Løsnet 35 2003 02 by Landsforeningen for Økosamfund

Indre Tantra Som en gammel Kristusmystiker sagde: Det træ, hvis krone når himlen, har visselig rødder i helvede. Selvets helhed er et indre og ydre økologisk balanceret system. Intet kan smides væk i selvet. Intet kan smides væk på kloden. Alt bliver og alt skulle gerne indgå i balancerede og vækstvenlige kredsløb, både i selvet og på kloden. Tantra er i princippet en indre komposteringsproces, hvor alt sjæleligt affald ved den rette behandling lutres og recirkuleres i overordnede cykliske forløb. Til jegets kulmination svarer både indre og ydre forurening. Jeget kan - som del - leve i den illusion, at det ubekvemme stof kan smides væk. Jeget kan fortrænge og glemme og projicere. Herved bliver jeget tilsyneladende af med en lang række besværlige processer og indhold. Perversiteter projiceres over på de perverse. Vold projiceres over på krige og soldater. Det infantile fortrænges, det moralsk uværdige glemmes. Samfund af jeger gør, som nu efterhånden alle kan se, det tilsvarende. Man dumper det besværlige affald i havet, fortrænger og forsegler det i dybe saltminer; sender det til Afrika, begraver det på fjerne steder og skjuler det for hinanden og for offentligheden. Det er efterhånden meget vanskeligt ikke at se, at jeget og de moderne jegbaserede samfund gør det samme. Overser og fornægter helheden, hævder delen. Fortrænger og smider væk. Glemmer og projicerer. Selvet er, som ofte nævnt et globalt fænomen. Globalt forsvinder farlige kemikalier ikke ved at gemmes og glemmes. Et menneske, der er bevidst i selvets helhed, kan ikke smide væk og projicere. Selvet må se og må tage ansvar. Selvet må forvandle og genbruge affaldet. Og det bliver vel også enden på det, at klodens mennesker forstår dette i det store og i det ydre. Jes Berthelsen

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Februar 2003

Årsmøde i Andelssamfundet i Hjortshøj Lev og Lær på Væksthøjskolen, 3.-24. August Bundmøde og Borgerløn Konfliktløsning i Auroville, 2. del

nr. 35

LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen på dette nummer: Sekretariatet Omslagsbilleder: Forside: Udsnit af krystallisationsbillede af moden gulerod. Venligst udlånt af Biodynamisk Forskningsforening, Hertha. Bagside: Hertha´s genopbyggede bofællesskab. Foto: Troels DillingHansen Layout og DTP: Sekretariatet Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg sendes på tariatet, arkiveret word-fil eller som los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 36

diskette til sekresom tekst- eller e-mail til: er 15. april 2003

Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11, Herskind 8464 Galten Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 E-mail: los@pip.dknet.dk Hjemmeside: www.løs.com eller www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2003 støttet af Gaia Villages og Hypotekbankens Tips og Lottomidler. Desuden er der ydet støtte fra Landdistriktspuljen til realisering af en ny bog om økosamfund i Danmark Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 73 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000 Medlemskab pr år: Enkeltperson: 200 kr. Fællesskaber og organisationer: 500 kr. Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. Virksomheder i fællesskaber: 250 kr. Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: A70, Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Det ny samfund, Thy Fjordvang, Snedsted i Thy Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Villages, Holte Hallingebjerg, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

I n d h o l d

Leder Af Troels Dilling-Hansen

År 2003

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

Økolandsbyens rolle i en ny verdens orden Af Rolf Jackson

Det rene liv Af Veronica Medin Mortensen

Borgerløn og frizoner Af Rune Engelbrecht Larsen

Om Bundmødet på Christiania Af Britta Lillesøe

Årsberetning Af Susanna Maxen

Invitation til årsmøde i LØS Af Sekretariatet

Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Børnehaven Klokkeblomst, Silkeborg Den Selvforsynende Landsby, Fyn Folkeforeningen Halkjær Ådal, Ålborg Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg Hari Krisna Samfundet, Mørkøv NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania S.E.L.V, Gjern Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund

Står vi overfor et globalt strålings holocaust? Af Jørgen B. Jensen aka Vidyarthi

Earth Sharing Af Troels Dilling-Hansen

Lev og Lær - Velkommen til fremtiden Af Insa, Ditlev og Troels

At leve i Auroville, 2. del Af Marti Mueller

GEN-Europe News

Annoncer

Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd Butikken, Brovst Tørring-Uldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

Kalender

l e n d e

ISSN 1395-1270

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm) 5 marts Foredrag af Ross Jackson: En ny økonomisk verdensorden. Foredragsrækken om åndelige visioner for fremtiden foregår på Skodsborgvej 189 i Nærum idet tidligere GEN-Center. Læs mere i LØSNET 34 og på www.oberion.com 7-8 marts Landdistriktskonference: Indenrigs- og sundhedsministerens Landdistriktsgruppe afholder landdistriktskonference på Fuglsøcentret på Djursland. 20-21 marts Dansk Center for Byøkologi afholder årsmøde og generalforsamling. Se mere på www.dcue.dk 22 marts Landdistrikternes Fællesråd afholder årsmøde på Jelling Kro. Yderligere info: www.landdistrikterne.dk 12-13 april Landsforeningen Praktisk Økologi holder årsmøde og generalforsamling. Mere info: www.praktiskoekologi.dk 13 april PERMAKULTUR DANMARK afholder Permakulturkursus fra søndag d. 13. april kl. 13.00 til og med lørdag d. 26 april kl. 16.00 på Sdr. Felding Højskole, Troldhedevej, 7280 Sdr. Felding. PRIS: 4000 kr. for folk i arbejde, 2000 kr. for studerende. Kurset er et 72 timers permakulturcertifikat kursus, med indhold, der for 75% vedkommende er besluttet internationalt. Certifikatet giver adgang til andre permakultur kurser samt praktikpladser i Permakulturprojekter verden over. Nærmere oplysninger og tilmelding: tlf: 9717 8300 PERMAKULTUR DANMARK, Istedgade 79, København V. 25-27 april LØS afholder årsmøde og 10 års jubilæum i Andelssamfundet i Hjortshøj. Se program på bladets midtersider. Opdateres på www.løs.com. 20-27 juni LØS gentager succesen fra sidste år med Sommermøde på Samsø. Mere følger. Evt. henv. til sekretariatet. Når programmet foreligger vil det blive opdateret på hjemmesiden: www.løs.com eller www.gaia.org/losdanish 5-12 juli Symposiet Money moves - away from Greed and Scarcity i Økosamfundet Lebensgarten i Tyskland. Inviterede talere: Dr. Hazel Henderson, USA, Dr. Margrit Kennedy, Steuerberg, Prof. Dr. Bernard Lietaer,Belgien, Dr. Shann Turnbull, Australien. Pris: 250 Euro + kost. Nærmere info: info@lebensgarten.de 3-24 august Velkommen til Fremtiden - et kursus om bæredygtighed - økologisk, økonomisk, socialt og spirituelt. Arr.: LØS 1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision - Økosamfund og permakultur. 2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab. 3.uge fra den 17.-24.august : Spiritualitet i økosamfund. Kurset afholdes på Væksthøjskolen på Djursland. Pris for alle tre uger: 3750 kr. Pris pr. enkelt uge: 1900 kr. Se mere i inde i bladet og på LØS´s hjemmeside: www.løs.com eller www.gaia.org/losdanish, hvor kurset løbende opdateres. 10 august Stort marked i Den Økologiske Have, Rørthvej132 8300 Odder. På markedet udstiller firmaer og foreninger miljøvenlige og økologiske produkter indenfor havebrug, pleje af grønne områder, husholdningsartikler, fødevarer, kosmetik, tøj, stoffer, legetøj, alternative energikilder, handel med miljøvenlige varer, byggeri, mindre husdyrhold, m.m. Markedet afholdes hvert år den anden søndag i august. Yderligere oplysninger: Tlf.: 86545400 eller www.ecogarden.dk, e-mail: Post@ecogarden.dk

LØSNET Februar 2003

Leder Af Troels Dilling-Hansen ogle påstår, at vi har fået de ledere, som vi fortjener, hvilket jeg ikke vil benægte. Blot reflektere lidt over tingenes tilstand, over led, ledere og............. tilgivelse. Tænk at vores egen og de fleste europæiske landes regeringer, på trods af deres befolkninger, vil gå i krig mod Irak. Endda en altomfattende luft- og landkrig, hvor mange soldater og civile må miste livet, hvor naturen og miljøet vil lide mindst lige så meget, men dermed jo også os selv. Tænk at vores reflexive tanke ikke er nået længere end til dom og execution. Denne dom som er bundet til noget-fornoget-strategien. Den dom, som Iraks leder også selv benytter og forstår. Og endelig den dom, vi selv i fremtiden vil blive dømt efter. Og denne sidste dom er én, vi efter en krig vil blive forfulgt af i meget lang tid overalt i verden - som vestlige mennesker. Tænk hvis det var den vestlige verdens lande, der som Irak skulle stå til offentlig globalt regnskab for vore handlinger, have vore hemmelige samtaler og militæranlæg vendt og drejet, blive nødt til at lade vore befolkninger lide pga. embargoer og handelsboykot. Jeg siger dermed ikke, at Irak er uskyldig i tingenes tilstand. Dybt nede i os selv mærker vi smerten over at vi er fanget midt i den krigsskueplads, midt i den form for domsafsigelse, i afmagt. Og det er kun godt, at mange af os kan mærke denne smerte - vores menneskelighed. Som Jes Bertelsen klart udtrykker i flere bøger: Når du skælder ud eller slår et andet menneske, har du allerede såret eller slået dig selv - din egen energi. Vi er altså på top ministerplan ved at iværksætte en kollektiv afstraffelse af flere folk på jorden - og dermed af os selv. Den globale landsby betyder netop, at vores gerninger overalt på denne klode ikke kan skjules, men nødvendigvis bevidst eller ubevidst vil blive hevet frem i lyset til offentlig global beskuelse. Jeg påstår derfor: Det er ikke Osama Bin Laden, der terroriserer verden, men os selv. Det er ikke Osamas skyld, at de to tårne væltede ned over hele den vestlige

verden. Det er vort eget be- gyndende selvmord, som er trådt i karakter, som vil lære os noget om årsag og virkning og ultimativt lære os noget om livet og dødenog om kærligheden. Derfor er vores eneste vej ud af hele denne misere - det sværeste overhovedet - at vise barmhjertelighed, tilgivelse og tillid. ”Men hvordan” vil nogen måske spørge. Hvordan kan vi tilgive og vise medfølelse med mordere (også inde i os selv)? Jeg tror, vi kan, ved at erkende at vi selv er årsag til lidelsen. Når vi dybt i os selv mærker smerten ved overhovedet at tænke krig mod et andet folk, mod et andet menneske, fordi det er os selv vi slår. Da vil vi forandre verden. Og det vil gå stærkt, lige så stærkt som den teknologiske revolution. Meget kan siges om Tyskland og Frankrigs intentioner i disse dage, at deres vidnesbyrd er udtryk for deres egne krigsinteresser og andre interesser på Iraks side, men trods det, er det modigt i en verden som vores, at turde gå imod strømmen - at turde gå imod magten og tøsedrenge-syndromet og i stedet vise tålmodighed og eftertænksomhed. Tænk hvis denne tålmodighed kunne blive suppleret med samtale, med forståelse for hinandens problemer, evt. opsumering/erkendelse af eget synderegister. Tænk hvis denne forståelse kunne blive et afsæt for ægte dialog, udveksling af tanker, meninger og kultur, så udviklingen og udvekslingen kunne pustes frem på tilgivelsens vinger. Tænk hvis verdens rigeste lande ville bruge deres rigdom, både tankemæssigt og økonomisk, til at hjælpe mennesker i nød, overdænge verdens fattigste med vores overskud både i handelsaftaler og kulturelt - i stedet for en militær aktion i stedet for mistillid i tale og tanke. I stedet tro og handle det bedste frem i andre. Den reflexoriske tanke ender i tilgivelse og grænseløs kærlighed, fordi det simpelthen er den eneste løsning. Uanset hvem der gør hvad ved hvem, er kærlighed og lys løsningen, fordi netop dét giver nuet og fremtiden håb, mening og indsigt. Modsat er det også dét, som alle kombatanter har brug for - en uendelig kilde af lys og medfølelse for at overkomme den

voldsomme mur af mistillidsfølelser som de har blæst op mod hinanden - med venners hjælp - med militærets hjælp - med mediernes hjælp - med vores hjælp - Så Bush, Blair, Rasmussen og Saddam - fred være med jer - vi ønsker jer lys og kærlighed - vi ønsker at I skal gøre godt imod hin-anden - gøre det mod hinanden, som I ønsker andre skal gøre mod jer. Året er begyndt med denne store udfordring for os alle og for verdens ledere. Lad os møde den med åbne øjne og med åbne hjerter. I LØS møder vi året med en række af andre spændende udfordringer. Vi har årsmøde i Hjortshøj fra den 25.-27. april, hvor vi håber at kunne præsentere vores nye bog og vores nye CD. Årsmødet er også stedet, hvor Gaia-prisen vil blive uddelt for andet år i træk. En pris der gives til folk, der har gjort en særlig indsats for at udbrede økosamfundstanken. Endelig skal vi på årsmødet vælge sted til vores sekretariat, og de eneste, der på nuværende tidspunkt har meldt tilbage, er Hertha Levefællesskab, som på en eller anden måde ønsker at give os nogle muligheder for et sekretariat på favorable vilkår. Vi inviterer også til sommermøde på Samsø - samme sted som sidste år. Skriv det ind i din kalender, 20.-27. juni. Mere om det i næste LØSnet og på vores hjemmeside. En tredie udfordring i det nye år er vores tre-ugers sommerkursus, Velkommen til fremtiden. Det kommer til at foregå på Vækst-højskolen fra den 3.-24. august, og der er plads til 16 deltagere. Den første uge handler om den overordnede vision bag økosamfund, om permakultur og andre designsystemer. Den anden uge bliver en indføring i socialøkologi og lokaløkonomi med konfliktløsnings- og kommunikationsværktøjer, lokale udvekslingssystemer og konkurerende økonomiske paradigmer i verden. Den sidste uge har overskriften “Det helbredende samfund”, om syntesen mellem et maskulint og et feminint samfund, menneskets og samfundets energisystem, healingsværktøjer, ritualer og konfrontation med vores indre og ydre natur. Læs mere inde i bladet. Vi siger tak for de mange gaver, som vi har modtaget fra mange af jer, og håber, at de af jer, som ikke har betalt kontingent endnu, vil betænke os. Vi ønsker alle et tålmodigt og rigt forår.

LØSNET Februar 2003

Økolandsbyens rolle i en ny økonomisk samfundsorden Af Rolf Jackson

Rolf Jackson arbejder til daglig med spiritualitet og ledelse. Hans mål er at frigøre den skabende magi i organisationer, ved at arbejde ud fra den tidløse visdoms principper. Se mere på www.oberion.com kosamfunds-idéen har medvind i disse år og stadig flere tiltrækkes til idéen om at leve sammen på nye måder. Men hvis visionen om at leve i økosamfund skal udbredes til større grupper, er det vigtigt også at se på fordelene for samfundet som helhed, ved en sådan vision. I denne artikel vil jeg se på økosamfundenes mulighed for at fremme en ny type af samfundsøkonomi. En økonomi som rummer en ny balance mellem det lokale og det globale, og som kan takle velfærdssamfundets systemiske problemer med arbejdsløshed, høje boligpriser og underminering af de sociale strukturer i samfundet (3). Dertil kommer at lokaløkonomien har en skattestruktur med 0% marginalskat, hvilket alt andet lige burde stimulere den økonomiske aktivitet betydeligt. Årsagerne bag samfundets nuværende problemer er komplekse, og det er derfor nødvendigt at tage fat i nogle af vores grundlæggende forestil linger om økonomi for at se hvor problemet ligger. Centralt i dette årsagskompleks ligger den kommercielle globalisering, idet denne griber kraftigt ind i de enkelte nationer og samfunds mulighed for at indrette sig som de ønsker det.

i globaliseringen er at det er en ensidig strategi. Som de fleste ensidige strategier har den således en betydelig slagside. De fordele som visionen rummer om global konkurrence og dynamik er reelle nok, men samtidig underminerer globaliseringen lokalsamfundene og efterlader befolkningerne rundt om i verden med en oplevelse af at miste retten til at bestemme over deres eget liv.

lokalisering, eller en styrkelse af lokalsamfundet for at skabe balance. Idet globaliseringen i høj grad er økonomisk, betyder det, at lokaliseringen også må være økonomisk. Denne model er blot et teoretisk argument for det, som mange i økosamfundsbevægelsen intuitivt har erkendt, nemlig vigtigheden af at styrke lokalsamfundet. En mere dybgående analyse viser desuden de grundlæggende prin-

Globalisering og lokalisering Globalisering er i alternative kredse lidt af et skældsord, og noget som (til dels med rette) får skylden for mange af samfundets problemer. Kerneproblemet

Fig. 1. Illustrerer hvordan internationaliseringen bør balanceres af en styrkelse af lokalsamfundet for at modvirke den kommercielle globalisering.

Hvis vi analyserer fig. 1 får vi en idé om problemets principielle natur. Figuren viser en grundlæggende psykologisk dynamik, som siger, at enhver positiv kvalitet skjuler en negativ adfærd, som er den positive kvalitet i overmål, samt en positiv modsætning, som afbalancerer den grundlæggende kvalitet. Denne analyse kan bruges i mange sammenhænge og den generelle erfaring er, at hvis man evner at afbalancere en kvalitet, med dens positive modsætning, så bliver resultatet altid en dynamisk og kreativ balance. Hvis dette ikke sker, så får man en ubalanceret og destruktiv udvikling. I relation til globaliseringen viser modellen således, at der er brug for en

cipper, som denne økonomiske lokalisering skal bygge på. Det er disse principper, som jeg i det følgende vil skitsere. De omfatter bl.a.: - Etablering af lokale, rentefri pengesystemer til at styrke lokalsamfundet og mindske afhængigheden af den globale markedsøkonomi. - At beskatte ressourcer, som kan produceres lokalt (tid) frem for værditilvækst (som kræver at man konkurrerer i markedsøkonomien). - Ligeværdigheden mellem den lokale samarbejdsorienterede socialøkonomi og den globale konkurrenceorienterede markedsøkonomi.

(3) De emner som tages op i denne artikel er komplekse og en mere uddybende behandling heraf kan findes i artiklen ”Den holistisk samfundsøkonomi” .

LØSNET Februar 2003

Komplementære økonomiske systemer Vi er blevet vant til at tage markedsøkonomi som noget naturgivent. Det er sket som reaktion på kollapsen i den sovjetiske planøkonomi. Men alternativet til en profitorienteret markedsøkonomi er ikke nødvendigvis en sovjetisk planøkonomi. Et andet alternativ er det, man kunne kalde en ”Tjenesteøkonomi”, eller en socialøkonomi. En tjenesteøkonomi er en økonomi, hvor man i fællesskab ser på, hvad man har brug for at producere, planlægger og udfører arbejdet og derefter deler frugterne af udkommet. Det er meget enkelt, og eksisterer rundt omkring i små lommer i samfundet. En sådan økonomi forudsætter naturligvis, at man ikke søger at misbruge den, og den bygger på tillid og god vilje. I praksis betyder det, at en sådan økonomi kun kan eksistere i en kontekst, hvor der er sociale mekanismer, som kan regulere folks adfærd samt en stærk følelse af sammenhold. En tjenesteøkonomi er absolut mulig, men er ikke særlig dynamisk og ej heller særlig udbredt. Men der hvor vi finder den, finder vi samtidig en stor kulturel vitalitet og social sammenhængskraft [1]. Man finder således især sådanne økonomier i velfungerende lokalsamfund, og der er derfor god grund til at tro, at denne type tjenesteøkonomi vil fungere fint i økosamfund, som bindes sammen af en stærk fællesskabsfølelse. De fire typer af kapital For at få en mere nuanceret forståelse af det økonomiske problem er det vigtigt at forstå, at samfundets velstand består af fire typer af kapital, som er vist i fig. 2

.Fig. 3 Viser pro-blemet med en ensidig økonomi, uanset om den er profit- eller fællesskabsorienteret. Vi har: • Den sociale og den naturlige kapital, som kan betragtes som feminin fordi den er værensorienteret. •

Den finansielle og fysiske kapital, som betragtes som maskulin fordi den er produktionsorienteret.

Disse to klasser af kapital er grundlæggende set forskellige, og indgår på meget forskellig vis i den overordnede økonomiske dynamik. Jeg vil derfor definere et nyt begreb for den feminine økonomi, som jeg kalder ”Ektimoni”, som en parallel til den maskuline økonomi. Ektimoni er afledt af det græske ord for værdsættelse: ”Ektimo”, hvilket understreger, at glædes- og tillidsprincippet er helt centralt i den ektimoniske tænkning. Den maskuline kapital er primært relateret til en konkurrence- og profitorienteret markedsøkonomi, hvorimod den feminine kapital i dag primært er relateret til produktionen i hjemmene. En af idéerne med at lave denne analyse er netop at pege på behovet for at udvikle den feminine ektimoni, således at den bliver mere fleksibel og dynamisk på linie med den maskuline økonomi. Ligesom den maskuline økonomi har brug for pengesystemer og lignende for at skabe fleksibilitet, så har den feminine økonomi også brug for, at der skabes nogle strukturer til udveksling og lignende, som kan Fig. 2. Illustrerer hvordan de forskellige typer af kapital man har på en enkel vis passer ind i de to typer af økonomi.

forvandle den fra en bytte-økonomi til en reel ektimoni. Hvad skal en vare koste? Kernen i det økonomiske problem angående profit- vs. tjenesteøkonomi handler om, hvad en vare bør koste. Man kan grundlæggende set anlægge to forskellige perspektiver på dette: a) Den rigtige pris er det som kunderne er villige til at betale (den markedsøkonomiske betragtning). b) Den rigtige pris er det, det koster at fremstille varen, evt. plus en rimelig profit (den planøkonomiske betragtning). Begge dele er, ud fra forskellige antagelser, korrekt. Økonomier baseret på disse typer af prissætninger leder dog indlysende til en meget forskellig markedsstruktur og dynamik. a) fører til en højproduktiv økonomi med fokus på effektivitet, der tenderer til at erodere den naturlige og sociale kapital. b) fører til en lavproduktiv økonomi med fokus på kvalitet som tenderer til at erodere den finansielle og fysiske kapital.(1) Den ensidige økonomi eroderer kapitalen Vi ser således at den profitorienterede konkurrenceøkonomi (a), eroderer den feminine kapital (natur og sociale netværk). Omvendt så vil den tjenesteøkonomien (b) have en tendens til at erodere den fysiske og finansielle kapital. Det betyder at denne type af tjeneseøkonomi, vil have en tendens til at køre sig selv i sænk. Man ser da også at de steder, hvor man har praktiseret noget som ligner en

(1) Forudsætningen for at de ikke degenererer til en sovjetlignende planøkonomi er naturligvis, at de grundlæggende frihedsrettigheder respekteres og at økonomien bygger på en reel solidaritet og ikke tvang.

LØSNET Februar 2003

ektimoni, da er man generelt fattige i materielle termer, men måske rige i ånden. Omvendt er man i de profitorienterede økonomier rige i materielle termer, men det går ud over selve ånden og sammenhængskraften i samfundet. Løsningen er, som jeg ser det, at skabe en blandingsøkonomi, hvor økonomi og ektimoni kan sameksistere på en kreativ måde. Denne balance kan skabes, så den rummer det bedste fra de typer af produktionssystemer, og eliminerer de værste ulemper på samme tid som skitseret i fig.3. Ektimonien Ektimonien er et energimæssigt kredsløb, som bygger på at man tjener sine medmennesker og modtager anerkendelse, værdsættelse og tillid til gengæld. Denne værdsættelse skal dog tage en konkret form som giver en købekraft til modtageren således at man kan betale sin husleje osv. Ektimonien er det feminine energikredsløb, hvor økonomien er det maskuline energikredsløb. Ektimonien bygger på tillid, hvor økonomien bygger på jura. Ektimoniens udvekslingsmedium kaldes credo (latin for tillid) der kan ses som en analog til økonomiens penge. Vi kan således lave følgende opstilling: System Økonomi Ektimoni

Princip Grundlag Medium Intelligens Jura Penge Kærlighed Tillid Credo

Kernen i forskellen på økonomi og ektimoni er den grundlæggende bevidsthed de bygger på. Økonomi, uanset om det er planøkonomi, eller markedsøkonomi, handler om at producere, om magt og strukturer. Hele grundtænkningen er maskulin og handler om at opnå noget. Den grundlæggende impuls i ektimonien er glæde. Glæden ved at være, ved at opleve, ved at lære og ved at give. Glæden er flydende, let og levende. Glæden er i sin natur ikke orienteret imod noget bestemt formål, idet den er sit eget formål. Men for at glæden kan leve, skal der være flow. Glæden opstår nemlig i oplevelsen af flow og i forbindelsen med hinanden og med helheden.

Her viser sig umiddelbart en klar modsætning mellem de to, idet flow og struktur på én gang er komplementære og samtidig hinandens modsætninger. Hvis der ingen struktur er, er der intet som flowet kan flyde mellem. Hvis der intet flow er da visner strukturen fordi den ingen næring og fornyelse får. Det er heri, at den helt centrale forskel består. - Økonomien er i sin natur strukturog magtorienteret. - Ektimonien er i sin natur flow- og glædesorienteret Det er således ikke kun for at skabe et abstrakt begreb, at jeg formulerer idéen om en ektimoni, men for at pointere, at der er tale om en samfundsstruktur og en produktionsmekanisme, som intet har med økonomi i vanlig forstand at gøre. Den har et andet fundament, og finder sin fuldbyrdelse i flow og glæde, snarere end i effektivitet og magt. At tjene sine medmennesker er fyldt med glæde når det sker fra hjertet. Men denne glædesøkonomi har også brug for nogle rammer som den kan fungere i, ligesom økonomien er afhængig af at der er et flow. Dette svarer til det taoistiske symbol på yin og yang, hvor tingene altid rummer deres egen modsætning. Etablering af en ektimoni Kongens mønt (penge) blev i sin tid skabt gennem at udskrive skatter og skabe en møntfod, som fandtes i et begrænset omfang (guld). Igennem skatterne skabtes efterspørgsel efter penge og fordi de fandtes i en begrænset mængde, blev de værdifulde. På lignende vis kan en ektimonisk pengeform (credo) skabes, for at sikre den sociale sikkerhed og tryghed for individet inden for rammerne af et socialt fællesskab (økosamfundet). Ektimonien skabes på følgende måde: - Fællesskabet udskriver ”skatter” i form af en arbejdsforpligtelse for fællesskabet, svarende til f.eks. 50% af en alm. arbejdsuge. - Møntfoden er arbejdstimer. Idet de er begrænsede vil disse have værdi. Der skabes et symbol herpå som kaldes en Tim. Det kan være en seddel eller en mønt eller et internetbaseret system.

Fællesskabet er garant for værdien af denne møntfod, ved at man kan betale sine ”skatter” til fællesskabet hermed. Fællesskabet garanterer den sociale sikkerhed og tryghed, ved at sikre at alle medlemmer har adgang til bolig, fødevarer og basale fornødenheder. Fællesskabet udgør i relation til det sociale pengesystem, den instans som afgør stridigheder omkring credo. Sanktionsmulighederne for fællesskabet er fratagelse af fællesskabsgoder og stemmeret i fællesskabsanliggender samt sociale sanktioner. Alle i fællesskabet har en lige stemme i at afgøre, hvordan fællesskabets midler skal anvendes. Dette sker gennem en konsensuspræget beslutningsproces.

Vi har således to forskellige pengesystemer som opererer på forskellige grundlag: - Økonomi/Penge: Juridisk møntfod, kongens mønt. Enhed: Kroner (forkortes Kr.) - Ektimoni/Credo: Social møntfod, fællesskabets mønt. Enhed: Tim (forkortes Tm.)

Figur 4: Oversigt over forskellen mellem de to fo ment. Ved at de to produktionssystemer sameks kreativt miljø.

LØSNET Februar 2003

I forståelsen af ideen med de komplementære pengesystemer er det meget vigtigt at forstå at de i deres grundlag er meget forskellige. Det forudsætter tillid Det siger sig selv, at et sådant system, kun kan fungere inden for en ramme, hvor folk virkelig føler et ansvar for hinanden, og hvor de sociale kontrakter er stærke nok til at regulere folks adfærd. Hvis en ektimoni bliver for stor, så bryder det sociale netværk sammen, og man bliver nødt til at lave mere håndfaste kontrakter, med juridiske eller økonomiske sanktionsmuligheder. Når dette sker, så begynder ektimonien at ligne økonomien og glædesaspektet forsvinder. Ektimonien kan altså kun fungere i en lokal kontekst, hvor de sociale bånd er stærke. Lokalt betyder altså en kontekst, der ikke er større, end at mennesker kender hinanden, og kan handle i gensidig tillid. Størrelsen af et sådant lokalt fællesskab er formentlig på ca. 3-600 husstande, eller ca. 1-3.000 personer. Lokalt kan altså i denne sammenhæng betragtes som et landsbysamfund med omsorgsinstitutioner (vuggestuer, børnehaver, skoler, ældreforsorg), et vist butiksliv, dagligvareforsyning, landbrug til forsyning af

madvarer, som kan dyrkes lokalt og et erhvervsliv svarende til nogle hundrede jobs (50% arbejder ideelt set i ektimonien). Et sådant fællesskab er dog for lille til at have sygehuse, universiteter, offentlig administration og mange andre større institutioner. Bygger på lokale ressourcer Ektimonien bygger desuden på de ressourcer, man kan generere lokalt, og det er den lokale produktion, som får ektimonien til at fungere. Fundamentet er således tid og lokale ressourcer i form af jord og produktionsredskaber, som kan generere basale fornødenheder og derigennem reducere afhængigheden af at tjene penge i den globale markedsøkonomi. Hvis man ser på, hvad et sådant fællesskab kan generere i kraft af sig selv (med begrænsede pengemidler), så har vi: - Produkter inden for en bred vifte af fag (f.eks. IT, gartneri, landbrug, rengøring, kunsthåndværk, catering, meditation, musik, rideskole, frisør, healing, rådgivning). - Et bredt sortiment af fødevarer, der kan dyrkes lokalt (bl.a. kød, brød, mel, grøntsager, mælk), samt forarbejdning heraf (slagter, bager, grønthandler). - Boligbyggeri (kræver materialer udefra i et vist omfang). - Kultur, kunst og underholdning. Tanken er så at skabe en fleksibel økonomi, hvor beboerne enten kan arbejde i økonomien eller i ektimonien. Arbejdet beskattes uanset hvilket domæne det foregår i, men denne beskatning er væsensforskellig i natur. - I økonomien beskattes du for den værditilvækst du skaber. - I ektimonien beskattes du af din tid, og skal bidrage med arbejdstimer til fællesskabets aktiviteter.

to forskellige typer af systemer og deres fundameksisterer skabes et meget fleksibelt og

En meget vigtig virkning af ektimonien er, at den har en 0% marginalskat. Hvis man f.eks. arbejder 40 t om ugen i ektimonien, da beskattes man med 20 t arbejde som skal leveres til fællesskabets projekter. Når disse 20 t er leveret står det én frit for at tjene credo til eget forbrug. Hvis man måtte vælge at arbejde 60 t om ugen, så øges skatten

ikke af den grund, hvilket effektivt set giver en 0% marginalskat. En ideel fordeling vil formentlig være, at man bruger ca. 50% af sin tid på lønarbejde i den globale markedsøkonomi, og 50% af sin tid i ektimonien, hvor man bidrager til den lokale produktion. Men det skal være et fleksibelt system, så at man kan arbejde stort set 100% det ene eller det andet sted, eller i en blanding som man selv bestemmer. Beskatningssystemet indrettes således, at dette er muligt samtidig med at fællesskabets interesser varetages. Man kan således sagtens forestille sig, at man set over et helt liv arbejder ca. 50% i hver sfære, men at man mens man er ung, måske er mere aktiv i den økonomiske sfære, mens man som ældre er mere aktiv i den ektimoniske sfære. Erfaringer fra Bali En lignende form for blandingsøkonomi har i århundreder været praktiseret visse steder i verden, bl.a. på Bali. Erfaringer herfra viser, at en sådan økonomi giver et samfund en stor fleksibilitet og har betydet at Bali, i modsætning til mange andre turistdestinationer, ikke er blevet ødelagt af de mange turister. Den har betydet, at balineserne har kunnet bevare den lokale kulturelle rigdom. Det, at der skabes en intern produktion, som er værdiskabende, men ikke styres af en monetær logik, har endvidere en stor effekt på at stimulere det lokale kulturliv. Man oplever at alle bliver mere kreative, og bidrager til fællesskabets kulturliv på forskellig vis [1].

Referencer [1] Lietaer, Bernard; DeMeulenaere, Stephan; Sustaining Cultural Vitality In A Globalizing World – The Balinese Example. (Article) [2] Lietaer, Bernard; 2001; The future of money – creating new wealth, work and a wiser world, Century, London [3] Jackson, Rolf, 2003, Den holistiske samfundsøkonomi, artikel på www.gaia.dk [4] Kennedy, Magrit, 1995, Interest and Inflation Free Money, Seva International.

LØSNET Februar 2003

“Det rene liv” Af Veronica Medin Mortensen Her slutter Veronicas beretning fra hendes rundtur til danske økosamfund under den fri ungdomsuddannelse. Gid det fortsat må være muligt at bruge sin ungdom til sådanne “dannelsesrejser”. Vi ønsker hende rigtig god vind fremover og håber at høre mere fra hende og andre, som vil sende rejseberetninger til LØSNET (red). ndestationen for mit projekt blev økosamfundet Dyssekilde, Torup. Danmarks største og ældste ”ny-

erere” økosamfund. Her er halmhuse, træhuse, domehuse, jordhuse... alle slags huse, dette er et sandt eventyrland, hvor vejene har navne som Månen, Solen, Nordstjernen og Stjernerne. Her er bakker og søer, buske og træer, urtehaver, marker og enge, geder og høns. Bakken er en rensekilde, som tager sig af spildevandet. Den er bevokset med forskellige planter og urter, som gør den mere effektiv i sit arbejde. Søen er en privat sø i en af beboernes have... Der er ikke meget, du ikke vil finde i denne landsby. Under Solen Her er også en fantastisk helsekost,

Taraxacum, med alt hvad hjertet begærer og mere til, samt ejerindens egne urteremedier og gode råd. Der er for tiden byggeri på projektet “Under Solen”, (jeg henviser til tidligere nummer af LØSNET), hvor der skal være butik (Taraxacum), bageri, café, kursus- og behandlingscenter, der bliver finansieret via køb af andele. Der er også byggeri på adskillige andre ting og huse. Individuel frihed I økosamfundet Dyssekilde er det friv-

form af andel i værket), brug af regnvand til toilet o.l. Ungdomshuset En ting som her skiller sig ud fra mange andre økosamfund, er et stort flot hus, formet som Mjølner i halm og ler; Ungdomshuset “Thor´s Hammer”, for unge mellem 18 og 31. Et pragtfuldt hus, med hyppigt udskiftende pragtfulde beboere. (Specielt for unge, som jo ofte er i studie, er det meget svært at bo i et økosamfund. En stor del af det ligger selvfølgelig i, at fællesskaberne ofte

Små tullinger har plads og fred til at udforske verden i Dyssekilde (Foto: Veronica) illigt, hvilken grad af fællesskab den enkelte beboer vil have, dog er der fællesopgaver, som beboerne skal regne med at sætte 3-4 timer af til. Der er fællesmøde ca. hvert kvartal hvor den enkelte beboer hver har en stemme i alle beslutninger, som tages. Som beboer i økosamfundet Dyssekilde er man medlem af foreningen ØD, og betaler indskud. Der er lagt stor vægt på vedvarende energi i husbygningen og lokalplanen, næsten alle husene er udstyret med væksthus på sydsiden, solfangere, god isolation, finske masseovne eller varmevekslere. Der er opstillet en vindmølle, (med frivillig deltagerskab i

ligger et godt stykke fra byen, så det også transportmæssigt bliver problematisk. Et s.u. budget strækker ikke langt, når huslejen og transportudgifterne er betalt, og man bliver så måske nødt til at arbejde ved siden af, og så er man snart ikke hjemme længere. Så er det jo skønt med ungdomshuse - dem må vi have flere af!). Andelssamfundet i Hjortshøj - et økosamfund jeg stadig har til gode at besøge - funderer på at bygge ungdomsboliger. Ungdomshuset i Dyssekilde fungerer både som sluse for unge mennesker ind i økosamfundenes verden, til tider husning af gæster, besøgende (som Rebecca og mig selv) og

LØSNET Februar 2003

arbejdere. Faktisk er huset bygget bl.a. af unges hænder, på workshops o.l. Ideen Ideen til ØD (ja drømmen har vel længe været der), kom engang i 80érne, og manifesterede sig ved købet af Dyssekildegård i 1987. Her boede og virkede de første ØDére, dengang ØLKére, indtil der i 1992 blev bygget de første huse på de 13 ha. tilhørende marker. Vision, målsætning og værdigrundlag (citat fra bogen: økosamfund i Danmark 1997) - at leve ud fra et fællesmål, hvori defineres udvikling af en ansvarlig, kærlig grundholdning overfor mennesker, dyr, planter, miljø og ressourcer som et udtryk for et globalt helhedssyn. - at skabe helhed i tidens opsplittede livsform gennem integrering af bosætning, grøn selvforsyning og lokale erhverv.

at antallet af mennesker, arealer, erhverv, alsidighed, fællesanlæg og økonomi er tilpasset hinanden. at kombinere arkitektur, vedvarende energiformer, jorddyrkning, vand- og ressourcebehandling, organisation, erhverv og grøn økonomi. at skabe et spirituelt fællesskab og nye sociale aktiviteter er noget, der får stigende prioritering.

En ting som prikker til mig er, at det skal være så svært for uetablerede mennesker at kunne bo i et økosamfund. Økonomien virker til at være en enorm barriere for livet i fællesskabet (dette gælder jo slet ikke kun økosamfund, det er overalt). Det burde være

muligt at kunne leve sammen med andre mennesker i en sammenhæng, hvor man ikke kun har mulighed for at være sammen om aftenen. Det virker ofte som om beboerne i et økosamfund må arbejde andre steder hele dagen for at overhovedet have råd til at bo. Så er det vel ikke underligt at fællesskabet blegner. Derfor er projekter som ”Under Solen” og ”Friland” rigtig gode. Der er på forhånd sørget for økonomien, mange har bidraget med, hvad de kunne, og det var nok). Det, jeg søger er, at mennesker gi’r, hvad de har at gi, med glæde, uden ønske om at få noget tilbage, men fordi de ved, at dette gavner fællesskabet og alt liv. Jeg er absolut ikke færdig med økosamfund efter dette projekt, jeg er først lige begyndt! Tak til alle som har haft mig på besøg og ladet mig snuse omkring i deres hjem, det har været en fantastisk oplevelse! Kærlighed Veronica

Interessefæller og frænder savnes! Jeg er kvinde på 37 år, som lever på et dejligt natursted med mine tre mindre børn. Min personlige indfaldsvinkel til et ikke-strømlinet og mere bevidst liv, blev eksistentielle kriser i barndom og teenageår, efterfulgt af depressioner og isolationstendenser op gennem tyverne. Men bag et næsten udslettet jeg brød mit selv frem, og jeg etablerede en ny kontakt til basisen for en egentlig autentisk væren og handlen - mig selv. Denne nye bevidsthed har siden ansporet mig til en selv- og livsbekræftende tilværelse, hvor jeg føler dyb tilfredsstillelse ved og tilstræber: -at lutres i vinden, mærke dagen med sol og skyer, lys og skygge. Arbejde og lege under åben himmel, spise grønt og være rimelig selvforsynende og praktisk selvhjulpen. Ha’ lille budget, men tilstrækkelig med hjemme-tid til udtryksfyldt samvær store og små mennesker imellem: hop og spræl, fri dans, rytme- sang og musik, fantasileg o. s. v. -Og kombinere denne livspraksis med en jordnær selvudvikling, som handler om at forløse og integrere de mange fornægtede og projicerede følelser, så vi kan rumme os selv følelsesmæssigt og derfor udvikle medfølelse, fri fantasien, intuitionen, kroppen, stemmen, -og aller vigtigst, optimere den selvfølelse, som er hele forudsætningen for en rig og varm sansning af livet. Jeg er på vej, men savner frænder at realisere det med. Kontakt mig helt uforpligtende...hej! (Henv. til LØS sekretariatet. Billetmrk. 21)

LØSNET Februar 2003

Borgerløn og frizoner Af Rune Engelbrecht Larsen formand for Minoritetspartiet

n borgerlønsreform er et solidarisk alternativ til den eksisterende tvangsaktivering og det bureaukratiske kontrolapparat, som kendetegner socialsystemet. Den kan imidlertid være mere end det, f.eks. et afgørende element i etableringen af økologiske frizoner landet over såvel som mulighedsbetingelsen for større albuerum til den individuelle forskellighed i det hele taget. Men lad os kigge på det første først.

En økonomisk mulighed? Skepsisen er stor: Hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre at indføre borgerløn i et samfund, hvor de ledende politikere og økonomer med regeringen i spidsen allerede er bekymret over udsigten til øgede statsudgifter, der følger i kølvandet på stigningen af antallet af pensionister de kommende år? Vil borgerløn ikke blot forværre problemet og sende hundredtusinder hen i hængekøjen og sætte de såkaldte samfundshjul i stå? Det synes i hvert fald at være de etablerede partiers opfattelse, hvorfor der er så få, som gør indsigelser imod politikernes planer om yderligere besparelser på kontanthjælpen, skønt den ellers er begrænset til et eksistensminimum i forvejen. Logikken er den, at det ikke kan betale sig at arbejde, hvis der ikke er forskel på de laveste lønninger og de sociale ydelser. Og det er i og for sig rigtigt nok, for ikke at sige indlysende banalt. Men der er imidlertid to skæbnesvangre fejl i de konsekvenser, som regeringen drager af dette ræsonnement. For det første er grunden til, at det for nogle ikke kan betale sig at arbejde, at de mest trængte grupper kun kan gøre sig håb om lavtlønsarbejde, der godt nok umiddelbart giver mere end kontanthjælp, men samtidig betyder, at de mister tilskud til daginstitutioner og boligsikring og derfor alligevel ikke

får et forøget rådighedsbeløb ud af det – faktisk forringes det i værste fald. De laveste lønninger er simpelthen for lave. For det andet er der under alle omstændigheder en grænse for, hvor mange der overhovedet kan komme i arbejde, hvad enten så kontanthjælpen er 10 kr. eller 10.000 kr. om måneden. Grænser for beskæftigelse? Hvor går grænsen for beskæftigelsesgraden? Den slags kan naturligvis ikke fastslås absolut, men vi kan jo prøve at se på, hvor den har ligget i hovedparten af hele det foregående århundrede: Ifølge Velfærdskommissionens rapport fra maj 1995 omtrent på 50 procent. År efter år efter år, i så godt som hele det tyvende århundrede. Det betyder altså, at kun halvdelen af befolkningen er i lønarbejde, mens den anden halvdel af befolkningen er helt uden for det private såvel som det offentlige arbejdsmarked. Selv om vi altså mirakuløst skulle få f.eks. fem procent af den arbejdsløse del af befolkningen presset ud på arbejdsmarkedet gennem tvang, vil dette i hovedreglen blot skubbe andre fem procent ud af arbejdsmarkedet igen i den anden ende. Borgerløn og beskæftigelse Kan vi da ingenting gøre for at få flere i arbejde? Jo, vi kan jo fordele det arbejde, der er, i stedet for at opfinde meningsløs aktivering. Vi kan med andre ord prøve at gentænke hele systemet, smide velfærdssystemets kassetænkning ud til fordel for et nyt, friere, enklere og mindre bureaukratisk system: Vi kan gennemføre en borgerlønsreform. Flere i hængekøjen? Vil det ikke bare sende endnu flere i hængekøjen? Nej, for borgerløn er en ydelse, der ikke kan skæres i, dvs. en ydelse, der i modsætning til kontanthjælp og dagpenge ikke bliver modregnet, uanset om man har 5 timers, 15 timers eller 25 timers ugentligt lønarbejde i øvrigt, og uanset om man arbej-

der 3, 6 eller 12 måneder om året. Er det ikke vanvittigt dyrt? Egentlig ikke, eftersom en borgerlønsreform af samme grund afløser personbundfradraget og overførselsindkomsterne og således i vid udstrækning er selvfinansierende gennem besparelserne her. Som vi skal komme ind på afslutningsvist, skal den resterende finansieringsdel hentes gennem afgifter og skatter, så ingen fuldtidsbeskæftigede tjener noget på en sådan reform, selv om de får borgerløn. Forsvarligt? Er det samfundsøkonomisk ansvarligt? Ja, netop når den skrues sammen ud fra disse forudsætninger – og derfor undersøges da også borgerlønsmodeller på topplan i en række lande, bl.a. Norge og Irland, ligesom ideen tiltrækker folk fra hele det politiske spektrum, fordi den simpelthen ikke entydigt kan placeres i hverken socialistiske eller liberalistiske kategorier. Med borgerløn kan det betale sig at arbejde for alle, vel at mærke uden at tvinge folk ud i armod eller fjollede aktiveringskurser. Ikke flere i arbejde men nye muligheder Borgerløn vil dog som allerede antydet næppe i sig selv skabe flere i lønarbejde – det vil til gengæld afledte effekter. For med borgerløn vil flere kunne tage orlov for at passe deres børn, gennemføre et projekt uden for deres almindelige erhverv, tage sig af syge pårørende, eller indrette arbejdslivet mere fleksibelt ved f.eks. at gå ned i ar-

LØSNET Februar 2003

bejdstid og undgå stress og nedslidning. Med andre ord bliver følgen netop, at vi i højere grad uundgåeligt kommer til at dele det arbejde, der er, i stedet for som i dag at anspore dem, der arbejder (og tjener) mest, til at arbejde (og tjene) endnu mere. Borgerløn og frizoner En borgerlønsreform fører slet og ret til en bedre fordeling af den eksisterende beskæftigelse. Samtidig er det givet, at en borgerlønsreform kan være en medvirkende faktor til en omlægning af arbejdsmarkedet og arbejdsvanerne, der – udover at føre til et mere fleksibelt arbejdsmarked og en større individuel frihed – desuden muliggør, at flere kan stige af væksttogets forbrugerræs. Borgerløn - et frirum til eksperimenter Hvis alle samfundsborgere får valget mellem at leve på et forholdsvist beskedent, materielt niveau med en garanteret borgerlønsydelse, eller påtage sig almindeligt lønarbejde for at finansiere et højere materielt niveau, vil langt de fleste i dag vælge det sidste. Men det, at muligheden for det første overhovedet eksisterer, betyder, at etableringen af frirum for alternative boformer og individuelle aktiviteter lettes betydeligt. Og etableringen af sådanne rum er under alle omstændigheder den første betingelse for, at eksperimenter med andre samfundsstrukturer kan vinde tilstrækkeligt fodfæste til, at større dele af befolkningen med tiden kan stifte bekendtskab med eksistensen af velfungerende alternativer til vækstsamfundets blinde akkumulering af forbrug. En borgerlønsreform er altså ikke et indgreb, der i sig selv vender op og ned på alting, heller ikke det overordnede forbrugsmønster eller vækstfilosofiens miljøbelastning. Men det er en åbning af en afgørende valgmulighed for de af samfundets pionerer, der besidder ekspertisen og engagementet til at skabe og udbygge et netværk af bofællesskaber, landsbysamfund, subkulturer eller enkeltindivider, som i praksis

demonstrerer, at et opgør med vækstfilosofien og kulturensretningen i øvrigt ikke bare er ladsiggørligt i praksis, men tilmed kan være inspirerende og efterstræbelsesværdigt for stadig flere. Sikring af alternativ produktion Dermed bliver borgerløn et væsentligt element i forslaget om at etablere eksperimentelle frizoner landet over, hvor f.eks. økologisk jordbrug og forskellige former for alternativ produktion i en opstartfase måske ikke er

økonomisk rentable og vanskeligt kan forenes med de nuværende krav til kontanthjælps- og dagpengemodtagere om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Borgerløn sikrer nemlig de impliceredes eksistensgrundlag og gør afhængigheden af lønindkomster mindre, hvorfor i det mindste én af de største barrierer for visionær idealisme og frivilligt arbejde fjernes. Lovoprydning og differentieret lovgivning Naturligvis er frizone-ideens fulde gennemførlighed afhængig af et grundigt oprydningsarbejde inden for en lang række andre restriktive love, men at tankegangen kan vinde opbakning i bredere kredse, eksemplificerer f.eks. Landdistrikternes Fællesråds positive

indstilling til forsøgsprojekter i den retning: »Landdistrikternes Fællesråd går ind for, at der i amter og kommuner udlægges frizoner, så der kan etableres forsøgsprojekter mht. f.eks. bosætning i landdistrikterne. Det er vigtigt, at rammerne for disse frizoner er mindre restriktive lov- og planlægningsmæssigt set. Altså en form for differentieret lovgivning.« Offentlig besparelse En differentieret lovgivning, der som forsøgsordning i udvalgte lokalsamfund tillige muliggør sikringen af alle beboeres borgerløn, ville sandsynligvis indebære en offentlig besparelse. Adminstrations- og kontrolapparatet ville nemlig forsvinde og udgifterne til tvangsaktiveringen lige så. En eksperimentel »borgerlønszone« i tilknytning til økologiske eksperimentelle zoner ville synliggøre borgerlønsreformens effekter og på længere sigt optimere muligheden for en egentlig samfundsreform, der gør borgerløn til en ret for alle samfundsborgere. Utopisk? Måske, men realiseringen heraf er langtfra så usandsynlig, som det måske kan synes ved første øjekast. Minoritetspartiets borgerlønsreform Minoritetspartiet har udarbejdet en finansieringsmodel til en konkret borgerlønsreform, som viser, at det ikke »blot« er i afbureaukratiseringens og den individuelle friheds interesse at erstatte tvangsaktivering og en lang række overførelsesindkomster med borgerløn, men at det også er samfundsøkonomisk forsvarligt. Nu er sagen imidlertid den, at ingen kan forudsige eller beregne samtlige konsekvenser for økonomien eller adfærden på arbejdsmarkedet i øvrigt, hvis en borgerlønsreform blev vedtaget. Hvis det skal lade sig gøre at foretage et nogenlunde præcist overslag, kræver det uvildig adgang til statens økonomiske computermodeller – men den mulighed har regeringen betegnende nok kategorisk afvist! Det betyder dog ikke, at vi ikke kan vurdere de væsentligste konsekvenser,

LØSNET Februar 2003

blot må vi naturligvis begrænse os til en sandsynliggørelse af de samfundsøkonomiske mulighedsbetingelser. Eksempel Et eksempel, der fortæller noget om udgiftsniveauet, kunne være en statsgaranteret basisindkomst i to, aldersbestemte satser, som udbetales til enhver med opholdstilladelse i Danmark: 0-17 år: 40.000 kr. om året, skattepligtigt. Over 18 år: 120.000 kr. om året, skattepligtigt Satserne er pænt mindre end dagpengesatserne (for barnløse), men disse er jo også delvist udtryk for en forsikringsordning, som naturligvis er uafhængig af, hvorvidt der er borgerløn eller ej. Der er altså intet til hinder for, at man også under en borgerlønsreform kan supplere sin borgerløn med et dagpengetillæg, der svarer til forskellen mellem dagpenge og kontanthjælp i dag – det influerer ikke på nærværende eksempel. Med en skatteværdi på f.eks. 40% beløber udgifterne sig til 344,4 mia. kr. om året (med udgangspunkt i den aldersfordeling, som fandtes i 1999). Reelt bliver de dog mindre, eftersom skatteindtægterne fra borgerlønnen er større for de erhvervsaktive pga. en højere marginalskat; udgifterne ligger derfor måske snarere i omegnen af 300 mia. kr. Hvor skal pengene komme fra? En række overførselsindkomster erstattes af borgerløn (herunder folkeog førtidspension, den statsfinan-

sierede del af dagpenge, aktiveringsydelser, syge- og barselsdagpenge og ydelser til flygtninge), ligesom SU og den skattefri bundgrænse overflødiggøres, når alle garanteres borgerløn. Her er sammenlagt ca. 272 mia. kr. at spare (med udgangspunkt i tal fra 1999). Den manglende finansieringsdel findes ved bl.a. at afskaffe rentefradrag af privat gæld over en årrække samt fire særskilte tiltag, der er målrettet til at ramme de højeste indtægter: 1) en ekstra, differentieret miljømoms på særligt miljøbelastende produkter, bl.a. benzin, 2) formueskatten genindføres som før 1997, 3) topskattegrænsen sænkes, og 4) arveafgiften forøges. Disse indgreb kan efter alt at dømme rigeligt finansiere den manglende del af borgerlønsreformen, men tjener også det formål at sikre, at lønmodtagere med fuldtidsarbejde som hovedregel samlet set afleverer mere til statskassen, end de umiddelbart får ud af borgerlønnen (der jo udbetales til alle). Disse indgreb er dybest set (relativt) udramatiske. Man kunne sagtens argumentere for rimeligheden af en langt større omfordeling, der satte kraftigt ind mod de store formuer og de højeste indtægter, hvilket kun ville lette finansieringen af en borgerlønsreform så meget desto mere. Den typiske indvending mod borgerløn, at det er for dyrt, er ganske enkelt ikke holdbar. Der er således gode grunde til at arbejde videre med borgerlønsmulighederne også i forbindelse med frizone-ideen – to visioner, der synes skræddersyet til at kunne sammenflettes.

Hvis du vil vide mere … Minoritetspartiets borgerlønsreform er beskrevet i politisk og økonomisk detalje i partiets medlemsblad Solen nr. 3, som kan bestilles gratis: Minoritetspartiets sekretariat, Frederiksgade 22, 2. sal, 8000 Århus C, info@minoritetspartiet.dk. Hjemmeside: www.minoritetspartiet.dk Minoritetspartiet er det eneste opstillingsberettigede parti, der går ind for borgerløn, men andre partier har det også på programmet: De Grønne, c/o Kenneth Pedersen, Dampfærgevej, 2.4., 2100 København Ø. Hjemmeside: www.groenne.dk Solidarisk Alternativ, c/o Dorte Valentin Sørensen, Godtgemt 15, 1.tv., 2880 Bagsværd. Hjemmeside: www.solnyt.dk I januar 2000 stiftedes Borgerlønsbevægelsen, der er en tværpolitisk bevægelse, hvis primære formål er at sætte borgerløn på den politiske dagsorden. Bevægelsen har offentliggjort flere forskellige borgerlønsmodeller samt en komplet liste over al borgerlønsrelateret litteratur m.m. Adresse: Borgerlønsbevægelsen, c/o Per Sørensen, Skovparken 420, 7190 Billund. Hjemmeside: www.borgerloen.dk Borgerløn behandles sporadisk i flere forskellige danske bøger; blandt de bøger, for hvilke emnet er centralt, er bl.a.: Borgerløn – fortællinger om en politisk idé af Erik Christensen, Hovedland 2000. Oprør fra bredden – fra velfærdsstat til borgerløn, antologi af Rune Engelbreth Larsen (red.), Ellen Brun, Erik Christensen, Tørk Haxthausen, Souhail Ibrahim, Niels I. Meyer, Axel Mossin, Bente Schwartz, Per Sørensen, Knud Vilby og Mikael Witte. Tiderne Skifter 2002. Oprør fra midten af Villy Sørensen, Niels I Meyer og K.H. Petersen. Gyldendal 1978.

LØSNET Februar 2003

OM BUNDMØDET Af Britta Lillesøe

Christianias Kulturforenings sidste skud på stammen er et såkaldt BUNDMØDE, der fandt sted på Fredens Eng på Christiania d. 12.-15. december 2002, samtidigt med afviklingen af det officielle EU-TOPMØDE på Bella Centret i København. LØS var med i planlægningen af d. 13.december, hvor emnet var økonomi. Et af oplæggene handlede om borgerløn. (se side 10) UNDMØDET PÅ FREDENS ENG blev en meget væsentlig kulturel og oplysningsmæssig begivenhed, som strakte sig over fire dage fra om formiddagen til langt ud på aftenen. I en “global landsby” på Fredens Eng rundt om et stort “modertelt” - stod 12 andre større eller mindre enheder. Det var tipier, bålpladser, bivuakker eller “flygtningetelte” og der var ligeså mange, som der er stjerner i EU’s flag. Inden i dem kunne du - omkring bålet møde folk fra forskellige trosretninger, som bad og tændte et lys for fred i verden - Fredsvagterne fra Christiansborg Slotsplads i eksil - udstillinger med rituelle natureffekter o.m.a... I det store “modertelt” blev samtidigt en række temaer taget op - ikke mindst med relation til forholdet mellem gamle og nye EU-lande og det udvidede EU’s forbindelser med de

lande, som stadig står udenfor. Bundmødets fire dage var delt op i hovedtemaerne (et for hver dag): 1) JORDENS KLEMTE FOLK, 2) MENNESKET OG MØNTEN (i samarbejde med bl.a. LØS), 3) SMÅ BLANDT STORE, 4) TILGIVELSE OG FORSONING. Vi, som er en del af det moderne vestlige forbrugersamfund, der hastigt breder sig over hele jordkloden, har næsten glemt vores åndelighed. Vi har glemt, hvor vi kommer fra - vi har glemt vores historie og de ritualer, der hører til med alle sang- ene, alle dansene, alle fortællingerne... Derfor var det berigende at se og høre på de mange repræsentanter for de oprindelige kulturer, der var mødt op til Bundmødet, både folkene selv og deres fortalere. Vi har meget at lære af disse kulturer. De kan få erindringen frem i vores sind, så vi forhindres i at komme til at ødelægge deres kulturer og ståsteder. Vi havde inviteret både oplægsholdere, skuespillere, digtere, musikere og andre kunstnere inden for et bredt felt. Al underholdning havde relevans for programmet - var så at sige vævet ind i mønstret... Der blev virkelig kradset i BUNDEN og det var jo det, som var meningen. Det handler om at Europa skal heles på sin sjæl og krop. Hvis vi forstår os selv - kan vi bedre hjælpe andre. Bundmødet blev også et udtryk for, hvorledes traditionelt skeptiske græsrodsmiljøer nu tager EU alvorligt og beskæftiger sig med de muligheder, som den nye store udvidelse rummer. Både fra et kunstnerisk og et folkeligt synspunkt har Bundmødet således

ydet sit bidrag til den folkeliggørelse af EU-tanken, som det hidtil har skortet så meget på - hvad end man måtte mene om EU... Vi er i EU - så lad os få noget positivt ud af det, så det ikke kun kommer til at handle om penge og magt! At det overhovedet har kunnet lade sig gøre at lave så stort et projekt skyldes, at vi var nogle ganske få, der bare ville det her. Vi syntes simpelthen, at sådant noget manglede i det store billede. Og så bed vi os fast - og gennemførte... Noget af det, der rykkede mest hos os var, da hele det unge europæiske rygsækfolk kom ud til os i vores ”globale telt-landsby” efter de store møder og demonstrationer, der var i de dage. De unge var trætte og lykkelige over at demonstrationerne var gået så forholdsvis godt. Og de var helt forundrede og taknemmelige over, at der fandtes et sted som Christiania med lokaler, hvor de kunne holde møder, med et stort og smukt julemarked og så dette store hyggelige gratis BUND-telt med foredrag, film, lysbilleder, optræden, mad og drikke, god musik og dans. De nød virkelig at komme ned til os i alle fire dage. De slappede af, kunne man se - følte sig hjemme. Og så var det en ekstra oplevelse for de af os, der er blevet lidt ældre - de ældre aktivister - at i det store telt blev generationskløften ophævet i nogle dage og tidsfornemmelsen forsvandt, så vi ind imellem følte os hensat til “de glade tressere”. - Følelsen var stærkest om aftenen, hvor der blev danset i mange timer til en musik, som forbandt generationerne. Læs mere om bundmødet på http://www.christianiaskulturforening.dk

Blandt oplægsholderne sås: Svend Aage Christensen (udredningschef i Dansk Udenrigs Politisk Institut), Karsten Fledelius (lektor, Kbh.’s Universitet), Else Hammerich (projektleder, Center for Konfliktløsning), forfatterne Ebbe Kløvedal Reich og Vagn Lundbye, fotografen Jacob Holdt (Amerikanske Billeder), Finn Lynge (Grønlands Hjemmestyre), Henriette Bertelsen (grønlandsk rådgiver for Socialministeriet), den irske kulturattaché, Gun Britt Retter (repræsentant for Nordisk Sameråd), flere antropologer og repræsentanter for ulandshjælpeorganisationerne IWGIA og IBIS, Gunnar Thorlund Jepsen (prof. cand. oecon.), Ross Jackson (økonom, GAIA Trust), Ole Krarup (prof. dr. jur., Europaparlamentet), Eric Støttrup Thomsen (formand for Sigøjnerforeningen Romano), Erik Bennett (formand for Hjemløses Organisation), Tarab Tulku (åndelig vejleder i tibetansk buddhisme), flere repræsentanter for japanske buddhister (Suka Gakai), præsterne Brita Haugen, Signe Malene Berg, Frank Engelbrecht, Flemming Pless, Lissi Rasmussen m.fl., muslimerne Sherin Khankan, Babar Baig og Elise Guldagger, Lene Andersen (Reformjødisk Menighed), repræsentanter for hinduisme m.fl., religiøse sigøjnere (apostolske), naturreligioner ved indianske, samiske, grønlandske og afrikanske shamaner og trommedansere o.m.fl.

LØSNET Februar 2003

LØS aktiviteter i 2002

Januar Deltaget i Øko-nets uddannelsesseminar i Odense (Folkeoplysning og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling( FUBU)) Deltaget i Øko-nets årsmøde på Båring Højskole Deltaget i inspirationsmøde hos foreningen PermAgro i Tølløse Februar Afholdt foredrag for Teosofisk Forening og i FO Århus to gange. Udgivet LØSNET nr. 31 Marts Været på 4 ugers Eco-Village Training kursus på Findhorn, samt deltaget i Restoring the Earth konference samme steds. Deltaget i Indenrigsministeriets landdistriktskonference på Ærø Indmeldt os i Landdistrikternes Fællesråd og deltaget i Landdistrikternes Fællesråds årsmøde. LØS formand indvalgt som førstesuppleant i bestyrelsen. April Afholdt årsmøde på Munksøgård i forbindelse med Jordens Dag. Maj Afholdt uddannelsesmøde på Svanholm. Afholdt bestyrelsesmøde i Hertha Levefællesskab. Deltaget i Agenda 21 møde arr. af KL, Amtsrådsforeningen og Miljøministeriet om det fremtidige arbejde med lokal Agenda 21. Udgivet LØSNET nr. 32 Juni Deltaget i træf på Svanholm for folk der ønsker at "få sig et liv" på landet i økologiske bosætninger, kollektiver og bofællesskaber. Deltaget med bod på Grønt Marked i Stenild. Arrangeret og afholdt Sommermøde på Samsø. Juli Deltaget i GEN-Europe´s generalforsamling i Frankrig. Repræsentant fra LØS indvalgt i GEN-Es bestyrelse August Møde i uddannelsesgruppen på Hertha September Bestyrelsesmøde på Hallingebjerg Deltaget i HI messen på Herning Messecenter med stand og to konferencer og en videofremvisning. Premiere på bogen "Ecovillage Living" Udgivet LØSNET nr. 33 Oktober Afholdt bestyrelsesmøde i Svallerup Afholdt debatmøde på Munksøgård om lokal Agenda21 med deltagelse af bl.a. Roskildes borgmester og Ritt Bjerregård November Deltaget i Johannesburg - Europe Agenda 21 møde i Kolding Deltaget i konstituerende bestyrelsesmøde i GEN-Europe. Repræsentant valgt som præsident December Udgivet LØSNET nr. 34 Medarrangør på "Bundmøde" på Christiania

LØSNET Februar 2003

Årsberetning 2002 Af Susanna Maxen, formand for LØS

Bestyrelsen har i år bestået af: Susanna Maxen, formand (Hallingebjerg, tidligere Landsby 2000), Line Arnved, Insa Freese (Mejlgård Slot), Mikkel Strange (Munksøgård), Vibeke Konoy, Metha Krog, Bente Hove, Anne Mette Rasch, Gitte Johansen, Torben Iversen, Yngve Christensen og Hildur Jackson. I sidste års årsberetning udtrykte jeg håb om, at vi ville få 4 engagerede og entusiastiske nye bestyrelsesmedlemmer. Og det må vi sige, at vi har fået! Indledningsvis bør det også nævnes, at Insa fra bestyrelsen i sommer blev præsident for GEN-Europe! Foreningen tæller nu 55 fællesskaber, virksomheder og organisationer og ca. 350 individuelle medlemmer

aber, der havde mod på at huse LØSsekretariatet, idet både Troels og Allan havde lyst til nye udfordringer. Munksøgård, Svanholm, Meilgaard og Hallingebjerg har alle overvejet, men det er ikke blevet til nogle konkrete bud. Heldigvis har Hertha besluttet, at de gerne vil huse sekretariatet i hvert fald et år mere, og Allan har lovet at tage et år til på nedsat tid (eller indtil andre muligheder dukker op), hvilket vi er MEGET glade for. Troels tager ½ år til Indien til efteråret. Bestyrelsesmøder Vi har i årets løb afholdt 4 bestyrelsesmøder. På Hertha, hos Hallingebjerg (Landsby2000) ved Valsømagle, i

tion for os alle, og det er en af de måder, vi kan opretholde en personlig og dejlig kontakt til vore medlemmer på. Foreningsbladet Der er som sædvanlig udkommet 4 numre af LØS-NET. Uden at ville forklejne nogle af numrene, bør det nævnes, at vi tilstræber mindst en gang årligt at bringe et nummer med nyt fra fællesskaber under etablering. Dels er det vigtigt for os at støtte fællesskaber, som er på vej, og det giver de “på vejværende” fællesskaber mulighed for at eksponere sig selv og deres visioner og ideer - hvilket kan medvirke til at tiltrække flere interesserede. Træffet på Svanholm i sommer viste med al ønskelig tydelighed, at der er masser af mennesker, som er interesserede i at bosætte sig bæredygtigt. Temanummer I 2002 er der ikke udkommet nogen temanumre. Vi har derimod planlagt i dette efterår, at lave et temanummer omkring alternativ økonomi. Hvis du har ideer til artikler eller potentielle forfattere inden for dette område, hører vi meget gerne fra dig. Sidste temanummer var nr. 29 om uddannelse.

Sekretariatet LØS´s stand på Kommunernes Landsforenings Johannesburgopfølgningsmøde i Der er fortsat to en- Kolding. (Foto: Allan Elm) tusiastiske sekretærer, som dog i løbet af året har været nødsaget Svallerup og senest på Baungård ved Eget layout til at gå ned på 15 timer ugentlig. Vejle. Bestyrelsesmøderne strækker sig Vi mener stadig, at bladet er et af vores Desuden har vi stor glæde af Jesper An- fortsat over et døgn - fra fredag efter- meget store aktiver og sidste år købte dersen, som er på kontoret 4 dage om middag til lørdag eftermiddag. Det ple- vi udstyr, der gør, at vi selv kan stå for ugen i fleksjob. jer at være rigtig hyggelig møder, især layout og opsætning. Vi har fået god fordi vi så vidt muligt lægger møderne hjælp og støtte i dette krævende arbejSekretariatets fremtid i vore medlemsfællesskaber. Dette er de fra vor tidligere layouter Niels Erik Vi har jo i LØSNET søgt efter fællessk- en dejlig tradition, og til stor inspira- Boesen. Vi synes at sekretariatet klarer

LØSNET Februar 2003

det med bravour, og samtidig sparer vi en del penge - som så giver os flere sekretariatstimer.

fer midler til vores forenings fortsatte drift modtages med kyshånd.

egentlig ønsker at bosætte sig bæredygtigt - hvis det var en parameter på linie med økonomi, placering i forhold til forskellige faciliteter, udsigt osv. Kort sagt hvis bæredygtighed var “mainstream”. Samtidig har man undersøgt hvilke barrierer og hindringer der er for bæredygtighed - indre som ydre. Gruppen har senest sendt spørgeskemaer til de politiske partier, for at høre om deres holdning til eksperimentalzonetanken - svarene er begyndt at komme, og det vil der naturligvis blive skrevet nærmere om i LØSNET.

Projekter afsluttet / under afslutØkonomi ning Vi har jo tidligere modtaget støtte fra Vi har haft flere Agenda 21 møder med bl.a. IndenrigsministerietsLanddi- baggrund i regeringens nationale striks pulje (op til 200.000 kr.), men bæredygtighedsstrategi, som jo blev desværre fik vi sidste år afslag, selvom yderligere udvandet efter et af vore kerneområder jo er regeringsskiftet i januar. Bl.a. har vi bæredygtig bosætning og belivning af haft et super møde på Christiania med landdistrikterne. Vi har dog klaret os politisk deltagelse, på Munksøgård igennem - især på grund af Troels og (med deltagelse af Ritt Bjerregaard og Allans store arbejdsindsats (meget ofte borgmesteren i Roskilde), og et stort udover den tid, de får betaling for). opsat møde (Bundmøde (se andet Heldigvis besluttede LanddiUddannelse striktsgruppen at Den lille uddanstøtte os ved at nelsesgruppe give penge til udhar været meget færdigelse af en aktiv i det forny bog om løbne år, og har økosamfund og med baggrund en CD-rom. bl.a. i Troels´ Begge dele håber ophold på Findvi at få færdig til horn, barslet årsmødet i april. med et spænAllerede for et dende kursuspar år siden fik vi forløb på 3 uger støtte til at lave i august (se en folder, som nærmere andet skulle supplere steds i bladet). CD-rom´en, og samtidig præsenSommermødet tere økosampå Samsø funds-ideen og Succes'en fra LØS. Den har vi 1999 med et nu fået færdig, sommermøde og den kan for økosamrekvireres fra fundsinteressekretariatet. serede blev genØkonomien for taget i 2002. 2002 viser et Det blev arranmindre overskud, geret på Søren på trods af de og Marlenes “trange tider”, Den nye LØS-folder, som bl.a. skal følge med en CD-rom om økosamfund i Danmark. mark på Samsø, ikke mindst som (Layout: Allan ELm) hvor ca. 60 følge af Troels´ mødte op fordelt suveræne overblik over økonomien. steds i bladet)) på Christiania, sam- over de 5 dage. Søren og Marlene tidig med EU-topmødet i december. stillede ikke bare mark, men også en Vi har fået egentlig driftsstøtte fra Gaia stor arbejdsindsats og interessante Villages og Hypotekbankens Tips- og Sådan vil vi bo indslag til rådighed (også bistået af Lottomidler, samt som nævnt fra Land- Sådan vil vi bo-projektet, som er et andre lokale kræfter). Tusind tak for distrikternes informationspulje til at samarbejde mellem Landsforeningen det. Det blev en stor succes og alle var lave en ny bog og CD-rom. Lykkeligvis for Økologisk Byggeri (LØB), Dansk enige om, at det kunne blive en god har Gaia Villages besluttet at støtte os Center for Byøkologi (DCB) og LØS, er tradition. Søren og Marlene har lovet at også i det kommende år. nu i afslutningsfasen. Projektet har lægge mark og kræfter til endnu en Men kreative forslag til hvordan vi skaf- haft som formål at undersøge, om folk sommerlejr. - Så vel mødt på Samsø i

LØSNET Februar 2003

første uge af sommerferien. Sæt kryds allerede nu! Der vil komme mere om denne gode og børnevenlige ferieform i næste nummer af LØSNET. Mødedeltagelse LØS deltager i årets løb i mange møder rundt om i landet, hvor vi viser flaget med stande, indlæg og bogsalg. Det strækker sig lige fra, at vi deltog med vor udstilling og salg af bøger og blade på det Grønne Marked i Stenild, over Øko-nets uddannelsesseminar og deres årsmøde, til Træf på Svanholm for folk, der ønsker at lave nye økosamfund - et møde som i øvrigt har afstedkommet,

at vi arbejder aktivt på at finde en måde, at oprette en hjemmesidebaseret hjælp til at koordinere "søgende" mennesker med fællesskaber/bofællesskaber, som er på vej eller som søger nye beboere. Via LØB´s Henning Risvig fik vi en stand på HI Messen i Herning, hvor bl.a. Karen Svenssons og Hildur Jacksons nye bog "Ecovillage Living Restoring the Earth and Her People" blev officielt lanceret (Hvis ikke I allerede har et eksemplar, kan det købes på sekretariatet. Meget læseværdig!). Her var vi også på banen med flere foredrag og en lysbilledserie

om økosamfund (som dog desværre ikke nød så stor bevåghehed, som vi forventede). Vort medlemskab af Landdistrikternes Fællesråd inspirerer os til at vise flaget på diverse landdistriktskonferencer, hvor vi får gode kontakter med andre, der arbejder med landdistriktsproblematikken - også i det politiske system. Endlig skal nævnes, at Kommunernes Landsforening afholdt et opfølgningsmøde efter Johannesburgmødet i Kolding, hvor vi også deltog med en stand.

Jytte Abildstrøm underholdt børn og voksne ved Jordens Dag og LØS-årsmødet på Munksøgård i 2002. (Foto: Torben Iversen)

Til Salg

Stort, smukt og spændende hus i Økosamfundet Dyssekilde, Torup ved Hundested. Huset, der er 2 år gammel, indeholder 6 pæne værelser med hemse, stort bade og toiletrum, stor hyggelig stue med køkken, masseovn og hems, samt væksthus, ialt 340 m2. Huset er bygget efter økologiske principper, halmvægge, lerpuds, oliehærdede lergulve og bioovn. Bogføringssaldo 2,7 mio. kroner.

Tlf.: 47987601 (Klavs Krause), evt. 47987026.

LØSNET Februar 2003

LØS-årsmøde og 10 års jubilæum,

Andelssamfundet i Hjortshøj har i år tilbudt at være værter for LØS-årsmødet. Andelssamfundet, so f.eks. integration af udviklingshæmmede. Den nye tradition med at lægge årsmødet så tæt op ad Jordens Dag som muligt, følger vi også i å den jord som bærer os og som føder os - og som vi er godt i gang med at tågesprøjte med stoffer, Af forskellige grunde er vi ikke i stand til at fejre vort 10 års jubilæum med så stor bravour, som v jordforbindelse, forhåbentlig som afsæt til en danseglad aften. Rigtig hjertelig velkommen!! Program (forbehold for ændringer) Fredag d. 25. april Kl. 19.00-21.30: Åbent bestyrelsesmøde i LØS. Kom og giv din mening til kende! Lørdag d. 26 april Kl. 8.00-9.00 Morgenmad Kl. 9.00-10.30 Indcheckning for nye Kl. 10.00 Velkomst og oplæg til dagen om Simple living og Jordens Dag og LØS´s 10 årsjubilæum ved LØS´s “jordemoder” Jytte Abildstrøm. Kl. 12.00-13.00 Frokost Kl. 13.00-16.00 Om Permakultur v/ Tony Andersen fra Permakultur Danmark) - herunder et praktisk projekt til glæde for vore værter. (Kaffepause i forløbet). Kl. 16.00-17.00 Jordhealingsceremoni v/ Heather Smith Kl. 17.00-18.00 Præsentation af den nye LØS-bog om økosamfund i Danmark og multimedie CD-rom v/Susanna Maxen, formand. Kl. 18.00-19.00 Omklædning til festaften. Kl. 19.00-21.00 Festmiddag og herunder uddeling af Gaia Pris v/ Hildur og Ross Jackson. 21.00-? Musik og dans (endnu ikke fastlagt - men det bliver skægt!). Søndag d. 27. april Kl. 8.00-10.00 Morgenmad Kl. 10.00-13.00 Generalforsamling i LØS - dagsorden i henhold til vedtægterne. Kl. 13.00 Frokost og afrejse.

Ja tak, jeg vil gerne deltage i LØS´s årsmøde og generalforsamling 2003. Jeg tilmelder mig: ___Hele weekenden ___Kun lørdag ___Kun Søndag (generalforsamlingen) Vi bliver ... voksne og ... børn under 12 år Jeg har plads til ... i min bil fra ......................(angiv by) Jeg har behov for transport fra ......................(angiv by) Jeg har samtidig fornyet mit medlemsskab af LØS for 2003 og indbetalt: Kr. 200 for individuelt medlemsskab Kr 100 for individuelt medlemsskab boende i fællesskabet ............... Kr. 500 for fællesskabet .............................´s medlemsskab Jeg har i alt indbetalt kr. ................ på giro 596-6752 d...../vedlægger beløbet på check

Praktiske oplysninger Tilmelding til: LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten, tlf.: 87546020, fax: 87546021, e-mail: los@pip.dknet.dk senest onsdag d. 16. april. Angiv navn, adresse, by/postnr., tlf./e-mail/webside, antal voksne og antal børn u/12 år; hvilke dage du tilmelder dig til, om du har plads til flere i bil (angiv hvorfra), eller om du ønsker kørelejlighed (og hvorfra). I ugen før årsmødet udsendes adresseliste og de sidste oplysninger. Indkvartering bliver på madras i fælleshus og evt. hos private i Andelssamfundet. Medbring: liggeunderlag/sovepose/sengetøj, festtøj. Vi forsøger at arrangere børnepasning/-aktiviteter for de, der har behov herfor. Ring evt. og hør nærmere. Økonomi: Hele arrangementet koster kr. 300,- incl. alle måltider. Børn under 12 år ½ pris. Deltagelse i selve generalforsamlingen søndag er gratis. Fredag aften (kaffe/kage) koster kr. 25,- Lørdagen incl. festmiddag og fest koster kr. 250,- og morgenmad/frokost søndag koster kr. 25,-

Baggrundsfoto: Boggruppe 4´s fælleshus med høj rejsning, der giver plads til 72 m2 solfanger til at forsyne 26 lejligheder med varme og varmt vand.(Foto: Lis Ellemann).

LØSNET Februar 2003

under temaet “Simple Living”

t, som fortsat udvider både med nye bogrupper og nye økologiske og socialøkologiske tiltag - som

i år, og en del af arrangementet vil da også bære præg af forholdet til vores alle sammens jord fer, som er uforenlige med livet som vi kender det. m vi kunne ønske os det. I stedet vil vi besinde os og give mulighed for lidt mere fordybelse i vor

Dagsorden for generalforsamling i Landsforeningen for Økosamfund Søndag d. 27. april 2003. 1) Valg af dirigent 2) Formandens beretning 3) Beretning fra arbejdsudvalgene 4) Fastsættelse af kontingent 5) Indkomne forslag 6) Fremlæggelse af regnskab til god-kendelse 7) Fremlæggelse af budget for det kommende år 8) Valg af formand 9) Valg af bestyrelsesmedlemmer. 10)Valg af revisor 11)Eventuelt. Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen, dvs. senest d. 27. marts 2003. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen, dvs. senest d. 20. april 2003. Der er foreløbig indkommet følgende forslag til vedtægtsændringer: Det foreslås at ændre vedtægtens § 5 således (det markerede er tilføjet - ellers ingen ændring): "§ 5 : Generalforsamling: ... Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag skal enten fremsendes til medlemmerne eller offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal med undtagelse af beslutning om ændring af vedtægter eller foreningens ophør, hvortil kræves kvalificeret flertal jvf. § 9 og §10. Hvert fællesskab duelle medlem fællesskab som er medlem, medlem, har 5 stemmer stemmer.. Hvert indivi individ medlem har 1 stemme stemme. Hvert indivi duelle medlem delse med individ medlem bosid bosiddend ende i forbin forbind med et fællesskab fællesskab har 1 stemme stemme. Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten. Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde som den ordinære, skal afholdes inden 1 måned efter at bestyrelsen har truffet beslutning herom, eller 1/4 af foreningens medlemmer skriftligt har krævet det. Der skal regelmæssigt holdes visionsseminarer til diskussion af fremtidige retningslinier for foreningen".

Desuden foreslås til pkt. 4: Fastsættelse af kontingent, følgende ændring af kontingentsatser for foreningens medlemmer: Det foreslås af bestyrelsen at kontingentsatserne ændres således, at det består af et egentligt kontingent og en gave. Kontingentsatserne foreslås som følger: Kontingent Gave I alt Fællesskabsmedlem 500 50 550 Virksomhed i fællesskab 200 50 250 Individuelle medlemmer 150 50 200 Individuelt medlem i fællesskab 50 50 100

LØSNET Februar 2003

Står vi overfor et globalt strålings holocaust ? Af Jørgen B. Jensen aka Vidyarthi Kunstner, håndværker, forfatter, forsker m.m.

obiltelefoni er gået hen og blevet en landeplage mange steder på jorden, og det bidrager i høj grad til, at den menneskeskabte stråling, vi udsættes for, er konstant stigende. Alene inden for de sidste 25 år er den elektromagnetiske stråling vi udsættes for ca. 40 doblet. At dette ikke er uden omkostninger for helbredet, er efterhånden almindelig kendt, ikke mindst fra de der dagligt arbejder længe ved PC’er, eller færdes i miljøer med høj strålingsintensitet (jf. den aktuelle debat om strålingsskader på soldater, der har vedligeholdt radarinstallationer (red.anm.)). Flere og flere bliver stedse mere generet af stråling, indtil de måske ender som deciderede el-allergikere, for hvem det bliver lidelsesfyldt bare af komme i nærheden af selv ganske almindelige el-apparater, lysstofrør o.s.v. Et af problemerne omkring den menneskeskabte elektromagnetiske stråling er, at den et langt stykke hen ad vejen dårligt mærkes af de fleste mennesker, uanset at den har en forstyrrende indvirkning på mange kropsfunktioner og virker tappende på vores livskraft. Netop denne snigende virkning må siges at være vores Achilleshæl i dagens mange spørgsmål om strålingsproblemer, og dette bliver udnyttet fuldt ud af både industri og regeringer.

Produkter til neutralisering af stråling Jeg er et af de mennesker der har forsøgt og forsket i at udvikle metoder og produkter til at harmonisere og uskadeliggøre stråling. Dette arbejde har båret frugt, idet det er lykkedes at bringe en højere kvalitet af energi ind i elektronernes strømninger, således at

energioverførslen kommer til at foregå i en høj grad af fred og orden, og i dyb harmoni med naturen. De produkter der er udviklet ud fra denne forskning, medfører ofte en tydelig lindring eller ophør af belastede menneskers gener og symptomer i forhold til elektromagnetisk stråling. Men derfra og til at få det almindeligt anerkendt og anvendt, er der stadig et stykke vej at gå, hvilket synes at hænge sammen med, at eksempelvis mobilindustrien ikke engang vil erkende, at der eksisterer et strålingsproblem. Og det har de selvfølgelig deres helt egne grunde til.

Mobilmaster vælter op overalt i verden, tit midt i boligkvarterer arbejdspladser og på skoler. (Foto: Roger Carlsson) Jeg har sammen med min nærmeste familie haft nogle ubehagelige oplevelser omkring teleselskaberne, og mikrobølgestrålingen udsendt fra en nyopført sendemast opstillet kun 100m fra vores hus, her midt i et fredet område i det Midtjyske søhøjland. Her har vi virksomhed, kursussted og et offentligt tilgængeligt haveanlæg til planternes styrkelse. Selv om vi klagede over masten og gjorde det klart for alle parter, at vi der bor her, virksomheden, naturprodukterne, kursus- og forskningsområdet samt haveanlægget, er meget føl-

somme over for mikrobølgestrålingen, fik vi ikke medhold. Især min kone er meget følsom over for mikrobølgestrålingen, der medfører stærke ubehagsfornemmelser og brændende smerter. Hun har kun kunnet holde en vis beskyttelse i kort tid af gangen, hvilket betyder at hun har måttet tilbringe kolde nætter i bilen ude i skoven eller ved havet. Lægerne kan ikke hjælpe hende, og når masten sender, når hun ikke at komme sig mellem overbelastningerne. Min datter, der i forvejen lider en del af hovedpine og dårlig blodcirkulation, samt forværret tinitus, efter der er sat en sendemast lige op ad hendes skole er nu heller ikke fredet derhjemme. Forældede undersøgelser Stadigvæk insisterer sundhedsstyrelsen og dens ynkelige konsulent i kræftens bekæmpelse, på baggrund af forældede eller mangelfulde undersøgelser, at strålingen er ganske ufarlig, og det til trods for at der findes et væld af videnskabelige undersøgelser og rapporter, der viser noget ganske andet. Til eksempel er det blevet påvist, at mikrobølgestrålingen fra mobiltelefoner og deres antennemaster, ødelægger blodcellerne, så det iltbærende hæmoglobin lækker ud i organerne. At DNA ødelægges. At stoffet melatonin der blandt andet begrænser udvikling af kræftceller, udskilles fra kroppen. At alle kræftceller udvikler sig langt hurtigere under påvirkning af mikrobølgestråling. Den nyeste forskning viser også en 180% større hyppighed af hjernesvulster, hos de, der har brugt mobiltelefon i mere end 10 år. Blod/hjerne celle barrieren nedbrydes, så giftstoffer trænger ind i hjernecellerne. Hjernebølgerne forstyrres med mange negative langtidsvirkninger til følge. Symptomer Og så er der alle de tydeligere og bedre kendte symptomer så som uro, træthed, stress, irritabilitet, glem-

LØSNET Februar 2003

somhed, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, kommunikationsproblemer, depression, opgivelse, negativitet, hovedpine, ubehagsfornemmelser, kvalme, tinitus, hjertekarproblemer, hårdhed og kulde.

er blevet købt og presset til næsten total tavshed, blandt andet igennem deres dybe afhængighed af de store annonceindtægter fra den fremstormende industri?

Lægestanden At det virkelig står så slemt til, er også store dele af lægestanden et klart billede på, idet den sammen med sundhedsstyrelsen ser ud til at have besluttet, at det med, at man kan blive syg og dårlig af mikrobølgestråling, er noget kværulantisk vås, eller i bedste fald psykosomatisk, som der nok kan findes nogle piller for. Og det på trods af, at videnskabelige undersøgelser, hvoraf mange, sammen med de forskere, der har udført dem, siden er blevet stærkt undertrykt og fortiet, med al tydelighed har vist problemets alvor.

Snigende nedbrydning Sandheden det første offer Her har man virkelig fået fat i en rafDet er en krig mellem pengeinteresser fineret, udspekuleret, grusom og og hensyn til livet, en krig mellem løgn ganske effektiv metode, til støt, sikkert og sandhed. Som i alle andre krige kan og vedvarende, at ødelægge og nedvi se, at sandheden er det første offer, bryde livskraften, roen, hukommelsen, og at der bliver gjort alt for at fortie koncentrationsevnen, livsglæden, sandheden, især i form af kompromit- sanseapparatet, følelseslivet, de menterende videnskabelige undersøgelser tale evner og mange af det fysiske leog vidneudsagn, så meget og så længe gemes livsvigtige funktioner. Og så som muligt. foregår det snigende og næsten Dette sker efter et velkendt mønster umærkeligt for de fleste. Freiburg Appel hvor først den lovgivende magt, i form Og når skaderne er sket, bliver de på Det skal siges at der i Tyskland er udaraf grådige og ambitiøse politikere, grund af de strålingsramtes nedbrudte bejdet den såkaldte Freiburg Appel, af købes af i dette tilfælde udsigten til tilstand, dårligt erkendt og sat i en hundredtallig skare af læger og astronomiske og urealistiske beløb for forbindelse med de virkelige årsager. medicinere, hvor de bekendtgør, at de i sendetilladelser, til en deres praksis kan se en uafprøvet og skadelig helt tydelig sammenteknologi, der både gør hæng mellem mikrobølge befolkningen til ufrivilstrålingen og en hel lige forsøgspersoner, række sygdomme og helsamt økonomiske bredsproblemer. garanter for de nu Disse læger opfordrer konkurstruede og andre til at underskrive statsstøttede teleselappellen, for derigennem skaber. at ændre på de umenSamtidigt udfærdineskelige tilstande. Nu er ges der love, som på det spændende at se Dr Peter Achermann og hans kolleger fra Zürich Universitet og ITIS i trods af videnskabelig ZurichForskning har fundet, at celler som udsættes for stråling i to hvilke aviser, sundhedsforskning, der påpeger timer udvikler stressproteinet hsp27, det store i billedet til højre, arbejdere og almindelige en lang række alvorlige samtidig med at blodcirkulationen generelt øges i de områder af mennesker, der tør tale hjernen, som er tættest på telefonen, og at denne effekt varer længe om og støtte Freiburg sundhedsskader efter.(Billedet er oprindeligt i farve, så det er lidt svært at skelne) omkring Apellen og dens højakmikrobølgestråling, altuelle indhold. ligevel tillader stærk livsnedbrydende Mobilos og sundhedsskadelig stråling af men- Først lanceres den livsnedbrydende At vælge livet nesker og naturliv. tingest som et statussymbol for de Det er på høje tid at vælge side i denne Samtidigt arbejdes der på at øve opadstræbende, betydningsfulde per- sag. Forskningen har bevist mange størst mulig indflydelse på også den soner, og som noget smart og vigtigt alvorlige sygdomsrisici forbundet med dømmende magt, således at den for enhver, der har brug for at stive sit mobilstråling, så vælg livet ved at udøvende magt, politiet, til sidst ikke ego lidt af. Dernæst som et fornuftigt, hjælpe dig selv, dine børn og andre til kan bringes til at beskytte de mest ud- og snart uundværligt tilkalderedskab at stoppe, mens tid er. satte og lidende borgere, der i mange for de usikre og utrygge. Og endelig Hvis du vil vide mere tilfælde tvinges fra hjem og arbejde. som et uskyldigt og trendy lille stykke Hvis du vil vide mere om lækkert legetøj for børn og unge, uden strålingsspørgsmål, kan du kigge ind Medierne hvilket man snart vil være nærmest på den meget store svenske og enOg hvorfor høres der så næsten ikke helt udenfor blandt vennerne. gelsksprogede hjemmeside noget om denne enorme problematik i Samtidigt sættes tusindvis af www.feb.se mange af de lande, der som Danmark er sendere og antennemaster op, helst Andre oplysende sider er www.emhårdest ramt? Er det fordi den fjerde helt tæt på følsomme steder så som fguru.org og www.hese-project.org magtfaktor, som er pressen og især skoler, hospitaler, alderdomshjem, og www.earthpulse.com dagbladene, netop de der skulle stå kirker, arbejdspladser og tætbefolkede inde for og eksponere sandheden, også boligområder.

LØSNET Februar 2003

Earth Sharing Af Troels Dilling-Hansen

Vi fortsætter Troels´s dagbog fra Findhorns økosamfundstræning i foråret 2002. Vi er nået til modulet om landbrug, fødevarer og fejring af årstiderne. idharaj fra Indien var træt i morges. Det var jeg også, men jeg stod op og begyndte dagen med at meditere fra 7.00-7.30. Det var smukt, klart, koldt og solrigt vejr. Christoffer er vores facilitator på modul 4. Vi startede med vild dans, hvor vi gik helt amok med at massere hinanden. Der er opbygget en fantastisk god stemning her, ikke mindst pga. Findhorns kærligheds-pædagogik, tænk positivt. Christoffer havde medbragt 6 forskellige frø i nogle skåle som en tak til livet. Han lavede en kort indtuning til dagen.

Ind- og udtuning på Findhorn Findhorns gamle vise kvinde Eileen Caddy har mere end nogen haft sit fokus på kærligheden til alt levende, fokus på at give slip på fortiden og være tilstede her og nu. Og denne fundamentale pædagogik / ritual med at bruge indog udtuning bruger de altid i alle sammenhænge. Det betyder, at de personer, der er involveret i et eller andet arbejde, begynder og slutter dette arbejde samlet, med velsignelse og i stilhed. Metoden er at stå med hinanden i hænderne enten med en udadgående kraft ved at hændernes tommelfingre skal pege mod højre, når vi tager hin-

anden i hænderne, eller med en indadgående kraft, hvis de vender mod venstre. Derefter enten lukke øjnene eller fokusere på noget smukt, lyset eller andet godt. Slap af i hovedet, skuldrene ja hele kroppen. Fokaliseren velsigner arbejdet, der skal gøres, og der er en kort meditativ stilhed. Når arbejdet afsluttes, velsignes arbejdet og samarbejdet igen, og man hjælper hinanden til at slippe sin tilknytning til det pågældende arbejde, uanset hvordan det er gået. Så er alle igen fri til at gå ud i verden og opleve nuet. Det er intentionen bag disse indog udtuninger, at vi dels kan takke universet/ Gud/ Naturen, dels kan være tilstede i nuet under og efter arbejdet. Erfaringsøvelse Vi satte os i tre cirkler omkring lyset i midten, hvor den inderste cirkel var dem, som arbejder med landbrug til daglig eller har det som deres hovedfokus i livet, og den yderste dem, der ingen eller få erfaringer har. Den inderste gruppes medlemmer beskrev dernæst kort deres relation til biologisk landbrug eller fødevareproduktion. Visualiseringsøvelse Luk øjnene, roligt åndedræt, ingen tanker. Tænk på den jord, som du går på. Hvad tænker du på, der gør jorden til et bæredygtigt sted at leve med biologisk dyrkning: Sig dette højt. Christoffer lavede en brainstorm på papir med alle vore input. Giv så slip på dette igen. Traditionelt landbrug Christoffer fortalte om årsagerne til det

Christoffer sammen med en 1 års-studerende på Findhorns college. (Foto Troels) traditionelle landbrugs produktionsform: Specialisering. Bønder ser ikke mere helheden i deres produktion. De er blevet specialister. Der er derudover færre og færre, der arbejder med det. Standardisering. Utrolig nedgang de sidste mange år i variation af lokal produktion. I England, Frankrig og andre steder skal frø kontrolleres, før de kan sælges, og det er dyrt. Dermed kan de multinationale selskaber meget lettere kontrollere frømarkedet, dermed også variationen af det dyrkede. Nogle steder har de endda ulovliggjort visse naturlige frø. Er det ikke vanvittigt, at Guds egen kreation bliver ulovlig? Centralisering. 6 firmaer i verden kontrollerer 85% af verdens frøhandel. Andre negative facts Til produktion af 1 kg kunstgødning kræves 1½ l. olie. Sygdomme spredes pga. giftstoffer i havebrug og landbrug, dårligere sædkvalitet pga. kvindelige hormoner i fødevarer, vandspejlnedgang og ørkenspredning over hele verden, pga. afskovning. Når vi kiggede på vores eget bud på et bæredygtigt landbrug, var der ikke meget, der stemte overens med det traditionelle landbrug. Som Craig sagde så rammende: “Agriculture used to have something to do with culture, with community, sacretness and God. Now everything is production, and we lost that sense of belonging, of connectedness. En indtuningscirkel ved vores indledende ceremoni. (Foto Troels)

LØSNET Februar 2003

Hvad er bæredygtigt landbrug? Det opretholder og forbedrer muldens kvalitet, lokale økosystemer og landbrugets arbejdsstyrke, gartnere, landmænd og fødevarearbejdere. Det undgår ikke-lokale ødelæggelser og forsyner os med en god og næringsrig føde. Det forbinder folk med jorden, giver dem adgang til at få land og skaber fremtidens fødevaresikkerhed for fællesskabet i et blandet og varieret landbrug. Endelig fejrer det livets udvikling gennem årstiderne, såning, spiring, blomst og frugt. Paradisets have og fysisk arbejde Findhorn har fra begyndelsen haft sit fokus på at dyrke en have. Og indgangen til denne dyrkning var det spirituelle niveau. Gennem Eileen Caddys guidning og Dorethy MacCleans kontakt med planternes devaer, startede Findhorn. Men, pointerede Christoffer, uden Peter, Eileens mand kunne de ikke have gjort det. Han læste bøger om biologisk dyrkning, snakkede med bønder i området. Han gravede og handlede fysisk med en meget stærk kraft. Det var haverne og de store flotte grøntsager, som folk fra begyndelsen af tresserne kom langvejs fra for at se, og selv om landsbyen voksede til 200 mennesker i slutningen af tresserne, blev der ikke mere havebrug af den grund. Det var et spirituelt fællesskab, som fokuserede i spirituel træning. Men i løbet af halvfemserne kom først Christoffer, så Mattis med nye inspirationer. Mattis havde 10 års erfaring med biodynamisk landbrug i Tyskland, og de lejede 20 tønder land. CSA De producerer efter CSA- metoden (Consumer Supported Agriculture), hvilket gøres på mange forskellige måde, jorden over, også i flere danske økosamfund. Princippet er, at landmanden producerer til en bestemt forbrugerkreds af mennesker, der jævnligt året rundt får en pakke med årstidens grøntsager, og hvor bondens indtjening er sikret, ved at han/hun får en bestemt sum hver måned for årstidens grøntsager. Denne metode kan udvikles til

egentlige sikkerhedsfællesskaber, hvor f.eks. bondens traktor er et fælles anliggende, rent økonomisk. Det bliver en form for forbrugerkooperativer. I Danmark har vi udviklet dette til, at mange mennesker gennem køb af andele har fået et helt økologisk landbrug op at stå. 200 enheder og mange hænder Findhorns landbrug, som dækker 22 tønder land er ikke officielt godkendt som økolo- Pam, Nick og Christoffer på deres egen biologisk brug, fordi det koster gisk dyrkede jord. (Foto: Troels) omkring 4000 kr. at blive godkendt. I stedet har de lavet CSA med 200 praksis og teori. Men det er mest teori, familieandele på ca. 250 kr. om måne- og det kan man godt, når det er så inden året rundt. Derudover forpligter tensivt som nu, men på en længere udfolk på Findhorn sig til tre halve arbe- dannelse SKAL pædagogikken være en jdsdage pr. år pr. share. Det giver integreret del af det, man skal lære. mange gode arbejdsdage på tidspunkDa arbejdet var slut, lærte Joe os en ter, hvor der skal bruges mange hæn- skøn dans fra Sydafrika midt i haven. der, f.eks. ved lugning. Det er et vidunderligt system, som delvist er udenfor Biodynamisk landbrug myndighedernes kontrol, fordi det er et Om aftenen satte Mattis sig i midten af internt system. Derudover er det et vores ottekantede kursusrum og for lokalt system, der understøtter den talte om det biodynamiske landbrug. lokale udveksling af varer og tjenester, Dette landbrug tager sit udspring i ti skaber arbejdsmæssig samhørighed og foredrag, som Rudolf Steiner holdt i fællesskab. 1924 for nogle tyske bønder, som havde opfordret ham til det. Der er mange forskellige ting, der kendetegner det biodynamiske landbrug. En gård forstås som en le vende organisme, hvor kultivering af jorden er at belive den. Muld er levende, og at bruge kompost er at belive jorden. Udviklingen af en plante er ligesom at tage vare på et barn, og en stærk plante, sagde Rudolf Steiner, kan tiltrække mineraler 200 meter væk fra den. Hvordan ved man ikke. Rundvisning på Cullerne Garden Der er mange biodynamiske brug i Cullerne Garden er en selvstændig have Tyskland, hvor uddannelsen foregår på ved siden af Findhorn, hvor der er store de enkelte gårde, hvorimod der i Holdrivhuse, haver og krydderurter. Jorden land er to deciderede skoler. er meget sandet, så de lægger plastic, pap eller aviser under, så de ikke be- Biodynamisk kompost høver at bruge så meget muld, og ikke Komposten er den livgivende del af det behøver at luge. biodynamiske brug, og den har to Det var dejligt at være ude og lave hovedkomponenter: noget. Vi er jo meget oppe i hovedet på Horn med silicium, for at tilføre lys disse moduler, selv om ”Lev og lær” til planten. Bruges ved frugtsætning. skulle være en kombination mellem Man tager et kohorn og fylder det med

LØSNET Februar 2003

Mattis kom med ny biodynamisk inspiration til Findhorn.(Foto: Troels) knuste naturkrystaler, graver det ned i en god jord i ½-1 år, tager det op og potenserer det til en homøopatisk D8blanding. D8 betyder, at man fortynder krystalpulveret med vand 10 gange og ryster det i tre minutter. Sådan gentages 8 gange. Brug ét kohorn færdigt krystalvand til en tønde land. Horn med gødning, for at tilføre skygge, bladsætning og næring til planten om foråret. Kogødningen lægges i Kohorn (gedehorn kan også bruges) og behandles på samme måde som ovenstående. Kohornet fungerer ligesom et anker, et fordøjelsesanker. Koen er mave-specialist Rudolf Steiner sagde, at koen har udviklet fordøjelsen til det yderste med hele fire maver. Kohornet er altså ikke en antenne, men en container, der fordøjer krystalens og gødningens kvaliteter, så det kan fortyndes ud i vandet og optages af planterne. Rudolf Steiner mente, at lige som koen er specialist i fordøjelse, har katten med hjertet at gøre, og fuglen med hovedet. Onsdag den 13. marts 2002 Det var pragtfuldt solskin, og jeg mediterede fra 6.30-7.30. Det var Christoffers fødselsdag, så vi sang fødselsdagssange fra hele verden. De fleste lande har oversat Happy birthday to you, undtagen lige Danmark. Øvelse Vi begyndte med et indre genkald af tirsdagens program til klassisk musik. Derefter besvarede de sprøgsmål fra os.

Lagring af grøntsager gjorde de ikke så meget. Det meste kan holde sig udenfor. F.eks. hypper de blot lidt jord op omkring gulerødderne. Rødbederne og løgene tages op, og frugt har de ikke, da jorden er for dårlig.

Spiritiuel praksis i et fællesskab? Lad være med at presse hverken dig selv eller andre. Folk har deres egen rytme. Følg dit eget hjerte. Lad vær med at være en flok får. Vær dig selv. We don’t have to do anything.

Barrierer mod et økologisk landbrug: Vi delte os i regioner, hvor vi talte om barrierer og løsninger for det bæredygtige brug. Barriererne var bla.: - Struktur, organisering og distribution i vores samfund - GMO-produkter

Hvordan meditere? Hun foreslog, at man kunne bruge åndedrættet til at fokusere og slappe af i tankerne. Tæl til 4, når du trækker vejret ind, hold vejret til 4, pust ud på 4 og hold vejret igen til 4. En anden øvelse er at fokusere på mellemrummet mellem indog udånding.

Løsninger: - CSA-metoden med at skabe en lokal forbindelse mellem producent og forbruger. På den måde behøver du ikke fordyrende led. - Lave økosamfund, der kan blive gode eksempler for andre. - At få folk til at dyrke deres egne grøntsager. - Plastic-tunneler som drivhuse. - Regeringsstøtte til økologisk landbrug. Afgift på trad. landbrug. - PR, information, god mærkning - Videnskab og folkeoplysning om biologisk dyrkning. - Etablere nye strukturer, organisationer og distributionssystemer. - Miljøuddannelser. Eileen Caddy Jeg fik pludselig i pausen at vide, at Eileen Caddy ville svare på spørgsmål kl. 11, og det var om ti minutter. The Main Sanctuary var åbent, og den lille sal var fyldt i den cirkulære inderkreds og firkantede yderkreds af bløde stole. Eileen, som nu er 85 år, talte om kærlighed, om selvdisciplin og overgivelse, og om at ”walk the talk”.

Frygten for at gå ind i det ukendte? “Tillid (Faith) til Gud er vejen at gå. Der er megen frygt i vore dage, at vi må finde veje at genopdage tilliden til os selv, hinanden og vores indre Gud”. Rundvisning og arbejde Om eftermiddagen var vi på Mattises lejede landbrug (uden bygninger) på 20 tdr. Vi indsamlede to tons gulerødder, som kan vare i 3 uger på Findhorn. Bagefter besøgte vi en anden biologisk mælkegård, Wester Laurenstone, hvor de laver alle mulige slags hjemmelavede produkter: æg, gedeoste, kooste, uldtøj af deres egne dyr, høns, geder, får, køer. 1000 høns går på store græsarealer, Feminint landbrug Vi gik lange ture på Nick og Pams jorde, hvorfra der er en pragtfuld udsigt ud over Findhorn Bay. Vi endte inde i stuen, hvor Pam fortalte om deres produkter og gav smagsprøver på oste og hjemmelavede kiks. Hun mente, at det største problem i vore dages landbrug er, at vi har mistet det feminine aspekt af produktionen, dels er der ingen kvinder tilbage i dyrkningen af jorden, dels er der ingen kvindejobs mere, som dem der laver ost, fødevarer, pølser, vævning, tøj. Vi har specialiseret os i en maskulin produktion. Derudover mente hun, at den rituelle del også var forsvundet. Dette prøvede de at genplante i deres dyrkning, som f.eks. fejring Christoffer viser et så-værktøj frem. (Foto: Troels)

LØSNET Februar 2003

Pam fortæller her om det feminine landbrugs muligheder. (Foto: Troels) af den første dag i februar som frugtsommelighedens dag, hvor naturen er gravid med et nyt vækstår, nye kid, nye planter. Vi har glemt at fejre årstidernes store fester i forbindelsen med vore fødevarer og landbruget. Det konkrete lokale liv ændrer vores vilkår Deres erfaringer er, at de med deres økologiske landbrug har skabt en masse anden lokal produktion, såsom lokalt væveri og tøjproduktion, bageri, og at dette vil fortsætte med at genetablere deres lokale praktiske og kulturelle liv i lokalområdet. Og det kan alle gøre alle steder. Torsdag den 14. marts Jeg stod op som sædvanligt, mediterede og løb en kort tur, inden vi gik i gang med dagens program. Der var nymåne kl. 15.00, og Christoffer startede dagen med at læse et smukt digt om den nye måne, forbundethed og helhed. Månens faser og/eller kærlighed Vi snakkede om månens forskellige faser i antroposofien. På Findhorn er filosofien mest, at indfølingen/ intuitionen, om hvornår man skal så og høste, er det væsentligste. De har ingen speciel forskning på området. Og det viste sig kun at være mig, der vidste besked om antroposofiens teori om plantetid. I antroposofien skelner man meget mellem månens lysfaser, som er fra nymåne til fuldmånen og tilbage igen, og så den fase som kaldes opstigende og faldende måne, hvilket betyder, at månen i løbet af 28 dage går fra en lille lavtgående bue på himlen til en stor

bue. På den nordlige halvkugle af jorden er der ved vintersolhverv tidsmæssig overensstemmelse mellem den lille bue og nymåne og 14 dage senere mellem den store bue og fuldmåne. Det er grunden til, at vi om vinteren har en meget højtgående fuldmåne på himlen. Ved sommersolhverv er det derimod modsat, at der er overenstemmelse mellem nymåne og stor bue og 14 dage senere mellem fuldmåne og en lille bue. Steinerfolk bruger den op- og nedgående månefase til henholdsvis høsttid og udplantningstid. Men altså igen, Findhorn bruger mest den intuitive metode og kærlighed. Cullerne På Findhorn er landbruget delt op i to forskellige selvstændige økonomiske dele med hver deres arbejdsmæssige speciale, Cullerne og Earth Share Cullerne er et fællesskab på 6 personer, hvor 2-3 lever af det (5,5£ i timen). Det er Christoffer, som leder dette arbejde. Det er et meget intensivt brug, specialiseret til salat, blomster, udplantningsplanter, osv., fordi der er mange drivhuse (lange tunneldrivhuse med to lag plastic, hvor der pumpes luft ind imellem, så det er isoleret med luft. Plastikken udskiftes efter 6-8 år). I forhold til Earth Share-landbruget er det 6-7 gange mere produktivt. Earth Share Dette ledes af Mattis. De 20 tdr. landbrugsjord ligger 8 km væk. Det er lejet på 5års- basis. Det er for øvrigt en anden væsentlig forskel fra Danmark. Her er det meste jord ejet af Landlords. Findhorn ejede f.eks. ikke den jord, som de boede på de første 25 år, og deres landbrug er lejet. Men det ser nu ikke ud til at bekymre dem, selv om det er ærgerligt, at den værdiforøgelse, de skaber, i og med at de dyrker økologisk, kommer de store jordbesiddere til gavn og ikke dem selv. Men med en lejet jord, gamle maskiner og ingen bygninger giver det en meget lille startinvestering på 7000 pund. Dyrkningsmetoden er antroposofi, indføling og 7 års rotation. De dyrker fortrinsvist kål, gulerødder, rødbeder, pastinak og kartofler. Alt i alt dyrker landbruget på Findhorn 45

forskellige grøntsager, og 4 personer lever af landbruget. Derudover er der selvfølgelig folks private haver, hvor Mai og Craigs have er den største (400 m2). Festmiddag Om eftermiddagen skulle vi lave mad, og vi var 30 i køkkenet til at lave 15 forskellige menuer fra hele verden. Jeg lavede Canadisk kål og stærk linsesuppe. Om aftenen var der festmiddag med vin og taler.

Øverst: Keir og Michio får sig en fræk griner i marken. (Foto: Jean Luc) Nederst: Maite viser sin spanske mad frem til vores festmiddag (Foto: Michio)

LØSNET Februar 2003

Velkommen til fremtiden Af Insa, Ditlev og Troels

Så sker det! Efter 1 års arbejde i en lille hårdtarbejdende uddannelsesgruppe søsætter vi til sommer det første kim til en egentlig uddannelse om og i økosamfund. Fra den 3. til den 24. august 2003 inviterer vi unge som gamle til at deltage i det første 3 ugers kursus under overskriften ”Velkommen til fremtiden, et kursus om bæredygtighed - økologisk, økonomisk, socialt og spirituelt.” itlen dækker over tre uger med hvert deres tema og titler:

1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision – Økosamfund og permakultur. Dette modul ønsker at give et overblik over økosamfundsmodellen og den historiske baggrund for denne globale bevægelse henimod bæredygtige menneskelige bosætninger. Baseret på den fundamentale opmærksomhed på al livs forbundethed, ønsker økosamfund at manifestere en holistisk og bæredygtig livsstil. Vi vil med oplæg, diskussioner og gruppearbejder krydret med sange, lege og ritualer gennemgå visionen om økosamfund og give en første introduktion til konkrete permakulturelle designprincipper, som er et bevidst design for en bæredygtig fremtid, baseret på samarbejde med naturen, omsorg for jorden og mennesker. Vi vil udvælge og arbejde på 3-4 af jeres egne projekter, som I har med hjemmefra. Tovholder: Troels Dilling-Hansen.

2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab. Fælles ledelse er et kernepunkt i økosamfundene. Det kan være let og befordrende, men det kan også være besværligt og fyldt med barrierer. Denne uge handler om konstruktiv håndtering af samarbejde, konflikter og beslutningsprocesser. Ugens andet tema handler om, hvordan vi kan udvikle en ny fællesskabs-økonomi, hvor der både er plads til den individuelle og den kollektive økonomi. Bl.a. vil vi se på forholdet mellem den globale og den lokale økonomi og på forskellige former for lokale udvekslingssystemer, som de praktiseres rundt i verden; og derefter sætte dem i relation til vores egen verden. Tovholder: Ditlev Nissen. 3.uge fra den 17.-24.august : Det helbredende samfund. Med udgangspunkt i et nyt menneskesyn vil vi trænge ned i begreberne sundhed og omsorg. - Omsorg for os selv som spirituelle væsener med en indre natur og drift. Der vil blive gennemgang af teori og øvelser, både meditativt og kropsligt. - Omsorg for hinanden, børn og gamle, de handicappede og de udstødte. Fællesskab vil sige at tage vare på hinanden. - Omsorg for den vilde natur og arterne. Vi vil lave nogle ritualer og sætte menneskeheden i et overordnet perspektiv. Tovholder: Insa Freese. Kurset foregår på Væksthøjskolen på Djursland, således at man kan tilmelde sig et enkelt ugekursus, to eller alle tre. Og det bliver forholdsvist billigere jo flere uger man tilmelder sig, startende med 1900 kr. for 1 uge, 2500 for 2 uger og 3750 kr. for alle 3 uger. Udgifter ved udflugter til andre økosamfund betales oven i. Vi regner med følgende ekskursioner til henholdsvis Andelssamfundet Hjortshøj i uge 1, Hertha Levefællesskabet i uge 2 og Snabegård/Vrads Sande i uge 3. På grund af pladsmangel må vi i denne omgang sætte et max. antal deltagere på 16 i hvert modul. Tilmelding foretages til Væksthøjskolen på Tlf.: 8633 9188 - Fax: 86339167 - E-mail: kontor@vdh.dk. På vor hjemmeside vil du løbende kunne holde dig orienteret om programmet og de praktiske detaljer. Hvis du ønsker at få besked, når vi opdaterer siden, er du velkommen til at sende os din e-mailadresse. Send den til los@pip.dknet.dk Venlig hilsen På vegne af den lille Lev og Lær-uddannelsesgruppe: Insa Freese, Ditlev Nissen og Troels Dilling-Hansen

LØSNET Februar 2003

At leve i Auroville Anden del: Konfliktløsningsværktøjer Af Marti Mueller. Oversat af Torben Iversen

Dette er anden del af artiklen, hvis første del bragtes i sidste nr. af LØSNET, hvor vi også glemte at fortælle, at artiklen er fra den meget relevante bog “Creating Harmony - Conflict Resolution in Community” red. af Hildur Jackson. nder møder er det sommetider nyttigt hvis nogle få mennesker sidder udenfor cirklen og former et net af enhedsskabende energi rundt om de andre. Deres opgave er simpelthen at holde energien mens de fokuserer på fællesskabets højeste mål, medens de andre diskuterer emnerne. Vælg nogle som ikke er følelsesmæssige berørte af subjektive årsager til emnerne. Energiholderne hverken taler eller deltager. Deres funktion er simpelthen skabe den positive energi og holde fokusset på enhed. (Denne teknik som Aurovilleboere hentede i Findhorn, har en kraftfuld virkning.)

Personlige dagsordener Når personlige dagsordener (agendaer) er årsagen til fællesskabets konflikter, hjælp da enkelt personerne med at blive klar over dem og identificere dem. Find også kilden til magt og frygt. Støt vedkommende persons behov for forandring, og skab altid et trygt forum til diskussioner. Vær inklusive og ikke eksklusive. Få fællesskabet til at forstå den styrke og rigdom der ligger i individers mangfoldighed, selvom livet måske ikke ligefrem bliver lettere af det. Prøv at beskrive hvad der sker, i stedet for at dømme. Indlev dig i, støt og anerkend alle implicerede. Arbejd på at skabe et fælles mål som alle kan tilslutte sig som værende gyldigt. Nogle af os har fundet ud af at i Auroville, når folk gennemgår perioder med konflikter, kan det være virksomt og gavnligt at holde fokus på dem i tankerne og styrke dem med positiv en-

ergi og gode vibrationer. Når folk lever i fællesskaber, er de oftest psykisk linket op til en eller anden sag, selv når disse forbindelser ikke er udtrykt eller nødvendigvis følt på et bevidst plan. Psykiske forbindelser bliver synlige når folk deler på drømmeplan, hvilket efterhånden er blevet et fælles fænomen i fællesskaber.

Vær forberedt på at vente Prøv ikke på at forcere beslutninger, når nogle individer eller fællesskabet ikke virkelig er klar. Nogle gange er det godt at vente med et problem indtil der er opnået større klarhed. I Auroville har nogle af vores store beslutninger taget årevis at udføre. Imidlertid er det vigtigt, at støtte og opmuntre individuelle medlemmer som opponerer mod noget, til at udtrykke deres mening, i stedet for at blokere hele fællesskabets følelsesmæssige stemning. I Auroville har vi ofte prøvet på at opnå et ægte konsensus ved at definere vores virkelighed i forhold til hvad der sker, i stedet for i forhold til hvor mange der er for eller imod en

sag. Med denne respekt, har Auroville stærke elementer af hvad vi vil kalde `guddommeligt anarki´, som måske ikke vil være så åbenbart relevant for andre typer af fællesskaber. Upartisk mægler Hvis situationen virkelig er gået i hårdknude, så tilkald en upartisk mægler, der kan skabe luft, og som kan styrke samarbejdet mellem de enkelte involverede eller mellem grupperne. Mæglere kan nogen gange være meget nyttige hvad enten konflikterne er personlige eller gælder hele fællesskabet. Enhver som bliver hidkaldt må menes at være upartisk og må anerkendes af alle involverede parter. I stedet for at fælde dom over nogen eller træffe nogen beslutninger, så skaber mægleren et neutralt “sikkert” forum, hvor der er mulighed for at lufte forskellighederne og dernæst blive anerkendt. Denne person kunne give forslag til at afklare konflikten eller hjælpe konflikten tættere på en løsning. Men under ingen omstændigheder bør en mægler dømme noget som helst af problematikken. Deres formål er at ska-be et sikkert forum, hvor folk kan være enige eller uenige, fordi dette er det første skridt henimod at finde en fælles løsning. Auroville har en Enheds Gruppe, et team der frivilligt har tilbudt deres service, når der er brug for forhand-lingsforløb i et sikkert forum hvor folk kan lufte deres følelser og løse deres vanskeligheder. Sommetider dannes der også ad hoc grupper. En essentiel betingelse for at sådan en gruppe kan fungere godt, er at begge parter er enige om valget af konfliktløser og at begge parter aktivt ønsker en løsning. I nogle tilfælde passer det faktisk den ene eller anden af parterne at fortsætte debatten og dette burde åbent anerkendes.

LØSNET Februar 2003

Aktiv lytten Lær og fremelsk `aktiv lytten´. Dette kan læres i workshops, hvor fællesskabsmedlemmerne praktiserer rollespil og lærer at lytte til og anerkende andres problemer. Når en person har talt, er der en anden der lytter og gentager hvad den anden har sagt, startende med: “Jeg hørte dig sige at...”. Det er vigtigt, at vi forstår, at dette ikke er det samme som at sige: “Jeg er enig...”.Eftersom konflikter ikke helt bliver løst på denne måde, er det erfaringen, at det er det allerførste skridt til at løse konflikter. Det at lytte leder til forståelse, som igen ikke er det samme som at være enig, men en genkendelse af, at vi alle er en del af et sammenhængende livsnetværk. Earth Stewarden, Danaan Parry og Jerylyn Brusseau har givet os gode konfliktløsningsteknikker, som vi har fået i de workshops, de har holdt her i Auroville. Del magten Fællesskaber som rokerer deres magtfordeling, har ofte mindre vanskeligheder ved at tage skridtene mod problemløsning, og at være i stand til at møde de behov, som stammer fra dem hvor magten er fast forankret. Magtaspekter er som regel grundfæstet hos seniorer (dem, der har været der længst), økonomiske aspekter (hos dem, der har adgang til pengeresourcer eller fysiske resourcer som fællesskabet behøver for at realisere dets drømme), aspekter omkring relationer (hos dem, som kender eller er venner med dem, som har magt eller indflydelse), og fysiske aspekter (hos dem som har kræfter og tid til at være involveret.) Disse 4 aspekter er en stor faktor i fællesskaber som Auroville, hvor pro-

blemer med klimaet, ansvarlighed for børn mm. er meget vigtige. Auroville har på nuværende tidspunkt en ar- bejdskommité, der udskiftes hver 1-2 år. Dette hjælper med at sørge for stadig nyt lederskab og afholde folk fra at blive befæstet i fastlåste tankebaner. Imidlertid bliver mange beslutninger i Aurovilles taget uden for alle de grupper, som repræsenterer fællesskabet. Den rigtige `konsensus test´ er hvorvidt beslutningerne bliver ignoreret eller respekteret af fællesskabet i dagligdagen. Ligegyldigt hvordan fællesskabet er organiseret, er det vigtigt, at en stor mangfoldighed i personlighedstyper er repræsenteret i beslutningstagningen, for at forøge graden af involvering og derved forstærke fantasirigdommen i hele fællesskabet. Styrk ungdommen Sørg for at ungdommen bliver en del af fællesskabets beslutningstagningsproces. De er mindre tilknyttet de gamle modeller. Hjælp dem til at være initiativrige og styrk dem i at foretage rigtige valg. Vis dem hvordan man respekterer sig selv og hinanden og hvordan man styrker selvtilliden. Hjælp dem til at tro på deres egne talenter og styrk deres kreative ånd. Lad dem vide, at de er værdsat af alle i fællesskabet. Kønsproblemer Styrk Jeres fællesskab i at forholde sig bevidst til kønsproblemer. Mænd og kvinder er forskellige ligesom Mars og Venus, og dog sker der magiske ting, når de forstår at leve sammen på en god måde. Mange fællesskabers konflikter har deres rod i uudtalte, subtile eller tydelige kønsproblemer. Opmuntr mænd og kvinder til at anerkende deres reelle forskelle og ligeledes anerkende deres komplementære modsatte aspekter.

Indvolvér folk Før I påbegynder projekter kan det anbefales, at lave brainstorm med alle de forskellige mennesker der er i fællesskabet. Skriv deres ideer ned og få så mange forslag som overhovedet muligt, før I arbejder med at finde frem til dem, som passer bedst til fællesskabet. Invitér løbende tilbagemeldinger for at styrke gruppedeltagelsen. Spørg gæster til råds. Selv om de ikke kender fællesskabet nøje, har de måske nogle relevante observationer eller interessante forslag. Find ud af hvordan andre fællesskaber gør. Vi lærer alle fra hinanden på trods af, at vores hensigtserklæringer og filosofier kan være meget forskellige. Lær at være tålmodig At leve i fællesskaber kan både være en stor gave og meget frustrerende. Nogle projekter bliver løftet og accelereret gennem stor deltagelse i gruppen, medens andre tager længere tid. Nogle gange er det vigtigt at vente indtil energien er rigtig, før man godkender bestemte handlinger, selv om de fleste ved, at det vil være godt eller ikke til at undgå at gøre i det lange løb. Husk at det er hvordan vi gør ting og hvorfor vi gør ting, der tæller mest. Et smukt sted Arbejd på at gøre dit fællesskab til et sundt og smukt sted. Dette vil inspirere folk til at være mere kreative og produktive. Det vil også motivere dem til at yde lidt ekstra, fordi de kan lide miljøet og derved lægge deres tid og sjæl i at det bliver ved med at være sådan. Skab plads i jeres fællesskab til mennesker, som holder af at være alene med sig selv og naturen. F.eks. er træer mere end æstetiske; de er terapeuter. Vi former vores hjem og bagefter former de os.

Foto:Ireno Guerci

LØSNET Februar 2003

Fejr fællesskabet Lav sjove ting sammen. Husk at andre mennesker også er på deres Sjæls rejse, ligesom dig. Stadfæst de områder hvorigennem I kan arbejde og lege sammen. Når et fællesskab eller en gruppe mennesker samles, er deres totale energi og tro større end summen af de enkelte. Der er ikke noget som at samarbejde om projekter og derved ved at løsne energien, at skabe forståelse og fælles kooperative mål. Tips til konfliktløsning Der findes nogle generelle tips for konfliktløsning: Tal på en måde så alle kan høre dig. Fokusér på, hvordan du oplevede problemet. Udtryk dig kortfattet. Beskriv hellere end at dømme. Giv folk tid til at lytte og respondere. Lyt opmærksomt, når andre mennesker fortæller deres side af sagen. Opsummér både deres følelser og selve indholdet af sagen, for at være sikker på, at der er fælles forståelse, med “jeg hørte dig fortælle”-sætninger. Find ud af hvad der er vigtigt. Udtryk dine hovedbekymringer i en eller højst to sætninger og bed de andre om at gøre det samme. Identificér hvad den enkelte ønsker og hvorfor. Lav brainstorm på mulige løsninger, ved at få ideer på mulige løsninger fra alle vinkler. Nedskriv ideerne og få så mange forslag frem som muligt. Evaluér de mange løsningsforslag og vælg den eller det som virker bedst for begge parter. Bekræft hinanden og find frem til en grundforpligtigelse, der skaber den nødvendige forandring. Husk at forståelse ikke er det samme som enighed og at andres perspektiv er deres virkelighed, ligesom dit perspektiv er din virkelighed. Ingen perspektiver eller virkeligheder repræsenterer sandheden. Sandhed er altid relativ i forhold til et referencepunkt. Prøv at huske, at andre mennesker er på deres sjæls rejse ligesom dig selv. I de fleste tilfælde prøver de også på at lære. Derfor bør du relatere dig til dem på en menneskelig måde. Vi er ikke fremmede for hinanden, men følgesvende på vej til større bevidsthed og opvågning. Der

er ingen fjender kun mennesker, der deler med hinanden og derved udvikler sig. Vær opmærksom på hvor din energi strømmer hen. Hvis du fokuserer på dine problemer, gør du dem mere virkelige og svære end de egentlig er. Fokusér i stedet på dine løsninger og husk jeres kollektive vision. Hvis vi giver energien til vores vision, hjælper vi med at føde det, vi virkelig ønsker at skabe. Denne teknik er brugt i martiarkalsk kunst til at flække træ med den bare hånd. Ved at fokusere på undersiden af træstykket i stedet for på

selve træet, er vi lettere i stand til at skære igennem hindringen. Vær forberedt på at vende tilbage til tavlen/skrivebordet gang på gang, indtil der er fundet en harmonisk løsning på problemet. Hvis forhandlingerne ikke leder til en umiddelbar løsning, så husk at dødvande er ikke nederlag og at der ikke findes noget, der varer for evigt. I Auroville´s erklæring prøver vi altid på at huske, at i morgen er der en ny dag og at intet nogensinde er permanent. Hvis I ikke kan nå frem til en umiddelbar forståelse, er det nok fordi frygten på den ene eller begge sider er for stor. Frygt kan nedbrydes ved at forstå og anerkende den anden persons ret til at føle sig anderledes end dig og

ved at danne en tryg atmosfære. I stedet for at hade og foragte andre, som er anderledes, er der brug for, at vi giver dem vores respekt og kærlighed. Ved at huske, at de også lider, frigør vi noget af vores egen smerte og får det med det samme bedre og føler os mere forbundet. Tilgivelse er ofte nødvendigt. Tilgivelse er udtryk for kærlighed til sig selv og det aktiverer positive følelser. Vendepunktet Vi er ved et vendepunkt i vores historie. Vi nærmer os en planetarisk bevidsthedsudvikling. Vores skrøbelige, smukke planet er i alvorlig fare på grund af menneskenes uforsigtighed og grådighed. Vores menneskeånd er blevet kraftigt eroderet af vores tab af en dyb og tæt forbundethed med jorden, naturen og det guddommelige. Dette har skabt en dyb bevidsthedsmæssig krise. Og lagt til vores vanskeligheder, teknologisk og miljømæssige forandringer i en svimlende hastighed, er vi presset til at revurdere hele vores “raison d’étre” og vores relation til jorden og kosmos, helt præcist fordi vi har glemt vores enhedsoplevelse. De problemer vi møder i dag, er i sandhed globale og svaret på vores planetariske dilemma kræver en stærk fælles bevidst handling. Fællesskaber tilbyder os vidunderlige steder, hvor vi kan udforske vores potentiale og leve og manifestere vores kollektive væren. Aurovilles charter taler om Auroville igennem “Moderens” ord, som et levende menneskelig udviklingslaboratorium, et sted med livslang uddannelse og med en ungdom, der aldrig ældes; hvor mennesker kan blive villige tjenere under en guddommelig bevidsthed. Et af vores første skridt i Auroville, og hvor som helst, er at lære at løse problemet omkrig vores forskelligheder og at forpligtige os til skabe menneskelig enhed og en dyb og ægte planetarisk bevidsthed.

LØSNET Februar 2003

GEN-EUR O Af Insa Freese

Da det fulde referat fylder 12 sider, bliver dette en ultrakort opsummering af de vigtigste emner. Selve referatet kan findes på www.gen-europe.org under ”meetings” lle medlemmer af bestyrelsen deltog: Lucilla Borio (Torri Superiore/Italien), Jean Michel Pochat, (Fransk netværk), Jonathan Dawson (Findhorn), Nicole Grosspierre (Polsk Netværk), Insa Freese (LØS). Ina Meyer Stoll fra ZEGG var inviteret som mødeleder. Kasimir Reichmuth og Cristina Evangelisti (personale) deltog også.

Dagsorden var: 1. Rapport fra GEN-E sekretariatet 2. Rapport fra WSSD 3. Rapport om aktiviteter i Afrika 4. Program for aktiviteter til European Social Forum, Florence 5. Fremtidig struktur i GEN-Europe 6. Flytning af kontoret 7. Økonomi Ad.1: Sekretariats-rapport Der er stadig et stort arbejde med websiten, som er under revision. Den nye web-site giver medlemmer adgang til egne web-sider, de selv kan redigere. Derudover er der generelle informationer om GEN-E på forskellige sprog, aktivitetsreferater, medlemsdatabase m.m. Netværks og medlemsinformation Godt nyt fra Østrig og Portugal, der kæmper med at udvikle et netværk. Til gengæld er kontakten til netværkene i

Referat fra GEN-E d. 22-25 O Ungarn og Skotland gledet ud i sandet. Disse forsøges genoprettet, ligesom det forsøges at finde en kontaktperson i Israel. Det besluttes at droppe Norge p.g.a. manglende kontakt, mens der forsøges at finde en kontaktperson i Holland, der slet ikke har noget netværk. Fremtiden for det Tyrkiske netværk tages op med tidl. bestyrelsesmedlemmer fra Tyrkiet. Max Jensen (Permalot, Czech Republic) har søgt om fuldt medlemskab i GEN-E og foreslået sig selv som kontaktperson, ligesom Teodora Anastasoei (Romania) også har foreslået sig selv – begge accepteres. Heikky udpeges som kontaktperson for Finland. Mange medlemmer er mere eller mindre bagud med deres medlemsbetaling. Det besluttes at skrive til alle vedr. deres medlemskab, og regne medlemmer med 1 års forfalden betaling som udmeldt. Ad 2: Rapport fra WSSD Generelt en nedslående oplevelse, hvor GEN var stuvet af vejen, som alle de andre NGO`er. Netværkssamarbejdet med EcoEarth Alliance var et af lyspunkterne (se også andetsteds). Og en smuk ‘fund-raising’ brochure med Marti Mueller´s tekst, som blev skabt til lejligheden. Ad 3: Rapport fra Afrika God feed-back fra det Senegalesiske Netværk, både vedr. generalforsamlingen i Frankrig og udviklingen i deres eget netværk. GEN-E`s video om netværksarbejdet i Senegal er sendt til forskellige kontakter i Vest-afrika. Både Mali og Burkina Faso er også ved at oprette netværk.

Ad 4: Deltagelse i European Social Forum. Se nedenfor Ad 5 og 6: Fremtidig struktur i GENEurope/ kontorets fremtidige placering. En række spørgsmål vedr. GEN-E`s struktur er blevet diskuteret igennem længere tid. Hvor skal kontoret flytte hen? Skal der kun være et kontor, eller er det på tide at decentralisere arbejdet v.h.a. flere kontorer i forskellige fællesskaber? Skal kontorpersonalets arbejde i fremtiden varetages af bestyrelsesmedlemmer, der til gengæld får betaling for arbejdet? Hvad er bestyrelsesmedlemmernes, sekretærens og personalets rolle og ansvar i forbindelse med bestemmelse og varetagelse af arbejdsopgaver? Hvad er GEN-E`s overordnede funktion? Nogle af disse spørgsmål tog afsæt i den økonomiske situation (se pkt. 7), men fleste brikker i det store puslespil faldt på plads under mødet, og flg. blev besluttet: Vedrørende kontorets placering Kontoret deles i to med en afdeling i Findhorn og en i ZEGG (de to eneste kandidater inden bestyrelsesmødet). Hovedkontoret bliver i Findhorn, som primært skal varetage fund-raising, pleje officielle og internationale kontakter (regeringer, EU m.m.) og kontakt til det Afrikanske Netværk. ZEGG`s arbejdsopgaver bliver primært netværksarbejdet, som de har stor erfaring i, og at være port til de Østeuropæiske netværk. Begge steder vil arbejde på at styrke de nationale netværk i Skotland og Tyskland, som ikke er særligt

LØSNET Februar 2003

R OPE NEWS

bejde lige meget, og flg. punkter blev fremlagt som værende GEN`s ”arbejde”: - at ”give en røst” til økolandsbyer, både internt og ud til verden - at hjælpe dem med at finde måder til at overleve, opfylde deres behov, hjælpe med fonds-søgning og internt samarbejde - at hjælpe med ressource-opbygning/ støtte uddannelser og kurser - at bringe enhed i mangfoldigheden af økolandsbyer - at vise konkrete eksempler i bæredygtig levevis - at samle og viderebringe erfaringer etablerede. Arbejdsopgaverne er ikke overtager fonds-ansøgningen til EU. fra økolandsbyerne til verden fastlagt endnu, men forberedelser til Lucilla opretholder hendes dobbelt- Punktet behandles videre til næste overgangen i maj er allerede i fuld rolle, indtil hun går af som gene- bestyrelsesmøde i marts, hvor et af sving. Beslutningen føltes god og blev ralsekretær, men forbliver fokuspunkterne også vil være, enstemmigt vedtaget, og et vigtigt bestyrelsesmedlem. Alle arbejdsop- hvorledes medlemmerne involveres fokuspunkt var, at tilgodese en spred- gaver, lønnede såvel som frivillige, mere i arbejdet. Forslag modtages ning af arbejdsbyrden for både perso- stadfæstes med en kontrakt. gerne!!!! nale og ikke mindst generalsekretæren. Jonathan har meldt ind på posten Listen over GEN-E aktiviteter (nuBåde Findhorn og ZEGG er villige til at som generalsekretær, og hans rolle som værende og fremtidige) ser således ud: fortsætte arbejdet, selv hvis den eks- bestyrelsesmedlem tages op. Ina fra · Støtte til Lev og lær Centre terne støtte skulle falde væk. ZEGG ansættes som sekretær i ZEGG- · Sri Lanka, South Africa, Senegal kontoret. · Europæiske lande Vedrørende GEN-E´s fremtidige ·Information/dissemination struktur ·Website En diskussion, der har kørt i lang ·Newsletters/Distributeret i 11 tid, og som primært handler om sprog decentralisering og mere ·Video, Avisartikler, Database medlemsindflydelse. Det var ·Flytning af sekretariat også var et af hovedpunkterne ·Bestyrelsesmøder til generalforsamlingen i ·Advokatorisk arbejde Frankrig (se referat i LØSNET nr. ·Deltagelse i vigtige møder 33 ), hvor fokus blev rettet på ·Konsulentarbejde ikke at ændre den eksisterende ·Uddannelse foreningsstruktur, men at ·Støtte deltagelse i øko- + anforbedre denne. Bestyrelsen fik dre kurser mandat til at træffe de endelige ·Promovere økosamfundsGen-sen joburg, "EcoEarth Alliance Group” ved indledbeslutninger tanken/ bæredygtighed ningen til konferencen. (Foto: Ketan L. Lakhani) Bestyrelsen vælges til gener·Netværksarbejde alforsamlingen og er ansvarlig for at ansætte den kommende generPræsidentens rolle bliver primært Ad 7: Økonomi alsekretær. Denne får det overordnede proforma for at opfylde lovkrav. Som Selv om Gaia Trust pengene falder væk, ansvar for sekretariatets drift. Gener- bestyrelsesmedlem er præsidenten ser økonomien ikke ud til at være i fare. alsekretæren er ikke med i bestyrelsen, ligestillet med de andre Afvisningen af den seneste ansøgning men deltager i møder på lige fod med bestyrelsesmedlemmer, også hvad om penge til EU skyldtes en fejl i udbestyrelsesmedlemmer, dog uden ind- angår ansvarlighed. Insa Freese fore- fyldelsen og GEN-E er blevet opfordret flydelse på eget ansættelsesforhold. slås som præsident og Nicole til at ansøge igen. Denne er sendt og Bestyrelsen tilstræber, at beslutninger Grosspierre som kasserer. Begge ac- stadig under behandling. Derudover vedtages i konsensus. Det blev beslut- cepterer. har GEN-E en opsparing, der sikrer tet at opretholde et klart skel mellem økonomien i perioden for sekretariatets betalt personale/udliciterede opgaver GEN-E`s funktion overførsel. Men fundraising bliver et og bestyrelsens ulønnede, frivillige ar- Der var enighed om vigtigheden af at vigtigt fremtidigt arbejdsområde, så bejde. Et akut undtagelsestilfælde blev prioritere det interne netværksarbejde der kan skaffes midler til både driften vedtaget, i og med at Jonathan og det udadrettede, repræsentative ar- og fremtidige programmer.

E bestyrelsesmøde Okt. 2002

LØSNET Februar 2003

GEN-EUR O Økolandsbyer og det Europæiske Sociale Forum (ESF)

Østeuropæiske Økolandsby Initiativer: Unge og aktivister

Af Teodora Anastasoaei ire intense dage med snak, møder, De mange velansete talere diskuterede netværksarbejde, stillen forslag, has- mulige alternativer i den største selv-oril netværksmødet i det voksende ten fra den ene konference til den ganiserede tænke-tank nogensinde, med People`s Global Action (PGA) næste med et kort stop for at uddele in- deltagelse af mere end 400 organisamødtes 200 aktivister fra hele Euformationsmateriale ved standene under- tioner, 40.000 delegerede (mere end til ropa fra d. 30/8 -4/9 i Leiden, Holvejs og mødes med økolandsby-folk, der WSSD!) og bogstavelig talt dusiner af land. kom fra de seminarer og Der var ikke så mange fra Østeuropa, forskellige dele af workshops under men vi fandt ud af, at mindst 4 af os Europa. deler den samme drøm: at leve i et konstant ESF var en eksperimenterende fællesskab. Dette afvikling. stor mulighed for Vil politikerne var meget inspirerende. Jeg tør godt GEN-E til at få den rette intu- sige, at Østeuropæiske Økolandsby Iniforbinde sig med ition og endeligt tiativer følger et mønster af meget en bredere civil lytte til budska- unge mennesker, sædvanligvis godt samfundsforbundet til den internationale scene, bet? Vi får se. bevægelse og Det næste ESF som, udover den sædvanlige form for bidrage med afholdes i Paris i aktivisme, også prøver at etablere vores økolands2003, og lad os i deres liv på et bæredygtigt fundament. byers førstemellemtiden ikke Dette glæder mig meget, og jeg håber GEN´s march ved Europeean Social Forum. hånds erfaring (Foto: Orlando Balbas) glemme, at alt vi af hele mit hjerte, at økolandsbyom, at en anden gør er værdifuldt bevægelsen i Østeuropa vil vokse støt, verden er mulig, og har indflydelse og dermed give en ny identitet og en og allerede er under konstruktion på hele på alt andet. Den nye verden er mulig, og ny vision til de 40-70% af befolkninplaneten. Vores tilstedeværelse blev den er afhængig af og starter med os. gen, der bor på landet. meget værdsat og respekteret, og hele GEN-holdet (Marti, Jean Michel, Orlando, Dear friends Sabine, Mimmo, Amy, Alfredo og underWe wish to inform you that the final decision of the GEN Europe Council is to hold the 2003 tegnede) forlod Florence opløftede og General Assembly of members at the Centre for Alternative Technology (CAT), in Wales. The fulde af energi over denne oplevelse. dates of the meeting are July 6 to 13. We deeply wish to thank all the ecovillages who offered to host our annual meeting: Menneskerettigheder Damanhur, Tamera, Permalot, Keuuru. All the candidates were excellent and offered a Menneskerettigheder, bæredygtighed, udunique perspective on the ecovillage movement. It was quite hard for the Council to deviklingsstrategier, politiske emner, frihed cide and select just one - I wish we could have three or four meetings each year! og naturligvis den moralske nødPlease remember to apply again for 2004, as we really appreciate your offer, and do not vendighed for global fred og retfærdighed forget to send your representatives to the meeting. The programme is in preparation, and var omdrejningspunkter i alle diskuswill be communicated to all members as soon as possible. Many thanks again to all of you for your participation and support - GEN-Europe needs sioner. ESF helbredte nogle af sårene fra your input and energy, and encourages you to contribute to the dialogues on the EcovilGenova-mødet og udfordrede med succes lage Forum and send in your latest news for our newsletters and website. antagelsen af, at det frie marked og Best regards, Lucilla Borio. økonomisk globalisering kan løse menneskehedens problemer.

LØSNET Februar 2003

R OPE NEWS E nde l ig t v a l g a f s p o ns o re re de de l t a ge re t i l F i nd h o r n s E c o v i l l a g e Tr a i n i n g 2 2 f e b - 2 2 m a r t s 2 0 0 3 Af Lucilla Borio vert år gives der støtte til 4 GEN-medlemmer, der ønsker at deltage i Findhorns Ecovillage Training. Opfordring til ansøgning sendes ud i December med ansøgningsfrist sidst i Januar. Alle ansøgerne i år blev valgt, da der kun var tre og disse er flg.: 1) Gavin Harte, The village, Ireland 2) David Yekutiev, Argayall community, La Gomera, Canary Islands. 3) Conchi Piñeiro, SELBA, Spain Ansøgerne skal enten bo i en økolandsby, være medlem af et nationalt netværk, eller støttemedlem i GEN-E. 40% af kursusprisen er egenbetaling, resten dækkes af hhv. GEN-E og Findhorn Foundation.

PS Muligvis vil LØS kunne yde et bidrag til danskeres deltagelse i Eco-village Training. Kontakt os og forhør. (Red).

Rapport fra EcoEarth Alliance's deltagelse i WSSD, Johannesburg

Ecovillage du Doubs "Ecovillage du Doubs" består af tre gårde i Jura, og startede som et fællesskab af fårehyrder for 20 år siden. Ud over landbrugsaktiviteter, som gør dem selvforsynende, tager de imod unge fra statens institutioner. Som et nyt projekt, vil de bygge et hus til 15 frivillige. Disse skal hjælpe landsbyen og Netværket for Fransktalende Økolandsbyer. Her var der 12-13 oktober 2003 generalforsamling i Netværk for Fransktalende Økolandsbyer (RFEV)(Foto: Epidaure)

Af Rob Wheeler, Project-koordinator EcoEarth Alliance er en ny organisation bestående af Institute for Sustainable Future, Village Earth, GEN og andre.. WSSD præsenterede den første mulighed for organisatorerne fra underorganistionerne i EcoEarth Alliance til at mødes og være sammen. EcoEarth Alliance afholdt og deltog i adskillige møder, skabte mange vigtige kontakter, og tilbragte en god mængde tid sammen. Vores partnerskabsinitiativ og det Senegalesiske GEN-project blev inkluderet i Stakeholder Forum`s Implementation Confrence i August. GEN Senegal samarbejder med 12 landsbyer om at gøre dem til fuldt bæredygtige økolandsbyer, og med at udvikle pilotprojekter, der skal kopieres i hele Senegal. Som et resultat af disse og tidligere møder blev Small Grant Program fra Global Environment Facility enige om at støtte og betale en række aktiviteter fra GEN Senegals projektforslag. Tillige indikerede opgavelederen i Sustainable Agriculture & Rural Devlopment (SARD) fra FOA, at de også vil deltage og støtte vores projektaktiviteter. Paul Coleman, som vandrer fra England til Kina for at plante træer for Peace & Ecological Restoration, er også verdensambassadør for EcoEarth Alliance og GEN´s økolandsbyprojekter. Under topmødet plantede han træer sammen med en række af miljøministre, og han er nu på vej fra Capetown gennem det Afrikanske kontinent. Under topmødet lagde vi også planer for Pauls besøg i diverse økolandsbyer og andre projekter på hans vej. EcoEarth Alliance sponsorerede to begivenheder på topmødet. Den første var annonceringen af vores partnerskabsinitiativ i Sandton Convention Center, hvilket var en af de få officielle annonceringer angående civilt sponsorerede organisationer, der blev foretaget på topmødet. Den anden var en samling i Global People`s Forum ved NasRec. Begge var velbesøgte og modtog entusiastisk støtte fra publikum. "Vi er ankommet i forskellige skibe, men vi er alle i samme båd nu."Dr. Martin Luther King Jr.

LØSNET Februar 2003

Rækkehus og grunde sælges og erhvervslejemål udlejes i Hertha Levefællesskab Hertha Levefællesskab er et socialøkologisk landsbymiljø, beliggende nabo til Landsbyen Herskind ca. 15 km. fra Århus. Både Hertha Levefællesskab og Herskind er levende og spændende miljøer med mange aktiviteter af forskellig art. Der kører skolebus til Steinerskolen i Skanderborg og offentlig bus til Århus og Silkeborg.

Rækkehus til salg i Hertha Levefællesskab Rækkehuset består af 66 kvm. fordelt på entre, åbent køkken, stue, soveværelse og bad. Udover de 66 kvm. er der en rummelig hems og redskabsrum Huset opvarmes af fjernvarme og brændeovn. Kontant pris 800.000 kr. Der er et realkreditlån i huset som formodentlig kan overtages af køber.

Grunde sælges i Hertha levefællesskab Der er på nuværende tidspunkt 5 byggemodnede grunde til salg i HERTHA LEVEFÆLLESSKAB Grundenes størrelse fra 700 kvm. til 741 kvm. Pris fra 227.264 kr. til 231.134 kr. ekskl. kloakbidrag, el- og vandtilslutning, samt advokat omkostninger for berigtigelse af handel.

Erhvervslejemål ledig fra 1 Juli 2003 Erhvervslejemålet er på 30,5 kvm. med tilhørende skur på 6 kvm. Til Erhvervslejemålet er der fælles indgang og adgang til tekøkken og bad/toilet. Erhvervslejemålet har tidligere været anvendt til kontor for LØS og kan også anvendes til lettere håndværk m. m. Lejemålet er placeret på 1 sal med pragtfuld udsigt over kuperet landskab og et levende landsbymiljø. Mdr. husleje 2847kr. + forbrug Henvendelse vedr. ovenstående rettes til Kennert på Landsbyfondens kontor 86954556 tirsdage og onsdage, og ellers på 86954520 hvor du kan oplyse navn og telefon nr,. så ringer jeg tilbage.

diskette til sekresom tekst- eller e-mail til: er 15. april 2003

I n d h o l d

Leder Af Troels Dilling-Hansen

År 2003

Økolandsbyens rolle i en ny verdens orden Af Rolf Jackson

Det rene liv Af Veronica Medin Mortensen

Borgerløn og frizoner Af Rune Engelbrecht Larsen

Om Bundmødet på Christiania Af Britta Lillesøe

Årsberetning Af Susanna Maxen

Invitation til årsmøde i LØS Af Sekretariatet

Står vi overfor et globalt strålings holocaust? Af Jørgen B. Jensen aka Vidyarthi

Earth Sharing Af Troels Dilling-Hansen

Lev og Lær - Velkommen til fremtiden Af Insa, Ditlev og Troels

At leve i Auroville, 2. del Af Marti Mueller

GEN-Europe News

Annoncer

Kalender

l e n d e

ISSN 1395-1270

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Februar 2003

Årsmøde i Andelssamfundet i Hjortshøj Lev og Lær på Væksthøjskolen, 3.-24. August Bundmøde og Borgerløn Konfliktløsning i Auroville, 2. del

nr. 35