Løsnet 53 54 2007 12 tema om frihed og fristeder

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund September 2007 Nr. 53-54

Temanummer

Frihed og fristeder

Christiania, Hesbjerg, Hjortshøj, Huset, Vrads Sande, Tigerens Rede, Osho's 10 menneskerettigheder Miljø, koprutter og ny skole Program for Socialt Forum 28.-30.september Beretninger fra Gen-Europes årsmøde i Italien

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Marts, juni, september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Troels Dilling-Hansen Layout og DTP: Troels Dilling-Hansen Omslag: Forside: Barn på Hesbjerg gøjlertræf Bagside: Mand på Sylofon, også på Hesbjerg Begge fotos: Troels Dilling-Hansen Kalenderside: Sommerfoto i juni ved Brugzen Foto: Troels Trykt på FSC certificeret papir af: Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til bladgruppen Troels Dilling-Hansen Bjedstrupvej 31a 8660 Skanderborg Tlf: 86577403 / 27572187 E-mail: info@losnet.dk.

Hjemmeside: www.losnet.dk Deadline for nr. 55 er 15. november 2007 LØS sekretariatet er i år 2006 støttet af Hypotekbankens Tips og Lottomidler samt Gaia Villages, som også har støttet i 2007.

Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 79 4100 Ringsted Tlf.: 87546020 / 57538224 E-mail: susanna@losnet.dk Medlemskab pr år: * Enkeltperson: 200 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 500 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 800 kr.

Over 50 deltagere: 1200 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Fri & Fro, Selvbyggerforening Fjordvang, Snedsted i Thy Kragebjerg Levefællesskab Gaia Villages, Holte Hallingelille (Hallingebjerg/ Landsby2000), Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Klodshanskaravanen, Danmark Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfund Bornholm, Rønne Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Steinerlunden, Vordingborg Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Brugzen, Bjedstrup Båring Højskole Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Jytte Abildstrøms teater, Riddersalen, Frederiksberg C Kilian Water, Vrads Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Utopiske Horisonter, København Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

Side 3

Leder – af Troels Dilling-Hansen

Side 4

Christiania-set indefra af Lars Fenger alias Joker Sorteper

Side 7

4-0 til Christiania, af Ulrik Dahlin

Side 8

Fokus på Christianias konsensusdemokrati af Jakob Kærgaard

Side 10

Slip mistilliden og kast Christiania ud i livgivende sociale processer af Ditlev Nissen

Side 13

BESÆT LANDZONEN, og skab nye fristeder af Anne Risum

Side 14

Hesbjergs aktuelle pres, af Edmund Madsen

Side 15

Udtalelse fra Hesbjerg fondsbestyrelse af Troels Dilling-Hansen

Side 16

Hesbjerg Naturarium, af Hesbjerg Landsby

Side 18

Andelssamfundet ramt af borgerlig politik af Gunnar Boye Olesen og Christoph Pisani

Side 19

Frihedens dilemma, af Niels Bandholm

Side 20

Fristeder - socialistiske øer midt i kapitalismen af Søren Egge Rasmussen og Margit Kjeldgaard, Enhedslisten

Side 22

"Private byer" er fristeder for de velhavende af Margit Kjeldgaard

Side 24

Miljø og prutter, 2 artikler fra New Scientist af Niels Bandholm

Side 26

Den sidste luksusgeneration, af Niels I Meyer

Side 30

Communities reduce ecological footprints af Worldwatch Institute

Side 31

HUSET - meget nedlukningstruet af Lars Lond

Side 32

Folkelig tænketank, af Ditlev Nissen

Side 34

Social Forum, af Hildur Jackson

Side 38

Frihed er frihed fra frihed af Susan Klaus

Side 40

Frihed og fristeder set fra et vedisk perspektiv, af Leif Asmark Jensen

Side 42

På Tigerens Rede er vi ved at etablere frihed på jorden, af Thomas Hygum

Side 43

Frihed og fællesskab af Af Iswaeen Rolf Jackson

Side 44

Fra hånd til ånd eller fra ånd til hånd af Helene Ree

Side 46

Gen-Europe-generalforsamling 2007 af Insa Freese

Side 51

Become a child af Osho

Side 52

Turen går til et gammelt kloster i Norditalien af Anne Mette Schøler

Side 54

Opnåelse af juridisk anerkendelse af fællesskabsstatus på nationalt plan og i EU af Insa Freese

Side 58

Monte Cerro af Insa Freese

Side 62

Osho's 10 menneskerrettigheder

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Leder Af Troels Dilling-Hansen

S

om man sår høster man, siges det.

Men nogle gange høster man måske nogle frugter, som man ikke helt regnede med. Dette blad er et udtryk for dette. Dels er det vokset ud over alle bredder, dels er vægtningen blevet på det bevidsthedsmæssige frihedsplan, dels har andre emner sneget sig ind, f.eks. klimaspørgsmålet, skole, GEN-

kunne gøre som de ville – i fuld frihed.

Men ens frihed står jo altid i forhold til den frihed, som man giver andre, derfor er frihed uløseligt forbundet med ansvar, både indadtil og udadtil, både i forhold til sit indre liv og i forhold til ens omgivelser, andre mennesker, dyr og planter.

Og som Niels I Meyer gør opmærksom på i sin artikel, så er forudsætningen for vores menneskelige eksistens – altså ikke kun vores frihed – uløseligt forbun-

Sofie Jordbo med hendes og Tors søn på snart 1 år, her foran fælleshuset i Den Selvforsynende Landsby. Foto: Troels europe-generalforsamling og en længere indbydelse til det danske sociale forum sidst i september. Men alt er interessant og spændende læsning.

Og så sker det midt i den mest omfattende opsamling af informationer, som vi har præsteret til dato i form af en DVD om Økosamfund, noget vi har talt om i årevis. Lige nu er vi på Danmarksturné for at optage videos og interviewe mange af LØS’s græsrødder. Og vi glæder os.

Der er jo mange vinkler til frihed og fristeder, og de fleste ville nok gerne have lov at bo sådanne steder, hvor de

det med jordens velbefindende. Og at regeringen med den ene tunge taler om at løse klimaproblemer og med den anden siger ja til endnu en milliard-bro til Tyskland uden togforbindelse de første 7 år, vidner om deres dobbeltmoral, men desværre også om vores allesammens dobbeltmoral: køre i bil, flyve, spise kød, som Niels skriver i sin beretning om husdyrsforurening.

Men vi prøver dog at udtale et andet ønske, vi prøver dog at skabe nogle samfund som tror på lykke og fællesskab, i stedet for velfærd. Vi forsøger at forske i og eksperimentere med samfundsformer

og menneskelig sameksistens uden at kræve eller få del i velfærdssamfundets forskningsmilliarder. Vi gør det, fordi vi ikke kan andet. Måske er det en hjertebrist, som kunne kaldes en åbning mod højere eller andre mål, noget som de fleste af os har lyst til at sætte i stedet for mantraet: VELFÆRD. Det mantra som udtales her der og alle vegne, fra syd til nord, øst til vest, fra venstre til højre.

Jeg spurgte engang Ib Madsen, borgmesteren for Ry Kommune, om han mente det var muligt at få en politisk vilje til et fald af materielle goder, et fald af velfærd, eller endnu bedre en ændring af væksten i velfærd til vækst i lykke og fred. Han mente modigt ja, hvis vi alle blev enige om det!!! Men desværre er der ikke vælgere i det endnu, tror man.

Men lad os bare sige at vi blev enige om det, og arbejdsfrihedens spøgelse endnu engang gik gennem vort danske land, vi gik ned i timetal, ned i løn, ned i forbrug, ned i timer foran skærmen, mere tid til familien og hobbyerne, ned i kørsel med bil, evt. 2 dage om ugen uden traffik, ned i kødspiseri, tid til mere motion og musik, tid til kærtegn og fordybelse, ville det helt ærligt være så ringe. Og hvorfor er det så ikke, at nogen partier har det på programmet, hvorfor tør man ikke gå direkte imod denne velfærdsstrøm, dette velfærdstyrani og turde udtale det farlige ord: arbejdsfrihed.

Jeg kender desværre ikke grunden til denne angst, angsten for det ukendte måske, angsten for friheden, angsten for at være naturlig og sig selv.

Men læs nysgerrigt alle dette blads fortræffelige artikler, og tak til alle jer der har bidraget så godt!!!

Til sidst skal lyde en stor tak for den gæstfrihed vi har mødt på vores tur rundt i landet for at optage til DVD'en. Vi har nydt hvert besøg, og vi håber, DVD'en kan leve op til det. Vi satser på, at den står klar på nettet og som DVD til vores næste årsmøde, som i samarbejde med LØB bliver holdt i Hallingelille/ Fornyet energi næstsidste weekend i april 2008, hvor vi håber vi ser mange af jer.

Men først mødes vi måske til Social Forum den 28.-30. september, hvor LØS er rigt repræsenteret, takket være Hildurs og Ditlevs store arbejde. Vel mødt!

3

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Christiania – s

Af Lars Fenger, alias Jok

I år, d.26.september, fejrer Christiania sin 36 års fødselsdag og der er virkelig noget at fejre…Det er ikke har en mening om Christiania og den er jo ikke altid positiv, men om ikke andet skaber det en vis debat,

N

år man snakker om Christiania bliver man nødt til at gøre sig klart på hvilket plan man snakker; er det hverdagens Christiania, med alle virkelighedens fortrædeligheder man snakker om (rockere, junk, kværulerende kværulanter, selvfede luxushippier, dobbeltmoral, politi, våben, åndssvage politikere, penge, hash osv…) eller er det Utopien Christiania, med dens drømme og visioner, idealer, smukke farver og nye toner, ja så er det en helt anden snak.

Mange aspekter Man kunne også diskutere det sociale eksperiment, det kulturelle aspekt, den internationale betydning af fristadstanken, det økologiske Christiania, eller noget helt tredje. Der er bare en tendens til at fortabe sig i en del af helheden, det er svært at bevare overblikket når man betragter Fristaden. Hvis man fokuserer på hashhandlen og Pusherstreet, kan man sikkert godt finde argumenter for at rydde hele bulen; hvis man derimod fokuserer på økologi og ” bløde værdier ” kunne man fristes til at beskylde magthaverne i resten af verden for at være forbrydere af værste skuffe, hvilket hermed er gjort. (Jeg er ikke bange for sagsanlæg, det er en meget velunderbygget anklage, og de får herresvært ved at bevise deres uskyld) Men det er vigtigt, at vi får diskuteret det hele rigtig godt igennem, for vores allesammens skyld. Christiania vedkommer hele samfundet, og derfor kan Fristads debatten bruges til at komme til at snakke om rigtig mange forskellige ting, det er bare svært at rende rundt herude på Hippieland og holde sig fri af tåregas, politiets knibtangs-manøvrer, bilde sin søn ind at politiet i virkeligheden ikke er sindssyge i hovedet, forhandle med en skodregering og tage stilling til deres latterlige normaliseringstilbud (med og uden Real Danias mange millioner) på en endeløs række af fælles( og andre )møder, samtidig med at man skal

4

LØSNET nr. 53-54, September 2007

a – set indefra

ger, alias Joker Sorteper

et er ikke alle, der er enige i dette, men det er et faktum at stort set alle danskere, over en vis alder, vis debat, noget som jo er sundt for samfundet. debattere på et højt plan om alt fra organiseret kriminalitet til demokratiske mødeformer.

Samfundets debat Det må sgu være op til hele samfundet at tage denne her debat, det handler altså ikke kun om Christiania og om hvorvidt vi skal ha´ stukket en guldske op i røven og tvangsnormaliseres med friværdi som gulerod og politistatsmetoder som pisk, det handler om langt mere end det, det handler om frihed til at vælge et alternativ til et sindssygt samfund, retten til at gå nye veje, det handler om ungdomshuse og fællesskaber, økosamfund og fristeder og så videre, ja det handler jo i sidste ende om den verden, vi gerne vil give videre til vores børn...

Fukus på miljøet For et 70´er barn som mig er det fedt, at der endelig er kommet fokus på miljøet.

Det er godt nok lidt sent, så vidt jeg husker blev jeg i børnehaveklassen indoktrineret af en hennafarvet, venstreorienteret rødstrømpelærer uden BH , som blandt andet fortalte mig alt om global opvarmning og pesticider i drikkevandet, så hvis vores ansvarlige politikere havde slået et smut forbi lilleskolen i 1971 og lyttet lidt med, så havde vi måske ikke så helvedes travlt med at redde stumperne lige nu, men det er da en fryd at se sig omkring og se alle de ting der vokser frem mellem hænderne på folk som tør tænke lidt anderledes.

Så er vi tilbage til det med fokus, hvad er det væsentlige i alt det her?

Ja bare rolig, jeg forventer ikke et svar her og nu, men jeg kunne godt ønske en kvalificeret debat om, hvordan vi gerne vil have fremtiden til at forme sig. Det ville være dejligt, hvis vi kunne skabe et bedre samfund, ikke fucke det hele endnu mere op end det er i forvejen. Det ville også være rart hvis vi lærte at passe bedre på naturen, det er muligt det ikke har en dyt med den globale opvarmning at gøre, men alligevel.

Ovenover: Joker Sorteper. Foto: Joker T.V.: Det smukke indgangsbillede til Christiania er blevet et symbol på alt det gode og positive ved Christiania.

Foto: Troels Ingen nemme løsninger, og dog Det er gået op for de fleste at vi hverken kan redde verden med Hash, LSD, Maos lille Røde eller blodige revolutioner, men man kan gøre en forskel i sin hverdag, man kan leve et liv som man syns er forsvarligt og gøre noget som er fedt, men måske burde vi, alle os mere eller mindre ”alternative” mennesker, som på trods af forskellige meninger om næsten alt, deler en masse holdninger til alt mellem himmel og jord, måske burde vi finde en måde at slutte os sammen på, som er ligeså effektiv som ”deres”.

Kommunisme er for insekter og reptiler Kommunismen er vel egentlig et forsøg på at løse verdens problemer ad militær vej, at kæmpe sig frem til Utopia, om man så må sige, og der er ingen tvivl om, at truslen om proletariatets diktatur har betydet, at der kom skub i gode ideer som menneskerettigheder og frihed og den slags. Kommunisme er en smuk ide, men den socialistiske samfundsform passer nok bedst til insekter og reptiler, vi bliver nødt til at gå nye veje!

5

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Ufohuset Foto: Troels En gigantisk global økofond Må jeg foreslå at vi sparer en allerhelvedes masse penge sammen og laver en gigantisk, global, øko-fond, som efterhånden bliver i stand til at købe mere og mere af verden. På den måde ville øko-fondens penge blive investeret i jord, hvilket vistnok er en rimelig god investering og til sidst vil hele verden være ejet af en stinkende rig, multinational øko-fond og blive drevet efter bæredygtige principper.

Problemet er og bliver magt, magt smager sødt og mere vil have mere.

Det svære ved sådan en trans-multinational øko-fond bliver helt klart at lave en konstruktion, som ikke kan misbruges til egen vinding! En fond som ikke kan kuppes af kupmagere eller tømmes af selskabstømmere, og som hele tiden vokser uden at korrumperes. En fond vi alle sammen tør stole på! Det er noget af en opgave og vi bliver nok nød til at hjælpes ad…

Samarbejde Nå, jeg mistede fokus, det var jo Christiania det handlede om... Det bliver spændende at se hvad der sker med forhandlingerne! Det er vist tredje gang vi får en sidste chance, tror jeg nok, uanset hvad så har regeringen ikke været særlig pædagogiske (i konservativ forstand) i deres håndtering af Christiania! De har flere gange krævet et klart ja eller nej svar, uden at få det. Alligevel har de budt op til dans igen…

Politiet er der, politiet er her I virkeligheden er der vist ikke nogen der er interesseret i en konfrontation, i hver tilfælde ikke lige nu. Der skal snart være valg og det går vist ikke skide godt i Irak, og nu vil de offentlige ansatte have mere i løn.

I den forbindelse vil jeg godt nævne Politiet, ikke fordi jeg synes at de for-

6

tjener en belønning, selvom de garanteret har gjort deres yderste for at gøre deres bedste, det er jeg ikke i tvivl om, men fordi det er en nødvendighed for vores samfund at tiltrække mere intelligente mennesker til politiet, ligesom uddannelsen bør forbedres ( jeg er bange for at et ord som konduite er fuldstændig ukendt for de fleste betjente som færdes på Christiania ). Hvis ikke vi gør et eller andet risikerer vi, at det går helt galt!!!

Vi må stille et folkekrav om højere løn og bedre uddannelse til politiet. Hov, der mistede jeg igen fokus, sådan kan det gå... Hvad det hele ender med, ja det må guderne vide, men uanset hvad, så kommer det vist til at stå i historiebøgerne og gad vist hvem der i virkeligheden bliver normaliseret til sidst?

Fantaster og barnlige sjæle....

Da jeg var barn (og det er snart lang tid siden) var økologi og bæredygtighed latterlige hippiefloskler som ”normale” mennesker overhovedet ikke kunne tage seriøst, i dag er det meget ”normalt” at snakke om alternativ energi og alt muligt. Verden ændrer sig hele tiden, og det er tit outsiderne og enspændere og drømmere og fantaster som finder nye veje og muligheder.

Tænk hvis...

Tænk hvis hele verden kunne blive normaliseret, nu er det jo normalt at være unormal, måske skulle vi indhente et tilbud på hvad det ville koste at købe hele verden fri fra de multinationale, det skulle være muligt at tiltrække en del investorer til projektet. Umuligt?

Det sagde man osse om rumrejser, flyvemaskiner, demokrati og mange flere ting.

Det kom vist mere til at handle om alt muligt andet end Christiania det her, men man kan altså ikke sidde og pille i sin egen navle hele tiden. Måske handler Fristadstanken i virkeligheden om at miste fokus for at bevare overblikket, eller osse er det omvendt eller osse er det noget vrøvl, måske handler det bare om at lade være med at fokusere på de dårlige ting hele tiden, hvad ved jeg, jeg er jo bare en stenet Christianit.!

Regeringen imødekommende Nu har der så været fællesmøde på Christiania, om regeringens udspil. De har faktisk været imødekommende på flere

punkter, lader det til, men nu må vi se.

Der bliver godt nok brug for at holde fokus uden at miste overblikket, men indtil nu skal deres forslag lige granskes, vores advokat Knud Foldschack og kontaktgruppen, har lige fået papirerne, de skal nærlæses, men vi får åbenbart 10 måneder til at arbejde med forslaget, før vi skal sige ja eller nej og beslutte om vi skal føre retssager eller ej.

Der er selvfølgelig en masse detaljer, men dem må jeg lige nærlæse før jeg udtaler mig, men det tegner mindre truende, end det makværk vi så tidligere på året.

Fristeder overalt tak Jeg fik en tanke under mødet. (uha, uha, en tanke!) Det kan være meget godt med en stor dejlig kravlegård til os Christianitter, men hvis vi skal ha´ denne her guldske op i røven med vold og magt, hvad så med resten af samfundet. Det kunne jo være, at der er steder i Danmark, som havde mere brug for et kvartersløft, med et boliglaboratorium og en masse dispensationer, pakket ind i en stor pose penge og en masse selvforvaltning.

Hvis nu at denne her aftale som vi bliver tvunget ind i, kunne gøre det lettere at være alternativ, kollektivist, økolog og alt muligt andet hyggeligt, hvis vi kunne udvide rammerne for hvad der kan lade sig gøre indenfor lovens rammer, kan det være at det bliver mere interessant, nu må vi se…. Jeg tænker selvfølgelig på alle de tiltag til økolandsbyer og alternative samfund som skyder op rundt omkring, hvis vi kan arbejde hen imod en regulær fristadslovgivning, så det ikke bare handlede om os herude, men om os alle sammen, ja så vil jeg da overveje det.

Det korte af det lange er vist lige nu, at vi skal til at gå i gang med det store arbejde det er at få dissekeret deres udspil og se hvor meget vi kan få ud af det.

Det bliver et kæmpe stykke arbejde. Christianias kontaktgruppe er klar til at tage fat i næste runde med regeringen og vi kan se frem til ti måneder med en masse debat, sikkert også en masse skænderier, en masse fællesmøder og stadigvæk, en masse politi…

Vi er her endnu, vi har tvunget/lokket regeringen til at komme rigtig langt over på vores banehalvdel, nu er spørgsmålet bare om det er nok…

Keep smiling...

Joker Sorteper

LØSNET nr. 53-54, September 2007

4-0 til fristaden Klippet fra interview af Ulrik Dahlin i Information den 28. august, red.

S

ådan gør christianitterne regnestykket op, efså fristaden får altså en faktisk vetoret i hele ter at Slots- og Ejendomsstyrelsen og fristaden forløbet. i fredags blev enige om forløbet frem til juli Ifølge aftalen skal Christiania desuden etablere 2008. fire arbejdsgrupper, én om Boliglaboratoriet, én om ”Vi har fået det lige præcist sådan, som vi gerne Christianias Boligorganisation, én om Christianiavil have det,” siger christianitten Klaus Danzer fra fonden og endelig én om ”fælles forhold”, således fristadens Kontaktgruppe om den enighed, der fre- at rammerne om en lokalplan og relevante stifteldag blev nået mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen sesdokumenter mv. vedrørende de forskellige fonde (SES) og Christiania. ligger klar i starten af 2008.

I ugerne efter sommerferien har Christianias advokat Knud Foldschack sammen med direktør Flem- Ingen privat ejendomsret ming Borreskov fra fonden Realdania og direktør ”Med aftalen har vi opnået det vigtigste, vi har Jesper Nygaard fra boligselskabet KAB fundet mu- kæmpet for, nemlig at undgå en privatisering lige løsningsmodeller for de fire krav, som christia- af Christiania,” forklarer Danzer. nitterne stillede som betingelse for en aftale med ”Langt den overvejende del af christianitterne staten på et fællesmøde den 1. juli. mener, at livsgrundlaget for Christiania er fraværet ”Situationen er reelt den, at staten har imøde- af privat ejendomsret til huse og grunde . Og det kommet Christianias forslag,” skriver advokat Sara har vi afværget, hvis vi ender med at ratificere afWinding i Christianias lokale avis, Ugespejlet. talen med staten på et fællesmøde senest den 1. juli 2008,” siger han.

Aftalen betyder: For christianitterne og de kommende fire ar-at Christiania og fristadens beboere fortsat kan bejdsgrupper tegner der sig to vigtige opgaver føre den anlagte retssag mod staten, hvis ikke de ifølge Kontaktgruppen. føler sig trygge ved SES’ udmøntning af samar”Vi er nødt til at beholde den gule førertrøje bejdet. Hvis alt går godt, hæver Christiania deri- i forhold til Københavns Kommune, Realdania og mod retssagen inden den 1. juli 2008 - dog ikke SES. For hvis det ikke er Christiania, der formuleden del af sagen, der angår selvbyggerhusene på rerer sine opfattelser og meninger ind i vedtægter voldanlægget. for fondene, så vil andre jo gøre det,” som Danzer -at status quo bevares på voldanlægget indtil den siger.

1. januar 2009. Med andre ord vil staten ikke ”For det andet bliver effektiv og hurtig inforgennemføre de bebudedede nedrivninger af godt mation til baglandet på Christiania ekstrem vigtig, 50 huse og bygninger, mens christianitterne fordi processen kommer til at speede op i løbet af omvendt afstår fra at bygge nye huse eller lave efteråret,” fortsætter han og peger på muligheder større ændringer. Under alle omstændigheder af- som et månedligt fællesmøde med orientering, en står staten helt fra at nedrive huse på voldan- hjemmeside hvor kun christianitter kan logge sig lægget før udfaldet af en evt. retssag. ind, samt et kontor med faste åbningstider, hvor -at området Den Røde Sols Plads (hjørnegrunden beboere kan få klar besked. mellem Prinsessegade og Refshalevej) nu bliver Danzer understreger, at det er en enig Kontakten integreret del af Christiania. Fonden Realda- gruppe, der står bag aftalen med SES. nia betaler via (den kommende) Fonden Christianias Boliglaboratorium 40 millioner kr. for byggeretter på op til 7.400 etagemeter på området, formuleringerne er dog omhyggeligt udformet således, at det ikke er et absolut krav, at der skal bygges på Røde Sols Plads.

-at udmøntningen af samarbejdet mellem staten og Christiania nu går i gang på et konkret niveau.

Der skal således etableres et kontaktråd, som bliver den øverste ledelse for hele implementeringsprojektet, hvor christianitter, advokater, rådgivere og repræsentanter for SES, Realdania og Københavns Kommune (som er planmyndighed) vil mødes. Der kan kun træffes beslutninger, hvis Christianias repræsentanter og SES er enige,

7

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Fokus på Christianias konsensusdemokrati Af Jakob Kærgaard

Hvordan får man konsensus til at fungere på den bedst mulige måde? Christianias nuværende model og den proces som fristaden gennemgik i marts måned, er et eksempel på hvad der sker, når uenigheden er fundamental og der ikke er nogen rammer omkring beslutningsprocessen.

I

marts 2007 skulle Christiania tage stilling til det daværende udspil fra Slots- og Ejendomsstyrelsen om en normalisering af Christiania. Udspillet ville indebære en omfattende reorganisering af Christianias struktur og selvforvaltning, og der var således meget delte meninger omkring det. For at finde ud af om man skulle svare ja eller nej, benyttede Christiania den sædvanlige fællesmødemodel, hvor de deltagere som ønskede det, skrev sig på en talerliste og derefter fik ordet én efter én.

Målet var igennem denne proces at opnå konsensus om en beslutning.

Uhensigtsmæssig beslutningsstruktur Imidlertid viste beslutningsprocessen, at der i denne pressede situation var nogle væsentlige problemer med denne model. For det første gjorde selve strukturen med talerliste og ordstyrer, at møderne blev én lang række af monologer, kun afbrudt af korte ordvekslinger eller lejlighedsvist kaos. Strukturen muliggjorde simpelthen ikke at der kunne opstå dialog, og at man kunne få talt ordentligt ned tingene (hvilket for eksempel er muligt under strukturen med

8

borddiskussioner, hvor mødedeltagerne fordeler sig ud i mindre grupper og diskuterer problemstillingerne).

For det andet virkede folk i mange tilfælde simpelthen ikke interesserede i at lytte til og forstå hvad talerne sagde, måske fordi de allerede havde dannet sig en mening og var fundamentalt uenige.

Og for det tredje var der ikke nogen definition af hvornår en beslutning kunne tages, udover at det kunne ske ”når der var enighed”. Men hvad enighed vil sige, og hvordan man opnår det, var ikke yderligere defineret, og der var derfor ingen procedure for hvordan man kunne nå frem til en afgørelse.

Manglende dialog Flere af disse problemer ser ud til at hænge sammen. Når strukturen forhindrer at der kan opstå dialog, så bliver det også vanskeligt at opnå forståelse, og navnlig bliver det vanskeligt at afklare misforståelser.

Hvis nogen f.eks. fremførte en påstand eller et perspektiv, så muliggjorde strukturen ikke at det kunne blive kommenteret med det samme. Dem der ønskede at gøre det kunne skrive sig på talerlisten og kom så på en time senere, hvilket gjorde at diskussionen af forskellige emner blev spredt udover hele mødet.

Og så er det naturligvis vanskeligt at nå til forståelse og afklaring. Dernæst var der altså flere som formentlig på grund af ydre pres og forskellige ideologiske ståsteder slet ikke ønskede at forstå hinanden, og så bliver det svært at bygge broer. Dels var der altså nogen som slet ikke ønskede at mødes, og dels forhindrede strukturen det.

Magtkamp og kompromis I en situation som denne er idealet om

at opnå konsensus igennem forståelse, dialog og gensidig respekt naturligvis for længst gået fløjten, og resultatet blev da også at processen frem imod et kompromis snarere fik karakter af en magtkamp. Her blev den manglende procedure et problem, for da ingen rigtig vidste hvornår beslutningen kunne tages, og da der samtidig var flere uvisheder og misforståelser hængende i luften, blev folk nervøse for at andre skulle beslutte noget henover hovedet på dem.

Som følge af dette blev folk flere gange beskyldt for manipulation og for at have forskellige personlige motiver for at sige og gøre det de gjorde.

På trods af alt dette så kom Christiania frem til en beslutning, som blev et kompromis imellem ja og nej. Men det var en langsommelig, opslidende og tillidsnedbrydende proces, og de menneskelige resurser som blev sat til undervejs var betragtelige. Set lidt fra oven forekom det derfor nærliggende, at man kunne være nået frem til samme kompromis på væsentlig lettere vis, simpelthen ved at have haft en mere veldefineret procedure.

Forudsætninger for konsensus Den første forudsætning som bør være opfyldt for at konsensus er mulig, må være at de implicerede ønsker at finde frem til en løsning sammen. Hvis dette ikke er tilfældet er udsigterne for konsensus ringe, med mindre der er en fremmed magtfaktor som tvinger parterne eller individerne til at enes, hvilket i vid udstrækning var tilfældet på Christiania i marts.

Dernæst forekommer det nødvendigt at alle har mulighed for at komme til orde, og i større forsamlinger som f.eks.

Christianias fællesmøder er dette ikke muligt, hvis der kun er én af gangen der

LØSNET nr. 53-54, September 2007 taler. Det er derfor nødvendigt at dele struktur er at magt er en realitet, uanset forsamlingen op i mindre grupper, hvor om man vil kendes ved den eller ej. Når folk kan diskutere indbyrdes og hvor en større gruppe mennesker er samlet vil man kan indgå i dialog. der altid være et element af magt tilEndelig bør der være klarhed om stede, idet der skal tages nogle fælles hvordan og hvornår man kan træffe en beslutninger, og nogle vil synes bedre beslutning. Det vil sige proceduren bør om de beslutninger end andre. Spørgsvære klar. Hvor mange møder skal man målet er så hvordan man tager de beholde før man kan tage en beslutning, slutninger. og hvad skal man gøre hvis man efter et Hvis man vælger nogen til at tage givet antal møder ikke har fundet frem dem for sig, eller skaber nogle rammer til en beslutning? Skal man tage en af- omkring konsensus som gør at der er stemning? Og hvor mange procent skal i klare spilleregler, så er magten synlig, så fald stemme for, for at det kan kaldes man ved hvor den er placeret og hvordan konsensus? Alle den slags spørgsmål må den udøves. Den kan stadig misbruges, være defineret og skrevet ned, så der men det er lettere at konstatere det og ikke er nogle misforståelser. gøre noget ved det.

Nogle klare retningslinjer og proceOmvendt er det hvis man ikke har durer vil også være en stor hjælp i de nogen rammer og definitioner. Magten situationer hvor den gensidige respekt er nu ikke placeret nogen steder og er glipper og den fornuftbårne konsensus derfor ikke længere synlig, men den er må vige for magtkampen. Magtkampe ser ud til at være en realitet i menneskelivet og ikke i sig selv noget dårligt, der findes kun dårlige måder at udkæmpe dem på. Én af dem er ikke at have nogen rammer og regler, fordi de så typisk får et meget destruktivt udtryk. Således tjente riddernes æreskodekser i middelalderen netop til at ritualisere krigen og Folkekøkkenet bliver vel besøgt hver torsdag forhindrer at det bare Foto: Troels blev ren ødelæggelse.

Hvis man kan blive enige om at lade magtkampen udfolde der stadig, og den virker stadig. Dette sig indenfor visse rammer, så kan man betyder at beslutningerne bliver taget holde de destruktive kræfter i ave. (eller bliver undgået) alligevel, blot er der nu ikke klarhed om hvordan det sker.

Den strukturløse struktur Magten virker i det skjulte.

Man kan med en vis ret hævde at Den helt udefinerede struktur virker Christianias strukturløse struktur er således utopisk. Måske kan det fungere udtryk for en afsky overfor magten, en i en situation hvor mennesker ikke skal meget udpræget tendens i 70’erne hvor have noget videre at gøre med hinanden, Christiania opstod. en slags forhistorisk idealtilstand hvor Alt for mange dårlige erfaringer med man selv går ud i skoven og nedlægger magt gjorde at christianitterne selv ville det vildt man skal spise. Og hvor man bestemme over deres liv, hvilket gav ud- møder andre mennesker enten med et slag i ”den flade struktur” og konsensus- åbent ansigt eller med sværdet. Simpelt idealet, som i hvert fald på Christiania er og lige til. Men i det øjeblik hvor menblevet synonym med en art ”individets nesker skal interagere med hinanden og ukrænkelighed”. Hvilket mere populært leve sammen i byer og samfund, der må sagt betyder, at hvis folk ikke er enige så der nødvendigvis ske en koordinering af bliver der ikke besluttet noget, så man det sociale liv og magtens fordeling, og behøver aldrig at være bange for at få der må være klarhed omkring den. noget trukket nedover hovedet.

På den anden side kan denne koorProblemet med den strukturløse dinering og fordeling af magten na-

turligvis også blive for ekstensiv. Hvis bureaukratiet tager over, således at systemet bliver uigennemskueligt for andre end eksperterne, så er magten heller ikke synlig. Man ved blot at den findes i systemet, men hvordan systemet interagere med andre systemer, og hvem der egentlig trækker i trådene, det er uklart.

Og således bliver en masse beslutninger truffet, uden at de mennesker som bliver påvirket af dem, har indsigt i eller indflydelse på hvordan det sker – udover det kryds man får lov til at sætte hvert fjerde år. Og hele denne situation var i høj grad hvad Christiania var et oprør imod.

Fremtidens fællesmøder Christiania lader i dag til at være på vej ind i en ny fase. Endnu er det uvist hvordan forløbet med Slots- og Ejendomsstyrelsen kommer til at udvikle sig, men under alle omstændigheder bliver det nok et noget mere veldefineret Christiania som kommer ud på den anden side.

Udfordringen for Christiania må i den forbindelse være at lave nogle strukturer som kan realisere de værdier som fristaden står for.

Her er fællesmødet centralt. Ifølge den nuværende plan skal fællesmødet fortsat være det øverste besluttende organ på Christiania, og hvis det skal have nogen reel indflydelse på de bestyrelser og organisationer som Christiania måske kommer til at bestå af, er det nødt til at være langt mere effektivt og gennemskueligt. Samtidig vil det styrke Christiania både indad og udadtil at få skabt klarhed omkring beslutningsprocessen, dels fordi christianitter så ved hvor de har hinanden, og dels fordi fællesmødet så kan handle mere samlet overfor ydre kræfter.

Og endelig vil det simpelthen bare blive mere menneskeligt at deltage i.

Måske kunne man sige at Christiania er et samfund der er på vej ud af sin ungdom. Ungdommen er en tid hvor man prøver en masse ting af, men på et tidspunkt må man også blive voksen, og at blive voksen er ensbetydende med at tage nogle valg. Deriblandt et mere endeligt valg af strukturen og proceduren på fællesmøderne. En enkel og gennemskuelig struktur ville skabe den fornødne klarhed og effektivitet, og ville samtidig kunne skabe rum for at det sociale eksperiment fortsat kan udfolde sig.

9

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Drop mistilliden og benyt jer af livgivende sociale processer Af Ditlev Nissen, x-christianit og demokratikonsulent

Kære Christiania. I selv, Danmark og verden har brug for, at I fornyer og udvikler fristaden.

Styrk fristaden ved at forny jeres beslutningsstruktur. Lyt, lær og eksperimenter og gør fristaden endnu mere bæredygtig. Og få energi til at give regeringen baghjul!

S

ommerens Cirkus Spectaculum, folkefester, bundmøder på fredens eng, støttefester, juleaften, udstillinger og en søndag foran Månefiskeren.

Eller en aften på Operaen, Musikloppen, Jazzklubben eller Skt. Hans Aften på Børneengen. Eksempler fra et kulturliv der oser af magi og hjerteblod.

Alle der har en god ide og et netværk der kan virkeliggøre ideen har store chancer for at få lov til at bruge et eller flere af Christianias stemningsfulde lokaliteter. Der skal benarbejde til for få udleveret nøglerne. Men når fristaden først falder for ideen kan meget lade sig gøre. Man betaler sit forbrug og en symbolsk leje. Skulle der komme overskud betales der en afgift til Fristaden.

Fristadens kernesunde kultur er en fusion af den gode idé, gå på mod og frivilligt engagement. Og en legeplads hvor der er højt til loftet, et utal af inden- og udendørs rum og et mentalt

10

frirum fri for økonomi og regler. Og kulturen blomstrer på trods af politisk pres og det skattefinansierede idioti-politi Den unge turist der besøger Københavns Sociologiske Have oplever her, at livet kan leves fristads-agtigt. En af grunden til, at CA er et internationalt anerkendt brand er, at fristaden taler ind i drømmen om at leve på en enklere, friere og mere bæredygtig måde. Et besøg i fristaden har den sammen effekt, som når Connie Hedegaard tage verdens ledende politikere til Grønland, hvor de kan se klimaforandringerne med egne øjne. Men vores ubæredygtige regering evner ikke at se værdien af, at danskerne har et lokalsamfund der inspirerer mennesker til at vælge nærhed, fællesskab og enkelhed. En levevis der kunne udvikles på smukkeste vis hvis regeringen slap normaliseringstrangen og så, at deres ansvarsideologi rent faktisk lever i fristaden.

Fredelig mangfoldighed Alle der kan leve med at møde fulde, skøre, skæve, ideologiske, stærke, kværulantiske, fordrukne, skønne højtråbende, strammere, idealister, pushere, bilfri bilister, frit løbende børn og løsgående hunde i Christianias gader, er velkommen. De eneste uvelkomne er voldsmanden der har fået karantæne, fordi han har forbrudt sig mod fristadens voldregler. Og selvfølgelig regeringens krigeriske politi, der skaber en tilstand af stress og aggression – uden at der kommet noget som helst godt ud af det.

Christiania er fredelig sameksistens af et utal af kulturer. Økoflippere, spirituelle, pushere, punkere, sumpere, grønlændere, socialpsykiatriske, venstreorienterede, et par konservative, skabs-Pia’ister, dem der er gået i stå, kunstnere og mange flere. Et mangfoldigt sammenrend der

på godt og ondt klare selvforvaltningens udfordringer og besværligheder. Når lokummet brænder på håndteres situationen ud fra det menneskelige, frem for ud fra love og regler. Og der er en stor evne til at tilgive og der er plads til at lære af sine fejl.

Det tolerante og tilgivende har selvfølgelig sine skygger. Når det er svært at sætte grænser over for det respektløse. Når pøbelvældet gør sig til dommer over ret og uret. Eller når der ikke gribes ind over for sociale misforhold.

Dilemmaer der både kan udvide det eksisterende og undergrave det etiske og anstændige.

Politisk inkompetence Fristaden hænger fast i en mental og social mistillid der gør fristaden politisk inkompetent. I kontakten med Forsvarseller Finansministeriet har forhandlingsgruppen haft en stigende tendens til, at komme med politiske svar frem for stille de politiske spørgsmål. Christianitterne er ikke blevet inviteret til at være med til at analysere problemet og til at udarbejde løsningsforslag. Jeg tror det skyldes en blanding af fastlåste standpunkter, temaer der ikke sættes til respektfuld debat og en manglende åbenhed over for nye arbejdsmetoder.

Behovet for en debat om de fastlåste standpunkter/temaer (bl.a. ejerformer, beslutningsprocesser og boligpolitik) har sin baggrund i en kritik fra beboere og venner – og ikke mindst i regeringens kulturkamp mod Christiania.

Når centrale temaer ikke sættes til debat og forhandlerne (lederne) kommer med svar i stedet for at stille spørgsmål opstår der mistillid og politikerlede. Derved støttes den sociale energi i at køre den forkerte vej.

LØSNET nr. 53-54, September 2007 Tillid til den frie tanke Hvis forhandlingsgruppen havde stillet betydningsfulde spørgsmål inden for disse temaer, og sagt ja til tilbudet om hjælp til dialogbaserede mødeprocesser fra konsulenter der holder af fristaden, er det sandsynligt, at Christiania havde udviklet et politisk udspil, der ville få en større opbakning end forhandlingsgruppens elitære udspil.

Et forhandlingsudspil der var udviklet i fællesskab ville givet vis få forhandlingerne til at bryde sammen, fordi udspillet ville være uspiseligt for regeringen.

Men vis det øger bevidstheden og fællesskabet om mål og midler er det vel ligegyldigt med et forhandlingssammen-

brud? Det er min overbevisning, at CA meget bedre end regeringen kunne klare sig uden aftale - indtil forhandlingerne igen ville blive genoptaget.

Samtidig havde det været rigtig sundt hvis forhandlingerne var brudt sammen.

Både på grund af fristadens antiautoritære traditioner – og et hvis medløb til de aktivister der hellere vil give systemet fingeren. Jeg tror et sammenbrud havde været sundt for os alle sammen – specielt hvis der var mere fælles bevidsthed om fristadens værdier og visioner.

Hvis et sådan uspil havde et bæredygtigt perspektiv der rakte en smule ud de selvfede ’forsvar og bevar rettigheder’, er jeg sikker på at Christiania trygt kunne læne sig op af den folkelige opbakning, som vi oplevede i sommeren 2003, hvor 100.000 mennesker kom til åbent hus og hvor musikere og økologiske kogekoner bidrog til en fantastisk folkefest den 30. august. Hvis fristadens har en nogenlunde bæredygtig profil, ville Christiania kunne køre den antiautoritære linie, fordi fristaden som ingen andre i dette land kan rejse folkelig opbakning!

T.H.: Ditlev på Findhorn. Foto: Ditlev.

T.V.Ø.: Christiania modtog i 2003 et diplom fra Foreningen til Hovedstadens forskønnelse. Foto: Troels.

T.V.N.: Cafemødet, Det gode liv.

Foto: Ditlev.

Kommunaldirektøren I virkelighedens forhandlinger var der ingen betydningsfulde spørgsmål. Processen var ’oppefra og ned’. Forhandlingsgruppe der har et aktivistisk mandat, handlede som om mandatet var

politisk. Sammen med Knud Foldschack udvikle de et forhandlingsgrundlag som fællesmødet skulle tage stilling til. Knud havde tilbudt at hjælpe Christiania med at gøre sig klar til en retssag mod staten. Men fordi det var hamrene kompliceret, og fordi forhandlingsgruppen ikke ville risikerer at få røven i klaskehøjde, blev det overladt til Knud, at fortælle om forhandlingernes status og videre forløb.

Knud blev den kommunale embedsmand der på det ene borgermøde efter det andet beroligede christianitterne, ved at gøre de politiske uoverensstemmelser til juridiske og strategiske spørgsmål. ”’Går det ikke som vi siger, lægger vi bare sag an mod staten!”

Senere blev Knud også forhandlingsleder og talsmand. Hvorfor han fik så megen magt, ved jeg ikke. Det må handle om respekten for advokatstanden, en manifestation af fristadens skjulte ledelse og den manglende evne til at arbejde med de konflikter der ligger i at arbejde med fristadens fremtid.

Det centraliserede forhandlingsforløb har haft en manglende evne til at lytte til græsrødder og venner. Forhandlingsgruppen lyttede ikke til det utal af forslag og kærlige kritik fra enkeltpersoner, fællesmøder, udstillinger, høringer og andet godt. Udarbejdelsen af udviklingsplanen i 2006 er dog et eksempel på det modsatte. Her arbejde man kreativt og

11

LØSNET nr. 53-54, September 2007 inddragende med tingene – men rimelig tandløst, da den gik uden om konflikterne.

Resultatet af den topstyret arbejdsform er, at christianitterne stemte nej til det forhandlingsgruppen havde forhandlet sig frem til. Forhandlerne vånder sig og taler afmægtigt med modparten i finansministeriet. Parterne fifler frem og tilbage og forhandlingerne genoptages.

Minder det ikke om EU-afstemningerne, hvor den folkelige modstand køres træt i flere afstemninger? I mine øjne ligger fristaden som den har redt, fordi processerne har været for meget ’top down’ og for lidt ’bottom up’.

Skyggerne skaber sociale barrierer Om det er i vores eget liv, i samspil med andre, på arbejdspladsen eller i organisationen, opstår der skygger når temaer ikke sættes til debat på respektfuld måde. Det er med til at fremme/legitimere den aggressive tone der findes på fællesmøderne, fordi der er standpunkter og ideer der ikke mødes med respekt.

Respekt vil sige, at der lyttes til standpunkterne, at de udfoldes og afprøves i en respektfuld dialog.

Når der ikke er rum for dialog og kollektiv politikudvikling på tværs af den

sociale mangfoldigheds interesser, psykologiske mønstre og sociale barrierer, er det svært at få fristaden i politisk offensiv. Samtidig begynder den sociale energi at køre den forkerte vej.

Hvad jeg kan høre, så slider de ringe beslutningsprocesser langt mere på den det sociale engagement end politiets besættelse gør det. Forskellen på de to negative impulser er, at fristaden ikke har magt over politiet, men den har magt over valget af politiske arbejdsmetoder!

Et mundheld siger, at det der sker i Christiania, er et billede på hvad der sker ud i samfundet. Ja, det politiske liv i Danmark er lige så elendigt som Christiania. Derfor er der så meget mere brug for, at I eksperimenterer og udvikler den beslutningsmæssige og politiske side af selvforvaltningen. At fristaden bringer sine kulturelle ’højt til loftet’ ind i fristadens beslutningsprocesser.

Vælg det livgivende Hvis jeg var livlæge ville jeg sætte en udviklingsproces i gang, der har til formål at udvikle fristadens beslutningsformer – og give liv til en politisk offensiv.

Styrk jer selv og Christianias målsætningen ved at holde kurser i konfliktløsning, økonomi, selvforvaltning og bæ-

Børneengens Børnehave på Christiania 2007. Foto: Troels

12

redygtighed.

Og brug fristaden som ’klasseværelse’ for undervisning i bæredygtig livsstil.

Christiania er den perfekte ramme for de Lev & Lær Uddannelser som Global Ecovillage Network har udviklet.

I har – eller har haft? – det frieste samfund i verden. Men I er ved at sætte det over styr fordi beslutningsprocesserne er stagneret! I har brug for at gøre noget nyt. Andre kan ikke gøre det for jer. Vi andre kan inspirere og hjælpe – fordi vi elsker Christiania og fordi vi fortsat gerne vil have en eksperimenterende fristad i hjertet af København.

Tillykke med aftale Efter artiklens deadline har Christiania indgået en aftale der ser ud til, at være i fristadens favør. Tillykke! Men forandringspresset er lagt fra overstået. For som Klaus Danzer fra Kontaktgruppen siger i Information d. 28/8: ”Hvis ikke Christiania formulerer sine opfattelser og meninger ind i vedtægterne for fondene, vil andre gøre det.”

Selvom mulighederne for kreativitet og fritænkning er mindre nu end i 2003, er ’bottom up’ stadig en mulighed. Og det er oplagt at gøre samtidig med at man udvikler beslutningsstrukturer.

LØSNET nr. 53-54, September 2007

BESÆT LANDZONEN og skab nye fristeder Af Anne Risum, Andelsforeningen Møllegården

H

erfra Møllegården vil jeg gerne komme med en opfordring til det danske folk som ønsker et frit liv: Ifølge landzoneloven må man ommøblere en gl. landejendom til 2 boliger på hver 250m2, hvis man er lidt nøjsom, og med en lille smule fantasi, kan disse 500m2 vel nok deles af 4 familier.

Hvis disse 4 familier hver har et par børn eller 3 eller mere, er det snart en lille landsby, med grundlag for selvforsyning, hjemmeerhverv, fælles børnepasning, legekammerater, indkøbsforening, gårdbutik, mm.

Og når så naboejendommen bliver til salg, gøres det samme igen, og på den måde kan der opstå et helt nyt samfund, som så kan give nyt liv til det omkringliggende samfund.

Billederne er fra vores sidste bog. Desværre fik vi ikke fat i nye billeder af det nye hus- til næste gang. Foto: Møllegården

Bedre netværk En anden ting kunne være at fristederne i Danmark blev bedre til at bruge hinanden indbyrdes -at netværke - Som i en

række af kollektiver vi besøgte i Norditalien, hvor de det ene sted producerede kastanjemel, og det andet sted olivenolie, så kom de og hjalp hinanden med høsten, og byttede varer med hinanden.

Det synes jeg var spændende, men da de færreste kollektiver i DK har en egentlig produktion, var det måske noget andet man skulle bytte med, arbejdskraft er jo mange ting.

Hvis netværket fungerede, kunne man fra de forskellige steder lægge sine kompetencer ud, og finde sin håndværker, eller frisør her istedet for i avisen.

En varslingsliste om landsteder til salg, der egner sig til kollektiver, og en liste for interesserede indflyttere, som her kunne finde hinanden, og skabe grupper herfra.

Glæder mig til sådan et økonet.

13

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Hesbjergs aktuelle pres Af Edmund Madsen, Hesbjerg

H

esbjerg Landsby er som resten af samfundet udsat for et massivt pres. Økonomiske interesser og lysten til at eje er nogle af de værste kræfter i små samfund eller kollektiver.

Hesbjerg = Vig og landsbyens skiftende beboer, har gennem 40 år gjort en fynsk perle gældfrit, således at det ikke var nødvendigt at trække maximalt udbytte ud af jorden. Derved blev der plads til randområder moser - krat- læhegn – døde- træer - siv og mm. Fugle og dyr kunne sammen med mennesker være nogenlunde sikker på ikke at blive skudt.(Da al jord har været uden jagt i 40 år) Det har givet Hesbjergs Natur et enestående præg.

Vig døde før afklaring Stedets tidligere ejer Jørgen L. Vig. har gennem årene, forhandlet med landsbyen om forskellige fremtidsmuligheder.

Men desværre dødede JLV på sin sidste rejse til Indien, og det blev derfor op til en ny bestyrelse (Fondbestyrelsen) at foretage et ejerskifte. Fra privat ejet til fondsejet.

Den nye Fondsbestyrelsen har des-

værre ikke ville samarbejde med landsbyen i første omgang. Og sælger landbrugsjorden med randområder fra. Det er ud fra et menneskelig, økologisk og naturmæssigt synspunkt, en kynisk handling. Den nye Fondsbestyrelse har låst sig fast i en enkel model og slet ikke set på de mange muligheder, som lå lige for deres fødder. Og markedsprisen stiger og stiger i takt med EU-tilskuddets størrelse.

Indtil nu er det desværre ikke lykkedes at komme i dialog. Nepotisme og magt og ejerfornemmelser står i vejen for en frugtbar dialog Så det har været nødvendigt for landsbyen at ansætte en advokat, til at tale landsbyens beboers rettigheder. Ifølge den nye Fondsbestyrelse har vi nemlig ingen, og har aldrig haft det. Vi håber og tror på et Hesbjerg, der også i fremtiden vil tilbyde noget til den ellers så travle Verden udenfor. Et sted hvor der er plads til mangfoldighed.

Ejerforhold Med hensyn til landsbyen, som nu næsten uændret har bestået at ca. 30 men-

nesker, store som små, gennem mange år, sker der selvfølgelig også små forandringer, nogle rejser og andre kommer til. Folk ejer selv deres huse, men køb og salg skal ske genne fællesmødet, som er landsbyens øverste organ. Landsbyen er et åbent samfund, som har nogle fælles aktiviteter. Gruppeaktiviteter og plads til den enkeltes udfoldelse.

Huspriser Der er en stigende interesse for at komme til at bo som vi f.eks. gør på Hesbjerg.

Det mærkes også på huspriserne. Hesbjerg har jo i mange år været et lav-økonomisk sted, hvor almindelige markedspriser var sat ud af funktion. Husenes pris blev bestemt af de faktiske udgifter, og da husene er bygget op omkring en skurvogn eller togvogn, blev byggeudgifterne rimelige. E Et hus på Hesbjerg koster alt mellem 5.000 og 100,000 Kr. Det kommer an på hvilken tilstand huset er i, det er derfor forholdsvis billigt at komme ind.

Til gengæld kan det være svært at rejse; for huspriserne udenfor er steget meget, bare på et enkelt år. Og da husene på Hesbjerg ikke er steget i takt med, opstår der et tomrum for fantasifulde hushandler.

Slottet Pt. Bruges slottet som russisk ortodokst nonnekloster. Og de gamle landbrugs bygninger skal ombygges til freds- og konfliktforskning.

Et forskningsprojekt som er knyttet til Hesbjerg gennem Jørgen Laursen Vig. Drømmen om et sted Hesbjerg Der er mange ønsker og drømme knyttet til et sted som Hesbjerg, lad os håbe og bed til at de fleste af dem kan realiseres. Og ikke lade os friste af kapitalstærke kræfter, som hele tiden søger nye græsgange.

Hygge i forgrund og balanceakt i baggrunden ved Gøjlertræf. Foto: Troels

14

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Korrespondance mellem LØS og formanden for Hesbjergfonden Af Troels Dilling-Hansen

K

ære fondsbestyrelse bjerg slot og

for Heslandsby.

Vi hedder Landsforeningen for Økosamfund, og vi har tidligere været inde i billedet i forhold til Jørgen Vig for at finde en løsning på videreførelse af Hesbjerg, mens Vig levede. Men ak han nåede ikke at gøre det færdigt, og nu har I fået denne store opgave.

Vi håber I vil løse den til alles bedste.

Vig var jo en stor fortaler for dels alternativ levevis og en religiøs forståelse af livet, derfor hans utrættelige kamp for fred, religiøs tolerance og forskning og alternative landsbyudvikling og fællesskab.

Vores forening rummer både spirituelle og økologiske fællesskaber rundt omkring i Danmark, og vores henvendelse har to formål.

Dels vil vi meget gerne være behjælpelig med at finde en løsning til alles bedste på Hesbjerg, dels vil vi gerne opfordre jer til at skrive lidt om de tanker for fremtiden, I har på Hesbjergs og Vigs vegne. Vi er nemlig ved at udforme en DVD om Økosamfund i Danmark, som også bliver en søgbar hjemmeside, derfor kræver det en kæmpeindsats fra alle parter, for at få alle detaljer med. Edmund fra Hesbjerg skriver om landsbyen, så vi håber I vil være med.

Der er deadline den 15. september.

Venlig hilsen Troels Dilling-Hansen Svar Tak for din henvendelse. Vi vil gerne drøfte sagen positivt, - på søndag den 26.aug. har vi bestyrelsesmøde i fonden, og det vil jo være nærliggende at tage spørgsmålet op der.

Vi har jo,- som du sikkert vil forstå,en del arbejde med at gøre fondsdannelsen færdig. Det skrider godt nu, men der er stadig nogle formelle ting der skal afsluttes, bl.a. forhold der vedrører klosteret, samt de lovmæssige med kort- og matrikelstyrelsen og skifteretten.

Disse ting forventer vi først afsluttet i begyndelsen af det nye år, idet der er

ret lange behandlingstider hos disse instanser.

Men I vil høre fra os.

Vedtægterne sendes Hermed vedtægterne for Hesbjergfonden, som i måske kan bruge i jeres info- materiale til Landsforeningen. Indtil videre når vi ikke at bidrage med mere lige nu.

Men I er velkomne til at henvende jer for yderligere,- evt. interview af bestyrelsen.

Med venlig hilsen Gunnar O. Schmidt, Hesbjergfonden Rugvænget 8, 6600 Vejen Kære Gunnar Schmidt.

Tak for tilsendte. Jeg har et par spørgsmål: Er det vedtægterne, som I har udarbejdet, eller er det nogle som Vig har lavet?

Og hvorfor står der intet om selve landsbyen og dets indbyggere og deres rettigheder?

Er det ikke menningen at selve landsbyen skal formaliseres og anerkendes?

Kh Troels Ang. dine spørgsmål: Vedtægter er blevet til over en årrække,forfattet af Vig samt to tidligere lærere.

Der er ved fondens overtagelse kun foretaget ganske få rettelser,- nødvendige, idet testators (Vig) rolle var indskrevet direkte i teksten, hvilket jo nødvendigvis måtte ændres efter hans død.

Vedtægterne blev,- sammen med testamentet,- iøvrigt ret hurtigt efter Vigs død forelagt skifteretten og erhvervs- og selvskabsstyrelsen, hvor de blev godkendt uden indsigelser.

Teater på Gøjlertræffet 2007. Foto:Troels Vig ønskede,- vist p.g.a. visse uoverensstemmelser med nogle af beboerne,ikke landsbyen og dets beboere indføjet i hverken testamente eller vedtægter.

Men landsbyen ER formaliseret,jvf.

Odense Kommunes landzonetilladelse, og det formaliserede i relation til fonden er vi så småt igang med at diskutere, idet vi ønsker de lidt særprægede aftaler afløst af nogle mere enkle og formelle.

Med venlig hilsen Gunnar O. Schmidt, Hesbjergfonden Efterskrift I følge Hesbjerg Beboerforening, som har set vedtægterne ser det ud til at de største ændringer er sket i § 3. I det oprindelige udkast til vedtægterne stod der, at Hesbjerg Beboerforening skulle udpege to medlemmer. Og ikke som nu to medlemmer fra Hesbjerg, som ikke er medlemmer af Beboerforeningen.

For landsbyen er det et meget afgørende punkt. Hesbjerg beboerforening føler sat uden før døren, og det mener de er sket siden Vigs bortgang. De mener også, at det er underligt at Fonden vil frasælge landbrugsjorden, i stedet for i samarbejde med Landsbyen at omdanne Hesbjerg til f.eks. et Naturarium mm?

(Se næste side om Naturarium) Så vidt redaktionen ved, har Hesbjerg nu hyret Advokat Foldschack til at hjælpe dem videre overfor Fonden.

15

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Hesbjerg Naturarium Af Edmund Madsen, Hesbjergs Landsby

D

Et naturarium er et begrænset område i naturen, hvor der vil være muligheder for at skabe et naturlandskab, hvor mennesket kan lære naturen bedre at kende.

et er t æ n k t som en koncentreret samling af den danske flora og fauna.

Her kan indføres planter, som ikke nødvendigvis allerede findes i det pågældende område. Der kunne også plantes en afdeling med verdensskov (en verdensfredskov), hvori træer fra andre lande, med samme klimatiske vilkår, ville kunne indgå.

Et naturarium er altså en form for en syntese mellem et naturbeskyttelsesområde og en botanisk have.

Et naturarium kan bruges til undervisning/forskning. For at kunne bevare og værne om naturen er det nødvendigt at mennesker får mulighed for, selv at opleve naturen på tæt hold. Samtidig skal

16

det ske på en måde, hvor naturen ikke lider overlast, på grund af mennesket fremfærd.

Skolebørn Vi tror det er en god ide, at skolebørn lærer om den danske natur. At de kender forskel på de forskellige blomster- træer og buske, som modsætning til et moderne teknologisk samfund. Det giver

en større livskvalitet, hos det enkelte menneske. Jeg ved en lærke rede, får en større betydning, når man ved, hvordan en lærke ser ud! Sangen om at plukke fløjlsgræs og riddersporer, bliver ligesom mere værdifuld når man ved, hvordan planterne ser ud.

Ved at samle mange forskellige arter på et sted, vil det blive lettere at bruge det til undervisning. (Botaniks have er et eks). I et naturarium gælder det samme princip. Her kan man komme og

LØSNET nr. 53-54, September 2007

få en viden og en naturoplevelse, som det kan være svært at få andre steder, Hesbjerg Skov Hesbjerg Naturarium vil blive en del af Hesbjerg skov. En del af Hesbjerg skov tilhører Hesbjerg Slot. Det er i den del af skoven de ældste og største træer står.

Skånsom oprydning og bevarelse af døde træer har gjort området til en levende oase for mange former for liv. Området har gennem mange år været fredet.

I og omkring den eksisterende skov findes der alle mulige former for natur, som bør bevares, til gavn for helheden.

Det gælder krat – hegn – diger - skrænter - overdrev- moser og søer, som giver liv til dyr og fugle. Skoven skal fredes og dyrkes bæredygtig, men samtidig være åben for publikum, der ved hjælp af stier, kan færdes rundt i skoven og det omkringliggende naturarium.

Med hensyn til skovrejsning på Hesbjerg, er det et ønske, at den nye skov skal være med til at danne ramme om en mere bæredygtig dyrkningsform, inden for skovbrug. Desværre ses det alt for ofte at skovens træer fældes, når træerne når en vis alder. (Forståeligt nok set ud fra et økonomisk synspunkt).

Men for skovens dyr og fugleliv, kan det være en katastrofe. Vi ønsker at den skov, der plantes i forbindelse Hesbjerg Naturarium, skal blive en fredsskov.

Hegn og krat På Hesbjerg findes der gamle velbevarede hegn og krat rundt om markerne. Nøddebuske og kirsebærtræer, blandet med brombær- hyld og hvidtjørn, udgør en stor del af bevoksningen. Disse hegn giver ly

og læ for et varieret dyre - og fugleliv. Gamle æbletræer, hvoraf nogle er blevet en del af skoven, gør stor gavn for vinterens fugle.

Så alt i alt er her store muligheder for, at oprette et fuglereservat.

Og da der ikke har været drevet jagt på Hesbjergs jorde gennem snart et halv århundrede, vil der være gode muligheder for at observere fuglene på tæt hold, uden at det går ud over deres naturlige leveområde.

Omkring vores vandhuller er der naturligvis også et rigt fugleliv Her trives blandt andet nattergalen i stort antal, og især i maj er det en oplevelse, at høre den synge.

I dette område er det planen at bygge et udsigts Tiltrængt hvil på Hesbejrg Gøjlertræf. Foto: Troels punkt hvor publikum, kan få informationer om, hvilke fugle der findes i området. Fra mosehuller renset op, så de i dag fremstår som rene søer. Her ses fiskehejren og andre søfugle dagligt.

dette punkt, kan der ofte ses rovfugle på vingerne, der søger deres føde i det åbne landskab.

Overdrev Et overdrev er oprindeligt et område, der lå uden for landsbyens opdyrkede marker. Her kunne geder - får og kvæg græsse. Og derved være med til at overdrevet ikke blev til skov. Denne form for afgræsning gør det muligt for mange planter og urter at overleve til gavn for insekter og krybdyr. På Hesbjerg findes der flere overdrev, som bør bevares, På Hesbjergs jorde findes der søer og vandhuller, der er livsnødvendigt for et varieret liv på området.

For nogle år siden blev et par

Hvorfor et naturaium på Hesbjerg?

Vi mener, at Hesbjergs natur allerede har så meget at give offentligheden. Et naturaium vil kun være en overbygning, som kan danne ramme om både undervisnings- og forskningsprojekter.

Hesbjerg er beliggende, så adgang til og fra stedet, ikke kræver de store anlægsudgifter i form af nye veje ect.

Her findes allerede en række små stier, der blot skal bevares og stierne er forbundet med offentlig vej. Hesbjerg ligger i udkanten af Odense kommune. Det vil derfor være naturligt, at kommunens skoler bruger Hesbjerg Naturarium til natur- undervisning, og derved giver eleverne mulighed for at komme tættere på naturen.

I ”gamle dage” var det ikke ualmindeligt, at børn havde vilde blomster med i skolen til botanikundervisning, i vore dage kunne en fotosafari i et naturaium, være en mulighed.

Flg. ide har bla. været forelagt Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Ornitologiske Forening, Fyns Skovdyrkerforening og Assens Planteskole, som har vist stor interesse for projektet.

17

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Andelssamfundet ramt af borgerlig politik Af Gunnar Boye Olesen og Christoph Pisani, Andelssamfundet i Hjortshøj

Som det fremgår af sidste nr. af Løsnet har vi i Andelssamfundet i Hjortshøj store planer for udbygning af Andelssamfundet i Hjortshøj med to nye bogrupper med banebrydende lavenergihuse og meget andet. Desværre ser det ud til at meget af dette ikke bliver til noget.

Regler og borgerlig politik er kommet på tværs.

A

ndelssamfundet i Hjortshøj startede med at Århus Kommune besluttede at afsætte en mark i kanten af landsbyen Hjortshøj til formålet, med mulighed for udvidelse til ialt 100 ha incl. landbrug. Marken var ejet af Århus Kommune, som så solgte storparceller efterhånden som Andelssamfundet havde bogrupper klar til at købe jord og bygge.

En lokalplan fastlagde rammerne; men da grundene kun blev solgt til AiH grupper, havde den ikke så stor betydning som AiHs interne retningslinier om økologisk byggeri. Det gik godt i over 10 år fra de første huse i bogruppe 1 var færdige i 1991-1992 til bogruppe 5 var færdig i 2004 og der var ialt 83 boliger i AiH. Heraf er 46 lejeboliger, 17 andelsboliger og 20 ejerboliger; altså et flertal af socialt boligbyggeri.

Ny lokalplan For at for fortsætte udbygningen skulle der en ny lokalplan til. Derfor udarbejdede aktive fra AiH sammen med Århus Kommune et forslag til en lokalplan, der kunne sikre at kommende byggeri blev økologisk. Desværre stoppede statsamtet planen, fordi de fandt den for restriktiv: de ville ikke godkende en plan, der var tilegnet AiH, og hvor det forventedes, at grundene blev købt af grupper fra AiH. Ergo accepterede vi i AiH, at kommunen lavede en lokalplan, som ikke havde nogen videre krav til bæredygtighed, ingen krav til lavt energiforbrug, til brug af vedvarende energi, til bæredygtige byggematerialer osv. Der er bibeholdt nogle

18

ikke-bindende målsætninger, men de binder i praksis ikke kommende investorer.

Nye salgsregler og EU-udbudsdirektiver Nye regler for salg af kommunal ejendom satte en stopper for at Århus Kommune kunne fortsætte med at beslutte hvem den ville sælge sin jord til, som den havde gjort i 1990’erne.

Et udbudsdirektiv fra EU er indført af den borgerlige regering på en sådan måde at en kommune ikke længere kan sælge jord til private boliger til en bestemt gruppe; men kun via offentlige udbud, hvor det som hovedregel er pengene, der bestemmer. Dermed kunne Århus Kommune ikke fortsætte med at sælge grundene som tidligere til AiH grupper. Der er dog undtagelser idet kommuner godt må sælge til socialt boligbyggeri, til andelsboliger og til institutioner. Da vi fra AiH ikke ønsker at få mere socialt boligbyggeri, besluttede vi derfor at kommende grupper skulle være andelsboliger.

Bogruppe 7’s passivhuse Derfor startede aktive en bogruppe 7 som andelsbolig med et flot projekt med passiv-huse (superlavenergihuse) med solvarme og den sidste rest suppleringsvarme fra et biomassekraftvarmeværk, via et fjernvarmenet med pulsdrift, der reducerede rørtabet. Det ville i al beskedenhed blive Danmarks mest miljøvenlige huse. Desværre har den borgerlige regering ændret reglerne for andelsboliger, så de nu bliver dyrere end andre boligformer. Ved andelsboliger kan man ikke trække renter fra i skat, men dette

blev tidligere kompenseret af et statstilskud, som regeringen har fjernet.

Den dårlige økonomi og en begrænset fleksibilitet gjorde i første omgang at det ikke lykkedes at samle interesserede til to andelsboliggrupper, som kunne udfylde den nye lokalplan. Derfor besluttede vi i AiH at der blev en andelsboliggrupe og en ejerboliggruppe, og så krydse fingre for at ejerboliggruppen kunne byde mere for grunden end private investorer.

Desværre blev andelsboligprojektet dyrere end forventet og sammen med den dyre finansiering gjorde det, at der ikke var interesserede nok til at starte en andelsboligforeningen. Gruppen har derfor opgivet og er opløst.

Usikker fremtid Situationen er derfor at vi i skrivende stund har en gruppe, som vil byde på den ene af de to storparceller i den nye lokalplan, selvom de har problemer med at holde sammen på gruppen p.g.a. de mange forsinkelser; men vi mangler en gruppe, som vil lægge et mellemstort millionbeløb til at købe den anden storparcel.

Den ikke-bæredygtige lokalplan er vedtaget og udbudsprocessen går nu sin gang, så vi forventer et udbud i løbet af kort tid. Det bliver så spændende at se om vi kan redde udbygningen af Andelssamfundet i sidste øjeblik eller vores eneste udvidelsesmulighed bliver solgt til private investorer, der bygger betonklodsboliger med varmepumper eller oliefyr.

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Frihedens dilemma Af Niels Bandholm, Andelssamfundet

N

y forskning, ny teknologi og nye sociale eksperimenter kræver støtte og hjælp i en startfase inden de kan klare sig på markeredes vilkår i hård økonomisk konkurrence. Det er ligesom børn og planter, der behøver beskyttende opvækstvilkår inden de selv kan klare sig. For megen eller for lidt beskyttelse er et onde. En opmærksom balance med langsigtede perspektiver er nødvendig.

De nye økosamfund er belastede af udgifter til dyrere materialer og arbejdskrævende systemer til opvarmning, sanitet og fødevareproduktion. Det giver en frugtbar dialog mellem idealisme og bekvemmelighed, mellem afsavn og begær, men i en kortsigtet økonomisk verden med mange bekvemme løsninger er det svært at fastholde det globale og

langsigtede idealistiske perspektiv.

I Andelssamfundet har mange udskiftet multtoiletterne med separations-toiletter. Urin og fæces har vi ikke lov til at bruge til fødevareproduktion, så gødningen bruges til produktion af biomasse til energi. Argumentet er sundheds risici bl.a. fra den medicin, som selv folk i Andelssamfundet benytter.

Lovene er udformet så de gælder generelt. Det er godt nok indtil forskning og indsigt giver grundlag for mere intelligente differentierede løsninger, der så vil afspejle sig i lovgivningen. Men inden det sker, er tiden ofte forpasset.

Kommunerne har fået fritaget nogle af deres muligheder for at tildele AiH en særstilling begrundet i et EU direktiv, der forhindrer nepotisme. Imidlertid er de nye økosamfund socialt set sarte

systemer, der burde give fattige idealister mulighed for at afprøve nye bo- og livsformer, der ikke er så ressourcekrævende. Men det er ikke tilfældet nu med de voldsomt stigende jord- og byggepriser. Det er en ny udfordring, der måske kan tiltrække rige idealister, der ønsker et enkelt liv i Andelssamfundet. Det har vi brug for. Men man kan også frygte, at det økonomisk vil slavebinde de nye tilflyttere, så de vil benytte billige uøkologiske løsninger, og være tvunget til at arbejde meget ude og fravælge en ulønnet arbejdsindsats i Andelssamfundet. Økosamfundene er vigtige socialøkologiske eksperimenter, der sandsynligvis kan pege på en berigende livsform med mindre belastning af kloden.

Der er brug for støtte til at udforske en ny frihed.

Lige nu går der køer på de marker, som bogruppe 6, 7 og 8 skal bygge på, så landbrugsarelet skrumper ind, når de nye bosætninger er på plads. Foto: Troels T.V.: Udsigt efterår 2007 fra marken mod de gamle bogrupper. Foto: Troels

19

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Fristeder – socialistiske øer midt i kapitalismen Af Søren Egge Rasmussen, folketingskandidat, bor i Andelssamfundet Hjortshøj og Margit Kjeldgaard, tidl. kommunalpolitisk sekretær, bor på Svanholm Gods, begge medlemmer af Enhedslisten i København udelukker dem, der ikke har mange penge eller har stået på venteliste i 20 år, og at dem, der ejer bolig i København, har boet gratis de seneste 15 år pga. eksplosive store friværdier. Endeligt er ulovligt opførte tilbygninger som udestuer, carporte og skure helt almindeligt i parcelhuskvarterer og langs Øresundskysten.

S

elvfølgelig er Enhedslisten fortaler for fristeder. Man kan jo betegne nogle af fristederne som små socialistiske øer midt i kapitalismen.

Lukkede private byer Mens ”Fristeder” vækker positive associationer til nogle socialt eksperimenterende kollektiver, så findes der også ”gated communities”, som beboerne vil opfatte som frie. Frie - fordi de slipper for de fattige, ”de sorte” og kriminaliteten, de er måske sikret mod nedbrud i elektricitet og bøvl med kommunikationsmidler, de er garanteret rent drikkevand, god uddannelse til deres børn, osv. Der er sket en eksplosion i sådanne bevogtede byområder de senere år, så andelen af amerikanske huse, der ligger i gated communities er steget til 15 %. ”Brasilisation” kaldes det også, med henvisning til hvad der blandt andet sker i Rio de Janeiro, hvor stadig flere velstående bor i vagttårne, mens fattige boer i slumkvarterer.

Sådanne ”fristeder” illustrerer polarisering i samfundet og individuelle løsninger på kollektive problemer – for

20

de rige. Det er ikke den slags lukkede fristeder Enhedslisten taler for og vi slås i stedet sammen for kollektive løsninger, som især kommer de mindre heldige til gode og som styrker sammenhængningskraft i hele samfundet og nationalstaten via fælles institutioner og infrastruktur.

Normalisering Enhedslisten har som det eneste parti i Folketinget konsekvent støttet Christiania og Ungdomshuset mod normalisering og lukning; selv SF har stemt for ”normaliseringsloven” for Christiania. Desværre har den borgerlige regering og et forvirret bystyre i København ødelagt disse fristeder. Slut med et eksperiment i kollektivt ejerskab og konsensusdemokrati og slut med et sprudlende ungdomsmiljø på de unges betingelser. Nederlagene har affødt vrede, vold og destruktiv grøftegravning; Vi bør lære af disse nederlag. Et af problemerne med Christiania har været misundelsen, fordi enhver ikke lige kan flytte derud, ”huslejen” er lavere end så mange andre attraktive steder og folk har bygget til uden tilladelse. Men man glemmer bare at hele boligmarkedet

Frihed I den politiske teoridiskussion har mange med henvisning til Sovjetunionen søgt at sætte en modsætning op mellem socialisme og demokrati og frihed, men Enhedslisten definerer socialismen som det konsekvente demokrati, dvs. den samfundsorden, hvor der også gælder demokrati i produktionssfæren, og ”inden for fabriksmurerne”. Ligeledes lader vi os ikke imponere af den borgerlige mærkesag kaldet ”frit valg”, fordi det kun handler om et valg mellem en kommunal og en privat (hjemmehjælp).

Vi synes man hellere skulle give de ældre et reelt frit valg om hvor de vil bo (plejehjem, beskyttet bolig eller egen bolig), hvornår de vil i seng, hvilken mad de vil spise, osv. Og vi ved at i valget mellem folkeskole og privatskole er nogle begrænset af dårlig økonomi, så det frie valg er ikke frit for alle.

Som illustration på hulheden i det såkaldte frie valg, nyder vi at bruge parolen ”frit valg for voksne” som overskrift for vores forslag om legalisering af Cannabis. Vi mener ikke staten skal bestemme hvilket rusmiddel borgerne må benytte.

Det er endnu et udtryk for den borgerlige normaliseringsstrategi, at mens hash/ Cannabis er blevet mere og mere forbudt, takket være justitsministerens ”0tolerance” lovforslag, har det borgerlige flertal gentagne gange nedsat afgifterne på alkohol og tobak.

Frihed bør handle om at lade borgerne alene – eller i større eller mindre

LØSNET nr. 53-54, September 2007 fællesskaber - bestemme selv, så længe de ikke generer andre.

tillade at andre samfundseksperimenter afprøves ?

Fristeder Enhedslisten er varm fortaler for selvforvaltning – at folk tager ansvar for sig selv og deres medmennesker og fysiske nærmiljø - inden for rammerne af et demokrati; Både for deltagernes egen skyld og for den inspiration, det kan give til resten af samfundet og for de miljøfordele der kan opnås.

Hvis man på fristederne formår at flytte en stor del af det private forbrug til kollektivt forbrug kan megen frihed opnås. Derudover kan fællesskaber styrkes, miljøbelastningen nedbringes og den enkelte kan spare mange penge.

Det kan ske ved delebiler, fælles vaskerier, andre maskinfællesskaber, lokal produktion af fødevarer og bytning af genbrugstøj, legetøj m.m. Deling af materielt forbrug og genbrug kan have store miljøgevinster.

Vi har brug for at nogle lokalsamfund kan udvikle sig som alternativer til det normale liv som leves i mange parcelhuskvarterer i Danmark. Vi har brug for eksperimenter hvor det f.eks. tillades at bytte tjenester med naboer i større omfang uden at blive beskattet. Er normalsamfundet så svagt at det er farligt at

Forholdet til det ydre samfund Fristederne bør ikke udvikle sig til ghettoer for rige eller på anden måde ekskludere almindelige mennesker, men det er i orden at ”dele sig efter overbevisning” og alder, hvis man f.eks. vil fordybe sig i spirituelle samværsformer og forsøge at realisere socialisme i vor tid.

Fristederne hverken bør eller kan sætte landets love ud af kraft, men man kan supplere med sine egne love og regler – skrevne og uskrevne. Man kan basere det interne arbejde på gensidige vennetjenester, som man gør i en familie, eller man kan udbetale lav eller høj løn for varer og tjenesteydelser, men har man ikke-medlemmer i beskæftigelse bør fagets sædvanlige løn- og arbejdsvilkår gælde. Ellers skal man kunne tilbyde nogle andre goder, der kompenserer. Fra ulande kender vi begrebet frizoner, som afgrænsede geografiske områder, hvor virksomhederne ikke betaler skat og hvor arbejderne ikke må organisere sig i fagforeninger og i øvrigt ofte arbejder under slavelignende forhold. Her er fræfixet ”fri” ikke udtryk for noget progressivt. Ligeså med frikommuner, som var et eksperiment i starten af 1990’erne og

nu igen. Det er svært at se hvorfor nogle kommuner skal have friere forhold end andre. Hvis det er så godt, hvorfor må alle kommunerne så ikke nyde det større råderum? Åbenhed og ansvar Fristederne har værdi i sig selv for dem, der bor der, men skal de også tjene som inspiration for andre og som illustration af en vision, et positivt eksisterende science fiction samfund. Fristederne skal være åbne for samfundsforskere, korttidsgæster og almindelige nysgerrige turister.

Det kan selvfølgelig være en plage i det daglige, men man må aldrig lukke sig om sig selv og vende det ydre samfund ryggen, vi er fortsat en del af det lokale og globale miljø. Og vi skal inspirere andre for at være med i samfundsforandringer, som skaber bedre bosteder, et rigere liv og stærkere fællesskaber.

Samfundet har behov for at mennesker i fællesskab skaber løsninger og det sker bedre i eksperimenterende lokalsamfund end i rigmandsghettoer bag bevogtede hegn eller sovende parcelhuskvarterer bag ligusterhække. Enhedslisten vil skabe plads til udvikling af mangfoldighed og fællesskaber på et bæredygtigt grundlag.

T.V.: Søren Egge med kortet over Hjortshøj og Margit Kjeldgaard. Foto: Henholdsvis Troels og Margit.

T.H.: Fællesspisning i Den Selvforsynende Landsby. Foto: Troels.

21

LØSNET nr. 53-54, September 2007

”Private byer” er fristeder for de velhavende Margit Kjeldgaard, bor på Svanholm Gods, med i Enhedslistens sekretariat i Folketinget.

”Private byer” er en udvikling i urbanisering, som er i stærk vækst. I 1998 boede 15 % af alle indbyggere i USA i områder, som er lukkede enten med mure og bemandet indgange eller ved høje priser og bestemte adgangskrav. I dag skønner man at 50 % af nye byggerier i og omkring storbyerne er sådanne lukkede områder. Fænomenet findes også i bl.a. Brasilien, Mexico, Portugal, Libanon, Kina, New Zealand og Rusland og måske er det på vej til Danmark.

P

rivate byer er lukkede bydele eller forstadsmiljøer, hvor en indhegning eller naturlig afskærmning adskiller parcelhuse eller lejlighedskomplekser fra det ydre samfund, holder beboerne fri for kriminalitet og forsyner dem med gode børneinstitutioner og skoler, fritidsfaciliteter, rent vand og driftssikker strømforsyning, samt andre serviceydelser. Oftest er befolkningstætheden lav, gennemsnitsindkomsten høj og beboerne tilhører samme sociale klasse eller erhverv.

Sidste år udkom en bog om fænomenet – private byer. Den har bidrag fra forfattere og forskere fra fire verdensdele. Fænomenet gives mange navne i de engelske tekster: privatopia, private cities, gated communities, residential clubs, homeowners associations, common interest developments. I Danmark er det nærmeste udtryk nok bofællesskaber, men danske bofællesskaber har sjældent så mange fælles goder. Måske man kunne kalde dem fristeder, fordi de er frie for kriminalitet, reklameskilte, gennemkørende trafik og hjemløse, og fordi beboerne har friheden til at skabe fælles værdier og livsstil. Men de er ikke frit tilgængelige og det er tvivlsomt om de har en positiv indvirkning på det store samfund.

Man skelner mellem tre former for organisering: 1) firmaejede områder, f.eks. mobilhomes parks og Walt Disney World i Florida.

2) sammenslutning af ejere eller lejere, hvor hver ejer/lejer en enhed og andel af fællesområderne. I Danmark: almene boligforeninger og visse grundejerforeninger

22

3) kollektiver og privat andelsboligforeninger, hvor medlemmerne ejer andele med ret til at benytte en bolig.

Nye medlemmer skal godkendes af bestyrelse eller fællesmødet Eksempler på lukkede byer Leisure World/Laguna Hills in Orange County, som ligger i det sydlige Los Angeles i Californien i USA er den største ”gated community” i Nordamerika, med 14 bemandede indgange. Det er et pensionistsamfund med over 22.000 indbyggere, etableret i 1964. Det fik by-status i 1999 og yder ikke mere finansielle bidrag til naboområdet, f.eks. støttes ikke længere det lokale skoledistrikt.

Nordelta i Buernos Aires huser 80.000 indbyggere. Der er sportskompleks, private skoler, teknisk skole og privat universitet, supermarked, overvågningskameraer, 90-sekunders reaktionstid.

Front Sight in Nevada i USA er – ifølge reklamen - for rige pistolentusiaster, som søger sikkerhed via overlegen skydekraft. Der er privatskole til og med 12. klasse, hvor lærerne er bevæbnet for at beskytte mod skole skyderi blandt lunefulde elever.

De lilla jadestens villaer 12 km. nord for Beijing i Kina. 400 luksus villaer ejet af en mange-millionær, som har aktier i mange nyere luksusvilla områder rundt omkring i Kina. Parken er en zoologisk have med sjældne fugle. Adgangen til fællesfaciliteterne betales i US-dollars og koster knap $ 3.000 årligt.

Celebration i Florida er bygget og drevet af Walt Disney koncernen.

Nyt fænomen Som samfundsfænomen er private byer interessante, fordi de repræsenterer en

ekstrem decentralisering af beslutningsprocessen og fordi de etablerer nye socialrumlige opdelinger med egen lokal forfatning. De har skabt en ny industri af naboskabstjenester, hvor (internationale) realkreditinstitutioner bygger boliger og fælles faciliteter samt måske også driver disse mikrosamfund.

De repræsenterer en ny model for efterspørgsel efter offentlige goder og for finansiering af udgifterne.

Det anerkendte

LØSNET nr. 53-54, September 2007 ”decentraliseringsteorem” fra 1970’erne siger, at der lettere opnås overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel efter offentlige ydelser, når enheden er mindre end staten, og det anses for godt at folk kan ”stemme med fødderne” ved at bosætte sig i et lokalområde med en servicepakke og pris, som passer dem bedst. Med private byer er enheden blevet mindre. Medlemmerne nyder ”klubgoder” som er en mellemting mellem private goder, der udelukker andres forbrug og hvor det samlede forbrug er summen af individernes forbrug (f.eks. mad og bolig) og offentlige goder, hvor forbruget ikke udelukker andres forbrug og som kan forbruges af mange samtidigt (f.eks. TV-signaler, natur, vagter, store og rigelige sportsfaciliteter). Klubgoder kan udelukkes fra ikkebetalende via mure og hegn og priser på boligen. Beboerne kan lettere se sammenhængen mellem betaling og service og har stor indflydelse på hvor store mængder fælles goder, der skal være i deres lille lukkede fællesskab.

Omvendt påvirker de lukkede samfund deres omgivende nabolag og samfund ved deres eksklusivitet og krav om at blive fritaget for finansiering af det ydre samfunds offentlige ydelser.

Flere private byer Generelt anser forskerne væksten i de lukkede samfund eller ”private byer” for at være en følge af globaliseringen og deregulering. Dels er der globalt

I midten: Et modstykke til privatismen på Christiania, hvor børnene her leger på Børneengen. Foto: Troels. Øverst: Endnu et lille vitamin mod de private fængsler. Foto: Troels. sket et skift hen imod minimalstaten og decentraliseret styre og dels er frygten for kriminalitet øget. Storbyerne er blevet meget blandede socialt, etnisk og økonomisk, men der dannes ”ghettoer”, hvor man mere eller mindre frivilligt ender op blandt sine egne. Mange oplever, at den offentlige sektor er skrumpet ind og at der er kommet mere kriminalitet.

De ønsker en bedre kvalitet af offentlige goder end det store ydre samfund tilbyder og tilmed opmuntrer de lokale myndigheder faktisk til privat infrastruktur og service. Endeligt er det internationale jetset blevet en stor velhavende global elite, som efterspørger kvalitetsboliger og børneinstitutioner og skoler af god kvalitet i trygge rammer uanset, hvor i verden de arbejder.

Beboerne kan også have ikke-materielle grunde til at bo i lukkede områder: det giver dem identitet at dele værdier og livsstil med andre, det giver status og prestige at bo ”det rigtige sted”, det giver tryghed at samfundet er homogent og at der er kontrol og det lokale styre er mere demokratisk og fungerer mere effektivt i forhold til at tilfredsstille deres efterspørgsel end det fjernere kommunale styre.

I Danmark?

Mens mange private byer sikrer beboerne rent vand og strøm i områder (f.eks. Californien), hvor forsyningsvirksomheder er privatiseret og fungerer dårligt, har vi stadig velfungerende forsyningsvirksomheder i Danmark. I mange lande og områder yder private byer sikkerhed i form af indhegning og ekstra vagter, mens Danmark stadig er et relativt fredsommeligt land, selvom der er eksklusive

områder, hvor byggeri af mure omkring private villaer vistnok er blevet den store modedille. I forstæderne findes en del og der bygges p.t. mange komplekser af ens huse på lukkede villaveje på Sjælland, hvor man ikke færdes uden at have et ærinde.

Under den borgerlige regering er standarden i de kommunale institutioner faldet sammenlignet med det private forbrug og det har givetvis skabt et utilfredsstillet behov for bedre forhold.

Stadig flere sender deres børn i private skoler – også af nød fordi små kommuneskoler lukker. Regeringen har gjort det muligt at opføre og drive private daginstitutioner og plejehjem med højere kvalitet og højere brugerbetaling end de kommunale institutioner.

Med den stigende økonomiske ulighed i samfundet – bl.a. skabt af friværdierne på boligmarkedet - er grunden lagt for at private ”by-firmaer” kan opføre boligkomplekser med egne daginstitutioner og skoler af høj kvalitet. Disse vil være utilgængelige for mindre velhavende og ressourcekrævende borgere og dermed yderligere polarisere samfundet. Som yderligere argument kan man pege på at kommunalreformen har betydet at små landbysamfund er blevet harmoniseret og opslugt af den nærmeste storby, hvilket givetvis skaber et behov for at slutte sig sammen i mindre enheder, hvor man føler man hører til og bedre kan påvirke fællesskabet.

Kilder: ¤ Private cities – global and local perspectives red. Georg Glasze, Chris Webster and Klaus Frantz, 2006 ¤ No logo, Naomi Klein, 2000

23

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Miljø og prutter Af Daniele Fanelli og Ian Roberts, kommenteret af Niels Bandholm

Jeg læste dog om en tankevækkende beregning i sidste nr af New Scientist fra d. 18. juli: Spiser man et kilogram kød (hvilken frygtelig tanke) så svarer energi og ressourceforbruget til produktionen til at

A

kilogram of beef is responsible for more greenhouse gas emissions and other pollution than driving for 3 hours while leaving all the lights on back home.

This is among the conclusions of a study by Akifumi Ogino of the National Institute of Livestock and Grassland Science in Tsukuba, Japan, and colleagues, which has assessed the effects of beef production on global warming, water acidification and eutrophication, and energy consumption. The team looked at calf production, focusing on animal management and the effects of producing and transporting feed.

By combining this information with data from their earlier studies on the impact of beef fattening systems, the researchers were able to calculate the total environmental load of a portion of beef.

Their analysis showed that producing a kilogram of beef leads to the emission of greenhouse gases with a warming potential equivalent to 36.4 kilograms of carbon dioxide. It also releases fertilizing compounds equivalent to 340 grams of sulphur dioxide and 59 grams of phosphate, and consumes 169 mega joules of energy (Animal Science Journal Animal Science Journal 78 (4), link: DOI: 10.1111/j.1740-0929.2007.00457.x.

In other words, a kilogram of beef is responsible for the equivalent of the amount of CO2 emitted by the average European car every 250 kilometers, and burns enough energy to light a 100-watt bulb for nearly 20 days.

The calculations, which are based on standard industrial methods of meat production in Japan, did not include the impact of managing farm infrastructure and transporting the meat, so the total environmental load is higher than the study suggests.

Most of the greenhouse gas emissions are in the form of methane released from the animals’ digestive systems, while the

24

acid and fertilising substances come primarily from their waste. Over two-thirds of the energy goes towards producing and transporting the animals’ feed.

Possible interventions, the authors suggest, include better waste management and shortening the interval between calving by one month. This latter measure could reduce the total environmental load by nearly 6 per cent. A Swedish study in 2003 suggested that organic beef, raised on grass rather than concentrated feed, emits 40 per cent less greenhouse gases and consumes 85 per cent less energy. ”Methane emissions from beef cattle are declining, thanks to innovations in feeding practices,” says Karen Batra of the National Cattlemen’s Beef Association in Centennial, Colorado. ”Everybody is trying to come up with different ways to reduce carbon footprints,” says Su Taylor of the Vegetarian Society in the UK: ”But one of the easiest things you can do is to stop eating meat.”

driving climate change.

One of these is the feedback that could amplify warming. Once the powerful greenhouse gas methane starts to be released from warming oceans or permafrost, it could rapidly ratchet up the global thermostat. The same goes for decreasing snow and ice cover. Because of this, researchers are keeping a close eye on the oceans, ice caps, forests and tundra for signs of such changes.

Now consider what may seem a more unlikely driver of climate change: the global obesity epidemic. We tend to think of obesity only as a public-health problem, but many of its causes overlap with those of global warming. Car dependence and labour-saving devices have cut the energy people expend as they go about their lives, at the same time increasing the amount of fossil fuel they burn. It’s no coincidence that obesity is most prevalent in the US, where per capita carbon emissions exceed those of any other major nation, and it is becoming clear that

To planeter mødes: Jorden siger: Jeg er så varm.

Jeg tror jeg har fået Homo Sapiens.

Den anden svarer: Bare rolig - det går over.

Det får mig til at tænke på en anden artikel for en måned siden: How the obesity epidemic is aggravating global warming fra den 27 June 2007 i New Scientist af Ian Roberts:

W

E KNOW the world is warming and we know humans are causing it, but the headaches really start when we try to predict how hot it will get. This is partly because of the many subtle environmental and lifestyle factors

obese people are having a direct impact on the climate. This is happening through their lifestyles and the amount and type of food they eat, and the worse the obesity epidemic gets the greater its impact on global warming. ”Obesity is most prevalent in the US, where per capita carbon emissions are the highest of any major nation” One reason is the extra food that obese people eat - about 40 per cent more in terms of calories than their lean counter-

LØSNET nr. 53-54, September 2007 parts. Since food production accounts for heat more in the globally warmed sumover 20 per cent of greenhouse gas emis- mers, and he will be the first to turn on Grådighed årsag til klimaproblemer Det kan ikke siges mere tydeligt at det er sions - more than transport or industry - the energy-intensive air conditioning. an obese population leaves a significanThe result is more food intake, more vores grådighed, der er årsag til klimatly heavier carbon footprint than a thin vehicle use and greater reliance on medi- problemerne. one. Fats and refined sugars, which tend cal services, all of which use prodigious I fremtiden vil det blive mere og mere to dominate the diets of obese people, amounts of energy. And as the number klart at grænserne for vor frihed til at are particularly carbon intensive. Greater of obese people increases, a kind of po- leve vores vestlige livsstil vil blive sat af food consumption means more organic sitive feedback kicks in. Obese people in en erkendelse af de globale klima-konwaste, which produces methane as it de- the US are already throwing their politi- sekvenser. Men en sådan erkendelse skal composes. cal weight around. The American Obesity være så almen, at tilstrækkelig mange The wide availability of food is a relati- Association is dedicated to ”changing ”frivilligt” vælger at lægge deres livsstil vely modern phenomenon, born partly of public policy and perceptions about obe- om så det får globale konsekvenser. Det the revolution in agriculture that kicked sity”. How long before there are calls for tror jeg ikke på. I så fald kan det føre til off in the 1940s. Before then, the amount energy-guzzling escalators, moving side- tvungen livsstilsændring – det den franof food that could be harvested from a walks and motorised mobility aids? The ske filosof André Gorz i slutningen af 70piece of land was limited by the nutri- social stigma attached to obesity is one erne kaldte økofacisme. ents and water available Der er dog en anden naturally in the soil. Semulighed, der kan give emingly limitless supplies lidt respit, ligesom aspiof oil changed everything. rin kan sænke en fareOver the second half of the truende feber, indtil en 20th century, fertilisers, ordentlig helbredelse kan pesticides, irrigation and gennemføres. Det er at mechanisation - all depensænke jordens temperatur dent on fossil fuels - dramed teknologiske fix. F. matically increased food eks ved at tilføre stratosfæren lidt svovl. Det kan yields. As the physicist faktisk nemt gøres ved at Albert Bartlett observed: tilsætte svovlen til de fly, ”Modern agriculture is the der flyver i stratosfæren. use of land to turn petroleum into food.” Coupled Konsekvenserne af såwith sedentary lifestyles, danne indgreb diskuteres the increased availability i artiklen herunder. of food has helped the Jeg tror at det vil blive number of obese adults sådanne løsninger, der worldwide to quadruple vil blive forsøgt, når det over the past 25 years. begynder at brænde på.

Demand for food is not De virker hurtigere og er the only way in which obeTegningen er af Claus Deluran og illustrerer hvordan vi forvalter vores billigere. Men det vil besity has dire consequences frihed. Hvem ejer hvem, kunne man spørge? tyde at menneskeheden for the climate. Consider for alvor må tage ansvar what happens to someone for klimaet på jorden. Det on the path to obesity. It might start when of the few forces slowing the epidemic vil sikkert ikke give mere frihed, men er he (or she, of course) decides to drive ra- - even though obesity is not a personal den naturlige fortsættelse af den vej, der ther than walk the half mile to the office, failing but a problem of society. We live startede med at mennesker gjorde ild og just to get there a few minutes earlier. A in an environment that serves primarily brugte pelse til at forbedre det lokale year on he might have gained a kilogram the financial interests of the corporations klima. of fat, and as the weight continues to that sell food, cars and petroleum.

Den egentlige løsning er mådehold og The Stern review on the economics of frihed fra begær eller tilknytning, som pile on he eventually finds it harder to move around and is loath to walk or cy- climate change, published by the British buddhisterne siger. Det er at vælge den cle anywhere. Then the medical problems government in October 2006, warned of største frihed gennem afkald på vores dystart: back pain, arthritis and shortness the dire ecological consequences of con- riske tilbøjeligheder til uvidenhed, vrede of breath, or worse. Obesity increases the tinuing a ”business as usual” approach to og begær. Men ser vi på verden som den risk of heart disease, stroke, diabetes, greenhouse gas emissions. That applies er, skal vi nok gennem det lærestykke, der osteoarthritis, infertility, gallstones and equally to the obesity epidemic, which is viser vores inderlige forbundenhed i anseveral types of cancer. spiralling out of control. Pandemic obe- svaret for jordens skæbne.

By now he’ll be suffering low self- sity is an energy vortex. It is time to treat esteem, which leads to comfort eating it as the potential global environmental Se iøvrigt en spændende hjemmeside, hvor du se hvordan Danmarkskortet ser and perhaps heavier drinking too. He’ll catastrophe that it is. even notice a load on his household Ian Roberts is professor of public he- ud, når du bestemmer at vandet stiger energy bills: his greater bulk and higher alth at the London School of Hygiene and med et eller andet.http://www.dr.dk/ Tema/vandetstiger/index.htm metabolic rate will cause him to feel the Tropical Medicine

25

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Den sidste luksu

af Niels I. Meyer, profess

D

e, der har privilegierne og magten i dag, vil være nødt til at ændre livsform. Der er ingen vej uden om. Meget tyder på, at de nulevende generationer i de rige lande bliver de sidste med en luksustilværelse.

De sidste, som kan flyve verden rundt i jetfly for at gå på safari i Kenya og vinsmagning i Sydafrika, bade fra små øer i Thailand, tilbringe et par uger i sommerhuset i Sydfrankrig flere gange om året og flyve fra Europa til New York for at gå på powershopping.

Selv en tur i bilen til sommerhuset i Spanien eller Portugal og noget så jordnært som den daglige middagsbøf kan komme i farezonen.

Ikke en skrækvision Dette er desværre ikke en løsagtig

skrækvision. Advarslerne om voksende miljø- og ressourceproblemer begyndte med spredte internationale analyser allerede i 1970’erne. Herhjemme behandlede blandt andre nogle faglige kolleger og jeg selv – som medforfattere til de alternative energiplaner fra 1976 og 1983 – en del af problemerne og fremsatte forslag til bæredygtige løsninger.

Gennem firserne og halvfemserne er megen yderligere dokumentation kommet til, som omsider synes at vække bredere opmærksomhed. Dog mest i form af velmenende snak og beskeden handling.

Politisk dilemma Det er et centralt politisk problem, at den påkrævede ændrede livsform først og fremmest vil ramme dem, som har privilegierne og magten i dag. Vi har det simpelthen for godt med vores nuværende livsstil og har for meget at

tabe. Derfor er det forklarligt, at de politikere, der gerne vil genvælges, tøver med at slynge de reelle krav i hovedet på deres forvænte vælgere. En yderligere barriere for politisk handling har været en lyssky støtte til misinformation i medierne om den menneskeskabte drivhuseffekt fra kommercielle særinteresser. De økonomiske bagmænd har især været en række store oliefirmaer.

Selv Al Gores veldokumenterede film har man forsøgt at skyde ned – godt hjulpet af Bjørn Lomborg og ligesindede.

Klimaændringer og mangel på olie De to faktorer, som er afgørende for de dystre perspektiver, er på den ene side klimaændringerne fra den globale opvarmning og på den anden side en forudsigelig mangel på olie. Det sidste skyldes, at nye olieressourcer ikke fremkommer i tilstrækkelig mængde til at

Portræt af et perfekt økonomisk stormvejr Klimaforandringer, økonomisk sammenbrud og ophør af billig olie vil ruinere de dele af økonomien, der er afhængig af aliesubsidier og stabile, globale forsyningslinier. Alt dette er ikke længere fremtidsmusik. En dramatisk omstrukturering af vores livsstil herunder en tilbagevenden til lokale fødevarer og selvforsyning med energi er bydende nødvendigt.

Klimaforandring.

Orkanen Katrina var bare en forsmag. En undersøgelse fra Forsvarsministeriet om klimaforandringer forudser 10-20% lavere høstudbytter, vandmangel, skovbrande, sult, sygdomme og ukontrollerbar migration.

Vejrrelaterede ødelæggelser

26

Økonomisk nedsmeltning i USA. Voksende handelsunderskud skaber udlandsgæld med en hastighed af 2 billioner dollars per dag. Når resten af verden bliver træt af at fodre vores overforbrug ved vort misbrug af penge vil der følge en økonomisk nedsmeltning.

”Peak oil”.

Global olieproduktion kan ikke fortsat holde trit med voksende efterspørgsel.

Stigende oliepriser medfører ophør af de økonomier, der er bygget på billig olie, industrilandbrug, bilafhængige sovebyer og den globale fortsættelse af mekaniseret militærmagt.

Akkumuleret nationalt underskud

Udbud og efterspørgsel efter olie 1857-2150

LØSNET nr. 53-54, September 2007

uksusgeneration

Meyer, professor emeritus

efterkomme den stigende efterspørgsel fra industrilandene og ulande som Kina, Indien og Brasilien med en kraftig økonomisk vækst.

Denne ubalance mellem produktion og efterspørgsel forventes at give endnu kraftigere stigninger i olieprisen end dem, vi allerede oplever. Det er højst tvivlsomt, om det globale økonomiske system er robust nok til at klare en oliepris på himmelflugt. Det er mere sandsynligt, at vi vil få ukontrollerede depressionsperioder og krig om den sidste olie – med katastrofale sociale konsekvenser.

En løsning mulig?

De to problemområder er koblet sammen på den måde, at hvis verden skal undgå uoverskuelige problemer, så kræver de begge en markant omstilling til helt andre måder at klare energiproblemerne på.

Nogle fagfolk, som f.eks. den britiske miljøforkæmper James Lovelock, har antydet, at det allerede er for sent at gøre noget effektivt ved den globale opvarmning. Heldigvis er det ikke den almindelige opfattelse i en række af de seneste faglige rapporter.

Her skal især peges på den britiske Stern-rapport fra efteråret 2006 og rapporterne fra FN’s klimapanel (IPCC) i foråret 2007. Stern-rapporten er baseret på traditionelle økonomiske principper, og dens hovedkonklusion er, at en hurtig indsats mod klimaændringerne er samfundsøkonomisk langt billigere end omkostningerne ved de forventede klimaændringer. Det er også værd at studere en meget veldokumenteret bog fra 2006 af den britiske videnskabsjournalist George Monbiot med titlen ’Heat’. Bogen er nu kommet på dansk, og en række af de konkrete eksempler i denne Kronik stammer fra Monbiots bog.

En hurtig, aktiv indsats De nævnte analyser konkluderer, at vi endnu kan nå at afbøde de værste konsekvenser af den globale opvarmning.

Men der er et akut behov for en hurtig, aktiv indsats til erstatning for den megen uforpligtende snak. Hovedproblemet drejer sig ikke om teknik, men om hvordan man får os forvænte mennesker i de rige lande til at skære ned på vores ma-

terielle udskejelser. I et demokrati kræver det især saglig oplysning og debat.

Hvad med solpletter?

Hvad angår den globale opvarmning fra den menneskeskabte drivhuseffekt, er der stadig nogen usikkerhed om de detaljerede konsekvenser, men de store træk er der fuld faglig enighed om. Også om, at påstanden om solpletaktivitetens væsentlige betydning er forkert. Det underbygges bl.a. af, at de sidste 20 års globale temperaturstigning er i direkte modstrid med solpletaktivitetens størrelse.

Den faglige diskussion har især fokuseret på, hvor hurtigt og på hvilket niveau man bør stabilisere det globale udslip af drivhusgasser for at undgå dramatiske konsekvenser af klimaændringerne. De tidlige analyser i 1980’erne pegede på, at den daværende globale emission af CO{-2} skulle reduceres med 60 procent i løbet af et halvt århundrede. Det svarede til, at den globale emission skulle reduceres fra cirka 23 milliarder ton CO{-2} om året til cirka 9 milliarder ton.

Emissionskvoter Det var det tal, jeg brugte i mine forelæsninger på DTU i firserne om bæredygtig energiudvikling. Det næste spørgsmål var så, hvordan denne emissionskvote skulle fordeles mellem klodens nationer.

Min konklusion var, at de fattige ulande ikke på længere sigt ville finde sig i, at de rige lande brugte det meste af den reducerede kvote til at sikre deres indbyggere en langt større emission pr. person end menneskene i ulandene.

Derfor kunne man lige så godt indstille sig på, at det ville ende med samme emissionskvote pr. person på hele kloden. Hvis de rige lande ikke ville acceptere det med det gode, ville de fattige lande nok bringe dem på bedre tanker med mindre behagelige midler.

Det antagne fordelingsprincip giver det simple regnestykke, at cirka 9 milliarder mennesker i 2050 ligeligt skal dele en kvote på cirka 9 milliarder ton CO{-2}.

Altså 1 ton til hver per år. Monbiot kommer til det samme resultat i sin bog fra 2006, hvilket indebærer en reduktion på 90 procent i emissionen for de fleste industrilande, inklusive Danmark.

Dog fremrykker Monbiot mål-året til 2030, hvilket forekommer fornuftigt, eftersom næsten alle de seneste empiriske erfaringer viser, at det går hurtigere i den gale retning, end man forventede for bare få år siden.

Regeringerne i EU taler nu om, at målsætningen må være ikke at forøge den globale temperatur med mere end 2 grader. Det svarer faktisk pænt til den krævede globale emissionsreduktion på 60 procent. Men regeringerne går meget stille med dørene i deres information til borgerne om kravets konsekvenser, hvis alle mennesker på kloden skal have ret til den samme emissionskvote.

Måske går de ikke ind for denne ret.

90% nedskæring – er det muligt?

Et første spørgsmål må være, om det overhovedet er teknisk muligt at nedskære emissionen af CO{-2} i de rige lande med 90 procent inden 2030, uden at det skaber uacceptable sociale og økonomiske forhold for vælgerne i disse lande.

De midler, der står til rådighed i forbindelse med energiforsyningen, er at erstatte de fossile brændsler med vedvarende energi (solvarme, sol-el, vindkraft, bølgekraft, vandkraft og biomasse). De vedvarende energiressourcer er store nok til at dække det nuværende energiforbrug flere gange, men økonomien skal også hænge sammen, ligesom teknologierne skal være modne inden for den nærmeste halve snes år.

Det samme gælder forslaget om opsamling og efterfølgende deponering af CO2 fra elværkernes udstødningsgasser.

A-kraft Jeg har med vilje ikke inkluderet a-kraft som en væsentlig del af den tekniske løsning. Denne teknologi indebærer en række risici, som langtfra er løst, ligesom den reelle økonomi ligger i den dyreste ende. Den sultne a-kraft-industri vil sikkert være i stand til at få bygget en del nye værker, specielt i ulandene. Det er ikke særligt betryggende, og det er en dårlig måde at bruge pengene på. Inden 2030 er det under alle omstændigheder usandsynligt, at a-kraft i praksis kan dække mere end 15 procent af den glo-

27

LØSNET nr. 53-54, September 2007 V.Ø.: Tor og Sofie viser deres boliprojekt frem i august 2007 - et halmhus som de delvist bygger selv. Foto: Troels V.N.: Sensommerhygge i haven i Den Selvforsynende Landsby. Foto: Troels H.N.: Tor viser deres projekt fællesmad frem. Lige nu er budgettet 1200 kr pr. voksen pr måned for al mad. Foto: Troels

bale elforsyning under hensyn til skrotningen af de mange udtjente værker.

Afgifter og normer De politiske virkemidler inkluderer skatter, afgifter, normer og andre former for reguleringer. Dertil kommer ’blødere’ midler som forskning, udvikling, oplysningskampagner og generel uddannelse.

Her må man konstatere, at anvendelsen af disse midler i industrilandene foreløbig ikke har haft den nødvendige effekt. Der skal øjensynligt skrappere metoder til.

Politisk vilje Kort sagt finder Monbiot med Storbritannien som eksempel, at reduktionen kan gennemføres på en økonomisk og reguleringsmæssig forsvarlig måde på de fleste aktivitetsområder, forudsat at den politiske vilje er til stede. Selv om det bestemt ikke er nogen let opgave.

Kun på ét område kræves der radikale indgreb i den hævdvundne personlige frihed, og det er på transportområdet og specielt i relation til flytrafikken.

Rationering Den traditionelle politiske metode til at begrænse miljøforurening består i såkaldte grønne afgifter. Det er velkendt, at disse afgifter vender den tunge ende nedefter. Det vil sige, at rige mennesker stort set kan fortsætte med forureningen, medens afgifterne rammer hårdt i de fattige grupper. Monbiot erkender, at det kan der kompenseres for ved forskellige administrative foranstaltninger som f.eks. højere økonomiske og mængdemæssige bundgrænser. Men sådanne kompensati-

28

onsordninger bliver hurtigt meget komplicerede, hvis de skal virke retfærdigt.

Derfor er det Monbiots konklusion, at man i stedet skal regulere gennem simpel rationering, så hver borger får den samme ration af CO2-emission.

For at undgå en omfattende administration foreslår Monbiot at begrænse rationeringen til nogle få dominerende emissionsområder som el, varme, benzin – og flyrejser. Det skal være fuldt lovligt for borgerne at handle indbyrdes med deres rationeringsmærker. Det vil oven i købet medvirke til at reducere de økonomiske uligheder i samfundet.

Indførelsen af rationering vil sikkert vække blandede følelser i befolkningen med mindelser om tiden under og lige efter Anden Verdenskrig. Men det drejer

sig faktisk også om en slags krig: krigen mod vore egne luksuøse vaner. Og jeg er enig med Monbiot i, at rationering er den simpleste og mest retfærdige måde at løse en betydelig del af opgaven på.

Det vil samtidig modvirke, at de sparede penge bare bruges på andre energikrævende aktiviteter (den såkaldte ’rebound effect’).

De mindre betydende områder, som ikke reguleres ved rationering, kan jo stadig påvirkes gennem passende afgifter.

I øvrigt er denne rationering blot et andet ord for de emissionskvoter, som EU allerede har indført for en stor del af unionens industrivirksomheder. Forskellen er, at kvoterne her er pålagt den enkelte borger.

Monbiots eksempler Lad mig slutte med at plukke et par af Monbiots eksempler til illustration. Resten må man læse sig til i hans bog på næsten 300 sider.

Monbiot mener ikke, at teknologierne baseret på vedvarende energi kan nå en tilstrækkelig udbredelse inden 2030 til at klare deres del af emissionsreduktionen på 90 procent. Derfor foreslår han, at der bør investeres i at opsamle og langtidsdeponere CO{-2} fra udstødningen på de store kulfyrede elværker.

LØSNET nr. 53-54, September 2007 Monbiots noget pessimistiske vurdering f.eks. af potentialet for vindkraft bærer dog præg af, at han ikke har fulgt detaljeret med i den danske udvikling og de seneste danske analyser.

Boligområdet På boligområdet er problemet de nuværende bygningers lange levetid. Vi kan sagtens bygge nye huse med en Af Ross Jackson tiendedel af emissionen i forhold til et gennemsnitshus i dag. Det er demonstreret gennem de såkaldte passivhuse, specielt i Tyskland og Østrig. De kræver ikke noget aktivt opvarmnings- eller afkølingssystem, og de koster stort set det samme som et almindeligt hus.

Der kan også gøres en del ved renovering af den eksisterende boligmasse, men Monbiot erkender, at det ikke er nok til at nå den ønskede emissionsreduktion. Den aktive tilførsel af energi til boligerne må derfor i langt højere grad komme fra vedvarende energi for totalt at opnå en reduktion på 90 procent.

Imod biobrændsel Monbiot tager klart afstand fra at bruge landbrugsarealer til produktion af biobrændstof til biler. »I konkurrencen mellem biler og sultende mennesker vil bilerne vinde«. Der er ingen vej uden om, at vi for fremtiden må indstille os på at rejse meget mindre og bruge energieffektive tog og busser i stedet for fly og personbiler. Det skal rationeringsprincippet være med til at sørge for.

Politisk muligt –men politisk tomrum Monbiot konkluderer, at det er teknisk og økonomisk muligt at gennemføre den nødvendige reduktion på 90 procent af de rige landes CO2-emission. Men han erkender, at han ikke har demonstreret, at det er politisk muligt. Det forbehold kan man ikke fortænke ham i.

Connie Hedegaards velmente kampagne for, at vi hver især skal finde frem til at spare et ton CO2 om året, har en

væsentlig mangel. Kampagnen tilslører, at det virkelige krav er næsten 10 gange større. Og energiministerens absurde projekt med en Femern-bilbro, hvor togene først kommer med syv år efter, burde være nok til et øjeblikkeligt mistillidsvotum fra Folketinget.

Det er sådanne aktuelle eksempler fra den virkelige verden, der får mig til at frygte, at den mest sandsynlige udvikling vil være, at der ikke kommer en reel indsats mod klima- og ressourceproblemerne, før vi står i ulykker op til halsen.

George Monbiot: ’Heat’, forlaget Allen Lane 2006. Paperbackudgave fra Penguin Books med nyt forord 2007. Dansk udgave med titlen ’Globalt hedeslag’ fra forlaget Fyrbakken, 2007.

Printet fra politiken.dk Onsdag 15. aug 2007. Ophavsretten tilhører Politiken.

Artiklen kan findes på adressen: http://politiken.dk/debat/kroniker/article356272.ece

Supermarkeder eller netbutik Et andet af Monbiots eksempler er de store supermarkeder i udkanten af byerne. De bruger en masse energi til kraftig belysning af varerne og åbne kølediske. Samtidig bruger kunderne energi til transport frem og tilbage i deres biler.

Monbiots forslag er at bygge disse supermarkeder om til varehuse, hvorfra kunderne får bragt varerne til deres bopæl ved bestilling over internettet eller telefonen. Det sparer energi til belysning og køling og til kundernes transport.

Samtidig sparer kunderne transporttid og tid med at stå i kø. Jeg kan personligt anbefale fordelene ved dette system, som min familie har anvendt i 36 år under vores sommerferier på Romsø ved Kerteminde. Varerne bringes ned til Romsø-båden, og vi henter dem med en trillebør ved ankomstbroen.

Indgreb i fly- og biltraffik Transporten er det område, hvor Monbiot er nærmest ved at give op.

Her kommer han ikke uden om et kraftigt indgreb i rige menneskers handlefrihed. Ikke mindst når det drejer sig om flytrafikken. De tekniske muligheder for energibesparelser er beskedne og kan slet ikke måle sig med den forventede vækst i transport med biler og fly. En enkelt flytur frem og tilbage til Rom for en dansker vil mere end opbruge emissionsrationen for et helt år på en ton CO 2.

29

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Communities Reduce Ecological Footprints Af Worldwatch Institute, 8. august 2007 (http://www.worldwatch.org)

W

ASHINGTON,

D.C.—Municipal leaders from San Francisco to Melbourne are engaging in sustainability actions from banning plastic bags and water bottles to making commitments to address climate change. But within and beyond cities, growing numbers of local communities are also going green, according to a new Vital Signs Update from the Worldwatch Institute. Worldwide, the 379 “ecovillages” currently registered with the Global Ecovillage Network are sharing innovative solutions that connect residents socially while collectively lowering their ecological footprints— including local food co-ops, community-supported agriculture programs, and carpooling.

“Planned communities tend to evoke over-developed suburban neighborhoods and mini-malls,” says Erik Assadourian, Worldwatch Research Associate and author of the Update. “But increasingly, planned communities will come to mean neighbors living with a purpose beyond consumerism, embracing a sustainable lifestyle and forging meaningful connections with their neighbors.”

Europe leads Europe leads the world in the number of registered ecovillages, with 138, followed by North America (110), Latin America (58), Asia/Oceania (52), and Africa/Middle East (21).

30

Many ecovillages are reducing energy use, localizing farming, and creating more sustainable local businesses. Other environmentally minded communities, including the more than 450 “co-housing” projects found in North America and Europe, focus primarily on improving the quality of life of residents. Cohousing typically includes clusters of smaller houses with shared dining halls and other spaces, facilitating stronger social ties while reducing the material and energy needs of the community.

Even mainstream developers are pioneering green principals in their ventures. The Beddington Zero Energy Development (BedZED), an 82-unit housing complex in London, aims to produce as much energy as it uses through a combination of passive solar design, energy efficiency, and greater use of walking, cycling, and public transit. A resident living at BedZED—or at the Findhorn ecovillage to the north in Scotland—has just 60 percent of the ecological footprint of an average individual in the United Kingdom. Meanwhile, in Germany’s Sieben Linden ecovillage, per capita carbon dioxide emissions are just 28 percent the national average.

A global diverse movement While all ecovillages and other environmentally minded communities strive toward a similar goal, the diversity among

them is striking. They can be found in rural, suburban, and urban areas, and in industrialized and developing countries. Ecovillages in Mbam, Senegal; Porto Alegre, Brazil; and Munksøgård, Denmark, all contribute to the growing global movement.

These community-initiated sustainable development efforts are supported by a range of international agencies and networks. The Global Environment Facility’s COMPACT program (Community Management of Protected Areas Conservation) provides grants to communities in World Heritage Sites to improve lives and reduce ecological impacts, while The Relocalization Network supports 159 groups in 12 countries in their shift toward more local production of food, energy, and goods. In Sri Lanka, the Sarvodaya Shramadana movement helps some 15,000 villages develop under the “no poverty, no affluence” model, based on addressing basic needs while also maintaining the importance of a clean environment, well-rounded education, and spiritual sustenance.

“Many people think living in an ecovillage would be a life of sacrifice. But research shows that residents have lowered their ecological footprints and financial costs, and maintain closer bonds with their neighbors, all of which translates to a less stressed, more fulfilling lifestyle,” says Assadourian.

Fra demonstrat fra sagen kom

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Huset genopstår

a demonstration for Huset, hvor alle dokumenter a sagen kom frem i dagens lys. Foto: Huset

Af Lars Lond, afdelingsleder på HUSET, skrevet inden den nye aftale, som er tilføjet

K

ulturcenter HUSET ligger i hjertet af Århus i det tidligere Århus Museum - i 1972 åbnede HUSET som et værksteds- og kulturhus for byens borgere.

Idéen med at benytte den store smukke bygning midt i Århus til kreative værksteder og kulturelle aktiviteter kom fra ungdomsorganisationerne, som arbejdede næsten syv år på at realisere deres drøm. Institutionens formål har altid været: at give byens borgere adgang til en række unikke værksteder og dermed støtte dem i deres kreative og kunstneriske udfoldelseslyst.

HUSET – en kulturinstitution Onsdag d. 1. august 2007 fyldte HUSET 35 år. Det kunne nok give anledning til en fantastisk fest med en masse spændende aktiviteter og indslag. Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Kræfterne var ikke til det. HUSET har nemlig fået frataget bevillingerne pr. 1.1.’08. Det betyder, at HUSET allerede fra 1. september lukker dørene for offentligheden, for at få økonomien til at hænge sammen den sidste tid.

Socialdemokrater og Radikale lukker Huset Det er en underlig situation at stå i. HUSET har igennem tiderne været forfulgt af den politiske højrefløj, som adskillige gange har foreslået det nedlagt. Denne gang blev det alvor, men ironisk nok kom forslaget fra de Radikale godt fulgt til dørs af Socialdemokraterne. – Og så på et tidspunkt hvor HUSET har så stor succes som aldrig tidligere.

Hvor man før i tiden nok kunne spore en tendens til hippieagtige, venstreorienterede brugere, er brugerskaren i dag omfattet alle samfundslag inklusive folk med anden etnisk oprindelse end dansk.

Mange kunstnere og kunsthåndværkere har taget deres første forsigtige skridt i deres kunstneriske løbebane på HUSET’s værksteder.

Endnu flere har vedligeholdt og fornyet deres hjem ved hjælp af HUSET’s faciliteter og medarbejdere. Utrolig mange mennesker har fået oplevelser på HUSET, som de aldrig vil glemme. Venskaber er opstået og forhold er stiftet på HUSET.

HUSET er ikke alene praktiske, kreative værksteder – det er også et mødested, et samlingspunkt for mennesker, der gerne vil dele deres interesser med andre mennesker på et uhøjtideligt plan, hvor der kan diskuteres på tværs af samfundsskel og hudfarve.

Du er din egen lykkes højredrejede smed Det er sundt og nærende at være kreativ.

Det kan næsten ikke undgå at efterlade en positiv livsholdning. Selvfølgelig er det ikke realistisk, at HUSET skal lukke.

Der er alt for mange kreative mennesker på stedet til, at det kan ske uhindret.

Der skal nok blive fundet en løsning, så HUSET kan fortsætte, men det bliver på andre præmisser, når det årlige tilskud fra kommunen på 4,7 mill. kroner forsvinder. Det bliver mere i tidens politiske ånd med privatisering og ”Du er din egen lykkes smed”-princip …

Det er foruroligende at tænke på den højredrejning, der langsomt som en tæt tåge, har lagt sig over det danske samfund. Vi må virkelig håbe, solen atter kommer frem.

Dette indlæg er skrevet, før følgende aftale netop er kommet i stand:

HUSET LEVER!!

En aftale mellem Århus Kommune, erhvervsmanden Jørn Tækker og HUSET sikrer HUSETs værksteder frem til 2010.

Fra nytår flytter alle værksteder - undtagen lydstudiet - til nye, rummelige lokaler på Vesterbro Torv i Århus midtby, hvor værkstederne har fået 2 års kommunale støtte til at bevise, at de er bæredygtige.

På sigt er det kommunens hensigt, at ”nogle af HUSETs værksteder” skal flytte til det nye kulturproduktionscenter på Godsbanen.

Uden brugernes ihærdige indsats var det aldrig lykkedes at overtale Århus Kommune til at ændre deres beslutning om at lukke HUSET, men i sidste ende blev det en privat investor, Jørn Tækker fra Tækker Group, der blev HUSETs redningsmand, da han tilbød værkstederne et års gratis logi i et attraktivt erhvervslejemål ovenpå SuperBrugsen

på Vesterbro Torv. 1.240 gratis kvadratmeter var et tilbud, Århus Kommune ikke kunne sidde overhørig, og samtlige partier i Byrådet står nu bag aftalen om at yde HUSET økonomisk tilskud de næste to år.

Ny økonomi Udover 1 års gratis husleje indebærer aftalen, at HUSET i 2008 og 2009 får 1,5 mill. Kr. om året i tilskud fra Århus Kommune – altså knapt 1/3 af det hidtidige tilskud på 4,6 mill. Kr. Pengene skal dække alle udgifter til lønning, el, vand, varme, forsikringer osv., og i 2009 skal der også betales en reduceret husleje på 750.000 kr.

De kommunale støttekroner giver altså HUSET en ny chance – men det er også en kraftig nedskæring i budgettet, som selvfølgelig vil påvirke HUSETs serviceniveau. I første omgang vil det betyde færre ansatte og dermed også kortere åbningstider end hidtil. Der er dog rigtig gode udviklingsmuligheder i de nye lokaler, og med brugernes fortsatte velvilje vil værkstederne på sigt kunne nå samme niveau som i dag.

Opbakning Med den store opbakning, brugerne har vist HUSET i løbet af det seneste turbulente år, er vi ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes. Brugerne og byens kulturliv har allerede ydet en imponerende indsats i kampen for HUSET, og vi har allerede bevist, hvor langt vi kan nå, når vi står sammen! Nu gælder det om at holde fanen højt og følges ad - også ind i den nye, fælles virkelighed!

Vejen frem er en højere grad af selvfinansiering. Først og fremmest vil HUSET søge samarbejdspartnere og udvide med nye tilbud, der kan bidrage til økonomien. De daglige brugere kommer dog også til at skæppe i kassen, hvis de vil have den service fra HUSET, som de har været vant til. I fremtiden skal man formentlig betale ved indgangen for at få adgang til en række af HUSETs værksteder - eller være medlem og betale kontingent.

Et stort tillykke skal lyde herfra redaktionen på LØSNET. Se mere på husets hjemmeside: www.huset-aarhus.dk

31

LØSNET nr. 53-54, September 2007

2007 2008

2009 2010

En ny strategi for lokal bæredygtig udvikling i 2007 ”I år er det 20 år siden, at Brundtlandrapporten satte bæredygtig udvikling på den globale dagsorden under det berømte slogan ”Tænk globalt — handl lokalt”. Og i den globale Agendas 21 fra topmødet i Rio 1 1992 opfordrede stats– og regeringsledere de lokale myndigheder til at arbejde sammen med borgerne om at skabe en lokal Agenda 21, om de ting man selv kan gøre.

Trods mange år er gået, er denne opfordring ikke blevet mindre aktuel, tværtimod.

Ikke mindst klimaforandringerne har udløst en øget bevidsthed om, at hele kloden og kommende generationers sundhed og velbefindende er afhængig af, at vi handler nu.

Som den mest borgernære myndighed på miljø-, natur- og planområdet spiller kommunerne en hovedrolle i at gøre det synligt, at vi faktisk kan gøre nogle ting, også hver især. Vi skal forstå, at når det er vores livsstil, der har skabt problemerne, så betyder det også noget, hvordan hver enkelt af os handler.”

Miljøminister Connie Hedegaard og formand i Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin

Værtskommune og lokale partnere søges

Den Folkelige Tænketank kan bidrage til en bæredygtig fremtid - hvis den bliver til virkelighed! Opgaven er at finde en kommune og lokale partnere: Spejdere, folkeoplysning, hjemstavns–, bolig-, husmor- og fagforeninger, skoler, kunstnere, sportsklubber, ældre-, lokal– og menighedsråd, velgørenheds– og frivillige sociale organisationer, miljø– og ungdomsgrupper, landdistrikter, virksomheder og mange andre.

Tænketankens faglige netværk består blandt andet af: • Kurt Aagaard Nielsen, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC. • Jeppe Læsseøe, Institut for Miljø– og Sundhedspædagogik, DPU. • Else Hammerich, seniorrådgiver i Center for Konfliktløsning.

• Steen Clausen, advokat og konfliktmægler.

• Hildur Jackson, Global Ecovillage Network og Gaia Education • Elisabeth Riber Christensen, sekretariatsleder i Frivilligt Forum Hvis du kunne tænke dig at blive partner, eller blot vil vide mere, er du velkommen til at rekvirer en projektbeskrivelse.

32

Den Folkelige T

Bæredygtig Kommu

Klimaforandri

Forbrug, transport o



2025

Finde en værtskommune. Etablere projektgruppe og partnerskaber. Fundraise og udarbejde materialer.

Forår Velkomstværksteder sætter rammen for temaerne og det videre arbejde mod en bæredygtig kommune år 2025.

Efterår Fremtids– og dialogværksteder folder ud og kvalificerer ideer og muligheder Forår Evt. input fra andre borgere via arbejdsbogsmetoden Udstilling og politiske høring Efterår Kommunevalg og Klimatopmøde Fordybelse, udforskning, eksperimenter og implementering, der sigter mod en bæredygtig fremtid.

Din kommune er en af de mest bæredygtige kommuner i Norden – et eksempel på hvordan man ud fra et folkeligt engagement kan skabe lokal bæredygtig udvikling.

Livskvalitet Livsstil, sundhed og relationer

Bæredygti Kommune År 2025



Tænketankens udviklingsforløb

”Klimaproblemerne er en rea i dem, og den globale opva e n d n o g e n s i n d e f ø r. V i k a n men det skal være nu, og a

Miljøminister Connie Hedegaard, G

Skal din kommune være en - eller en del af lø

Bliv partner i Den Folke

LØSNET nr. 53-54, September 2007

lige Tænketank

g Kommune År 2025

aforandringer

, transport og natur



Bæredygtig Kommune År 2025

Brug den folkelige innovation Den Folkelige Tænketank er et partnerskabsprojekt, der har til formål at engagere borgere, foreninger, institutioner, virksomheder og politikere i kommunens bæredygtige udvikling. Processen er borgerinddragende.

Temaet er globalt, handlingen lokal.

• Tænketanken bygger på anerkendte borgerinddragende metoder.

• Borgerne er eksperterne – sekunderet af fagkundskaben og lokale aktører.

• Tænketanken udvikler konkrete forslag, som både borgere og politikere kan arbejde videre med. Og der sættes lys på dilemmaer omkring klima og livsstil.

• Tænketankens ideer og muligheder præsenteres for offentligheden. Ved en politisk høring fortæller de folkevalgte, hvilke forslag de vil gennemføre og hvordan.



Borgerinddragelse Dialogbaseret demokrati og folkelig innovation

er en realitet. Vi er selv skyld bale opvarmning går hurtigere ø r. V i k a n s t a d i g n å a t h a n d l e, e nu, og alle skal være med."

e Hedegaard, Grøn Hverdag 1/2007

e og mun es m o k g s Vært rtnere sø a p

mune være en del af problemet en del af løsningen?

Den Folkelige Tænketank

Værdiskabelse, Innovation & Spilleregler Kommunens værdiskabelse: Inddragelse af borgerne er effektiv som kommunikation i situationer med politisk forandring. Det er en kilde til innovation. Demokratiet og identiteten i den nye storkommune styrkes. Den socioøkonomiske udvikling øges og borgertilfredsheden styrkes. Muligheden for at profilere sig globalt i forbindelse med klimatopmødet i 2009, åbner for nye relationer og erhvervsmuligheder.

Folkelig innovation: Ideer og muligheder med et bæredygtigt sigte: Politisk: Kommunen implementerer de forslag som politikerne finder velegnet.

Hvor det er muligt inddrages borgerne i implementeringen.

Socialt: Borgerne indarbejder og eksperimenterer med livsstilsændringer i forhold til familien, boligområdet, naturen, arbejdslivet, forbrug og transport m.m.

Kommunalt: Nye samarbejdsformer, borgerservices, netværk, besparelser m.m.

Demokratiske spilleregler: Borgernes engagement ses som en ressource der kan øge kvaliteten i beslutningsgrundlaget. Samtidig respekteres det, at det er byrådet, der træffer de endelige beslutninger i overensstemmelse med spillereglerne for det repræsentative demokrati.

Utopiske Horisonter tilbyder aktiv konfliktløsning og dialogbaserede udviklingsprocesser. Ledelse af dialogmøder og undervisning i konflikthåndtering, kommunikation, teambuilding, dialogbaseret demokrati og bæredygtige omstillingsprocesser.

Utopiske Horisonter forsker i kulturelle læreprocesser, der kan frigøre os fra afhængigheden af fortsat øget forbrug samtidig med, at menneskers og organisationers behov for omsorg og dynamik tilgodeses.

Utopiske Horisonter v. Ditlev Nissen Amagergade 1 D, st.

1423 København K Tlf.: 2278 9185 E-mail: ditlev@utopiskehorisonter.dk www.utopiskehorisonter.dk Bæredygtig forvandling gennem demokratisk fornyelse

33

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Kom til Danmarks 28.-30. septem

Kulturstaldene, Onkel Dann

D

et første globale Sociale Forum blev afholdt i Porto Allegre i 2001. 40.000 aktivister fra alle dele af det globale civilsamfund mødtes i Sydamerika for a t sætte en ny global dagsorden efter WTO’s mislykkede møde i Seattle i år 2000.

NGO’er og fagforeninger arbejdede her sammen og viste civilsamfundets nye muligheder for at sætte en ny fredelig, bæredygtig global dagsorden.

Mødet året efter blev endnu større, og man indførte derfor regionale og senere nationale Social Forums. Det første danske Sociale Forum fandt sted i 2003. Sidste år var der 3000 deltagere på Frederiksberg Gymnasium. Næste år vil det Europæiske Social forum finde sted i Malmø eller København. Se .www.socialforum. org.

Hvad er formålet?

Et forum er et sted, hvor alle meninger mødes og brydes. Alle organisationer, fagforeninger som har noget på hjerte, kan tilbyde workshops. Ledelsen er løst organiseret fra gang til gang.

Det er forummets styrke, men også en svaghed da der ikke er fast finansiering eller kontinuitet i arbejdet, og da det let kan komme til at fungere som et supermarked, der ikke fører til handling.

Som sidste år har man lavet en struktur i spor, hvor man kan melde sig, hvor man synes man hører til. Alle sådanne opdelinger er begrænsende og særlig for en helhedsorienteret NGO som LØS. Vi gik ind i spor 3 – se sporene nedenforog deltog i planlægningsarbejdet med 12 andre NGO’er og meget skiftende deltagelse. Årets forskellige spor 1) Velfærd for alle - Medborgerskab og sociale rettigheder, internationalt og nationalt 2) Et værdigt liv - Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, kvinder, integration og racisme 3) Bæredygtig udvikling, fred og international solidaritet 4) Demokrati og oplysning – medier, ytringsfrihed, manipulation, kulturkamp og uddannelse

5) Kultur, fest og happening – film, koncerter, happenings, udstillinger mv.

6) Kvinderummet Spor 3 Det lykkedes LØS at få de andre grupper i spor 3 med på et forslag om at bruge spor 3 til at være med til at skabe en bred folkelig proces, som kan bidrage til en nødvendig dagsorden for det kommende klimatopmøde i november 2009 i København.

Vi har derfor lavet 4 sammenhængende seminarer, som vi vil lave opfølgning på og dermed lave en prioritering af de områder man skal prioritere. Det vil derfor kunne indgå som en del af en folkelig proces med at sætte en vigtig dagsorden for en bæredygtig fremtid.

Derudover vil der være nogle ekstra arrangementer i spor 3, som står til sidst i dette program.

Teksten til spor 3 FN’s klimatopmøde COP 15 finder sted i Danmark 30. nov. til 12. dec. 2009.

Ved den lejlighed skal verdenssamfundet indgå de aftaler, der skal efterfølge den nuværende Kyoto-aftale.

De årlige internationale klimamøder (som i 2007 finder sted på Bali) skal gerne bane vejen for, at verden kan enes om de nødvendige forholdsregler, så vi kan undgå, at den globale temperatur stiger mere end de 2˚C, som de fleste er enige om er grænsen, hvis vi skal undgå helt uoverskuelige katastrofer. Men det V.Ø.: Galschiøets tankevækkende Frihedsgudinde med den lille havfrue i snor var vartegnet i den enorme aula, hvor paneldebatter og festen foregik i 2006.

Foto: Allan Elm V.N.: I tusindvis af mennesker besøgte Socialt Forum i 2006.

Foto: Eberhard Bechtle H.: Bæredygtighedscirklen, som er et verdensspændende symbol på økosamfundsbevægelsens helhedsfilosofi og praktiske erfaringer i økosamfundene.

34

LØSNET nr. 53-54, September 2007

arks Sociale Forum ptember 2007

�����������������������������������������������������������������������������

el Dannys plads, Vesterbro

������ ����� ���� ��� ����� �� ���� ����� � �� �� � � �� ���� �� ��� �� �� �� ��� �� ��� �� ��� �� � �� �� �� �� ��

�����

�� �� �� ��� � � ���� ��� �� ��� ��� �� ��� �� � ��� �� � � ���� �� ��� ��� �� ����� ��� ����� ����� ����� ���

��

�� ��

���������������������� ����

���

��� ��

����� ����� ����

��� � � ��� �

���

��� ���

���

�� ��

�� ��� ��

������������������� �������� ����� � � � � � ���� � � � �� ���

��

� �� � �

�� ��� �� � ���

�����

���� � � �� � � ��� �

Program: Hvordan får vi et bæredygtigt samfund?

Indledning fredag aften, 4 sammenhængende seminarer lørdag og søndag, og opsamling som dialogmøde søndag. Andre parallelle workshops findes til sidst i programmet.

Følgende organisationer har bidraget til udarbejdelsen af dette fælles program: Miljøbevægelsen NOAH, Enhedslisten, LØS, Ny Agenda, FredsVagten, Tidsskriftet SALT, Det Økologiske Råd, Udfordring Europa, Humanistisk Bevægelse, DanskCubansk Forening, Attac, SF’s miljøudvalg, Inforse.

��� �

�����

� ����

���

�����

� �� ��

�

�����

�

����� �

��

������������������������ ������ ���� � � � ���� � � ��� �

���

���

��

��

����� ����� ��

���

��

��� ���� ��� � � �� ����� ��� �� ����� ��� ���� ����� � � � � � � � ���� ������ �����

���� ����� ����� ������� � � � � � ���� ������

�� ��� ��� �� � � � � ��� ��� ��� �� �� ������ � � �� ���� ���

��

���

�� ��� ��� ���

�� �� �� �� �� � ��� ��� � �� �� �� ��� �� � �� ��� �� �� �� � �� �� ��� ��� �� �� ��� �� �� �� �� ����� ��� � ���

��

��� ���� �� ���

�

�� ����������� �� ��� ��� ��� ��� ��� �� �� �� ��� � ����� ������ ��������� ����� � ���� ��������� ����� � �� ���

���� ��� �� � ��

�

�

� ���� � � � ���

Introduktion: Hvad er en bæredygtig livsstil? (Fredag aften): En bæredygtig livsstil beskrives i ord og billeder af folk der har brugt deres liv til

�� ����� � ������

Bæredygtighedscirklen Bæredygtighedscirklen er defineret af GEN’(Global Ecovillage Network) og LØS (Landsforeningen af ØkoSamfund) i den nye uddannelse: Gaia Education, som er godkendt af FN som led i deres 10 år for bæredygtig uddannelse.

En bred folkelig global bevægelse nedefra må starte med at konstatere, at alle lokalsamfund skal være bæredygtige. Agenda 21 blev formuleret i Rio i 1992, men er ikke rigtig slået i gennem. Så der er brug for en genoplivning af disse ideer tilsat erfaringer gjort siden da.

Vi i Vesten skal reducere vores ”fodaftryk” med 90 %. Det er nødvendigt med støtte til teknologiske ændringer oppefra, men det er ikke tilstrækkeligt (jfr. Georg Monbiot i Heat, Stern Rapporten, FN’s Klimapanel, Friends of the Earth og Al Gore). Det er også nødvendigt med en bred og omfattende folkelig bevægelse nedefra Jorden over. Og bevægelsen skal bygge på en bred opfattelse af bæredygtighed, som vist i nedenstående cirkel. Vi skal først og fremmest tænke på energibesparelser og i 100 % vedvarende energi så hurtigt som muligt og helst inden 2050. Og vi skal skabe en livsstil Jorden over, der er bæredygtig.

Cirklen viser, at bæredygtighed er et bredt begreb, som ud over økologi også omfatter sociale elementer samt en økonomi, der gør det hele muligt.

Vi må også tage et nyt verdensbillede til os, hvor vi erkender, at vi er en del af problemet. Vi skal ændre os: ændre værdier, ændre prioriteringer fra altid at ønske mere til at synes at mindre kan være bedre. Kun ved forstå den globale

afhængighed og solidaritet – og ved at påtage os ansvaret for miseren og ændre i vores verdensbillede - kan vi skabe de nødvendige ændringer.

����� ����� ����� ����� ���� � ���� �� ����� ��������� �� ������ ��� � ��� ��� �� �� ��� ��� �� ��� ��� � �� ��� �� �� �� �� � �� �� ��� � ��� ��� �� ��� ���� �� ���� �� �� � �� �� �� �� � � �� �� �� �� ����� �

er usikkert om man kan få alle lande med. Den danske miljøminister taler for, at Danmark skal udnytte sit værtskab til at vise et grønt eksempel, men regeringen er ikke villig til at afsætte de nødvendige ressourcer til at gå i spidsen.

Alt dette foregår oppefra og er hidtil mere snak end handling. Vi ønsker at bidrage til den nødvendige handling

at nærme sig dette. Emnerne er: Fortælling om det Guddommelige Liv; Ord og billeder fra danske økosamfund, specielt fra Svanholm, Munksøgård og Christiania.

Deltagere er: Jytte Abildsstrøm, Susanna Maxen, Hallingelille, forkvinde for LØS, Eberhard Bechtle: Svanholm, Lone Samuelsson: Munksøgård, Britta Lillesøe og Allan Lausten: Christiania.

Ordstyrer og opsamler: Ditlev Nissen, Utopiske Horisonter.

Udstilling 80 A3 farvebilleder fra økosamfund Jorden over og i Danmark og udstilling om Christiania – fra vision til virkelighed.

35

LØSNET nr. 53-54, September 2007 I. Økologisk bæredygtighed: Lørdag 10.00-12.30 og 16.30- 18.30 A. SEMINARSERIE OM ENERGI OG MILJØ. Lørdag kl 10.00- 12.30 Seminarserien vil undersøge alle dimensionerne omkring energi, miljø og global opvarmning. Emnerne er: hvad gør vi ved den globale opvarmning, IDA’s energiplan for Danmark 2030, Vedvarende energi globalt og lokalt og specielt også på Europæisk plan, Kampen om ressourcerne.

Indledere vil være: Niels I. Meyer, DTU; Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet; Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi; Gunnar Boye Olesen, INFORSE; Søren Dyck Madsen, Det Økologiske Råd.

B. SEMINARSERIE OM FØDEVAREPRODUKTION OG KLIMA. 16.3018.30 Landbruget og produktionen af fødevarer har stor indflydelse på det globale klima. Og klimatiske forhold har omvendt også stor indflydelse på fødevareproduktionen.

Emnerne er: sundhed, landbrug og den globale opvarmning, lokal fødevareproduktion, økologi, madsuverænitet og menneskerettigheder contra industrialiseret landbrug.

Indledere: Bodil Søgård (økologisk landmand og forsker), Søren Egge Rasmussen (Andelssamfundet Hjortshøj), Bente Hessellund Andersen (NOAH) og Tao Kongsbak (Frie Bønder – Levende Land II. Økonomi og bæredygtighed: Ud af vækstens vold. Lørdag kl 13.3016.00 A. SEMINARSERIE: UD AF VÆKSTENS VOLD Sammenhængen mellem nyliberalisme, penge, vækst og klima sættes under lup.

Emnerne er: penge, kapitalisme og vækst; Venstrefløjen og væksten; The Breakaway Strategy (på engelsk); Økonomi som redskab i en bæredygtig udvikling; Indledere: John HoltenAndersen;Peter Næss; Ross Jackson; Lars Pehrsson, direktør for Andelskassen Merkur; B SEMINARSERIE OM KONKRETE ALTERNATIVER TIL NEO-LIBERALISMEN Emenrne er: Konkrete alternativer til Neo-liberalismen (ELBA). Alternativ til

36

EU indre.markeds tænkningen; Rentefri penge og Mikro-lån.

Indledere: Svend Erik Simonsen / Cubansk økonom: Jose Perez Garcia; Trine Pertou Mach, Udfordring Europa; Peter Djurtoft, Andelskassen J.A.K.Slagelse

III : Seminar om Social bæredygtighed. Lørdag kl 19.30- 22.00 En mere lokal livsstil/lokalisering giver et mindre ”fodaftryk” og bidrager derved til at formindske klimaproblemerne. Emnerne er: Hvorfor vælger folk bofællesskaber og økosamfund; Anerkendende og udviklende fællesskaber; Hvordan designer man bæredygtige samfund; Gaia Education- en ny uddannelse i at designe bæredygtige samfund.

Indledere: Kaj Hansen, Initiativtager til Hjortshøj, bor nu i Thy; Ditlev Nissen, demokratikonsulent og ex-christianit; Lone Samuelsson, Munkesøgård økosamfund og Hildur Jackson, økosamfunds-designer.

IV. Seminar om verdensbillede. Søndag 10.00-13.00 Sammenhængen mellem verdensbillede, personlighedsudvikling og klima undersøges.

Emnerne er: Hvornår rykker det? Det nye verdensbillede: hinsides egoet.

Indledere: Ulla Sandbæk og Peter Bastian.

AFSLUTTENDE DIALOGMØDE: PÅ VEJ MOD KLIMATOPMØDET I 2009 Spor 3 afsluttes med et dialogmøde, hvor deltagere og oplægsholdere sammen ser frem mod Klimatopmødet i 2009. Hvad

tror vi rykker? Hvilke initiativer kan man tage? Hvordan skal prioriteringen være?

Og hvordan kan vi bruge og støtte klimatopmødet, så bæredygtig udvikling bliver en dagsorden, der virker på både det globale, nationale, kommunale og personlige niveau. Og samtidig virker i virksomheder, uddannelsessteder, organisationer, kirker, boligområder … og i dig!

Det afsluttende møde vil lægge op til et videre samarbejde, og vi vil aftale det videre forløb – herunder `næste møde´.

Indleder og ordstyrer: Ditlev Nissen, Utopiske Horisonter Lokaler, tilmelding og opfølgning..

Vi er heldige at vi har fået tildelt et lokale til 100 personer som vi kan være i hele tiden. Det muliggør at vi kan tage mod tilmeldinger. Da vi gene vil forsøge at samle gode ideer op og prioritere de områder deltagerne tror vil rykke, tager vi kun mod tilmeldinger fra folk der vil være med i denne proces. Ellers bliver det for kompliceret. Meld dig til Ditlev eller Hildur. De første 30 pladser kan reserveres efter princippet først til mølle.

LØS vil tage initiativ til opfølgning af mødet ca 14 dage efter Forummet. Vi beklager at de parallelle workshop ikke kan indgå i dette. Det er udelukkende af praktiske, logistiske grunde.

PARALELLE WORKSHOPS I SPOR 3 BIOFUELS IN THE EU- THE NEW COLONIALISM When EU is still promoting more road transportation, the demand for fuels will be ever-growing. Trying to meet this demand by exchanging fossil fuels with biofuels to prevent climate change will inevitably lead to a competition between food for people and food for cars.

LØSNET nr. 53-54, September 2007 Representatives from Latin America, Africa and Asia report on consequences of EU biofuel strategy and the links to agribusiness.

Short introduction (15 minutes in all): Bente Hessellund Andersen (NOAH): Things that are NOT done in Europe to bring down CO2-emissions from cars.

Preben Maegaard (Nordic Folkecenter for Renewable Energy): Discussions currently going on in the World Council for Renewable Energy about biofuels Speakers 1) Andrew Boswell from Biofuelwatch (England): Climate change and biofuels 2) Paul de Clerk from Friends of the Earth Europe: The role of corporates in the biofuels sector 3) Helena Paul from Econexus (England): The link between biofuels and GMO 4) nn from Rettet des Regenwald (Germany): Biofuels and deforestation Regional input: 5) nn from the Pesticide Action Network (Indonesia): The link between biofuels and agrochemicals 6) Stella Semino from Grupo Reflexiõn Rural (Argentina): Soya for fodder and biofuels 7) Africa Biodiversity Network (nn country in Africa) Arr: NOAH – Friends of the Earth Denmark, Nordic Folkecenter for Renewable Energy and The Red-Green Alliance NATIONALPRODUKT OG VELFÆRD Nationalprodukt og velfærd hænger ikke mere sammen. ”Genunine Progress Indicator”; ”Index of Sustainable Economic Welfare” er to indikatorer på velfærd.

Disse indikatorer viser at en større økonomi siden 1979’erne ikke længere betyder forøget livskvalitet.

Indleder: Ross Jackson (på Dansk) MILJØPOLITIK DER KAN RYKKE Hvorfor vælger politikerne stadig de dyre og vanskelige løsninger på miljøproblemerne? Der vil blive redegjort for, hvordan der i de rige lande synes at være en folkelig opbakning til at rykke

alle de tre hovedfaktorer i miljøpresset i den rigtige retning, nemlig 1) befolkningstal, 2) velstand og 3) teknologi.

Men tendenserne modarbejdes typisk af politikere og organisationer, der prioriterer eet abstrakt begreb højere end miljøets og menneskers velvære, BNP. Indleder Jørgen Stig Nørgård Lektor emeritus, DTU CO2 OFFSETTING, KØB AF CO2 AFLAD FOR FLYREJSER M.V. Det er blevet mere og mere almindeligt at privatpersoner, firmaer, ministerier og hele landes administrationer vedtager at købe ”aflad” for deres flyrejser ved at indbetale et beløb, som principielt skal bruges til at reducere udledningerne af klimagasser gennem projekter, så denne reduktion modsvarer den udledning man var årsag til ved flyrejsen. Både den engelske og den norske stat har besluttet at købe aflad for alle ministerielle flyrejser. British Airways har indgået aftale med www. climatecare.org om salg af kvoter og SAS har i samarbejde med WWF introduceret muligheden for afladskøb. Flere har også introduceret mulighed for køb af kvoter på EU kvotehandelsmarked og efterfølgende iturivning af disse.

Oplægget vil introducere principper, mangler, fordele og ulemper ved disse ordninger. Herefter diskuteres relevansen og etikken i sådanne ordninger og handlinger.

Et af foredragene i den store sal sidste år. I år er det nye lokaler. Foto: Eberhard Bechtle

Indleder: Søren Dyck Madsen, klimaog energimedarbejder i Det Økologiske Råd.

DEN INDRE ØKOLOGI En workshop med oplæg og praktiske øvelser omkring hjertets visdom og sammenhængen mellem de ydre og indre idealer. Workshoppen er et bud på, hvordan vi igennem praktiske øvelser omkring balance, afspænding, neutral iagttagelse og hjertets visdom kan forvandle vores negative tanker og destruktive følelser til konstruktiv udvikling hos os selv og i vores samspil med natur og medmennesker.

Indleder: John Andersen, som arbejder med kommunikation og konflikthåndtering. Han bor på Vækstcentret og har 22 års indre træning, blandt andet hos Jes Bertelsen.

KLIMA, SAMFUNDSSTRUKTUR OG LØSNING. Viden om igangværende klimaændringer kommer fra videnskabelige rapporter, hvis metoder og resultater undersøges for at vurdere troværdighed. Overskuelig grafisk præsentation af de mange data, herunder fra alderspræsident for klimaforskere, dr. James Hansen, der siger at + 1°C er nok, mens 2-3°C vil skabe en anden planet og fra IPPC klimarapporter, der skriver at 2°C kan tillades, før klimaet løber løbsk.

Samfundsstrukturen i den herskende kapitalistiske produktionsmåde skitseres, herunder aktuel handel med CO2kvoter, hvorefter konklusionen er klar: Profitmotivet kræver økonomisk vækst, der skaber forurening, klimaændring og voksende ulighed mellem folk.

En løsning af problemerne stiller krav om en anden verden, hvor mennesker sættes i centrum - mobilisering til at foretage sociale og politiske ændringer, der fører til den nødvendige økonomiske revolution. Mål for en socialistisk produktionsmåde skitseres kortfattet.

Indleder: Niels Dalgaard m.fl., Enhedslisten Kontaktpersoner til spor 3: Bente Hessellund Andersen, bente@noah.dk, tlf: 21723346 Hildur Jackson, LØS, hildurjackson@gaia. org, tlf: 45425511 Ditlev Nissen, LØS, ditlev@utopiskehori sonter.dk, tlf: 32573895/ 22789185,

Se mere på socialforum.dk 37

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Frihed er frihed fra frihed - set i lyset af Sahaj Marg Af Susan Klaus, Vrads Sande Meditationscenter

D

a LØSNETs redaktør bad mig skrive en artikel til nærværende temanummer for at bidrage med en spirituel vinkel på sagen, fik jeg endnu ét af de valg, som hverdagen konstant byder på: Ja eller nej. For et nej talte, eller rettere råbte, alle mine hængepartier af praktiske gøremål. For et ja: at der i virkeligheden ikke er et valg!

Sahaj Marg Sahaj Marg er en meditationsmetode, som jeg begyndte på for 14 år siden for at finde ro i sindet. I dag er det blevet en levevej, som hjælper mig til at leve mit liv ikke blot med større sindsro, uanset hvad der sker omkring mig, men også i overensstemmelse med mit hjerte.

At livet så ikke lige altid går efter mit hoved er en anden ting, men det opvejes rigeligt af, at Sahaj Marg har sat mig på det rette spor til det mål, jeg inderst inde længes mod. Så når jeg bliver bedt om at fortælle om det, kan jeg kun svare ja! Noget, jeg selv har fået – og til stadighed får – og er blevet så glad for, må jeg naturligvis dele med andre.

Hjertets valg Sahaj Marg er begavet med en læremester, der ved hjælp af sin nu afdøde mester, sin kærlighed til ham og sin egen stærke vilje for længst har gjort sig fri af alle jordiske bånd. Han lever nu kun for at forfølge sin mesters mission – herunder hjælpe alle spirituelt interes-

serede mennesker til også at mestre deres liv og gøre sig fri. Om emnet her har han blandt andet sagt, at ”sand frihed er frihed fra frihed”: En tilstand, hvor der altid kun er ét valg: Det rigtige. Hjertets valg.

Det kan synes paradoksalt, men jo længere man når på den spirituelle vej, jo smallere bliver den.

Sagt på en anden måde: På det højeste spirituelle stade, hvor man kun er forbundet med Gud, er der ingen frie valg tilbage.

Parthasarathi Rajagopalachari Ifølge min mester – der hedder Parthasarathi Rajagopalachari, er præsident for den verdensomspændende forening Shri Ram Chandra Mission og bor i Indien – er menneskets generelle syn på frihedsbegrebet helt galt afmarcheret: ”Forståelsen af, at frihed er til for vores nydelses skyld, er en menneskelig tragedie, og den mest destruktive tanke, som nogensinde er opstået i menneskets sind”, siger han. ”Det er misbrugen af frihedsideen, som fører til misbrugen af den frie handling. Se blot på drukkenboltene, narkomanerne, voldtægtsforbryderne. Hvad er konsekvensen af en sådan misbrug af frihed? Tab af frihed! Selv et hospital betyder tab af frihed.” ”Nok er vi ikke bag tremmer, men de værste fængsler er vores samvittigheds fængsler. Når en mand tvinges til at gå

ind i og se på sig selv, og ikke er i stand til at komme ud af sig selv igen, så er det på grund af den indre virkelighed af rædsel, paranoia og den slags, som han er faldet helt tilbage i. Man kan ikke få ham ud af den tilstand igen, fordi han dér ser sig selv, som han er, og er rædselsslagen for at bringe det op til overfladen. Det er den ultimative frygt for selvet og dets degradering.

Alt det er skabt af en falsk forståelse af frihed. Vores frie vilje er os givet for at opnå højere og højere stader af frihed ved at bruge netop friheden korrekt.”

Hjertet er uden tvivl det egentlige fristed Sahaj Marg metoden omfatter også en renselse, som gør den praktiserende fri af de indtryk – angst, vrede eller andet – han eller hun er låst fast i. Den fokuserer på hjertet som indgangen til den spirituelle verden, og hjertet er uden tvivl det egentlige fristed – for nu at komme V.Ø.: Sahaj Margs mesters 80 års fødselsdag fejres i Tiruppur, juli 2007.

Foto: Philip Stewart.

V.N.: Vrads Sande Ashrams meditationshal på den midtjyske hede.

Foto: Simonne Holm

38

LØSNET nr. 53-54, September 2007 til den anden del af dette LØSNETtema. Har man først oplevet den ro og kærlighed, der ligger i ens eget inderste, bag alle indtryk, fordomme og ideer, ved man, at der ikke findes bedre sted at være.

Meditationscentre er åndehuller Der findes naturligvis fysiske steder, hvor det er nemmere at opnå at opleve en sådan tilstand end andre steder, og Sahaj Margs meditationscentre verden over er etableret netop med det formål. Det gælder også Vrads Sande Ashram i Danmark, der blev indviet for nu 15 år siden, og besøges af flere og flere spirituelt søgende mennesker. Det er gratis at praktisere metoden, og SRCM Danmark er en almennyttig forening, som ud over medlemskontingenter baserer sin drift på frivillige donationer og frivilligt arbejde.

Men Indien er og har altid været verdens spritiuelle moderland.

SRCM blev da også stiftet i Nordindien i 1945, og siden da er der oprettet Sahaj Marg ashramer over hele landet, i dag med foreningens hovedsæde og største ashram i Chennai i Sydindien, hvor P. Rajagopalachari – der i Danmark oftest kaldes Chari – har fast bopæl.

Centre, forskning og hospitaler Charis kærlighed til menneskeheden er ikke blot manifesteret i alle disse ashramer og hans utallige rejser rundt til centre og steder i hele verden, der

søger hans vejledning. Han har også siden årtusindskiftet oprettet et par hospitalscentre i Indien med fri læge- og tandlægehjælp til mennesker i de omkringliggende landsbyer.

Han har stiftet en skole i Chennai, som en verdensklasse-institution med det formål at uddanne børn med ligevægt på at få deres sind, krop og sjæl til at arbejde sammen mod spirituel modenhed. Han har skabt en fond (Sahaj Marg Spirituality Foundation), som blandt andet sponsorerer spirituelle træ-

ningsprogrammer i Indien for unge fra mange, forskellige lande.

Senest har han oprettet CREST-centre (Centers for Research, Education and Spiritual Training) i Indien og USA for at give spirituelle aspiranter et ordentligt kendskab til og forståelse for verdens store filosofier, religioner og spirituelle veje.

I øvrigt er Shri Ram Chandra Mission associeret NGO-medlem af FNs afdeling for Offentlig Information, og deler med FN en fælles forpligtelse i at udvikle alle mennesker.

80 år Den 24. juli i år blev Chari 80 år. Vi var over 60.000 mennesker samlet i Sydindien for at fejre ham, og oplevelsen af at sidde med så mange i meditation med fokus på det samme mål er helt ubeskrivelig. Den giver håb om en tid, hvor mennesket endelig vil forstå at gøre sig fri.

Læs mere på www.srcm. dk eller www.srcm.org H.Ø.: Chari i Indien, Klippet fra hjemmesiden H.N.: Maditationshallen på Vrads Sande. Klippet fra hjemmesiden

39

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Frihed og fristeder set fra vedisk perspektiv LØS-NET har bedt læserne bidrage til et temanummer om frihed under titlen ”Frihed og Fristeder”. Jeg har forsøgt mig med et bud på, hvordan en aspirerende Hare Krishna-hengiven tolker begrebet frihed.

Af Leif Asmark Jensen i bund og grund skader os. Narkomaner inklusive sansenarkomaner kan aldrig være frie mennesker. Hvis vi skal være frie, skal vi derfor først og fremmest lære selvbeherskelse.

N

Velfærdshysteri Her er det interessant at notere sig, at det moderne forbrugersamfund forsøger at gøre os mindre selvbeherskede ved at skabe begær efter flere og flere ’behov’, der kan omsættes i mere produktion og forbrug. Imens dette måske er godt for den økonomiske vækst, skaber dette ifølge vedisk forståelse mere og mere en ufri situation med mennesker, der i endnu højere grad er slaver af begær og drifter. Er det ikke derfor værd at diskutere, om man overhovedet kan anse et moderne forbrugersamfund for at være et frit samfund?

Fri af sansaslaveri En fri person er ifølge vedisk forståelse et menneske, der ikke er en slave af sine sanser. De fleste af os er i større eller mindre grad sansenarkomaner, hvis sanser trækker os fra sted til sted for at se, høre, føle, smage og lugte til alle mulige ting.

Fordi vi er slaver af vores sanser, gør vi mange ting (drikker, ryger, trøstespiser, mister besindelsen, forblindes osv.), som vi slet ikke ønsker at gøre, eller som

Udødelighed er vores natur Går vi et skridt videre og filosoferer over naturen af denne verden, vil vi ifølge Vedaerne opdage, at selve vores eksistentielle situation er ufri. Denne verden er en midlertidig verden, hvor tiden og døden er de virkelige herskere. Midt i det hele står vi som skabninger, hvis største ønske er udødelighed. Kun et menneske, der ikke skal dø, kan siges at være frit, men et sådant menneske findes ikke.

Vedaerne siger dog ikke, at dermed er alt håb ude. Tværtimod er vi i bund og grund frie væsener, for af natur er vi udødelige. Vi er alle evige væsner fra en åndelig verden, hvor vi som frie sjæle lever i frie forhold til Krishna (Gud). Fordi vi har brugt (og misbrugt) vores frihed til at vende ryggen til Krishna og vores naturligt frie forhold til Ham, er vi endt i en illusorisk og ufri tilstand af glemsel i en verden af midlertidige former, hvor vi hverken er bevidste om Krishna eller vores virkelige natur. Kan vi imidlertid blive bevidste om og genopvække vores

u om dage opfatter mange mest frihed som noget ydre: øget bevægelsesfrihed, fri adgang til materielle goder, ytringsfrihed og frihed til at gøre, hvad man har lyst til. Nogle tænker politisk og anser frihed for at kunne leve i fred uden at blive forstyrret af despotiske tyranner og diktatorer.

Ikke alle mennesker og kulturer har til alle tider delt dette frihedsbegreb. For eksempel taler Indiens klassiske vediske tekster om en indre, eksistentiel frihed, der ikke blot er uafhængig af ydre omstændigheder, men også ligefrem en forudsætning for, at der overhovedet kan være nogen form for frihed i den ydre verden.

40

oprindelige natur, kan vi igen blive frie væsener, selv i denne verden.

Bevidst iagtager Det er vigtigt at bemærke, at når Vedaerne hævder, at vi er evige væsner, er der ikke tale om et dogme eller en trossætning, men om en rationel, filosofisk erkendelse, der er mulig for alle.

At vi ikke er vores materielle kroppe, kan erkendes igennem det faktum, at selvet er uforanderligt, imens den fysiske krop ændrer sig hele tiden. Jeg er altid den samme bevidste iagttager, selv om min krop ændrer sig konstant. Fra barndom til ungdom til alderdom udskiftes stoffet i kroppen løbende, så min nuværende krop er en helt anden end den krop, jeg havde som barn. At jeg alligevel fortsat er den samme mig, viser, at jeg ikke har noget med kroppen at gøre, men blot opholder mig i den. Følgelig må jeg være udødelig.

Denne enkle erkendelse er det første skridt på vej mod erkendelsen og realiseringen af virkelig frihed. Tager man den logiske konsekvens af denne erkendelse, kan man slå ind på en åndelig vej og realisere sin evige, frie natur i relation til Krishna. Et andet navn for denne åndelige vej er ’religion’, der ordret betyder, hvordan man ’igen forbinder sig med Gud’.

Et systematisk religiøst samfund Frihed er dermed muligt for mennesket, hvis det får chancen for at realisere sig selv åndeligt. For at have et frit samfund må man altså først og fremmest have et systematisk religiøst samfund, der ansporer og hjælper sine borgere til åndelig erkendelse og virkeliggørelse. I den forstand er det moderne materialistiske samfund et ufrit samfund.

I mange tilfælde trækker det sine medlemmer dybere ned i glemsel af deres virkelige frie natur, når det lærer dem, at

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Hesbjerg er også rammen om Jørgen Vigs ønske om at åbne for alle religioner - her en buddhistisk stupa fra Sri Lanka i centrum for gøglertræffets sovende gæster. Foto: Troels de blot er tilfældige kemiske organismer i en materiel udviklingsproces, eller at deres livs eneste formål er at være nydelseshungrende producenter og forbrugere i et stort økonomisk maskineri.

Frihed er en tilstand Den nuværende verden er således på ingen måde en nem verden at være fri i.

Fristeder fra materialismens slaveri er tit vanskelige at få øje på. Selv mange af de velmente forsøg på at skabe fristeder skaber ofte blot alternative former for ufrihed, for kun få bemærker selve roden til vores eksistentielle ufrihed. Hvad skal man gøre? Et stort skridt i den rigtige retning er erkendelsen af, at frihed er en indre tilstand, som man har friheden til selv at fremelske.

Victor Frankl I den forbindelse er den østrigske psykiater Victor Frankl (1905-1997) et interessant eksempel. Frankl var oprindeligt uddannet som psykoanalytiker indenfor den freudianske skole, ifølge hvilken vi formes af det, vi udsættes for som børn, uden senere at kunne ændre meget ved det. Frankl erfarede og demonstrerede imidlertid, at vi har en meget større grad af frihed, som ingen ydre omstændigheder eller fortidige begivenheder kan rokke ved.

Frankl var født jøde og tilbragte flere år i nazisternes dødslejre under Anden Verdenskrig. Mirakuløst overlevede han holocaust, men gennemgik rædsler af et omfang, ingen kan fatte. Hans forældre, brødre, hustru og hele hans familie und-

tagen en søster døde eller blev myrdet for øjnene af ham. Selv blev han tortureret og ydmyget og vidste aldrig, om han overlevede samme dag.

Den sidste og eneste frihed En dag sad han nøgen, udsultet og ensom i sin celle, da han blev opmærksom på, hvad han senere kaldte ’den sidste af de menneskelige friheder’. Han opdagede en frihed, som hans nazibødler ikke kunne tage fra ham. De kunne diktere hans ydre omgivelser, og de kunne skalte og valte med hans krop, som de ville. Men Frankl bemærkede, at de ikke kunne tage fra ham, at han var et selvbevidst individ, der observerede verden og selv kunne vælge, hvordan han ville lade sig påvirke af og reagere på det, der skete omkring ham.

Fra det øjeblik begyndte Frankl igennem meditationer og visualiseringer at udforske og opøve denne sidste frihed.

Gradvist blev den så stærk, at han havde større frihed end sine nazistiske fangevogtere. De havde mere bevægelsesfrihed og flere valgmuligheder i deres ydre miljø.

Men han havde en større ægte frihed, for i modsætning til dem kunne han i langt højere grad selv vælge, hvordan han ville reagere på det, han blev udsat for. Efter krigen arbejdede Frankl videre på sine erfaringer fra fangelejren og blev en af efterkrigstidens store skikkelser indenfor psykologien, hvor han grundlagde, hvad der siden er blevet kaldt ’håbets psykologi’.

Sokrates’s evige udødelige sjæl Frankls eksempel leder naturligt tankerne tilbage til Sokrates, der med sin frihed intakt blev henrettet af ufrie mennesker, der ikke forstod, hvem de havde med at gøre.

Også Sokrates vidste, at ingen kunne gøre ham noget, da han var en evig, udødelig sjæl, og hans frihed tillod ham vælge at gøre det rigtige og ikke give efter for lavere tilskyndelser til at vige fra sin sandfærdighed. Sokrates var ikke blot selv en fri mand, der døde glad og uforstyrret, men igennem sit eksempel har han inspireret utallige andre til at stræbe efter samme frihed.

Forholdet mellem indre og ydre frihed En erkendelse af vores evige, åndelige natur og etableringen af et dybt og ubrydeligt forhold til Krishna eller Gud er altså vejen til virkelig frihed. Kombineret med indsigten i, at ingen kan tage vores indre frihed fra os, hvis vi ikke selv giver dem lov til det, er det muligt at kultivere et fristed inde i sig selv under selv de mest ufrie omstændigheder. Går man den vej i stedet for at starte med at ville ændre sine ydre omgivelser, vil man ikke blot kunne opbygge et urokkeligt fristed inde i sig selv, men også gradvist udvide denne frihed og dette fristed til andre for i sidste ende at have stor indflydelse på den ydre verden, der kun igennem tilstedeværelsen af sådanne ægte frie mennesker kan blive en friere verden.

41

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Søjleland på Tigerens Rede Af Thomas Hygum

På Tigerens Rede er vi ved at etablere frihed på jorden. Vi kalder det søjleland.Søjlen er en energimæssig struktur, der er landet midt i blandt os, og som bringer viden om tantra og meditation, der i sidste ende giver frihed. Den kræver at blive realiseret! også mere forpligtende. Kalenderen er godt fyldt op med disse sociale begivenheder, og de kræver meget arbejde af mange og er altså også en del af opbygningen af søjleland, fordi det binder os sammen.

Søjleland Vi vil gerne lave flere projekter, som alle skal være en del

V.: Thomas Hygum M.: Nikantet meditationscenter H.: Anne-Sophie Jørgensen Fotos:Alle tre fra Tigerens Rede

T

antra som vi forstår det, handler om krop, seksualitet, instinkter, naturen, lyst, bevidsthed og spirituel proces. Når sådanne ting skal realiseres giver det f.eks. børn, hvilket giver dette konkrete eksempel på, hvordan søjleland tager form: Vi har fået 7-10 børn de seneste par år, og de skal passes.

Det har resulteret i projektet ”Frie børn”, som indtil videre er blevet til to private dagplejeinstitutioner. Det lyder måske ikke af meget, men er det faktisk, fordi det kræver hjælp fra fællesskabet f.eks. i form af bygning af hegn, læskure og børnesikringer. Der er rigtig godt gang i Frie børn, og det bliver højst sandsynligt til endnu mere: Børnehave og friskole.

Her kan børnene vokse op i frihed, hvor der er balance mellem de voksnes krav og børnenes iboende spiritualitet og uadrettethed. De to forenes bl.a. på den måde, at for børn er leg lig med læring og omvendt.

Kødets lyst Et anden logisk udkomme af de førnævnte tantrabegreber (krop, natur, bevidsthed) er gode, sunde fødevarer lavet med følelse. Derfor har vi lavet en økologisk indkøbsforening, kaldet

42

Kødets Lyst, som reelt er en lille økobutik med lås på. Den har nu ca. 43 medlemmer og en årlig omsætning på 500000+. Her kan fortrinsvist medlemmer købe alskens økologisk frugt, grønt, konserves, tørvarer, chokolade, drikkevarer osv. til en lavere pris end i andre butikker, fordi al arbejde udføres frivilligt.

Vi er ret stolte af den institution, og den kommer sandsynligvis også til at vokse.

Tigerens Rede og urtehaven Andre konkrete tiltag er selvfølgelig vores fællesskab omkring Tigerens Rede og Urtehaven.

Ceremonier Søjleland kommer også til udtryk i et væld af store sociale begivenheder, især ceremonier. For et velfungerende fællesskab kræver fælles højtider. Et fællesskab er jo også noget kulturelt. Her i sommers har der været 3 bryllupper (inkl. mit eget), en del barnedåber + en del mere.

Bryllupper og barnedåb bliver som regel afholdt på Tigerens Rede, dvs. ikke i folkekirken, og folk udformer selv ceremonien. Det giver mulighed for at gøre tingene på en ny måde og på vores egen måde, som vi kan lide det. Så føles det

af søjleland, dvs. bl.a. forskellige slags institutioner. Visionen er et land, hvor søjlen går igen i alle indbyggere, og i alle materielle som immaterielle værdier.

De er alle en del af realiseringen af den, dvs. et liv i et fællesskab gennemsyret af tantra og meditation.

Friheden ligger så i, at det er et sted, et fællesskab og en lærer, der giver mulighed for, at den enkelte kan udfolde sit væsen.

Vi ser os ikke som adskilt fra resten af samfundet, men som en del af det og som et tilbud til hele verden.

Søjleland får nok aldrig ret mange fysiske grænser. Vi vil ikke realisere et frilandsmuseum, en utopi eller noget særligt egentlig.

For vi synes faktisk, at søjleland er det som mennesker universelt ønsker sig.

Det er en proces, der aldeles ikke er slut endnu, men indtil videre ser det ud til at lykkes.

Tigerens Rede se www.tigerens rede.dk

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Frihed og Fællesskab Af Iswaeen Rolf Jackson

E

fterhånden som visionen med økosamfund modnes, melder spørgsmålet sig om hvordan, og i hvilket omfang, visionerne om et mere holistisk liv kan udvides til at omfatte samfundet som helhed. I den anledning mener jeg det er nyttigt at se nærmere på den essentielle motivation bag økosamfundene.

Værdier i Økosamfund Økofællesskaber, lægger vægt på ting som selvforsyning, økologi, nærvær, lighed, kreativitet og frihed. Man ser sig selv som et alternativ til forbrugersamfundets materialistiske livsstil og stræber efter et mere åndeligt samfund.

Men materialismen findes også i økosamfundsbevægelsen selv. Her udtrykker den sig blot om optagetheden af de materielle aspekter af økosamfundet (struktur, teknologi og principper), i stedet for den essentielle kreative ånd, som fællesskabet ideelt set er udtryk for.

Når det sker, bliver det som skulle være vejen til frihed i stedet til et fængsel.

Den man er Som jeg ser det ligger der nogle helt basale menneskelige behov bag fællesskabsideen.

- Behovet for frihed til at være den man ER. - Behovet for at bidrage til verden og blive anerkendt for dette bidrag.

- Behovet for tryghed og sikkerhed.

Bagvedliggende behov Bag økosamfundenes konkrete målsætninger finder man disse behov. Visionen om selvforsyning, handler om uafhængighed, og forbundetheden med livet.

Essentielt set et ønske om frihed.

Visionen om fællesskab handler om følelsen af at høre til, og genkende sig selv som en del af guddommen.

Kreativitet handler om friheden til at være den vi ER, og udtrykke vores spontane glæde i verden.

Lighed handler også om at være fri, for hvor der er ulighed, er vi enten undertrykt, eller må undertrykke andre og derfor være bange for selv at blive undertrykt.

Bag økosamfundsvisionen ligger således essentielle menneskelige behov som

frihed, anerkendelse og tryghed. Behov alle mennesker deler.

Hvis vi ser samfundet omkring os, så søger de præcis det samme. Men her hersker en forestilling om at vi får frihed gennem materiel velstand. Tryghed gennem store hære og anerkendelse ved at være de bedste og rigeste. Behovene er det samme. Forestillingerne er forskellige.

Illusoriske visioner Forestillinger er menneskehedens svøbe, for de er altid illusioner. Virkeligheden er det absolutte. Den er hinsides enhver forestilling. Derfor er forestillinger altid et fængsel for den som tror forestillingen er virkelig. Men det er den ikke.

Forestillingen er bare en historie du har valgt at tro på. Det er en illusion.

Ofte bliver forestillingen vigtigere end virkeligheden. Når det sker, så kolliderer de forskellige historier vi hver især fortæller om den samme virkelighed. Så opstår konflikter. Den eneste vej til virkelig frihed, er derfor at droppe alle historierne og anerkende at det egentlige ingen form har. Det vi længes efter har intet navn.

Det egentlige er ingen ting.

Bjerager Solby I forsøget på at komme ud over forestillingernes begrænsninger fødtes i sommeren 2006, i arbejdet med Bjergager Solby på Fyn (www.bjergager.dk), følgende dedikation til livet, som danner grundlaget

Bjerager har 5 hk., som forsøges udstykket. Foto: Troels for vores fællesskab; Jeg ønsker at tjene alt liv frigørelse, med hele mit hjerte, med hele mit legeme og med alle mine kræfter.

Frihed indeni Når vi siger dette, sætter vi alt liv frit inde i os – vores sang, poesi, dans og kreativitet. Vi giver os selv licens til at være som vi ER – frie, kreative og værdige til liv og kærlighed. Og vi sætter livet frit omkring os – alt liv. En lille smule hver dag.

Samtidig må vi anerkende at det i sidste ende blot er en forestilling. Gud er det egentlige – det virkelige. Enhver forestilling om Gud er noget bras. Det må forstås klart, således at det er virkeligheden og ikke en forestilling om virkeligheden, der bliver genstand for vores stræben.

I denne forståelse kan vi mødes i liv, frihed og værdighed, i en gensidig respekt for hinanden og for naturen. Og fra dette sted opstår en naturlig omsorg for livet, som uundgåeligt vil resultere i et økologisk liv og harmonisk omgang med den planet vi bor på. For alt andet er vanvid.

Når vi forstår hvem vi er, og tillader os selv at give os det vi virkelig ønsker, så bliver det essentielle i økosamfundsvisionen til en selvfølgelighed.

Kontakt Rolf på tlf: 70 22 33 80 Email: rolf@bjergager.dk

43

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Fra hånd til ånd eller En skitse til en an

Af Helene Rée, voksenu

V.Ø.: Cob-workshop kunne være en idé.

Foto: Red M.: Børn i Svanholm Børnehave. Foto: Red.

N

år skolerne begynder efter en lang ferie, er der mange børn der glæder sig. Det er rart at gå i skole, det er naturligt for børn at være sammen med mange andre børn. For de fleste børn er det også dejligt at lære via bogstaver og tal. Men for nogle børn, er det et fuldstændigt uforståeligt univers, som udfolder sig i skolebøgerne. At alle disse små prikker og streger skulle betyde noget, er uforståeligt for de børn, som lærer fra hånden til ånden, så at sige.

Nu er der ikke så meget, disse børn og deres forældre kan gøre ved det. For det er lovpligtigt, at sende sine børn i skole/ sørge for deres undervisning. Netop fordi det er et samfundsmæssigt krav, netop fordi børnene er tvunget til at gå i skole, burde der være et tilbud, der matchede alles interesser og virkelyst.

At gå i for små sko Der er jo mange måder at lære omverdenen at kende på. Hvem siger at den eneste vej til lærdom begynder med læsning, skrivning og regning? Hvorfor skal man partout kunne læse, skrive og regne som 6-7-8- åring?

Det forfærdelige er, at der er børn, som lider under de krav der stilles til

44

dem, fordi de ikke kan indfri disse krav.

Det er hverken fordi børnene er dumme, dovne eller umulige. Det er samfundets krav til Folkeskolen, der er dumme og umulige! Ligesom når man køber sko til børn, så er det skoen der skal passe foden og ikke omvendt. Hvordan mon sådan en fod, der er presset ned i for små sko, bliver når den er vokset ud? Og hvordan mon sådan et barnesind kommer til at se ud efter endt skolegang?

De boglærdes demokratur Har jeg ret til at kritisere Folkeskolen så bastant? Ja, jeg har endda pligt til det.

Det er min medmenneskelige pligt, at gøre opmærksom på et problem, der har så fatale følger for både det enkelte barn og for vores fælles samfund.

Nu er det sådan, at de såkaldte beslutningstagere i vores land, næste alle er veltilpassede og veluddannede mennesker, som har været gode til at lære fra ånden til hånden. Det er ok. Det er der intet forkert i. Det forkerte er at de tror at alle er eller skal være ligesom dem, og at de indretter love og bekendtgørelser derefter. Disse beslutningstagere har ikke fået et knæk i skolen som børn, deres selvværd er ikke blevet jordet i det offentlige rum. Kun et fåtal af de børn

der lærer bedst fra hånden til ånden, bliver som voksne medbestemmende i beslutninger, regler og love som vedtages på skoleområdet, så der er en skævhed i vores demokrati der. Man kan sige, at det er de boglærdes demokratur, der hersker over vores børns ve og vel. I disse tider helt ned til børnehavealderen. For nu skal børn i børnehaver allerede testes for deres boglige evner. Hvad er det for en holdning til livets dejlige mangfoldighed? Skal børn allerede sorteres fra, hvis de ikke lige er vågne på det intellektuelle plan når de er 4-5 år? Er vores velfærdssamfund udelukkende et resultat af boglærdes arbejde? Nej. Hvor var vi henne, hvis der ikke var gode hænder og hjerner til alt det manuelle arbejde?

Specialklasser eller ros for det man kan?

Det, der især oprører mig, er den ensidige holdning som det etablerede system har: Kan man ikke knække læsekoden i en tidlig alder, så er der nok noget galt med barnet og så må barnet nok hellere tvinges til at lære denne funktion i specialklasser/læseværksteder og hvad det ellers hedder alt sammen.

Man kan vel lære at læse når behovet opstår, om man så er 5, 10, 12 eller 17 år. De evner som læsesvage børn ellers har, regnes ikke for værdige og brugbare i skolen. Åh det gør ondt at se, at al den dejlige nysgerrige og livlige energi børn nu engang har, bliver gjort til et problem. Det gør ondt at vide, at disse børns selvværd og selvopfattelse, i den grad bliver forkvaklet og negativ. For det vil følge børnene resten af deres liv.

Er der noget så dejligt, som at få ros

LØSNET nr. 53-54, September 2007

eller fra ånd til hånd? n anderledes skole.

Rée, voksenunderviser

for det man kan og gør? Er det ikke det vi alle helst vil have, lige fra statsministeren til det lille skolebarn?

Dette er ikke en kritik af folkeskolens lærere. Hos mig er der ingen tvivl om, at de gør en stor indsats overfor alle elever i skolen. Heller ingen tvivl om, at langt de fleste børn er glade for at gå i skole.

Jeg vil bare ønske, at der var flere og bedre tilbud til de børn der har det svært med boglig indlæring.

Vores forskellige evner burde tilgodeses Menneskeheden er skabt så genialt, at vi er forskellige, og altså har forskellige, såkaldte evner. Vi er unikke på hver vores måde og uundværlige for hinanden.

Vi udfylder så at sige pladser i kæden

af menneskeriget, og opbygger derved vores samfund, på kryds og tværs af og med disse evner. Men ak! Uddannelsessystemet fokuserer næsten udelukkende på en eller enkelte af disse mangfoldige og nødvendige evner. Skolen har lagt vægten på det boglige, og dermed også værdi på boglige og intellektuelle færdigheder.

Når vi har forskellige evner, har vi også forskellige måder at lære på. Derfor er uddannelsessystemets ensidige

fokus på mentale evner/intelligenser, også helt ude af proportioner og direkte skadelig for individerne, og dermed også samfundet.

Hvorfor skulle samfundet gøre sig umage med at ødelægge sig selv? Samfundet er jo os alle sammen. Så hvorfor ikke gøre sig størst mulig anstrengelse for, at børnenes lange liv i skole og uddannelsessystemet, blive så meningsfyldt og lærerigt for hver enkelt elev som muligt?

En ændret skole Det jeg er ude på, er at skolen ændrer sig radikalt. Tiden er moden til at ændre et traditionsrigt og forældet syn på skolegang. Da folkeskolen vandt indtog i Danmark, var samfundet et helt andet.

Håndværk, landbrug og industri var overalt og en del af hverdagen for både voksne og børn. Da var skolepligten en befrielse fra det hårde fysiske arbejde for børnene, og en rigtig god ting. Skolen er stadig en god ting. Men i dag skal den danne modvægt til helt andre kulisser end dengang.

Først og fremmest, skal der en masse bevægelse og kropslighed ind i Folkeskolen.

For alle elever og klassetrin.

Skolen må danne en passende modvægt til alt ’sidderiet’ i samfundet og i hjemmene.

Det fordrer plads og rum; men det må kunne lade sig gøre.

Måske nogle af de store frygtindgydende, firkantede og gammeldags kolosser af kommunale skoler må rives ned i de byerne; Men gør det egentlig noget? Ville det ikke være dejligt, at bruge noget af vores rigdom på at opføre helt nye, flotte og tidssvarende skoler til vores børn?

De tilbringer immervæk mange timer af deres liv der. Noget af pladsproblemet til en mere kropslig skole, kunne måske løses ved at omdanne nedlagte kaserner

til skoler, der er nemlig ofte masse af friluftsarealer i forbindelse med kasernerne.

Både boglige og håndværksmæssige tilbud Min tanke er ikke at de boglige og de ’håndvirkende’ elever skal deles på forskellige skoler; men at hver enkelt skole har både boglige og håndværksprægede tilbud. Og at der er fællesskab og samarbejde mellem grupperne.

Hvad skal de elever der lærer bedst fra hånd til ånd, så lære? Der er mange muligheder, nogle af dem kunne være at lære noget om vand (børn er fascineret af vand), lave overrislingsanlæg, se naturfilm om livet i havet, undersøge vands virkning i kemi og fysik, og få en forståelse for vandets store betydning for liv.

Andre aktiviteter/fag kunne være at bygge en hytte/ et halmhus/ et shelter.

Havebrug med hvad dertil hører af viden og kundskab om planternes forunderlige verden. Så er der hele det mekaniske område, som især drenge elsker; jamen så lær ungerne at bygge deres egen cykel, knallert, gocart; det lærer man en masse matematik og logik af.

Så er der elektronikken, computere etc. Derudover, er der alle de kreative fag: musik, dans, teater, gøgl, design, syning, billedkunst, madlavning og sport. Der er masser af fysiske ting, som kan lære barnet og den unge matematik, sprog og kommunikation.

På et tidspunkt ønsker barnet så at kunne læse og skrive og så er det ingen sag, at sætte sig ned som lærer og lære barnet at knække læsekoden (medmindre barnet selv gør det). Når fortroligheden med at læse og skrive er etableret, så kan teorier og skriftlige opgaver kobles på.

I vores moderne tider, hvor børn bruger sms og it, så vil de fleste børn gerne kunne både læse og skrive, så jeg tror ikke der bliver et problem med analfabetisme i Danmark, hvis Folkeskolen blev ændret noget i retning af det jeg her har skitseret.

Helenes tlf. er 26 80 92 19.

45

LØSNET nr. 53-54, September 2007

GEN-Europe Generalf 7.-13. Juli, Convento s

Af Insa Freese

P

å vej’n igen: turen går til Italien Så blev det atter sommer over Danmark, men uden megen sol nærmere lig en efterårsagtig, klam regnvejrsaffære, og jeg var lykkelig over at kunne pakke mine sydfrugter og drage til den årlige generalforsamling i GEN-Europe, som denne gang skulle foregå i det sydøstlige Italien ca. 100 km fra Rom. Jeg elsker at flyve og glædede mig som et barn til denne eksklusive ’arbejdsferie’ og (endelig) udsigten til nye eventyr i det fjerne. Og jeg blev da heller ikke skuffet!

Allerede efter ankomsten til Rom, med en god flyvetur, og en hektisk og

46

vel håndteret transit i Prag pga. forsinkelse, bag os, får vi straks en lektion i den italienske mentalitet. Indgangsdøren til lufthavnen vil ikke åbne og vi venter svedende og lettere klaustrofobiske i glastunnelen på at noget skal ske.

Endelig ringer en rutineret passager til nogen, hvorefter 4 stk. lufthavnspersonale fluks ankommer i gåsegang, hver med sin walkie-talkie og sejrsvilje i blikket. De går målrettet frem gennem den ventende flok og den forreste, en smuk ung kvinde, strækker resolut hånden frem og… rusker lidt i døren. Men tænk: den kan stadig ikke åbnes! Hele patruljen gør herefter omkring og marcherer, ligeså sejrssikkert, tilbage igen -

men noget er dog sat i gang, for kort tid efter åbner døren så alligevel. Pudsigt nok gentager næsten samme scene sig på hjemturen… Hurra for det romerske teater!

Men det var ikke gjort med det, for et nyt eventyr med det italienske lufthavnspersonale ventede forude: vores bagage var grundet forsinkelsen ikke med flyet! Et par timers træning i tålmod, med mulighed for et interessant studie i skrankepersonalets pauserytmer, var starten på næste lektion: hvordan man klarer sig med 12 stk. beklædningsgenstande (inkl. to uldne sweatre, et par strømper og en regnjakke) i en uge, alt i mens min halve garderobe foretog sin helt egen rejse gennem Europa. Og

LØSNET nr. 53-54, September 2007

eralforsamling - 2007 nto san Giorgio, Italien Insa Freese

Am 9.30

12.30 Lunch 3 Pm

19 Dinner 20 Evening

Mandag 9 * Velkomst og åbning * Sekretariatets rapporter: 1. Årsrapport (Betaling + refusion)

Tirsdag 10 * Diskussion vedr. nyt sekretariat i: a) plenum b) små grupper b) ’fishbowl’ f. medl.

(Betaling + refusion)

Onsdag 11 * Udpegning af nyt bestyrelsesmedlem * Fortsat diskussion vedr. sekretariat (Betaling + refusion)

Torsdag 12 * Valg af Exellence Award modtager * Open space * Referat fra Open Space grupper (Betaling +refusion)

2. Finansrapport og godk. af regnskab og budget + intro for nye deltagere * World café

* Open Space

* Excellence award præsentationer

* Convent tour

* Open space

* Evaluering & konklusioner * Next steps * Next GA

Præsentationer

Præsentationer

Præsentationer

FEST

T.V.: Alle deltagere i årsmødet. Foto: Eberhard Bechtle T.H.Ø.: De dejlige danske pi'r, Lise, Insa, Jette. Foto: Eberhard Bechtle T.H.: Program for ugen det var faktisk overhovedet ikke noget problem. Hurra for minimalismen og den store uforudsigelige verden udenfor lille Danmark!

Convento San Giorgio Gen-Europe havde som vært for den årlige generalforsamling valgt et nedlagt kloster, der drives som kursuscenter og aktivitetssted for bl.a. EVS i regi (European Voluntary Service) af Nani og hans to trofaste medarbejdere, parret Mariangela og Francoi. Som mange af de gamle bygninger er det bygget på toppen af et mindre bjerg, hvorfra der er udsigt til den omkringliggende dal og de omkransende bjerge.

Goriano Valli er et tyndt befolket ’udviklingsområde’ (som man nok ville kalde det herhjemme). I den nærmeste landsby, som selvfølgelig har en driftig café, bor der således kun 200, og området er præget af mange små lunde, fortrinsvis oliven- og nøddelunde, der stadig passes af deres ældre ejere. Det gav den luksus, at man stort set kun hørte et par biler køre forbi nede på vejen i døgnet – en luksus, når man som jeg

kommer fra en driftig lille fiskerlandsby med 800 indbyggere(!), hvor turister og lokale i personbiler og store lastbiler med fisk til og fra havnen, benzin til tanken og varer til brugsen fylder godt i gadebilledet. Hurra for det uudviklede og udriftige.

Jeg var så heldig, at vi var en lille flok på 5 danskere: Eberhard fra bestyrelsen/ Svanholm, Jette fra Munksøgård, Lise, eks-Svanholmer, Anne Mette fra Svendborg og mig. Eberhard befandt sig mestendels bag kameraets linse, og Anne Mette har indvilliget i at bidrage med litterære stemningsbilleder, så jeg kan nøjes med at give mit sædvanlige, kedelige referat af begivenhederne til dem, der gerne vil læse de cool facts.

Tak til jer alle hver især for støtte, råd, udflugter og hyggelige stunder! En generalforsamling kan skam også være en turbulent og slidsom affære, så hurra for de gode venner!!

Programmet Med ankomst allerede torsdag d. 5. havde bestyrelsen møde fredag og halvdelen af lørdag, der også var sat som 1.

47

LØSNET nr. 53-54, September 2007 ankomstdag for deltagerne. Ikke at man kan regne med det, og de første deltagere ankom da hyggeligt nok også allerede fredag.

Søndag var ligeledes ankomstdag samt workshopdag, i år med workshoppen ’Forum og sociale færdigheder’. Forum er ZEGG’s foretrukne proces – og konfliktløsningsredskab (se LØSNet temanr., 2006, om Nærdemokrati) og det blev en intens og lærerig dag for den lille flok på ca. 20 deltagere, der var mødt op til dette arrangement.

Folket blev ved med at ankomme til selve generalforsamlingen i en lind strøm og vi endte med at være 77 deltagere fra, så vidt jeg kan tælle, 20 lande, til flg. program: GEN-Europe Generalforsamling 2007 Her skal blot omtales nogle særligt udvalgte begivenheder, mens den fulde rapport i detaljer er at finde på www. gen-europe.org/archives/meetings/assemblies/index.html. Her kan man også se et udvalg af billeder fra arrangementet.

Da flere end 50 % af alle fulde medlemmer var til stede (24 ud af 42), hvilket gjorde generalforsamlingen beslutningsdygtig i hht. forskrifterne, kunne

GEN-E’s formand, Achim Ecker, officielt erklære forsamlingen for åben efter de indledende velkomstritualer.

GEN-E’s økonomi og aktiviteter Den økonomiske situation er i disse år en stor udfordring, da GEN-E ikke fik noget ud af sine ansøgninger til EU sidste år – noget af en kovending, for siden 2004 har foreningen fået ml 95.000 og 79.000 Euro herfra. Takket været en mindre investering, samt efterreguleringen på sidste års bevilling, er der dog stadig en smule penge i kassen, og en lille ekstrabevilling fra Gaia Villages oveni gør, at vi har kunnet afsætte midler til de allervigtigste aktiviteter i 2008. Der bliver således atter en generalforsamling, samt mulighed for en symbolsk aflønning af sekretærerne, som har arbejdet frivilligt siden efteråret 2006.

Grundet den manglende fondsbevilling for 2007, samt udsigten til at det bliver endnu sværere for små ikke-politisk orienterede NGO’er som os at få en del af EU’s fondsmidler, har foreningen således ikke søgt midler for 2008.

På trods af den økonomiske situation er aktivitetsniveauet stadig imponerende.

Der er fire hovedområder, indenfor hvilke der er foregået flg.:

Information (intern og ekstern): Brochurer på 11 forsk. sprog, GENE nyhedsbrev, Findhorn fodspors-analyse, artikler i div. tidsskrifter bla.

Permaculture Magazine, blog hos New Statesman (en fast rubrik kaldet ”Life at Findhorn”) samt salg af bøger mm.

Uddannelse: Gaia Education kurser, CIFAL Findhorn, ICSA konference, halmbygworkshop i Croatien, Gaia University samt ’Save the World’ undervisningstur i Norge Netværksaktiviteter: Ina deltager i landsmøde i Finland, Jonathan besøger Kitezh, GEN International Board møde, Austrotopia festival i Østrig, Svanholm besøger ZEGG, Keuruu (Finland) besøger tyske EV’er, finansiel støtte til netværksmøder i Balkan, Finland, Italien og Rusland, NextGen’s EVS project (European Voluntary Service) Rådgivning: McPlanet konferencei Berlin, konference i Athens om ’Globalisation and the Quest for Sustainability’, Festiforum i Frankrig, ‘Solidarische Ökonomie

V.N.: Årsmødets vært var Convento San Giorgio, et nedlagt kloster, som nu fungerer som kursusejendom. Foto: Eberhard M.Ø.: Mange dyrehoveder tittede frem overalt. Foto: Eberhard.

H.: Årsmødet var rammen om mange optrædender, her dog en fotografisk dobbelteksponering. Foto: Eberhard

48

LØSNET nr. 53-54, September 2007 Conference’ i Tyskland, Bremer Social Forum, GEN-Europe film, ZEGG @ G8, Dansk Social Forum.

Mange af disse aktiviteter er ikke forbundet med de store udgifter og vil således fortsætte.

Udpegelse af nyt sekretariat Hovedtemaet for dette års generalforsamling var at beslutte, hvor sekretariatet skulle flytte hen, nu da den 4-årige kontorperiode er ved at udløbe. Beslutningen om denne rotation med 4-års interval er baseret på ideen om, at det både giver foreningen dynamik samt værtsfællesskabet et gode i kraft af øget aktivitet og - ideelt set – lønnede arbejdspladser.

De to sekretariater, som siden 2003 har haft sæde i Findhorn og ZEGG, med hhv.

Jonathan og Ina som sekretærer, står således for at skulle skifte placering, og udover disse har Kasimir Fra Torri og Michael fra ZEGG tillige været hhv. web-master og ansvarlig for den generelle mail-korrespondance.

Også disse to var villige til at overgive deres hverv.

Det store spørgsmål var, hvem der var villige til at byde ind på opgaven, den noget usikre økonomi taget i betragtning.

Heldigvis var der flere, der bød ind på at overtage kontorfunktioene, heriblandt Ave Oit fra fællesskabet Lilleoru i Estland, Damanhur fra Italien med Capra Caruba, Macaco Tamarice og Aquila del Mare og Ulrike fra Sieben Linden i Tyskland. Derudover bød flere ind med mere eller mindre specifikke aktiviteter, hvoraf især skal nævnes Anton, en herlig ung fyr fra Keimblatt Ökodorf i Østrig, der gerne vil arbejde med at lave en database over universitetsprojekter i økosamfundsregi.

Ulkrike fra Sieben Linden stillede, forståeligt nok, krav til et minimum af lønnede timer, som i betragtning af foreningens økonomiske situation var svære at efterkomme.

Lillerou fra Estland og Damanhur På baggrund heraf faldt valget, efter en følelsesladet men frugtbar diskussion, på hhv. Estland og Damanhur som arvtagere til sekretariatet. Spørgsmålet vedr. Damahur affødte en del blandede reaktioner, da de italienske fællesskaber har haft dårlige erfaringer fra deres tidligere samarbejde i det italienske netværk, hvor Damanhur pga. deres størrelse og fremdrift har virket tromlende og autonome.

Andre mente, at de ville være en stor ressource for GEN-E. Det var befriende at få prikket hul på denne gamle konflikt og takket være god mødeledelse, med anvendelse af forskellige diskussionsformer, endte det med, at Damanhur blev accepteret som kandidat sammen med Lilleoru.

Tungen på vægtskålen var især, at begge er i stand til at tilbyde både kontorplads og arbejdskraft på frivillig basis.

Desuden er Damahur i et andet foreningsregi i gang med at få fællesskaber

godkendt på juridisk niveau i Italien og senere i EU (se artikel andetsteds) – et tiltag der kan få stor betydning for fællesskaber men og så for GEN-E’s muligheder for fondssøgning. Overdragelsen vil så småt begynde i efteråret og vil forhåbentlig kunne gøres officiel til næste GF. Indtil da vil foreningen fortsat være registeret i ZEGG. Information om de to fællesskaber kan findes på hhv. www.lilleoru.ee/eng/en/ og www.damanhur.org Nyt bestyrelsesmedlem Da Andy Langford bl.a. pga. travlhed valgte at træde ud af bestyrelsen før tid, skulle der findes en ’vikar’ – i det mindste indtil næste valg. Det står i vedtægterne, at dette er bestyrelsens opgave, og

flere af os havde et godt øje til Martin Kirchner, initiativtager til den østrigske landsforening, som heldigvis (og blot efter en ubetydelig mængde overtalelse) sagde ja til at påtage sig opgaven. Martin er en habil netværksarbejder og trænet i mødeledelse, og vi havde allerede under generalforsamlingen glæde af disse egenskaber. Personligt glæder jeg mig meget til at arbejde sammen med ham.

Ecovillage Excellence Award 2007 Grundet den ikke alt for ophidsende interesse for afstemningen vedr. uddelingen af GEN-E’s Excellence Award, blev det på sidste bestyrelsesmøde besluttet at henlægge valget til selve generalforsamlingen. Dette viste sig at være en stor succes, og i år kandiderede flg. fællesskaber/projekter til prisen: - Tamera, Portugal - Sieben Linden, Tyskland - Permaculture Magazine, UK - Deniz Dincel, Tyrkiet, for fodsporsanalysen af Findhorn En temmelig enig forsamling udpegede ved en hemmelig afstemning vinderen: Tamera Healing Biotope i Portugal for bl.a. deres Monte Cerro projekt og de landvindinger der er sket i det forløbne år, men også en række andre succesrige tiltag i 2007, bl.a. Day of Grace, et fredsinitiativ til minde om Krystalnatten, en pilgrimsrejsen til Israel og deres Institut for Globalt Fredsarbejde IGP, der samarbejder med fredsinitiativer i Israel/ Palæstina, Colombia og India. Se også artiklen om Monte Cerro andetsteds i bladet el. www.tamera.org. Prisen, bestående af 1000 Euro, et keramikfad og et certifikat, blev overrakt af foreningens formand, Achim Ecker.

Forslag vedr. besøg mellem fællesskaber På baggrund af en forsøgsperiode med en succesfuld besøgsordning mellem fællesskaber i Tyskland, blev det foreslået at en lignende ordning kunne etableres i GEN-regi. I al sin korthed går ord-

49

LØSNET nr. 53-54, September 2007 ningen ud på, at medlemmer fra andre fællesskaber kan komme på besøg i xantal dage mod at betale for kost (max.

10 Euro) og desuden indgå i det daglige arbejde.

De fællesskaber, der ønsker at være med i ordningen kan tilføje en præfabrikeret tekst på beskrivelsen af deres fællesskab, hvis denne findes på GEN-E’s hjemmeside (hvilket godt kan betale sig, da denne havde gennemsnitlig 20.000 hits pr.md. sidste år!)

For hjælp eller svar på spørgsmål kontakt venligst Kasimir på: Kasimir@geneurope.org Fællesskaber som tilbyder specielle ungdomsaktiviteter opfordres ligeledes til at tilføje dette til beskrivelsen. Også her kan bruges en færdig tekst - se under “Youth focus”.

Open Space grupper Som altid var der lagt meget plads ind til Open Space-grupperne, der fungerer både som foreningens tænketank og et forum til indbyrdes udveksling af erfaringer. Undertegnede deltog i hhv. en yogagruppe (udenfor referat..) og en gruppe, hvor temaet var ’Best practices’ for de nationale netværk. Referatet herfra kan findes på hjemmesiden under annex 5.

Afslutning, nye tiltag og evaluering Afslutningsvis er placeringen af næste års generalforsamling et fast punkt, og her faldt valget på Sieben Linden i Tyskland, der også havde inviteret sidste år. Tidspunktet bliver nogenlunde det samme, og yderligere information kan

findes på www.siebenlinden.de Desuden tog bestyrelsen på opfordring af Ina en beslutning om at begrænse antallet af medlemmer fra et fællesskab, der kan få indirekte tilskud til deltagelse ved at betale i Ecorates (se eyfa. org/wiki/EcoRates for mere info). Dette skyldtes at to medlemmerne dukkede op med ml. 6-9 deltagere, og antallet blev herefter begrænset til 2.

Et andet resultat fra bl.a. Open Spacegrupperne og flere af diskussionerne på plenum var, at der kom fokus på, at det var vigtigt at prøve at indsamle dokumentation fra de aktiviteter, der er og har været involveret i lovgivningsarbejde i lokalpolitisk eller nationalt regi.

Sådanne aktiviteter er kommet i stadig større højsæde i forbindelse med bevillinger af fondsmidler, og indsamling af dokumentation for disse kan derfor forhåbentlig forbedre GEN-E’s muligheder i fremtiden. I hvert fald har bestyrelsen påtaget sig at påbegynde dette arbejde, og fællesskaberne vil således i nærmeste fremtid få en invitation til et samarbejde om dette projekt.

Alt i alt blev det konkluderet, at der var stor og udbredt tilfredshed med generalforsamlingen forløb, de omgivende rammer og ikke mindst maden, og de sidstnævnte faktorer kan vi ikke takke vores værter nok for – al maden blev fremstillet med fokus på kærligt nærvær og i nøje overensstemmelse med dagens program, stemningen og vejret, og den ildhu, der blev lagt for dagen for at få det hele til at glide uden problemer, var imponerende.

Personlige betragtninger Med nedenstående Hopi-historie, som blev brugt til åbningsceremonien, vil jeg blot takke for muligheden for at deltage i disse sammenhænge på LØS’ vegne – en mulighed, der nærer mit håb for en bedre og giver mig følelsen af at bidrage til noget større.

En Hopi Ældre sagde: ”I har fortalt folk, at dette er den elvte time. Nu må I gå tilbage og fortælle dem, at dette er timen! Og der er ting, som må tages op til overvejelse: Hvor lever du og hvad laver du? Hvordan er dine relationer og hvilke relationer har du? Hvor er dit vand og kender du din have?

Det er tid til at fortælle din sandhed og skabe dit fællesskab. Vær gode mod hinanden og led ikke uden for dig selv efter en leder.” Så foldede han hænderne, smilede og sagde: ”dette kunne være en god time! Der er en flod, hvis vand nu bruser hurtigt af sted. Den er så hurtig og dyb, at nogle vil blive bange, og de vil prøve at holde fast i bredden. De vil føle sig splittede og opleve megen lidelse.

Vid, at floden har et mål. De ældre siger, at vi må give slip på bredden, kaste os ud i midten af floden og holde øjnene åbne og hovedet oven vande. Og jeg siger: se, hvem der er der med dig og lovpris.

På dette tidspunkt i historien, skal intet tages personligt, mindst af alt os selv.

For når vi gør det, bringes vor spirituelle vækst og rejse til en ende. Den ensomme ulvs tid er ovre. Gå sammen og slet ordet ’kamp’ fra jeres holdning og ordforråd. Alt som skal gøres nu, bør gøres i en stemning af det helliges tilstedeværelse og lovprisning af livet.

Vi er dem, vi har ventet på!”

Tilskrevet en ikkenavngivet Hopiældste fra Hopi Nationen, 2001, Oraibi.

V.: Der var gang i det Italienske køkken og bagefter opvask i gården.

Foto: Eberhard H.: Vild dans til årsmødet.

Foto: Eberhard

50

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Become a child agian Fra kapitlet, “Become a Child Again” i bogen “Life, love and Laughter”.

T

he child never dies in anyone. It is not that the child dies when you grow, the child remains. Everything that you have been is still within you, and will remain within you until your very last breath.

But society is always afraid of nonserious people. Nonserious people will not be ambitious for money, or political power; they would rather enjoy existence.

But enjoying existence cannot bring you prestige, cannot make you powerful, cannot fulfill your ego; and the whole world of man revolves around the idea of the ego.

Playfulness is against your ego— you can try it and see. Just play with children, and you will find your ego is disappearing, you will find that you have become a child again. It is not only true about you, it is true about everyone.

Because the child within you has been repressed, you will repress your children.

Nobody allows their children to dance and to sing and to shout and to jump.

For trivial reasons—perhaps something may get broken, perhaps they may get their clothes wet in the rain if they run out—for these small things a great spiritual quality, playfulness, is completely destroyed.

The obedient child is praised by his

parents, by his teachers, by everybody; and the playful child is condemned. His playfulness may be absolutely harmless, but he is condemned because there is potentially a danger of rebellion.

If the child goes on growing with full freedom to be playful, he will turn out to be a rebel. He will not be easily enslaved; he will not be easily put into armies to destroy people, or to be destroyed himself.

The rebellious child will turn out to be a rebellious youth. Then you cannot force marriage on him; then you cannot force him into a particular job; then the child cannot be forced to fulfill the unfulfilled desires and longings of the parents.

The rebellious youth will go his own way. He will live his life according to his own innermost desires—not according to somebody else’s ideals.

The rebel is basically natural. The obedient child is almost dead; hence the parents are very happy, because he is always under control.

Man is strangely sick: he wants to control people—in controlling people your ego is fulfilled, you are somebody special—and he himself also wants to be controlled, because by being controlled you are no longer responsible. For all these reasons, playfulness is stifled,

crushed from the very beginning, and then people become afraid of their own playfulness, afraid of “losing control.”

En historie To biskopper diskuterer nedgangen i den moderne verdens moral. ”Jeg var ikke sammen med min kone, før jeg blev gift”, sagde den ene præst selvretfærdigt. ”Gjorde du?” ”Det ved jeg ikke,” sagde den anden. ”Hvad hed hun før hun blev gift?”

En anden historie På sin første tur udenfor Polen, kommer Kabloski til at sidde ved siden af en præst i flyet. Han har aldrig set en katolsk præst før, og han spørger: ”Hvorfor bærer du din dragt omvendt?” ”Fordi jeg er en Fader”, svarer præsten, smilende. ”Sjovt nok”, siger Kabloski,”Jeg er også far!!!” ”Ah, ja!” siger præsten, ”men forstår du, jeg er Fader for hundreder af mennesker.” ”Virkelig?” siger Kabloski, og tænkersig om et øjeblik. ”Hvis det er tilfældet,” fortsætter han, ”skulle du måske overveje også at vende dine bukser omvendt.

51

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Beretning fra Gen-mødet på et gammelt kloster i Norditalien Af Anne Mette Schøler

I

TALIEN - et gammelt kloster i bjergene. Den gamle drøm om det skønne ferieland Italien genoplivedes i mig.

Tog til Lübeck, fly til Pisa - lejebil til klosteret 100 km øst for Rom. En uge inden afgang brækkede jeg en knogle i foden, men af sted kom jeg.

Gips og krykker.

Min rejseledsager Eberhard tog både situationen og min kuffert i stiv arm. Til min store glæde viste det sig, at han udover at være en rutineret chauffør også var dybt interesseret i små afsidesliggende snoede bjergveje og gamle mursten.

Mens regnen silede ned i Danmark, sov vi under stjernetæppet og så på 3 dage det halve Italien på vejen til klosteret, Cenventodi San Georgio (Se www. conventodiSanGeorgio.it), beliggende midt i Abruzzibjergenes mørkegrønne skovdragt.

52

Ruin Ruin restaureret for statens midler. Her bor Nani - en gammel fredskæmper - samt det unge par MariAngela og Andreas og deres lille datter Nina. De er værtsfolk for en række kurser - fra Tai-chi over trekking til diverse økotiltag.

Le Gambiente Den italiensk miljøorganisation Le Gambiente har en bastion her, og mange folk derfra - mange af dem i gule t-shirts - ydede et stor stykke frivilligt arbejde med madlavning og rengøring for os GEN-folk. Vi var ca. 75 stykker - 5 fra Dk. Kom fra 18 lande: Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Kroatien, Indien, Israel, Italien, Norge, Portugal, Skotland, Spanien, Tyrkiet, Ungarn, USA og Østrig.

Fællessproget var engelsk, men kun to havde det som modersmål. Mændene var absolut de mest eksotiske at se på.

Eksempelvis finske dreadlocks under birkehat, ungarsk cykelstyrskæg, hvid cypriotisk hovedbeklædning a´la sfinx, tysk knold højt på hovedet og østrisk hår med små lyserøde pigespænder i.

Indkvartering Indkvarteringen fandt sted i telte i klosterhaven, på sovesal og i køjerum for 6 personer foruden enkelt og dobbeltværelser. Jeg boede i køjerum - et skønt lille internationalt kvindekollektiv - en oase, der bød på vederkvægende og overraskende samtaler.

Maden var overvejende vegetarisk og veltilberedt. Foruden dejlige salater og grøntsagsretter var der hver dag godt groft brød og pasta. Kaffedrikkerne fik organiseret ekstra kaffe.

Solen bagte hver dag ned over os.

Græsset i klostergården var forlængst blevet både gult og stridt. Det var populært at finde skygge langs klostermuren,

LØSNET nr. 53-54, September 2007 under blomme og figen. Inde i klosteret var der altid behageligt køligt.

I klosterets kirke fandt forsamlingerne sted. Søndag kunne man her indledningsvis melde sig til Forum-workshop ledet af Ina og Achim fra fællesskabet ZEGG nær Berlin. Emotionel transparens - gennemsigtighed - mener de er afgørende i fællesskaber og har til det formål udviklet Forum- teknikken, som vi fik en smagsprøve på.

Forum Efter opvarmning med sange, lege og kontaktøvelser introduceredes vi til Forum: Man sidder i kreds og en person med noget på hjerte træder ind i midten. Anliggendet kan være generelt eller konkret. Andre personer omtales i 3. person.

De to ledere - facilitatorer - kan nu gå ind og respondere direkte - med fysisk kontakt eller blot ord, måske opfordringer til at udtrykke sig anderledes med kroppen. Når dette forløb er ovre og personen er tilbage i kredsen, er der mulighed for enhver at gå ind i kredsen og spejle det netop sete - give feedback. Denne teknik er bedst egnet til kontinuerlige forløb og bruges ikke direkte til beslutningsprocesser. Bl.a. Findhorn bruger Forum.( Jeg har efterfølgende deltaget i et uges Forumkursus i ZEGG - fortæller gerne om det!!)

Open Space Workshoppen var en rigtig god sammenryster. Dagene herefter bestod hovedsagelig af møder, skiftevis i den store gruppe og i små. Vigtige beslutninger skulle tages.

Fællesmøderne blev ofte indledt, afsluttet eller afbrudt med sang og leg. Der blev også afsat tid til interessegrupper: Open space, hvor folk bød ind med hvad de havde: rejsefilm fra Crystal Waters.

Kommunikation i nationale fællesskaber.

Sjove spil og finurligt legetøj. Film om Thomas Hübl www.sharingthepresence. de - ung østriger med udviklet spirituel indsigt og særlig interesse for fællesskaber. Yogagruppe. Nani ledte en historisk rundgang på klosteret og i haven.

Udflugter til nærmeste landsby, svømmeture samt vandreture i bjergene blev lagt i middagspausen.

bedste. Sang, musik og dans i kirken til sent.

På tilbageturen var Lise med i bilen.

Mange is blev det til og endelig - i solnedgangen på promenaden mellem Pisa og Livorno satte vi omsider tænderne i en lækker pizza.

Siben Linden Næste år afholdes GEN-Europe mødet i Sieben Linden mellem Berlin og Hamburg. Det vil jeg ikke gå glip af. Nyt spændende sted. Flere kærlige og inspirerende mennesker.

Måske kunne vi cykle derned sammen!!

Præsentationer, kædedans og sang Flere aftener var der fine præsentationer af forskellige økoprojekter og fællesskaber. Max 20 minutter - værs´go!

Et nygift amerikansk par kom drønende forbi på en 12-timers visit og fremlagde deres storslåede projekt www.artmonastary.org - et netop indledt samarbejde med en italiensk landsby om et topprof. kunstnerfællesskab på stedets fine slot.

Og endelig var der hver aften Alfredo vinbonde fra Bagnaja, der trådte dansen i klostergården og førte an i kædedanse fra mange lande til musik fra cd.

Sidste aften gav folk numre til fælles V.: Udsigt udover bjergene omkring klosteret. Foto: Eberhard H.Ø.: Gruppemøde. Foto: Eberhard H.N.: Skulptur i klostergården. Foto: Eberhard

53

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Juridisk anerkendelse af fællesskabsstatus på national plan og i EU Oversat af Insa Freese

I

løbet af juli er der blevet afholdt møder i flere paraplyorganisationer for fællesskaber og økosamfund, bl.a.

GEN-Europe, RIVE, Conacreis og Lumen).

Ved disse møder er der blevet ytret ønske om at styrke kontakten foreningerne imellem og arbejde på fælles projekter.

Blandt projekterne var der for flere økosamfund især interesse for at arbejde for at opnå anerkendelse og lovliggørelse af fællesskaber som en juridiske enhed på nationalt niveau og i EU. Fællesskaber har behov for fællesskabslovgivning Som i ved, gør andre behov sig gældende for fællesskaber end for familier, selskaber, forretninger og foreninger. Mange fællesskaber tumler med de samme problemer, som især gælder i forhold til ejerskabsforhold, arbejde, lokalplaner og finansiering af kollektivt ejede eller offentlige projekter.

54

Vi ønsker ikke at denne lovliggørelse udelukkende skal komme til udtryk som finansielle fordele men mener at den økonomiske fordel, som fællesskaberne tilfører samfundet, skal betones yderligere gennem at de bliver anvendt som efterlignelige modeller for bæredygtighed.

Samfundets udviklingsafdelinger Staten drager uden tvivl fordel af fællesskabernes eksistens på f.eks. følgende områder: ibrugtagning af forladte områder og bygninger, fokus på miljøgenopretning, reduktion af miljøpåvirkning gennem f.eks. anvendelse af alternative energiformer og brugen af miljøskånsomme landbrugsformer, en reduktion i omkostninger på sundhedsområdet som en følge af en mere naturlig og sundhedsbevidst levevis samt anvendelse af naturmedicin m.m.

Desuden udgør fællesskaber og økosamfund værdifulde laboratorier, hvor der kan eksperimenteres med løsningsmuligheder

på de presserende problemer, som gør sig gældende på baggrund af klimaforandringerne.

Liste over emner For at kunne imødegå alle de europæiske fællesskabers forslag og behov vil vi gerne gøre jer opmærksomme på en liste af emner, som er væsentlige at debattere for at opnå en fælles definition. Vi beder jer derfor om at læse og evaluere indholdet af nedenstående oplæg og redigere og/eller tilføje hvilket som helst forslag eller behov, som i måtte komme i tanke ud fra jeres egen erfaring.

Vi sender jer de bedste ønsker og ser frem i at høre jeres respons snarest muligt, så vi kan få tilføjet den nødvendige information til det endelige dokument, hvorefter dette vil bliv præsenteret for alle interesserede parter.

Indtil da ’Blessings con Voi’

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Macaco Tamerice, Email: macaco@damanhur.it for mere information se www.conacreis.it eller kontakt Macaco eller Insa Freese, Email: i-free@12move.dk Emner til diskussion Forslaget om at få vedtaget en europæisk lov, som anerkender og lovliggør fællesskaber og økosamfund som juridiske enheder er baseret på følgende aspekter: Ejerskabsformer Eksisterende ejerskabsformer, som ikke stemmer overens med fællesskabernes ønsker og behov. I Italien skal et ejerskabsforhold registreres i under en formel anerkendt enhed som et kooperativ, en forening, privat ejendom etc.

Dette medfører en del problemer vedrørende: 1) muligheden for finansiering hos banker og kreditforeninger, 2) arv, som i tilfælde af bortgang af ejer favoriserer en tredje part, der ikke lever i fællesskabet, 3) at opnå bygningstilladelser til diverse fællesskabsprojekter, som støder mod lovgivning indenfor naturbeskyttelse og byplansudvikling.

Arbejdet i fællesskabet Organisering og udførelse af arbejde i fællesskabet som er baseret på beskatning i hht. non-profit organisationer,

som er forbundet med mindre bureaukrati men som giver risikoen for anklager for ulovlige arbejdsforhold og skatteunddragelse. Mange fællesskaber tilbyder arbejdsudvekslingsprogrammer til gæster med lav indkomst, hvilket ofte kategoriseres som sort arbejde af myndighederne Bymæssig udvikling Muligheden for større bymæssig udvikling, som tillader udvidelsen af økosamfundets eksisterende struktur i hht. aftalte parametre, som tager højde for fællesskabernes behov for plads og antal af fællesskabshuse Skattemæssig støtte Økonomisk og skattemæssig støtte og opmuntring med henblik på at støtte fællesskabers værdi og sociale nytteværdi gennem at bidrage til miljøforbedring og genbefolkning af landområder, der ellers ville blive affolket. F.eks. lavere ejendomsskat I mere detaljeret form ønsker vi ændringer i lovbaseret praksis på følgende områder: 1. Fødsler Mulighed for hjemmefødsler med specialuddannede jordmødre og støtteaftaler med sygehusvæsenet. Offentlig støtte til omkostninger ved hjemmefødsler Mål: at fremme antallet af hjemme-

fødsler og besparelser for sundhedsvæsenet 2. Uddannelse Officiel anerkendelse af privatskoler i fællesskaber, som drives i overensstemmelse med statslige uddannelsesdirektiver. Skattelettelser, der nedsætter skolernes driftsomkostninger, samt aftaler med lokale udannelsesautoriteter om verificering af standarden i forbindelse med afsluttende eksamen.

Mål: anerkendelse af privatskolernes status, nedsættelse af driftsomkostninger for privatskoler og reduktion af udgifter i det offentlige uddannelsessystem. Kvalitetsforbedring af den generelle udannelsesstandard.

3. Miljø Støtte til og fjernelse af skatten på økologiske byggematerialer og produktion af alternative energi. Større indsats for beskyttelse af lokalområder gennem frivillig indsats i foreninger som hjemmeværn, skovbrandsbekæmpelse m.m.

Mål: tilstedeværelse i og beskyttelse af lokalområder og disses indbyggere.

Nedsættelse af statsomkostninger på naturbeskyttelse.

4. Kunst og kultur Støtte til og skattelettelser for programmer og projekter der fremmer forskning og kunstnerisk produktion.

55

LØSNET nr. 53-54, September 2007 Mål: at fremme og decentralisere kunstneriske aktiviteter i landdistrikterne.

5. Byplanlægning Fællesskaber, økosamfund og udvikling af lokalområder Beboelses- og arbejdsområder i fællesskaber skal tilhøre betegnelsen ’specielle områder’. Denne betegnelse er i Italien en speciel betegnelse for bygningskonstruktioner i byområder, der kan tilpasses til at dække fællesskabers behov. ’Specialområder’ skal indføjes i planregulativerne for lokalområderne og deres udvikling.

6. Arbejde Fornyelse af traditionelle håndværk Medfinansiering af aktiviteter, workshops og kurser samt to-årige mesterlæreforløb indenfor kunst og traditionelt håndværk.

7. Donationer til kulturelle, kreative og socialt nyttige aktiviteter

Selskaber indenfor fællesskabets ramme skal have mulighed for at tildele kulturelle, kreative og socialt nyttige aktiviteter indenfor fællesskabet en vis procentdel af deres indtægter. Denne donation skal kunne trækkes ud af indkomstberegningen for giveren og ikke være skattepligtig for modtageren.

8. Donationer til virksomheder Virksomheder i fællesskaber/ økosamfund kan modtage donationer til støtte for produktudvikling eller forskning.

Disse støttemidler, der kan resultere i skabelse af nye arbejdspladser, skal opgives men ikke beskattes.

Hjemmearbejde/ arbejde via internet Virksomheder kan frit lave aftaler med en tredje part om at udføre hjemmearbejde via internettet og søge om dispensation for skattelovgivningen på deres vegne.

9. Frivilligt arbejde Virksomheder kan benytte sig af frivilligt arbejde fra medlemmer i fællesskabet.

Dette arbejde, der kan ses som sporadisk samarbejde, er også undtaget skattelovgivningen og giver ikke de sociale sikkerhedsfordele.

10. Økonomi: donationer og intern beskattelse Det gøres lovligt for fællesskaber/ økosamfund at modtage donationer og frivillige bidrag fra underafdelinger af fællesskabet, eller en tredje, udenforstående part, til støtte for interne aktiviteter.

11. Opsparing Simplificering af procedurer for dannelsen af opsparingskooperativer/ opsparingsforeninger, der kan forvalte private såvel som fællesskabets opsparinger.

56

LØSNET nr. 53-54, September 2007 12. Forvaltning af fast ejendom Muliggøre dannelse af ejendomskooperativer, der kan varetage forvaltningen af fællesskabets besiddelser af fast ejendom. Disse fritages for ændringer i beskatning.

13. Social hjælp og omsorg for de ældre Selvforvaltning af assistance til og pleje af ældre beboere i fællesskabet, der varetages af familie- eller fællesskabsmedlemmer, som går under specialbetegnelsen ’ældrepleje i fællesskaber’. Hjemmehjælp til de ældre i fællesskabet, der har brug for yderligere støtte.

Fordele for staten/ det offentlige: Virksomheder med specialtrænet personale, understøttende plejestrukturer for elementer i den offentlige sundhedssektor så som sygehuse og plejehjem med tilsvarende besparelser for det offentlige.

Fordele for fællesskabet/ økosamfundet: Muligheden for at deltage i kvalificerende uddannelser som plejepersonale/ kvalificeringen af sosu-medarbejdere i økosamfund.

Arbejdsgrupperne for rettigheder angående: - Aftaler med den offentlige sundhedssektor ang. ældrepleje - Aftaler med producenter af helseprodukter og hjælpemidler - Autorisering af ’ældrepleje i fællesskaber’, samt fritagelse for beskatning af denne aktivitet.

- Lettere adgang til offentlig finansiering af plejeaktiviteter, til lån i forbindelse med investeringsomkostninger eller restaurering og ombygning i forbindelse med opstart af plejeaktiviteter.

14. Møde- og meditationsrum I respekt for åndelig forskning i bredeste

forstand kan økosmafund/ fællesskaber konstruere bygninger specielt til mødeog meditationsbrug, der kategoriseres som bymæssig bebyggelse og dermed hører ind under beskatningsreglen for denne. Disse steder beskyttes i enhver henseende mod beslaglæggelse af materialer, besættelse, ekspropriering eller ødelæggelse fra offentlige instanser, ligesom de er beskyttet mod intern intervention fra offentlige instanser.

Lignende fordele gør sig ligeledes gældende for andre kultiske steder eller bygninger til tilbedelse eller gudstjenester, hvad angår tilladelser fra lokale autoriteter til bygningskonstruktion og specielle behov desangående.

Disse byg-

ninger fritages for bygningstilsyn efter gældende lovgivning.

15. Begravelses ritualer Fælleskaber/ økosamfund kan udpege egnede, specielt forvaltede steder til opbevaring af begravelsesurner.

Fordele for Staten: Præciserer en bestemt bygningskategori, der er fritaget for spekulation.

Respekt af etiske værdier vedrørende frihed til valg af religiøs/ åndelig retning.

Fordele for fællesskabet: fællesskabet kan bruge et sted til gudstjeneste/ tilbedelse efter eget valg.

Fællesskaber kan foretage begravelser i hht. egen spirituel overbevisning og praksis.

Naturlig livsstil Brugen af alternative medicin, sundhedsdiscipliner, meditationspraksis og en dyb respekt for og kontakt til naturen bidrager til et nedsat behov for anvendelse af offentlige ydelser i social- og sundhedssektoren. Det er nødvendigt at tilvejebringe muligheder for og anspore dette særpræg gennem brugen af og undervisningen i holistiske discipliner og meditationspraksis i fællesskaberne.

Fordele for staten: Reducering af omkostningerne for social- og sundhedssektoren samt en nedtrapning i konflikter og mindre lovovertrædelser.

Fordele for fællesskaberne: Udvikle sig til steder for udveksling og studier.

V.Ø.: Den nye bestyrelse i Gen-Europe. Foto: Eberhard V.N.: Jonathan og en anden i snak. Foto: Eberhard H.: Alle billeder fra mødet og omgivelserne. Foto: Eberhard

57

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Monte Cerro Projektet Tamera Healingsbiotop, Portugal Uddrag af projektbeskrivelsen for Monte Cerro

stemer. Disse livssystemer skal skabe de nødvendige forudsætninger for at menneske og natur kan forbindes i ikke-voldelige samspil og give de menneskelige fællesskaber de nødvendige indre forudsætninger for dette samspil, såvel materielt som socialt, menneskeligt og spirituelt.

M

enneskets udvikling synes at være endt i en blindgyde, hvis retning ikke kan ændres med de forhåndenværende midler. Det er svært at se overbevisende muligheder for en fredelig sameksistens i fremtiden. For at skabe gunstige forudsætninger for en sådan, er det nødvendigt at skabe eksperimentelle centre, hvor en sameksistens med naturen og alle medskabninger kan udvikles på eksemplarisk vis.

Opbygningen af sådanne centre er målet med projektet for opbygningen af de såkaldte healingsbiotoper eller fredslandsbyer, hvor det der skal udvikles er en slags ’Biosfære 2’, en ny slags livssy-

Monte Cerro – fra tankeeksperiment til virkelighed Monte Cerro projektet i Tamera, Portugal, er et sådant eksperiment. Det er planlagt til at strække sig over tre år og ideelt set involvere 200 deltagere og eksperimentet blev søsat den 1. maj 2006.

Indtil 2009 skal deltagerne således leve, arbejde og tænke sammen, for herigennem at stille spørgsmål ved og forhåbentlig finde nye svar på en lang række aspekter af vores sameksistens som social organisation, kønsroller, økologi, etik m.v. de spørgsmål, der ønskes afvristet nye svar er spørgsmål som: hvordan skaber vi en livsstruktur uden

vold og frygt? Under hvilke betingelser kan en solidarisk menneskelig kultur opstå? Findes der nye løsningsmuligheder for de centrale temaer som kærlighed, seksualitet og parforhold? Hvordan opstår tillid? Hvordan fremmes en integration af den menneskelige verden i livets og skabelsens højere orden?

Jo længere fremskreden processen bliver, jo mere specifikke vil spørgsmål og svar også blive. Hensigten med Monte Cerro projektet er at det skal være et modelsamfund for, hvordan en gruppe mennesker kan leve og arbejde i harmoni med hinanden, naturen den bagvedliggende åndelige orden.

Konkret håber man bl.a. på at få besvaret, hvor meget ledelse et fællesskab af denne størrelsesorden har brug for, hvordan man kan løse konflikter, hvad det ideelle forhold mellem individuel frihed og fællesskabets krav er, hvad det er, som gør et menneske lykkeligt på længere sigt, hvordan en sund opvækst for børn kan muliggøres, hvordan man kan optimere genbrugssystemer til et o-affaldsniveau, og ikke mindst om der

V.Ø.: Universitetet i gang.

V.N.; Blik udover jorden.

H.: Tegning af deres konmende solby Alle billeder fra denne artikel er klippet fra deres hjemmeside, www.tamera.com

58

LØSNET nr. 53-54, September 2007

gennem meningsfuldt arbejde og fællesskab kan sprede sig en overordnet stemning af ro glæde.

Projektets grundtanker Projektet har 5 grundtanker: Den ydre vold, som i dag udøves på globalt plan mod naturen, folkeslag og biosfærer, er forbundet med en indre, sjælelig og åndelig opløsning af menneskelivet på jorden. Det økologiske og det psykologiske aspekt er to sider af samme problem, og dette kan kun forstås og løses ved at se dem i en sammenhæng.

De af opløsningen fremkaldte menneskelige problemer er en følgevirkning af en kollektiv civilisationssygdom og kan derfor ikke løses på et individuelt plan.

Til det ydre arbejde med opbygningen af nye økologiske livssystemer hører derfor et indre selvudviklingsarbejde for alle deltagerne.

Helbredelsen af de indre problemstillinger er især centreret omkring temaet kærlighed, for her ligger de største svigt.

Det forestående helbredelsesarbejde kræver et massivt samarbejde med alle naturens væsener, samt en ny indlejring af det menneskelige samfund i livets og skabelsens højere orden.

Dette er ikke et privat anliggende, men et projekt for hele menneskeheden, og Monte Cerro projekt er et skridt i forsøget på at realisere en sådan ny

livsform. Deltagerne har viet tre år af deres liv på, gennem dedikeret sameksistens og synergieffekten af deres samlede intelligens, viden og kunnen og af deres intuitive og visionære kræfter, at finde et svar på ovenstående spørgsmål og omsætte ideer og idealer til virkelighed.

landskabsrestaureringsplan, der bl.a. involverer etableringen af en stor sø, der skal afbøde tørkeperioderne – en nødvendig forudsætning for den ønskede selvforsyning. Natursynet bygger på ydmyghed over for livet og respekt for naturen og alle medskabninger og er dybt inspireret af Albert Schweizer.

Forberedelse og forudsætninger Forud for projektet ligger 25 års forberedelse, bl.a. med at finde et egnet landområde, som blev de 134 hektar i det sydvestlige Portugal, som Tamera råder over. Her har man, som en optakt til projektet, allerede siden 2001 drevet en fredsskole, Instituttet for Globalt Fredsarbejde, IGF, hvor især unge uddannes i fredsarbejde.

Det var ligeledes nødvendigt at planlægge af den nødvendige infrastruktur og til dels påbegynde arbejdet med denne, for overhovedet at skabe de basale fysiske rammer for projektet, så som tilstrækkelige beboelsesfaciliteter, sanitære anlæg, energi- og vandforsyning samt selvforsyning indenfor de sidstnævnte såvel som fødevarer.

Da området består af næringsfattig jord med stor risiko for lange tørkeperioder, er erfaringer med bl.a. permakultur, kommunikation med planter og vandbelivning nødvendige i planlægningen for at omdanne området til en frugtbar biotop, og der er nu lavet en omfattende

Arbejdsområder, forskning og formidling Der således en masse praktisk projekter omkring infrastrukturen, naturgenopretning og haveanlæggelse, der er helt basale for projektet. Derudover er der mange andre niveauer af den menneskelige samfundsstruktur, som det også er nødvendigt at få indlejret i den daglige praksis, så som tekniske og kunstneriske værksteder, et ungdomsområde, skole, børneopdragelse, politisk og socialt netværksarbejde, butikker, økonomi, administration, forplejning, helbredelse osv. osv.

I tillæg til disse mere praktisk orienterede områder, er der lagt stor vægt på såvel forsknings– som formidlingsaspektet. Primært sigter man efter forskning i teknologisk og økologisk innovation, men planlægger i stigende grad at beskæftige sig med bevidsthedsforskning, da det i sidste ende er de åndelige kræfter, som styrer livet også på de materielle plan.

Nogle af de områder man ønsker at

59

LØSNET nr. 53-54, September 2007 at nå de mål, vi ønsker at nå, hvis vi er i stand til at grundlægge nye velfungerende, overlevelsesdygtige fællesskaber.

forske i er f.eks.: energi, vand, resonans, funktions- og strukturlogik, kraftprincipper, synkronicitet, forskning i harmoni og lyds virkning på materien, forskning i bøn og meditation m.m.

Da virkelighedens strukturer udspringer fra den åndelige matrix, må et helbredelsesarbejde, der sigter på den ydre, materielle form, også altid indbefatte et arbejde med den åndelige Matrix.

Fredsuniversitetet, de mange kurser og sommerskolen, det internationale samarbejde med andre fællesskaber og fredsinitiativer, pilgrimsvandringerne til Israel og mange andre initiativer er med til at formidle hele grundtanken omkring Monte Cerro projektet og de resultater, der frembringes gennem den daglige praksis, undervisningen og forskningen på stedet.

Også kunsten spiller en helt central rolle, og her er der især fokus på at genfinde nogle af de skabelsesprincipper, som man også finder i spirituelle og religiøse praksisser som f.eks. Taoismen og Buddhismen, så som ikke-målrettet handlen med stor træfsikkerhed, uanstrengt koncentration og en legende tilgang til problemløsning. Hermed bringes kunsten tættere på sin oprindelige kilde, det kultiske. Gennem fælles aktioner og humørfyldte ritualer skabes glæde og kreativitet, og kunsten udfylder sin vigtige rolle som værende en basal del af selve helbredelsesprocessen.

I længden kan det kun lykkes at opbygge alt dette, hvis det er baseret på et velfungerende og stabilt menneskeligt fællesskab – hvilket bringer os tilbage til det centrale tema: det er kun muligt

60

Den spirituelle grundtanke Da alt jordisk liv er vævet ind i den kosmiske orden, findes der grundlæggende ingen adskillelse mellem det jordiske og det åndelige, mellem materie og ånd. Et sådant projekt ville ikke være muligt, hvis ikke det blev hjulpet på vej af universets guddommelige kræfter.

Disse afspejles både af evnen til selvhelbredelse, som findes i alt levende, samt e spontane ’feltkræfter’, der altid aktiveres når nye udviklinger er i resonans med helheden.

Et grundlæggende mål for projektet er således da også, at komme i overens-

stemmelse med den kosmiske orden, eller den hellige matrix, som er det mønster, der ligger til grunde for alt liv, de forskellige livsformer og deres indbyrdes forhold.

Ud fra grundtanken om, at opbygningen af fremtidige samfundsformer ikke er mulig uden et solidt spirituelt fundament, er en del af området er således sat af til ’retreat’, udforskning af dette samarbejde med den kosmiske orden og til den personlige spirituelle praksis. På denne måde skulle der gerne opstå en ny kultur af retableringen af forbindelsen mellem menneskets livsform og universets guddommelige love. Der findes utvivlsomt mange veje til dette mål, men for Monte Cerro projektet er hovedvægten i denne henseende lagt et sted, på tillid.

Status Projektet er nu gået ind

i sit 2. år og må betegnes som værende en stor succes. Der er ca. 80 fastboende deltagere i projektet, og deres kurser, som f.eks. sommerskolen, har op til 400 deltagere. Rent praktisk har man allerede fuldført mange af planerne for infrastrukturen, som f.eks. bygningen af den store aula, en 300 m2 stor halmbygning til hhv. undervisningsbrug, værksteder og kursistovernatning. Man har bygget et solarhus, også en lille halmbygning. hvor solen rammer solarceller inde i huset, som opvarmer vand til badehuset. På længere sigt har man planer om at bygge en hel solarlandsby.

På uddannelsesfronten har man i mange år arbejdet med uddannelse af fredsarbejder, og 1. maj 2007 startede Fredsuniversitetet det 1. studieår med Ecovillage Design Education-kurset som grundforløb. En stor del af de midler, der generes (bl.a. ogso pengene fra Excellence Awerd) går især til studielegater til unge studerende fra Sydamerika eller Israel/ Palæstina-området, som man arbejder tæt sammen med. Efter projektpræsentationen på den årlige generalforsamling i GEN-E var der da heller ikke megen uenighed om, at projektet var selvsagt til at modtage foreningens Excellence Award.

Vi siger tillykke og ønsker projektet alt det bedste for fremtiden!

Der kan findes yderligere information på www.tamera.org

V.Ø. og H.: Det nye universitet.

V.Ø.: Solpaneller er ved at blive gjort i stand til opsætning.

V.M.: Ungdomslejr.

V.N.: Nogle af de fastboende i Monte Cerro projektet

LĂ˜SNET nr. 53-54, September 2007

The Voice of Silence I Am The voice of silence The shadow of shadows Unknown and unknowable

I long to give you that, just that For in your longings I become Keep on dreaming Keep on whispering

I Am The invisible eternity The beginning and ending of time Dreaming up new eternities For you to become

I am the shadow of shadows Hiding inside that, and this, and that Yet I remain unseen Except to the blind

I Am Yet I yearn to become To discover who I am To see myself reflected in your dream When you become Silence Silence Silence In eternity It is but a moment of joy When I dream up new eternities For you to see For me to become

In the shadows I dream of light Yet I am no longer there When the first ray of light Burst into being The shadow is gone Echoing in deep eternity I am that deep Unknown and unknowable Except to your heart Keep on dreaming Keep on whispering Let me out Af Rolf Jackson, 2007

I am the voice of silence Whispering in your heart Expressing your innermost longing Because you are me

61

LØSNET nr. 53-54, September 2007

My declaration of human rights con Af Troels Dilling-Hansen

Osho var en mester fra Indien, som levede fra 1931-1990. Hver dag siden han var 21, hvor han blev op den mest belæste af alle oplyste til dato. I dag bliver de mange bøger oversat til alverdens sprog, f.ek var "fri sex", men han mente "gør dig fri af sex ved at befri dine fortrængninger, brug sex som tantra rer, da han sagde alle verdens ledere og hans egne terapeuter midt imod - med bidende humor og mas

T

he first is life Man has a right to dignity, to health, a right to grow, so that he can blossom into his ultimate flowering.

This ultimate flowering is his right. He is born with the seeds, but the society does not provide him the soil, the right caring, the loving atmosphere.

On the contrary, society provides a very poisonous atmosphere, full of anger, hatred, destructions, violence, war. The right to life means there should be no wars anymore. It also means that nobody should be forced into armies, forced to go to war; it is everybody’s right to refuse.

But this is not the case.

Thousands of people are in prisons, particularly young people, sensitive and intelligent because they refused to go to war. Their denial has become a crime, and they were simply saying that they don’t want to kill human beings.

Human beings are not things you can destroy without a second thought. They

62

are the climax of universal evolution. To destroy them for any cause, for religion, for politics, for socialism, for fascism...it does not matter what the cause is; man is above all causes, and man cannot be sacrificed on any altar.

The right to life is possible only in a certain, different atmosphere that is not present on the earth at the moment.

Animals are killed, birds are killed, sea animals are killed, just for game. You don’t have any reverence for life. And life is the same whether it is in human beings or in other forms.

Unless man becomes aware of his violence towards animals, birds, he cannot be really alert about his own right to life. If you are not caring about others’ lives, what right have you got to demand the same right for yourself?

But the whole of humanity is non-vegetarian; they are all eating other life forms. There is no reverence for life as such. Unless we create an atmosphere of reverence for life, man cannot realize

the goal of getting his fundamental right of life.

Secondly, because the UN also declares life to be a fundamental right for man, it is being misused. The pope, Mother Teresa, and their tribe are using it for teaching people against birth control, against abortion, against the pill.

Man’s mind is so cunning. It was a question of human rights, they are taking advantage of it.

They are saying you cannot use birth control methods because they go against life; the unborn child also has the same right as you have. So some line has to be drawn, because at what point...?

To me, the pill does not destroy human rights; in fact it prepares the ground for it. If the earth is too overcrowded, millions of people will die of starvation; there will be wars.

I am absolutely in favor of birth control methods. A child should be recognized as a human being when he is born and then too, I have some reservations....

If a child is born blind, if a child is born crippled, if a child is born deaf, dumb, and we cannot do anything....

Just because life should not be destroyed, this child will have to suffer because of your stupid idea for seventy years, eighty years. Why create unnecessary suffering? If the parents are willing, the child should be put to eternal sleep.

And there is no problem in it. Only the body goes back into its basic elements; the soul will fly into another womb.

Nothing is destroyed.

If you really love the child, you will not want him to live a seventy-year-

LØSNET nr. 53-54, September 2007

consists of ten fundamental things

Hansen

an blev oplyst, talte han om alle de store religioner og deres mystikere. Han påstod selv, at han var prog, f.eks i øjeblikket udgives mange i Tyrkiet om Sufimystikerne. Hans varemærke i offentligheden m tantra til at opnå frihed, årvågenhed og kærlighed". Han var ikke særlig vellidt i magtens korridor og masser af vittigheder. Her giver han hans bud på 10 menneskerettigheder, hveraf en om frihed. long life in misery, suffering, sickness, old age. So even if a child is born, if he is not medically capable of enjoying life fully with all the senses, healthy, then it is better that he goes to eternal sleep and is born somewhere else with a better body.

The right to life is a complex thing. Nobody is entitled to kill anyone, either, in the name of religion.

Millions of people have been killed in the name of religions, in the service of God. No one should be killed in the name of politics. Again, the same has happened. Joseph Stalin alone killed one million people, his own people, while he was in power. Adolf Hitler killed six million people. And thousands of wars have happened.

It seems that on this earth we are doing only one thing: reproducing children because soldiers are needed,

reproducing children because wars are needed.

It seems man is nothing but a necessary instrument for more destruction, more wars.

The population has to be reduced if man wants to be, to have his dignity, honor, his right to live � not just to drag, but to dance.

When I say life is a fundamental right, I mean a life of songs and dances, a life of joy and blessings.

My second consideration is for love Love should be accepted as one of the most fundamental human rights, and all societies have destroyed it. They have destroyed it by creating marriage.

Marriage is a false substitute for love.

If two people want to live together, they don’t need any permission from any priest or any government. They need the permission of their hearts. And the day they feel that the time has come to part, again they don’t need anybody’s permission. They can part as friends, with beautiful memories of their loving days.

Love should be the only way for men and women to live together. No other ritual is needed.

Children should be accepted not as their parents’ property they belong to the Alle billeder er Oshos meditationsresort i Puna, Indien. whole humanity. You Se www.osho.com should not possess

your children. You can love them, you can bless them, but you cannot possess.

They belong to the whole humanity.

They come from beyond; you have been just a passage. Don’t think more than that about yourself. Whatever you can do, do. Once love is free, it will prepare the ground for other fundamental rights.

The third most fundamental right... because these are the three most important things in life: life, love, and death Everybody should be given the fundamental right that after a certain age, when he has lived enough and does not want to go on dragging unnecessarily....

Because tomorrow will be again just a repetition, he has lost all curiosity about tomorrow. He has every right to leave the body. It is his fundamental right.

It is his life. If he does not want to continue, nobody should prevent him.

In fact, every hospital should have a special ward where people who want to die can enter one month before, can relax, enjoy all the things that they have been thinking about their whole life but could not manage � the music, the literature...if they wanted to paint or sculpt....

And the doctors should take care to teach them how to relax. Up to now, de-

63

LØSNET nr. 53-54, September 2007 ath has been almost ugly. Man has been a victim, but it is our fault. Death can be made a celebration; you just have to learn how to welcome it, relaxed, peaceful. Let them live for one month at least like emperors, so they can leave life with no grudge, with no complaint but only with deep gratitude, thankfulness.

The fourth: the search for truth.

Nobody should be conditioned from childhood about any religion, any philosophy, any theology, because you are destroying his freedom of search. Help him to be strong enough. Help him to be strong enough to doubt, to be skeptical about all that is believed all around him.

Help him never to believe, but to insist on knowing. And whatever it takes, however long it takes, to go for the pilgrimage alone, on his own, because there is no other way to find the truth.

The search for truth...you should not teach anybody what truth is because it cannot be taught. You should help the person to inquire. Inquiry is difficult; belief is cheap. But truth is not cheap; truth is the most valuable thing in the world. You cannot get it from others, you will have to find it yourself.

And the miracle is, the moment you decide that “I will not fall victim to any belief,” you have already traveled half the way towards truth. If your determination is total, you need not go to truth, truth will come to you. You just have to be silent enough to receive it. You have to become a host so that truth can become a guest in your heart.

Right now the whole world is living in beliefs. That’s why there is no shine in the eyes, no grace in people’s gestures, no strength, no authority in their words. Belief is bogus; it is making castles of sand. A little breeze and your great castle will be destroyed.

Truth is eternal, and to find it means you also become part of eternity.

Fifth: to find the truth, all education systems from the kindergarten to the universities will create a certain atmosphere for meditation Meditation does not belong to any religion, and meditation is not a belief. It is a pure science of the inner. Learning to be silent, learning to be watchful, learning to be a witness; learning that you are not the mind, but something beyond the consciousness will prepare you to receive truth.

And it is truth that has been called by many people, “God,” by others,

64

“nirvana.” By others, other names have been given to it, but it is a nameless silence, serenity, peace. The peace is so deep that you disappear; and the moment you disappear you have entered the temple of God. But strange it is, that people are wasting almost one-third of their lives in schools, colleges, and universities, not knowing anything about silence, not knowing anything about relaxation, not knowing anything about themselves. They know about the whole world, it is very weird that they have forgotten only themselves.

And because it is not part of any religion, there is no problem.

It should be all over the world, in

he can go in search. And it is a lifelong search.

People today get their religion when they are born. In fact, if you can get your religion when you die, you have found it early. It is such a precious treasure, but it is possible only out of freedom, and freedom in all dimensions, not only in religion.

There should be no nations, no national boundaries. There should be no religions.

Man should be taken as man. Why confine him with so many adjectives?

Right now he is not free in any way.

Man’s basic right is to be himself.

And in an authentic human society,

every school, in every college, in every university. Anybody who comes home from the university should come with a deep, meditative being, with an aura of meditation around him. Otherwise, what he is bringing is all rubbish, crap.

Geography he knows: he knows where Timbuktu is, he knows where Constantinople is, and he does not know where he is himself.

The first thing in life is to know who you are, where you are. Then everything in your life starts settling, moving in the right direction.

everybody should be allowed to be himself, even if he chooses just to be a flute player, and he will not become the richest man in the world but will be a beggar on the streets.

Still I say freedom is so valuable.... You may not be the president of the country, you may be just a beggar playing the flute in the streets. But you are yourself, and there is such deep contentment, fulfillment, that unless you know it you have missed the train.

The sixth: freedom in all dimensions Freedom in all dimensions means that man, wherever he is born, is part of one humanity. Nations should dissolve, religions should dissolve, because they are all creating bondages.

No child should be given any idea by the parents what life is all about, no theology, no philosophy, no politics. He should be made as intelligent and sharp as possible, so when he comes of age

Seventh: one earth, one humanity I don’t see any reason at all why there should be so many nations. Why should there be so many lines on the map? And they are only on the map, remember. They are not on the earth; neither are they in the sky. And the map is man-made. Existence has not created this earth in fragments.

Start from anywhere; just let the whole of humanity be one, and the nations will disappear, the lines will disappear. It is our world, one humanity, one earth, and

LØSNET nr. 53-54, September 2007 we can make it a paradise.

Right now there is no need to describe hell. You can just look all around; it is here.

Looking around the earth, man is in such misery and suffering that there seems to be no need for another hell. But we can change the whole situation. This earth can become a paradise. And then there will be no need for any paradise; paradise will be empty.

Eighth: uniqueness of every individual I teach not equality, not inequality. I teach uniqueness. Every individual is unique and needs to be respected in his uniqueness. Because every individual is unique, the birthright should be: equal opportunity for their growth of uniqueness.

Man is unique, and everybody should be respected as a world in himself. He is neither inferior to anybody nor is he superior to anybody; he is alone. In this aloneness there is beauty. You are no longer a mob, a crowd; you are yourself.

Ninth: a world government I am absolutely against governments.

I am for one government for the whole world. That means no war will be possible; that means there will be no need to keep millions of people in armies unnecessarily.

They can be productive, they can be helpful, and if they are merged into humanity, all poverty will disappear.

One world government means a tremendous change, a revolution. The whole earth will be benefited by it.

And tenth: meritocracy Democracy has failed.

For every post, the person who is chosen should be chosen by experts.

The health minister should be chosen by all the doctors, the surgeons, the medical experts, the scientists who are working in the medical field. Then we will have the cream of our genius, and we can depend on this cream to make the life of all humanity more peaceful, more blissful, more rich.

This idea I call a meritocracy.

Before the world government happens, each nation should p a s s through a meritocracy. And once we have enjoyed the fruits of a meritocracy then these people will be able to understand that if we can combine the whole world into one government, life can certainly be a joy, worth living, not to renounce, but to rejoice.

Up to now, whatever has happened has been accidental. Our history up to now is nothing but a history of accidents. We have to stop this.

Now we have to decide that the future is not going to be accidental. It will be created by us; and to create our world can be the greatest creation possible.

Story I am reminded of one of the most sig-

nificant woman mystics, Rabiya al-Adabiya, a Sufi woman who was known for her very eccentric behavior. But in all her eccentric behavior there was a great insight.

Once, another Sufi mystic Hasan was staying with Rabiya. Because he was going to stay with Rabiya, he had not brought his own holy Koran, which he used to read every morning as part of his discipline. He thought he could borrow Rabiya’s holy Koran, so he had not

brought his own copy with him.

In the morning he asked Rabiya, and she gave him her copy. He could not believe his eyes. When he opened the Koran he saw something which no Mohammedan could believe: in many places Rabiya had corrected it. It is the greatest sin as far as Mohammedans are concerned; the Koran is the word of God according to them. How can you change it? How can you even think that you can make something better? Not only has she changed it, she has simply cut out a few words, a few lines — removed them.

Hasan said to her, “Rabiya, somebody has destroyed your Koran!” Rabiya said, “Don’t be stupid, nobody can touch my Koran. What you are looking at is my doing.” Hasan said, “But how could you do such a thing?”

She said, “I had to do it, there was no way out. For example, look here: the Koran says, “When you see the devil, hate him.” Since I have become awakened I cannot find any hate within me.

Even if the devil stands in front of me I can only shower him with my love, because I don’t have anything else left.

It does not matter whether God stands in front of me, or the devil; both will receive the same love. All that I have is love; hate has disappeared. The moment hate disappeared from me I had to make changes in my book of the holy Koran.

If you have not changed it, that simply means you have not arrived to the space where only love remains.”

65

LØSNET nr. 53-54, September 2007

Permakultur Certifikatkursus Permakultur handler om, hvordan vi kan indrette en bæredygtig livsstil. Permakultur er for alle, der interesserer sig for økologi.

Kurset er et internationalt standardiseret grundkursus på 72 timer, fordelt på 3 forlængede weekender, den 1-4.11.07, 1013.01.08 og 5-8.06.08.

Sted: Den selvforsynende landsby på Sydfyn og i Kbh. Pris: 4200kr (25% rabat for personer på SU og overførselsindkomst).

Læs mere på www.permakulturdanmark.dk.

Tilmelding post@permakultur-danmark.dk eller tlf.: 46 91 16 19

Langeeng Bofællesskab Et af Danmarks største bofællesskaber er ved at vokse frem i Albertslund, vest for København. 54 husstande har valgt at gå sammen om en fælles drøm. Grunden er købt, lånene er taget, arkitekterne har tegnet - byggeriet er gået i gang.

Grundtanken er at skabe et stærkt fællesskab mellem beboerne. Alle boliger har direkte adgang til en stor grøn gård . I fælleshuset er der plads til fællesspisning for alle beboere, og derudover café, biograf, værksteder og rum til fysiske aktiviteter.

Projektet er i udgangspunktet idealistisk, men har vist sig også at være rationelt.

Alle boliger er ejerboliger, og for den enkelte familie bliver boligen langt billigere end en tilsvarende bolig bygget med en mere traditionel byggeproces.

Projektet har været halvandet år undervejs og er nu i realiseringsfasen. Foreningen er som bygherre i tæt dialog med Dorthe Mandrups tegnestue og entrepenørselskabet FB-gruppen.

Det hele er superlækkert, og vi søger nye beboere.

Kontakt Vivi Nør Jacobsen, Tlf. 26394626, Email: boventeliste@yahoo.dk Se mere på www.langeeng.dk

66

k År 2007

a l e n d e r

Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, www.ecoweb.dk August-december DVD-produktion. Kontaktpersoner til spørgsmålsbesvarelse, billedsamling,interviews og videofilm. Tag godt imod os 27.-30. september Socialt Forum - se inde i bladet 1. oktober 2007 Dansk Fjernvarme og Dansk Energi åbner dørene for årets store energipolitiske konference København V. 12.oktober 2007 Kulturnat i København og mange byer i provinsen 25.-28. oktober Miljømesse i Ballerup superarena Livet i Centrum er en ambitiøs messe og udstilling om sundhed, økologi, miljøvenlig levevis. Det er en familie- og forbrugermesse med seks hovedområder.

4.november 2007, 10-13.januar 2008 og 5-8.juni 2008 Certificeret permakulturkursus Kurset er et internationalt standardiseret grundkursus på 72 timer, fordelt på 3 forlængede weekender, den 1Sted: Den selvforsynende landsby på Sydfyn og i Kbh. Pris: 4200kr (25% rabat for personer på SU og overførselsindkomst).

Læs mere på www.permakultur-danmark.dk.

Tilmelding post@permakultur-danmark.dk eller tlf.: 46 91 16 19 Weekender nov-dec. 2007 Økologiske julemarkeder mange steder 28.-30.marts 2008 Vil du leve bæredygtigt - Måske er økosamfund en idé Intro til økosamfund og en bæredygtig levevis.

Kursus på Munksøgård Kontakt Lone Samuelsson på los@munksoegaard.dk eller Ditlev Nissen på ditlev@utopiskehorisonter.dk 18.-20. april 2008 Årsmøde i Hallingelille og workshops hos Fornyet Energi - i samarbejde med Landsforeningen Økologisk Byggeri August 2008 Måske økotræf 2008 Kunne være en Grædsrods-opvarmning til Klimatopmødet 2009

Økologi-kurven knækker For første gang siden 2003 ser antallet af økologiske landmænd ud til at stige. Fødevareministeret medddelte op til weekenden, at man har modtaget 261 ansøgninger fra landmænd, som ønsker at starte omlægning til økologisk drift. Det giver en vækst på 94 økologiske landbrug, idet 167 økologiske landmænd er ophørt i løbet af 2007.

Fødevareministeriet venter at de nye økologiske landmænd vil øge det økologiske areal med ca. 20.000 hektar - svarende til ca. 12 procent.

Læs ministeriets meddelelse. 10.9.2007

Afsender: LØS, Bjedstrupvej 31b, 8660 Skanderborg

Modtager:

Om troens rummelighed.

Mit hjerte kan udtrykke alt: Det er en græsmark for gazeller,et kloster for kristne munke, et tempel for afgudsbilleder, pilgrimmens Kaba, Moses lovtavler, og Koranens skrift. Jeg følger kærligheden religion; Hvor kærlighedens kameler end fører mig hen, der findes min religion og min tro.

Rumi