Økosamfund i Danmark #82 by Landsforeningen for Økosamfund

Tema:

ØKOSAMFUNDENES

BÆREDYGTIGE ERFARINGER

Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund • Oktober 2017

Midtertema: Økosamfund og kommuner (Kommunalvalg 2017)

#82

Leder

Hamsterhjulet er ikke noget smukt syn

Indhold Tema: Økosamfundenes bæredygtige erfaringer

•

Starten på en bæredygtig lokal økonomi

•

Gældfrihed – friheden til at styre sit eget liv

•

Permakultur på Friland

Midtertema: Økosamfund og kommuner (kommunalvalg 2017) Af Niels Aagaard og Tatjana Stenvad, LØS’ bestyrelse

amsterhjulet er ikke noget smukt syn. Børn der skyndes på, hurtig-hurtig, vi skal på arbejde, og du skal i børnehave. Lang dag i institution med fortravlede og stressede pædagoger. Alt for mange børn og alt for meget støj. Så den anden vej, hurtig-hurtig, ud ad døren. Gik det godt i dag – svar venligst kort, tak. Indkøb på vejen hjem. Varerne ned i den store indkøbskurv. Det hele ind og ud af bilen. Og så skal der laves mad. Tid til børnene? – Egentlig ikke rigtigt. Mad, opvask, sengelægning, dejse omkuld foran tv’et – færdig. Kærligheden må vente. Livet må vente. Børnene må vente. Tak skaberen for ipad, mobiler og alt det andet grej, der frisætter forældrene til livets egentlige formål: Overlevelse i det stadigt hurtigere snurrende hamsterhjul. I dette nummer har vi valgt temaet „Øksamfundenes bæredygtige erfaringer”. For vi ved, at vores liv kan indrettes på måder, der er langt bedre og sundere for mennesker. Med langt større livskvalitet. Økosamfundene har en lang række forskellige erfaringer, som hver udgør en brik til en samlet mosaik for et sådant alternativt og bæredygtigt liv. Artiklerne fra forskellige økosamfund fortæller om en livsstil, vi håber, vil inspirere til at nytænke vores måde at leve på. En af de virkeligt tunge ting, der presser os ind i hamsterhjulet, er gæld. Primært husgæld. Flere millioner kroner der skal forrentes og afdrages hver måned i 30 år. Vi fiser rundt for banker og realkreditinstitutioner, som ikke producerer det ringeste – i stedet for at vi finder ud af at lave vores eget alternative kreditsystem. For vi kan vælge at leve gældfrit. Billigt og enkelt.

Steen Møller fortæller i et interview med eksempler og tal om sin egen gældfrihed. Han bruger én dag om ugen på at tjene det, han skal bruge til at leve for hele ugen – og det har han gjort i godt 25 år uden at mangle noget. Og vi kan skabe – ikke bare nye kreditsystemer fx baseret på fonde, men også andre former for lokalsamfund med lokale jobs, bæredygtighed og fællesskaber. Skabe vores egne små lokalsamfund indrettet efter mennesker, ikke efter penge. Andelssamfundet i Hjortshøj har igennem 25 år opbygget en sådan selvstændig lokal økonomi. Med økologiske huse, lokal energi, produktion, landbrug, grøntsager, dyrehold, butikker, fællesskaber og deleøkonomi baseret på økologi. Det kan skaleres op, så det bliver en selvforsynende lokal økonomi. Tycho og Karoline fra Friland fortæller, hvordan de har indrettet sig med et selvbygget halmhus med en minimal miljøbelastning og selvforsyning af kød, grøntsager og de fleste fødevarer fra deres 900 m2 grund. Det hele baseret på permakulturens principper om cirkulære flow. Det kombinerer de – som mange andre på Friland – med deres eget firma, som samtidig er deres store interesse: Formidling af permakultur. Skab dig et job, som er din hobby, og du skal ikke arbejde en eneste dag resten af dit liv! Og det kan suppleres på mange måder. Af et velfærdssystem, som det der er opbygget på Svanholm, hvor en fællesøkonomi skaber lighed og mulighed for at ansætte 15 perso-

•

Kommunernes stadigt vigtigere rolle i omstillingen til bæredygtighed

•

Det Fælles Bedstes rolle ved kommunalvalget 21. november 2017

•

Klimaet på kanten

• Grøn omstilling i kommunerne: „Der er et væld af muligheder og det er egentlig bare at gå i gang”

ner, som sørger for alle de ting, der giver de øvrige en masse fri tid. Eller den helt særlige form for inklusionsindsats, som Hertha Levefællesskab har udviklet siden 90’erne. Herthas model kan anvendes som model for social indsats i hele Danmark. Inklusion skaber medleven, engagement, glæde og mening – i stedet for et indholdsløst liv i glædesløse institutioner. Kombinér disse levede erfaringer og praksis med læringen fra de mange andre økosamfund, og du har omridset til fremtidens bæredygtige livsstil. Bladets midtertema handler om økøsamfundene og kommunerne. Den 21. november 2017 er der kommunalvalg, og kommunerne kan en masse inden for den bæredygtige dagsorden. Læs fx interviewet med Søren Peschardt, viceborgmester for Vejle. Og kommunerne og økosamfundsbevægelsen finder i disse år i stigende grad ud af, hvor meget man kan udrette, når man spiller sammen. Artiklen fra Egebjerg i Odsherred fortæller om et flot eksempel på dette. Af samme grund har Det Fælles Bedste valgt at udgive en FOLKEAVIS med en lang stribe konkrete forslag til omstilling i alle kommuner fra i alt 36 grønne foreninger. Brug den i din kommune. Læs den på www. okosamfund.dk. Godt kommunalvalg og god læselyst!

•

Økosamfund og Landdistriktsudvikling

•

FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling

Opskrifter

Tema: Økosamfundenes bæredygtige erfaringer

• Toustrup Mark

•

En rollemodel for social inklusion – Hertha Levefællesskab

•

Vrads – en landsby i evig udvikling

•

Svanholm – et økosamfund som en ny form for velfærdssystem

•

Økosamfund hjælper flygtninge

•

Om at leve bæredygtigt uden askese

Udvalg i LØS – at være aktiv med det, man brænder for

Kolofon

Invitation til Kursus i bæredygtighed og Omstilling

16 31

Økosamfundenes bæredygtige erfaringer Artikel

Starten på en bæredygtig lokal økonomi Foto af Marie Chimwemwe Degnbol

Af Niels Aagaard, bestyrelsen for LØS

LØS har gang i rigtigt mange spændende ting, fx: • Først og fremmest alt det der sker i alle økosamfundene. Fx bare her i Andelssamfundet i Hjortshøj, hvor jeg selv bor, hvor vi lige har startet en elcykel-deleordning og nu starter et upcycling møbelfirma, har startet 3 økobutikker, fællesværksted plus mobilt Pizzaria, et mobilt hønsehus med salg af græsæg, og går med planer om værksted til økotøj. Plus måske en udvidelse med 3 nye bogrupper samt et uddannelsestilbud for vanskeligt stillede (STU) oveni det dag- og botilbud vi har for 16 handicappede. Og alle de andre økosamfunds utallige mange gøremål …

• Projekter i støbeskeen eller ved afrunding, Fx et filmprojekt, Startpakkeprojektet, og Grønne Ildsjæle. Filmprojektet er en slags dansk udgave af ’ Demain’ med udgangspunkt i økosamfundenes mange bæredygtige erfaringer.

• Vi er begyndt at holde kurser i „Bæredygtighed og Omstilling” sammen med Brenderup Højskole og nogle grønne foreninger. Det skal spredes til andre af de 25 bæredygtige højskoler.

• De internationale projekter, fx CLIPS (der laves en en slags manual for opstartende økosamfund sammen med 6 andre EU lande), SICRle, Nomads, EVS (frivillige unge studenter) osv.

• FOLKEAVISEN skrevet af Det Fælles Bedste sammen med 36 grønne foreninger. Den udsendes til samtlige kommuner, byråd og grønne foreninger og er tænkt som en grøn dagsorden for politiske møder, debat osv. op til kommunalvalget 21. november 2017. Det har været et herligt arbejde at samarbejde med alle disse grønne foreninger, som har været utroligt hjælpsomme.

• Bladet „Økosamfund i Danmark” har fået mange positive tilbagemeldinger gennem de sidste 4 numre. Bladet kommer nu ud til universiteter, højskoler, seminarer, en række grønne foreninger og kommuner samt de politiske partier - foruden de sædvanlige: Os selv og omegn.

fremmer bæredygtig adfærd og mentalitet. Og formulere forslag til opskalering af erfaringerne til større lokalsamfund, systemer og byer, så den bæredygtige adfærd udbredes. Læs mere på www. okosamfund.dk.

Af Niels Aagaard

et startede med Andelstanken. Værdigrundlaget for AIH fra 1989 sagde det sådan: „Vi vil opbygge et lokalsamfund på ca. 500 mennesker med selvforsyning. Og skabe et fællesskab mellem mennesker i alle aldre og forskellig baggrund. Der skal være fælles ansvar og gensidig arbejdsindsats. Og i andelssamfundet, som det blev kaldt, forvalter vi selv flest mulige samfundsopgaver”. „I dette lokalsamfund skulle huse og jord være ejet i fællesskab gennem andele, og virksomhederne skulle være medarbejderejede og –styrede. Omkostningsniveauet skulle være så lavt, at det vil være muligt at leve for fire timers lønarbejde dagligt. Og fællesskabet ville sørge for, at alle kunne få arbejde i eller uden for AIH". Radikalt tænkt - og efterfølgende radikalt handlet. Vejen fra værdigrundlag og den egentlige start i 1992 har været lang og snirklet. Nogle ideer blev opgivet, mens andre udviklede sig i helt uventede retninger. Det var fødderne, som stemte, så dét, der reelt var interesse for, blev dét man gjorde, og som dermed formede udviklingen for det lille samfund. Set med 2017-øjne så er meget – trods alle snirklerne – dog blevet til virkelighed. Ikke lige på den måde det var tænkt. Faktisk slet ikke. Men alligevel: Noget som på mange måder ligner.

• Kommunemøder hvor de grønne foreninger sammen med Det Fælles Bedste (hvor det lader sig gøre) står bag lokale møder for borgere og politikere i oktober/november op til kommunalvalget 21. november.

• LØS har hul igennem til flere kommuner, fx Vejle kommune, som er vært for næste Folketræf i 2018. Og til Odsherred kommune via økosamfundet Fri & Fro, hvor borgerne på Egebjerg-halvøen selv har formuleret en omfattende udviklingsplan for hele området. Og til en række andre kommuner.

• Det Fælles Bedste har startet planlægningen af Folketræffet 10.-13. maj 2018 i Vejle. Der er nedsat arbejdsgrupper, som nu knokler løs. Det bliver stort, går vi alle sammen og siger. Og jeg tror på det. Også med internationale broer til Transition Towns og alle mulige omstillingsnetværk.

• Rundture til landets økosamfund – igennem de sidste 2½ år har LØS’ bestyrelse, frivillige m.fl. besøgt 32 økosamfund og et par af medlemsvirksomhederne. I oktober skal vi videre til flere økosamfund og økologiske virksomheder. Det er ikke bare hyggeligt, det er virkelig lærerigt.

Starten på en selvforsyning

• 3-årigt forskningsprojekt sammen med Københavns Universitet (COMPASS) og 9 grønne foreninger. I projektet skal forskere og praktikere i fællesskab finde ud af, om og hvordan fællesskaber

• Foredrag og oplæg – Foredrag ved højskoler, oplæg og taler ved festivaler. Vi er godt rundt i landskabet og skaber os lidt efter lidt et stort netværk til landets helt utroligt mange grønne kræfter.

Min kone og jeg stod forleden i den lokale Superbrugs i grøntafdelingen. Her plejer vi at skulle have en masse, for vi spiser grønt og de har meget økologi. Så gik det op for

os: Kartofler skulle vi ikke have, for det har vi i Andelssamfundets grøntsagsordning. Grønkål, gulerødder, løg, selleri, squash osv. heller ikke. Og til sidst var det måske 2 ting, vi ikke kunne få dækket via de grøntsager, vi allerede selv dyrker. Det fik mig til at tænke: Er vi selvforsynende? Det havde jeg ikke lige tænkt. Selvfølgelig er vi ikke det. Men lidt alligevel.

Der er 80 frivillige i ordningen, de fleste fra AIH, resten fra landsbyen Hjortshøj lige ved. Vi dyrker grøntsager i fællesskab og får et udbytte, der kan dække ca. 3-5 måneders forbrug i en familie. På Andelssamfundets landbrugsjorde har vi lavet et sædskifte, hvor køer (og geder) det ene år afgræsser marker med kvælstof- og kulstoflagrende kløver og

En skovlfuld af fremtidens ungdom får mulighed for overblik og spænding - Foto af Henrik Kjærsgaard

Økosamfund i Danmark

Hvad sker der i LØS?

Andelssamfundet i Hjortshøj, AIH

Næsten hele LØS’ bestyrelse 2017

Økosamfundenes bæredygtige erfaringer

Inklusion og rummelighed Andelssamfundet har 131 boliger og rummer både leje-, eje- og andelsboliger plus et kommunalt botilbud. Det er bevidst lavet sådan for at understøtte, at meget forskellige mennesker kan bo og være sammen om at skabe mangfoldighed, så vi ikke blev ens mennesker med ens meninger. Forskellighed er vigtigt. Inspireret af Hertha Levefællesskab har nogle ildsjæle i AIH igennem 15 år udviklet et inklusionsprojekt for handicappede mennesker med særlige behov. I dag er der 16 boliger med stort fælleshus, med folk der indgår i andelssamfundets mange fællesskaber samt nogle ansatte. For yderligere at styrke inklusion har AIH etableret VIMBY (en almennyttig fond, der betyder „Velkommen i Min Bydel”), som skaber lokale arbejdspladser og jobtilbud. Det er foreløbig blevet til en genbrugsbutik med tøj og alskens ting foræret af os selv, et økologisk bageri som bruger landbrugets korn, en høker med økologiske dagligvarer, en cafe,

en elcykel-deleordning med multiværksted m.m. Lokalsamfundsjobs Arbejdsfællesskaberne i disse jobs rummer både brugere af dagtilbud, frivillige, pædagogisk og fagligt personale, så mixet mellem de mange forskellige skaber relati-

Flere mennesker, flere jobs, mere liv i kludene. Og så småt er erhvervsgrunden ved at blive et lille, levende torv, et pusterum og uformelt mødested med lækre kager og aftensmad, „Fantastiske Fredage“, en gang månedlig – åbent for alle i Hjortshøj. Det skaber alt sammen lokal økonomi – jobs, produktion, handel, mødesteder og

Hvis man skalerer alt dette op, så har man starten på en bæredygtig lokal økonomi med produktion, butikker, fælleskaber og økologi. oner på kryds og tværs. Da VIMBY for nyligt modtog en pris for bæredygtighed, hed det i begrundelsen, at det var en pris for „alt det som er mellem husene” – normalt givet til bæredygtigt byggeri, men her til social bæredygtighed. Inklusionsprojektet har skabt mange iværksættende ringe ud i hele Andelssamfundet. En erhvervsgrund, hvor værksteder og butikker begynder at holde indtog. Nævnt er allerede bageri, høker, cafe osv. Men også: Et subtilt skørt, mobilt pizzaria, et ægudsalg, en butik „De 4 istider“ med øko-is. Et upcykling-værksted for møbler og et kunstværksted under opbygning, måske også ét for tøj. Der kommer et uddannelsestilbud med særligt tilrettelagt undervisning.

fællesskaber mellem mennesker. For ikke at tale om mere kobling til lokalsamfundet. Huse, energi, transport, fællesspisning og fællesskaber Til billedet hører en masse andet. Fx at Andelssamfundet i dag har 300 beboere (voksne og børn) fordelt på 8 bogrupper. Med planer om at blive 2-3 yderligere bogrupper. De fleste huse har tænkt bæredygtighed – nogen meget, andre mindre. Der er eksperimenteret med lokale materialer, ler, kalk, halm, træ, papir, genbrugsmaterialer osv. til husene. Der er 5 fælleshuse med alt fra store til små, halvgnidrede køkkener, og i disse huse foregår alt muligt fælles: Tango, folkedans, foredrag, film, yoga, mindfulness, qi gong og fællesspisning.

Andelssamfundet har eget energianlæg, som er koblet til solanlæg og lokalt energilaug. En undersøgelse af 3 økosamfund, heriblandt AIH, fortæller at de har en C02-udledning, der ligger 60 % under normalsamfundets (Kaj Hansen, „Lifestyle Change as Climate Strategy”, LØSNET no. 61-62, 2009). Og vi har deleøkonomi omkring el-bil og el-cykler foruden grøntsagsordningen, dyrene, landbruget, fællesspisningen m.v. Tillid og frivillighed Frivillighed spiller en afgørende rolle. Der er små 20 grupper af frivillige til lige så mange temaer: Landbrugsgruppen, æblegruppen, grisegruppen osv. I alt måske 120 frivillige, som varetager alle opgaver. Grundstammen i det frivillige arbejde er noget så gammeldags som „tillid“. De frivillige er med i grupper, som er tildelt ’kompetencer’ til at handle. De skal ikke hele tiden tilbage og spørge bestyrelsen, før de kan foretage sig noget. De handler bare, som de nu tror er bedst for vore fælles penge. Men vi tror på, at de gør det ordentligt og godt. Og det gør de, siger erfaringen, ligesom de skaber en masse produktivt. Kulturliv Kulturlivet er en samler, som skaber fællesskaber og liv (plus jobs). Derfor har AIH været drivkraft i store årlige festivals. I dag med et nyt koncept ’Pop-up Hjort’, hvor kulturlivet er det, der af sig selv popper op i landsbyens og andelssamfundet mange haver og huse. En hjurth (telt) med fortællinger, poesi, kunst, en basunblæser. En have med jazz. Et forsamlingshus med rock. En kirke med fortælling. Et fælles hjerte/samlingssted med taler, musik, mad, drikke. Og sådan er der årstidstraditioner: Høstmarked, sommerfesten hvor bogrupperne lammetæver hinanden i fodbold, og vinter-

hvervsfesten, hvor alle voksne og børn bærer ild rundt i hele AIH og bagefter forsamles til en rygende omgang chili con carne. Pointen og perspektivet Men jeg kom lidt væk fra pointen. Nemlig at hvis man skalerer alt dette op, så har man starten på en bæredygtig lokal økonomi med produktion, butikker, fællesskaber og økologi. Skaleret op og bevidst udviklet til én sammenhængende økonomi kan et lokalt samfund som Andelssamfundet og landsbyen Hjortshøj med landskaberne omkring fint selvforsyne os med fødevarer. Med huse, energi, transport, møbler, tøj, redskaber – alle de basale ting som skal til for at leve et enkelt liv. Og derved blive mest mulig resilient eller modstandsdygtig over for kommende sammenbrud af klima og økonomiske systemer. Det startede med Andelstanken. I dag er noget andelsbaseret, andet fondsbaseret. Noget er socialøkonomisk virksomhed, andet kommunalt eller små firmaer. Dele er baseret på frivillighed, andet på bytte-, dele og gaveøkonomi. Men den gennemgående tanke er den samme: Fællesejet, bæredygtig og økologisk, lokal økonomi. Og hvor Andelssamfundet i starten var tålt af landsbyen Hjortshøj, så bliver vi i dag nok nærmest regnet for at være en værdi for lokalområdet; så meget at ejendomsmæglere reklamerer for de lokale huse ved at fortælle om AIH. Og kommunen er lidt stolt af Andelssamfundet. Bare lidt. Et langsigtet perspektiv for mange økosamfund kan være at udvikle sådanne lokalsamfund med selvforsyning og en reelt bæredygtig lokal økonomi med lokale arbejdspladser.

Hjortfest- Foto af Elisabeth Groot og Lis Ellemand

Økosamfund i Danmark

gøder dem med deres afføring (nu tilføjet et kogræsserlaug af hensyn til at kunne afgræsse det hele). Den afgræssede mark bliver næste år til grøntsagsmark, hvor frivillige dyrker et hav af grøntsager til vores eget brug. Året efter skifter det, så korndyrkningen overtager. Gennem mere end 20 år er der opbygget et biodynamisk landbrug med dyrkning af brødkorn, som sælges til bageriet Aurion, minus det vi beholder til vores eget bageri. I alle år er der arbejdet på at øge jordens frugtbarhed og humuslag af hensyn til livet i jorden og den fremtidig dyrkning. I dag bor der 300 i AIH. Og det er ikke lykkes at lave selvforsyning - men noget, der kan ses som den spæde start på en sådan. Vi har køer, grise, geder, høns, hvorfra vi får kød og æg. Æbleplantage til most og bistader til honning. Vi har kolonihaver, hvor beboere kan dyrke ekstra, hvis de vil. Kødet fra dyrene sælges til AIH og lokalsamfundet udenom. Det smager som sunde dyrs kød gør: Fantastisk. Alle aktiviteterne i landbruget kører på frivillig basis, og bæredygtighed og økologi er fundamentet.

Høstmarkedets halmborg er altid en succes for store og små - Foto af Henrik Kjærsgaard

Økosamfundenes bæredygtige erfaringer

nu selv byggede huset osv. Det endte med, at jeg en dag blev gældfri. I dag bruger jeg én dag om ugen på at tjene mine penge. Alle de andre dage kan jeg gøre det, jeg vil, fx lave udviklingsprojekter og kurser. Mine indtægter har i mange år ligget omkring de 100.000 årligt, og jeg har ingenting manglet. Det har givet et helt andet liv. Og sådan har jeg nu levet i 25 år. Hvordan bliver man gældfri? Hvis du tager dit eget hus som eksempel: Hvad sidder du for om året, og hvad kostede det dig at bygge det?

Jeg byggede på Friland fra 2004-2006, hvor gav jeg 50.000 for grunden (1000 m2). Det kostede mig 25.000 at blive sluttet til vand og el, plus 25.000 til et rensningsanlæg. I alt 100.000 kr. Så byggede jeg et hus for

på knap 3.000 kr. og ejendomsskat samt grundskyld på 1.800 årligt. Så køber jeg noget brænde, og stadig køber jeg noget el og nogle gasflasker plus vand. Alt i alt tilsammen er det under 12.000 kr. om året

I stedet for at låne penge, kan jeg så spare op og sidde gældfrit? Kan det lade sig gøre? 125.000 i materialer, hvoraf meget var genbrug. Så samlet lå det på max 250.000 kr. Hvis man fremskriver det til i dag, så ender det omkring 300.000 kr. Men de penge havde jeg sparet op. Det betyder, at mine udgifter i dag er forsikring

Fotos af Chakrit Chuttichan

for at bo – 1000 kr. om måneden. Og jeg kan se, at i off grid-boliger kan vi komme endnu længere ned; måske på 5.000 kr. årligt. Er det realistisk at skaffe sig et hus og et stykke jord inden for det, de fleste kan spare op? I storbyområder er det fuldstændigt umuligt, for priserne er så hårdt presset op. Hvert friområde der har været – fx kolonihaverne omkring storbyerne – er lige pludseligt blevet til helårsbeboelse, og så skal du give 5 mio. kr. for en kolonihave i København. Det er fordi, vi er oppe imod værdistigningen. Men hvis du kommer ud i landområderne, er priserne tilstrækkeligt lave. Det giver mulighed for at tænke anderledes. Og der er langt større spillerum både blandt folk,

Foto af Lukas Wassberg Friland - Foto af Lukas Wassberg

Gældfrihed

– friheden til at styre sit eget liv Off grid huset på Brenderup Højskole - Loftbjælkerne, som vi selv har fældet og hentet

V i lever i et samfund, hvor vi alle sammen er gældsslaver. Vi fiser rundt for banker og realkreditinstitutioner, som ikke producerer det ringeste. Og vi er så åndssvage, at vi ikke finder ud af at lave vores eget alternative kreditsystem. Men at tænke ud af boksen og tænke: Hvordan bliver vi gældfri? – Bare tanken er jo starten på at finde på konkrete systemer, der kan sikre det.

NIELS: Hvordan ser du gældens

betydning i Danmark? STEEN: Det kan jeg nok bedst belyse ved at fortælle, hvorfor jeg selv sprang ud i det. Jeg havde dels været landmand, hvor jeg havde haft en stor gæld. Havde prøvet at drive en højskole med gæld, det samme med en landbrugsskole. Jeg kunne se, at mit liv kom til at dreje sig om at afdrage gæld. Om penge. Og gælden betød, at der ikke var så meget plads til børn. Jeg havde to børn

på det tidspunkt og tænkte at det her, det kan bare ikke fortsætte. For når jeg kom hjem fra arbejde, så var jeg bare færdig og kunne ikke rigtigt rumme mere. Gælden kommer let til både at sætte mål, retning og hastighed på ens liv. Det står ikke til diskussion, om du skal afdrage din gæld og betale rente; det skal du bare. Skatten indretter sig efter din indtægt - det gør gælden ikke. Den er ubønhørlig, uanset hvad din indtægt er. Om du går arbejdsløs eller hvad du laver, så skal den bare betales. Derfor kommer den til at fylde alt for meget.

Og det er en stor del af gældens betydning, at man opgiver at styre sin egen økonomi og dermed opgiver at styre sit liv. Jeg oplevede, at mit liv var blevet en overlevelsesøvelse. Jeg var nødt til at arbejde og tjene en masse penge, for ellers kunne jeg ikke overleve. Men det kan da ikke passe. Det jeg vil, er i virkeligheden livet. Og så begyndte jeg at spørge mig selv: I stedet for at låne penge, kan jeg så spare op og sidde gældfrit? Kan det lade sig gøre? Og så begyndte jeg at regne på det, hvis jeg

Limtræsbuerne bøjes Foto af Lukas Wassberg

Økosamfund i Danmark

Interview med Steen Møller, initiativtager til og beboer på Friland, V/ Niels Aagaard

Økosamfundenes bæredygtige erfaringer

Hvad koster hus og jord på landet? Hvis man tager et typisk landdistriktsområde, hvad tror du så man realistisk kan købe jord og hus for? Landbrugsjord-priserne ligger som land-zone på 100-150.000 kr. for en ha, som er 10.000 m2. Hvis du skal bygge et sådant sted, så skal det have status som byzone, og så stiger priserne til cirka det dobbelte, altså til ca. 300.000 kr. Det er 30 kr. per m2,

hvis du skal have en grund på 1.000 m2, dvs. 30.000 kr. for selve jorden. Det kan man jo godt spare op til. Så er der huset. For mig at se ligger der spændende perspektiver i det, vi arbejder med for øjeblikket, nemlig off grid-huse. Der skal vi ikke kobles op på noget el-net, kloak, varme, vand, både for at opnå robusthed over for fremtidige klimakriser og af hensyn til klimaet, 0-affald og vores egen økonomi. Her på Brenderup Højskole har vi lavet et off grid-hus under en klimaskærm med 130 m2 klimaskærm og 70 m2 hus. Der kan sagtens bo en familie med 2 børn og 2 voksne og have det godt. Materialemæssigt kan vi holde det under 250.000 kr. Og så har du egen forsyning af vand, el og kloak, som bliver til et produktionsanlæg. Det vil sige at for 300.000 kr. (inklusiv grunden) kan man faktisk sidde for en virkeligt lav husleje, som begrænser sig til forsikringer og ejendomsskatter. Og ude på landet er ejendomsskatten meget lav. Specielt hvis jorden er ejet af en fond, som vi har gjort på

Friland, hvor man frasiger sig værdistigningen, og jord/hus ikke kan belånes. Det kræver, at du bygger selv. Men det kan du så lære via kurser som off grid-kurset på Brenderup Højskole. Og for dem, som ikke kan eller vil bygge, kan økofirmaer begynde at lave værksteder, der leverer råhuse som elementer, billigt og bæredygtigt, så du kun skal lave finish selv. Det er sådanne værksteder, vi vil starte i projektet ’Grobund’ ved Ebeltoft. Gældskulturen Vi har fået lavet en gældsætningskultur, hvor det er det mest naturlige i verden at sidde i gæld. Derfor er vi nødt til at arbejde så meget, så vi kan tjene så meget, for ellers kan vi ikke betale vores gæld. Hvis du vil være gældfri, så kræver det, at du har en opsparing at lave noget for. Og det er svært i dag at komme igennem med. En gang var det anderledes. I den kultur, jeg fx voksede op med, der sparede man op. Men i den kultur vi har i dag, der sparer man ikke op. Visionen for off grid huset på Brenderup Højskole præsenteres Foto af Marie Chimwemwe Degnbol

Foto af Lukas Wassberg

Vi er blevet forbrugere over en kant. Det er normalt at have lån. Men det er en kultur, der er opstået, og den kan laves om igen, så folk kan se glæden ved at spare op igen, frem for glæden ved evigt forbrug som fører til gældsfængsel. Fonde kan styre værdistigning og tænke på næste generation. Hvad er det, fonde kan? Fonde kan skabe ro mht. værdistigninger. En fond kan gå ind og fastlåse jordpris og for så vidt også huspris. Det kan den have som formål, og så kan det ikke ændres. Man kan ikke bare lave en generalforsamling og sige: Det laver vi lige om på, som man netop kan med andelsforeninger eller enhver anden forening, hvor man holder en generalforsamling: „Vi laver lige vedtægterne om, så vi kan score kassen på værdistigninger”. Det kan man ikke med fonden. Og en fond kan bestemme, at huse handles til lave priser, og at det gælder for alle. Det er med til at give et andet perspektiv end værdistigninger. Nemlig at vi gerne vil give det her videre til næste generation på en ordentlig måde. Det løfter menneskeligt, fremfor at det bare handler om at rage til sig selv. Og det er der behov for i dette samfund – at man tænker på andre. Værdistigninger

betyder i virkeligheden, at man skubber en gæld over på næste generation. Og dem der altid tjener på det, er banker og kreditinstitutioner. Betydningen af gældfrihed Pludselig får du via gældfriheden overskud og mulighed for at gøre en indsats, tage aktivt del i samfundets udvikling og formulere dets retning. Rejse dig fra tilskuerrollen i stedet for bare at passe dig selv.

uddannede til at bygge og måske ovenikøbet skal starte egen virksomhed. Det har indimellem gjort det meget op ad bakke. Men der er rigtigt mange, der klarer sig ved at de bare har en eller anden form for virksomhed på Friland. Det gør, at der er rigtigt mange til stede i hverdagen. Det gør jo også, at børnene kan komme hjem fra skole og se nogle voksne, som faktisk er tilstede og foretager sig noget relevant. Og det tror jeg er en vigtig ting: For i dag har vi

Gældfriheden giver dig en chance for at være dig selv og tage nogle valg i forhold til, hvad der er rigtigt for dit liv. Vi har mistet troen på, at vi selv kan opbygge samfundet – bygge huse, uddanne os og lære hele livet som højskolebevægelsen, selv bestemme fx kreditsystemer. Men mulighederne ligger lige for. Hvis vi ikke kan bygge huse, så kan vi lære det. Eller hjælpes ad om det. Eller nogen kan producere hus, mens du producerer noget andet vigtigt. I Friland har vi arbejdet med, at en hel landsbydel kunne blive gældfri. Og det er i stor udstrækning lykkedes. Det har sine vanskeligheder, for det er ikke let, hvis folk ikke er

sat børn i institutioner, og de får aldrig lov til at opleve voksne, der gør noget produktivt. Det er en af de ting, der skete i Friland – det skabte et bedre børneområde. Det blev nok ikke et gældfrit område fuldstændigt, men et område, hvor børn var sat mere fri og forældre sat mere fri til deres børn. For mig selv har gældfriheden betydet, at jeg har kunnet prioritere mine børn. Og slå mig løs med udviklingsarbejde inden for byggeri og forskellige affaldsfrie tiltag. Det har min interesse, og det har jeg kunnet arbejde med, uanset om det nu gav penge – bruge min fantasi og energi på at finde bæredygtige løsninger. Vi opdrager de unge til, at de skal være forbrugere. For vi skal have vækst, og vi skal have fart på. Og vi skal have de rigtige ting. Vi er ved at blive vores ting, frem for at blive os selv. Gældfriheden derimod, den giver dig en chance for at være dig selv og tage nogle valg i forhold til, hvad der er rigtigt for dit liv. Vi er nødt til at begynde helt forfra igen. Genskabe kreditsystemer, banker, forsikring, virksomheder, skoler som folkelige institutioner. Det var jo sådan de startede. For 150 år tilbage startede det ude i de små landsbyer og landbrug: Andelsbevægelsen, kreditforeningerne, sparekasser, kooperationen – der ligger en fantastisk historik. Det var jo civilsamfundet, borgerne, som byggede hele det system op frem til 1960erne, hvor det så blev rullet tilbage. Men vi kan bygge det op igen.

Økosamfund i Danmark

men også i kommunen, hvor du lettere kan få tilladelse til ting. For de vil gerne have liv og mennesker i kommunen. Og når du er gældfri, så kan du netop tilføre et område noget fx kulturelt, via håndværk, egne firmaer eller med dine initiativer. Derfor vil jeg sige: Ja det kan godt lade sig gøre at spare op til 2-300.000 kr. og så komme i gang – ude i landdistrikterne. Men det er også dét, det hele kalder på for øjeblikket – fra by til land. Der er ingenting, der kalder på at flere skal ind i byen at bo. Og da slet ikke, når det drejer sig om børn.

Friland – Foto af Lukas Wassberg

Økosamfundenes bæredygtige erfaringer

Vi behøver ikke at tjene særlig meget for vi har et liv med lave leveomkostninger

Karoline plukker grønt i skovhaven - Fotos af Karoline Nolsø Aaen

Der er ikke noget hokus pokus ved permakultur. Permakultur handler blot om at tænke logisk og at få dagligdagens sysler og behov til at gå op i en højere enhed. En enhed, der giver og skaber mere end den forbruger. Permakultur er bevidst og helhedstænkende kredsløbstanke, der optimerer og forbedrer vores ressourcer. Det handler om design og optimal placering. Af Karoline Nolsø Aaen, frilænder, selvbygger, biolog, permakulturist og forfatter

os min mand Tycho og jeg er det kommet til udtryk ved et selvbygget halmhus med en minimal miljøbelastning både i opførelse og drift, hundrede procent selvforsyning af kød, æg, bær og grøntsager, vores egne selvstændige erhverv, og ikke mindst opfyldelsen af vores sociale behov ved at bo side om side med gode venner. Da vi besluttede os for at bygge vores eget hus på Friland, fik vi mulighed for at designe vores livsstil og dagligdag helt fra bunden. Vi overtog en parcel på godt 900 m2 i november 2011, da Friland udvidede med tredje fase bestående af femten parceller. Jorden blev indtil overtagelsen dyrket konventionelt. I praksis betød det, at vi overtog en jord med en solid pløjesål,

udpint sandjord og uden regnorme. Ikke just den bedste forudsætning for en frodig have, men ikke desto mindre en mulighed for at vise, hvor lidt der skal til for at bringe en død jord tilbage til live. Vi designede vores grund ud fra en logisk tilgang til og indsigt i vores daglige rytmer, interesser og behov. Vores hjem skal være tilpasset os, ikke omvendt. Mod nord anlagde vi skovhaven. Dels vil havens træer med tiden vokse sig store med en vis skyggeeffekt, som vi ikke ønsker på grundens sydvendte side; dels var jorden i betydelig bedre stand end på resten af grunden, med et beskedent men dog markant højere indhold af jordorganismer og organisk materiale, som er en forudsætning for god plantevækst. En vækst vi meget

gerne så tage fart i netop skovhaven, der leverer en stor del af de mange grøntsager og bær, vi spiser i løbet af et år. Et hus hvor det hele er tænkt cirkulært og økologisk – og er økonomisk billigt Midt på grunden placerede vi huset, bestående af et lille kernehus med tilbygninger, bestående af udestue på sydsiden, koldrum på nordsiden og værksted, brændeskur og plads til tørring af alt fra urter til vasketøj på vestsiden. Fra huset er der adgang til hele grunden og udsyn. Husets opvarmede areal udgør godt 50 m2 og opvarmes i vinterhalvåret af en fleksovn med indbygget bageovn, kogeplader og radiator. Fra radiatoren føres opvarmet vand op i en varmtvandsbeholder på første sal. Systemet er passivt og

brugsjord har vi i dag en mørk, humusrig jord fyldt med regnorme og en hulens masse krybende og kravlende skabninger. Det er fantastisk at opleve, hvor lidt der skal til for at forbedre jorden. Mens vi intet tilfører til skovhavens bede af flerårige grøntsager, bærbuske, nødde- og frugttræer, tilfører vi organisk materiale i form af kompost, halm og køkkenaffald til køkkenhavens bede. Så længe jordens organismer har noget at arbejde med, er de glade. Og er de glade, er vores planter glade. Og det gør os glade! Øst for huset etablerede vi andegården til vores indiske løbeænder og moskusænder, der foruden at give os lækkert kød og æg holder bestanden af dræbersnegle i skak. Fra andegården kan ænderne lukkes ind i skovhaven mod nord, lukkes ind i køkkenhaven mod syd, eller få fri adgang til arealet omkring huset.

Hus og have er fuldt integreret

Skovhave, køkkenhave og planteskole med dyr Syd for huset ligger havens mere lyskræv-ende dele: Køkkenhaven, drivhuset, vanddammen, planteskolen og havemøblerne. Køkkenhaven dyrker vi gravefrit for at optimere forholdene for jordens mikroorganismer, næringsstofcyklus og struktur. På bare fem dyrknings-år er der sket en mirakuløs forvandling. Fra at have været en træt land-

integreret med dyrehold for at fuldende det økologiske kredsløb. Får og gæs afgræsser mellem træer og buske, og ænder og høns holder snegle i ave, mens de gødsker og leverer sunde omega-3-holdige kødprodukter til os selv og vores kunder. Udvidelsen fra vores lille parcel i landsbyen til nu at omfatte et mindre landbrug er vores forsøg på at skabe fremtidens landbrug baseret på permakulturens logiske helhedstænkning og kredsløbstanke. Et fødevareproducerende landbrug, der regenererer jordens frugtbarhed, skaber biologisk mangfoldighed af alt fra jordorganismer og insekter til fugle og pattedyr, og ikke mindst er gældfrit og økonomisk rentabelt. Det kan nemlig godt lade sig gøre.

Tycho med høst af bær fra skovhaven

At tænke i kredsløb og få tingene kædet sammen, så det giver mening, er både givtigt og ressourcebesparende. Husets design og havens grøntsager og kød har minimeret, hvor mange penge vi behøver at tjene. Vores økonomiske behov er små, fordi vi ikke har et stort forbrug i vores daglige husholdning eller har et stort huslån. Det er bevidst og indtænkt i designet af vores hjem fra start. Jo mere tid vi har hjemme, desto mere energi har vi at give. Frem for at fokusere på, hvor meget vi kan tjene, arbejder vi for at tjene, hvad vi har brug for. Derfor skal vores erhverv heller ikke fylde mere end nødvendigt. Planteskolen skal ikke være større end at vi fortsat nyder arbejdet. Dyreholdet skal ikke være større, end hvad arealet og jorden kan bære, og udbud af kursusaktiviteter skal være afbalancerede og givende. Både for os og for deltagerne. Fremtidens landbrug – et skovlandbrug som genskaber jordens frugtbarhed Med vores interesse i især etisk, forsvarlig og genopbyggende fødevareforsyning har Tycho og jeg i 2017 overtaget landbrugsjord, som vi nu dyrker og har beplantet med frugt, nødde- og bærplantage. Skovlandbruget er

Ænder hygger sig ved siden af årets hvidløgshøst, der ligger til tørre under tagudhænget

Økosamfund i Danmark

Permakultur på Friland

fungerer uden pumpe takket være varmes naturlige opstigning. Fra fleksovnens brændkammer føres røg igennem en otte meter vandret kanal, der snor sig igennem en bænk og under badekaret på badeværelset, inden det føres gennem skorstenen ud af husets kip. Om foråret og efteråret er udestuen med til, passivt, at føre varm luft ind i huset og forkorter derved fyringssæsonen. Fleksovnen, rummene omkring kernehuset, halmens gode isoleringsværd samt solskin bevirker, at vi reelt kun bruger 2 m3 brænde om året. Det koster os 500 kr om året for varme og varmt vand. Vores hus er ikke tilkoblet det nationale elnet. I stedet er vi forsynet med strøm fra vores 600W solceller på taget. Solcellerne leverer rigelig med strøm fra februar til oktober, mens årets mørkeste måneder betyder mindre tid foran computeren. Alt i alt har huset kostet os 165.000 kr i materialer at bygge.

Midtertema: Økosamfund og kommuner (kommunalvalg 2017)

Kommunernes stadigt vigtigere rolle i omstillingen til bæredygtighed Kommunerne får en stadigt vigtigere rolle i omstillingen, fordi staten og de globale virksomheder gør så lidt, mens klimaændringerne presser sig på. Økosamfundsbevægelsen og alle de grønne foreninger kan gå forrest i den bæredygtige omstilling og i stigende grad spille sammen med kommunerne for at skabe nye bæredygtige lokalsamfund overalt, i byer og på landet.

ange kender måske bedst kommunerne for lang sagsgang, bureaukrati, mangel på menneskelighed og nytænkning. Men der er også en anden side, hvor kommunerne begynder at tage den grønne dagsorden alvorligt og gerne vil involvere de aktive borgere i en helt ny form for ligeværdigt samarbejde. Søren Peschardt, viceborgmester i Vejle kommune, siger her i bladet om kommunernes rolle i omstillingen: ”Kommunerne kan gøre lige præcis det, vi vil. Der er et netværk, der hedder ”Mayors rule the World”, og det er jo sandt: Hvis de store byer vil et eller andet, så sætter de retningen. Det er byerne, der er trækkraften for, hvor denne verden skal bevæge sig henad. Hvis vi vil den grønne omstilling, så gør vi den grønne omstilling.” Når staten i øjeblikket presser kommunerne ved at pålægge dem nye opgaver og samtidigt beskære deres økonomi, så tvinges kommunerne til at tænke nyt og finde nye partnere. Det betyder, at man mange steder får et stærkere samarbejde med civilsamfundet: De grønne foreninger og økosamfundsbevægelsen, de grønne højskoler og alle de bæredygtige og innovative virksomheder. Og så kan der pludselig ske ting og sager; lokale omstillinger, som vi ikke troede mulige for 10 år siden. For der er virkeligt mange områder, hvor kommunerne kan have en stor indflydelse, hvis de ønsker det. Kommunerne kan gå foran og være rollemodel: Skabe en grøn erhvervspolitik, hvor man tiltrækker grønne, nyskabende virksomheder. Skabe fødeva-

Vi startede i 2012 og har lavet 2 folketræf om bæredygtighed og omstilling, på Samsø 2014 og i Hvalsø 2016. Næste Folketræf bliver i maj 2018 i Vejle med folk fra hele landet - og verden med for den sags skyld – fra de grønne foreninger, økosamfundsbevægelsen, kommuner, virksomheder, skoler. Folketræffet skal sætte fut under en bæredygtig udvikling i Danmark. Af Niels Aagaard, medlem af Det Fælles Bedstes kernegruppe

refællesskaber sammen med borgerne. På skole- og uddannelsesområdet kan der udvikles et væld af initiativer som Økolariet i Vejle, skole-skovhaver i Vammen ved Viborg eller Den Grønne Friskole. Og de unge kan blive fremtidens bedste ambassadører for bæredygtighed. Transport, affald og genbrug, upcycling og cirkulær økonomi. Energi, produktion og handel – fx igangsættelse af øko-iværksættervirksomheder og -butikker eller via kommunernes indkøbspolitik. Der er et væld af muligheder, og det er egentlig bare om at gå i gang. Men mange kommuner er, som det fremgår af undersøgelsen omtalt i ’Klimaet på kanten’ (se artikel), mest med på klimadagsordenen pga. image og økonomi. Der mangler en dybere forståelse for, hvor meget det haster, og hvad der skal gøres. Det kan den grønne bevægelse hjælpe med. Økosamfund og kommuner kan gensidigt hjælpe hinanden I Odsherred Kommune ligger økosamfundet Fri og Fro som en del af landsbyen Egebjerg. Her bosatte man sig, fordi kommunen viste stor hjælpsomhed og forståelse for idéerne bag projektet: Liv på landet, nye grønne jobs, børn der trives og voksne i fællesskaber. Ud fra en tankegang a la „Økosamfund er det bedste middel mod landsbydød” (landsbyforsker Jørgen Møller, AUC) ansatte kommunen en bosætningskonsulent med den opgave at tiltrække flere bofællesskaber og ny bæredygtig bosætning. Man kunne se, at økosamfund og kommuner kan en masse, når de spiller godt sammen.

I dag er økosamfundet en integreret del af lokalsamfundet og spiller en væsentlig rolle i dets udvikling. Sammen med andre aktive borgere insisterer man på lokal udvikling gennem samarbejde med kommunen. Senest har Egebjerghalvøens borgere lavet en udviklingsplan for hele Egebjerg Halvøen, som nu er det fælles udgangspunkt for lokalområdets udvikling mod at skabe en attraktiv kommune, med liv og meningsfulde jobs lokalt. Borgere og kommune bliver på den måde fælles om at sætte retningen for udviklingen og sammen skabe den. Det trækker flere innovative fællesskaber til området og spreder de bæredygtige tiltag.

Læs mere om samarbejdet mellem kommuner og lokalsamfund/økosamfund i den bæredygtige omstilling her: ”Vision for et harmonisk, sammenhængende Danmark år 2040”. LØS og andre grønne foreningers bud på et bæredygtigt Danmark (www.okosamfund. dk under menupunktet ’Vision’). ”Vision for fremtidens landsbyer” af Niels

et Fælles Bedste er en samling af grønne foreninger i Danmark. Lige nu er vi en kernegruppe på 4 foreninger plus sekretariat og et netværk til over 60 grønne danske foreninger. Til kommunalvalget i november 2017 har vi lavet en Folkeavis, der rundsendes til samtlige 98 kommuner. Tanken bag avisen er at opstille en grøn dagsorden til valget sammen med de grønne foreninger. Formidle en masse konkrete forslag til, hvad man kan gøre som borger, kommune og politiker for at omstille til bæredygtighed. 36 grønne foreninger har bidraget, intet mindre. Avisen kan bruges til vælgermøder, borgermøder, til undervisning, avisartikler osv. Det Fælles Bedste er en række grønne foreninger, som arbejder med bæredygtighed, økologi, omstilling, klima og miljø, sund levevis, fællesskaber og alt dét, vi mener er gode og sunde rammer for mennesker. Vi kan se, at kommunerne får en stadigt vigtigere rolle i omstillingen, fordi staten gør så lidt, og fordi kommunerne – hvis de

Aagard. Find den her: http://okosamfund.dk/vision-fremtidens-landsbyer/ ”Organisering af lokalsamfunds udviklingsarbejde: Lokal strategisk kapacitet i landdistrikter” af forskerne Hanne Wittorff Tanvig, Ivan Normann Andersen og Uffe Bech (søg på titlen, så finder

Det første Folketræf var på Samsø i 2014

vil – kan foretage rigtigt mange bæredygtige omstillinger. Derfor har vi indledt et samarbejde med Vejle kommune omkring Folketræffet 10.-13. maj 2018 og håber på at mange flere/alle kommuner efterhånden bakker op om den grønne dagsorden. Vores grundlæggende tanke er at invitere alle til at bidrage med bud på, hvad der er det DET FÆLLES BEDSTE, for at finde de bedste grønne løsninger for kloden og menneskeheden for en fremtid, der er værd at leve i. Det er nødvendigt at mødes, skabe dialog og inspireres til at finde frem til, hvordan vi sammen skaber en bæredygtig fremtid. Og så gribe til handling – for snak og gode intentioner er ikke nok. Vi vil give håb og vise, hvordan bæredygtighed kan blive en generel livsstil, som ikke betyder afholdenhed og afsavn, men mulighed for høj livskvalitet, fællesskaber og tid til livet, hvis vi støtter hinanden i at leve bæredygtigt. Den brede befolknings kendskab til og opmærksomhed på situationen er begrænset. Initiativerne fra eliten, politikere og erhvervsledere er få og utilstrækkelige. Det økonomiske system er fokuseret på stadig

Rob Hopkins ved Folketræffet i Hvalsø 2016. Rob Hopkins er grundlægger af Transition Town bevægelsen i England - Foto af Cathrine Dolleris

vækst. Derfor skal initiativer til omstilling i første omgang komme nedefra. Fra os borgere, grønne foreninger, omstillingsnetværk, kommuner, økosamfund, økovirksomheder, borgergrupper, byer m.v. Det er målet med Det Fælles Bedste at være én blandt mange kræfter, der viser nye veje til et bæredygtigt samfund. Derfor samler vi de grønne foreninger og organiserer Folketræffet Det Fælles Bedste hvert andet år. Vi formidler viden om bæredygtighed, bygger bro internationalt og laver folkemøder til kommunalvalget. Og derfor har vi lavet Folkeavisen som et bidrag til et grønt kommunalvalg 2017. Du finder Folkeavisen på LØS’ hjemmeside: www.okosamfund.dk. Du er hjertelig velkommen til at deltage i planlægningen af Folketræffet, kontakt niels@okosamfund.dk.

Økosamfund i Danmark

Af Niels Aagaard

Det Fælles Bedstes rolle ved kommunalvalget 21. november 2017

du pdf’en)

Midtertema: Tema: Økosamfund Økosamfund og og kommuner kommuner (kommunalvalg (kommunalvalg 2017) 2017)

Klimaet på kanten Med verdenstopmødet om miljøet i Rio i 1992 blev det fastslået, at 2/3 af de indsatser, der skal laves for at forbedre miljø og klima, skal ske på det lokale niveau. Selvom kommunerne i stort omfang er ambitiøse og viser lederskab på klimaområdet, er der brug for en forstærket indsats frem mod 2030, hvor staten i samarbejde med kommunerne arbejder med nye mål og rammer – en klimapolitik 2.0. Af Jens Hoff er professor i Statsvidenskab, Københavns Universitet og Mikkel Giver Kjer er analytiker på Det National Forskringscenter for Velfærd

ebatten om jordens bæredygtighed viser med al tydelighed, at grænserne for udslip af drivhusgasser og anvendelse og udledning af nitrat og fosfor for længst er overskredet. Også ferskvandsressourcerne nærmer sig et punkt, hvor udnyttelsen ikke længere er bæredygtig. Vi kender konsekvenserne: Når temperaturen stiger – og økosystemerne forandrer sig – øges risici for humanitære katastrofer som hungersnød, konflikt og menneskemigration. Ambitionen fra Paris-aftalen om at holde den globale opvarmning under 1,5 grad er truet. I 2016 ramte vi 1,2 grad. Der er derfor al mulig grund til at forstærke indsatsen for at holde den globale ressourceudnyttelse indenfor bæredygtighedsgrænserne. I realiseringen af disse mål spiller det lokale niveau, særligt kommunernes, nødvendigvis en stor rolle. Når Danmark gerne vil iklæde sig den grønne klimaførertrøje, er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at staten de facto udstikker få rammer for kommunernes gør-

en og laden på klimaområdet. En særlig undtagelse er det lokale Agenda 21-arbejde, som er lovfæstet i Planloven. Klimapolitikken er for kommunerne mestendels primært en frivillig opgave – både i forhold til, hvad der gøres, og i hvilken grad det gøres. Men på trods af manglende national regulering engagerer kommunerne sig alligevel i klimapolitikken. Engagementet antyder, at kommuner selv reagerer og tager initiativer i forhold til at forebygge menneskeskabte klimaforandringer. Men hvorfor gør de det – og er det nok? Med udgangspunkt i vores bog baseret på spørgeskemaundersøgelser og interviews 2011 og 2014 forsøger vi at besvare de to spørgsmål. Hvad gør kommunerne – og hvorfor egentlig? De danske kommuner er ambitiøse på klimaområdet. Mange har fastlagt reduktionsmål, og kommunerne både driver og fremmer klimaprojekter i og på tværs af de kommunale hegnspæle. Der er dog store forskelle på kommunernes indsats,

Et andet karakteristika er, at initiativerne befinder sig inden for de såkaldte kvotebelagte sektorer i (EU’s) ETS-systemet, hvorimod kommunerne kun har lidt fokus på de ikke-kvotebelagte sektorer som fx landbrug og transport. De lavthængende frugters politik afspejler sig også delvist, når kommunerne forklarer deres motivation for klimahandling. Kommunernes klimapolitik bunder i to grundlæggende årsager: At opnå energiog omkostningsbesparelser samt at bran-

i udviklingen af en styrket klimaindsats. Mere konkret vurderer 8 ud af 10 kommuner i varierende grad, at omkostningerne ved at investere er den største forhindring for klimahandling. I forlængelse af dette argument er det heller ikke overraskende, at hele 78 pct. af respondenterne mener, at manglen på økonomiske ressourcer er det største benspænd for klimahandling. Desuden vurderer næsten 6 ud af 10, at en manglende rammeregulering fra staten er en barriere for det kommunale arbejde

Klimaagendaen prioriteres så længe, at det ikke gør ondt på pengepungen og ikke reducerer chancen for genvalg. herunder ikke mindst deres målsætninger for de kommunale reduktioner af CO2. Kommunernes reduktionsmål varierer mellem 0,9 pct. og 5,9 pct. i gennemsnitlig årlig reduktion. Dette indikerer i første omgang, at der er stor forskel på kommunernes ambitionsniveau, men dernæst også hvad, man i kommunerne mener, er muligt, samt hvad der er råd til. Ligesom målsætningerne varierer, så varierer det også, hvad kommunerne gør. Dog er en række initiativer mere populære end andre: Kommunerne retter navnlig fokus mod de mere tekniske initiativer inden for kommunens eget forbrug, herunder særligt energibesparelser i kommunen, udviklingen af vedvarende energi, udvidelse af fjernvarme og mere effektiv affaldshåndtering. Lidt firkantet sagt igangsætter kommunerne tiltag og initiativer, som er politisk gennemførlige, økonomisk rentable og ikke skaber for meget skepsis og furore blandt borgere og virksomheder. Man høster med andre ord de lavthængende frugter først.

de kommunen som en ‘grøn‘ kommune i håb om at tiltrække nye borgere og virksomheder. Kommunernes bevæggrund for klimahandling kan i høj grad karakteriseres som primært en økonomisk drivkraft. Cirka en tredjedel af kommunerne ser besparelser som den væsentligste motivation for klimahandling, hvilket harmonerer med, at kommunerne fokuserer på energibesparelser inden for kommunens egne aktiviteter. Dernæst begrunder kommunerne klimahandlingen med udgangspunkt i udviklingen af en ‘grøn vækst‘-kommune. Det betoner ca. en femtedel af kommunerne som den vigtigste bevæggrund. Men fylder mere idealistiske bevæggrunde for klimahandling ikke noget, når kommunerne laver klimapolitik? Jo, til dels. Mens en bekymring for det globale klima er en vægtig grund for ca. en femtedel af kommunerne, glider bevæggrunden generelt set i baggrunden ift. de mere politiske og særligt økonomiske bevæggrunde. Polemisk sat op: kommunerne driver banalt set ikke klimatiltag for at redde verden. Hvad hæmmer klimaindsatsen i kommunen? Kommunerne oplever desværre også en lang række barrierer, som vanskeliggør implementeringen af klimatiltag. Særligt udfordrer manglende økonomisk kapacitet, konkurrence fra andre emner på den politiske agenda og en dårlig rammeregulering fra national side kommunerne

med CO2-reduktioner. Endelig fylder andre emner som fx skolepolitik, sundhed mv. mere på den politiske dagsorden. Mere overraskende er det måske, at klimapolitikken skabes og formgives på baggrund af en høj grad af politisk konsensus blandt partierne i kommunerne. Mens der på det landspolitiske niveau er en ret stor uenighed om, hvordan og hvor meget man bør investere i klimaet, er der en større grad af enighed i de lokale byråd. Der er kun 3 ud af 10 kommuner, hvor de politiske uoverensstemmelser om klimapolitikken er af »stor« eller »nogen betydning«. Klimaagendaen prioriteres så længe, at det ikke gør ondt på pengepungen og ikke reducerer chancen for genvalg.

nok på vejen mod et bæredygtigt samfund. På trods af en ambitiøs kommunal tilgang til klimadagsordenen, så er samarbejdet på tværs af de kommunale grænseskel og på langs af myndighedshierarkiet ofte ukoordineret. Dermed udspringer klimahandling af forskellige bevæggrunde og rationaler, som igen er finansieret af »tilfældige« økonomisk tilskud. Der er derfor behov for klare retningslinjer fra statens side, som ikke blot fremmer samarbejdet mellem de forskellige kommuner, men også begunstiger og fremskynder et sammenspil mellem stat, regioner og kommuner. En klimapolitik 2.0 bør også sikre – og måske endda forpligte til – et stærkere samarbejde på nogle af de mere CO2-tunge reduktionsområder, fx transport, landbrug, indkøb, fødevarer og forbrug, som i høj grad er uberørte områder i kommunalt regi. Disse områder kobler også særdeles godt til FN’s globale bæredygtighedsmål og rummer mulighed for kommunal nytænkning og for nye, ambitiøse kommunale klima-og bæredygtighedsmål. Denne nytænkning bør også indtænke civilsamfundet: Vores undersøgelser viser nemlig også, at både borgere, NGO’er m.fl. gerne vil engagere sig i klimaprojekter og -netværk. Når kommunerne inddrager både borgere og virksomheder, gør det ikke mindst klimamålsætningerne mere realistiske at nå; samarbejdet giver ligeledes politikken både mere legitimitet og opbakning.

Klimapolitik 2.0 Kommunerne spiller en vigtig, måske den vigtigste, rolle, når det gælder om at reducere CO2-udledningen herhjemme. Kommunerne gør en stor indsats, men når de sidste lavthængende klimafrugter er høstet, hvad gør kommunerne så – og hvordan kan de hjælpes mod en større gennemslagskraft på klimaområdet? Det kræver for det første en væsentlig styrkelse af samarbejdet mellem de forskellige myndighedsniveauer samt en større grad af forpligtelser, som bør initieres fra statens side. Uden rammer og mål for kommunernes ageren, risikerer kommunerne at drukne i små frivillige klimaprojekter eller interne energibesparelser, som ikke batter

Artiklen er baseret på bogen „Klimaets kommunale tilstand. Klimapolitik i danske kommuner“ af Jens Hoff og Mikkel Giver Kjer. Bogen er udkommet på Jurist- og Økonomforlagets Forlag i 2017

Økosamfund i Danmark

Midtertema: Økosamfund og kommuner (kommunalvalg 2017)

Midtertema: Tema: Tema: Økosamfund Økosamfund Økosamfund og kommuner og ogkommuner kommuner (kommunalvalg (kommunalvalg (kommunalvalg 2017) 2017) 2017)

Midtertema: Økosamfund og kommuner (kommunalvalg 2017)

Grøn omstilling i kommunerne: „Der er et væld af muligheder og det er egentlig bare at gå i gang” Interview med Søren Peschardt, formand for Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune V/ Niels Aagaard

ressource. Sigtet er at blive et Danmark uden affald, hvor jeg synes, vi er gået med forrest. Vores busdrift og drift af skraldebiler, som kører på gas fra Vejles spildevand og husstandsaffald, er et andet eksempel. Det er et godt signal at kunne sige: Det affald du smider i den grønne sæk er dét, som gør, at dit affald kan blive hentet af kommunens affaldsindsamlingsbiler, eller at dine børn kan blive kørt til skole af vores lokale busser. Klimatiltag – sluseanlæg, regnvandsafledning og resilienskvarter I ’resiliens’ ligger at skabe tiltag, der gør én robust over for klimaændringerne. Hvad har I gjort i Vejle? Der er områder af Vejle, som oplever oversvømmelser, især fordi byen ligger kun 80 cm over havets overflade. Det giver problemer, især når der er kraftig regn og stormflodshændelser samtidigt. Men vi har bygget et sluseanlæg, som har formindsket risikoen; så sent som forleden var slusen i

Slusen efter indvielsen i 2016 - Foto af Charlotte Holm

brug. Det virkede og er med til at skabe ejerskab til resiliens-tankegangen, for borgerne kan se, at det giver mening. Fremadrettet drøftes det at bygge en dæmning tværs over Vejle Fjord. Klimaændringerne medfører øgede nedbørsmængder og voldsom regn, som skaber problemer i alle beboelseskvarterer. Hvad gør I ved det? Vi er i igang med noget, vi kalder for Østerbyprojektet, hvor en boligforening i et stort område i østbyen med 4.000 mennesker

Skraldebil på gas – Foto af AffaldGenbrug, Vejle Kommune

arbejder med at aflede regnvand på overfladen og bruge fællesarealer og lignende til opmagasinering af regnvand. I dag løber byens regnvand ned i jorden i regnvandsledninger og direkte ud i fjorden. Fremover laver vi enten regnvandsopsamling ved tagene eller lader regnvandet løbe på overfladen af jorden og derfra til interne forsinkelsesanlæg i boligområderne. En af tankerne bag resiliensarbejdet er at beskrive de udfordringer, vi har, finde et helt katalog af løsningsmuligheder og interessenter ind i det og skabe samspil mellem flest mulige parter, især borgerne. I er ved at skabe et „Resilienskvarter“ midt i Vejle by. Hvad går det ud på? Det gamle Affalds-/Genbrugs Center flyttes og bliver et nyt Ressource Center, og det efterlader en stor, tom grund, hvor vi kan opbygge et resilient kvarter helt fra bunden – i mit billede en bydel, som kan klare sig under selv vanskelige klimatiske forhold, og som er selvforsynende med alt, hvad der nu kræves. Men også en bydel som har en stor social sammenhængskraft. Det får vi mulighed for nu, og den resiliente bydel ligger nærmest midt i vores by med et stort areal på 80 ha. Ligesom økosamfund er et forsøg på at tænke bæredygtighed hele vejen rundt, sådan kan man også gøre i byerne i bykvarterer, hvor man tænker hele livet bæredygtigt.

Energioptimering – „Der er et signal i at kommunen går forrest” Energiområdet er en af de store klimasyndere. Hvad gør Vejle her? Vi kan hjælpe den grønne omstilling med energioptimering i kommunens egne institutioner. Vi har forlænget tilbagebetalingstiden på energiforanstaltninger fra 7 til 12-15 år. Det åbner for en hel platform af muligheder for at lave energioptimering. Vi har simpelthen en pulje, hvor den enkelte institution kan byde ind og sige: Vi vil gerne lave en klimarenovering. Institutionen sparer energiudgifter, og de bruges til at betale lånet tilbage. Energioptimeringerne er fx udskiftning af vinduer, varmesystemer og efterisolering. Der er et signal i, at kommunen går foran og energioptimerer fx vores store byggerier som svømmehaller, skoler, sportshaller og plejecentre. Der er både klimahensyn og sund økonomi i det. Økolariet – „børnene er de bedste pædagoger i familierne” Det er nutidens børn, der skal leve med fremtidens udfordringer. Kan vi gøre noget for at hjælpe dem, fx i skolerne? I Vejle har vi det, der hedder ’Økolariet’, som et eksempel på dét. Det er et formid-

lingscenter for skoler og familier. Her fortæller vi fx: Hvad sker der med jeres affald og med det, som skylles ud i toilettet, og hvad gør vi for at recirkulere og genanvende mest muligt, bedst muligt. Økolariet bliver brugt meget i vores samarbejde med skoleklasserne. Vejle Spildevands bestyrelse har adopteret et par skoleklasser, som er inviteret til at skabe ’den gode fortælling’. Det er jo ofte sådan, at børnene er de bedste pædagoger i familierne og er gode til fx at forbedre affaldssorteringen i de enkelte familier. Sådanne Økolarier kan alle kommuner have, og man kunne måske koble virksomheder op på temaer inden for det, Økolariet formidler, fx fremtidens fødevarer. Grønne jobs og bæredygtig økonomi – „bæredygtighed fører nye virksomheder med sig“ Mange af de ting, Danmark står over for, vil jo vise sig i stigende grad at spille tilbage på den økonomiske bundlinje; så ekstremt at det pludselig går op for en, hvor dyrt det er at belaste klodens klima. ’Hvis alle skal den samme vej, så er det en god ide at gå foran’, siger man - og der er jo masser af eksempler på, hvordan det kan betale sig at være i forreste række, se blot Tesla. Der er ingen tvivl om, at der er arbejdspladser, økonomi og sund fornuft

Økosamfund i Danmark

Niels: Vejle er udvalgt som Resiliensby, én blandt 100 byer verden over. Hvad ligger der i det? SØREN: Resiliens betyder modstandskraft eller robusthed over for alle de udfordringer, vi kan blive mødt af; fx oversvømmelser. Sammen med 100 andre byer har Vejle forpligtet sig til at udvikle og dele løsninger med resten af verden. Det betyder, at vi samarbejder med byer som Rio de Janeiro, Rotterdam, Rom, Los Angeles, London og New York. Rockefeller Fonden står bag bynetværket ’100 Resilient Cities’, som fonden har skænket 100 million dollars til, heraf 1 million til Vejle. Vores ambition er at blive en innovativ foregangskommune, der demonstrerer, hvordan små byer kan løse store problemer og udvikle et bæredygtigt samfund. Det er klimaændringerne og Vejles særlige geografi, der er de store udfordringer. Vejle ligger for enden af en tragt med stejle skrænter, som fører meget vand ned til byen, når det regner kraftigt, med store vandløb som ender nede midt i vores by. Samtidigt ligger byen med dens 55.000 indbyggere lige ud til fjorden, og når der kommer stormflodslignende hændelser fra Østersøen, så har vi store udfordringer. Vi er udpeget som én af de 10 risikobyer i Danmark, og er af samme grund i gang med en række klimatiltag. Hvad ser du som Vejles vigtigste indsatser for at skabe mere bæredygtighed? Vores nye affaldssorteringssystem er en frontløber for den agenda, der hedder ’en verden uden affald’, hvor man vender hver eneste affaldsfraktion til at være en

Fotos af Morten Lerstrup Hylleberg

Midtertema: Tema: Økosamfund og kommuner (kommunalvalg 2017)

Midtertema: Økosamfund og kommuner (kommunalvalg 2017)

Økosamfund og Landdistriktsudvikling ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Økosamfundene kan – hvis vi vil – i samspil med de lokalsamfund vi er en del af, blive en drivende kraft i omstillingen af Danmark til et samfund i bedre balance. Med konkrete og lokalt forankrede løsninger baseret på tillid og fællesskab. Du kan booke besøg og foredrag hos artiklens forfatter.

Af Morten Lerstrup Hylleberg.

i bæredygtighed. Men vi skal godt nok anderledes op på beatet, hvis vi i Danmark skal kunne følge med, for det går virkeligt stærkt derude i verden med at omstille. Og vi risikerer meget let at komme gevaldigt bagefter. For i dag er det den grønne dagsorden, som styrer, og markedet vil hurtigere og hurtigere rette sig ind efter dét. De innovative iværksættervirksomheder kan jo godt se, at der er virksomhedsmuligheder i den bæredygtige dagsorden. Den grønne dagsorden rummer udvikling af kolossalt mange nye grønne jobs. Kommunerne har mange muligheder for at være fødselshjælper for dét. Hvad gør I? Det foregår bl.a. i vores iværksættermiljø nede i byen. Og vi har fx lavet det netværk, vi kalder for Madværket, som netop binder lokalt producerede fødevarer op på lokale opskrifter og madproduktion. Madværket er født i den kom munale kontekst, men er nu selvbærende. Det er hardcore fødevareproducenter og -aftagere, som er grundlaget for Madværket, som nu klarer sig uden kommunal medfinanciering. Det var et forsøg, som viste sig at være bæredygtigt. Bæredygtighed fører nye virksomheder med sig. Noget af det, vi har været kendt for, er fx, at vi formår at trække mikroplast ud af spildevandet. Mikroplast er mikroskopiske stykker plast, som ender ude i vores

verdenshave - og dermed i vores fisk og dermed inde i os selv igen. Der har et lokalt firma fra Vejle lavet en teknologi, som gør det muligt at fjerne mikroplasten. Det er jo præcis sådanne virksomheder, som er morgendagens virksomheder: Innovative, kreative, igangsættende- og bæredygtige.

fx cirkulær økonomi og affald som ressource. Upcycling, iværksætteri og social sammenhængskraft. Grøn erhvervspolitik og innovative tiltag, hvor man tiltrækker grønne, nyskabende virksomheder. Vi kan gå foran og inspirere i stedet for at gå bagerst. Der er et væld af muligheder, og det er egentlig bare at gå i gang.

„Mayors rule the World” Hvad er det, kommunerne kan inden for den bæredygtige omstilling? Kommunerne kan lige præcis det, vi vil. Der er et netværk, der hedder „Mayors rule the World”, og det er jo sandt: Hvis de store byer vil et eller andet, så sætter de retningen. Det er byerne, der er trækkraften for, hvor denne verden skal bevæge sig henad. Hvis vi vil den grønne omstilling, så gør vi den grønne omstilling. Man kan opliste en længere række områder, hvor kommunerne har stor indflydelse. Den sociale bæredygtighed kan man gøre noget med. Og vi kan gøre noget på transportområdet. På energiområdet. På butiks- og handelsområdet, omlægge kommunernes indkøbspolitik. Vi kan understøtte økologisk byggeri med krav til energiforhold og materialeanvendelse. Andre områder er

Børnene bygger pallemøbler som nu står rundt om på bakken ved det gamle deponi - Foto af AffaldGenbrug, Vejle Kommune

kosamfundet Fri og Fro er en del af landsbyen Egebjerg, som ligger i Odsherred Kommune. Beliggenheden er valgt, da kommunen tilbage i 2004 viste stor forståelse for idéerne i projektet og kunne se fordelene ved at få en ny bosætning på ca. 16 husstande, svarende til ca. 25 børn og 25 voksne til området. Økosamfundet er i dag en integreret del af lokalsamfundet og spiller en væsentlig rolle i udviklingen af samme. Vi bidrager til udviklingen, fordi det giver mening og er absolut nødvendigt, hvis vi ønsker at bevare et intakt lokalsamfund med skole, købmand osv. Og vi gør det fordi vi kan se, at fælles løsninger (om end de kan være besværlige) er dem, der skaber de langtidsholdbare løsninger. Løsninger som forhindrer afvikling af lokalområdet ved simpelthen at insistere på udvikling og ved at skabe den med de midler, der er til rådighed i et tillidsfuldt samarbejde med kommunen. Omdrejningspunktet for udviklingen er at skabe et attraktivt område at flytte til, for simpelthen at være folk nok til, at det giver mening at drive en skole, en brugs mm. Alt sammen for at leve og ikke blot overleve i et landdistrikt. Strategi og resultater Strategien har været at fastholde og udvikle eksisterende kultur-, fritids- og institutionstilbud og samtidig målrette indsatsen mod at skabe et godt grundlag for arbejdspladser. Det er f.eks. gjort med nedgravning af fibernet, oprettelse af et Iværksætterhus og en landsbyvirksomhed, hvis formål er at

skabe et innovativt fællesskab, hvor iværksættere og idémagere kan udleve deres drømme i fællesskab med andre. Vedholdende kommunikation og samarbejde internt og eksternt har været nøglen til synliggørelse af de opnåede resultater og dermed andre menneskers mulighed for at slutte sig til fællesskabet. Alle borgere på Egebjerghalvøen har mere eller mindre bevidst bidraget til løsningerne, og resultaterne har efter en årrække vist sig i form af tilflytning til området med stigende børnetal i skole og børnehave til følge. Efterspørgslen på at flytte til området, herunder Fri og Fro, er stigende, og udviklingen af et nyt økosamfund er i gang. Kommunen har gennem flere år haft en bosætningskonsulent ansat, og det synes også at have understøttet den positive udvikling. Udviklingsplan! Ovenstående arbejde har samlet set ført til en opmærksomhed omkring Egebjerghalvøen, som i mange tilfælde har været genstand for bachelor-, kandidat- og ph.d.-afhandlinger. Senest har Egebjerghalvøens borgere, godt hjulpet af en masterstuderende i landdistriktsudvikling, lavet en udviklingsplan for hele Halvøen, som nu danner den strukturelle ramme om det videre arbejde med at skabe liv og meningsfulde jobs helt lokalt. Udviklingsplanen, som på rigtig mange punkter er helt i tråd med kommuneplanen, er meget værdifuld i kommunikationen internt på Egebjerghalvøen. Forstået på den måde, at den danner et godt grundlag for at dis-

kutere, hvordan vi ønsker, at vores område skal udvikle sig. Planen er således også rigtig god til ekstern kommunikation, fordi den gør det let for andre aktører at sætte sig ind i, hvilke planer der foreligger, hvordan de er rammesat og hvordan og ca. hvornår de forventes udført. Ny bosætning i form af et nyt økosamfund/bofællesskab, fælles varmeforsyning med vedvarende energi samt etablering af cykelstier er blot nogle eksempler på mål, som Egebjerghalvøen og kommunen er fælles om. Og det er vigtigt, for ingen af målene kan – hvis det skal give mening – indfries af kun den ene part! Det interessante ved udviklingsplanen er også, at den i samskabelsesøjemed mig bekendt er den første af sin art i Odsherred kommune, hvor initiativet kommer fra os borgere, og hvor indholdet er defineret af os, mens kommunens opgave er at understøtte og hjælpe initiativerne på vej indenfor gældende lovgivning. Perspektiver Økosamfundsbevægelsen kan, hvis vi vil, bidrage væsentligt til udviklingen af lokalsamfund rundt om i landet. Med fællesskaber der rækker ud over os selv kan vi motivere, inspirere og gå foran i arbejdet med at skabe vitale lokalsamfund, hvor mennesker bor og arbejder i harmoni med skaberværket. Du kan læse mere om de konkrete projekter og iværksættermuligheder på egebjergonline.com, egebjerglandsbyvirksomhed.dk og visitegebjerg.dk

Økosamfund i Danmark

Økolariet - Udstillingen om affald og genbrug åbnes - Foto af AffaldGenbrug, Vejle Kommune

Midtertema: Økosamfund og kommuner (kommunalvalg 2017)

FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling Som formand for FN’s Generalforsamling har Mogens Lykketoft spillet en vigtig rolle i udviklingen af FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling til en bæredygtig fremtid. Interview ved Niels Aagaard

vil have. Tilskyndelser til at gøre det vi gerne vil. Forbud mod for meget udslip, påbud om andet osv. Så vi sikrer, at det der skal til for at nå målene, også bliver til den bedste forretning. Der ligger en meget stor opgave i den form for partnerskab mellem offentligt og privat. Det er det private, som skal investere

Det skal jo blive til et helt andet økonomisk system med en regulering af markederne. Og en helt anderledes måde at producere og forbruge på

NIELS: Hvad er grundsynet i FN’s 17 Verdensmål om en bæredygtig udvikling? MOGENS: Grundsynet er, at man ikke kan opnå bæredygtighed, hvis ikke den er både social, økonomisk og miljømæssig. Hvis vi vil udrydde ekstrem fattigdom fx, så er vi nødt til at have meget mere fokus på omfordelingen af den ekstremt ulige fordeling af verdens goder, både mellem lande og internt i lande. Og vi er nødt til at koble det meget mere tæt til den gigantiske omstilling af vores måde at forbruge og producere på, som i dag fører til miljøødelæggelser og klimaforandringer. Det er en falsk problemstilling, hvis nogen siger, at vi ikke har ressourcer nok til at omstille og grundlæggende omlægge vores produktionsmønstre. For hvis vi ikke gør det, er omkostningerne langt, langt større, end hvis vi gør det. Og det skal ske i løbet af de næste 20 år.

dannende magt. Det skal vi selvfølgelig supplere – ikke mindst på klimaområdet – med konkrete aftaler a la dem, vi fik lavet i Paris. Når vi kom så langt, som vi gjorde i 2015 med de 17 Verdensmål og ikke mindst klimaaftalen i Paris, så handler det om en voksende forståelse for, at disse problemer er globale. Hvordan kan Verdensmålene omsættes til virkelighed, og hvem skal gøre det? Der er ekstremt mange lag af aktører. Ikke bare centralregeringer. Det er i høj grad storbyer, som er de aktive. Og en stigende andel af det globale erhvervsliv, som forstår disse måls nødvendighed. Det er investorerne, som skal forstå, at den bedste investering for menneskehedens overlevelse også er den bedste investering og forretning. Det gælder både finanssektoren, private firmaer og fx pensionskasser. Det spiller så tilbage til centralregeringerne, som bliver nødt til at lægge nogle regler for markedet. Afgifter på det vi ikke

det meste, for at hele omstillingen lykkes. Derfor er det meget vigtigt, at signalerne til dem er de rigtige. Det er faktisk også det, de progressive erhvervsvirksomheder beder om. Vores økonomiske system peger i den modsatte retning – mod mere vækst. Hvordan får vi de store globale selskaber med på en bæredygtig udvikling? Markedsmekanismerne virker jo allerede i et vist, ikke ubetydeligt omfang i den retning. Vi har fx en vældig teknologiudvikling inden for vedvarende energi. En enorm reduktion i prisen på den, som har ført til, at selv i den republikansk styrede oliestat Texas investeres der mere i vedvarende energi, end der gør i fossile brændstoffer. Det er vel et tegn på, at også disse meget modarbejdende, modstræbende store selskaber bliver nødt til at forstå, at også deres fremtid ligger i en omstilling.

Er vi ikke nødt til at tænke økonomien på en helt ny måde, uden jagten på overskud og stadig vækst? Det skal jo blive til et helt andet økonomisk system med en regulering af markederne. Og en helt anderledes måde at producere og forbruge på. Der skal meget til før det er bæredygtigt, både i politisk muskelkraft og i folkeligt engagement. Det også forbrugerne, der skal ændre forbrug og kræve, at deres regeringer gør noget. Og det kræver bl.a. et internationalt samarbejde, hvor FN kan være med til at lægge normer, påpege problemer og skabe grundlag for internationale tiltag.

Rundt omkring i hele verden oplever vi, hvordan civilsamfund begynder at tage sagen i egen hånd og omstille fx sammen med bystyrer og lokale virksomheder. Ambitionsniveauet i de 17 Verdensmål er jo kun blevet nået, fordi vi har haft en meget større deltagelse af civilsamfundskræfter overalt på kloden end nogensinde tidligere. Hvis 173 regeringer havde siddet og fiflet med dette alene, så var vi ikke kommet nær så langt. Og det gælder også fremover: Hvis der ikke er et meget aktivt civilsamfund, som stiller regeringer og statsmagter til ansvar for den politik, de fører, så kommer omstillingen ikke til at ske.

Vores livsstil gør at vi over-forbruger voldsomt. Men hele tiden opfordres vi til at forbruge endnu mere af reklamer og virksomheder. Hvordan kan man ændre det? Det er den gamle historie om ”Grænser for Vækst”, som skal have en moderniseret fortælling knyttet til sig. Vi kan jo konstatere, at når vi er 3 gange så mange mennesker som for 70 år siden, og vi bliver endnu flere inden det topper, så kan vi ikke forbruge så stor en del af klodens ressourcer hver for sig, som vi gør i dag. Især ikke i vores del af verden. Det er simpelthen ikke muligt at se for sig, at flere milliarder mennesker skal leve og bo på den samme måde som os. Manglen på ressourcer vil i sig selv skabe prisstigninger, vi ikke kan forestille os nu. Men vi kan ikke vente til det sker. Af hensyn til klimaet og andre miljøfænomener, må og skal vi erkende og gribe ind tidligere i klodens ubalance, end markedskræfterne under alle omstændigheder vil gøre det.

Ser du nogen mulighed for, at fagbevægelsen på verdensplan og i Danmark igen bliver en forandrende kraft, som ikke kun kæmper for løn m.v., men også for planetens og menneskehedens fremtid? I høj grad. Jeg tror, der er en meget stor del af fagbevægelsen, som er parat til også at være græsrødder i det her. I Danmark er der allerede flere, fx 3F og de offentligt ansattes organisationer. Verdensmålene har vækstparadigmet som noget centralt. Jeg kan forstå det ud fra en politisk vinkel – man kan sikkert ikke komme igennem med andet – og jeg kan forstå det ud fra en nord-syd vinkel, hvor syd har brug for ’vækst’. Men grundlæggende er væksten jo dét, som nu skal standse? Det kommer an på, hvad vi forstår ved vækst. Vi vil jo gerne medgive, at de 100.000 indiske landsbyer, som ikke har strøm, skal have strøm, så børnene kan læse lektier om aftenen og nogle

Økosamfund i Danmark

Hvorfor er det FN, der formulerer disse Verdensmål? Hvad er det FN kan, som andre aktører ikke kan? FN er jo en historisk enestående ting, hvor vi har stort set alle verdens regeringer samlet. FN kan ikke insistere på Verdensmålene ved en domstol, men har en betydelig norm-

Opskrifter Artikel

Tema: Økosamfund og kommuner (kommunalvalg 2017)

Pias veganske

Cut, roast and eat 1stortløg

• Alt skæres i mindre tern. • Svits løg i olie, vend snackpeber og gulerødder i, tilsæt alle krydderier efter behag og sluttelig brocolli, squash og champignon. • Lad simre under tæt låg til alt er mørt og dejligt grøntsagssaftigt. • Serveres med kogte nye kartofler og evt. let hakket persille på toppen.

1 rød snackpeber 2 store gulerødder 1 broccoli 1-2 squash (6-800 g) 200 g brune champignoner Salt, peber, timian, basilikum og oregano

Kan vi satse på udvikling af nye grønne jobs i bæredygtig produktion – det vil give bedre miljø, flere jobs? Det er jeg fuldstændig enig i. Og man vil jo få en vækst ved fx at sætte gang i omstillingen af hele vores infrastruktur, som det

konflikt med Verdensmålene, men en del af forudsætningen for, at det vil lykkes.

LØS er aktiv i Ghana, hvor vi også arbejder for de 17 verdensmål. Her til EDE konference i Ghana med GEN Ghana og GEN International

Hvis vi fortsætter væksten i produktion, transport, energi og forbrug, så har det alt sammen CO2-effekt. Og så kan vi ikke reducere klimapåvirkningerne tilstrækkeligt. Hvordan finder vi veje ud af dét dilemma? Det tror jeg godt, man kan. Men det kræver jo en kraftig politisk styring: Væk fra al anvendelse af fossile brændstoffer og en dramatisk udvikling af alternative energikilder. Det ligger i dagsordenen, at der er nogle ting, som er særligt CO2-be Væk

belastende, og som alle derfor skal bruge mindre af. Bøffer eksempelvis, hvor vi på mange måder kan skubbe på en nødvendig omlægning til andre fødevarer. Og vi har jo før oplevet at folks vaner kan ændre sig hurtigt. Rygning og brug af pc’ere fx. Jeg tænker, at det er børn og unge, der skal bære fremtiden. Så det er fuldstændigt nødvendigt at indtænke bæredygtig omstilling og Verdensmålene i deres skoleforløb og uddannelser. Hvad tænker du om det? Det bør være obligatorisk læsning både i folkeskolen og på de videregående uddannelser at forstå disse sammenhænge og forstå, hvor meget det haster. Det er en meget, meget vigtig pædagogisk opgave. Og vigtigt er det, at de ikke bare ved alt det her, men også gør noget i praksis. Så skolerne kommer mere ud af skolen og mere ind i den bæredygtige virkelighed.

Læs mere om de 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling: http://www.

Lidt olie til stegning

Smager bedst med økologiske grøntsager

PPS – Pias Populære

Squashkage 3 æg 250 g rørsukker 2 dl olie 325 g hvedemel 2,5 tsk bagepulver 0,5 tsk salt 2 tsk vaniljesukker

• Æg og rørsukker piskes. • Olien tilsættes. • Hvedemel, bagepulver, salt, vaniliesukker og kanel blandes og vendes i. • Squash rives groft og vendes i. • Bages i form 20x30cm i 40 minutter ved 190 grader midt i ovnen – ikke varmluft.

3 tsk stødt kanel 1-2 squash (400 g)

Smager bedst i flertal Opskrifterne er af Pia Edahl, beboer i Andelssamfundet i Hjortshøjj.

Økosamfund i Danmark

maskiner kan køre en produktion. Men det er jo helt afgørende, at den strøm er skabt på vedvarende energikilder. Det, der er pointen nu, er, at det er muligt, og måske allerede billigere at sørge for, at de mennesker, der har krav på en helt grundlæggende kvalitetsforbedring af deres liv, kan få den. Uden at det påvirker klodens balance.

verdensmaalene.dk/

Opskrifter

Toustrup Mark Johs og Kari var med til at grundlægge Toustrup Mark. Her ved deres guldbryllup i 2016

Økosamfundenes bæredygtige erfaringer

Bilvrag, skrot og knuste ruder, intet grønt, intet kønt. Iver efter at skabe noget godt, finde alternative værdier og bruge alternative byggematerialer. Vi kan selv, for vi har ikke råd til andet. Dele, grine, danse, bygge. Hjemmefødsler, nøgne børn, kvinder murer iført trusser. Bøffer af rødbeder, fælles penge, fælles tøj. „Det ska´ være sådan her, vi vil ha det, som det er. Det er fuldstændigt kaos.” Fælles biler, alt for få, fyldt til randen, kørselsskema. Hest Apella pløjer furer. Gulerødder og kartofler. Stier, blomster, plant et træ. Tyve børn i Børnehaven. Fælleskøkken, spisestue, musikrum og svensk sauna, bilværksted med smøregrave. Keramik, musik og dans og fester, gildesal til mange gæster. Fødselsdag og bryllup fejres. Vi får overskud til kunst og skønhed. Af Kari Lassen, inspireret af Jeppe Saugmanns sang fra 40-års jubilæumsbogen om Toustrup Mark, „Drømmen lever”.

Ka` du huske den gang på Toustrup Mark med masser af børn og blomster. Vi bygged` og hygged, fik børnene med – ja, vi gjorde Tilbage til naturen, et smut op i skoven Vi delte og acceptered. Til tider lidt svært, hvis nogen snød - Ja, det var! Så søgte vi efter en mening med Stedet Et fællesskab ville vi ha´ En kæmpe familie, en stamme, et samfund, som vi ku` vær` stolte af Grise og vildsvin, noen køer, mange katte, noen hunde og hønsegård Vilde kaniner og marsvin og rotter - jeg husker, som var det i går Det var s´gu allright - det var s´gu allright Og nu er vi gamle begge to, ak tiden, den er gået, Tænk alle de år i kollektiv, alt det, vi har givet og fået, Vore børn voksed op og fik rødder her, Det glemmer de aldrig i livet. De kommer her tit og har børnene med. Ja de gør! Det var s`gu allright. Det var s`gu allright, ja, det var---

Økosamfund i Danmark

Thylejr 1970, A-70 grundlagt. Købte Jens Svendsens fordums forlystelses– og handelssted for 600.000. Ingen andre bød. 3000 kvadratmeter haller med knuste vinduer og 2000 kvadratmeter nedrivningsmodne boliger på en forblæst mark ved Låsby.

Fremført af Ulla og Martin fra Sorten Muld ved Johs og Karis guldbryllup i 2016.

Tema: Økosamfundenes bæredygtige erfaringer

En rollemodel for social inklusion:

Hertha Levefællesskab

I udkanten af landsbyen Herskind 20 km vest for Aarhus ligger Levefællesskabet Hertha. Det er et selvgroet socialt initiativ med det mål at inkludere en gruppe med særlige behov for omsorg (udviklingshæmmede) med en gruppe såkaldt normale. Fællesskabet blomstrer og er et inspirerende eksempel på mulighederne, når civilsamfund, det private og det offentlige samarbejder.

Af Allan Elm og Ole Uggerby Levefællesskabet bygger på to idealer: • 1: At realisere inklusion mellem de nævnte to grupper i en åben dialog med det omgivende samfund.

millioner kroner. Halvdelen af de bygningsmæssige værdier er fælleseje eller rettere ingens-eje, idet de ejes af Landsbyfonden. Resten er privatejede boliger. Et eksempel til efterfølgelse

Hertha står nu i sin afsluttende byggefase, og vil efter dette sidste løft fremstå som • 2: At basere det socialpædagogiske eksempel på et velfungerende landsbyproarbejde på det antroposofiske menne- jekt, som principielt kan realiseres andre skebillede og på inspiration fra den sociale steder. Formidlingen af denne viden og nytænkning, der ligger i Rudolf Steiner’s disse erfaringer vil fremover være en højt antroposofi – hvor især individets frihed prioriteret opgave: og potentiale i det kunstneriske og kultu- - Projektet markerer sig ved social nytænkrelle udgør kilden til fornyelse også i det ning både i forhold til at løse en social opgaøkonomiske og retslige, sociale område. ve OG i forhold til et traditionelt parcelhusliv. - Det er et unikt eksempel på et samarbejde Efter 21 år bor der 150 personer i Levefæl- mellem det offentlige (kommunen), det prilesskabet, hvoraf 26 er udviklingshæmmede, vate (Hertha Bofællesskaber & Værksteder, og der er opført bygninger for over 100 Landsbyfonden og andre donerende fonde og gavegivere) og civilsamfundet (øvrige beboere i Hertha og Herskind) - Hertha udgør en ny type af institutionaliseret institution med hjemligt præg og med integrerede beskyttede værksteder, som giver meningsfyldt arbejde til gavn og glæde for – En Almennyttig fond, Landsbyfonden, der står hele lokalbefolkningen. Projekmed ejerskab til den fælles jord og de fælles tet danner således et alternativ bygninger. til den tiltagende tendens til – En selvejende institution, Hertha Bofællesskastadigt mere centraliserede og ber og Værksteder (godkendt socialøkonomiske store institutioner. virksomhed), der står for det socialpædagogiske - Der bliver skabt nyt liv på lanarbejde med de udviklingshæmmede. det kulturelt og socialt; liv, som – En kombineret grundejerforening/beboerhandler om at give omsorg og forening, som rummer alle, der har bopæl på

Organisatorisk er Hertha bygget op omkring:

stedet eller som arbejder på stedet.

skabe en meningsfuld tilværelse både for en marginaliseret gruppe såvel som for øvrige borgere i lokalsamfundet. - Det er samtidigt et sted med en social og miljømæssig profil, hvor ny erfaring og viden opstår og formidles – nu og igennem 21 år. Mangfoldige aktiviteter og fællesskaber I krydsfeltet mellem institutionen,civilsamfundet og det offentlige udspringer i Hertha en lang række aktiviteter, som er til gensidig glæde og „værdi“: Levefællesskabets mange beboere har oprettet en kulturforening, som arrangerer koncerter, foredrag, udstillinger m.m. Private laver marionetteater, tilbagevendende kurser i biodynamisk havebrug, glutenfri bagning og fødevarekvalitet. Der arrangeres fortælleaftener, studiekredse, arbejdsdage, fællesspisning, fugleture og fester. Frivillige hjælper med malkning og lugning i gartneriet. De går ind i arbejdet med skuespil, arrangering af fester, laver rundvisninger for de mange interesserede grupper, som gerne vil besøge Hertha; fx pædagogstuderende, kommunale politikere og embedsmænd, pensionistforeninger, højskoler, handicapråd, skoler, børnehaver og arkitekter. Der er en aktiv forældregruppe, som 6 lørdage om året arrangerer lørdagscafé, hvor alle er velkomne til kaffe, kage og rundvisning. I alt besøger omkring 7000 mennesker årligt Hertha og får en fornemmelse af stedets egenart. 37 fagprofessionelle arbejder i Hertha. Heraf bor de 12 i Levefællesskabet. Sam-

men med de eksterne medarbejdere kommer også hver dag 10-12 (udviklingshæmmede) dagbrugere, som arbejder i de beskyttede værksteder: Mejeriet, landbruget, gartneriet, bageriet, køkkenet, vævestuen, madordningen, vaskeriet og dramaværkstedet. Ud fra værkstedsaktiviteterne opstår en lang række initiativer, ydelser og produkter: Brød, mælk, kød, kager, grøntsager, varm mad (i madordningen) og skuespil. En del omsættes internt i levefællesskabet og en del sælges eksternt i den lokale Brugs, i 2 helsekostforretninger i Århus og Skanderborg og i en række institutioner. Hver onsdag øves skuespil (f.eks. Fyrtøjet, Tryllefløjten og Klodshans) ofte med offentlige forestillinger. Gennem årene er det blevet til 70 opførelser. Senest måtte mange gå forgæves, da ’Grease’ blev opført 4 gange for i alt 450 mennesker. Gennem et partnerskab mellem Hertha, Herskind Landsbyråd, skolen og forældrene er der siden 2012 lavet mad i skolens børnehave til ca. 40-60 børn, organiseret som et beskyttet værksted. Ordningen føres nu videre over i skolen og omfatter efterhånden mere end 100 børn. Et grønt partnerskab mellem lodsejere, en arkitekt, Landsbyrådet, Kommunen og med inddragelse af Naturfredningsforeningen, Ornitologisk Forening, Friluftsrådet og Turistforeningen har etableret et ”Spor i Gartneri og drivhus

Bofælleskabet Nerthus

Landbrugs og mejeriværksted

Landskabet” fra Hertha ned over markerne til den smukke Lyngbygård ådal. Et andet projekt med fundering af 4 km sti, så det bliver handicap– og kondiløbervenligt, er i støbeskeen, sammen med et formidlings- og undervisningsprojekt, hvor skoleklasser i samarbejde med Herthas gartner og landmand kan etablere skolehaver og komme på ekskursion i forbindelse med temaundervisning. Undervisningslokalet er under opførelse og børn fra Herskind skole har allerede anlagt de første bede til de egentlige skolehaver. Et samvirke mellem Herthas „almindelige“ borgere og det beskyttede gartneri har ført til „Kunde/bondeordningen“, hvor 150 personer mod betaling af et månedligt beløb frit kan gå høste grøntsager til eget forbrug på gartnerholdets anvisninger. Interesse og udveksling mellem Hertha og verden Levefællesskabet er skabt af ildsjæle og pionerer. Med årene er der opnået mange faglige og sociale erfaringer med socialt bæredygtigt entreprenørskab, hvilket bl.a. kommer til udtryk i ventelister for mennesker, der gerne vil flytte ind. 8 gange årligt er der „åben landsby“. Det sker, når der er Majmarked og Høstmarked og når forældre, pårørende og andre frivillige på 6 lørdage i løbet af året arrangerer Cafe. I september afholder vi det traditionsrige HBVs administration

høstmarked, som inddrager hele Hertha og plejer at tiltrække 7-800 mennesker. Hertha’s bofællesskaber indgår i netværk–både nationale og internationale. Et nordisk kulturprojekt, kaldet Nordisk Alkunst, har to gange været afholdt på Fuglsøcenteret ved Ebeltoft med 350 deltagere fra de nordiske lande og med gæster fra Skotland og Estland. En række workshops samler deltagerne ud fra deres individuelle interesser og kompetencer. Stævnets højdepunkt er opførelse af en fælles forestilling med bidrag fra alle deltagende lande. Dette år var det H. C. Andersens Snedronningen, der blev opført. Der lever det ønske i Hertha om at være med i en socialfaglig erfaringsopsamling og formidling for på den måde at være med til at inspirere andre til at afprøve nye løsninger omkring inklusion og fælles samfundsmæssige udfordringer. Her søger vi samarbejdspartnere både inden for social forskning, men også sociale initiativer med erfaringer, de vil dele ud af, og som har lyst til at samarbejde*.

* Kontakt Inger Aarup, administrativ leder: inger.aarup@hertha.dk.

Bofællesskabet Burishus

Bofælleskabet Herthaus med sal, køkken- og vaskeriværksted

Placering af nyt bofællesskab Væveværksted

Bageriværksted

Økosamfund i Danmark

Tema: Økosamfundenes bæredygtige erfaringer

Mange flytter i disse tider til storbyerne og forlader landlige værdier til fordel for butikker, institutioner og underholdning. Jeg har længe haft lyst til at skrive en artikel om min egen glæde ved at bo i en landsby og fortælle om alle de aktiviteter og muligheder – også miljørigtige – der er ved det nære naboliv i et mindre afgrænset bosamfund. Det bliver en lille beretning om landsbyen Vrads i Midtjylland med 200 indbyggere, hvor vi efterstræber socialt samvær, hvorigennem der opstår alle mulige aktive foreningerog samværsgrupper.

Af Agner Thulesen Fotos af Birthe Blomkvist Nielsen

Skiltet viser nogle af de selvstændige firmaer i landsbyen

Tilflytning til Vrads I Vrads er der bygget mange nye huse de sidste 20 år. Mange vælger helt bevidst at bosætte sig her, fordi de synes, her er et spændende landsbyliv, som de godt kan se sig selv tage del i. Her er en venlig og interessant stemning, og der er stor åbenhed og nysgerrighed efter at vide, hvad de andre gør. Nogle kommer her mest for at meditere, andre for at spille musik, nogle for det brede fællesskab, for andre har naturomgivelserne meget høj prioritet. Vi er enige om, at alsidigheden er vigtig, at der er plads til os alle, og vi har alle lyst til at gå frejdigt ud af vores hus hver morgen og møde hvem som helst med en god nabostemning. Vrads Købmandshandel Vrads ligger meget naturskønt imellem store skove, bakkedrag, hedeklitter, små skovsøer og marker. Når man kører ind i Vrads fra en af de 6 indfaldsveje, lægger man mærke til, at der er solfangerpaneler og nu også solcellemoduler på mange af hustagene. Henne på det lille torv ligger forsamlingshuset, som er den tidligere skole, og overfor er byens eneste butik: købmandshandelen. Vi er heldige, at vi endnu har en butik, men det er også kun i kraft af, at der var 12 handlekraftige mennesker, der så, hvor vigtigt det er at have et uforpligtigende dagligt samlingssted, og derfor startede en kollektiv butik med frivillig arbejdskraft. Disse 12 pionerer ud i fællesbutik gjorde en stor indsats, og det blev til en levedygtig butik, der nu kører stabilt på 26. sæson. For tiden er vi et hold på ca. 25 frivillige, der holder butikken åben 360 dage om året. Der er ingen tvivl om, at butikken betyder kolossalt meget for det daglige fællesliv. Vi kan vel godt kalde den en social butik, hvor mange kommer for at få en snak og kaffe ved cafébordet og købe et par ting. Butikken har indtjening nok til at betale de

faste udgifter og en gang imellem give lidt til forskønnelse af byen. Vi har betalt en af vores dygtige lokale kunstnere for at lave et stort udendørs vægmaleri på forsamlingshuset, vi har bygget et busskjul, som også er en informationssøjle og vi har givet tilskud til spillestudiet „Spilledåsen”.

i store og mindre grupper ret ofte, for at optimismen breder sig og vi har lyst til at fortsætte eller gå i gang med nye, spændende ting sammen. Vores erfaring er, at vi værdsætter små daglige træf med vores naboer, som lige så stille får landsbyspiralen til at løfte sig.

Foreningsliv

Blanding af by og land

Vi har masser af foreninger, og det er vigtigt, man støtter dem for at byen har vand, forsamlingshus, borgerforening, spillested, værested, meditationscenter osv. Jeg kan se, at vores kompetence på det område er godt, når vi ansøger kommunen om større ting. Vi har gennem tiden haft interessegrupper, der har lavet gennemarbejdede forslag til kommunen, som de ikke kunne sige nej til! Det har betydet, at en afgørende trafiksanering er gennemført efter vores egne ønsker, og vi har fået overflødige lastbiler ud af byen. Aktiviteterne og den fælles landsbyenergi står og falder med, om folk mærker glæden og vigtigheden af at rejse sig fra sofaen og skærmene og give sit til det fællesskab, som får byen til at summe. Det er marginaler, der afgør, om spiralen går opad med god energi, eller den er på vej ned eller aldrig kommer i gang. Vi skal opleve de positive møder med vores landsbyfrænder

Vradsfolket er i dag en blanding af mennesker opvokset på landet, i storbyer og i udlandet, så det giver en blandingskultur. Det har vist sig at være meget frugtbart. Mange tilflyttere til Vrads kommer fra storbyer i Danmark og andre lande for at være med i et meditationsfællesskab på centeret hernede på heden. De er venlige og åbne, hvilket giver en god og glad stemning, og samtidig kommer de med deres storbyopvækst, som krydrer vores landsby med nye fremmedheder. Jeg føler mig meget privilegeret af at være omgivet af så mange venlige, kloge og spændende naboer. Ja, naboerne kan sagtens blive de vigtigste venner, man har, fordi vi arbejder sammen om vigtige, nære ting, som kan forandre hverdagen for os. Det bæredygtige? Vrads er omgivet af skove, marker og heder, der giver os gode muligheder for at skabe

Økosamfund i Danmark

Vrads – en landsby i evig udvikling

Heste og vildsvin på Vrads Overgård

Tema: Økosamfundenes bæredygtige erfaringer

Vrads Købmandshandel som drives på frivillig basis

mange daglige, lokale fornødenheder. Her på en akademisk uddannelse, er startet må vi erkende, at der sker meget lidt på den på den økologiske landbrugsskole, og han fælles front med at dyrke afgrøder til eget siger, han vender tilbage til Vrads en gang bord. Grønt byggeri går bedre. Næsten alle for at dyrke noget af jorden her. I øvrigt er nye huse er lokalt tømrede træhuse isoleret 6 tidligere Vradsbeboere, som var flyttet med papirisolering. Der er 85 huse i Vrads, væk, kommet tilbage igen. Det sætter vi stor pris på. hvoraf 35 har solfangere, 20 solcelleanlæg og 38 masseovne plus 11 mindre stenovne. Flere har igangsat gode tiltag med infor- Prøv landsbymulighederne mation om affaldssortering og biologisk Jeg er selv lykkelig for at bo her. Vi er blenedbrydelige vaskepulvermærker, og vi vet taget fantastisk imod fra første dag, udarbejdede for nogle år siden en liste over, og vores naboer har vist stor interesse hvad hver enkelt husholdning har overskud for vores lidt specielle livsstil. Så vi kender af og hvad den har brug for. I den forbin- ikke det med, at man skal bo i landsbyen delse skete der en del lokal hårklipning og i en generationstid før man er accepteret havehjælp, og vi fik lokalt korn til brødbag- – hvilket er en udpræget opfattelse mange steder. Vi købte til gengæld et billigt hus ning. Vi er dog allerbedst til selvforsyning med stor have og udhus, og det har givet ud i musik og underholdning. os et økonomisk råderum og vide muligErhverv heder for at prøve rigtigt mange ting af, I dagligdagen er der en del liv i Vrads, for- både med huset og haven. Det må I gerne di her er mange firmaer. Det største firma opfatte som en opfordring: Til at være med til at skabe et trygt, sprudlende landsbyliv, har 23 ansatte og laver industrigulve. Så er der enmandsfirmaer inden for mange bran- hvor alle kender alle, og have muligheder cher: 4 landbrug, 3 alternative behandlere, for at prøve rigtigt mange grønne tiltag af opfinder, vandmiljø, gartner, hjemmeside- derhjemme. kreatør, coach, tømrermester, fugemester, biavler, kok og komponist. Desuden er vi 4 firmaer, der arbejder med alternativt byggeri, som har et erhvervsfællesskab i den gamle smedje. Fremtiden Også vores unge mennesker flytter til storbyerne, og det er spændende, om nogle af dem kommer tilbage? Kristoffer på 25, som har forudsætningerne for at hoppe

– et økosamfund som en ny form for velfærdssystem ”Her på Svanholm bringer vi hinanden et godt stykke videre mod et velfærdssystem. Her giver vi hinanden ekstra tid i hverdagen, trivsel, øget økonomisk lighed og gode muligheder for store og små projekter” Af Freja Nygaard Rasmussen og Andreas Kamp

Det magiske middel til denne særlige Svanholmske velfærd er fællesskabet. Et stærkt og stort Svanholm-fællesskab sikrede for snart 40 år siden de fantastiske rammer, vi har her på vores gods. Det dynamiske Svanholm-fællesskab har siden dengang drevet og udviklet både kollektiv-liv og økologisk landbrug. Og det nutidige Svanholm-fællesskab arbejder fortsat for at give både personligt og fælles virke de bedste vilkår. Vi tilstræber at give hinanden rum til at udvikle og udføre de gode idéer, der gavner os alle og hver især. Fællesskabet er en stærk trumf at have i baghånden, fordi vi kan sætte midler og engagement i det, der fremmer vores fælles bedste. Når en kernegruppe af hønseglade kollektivister udtænker et rullende hønsehus med 250 høner til selv-

gehold/drift. Vi kender derfor hinanden som hele mennesker: Det er medkollektivister, som tager imod børnene i børnehaven, driver vores køkken, laver vores selvangivelser, vedligeholder vores hjem, reparerer vores biler, osv. Mennesker som vi samtidigt spiser med, debatterer beslutninger med, fester med, brokker os til, trøstes af og hvis børn vi har besøg af. Det er med til at opbygge en respekt for hinanden.

Ude i det store samfund kæmper vi for at opretholde velfærd for alle. I vores eget lille samfund på Svanholm er den ekstra velfærd en helt naturlig del af hverdagen og det bæredygtige fællesskab” (Freja Nygaard Rasmussen) Fællesøkonomien er hjørnestenen i velfærdssystemet Vores høje grad af fællesøkonomi er en af hjørnestenene i livet på Svanholm Gods. Fællesøkonomien giver os flere fordele. Vi kan prioritere at beskæftige ca. 15 personer som hjemmearbejdende i henholdsvis landbrug, køkken, administration og vedli-

Hjemmearbejdspladserne frigør samtidigt megen tid, vi ellers – hver især – ville bruge efter arbejdstid på indkøb, madlavning, papirarbejde, køkkenhave, vedligehold osv. Den tid omsætter vi til at være sammen med familien, holde fester og præge den lokale udvikling. Vi holder rigtigt mange møder og har fælles arbejdsdage og markeder.

Svanholm - Vintersolhvervsfesten 2016. Foto af Sigrid Koch Andersen

Ligheden styrkes, når fællesøkonomien bruges til at udligne sociale skel, og det gør den, når vi når til enighed om hvor stort et personligt økonomisk råderum, vi vil give hinanden. Vi bruger fællesøkonomien til at sikre alles basale behov, og dermed gøres indtjeningsevne og købekraft til sekundære ting. Vi prioriterer en høj grad af selvforsyning I fællesskabet kan vi desuden prioritere en høj grad af selvforsyning. Det at vi er helt eller delvist selvforsynende med en lang række fødevarer og energi gør, at vi kender produktionsforholdene og producenterne. Vi ved, at lokale, økologiske fødevarer er værdifulde, fordi de kræver omhyggelighed at dyrke – vi kan jo se, hvordan landmænd arbejder, og vi kan selv være med i marken. Vi kan ved selvsyn se, hvordan vores dyr trives, når vi prioriterer deres velfærd, og vi kan hver dag gå ned og se køerne blive malket. Vi forstår, hvad der skal til af genplantning og anden skovpleje for at opretholde en stabil flisforsyning fra skoven, så vi kan holde fyret kørende.

Økosamfund i Danmark

SVANHOLM

forsyning med æg, så bakker resten af kollektivet op med indkøb af materialer og dyr samt frivillige hænder til daglig afhentning af æg. Og når vi giver hinanden håndslag på at vi gerne vil gøre vores transport mere bæredygtig, så kan fællesskabet prioritere arbejdstimer til at én person indkøber et dusin elcykler og strikker et delekoncept sammen, sådan at grøn transport bliver både simpel og billig.

Tema: Økosamfundenes bæredygtige erfaringer

Økosamfund hjælper flygtninge Flygtninge der kommer til Danmark kæmper ofte med massive udfordringer i form af traumatiske oplevelser og eksilstress, som gør det svært at få fodfæste i det danske samfund. Mange kommuner savner målrettede og tværfaglige tilbud til denne målgruppe. Økosamfund kan vise vejen: I økosamfundet Hallingelille ved Ringsted inviteres flygtninge, asylansøgere og indvandrere indenfor til naturbaseret rehabilitering.

Fotos af Thomas Steen Sørensen

Af Nye Rødder & Marie Chimwemwe Degnbol

mæssigt – så de bedre kan inkluderes og trives i det danske samfund. I Nye Rødder inddrages elementer af naturterapi løbende ved siden af individuelle samtaler og andre aktiviteter. Naturterapi er et paraplybegreb for forskellige psykoterapeutiske tilgange, der alle benytter naturen til at behandle psykiske lidelser og fremme psykisk og fysisk velvære. En del forskning beviser, at kontakt med naturen har positive effekter på puls, hjertefrekvens, muskelspændinger og stress, og med inddragelse af terapeutisk samvær og samtale kan naturen benyttes bevidst til at støtte individet til at komme sig og tilpasse sig livets omstændigheder. Flygtninge som kommer fra krig og traumer kan have svært ved at udtrykke i ord, hvad de har oplevet. Naturen giver dem et kommunikationsmiddel, et spejl fyldt med metaforer over deres indre tilstand. De kan pege på en brækket gren og sige: Det er sådan, jeg har det. Al aktivitet i naturen kan ligeledes ses som en metafor for en psykisk proces; at så nye frø, at luge, at høste, at lægge mærke til naturens cyklus, hvor alt forgår, men også spirer på ny og gror. Forskere understøtter eksperimenterne i Hallingelille Nye Rødder er med i et forskningsprojekt, som vil undersøge, hvorvidt og hvordan naturbaseret terapi og grønne aktiviteter i

et landsbyfællesskab kan nedsætte deltagernes stressniveau, øge funktionsniveau, fremme håb, meningsfuldhed, tillid og sociale kompetencer, samt den enkeltes handlekraft til at starte et nyt liv og arbejdsliv. Foreløbigt viser erfaringerne, at det har en positiv effekt på deltagernes liv, og tidligere deltagere kommunikerer stadig via Facebook-gruppen. Forsker ved Københavns Universitet, Dorthe Varning Poulsen, er da også fuld af forventninger: „Vi ved fra forskningen, at naturen og naturbaserede aktiviteter har en positiv indflydelse på stressrelaterede sygdomme. I dette projekt tror vi, at den ramme, som økosamfundet kan tilbyde, og den ekspertise om traumatiserede flygtninge, som Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri kan bidrage med, vil udgøre en helt særlig model for at hjælpe traumatiserede flygtninge til at få det bedre”.

Sådan adresserer Nye Rødder flygtninge og indvandreres problemer: Krop: Fysisk arbejde, gåture og bevægelsesprogram skal afhjælpe den stress, fysiske smerter, traumer og søvnproblemer, som mange flygtninge lider af, både pga. det de kommer fra, flugten og ophold i flygtningecentre. Kost: Undervisning i ernæring og tilberedelse og indtagelse af næringsrig mad skal afhjælpe følgevirkningerne af ensidig kost og vitaminmangel, som ifølge Fødevarestyrelsens undersøgelser ofte udfordrer flygtninge.

Kommunerne er forventningsfulde

Social integration: At indgå i et meningsfuldt, tillidsop-

Fire sjællandske kommuner deltager i projektet: Næstved, Sorø, Holbæk og Lejre Kommuner visiterer i alt 40 deltagere til forløbet. Ifølge leder for Team Integration i Næstved Kommune, Rebecca Stephanie Dalhoff Helquist, er Nye Rødder nemlig lige hvad kommunen har brug for: „I dag mangler vi et tilbud, som kan hjælpe de traumatiserede flygtninge, der er særligt belastede, og som har svært ved at få tilværelsen til at give mening. På grund af den psykiske bagage har de ikke overskuddet til at skabe sig et liv med netværk, arbejde og interesser, og det kan gøre, at de bliver isolerede. Vi har valgt at deltage, fordi det giver os en oplagt mulighed for at danne os nogle gode erfaringer. Ligesom vi vil kunne give en gruppe af vores flygtninge et tilbud, der matcher den situation, de står i.”

byggende og anerkendende fællesskab samt kulturelle

Hvis økosamfund eller kommuner har lyst til et lignende tiltag, er I

flygtninge og indvandrere til at kunne etablere en levevej

velkomne til at kontakte Sasja Iza Christensen eller Lotta Wilson Bruun

og komme ud af det tab af selvværd og stolthed, som ofte

/ www.Nyerødder.dk.

følger med ikke at kunne forsørge sig selv og sin familie.

møder og fællesspisning med Hallingelilles beboere skal hjælpe flygtninge og indvandrere ud af den isolation, de ofte oplever, og styrke sprogudvikling, integration og netværk på tværs af socioøkonomiske grænser. Mental sundhed: Hallingelilles omgivelser, naturterapi, samtaler og beskæftigelse skal berolige, dæmpe angst og stress hos flygtninge, som har oplevet krig, vold, forfølgelse og farefuld flugt. Jobrettede færdigheder: Træning i håndværk, håndarbejde, kunsthåndværk og havedyrkning skal hjælpe

Økosamfund i Danmark

et vurderes, at 30 –50% af traumer, tilegne sig grønne færdigheder og flygtninge i Danmark lever opleve sig som en del af et fællesskab. ”På med traumer og usikkerhed en måde er det ret simpelt. Vi viser flygtninomkring fremtiden, arbejds- gene omsorg, og de mærker den”, forklarer løshed, manglende netværk og sprog- Sasja Iza Christensen fra Hallingelille. barrierer påvirker den enkeltes livskvalitet. Nye Rødder Koncentrationsbesvær, meningsløshed og Sådan hedder initiativet. Navnet beskriver depression gør det ofte uoverkommeligt at sidde på skolebænken for at lære nyt, og tankegangen: At flygtninge og indvansamtidig gør en ofte fysisk dårlig tilstand drere skal støttes i gennem kontakt med og manglende uddannelse det svært at få naturen at slå rødder i den nye jord, de er kommet til; at blive fortrolige med den jord, og blive i et job. Under et forløb i økosamfundet Hallin- som ellers er dem fremmed. Målet er at gelille giver landsbystemning, 85 gæstfrie hjælpe dem mod et mere bæredygtigt liv beboere og varieret natur flygtningene – fysisk, følelsesmæssigt, socialt og arbejdsgode muligheder for at reducere stress og

Tema: Økosamfundenes bæredygtige erfaringer

Mit økologiske fodaftryk er omtrent halvt så stort som den gennemsnitlige danskers. Og det er hverken fordi, jeg er asket eller idealist. Det er fordi, jeg som beboer i et økosamfund har indrettet mig med nogle rammer, der gør det nemmere at leve mere i overensstemmelse med jordklodens begrænsninger. Rammerne gør det ikke alene, men det gør det lettere – og det inspirerer og ansporer til at være bevidst om bæredygtighed i både hverdagens mange små valg og de store livsvalg.

Af Pia Duus Jensen, journalist, underviser og beboer i Den Selvforsynende Landsby

vis alle levede som jeg, ville vi have brug for cirka halvanden jordklode. Dermed sagt, at der bestemt også er plads til forbedringer hos mig. Men taget i betragtning, at hvis alle levede som den gennemsnitlige dansker, ville vi have brug for 3,6 jordkloder, er det måske meget godt gået. Især fordi mit liv ikke adskiller sig væsentligt fra en gennemsnitlig danskers: jeg har tag over hovedet, børn, arbejde og foretager mig i øvrigt meget andet meget hverdagsagtigt. Hvorfor så forskellen? Det kommer vi til – først lidt om det økologiske fodaftryk: Den 2. august 2017 kunne Global Footprint Network fortælle, at vi nu var nået til årets såkaldte earth overshoot day, den dag på året, hvor vi mennesker har brugt alle de ressourcer, som jordkloden kan nå at reproducere i løbet af et år. Fra den dag og frem overforbruger vi altså af planetens ressourcer. Der findes flere steder, hvor man kan udregne sit økologiske fodaftryk, og det er selvsagt ikke helt enkelt. De to tests, jeg har prøvet, ser på parametre som mad, transport, bolig og forbrug og kom med den nedslående melding, at hvis alle lever som mig, ville vi have brug for henholdsvis 1,3 jordkloder (www.myfootprint.org) eller 1,8 jordkloder (www.footprintcalculator.org).

Mad I mit økosamfund har vi en fælles madordning, der inkluderer delvis selvforsyning (kød, grøntsager, korn), fælles indkøb og (frivillig) fællesspisning syv dage om ugen. Her er diæten uforarbejdede, lokale og årtidsbestemte fødevarer, du finder ikke mad fra opvarmede drivhuse, vi har ingen madspild (rester går til kompost eller dyrefoder) og kød er en luksusvare (vi kalder os hverdagsvegetarer og spiser kun vores egne dyr, som vi selv dyrker foder til). Det lyder kompliceret, men det er det ikke (altid), for vi har skabt vores systemer og vi deles om arbejdet. Jeg behøver ikke stivne ved frysedisken og overveje varens oprindelsesland, hvordan den er transporteret eller om jeg skal have ko, kylling eller kikærter. Der er en, der sørger for indkøb af de ting, vi ikke selv dyrker, og en anden, der laver maden (vi skiftes) og bruger den tid, det tager, når råvarerne er – nåja, rå. Transport

Pia i kornmarken. Foto af Karen Margrethe Jensen

Her ser det værre ud. Vi bor på landet, har mange børn og er ikke storforbrugere af offentlig transport. Og – vores familie har to biler! I mit økosamfund har 19 ud af 23 familier deres egen bil, mens en delebil udgør „bil nummer to” for de fleste. Til gengæld er flyveture sjældnere, selvom de eksisterer: I løbet af de sidste ti år har jeg været på fire flyrejser, hvor jeg ifølge SAS’ CO2-beregner har udledt i alt 1,8 ton CO2 (www.sas.dk/ flyv-med-os/tillaegstjenester/co2-kompensation). Afhængigt af regnemetoden udleder en dansker omkring 17 ton CO2

Udplantning 2017 . Når vi er mange, går det stærkt. Foto af Pia Duus Jensen

årligt, så flyrejser er en af de ting, der virkelig kan ses på det økologiske fodaftryk. Bolig I vores økosamfund er vi stort set alle selvbyggere, og vi har opstillet tommelfingerregler for byggerierne, der handler om at bruge lokale materialer, genbrugsmaterialer og materialer med lavt energiforbrug (dvs ingen nye mursten eller stenuld, skru ned for mængden af cement etc), om energivenlig drift og om at huset på sigt ikke må udgøre et affaldsproblem. Selv bor jeg i et halmhus bygget af genbrugsmaterialer (vinduer, døre, mursten) og materialer, der har krævet minimalt energiforbrug og forarbejdning (halm, træ, ler, kalk, muslingeskaller). Huset har et lavt energiforbrug i drift: Vi har passiv solvarme, masseovn og solfangere og bruger ca 5 m3 brænde årligt på at lave varmt vand og opvarme vores 125 m2. Endelig kan huset skilles ad og genbruges eller komposteres, når det engang er færdigt med at være hus (det holder i mindst 100 år – håber jeg). Forbrug Jeg har aldrig haft et særlig stort forbrug. Det handler ikke kun om idealisme, men om at jeg får svedeture af shopping og

sjældent køber nyt tøj eller elektronik, og at jeg i mange år har haft en stram økonomi. I økosamfundet har vi to vaskemaskiner og to trailere til deling mellem 23 husstande (mirakuløst nok er det sjældent, man ikke kan få vasket tøj eller flyttet sine ting), vi har fælles værktøj, maskiner og frysere, og vi genbruger og bytter tøj og ting og sorterer langt det meste af vores affald. Det allervigtigste … Så økosamfundets rammer er gode nok. De er fyrtårne og ledetråde og gode til at forenkle hverdagen. Men rammerne gør det ikke alene. Det ville aldrig gå, hvis ikke det var rart og godt, måske endda meningsfuldt, at leve, som vi gør. For mig er det vigtigste, når det kommer til stykket, ikke om at sænke mit økologiske fodaftryk, men om at leve et godt liv. Og for mig ser det sådan her ud: Et hverdagsliv, der foregår meget hjemme, mange legekammerater til både børn og voksne, mange at hente inspiration hos og at mødes med mine naboer om fælles arbejdsopgaver, måltider og højtider. Uden det ville jeg nok ikke vælge at bo i økosamfund, og så ville mine økologiske fodaftryk nok være en del tungere.

Økosamfund i Danmark

Om at leve bæredygtigt uden askese

Pointen er klar nok: Jeg– og flertallet af danskerne– overforbruger, mens beboerne i fattigere lande er med til at holde fodaftrykket nede, så vi globalt ender med „kun” at skulle bruge 1,7 jordkloder. Det gør det klart, at der er brug for handling, og derfor – med ovenstående forbehold for egen uperfekthed – kommer her en lille introduktion til hvad der gør mit hverdagsliv anderledes, målt i ressourceforbrug. Først og fremmest handler det om de rammer, vi som økosamfund har valgt at have for vores hverdagsliv; rammer, der gør det mere ligetil at opnå en grønnere livsstil – uden at det skal fylde hele vores liv:

Kolofon Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling, arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer. Læs mere: www.okosamfund.dk Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Samarbejde på tværs af kontinenter – vi udvikler nyt materiale til fremme af grønt entreprenørskab

Redaktionen:

– at være aktiv med det, man brænder for

Forsidefotos: Chakrit Chuttichan (ø), Elisabeth Groot & Lis Ellemand (n), Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S Formand:

t arbejde sammen gennem spændende projekter som aktiv i LØS’ udvalg (Uddannelsesudvalget & Internationalt Udvalg), kan være med til at løfte hverdagen i ens økosamfund med nye perspektiver og sammenhænge. Det at møde folk fra de andre økosamfund i Danmark giver inspiration, for ikke at tale om de internationale møder og spændende uddannelsesaktiviteter, som udvalgsmedlemmerne skaber og deltager i. Medlemmer af udvalgene mødes fysisk hvert kvartal, men de aktive kan arbejde med forskellige opgaver mellem møderne efter lyst, tid og interesse. Der er altid plads til nye medlemmer i udvalgsarbejdet. Hvert udvalg har desuden en tovholder, der kan sætte nye interesserede ind i tingene, inden man dukker op til

Skriv til Camilla Nielsen-Englyst på camilla@okosamfund.dk, hvis du er interesseret i at møde udvalgene og måske blive aktiv. Læs mere på: www.okosamfund.dk/udvalg

Tatjana R. W. Stenvad E-mail: tatjana@okosamfund.dk et møde. Det er en sjov måde at beskæftige sig med noget, der ligger tæt på økosamfundslivet, men er lidt mere end det – og så kræver det ikke andre forudsætninger end at man har lyst til at engagere sig. Eksempler på udvalgenes aktiviteter: Internationalt Udvalg • – Havde tre repræsentanter med til Global Ecovillage Network konferencen i juli måned, hvor 500 mennesker fejrede bæredygtighedsinitiativer. – Afholder her i efteråret et 5 dages EU støttet seminar for deltagere fra de 10 lande omkring Østersøen. Målet er at udvikle nye projekter sammen. Desuden har Danmark for tiden formandsskabet i det baltiske økosamfundsnetværk. – Har netop afsluttet et CISU-støttet projekt om økoskoler i Ghana og er i gang med at pudse ansøgningen til den næste fase af, i tæt samarbejde med partneren i Ghana. http://okosamfund.dk/ghana/ – Har deltaget i et projekt i partnerskab med andre europæiske økonetværk om at udvikle en slags startpakke til nye økosamfund. Det fortsæt-

ter, hvis vores ansøgning går igennem. http://okosamfund.dk/clips/

Ungdomsgruppen: En mere autonom størrelse, der har stået for en meget vellykket ungdomsudveksling i maj måned, hvor deltagere fra 4 andre lande besøgte os i Danmark. Desuden er ungdomsgruppen i gang med et projekt om grønt entreprenørskab, www.okosamfund. dk/youthsircle/ - man er meget velkommen til at være med!

Rubrik 200 kr. (ingen billeder) 1/6 side 340 kr. 1/3 side 600 kr. 1/2 side 800 kr. 2/3 side 1000 kr. 1/1 side 1600 kr. Bagside 1400 kr. Alle priser er vejledende og ekskl. moms. Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

* Enkeltperson: 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 200 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 1.000 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr. Over 50 deltagere: 3.000 kr. Økosamfund på vej: 500 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 500 kr. * Virksomheder: 1.000 kr. Abonnement på bladet: 125 kr. Medlemsskab løber til det opsiges.

Foreningen er stiftet 7 marts 1993

Medlemmer af LØS

Uddannelsesudvalget • - Står for at arrangere weekendkurser i samarbejde med økosamfundene. – Pønser på at starte en 4 ugers Ecovillage Design Education, hvor forskellige økosamfund vil kunne stå for en uge hver. – Deltager i RCE netværket, som er et nationalt netværk for uddannelse for bæredygtig udvikling. http://rce-denmark.dk/ – Står for at sende undervisere fra LØS ud til spændende kurser i Europa, støttet af EU.

Annoncer i bladet:

Medlemskab pr. år i 2017:

Økosamfund og fællesskaber: • Andelsboligforeningen Baungård, Vejle • Økosamfundet Dyssekilde, Hundested • Hertha Levefællesskab, Galten • Hesbjerg, Blommenslyst • Svanholm Storkollektiv, Skibby • Andelssamfundet i Hjortshøj • Økosamfundet Hallingelille, Ringsted • Munksøgård, Roskilde • Tornsbjerggaard, Hundslund • Det Ny Samfund (D.N.S.), Frøstrup • Den selvforsynende landsby, Vester Skerninge • Fri & Fro Nykøbing Sj. • Toustrup Mark, Sporup • Christiania, København • Friland, Rønde • Åbakkehuse, Mern • Kollektivet Maos Lyst, Hellerup • Ananda Gaorii Ashram Community, Vig • Udgaarden, Sabro • Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ • Foreningen Frikøbing, Hvalsø • Tranehøj, Snertinge • Karise Permatopia

• Himmerlandsbyen, Skørping • Skelbæklund, Dianalund • Sorø Økosamfund • Land.skab, Rønde • Økosamfundet SOLENG, Broager • Sommerdal/Palisax, Fårevejle • AndelsTanken • Biodynamisk Landbofællesskab (økosamfund på vej), Ringkøbing/Skjern • Strib Økosamfund, Middelfart • Torpegård, Odense • Sol og Vind, Beder • CirkelBo Eco-Community, Nyrup • OASIS Eco-village, Jystrup • Birkegården (økosamfund på vej), Kirke Eskilstrup Virksomheder: • Merkur Bank, København • Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Thy • BrugZen Helse- og Kursuscenter, Skanderborg • Kalø Økologiske Landbrugsskole, Rønde

• Råd og Dåd Butikken, Brovst • Levende Lokalsamfund, Køge • Egen Vinding og datter APS, Ringsted • Kilian Water, Bryrup • Grøn Omsorg, Nyrup • Vestjyllands Højskole, Ringkøbing • Den økolokiske butik Taraxacum, Hundested • Den Grønne Genbrugshal, København • Brenderup Højskole, Brenderup • Chora Connection, København • HOUSE Arkitekter, København • UNL/Michael Thomsen, Roskilde • Worldstory Festival, Odense • Gartneriet Rødmose, Viuf • Den Rytmiske Højskole, Vig • Resendal Mølle I/S • Råd og Dåd Butikken, Brovst • UNL /Michael Thomsen, Roskilde • Vestjyllands Højskole, Ringkøbing • World Story Festival, Odense

Økosamfund i Danmark

UDVALG I LØS

Lotte Sjelborg Pring Niels Aagaard Marie Chimwemwe Degnbol, sekretariatet Layout og DTP: Kitty Kreutz & Sandra Bertelsen, v18 Illustration: Amanda Kruse (s. 16, 25 & 29), v18

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

Samt enkeltpersoner. Bliv medlem af LØS via www.okosamfund.dk/blivmedlem 39

Modtager :

Afsender : Sekretariatet Landsforeningen for Økosamfund Gammel Kirkevej 128

8530 Hjortshøj

Landsforeningen for Økosamfund og Brenderup Højskole inviterer til

Kursus i bæredygtighed og omstilling

Foto af Marie Chimwemwe Degnbol.

Trænger du til inspiration, viden om og helt konkrete værktøjer til at skabe

BÆREDYGTIG OMSTILLING?

Har du lyst til at tage springet ud i et på alle måder mere bæredygtigt liv - eller til at bidrage til bæredygtighed i lokalsamfundet eller samfundsfællesskabet? Så kom og vær med på Brenderup Højskole, hvor du får del i 30 års praktisk erfaring i omstilling og masser af motivation til at tage skeen i egen hånd!

Del 1 (12. - 18. november 2017):

Del 2 (19. - 25. november 2017):

1 . Økologisk husbyggeri, cirkulær økonomi og 0-affald - Steen Møller 2. Økologisk Økonomi. Hvordan opbygger vi i praksis en ny, bæredygtig økonomi i stedet for vækstøkonomien - Niels Aagaard 3. Permakulturens principper. Regenerative fødevarer, skovhaver, permakultur i praksis - Cathrine Dolleris

. Omstilling i byer og regioner. Den indre omstilling. 1 Omstillingsbevægelsen - Tanja Aertebjerg 2. Enkel grøn livsstil i praksis - Pia Duus 3. Regenererende landbrug, fremtidens bæredygtige dyrkning Thyco Holcomb og Karoline Nolsø Aaen

Kurserne er uafhængige af hinanden – du kan deltage i ét eller begge. Pris inklusiv forplejning: 3000 kr / dobbeltværelse 3500 kr/ dobbeltværelse Læs mere på www.brenderuphojskole.com/baeredygtig-fremtid. Brenderup Højskole ligger på nordvestfyn. Kontakt: kontor@brenderuphojskole.dk / 64442414