Løsnet 55 2008 03

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Marts 2008 Nr. 55

LØS årsmøde med LØB den 18.-20. april Reportage fra Social Forum 2007 Lones arbejdsplads på Munksøgård Velfungerende delebilforening på Munksøgård Nye tilskudsmuligheder for landdistrikterne Nyt kursus om økosamfund LØS's 5 års-plan - kom til Hesbjerg den 15. marts

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Marts, juni, september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Troels Dilling-Hansen Layout og DTP: Troels Dilling-Hansen Omslag: Forside: Barn på Danmarks Sociale Forum Bagside: Glasmosaik fra Thylejren Kalenderside: Efterårssol ved Mullerup syd for Kalundborg Alle fotos: Troels Dilling-Hansen Trykt på FSC certificeret papir af: Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til bladgruppen Troels Dilling-Hansen Bjedstrupvej 31a 8660 Skanderborg Tlf: 86577403 / 27572187 E-mail: info@losnet.dk.

Hjemmeside: www.losnet.dk Deadline for nr. 56 er 15. maj 2008 LØS er i år 2007 støttet af Hypotekbankens Tips og Lottomidler samt for 2008 af Gaia Villages.

Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 79 4100 Ringsted Tlf.: 87546020 / 22136020 E-mail: susanna@losnet.dk Medlemskab pr år: * Enkeltperson: 200 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 500 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 800 kr.

Over 50 deltagere: 1200 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Fri & Fro, Selvbyggerforening Fjordvang, Snedsted i Thy Kragebjerg Levefællesskab Gaia Villages, Holte Hallingelille (Hallingebjerg/ Landsby2000), Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Klodshanskaravanen, Danmark Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfund Bornholm, Rønne Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Steinerlunden, Vordingborg Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Brugzen, Bjedstrup Båring Højskole Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Jytte Abildstrøms teater, Riddersalen, Frederiksberg C Kilian Water, Vrads Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Utopiske Horisonter, København Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

Side 3

Leder – Af Troels Dilling-Hansen

Side 4

Vi skal ha' en 5 års plan – Åbent møde den 15. marts på Hesbjerg Af Ditlev Nissen

Side 6

Arbejdspladser i økosamfund Af Lone Samuelsson

Side 8

Delebilsforeningen på Munksøgård Af Lone Samuelsson

Side 11 LØS-kursus Modul 1 Af Lone Samuelsson og Ditlev Nissen Side 12 Formandens beretning 2007 Af Susanna Maxen

Side 14 Invitation til årsmøde for LØB og LØS Den 18.-20. april Af Susanna Maxen Side 16 Beretning fra Social Forum 28- 30. sep.

2007, Af Hildur Jackson og Ditlev Nissen Side 22 En forsinket sellerihøst Af Af Ann-Charlotte Klitgaard Side 24 Mindeord for 3 stærke skæbner, som er døde siden sidst Af Carl Christensen, Troels Dilling-Hansen og klippet fra hjemmesider

Side 26 Annoncer og nye tilskudsordningrer for landdistrikter Side 27 Kalender

LØSNET nr. 55, Marts 2008

Leder Af Troels Dilling-Hansen

O

g det blev atter forår, og så så tidligt! Foråret bringer bud om mange ting, herunder frihed, frihed fra gamle bånd, frihed til at være sig selv, til at springe ud, at åbne op for alle sluser, lukke op for alle vinduer, så du kan kigge ud og andre og du selv kan kigge ind.

Og foråret, solen har en vældig skabende kraft iboende. Gid vi dog var så rige i vores sjæl, at denne kraft fik lov til at manifestere sig i hele samfundet, at alle mennesker, børn og voksne fik en indre frihed til at føle skabelsens forunderlige kraft. Dette forår har alle mennesker i sig uanset hvornår, og vi har en mulighed for at åbne disse kanaler, hvis vi tør. Det her handler ikke om skolegang, lektier og erhvervs-rettethed, det handler ikke om økonomisk eller økologisk bæredygtighed, det handler kun om din evne til at åbne dig og ta’ din frihed og mærke gløden tænde dybt i din sjæl og i din krop for at bruge foråret til at danse nyt liv frem, skabe dit liv på ny. Så tillykke med foråret, alle venner!!

Og netop i disse dage for 15 år siden, mere specifikt den 7. marts 1993, blev LØS stiftet på Meilgård slot på Djursland, og det skal fejres på behørig vis i Storebededagsferien den 18.20. april. Og i år bliver det for 3. gang i et samarbejde med LØB. Vi glæder os, og alt det kan I læse mere om på midtersiderne.

Foråret bringer bud om nye tider, et nyt LØS med en 5-årsplan, som du kan være med til at præge på vores møde på Hesbjerg den 15. marts, nye uddannelsestiltag i LØS-regi, som starter den 12.-14. september på Munksøgård. Og så vil vi også færdiggøre vores DVD (og hvis I ikke allerede har indsendt materiale, såe….), og allerede til årsmødet vil vi kunne præsentere dele af den.

Bladet har fire reportager om henholdsvis Lone Samuelssons arbejdsplads på Munksøgård, og om deres spændende og meget velfungerende delebilforening samme steds. Derudover en historie om en noget forsinket selle-

rihøst i Hjortshøj.

Den fjerde artikel er en opfølgning på Danmarks Sociale Forum, og specifikt spor 3, som LØS stod for planlægningen af. Vi har valgt at bringe en ret udførlig beskrivelse, da det var et af vore meget vigtige møder, som mange lagde mange

kræfter i, og som forhåbentlig kan lægge grunden til det kommende Europæiske Sociale Forum 2008 som holdes i Malmø den 17.21.september.

Regeringen har også benyttet denne tid til at indkalde alle NGO’er til forberedende møder om den kommende klimakonference 2009 i København. LØS er med, og vi håber I måske bliver inspireret til at være deltagende i dette arbejde.

Regeringen har også lanceret en række nye tiltag og støtteordninger for landdistrikterne, som I kan læse mere om inde i bladet.

Det sprudlende forår kommer jo altid efter et døende efterår og vinter. Noget skal dø for at nyt kan opstå, og siden sidst er 3 personer døde, der har haft stor betydning for økosamfund og ikke mindst spirituelle samfund i Danmark.

Bob Moore har med hans klare intuition inspireret tusindvis af søgende mennesker i Danmark igennem en hel generation.

Maharishi har specielt været et forbillede for TM-udøvere i hele verden, og i vores danske sammenhæng – for Rørvig Folkehøjskole.

Kaj Robert Sørensen har igennem mange år været en uvurderlig leder af Råd - og Dåd i Nordjylland.

I bladet bringer vi nogle få mindeord om disse tre kæmper. Vi må huske, at vores forår, vores dans, altid bliver danset på vore forfædres grav, på det vi har fået givet, det vi har lært. Og så er det op til os at udvikle og videregive denne dans.

Vi ses til årsmødet i Hallingelille.

HUSK AT BETALE KONTINGENT!!!!

Ø.: To frækkerter på Munksøgård havde fundet en borg på taget af den gamle gård.

N.: Desværre var den voksne overmagt for stor. Så det var ned igen. Øv!!

Foto:Troels

3

LØSNET nr. 55, Marts 2008

Vi skal ha’ en

Af Ditlev Nissen, LØS-b

På årsmødet i 2007 blev bestyrelsen opfordret til at lave en femårsplan. Den udfordring vil vi gerne inddr marts kl. 10.30 - 16.30

D

u og jeg, bestyrelsen, medlemmerne og økosamfundene skal lave en 5 årsplan der tager vare på vores gode erfaringer og skønne drømme. Det skal være en plan der er rar og meningsfuld. Der giver energi og glæde. Hvor vi giver vores bedste til en fremtid der er bekymrende.

og ressourcer.

Vi ønsker at vise, at økosamfund i Danmark og internationalt har udviklet attraktive livsformer, der kan være med til at højne vores livskvalitet samtidig med, at risiciene ved klimaforandringerne kommer under kontrol.

Tre kurser i 2008-2009: Introkursus for nysgerrige og pionerer Kursus for nuværende og kommende virksomheder Myndighedskursus for ansatte i tekniskforvaltning og i byggesektoren

DVD om øko-samfundene 2007-2008

Økosamfund og Klimatop 2011 Økologisk fremtidsby 2008- 201x

FORMÅL

Inspiration og netværk for nybyggere og pionerer Erfaringsdeling / netværksdannelse for gamle og nye virksomheder. Introduktion til myndighedspersoner og videnskabsbutikker

Synliggøre økosamfundene som ressource i DK’s bæredygtige udvikling

Bæredygtig livsstil i land Etablerer fremtidsby på 5 medlemmer sideløbende ved liggende lokalsamfun

PERSPEKTIV

Gøre LØS klar til at afholde Ecovillage Training i Danmark i 2010.

Større berøringsflade me fund og lokalsamfund Opbygge videnscenter

STRATEGI

Annoncere i blade i LØS’s netværk, folder i butikker og medlemsvirksomheder, www, mund til mund

Karavane eller lign.

Evt. uddannelsesforløb fo hedspersoner

FORUD SÆTNINGER

Fokus på de tre forskellige målgrupper

Formidles/ sælges hvor det er muligt

Økonomisk støtte / Uddannelse og opbygn lelle forløb

RESSOURCER Aktivisme / Støtte fra det offentlige / Løn / Sponsorstøtte / Kommercielle udvikling

Deltagerbetaling.

Lokaler i økosamfund.

Lave underviserhonorarer 10-20.000 kr. fra LØS

160.000 kr. i tilskud

Mette + netværk af inter fællesskaberne.

Kaj i samarbejde med by og offentlig myndighed

HVEM GAVNER DET : Dig, dit fællesskab, LØS, en virksomhed, kommune oa

Deltagerne Økosamfundet Underviserne

ANSVARLIG: Dig, bestyrelsen, ekstern partner, virksomhed,

Lone Samuelsson/Munksøgård + Ditlev Nissen/ Utopiske Horisonter

Troels DillingHansen

Mette Pedersen/Fri og Fr Kaj Hansen/ ex Hjortshø

Aktivitet  Oplysninger 

4

En ambitiøs plan Planen skal være ambitiøs – og realistisk. Vi gir den gerne en skalle – og minder om, at dårlig samvittighed og udbrændthed er bandlyst i vores fremtid.

Kort sagt inviterer vi dig og dit fællesskab til at bidrage med håb, drømme

LØSNET nr. 55, Marts 2008

’ en 5 årsplan

Nissen, LØS-bestyrelsen

erne inddrage dig i. Så kom til vores indledende møde om fremtidsplanerne for LØS på Hesbjerg den 15.

Hesbjerg d. 15. marts 5 års planen indledes på bestyrelsesmødet på Hesbjerg d. 15. marts, hvor du/I er hjerteligt velkomne! Om du møder op eller ej, kan du bidrage til 5 årsplanen, ved at sende dit bidrag til d itlev@utopiskehorisonter.dk. Bidrag der modtages før den 10. marts kommer med til bestyrelsesmødet d. 15. marts. Bidrag

og Klimatopmøde 2008-

emtidsby

der kommer senest d. 30. marts kommer med i et elektroniske nyhedsbrev der udsendes op til årsmødet den 18. april.

Vi håber du og dit fællesskab vil være med.

Hilsen Bestyrelsen

Footprintanalyser og fokus på livsstil 2009 –

Hjemmeside med community og blogs

LØS-NET som elektronisk tidsskrift

PS Vil du ha’ de elektroniske nyheder skal du sende en mail til sune-postmester (mail@sune.dk) med emnet ”elektronisk nyhedsbrev”!

Nedenfor er der et skema med oplysninger der kan være med til at danne et billede af ideer og projekter der kan indgå i 5 års planen.

LØS bøger, dvd’er m.m. ud på høst- og julemarkeder

Din eller dit fælles-skabs ide / projekt

ivsstil i landdistrikterne/ mtidsby på 5-10.000 sideløbende med at nærlokalsamfund renoveres.

Vurdering af økosamfundenes miljømæssige effekt.

Spare penge Komme ud til flere

Du/I sætter dagsorden / mani-festerer jeres power

ngsflade mellem økosamlsamfund enscenter

Vi bliver klogere. Få tankegangen ind på de højre læreranstalter

Elektronisk nyhedsbrev hver 3.måned

Skabe noget

er lign. elsesforløb for myndigr

Samarbejde med videnskabsbutikker. Få studerende til at studerer livsstil i økosamfund

tøtte e og opbygning er paral-

Økosamf. har ressourcer til at tage i mod / finde økonomi til ressourcepersonerne

Tovholder og nørder der vil hjælpe

ærk af interesserede i ne. bejde med byggesektoren myndighed

Kan tænkes sammen med ”Økosamfund og Klimatopmøde”

Annoncer for virksom-heder og internationale netværk

en/Fri og Fro ex Hjortshøj

Få LØS som partner

Hardcopy kan downloades el. bestilles

Det finder vi ud af

Lokale arbejdspladser Indsigt i økosamfundets styrker og svagheder Bestyrelsen

Tid og lyst

Dig og nogen andre

Dig?

Bestyrelsen

Dig og evt.

LØS

5

LØSNET nr. 55, Marts 2008

Arbejdspladser i økosamfund Af Lone Samuelsson

LØSNET har mødt Lone Samuelsson på Munksøgård, hvor Lone både bor og har sin virksomhed.

Lone er økonom med speciale i byggeri og har startet sin egen virksomhed BygLos, som blandt andet har specialiseret sig i at rådgive grupper, der ønsker eller er i gang med at etablere bofællesskaber.

Lone har sammen med Ditlev Nissen udviklet et kursus for LØS – "Vil du leve bæredygtigt – Måske er økosamfund en idé". Kurset, der omtales andetsteds i bladet, er en introduktion til økosamfund.

H

vad er din baggrund for at starte din egen virksomhed som økonomisk byggerådgiver?

Der var to ting, der var vigtige i forbindelse med dette valg - dels min faglige baggrund og dels, at jeg var med til at bygge Munksøgård og derved oplevede, at vi manglede sådan en ydelse.

Jeg er cand. polit. af uddannelse og har arbejdet i den finansielle sektor og i IT branchen som projektleder. Jeg har samtidig undervist i Økonomi på Handelshøjskolen i København og på RUC. Jeg har som sådan ikke nogen byggeteknisk uddannelse, men fokuserer på det administrative og det økonomiske. Jeg har dog lært en del om byggeri efterhånden.

Jeg kom med i Munksøgårdprojektet i 1996 og sad i bestyrelsen og i byggestyregruppen frem til 2003, hvor vi var færdige med et-årsgennemgangen. I dette arbejde fandt jeg ud af, hvor stor gavn jeg havde både af min økonomiske baggrund og af mine erfaringer som projektleder. Det var rystende at se, i hvor høj grad nogle af vores professionelle samarbejdspartnere var uvidende om el-

6

ler ikke interesserede sig for den økonomiske side af sagen og den er jo alt afgørende for de, der skal flytte ind og betale huslejen eller realkreditforeningen. Vi havde en hel række rådgivere, der hver især tog sig at af rådgive os om tekniske ting, men ikke rigtig andre end os fremtidige beboere, der forsøgte at samle alle trådene.

Munksøgård er et kompliceret projekt. På den ene side er der både ejer-, andels- og lejebolig, som har hver sin lovgivning og økonomiske rammer. På den anden side er der forskellige bæredygtige tiltag som eget pillefyr, renseanlæg og udbringning af urin på egne marker, som der skulle søges tilladelser til både hos amt og kommune. Munksøgård er også et stort bofællesskab med 100 boliger og der var ressourcer hos medlemmerne til både at tage sig af at

holde styr på det tekniske, det økonomiske og sammenhængen i projektet. Men det var et rigtig stort arbejde og jeg personligt brugte i gennemsnit 10 timer om ugen på det i seks år.

Da vi var flyttet ind, var der en del af os i byggestyregruppen, der snakkede om, at andre i samme situation godt kunne bruge det, vi havde lært. Jeg har så gjort alvor af det og har startet min egen virksomhed.

Hvorfor har en økonom slået sig ned i byggebranchen?

Du har ret – det er ikke absolut selvindlysende ved første blik, at en økonom er den bedste byggerådgiver og der er da også en del i branchen, der synes, at det er lidt underligt. Men hvis man tænker nærmere efter er det logisk nok. For det første er økonomien måske det allervæ-

Ø.V. og N.V.: Lone foran sin arbejdsplads, en stor velindrettet skurvogn Ø.H.: Lone på arbejde N.H.: Lone har både børn og børnebørn boende på Munksøgård, så den nære familie er helt tæt på.

Alle fotos: Lone

LØSNET nr. 55, Marts 2008 sentligste element, når man skal skifte bolig og derfor endnu mere væsentlig, når man skal etablere et helt bofællesskab. Boligen kan være nok så smuk og bæredygtig, men hvis man ikke har råd til at bo der, kan det være lige meget.

Mange arkitekter og ingeniører har heller ikke rigtig sans for det økonomiske. Tallene kommer først på bordet rigtig sent i forløbet og man kan få sig nogle slemme overraskelser. Fra mit eget forløb med at bygge Munksøgård husker jeg, som det var i går, da jeg sad på arkitektens kontor og tegnede min bolig.

Han tegnede lige, hvad jeg ønskede mig.

To overdækkede altaner og en masse andre dejlige ting. Da det kom til stykket, var der overhovedet ikke råd til noget af det og det fik jeg først at vide halvandet år efter. Derfor er det godt med en kritisk økonom, der kan stille de rigtige spørgsmål tidligt i forløbet.

Det er også fornuftigt at få regnet på sin egen økonomi. Hvad har jeg råd til at sidde for og hvordan får jeg det bedste ud af mine penge.

Et andet vigtigt punkt er at regne på forskellige bæredygtige eller bygningsmæssige tiltag. Hvis man ikke kan regne totaløkonomien ud, kan det være svært at tage stilling og vælge. Her på Munksøgård har vi for eksempel vores eget rensningsanlæg og det har været rigtig dyrt at etablere. Men da vi ikke skulle betale tilslutningsafgift til kommunen og slipper for at betale udledningsbidrag, har det været en rigtig god forretning. Folk kigger ofte kun på etableringsomkostningen og så kan man godt tage de forkerte beslutninger. Bygningsmæssigt opstår der også økonomiske dilemmaer som: kan det bedst betale sig at få et dyrere tag, der holder længere eller kan det billige, der skal skiftes ud noget før bedst. Det er ikke ukompliceret at regne noget sådant ud.

Hvad er det helt præcist, at du kan gøre for folk, der går med tanker om at etablere et bofællesskab eller allerede er i gang med det.

Helt i starten af forløbet kan jeg forberede folk på, hvad de går ind til, så de ikke vandrer i tåge. Jeg holder foredrag om ejerformer, entrepriseformer, økonomi, bæredygtigt byggeri og organisering af projektet. Det kan jeg gøre både for en bestyrelse og for en større gruppe. Hvis de har lyst kan de komme her til Munksøgård, hvor jeg har faciliteterne til det og de samtidig kan se et eller flere færdige bofællesskaber, da

vores nærmeste naboer også er bofællesskaber.

Jeg tager også gerne ud til folk, hvis de hellere vil have det.

Jeg regner også – det er helt fantastisk, så meget der er at regne på. Det kan både være på konkrete forslag og bare sammenligne forskellige muligheder.

Nu hvor Ditlev og jeg har introduceret et kursus i LØS regi, som er relativt billigt og giver en god introduktion til økosamfund, vil jeg råde folk til at starte der.

I selve byggeprocessen bliver en forening lige pludselig bygherre, som er navnet for den, der ejer byggeriet og det er for det meste en ny rolle for sådan en gruppe. Her fungerer jeg som bygherrerådgiver som kan være alt fra at være bestyrelsens s p a r r i ng s part-

n e r o g rådgiver til en mere aktiv rolle som projektleder. Det kommer an på, hvor meget bestyrelsen selv har tid og kræfter til.

I den aktive rolle tager jeg mig af at holde styr på hele projektet. Jeg sørger for at der bliver indgået alle de nødvendige aftaler med de tekniske samarbejdspartnere og for at skrive referater fra bygherremøder, så alle bygherrens synspunkter bliver refereret. Desuden holder jeg rede i alle de aftaler, som er indgået. Jeg regner på, om tidsplaner og budgetter holder og jeg er rigtig god til at stille alle de kritiske spørgsmål.

Jeg udarbejder også oplæg til bestyrelse og generalforsamling, før der skal

tages stilling og træffes forskellige valg og jeg fungerer som en neutral og professionel dirigent eller referent på generalforsamlingerne.

Jeg tager også kontakt til pengeinstitut for at skaffe den billigste finansiering og sørger for at forsikringerne er i orden.

Til slut i projektet, hvor fejl og mangler skal udbedres, sørger jeg for at holde arkitekt og entreprenør fast på deres forpligtelser. Her er alle blevet trætte, beboerne er i gang med at flytte ind og arkitekt og entreprenør er i gang med nye opgaver. Her er det fint at have nogen med, der holder fast i processen, så manglerne ikke får lov til at hænge.

Du arbejder i en pavillon, som ligger lige ved indgangen til Munksøgård.

Ja den pavillon, der er min daglige arbejdsplads, har en helt speciel historie for mig– det var faktisk her det hele startede. Den var ejet at Roskilde Boligselskab, der administrerer lejeboligerne her på Munksøgård og det var her vi holdt bygherremøderne under bygningen af Munksøgård. Man kan godt sige, at det var her det hele startede, så da jeg fik mulighed for at indrettet mit kontor her, slog jeg til med det samme.

Den så imidlertid forfærdelig ud med filttæppe på gulvet, hullede plader i loftet og karrygule vægge. Så jeg brugte nogle måneder på at skifte loftet ud, lægge et bræddegulv og sætte køkken op og nu er den blevet rigtig fin. Jeg sidder her med udsigt over en lille sø og den ene af Munksøgårds bogrupper.

Hver dag er jeg rigtig glad for, at jeg tog springet og blev selvstændig.

7

LØSNET nr. 55, Marts 2008

Delebilforeningen på Munksøgård Af Lone Samuelsson, medlem af Munksøgård Delebilforening

At være medlem af en delebilklub kan være god måde at have adgang til en bil på uden at eje en selv. En af fordelene er, at man bliver mere bevidst om sit forbrug, når man skal bestille en bil, hver gang man skal ud og køre og regne kilometre ud, når man kommer tilbage. Man kan også hver måned på sin regning se, hvor meget man har kørt for. Hvis du har lyst til at være med i en delebilklub eller tage initiativ til at starte en delebilforening enten i dit økosamfund eller i dit lokalområde, kan du her læse om, hvordan delebilsforeningen på Munksøgård fungerer og historien om, hvordan den blev oprettet.

M

unksøgård er et økologisk bofællesskab, der ligger i Trekroner ved Roskilde. Der er 150 voksne beboere spredt i fem bogrupper. Der er både ejer-, andels- og lejeboliger. Vi flyttede ind i september 2000.

Historien Arbejdet med at undersøge om der var interesse og behov for en delebilforening startede med en spørgeskemaundersøgelse i oktober 1998. Resultatet af denne lille undersøgelse viste et klart behov for en delebilforening. Svarene i undersøgelsen overvurderede dog interessen, idet færre tilmeldte sig fra starten end undersøgelsen gav indtryk af.

Munksøgård Delebilforening blev stiftet i maj 2000 og de første 24 medlemmer kunne tage de første to biler – en Fiat Punto og en Citroën Berlingo - i brug i december samme år – næsten samtidig med indflytningen på Munksøgård.

Siden er det gået støt fremad med flere medlemmer og flere biler. I skrivende stund har foreningen 96 medlemmer og otte biler, fem Fiat Puntoer, en Fiat Punto Grande, en Citroën Berlingo og en Citroën C1. Foreningen har p.t. lukket for optag af nye medlemmer. Det skyldes, at der er grænser for hvor mange

delebiler vi har parkeringsplads til, og der er også en del arbejde forbundet med at servicere bilerne.

Hvordan fungerer delebilforeningen Foreningen er en brugerstyret non-profit forening, som har til formål at stille biler til rådighed for medlemmerne mod vederlag, således at der opnås dækning af foreningens udgifter.

I modsætning til de fleste andre delebilklubber ejer foreningen bilerne, fordi dette forventes at være mest økonomisk.

Udover at opnå en for foreningen rimelig konsolidering, stræbes der ikke efter noget overskud.

Foreningen skal endvidere ved køb af biler og driften heraf tilstræbe at opnå miljøfordele i form af energieffektive biler samt færre biler, mindre kørsel og mindre samlet miljøbelastning i forhold til individuel bilisme.

Ud over beboerne på Munksøgård, er delebilforeningen også åben for medlemmer udenfor Munksøgård, og det er der omkring 30, der benytter sig af.

Medlemmer Foreningen har fire medlemstyper. Amedlemmer som er det første medlem i en husstand. Hvis der er flere med-

Lone Samuelsson. Foto: Red. lemmer i en husstand, der ønsker at være med i delebilforeningen, kan det næste medlem blive B-medlem. B-medlemmer har lavere indmeldelsesgebyr samt kontingent end A-medlemmer.

Der er også et C-medlemskab, som er et minimumsbrugermedlemskab. C-medlemskab kan oprettes separat. C-medlemmer har et lavere indmeldelsesgebyr og kontingent end A- og B-medlemmer, men højere kilometerpris. Det kan økonomisk betale sig at være C-medlem, hvis man har et årligt bilkørselsbehov under omkring 1.000 km.

Derudover kan man være passiv medlem, hvorved man ikke betaler kontin-

Munksøgård Delebilforening har siden starten i 2000 fået 96 medllemmer og 8 biler.

Foto: Delebilforeningens hjemmeside

8

LØSNET nr. 55, Marts 2008 gent, men heller ikke kan booke bilerne.

Passive medlemmer kan genoptage medlemskabet uden at skulle betale indmeldelsesgebyr. Passive medlemmer er medlemmer, som midlertidigt ikke har brug for delebil, men som på et senere tidspunkt forventer at blive aktive medlemmer igen fx i forbindelse med længere udlandsophold.

Ventelisten Når der er stop for optag, kan man komme på venteliste. Det kan være nødvendigt at oprette en venteliste, fordi der kan blive for mange medlemmer om at dele de eksisterende biler. Omvendt kræver det et vist antal nye medlemmer før der kan købes endnu en bil.

Hvad koster det I Munksøgårds delebilforening er betalingen fordelt på forskellige ydelser. Man betaler for at melde sig ind, man betaler et månedligt medlemskontingent og når man bruger en bil, betaler man for den tid, man har bilen og de kilometer man kører. Derudover opkræves forskellige gebyrer, hvis man ikke afleverer bilen til tiden eller i dårlig stand.

Tidslejen er fordelt på: Uge Døgn Time

Mini og Lille bil Stor bil 750,950,125,150,15,20,-

Man kan naturligvis ikke komme til at betale mere for at leje en bil i under 24 timer end man betaler for et døgn. Så lige så snart, man reserverer bilen i mere end otte timer, kommer man automatisk kun til at betale for et døgn.

Kilometerprisen for at køre i bil er: Mini bil A- og B- medl. 1,25 2,25 C- medl.

Lille bil 1,50 2,50

Stor bil 1,75 2,75

De faste omkostninger ved medlemskabet er:

Det er klart, at hvis man er nødt til at køre meget, for eksempel i forbindelse med sit arbejde, kan det bedre betale sig at have sin egen bil. Men til almindelige brug, er delebilen fordelagtig.

Timepriserne har været de samme siden vi startede, og månedligt kontingent og km-priserne er endda blevet sat

A-medl.

Månedskontingent 75,Indmeldelsesgebyr 1500,1500,Depositum

C-medl. Venteliste 50,500,500,1500,-

B-medl.

25,500,1500,-

lidt ned. Med disse priser har foreningen haft en sund økonomi, og har opbygget en positiv egenkapital.

Hvordan foregår det i praksis Delebilerne har deres egne parkeringspladser langs gavlen af vores varmecentral, så det er let at finde dem (vores private biler står på en stor parkeringsplads). Nøglerne til bilerne hænger i et nøgleskab og foreningen har et rum til tilbehør til bilerne. Der kan man finde baby- og barnestole, sprinklervæske og lignende.

Man melder sig ind ved at henvende sig til foreningens bestyrelse. Når man er blevet medlem får man en nøgle til foreningens rum og bilnøgleskabet og en adgangskode til den del af delebilsforeningens hjemmeside som kun er tilgængelig for foreningens medlemmer. Efter hver kørsel afleverer man en udfyldt køreseddel i foreningens postkasse, og hænger bilnøglen tilbage i nøgleskabet.

På hjemmesiden kan man, ud over den kalender, man bruger til at booke biler, finde diverse oplysninger om biler, medlemmer samt sine egne månedlige regninger.

Når man har brug for at booke en bil, logger man sig ind på hjemmesiden og går ind på kalenderen. Her kan man se de otte biler og hvornår de er reserveret.

Siden ser ud, som på billedet nederst på næste side.

Der bor 200-250 børn og voksne på Munksøgård, så nogen må jo nøjes med en hest!!! - og jeg tror til stor forøjelse.

Foto: Troels Dilling-Hansen

9

LØSNET nr. 55, Marts 2008 Hvis der er en bil ledig på det tidspunkt, man ønsker at bruge en bil, klikker man og reserverer den.

Spøgelsesbilen Ud over de otte biler er der en spøgelsesbil. Den kan man booke, når alle biler er optaget i det tidsrum, man ønsker at benytte en bil. Således gør man opmærksom på, at man gik forgæves og bestyrelsen ved, om forholdet mellem antallet af biler og antallet af medlemmer er tilpas.

Hvis man ikke får brug for den bil, man har reserveret, kan man aflyse sin reservation. Man kan også ændre i reservationen.

Er der en ledig bil, når man har brug for den?

Jo mere impulsiv man er og jo mere, man har brug for bilen på samme tidspunkt som alle andre, jo oftere leder man forgæves efter en ledig bil.

Hvis man for eksempel lørdag morgen finder ud af, at man godt vil købe ind i delebilen om en halv time, er chancen ikke så stor for, at der er en bil, som hvis man i god tid planægger sine lørdagsindkøb. Hvis man skal på sommerferie i

10

en delebil, kan det også være en god idé at komme på den tanke i god tid. Til hverdag er det til gengæld næsten altid muligt at få en bil og en hverdags aften er der altid flere biler til rådighed.

Som I kan se af kalenderen, er der ikke mange ledige timer i dag den 2. januar (den lysere grønne linje), men allerede i morgen ser det meget bedre ud eller dagene derefter. Bilerne bookes altså med relativ kort varsel.

Man skal heller ikke altid fortvivle, hvis man om morgenen ser, at der ikke er en bil kl. 16, hvor man gerne vil bruge den. Det sker tit, at nogen har reserveret en bil og ikke får brug for den alligevel eller får brug for den i kortere tid end de har reserveret den og derfor aflyser eller forkorter reservationen.

Det er altid en afvejning for en delebilsklub, hvor mange biler, der skal være pr. medlem. Hvis man skal have så mange biler, at medlemmerne aldrig eller næsten aldrig går forgæves, vil der stå relativt mange ubrugte biler det meste af tiden og det er dyrt. Det er altså lige som så mange andre sider af vores liv et valg mellem pris og komfort. Vores erfaring er, at der skal være omkring 1012 medlemmer pr bil for at få en god

udnyttelse af bilerne, og dermed en god økonomi.

Fordele og ulemper De største fordele ved at køre i delebil er nok, at man tænker mere over, hvor meget man bruger ’sin’ bil og det er billigere at køre i delebil, hvis man ikke har brug for at køre meget. Hvis man ikke er vild med biler og bare betragter dem som et transportmiddel, er det også en fordel, at der er nogen, der sørger for at skifte til vinterdæk og tage bilerne til mekanikeren og den slags.

Men der er også ulemper i forhold til at have sin egen bil. Det er ikke altid muligt at få en bil, når man har brug for den. Man kan også komme ud for, at den foregående bruger ikke kommer tilbage til tiden, eller at nogen har taget en forkert bil og man så ikke kan komme af sted til tiden. Og så er der detaljer som, at man ikke har sine solbriller, indkøbstasker og hvad man ellers har liggende i sin bil, hvis man skulle få brug for det.

Hvis du har lyst til at vide mere, kan du finde Munksøgårds delebilforening på http://delebil.munksosgaard.dk/

LØSNET nr. 55, Marts 2008

LØS-kursus den 12.-14. September på Munksøgård Af Ditlev Nissen og Lone Samuelsson

Vil du leve bæredygtigt? Går du rundt med økologiske visioner? Drømmer du om fællesskab?

Vil du gerne tage vare på moder jord? Vil du være med til at skabe et økosamfund? Så er dette kursus måske noget for dig. Tilmeldingsfrist: 15. august 2008

Indhold Introduktion til økosamfund. Tag på rejse i din fremtidsdrøm. Få viden om livet i og skabelsen af økosamfund.

Målgruppe Nybyggere, overvejere og nysgerrige.

Formål Introduktion til økosamfund. Inspiration til bæredygtig levevis. Erfaringsudveksling og knytning af netværk.

Om underviserne Ditlev Nissen er demokrati- og konfliktkonsulent. Arbejder med konfliktløsning, mødekultur, teamsamarbejde og dialogbaserede udviklingsprocesser i organisationer og på arbejdspladser. Har boet 13 år på Christiania. www.utopiskehorisonter.dk Lone Samuelsson bor på og har været med til at bygge Munksøgård. Hun er uddannet cand. polit. og projektleder. Med disse erfaringer har hun slået sig ned som rådgiver for grupper, der er på vej eller i gang med at etablere et bofællesskab. Du kan finde hende på www.BygLos.dk.

Susanna Maxen er formand for LØS. Hun bor i og er initiativtager til økosamfundet Hallingelille.

Om arbejdsformen På kurset vil der være oplæg i plenum og dialog/sparring i smågrupper. Grupperne dannes således, at både nybyggerens og den nysgerriges behov tilgodeses.

Fredag 19:00 Aftensmad Præsentation af program og hinanden Hvad vil du gerne have med hjem / forventninger til kur set?

Lørdag 7:00 Krop og meditation 8:00 Morgenmad 9:30 Fra ide til virkelighed v. Lone Samuelsson - processer, valg, regler, finansiering, lokalplan - rundvisning på Munksøgård 13:00 Frokost 14:00 Hallingelilles skabelsesproces v. Susanna Maxen - om sociale processer, interesseforskelle, konflikter, samarbejdet med myndigheder og professionelle og rådgivere

19:00

Den sociale dimension v. Ditlev Nissen - om beslutningsprocesser og konfliktforståelse Aftensmad og samvær med beboere fra Munksøgård

Søndag 7:00 Krop og meditation 8.00 Morgenmad 9:30 Hvad kan LØS gøre for dig?

Præsentation af LØS Hvad har du brug for?- skal du

snuse mere til økosamfundene eller …?hvad har du brug for af sparring eller netværk?

Opsummering og evaluering 13:00 Frokost og afrejse Pris 1200 kr. inkl. kost og overnatning på madras i fællesrum.

Tilmelding Ditlev Nissen: 3257 3895 / 2278 9185, ditlev@utopiskehorisonter.dk Lone Samuelsson 7741 0284 / 2033 0284, los@munksoegaard.dk Tilmeldingsfrist: 15. august.2008 Transport Munksøgård ligger 1,2 km fra Trekroner station, stationen før Roskilde, når man kommer fra København.

Kommer du i bil ligger det tæt på Holbækmotorvejen, afkørsel Trekroner. Har du plads til at tage nogen med, hører vi gerne fra dig.

Overnatningsmuligheder Ud over fælleshusene, vil der i nogen udstrækning være mulighed for at overnatte hos beboere på Munksøgård og der er et gæsteværelse på selve gården, der koster 100 kr. pr. nat.

Yderligere to kurser planlægges.

Mere om det i næste nummer.

11

LØSNET nr. 55, Marts 2008

Formandens beretning for LØS 200

Af Susanna Max

B

estyrelsen har i år bestået af: Formand Susanna Maxen, (Hallingelille)

Bestyrelse i øvrigt • Sune Scherfig (Svanholm) • Troels Dilling-Hansen (Brugzen) • Eberhard Bechtle(Svanholm) • Tor Jordbo (Den selvforsynende Landsby) • Insa Freese • Ditlev Nissen, Suppleanter: • Lone Samuelsson (Munksøgård • Hildur Jackson (Gaia Trust) • Kirsti Torvaldsson (Økosamfund Bornholm) • Niels Bandholm (Hjortshøj) • Alexander Holst Et spredt sekretariat Igen i år har det været bestyrelsens opgave at skabe liv i vores forening. Opgaverne fra sekretariatet er fordelt mellem bestyrelsesmedlemmerne, da vi nu er helt uden sekretariat. Det skal dog siges, at Troels tager en stor del af slæbet stadigvæk, hvilket vi er ham evigt taknemmelige for. Opgaverne er fordelt sådan at: • Sune er postmester og videresender post til bestyrelsen

• Sune redigerer hjemmesiden til husbehov • Susanna tager telefonen • Troels laver LØSNET, medlemsopdatering og bogføring • Lone, Niels og Ditlev er omhyggelige med at læse post igennem.

• Eberhard er udenrigsminister sammen med Insa, som er medlem af bestyrelsen i GEN-Europe Ad hoc opgaverne fordeles mellem bestyrelsen efterhånden som de kommer ind.

Danmarks Sociale Forum 2008 Af de opgaver, der har fyldt rigtig meget

i årets løn kan nævnes LØS’ deltagelse i Danmarks Sociale Forum (herefter kaldet DkSF).

DkSF er en årlig tilbagevendende begivenhed og tager udgangspunkt i et charter vedtaget i Verdens Sociale Forum i 2001: World Social Forum er en åben mødeplads for reflekterende tankegang, demokratiske debatter over nye ideer, formuleringer af nye forslag, fri udveksling af erfaringer og netværk for effektiv handling.

Det er en mødeplads for grupper og folkebevægelser, der opponerer mod nyliberalisme, kapitalens globale magt og enhver form for imperialisme, og som er engageret i at bygge et verdensomspændende fællesskab, hvis mål er at skabe givende forhold mennesker imellem og mellem menneskeheden og naturen.

Det er altid en kæmpeopgave at stable sådan et stort arrangement på benene, og igen i år har Hildur og Ditlev gjort et kæmpe stykke arbejde. LØS stod som arrangør for hele det ene ”spor” dvs. foredrag og workshops fra fredag til søndag. Her var flere fra bestyrelsen involveret. Læs mere om arrangementet andet steds i bladet.

DVD-projektet En anden ting, der har spøgt de seneste år og som stadig fylder rigtig meget er vores DVD-projekt.

Ideen med den er at præsentere de forskellige økosamfund, fortælle deres historier, beskrive forskellige relevante emner omkring etablering af økosamfund mv.

12

LØSNET nr. 55, Marts 2008

2008, vi har 15 års fødselsdag i år

Susanna Maxen et meget spændende forløb, som tænkes udbygget med flere kurser, så det til sidst måske får status af et EDE-kursusforløb. (Læs nedenfor ) EDE-kursusforløb Hildur og hendes mand Ross er stadig meget aktive omkring det globale samarbejde og har i det regi sammensat nogle meget spændende EDE-kursusforløb (Ecovillages Design Education).

Den går faktisk lidt ud fra samme koncept som den bog vi udgav i 2003 og stadig er meget stolte af: Økosamfund i Danmark - Hvordan drømme bliver til virkelighed.

Troels har påtaget sig den kæmpe opgave at besøge de forskellige økosamfund og interviewe folk derfra samt samle interviews fra forskellige eksperter. Troels’ bonussøn Bastian filmer og klipper. DVD’en forventes færdig i løbet af dette år.

Udlanstur Eberhard har igen stået for at arrangere udlandstur. I sommer gik turen til Tyskland og Italien, hvor der var besøg i forskellige økosamfund undervejs til GENEurope’s generalforsamling i Italien.

5 års-plan På sidste årsmøde lovede vi i bestyrelsen at kigge lidt længere frem og komme med forslag til en ”5-årsplan” til næste årsmøde (Læs mere om det forberedende møde på Hesbjerg den 15. marts. andetsteds i dette blad). Det har vi arbejdet med og forslaget fremlægges på generalforsamlingen.

Vi har fået lavet en længe savnet folder omkring LØS. Andre projekter Derudover har LØS som sædvanligt været engageret i diverse arrangementer i forbindelse med vores samarbejde med bl.a.

Landdistrikternes Fællesråd.

Vi har samarbejdet med Bella Marchman, som er ved at lave en phd. om økosamfund, og vi har holdt foredrag rundt

om i landet og ellers superviseret såvel nystartere som de lidt ældre i gårde efter bedste evne.

Der er i årets løb udkommet 4 numre af LØS-NET hvoraf ét var et dobbeltnummer omkring ”fristeder”.

Bestyrelsesmøder Vi har i bestyrelsen holdt 5 bestyrelsesmøder og mødes igen op til årsmødet.

De fleste møder strækker sig over en fredag aften og lørdag dag, og vi bestræber os på at besøge forskellige økosamfund hver gang.

Vi har holdt møde på Hjortshøj, på Fri og Fro, på Munksøgård, i København i forbindelse med DkSF og på Hesbjerg.

Hvis nogen økosamfund derude synes det er for længe siden at vi har været på besøg hos Jer så sig endelig til – vi vil meget gerne besøge Jer. Årsmøde I år har vi valgt at holde vores årsmøde i samarbejde med LØB (Landsforeningen for Økologisk Byggeri). Det har været prøvet tidligere dels på Svanholm og dels på Båring Højskole med stor succes.

Det bliver et rigtig spændende arrangement, som ligger fra fredag til søndag i Bededagsferien (læs mere andet steds i bladet).

Et nyt LØS-uddannelsesforløb Efter mange års optræk til et lev- og lær- kursusforløb i Danmark, har Ditlev, Lone og Kirsti lavet oplæg til et par uddannelsesforløb, som kommer til at køre over de næste par år med start den 1012.september på Munksøgård. (Se om dette andets steds i bladet). Det bliver T.V.: Bestyrelsesmøde i Fri og Fro, hvor Niels Peter viser rundt, her ved sneglehuset. Foto: Troels Øverst: Bestyrelsen fra venstre Niels, Insa, Alexander, Troels, Sune, Eberhard, Lone, Susanna og Ditlev.

Foto: Red. T.H.:Hygge i forgrund og balanceakt i baggrunden ved Gøjlertræf på Hesbjerg.

Foto: Troels

13

LØSNET nr. 55, Marts 2008

LØB og LØS holder fælles årsmøde i H

Af Susanna Ma

For 3. gang inviterer LØB og LØS til et fælles årsmøde med generalforsamlinger og masser af workshops. gang. Så vi håber det bliver et brag af en sammenkomst og fest. Vel mødt til alle jer derude. Læs det spæ Fredag 17.30 – 18.00 Ankomst og registrering 18.00 – 18.45 Aftensmad 18.45 – 22.00 Miljø og klimaarrangement • Klimasituationens ”Cool facts for dummies” - Oplæg ved Povl Frich, klimaekspert i Miljøstyrelsen og en af Danmarks repræsentanter i FN’s Klimapanel (IPCC) • Paneldiskussion ud fra emnet: ”Hvad kan vi hver især gøre for at mindske klimapåvirkningerne i forbindelse med byggeri, og hvad kræver en koordineret indsats?”

Panelet består af: • Energitjenesten Sjælland, ekspert i vedvarende energi i boliger • Lars Niels Pehrson, Merkur Bank • MF Anne-Grethe Holmsgård, SF, MF og medlem af det energipolitiske udvalg (ikke bekræftet) • Miljøminister Troels Lund Poulsen,

Venstre (ikke bekræftet) • Lars Kvist, Arkitektgruppen Arkitema • Steen Møller, LØB, selvbygger • Jytte Abildstrøm, LØS, livskunstner (ikke bekræftet) • Ordstyrer: Lars Jørgensen, EVD Lørdag Generalforsamling LØS kl. 9-12 Generalforsamling LØB kl. 15-17 LØB holder topmøde fra kl. 9-14.30 og om eftermiddagen er der sideløbende workshops om ”Demokrati og beslutningsprocesser” ved Ditlev Nissen samt ”Permakultur” ved Tony Andersen Aften: middag og fest Søndag 9-12.30 Workshops: Permakultur(fortsat) samt Teoretisk workshop for firmaer og en eller flere bygge workshops (detaljer følger) 13-14 Rundvisning hos og af Flemming Abrahamsson, derefter tid til fordybelse på egen hånd

Tid: 18.-20. april 2008 Sted Hallingelille (www.hallingelille.dk) Hallingebjergvej 1, Valsømagle, 4100 Ringsted Pris Kr. 350,- for medlemmer af LØB eller LØS, ellers kr. 450,-. Prisen er inkl. overnatning på medbragt madras i fælleshus eller telt.

Fredag aften er åben for alle interesserede: kr. 50,- Suppe kr. 30,-.

Sengepladser findes på vandrehjem (afstand 9 km) 4 sengs værelser med eget toilet/bad, pris kr. 160,-/person/nat, eller i campinghytter (afstand 4km) 4-8 sengepladser pr. hytte, ca. kr. 135,-/person/nat (de fleste hytter uden eget bad/toilet)

T.V.: Vi hygger os på terassen foran fælleshuset.

T.H.: Og formanden får sig en god griner!! Ø.T.H.: En lille glaspige fra den lokale glaskunstner.

N.T.H.: Hallingelilles oversigtskort ved indgangen til stedet Baggrund: Fælleshuset med søen, som vi indtager den 18.-20.april..

Alle Fotos: Troels Dilling-Hansen

14

LØSNET nr. 55, Marts 2008

e i Hallingelille den 18.-20.april 2008 Susanna Maxen

orkshops. Denne gang i Hallingelille ved Ringsted. Derudover er det LØS´s 15 års fødselsdag, tænk enæs det spændende program, og skynd dig at melde dig til!

Tilmelding: aarsmode@losnet.dk (e-mails foretrækkes) mobil 24 84 62 21 (Susanna Maxen) Tilmeldingsfrist 3. april. Bemærk, hvis du vil sikre dig en sengeplads er tilmeldingsfristen den 4. marts.

Vel mødt!

Venlig hilsen LØB og LØS Yderligere info på vores hjemmesider: www.losnet.dk og www.lob.dk

15

LØSNET nr. 55, Marts 2008

Beretning fra spor 3, Danmarks Soc

Af Hildur Jackson og Di

Som det fremgår af sidste nr. af Løsnet blev Danmarks Sociale Forum 2007 afholdt i København i efteråret, På de næste sider gennemgår vi vores erfaringer til glæde for alle jer, som ikke kom, men som måske i stede

F

ormålet med at deltage i Social Forum spor 3 for LØS var: -at være med til at sætte en bred dagsorden for klimatopmødet i nov 2009, som foruden energibesparelser, 100% vedvarende energi og 100% økologisk jordbrug også omfatter ændringer i de sociale strukturer, en ny økonomi globalt, nationalt og lokalt og et nyt verdensbillede (hvor vores livsstil ses som en del af problemet og en ændring ses som en del af løsningen). Vi samarbejdede med 13 forskellige NGO’er.

-at få Socialt Forum til at bevæge sig fra et ”supermarked” af tilbud og et mødested til en fælles vision. Vi mener Økosamfundsbevægelsen kan inspirere enkeltpersoner, fællesskaber og organisationer til hvordan vi kan leve bæredygtigt og hvordan alle NGO’erne kan arbejde sammen lokalt og skabe synergi.

DE KONKRETE RESULTATER Af de konkrete resultater af Spor 3 kan nævnes: • Seminaret ”Ud af vækstens vold” har ført til dannelsen af et vækst-kritisk netværk. Tanken er at skrive en antologi, lave workshops, deltage i konferencer med mere. Netværket er på nuværende ved at nedsætte et sekretariat.

Kontakt: John Holten Andersen, jha@ipl.dtu.dk.

• Nynne Holm blev inspireret til at starte en splinterny Dansk Klimabevægelse. Det første møde afholdes torsdag den 15. november kl. 19.30 hos Jean-Francois Corbett, Strandboulevarden 150, 4.th. 2100 Kbh. Ø.

Tilmelding på 2893 4942 / 3929 3835 / jfcorbett@yahoo.com.

Alle er velkommen!

De har allerede det første debatmøde ”Klimakrise: Hvad kan vi gøre?” på Jytte Abildstrøm underholdt alle med sine mange påfund og gode historier, da hun indviede Spor 3.

Foto: Ditlev Nissen

16

plakaten. Afholdes tirsdag den 20. og 27. november kl. 19.30 på Nørrebro Lilleskole. Prinsesse Charlottesgade 36, 2200 København N. Gratis Tilmelding til: jfcorbett@yahoo.com.

Gratis adgang.

• I Landsforeningen for Økosamfund er vi fortsat optaget af at skabe social fornyelse og skabe konkrete alternativer hvor nye og mere bæredygtige livsformer kan udvikles. Vi ser en ny mere lokal livsstil som et meget vigtigt bidrag til en reduktion af vores økologiske fodaftryk. Hvis I vil være med i denne debat er I velkommen til at melde Jer ind i foreningen.

Opfølgning mangler Det var planlægningsgruppens intention, at vi ville indkalde til et opfølgende møde med fokus på det folkelige engagement op til Klimatopmødet i 2009. Da vi ikke magter en egentlig opfølgning på nuværende tidspunkt, vil vi anbefale ovenstående initiativer. Se i øvrigt en række ideer til en bred dagsorden sidst i beretningen LØS-Evaluering LØS synes det var et godt og vellykket social forum. Tak til alle for en lærerig seminarrække. LØS satte politisk dagsorden ved, at arrangere seminarrækken

LØSNET nr. 55, Marts 2008

Sociale Forum, 28.-30. september

ackson og Ditlev Nissen

efteråret, og LØS deltog stærk i planlægningen, specielt på det 3. spor, hvor alle seminarer var velbesøgte. ske i stedet kan få inspiration til Det Europæiske Sociale Forum 17.-21.september 2008 i Malmø. ud fra bæredygtighedscirklen. Og der er kommet en anerkendelse af den tankegang der ligger til grund for cirklen. Desværre var mediedækningen fraværende.

Velbesøgt De gennemgående seminarer i spor 3 var alle velbesøgte: introduktion til økosamfund, ud af vækstens vold, fødevareseminar, indre økologi, den sociale dimension, verdensbillede og det afsluttende dialogmøde.

Udstillingen fra Økosamfund jorden over fungerede godt. LØS-Net’s nye nummer om Fristeder blev delt ud med rund hånd og vores nye folder var også parat.

I forhold til, at det meste af planlægningen er foregået via telefon og e-mail, synes vi, at vi har lavet et flot arbejde, som vi kan være stolte af!

Spor 3 havde et stort godt lokale hele vejen igennem, men fik ikke taget meget del i andre dele af det store program. Vi ved desværre ikke hvordan seminarerne om fødevareproduktion, ALBA og Biofuels gik.

Om hele Social Forum og den praktiske planlægning Tak til alle for et stort arbejde både med planlægning og praktisk arbejde. Der kom desværre langt mindre deltagere end ventet. Tallet 1200 deltagere blev nævnt. Det var skuffende i forhold til sidste år med en ca. 4000 deltagere.

Skyldes det måske delvis balladen omkring ungdomshuset? Det er der flere der har nævnt. Og så var hele forummet underfinansieret, oplægsholdere måtte betale entre m.v. og der var stort set ingen annoncer.

Medierne glimrede ved deres fravær.

Sidste år mødte TV i det mindste op og kunne trække flere til næste dag. En tilstedeværende mediemand fortalte at man simpelthen ikke har folk nok til den slags nu efter endnu en nedskæringsrunde i DR!!!

Planlægningen af spor 3 Hildur var med i planlægningen fra starten af med John Holten fra tidsskriftet SALT og Bente fra Noah og en række andre NGO’ere . Hildur var hurtigt ude med et forslag om at lave en seminarrække ud fra bæredygtighedscirklen. Det var der tilslutning til med det samme, men 5 møder efter hinanden med helt forskellige deltagere og kort tid, fik ikke processen videre. Ditlev kom ind på dette tidspunkt sent i processen og fik en vigtig opgave med at hanke op og få tingene til at glide.

Vi har gjort os følgende erfaringer i dette Social Forum: a) Det er vigtigt at det er den samme gruppe der mødes over hele forløbet-

og at der ikke hele tiden kommer nye ind. b) Det er vigtig at man tager sig tid til at skabe tillid til hinanden- ellers er det umuligt at lave et fælles program.

Seminarrækkernes forløb.Fredag – En bæredygtig livsform Fredag aften var et kaleidoskop over hvad bæredygtighed er i dag med indspark fra forskellige økosamfund. Vi kom først i gang kl 21 efter den officielle åbning af Socialt Forum.

Ud fra den planlægning vi havde lavet var det et fint arrangement. Der var mange mennesker og en rar stemning.

Ditlev fra Utopiske Horisonter guidede os igennem aftenen. Jytte Abildsstrøm fremsagde digt og spillede på sav, mens hun sang til - en meget bevægende oplevelse. Seniorerne fra Munsøgård havde samlet årets sidste flotte blomster og der blev delt æbler ud. Susanna, LØS forkvinde, Svanholm, Christiania og Munksøgård var hver for sig fine oplæg.

Energiseminar Energiseminaret forløb planmæssigt.

Der var stor interesse. Mange interessante oplæg.

Niels I Meyer tog udgangspunkt i Monbiots bog: Heat. Monbiot forudsætter ingen kulturrevolution. Han fortæller hvad man kan gøre uden at ændre livsstil. Han og Niels går ind for rationering.

Fly er den store synder og kan ikke fortsætte som nu. Nævnte Angela Merkel der går ind for at alle jorden over skal have ret til samme CO2 udledning. Problemet er global ulighed og nødvendigheden af befolkningsbegrænsning.

Brian Mathiesen fra AUC fortalte om Energiplan 2030, som er lavet på initiativ af Ingeniørforbundet. Den muliggør 100% vedvarende energi i år 2060 med kendt teknologi og uden ændringer i livsstilen. Forudsætningerne er at bilerne bliver 25 % mere effektive og en 20%’s omlægning af transport til bane, skib og cykler.

17

LØSNET nr. 55, Marts 2008 Peter Bastian til venstre og John Andersen fra Vækstcenteret til højre var med til at rykke til den traditionelle politiske kultur ved at skabe det nye tema: Den Indre Økologi med sang, musik, lille meditation etc.

N.: Kaj Hansen gav gode grunde til hvorfor folk vil bo i økosamfund.

Fotos: Troels Dilling-Hansen

Preben Maegård talte om nødvendigheden af at tage de politiske , organisatoriske forhold omkring vindmøller op til revision. Hvem skal eje, hvor skal de stå, hvor store skal de være, hvad når det ikke blæser, hvad skal strømmen koste, skal de bruges direkte i varmesystemet?

Han ser lokalsamfundet som den nye ejer. Der kan gøre strømmen væsentlig billigere.

Søren Dyck Madsen mener at tæt bebyggelse er nødvendig for a t reducere transport.

Der blev efterlyst energiplaner hvor fødevareproduktionen var inddraget. Når olien ikke er der, hvad sker der med landbruget? Hvordan bliver samspillet med energisektoren.

er ganske enkelt ikke bæredygtigt og derfor blev det også diskuteret, hvordan vi kan bryde ”ud af vækstens vold”.

På seminaret deltog 30-40 personer og diskussionen var meget engageret.

Derfor blev det besluttet at fortsætte debatten i et ’vækst-kritik netværk’, hvor ca. 20 personer meldte sig som deltagere, jf. nedenfor.

Økonomiseminaret, Ud af vækstens vold Seminar med oplæg fra Peter Næss, John Holten-Andersen, Lars Pehrson og Ross Jackson.

På seminaret blev det eksisterende vækst-paradigme kritiseret ud fra såvel miljømæssige, sociale og demokratiske synsvinkler. Det herskende vækstprojekt

Social bæredygtighed Ditlev fra Utopiske Horisonter indledte dette seminar med et oplæg om, at løsningen på klima- og miljøproblemerne skal møde sociale behov. Oplægget mundede ud i refleksion over, om seminarrækkens form var ”walk-the-talk”, dvs. eksemplarisk i forhold til den økosamfundskultur som vi gerne vil formidle.

18

Fødevareseminar Fødevareseminaret var ved en fejl blevet skemasat samtidig med økonomiseminaret. Planlægningen kiksede her. Hvad 100% økologisk jordbrug vil betyde for klimaet har vi derfor ikke noget svar på. Det er ikke medtænkt i ovenstående energirapport.

Ud fra undersøgelsen ’Sådan vil vi bo’ forsatte Kaj Hansen med et oplæg om hvorfor folk vil bo i fællesskaber. Derefter lagde Kaj op til dialog, som alle var superglade for. Tak for det!

Lone fra Munksøgård holdt oplæg om processen med at skabe et fællesskab og vanskelighederne og Hildur lavede en powerpoint præsentation indeholdende både Gaia Education og integreret økosamfundsdesign. Ændringer i den sociale struktur har stor betydning for klimaet.

På trods af det sene tidspunkt var der ingen der faldt om.

Til slut havde vi en kanon snak med en aktivist fra Undomshuset om ungdomshus, frizoner, social fornyelse og politisk kultur. Det løftede aftenen yderligere.

Aktivisten sendte os efterfølgende mail: ”Tak for snakken sidste lørdag. Det er virkelig vigtigt arbejde, I laver. Vi snakkede om at ungdomshusbevægelsen, med sin modstand mod overforbrug og hang til veganisme, genbrug, offentlig transport og cyklisme er deltagere i kampen for et bæredygtigt samfund.

Dette vil jeg meget gerne være med til at dokumentere med billeder mm., så I evt. kan bruge det i jeres materialer. Jeg ved dog ikke helt hvornår jeg får tid til det."

LØSNET nr. 55, Marts 2008

Verdensbillede Det var ét højdepunkt da John Andersen fra Vækstcentret i Nørre Snede ledte en workshop under titlen, Indre Økologi.

Intensiteten og kvaliteten/nærheden i kontakten er afhængigheds skabende på den fede måde.

Det var en sejr for verdensbillede dimensionen, at vi havde dette emne med

ind i den traditionelle politiske kultur!

Han fortalte om spændende forskning om hjertet og dets betydning. se www.

Heartmath.org Måske er det lettere at snakke om hjertets betydning når det kan bevises videnskabeligt?

Søndag morgen startede Ulla Sandbæk med at gengive et nyt verdensbillede og Peter Bastian formulerede, hvordan han mener, vi kommer ud over egoet. Lige som den Indre Økologi var det en sejr, at bringe dette tema ind i det politiske felt. Pudsigt at opleve Peters afvisning af Ulla’s henvisning til "fysikkens dialogforskning".

Flere miljøfolk reagerede noget negativt på disse oplæg. Man må nok acceptere at det spirituelle og miljøarbejdet stadig er to områder der ikke ser hinanden som partnere.

Dialogmødet søndag formiddag Vi havde en fin cafedialog mellem to forskellige politiske kulturer: LØS kulturen der har et personligt/spirituelt start-med-dig-selv udgangspunkt. Og en venstrefløj der har et mere traditionelt organisations/kampagne slagords ud-

gangspunkt.

Det var vores intention, at 5-10 personer skulle have været til stede gennem hele forløbet og prioriteret nødvendige dele af en bred dagsorden til klimatopmødet. Det var ikke muligt at gennemføre, så det blev en lidt mindre målrettet diskussion. Vi fik ikke prioriteret de forskellige idéer til en bred dagsorden for klimatopmødet, men det er klart at en ren teknologitilgang er al for snæver.

Referatet fra dialogmødet er tematiseret i nedenstående temaer: • Vores egen praksis • Vækst kritik • Bioethanol / Energi / Transport • Konkrete krav eller forslag til klimatopmødet • Klimakonference og nye kampagner, herunder et forslag fra Kaj Hansen, Thy Vores egen praksis • Skræmmebilleder kan (på trods af afsenderens gode intentioner) svække folks engagement, give folk en følelse af ikke at magte opgaven (eks.

19

LØSNET nr. 55, Marts 2008

•

•

•

• •

• •

Al Gore). Ligeledes må man personligt arbejde med at tage disse, til tider, dystre fremtidsudsigter ind, så man ikke bliver udbrændt i sjælen (offerrollen).

Det er vigtigt at vi ikke bruger negative diskurser/talemåder, når vi snakker om, og med, andre sektorer (f.eks. landbruget eller USA). Tryk avler modtryk, og skaber kløfter mellem folk ('os og dem'). Derimod er det vigtigt at vi går i åben (og så vidt som mulig fordomsfri) dialog, om denne fælles opgave.

At være i stand til at tilgive sit eget ego når, eller hvis, det melder sig.

Dårlig samvittighed er ikke den bedste motivation. Acceptér dig selv, som den du er.

I gruppen var vi enige om at vi, via vores deltagelse i det sociale forum 2007, - alle havde fået mod på og inspiration til at udvikle nye metoder og alliancer til bevægelse og udvikling.

Tænke nye måder at være sammen på - som én sagde; fodbade og hjemmebagte boller.

- problematisering af at det altid er de samme der taler sammen, hver gang vi holder socialt forum, alternativkonference og lignende.

Om de sociale processer – den fortrinsvis psykologiske ’mangel’ i den rige verden som generator for vækst.

Møderækken i Spor 3 har været god; vi kan bruge cirklen med de fire kvadranter som ’model’; ”vi skal have et bedre liv” – og en god mødekultur”.

Vækst kritik • Selv indenfor bæredygtige kredse lever stadig vor gamle kulturarv; tanken om fortsat økonomisk/materiel vækst.

Vi vil gerne henlede opmærksomheden på andre vækstområder, f.eks: Livskvalitet, kulturliv, folkeoplysning osv.).

• Vi ønskede at bryde med den etablerede politiske dagsorden for økonomisk vækst og udvikling og gøre det attraktivt for flere mennesker at bryde ud. Det, der kan ændre noget er bl.a. sådanne former for fora og fællesskaber, som vi oplevede i social forum - spor 3. Så vi var enige om at der skal dialog til, dialog på tværs af forskellige opfattelser, sprog og verdensopfattelser.

• Vi vil gerne få frem, at tid er en meget vigtig ressource - den kan bruges til at skabe fornyelse!

• God oplevelse af workshop om vækst

20

• •

•

-

lørdag, mange deltagere, vigtig sammenhæng med velfærd og klima.

- basis for fælles grund – brug for en fremtidsvision uden vækst – fremhæve praktiske løsninger og handling – ikke for langt mellem tænkning og handling.

- vækst er en del af den menneskelige natur, vigtigt at pointere at man ikke skal være mod vækst, men mod økonomisk vækst, tænke vækst på en ny måde.

Om de sociale processer – den fortrinsvis psykologiske ’mangel’ i den rige verden som generator for vækst.

Vi skal have gang i debatten om bæredygtig udvikling, bæredygtig vækst; dvs. opgør med den herskende forståelse af økonomisk vækst.

Forslag til ændring af kvotesystemet med omsættelige individuelt tildelte kvoter.

Der er brug for: konkrete krav om udledning af drivhusgasser fra fx transport, landbrug, industri, boliger etc. opgør med væksten (dvs. den økonomiske vækst som den overliggende værdi og målsætning).

Bioethanol / Energi / Transport / Ressourcer • Der kan være problematikker i forbindelse med alternative energikilder. f.eks Bioethanol, der optager landbrugsjord, og som kan destabilisere markedskræfter i økonomisk svage lande. Vi tror på en kombination af alternative energikilder (dette kan dog let gå hen og blive meget teknisk,og over vores niveau).

• Hvordan undgår man at et voksende antal individer kommer til at stå i store moralske dilemmaer? (f.eks: Er det ok at have en bil, så man ikke behøver at bruge 2 timer på offentlig transport om dagen?)

Vi ønsker samfundsmæssige løsninger • Hvordan sikrer man lige ret for alle til at forbruge af energi og ressourcer? Hvor meget er vi selv klar til at give afkald på, og er det overhovedet noget befolkningen som helhed (i dette tilfælde Danmark), vil gå med til? Altså: Er det muligt??

• Der er brug for - konkrete krav om udledning af drivhusgasser fra fx transport, landbrug, industri, boliger etc.

- opgør med væksten (dvs. den økonomiske vækst som den overliggende værdi og målsætning)

Der var også nogle få yngre deltagere - og man må jo sige at de er jordens salt.

Foto: Troels Dilling-Hansen Konkrete krav eller handlingsforslag i forhold til klimatopmødet: Overordnet økologi • Jordens befolkning skal halveres. Lige ret for alle er et princip som bør vedtages overalt. Det vil kræve at vi reducerer vores CO2 udledning med 90% og kun belaster med et tons CO2 om året hver. Kampagne bør igangsættes for at alle jorden over har lige ret til at udlede CO2 • Kampagne for at få folk til at forstå, at vi må holde os under 2 grader stig-

n må jo sige

LØSNET nr. 55, Marts 2008

•

•

•

•

• •

•

ning i temperatur. Forslag om at inddrage FN’s klimapanel i dansk møde med opfølgning.(Kaj Hansen - se nedenfor) En bæredygtig energiplan à la de visioner og virkemidler, der er skitseret i bl.a. Ingeniørforeningens energiplan frem til 2030 – med CO2-reduktion på 50 % gennem energibesparelser og 100% vedvarende energi. Endvidere påpegning af det samfundsøkonomisk fordelagtige i planen.

Vigtigheden af lokal og folkelig involvering ifm. f.eks. udvikling af vindenergien i retning af færre og større møller Udformning af et CO2-kvotesystem – efter bl.a. irsk og amerikansk forbillede. Det nuværende kvotesystem omfatter kun ca. 45 % af klimagasserne. Nationale og/eller personlige CO2-kvoter som vision!?

Større fokus på byøkologi, og især 'storbyøkologi', vil forhåbentlig medføre at flere bliver personligt involveret i problematikken/løsningen. Det er jo i byerne, der bor flest mennesker.

NOAH’s kommende kampagne ”Big Ask” mod bio-fuels Udvikling af visioner for fremtidig fødevareproduktion med fokus på økologisk jordbrugs fordele, så som højere tørstofindhold – og dermed øget indhold af næringsstoffer (og øget binding af co2 (red).

Planer om overgang til 100% økologisk fødevareproduktion, inkl. den omfattende animalske produktion.

Hvordan vil et landbrug se ud, hvor vi ikke "spiser" olien? Forskning bør sættes i gang. Begrænsning af griseproduktionen.

Økonomi og fordeling af verdens goder • Fokus på de globale konsekvenser af den vestlige verdens ressourceforbrug. Der er samtidig behov for gentænkning af vækstbegrebet. Målet er bedre sociale forhold, dvs. vækst i livskvalitet, kultur m.m. – ikke øget BNP • Behov for en ny økonomi globalt, nationalt og lokalt • Udvikling af alliancer og partnerskaber mellem borgere og offentlige institutioner med henblik på udvikling, der både tilgodeser offentligt ansattes arbejdsforhold og borgernes behov for sociale tjenester m.m.

Fokus på bæredygtige bosætninger • Staten bør satse mere på at lade folk skabe bæredygtige bosætnin-

ger, og mindre på teknologiske landevindinger. I dag er der nul støtte til ”lokalisering”. Og forhindringer i regelsættet • Lave footprintanalyser af økosamfund. Findhorn, Sieben Linden og Ecovillage at Ithaca i USA har vist at denne livsform kan halvere fodaftrykket. (Disse omfatter også fødevareproduktionen).

• Økosamfund i Danmark bør og kan smelte mere sammen med deres omgivende lokalsamfund, således at de ikke har karakter af at være øer i havet. Korridorer mellem de forskellige økosamfund, så de har større gavn af hinanden og står stærkere i samarbejdet - bl.a. mod at arbejde frem til klimatopmødet 2009.

• Arbejdsgruppe på tværs af økosamfund i DK. Temaerne kunne være hhv. at få et større øko-samfunds-fællesskab og at arbejde sammen mod klimatopmødet - hvilke budskaber vil økosamfundene have sat på dagsordenen Ændre Livsstil Livsstilsændringer/ holdningsændringer er vigtige. Vi er problemet. Enhver må tage udgangspunkt i sig selv, troværdighed, kommunikation, lytten, dialog, ligeværdighed.

• Hvordan lever vi bæredygtigt - i naturen, mere luft, spirituelt arbejde, styrke forståelsen for hvordan alle elementer er nødvendige og spiller sammen, opmærksom på det jeg gør i det daglige omkring boligen, formidle helhedssyn, skrive artikler, få forståelsen ud i verden.

• Arbejde på mange fronter, efter hvad man kan - alle kompetencer er vigtige.

Eksemplets magt - også i formidling.

• Lyst og lidenskab - indre økologi, kreativitet, meditation, dans, terapi • I balance med hjerte, konflikthåndtering.

• Lokale og globale initiativer.

• Være eksemplets magt også personligt - hvordan går det med det? Den lille egoist kan afløses af den store frihed til at vælge.

• Starte med mig selv, begrænsningerne ligger der, arbejde med det, få kontakt til sig selv, det ærlige, stoppe angsten igennem spirituelt arbejde.

Rummelighed overfor forskellige behov, balance mellem enkelhed og luksus, tillade sig at være menneske med behov. Forandring skabes igennem eksemplets magt - ikke gennem moral.

Kajs idé Kaj Hansen har foreslået en ide som her gives videre til én af kampagnerne. Kaj skriver: Mit udgangspunkt er: - at der ikke er viden om alvoren i klimaforandringerne (her tager jeg min egen mangel på viden som udgangspunkt) og - derfor er der heller ikke forståelse for, hvor omfattende samfundsændringer vi skal til at planlægge.

Hvis udgangspunktet er rigtigt, så skal vi dels gøre noget for at udbrede viden om alvoren i klimaforandringerne og dels finde et bud på, hvordan vi skal samle ideer til/ diskussion af de nødvendige samfundsændringer.

Mediebegivenhed Det vil være godt, hvis vi kan få en fra IPCC til at komme og holde oplæg om problemstillingen med den sandsynligvis ustyrlige vækst i effekten når man kommer op på/over 2 grader. Dette oplæg skal bringes i TV og i samme udsendelse skal Miljøministeren så præcisere, hvordan regeringens initiativer skal ses i denne sammenhæng. Dette vil gøre det tydeligt, at de planlagte initiativer kun kan være en start på en langt større indsats. Denne indsats kunne så annonceres i selvsamme udsendelse - og kunne f.eks. være en indsats hvor vi er nødt til at komme med bud på fremtidens samfund, fordi de nødvendige ændringer giber ind i hele vores liv. Dette kunne f.eks være følgende proces op til en beslutning i folketinget: - at alle partier skal udarbejde deres bud på hvordan de ser de nødvendige samfundsmæssige ændringer.

- at NGO-erne skal det samme, enten hver for sig eller i sammenhæng, som de nu har lyst.

- at fagforeninger arbejdsgiverforeninger skal det samme - at borgere generelt kan byde ind - at uddannelsesorganisationer kan arrangere konkurrencer etc for også at byde ind på evt løsninger - osv.

Jeg forestiller mig, at denne strategi diskuteres med Miljøministeren og, at de foreslåede arrangementer afholdes for offentlige midler. Hvis ikke Miljøministeren vil være med, synes jeg at vi skal forsøge at søge midler til at afvikle det alligevel, fordi det så vil være et input, der kan matche regeringens.

21

LØSNET nr. 55, Marts 2008

En forsinket sellerihøst Af Ann-Charlotte Klitgaard

En fælles grønsagsmark kan dække mange forskellige behov, lige fra mad og jordforbindelse til meditation og lommefilosoferen. Nostalgisk øko-idyl eller et overset behov for kontakt med livsgrundlaget? Denne reportage er egentlig en historie fra 2006, men først blevet sendt til os nu, men glade for nyheder bringer vi den med 2007-billeder af rødbedehøsten.

A

t det er november ses tydeligt på både børn og koner og tid til kaffe- og nå, al den tid man sidder indenfor og kigger på verden gennem en computermarkens blomsterrække. Korn- kagepause midt i solen. blomster og morgenfruer har smidt Trods vind, manglende kagepause og skærm, gennem tal, statistikker og anaderes klare blå og orange dragter. Står nu denne sene høstdags fåmælte ansigter lyser og indtjeningsperspektiver. og klasker sammen i forrådnelsens brune er jeg sært tilfreds. De stædige solAt det er derfor jeg nyder at arbejde nuancer. Høje solsikker har også måt- stråler, luftens rene energi til hjernen, de 15 timer om året i marken. En fortet give afkald på de strålende gyldne lugten af jord og selleritoppe og den årseftermiddag i april og maj med de farver, men holder dog lidt længere på kropslige rytme, der efterhånden opstår første fugle hængende over hovedet, og formerne. Med hovederne fulde af kerner i mødet mellem selleritop, kniv, øje og et par eftermiddage i sommerferien med knejser de lidt endnu. hånd danner sin egen mening med livet. solcreme og hat på og så et par timer Men resten af marken ligner ikke no- Uden ord. Hjernens daglige overarbejde til høst. Alene eller sammen med en af vember. Og slet ikke en november, hvor reduceres til samarbejdet med hånden, i naboerne. to dages hård frost og sne har været på den enkle menig at høste selleri til vinJeg tænker over, at mange mennesker kort visit. Purløgene gav op og lagde terforråd. I den rytmiske pause går tan- sikkert mangler lidt af den samme jordforbindelse som jeg eftertragter. Persig ned. Men lange friskgrønne rækker kerne på frihjul. sonlighedsmæssigt, som modvægt mod af persille, grønkål, sølvbeder, porrer, stress, tomhedsfølelse og andre udefipastinaktoppe og selleri snor sig stadigt Konkret jordforbindelse frodigt af sted ned over den bakkede tre- Jeg tænker på, hvordan jordforbindelsen nerbare civilisationsskavanker. Det er vel kant, der udgør dette års spisekammer til daglig kan smutte. Alt det man skal derfor de stressramte svenskere kan befor Andelsamfundet i Hjortshøj. villiges ophold i en svedehave, hvor Begge billeder fortæller om andelssamfundets rød- de mødes med en masse grønt for Meditativt arbejde bedehøst. En henrykt Ann-Charlotte Klitgaard ses til øjnene. Der møder de den enkelhed Det kunne have været september højre med nogle stykker af slagsen. ved tilværelsen, som kun naturen eller en lun efterårsferie efter en Foto: Ann-Charlotte Klitgaard kan præstere. Jordforbindelse og ”indian summer”, hvis det ikke lige nye kræfter får de ved at arbejde havde været for en kold vind. Sonogle timer dagligt med at holde len varmer den side af kroppen, der havens grøntager og planter. vender frem mod den. Snitlyde fra Overset livsgrundlag knive, der skalperer de optagne selMen jordforbindelsen mangler vel leri, der ligger bunkevis med tætte også i overført betydning. At vi grønne toppe i rækken. Trillebøre glemmer, at jorden faktisk er vores og spande fyldes hurtigt med de livsgrundlag. Vi, som ikke er landnyslagtede rodfrugter. Der breder sig en krydret duft, som leder tanmænd til daglig, bliver ikke konken hen på den taknemmelige føfronteret med det faktum, at livslelse man kan få, når man på kolde grundlaget ikke er en uforanderlig sjaskede vinteraftner sætter sig til størrelse. Ikke bare en automat, bords ved en tallerken dampende der bare fyldes op uden omtanke. varm grønsagssuppe.

Naturen og vejret er uforudsiJan, Henrik, Jørgen og nogle gelige faktorer. Sommeren i år var flere medlemmer af grøntsagsordutrolig tør. Der kom bare ikke nok ningen i grå og sorte arbejdshuer regn. Salat gik i stok, før det havbevæger sig langs rækken. En traknede i salatskålen, og den smule tor fragter de orange sække, der broccoli, der nåede frem til gryden efterhånden fyldes og står afvenvar underlig storkornet. Flere andre tende i rækken. I dag er flokken afgrøder blev svitset væk på den ikke så stor som ved kartoffelhøhårde jordskorpe. sten nogle uger tilbage. Da var der Men hvad betyder den ærgrelse i

22

LØSNET nr. 55, Marts 2008 forhold til nyhederne om australske farmere, som begik selvmord på stribe, fordi deres jorde krakelerede som udtørrede havbunde?

Høst og livsgrundlag forsvandt eftertrykkeligt, og et helt psykologteam blev sendt ud for at forhindre panikhandlinger blandt de australske gigafarmere.

Når spisekammeret er tomt?

Jeg kan købe en frisk broccoli i brugsen, men den australske tørke og flere andre begivenheder i vores klodes økosystem, får mig til at tænke på, om vi mennesker ville beslutte os hurtigere for bæredygtige løsninger mht. landbrug, energi og forurening, hvis vi til daglig var i kontakt med vores livsgrundlag og oplevede direkte konsekvenser i vores dagligdag. Skæbnesvangre konsekvenser, som ikke engang EU´s overskudslagre ville kunne råde bod på.

Klimaforandringer ser også ud til at være menneskeskabte.

CO2-udslip og forurening i det hele taget påvirker små og store økosystemer mærkbart. En keminova-direktør, der skulle dyrke og spise kartofler dyrket på en mark, hvor han selv udledte farlige stoffer, ville sandsynligvis hurtigere føle sig motiveret til at sætte punktet om ren og bæredygtig dyrkning højt på dagsordenen.

Luksus vigtigere end sundhed De orange sække fyldes på traktoren, som bevæger sig hyggeligt brummende op over bakkekanten. I dag er der ikke børn i traktorens førerrum. Det er bare med at blive færdig. Men det er en god fornemmelse at vide, at kulen fyldes op med vinterforråd.

Men hvorfor knokle for maden, når vi bare kan købe den i brugsen? Nu om dage må madlavning ikke tage tid og slet ikke koste noget. Aldrig har vi været rigere. Der har været talt om forbrugsfest de senere år, og samtidig meddeler statistikkerne, at danskere bruger meget mindre end før af deres månedlige budget på mad.

Prisen på oksekød, kylling, brød, skinke og brød er lav. Aldrig har det været billigere at købe ind, hvis man altså er ligeglad med produktionsforholdene.

At billigt oksekød rydder regnskove, at kyllinger har uetiske stressede levevilkår

og at svinekød kan være fyldt med penicillin og opdrættet i andre lande, hvor det ødelægger omgivelserne for andre mennesker. Det ved vi ikke nødvendigvis, når vi fylder indkøbskurven på vej hjem fra arbejde. Så hvorfor betale mere end nødvendigt?

Samarbejde kræver tillid Jeg er glad for at hente mine salathoveder, mine porrer og kartofler i en mark tæt ved min lejlighed. De er friske. Der er ikke brugt kemikalier og der er ikke brugt andet energi end mine skosåler til at transportere varen frem til køkkenbordet. Maden har tilmed været anledning til frisk luft, en hyggelig sludder og så den der lille smule jordforbindelse, som ikke en gang en dyr terapeut kan give mig.

Selvfølgelig er det hele ikke ren idyl.

Når sjakformanden for de enkelte afgrøder i juni eller juli sender rasende mails, fordi alle er taget på ferie samtidigt, efterladende persillerødderne i meterhøje mælder og tidsler. Eller når alle andre har været hurtigere til at tilse den eksotiske produktion af hokaido, og der kun findes et enkelt lille orange græskar tilbage under de grønne blade på marken.

Men alligevel lykkes det et par hundrede mennesker fra såvel Andelssamfundet som Hjortshøj by år efter år at fylde kurvene med frisk salat og rodfrugter.

Solen er væk nu. Nu mærkes kulden tydeligere. Arbejdsvanterne er gennemblødte. Det skal gøre godt at komme ind og få en kop kaffe, selv om den ville have smagt bedre uden for, med jord på fingrene.

23

LØSNET nr. 55, Marts 2008

Mindeord for 3 stærke personlighede

af Troels Dilling-H

De tre er henholdsvis Kaj Robert Sørensen, mangeårig leder af Råd og Dåd ved Brovst i Nordjylland, som den healende og clairvyante gave, som har inspireret i tusindvis af danskere og udlændinge til at blive m fund på vej, heriblandt Tigerens Rede, Vækstcenteret og Nordlyscenteret. Maharishi blev især kendt genne hjemme i Danmark inspirerede og inspirerer han stadig mange mennesker, og i LØS-regi især kredsen omk Mindeord ved Råd og Dåds formand, Kaj Robert Sørensens alt for tidlige død.

Af Carl Christensen

Disse to billeder viser Kajs arbejdsplads gennem en hel generation.

Klippet af red. fra hjemmesiden

K

aj Robert Sørensen, døde 15. november 2007, kun 68 år gammel.

Kaj Robert har gennem mange år været en stor støtte for arbejdet her på egnen for at skabe bedst mulige arbejdsvilkår for mennesker, der ikke kan klare ræset på almindelige vilkår.

Han var en engageret og utrættelig formand for Råd og dåd, amba, og gik ind i arbejdet omkring vores bofællesskabslignende tilbud. Og man ringede sjældent forgæves, hvis man havde brug for en frivillig indsats i den genbrugsog butiksafdeling, som blev en af hjørnestenene i projektet.

For mig som projektleder

24

var Kaj Robert en loyal samarbejdspartner, som altid - også når det var hårdt arbejde op ad bakke - bakkede 100% op, og han var med sin optimisme med til at få vanskelighederne overvundet.

Kaj Robert havde en formidabel evne til at lytte og fornemme, hvor der skulle støttes op og måske indimellem også markeres en grænse i forhold til medarbejdere over det brede spektrum, som medarbejderstaben strækker sig over.

I en periode udviklede han en turistgruppe, hvor også Skovsgård Hotels medarbejdere blev inddraget til, både at fortælle om deres arbejde og liv, og til at vise rundt til seværdigheder i området.

Her kom hans pædagogiske evner til fuld udfoldelse, og utallige er de grupper af pensionister og andre, som på den måde har fået en oplevelse af hvad Skovsgård Hotel og Råd og dåd er blevet til med en medarbejdergruppe, hvis ressourcer ofte er overset i vores samfund.

Kaj Robert brugte ofte billedet med ”humlebien, der teknisk set ikke kan flyve, men gør det alligevel”, på de aktiviteter vi har har gang i.

Kaj Robert ydede en stor indsats for at Råd og dåd og dets medarbejdere, ”kom til at flyve”, selvom det måske, teknisk set - og udfra gængse vurderinger - ikke skulle kunne lade sig gøre.

Det vil blive svært for Råd og dåd, at holde sig i luften uden Kaj Robert, men i hans ånd må opgaven for os, der sidder tilbage med savnet af engageret inspirator være: at det gør vi.

Mindeord ved Bob Af Troels Dilling-Hansen

I

Moores

død

begyndelsen af firserne blev jeg meget spirituelt interesseret, og under en stor personlig krise, stødte jeg i marts 1985 på Bobs navn. Jeg havde hørt at man kunne komme på kursus i

Bob Moore døde 79 år gammel Foto fra www.moore-healing.info/

meditation og at han lavede fjernhealing. Så jeg fik hans telefonnummer og kom straks i kontakt med ham (Senere har jeg hørt at jeg har været heldig at få lov at have så mange samtaler med ham, som jeg faktisk havde i de år jeg gik hos ham).

Jeg spurgte om jeg kunne komme på kursus, hvilket han sagde ja til, men først om 3 år, sagde han, og det kom til at passe.

Men mens vi talte om mine problemer, så begyndte der at brede sig en fysisk varm energi midt inde i mit bryst, som om nogen pustede varm luft i mine lunger, en duft af en forunderlig kærlighed. Jeg var oprigtigt opløftet da samtalen var slut, og jeg havde fået råd til mit videre liv.

Bob Moore var på mange måder et bjerg at støde ind i, både psykisk og fysisk, en stor og bred irsk mand, som engang havde læst til kvæker-præst, siden pga. indre oplevelser først blev elektroingeniør, men siden ændrede sit virke mod en mere fri spirituel lærer- og healergerning. Han begyndte at undervise og holde foredrag i England, og i midten

LØSNET nr. 55, Marts 2008

heder, som har forladt os siden sidst

els Dilling-Hansen

and, som har været med i LØS siden vores start i 1993. Bob Moore var en energiens mester. Han besad at blive mere hele og bevidste mennesker. Derudover har han hjulpet mange udviklingscentre og økosamndt gennem Beatles, men man må karakterisere ham som en af den nye tids verdenslærere, og også herdsen omkring Rørvig Folkehøjskole. af 70’erne kom han til Danmark, og han har siden om nogen sat sit præg på en hel generation af meditationsudøvere og lærere i dagens Danmark, en fuldstændig uvurderlig gave til det danske folk. Han sagde selv at Danmark var et smørhul for spirituel udvikling, specielt helt ude vestpå ved Ringkøbing var der en meget gavnlig og fredelig atmosfære.

Fra han kom til år 2000 underviste han i tusindvis af fortrinsvis danske søgende mennesker, men folk kom også fra den øvrige verden for at få råd og vejledning. Hver morgen og aften sad han og udsendte fjernhealing.

Annie Moore var hans elskede kone og følges-ven gennem deres fælles virke i Ringkøbing, først på deres ”Psykisk Center”, siden mere privat, indtil han, 79 år gammel, som den 4. Hellige konge udåndede den 6. januar, Hellig tre-kongers dag.

Hans virke vil leve videre i os alle, og i alle vore kurser fremover. Og så regner vi jo stærkt med, at han forbereder sig på et comeback snarest.

Mindeord om Sri Maharishi Mahesh Yogi Klippet fra nettet af red.

M

aharishi (født ca. 1916, død 5.2.2008) var en indisk religiøs leder, der udviklede transcendental meditation-teknikken samt grundlagde skoler, programmer etc. til udbredelse af teknikken.

Maharishi studerede den hinduistiske lære i sin ungdom, og i midten af 1950'erne begyndte han selv at udbrede sin meditationsteknik, som han senere navngav transcendental meditation.

Denne meditation indebærer bl.a. gentagelsen af indiske mantraer, og videregående siddhi-programmer, hvor de praktiserende siddende med benene over kors løfter sig fra underlaget med hop.

I 1957 grundlagde han i Chennai

en bevægelse ved navn Den Spirituelle Genfødelsesbevægelse, og han modtog så positiv feedback på dette, at han besluttede sig for at drage ud i verden og udbrede sin lære.

Den første verdensturne bragte Maharishi gennem en række lande i det sydøstlige Asien via Hawai til Californien.

Her fik han et holdepunkt, han flere gange senere vendte tilbage til.

Op igennem 1960'erne og 1970'erne foretog han flere rejser for at udbrede t ra ns c e nde nt a l meditation, og han blev et stort navn i 1960’ernes alternative kredse.

En række kendte personer opsøgte ham og blev i kortere eller længere tid disciple af ham. Blandt disse kan nævnes musikerne i The Beach Boys og The Beatles, sangeren Donovan og

filmfolkene Mia Farrow, Clint Eastwood og David Lynch.

På trods af enkelte kontroverser havde Maharishi succes med at udbrede sin lære gennem uddannelsen af meditationslærere, der førte teknikken til en række vestlige lande, heriblandt Danmark. Rørvig Folkehøjskole har siden 1980 baseret sin undervisning på Maharishis lære.

Dertil kommer, at han skrev en række bøger samt oversatte traditionelle hinduistiske værker, herunder Bhagavad Gita til engelsk. Han afholdt kurser og grundlagde et Maharishi-universitet i Santa Barbara i Californien, som fortsat eksisterer, blot siden flyttet til Iowa.

Indenfor bevægelsen har man har meget succes med sine eksperimenter med meditations indflydelse på vold i samfundet, og det har været et erklæret mål for bevægelsen at skabe en række store centre rundt på kloden, hvor tusindvis af mennesker skulle påvirke samfundet i en positiv retning gennem deres meditationspraksis. Og det skulle være noget af en oplevelse at komme ind i en sal med 10.000 flyvende TM-praktiserende!!!

Sine sidste år levede Maharishi i Holland, og her døde han af naturlige årsager. Ø.og N.: Maharishi med og uden Beatles.

Foto: Internettet

25

LØSNET nr. 55, Marts 2008

Bofællesskab i Kr. Hvalsøområdet

V

il du være med til at starte et andelsbofællesskab, hvor fokus først og fremmest er på fællesskab og bæredygtighed. Vi vil gerne bo ca. 12 familier sammen i bynære og landlige omgivelser. Har I lyst til at være med til at opbygge og udvikle fællesskabet og stedet, så kontakt Michael og Helle på tlf. 23 29 40 99 eller pr. mail: Hoejen@newmail.dk.

Nordens første uddannelse i økologisk byggeri starter til sommer!

Bornholms Økolandsby

Alternativt spændende tilflyttermiljø på vej

Ø

I

Fyresdal, en smuk fjeldbygd i Telemark (Norge), findes fra sommeren 2008 Nordens første skoleuddannelse i økologisk byggeri. Dette er en 4årig videregående uddannelse, som kun forudsætter afsluttet ungdomsskole.

Uddannelsen kan søges af elever / voksne fra alle nordiske lande.

To år af uddannelsen er fælles skoleundervisning, derefter to år som lærling i en udvalgt bedrift (gerne i hjemlandet) Tilbudet er udviklet i samarbeide med det norske/nordiske fagmiljø indenfor naturligt byggeri. Som speciale kan man vælge mellem naturligt byggeri og restaurering af gamle bygninger. Efter afsluttet uddannelse får man norsk svendebrev, som anerkendes som fagbrev i alle nordiske lande. Det er også muligt å kombinere uddannelsen med (norsk) studiekompetence.

Uddannelsen finder sted på Fyresdal videregående Steinerskole, som er en traditionsrig internatskole med store muligheder indenfor friluftsliv og jagt/ fiskeri.

På denne skole findes også en videregående uddannelse i naturbrug (som fører frem til erhvervskompetence som økologisk agronom eller gartner, eller studiekompetence indenfor naturforvaltning).

Skolen er baseret på et holistisk natur- og kultursyn og lægger vægt på praktisk indlæring i alle fag.

Interesseret? Se mere på www.fyresdal. steinerskolen.no Hilsen Tilman Hartenstein, daglig leder Fyresdal Vidaregåande Steinerskule Foldsæ, Hauggrend N-3870 Fyresdal, Norge/Norway (+47) 35067040, fax 35067049 www.fyresdal.steinerskolen.no

26

To unge nyder friluftsmulighederne i Fyresdal. Foto: Hjemmesiden

Nye støtteordninger i Fødevareministeriet Børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterne I 2008 er der afsat 10 mio. kr. til ordningen, og ansøgningsfristen er 31. marts 2008 Nye job i landdistrikterne Fødevareministeriet har givet de 47 nyetablerede lokale aktionsgrupper en vigtig rolle i at gennemføre regeringens landdistriktsprogram.

Lokale aktionsgrupper er foreninger af lokale borgere, foreninger, virksomheder og myndigheder i landdistrikterne. De har fået i gennemsnit 2 mio. kroner om året til at skabe liv og job i landdistrikterne.

Kulturelle aktiviteter i landdistrikterne I 2008 er der afsat 5 mio. kr. til ordningen, og ansøgningsfristen er 31. marts 2008. http://www.landdistriktsprogram.dk/

kolandsby-projektet har været igennem en lang proces med ideudvikling, diskussioner, til og fravalg. Projektet går nu ind i en egentlig etableringsfase, hvor idéen skal gøres til virkelighed.

Grundejerforeningen Bornholms Økolandsby er etableret, og det er fundet en grund i Sorthat som ønskes erhvervet til formålet. Grunden er ca. 9 ha, og ligger tæt på skov og strand. Første bogruppe er målsat til 12 ejerboliger i forskellig størrelse. Disse opføres som byggeforeningshuse.

Det er håbet at skabe et alsidigt fællesskab hvor mindst halvparten af boligerne vil være reserveret børnefamilier.

Det er også planlagt et virksomhedshus for småerhverv med bæredygtigheds ambitioner.

Børnefamilier og andre tilbydes mulighed for at:  blive en del af en arkitektegnet bæredygtig bosætning  bo tæt på skov og strand og hverdagens gøremål, hvor transportbehovet er minimeret i tid, penge og CO2 udslip  vælge en boform hvor børn har et rigt, frit og trygt liv  etablere sig i virksomhedshuset og indgå i ett fællesskab med andre små virksomheder  benytte fælleshusets faciliteter og evt. indtage sit daglige hovedmåltid der  være med i en delebilordning  være medejer af et økologisk gartneri og få lokalt producerede fødevarer  være en del af et dynamisk fællesskab hvor ny ideer kan fødes og afprøves  være med til at skabe en bæredyktig fremtid Seriøse medkøbere søges til køb af grund, og opførelse af 12 ejerboliger (1. bogruppe) som byggeforening. Få flere informationer på tlf. 56951003 eller mail kirsti.thorvaldsen@gmail.com

k År 2008

a l e n d e r

Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, eco-net.dk/, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm) Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk) Jan - juni DVD-produktion. Kontaktpersoner til spørgsmålsbesvarelse, billedsamling,interviews og videofilm. Tag godt imod os 6. marts Lær om lavenergibyggeri Vinduer og passiv solvarme i lavenergihuset Lær om lavenergi byggeri - med udgangspunkt i et lavenergihus med store sydvendte vinduer. Hør om udfordringer i valg af konstruktioner og vinduer.

Sted : Århus V. Tilmelding senest d. 28 februar 2008 Jette Skovbakke på tlf. 87 44 11 23 eller jsk@energitjenesten.dk Arrangør: Energitjenesterne Midt- og Østjylland samt Vestjylland 7.-8. marts Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening Sted: Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg Se mere på www.okologi.dk/GF2008 eller kontakt Peder Bligaard på 87322700 8 til 9. marts SOLFANGERBYGGEKURSUS i Gudhjem Ring til kontoret på tlf. 30 35 38 45 el. email til mh@energitjenesten.dk Arrangør: Energitjenesten Bornholm 18.-20. april Årsmøde hos LØS og LØB i Bofællesskabet Hallingelille ved Ringsted - se inde midt i bladet eller kontakt 27. april Rundvisning i Økosamfundet Fri og Fro Kontakt Caroline Højland, Under Himlen 13, Egebjerg, 4500 Nykøbing Sj, tlf: 59451890, mail: carolineoghenrik@mail. dk 6.-7.juni Halkær Festival 6. - 7. september Økologisk Høstmarked I 2008 ventes 120 gårde at holde økologisk høstmarked. Nogle bedrifter holder åbent begge dage, mens andre kun har åbent én af de to dage.

12.-14. september LØS-kursus - Modul 1 - Se inde i bladet Arrangør: Ditlev Nissen og Lone Samuelsson, LØS Sted: Munksøgård ved Roskilde 17.-21. september Europæisk Forum 2008 Den 17- 21 september i år afholdes Det Europæiske Sociale Forum (ESF) i Malmø.

ESF er en stor dialogproces, hvor aktive mennesker diskuterer alternativer til nyliberalismen, og overvejer fælles kampagner. Det handler om at skabe forudsætninger for en anden verden. Et stort fælles, globalt projekt for aktive mennesker, som er udtrykt i charteret for Verdens Sociale Forum (WSF). (Læs mere..)

En lang række danske foreninger har besluttet at bakke op om ESF i Malmø. Der afholdes derfor ikke et Danmarks Sociale Forum (DKSF) i 2008. I stedet vil vi - arbejde for at mange danskere bruger ESF aktivt ved at stå for arrangementer, gerne i samarbejde med andre, - vi vil støtte forberedelsen af arrangementet aktivt, - og vi vil arbejde for at rigtig mange danskere tager til Malmø i september.

Læs mere på www.socialforum.dk

Healing �Everything that we do is involved with healing. Our own personal lives are every bit as much connected with healing as when we stand in front of the person to place our hands on them. So the whole process of energy movement is something that happenes with us in all situations that we are involved with.

The combination of discipline and precision is what is needed in energy. Peace, understanding and love is what you need to have relationship to in directing energy to another person. You have to have peace in yourself, you have to have undestanding or an increasing undestanding of you and your connection with the other person and you have got to have love in what you are doing.

The word love is a very much misused word, but it has an exact meaning and it is only seen when it is expressed. So if you are going to use love it has to be expressed. And if you are working with other people and you don`t have joy in what you are doing you should stop working, because you can`t work with other people if you don`t have joy in what you are doing. Joy is the reality of expression and it links to the heart chakra more than any other chakra that we have.

Joy is the inner awareness of giving without expecting.�

Bob Moore