Løsnet 51 2007 04 by Landsforeningen for Økosamfund

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Marts-April 2007 Nr. 51

ÅRSMØDE i Søhøjlandet 4.-6.maj Livsstilændringer -et svar på klimaproblemer Hvad der hænder Jorden, hænder os Ny udvikling af landdistrikter Gør jer parate til CD'en

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Marts, juni, september og december. Deadline d. 15 i måneden før. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen på dette nummer: Troels Dilling-Hansen Layout og DTP: Troels Dilling-Hansen Omslag: Forside: Helmers hus på Kirstinelund 2007. Foto: Troels Bagside: Fælleshus i Hallingelille. Foto: Eberhard Bechtle Trykt på FSC certificeret papir af: Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til formanden eller bladgruppen Troels Dilling-Hansen Bjedstrupvej 31a 8660 Skanderborg E-mail: info@losnet.dk. Hjemmeside: www.losnet.dk Deadline for nr. 52 er 15. maj 2007 LØS sekretariatet er i år 2006 støttet af Hypotekbankens Tips og Lottomidler samt Gaia Villages. Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 79 4100 Ringsted Tlf.: 57538224 E-mail: susanna@losnet.dk Medlemskab pr år: * Enkeltperson: 200 kr. * Nye enkeltpersoner får bogen “Økosamfund i Danmark” som gave. Spar 100 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 500 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 800 kr. Over 50 deltagere: 1200 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 250 kr. Medlemsskab løber til det opsiges. Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Den Selvforsynende Landsby, Fyn Det ny samfund, Thy Fri & Fro, Selvbyggerforening Fjordvang, Snedsted i Thy Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg Gaia Villages, Holte Hallingelille (Hallingebjerg/ Landsby2000), Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Klodshanskaravanen, Danmark Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Steinerlunden, Vordingborg Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Brugzen, Bjedstrup Båring Højskole Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Jytte Abildstrøms teater, Riddersalen, Frederiksberg C Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

Leder af Troels Dilling-Hansen

Livsstilsændring som svar på Global Opvarmning af Hildur Jackson

Årsmødeindkaldelse

Ny udvikling til Landdistrikterne – af Torkil Forman og Poul Kjær Pedersen, Foreningen Udvikling af Landboliv (UAL)

Det som hænder med jorden hænder med os selv af Birgitte Gunge

Vær opmærksom på dine informationskilder. Og om mangfoldighed af Sune Scherfig

CD-produktion af Troels

Footprint af Sune Scherfig

Crystal Water kursus

Annoncer

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

Leder Af Troels Dilling-Hansen

dene i Danmark og i Europa kan få et rigtig godt udstillingsvindue til dette. Hildur kommer hele vejen rundt i sin artikel, og giver økosamfundseksempler fra hele verden. Hun giver også de seneste nyheder fra Lev- og lær-undervisningsfronten rundt i verden. Torkil Forman fra den nye forening Landboliv har skrevet et par sider om regeringens manglende støtte til Landdistrikterne. De mener, at det fortrinsvist er landmændene, der skummer fløden, når det drejer sig om landdistriktsstøtte. Og hvis man fra regeringens side skal ændre landdistrikternes dårlige vilkår, skal man satsa 5 mia om året i en

borg og Ry, nærmere bestemt på Kirstinelund, et fællesskab med små 30 voksne og børn, og til BrugZen, en nærliggende kursusejendom med kure, yoga og meditation. Vi vil i år ud på tur til forskellige økosamfund i området. Det viser sig nemlig at området er så fuld af øko- og spirituelle fællesskaber, at det nærmest er verdens mest koncentrerede område for økosamfund, så det må vi jo opleve. Vi håber, I kommer rigtig mange!!! Til sidst skal vores kommende CD lige have et pip med på vejen. Sune, Svanholm og Troels, Brugzen er i fuld gang med planlægningen af dette pro-

Ja, så skete det, det med ungdommens hus på Nørrebro. Tænk at vi i disse år skal være vidne til den ene indskrænkning efter den anden af danskernes mangfoldighed. Hvad er det, der får os som system til at ville knækte det der er anderledes, hvor er albuerummet, den åbne tolerance, ak den er ved at gå til i magtens tårnværelse - med den almindlige dansker stiltiende billigelse. Når man sådan ser det lidt udefra, synes man jo, at unge mennesker spejler vores egen trang til at springe ud, gøre noget fjollet og fantastisk, være fri og spontan, holde abefester og skråle i vilden sky, men også at ville have selvbestemmelse, selvforvaltning, at turde bestemme over vort eget liv, at få og tage ansvaret for sit liv, alt det der gør, at frihed er frihed, alt det der gør os til stærke og tillidsfulde mennesker. Men nej, magten turde ikke samarbejde denne gang, vi må håbe Ritt og hendes lige tør vise deres ansvar værdigt og ændre denne kurs. Tænk hvis man i stedet havde valgt samarbejdet med byens vilde unge, havde hjulpet dem til større udfoldelse, havde gjort København til et lidt større fristed, lidt større lokal selvfor- Troels, Sune og Lone i baggrunden i et af nybyggerierne i Hallingelille, hvor de har placeret et træ valtning, lidt mere mu- midt i huset. Foto: Eberhard Bechtle sik, mere kunst. I stedet har man ofret mange mio kroner på det modsatte, på konflikt og årrække, noget som står i grell modsæt- jekt, som de håber løber af stabelen splittelse. Det er simpelthen ikke til at ning til fødevareminesteriets 145 mio her i sommer. DERFOR skal I allerede nu kr, mens landbruget fik 10 mia i 2006. gøre jer rede til deres ankomst, gennem forstå. Der er en artikel om menneskets dybe telefon, mails, besøg, interviews, billeSune har en artikel om informationsforbindel med jorden, at jorden er en der, måske film. Forberedelsen består i strømmen omkring jagtvej 69. Ellers indleder vi med en længere ar- levende organisne, der ånder og lever første omgang af at finde en kontakttikel fra Hildurs hånd, hvor hun sætter sammen med os. Der er en dyb gensi- person, der kan hjælpe os med denne økosamfundet som idé i relation til det dighed. Og jordens smeret bliver dermed store opgave. Tak på forhånd. kommende klimatopmøde i november også vores smerte. Men der er håb om Vi ses til årsmødet!!! 2009, som Miljøministeriet har fået til det modsatte. Endelig har vi vores særlige indbyDanmark. Allerede nu planlægges der om alternative tiltag i denne forbindelse til vores årsmøde, som i år skal delse, og vi går ud fra, at økosamfun- holdes i Søhøjlandet mellem Skander-

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

Livsstilsændring som sv ar

Af Hildur Jackson, 21 M

Hildur Jackson har i hele sit voksenliv kæmpet for en ny "jordens vision", finde sin løsning. Hun har fundet svaret gennem visionen om økosamfund nødvendigvis må komme overalt på jorden, som følge af de udfordringer v skuelige samfund indeholder en holistisk vision, som alle mennesker på a "Danmark skal den 30. nov. 2009 være vært for FN’s næste globale klima sionen udelukkende gået på teknologiske emner (Al Gore, James Loveloch også at tænke bredere og sætte en mere holistisk dagsorden, der samtidi De sidste 5 år har den globale offentlige debat handlet om terrorisme. De der dominerer. Derudover er ulighed og fattigdom, sygstilssygdomme. At der er the State of Denmark that

en 21 marts kunne Connie Hedegård sammen med Statsministeren glad fortælle at næste klimatopmøde vil finde sted i Danmark i nov. 2009. Sverige har da EU formandskabet. Vi får alle en stor og vigtig opgave med at sætte den rigtige dagsorden og få resten af verden med på den. Og så være et generøst værtsland. Forandringer både oppefra og nedefra Vort globale ansvar bliver stadig tydeligere og tungere. Nu ser det ud til, at klimaændringer er ved at sætte en ny dagsorden oppefra med indførelse af vedvarende energi i stor målestok og måske efterfølgende med begrænsninger i forbruget og sikkert også forskellige former for tvang og rationering. Men måske vil det give en mere harmonisk udvikling og være bedre for samfundene samtidig også at støtte en frivillig ændring nedefra og samtidig sætte en bredere dagsorden med livsstilændringer og økonomiske reformer samtidig. Her har LØS og GEN en særlig rolle at spille. Hvordan kan det ske? Forandringer både oppefra og nedefra Vort globale ansvar bliver stadig tydeligere og tungere. Nu ser det ud til, at klimaændringer er ved at sætte en ny dagsorden oppefra med indførelse af vedvarende energi i stor målestok og

måske efterfølgende med begrænsninger i forbruget og sikkert også forskellige former for tvang og rationering. Men måske vil det give en mere harmonisk udvikling og være bedre for samfundene samtidig også at støtte en frivillig ændring nedefra og samtidig sætte en bredere dagsorden med livsstilændringer og økonomiske reformer samtidig. Her har LØS og GEN en særlig rolle at spille. Hvordan kan det ske? Civilsamfundet bliver trængt Det civile samfund har i over hundrede år - gennem politiske partier, fagbevægelser, forbrugerbevægelser og i stigende omfang NGO’er - modgået statens overtagelse af selvbestemmelse og den økonomiske globalisering og deraf følgende problemer. Resultatet i vor del af verden er velfærdsstaten, som vi alle er glade for. Danskerne kommer såmænd ind som nummer ét, når man måler tilfredshed med tilværelsen. Men mange af de traditionelle måder at reagere på er kommet til kort over for udviklingen. Selv NGO’er ser sig professionaliseret og brugt i systemets tjeneste. De politiske partier, både sociale og liberale er lammede. De kan bare se til, mens produktion ”outsources” og forsvinder til Østeuropa eller Østen. De unge reagerer stærkt, men uden et formuleret alternativ.

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

sv ar på Global Opvarmning

ackson, 21 Marts 2007

s vision", hvor velfærdssamfundets store menneskelige, økonomiske og økologiske problemer kunne osamfundet, og giver i denne artikel en dybgående begrundelse for dette systemskifte, som hun mener ordringer verdenssamfundet står overfor i dette århundrede. Hildur mener, at økosamfundet med sit oversker på alle kontinenter kan inspireres af i (gen)opbygningen af deres lokalsamfund. Hun indleder: ale klimatopmøde. Det kan blive af afgørende betydning for jordens fremtid. Indtil videre har diskusLoveloch, Stern rapporten, James Monbiot: Heat ,Friends of the Earth rapport). Men det er nødvendigt r samtidig kan løse andre af de store problemer jorden står over for." risme. Det har forhindret, at man tog fat i andre overhængende problemer. Nu er det klimadebatten, der naturkatastrofer, ”Peak oil”, miljøødelæggelser, global domme, krige og flygtningestrømme foruden stress og livsnoget galt, er vist næsten alle enige om. It is not just “in something is rotten.”

NGOer NGO’er var først ”enkelt tema Ngo’er imod noget”: de var bevægelser mod forurening, kernekraft, kvindeundertrykkelse, genmodificering. Senere blev de til positive bevægelser for nye løsninger: økologisk jordbrug, vedvarende energi, kvindebevægelsen, konfliktløsning, alternative valutaer, men stadig enkelt sager. I økosamfundsbevægelsen er disse mange forskellige bevægelser samlet i en fælles helhedsvision, så at man kan se hvordan helheden skaber synergi og muliggør en helt ny global civilisation. Man kan tale om en helt ny lokal livsstil.

Plakat for Nordisk Idedyst. Den viser at vi har brug for: The Great Turninghvor tiden skal vendes.

Nordk Alternativ Fremtid Siden WTO mødet i Seattle 1999 har de globale NGO’er kæmpet med at finde en fælles global vision, som de kan bruge som grundlag for handling. Der holdes ”Social Forum’s” i mange lande, i Danmark igen til september Europæisk forum og World Social Forum (det sidste var i Nairobi i Jan 2007), hvor man lytter til hinanden og prøver at finde en fælles vision. Nordisk Alternativ forsøgte i 1980’erne at skabe en sådan vision, hvor de økologiske, sociale og globale problemer var løst i en fælles vision og fik lavet et grundigt oprydningsarbejde. Vi arbejdede på Nordisk plan med møder, seminarer, konkurrencer og fik skrevet

forprojekter i alle de nordiske lande. Det første seminar, vi lavede, var om økonomi: ”Economy as if People Mattered” i 1982 , hvor de bedste alternativ økonomer i Norden mødtes i Gøteborg. Siden er området blevet forfinet og globaliseret, men temaerne er de samme. Mange andre emner blev kulegravet. Mats Friberg udarbejdede en spændende ny videnskabelig model: VETA, som stadig ikke er overgået og burde vinde indpas i samfundsforskningen. Handling og eksperimenter bør efter modellen være et vigtigt element og forskeren må se på og tage højde for sine egne svagheder og biasser. I Norge fik de 100 mil kr til Alternativ Fremtid projektet, og vi deltog fra dansk side i flere år i deres arbejde. Patriarkatet kom med som forklaringsmodel på elendigheden, men arbejdet blev sprængt på spørgsmålet om det spirituelles plads. Det er en længere historie, der aldrig er blevet skrevet. I Danmark var vi i flere år én person fra at få flertal i Folketinget for vores ansøgning om 100 mil DKK, men Folketinget valgte at give penge til kvindeforskning, som da var ren ”elendigheds-forskning”. Visionen om Økosamfundet Jeg besluttede omkring 1990, at vi havde viden nok. Der var ikke brug for mere forskning eller flere rapporter. Men

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

��

�

��

at få øje på den systemiske vision. Vi har brug for at vise hvordan alle disse teknologier og systemer kan spille sammen på en ny måde og skabe synergi i et samfund, der er bedre at leve i, smukkere og i overensstemmelse med et nyt, holografisk verdensbillede samtidig med, at vi opfylder vores forpligtelse til ikke at bruge mere af jordens ressourcer, end der tilkommer os. Og samtidig med at hvert enkelt tilbagevinder retten til at bestemme over sit eget liv.

��

Økosamfundet – et seriøst bud på en ny systemisk vision I økosamfundsbevægelsen ser man en syntese af alle miljø, kvinde- og fredsbevægelsernes mål, der peger hen mod en systemisk vision. En vision, der viser, hvordan folk faktisk gerne vil leve og samtidigt tage et globalt ansvar. Pionerer for 50, 30, 20 10, år siden, ja selv i går mødtes og sagde til hinanden: Vi bliver nødt til at starte forfra med at finde ud af, hvordan vi vil leve med hinanden og naturen. Og det gjorde de så. På Findhorn i Skotland, i Jærna i Sverige, Camphil fællesskaberne i Norge og England , i Auroville i Indien, Solheimar på Island, Lebensgarten i Tyskland, Damanhur i Italien, Tamera i Portugal, på Sri Lanka i Sarvodaya, engaged Bhuddism i Thailand, Burma, Laos og Cambodia osv. Danmark har nok det største antal projekter af både bofællesskaber og økosamfund, som vi kalder dem i forhold til landets størrelse. Og i Danmark er de tættere på mainstream end så mange andre steder. Projekterne er meget forskellige, og de har måttet etablere sig uden offentlig støtte, men der er meget at lære af dem alle sammen. Vi må begynde helt forfra og sammen som mennesker definere og lære, hvordan vi vil leve med hinanden og naturen. I dag er der et netværk jorden over af folk, der har taget tilværelsen i deres egne hænder og lever i økosamfund ofte under store afsavn materielt, men som regel spændende og interessante for os at besøge og lære af. De eksperimenterer på livet løs og har gjort mange nyttige erfaringer, som er blevet samlet i en række spændende bøger og film. Selv har jeg skrevet: Ecovillage Living, Restoring the Earth and Her People” med Karen Svensson, hvor vi har samlet de bedste erfaringer fra økosamfund jorden over. Og Troels Dilling-Hansen og Allan Elm fra LØS har samlet de enestående danske erfaringer i Økosamfund i Danmak, fra 2003. På et møde i Hiroshima i 2003 var Ross og jeg inviteret, fordi man ønskede at gøre økosamfundsbevægelsen (øko-by bevægelsen) til en ny global fredsstrategi. Som jeg definerer økosamfundene er det altså modeller for en ny samfundsstruktur. Det er Earth Community. Det er en vision, som verdens NGO’er kan samles om.

Er det virkeligt nødvendigt at starte helt forfra? Vi har brug for nogle modeller af visionen, der viser, hvordan vi kan lave bedre, mindre belastende, smukkere og morsommere bosætninger. Vedvarende energi kan bruges til at fodre den eksisterende struktur. Det samme gælder økologisk jordbrug. Det er vigtigt at forstå at virkelig bæredygtighed ikke fås blot med vedvarende energi, men kræver en bred opfattelse af bæredygtighed, som omfatter en masse andre faktorerder tilsammen vil skabe en livsstilsændring. Alene og hver for sig er det svært

� ��

Fra patriarkat til økosamfund David Korten forfatteren til ”When Corporations Rule the World” har lige skrevet en ny bog her i 2006: ”The Great Turning. From Empire to Earth Community.” Empire” svarer til mandlige yang i min fortolkning og ”Earth Community” til kvindelige yin. Korten takker Bush i forordet for at have givet ham indsigten i nødvendigheden af at være så radikal i sine tanker. Kortens terminologi er god på engelsk, og bogen vil gå sin sejrsgang verden over, tror jeg, men begreberne er lidt svære at oversætte til Nordiske forhold og sprog: Fra Imperium til Jordfællesskaber. Det dur ikke. Men måske ”Fra patriarkat og til økosamfund” kunne også være titlen. Det væsentlige er at forstå indholdet: vi må forlade samfundsstrukturer og personlige relationer, der bygger på dominans og i stedet skabe strukturer og relationer, der bygger på lokale fællesskaber og lighed. Dieter Duhm fra Tamera økosamfund i Portugal har også i 2006 skrevet en bog om nødvendigheden af at genoprette balancen mellem det maskuline og kvindelige på alle planer i: A Future Without War. Den går lige så radikalt til værks som Korten og

ser ”Healing Bio-thopes”, som steder der kan sprede information globalt på holografisk vis om nye muligheder.

��

jeg mente, at vores vision kunne bruges globalt, og at det gjaldt om af feje for egen dør i den rige det af verden først. Det gjaldt om at manifestere visionen i praksis: vise at det kan lade sig gøre at skabe og leve i bæredygtige samfund og fællesskaber. For mig er visionen om økosamfundet altså en direkte fortsættelse af dette Nordiske Alternativ projekt. Ross, min mand og jeg udviklede en yin/yang strategi. I 400 år har samfundsudviklingen været bestemt af teknologi og økonomi, maskuline faktorer, yang faktorer. Men strukturer bygget på dominans som et udtryk for ubalance mellem maskulint og feminint er meget ældre(patriarkatet). Nu var det på tide som mennesker at bestemme, hvordan vi vil leve med hinanden, med naturen, dyr og planter. Skabe fællesskaber bygget på kærlighed og fællesskab.Vi kaldte det en yin eller en kvindelig strategi. Så måtte vi udvikle teknologi og en økonomi, der kunne støtte op om dette. Vi tog selv initiativ til at skabe et sådant projekt i Thy og tog derefter initiativ til et dansk og et globalt netværk af sådanne projekter. Det viste sig, at der var mange, der var godt i gang, og som fik stor glæde af at lære af hinanden. Interesserede kan læse om dette på www.gaia.org og www. losnet.dk.

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007 Det betyder, at vi kan implementere ideen i alle lokale samfund jorden over samtidigt. Og det er der faktisk en del, der er i færd med. Men først vil jeg beskrive visionen vise, hvordan den implementeres jorden over i dag dels i økosamfund, dels i lokale projekter.. Den overordnede vision Visionen er en bosætning, der er en afspejling af helheden - det store samfund, ligesom i det holografiske verdensbillede, hvor helheden er indeholdt i delen. Samfundet indrettes i overensstemmelse med naturens love. Mangfoldigheden af-

� ��

��

�

��

� ��

��

� ��

��

�

��

spejler sig i variationen i plantesystemer, dyrehold, og sammensætningen og designet af huse og gruppen af mennesker: alle aldre; alle sociale grupper; og alle erhverv. Alt i det store samfund kan opleves i bosætningen inden for gå-afstand så at børn, svage og gamle kan leve fulde og hele liv, og vi kan lære blot ved at leve. Og at kvinder med små børn kan være en del af samfundet i denne vigtige periode i deres liv. For mig er det også en kvindevision. Naturen- også den vilde

bliver en integreret del af dagligdagen. Vi kan leve lettere, smukkere og morsommere på jorden. Vi kan skabe det kærlige, retfærdige globale samfund. Vi kan skabe ”Earth Community”. Denne helhedsvision kan udmøntes i 4 delvisioner: Kulturel/spirituel delvision Skønhed, æstetik og økologi vil være grundpiller i bebyggelsens udformning af mangfoldigheden. Et rigt, aktivt og kulturelt liv vil være bærende for fællesskabet. Synergien skabes i samspillet mellem de enkelte elementer. Global solidaritet og retfærdighed er en selvfølge. Pt. er vi alle socialiseret til dominanssamfundet (mænd mere end kvinder) og vi skal alle aflære disse strukturer og lære de nye. Folk skal være indstillet på at være i en personlig proces; målet er at hjælpe hinanden til hver især at realisere vores fulde potentiale. Et liv tæt på naturen i en proces med at formulere sit hus og sit fællesskab, meditation, stille bøn og at lære at leve et holistisk verdensbillede vil være metoder til at opnå dette. Bevidstsheden vil udvikles, så at vi lærer at håndtere stress og med årene bliver modne, ansvarlige ”elders”. Kun i fællesskabet, hvor der er brug for mangfoldighed, kan vi virkelig udvikle vores individualitet. I et fællesskab er det muligt at udvikle et musisk, kulturelt liv, hvor alle er deltagere og ikke kun konsumenter. ”Voluntary simplicity” og ”sustainable abundance” vil her være to ord for det samme. Social delvision Økosamfundet skal være rammen om en ny social struktur, som folk helt klart længes efter og ønsker. LØS’s undersøgelse: ”Sådan vil vi bo” fra 2003, viser dette klart. En anden undersøgelse i Danmark viser, at 25 % af folk over 50 allerede i dag ønsker at bo i fællesskaber. Folk ønsker at leve i et fællesskab, hvor man sammen kan træffe beslutninger om sit liv. De ønsker direkte demokrati. Der tilstræbes mangfoldighed i sammensætningen af beboere. Også af den årsag vil det være en fordel med forskellige ejerformer: ejer, lejer/andel. På Munksøgård i Danmark har man vist, at det kan lade sig gøre at rumme alle socialgrupper inden for rammerne af et sådant fællesskab. Det skal være et godt sted for børn, gamle og handikappede. Alle kan deltage i beslutningsprocessen og være en del af fællesskabet. Alle skal lære at løse konflikter i skolen og lære demokratiske ledelsesformer. En konfliktløsningsmetode vedtages, som folk må forpligte sig på. En sund livsstil med forebyggende sund-

hedsarbejde skal sikre et godt aktivt liv til det sidste. ”Living and Learning” er en ny pædagogik. Man lærer, mens man lever - hele livet - og det er sjovt at lære. Økologisk delvision Målet er at leve lettere på jorden i en livsstil, der er mulig for alle på jorden. Der er her tale om en frivillig, global ansvarlighed nedefra. (i modsætning til Kyoto aftalen, der kræver kontrol og administration oppefra). Det kræver en reduktion af natur-belastningen (reduktion af energiforbruget med 80-90%). En del kan man spare sig til; en del må ske gennem struktur- og livsstilsændringer. Den eksisterende struktur i Norden med tredobbelt bosætning og biltransport mellem bolig, kontor/institution/arbejdsplads, weekendhus og mange flyrejser er yderst belastende. Den må vi nok ændre på. Idéen er også at skabe en del lokale arbejdspladser, så at man yderligere begrænser transport. Flere økosamfund har vist, at det kan lade sig gøre. Universitetet i Kassel har målt Sieben Linden’s ”footprint”. Footprint er et mål for, hvor meget hver enkelt person lægger beslag på. Der er 1,8 ha til hver enkelt på jorden. Vi i vesten lever som om der var 3 eller 5 kloder til vores forbrug, hvis alle skulle have det som os (afhængig af forskellige måder at opgøre det på). Sieben Linden’s er kun på 10% af det tyske gennemsnit. Ecovillage at Ithaca i New York State og Findhorn i Skotland har også målt deres ”footprint” til under halvdelen af det normale (Se Jonathan Dawson: Ecovillages, New Frontiers for Sustainability, 2006). De ville ligge lavere, hvis de ikke alle rejser for at undervise og networke. Øko-byggeri, vedvarende integrerede energisystemer og frisk lokal fødevareproduktion er vigtige elementer. Økosamfundet som struktur er et seriøst bud på velfærdssamfundets afløser. En økonomisk delvision I stedet for at økonomien styrer samfundstænkningen, indretter man økonomien og pengesystemerne, så de understøtter og tjener de værdier og den sociale fællesskabsstruktur, man ønsker. Økonomi er skabt af mennesker. Vi kan skabe et nyt system, der svarer til vore værdier. Det gælder alt fra den globale økonomi over den nationale økonomi til udviklingen af en lokaløkonomi. Man har lanceret ordet ”lokalisering” om denne politik. ”Outsourcing” vil standse, når landene bliver mere ligestillede. Produktionen underlægges en økologisk, social og spirituel teknologivurdering. Michael

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007 Braungart kalder det ”fra vugge til vugge tænkning” i sin bog: ”From Cradle to Cradle”. Alt skal recirkuleres. En del af økonomien trækkes ud af den økonomiske sfære, hvis det er nødvendigt for at handle ansvarligt. Lokale og regionale ”currencies” skaber lokal velstand. Det nationale niveau bliver vigtigt igen for at kunne skabe et alternativ til WTO: En Gaia Trade Organisation: GTO. Det nationale og globale niveau skal understøtte det lokale. Helena Norberg Hodge og Ross Jackson udgiver snart en bog:” Breaking Away, From Neoliberalism to Localisation” om en ny global økonomi. Dette vokser frem med bud på nødvendige forandringer. Realisering af Visionen I mange lokalsamfund jorden over har man været i gang i årevis. I 1992 besluttede FN med Agenda 21 at miljø-løsninger også skulle ske nedefra og alle forpligtedes til at lave lokale Agenda 21 planer. Vi kender alle masser af gode eksempler på NGO arbejde. I Norge har man lavet en idébank med idéer, som en videreførelse af Alternativ Fremtid. Økosamfund er også et sådant Agenda 21-arbejde i praksis – hvor der handles lokalt og tænkes globalt. Økosamfundsbevægelsen I det følgende vil jeg give eksempler og billeder på forskellige økosamfund, der er medlemmer af GEN, Det globale Økosamfunds Netwærk for at give en ide om mulighederne. Projekterne er meget forskellige i udgangspunkt, og ingen af dem er endnu færdige projekter, men undervejs. De lærer af hinanden og kommer gradvist til at omfatte den fulde cirkel. Nye projekter vælger stort set altid at lave en rundtur til eksisterende projekter for at lære af dem. På den måde står vi på hinandens skuldre. Man efterligner det, man kan lide. Det man ikke kan lide forsøger man at undgå at gentage. Det gælder også internationalt. Mange nye projekter kommer til hele tiden - overalt i verden. Se www.ecovillages.ord og www.GEN-Europe.org og www. losnet.dk. Svanholm Fællesskabet i Nordsjælland fylder 30 år i 2008, etableret på et gods med mange bygninger, med

60 voksne og mange børn. De har haft fællesøkonomi de fleste år. Nu er de begyndt at løse lidt op for fællesøkonomien for at tiltrække flere. Deres 400 ha jord dyrkes med bl.a. gulerødder, kartofler og løg og forsyner København med økologiske grøntsager. De har en vindmølle, lokal grøn spildevandsrensning og en grøn butik. Lige nu bygger de 12 nye økoboliger i en gammel staldlænge for at få nye tilflyttere og for at kunne skabe et naturlig generationsskifte. Halvdelen arbejder på stedet halvdelen pendler.De har fællesbiler. Men der er lige så mange, der pendler til Svanholm for at arbejde. Ét af deres medlemmer sidder i Folketinget. www.Svanholm.org

Folkecenter i Thy, CAT i Wales, Sirius i USA Disse fællesskaber har haft fokus på vedvarende energi på hver deres måde. Folkecenteret demonstrerer og forsker i mange former for vedvarende systemer. De har altid mange trainees i længere perioder fra Østeuropa og ”ulandene”, som efterfølgende i deres hjemland starter nye firmaer op. Lederen Preben Maegaard er initiativtager til flere globale organisationer omkring vedvarende energi og er leder af World Wind Energy Association. Han kæmper for at lave en global organisation IRENA i FN, som modvægt mod atomkraftlobbyen. Det er ét af de få fællesskaber, der har fået store støttemidler fra Finansloven m.v. Der er Folkecentre i Mali og Sibirien. CATS er mest et undervisnings- og demonstrationssted. De sidste år har de samarbejdet med en række NGO’er om en lokal bæredygtig udvikling. www. folkecenter.dk, www.CAT.org.UK.

Hertha i Danmark, Jærna i Sverige, Solheimar på Island, Camphill fællesskaberne i mange lande Disse sociale bofællesskabsprojekter er opstået ud fra et ønske om at skabe fællesskaber, hvor psykisk handikappede lever et normalt liv. De er alle mere eller mindre inspireret af Rudolf Steiner og hans filosofi. Projekterne er smukke og tiltrækkende med deres mange hjemmearbejdspladser, indenfor biodynamisk jordbrug og håndværk. Kunst spiller en stor rolle. Fordi de får støtte til at lave beskyttede arbejdspladser indenfor landbrug og håndværk er de ofte meget langt i udviklingen af alternative systemer. Hertha ved Århus driver et biodynamisk jordbrug, et bageri og en række værksteder. Jærna udenfor Stockholm i Sverige er et meget omfattende projekt. De er kommet langt på næsten alle områder i kraft af, at de bygger på en åndelig fællesskabs filosofi: De har 4 uddannelser, et alt. hospital, huse bygget i smukke former af træ, lokal biologisk vandrensning, 10 biodynamiske jordbrug, omsorg for psykisk handikappede mv. Bofællesskabet Solheimar på Island, der er mere end 60 år gammelt har også et stort undervisKunstværket "Tree of Life on the Cross" skabt af Richard ningscenter, teater, landbrug og Bradharn på Bay Cottage, Findhorn. Foto: Hildur kirke.

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

Munksøgård Dette økosamfund ved Roskilde vandt førsteprisen i en dansk konkurrence om den bedste bæredygtige bosætning for det 21. århundrede. 5 klynger med hver 20 boliger samt fælleshus ligger rundt om den gamle gård. Det er nok det mest ”mainstream” økosamfund, og folk fra hele verden strømmer til for at lære fra dem. Flere bofællesskaber er bygget i nabolaget. Se plan oven for. Ecovillage at Ithaca Ithaca-bofællesskaberne blev startet af to enlige mødre, som på 9 måneder gik tværs over USA med deres børn for at få nye ideer til at løse Jordens problemer. Af de 179 tønder land er de fleste fredet. Man ankommer ad Rachel Carsonn’s Way (Rachel skrev bogen: Silent Spring, som blev begyndelsen til miljøbevægelsen) De har bygget 2 bofællesskaber a 30 boliger af træ omkring en gangsti. Et tredie fællesskab er under planlægning, ligeledes et undervisningscenter. Man samarbejder med den nærliggende by, Ithaca og dets to universiteter. Et CSA (Community Supported Agriculture) producerer grøntsager og æg til beboerne og til det lokale marked. ”Ithaca Hours” er deres lokale valuta. Sidste år startede flere bofæller en bevægelse: Sustainable Thompkins for at gøre det lokale amt til USA’s grønneste. Liz Walker har skrevet bogen Ecovillage at Ithaca om de første 10 år.

Auroville og Findhorn Disse to er nogen af de ældste fællesskaber i verden. Udgangspunktet var og er spirituelt, men de er langt på alle andre felter også. De er begge kendte for deres undervisnings-programmer. Findhorn er hjemsted for 6-800 mennesker og de har udviklet meget effektive former for mødeledelse. De holder flere gange årligt store konferenser i deres Universal hall, et 5 kantet rum med bløde stole og plads til 400 samt en stor scene i midten, hvor alle 400 kan danse. Fra Findhorn kommer organisationen ”Trees for Life”, som har plantet dele af det skotske højland til. Findhorn har lige sat endnu et par vindmøller op og deres ”Living Machine” renser alt spildevandet i store beholdere i ét drivhus. De har begge alternative valutaer.www.Findhorn.org. Aurovilles 1600 beboere (dermed verdens største økosamfund) dækker et stort område med mere end 30 større og mindre selvstyrende bosætninger. De er ved at fuldende bygningen af Matrimandir en model af jorden til meditationsbrug dækket med guldplader og 12 ”kronblade ”rundt om den med mindre kuglerunde sale m.v. Templet har været 30 år undervejs. Auroville startede i feb.1968 og har nu plantet 2 millioner træer i et område, der nærmest var ørken. En frøbank samler frø og giver dem til de lokale landsbyer, så de kan dyrke planter, også til medicin. Et center for videnskab og teknologi har udviklet jordskælvssikre huse,

der kan bygges med tørrede lerjordssten ved håndkraft. De har udviklet tage og multtoiletter af letbeton. Vedvarende energi er også på programmet. Ovenpå en restaurant i Auroville er der en solfanger med 13 m i diameter, der klarer opvarmningen af to daglige måltider til 1000 mennesker. Og så har de begge et rigt kunstnerisk liv og en række gæstehuse I deres butikker kan man købe bøger fra eget trykkeri foruden alt til husbehov. www.auroville.org. Sieben Linden, Zegg, Tamera og Lebensgarten Disse tyske fællesskaber er kendt for deres konfliktløsningsprogrammer. Lebensgarten og Zegg har installeret sig i ejendomme, der har været brugt under og efter krigen af militæret. Sieben Linden har bygget nyt fra grunden af i tæt samarbejde med det lokale universitet. Forskellige bo-grupper eksperimenterer på meget forskellige områder. Halmhuse på egetræssokler bygget uden maskiner er et forsøg, der har frembragt nogle spændende huse. De forskellige bogrupper dyrker forskelligheden. En badesø, hvor vandet renses biologisk er en stor succes. Zegg har udviklet Forum - et rollespil som løser konflikter, og som nu læres af mange andre fællesskaber. Kønsroller, seksualitet og spiritualitet er emner, man har arbejdet meget med og laver kurser om. Lebensgarten har en helseuddannelse og nu også et institut for alternativ økonomi.

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007 Tamera i Portugal er startet af folk fra Zegg. De arbejder specielt med fred i Mellemøsten og Sydamerika. Monte Cerro er deres nye initiativ med at bygge en by, der er baseret på forskning og solens energi alene. www.siebenlinden. de, www.Zegg.de, www.lebensgarten.de, www.tamera.org. Damanhur Det største fællesskab i Europa ved foden af Alperne. I 20 år har man i al hemmelighed udgravet 7 store underjordiske sale i et bjerg, som nu er smukt dekorerede med alle kunstarter og tiffany glas i lofterne. Det benævnes verdens ottende vidunder. De har mere end 30 virksomheder og kalder sig et nyt folk, hvilket virker helt rimeligt, når man møder dem. Folk bor i fællesskaber på mellem 12 og 20 rundt i Valchiusella dalen. For nogle år siden købte man den gamle Olivetti fabrik, der nu er centrum for mange af deres aktiviteter. De beklæder borgmesterposten i flere af de omkringliggende byer. Deres mål er lokal udvikling. Deres spiritualitet knytter sig til årstiderne og jordens bevægelser,og der er udviklet 7 forskellige spirituelle veje, man kan vælge og også skifte imellem. De har en skole og et universitet. Der er aflæggere af Damanhur i mange lande. www.Damanhur.org GEN, The Global Ecovillage Network I 1991 og 1993 tog Gaia Trust i Danmark initiativ til at invitere en række fællesskaber fra hele jorden til Thy for at finde ud af, hvordan man bedst fremmede bæredygtig udvikling. Det store gennembrud kom på Findhorn i 1995 med den største konference i deres historie. 400 måtte endda desværre afvises. I 1996 dannede man så formelt GEN- the Global Ecovillage Network i Istanbul på FN’s Habitat II konference i overværelse af bl a. Minister Simon Løvig Petersen og nobelprisvinder Wangari Matthai. Gaia Trust støttede de næste 10 år 3 globale kontorer: ét for Europa/Afrika, ét for Nord- og Sydamerika og ét for Asien. I Danmark havde man et internationalt koordineringskontor. Derefter gik man i gang med at opbygge nationale netværk. Siden 2000 har GEN-Europe fået støtte fra EU, men ellers har ”funders” ikke fået øjnene op for mulighederne i at støtte denne udvikling. Mantraet i udviklingsbistand er stadig: vækst og at blive en del af markedet. Gaia Trust har nu brugt langt de fleste af sine penge, som det var planen og støtter stort set kun det nye globale initiativ, Gaia Edu-

cation samt den årlige uddeling af Gaia Priser i Danmark og Europa. Lokal udvikling Ovenfor er nævnt enkelte projekter lidt tilfældigt valgte. Alene i Danmark har vi 30 bofællesskabsmedlemmer af vores økosamfundsnetværk. På GEN’s webside kan man finde mange i andre dele af verden. På den sydlige halvkugle samarbejder vi med en række projekter og netværk så meget, som vores økonomi tillader. I Japan holdt man i efteråret 2006 en stor økosamfundskonference. I Ladakh i Indien har man i mere end 25 år på initiativ af Helena NorbergHodge arbejdet med alternativ lokal udvikling. I Indien findes mange tilsvarende små og store netværk. Vandana Shiva har i årtier været en af de store talskvinder her. På Habitat II mødte vi Ariyaratne og Sarvodaya. På Sri Lanka har man i 50 år arbejdet på at etablere lokal bæredygtig fredelig udvikling og har 15.000 landsbyer, som medlemmer af deres organisation, Sarvodaya. I Afrika har Senegal en officiel regeringsbeslutning om at støtte økosamfund. Flere Afrikanske lande har netværk af projekter, som vi samarbejder med: Colufifa i Senegal. I en række lande har man udviklet Bhudistiske netværk for en bæredygtig udvikling, De er naturlige samarbejdspartnere med GEN: SEM i Thailand, Laos og Cambodia og Threefolding af Nicanor Perlas på Philipinerne. De involverede kender bl.a. hinanden gennem World Social Forum og mange internationale konferencer. I Brasilien har May East fra Findhorn skabt et netværk af projekter. Osv. Agenda 21 og mange andre lokale initiativer findes overalt. I David Kortens bog har han samlet og systematiseret en del af disse. Wangari Matthais’ Green Belt Movement i Kenya og omliggende lande gav hende Nobel’s fredspris som første afrikanske kvinde med miljø på programmet i 2005. Ecovillage Designer Education (EDE) og Gaia Education Det blev tidligt klart, at der var behov for at samle den viden der findes i netværket og give den videre på en systematisk måde. I mange år støttede Gaia Trust permakultur kurser i forskellige lande. I 1998 inviterede jeg 55 undervisere fra økosamfund på 6 kontinenter til Thy med henblik på at skabe en ny uddannelse i at designe og etablere økosamfund. Det skulle være et globalt

netværk ikke opdelt efter regioner, så at vi havde to slags organisering indenfor økosamfundene. Alle ville gerne være med til dette. Findhorn, Crystal Waters og andre begyndte at afprøve konceptet. I en række år har ”Living Routes” med Dan Greenberg fra Sirius i spidsen sendt studerende fra forskellige universiteter til en række økosamfund og etableret et undervisnings-netværk. I 2004 inviterede Gaia Trust 24 undervisere fra økosamfund jorden over til Findhorn for at realisere ideen om denne ny uddannelse. Min og Karens bog: Ecovillage Living var et af de teoretiske grundlag for at skabe et curriculum omkring en ny uddannelse. Den samler alle de bedste erfaringer, der er gjort over hele jorden i økosamfundene.

Første række venstre: Jane Rasbash- Wongsanit/Findhorn, Hwayoung Jeon-Wongsanit/Korea, Marti Mueller- Auroville Anden række venstre: Frank Siciliano- Ecovila Sao Paulo/ Iliana Toussieh-Oaxaca, Mexico, Silke Paulich-Tamera, Por Zegg/Germany, Liz Walker- Ecovillage at Ithaca/USA, May Lotan/Israel, Pracha Hutanuwatr- Wongsanit Ashram/Tha boom Chungprampree Moo- Wongsanit Ashram/Thailand. Bagerste række: Ross Jackson- Gaia Trust/Denmark, Chris M Hodge- ISEC Ladakh/Australia, Charlie Ehrenpreis- Tamera many, Jonathan Dawson- Findhorn/UK, Daniel Greenberg Waters/Australia, Ismael Diallo- GEN Senegal. Picture by Hildur Jackson- Gaia Trust/Denmark Curriculet Vi mødtes på Findhorn og året efter i Ungarn på Galgafarm for at udvikle og teste curriculet - og finde de praktiske rammer om uddannelsen. Den, der var bedst til et givet emne, underviste de andre og så diskuterede vi indhold og form. Resultatet kan ses på www.gaiaeducation.org. 4 arbejdsgrupper definerede indhol-

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007 det til hver sin uge. Vi har foreløbig defineret en 4 ugers holistisk uddannelse, der giver et overblik over, hvordan man designer bæredygtige samfund/ fællesskaber: en økologisk, en social, en økonomisk og en verdensbillede uge. Der er stor frihed til at dele op og sammensætte dagen, så at man integrerer det sociale i de andre uger eller starter med en uges Jackson Experience Week. Af Ross Pædagogikken kalder vi ”Lev og Lær”. Ved a t leve i et økosamfund , mens man lærer at designe det, optimerer man indlæringen. May East fra Findhorn er programdirektør de første 3 år. Curriculet er allerede oversat til 4 sprog: fransk, tysk, spansk og engelsk og kan downloades gratis jorden over. Alle, der vil udbyde uddannelser, er velkomne hertil. Man

indeholde samlinger af artikler af folk fra økosamfundene og beslægtede områder ud fra et globalt perspektiv. De vil blive offentliggjort på vores Internetside frit og kvit, men kan også købes i hardcover gennem Permanent Publishers i UK. De to første vil udkomme i løbet af forsommeren 2007. Verdensbilledebogen: The Song of the Earth redigeres af Will Keepin, Satyana Institut i USA og Maddy Harland fra Permaculture Magazine. Den Sociale bog: Beyond You and Me, Inspiration for Building Community redigeres af Kosha Jaubert, Sieben Linden og Robin Alfred fra Findhorn. Den økonomiske: Right Livelihood er godt i gang med Helena Norberg Hodge, Ross Jackson og Jonathan Dawson ved roret. Det samme gælder den økologiske, der redigeres af Max Lindegger (der har undervist i 60 lande), Lloyd Williams, Crystal Waters og Maddy Harland, UK. En bog om Lev og Lær pædagogikken er nu også besluttet. May East redigerer den sammen med Dan Greenberg fra Sirius, USA.

til et mindre ”footprint” og en mindre CO2 udledning. Nogle af de milliarder af kroner der forhåbentlig sættes i vedvarende energi kunne med fordel bruges også på sociale strukturelle ændringer og på undervisning. Gaia Education og EDE er klædt på til at tilbyde kurser på 6 kontinenter med et holistisk bæredygtigt indhold. Programmer til at støtte etablering af lokale udviklingsprojekter og økosamfund ville blive hilst velkommen overalt. Danida kunne støtte bevægelsen i Thailand, på Sri Lanka, Senegal og mange andre steder.

Globale tendenser og Lokal demokrati

nit/Findhorn, Maddy Harland- Permaculture Magazine/UK, ller- Auroville/India. a Sao Paulo/Brazil, Giovanni Ciarlo- Huehuecoyotl/Mexico, -Tamera, Portugal, Daniel Wahl-Scotland, Ina Meyer-Stollca/USA, May East- Findhorn/Brazil, Mark Nevah- Kibbutz t Ashram/Thailand, Hide Enomoto- Findhorn/Japan, Somm/Thailand. mark, Chris Mare- Ecovillage Design/USA, Helena Norbergreis- Tamera/Portugal, Kosha Joubert- Sieben Linden/Gerel Greenberg- Living Routes/USA, Max Lindegger- Crystal

k kan kontakte May og få hjælp hertil. Undervisningsstedet skal godkendes. I 2006 blev den tilbudt 7 steder i verden. I 2007 er der foreløbig udbudt 14 kurser i forskellige lande. Undervisningsbøger For at hjælpe kursusudbyderne er vi i færd med at redigere 4 undervisningsbøger: ”Four Keys to Sustainability”. De vil

Økosamfund og Earth Community Økosamfundene har de forløbne 15 år skabt netværk og afklaret definitionen på den nye kultur. Der er sat en bølge i gang, som ikke kan standses. Hvordan får man idéerne spredt til hele samfundet? David Kortens ny bog er et vigtigt grundlag og næste skridt. Han har samarbejdet med Vandana Shiva (fra Indien) og Nicanor Perlas (Fra Philipinerne) omkring nogle af de vigtigste formuleringer. De vil kunne accepteres jorden over som et fælles grundlag, særlig i de lande der lider mest under ”Empire”. Jeg tror ikke, økosamfundene vil have problemer med at acceptere hans grundlag og begreber: Empire og Earth Community. Alt er på plads til at befolkningerne selv tager fat på at bygge den nye kultur nedefra: Earth Community. Den globale kommunikation er så let med ”The Global Commons” Internettet, at vi dårligt nok behøver centrale organer. Vi mangler nu nogle globale medier, som ved, hvad vej vinden blæser. Der er rigtig mange, der har fattet nødvendigheden af at gå i gang. Vores kampråb i GEN er: Vi kan gøre det. Vi vil gøre det. Og vi er i fuld gang. I Thailand afholdes i november 2007 den tredje globale konference ud fra Gross National Happines ideerne: Worldviews Make A Difference I forhold til Klimatopmødet er det vigtigt, at man også satser på denne livsstilsændring nedefra og indser, at ændringer i livsstil kan bidrage meget

Bøger Hildur Jackson og Karen Svensson: Ecovillage Living, Restoring the Earth and her People.2002 Troels Dilling-Hansen og Allan Elm: Økosamfund i Danmark, 2003 Jonathan Dawson: Ecovillages. New Frontiers for Sustainability .Schumacher Briefings 2006. Liz Walker: Ecovillage at Ithaca.2005 David Korten: The Great Turning. From Empire to Earth Community.2006 Dieter Duhm: A Future Without War.2006 Jan de Bang: Ecovillages a practical guide to sustainable communities, Floris Books 2005 Diane Leaf Christian: Creating a Life Together: Practical Tools to Grow Ecovillages and Intentional Communities. New Society Publishers 2003 Michael Braungart og McDonough. From Cradle to Cradle.2006 Bernard Lietaer, The Future of Money, 2002 Tidsskrifter Permaculture Magazine. UK. Har specialsider med økosamfundsnyt. Yes! David Kortens tidsskrift fra Seattle. Tager alle alternativer op. Ressurgence. Engelsk tidsskrift. Satish Kumar har lagt en kunstnerisk, spirituel og global linie. Positive News og Living Lightly. Engelsk avis og tidsskrift med kun positive nyheder. LØS’NET. Dansk økosamfundstidsskrift udgivet hvert kvartal siden 1993 Internetaddresser www.losnet.dk www.ecovillages.org www.gen-europe.dk www.gaia.org www.gaiaeducation.org

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

Kom til LØS-årsm i Søhøjlande

I st. Bededagsferien d. 4-6 maj holder LØS årsmøde på Kirstin Kom og få inspiration på voresen rundtur til Økosamfund i Sø Program Fredag starter vi kl. 15. Der er tid til at hilse på hinanden og få lidt at drikke, før vi bliver vist rundt på Kirstinelund og BrugZen, der sammen er vores værter i år. Efter indkvarterering og middag er det tid til at høre nyt fra fællesskaberne. Lørdag morgen vil Troels fra BrugZen holde en yoga- og meditationssession. Kl. 10, når vi har spist morgenmad, starter rundturen i Søhøjlandet, som med 10 bosætninger i en radius på 50 km er et af de mest koncentrerede økoområder i verden. Vi besøger Tigerens Rede, Snabegård og Vrads Sande, Udgården og Hertha. Lørdag aften er der middag og fest Søndag holder vi LØS’s generalforsamling. Vi slutter efter frokost, så der er tid til at nå hjem og holde søndag.

Priser

Medlemmer af LØS: Hele programmet 250 kr., lørdag og søndag 200 kr. Ikke medlemmer: Hele programmet 300 kr., lørdag og søndag 250 kr. For det får du indkvartering, mad og bustur. Drikkevarer kan købes.

Tilmelding

Hvis du vil med, skal du tilmelde dig senest d. 25/4 på email lone@losnet.dk

Har du spørgsmål

Kan du ringe til Lone på 77 41 02 84 og 20 33 02 84 eller Susanna 24 84 62 21 Hvis du har lyst til at læse lidt om økosamfund før rundturen, kan du for 100 kr. købe bogen Økosamfund i Danmark, hos Charlotte Perlfors cp@hedehuset.dk 12

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

rsmøde ndet

Kirstinelund i Bjedstrup, Skanderborg. d i Søhøjlandet.

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

Ny udvikling til Landdistrikterne Attraktive levevilkår for alle i landdistrikterne, nye arbejdspladser udenfor fødevareerhvervet og nye bosætninger er områder, der må fremmes for at få sat gang i udviklingen i landdistrikterne. For at skabe udvikling i landdistrikterne er det nødvendigt med investeringer på mindst 5 milliarder kroner om året. – Af Torkil Forman og Poul Kjær Pedersen, Foreningen Udvikling af Landboliv (UAL)

r geringens landdistriktspolitik troværdig? Fødevareminister Hans Chr. Schmidt har i januar i forbindelse med Landdistriktsprogrammet 2007-2013, selvpromoverende rejst rundt i landet og fortalt, at det er Danmarks historiens største satsning i landdistrikterne. Spørger man Fødevareministeren om, hvor mange flere arbejdspladser det giver, siger han, at det vil tiden vise. Spørger man ham om, hvorledes det forbedrer levevilkårene for de mange i landdistrikterne, svarer han, at han ikke er landdistriktsminister, men landbrugsminister, og at det for øvrigt er kommunernes ansvar. Spørger man ham, om han vil diskutere landdistriktspolitik og landdistrikternes fremtid, svarer han, at det vil han gerne, men det må blive en anden gang. I det nye landdistriktsprogram er der, under noget man kalder for akse 3 og 4, og som omhandler levevilkår, afsat 145 millioner kroner/år til den brede landdistriktsudvikling. Lidt mindre de første to år, og lidt mere de efterfølgende år. Det svarer til at hver ny kommune med betydelige landdistrikter tildeles sølle 2 millioner kroner årligt. Det vil der forhå-

bentlig komme nogle gode projekter ud af. Men den store virkning i landdistrikterne med nye jobs og attraktive levevilkår bliver ikke mulig med en så beskeden indsats. Til sammenligning modtog jordbrugserhvervet i 2006 cirka 10 milliarder kroner i direkte støtte. I landdistrikternes åbne områder bor der 800000 mennesker. Heraf er cirka 85% ikke jordbrugere. I 2007 er der til den brede udvikling af landdistrikterne kun afsat 1-2 % af, hvad der gives i støtte til jordbrugserhvervet. Når Fødevareministeren derfor udtaler: ”Fra 2007 sættes en ny kurs for landdistrikterne”, er det så retvisende tale om en reel ændring, eller er der tale om vildledning af befolkningen? En drøftelse frigjort for gammeldags tænkning og forældet landdistriktsforståelse er nødvendig, hvis der skal skabes muligheder for alle i landdistrikterne. Der er nedgang i arbejdspladser indenfor jordbruget, da de store industrielle landbrug bliver færre og større, og de mindre landbrug og deltidsbrug forsvinder med stor hast. Denne udvikling fortsætter, så der må satses på nytænkning og en realistisk forståelse af forholdene i landdistrikterne. Bæredygtig landdistriktsudvikling Udvikling af landdistrikterne må løftes, og bringes ud over skål- og hyldest-talernes nuværende tomme retorik. De fleste er trods alt enige om, at der må ske en ny udvikling i landdistrikterne. Planlægning af attraktive levevilkår i landdistrikterne kombineret med udvikling af vedvarende energi og miljøvenlige teknologier i en nytænkt landdistriktspolitik, vil give synergieffekt. Tanker og teknologi kan udvikles, afprøves og etableres i landdistrikterne. Det kan siden hen danne basis for en eksport, ikke mindst af knowhow til andre landdistrikter i og udenfor EU.

I Ingeniørforeningens Energiplan 2030 anbefales: ”Med afsæt i succesrige erfaringer med lokalt medejerskab af vindmøller og andre energianlæg, bør der udvikles organisations- og ejerformer, så almindelige mennesker, under trygge finansielle vilkår, kan blive medejer af danske vedvarende energianlæg.”. Ovennævnte anbefaling fra Ingeniørforeningen, om vedvarende energi, berører samtidig nogle generelle problemstillinger, der også gælder, hvis en bred bæredygtig landdistriktsudvikling skal kunne gennemføres. Nøglebegreberne bliver politisk opbakning, særlig i starten, tilførsel af midler og bredt folkeligt engagement. Her kan også økologisk jordbrug blive et omdrejningspunkt. Barrierer i landdistriktsudviklingen En af betingelserne for få gang i landdistrikterne, er at barrierer fjernes. En af barriererne er Planloven, der vanskeliggør en bred landdistriktsudvikling. Planloven er nødvendig, men fra politikeres og myndigheders side må der udvises forståelse og gives støtte, så en planlov kan administreres med henblik på at motivere en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Kommunalreformen kan bruges som anledning til at sætte gang i

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007 udvikling i landdistrikterne. I 2007 skal der udarbejdes nye strategi-/handlingsplaner for udvikling i kommunerne. I 2008 skal der også laves nye kommuneplaner. Det giver en mulighed for at få landdistrikterne og alle dets aktører inddraget, og kan ved omtanke, fremsynethed og smidighed blive et instrument, der er med til at give muligheder for ny udvikling i landdistrikterne. Men de nye kommuneplaner kan også blive en barriere for en bæredygtig udvikling hvis ikke landdistrikterne får en central plads i kommuneplanerne. Det store problem kan blive at kommunerne, på grund af en stram økonomi, ikke prioriterer landdistrikternes udvikling. Regionernes vækstfora, som har fokus på jobskabelse, spiller en vigtig rolle i landdistrikternes udvikling.. En anden barriere er, at Fødevareministeriet med historisk forankring i landbrugsministeriet, først og fremmest varetager jordbrugets interesser. Desuden er det i Fødevareministeriet, de store beløb til en bred landdistriktsudvikling findes. Indenrigsministeriet har også et ansvar for landdistriktsudviklingen, men har kun få midler - 20,6 millioner kroner i 2006. Derfor foreslås oprettet et Landdistriktsministerium fri af fødevareinteresser, som en nødvendighed for nytænkning og for at opnå en reel bred landdistriktsudvikling. Landdistriktsudvikling kræver resurser På baggrund af Realdanias projekt sammen med blandt andet Thisted Kommune, har Foreningen Udvikling af Landboliv lavet et skøn, over hvad der kræves af økonomiske midler på landsplan for at få en bred udvikling i landdistrikterne. Projektet i yderkommunen Thisted fokuserer på bosætning og turisme. Målsætningen er at demonstrere, at et antal af kommunens landsbyer, i kraft af kvaliteter, vil kunne være foregangs landsbyer for andre mindre bysamfund. I øjeblikket arrangeres høringer rundt i kommunen for 5-8 landsbyer ad gangen. Den store udfordring bliver herefter at udvælge nogle netværkslandsbyer, der kan komme i betragtning til at modtage støtte til konkrete projekter. Realdania bidrager med 30 millioner kroner, og Thisted Kommune skal selv skaffe 30 millioner kroner. Altså et budget på 60 millioner kroner over 5 år eller 12 millioner kroner/år. Projektet i Thisted Kommune har ikke som mål at skabe arbejdspladser og øko-

nomisk vækst. Beboerne i det åbne land og fravalgte landsbyer bliver ikke inddraget i projektet. Foreningen Udvikling af Landboliv skønner på denne baggrund, at projektet højest dækker 10% af behovet for udvikling i landdistrikterne i Thisted Kommune. Skal Thisted Kommune fremme levevilkårene i hele kommunens landdistrikter, herunder også fokuseres på nye arbejdspladser, skal der investeres mindst 100 millioner kroner/år. En national indsats i landdistrikterne på samme niveau som i Thisted Kommune, vil derfor kræve mindst 5 milliarder kroner om året i investering. Tallet baseres på et skøn, om at der i gennemsnit må tilføres 100 millioner kroner/år i hver af de 16 yderkommuner (1,60 milliarder kroner/år), 80 millioner kroner/år i hver af de 29 landkommuner (2,32 milliarder kroner/år), og 60 millioner kr /år i hver af de 18 mellemkommuner (1,08 milliarder kroner/år). 35 bykommuner, hvoraf mange også har landdistrikter, er ikke medregnet. Projektet i Thisted Kommune er interessant, fordi der ikke er urealistiske ambitioner om at skabe arbejdspladser. Projektet satser heller ikke urealistisk på, at det er jordbrug og fødevareerhvervet, der skaber nye arbejdspladser. Aktiv landdistriktspolitik Det er naturligvis et politisk valg om man vil satse på en bred landdistriktspolitik eller på en bestemt gruppe, - jordbrug og fødevarer. I forbindelse med Landdistriktsprogrammet 2007-2013 er det muligt via frivillig modulation, at overføre op til 20% af den direkte landbrugsstøtte fra EU. Altså op til 1400 millioner kroner om året, til udvikling af landdistrikterne. Denne mulighed er EU´s håndsrækning til landenes regeringer om at lave en bred landdistriktsudvikling. Indtil videre ønsker regeringen ikke engang i mindre målestok, at benytte denne mulighed. Fødevareministeren har valgt at anvende mindre end 200 millioner kroner om året. Hans nøjsomhed på vegne af 650000 ikke-jordbrugere forslår ikke, når det drejer sig om at stoppe afviklingen i landdistrikterne. Det er udvikling, der skal skabes, og det kræver resurser. Foreningen Udvikling af Landboliv skønner at der er brug for mindst 5 milliarder kroner årligt, for at sætte skub i landdistrikterne. Hvad kan ændre udviklingen i landdistrikterne for de mange? Det kan en visionær og præcis beskrivelse og inddragelse af vedvarende energi i land-

distrikterne. Det er mærkværdigvis ikke omtalt, som en del af det nye landdistriktsprogram. En grundig forståelse af landdistriktsbefolkningens behov og en forståelse af landdistrikternes resurser, kan medvirke til at realisere de mål, som EU fordrer og har drøftet gang på gang. Denne mangel på at inddrage et af landdistrikternes største potentialer burde medføre at forslaget af EU bliver sendt retur så

bæredygtighed, bred landdistriktsudvikling, miljø gevinst og arbejdspladser kan opnås maksimalt. Når Fødevareministeren begynder at satse på innovation, nytænkning og synergieffekt vil han i den sidste ende blive glad for at EU dømmer en ommer til hans nuværende forslag. Så kære Hans Christian giv landdistriktsprogrammet allerede nu et service eftersyn så slipper vi andre for det senere. 9. februar 2007 www.FolkPaaLandet.dk Tre små billeder fra Tigerens rede i Gedved. Nederst fra deres nye indkøbsforening, Kødets lyst. Fotos: Kirsten Fauken

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

Valget er vort nu - fremtiden venter ikke. Videnskabens tanke i dag Den møder jeg i morgen Nu som en del af min fremtid. Men den virkelige virkelighed Valmuens røde farvepragt Og elegancen i kattens spring? Fremgår de af forskertanken Og bivirkningerne, der kommer? For at vide alt om næsten intet Har vi splittet naturen i atomer Og ud fra matematikkens love Søgt det adskilte at samle. Er tiden dog ikke kommet Til fornuftigt at se virkelighed I samspil mellem natur og kultur Bag alle de bittesmå udtryk? At kende verden som den synes Er som smugkik gennem nøglehul Tanken er nøglen der åbner. Tilføjer vi vor erkendelse Blomstens farver og kattes spring Da kan vor molekyletænkning Blive en levende viden om livet. Fremtiden forventer det af os! Tanker opstået ved læsning af bogen ” Jordens fremtid – og vor, nye veje til forskning og etik i landbruget” Redigeret af Jørgen Heide-Jensen og Oskar Borgman Hansen, Borgen 1995. Niels Ole Damsager Hansen.

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

Det som hænder med Jorden, hænder med os selv Af Birgitte Gunge

a jeg som storstads menneske for 7 år siden flyttede ud på landet for at få ro og være nærmere ved naturen, viste det sig, at det som jeg troede var naturen, slet ikke var det mere eller kun i bitte små pletter. Det var et chok, også fordi jeg, som i så mange år af mit liv har boet i Sverige, havde vænnet mig til, at naturen var lige i nærheden. Jeg befandt mig midt i det industrilandbrug, som Danmark efterhånden er blevet. Introduktion til geomanti Jeg begyndte at interessere mig for jorden, for landskabet og hvilken stemning det skabte i mig. Jeg havde nogle venner i Sverige, som var begyndt en uddannelse i Geomanti, der kan udtrykkes som ”tydning af Jorden”, de inviterede mig og min mand til at deltage i et seminar sommeren 2004 på Gotland med deres lærer Marko Pogacnik. Marko Pogacnik er kunstner, han har de sidste mange år arbejdet med jordhealing og har efterhånden hele verden som sit arbejdsfelt. Alene eller sammen med sine to døtre Ana og Ajra Pogacnik leder han seminarer, workshops og kurser hvor man sammen udforsker de subtilere lag af landskabet. Det er som at afkode et sprog hvor landskabet eller pladsen ”fortæller” om sin tilstand, eller rettere sagt de forskellige elementarvæsener fortæller. Menneskene kommer i dialog med pladsen ved at man enkeltvis og sammen udfører forskellige meditationer, intoninger af lyde, bevægelser. Ligesom vor krop har chackrapunkter, således har også Jorden det, og det er ved at få kontakt til disse punkter med vor medfølen eller bevidsthed, at vi igen får forbindelsen til de subtile niveauer af Jorden. Jorden og os Hele jordlegemet er en levende organisme gennemtrængt af sjæl og ånd. Dette fortæller Rudolf Steiner i et foredrag som han holdt i 1906 i anledning af et udbrud i Vesuv. Der fortæller han om Jordens indre hemmeligheder, som indtil da havde været forbeholdt indviede. Han fortæller om de forskellige jordlag og hvilken betydning de har, og at dethar betydning for dem på hvilken måde men-

neskene henlever sine liv. Således vil der være forbindelse mellem Jordens ”måde at udtrykke sig på” fx ved vulkanudbrud og menneskenes bevidsthedstilstand. Naturens skæbne er mennesket. Den måde vi håndterer naturen på vil i den sidste ende virke tilbage på os selv. Når man hører hvordan indianerne for over hundrede år siden så på naturen i den tale som Høvding Seattle holdt i Washington ”Hele Jorden er hellig for mit folk…. Vi er en del af Jorden og den er en del af os. Hvordan kan man købe jord eller sælge himmelen? Vi ejer ikke luftens renhed eller vandets glitter….” Så må vi konstatere, at vi er nået til det diametral modsatte i vor civilisation hvor ejendomsretten over jord, luft, og vand er uadskillelige dele af vor måde at indrette verden på. Hvad kan vi gøre? Som deltager i den moderne civilisation er det et dagligt stik af smerte i hjertet, at måtte akseptere denne situation. Hvad kan vi gøre? Vi kan gøre en forskel, og rigtig mange gør denne forskel. I dag er Jorden inde i en forvandlingsproces. Ifølge Marko Pogacnik så skifter Jorden ham som en slange dvs. den gamle ecosfære, som vi alle eksisterer i, bliver forkastet til fordel for en ny med flere dimensioner, dvs. æteriske, emotionelle og spirituelle. Vi er en del af planeten, altså undergår vi den samme proces i vor psyke og krop. I disse år vil det dreje sig om at få offentligheden til at fatte hvad der foregår i/på Jorden, at få bevidsthed – det vil sige få bevidsthed om helheden – at vi hænger sammen. Marko Pogacnik siger, at geomantisk set har Jorden skabt jordchakraer, som har evnen til at bære oversættelser fra livsorganismer fra et eksistensniveau til et andet. Vi må derfor begynde at opfatte os som en helhed Jorden/mig og at tage del i Jordens forvandlingsproces med vore hjerter. En øvelse Marko Pogacnik har foreslået er: Hver dag at give ”et minuts” opmærksomhed til Jorden via en sten, en blomst, et træ eller et landskab, samt naturligvis også at gøre sig tanker om, hvad man ellers kan gøre for Jorden, naturen og sig selv. Det gør en forskel, og det kan jeg gøre her og nu.

Hvad mere? Det var en betydningsfuld oplevelse at være med på seminaret på Gotland blandt en stor gruppe mennesker fra hele Europa, som havde arbejdet med Geomanti i flere år. Vi udforskede chakrapunkterne på det sydlige Gotland, som på grund af menneskenes aktiviteter havde blokeringer, således at indstrømningen af spirituelle kræfter var afbrudt. Ved at blive bevidst om disharmonier, så har vi mulighed for med os selv som instrument, at give impulser til en selvlægende proces på udvalgte steder. Det er et stort ansvar. Ifølge Marko Pogacnik har mennesket fået 3 gaver: - En fri vilje. - Evnen til at få imaginationer. - Evnen til at føle og give kærlighed. Det at kunne gøre noget positivt selv i samklang med andre, for Jorden/os selv, er utrolig livsbekræftigende. Jeg er nu af gruppen i Järna blevet spurgt, om jeg vil være medarrangør af en workshop i København i 2008, fordi Marko Pogacnik har udtrykt ønske om, at foretage en rejse rundt til forskellige lande og dermed udvide sit arbejdsfelt og sine kontakter. Det ”livsnet” af mennesker som allerede arbejder geomantisk, vil kunne udvides yderligere. Det vil jeg meget gerne, og ovenstående skulle derfor gerne være en introduktion til det der skal komme. Hvis du er blevet interesseret i at være med i processen eller gerne vil vide mere, så kan du kontakte mig Birgitte Gunge, tlf. 5656 2007, mail: gungehansen@mail.dk eller besøge følgende e-mail adresse og hjemmesider: - Den svenske forening for Geomanti ALDA: geomanti.alda@telia.com. - www.ljudmila.org/pogacnik - www.ana-pogacnik.com I øvrigt så har Marko Pogacnik skrevet en hel del bøger af hvilke 3 er oversat til svensk: - Naturander och elementarväsen. Nova förlag. - Läkedom för jorden. Nova förlag. - Gudinnans återkomst. Nova förlag. Birgitte Gunge Kragebjerg 1, 4296 Nyrup.

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

Vær opmærksom på dine informatio af Sune Scherfig

i lever i et ”informationssamfund”, hvor der er adgang til uendeligt meget mere information, end vi kan anvende. Derfor sorterer og filtrerer vi. Og det kan være fristende i en hektisk tid at lade andre foretage filtreringen, og så nøjes med ”den korte version”. I ”den korte version” er der sjældent plads / tid til at belyse baggrunden – der serveres kun korte øjebliksbilleder. Du får muligvis overblik, men mangler detaljer og dybde til at danne din egen forståelse og mening.Ved serveringen er der valgt en vinkel. Der er fokus på nogen detaljer, og andre er helt udeladt. Det er derfor overordentligt vigtigt, at vi er bevidste om vores valg af informationskilder. Jagtvej 69 Rydningen af Jagtvej69 har været intensivt dækket af alle nyhedsmedier, og der er tydelig forskel på, om du ser TV2-News eller DR, om du læser Information eller Jyllandsposten, og hvad du finder på WWW. Samme begivenheder – vidt forskelligt fokus. Hvis vi tror, at vi har fået den fulde historie ved at følge med på én ”kanal”, 24 timer i døgnet, – så tro om igen: VI får en filtreret, redigeret version. Vær opmærksom på dette. Jeg blev selv rystet over den forskel på informationer, der kom fra de forskellige medier i dagene efter rydningen. Et eksempel på dette er, hvorledes politikere fortolker og forklarer, hvad der sker, - med frit valg mellem ”ganske få kriminelle uromagere, som deres forældre ikke har styr på” til ”skuffelse og vrede fra tusindvis af Københavnere”. ”Jeg ved ikke hvad der sker…” I denne situation blev jeg positivt overrasket over DR’s reportager. F.eks. spørger studiet om ”hvad sker der”, og gade-reporteren svarer gentagne gange at ”det ved jeg simpelthen ikke, jeg har ikke talt med nogen endnu” – i stedet for at komme med formodninger og rygter. Der spørges om det ”er fulde folk” – og svares at ”nej, der er selvfølgelig enkelte festbranderter, men det er helt klart en masse mennesker, der er blevet vrede og kede over, det der er sket, og som nu

går på gaden” – i stedet for at fokusere på enkelte desperados eller lignende. En reporter, som står ved det store bål, rapporterer pr. mobiltelefon at ”folk er rolige og står og snakker” og giver et helt andet indtryk end en reportage fra f.eks. TV2-News, som med helikopter-dækning og ”katastrofe-vinkel” fokuserer på billeder af bål i gaden, fra vinkler som forstørrer bålet og dramatikken, i stedet for at beskrive indholdet.

Først kom frygten og småligheden jeg sagde ikke noget for jeg var hvid Så kom overvågningen og kontrollen Jeg sagde ikke noget for jeg stolede på dem Så gik vi ind i krigen Jeg sagde ikke noget for det var ikke i mit land Så kom normaliseringen og rydningerne Jeg sagde ikke noget for jeg havde fast ejendom Så kom den dag hvor det det var mig der blev udskudt og offer for magtmisbrug Men på det tidspunkt var man vant til at der ikke var nogen der sagde noget frit efter Martin Niemoller

Forskellige versioner Om episoden på Sct. Hans Torv, hvor der

var tusinde til en anmeldt, lovlig, fredelig demonstration beskriver DR-reporteren at ”han ikke kan udelukke, at der har været episoder i yderkanten af demo’en, men han havde ikke selv set, eller hørt fra dem han spurgte, at der havde været angreb af nogen slags på politiet, inden det pludselige angreb med tåregas”. Politiets version var, at de blev massivt angrebet, og at de havde givet folk tid til at komme væk, efter at have opløst demonstration – hvad ingen kunne høre, da der hang en larmende politihelikopter umiddelbart over pladsen og fotoregistrerede alle folk. Tåregassen blev affyret umiddelbart efter påbud om, at folk skulle spredes, hvorefter der udbrød panik, da ingen kunne komme væk fra den kvælende gas, fordi politiet spærrede alle udgangsveje. Øjenvidneskildringer, en ”Information”reportage og DR-reporteren står i skærende kontrast til andre medier, som KUN bringer politiets version. Politi og Domstole har frie hænder Der blev indført undtagelsestilstand i 3 bydele i København, pr. dekret af politimesteren. Folk blev visiteret uden mistanke og anholdt(!) hvis de f.eks. havde en indkommen SMS med besked om en lovlig demonstration, eller hvis de var udlændinge, eller hvis de blot ønskede at være tilstede ved en ransagelse af deres lokaler (uden dommerkendelse), o.s.v. Politiet kalder det for ”forebyggende anholdelser”. 800 anholdte, 200 fængslede, uden anden grund end en politimands ord (og uanset den fængsledes egne beviser). Det kaldes ”politistatsmetoder” – hvis det sker i et land ”langt væk”. Læs selv på Modkraft.dk under øjenvidneskildringer mv. Øjenvidneskildringer og baggrundsmateriale Et medie skilte sig ud fra mængden, og blev pludseligt =et af danmarks mest læste (og kilde for de øvrige medier): www. MODKRAFT.dk – et uafhængigt nyhedsmedie med 2.000 daglige besøgende voksede til 40.000 daglige besøg, fordi de havde en sober dækning, med mange øjenvidneskildringer, pressemeddelelser, osv. – spændende og uhyggelig læsning. Tag et kig, og læs selv. EN artikel ”Mod-

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

mationskilder - og om mangfoldighed Fra det nyligt afholdte bestyrelsesmøde i Hallingelille, hvor Lone fra Munksøgård står op ad oversigtsbilledet af de 3 klynger huse, Susanna, Troels og endelig Sune. I baggrunde ses det nye domebyggeri. Foto: Eberhard

kraft i undtagelsestilstand” beskriver deres egen rolle. Uhyggelig fordi der kommer mange historier frem, som jeg helst ville have været fri for skete i Danmark. Jeg er ikke specielt paranoid, nærmest blåøjet naiv optimist, og det er hårdt at indse, hvor brutalt et samfund Danmark er blevet. Både i retorikken fra politikere, og i udnyttelse af de nye terror-love, som bruges til at krænke mange menneskers liv. Konfliktmagere eller konfliktløsere Aftenen før nedrivningen var der stadig forhandlinger mellem Kommunen og Ungdomshusets brugere. Ungdomshuset havde accepteret at købe Stevnsgade Skole, for nu 7mio. kr. - med den betingelse, at beløbet skulle formidles videre til ”Det skæve København” (jvnf. Line Barfoed). Det var så tæt på en fredelig løsning, at det er helt surrealistisk, at der dagen efter indledtes Danmarks største politiindsats (udover den 3-årige besættelse af Christiania). Forleden læser jeg i Information (2425.marts) at jurist og universitetslektor Michael Bjørn Hansen personligt har orienteret Borgmester Ritt Bjerregaard, om hvordan Planloven kunne være brugt til at fravriste Faderhuset bygningen Jagtvej 69 (det er samme lov, som gjorde

det muligt for Vejle Kommune at ”lovliggøre” det ulovlige BILKA-byggeri). Han skriver også, at han efter aktindsigt erfarede, at Borgerrepræsentationen slet ikke var blevet orienteret om Planlovens muligheder. Borgmesteren kunne have valgt en juridisk fredsløsning på konflikten om Ungdomshuset, men det gjorde hun ikke.

» Først når det sidste træ er fældet. Først når den sidste flod er forurenet. Først når den sidste fisk er fanget. Først da vil man opdage, at penge ikke kan spises. «

er der brug for at tænke længere end til egen magtposition og næste valg. Er det for meget at forvente at lederne stiller sig i spidsen, med visioner for et Mangfoldigt Samfund, som er bæredygtigt langt ud over deres egen tid? Og at de arbejder for virkeliggørelsen af deres visioner? Hvis jeg ikke tør at blive skuffet, så kan jeg jo bare lade være med at forvente noget. Hverken af politikere, kærester eller af mig selv. Men…. hvor svært kan det være? Skriver jeg nu til jer: økoister, igangsættere, bæredygtigheder, samfundsmennesker, friheder, … - fordi jeg godt tør forvente, at i vil noget der både er sjovt, og som varer MEGET længe  ? Er vi der? Sune@Svanholm.dk

Indiansk ordsprog (Cree-indiansk profeti)

Hvad kan man forvente…? Det er forstemmende, at de mennesker, som har ønsket at sætte sig i spidsen for samfundet og har nået deres mål, ikke er i stand til at påtage sig ansvaret for at finde løsninger i stedet for at skabe konflikter. I en tid hvor “hele Verden” skriger på nytænkning, fornyelse og økologisk ansvar

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

CD-projektet Af Troels

Alle fællesskaber vil snarest blive kontaktet, for at vi kan finde en kontaktperson til LØS, dels generelt, dels i forhold til vores CD-projekt, som VI SKAL have lavet her i sommer. Vi vil prøve at lave en skabelon med nogle spørgsmål, som vi vil be' kontaktpersonen om at besvare i samarbejde med andre i det pågældende Økosamfund. Derudover vil vi ringe og evt. aftale dato for besøg for at lave interviews og måske lidt film. Vi håber selvfølgelig også, at kontaktpersonen vil være hjælpsom med at finde gode aktuelle billeder frem. CD'en er sat op til at blive søgbar på kryds og tværs, og kan således også bruges på vores hjemmeside. Vi leger også med tanker om spil eller andre lærerige og sjove indfaldsvinkler a la quizen nedenfor - PRØV DEN

www.EcoFoot.org Af Sune, Svanholm

Her er et eksempel på en svanholmer, som arbejder ude og derfor kører en del bil, i en ikke diesel-økonomisk bil:

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

Her Gens internationale møde i Økosamfundet Wongsanit, Thailand indenfor i et af de svalende lerhuse. Max Lindegger, som er initiativtager til Crystal Waters og nedenstående undervisning står øverst til venstre. Foto Gen

Kære danske venner - 4 mdrs. kursus i Crystal Waters Her er et tilbud om at deltage i et 4 måneders kursus som holdes i Crystal Waters i Australien fra marts til juli 2008. Det unikke program, der kun optager 8 deltagere for at sikre kvalificeret og omhyggelig indlæring, tilbyder hele Økosamfunds Design uddannelsen samt praktisk arbejde. Hvis du er interesseret eller har spørgsmål så kontakt os om yderligere information eller besøg vores webside: www.ecologicalsolutions.com/courses Datoer for førstkommende kurser: - Ecovillage Design Course and Practicum: September 3. – 14. 2007 - 3. International Ecovillage Designers’ Conference: September 15. – 17. 2007 - I 2008: A 4 month long Ecovillage internship at Crystal Waters! Expressions of interest now invited!

ning) at Stellenbosch University, South Africa . Don't miss your chance to learn from people with over 26 years hands on experience! Ecological Solutions was awarded Highly Commended for Education at the 2005 Sunshine Coast Environment Council Awards

The Ecovillage Design Course & Ecovillage Design Practicum earn credit points for students taking a M asters in the Practice of Sustainable Development (MPhil. Development Plan-

EcoLogical Solutions - Consultancy & Education Services 59 Crystal Waters, 65 Kilcoy Lane, Conondale Qld 4552, Australia Tel: +61 (0)7 5494 4741, Fax: +61 (0)7

5494 4578 Email :info@ecologicalsolutions. com.au Internet : www.ecologicalsolutions. com.au Proudly sponsoring the Global Ecovillage Network (Oceania/Asia) Inc

LØSNET nr. 51, Marts-April 2007

Pavillon kan afhentes Den har været vores hjem i mange år og trænger til ny vinduer og en kærlig hånd. Men den er isoleret og der er el installationer. Oprindeligt er den fra 1966. Den er 8,50 x 3,40 og vi giver tilskud kr. 1000.- til en blokvogn med kran, hvis du vil ha´ den. Med venlig hilsen Carsten Ørting Andersen Kragebjerg 4, 4296 Nyrup Tlf:57891331 Email: rosenhuset@dlgtele.dk

Permakultur & selvforsyning Økologiske helhedsløsninger i praksis

Temaweekend afholdt af Permakultur Danmark i Den selvforsynende landsby lørdag d.21.april til søndag d.22.april.

Lørdag Kl.13.00. Frokost og orientering om dagen Kl.14.00. Rundvisning i Den selvforsynende landsby www.selvforsyning.dk Kl.16.00. Kaffe, te og kage Kl.16.30. ”Hvor svært kan det være?” oplæg om selvforsyning & arealforbrug v. Jens Holmegaard Cand.pæd i biologi, forfatter til ”grøngødning og efterafgrøder”. Kl.18.00. Aftensmad – mødedeltagerne tager opvasken. Kl.20.00. Film – The power of community, how Cuba survived Peak Oil(ved brug af permakultur). Kl.21.00 Hygge med mulighed for at købe vin, øl, sodavand, chips og slik. Søndag Kl.8.00 Morgenmad og opvask. Kl.9.00 Hvad sker der af Permakultur rundt omkring i Danmark, fortælles af de aktuelle projekthavere. Kl.10.00 Hvad får man som medlem af Permakultur Danmark – mulighed for indmeldelse. Opdeling i regionalgrupperne Sjælland, Fyn og Jylland for at se om der er ønske om netværk. Farvel og på gensyn Praktiske oplysninger Sted: Den selvforsynende landsby, Højgårdsvej 27, 5762 Vester Skerninge. Tilmelding: Senest d.10.04.07. Til Mira på tlf.: 46911619 eller mira@selvforsyning.dk Pris: 250kr incl økologisk mad. Medbring: Sovepose, liggeunderlag og telt hvis du ønsker det ellers mulighed for overnatning i spisestuen. Transport: Tog fra Odense kl.12.05 til Stenstrup, hvor man kan blive hentet. Husk at melde til hvis du skal hentes.

Vel mødt Permakultur Danmark 22

k År 2007

Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm) Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk) April Byggeudstillingen Fremtidens Parcelhuse er planlagt til at åbne i april. Det er Danmarks hidtil største udstilling af miljøvenligt og økologisk byggeri. 13 til 15. april Landsforeningen Økologisk Byggeri - L.Ø.B.s Årsmøde Årsmødet er samtidig vores 10-års jubilæum, og vi vil benytte anledningen til at slå et slag for “Miljørigtigt byggeri og energibesparelser”. Middelfart Arrangør: Landsforeningen Økologisk Byggeri - L.Ø.B.

15.april Generalforsamling i Biodynamisk Forskningsforening Efter generalforsamlingen bliver der lejlighed til se forskningslaboratorierne. Hertha Levefællesskab, Herskind, Galten. Arrangør: Biodynamisk Forskningsforening.

4.-6.maj LØS - Årsmøde og generalforsamling. I Søhøjlandet på Kirstinelund og i Brugzen. Se inde i bladet.

n d e r

21-22.april Permakultur&SelvforsyningTemamøde i Den Selvfosynende landsby. Se inde i bladet.

12.-13.maj OVE/SEK Landstræf på Danfoss Universe. Overnatning på Idrætscenteret og Hotel Nørherredhus. Nordborg. Arrangør: Organisationen for Vedvarende Energi - OVE. april-august CD-produktion. Kontaktpersoner til spørgsmålsbesvarelse, billedsamling,interviews og videofilm 27.-30. september Socialt Forum

Afsender: LĂ&#x2DC;S, Bjedstrupvej 31b, 8660 Skanderborg

Modtager:

I am The voice of silence The shadow of shadows Unknown and unknowable

I am the voice of silence whispering in your heart Expressing your innermost longing because you are me

I am that The invisible eternity The beginning and ending of time Dreaming up new eternities for you to become

I long to give you that, just that For in your longings I become Keep on dreaming Keep on whispering

I am that I am Yet I yearn to become To discover who I am To see myself reflected in your dream when you become Silence Silence Silence In eternity It is but a moment of joy When I dream up new eternities for you to see for me to become

I am the shadow of shadows Hiding inside that, and this, and that Yet I remain unseen Except to the blind In the shadows I dream of light Yet I am no longer there when the first ray of light burst into being The shadow is gone echoing in deep eternity I am that deep Unknown and unknowable except to your heart Keep on dreaming Keep on whispering

Indsendt af Rolf Jackson (www.bjergager.dk)