Løsnet 56 2008 07 by Landsforeningen for Økosamfund

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund Juli 2008 Nr. 56

Christiania - hva' nu 1.juli

Svanholms 30. års fødselsdagsfest Løs's årsmøde i Hallingelille Jeres bønner er hørt - Køb en købmandsbutik Footprint-analyser af økosamfund - mod klimatopmøde Nyt kursus om økosamfund 12.-14. september Nye fællesskaber på midtsjælland og Mariager

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Marts, juni, september og december. Deadline d. 15 i måneden før. Nogle gange et dobbeltnummer med en anden deadline. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen på dette nummer: Troels Dilling-Hansen Layout og DTP: Troels Dilling-Hansen Omslag: Forside: Dia med hendes to mindste børn Bagside: Cirkus Panik ved Svanholms 30 årsdag Kalenderside: Efterårssol ved Mullerup syd for Kalundborg Forsidefoto: Laban Karlshøj Andre fotos: Troels Dilling-Hansen Trykt på FSC certificeret papir af: Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til bladgruppen Troels Dilling-Hansen Bjedstrupvej 31a 8660 Skanderborg Tlf: 86577403 / 27572187 E-mail: info@losnet.dk. Hjemmeside: www.losnet.dk Deadline for nr. 57-58 er 1. oktober 2008 LØS er i år 2007 støttet af Hypotekbankens Tips og Lottomidler samt for 2008 af Gaia Trust. Formand: Susanna Maxen Valsømaglevej 79 4100 Ringsted Tlf.: 87546020 / 22136020 E-mail: susanna@losnet.dk Medlemskab pr år i 2008 (10% mere i 2009): * Enkeltperson: 200 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 500 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 800 kr. Over 50 deltagere: 1200 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 250 kr. Medlemsskab løber til det opsiges. Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

I n d h o l d

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Fri & Fro, Hornsherred Fjordvang, Snedsted i Thy Kragebjerg Levefællesskab, Nyrup Gaia Trust, Holte Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Klodshanskaravanen, Danmark Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfund Bornholm, Rønne Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Steinerlunden, Vordingborg Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Folkvang V8, Midtsjælland Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Brugzen, Bjedstrup Båring Højskole Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Fornyet Energi, Stenlille Jytte Abildstrøms teater, Riddersalen, Frederiksberg C Kilian Water, Vrads Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Utopiske Horisonter, København Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

Side 3

Leder – Af Troels Dilling-Hansen

Side 4

Årsmøde i Hallingelille af Troels Dilling-Hansen og Ditlev Nissen

Side 8

Nyt økosamfundsprojekt - Folkvang V8 af Dia Fleming

Side 11 Ansøgning om footprint-analyser af Eberhard Bechtle Side 12 Hyldest til Svanholm - 30 år af Troels Dilling-Hansen Side 13 LØS-kursusfolder Modul 1 og 2 Til at hive ud af bladet. Af Lone Samuelsson og Ditlev Nissen Side 17 Gen-Europes årsmøde 7.-12. juli, af Troels Dilling-Hansen Side 18 Christiania - Deadline 1. juli Klip fra Hjemmeside og LØS-udtalelse Side 20 Økologisk fremmarch Klip fra Økologisk Landsforenings hjemmeside www.okologi.dk Side 22 Jeres grønne bønner er hørt - køb en købmandsbutik ! af Thomas Hygum , Tigerens rede Side 24 Et lille stykke paradis ved Mariager af Estrid Mortensen Side 25 Halleløj på 10. år - Klodshanskaravanen Klip fra hjemmesiden Side 26 Annoncer og nye tilskudsordningrer for landdistrikter Side 27 Kalender

Erena, en Mauri-shaman og dronning tar rundt i verden og laver ritualer for jordens vand. Foto: www.heartofmotherearth.net/html/the_ festival.html

LØSNET nr. 56, Juni 2008

Leder Af Troels Dilling-Hansen Velkommen til vores sommernummer, som sprudler af fest og farver i tilknytning til LØS’s 15 års jubilæums-årsmøde i Hallingelille den 18.-20. april og Svanholms veloverståede 30 års fødselsdag – tusind tillykke - som blev holdt den 31.maj. Vi har reportager fra årsmøde, generalforsamling, workshops og festerne. Dette nummer har beskrivelser af hele to nye bofællesskaber, der tænker at starte i den kommende tid. Det spirituelle fællesskab Folkvang tæt på Hallingelille på Sjælland og Estrids lille paradis ved Mariager. Derudover inviterer vi endnu engang til Gens årsmøde den 7.-12. juli, som denne gang skal holdes hos fællesskabet SiebenLinden i Midttyskland. Midt i bladet finder I vores anden invitation, vores første Løs-modul, som henvender sig til alle jer som er interesserede i at skabe økosamfund. Midtersiderne er lige til at pille ud af bladet som en A4-folder. Vi har for år tilbage forsøgt at lave et lille kursus som dette, og nu prøver vi igen med nye tovholdere og lærere, Lone fra Munksøgård og Ditlev fra Utopiske Horisonter. Det skal ses i sammenhæng med, at der i disse år overalt i verden laves succesrige 4 ugers træningsprogrammer for folk som er interesserede i økosamfunds-organisering. Pt. er der gennemført 28 forløb i GEN-regi, og selve uddannelsen er blevet anerkendt af FN. Det er vores mål i LØS at skabe noget lignende i Danmark. Det er for øvrigt værd at følge med i hvad der sker i det internationale netværk. Et spansk universitet i Catalonien OUC har taget tanken til sig og udbyder nu de 4 kurser. OUC er et netbaseret universitet – så nu kan alle tage en universitetsbaseret økosamfundsuddannelse over internettet på spansk og engelsk. Der planlægges måske at splitte uddannelsen op sådan at nogle af ugerne kommer til at foregå i et dansk økosamfund. Den overordnede pædagogik på disse kurser er Living and learning, Lev og Lær, dvs. at vi som mennesker lærer gennem vores erfaringer i samklang med vore omgivelser, andre mennesker, der kan føle og tænke som os selv, dyr og planter, selve jorden og universet.

Netop i den forbindelse var der en diskussion på TV forleden mellem en far til en dreng som gik på en friskole ved Næstved, hvor pædagogikken er fri på den måde, dvs. børnene kan selv bestemme hvornår de vil tilegne sig faglig viden. Overfor dette stod lederen af Danmarks Pædagogiske Universitet og holdt på, at al magten skulle tilbage til lærerne. Friskolen i Næstved klarede sig for øvrigt bedst i hele regionen.

Det minder jo meget om A.S.Neils tanker og pædagogik fra Summerhillskolen ved London. Og lad ham da tale lidt til barnet i alle vore projekter: ”Når jeg holder foredrag for studenter på universiteter, er jeg ofte rystet over umodenheden hos disse unge mænd og kvinder, der er stoppet med unyttig viden. De ved en masse; de er fremragende dialektikere; de kan ofte citere klassikerne – men i deres syn på livet, er de som små børn. Man har nemlig lært dem at vide, men de har ikke fået lov at føle eller underordne tanken under følelsen. Systemet tager kun sigte på at adskille hjernen fra hjertet. Det betragtes som en selvfølge, at hvert barn skal lære matematik, geografi, historie, naturvidenskab, lidt kunst og litteratur. Det er på tide at vi indser, at gennemsnitsbarnet ikke interesserer sig for disse fag. Jeg kritiserer ikke lærdom i sig selv. Men lærdom bør

komme efter leg. Kreative mennesker lærer det, de ønsker at lære, for at få det værktøj, deres originalitet og geni kræver. Vi aner ikke hvor megen skaberevne, der dræbes i klasseværelset. Børn oplever ved friheden noget de aldrig har kendt før – noget, der næsten er udefinerbart. Det viser sig dels i større oprigtighed og hensyntagen og dels i mindre aggression. Når børn ikke er underkastet frygt og disciplin, er de ikke åbenlyst aggressive. Frihed betyder sejr over uvidenheden. Et frit folk kan ikke forarges – ikke fordi de er hildet i synd, men fordi de har afreageret deres interesser for forargende ting og ikke længere har brug for dem. Menneskehedens forbandelse er den ydre tvang, hvad enten den kommer fra paven, lærere eller forældre. Den er fascisme in toto. Frihed betyder, at gøre som man har lyst til, så længe man ikke griber ind i andres frihed. Resultatet er selvdisciplin.” Så vidt Neill, som var en pioner. Og det må man jo også sige om Christiania, som netop som dette blad sendes ud, står overfor deres vigtigste beslutning i mands minde den 1. juli, hvor de skal tage stilling til regeringens udspil. Mere om dette inde i bladet sammen med LØS’s støtteerklæring. Vi håber inderligt at det må lykkes at finde en god fondsløsning. Ligedan har vi Hesbjerg som slås for deres hjem gennem 30 år. Det er grotesk at udefra kommende fondsmedlemmer kan skalte og valte med jeres sted. Tilbage er kun at ønske alt held til jer alle sammen med alle jeres projekter og beslutninger. Næste nummer af LØSnet planlægges i øjeblikket til at blive et dobbeltnummer om ”Verdensbilleder og spiritualitet i fællesskaber”. Alle er velkomne til at bidrage og indsende tekst og billeder til redaktionen. Deadline den 1. oktober. Og husk nu at indsende det sidste til vores DVD, som bliver lanceret i begyndelsen af efteråret, sandsynligvis på Friland den 30. august.

LØSNET nr. 56, Juni 2008

Årsmøde i Ha

Af Troels Dilling-H

Efter 15 år på banen landede vi i år i Hallingelille. Og for 3. gang i et samarbejde med LØB. Pragtfulde d vores bestyrelse. V.: Jytte får panelet i humør. Foto: Troels H.: Walk and talk med Hauke, Estrid og Dia foran ollekollet og et privat hus med tårn. Foto: Ditlev Nissen at byggeindustrien var alt for langsom til at ændre deres praksis i forhold til alle de muligheder alternative byggematerialer havde. Derudover mente Steen at vores udfordring som alternative byggefolk var det kunstneriske arkitektoniske, som på mange måder var blevet sat i baggrunden af isoleringstykkelse og effektivitet, også i det naturlige byggeri.

et mærkes at vores forening sprudler med en masse liv og initiativ. Og ikke mindst i Hallingelille, hvor de er i fuld gang med alle deres nye økohuse. Fredag aften Weekenden startede med et Miljø- og Klimaarrangement med et oplæg af Povl Frich, Klimaekspert fra Miljøstyrelsen, som lagde en masse ”cool facts for dummies” på bordet. Det var et levende foredrag med mange meget uhyggelige klimaperspektiver for vores fælles jord. Det er på samme gang skræmmende og spændende – en rigtig gyser – men det er ikke nogen film vi bare kan slukke for – det er cool facts. Vandet vil stige, og i vores del af verden vil det betyde mere regn om vinteren (40% mere) og mere varme og tørre somre. Han gav det eksempel, at vandspejlet i Herning ville stige så meget, at hele kloaknettet ville oversvømmes, hvis ikke man fandt på andre løsninger, hvoraf én kunne være at anægge en vandrørledning fra Herning til København, som jo mangler drikkevand. Verdens største prut Efterfølgende var der en endnu mere skræmmende kommentar fra Niels Bandholm, som mente, at Povls oplæg ikke

udtrykte de værste klimamareridt, som kunne hænde, hvis verdens største metan-prut, som i øjeblikket er bundet som is under tryk på bunden af Atlanterhavssoklen, blev sluppet løs, som følge af klimaets ret sandsynlige havstrømændringer. Mere om det i det næste Løsnet. Det kunne betyde temperaturstigninger på 5-7 grader og vandstigninger på 5-8 meter. Og det er jo immervæk noget. Povl svarede, at dette scenarie faktisk var blevet diskuteret i Miljøstyrelsen for år tilbage, og det måske var relevant igen at problematisere det med Connie Hedegård. Paneldiskussion Efterfølgende var der en paneldiskussion og undergrupper udfra emnet: Hvad kan vi hver især gøre for at mindske klimapåvirkningerne. Jytte Abildstrøm repræsenterede LØS og var dagens humørbombe med mange gode betragtninger over vort sande menneskevæsen, som må hæve sig op til mystikernes plan for at ændre vores fastlåste praksiser. Så hun spurgte provokerende: Er der nogen mystikere iblandt jer? Og det var der jo heldigvis. Jytte prøvede også at overbevise Anne-Grethe Holmstrup fra SF om hendes mystiske sider - til alles store moro. Steen repræsenterede LØB, og mente

For og imod de økologiske byggeprodukter Lars Jørgensen var ordstyrer, og der kom til at udspille sig en ret markant diskussion mellem Lars Kvist fra Arkitektgruppen Arkitema og andre om de økologiske byggematerialer, som Lars Jørgensen mente, arkitekter og entreprenører havde en forpligtelse til at inddrage i deres planlægning. Lars Kvist svarede, at det store byggeri havde brug for meget store mængder af produkter, og det var det økologiske slet ikke gearet til. Men diskussionen landende på et kompromis om, at man skulle indlede et tættere samarbejde og mødeaktivitet, for at lære de økologiske produkter og hinanden at kende. Aftenen sluttede med gruppearbejde. En rigtig hyggelig stemning med gode snakke og en god bar. Vi var omkring 80 deltagere. Indkvartering Så skulle vi ud i vore huler og sove. Vi sov i fælleshuset og mange private huse, jeg selv i det nybyggede ollekolle, som så ud til at fungere rigtig godt med store enkeltværelses lejligheder og et meget stort fællesareal som samtidig kunne deles op som nogle enkeltstuer.

LØSNET nr. 56, Juni 2008

i Hallingelille

oels Dilling-Hansen

gtfulde dage med godt vejr, højt humør, gode workshops og en generalforsamling hvor der kom nyt liv i

Lørdag Næste dag startede med vores generalforsamling i LØS. Vi var 18 tilstede: Margit (Svanholm), Ross (Gaia Trust), Niels ( Hjortshøj), Ditlev (Utopiske Horisonter), Rosa-Birthe (Skanderborg), Anne (Fejø), Estrid (Mariager), Charlotte (LØS-udsender ),Mette (Mariager), Troels (Brugzen), Hildur (Gaia Trust), Hauge (Den selvforsynende Landsby), Kirsti (Økosamfund Bornholm), Mette (Fri og Fro), Sune (Kbh.), Dia (nyt økosamfund i Ringsted), Niels (Fri og Fro), Lone (Munksøgård)

Formandens beretning Lone valgt til ordstyrer, Susanna valgt til referent, og formandens beretning blev godkendt. Undergrupper Bladet, DVD, Løs-kursus, GEN, Hjemmesiden, EDE, Klimatopmødet. Bladet Troels laver bladet. Af kommende temanumre kan foreslås: ”Op mod klimakonferencen”, ”Spiritualitet i økosamfundene”, ”Byggenummer”. Artikler til dem

og de ordinære numre modtages med kyshånd. DVD Troels og Bastian er godt på vej med DVD’en. Det er ikke altid så nemt at få materialet retur fra økosamfundene, men de første 4 film om økosamfund kunne ses på årsmødet. Kursus Ditlev og Lone har bl.a. inspireret af Kirsti lavet et kursusforløb omkring økosamfundstræning. – Målet er på sigt at

LØSNET nr. 56, Juni 2008 lave en samlet økosamfundsuddannelse. Første kursus bliver afholdt til efteråret af Lone, Ditlev og Susanna. GEN Der mangler én med interesse for samarbejdet med GEN-Europe. Hjemmesiden Der mangler en redaktør til hjemmesiden!!!! Anne fra Fejø tilbyder sig som rådgivende redaktør og vil støtte Sune i arbejdet. Internationale kurser Hildur og Ross har været en del af en initiativgruppe, der har skabt en verdensomspændende uddannelse. Den har nu kørt i 3 år og har været meget vellykket. Et spansk universitet i Catalonien OUC har taget tanken til sig og udbyder nu kurser. OUC er et netbaseret universitet – så nu kan alle tage en universitetsbaseret økosamfundsuddannelse over internettet på spansk og engelsk. Der planlægges måske at splitte uddannelsen op sådan at nogle af ugerne kommer til at foregå i et dansk økosamfund. Klimatopmødet Kaj og Mette arbejder på at finde midler til at lave en pjece i forbindelse med klimatopmødet ang. Det klimamæssige aspekt i økosamfund. Lone og Susanna står for et arrangement for journalisterne

under klimatopmødet. Der er planer fra permakulturkredse om at stable et alternativt klimatopmøde samtidig med klimatopmødet. Hvis det bliver til noget, vil LØS gerne være med. Den nye bestyrelses første opgave vil være at tage kontakt til GEN og lave aftale omkring fælles blad op til topmødet, ligeledes med Permaculture Magasine. Regnskab Vores revisor har meldt fra og har anbefalet en ny: Joost og Partner, som så har revideret vores regnskab. OBS!! Opmærksomheden henledes på vores indtægter fra Tips og Lottomidlerne er afhængige af, at vi får mindst 100 gaver fra medlemmerne. Gaverne har vi sat ind sammen med kontingentet. Det nye er at der skal CPR- eller CVR-nummer sammen med gaven ellers tæller det ikke. Vores interne revisor er tilfreds med regnskabet. Næste år kommer balancen med i regnskabet. Regnskabet blev godkendt. Budget Troels gennemgik budgettet. Forslag om at der bliver sat 20.000 kr. af til at lave hjemmeside i år og derefter 10.000 kr. om året. Forslag om at sætte kontingentet op med 10% (og runde op til nærmeste hele 10-ere). Budget og forslag blev vedtaget. Valg til bestyrelsen Eberhard har trukket sig og var ikke på valg. Sune træder ind for Eberhard for 1 år. For 2 år vælges: Lone(Munksøgård), Mette(Fri og Fro), Troels(Brugzen). Suppleanter Niels (Hjortshøj), Eberhard (Svanholm), Hildur (Gaia Trust), Insa, Hauge (Den Selvforsynende Landsby) Valg af revisor Joost og Partner blev valgt til ekstern revisor. Birgitte Franck blev valgt til intern revisor.

5-årsplan Ditlev gennemgik 5-årsplanen. Anne foreslår et samarbejde med ”danske småøer”. Anne vil gerne være med i arbejdet omkring at ”bruge de elektroniske muligheder”. Hun husker os på at bruge mange kræfter på at markedsføre DVD’en. Sune foreslår, at der kommer en kolonne, der hedder hjemmeside. Charlotte påpeger, at det er vigtigt at fortsætte arbejdet med politikerne. Mette vil gerne arbejde med markedsføring af bæredygtig livsstil. Hun foreslår et temabestyrelsesmøde omkring 5årsplanen. Ross foreslår, at vi indkalder LØS til et heldagsmøde omkring 5-årsplanen. Workshops Resten af lørdag og søndag gik med forskellige workshops og en dejlig rundvisning, dels i Hallingelille, dels hos Flemmings og Karens spændende ejendom og udstillingsvindue for alternativ byggekunst. Tony Andersen havde en medrivende workshop om permakultur, hvor der blev forelæst og undersøgt permakulturelle løsninger i deltageres projekter. Møde- og beslutningsprocesser Ditlev Nissen havde en sideløbende workshop om møde- og beslutningsprocesser. Her udforskede vi, hvad det er i vores mødeform og beslutningsproces, der ansporer til engagement og kvalitet: Indledning Indledningsvis fortalte alle om et møde/ beslutningsproces, der har været god, og en der har været vanskelig. Ud fra ’aktiv lytning på en empatisk måde’ lyttede deltageren efter hvad det var for kvalite-

LØSNET nr. 56, Juni 2008

V.N.: Flemmings cobhus, som var det første i Danmark. Foto: Troels V.Ø.: Der gås til natmaden efter dansen med Gøjserne. Foto: Troels H.N.: Hauke og Mette lytter til Carstens erfaringer. Foto: Ditlev Nissen

• • • • •

Aktiv lytning på en empatisk måde Nærvær - Giv den anden din fulde opmærksomhed Stil åbne spørgsmål • Til sagen og omstændighederne • Til følelser, værdier, behov og interesser Stil opklarende spørgsmål • Hvornår, hvem, hvor længe • Hvad betyder det præcist når du siger … Tavshed – giver fortælleren tid til at finde kernerne Opsummer – tjek din forståelse

ter, kompetencer, ressourcer m.m., der lå til grund for den gode historie. Og hvilke rammer, motiver, hangs og barrierer der lå bag den vanskelige historie.

• Brug konstruktiv kritik – fortæl hvodan du gerne vil have det i stedet for at fokusere på fejlene. • Fællesskab giver synergi.

fællesnævner hersker. • Menneskeligheden ryger, når mange tramper i takt - men det er fedt når mange vil det samme.

Efter en ’walk and talk’ samlede vi følgende guldkorn ind i formand Susannas stue:

Rammer, motiver og handlinger der kan skabe vanskeligheder og barrierer • Vi siger ja til noget, vi ikke mener. • Kommer det fra hjertet? • Forstår vi det samme ved ordene / aftalerne? • Hvornår er en beslutning en beslutning? Har vi modet til at åbne op på ny? • Fjernstyring – det er demotiverende, når andre vil bestemme, hvad jeg skal gøre. • Udmattende at alle skal have styr på og acceptere detaljerne. • Når det er den højst råbende der sætter dagsordenen. Og når den laveste

Fest Lørdag aften blev en forrygende fest med skøn mad på fælleshusets terrasse foran den store sø. Derefter levende musik, hvor Gøjserne tog os alle med storm. De spillede gamle hippie-slagere, så der var mange af os, der fik svedt al mødefimsen ud af os. Stor succes.

Kvaliteter, kompetencer, ressourcer m.m. der bidrager positivt • Giv deltagerne mulighed for at komme til stede ved mødets start. Og inviter den enkelte til at udtrykke sig under mødet. Fx i en runde, i par eller smågrupper. • Skabe et rum der giver deltagerne mod til at være oprigtig, tale fra hjertet, sige det uventede og bryde grænser. • Alle engageres i praktisk arbejde når vi: • Uddelegere. • Lytter til den der har et problem. • Konkretiserer hvad det handler om. • Spørge til løsninger i stedet for selv at komme med dem. • Spørgsmål fremmer engagement og medansvar. Svar begrænser kreativ tænkning og medansvar. • Vi skal handle ud fra håbet og nødvendigheden. Ikke ud fra angsten. • Accepter det der er: • i mig / i dig • det der er gjort / ikke gjort • Den enkeltes balance – at være hjemme i sig selv – gør fællesskab nemmere. • Anerkend andres kompetence, ha’ tillid til at de gør deres bedste.

Tak Herfra skal lyde en stor tak til arrangørerne i både LØS (Susanna) og LØB (Charlotte), som igen formåede at holde et inspirerende og glædeligt årsmøde med god deltagelse og engagement.

LØSNET nr. 56, Juni 2008

Folkvang V8 Af Dia Flemming

I november 2005 flyttede jeg (Dia), min kæreste Laban og vores nyfødte søn Morgan fra det opstartende økosamfund Hallingelille, i erkendelsen af at det var noget andet vi ville. Jeg besluttede mig dengang til at starte et økosamfund som i sin grundform var mere struktureret og klar og som havde et endnu større fokus på bæredygtighed, fællesskab og åndelighed. Laban var med på ideen og nu efter 2½ år - hvor fritiden mest er blevet brugt på Morgan (nu 2½ år) og Frederikke (1 år) - er vi blevet færdige med projektbeskrivelsen.

Dia viser Morgan og Frederikke pilefletning, Foto: Laban Karlshøj.

æste skridt bliver at samle en aktiv gruppe til arbejdet med virkeliggørelsen af projektet. Bliver du interesseret i at høre nærmere så kontakt os på Happydia@gmail.com eller på 4219 0154. Vores Vision Vi lever i et fællesskab der karakteriseres ved de tre grundpiller: Åndelighed, Fællesskab og Bæredygtighed. Vores fælles og handlingsorienterede fokus ligger på bæredygtighed Vi lever og handler i åndelig ydmyghed, lever i nøjsom materiel enkelthed, søger opbyggelige input til sjæl, krop og fællesskab, deltager aktivt i fællesskabet og

søger at udvikle os hver især – i vores eget tempo. Åndelighed Åndeligheden er iblandt os i og med at vi tror på en god ’magt’ som er højere end os selv; om det så hedder Gud, Naturens Ånd, Urkraften, Engle, Ånder osv., for den enkelte, det er ikke vigtigt. Fælles er respekten for og kærligheden til alt liv. Desuden er det væsentligt at vi alle ønsker at leve et åbent og ærligt liv i ydmyghed, hvori vi søger at udvikle os både som individer og som fællesskab. Fællesskab Fællesskabet er fundamentet og vi ska-

ber det ved at vi hver især vedbliver at vælge det. Vi spiser sammen, synger sammen og vi arbejder sammen om de praktiske opgaver som naturligt forekommer (især i etableringsfasen). Og så er vi sammen om de ting som vi bare synes det er skønt at være sammen om. Dette betyder ikke, at vi ikke kan vælge fællesskabet fra og ’være os selv’, men bare at vi som udgangspunkt ER et fællesskab og derfor som udgangspunkt søger at vælge det til. Vi tror på, at der ligger en styrke i fællesskabet: Når vi i fællesskab arbejder på at realisere visioner, kan vi skabe større ting end vi ville kunne alene. I fællesskab støtter vi hinanden i at fastholde fælles fokus og mål. At være et fællesskab betyder også, at helheden tager hånd om den enkeltes behov og interesser – men først og fremmest den fælles velfærd, da vi mener at fokus på det fælles bedste helt naturligt fjerner os fra selvcentrerethed og ofte er en indirekte måde at tage hånd om den enkelte på. Vi sætter pris på forskellighed. Bæredygtighed At vi vælger at fokusere på en bæredygtig levevis kommer sig af det ansvar, den respekt og den ydmyghed som vi føler for hinanden såvel som for naturen og for liv i det hele taget. Bæredygtighed er, for os, simple og miljøvenlige løsninger i stort omfang, for eksempel hvad angår langsigtede valg som etablering af byggeri, energiog varmevalg, valg af spildevandsrensning og behandling af jorden, og hvad angår de mere dagligdags valg: affaldssortering, forbrug af fødevarer, hygiejne- og rengøringsartikler, vand

LØSNET nr. 56, Juni 2008 og transportmidler. Vi prøver at undgå såvel hysterisk fanatisme som unødvendige tekniske løsninger. Vi tror at simple lokale løsninger ofte er de bedste – men anerkender på den anden side, at samfundets etablerede ’stordrifts-løsninger’ indimellem er de mest fornuftige. Bæredygtighed er, for os at se, at være nøjsomme, undgå fråds og i materiel henseende være asketiske dog gerne uden at være fanatiske. Bæredygtighed har også en social dimension. For os er det at tage hånd om mennesker med særlige behov så de kan indgå i et sundt fællesskab med andre og udvikle sig personligt og åndeligt i det tempo som de nu engang har (læs mere under Organisation) . Desuden oplever vi det bæredygtigt at sørge for opbyggelige input og søge at undgå input som ikke bidrager. Det kan for eksempel se sådan ud at vi overvejer og mærker efter en ekstra gang inden vi tænder et tv, læser et tidsskrift, byder os selv eller andre på slik og alkohol eller inden vi bidrager med vores tanker til fællesmødet. Kort fortalt kan Folkvang beskrives således • Åndelighed er hvem vi er • Bæredygtighed er det vi gør • Fællesskabet er måden vi gør det på Vores Fysiske Omgivelser - Bygningerne Vi bor i enkle og i grunden ens langhuse, som vi bygger i fællesskab af miljøvenlige materialer. Vi har valgt at langhusene er enkle og ens. Vi oplever at det er forbundet med en sund ydmyghed at lave enkle og ens huse; det vil styre energien i retning af fællesskabet fremfor i retning af ego’ets drømme om det personlige idealhus. Desuden vil det være nemmere og mere tidsbesparende at gentage et simpelt byggeri igen og igen – og erfaringer kan lettere operationaliseres. Som beboere kan vi så sidenhen gøre vores huse smukke og give dem eget særpræg gennem mindre detaljer.

stort køkken i fælleshuset hvori der bliver lavet aftensmad hver dag lægger det op til at betragte fællesspisningen som et fast element i dagligdagen. Vi behøver desuden ikke megen køkkenplads privat og kan nøjes med, foruden det store fælleskøkken, at bygge ét køkken i langhusene. Udfra samme idé vil vi anlægge fælles toiletter og bad inkl. vaskerum: de faciliteter der er, bliver brugt oftere, vi kan undlade at lægge vand og kloak ind i hver privatbolig og vi sparer både materialer og plads. Vi overvejer at anlægge delebadene udenfor langhusene. Hvis vi helt fra starten får mulighed for at projektere et egentligt fælleshus kunne de med fordel placeres dér. Det ville betyde at vi helt undgik de damptætte vådrum i langhusene, som kan være et problem ved halmbyggeri. Desuden antager vi, at det reducerer vandforbruget, hvis badet ligger i en seperat bygning. På den måde kan vi spare på energien og vandet. Boenhederne varierer i størrelse, og ligger på mellem 40 og 80 kvm excl. Fællesarealer. Tanken bag de relativt små boenheder er dels at vi lever i et fællesskab og derved ikke har behov for meget privat plads, dels at det igen er udtryk for en sund ydmyghed at vi ikke bygger stort bare fordi vi kan. Grundtanken er at der er brug for 8 kvm. værelse pr. person plus en stue på 30 kvm. Til en enlig giver dette små 40 kvm. Til en familie med 3 børn giver det 70 kvm. En af boenhederne – Den 6. Bolig ejes af fællesskabet og kan kvit og frit beboes midlertidigt af folk med særlige

behov (læs mere under Organisation). Området Vi bor på midtsjælland i landlige omgivelser med god adgang til offentlige transportmidler. Vi påtænker 3-6 Ha jord pr. langhus. Vores tanke er at vi på sigt vil skabe et stort fællesskab med 100, måske flere hundrede, mennesker. Når vi, om en snes år kigger på det udendørs område som hører Folkvang til, ser vi at her lever folk der bruger og respekterer naturen – for eksempel er køkkenhaven stor, den afvekslende naturgrund har mange små særegne oaser, somme til dyr og somme til mennesker, somme vilde og somme tæmmede, og i et afsides hjørne ligger et par shelters hvorfra nætterne ofte bliver nydt. Rundt omkring er der små haver som hver især er velegnede til meditation, afstressning eller leg. Artsdiversitet både på plante-, dyreog biotop-siden er på sin vis et mål i sig selv. Vi har parkeringsmulighed for delebilerne og cyklerne. Organisation ”Den 6. bolig” er en måde at løfte fællesskabets sociale ansvar på. I praksis vil det sige, at der ikke kan tages permanent ophold i én af et langhus´ boenheder. Boenheden er forbeholdt mennesker som midlertidigt har behov for/gavn af en økonomisk tilgængelig bolig i et velfungerende fællesskab. Det kunne fx. være kvinden der er flygtet fra sin voldelige mand, alkoholikeren der er på af-

Principskitse-udkast (Se til højre) Langhusene virker som små kollektiver som samtidig er en del af det store fællesskab. Til det store fællesskab hører desuden et fælleshus med badefaciliteter og storkøkken. Hvert langhus indeholder 5-6 separate boenheder, fælles køkken og toilet. Tanken bag fællesfaciliteterne i langhusene er, at når vi for eksempel har et

LØSNET nr. 56, Juni 2008 vænning, flygtningen der er gået under jorden eller bedstemoderen der ligger for døden. I udgangspunktet er det gratis at bo i ”den 6. bolig”. Beboerne forventes at indgå i og yde til fællesskabet efter evne, så længe de bor der. Alle indendørs arealer er røgfrie – også hver enkelt (private) boenhed. Rygere er velkomne i fællesskabet og rygning foregår udenfor. Til den daglige fællesspisning laver vi økologisk og primært vegetarisk mad. Vi synger sammen dagligt – fx. i forbindelse med aftensmaden. Vi er et fællesskab med en vision og vi må nødvendigvis med jævne mellemrum tage stilling til om vi går i den retning vi ønsker. Blandt andet derfor holder vi fast formaliserede fællesmøder hver 3. måned! På møderne kan vi desuden træffe vigtige beslutninger, drøfte væsentlige emner eller måske bare tage en dans � Hvis vi overhovedet nyder alkohol gør vi det med måde. Brug af euforiserende stoffer accepterer vi ikke på stedet. Og ja, hash er et euforiserende stof. Lad euforien komme indefra!! Det er ikke besluttet hvordan vi skal organisere os økonomisk – eksempelvis som andelsforening, fond eller grundejerforening. Vi mangler kendskab til de forskellige former, men er mest stemt for en form som ikke taler til egoet og økonomisk spekulation. Da vores kommende udgifter ikke er

kendte kan vi ikke sætte tal på hvad det som fastboende koster at bo her. Et Hverdags-Scenarie Det er torsdag og jeg står op klokken 5 og går over for at meditere sammen med et par andre, som også er tidligt oppe. Manden tager sig af børnene, hvis de vågner, så jeg kan bare slappe af og nyde stilheden. Efter en times tid går jeg hjem og ser at min egen datter og naboens dreng er vågnet. Sammen laver vi morgenbord til de andre i huset og så sætter vi os og læser en bog, mens vi venter på at huset vågner. Det gør det snart: to af naboerne skal køre klokken kvart over syv for at nå på arbejde. Jeg spiser morgenmad og snakker med de andre, siger farvel til mine børn og til min elskede mand, som klokken halv otte kører alle Folkvangs små børn i børnehave for derefter selv at tage på arbejde. De 0-3 årige bliver fast passet hjemme af 3 af beboerne. Efter at ha sagt farvel til familien trækker jeg i arbejdstøjet og går ud mod marken. Idag er det tid til at få vendt jorden i køkkenhaven. Jeg finder en spade og går ud og hilser på de andre som netop er dukket op. Vi vender jord mens vi får varmen, synger og griner, vi holder pause og vender mere jord. Det er hårdt arbejde og jeg går over til væksthuset for at kigge til de forspirede planter. Det ser godt ud. Der er nogle forskellige ting der skal gøres og jeg når lige at blive færdig, da der bliver kaldt til frokost ude fra køkkenhaven; Joan har lavet madpakke til os. Efter vi har spist i den lille skurvogn, går nogen hen for at grave videre – de har en ufattelig energi synes jeg og vender mig igen mod de lettere sysler: de for-

skellige haveredskaber skal ses efter, så vi har hvad vi skal bruge hen over sommeren. Klokken to går jeg hjem og laver en kop te. Jeg sætter mig ved spisebordet og læser det jeg skrev igår; jeg har planer om at lave en skole i Folkvang, en skole for børn, og hen over vinteren har jeg forsøgt dagligt at arbejde på projektet. Jeg bliver som sædvanligt hurtigt grebet af tankerne og tiden flyver. Klokken kvart over tre kommer min mand og børnene hjem. Jeg drikker endnu en kop te med dem, mens vi fortæller hinanden om vores dag. Min 4årige søn går med mig ud for at grave i køkkenhaven – han har en stor træske med, som hans ældste halvbror har lavet til ham. Mens vi graver snakker vi om de planter som skal såes om kort tid. Da klokken er fem og min søn forlængst er løbet hen for at lege med den jævnaldrende Poul Erik, går jeg ind for at kysse min mand, vaske jorden af mine hænder og være lidt sammen med min datter inden vi skal spise. Klokken seks lyder gong gongen og vi vender alle næsen mod fælleshuset. Idag synger vi to sange fra Højskolesangbogen og en livlig gospelsang. Jeg sætter mig og spiser med min mand og nogle fra byggesjakket og vi snakker om hvordan det går med byggeriet af det nye langhus. Efter maden går jeg og min familie hjem til os selv og hygger frem til børnenes sengetid. Min mand og jeg overvejer at finde nogen at spille kort med, men nej, i aften skal vi bare være os alene.

V.: Dias og Labans 3 børn, Johan, Lærke og Kalle Ø.: Laban, begge Fotos: Dia Fleming

LØSNET nr. 56, Juni 2008

Økologisk fodaftryk af Svanholm og evt. andre økosamfund Af Eberhard Bechtle

I arbejdet med bæredygtighed har vi brug for professionelt input i form af analyser, beregninger og forslag til bæredygtige fremskridt. Derfor har Eberhard og Margit fra Svanholm udarbejdet nedenstående projektbeskrivelse til RUC, DTU, Københavns Universitet og Landbrugshøjskolen.

ler, som forsyner kollektivet med henholdsvis CO2 neutralt og CO2 frit energi. Kollektivet har en gammel bilpark med højt brændstofforbrug. Der er genbrug, affaldssortering, eget vandværk og rensningsanlæg. Svanholm er også nogle virksomheder især indenfor fødevarer og byggeri, som tilstræber bæredygtighed både med hensyn til arbejdsmiljø og produktionen.

vis de er heldige får de støtte til at udarbejde et antal rapporter, som Svanholm og LØS kan bruge når vi skal dokumentere vores stærke sider og ømme punkter og diskutere hvor vi først og fremmest bør sætte ind. Projektforslag af Eberhard og Margit, 12. marts 2008 Ecological footprint for Svanholm Debatten i Danmark og internationalt om begrænsninger i CO2 udledningen handler stort set kun om besparelser og tekniske løsninger. Vi mener også at der er store besparelser at hente indenfor andre livsformer og mere lokale livsstile. Findhorn i Skotland har således mindre en halvdelen af forbruget i UK generelt og Siebnen Linden i Tyskland endnu mindre (”28%?). Med øgede benzinpriser vil mere lokale livsformer blive nødvendige overalt. Produktionskollektivet Svanholm ønsker i samklang med andre økosamfund under Landsforeningen af Økosamfund (LØS) at sætte fokus på denne livsstil samtidig med at vi ønsker yderligere at begrænse forbruget af ressourcer. Svanholm er Danmarks største produktionskollektiv, www.svanholm.dk. Her bor ca. 130 børn og voksne og i de 5-6 virksomheder arbejder ca. 50 ansatte, hvoraf langt de fleste er eksternt ansatte. Formålet med kollektivet er både at forsyne medlemmerne med sunde, fælles og magelige rammer for dagliglivet samt at etablere og opretholde sunde og demokratiske arbejdspladser, der kan sikre kollektivet en høj grad af selvforsyning og give indtjening fra gode produkter og tjenesteydelser - alt sammen på økologiske og miljørigtige betingelser. Ud over et økologisk landbrug med

Cirkus Panik til Svanholms 30 års fødselsdag, Foto: Troels agerbrug og malkekøer, findes et pakkeri til distribution af økologiske rodfrugter, produktion af butiksinventar, miljøvenlig og bæredygtig byggevirksomhed, nogle liberale erhverv (undervisning, akupunktur, økologisk gårdbutik m.v.) og en række interne servicegrupper, som varetager opgaver en normal dansk familie selv står for (indkøb, madlavning, reparation og vedligeholdelse, børnepasning, havearbejde, administration, bilpark og auto- samt cykelværksted, mm.). Svanholm er et kollektiv lokaliseret i et gammel fredet gods samt i andre gamle og nyrenoverede bygninger, som ligger spredt og med mangelfuld isolering. Til opvarmning og strømforsyning findes et lille kraft-varmeværk baseret på flis fra vores egen skov og to vindmøl-

Analyse Vi ønsker en analyse af kollektivets og virksomhedernes Ecological Footprint og hvordan den forholder sig til et landsgennemsnit. Og vi ønsker en strategi til en yderligere begrænsning af denne størrelse. Herunder analyse af energiforbruget i boligerne, transportarbejdet, fælleskøkkenet og hårde hvidevarer, samt med anvendelse af livscyklusanalyser en beregning for hvornår det er optimalt at udskifte biler og hårde hvidevarer, samt hvilke produktioner og tjenesteydelser det er hensigtsmæssigt at ”hjemtage”. Desuden ønsker vi modellen og analysemetoden beskrevet i generelle vendinger, så andre Økosamfund som for eksempel Munksøgård eller Hjortshøj kan gøre ligeså og dermed gøre det muligt for os at hjælpe hinanden og lette en fælles diskussion. Vi er åbne for særlige vinkler eller analysemetoder, vi ikke selv har tænkt på, f.eks. hvis begrebet Økologisk råderum og Økologisk rygsæk er mere hensigtsmæssig. Vi stiller os naturligvis til rådighed med oplysninger og vejledning.” Der skal udpeges en kontaktperson, der hjælper de studerende. Kilde Eksempel på formkrav til projektbeskrivelse til en videnskabsbutik www.ruc.dk/vb/information_til_rekvirenter/

LØSNET nr. 56, Juni 2008

Svanholm 30 Af Troels Dilling-Hansen

Ja, så oprandt dagen, hvor Danmarks største økologiske produktionsfællesskab fyldte 30 år den 31. maj. Vi var en flok fra LØS, som fik lov til sammen med 450 andre at fejre begivenheden med festtaler, cirkus, en meget sjov revy, gamle sange, udendørs festmåltid og afslutningsvis dans til den lyse morgen med 2 fremragende bands. Som en hyldest til jeres store arbejde for og inspiration til økologi og social samhørighed, for et konkret bud på en alternativ og bæredygtig økonomi, har Troels lavet et lille digt i en kollage. Som et levn fra gammel tid, Stod Svanholm i pragt og vælde, Klar til bæredygtig strid, På trods af slid og ælde Nittenhundredeotteoghalvfjers Blev året hvor den kamp blev tændt Og mange prominente gøs Ved denne opkomlingstøs Men tøsen fnyste og rystede sig Huskede tilbage på fortids fællesskab Håbede på nyt mellem dig og mig Begyndte at plante en have og venskab

i løskøer malke inven i 100 ed butiks , et har v le over refabrik m m specia a Derud v so tik. æ en tr mballage n gårdbu e drift, te g træ , sam tar o gspakkeri a grøns

r jde rbe r”: a e ter pp ivis icegru ingst k n e l kol “serv byg selve , r s g And ktivet asning tor o . halv e a n den ko oll nep .C i k bør skabs rtneri der u . n , reg gsga rbej holm ken køk uppe, rsynin len a r Svan fo gr fo de

Så tillykke med de 30 Skulle I monstro have haft peber Nej, I har egne ritualer Gift har sågud aldrig stået i jeres manualer

å sp

Vi ved jo godt, at nyliberalismen Også hos jer har fundet rod Også I vil have mere plads og friværdi Med alt underlagt den fælles åre, det fælles blod

Derud over refa er b r i k , d der en t træ er ræ ae v m p venta ballage o roducere r g bu r. De tik r ø k e o r l o e g n afd sinser, e isk bygge eling ri t en k grøntsag og natur for spakk legep linik la er sa m m t tilbud ed alter i, en går ddb i na og o u t m f i t v o k r r e u d n r a d g. visnin behandli , ng ger

Op gennem tiden og overalt omkring os Har det sociale været under pres Mens I har løftet værdier og givet los For ligeværd og økokræs

I dag er voksn godset h je e og 56 bø m for omk antal rn rin gæ med f ster. Vi e + et varie g 85 lere n rende r en b at l ufagl ærte, ionalitete andet flok r, f akade miker mellemud aglærte, e og pensi dannede, onist er. e tag er ing e. utn ød esl llesm eb tor ets fæ es All lektiv kol

G ef ods te et rø d ko riv lo es gi sk i d e pr ag in ud cip e pe luk r. ke nd e

ds ligger i Svanholm Go givelser i naturskønne om Svanholms Horns Herred. sig på 230 415 ha fordeler ca. 130 ha ha agerbrug, ha. søer, 55 skov og ca. r og park. eng, bygninge

g 85 nde ok e, ,

LØSNET nr. 56, Juni 2008

Vil du leve bæredygtigt LØS laver kurser og uddannelser Af Ditlev Nissen og Lone Samuelsson

Går du rundt med økologiske visioner. Drømmer du om fællesskab. Vil du gerne tage vare på moder jord. Så er økosamfund måske en mulighed i dit fremtidige liv? De næste 4 sider kan tages ud som en kursusfolder.

ette spørgsmål får du mulighed for at fordybe dig i, hvis du deltager på Landsforeningen for Økosamfund (LØS) kursus til efteråret. Kurset er det første spadestik i arbejdet på at lave Ecovillage Design Educationen i Danmark.

Hvad er et økosamfund Økosamfund er en levende vision, der viser, hvordan folk faktisk gerne vil leve og samtidig tage et globalt ansvar. Økosamfund er bæredygtige bosætninger i by- eller landmæssige omgivelser. Her forsøger beboerne at leve en livsform, der peger fremad og som vi kan være bekendt over for vores børn og børnebørn. Jorden betragtes ikke en som gave fra vores forfædre, men som et lån fra vores børnebørn. I økosamfundene findes løsninger på en lang række af de økologiske problemer, vi dagligt konfronteres med. Der er forskellige CO2 neutrale opvarmningsformer, lokal rensning af spildevand, vandbesparende systemer som separationstoiletter og regnvandsopsamling, energibesparende tiltag, delebilsordninger, genbrugsordninger og affaldssortering. I kraft af økosamfundenes leve- og arbejdsfællesskaber bidrages der også til løsninger af nogle af de sociale problemer, som vores moderne samfund har bragt med sig som ensomhed, misbrug,

udstødelse, kriminalitet og rodløshed. Konkret spænder økosamfund vidt – fra mindre bosætninger omkring nedlagte gårde til større økologiske landsbyer som Dyssekilde. Fra fællesskaber som Svanh o l m der er

samlet omkring økologi og jordbrug over Snabegaard, der er samlet omkring et spirituelt center og til Herta der er samlet om omvendt integration af udviklingshæmmede. Fra selvbyggerlandsbyer som Den Selvforsynende Landsby til Munksøgård, der er bygget af professionelle entreprenører. Danmark er det land i verden der har det største antal af økosamfund og bo-

fællesskaber i forhold til landets størrelse. Og mange af økosamfundene er tættere på mainstream end de er i andre lande. Positiv omstrukturering af samfundet Rundt omkring i landet medvirker alle disse fællesskaber til en positiv omstrukturering af samfundet, så vi kan leve lettere og smukkere på jorden. Nogle har været i gang længe og andre er på vej. Fælles for alle er, at de er i en udfoldende proces hen imod en mere bæredygtig levevis. Igennem samarbejde er de i stand til at følge mangfoldigheden i projekterne, udveksle erfaringer og inspirere hinanden, samt at vise andre en anderledes måde at leve sit liv på. Det handler om en ny folkekultur, om selvorganisering, nærhed, omsorg og ansvarlighed, en kultur nedefra med en mangfoldighed af livssyn og livsformer i fællesskabernes hverdag. Økosamfund kan anskues som bestående af fire delvisioner, som ideelt set vægtes lige. Dette kan illustreres ved bæredygtighedscirklen, som har fire elementer, som er det sociale, det økologiske, det økonomiske og det kulturelle/ spirituelle. I praksis, er der ingen økosamfund, der vægter de fire elementer lige.

LØSNET nr. 56, Juni 2008

Kursusprogram 14. - 1

13:00

1 Holis tisk

Fej og ring a kun f li vet st ,

er Lo kal eb ank er

S 4

U og nde le rvi de sn lse ing

teg 5 In IED

da go gi k kre ati vit 5 Loka et lt, bio-r e g ionalt o globalt g samarb ejde

Krop og meditation Morgenmad Hvad kan LØS gøre for dig? Præsentation af LØS - skal du snuse mere til økosamfundene eller …? - hvad har du brug for af sparring eller netværk? Opsummering og evaluering Frokost og afrejse

isk

ierin g

finan s

Lo og kaløk val ono uta m er i -

Gr ø

vi rk so m

l sti ivs ) l d n rø oo l g elih e k v En t li 2 righ (

he d

og ering kalis gtighed o L 1 edy bær

5 Ju ra og

Søndag 7:00 8.00 9:30

on Øk

19:00

al i oc

r kabe lless f fæ ing a ng sbygn i 1 Op ganiser ing tn ng og or slu sni be lø n, likt tio nf ika ko un og mm ur Ko rukt st

13:00 14:00

Krop og meditation Morgenmad Fra ide til virkelighed v. Lone Samuelsson - processer, valg, regler, lokalplan, finansiering og tidsplaner - økonomi- og økologiaspekterne vedrørende skabelsen af et øko samfund - rundvisning på Munksøgård Frokost Hallingelilles skabelsesproces v. Susanna Maxen - om sociale processer, interesse forskelle, konflikter, samarbejdet med myndigheder og professio nelle og rådgivere - Den sociale dimension v. Ditlev Nissen - om beslutningsprocesser og konfliktforståelse - Krop, meditation og gode samtaler Aftensmad og samvær med beboere fra Munksøgård

Lørdag 7:00 8:00 9:30

Aftensmad Præsentation af program og hinanden Hvad vil du gerne have med hjem/ forventninger til kurset?

Fredag 19:00

Bæredygtighedscirklen er en skemat samlede vision af et ideelt økosamfu

LØSNET nr. 56, Juni 2008

- 16. september 2008 Om arbejdsformen På kurset vil der være oplæg i plenum og dialog/sparring i smågrupper. Grupperne dannes således, at både nybyggerens og den nysgerriges behov tilgodeses.

en s

1 Øko log

isk byg

ød

geri

ig gt dy re n æ tio , b uk gi d er pro en og de r en tu ar uk ng dv str tni re Ve fra op 3 in en g tur ign Na s Des fund 4 kosam ret Ø tegre 5 In IED

are

er en skematisk fremstilling af LØS's elt økosamfund

rsy

Tilmelding Ditlev Nissen: 3257 3895 / 2278 9185, ditlev@utopis ekhorisonter.dk Lone Samuelsson 7741 0284 / 2033 0284, los@munksoegaard.dk

Tilmeldingsfrist 15. august 2008

nin

og isk

ber

g go

lin ea d h d, ghe i he nd fold u t g S ualite 4 man spirit t e r ge enga cialt o S 5

Pris 1200 kr. inkl. kost og overnatning på madras i fællesrum.

sska

1 Holis tis

lle

k verde

nsbilled e At l y me tte dn t 3 atu il og ren bliv Væ eé kk t e be vi ds th ed en

Ve rd

ol k Ø

Transport Munksøgård ligger 1,2 km fra Trekroner station, stationen før Roskilde, når man kommer fra København. Kommer du i bil ligger det tæt på Holbækmotorvejen., afkørsel Trekroner. Har du plads til at tage nogen med, hører vi gerne fra dig.

Overnatningsmuligheder Ud over fælleshusene, vil der i nogen udstrækning være mulighed for at overnatte hos beboere på Munksøgård, og der er et gæsteværelse på selve gården, der koster 100 kr. pr. nat.

LØSNET nr. 56, Juni 2008 Underviserne på kurset Lone Samuelsen bor på og har været med til at bygge Munksøgård. Lone er uddannet cand. polit. og projektleder. Med disse erfaringer virker hun som rådgiver for grupper, der er på vej eller i gang med at etablere et bofællesskab.

Økosamfund har mindre økologisk fodaftryk Erfaringer fra økosamfund kloden over tyder på, at livskvaliten øges hvis vi skaber et hverdagsliv med social nærhed, dybere mening, mere tid og mindre stress. Og at vækst i den sociale livskvalitet vil gøre det nemmere at fravælge overforbruget. Ifølge Worldwatch Institute har økosamfund verden over reduceret deres energi og ressourceforbrug betydeligt. Findhorn i Skotland har reduceret deres økologiske fodaftryk med 40 % i forhold til gennemsnittet i UK. Og CO2 udslippet fra Sieben Linden i Tyskland er 28 % af det tyske gennemsnit.

afholdt 13 gange på 6 kontinenter. Læs mere om uddannelsen på www.gaiaeducation.org.

Ditlev Nissen har boet 13 år på Christiania. Ditlev er underviser/konsulent inden for konfliktløsning, mødekultur og dialogbaserede udviklingsprocesser. Susanna Maxen bor i og har været med til at starte økosamfundet Hallingelille. Susanna er formand for LØS. Økosamfunds Design Uddannelser Vi planlægger i øjeblikket yderligere to weekendkurser i 2009. Et om Virksomheder i Økosamfundene, og et hvor indholdet endnu ikke er på plads.

De tre undervisere fra toppen: Lone, Ditlev og Susanna. Foto: Troels

Videre perspektiver Det er vores mål at udvikle LØS’s kursusvirksomhed, så vi kan afholde Ecovillage Design Education (EDE) i Danmark. Uddannelsen er skabt på grundlag af best practice i økosamfund kloden over. Det er en 4 ugers holistisk uddannelse, der giver et overblik over hvordan man designer bæredygtige samfund/fællesskaber ud fra de fire elementer i bæredygtighedscirklen. Pædagogikken kalder vi Lev og Lær fordi økosamfundet er klasseværelset, hvilket betyder at teorierne så vidt som muligt opleves i praksis. EDE blev i 2007

NÆSTE KURSUS Kommer til at handle om virksomheder i økosamfundene. Her sættes der fokus på forskellige typer af virksomhed, forskellige ejerformer og forholdet mellem virksomhed og fællesskab. Kurset henvender sig til iværksættere, virksomheder på vej og folk der er optaget af at udvikle økosamfundets virksomhedskultur. Kurset afholdes den 27.-29. marts 2009.

LØSNET nr. 56, Juni 2008

Årsmøde i GEN-Europe 7.-12. juli Af Troels Dilling-Hansen

Gen-Europe inviterer til årsmøde i SiebenLinden i Midttyskland

ou are cordially invited to the next GEN-Europe’s General Assembly (GA) at the Sieben Linden ecovillage in Germany (see more on their website www.oekodorf7linden.de. This year again we have many issues to discuss, and to decide the next steps for GEN-Europe’s future activity. So please do send one representative of your ecovillage or project to join the assembly! Major questions/issues are: • Spreading the responsibilities for the GEN-E offices • Changes within the staff team and council • Election of new council members (at least two members are going to resign their seats in • summer 2008) • Selection of the Excellence Award 2008 • Cooperation with NextGEN • Discussing possible ways of funding for GEN-E or/and finding ways of living without funding

Draft of the daily schedule: • Mon, 7th, July Arrival day for the Deep Ecology workshop* • Tue, 8th, Deep Ecology workshop with Gabi Bott (30, - !) • Wed, 9th, Arrival for GA - Wed, 9th – Sat, 12th • Core time for GA, office and financial reports, open space, • new council meeting (Sat, 12th) • Sun, 13th Departure To meet your needs best, members are invited to suggest subjects they want to discuss on the GA. Please send your ideas to ina@gen-europe.org until June 25th 2008 latest. We will have time for presentations of your projects/ecovillages. Please bring slides, videos, photos! As usual we want to invite you to bring your local products to sell at our ecovillage market.

Deep Ecology workshop Before the GA, interested persons can come for attending the Deep Ecology Workshop organized by Gabi Bott, Sieben Linden Ecovillage. Deep Ecology is about acting from the heart and discovering the deep ecology within us.

Magi ved sidste årsmøde. Foto: Eberhard An Introduction in Deep Ecology Methods by Gabi Bott The problems we are facing in our world today can not be solved with the same thinking- and behavior- patterns out of which they arose. Deep ecology is as old as human life on earth. Whenever human beings interact with their environment in a holistic way, deep ecology is alive. The Norwegian philosopher and environmental activist Arne Naess coined the term „deep ecology” in the early 1970s. He invited us to look deeper and beyond the superficial answers at social and ecological issues of our time. From a deep ecology point of view the planet is a living system – Lovelock named it GAIA after the Greek Earth-goddess – in which everything is connected or interrelated. The problems we are facing often appear with an individual aspect – but are truly collective. For this day Gabi wants to invite you to create a space for new experience through sharing, exercises of perception

and rituals. Since we all live in this time of crises, we are all experts. Let’s use the time to discover new walks in the web of life. Who is Gabi Bott Gabi Bott: studied landscaping and worked for environmental issues and the Green Party in Germany. She did an intensive training in Deep Ecology with the „Gesellschaft für Tiefenökologie“ in Germany and with Joanna Macy in USA; since 2001 she has been living in the community „Ökodorf 7 Linden“ and works with the deep ecology method in her workshops and as a trainer in long term groups. The fee for participation in the workshop 30 Euro. Booking To register please contact Elke Wiegand directly: mail: maier-wiegand@web.de. Phone: +49-(0)39000-51235, Fax: +49(0)39000-51232. Price for food and hot drinks 100% vegetarian/vegan organic and fair-trade products Euro 22 per day. As usually, we will support the kitchen team with cleaning after the meals. Things to bring Please bring if possible, biological toothpaste and soap. Helpful is a torch, hausshoes, and shoes for outside which are easy to take on and of. Also warm clothes – it can be cold and rainy in north Germany. Be aware, that you have to switch off your mobile phones in Sieben Linden (Sieben Linden is a non smoking and a mobile-free zone) – I will hand out a number where you are available in urgent cases. We do have telephones and internet access. Please make your registration soon. Transportoplysninger Hvis du agter at rejse, så se nærmere om vej, indlogering og Gens transporttilskud på www.gen-europe.org/activities/new_ projects/gass08_1.html

LØSNET nr. 56, Juni 2008

Christianias deadline, 1. juli Af Troels Dilling-Hansen med klip fra Christianias hjemmeside

Inden 1. juli 2008 skal Christiania i fællesskab beslutte, om man vil lave et forlig med staten om en frivillig overgang til nye organisationsformer. Forligspakken er et led i den ’lovliggørelse’ og ’normalisering’ af Christiania, som blev sat i gang med vedtagelsen af "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet" i 2004. Christianias nuværende mål er at skabe et selvforvaltende økonomisk og økologisk forsvarligt, bæredygtigt samfund, formet af det mylder af forskelligartede individer der udgør det! Dette opnås igennem direkte demokrati, dvs. flad struktur, fællesmøde som besluttende myndighed, ingen lukkede grupper og intet hierarki, gensidig hjælp, respekt og interesse. Hvis man accepterer pakken, vil det betyde afgørende ændringer af Christianias samfundsmæssige organisering, økonomi og beslutningsprocesser.

n del af forligspakken er en ny lokalplan, der udstikker rammerne for en fremtidig udvikling af Christiania som eksperimenterende byområde. Lokalplanforslaget er udarbejdet af Slots- og Ejendomsstyrelsen i dialog med Københavns Kommune og Christianias lokalplangruppe. Afvisning - hvad så Hvis Christiania beslutter at afvise pakken, vil den kollektive retssag mod staten, som allerede er anlagt, køre videre. Der vil så formentlig falde en afgørelse inden udgangen af 2008. Derudover er der anlagt 723 individuelle retssager som sandsynligvis først bliver afgjort i løbet af 2009. Efter afgørelsen af disse retssager er det uklart, hvordan staten vil håndtere implementeringen af den nye Christianialov. Derfor er det vigtigt også at forholde sig til, hvordan Christianias fremtid vil udspille sig efter et retssagsscenarium. Et forlig vil betyde at Christiania får tre nye organisationsformer Christianias Boligorganisation "BoligOrg" der køber ca. 30.000 m2 boligareal af staten, Christiania Fonden, der lejer ca. 17.000 m2 erhvervslokaler af staten, som skal fremlejes til Christianias virksomheder og kultursteder og ca. 12.000 m2 boligarealer til videreudlejning, og endeligt Fonden Christianias Byggelaboratorium, der er finansieret af Realdania. Christianias Byggelaboratorium skal købe ca. 26.000 m2 byggeretter af staten og opføre lejelejligheder som eksperimenterende byggeri. Salget af disse byggeretter skal finansiere en genop-

retning af de oprindelige bygninger og voldanlægget. Udover disse tre organisationer skal der også nedsættes en grundejerforening, der skal varetage driften af arealerne mellem husene. Mange uløste problemer Men beslutningen om at sige ja til forligspakken er ikke uproblematisk for Christiania af flere forskellige årsager. For det første er det svært at gennemskue hvilke konsekvenser implementeringen af pakken vil få på mange forskellige niveauer : • Hvor meget skal der bygges og hvor? • Hvordan skal det ny byggeri se ud? • Hvad bliver huslejen og har de fattigste stadig råd til at bo på Christiania? • Hvem skal bestemme hvem der kan flytte ind? • Hvem skal lave forsyningsnettet og infrastrukturen? • Skal alt i offentligt udbud? • Hvad med de grønne områder? • Hvor ligger magten i de nye organisationsformer og hvad betyder det for Christianias selvforvaltning? • Osv. osv.. For det andet er det uklart hvilke konsekvenser det vil få at sige nej til pakken. Det er kort sagt svært at gennemskue præcis, hvad det er man skal vælge imellem. Mere infornation og deltagelse i beslutningsprocessen Processen er kompliceret, fuld af statsligt bureaukrati og tidspresset er så stort at det er svært at følge med. Men det er mere vigtigt end nogensinde, at alle folk forsøger at sætte sig ind i

problemstillingerne og endnu vigtigere at Christiania finder energien til at kæmpe det sidste stykke i fællesskab Procesgruppe Der er derfor nedsat en procesgruppe til at undersøge og videreformidle hvad pakken rummer af problemer og muligheder og denne hjemmeside er et redskab til at finde ud af hvad der er op og ned i beslutningsprocessen. Christiania- hva' nu Den Grå Hal vil i perioden 1. juni til 1. juli danne rammen om en beslutningsproces, der starter med en række temamøder der sætter fokus på de fem hovedområder i sagen. Efterfølgende afholdes en række fællesmøder der senest 1.juli endeligt skal beslutte om der skal køres retssager eller ej. H. Refshalevej: Den 31. maj blev Refshalevej til et frit selvorganiserende kollektiv! Dermed har Christiania fået en ny nabo da Refshalevej hører under Københavns kommune. Foto: Henrik Schutze

LØSNET nr. 56, Juni 2008 Som en støtte til Christianias proces og virke, har LØS sendt følgende støtteerklæring: Til Christianias høring den 7. juni 2008 Vi er også Christianitter, kunne man fristes til at sige, i forbindelsen med den dagsorden, som lige nu er aktuel på Christiania. Det er et svært og påtrængende dilemma, som I er i, og vi sender jer al mulig støtte til jeres afklaringsproces. Vi håber, at I finder et fælles fodslag, som vil virke konstruktivt for jeres fællesskab og jeres omgivelser. I har altid været en torn i øjet på det pæne borgerskab, dem de andre ikke ville lege med, og desværre er der i Danmark de senere år indsneget sig en meget fordomsfuld indstilling overfor det fremmede, det ukendte, præget af mistillid, og det har gjort det meget svært at være anderledes, både som enkeltmenneske og som fællesskab. I repræsenterer det musiske og kunstneriske Det lyriske og det åbne rum Alt det forbudte – Og det pjattede Det overskridende og det nye Det ukendte og det fremmede Kærligheden og venskabet Den ægte græsrod Overalt i Danmark og i verden findes fællesskaber, der har lignende håb og igangværende praktiske bestræbelser om bæredygtighed, nærdemokrati, musik, livsudfoldelse og kærlighed, og de kæmper deres egne kampe for berettigelse og anerkendelse fra det øvrige samfund, som på mange måder spiller hasard med vores menneskelighed og vores jord. Disse nye samfund prøver at sætte en anden dagsorden om nærvær, reel demokrati, økologisk og økonomisk bæredygtighed og menneskelige nærsamfund i øjenhøjde og overskuelighed. Og netop disse økosamfund overalt i verden har fået FN’s anerkendelse, fordi vi repræsenterer et konkret og bæredygtigt bud på en ny menneskehed på en ny jord. Og det fællesskab er Christiania med i på jeres måde. I Danmark - og i verden, har vi brug for en politik/regering der fremmer det bæredygtige initiativ. Der støtter udviklingen af bæredygtige bosættelser. Der støtter etablering af økologiske eksperimentalzoner og økologiske fremtidsbyer. Christiania er på godt og ondt en eksperimentalzone - der har alt for vanskelige kår på grund af hashens mange skygger og på grund af en regering der ikke har blik nok for det bæredygtige. Vi anbefaler at Christiania og embedsmænd fra klima, energi og miljøministerierne og fra Københavns Kommune i fællesskab tager på det af FN anerkendte Ecovillage Design Education for derigennem at udbygge grundlaget for Christianias bæredygtige udvikling. Det vil være et flot udstillingsvindue op til klimatopmødet i 2009. Vi håber, I kan nå en løsning. Jorden har brug for alle os Christianitter. Med kærlig hilsen Landsforeningen for Økosamfund

LØSNET nr. 56, Juni 2008

Økologer parate til tigerspring Klip fra www.okologi.dk - lagt på nettet: 12-06-2008

Dansk økologisk fødevareproduktion kan blive nyt grønt væksterhverv i Danmark og kan udnyttes meget bedre i Danmarks miljøpolitik. Det viser en ny rapport. Økologerne opfordrer regeringen til en samlet strategi for økologi.

arkedet for økologiske produkter vil stige markant i de kommende år, langt større arealer kan lægges om til økologisk produktion, og økologi kan i fremtiden bidrage meget mere til miljøforbedringer, klimaindsats, udviklingen i landdistrikterne og grøn økonomisk vækst i Danmark. Sådan lyder konklusionen i en ny samlet analyse af den økologiske sektor, som i dag blev offentliggjort af Fødevareministeriet. "Det er en opløftende analyse for alle, som gerne vil have mere økologi i Danmark. Vi står stærkt, og analysen viser, at der er gode vækstmuligheder for det økologiske marked og store miljøgevinster ved den økologiske produktion. På den baggrund vil vi i Økologisk Landsfor-

ening opfordre regeringen til at gå i spidsen for en samlet offensiv sektorstrategi for økologi. En ny strategi kan netop nu spille sammen med forbrugernes stærke opbakning og sektorens egen udviklingsindsats", siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening. Yderligere omlægning Men den økologiske sektor har også nye udfordringer at tage fat på. Der er behov for yderligere omlægning, hvis Danmark selv vil høste de store økonomiske og miljømæssige gevinster på økologi, konkluderer rapporten fra ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (Tidligere FØJO).

"Nu er udviklingsmulighederne klart beskrevet. Regeringen har en historisk mulighed for at gennemføre et markant politisk initiativ for økologi med bred støtte i Folketinget og befolkningen. Og der er mulighed her og nu for at anvende økologi aktivt i eksempelvis pesticidhandlingsplanen og Vandmiljøplan IV. Lad os komme i gang", siger Evald Vestergaard. Indsatsområder Evald Vestergaard fremhæver flere indsatsområder, der vil kunne indgå i en national strategi for økologi: • Styrkelse af indsatsen for omlægning til økologi • Øget samtænkning af økologisk jordbrug og miljøhandlingsplaner

LØSNET nr. 56, Juni 2008 • Ny økologisk produktion skal gøres til lokale vækstlokomotiver • Omlægning til sund økologisk kost i offentlige kantiner og institutioner • Styrkelse af den økologiske eksport og branding af Danmark som økologisk forgangsland • Styrkelse af indsatsen for økologisk afsætning og produktudvikling • Fastholdelse af forbrugertillid og en dynamisk udvikling af økologisk produktion og regelsæt • Styrkelse af forskning og ny viden inden for økologisk f ø de v a re p ro du k t io n

som vi ikke har set hidtil. Miljøpolitik kan anvendes offensivt for grøn vækst”

på offentlige arbejdspladser halter udviklingen. Det skal ændres. Offentlige indkøb kan på den måde drive udviklingen og skabe nye miljøfordele for borgerne”. Styrkelse af den økologiske eksport og branding af Danmark som økologisk forgangsland ”Økologiske eksportmuligheder er meget gunstige og det brander Danmark som et land hvor kvalitet og bæredygtighed er i top. Eksport holder også de danske økologiske virksomheder skarpe, og udvikler deres produkter og professionalisme”.

Styrkelse af indsatsen for økologisk afsætning og produktudvikling ”Analysen peger på behov for større produktmangfoldighed, herunder med forskningsbaseret viden. Evald Vestergaards kom”Fødevareministeriet har mentarer og uddybning været en stærk partner i af de vigtigste politiske produktudvikling og udvikindsatsområder for økoling af underskoven af nye logi: økologisk virksomheder, men regeringen overvejer Styrkelse af indsatsen H.: Svanholm har igennem 30 år før an en den økologiske kampagne. i øjeblikket at lukke Infor omlægning til økoHer et par lam over bål ved deres 30 års fødselsdag. Foto: Troels novationsloven, hvor ca. logi H.: Den Selvforsynende Landsby på sydfyn er godt i gang med at reali- 20 % er gået til udvikling ”Omlægning til økologi sere deres drøm - her med økologiske æbler. Foto: Troels af nye produkter og salgshalter langt efter forbrukanaler inden for økologi”. gernes efterspørgsel, og importen stiger. Ny økologisk produktion skal gøres til Et samarbejde mellem ministeriet, land- lokale vækstlokomotiver Fastholdelse af forbrugertillid og en bruget og den økologiske sektor kan fjerne ”Rapporten fremhæver en række nye dynamisk udvikling af økologisk proholdningsmæssige barrierer og forbedre modeller for fremtidens økologiske land- duktion og regelsæt muligheder for større omlægning til øko- brug, som skaber et stærkt alternativ til ”Økologisk produktion og EU regler skal logi i Danmark. Det er et fælles ansvar” den aktuelle afvikling i landbruget med til enhver tid gå foran, leve op til forbrulukning af flere og flere landbrug. Men gerne krav og udvikle sig som markant alØget samtænkning af økologisk jord- det kræver både private og offentlige ternativ til den konventionelle produktion investeringer. i forhold til miljø, dyrevelfærd og sundbrug og miljøhandlingsplaner Analysen peger på nye udviklingsveje, hed. Det kræver en dynamisk sektor og ”Analysen konkluderer, at økologisk jordbrug i langt højere grad kan bidrage til der vil skabe flere økologiske landbrug i en stærk dansk politisk indsats i EU regi.” mål som rent drikkevand, biodiversitet, Danmark, flere økologiske varer til fornaturbeskyttelse og ikke mindst landdi- brugere og en dynamisk udvikling i land- Styrkelse af forskning og ny viden instriktsudvikling. distrikterne. Det kan være nye samarbej- den for økologisk fødevareproduktion Analysen peger på større vandind- der mellem økologiske landmænd i større ”Vi har behov for forskning der kan løse vindings og miljøfølsomme områder, enheder, hvor nye kvalitetsprodukter og faglige udfordringer og løbende forbedre hvor økologisk drift skal fremmes. Øko- naturbeskyttelse er i centrum; eller en- økologisk produktion i forhold til nye logisk jordbrug skal tænkes aktivt ind i kelte økologiske landmænd, der bliver udfordringer som klima, naturbeskytdet aktuelle arbejde med Pesticidhand- færdigvareproducenter på egen gård”. telse, sundhed og, ikke mindst, yderlilingsplanen, Vandmiljøplan IV, Natura gere bedringer i økologisk fødevarepro2000 m.m. Det kræver, at regeringen Omlægning til sund økologisk kost i duktion bidrag til fødevareforsyning i magter at samtænke et økologisk væk- offentlige kantiner og institutioner verdens fattigste lande.” sterhverv og udformning af landets ”De private virksomheder er langt fremme største miljøhandlingsplaner, i en grad med sund økologisk kost. Men i skoler og Læs hele vidensyntesen på www.okologi.dk/PDFs/FINAL_Vidensyntese_Rapport.pdf

LØSNET nr. 56, Juni 2008

Jeres grønne bønner er hørt! Af Thomas Hygum, Tigerens Rede

Fra et af LØS’ medlemmer, Tigerens Rede, kommer nu en spændende øko-nyhed. Vi har lanceret et koncept for en økologisk fællesskabsbutik, som vi tror andre økosamfund kunne være interesseret i

gennem 2½ år har vi haft en økologisk indkøbsforening, der fungerer som en almindelig butik. Den hedder Kødets Lyst, har 46 medlemmer og en omsætning på mere end 700.000 kr. årligt. Den er blevet en stor succes, og en del af os lever nu næsten 100% økologisk.

vin, peberbrie og knækbrød, så hyggen kunne fortsætte. Alt sammen økologisk. Men det er jo især i det daglige fordelen mærkes, fordi man kan handle alt økologisk lokalt. Vi har både mejeri, frugt & grønt, frost og kolonial og desuden en lavere pris end i den lokale Superbrugsen.

Butikssucces En af de ting, der har gjort det til en succes, er at det er mere end en almindelig indkøbsforening. Det fungerer som sagt som en butik, hvor medlemmer døgnet rundt kan låse sig ind og handle økologiske varer. F.eks. var der hygge omkring bålet en aften i juni, og spontant gik man sent på aftenen hen til butikken og handlede rød-

Samlingspunkt Butikken giver desuden vores fællesskab et samlingspunkt mere. Man mødes nede i Kødets Lyst og snakker om de ting, der foregår, mens man handler. Butikken baserer sig på frivilligt arbejde, det er grunden til, at det kan gøres billigt, og går så godt. Medlemmer arbejder minimum 2-3 timer hver 14. dag, mens kernemedlemmer læg-

ger i gennemsnit 3-4 timer om ugen. Nyt IT-system En anden grund til at det er gået så godt, er at jeg har udviklet et IT-system, som kan styre salg, lager, regnskab, det frivillige arbejde osv. og gør mange ting nemmere. Faktisk ligger hele butikken digitalt inde i systemet, og styres rimeligt automatisk. Selve det at handle er blot at gå ned i butikken, låse sig ind, finde varerne, scanne dem ind med håndscanneren, og så trykke ”køb på konto”. Og så låse døren efter sig. Mange erfaringer Vi har således gjort en masse erfaringer

LØSNET nr. 56, Juni 2008 med at have en butik i fællesskab, og ved hvordan man får det til at fungere. Og tænker nu at andre fællesskaber som f.eks. økosamfund ville kunne nyde godt af vores erfaringer. I stedet for at starte fra bunden, kan man købe vores erfaringer og få en butik til at fungere hurtigt. Vores Biks Vi kalder konceptet ”Voresbiks”, og det har en hjemmeside: www.voresbiks.dk. Når et fællesskab køber Voresbiks, køber de en grundpakke, der består af IT-systemet og hjælp til at starte foreningen og butikken. Derudover kan købes en række tilkøbsydelser som f.eks. mulighed for at betale med dankort eller hjælp til årsregnskabet. Søgleland Sidste år fortalte vi her i bladet - i temanummeret ”Frihed og fristeder” - om det fristed, vi er ved at bygge her i Gedved, som vi kalder Søjleland - efter

en energimæssig struktur, der har form som en søjle. Vores økologiske butik er et de første konkrete udtryk for dette fristed, fordi det er friheden til vores egen sunde og gode mad. Vi har selv indflydelse på, hvad vi kan købe. Og det er blevet en stor succes, som vi tænker, at andre fællesskaber vil kunne bruge. Hvis det virker for os, gør det også for andre. Jeg kommer gerne gratis ud (dog betaling for transport) og fortæller mere om Vores biks, og prøver at svare på om det kan lade sig gøre for Jer. Priser Når et fællesskab køber Voresbiks, køber de en grundpakke på 20.000 kr., der består af IT-systemet, en manual og en masse hjælp til at starte foreningen og butikken. Desuden er der et månedligt abonnement på 2,5% af omsætningen, dog minimum 500 kr., der dækker alle frem-

tidige fejlrettelser og opdateringer og nogle timers live-support. Regneeksempler Vi foreslår samme model som Kødets Lyst (KL) har: Et større indmeldelsesgebyr og et månedligt driftskontingent. I første halvår af 2006 var KL ca. 40 medlemmer, der handlede for ca. 1000 kr. om måneden og betalte 25 kr. månedligt i driftskontingent. For ca. 20 kr. mere i driftskontingent ville butikken kunne betale for Voresbiks’ abonnement. Med sit nuværende niveau ville KL kunne betale for abonnementet med et driftskontingent på 35 kr. Hvis 25 mand betaler 2000 kr. hver til opstart af en Voresbiks, er der nok til grundpakken og mange penge tilbage til øvrige investeringer. Hvis hvert medlem handler for 1250 kr. (KL omsætter for mere) månedligt, vil Voresbiks’ abonnement koste 31,25 kr. pr. medlem pr. måned.

Økvitside Send venligst dine bedste vitser på mail til troelsdh@gmail.com og få den i Løsnet. I anledning af kvindernes kampdag modtog jeg en mail med kvindevitser

dag er det International Vældig Godt Udseende, Forbandet Smart Kvindes Dag, så send venligst denne meddelelse til nogen du mener passer til beskrivelsen. Send venligst ikke tilbage til mig, for jeg har allerede modtaget rigeligt. Og husk at leve efter dette motto: Livet skal ikke være en rejse til graven med den intension at ankomme trygt i en attraktiv og velholdt krop, men hellere at ramle ind sidelæns, med chokolade i den ene hånd, vin i den anden, kroppen godt brugt og udslidt mens du råber ‘OHOI for en tur!’ Ha? en fantastisk dag!

Jeg nægter at tænke på dem som ansigtshår. Jeg tænker på dem som øjenbryn. -Janette Barber-

Når kvinder er deprimerede spiser eller shopper de. Mænd invaderer andre lande. -Elayne Boosler-

En mand må gøre det han må gøre. En kvinde må gøre det han ikke kan. -Rhonda Hansome-

Bag enhver succesrig mand er en overrasket kvinde. -Maryon Pearson-

Hvis du ikke kan være et godt eksempel - så må du bare være en forfærdelig advarsel. -Catherine-

Ingen kan få dig til at føle dig underlegen uden din tilladelse. -Eleanor Roosevelt-

På indersiden af enhver ældre person er en yngre person - som undrer sig over hvad fanden der gik galt. -Cora Harvey ArmstrongInden i mig lever en tynd kvinde som skriger efter at komme ud. Men som regel kan jeg få hende til at tie stille med en kiks. (Unknown)

LØSNET nr. 56, Juni 2008

Et stykke Paradis til salg! Af Estrid Mortensen

Menneskets grådighed kunne vi jo prøve at forvandle til indre og andre rigdomme. Helhed og balance er to magiske ord for mig. Og de siger næsten alt.

ejlig natur udenfor mine 12 ha Markerne er lejet ud. Skov, hede, have og hus. Og en sø som er kommet af sig selv. Her kunne blive to boenheder eller tre eller fire. Jeg selv beboer en boenhed. Der er et beboeligt hus med to lejligheder a 75 m2 + kælder 75 m2. Og det gamle hvide hus kunne bygges op.

handlinger. Hvis jeg kan mærke at andre menneske sulter, så skal mine handlinger berøres deraf. Og det vil jo sige et lavt forbrug. Min have er mine nødvendige hobby, og det giver stor respekt for maden. Have, jord og skov Have, jord og skov kunne jeg tænke mig blev delt op til hvert hus, så at vi hver især, kunne boltre os som vi kan og vil.

Paradiset kræver pleje Jeg blev meget inspireret af artiklen i LØS nr. 53 -54: Besæt landzonen og skab nye fristeder. Teknisk forvaltning har bekræftet på tryk, at det er muligt. Jeg vil sælge boenheder til vurderingen, i alt ca. 1.3 million kr. Købeform og betingelser skal udelukke profit. Måske kunne vi deles om TV, vaskemaskine, internet, el, vand – jeg har eget vandværk. Jeg ser ikke andre udveje end at vi må til at dele, og jeg starter med mig selv. Her er jo alt for meget - vi er to på stedet. Selv om det er godt at det hele gror, så kan det også bliver for vildt. Så paradiset kræver pleje. Indre rigdomme Menneskets grådighed kunne vi jo prøve at forvandle til indre og andre rigdomme. Helhed og balance er to magiske ord for mig. Og de siger næsten alt. Disse to ting skulle gerne nå langt ud på denne klode i form af tanke, ord og

Samme fundament Selvfølgelig skal fundamentet være det samme. Vi skal være enige om lavt forbrug, bare prøve at balancere noget mere også uden at få en dårligere liv. Den største mulighed for selvudvikling er måske nok, når vi bor tæt og har så

meget fælles, og at vi ville og tør dette her. Dog kan et fælles fundament bære os langt. Det kan blive som en uplanlagt spontant rejse enormt spændende. Hvo intet vover intet vinder, og jeg er nysgerrig. Er der nogen der vil med? Estrid Mortensen, Havndalvej 45 9550 Mariager. Tlf.: 9858 3084 V.Ø.: Det gamle hvide hus. Foto: Estrid V.M.: Den enhed med 2 lejligheder, hvor jeg bor. Foto: Estrid V.N.: Estrid forrest på generalforsamlingen. Foto: Troels

LØSNET nr. 56, Juni 2008

HALLEHØJ på 10. år – her kommer Klods Hans Karavanen! Klip fra www.klodshanskaravanen.dk

Klods Hans Karavanen er en samling forskellige mennesker, der i to sommeruger prøver en økologisk og bæredygtig måde at leve på. En alternativ ferie, hvor du samtidig arbejder aktivt for miljøet

lods Hans Karavanen er en miljøkaravane med fokus på økologi, livsglæde og handling Karavanen består af folk fra alle samfundslag og i alle aldre, som vandrer ud i det danske land to uger hver sommer og opsøger mennesker, som går nye og egne veje. Vi besøger økolandbrug, halmhuse, biogasanlæg og meget andet godt, som vi kommer forbi på vores tur. Vores idé er at inspirere dem vi møder på vores vej til at tænke i bæredygtig levevis. Samtidig bliver vi også selv inspireret af de mennesker, vi møder, og deres bedrifter. Træskoposten Karavanen udsender ca. 6 gange årligt bladet Træskoposten. Igennem Træskoposten orienteres medlemmer og kommende deltagere om sommerens karavane. Den kommende karavane tilrettelægges af tidligere karavanedeltagere i samarbejde med folk langs årets rute. Alle kan via Træskoposten byde ind med hjælp, ideer osv. og derved sætte deres præg på karavanen. Hvordan kommer vi rundt? Karavanen kommer rundt uden brug af fossilt brændstof. Vi går, rider eller cykler og får herved en tæt naturoplevelse. Dagsvandringerne er på højest 15-20 km. Du skal selv medbringe telt, sovegrej osv., men helst ikke mere, end du selv kan transportere. Vi har dog Lukas, en stor belgisk hest, som trækker vores bagagevogn. Besøgs- og overnatningssteder på naturlejrpladser o. lign. er fastlagt inden karavanens start. Klods Hans Karavanen går hvert år forskellige steder i

landet. Ruten er lagt ad skønne og rolige veje og stier. Måske laver vi en morsom

ET ØKOLOGISK INSPIRATIONSTOGT Det var jo Klods Hans, der fik prinsessen, og ikke de kloge og belæste brødre. Forhåbentlig kan vi med vores facon også vinde gehør for en mere økologisk og bæredygtig levevis.

lille happening undervejs – gerne sammen med lokale folk. Køkkenvogn Karavanen har en køkkenvogn trukket af heste. Her tilbereder vi i fællesskab 100 % økologisk vegetarmad morgen, middag og aften. Vores affald prøver vi at minimere, sortere og genbruge så meget som muligt.

Prisen Du kan være med på hele turen eller vælge at være med nogle dage. Prisen er for velstillede voksne 125 kr. pr. dag, voksne uden penge slipper lidt billigere og børn er med til halv pris. For dette beløb får du mad, overnatning, oplevelser og viden om, hvad der sker lige nu i det område, vi bevæger os i. Færgebilletter til / fra Samsø er ikke inkluderet i prisen. Foreløbig rutebeskrivelse Deltagerne mødes den 7. juli på Store torv i Århus. Første dags rute går til et overnatningssted i den sydlige udkant af Århus. Tirsdag den 8. juli - Åbningshappening, Klods Hans Karavanens 10 års jubilæum! 9. juli - Moesgård Museum og Det Grønne Værksted. 10. juli - Den Økologiske Have i Odder. 11. juli – Hov – 12. juli – Overliggerdag. 13. juli – Samsø - overnatningssted i nærheden af Stavns Fjord. 14. juli går vi gennem spændende naturområder ved fjorden til Nordby. 15. juli går vi tilbage over Stavns Fjord og får en overnatning ikke så langt fra fjorden. Vi vil finde nogen historisk kyndige , der kan fortælle om området, idet der her er rester af en gammel kanal fra 700-tallet, der havde stor strategisk betydning for landet. Vi går videre mod Samsø Energiakademi. 16. juli bruger en dag på arrangementer og aktiviteter sammen med akademiet. 17. juli går vi mod Kolby Kås, hvor vi slutter af på Toms store gård. 18. juli Overliggerdag. Afslutningsaften. 19. juli: Hjemrejsedag. TILMELDING til sommerens tur: Grethe Hau Hansen, Tlf. 97 56 63 75, grethehh@123mail.dk

LØSNET nr. 56, Juni 2008 NYBYGGET HUS SÆLGES Gennemført og minimalistisk lavenergi hus sælges i Hertha Levefællesskab. www.hertha.dk Kontant: kr. 3.195.000,00 Kontakt Bensaid Vincent Jlil Kontakt: Tlf.nr. 26283800 26208072

Nye støtteordninger

Tilskud gennem Erhvervs- og Byggestyrelsen 24 mio. kr. til projekter der giver handicappede bedre tilgængelighed Pulje på 24 mio. kr. til projekter, der giver handicappede bedre tilgængelighed til fx jobcentre, rådhuse, sundhedsklinikker og kulturinstitutioner. Der er ansøgningsfrist til puljen 1. oktober 2008. Se mere på www.ebst.dk/tilgaengelighedspulje Søg tilskud til projekter i Landdistrikterne Borgere, der vil søge tilskud til et lokalt projekt, kan indsende en ansøgning til den lokale aktionsgruppe i det område, hvor projektet skal gennemføres. Aktionsgruppen vil derefter vurdere projektet og indstille det til godkendelse i Fødevareministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv. Følg med i udviklingen i det nationale og lokale arbejde og tegn gratis abonnement på nyheder på: www.landdistrikter.dk LAVT BUDGET FÆLLESSKAB Med mulighed for 2, 3 eller 4 boenheder/andele. Vurdering 1.3 millioner – til deling. Her er 12 ha, mark, skov og hede. Beboeligt hus, som består af 2 Lejligheder af 75 m2 + kælder 75 m2. Gammelt hus må bygges op. Kun seriøse køber der vil og kan bruge både hoved og hænder. Der er mange opgaver, hvis vi gerne vil os selv, hinanden og moder Jord det godt. Se også artiklen om Paradiset. Estrid Mortensen Havndalvej 45 9550 Mariager Tlf.: 9858 3084

LØS-aktivister søges til udstilling på Nordisk Ministerråds Bæredygtighedskonference tirsdag den 16. september i Odense Udstillingen har fokus på byggeri med miljøhensyn LØS bidrager med vores syn på bæredygtige bosættelser. Vil du hjælpe til så kontakt Ditlev på Email: ditlev@utopiskehorisonter.dk eller tlf: 2278 9185 Mere om konferencen på www.odense.dk/onesmallstep

Bornholms Økolandsby

Alternativt spændende tilflyttermiljø på vej

kolandsby-projektet har været igennem en lang proces med ideudvikling, diskussioner, til og fravalg. Projektet går nu ind i en egentlig etableringsfase, hvor idéen skal gøres til virkelighed. Grundejerforeningen Bornholms Økolandsby er etableret, og det er fundet en grund i Sorthat som ønskes erhvervet til formålet. Grunden er ca. 9 ha, og ligger tæt på skov og strand. Første bogruppe er målsat til 12 ejerboliger i forskellig størrelse. Disse opføres som byggeforeningshuse. Det er håbet at skabe et alsidigt fællesskab hvor mindst halvparten af boligerne vil være reserveret børnefamilier. Det er også planlagt et virksomhedshus for småerhverv med bæredygtigheds ambitioner. Børnefamilier og andre tilbydes mulighed for at: • blive en del af en arkitektegnet bæredygtig bosætning • bo tæt på skov og strand og hverdagens gøremål, hvor transportbehovet er minimeret i tid, penge og CO2 udslip • vælge en boform hvor børn har et rigt, frit og trygt liv • etablere sig i virksomhedshuset og indgå i ett fællesskab med andre små virksomheder • benytte fælleshusets faciliteter og evt. indtage sit daglige hovedmåltid der • være med i en delebilordning • være medejer af et økologisk gartneri og få lokalt producerede fødevarer • være en del af et dynamisk fællesskab hvor ny ideer kan fødes og afprøves • være med til at skabe en bæredyktig fremtid Seriøse medkøbere søges til køb af grund, og opførelse af 12 ejerboliger (1. bogruppe) som byggeforening. Få flere informationer på tlf. 56951003 eller mail kirsti.thorvaldsen@gmail.com

k År 2008

a l e n d e r

Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, eco-net.dk/, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm). Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk) 7.-12. juli Gen-Europes årsmøde i fællesskabet Siben Linden i midttyskland. Læs inde i bladet 7.-19. juli Karavanen år 2008 går til Århus – Odder – Samsø Husk, det er vores jubilæumskaravane – den 10. i rækken!!!! Se mere på siden ved siden af og på http://www.klodshanskaravanen.dk/ 29.-30. august Præsentation af DVD-produktion, sandsynligvis på Friland. 30. august Forskningsdag i Dialoghuset kl. 9 - 16 1.-28. september Byggekursus på Brenderup Højskole. Vi bygger om eftermiddagen og holder højskole om formiddagen. Bygningen er et naturværksted på 70 m2, en selvbærende spiral i rundtømmer, en unik, billig og smuk bygning med bevokset tag. Yderligere oplysninger: Brenderup højskole 64442414 el. Steen Møller 21737321 6. - 7. september Økologisk Høstmarked I 2008 ventes 120 gårde at holde økologisk høstmarked. Nogle bedrifter holder åbent begge dage, mens andre kun har åbent én af de to dage. 12.-14. september LØS-kursus - Modul 1 - Se inde i bladet Arrangør: Ditlev Nissen og Lone Samuelsson, LØS Sted: Munksøgård ved Roskilde 13.-21. september - kun for kvinder Nuet og Naturen - med vandringer i Montenegro - med Institut for Diapraxis Hvis du vil vide mere eller vil tilmelde dig så skriv til steen@diapraxis.dk eller ring på telefon 22 93 08 75 15.-17. september Udstilling sammen med LØB i forbindelse med Nordisk Ministerråds 3. Bæredygtighedskonference, ”One Small Step” i Odense. Fokus er på klima og lokale handlinger. Se mere på http://www.odense.dk/WEB1/onesmallstep. aspx 17.-21. september Europæisk Forum 2008 Den 17- 21 september i år afholdes Det Europæiske Sociale Forum (ESF) i Malmø. ESF er en stor dialogproces, hvor aktive mennesker diskuterer alternativer til nyliberalismen. Det handler om at skabe forudsætninger for en anden verden. En lang række danske foreninger har besluttet at bakke op om ESF i Malmø. . Læs mere på www.socialforum.dk 4.-12. oktober Procesledelseskursus i Montenegro - med Institut for Diapraxis Hvis du vil vide mere eller vil tilmelde dig så skriv til steen@diapraxis.dk, eller ring på telefon 22 93 08 75 11.oktober - 7. november Ecovillage Design Education - Training of Trainers 2008 på Findhorn, Se mere på http://www.findhorn.org/programmes/programme189.php Sommer 2008 - Sommer 2009 For andre steder i verden se mere på http://www.gaiaeducation.org/courses.php 27.-29. marts 2009 Løs's modul 2 : Virksomhedskursus. Se inde i bladet. 30. november - 11. december 2009 Den 15. konference for parterne til FN’s rammekonvention om klimaforandringer (COP15: Conference of Parties) finder sted i København måske med en sideløbende alternativ konference.

220210203103133323322233231123102033220032130133210320301023100000 Afsender: LØS, Bjedstrupvej 31b, 8660 Skanderborg

Modtager:

Så Svanholm, tillykke med de 30 Skulle I monstro have haft peber Nej, I har egne ritualer Gift har sågud aldrig stået i jeres manualer Se mere inde i bladet