ålborg Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania S.E.L.V, Gjern Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole Borry Henriksen, ApS, Strøby Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst Tørring-Uldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

3

Leder Af Allan Elm og Troels DillingHansen

4

Hvad var det der skete på Samsø?

Af Allan Elm

6

Rapport fra træf på Svanholm Af Allan Elm og Jens Christian Elle

10

Fællesskab og konflikter - kursus i konflikthåndtering

11

NyØkonomiNu - debatmøder og workshops

12

Kirsten Kjærs Museum Af Hildur Jackson

14

Nyt fra Fællesskaber: -SELV- Spiritual Ecological Living Village Af Heather Smith -Før: Landsby2000 Nu: Hallingebjerg Af Susanna Maxen

k

Links til andre aktuelle kalendersider: www.eco-info.dk, www.eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dcue.dk

a

20.-22. september Permakultur aften/weekend-kursus: 20-22/9, 25/9, 2/10, 9/10, 12-13/10, 16, 23 og 30/10, samt 1-3/11. Nærmere oplysninger: Permakultur Danmark, Istedgade 79, København. Tlf.: 33315694, email: vestergror@dk-online.dk, www.permakulltur-Danmark.dk

l

1.oktober Det Økologiske Råd arrangerer møde i Århus kl. 15-19 om ”Miljøudfordringer for det danske formandskab”. Nærmere oplysninger: jeanne@ecocounsil.dk

År 2002

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

-Kære LØSNET-læser Af Veronica Medin Mortensen -Hallingebjerg Af Veronica Medin Mortensen -Fra spildevand til kildevand Af René Killian 20

Dagbøger fra Findhorn Af Troels Dilling-Hansen

25

Bogpremiere: Ecovillage Living

26

GEN-Europe News: -La Flayssiere - rejseberetning fra GEN-Europe generalforsamling -Nyt fra GEN og GEN-E -GEN-E i Johannesburg

e

Nye bøger, CD´ere og videoer

34

Annoncer Kalender

18. september Seminar om Byøkologi i planlægningen arr. af Dansk Center for Byøkologi og Skov og Landskab.

Afholdes i Torvehallerne i Vejle. Tilmeldign senest 15. august. Pris for ikke medlemmer af DCB 3550 kr. Rabat for medl. af DCB, abonnenter på Skov og Landskab Videnstjeneste. Nærmere oplysninger: e-mail: joy@dcue.dk tlf.: 8940 5882.

26. september NyØkonomiNu - en række workshops og debatmøder, der vil skubbe på udviklingen af en bæredygtig økonomi. Arr: Frit Oplysningsforbund, Andelskassen Merkur, Andelskassen JAK Slagelse og Utopiske Horisonter. Yderligere information og tilmelding: www.nyøkonomi.nu, E-mail: tilmelding@nyøkonomi.nu og Utopiske Horisonter, tlf.: 32546536 (se annonce inde i bladet).

Komplementære valutaer

4.-6. oktober Økologisk Samling 2002 og høring om EU´s miljømæssige, sociale og globale ansigt. Høringen finder sted i Fællessalen på Christiansborg fredag d. 4. oktober kl. 12-16.30. Derefter fortsættes på Krogerup Højskole i Humlebæk. Arr.: Øko-net (www.eco-net.dk). Se mere på kalenderen: http://www.eco-info.dk/home/index.asp 10. oktober NyØkonomiNu - Et bæredygtigt økonomiparadigme - konkurrence vs. samarbejde. (se under 26.sept.)

10. oktober Cafémøde om den nationale Agenda21 med linier til lokalsamfundet omkring Munksøgård kl. 1922.30. Deltagelse af Ritt Bjerregaard MF og borgmester Bjørn Dahl fra Roskilde. Mødested: Munksøgård (ved RUC). Nærmere oplysninger: LØS-Sekretariatet tlf.: 87546020, e-mail: los@pip.dknet.dk 24. oktober NyØkonomiNu - Association mellem forbruger, forhandler og producent. (se under 26. sept.)

n

32 33

TV-oversigt for DR Friland i 2002: Se http://www.dr.dk/friland/sider/programmer.htm

26.-27. oktober Økomesse på Bundsbæk Mølle ved Skjern, arr. af ØkoVest - en forening af 75 økologiske landmænd i Ringkøbing og Ribe amter i samabjde med Grønne Familier og Den Grønne Guide i Ringkøbing.

Nærmere oplysninger: Tlf.: 97381680 eller 97198723/21283623 8. oktober Det Økologiske Råd arrangerer møde på Christiansborg om “Europæiske erfaringer, udviklinger og muligheder for grønne skattereformer i DK og EU. Nærmere oplysninger: jeanne@ecocounsil.dk 7. november NyØkonomiNu - Gør dig fri af de økonomiske bindinger / Værdien af eksperimenter. (se under 26. sept.)

d e

ISSN 1395-1270

r

8.-10. november Konfliktkursus på Svanholm. Kursus for mennesker, som bor i fællesskaber og som ønsker at arbejde med konflikter. På kurset får du mulighed for at arbejde bevidst med de konflikter du møder. Du får træning i hvordan du kan gå ind i konflikter, uden at de fuldstændig besætter dig. Du lærer at analysere konflikter, så du kan vælge hvilke handlemuligheder, du vil bruge ved uoverensstemmelser med andre. Afhængig af kursisternes ønsker vil kursets sidste dage handle om “at løse konflikter” eller “at forebygge konflikter”. Nærmere oplysninger: LØS´s hjemmeside eller Ditlev Nissen, Utopiske Horisonter tlf.: 32546536, e-mail: utopia@christiania.org www.christiania.org/utopia 16. november NyØkonomiNu - Kan et samspil mellem pengeinstitut, lokalsamfund og kunder være med til at fremme en lokal og global bæredygtig udvikling? (se under 26. sept.)

6. jan 03 til 20. maj 03 Brobyggerskolen afholder kurser i 2002-03: Økologi,byggekunst og kulturforståelse Kurs I høsten 2002 kurs II våren 2003 HELHETSTENKNING OG ØKOLOGISKE HÅNDGREP I NYE SOSIALE SAMMENHENGER BROBYGGERSKOLEN Solborg 3520 Jevnaker, Norge Telefon: +32133389 eller Lars Henrik Nesheim +90589933 Fax: +32132020 Email: brobyggerskolen@camphill.no http://www.brobyggerskolen.org/ 25-27. april 2003 LØS årsmøde og 10 års jubilæum.

20-26 juni 2003 LØS afholder Sommermøde på Samsø. Mere følger. Evt. nærmere oplysninger: henv. til sekretariatet.

LØSNET September 2002

Leder Af Allan Elm og Troels Dilling-Hansen ndnu en sommer er ved at ved at gå på held. En på mange måder dramatisk og pragtfuld sommer – vejrmæssigt, internationalt, såvel som i LØS-regi.

Vejret har været usædvanligt i sommer.

I Danmark fik vi varmt og roligt vejr, i modsætning til de voldsomme regnskyl i Europa, hvilket endnu engang minder os alle om klimaforandringerne. Men selv om det efterhånden står klart for de fleste, ænser Bjørn Lomborg og USA stadig ikke disse faresignaler. Hvor vi må trækkes med førstnævnte, så må verdenssamfundet tåle amerikanernes hensynsløse udmeldinger ved de nyligt afsluttede forhandlingerne i Johannesburg. Vi gruer for at spørge: Hvor længe vil jorden give os henstand? Vi skal finde andre veje, hvis menneskeheden skal have en chance inden det naturkaos, som vil indfinde sig som svar på vores livsstil. Må kærligheden vinde på trods af alle bekymringer.

E

Tilbage til vores egen lille scene. Et utroligt vellykket sommermøde på Samsø indledte sommerperioden med nogle rammer (såvel fysiske som strukturelle), som blev rigtig godt fyldt ud af de ca. 70 deltagere – børn som voksne. Vi har allerede booket os ind næste år, en hel uge – fra fredag den 20.juni til lørdag den 28.juni – stadigvæk på Samsø, men rykket til Ø-lejrbevægelsens plads på Nordsamsø.

Notér venligst.

Svanholm arrangerede et træf for folk med ønske om at flytte på landet i fællesskaber et helt igennem forbilledligt og spændende træf, med oplæg, diskussion, mulighed for workshops og lejlighed til at udveksle ideer og ønsker.

Når du læser dette, er Skandinaviens største byggemesse, HI-Byggemessen i Herning, overstået. Her havde LØS en stand, afholdt foredrag og konferencer og her blev den smukke nye bog om økosamfund i hele verden præsenteret for første gang: Ecovillage Living – Restoring the Earth and her people. Se

omtalen inde i bladet – og køb den.

Den er SÅ flot.

Den nærmeste fremtid tegner ikke mindre dynamisk.

D. 8.-10 oktober afholder LØS i samarbejde med Utopiske Horisonter og Center for Konfliktløsning et konflikthåndteringskursus på Svanholm. Her har fællesskabsfolk mulighed for at komme tættere på det der med konflikter – hvornår er en konflikt en konflikt og hvordan gør man, når de opstår og hvordan opdager man, at de optrappes osv. Med garanti et kursus, hvor man får noget brugbart med hjem.

Det sidste af en række Agenda 21 arrangementer, som LØS har afholdt hen over den periode, hvor de skiftende regeringer har haft den nationale bæredygtighedsstrategi i (den alt for korte) høring, bliver afholdt på Munksøgård d. 10. oktober. Disse møder har haft til hensigt at intensivere dialogen om Danmarks vej mod bæredygtighed. Desværre kan man for tiden have en følelse af, at tale for døve øren i disse spørgsmål. Ikke desto mindre bliver det et spændende møde, hvor Ritt Bjerregård og Borgmester Bjørn Dahl i Roskilde vil forholde det mere generelle bæredygtighedsbegreb til det lokale.

Inden for uddannelsesområdet er den lille aktive uddannelsesgruppe kommet et godt stykke i formuleringen af en slags prøve på en egentlig uddannelse – i form af et kursusforløb, som måske allerede løber af stablen i sommerferien 2003. Læs mere om dette spændende initiativ inde i bladet.

Og – kære økosamfund – til næste år har LØS 10 års jubilæum!! Vi skal fejre det til årsmødet d. 25.-27. april – men hvor? Hvem vil huse jubilæumsårsmødet? Og hvad skal der ske? Hvis I har lyst til at huse dette arrangement som fællesskab, så kontakt os inden den 1. november.

sin kæreste, og Allan har brug for at røre sig noget mere og går ind i et byggesjak på Hertha. Derfor skal vi på næste årsmøde have afgjort, hvor sekretariatet skal placeres fremover.

Hvis I kunne tænke jer at rumme et sekretariat, og I har nogle kvalificerede personer på hånden, så skal I ansøge om dette inden den 1. februar 2003.

Dertil bør det siges, at vores økonomi er blevet hårdt presset det seneste år, ligesom tilfældet er for mange andre grønne foreninger. Vi er i gang med en afklaringsproces i øjeblikket, hvor vi undersøger andre søgemuligheder, men det ser ikke for lovende ud. Vores værste scenarie er, at vi som sekretærer må slutte vores deltidsstillinger allerede fra nytår. Vi håber dog stadig, at disse stillinger kan opretholdes, og at I som ansøgere til sekretariatet ikke vil afskrækkes af de dårlige tider. Måske vil det være signalet til nye projekter med mere økonomi i. Har du nogen gode idéer, så henvend dig.

Til gengæld er LØS nu blevet godkendt til at modtage gaver, hvor gavegiveren kan opnå fradrag for gaven (dog ikke for de første 500 kr. og med et maksimum på 5000 kr.). Denne godkendelse er dog betinget af at vi faktisk får gaver – vi skal have mindst 100 gaver på mindst 50 kr. om året, for at beholde denne mulighed, som samtidig giver ca. 80.000 kr. i støtte fra Tips- og Lottomidler. Så nu er der ingen grund til at tøve med at betænke LØS med gaver af hjertens lyst – nu med fradrag!!

Vi ønsker jer et farve- og lærerigt efterår – forhåbentlig uden flere golfkrige.

Selv et sekretariat har brug for at forvandle sig og flytte sig. De to sekretærer Troels Dilling-Hansen og Allan Elm har begge besluttet sig til, at til næste sommerferie er det slut.

Troels rejser et halvt år til Indien med

3

LØSNET September 2002

Hvad var det, der skete på Samsøsommerlejren?

Personlig beretning fra 5 inspirerende dage Af Allan Elm

deltagerne. Og på fantastisk vis: Der opstod noget. Ingen grund til bekymring for, om der nu var ting nok på programmet, om deltagerne nu ville ”få noget ud af det” osv.

ode, hvor sekretariatet pr. mail og tlf. og med svedige hænder forsøgte at få styr på, hvad der skete på Samsø, efter at bestyrelsen havde givet grønt lys for projektet. Meldingen derovre fra var altid – ”det løser vi; der sker det, der skal ske. Vi øboere er vant til at løse problemerne når de opstår”. Selv da det så ud til, at vi ville blive for få til at gennemføre få dage før mødet, lød det: ”Det skal du ikke være ked af. Der sker det, der skal ske. Det er ok. med os”.

vad var det dog, der skete på Samsø i de dage, hvor sommerferien lige var begyndt?

Jo, LØS mødte Malene og Søren og nogle andre samsinger, som brændte for og var dybt engagerede i deres lokalsamfund. Som havde så meget tid og energi i overskud, at de ville arrangere et møde med os og for os – skaffe toiletvogn, cirkustelt, arrangere elektricitet, vand, køkkenvogn, borde, stole og service, så vi kunne skabe rammerne for et uformelt sommerferiemøde for LØS-folk og Aftenstemning på Samsø. Malene til højre. (Foto: Torben Iversen) andre interesserede.

H

Vi oplevede og lærte om Samsø, denne dejlige vedvarende energi-ø, som har så mange miljøtiltag.

Vi fik (gen-)oplevelsen af at have TID – tid til børn, tid til fordybelse og meditation, omsorg, yoga, tensegrity, sang og dans – tid til at tromme og snakke ved bålet; tid til at tage børnene alvorligt, tid til at lade dem lege hele dagen, tid til at være der for dem, når de havde brug for det, tid til at samle smukke sten på stranden og undersøge livet i vandkanten og mosehullet – TID – dette flygtige fænomen som der bliver mindre og mindre af, jo ældre vi bliver…

Cirkelmødet Vi oplevede cirkelmødets ro, mødeformen hvor man kun taler, når man har taget talestokken, og dermed får TID og RO til at lytte og mærke om man virkelig har noget at sige…

Vi fik muligheden for at MØDES med andre mennesker, for at opleve en dyb taknemmelighed over enkel velsmagende (økologisk) mad, over at et enkelt liv trods alt er muligt, over at så meget kan ske, blot rammerne er rigtige.

Og rammerne var der. Kun ganske få ting var programsatte, resten var op til

4

LØS tog initiativet og havde visionen, Malene og hendes hjælpere skabte rammerne og de 60-70 deltagere i alle aldre skabte indholdet.

Begyndelsen Men lad os starte fra begyndelsen: Kimen blev lagt allerede på uddannelsesmødet på Båring sidste år, hvor Malene Lundén inviterede os til at komme til Samsø og afholde et møde der. Den greb vi og vi går nu frem til den peri-

Gæstfrihed og hjælpsomhed Og ganske rigtigt – da vi kom derover allerede torsdag for at være i GOD tid – stod det hele der: Køkkenvogn, borde, stole, service, teltet var på vej, el og vand etableret. Vi kunne roligt gå ned og sætte vore egne telte op og tage den med ro… Det helt ideelle oplæg til fem afslappende dage. Det blev ikke mindre ideelt af, at sekretariatet blev inviteret til at spise og overnatte hos Malene og Søren i deres lækre hus (det var på deres mark vi lå, og dem der stillede strøm, vand og al mulig praktisk hjælp til rådighed). At Torben fra

Den store mangefarvede “faldskærm” vagte megen lykke. (Foto: Torben Iversen)

LØSNET September 2002

bestyrelsen allerede flere dage i forvejen var taget til Samsø og havde hjulpet, hvor han kunne. Og kyllingen, altså… Tænk de havde en kylling, ikke alene inde i huset, men oppe på bordet…(”Det er en meget social kylling”)

horn. Og det fortsatte søndag (hvor vi var 50) med et (desværre alt for kort) besøg af Bjarne Ottesen fra Båring højskole, som havde taget sig tid til at ”kikke forbi” og fortælle om de mange uddannelsesmæssige aktiviteter de driver på Båring, og som skulle hjem igen samme eftermiddag for at holde båltalen Skt. Hans aften.

Ditlev fra ”Utopiske Horisonter” fortalte om Trommedrengene i aktion. (Foto: Torben Iversen) konfliktløsning.

Og det skete i de dage…

Der blev danset fredsdanse, livsdanse, I løbet af fredagen lavede vi kold af- cirkeldanse og danse bare for sjov. Der tensmad og folk begyndte at komme, blev sunget og spillet for børnene, og og da det var årets længste dag, blev de store børn viste sig at være enormt der afholdt et ritual for jorden. Lørdag seje til at tromme. Nogle tog til et var vi allerede 40 personer. Nogle mor- nærliggende tårn med en god akustik genmennesker startede hårdt ud tidligt og sang korsang. Andre besøgte den lørdag med tensegrity og meditation. lokale kunstudstilling. Selv gik jeg i Og der blev jordbærplukkeudflugt, vol- bad. Niels Bandholm kikkede forbi i sin leyball, quigong og lysbilleder fra Find- båd og fortalte sufihistorier om Nasrudin og eventyr for børnene og de voksne, og fortalte om de ni mennesketyper i enneagrammet. Signe Marie fra Samsø tog børnene med ned til strandkanten og mosen og fortalte om tanglopper, snegle og tang. Og der var zoneterapi og massage, og folk fandt selv ud af at organisere madlavning, og der blev arrangeret cykeltur rundt på Samsø og nogen lavede cirkus med børnene (en af børnene klatrede helt op i toppen af teltmasten). Og morgenernes meditation fortsatte alle dage. Og onsdag pakkede vi sammen og tog hjem.

Cirkus var der også tid til. (Foto: Torben Iversen)

Tak til Malene Lundén, Signe Marie Holst, Dorthe Knudsen og Anna Rosengren fra MBD, Søren Hermansen fra Samsø Energi og Miljøkontor, Sam-

søfestivalen og Sammenslutningen for Cirkusteltet på Samsø, naboerne som lånte os traktoren og som gav os lov at plukke ærter ad libitum og alle de andre, som gjorde det hele muligt.

Drømme og tanker om næste år Meget hurtigt blev vi enige om, at det gør vi igen næste år. På cirkelmødet drøftede vi drømme og tanker om næste møde: Det vigtige er: Mødet mellem mennesker, at blive inspireret, mindet om meningen/”formålet”; løs stemning; åbent for alle; introducere økosamfund.

Drømme: Varmt, vindstille og ingen regn. At det bliver en lejr for alle angående økologi, åndeligt, socialt (alternativt samfund). Intet fast program. Lege meget, godt at det er åbent (at man bidrager med workshops), lege med drager, godt med cirkel – bruge det mere. Lade det ske – tillid, dejligt at møde Samsingerne.

Andre instrumenttyper (ikke hele tiden trommer). Også et mindre telt.

Bygge et lysthus. At der også er noget planlagt (3 spor: planlagt, spontant, lege – 3 telte). Multtoiletter.

Badefaciliteter. Fælles bruseblade, dejligt med spontanitet (åben proces) – mulighed for f.eks. yoga. At det er et forum for en fælles drøm – drømme sammen. Et hul i jorden, en stor vandtank, køkkenvogn – keep it simple. Have Steen Møller med og Sanne Reyna. Solhverv. Børnene er med i ”pligterne”, hjerte med i pligterne ”Cleaning is wonderful…”

Historiefortæller til madholdene.

Madtelt med plads til liv omkring madlavningen. Fest hvor intet er planlagt.

Og vi er allerede ved at planlægge næste års sommermøde på Samsø. Se lederen (red.anm.)

5

LØSNET September 2002

Rapport fra træf på Svanholm d. 31. maj – 2. juni 2002

Af Allan Elm

Resumé af oplæg af Steen Møller, Bent Pedersen, Lars Jørgensen, Susanna Maxen, Knud Foldschack, Lone Samuelson og Lars Pehrson samt lidt om opfølgningen på træffet. roduktionskollektivet Svanholm ligger, som de fleste nok ved naturskønt ved Skibby nord for Roskilde. Det 370 ha store økologisk drevne gods er hjem for 65 voksne og 35 børn, samt en lind strøm af gæster.

Således også d. 31. maj, hvor Svanholm havde inviteret til træf for folk der ønskede at rykke ud af byen og etablere sig i økologiske bosætninger, kollektiver og bofællesskaber.

Efter en lækker aftensmad i Svanholms sagnomspundne køkken og en kort velkomst ved Jens Christian Elle, gik Steen Møller på podiet.

P

Friland Steen Møller fortalte, at alting skal gå stærkere og stærkere og vi følger med – vi skal følge med i alt muligt – men hvor skal vi hen? Vi er for længst kommet forbi den station, som egentlig var målet for vor rejse – et liv befriet for materiel nød. Økonomi, arbejde og rationalitet er i stedet blevet en del af vor identitet og vi kører bare videre. I stedet for egentlige økonomiske er de fleste af de problemer, vi står overfor, af social og psykologisk art. Også mange af de økonomiske problemer mange stadig har, er ofte grundet i noget socialt og psykologisk.

Spørgsmålet er, om man kan skabe et nyt rum, hvor man kan finde livet – i stedet for bare at overleve. Den frigørelse får vi ikke foræret; den må vi kæmpe for.

Stat og marked De dele af samfundet som egentlig skulle hjælpe os – staten og markedet – gnaver sig i stedet ind på os.

Markedet i form af arbejdskrav, reklamer, og gæld. Staten i form af stadig mere bureaukrati og atomisering. Det civile liv bliver mere og mere klemt, og vi bliver ensomme og isolerede. Han konstaterede, at stat og marked ikke kan skabe sam-fund. Nu er

det dog ikke sådan, at vi skal afskaffe stat og marked, men de skal trænges tilbage, så de bliver vore hjælpere. Derfor skal vi frigøre os fra gæld og tilskud, som er styringsredskaber, som presser os til at blive i ræset.

Hovedprincipperne Hovedprincipperne i projekt Friland i Feldballe på Djursland er derfor gældsfrihed, tilskudsfrihed og affaldsfrihed (dvs. vi skal opføre os ordentligt over for naturen og hinanden), samt selvvirksomhed (ikke kun forstået som selvstændig virksomhed). Alt i alt skal vi skabe levesteder og arbejdspladser – en anden kultur, som kan stå på egne ben. Der er behov for både hoved, hånd og hjerte.

Feldballe byder velkommen Konkret var de tre personer, der lavede vedtægter og principper. Projektbeskrivelsen blev sendt til en række kommuner, hvor især Rønde viste interesse. Oplægget var, at man var interesseret i at være en del af en eksisterende landsby og være med til at holde liv i landsbyen.

Lokalplanforslaget havde gruppen selv lavet. Det er praktisk fordi kommunen så har noget konkret at forholde sig til, og det er rigtig godt. Et af kendetegnene på en god kommune er, at de ønsker at indgå i en dialog – at de siger ”I vil gerne have det sådan og sådan, men af den og den grund kan det ikke helt lade sig gøre, men måske kunne I gøre sådan og sådan?”

Herefter fulgte et borgermøde, hvor 120 personer mødte op. Langt de fleste var positivt stemte, men enkelte var imod projektet, men som Steen Møller sagde: ”Det er godt at have nogle fjender at arbejde med” Først da lokalplanen var gået igennem lukkede man op for nye deltagere i projektet.

Det havde været et stort arbejde at trække projektet igennem, men det kan

godt anbefales. Det giver stor indflydelse.

Resultat og organisering Resultatet er blevet 12 lodder, hvoraf en har plads til 5 ungdomsboliger. Der er 4½ ha og 1½ som er udlejet til Danmarks Radio (DR) i 3 år. Herefter overtager Friland det igen med tanke på kursus og overnatning for kursister og evt. salg på almindelige vilkår.

Friland er organiseret som en andelsforening, men med en fond som ejer af jorden. Fonden låner jorden ud til andelsforeningen. Fordelen ved en fond er, at dens fundats ikke let kan ændres, kun med godkendelse fra Erhvervs- og Selskabstyrelsen/Civilretsdirektoratet. Det er tinglyst, at jord og byggeri ikke kan belånes, og salg sker gennem andelsforeningen, lige som en kolonihave. Priser ved køb og salg er inflationsreguleret. Udgangspunktet er 1000 kr./m2 for byggeri plus/minus 50% + 50.000 kr. for installationer. Så har næste generation en mulighed for at spare penge op til en bolig. Der er ikke lavet nogen ”social kontrakt” og ikke noget socialt koncept, og det er helt bevidst. Man ønsker det sociale skal opstå frit, ud fra de mennesker der flytter ind.

Medieslagmarken Man har fundet, at der er et stort behov for at disse ideer kommer bredt ud i samfundet. Derfor har man indgået et samarbejde med Danmarks Radio over 3 år. Det betyder, at de konkrete erfaringer kommer ud via TV, radio, og ikke mindst kommer der på Internet konkrete ting, som f.eks. kontrakter, litteratur og erfaringer – alt sammen noget, som vil kunne gøre det lettere for nye at komme i gang (det bør nævnes, at der allerede på Sjælland og i Nordjylland er initiativer i gang, som henter inspiration fra Friland (red.)).

Bagsiden ved dette mediehalløj er,

Over 100 var mødt op til Svanholms veltilrettelagte træf for folk, der ønsker at flytte på landet i fællesskab. (Foto: Allan Elm)

LØSNET September 2002

at stedet bliver et mediecenter. Man vil forsøge at styre det ved at lave rundvisninger hver søndag, og at tilstrømningen i øvrigt holdes på DR´s område, så beboerne forstyrres så lidt som muligt.

Det er håbet, at der opstår en række ”frilande” over hele landet – ikke som plagiater, men hvis det skal hedde Frilande, skal de grundlæggende principper overholdes.

jendomme). Derudover gives der ret til at udvide mindre virksomheder i landzone.

Dvs. at ved ejendomme på over 30 ha har man umiddelbart ret til at opføre 3 boliger: en aftægtsbolig, en medhjælperbolig og en bolig i en overflødiggjort landbrugsbygning.

Økosamfundenes historie Susanna Maxen, formand for LØS, fortalte, hvordan man kan tale om bæredygtighed på mange planer: praktisk økologisk, socialt og kulturelt. Alle ”hatte” hører naturligt til i LØS. Hun gennemgik kort økosamfundenes fremvækst fra tilbage i 60´erne hvor Christiania, Thylejren og Hesbjerg opstod ud af ønsket om at ”melde sig ud” i en eller anden grad.

I 70´erne opstod kollektiverne, ofte med mere socialistiske grundideer. Et eksempel på disse er Svanholm Produktionskollektiv.

I 80´erne starter mere socialøkologiske eksperimenter: Dyssekilde ved Torup, Andelssamfundet i Hjortshøj, Nordvestjysk Folkecenter og Udgården ved Sabro kunne nævnes.

I 90´erne kom de mere spirituelt orienterede fællesskaber frem: Munach ved Gedved, Meilgård på Djursland og Vrads ved Bryrup.

Alternativt byggeri før og nu Lars Jørgensen fra Egen Vinding og Nyt i Planloven Datter, gav et kort Bent Pedersen fra rids af udviklingen Miljøministeriet inden for det økololagde ud med at giske byggeri genfortælle, at han jo nem de seneste år, repræsenterer nobegyndende med get af det bu80´erne, hvor Egen reaukrati som Steen Vinding og Datter harcelerede mod… etablerede sig. Der Zonelovgivnintilbage i 80´erne gen i Danmark har havde man jo nogle de sidste 30-40 år Jens Christian Elle som med sikker malingstyper og noog fleksibel hånd styrede mødet. været med til at (Foto: Allan Elm) get isolering, som sikre at der ikke man ikke rigtig vid- I vor tid bliver spredt beste noget om, og I ”vor tid” synes folk at søge at samle byggelse i det åbne land – i modsæt- nogle kunder som ikke ville have noget alle disse dele og frizonetanken komning til f.eks. Belgien. Nogen har af det… mer ind med ønsket om eksperiudråbt planloven som den vigtigste lov Men i starten af 80´erne ændrede mentelle økologiske zoner, hvor der er efter grundloven… folks boformer sig. Man ville have fæl- plads til en anderledes livsstil.

Hovedprincipperne i zonelovgivnin- lesskab og samtidig sit eget, og så Mange fællesskaber er under vejs: gen omkring det åbne land er, at der ikke startede økologibølgen lige så stille. Hallingebjerg ved Valsømagle, Friland, er detailplaner for hvad man må og ikke Tager vi isolering som eksempel, støder S.E.L.V. ved Gjern og adskillige andre må. Hovedprincippet er, at det åbne land vi i 1982-83 på papiruld, men man kunne nævnes. friholdes til erhvervene. Det er således turde først for alvor bruge det for få år ikke en forbudslov, men der skal søges siden. I dag kan f.eks. perlite og hør- LØS om tilladelse og der er en lang række an- bats sammenbundet af 4% plasticfibre I LØS arbejdes der for at formidle kenddre love som begrænser mulighederne. bruges i 70% af al byggeri. skabet til disse nye og gamle fællesDesuden er der klagemulighed, nemlig til skaber, og man søger at hjælpe dem på Naturklagenævnet, hvis praksis lægger Fremtiden vej med udveksling linien for hele landet.

Fremtiden tegner af erfaringer og godt for de økolokontakter. I øjebBaggrunden for ændringerne giske byggematelikket arbejdes der Baggrunden for de ændringer der netop rialer. F.eks. må særligt med at er vedtaget er, at gøre det nemmere at Snedker-Tømroprette en egentlig gøre noget nyt i landdistrikterne. erforbundets uddannelse som Ændringerne betyder at landzonekom- medlemmer fra ”økolandsbygger” petencen er overgået fra amterne til 2004 ikke mere og en mere bred kommunerne. Byggeri i landzone er arbejde med milev-og-lær uddansåledes blevet et kommunalt an- neraluld, hvor der nelse, som tager liggende. findes alternaudgangspunkt i tiver. I Købenden helhedstænkOg hvad handler loven så om? havn har man Knud Foldschack: Der er mange ting man ning, der er karakMan har ret til at bygge en med- besluttet, at alt skal forholde sig til når man vil etablere teristisk for hjælper- og en aftægtsbolig i tilknyt- byggeri skal laves økosamfund. (Foto: Allan Elm) økosamfund. ning til et landbrug på over 30 ha. med materiale, der Overflødiggjorte landbrugsbygninger ikke skal deponeres.

Om alt det juridiske kan laves om til én bolig eller butik på Knud Foldschack har arbejdet med op til 250 m2 (gælder alle landbrugsedisse ting i 25 år helt fra kollek-

7

LØSNET September 2002

tivbevægelsens start. Hans oplevelse fra Munksøgårdprojektet er, at det går hurtigere med at få etableret fællesskaber. Han opregnede nogle af de ting man skal have forholdt sig til, når man starter ud med et fællesskabsprojekt: Hæftelse, indskud, død, konkurs, fællesarbejde, udmeldelse, lovkrav, organisationsform, boligafgift, eksklusion, frister, lån, kaution, arvinger, ægtefælle, overførselsindkomst, støtte, selvstændige, vetoret, økologi, klausuler og meget mere.

Landsby2000 Han gennemgik Landsby2000 som eksempel, beliggende som den er i udkanten af en etableret landsby med landbrugsjord. Først og fremmest er det meget svært at få lov til at eje landbrugsjord i alternative ejerformer. Så landbrugsloven bør åbnes op. Der findes eksempler på dispensationer – f.eks. Landbrugslauget, som er et a.m.b.a.

Privat og fælles Hvordan skelner man ellers mellem det private og det fælles i et fællesskab?

En mulighed er at lave 3 niveauer: For det første det man selv har, f.eks. en sokkeludstykning. Næste niveau kunne så være bo-grupper, hvor man på ”naboniveau” bestemmer i det ”lokale” fællesskab. Endelig er der så det store fællesskab, som ejer alt resten. Her træffes afgørelser, som har indflydelse på hele fællesskabet, herunder f.eks. forsyningsanlæg, parkeringspladser, vedligeholdelse, byggematerialer, salg af huse, forkøbsret osv. osv.

skal være grundig i sit arbejde med låntagning, og gøre det klart, at projektet er bæredygtigt og omsætteligt.

Generelt fandt Knud at det kunne være rart, hvis man kunne få en udredning af boligområdet med udgangspunkt i bæredygtighed med bidrag fra Landbrugs- Indenrigs-, Miljø- og Skatteministeriet.

Man skal ikke undervurdere besværet, men få afklaret spillereglerne i god tid. Man skal forholde sig til disse spilleregler omkring lovgivning, låntagning og gruppens egne ”lovmæssigheder” i god tid.

Munksøgårdprojektet Lone Samuelson, som har været forretningsfører i forbindelse med byggeriet af Munksøgård, gennemgik forløbet i etableringen af det enorme byggeri fra start til slut – fra beslutningen om hvor de ville bo, valg af rådgivere og økologiske tiltag, valg af samarbejdspartner og erfaringer med disse, samarbejdet internt og eksternt, licitation, byggeproces, afsluttende med mangelafhjælpning. Hun gennemgik en række af de problemstillinger de har stået overfor i forbindelse med samarbejdspartnere, det interne samarbejde, interes-seforskelle omkring ejer og organisationsformer, forholdet til myndighederne, valg af økologi og teknologi, og selve økonomien (i den forbindelse kan nævnes, at Det Økologiske Råd v/Inger Foldager sidder og arbejder på en grundig evaluering af hele projektet).

Et godt råd Et generelt godt råd vi fik med på vejen er, at følge ”sit” projekt helt tæt i alle faser, for de andre gør det ikke godt nok….

Belåning Omkring belåning oplyste Knud Foldschack at kreditforeningerne Finansiering generelt er meget Susanna Maxen viste lysbilleder fra Lars Pehrson fra betænkelige.

Merkur – pengeindanske økosamfund (Foto: Allan Således var Elm) stituttet med holdLandsby2000 ning - berettede om heldige og fik 70 %. Ofte kan man kun Merkurs engagement i bæredygtigt gøre sig håb om 60 %. Ønsker man en byggeri, herunder halmbyggeri gennem kombination af ejerformer er det mange år. Konklusionen er, at det KAN næsten umuligt. Dette ønske fordyrede lade sig gøre, men det er ikke let.

Munksøgård med 2-3 mio. kr. Så man Specielt omkring låntagning er det

8

nødvendigt med en god egenkapital (også for at vise at man mener det alvorligt). Man skal som tommelfingerregel regne med 15-20%. Mange tror de kan kompensere for manglende egenkapital ved at være selvbygger, men det gælder kun hvis man er dygtig – er noget nær håndværker. Projektet skal kunne afsluttes i løbet af et års tid. Det er vigtigt med et ordentligt projektmateriale – velbeskrevet og gennemarbejdet, og penge til rådgivere og arkitekt er generelt godt givet ud.

Workshops Gennem forløbet blev der to gange gjort plads til workshops. Disse handlede bl.a. om en gård i Nordsjælland, som ejeren ønskede ideer til, både angående ejerskab, funktion og anvendelse (diskussionen om hvad Søborggård kan bruges til finder sted på groupcare: www.groupcare.dk); et permakulturprojekt på Fyn (Den selvforsynende Landsby), og endelig var der workshops om Svanholm og dens fremtid. Der var mulighed for nærmere snak om Munksøgårdprojektet og meget mere. Vejret var SÅ dejligt!

Mht. opfølgningen af træffet vil vi lade arrangøren få ordet, da der blev samlet grundigt op og evalueret efter mødet.

Hvad nu fremover?

Af Jens Christian Elle, arrangør af træffet øndagens tilbagemeldinger på hvorledes vi fremover kunne styrke koordineringen af vores forskellige behov, visioner og muligheder pegede i to retninger. Når det gjaldt de tekniske, praktiske og vidensmæssige aspekter, blev DR-Frilands hjemmeside fremhævet som central.

Her vil man forsøge at samle informationerne, og der rygtes i den forbindelse, at Landsforeningen for Økologisk Byggeri, har tænkt sig at lægge deres materialer ind under DRFriland. Når det gælder koordineringen af boønsker og boprojekter blev der peget på LØS og deres hjemmeside, der allerede rummer sådanne informationer.

S

Behov for koordinering Det er især koordineringen af boprojekter og boønsker, der har været temaet

LØSNET September 2002

på træffet, og vi synes at der skal arbejdes videre med, hvordan vi kan styrke koordineringsindsatsen så den bliver enkel, fleksibel og overskuelig og helst i samarbejde med LØS. Hvordan kan vi lave et informationsnetværk, hvor alle der har et ønske, et behov, en ide, en plan, eller et bofællesskab kan ’mødes’ og udveksle ideer?

Kokoo og Kobo For år tilbage fandtes der en institution der hed Kokoo, den stod for kollektiv koordinering. Nu er det måske på tide at lave Kobo, koordinering i forhold til bofællesskaber. Jeg har derfor oprettet en åben diskussionsgruppe med navnet Kobo. Alle træfdeltagere (som vi har emailadresse på) får en invitation snarest. Hvis man aktivt melder tilbage (følg anvisningerne) er man med i et diskussionsnetværk, der er åbent for alle interesserede og hvis arbejdsspørgsmål er: ”Hvordan kan vi skabe en koordinerings instans, der kan formidle vores behov med hensyn til at bo i eller etablere bofællesskaber”. Af hensyn til de der ikke kan (eller ønsker at kunne) kommunikere elektronisk, skal der herfra lyde en opfordring til at medtænke hvordan informationerne kan nå frem på skriftlig form.

Når diskussionen har resulteret i en konkret ide til udformningen af en platform for kommunikation og koordinering, er opgaven at informere bredt om denne nye mulighed for at kommunikere, således at det får den gennemslagskraft, der er brug for.

Bofællesskaber cere med egnede boliger og grunde diJeg synes der er et stort behov for en rekte på hjemmesiden, mod god betal’platform’ for koordinering, kontakt og ing naturligvis. Penge som igen kan kommunikation i forbindelse med etab- bruges til at annoncere for hjemmesilering eller indflytden, eller måske ning i bofælligefrem til at lesskab.

Her holde arrangetænker jeg ikke menter. alene på økosamLinks til alverfund og landbofældens relevante lesskaber, men på informationsmabofællesskaber terialer, fælles som sådan; i byer skaber og såvel som på lanressourceperdet, store som soner. små, for unge som ældre. Der findes i Idéudviklere dag ikke noget søges sted der kan Bent Pedersen fortalte om de nye vedJeg forestiller magte en sådan tagelser i Planloven. (Foto: Allan Elm) mig, at vi samopgave, hvis vi ser men kunne udbort fra Informavikle ideen, og så tion i weekenden, og LØS når det se om ikke der er nogen, der bliver så gælder økosamfund, og andre bofæl- tændt på den, at vi i fællesskab kan få lesskaber af øko-logisk/spirituelt banket en sådan hjemmeside sammen. tilsnit.

Men hvad siger I? Hvordan kan ideen gøres bedre?

Hjemmeside med mange funktioner Diskussionsgruppen er en helt åben Jeg tænker umiddelbart det som en gruppe som alle kan deltage I, og du hjemmeside med følgende muligheder: skal derfor ikke holde dig tilbage, hvis Du kan bladre et kartotek igennem for du kender andre, der kunne tænkes at at finde andre, der vil det samme som ville deltage. Invitér dem! du – eller søge med en søgefunktion.

Du kan selv oprette en profil i forhold til dine ønsker med hensyn til dit kommende bofællesskab, måske grupperet Af Allan Elm, sekretær efter nogle overordnede retningslinier ØS er blevet meget inspireret af såsom landsdel, region, størrelse, oldeSvanholmtræffet – et træf, som vi koller eller ungdomsbofællesskab, spivel egentlig selv skulle have arranritualitet eller ej, by eller land osv. Der kan være oprettet diskussionsgrupper geret for år tilbage….

Vi har længe haft en liste på vor der diskuterer konkrete projekter samhjemmeside over ”fællesskaber på vej”, men.

Som bofællesskab kan du annoncere dvs. økologiske fællesskaber af mange efter nye indflyttere (denne service arter, som er et eller andet sted mellem koster en smule og disse indtægter idéudvikling og realisering. Her kan bruges så til at reklamere for kobo- folk søge fællesskaber, som kunne passe dem. Det man kan sige der i hjemmesiden andre steder) Mulighed for at deltage i en lang række mange tilfælde mangler, er en grundidiskussionsgrupper med emner som gere beskrivelse – måske af en jura og vedtægter, socialøkologi, fælles ”uvildig” instans. Det vil vi forsøge at biler, solvarme, spildevandsrensning rette op på.

Omkring koordinering af folk som osv.

Boliger og grunde til salg: Har du ønsker at etablere fællesskaber/bofælhørt om en grund, en land- eller bye- lesskaber er behovet helt klart i tiltajendom der står til salg, men som du gen. Hidtil har det fungeret ved at folk ikke selv er interesseret i, kan du gøre har ringet til os og vi har så i de fleste tilfælde kunnet henvise til steder i opmærksom på den.

Måske skulle vi også invitere de vedkommendes område. Men efter Fristore ejendomsmæglere til at annon- land og også træffet på Svanholm

Efterskrift af LØS

L

9

LØSNET September 2002

mærker vi helt klart en markant stigning i interessen, og der er helt klart behov for en hjemmeside som Jens Christian omtaler, og det skal også nok komme. Vi er en lille forening uden de store internetbudgetter, så hvis nogle af læserne kunne tænke sig at give en hånd med ved oprettelse af en sådan database på hjemmesiden, tager vi med glæde imod den.

Det har i nogen tid været muligt at melde sig til vor database over ”interesserede” (link fra hjemmesidens forside). Når der er tilstrækkelig mange interesserede i et bestemt område af landet er det vor plan at arrangere et møde mellem dem, evt. i et eksisterende økosamfund.

Så vi har en del af funktionerne, om end i en primitiv og ”manuel” form, og vi er meget åbne overfor hjælp og gode råd...

Fællesskab og konflikter Weekendkursus i konflikthåndtering d. 8.-10. november 2002 Landsforeningen for Økosamfund i samarbejde med Center for Konfliktløsning Konflikter hører med til det at bo, leve og arbejde sammen. Konflikter er en af livets udfordringer. Håndteres konflikterne destruktivt kan de føre til interne stridigheder, skjulte dagsordner og stagnation. Håndteres de konstruktivt kan de føre til klarhed, udvikling og fælles handlen.

Konflikter kan udvikle eller fastlåse. Det afhænger af, hvordan vi håndterer dem. Ofte er vi kørt fast i vaner og indlærte mønstre, der kan være svære at ændre, og konflikterne har let ved at erobre os og fylde meget i fællesskabet.

Redskaber til at møde konflikter åbent kan læres - derfor dette kursus.

På kurset får du mulighed for at arbejde bevidst med de konflikter du møder.

Du får træning i hvordan du kan gå ind i konflikter, uden at de fuldstændig besætter dig. Du lærer at analysere konflikter, så du kan vælge hvilke handlemuligheder, du vil bruge ved uoverensstemmelser med andre. Afhængig af kursisternes ønsker vil kursets sidste dage handle om ”at løse konflikter” eller ”at forebygge konflikter”.

Kurset er tilrettelagt således, at det vil være dine egne erfaringer, der danner udgangspunkt for træningen. Kurset vil foregå i et trygt og respektfuldt klima.

Der udstedes kursusbevis fra Center for Konfliktløsning efter gennemført kursus.

Dato: Fredag d. 8. november kl. 20 (middag kl. 18) til søndag d. 10. kl. 16 Arrangør: Landsforeningen for Økosamfund og Center for Konfliktløsning, www.konfliktloesning.dk Kursussted: Svanholm Pris: kr. 1600,Målgruppe: Mennesker, der lever i fællesskaber; økosamfund og større bofællesskaber.

Undervisere: Ditlev Nissen, bosat i Christiania. (Arbejder med konflikthåndtering, visionsudvikling, bedre møder, teamudvikling og bæredygtig lokaløkonomi i virksomheden Utopiske Horisonter).

Kirsten Frydensberg, tidligere bosat i Bofællesskabet i Gug. Arbejder som konsulent i Århusområdet Tilmelding: LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten, e-mail: los@pip.dknet.dk senest mandag d. 4. november.

Bæredygtig er mere end dygtig -Et debatoplæg om folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling Dette debathæfte sætter fokus på det potentiale, som folkeoplysningen og uddannelserne har i forhold til at fremme en bæredygtig udvikling i Danmark - og for den sags skyld i hele verden. Debathæftet indeholder 15 forskellige indlæg om ideer, visioner og erfaringer. Det handler om: -integration af bæredygtighed i det faglige indhold og i det alment dannende - både i de eksisterende og i nye uddannelser.

-integration af miljøhensyn og bæredygtihged i udannelsesstedernes fysiske rammer og drift -integration af bæredygtighedsprincpper i pædagogikken.

Det vedrører alle former for formel og uformel uddannelse og kompetenceopbygning -lige fra folkeskolen, videregående uddannelseer, universitet og efteruddannelsestilbud til aftenskoler, højkoler og mere uformelle former for folkeoplysning.

Bestilles hos Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis / Økonet, Svendborgvej 9, Ollerup 5762 Vester Skerninge, tlf.: 62244324, e-mail: eco-net@eco-net.dk. www.bæredygtigudvikling.nu eller www.eco-net.dk

10

LØSNET September 2002

NyØkonomiNu

er temaet for en række debatmøder og workshops der vil skubbe på udviklingen af en bæredygtig økonomi NyØkonomiNu fokuserer på det potentiale, der ligger i den politiske forbrugers valg af pengeinstitut og søger handlemuligheder i aktionsfeltet mellem det bæredygtige pengeinstitut, kunderne og lokalsamfundet.

NyØkonomiNu vil udforske og lære nyt. Vi vil skabe grobund for en ny forståelse af hvad penge er og skubbe på en udvikling, hvor vi tænker økonomi på en ny og bæredygtig måde.

NyØkonomiNu vil præsentere og udforske tendenser indenfor lokalsamfund, erhvervsliv og civilsamfundet, hvor nye økonomiske ideer indgår som en del af deres praksis.

NyØkonomiNu vil undersøge, hvordan der kan skabes et samspil mellem de behov, kompetencer og ressourcer der findes i lokalsamfundet, således at det bliver nemmere for det enkelte menneske at leve livet bæredygtigt, samtidig med at den nationale og globale udvikling påvirkes i en bæredygtig retning.

NyØkonomiNu vil arbejde med økonomi ud fra det personlige og lokale perspektiv, i håb om at det kan virke som en katalysator for personlige, kollektive og erhvervsmæssige udviklingsprocesser.

Program Torsdag d. 26. september kl. 19.30-22.30 Komplementære valutaer Helle Kibsgaard, Cand. Scient. Soc., speciale om “Komplementære valutaer, et værktøj til udvikling af lokale, samarbejdende valutaer”. Ditlev Nissen, konsulent og underviser, medlem af Christianias Møntgruppe.

Torsdag d. 10. oktober kl. 19.30-22.30 Et bæredygtigt økonomiparadigme – konkurrence vs. samarbejde Knud Erik Sørensen, formand for Økologisk Landsforening. Erik Christensen, Cand. Scient. Pol., forfatter til artikler om bæredygtig udvikling, det økologiske økonomiparadigme, borgerløn m.m.

Torsdag d. 24. oktober kl. 19.30-22.30 Association mellem forbruger, forhandler og producent Jørgen Nielsen, købmand i Gentofte og aktiv i forbrugersammenslutninger. Rudolf Mees, tidligere direktionsmedlem i Hollands næststørste bank INF. Forfatter til bogen ”Et andet syn på penge”. (Foregår på engelsk) Torsdag d. 7. november kl. 19.30-22.30 Gør dig fri af de økonomiske bindinger / Værdien af eksperimenter Steen Møller, Frilænder, gældfri husbygger og økofilosof. Kurt Aagard Nielsen, professor i arbejdslivsforskning.

Lørdag d. 16. november kl. 10-17 Kan et samspil mellem pengeinstitut, lokalsamfund og kunder være med til at fremme en lokal og global bæredygtig udvikling?

I denne workshop vil vi arbejde med økonomi ud fra det personlige og lokale perspektiv, med henblik på at være en katalysator for personlige, kollektive og erhvervsmæssige udviklingsprocesser.

Lars Pehrson og Finn Bendtzen reflekterer over dagens temaer. Workshoppen ledes af Ditlev Nissen, konsulent og underviser i Utopiske Horisonter.

Oplægsholdernes biografier kan læses på www.nyøkonomi.nu Pris: 75 kr. pr. aften. 200 kr. for fire aftener. 600 kr. for det hele incl. frokost om lørdagen. 500 kr. for workshoppen incl. frokost. Tilmelding: e-mail: tilmelding@nyøkonomi.nu eller til: Utopiske Horisonter, Christiania, 1407 København K. Navn og datoer skal med på tilmeldingen. Tilmeldingen er bindende og er først gældende, når indbetalingen er registreret på bankkonto 8401 150641-5 eller pr. check (husk navn på indbetalingen). Sted: Centralt i København. Information: nyøkonomi@nyøkonomi.nu eller Utopiske Horisonter v.

Ditlev Nissen, tlf. 3254 6536 Arr.: Frit Oplysningsforbund www.fo.dk Andelskassen Merkur www.merkurbank.dk, Andelskassen JAK Slagelse www.andelskassen-jak-slagelse.dk Utopiske Horisonter www.christiania.org/utopia.

11

LØSNET September 2002

Kirsten Kjærs Museum - en oase af kreativitet, skønhed og musik.

Af Hildur Jackson

”Pessimisterne er dog de reneste tåber De tror på det modsatte af hvad de håber.

Nej, de optimister, som livet beror på Er dem som tør håbe på noget de tror på”.

Piet Hein å grænsen mellem Thy og Hanherred mellem Limfjord og Vesterhav, hvor afstanden er kortest og hvor lyset er klarest, ligger en oase: Kirsten Kjærs Museum. Når man ankommer træder man ind i an anden verden: en fredfyldt, omsluttende, farve- og formrig verden fuld af musik, hvor samfundets almindelige regler og struktur er ophævet, hvor køkkenhave, bærbuske og høns blander sig og går i et med det vestjyske landskab, skov og museet. Her bor nogle af Piet Heins optimister På parkeringspladsen (en græsrabat) hører man en dag sidst i juli allerede tonerne af levende kammermusik. I flere lokaler med kunstudstill-

P

John Anderson og Harald Fuglsang foran Anne Christies maleri (Foto: Hildur Jackson).

ing på væggene sidder unge musikere fra hele verden, og øver sig til de kommende dages koncerter ganske ugeneret af museets besøgende.

Harald Fuglsang modtager os med en stor omfavnelse og “Hvordan har I det?”, mens John Anderson straks

tilbyder os kaffe eller te, som kan indtages i det fri eller i indgangshallen. Vi beundrer deres nye sorte labrador hvalp: Buddyboy, en afløser af Boy II, en sibirisk samojede, der har forladt de jordiske jagtmarker (og som var grunden til, at Ross og jeg også valgte at dele liv med en samojede).

Historien Lad os lige beskrive Kirsten Kjærs Museum - eller rettere fællesskabet: Kirsten Kjærs Museum.

Det startede i 1964 med at Harald og John renoverede en landejendom med gamle kirkepaneler i staldloft og vægge. Om vinteren arbejdede de i Afrika som læger med øjensygdommen onchocerciasis, om sommeren boede de i Thy med hjembragt afrikansk kunst og Kistens Kjærs billeder (Haralds halvfaster, den kendte Københavnske Indgangen til Kirsten Kjærs Museum.

(Foto: Hildur Jackson)

LØSNET September 2002

portrætmaler). Vi fik lov at låne deres hus sammen med nogle venner i flere somre og tilbragte nogle vidunderlige inspirerende uger der, før vi havde mødt ejerne. Grønkålen stod sammen med roserne i blomsterbedet. Vi vandede daglig får, køer og heste, som vandrede rundt på markerne med udsigt over fjorden. Bag huset var der en tennisbane, som vi og vore små drenge havde meget glæde af.

Tæt ved havde de skaffet et hus til Kirsten, hvor hun boede og malede de sidste år af sit liv. Jeg husker mit første møde med Kirsten i 1970: “Sikke nogle grønne øjne du har. Dig vil jeg male”.

Stedet er ved egen indsats vokset stille og organisk år efter år. Hvert år en ny bygning- eller ny ejendom. Det store skridt var, da de købte naboen, ambassadør Bartels ejendom i 1978 med medfølgende Farao hentet hjem fra hans tid i Ægypten. (Det var ham, der solgte de danske sporvogne til Alexandria selv om de havde en anden sporbredde. De kører efter sigende dernede endnu). I 1981 åbnede de så officielt dørene som museum for Kirsten Kjær.

Nu omfatter “museet” 3 landejendomme med 36 ha mark og skov og en række tilbygninger. Alt sammen hjemmebygget og selvfinansieret. Der bor nu 10 personer fast, og en række personer i længere eller kortere perioder foruden 3 katte, køer, heste og får - og Buddy.

Billederne, hattene og dragterne Kirsten Kjærs portrætter er hovedstammen i museet. Hun fangede folks personlighed i sin enkle linie og med sine udtryksfulde øjne. Jeg er aldrig blevet træt af at gense billederne og blive inspireret af dem også til selv at turde male. Allerede ved Kirstens 50-års fødselsdag i 1943 var “Kirsten Kjærs Venner” blevet stiftet med det formål, at støtte og fremme hendes arbejde. I sin taknemmelighed indsatte hun sine “venner” som arvinger. De ønskede at bevare hendes produktion samlet og i 1980 blev “Kirsten Kjærs Fond “ stiftet.

Den bestod da af 180 malerier og 100 tegninger. Samlingen er siden vokset takket være private gaver.

Harald og andre har gjort et stort arbejde ved at samle og restaurere hendes billeder. Det er vist det eneste museum for en kvindelig maler, jeg

kender. I 1998 kom dronning Margrethe på besøg. Sammen med billederne er en del af Kirsten Kjærs farverige hatte og klædedragter udstillet. Ved indgangen er der en buste af hende lavet af: Evi Upeniece fra Letland og længere inde er der en meget levende “collage”, der blev skænket museet af Annemette Villadsen ved en fest i anledning af Kirstens 100-års dag. Hun står i fuld størrelse næsten lyslevende med et glas i hånden.

Andre udstillinger Derudover er der altid en række andre vekslende udstillinger både af malerier, af skulpturer og keramik. Dette er stedet, hvor unge kunstnere får en chance for at vise, hvad de kan i en dejlig og uhøjtidelig atmosfære. Mange kunstnere fra Rusland og østlandene har boet og malet her uden at betale husleje. En del af kunstnerne har brugt Harald og John som inspirerende motiv - de findes gengivet i mange udgaver, stilarter og materialer. I det oprindelige stråtækte hus er der nu gæsteværelser, atelier og værksteder for grafik og skulptur.

Specielt Johns store interesse for klassisk musik har ført til, at de har opbygget et kontaktnet af mest unge musikere fra hele Europa, der kommer her og giver gratis koncerter, bare fordi der er så dejligt at være. Hele sommeren igennem er der et tæt program med koncerter. Derudover har de startet en to-ugers klassisk kammermusik jamboree som et tilbagevendende fænomen. Det er en måde hvor unge musikere kan mødes over flere dage, udveksle og glæde sig over

musikken, og hvor vi andre kan lytte med.

Frivillig økonomi Der er frivillig entre for at besøge stedet og ved kaffen står et skilt: Betal hvad varen er værd. Den er gratis, men donationer er selvfølgelig velkomne.

Hvordan man får sådan et sted til at løbe rundt, er vist en gåde for alle besøgende, men en ting er sikkert: folk kommer igen. De har en stor vennekreds, som oplever et besøg her som et fast holdepunkt i tilværelsen. Haralds og Johns bekymring har i årevis været: hvad når vi ikke kan mere.

Næste år fylder Harald 70, selv om man ikke kan se det på ham. Han har lige fået en ny hofte og er i fuld vigør. De er fortrøstningsfulde, det skal nok gå, det hele, for: “pessimister….. se Piet Hein øverst.

Videoen “Kirsten: Hjertets Vagabond” fra 1982 kan lejes på Statens Filmcentral eller lånes på nogle biblioteker.

Kirsten Kjærs Museum Langvadvej 64, Langvad 7741 Frøstrup kkmuseum@dadlnet,dk

Musikere fra mange lande forbereder sig på musikjamboreen midt blandt Kirstens malerier. (Foto: Hildur Jackson)

Nyt fra fællesskaberne

LØSNET September 2002

S.E.L.V. Spiritual Ecological Living Village Af Heather Smith

Lige nu arbejder vi på at finde et navn for det fysiske sted, mens SELV forbliver en slags central undertitel. ores vision er at skabe et levested, som danner rammen om en bæredygtig livsform, der tager udgangspunkt i respekt og omsorg for jorden sammen med en forståelse for en åndelig kerne og kraft i alting. Fællesskabet skal ikke bygges på et fælles politisk eller religiøst grundlag, men på en spiritualitet, der ikke tilhører nogen bestemt retning eller tro med respekt for, at spiritualiteten har mange forskellige udtryk. Vi ønsker at skabe rum for den åndelige dimension i livet med respekt for, at det enkelte menneske har sin egen tilgang til denne dimension.

V

nytænkning, kreativitet og overskud til at finde andre måder at leve sammen på. En del af målsætningen er, at der etableres arbejdspladser på stedet for at skabe et dagligt liv på stedet.

Beliggenhed og fysiske rammer: Jorden ligger i det åbne land ved Skannerup i Gjern Kommune med en smuk udsigt udover Gjern bakker. De ca. 15 tønder land ligger i et landskab præget af kraftige forandringer under istiden.

Arkitekt Floyd Stein har udformet en permakulturplan for hele området opdelt i zoner med beboelse, fællesarealer, køkkenhaver, mindre dyrehold, uberørte områder som skov/eng. Der er plads til 12 huse med 1200 km2 grund.

Der etableres individuelle alternative spildevands anlæg på hver grund.

Udover de 12 beboelser er der placeret et lille meditations hus til fordybelse, badehus ved den lille sø, fælles – og erhvervslokaler placeret omkring en central stencirkel. Området skaber

Permakulturkort over S.E.L.V. udført af Floyd Stein.

Gældfrihed og enkelhed er en del af grundlaget for at kunne frigøre ressourcer til at skabe frihed og

14

mulighed for etablering af mindre erhverv på stedet.

Der satses i høj grad på selvbyg for

at holde prisen nede og den enkelte andel sørger selv for etablering af beboelse.

Prisen for en andel er endnu ikke helt fastlagt, men på nuværende tidspunkt regner vi med at et jordlod koster ca.

125.000 kr, hertil kommer byggemodning, veje, beplantning, fælleshus.

Nuværende status og tidsplan: Gjern Kommune har vedtaget, at der skal laves lokalplan for området. Denne skal være færdig til den 24/9, hvorefter den skal vedtages i økonomiudvalg og byråd.

Herefter er der en officiel høringsfase på 8 uger. Denne fase er slut midt i december og afhængig af indsigelsernes karakter, regner vi med at kunne bygge tidlig forår 2003. Lige nu arbejder vi med at finpudse principper og vedtægter.

Baggrund og hvem er vi?

For ca. 4 år siden begyndte nogle af os det konkrete arbejde med projektet udfra et ønske om at leve mere enkelt, bæredygtigt i et dybere fællesskab. Vi har arbejdet med flere placeringsmuligheder, men først ved den nuværende placering lykkedes det, at få det indviklede puslespil til at gå op med en politisk godkendelse fra amt og kommune og et konkret stykke jord.

Vi er en arbejdsgruppe på fem personer: Heather og Karsten Smith – to børn på 20 og 17 år, Bodil Egeberg, Esther og Bro Jost Jensen – tre børn på 9 – 14 og 16 år.

Interesseret?

For at kunne sammensætte en gruppe af mennesker med forskellig baggrund, erfaring, alder og erhverv skal man skrive en ansøgning og fortælle om sig selv. Vi regner med at beskrivelse, principper og vedtægter er klar snarest muligt, og de kan så enten mailes eller sendes ud. Hvis du ikke har mail, så bedes du sende en frankeret kuvert til: Karsten Smith, Anebjergvej 31, 8600 Silkeborg – mail: smith.family@image.dk / tlf. 8684170 eller til Bodil Egeberg på 86579101. mail: egebjerg@c.dk.

Nyt fra fællesskaberne

LØSNET September 2002

Før: Landsby2000 Nu: Hallingebjerg Af Susanna Maxen

10 investorer har købt ejendommen Hallingebjerg beliggende i Valsømagle 6 km nord for Ringsted på Midtsjælland med henblik på at etablere vores bosætning Landsby 2000 der. Ejendommen har 25,3 ha jord til og grænser op mod skov mod nord.

beliggende i landsbyen Valsømagle med henblik på etablering af en bæredygtig bosætning med tilhørende landbrugsmæssig drift. Ejendommen er på 25,3 ha og har været drevet økologisk.

Ejendommens eksisterende bygninger er beliggende i umiddelbar tilknytning til den eksisterende landsby, og de kommende boliger tænkes opført på et areal i forlængelse af disse.

Projektets omfang Bosætningen skal bestå af 30 huse samt fællesfaciliteter i form af fælleshus, vaskeri, værksteder o.lign.

De eksisterende bygninger tænkes, udover hvad der er nødvendigt for den

cipper. Permakultur er således det bærende princip for forsøgsbyggeriet.

Populært sagt er permakultur en sammenfatning af økologi og bæredygtighed.

Dispositionsplan Disponeringen af det samlede areal tager derfor udgangspunkt i en analyse af landskabet, hvorefter de vedvarende plantebælter placeres således, at der skabes optimale betingelser for regenerering af naturressourcerne. Som sådan er bygninger og nære dyrknings- og opholdsarealer placeret på de sydvest vendte arealer. På højdepunkter og på de nord- og østvendte arealer er de tætte vedvarende bevoksninger anlagt.

Beplantningerne fremtræder efterhånden som de vokser til som det dominerende strukturerende element i landskabet og af landskabets former, og som bebyggelsen underordner sig.

år alle tilladelser er givet (i bedste fald omkring juletid) vil vi sælge ejendommen til foreningen Hallingebjerg (tidligere Landsby 2000), som så vil bygge 30 nye huse og tilhørende fællesfaciliteter på området.

Fælles for os er ønsket om en livsform, som er beskrevet under formålsHusene vedtægten: “Hallingebjerg Bygningerne skal placeres i skal danne rammen om en landskabet ud fra permakupermakulturel bosætning, turelle principper. Af hensyn hvor der leves efter printil energiforbruget placeres de cipper, der tilgodeser alle på syd- og vest-vendte aspekter af bæreskråninger / flader. Mod nord dygtighed: Økologisk, ån- Vue ud over Hallingebjegs jorder. (Foto: Torben Iversen) og øst plantes træer. Bygdeligt, socialt og kulturelt. ningerne udformes og udføres Dette skal ske i udveksling efter økologiske hensyn med det omgivende samfund, såvel landbrugsmæssige drift, anvendt til udover standardkrav i gældende lovgivlokalt som globalt. Vi vil skabe et leve- boligformål, mindre erhvervsvirk- ning og i dialog med kommunen. Husene nde og ansvarligt fællesskab, som giver somheder og øvrige fællesfaciliteter. skal bl.a. udføres i materialer, der beformulighed for udvikling for den enkelte Den endelige anvendelse vil blive fast- drer et positivt indeklima og som er og for fællesskabet”. lagt i lokalplanen. Med mindre er- mindst muligt belastende på miljøet over hvervsvirksomheder tænkes der fx på hele byggeriets levetid og bortskaffelse.

Projektbeskrivelse Hallingebjerg gårdbutik med egne og naboers pro- Det kunne f.eks. være træ, halm, cob, Her følger den seneste projektbeskri- dukter, forskellige håndværksvirk- ubrændte lersten, genbrugsmursten og velse, som vi har brugt til vores an- somheder, it-hjemmearbejdspladser, diverse genbrugsmaterialer. I lokalplanen søgning til amt og kommune. (let konsulentvirksomhed og kursusvirk- vil der blive stillet krav om bygningernes forkortet af red.) somhed fx i permakultur og lign. omfang og udformning bl.a. med en gennemgående farveholdning og en maksiStatus for projektet Permakultur mal højde i overensstemmelse med den 1. marts 2002 overtog en gruppe på 10 Hele områdets indretning og drift vil eksisterende landsbys byggeskik. Fra bepersoner ejendommen “Hallingebjerg” blive baseret på permakulturelle prin- byggelsesområdet vil der udgå stier op

N

15

LØSNET September 2002

Nyt fra fællesskaberne

til skoven mod nord som også lokalbefolkningen kan benytte.

Spildevand Vandforbruget dækkes af vandværksvand og regnvandsopsamling.

Spildevandsmængden skal reduceres mest muligt ved vandbesparelser.

Spildevandet tænkes behandlet lokalt.

Da området er et særligt drikkevandsindvindingsområde, og der dermed ikke kan foregå nogen form for nedsivning af det sorte spildevand, kan det enten blive fordampningsanlæg i form af et eller flere pilerensningsanlæg, eller et rodzoneanlæg med overløb til drænsystemet til det grå spildevand kombineret med seperations/komposttoiletter.

Energi Det er en forudsætning at alle bygningerne isoleres mindst som lavenergihuse, med både aktiv og passiv solvarme. Husenes behov for opvarmning skal dækkes med mindst 20% passiv solvarme suppleret med bio-brændsel bl.a. fra områdets stævnede og stynede træer. Som f.eks. i masse-, bænk-, brændeovne, stokerfyr eller andet biobrændselsanlæg. Brugsvandsdelen skal dækkes med solvarme suppleret med biobrændsel.

Angående elforsyningen anbefales det, at husbyggeren anskaffer andele i en vindmøllepark svarende til husets forbrug eller etablerer anden vedvarende energikilde.

naturen mere end man fratager den ved opdyrkning og beboelse, er markens læhegn en vigtig del af helheden.

Læhegn har mange funktioner, de skaber læ, danner rammer for et mangfoldigt dyreliv ikke mindst for mikroorganismerne i jorden.

I landskabets arkitektur bruges læhegn indenfor permakultur både æstetisk og til at indramme de mange jordstykker. Den vigtigste funktion for hegnene er dog jordforbedring. Tilførslen af kunstgødning samt traktose, har givet mikrolivet i den danske jord trange kår, men det har vist sig, udfra erfaringerne især i Vestjylland, at med en alsidig beplantning i hegnene kan der opnås et merudbytte i næsten alle afgrøder på op til 10%. Løvfaldet fra træerne skaber gennem årene et rigt muldlag. Læhegnene plantes f.eks. i 6 rækker, hvoraf de midterste rækker kunne bestå af en blanding af større nåle- og løvtræer såsom lærk, tuja, ask, eg og bøg. Derefter frugt- og nøddetræer, og yderst frugtbuske samt anden lavere vegetation.

Der anvendes hovedsagelig hjemmehørende arter, f.eks.: lind, hassel, hyld, hvidtjørn, gyvel og slåen, samt div. frugtarter samt de eneste to overlevende nåletræsarter: ene og taks.

Hertil evt. enkelte valnød og kastanje.

Som ressoursetræer (d.v.s. træer der vokser godt og som kan tåle at blive beskåret) kan nævnes; ask, el, pil, enkelte popler og narv. Mellem træerne

den bedste jordforbedring. Udover at tilføre det lokale samfund frugt og bær, kan de danne ramme for dejlige naturoplevelser og der kan oven i købet hentes energiressourcer i form af flis og kompostmateriale efter beskæring.

Skov Skovområdet opdeles i ressourceskov og naturskov. Hertil kommer fredskoven nord for området. Det er intentionen at udvide det nuværende skovområde med ca. 4 ha. I ressourceskoven, som skal være beliggende omkring det eksisterende vandhul, tænkes der plantet træer som bl.a. kan udnyttes til hegnsmateriale (pil), men også her skal der være alsidig og smuk vegetation, da dette område også skal kunne rumme et primitivt naturcenter, hvor der evt. kunne arbejdes pædagogisk med omegnens børnehaver og skoler omkring natur og landbrug. Det er et ønske at kunne tilbyde børn og voksne en anderledes oplevelse af livet på landet end det moderne landbrug normalt formår.

Høring og lokalplan Heldigvis havde Vestsjællands Amt allerede gjort plads til ”sådan nogen som os” i deres regionsplan 2001 – 2012, hvor de har indføjet 5 forsøgsbyggerier i det åbne land, og det er denne mulighed vi har søgt om at være en del af. Torsdag den 15. august vedtog et enigt udvalg under amtsrådet, at vores projekt skulle Afgrøder være et af de fem forsøgsproPå størstedelen af landbrugsjorjekter. Mandagen efter vedtog den tænkes dyrket traditionelle et udvalg under byrådet i Ringafgrøder samt evt. tekstilhamp sted at indstille til økonomiudmed henblik på fiberproduktion, valget, at vi skulle få mulighed spelt og medicinske planter. I år for at bygge i Valsømagle. Hvis er der sået lucerne og kløvergræs Økonomiudvalget i Ringsted til jordforbedring over en 4-årig siger god for det, så bliver den periode. Det er ikke muligt at første høringsperiode på 8 dyrke grøntsager og samtidig uger indledt med en avisanlave genopretning af jorden. Dernonce og senere borgermøder. for vil de daglige sommerafHøringen vil vare i 8 uger. grøder og krydderurter blive dyrDerefter skal vores lokalplan ud ket tættest på husene. Vi vil i høring i andre 8 uger, samarbejde med naboerne om at hvorefter vi kan byggemodne udveksle økologiske produkter, Placering af boenheder på Hallingebjergs jorder. (Foto: og slå os ned! hvorved et større områdes Hallingebjerg) Der er naturligvis en del ressourcer udnyttes bedst muligt. uro blandt borgerne i Valsøsås der f.eks. hvid- og rødkløver, samt magle. Heldigvis er der også en del, der Læhegn honningurt og blomster-blanding som synes det vil være rigtig godt med mere Der etableres ti meter brede natur- bunddække, dels for at samle kvælstof liv i landsbyen. hegn for hver 60-70 meter mark. Udfra men også for at tiltrække bier. Ved den Send sammen med os masser af gode princippet i permakultur om at tilføre forholdsvis spredte beplantning opnås tanker til vort projekt.

16

LØSNET September 2002

Nyt fra fællesskaberne

Kære Løsnet læser Af Veronica Medin Mortensen

Jeg er fri ungdoms uddannelseselev på eventyr (eget projekt), i øko-samfundenes verden. ænge har jeg gået med et dybt ønske om at finde et sted, eller være med til at lave et sted, hvor man kan leve sit liv og virkelig føle, at det nytter noget; et sted hvor naturen, dyr, planter, luften, jorden, alt og mennesker, alle mennesker i alle aldre er lige meget værd. Hidtil har jeg læst og studeret og fundet, at det faktisk findes; nu er det tid for at opleve, føle det på min egen krop.

L

Spørgsmål og oplevelser Mange af jer fra fællesskaberne har måske fået en e-mail tidligere, en slags ansøgning om at komme på besøg. Projektet har været i gang siden d. 23. juli og skal forløbe indtil enden af dette år.

Indtil nu har jeg læst en masse spændende litteratur, set en masse flotte billeder og har allerede mødt mange utroligt rare og sympatiske mennesker.

Projektet går sådan set ud på, at komme ud og opleve økosamfund; jeg vil evt. blive på stedet nogle dage hvad der nu passer ind - eller komme forbi en dag, muligvis gentagne gange.

Her vil jeg så samle mig erfaringer fra det enkelte sted: Hvad er omdrejningspunktet, hvad var drømmen der startede det hele, hvordan blev/bliver det til virkelighed, hvordan er menneskene, husene, naturen omkring, samspillet med hinanden, bliver der langt mest vægt på det sociale, spirituelle eller økologiske? Jeg vil lede efter både det gode og det, der evt. skaber problemer. Først og fremmest vil jeg bare opleve!

Mig selv Mit navn er Veronica, min datter Rebecca og jeg, er dem, der vil komme og være med i jeres hverdag.., vi er 19 og snart 1, glade for livet og i fuld gang.

Dette er en lille introduktion til mit kommende arbejde, håber vi ses!

Hallingebjerg Egentlig var det vel Landsby 2000 (det tidligere navn på dette projekt), som var mit første ”møde” med økosamfund - i hvert fald intentionelle møde.

Jeg fandt en folder på Silkeborg bibliotek og fulgte herefter ivrigt med i deres Nyhedspost. Dette er en del af grunden til, at Hallingebjerg skulle være det første besøgssted. Det spiller også ind, at Hallingebjerg er på vej til at blive et økosamfund, ligesom jeg er på vej ud i økosamfundenes verden.

Hallingebjerg består nu af en flot stor grund på 25,3 ha. med en gård, græsland, landbrugsmarker og skov – kort sagt: det ideelle sted at bygge et bæredygtigt samfund.

Vision Jeg ser for mig et bugnende landskab fra gården ud forbi en lille gårdbutik ud på grundene med smukke enestående huse, indhyllet i diverse frugtbuske og træer, blomster, urte- og grøntsags haver, med små stier imellem, som fører hen til naboer og over til markerne, som ikke bare er ”lige ud”, men med forskellige læhegn og kløverblom-

Veronica (th) og Rebecca på eventyr.

Permakultur Der er nu mange mennesker involveret i forskellige grupper, der hver arbejder indenfor sit felt for at få det hele op at stå. Det er et meget helhedsorienteret projekt, med lige vægt på både de sociale, spirituelle og miljømæssige planer.

Husbygningen/placeringen, landbruget og skovdriften er alle planlagt efter permakulturelle principper.

Landbruget har været drevet økologisk gennem 4 år.

Ejendommen er ejet af ti personer, hvoraf fem er beboere på gården. Planen er at bygge 30 huse og fælleshus, vaskeri, værksteder og lignende; både nybyggeri og udnyttelse af de allerede eksisterende bygninger. Som besøgende oplevede jeg både hårdt arbejde i form af høsten der skulle i hus, og sliddet med at få sådan et projekt igennem, dog blev der imens jeg var der svaret enstemmigt ja fra amtet, om tilladelse til at føre det ud i livet, hvilket selvfølgelig vakte stor glæde.

Så nu mangler kun kommunen og borgerne at sige ja til projektet

ster blandt afgrøderne. Videre ud i skoven, hvor der er huler og hemmeligheder - måske en far der hugger brænde. Under idyllen er der ikke lossepladser og forurenet grundvand, fordi der bagved al handling ligger en bevidsthed om og kærlighed til naturen og livet.

Min viden om Hallingebjerg kommer mest fra småsnak med beboerne og egne observationer af grunden og div. plancher og lokalplaner.

Jeg henviser til hjemmesiden: www.hallingebjerg.dk Tusind tak til beboerne på gården og Susanna for gæstfriheden og et rigtig dejligt ophold!

Med Kærlighed Veronica Adr.: Veronica Medin Mortensen St. Bredlundvej 3 8654 Bryrup tlf.: 86162350 E-mail: verosqa@ofir.dk

17

Nyt fra fællesskaberne

LØSNET September 2002

Fra spildevand til kildevand!

Af René Kilian

Kilian Water: et nyt vandfirma i Danmark! ilian Water er et firma, som står for naturlig spildevandsrensning, vandbesparelse og vitalisering af drikkevand. De anvendte systemer er velegnede til individuelle husholdninger, men specielt for bofællesskaber og landsbysamfund, hvor der tillige er maksimal økonomisk gevinst at hente.

K

Vores vision Kilian Water stræber efter en bæredygtig håndtering af spildevand, regnvand og drikkevand. I den større sammenhæng betyder det at genoprette og vedligeholde det naturlige vandkredsløb. I praksis betyder det følgende: Spildevandrensning i det åbne land: et vertikalt rodzoneanlæg i stedet for tilslutning til kloak. Anlægget er et nyt grønt system. Se billede 1. Det har mindre overflade end det traditionelle horisontale anlæg, og renser så godt, at det er muligt at genbruge det rensede spildevand. Anlægget sparer tilslutningsbidrag til kloak.

Genbrug af det rensede spildevand til fx. toilet og vaskemaskine. På den

måde kan man spare halvdelen af vandforbruget og dermed ca. halvdelen af vand- og kloakafgiften.

Kildesorterende toiletter eller kildesorterende komposttoiletter.

Begge systemer sparer meget på drikkevandet, og komposttoilettet minimerer rodzoneanlæggets areal.

Brug af regnvand til fx. toilet og vaskemaskine.

Regnvandssystemet kan graves ned i jorden eller installeres i kælderen. På den måde kan man spare ca. 40% af vandforbruget, samt vandog kloakafgiften, samt halvdelen på vaskemiddelforbrug.

Brug af regnvand til havevanding med den største og måske flotteste regnvandsbeholder i Danmark: regnvandssøjlen. På den måde kan man spare ca. 10% af vandforbruget, samt vandog kloakafgiften. Se billede 2.

* design: individuelt design ud fra de givne omstændigheder * anlæg: vejledning under anlæggelse af et anlæg; helst i samarbejde med kunden og en lokal autoriseret kloakmester/VVS-mand. * vedligeholdelsesservice: tilsyn, råd til kunden og eventuelt udtagelse af vandprøver. * uddannelse: foredrag, ekskursioner og workshops.

Vitalisering af drikkevandet med Vandvitalisatoren. Via spiralsving og resonans giver vandvitalisatoren livsenergi til dit drikkevand, så det får samme kvalitet som kildevand. Derudover kan man halvere forbruget på alle rengøringsmidler. Vandvitalisatoren kan skrues på fx. køkkenhane eller en centralmodel kan installeres i drikkevandsledning efter vandmåleren.

Kort og godt: Praktiske, bæredygtige løsninger for spildevand, regn- Billede 1. Det nye vertikale rodzoneanlæg på 8 m2 i Nørre Snede.(Foto: René Kilian) vand og drikkevand, som støtter det naturlige vandKontakt Kilian Water for mere informakredsløb og sparer på dine penge! tion via: Kilian Water kan hjælpe med oven- T: 75 75 79 01, stående fra teori til praksis. Vi tilbyder E: kilianwater@get2net.dk eller H: www.kilianwater.com. følgende: * råd: om valg af de forskellige syste- (Kilian Water er nyt fællesskabsmedlem i LØS) mer.

Billede 2. Regnvandssøjlen foran cafeen på Vrads Sande Meditationscenter ved Bryrup diskret og stilfuld. (Foto: René Kilian)

LØSNET September 2002

Til kvinder over hele verden som ønsker fred.

Læs dette og send det videre til vigtige organisationer og personer olv norske kvinder har taget initiativ til at organisere en international Menneskerettigheds March i Israel / Palæstina i februar/marts 2003. Vi samarbejder med israelske og palæstinensiske freds- og kvindeorganisationer og støttes af den norske Freds Alliance og den norske del af WILPF.

T

situationen med nye øjne og dette vil sætte os i stand til at se nye veje for samarbejde og nye projekter i kølvandet på marchen.

Appel om at opbygge nationale komiteer over hele verden Sammen kan vi give et historisk bidrag til fremtiden for menneskene i denne krigshærgede region. Lad os gøre det!!

I alle lande bør oprettes en national komite som arbejder med IHRM. Denne komites arbejde vil være, at samle så

Mennesker over hele verden har i lang tid været vidner til Mellemøstens menneskers lidelser. Samtidig ser vi at situationen er i et dødvande og at politikerne ikke har været i stand til at finde en løsning, som vil være til gavn for folkene i både Palæstina og Israel.

Dette er baggrunden for vor invitation til kvinder over hele verden til at deltage i den Internationale Men- Kvindecollage. (Foto: Alejandra Liora Adler) neskerettigheds March.

Marchen bygger på ikke-voldsprincipper og på FN´s Men- mange mennesker som muligt til at neskerettigheder og vil blive udført i M. deltage i projektet og så mange kvinder Gandhi og M. L. Kings ånd. som muligt til at deltage i den faktiske Vi vil rejse til området og marchere march. Komiteen vil også organisere gennem flygtningelejre, landsbyer og kurser og diskussionsseminarer, så byer i begge lande. Vi vil vise men- deltagerne er velforberedte, og inneskene i Palæstina og Israel, at de formerede om situationen i ikke er alene. Vi vil så forandringens frø Mellemøsten før de tager derned. Prakog forhåbentlig give ny energi til folk tiske ting som flybestilling, skal også på begge sider. organiseres.

Vi er inviteret til at være i huse tilhørende israelske og palæstinensiske kvinder, og vi vil deltage i deres ”tusinder af samtaler” om en anderledes og bedre fremtid. Vi vil plante nye oliventræer hvor de gamle er blevet skåret ned og således bidrage til genopbygningen af regionen. Ved at rejse til regionen vil vi endvidere se på

Hovedkomiteen i Norge vil tilbyde hjælp på alle mulige måder i forberedelsesprocessen, og også når den faktiske march er ovre. Mens vi er i området, vil der være samarbejde med israelske og palæstinensiske og internationale deltagere.

Situationen i området i juni 2002 er ekstremt alvorlig. Hvis situationen ikke

har ændret sig til januar vil marchen blive udsat. Der vil selvfølgelig være intenst diplomatisk arbejde forud for marchen for at sikre deltagernes sikkerhed.

Vi appellerer til dig om at samle mennesker som er interesserede og etablere en national komite. Pga. tidspresset skal dette gøres hurtigst muligt. Tiden er knap og projektets succes afhænger af et stort antal deltagere.

Hovedkomiteen i Norge har forslag til hvordan man starter op og en model for organiseringen af arbejdet. Vi vil med glæde dele det med dig. Det er særlig vigtigt at du kontakter os så snart initiativet er startet. Vi beder dig også sende denne appel ud i dit eget netværk.

Send venligst dette brev og information om projektet til så mange som muligt og bed dem sende det til deres netværk.

Vore venner i Israel og Palæstina venter på os.

For mere information, kontakt os venligst eller besøg vor hjemmeside: www.humanrightsmarch.org Oslo, 2002 July 12.th The Main Committee of the International Human Rights March in Norway

by Torill Eide The International Human Rights March 2003 Storgata 11 0155 Oslo, Norway Tel: (+47)23010342 (11.00-15.00) Fax: (+47)23010303 e-mail:info@humanrightsmarch.org www.humanrightsmarch.org Bank: 1870 30 28655, Human Rights March, 2133 Gardvik, Norway

19

LØSNET September 2002

Dagbøger fra Findhorn mellem 28. februar og 29. marts 2002 Anden del om modul 2 - Opbygge effektive grupper af Troels Dilling-Hansen Tirsdag 5. marts –modul 2 første dag Sidharaj og jeg fortsatte med vores meditationer fra 6-7.30 sammen med Eileen Caddy. Det var koldt her til morgen, og vi fik grød, som Stefan fra Slovakiet lavede.

Han fortalte, at deres foretrukne grød hjemme var hvedegrød, og nu igen også boghvedegrød.

Modulets program Vi lavede en indtuning til dette nye modul om at opbygge effektive grupper, mødestrukturer, beslutnings-processer osv. Vore facilitorer Robin og Jean virkede meget kompetente og seriøse, og de startede med en gennemgang af modulets program : Tirsdag: Skabe en lærende atmosfære, gruppelege og visions-støttegrupper.

Onsdag: Konfliktløsning, effektivt gruppearbejde og lederskab Torsdag: Beslutningsprocesser, nye emner og fri aften Skabe en lærende atmosfære Hvad vil det sige at skabe en indlæringsmæssig god atmosfære? For at komme tættere på det, skulle vi lave en lille øvelse, hvor man skulle svare på 11 spørgsmål, der skulle indikere, hvordan og hvad vi som mennesker foretrækker at lære, visuelt, gennem foredrag og/eller gennem fysisk aktivitet.

Folk, der er mest til det visionære, ønsker indlæring gennem billeder, video, kort, diagrammer, og de siger tit: ”Det ses tydeligt”, eller ”jeg har et klart billede nu”. Foredragsmennesker kan lide taler og diskussioner og siger tit: ”Jeg lytter til det, du siger”. Fysiske mennesker vil være udenfor, blive beskidt, spille rollespil, bruge deres intuition, føle og handle, og de siger: ”Jeg føler, sanser.”

Udsigt over Findhorn Foundation.

(Foto: Troels Dilling-Hansen)

Spørgsmålene vi skulle svare på var f.eks. : Hvad var dine foretrukne fag i skolen? Hvad har du lettest ved, at tegne et billede, skrive et brev, eller kreere noget håndværk?

Mine svar viste, at jeg faktisk har en rimelig balance mellem de tre niveauer, selv om jeg hælder til den visuelle del, hvilket de fleste gør. Vi skal lære at tage ansvar for vores egen bedste indlæringsmetode, for det vi mest har lyst til. Hvad var det f.eks., som vi havde lyst til, men ikke måtte gøre i skolen? Så gør det NU. Musik, kreativitet, gabe, drømme, spille mere bold.

Ressourcer, læringsmetoder og spilleregler Jean pointerede, at et godt læringsrum dels gør brug af fysiske ressourcer til formålet, mennesker, bøger, kreerende rum, dels gør brug af forskellige læringsmetoder (visuelle billedmedier, foredrag, bevægelse), dels at læringsrummet forholder sig til vore følelser, også de fortrængte, dels prøver at skabe et fælles sæt spilleregler for lærings-processen, som f.eks. punktlige mødetidspunkter.

I den forbindelse kan man for at skabe bedre sammenhæng og balance mellem forskellige aspekter af sig selv, lave en række øvelser, f.eks. Cross crawl, hvilket vi så gjorde til musik.

Cocounseling Vi snakkede om følelsernes vigtighed for indlæringen: Hvis vi er emotionelle, kan vi ikke tage så megen indlæring ind. For at overkomme fortvivlelse, magtesløshed og depression må vi gennemgå forskellige stadier på vores vej ifølge teorien i co-counseling. Grundlæggende siger den, at det enkelte menneske bruger

sine følelser for at blive rask, det er en form for reaktion på et traume, og dette traume kan også skyldes f.eks. udefra kommende trusler som krig, fattighed og forurening. Derfor er følelsen af smerte overfor vores verden i dag både naturlig og sund.

Men fordi de fleste af os i vores barndom har oplevet, at vi er blevet tvunget væk fra vores følelser, enten gennem at vi ikke måtte græde, eller at vi er blevet trøstet eller tiet ihjel, at vi ikke måtte blive vrede, så vi i stedet blev indelukkede og mutte, eller at vi ikke måtte vise glæde eller ekstase, det blev jo for meget, især i skolesystemet.

Denne fortrængning af smerte eller af andre følelser optager en masse energi, og det er ikke nok med information om disse forhold. Det handler om at acceptere og forstå, at den befriede nu ublokerede smerte forløser energi og genskaber forbindelsen med vores livsenergi.

Co-counseling og teorien om intelligens taler om forskellige stadier og statements: Alle mennesker er kærlige, glade, kraftfyldte og meget intelligente, hvilket giver et helt andet rationale, end hvad vi er vant til. Når vi handler irrationelt, så bliver vi såret. Sår heles naturligt gennem følelsesudtryk som gråd, rystelser, svedeture, vrede osv. Hjælp hverandre med at genskabe denne naturlige helingsmulighed ved at give din fulde opmærksomhed ved at sende kærlighed, respekt og anerkendelse. Følelser kan ikke bruges som basis for handling.

Fuld opmærksomhed Vi skulle herefter lave en øvelse to og to, hvor vi skulle sidde overfor hinanden,

LØSNET September 2002

hvor vi på skift skulle give hinanden fuld skifter de to grupper side. alle står i to cirkler overfor hinanden. opmærksomhed omkring at formulere et Bølgelydcirkel Derefter skal alle lukke øjnene, træde svar på dette spørgsmål : Hvordan var Her står alle i en stor cirkel, én begynder nogle skridt til højre, således at man står det, da du var barn, og du skulle med en bevægelse og en lyd, som skal overfor en ikke kendt person, som man udtrykke din selvheling. efterlignes af de andre meget hurtigt heller ikke må se. Øvelsen går nu ud på, Jeg lavede øvelsen sammen med efter hinanden ligesom under fodbold- at de to personer rækker hænderne frem Akane fra Japan. Vi måtte godt snakke kampe-bølger, således at man ender, mod hinanden, prøver at mærke hvor på vores originalsprog. Det er i denne hvor lyden startede, og næste person gammel man er, kvinde eller mand, hvad sammenhæng ikke ordene, men den skaber en ny bevægelse og lyd. man laver, prøver at sanse hvad det er fulde opmærksomhed og følelserne, der Herefter var det people to people, en for et menneske, der står overfor én. er vigtige. øvelse, hvor vi gik vi rundt mellem hinAkane kom dybt ned i en ensomheds- anden, ansigt til ansigt, stoppede op og Slutritual følelse og græd næsten med det samme. gik videre. Man kan udvide denne øvelse Tiende og sidste øvelse er en rituel slutKunsten er her, fortalte Jane, ikke ning, som også starter i to cirkler at forstyrre på nogen måde, men med front mod hinanden: Én blot give fuld opmærksomhed. siger højt disse sætninger, mens Jane fortalte, at hun første gang man gør bevægelser til: hørte om denne opdragelsesmeI give you peace (vinker). I give tode gennem hendes venner, som you friendship (knuger hændhavde brugt denne metode på erne sammen). I give you love deres børn, som var meget dejlige, (sætter begge hænder på frie og åbne. Jane forsøgte også hjertet). I see your beauty (sætmed stort held, men sommetider ter hænderne spejdende). I hear syntes andre folk, at hun mishanyour needs (sætter hænderne dlede sine børn, fordi hun ikke tog bag ørerne). I feel your feelings dem op, når de græd, men blot (sætter en hånd på sit hjerte og satte sig hen til dem, og gav dem den anden på den andens hendes fulde opmærksomhed. hjerte). My wisdom comes from a Det handler om at seperere de divine source (løfter højre hånd følelsesmæssige processer fra de mod himmelen og trækker enmentale, og at tage personligt anergien ned i en spiralbevægelse i svar for sine følelser, så følelserne den anden håndflade). I recogikke kommer til at stå i vejen for nice this source in you (sætter Matthew og Robin i “people to people” (Foto: Troels hænderne sammen og bukker). den klare tanke og beslutning.

Dillling-Hansen) Lets work together (sætter 10 gruppelege Om eftermiddagen skulle vi lege oppe i deres store Universel Hall. Vi startede med en skotsk dans.

Derefter knusetagfat. Her kaldte de det ”Hug tag”. Her var der to, der var den. Helle kunne man have ca. 5 sekunder ad gangen, mens man knusede et andet menneske.

Bagefter fulgte ”Follow my leader” eller Kongens efterfølger i dansen.

Tabbaquack Denne fjerde leg var om en uddøende art, som ser meget underlig ud, går foroverbøjet, med højre arm i front, venstre bagud, er blind, går baglæns og siger kvak, kvak. Man laver to grupper, hvoraf den ene - indercirklen - først er tabbaquacks, som skal forsøge at finde ud gennem huller i den ydre cirkel, som den ydre cirkel skaber fra tid til anden.

Hvis man kommer ud, bliver man seende og kan hidkalde ens artsfæller med høje kvak-kvak-lyde. Når alle er kommet ud,

med lyd uden ord.

3(4) hjørner 3 eller 4 hjørner hedder denne leg, hvor 4 mennesker placeres i en firkant med kroppen vendt samme vej. Kroppene skal altid vende mod den forreste person, som derefter leder alle med sin bevægelse, og alle følger efter. Når han ikke vil lede mere, kan han med et præcist hop, springe rundt mod en anden person, som så skal lede alle videre.

Kamera Denne øvelse gøres to og to, 8 minutter hver til at føre folk rundt ude eller inde til forskellige steder, hvor man gerne vil tage nogle fotos. Personen som ledes, som er kameraet, må ikke se, kun i det øjeblik at den der leder én rundt hiver lidt i øret.

Hand to hand Hånd til hånd er en følelsesøvelse, hvor

hænderne sammen mod hinanden med fingre mellem fingre).

Derefter træder man et skridt til højre og gentager det hele med en ny person i cirkelen, indtil cirklen er fuldkommenen helt vidunderlig øvelse, som gav mig nogle himmel-oplevelser.

Vi afsluttede hele seancen med en snak om oplevelsen og om selve opbygningen af hele sekvensen.

Onsdag 6.marts –modul 2 anden dag.

Indtuning og en meditativ gennemgang af gårsdagens program til klassisk musik.

Som indledning til dagens øvrige program lavede vi lidt massage på hinanden.

De sociale aftaler På den ene side har vi de ekspressive mennesker og på den anden de forknytte og depressive. Derimellem et eller andet sted kan en gruppe af mennesker skabe en række sociale aftaler, så alle ved, hvad man kan tillade sig. Dagens første

21

LØSNET September 2002

opgave bestod i at lave et socialt regelsæt for vores gruppe: Starte og begynde til tiden. Ok at springe én aktivitet over. Jeg – sætninger. Respekt for alles synspunkter.

Telefoner slukkede. Hånd op for det meste – nogen fleksibilitet også.

Tilskyndelse til sensitivt at minde andre på denne liste, hvis vi ikke følger den. Praktisere økologisk opmærksomhed (brusebad, lys etc.). Tale til gruppen, ikke til facilitatorerne.

Så havde vi en diskussion om ”og” i stedet for ”men”. Om ”Dialoger, som lægger til en tidligere bidrag, ikke fratrækker”. Men det blev ikke formuleret som en regel.

situationer, hvor du har følt ligeledes.

Dine værste fjender bliver på den måde dine største lærere. Opmærksomhed opløser tit konflikter.

4 stadier i at løse en konflikt: 1. Finde ud af hvem konflikten handler om og hvad for en konflikt (Contracting) 2. Gøre det klart, hvad konflikten handler om (Clarifying) 3. Arbejde på at løse den 4. Næste trin Konfliktøvelse: Tænk på en konflikt, du har nu. Find én at dele med. Fortæl om konflikten fra de to positioner, de to konflikthavere har.

Første øvelse omkring konflikt Som indledning til vores konfliktdel skulle vi lave denne øvelse: Luk øjnene og mærk om noget eller nogen har irriteret dig i processen med denne regelliste.

Find det i dig selv. Hvordan kan denne kvalitet hjælpe dig videre frem.

Ny øvelse Tænk på en konflikt nu eller tidligere. Hvordan ved du, at du er i konflikt? Hvordan føles det i kroppen? Tænk på de to polariteter, sider, positioner i konflikten. Hvordan ville en slutning på denne konflikt være, føles? Hvad forhindrer dette fra at ske? Hvad har du allerede gjort? Hvilken handling har du prøvet, som ikke var succesfuld?

Hvad vil du prøve som det næste?

Hvad frygter du? Denne øvelse skulle vi dele med én. Jeg valgte Veronica. Bagefter var der fælles snak.

Fran i et anfald af rengøringsvanvid.

(Foto:Troels Dilling-Hansen)

Konflikt Sker i kampen for anerkendelse, et spejl på en indre kamp. Det svære er at overkomme frygten for eksplosion og evig gentagelse. Konflikt er uundgåelig, så længe folk mødes. Konflikt er en meget stor mulighed for at se dybt i sig selv.

Konflikt er sundt, og det er en enorm læringsresurse. Vi går igennem livet og lærer, og indimellem støder vi ind i konflikter, som skaber pres eller højdepunkter. Hvis du ikke kan løse konflikten, er der noget i dig, som ikke er levende mere, lukket inde, låst fast til alle andre

22

Rollespil, hvor din partner tager din konfliktpersons rolle. Vær opmærksom på, når du ikke føler særlig godt, og skift så rolle i en tid. Gå derefter tilbage til din oprindelige plads, og mærk om der er en forandring.

Det var meget konfronterende øvelser. For mig er dette altid konfronterende, og bringer mig altid tilbage til mit basisproblem omkring at være en mand, omkring autoriteter. Jeg vil ikke gå i detaljer.

Resultat, relation eller proces Efter frokost skulle vi lave en øvelse

omkring de forskellige måder at reagere på en bestemt opgave, går du efter resultater, relationer eller processen. Vi skulle placere os selv et sted indenfor den triangel, som de tre papirer på gulvet dannede, udfra hvor vi tror, vi er.

Bagefter skulle vi stå der, hvor vi gerne ville hen.

Praktisk øvelse Vi fik dernæst til opgave at lave en masse forskelligt praktisk arbejde. Vi skulle selv styre hele processen, med hvem der skulle gøre hvad, og vi skulle også lægge mærke til de tre positioner i trekanten.

Facilitatorerne forsvandt, og ti mennesker løb skrigende ind i en gruppe for at komme udenfor. For mig var det ikke den rigtige metode, så jeg ville gerne starte fra en cirkel af enhed, og derudfra forsøge at skabe grupper. Det blev vi enige om, og jeg skulle så også lave en indtuning. Jeg gik til toiletgruppen, hvor jeg var sammen med Akane og Michiyo fra Japan og Leyla fra Burma. Det var dejligt at lave noget sammen.

Vi mødtes igen i den store gruppe, og snakkede det igennem, specielt med fokus på lederskab. Det viste sig, at mange syntes, at det jeg havde gjort, var rigtig godt. Jeg var selvfølgelig glad for denne anerkendelse i starten, men så også at anerkendelse ikke gør det alene. Jeg er klar over, at min frygt mange gange tager over i situationer, hvor jeg skal tage ansvar for en gruppe, i stedet for at se det hele som en leg, som jeg kunne være en del af, og endda stimulere med en organisk proces, hvis jeg følte mig tryg nok. Dvs. der er dele af mig, der ønsker kontrol, for at opnå tryghed, i stedet for at springe ud i det legende, impulsive og organiske.

Lederskab Om aftenen handlede det om lederskab.

Første øvelse var i par. Vi skulle stå i taichi-stilling overfor hinanden med hænderne mod hinanden, således at den der skulle lede den andens hænder, skulle have håndfladen opad. Derefter byttede vi roller, og til sidst skulle vi gøre det modsatte med vore hænder, dvs. både lade os lede med den ene hånd, og modsat med den anden.

Jeg var sammen med Agna fra Island, og jeg følte det dejligt begge dele, men

LØSNET September 2002

registrerede også, at jeg havde en underlig tendens til at føre Agna ud i yderstillinger, hvor han ikke ønskede at være.

Ledertyper Vi definerede forskellige former for ledertyper: ordregivende og kontrol lerende, karismatisk, syntiserende, tjenende, faciliterende og visionær. Øvelse: Vi skulle sidde i en cirkel, hvor alle kunne se alle, og nu skulle vi finde ud af, hvem der skulle være leder af gruppen i forhold til at tage en beslutning for alle, uden at snakke os frem til det, kun ved at pege, og dermed efter noget tid at kunne blive enige om hvem vi ville pege på, incl. den udpegede.

Inden vi gik i gang, spurgte jeg om, hvad denne beslutning handlede om, hvilket emne. Men det var der ingen information om, så vi gik i gang.

Folk begyndte at pege på mig og andre, og jeg følte mig meget beæret på den ene side, samtidig med at jeg ikke følte mig tryg ved at skulle udpege en eller anden, mig selv inklusiv, når jeg ikke vidste hvilket spørgsmål, det handlede om.

Eneste løsning for mig var at pege op i luften, så det kunne indikere et ønske om spirituel vejledning. Vi fortsatte en hel time, uden at komme til en løsning, hvorefter vi afsluttede med mange kommentarer på processen. Facilatorerne mente, vores gruppe måtte være speciel, når alle andre grupper, de havde arbejdet med, havde fundet en leder ret hurtigt.

Vi afsluttede aftenen med en afrikansk sang.

på den anden arm. Banke bagpå oppefra og ned over enden til ankler og op igen.

Banke oppefra forpå i lysken og ned til fødderne og op igen. Holde hænderne over hinanden, samlet på maven og cirkuler i retning med tarmsystemet.

Stoppe og trække hænderne lidt udfra maven ved hara-chakraet og mærke energien. I nogle kulturer er dette sted centrum for vores livsenergi.

Hvad er det, der holder fællesskabet sammen, er fællesskabets lim?

Det er en triangel af Målsætninger(task), Relationer og Processer: Målsætning kunne være vision, formål, mission …..

Relationer er forhold mellem mennesker, grænser, hvem er i familien, landsbyen, lokalsamfundet…………….

Processen kunne være organisering, indtuning, tjek-in, reelt demokrati, kollektivt spirituel praksis, stemmeret, sharings………

Meget af lærernes pædagogik går ud på, at de først skriver lidt ned og derpå spørger os, og hvad f.eks. proces vil sige så vi engageres.

Torsdag 7. marts –modul 2 sidste dagOpbygge effektive grupper.

Klitterne var bløde af mos, det var tidligt og meget dejligt vejr. Jeg sang en sang til universet, og løb hjem igen.

Øvelse: Hvad holder en gruppe sammen?

3 personer sammen. Jeg valgte Matthew og Akane. Matthew mente, at det altid var formålet, som bandt folk sammen.

Men vi fandt hurtigt frem til, at der var mange forskellige grupper med forskellig binding, f.eks. familie, som mere er relationer, der holder folk sammen. I en nation er det jo meget selve organiseringen der holder det hele sammen, med et lille udsving af politisk og kulturelt pynt. Det er også den nye organisering, f.eks. i globaliseringens organisering, der skaber og fastholder de moderne markedssystemer. Så hvordan organiserer vi os bedst på en ny organisk måde i økosamfund-ene?

Doin Efter indtuningen, som altid er en velsignelse, lavede vi en øvelse, der hedder DO-IN, et kinesisk rensende brusebad.

Først banke på hovedet med fingerspidserne. Massere ansigtet. Tage fat med den ene hånd på den anden arms albue, og banke med den andens hånd på den første arms skulder og hele vejen ned til hænderne og op igen, løfte den anden arm i vejret og banke ned fra hænder mod armhulen og op igen, og omvendt

Beslutningsproces Bagefter skulle vi lave en beslutningsproces om fredag aftens indsamling i The Universal Hall, som skal gives til et eller flere økosamfundsprojekter i verden, og spørgsmålet gik på : Hvilket økosamfundsprojekt skal modtage penge, eller hvordan vil vi beslutte dette?

Til denne form for proces havde de valgt en proces, der kaldes Fish in the Bowl, fordi vi først inddeles i tre grupper, som hver vælger to repræsentanter, og

Vi brugte 1½ time på at finde en leder - uden resultat (Foto: Troels Dilling-Hansen) disse sidder så i midten sammen med de fire andre repræsentanter, og skal snakke sig til rette, mens resten sidder bagved og understøtter processen.

Vi blev altså først delt i tre grupper, som hver skulle bruge denne fremgangsmåde: 1. Vælg en facilitator, en proces-observatør, en referent og en tidholder.

2. Diskuter opgaven 3. Nå en beslutning 4. Vælg to repræsentanter, som I er villige til at overgive jeres mandat til for at tage beslutning på jeres vegne.

Vi fik 45 minutter i alt. Man kan indvende, at de allerede havde lagt en ramme, en form for organisering ned over processen, således at friheden til selvorganisering ikke reelt var tilstede.

For resultatorienteret Vores gruppe brugte meget tid på at definere Stefanies rolle som procesobservatør, og vi endte med at hendes rolle

23

LØSNET September 2002

både skulle være observerende og hjælpe med at facilitere.

Derpå valgte vi, fordi vi ikke kendte alle projekter endnu, at prøve at skabe en vej til en beslutning.

Vi havde mange problemer i gruppen.

Stefan ville hele tiden obstruere for en beslutning. Han så ikke, at vi skulle nå en beslutning. Det efterlod os alle meget frustrerede, og til sidst forlod Keir gruppen. Vi var så opsat på et resultat, at vi glemte de relationer, der var mellem os.

Vores gruppe havde derfor heller ikke tid til at vælge to repræsentanter, men vi enedes om, at Kim og jeg kunne have et begrænset mandat.

gruppen. Åben Agenda Vi skulle reflektere over hele modulet, hvorefter vi skulle komme frem til, hvad vi yderligere ville have som emne de sidste 50 minutter, noget der også tjener gruppen. Selve metoden hedder ”Åben agenda”, og bestod i en brainstorm, som blev kogt ned til tre ønsker, som var 1. Hvordan takler vi problemet med de dårligt engelsktalende?

2. Hvordan vi bedre kunne dele vore erfaringer med hinanden fremover i de tre næste uger 3. En session om Rang, magt og privilegier. ad 1.Engelskproblemet er et reelt pro-

lokal rang, interessegruppe-rang osv.

Vi lavede en øvelse, hvor vi skulle tænke over, hvilken rang vi har forskellige steder i livet. Jeg udvekslede med Jean Luc fra Frankrig.

Hvordan skal man behandle denne rangordensproblematik? Jean fortalte om en konference, hun havde været til, hvor de hvide først måtte komme til orde, når alle farvede havde sagt det, de ville. Det tog 1½ dag. Ellers mente Mindell, at man skulle eje, fejre og dele sin rang med andre.

Evaluering af modulet Dette moduls sidste opgave gik ud på at få feedback på modulets indhold, The Fish Bowl hastighed, stil, facilitering, hjerte, Vi skulle nu ind i The Fish Bowl, sange/lege og resurser(bibMichael fra Tasmanien, Fran fra liotek). Vi fik hver et minut til Sydafrika, Dagbjørt fra Island, at svare på 3 hovedspørgsmål: Matthew fra USA, Kim fra Hvad gik godt? Hvad kunne Alaska og jeg. Vi fik en ½ time være bedre? Pointgivning til at gøre følgende: mellem 0-10.

Diskuter udkommet af jeres Mange syntes, det havde små gruppers diskussioner, og været rigtig godt, god blandhvis muligt nå en beslutning. ing mellem teori og praksis, Repræsentanterne må konsuldejlige øvelser og specielt legtere deres små grupper 2 gange ene i Universel Hall vil mange under Fish in the bowl, som huske og bruge. Men der var max må tage ½ time. Dem, der også mange, der mente, at det er udenfor, skal prøve at se sig havde været for sammenpresselv som containere for set, at noget ikke blev gjort repræsentanterne. De skal obfærdigt, og at vi ikke havde servere det, de tænker om nok tid til at dele vores egne Vores intense gruppe på Findhorn.(Foto: Troels Dilling-Hansen) processen i centrum og i dem erfaringer. Disse moduler kan i selv. Om folk gør deres job, deres udformning kun blive en eller om de selv kunne have sagt noget blem, som måske kan løses på inspirationskilde, ikke en egentlig udbedre. forskellig vis, dels at man kunne dannelse. Til det behøver vi længere tid Vi nåede til det resultat, at vi dels tillade lokal oversættelse i rummet, og langt større praksis. skulle holde et møde til om en uge, dels dels at man kunne have et rødt kort fik defineret nogle kriterier for tildeling og et gult kort alle sammen, som man Om aftenen mødtes planlægningsaf penge. kunne hæve, hvis det var for meget. gruppen omkring vores udveksling af Gul kort skulle betyde: ord der er vores egne projekter og erfaringer, og vi Evaluering af proces uforståelige. Rød skulle betyde: enedes om at lave 7 aftener over forskelVi fik stor ros for hele processen, og vi Uforståelig og for hurtig tale. lige temaer: blev spurgt, hvordan processen havde ad 2.Der var et almindelig udbredt ønske 1. Starte økosamfund op, herunder været for os. Matthew og Michael havde om at dele noget mere, og en frustra- det, der holder en gruppe sammen, lien slags maskulin kraftlinie kørende untion over, at hele programmet var så men, 2. Uddannelse, 3. Fundraising, 4. der hele forløbet, som både var meget sammenpresset, så først fik vi en Netværk, 5. Økonomi, 6. Social-økologi udfarende, sjov og dominerende. Kim og oversigt over vores friaftener og og 7. Land og lov. jeg følte ikke, vi kunne tale på gruppens fridage for resten af programmet. Vi Jean ville spørge resten af modul-lævegne, fordi vi egentlig ikke var blevet valgte derpå en gruppe, der ville rerne om at afgive 5 aftener til dette forvalgt. Men vi opvejede dette, ved at vi planlægge disse udvekslingsaftener. mål. kunne have time out, så vi ikke gik Jean ville bistå vores proces. videre, end vores mandat var. Man kan ad 3.Rang. Any Mindell har lavet en teori videreudvikle metoden ”Fish in the om tre forskellige rang-typer, enten Ecovillage Training på Findhorn igen bowl”, til at man kan udskifte en i social rang, spirituel rang eller d. 22. feb-21 marts 2003. Nærmere midten, hvis man synes. Humor og at psykologisk rang. Derudover kan man oplysninger: www.findhorn.org kunne syntetisere er meget vigtigt for have forskellig rang forskellige steder,

24

LØSNET September 2002

Aktuel status fr a u d d ann elsesgruppen ruppen består i øjeblikket af Insa fra Meilgaard, Birgitte Iben fra Svanholm, Line og Jens fra Møllegården, Ditlev fra Christiania og Utopiske Horisonter, Hildur, Tommy Pein samt Troels og Allan fra Sekretariatet, Hertha og Boform2000

G

Vi har netop afholdt vort 2. møde i vores lille uddannelsesgruppe. Det foregik med højt humør i en meget kreativ atmosfære. Vi er i gang med at undersøge mulighederne for dels at skabe kortere kurser på kort sigt, og dels på langt sigt at lave en ny skole med en ny Lev og lev-uddannelse.

Omkring de korte kurser, arbejder vi med nogle moduler, som ligner Findhorns 4-ugers økosamfundskurser. Vi arbejder i øjeblikket med tre forskellige modeller, én der er stationær et bestemt økosamfund i Danmark, én som bevæger sig rundt i flere danske økosamfund, og endelig én som bevæger sig rundt i Europæiske økosamfund.

Et forslag for økosamfundstræning sommer 2003 kunne lyde: 1. uge 30.juni-5.juli - indhold= Overordnet vision / Permakultur.

30.juni Registrering/ talking stick, Intro om den internationale økolandsbybevægelse, Indledende ceremoni, lysbilledshow 1. juli De 15 moduler, Arbejde på økosamfundet, Cirkeldans 2. juli De 15 moduler, Arbejde på økosamfundet, Evaluering Permakultur 3.juli-5.juli Gennemføres og fastlægges sammen med forskellige permakulturdesignere.

En idé om at tage sit eget projekt med.

2. uge 7.juli-12.juli - indhold= Socialøkologi, konfliktløsning, penge og beslutningsprocesser.

Socialøkologi 7.-9.juli 7. juli Intro og rundvisning, Skabe et godt læremiljø i gruppen, Lege, Talking stick 8. juli Magt, konflikt, Rang, Praktisk gruppearbejde, Egne præsentationer i gruppen

9. juli Hvad holder et fællesskab sammen, limen i et fællesskab. Beslutningsproces, ledelse, praktik og evaluering Økonomi 10.-12.juli 10.juli Forskellen mellem alternativ og kapitalistisk økonomi, Eksempler verden over, Praktiske øvelser og lege.

11. juli Intro til økosamfundet, Intro virksomheder Svanholm/Hertha, Optræden på stedet.

12.juli Intro til Christiania/Damanhur og deres mønt. Tur til Christiania/ Damanhur 3. uge 14.juli-19.juli- indhold= Økologisk føde og byggeri/2.del Permakultur. Økologiske fødevarekredsløb.

14.juli-16.juli 14.juli Intro De nære kredsløb, Se den økologiske produktion på Hertha og Svanholm, Talking Stick 15.juli Hel arbejdsdag 16. juli Forskning og udvikling, Være med til forskning, Evaluering. Økologisk Byggeri 17.juli-19.juli 17.juli Intro ved Steen Møller/ Flemming Abrahamsson, Arbejde i Feldballe eller andet økosamfund 18. juli Teori, Arbejde i Feldballe/ Torup 19.juli Tur til Munksøgaard / Hjortshøj, Evaluering.

4. uge 21.juli29.juli- indhold= Healing, sundhed og vild natur, visionquest.

Sundhed og healing 21.-23.juli 21.juli Intro, Forskellige sundheds/omsorgssystemer, der supplerer hinanden i økosamfund, Praktik Hel kropsmassage, Talking Stick 22.juli Meditation og Astrologi, Praktik Hel kropsmassage, Overtonesang 23.juli Meditation,

Evaluering Vild natur 24.-26.juli 24.juli Hvad sker der med vores klode og andre arter?, øvelser 25.juli Plante træer 26.juli Rejse ind i en vild natur, Talking stick Visionquest 27.-29.juli 27.juli Intro til visionquest, Visionquest begynder 29.juli Visionquest ender, Talking stick / evaluering 30.juli Hjemrejse Umiddelbart forud for kursusstart ligger LØS´s sommermøde på Samsø og her får lærerkollegiet rig lejlighed til at mødes og finpudse og koordinere.

Nu er vi i gang med at undersøge muligheder og tilrettelægge det nærmere indhold og forløb, men hvis du har nogle idéer er du velkommen til at skrive til os på sekretariatet. Én af de muligheder vi undersøger, er at lægge hele kurset ind under én af de eksisterende højskoler, der er med i LØS. Mht. Lær og Lev-skolen på langt sigt, er det en idé, vi fortsat arbejder på, men nu har vi sat vores arbejdskraft ind på at få nogle første erfaringer gennem disse kortere kursusforløb til næste sommer og frem.

Mathew og Michael i hed musik til madlavningen på Findhorn.

(Foto: Troels Dilling-Hansen )

25

LØSNET September 2002

GEN-EURO La Flayssiere Rejseberetning fra GEN-E workshop og generalforsamling, juli 2002 Af Insa Freese, nyvalgt medlem af bestyrelsen for GEN-Europe en 8/7 påbegyndte jeg min rejse til GEN-E`s årlige generalforsamling samt forudgående workshop om bæredygtig økonomi i La Flayssiere i Sydfrankrig.

Det blev en fantastisk tur med mange indtryk, ny viden, dejlige bekendtskaber og smukke erkendelser, generelle såvel som personlige, ikke mindst pga. de fantastiske omgivelser og mødet med mange, dejlige mennesker.

D

Community of L´Arche La Flayssiere.

L`Arche La Flayssiere ligger ca. 70 km fra Montpellier oppe i bjergene, og er et af tre tæt ved hinanden beliggende fællesskaber. Disse er opstået som et resultat af den italienske filosof og mystiker Lanza del Vasto`s møde og venskab med Ghandi og fascinationen af dennes ”ikke-volds” filosofi. En filosofi, hvis mål er en civilisation bygget på kærlighed og fredelig sameksistens. Det 1. fællesskab blev grundlagt i 1948 i Sydvestfrankrig, og der findes flere L`Arche fællesskaber i Frankrig, nogle få i andre europæiske lande og et i Quebec. 3 km fra La Flayssiere ligger La Borie, et lidt større L`Arche-fællesskab. La Borie er et af de tidligst etablerede, og de to fællesskaber har fælles landbrug, og et tæt samarbejde omkring mange ting.

At komme til La Flayssiere var, som

26

at komme til et sted uden for tid og rum med en fantastisk ro. Gamle, nænsomt restaurerede naturstensbygninger, beliggende i en storslået natur med udsigt over dal og bjerge langt væk fra alfarvej (langt mere end blot sølle 70 km.!) Milde, lyse mennesker som gav indtryk af at være fast forankrede, glade for og overbeviste om deres virke.

Jeg følte med det samme, at denne uge, på trods af alle aktiviteterne, ville blive en lise for både krop og sjæl – og det blev den. Energien var åben og nænsom og bar præg af et vedvarende arbejde på at pleje kærlig omgang med hinanden som mennesker. Selvom det er hårdt arbejde at leve i et fællesskab, som det blev slået fast med syvtommersøm af Jean Baptiste Libouban, der er hovedansvarlig for stedets spirituelle ånd. Det kræver vedvarende, indre arbejde med sig selv at praktisere denne livsform. Det er ikke nok at være gode venner. Tilgivelse er et vigtigt redskab - at lære at værdsætte ”the beauty of imperfektion”, som en af de andre beboere udtrykte det.

Bønner fra alle verdensreligioner Daglige meditationer og bønner fra alle verdensreligionerne (en ny for hver dag), samt den buddhistiske praksis med en klokke, der ringer hver time for et øjebliks ”stoppen op”, bidrager på usynlig, subtil vis til denne fine energi.

En energi, som i høj grad hjalp os igennem en temmelig sej generalforsamling; men det kommer jeg til.

Følelsen af at være sat uden for tid og rum blev forstærket af det faktum, at der stort set ingen maskiner var på stedet. De har ingen elektricitet, og producerer kun lidt solcellestrøm til en pumpe, der pumper deres vand op fra undergrunden, og de to telefoner, der forefindes. I anledningen af arrangementet var der sat en generator op til køkkenvognen og alle vores elektriske foranstaltninger (tv, lysbilledapparat

m.m), og når den blev slukket, sænkede den velgørende fred sig atter for alvor over stedet. Det var tydeligt, hvordan tonerne fra de få mobiltelefoner, som vi havde medbragt udefra, virkede skurende i ”det enkle livs” symfoni.

Landbrug Landbruget er ”primitivt”, dvs. ikke maskindrevet, hovedsagligt bestående af skovdrift og dyrkning af korn og egen køkkenhave, og hver dag blev de fem køer, der stod i en lille stald integreret i bygningen, drevet ud på græs og hjem igen - et absolut højdepunkt for børnene og de barnlige sjæle blandt deltagerne. Derudover laver de selv ost, vin og brød, som dog bages i La Borie.

Som den afgørende indtægtskilde har de lidt kursusvirksomhed og salg af førnævnte produkter, salg af kunsthåndværk og salg af bøger og tekster af Lanza Del Vasto. Det meste af dette bliver solgt i en lille butik i La Borie, som også har en udstilling om Lanza Del Vasto og de tre L`Arche fællesskaber i området. Alt bærer præg af ”de kærlige hænders princip”, brød og ost fremstilles på traditionel maner, ligesom tøjet vaskes i gamle, traditionelle franske stenbadekar; undtagelsen er én vaskemaskine til en ældre dame i La Borie! Og vores bad og toiletter var selvfølgelig udendørs med multprincip og hentevand.

Sidst men ikke mindst er deres økonomiske bæredygtighed et vigtigt omdrejningspunkt.

De har fællesøkonomi, to fællesbiler, og klarer sig med det, de tjener på deres virke.

Folk arbejder på stedet, og det er et princip, at ingen får økonomisk støtte udefra.

Workshoppen om bæredygtig økonomi.

D. 9. og 10. juli afholdtes GEN`s workshop om alternativ, bæredygtig økonomi, som stort set var et nyt gebet

LØSNET September 2002

OPE NEWS for mig og derfor meget interessant. Damanhur Federation er den har over 500 medlemmer i alt), og derDer var 6 oplægsholdere, som gav et in- overordnede økonomiske struktur i for er det umiddelbart svært at overføre tenst og komprimeret foredrag om Damanhur, som støttes økonomisk af disse til de små fællesskaber. deres erfaringer og initiativer om dette alle initiativerne. Disse er primært fælemne: Jean Baptiste Libouban fra La lesskaberne, der er opdelt i 5 hoved- LETS Flayssiere, Jonathan Dawson fra Find- grupper med i alt 43 undergrupper af LETS-systemet var umiddelbart for mig horn Foundation, Lepre Viola fra mindre fællesskaber ned til 15 beboere. det mest inspirerende at høre om, ikke Damanhur, Francois Terris, der er initia- Federationen ejer hele jorden. Derud- mindst p.g.a. Francois Terris` fantivtager til SEL / LETS, Philippe Der- over har de landbrug, kursusvirk- tastiske udstråling og visionære overruder, forfatter af ”Overflodens even- somhed og kunstneriske virksomheder. bevisning. Det er et internationalt, tyr” og Josette pengeløst Combes fra uniudvekversitet i slingssystem Toulouse. mellem hanJean Bapdlende, og tiste, Lepre Vialene i ola og Jonathan Frankrig er fortalte om der 340-350 deres interne forskellige økonomiske initiativer, strukturer i de der omfatter respektive fælsåvel varer lesskaber, og de som tjeneto sidstnævnte steydelser. ligeledes, hvorDer er 3 dan deres ingrundprinterne valuta er cipper for opstået og funSEL: gerer. Der er en 1: Penge er del et redskab fællesnævnere 2: Penge kan mellem disse to ikke yngle systemer, som i 3: 1 time = 1 korte træk går time ud på, at der er Den nye bestyrelse for GEN-Europe med nye medborgere. Insa i midten (Foto: GEN-E) Francois Terri et overordnet pointerede organ hos begge, der er fællesnævner Der er således også her et mix af vigtigheden af mødet mellem menfor mange initiativer. fællesøkonomiske og private virk- nesker, samværet, kærlighed, fred, og somheder. det at prioritere livet. For ham er SEL Findhorn I Damanhur kan man udelukkende be- det gran af salt (sel er fransk for salt), Findhorn Foundation er et selvstændigt tale med deres egen valuta (credito), der kan være med til at ændre verden. organ, med 25 initiativer under sig, og det mest interessante var, at denne Jeg må tilstå, at selv om jeg har svært private såvel som på andelsbasis, som igennem årene var steget i værdi fra at ved at se det praktiseret i min er økonomisk selvstændige. Blandt 1 credito var lig 1000 Lire til at den nu dagligdag i dens nuværende form, så disse kan nævnes Earthshare projektet svarer til 1 Euro. Dette skyldes primært rislede det mig ned af ryggen under (landbruget), vindmøller, diverse værk- dens troværdighed, som også gør, at denne introduktion! steder, cafeen og et blad. The Founda- den accepteres som betalingsmiddel i tion tjener selv sine penge på kurser og de omkringliggende butikker.

Lad os afprivatisere bankerne… gæster, og har 100 ansatte.

Der herskede ingen tvivl om, at sy- Philippe Derruder introducerede sit nye stemerne først og fremmest var mulige netværk om alternativ økonomi, hvor Damanhur p.g.a. fællesskaberne størrelse (begge grundtanken er samarbejde om projek-

27

LØSNET September 2002

GEN-EURO Spanien, Tyskland, Dk, Finland, Skotland, Tyrkiet og Frankrig. Det var også dejligt at Anne Marie fra Landsby 2000 uventet dukkede op, så jeg ikke var den eneste fra Danmark – tak for det!

ter i grupper, der kan tjene verden. Han kom yderligere med en spændende tanke: lad os afprivatisere bankerne og GEN´s fremtidige struktur trykke alle de penge, der måtte være Dagsordenen startede med en rapport brug for! For når nu 95% af verdens over GEN`s arbejde og tiltag i det forpenge alligevel er af fiktiv værdi, hvor- løbne år, hvilket kan læses andet steds for så ikke tage skridtet fuldt ud…….. i bladet. Herefter blev den stort set Josette Combes fortalte om andre kuldkastet, da en nødvendig diskussion franske initiativer og om undervisning i bæredygtig økonomi på franske universiteter (3 i alt).

Hendes indgangsvinkel var yin og yang, og hun mente at yin-siden var meget overset i samfundet – også på økonomisiden (yin =deleøkonomi, kollektiv ledelse og samarbejde).

(En tanke som også Bernard Lietaer har udviklet (Trofaste læsere af LØSNET vil huske Bernard Lietaer fra nr. 25. Hans bog ”The Future of Money” udgives i dansk oversættelse d. 12/9-02 på Borgens forlag. Vi Thepause i de mange aktiviteter. (Foto: GEN-E) bringer en omtale af den i næste nr. af LØSNET (red.anm.)) om GEN`s fremtidige struktur tog Efterfølgende var der debat i grupper af meget af den forhåndenværende tid. forskellige til temaet relevante emner. Situationen blev ridset op som Mellem workshoppen og generalfor- bestående af to muligheder: samlingen var der en velfortjent fridag, 1. En centraliseret struktur, med et som undertegnede nød i fulde drag, og professionelt, lønnet sekretariat, størstedelen af deltagerne (ca. 40 i der holder trådene og jernene i ilden alt), der primært havde været franskomkring igangsatte projekter, mænd, tog hjem. fondssøgning, kontakter til økosamfund og internationale mynGeneralforsamlingen. digheder. Projektering og prioriteGeneralforsamlingen startede med en ring foretages af bestyrelse og åbningsceremoni ledet af GEN`s sekretariat i fællesskab, mens disse sekretær Lucilla, og det var en stor administreres af sekretariatet. oplevelse at være til stede blandt disse Bestyrelsesmedlemmernes opgave ca. 45 mennesker fra i alt 12 lande: er primært af visionær karakter, og England, Polen, Senegal, Italien, som igangsættere/tovholdere for

28

udvalgte projekter.

2. En decentraliseret model, hvor sekretariatet har en mere informativ og formidlende funktion, mens projektdelen bestemmes og varetages individuelt af forskellige fællesskaber.

Opgaver kan udliciteres og lønnes til både bestyrelsesmedlemmer og fællesskabsmedlemmer.

Omdrejningspunktet i diskussionen om GEN`s rolle og struktur, var placering af og klare linier omkring ansvarsområder for hhv. formand, sekretær og bestyrelse, da mangel på samme havde vanskeliggjort samarbejdet i forskellige sammenhænge.

Lucilla beklagede formandens (Agniezska`s) fravær, så hun ikke selv kunne forklare grunden til sin førtidige afgang fra formands-posten, men luftede, at det til dels skyldtes ovennævnte vanskeligheder.

En yderligere krølle, der komplicerede spørgsmålet, var det faktum, at sekretariatet skal flytte til foråret og en ny residens ikke er fundet endnu.

Sidst men ikke mindst det økonomiske aspekt, i og med at GAIATrust kontinuerligt nedskærer sin støtte til GEN-E. Central eller decentral model?

Lucilla udtrykte sin bekymring for den decentraliserede model, og talte for en central struktur i stil med de retningslinier, der gælder for alle NGO`er.

Dette vil styrke muligheden for fondsstøtte i EU, UN og andre officielle myndigheder, og sikre at opgaver bliver udført af en professionel, uvildig stab

LØSNET September 2002

OPE NEWS under professionel ledelse. Bestyrelsen vælges således ikke ud fra krav om bestemte kvalifikationer eller tilhørsforhold til en bestemt gruppe, men primært for at sætte retningslinier for arbejdet og holde visionen for øje. Der er p.t. økonomiske reserver nu til at sikre en god overgang til et nyt sekretariat, samt at igangsatte projekter gøres færdige.

Lepre Viola fra Damanhur mente at tiden var inde til den decentraliserede model, hvor bestyrelsen til gengæld skal bestå af dygtige repræsentanter fra fællesskaberne, der skal varetage de arbejdsopgaver, som sekretariatet nu varetager, og således også aflønnes.

Administrationen vil herved overgå til fællesskaberne og give disse mere mandat vedr. projektering m.m.

Som sagt tog denne diskussion meget tid og var hård ved de fleste tilstedeværende, da bestyrelsen var delt i to lejre med hver sin præference, og diskussionen således præget af stærke emotioner. Mulighederne blev diskuteret lidt, der blev valgt en fortaler for begge modeller, og samtidig blev der opstillet et forslag til en foreningsstruktur, der i store træk minder om den nuværende form, men med små ændringer (bl.a. at ½-delen af bestyrelsen går til valg hvert år, og at udvide den med to suppleanter). Til sidst blev det besluttet, at man ikke kunne løse det nu og her, men at arbejdet skulle fortsætte i den nye bestyrelse, som derefter gik til valg.

Bestyrelsesvalg Der var flg. kandidater til bestyrelsen: Lucilla fra Italien (til genvalg), Lepre Viola fra Damanhur (til genvalg), Jean Michel fra det franske Netværk (til genvalg), Nicole fra det polske Netværk (ny), Jonathan fra Findhorn (ny), Tony fra det engelske Netværk (ny), Semih fra det Tyrkiet og undertegnede fra LØS (ny).

Til bestyrelsen valgtes: Lucilla, Nicole,

Jonathan, Insa og Jean Michel.

Lepre Viola og Semih som suppleanter.

Som afslutning kan jeg fortælle, at det 1. bestyrelsesmøde, som vi afholdt kl.

21.30 efter en hård dag, var en fantastisk oplevelse. Vi startede med at holde i hånd og meditere, og al trætheden forsvandt som dug for solen.

Stemningen var forløst og nænsom, og

Hjemmebagt brød fra La Borie.

(Foto: GEN-E) alle havde et ønske om og en fornemmelse af et godt samarbejde i fremtiden.

Højdepunkter og erkendelser.

Som sagt havde jeg mange store oplevelser i løbet af disse få dage, både generelle og personlige.

Af generelle kan nævnes mange menneskers dedikerede indsat for at få dette arrangement til at løbe af stablen, lige fra arrangørerne, kokkene, oversætterne, Ina og Achims (fra ZEGG) mødeledelse til værstfolkenes gæstfrihed. Graden af engagement og kollektiv ansvarlighed var simpelthen fantastisk at opleve!

Personligt blev jeg mest inspireret af den franske musikterapeut Fabienne fra det lille øko-fællesskab Carapas, der trofast og med utrolig finfølelse samlede energien med musik eller fæl-

lessang mellem møderne.

Sidst men ikke mindst havde jeg et fantastisk møde med en frivillig på stedet, der på trods af sprogvanskeligheder gav mig en stor erkendelse. Vi sad i lang tid og nød udsigten og praktiserede megen non-verbal kommunikation, da hans engelsk var lige så mangelfuldt som mit fransk.

Udgangspunktet for den smule samtale, vi havde, viste sig siden hen at være en misforståelse, men en misforståelse der bestemt ikke var tilfældig.

Behov for redskaber Jeg fik en erkendelse af, hvor vigtigt det er med redskaber, til at praktisere det, man tror på eller synes er vigtigt.

Hvad enten det er ens religion, ens åndelig overbevisning eller en vision for mellemmenneskelige relationer.

Som beboer i et fællesskab gennem 8 år, har jeg oplevet afmagt i mange situationer, hvor den fælles vilje ikke var stærk nok til at manifestere sig, og det snarere føltes som alles kamp mod alle. Og jeg har spejlet denne afmagt i mange andre fællesskaber både i Danmark (bl.a.i LØS´s egen undersøgelse om barrierer for økosamfund, hvor de interne viste sig at være de største) og senest her i Frankrig.

Erkendelsen af nødvendigheden af redskaber var først og fremmest af personlig karakter, og handlede om mit eget liv. Men parallellen til et lignende behov i sociale sammenhænge slog mig. Der er et stort behov for ritualer, praksis og teknikker af åndelig karakter såvel som på kommunikationsplan til at styrke fokus, hjælpe igennem konflikter, tage tyngden i beslutningsprocesser og i det hele taget gøre det lettere at leve, tale og være sammen.

29

LØSNET September 2002

GEN-EURO Nyt fra GEN kosamfundsdesignkursus økosamfunds design praksis

Ø

og

I Australien i Crystal Waters Permaculture Village i Queensland afholder vi et Øko-samfundsdesignkursus i november 2002, og tilbyder to ecovillage- & permakultur kandidatkurser i april og oktober 2003. Max Lindegger vil være hovedlærer i alle kurser, assisteret af Morag Gamble, Lloyd Williams og andre gæstelærer. Flere detaljer og fotos kan ses på eller ved at kontakte os på www.crystalwaterscollege.org.au eller ved at kontakte os på study@crystalwaterscollege.org.au.

Pirenopolis - Living and Learning Center i Brazilien Living and Learning Centret I Brasilien fortsætter med at udvikle sig hurtigt.

Grundet starten i august vil Ecoversity et program om bæredygtige systemer træne folk fra alle områder af Brasilien i de evner der kræves for at planlægge og opbygge menneskelige beboelser til en levedygtig fremtid.

Den seneste udvikling var Bioconstruindo (biobyggeri) 2001 en succesrig aktivitet, som inspirerede arkitekter og byggefolk fra Brasilien og med en nr. 2 udgave I juli 2002.

Centret udvikler også et fællesskabs køkken, hvor de lokale kvinder nu kan producere og markedsføre deres traditionelle recepter. Vi tager frivillige ind og vil have et teltområde I december 2002.

Kvindefredslejr i Ecuador Efter tre måneders forberedelsesproces med arbejde med to ecuadorianske kvindegrupper, samlede la Caravana Arcoiris por la Paz 140 kvindelige ledere

30

fra 80 kvindeorganisationer til en ugelang samling i Paute, Ecuador d. 29 juni.

Aktiviteterne omfattede koncenustræning (med Bea Briggs og Liora Adler), plenarier, konferencer, workshops og multikulturelle aktiviteter. Et team som bestod af nogle af de kvindelige deltagere, optog samlingen og en dokumentarfilm er lavet. Vægten blev lagt på at fremme lokal, national og global opmærksomhed på kvinders forskellighed, fællesskabsog bæredygtighedsområder, og på udviklingen af de færdigheder, der er brug

største fredsorganisation på Sri Lanka, afholdt den største Folkefredsoperation nogensinde d. 15. marts 2002. Omkring 650.000 mennesker samledes til en heldags fredsmeditation. Denne Sarvodaya folkefreds operation 2002 vil fortsætte indtil den 31. december 2002.

Landsbybeboere i syden vil drage til landsbybeboere i nord og øst med de nødvendige trænede og utrænede arbejs og materialebehov til opstart af genskabelse af huse, brønde, tanke osv.

Sarvodaya fredsstrategien forsøger at facilitere en forandring i bevidstheden, økonomien og magten, og vi tror på, at den våbenhvile der for tiden virker i høj grad vil lette dens succesfulde implementering.

Nyt fra GEN-Europe yheder fra Permalot (Tjekkiet)

N

Max Jensen udtaler, at der er travlt med at beskæftige mange frivillige med meget arbejde. 1200 æbletræer er beskåret og der er podet 32 forskellige nye træer på 150 moderstammer. Derudover er der etableret en kæmpe Permakultur have, indhegnet af GEN-Europe kontorfolkene med børn.( Foto: GEN-E) afskårne grene fra æbletræerne. Der er lige til for, når man påtager sig en fremtræ- vores store glæde kommet nyhed om at uddannelsesministerium, dende, aktiv rolle i skabelsen af løs- Tjekkiets ninger på sociale og miljømæssige igennem ungdoms udvekslingsrådet, vil støtte vores internationale ungdomsproblemer. lejr og at “Milieukontakt East Europe” Nyt fra Saryodaya netværket, GENSy- har doneret 1000 euro til formålet. Formålet med lejren er at renovere en dasien/Sri Lanka af Dr.Vinya S. Ariyaratne, Executive Di- gammel brønd i landsbyen og ændre den til et levende eksempel på gode rector Sarvodaya bevægelsen, som er den Permakultur principper.

LØSNET September 2002

OPE NEWS Rejse i Israel og Palæstina 1 måned med 5 til 10 børn, som komMedlemmer fra ZEGG (Tyskland) har mer regelmæssigt. Vi har modtaget et besøgt venner og fredsarbejdere. legat til opstart af ungdomscenteret, I fire uger i januar og februar har Ina idet ungdomsaktiviteter er vigtige i beMeyer-Stoll og Achim Ecker fra ZEGG tragtning af, at mange unge forlader rejst rundt i Israel og de besatte om- skolen i 12 års alderen og derefter har råder på Vestbredden. I Kibbutzim kun lidt eller intet at beskæftige sig besøgte de venner og lærte her om med. deres fællesskabs erfaringer. Vennerne havde de mødt året forinden i ZEGG under ICSA konferencen (“International Communal Studies Association”). Et andet formål med rejsen var at deltage i en international fredsaktion “Rabbis for Human Rights”, som også involverede at kontakte grupper og personer, der alle er fredsaktive. Ligeledes ønskede de en førstehånds oplevelse af den umiddelbare Ismael og Tony. (Foto: GEN-E) uløselige situation imellem israelere og palæstinensere, for at forstå konflikten uden at være farvet af medier.

Global Ecovillage Network Økosamfund dannes i Nederlandene En gruppe hollændere arbejder aktivt på at skabe et økosamfund i Holland.

Der er stor interesse i Holland for økosamfund. Uden store anstrengelser er der allerede samlet 100 personer, som ønsker at bosætte sig. For øjeblikket kigges der på at erhverve et stort stykke jord i det sydlige Holland, tæt ved den tyske grænse. For øjeblikket er her en stor institution for ca.

600 handicappede. Ved årets slutning vides det om det bliver muligt at etablere sig på stedet. For yderligere information: www.ecodorp.ne ERA, Ecotopia Romania Association, er et nyt økosamfunds initiativ beliggende i Stanciova (Rumanien) Vi er glade for, at folk har bosat sig permanent i huset hen over foråret. Der er meget arbejde, der skal gøres i den økologiske have og i huset, ligesom der skal organiseres projekter, så som børnehave, ungdomscenter og lokalavis. Børnehaven har været åben i

(GEN) på verdenskonferencen for bæredygtig udvikling (WSSD) i Johannesburg Af Lucilla Borio en verden med et stigende pres på de naturlige systemer, er vi nødt til hurtigt af gennemføre strategier som kan hjælpe os til at passe på Jorden, at beskytte og brødføde flygtninge og sultne mennesker og at gennemføre en overgang til en holistisk og økologisk vej ind i fremtiden. GEN stiller til Johannesburgmødet med en serie workshops, møder og rundture til offentligheden, som vil præsentere økosamfund som modeller til skabelsen af et lige og respektfuldt samfund. Økosamfund går ud over nutidens opdeling i by- versus landbaseret bosætning, og repræsenterer i vid udstrækning anvendelige modeller til planlægningen og omorganiseringen af menneskelige bosætninger i det 21. århundrede. Workshopsene vil understrege støtten til lokale kulturer, brugen af passende teknologi, og genop-

I

bygning af Jorden.

Siden verdenskonferencen i Rio i 1992, har Global Ecovillage Network spredt sig over seks kontinenter og repræsenterer 15.000 økosamfunds-medlemmer.

Adskillige GEN økosamfund har modtaget UNCHS-prisen som ”best practices for improving the living environment” GEN er en anerkendt NGO med Speciel Rådgivende Status i FN´s Økonomiske og Sociale Råd, og partner i UNITAR i programmet ”Regional Forums on Sustainable Urbanisation” under forberedelsen til Johannesburg konferencen. ”Få grønne hænder: økosamfund og bæredygtig udvikling” Workshopprogram I Johannesburg vil vi tilbyde workshops om Urban økologi, Skabelsen af demokratiske netværk, Introduktion til deltagende beslutningstagning, Økosamfund og fattigdomsbekæmpelse, Genopbygning af Jorden, og Økosamfundsdesign-workshops.

Instruktørerne omfatter bl.a. Alejandra Liora Adler, Albert Bates, Lucilla Borio, Marti Müller, Marian Zeitlin, May East.

Afrikanske Økoture Bustur på cirka to timer til økosamfundet Tlholego. Ophold i en landsbygruppes huse og spisning af traditionelle afrikanske måltider med økosamfundets beboere. Efter en rundtur i de permakulturelle og bæredygtige dele af designet i Tlholego, bliver der mulighed for at besøge den største oldtidslandsby i Sydafrika, og Pilanesberg, et af Afrikas største reservater. Økosamfunds menuer Oplev at spise sammen med fremtrædende ledere inden for bæredygtighed, samtidig med at lytte til ”visionære” talere inden for økosamfundsbevægelsen.

31

LØSNET September 2002

Ecovillage Living - Restoring the Earth and Her People Redigeret af Hildur Jackson og Karen Svensson ohannesburg-topmødet står for døren. Verden har brug for løsninger, der kan give et håb om en vej frem for kloden. I FN er begrebet "Ecovillage" blevet en selvfølgelig del af debatten. Kan vi nå at løse verdens økologiske og globale problemer? Hvordan skal løsningerne se ud? Hvordan drømmer vi om at leve med hinanden og naturen? Er det muligt at skabe en livsstil, der er fundamentalt fredelig og bæredygtig for alle? Er økosamfund og bæredygtig levevis vejen frem?

Mange mennesker har stillet sig selv disse spørgsmål jorden over de sidste 20-40 år. Og mange har prøvet at gøre det: De har bygget fællesskaber og økosamfund. De har prøvet i modelform at vise hvordan løsningen på spørgsmålet kunne se ud. Nogle har gjort det ud fra en økologisk målsætning, nogen for at løse sociale problemer og nogen for at skabe en spirituel livsstil. Deres fælles vision har en ting til fælles: økosamfundet som basis. Vi har i denne bog samlet de bedste erfaringer fra økosamfund og fællesskaber jorden over, der beskriver hvordan man kan skabe et bæredygtigt globalt samfund beskrevet af de folk, der faktisk har gjort det. Det er en spændende, farverig og inspirerende rejse.

J

En optimistisk, positiv, glad bog om frie mennesker "Ecovillage Living" er en glad og optimistisk bog om hvordan mennesker forsøger at udvikle sig til frie, kærlige mennesker, der er parate til at tage det fulde ansvar for eget liv, deres omgivelsers liv og det globale samfund.

Den viser, at det kan lade sig gøre, og hvad der skal til.

Danmark som foregangsland Danmark har den største variation og tæthed af projekter på verdensplan. Med Munksøgård har vi i Danmark skabt en mainstream økosamfundsmodel, som mange ser, som vejen frem. Initiativet til at danne et globalt netværk af økosamfund, Global Ecovillage Network

32

(GEN), og det første nationale netværk, Landsforeningen for Økosamfund (LØS), kom fra Danmark i 1991 og 1993. Der er nu netværk i 15 europæiske lande, 8 netværk i Nord- og Sydamerika, kontorer i alle verdensdele og til november åbner et japansk økosamfunds netværk.

Positiv vision: folk kan og vil selv Projekterne er vokset frem ud fra folks ønsker og drømme og har udviklet sig uden nogen form for offentlig støtte og finansiering. Steen Møllers "Frilandprojekt", som DR2 følger i 3 år, er typisk for økosamfundets måde at tænke på. Man

bygger selv og billigt med naturlige materialer for at undgå lån, og satser på at udvikle lokale arbejdspladser så familier og børn kan trives og få tid til hinanden.

Hvis man bare får lov, så kan og vil folk selv skabe det gode liv. Vi behøver ikke stat og kommune til at leve livet for os.

De skal bare skabe rimelige rammer. Visionen indebærer muligheden for at tage hånd om velfærdsproblemerne på en ny måde.

Bæredygtighed Bogen er organiseret efter de 3 dimensioner af bæredygtighed: 5 økologiske, 5 sociale og 5 spirituelle/kulturelle dimensioner. De i alt 15 elementer udgør tilsammen det bæredygtige samfund. På denne måde får man en konkret oplevelse af hvordan det bæredygtige samfund og en bæredygtig jordklode kunne se ud. Bogen er derfor lige nyttig som inspiration for nye økosamfundsprojekter og for lokale Agenda 21 projekter i et bredere perspektiv.

Udover den tematiske gennemgang

er der fotos og planer fra individuelle projekter, så man oplever rigdommen og skønheden af projekterne og ser, hvor forskellige de er: Findhorn (Skotland), Damanhur og Torri fra Italien, Lebensgarten og Sieben Linden fra Tyskland, Manitou, The Farm og Ithaca fra USA, Tlholego , Colufifa og Ecoyoff fra Africa, Sarvodaya og Auroville fra Indien.

Danmark er stærkt repræsenteret i bogen med Folkecenteret i Thy (vedvarende energi), Hertha (social integration), Svanholm (fødevareproduktion),Vrads Sande (meditationscenter), Dyssekilde (økologisk forretningscenter); Sættedammen (et af de første bofællesskaber) og Munksøgård (mainstream økosamfundsmodel).

Fælles global udviklingsmodel Bogen illustrerer hvordan den samme vision af udvikling bruges i Danmark og på Sri Lanka, (der nu har våbenhvile efter 40 års kampe), i Indien, i Senegal (som er det første land, der har gjort økosamfundsstrategien til officiel politik) og i Sydafrika.

Som model og alternativ til kommerciel globalisering tror vi, modellen kan forene klodens befolkninger og NGO'ere i et fælles syn på udvikling. Samarbejdet mellem økosamfund jorden over har været til gensidig inspiration.

"Earth Restoration" At skabe økosamfund og dermed en direkte, demokratisk, lokal beslutningsstruktur er den bedste måde at genoprette naturen på globalt. Det kræver, at vi lærer at leve sammen i solidariske fællesskaber. Et velfungerende lokalsamfund vil altid tage vare på naturen til glæde for fremtidige generationer.

Global politik og økonomi Bogen tager de første skridt til at vise hvilken global politik og økonomi, der er nødvendig for at økosamfundsideen kan vokse og brede sig.

Bogen er på 180 sider i A-4 format med 400 farvefotos og planer. Den er udgivet på Green Books (www.green.co.uk), London og distribueres af Chelsie Green i USA. Den koster 200 kr. eller 26.95 euro.

LØSNET September 2002

Nye bøger, videoer og CD´ere Bernard Lietaer: Fremtidens Penge (Borgen Forlag, 442 sider 379 kr.)

En skarp og underholdende analyse af de kulturelle, økonomiske, politiske og sociale følger af vores pengesystem. I Fremtidens Penge ser professor i økonomi Bernard Lietaer på fire store globale udfordringer, vores pengesystem står overfor i det nye årtusind: -Pengesystemets ustabilitet -Aldersbølgen -Informationsrevolutionen -Klimaforandring og tab af biologisk mangfoldighed Bernard Lietaer giver sit bud på, hvordan vi kan skabe en mere retfærdig, mere miljøvenlig og mindre konfliktfyldt samfundsøkonomi med komplementær økonomi som et af midlerne.

Bogen bør læses af alle - såvel fagfolk som lægmand med interesse for samfundets udvikling.

Se mere på www.borgen.dk

Video: Visions of Utopia Visions of Utopia: Experiments in Sustainable Culture.

En dokumentarfilm af Geoph Kozeny.

Omfatter dybtgående omtaler af 7 forskellige eksisterende økosamfundsgrupper i USA: Camphill Special School (Glenmoore PA, 1961) Twin Oaks (Louisa VA, 1967) Ananda Village (Nevada City CA, 1969) Breitenbush Hot Springs (Detroit OR, 1977) Purple Rose Collective (San Francisco CA, 1978) Earthaven Ecovillage (Black Mountain NC, 1992) Nyland Cohousing (Lafayette CO, 1993) Se og hør fællesskabsmedlemmer fortælle deres historie med egne ord.

Producer Geoph Kozeny er erfaren fællesskabsnetværksarbejder, fællesskabskonsulent og forfatter. 94 minutter med information og inspiration. Farver og professionelt produceret NTSC (Amerikansk VHS) format (OBS!). Anden del af videoen forventes i 2003. $30 plus $3 S/H standard mail in US Yderligere info og online-bestilling: http://store.ic.org/video eller http://fic.ic.org/video. Bestilling pr. Telefon eller mail: FIC - 138 Twin Oaks Rd – Louisa VA 23093 Tel.: (001) 800-462-8240 Fax (001) 540-894-4112

NY CD fra GEN-Europe Ecovillages in Europe - A Commitment to our Future Denne CD-rom forklarer om økosamfundsbegrebet og påviser dets forbindelse til dagens debat om bæredygtighed. CD´en er nyttig for de, som ønsker at starte et økosamfund eller leve i et. 32 økosamfund og 20 netværk præsenterer deres aktiviteter.

Kontakter og ressourcer i såvel Europa som til resten af verden.

Sælges via LØS sekretariatet for kr. 150,- eller bestilles fra: GEN-Europe Via Torri Superiore, 5 18039 Ventimiglia - Italy Web: :www.gen-europe.org E-mail: info@gen-europe.org

Jaguarens kald Stanislav Grof har udgivet sin første roman på dansk: .

Romanen er på samme tid en spændende science fiction thriller, en hudløs civilisationskritik samt ikke mindst et destillat af Grofs mangeårige forskning indenfor transpersonlig psykologi, LSD og øvrige psykedelika samt udvidende bevidsthedsstilstande ved holotropoisk åndedrætsterapi.

Romanen er speciel derved, at den opbygger et science fictionunivers ved hjælp af oplevelser, tilstande og begivenheder fra vores almindelige virkelighed. Bogen rummer en rigdom af mytologiske og spirituelle emner, som er kittet sammen på baggrund af forfatterens indgående viden om mystik og shamanisme.

Forlaget Hovedgaden (e-mail: asura@mail.tele.dk eller torben@gaia.org)408 sider - kr. 298,-

33

LØSNET September 2002

Le v mer e vitalt med vitaliser et v and!

Invitation!

Jeg inviterer dig hermed til at blive medlem af min Internetgruppe kaldet Søborggård. Vores fælles e-mail adresse er: soeborggaard@groupcare.dk . Når der sendes beskeder til denne adresse sendes de til alle medlemmer.

Fremtiden for en større landbrugsejendom i Nordsjælland skal diskuteres, interesserede folk tilknyttes og der skal evt. gives et bud på køb af ejendommen.

Sommertilbud for LØS-medlemmer: 10% rabat på vandvitalisatorer, fx. ovenstående central model.

Kontakt via 75 75 79 01 kilianwater@get2net.dk

eller hjemmeside: www.kilianwater.com

Med denne åbne gruppe kan vi forhåbentlig hurtigt skabe et bredt forum og kombinere gode forslag med de rigtige mennesker - så du er velkommen til at invitere flere med, der kunne være interesseret. For at svare på invitationen: Gå til http://www.groupcare.dk/da/invitation.asp?i=1676093& c=66437380 Med venlig hilsen Eberhard

Ovnbygg erkursus Rækkehus til salg

Kursus i bygning af masseovn.

Rækkehuset består af 66 kvm. Fordelt på entré, åbent køkken, stue, soveværelse og bad. Huset opvarmes af fjernvarme og brændeovn.

Kurset afholdes over 2 weekender i efteråret hvor der bygges en masseovn under vejledning af en erfaren ovnsætter.

Deltagerantal ca. 6, pris pr. deltager ca. 800 kr.

Kurset foregår i Ry.

i Hertha Levefællesskab

Hertha Levefællesskab er beliggende nabo til Landsbyen Herskind ca 15 km. fra Århus. Både Hertha Levefællesskab og Herskind er levende og spændende miljøer med mange aktiviteter af forskellig art. Økonomiske hovedtal: Kontant pris: 800.000 kr.

Finansieret pris: 871.161 kr.

Kontant udbetaling: 50.000 kr.

Månedlig brutto: 6.950 kr.

Månedlig netto: 5.484 kr.

Ovennævnte tal er baseret på, at køber overtager eksisterende realkreditlån og resten finansieres af banklån i Merkur. Andre finansieringsmåder er mulige.

Ovennævnte tal er ekskl. forbrug af el, vand, varme samt bidrag til fælleskasse.

Henvendelse vedr. rækkehuset rettes til Søren 86954527 eller Kennerth 86954466

Andelslejlighed til salg i Hertha Lev Lev efællesskab efællesskab Velholdt – 3 år gammel, 74 m², bestående af entré, alrum med køkken og brændeovn, 3 værelser og godt badeværelse. Nem at varme op. Have med syd/vestvendt terrasse ved overdækket indgang. 7m2 opbevaringsrum.

Pris: 918.000. Overtagelse 1/1-2003.

Henv: Landsbyvænget 9 st. 8464 Galten, tlf.: 86954563

34

Henvendelse til Alex Krogh-Pedersen Tlf.: 86893441 E-mail: alex.krogh-pedersen@privat.dk

HALMHUSE I DANMARK Faggruppen for ler- og halmbyggeri under Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB) har udgivet en statusrapport over halmhusbyggeri i Danmark i sommeren 2002. Faggruppen har siden 1997 systematisk fulgt byggeriet af halmhuse i Danmark. I sommeren 2002 har de optalt husene og foretaget en rundspørge til bygherrerne for at afklare husenes status, samt deres byggesags-, belånings- og forsikringsforhold. Rundspørgen er udført af Gitte Johansen, Kalvehave og sammenfatningen af Jettie Nielsen, Egernsund.

Rapporten kan rekvireres hos Jettie Nielsen for 50 kr. plus forsendelse. Tlf.: 22544530, e-mail: eller ses på adressen www.eco-net.dk/halmbyg.

Danmarks største halmbyggeri - økologisk pakkeri og gårdbutik på Tåsinge på 1200 m2.

(Foto: Allan Elm)

I n d h o l d

LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Sekretariatet, Allan Elm Omslagsbilleder: Forside: Cirkus på Samsø. Foto: Troels Dilling-Hansen Bagside: Udsigt over teltpladsen.

Foto: Troels Dilling-Hansen Layout og DTP: Sekretariatet, Allan Elm Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg sendes på tariatet, arkiveret word-fil eller som los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 34 2002

diskette til sekresom tekst- eller e-mail til: er 15. november

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11, Herskind 8464 Galten Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 E-mail: los@pip.dknet.dk Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2002 støttet af Den Grønne Fond (fred være med den) og Gaia Villages.

LØSNET er også støttet af Kulturministeriets Tidsskriftspulje Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 73 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000 Medlemskab pr år: Enkeltperson: 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Fjordvang, Snedsted i Thy Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hallingebjerg (Landsby2000), Jystrup Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Børnehaven Klokkeblomst, Silkeborg Folkeforeningen Halkjær Ådal, Ålborg Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania S.E.L.V, Gjern Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole Borry Henriksen, ApS, Strøby Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst Tørring-Uldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

3

Leder Af Allan Elm og Troels DillingHansen

4

Hvad var det der skete på Samsø?

Af Allan Elm

6

Rapport fra træf på Svanholm Af Allan Elm og Jens Christian Elle

10

Fællesskab og konflikter - kursus i konflikthåndtering

11

NyØkonomiNu - debatmøder og workshops

12

Kirsten Kjærs Museum Af Hildur Jackson

14

Nyt fra Fællesskaber: -SELV- Spiritual Ecological Living Village Af Heather Smith -Før: Landsby2000 Nu: Hallingebjerg Af Susanna Maxen

k

Links til andre aktuelle kalendersider: www.eco-info.dk, www.eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dcue.dk

a

20.-22. september Permakultur aften/weekend-kursus: 20-22/9, 25/9, 2/10, 9/10, 12-13/10, 16, 23 og 30/10, samt 1-3/11. Nærmere oplysninger: Permakultur Danmark, Istedgade 79, København. Tlf.: 33315694, email: vestergror@dk-online.dk, www.permakulltur-Danmark.dk

l

1.oktober Det Økologiske Råd arrangerer møde i Århus kl. 15-19 om ”Miljøudfordringer for det danske formandskab”. Nærmere oplysninger: jeanne@ecocounsil.dk

År 2002

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

-Kære LØSNET-læser Af Veronica Medin Mortensen -Hallingebjerg Af Veronica Medin Mortensen -Fra spildevand til kildevand Af René Killian 20

Dagbøger fra Findhorn Af Troels Dilling-Hansen

25

Bogpremiere: Ecovillage Living

26

GEN-Europe News: -La Flayssiere - rejseberetning fra GEN-Europe generalforsamling -Nyt fra GEN og GEN-E -GEN-E i Johannesburg

e

Nye bøger, CD´ere og videoer

34

Annoncer Kalender

18. september Seminar om Byøkologi i planlægningen arr. af Dansk Center for Byøkologi og Skov og Landskab.

Afholdes i Torvehallerne i Vejle. Tilmeldign senest 15. august. Pris for ikke medlemmer af DCB 3550 kr. Rabat for medl. af DCB, abonnenter på Skov og Landskab Videnstjeneste. Nærmere oplysninger: e-mail: joy@dcue.dk tlf.: 8940 5882.

26. september NyØkonomiNu - en række workshops og debatmøder, der vil skubbe på udviklingen af en bæredygtig økonomi. Arr: Frit Oplysningsforbund, Andelskassen Merkur, Andelskassen JAK Slagelse og Utopiske Horisonter. Yderligere information og tilmelding: www.nyøkonomi.nu, E-mail: tilmelding@nyøkonomi.nu og Utopiske Horisonter, tlf.: 32546536 (se annonce inde i bladet).

Komplementære valutaer

4.-6. oktober Økologisk Samling 2002 og høring om EU´s miljømæssige, sociale og globale ansigt. Høringen finder sted i Fællessalen på Christiansborg fredag d. 4. oktober kl. 12-16.30. Derefter fortsættes på Krogerup Højskole i Humlebæk. Arr.: Øko-net (www.eco-net.dk). Se mere på kalenderen: http://www.eco-info.dk/home/index.asp 10. oktober NyØkonomiNu - Et bæredygtigt økonomiparadigme - konkurrence vs. samarbejde. (se under 26.sept.)

10. oktober Cafémøde om den nationale Agenda21 med linier til lokalsamfundet omkring Munksøgård kl. 1922.30. Deltagelse af Ritt Bjerregaard MF og borgmester Bjørn Dahl fra Roskilde. Mødested: Munksøgård (ved RUC). Nærmere oplysninger: LØS-Sekretariatet tlf.: 87546020, e-mail: los@pip.dknet.dk 24. oktober NyØkonomiNu - Association mellem forbruger, forhandler og producent. (se under 26. sept.)

n

32 33

TV-oversigt for DR Friland i 2002: Se http://www.dr.dk/friland/sider/programmer.htm

26.-27. oktober Økomesse på Bundsbæk Mølle ved Skjern, arr. af ØkoVest - en forening af 75 økologiske landmænd i Ringkøbing og Ribe amter i samabjde med Grønne Familier og Den Grønne Guide i Ringkøbing.

Nærmere oplysninger: Tlf.: 97381680 eller 97198723/21283623 8. oktober Det Økologiske Råd arrangerer møde på Christiansborg om “Europæiske erfaringer, udviklinger og muligheder for grønne skattereformer i DK og EU. Nærmere oplysninger: jeanne@ecocounsil.dk 7. november NyØkonomiNu - Gør dig fri af de økonomiske bindinger / Værdien af eksperimenter. (se under 26. sept.)

d e

ISSN 1395-1270

r

8.-10. november Konfliktkursus på Svanholm. Kursus for mennesker, som bor i fællesskaber og som ønsker at arbejde med konflikter. På kurset får du mulighed for at arbejde bevidst med de konflikter du møder. Du får træning i hvordan du kan gå ind i konflikter, uden at de fuldstændig besætter dig. Du lærer at analysere konflikter, så du kan vælge hvilke handlemuligheder, du vil bruge ved uoverensstemmelser med andre. Afhængig af kursisternes ønsker vil kursets sidste dage handle om “at løse konflikter” eller “at forebygge konflikter”. Nærmere oplysninger: LØS´s hjemmeside eller Ditlev Nissen, Utopiske Horisonter tlf.: 32546536, e-mail: utopia@christiania.org www.christiania.org/utopia 16. november NyØkonomiNu - Kan et samspil mellem pengeinstitut, lokalsamfund og kunder være med til at fremme en lokal og global bæredygtig udvikling? (se under 26. sept.)

6. jan 03 til 20. maj 03 Brobyggerskolen afholder kurser i 2002-03: Økologi,byggekunst og kulturforståelse Kurs I høsten 2002 kurs II våren 2003 HELHETSTENKNING OG ØKOLOGISKE HÅNDGREP I NYE SOSIALE SAMMENHENGER BROBYGGERSKOLEN Solborg 3520 Jevnaker, Norge Telefon: +32133389 eller Lars Henrik Nesheim +90589933 Fax: +32132020 Email: brobyggerskolen@camphill.no http://www.brobyggerskolen.org/ 25-27. april 2003 LØS årsmøde og 10 års jubilæum.

20-26 juni 2003 LØS afholder Sommermøde på Samsø. Mere følger. Evt. nærmere oplysninger: henv. til sekretariatet.

Medlemsblad for

Indbydelsen

Landsforeningen for ØkoSamfund September 2002

Det interesserer mig ikke hvordan du tjener til livets ophold.

Jeg ønsker at vide hvad du brænder for, og om du vover at drømme om at få opfyldt dit hjertes længsel.

Det interessere mig ikke hvor gammel du er. Jeg ønsker at vide om du tør gøre dig til nar for kærligheden, for dine drømme, for livets eventyr.

Det interessere mig ikke hvilke planeter der er i kvadrat til din måne.

Jeg ønsker at vide om du har berørt det inderste i din sorg, om livets svigefuldhed har åbnet dig, eller fået dig til at tørre ind og lukke i af frygt for mere smerte. jeg ønsker at vide om du kan være med smerten, min eller din egen, uden at gøre noget for at skjule den, eller få den til at forsvinde, eller reparere på den.

Jeg ønsker at vide om du kan være med glæden, min eller din egen, om du kan danse vildt og lade ekstasen fylde dig helt ud i fingre og tæer uden at formane os om at passe på, være realistiske, og ikke glemme begrænsningen i det at være menneske.

Findhorndagbog

Det interesserer mig ikke om den historie du fortæller mig er sand. Jeg ønsker at vide om du kan skuffe en anden for at være tro mod dig selv; om du kan holde ud at blive anklaget for

Svanholmtræf

svigt uden at forråde din egen sjæl; om du kan være troløs og derfor tilregnelig.

Jeg ønsker at vide om du kan se skønheden hver dag, også når den ikke er sød og køn, og om dens nærvær er kilden til dit eget liv.

Sommertræf på Samsø

Jeg ønsker at vide om du kan leve med fiasko, din og min og alligevel stå ved søens bred og råbe dit ”JA!” til fuldmånens sølvskive.

Det interessere mig ikke at vide hvor du bor, eller hvor mange penge du har. Jeg ønsker at vide om du kan stå op efter en nats sorg og fortvivlelse, træt og forslået helt ind i marven og gøre det nødvendige for at sørge for dine børn.

Det interessere mig ikke hvem du kender eller hvorfor du blev indbudt her.

Jeg ønsker at vide om du kan stå sammen med mig i ilden uden at vige.

Det interessere mig ikke hvor eller hvad eller med hvem du har studeret.

Jeg ønsker at vide hvad i dit indre der holder dig oppe, når alt andet falder bort.

Jeg ønsker at vide om du kan være alene med dig selv, og om du i sandhed bryder dig om dit eget selskab i de tomme øjeblikke Digtet er fra bogen ”Indbydelsen”; (Borgens forlag) skrevet af Oriah Mountain Dreamer

Kirsten Kjærs Museum

nr. 33