Løsnet 60 2009 08

LØS NET

Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund August 2009 Nr. 60

GEN-Eur opes års m øde i Fin Til årsm land 10 øde me d LØS o .-16. jul g LØB 2 i 0.-22.

Tipil iv på M

marts

Rejsebe ård retning LØS og fra Arg entina Landdis triktern es Fælle D V D ' e s Vær med r r å d t i l i forbere fo unksøg

rsalg

delserne t il KlimaB undmøde t Window s of Hope

LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, øko­lo­­giske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Marts, juni, september og december. Deadline d. 15 i måneden før. Nogle gange er der et dobbeltnummer med en anden deadline.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Lone Samuelsson Layout og DTP: Troels Dilling-Hansen Omslag: Forside: To dejlige piger Noria fra Portugal og Anna fra Sieben Linden mødtes i Finland.

Bagside: En fantastisk og intens shamanistisk finsk sang, Begge Fotos: Ulrike, Sieben Linden Inderside: Efterårssol ved Mullerup syd for Kalundborg, Troels Dilling-Hansen Trykt på FSC certificeret papir af: Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til bladgruppen (Husk billeder) Troels Dilling-Hansen Bjedstrupvej 31a 8660 Skanderborg Tlf: 86577403 / 27572187 E-mail: info@losnet.dk.

Hjemmeside: www.losnet.dk Deadline for dobbeltnummeret nr. 61-62 er 1. oktober 2009 LØS er i år 2009 støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust.

Formand: Lone Samuelsson, Munksøgård 80, 4000 Roskilde, Tlf: 7741 0180, Mobil: 3167 0180, E-mail: los@munksoegaard.dk Medlemskab pr år i 2009 : * Enkeltperson: 220 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 110 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 550 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 880 kr.

Over 50 deltagere: 1320 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 275 kr. * Ekstra blade koster 110 kr Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelsforeningen Friland, Feldballe Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Bjergager Solby, Odense Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Fri & Fro, Hornsherred Fjordvang, Snedsted i Thy Kragebjerg Levefællesskab, Nyrup Gaia Trust, Holte Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Klodshanskaravanen, Danmark Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfund Bornholm, Rønne Økosamfundet Dyssekilde, Torup Foreninger, fællesskaber under etablering: NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Steinerlunden, Vordingborg Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro Folkvang V8, Midtsjælland Virksomheder: Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Brugzen, Bjedstrup Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Fornyet Energi, Stenlille Involvering Nu (Før Utopiske Horisonter) Jytte Abildstrøms teater, Riddersalen, Frederiksberg C Kilian Water, Vrads Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

I n d h o l d Side 3 Leder – Lone Samuelsson Side 4 Årsmøde på Folkecenteret 20.-22.marts,

af Lone Samuelsson Side 5 LØS's generalforsamling,

af Mette Petersen Side 8 LØS og Landdistrikternes Fællesråd

af Mette Petersen Side 10 Klimabundmøde - Windows og Hope

af Troels Dilling-Hansen Side 12 Til GEN-Europe's årsmøde i Finland,

af Lone Samuelsson Side 14 Tipiliv på Munksøgård,

af Lise Tjørring Side 16 Fra Danmark til Argentina,

af Lise Tjørring Side 18 Annoncer, bl.a. om hvordan du kan

forudbestille DVD'erne

LØSNET nr. 60, August 2009

Leder Af Lone Samuelsson

J

eg håber, at I alle sammen har haft Der kom ikke så mange LØS-medlem- GEN Europe. GEN er Global Ecovillage en rigtig god sommer og har haft tid mer til årsmødet, som vi havde håbet Network, altså en international pendant til at lege med børnene, til at læse på. På generalforsamlingen blev det til LØS, hvor medlemmerne kan være de gode bøger, til at reflektere over tilværel- sagt, at det kunne være fordi, Thy er enkelte økosamfund (Danske medlemsen og er klar til at tage fat på efterårets langt væk for mange, eller at det var for mer er Svanholm, Dyssekilde, Den Selvaktiviteter. Her i LØS’s bestyrelse bliver tidligt på året og derfor for koldt og at forsynende Landsby og Munksøgård) elden allerstørste aktivitet i efteråret for- vi skulle forsøge at lave et rent LØS ar- ler de nationale netværk som LØS. Du beredelsen til det kommende klimabund- rangement. Sidste gang vi havde rigtig kan læse mere om GEN Europe og GEN møde, som holdes d. 5. til 18. december mange deltagere var i 2007, hvor LØS på hjemmesiderne www.gen-europe.org 2009 samtidig med klimatopmødet. Både holdt årsmøde alene og vi var på rundtur og www.ecovillage.org. LØS og Danmark Klimabundmødet, som primært holdes på i økosamfund i Søhøjlandet. er repræsenteret i GENs bestyrelse, hvor Christiania og Klimaforum, Troels sidder. som holdes i Øsknehallen er Troels og jeg har været rigtig gode muligheder for at til årsmøde i GEN Europe i udstille, hvad vi kan i økodet finske økosamfund Kesamfundene. Så kom og vær uruun Ecokylä. Det er altid med! Det er her, vi kan vise spændende at besøge at frem, hvad økosamfundene andet økosamfund og være gør for at forbedre klimaet der så længe, at man reelt både teknisk og holdningskan mærke, hvordan det er og adfærdsmæssigt. Læs at bo der. Selv om Finland er mere om klimaaktiviteterne relativt tæt på Danmark og inde i bladet, hvor Troels finnerne i høj grad føler sig fortæller om, hvad der skal som skandinaver, har jeg alske. drig før været i Finland eller Næste nummer af LØSNET beskæftiget mig med landet bliver et dedikeret klimaoverhovedet. Det er også nummer. Vi har besluttet, at spændende at møde andre det udkommer på engelsk, fra de forskellige bæredygså vi kan dele det ud til de Løs's nye aktive bestyrelse, fra venstre Thorkild Ljørring (intern re- tige fællesskaber i Europa internationale deltagere på visor, Mette Petersen, Sune Scherfig, Lone Sameulsson, Troels Dil- og få inspiration til ens eget top- og bundmøde. Det er ling-Hansen, Birgitte Franck (nyvalgt), Insa Freese og Ditlev Nissen virke. Du kan I dette blad Mette, der er redaktør på (ikke tilstede). Foto: Red. læse mere om Keuruun og klimanummeret, så har I nohvad vi i øvrigt fik ud af at LØB har allerede nu forespurgt, om være på årsmødet. get, I synes skal med, så skriv til Mette vi vil holde årsmøde sammen med dem mettepet@friogfro.dk. igen næste år og de vil gerne have svar LØS er også medlem af LDF (LandVi vil godt i dette og de følgende i slutningen af august. Vi kunne godt distrikternes Fællesråd), hvor Mette er numre af LØSNET fortælle lidt mere om, tænke os at høre fra jer, hvilke ønsker I valgt ind i bestyrelsen. Der forsøger hun hvad LØS som forening egentlig går og har til vores årsmøder. Vil I gerne have, af alle kræfter at påvirke LDF i en mere at vi holder det alene for LØS-medlem- bæredygtig retning. Det er ikke altid, at laver. mer? Hvilke aktiviteter, vil I gerne have, det er et let job, så det er godt, at SuÅrsmødet og generalforsamlingen er der foregår på årsmødet? Har placerin- sanna, der tidligere var formand for LØS selvfølgelig en central aktivitet i LØS. gen i landet og tidspunktet en betyd- har lovet at bakke hende op. Susanna Det er her, vi har lejlighed til at sam- ning for, om I har lyst, tid og råd til at deltager også, når der er mulighed for at les med andre medlemmer af LØS både komme? Er det for dyrt? Skal vi spare sende flere delegerede til LDF. Mette har omkring nogle aktiviteter, som gerne orkestret væk? Skal vi gøre det lidt dy- skrevet lidt om hendes arbejde i LDF. skulle interessere os alle og deltage i rere for de fleste og så have mulighed erfaringsudveksling og hyggeligt sam- for nogle fripladser? Har du en holdning Og endelig 1. oktober kommer LØSvær med beboere fra andre bæredygtige til næste årsmøde eller vil du fortælle, DVD’erne på markedet: 3 DVD'er i en fællesskaber. hvorfor du ikke kom til dette, så skriv kassette for 250 kr - 200 kr for medlemI år holdt vi årsmøde sammen med til Lone: los@munksoegaard.dk. Du må mer. Der er 1000 stk, så skynd dig at forLØB og vi havde et par gode og ind- gerne skrive, selv om det ikke skal ud i udbestille dette enestående stykke Danholdsrige dage. Læs om både general- LØSNET. markshistorie (læs under annoncer). forsamling og årsmøde andetsteds i God læsning og kom meget gerne bladet.

En af de aktiviteter, LØS støtter er med kommentarer.

3

LØSNET nr. 60, August 2009

Årsmøde på Folkecenteret 20-22/3 Det var et rigtig dejligt møde med spændende oplæg. Synd at LØS var så dårligt repræsenteret Af Lone Samuelsson

D

en 20.-22.marts holdt LØS årsmøde sammen med LØB på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Hurup i Thy. Det var en spændende weekend, hvor indlæg og workshops vekslede med erfaringsudveksling og socialt samvær.

Kan vi opnå 100% vedvarende energiforsyning Preben Maggaard fra Folkecentret holdt det første oplæg fredag aften efter aftensmaden, hvor han talte ud fra emnet ’Status på den globale situation, kan vi opnå 100% vedvarende energiforsyning’.

Det er altid spændende at høre Preben Maggard. Han er utrolig vidende og Folkecentret har gjort en stor indsats for den vedvarende energi. I foredraget vekslede Preben med at fortælle om Folkecenterets arbejde og give os et bedre indblik i, hvor galt det egentlig står til.

Vi fik også et indblik i, hvor langt de egentlig er kommet i Thy i forhold til vedvarende energi. Vi hører altid om Samsø og Ærø og det er sjældent at vi hører, at Thy er mindst lige så langt i forhold til lokal selvforsyning.

Paasivhuse Lørdag formiddag var der to workshops.

Den første handlede om passivhuse, hvor ingeniør Troels Kildemoes og arkitekt Per Clausen fortalte om deres erfaringer og gav instpiration til videre arbejde. De var begge to meget inspirerende.

De viste både byggerier, de selv havde været med til at bygge og gennemgik lidt mere teoretisk, hvor der bruges energi og hvordan man kan gøre mere for at spare på den og at det reelt er muligt at bygge passivhuse også for almindelige mennesker Klimabundmøde Den anden workshop var græsrøddernes involvering i klimatopmødet, hvor Troels fortalte om græsrøddernes arbejde omkring klimatopmødet og LØS’s involvering i dette arbejde. Troels skriver her i bladet om denne involvering.

Sideløbende med de to workshops kunne man vælge at tage en rundtur på Folkecenteret, hvor Jane Kruse og Bertel

4

"Transport og Klima" og byggeriets fodaftryk Søndag formiddag kunne vi vælge mellem to workshops. I den ene behandlede Jane Kruse informationsleder på Folkecentret emnet ’Transport og klima’ og i den anden tog byggeøkologen Hans Dollerup emnet ’Byggeriets CO2-fodaftryk’ under behandling. Folkecentret beskæftiger sig nemlig også med transportsektoren, der er en af de store CO2 udledere.

De har mange års erfaring indenfor planteolie og brint til transport.

Bolt Jørgensen viste rundt og fortalte om centerets arbejde.

Nordisk Folkecenter Folkecentret er et spændende sted, hvor de eksperimenterer med mange forskellige ting. Der er vindmøller af mange udformninger og solceller i mange forskellige typer. Her kan man se det sidste nye i solceller, der efterhånden er rentable og overkommelige for os alle.

Der er også et stort drivhus – en biodome, hvor der eksperimenteres med vandets kredsløb, genbrug af næringssalte, isolering og akvakultur. Den begrænsede tid gav desværre ikke mulighed for også at se bølgestationen, som drives af Folkecentret..

Generalforsamlinger Efter frokost blev der holdt generalforsamlinger i de to foreninger – se referat fra LØS’s generalforsamling andet sted i bladet.

Fest med Camino Molino Det lyder hektisk med al den aktivitet.

Men der var også tid til at hygge, til at møde kolleger, til at snakke med en økotømrer eller høre om det nyeste halmhus.

Der var lange spisepauser og efter aftensmaden lørdag aften spillede Camino Molino op til dans. De var utrolig gode og både livlige og involverende, så dem kan vi godt anbefale, hvis I skal holde fest.

Ø. Preben Maegaard blev introduceret af Britta Edelberg fra Baungaarden ved Vejle, og Preben er jo en mageløs fortæller.

N. og th, bæredygtige motiver og energier fra Nordisk Folkecenter

LØSNET nr. 60, August 2009

LØS’s generalforsamling Af Mette Petersen

L

one byder velkommen. Orienterer Generalforsamlingen om, at Susanna Maxen er gået ud af bestyrelsen.

Insa vælges til ordstyrer og Mette til referent.

Der er 11 deltagere i dag.

Vi indleder med en kort præsentationsrunde: • Insa 10 år på Mejlgaard, ikke i fællesskab nu.

• Rosa Birthe, medlem af LØS gennem mange år, ikke fællesskab • Sune har boet i fællesskab, er med i LØS bestyrelsen • Monique bor på Friland, sidder i bestyrelsen for Klodshanskaravanen, medlem af LØS • Lone bor på Munksøgaard og i LØS bestyrelse • Sidsel, bor ikke fællesskab • Thorkild Ljørring, bor for sig selv på gård. Var formand for LDF i en årrække.

• Troels har været LØS bestyrelsen i en lang årrække, været med til at starte Kirstinelund • Birgitte med i LØS nogle år, er intern revisor for LØS • Helena har boet i Thylejren og nu i Thisted.

• Mette fra Fri og Fro, er med i LØS bestyrelsen.

2. Formandens beretning Lone beretter. Susanna gled ud af bestyrelsen, og vi skulle lige finde os selv, afstemme vores kræfter og arbejdsopgaver. LØS har stort engagement, men ikke så mange kræfter.

LØS er engagerede i græsrodsarbejde op til COP15, nu primært ved Troels. Vi har igangværende projekter: DVD’en som er der til næste årsmøde. Og vi er i gang med at opdatere vores hjemmeside. Der er afholdt et kursus v. Ditlev og Lone på Munksøgård.

Vi kunne godt tænke os at der kom nogle nye kræfter ind i bestyrelsen og vi har et forslag med om at LØS medlemmer kan melde sig til enkelte ting uden nødvendigvis at gå ind i bestyrelsen.

Vi skal måske bredere ud og ikke kun henvende os til økosamfund men også i andre bo-fællesskaber, som måske kan få

1.

2.

3.

4.

5.

6.

Valg af dirigent Formandens Beretning Beretning fra arbejdsudvalgene Fastsættelse af kontingent Indkomne forslag Fremlæggelse af regnskab til god kendelse 7. Fremlæggelse af budget for det kommende år 8. Valg af formand 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer 10. Valg af revisor 11. Vedtagelse af vedtægtsændring 12. Eventuelt. gavn af LØS og omvendt. LØS kan bruge et løft.

Lone pointerer, at Generalforsamlingen ikke er indkaldt rettidigt.

Insa opfordrer til at vi under eventuelt tager en debat om hvordan LØS kan få en bredere skare og få flere deltagende og aktive medlemmer.

Thorkild siger, at LØS står hans hjerte nær, og han foreslår at LØS kan bruge nogle erfaringer og viden til initiativer om flere bæredygtige fællesskaber, og engagere os mere politisk… Der er mange spændende udfordringer for LØS. Thorkild vil gerne inddrages i profileringen af LØS’ budskaber og har gode politiske kontakter.

Sune indskyder at LØB har en ”synlighedsgruppe” – en idé som LØS måske kan optage.

Insa fortæller at LØS har været nede at dykke før. LØS kører lidt på frihjul i forhold til medlemsskaren. Vi skal blive bedre til at spille med vores medlemmer.

Monique pointerer, at LØS har et problem med – hvem er egentlig medlemmer af LØS (både enkeltpersoner og bofællesskaber) – hvis det er enkeltpersoner, så er der større incitament til engagement.

Sune – vi har brug for flere enkeltindivider på mailinglisten. Vi skal kommunikere til enkeltindividerne som supplement til LØSnet.

Birgitte – sætter stor pris på LØSnet som er godt bindeled til medlemmerne.

Gør opmærksom på at der kan komme flere medlemmer til årsmødet hvis tidspunktet er længere henne på året. Folk

vil blive mere engagerede hvis medlemskabet er pr. individ og får Løsnet.

Mette – LØS er stor og bred – og dækker bæredygtighed generelt. Måske skal vi gøre med ud af at fortælle at LØS ER forskelligartet og kigge nærmere på, hvad kan vi tilbyde hvem.

Sune - lave flere arrangementer udenom Generalforsamlingen i fx sensommeren.

Rosa Birthe - der er brug for flere sociale og hyggelige aktiviteter under årsmøderne.

Lone – fællesskaberne ved ikke, at de har behov for årsmødet. De har fællesskab nok i deres eget. Skal de ’lokkes’ til, skal det være nogle inspirerende emner; konfliktløsning etc.

Monique – emner er en god idé – f.eks. indkøbsfællesskab.

Troels - LØS kan godt have en rolle for at skabe et socialt felt med kombination af workshops og leg – også med børn.

Thorkild – hvad kan der komme ind under ’bæredygtige fællesskaber’ – kan det eks. være en børnehave? Kan begrebet økosamfund ikke udvides?

Lone nævner det engelske begreb – ’intentionally communities’, som er meget mere rummeligt end Økosamfund.

Lone – vi laver en (navne) konkurrence .

Troels – meget spændende at udvikle vores vision og navn/identitet.

En person nævnte, at økosamfundene laver en masse i lokalsamfundsområder – og LØS kan synliggøre disse aktivitetsområder.

5

LØSNET nr. 60, August 2009 Konklusion: Det besluttes at tage foreningens navn op til overvejelse.

Det besluttes at bestyrelsen arbejder videre med ideen om et årligt arrangement i sensommeren, med fokus på det sociale og erfaringsudveksling, hvor medlemmer kan deltage i workshops, forskellige emnegrupper mm.

Formandens beretning blev godkendt.

3. Beretning fra Arbejdsgrupperne Troels orienterer om Klimabundmødet. Brainstorm ang. aktiviteter til Gen-Europe møde i Sieben Linden, som der er båret videre med Christianias Kulturforening, 2 Agenda -21 foreninger i Kbh., 3 GEN medlemmer (større gruppe fra GEN på yderfløjen) og LØS. Klimabundmødet har lige fået besked om at People Climate ActionGroup har indstillet til Udenrigsministeriet , at projektet får bevilliget ½ million kr.

Klimabundmødet er udstillingsvinduet til Fællesskabernes klimaorienterede aktiviteter.

GEN-Europe Insa orienterer om GEN Europe årsmøde i Sieben Linden sommeren 2008. Bestyrelsen blev skiftet ud på bedste vis.

Troels blev valgt ind i bestyrelsen, der er 1 medlem + 1 sekretær fra Damanhur/ Italien, 1 fra Kroatien, 1 fra Tyrkiet og 1 medlem + 1 sekretær fra Sieben Linden/ Tyskland.

Insa deltog som overgangsmedlem fra den gamle til den nye bestyrelse i det første bestyrelsesmøde.

Der er ikke så mange midler i GEN men der er fundet en åbning i Grundvig Grants learning programme (EU) til

kurser mv. Fundraising fylder dog stadig meget, da GEN ikke længere får tilskud fra EU. Lone spørger til programmet for GEN’s

Tv.Ø. Morgensang for Bandets Camino Molinos småfolk, Ø.M. Jane får sig en sludder og noget økologisk vin til den gode fest, mens der blev spillet op til dans N.V.og H. Vores generalforsamling ser tør ud på papiret. Men i virkeligheden. Fotos: Troels

årsmøde – er det ændret? Troels forklarer, at konceptet er ændret lidt, så det er blevet et kursus lignede forløb grundet øget muligheder for fondsmidler til årsmødet.

ud. Hvem har kontakter??

Sune – godt hvis DVD’erne opdeles i kortere og længere versioner. Fint at have en ganske kort 5 min. ting som kan køre på udstillinger, f.eks..

LDF ( læs særskilt artikel) Mette orienterer om, at LØS er kommet i bestyrelsen for Landdistrikternes Fællesråd. LØS fik ligeså mange stemmer som dansk Landbrug, hvilket vidner om, at der – også i LDF – blæser nye vinde om miljø, klima og bæredygtig udvikling.

4. Fastsættelse af kontingent Debat om medlemskabet i LØB hhv. enkeltmedlem og fællesskaber som medlem. Generalforsamlingen vedtager det allerede eksisterende kontingent for enkeltmedlemmer og fællesskaber

DVD'-projektet Troels orienterer, at DVD’en bliver færdig i slutningen af april/start af Maj. Den kommer i 1000 eksemplarer. Den fylder 2 DVD’er.

Birgitte: Hvordan kommer den ud til andre end bare medlemmerne? Foreslår at vi brainstormer om hvordan vi får den

5. Indkomne forslag Forslag til generalforsamlingen: ” Forslag om, at bestyrelsen arrangerer et årligt arbejdsseminar for medlemmer der gerne vil påtage sig afgrænset opgaver i LØS. Seminaret afholdes i vinterhalvåret.” Enstemmigt vedtaget. LØS bestyrelsen arbejder med konkretisering af forslaget.

LØS opmuntrer medlemmerne til at deltage i planlægningen af LØS årsmøde i 2010.

6. Regnskab Regnskabet er revideret internt og eksternt.

Bemærkninger til årsrapport for LØS 2008 fra intern revisor Birgitte Franck: ”Det kan med glæde konstateres,

6

LØSNET nr. 60, August 2009

amino noget mens

ng ser elighe-

at indtægter: kontingent og abonnement, er steget en smule i forhold til året før.

Tilskud fra fonde m.v. er fortsat en vigtig indtægtskilde for foreningen. ”Gaver” fra medlemmer skal prioriteres højt.

At LØS er repræsenterte i forskellige sammenhænge indenlands og udenlands, bl.a. ved klimakonference i 2009, koster penge, men er en god måde at udnytte foreningens midler på.

Det er prisværdigt, at LØS erstatter tidligere bogudgivelser med en DVD, der endnu ikke er færdig, men som ventes med spænding og som har kostet både tid og penge. Årets regnskab viser, at der er liv og engagement i foreningen. Der er derfor kun ros til måden, pengene forvaltes på.

Birgitte Franck, kritisk revisor” Regnskabet vedtages enstemmigt.

7. Budget Budget 2009 vedtages enstemmigt.

8. Valg af formand Lone Samuelsen stiller op som kandidat til formandsposten i LØS. Lone modtager valg og er enstemmigt vedtaget.

9. Valg af bestyrelse Sune Scherfig, Ditlev Nissen og Insa Freese er på valg og alle genvælges.

Birgitte Franck indtræder i bestyrelsen. Thorkild indtræder som kritisk revisor.

LØS bestyrelsen er Sune, Ditlev, Insa, Mette, Troels, Birgitte og Lone.

Niels Bandholm er suppleant for LØS bestyrelsen.

relse en­ten i foreningens medlemsblad, på forenin­gen hjemmeside eller i en af foreningen udsendt meddelelse til medlemmerne med 1 måneds varsel. Udsendelsen kan foregå via e-mail. §5 andet afsnit under dagsordenen æn­dres til Forslag til generalforsamlingens beslut­ning skal indgå til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen.

Den ende­lige dagsorden med angivelse af indkomne forslag skal enten fremsendes til medlem­merne eller offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalfor­samlingen. §6 ændres til Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer væl­ges for 2 år, således at formand og halvde­len af bestyrelsesmedlemmerne er på valg i ulige år, og resten af bestyrelsesmedlem­merne er på valg i lige år.

Bortset fra valg af formand konstituerer bestyrelsen sig selv.

Der kan etableres et sekretariat med an­svar overfor bestyrelsen.

Såfremt formanden afgår indenfor valg­perioden, vælger bestyrelsen blandt sin midte en bestyrelsesformand, der fun­gerer frem til førstkommende general­forsamling.

Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved almindeligt stemmeflertal.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er til stede og deltager i afstemningen. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Bestyrelsen tegnes udadtil af to med­lemmer, hvoraf det ene skal være for­mand eller næstformand.

Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Der kan meddeles prokura.”

Forslagene vedtages enstemmigt.

12. Eventuelt Birgittes forslag om at se på mulighederne for markedsføring af DVD’en.

Mette foreslår, at LØS medlemmer tager ud til biblioteker og andre steder og holder oplæg og viser DVD’en.Birgitte foreslår, at vores netværk reklamerer for DVD’en.

Ud og se med DSB, Grønne Familier, Samvirke, Merkurs pengevirke, TV, HøjskolebladetLone – at vi bruger DVD’en til at promovere os selv internt i fællesskaberne.

Troels – oplagt materiale for skoler og undervisningsmateriale andet steds.

Sune – der bør laves et testforløb/demo for en skole.

Vi har brug for en professionel journalist, helst fra vores eget netværk, så vi kan få guidning til det journalistiske forløb.

Arbejdsseminar Thorkild foreslår, at der kommer en ramme, en visionsbeskrivelse og indsatsområder til et LØS arbejdsseminar i sensommeren jf. punkt 5 .

Thorkild pointerer, at Generalforsamlingen har valgt ny intern kritisk revisor og ekstern revisor. Dette afspejles ikke i vedtægterne og dagsordenen som er ’Valg af revisor’.

Næste årsmøde Sune orienterer, at LØB foreslår at der til næste år laves fælles årsmøde med OVE og LØB. Birgitte foreslår, at vi næste år laver et LØS arrangement og vi ser, om det øger antallet af deltagere.

Insa foreslår, at vi ser på det i bestyrelsen i løbet af 2009.

Insa afslutter generalforsamlingen, med ros for god ro og orden.

10. Valg af revisor Joosts & Partners genvælges som eksterne revisorer 11. Vedtægtsændringer §5 afsnit 2 ændres til Generalforsamlingen indkaldes med angi­velse af dagsorden og vedlagt regnskab og budgetforslag ved bekendtgø-

7

LØSNET nr. 60, August 2009

LØS og Landdistrikternes Fællesråd Af Mette Petersen, Fri og fro

I marts blev LØS valgt til bestyrelsen i LDF, Landdistrikternes Fællesråd, og det er vigtigt at være med til at sætte en dagsorden i denne sammenhæng, da mange af de danske økosamfund er fysisk placeret i udkantsområder.

M

in egen motivation for at arbejde for LØS i udviklingen af landdistrikterne, er først og fremmest, at jeg selv bor i et økosamfund, der ligger i et landdistrikt. Det er tydeligt for mig, at landdistrikterne rummer mange natur- og menneskelige ressourcer, som fortjener en langt større opmærksomhed, end hvad det ofte er tilfældet.

Jeg forbavses ofte over den mangfoldighed af mennesker, initiativer og engagement, som er på landet - endda samtidig med at borgerne forsøger at kæmpe imod katastrofale nedskæringer på skole- og sundhedsområdet, infrastruktur og uddannelse.

Miljø og klima I denne tid optræder CO2 udslip og klimaændringer i manges bevidsthed, som et af de væsentligste miljøproblemer og

mit engagement i LDF skal da også ses i forhold til ønsket om, i større grad at få sat miljø, klima og bæredygtig udvikling på dagsordenen i de fremtidige udfordringer for landdistrikterne. Det er klart, at LØS og alle fællesskaberne har konkrete eksempler og erfaringer at spille ind med i den henseende.

Jeg bringer her et uddrag af et oplæg, jeg har lavet til LDF’s visioner for bæredygtig udvikling. Oplægget har jeg forelagt bestyrelsen i LDF. Det blev positivt modtaget, og vil indgå til LDF’s visionsseminar, som afholdes til september for alle medlemmer: Forslag til LDF’s vision om en bæredygtig udvikling Landdistrikternes Fællesråd mener, at det er vigtigt at få fortalt de gode eksempler, hvor borgere og kommuner engagerer sig om at tænke nyt og skabe en lokal udvikling, hvor miljø, klima og bæredygtighed er nøglebegreber.

LDF støtter derfor initiativer, der er baseret på lokale forudsætninger, og som skaber en grøn og bæredygtig udvikling, til gavn for lokale borgere og miljøet. Eksempler på sådanne initiativer kan være virksomheders fremstilling af lokale fødevareprodukter, herunder udviklingen af økologiske produkter samt kommuners visionære planlægning, der gør det muligt at udlægge test og demonstrationszoner for vedvarende energiprojekter og bæredygtige bosætninger med miljørigtigt byggeri.

Klima er også miljø Klima er i mange sammenhænge synonymt med energi, men klima hænger nøje sammen med miljøforholdene i bred forstand og ikke mindst med den menneskelige forvaltning af miljøet, herunder vores forurening af luft, vand- og jord-

Mette tager referat på Løs's generalforsamling. Foto: Troels

8

ressourcer. LDF er af den holdning, at klimaændringer og -løsninger derfor bør ses i et bredere miljømæssigt perspektiv - også i forvaltningen af miljøet i landdistrikterne.

En bæredygtig udvikling af landdistrikterne indebærer dels en anden udvikling indenfor de sektorer, som på negativ vis påvirker vores nære og globale miljø, dels nytænkning af omlægning og nyanvendelse af de menneskelige og naturgivne ressourcer som findes i landdistrikterne.

Energi-, landbrugs- og transportsektoren er de områder, som især belaster vores miljø i landdistrikterne. Det er i dag de færreste landdistriktsborgere, som er selvforsynende med energi eller som får energi fra vedvarende energikilder. Det er dog mange muligheder for, at det kan lade sig gøre, hvilket Samsø, Fanø, Thisted og Lolland er gode eksempler på.

LDF vil arbejde for, at landdistrikterne ’kører’ på vedvarende energikilder og helst tilpasset de lokale naturskabte og sociale muligheder.

Landbrugsmiljø Nogle steder i Danmark har miljøet på marker og i vandløb fået bedre miljømæssige betingelser, men miljøet i landområderne trives lang fra overalt i Danmark. Det er der mange grunde til, blandt andet overgødskning, stor pesticidbelastning og den stadig forekommende sløjfning af levende hegn og skel i takt med landbruges industrielle markdrift.

Danmark har den nødvendige viden, der kan bringe os forrest i udviklingen af et sundt landbrugsmiljø og ikke mindst den viden, der kan begrænse industrilandbrugets miljøproblemer. LDF mener, at landbruget i langt højere grad skal dyrkes økologisk, og at der skal stilles krav til det konventionelle landbrug om væsentlig begrænsning af næringsstofbelastningen og anvendelsen af pesticider.

Dette kan gøres ved hhv. at landmæn-

LØSNET nr. 60, August 2009 dene gør mere for at fastholde næringsstofferne på markerne, eksempelvis ved at føre halmen tilbage efter høst samt via anvendelse af moderne teknologi i form af sprøjter med injektion eller GPS baserede IT løsninger.

Der bør endvidere udvikles et langt bedre juridisk grundlag for at landmænd kan etablere mindre og multifunktionelle landbrug, således at billedet på dansk landbrug bliver mere broget, end hvad tilfældet er nu, hvor landbruget er domineret af store svinebedrifter.

Landsbyerne, vores kultiverede landskab og den danske erhvervsudvikling har brug for landmanden og landbruget, men ikke for de natur- og miljøkonsekvenser, som landbruget i dag medfører.

Det er desuden vigtigt, at landbruget er et lokalt erhverv, som producerer natur, fødevarer og ny viden, som det omgivende lokalsamfund (også) kan få gavn af.

Transport Der pendles mellem land og by som aldrig før. Flere borgere i landdistrikterne pendler dagligt i store afstande, ofte i egen bil. I takt med at den kollektive transport i landdistrikterne mildest talt ikke har gode økonomiske og udviklingsmæssige vilkår, er borgerne nødsaget til at anskaffe sig mindst en bil, og oftest to.

Investeringer i infrastrukturen og den kollektive trafik er en meget væsentlig faktor for, at folk bliver boende på landet og en høj privatbilisme med ringe kollektiv transportmuligheder tjener heller ikke miljøet. CO2 udledning fra biler er som bekendt en af de væsentligste årsager til klimaproblemerne og LDF mener derfor, at der skal satses langt højere på udvikling af den kollektive trafik i landområderne.

Regeringens nye trafikplan skaber ikke gode vilkår for udviklingen af den offentlige trafik i Danmarks yderområder, og LDF vil stadig arbejde politisk for at der sker langt større forbedringer samt inspirere til, at der findes lokale løsninger på udviklingen i den landlige transportsektor.

Energi Energibesparelser rimer rigtigt godt på klimaproblemer - også i landdistrikterne.

Der er mange potentialer for at spare på energien i vores bygninger i kommunale såvel som private, i landbruget og i vores transportvaner. Om nogen, så har byer, borgere og bønder i landdistrikterne mulighederne for at være selvfor-

synende med energi, da vi har arealerne og de naturlige ressourcer til det. Det burde være en selvfølge!

LDF er af den holdning, at der i landdistrikterne bør anlægges flere test og demonstrationsanlæg til innovative energifaciliteter (alá Lolland) og at der sker en langt højere vidensudvikling- og deling hos borgerne omkring mulighederne for at spare på energien.

LDF vil gerne trække de gode eksempler frem til inspiration og vejledning for andre aktører, som af forskellige årsager ikke er nået så langt i udviklingen af energibesparende muligheder. Det er vigtigt at strømmen fra de innovative kommuner, trækker de mindre innovative med sig.

Menneskelig og biologisk diversitet i landdistrikterne I flere sammenhænge refererer vi til, at livet på landet var sjovere og mere livligt i ’gamle dage’. Den mangfoldighed som dengang prægede livet på landet med de mange småerhverv som fiskeri, landbrug, håndværk, lokal fødevareproduktion og de sociale velfungerende institutioner som landsbyskoler, aktive forsamlingshuse, er i mange landdistrikter en saga blot.

Visionen Visionen for Landdistrikternes Fællesråd er ikke at genskabe vilkårene fra gamle dage på landet, men der er en række forhold, som vi kan lade os inspirere os af i udviklingen af landdistrikternes mangfoldighed. Et af de forhold, der var kendetegnende for det lokale liv på landet før i tiden var blandt andet, at borgerne forstod at udnytte deres lokale ressourcer, og de forudsætninger der var omkring dem.

Dette vinder da også frem flere steder i den moderne og fremadrettede udvikling i landdistrikterne, eksempelvis hvor landdistriktsborgere går sammen om at udvikle småerhverv omkring eksempelvis fremstilling af lokale fødevareprodukter, og hvor kommune., borgere og erhvervet mødes i målsætningen om at udvikle lokalt erhverv og selvforsyning energimæssigt set. LDF bifalder denne udvikling, da vi er overbeviste om, at fremme af lokale udviklingsinitiativer indenfor eksempelvis erhverv, turisme og energi beriger både miljø og borgere i landdistrikterne.

favorable vilkår for lokalt iværksætteri på landet, og at der er muligheder for at bruge den gamle bygningsmasse til nyt erhverv og/eller nye sociale initiativer.

Der er plads til langt flere folk på landet, og den høje fraflytningsprocent er ikke hensigtsmæssig for en bæredygtig udvikling af landdistrikterne fremover.

Der er brug for en menneskelig mangfoldighed på landet, men skal vi have flere tilflyttere, så er der en række rammevilkår som skal være i orden. Det vedrører naturligvis bibeholdelsen og udviklingen af kvalitetsorienterede sociale og uddannelsesmæssige institutioner og en god kommunal borgerservice generelt.

Det er de grundlæggende rammevilkår, som LDF har været, og stadig er, politisk beskæftiget med. Der er dog også andre forhold, som kan tiltrække nye tilflyttere til landdistrikterne.

Anvendelsen af landbrugsjord Vi må erkende, at anvendelsen af det nuværende areal i landdistrikterne i overvejende grad repræsenterer en interessentgruppe - nemlig landbruget. Som tidligere nævnt, mener LDF, at dansk landbrug er et væsentlig og afgørende erhverv for Danmark og for landdistrikterne. Det skal dog ikke være det eneste dominerende erhverv i landdistrikterne, hvorfor det er vigtigt, at LDF arbejder sammen med myndighederne om, at de lokale såvel som de nationale rammer for den fysiske planlægning i landdistrikterne åbner op for andre udviklings- og erhvervsmuligheder.

Der bør være lettere adgang til at erhverve landbrugsjord for almindelige danskere. Der kan eksempelvis udvikles andelslandbrug og bondegårdslaug, hvor forskellige interessenter går sammen om lokal produktion af fødevarer. Udlægningen af storparceller kan fremme flere bæredygtige bosætninger i landdistrikterne. LDF er af den holdning, at forøgelsen af bæredygtig innovation og bedre naturgenopretning kan ske via en åbning for en bredere og forskelligartet anvendelse af arealerne i landdistrikterne.

Landdistriktsudvikling Landdistrikternes Fællesråd vil gerne fremme, at der i langt højere grad skabes

9

LØSNET nr. 60, August 2009

Klimabundmøde

Windo

Af Troels Dilling-Hansen

Vi er nu nået til slutfasen af forberedelserne mod verdens største møde - klimatopmødet i København til både som enkeltpersoner og som repræsentatnter for jeres økosamfund eller andre øko-foreninger. Læs ve kan bidrage, enten med bidrag, workshop, eller ganske enkelt som medhjælper. Vi får brug for rigtig man

V

i vil lave et KLIMABUNDMØDE sideløbende med det store KLIMATOPMØDE, hvor vi vil præsentere verden for det, som vi kalder ’Håbets Vinduer’, eksem­pler på en række konkrete bæredygtige byer/økosamfundsinitiativer verden over, som viser forskellige muligheder for at overkomme denne verdens økologiske, sociale, spirituelle og økonomiske udfordrin­ger.

Det vil blive en blanding af foredrag, workshops, dans og musik og ikke mindst hele vejen igennem inspireret af ceremonier skabt af repræsentanter for verdens op­rindelige befolk­nin­ger. Det er vores håb, at denne sammensmeltning af den urgamle vis­dom i blandet øko­sam­ fun­denes nye livsformer kan inspirere os

alle til en bære­dygtig livsstil, som Jorden skriger på.

arbejde med en lang række enkelt­ personer, foreninger og grupper.

KLIMABUNDMØDET – Windows of Hope – vil foregå primært på Christiania med base dels på Fredens Eng og dels på Fabrikken med Byens Lys, i perioden 5.-18. december 2009. Derudover vil vi have udløbere til workshops på Rådhuspladsen, Klimaforum og andre steder i byen og det nyeste initiativ – en koncert i DRs nye koncertsal udsendt til hele verden (sandsynligvis den 10. December).

På Christianias jord vil vi fremvise et ’udstillingsvindue’ med en ny livsforms mange forskellige udtryk inden for bæredygtig alternativ kunst og kultur. Vi vil med workshops, film, dans, sang og musik skabe en stemning af fællesskab, som måske er det dybeste ønske hos os mennesker – nem­lig det, at føle sig som en del af en større helhed.

’Vi’ er Netværket for Bevarelse af Christiania som grøn Bybiotop, Miljøpunkt Indre By-Chri­stians­havn, Agenda21 Sundby, Christianias Kulturforening, LØS, GEN, Global Ecovillage Network – i sam-

Et eksperimentarium vil fremstå som én stor legeplads og levende foranderlig udstilling for børn og voksne. Her vil du finde et ’demonstratorium’, hvor der bliver demonstreret forskellige typer af bæredygtigt byggeri, permakultur,

Ø. Kærlighed over alt til alt - en kærlighedserklæring fra Christianias jord til dig og mig.

V.Ø. Vi siger tak til alle folk fra Keuruu i Finland, hvor Klimabundmødet også blev diskuteret. De gjorde det, dette crue. Håber vi kan gøre det ligeså godt.

Vi forventer rigtig mange fra Estland og Finland til December V,N1. Bundmødesnak før vi præsenterede Bente Miltons Film : Den 5. port og min film om GEN. V.N2. Normalia var et ungdomsprojekt, som løb af stablen i Christiania i april med masser af musik og optrin - Nogle af disse folk er også involveret i Klimabundmødet H.N.1. Breatny Spears ville måske betakke sig for denne omtale til Normalias event H.N.2. Skønne forårsdage ved Normalia-projektet ved den nylavede bred på Christiania - Alle ovennævnte Fotos - Troels H.Ø. Medicin Story vil være en blandt mange repræsenterende De oprindelige folk, som alle vil give verden en sidste advarsel. Foto: Ditlev Nissen

10

LØSNET nr. 60, August 2009

indows of hope 5.-18. december 2009

nhavn til December. LØS og GEN er involveret i forskellige tiltag, som vi gerne vil invitere jer med til, er. Læs venligst meget omhyggeligt programmet på climatebottom.dk som det ser ud nu, og se hvor du gtig mange hænder, så op af stolene derude, her hvor verden kommer til os!!

Klimabundmødets hovedoverskrifter Dec.5. Klima, Fællesskab og Bæredygtighed, Stor åbningsceremoni med oprindelige folk Dec.6. Verdensbillede, Kultur og Spiritualitet (værdier) Dec.7. Lokal, Regional og Global – Nord-Syd Dec.8. Mennesket og Mønten – Fra Global Økonomi til Lokal Udveksling Dec.9. Demokrati og Konfliktløsning Dec.10. Omsorg og Social Økologi Fire and Ice ceremony i DR’s nye koncerthus – arrangør GEN og Hanne Marstrand Strong Dec.11. Lev og Lær - Uddannelse, Forskning og Eksperimentarium Dec.12. Nærvær / Åbenhed - Bøn og Sang for Jorden Største NGO-demonstration i København Dec.13. Økologisk Byggeri og Byfornyelse nedefra Dec.14. Vedvarende Energi - Det økologiske fodaftryk Dec.15. Affald til Design, Vugge til Vugge Dec.16. Økologisk Landbrug, skovhaver og Biodiversitet Dec.17. Sundhed, Healing og Kultur Dec.18. Fejring af Livet, Konklusion og Afslutningsfest, Manifest Dec.19. Oprydning og oprydningsfest Dec.20. Oprydning genbrugskunst m.m.m. Der skal være mulighed for at ’hr. og fru Hansen’ med familien kan prøve tingene af og også selv komme med noget. Ligesom der skal være udstillinger med bæredygtigt byggeri fra flere kulturer og lande – både de helt nye bygge­metoder og eksempler på de oprinde­lige folkeslags byggeskikke.

Vi regner med et stort ryk ind, da det er en lidt anderledes form for møde og samvær, og Christiania byder i forvejen på

Venlig hilsen På vegne af Klimabundmødets koordinationsgruppe: Troels Dilling-Hansen, +45-86577403 / +45-27572187, email: troelsdh@gmail. com Britta Lillesøe, tlf: +45-32 57 08 34 / +45-20 64 08 34 email: mail@cakultur. dk Jens Hvass, Tlf.: 21 17 14 21 / 33 93 21 21, email: jens.hvass@a21.dk

det velbesøgte julemarked, som vi også vil prøve at integrere i arrangementet.

Du kan læse mere om projektet og programmet på de enkelte links.

Næste nummer af LØSnet vil blive et temanummer om klima og fællesskab.

Det udkommer op til klimatopmødet i november, og heri vil hele programmet fremgå.

Hvis du har lyst til at engagere dig i dette spændende projekt så henvend dig til undertegnede kontaktpersoner

11

LØSNET nr. 60, August 2009

Til GEN-Europe's år

Af Lone Samuelsson og Tro

GEN holdt i år årsmøde og generalforsamling i det finske økosamfund K et bygningskompleks, der havde fungeret som fængsel, socialt center o børn. Keuruun havde altså rigtig gode faciliteter til at rumme de mange lokale. Og de blev faktisk nødt til at afvise 10-15 personer.

K

euruun ligger i en stor skov ved en sø. Ved søens bred er der bygget en traditionel finsk sauna, så man kan gå direkte fra saunaen til søen. Saunaen blev flittigt brugt om aftenen, når dagens program sluttede ved 22-tiden.

Traditionel sauna De finske værter havde også lavet en workshop, hvor vi lærte den traditionelle måde at gå i sauna på. Vi startede med at binde et ris til at rise os med. Der var birkekviste og en granlignende vækst, der gav lidt mere bid. Så skulle vi i søen, så vi var rene før vi gik ind i saunaen. I selve saunaen piskede vi hinanden to og N. Folk fra Keuruu indledte GEN-europes årsmøde med et finsk ritual, hvor de bad guderne og jorden om et godt møde. Vi stod i en stor cirkel, og bagefter dansede vi.Foto: Ulrikke fra Sieben Linden H. Russisk familie fra økosamfundet Shiram. Foto: Lone Samuelsson

12

to med de ris vi havde bundet – det gav gang i blodomløbet. Vi sluttede af med en omgang hjemmebrygget øl.

GEN-Europes årsmøde Årsmødet startede med en samling, hvor vi hilste på hinanden og i en ring dansede en finsk folkedans.

Næste punkt på dagsordenen var en traditionel generalforsamling med bestyrelsens beretning, regnskab og budget. Den nye bestyrelse, der blev valgt for et år siden, har været rigtig gode til at skaffe EU-midler til GEN og gør en rigtig stor indsats for at skaffe forskellige midler til foreningen, så den ikke kun er afhængig af en kilde.

Workshops og præsentationer Resten af dagene bestod programmet af workshops formiddag og eftermiddag.

Om aftenen var der præsentationer fra de forskellige økosamfund, der havde lyst til at give en præsentation af dem selv. Så selv om der blev holdt lange fro-

kost- og middagspauser, var det et mættet program.

Der var grundlæggende tre typer workshops. De finske værter havde udbudt en række praktiske workshops som hvordan man overlever i en skov eller hvordan man lave slamfarver. GEN’s bestyrelse havde på forhånd arrangeret workshops blandt andet om Dragon Dreaming mede John Croft og Transition Towns. Alle deltagere kunne slå en workshop op, enten for at dele ud af sin viden eller for at starte en diskussion. Her er et par glimt fra et par af de workshops, som jeg deltog i.

Frøindsamling En slovensk kvinde fortalte om frøindsamling – både om de bevægelser der er i gang for at bevare de gamle sorter og helt praktisk hvordan vi kan samle frø selv og spare de dyre små breve, vi køber på planteskolen. Ikke alle afgrøder er lige lette, da nogle frø er sarte, andre krydser med vilde arter og skal lukkes inde i bitætte rum, for at

LØSNET nr. 60, August 2009

's årsmøde i Finland

elsson og Troels Dilling-Hansen

amfund Keuruun Ecokylä, som ligger i søernes land 200 km nord for Helsinki. Keuruun overtog i 1992 center og flytningelejr for den beskedne sum af 2,5 mil. danske kroner. Der bor de 25 voksne og 5 de mange gæster, selv om de 100 gæster fra økosamfund i hele Europa fyldte meget i forhold til de

man kan styre bestøvningen og atter andre er flerårige. Jeg vil forsøge med nogle lette i år: Tomater – man tager en moden tomat og lader det midterste tørre på et stykke papir, salat – den går i stok af sig selv og så kan frøene samles, agurkt, squash m.m. lader man modne på planten til de er helt bløde og så samles frøene i midten.

Empowered fundraising Jeg deltog også i ’Empowered Fundraising’, som gik ud på at ændre vores forhold til penge ved at lære at spørge ens omgangskreds om penge til et projekt.

Jeg var også med til at diskutere Urban Communities – da det er et faktum, at der ikke er plads til os alle på landet og at de fleste mennesker rent faktisk bor i byer – gik diskussionen på, hvordan får vi mere bæredygtighed ind i byerne.

Troels var optaget af at organisere og stod for præsentationerne om aftenen,

Økologisk fodaftryk

W

ackernagel og Rees, 2 forskere fra et Canadisk universitet, opfandt i 1992-1996 begrebet Økologisk fodaftryk.

Denne fodaftryksanalyse sammenligner den menneskelige efterspørgsel efter natur med biosfærens evne til at regenerere disse ressourcer og tjenesteydelser. Det gør den ved at vurdere det biologiske produktive jord og havområde, der er nødvendigt for at producere de ressourcer, en befolkning forbruger og absorbere det tilsvarende affald, ved at bruge fremherskende teknologi.

Denne fremgangsmåde kan også anvendes på en aktivitet, såsom fremstilling af et produkt eller kørsel i en bil. Denne ressource regnskabspraksis ligner livscyklusanalyse, hvor forbruget af energi, biomasse (fødevarer, fiber), byggemateriale, vand og andre ressourcer er konverteret til en normaliseret foranstaltning af landområde kaldet global hektar per capita(gha).

Det økologiske fodaftryk er et middel

hvoraf der var rigtig menge spændende indlæg. Udoever de sædvanlige fra de store økosamfund, Damanhur, Sieben Linden, Findhorn, Tamera, så var Danmark rerpæsenteret med 2 oplæg, dels Økosamfundet Dyssekilde ved Matawan, dels Munksøgård.

Et af de mest professionelle oplæg kom fra økosamfundet Krishna Valley, eller Ecovalley i Ungarn. Et sted med ca 150 beboere, hvor de lever udfra de gamle vediske (indiske) grundsætninger knyttet til den økologiske modernitet.

Men ingen elektricitet i husene bl.a.

Deres sted arbejder sammen med mange universiteter og et utal af forskere. De er selvforsynende med fødevarer, korn, vand, vandrensning, 30% af deres energi, og deres økologiske fodaftryk er blevet målt til 1,4gha som er det lavest målte i nogen økosamfund, og hvis det var kopieret til hele verden, så ville denne livsstil kun bruge ca. 78% af jordens til at sammenligne forbrug og livsstil, og at markere dette mod naturens evne til at sørge for dette forbrug. Værktøjet kan præge politikken ved at undersøge i hvilket omfang en nation bruger mere (eller mindre) end der er til rådighed inden for sit område, eller i hvilket omfang nationens livsstil ville være replikationsdygtigt på verdensplan. Det økologiske fodaftryk kan også være et nyttigt redskab til at uddanne folk om bæreevne og overforbrug, med det formål at ændre personlige adfærd. Økologiske fodspor kan anvendes til at argumentere for, at manges nuværende livsstil ikke er bæredygtigt. En sådan global sammenligning viser også klart de uligheder i ressourceudnyttelsen på denne planet.

I 2005 var den gennemsnitlige biologisk produktive areal pr person på verdensplan ca 2,1 globale hektar per capita (gha).

Verdens Globale fodspor pr indbygger er 2,7 gha, dvs. det har oversteget planetens biokapacitet med 25%. I følge rapporten fra Living Planet fra 2008 ligger Danmark's 8 gha på en mildt sagt uheldig 4. plads:

biokapacitet. Findhorns er til sammenligning 2,7gha, og det er ca. halvdelen af Storbritaniens.

Alt i alt var det en rigtig spændende uge med mange indtryk, jeg kan tage med mig og bruge i mit arbejde i LØS og hjemme på Munksøgård.

1. Arabiske Emirater 2. USA 3. Kuwait 4. Danmark 8. Norge

15. England 18. Sverige 21. Japan 22. Frankrig 23. Israel 32. Tyskland 38. Rusland 57. Tyrkiet Verden 65. Brasilien 71. Kina 73. Thailand 75. Sydafrika 81. Cuba 86. Ægypten 103. Senegal 104. Vietnam 127. Indien 2.sidst Afghanistan Sidst Congo

9,5 gha 9,4 gha 8,9 gha 8,0 gha 6,9 gha 5,3 gha 5,1 gha 4,9 gha 4,9 gha 4,8 gha 4,2 gha 3,8 gha 2,7 gha 2,7 gha 2,4 gha 2,1 gha 2,1 gha 2,1 gha 1,8 gha 1,7 gha 1,4 gha 1,3 gha 0,9 gha 0,5 gha 0,5 gha

13

LØSNET nr. 60, August 2009

Tipiliv på Munksøgård Af Lise Tjørring

Lise Tjørring boede i perioden august 2008 - januar 2009 i en tipi på en mark i nærheden af Munksøgård. Her kan du se, hvad hun fik ud af det i den mail Lise skrev, da hun sagde farvel til Munksøgård. På næste side er en artikel, som Lise har skrevet om det projekt, som hun gik i gang med, da hun forlod Munksøgård.

E

fter næsten 5 måneders tipiliv er tiden nu ved at være inde til at pakke min spartanske bolig sammen. Jeg siger tusind tak for lån af mark og vil med denne lille artikel gerne invitere jer til at læse om mine oplevelser og erfaringer med at føre et primitivt liv i nutidens Danmark.

Hverdagen i en tipi Hver morgen er jeg krøbet ud af min vintersovepose og et lag af uldtæpper efter en rigtig god nats søvn. Selvom det kan være nok så svært at krybe ud i kulden om morgenen, har jeg ikke desto mindre sovet fantastisk i al den friske luft. Morgenmaden er derefter blevet indtaget på sengen ved et lille selvbygget træbord.

Jeg har hver morgen taget toget ind til universitetet i København og været fuldtidsstuderende på antropologi. Aftensmaden er blevet lavet på to trangiasæt,

14

og al min mad har jeg opbevaret i et lille skab ved siden af sengen.

Jeg har hverken haft varme, elektricitet eller rindende vand. Jeg har til gengæld bygget et lille trægulv inde i tipien og isoleret væggene indefra med uldtæpper. Lys har jeg fået fra stearinlys og en lille solcellelampe, der er blevet sat ud til opladning hver dag, og vand har jeg hentet fra Munksøgård.

Det har bestemt været en udfordring at bo på denne måde. Det har krævet et overskud at klare at ”komme hjem i kulden”, men det har også været en positiv oplevelse af min egen hårdførhed og frigørelse fra almindelige materielle behov.

Fra 25 til -8 grader Fra lys og varme i august og september til blæst, kulde og regnvejr i efteråret og vinteren. Vejret har været tæt på i ti-

pien, og jeg har mærket forandringerne i temperaturen, vindstyrken og nedbøren på nært hold. Når andre folk har skyndt sig hjem i varmen og gemt sig fra blæst og kulde, er jeg blevet derude. Jeg tror jeg har lært at føle mig hjemme udenfor.

Min kreative sans er også blevet udfordret. Selve tipiopsætningen viste sig f.eks. ikke bare at være at stille et par pæle op ad hinanden med en teltdug over. Det tog flere dage at gøre pælene fri for knaster og file dem med sandpapir og 5-6 opstillingsforsøg før tipien stod nogenlunde. Jeg giver al respekt til Sioux indianerne, der klarede at stille deres boliger op på 10 min.

Min kreativitet blev også sat på prøve, da røghullet skulle lukkes for at undgå regn indenfor og da tipien skulle isoleres. Det var sværere end jeg lige regnede med at finde på nogle gode løsninger.

LØSNET nr. 60, August 2009

TV. Lises tipi stod ved siden af en lavu (samernes version af en tipi), som Munksøgård havde i forvejen TH.Ø. Lise viser sin tipi frem TH.N. Tipi om vinteren Alle fotos er Lises

Det har også været en kreativ udfordring at udregne, hvordan man bedst får alting til at fungere på så få kvadratmeter.

Jeg har været overrasket over, hvor let det har været at undvære de almindelige materielle ting man som regel omgiver sig med i dagligdagen. Fjernsyn og internet har jeg overhovedet ikke savnet at have hjemme. Generelt har for mange ting bare været til besvær på så få kvadratmeter og med mindre noget har haft en praktisk funktion, har jeg ikke beholdt det. Jeg har selvfølgelig haft mulighed for at gå på internettet på universitetet og har brugt min mobiltelefon, som jeg plejer. Men jeg har været mere opmærksom på tingenes funktion og energiforbrug. F.eks. har jeg måttet planlægge at oplade min mobiltelefon, fordi jeg ikke bare har kunnet sætte den til strøm derhjemme. Jeg tror automatisk jeg har fået et mere klart forhold til hvilke ting der er betydningsfulde og hvilke ting der er unødvendige for mig.

Det kan altså sagtens lade sig gøre at bo primitivt i nutidens Danmark. Et enkelt liv kan også være det gode liv.

Dermed ikke sagt at man ikke skal nyde varme, rindende vand og elektricitet, men at disse goder ikke nødvendigvis er essentielle og at man sagtens kan skære ned på en masse ting og stadig fungere normalt.

På vej til Argentina Efter mit primitive tipiliv i Danmark vil det blive en ganske luksuriøs omvæltning at tilbringe det næste halve år i Sydamerika. Om to uger flyver jeg til sommer i Argentina og skal de næste 6 måneder lave et antropologisk feltarbejde som et led i min kandidatuddannelse. Jeg kommer til at bosætte mig i Andesbjergene i Argentina i en økologisk kommune hvor en stor del af befolkningen er engagerede i permakultur, økologisk landbrug og bæredygtigt husbyggeri. Her bliver mit projekt at undersøge, hvordan mo-

tivationen for at leve bæredygtigt tager form.

Til sidst vil jeg sige tusind tak for at jeg måtte stille tipien op hos jer! Det har været en fornøjelse at komme til at kende Munksøgård!

Hvis I har nogle spørgsmål eller bare har lyst til at tage kontakt, er I meget velkomne til at skrive til mig på lisetjorring@hotmail.com.

De varmeste hilsner Lise

15

LØSNET nr. 60, August 2009

Fra Danmark ti

Rejseberetning fra et lille økologisk lan

Af Lise Tjørrin

J

eg vågnede. Stak næsen ud af soveposen og trak kold luft ind ad næseborene. Den hvide sejldug blafrede når der kom et vindstød. Efter nogle minutter tog jeg mig sammen og hoppede ud af den varme sovepose og ind i kulden. Jeg satte mig under et uldtæppe foran det lille træbord og hældte havregryn med mælk op. Mælken satte jeg tilbage i reolen som stod ved siden af min seng. Jeg behøvede ikke et køleskab. Derefter kravlede jeg ud og tog op på universitetet.

Jeg vågnede. Udenfor var der koldt, og jeg kunne ligge og kigge ud på rimen i haven fra min bløde seng. Der var dejligt varmt på mit værelse. Jeg hoppede ud af sengen og ned i køkkenet, satte vandet til at koge i elkedelen til en kop te og lavede mig en portion havregrød med kanel og æbler. Det var slet ikke svært at vænne sig til denne luksus.

Første historie var fra mit liv i min tipi i Danmark. Anden historie var fra mit liv på antropologisk feltarbejde i en lille bjergby i Andesbjergene i Argentina. Jeg har vendt mit liv på hovedet – og ikke kun ved at rejse til den sydlige halvkugle.

Bæredygtighed i Lommen De sidste 5 måneder har jeg boet i landsbyen El Bolson i Patagonien i Argentina. ”El Bolson” betyder lommen og refererer til byens geografiske beliggenhed nede i en dal omkranset af høje bjerge. Byen erklærede sig atomfri zone i 1984 og økologisk kommune i 1991 og der findes blandt andet et permakulturcenter og et center for biointensiv økologi i udkanten af byen. Der ligger også en nationalpark udenfor byen og en flot gletcher oppe i bjergene. I denne lille flække af verden satte jeg mig for at undersøge, hvordan folks motivation til at leve bæredygtigt tager form. Mit speciale om dette kan læses til næste år. Hensigten med denne artikel er imidlertid at give jer et lille indblik i, hvordan et økologisk samfund i Sydamerika kan se ud.

Jeg ledte forgæves efter skraldespanden de første mange dage i huset i El Bolson. Der var en spand til det orga-

16

niske materiale og en spand til papir.

Det kunne jeg godt finde ud af. Senere lærte jeg, at glasflaskerne skulle stilles ude i et lille skur i hjørnet af haven så de derefter kunne blive brugt til at bygge huse med. Al plastic skulle proppes ned i plasticflasker og ud ved siden af glasflaskerne. Dem kunne man også bygge huse med.

På mit lille værelse var der et gulv af genbrugsfliser. Det var fliser i mange forskellige størrelser og farver, der var blevet samlet i et fint mønster. Væggene på mit værelse var lavet af en blanding af ler, sand og vand nøje afmålt i de rette proportioner til de forskellige lag. Indeni væggene gemte der sig halm og glasflasker og plasticflasker på række.

Udenfor var der en lille økologisk have med kål, majs, gulerødder, kartofler, rødbeder, salat og alverdens urter. Alle bedene var indrammet med glasflasker. Der var også en masse tomater inde i et lille drivhus lavet af plastic. Det var alt for dyrt at bygge et drivhus af glas.

Havens hjerte stod og bankede lidt til venstre. Det var en stor kompostbunke hvor alverdens mikroorganismer arbejdede på højtryk for at pumpe gode næringsstoffer ud i jorden. Mikroorganismerne fik ikke løn, men det var tydeligt at se at de var godt tilfredse med betalingen i form af et ædegilde fra morgen til aften.

Fra Japan til USA i Argentina Det var ikke bare økologi. Det var mange forskellige former for økologi.

Nogle brugte den biointensive metode fra USA udviklet af John Jeavons med dobbeludgravning og triangulært plantesystem.

Andre kunne bedre lide Fukoukametoden fra Japan hvor man kaster små lerkugler indeholdende frø ud i haven og lod naturen selv vælge hvad der skulle vokse. Nogle havde en biodynamisk kalender hængende på væggen og plantede og høstede efter månens faser, og næsten alle blandede også dele af permakulturtankegangen ind i deres måde at

arbejde med miljø på. Jeg undrede mig tit over hvordan 4 forskellige økologiske metoder fra 4 forskellige verdensdele kunne ende i en lille bjergby i Argentina.

Det undrede ikke folk i El Bolson.

Det handlede om at afprøve det hele.

Derefter handlede det om at observere og ganske langsomt finde frem til, hvad der virkede mest effektivt for hver person på hvert sit sted. Folk var forskellige og jorden var forskellig selvom folk var naboer og jordene grænsede op til hinanden. Der blev udvekslet råd, viden og erfaringer og folk støttede enten di-

rekte eller indirekte op om hinandens projekter. Jo mere man afprøvede og observerede og jo flere erfaringer man fik fra sig selv og andre, jo bedre blev haven. Sådan var det i øvrigt ikke kun med haven, men også med mennesker.

Mennesket er naturen og naturen er mennesket ”Jorden er et levende væsen med planter og dyr der er som os. Børn er ligesom frø der langsomt vokser op og skaber vores fremtid. Resterne af den mad vi spiser lægger vi i havens hjerte,

LØSNET nr. 60, August 2009

k til Argentina

ogisk landsbysamfund i Andelsbjergene

f Lise Tjørring

komposten, der pumper en masse næringsstoffer ud i jorden, som vi senere kan plante i og spise af. Når det er koldt kryber vi ind i dejligt varme huse. Huse er en ekstra hud til mennesket. Derfor bør de laves af naturlige materialer, så de kan ånde og så vi kan ånde.”

Sådan ser naturen og mennesket ud hvis man tager et par grønne el-bolsonske briller på.

Det er ikke den mest almindelige måde at forstå verden på i Argentina.

Beboerne i El Bolson mener, at andre tror at de er skøre, men de mener også,

at de i bund og grund lever på en rigtigere måde.

Målet er at blive selvforsynende, ikke nødvendigvis inden for hver familie, men inden for et fællesskab af mennesker. For hvis de vil have økologiske grøntsager, er de nødt til selv at dyrke dem, for man kan ikke købe dem i supermarkedet. Hvis de vil have økologiske huse, er de nødt til selv at bygge dem, for de har ikke råd til at få andre til det, og hvis de vil have økologisk tøj er de nødt til selv at lave det, for man kan ikke købe det. De tæn-

ker at løsningen er, at hvis hver person udøver en selvforsynende funktion, kan fællesskabet være selvforsynende.

Usynlige penge I 2001 blev Argentina ramt af en økonomisk krise. Folk havde pludselig ingen penge og for at overleve organiserede man sig i et trueque-system. ”Trueque” betyder udveksling på mapuche-sprog (Mapuche-indianerne er Argentinas oprindelige befolkning), men referer også til et samfundssystem, hvor folk organiserer udveksling af ting, mad, arbejdskraft og viden. Dette samfundssystem blussede op under den økonomiske krise og der blev afholdt såkaldte truequedage, hvor op til 2000 mennesker mødtes og udvekslede. Det skete i et stort virvar af mennesker og ting i en markedshal eller i et forsamlingshus. Bag det tilsyneladende kaos, var der imidlertid stramme regler for, hvordan og hvornår man måtte udveksle.

Selvom 2001-krisen er forbi lever trueque stadig videre hos mange mennesker. Jeg tog selv til trueque en dag. Jeg bagte en kage, fandt nogle ting jeg ikke længere behøvede og cyklede ned i et forsamlingshus, hvor der efter sigende skulle afholdes trueque-dag. 2 timer senere havde jeg byttet et par gamle høretelefoner til et glas hjemmelavet hybenmarmelade, et duracelbatteri til en stor pakke salt og min kage for en t-shirt!

Selvom få tager til trueque-dage i dag, tænker folk tit i udveksling. Nogle gange bliver der byttet en gammel cykel for et par dages arbejde, ofte bytter venner og bekendte frø til haven og hvis folk mangler penge er deres første tanke som regel ikke hvordan de kan tjene penge, men hvad de kan undvære til bytte/salg. Jeg tror i bund og grund det er en utrolig sund tankegang at tænke ”hvad kan jeg undvære?” i stedet for ”hvordan tjener jeg flere penge?”

der sker i et lille økologisk samfund i Andesbjergene i Argentina. Nu går turen snart tilbage til den nordlige halvkugle for mit vedkommende. Tipien bliver nok Tv.ø - Naturlig konstruktion af hus Midt - Udsigt fra El Bolson Th.n. - Fukoukametoden - Produktion af lerkugler indeholdende mange forskellige frø.

Alle billeder er Lise's

ikke slået op i første omgang. Det var trods alt lidt for koldt om vinteren, og jeg må indrømme at jeg nød opvarmningen på mit lille værelse med genbrugsfliserne og væggene af ler i El Bolson.

Måske er jeg blevet for forvænt med al denne sydamerikanske luksus.

Hvis I får lyst til at læse mere er her et par internethenvisninger: 1. Fukuoka-metoden: http://fukuokafarmingol.info/ 2. Biointensiv økologi: www.growbiointensive.org/ 3. Hjemmesiden til permakulturcentret i El Bolson: www.cidep.bolsonweb.com (på spansk, men med billeder) 4. Hjemmesiden til centret for biointensiv økologi i El Bolson: www. proyectociesa.com.ar/ingles/ciesa. html I er også meget velkomne til at skrive til mig på lisetjorring@hotmail.com hvis I har spørgsmål.

Mellem to halvkugler Det var et lille indblik i, hvordan der ser ud og hvad

17

LØSNET nr. 60, August 2009

”TIDSSKRIFT OM PERMAKULTUR” Nyt tidsskrift med artikler om økologiske helhedsløsninger i praksis.

Udkommer marts/oktober. første.nr. bød bl.a. på artiklerne: • • • ”Martin Crawfords skovhave - et CO2-lagrende dyrkningssystem” • • ”10.000 træer - en strategi til håndtering af klimaforandringerne” • • ”Permakultur på en tønde land” • • ”Overgangsbevægelsen - fra olie afhængighed til lokal modstandsdygtighed ” Kontakt Esben Schulzt, Den selvforsynende landsby, tlf.: 62 24 32 32 Tegn et abonnement 120kr/år. Se mere på www.levbaeredygtigt.dk

DVD om økosamfund i DK

Som I alle ved har vi arbejdet på dette projekt i 2 år fra vi startede med at sende spørgeskemaer ud og filme i efteråret Så kan man forbestille en DVD om økosamfund i DK 2007. Siden har vi optaget ca 51 timers film, som nu er klippet ned til 8 timers film. Filmene suppleres af dokumenter som I har sendt til os sammen med et omfattende billedmaterialle, som er sat sammen på forskellig vis, således at alt materiallet nu er samlet i en box med 3 DVD'er med hvert deres specifikke indhold: • DVD1: mindste DVD med en længere film om LØS og en film om GEN, samling af alle tidligere udgivne LØSnet, bøger og andre vigtige, historiske dokumenter i PDF-format + lidt forskelligt.

• DVD2: 18 dokumentarfilm fra forskellige danske økosamfund, dækkende alle aspekter af vores forskellige udgangspunkter og tilblivelsestidspunkter. Så vi dækker bredt. Også her supplerer vi med jeres indsendte dokumenter, billedmateriale, som vi har sat sammen på forskellig måde. Bl.a. er de økosamfund som ikke er repræsenteret ved en film, blevet begavet med en powerpoint-præsentation.

• DVD3: Udover de filmede økosamfund har vi også lavet 20 små dokumentarfilm om forskellige temaer indeholdt i bæredygtighedscirklen med interviews med personligheder fra vores bevægelse. Også her supperet med artikler og billedmateriale der refererer til de enkelte temaer.

Vi håber, DVD'erne lever op til jeres forventninger. Vi har knoklet. Og prisen for den samlede pakke bliver på 250 kr excl. transport, 200 kr for medlemmer. Vi trykker 1000 stk til levering fra 1. oktober.

Men forudbetil din egen ved at skrive din bestilling, dit navn og adresse til info@losnet.dk.

18

k År 2009

a l e n d e r

Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, eco-net.dk/, www.dr.dk/ friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm). Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk) 5. - 6. September Økologisk Høstmarked I 2008 ventes 120 gårde at holde økologisk høstmarked.

Nogle bedrifter holder åbent begge dage, mens andre kun har åbent én af de to dage.

2.-4. Oktober Udviklingsforum for virksomheder i Hjortshøj, iværksættere og økosamfund. Se inde i bladet Yderligere information: Læs mere om projektets baggrund på www.losnet.dk eller kontakt Ditlev Nissen: ditlev@involvering.nu/ 2278 9185.

30. Oktober -1.November Introkursus til bæredygtige bosætninger, på Munksøgård.

Vi vil udforske det meningsfulde og se på, hvordan boligfællesskaber kan blive mere meningsfulde. Se inde i bladet.

Info og tilmelding: Ditlev: ditlev@involvering. nu/22789185, Lone: los@munksoegaard/ 2033 0284 5. - 18. December Klimabundmøde - Windows of Hope en kæmpe sideløbende alternativ konference.

LØS, GEN-Europe, Christiania, Agenda 21 Christianshavn, Økonet arbejder sammen om et KlimaBundmøde som vil have basis på Christiania, som et slags Håbets vindue: Windows of Hope.

Kontakt Troels Dilling-Hansen på mail: troelsdh@gmail. com eller tlf.nr. 86577403 el. 27572187 10. December Fire and Ice - ceremoni og koncert i DR's nye koncerthus. For at høre mere om dette og andre dele af dette projekt, som løber over 3 dage, kontakt Hildur Jackson på mail: hildurjackson@gaia.org 7.-18. December Største NGO møde i DGIs lokaler med et spækket program. se nærmere på klimaforum09.dk, E-mail: klimaforum09@klimaforum09.org Tlf.: 33 253 253 7. - 18. December Den 15. konference for parterne til FN’s rammekonvention om klimaforandringer (COP15: Conference of Parties) finder sted i København med

DDFDAFDFTAFTATTTDTTDDDTTDTAADTAFDFTTDDFFTDATFATTDAFTDFTFAFDTAFFFFF Afsender: LØS, Bjedstrupvej 31b, 8660 Skanderborg

Modtager:

Til minde om Svend Auken.

Tak for din støtte til alle de grønne organisationer op gennem halvfemserne. Du var med til at sætte skred i vores bevægelse, i mange lokale økosamfund og i det hele taget økologiske tiltag, som vindmøllestøtten, de grønne guider og hele Agenda21-projektet.

Men det var måske mere den måde, hvorpå du gjorde alle vore bekymringer og ønsker synlige på. Der brændte en ild, en ild for idealet, en ild for de små, en ild for Jorden og klimaet.

Og så var du modig. Du turde sige din mening, som f.eks den gang du viste konsekvenserne af vores klimaforandringer - et kort over et oversvømmet Danmark på DR1 - i bedste sendetid.

Svend - send venligst en arvtager. Herfra skal lyde et sidste tak, tak og atter tak