Økosamfund i Danmark #73

Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund • Maj 2013

Fra drøm til økosamfund

Visioner og vedtægter Omstillingsagent

#73

Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. Økosamfund.dk udkommer normalt 4 gange årligt. Nogle gange udgives et temanummer, et dobbeltnummer, der gør det ud for 2 blade.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Redaktionen: Carsten Ørting Andersen Linda Kristiansen, Sekretariatet Layout og DTP: Mark S. Andersen Forsidefoto: Vestjyllands Højskole Trykt på FSC certificeret papir af: KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder) sekretariatet@okosamfund.dk Tlf: 3114 3377 Hjemmeside: www.okosamfund.dk LØS er støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust.

Formand:

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270 Annoncer i bladet: Rubrik 200 kr. (ingen billeder) 1/6 side 340 kr.

1/3 side 600 kr.

1/2 side 800 kr.

2/3 side 1000 kr.

1/1 side 1600 kr.

Bagside 1400 kr.

Alle priser er vejledende og ekskl. moms.

Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Medlemskab pr. år i 2013: * Enkeltperson: 250 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 125 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 610 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 970 kr.

Over 50 deltagere: 1460 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 310 kr. * Virksomheder 610 kr.

Abonnement på bladet: 125 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Ditlev Nissen Tlf: 3048 4941 E-mail: ditlev@okosamfund.dk

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Økosamfund og fællesskaber: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, Odsherred Friland, Feldballe v. Rønde Fjordvang, Snedsted i Thy Hallingelille, Valsømagle

Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Makvärket, Regstrup Munksøgård, Roskilde Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Økosamfundet Dyssekilde, Torup Åbakkehuse, Mern Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Birgitte Brøbech Advokatfirma, Århus Brugzen, Bjedstrup Cittabo, Svendborg Den Grønne Genbrugshal, Christiania Det Økologiske Inspirationshus

Egen Vinding og Datter, Ringsted Fornyet Energi, Stenlille GAIA Trust, Duemosegård Birkerød/Farum Grøn Omsorg, Nyrup Involvering Nu (Før Utopiske Horisonter) Kilian Water, Vrads Klodshanskaravanen, Danmark Købmandsgården, Brovst Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup,Thy Råd og Dåd Butikken, Brovst Vestjyllands Højskole, Ringkøbing

5

Indholdsfortegnelse Økosamfund i praksis

4

Konflikter i fællesskaber

5

Hold hovedet koldt, mens kloden koger

9

Fra selvbygger til selvstændig

10

Kursus i omstilling

12

Danmarks økologiske højskole

14

Lille EDE Økonomikursus

16

Visioner og vedtægter

17

Fri & Fro

18

Friland

20

Økonomiske overvejelser

22

Interconnection

24

Landdistrikternes Fællesråd

27

Spiremad

29

Karise Permatopia

30

12

29 18

30

Økosamfund i praksis Af: Carsten Ørting Andersen

H

vad er det der skaber et økosamfund? Når vi ser rundt på de forskellige økosamfund, så er det mange forskellige ting, som der rundt om bliver lagt vægt på.

Nogle fælleskaber prioriterer gældfrihed og selvbyggeri, andre eksperimenterer med byggematerialer og former, andre igen vægter det socialøkologiske og spirituelle. Ofte er der elementer af det hele, men alle samfund er alligevel forskellige og har deres helt egen identitet.

Noget vi dog alle kæmper med, er at vi betaler prisen for at være pionerer. Ofte er der projekter, der må tænkes om, udfordringer vi ikke har forudset og indimellem må vi overveje om det er kampen værd.

Her viser det sig om fællesskaberne er stærke nok. Når de er det, kommer vi igennem og løser problemerne.

Det er ganske tankevækkende, hvad der overkommes rundt omkring. Det gælder både på det økonomiske, det sociale, det juridiske og det praktiske område.

Dette nummer er tilegnet alle jer, der bakser med tingene i en til tider meget udfordrende hverdag.

Særligt velkommen til vores nye medlemmer, som allerede bidrager med vægtige artikler i dette nummer Advokat Birgitte Bröbech og Vestjyllands Højskole.

Vi skal blive meget bedre til at dele viden og erfaringer på tværs af de forskellige økosamfund. Det er målet for bestyrelsen, at få samlet viden og erfaringer og gjort det tilgængeligt for alle i en vidensbank.

Dette nummer er et skub i den retning.

Jeg er ikke fri for at være lidt stolt, både på egne og jeres vegne. Når jeg ser artiklerne i dette nummer, så er det måske nok tørt stof meget af det, men det afspejler også hvor langt mange er parat til at gå, for at nå de idealer, som vi kæmper for.

Samtidig viser artiklerne en hel del om de dilemmaer, som vi står i, når vi skal organisere os juridisk og økonomisk.

Vi har samtidig brug for politisk bevågenhed. Det har vi arbejdet med på flere forskellige måder i bestyrelsen. Den lille hilsen fra klimaminister Martin Lidegaard i dette blad er blot en lille del af dette.

Til slut vil jeg gerne tage afsked med jer fra denne plads. Næste nummer skal redigeres af en anden. Bladet har gennem-

gået en forvandling, som jeg målrettet har forsøgt at præge i retning af, at der kommer artikler med relevans for den brede kreds af folk, der bor i økosamfund og ikke mindst de der arbejder for at etablere økosamfund. Det er en utroligt spændende opgave. Hvem der tager over, er jeg meget spændt på. Måske har du mod på opgaven?

Konflikter i fællesskaber – om kunsten at møde sig selv i andre Af: Tor og Sofie Jordbo og Anette Jørgensen

Vores historie I maj 2004 går vores drøm i opfyldelse, alle

brikkerne falder på plads. Vi køber Højgården med 15 hektar jord og dertilhørende revideret lokalplan med 26 huse, inden for rammerne af den eksisterende regionsplan.

Vi tilvejebringer de nødvendige dispensationer til at eje jord i fællesskab, laver spritnye vedtægter, tager fælles bank- og kreditforeningslån osv. Det lykkes! Vi går fra at være et overvejende tænkt projekt til at skulle være et overvejende konkret projekt.

Stemningen i gruppen er euforisk. Over sommeren flytter der en del flere medlem-

“

egoet og familien i fællesskabet.

I løbet af vinteren starter de første voldsomme diskussioner og fløjdannelser. Vi begynder at tro på modsætninger indenfor gruppen. Det ser ud som om konflikterne handler om hvordan vi skal organisere fællesskabet, og hvordan vores tilsyneladende forskellige ønsker kan passes sammen.

Vi udvikler intenst på den organisatoriske infrastruktur: økonomiske-, praktiske- og beslutningsmodeller afprøves og udvikles.

De følgende par år rettes vores fokus mod

I løbet af sommeren er vi alle høje og arbejder som én krop

mer ind på marken. Vi arbejder i skiftehold 12 timer om dagen med byggemodning (el, vand, kloak, pileanlæg, IT og veje). Vi passer hinandens børn, mens vi skiftes til at lave aftensmad og arbejde med byggemodningen, studier og lønarbejde.

Vi bor i telte, campingvogne og skurvogne. I løbet af sommeren er vi alle høje og arbejder som én krop. En total opløsning af

det konkrete, det løsningsorienterede og det praktiske. Alt i mens vejen mod de fælles drømme og idealer bliver mere og mere uklar. Samtidig oplever vi hvordan der udvikles udbredt mistillid, angst og frustration.

Hver vinter i årene herefter sænker der sig en vedvarende mørkere stemning over landsbyen. Det opleves som om vi alle går og venter på hvilke uforudsigelige

Økosamfund i Danmark

I

realiseringen af vores landsby, har vi i løbet af to års planlægning og 9 års aktion lært en hel del om anvendeligheden af forskellige perspektiver på konflikter.

Denne artikel forsøger, at beskrive noget af det vi på et psykologisk niveau har arbejdet med i forhold til konflikter og sammenstød.

I planlægningsfasen arbejde vi næsten udelukkende på et ideologisk og abstrakt grundlag. Vi havde alle en stor oplevelse af at ville det samme.

Vi formulerede vores drømme og idealer i fællesskab på regelmæssige stormøder.

I mellem møderne arbejdede vi i mindre grupper med delopgaver.

Det var let at have tillid til at projektet bevægede sig i retning af vores fælles idealer og der var plads til alles drømme (udtalte såvel som uudtalte). Hvis der var mistillid var det rettet mod personer, regulativer og institutioner uden for gruppen.

5

sammenstød og diskussioner der nu vil optræde. Mens troen på hinanden og os selv forsvinder.

Vi forsøger at lægge låg på følelserne med regler som: „at man ikke må råbe til møderne“ eller „at man ikke må græde..“ Fordi det er voldeligt eller manipulerende. Vi tænker i praktiske, handlings og regelbaserede løsninger. Vi leder hele tiden efter en løsning på „problemet“; ballademageren må flytte, vi må lave regler og praksisser, der kan forhindre sammenstød. Men der er ingenting der hjælper tværtimod.

I sensommeren 2009, befinder fællesskabet sig på et historisk lavpunkt. Dette på trods af at vi har forsøgt os med alle mulige tiltag og haft hjælp udefra af flere omgange.

Fællesskabet opleves psykotisk og uforudsigeligt. Mistillid, mudderkastning, dæmoniseringer, angst, bagtalelse, eksklusionsmekanismer, frygt, og ulykkelighed trives.

Fællesskabet er i alvorlig fare for at gå

midt over, vi er i dyb krise. Det er tydeligt for alle, men hvad skal vi gøre? Skal vi gøre det sammen?

At vi har brug for hjælp er indlysende. Vi har brug for et andet perspektiv, men hvilket og hvordan?

Når nøden er størst er hjælpen nærmest Heldigvis er det sådan, at når det ser allermest sort ud, er løsningen lige om hjørnet. En fra fællesskabet foreslår at dem

“

tid i disse møder og i løbet af det næste 1½-2 år oplever vi hver og én, at vores liv ændrer sig. Ændringerne sker ved, at vi arbejder aktivt med et sæt af antagelser om verdens indretning.

Det bliver en spændende rejse som ikke bare ændrer os hver især, men også vores relationer til andre mennesker. I gennem hele forløbet bliver vores vanetænkning udfordret og vendt på hovedet. Stemningen i landsbyen bliver lettere.

Vi har brug for et andet perspektiv, men hvilket og hvordan?

der har lyst laver en gruppe, der arbejder med at gøre landsbyen til et bedre sted at være gennem personlig udvikling.

Løsningen bliver at ca. 1/3 af landsbyen går ind i et gruppeforløb hos et lokalt ægtepar, som har erfaringer med supervision og terapilignende praksis med primært grupper. Vi investerer hver især penge og

Men hvad er så vores magiske arbejde?

Hvordan kan en lille gruppe ændre konfliktmønstrene i et fællesskab, og genskabe tillid og kærlighed?

Vi mødes hver 3. uge i 3 timers gruppesession. Den begynder med runden ”sidst og siden sidst” - det tager det meste af aftenen. På skift og i rækkefølge tages si-

Det du møder i verden er sider af dig selv Grundlæggende handler supervisionen om at lære, at du kan bruge verden og de andre mennesker til at blive opmærksom på antagelser om dig selv.

“

Gruppen ved jo godt, at det ikke er den anden der tales om, men at du reagerer på sider af dig selv som du har det svært med.

Det er netop pga. dine fordomme og antagelser om dig selv at du oplever at være i en konflikt.

Derfor skal du også opgive tanken om, at der er nogen der vil dig det ondt. Det er jo meget godt at vide i et fællesskab. Det er f.eks. befriende og lidt skræmmende at vide, at der ikke findes skiderikker. Når du møder en skiderik er det fordi, du ser noget som du er bange for at rumme selv.

Hvis nogle siger at du er et rodehoved og

Når du møder en skiderik er det fordi, du ser noget som du er bange for at rumme selv

Har du noget at udsætte på nogen - er der f.eks. en eller flere fra fællesskabet som du har haft en konfrontation med, så prøv at antage, at det er fordi situationen viser dig noget grundlæggende om dig selv, som du kan bruge og arbejde med.

Vi gør f.eks. sådan her når vi arbejder med antagelsen: Du beskriver frit fra leveren – og overdriver måske en lille smule - hvordan du har oplevet en følelsesmættet situation og hvad du synes om den anden part, der f.eks. kan have været både manipulerende, lumsk og aggressiv.

du bliver fornærmet over det, må det være fordi du er bange for at det er rigtigt og fordi du har domme om rodehoveder. Ved at blive opmærksom på denne overbevisning kan du ændre dit liv, dine antagelser og domme. Og så havner du ikke i konflikter om rod.

Andre kan ikke give dig en følelse du ikke allerede har Denne antagelse strider mod vores indlærte opfattelser. Men vi antager at det er rigtigt og ser hvad der sker!

I gruppen arbejder vi ikke med skyld som noget virkeligt og som noget man kan placere hos andre. Der er ikke skyld og der er ikke ofre. Altså kan du ikke slippe af sted med at sige at det er de andres skyld. Det gælder f.eks. sætninger som: Du gjorde mig bange eller ked af det. Den går ikke.

Nej, det er sådan her det hænger sammen: Du var bange eller ked af det og nu er du blevet opmærksom på det. Eller måske er det sådan at du rent faktisk møder det fordi du er bange eller ked af det.

Det må jo også betyde, at du ikke kan skade andre og andre ikke kan skade dig. Når du har arbejdet lidt med denne antagelse begynder det at ændre din verdensopfattelse og dine handlemuligheder.

Vi føler grundlæggende det samme Vi arbejder med at antage, at vi oplever de samme følelser samtidig. Hvis du er trist så er jeg det også! Hvis du oplever en særlig stemning på et fællesmøde, så oplever andre det også.

Det må også betyde, at hvis du kan rumme og arbejde med denne følelse, så kan hele gruppens stemning flytte sig. Her er det særligt tydeligt at det vi arbejder med, ikke guides af de samme regler som vi normalt tillægger den fysiske verden.

Legen går ud på at antage at sådan er det og se hvad der sker og hvor det fører dig hen!

Økosamfund i Danmark

tuationer op fra vores liv som har påvirket os særligt - des mere des bedre.

Metoden består i at lege med antagelser om årsagssammenhæng. Antagelser der i perioder har udfordret os alle sammen, idet de kan virke forkerte og svære at acceptere.

I det følgende forsøger vi at beskrive nogle af dem.

7

Det var lidt om de antagelser, vi har leget med. En metode som jeg også lige vil nævne inden artiklen afsluttes er identificering.

Identificering Frem for at tænke forskelligheder og distancere dig fra andre, kan du forsøge at identificere den følelse du møder hos den anden, ved at mærke efter hvor i dit liv – lige nu - du har det på samme måde.

Et stærkt redskab til at mærke at vi er ens.

Kan anvendes både i følelsesmæssigt mættede situationer og som en vej til at gøre alle andre møder betydningsfulde og spændende.

Hvad har vi så fundet ud af?

Vi har fundet ud af at konflikten ikke har noget med nogen eller noget at gøre. Løsningen for os er at se på konflikten som vores egen. Det centrale er ikke at løse konflikten konkret, ude i verden. Det centrale er et spørgsmål om at finde det der er i den til dig, tage det hjem til dig selv og bruge det i dit liv.

Konflikter du møder giver dig indsigt i hvilke domme du har om dig selv. Og så er resten jo op til dig. Stærke konflikter er udtryk for at der er meget stærke domme og antagelser på spil.

Selvfølgelig rager vi stadig uklar med hinanden. Vi har stadig konflikter i fællesskabet. Det nye er, at vi ser på dem på en ny måde, og at vi hurtigt kan rejse os op når vi vælter.

Når der opstår uenigheder og konflikter ved vi, at de kan bruges som afsæt for udvikling i stedet for som tidligere, at virke som bremseklods på udvikling. Vi antager, at vi alle er bange for ikke at slå til, og er bange for ikke at gøre det godt nok.

Resultatet er et fællesskab med en tilgivende og overbærende omgangstone, og vi kan håndtere og sætte pris på når mere voldsomme stemninger og følelser bliver tydelige.

Anette er ingeniør, arbejder på Svendborg kommune i teknisk afdeling. Hun har to børn og har bygget hus.

Sofie arbejder som jordemoder i Svend borg er gift med Tor og sammen har de 5 børn og bor i et selvbygget halmhus.

Tor er lektor og underviser på Svend borg Gymnasium i psykologi og geografi.

I Den Selvforsynende Landsby er vi pt. 25 voksne andelshavere og næsten 40 børn. Vi bygger på 19 ud af 25 byggegrunde.

Vi har fælles madøkonomi, dvs. aftensmadsordning, indkøb og produktion af mad.

*Annonce

jø! nere mil e r t e r fo

Rens dit spildevand med et beplantet filter - en god investering til gavn for miljøet!

Du sparer både kloaktilslutning og spildevandsafgift og du kan tjene din investering tilbage på 3 år!

www.kilianwater.com | tlf. 7575 7901

Hold hovedet koldt, mens kloden koger

H

ver gang, der kommer nyt fra klimaforskerne, er det desværre dårligt nyt. Inden for det seneste år har flere rapporter peget på, at kloden i øjeblikket har kurs mod en temperaturstigning på 3-4 grader i dette århundrede. Vi risikerer at stå overfor klimaændringer, der er mere dramatiske, end dem kloden har været udsat for i de millioner af år, som klimaforskerne kan se tilbage.

Der er næppe tvivl om, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, menneskeheden står over for. Og der er som altid mange måder at møde den slags udfordringer. Nogen lukker øjne og ører og lader som om klimaforandringerne ikke eksisterer. Nogen bliver handlingslammet, fordi udfordringen virker uoverskuelig.

Andre tager udfordringen op og ser mulighederne i stedet for problemerne.

Det er den sidste gruppe, der er den mest interessante. Og det er den gruppe, I er en del af som medlemmer i Landsforeningen af Økosamfund.

Heldigvis er det stadig muligt at begrænse klimaforandringerne, inden de løber løbsk. Det er noget af det, vi forhandler om, under de internationale klimaforhandlinger. Danmark har også lavet aftaler med en stribe lande, der er i hastig økonomisk vækst – for eksempel Kina, Vietnam og Sydafrika.

Vi hjælper dem med at indfase vedvaren-

de energi i energisystemet og reducere energiforbruget.

Der er også mulighed for at påvirke udviklingen med det gode eksempel. Det gør vi i Danmark med energiaftalen fra sidste år, og vi er på vej med en klimaplan, der vil tage fat på udfordringerne inden for transport-, bygnings- og landbrugssektoren. Det er ikke let, men regeringens mål står fast.

CO2-udledningen skal være 40 procent lavere i 2020, end den var i 1990.

Vi har nogle politiske mål, som vi har sat os for at nå. Men intet kan lade sig gøre, hvis ikke befolkningen er med. Det er min faste overbevisning, at store forandringer aldrig kan ske ved tvang. Folk skal kunne se, at der venter et bedre liv for dem og deres børn, hvis de kaster sig ud i forandringerne.

Jeg er sikker på, at det også er det, der driver medlemmerne af Landsforeningen af Økosamfund. Det er troen på, at livet bliver bedre, hvis man lever i et tæt fællesskab med andre og tænker over, hvordan man udnytter ressourcerne.

Ingen aner hvordan verden ser ud om 50 år.

Hvordan har man indrettet sine boliger til den tid? Hvor langt er man kommet byggeteknisk? Og hvilket brændstof kører bilerne på? Derfor er det vigtigt, at vi eksperimenterer og er åbne for nye muligheder.

Ved at indrette jer i økosamfund, får I nogle erfaringer, som kan blive værdifulde for andre.

Som klimaminister får man serveret mange nedtrykkende nyheder. Men man møder også folk med entusiasme og gåpåmod – folk, der forstår at holde hovedet koldt, selvom klimaet får kloden til at koge.

Held og lykke med de udfordringer, som I møder på vejen.

Økosamfund i Danmark

Af: klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

9

Fra selvbygger til selvstændig Som interesseret i økosamfund står du sikkert på et tidspunkt overfor spørgsmålet om at flytte ind i eller selv være med til at starte et økosamfund op. Med det spørgsmål følger spørgsmålet om hvordan dit hus skal være, og hvordan du skal få det bygget. Skal du springe ud som selvbygger eller betale dig fra det?

Nedenstående er mine erfaringer og tanker i den forbindelse.

Af: Lars Steen, selvbygger, selvstændig tømrer og selvbygger-konsulent

I

dag er alt, hvad vi måtte have brug for, præfabrikeret og udbudt i velfærdssamfundets overflødighedshorn. Fra mad til huse. Vi er priveligerede, rige og forkælede børn af dette samfund. Det er bare som om, der mangler noget. Dette enorme udbud af ting har skabt et vacuum af rastløshed og længsel efter en større mening end at producere og konsumere forbrugsgoder.

Der er en længsel i tiden efter enkelhed og at være selvhjulpen, at kunne gøre noget selv, at kunne gøre det nødvendige for familien. En længsel efter kropslighed og håndens kunnen. Vi vil selv bage, lave mad, lave håndarbejde og håndværk og bygge familiens hus mv..

Længslen bevidnes af tv-udsendelser som ”Bonderøven”, af byggemarkedernes udbud til gør-det-selv-folket, af gør-det-selv-magasiner og ikke mindst YouTubes se-hvordan-du-gør-hvad-som-helst-selv-videoer.

Imidlertid vidner det også om, at godt nok kunne vi tænke os at gøre-det-selv, men at vi ikke længere helt ved hvordan. Vi skal instrueres. Vi er fremmedgjorte.

Industrialiseringen, intellektualiseringen og velfærdssamfundet har gjort os fremmede overfor vores kropslighed og det at kunne skabe noget med vore hænder. Vi tænker umiddelbart, at det kan vi da sagtens, men vi må ofte erkende, at vi kommer

“

lidt krop. En ny-sammenbragt familie på 5, der ventede en lille ny, havde behov for et hjem der var stort nok. Der var ingen penge til at købe et hus for. Kunne vi gøre det selv?

Bygge vores eget hus?

Jeg og familien så den sommer Steen Møl-

Vi er priveligerede, rige og forkælede børn af dette samfund

til kort i udførelsen. Vi har mistet håndens evne til at kunne, hvad vi vil. Til gengæld er vi blevet så frygteligt kloge. Vi ved alt, men kan så lidt.

Det før-industrielle menneske var nødt til at kunne gøre alt med sine hænder. Alt var håndens værk, intet var præfabrikeret.

Og sådan har mennesket levet i årtusinder siden tidernes morgen – bortset altså fra os, det moderne menneske!

Og her står vi så og længes ...

Just do it!

Der stod jeg i 1999 og længtes også ...

Jeg havde været lærer i 15 år og var færdig med det – helt færdig. For meget hoved, for

lers lille film om Daimis lysthus, der blev bygget som et lille selvbærende halmhus og blev begejstrede. Som det mest selvfølgelige kastede jeg mig overmodigt og begejstret ud i projekt byg-selv-et-halmhus: Tegnede, målte op, lavede lister, regnede og regnede, læste halmhus-manualer, talte med banker, kommuner, forsikringsselskaber og nødvendige håndværkere. Efter 6 måneders forarbejde havde vi fundet et godt sted og en billig byggegrund, fået bankens og kommunens accept og lavet aftaler med autoriserede el- og vvs-folk.

Byggeriet kunne gå i gang.

I løbet af de næste 9 måneder brugte jeg 1,5 års-værk og huset på 165 m2 stod færdigt

Lars Steen, 54 år, selvlært tømrer og byggeleder, bosiddende i København. De seneste 12-13 år har jeg arbejdet med planlægning og udførelse af byggeri i alle dets aspekter.

2012-nu: Selvstændig siden sommeren 2012 med enkeltmans-firmaet SelvGjort, som yder rådgivning og hjælp til selvbyggere og gør-det-selv’ere samt almindeligt tømrerarbejde.

2009-2012: Byggeleder og tømrer hos øko-byggefirmaet m.m. Egen Vinding & Datter i Ringsted i 3½ år.

2004-2009: Initiativtager og medejer af øko-bygge- og arkitektvirksomheden HerthaHuse ApS ved Århus i 4½ år sammen med 4 andre, bl.a. arkitekt Leif Hansen. Murer, tømrer og byggeleder.

2003-2004: Projektkoordinator i 1½ år for Landsbyfonden i Hertha Levefællesskab i forbindelse med opførelsen af 3 beskyttede værksteder: drivhus- og lager, bageri m/café samt gårdmejeri.

1999-2002: Bygget 2 halmhuse som selvbygger gennem 2½ år. Planlægning, styring, tømrer- og murerarbejder.

Kontakt: SelvGjort v/Lars Steen, mobil: 50 94 03 89 mail: selvgjort.ls@gmail.com, web: www.facebook.dk/selvgjort

langstrakt et projekt som et husbyggeri!

Men om ikke andet havde jeg fundet mine hænder igen og gjort mig uvurderlige erfaringer. Jeg besluttede at fortsætte med at planlægge og bygge huse. Efter at have

“

Imidlertid har jeg også set og måttet rette op på og færdiggøre kuldsejlede selvbygger-projekter. Lige så stor som entusiasmen er, lige så stor er udfordringen i et selvbygger-projekt, og det er desværre ikke

Midt i den tragiske brand, blev jeg underligt nok også bare så lettet!”

været med til at bygge endnu et nyt hus til familien, tog jeg initiativ til at starte arkitektog byggefirmaet HerthaHuse ApS sammen med 4 andre. I de forgangne 12-13 år har jeg - i bla. HerthaHuse og Egen Vinding & Datter - stået for eller deltaget i at opføre mindst 15 nye træhuse, halmhuse og fuldmurede huse samt masser af små og store renoveringer, ombygninger og tilbygninger af ældre huse.

Selvbygger-blues Hvad der slår mig, når jeg har samarbejdet med selvbyggere, er den enorme entusiasme og det store gå-på-mod de udviser.

Længslen efter at kunne gøre det selv er en mægtig drivkraft - som den var det, da jeg kastede mig ud på dybt vand i mit første selvbygger-projekt i 1999.

sjældent at entusiasmen brænder ud og selvbyggere går ned og familier går i opløsning fordi: Hvad man så i ånden ikke kunne følges op af hånden...

Et selvbyggerprojekt - uanset størrelse - behøver ikke at ende som en ensom og tyngende affære, men kan blive en oplevelse for livet, hvor hele familien og én selv vokser med opgaven at få bygget drømmehuset; men det kræver overblik og overskud. Et overblik og et overskud en god rådgiver og makker på afgørende vis kan hjælpe med af få bygget op.

Økosamfund i Danmark

nok til, at vi kunne flytte ind ... efter et par måneder skete så det utænkelige: huset brændte! (det er så en helt anden historie; men for en ordens skyld, så havde branden intet at gøre med, at det var et halmhus, og retfærdigvis skal det også nævnes at min far hjalp mig i 6-7 uger, ligesom min daværende kæreste og vores 3 sammenbragte teenageunger også gav en hånd med i ny og næ).

Midt i den tragiske brand, blev jeg underligt nok også bare så lettet! Og det gik op for mig, at lettelsen skyldtes, at jeg jo ganske udmærket var klar over alle de fejl og mangler og springen-over-gærdet-løsninger jeg, en totalt uerfaren selvbygger, havde bygget ind i huset. Fejl, mangler og svagheder jeg skulle trækkes med i mange år fremover. Lettelsen skyldtes også - og ikke mindst - at det enorme ansvar det er selv at planlægge, styre og gennemføre at bygge et helt hus til familien for hundredtusindvis af kroner, med ét slag blev taget af mine skuldre ...

Jeg kunne i den grad have brugt en makker og rådgiver og hjælper i hele den lange proces, det var at tegne, planlægge, budgettere, styre og udføre så komplekst og

11

Ledige kommer på kursus i omstilling Af: Ditlev Nissen, Klima & Beskæftigelse

F

olk med rødder i økosamfundsbevægelsen laver nyskabende og praksisnært Omstillingsagent-kursus for ledige. Kurserne er inspirerede af Ecovillage Design Education.

I slutningen af maj løber det første kursus af stablen i Lejre Økologiske Kommune. Kurset er praksisnært med besøg i kommunale institutioner, virksomheder og i lokalsamfund der er i gang med konkrete omstillingsprojekter. Det kunne være et besøg med undervisning i et økosamfund. Eller hos en bonde der deltager i det gryende producentsamarbejde, også kaldet matrix-landbrug.

Her skal nye samarbejdsrelationer mellem landmænd og lokalsamfund være med til at sætte skub i den økologiske fødevareproduktion. Sådanne omstillingsprocesser er meget lærerige. Her får de ledige indsigt i de udfordringer og vanskeligheder man står over for i arbejdet med at skabe grøn omstilling.

Omstillingsbutikken På kurset skal kursisterne lave et omstillingsdesign knyttet til projekter i Omstillingsbutikken. Her kan virksomheder, institutioner og lokalsamfund byde ind med projekter.

I grupper undersøger kursisterne hvordan projektet kan omstille til en mere bæredygtig produktion, organisation eller drift. Det kunne være en tømrermester der vil omstille fra konventionelt til bæredygtigt byggeri.

Eller et boligområde der ønsker biologisk spildevandsrensning i f.eks. en rodzone eller et pilefordampningsanlæg, frem for en konventionelle løsning, hvor spildevandet transporteres til et fjernt rensningsanlæg.

Sådanne projekter kan i nogle tilfælde føre til et match mellem en virksomhed og en

ledig, således at den ledige får et regulært job med fokus på grøn omstilling.

Hallingelille Økolandsby har projektet Bæredygtig Fødevareforsyning i Omstillingsbutikken. Ønsket er at få omstillingsagenterne til at komme med et bud på, hvordan økolandsbyen kan komme op mod 80% lokal forsyning af det samlede fødevareforbrug.

Dette kræver selvsagt også en omlægning af kost og madlavningsvaner som baserer sig på de lokale varer der er tilgængelige i løbet af året, og udnyttelse af muligheden for forarbejdning af fødevarer på mikro-anlæg.

er at gøre Lejre til en attraktiv kommune at bo i, at producere sunde fødevarer og at beskytte natur, klima og drikkevand.

Kommunens klima- og bæredygtighedskoordinator, Tina Unger, siger om kurset: ”Det er spændende, at kommunens fokus på grøn omstilling er med til at skabe nye muligheder for udvikling inden for både erhverv, kommunens institutioner og civilsamfund. Jeg håber, at kurset kan styrke deltagernes muligheder for at komme i job. Omstillingsagent-kurset er frisk inspiration udefra.”

Lejre Økologiske Kommune

Beskæftigelsesmidler med grønt sigte

Læringsrummet er flyttet fra Ecovillage Design Educations lev & lær i et økosamfund, til omstillingsinitiativer i grønne virksomheder, aktive lokalsamfund og kommunale institutioner. Derfor er det naturligt at lægge Omstillingsagent-kurset i Lejre, der er i gang med en gennemgribende indsats for at indføre økologi ud i alle kroge. Målet

Formålet med kurset er at give de ledige et grønt kompetenceløft, styrke konkrete omstillings-initiativer og medvirke til grøn jobskabelse. Grundtanken er, at den ventetid, som ledigheden udgør, skal ses som en ressource der kan skubbe på den grønne omstilling i Danmark. Med et grønt sigte får samfundet det tredobbelt ud af pengene i

Tværgående beskæftigelsesindsats Formålet med omstillingsagent-kurset er at give ledige medborgere et grønt kompetenceløft der gør, at de har tilgang til viden og metoder om omstilling, der skal gøre dem attraktive på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesindsatsen bygger på følgende metode: • Bruge eksisterende beskæftigelses-midler på nye måder.

De eksisterende midler i beskæftigelsessektoren kan bruges på måder, der giver ledige et grønt kompetenceløft, bidrager til bæredygtig omstilling i den offentlige, private og civile sfære og samtidig understøtter skabelsen af grønne jobs i det lokalområde hvori uddannelsesindsatsen virker.

Kodeordene er aktionslæring og gensidighed.

• Uddannelse for bæredygtig udvikling.

Dette felt er underudviklet i Danmark. Klima & Beskæftigelse baserer sit uddannelsessyn på økosamfunds og ildsjæles levende erfaringer og på Ecovillage

beskæftigelsessektoren: 1) De ledige bruger ”ventetiden” med noget meningsfuldt til gavn for en af samfundets vigtigste politiske dagsorden.

2) De ledige tilegner sig viden og kompetencer om omstilling og inspireres til at omstille på det personlige plan.

3) Lokale omstillingsinitiativer styrkes ved at praktikere og ildsjæle underviser de ledige. Desuden afdækkes mulighederne for lokal grøn jobskabelse.

Klima & Beskæftigelse Initiativet til omstillingsagent-kurset kommer fra foreningen Klima & Beskæftigelse, der med tiden skal omdannes til en socialøkonomisk virksomhed der laver kurser, uddannelser og projekter for ledige, med henblik på at skabe bæredygtig omstilling og fremme grøn beskæftigelse.

LØS’s formand, Ditlev Nissen, Sasja Iza Christensen og Bjørn Uldall, Hallingelille, Mette Petersen, Fri og Fro og Thorleif Jeppesen, Foreningen For Social Innovation, står bag Klima & Beskæftigelse. Omstillingsagent-kurset udbydes i samarbejde med University College Syddanmark.

Hvad lærer en omstillingsagent Grønt Kompetenceløft • Helhedsorienteret syn på bæredygtighed med udgangspunkt i bæredygtighedshjulet.

• Viden om omstilling på tre niveauer: Det personlige plan, de nære fællesskaber og verden omkring os - det være sig den forbeholdne nabo eller virksomhed, genbrugsstationen, kommunen og samfundet lokalt, såvel som globalt.

• I omstillingsdesigns projekterne bruger de deres egen og hinandens faglige viden i nye grønne sammenhænge.

Personlig udvikling og social kompetence • I undervisningsforløb der består af procesmetoder, ’omstillingsøvelser’ og samarbejdsopgaver trænes kursisternes sociale kompetencer. Personlig udvikling indgår som en naturlig del når man arbejder med omstilling til bæredygtighed.

Personligt netværk til grøn jobsøgning • Praksisnær læring og omstillingsdesigns giver kursisterne et personligt netværk i miljøer der arbejder med omstilling.

• Omstillingsdesigns kan føre til jobmulighed

På www.omstillingsagent.dk kan man læse mere om kurset og se de aktuelle projekter i omstillingsbutikken. Her kan man også se, hvordan man tilmelder sig og hvilke typer ledige, der kan få kurset betalt af deres jobcenter. Efterårets kurser ligger fra • 26. august til 11. oktober • 28. oktober til 6. december.

Økosamfund i Danmark

Er du ledig i efteråret?

13

Danmarks økologiske højskole Idéen med højskolen var at give livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Vi har valgt at dette skal gøres indenfor det almene og vores 8 hovedfag: Dans, musik, sang, teater, kunst, forfatter, kokkeri og økologisk iværksætter.

Derudover har vi taget en holdning!

Af: Anette Kirk Jepsen

V

i er Danmarks økologiske højskole! På højskolen er økologi og bæredygtighed en naturlig del af hverdagen. Vi snakker ikke bare om økologi, men vi sætter projekter i gang til inspiration for os selv og andre.

Dagligdagen er fyldt med faglighed og kreativitet. Den bæredygtige bevidsthed er en del af dagligdagen. I små doser bliver alle elever bevidste om miljøet og vores påvirkning på det. Ønsker man at vide mere, kan man vælge faget Økologisk Iværksætter. ”Vi oplever, at interessen for grøn dannelse er stigende. Mange af vores elever vælger os pga. vores grønne profil uden at vælge faget – de vil også gerne tage stilling! I løbet af deres tid her bliver de så optaget af tanken, at de beder om flere fælles ar-

rangementer – mere viden. Bl.a. holder vi i april en ”grøn klimauge” efter ønske fra eleverne”, siger forstander Else Mathiassen.

Der er lækker økologisk mad på bordet hver dag, bygningerne i Forundringens Have giver bolden op til en snak om mere klimavenlige byggematerialer og vindmøllen suger energi ud af luften og leverer mere strøm end vi bruger.

Vores vind-, jordvarme- og solfangeranlæg (i daglig tale Anne-Sofie) sørger for varmt badevand og at der er lunt i alle kroge, så alle kan læse bøger og tage bad efter dansetimen med god CO2-neutral samvittighed.

Alle vores rengøringsmidler er svanemærkede, så renlighed og hensyn til miljøet går hånd i hånd.

I Forundringens Have er det dejligt at gå på opdagelse, og der er ny inspiration til

økologiske dyrkningsmetoder. Eleverne på Økologisk Iværksætter hjælper i haven, bygger nyt og henter nye indtryk udefra.

Vi deltager i flere internationale projekter og nordiske projekter netop for at sprede vores vision og blive endnu bedre.

I 2008 fik vi Thise Mejeris miljøpris „RavAage prisen“ for vores bæredygtige bevidsthed. I 2009 har vi som den første højskole i Danmark fået Det grønne flag for vores indsats. Flaget som skal tildeles hvert år har siden vejret i den vestjyske vind. Vores økologiske køkken fik i 2012 sølvmærket for at servere mellem 60-90 % økologisk mad.

Vestjyllands Højskole er et godt eksempel på, at selvom landskabet er fladt, kan man godt tænke højt.

Vestjyllands Højskole • H øjskolen har årligt 100 unge elever, fortrinsvis mellem 18 og 25 år og 1400 voksne kursister på korte kurser hen over sommeren.

• Vestjyllands Højskole er Danmarks mest økologiske og bæredygtige højskole. Skolen er selvforsynende med vedvarende energi fra vindmølle, jordvarme og solvarme.

• Skolen har 8 hovedfag: Dans, teater, musik, sanger, forfatter, kokkeri, kunst og økologisk iværksætter.

• Skolens beliggenhed i naturen – 5 kilometer fra Ringkøbing, udsigt over Ringkøbing Fjord og 15 km fra Vesterhavet – giver gode muligheder for friluftsaktiviteter i undervisnings- og fritidsøjemed.

• Vores værdigrundlag: Vestjyllands Højskole vil fremme den almen dannende oplysning på folkelig dansk grund. Målet er at give eleverne livsmod og lyst til at udfordre og forme nutidens og fremtidens samfund. Vestjyllands Højskole er et sted for det skabende menneske, et sted for udtryk og indtryk samt for undren og eftertanke. Et sted, hvor glæden ved at opdage og tænke over livets mangfoldighed, såvel i det moderne som i vores historiske arv, er i centrum.

• Skolen blev indviet 1. maj 1969 i de gamle bygninger fra landsbyskolen.

Forundringens Have På Vestjyllands Højskole har ønsket om at vise vejen fra jord til bord, via vores økologiske køkken, altid været stort.

opbygger vi et godt humuslag. Endvidere behandler vi jorden med biodynamiske præparater. Vi tror at vores kærlige pleje af jorden er en væsentlig årsag til, at vi ikke har problemer med plantesygdomme og angreb af skadedyr.

Som en følge af de mange nysgerrige spørgsmål omkring forsøgene med Maria Thuns såtidsprincipper har vi anlagt den astronomiske have, og her vokser de vilde blomster - et sandt paradis for nyttige fugle og insekter.

Andelsfrugthaven er et resultat af et europæisk samarbejde omkring bevarelse og pleje af de gamle frugttræer. Som i enhver andelsforening kan du her købe en anpart i frugthaven, hjælpe med at passe og pleje den og høste frugt til eget brug. Der er i dag 50 andelshavere.

Med havens popularitet har vi fået et stigende behov for at give besøgende opholdsmuligheder i haven. I naturligt byggeri har vi oprettet et udekøkken, naturcamping med shelters og multtoilet og en naturlegeplads. Højskolens elever har sammen med frivillige udviklet og bygget.

Vores mange arrangementer i haven har fået endnu bedre forhold.

Motions- og oplevelsesstien, danselabyrinten Trojaborgen og vores amfiteater giver masser af muligheder for vores arrange-

menter, som både holdes af højskolens elever og de mange frivillige.

Haven har til daglig en leder Birtha Toft, som har været ildsjælen siden starten og hun har ca. 20 frivillige til at hjælpe med at holde og udvikle haven. I sommerhalvåret mødes de fast en gang om ugen, arbejder, snakker og udveksler ideer. Uden disse mange hænder var det ikke muligt at køre den 4 ha. store Forundringens Have.

Arrangementer Forundringens Have er et mødested for folkeoplysning og debat om økologisk jordbrug, sundhed og miljø. Hen over sommeren afholdes der arrangementer og kurser i Forundringens Have. Der er mange besøgende til Sct. Hans i haven, hvor haven indtages af fortællehekse, økologisk Høstmarked og særlig populært er det at deltage i madlavning i haven.

Haven og økoshoppen er altid åben - så kig ind og /eller besøg haven ved rundvisninger og arrangementer.

Læs mere på www.forundringenshave.dk

Økosamfund i Danmark

I

2004 kunne ønsket realiseres. Vores jord blev omlagt til økologi og anlæggelsen af Forundringens Have, som en økologisk forsøgs- og forevisningshave, kunne påbegyndes. Forundringens Have er siden starten vokset efter knopskydnings-metoden og har i dag en udstrækning på 4 hektar. Nye ideer er opstået og haven rummer i dag både grøntsager, krydderurter, spiselige blomster, bær og frugt, dyr samt noget for børn og voksne.

Vores forbillede er den uberørte natur.

Forundringens Have er ganske vidst ikke uberørt natur, men selvom vore grøntsager er forædlede kulturplanter, så er deres grundlæggende krav de samme som deres vilde slægtninges: De trives bedst, når man efterligner naturen så meget som muligt.

Siden havens start har vi lavet forsøg – hvilken træsorter holder bedst? Er udbyttet bedre, hvis vi sår efter Maria Thuns såtidsprincipper – altså efter gunstige og mindre gunstige tidspunkter i forhold til solens, månens og planeternes stilling?

Den selvforsynende urtehave er et godt eksempel på, at der på vestjysk sandjord kan dyrkes gode sunde grøntsager, bær og frugter, når vi behandler vores jord med omhu. Med bunddække, et godt sædskifte og spændende blandingskultur af spiselige vilde planter og kulturplanter

15

Lille EDE Økonomikursus på Friland januar 2013

I

LØS’ projekt med et weekendkursus i hver af Gaia-cirklens 4 kvadranter (social, verdenssyn, økonomi og økologi), var det nærliggende at vælge Friland som vært for et kursus i ny økonomi på grund af Frilands særlige målsætning og politik om gældfrihed. Ny økonomi handler ikke så meget om at få balance på sin bankkonto, som om hele det ”velkendte” økonomiske systems funktion og især dysfunktion og om, hvordan vi kan bidrage til udvikling også på dette område.

Det lille hold af frilændere (Inger, Jørgen og jeg) som påtog os opgaven for et års tid siden, fik hurtigt Henrik Friis (http:// www.inden.dk), Steen Møller og Ross Jackson (http://www.occupyworldstreet.org/ about-ross-jackson) med på holdet, og så kunne det ikke gå galt. Jeg har selv haft en modvilje mod pengesager, men tog udfordringen op og trængte ind i pengenes underverden. Det skete bl.a. på et online kursus (http://www.gaiaeducation.net/ index.php/en/sustainability-online.html), og i Sieben Linden/Tyskland hos John Croft (Dragon Dreaming).

Forventningerne og spændingen var store da kursisterne begyndte at komme til Friland. Der havde været mange henvendelser, så vi havde strakt antallet af deltagere over de 20, som lokalerne var egnet til. Vi havde sat adskillige på en venteliste, som p.g.a. galopperende influenza blev både håbefuld og aktiv. Jeg var selv temmelig medtaget under kurset; men stemningen var så god og stærk, at den bøjede influenzaen til side i de tidsrum, jeg skulle være på, og så måtte jeg bare under dæk ind imellem.

Emner på kurset: Først fik vi ugeløn og legede at vi købte og solgte på det frie marked.

Vi så, hvordan markedet skaber ulighed og hvordan penge drænes ud af lokalområdet.

Siden: Introduktion/repetition af sammenhængen i Gaia-bæredygtighedscirklen.

Der er ti gange så meget gæld som penge i verden, så hvad er egentlig mekanikken mellem, penge, gæld, renter og frihed?

Ross Jackson fortalte om sin frigørelsesstrategi for den internationale økonomi, Steen Møller fortalte om Frilands økonomiske baggrund og viste rundt, og Henrik Friis fortalte om handelsteori og lokaløkonomi.

Et panel af 4 frilændere fortalte og besva-

rede spørgsmål, og der var såkaldte ”Open Spaces”, hvor deltagerne kunne fremlægge egne ideer og erfaringer og drøfte dem.

Indkvarteringen var organiseret hos private på og nær Friland, og maden var lagt i hænderne på Rikke og Morten Storm Overgård fra Friland (som har et projekt undervejs med en frilandsrestaurant). Der var vel for få pauser og lege, men maden var aldeles fremragende.

*Annonce

Drømmer du om

bofællesskab?

Så flyt til Odsherred I Odsherred er der flere byggegrunde til salg, der er udlagt til bæredygtige bofællesskaber.

Så går du med en drøm om at bo i eller etablere et bofællesskab, og synes du det vil være fint med kommunens håndholdte service, så kig ind på www.odsherred.dk/bo eller ring til bofællesskabskontoret på 59 66 68 29.

Vi hjælper dig gennem hele processen.

Visioner og vedtægter skal passe sammen Af: Advokat Birgitte Brøbech Det kan for eksempel ske ved, at en andelsforening ejer alle jordlodder og fællearealer, og beboerne selv hver især ejer de individuelle boliger på jordlodderne. Så kan der nemlig argumenteres for, at der til deltagelse i andelsforeningen kun er knyttet en brugsret til en jordlod og ikke også en brugsret til en bolig.

Denne opdeling af ejendomsretten er måske i sig selv tilstrækkelig til, at andelsforeningen

”

Birgitte Brøbech er selvstændig advokat med kontor i Aarhus. Hun er blandt andet specialist i fonds- og foreningsret og er også uddannet journalist.

medlemmer af, og som eventuelt i sin vedtægt kan fastsætte regler for, hvordan og til hvilken pris hus og sokkeludstykning samt

den valgte selskabsform og de konkrete vedtægter er selve skelettet i fællesskabet

falder udenfor lovens anvendelsesområde, men spørgsmålet er ikke endeligt afklaret hverken i loven eller i retspraksis. Man bør derfor også sørge for, at vedtægten i øvrigt understøtter denne forskel og ikke ligger for tæt op ad normalvedtægten for andelsboligforeninger. For at tilstræbe det er det i nogle vedtægter fastsat, at foreningen udlejer jordlodderne til medlemmerne.

En anden mulighed for at undgå at blive omfattet af loven er, at beboerne, foruden at eje det hus de bor i, også ejer jorden under og lige omkring huset. Såkaldte sokkeludstykninger. Den resterende del af jordlodderne, fællesarealer og fællesfaciliteter kan da ejes og styres af en grundejerforening, som alle husejere skal være

del i fællesarealer og fællesfaciliteter kan sælges. Denne model er helt sikkert ikke omfattet af andelsboligforeningsloven.

De ovennævnte konstruktioner kan udbygges med, at det er en fond, der ejer jord og fællesfaciliteter.

Det kan alt sammen lyde meget kedeligt og tørt, men den valgte selskabsform og de konkrete vedtægter er selve skelettet i fællesskabet og sætter rammerne for det konkrete – og forhåbentligt rigtigt dejlige - liv, der skal leves både i de individuelle boliger og på fællesarealerne. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne involverer sig i etableringen og den videre udvikling af vedtægten.

Økosamfund i Danmark

E

n vigtig drivkraft bag en række økosamfund er ønsket om at skabe et alternativ til opskruede boligpriser og gældsætning.

Derfor har flere fællesskaber i deres vedtægter frivilligt pålagt sig selv begrænsninger, der betyder, at medlemmerne ikke frit kan sælge jordlod og hus til markedsprisen.

Det er vigtigt, at både den valgte selskabsform og det konkrete indhold af vedtægterne passer til visionerne. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber sætter ret snævre grænser for, hvordan jord, hus og andel i fællesfaciliteter kan værdisættes ved et salg. Hvis et boligfællesskab er omfattet af loven, betyder det, at fællesskabet er forhindret i frit at fastsætte kvadratmeterpriser for jord, boliger og fælleshuse, ligesom loven også stiller sig i vejen for en beslutning om, at de enkelte boliger kan sælges til almindelig markedspris.

Loven gælder for alle boligfællesskaber uanset selskabsform, hvis der til deltagelse er knyttet en brugsret til en bolig, jf. lovens § 1a, og ejendommen indeholder flere end to helårsboliger. Hvis man ønsker at undgå, at loven og dens begrænsninger kommer i spil, skal man sørge for, at fællesskabet for eksempel i foreningsregi ikke både har ejendomsretten til jorden og til boligerne.

17

Fri & Fro har ændret principper for værdiansættelse Af: Advokat Birgitte Brøbech

B

oligfællesskabet Fri & Fro ligger i Odsherred og består af 16 jordlodder med tilhørende fællesarealer. Foreløbig er der blevet opført 14 boliger. Et fælleshus og yderligere en bolig er ved at blive bygget. ”Vi vil gerne undgå ejendomsspekulation og stor gældsætning. Vores oprindelige vedtægter gik derfor ud på, at når vi havde fået bygget husene, skulle byggeforeningen blive til en andelsboligforening. Vi skulle hver især overdrage vores hus til andelsboligforeningen og få et andelsbevis retur. Det skulle ske til lave kvadratmeterpriser, som vi havde fastlagt på forhånd.

Fremtidige salg af andele skulle ske til de samme kvadratmeterpriser med tillæg af pristalsregulering. Men sådan blev det ikke”, fortæller kasserer og tidligere formand for Andelsforeningen Fri & Fro Anders Lauritsen.

Anders Lauritsen gik ind i projektet i 2003, begyndte at bygge i 2005 og er i 2011 sammen med sin kone Mette Petersen og to børn flyttet ind i deres halmhus med ler- og kalkpus, muslingeskaller og træspær.

Duede ikke at blive en andelsbolig­ forening Fællesskabet var i første omgang organiseret som en byggeforening, der i 2004 for medlemmernes kontante indskud i foreningen, købte 60.000 kvadratmeter jord og sørgede for byggemodning med indlæggelse af el

og vand, etablering af veje, beplantning, fælleshus og pilerensningsanlæg.

Medlemmerne begyndte derefter hver især, for egen regning, at bygge huse på jordlodderne, men der gik ikke lang tid, før diskussionerne om de fremtidige vedtægter begyndte at fylde mere og mere. ”Vi fandt ud af, at det var problematisk at omdanne byggeforeningen til en andelsboligforening,” fortæller Anders Lauritsen. ”Efter andelsboligforeningsloven kan bestyrelsen i en andelsboligforening ikke selv frit bestemme, hvordan prisen for andele og forbedringer skal fastsættes. Loven giver kun nogle få bestemte måder, det kan gøres på. Så de retningslinjer for værdiansættelse, vi havde skrevet ind i projektbeskrivelsen og henvist til i vedtægten, kunne vi ikke bruge.”

Desuden stod det hurtigt klart, at nogle medlemmer ville komme til at bruge flere penge på at bygge deres huse, end de måtte sælge dem for. Et hus på 200 kvadratmeter eller mere måtte maksimalt koste 600.000 kroner plus tillæg af regulering for inflation. Men nogle kom til at bruge en del mere, enkelte over en million, på at bygge deres hus. ”Det gav stor frustration, og flere havde svært ved at se modellen med de faste lave priser som et godt svar på boligspekulation, når de blev tvunget til at sælge til under byggeprisen. Det betød også, at foreningen ville få medlemmer, som ville være nødt til at blive boende, fordi de ville komme

til at sælge med tab. Det er ikke godt for stemningen og samarbejdet i et boligfællesskab, at nogle af beboerne hellere vil bo et andet sted, men føler, at de er forhindret i at flytte på grund af foreningens regler”, siger Anders Lauritsen.

For at undgå at være omfattet af andelsboligforeningsloven med de begrænsninger det giver, ejer beboerne fortsat selv deres huse og andre bygninger på jordlodderne, og byggeforeningen er ikke blevet omdannet til en andelsboligforening, men i stedet til en andelsforening, som alle husejere skal være medlemmer af. ”Andelsforeningen udlejer så brugsret til jordlodderne, fællesområder og fællesfaciliteter til andelshaverne”, fortæller Anders Lauritsen.

Regler for værdiansættelse blev ændret Efter lange og tunge diskussioner om vedtægter og foreningsstruktur besluttede et flertal i 2011 helt at ændre reglerne om værdiansættelse af boligerne. Det indebærer, at andelshaverne nu selv skal stå for at sælge deres huse og bygninger til en pris, de selv bestemmer. Andelshaverne kan også optage lån med pant i deres egne andele og huse.

Alt andet, jordlodder, fællesarealer, fælleshus og andet fælles, ejes af andelsforeningen og handles via foreningen. Andelens pris er fortsat fastsat til det beløb, som sælgeren selv har givet plus indeksregulering.

Anders Lauritsen giver følgende råd til andre, der vil etablere et boligfællesskab: Det kan være meget omkostningsfyldt både energi- og tidsmæssigt og ikke mindst menneskeligt, hvis man først skal til at fastlægge den præcise forståelse af nogle lidt uklare aftaler, når husene er bygget, og alle flyttet ind. På det tidspunkt kan det være vanskeligt at nå til enighed, og det kan gøre rigtigt ondt, hvis man skal ændre eller give køb på nogle af de idealer, der var udgangspunktet for, at man gik med i projektet.

Derfor er det en god idé på forhånd og ret detaljeret at få afklaret de vigtigste problemstillinger på en måde, hvor man grundigt har overvejet både fordele og ulemper ved de forskellige muligheder. Regler om værdiansættelse kan nok særligt give anledning til konflikter, hvis de ikke meget klart og præcist er skrevet ned i detaljer på forhånd, så alle ved, hvad de går ind til. Især hvis man vil have vedtægter, der er meget restriktive i forhold til prisfastsættelse. Når alt dette er sagt, skal der dog stadig være plads i vedtægten til ændringer, så vedtægterne kan udvikle sig med de mennesker, der udgør fællesskabet.

Økosamfund i Danmark

”De vedtægter, vi har nu, er ikke ideelle, og de er heller ikke vedtaget i enighed. Nogle medlemmer ønskede, at vi skulle bevare en fast lav pris på husene sammen med udgangspunktet om, at husene skulle være bygget, så prisen passede med de lave kvadratmeterpriser, som vi havde aftalt. Mange ønskede også, at vi fandt en model, hvor en stigning i andelsforeningens og jordens værdi blev lagt på andelen, så værdistigningen kom foreningen til gavn, og ikke som det er nu, hvor en stigning øger den pris, medlemmerne kan sælge deres huse til. Men det var den nuværende model, der var flertal for”, fastslår Anders Lauritsen, som synes, det har været en lang og hård proces at få vedtægterne på plads.

19

Friland fastholder principper for værdiansættelse Af: Advokat Birgitte Brøbech

J

ørgen Gudmann Hansen er sammen med sin kone Inger Slots i fuld gang med at bygge deres hus på Friland, som ligger nær Rønde på Djursland. De startede byggeriet i juni sidste år og regner med at være færdige til efteråret. Jørgen Gudmann Hansen er pensioneret skoleinspektør, Inger Slots har arbejdet på et Røde Kors flygtningecenter.

De realiserer en gammel drøm om at bygge deres eget hus i et fællesskab med beboere i alle aldre. ”Det er jo heldigvis ikke bare et olde-kolle.

Vi kan for eksempel øve os i at blive bedsteforældre på vores naboers børn. Det er rigtigt godt,” siger han med smil i stemmen.

De er begge omkring de 60 år og har ikke kræfter til at gennemføre hele byggeriet af huset selv. Så de bruger ekstra penge på at betale gode folk, der hjælper dem. ”Det betyder nok, at vores udgifter til byggeriet kommer til at overskride den pris, andelsforeningens vedtægter tillader, at vi kan tage for huset, hvis vi en dag vil sælge det. Jeg vil tro med 50-100.000 kroner”, anslår han. Men det bekymrer ham ikke. ”Jeg har valgt at betragte den merudgift

som en slags leje. Desuden har vi solgt vores tidligere hus med fortjeneste, så det bliver det med gyngerne og karrusellen.”

Husenes kvadratmeterpriser er indskrevet i vedtægten Friland består blandt andet af 41 bolodder, 22 erhvervsvirksomheder og et fælleshus.

Alle myndige personer, der bor permanent på Friland, skal være medlemmer af Andelsforeningen Friland. Til hver jordlod hører et andelsbevis, hvortil der er knyttet brugsret til jordlodden og fælles faciliteter. Den første ejer af andelsbeviset skal selv for egen regning opføre et hus på jordlodden.

Ved et salg fastsætter bestyrelsen for andelsforeningen prisen for andelen. Som udgangspunkt til det beløb som andelshaveren har betalt for køb af jord og byggemodning plus indeksregulering. Husprisen skal godkendes af bestyrelsen og fastsættes på baggrund af kvadratmeterpriser, der er skrevet ind i andelsforeningens vedtægter.

Vedtægten fastsætter i dag, at et hus på 300 kvadratmeter og derover maksimalt kan sælges for 845.000 kroner med tillæg af indeksregulering og eventuelt tillæg

for energiklasse. Prisen for et hus på 200 kvadratmeter er maksimalt 650.000 kroner plus indeksregulering og eventuelt tillæg for energiklasse. For at fremme bygning af mindre huse på 100 kvadratmeter og derunder er prisen på de første kvadratmeter højere end prisen på de sidste.

Fonden skal sikre, at vi ikke kommer herfra med en guldklump i røven På Friland ejer Fonden Nødværge både jordlodder og fællesarealer. Fonden ledes af en bestyrelse på tre personer, hvoraf den ene er udpeget af bestyrelsen for Merkur Andelskasse, den anden er udpeget af en lokal beboerforening, mens den tredje er valgt på Andelsforeningen Frilands generalforsamling. Fondens formål er gratis at stille jord til rådighed for Andelsforeningen Friland for at sikre et bæredygtigt byggeri, der ikke er baseret på gæld og tilskud. Et andet formål er at sikre, at fremtidige beboere heller ikke skal gældsætte sig for at komme til at bo på Friland. ”Med fonden forhindrer vi, at et flertal i andelsforeningen på egen hånd kan bestemme, at prisen for jordlodder og huse

”

til selv at kunne bygge til så lav en pris. Især de, der havde bygget store huse, ønskede at få sat kvadratmeterpriserne op, mens beboere med små huse ville fastholde niveauet. Da det kræver 2/3 flertal at ændre andelsforeningens vedtægter, var der ikke umiddelbart et tilstrækkeligt flertal til at hæve prisen.

Nogle af ejerne af små huse ønskede imidlertid at få ændret lidt på stemmereglerne. Hermed var der basis for at indgå et kompromis. ”Kvadratmeterpriserne er fortsat ikke højere, end at vores overordnede formål med

Det er jo heldigvis ikke bare et olde-kolle

udarbejdet, så formålet var bedre sikret, end tilfældet er i dag. Men det kan der gøres noget ved. ”Hver gang vi udvider, og der flytter en ny gruppe ind, får vi nogle meget grundige drøftelser af vedtægterne. Selvom nogle af de gamle vender det hvide ud af øjnene, fordi de synes, de har været igennem det hele før, mener jeg, det er positivt at tage drøftelserne igen, da vedtægterne jo er rygraden i hele projektet, og det er vigtigt, at alle tager dem til sig”, siger Steen Møller.

Fastsættelse af kvadratmeterpriser har givet rystelser Også på Friland har problemstillingen om fastsættelse af kvadratmeterpriser for boligerne givet de største rystelser i fællesskabet.

Oprindeligt var kvadratmeterprisen fastsat til kun 1.200 kroner, men mange tilflyttere havde ikke tilstrækkelige byggeerfaringer

at tilstræbe gældfrihed stadig er overholdt.

Derfor har fondsbestyrelsen, som låner jorden ud til andelsforeningen, accepteret ændringerne”, siger Steen Møller.

end den, de ville kunne få, hvis der var sikkerhed for lånet.

Steen Møller medgiver, at det kan se ud som en uhensigtsmæssig model. ”Banklån er noget ondskabsfuldt noget, ingen tvivl om det, men de er som regel tilbagebetalt efter 10 år og ikke 30 som kreditforeningslån. Desuden kan man ikke tage så store lån, når man ikke kan stille sikkerhed i jord og bygninger. Dermed begrænses gældsætningen. Og det er vigtigt, for man kan simpelthen mærke på folk, når de er blevet gældfri. De får et helt andet udtryk i øjnene”, siger han med et grin. ”Når du er gældfri, kan du spare de penge op, som du ellers i mange år skulle betale til kreditforeningen. På den måde kan du have penge med, hvis du en dag flytter fra Friland”, konstaterer han.

Steen Møller giver følgende råd til andre, der vil etablere et økosamfund:

Gældfrihed giver et nyt udtryk i øjnene

Det er vigtigt at være omhyggelig med ud-

Jørgen Gudmann Hansen og Inger Slots er en del af Frilands ”fase 3”. Det betyder, at de sammen med 14 enkeltpersoner eller par med en kontant indbetaling til fonden på 200.000 kr. har finansieret køb og byggemodning af et nyt tredje grundstykke på 28.000 kvadratmeter, som siden 2010 er indgået i Friland.

Som et led i visionen om at være gældfri skal indskuddet indbetales kontant, og pengene kan ikke skaffes som et kreditforeningslån med sikkerhed i jord eller bygninger på Friland. Det betyder, at de, der ikke selv har pengene, i stedet må optage et almindeligt banklån til en højere rente

formningen af vedtægtens formålsbestemmelse. Den skal være ideologisk retningsgivende og gøre det helt klart for kommende deltagere, hvad der er projektets hjørnesten. Formålsbestemmelsen skal formuleres så tilstrækkeligt præcist og konkret, at der ikke er tvivl om indholdet, men skal samtidig også være så tilpas åben, at der er mulighed for udvikling.

En vanskelig, men vigtig balancegang

Økosamfund i Danmark

skal sættes fri, så tilflyttere skal til at stifte gæld for at kunne bo her. Sådan som det er sket i mange boligfællesskaber i løbet af de seneste ti år. Fondsvedtægten kan man ikke sådan bare lige lave om på”, forklarer Steen Møller, som i 2001 var medinitiativtager til Friland. ”Desuden vil vi ikke risikere, at det fremover bliver glemt, hvad det her går ud på: Nemlig at det ikke meningen, at man skal komme herfra med en guldklump i røven.”

Han medgiver, at både fondsvedtægten og andelsforeningens vedtægt kunne være

21

Økonomiske overvejelser Leif Svane er privatkunderådgiver og vurderingsansvarlig i Merkur Andelskasse og vil i denne artikel kaste lys over, hvilke økonomiske overvejelser, man bør gøre sig, når man vil grundlægge et økosamfund.

Af: Leif Svane, Merkur Andelskasse

F

inansiering kan være en af de største udfordringer, når man kaster sig ud i det projekt, det er, at opstarte et økosamfund.

Det er derfor vigtigt, at man er velforberedt og har gjort sig nogle af de væsentlige overvejelser, som banken og ikke mindst kreditforeningen spørger ind til, når de skal yde lån til et nyt projekt.

Merkur Andelskasse er et almennyttigt pengeinstitut, som arbejder med finansiering af sociale, kulturelle og miljøvenlige projekter.

Merkur arbejder bl.a. for et samfund, hvor der er plads til alle og finansierer derfor nye tidssvarende ejerformer og sociale fællesskaber – herunder økosamfund. Gennem årerene har Merkur hjulpet flere økosamfund i gang ved at finde de mest hensigtsmæssige finansieringsløsninger og danne bro mellem kreditforeningen og initiativtagerne.

De følgende råd bunder således i mange års erfaring med at rådgive økosamfund om økonomi og finansiering.

Hvor skal man starte?

Indledningsvis vil det være fornuftigt at have en klar aftale mellem alle beboere,

om hvad det er for et ”samfund”, man ønsker at opbygge. Man skal bl.a. overveje, hvorledes vandrensning skal foregå, hvilke byggeformer og byggematerialer der må anvendes og om man ønsker en særlig arkitektur inden for området. Alt dette kan nemlig have indflydelse på økonomien og finansieringen af projektet.

Derudover skal de vedtægter, der ligger til grund for samfundet være udformet, så det på ingen måde sætter begrænsninger i ejendommens omsættelighed – det vil sige, hvor let vil det vil være at sælge bygningen igen. Eksempelvis kan en passus om, at nye beboere skal godkendes af bestyrelsen/foreningen forhindre, at en kreditforening vil finansiere ejendommen, da dette givetvis begrænser mængden af eventuelle købere.

Ejerformer kan være afgørende Det er særdeles vigtigt at overveje hvilken ejerform, man ønsker – dvs. hvordan man ønsker at købe grunden til de enkelte bygninger og projektet i sin helhed – idet der er stor forskel på, hvorledes de forskellige ejerformer vil kunne finansieres.

Uanset hvad man vælger, vil kreditforeningerne generelt have en vis skepsis overfor alternative byggemetoder, da disse henvender sig til en mindre køberkreds. Man skal huske på, at kreditforeningerne altid tænker i omsættelighed. Det er så at sige kreditforeningens sikkerhed, der er på spil. Ønsker man eksempelvis at etablere økosamfundet som en andelsforening, kan det vise sig at være en dyr løsning. Det kan give udfordringer i forhold til belåningsprocenten af et kreditforeningslån, da man beregner værdien af en andelsforening på anden vis, end man normalt gør ved personlig eje.

Hertil kommer, at købere af selve andelen kun har mulighed for at låne pengene gennem banken og ikke gennem kreditforeningen som er billigere.

For at få en kreditforening med til individuel finansiering af et nybyggeri, skal der som udgangspunkt være tale om ejendomme på egen grund. En løsning på dette kan være en sokkeludstykning, hvilket betyder, at hver husejer ejer det stykke grund, som huset er placeret på. Denne løsning giver til gengæld flere fællesarealer, da resten af arealet ejes af fælleskabet.

Hvorfor er kreditforeningen så vigtig?

Grunden til, at kreditforeningerne får så meget fokus er, at kreditforeningslån er langt den billigste form for finansiering og dermed med til at holde huslejen nede.

Alternativet er bankfinansiering, hvor renten som udgangspunkt er variabel og en del dyrere. Økosamfundet Dyssekilde i Torup og Hallingelille Økosamfund ved Ringsted er begge gode eksempler på økosamfund, hvor det i samarbejde med Merkur er lykkedes at få kreditforeningslån. Økosamfundet Dyssekilde har valgt sokkeludstykning som ejerform, hvorimod Hallingelille Økosamfund er en helt traditionel ejerforening.

samme måde som andre danske pengeinstitutter og har således alle serviceydelser.

Størsteparten af det samlede udlån sker til samfundsgavnlige projekter på baggrund af økonomiske, såvel som etiske og miljømæssige vurderinger. Den resterende del af udlånet er private lån, især boliglån. Merkur har i dag over 21.000 kunder.

Merkur har i mange år samarbejdet med kreditforeningen Totalkredit omkring finansiering af ejerboliger og fritidshuse.

Egenbetaling

Hvornår skal man kontakte banken?

Man skal være indstillet på allerede i opstartsfasen at påbegynde sonderinger omkring den måde, man ønsker at etablere samfundet på og hermed også at overveje, hvilke finansieringsløsninger man ønsker og har mulighed for. Som beskrevet kan der være en lang række parametre som gør, at man enten kan eller ikke kan få et kreditforeningslån. Derfor er det en god ide at tage kontakt til sit pengeinstitut allerede i den indledende fase for at diskutere de tanker og ønsker, der måtte være til områdets struktur og udseende, samt ikke mindst for at få kreditforeningen til at nikke til de vedtægter, der skal gælde for området.

*Annonce

DET NORDLIGE EUROPAS STØRSTE GROSSIST FIRMA I

VEDVARENDE ENERGI GreenScan er leverandør af vedvarende energi - vind, sol og vand - til hele Skandinavien og markedsfører de mest innovative løsninger inden for el-produktion.

Fakta om Merkur Merkur er Danmarks almennyttige pengeinstitut og har siden 1982 arbejdet med finansiering af sociale, kulturelle og miljøvenlige projekter. Merkur fungerer på

www.greenscan.dk - ka@greenscan.dk - tlf: + 45 22822991

Økosamfund i Danmark

Der kræves altid en god portion egenbetaling, når der skal bygges nyt, da en nybygget ejendom sjældent er det værd, som det har kostet at bygge den. Man kan sige, at det er dyrere at bygge end at købe.

Det vil således normalt ikke være nok med de 5 % i egenbetaling, som Merkur ellers har som minimumsudbetaling ved ejendomskøb. Som markedet ser ud i øjeblikket skal man nok nærmere regne med 10-20 %.

23

Interconnection Kursus om bæredygtigt verdenssyn i Dyssekilde Økosamfund

Af: P. Matawan Baio

D

ette weekend-kursus blev afholdt sidste efterår i vores landsby, som første del af en 4-weekend-kurser-forløb om Ecovillage Design Education (i 4 forskellige økosamfund i Danmark). Hver gang er der et forskelligt emne/dimension (økologi, økonomi, sociale, verdenssyn), efter strukturen af den Bæredygtig Kreds, udviklet af Gaia Education, den uddannelsesmæssige gren af GEN (Global Ecovillage Network).

Dimensionen, som ”Interconnection” handlede om, var Verdenssyn. Med det mener vi den samling af ideer, værdier og koncepter som danner baggrund for den måde vi opfatter verden på, og som i den økologisk bevægelse og de ældste kulturer og traditioner har bæredygtighed som et af de fundamentale principper. Et andet fundamentalt princip er forbundethed mellem alt i naturen og i alle niveauer, og dette gav navn til kurset.

Kurset begyndte med en workshop af Nina Paludan-Müller, først med øvelser som

havde de følgende spørgsmål som emne: Hvad oplever du er den største udfordring menneskeheden står over for lige nu? Hvad giver dig håb for fremtiden? Fortæl om en oplevelse fra dit liv hvor du blev nødt til at være modig, hvor man var opfordret til tale spontant fra hjertet uden at analysere for meget. Herefter blev svare n e

udvekslet i gruppen. Sessionen fortsatte med en tale om Verdenssyn Dimensionen, med de grundlæggende koncepter/ideer og de nutidige personer (bl.a. T. Berry, Thich Nhat Hanh, A. Næss, J. Lovelock…) som har været i front til at udvikle dem i vesten. Til sidst blev så introduceret de hovedlinjer af ”The Work that Reconnects”, workshop som den amerikanske filosof Joanna Macy har udviklet og som ville være emnet for Ninas workshop den følgende søndag.

Fredag aften gav den kendt forfatter Tor Nørretranders så foredraget ”Videnskaber og Fællesskaber”, som var åben også til publikum udenfor kurset. I det har han taget udgangspunkt i hans sidste bog ”Fælledskab”, som han har skrevet sammen med Søren Hermansen, formand for Samsø Energiakademi. I sit oplæg har TN rørt ved flere emner som konstituerer kernen af hans filosofi, hvor fysik, eksperimenterende økonomi, økologi, social videnskab, filosofi og religion mødes i en utrolig spændende og moderne syntese.

Jeg vil herved nævne nogle af disse emner: Fællesskab: Vi er ved at flytte os fra et socialt system hvor ”Hovedkvartererne” (den centraliserede

”

nde. Civilsamfundet og dets fællesskaber er hovedpersoner i denne proces (se f.eks.

Samsø), hvor politikerne fra hovedkvartererne for ofte svigter. ”Fællesskab er måske sympatisk og rart i sig selv, men det er først og fremmest en nødvendighed. Livsnødvendighed, for os selv og for planeten.” Fællesskabet er som børn, mener TN. Dybt tilfredsstillende, givende og frydefuldt, men også lige så dybt

Ny teknologi har gjort hovedkvartererne mindre nødvendige og mere sårbare

dynamiske, innovative og succesfulde virksomheder er ikke i København eller Århus.

Se Danfoss, Lego, Grundfos, B&O, Rockwool, Velux. De mest markante innovative sociale fænomener, som andelsbevægelsen og højskolebevægelsen, blev startet på de samme kanter.

Hovedkvartererne er på tilbagetog verden over. Det skyldes primært spredningen af viden og information. Ny teknologi har gjort hovedkvartererne mindre nødvendige og mere sårbare. Energiteknologien har udviklet sig, så ”Depot”-teknologier som atomkraft og fossilt brændsel, er blevet mere usikre, farligere og svære at sikre, mens ”Strøm”-teknologier, vedvarende energikilder, er fremtiden og der er Danmark føre-

udmattende, tærende og pinefuldt. Men vi mennesker er skabt til fællesskaber, de er vores skæbne og biologisk arv, men de er også, som børnene, store investeringer i fremtiden, nødvendige og smukke, selv med alt det ”ondt i røven” som de betyder.

Sidst i foredraget talte TN også om Gud og hvad dette begreb betyder for ham og for mange moderne personer. Ikke nogen som er deroppe i himlen og dømmer, straffer og belønner menneskeheden, ikke en ”Hovedkvarter-Gud”, men en kraft som viser sig i mødet mellem mennesker og i andre subtile flydende former, i en slags… Strøm! Ikke alle kunne acceptere dette billede, men de fleste fik megen inspiration…

Om lørdagen var Medicine Story der med

foredrag, workshop og ceremoni. Han er en af de “elders” i Wampanoag stammen i det Nordøstlige USA, forfatter til mange bøger, åndelig vejleder og historiefortæller. Han underviser meget i Europa, om hans forfædres gamle kultur og de sociale og spirituelle redskaber, som kan hjælpe moderne mennesker med at genvinde forbindelsen med deres eget hjerte, med hinanden og med naturen. To af hans ”værktøjer” er den traditionelle ”cirkel”, hvor deltagerne lader en „talking stick“ gå på omgang og deler deres oplevelser om et emne, og ”Re-evaluation Counseling” hvor man lytter og taler til hinanden med gensidig forståelse og støtte. Disse enkle værdifulde værktøjer brugte vi også i resten af kurset, i de små grupper vi havde hver morgen. Alle blev glade for dem og flere nævnte dem i den sidste evaluering som højdepunkter og noget de gerne ville tage med hjem.

Lørdag aften Storys program afsluttede med en ceremoni som vi kaldte ”Dry Lodge” (Tørhytte), som mindede meget om en traditionel indiansk ceremoni kaldt ”Sweat Lodge” (Svedehytte), men uden bål, varme sten, damp og sved. Vi opførte den i det smukke rum hos Ellen Berring, ”Kilden i Stjernen”. Denne ceremoni er delt i 4 dele, hver med reference til et verdenshjørne, og her bruger lederen bønner, sange og

Økosamfund i Danmark

magt) besluttede alt og trak trådene for resten af landene. ”Udkanterne” er blevet den dynamiske kraft som viser vejen til det stivnede center i den retning som samfundet skal tage. Samsø Energiakademiet er et eksempel, hvor et lokalt samfund tager initiativ og bliver model for bæredygtig udvikling, og er kendt verden over (blandt andet blev det omtalt af New York Times). I Danmark er ”Udkant” en ”Forkant”. De mest

25

tale for at heale de sår man har i krop, sind, hjerte og sjæl og for at lære deltagerne om vejen til visdom og balance.

Efter ceremonien kom alle til fælleshuset og så kunne vi møde synet af en flok børn som badede, legede og grinede udenfor i et kæmpe brændeovn-kar i lærketræ. Ovenpå viste sig den mest fantastisk nathimmel proppet af stjerner som jeg nogensinde har set i Danmark… og det hele var bare forbundet i skønhed!

Søndag var der så ”The Counsel of all beings” (Rådet for alle væsner), igen med Nina Paludan-Müller. Dette er en af de mest kendte øvelser fra ”The Work that Reconnects”. Den minder lidt om en leg og på den anden side om en shamanistisk ceremoni og den handler om at skifte fra menneskecentreret tænkning til at prøve at se verden fra naturens perspektiv. Øvelserne var delt

i 3 faser: 1) Vision Quest: hvor deltagerne bevægede sig rundt i naturen for at møde et element/væsen de kunne lade sig vælge af og som de efter en uddybelse ville blive repræsentanter af. 2) Maske lavning: hver lavede, med de materialer der var til rådighed, en maske der ville udtrykke deres midlertidige identitet. 3) The counsel: Da alle var færdige med deres masker samledes gruppen i en intens stemning og alle de naturvæsner kom til orde og gav deres mening om forholdet med mennesker og mere. At se verden fra et andet perspektiv end et menneskeligt var tydeligvis meget øjenåbnende. Der kom mange smukke interessante iagttagelser og livskloge råd fra cirklen. Deltagerne blev bedt om først at reflektere over øvelsen to og to, derefter havde de en stor cirkel hvor alle kunne give respons. Mest af alt var der en ople-

*Annonce

LÆR COB MED LER, SAND OG HALM 2 WORKSHOPS I SOMMEREN 2013 I 4 intense dage arbejder vi med fundamenter, COB-byggeri, lerpuds og kalkpuds & overdækninger. Vælg 11.-14./7. eller 7.-11./8.

Du lærer grundlæggende COB teknik ”med gode støvler og tæt hat”. Ler- og kalkpuds – hvornår skal du bruge hvad? Du lærer konstruktion af fundament, opbygning af COB-vægge, design, dekorative detaljer m.m.m.

LÆS MERE www.fornyetenergi.dk Arkitektarbejde · Konsulentbistand · Økologiske huse · Masseovne Komposttoiletter · Produktion & salg · Workshops · Foredrag Fornyet Energi Aps · Øbrovej 9 · 4295 Stenlille · Tlf: 57804522 · www.fornyetenergi.dk

velse af stor taknemmelighed fra gruppen over øvelsen.

Vi havde også andre 3 mindre workshops, meget vigtige dele af dimensionen, om helbredelse, personlig udvikling, psykosomatisk sundhed og balancen mellem krop, sind og ånd. De var ledt af dygtige og erfarne lærere fra Dyssekilde Økosamfund: Ellen Berring (Qi Qong), Nikolej Foged (Body-SDS) og Rikke Hansen (Yoga). De gav sessions som var relevante for at skabe en balanceret weekend hvor deltagerne fik den inspiration og de input som de gik efter, med brug af både hoved og krop. Som tovholder af kurset var jeg glad for successen og responsen … og har planer om at gentage oplevelsen igen den næste efterår.

Landdistrikternes Fællesråd Af: Carsten Ørting Andersen jeg gør i den grad, jeg kender historierne. I må meget gerne bidrage. En anden vigtig indtægt og aktivitet er projekter, som der søges udviklings- og fondsmidler til. F.eks. afsluttes i år et såkaldt ”mellembyprojekt” der handler om at sætte fokus på og udvikle redskaber til, at udvikle de centerbyer, som er blevet ladt i stikken i forbindelse med strukturreformen. Udgangspunktet er at disse byers sammenhængskraft er meget ringe efter at de kommunale servicefunktioner er forsvundet. Ofte er foreningslivet fragmenteret og der er en tendens til forslumning i takt med at butikkerne også forsvinder. Med i projektet har været en række jyske og fynske byer, der reelt har fået et løft med hjælp fra værktøjer som kulturanalyse og den facilitering som Fællesrådet har stillet til rådighed.

Fællesrådet er imidlertid primært en interesseorganisation. Vi har været igennem et par barske år, hvor vi er blevet udskilt fra konsulentvirksomheden ”Landdistrikternes hus” som vi ikke længere deler hverken hus

eller drift med. Vi er tilbage til rødderne kan man sige og det forløbne år er der blevet arbejdet med nedenstående emner i relation til politikere og offentlighed. Der vil nok være mange ting, som vi ikke kan identificere os med, men mange af emnerne har direkte indflydelse på levevilkårene i mange Økosamfund. Det gælder f.eks. planlov, finansiering, infrastruktur, skolelukninger, ungemuligheder og uddannelsesmuligheder.

Erhvervsudviklingsmuligheder: LAG-ordning, Ny planlov, Statslige arbejdspladser, Realkreditinstitutternes manglende lånelyst, Restriktive skilteregler, Deltagelse i Det rådgivende Udvalg på Landdistriktsområdet, Bevarelse af produktionsarbejdspladser i landdistrikterne, Sukker-, fedt- og transportafgift, Turisme.

Bosætning: Indsatspuljen (nedrivningspuljen), Fleksboligordning, Centralisering i de offentlige tilbud, Kasernelukninger, Udligningsordning, Unge muligheder i landsbyer.

Infrastruktur: Mobil- og internetdækning, Kollektiv trafik – busser i landsbyer og lokal-

Økosamfund i Danmark

I

Landsforeningen Økosamfund er vi medlem af Landdistrikternes Fællesråd og jeg blev sidste år valgt til bestyrelsen. Det har været et år, som jeg på mange måder har brugt på at finde fodfæste i en organisation, som er langt fra det vi kender i LØS. Alligevel genkender jeg mange af de problematikker, som vi bakser med. Kulturen er en anden, men udfordringerne er et langt stykke hen ad vejen de samme.

LØS er såkaldt A medlem som er for landsdækkende organisationer.

Fællesrådet er organiseret således: A-medlemmer: Landsdækkende organisationer og foreninger.

B-medlemmer: Kommuner og overordnet landdistriktsorganisering i en kommune.

C-medlemmer: Landsbyer og lokalråd D-medlemmer: Personlige medlemmer (støttemedlemmer) Der er et lille sekretariat bestående af Kirsten, der er sekretariatsleder og deltidsansat, Simon der er fuldtids konsulent og hvis primære opgave er at følge op på en resultatkontrakt med ministeriet for by, bolig og landdistrikter samt web og anden kommunikation og formanden Steffen Damsgård, der modtager et honorar. Lønudgifterne er beskedne og med et samlet budget på godt 1,3 mill. Så er det en udfordring at få tingene til at hænge sammen.

Ud over medlemskontingenter er indtægterne en resultatkontrakt med ministeriet, hvor der skal leveres service og samarbejde til en række arrangementer i fællesskab med ministeriet. Det er f.eks. landdistrikternes dag, frivilligdage, sommerhøjskole og folkemødet på Bornholm. Herudover skal det udarbejdes best practice cases til ministeriets hjemmeside ”Liv og Land”.

Her indsamles alle gode historier fra landdistrikterne. Her er det vigtigt, at vi også bringer historier fra vores verden, hvilket

27

samfund, Udvikling i overordnet infrastruktur herunder veje og havne.

Uddannelse: Ny runde af skolelukninger, Taxameterordning på ungdomsuddannelser og professionshøjskoleuddannelser, Lukning af videregående uddannelsesinstitutioner, Unges muligheder for uddannelse i landdistrikter og yderområder.

Sundhed og tryghed: Praktiserende læger på landet, Plejehjemslukninger, Apotekerlukninger.

Det kommende år skal vi igennem en proces med en udviklingskonsulent hvor, vi skal have klargjort vores vision og mission. Det skal nok blive interessant og ret spændende hvordan den proces ender ud.

Vi repræsenterer som udgangspunkt nogle meget forskellige interesser, men det føles som om viljen er til stede til at mødes på tværs af forskelligheder, hvilket måske også er ret grundlæggende for trivsel i yderområder, at vi netop kan dette.

Sidste bestyrelsesmøde blev holdt i Egtved – Roberts Hus, hvor der muligvis bli-

ver et fremtidigt sekretariat. Det var gode faciliteter med mødelokaler og kontormuligheder i et multihus med bibliotek og kommunale servicefunktioner. Et hus med liv i. Det ligger forholdsvis centralt for alle dele af landet, også Sjælland, så jeg bakker op om, at det bliver der vi får vores fremtidige mødested. Et punkt på mødet var konstituering med næstformand og repræsentanter til forskellige bestyrelser og udvalg. Jeg lagde denne gang vægt på, at vi fik en god tillidspost. Det blev til at jeg fremover repræsenterer Fællesrådet og dermed også i nogen grad LØS i ministeriets udvalg for et levende land. Det glæder jeg mig meget til, fordi det giver mulighed for at netværke med politikere og organisationsfolk i udvalget.

Jeg vil blive meget glad for input og forslag til arbejdet med LDF og Landdistriktudvalget. Vi kan ikke forvente direkte indflydelse, men det betyder meget hvordan vi agerer og at vi giver tydeligt besked, når der er punkter, hvor det brænder på for os. Vi bli-

Varm byg salat med ramsløg, mælkebøtte og friskost.

Opskriften er til 4 personer og kan let øges.

100 g. perlebyg 7,5 dl. bouillon 35 g. revet god fast ost lidt smør 2 spsk. friskost eller rygeost 10 friske ramsløgs blade En god håndfuld mælkebøtte skud salt, peber og æbleeddike

Kog byggen mør i bouillon eller vand og rør den med ost og smør, så den bliver cremet.

Snit urterne og vend ned i byggen.

Smag til med salt, peber og lidt eddike og server med det samme.

Velbekomme/CØA

ver lyttet til. I kan orientere jer videre frem via nedenstående links. http://landdistrikterne.dk/ http://2.naturerhverv.fvm.dk/udvalget_for_ et_levende_land_-_landdistriktsudvalget. aspx?ID=11648 Jeg kan kontaktes via mail: groenomsorg@gmail.com

Spiremad Af: Carsten Ørting Andersen

L

ige nu, sidder jeg og kigger ud på brunt græs og frostkold jord.

Det er begyndelsen af april og normalt ville der være masser af grønne urter at finde på denne årstid. De er der, urterne, hvis jeg leder: Brændenælde, kørvel, sødskærm, skvalderkål. Men når du sidder med bladet i slutningen af maj, så er naturens spisekammer overdådigt. Senere, når vi når lidt ind i sommeren, er det tid til at finde ramsløg og humleskud i skoven og

må man bruge sin nysgerrighed og fantasi, gerne med ungerne, der selvfølgelig synes, det er rigtigt sjovt at finde mad i naturen. God sommer til alle.

De fine smagsnuancer i de vilde urter indbyder ikke til at koge og tilberede for meget

en tur til stranden belønner med strandkål og strandsennep.

De fine smagsnuancer i de vilde urter indbyder ikke til at koge og tilberede for meget.

Den traditionelle brændenældesuppe, der egner sig godt til fællesspisningen, kan let blive en grå og kedelig omgang. På den anden side er det oplagt på denne årstid, at gå på jagt i gemmerne og koge en kraftig fond på de lidt kedelige rodfrugter, som ligger i et hjørne og tigger om enten at blive fodret op eller blive smidt ud. En oprydning

før serveringen. Det er en god idé at suppen er smagt grundlæggende til før tilsætningen af urter og så blot lige justeres til allersidst.

For at få fylde kan man evt. legere suppen med blendede kartofler eller flødeost.

Ellers er det en tommelfingerregel at tilberede så lidt som muligt. Man kan servere marinerede eller blancherede skud.

Sødskærm eller humleskud kan bruges som de er. Strandkålens blomsterknopper er fremragende ”naturbroccoli” og skal blancheres. Men først og fremmest

Økosamfund i Danmark

”

i fryseren åbenbarer måske også ofte et lidt ukurant stykke kød, nogle kraftben eller lignende. Kog gerne på en fond, en dags tid. Hvis den bliver kogt på kød, så husk at skumme suppen af nogle gange og si den grundigt, før den endelige tilberedning.

Dagen kan så passende bruges til at finde og plukke brændenældeskud og gerne også andre spiselige urter. Urterne skylles grundigt, findeles og tilsættes først suppen til allersidst, så de lige akkurat blancheres

29

Karise Permatopia Bo bæredygtigt, naturskønt og billigt i professionelt byggede økologiske energi+rækkehuse. Bliv samtidig selvforsynende med økologiske fødevarer, vand, energi m.m. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre vil den 29 ha. store landejendom Jørslevlyst i løbet af 2013/2014 danne grundlag for netop det. Og så ligger det kun 2 min. fra Karise station og derfra 1 time til København.

K

arise Permatopia er en idé om et bæredygtigt permakultur jordbrug med 50 andelsboliger, som netop er ved at tage form 60 km syd for København. Det bliver et udstillingsvindue med et realiserbart bud på fremtiden, hvor globale samfundsmæssige udfordringer med klimaforandringer og begrænsede ressourcer bliver en realitet. ”Bofællesskabet bliver et visionært og åbent laboratorium for nye måder at organisere boform og jordbrug på. Begge er nødvendige tiltag, hvis vi skal bygge mere modstandsdygtige samfund”, fortæller Laura Kirch Kirkegaard, aktiv i dannelsen af Permatopia og kommende tilflytter.

Boligerne 4 ud af de 29 ha. som i dag udgør landbruget Jørslevlyst skal udstykkes til rækkehuse med moderne boliger i forskellige størrelser. Beboerne kommer til at eje boligerne på andelsbasis. Byggeriet som primært udføres af professionelle håndværkere bliver økologisk og består af ubrændte lersten - produceret på stedet - og glastilbygninger. I forbindelse med

boligerne plantes frugttræer og bærbuske. Fælleslokaler til vask, mindre møder, leg mv. etableres i hver af de 5 blokke.

Det eksisterende hovedhus skal anvendes til beboelse for to familier, samt til gæsteværelser på det ene loft. De to familier vil i opstartsfasen fungere som værter for hele projektet. Tilhørende driftsbygninger benyttes til opbevaring, behandling og videre formidling af jordbrugets produkter, samt til værksteder, gårdudsalg, kontorer og andre fællesfaciliteter. Den ene af de eksisterende driftsbygninger bliver til et stort forsamlingslokale. ”Permatopia vil være 100 pct. off-grid, med egen energiproduktion, spildevandshåndtering og opsamling af regnvand. Spildevandet ledes fra en septiktank gennem jorden i drivhusene til pilerensningsanlægget.

Regnvand ledes dels til toiletter og vaskemaskiner, dels til fiskedammene og derfra videre til drivhusene,” fortæller Laura Kirch Kirkegaard. ”Selvforsyning og off-grid er nyttige ting at have i en fremtid med sandsynlige miljø-, klima-, ressourcekriser”.

Energisystemet vil bestå af en vindmølle, solceller og solfangere på husene til el og

varme, kraftvarme-biofyr til de kolde perioder (fyret med biobrændsel fra udtynding af pilerensningsanlæg og skovbælter samt evt. gas fra septiktank).

Landbruget Selve dyrkningen af jorden vil i opstartsfasen blive drevet af en økologisk landmand og permakulturkyndige - med hjælp fra beboerne alt efter lyst og evne. På sigt er tanken, at Karise Permatopia bliver selvforsynende med fødevarer og sælger overskudsproduktionen til forskellige fødevarefællesskaber i Københavnsområdet. ”Idéen er, at bofællesskabet, med den rette kvalificering igennem kurser og praktik, selv kan overtage den daglige drift”, fortæller Udviklingschef Mikkel Klinge fra Andelskassen JAK, der står bag det visionære projekt. ”Men inden da er der mange ting, som fællesskabet skal have på plads”.

Planen er, at introducere 5 cirkelbede med en diameter på 16 m, som betjenes af en ”værktøjsarm”, der flyttes fra bed til bed.

Værktøjsarmen forhindrer at dyrkningsområdet udsættes for tryk. Erfaringer viser at denne teknik øger udbyttet med 40 pct.

13 ha. blev i 2010 plantet til med bl.a. eg og bøg. Den kommende skov, der omgiver grunden som et bælte fastholdes og udbygges som en del af næringsstof-, energiog kulstofomsætningen. Langs skovbæltet plantes frugttræer og bærbuske og i dets sydvendte hjørne plantes en egentlig frugtplantage. Grise placeres i en fold i forbindelse med plantage og skov.

INDFLYTNING TRIN FOR TRIN 1. Køb af Jørslevlyst Aps. til 80.000 kr. 50 familier betaler 1.600 kr. hver.

2. J ørlevlyst Aps. har en gæld på 2.000.000 kr. til JAK. Oven i dette kommer en udgift på 400.000 kr. der skal gå til finansiering af arkitekttegninger, advokatbistand m.m. I alt er gælden i Anpartsselskabet på 2.400.000 kr. og de 50 andelshavere skal derfor hæfte for 48.000 kr. hver. Den samlede gæld er rentefri i 2013.

3. 5 0 familier tegner for 1.000 kr. andelskapital i Andelskassen JAK. for at banken kan låne Jørslevlyst Aps de ekstra 400.000 kr. til finansiering af arkitekttegninger, advokatbistand m.m.

4. J ørlevlyst Aps. har endvidere et kreditforeningslån på 5.852.000 kr. (F5, 1,4368 pct. og afdragsfrit indtil

”Produktionen bliver Permatopias bindeled til den omkringliggende verden, hvor forbrugeren i den anden ende konstant mindes om, hvor produkterne kommer fra og hvor vigtigt det er, at de kommer fra et sted hvor naturen opbygges”, fortsætter Mikkel Klinge.

Endvidere etableres der drivhuse oven på et bed af grus og jord. Målet er at vande og gøde planterne med spildevandet fra samtlige huse.

Ligeledes opføres fiskedamme i de huller der opstår efter lerudgravninger til byggematerialer (mursten). Her anlægges en overdækket dome-fiskedam til opdræt af tilapia-fisk og 2-3 udendørs damme til karper. ”Ænder og gæs placeres i vogne ved fiskedammene, så de kan køres til og fra markområderne. Høns placeres i skoven.

Og hvis man tænker på, at man også kan introducere køer, får, heste, kaniner og biavl er det svært ikke at kalde Permatopia en fremtidens total løsning”, siger Mikkel Klinge.

Ansvaret for de forskellige arbejdsområder vil blive lagt hos beboerne i ca. 10 forskellige arbejdsgrupper.

2016). Andelskassen JAK har kautioneret for denne gæld og vil derfor udelukkende hæfte for beløbet.

Denne gæld overstiger utvivlsomt gården og jordens nuværende værdi, men skal ses som en yderst gunstig investering når 4 ha. omdannes til by zone.

5. Det vil koste ca. 1,8 mio. kr. at bygge en 120 m2 stor andelsbolig inkl. den nødvendige infrastruktur.

60 m2 vil ligge på 900.000 kr. Andelshaverne hæfter selv for dette lån. JAK vil delvist hjælpe med finansieringen. Ved fraflytning vil den nystiftede A/B Karise Permatopia købe andelen tilbage og derved stå for et videre salg.

6. Den månedlige udgift til diverse vedligeholdelses er estimeret til ca. 1.000 kr. Samtidig vil der være adgang til egen produktion af grønsager, frugter, bær, kød mv. og vand og energi.

7. For at blive anpartshaver kræves - foruden indbetaling af 2.600 kr. og kaution på 48.000 kr. - at Andelskassen JAK vurderer, at du/I har råd til at bygge og efterfølgende bo dér. Anpartshavere forpligter sig til i 2014 at finansiere sin part af nybyggeriet og senest flytte ind i 2015.

8. Desuden kræves underskrivelse af anpartshaveroverenskomst, der skal sikre realiseringen af visionerne, samt omdannelsen af anpartsselskabet til en andelsboligforening.

Som en indikator kommer det til at koste ca. 1,8 mio. kr. at flytte ind i en 120 m2 stor andelsbolig. 60 m2 vil ligge på ca. 900.000 kr. Inkluderet i prisen er overtagelse af anpartsselskabet bag Jørslevlyst, selve boligen, renoveringen af eksisterende bygninger, andelskapital i Andelskassen JAK, udgifter til arkitekter, advokat m.m. ”Permatopia giver mulighed for, at hver familie kan organisere sig, som det passer dem. Og selve byggeprojektet er ikke dyrere end at man godt kan være med uden to fede lønninger”, fastslår Laura Kirch Kirkegaard.

Økosamfund i Danmark

Økonomi

31

Afsender: LØS, Sekretariatet Hareskovvej 19C 4400 Kalundborg

Modtager:

Kalender 2013 – se detaljer på www.okosamfund.dk/kalender

Maj 19. maj - Charles Eisenstein gæster København 22. maj - Fremtidens grønne og multifunktionelle landbrug, Odsherred 25. maj - Permakultur Havebrug modul 2, Friland

Juni 7.-9. juni – Den Sociale Dimension – ”Lille EDE” kursus, Hallingelille Økolandsby 19. juni - Omstillingskurser for borgere og/eller arbejdsløse, Odsherred 26.-28. juni - Communal Pathways to Sustainable Living.

Conference of the International Communal Studies Association (ICSA), Findhorn, Skotland

Juli 7.-13. juli - GEN-Europe Generalforsamling og Konference 2013, Schweibenalp Community, Sweitz.

11.-14. juli - Lær COB med ler, jord sand og halm, Fornyet Energi, Stenlille

15.-20. juli - Fejø permakultur og omstillingsuge, Fejø 14.-21. juli - INSPIRING CHANGE – Best Practices in Green Education, Sieben Linden, Tyskland 26.-28. Juli – Himmelstormfestival, Dyssekilde

August 7.-11. august - Lær COB med ler, jord sand og halm, Fornyet Energi, Stenlille 10. august – 7. september - Ecovillage design education training for sustainability, Damanhur, Italien 17. august - Permakultur Havebrug modul 3, Friland 30. august – 29. september - Ecovillage Design Education & Permaculture Design Course, Sieben Linden, Tyskland.

Vores kalender opdateres ofte med nye og spændende arrangementer, så hold dig opdateret på vores hjemmeside: http://okosamfund.dk/kalender/.

Har du et arrangement som du gerne vil have i kalenderen så skriv til webmaster@okosamfund.dk og bliv oprettet som bruger.