Løsnet 42 2004 12

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund December 2004_______Nr. 42

Fri og Fro Bofællesskab i nedlagte bygninger Sidste afsnit om Findhorn

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Layout og DTP: Allan Elm og Troels Dilling-Hansen Omslag: Forside: Michio omfavner et træ på Findhorn Foto: Troels Dilling-Hansen Bagside: Udsigt i Scotland Foto: Troels Dilling-Hansen

Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Det ny samfund, Thy Fjordvang, Snedsted i Thy Gaia Villages, Holte Hallingebjerg (Landsby2000), Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Klodshanskaravanen Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Studsgård Forsøgssted, Herning Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, arkiveret som tekst- eller word-fil eller som e-mail til: los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 41 er 15. august 2004 Send til: Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11, Herskind 8464 Galten Tlf.: 87546020

Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Den Selvforsynende Landsby, Fyn Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg Hare Krisna Samfundet, Mørkøv Fri & Fro, Selvbyggerforening NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro

E-mail: los@pip.dknet.dk. Hjemmeside: www.løs.com eller www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2004 støttet af Gaia Villages og Hypotekbankens Tips og Lottomidler.

Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 77 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år: -Enkeltperson: 200 kr.

-Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr.

Spar 100 kr. (kun nytegning).

-Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

-Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

-Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584

ISSN 1395-1270

Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

3

Leder Af sekretariatet

4

Fri og Fro Af Lars Levin Andersen

6

Kunsten at lave et bofællesskab Af Kasper Krog

8

Lev og Lær på Findhorn Af Troels Dilling-Hansen

16

Kali Yuga Odysséen nu på dansk Anmeldt af Allan Elm

17

Forsøg på en jobbeskrivelse af arbejdet som LØS sekretær Af sekretariatet

18

Annoncer

19

Kalender

LØSNET nr. 42 December 2004

Leder Af sekretariatet ndnu et år går på held. Et år som har budt på flere livskraftige økosamfundsspirer, som trods det kolde politiske "klima" ser ud til at være solidt rodfæstede i specielt den sjællandske fede muld.

E

Hallingebjerg (Landsby2000) har fået deres let reducerede lokalplan igennem systemerne, efter mange års besvær.

Den Selvforsynende Landsby har ligeledes (som beskrevet i LØSNET 40) et stykke tid haft gravemaskinerne i jorden og bygger stille og roligt.

Fri og Fro, som er et Frilandsinspireret projekt ved Vig i Trundholm kommune i Nordvestsjælland har også efter (set i almindelig "økosamfundssammenhæng") kort tid fået lavet lokalplan og har plantet den første rødeg. Læs Lars Levin Andersens lærerige artikel i dette nummer.

Vi har fået flere spændende fællesskaber som medlemmer i LØS i det forgangne år. En del af dem præsenterede sig selv i sidste temanummer af LØSNET - om omvendt integration. Et af de mere spændende og nyskabende medlemmer er Klodshanskaravanen, som Sophie Tøndering præsenterede i forrige nummer af LØSNET. En karavane som de sidste 6 somre har draget rundt ad små veje og stier og nysgerrigt udforsket det økologiske Danmark. Næste års karavane er planlagt og foregår i det nordvestsjællandske, og den vil bl.a. komme forbi Fri og Fro. Følg med på www.klodshanskaravanen.dk.

Nu er det jo ikke alle der kan eller vi bo på landet. Derfor har Kasper Krog arbejdet med det, man kalder "brownfield" (modsat "greenfield" som er ubrugt jord på landet), nemlig bofællesskaber i f.eks. nedlagte kaserneområder, fabrikker, institutioner, virksomheder, skoler, plejehjem, mejerier eller offentlige administrationsbygninger, hvor man kan skabe beboelser "præget af lebensraum, entreprenør-ånd, plads til idéer og menneskelig mangfoldighed".

Her på LØS-sekretariatet går livet stille og roligt sin gang. Vi forsøger

(med vekslende held) at besvare henvendelser, bog- og medlemskabsbestillinger og holder det administrative kaos i skak. Men let er det ikke, når det skal ske uden for normal arbejdstid. Som vi tidligere har ytret, er det nødvendigt, at nye engagerede kræfter overtager det sekretariatsmæssige. Rygter vil vide, at 5 fællesskaber på Sjælland er interesserede i sekretariatet, henholdsvis Svanholm (Eberhardt og Sune), Dyssekilde ( Leif Hierwagen og Klaus Krause), Munksøgård (Inger Foldager), Christiania (Ditlev Nissen) og Hallingebjerg. Er det rigtigt? Vi vil i det kommende halvår gøre en sidste indsats for at finde engagerede mennesker, som kunne tænke sig at arbejde med netværksdannelse, bladudgivelse, administration og mange andre projekter, som er mulige ud fra de ressourcer foreningen i de sidste 10 år har opsamlet i form af computere, billedsamling, litteratur og meget andet.

Og der er fortsat mange ting, der bør gøres: Der har været talt om flere temanumre af LØSNET om f.eks. alternative penge, børn og gamle i økosamfund. Man kunne også lave et temanummer om fællesskabernes historie nationalt og internationalt. Der bør laves en "tilfredshedsundersøgelse" blandt naboer til økosamfund, som vil kunne bruges til at tage brodden af de fordomme, som mange naboer til potentielle økosamfund møder initiativtagerne med. Der bør laves en CD-rom, som præsenterer mangfoldigheden af danske økosamfund visuelt og med oplæg og musik. Vi har sendt en ansøgning om midler af sted. Der bør laves en kortlægning af hvilke kommuner, der er interesserede i at huse økosamfund, så man ikke behøver spilde tid på at søge i områder, hvor man i forvejen ikke er interesserede. Det bør undersøges hvad den kommende strukturreform betyder for muligheden for at etablere økosamfund. Tilsyneladende går alt amtsligt mere eller mindre i stå, indtil kommunesammenlægningerne er på plads og de nye storkommuner har fundet deres ben. Der kan gå 5-10 år før alt er på plads.

Der er tanker fremme om at lave en uges præsentation af økosamfund på Christiania med udstillinger, happen-

ings, foredrag osv. Måske sker det hvis GEN-Europe beslutter at forlægge deres generalforsamling i 2005 på Christiania.

Ansøgning er inde og svar afventes.

Så er det store spørgsmål, om der er penge i det? Det spørgsmål stillede vi også for år tilbage, da vi havde den samme økonomi som vi har i dag. På det tidspunkt begyndte vi at søge nogle fonde, og vi fik lykkeligvis midler til sekretariatsdrift fra Gaia Villages, Landdistriktspuljen og Den Grønne Fond. I dag er det kun i begrænset omfang muligt at få støtte fra Gaia Villages, Den Grønne Fond er lukket og Landdistriktspuljen støtter os kun i konkrete projekter. Vi har i andre tilfælde fået støtte fra forskellige ministerier til et godt projekt, senest vores bog fra 2003. Dette leder os til en foreløbig konklusion: Ja, der er penge til lønninger, hvis man kan idéskabe gode projekter, MEN det kræver en førsteindsats at kreere og formulere et projekt og dernæst at søge fonde om støtte. Så eventuelle sekretærer skal selv kunne se mulighederne i dette.

Der er endvidere de fonde, vi ikke har undersøgt, deriblandt EU-fonde, hvor der faktisk er store summer at hente, men det er op til dig, dit fællesskab og LØS-bestyrelsen at løfte denne opgave i fremtiden. Læs arbejdsbeskrivelsen i dette blad. Så vi håber, at høre noget helt konkret fra jer senest i januar 2005, hvorefter vi vil introducere de forhåbentlig mange sekretariatskandidater i vores blad i februar op til vores besluttende generalforsamling i april.

3

LØSNET nr. 42 December 2004

Fri og Fro der i første omgang så ud til at umuliggøre selvstændig spildevands-håndtering via lukkede fordampningsanlæg og senere byggeri i dens nærhed. Endnu Fri og Fro har fået jordHer skulle vi ikke bo værre var det, da Vestsjællands Amt i forbindelse, og en del erDen ene kommune havde allerede starten af 2004 meldte tilbage efter to faringer er blevet høstet. lavet lokalplan på et areal, hvor de havde gange at have afvist vores udkast til en planlagt noget, som blev kaldt Den Økol- lokalplan, at de først kunne begynde at ri og Fro er endelig blevet til et ogiske Landsby. Vi havde nogle meget tage stilling til vores projekt i efteråret konkret sted efter næsten 3 års ar- gode telefonsamtaler med en sagsbehan- 2005, da den udvidelse af byzone, som vi bejde. Vejen, der har fået navnet Un- dler i kommunen, som var overvældende ønskede, måtte afvente en revision af regionplanen. Vi fik her der Himlen, er blevet hurtigt en omfangsrig færdig på det ca. 6 ha store email-, brev- og teleområde. En rødeg er blevet fonkorrespondance med plantet på den kolde både kommune og amt efterårsmark med løftet og dermed et møde på om, at den ikke skal stå plads, hvor alle parter alene for længe. Når vinstik mod vores fordomme teren går mod sin ende, vil konstruktivt gik ind i arde første selvbyggere flytte bejdet med at finde en ind i skurvogne og lign. for løsning. Løsningen var af at tage fat på en tid i bygteknisk art og ændrede geriets tegn - fra egne huse ikke nævneværdigt ved og pileanlæg til legeplads det, vi i Fri og Fro ville. og fælleshus.

Amtets for os negative udmelding skyldtes, at En idé de forventede, at vi Det har været en lærerig forstod, at vi med den proces fra ide til et projekt, måde, vi havde udformet der er ved at realisere sig i vores lokalplansudkast kraft af en stædig indsats. Plantning af rødegen på grunden med løftet om, at den ikke skal stå måtte afvente en reviIdeen om et bæredygtigt alene for længe... Foto: Lars Levin Andersen sion af regionplanen, selvbyggerprojekt på Sjælland fæstnede sig i mig, da jeg var på positiv overfor vores ideer, men efter et men som amatører forstod vi ikke til fulde halmhuskursus på Friland, hvor jeg var møde, hvor den kommunale ledelse del- de begreber og procedurer, som amtet med til at bygge på DR-huset under Steen tog, kunne vi se, at denne kommune var gjorde brug af. En endelig lokalplan Møllers inspirerende ledelse. Min kone, fastlagt på sin egen ide om, hvad kunne forfattes, og med en velvillig Helle, og jeg forfattede et gennemarbe- bæredygtigt byggeri er. Det var efter lokalbefolkning i ryggen er det blevet til jdet brev om projektet, sådan som vi vores opfattelse en meget problematisk noget. ønskede det, og sendte det til stort set udvanding af begreber som økologisk og alle kommuner på Sjælland, samtidig med bæredygtig. Det er vigtigt at tale med de Det indre liv at vi via en hjemmeside, annoncering og rette ansvarspersoner på ledelsesplan, Alt imens det ydre arbejde foregik, møder samlede en initiativgruppe når man taler med kommune og amt. En voksede foreningen sig stor, men der var svarende til 6 husstande, hvor kun 2 er ting, som vi har undladt at gøre i nogle også megen usikkerhed om folk i virketilbage i dag heriblandt os. Frilandsud- tilfælde med unødig spildtid og arbejde ligheden var med eller ej. Mange bidrog ikke i arbejdet for at realisere projektet, sendelserne var, da initiativgruppen blev til følge. samtidig med at andre gav sig i kast med oprettet, lige begyndt på DR2, og telefode mange opgaver. En del diskussioner nen var rødglødende af interesserede. Her skal vi bo Kommunerne begyndte også at besvare Den anden kommune, som er Trundholm i om det grundlæggende fundament i Fri vores henvendelse. Belært af andre Odsherred, indkaldte os til et møde, hvor og Fro udløste mange udmeldelser. Det bosætningsprojekter, der havde startet de fremviste en fantastisk, kuperet mark var mindre diskussioner om kravet om at med at udse sig et bestemt område, med søer 7 km. øst for Vig. Denne mark er bruge bæredygtige naturmaterialer og at ønskede vi, at kommunerne skulle tilbyde nu vores, men inden det kom så langt, har have egen spildevandshåndtering til os konkrete grunde. Flere kommuner var det set sort ud en del gange, og store diskussioner om økonomi især med positive, og ud af disse var der 5-6 kom- processen har været lang. Der har f.eks. fokus på prissætning af husene og forenmuner, der havde ledige byggegrunde. En været tvivl om mulighederne for at bruge ingsstruktur. Disse konfliktpunkter har del af disse grunde var langt under de 10 arealet på grund af en drikkevandsboring, ind i mellem været med til at formindske Af Lars Levin Andersen, formand for Fri og Fro

F

4

hektar, som vi ønskede til de projekterede 16 husstande, og to grunde var tættere på.

LØSNET nr. 42 December 2004

rummeligheden i foreningen, og jeg har da også haft lyst til at løbe skrigende bort en gang i mellem. De konfliktprægede diskussioner har dog også været med til at skabe en grundlæggende forståelse for, hvad Fri og Fro er for en størrelse.

nærværende og konkret dagligdagsfase, og det er og bliver spændende at være med i et projekt, der udfolder at blive et levested i kraft af de mange gode og initiativrige mennesker, der nu er en del af Fri og Fro. Mange har været med længe og nogle knap så længe. Der er mange forskellige stemmer i foreningen, men fornemmelsen af et mellemmenneskeligt fællesskab begynder at slå rod, selvom vi ikke kender hinanden så godt endnu, og selvom vi stadig er uenige om mange ting. Det er vigtigt ikke kun at fokusere på konsensus, der kan være totalitær i sit krav om enighed, men også give mulig for dissens.

mand, har gjort, at jeg trækker mig som formand nu, da projektet er i havn. Der er stadig et stort arbejde forude, og jeg håber, en ny formand sammen med os andre vil tage udfordring op, så Fri og Fro bliver et godt sted at leve.

Erkendelse Lavøkonomi og penge Der er ikke noget smart, hurtigt eller Et konfliktpunkt handlede især om, at "simpel living" over at opstarte et nogle fandt det urealistisk eller simøkosamfund. Det er et benhårdt arbejde. pelthen ikke ønskede at holde prisniveauet nede på husene via et prisloft og en kvm-pris. Det er så grundlæggende en del af Fri og Fro, at projektet vil blive et andet uden det. Jeg mener, at alle på nær måske en generation taber på den himmelstræbende kurve, priserne på ejendomsmarkedet har taget. Vi i Fri og Fro har muligheden for at opstille et alternativ til det generelle boligmarked, hvor man kan forledes til at tro, der er nogen gevinst ved, at ens hus eller lejlighed stiger i pris.

Det er jo sådan, at den næste bolig, man skal købe for at indfri sin gevinst, også er steget.

Dem, der ikke har fast ejendom og dermed ikke har redet på prisbølgen, står i en svær situation, hvor man er pisket til en Den ene af Fri og Fro´s kontaktpersoner Tine Mortunach tager sig en høj indtjening, ellers tur på den halvfærdige vej. Foto: Lars Levin Andersen. bliver man ekskluderet af boligmarkedet. Det gælder jo især de fremtidige generationer, der ikke har sat deres fod på det "frie" bolig- Med ryggen mod muren marked endnu. Her efterlyses en Min kone og jeg kan ikke se noget reelt Fakta om Fri og Fro økonomisk og social bæredygtig ud- alternativ til Fri og Fro for os, og jeg tror, vikling i samfundet generelt, der ikke det er dette forhold hos en del Fri og En andelsboligforening med 16 husstande på et bilfrit areal på 6 hektar tager afsæt i egen vinding men i det Fro'ere, der har givet den vedholdenhed, i Odsherred. fælles gode. Mange i Fri og Fro er der har gjort det muligt at realisere proforholdsvis unge og har ikke fast ejen- jektet. Det vil være løgn at sige, at jeg Selvbyggede huse af halm, ler, træ, muslingeskaller osv. samt mulighed dom. Vi får med dette projekt en mu- ikke har tvivlet og følt mig som Sisyfos, for erhverv. lighed for forholdsvis lave boligudgifter. og selvom projektet også har båret en En mulighed, som vi gerne vil give andre, masse godt med sig, har det også haft Fordampningsanlæg til spildevand. der kommer til, når vi ikke længere skal uforudsete menneskelige omkostninger. Egen jordlod på 1150-2300 m2. til mindre økologisk selvforsyning. bo Under Himlen. Med en struktur som Det er f.eks. ikke sundt, at man på forenandelsboligforening, hvor vi i fællesskab ingsplan glemmer at diskutere sagen, Fællesareal til husdyrhold, dyrkning, legeplads, fælleshus med fællesspisejer både jorden og husene, kombineret men går efter personen, at man bliver ning osv. med lavteknologiske og selvgjorte løs- stresset af det manglende overblik, der ninger fra lokalplan til byggeri er der med tit opstår i en proces som denne, at blive Fredet naturområde med søer på 1,3 hektar.

Fri og Fro gjort et forsøg på at holde pris- så opfyldt af projektet, at man har svært erne nede, så folk også har frihed til at ved at være social og ikke mindst at Prisloft ved salg af andel på ca. 560.000 kr. for 130 m2 stort hus. være til stede i deres familie og i fæl- bruge meget tid på foreningsarbejde i stedet for familielivet og stå med udsigt En mdl. husleje på ca. 1000 kr. lesskabet. til at flytte i over to år. Dette er især ikke Pt. et lod ledigt.

En ny begyndelse sundt for børnene. Det pres, der har været Nu går projektet ind i en mere på min familie, fordi jeg har været for- www.friogfro.dk

5

LØSNET nr. 42 December 2004

Kunsten at lave et bofællesskab...

Af Kasper Krog

Hvis du er interesseret i en ny model for et bofællesskab, hvor man blander arbejde, individualisme og fællesskab sammen på en ny og mere tidssvarende måde, - er dette måske noget for dig eg vil i dette indlæg præsentere de overordnede linjer i projektet, i form af idégrundlaget, samt nogle af de væsentlige elementer. Indlægget er ment som en appetitvækker til det endelige prospekt, men kan forhåbentlig også inspirere andre bofællesskaber.

J

Boligen Idéen går ud på at købe 1.500 – 3.000 m2 billige mursten. Eksempelvis en nedlagt kaserne, institution, virksomhed, skole, plejehjem, mejeri eller offentlige administrationsbygninger. Til en pris på 5-10 mio. kr. For herefter at omdanne og udstykke det til 10-15 boligenheder i størrelsesordenen 80 - 180 m2 samt 300-400 m2 til fællesfaciliteter og erhverv. Denne del, indgår i det fællesejede selskab, og skal omdannes til computercafe (arbejds/læse-værelse), kursuscenter (opholds/fælleskøkken) vaskeri og butik (fællesindkøb m.m.). Det primære formål med alle virk-

somhederne er ikke at tjene penge, men at opbygge en række fællesfaciliteter, der både funktionelt og pladsmæssigt aflaster den individuelle bolig.

At ændre funktion I modsætning til nybyggeri drejer det sig om at ændre en type bygninger til noget andet – fra erhverv til beboelse, præge et område, udvikle og ombygge, bygge noget op, plante træer, lave gårdmiljø m.m. - Folk kan opbygge deres private bolig, som det passer dem, kun begrænset af den fysiske skal og deres økonomi.

Idégrundlag Hensigten er, at skabe en beboelse præget af lebensraum, entreprenør-ånd, plads til idéer og menneskelig mangfoldighed. I modsætning til mange tidligere bofællesskaber er dette ikke tænkt som specielt økologisk, biodynamisk eller socialt, men som et sted med fysisk plads, nærhed, hvor man kan blomstre fordi der er tid og overskud. En smeltedigel af forskellige folk der får mulighed for at forme deres omgivelser og udfolde deres idéer.

6

LØSNET nr. 42 December 2004

Selvom en sådan boform nok har allermest at tilbyde børn og børnefamilier, er det min erfaring, at tingene fungerer bedst og at man lærer mest, hvis der også er plads til den skæve, de enlige og de gamle. Det skyldes, at man undgår monokultur- folk i forskellige aldre og ståsted lader sig ikke gå på af det samme, har forskellige livsvilkår og tidsrytmer, og frem for alt tror jeg man lærer mere ved at være sammen med folk, der er anderledes i stedet for at spejle sig i ens ligesindede.

Hvem er jeg Mit navn er Kasper Krog. Jeg er 37 år og har altid været draget af samarbejde og synergi mellem mennesker. Jeg har i mange år vidst jeg ville bo i et større bofællesskab, og har derfor interesseret mig for hvordan man kan kombinere det

Antallet For at sikre mangfoldigheden og modarbejde intriger og indavl forestiller jeg mig man skal op på 15-20 voksne, der skal være plads til man ikke behøver være lige gode venner med alle.

Plads til diversitet og forskellighed I modsætning til tidligere ’ånds’ fællesskaber, levner denne model plads til diversitet og forskellighed, ved at have en individuel/familie baseret bolig enhed og kanalisere fællesprojekterne over i et arbejdsbetonet samvær. Hensigten er at etablere en række fælles virksomheder - funktioner som man først og fremmest selv har brug for men som med tiden måske kan blive en sjov og spændende platform for nye ideer.

Fælles målsætning Ved at lave 3-4 små virksomheder, der varetager funktioner vi alle sammen har brug for, er det hensigten at knytte folk sammen. Idet jeg mener samarbejde om at opbygge og skabe afgrænsede projekter, er med til at bringe folk sammen i en fælles målsætning - om at få de virksomheder, vi alle har interesse i, til at køre bedst muligt.

individuelle og familien med et fællesskab. Hvordan man skaber en struktur der giver plads og udfoldelsesmuligheder for begge dele.

Udrustet med mine idéer samt erfaringer fra mit tidligere bofællesskab på Frederiksberg, tog jeg i efteråret 2003 rundt og besøgte en række bofællesskaber i Danmark, for at høre om deres erfaringer. Hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler de oplevede ved denne boform. Svarene var faktisk forbavsende ens, i lighed med den organisering og de problemer og glæder de havde. Der var flere der gav udtryk for, at de første år havde været de hårdeste, da der udover byggeriet, havde været diskussioner om organiseringen og de

fælles retningsliner. Hvilket bekræftede mig i at det var ok at udarbejde nogle ”guidelines” hvor jeg forholder mig til en række af de centrale problemstillinger.

Organisering og styring Jeg har også et alternativt bud på hvordan man organiserer og styrer et bofællesskab således at man i stor udstrækning uddelegerer og ’comitter’ ansvaret til arbejdsgrupper, samt hvordan man organiserer delebiler, hjemmebiograf og udklædningskasse, men det vil være lidt for omfattende at komme ind på her..

Hele prospektet kan læses eller downloades på hjemmesiden: www.kranfoto hvor der også er et forslag til hvordan man griber det an. Derudover er der 9 appendikser med billeder af store bygninger, der har været til salg inden for det sidste ½ år. Hvis du synes dette lyder interessant, eller går med lignende tanker, vil jeg meget gerne høre fra dig.

7

LØSNET nr. 42 December 2004

Lev og Lær på Findhorn De to sidste moduler af mit 4 ugers kursus på Findhorn, modul 7 – Healing power of community og modul 8 – Deep ecology, wilderness and ecological restoration.

Af Troels Dilling-Hansen r. Cornelia Featherstein, England er vores facilitator sammen med Dürten Lau, Tyskland. Førstnævnte arbejder som læge i en almindelig praksis, men har i mange år været samarbejdet med Dürten om et lokalt sundhedscenter, Community Health Center.

De har begge arbejdet som alternative terapeuter, og har boet på Findhorn i henholdsvis 15 og 10 år.

Rummet er blevet forandret - Det er blevet pyntet med 12 forskellige kvaliteter med forskelligt farvede klæder, hvorpå der hænger meget store englekort.

D

Øvelse Tale om hinanden efter tur. Dvs. jeg bliver præsenteret af min sidekammerat, og jeg taler om den næste i kredsen. Det var en meget spændende øvelse, der virkelig viste hvor rummelig og stærke vi er i gruppen.

Intro I 1987, hvor Cornelia kom til Findhorn var der ingen broer til omverdenen udenfor, og de begyndte at diskutere sundhed i fællesskabet. Men det var først da Dürten kom i 1992, at de etablerede et Community Health Center med forskellige terapier og omsorgsfunktioner. De havde mange store ambitioner for projektet med hjemmefødsler, overgangen til døden og begravelser.

Men de blev nødt til at lukke projektet igen i 1998 pga. nogle fonde, som ikke ville støtte det mere. Men nu sker der noget igen.

I 2002 har de lavet en Alena Trustforening, som skal imødekomme ønsker om Sheltert housing.

De har også etableret en community health line, hvor der er knyttet 14 praktiserende læger og healere.

CareNetwork er et andet projekt, der er i gang med etablere en database, til brug for Nabohjælp. Denne database vil indeholde alle mulige mennesker i lokalsamfundet, der kan tilbyde en eller anden form for hjælp med tlf.nr. så andre nødlidende kan få hjælp.

8

Der er en alternativ praksis i Forres med 10 professionelle behandlere. Kunderne kommer 75% udefra og 25% indefra.

Independent Practisioners Group er en anden org., som har lavet et sæt etiske regler og underskrevet dem. De er 40 forskellige praktiserende behandlere i denne, som har skrevet under, før de blev medlemmer.

Sygdomme i fællesskabet Cornelia har lavet nogle undersøgelser i lokalområdet, som viste at alle over 60 ·- havde brugt alternativ medicin ·- følte sig støttet og hjulpet af fællesskabet.

I 1996-97 blev der endvidere foretaget en medicinsk undersøgelse på Findhorn som viste, at de undersøgte havde en bedre fysisk form end i resten af landet, men havde flere mentale problemer.

I 2000 undersøgtes 6 byers sundhedshuse, hvor Forres var en af dem. Han spurgte om der blev brugt alternativ medicin, og Forres kom helt op på 82 %, hvor gennemsnittet var 70%.

Alex var på den anden side oprørt over hans introduktion til mandegruppen på Findhorn forleden. Alle mænd havde alvorlige sygdomme. Han havde også svært ved at mærke seksualenergien på Findhorn og i det hele taget i vores gruppe. Hvad var galt på Findhorn, som jo ellers var et sted for healing.

Vore facilitatorer svarede, at det kunne hænge sammen med, at mange af dem, der tiltrækkes til Findhorn har problemer, men måske også er mere sensitive. Øvelse Vi skulle lave en øvelse omkring helbred, healing og wellbeing. Grupper på tre. Vi fik 5 min hver og 5 min til sidst til at samle op. Opgaven lød: Share your cultural background and understanding of health, healing and wellbeing and its connection to community?

Om eftermiddagen fortalte Dürten om Eileens healing-cirkel, som i den inderste blå cirkel har “unity and healing”. 2. cirkel er lyserød er “love and trust one another”. 3. cirkel er grøn og handler om

“Cooperation and cocreating with nature. 4. gule cirkel er “Christ consciousness and the Sacred”.

Det er selvfølgelig et ideal af et samfund, der kan operere og handle på denne måde. En cirklen kan hjælpe med hele tiden at stille spørgsmål ved min motivation for handling. Hvis jeg på nogen måde har valget, så vælg kærligheden. Og Findhorn har stadig en masse at lære, gør mange fejl, men bevæger sig fortsat fremad.

Vi snakkede kort om attunement, som bruges hele tiden på Findhorn. Det bruges til at starte en klar begyndelse og slutning. Det skaber en membran omkring et arbejde og omkring en bestemt arbejdsgruppe. Og det skaber dedikation til opgaven i starten og undgår en fortsat bundethed til opgaven, når man slutter. Øvelse Snak 10 minutter om 4 spørgsmål: 1. What do you do to release and forgive, to clean and to cleanse, to stay present ( on a psysical, emotional, mental or spiritual level) a -within yourself b -in relationship 2. Which role plays nature and elements? Spirituality? Dedication to a higher purpose?

Celebration and ritual?

3. Does the community you live in use any tools for that?

Which one-s?

4. If it would be up to you, what would you introduce to your community to stay open, loving, caring and connected?

Jeg vil ikke gå ind på at nævne alle de nævnte ting, men

LØSNET nr. 42 December 2004

blot nævne, at mange havde lyst til at tage attunement-aspektet, cirkeldansene, de forskellige lege, talking stick runder, og co-counseling med sig hjem til støtte for fællesskabet.

80 års fødselsdag Om aftenen var der stor 80 års fødselsdagsfest for Allan J, som har boet i Findhorn i 25 år. Det foregik i The Universal Hall, og der var vel omkring 300 mennesker, som oplevede noget af et show med sange, danse, teater og en utrolig inderlighed. Han blev takket på alle måder, og der var selvironi og humor i digtene og de mange helt personlige indlæg. Vi endte med at sidde tæt omkring denne mand, mens vi sang en meget smuk sang flerstemmigt.

Dagen efter snakkede vi om de følelser og værdier, vi havde observeret til festen : Mod, humor, frihed, selvironi, kærlighed, støtte, broderskab, enhed, følelsen af at høre til, åbenhed, omsorg, respekt, styrke, transformation, skæg og ballade, kreativitet, livsenergi, inspiration, glæde, kommunikation, visdom, spontanitet.

Søndag 24. marts Jeg kom op kl. 6 til meditation i dag.

Det er fortsat mildt i vejret.

Vi startede dagen med at synge en indisk sang, Ad Guruh Named, som Dürten havde fået introduceret i økosamfundet Zegg i Tyskland.

Bagefter lavede vi lidt selvmassage til musik, hvorefter vi begyndte dagens program med at se på værdier fra aftenens séance, som jeg beskrev i går.

Peckham – et sundhedsprojekt Vi startede med at se en video om et sundhedsprojekt Peckham, som blev startet i 1935 og sluttede i 1950 - Et Health Care Center.

Det var en stor bygning, hvor indenfor der var en utrolig masse fysiske aktiviteter,

som områdets beboere kunne deltage i.

Teorien var at helse er lige så smitsom som sygdom.

Helse betragtedes som en proces, ikke en status.

Helse er at være i stand til at respondere på alle livssituationer, så det øger · mulighedsrummet (capability) · ansvar · selvstændighed · spontanitet og · glæde De havde også en ordning, hvor hele familien gik til medicinsk undersøgelse en gang om året, hvor kvinder og pigerne blev undersøgt af en kvindelig læge, og mænd og drenge af en mandlig læge. Derpå samledes hele familien til en fælles konsultation, hvor først børnene blev gennemgået og hvor forældrene til sidst fik tid til at gennemgå deres problemer.

Centeret blev knyttet til en større gård udenfor byen, som blev brugt som økologisk landbrug, hvor børnene kunne deltage i og komme på ferie på.

Man så, at alle deltog på fornøjelig vis, specielt børnene var dejlige at se på.

Pædagogikken var, at hvis man lod børnene være i en selvlæringsproces, ville alting ske i en naturlig orden og rytme, så ingen kom noget til, og det på trods, at der var fri adgang til reb, ballancebræt, ribber osv.

I 1946 skete der det, at det engelske parlament skulle tage stilling til 2 forskellige helse-modeller for fremtidens sociale system i England, det ene var social wellfare, som vi kender det den dag i dag i store dele af vores verden. den anden var Peckham.

Desværre blev Peckham ikke valgt,

men det kunne nu være sjovt at se en parallelverden, hvis det var den model, der var blevet valgt.

Vi havde en tænk og lyt-session efter denne video, hvorefter vi gennemgik det.

Cornelias sundhedsprojekt Næste del var en gennemgang af et projekt, som Cornelia havde været involveret i en nærliggende by, hvor de gerne ville have et oplæg til ny struktur for deres sundhedsvæsen i byen. Hun havde kreeret en række ideer, som på mange måder er en syntese af alle vore moduler.

Helbred bliver set som sammenhængende med hele samfundet, så hele dette health Living Centre Design indeholdt : Health care, medical care, day care, social care, community care, spiritual care.

Hun fortalte kort om hver af dem, og hun havde lavet en række inspirerende kort over dem, og det skulle nu inspirere os til at gå i grupper, og lave vores eget Health Care Design over vores projekt derhjemme.

Sundhedsgrupper Vi valgte os ind på forskellige grupper, men det var som om, vi ikke rigtig kunne få opgaven ind under huden. Jeg tror vi er ved at være trætte. Jeg er i hvert fald, og vi har svært ved at blive ved med at få serveret nye ideer, nye teorier, uden

9

LØSNET nr. 42 December 2004

at blive præsenteret for en praksis. Derfor havde vi nok alle håbet på, at dette modul var blevet taklet på en helt anden måde, hvor vi også tog os af vore egne udtryk og problemer i vores lille gruppe.

I stedet skulle vi endnu engang ud i teoretiske snakke i grupper.

Jeg var ikke særlig positiv, og skulle nok have holdt mig væk. Vi lavede en gruppe omkring uddannelse, hvor vi diskuterede forskellige aspekter af sundhed i forbindelse med uddannelser, også forbundet med vores oplevelser af træningen på Findhorn. Der var mange forskellige meninger, men vi fik da lavet et stykke papir med forskellige forslag.

Det eneste, jeg syntes, der var interessant var, at vi skal forbinde nord og syd i vores uddannelser, så vi kan besøge og understøtte hinanden.

Vi skulle derefter have samling, men jeg gik ikke. Jeg havde det ikke så godt, og ville hvile lidt inden aftenens session. Der var nu en hel del, der fik noget ud af modulet, men jeg tror også, at der er mange, der er så fyldt op med teoretisk stof, at vi har brug for fysisk udfoldelse.

begge meget engageret i Trees for Life, som er en organisation i Skotland, der har sit fokus på at tilbageføre Skotlands højland til vild skov.

Clare begyndte med at læse et meget smukt digt om træer.

Allan Watson Featherstone Hun gav ordet videre til Allan Watson Featherstone, som er grundlægger af Trees for Life, og som herefter introducerede dette modul, som handler om vores omgang med naturen. Alle andre moduler har kredset om mennesket.

Dette modul handler om forholdet mellem de 10 mia. arter, der findes på jorden.

Han opfordrede os til at åbne op for vore følelser i forbindelse med dette

Sharing Om aftenen havde vi en sharing om modulet og vore følelser. Vi kunne enten lave en talking stick runde, eller et forum som på Zegg. Vi valgte talking stick. Jeg var faktisk temmelig gal og såret over hele modulet. Jeg synes, at når man har et modul, der hedder Healing Power of community, og så bruger det meste af den fælles tid på teori, så er der noget galt. Og når folk i gruppen Allan Watson Featerstone fortæller historien oven i købet reagerer og efterlyser om jordens grumme tilstand, Foto: Troels noget andet, så er det tid at ændre Dilling-Hansen kurs. Som Joe fra Sydafrika sagde: Facilitators er som buschauffører for en skoleklasser, og hvis de pludselig lukker modul, som ville vise jordens smerte over vores misbrug af den. Det var øjnene, så lander bussen i bushen.

Vi skulle have haft et gruppemøde om vigtigt, at vi lod være med at holde hele processen, som gik fejl helt fra be- denne smerte på afstand. De fleste mengyndelsen. Hvor er det vigtigt, at facili- nesker i dag kan ikke udholde at tænke tatorerne har et overskud og indføling på den uballance og smerte, der findes i til at understøtte gruppen og grup- naturen i dag, og holder den derfor på afstand. pemedlemmerne hele tiden.

Den tilstand, som mennesket Fran var den eneste fra gruppen, der udtrykte dyb taknemmelighed over mod- befinder sig i, er meget kritisk. Vores hoveddrivkraft i vores samfund er ulet. økonomisk vækst, som måske nok skaber Modul 8 – Deep Ecology, Wilderness vækst, men som ikke tager hensyn til naturen eller naturens væsener og menand Ecological Restoration Vi startede dagen med indtuning og nesker. Det har i løbet af de sidste 100 fortælle navn og hjemland. Vore facilita- år forandret verden fuldstændig. Allan torer er Adam Powell og Clare Cummings, fortalte, at den bedste måde at beskrive

10

menneskets tilstand var gennem Daniel Quinns bog Ismael, hvor mennesket beskrives som ”lost”. We are lost.

Allan viste derpå et oprørende lysbilledshow begyndende med et billede af jorden, denne blå planet. Allan fortalte, at set fra universet er jorden jo en vidunderlig smuk planet, men hvis man kigger efter, ser man at store dele af jorden er dækket af menneskeskabt ørken.

Allan fortalte, at i Romertiden var store dele af Nordafrika dækket af skov med mange forskellige arter, deriblandt bjørne.

Mesopotamien var den smukkeste have. Hele vestkysten af Brasilien var dækket af skov. Store dele af Europa, incl. Danmark var dækket af skov. Skotland har mistet 99% af dens skov. Nu var store områder dækket med ørken. Vi så et billede fra Tasmanien, hvor et stort skovområde var omdannet til en sø med dæmning og kraftværk.

Her var en speedbåd midt i denne druknede skov, som de ikke engang havde skovet, men blot druknet i opdæmmet vand. Human pleasure in a dead world.

Vi så på statistiker, der viste et billede af en døende verden, et billede af en jord, som mennesket har gjort til sin slave. Menneskeheden lever på bekostning af alle vilde organismer og alle andre arter. Og hver dag uddør 150 arter af de 10 mia., der findes på jorden. At vi vil være det bekendt, og at folk som Lomborg kan få en topstilling for at sige, at alt er i den bedste stand på jorden, mens mennesket gladelig bruger 40% af al verdens fotosyntese til at energifinansiere sit enorme overforbrug, det er ikke til at forstå.

Selv i nationalparkerne i verden uddør mange arter, fordi disse nationalparker blot er blevet nogle små øer i en død verden, en verden med endeløs vækst. Endeløs vækst eksisterer kun i en form, i kræftceller, og kun til kræftcellen har enten ædt sig gennem organismen, eller at organismen er blevet healet. Øvelse med trommer og konfrontation Vi lavede herefter en øvelse, hvor Allan læste en art op, som var ved at uddø, derefter trommeslag af Clare, så en ny art, trommeslag. 5 gange i alt. Så læste Adam noget op om mennesket. Dette fortsatte i lang tid, og vi var alle dybt rørte og begyndte at græde flere af os.

Vi skulle nu rejse os og begynde at gå rundt mellem hinanden uden at sige noget og uden at røre. Så kunne vi begynde

LØSNET nr. 42 December 2004

at se hinanden i øjnene, og skulle tage en i hænderne, kigge dybt i øjnene, og gøre forskellige ting, som f.eks. se det store potentiale og kraft, som dette menneske besad, og som ville gøre en forskel til det bedre i en verden af fortræd. Eller vi skulle forestille os, at dette menneske var det menneske, som vi ville se som sidste menneske inden vi døde, eller vi skulle forestille os, at dette menneske ville dø af en lidelse forårsaget af forurening eller anden menneskelig miljøpåvirkning. Til sidst skulle vi sige højt de kvaliteter vi så i det andet menneske.

The seeds of hope Efter pausen fortsatte Allan med at fortælle. Denne gang med det positive.

Jorden lider, og Allan påpegede, at det bedste middel mod smerten for ham, var at gøre noget positivt og konstruktivt, nurture the seeds of hope. Og han fornemmede, at der i disse år var en forandring at spore i mennesker. Han påpegede, at miljøorganisationer for en stor del de sidste 40 år har været reaktionære, men at der er en bevægelse frem mod at handle mod en bedre verdensorden, mod en ny kultur, en ny måde at være menneske på jorden. I det lys så han økosamfundsbevægelsen og træplantningsbevægelsen verden over.

Trees for life er en måde at skabe en bedre verden.

For ham var der 2 former for realiteter i verden, dels den første realitet som vi netop havde gennemgået, enslavery of the world, dels en anden realitet, hvor jorden aldrig kan uddø og aldrig overvindes, hvor jorden ikke er ved at uddø, hvor vi er i færd med at genvæve et fint edderkoppespind af interdependens.

Han snakkede om at vores kultur var en ”takers”-kultur og at naturfolk var ”leavers”.

Vi blev nødt til at udvikle noget andet, ”the givers”.

Dette er hvad Ecological Restoration handler om: Kærlighed og omsorg vil forandre verden..

Han fortsatte med at vise lysbilleder fra forskellige træplantningsprojekter verden over, hver med sit fokus og metode. Mange steder lader man bare stedet i fred, indtil det har gendannet sig selv, men denne metode dur ikke i ørkenlandskaber og ødelagte jorde, hvor man i

stedet aktivt planter stedet til med vilde oprindelige træer.

Auroville er et sådan eksempel, hvor man har plantet 2 mio. træer. I Skotland arbejder de med begge metoder.

De har nu 1000 acres, som enten er plantet til med træer, eller selv er ved at udvikle sig til en biotop, efter at de har indhegnet stedet, så rådyr ikke spiser de nye skud.

Trees for life.

Under en verdenskonference, A call to action i 1986 lavede Allan en offentlig beslutning om at vilde genskabe skovene i Skotland. Det blev til Trees for life, som opererer i det skotske højland, The colodian forest. Når man trækker på en dyb indre passion, som Allan gør, så trækker det andre kræfter til, både menneskelige og guddommelige, det var det Allan kaldte The source of hope.

I 1999 fik Allan den idé at lave en verdenskonference omhandlende Restore the Earth, og som nu skal til at realiseres i næste uge. Og han har nu en plan om at vi som en slags afslutning på konferencen skal udråbe det 21.århundrede til Restoring the Earth- århundredet. Måske kan dette føre med sig, at Sydafrika-mødet i august om Rio+ 10 kan indeholde en sådan vedtaget deklaration. Allan var utrolig inspirerende at høre og betragte.

Praksis Om eftermiddagen var vi ude og plante træer i en nærliggende skov, som Findhorn har købt. Vi startede som sædvanlig med en cirkel og en sang. Det var Craig som var facilitator til denne del. Vi plantede 40 piletræer og beskyttede dem mod rådyr med et stykke drænrør og nedfalden træ. De sagde, at vi skulle være opmærksom på den bare skovbund og ringe vegetation i skovbunden. det var typisk for denne form for skov, som er en form for plantage, at der ikke er megen vegetation, og de sagde, at vi ville få noget helt andet at se i morgen, når vi skulle op og se de nye vilde skove i højlandet.

Permakultur in de østrigske alper Lige før aftensmad så vi en video om permakulturelt landbrug i de østrigske alper, hvor en inspirerende mand har transformeret 112 tdr. land til et paradis af søer, haver og en forunderlig blanding af grøntsags-have og vild have. (Se www.permaculture. co.uk) Øverst: En tillidsøvelse om at lade sig lede.

Foto: Troels DillingHansen Tv. Bålhygge Foto: Troels DillingHansen

11

LØSNET nr. 42 December 2004

Han bruger ingen kunstige produkter og tillader mange forskellige grøntsager at vokse sammen, faktisk udsår han disse planter sammen, så de kan nære hinanden. Han bruger stenene i det naturlige klima til at tiltrække varme, så strømmene og planterne kan få del i den akkumulerede varme. Videoen hedder ”Farming with nature – a case study of succesful temperate permaculture”.

Øverst tv.: Craig instruerer os i træplantningen Midten tv.: Keith kysser træet på plads.

Nederst tv. : Jeg kører i skoven med holdets prinsesse.

I midten: Akane fra Japan har fundet en rede på bjerget. Øverst th.: Vores indianer-Findhornguide ser ud over Skotlands højfjelde.

Nederst th.: Gruppebillede. Læg mærke til naturens kaos af henslængt liv.

Alle fotos: Troels Dilling-Hansen

12

2. dag i modul 8 Jeg kom op kl. 6 til meditation i dag.

Det har været endnu en dag med dejligt vejr. Vi tog af sted kl. 8.15 fra Findhorn i to busser, tog over Inverness og videre langs med floden/kanalen RiverNess som også fører forbi Lockness. Vi kom længere og længere ind i landet, og til sidst efter 1½ times kørsel kom vi til Lock Benavean, en bjergside, som ikke er blevet kultiveret, men i stedet har været indhegnet og beskyttet i 12 år nu.

Mange af Skotlands højlande er blevet spist ned af rådyr, som har været fredet indtil for nylig.

Nu er der flere og flere, der begynder at indse, at rådyrene også skal have noget konkurrence, ellers vil de ødelægge hele naturgrundlaget for dem selv og andre, så nu skyder de mange af dem, for at undgå nedgræsning.

Derudover indhegner de områder, og det viser sig, at Trees for Life har haft utrolig succes med denne form for aktiv naturbeskyttelse.

Allan og Clare fortalte om de forskellige planter, der hele tiden understøtter hinandens liv, og at man i en vild naturskov som denne, hvor intet bliver påduttet naturens gøren og laden, bortset fra rådyrene, så et mylder af liv overalt.

Masser af kildespring, en utrolig rig underskov af planter, som mere ligner et levende myreturetæppe med bumler over det hele, blomster, champignoner, mange nye træer, fugleliv osv. Det virker meget sumpet, når

LØSNET nr. 42 December 2004

man går omkring, og jeg fik våde tæer.

Vi gik op mod toppen af bjerget, som vel er på ca. 8-900 meter. Alle de ca. 200 bjerge i Skotland er på denne størrelse.

Jeg fik virkelig lyst til at understøtte denne form for skov, vildskov i Danmark, en underafdeling af Trees for Life, lave et økologisk træudplantningsfirma.

Vi forsatte med at gå, stoppe op, høre på Allan, som er vildt engageret i dette arbejde. Da vi nåede toppen, var der stadig lidt sne, og både Sidharaj fra Indien og Kuan Lun fra Burma havde aldrig set sne, så de var helt oppe i skyerne.

Senere på dagen spiste vi frokost i en af hytterne, der hører til firmaet, en ældgammel hytte, hvorefter vi gik en lang tur til et andet beskyttet sted.

Langsomt gendannes faunaen, græsserne, træerne, fuglene kommer til osv.

Som Clare sagde, det er et meget taknemmeligt arbejde på alle måder, fordi du får så meget igen, og det eneste du skal gøre er at indhegne et område, så vil det gendanne sin fauna igen. Ind i mellem planter de også, for at genindføre en fauna, som måske tidligere var blevet udraderet af skovproduktion.

20 meter, så forskellige typer mos, små buske (Gorse, Broom), små træer (skotsk fyr, importeret douglasfyr). Allan kunne ikke rigtigt finde ud af, om han syntes at disse importerede arter var et gode for naturen.

Vi afsluttede formiddagen med at lave en afslutning omkring en bålplads. Alle havde fået meget godt ud af dette modul. Det var en god kombination af teori og praksis. Det var en stor hjerteåbning for mange at blive konfronteret med menneskets misbrug af andre arters livsbetingelser. Blot det at være tilstede som menneske i menneskeheden er nærmest en forbrydelse mod andre arter.

Det er også vigtigt at nævne, at de som facilitatorer var indfølende og imødekommende.

In the arms of the wild Vi afsluttede med en meget smuk sang, fremført af Stefanie fra Canada.

Egne projekter Hele eftermiddagen lavede vi vores egne projekter, som vi derefter skulle fremføre samlet, som en form for afslutning på

In the arms of the wild.

“Humble ourselves in the arms of the wild, got to lay down low Humble ourselves in the arms of the wild, got to ask her what she knows.

We will lift each other up, higher and higher.

We will lift each other up, higher and higher.” og forfra. dette modul. Mange havde lavet digte og små historier. Jeg lavede en jordklode sammen med Dagbjørt og Valde-

Sidste dag i modul 8 Jeg kom op kl. 6 til meditation i dag. Det var gråt i vejret.

I dag skulle vi se på et tredje landskab, stranden, og vi begyndte med at gå de ca. 4 km til stranden i stilhed, mødtes i en cirkel på stranden, hvorefter Allan fortalte om strandens sten og landskab. Jeg havde lidt svært ved at følge med på engelsk, fordi der var så mange fagudtryk og plantenavne, men kort fortalt, jo længere man kommer ind i landet, jo rigere vegetation. Dette var det gennemgående tema, da vi gik tilbage til skoven, at først kom der græsser, der har rødder på

13

LØSNET nr. 42 December 2004

mar fra Island, som vi alle kunne komme ind på og pladsere vore håndaftryk på.

Vi skulle pladsere os forskellige steder på kloden alt efter hvor vi kom fra.

Valdemar havde lavet en stor vulkan midt i cirklen, som skulle symbolisere centret, hjertet hvorfra livet udgår.

Vi sang sange og frøs meget.

Ildspiral på stranden Onsdag aften skulle vi have haft et netværksmøde for os selv, men vi ændrede det til næste dag. Vi ville i stedet lave en ceremoni med at gå ind i en spiral på stranden og ud igen med trommer.

Vi gik i procession til stranden med lys, og det var meget smukt vejr. Fuldmånen var ved at være fuld, og vi gik i spiraler ind mod centrum.

Det var en meget kraftfuld ceremoni, som afsluttedes med nogle sange og OMlyde. Bagefter skulle vi mødes omkring bål og synge videre. Vi var dog fem, der blev på stranden, 4 mænd Pedro, Michael, Peter og jeg og en kvinde, Mitshio . Vi sang og skreg og havde en fantastisk udfoldelse i lyd og bevægelse.

Det at bygge fællesskab er et hjerteanliggende.

Vi fortsatte omkring bålet med sange, vildskab og lange historier fra Island og USA. Tænk blot 4 uger uden fjernsyn, hvilken befrielse. Så erkender man sit energispild, uden at jeg vil begynde at prædike en ny livsstil, for jeg ved, hvor svært det er at praktisere denne virkelighed, når det er hverdagsliv. Kunne vi blot ønske og ville det lidt mere.

Fridag inden afslutning Det var dejligt vejr med høj sol på denne fuldmånedag. Jeg var ude i klitterne og hvile mig, inden netværksmødet kl.

16.00, hvor jeg præsenterede Løs´s arbejde som nationalt netværk. Bagefter mødtes vi i the natural sanctuary for at snakke om, hvordan vores internationale samarbejde og netværk kunne øges.

Vi snakkede om en bog om hvad en økolandsby er for noget, som skulle være oplysende og lettilgængelig. Derudover var der ønsker om en bog mere rettet mod uddannelse af os selv og på mere højt niveau.

De fleste mente, at gensidig støtte gennem internettet ville være en stor hjælp og vi har allerede sat en emailgruppe op, som vi kan kommunikere på.

Jeg mente, at uddannelse kunne blive et fantastisk udvekslingsværktøj i et internationalt perspektiv. Jeg tænkte på vores uddannelsesidéer i Danmark, som

14

dels kunne internationaliseres på engelsk, dels kunne indeholde rejser til fremmede økosamfund ( Internationale rejsende højskoler), dels kunne udveksle viden, kultur og teknologi mellem vore forskellige verdener, dels være en dynamo for at skabe nogle hjertebånd mellem nord og syd, og måske også kreere veje for økonomisk bistand til fattige lande.

På den måde kunne uddannelser direkte lede til nye internationale projekter overalt i verden. Sidharaj fra Indien pointerede vigtigheden af at holde fast i vores ligeværd uanset penge. Det skulle fastholdes på et kulturelt udvekslingsplan med hjertebånd, så vi ikke igen gentog fortidens imperialistiske fejltagelser om, at vi i vesten bedre viden, men at vi kunne udveksle på en virkelig måde.

Laila fra Costa Rica slog fast at solidaritet og gensidig støtte ville være en hjælp for os alle.

Det var et meget dejligt møde, som vi afsluttede med en attunement.

Selvkritik Om aftenen sagde Craig, at han gennem forskellige mennesker havde hørt, at der var en alt for kraftig maskulin styring af gruppen, specielt fra min og Raphaels side. Fran var den første, der sagde noget, og hun havde følt, at der ikke var plads til hendes lederevner, at vi var for hurtige til at sige vores mening. Andre gav udtryk for lignende synspunkter, der selvfølgelig til dels er udtryk for en generel rangordenspladsering i samfundet og verden, mand over kvinde, hvid over sort, erfaren over uerfaren, rig over fattig, uddannet over uuddannet. Både Raphael og jeg selv var meget bevægede over denne reaktion, fordi dels det er svært at få en masse kritik, når man selv føler, at man har givet sit hjerteblod til gruppen. Men derudover måtte vi også indrømme, at vi havde taget en lederrolle på os, som en naturlig ting, fordi det var noget vi var vant til, en form for refleks.

Vi fik ikke kun ris men også mange roser for det arbejde vi havde gjort under træningen, og den inspiration vi havde efterladt. Så det var mere måden, at det blev skabt på.

Vi snakkede om, at facilitatorerne kunne være bedre til at styre en sådan proces, så lederroller blev mere synlige, og følelser involveret blev hørt og delt.

I stedet havde facilitatorerne mange gange pustet til vores ild, holdt private

Inderen Sidharat går tur i klitterne tæt p Foto: Troels Dilling-Hansen

evalueringsmøder over en frokost med os, osv.

En anden ting var tidspresset, som havde skabt nogle situationer, der krævede hurtig reaktion og beslutning, hvor jeg og Raphael nogle gange havde truffet sådanne, f.eks. i tilfældet med mødet om aftenen, som blev rykket en halv time. Vi snakkede om, at tidspres ikke er godt for et demokrati, at tidspres mange gange leder til diktatur.

Det var et meget bevæget møde, som afledte mange reaktioner i os alle, selvfølgelig også fordi dette tema er noget vi bærer med os fra vi var små, så der er mange lag af ikke tilfredsstillede gruppeprocesser.

Rafael og jeg snakkede senere om, at det var som om Craig havde et horn i siden på os, som om han gjorde noget synlig, men på en ubalanceret måde. Det er jo en meget værdifuld og nødvendig kraft at turde stå op og tale sin sag og sin idé, og det er en maskulin kvalitet.

Som Joe fra Sydafrika udtrykte det, så mente han, at det var nødvendigt for kvinder at turde stå op og tale deres sag.

I Sydafrika var der sket en kovending efter Apartheid med kvindernes deltagelse i politik og samfundsgøremål, og de var ikke bange for at stå frem i lyset. Fred mellem kønnene skabes ikke kun fra en pol, men fra begge.

Vi afsluttede med attunement.

Fredag 29. marts – Evaluering og afslutning på Økosamfundstræning.

Høj sol og meditation til morgen.

Vi skulle have evaluering og afslut-

LØSNET nr. 42 December 2004

æt på Findhorn

ning i dag.

Vi begyndte med sang, attunement og et meditativt tilbageblik over alle 8 moduler.

Derefter gik vi over til en evaluering, eller snarere et personligt udtryk for noget vi ikke havde fået sagt eller gjort i forhold til gruppen, vores lille intense fællesskab.

Der blev takket, sunget, mediteret og grædt.

tet og bragt til jordens midte, det feminine aspekt af livet. Mændene fulgte efter med ho, ho, ho, og vi dannede en cirkel i jordens cirkel.

Herefter var cirkelen åben for en sidste tak til elementerne, til det guddommelige, og det blev brugt på forskellig vis. Jeg selv sang en sang fra dybet af min sjæl, og det var dejligt at føle sig forbundet..

Til sidst fulgte dansen tilbage til solens cirkel, hvor Craig afsluttede med at takke de forskellige kvaliteter fra de fire verdenshjørner, hvor vi takkede tre gange vores fælles engel, styrke, og vores egen engel, hvor min var release.

Craig sagde, at det var vigtigt at takke og give engelen fri til andre gøremål, så vi alle kunne gå ud i verden forløst.

Tak til Findhorn for denne tid, og tak til alle sammen for en aktiv og medlevende deltagelse på alle planer. Og endelig tak til jer læsere.

Vi afsluttede med attunement.

Projekt i Costa Rica Til sidst fortalte Keir, at en gruppe havde skabt et nyt projekt for at holde sammen på gruppen. De ville søsætte et projekt i Costa Rica om at samle penge ind til et hus i to etager, som skal bruges i et økosamfund, som Laila skal bo i. De har allerede siden i går samlet 1200 £ ind- 15000 kr., så der mangler kun 300 £. En brillant idé, et helt nyt koncept for direkte hjælp mellem mennesker i forskellige lande, der er forbundet gennem en fælles idé, et fælles håb for verden.

Afslutningsceremoni Om eftermiddagen lavede vi en ceremoni på den plads, hvor vi begyndte vores rejse sammen. Vi skulle smide de stykker papir eller andet, vi ønskede at brænde af på bålet som et offer. Vi kunne også symbolsk smide noget fra hænderne ind i bålet. Så blev bålet tændt. Vi skulle igen dele os op i mænd og kvinder, hvor kvinderne tog hinanden i hænderne og sang aja, aja, aja, hvorefter de gik fra solens cirkel med bålet i midten til jordens cirkel, hvor månens sten blev hen-

15

LØSNET nr. 42 December 2004

Kali Yuga Odysséen nu på dansk Anmeldt af Allan Elm

Økosamfundsbevægelsens ”grand old man” forretningsmanden og filantropen Ross Jackson har endelig fået oversat og opdateret bogen om hans møde med ”det åndelige” Dansk titel: ”Kali Yuga Odysséen.

En åndelig rejse”. d over at den nu foreligger på dansk, er den også opdateret med 3 nye kapitler helt frem til 2004, hvor han bl.a. fortæller om sit møde med Eckhart Tolle (som blandt andet har skrevet bogen ”Nuets kraft”).

Essensen i ”Kali Yuga Odysséen” peger i retning af et paradigmeskift, som allerede er under vejs. Når et gammelt verdensbillede udskiftes med et nyt sker det sjældent uden ”sværdslag” og konflikter med det gamle etablerede. Men ikke alene drejer det sig om et nyt verdensbillede, det drejer sig om et skifte i bevidsthedstilstand. Et skifte som Ross Jackson oplever direkte via sine møder med de forskellige repræsentanter for dette skifte - møder med “de som gik forud”.

for de, der hænger fast ved det traditionelle naturvidenskabelige verdensbillede, og fornægter, at der skulle være et spirituelt niveau i tilværelsen. Og den er skrevet af en mand, som har økosamfundssagen som sin hjertesag.

En guldgrube Stanislav Grof skriver om bogen ”På et tidspunkt i historien hvor dyb psykospirituel forvandling synes at være menneskehedens eneste håb om overlevelse, er Ross Jacksons Kali Yuga Odysséen en sand guldgrube af nyttig information for alle spirituelt søgende. Den beskriver med ekstraordinær klarhed og indsigtsfuldhed vejene og vildvejene, som de opleves af et intelligent medlem af den industrielle civilisation under en stormfuld indre rejse”.

U

Mødet med mestrene Ross Jackson fortæller om sine møder med mange kendte og anerkendte store spirituelle lærere så vel fra østen som fra vesten (og fra Danmark), som bekræfter hans egne oplevelser af ”opvågnen” til en ny tilstand.

Bogen er fantastisk spændende, både fordi den fortæller om et konkret møde med mange af de lærere og vejledere, som de fleste af os kun har hørt eller læst om, men også som en ”øjenåbner”

16

bæredygtighed, social og økonomisk lighed og en mere spirituel tilværelse… Økobeboerne… er realister, som tager truslerne mod samfundet alvorligt, og som gør noget ved det.

Læs den og bliv klogere på livet.

Pris: kr. 198, for 277 sider og 16 farvefotos. Kan fås i boghandlen eller hos LØS.

Økosamfund og grænser for vækst Ross Jackson skriver om økosamfundene: ”Hvis analyserne i bogen Grænser for Vækst er korrekte (og det tyder det på, ifølge forfatterne, som netop i 2004 har udgivet bogen ”The Limits to Growth, the 30year update” red.anm.), så vil de tidlige økosamfund, fra et 50 årigt perspektiv, fremstå som den historiske begyndelse af, hvad der til den tid er blevet en global udviklingsmodel.

Den vil være baseret på et holistisk verdensbillede, som ser mennesket som integreret i og uadskilleligt fra naturen, med regelsæt som udspringer fra økopionerernes trefløjede værdimodel, nemlig

LØSNET nr. 42 December 2004

Forsøg på en jobbeskrivelse af ar bejdet som LØS sekretær Af Allan og Troels

I håbet om at nogle engagerede sjæle kunne få lyst til at overtage LØS-sekretariatet, vil vi her give en “smagsprøve” på hvad arbejdet omfatter. For at det ikke skal have den modsatte effekt - og skræmme folk væk, bør det også siges, at arbejdet selvfølgeligt vil skulle tilrettelægges ud fra den eller de ny sekretær/ers forudsætninger i samarbejde med bestyrelsen, og at de nuværende sekretærer i en indkøringsfase selvfølgelig vil være behjælpelige.

bets størrelse og fordeling af indkomne midler.)

-deltagelse i møder, seminarer, kurser.

-udfærdigelse af foreningsblad.”

Vi har anslået den tid, som er nødvendig for at køre den daglige drift på vågeblus er ca. 10 timer ugentligt. Herudover kommer så udfærdigelse af LØSNET og de øvrige projekter der er gang i.

ad os først se på det formelle. Nedenstående beskrivelse er fra LØS´s forretningsorden, og beskriver den overordnede funktion i forhold til bestyrelse, fællesskaber og medlemmer.

Daglige opgaver Man starter som regel med at checke emails og besvare disse. Hvis der er bestillinger eller ind/udmeldinger ekspederes disse. Ind- og udmeldinger skrives i kartoteket og på den adresseliste, som sendes til postvæsnet forud for udsendelse af LØSNET. Når posten har været der, kan der være breve fra Giro, som skal checkes, da der findes folk, som blot melder sig ind uden at give besked i øvrigt. Hvis der er indbetalinger på udsendte fakturaer (bogsalg, indmeldinger, kontingentbetalinger) skal dette noteres og evt. bogføres. Dette er det basale – den administrative rygrad i foreningen.

Hertil kommer så besvarelse af telefonopringninger, evt. personlige henvendelser osv.

”Sekretariatet sidder som mellemmænd mellem bestyrelsen, fællesskaberne og samfundet. Sekretærernes opgave er at formidle mellem disse grupper. Så vidt muligt bør der være 2 sekretærer i et sekretariat. Det tilstræbes at disse er tilknyttet medlemsfællesskaber. De har en stor grad af frihed og ansvar i planlægningen af det praktiske daglige arbejde.

De skal pleje kontakten til fællesskaberne. Det er vigtigt at fællesskaberne oplever det som deres forening og at de har brug for den.

De skal orientere formand og bestyrelse løbende om, hvad der foregår og inddrage dem mest muligt i beslutningerne.

Eksempelvis bør bestyrelsen inddrages vedrørende: -prioritering af arbejdsopgaver og evaluering af samme.

-ansøgninger/fundraising (formål, belø-

Periodiske opgaver Dette omfatter udfærdigelse af LØSNET til udsendelse i februar, juni (efter årsmødet) september og december. Heri ligger et arbejde med at indsamle artikler, indskrive evt. maskin- eller håndskrevne manuskripter, opsætning i layoutprogram, kontakt til trykkeri og postvæsen, opdatering af det register som postvæsnet sender efter m.m.m.

I april afholder vi årsmøde (weekend tæt på Jordens Dag). Dette skal annonceres i LØSNET og på hjemmesiden, og selve årsmødet skal arrangeres i det fællesskab, som (måske let presset) tilbyder at afholde det. Det kan f.eks. omfatte workshops, foredrag om lørdagen, festmiddag og fest med levende musik om aftenen, og så selve generalforsamlingen søndag, hvor der skal være check på hvem der er på valg, hvem der opstiller, der skal foreligge årsregnskab og budget

L

til godkendelse osv. osv.

Der afholdes normalt 4 årlige bestyrelsesmøder i forskellige fællesskaber, og her skal arrangeres og indkaldes og forberedes og refereres.

Projekter og finansiering Hvis sekretariatet skal have tilført nye finansielle midler, og dermed løn til sekretærerne, er det nødvendigt at være løbende orienteret om fonde og deres ansøgningsfrister. Man kan for en rimelig penge finansiere, at fondssøgningsfirmaer kan advisere en, når der er noget at søge. Da vi allerede har søgt mange fonde, kan man få et godt indblik i hvordan en ansøgning kan formuleres. Men der er mange muligheder for at skabe aflønnede projekter, specielt hvis man selv kan layoute: Temanumre, bøger, CDrom etc., hvor vi bl.a. har snakket om et temanummer om spiritualitet og et om økonomi, og CD-rom´en er vi i gang med at søge midler til.

Derudover er der mange private fonde og EU-fonde, vi aldrig har søgt, men hvor der er mange midler at hente, alt afhængig af projektomfang. I øjeblikket undersøger vi bl.a. Grundtvig-uddannelses- og LIFE-demonstrationsprogrammer i EU-sammenhæng. I disse år tales der jo meget om vigtigheden af forskning og innovation, og der bliver løbende tilført dette område mange midler både i EU og i Danmark.

Så på med vanten, meld dig på banen og vær med til at styrke vores forening.

17

LØSNET nr. 42 December 2004

Bæreklang - Sange for en Bæredygtig Udvikling med: Lars Lilholt Band, Klondyke, Lasse Helner, Røde Mor, Stig Møller, Peter sommer & Lise Westzynthius, SP Just Frost m. Wili Jønsson, Kenneth Thordal, Souvenirs, Vildnis, Benny Hoslt m. Martin Andersen, Håndswing, Dissing, Dissing, Las & Dissing, Kim Larsen & Kjukken, Poul Krebs.Bestilles på www.cdbu.dk. Kun 150 kr.

Vær på forkant - køb julegaven nu: “Økosamfund i Danmark - Hvordan drømme bliver til virkelighed” Bogen om økosamfund i Danmark - økologiske, spirituelle - i alt bliver 46 fællesskaber - eksisterende og på vej - præsenteret med deres egne ord og ca. 600 farvebilleder.

Hvordan laver man økosamfund - grundig beskrivelse af de mange ting man skal tænke på, hvis man drømmer om at etablere et fællesskab.

Pris: Kun 200 kr. (+ porto). Bliv personligt medlem af LØS og få bogen med for kun 300 kr. (spar 100 kr.)

Kik ind på www.løs.dk eller www.gaia.org/losdanish og se under “bogsalg” vore øvrige bøger.

18

k År 2004

a l e n d e r

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tvog radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm

25 December kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk 29 Januar kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk 19 feb - 19 mar 2005 Findhorns årlige økosamfundstræningsprogram. Omfatter disse moduler: Ecovillages: New frontiers for sustainability Building effective groups - working with diversity Permacultre: desin for sustainabilit EarthShare: Food, farming and community Designing sustainable human settlements Right livelihood: Towards a new social economy Deep ecology: Wilderness and ecological restoration Art for the healing of the world Next steps and completion GEN-Europe og Findhorn tilbyder begge 30% rabat til tre GEN-Europe medlemmer.

Nærmere oplysninger: Jonathan Dawson, Executive Secretary, GEN-Europe. Tel./fax: (44) (0) 1309 692448 www.gen-europe.org 26 Februar kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk 4-6 marts Sund Livsstil messe i Århus. www.sund-livsstil.dk 17 marts Offentligt møde om vækst og bæredygtighed. Oplæg ved Marianne Jelved, Jørgen Nørgaard og Steen Gade Sted: Trekanten, Miljøkontrollen, Kalvebod Brygge 45, 1502 København. Arrangør: Det Økologiske Råd. www.ecocounsil.dk 7 april Fremtidspædagog og udviklingskonsulent Ditlev Nissen introducerer - bl.a. med udgangspunkt i vinterens øvrige foredrag - Socialøkologien som en demokratisk fornyende arbejdsproces. Indholdet skabes udfra deltagernes ønsker, behov og ressourcer, og Ditlev lover en engagerende og handlingsorienteret aften.Se mere på: www.christiania.org/~ditlev/utopia 23-24 april LØS afholder årsmøde (præcist tidspunkt og sted endnu ikke fastlagt).

30 april kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk 28 maj kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk

Afsender: LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten

Modtager:

B 90/10 princippet 10% af vore liv udgøres af det, der sker os. 90% af livet afgøres af, hvordan vi reagerer. Hvad betyder dette? Vi har virkelig ingen kontrol over de 10% der sker med os. Vi kan ikke forhindre bilen i at gå i stykker. Flyet vil være forsinket og derved ændre hele planen. En bil kører måske ind foran os i trafikken. Vi har ingen kontrol over disse 10%. Det er anderledes med de 90%. Vi afgør de 90% Hvordan? Ved vore reaktioner. Du kan ikke kontrollere et rødt lys. Imidlertid kan du kontrollere din reaktion på et rødt lys. Lad dig ikke narre; du KAN kontrollere hvordan du reagerer.

Lad os tage et eksempel: Du spiser morgenmad med familien. Din datter vælter en kop kaffe på din rene skjorte. Du har ingen kontrol over, hvad der skete. Men hvad der efterfølgende sker, vil blive afgjort af hvordan du reagerer. Du bander måske. Du skælder din datter ud, fordi hun væltede koppen. Hun bryder sammen i gråd. Efter at du har skældt hende ud, vender du dig mod din kone og kritiserer hende for at sætte koppen for tæt ved bordkanten. Et kort verbalt slagsmål følger. Du stormer op ovenpå og skifter skjorte. Tilbage nedenunder opdager du, at din datter har haft for travlt med at græde, til at spise færdig og gøre sig klar til skole. Hun når ikke bussen. Din kone må tage af sted til arbejde med det samme. Du farer ud til bilen og kører din datter til skole.

Fordi du er forsinket kører du 80 hvor du kun må køre 50. Efter en 15 minutters snak med en betjent og en bøde på 1400 kr. ankommer du til skolen. Din datter løber ind i bygningen uden at sige farvel. Efter at være kommet 20 minutter for sent på arbejde opdager du, at du har glemt din dokumentmappe.

Din dag er begyndt forfærdeligt. Og som den fortsætter, synes den at blive værre og værre. Du ser frem til at komme hjem og når du ankommer, er der stadig kurrer på tråden i forholdet til kone og datter.

Hvorfor? På grund af den måde du reagerede på om morgenen. Hvorfor havde du sådan en dårlig dag?

Var det kaffen der forårsagede det?

Var det din datter?

Var det politimanden?

Var det dig, der forårsagede det?

Svaret er nej.

Du havde ingen kontrol over hvad der skete med kaffen. Men din reaktion i de 5 sekunder er hvad der forårsagede din dårlige dag. Her er hvad der kunne være sket: Kaffen sprøjter på dig. Din datter er lige ved at græde. Du siger mildt: Det er i orden, skat. Bare pas bedre på en anden gang. Du tager et håndklæde og går oven på. Efter at have skiftet skjorte og snuppet dokumentmappen kommer du ned, tids nok til gennem vinduet at se din datter stige på bussen, idet hun vender sig og vinker. Du ankommer 5 minutter for tidligt på arbejde og siger muntert hej til kollegerne. Din chef kommenterer dit gode humør.

Kan du se forskellen?

To forskellige scenarier. Begge startede samtidig. Begge endte forskelligt.

Hvorfor? På grund af din reaktion.

Vi har ingen kontrol over 10% af hvad der sker os. De andre 90% afgøres af vores reaktion.