Løsnet 40 2004 06 by Landsforeningen for Økosamfund

LØS NET

Den Selvforsynende Landsby En økologisk folkevandring Christiania år 2010

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund September 2004_______Nr. 40

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Troels Dilling-Hansen og Allan Elm. Omslag: Hestetrukken vogn på Klodshanskaravanen 2004. Foto: Henriette Sophie Tøndering Layout og DTP: Troels Dilling-Hansen og Allan Elm

Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Det ny samfund, Thy Fjordvang, Snedsted i Thy Gaia Villages, Holte Hallingebjerg (Landsby2000), Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Studsgård Forsøgssted, Herning Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, arkiveret som tekst- eller word-fil eller som e-mail til: los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 41 er 15. august 2004 Send til: Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11, Herskind 8464 Galten Tlf.: 87546020 E-mail: los@pip.dknet.dk Hjemmeside: www.løs.com eller www.gaia.org/losdanish

LØS sekretariatet er i år 2004 støttet af Gaia Villages og Hypotekbankens Tips og Lottomidler.

Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 77 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år: -Enkeltperson: 200 kr. -Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr. Spar 100 kr. (kun nytegning). -Fællesskaber og organisationer: 500 kr. -Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. -Virksomheder i fællesskaber: 250 kr. Medlemsskab løber til det opsiges. Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584

Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Den Selvforsynende Landsby, Fyn Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg Hare Krisna Samfundet, Mørkøv Fri & Fro, Selvbyggerforening NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland ISSN 1395-1270

Leder Af Troels Dilling-Hansen

Svanholm - et muligt bofæl lesskab Af Svanholm Bofællesskab

Den Selvforsynende Landsby undervejs og næsten ved målet Af Mira Illeris og Esben Schultz

Gaia Prisen 2004 Af Hildur Jackson

LØS generalforsamling 2004 Af Allan Elm

En økologisk folkevandring Af Henriette Sophie Tøndering

Vision 2010: Christiania Københavns bæredygtige bydel Af Ditlev Nissen

Dialogmøde den 8-9.januar 2005: LØS’s fremtid og generalforsamling i GEN-Europe på Christiania 2005 Af Ditlev Nissen

Om EU´s fond til økoprojekter

Økosamfund skaber ny international Lev-og-lær uddannelse Af Hildur Jackson

GEN-Europe Generalforsamling i ZEGG, Tyskland 12-18 Juni 2004 Af Insa Freese

Living and Learning på Findhorn Modul 6: Right Livelyhood Af Troels Dilling-Hansen

Monte Cerro eksperimentet Del 2 Af Dieter Duhm

Annoncer

Kalender

LØSNET nr. 40 September 2004

Leder - Det er NU Velkommen til dette jubilæumsnummer af LØSNET, 40 stk., venner!!! Som mange af jer har bemærket udkom der ikke et nummer i maj, hvilket vi beklager. Men nu tager vi revanche ved at udsende, dels et mere almindeligt nummer, dels et temanummer om forskellige økoprojekter i Danmark, der arbejder med omvendt integration. Siden sidst har vi holdt generalforsamling i Dyssekilde. Vi havde lagt op til et stort arrangement og årsmøde, men pga. manglende tilslutning blev vi nødsaget til at minimere vores udgifter ved i stedet blot at holde generalforsamling og en officiel uddeling af GAIA-prisen. Som altid var det dejligt at være i Torup, hvor vi også blev vist rundt. Vi fik en god og solid ny bestyrelse med Susanna som forkvinde. Årets GAIA-pris gik til Leif og Vianna Hierwagen, Dyssekilde, ikke mindst pga. deres initiativ til Under Solen, et nye landsbycenter med café, bageri og butik. Et stort tillykke til jer to. Det er nok kendetegnet ved den økologiske bevægelse i Danmark, at vi på det organisatoriske netværksområde er gået lidt i stå i de seneste år, at færre kommer til møderne, at der ikke er så mange penge at rutte med, men at vi i det lokale arbejde stadig holder fanen og initiativet oppe. Udover referatet fra generalforsamlingen i Torup har vi en artikel fra Svanholm, som er i fuld gang med en større omstrukturering og nye byggerier, så flere kan komme til at bosætte sig der. Den Selvforsynende Landsby er et nyt økosamfund, som er ved at etablere sig på Fyn. Det bliver spændende at følge dette nye projekt, der som det eneste i Danmark har den permakulturelle selvforsyning som deres grundtanke. Christiania kæmper i disse år igen for deres liv. Dette i en global målestok enestående sociale eksperiment må igen og igen lægge skuldre til fordømmelse og udskældthed for deres anerledeshed. Man kunne sige, at Christiania er vores alles dårlige samvittighed, den rige overfor den fattige, nationalt og globalt, det glatpolerede facadeliv overfor det rå, vilde og naturlige i det ydre som det indre. Ditlevs vision om Christiania i dette nummer forudsætter det danske samfunds ønske om oprigtigt at hjælpe det sociale eksperiment til fuld udfoldelse, på samme vis som man i en global sammenhæng

kunne håbe på, at den rige verden oprigtigt ville hjælpe den fattige til selvudfoldelse og ikke bare til en vestlig/ amerikansk kopi. En af Ditlevs andre store ønsker er, at Christiania og LØS bliver værter for generalforsamlingen i GEN-Europe i den første uge i Juli 2005. LØS-bestyrelsen og Christiania støtter op omkring dette initiativ. Se vores åbne brev om projektet, der vil trække mange af Europas økosamfund til Danmark, og som kan blive et spændende udstillingsrum for vores bevægelse. I den forbindelse inviterer vi til stormøde om LØS’s fremtid den 8-9. januar 2005 og detailplanlægning af GEN-mødet, og vi håber, at alle danske økosamfund vil sende en repræsentant. På den internationale scene er der netop i disse år en vældig grøde i den europæiske økosamfundsbevægelse, GenEurope. Vi har en god reportage fra årsmødet, som i år afholdtes i ZEGG ved Berlin. De har fået stor finansiel EUstøtte, som de kan trække på i lang tid. Der er faktisk store midler at hente i EU også for danske projekter. I den anledning beskriver vi en af disse EU-miljøfonde, LIFE-miljø, som har ansøgningsfrist den 15. oktober. Støtten kan beløbe sig til 2,5 mio euro pr. projekt. På midtersiderne fortæller vi om et internationalt gennembrud for LEV og LÆR uddannelser. I forsommeren mødtes 23 undervisere fra hele verden på Findhorn, hvor de skabte grundlaget for et internationalt anerkendt uddannelsesprogram på 4 uger. I den forbindelse har de påbegyndt et udvidet curricullum med 4 sektioner, økologi, det sociale, det spirituelle og den nye sektion, økonomi. Hver sektion er opdelt i 5 områder, i alt 20 sektioner. Dette 4-ugers-kursus kan med tiden udvides til en længerevarende uddannelse. Findhorn er et af de økosamfund, der i 7 år har gennemført en 4-ugers træning, som har fået international anerkendelse i bl.a. FN, hvor man nu også prøver at få den nye internationale uddannelse anerkendt. Vi har i tidligere numre af LØSNET beskrevet 5 af disse Findhornmoduler, og nu bringer vi det 6. - Right Livelyhood, bæredygtig livsstil, dvs. om global og lokal økonomi og vores økologiske fodspor. Til sidst har vi en kronik af Dieter Duhm fra Tamera i Portugal omhandlende

økologiske og mellemmenneskelige strukturer til healing af livet på jorden. Dieter Duhm er initiativtager til specielt flere tyskinspirerede økosamfund, herunder ZEGG i Tyskland, Tamera og deres nye projekt Monte Cerro begge i Portugal. Som dette blad til fulde bekræfter, er der al mulig grund til at glæde sig over alle de lokale initiativer i de danske og internationale økosamfund. Ligeledes sker der meget i det internationale netværk. Vi kunne ønske os, at noget af den entusiasme ville brede sig ud til det danske netværk. Siden vort økonomiske støttegrundlag er faldet væk har vi mærket et markant fald i deltagelsen til vores initiativer. Vi håber ikke dette er et stiltiende ønske om, at LØS skal gå i sig selv, men at der er tale om en midlertidig afmatning i økosamfundene i forhold til at overskue at løfte den opgave, dét er, at bevare og nære et netværk. Vi synes selv, at vi på de sidste 11 år har skabt et solidt fundament, som vi i LØS kan bygge videre på. Men vi mangler folk fra fællesskaberne til at overtage og videreudvikle vores forening. Sekretariatet har altid været i Jylland og de sidste mange år på Hertha, og Allan har på det sidste været en tro, fast og meget ulønnet sekretær. Men vi må se i øjnene, at sekretariatet skal flyttes til næste sommer. Vi har planer om at rykke sekretariatet ud i en isoleret skurvogn, måske det gamle bageri i Hertha, og herfra kan det lettere flyttes. Tak til jer, der har sponsoreret de foreløbigt 13.000 kr til en skurvogn/bjælkehytte - og tak til evt. nye sponsorer. Vi mangler stadig 15.000 kr. Ville det ikke være en god idé om sekretariatet kom til et stort fællesskab på Sjælland? Kunne I forestille jer, at LØSbestyrelsen bestod af garvede folk fra de gamle og nye fællesskaber? Vi ønsker fra bestyrelsens side, at I - fællesskaberne tager alvorlig stilling til spørgsmålet og sender en repræsentant til mødet den 8.9. januar, ellers...... Det er NU, at livet leves, det er nu, at drømme skabes, det er nu, at drømme leves det er nu, at livet skabes eller er nuet, at livet drømmes STOP

LØSNET nr. 40 September 2004

Svanholm Et muligt bofællesskab Vi ønsker at blive flere medlemmer på Svanholm og bygger derfor nye boliger. Læs om de nye byggeplaner, om indflytningsmuligheder, om vores målsætninger, om gensidige forventninger, om fælles aktiviteter, om ny økonomi og om meget mere på www.svanholm.dk

Af Svanholm bofællesskab a vi startede Svanholm i 1978 var vi 84 voksne medlemmer samt børn og gæster. I løbet af få år blev vi 100 voksne medlemmer. Men hen over tiden er vores boligbehov vokset og i dag kan de nuværende bygninger kun rumme ca. 62 voksne medlemmer samt børn og gæster. Vi vil gerne have den dynamik og udvikling,

der følger med at være flere mennesker, og vi synes, at vi socialt og psykisk kan rumme flere. Derfor har vi besluttet at bygge, så der bliver plads til yderligere 20 voksne medlemmer med børn. Udover danske har vi hollandske og tyske medlemmer, samt gæster fra hele verden. Især i sommerferien samles folk

fra mange lande og deltager i vores mange aktiviteter og internationale sommerlejr. Grundideerne var - og er stadigvæk fælles levevis, selvforvaltning og fællesskab omkring økologi og økonomi. Svanholm er også et gods med tilhørende jord på 750 tdr. land, som fordeler sig på 450 tdr. agerjord, 250 tdr.

Fællesbillede 2004 foran indgangen til Svanholms hovedbygning

LØSNET nr. 40 September 2004

skov og 50 tdr. søer, eng, bygninger og herskabelig park omkring selve hovedbygningen. Svanholm er et levende fællesskab i udvikling og vi forandrer os hele tiden. Vi er i fuld gang med at eksperimentere med vores fællesøkonomi og vores økonomiske system.

Ring eller skriv til kontaktgruppen@svanholm.dk og aftal et besøg, hvis du er interesseret i at flytte i økologisk bofællesskab. Velkommen til Svanholm Svanholm Allé 2, 4050 Skibby, tlf : 47 56 66 70

Familiehuse og kollektivboliger Se skitseprojekter, beskrivelser og billeder fra byggepladsen på vores hjemmeside

Nye økologiske punkthuse

Nye økologiske boliger indrettes i den tidligere hestestald ved Svanholm Gods

LØSNET nr. 40 September 2004

Den Selvforsynende Landsby undervejs og næsten ved målet Et nyt økosamfund er ved at komme til verden. Den Selvforsynende Landsby kommer til at have mange lighedspunkter med andre økosamfund i Danmark, men det er vist det første, som har en permakulturel selvforsyning som grundtanke.

Af Mira Illeris Simonsen og Esben Schultz i kommer til at arbejde med økologisk byggeri gerne som medbyg og selvbyg, der bliver fælleshus og fællesspisning, vi tager beslutninger på fællesmøder efter konsensusprincipper, og målsætningen bag det hele er at skabe det gode liv i balance med naturen. Men som mange andre græsrødder vil vi også prøve noget nyt. Os bekendt bliver Den Selvforsynende Landsby således det første økosamfund i Danmark, hvor alle projektets deltagere er interesserede i at bidrage til en fælles selvforsyning med fødevarer og energi, og til dette at gøre brug af permakulturprincipper.

Whitefield spørgsmålet: ”Er permakultur ikke bare det samme som økologisk jordbrug?” og svarer så selv: ”Nej, økologisk jordbrug er en måde at dyrke jorden på, mens permakultur er et designsystem. De komplementerer hinanden, hver især bidrager de med essentielle elementer i et større hele”.

planter. Permakultur er desuden anvendelig på en række andre områder end fødevareproduktion, f.eks. også på det sociale og det økonomiske område. Permakultur gør brug af mange ideer og teknikker, som ikke er særegne for permakultur. Det kan for eksempel være traditionelle landbrugsmetoder, økologisk byggeri eller brugen af moderne videnskab og teknologi. Alt dette forsøger vi at samle i permakultur, for derved at skabe en ny økologisk og socialt bæredygtig kultur.

Medlemmer Den Selvforsynende Landsby har nu været undervejs i knap to Permakultur år. Gruppens Man kan spørge, medlemstal har hvorfor vi i Den ligget på omkring Selvforsynende 12 voksne Landsby tager et Vi er nu 17 voksne og 9 børn, og vi håber at blive omkring 40 voksne. Foto: Den Selvforsynende Landsby. medlemmer med nyt og forholdsvist en vis udskiftning ukendt begreb som undervejs, sådan permakultur i brug at der nu kun er 4 hvorfor kalder vi Permakulturdesigns laves på en tilbage som har været med fra begyndet ikke bare økologi, det er der jo mange, der arbejder med rundt omkring? måde, så de så vidt muligt ikke ned- delsen. Udskiftningen havde måske Svaret er nok, at der er gjort et stort slider, men opbygger naturressourcerne. været endnu større, hvis ikke vi havde arbejde for at definere hvad permakultur Det vil sige, skaber mere rent vand og haft et højt kontingent på 1200 kr. om er, mens det er mere udflydende, hvad luft, oplagrer mere energi, end der året. I det sidste halve år har der desøkologi er, og hvordan det skal gribes bruges, og opbygger jordens frugt- uden skullet lægges 25000 kr. i andelsindskud, hvormed man forpligter sig an. Permakultur er således vores måde at barhed. I permakultur vægtes dyrkningsme- til at flytte ind og være med til at betale arbejde med økologi på inden for den økologiske bevægelse. I sin bog Per- toder uden jordbehandling, men med husleje på stedet. Medlemstallet er her i makultur i en nøddeskal stiller Patrick blandingskulturer og brugen af flerårige slutspurten steget, så vi nu er 17 voksne

LØSNET nr. 40 September 2004

Gruppearbejde Alt dette er foregået som et gruppearbejde, både i gruppen som helhed og i undergrupper. Undervejs er der fløjet flere tusinde e-mails gennem cyberspace, Valg af sted brugt bunker af papir og ført utallige Sidste sommer var vi på rundtur i En stor udfordring minibus og se på 11 forskellige Processen med at skabe et så omfat- diskussioner på vores møder. Vi har ikke lokaliteter på Fyn. Stederne var alle ud- tende projekt med frivillig arbejdskraft haft de store problemer med at blive peget af de 4 forskellige kommuner vi har vist sig at være særdeles krævende. enige internt, måske fordi der fra starten havde haft kontakt til, som steder hvor Det har været 1½ år med weekendmøder har været en klart formuleret projektbede mente vi ville kunne lave projektet. hver 6 uge, i den sidste tid oftere, skrivelse, der beskriver hvilket sted vi er Vi var på dette tidspunkt stærkt møderne har været tæt besat med lange i gang med at skabe. Det påvirkede af hårdeste ved den triste nygruppehed om processen har Landsby 2000 nok været når / Hallingebfolk har meldt jerg, der på sig ud af det tidspunkt gruppen, lige havde fået nej meget om det til lokalplan i har været af Valsømagle personlige (de har dog grunde eller netop fået ja pga. indtil at lave holdet i prolokalplan til et jektet. Det er reduceret proikke så underjekt (red. ligt at nogen anm.). Dette melder sig ud var medvirkundervejs, da ende til, at vi det at være valgte at satse medlem har på Højgård ved betydet, at Hundstrup på man skulle Sydfyn. Her tage beslutmente både ningen om at folk i komlægge sit liv munen og anOversigtskort der viser vores foreløbige permakulturdesignplan over områdets boliger, gårom, udfordre dre som den Højgård, fælleshus, haver og skove. sig selv både kendte ommed at skulle rådet, at bygge eget lokalbefolkningen ville tage godt imod os. Sam- dagsordner hver gang. Processen har hus, fungere i et fællesskab og for tidig var der her et eksisterende været præget af stor usikkerhed, fordi manges vedkommende flytte til en helt lokalplansområde med plads til 26 nye udefrakommende forhold kunne komme anden del af landet. Alligevel har det huse, som havde ligget ubenyttet i 25 og vælte projektet uden at man selv ville været hårdt for os som har været tilbage år. Egebjerg kommune var indstillet på kunne rette op på det. Men det har også i gruppen; vi har både oplevet at miste at ændre denne lokalplan, så den været en proces, hvor flere og flere ting disse menneskers erfaringer og evner i passede til vores ønsker om økologisk er faldet på plads, og projektet har taget det forsatte arbejde med projektet og så byggeri mm. Dette betød at der ikke form. Der er oprettet hjemmeside, lavet har de jo alle sammen været mennesker, skulle laves nogen egentlig ændring i PR-arbejde, skrevet en projektbeskri- man har regnet med at komme til at bo amtets regionsplan, men blot et velse, som vi sendte ud til kommunerne, sammen med og dele sit liv med. Men ingen af os i gruppen kunne lokalplanstillæg. Kommunen var også der er lavet vedtægter, købsaftale for villig til at dispensere for kloakplanen, Højgård, lokalplan i samarbejde med have gjort det alene - det at vi har været så vi kunne få lov at lave grøn spilde- kommunen, skrevet dispensationsan- flere der har villet det, har gjort det letvandsrensning. Endelig var ejeren af søgninger, tegnet huse, arrangeret borg- tere at holde modet oppe og blive ved Højgård interesseret i at sælge gården ermøde, forberedt byggemodning og med at tro på projektet. Dertil kommer, og dens 15 hektar jord, når bare prisen som noget af det sidste er der også købt at vi gang på gang har oplevet, at samvar den rigtige. Et stort plus ved stedet en rendegraver, så vi selv kan grave taler om de problemer vi har stået overvar også, at det ligger naturskønt med å vand- og kloakrør ned, lave grusveje for, har ført til bedre løsninger og bedre forståelse, end hvis vi skulle have løst i baghaven og uden støj fra trafik og lig- osv. problemerne hver især. Dette har været nende. Altså var dette stedet hvor alt så og 9 børn (de voksne med en aldersspredning fra 18-63 år), men vi håber at blive omkring 40 voksne.

ud til at gå op i en højere enhed og hvor projektet så ud til at kunne realiseres inden for en rimelig tidshorisont, så vi satte alle sejl for at nå målet.

Th.: Den Selvforsynende Landsby afholdt indvielse d. 11/9-2004, hvor der kom omkring 100 til rundvisning, spisning, underholdning og fest med levende musik. En dag med sol og byger. Derfor var gårdspladsen overdækket, men der var alligvel steder hvor vandet løb ned til stor fryd for de små. (Foto: Allan Elm)

Tv.: Den Selvforsynende Landsby har nok Danmarks længste pilefordampningsanlæg: 128 m. med tilslutning fra 26 husstande. (Foto: Allan Elm)

hen hvor økonomien vil lettes, og det for alvor bliver muligt at leve en ny og mere ustresset tilværelse.

fordelen ved vores konsensusdemokratiske beslutningsform. Slutspurten Lige nu i skrivende stund venter vi på svar fra jordbrugskommissionen i Fyns Amt, der i morgen skal tage stilling til vores dispensationsansøgning fra landbrugsloven om at kunne erhverve gården som forening. Hvis vi får et nej bliver vi kastet ud i nye udfordringer, hvor vi sammen med vores advokat skal ændre vedtægter og købe gården på en måde hvor nogen ejer mere end andre. Dette er ikke vores ønske, men kan måske blive nødvendigt. Et afslag på dispensationen vil i givet fald skabe et kapløb med tiden, så vi kan købe gården den 1. maj, som det er anført i vores købsaftale. Lokalplanens høringsperiode er slut helt uden indsigelser fra lokalbefolknin-

gen, det er en modtagelse vi er meget glade for. I det hele taget håber vi på at opbygge et godt forhold til folk i Hundstrup. Lokalplanen ventes endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 19. maj, hvorefter vi kan gå i gang med byggemodningen. Vi glæder os til at komme i gang med den egentlige start af projektet – flytte der ned, begynde byggeriet, dyrkning og livet i landsbyen. Flere ildsjæle Vi planlægger til sommer at byggemodne 18 af de 26 grunde, der er plads til i lokalplanen, 11 af grundene er besat, og vi håber meget på at tiltrække endnu flere ildsjæle, som vil lægge kræfter i at indrette fælleshus, starte 12 hektar permakulturelt have- og landbrug op, samt bygge eget hus. Når vi har fået de sidste grunde besat når vi også der-

Efterskrift – nu hvor vi bor her. Trods den megen regn er vi kommet rigtig godt fra start. De fleste af os bor hernede i midlertidige boliger eller i stuehuset på Højgård. Vi har fået indrettet midlertidigt fællesrum i den gamle svinestald, har næsten lagt byggemodningen bag os og de første byggerier er påbegyndt. Det er dejligt at være kommet i gang med den konkrete del af projektet, og midt i alt arbejdet bliver der også tid til bålaftner, snak og hygge og så har vi jo en masse børn til at lege og give liv over alt. Vi fik ikke dispensationen til at eje landbrugsjord i fællesskab og således er der nu en ankerperson, der ejer 1/5, mens resten af andelene er ligeligt fordelt. Vi kan håbe på en kommende lovændring. Alle er selvfølgelig velkomne til at komme på besøg. Hver den sidste lørdag i måneden holder vi rundvisning kl. 14. Læs mere om projektet på: www.selvforsyning.dk

LØSNET nr. 40-41 September 2004

Gaia Prisen 2004 Gaia Prisen uddeltes for tredie gang på Jordens Dag 2004 for at hædre en person, der har gjort noget særligt for økosamfundene og GAIA, vores smukke og fantastiske moder jord.

Af Hildur Jackson, Gaia Trust

Hildur, Vianna og Leif ved prisoverrækkelsen i deres butik/café ved LØS´s årsmøde. Foto: Allan Elm

risen er på 25.000 kr. Gaia Prisen tildeles af Gaia Trust, en dansk forening, der i 12 år har støttet udviklingen af et dansk (LØS) og et internationalt (GEN) netværk af økosamfund. Økosamfundene forsøger at realisere ideen om at leve et bæredygtigt liv, både økologisk, socialt og spirituelt I år skete det i Landbycentret “Under Solen” søndag den 25 april kl 13.3014.00

energi systemer, vandrensning, fødevareproduktion foruden alle de sociale sammenhænge, som først skal læres. Leif underviser derfor nu professionelt i mødeledelse og konfliktløsning og anvender sine evner som mødeleder i økosamfundet. Derudover er han berømt for sine gode brød. Vianna har startet en lokal sundhedsklinik som er blevet udvidet med en lokal forretning med at rigt udvalg af økologisk producerede varer i en lille træhytte. De bor sammen med deres forældre, børn og børnebørn i et Folkesolhus. At 4 generationer bor sammen i et socialt eksperiment viser deres evne til samarbejde og nyskabelse.

Modtageren af Gaia Prisen i 2004 blev: Leif og Vianna Hierwagen, Dyssekilde. Leif og Vianna har været med næsten fra Dyssekildes start (hvor det hed Økologisk Landsbysamfund) og har siden holdt fanen højt i en ofte vanskelig og svær proces. At bygge et økosamfund er ikke let. Man går imod hele mega strukturen i samfundet, laver en masse gratis forskning og eksperimenter med huse,

Under Solen Prisen har de fået for alt dette, mens mest af alt for “Under Solen”, deres nye landsbycenter. Det rummer en økologisk butik med et stort sortiment fra friske grøntsager, over kød og ost til alt i tørkost. Derudover kan man købe bøger, tøj og brugskunst. I forlængelse af butikken er der en cafe/restaurant, som drives af familiens søn. 8 forskellige alternative behandlere kan man få behandling af under samme sol og forenden af huset finder man Leifs brødbageri. Han har bagt brød i 30 år og folk kommer langsvejs fra for at købe et af

Leifs honning og salt hævede brød, der er bagt langsomt og smager fantastisk. Der er altså nu noget nyt “Under Solen”. Hele byggeriet er økologisk ned i alle detaljer og designet af Flemming Abrahamsson (som fik Gaia Prisen sidste år). Men der er mere til dette usædvanlige lokale center. Huset er sat på aktier, så at det er brugerne i økosamfundet og venner og støtter, som ejer det. Lokalt forankret initiativ Tendensen går mod store enheder og kæmpe centre med stadig ringere kvalitet i samfundet gene. Her er et initiativ der går i den helt modsatte retning: lokalt forankret i økosamfundet skaber det lokale arbejdspladser og giver os alle mulighed for virkelig kvalitet. Det har krævet mod at gennemføre dette projekt. Og det har ikke været let. Vianna og Leif har vist at de har modet, men også udholdenheden og evnen til at realisere drømmene. De gør jorden til et bedre sted. Tillykke med prisen! Tidligere tildelinger er sket til Jytte Abildstrøm, 2002 Preben Maegård, Folkecenteret 2002 Bo Læssøe, Svanholm, 2002 Flemming Abrahamsson, 2003

Hildur Jackson berømmede prismodtagerne ikke kun for deres måde at leve på, men også for deres landsbycenter med butik, café/restaurant, bageri og behandlingssted. Foto: Allan Elm

LØSNET nr. 40 September 2004

LØS generalforsamling 2004 i Økosamfundet Dyssekilde På grund af manglende tilmeldinger blev vi desværre nødt til at aflyse det ellers stort anlagte program for lørdagen om konfliktløsning, med gæstelærer fra ZEGG i Tyskland, fest og meget andet. Det gav naturligvis anledning til efter- og omtanker i såvel den siddende som den nye bestyrelse, og denne vil på sit førstkommende møde diskutere foreningens fremtidige skæbne. Se også lederen i nærværende blad.

Af Allan Elm il dirigent valgtes Insa Freese. Vi startede med en præsentationsrunde. Tilstede var: Susanna, Insa, Anne Mette, Metha, Bente, Gerd og Hildur fra bestyrelsen, Leif, Kaj, Ellen, Carin og Vibeke fra Dyssekilde, Kirsten fra Svanholm, Ross fra Gaia Trust, Carin fra Dyssekilde, Søren fra Økologiske Igangsættere, og Allan fra sekretariatet. I alt 16 personer.

Årsberetning fra formanden Formanden har været syg og havde derfor ikke lavet en skriftlig beretning til LØSNET, således som det er kutyme. I stedet berettede hun på mødet bl.a. følgende: Vi har haft 4 bestyrelsesmøder. Bestyrelsen har været tvunget til at være mere aktiv end hidtil, da der ikke har været midler til lønnede aktiviteter af betydning. Normalt foregår bestyrelsesmødet over fredag-lørdag. Det har været afholdt på Baungården ved Vejle, i Andelssamfundet i Hjortshøj (årsmødet), på Christiania i forbindelse med udgivelse af vor bog og demonstrationen ”Folkeoptog for retten til Forskellighed”, og endelig i Hallingebjerg hos formanden. Sekretariatet har fungeret med lønnet arbejdskraft i første halvår. Efter sommer drog Troels til Indien, hvorfra han just er hjemkommet, og efter nytår fandt Jesper, vor flexjobber, andet arbejde, og Allan måtte siges op af økonomiske grunde. Allan har således kun holdt sekretariatet gående ud fra sit ”gode hjerte”. I sommer flyttede sekretariatet fra et erhvervslokale i Hertha til et kontorlokale, hvor vi sidder huslejefrit indtil

1.august, hvor de selv skal bruge det. Vi begyndte allerede sidste år at spørge til om andre fællesskaber kunne ønske sekretariatet, men uden held. Hertha har derfor foreslået at vi samler midler ind til indkøb af en pæn bjælkehytte eller lignende, som isoleres og indrettes, og som kan flyttes. Den kan indtil videre ligge på Herthas jord. Vi har udgivet de sædvanlige usædvanlig gode 4 blade, og heraf et med fokus på det internationale samarbejde (mini-temanr.). Årsmøde og 10 års jubilæum Vi afholdt et hyggeligt og godt besøgt 10 års jubilæumsårsmøde i Andelssamfundet i Hjortshøj, hvor Jytte Abildstrøm deltog med storslået underholdning, og Tony Andersen fra Permakultur Danmark lærte om permakultur og lavede et permakultur krydderurthebed til Andelssamfundet. Årsmødet ligger tæt på Jordens Dag, og også i år uddelte Gaia Trust deres økologipris – Gaia Prisen. Bogudgivelse Vi har udgivet vor bog, et kæmpeprojekt, som vi er ekstremt stolte af. Den udgav vi som nævnt på Christiania i forbindelse med deres folkeoptog med efterfølgende fest og hygge. En dejlig dag. Vi har heldigvis igen fået 50.000 fra Gaia Trust, og vi får midler fra Tips og Lotto til landsdækkende foreninger, betinget af gaver. LØSNET Der blev bedt om en respons på vort blad fra de tilstedeværende, og der var al-

mindelig enighed om, at det er et godt blad. Svanholm får 30 stk., så de alle kan følge med. Flere i ØD læser det. Der var almindelig enighed om, at det er vort vigtigste medie, og at det er rart at kunne stikke et blad ud, når vi kommer ud i verden. Det blev drøftet, om bladet kunne gøres billigere, også set i lyset af den bortfaldne portostøtte. Man kunne gøre formatet anderledes (17x23 cm) og således spare lidt porto. Der var også forslag om kun at udgive 3 blade, hvoraf et skulle være et temanummer og så evt. kortere nyhedsbreve. Dette tages op i bestyrelsen. Beretningen godkendtes og der lød ros til Susanna for hendes engagement, politiske arbejde og tæft for formandsarbejdet generelt. Uddannelsesgruppen Denne gruppe har arbejdet siden 2001 med toppunkt i starten af 2003 frem til udbudet af et 3 ugers kursus i økosamfundsopbygning i august. Gruppen består af Hildur, Troels, Insa, Iben og Ditlev. Arbejdet var meget inspireret af Findhorns uddannelse og var tænkt placeret på Vækstcentret, hvor rammerne var i orden. Imidlertid var der kun et par der meldte sig, hvorfor det blev aflyst. En efterfølgende evaluering viste, at der internt i gruppen ikke var helt kongruens hele vejen igennem mhp. indhold og rammer. Projektet er foreløbig skrinlagt, men som en skat der kan drages frem igen. Hildur oplyste, at hun på basis af bl.a. dette materiale har taget initiativ til at samle en international gruppe omkring et curriculum i økosamfundsdesign i juni. Det skal handle om at skabe

LØSNET nr. 40 September 2004

økosamfundsdesign – integreret design, mødeledelse, og meget mere over 3 uger. Kurset kan bruges af alle i fællesskaber. Et af målene er et samarbejde med en række universiteter, som kan give den kredibilitet, således at der bliver en meget bred målgruppe. Der er stor interesse for det. 92-gruppen Vi er med i 92-gruppen, som Hildur har været til 34 møder hos. Det er en udløber af Rio, og det er et samarbejde mellem en lang række store organisationer (se mere på ). De gør et godt arbejde og optræder som ”professionelle græsrødder”. Der er også opstået et samarbejde efter World Social Forum, som har udmøntet sig i et introduktionsmøde tirsdag d. 27.

læses af 50.000. Der er mulighed for at annoncere kurser mv. Insa fandt at der sker så mange spændende ting i verden, som kan inspirere vor egen lidt ”sovende” forening. GEN´s nye strategi er at involvere de store økosamfund mere i arbejdet mhp. at blive mere aktive i EU-regi som NGO.

til et flytbart sekretariat, og Kirsten gjorde opmærksom på, at det muligvis kan være svært at få forsikret edb-udstyr i et ikke-funderet hus. Fremlæggelse af regnskab Grundet problemer med vort regnskabsprogram havde vor revisor ikke nået af få regnskabet færdiggjort til generalforsamlingen, og det kunne derfor ikke godkendes. Regnskabet vil evt. blive lagt ud på hjemmesiden i forbindelse med referatet af generalforsamlingen, når det fremkommer.

Frokost efter generalforsamlingen, tv. Bente, Metha, Kirsten, Susanna, th. Insa og Carin. Foto: Allan Elm

GEN-Europe, Insa er pt. præsident for GEN-Europe, som lige fået 95.000 Euro fra EU (som dog har som forudsætning en høj medfinansiering fra Gaia Trust). Kontoret på Findhorn er nu etableret og samarbejdet mellem de to kontorer (ZEGG og Findhorn) går rigtig godt. De har deltaget i en masse møder, bl.a. på Folkecentret om EcoCenters, som kan ses som nye Living and Learning centres. Der er også et samarbejde med Afrika, hvor specielt Jonathan er aktiv. Der har været et netværksmøde i Ungarn mhp en østeuropæisk netværksopbygning. Der var deltagelse i Europeean Social Forum i november i Paris med stand, foredrag og workshop. Og endelig var der generalforsamling i CAT i Wales. GENE har en mailingliste, som man kan komme på via www.gen-europe.org. Årets generalforsamling finder sted i ZEGG i juli over 4 dage. Der kan opnås rejserefusion som LØS-medlem. GEN-Oceania og GEN America har det økonomisk svært. Ecovillage Award Gaia Trust uddeler en Ecovillage Award på 25.000 kr. i Brussel i år i forbindelse med ”Green Week”. Et nyt talerør for GEN er det velrenommerede blad ”Permaculture Magazine”, som fremover vil have sider om GEN og økosamfundsbevægelsen. Det

Temanummer om spiritualitet og fællesskab Redaktionsgruppen har holdt møde og arbejde er delt ud. Forventes udgivet som årets sidste nummer. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsens forslag vedtaget med start i 2005. Det betyder at kontingentet for fællesskaber på op til 20 medlemmer fra næste år er 500 kr. Kontingentsatsen for fællesskaber på mellem 20 og 50 medlemmer bliver 800 kr. og satsen for fællesskaber på over 50 medlemmer bliver 1200 kr. Kontingentet for virksomheder bliver på 1200 kr. Ligeledes blev differentieringen af stemmer fællesskaberne i mellem vedtaget, således at fællesskaber på op til 20 medlemmer til generalforsamlingen har 2 stemmer, mellem 20 og 50 3 stemmer og fællesskaber på over 50 har 4 stemmer. Enkeltmedlemmer som bor i fællesskab har fortsat 1 stemme.

Budget fremlagt Allan fremlagde et budget for 2004, som viser et rimeligt overskud, især når Gaia Trusts bidrag kommer med, og det skønt bladene stiger i pris.

Valg til bestyrelsen Den nye bestyrelse består af Susanna, Torben og Metha, som ikke var på valg, og Troels og Allan, som begge blev valgt ind. Som suppleanter valgtes Hildur, Anne Mette, Bente, Insa og Søren Midtgaard. Ellen Bering ville gerne være ”udenrigskorrespondent”. Punktet ”betalt bestyrelsesarbejde” tages op på førstkommende bestyrelsesmøde, ligesom punktet Fremtidsværksted v/Ditlev og LØS´s generelle strategi fremover i lyset af den økonomiske situation tages op. Insa gjorde opmærksom på, at hun ved GEN-Europes generalforsamling fratræder som bestyrelsesmedlem, og det ville være fint med en anden repræsentant fra det danske netværk. Således sluttede generalforsamlingen, og selskabet bevægede sig over i den nye café, hvor LØS gav frokost, og hvor uddelingen af Gaia Prisen fandt sted – i år til Vianna og Leif Hierwagen – under festlige former.

Indkomne forslag Bestyrelsens forslag om kortere varslingsfrist til årsmøde blev vedtaget, således at indkaldelse til generalforsamling/årsmøde skal foregå med mindst 1 måneds varsel. I forbindelse med punktet drøftedes bestyrelsens arbejde med at samle ind

LØSNET nr. 40 September 2004

En økologisk folkevandring Når folk spørger mig hvordan turen med Klodshanskaravanen har været, hører jeg mig selv gentage, at det bedste har været at leve og ånde i naturen. At blive mindet om, at der findes et liv uden for hjemmets og arbejdspladens omklamrende vægge.

Tekst & foto af Henriette Sophie Tøndering, deltager på Klodshanskaravanen 2004 lodshanskaravanen er fuglesang ved solopgang og dug på teltdugen. KHK er rød soltud og knitrende skovgrene under fødderne. KHK er varme sweatere i koldt vejr og urtete ved aftenstide. Men KHK er også et resultat af 'Tumpernes Manifest', -som det står beskrevet på foreningens hjemmeside (www.klodshanskaravanen.dk). 'Tumperne' tillader sig at undre, prøve ideer af og udføre bæredygtige initiativer.

Økologi Økologi (med stor Ø), livsglæde og handling er den drivende kraft i karavanens opsætning. Man behøver dog ikke at være fanatiker for at deltage, men som jeg selv oplevede på turen, bliver det påpeget, når der ikke er øko-stempel på fødevarerne til karavanens hestetrukne køkkenvogn. Steakbestikket kan man godt lade ligge derhjemme og give fordøjelsessystemet en sund tur med grøntsager og urter. Planlagte overnatningssteder Hver dag, eksklusiv overliggerdage,

tilbagelægges der 10-15 km til fods, på cykel eller til hest ad planlagte naturruter. Af og til bevæger karavanen sig også på asfalterede veje når det er nødvendigt for at nå frem til de forud aftalte overnatningssteder, som er både offentlige pladser og private grunde hos folk, som har hjerterum og plæne, oftes hos økologiske initiativtagere og nytænkende projekter. For hele familien Selvom gennemsnitsalderen på karavanen er cirka 43 (anno 2004), er det en tur egnet for både børn ozg voksne, den enkle, parret og familien. En karavanetur overgår en charter- eller storbyferie på flere måder. Man ender ikke på en overfyldt turiststrand og brænder tømmermænd af efter nattens Ibiza-ræs, og man stresser ikke rundt for at shoppe

i trafikos på Oxford Street. Man oplever der imod socialt samværd - med ens børn, hinanden og sig selv, total nedkobling fra stress, udfordring af ens primitive anlæg, råhygge og så er det knageme billigt. Prisen er 100 kr. per voksen per dag, børn halv pris, som inkluderer fuld kost og overnatningsplads - i eget medbragte telt, som man selv skal transportere fra sted til sted sammen med den øvrige bagage. For at sanse - ikke for at blive set Et af karavanens principper er at "Klods Hans Karavanen går ikke for at blive set,

men for at sanse naturen, møde mennesker, opleve steder og være med til at sætte fokus på nye muligheder" (www.klodshanskaravanen.dk). Jeg bemærkede dog på mine syv dages deltagelse, at der blev kigget med spørgsmålstegn efter os, når vi kom vandrende forbi med klap- og trækvogne læsset med oppakning. Der blev vagt opsigt og karavanens budskab formidlet videre til interesserede på vejen. At mærke jorden Det gode ved at tage dagsruten til fods

LØSNET nr. 40 September 2004

er, at man kommer i berøring med jorden og har tiden til at nyde omgivelserne og opleve hvor stort Danmark egentlig er, samt at man kan gribe muligheden for samtale med vandringsmanden/-kvinden ved ens side. Nogle vælger at cykle eller hoppe på hesten, hvilket selvfølgelig gør turen kortere, men så længe man ikke er med til at gasse miljøet til ved afbrænding af fossile brændstoffer, er man en ægte 'klodshanser'.

masseovn samt en dybdegående rundvisning på Rødmose biodynamiske grøntsagsgartneri.

Events En anden god ting ved karavanen er, at der på næsten alle dage i de to uger karavanen finder sted, er arrangeret en eller anden form for event; alle mere eller mindre relateret til karavanens ideologiske tankegang. Således nåede vi på den første uge af dette års karavane at opleve en spændende rundvisning på og fortælling om Årstiderne i Barritskov, salgstale fra Merkur Bank, underholdning af festlige spillemænd, karavane happening i Vejle centrum med grønsagsteater og urtedrikke, besøg på Vejle Genbrugscentral, indblik i hverdagen på Rudolf Steiner Johannesskolen i Vejle, kig forbi en i øvrigt almindelig families finske

Tidligere ruter Veteranerne har gennem årenes løb og siden opstart i '99 taget turen fra København til Himmelbjerget, fra Sorø til Møn, fra Ålborg til Thy samt dækket Sydfyn med omkring liggende øer, og sågar taget strækningen fra Als til Tønder. I år har de cirka 35-45 deltagere vandret gennem landskabet langs Vejle Fjord fra Juelsminde til Billund. Næste års karavaneoptog er allerede planlagt til at dække strækningen Kalundborg - Sjællands Odde - Holbæk. Dagsrutens afstandsparameter vil igen ligge på 10-15 km baseret på gåtempo.

der. Der dannes skiftende køkkenhold, opvaskehold, en samlingsleder, hygiejneansvarlig, dagbogsskriver, brandsikkerhedsansvarlig, morgenvækker, fotograf, køkkenvognspakker etc. Med en decentraliseret ledelse er alle med til at sætte deres præg på karavanens hverdag. Som nyankommen bliver man hurtigt sat ind i tingene, og ligeså vel som der eksisterer regler specificeret i foreningens træskopost (abonnements blad som udkommer månedligt) ligeså vel er der plads til forskellighed, og karavanen byder alle, som har lyst og mod på at gå, snakke og opleve, velkommen.

Tjanseliste Karavanens daglige rutine er betinget af et fællesskab hvor alle hjælpes ad. Der er en såkaldt tjanseliste, hvor man kan skrive sig på fra dag til dag, således at arbejdskraften fordeles ud på alle hæn-

Billeder: Venstre side nederst: Samling og sang omkring bålet. Hver morgen samles alle for at gennemgå dagens program, og om aftenen samles man til varme, hygge og snak. Venstre side øverst: Ved overnatning på Vejle Fjord Skolens sportsplads blev der spillet op til musik og dans af både udefra kommende spillemænd og karavanens egne musikalske spilletalenter, til munter stemning for alle. Højre side tv.: Happening på torvet i Vejle, hvor Karavanen opførte Grøntsagsteateret - en fortælling om 'Den Heldige Kartoffel & Prinsesse Persille' frit efter H. C. Andersens 'KlodsHans'. I rollerne (fra venstre mod højre) Prinsesse Persille (Ane Ethelberg fra København), Dronningen (Olivia Drost fra Vejle), anden Prinsesse og Kong Gulerod (Laura Bang Elm og Allan Elm fra Herskind). Højre side øverst: Karavanens mobile køkkenvogn trækkes af to Nordbakkere, Maja og Irma.

LØSNET nr. 40 September 2004

Vision 2010: Christiania - Københavns bæredygtige bydel I 2004 startede forhandlingerne mellem Christiania (CA), staten og Københavns Kommune efter at Folketinget havde vedtaget en ny lov for Christiania. Af Ditlev Nissen, fremtidspædagog i virksomheden Utopiske Horisonter.

fter pres fra forskere i ind- og udland bevilligede myndighederne sidst i 2005 penge til et tværfagligt forskningsprojekt, der resulterede i mere end 20 rapporter der omhandlede emner fra sociologi og antropologi over økonomi til arkitektur og byplanlægning. Specielt var man interesseret i, hvordan det har været muligt for CA at udvikle sig så særegent og bestå gennem så mange år. Forskningsresultaterne fik stor international opmærksomhed, så Folketinget - og dermed Slots- og Ejendomsstyrelsen - blev nødt til at tage det med i sin planlægning. Det samme måtte CA, som efter afholdelse af en række dialogmøder med forskerne måtte erkende, at visse ting kunne og måtte forbedres. Den samlende konklusion blev en anbefaling af, at CA burde fortsætte med status som bæredygtig eksperimental zone til gavn for verdenssamfundet. Den bærdygtige eksperimental zone ses som et område, hvor der prioriteres og accepteres anderledes end i det almindelige samfund. Her kan man eksperimentere uden at ramle ind i, hvad samfundet normalt sætter af forbud, grænser og administrative besværligheder. I en eksperimentel zone er alle løsninger tilladte, hvis de løser et givet problem lige så godt som eller bedre end de kendte metoder.

For ikke at ende i tilbagevendende slagsmål om, hvad bæredygtighed er, blev alle enige om at bruge FN’s definition af bæredygtigheds begrebet. Yderligere blev parterne enige om, at CA er forpligtiget af sine værdier, og strukturen skal være åben og gennemskuelig. I 2011 skal CA’s første udviklingsplan evalueres ved en offentlig Christiania høring i den Grå Hal. I den forbindelse er tid til at gøre status over, hvordan det er gået med at videreudvikle CA som bæredygtig bydel. Folkefond Kort efter at forhandlingerne gik i gang i 2004 etablerede CA en FolkeFond til udvikling af CA. Slots og Ejendomsstyrelsen ønskede, at der skulle være blandede ejerformer i CA, men CA skaffede penge til, at FolkeFonden i samarbejde med grønne banker og fristadens økonomi sandsynliggjorde, at CA kunne stå for finansieringen af 100 nye boliger, samt den forsatte vedligeholdelse af de eksisterende bygninger. FolkeFonden ejer CA. Brugsretten forvaltes af christianitterne i samarbejde med en juridisk enhed, med repræsentanter fra Københavns Kommune og det bæredygtige Danmark. Visionen er at skabe rammer for rummelighed, social mangfoldighed og den enkeltes lyst til at tage ansvar for fællesskabet. Den enkeltes boligafgift/brugsleje har en størrelse, der giver overskud til at følge sine drømme samt bidrage med et lokalt engagement. Fællesskabet har til opgave at skabe sociale og økonomiske rammer for, at individet kan tage ansvar for udbygning og vedligeholdelse af bygninger, fællesarealer og fællesskabet i øvrigt. Dialogprocesser For at få en beslutningsstruktur der var beslutningsdygtig, mente mange at CA måtte forlade konsensus og overgå til

afstemninger og valg. Med hjælp og inspiration fra indianere og konflikteksperter har CA fornyet sin måde at arbejde med konsensus. Igennem dialogprocesser der bygger på gensidig respekt og forståelse, har man minimeret de sociale barrierer, der ligger i et fællesskab som bygger på social mangfoldighed. Nye arbejdsformer har skabt klarhed og gennemskuelighed i en beslutningsstruktur, hvor alle synspunkter bliver hørt. Smågrupper kan ikke sætte udviklingen i stå, men må i stedet lave mindretalsudtalelser, hvis de er bekymrede over beslutninger uden 100% tilslutning. Efter fællesmødets 3. behandling kan beslutninger vedtages med 80% tilslutning. Beslutningsstrukturen evalueres årligt. Åben boligpolitik En åben boligpolitik har gjort op med tidligere tiders privatisering, hævd, privilegier og økonomisk stavnsbinding. I 2005 gennemførtes en kortlægning af alle bolig- og værkstedsarealer. Det medførte en bolig- og værkstedsrokade, således at det ikke længere er muligt for enkelt personer at have brugsret til et stort antal kvadratmeter. Der er kommet mobilitet i boligmassen. Familier der har brug for mere plads flytter til større boliger, og enkelte personer og par der ikke har samme behov flytter til mindre boliger. Yderligere har det betydet, at der er kommet erhverv og institutioner i alle områder. F.eks. har CA Byg fornyelig åbnet en tegnestue i den nybyggede Hobitten på volden i Den Blå Karamel med udsigt over den kommende husbådsbebyggelse i Tømrergraven mellem CA og Holmen. Der er i de sidste år bygget mere end 50 nye boliger i Fristaden. Nybyggeri besluttes og planlægges på fællesmøder ud fra behov og i samråd med Christianshavns lokalråd og Københavns

LØSNET nr. 40 September 2004

Kommune. Beslutningerne omkring byggeri er blevet mere åbne og fleksible, efter at beslutningerne er blevet lokaliseret i det, der har fået navnet Den Levende Lokalplan. Lånekasse Et af fristadens nye økonomiske tiltag er Beboernes Lånekasse, som blev etableret af beboere, der bor sammen i større vedligeholdelses krævende huse. Ved at indbetale 300 kr. pr måned til lånekassen opsparer 130 beboerne fra 10 større huse penge til vedligeholdelsen af husene. Det betyder, at der er 468.000 kr. til renovering af et hus pr år. Overstiger renoveringen dette beløb må det enkelte hus selv skaffe den ekstra finansiering, f.eks. ved medbyg, støttefester eller banklån kautioneret af CA’s fælleskasse. Med denne finansieringsform er der skabt balance mellem det individuelle og kollektive ansvar for bygningerne, da man ikke længere står alene med vedligeholdelsesopgaven. Modellen understøtter desuden det kollektive ejerskab, da bygningsvedligeholdelsen er blevet et overkommeligt fælles anliggende. Ny virksomhedskultur Erhvervsmæssigt er der en interessant udvikling i gang. Ud over den øgede aktivitet inden for nybyggeri og bygningsvedligeholdelse er der kommet nye initiativer til. Udgangspunktet for virksomhedsmødet har været at udvikle virksomhedsformer, som møder almene menneskelig behov på en måde, der indgår i et bæredygtigt samspil med forhandlere og producenter. Et samarbejde mellem Christianias Forbrugergruppe, Virksomhedsmødet, Møntens Investeringsfond (en del af CA’s komplementære valuta) og Økologisk Landsforening mundede ud i etableringen af kollektivet Christiania Øko Køb, en økologisk indkøbsforening og et dagligvaremarked, der også henvender sig til beboere og institutioner på Christianshavn og Holmen. Fødevareforsyning Ud over et stort udbud i økologiske og biodynamiske fødevarer, har Christiania Øko Køb et tæt samarbejde med landmændene. Institutioner og klubber besøger jævnligt de mange landbrug, og flere gårde overvejer at etablere arbejdsmuligheder for folk, der ønsker en pause eller et skift i livsstil. Byøkologer og permakulturfolk har in-

spireret til den fødevareproduktion, der så småt startede sidste år. Fritidskollektivet Bygartnerne har etableret højbede, drivhuse og hønserier spredt over hele Fristaden. På trods af militærets forurening af jorden er kvaliteten i det store hele tilfredsstillende. De gode resultater gør at Bygartneriet er på udkik efter nye arealer i og uden for fristaden. Flere af fritidsgartnerne leger med tanken om at lave en så stor produktion, at nogle af afgrøderne sælges igennem Christiania Øko Køb. Transport Biler og parkeringspladser er ikke længere noget problem. Et ihærdigt benarbejde fra CA’s bilentusiaster betød, at Christiania sidste år udvidede mod nord, hvor den gamle Minestation nord for Bjørnekloen er blevet base for Christianias Delebil. Her har christianitter og unge mennesker med benzin i blodet ansvaret for udviklingen og vedligeholdelsen af delebilsordningen. Ny valuta Den lokale erhvervsudvikling har øget brugen af LØN, Christianias lokale valuta, Efter indførslen af det lokale elektroniske pengekort foregår flere og flere indkøb, lønudbetalinger og brugsleje- og forbrugsbetalinger i LØN. Også beboerne på Christianshavn og Holmen er begyndt at bruge den lokale valuta, og den er gangbar i flere butikker på Christianshavn. Væksten i brugen af den lokale valuta betyder, at Møntens Investeringsfond i dag råder over 1.000.000 kr. til investeringer i udviklingsprojekter. Virksomhedsmødet arbejder i øjeblikket på at etablerer kollektivet Christiania Bio Energi, som har til opgave at omlægge opvarmningen af boligerne til decentrale biobrændsels anlæg.

Den rolige rytme Der er ikke sket nogen væsentlige ændringer i fristadens grundtone, udover at erhvervsudviklingen er blevet mere udviklingsorienteret. Det rolige tempo, de skæve eksistenser, en rummelig byudvikling og de bæredygtige tiltag efterlader et indtryk af, at man træder ind i en anden verden når man besøger den gamle Bådsmandsstræde Kasserne. Den Levende Lokalplan; en mere fleksible måde at give byggetilladelser har givet en fortsat åben og rummelig byudvikling, hvor både love og mennesker kan bøje sig for det gode argument. Denne praksis har vist vejen for mangfoldige lokale initiativer i lokalsamfund landet rundt. Evaluering Fristadens udvikling siden 2004 ses af alle parter som positiv. Etableringen af FolkeFonden, de nye kollektive virksomheder og væksten i den lokale valuta har betydet, at Christiania har klaret sin byfornyelse uden tilskud fra staten. Finansministeriet, der i 2005 var normaliseringens bannerfører, er begejstret, og ministeren udtalte fornyeligt, at Christiania er et bæredygtigt eksperiment der har skabt en økonomisk, politisk, social og kulturel udvikling, som uden formynderi skaber rammer for, at det enkelte menneske i at tage ansvar for sit eget liv. Igennem fristadens åbne struktur og konsensusdemokrati er der skabt et samspil mellem den enkeltes værdighed og samhørigheden med fællesskabet, således at den enkelte både kan få opfyldt sine basale behov og følge sin skaberkraft. Værdier som enkelthed, tid, skabelse, fællesskab og engagement leves i det daglige liv. Det er en livsstil, hvorom der ofte siges, at Livet leves kunstnerisk på Christiania.

Fri Marihuanna Efter den nylige liberalisering af Marihuanaenloven kan man nu købe våbenfri marihuana i Christianias Coffee-shops. Loven foreskriver, at marihuanaen kun må dyrkes af økologiske bønder, for på den måde at give et indirekte tilskud til udviklingen af det bæredygtige jordbrug. Loven foreskriver også, at 50% af afgifterne (i første omgang i 10 år) skal gå til forebyggelse og behandling af misbrug af marihuana. 20% går til sociale og kulturelle og udviklingsprojekter og 30% til udvikling af de mangfoldige industrielle anvendelsesmuligheder der ligger i hampeplanten.

LØSNET nr. 40 September 2004

Dialogmøde den 8-9.januar 2005 : LØS’s fremtid og generalforsamling i GEN-Europe på Christiania 2005 LØS trænger til ny inspiration og nye folk fra fællesskaberne, kort sagt en fremtidsvision for LØS. Derudover vil mødet detailplanlægge, at LØS og Christiania i fællesskab inviterer den europæiske økosamfundsbevægelse, GEN-Europe, til at afholde deres sommermøde og generalforsamling på Christiania i begyndelsen af juli 2005. Se GEN-Europes årsmødereferat for i år side 20. ØS trænger til at få en saltvandsindsprøjtning fra fællesskaberne. Vi har i mange år trukket på enkeltpersoner i vores forening og på Hertha Levefællesskab som bosted. Næste sommer skal vi flytte, og vi håber i den forbindelse, at fællesskaber vil bakke op og sende repræsentanter og sekretariatskandidater med idéer til mødet den 8-9.januar. GEN-Europe er et andet mødepunkt. LØS’s bestyrelse og Christiania har besluttet, at vi gerne vil være værter for GEN-Europe i 2005. GEN-Europes bestyrelse vil tage stilling til dette i løbet af efteråret. Værtskabet indeholder muligheder for at sætte lys på de værdier, som vi ønsker videreudviklet i Danmark og Europa. Men værtskabet indeholder nogle arbejdsopgaver, som bestyrelsen ikke kan løfte alene. Vi behøver fællesskabernes hjælp. Konkret betyder det at Christiania og LØS skal beværte 100 mennesker i en uge på Christiania.

Giv jeres mening til kende!! Derfor vil vi gerne høre jeres mening om værtskabet. Specielt vil vi gerne høre fællesskaberne på Sjælland, da de, på grund af geografien, har nogle bedre forudsætninger for at indgå i aktiviteter i og omkring mødet. For os at se er det et godt og konkret projekt der har et lokalt, nationalt og europæisk perspektiv der handler om, at En Anden Verden Er Mulig. Desuden er der et nationalt perspektiv der handler om, at vi ønsker en regering der har en bæredygtig politik. Muligheder i værtskabet: 1. Det kunne blive økosamfundenes sam-

lede bidrag for et nyt og åbent Danmark. 2. LØS, Christiania og fællesskaberne vil få et konkret og spændende samarbejde med hinanden, som måske kan føre noget nyt med sig. 3. En støtte til og solidaritet med Christiania, som i det næste år vil være under stærkt politisk pres. Der vil blive brug for støtte til og fokus på de værdier, der er bæredygtige i Christiania, og som vi også bærer frem i LØS. En noget anden værdikamp end vores nuværende regering står for. 4. GEN-Europe vil få mulighed for at få en større medieomtale, fordi de for første gang afholder deres generalforsamling i en storby. Hvad kræver det som minimum: Indkvartering: 80-100 deltagere i sovesale, telt og privat. CA’s opgave Forplejning: 3 måltider og 2 x te/kaffe med kage/frugt dagligt. CA er tovholder, men der er brug for mange hjælpere. Mødefaciliteter: Mødelokale til 75-100 personer i rundkreds + 5-8 grupperum. LØS og CA’s opgave. Kontorfaciliteter: 2-3 arbejdspladser med adgang til Internet, telefon og fotokopimaskine. CA’s opgave. Muligheder der kan gøre det til en politisk manifestation og mediebegivenhed: a Udstilling på Gallopperiet om den europæiske og danske økosamfundsbevægelse. Her er der mulighed for at lave bogudsalg og fortælle om fremtidsvisioner og virkeliggjorte drømme b Offentlige præsentationer i Byens Lys Cremen af de europæiske og danske

økosamfund kunne præsenteres i Byens Lys med plads til 300 mennesker. Og hvis fællesskaberne i LØS går rundt med nogle visioner for hvordan økosamfundsbevægelsen kan udvikle sig og bidrage til en bæredygtig fremtid, er der også mulighed for at præsentere den slags ideer. c GEN har 10 års jubilæum i 2005 Christiania har Den Grå Hal, hvis nogen har lyst til at lave en fest. d Andet, f.eks. workshops m.m. Dialogmøde d. 8-9 januar Vi vil i LØS gerne indbyde til et dialogmøde den 8-9. januar 2005. Mødet skal dels diskutere LØS’s fremtid og GEN-mødet i detaljer. Christiania har nogle fantastiske rammer, hvor vi kan sætte lys på vores drømme. Spørgsmålet er om der er nogen i fællesskaberne der har tid og lyst. Mødets fokus bliver på følgende spørgsmål: 1. Hvordan kan fællesskaberne og LØS sammen og på tværs udvikle sig i de kommende år, f.eks. uddannelse, støtte nye økosamfund, grøn turisme, sociale fællesskaber på den nationale og globale agenda, lokale økonomier? 2. Hvor skal LØS sekretariatet ligge når det flytter fra Herta til næste sommer? herunder mulige fællesskabskandidater til bestyrelse og sekretariat? 3. Hvordan skal vi indgå i værtskabet for GEN’s generalforsamling næste sommer? Vi vil opfordre til, at hvert fællesskab sender mindst én deltager til weekendmødet. Mange hilsener Ditlev Nissen og Troels Dilling-Hansen på vegne af LØS’s bestyrelse

LØSNET nr. 40 September 2004

EUs fond til økoprojekter - ansøgningsfrist 15.oktober LIFE III er en EU-tilskudsordning, hvis mål er at bidrage til gennemførelse, ajourføring og udvikling af EU’s miljøpolitik og miljølovgivning. t af programmerne i LIFE lll hedder LIFE-Miljø. Den støtter demonstrationsprojekter, som bidrager til udvikling af innovative løsninger på miljøproblemer. Miljøstyrelsen er national myndighed i Danmark. For projekter under LIFE-Miljø er der fem tilskudsområder: 1. Arealanvendelse og fysisk planlægning, herunder bymiljø, luftkvalitet og støjbekæmpelse samt kystområder 2. Bæredygtig forvaltning af grundvand og overfladevand 3. Udvikling af renere teknologi. Endvidere udvikling af tekniker til reduktion af emission af drivhusgasser samt innovative anvendelser af vedvarende energi 4. Forebyggelse, genbrug og genvinding af affald 5. Integreret produktpolitik som bygger på livscyklustankegang, herunder design og udvikling af renere produkter samt fremme af grønt forbrugsmønster

Rammer i LIFE-Miljø LIFE-Miljø skal bl.a. forsøge at bygge bro mellem F&U (forskning og udvikling) og markedsklare produkter og ydelser. Nedenstående figur forsøger at vise dette grafisk. Det er væsentligt først at sikre sig, at ansøgninger til Life Miljø falder indenfor disse rammer; man skal populært sagt sikre sig, at kikkerten på riflen peger på det rigtige dyr, ellers vil projektet hurtigt blive sorteret fra tidligt i den omfattende evalueringsprocedure. Hvem kan søge Life-Miljø tilskud og tilskudsstørrelse Tilskud fra LIFE-Miljø kan søges af alle 'juridiske personer', det vil sige virksomheder, myndigheder, foreninger og enkeltpersoner, som har hjemsted i et af EU's medlemslande samt Rumænien.

Der kan ydes op til 30 / 50 % i tilskud for projekter med henholdsvis kommercielt / ikke kommercielt sigte. Tilskudsstørrelsen ligger på ½ til 2½ mio. Euro.

over bevilgede LIFE-Miljø projekter i hele EU. Den kan give inspiration til, hvilke typer projekter, der hidtil er støttet, idet der kan søges på emner af interesse.

Hvordan søges der Life-Miljø tilskud? Hvis du ønsker at søge tilskud fra LIFEMiljø, skal der indsendes projektforslag til Miljøstyrelsen på EU-Kommissionens standardiserede LIFE-Miljø ansøgningsskemaer. Ny vejledning og ansøgningskemaer er offentliggjort i en foreløbig version på engelsk og kan downloades fra http://europa.eu.int/comm/environment/life/home.htm. Der kan ansøges én gang om året.

Andre råd Ansøgere anbefales endvidere at læse Miljøstyrelsens kortfattede råd til ansøgere, se www.mst.dk/tvær/05110100.htm. Endvidere anbefales det på så tidligt et stade som muligt at få diskuteret, om en projektidé er egnet til LIFE-Miljø og i givet fald målrette projektudviklingen fra starten. Du kan kontakte Ledelse & Erhvervsudvikling, Erik Hejbøl Sørensen, som for Miljøstyrelsen varetager information, forespørgsler og konkret vejledning om LIFE-Miljø. Tlf.:45 42 44 34, E-mail: ehs@loe.dk.

Næste ansøgningsfrist er fredag den 15. oktober 2004.

Andre EU ordninger Såfremt LIFE-miljø eller de øvrige støtteordninger i LIFE lll programmet ikke kan benyttes til et givent projekt, er der måske andre EU programmer, der er relevante. Vi kan henvise til at søge disse informationer hos EuroCenter, tlf. 72 20 29 00, hjemmeside: www.eurocenter.info.

Hvor kan man få flere oplysninger om LIFE ordningen? Hvis du vil vide mere om denne ordning, kan du besøge EUkommisionens hjemmeside http://europa.eu.int/comm/environment/life/home.htm, der informerer om hele LIFE- ordningen. Ansøgningsmateriale kan downloades herfra på forskellige sprog, herunder dansk og engelsk. På EU Kommissionens hjemmesiden er der desuden adgang til en database

LØSNET nr. 40 September 2004

Økosamfund skaber ny international Lev og Lær-uddannelse En ny global uddannelse om hvordan man designer bæredygtige bosætninger og økosamfund blev skabt af 23 undervisere fra økosamfund jorden over på Findhorn den sidste uge i maj. De kom fra Brasilien, USA, Australien, Afrika and alle dele af Europa. Der blev skabt et økosamfund af økosamfund da stilhed, dans, musik, sang, dialog, oplæg, video og lysbilleder blev vævet sammen i synergi til et smukt tæppe. Der opstod en følelse af, at et nyt kapitel i økosamfundsbevægelsen var ved at udfolde sig. Af Hildur Jackson ill Keepin havde sagt ja til at være mødeleder. Han og May East (der bor på Findhorn og havde påtaget sig meget af den praktiske koordinering) førte os gennem ugen i et legende, elegant samspil. Vi mediterede alle om morgenen og før aftensmaden. May foreslog en række regler for mødet, som blev vedtaget og overholdt. F.eks var der ikke en, der kom for sent til et møde. Newbold house, et Findhorn kollektiv var den perfekte ramme om mødet med gode faciliteter og alle deres hjemmedyrkede grøntsager.

Afprøving af dele af den spirituelle/kulturelle del. Ud over at vedtage en ny uddannelse var ideen med ugen at afprøve dele af den spirituelle uge for at sikre at vi havde et fælles grundlag, spirituelt, filosofisk og politisk. Will præsenterede sit oplæg om det ny paradigme i videnskaben som synes at passe fint med visdommen i gamle spirituelle traditioner. Ross fremlagde sine tanker om den større økonomiske og politiske sammenhæng, økosamfundesbevægelsen er en del af og Hildur fremlagde et papir om ”Integreret økosamfunds design”. De kan ses på de nyredigerede www.gaia.org- sider. Chris Mare fortalte om, hvordan han havde skabt sin egen uddannelse og sit eget institut og var ved at skrive doktorafhandling om økosamfunds uddannelse. Se www.villagedesign.org. Nyt fra Fællesskaberne Ind imellem det omfattende program blev der mulighed for at høre korte presentationer fra samtlige deltagere. Liz Walker

fortalte om hvordan Ithaca Ecovillage samarbejder med to lokale universiteter, hvordan de skal til at bygge et undervisnings center, om CSA (Community Supported Agriculture) og om et initiativ med at gøre hele egnen bæredygtig (Sustainable Tompkins). “Uddannelse i bæredygtig udvikling er en investering i vor fremtid” Implementeringsplan 2002 Dan Greenberg fra ”Living Routes” fortalte om dette samarbejde mellem 15 universiteter i USA, der tilbyder akkrediterede kurser til sine studerende i forskellige økosamfund. De har været på Findhorn, i Auroville, i Senegal, Sri Lanka ( se www Living Routes.org ) og planlægger en udvidelse af programmet. Ugen efter havde han og Karl Steyert inviteret til et møde fra lærerne fra Living Routes på Findhorn. Jeg blev opfordret til at stable et program i Danmark på benene. Mange af deltagerne deltog i begge møder. Marian Zeitlin fortalte om undervisning i Dakar, Se Andy fra den engelske permakulturbevægelse fortalte om hvordan de havde lavet et velfungerende undervisningsprogram. Ina viste en video optaget i bl a Sieben Linden om ”Footprintteorierne” og Kocha fortalte om livet der. Hun fortalte om deres radikale eksperimenter med livsformer og byggeri. Lepre viste en ny video fra indvielsen af et stort nyt undervisningscenter i Damanhur købt fra Olivetti.

Massimo slog et slag for at få økologisk renovation af gamle bygninger ind i curriculet. Giovanni, Marti, May and Liora viste lysbilleder fra deres projekter. Benjamin viste video om deres Monte Cerro project: at få 200 mennesker til sammen i 3 år at lave forskning om at bygge en helende biotop. Ina og Achim brugte en aften på at demonstrere ”Forum”, en drama teknik til at bygge tillid og løse konflikter. Pracha Geza viste lysbilleder- også fra hvordan deres kostald med stråtag for nylig gik op i flammer efter lynnedslag. Han fik sidste aften overrakt GENs nye økosamfundspris af Jonathan. En smuk keramikvase fra Findhorn med 3 sommerfugle på kanten + 3000 Euros. Hutanuwatrh fra Thailand fortalte om SEM (Spirit in Education), et initiativ til at bevare landsbykulturen i Thailand, Laos, Cambodia og Burma. Det er inspireret af Sulak Siwaraksa, en bhuddistisk lærer. Se www.sulak-siwaraksa.org. Rundvisning En dag viste Gregg Gibsone os rundt på Findhorn og udpegede alle de nye initiativer. Han endte med at lade os nyde ingefær te i hans dejlige permakultur have. Vedtagelse af Curriculum Mødet var en opfølgning på et tilsvarende møde på Fjordvang i 1998 hvor alle 55 tilstedeværende undervisere ønskede at starte denne uddannelse. Den gang var gruppen for stor og opgaven for kompleks til at man kunne vedtage noget konkret på stedet. I mellemtiden har idden udviklet sig og

LØSNET nr. 40 September 2004

Findhorn har holdt 7 ecovillage kurser, Crystal Waters, The Farm, Torri i Italien og Sieben Linden er også godt i gang og flere økosamfund har uddannelsen på tegnebrættet. I Danmark planlagde LØS et forløb sidste år, som dog ikke blev til noget p.g.a at kræfterne blev brugt på vores store bogudgivelse. De tilstedeværende blev enige om et curriculum, der tog sit udgangspunkt i bæredygtigheds-cirklen. Man tilføjer en yderligere sektion ud over de 3 eksisterende: økologi, social bæredygtighed og spirituelle/ kulturelle, nemlig økonomi.Vi opererer altså nu med 4 sektioner. Hvert afsnit blev så underopdelt i 5 dimensioner, dvs 20 dimensioner i alt. Økonomi var tidligere fordelt i alle 3 sektioner. Samlebetegnelsen for økonomi er ”Right Livelihood”- et begreb, der ikke er let at oversætte. Måske: ”Bæredygtig livsstil”. Men indholdmæssigt er der ikke ændret noget. Man blev også enige om pædagogikken, der er udviklet i økosamfundene og kaldes ”lev og lær”. Det vil sige, du lever i og er omgivet af det du faktisk er ved at lære. På den måde bruger man ”alle intelligenser” i læreprocesssen, som bliver levende, aktiv og livsforandrende. Struktur og organisation Arbejdstitlen for uddannelsen er ”Ecovillage Designer”. Det bliver en 4 ugers introduktion til alle vigtige principper i hvad der er nødvendigt for at transformere menneskets bosætninger og hele jordkloden. De 4 uger kan tages hver for sig, to og to eller man kan lade det spirituelle og sociale gå gennem alle ugerne som en del af den daglige læreproces. Denne fleksibilitet gør det muligt for flere økosamfund at samarbejde om opgaven, hvis de ikke synes de kan klare alle emnerne selv. Eller de kan invitere lærere fra andre økosamfund eller udefra. Nogle institutter og skoler, vil også kunne tilbyde dele af undervisningen, hvis de godkendes af GEN. Senere er det meningen at udvide dette til et længerevarende undervisningsprogram. Ecovillage kurser har allerede været afprøvet i flere økosamfund i løbet af de sidste år og er nu parat til at blive tilbudt mange steder i verden med et fælles curriculum sammen med mekanismer til at skaffe akkreditering for undervisning, der foregår i økosamfund. Græsrodsundervisning Verden har brug for denne ny måde at undervise på. Folk fra græsrødderne definerer

og underviser i hvad bæredygtighed er og hvordan man kan opnå det. De er med til at sætte dagsordenen for hvad bæredygtighed er. Initiativet retter sig mod en bred målgruppe som omfatter: a folk der selv vil bygge økosamfund b. studerende og professionelle arkitekter og ingeniører c. land og havebrugs-studerende d. alternative teknologer e. forretningsfolk interesseret i udvikling af etik f. folk fra lokal- og central administration g. NGO’er h. økoturisme i. unge og pensionister

nogle få mere med for at få en global representation. De vil så blive dem, der skal undervise næste generation af lærere. Den fælles globale “Økosamfunds Design Uddannelse” vil falde sammen med begyndelsen på FN’s tiår for bæredygtig uddannelse fra 2005-2015. May East, der er gruppens:” International Relations and Liaison Officer of GEN at the United Nations” har allerede kontakter med UNITAR; UNESCO og flere organer I FN, for at få uddannelsen godkendt.

Der blev nedsat et styre med deltagere fra alle verdensdele, en koordineringsgruppe, en curriculum gruppe og en pressegruppe. Curriculum-gruppen er nu i færd med at udforme curriculet i detaljer. Det vil ende med en brochure. Alle deltagerne vil mødes igen til foråret og uddanne sig ved selv at afprøve hele kurset. Alle tilstedeværende, der er erfarne undervisere, ønskede at deltage i dette for at højne kvaliteten på uddannelsen så meget som muligt. Der vil blive inviteret

Til stede ved mødet var: Achim Ecker, ZEGG. Andy Langford, Permaculture Institute of England. Benjamin von Mendelssohn, Tamera. Christopher Mare, Village Design Institute, USA. Dan Greenberg, Sirius, Living Routes. Geza Varga, Galgafarm,Ungarn. Giovanni Ciarlo, Huehuecoyotl, Mexico, GEN Board. Hildur Jackson, Gaia Trust, Gaia Center, DK. Ina Meyer-Stoll, GEN-Europe sekretær, ZEGG. Jonathan Dawson, Findhorn, GEN-Europe sekretær. Karl Steyaert, Findhorn College. Kosha Joubert, Sieben Linden. Lepre Viola, Olami University, Damanhur. Liora Adler, GENVision Keeper, La Caravana. Liz Walker, EcoVillage at Ithaca, New York. Maddy Harland, Permaculture Magazine, UK. Marian Zeitlin, EcoYoff, Senegal. Marti Mueller, GEN Vision Keeper, Auroville. Massimo Candela, Torri Superiore. Max Lindegger, GEN-Oceania, Crystal Waters, Australien, May East, Findhorn Ecovillage, ENA Brazil, Ross Jackson, Gaia Trust. Will Keepin, Satyana Institute, USA.

LØSNET nr. 40 September 2004

GEN-Europe Gen i ZEGG, Tyskland Af Insa Freese iden fra d. 10-18 Juli var i min kalender sat af til den årlige generalforsamling i GEN-E + det indledende bestyrelsesmøde; en begivenhed jeg både glædede mig meget til, men også imødeså med en vis sørgmodighed, da jeg af personlige grunde havde besluttet ikke at stille op til bestyrelsesvalg igen i år. Generelt har det været to hektiske år med store forandringer i mit liv, og engagementet i GEN-E har på mange måder været den inspiration, der holdt mit mod oppe. Det at få øjnene op for alle de initiativer, der er på verdensplan, gav mig så meget håb for fremtiden, og at vores samarbejde i bestyrelsen + ansatte har været præget af så meget venskab og tæthed, at det nærmest føltes som at få en ny familie, var helt fantastisk. Heldigvis havde Ditlev fra Christiania besluttet at deltage i generalforsamlingen og også sagt ja til at stille op til bestyrelsesvalget som LØS-repræsentant. Derudover var det bare rigtig dejligt at kunne dele oplevelser og overvejelser med ham undervejs. Det var som altid en stor oplevelse at møde alle disse økosamfunds-entusiaster fra hele Europa. Og der er så mange initiativer, man virkelig må tage hatten af for. Nogle er også lidt spøjse, som f.eks. Mariahalom i Ungarn, hvor en lille gruppe mennesker efterhånden har bygget en masse øko-huse, men mangler folk til at flytte ind!!! Alle rapporter, referater m.v. vil snart kunne findes i deres fulde længde på www.gen-europe.org under ”archives”. Jeg håber at dette vil vække lidt nysgerrighed til at checke disse på egen hånd.

Indledende bestyrelsesmøde 10-11 Juni Traditionen tro afholdt bestyrelsen i GEN-E et møde op til den forestående Generalforsamling. Ansøgninger om medlemskab Flg. blev godkendt: Gunes Koy, Turkey (netværk og magasin) Postpolitost Pre Harmonicky Zivot, Slovakiet Braziers Park, England Russian Ecovillage Network. Der er således kommet 7 nye fulde medlemmer i det forløbende år (udover 3 støttemedlemmer)!!

Økonomi Rent økonomisk går det rigtig godt for GENEurope. Af det samlede budget for 2004 på 140.715 var der før generalforsamlingen stadig over ½-delen tilbage. Fondsansøgningen for 2005 til EU på 95.000 for 2005 er også gået igennem. Lucilla og Jonathan fortalte om situationen i GEN-International`s bestyrelse, der stadig er i både økonomisk og strukturel krise pga. manglende midler samt besværet med at få indført en demokratisk organisationsform i GENOA (GEN- Oceania og Asien). Lucilla besluttede sig for at blive i GEN-I´s bestyrelse som GEN-E repræsentant, hvilket blev modtaget med glæde. Struktur Til generalforsamlingen i Frankrig 2002 fik bestyrelsen mandat til at tage de nødvendige beslutninger vedr. foreningens struktur, rolle og arbejdsfordeling mellem bestyrelse og ansatte og diverse kriterier. I de forløbne to år er der således blevet udarbejdet rammer for dette. GAIApilot Sidste store punkt på dagsordenen, var en beslutning vedr. GAIA-Pilots projektet. Projektet er et ungdomsuddannelsesprojekt, der bygger på et samarbejde mellem økosamfund/fællesskaber i Tyskland (ZEGG), Slovakiet (Zajezova), Ungarn (Matiahalom), Czekoslovakiet (Permalot) og Danmark (Friland) og involverer en større ansøgning til EU med GEN-E som ansøger. Da bestyrelsen i første omgang havde givet et afslag på at gå ind i projektet, og Ina i sidste øjeblik alligevel valgte at skrive under, var spørgsmålet om GEN-E skulle trække ansøgningen tilbage eller give det en chance. Forbeholdene handlede om den metode der var blevet brugt til at stable projektet på benene, tvivl om samarbejdsparternes engagement og ikke mindst om budgettets udformning. Derudover lapper projektet ind over det arbejde GEN´s uddannelsesgruppe er i gang med vedr. en international uddannelse til økobygger, og projektets brug af termen GAIA-University blev også diskuteret. Efter en lang snak, godt hjulpet af en udtalelse fra bestyrelsen i LØS, blev det dog besluttet ikke at trække ansøgningen tilbage, mod at en række kriterier skulle

indfries. Disse handlede om ovennævnte punkter samt en klar definering af, at GENE har det overordnede ansvar for projektet, og mundede ud i en generel beskrivelse af kriterier for fremtidige fondsansøgningsprojekter. Kriterierne kan findes på GEN-E´s hjemmeside. Forum Workshop De første to dage herefter var sat af til en Forum workshop, hvilket var en genial optakt til selve Generalforsamlingen. Der blev først givet en introduktion til ZEGG, derefter til Forumteknikken, der er ZEGG´s specialitet. Teknikken er et redskab til at styre gruppeprocesser, og bruges i stort set alle sammenhænge, der involverer beslutningstagen

Det traditionelle gruppeb og konfliktløsning. Så vidt jeg kan vurdere er Forum en blanding af forumteater, psykodrama, gestaltterapi og politisk perspektivering (ZEGG er meget politisk aktiv), hvor deltagerne enkeltvis og efter behov træder ind i kredsen af den omkringsiddende gruppe og sætter ord, bevægelser og lyde på deres tanker og/eller følelser. Processen ledes af en forum-leder, og formålet er at skabe et rum til at kunne dele i gruppen, at træne gruppedeltagernes selverkendelsesproces, den ærlige kommunikation

LØSNET nr. 40 September 2004

eneralforsamling nd 12-18 Juni 2004 og at skabe tillid i gruppen. Som et led i at styrke fællesskabets sociale kompetencer handler det meget om at gøre op med ensomhed til fordel for at bidrage til og få en følelse af tilhørsforhold til gruppen, at gå på opdagelse i ”sandhed” som værende bestemt af sammenhænge, og at afklare hvilke dele af en konflikt, der er faktuelle, og hvilke der udspringer af det personlige. Teknikken kan om sagt bruges til stort set alle gruppeprocesser og afhængig af emnet have mere eller mindre terapeutisk karakter. Det er mest hensigtsmæssigt med et emne og nødvendigt at have en eller to forumledere. Forløsning Efter denne workshop var stemningen

ppebillede. (Foto: GEN-E) utrolig forløst og præget af stor samhørighed, og dette havde helt klart en meget positiv effekt på resten af ugen. Dertil skal så også siges, at ZEGG var det helt perfekte sted at afholde et sådant arrangement, fordi de havde rutinen, de nødvendige faciliteter og hjælpemidler og dejlige udenomsarealer – især den udendørs ferskvands-svømmepøl var et hit! Generalforsamlingen Til selve generalforsamlingen var der 72

deltagere fra 23 lande, og traditionen tro bestod programmet af en række forskellige elementer: Velkomst og intro, rundtur i ZEGG og besøg i et nærliggende fællesskab, diverse rapporter om GEN-E´s aktiviteter, kontorets arbejde og budgetter, nationale netværksrapporter, præsentationer af div. fællesskaber, gruppearbejde om tre emner (ungdomsuddannelse, PR og strategi) og sidst men ikke mindst valg af den nye bestyrelse. Programmet var, som det fremgår, meget tæt, men stemningen var utrolig god under hele forløbet. Da referater fra alle rapporterne som sagt vil fylde for meget, vil jeg nøjes med kort at referere fra de omtalte arbejdsgrupper, samt fra bestyrelsesvalget. Arbejdsgrupperne er en vigtig del af GEN-E´s arbejde, da det er her retningslinierne for de næste års arbejde grundlægges. Arbejdsgrupperne. I Ungdomsuddannelsesgruppen blev der brugt en del tid på at diskutere GAIA-Pilot projektet, og snakken var vigtig for at afklare, hvad problemerne egentlig handlede om. Derudover blev nye ideer til emnet diskuteret, og der opstod allerede et nyt initiativ vedr. ungdomsudveksling/arbejdsophold i økosamfund. En styregruppe for dette blev nedsat under ledelse af Teodora fra Rumænien. PR-gruppen, som havde deltagelse af Tim og Maddy Harland fra Permaculture Magazine, kom afsluttende med mange gode og velovervejede forslag til, hvordan man kunne få erfaringerne og budskaberne fra Økosamfundene ud til omverdenen via diverse medier. Her var samarbejdet med Permaculture Magazine en af grundpillerne og Tim og Maddy ønskede begge at give økosamfundssiderne mere plads i bladet med tiden. Et af de mere kreative var at lave en CD med sange fra økosamfund, en anden at lave en dokumentarudsendelse primært bestående af interviews med beboere i økosamfund. I strategigruppen var der en lang debat om hvorvidt GEN-E skal være en inklusiv eller en eksklusiv forening. Ud fra synspunktet om, at diversiteten i økosamfundene er både uundgåelig og ønskværdig, fremkom gruppen med et forslag om, at der skulle udtænkes et multidimensional ”Selvvurder-

ings”-skema. Her kan medlemmer og mulige medlemmer så selv plotte sig ind og derved synliggøre, hvilke forcer og svage sider de har som økosamfund, snarere end at der skulle være stive kriterier for medlemsoptagelse. Valg af bestyrelse. Til bestyrelsesvalget var der 9 kandidater, hvoraf de 5 skulle vælges. Valget plejer at være en hemmelig afstemning, men i år blev det besluttet at tage initiativ til at gøre noget af processen omkring valget mere transparent, i håb om at valget på et tidspunkt kan foretages som en konsensusbeslutning. Som en optakt til denne forandring blev det gennemført, at de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer (27 ud af 32 mulige) efter kandidaternes præsentation, men før selve valget, i en cirkel delte deres begrundelse for valg af kandidater med hinanden og resten af forsamlingen. Herefter blev stemmerne afgivet hemmeligt, og selv om det måske lyder fjollet, gav denne åbenhed vedr. overvejelser både en følelse af tillid til gruppen, samt nogle andre perspektiver for bestyrelsens mulige sammensætning. Forslaget var faktisk Ditlevs – han er bare go`! Desværre blev Ditlev ikke valgt ind i bestyrelsen, nok fordi han lagde ud med at sige, at han ikke havde så meget tid, men jeg tror han var tæt på. Til gengæld blev flg. valgt ind: Geza Varga, Galgafarm, Hungary (ny formand) – også vinder af GEN`s Excellence Award Mari Hollander, Findhorn Foundation, Scotland – driftsleder i Findhorn Foundation Achim Ecker, ZEGG, Germany (næstformand) – ansvarlig for ZEGG´s grøntsagshave Inci Gokmen, Gunes Koy, Turkey – universitetsprofessor og leder af eget projekt sammen med sin mand. Andy Langford, Braziers Park, England – garvet og kendt permakulturist. Den nye bestyrelse består således af en række kompetente “gl. rotter”, og det er sikkert og vist at disse mennesker både har mange års erfaring at dele ud af, samtidig med at de også har hjertet på rette sted og vil gøre alt for at tilføre deres ressourcer til GEN-E`s arbejde og vision.

LØSNET nr. 40 September 2004

Living and learning på Findhorn Modul 6 Right Livelyhood Efter et års pause genoptager vi dagbogsfølgetonen fra Findhorn om Lev og Lær kursusforløbet, som Troels gennemførte i foråret 2002. Vi er nået til modul 6 - Right Livelyhood bæredygtig livsstil om økonomi og økologiske fodaftryk, hvor 1. til 5. modul blev trykt i LØSNET 32-36. Decembernummeret af LØSnet vil med modul 7 og 8 dermed blive afslutningen på denne lange Findhornrejse. Af Troels Dilling-Hansen en 19.marts 2002 stod jeg op som de sidste 100 år, specielt de sidste 30, 1. Størrelsen af den menneskelige befolkning sædvanligt kl. 6, mediterede og hvor verden er blevet fuldstændig foranløb en kort tur, inden vi skulle i dret fra lokalt baserede økonomier, pro- 2. Størrelsen af forbruget gang med det 6 modul, der handler om duktioner og forbrugsmønstre til et ver- 3. Effektivitetsniveauet i produktionen. vores forbrug og lokale udvekslingssys- densomspændende forbrugs- og produk- Undersøgelser, som forskellige forskertemer. Jonathan og Craig er vores facili- tionssystem, hvor ingen rigtig ved, hvor grupper har foretaget, har vist, at vi i år 1900 havde 8 ha til rådighed pr. person, noget kommer fra. tatorer. Vort eneste værn mod denne ud- mens vi kun brugte en meget lille del af Right livelyhood stammer som udtryk fra Buddhas ”rette vej”, hvor ”den rette vikling er at opbygge nye membraner i det. I 1960 var arealet svundet ind til 4 eller bæredygtige livsstil” var en af de 8 vore lokale økonomier og samfund, hvor ha, men stadig kun med et forbrug på ca. 20% af arealet. Nu er rettesnore i den rette vej. arealet reduceret til 2,1 ha pr. Dette modul var designet til person, mens vort forbrug er at rette vores opmærksteget foruroligende til 2,8 ha somhed mod vores forhold pr person. Dvs. at vi har et til verden, f.eks. hvor vores merforbrug i forhold til jordens tøj kommer fra, og hvilken ydeevne på 35 %. Grunden til vej det har taget for at nå at arealet kan stige mere end os. ydeevnen, er, at vi i øjeblikket Penge er et andet vigtigt er storforbrugere af uerstatemne i modulet. I totredie teligt fossilt brændstof. Vi verdenslande er den største tærer på jordens lagre, opsøkonomi en form for natuparet gennem millioner af år. ralieøkonomi, som ikke regNår vi så går ned i detaljer istreres (de kalder det to og ser på de enkelte landes tredjedel, fordi de er forbrug bliver billedet endnu to/tredjedele af verden, og mere grelt. I USA er forbruget ikke tredjeverdenslande). I 9,6 ha, Canada 7,2 ha, Dande vestlige lande er det ca. mark 5,9 ha, Frankrig 5,3, halvdelen af alle produkter Japan 4,2, Portugal 3,8, Kina som indgår i pengestrømMens vi er på denne klode må vi huske de 7 næste generationer, 1,4 og Indien 1,0 ha. men. så de også får mulighed som os. Kan vi overhovedet Foto: Troels forestille os, hvad der vil ske, Intro Introduktionen var en lang gennemgang hovedparten af vores udveksling bør når disse tal vil eskalere de næste årtier med Kinas 1.3 mia og Indiens 1.1 mia af verdens karakteristika, som er en finde sted. befolkninger, der alle ønsker et forbrug strøm af varer mod de store metropoler, som os? Kan vi fortænke dem i det, når specielt i de vestlige lande, og her Fodaftryk Vort økologiske fodaftryk er en af vi har gjort, som vi har? Hvor er vores specielt USA. Hele jorden er dækket af dette center måderne, man kan anskueliggøre ud- ansvar i forhold til disse nøgne facts? Jonathan pointerede overfor os, at periferi-spind, som har ødelagt først viklingen i vort forbrugsmønster i reladet var vigtigt, vi ikke følte skyld på vores egne, så 2/3delsverdenslandes tion til jordens kapacitet. Der er tre forhold, der spiller ind: vegne af vores landes fejltagelser, men lokalsamfund. Udviklingen har eskaleret

LØSNET nr. 40 September 2004

det er jo lettere sagt end gjort. Der var mange, der fik en bitter smag i munden, jeg ikke mindst, rost til skyerne over den danske bæredygtige udvikling, men i samme åndedræt degraderet til et overforbrug overalt i vort danske samfund. Ritual Vi fortsatte med at lave et udendørs ritual, hvor vi skulle inddele os i forbrugsgrupper, hvor det areal vore kroppe afgrænsede skulle afspejle den del af jorden som vi optager med vores forbrug. Det var lidt forvirrende i starten, men det var ret uhyggeligt at se det kæmpeareal vi har til rådighed i vesten i forhold til Indien f.eks. Der var megen alvor i dette ritual hos mange. Det er ikke så tit, at vi prøver at forholde os helt personligt til disse spørgsmål. Den næste øvelse handlede om at betræde en tegnet jordklode med vort personlige fodaftryk, mens Jonathan læste noget op fra en bog om at være opmærksom på de 7 næste slægtled i kæden. Personligt fodaftryk Den næste øvelse gik ud på at finde frem til vores eget personlige fodaftryk ved at svare på nogle helt simple pointgivende spørgsmål. Antallet af point ville så vise, hvor mange jordkloder, der var brug for, hvis alle på jorden havde dette forbrug. De store pointgivere var affald, mad, transport og ferie. Andre mål var vand, varme, elektricitet og papir. Jeg skulle bruge to jordkloder til mit forbrug, hvilket ikke mindst skyldes den bil jeg har, og de flyveture jeg tar. Bagefter skulle vi stille os i en lang række i forhold til dette tal, og der var faktisk nogle ret gode beviser på, at folk i økosamfund, der virkelig lever deres tro kommer ned på samme forbrugsniveau som en inder, og endda lavere i tilfældet Maketta fra Finland. Oplæg fra grupper Vores sidste øvelse i dagens program var at lave en optræden eller oplæg fra vores grupper, der fortalte noget om de største økologiske angreb på vores jord. Vi delte os op i 4 grupper, folk fra økolandsbyer, fra 2/3-dels verden, fra vestlig landbefolkning og vestlig bybefolkning. Der kom mange interessante ting på bordet, som I sikkert ved i forvejen. Vort kapitalistiske system er gennemsyret af ikke-bæredygtige bil- lastbil- og flytransportsystemer, turist og underhold-

ningsindustrier, militærsystemer, forbrugssystemer, som på alle måder

repræsenterer en åndelig fattigdom og længsel efter noget andet. Og det er svært at ændre, når på den ene side organiseringen og strukturerne er så stærke som de er, og på den anden side normerne fastholder os i vort sikre forbrug. Så enkelt kan det nok siges.

som går fra lokalsamfundene til centraliserede enheder, specielt i USA, dvs. der er linier fra hele verden direkte til USA’s store multinationale selskaber. USA’s har 5% af verdens befolkning, men ca. 60% af verdens økonomiske rigdom. Lokalsamfundene fungerer forsat mange steder i mange dele af verden, fordi pengene ikke er udtryk for den udveksling af varer og tjenester, der virkelig foregår, men pengestrømmen river fortsat mere af denne udveksling i stykker, som kan illustreres gennem The leaky bucketen spand med huller i, hvor hullerne er det, som strømmer ud af den lokale økonomi: mad, byggeri, sociale tjenester, profit og ikke-lokale ejere, energi, bankbeholdninger, rentebetaling, forsikringer og pensioner. Det handler om at reetablere bæredygtige lokalsamfund, som kan illustreres ved en membrangendannelse omkring lokalsamfundets værdier, resurcer og penge.

Anden dag i modul 6 - Right LivelyVærdier hood Forårsjævndøgnet kaldte os tidligt op i Det er forskellige forhold der gør sig dag, kl. 5.45, til et forårsritualet der i gældende i de rige lande og de fattige Cullerne Garden. Vi var tyve mennesker, lande. Det største problem i de rige der kaldte solen frem mellem træerne. lande, er vores forbrugsmønster. Ved at ændre dette forholdsvis nye Ilden varmede os, inden vi lavede denne ceremoni med at vende os mod alle fire værdisæt for indhold i tilværelsen (to verdenshjørner, prise og takke for denne generationer gammel), kan vi styre en forårstid og for verdenshjørnernes vej ud af den helt aktuelt truende situaforskellige kvaliteter og kræfter. tion af overforbrug i verden. Bagefter fik vi pandekager og te lavet over bål. Susanna og Jonathan var en blændende kursusholder med hans jeg gik en tur til havet, hvor indsigt og specielt hans indføling. der var store bølger. Et fan- Foto: Troels tastisk vejr med rimfrost og klar sol. Vi startede dagen med en øvelse, hvor vi skulle stå i en cirkel og én for én gå ind i cirkelen og kort med lyd og bevægelse udtrykke vores følelse her til morgen”. Der var rigtig mange sjove og dejlige input. Vores gruppe er utrolig stærk og sund. Anden øvelse gik ud på til stille musik at gennemgå gårdsdagens program for vort indre. Tools of empowernment I dag skulle handle om ”tools of empowernment”, måder at genskabe vores styrke i lokalsamfundet. Vi startede med at se på en overskuelig tegning af pengestrømmene i verden,

LØSNET nr. 40 September 2004

Dette værdimønster er transmitteret til verdens fjerne og fattigste lande, som stiler direkte efter dette. Problemet i disse lande er derimod også deres befolkningstilvækst og kolossale mængde af mennesker. Så hvor er vi mon om tyve år? Direktør og opvasker Et andet problem med værdier, er vores forskellige værdifastsættelse af menneskelig arbejdskraft. Vi er alle klar over vigtigheden af de dårligste job, men de bliver ikke værdsat på samme måde som direktørposter. Vi plejer at sige, at det er fordi folk har et større ansvar, når de sidder på topposter, men er det nu sandt. Kunne man ikke med lige så god ret sige, at dem som sidder på topposter faktisk burde være vore allesammens tjenere, vejledere og vejvisere. At disse vejvisere i øjeblikket i Danmark f.eks. godkender og accepterer et forbrug, som omsat til et verdensomspændende forbrug ville have behov for tre jordkloder for at være bæredygtigt, er det vejvisning? Kvinde/mand Mange kvindejobs har op gennem det industrialiserede samfunds historie ikke været værdsat i penge, og her er fortsat en voldsom diskriminering. I stedet for at se og værdsætte den kvindelige og intuitive kraft og indføling, de jordiske håndværk, vort hele væsen, har det industrielle kompleks valgt at værdsætte den maskuline udadgående kraft, og kvinder, der mestrer dette, får også en

god løn. Resten må leve med en degradering og en tålt løn. Hvad er meningen? Denne værdisættelse har haft en katastrofal indflydelse på vor organisering og arbejdsdeling i samfundet. Den meget maskuline udadgående krafts kodeord er centralisering, specialisering og effektivisering, hvilket har gjort at lokalsamfundets overskuelige og lokale kvindeog mandejobs er forsvundet. Man kan stille spørgsmålet, hvad meningen er med det? Og netop mening er et kodeord til genoprettelse af en lokal orden? Meningen med det centraliserede paradigme var at skabe rigdom og overflod, og det har vi, en lille bitte militært overlegen minoritet også fået, men på baggrund af alle andre arter (menneskeheden bruger som art i dag 40% af al fotosyntese, der foregår i naturen) og på baggrund af hovedparten af menneskeslægten. Så meningen er ikke til at få øje på, og slet ikke, når vi så går ned og ser på individets egenlykke, så tyder meget på, at materiel overflod ikke har noget med åndelig rigdom at gøre. Derimod kan meningen med en lokal kultur og materiel udveksling hurtigt ses – bæredygtighed, overskuelighed, ansvarlighed, frihed for andre lokalsamfund. Men det kræver en voldsom mentalitetsændring, selv om denne livsførelse egentlig er lige så gammel som menneskeslægten. Det var kun en lille ”parentes” i sidste århundrede, der ændrede hele denne udvikling. Så kan vi vel også gå tilbage igen.

Øvelse om ændring af forbrug Næste øvelse - i grupper på tre - gik ud på at foreslå ændringer af sit personlige fodaftryk og forslag til at genvinde sin magt over sit lokalområde. Bagefter blev vi opfordret til at stå ud i gruppen og forpligte os på nogle ting, vi ville ændre i vores livsførelse, og de enkeltes bidrag følger her i vilkårlig rækkefølge (Kun en forpligtelse pr. person, og det var ikke en forpligtelse at deltage): - Ikke spise importeret mango. - Spise lokalt produceret økologisk mad, så vidt muligt. - Affaldssortere - Skabe møder for at diskutere disse spørgsmål ind i en ØKO-zone-kontekst. - Regnvandsopsamling - Snakke med økologiske føde-kooperationer om lokal fødevareforsyning - Stoppe ubevidst forbrug - Lokal bank og handel - Influere butikshavere - Blive vegetar og stoppe med kemikalier i haven - Lave en KO-forening (Cow-share) - Bygge et underjordisk vinterlager til økologiske grøntsager - Nyde livet - Sige hvad jeg vil i ”mainstream” - Være mere klar og kærlig - Undervise bredt - Frivillig simpelhed - Ikke se livet som en tung byrde, men som en demonstration, tilgængelig som uddannelse for samfundet. - Vælge det produkt med mindst

LØSNET nr. 40 September 2004

påvirkning på sine omgivelser Nyde at være en rollemodel Opmærksomhed og træning af selvet

Penge Før dollaren var der 7000 forskellige valutaer i USA. Og som vi ser i Argentina og Costa Rica i dag med hundredvis af nye lokale valutaer, således var der under den store depression i 20erne og 30erne en eksplosion af lokale valutaer. I 1971 var der stadig så store guldbeholdninger i de nationale valutaer, at det svarede til mængden af penge i omløb, men siden er dette løb givet fri. Penge er jo faktisk ikke andet end en seddel, hvorpå der står ”I owe you”. Der er dog en grundlæggende forskel på centrale penge og ”I owe you”-penge: Rente. Mange mener, at netop rente på penge, som jo egentlig blot skulle være en formidler af handel, er blevet årsag til lokalsamfundenes død. Det er i den grad tragikomisk, at den rige del af verden som forbruger hovedparten af verdens resurcer, og dermed i reelle termer burde stå i gæld til resten af verden, dels har hugget hele deres pengeværdigrundlag i form af resurcer (materialer, guld, menneskelig arbejdskraft(slaver)), dels har opbygget et rentesystem, så dette centralistiske rigdomssystems pengestrømme kan fortsætte med at understøtte de i forvejen privilegerede rige, så vi i daglig tale igen og igen hører den absurde påstand, at det er totrediedels-landene, der skylder os penge. Endnu mere absurd bliver det, når vi ser, at mange af disse lande allerede har betalt meget mere tilbage i reelle penge, også selv hvis vi tillægger en afpasset inflationsrente. De riges grådighed kender altså ingen grænser. Øvelse: Fish in the bowl 4 Personer i midten. Udtrykke 2-3 forskellige evner, du ønsker at udveksle med de andre 3. Lav først en øvelse hvor du udveksler direkte uden mellemmænd eller penge. Lav så en øvelse, hvor du udveksler gennem en lokal pengeseddel, hvor der blot står ”I owe you” (ingen renter). Lav dernæst en øvelse, hvor en udsteder pengesedler med renter, hvor en del af udvekslingerne altså faktisk

forsvinder fra lokalområdet i form af renter. Selve øvelsen var meget illustrerende . I den første del med ingen penge, gik udvekslingerne forholdsvist langsomt og besværligt. I den næste gik det hurtigere og meget enkelt. I den sidste opstod der frygt for tab, konkurrence og udkonkurrering (nogle gik fallit), dvs. menneskelig og finansiel derut. Pengemarkedssystemet er ligeglad med økologisk, social og kulturel bæredygtighed. Det fokuserer i stedet på

Tænk hvilken rigdom, at på trods af verdens ulighed og uretfærdighed, kan vi skabe sådanne steder som Findhorn, som bygger på sublime menneskelige værdier. Her er vi strandet i deres nature sanctuary, deres naturhelligdom, hvor vi skulle trække et englekort hver. Foto: Troels

profitmargener, men en anden ting der er kendetegnende ved dette system er forholdet mellem penge, produktion og forbrug. For at øge væksten i økonomien må der hele tiden udstedes nye pengesedler, så forbruget kan øges og dermed produktionen. Her er den økologiske katastrofe. Og produktionen skal hele tiden effektiviseres, så profitten kan maximeres. Her er den menneskelige katastrofe. Hvordan tilbageerobrer vi denne pengemagt? Gennem de seneste tyve år, er antallet af lokale udvekslingssystemer eksploderet i antal og i bredde. LETS – Local exchange trading system Dette system blev introduceret af en canadisk skotte Michael Linton. Han lagde mærke til at det traditionelle pengesystem kun værdsatte visse evner og arbejdsopgaver i et hvilket som helst samfund, lokalt som globalt, og han spekulerede over, hvordan alle i lokalsamfundet kunne få glæde af hinandens evner. Han definerede udvekslingens to veje som Gave (Acknowledgement) og Forpligtelse (Commitment). Man kunne også sige tjeneste (Favour) og tak (Thank you). Disse gaver og forpligtelser er rettet mod hele lokalsamfundet/fællesskabet og ikke mod individet. For at kunne identificere en mulighed for udveksling skulle man herefter lave en liste over de ting, som folk ville tilbyde til lokalsamfundet, og de ønsker folk havde. Derefter kunne man lave et simpelt regnskab over ydelser givet og modtaget af enkeltindividerne i lokalsamfundet. Dette system ville dels træne vores evne til at handle og forhandle, dels lave nye regler for udvekslingsrate (Hvad er min tid værd i forhold til din tid?). Konkrete erfaringer om LETS Jane fortalte kort om sine erfaringer fra et system i England, hvor de havde startet et Lets-system, som i løbet af første år havde 6000 udvekslinger og det næste år 12.000. Deres erfaringer og andres ligedan sagde, at hvis flere end 500 deltog i systemet, ville det brække over

LØSNET nr. 40 September 2004

Dette modul skabte på fineste vis en balance mellem mentalt og fysisk arbejde, leg og alvor. Undervisningen i det smukke runde værelse foregik som det ses tit på gulvet, liggende, siddende eller stående. Foto: Troels i flere. Mange var selvfølgelig imod systemet, og der var specielt mangel på håndværkere og mekanikere, men de fik flere med på ideen ved at tilbyde dem deres penge for deres job, hvis de fortrød i løbet af en tre-måneders periode. Der var også et eksempel på en tandlæge, som fik alt for mange tilgodesedler pga. hans store løn, så han kunne ikke nå at bruge disse lokale penge. Det endte med, at han af egen fri vilje, skar sin løn kraftigt ned. Nogle Lets-systemer skærer et for stort overskud bort. Andre systemer har åde penge og LETs. Andre systemer Timedollars er et udvekslingssystem, som opererer i timer, opfundet af Edgar Cahn. Hvis du arbejder en time, skylder samfundet dig en time. Det fungerer i mange sociale velfærdsammenhænge. F.eks. at socialt arbejde optjener sociale kreditter, som kan bruges af alle over 55 år. Hvis jeg tjener en time, kan jeg give denne time til min far/mor/oldemor, eller gemme den til mig selv. Erfaringen er, at ca. 20% nyder deres sociale arbejde så meget, at de ikke ønsker at bruge deres optjening. Tradecredits er et andet system, som bruges mellem virksomheder, så en virksomhed kan tilføre sin virksomhed penge ved at udskrive en slags pant i deres virksomhed. Enterprise Circles er udbredt i Svejts,

hvor lokale virksomheder understøtter hinandens produktion ved at købe hos hinanden. Inventory credit ses mest i den lokale fødevarebranche. For at understøtte at en bonde ikke nødsages til at sælge hele sin høst, når prisen er lavest( Efterår), gives et rentefrit lån af lokalsamfundets beboere/bank, så han kan lagre sin fødevarer og sælge det dyrere, når prisen går op(vinter/forår). Alternativ økonomi på Findhorn Som afslutning på denne lange og lidt opgivende dag, fortalte David Hoyle om Findhorns nye alternative pengeplaner, en udvidet form for local banking og valutasystem, hvor lokale penge er i omløb. Det var en totaloplevelse at høre hans entusiastiske idéer. (som pt. er i fuld gang) For 15 år siden blev økologiske varer forhandlet mest i lokale økologiske forretninger (85%). Nu har supermarkedskæder og andre store forretninger overtaget (85%). Vi må have nye strategier for lokalsamfundet, hvis vi skal genvinde vores selvrespekt som fællesskab. Budskabet er: ALL IN ONE PLACE Economy needs to 1. Wealth generating locally owned business 2. Sustainable consumer market 3. Local currency 4. Mutual economy structure 5. Local democratic governance

6. Vibrant social organisations (rituals, child care, youth club, foodsharing etc) 7. Low cost capital 8. Leadership and vision Community members need to 1. Trade locally 2. Invest locally 3. Benefit locally 4. Participate locally EKOPIA David fortalte om deres nye vision : EKOPIA Resurce Exchange IPS, et fælles kooperativ med lovlig struktur: - provide low cost capital investment - creates ownership of local business - earns interest and benefits for members - allows participations of community in economy - generates funding for social ventures - provides leadership and vision for economy EKOPIA-rules - one member - one vote - mutual assets - 50£ livetime membership - 500£ Share investment - board elected by membership EKOPIA-Status - 203 medlemmer - over 210.000£ i kapital - ejer 46% af den lokale butik, Fønix - har et lån i Findhorn Foundation på

LØSNET nr. 40 September 2004

55.000£ Understøtter den lokale vindmølle, Steinerskole, gård har 5 nye projekter til undersøgelse

EKOPIA-benefits Investering på 550£ med 5 års løbetid. 5% rente + 1% administration= 6% i rente fra lånmodtagere. Derudover får disse shareholders discount i forretningen Fønix, hvor den gennemsnitlige fortjeneste af det bliver ca. 80£, hvilket giver en gennemsnitlig fortjeneste på 105£ pr. år. Pengene er således fordoblet på 5 år, og alle vinder ved det. EKOvaluta- 1 EKO = 1£ Kunde køber 1 eko for 1 £, hvilket fungerer som et depositum i den lokale økonomi, hvor EKO cirkulerer. Samtidig indtjenes rente i banken, hvor depositumet er indsat. En EKO kan altid tilbageveksles til 1 £ - rente på 6%. Jeg tror nok, at renten ikke skal betales, hvis man beholder Ekoen i mindst et år. Administration er 1%, og al overskud går til en lokalsamfunds-udviklingfond. Denne fond kan blive stor, da mange turister gerne vil have et souvenir med hjem, som denne nye lokale pengeseddel, som blev klar sommeren 2002. To lokale pengesystemer Der er to lokale pengesystemer : - En investeringsfond, hvor medlemmer med overskud af penge investerer i lokale virksomheder, skaber liv i lokaløkonomien til alles glæde. - En lokal valuta, EKO, som alle kan veksle deres penge til, og dermed understøtte den lokale omsætning, der er i forvejen, samtidig med at have alle pengene stående i banken og indtjene renter. I stedet for at det er banken, der tjener pengene, er det lige pludselig banken, som giver penge fra sig. Det kunne også udvikle sig til en egentlig lokal bank. Torsdag 21. marts - Alternativt bankvæsen. Jonathan startede med at nævne en god bog omhandlende alle mulige former for lokale banker og valutaer rundt i verden. Bogen hedder ”Short curcuit” af Richard Douthwaite, som også har skrevet The Growth Illusion. Det ser ud, som om det er en voksende trend med disse alternative banker. Maleny er en by nær ved Crystal Wa-

ters med 50.000 indbyggere, som har eksperimenteret meget med lokal organisering, startende i 1983 med CSA (Consumer support agriculture) og et banksystem. I 1987 udvidede de det med et LETS-system og en Fødevare-kooperation. (Se bogens sidste kapitel) Fællesskabet Damanhur i Norditalien har Credito som valuta, og Findhorns kommende system er meget inspireret fra Damanhur.

“What is critically important is for a community to start putting all the pieces together in one place. Then, and only then can you begin to enjoy the synergies that occur when local ownership is linked with local production, local investing, local purchasing and local employment.” Fra bogen “Going local: Creating a self reliant community” af Michael Shuman.

Alternative Banker Triodor er et bankkompleks, som har hovedkvarter i Holland med stort kontor i England, og som det danske Merkur er forbundet med. Triodos får 4% i administration, og dem der sætter penge ind, får kun mellem 0-2½% i rente. Hvor meget tager Merkur i rente til administration mon, er det ikke mere. I Triodos og Merkur er det ikke det lokale niveau der er afgørende, det er den fælles interesse. Pengene bliver ikke indenfor en bestemt

Forskellige byttemidler i forskellige samfund Foto: Troels lokalitet, men en bestemt interesse, antroposofiske og økologiske projekter. Islamic banking er et andet system, hvor princippet fra Islam er overført om ingen rente, men i stedet får investorerne del i virksomheden.

Svejts og Frankrig I Svejts har de et meget avanceret bankvæsen, som låner ud på forskellige niveauer, lokalt, regionalt og nationalt. De har også et meget udvidet samarbejde mellem virksomheder, kaldet Vera, hvor de har deres egen interne valuta. Måske skulle vi lave en undersøgelse over det danske bankvæsens lokale tilknytning. Går lokal investering til lokale projekter. Cigal i Frankrig- lokale grupper bestående af investorer bestemmer hvilke lokale projekter de vil investere i. Ca. 120 grupper i Frankrig. Bangladesh I Bangladesh har de et helt andet meget succesfuldt projekt, som handler om ansvar i en gruppe af kvinder. Man laver en support-gruppe på måske 5 kvinder, som er interesseret i at skabe forskellige projekter i deres lokalområder. En låner ad gangen får 50£ til et projekt, og de andre kvinder kan ikke låne, før hun har betalt tilbage. Så alle er interesseret i at første låner betaler tilbage, og hvis der er problemer, understøtter gruppen hele tiden. Lokale erhvervsdrivende Bagefter pausen var der et panel af lokale erhvervsdrivende, som fortalte om deres erfaringer, Mary Felding, Økobygger her i The foundation, Nick og Pam fra The Farm og David fra Fønix. Nick og Pam startede med at snakke om forskellen på traditionelt landbrug og det økologiske brug. Det traditionelle brug følger en lineær struktur, hvor f.eks. to personer driver 1000 hektar. Input er store mængder kapital og fossile brændstoffer, lidt naturlig energi og arbejdskraft. Outputtet er fødevarer betragtet som et produkt og meget affald, specielt i forarbejdningsfasen. Det økologiske brug fungerer på cirkulære præmisser, hvor f.eks. 5 personer på Nicks og Pams gård lever deltids af 70 tdr. land. Derudover er der en del lokale sideeffekter med mange produktioner som ost, bageri, slagter, skind, spinder, ølmagere. Opgaven for det økologiske brug er at skabe mange lokale kredsløb, hvor transporten minimeres. I antroposofien siger man, at en gård skulle betragtes som en levende organisme. Kredsløbsmodellen kan overføres til andre økonomiske enheder i samfundet.

LØSNET nr. 40 September 2004

kunne bruges i mange andre moduler. Evaluering Til sidst evaluerede vi dette modul: 1. Hvad har du lært af nyt? 2. Hvad kunne være anerledes? 3. Relevans fra 1-10. Ad 1. Selvafhængighed, entusiasme, øk. fodaftryk, LETS, Lokale banksystemer, økonomi har en sjæl, at Jonathan var så indfølende. Ad 2. Mere af jeres egne erfaringer, relation som en valuta. Ad 3. Dem der gav karakterer gav mellem 7-10.

De nævnte to bøger, som var gode til økologisk landbrug : ”The living soil” og ”The gift of good land”. Mary Feelding Mary Feelding er del af Findhorns Økologiske byggefirma, som er 2 år gammelt. Arbejdskraften er lokal, og de arbejder fortrinsvis for vennerne. Men materialerne kommer andre steder fra, og det er et stort problem rent økologisk. F.eks. får de meget træ fra Skandinavien. De er 12 arbejdere + nogle deltids. Det har været svært at organisere, fordi alle ønsker at være deres egen chef. Så problemer med lederskab og konsensus. Det sidste år har de haft en managementgroup, så nu går det bedre. Fønix David beskrev sig selv som en ”agent of choise”. David har sammen med to andre Fønix shop med varer fra 10000 gårde og fabrikker, hvoraf de 200 er primære leverandører. De har 400 regulære kunder og mange udefrakommende gæster og kursister. De har 20 medarbejdere. Åbent 8-20 hver dag hele ugen, hvor en af tre ejere er til stede. For at få en sådan forretning til at køre, må man have meget tålmodighed og stabilitet. Valget Hvad er vores valg i virkeligheden? David tog forskellige produkter frem, og beskrev deres kvalitet i forhold til deres oprindelsessted. David havde nogle prioriteringer, han ville gøre: vælge det kendte, det lokale, det bæredygtige. For at synliggøre vores ansvar som forbrugere nævnte han, at den private pengestrøm er større end firmapengestrømmen i verden, så vi forbrugere har en enorm magt. Alt er valg. Alle indkøb støt-

ter et bestemt liv, og det ansvar er vigtigt at forholde sig til. Syv spirituelle love for succes Vi afsluttede eftermiddagen med en gennemgang af de 7 spirituelle love for at få succes. May gennemgik dem: 1. The law of pure potentiality 2. The law of Giving 3. The law of karma or cause and effect 4. The law of least effort 5. The law of intention and desire 6. The law of detachment 7. The law of Dharma or purpose in life Vi læste dem op sammen og derefter skulle vi tegne et billede af hver lov. Vi snakkede om, at disse love var meget vigtige, men at det ville være godt, at øvelsen var kommet meget før, da den

Sponspor Om aftenen skulle vi tage endelig stilling til spørgsmålet om at sponsorere et eller flere projekter, som vi havde indsamlet penge til, og vi skulle mødes under Universal Hall i deres dansestudie, som er en stor sal med spejle. Robin var vores facilitator, og der var god musik af Roy Obinson. Først dannede vi en cirkel, hvor han bød velkommen og lavede en indtuning. Vi lavede en øvelse, hvor vi skulle lægge hele vores byrde fra os ind i midten. Derefter bar vi denne byrde ud sammen som gruppe. Robin ville lave nogle lege med os i ca. en halv time, før selve beslutningsprocessen ville foregå. Legene var: 1. Gå hurtigt og målrettet fra en væg til an anden med sang af en tone og en følelse, som han foreslog. Det gjorde

Ø.Tv. Sidharaj fra Indien og Suno fra Burma N.Tv. Jean Luc forsøger at være den blinde skulptør. Det er lettere sagt end gjort. Th. Gruppebillede foran de nye økohuse. Foto: Troels

LØSNET nr. 40 September 2004

vi nogle gange. 2. Gå tre sammen og sige det første du tænker på, når jeg siger: hvad ønsker du at få i aften? Fortæl en hemmelighed, som ingen i gruppen kender. 3. 2 personer skal have en konversation med tre ord: nej, ja eller måske. 4. 3 personer, hvor A er ler, B er model og C er skulptør. Både A og C må ikke se. B laver en model, og C skal udfra sin berøring af B, modelere A til at forestille det samme som B. Bagefter skifter man bogstav og begynder forfra. 10 minutter i alt. Beslutningsproces Der var 4 projekter, som ønskede pengene. Hvilket skulle vi vælge? Første trin var en guidet meditation, hvor vi skulle slappe af overalt i kroppen. Prøv at være opmærksom på om du har nogle faste meninger om denne sag, og hvis du har, så prøv at give slip på dem. Derefter stemte vi op det. 12 for at alle skulle have, 12 for at alt skulle gå til et projekt. Alle projekter blev læst op, og hørt om de havde brug for alle pengene. Alle kunne opnå noget ved at få lidt. Derefter fik vi 10 perler hver, som vi skulle lægge på dem, som vi ville støtte. Sidharaj fra Indien fik flest, Leila nr. 2, Maketta 3 og Joe 4. Vi blev enige om, at alle fik lidt, Sidharaj og Laila mest.

I was shown autumn leaves falling from a tree and then a tree stripped of every leaf. I heard the words: Be not concerned. The life force is within and from that life force the new shall spring forth. Know that the old must die so that the new can be born. Eileen Caddy er en ældre vis kvinde, én af de tre, der startede det kendte spirituelle samfund Findhorn Foundation i Nordskotland. Siden 1953 har hun fået spirituelle vejledninger fra det hun selv kalder “God within”. Ovenstående er hentet fra en lille bog, Opening doors within, med 365 meditationer - én til hver dag i året. Det valgte er hovedbudskabet for hele oktober måned:

Findhorn økosamfundskursus fra den 19. februar til 19. marts 2005. De engelske kodeord for de 8 moduler er: 1. Ecovillages: New frontiers for sustainability 2. Building effective groups - working with diversity 3. Permaculture: design for sustainability 4. EarthShare: food, farming and community 5. Designing sustainable human settlements 6. Right livelihood: towards a new social economy 7. Deep ecology: wilderness and ecological restoration 8. Art for the healing of the world Som sædvanlig vil GEN-Europe og Findhorn Fællesskabet give 60% rabat til 3 medlemmer af GEN-Europe. De tre heldige skal blot betale for deres egen transport og 40% af kursusafgiften. Mad og husly er inclusiv i afgiften. Hvis du ønsker at deltage med rabat, skal du sende din ansøgning til nedenstående. Beskriv hvem du er og dit fællesskab ( hvis du bor i et), og hvordan du vil formidle din nye viden til andre efter kurset. Jonathan Dawson,Executive Secretary,GEN-Europe, Findhorn Foundation,The Park, Findhorn, Forres, Moray IV36 3TZ, Scotland Tel&fax: (44) (0)1309 692448 http://www.gen-europe.org

LØSNET nr. 40 September 2004

ØKOLOGISKE OG MELLEMMENNESKELIGE STRUKTURER TIL HEALING AF LIVET PÅ PLANETEN JORDEN. Projekt Healende Biotoper og eksperimentet ”Monte Cerro”

I forrige nummer af LØSNET bragte vi et par artikler om/af Dieter Duhm fra ZEGG/Tamera fællesskaberne. Gruppen omkring ham vil starte et epokegørende forskningsprojekt op, som vi gerne vil dele med læserne. Første del blev bragt i sidste nummer og her kommer sidste del. Dette er en ganske let forkortet udgave af ovennævnte (engelske) papir, som kan rekvireres i kopi fra sekretariatet. Vi beklager hvis oversættelsen lader noget tilbage at ønske, idet originalen er oversat først til engelsk og derefter til dansk. Af Dieter Duhm. Oversat og let forkortet af Allan Elm. Forudsætninger for deltagelse Vi spørges ofte hvilke forudsætninger folk må have for at være i stand til at deltage i Monte Cerro-eksperimentet. Den indre villighed til at samarbejde og enighed i de menneskelige kvaliteter, som vi anser for at være den ”etiske basis”: Sandhed – gensidig støtte – at påtage sig ansvar for fællesskabet – er grundlæggende. Dette er ikke små kvaliteter, de afhænger ikke af en akademisk grad eller en professionel position, men kun på bevidsthedstilstanden hos individet. Vi må selv påtage os at leve de mål, som verden har behov for til dens healing. Deltagere må derfor være klar til en høj grad af selv-forandring og ændring af gamle vaner. Monte Cerro retter sig hovedsagelig mod unge mennesker mellem 18 og 40,

Livets opfyldelse ligger også i hvilket svar jeg kan give på spørgsmålet: "For hvem eller hvad gør du dette?" Hvis svaret på overbevisende måde er rettet mod noget større end ens egen person, er et meningsfyldt liv i sigte.

som er villige til at påtage sig disse opgaver og professioner, som er nødvendige for at bygge en healende biotop op. Ældre mennesker er også varmt

velkomne, hvis de er i stand til at indstille sig på nye livsomstændigheder. Deltagerne ved, at kriser og konflikter er uundgåelige i et sådan nyt eksperiment. De er indstillede på, at bruge de vanskeligheder, der dukker op til deres læringsvej og – hvis på nogen måde muligt – at blive i alle de tre år eksperimentet varer. Det er derfor vigtigt, at de sørger for at få en gennemgribende viden om og fornemmelse for formålet med dette eksperiment på forhånd. Folk med lederevner og ”team spirit”, eksperter inden for områder som økologi, teknologi (energi, vand, information), arkitektur, administration, medicin er specielt ønskede. Seminarer og events Kun folk som på forhånd har gjort sig grundigt bekendte med situationen i Tamera kan deltage i eksperimentet. Til dette formål vil en række seminarer og ”events” finde sted i 2004 og 05 (se kalender på www.tamera.org) Der vil alle deltagere modtage mere detaljerede introduktioner til de grundlæggende ideer og mål for eksperimentet Monte Cerro. For de, som ønsker en længere periode med kontemplation på stedet, er der mulighed for længere ophold som medarbejdende gæst. De som så beslutter at deltage, vil blive bedt om at overføre et engangsbeløb (som endnu ikke er fastsat) til eksperimentets konto. Derved fremkommer en minimal opstartskapital med hvilken

eksperimentets arbejde kan begynde. For deltagere beder vi venligst om en personlig skriftlig ansøgning inden d. 31. december 2005.

Projektets plan Det tre år lange eksperiment er delt op i tre faser: Fase 1: Forår 2004 til forår 2006: Forberedelse af infrastruktur Fase 2: Forår 2006 til forår 2009: Udførelse af eksperimentet ”Monte Cerro” Fase 3: Opstartshjælp til grund-læggelse af fredsbyer i verdens krisehærgede områder – f.eks. Israel/Palæstina. Vi håber på dette tidspunkt, at projektet vil modtage bredere støtte og anerkendelse fra offentlige institutioner og organer.

LØSNET nr. 40 September 2004

Finansiering For at finansiere de tre faser påtænker vi at oprette en fond i Schweiz. Til dette er vi afhængige af eksperter. Vi har brug for en finansiel- og PR-gruppe. Investeringen vi blive nonprofit og vil medvirke til skabelse af bæredygtige strukturer for fremtiden og at muliggøre et bedre livsperspektiv for den næste generation.

Healingarbejde på den måde vi mener det, betyder healing af disse sår i os selv og andre. Vi skal og kan heale disse gamle sår. Tegnene på at dette sker er:

Del IV Tillæg vedrørende kærlighed, seksualitet og fællesskab 1) Fællesskab som et forskningsemne Det vil kun være muligt at udføre de opgaver som er nævnt ovenfor på basis af et godt fungerende fællesskab. Siden 60´erne er alt for mange fællesskabsprojekter gået i vasken pga. uløste menneskelige konflikter til, at vi fortsat kan tillade os at være naive på dette område. Hvis vi vil praktisere en bæredygtig økologisk humanisme, må vi finde en menneskelig, social, sexuel humanisme, som frigør deltagerne fra byrder og smerte fra fortiden. De vanskeligheder som ligger i vejen for en verdensomspændende healingsproces, ligger ikke kun i den ydre verden, men også i os selv. Over alle konfliktområder som penge, magt, kærlighed og sex er der opbygget indre barrierer, som ikke kan overskrides blot ved fredsappeller. I vort daglige liv sammen er det ofte faktorer, som synes meget enkle, som uopfyldt behov for kontakt, stræben efter dominans, konkurrence om kærlighed og sex, jalousi, ubevidste negative projektioner, frygt for at blive fordømt etc., som har ødelagt gruppeliv indefra i hundrede af projekter siden 60´erne. Da disse faktorer ikke kun er individuelle defekter, men hovedsagelig konsekvensen af en kollektiv kulturel sygdom, kan de heller ikke bæredygtigt løses på et individuelt niveau. Vi bærer alle den originale smerte fra et stort sår inden i os. Vi har alle, som Claude Anshin Thomas udtrykker det, vort ”Vietnam inden i os”, vi har alle været ofre og udnyttere og har modtaget mange sår i løbet af vor karmiske livsrejse.

Sandhed, gensidig støtte, ansvarlighed overfor fællesskabet og tjeneste for livet. Og yderligere: Hjælp andre og du vil selv blive hjulpet. Her nærmer vi os en dybere definition af ”bæredygtighed”, - de nødvendige økologiske forandringer kræver menneskelige forandringer og kan kun foregå så de holder, hvis vi tager fat om rødderne og udvikler nye grundlæggende mønstre for kulturen og samfundet. Op-

Findes der en form for at leve sammen, hvor den sexuelle følelse fra et menneske til et andet ikke længere skaber angst, vrede og hævntørst i en tredje? I hvilken form for mellemmenneskelig kultur, i hvilken tillidsstruktur, i hvilken form for interhuman sandhed og accept ville en sådan kærlighed skulle indlejres? På hvilket højere niveau er partnerskabskærlighed og fri sexualitet forenelig med hinanden? Under hvilke sociale, sexuelle, etiske og spirituelle forhold er opfyldt kærlighed vedvarende mulig? Er der et forhold mellem religion og eros som forstærker og forener begge dele?

bygningen af tillid blandt folk, muliggørelsen af den mellemmenneskelige gennemsigtighed som ikke blot et individuelt, men hovedsagelig et fællesskabsmæssigt, kulturelt og politisk tema. Dette er en grundlæggende tanke i projekt healende biotop. Vi må udvikle fællesskaber i hvilken løgne og forråelse ikke mere har en evolutionær fordel. Vi har behov for nye samfundsmæssige strukturer, som gør en holdbar samleven i sandhed, kærlighed og tillid mulig. Det er en vanskelig historisk arv som pålægges vor individuelle eksistens helt ind til de mest intime områder. Dette emne må løses på en måde, så healingskræfter fuldt kan befri sig selv og handle. Forskning Forskningen omkring de healende biotoper undersøger udviklingen af fremtidige samfund, som er i stand til at tilbyde deres deltagere nye oplevelser af healing og udvikling, stammende fra en ny oplevelse af tillid. Sådanne fællesskaber går uafvendeligt gennem en serie indre eksperimenter gennem hvilke de flytter deres nuværende grænser og udvikler nye områder. Det handler om grænseoverskridelse og muliggørelse af forskellige indre fokuspunkter for ens eget liv. Det er et forskningseventyr af stor betydning, måske den største udforskning i vor tid. Lynn Margulis, den kendte biolog siger: ”Hvis vi vil overleve den økologiske og sociale krise vi har forårsaget, vil vi sandsynligvis blive tvunget til at give os fuldstændig hen til nye dramatiske fællesskabseksperimenter” Man kunne undre sig over, om så meget arbejde og tid til intenst forskningsarbejde virkelig er nødvendigt for at etablere velfungerende fællesskaber og udvikle nye livsformer forstået som stabil bæredygtighed. Svaret er et ubetinget: Ja, det er nødvendigt. Hidtil har alternative modeller af et enkelt liv aldrig virket i ret lang tid, fordi de ikke var i stand til at møde den moderne tids indre destruktionskræfter. De problemer der skal løses ved afslutningen af den patriarkalske-kapitalistiske-imperialistiske epoke, kan ikke

LØSNET nr. 40 September 2004

længere løses på det niveau som en gammel kristen eller buddhistisk agrikulturel kommunisme virker på (selvom de kunne være en midlertidig hjælp for mange deltagere). Vor tids tema er så meget sammenkædet med hinanden, at de ikke kan løses individuelt. En sand voldsfri økologi kan ikke udvikles uden et nyt forhold til vor egen indre natur; naturen udenfor og naturen inden i er to sider at det samme tema og bevæges af de samme livsenergier. Så længe vi undertrykker vor egen natur og fornægter den, vil vi knap kunne have et kærligt forhold til vore medskabere af den ydre natur. Tilsvarende gælder for teknologi og medicin: Paradigmeforandringen kræver et tiltagende samarbejde med de indre kræfter, som hidtil har været mest undertrykt og bekæmpet. Det er disse psykiske kræfter, som arbejder i al levende stof. Teilhard de Chardin beskriver dem som ”indersiden” af tingene, og han åbnede derved for et nyt syn på den materielle verden. Kosmisk, supra-bevidst, ubevidst eller fortrængte kræfter, som hidtil tillægges adskilte områder som dybdepsykologi, religion, magi og kunst, må gradvis integreres i en bevidst måde at leve på, for at løse vor nuværende kulturs latente skizofreni. Det handler om en ny fundering af vor selvforståelse som menneskelige væsner. Den sikreste garanti for succes i dette arbejde er de feltopbyggende kræfter, som begynder at arbejde i ethvert fællesskab, så snart enighed opnås blandt deltagerne vedrørende nye oplevelser og grænseoverskridning. Det er så ikke længere kun én persons egen kraft, men hovedsagelig feltets kraft, som gør nye oplevelser mulige for deltagerne. Så skal vi ikke længere gøre det hele selv. Vi gør hvad vi kan og resten ”overlader vi til Gud” (Denne felt-ide er en nøgletanke. Jeg har beskrevet den i detaljer i bogen ”The Sacred Matrix”. Hele evolutionen er baseret på felt-lovmæssighederne). I vor tids stormfulde transformationsproces skaber det voksende univers kontinuerligt nye mulige fremtidsbilleder på vor visions horisont. Forskningsarbejde inden for det mellemmenneskelige og fællesskabsmæssige område betyder altid også at fortsætte denne udvikling uden at blive hektisk. Den passende ro ligger i den rigtige hastighed. Den rigtige holdning ligger i

den vilje, som forbereder os til en lang og vanskelig vandring. Det bliver da klart, at også spørgsmålet om vor mentale og fysiske kondition melder sig. Man kan kun gætte på hvordan en gruppe på 200 mennesker vil forholde sig, hvis den accepterer den opgave, som ovenfor er omtalt og stillet af verdensånden. Men gælder ikke også her den grundlæggende regel: Jo større opgaven, jo større er de kræfter der kommer til os? 2 Det store tema: Sexualitet, kærlighed og parforhold Kærligheden mellem mand og kvinde er en af de smukkeste ting man kan opleve på vor jord. Ingen som er i en tilstand af kærlighed, kan forestille sig, at den nogensinde vil gå over. Og dog mislykkes næsten alle kærlighedsforhold.

Menneskeheden har bygget rumstationer, opfundet selvsøgende missiler, aflæst den genetiske kode og beskudt kræftceller med nanokanoner - burde det ikke være i stand til at løse dets indre problemer med samme kraft og vedholdenhed?

Det menneskelige fællesskab lever i en kollektiv kærlighedssorg. Det område, hvor vi skulle opleve det mest smukke, er for de fleste et område fyldt med dyb skuffelse, stor lidelse, dyb vrede og ofte ultimativ resignation. Kærlighedstemaet er et globalt tema. "Der kan ikke blive fred verden så længe der er krig i kærlighed" Dette betyder den daglige "lille krig" mellem kønnene - med dens negative konsekvenser for børnene. Det er børnene, som senere vil drage i krig som soldater og ødelægge jorden. Disse børn blev præget af forældre, som for det meste var ude af stand til at leve som overbevisende rollemodeller for kærlighed. Den indre sammenhæng mellem uopfyldt kærlighed på den ene side, og sygdom eller nådesløs brutalitet på den anden kan i dag ses hos enhver forældreløs og i enhver voldelig ungs biografi. Vi finder det i alle diktatorers livshistorie (se Alice Millers værker) og vi finder det i psykosomatiske sygdomme, hvis vi ved, hvordan vi korrekt fortolker sygdommene. "All you need is love". Menneskeheden har brug for kærlighedens opfyldelse for at genopstå.

Hvilken form for kærlighed er der her tale om? Enhver form for kærlighed. Sensuel kærlighed, sjælenes kærlighed, religiøs kærlighed, kærlighed til din nabo, kærlighed til dyr, og til partnere. Fokus ligger på en gen-forbinden af de to halvdele af det menneskelige væsen: Det mandlige og det kvindelige. Ved kernen af den menneskelige sameksistens ligger sameksistensen mellem kønnene. Deres tiltrækning eller frastøden, deres sexuelle signaler og deres forbindelse, deres håb og skuffelser går som et hemmelig nervesystem gennem hele det menneskelige fællesskab, gennem ethvert kontor, enhver forretning, enhver genforening, enhver gruppe. De to halvdele af det menneskelige væsen længes efter hinanden, mislykkes i at forbinde sig og bekæmper hinanden og søger efter hinanden indtil de finder hinanden. Det er nødvendigt at de finder hinanden ikke kun i tosomheder, men på verdensplan. Kun så kan det dybeste af alle sår heales. Børnenes lykke eller ulykke - og således alle menneskers, for vi var alle børn engang - afhænger overordnet set af deres harmoniske forbindelse. I healingen af kønnenes kærlighed ligger sandsynligvis det mest revolutionerende skridt inden for nutidig healingsarbejde - efter tusinde års undertrykkelse og fornægtelse gennem den patriarkalske epoke. En ny human kultur har sine rødder i et nyt forhold mellem kønnene. Vi mødes derfor med det centrale spørgsmål: Hvordan kan den (åbne eller latente) krig mellem kønnene effektivt afsluttes og erstattes med en vedvarende og fast forankret solidaritet? Hvordan kan to menneskers lykke i kærlighed beskyttes vedvarende og vedligeholdes, uden at de behøver beskytte det med for høje hegn? Er der en realistisk model af kærlighed, hvor ønsket om partnerskab er kompatibelt med ønsket om sexuel udforskning, og hvor længslen efter troskab og intimitet ikke er forbundet med frygt for at miste og klyngen sig til den anden? Findes der en form for at leve sammen, hvor den sexuelle følelse fra et menneske til et andet ikke længere skaber angst, vrede og hævntørst i en tredje? I hvilken form for mellemmenneskelig kultur, i hvilken tillidsstruktur, i hvilken form for interhuman sandhed og accept ville en sådan kærlighed skulle indlejres? På hvilket højere niveau er partnerskabskærlighed og fri sexualitet forenelig med hinanden? Under hvilke sociale, sexuelle,

LØSNET nr. 40 September 2004

etiske og spirituelle forhold er opfyldt kærlighed vedvarende mulig? Er der et forhold mellem religion og eros som forstærker og forener begge dele? Vi giver ingen ideologiske svar på disse spørgsmål men vi leder efter nye oplevelsesrum for sandhed og indsigt. Den nye epoke har behov for nye billeder på kærlighed og nye rollemodeller for mand og kvinde. Dette område er et kerneområde for den planetare transformationsproces, vi er ved at gå gennem. Den kan kun løses i forbindelse med alle andre områder. Løsningen begynder ikke med et krav om monogami, polygami eller cølibat, men med en indre sandhed som støttes af sandheden for andre. Det er et mulighedsfelt fra hvilket healing kommer. Den indre sandhed som kommer fra kilden, kan manifestere sig selv såvel i midlertidig cølibat som i den fysiske fornøjelse i polygami, afhængig af den udviklingstilstand som gennemgås af individet. På vejen mod sandheden vil alle afskygninger sandsynligvis passeres, indtil man i de mest vanskelige og mest hemmelige områder kommer frem til en fælles forståelse og oplysning. Fra da af vil en byrde falde fra menneskehedens hjerte.

3. Healingsprocesser i fællesskab gennem etablering af tillid. "Lykke er at være hjemme i noget større". Livets opfyldelse ligger også i hvilket svar jeg kan give på spørgsmålet: "For hvem eller hvad gør du dette?" Hvis svaret på overbevisende måde er rettet mod noget større end ens egen person, er et meningsfyldt liv i sigte. Personlige problemer må anskues ud fra et højere niveau, for at kunne blive løst. Sådan et højere niveau er fællesskab. Fællesskab betyder at leve på en fællesskabsstyret i stedet for på et privat basis. Måske er dette en af de mest radikale forandringer af paradigmet: den mentale og moralske forandring fra privat til en fællesskabs ledet livsførelse. Kun på denne måde kan beskyttelsen og forsvarsmekanismerne som menneskeheden i vor tid har måtte tillægge sig med deres isolerede eksistens vedvarende adskilles. Projekt Healende Biotoper har i sin 25 årige historie lidt af nogle massive tab af tro. Hvordan kunne fællesskabet overleve dem? Fordi det havde udviklet et stabilt energifelt omkring at holde sammen. Deltagerne var allerede tilstrækkelig bekendte med reglerne for en fællesskabsledet livsførelse til at falde tilbage til individuel resignation. Fællesskab betyder i virkeligheden at lære andre mennesker at kende, og se dem som de virkelig er. Vi træder gradvis ind i den menneskelige verden, som ligger hinsides vore indre film og vore facader. Her opstår virkelige møder fra center til center, fra sandhed til sandhed ud fra hvilket ægte tillid opstår. Tillid er den mest oprindelige og mest effektive af alle

Kærligheden mellem mand og kvinde er en af de smukkeste ting man kan opleve på vor jord. Ingen som er i en tilstand af kærlighed, kan forestille sig, at den nogensinde vil gå over. Og dog mislykkes næsten alle kærlighedsforhold. Det menneskelige fællesskab lever i en kollektiv kærlighedssorg.

healende kræfter. Det aller første opgave som et fællesskab har, er derfor skabelse af tillid mellem deltagerne. Hvad betyder dette? Er vi bevidste om hvor mange kiler, der er drevet ind mellem menneskene under den patrikalske epoke: Mellem mand og kvinde, mellem forældre og børn, mellem ung og gammel, mellem menneske og kultur? Opgaven med at reetablere den tabte oprindelige tillid er at ligestille med opgaven med at aktivere fuldstændig ny informationskæder i menneskehedens genetiske kode. Gamle adfærdsmønstre må forlades og erstattes af nye. Det er en læreproces uden sammenligning. Men har Elisabeth Kübler-Ross ikke ret, når hun siger, at alle læreprocesser i livet tilslut resulterer i at lære kærlighed? Og burde vi ikke alle være i stand til at gør det? Lad os forøge vor distance til dette spørgsmål: Menneskeheden har bygget rumstationer, opfundet selvsøgende missiler, aflæst den genetiske kode og beskudt kræftceller med nano-kanoner burde det ikke være i stand til at løse dets indre problemer med samme kraft og vedholdenhed?

Tameras gæstehus. Foto: Tamera

LØSNET nr. 40 September 2004

Bæreklang - Sange for en Bæredygtig Udvikling med: Lars Lilholt Band, Klondyke, Lasse Helner, Røde Mor, Stig Møller, Peter sommer & Lise Westzynthius, SP Just Frost m. Wili Jønsson, Kenneth Thordal, Souvenirs, Vildnis, Benny Hoslt m. Martin Andersen, Håndswing, Dissing, Dissing, Las & Dissing, Kim Larsen & Kjukken, Poul Krebs. Bestilles på www.cdbu.dk. Kun 150 kr.

Vær på forkant - køb julegaven nu: “Økosamfund i Danmark - Hvordan drømme bliver til virkelighed” Bogen om økosamfund i Danmark - økologiske, spirituelle - i alt bliver 46 fællesskaber - eksisterende og på vej præsenteret med deres egne ord og ca. 600 farvebilleder. Hvordan laver man økosamfund - grundig beskrivelse af de mange ting man skal tænke på, hvis man drømmer om at etablere et fællesskab. Pris: Kun 200 kr. (+ porto). Bliv personligt medlem af LØS og få bogen med for kun 300 kr. (spar 100 kr.) 34

LØS NET

Den Selvforsynende Landsby En økologisk folkevandring Christiania år 2010

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund September 2004_______Nr. 40

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33

LØS sekretariatet er i år 2004 støttet af Gaia Villages og Hypotekbankens Tips og Lottomidler.

Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 77 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Leder Af Troels Dilling-Hansen

Svanholm - et muligt bofæl lesskab Af Svanholm Bofællesskab

Den Selvforsynende Landsby undervejs og næsten ved målet Af Mira Illeris og Esben Schultz

Gaia Prisen 2004 Af Hildur Jackson

LØS generalforsamling 2004 Af Allan Elm

En økologisk folkevandring Af Henriette Sophie Tøndering

Vision 2010: Christiania Københavns bæredygtige bydel Af Ditlev Nissen

Dialogmøde den 8-9.januar 2005: LØS’s fremtid og generalforsamling i GEN-Europe på Christiania 2005 Af Ditlev Nissen

Om EU´s fond til økoprojekter

Økosamfund skaber ny international Lev-og-lær uddannelse Af Hildur Jackson

GEN-Europe Generalforsamling i ZEGG, Tyskland 12-18 Juni 2004 Af Insa Freese

Living and Learning på Findhorn Modul 6: Right Livelyhood Af Troels Dilling-Hansen

Monte Cerro eksperimentet Del 2 Af Dieter Duhm

Annoncer

Kalender