Løsnet 45 46 2005 12 by Landsforeningen for Økosamfund

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Oktober-December 2005_______ Nr. 45-46

Og en kvinde, som trykkede sit barn ind til sig, sagde: Tal til os om børn. Og han sagde: Jeres børn er ikke jeres børn. De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv. De kommer ved jer, men ikke af jer, Og selv om de er hos jer, tilhører de jer ikke. Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker; Thi de har deres egne tanker. Deres legemer kan I yde husly, men ikke deres sjæle; Thi deres sjæle dvæler i huset af i morgen, som I ikke kan besøge , end ikke i jeres drømme. I kan stræbe efter at blive som de; men søg ikke at danne dem i jert eget billede. Thi livet bevæger sig ikke baglæns og dvæler ikke ved det forgangne. I er buerne, hvorfra jeres børn udsendes som levende pile. På uendelighedens bane har bueskytten målet for øje, og han spænder jer med al sin styrke, at hans pile må bevæge sig hastigt og langt. Glæd jer, når bueskytten spænder jer i sin hånd; Thi lige som han elsker den flugtende pil, således elsker han også buen, der bliver tilbage. Kahlil Gibran: Profeten.

Ecovillage Design Education Vær med i Danmards Sociale Forum Rapporter fra GEN-E generalforsamling og GEN+10 konference på Findhorn

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: John Sebastian Maj Layout og DTP: Allan Elm Omslag: Forside: Kik op gennem en selvbærende loftskonstruktion hos Fri og Fro i Nordsjælland. Foto: LØS Bagside: Overdådigt frugttræ. Foto: LØS Trykt på FSC certificeret papir af: Special-Trykkeriet · Byens Tryk a-s Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, arkiveret som tekst- eller word-fil eller som e-mail til: los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 47 er 15. januar 2006 Send til: Sekretariatet: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11, Herskind 8464 Galten Tlf.: 87546020 E-mail: los@pip.dknet.dk. Hjemmeside: www.løs.dk eller www.gaia.org/losdanish LØS sekretariatet er i år 2005 støttet af Hypotekbankens Tips og Lottomidler.

Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 77 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år: *Enkeltperson: 200 kr. *Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr.

Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Den Selvforsynende Landsby, Fyn Det ny samfund, Thy Fri & Fro, Selvbyggerforening Fjordvang, Snedsted i Thy Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg Gaia Villages, Holte Hallingelille (Hallingebjerg/ Landsby2000), Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Klodshanskaravanen, Danmark Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Studsgård Forsøgssted, Herning Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: Boligforeningen Vedaparken, Slangerup NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Jytte Abildstrøms teater, Riddersalen, Frederiksberg C Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

Formanden har ordet Af Susanna Maxen 4

Økosamfund i Danmark - set gennem sociologiske briller Af Bella Marckman

Danmarks Sociale Forum en anden verden er mulig Af Insa Freese

Permakulturprojektet Gule Reer Af Projektgruppen

Landsby 2000 / Hallingebjerg / Hallingelille Af Susanna Maxen

Økolandsby på Bornholm Af Kirsti Thorvaldsen

Visioner om Sjælsmark, En levende bydel, med puls og sammenhæng. Af Lise Reinholdt

Galga Farm og Ecovillage Project Af Eberhard Bechtle

Referat fra GEN-Europe generalfor samling Af Eberhard Bechtle

Spar penge med dit spildevand Af René Kilian

Mulighed for bosætning i landdistrikterne Af Susanna Maxen

Vedaparken Af Bente Østergaard

Nyhedsbrev fra Christiania Af en gruppe fra Christiania

CHRISTIANIAS LÆRE Af Bent Windeløv

Gen+10 konference på Findhorn (1.del) Af Eberhard Bechtle

Bæredygtig Uddannelse Af Hildur Jackson

Økobyen SHANGRI-LA

Gamle og unge, enlige og par - Se her ! Af Kasper Krog

Annoncer og notitser

Spar 100 kr. (kun nytegning). *Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. *Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 500

Leder Af John Sebastian Maj

År 2005-06

ØkoSamfund, der er en forening for sociale,

k a l

6. februar 2006 Bæredygtigt byggeri. Konference på Christiansborg Der vil blive præsenteret de gode eksempler og den afprøvede teknik, som kunne bringe byggesektoren lysår fremad med både nybyggerier og renoveringer. Arrangør: Det Økologiske Råd m.fl.

e n d e

1200 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges. Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584

ISSN 1395-1270

Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk)

31. december 2005 Rundvisning i Den Selvforsynende Landsby, Vester Skerninge Arrangør: Den Selvforsynende Landsby www.selvforsyning.dk

kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 800 kr. Over 50 deltagere:

*Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm

D. 3.-5. Febr. 2006 Afholdes det 3. danske Sociale Forum på Frederiksberg Gymnasium i Kbh., hvor også LøS deltager! Se mere på www.socialforum.dk

16.-19. feb. 2006 Biofach 2006 i Nürnberg, Tyskland Verdens største økologiske messe som hvert år trækker folk fra hele verden til Nürnberg. Mange danske virksomheder og enkeltpersoner deltager. Arr: Biofach www.biofach.de Dato endnu ikke offentliggjort Københavns Miljøfestival På 10. år holdes denne festival, som præger flere steder i i hovedstaden. Arr: København, Albertslund, Ballerup, og Ishøj Kommuner 30.-31. maj 2006 Økologi-Kongres 2006 Hvert andet år holdes denne kongres, som samler op på dansk viden om økologi - ofte tilføjet nogle udenlandske indslag. Kongressen holdes i Odense. Arr: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi 2.-5. maj 2006 Første IFOAM konference om økologiske vilde dyr og planter. Finder sted i Bosnien-Herzegovina. Arr: IFOAM www.iforam.org 2.-3. sept 2006 Økologisk høstmarked 2006 Økologiske landbrug åbner deres gårde for publikum. Arr: Økologisk Landsforening

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Leder Af John Sebastian Maj, ny redaktør Hej - vi er en ny gruppe/bestyrelse, som forsøger at overtage arbejdet omkring Landsforeningen for Økosamfund. Vi er begyndt i en spændende tid, hvor nye samfund skyder op rigtig mange steder, og samtidig lever ”De gamle samfund” videre på godt og ondt. Der er helt tydelig forskel på de gamle samfund, som ofte er (eller var) baseret på en marxistisk grundidé, og til de nye samfund, der mere er baseret på en bæredygtig tankegang.Om det er nemmere for de nye samfund, om de har kikket eller lyttet til, hvad er foregået i de gamle samfund gennem de sidste 30 år, det er svært at sige. Vore besøg til de forskellige samfund viser dog, at styreprocesserne er vanskelige i alle samfund. Noget af årsagen er nok forventningerne til vores fællesskab, ligesom vi har forventninger til vores familie eller nærmeste. Her bliver vi nemt skuffede, for vi tror jo, at de andre mener det samme som os selv, eller at vi i det mindste bliver forstået / accepteret i vores meninger. Når vi så ser på vores omgivne samfund, ”de andre”, da må vi jo nok sige, at de fleste samfund, nye som gamle, har stået deres prøve, eller er måske midt i den. Vi kan jo ikke påstå, at vi er enormt populære i vores omgivelser. Det omgivne samfund har ligesom ikke rigtig fattet, hvad det er vi mener, og spørgsmålet er, hvor længe vil det tage, inden vi formår at anskueliggøre, hvad der er vores mission?Sandsynligvis, eller måske er det den samme situation (problem) som vi oplever inden for vores respektive fællesskaber? – Mangel på forståelse og mangel på accept!! Som redaktør har jeg påtænkt at sætte fokus på disse situationer vi møder i vores hverdag. Den demokratiske proces, marginalisering i samfundet, eller accept og forståelse.Vi er jo ikke alene om at være anderledes, der findes enormt mange grupper, der er marginaliseret i vores samfund. De øvrige grupper står med en lignende situation, eller endnu værre end vores. Vi må spørge hvad er meningen? Hvorfor sker det? Er det udelukkende et dansk fænomen eller er det nærmest globalt? Vi vil gerne have eksempler fra de forskellige samfund, og vores plan er at udsende en særudgave med dette emne: Hvordan går det med den demokratiske proces i dit fællesskab, hvordan har dit fællesskab det med jeres omgivelser. I er meget velkomne med forslag til, hvordan vi løser opgaven her på redaktionen. Held og lykke til alle økosamfund! Formanden har ordet Efter en periode med en temmelig mat forening, der før sidste årsmøde var tæt på at foreslå, at vi drejede nøglen om, kom generalforsamlingen på Friland i april som noget af en saltvandsindsprøjtning. Som I kunne læse af referatet fra årsmødet, har der været meget stille i foreningen det sidste par år. Sidste års årsmøde trak kun få medlemmer, og den siddende regerings nedskæringer har betydet, at vore 2½ sekretærstilling er blevet reduceret til 0. Allan har som frivilligt til stadighed lagt et stort arbejde på sekretariatet, men var naturligvis også nødt til at skaffe til dagen og vejen ad anden vej, hvorfor bemandingen på de faste arbejdsopgaver var mere end tynd, og bestyrelsen har været hårdt presset p.g.a. ressourcemangel. Troels har trofast passet regnskabet. Men så blev der ellers gået til den på årsmødet; mange nye blev valgt ind i bestyrelsen, og i bestyrelsen er nu 6 forskellige økosamfund repræsenteret samt flere enkeltmedlemmer. Alle meget engagerede. Det er en stor fornøjelse at komme til bestyrelsesmøder, hvor engagementet er i top og visionerne ruller hen over bordet. Vi har i bestyrelsen som I også har kunnet læse, fordelt alle opgaver imellem os, og det er nu første gang, at LØS-NET bliver produceret (næsten) udenfor sekretariatet. Det ville være dejligt, hvis mange af Jer medlemmer (helt frivilligt) ville bidrage til alsidigheden i vores blad, og dermed hjælpe den nye redaktionsgruppe. Vi har holdt i alt 4 bestyrelsesmøder siden årsmødet – et på Hesbjerg, et på Hertha og en hel weekend hos Helene i Thylejren, og senest et på Svanholm. På Herta havde vi besøg fredag aften af Lone Andersen, den nye formand for Landdistrikternes Fællesråd. Hun fortalte fra Fællesrådet og lyttede interesseret til hvad vi kunne ønske os at bruge vores medlemskab i Fællesrådet til. Det var en rigtig god aften, og Lone var meget imponeret over Hertha. Vi talte en del om den nye landbrugslov, som angiveligt skulle gøre det lettere at få tilladelse til at eje landbrugsjord i fællesskab, men hvor det i praksis har vist sig, at det ikke lige er de tilladelser, der bliver rystet ud af ærmet i de forskellige jordbrugskommisioner. Det er et stort problem, at én SKAL eje mindst 20% lige så snart der er landbrugspligt. Landbrugslovens § 21 giver ellers jordbrugskommissionerne mulighed for at dispensere, men vejledningen til loven er ikke særlig tydelig i den forbindelse og har, så vidt jeg ved, endnu ikke givet nogle dispensationer. Lone lovede at tage fat om problemet, og der gik ikke mange dage før hun ringede tilbage med navne på forskellige kontakter, der måske kunne hjælpe. Der var desværre ikke meget hjælp at hente hos disse kontakter, andet end lidt uddybende forklaringer til lovteksten, og råd om at gøre fødevareministeren opmærksom på problemet. Dette blev gjort på en konference i Odense, som Direktoratet for fødevareerhverv afholdt, og Hans Chr. Smidt sagde, at han var helt enig i, at der skulle gøres noget ved problemet, så nu må vi se, hvad der sker! Det er i hvert fald uholdbart med alle de sjove løsninger man rundt omkring i økosamfundene er nødt til at finde på i forbindelse med ejerforholdene. Nogle bruger ”stråmandsmodeller”, hvor én på papiret ejer 20 % - og vi har i Hallingelille søgt om fredskov på det meste af vores landbrugsjord – dermed bliver landbrugspligten ophævet og vi kan uden problemer eje jorden i fællesskab. Et af de steder vi stadig kan få midler til vores sekretariat er Tips- og lottomidlerne. Her får vi typisk omkring 70.000 kr. om året. For at få del i de midler skal vi have min. 300 gaver over en periode på 3 år. De gaver får vi fra Jer gennem Jeres kontingentindbetaling, hvor en del er en gave, men det er lige kun lige til øllet. Så hvis du sidder og læser dette og ”kun” er medlem gennem dit fællesskab, vil jeg opfordre dig til at melde dig ind som personligt medlem. Hvis du tilhører et fællesskab, der er medlem, koster det dig kun 100 kr. om året at være medlem, og det betyder meget for vores forening. Enkeltmedlemmer koster 200 kr. pr. år. I begge tilfælde er de 50 kr. en gave. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig og fredfyldt juletid! Susanna Maxen

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Økosamfund i Danmark – set gennem sociologiske briller Af Bella Marckmann, sociolog.

Hvem bor i de danske økosamfund? Hvordan er det at bo der? Hvad laver beboerne sammen – og sammen med deres naboer uden for økosamfundene? il foråret kommer vi lidt nærmere på at kunne svare på disse og andre spørgsmål. I forbindelse med mit ph.d.-projekt i sociologi har jeg nemlig fået penge til at lave en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor alle beboere i de fællesskaber, der er medlem af LØS, vil få chancen for at svare på en række spørgsmål om livet i økosamfund år 2006. Jeg samarbejder med LØS’ bestyrelse om at gennemføre undersøgelsen, som også vil give LØS ny viden om medlemmerne.

Når jeg synes, økosamfundene er et spændende emne at bruge tre år på (den tid, der er afsat til gennemførelsen af et ph.d.-studium), hænger det bl.a. sammen med, at et økosamfund kan siges at være det fysiske resultat af en gruppe menneskers visioner og drømme om, hvordan de gerne vil leve og bo. Når jeg har talt med mennesker i de danske økosamfund, er jeg blevet præsenteret for visioner om økologisk bæredygtighed, åndelig udvikling og socialt engagement. Inden for sociologien arbejder man i disse år meget med et begreb, der hedder social kapital. Det er et forsøg på at sætte ord på det, som vi alle sammen godt ved i forvejen, nemlig at værdier ikke kan gøres op i penge alene (økonomisk kapital). Social kapital – det, at mennesker er forbundet med hinanden og mødes og indgår i sammenhænge på kryds og tværs – er af uvurderlig værdi for såvel den enkelte som for samfundet som helhed. Internationale undersøgelser har vist, at samfund, der er rige på social kapital, har mindre kriminalitet, færre selvmord, bedre folkesundhed og i det hele taget højere livskvalitet end samfund, hvor den sociale kapital mangler. Økosamfund bygger bl.a. på en vision om, at vi skal være noget mere for vores naboer end bare et navn på en postkasse. Derfor er det dobbelt interessant at se på økosamfundene i sammenhæng med studier af social kapital. Økosamfundene har i mange år arbejdet med at skabe et samfund, der er rigt på social kapital, og de erfaringer, de har indhøstet, vil kunne inspirere mennesker, der arbejder på det samme i andre sammenhænge. Formålet med at lave en systematisk undersøgelse af de danske økosamfund er således også at forsøge at måle den sociale kapital i økosamfundene for at kunne sammenligne med andre boligområder. Det vil forhåbentlig give resultater, som alle parter kan lære noget af. I den kommende tid vil jeg kontakte samtlige LØS-medlemmer for at høre, om jeg må få lov at komme på besøg og fortælle lidt mere om undersøgelsen og evt. dele spørgeskemaer ud. Jeg ser meget frem til at komme rundt til de økosamfund, jeg endnu ikke har besøgt, og selvfølgelig til at gense dem, jeg allerede har haft fornøjelsen af at lære at kende.

LØSNET nr. 45-46 December 2005

OBS!

DANSK SOCIALFORUM 2006

OBS!

"En anden verden er mulig" "At formulere en social vision som alternativ til den rent økonomiske tænkning som præger WTO, G8, World Economic Forum m.fl." D. 3.-5. Febr. 2006 afholdes det 3. danske Sociale Forum på Frederiksberg Gymnasium i Kbh. Der er plads til flere aktiviteter i Økosamfundssammenhæng!!!!!!! n kort beskrivelse af arrangementet (hentet fra www.socialforum.dk) er: "Danmarks Sociale Forum er en aflægger af den globale bevægelse som i 2001 blev startet med afholdelsen af det første World Social Forum i Porto Allegre i Brasilien. Her mødtes fagforeninger, bistandsorganisationer, miljøforkæmpere, aktivistnetværk mv. af enhver afskygning. Fra øverste organisationstop til græsrødder - fra topprofessionelle lobbyister til uorganiserede hverdagsmagere. Alle med blot et fælles dagsordenpunkt: At formulere en social vision som alternativ til den rent økonomiske tænkning som præger WTO, G8, World Economic Forum m.fl.

Dialog og synspunkter Danmarks Sociale Forum er først og fremmest et sted, hvor dialog og synspunkter kan komme til udtryk på en mangfoldighed af måder. Fra store plenumdebatmøder om Irak-krigen til bittesmå workshops om økologisk mad. Det fælles program er meget småt - men de deltagende mennesker, netværk og organisationer bidrager med workshops på kryds og tværs til en mangfoldighed af udtryk. I 2003 afholdtes over 30 workshops, i 2004 omkring 60. Uforudsigelig samling Mellem workshopsene og plenummøderne, opstiller de deltagende organisationer boder hvorfra de kan reklamere

for deres arbejde, finde ligesindende, skabe nye kontakter og samarbejder. Der er kulturelt program, biograf med nonstop filmfestival og musikalsk underholdning om aftenen. Det sociale forum er en uforudsigelig samling af politisk debat, kunst, kultur og menneskeligt samvær." LØS er med igen... For første gang deltager LØS, både som medarrangør og til selve arrangementet, og vi ser det som en unik lejlighed til at promovere LØS som forening, samt at komme ud til et bredere publikum med vores erfaringer og overbevisninger. Arbejdstitlen "En anden Verden er mulig" er opdelt 6 underemner kaldet 'Spor' - se web-siden for yderligere detaljer.

sanlæg osv. osv.! Derudover mangler vi frivillige til at stå i vores bod og snakke med folk, fortælle om deres erfaringer fra økosamfund, sælge bøger, uddele brochurer og i det hele taget bare skabe rå økosamfundshygge!! Skriv en mail til os eller kontakt Insa på 86318166, hvis du vil bidrage med noget. PS: Tovholderen for spor 1 planlægger servering/salg af økologisk mad men mangler både grossister og især kokke!!!!! Det er tanken at opgaven skal udliciteres til en eller flere udbydere. En workshop om mad er også under forberedelse, hvor ideer og hjælp også vil blive påskønnet.

Vores jord Vi har placeret os i Spor 1, som hedder "Vores Jord", bl.a. sammen med NOAH. Her vil vi være at finde med en stand, og vi vil afholde workshops og forhåbentlig mange flere aktiviteter. Workshopsene er indtil videre: "LØS og Økosamfund i Danmark" v/ Hildur Jackson, "Det gældfri liv" v/Steen Møller, "Indsigt og udsyn" v/Niels Bandholm og evt. global økonomi, alternativ energi og Økosamfunds Design Uddannelse. Ditlev Nissen /Utopiske horisonter afholder en workshop om demokratiske processer under spor 4. Desværre har organiseringen/ workshopudvælgelsen, bl.a. pga. tidspres ikke været særlig demokratisk, og det beklager vi meget. Men det er ikke for sent at byde ind, derfor dette opråb ! Har du/i en god ide til en workshop eller en aktivitet som kunne være i LØS-regi, under spor 1 eller til nogle af de andre spor, så meld dig endeligt. Især fysiske aktiviteter/praktiske indslag er der mangel på - det ville være rigtig godt om folk kunne få lidt "jord under neglene": f.eks. prøve at lave en mursten af ler, røre ved en halmmur, se på en plantegning over et spildevand-

LĂ&#x2DC;SNET nr. 45-46 December 2005

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Landsby 2000 / Hallingebjerg / Hallingelille Af Susanna Maxen

6½ år er gået siden den stiftende generalforsamling i Landsby 2000, og lørdag den 1. oktober var der indvielse af fælleshuset i den økologiske bosætning, der nu er blevet til Hallingelille. Som LØS-NETs læsere har kunnet læse gennem årene, har det været en lang og Jeg skal ikke trætte Jer med detaljerne omkring vores op– og nedture igen, blot konstatere at det kræver sin mand at nå til enden af et sådant projekt. Det er i hvert fald ikke nogen dårlig ide at LØS’ bestyrelse har sat sig for, nemlig at lave en undersøgelse af hvilke kommuner, der er interesserede i at få økosamfund, idet en ærligt interesseret kommune kan udøve mirakler hvad tiden og lokalplanarbejdet tung proces at komme igennem med et økosamfund på Midtsjælland.

angår. Helt til enden er vi nu heller ikke nået. Vi har stadig lidt hængepartier (vi har ikke fået tilladelsen til fredsskov endnu, hvilket bevirker at kort- og matrikelstyrelsen ikke kan lave den endelige udmatrikulering, hvilket bevirker at vi ikke kan søge om byggetilladelser endnu, hvilket bevirker…..osv. tilladelsen skulle dog være på trapperne) og et par dispensationer (bl.a. omkring skurvogne til selvbyggerne) MEN fælleshuset kunne vi godt få tilladelse til, og der har været arbejdet på højtryk på at få det færdig. Helt færdig er det nok først omkring slutningen af efterårsferien, men det blev færdig nok til at vi kunne holde den helt store indvielsesfest 1. oktober. Det blev en fantastisk dag med deltagelse af over 300 mennesker på trods af, at vi havde valgt måne-

dens eneste regnvejrsdag til at holde festen på. (Alle kunne dog opholde sig i tørvejr.) En dag / aften / nat med masser af gøgl, levende musik, og H.C.Andersen til at klippe den røde snor over og fortælle eventyr. Allerede weekenden efter holdt vi vores 1. fællesmøde i fælleshuset. – Det er en helt utrolig oplevelse at se virkeliggørelsen af en så gammel drøm og mærke fornemmelsen af fællesskab. Alle 20 grunde + den oprindelige gård som bolig nr. 21 er nu solgt, og hen over de næste par år vil alle mulige mere eller mindre ualmindelige huse skyde op! Læs mere på www.hallingebjerg.dk

Billede tv. og herunder: Bebyggelsesplaner på luftfotos af Hallingelille.

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Økolandsby på Bornholm står en god beliggenhed, tæt ved strand og skov.

Af Kirsti Thorvaldsen

august 2005

3. Det skal være mulighed for private jordlodder, til havebrug og dyrehold.

Byg en levende model af fremtiden i harmoni med na4. Det skal etableres turen på Bornholm. køkkenfaciliteter og spisestue, Fællesskabet 1. er for mennesker som ønsker fællesskab med andre. 2. er for dem der vil og kan rumme forskellighed

så man kan indtage sit daglige hovedmåltid i fælleskabet. 5.

Ud fra behov og

4. er et børnevenligt sted med ”åbne døre”.

Højt på ønskesedlen

1. Fællesskabet kan være hjemsted for virksomheder af forskellig karakter og organisation.

4. Værksteder for kunst og håndværk på leje/andelsbasis tilstræbes etableret fra fra start af.

6. er et sted hvor vi arbejder med og konfliktløsning og kommunikation.

1. Det skal være plads til fattig og rig. Det skal være mulighed for ejerboliger, andelsboliger og lejerboliger.

Virksomheder

3. Der tegnes aftaler med fællesskabet angående den enkelte virksomhed.

5. er et sted hvor vi tilstræbe en vågen og udforskende ånd.

Boliger

En vigtig fællesnævner for fællesskabet er ønsket om at værne om vores smukke planet. Et sted hvor vi kan øve os på, og inspirere hinanden til at gøre det bedre. Økologisk forsvarlige løsninger skal tilstræbes i boliger og virksomheder.

2. Miljøhensyn er en afgørende faktor i udviklingen af virksomheder.

3. er for alle uanset alder, produktivitet og tro.

7. er et åbent fællesskab, hvor man kan indgå i dele af dets aktiviteter uden at bo i landsbyen.

Økologi

ønsker etableres fællesfaciliteter som f.eks. ungdomsboliger, meditationsrum, forsamlingshus osv.

5. I tilknytning til stedet ønskes etableret et andelslandbrug/gartneri

Kontakt:

tlf.56951003

6. Stedet skal rumme muligheder for udvikling, så der kan udvides med flere boliger og virksomheder, og blive til en mangfoldig økologisk landsby.

Visioner om Sjælsmark, En levende bydel, med puls og sammenhæng. arealer til beboelse, og det lægger den eksisterende bygningsmasse også helt Forsvaret har besluttet at sælge Sjælsmark Kaserne be- naturligt op til. Her er plads liggende i Hørsholm. Dette er til 140 – 160 familier, og de faste beboere vil således en unik mulighed for at skudgøre ca. 300 voksne og 2abe et stort samfund i det 300 børn. eftertragtede Nordsjælland. Det vil være ulykkeligt, hvis 2 ildsjæle fra vores ”søsterforening” LØB (landsforenin- denne nye bydel ender som gen for Økologisk Byggeri) er soveby med høje huslejer og faldet for stedet og beskriver ingen hjemme om dagen. Med værkstedsarealerne her en mulig vision for ombrugt til kontorer og lagerrådet. bygninger i dagtimerne, og helt lukket ned, når de faste Sjælsmark Kaserne ligger beboere vender hjem. Nej, naturskønt lidt uden for sådan skal det ikke fungere! bymæssig bebyggelse, men dog med offentlig transport bekvemt lige til døren. Bygningerne danner en sam- Et sted, man tager hen til menhængende figur, lagt frit I stedet kunne værkstedover et stort grønt græsareal. sarealerne blive rammen om Her er både tæt og masser af mange små, levende værksteder, hvor indehaverne er plads, og overalt er der direkte udgang til det grønne. indstillet på at være udadHele stedets opbygning med vendte og bidrage til en fælles atmosfære. Værkstedbeboelses huse, fællesrum, sale og værkstedsarealer læg- sarealet skal være et sted, som folk udefra ”tager hen ger op til et levende fællesskab. Sådan har kasernen til ”. Her skal være noget at komme efter, - en totalofungeret, og den nye bydel plevelse. Al erfaring viser, at bør tage tråden op og fylde så kommer folk også gerne. de gode rammer ud med liv Værkstedsarealerne skal funog nærhed på en ny måde. gere som et eksperimenterende miljø indenfor Mange beboere. Aldrig musik, teater, design, kunst soveby Det er oplagt, at en ny bydel og håndværk. Her skal være mange små arbejdende værkpå dette sted skal have steder, kombineret med udmange indbyggere og store Af Lise Reinholdt, LØB

stillinger og forretninger. Et kreativt fællesskab, der er åbent for offentligheden og simpelthen en gave til omverdenen. De store fællesrum og torvene skal dagligt være ramme om koncerter, teaterforestillinger, film, performance, multi-medieoplevelser, modeshows og udstillinger. Der skal altid være noget at komme efter på Sjælsmark, det tankevækkende, det eksperimenterende, det søgende, det sjove, det uventede! En god del af værkstedsarealerne fyldes således af kreative små værksteder, samtidig med at musik- og teatergrupper (både børneog voksenteater) lægger beslag på større lokaler til øverum og lignende. Men mennesket kan ikke leve af kunst alene. Så mon ikke også en frisør, en cykelsmed, en dagligvarebutik samt et par cafeer bliver at finde mellem de blanke sølvsmykker og glaspusterens glødende rør? Lidt væk fra værkstedsarealet, undertiden som en del af beboelsesarealet, ligger forskellige ”institutioner”. Et vandrehjem, et naturcenter, en skovbørnehave, et kursussted. De er

med til at skabe liv og arbejdspladser i den nye bydel, samtidig med at mange mennesker ud over de fastboende får mulighed for at udnytte de gode muligheder og mange oplevelser, som stedet byder på.

Beboerne Hvem er det så, der vil bo et sådant sted? Ja, det er vel alle mulige mennesker, der har lyst til at få en ny bydel til at leve og gro. Folk i alle aldre og med en bred vifte af erhverv, netop fordi huslejen er på et niveau, hvor det ikke er et rigmandskvarter. Bebyggelsen lægger naturligt op til, at man bor i rækkehuse, hvor hver bolig kan få sit individuelle præg med forskellig beplantning og anlæggelse af ude arealer. Samtidig vil helhedsbilledet altid virke sammenhængende på grund af bygningsmassens stramme udformning. En stor del af husene vil sandsynligvis blive beboet af ”almindelige” familier, der i varieret grad deltager i mulighederne for fællesskab. En anden del vil måske bestå af et ollekolle, et almindeligt bofællesskab eller et bofællesskab med mentalt handicappede unge. Der er mange muligheder.

Arbejdspladserne, - flow gennem bydelen Der vil skabes en del arbejdspladser på stedet, og en del af beboerne vil måske både bo og arbejde der. Men samtidig vil der hver morgen være en stor flok ”udefra”, der tager på arbejde på Sjælsmark, og en flok der forlader Sjælsmark for at arbejde i andre byer. Denne vekselvirkning giver en utrolig god dynamik, og er med til at holde bydelen konstant levende og i udvikling.

Sjælsmark skal være et sted man tager til, fordi her er puls, fællesskab, natur og uventede oplevelser! Og sådan kan det også blive!

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Galga Farm & Ecovillage Project Af Eberhard Bechtle

Ca. 50 km øst for Budapest ligger en lille landsby ved navn Galgahevicz, i et skønt kuperet landområde med masser af skov og små søer. Her er formanden for GEN-E Geza Varga sammen med en gruppe ligesindede i gang med at grundlægge en økolandsby. nitiativet startede midt i firserne, med en dansk inspireret højskole drevet af en fond – Gaia Fonden. Efter omvæltningerne i 1990-92, hvor den kolchos-ejede jord blev udstykket til beboerne i landsbyen, var der mange ældre ejere, der stillede deres marker til rådighed for Gaia-fonden, som lige pludselig fik ansvaret for 360 (nu 300) ha landbrugsjord.

Gården De startede med ingenting, og det gik ned med landbruget som helhed i halvfemserne. De små landbrug kan ikke konkurrere med vestens masseproduktion, den Ungarske griseproduktion er for eksempel stort set forsvundet. Imod alle odds lykkedes det at etablere en økologisk malkekvægs-besætning på 50 køer plus opdræt, som lægger beslag på 60 % af arealet til foderdyrkning og afgræsning. Der blev også gjort et forsøg på stordrift ved at etablere en stor økologisk hønsebesætning med afsætning af æg til Holland og Belgien. Det viste sig, at den bank de havde lånt penge af, selv havde interesser i en lignende produktion. Den nybyggede stald med hønsene blev overtaget af banken to dage efter, at de kun havde betalt halvdelen af deres termin rettidigt. Derefter er det blevet et princip ikke at optage lån. Et andet princip er lokal afsætning dvs. en radius af 50 km, så er det jo heldigt at Budapest lige ligger indenfor...

Geza (nr. 2 fra højre) viser rundt på Galgafarm. Foto: Eberhard. Vinterhvede, spelt og majs er salgsafgrøder. Kornet bliver malet på stedet, pakket i poser og kørt ud til supermarkeder i Budapest, på den daglige varetur. Spelten bliver afskallet, renset, malet og bagt til brød. - Majsen behandles i en selvudviklet maskine ved 140° C, så majsmelet popper ud af en 4mm dyse i lange tynde pølser. De knækkes i mindre stykker og pakkes i plastikposer som slik. Det smager ganske godt, som en blanding af popcorn og poppet ris. Der er eget mejeri på gården - endda det eneste i Ungarn, der er godkendt til aftapning af frisk ikke pasteuriseret mælk. Det betyder blandt andet, at kimtallet højst må komme op på halvdelen af det, der er tilladt i Danmark. Desværre kan der ikke afsættes mere end 3040 % af mælkeproduktionen som økologisk; resten sælges til traditionel afhentning, hvor afregningsprisen er 1,87 Kr. / liter mælk med 3,5 % fedt og 3,2% protein. Kostalden brændte ned for et par år siden - de håber at kunne bygge en ny til næste år. Hovedbygningen på gården, er indrettet som en lille fabrik til aftapning af syltetøj, første salen er til beboelse. En nybygning på gården er indrettet som en økobygge virksomhed / tømrerværksted. Medarbejderne er med vilje ansat af fonden i stedet for at køre deres eget ræs som selvstændige. Et 150 år gammelt uldforarbejdningsanlæg, har også fundet vej til denne bygning, men er ikke taget i brug endnu. Økolandsbyen Projektet bærer præg af at være nøje gennemtænkt og velforberedt. Grunden er på 20 ha, naturskønt Kati og Geza Varga. Foto: Hildur Jackson

beliggende op ad skov og sø, søen er dog privatejet, der skal bo 50 familier, som hver køber deres egen grund på 800-1200 m² af fonden. Landbrugsjorden er udstykket så den må købes af private. Lokalplanen er baseret på et maksimalt energiforbrug til bebyggelsen på 50.000 kwh/m², hvilket begrænser byggemulighederne til naturmaterialer. Forbruget i almindelig byggeri ligger på 200.000 – 350.000 kwh/m², ligesom omkostningsniveauet i Ungarn er 5.000 – 8.000 Kr/m² normalt, hvor de regner med at kunne bygge til 2.000 – 3.000 Kr/m². Det skal opnås ved brug af selvpressede lersten og halm som byggematerialer. Desuden hjælper de hinanden og gør arbejdet selv (ingen håndværkere udefra). Gennemsnitslønnen i Ungarn ligger på 3.000 Kr/ måned. Landbruget er den nede på 2.000 Kr/md. En 4-5 familier er klare til at gå i gang med byggeriet snart, yderligere 20 er tilknyttet projektet, så der er plads til flere. For at undgå spekulation tilbagekøber fonden husene til kostpris, tillagt inflationen, når folk flytter. Lige nu er den eneste eksisterende bygning varmecentralen med en tjekkisk fastbrændselsovn, hvortil der er tilsluttet fjernvarme til alle 50 grunde, kloakeringen blev også klaret ved samme lejlighed. En stor staklade er bygget til varmecentralen med plads til toårig opbevaring og tørring af træet. Ladens tag mod syd er trukket højt op for at forøge arealet (250 m²) til montage af selvbyggede solfangere, som alene skal forsyne landsbyen med varmt vand fra maj til oktober.

LØSNET nr. 45-46 December 2005

GEN-Europe generalforsamling i Ungarn den 03.-07. juli 2005 Af Eberhard Bechtle.

Eberhard fra Svanholm, som er bestyrelsens mand i det udenlandske, var med i gruppen, der sidste år holdt møder med GEN-Europes sekretariat for at få 2005generalforsamlingen til Christiania. Det lykkedes desværre ikke, men chancerme for at få 2006generalforsamlingen til Danmark/Svanholm ser bedre ud. Det ville være en meget velkommen saltvandsindsprøjtning til LØS at få besøg og inspiration fra det store udland. Eberhard drog sammen med Hildur og Ross Jackson på foreningens vegne til Ungarn i sommers for at vi herhjemme kan følge lidt med i hvad der sker i Europa.

fonden, der søges er generelt beregnet til ”ikke-regerings-organisationer, der formulerer og realiserer EU’s politik”. Jonathan mener at grunden til afslaget var, at vi ikke bidrager (nok) til at formulere EU’s politik med konkrete forslag og bemærkninger til de aktuelle sager, EU-kommisionen behandler. Han får ofte henvendelser med opfordring til stillingtagen i meget specifikke spørgsmål, som strukturen og helhedsorienteringen i netværket har svært ved at tilgodese. Fremover vil han sende ”indberetningsskemaer” til igangværende diskussioner ud på email listen, så vi kan markere os og blive lagt mærke til i EU systemet. En anden fond hvor chancerne skulle være bedre, er fonden til ”landlig udvikling”. Personer med erfaring i EU-ansøgninger er eftertragtet i denne sammenhæng. Fondsbevillingerne er skruet sammen på den måde, at man selv skal finansiere/finde andre donorer til 30 % af ansøgningen/budgettet, så kan man søge om de resterende 70 %. Det betyder, at så mange penge som muligt skal kanaliseres igennem GEN-E’s regnskab

Vor mand i det ungarnske: Eberhard fra Svanholm. Foto: GEN-E opnået en indtægt eller et tilskud til noget kan det potentielt mere end fordobles og komme netværket til gode året efter bare ved at beløbet tager omvejen over GEN-E’s regnskab. GEN-E’s budget for 2004 var på 90.000 , dette års havner på 17.000 , hvoraf medlems-kontingenterne udgør sølle 2.000 . Der kunne ikke på generalforsamlingen opnås enighed om en generel kontingentforhøjelse fra de nuværende nærmest symbolske 50 for fuldgyldige og 25 for støttemedlemmer. Bestyrelsen fik mandat til at fremlægge en retfærdig model til næste år. Herfra en opfordring til alle fællesskaber om at, melde sig ind, som stemmeberettigede medlemmer og alle individer om at blive støttemedlemmer! Der ligger et stort potentiale i det europæiske netværk, som forhåbentlig fremgår af denne artikel.

Frivillige medarbejdere En af generalforsamlingens opgaver var at udpege en gangbar vej for netværket fremover for at rets generalforsamling blive uafhængig af støttemidler. fandt, som en slags Umiddelbart er den manglende nødløsning sted på Galga finansiering dog ensbetydende Farm ved Budapest, da GEN med en stor indskrænkning af sekretariatet i sidste ende valgte aktiviteterne. Ikke mindst sekreat sige nej til Ditlev Nissens tariatets medarbejdere er havnet forslag om, at afholde den på i en vanskelig situation, da de Christiania. fra januar i år ikke modtager løn Maden var middelmådig og mere. Bestyrelsen har prioriteret mødeteltet støjplaget, alligevel Livlig diskussion på den velbesøgte generalforsamling (eller er det et uddannelsesmøde? Se også artikel p. 24) generalforsamlingens afholdelse var der en god stemning og stort Foto: Hildur Jackson endda med en delvis rejsegodtengagement iblandt de i alt 55 gørelse som den vigtigste årlige deltagere fra 21 lande. for at opnå mulighed for at ansøge om begivenhed i GEN-Europe. EU-støtte foreløbig mistet flere penge. Alle nationale og interna- Bestyrelsen består af Andy Langford Som det første blev nævnt at der ikke tionale arrangementer som seminarer, (Braziers Park, UK), Mari Hollander kunne opnås bevilling af støtte fra EU i udstillinger, konferencer samt ud- (Findhorn, UK), Achim Ecker (ZEGG, D), 2005. Der udarbejdes netop nu en ny givelser af blade, bøger, videos osv. kan Inci Gokmen (Günesköy, T) og formanansøgning til næste års midler. Miljø- associeres til GEN-E. Så snart man har den Geza Varga (Galga Farm, HU).

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Sekretariatet kører videre på frivillig basis med Jonathan Dawson (Findhorn), Ina Meyer-Stoll (ZEGG), Kasimir Reichmuth (Torri Superiori, I) og som ny Deniz Dingel (p.t.) Findhorn). Gabriele fra ZEGG kunne ikke være med mere da hun forståeligt nok har brug for en indtægt.

AKTIVITETER 2004-05 Generelt betegner Jonathan GEN’s kerneopgave, at være katalysator og formidler, frem for at gøre en masse praktiske ting. GEN er ligesom bien der bestøver og muliggør øko - samfundenes gensidig inspiration og formering. Information/PR: Permaculture Magazine (som har et oplæg på 40.000, heraf 25.000 i USA og 12.000 i UK), stiller 2 sider til nyheder / artikler samt en side til annoncer gratis til GEN’s rådighed per udgave. Sammen med partnerblade i udlandet, der også udgiver øko-samfundsnyheder er læserskaren oppe på ca. 110.000. Antallet af lange artikler om øko-samfund inde i selve bladet er stigende og Jonathan, som er redaktør på GEN-E’s nyheder opfordrer alle medlemmer til at skrive nyheder fra øko-samfund og artikler, han kan godt bruge mere materiale. Det er et praksisorienteret jordbundent blad. Han vil dog gerne kontaktes først for at afklare emne, længde osv.: jonathan@gen-europe.org Et arkiv med øko - samfundsartikler er tilgængelig på www.ecovillages.com/iservices/index.html Brochure med nyt design”Another world is possible”. Der søges frivillige til oversættelse. Denne ”Flyer” kunne godt spredes på utraditionelle måder i bus, tog og fly som Jytte Abildstrøm foreslog på vores egen generalforsamling i år. Se den på www.gen-europe.org PowerPoint præsentationer: 1. billeder fra økosamfund i Europa

Man kan sammensætte sit eget foredrag med mange billeder at vælge imellem til følgende emneområder: Beslutningstagning, Sundhed og helbredelse, Kunst og kultur, Økologisk byggeri, Mad og landbrug, Livsstil, Energi, affald og transport, Naturgenopretning, CSA(community supported agriculture). Hvis man har gode billeder er Jonathan interesseret i flere. 2. billeder fra Senegal beregnet til loop opsætning ved udstillinger Begge bliver sendt ud til medlemmerne. Eco-Footprint undersøgelse af oprindelig - 6 økosamfunds ”økologiske fodaftryk”. Metoden er en objektiv målestok for bæredygtighed: Man omregner forbrug af energi og ressourcer til det areal en person optager. Lige nu er der pr person er der 1,9 ha til rådighed, men ”gennemsnits-verdensborgeren” bruger 2,4 ha hvilket giver en overbelastning på 20 %. Her er det værd at lægge mærke til at de fattigste ulande belaster jordens ressourcer mindst: i Mocambique kan en person nøjes med 0,3 ha, en US-Amerikaner lægger beslag på 9,6 ha. I Europa ligger Italien med 3,8 ha lavest, men stadig dobbelt så højt som det, der ville være bæredygtig. Et skema til udregning af ens økologiske fodaftryk kan findes påwww.earthdaynetwork. . Da der mangler midler er undersøgelsen begrænset til kun at omfatte Findhorn i første omgang. Deniz Dingel er ved at udarbejde en detaljeret fremlæggelse til mødet på Findhorn i starten af oktober Schumacher Briefing udgivelse af en bog om økosamfund i den ansete og populære række til foråret 2006. Homepage okt. 2004: 161.000 hits, maj 2005: 267.000 hits. Ecovillage Excellence Award European Social Forum Bruxelles deltagelse med en planche udstilling og uddeling af ”Ecovillage Excellence Award” med nogen pressebevågenhed, men det kan gøres bedre. Prisen gik til ZEGG i år for deres succes de sidste tolv måneder omkring samarbejdet med regionen, hvor de bor. I den nærmeste by Belzig er der 26 % arbejdsløshed. Indkørslen til Galgafarm i Ungarn. Foto: Eberhard. Baggrundsbillede: Gruppebillede af deltagerne i årets generalforsamling i GEN-Europe. Foto: Eberhard.

Uddannelse Ecovillage Design Education Med støtte fra og på initiativ af Gaia Trust mødtes 23 undervisere fra den nordlige halvkugle sidste år på Findhorn og udviklede en undervisningsplan til en holistisk uddannelse i fire dimensioner: - spiritualitet /verdenssyn/kultur (om at forstå det nye paradigme) - den sociale dimension - bæredygtighed i vores dagligdags liv - økonomi (om at forstå og imødegå neoliberalismen) Uddannelsen er tilrettelagt som et fire ugers kursusforløb, et slags grundkursus, som kan integreres i mange forskellige uddannelser. Lige op til generalforsamlingen blev der afholdt endnu et møde på Galga Farm med 14 undervisere, de fleste fra økosamfund, for at forbedre udkastet. De blev headhuntet til formålet som specialister indenfor hver sit område. Nu foreligger der en 70 siders undervisningsplan, som er godkendt af UNITAR og UNESCO. May East fra Findhorn er programdirektør og kontaktperson til FN. Tekstbøger og undervisningspakker er ved at blive udviklet. Undervisningen ønskes spredt ud til flere økosamfund og lande, den officielle læreplan bliver lanceret til GEN’s 10års jubilæumsmødet på Findhorn den 1. oktober i år. (Se også artikel p. 24 (Red.anm.)). Nye undervisere (trainers) til uddannelsen vil blive uddannet og godkendt ved samme lejlighed. Større engelsktalende økosamfund vil i første omgang have nemmest ved at tilbyde kurset. Der kræves plads til at gæste 20 personer i 4 uger, kapacitet til at undervise i 80 % af læreplanen og mindst en underviser skal være godkendt som trainer. Der er nedsat følgende udvalg (kontaktperson i parentes) som er åbne for specialister indenfor områderne: udvikling af læreplan (Chris Meyer, USA), strategi (Max Lindegger, Australien), kommunikation, læremateriale, baggrundsmateriale (Hildur Jackson, DK), eksamensbeviser (Daniel Greenberg, USA), fundraising (Jonathan Dawson, UK). Gaia University Andy præsenterede hans initiativ til økosamfundenes egen universitetsuddannelse, baseret på et såkaldt ”chaordisk” organisationsdesign med en ”aktionslæringsspiral”. Han har baggrund i Permakultur bevægelsen og fortalte at der er sket en tilnærmelse og

LØSNET nr. 45-46 December 2005

gensidig ”befrugtning” igennem det sidste år. Gaia University er blevet akkrediteret i januar 2005 i USA og der bliver arbejdet på en godkendelse i det europæiske system. Et 1 årigt økosamfunds ophold tæller som 1/3 af de nødvendige point til enten et bachelor eller kandidatforløb. De studerende kaldes ”associates” og finder sammen i studiegrupper med 3-5, som igen finder sammen i netbaserede “aktionslæreklasser” på ca. 30 deltagere. Den første klasse starter januar 2006 og The Farm i Tennessee gør klar til at være Gaia Universitetets campus. For at blive godkendt som del af universitetet kræves der af et økosamfund at man tilrettelægger et uddannelsesforløb der følger pointsystemet bliver trainet i ”aktionslærings”-modellen (en kort introduktion tager 2-3 dage) har folk med en kandidat- eller phd.-eksamen på stedet Det hele foregår selvfølgelig under supervision og vejledning. Nærmere information kan findes påwww.gaiauniversity.org Travelling School of Life Dette er et ungarsk-rumænsk initiativ, der prøver at udnytte EVS (European Voluntary Service) ordningen således, at unge mennesker kan rejse fra økosamfund til økosamfund. Et pilotprojekt med 12 studerende er foregået denne sommer, hvor gruppen startede med et tre ugers gruppedannende introduktionsforløb hos Permalot i Tjekkiet. Derefter 2 uger med praktisk havearbejde og ”social ansvarlighed” hos Ecotopia i Rumænien og afslutningsvis to uger i Sajezca i Slovenien med ”kulturarvs bevaring”. En evaluering fra både deltagere og værter kan ses på www.tsolife.org Projektet er åbent for alle økosamfund, der vil være vært eller sende deltagere. - The Yurt University er en national ungarsk uddannelse, som lægger vægt på at være autonom, holistisk og praktisk orienteret, hvilket betyder at den også er selvfinansieret. Som Yurt navnet antyder, er det også en rejsende skole, hvor der er tilknyttet 6 ungarske uddannelsesinstitutioner, der mangler dog en koordinering af indholdet.

Det første eksamensbevis som ”MesterLerstamper” er uddelt til en Roma.

http://www.gen-europe.org/downloads/assemblies/ga05annexes.pdf

Village Institutes er et imponerende historisk tilbageblik på et fremsynet tyrkisk projekt i årene 1940-46, hvor det lykkedes for 20 landsbyers skoleelever at bygge deres egne skoler. 80 % af befolkningen levede dengang på landet, hvoraf 90 % var analfabeter. Village Institute skolernes pædagogik var banebrydende med en kombination af praktiske og teoretiske fag og lærere, der lagde op til feedback fra eleverne som gjorde eleverne selvstændige og kritiske, samt fjernede kønsdiskrimination. Det blev forventet af eleverne at de spillede mindst et instrument og læste mindst to bøger om måneden. Desværre blev bevægelsen abrupt standset af en konservativ regering.

Nye ideer Da der ikke var nogen indledende emneworkshop blev der tid til ”åbne runder” hvor debatemner kunne fremlægges. Jeg tog initiativ til en snak om PR og medier med det formål at opklare ressourcerne og på sigt at udvikle en fælles strategi for netværket. Det gælder om at formulere og synliggøre fordelene ved at leve i et økosamfund på en måde der trænger igennem i mediesammenhæng. Desuden var jeg involveret i debat omkring udveksling og samhandel øko samfundene imellem ved hjælp af en supplerende valuta/ complementary currency. Findhorn og Damanhur har deres interne ”creditos”, GEN kunne have ”butterflies” (eller hvad vi vil kalde det) til at afregne besøg og handel økosamfundene imellem. Jeg har påtaget mig rollen som koordinator af de nationale netværk, da udvekslingen og kommunikationen ellers er begrænset til den årlige generalforsamling. Der har været gode ideer fremme om at bruge GEN til at koordinere vores lobbyarbejde overfor EU mht. lovgivning på ejerskab af landbrug eller brug af frivillig arbejdskraft bare som eksempler. Endnu en idé der blev født, er opstarten af en europæisk ”Caravana” efter det latinamerikanske forbillede, altså en rejsende trup sammensat af repræsentanter fra europæiske fællesskaber til promovering af bæredygtighed, permakultur og økosamfund. For internt at arbejde videre med de nævnte emner (complementary currency, PR/media, European Caravana, national Networks) er der blevet oprettet et privat forum for medlemmer på GEN-E’s hjemmeside http://forum.geneurope.org/ Tilmelding sker på den offentlige del af forumet og går igennem Kasimir som er webmaster og administrator af forumet.

Living Routes Amerikanske studenters studieophold i økosamfund har haft 200 studerende på ophold i det senegalesiske netværk Netværk 35 godkendte medlemmer, dvs. landsforeninger og etablerede økosamfund i Europa (2 nye sidste år) 48 støttemedlemmer, dvs. initiativer og enkeltpersoner (13 nye sidste år) Colufifa Senegal: 32 medlemmer og 20 ansøgerlandsbyer økosamfunds-training gennemført af Torri Superiori i Kroatien som hjælp til etablering af et BalkanØkosamfunds-Netværk Præsentationer af fællesskaber En vigtig og meget underholdende del af generalforsamlingen var også denne gang aftenspræsentationerne fra de tilstedeværende store og små fællesskaber og initiativer: Tamera i Portugal, ZEGG i Tyskland, Lotan i Israel, Keimblatt Ökodorf og Viverde i Østrig, Eco Hamlet i Frankrig, Fèrmes Communautaires Libres i Sweitz, Ecotopia i Spanien, Gyürüfü i Ungarn, Ecotopia i Rumænien, Convento San Giorgio og Bagnaia i Italien, Günesköy/Hisarköy i Tyrkiet og ligesom i en klasse for sig Damanhur i Norditalien. Derudover var der beretninger fra de nationale netværk i Senegal, Frankrig, Østrig, Rusland, Tjekkiet, Storbritannien, Italien, Finland, Spanien og Kroatien. De er lagt ud på nettet under

Sidst men ikke mindst foreslog jeg LØS og Svanholm som vært for næste års generalforsamling og fik en meget positiv respons. Eneste usikkerhed mht. deltagelse fra østlande er om der kan skaffes en rejsegodtgørelse. Gode ideer til legater eller anden form for tilskud evt. fra udenrigs- ministeriets pulje for østlande eller lignende er velkomne.

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Spar penge med dit spildevand René Kilian, miljøingeniør ved firmaet Kilian Water i Vrads.

giver mulighed for genbrug af det rensede spildevand. Rodzoneanlægget kan rense spildevand fra for eksempel husholdninger, campingpladser og mælkerum, så det kan leve op til alle renseklasser (SOP), dvs. 95 % reduktion af BI5 , 90 % af ammonium (’nitrifikation’) og 90 % af total-fosfor. Anlægget er egnet til områder, hvor nedsivning ikke er muligt på grund af dårlige jordbundsforhold eller høj grundvandsstand. Det beplantede filteranlæg er mindst 1 meter dyb, men kan opbygges i en sandmile, så det kun delvist graves ned i jorden. Til en almindelig husholdning på 5

Huset er et halmballehus og Anders har på alle måder forsøgt at gøre det økologisk og økonomisk bæredygtigt. Husets afløbsforhold er nøje genEt nyt, grønt anlæg til nemtænkt i forhold til en helhedsløsspildevandsrensning tjener ning. Anders bor i et område uden ofsig hurtigt ind igen i bofælfentlig kloakering og har derfor valgt at etablere sit eget renseanlæg til spildelesskabet Kirstinelund. vand. Det lille beplantede filteranlæg på Spildevandet fra køkken og 5 m² (billede 1) fylder ikke meget i bad renses af et mini-rodbaghaven, men renser familiens spildevand og forsyner den med genzoneanlæg på kun 5 m² hos brugsvand. Anders Feilberg i bofællesskAnlægget er lavet endnu mindre end abet Kirstinelund. standard størrelse, fordi det kun modnlægget er for nylig godktager såkaldt ”gråt spildevand” endt at Miljøstyrelsen og fra køkken (inkl. opvaskemaskbeskrives her i artiklen. ine), bad og håndvask. Familien Projektet er unikt, fordi der også Feilberg deler vaskemaskine med er etableret en speciel brønd, andre i en fællesbygning. som bl.a. gør det muligt at opSpildevand fra toiletafløb – samle, recirkulere og genanvende såkaldt ”sort spildevand” findes vandet uden el-forbrug! Inikke i huset, da der er etableret vesteringen er tjent tilbage inet komposttoilet, som slet ikke denfor 5 år, da der spares på skyller med vand, og dermed kloaktilslutning og årlige drikkeikke producerer spildevand. Det vands- samt spildevandsafgifter. er et kildesorterende toilet, type Så Anders Feilberg sparer penge ’Separett’, som allerede i toiletmed sit spildevand! skålen adskiller urin og fækalier og opsamler dem særskilt i to Det beplantede filteranlæg separate beholdere. KildesorterMini-rodzoneanlægget er et being eller separation af urin og plantet filteranlæg, som er en fækalier forbedrer ilttilførslen til moderne version af et rodzoneanfækalierne, som ’for-komlæg. Det kan beskrives som en posteres’ i en separat beholder. krydsning mellem et traditionelt Separationen giver desuden muhorisontalt rodzoneanlæg og et lighed for at genanvende urinen biologisk sandfilter, og det komsom gødning. binerer de to anlægs bedste Fordelene ved at installere egenskaber. kildesorterende toiletter frem Vandgennemstrømningen er ver- Billede 1: Det beplantede filteranlæg på 5 m² hos Anfor træk-og-slip-toilet er bl.a. at tikal i stedet for horisontal. ders Feilberg på Kirstinelund, forår 2005 næringsstofferne recirkuleres, at Hermed opnås en bedre vandrender spares vand, og dermed sning, fordi vandet bliver spredt penge til vand- og spildevandover hele overfladen og anlæggets volu- personer er 15 m² nok, dvs. kun 60 % af safgift. En anden økonomisk fordel er, at men dermed bedre udnyttes. Desuden størrelsen på et normalt rodzoneanlæg, det beplantede filteranlæg kan dimenlukkes vandet periodevist ind i anlægget som måler mindst 25 m². Det er et ef- sioneres en tredjedel mindre (fra 15 til 5 i stedet for kontinuerligt. Hermed fektivt alternativ til kloaktilslutning. m²), og dermed bliver endnu billigere. forbedres ilttilførslen til anlæggets bak- Selve anlægget kan integreres i enhver Man kan læse mere om komposttoilettet terier, som findes omkring planterød- have, da det blot ligner en beplantning ’Separett’ i en undersøgelse foretaget for derne. Ved hjælp af ilt omsætter bak- med rørplanter, som tagrør, iris og dun- Miljøstyrelsen, hvor det fik gode resulterierne affaldsstofferne i vandet til hammer. tater; se rapporten ’Økologisk bynæringsstoffer for sig selv og for fornyelse og spildevandsrensning nr.34, planterne. Således renser de spildevan- Et lille anlæg med stor effekt 2002’. det på en naturlig måde. Anders Feilberg bygger selv sit hus på Systemet kan anlægges året rundt og Kirstinelund mellem Ry og Skanderborg.

LØSNET nr. 45-46 December 2005

’Multibrønden’ Det rensede vand fra Anders’ filteranlæg ledes videre til en multifunktionel brønd eller blot kaldet ’multibrønd’ (billede 2). Brønden er af beton og måler 1 m i diameter og 2 m i dybden. Den er etableret på en sådan måde, at den kan fungere uden el-pumpe og strøm i øvrigt. Brønden har fire funktioner: opsamling af det rensede spildevand samt regnvand, så vandet kan genbruges til havevanding (i et andet projekt er det også genanvendt til vaskemaskine). Kom- Multibrønden set fra oven. Nederst til højre ses en blå indløbsslange, som kan regulere recirkulering. I midten ses en anden slange i et rør, som tager vand fra bundens dræn til havevanding via en håndbineret med det pumpe, som står ovenpå brønden. Det er også fra dette rør brønden tilledes regnvand (til venstre) og afkildesorterende vandes via et overløb (øverst til højre) til en dam. Derved sikres en maksimal vandstand i brønden og at komposttoilet det er det reneste vand, der udledes eller genanvendes. sparer Anders (billede: Mikael Mogensen - autoriseret kloakmester ved firmaet 2K, Kloak og Konstruktion). således ca. 40 % på drikkevandsforbruget. safgiften for et rodzoneanlæg er 1,60 Kilian Water: Vandet kan recirkuleres til kr./m³ og for kloakering 33,44 kr./m³. T: 75 75 79 01 renseanlægget. Hermed kan der fjernes Dvs. en forskel på næsten 32 kr./m³. Ved H: www.kilianwater.com ekstra nitrat. et gennemsnitsforbrug på 150 m3 om Derudover forbygger recirkuler- året sparer en husholdning altså knap ing udtørring af anlægget i perioder med 4800 kr. hvert år (6741 kr. – 1965 kr. = minimalt vandforbrug (fx i ferier) og i 4776 kr.). perioder med høj temperatur. Systemet er betalt tilbage indenfor 1,5 Brønden giver mulighed for at år (eller 4 år hvis man sammenligner tilsætte en fosfatbinder for at fjerne det med kloaktilslutning ekskl. tag - og sidste fosfat, hvis kravene skærpes i overfladevand). Et beplantet filteranlæg fremtiden. kan holde ca. 25 år. Det betyder, at der er mange kroner at spare, hvis man vælTilbagebetalingstid indenfor 5 år ger et alternativ til kloakering. Et beplantet filteranlæg på 15 m², egnet Hvis man vælge et beplantet filteranlæg til en almindelig husholdning på 5 per- med genbrugssystem er investeringen soner, vil koste ca. 42.500 kr. alt i alt. betalt tilbage indenfor 5 år (eller 7 år Dvs. beløbet er inkl. moms, løn og ma- sammenlignet med kloaktilslutning ekterialer som fx bundfældningstank (ekskl. tag - og overfladevand). Med et genskl. rør og evt. rensebrønd, da behovet brugssystem spares 40% til 50% på herfor er afhængig af hver situation). vandforbruget og dermed også på Tilslutning til offentlig kloak og over- spildevandsafgift (32 kr./m3) og fladevand vil koste en husholdning i Ry vandafgift (11,50 kr./m3). Det svarer til Kommune ca. 37.500 kr. inkl. moms ca. 5800 kr. om året eller 145.000 kr. (22.500 kr. ekskl. tilslutning af tag - og efter 25 år. Med den rigtige spildevandoverfladevand). sløsning kan der altså virkelig spares Den store besparelse er at finde i de penge. årlige driftsomkostninger. Spildevand-

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Mulighed for bosætning i landdistrikterne.

Det kan som bekendt være endog overordentlig vanskeligt at få tilladelse til at bygge i landdistrikterne, men enkelte kommuner og amter i landet har fået øjnene op for vigtigheden af at skabe muligheder for bosætninger i landdistrikterne – Se her hvad vi har fundet i Ålborgs kommuneplan og Vestsjællands regionplan og lad os arbejde på, at resten af landets amter og kommuner også finder visionerne frem og samtidig skaber handlemuligheder, der sikrer at de kan føres ud i livet. Ålborgs kommuneplan skriver om Landsbyer: De mindre landsbyer omkring Aalborg skal udvikles som levende nærmiljøer. Der lægges vægt på at skabe rammer for fortsat liv i landsbyerne, men egentlig bolig- og erhvervsudvikling skal foregå i storbyen og de større oplandsbyer. Et særligt hensyn er sikringen af landsbyerne som åbne, grønne bystrukturer. Byfælleder, græsningsarealer o.l. integreret i landsbystrukturerne er væsentlige karaktertræk, som skal bevares. Brede anvendelsesmuligheder for boliger og erhverv afstemt efter den enkelte landsbys karakter skal bidrage til bedre fremtidsmuligheder for landsbyerne. Men der skal ske en nøje vurdering af miljøkonsekvenserne, når erhvervsvirksomhed, boliger og landbrug skal fungere sammen. I landsbyerne prioriteres genbrug af eksisterende bygningsressourcer højere end nybyggeri. Mulighederne for at ombygge overflødiggjorte bevaringsværdige landbrugsbygninger til boliger er i princippet ubegrænsede. Alt efter den enkelte bys størrelse og karakter kan der desuden bygges et begrænset antal nye boliger. Der lægges op til at støtte udviklingen af alternative boformer. Det kan ske i tilknytning til særligt udpegede eksisterende landsbyer i områder, som ikke omfattes af grundvands- og naturinteresser. Der kan udlægges områder med mulighed for boeksperimenter i tilknytning til byerne Tylstrup, Sulsted, Grindsted, Uggerhalne, Langholt, Sønderholm, Ellidshøj, Fjellerad og Vaarst. I alt kan der udlægges 2-3 sådanne eksperimentelle frizoner i Aalborg Kommune. Inden for disse zoner kan der planlægges for særlige boligprojekter. Disse indgår ikke på forhånd i boligprogrammet. Hensigten er at åbne mulighed for økologiske eksperimenter, forsøg med alternative byggematerialer, nye vinkler på samspillet mellem boligen, landskabet og naturen, organisering af bofællesskaber og nærmiljøer mv. Den konkrete frizoneafgrænsning og rammerne for eksperimentet formuleres i lokalplanlægningen. Vestsjællands Amt skriver i regionplanen: 1.8.14 På baggrund af en konkret vurdering kan amtsrådet tillade, at der etableres 5 forsøgsbyggerier af en begrænset størrelse i amtet. Forsøgsbyggeriet kan etableres i tilknytning til en landsby eller, såfremt der er et særligt beliggenhedskrav ved anden samlet bebyggelse. Forsøgsbyggeriet kan kun etableres, såfremt der ikke herved tilsidesættes væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative, miljømæssige og landbrugsmæssige interesser eller andre forhold som planlovens landzoneregler sigter på at varetage. 1.8.15 Formålet med byggeriet skal være at afprøve nye bo- eller byggeformer. 1.8.16 Forsøgsbyggeriet skal respektere landsbyens eller den samlede bebyggelses særlige karakteristika, og områdets kulturhistoriske træk, herunder byggeskik, terrænmæssige forhold og udstykningsmønster. Samtidig skal bebyggelsen placeres og tilpasses de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier. Bebyggelsen skal mod det åbne land fremstå som en afgrænset helhed. 1.8.17 Forsøgsbyggeri som beskrevet i 1.8.14 kan kun etableres på baggrund af en lokalplan. Med lokalplanen skal der redegøres for, hvordan de konkrete hensyn der er nævnt i retningslinerne 1.8.14 til 1.8.16 varetages.

Boeksperimenter kan fx handle om energioptimering eller test af alternative byggematerialer.Foto: DR-Friland

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Vedaparken Af Bente Østergaard

Boligforeningen Vedaparken blev stiftet i efteråret 1999 med henblik på at etablere et bofællesskab for folk med interesse for bevidsthedsudvikling/Transcendental Meditation. i har endnu ikke fundet den helt rigtige grund, men tror det sker snart. Vedaparken bliver måske ikke et økosamfund i gængs forstand, men vores interesse for bevidsthedsudvikling giver naturligt en interesse for at tage

vare på vores jord, på natur og på at skabe sunde livsbetingelser. Vi vil bygge husene efter diverse økologiske forskrifter og vælge sunde og giftfri materialer. Husene bliver tegnet og bygget efter vediske forskrifter – i dag kendt som Maharishi Sthapatya Veda. Der er tre vigtige principper at tage hensyn til:

hinanden. De enkelte rums størrelse beregnes også i forhold til hinanden.

Retning Grundplan og bygninger orienteres altid vinkelret på verdenshjørnerne og al indgang til grunde og til samtlige bygninger vil blive fra øst eller nord.

Husets placering på grunden er også vigtig. Der vil f. eks altid være mere rum foran huset end bagved.

Placering Rummenes placering er også nøje fastlagt, f.eks. ligger køkken/spisestue i det sydøstlige hjørne, da varmen fra syd (solen) er gunstig for tilberedelse af maden samt for fordøjelsen.

Vi håber meget, at disse planer bliver til virkelighed i løbet af denæste par år.

Proportioner Husets, soklens og tagets længde, bredde og højde beregnes i forhold til

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Nyhedsbrev fra Christiania Oktober 2005 Af en gruppe fra Christiania

I det sidste halvandet år har Christianias forhandlingsgruppe haft hyppige møder med Slots- og Ejendomsstyrelsen og Københavns Kommune uden at væsentlige forhold er afklaret. n af de ting, som er afklaret er myndighedernes krav om indførelse af vejnavne i Christiania. Mens Københavns Kommune kun ville acceptere to vejnavne i Christiania, har vejene nu fået navne efter de hidtidige områder. Overordnet er der stor usikkerhed om regeringens planer efter 1.1.2006, hvor den hidtidige rammeaftale udløber. Efter denne dato er der ingen aftaler med staten, og det er ikke meddelt Christiania hvad der skal ske. Myndighedernes sidste, offentlige hensigtserklæring udkom i april 2005 i form af en rapport fra Finansministeriet. Det hed heri, at man ville nedrive 20 selvbyggerhuse ved volden det første år, og lignende antal de følgende år, altså i realiteten de fleste. I overensstemmelse hermed skriver Københavns Kommune i den nye kommuneplan 2006 at ”et mindre antal, særligt udpegede huse kan bevares”. Man ville endvidere nedlægge selvforvaltningen, overtage bygningsrenoveringen og opføre i størrelsesordenen 200-300 ejer- eller andelslejligheder ved at rydde størstedelen af den del af Christiania, som ligger i hjørnet ud til Baadsmandsstræde/Prinsessegade.

Ubesvarede spørgsmål I erkendelse af den uafklarede situation, har Christianias advokater, Knud Folschack Lulla Forschammer stillet en

række spørgsmål til Slots- og Ejendomsstyrelsen i for flere måneder siden. Disse spørgsmål er ikke besvaret. I sommers afleverede stort set hele Christiania deres anmeldelse af deres individuelle rettigheder og overgav dem samtidig til en nyoprettet forening. Det er heller ikke klart hvad – eller om – dette har nogen betydning. En løsning hvor en fond kunne eje Christiania er stadig på bordet, men væsentligt udsultet ændret i forhold til den oprindelige hensigt, idet regeringen ikke vil acceptere at der indlemmes egentlige værdier i fonden. Grunden og de tidligere forsvarsbygninger er således ikke længere med i fonden, idet staten nu ønsker at åremålsudleje disse til Christiania. Politi Politiet har i det sidste halvandet år patruljeret intensivt i Christiania, og det er tankevækkende, at man ikke ønsker at oplyse, hvor store midler der har været anvendt til formålet. Politiet har dog udtalt at beløbet i denne periode er sammenligneligt med det, der har været anvendt i de foregående 32 år, altså mange hundrede millioner kr. Den intensive patruljering og til tider upassende konduite har affødt talrige protester fra christianitter og gæster. Politibetjente ses fx at stå og kigge ind gennem folks vinduer, at træde ind i forsamlinger for at begynde at fotografere personer uden varsel eller at beslaglægge inventar i fælles mødest-

eder i Christiania. Nul-tolerance Regeringen ønsker at manifestere ”nultolerance” på Christiania, og dette har givet sig udtryk i at det ikke længere er tilladt at ryge hash på Christiania, køre med børn på Christianiacykler uden sikkerhedsseler eller føre hunde uden snor. Overtrædelse straffes med bøder. Nultolerancen har senest givet sig udtryk i en voldelig rydning af Fredens Plads i forbindelse med et kombineret cirkusbo-eksperiment. Rygte om 80 containere Det må forventes at regeringens hårde linie fortsætter, og en antydning af hvad der er i vente kan fås af et velunderbygget rygte, der verserer i Christiania, ifølge hvilket politiet har bestilt 80 containere til 1. januar samt at Slots- og Ejendomsstyrelsen nu ansætter en landskabsarkitekt formentlig til at forestå rydningen af voldanlægget. Ideer til hjælp Christiania har brug for al den hjælp den kan få. Her er nogle forslag til hvorledes man kan give en hånd med: Brug Christiania Det vigtigste du kan gøre er at bruge Christiania. Gå derud, snak med folk, mærk stemningen og brug faciliteterne. Der er masser af sports-og fagklubber, musiksteder, spisesteder, værksteder, virksomheder og meget andet i Christiania, der bare venter på at blive brugt. Mange tror at sportsklubberne og virksomhederne kun er for Christianitter, men det er ikke rigtigt. Christiania er for alle, og alle er velkomne.

Christiania startede med affaldssortering allerede i 1997. Her ses skraldebøtter foran Maskinhallen, hvorfra skraldeholdet udgår. Foto: Nils Vest

Aktivistarbejde - Fortæl dine venner hvad der er ved at ske i Christiania. - Du kan hjælpe med at gøre Christiania synligt i mediere. Skrive læserbreve eller artikler til aviserne, evt. medvirke til at de elektroniske medier

LØSNET nr. 45-46 December 2005

fokuserer på forhold som ikke bare gør ondt på Christiania, men på hele samfundet. - Aktuelle protestbevægelser er Klovnehæren www.klovne.net og Forsvar Christiania www.forsvarchristiania.dk - FFC (Fund for Christiania) laver presse, fundraising, kampagner, breve mm. www.christianiafonden.dk Økonomisk støtte - Du kan støtte et fremtidigt Christiania via Fund for Christiania www.christianiafonden.dk. Alle midler der sendes hertil går til egenkapital i en fremtidig Christianiafond. Hvis der ikke laves en fond, vil de indsamlede penge gå til Christianias Fælleskasse. - Du støtter også Christiania ved at købe Christiania-armbånd på www.abands.dk Men først og sidst: - Brug fantasien. Med dine evner og dit netværk kan du måske gøre noget, som er meget bedre end det vi kan foreslå.

CHRISTIANIAS LÆRE - hvad med en bedre fremtid? For at sætte tingene lidt i perspektiv gentager vi her Bent Windeløvs anmeldelse af den nyeste bog om Christiania. AF Bent Windeløv, arkitekt m.a.a., Børupvej 218,8310 Tranbjerg J., d. 17.01.2005. Med den fejende flotte bog CHRISTIANIAS LÆRE forsvarer Arkitektens Forlag Christianias ret til at fortsætte som samfundsforsøg, og med en totalt mislykket arkitektkonkurrence har den samlede arkitektstand protesteret mod at aflive Christiania som samfundsforsøg. Da politiet tog sig sammen til at fjerne narkomarkedet på Christiania, dukkede et 33-årigt sundt samfundsforsøg frem af hashtågerne, og sammen med Tivoli er Christiania i dag Københavns største turistmagnet. Men sammen med narkoen forsvandt også myndighedernes undskyldning for at aflive Christiania som samfundsforsøg. Hvad der ikke er lykkedes for samfundet uden for voldene, er ved at lykkes i samfundet inden for voldene. Ligeløn og fælleseje forbindes i talrige virksomheder med udstrakt frihed til at bo og leve som man vil i et frit fællesskab. Og det har de gjort i noget, der ligner den kærlige kultur, som samfundet har eksperimenteret med, siden den franske revolution i 1789 tvang os til at tage parti for frihed eller fællesskab, liberalisme eller socialisme. At andelsbevægelsen hundrede år senere modbeviste læren fra Frankrig gennem andre hundrede år, er desværre ved at gå i glemmebogen efter liberalismens totale sejr i 1989. De nordiske andelssamfund blev til de nordiske velfærdssamfund, som vi nu er ved at aflive i den globale liberalismes navn. Men med 800.000 uden for nutidens arbejdsmarked, er der udsigt til mange flere i fremtiden, og Christiania viser en uprøvet vej ud af dette mareridt ved at give sociale og teknisk/økonomi- ske iværksættere langt friere tøjler, end det øvrige samfund tillader. Man kunne jo forsvare det store samfund ved at nedlægge lille Christiania. Men man kunne jo også lade Christiania leve og samtidig lave en lov om ‘frizoner’ for nye og eksisterende samfundsforsøg - tanker som vi jo kender fra L.Ø.S. Bogen er på 96 sider og rigt illustreret. Indbundet format 23x31 cm. Særudgave af Arkitektur OK. Dansk og engelsk tekst. Pris 298 kr. ISBN 877407321 4. Forfattere: Kim Dirckinck-Holmfeld, Martin Keiding, Jakob Reddersen, Marete Ahnfeldt-Mollerup, Jens Kvorning. Christianias lære - Learning from Christiania, Grafisk tilrettelæggelse: Karin Larsen og Per Henrik Skou, ARKITEKTENS FORLAG, januar 2005.

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Gen+10 konference på Findhorn (1. del) Af Eberhard Bechtle

I anledning af Global Ecovillage Networks etablering også på Findhorn for 10 år siden blev der i starten af oktober afholdt en konference med titlen ”Nye grænser for bæredygtighed”. ed 130 deltagere fra 22 lande var der lagt op til et festfyrværkeri af oplæg og præsentationer fra vidt forskellige verdenshjørner og med mange vinkler på hvad et økologisk fællesskab er for en størrelse. I det følgende vil jeg referere nogle spændende indlæg.

Robert Gilman Robert Gilman definerede for 10 år siden, da han boede på Findhorn, den økologiske landsby som løsningsmodel for en bæredygtig global udvikling. I en forandret globaliseret verden, hvor olien slipper op og afstanden mellem rige og fattige bliver større og større, skal tærsklen for at blive involveret være lavere. I dag mener han vi bør udvide vores målgruppe uden at miste fokus: erstatte økolandsbyen som afgørende koncept med en ”proces hen imod bæredygtighed i fæl-

lesskab”. De økologiske landsbyers har stadig en vigtig funktion som demonstrationssteder, til at lave græsrodsforskning og tilbyde uddannelser. Men enhvert landsbysamfund har muligheden for at blive ”opgraderet” til et økosamfund. Nu bor Robert på en lille ø ud for USA’s vestkyst ikke ret langt fra Canada og er blevet byrådsmedlem i en kommune med et par tusinde indbyggere. Han mener, at den økologiske / teknologiske del er det nemmeste, styrkelsen af vores sociale netværk er det vigtigste.

centralt beliggende fælleshus, byg et lev og lær centrum, design for fodgængere, betragt dine veje først og fremmest som fællesudeareal. Hun synes at en meget høj grad af selvforsyning og en lokal forankret økonomi er nødvendige. Gaia Education

Marti Mueller Marti Mueller fra Auroville påpegede vigtigheden af at involvere unge mennesker i økosamfundene. I mange fællesskaber er de 40 – 60 årige i overtallet og de 20 – 30 årige vil hellere være i byen, hvor der er større chancer for at finde en partner... Det er vigtigt at tænke over, hvor de unge mennesker passer ind i fællesskabet og at få dem med i etableringen af virksomheder. Marti kom med nogle gode råd til nye initiativer: byg et stort

Gaia Education blev lanceret af 12 mennesker med erfaring i undervisning fra netværket. De kalder sig GEESE (Global Ecovillage Educators for a Sustainable Earth) og har fået akkrediteret et fire ugers kursusforløb (Ecovillage Design Education) hos både UNITAR og UNESCO. Uddannelsen indgår i FN’s ”Tiår for uddannelse i bæredygtighed 2005 -2014”. Pensumet (og kursusugerne) er inddelt i følgende emneområder: økologisk, social, økonomisk, verdensbillede. Takket være en opstartsfinansiering af Gaia Trust bliver de første 6-7 kurser afholdt i landsbysamfund tæt på nogle Will Keeping. Foto: Eberhard.

LØSNET nr. 45-46 December 2005

bevaringsværdige naturområder, som er udpeget af FN. Pensumet og fremgangsmåden for certificering af uddannelsessteder er frit tilgængelige på: http://ecovillage.wikicities.com/wiki/Gaia_Education. (Se også næste artikel (Red.anm.)). Pracha Hutanuwatr Pracha Hutanuwatr fra Thailand sætte spørgsmålstegn ved vores markedsøkonomi og uddannelse. ”Mange mennesker i Asien lever i traditionelle faktisk økologiske landsbyer. Så snart de bliver uddannede går tilliden til de traditionelle værdier tabt. Den enkle levemåde baseret på med-

Pracha Hutanuwatr. Foto: Eberhard.

Et lys for hvert land der var til stede...Foto: Eberhard. følelse, kærlighed og gavmildhed bliver ved indførelsen af markedskræfterne erstattet med grådighed og had. Folk er ikke længere tilfredse med bare at være sig selv, deres traditioner og kultur bliver undergravet. Folk skal gøres ulykkelige før de ønsker fremskridt og udvikling! Videnskaben er en del af problemet: formålet er magt og rigdom, den bidrager til naturens ødelæggelse. Videnskab har brug for en åndelig vejledning. Mennesker bliver gjort til genstande kontrolleret af magt og rigdom. Almindelige mennesker har ikke en chance for at påvirke beslutninger. Gandhi prøvede ikke at forbedre

regeringen men grundlagde et netværk af landsbyer. Han ønskede ikke udvikling men social genopbygning. Værdsæt det traditionele landsbysamfund, genopfind fællesskabslivet, forkast ideen om lineær fremskridt, sig nej til at mennesker skal dominere naturen. Symbolet for videnskaben burde ikke være et laboratorium, men en meditationshytte i junglen.” Pracha gjorde opmærksom på at alt hvad der sker i Kina (med uoverskuelige konsekvenser for miljøet) er afhængig af vestens investeringer og konsum. Han efterspurgte en bedre måde at måle fattigdom på, end den daglige indkomst i penge: i mange dele af verden tjener man ikke en cent om dagen, men lever godt alligevel!

Walter Schwarz Walter Schwarz, en korrespondent for ”The Guardian” igennem 35 år kom med gode råd for at trænge igennem i medierne, specielt aviser. ”Miljø” er ikke ”in” mere, ”livsstil” er måden at lirke døren op på. Det er nødvendigt, at lære journalisterne at kende personligt. Journalister foragter PR- og reklamefolk, men de er afhængige af oplysningerne, mere end 70 % af både aviser og TV stammer fra PR medarbejdere hos firmaer og organisationer. Vælg nogle få journalister i de aviser du

er interesseret i. Først og fremmest læs aviserne, lav notater om reportere og journalister. Find ud af deres dagsorden og holdninger, smigr dem lidt. Find ud af, hvem der bestemmer / hvem deres chefer er. Søg gode råd, oprethold forbindelsen. Ved aktuelle nyheder er en hurtig reaktion med en anden vinkel afgørende. Brug ”knager” som jubilæer, konferencer, mindedage osv. at hænge noget op på. Lad være med at give negative budskaber. Sig ”gør det” i stedet for ”stop det”. Sig ”Se det sker lige her”. Dagblade arbejder på basis af telefonsamtaler, de har den fordel at være personlige, emails bliver nogle gange slet ikke læst. Men brug begge dele. Overvej Kronikken, foreslå emner til kronikredaktøren. Det hjælper med navne: sekretærer og telefondamer kan være behjælpelige med at oplyse hvem der står for hvad og hvem man skal snakke med. De skal være opmærksomme på at du eksisterer. Livsstil vinklen er ikke nok i sig selv, budskabet er også relevant. Send 50 breve til redaktøren. Send læserbreve. Skriv sammen med kendte. Mød dem til arrangementer osv. Vær entusiastisk. Forær dem en bog og arranger et møde med forfatteren. Inviter dem på en weekend i en økolandsby væk fra stress.

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Bæredygtig Uddannelse Af Hildur Jackson

Økosamfundsuddannelse søsat som led I FN’s 10år for Bæredygtig Uddannelse en første uge af oktober søsattes Gaia Education, et nyt internationalt initiativ om økosamfundsdesign og udvikling af bæredygtige bosætninger. ”Gaia Education” som organisation er skabt af en gruppe undervisere som kalder sig ”vildgæssene”, på engelsk “GEESE” (Global Ecovillage Educators for a Sustainable Earth), som mødtes på Findhorn i Skotland i Maj 2004 og igen på Galgafarm i Ungarn i juni 2005. Gaia Education er et program under GEN, the Global Ecovillage Network og har allerede udviklet et curriculum som anbefales af FN’s institut for undervisning og forskning (UNITAR) som et officielt bidrag til FN’s 10år for undervisning i bæredygtig udvikling (UNDESD).

road-map til et mere bæredygtigt samfund og værktøjerne til at realisere dette, gennem etablering af lokale vedvarende energisystemer, økologisk lokal fødevareproduktion, økologiske byggeteknikker, biologisk spildevandsrensning, bæredygtige transportsystemer, lokalt fællesskab og ledelse, bevidsthedsudvikling m.m. Kursusformater Programmerne kan have forskellige formater og kan skræddersys til deltagernes og lokalsamfundenes behov, for eksempel: · Et 4 dages introduktionskursus · En oplevelsesuge

ceringsgruppe vil certificere kurser, ikke personer. På denne måde vil uddannelsen få den største spredningseffekt, samtidig med at kvalitetsniveauet bibeholdes. Som Hildur Jackson sagde: ”Det er vigtig at sprede budskabet i alle lande jorden over at vi faktisk kan designe bæredygtige samfund overalt som et supplement nedefra til Kyoto strategien, som er en strategi fra oven. Gennem systemisk forandring håber vi at udvikle et enkel koncept, der kan løse de store globale, økologiske og sociale problemer som truer det globale samfund.” ”Vildgæssene”

Afprøvning Gennem de næste 3 år vil denne undervisningspakke designet af Gaia Education blive afprøvet som pilotprogram i UNESCO’S Biosphere Reserves på Cuba, i Slovenien og i mange økosamfund jorden over knyttet sammen i GEN: i Australien, Italien, Tyskland, Skotland, Mexico, USA, Brasilien, Danmark og Senegal med støtte fra Gaia Trust i Denmark. Standard for bæredygtig uddannelse May East, Gaia Education’s Program Direktør, der bor på Findhorn opsummerer betydningen af det ny initiativ således: “Økosamfunds design uddannelsen (EDE) introduceres til verden netop nu, for at bidrage til at sætte en standard for FN’s årti for uddannelse til bæredygtig uddannelse-2005. Vi er alle klare over behovet for en integreret og trans-diciplinær tilgang til uddannelse for at kunne klare de udfordringer som det 21 århundrede stiller“.

· En 4 ugers ”Økosamfunds Design Kursus for Bosætninger i By og på Land. Dette er EDE (Ecovillage Design Education) kurset, som formelt er blevet godkendt af UNITAR. · Ude i fremtiden: et eller flere års kursus akkrediteret på universitetsniveau.

Formen på “ Gaia Education “ Hvad dette program tilbyder - og det er helt unik t - er en uddannelse baseret på erfaringer fra økosamfund jorden over med at designe og implementere bæredygtighed. Den tilbyder både en

Supplement til Kyoto 4 ugerskurset vil give et overblik over alt, man behøver at vide for at designe bæredygtige bosætninger, hvad enten det er nye økosamfund eller udvikling af eksisterende lokalsamfund. En certifi-

Billede af gruppen i mødelokalet på Galgafarm. Foto: Hildur Jackson. Gruppen bag ”Gaia Education” besluttede at kalde sig vildgæssene, da de flyver i formation, udnytter energien bedre gennem samarbejde, hjælper hinanden med at ligge i spidsen - en innovativ ledelses strategi. 14 var de, der mødtes på Galgafarm i Ungarn i juni 2005 for at tage sidste skridt med at finpudse og søsætte dette initiativ efter at have mødtes sidste år på Findhorn og efter års afprøvning efter det første møde på Fjordvang i Thy i 1998. Siden 1998 har den været afprøvet på Findhorn, Crystal Waters og andre steder.

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Vildgæssene Vildgæssene er Geza Varga, værten på Galgafarm i Ungarn, Hildur and Ross Jackson fra Gaia Trust, Danmark; Massimo Candela – Torri Superiore, Italien; Ina Meyer-Stoll – ZEGG, Tyskland; Kosha Joubert – Sieben Linden, Tyskland; May East – Findhorn, Skotland; Jonathan Dawson – Findhorn, Skotland; Daniel Greenberg – Living Routes, USA; Will Keepin — Satyana Instituttet, USA; Liz Walker – Ecovillage at Ithaca, USA;; Max Lindegger – Crystal Waters, Australia; Giovanni Ciarlo – Huehuecoyotl, Mexico, Christopher Mare – Village Design Institute, USA. Tre var ikke i stand til at komme eller måtte aflyse i sidste øjeblik på grund af uheld og sygdom i familien: Marian Zeitlin fra Eco-Yoff, Senegal, Maddy Harland, redaktør af Permaculture Magazine, UK, and Marti Mueller — Auroville, Indien. Men de er alle dybt involveret i processen.

Curriculet og “De Fire Nøgler” Chris koordinerer arbejdet med at få et curriculum færdigt til præsentation til 1 okt på Findhorn, når vi fejrer GEN+10 år. Specielle afsnit tilføjes i bagerst i curriculet: undervisningen om Nord/Syd, Land/By, Den akademiske verden, Virtuel undervisning og Specielle Behov. Alle var enige om behovet for, at lave 4 tekstbøger: ”Fire Nøgler til Bæredygtig Udvikling” på ca. 100 sider. Hver skal dække en sektion. Den henvender sig til elever og lærere, da alle elever hurtigt skal blive parate til selv at undervise og de vil blive redigeret af forskellige fra gruppen. Mange undervisere har ikke adgang til alle relevante bøger, men samtidig er det også en måde at hæve det generelle vidensniveau. Bøgerne vil rumme en del af de ting, der blev præsenteret på mødet: foredrag, medi-

præsentere emnet. Efter hver præsentation blev indhold og undervisningsmetode diskuteret, så hele processen blev en træning af underviserne og alle oplevede et nyt niveau af viden, sammenhæng og kærlighed.

Verdensbillede. Den tidligere spirituellle/kulturelle sektion blev omdøbt til Verdensbillede sektionen, da vi besluttede, at det var bedre at have navneord til de 4 sektioner. Spirituel aktivisme blev et nyt modul sådan som det praktiseres af grupper som Vandana Shiva, Sarvodaya (sri Lanka), Sulak Sivaraksi (i Thailand) Nicanor Perlas (Philipinerne) og Daniel Coleridge (Sydafrika). Kunst og kreativitet fik et særskilt modul, mens personlig udvikling bliver placeret sammen med transformation af bevidsthed. At lytte til naturen fik sit eget modul. Gruppen fik 1 time hver morgen til meditation, drømme, sang, øvelser m.v. og tid til flere Organisering af uddannelsen. større præsentationer. Det føltes I to intense uger afprøvede de rigtigt at integrere dette i det 14 vildgæs 4-ugers curriculet og daglige program skabte en organisation for udDet lykkedes for Will at skabe en dannelsen. Et fremtidsværksted atmosfære af tillid, kærlighed og (opfundet af Robert Jungk) den humor (Swami Beyondananda) første dag fik alle de emner som Essensen af hvad en spirituel hele gruppen ønskede behanpraksis er og hvorfor den er nøddlet, sat på dagsordenen. vendig blev behandlet på mange Organisatoriske spørgsmål blev måder. Ved at fokusere på andre derfor vævet ind i det daglige sanser, specielt høresansen komprogram fra starten af, så vi var mer vi til stede i nuet - det fører sikre på at give det nok tid og til en åben meditativ tilstand. På energi. Det gik så let at den ny May East, programdirektør i Gaia Education. Foto: Hildur sin vis er det at lytte den ledelse opstod organisk- May Jackson. grundlæggende praksis i et spirsom program direktør, med en ituelt liv. Og at praktisere lydaktiv bestyrelse til at støtte sig tationer, digte, lege, sange samt artikler hørhed er en vigtig forudsætning enhver (bestående af Ross, Marti og Liz). og materiale fra andre relevante design proces - at sidde at vente på lyde Arbejdsgrupper økosamfundsundervisere. De vil alle og indtryk mens man er helt åben og opArbejdsgrupper opstod derefter så let blive skrevet ud fra et globalt perspektiv mærksom. som gode mødeteknikker muliggør. Vi og rumme den bedste viden der findes tegnede de nødvendige grupper på gul- på området. De vil blive publiceret på Teknikker diskueret og afprøvet vet og folk blev bedt om at gå derhen Internet, så at alle kan trykke dem frit Gruppen blev præsenteret for forskellige hvor de havde mest lyst. Chris Mare på- og oversætte til andre sprog, men også meditationsteknikker herunder Eckhart Tolle’s meditation på livsenergi i kroptog at færdiggøre curriculet sammen som ”print on demand”. pen, Sufi hjertecentreret meditation, med en mindre gruppe. Daniel og Ina Sahaj Marg og Buddhistisk- Dzogchen udviklede en strategi for certificering af Afprøvning af Curriculet. kurset. Max står for en gruppe, der arbe- Formålet med mødet var, at afprøve det praksis. Også spirituelle praksiser i jder med at udvikle målsætningen, curriculum, som blev resultatet af mødet forskellige fællesskaber blev diskuteret Hildur har ansvaret for kommunikation, på Findhorn i 2004, med 4 sektioner delt og flere afprøvet, herunder Max’ natteJonathan for at søge støtte. Alle grupper i 5 moduler hver. Planlægningsgruppen vandring. Will cirkulerede et papir af Thomas arbejder nu under May’s ledelse. Dan (May, Max og Geza) arrangerede at 4 sørgede for, at vi alle kunne forlade med grupper tog ansvaret for hver en af sek- Keating (Katolsk præst) der har samlet mødet med en CD-rom med alle præsen- tionerne. Grupperne: spirituel, social, universelle principper, der er fælles for tationerne på og alles fotografier. Sikke økonomisk og økologisk definerede selv alle spirituelle traditioner. Hildur hvad de ville teste, og hvem der skulle præsenterede en oversættelse af tekst af en gave.

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Jes Bertelsen om 4 elementer i meditation og hvordan de smelter sammen. Will inkluderede også tekster fra Aurobindo om guddommelig nåde og inspiration fra spirituelle mestre som Ramkrishna og den Buddhistiske nonne Tenzin Palmo. Guidede meditationer på døden og forening med det guddommelige var stærke måder at skabe bånd til vores indre kærne og til gruppen. Flere gange fortalte vi drømme som en måde at bære vidnesbyrd om personlige og gruppeprocesser. Ina viste hvordan man på Zegg handler drømmen ud I et drømmeforum. Will’s ”Innernet for the Heart” præsentation (se www.gaia.org) af det fraktale verdensbillede fra sidste år var forbedret og kommet på DVD og blev præsenteret sammen med May under overskriften: Videnskab og Spiritualitet”. Der var enighed i gruppen omkring indre transformation som en nøgle til at kontrollere verden omkring os. Will præsenterede også ”14 principper til spirituel aktivisme” som en god gruppeøvelse. Han tilbød at opdatere dem til ”De Fire Nøgler” Der ligger en udfordring i EDE curriculet i at fjerne modstanden mod spiritualitet og særligt ordet i sig selv. Det er o.k. at introducere spirituelle praksisser og begreber under overskrifter som: ”paradigmeskift” Kønsproblematikken Det intensive forløb gennem 12 dage fik vore kroppe til at føle sig noget

forsømte, hvilket ikke må ske på fremtidige kurser. To aftener endte med at blive brugt på kønsproblematikken, selv om der i gruppen ikke dukkede den slags op. Mændene lavede et ritual til ære for kvinderne og kvinderne et til ære for mændene. Det førte til en atmosfære mættet af taknemmelighed og skønhed. Den Sociale Dimension. Der var interessant at se overlapningen mellem den sociale- og spirituelle sektion. At mødes som mennesker og udveksle fra hjerte til hjerte føles af de fleste som en klar spiritual oplevelse. Ina, Kosha, Massimo and Giovanni planlagde og gennemførte denne gruppe. De understregede vigtigheden af, at integrere en daglig udveksling for at tage pulsen på gruppen. Vi oplevede hvor hurtigt ”bonding ” kan ske når man bruger ”Delfin legen”, Buddha legen og ”Forum” metoden til at skabe tillid og fællesskab i en gruppe. Giovanni gav en stærk præsentation om ”Mødeledelse, konsensus og andre gruppe teknikker” (med reference til Bea Briggs og hendes bog) hvilket inspirerede vores egen gruppe ledelse så at den blev meget effektiv resten af vor tid sammen. Det var meget rigt og inspirerende at se så mange af os tage ”facilitator hatten” af og på. Massimo bidrog med en vigtig pointe med sin præsentation om ”bio-regional-

isme”. Når vi bygger et fællesskab må vi respektere tradition og kultur i det områder vi vælger. Ofte har folk der en dyb viden om bæredygtig livsstil. Økosamfund må slå dybe rødder og skabe en god kommunikation med omgivelserne for at skabe en sund genklang. Modulerne i det sociale modul blev rokeret om og bio-reginalisme tilføjet. Kosha og Ina arbejder videre på det. Den Økologiske sektion. Max, Chris og Liz planlagde denne sektion. Crystal Waters’- og Ecovillage at Ithaca’s historier blev gennemgået som case stories (og alle fik en kopi af Liz nye bog om ”Ecovillage at Ithaca”). Liz præsenterede forskellige måder at vise behovet for en ændring i livsstil. Design-undervisningen begyndte med en observations-rundtur på Galgafarm’s jorder og med kort øvelser. Max havde insisteret på 2 hele dage til denne proces, men måtte lade sig nøje med mindre, da organisatoriske ting alligevel hobede sig op til sidst. Han understregede følgende emner: -Når man skal designe et økosamfund er det første man skal gøre, at etablere en vejrstation- at tage højde for forskellige mikroklimaer -Observere solen i alle dens cycler igennem de 4 sæsoner -At samle data vil være frugtbart for designet -Ud af observation kommer sektoranalysen - energistrømme gennem landskabet -Udelukkelsesmetoden (efter Ian McHArg’s Design With Nature). Efter at alle udelukkelser er fundet sted har man et ”vindue”. Dette er designarealet hvor økosamfundet kan placeres. Grundkort skal have: målestok, syd/nord retning, veje, infrastruktur, plantesamfund, hældning etc. -Konkurrence mellem designhold afhænger ikke af resultat, men af proces -Auto-foto kort har konturer oven på luftfoto -1-5 er maximum hældning af landskabet til bygninger. -Generelt bruger vi ikke tid nok på design Og endnu en gang det gæstfrie værtspar Kati og Geza fra Galgafarm. Foto: Hildur Jackson

LØSNET nr. 45-46 December 2005

-Kommunikation er 80%, faktisk design 20% -Lav et groft design: tegn med tommelfingeren i brede strøg- ikke et færdigt produkt -Se på områdets behov i forhold til klientens -Designeren er måske områdets eneste talsmand -Lav mange forslag. Se hvordan elementerne samarbejder, tillad dem at mødes. -Rette tid – rette sted Økonomi sektionen. Jonathan, Geza og Ross præsenterede økonomidelen. Jonathan introducerede emnet med en række underholdende lege som fik os alle til at glemme at økonomi er svært og kedeligt. Hans Geza fortæller foran en model af Galgafarm. Uddannelsesgruppen blev interviewet til tv og radio. Foto: Hildur Jackson. pointe er at økonomi bør anses for underlagt økologi og ikke omvendt som det er tilfældet nu. politikker og et skift af magt fra cen- curriculum, udvikler undervisningsmateRoss præsenterede modulet: global traliserede kommercielle interesser til riale og trykker i hvert fald to af de “Fire økonomi: en kritik af det bestående sys- forbrugere og lokalsamfund i national- Nøgler” og udvikler en Webside. Gaia Trust har lovet at støtte denne fase med tem og forslag om en ny økonomisk ver- staterne. 110 Euros. Derudover vil man søge densorden. En vigtig pointe er at nylibyderligere støtte. GEN har accepteret at eral økonomisk teori ikke som den selv Right Livelihoos hævder bygger på Adam Smith’s klas- Jonathan introducerede sessioner om opfatte programmet som et GEN program siske teori. men afviger på fire “Right livelihood”, at udvikle lokale med støtte udefra. Dette samarbejde økonomier og lokale pengesystemer. De skulle være til glæde for begge organiafgørende områder: (1) Accepten af at monopoler kan indeholdt en række nyttige lege og sationer. påvirke priser og politik, hvilket sk- øvelser til at hjælpe eleven med at aber forringet konkurrence, højere forstå og få tillid til sig selv som aktør På Findhorn mødet den 1-8 oktober blev forbruger priser, øget ulighed i sam- på det økonomiske område. Geza ledte uddannelsen officielt indviet under stor os gennem en øvelse med at skabe et festivitas sammen med offentliggørelsen fundet og korrupte politikere. (2) Accepten af uhindrede kapitalover- feasability studie og en forretningsplan. af curriculet og en brochure. En ny førsler, hvilket kan ødelægge hele En gruppe udviklede f.eks. en lokal, hjemmeside på www.gaiaeducation.org økonomier, som vi så det i 1990’erne. økologisk øl med lav alkoholprocent pro- lanceres i december. (3) Skævvridning af produktion som duceret af Galgafarms råvarer: Økofrisk, følge af at miljø- og sociale omkost- som skulle sælges fra restauranten, men Kontakt ninger ikke inkluderes i priserne, også fra andre steder i Budapest. Den For yderligere information, kontakt May East <mayeast@findhorn.org> eller ring hvilket medfører i forringelse af tog han begejstret til sig. Dan lavede en improviseret men pro- på +44 1309 692011. miljøet og sammenbrud af lokale fessional PowerPoint præsentation af fællesskaber. (4) Mangel på tilstrækkelig regulering af ideen bag fodprint teorien (økologisk kommercielle firmaer hvilket fører til råderum). En video fra Kassel universitet udbredt misbrug og korruption. Der viser at Sieben Linden er kommet langt er hverken teoretisk eller empirisk ned i sit footprint. grundlag for den nuværende neolibNæste skridt. erale politik. Den første fase i Gaia Education projektet er en 3 års periode med at prøve udNy økonomisk verdensorden En ny økonomisk verdensorden må dannelsen af i en række pilotprojekter baseres på det omvendte af de 4 nævnte samtidig med at vi trykker et færdigt

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Økobyen SHANGRI-LA i Gausdal, Norge Økobyen SHANGRI-LA henter sin inspirasjon fra James Hiltons berømte bok ”Tapte Horisonter” fra 1933. Her fortelles det om et idealsamfunn midt inne i Himalaya, basert på enkle og naturnære prinsipper og i pakt med hele menneskets behov og lengsler – fysisk, sosialt og spirituelt.

og heller ikke noe pengesystem slik vi kjenner det i dag.

(www.granheim.no), ble av disse grunner plassert nettopp her.

Befolkningen hadde en bemerkelsesverdig sterk helse, og en levealder på godt over 120 år var da slett ikke uvanlig. Dette er bekreftet av mange vestlige forskere, som har offentliggjort sine observasjoner og forskningsresultater overfor en overrasket og skeptisk undrende gruppe av vitenskapsfolk og publikum for øvrig. Den mest kjente forskeren er den sveitsiske legen Max Bircher-Benner.

Kulturhistorisk og –politisk var Gausdal, fra midten av 1800-tallet til begynnelsen av 1900-tallet, helt på topp i Norden. Det samlende inspirasjonspunktet var nobelpris-vinneren i litteratur i 1903, Bjørnstjerne Bjørnsson. Hans hjem la på Aulestad i Gausdal (www.maihaugen.no). Han tok et klart standpunkt for de små i samfunnet og for de små nasjoners rett til frihet og selvstendighet.

oken ble noen år senere filmatisert Han ble så opptatt av sine forskningsre- At Gausdal har en av Norges laveste score på kriminalog gikk statistikken, mener sin vi i stor grad seiersgang verskyldes arven fra den over like Bjørnstjerne før 2. verdenBjørnsson. I dag er skrig. Det var det Gausdal komfaktisk noen mune, med bred og scener og repsterk støtte fra sin likker som var befolkning, som så anti bevarer og krigerske at de videreutvikler av myndenne arven. dighetene ble sensurert bort Som vårt ideolofør filmen ble giske hovedfundasluppet fri på ment har vi valgt markedet. Dadet danske gens DVD-verSolby21-konseptet sjon inneholder (www.solby21.dk). heldigvis alle Som det står i en av disse tidligere deres brosjyrer, sensurerte klipønsker de å bygge pene. opp steder for Men det Kort fysisk beskrivelse: mennesker som mest oppsik- Økobyen ligger ca. 20 km fra Lillehammer, på Segalstad Bru, som er kommunesenteret ønsker å leve tsvekkende med i Gausdal kommune ( www.gausdal.kommune.no ). kreativt og som det hele, er at James Hilton selv ble inspirert til å sultater at han startet sin egen klinikk i søker frihet gjennom fellesskap. Ut fra et engasjement i livet og samfunnet skrive boken gjennom et besøk på et Zürich søkes det å fremme nytenkning på alle sted som faktisk finnes den dag i dag, (www.zurichdevelopmentcenter.com), nemlig Hunza-dalen. Denne fruktbare og basert på det han kalte for ”Hunza-diet- fronter og åpne for en dypere åndelig forståelse innenfor alle livets aspekter. vakre dalen ligger helt nord i delstaten ten”. Vi har derfor valgt at slagordet for Kashmir, i et område som både India og Pakistan hevder sin råderett over. Pr. i Valg av geografisk plassering af den økobyen skal være dag er Hunza-dalen underlagt pak- norske økoby er heller ikke helt tilfeldig. ”Frihet gjennom fellesskap!” istanske myndigheter. Helt opp til vår Gausdal er kjent for sin rene og vakre tid, mens området ennå var et selvs- natur og sitt helseriktige og stabile tendig kongedømme, var det her verken klima. Norges første behandlingssenter politi eller organisert militær-vesen – for lungesyke, Granheim lungesykehus

LØSNET nr. 45-46 December 2005

Gamle og unge, enlige og par - Se her ! Har du brug for mere plads og nye udfordringer, så er vi i gang med at etablere en ny og anderledes bofællesskabsmodel med højt til loftet og plads til forskellighed Idéen går ud på at købe 1.500 – 3.000 m2 billige mursten uden for København. Eksempelvis en nedlagt kaserne, institution, virksomhed, skole, et plejehjem eller offentlige administrationsbygninger til en pris på 4-8 mio. kr. for herefter at omdanne og udstykke det til 10-15 boligenheder i størrelsesordenen 60 -150 m2 samt 300-400 m2 til fællesfaciliteter og ”erhverv” For et par uger siden fandt vi så det vi søgte, i form af Hotel Saxkjøbing. Godt nok ligger det lidt længere væk, men der er tog derned og det er billigt, stort og meget nemt at gå til. Stort set hele den erhvervsstruktur vi ellers skulle bruge tid på, er på plads. Der er mulighed for 10-11 boliger og et stort område til fællesareal og erhverv. Du kan gå ind og kigge på http://www.hotel-saxkjobing.dk/

(Stedet indeholder flere bygninger end det man umiddelbart kan se på billedet). Det drejer sig om at ændre en type bygninger til noget andet – fra erhverv til beboelse, præge et område, udvikle og ombygge, bygge noget op, lave gårdmiljø m.m. Hensigten er, at skabe en beboelse præget af idéer og menneskelig mangfoldighed. En smeltedigel af forskellige folk, der får mulighed for at forme deres omgivelser. Hvis du synes det lyder interessant, så tjek vores hjemmeside, hvor du kan læse vores prospekt der beskriver de væsentligste elementer i vores bofællesskabidé. www.grib-chancen.dk

LØSNET nr. 45-46 December 2005

3 huse til salg på Hesbjerg Der er i øjeblikket 3 huse til salg på Hesbjerg. Hesbjerg Landsby er et Simpel Living boplads på Fyn nær Odense. Hesbjergs formål er at leve Buddhistisk, Økologisk, Kunstnerisk. Husenes pris.: 55 000 + månedlig afgift (kontakt Marianne - 6596 7224) 45 000 + månedlig afgift (kontakt Bambou - 6396 7011) 15 000 + månedlig afgift (kontakt John - 6596 3055) For oplysninger om optagelsesprocedure mm kontakt Henrik 28 55 52 44

Kontakt LØS mailadresse LØS

info@losnet.dk

Kontakt Allan

Økonomi

bogholder@losnet.dk

Troels

Bogsalg

bogsalg@losnet.dk

Charlotte

CD-projekt

cd@losnet.dk

Insa

Fundraising

fond@losnet.dk

Eberhard

Indenrigs

im@losnet.dk

Susanna

pr@losnet.dk

Eberhard

Presse-kontakt

presse@losnet.dk

Susanna

Uddannelse

uddannelse@losnet.dk

Hildur

Udenrigs

udenrigs@losnet.dk

Eberhard

LØSNET-red

blad@losnet.dk

John

WEB-redaktion

web@losnet.dk

Sune

BrugZen Helse/ og kursuscenter i Søhøjlandet tilbyder i 2006 bl.a. *Alma Nissens kartoffelkur mod gigt hvert kvartal første gang februar. *Kur om og med vilde urter, første gang april. *Kurser om indianervisdom, massage, dans, pilates og qi-gong. *Udlejning af 45m2 kursussal/hele stedet, incl. sal, 9 sovepladser og spiseplads til 20. Henvendelse Troels Dilling-Hansen Tlf.: 86577403 E-mail: brugzen@gmail.com www.brugzen.dk

Fra Henning fra De Grønne i Vendsyssel og MCS Netværk Danmark. Jeg er medlem af en forening af mennesker, der har ondt i miljøet af kemikalier. MCS og vores medlemmer er alle småinvalide... Vi har desværre ingen steder at tage hen, hvor vi kan tåle at opholde os, da vi ikke tåler parfume, deodoranter og bilos mm. Så ferier er meget besværligt på grund af kemi. Vi mangler egentlig et sted, hvor vi kan lave et par små kolonihavehuse, der kan indrettes som små boliger, helst i nærheden af Vesterhavet, et meget øde sted eller på en ø, hvor der ikke er biler..... Et mcs-hus er eneste mulighed for at genvinde dele af vores sundhed.... Så er der nogen, der kunne hjælpe os ved at stille jord til rådighed til en mindre koloni på 2 eller 4 huse på 40 kvadrat meter, kunne det gøre underværker..... Der findes ikke i Danmark behandling for MCS. En behandling i Tyskland vil koste 200,000 kr. Et menneske med MCS lever økologisk, og kan ikke bruge kosmetikker eller akryler. Alt må være heltnaturligt. Kan denne tilstand opnås sammen med en kost plan og motion, kan man genvinde meget. Men det kræver, at man ikke udsættes for kemi i afgiftningsfasen, så alene dette kræver jo en del af naturen. Jeg kan ydermere sige at vi har medlemmer, der lever ude i naturen ved Vesterhavet, fordi de ikke kan tåle ophold i et almindelig hus på grund af afgasningen fra malinger og almindelige bygningsmaterialer. Vi har et nyt medlem der pt. er boligløs midt i december... Vi oplever tilgang af yngre mennesker for tiden. Det normale er, at folk får MCS omkring 40 år alderen, men nu er den grænse snart brudt af folk på 30 år. Hilsen Henning fra de grønne. PS. Der er en kampagne om duftforurening på www.luften.dk (Miljøministeriets hjemmeside).og her er noget om MCS og Rentolin, så man kan se hvad det handler om. Et stigende miljøproblem...

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Oktober-December 2005_______ Nr. 45-46

Ecovillage Design Education Vær med i Danmards Sociale Forum Rapporter fra GEN-E generalforsamling og GEN+10 konference på Findhorn

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 77 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år: *Enkeltperson: 200 kr. *Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr.

Formanden har ordet Af Susanna Maxen 4

Økosamfund i Danmark - set gennem sociologiske briller Af Bella Marckman

Danmarks Sociale Forum en anden verden er mulig Af Insa Freese

Permakulturprojektet Gule Reer Af Projektgruppen

Landsby 2000 / Hallingebjerg / Hallingelille Af Susanna Maxen

Økolandsby på Bornholm Af Kirsti Thorvaldsen

Visioner om Sjælsmark, En levende bydel, med puls og sammenhæng. Af Lise Reinholdt

Galga Farm og Ecovillage Project Af Eberhard Bechtle

Referat fra GEN-Europe generalfor samling Af Eberhard Bechtle

Spar penge med dit spildevand Af René Kilian

Mulighed for bosætning i landdistrikterne Af Susanna Maxen

Vedaparken Af Bente Østergaard

Nyhedsbrev fra Christiania Af en gruppe fra Christiania

CHRISTIANIAS LÆRE Af Bent Windeløv

Gen+10 konference på Findhorn (1.del) Af Eberhard Bechtle

Bæredygtig Uddannelse Af Hildur Jackson

Økobyen SHANGRI-LA

Gamle og unge, enlige og par - Se her ! Af Kasper Krog

Annoncer og notitser

Spar 100 kr. (kun nytegning). *Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. *Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 500

Leder Af John Sebastian Maj

År 2005-06

ØkoSamfund, der er en forening for sociale,

k a l

e n d e

1200 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges. Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584

ISSN 1395-1270

Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk)

31. december 2005 Rundvisning i Den Selvforsynende Landsby, Vester Skerninge Arrangør: Den Selvforsynende Landsby www.selvforsyning.dk

kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 800 kr. Over 50 deltagere:

*Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

D. 3.-5. Febr. 2006 Afholdes det 3. danske Sociale Forum på Frederiksberg Gymnasium i Kbh., hvor også LøS deltager! Se mere på www.socialforum.dk