Økosamfund i Danmark #83

Tema: DET GODE LIV:

BÆREDYGTIGHED,

LIVSGLÆDE

&

FÆ L L E S S K A B

Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund • Maj 2018

Midtertema: Brikker til en økologisk og bæredygtig økonomi

#83

Leder

Det gode liv

Af Christian Krog Rasmussen & Niels Aagaard, hhv. bladkoordinator og næstformand for LØS Omstillingen til bæredygtighed handler om at leve, så planeten, dyr og mennesker har en fremtid. I takt med, at vi lever vores liv med større tilfredshed og livsglæde. Om at skabe det gode liv for flest muligt.

Omstillingen handler om at leve enklere, klogere, deles, omlægge vaner og prioritere anderledes. Den handler om at skabe livsformer med større livskvalitet, mere tid, hensyn til natur og miljø, sundere livsrammer, mere fællesskab. Indenfor alle vigtige områder kan vi gøre tingene på nye måder.

I dette nummer har vi sat fokus på ’det gode liv’. Igennem fortællinger fra de mange sider af den omstilling, som allerede er i gang, får vi et billede på, hvordan fremtidens bæredygtige kultur kan se ud. Og det er ikke blot ideer, men levet liv og praksis.

Det eksisterer allerede. Opgaven er så at samle de mange enkeltdele til helheder og udbrede det, så det er med til at forme fremtidens hverdagsliv og kultur.

Vi har opdelt bladet i 4 undertemaer – et om sociale fællesskaber, et om økologi, et om bæredygtig økonomi og et om fremtidens bæredygtige mentalitet. På den måde vil vi gerne nå hele vejen rundt i det gode liv.

Når mennesker samler sig i fællesskaber, der er velfungerende, ændrer vi os. Venligheden breder sig, og med dén glæden - „Vi bliver glade, når vi bliver mødt venligt”, som Venligboerne siger i deres artikel.

Der opstår trivsel og vi bliver klogere på vores egne perspektiver, udvikler os som mennesker samtidigt med, at vi dyrker en

passion sammen med ligesindede. Om det så er grønsager, venlighed eller det handler om at mødes for at ’synge, spise og snakke’, som modtræk til ensomhedens kultur. Det skaber social bæredygtighed, når livsmening, glæde og passion understøttes af fællesskabet og det hele går op i en højere enhed. Som Køge Fælles Jord siger: „Vi er en have, der genopbygger jord og mennesker og skaber livsmestring i praksis”.

Andelsbevægelsen og Højskolebevægelsen er eksempler på fællesskaber, der lykkedes og skabte både oplysning, menneskelighed og livsgrundlag. Økologi handler typisk om landbrug, natur og fødevarer, men også om meget mere – om byggeri, transport, bevidsthed og ansvar for livets trivsel. Økologi handler om samtlige planetens økosystemer og dermed om alt liv. Vi ved, at planetens naturlige sammenhængskraft i den grad er truet og at dette rammer tilbage på menneskesamfundene. Vores trivsel hænger fundamentalt sammen med vores omgivelsers trivsel. Når omgivelserne alene vurderes ud fra, om de kan omsættes til penge, så havner vi der, hvor vi er i dag: Urskovene forsvinder, miljøet forgiftes, havene gøres til affaldsdepoter, biodiversiteten dør, det naturlige kredsløb undergraves og klimaet bliver stigende kaotisk. Hvis vi ønsker det gode, tilfredsstillende liv for os selv, må vi også sørge for vores omgivelser. Med Kants ord i Tor Nørretranders formidling: „Vi må handle sådan, som vi ønsker alle andre skal handle”.

Det kræver fundamentale forandringer.

Verdenssamfundet er bundet sammen af en økonomi, der tilgodeser profit som væsentligste formål, som hovedregel uden skelen til konsekvenserne. Denne økonomiforståelse er i gang med at destruere planetens liv og selve vores livsgrundlag.

Intet mindre. Så vi er nødt til at omlægge til nye måder at producere, sælge og forbruge på, hvor vi tager hensyn til natur,

mennesker og miljø. Vi er simpelthen nødt til at gentænke økonomien og skabe et samlet bud på en alternativ økonomi.

Derfor har vi lavet et udtageligt MIDTERTEMA, der giver „Brikker til en økologisk og bæredygtig økonomi”. Et bud på en fremtidens økonomi. Baseret på civilsamfundets erfaringer fra de sidste 40 år, hvor man er gået forrest i den bæredygtige omstilling og har udviklet et hav af løsninger inden for fx cirkulær økonomi, deleøkonomi, grøn livsstil, selvforsyning, energi, fødevarer, bæredygtige lokalsamfund, 100 % økologi osv. Hele vores hverdagsliv og basale livsfornødenheder. Midtertemaet viser, at vi kan omstille til en økonomi, der understøtter livskvalitet og trivsel og samtidigt er bæredygtig. I undertemaet om økonomi beskriver artiklerne derfor, hvordan den nye økonomi er en omstilling til ’det gode liv’: Til det lokale nærvær, lokal indflydelse, værdien af lokale arbejdspladser, til inklusion så alle er med, til fællesskab og enkelthed. Men skal dét vinde udbredelse og få tyngde og bredde, så er det afgørende at vi spiller sammen med de stadigt flere kommuner og virksomheder, som gerne vil bæredygtighed. At vi skaber en fremtidens økonomi hvor civilsamfund, stat og marked samskaber. ”Verden er, som vi er. Verden er som vore tanker”, siger Steen Hildebrandt i sin artikel.

Vores individuelle og kollektive mentalitet er vævet ind i det hele og spiller en meget afgørende rolle, for det er her vores handlinger udspringer fra. Hånd i hånd med omstillingens fysiske udtryk, må vi derfor samtidigt understøtte en mentalitet, der sætter værdi i bæredygtig adfærd og derfor tager hensyn til den naturlige verden, vores medmennesker, fremtiden og behovet for gode, fyldestgørende liv.

En udvikling i retning af det fælles bedste.

God læselyst!

Indhold Sociale Fællesskaber Syng, spis og snak!

Venlighed giver mental sundhed Køge Fælles Jord Børnebar i Alken Fantastiske fredage Gentænk Andels- & Højskolebevægelsen Fra nedlagt husmandssted til bæredygtig virksomhed

4 5 6 7 7 8 10

Økologi Off-grid giver frihed Naturen har altid ret Permakultur landbrug Vilde bier på alles læber Der var ikke en regnorm tilbage i jorden

11 13 14 15 16

Midtertema: Brikker til en økologisk og bæredygtig økonomi

17

Bæredygtig økonomi Farvel til de globale giganter Stemningsbilleder Liv mellem husene – relationer mellem mennesker Laboratorier for grønne ideer og samskabelse Socialøkonomiske virksomheder: Det gode liv fordrer at alle er med Det gode liv på landet

25 26 27 28 29 30

Bæredygtig mentalitet Når det selvfølgelige bliver destruktivt Halmhuset og de fremtidige generationer Respekt for mennesker & natur Ord er ikke nok - der skal handling til Det gode liv i et kinesisk økosamfund Medlemmer af LØS FolkeTræffet i Vejle

31 32 33 35 37 39 40

21

4

5

15 29

Fotograf: Findhorn Foundation

Sociale Fællesskaber Introduktion til temaet Af Christian Krog Rasmussen, bladkoordinator for LØS

N

år mennesker finder sammen om det, de har til fælles, sker der ofte noget ganske særligt. En gnist af begejstring i den ene kan vække inspirationen i den anden – og som en dominoeffekt bliver individets handlekraft pludselig opformeret igennem ligesindede, fordi der overføres håb, passion og drivkraft imellem hinanden. Når man tager en fælles vej er der vide grænser for, hvor langt man kan nå og det, der startede som en lille tankespire, kan udfoldes og blive langt større end det, man ellers turde håbe på, hvis man var alene. For når sociale fællesskaber er velfungerende, kan de løfte store opgaver og et godt fællesskab kan skabe rammerne for nærhed, tryghed og viljen til at hjælpe hinanden. De kan udvikle os som mennesker og give rummelighed, trivsel og livsmening til

deltagerne. De kommer i mange former og udgaver lige fra det praktiske nabofællesskab til det nationale folkefællesskab, fra det nære omsorgsfællesskab til det større interessefællesskab og over i nydelsesfællesskabet med fokus på liv og glade dage. I kernen af det hele ligger forudsætningen om, at hvis vi alle har noget at bidrage med, bliver summen af vores aktiviteter større end enkeltdelene til sammen. Det betyder, at individernes tilføjelse til fællesskabet langt kan overstige det, de hver især bidrager med – noget, der virkelig er behov for i omstillingen væk fra det dybt individualiserede samfund. På de følgende sider giver vi en række bud på forskellige former for velfungerende fællesskaber og forskellige aktiviteter, som kan bringe inspiration, håb og glæde.

Syng, spis & snak!

Det anslås, at over 200.000 danskere ofte føler sig ensomme. Ensomheden kan opstå med forskellig intensitet og varighed. Den kortvarige er ikke „farlig”, men den længerevarende kan blive en ond cirkel, hvor man holder sig væk fra andre mennesker og ikke føler, man har noget at tilbyde. Nu er 70 foreninger, organisationer, skoler m.fl. gået sammen for at gøre noget ved problemet igennem „Folkebevægelsen mod ensomhed“.

Af Rasmus Skov Borring, projektleder vigtig fortælling i, at fællessang stiller sig til rådighed for mange forskellige mennesker, der med hver deres afsæt kan være med – og her skabes en mulighed for, at man kan møde det fællesskab, også hvis man ikke er bekendt med det i forvejen. „Syng, spis og snak” imødekommer også formidlingen af sangene i sammenhænge, hvor der fx ikke er en pianist til rådighed.

I starten af februar udkommer en ny udgivelse med titlen „100 sange fra Højskolesangbogen”, hvor 100 sange er indspillet som instrumentalt klaverakkompagnement. Igen er intentionen at skabe mulighed for endnu mere fællessang rundt omkring i Danmark.

For mere info om arrangementerne: www.højskolesangbogen.dk

Fotograf: Andreas Bang Kirkegaard

E

n af aktørerne er højskolerne. Støttet af Nordea-fonden har de opstartet et initiativ, der skal bringe folk sammen og bygge bro under temaet „Syng, spis og snak”. Igennem fællessang, fællesspisning og den gode samtale, er der afsæt for at skabe nye møder mellem mennesker og invitere nye grupper indenfor i en stærk tradition. Pilotprojektet er søsat fra september 2017 med 10 deltagende højskoler placeret rundt omkring i Danmark. Over en periode på to år er der i alt 80 arrangementer.

Fællessang er en stærk del af højskoletraditionen, og gennem projektet tilbydes en vej ind i fællesskabet. Højskolerne åbner dørene og inviterer lokalsamfundet indenfor. Når man synger og spiser sammen, har man også noget andet at tale om – også med folk, der er anderledes end en selv. Projektet er på den måde et modsvar til en italesættelse af afstande mellem folk, og initiativet ønsker at bidrage til, at sangfællesskaber kan styrke kendskabet til landets rødder og historie blandt mennesker i alle samfundslag – og ligeledes se på fremtiden gennem et poetisk lys. Der ligger en

Sociale fællesskaber

Venlighed giver mental sundhed „Hvis vi skal blive dygtige til at tage ansvar for alt ude omkring os selv, så er vi nødt til at starte med at blive dygtige til at tage os venligt og ansvarligt af os selv“.

Af Merete Bonde Pilgaard, stifter af Venligboerne

Mange tror, at Venligboernes mission udelukkende handler om at være venlige og imødekommende overfor flygtninge. Det er ikke helt rigtigt. Faktisk er venligboerne meget mere end det. Man kan sige, at Venligboerne er et stort sundhedsfremmende projekt, som handler om at opdage, hvordan man kan etablere gode sociale relationer ved brug af venlighed. Det handler om mental sundhed: at gøre noget bestemt for at opnå det gode liv. Målgruppen er mennesker. Alle mennesker. Først og fremmest virker venlighed rart! Det ved alle, for det kan vi mærke. Vi bliver glade, når vi bliver mødt venligt. Forskning viser, at venlighed påvirker vores hjerne og nervesystem. Vi beroliges, når vi mødes med venlighed.

Vores puls og blodtryk falder og vi oplever mindre angst og stress.

Vi får lyst til at bruge mere tid med venlige mennesker, for venlige mennesker drager, hvor aggressive mennesker skubber folk fra sig.

Venligboerne har tre nøglesætninger, som omdrejningspunkt: 1. Vær venlig i mødet med andre 2. Vær nysgerrig når du møder mennesker, der er forskellige fra dig selv 3. Mød forskellighed med respekt Når mennesker gør sig umage med at møde hinanden ud fra nøglesætningerne, så er der en rigtig fin grobund for gode fælleskaber og venskaber. Samtalen bliver åben og nærværende. Man er nysgerrig på hinanden. Og man kommer hurtigt til at tale om det, der betyder noget for en. Man stiller spørgsmål til hinanden. Hvad betyder noget for dig i livet? Værdierne er i højsædet.

Det får den afgørende betydning, at man bliver anderledes bevidst om, hvad der er vigtigt i sin egen tilværelse. Det får også ofte den betydning, at det går op for den enkelte, at livet er værd at påskønne. Og at det er vigtigt at gøre noget aktivt, så man selv fortsat kan blive ved med at være en del af de gode fælleskaber og livet generelt. At være venlig overfor sig selv er derfor også vigtigt! At kende balancen mellem at give og tage.

At forstå at man skal fylde sin egen brønd op først, hvis man skal holde til at give hele livet. Det kan være vanskeligt for mange, for alt for mange løber frustreret rundt i et hamsterhjul. Og de kan ikke rigtigt komme ud af det. Venligboernes værdier kan hjælpe os med at stoppe op og handle i overensstemmelse med

vores ægte værdier. Det er det, vi hjælper hinanden med!

Og så kan man spørge til sidst: hvad i alverden har alt det med bæredygtighed at gøre? Meget faktisk! Den ballast og bevidsthed, der skabes ved ovenstående, er med til, at vi også skærper vores opmærksomhed på værdierne omkring os. Forståelsen af vigtigheden af at passe på naturen, vigtigheden af god "ren" mad, betydningen af at være bevidste i vores valg ved indkøb, men mest af alt: at få overskuddet til at gøre det, der gavner os selv og kloden bedst.

Vi kan blive (endnu) dygtigere til at bære os selv, hinanden og naturen. Det kræver, at vi opdager nødvendigheden og går igang med vores egne små, overskuelige skridt.

Fotograf: Merete Bonde Piilgaard

Økosamfund i Danmark

O

rdene

kommer fra Merete Bonde Pilgaard, som er stifter af bevægelsen Venligboerne. Til dagligt arbejder hun som sygeplejerske og sundhedskonsulent i Sundhedscenter Hjørring. Hun er uddannet Mindfulnessinstruktør, hvilket ofte afspejles i tilgangen og værdierne i Venligboerne.

Hun er meget optaget af menneskers indflydelse på hinanden og tror på, at man kan ændre verden i en positiv retning, hvis man vælger at have fokus på små, overskuelige skridt i hverdagen.

5

Fotograf: Marianne Mark

Køge Fælles Jord Vi er en have, der genopbygger jord og mennesker og skaber livsmestring i praksis.

Af Anne Persson, bestyrelsesmedlem for LØS

J

eg mødtes med Marianne Mark, natur- dræner den omkringliggende jord og er et højt vejleder, i Det Grønne Hus i Køge. Hun skattet element på stedet. Her vil man med havde sagt ja til at fortælle om Køge tiden dyrke vandelskende spiselige planter.

Fælles Jord. Et sted hvor mennesker ”I stedet for at dominere naturen, samarbejmødes for sammen at dyrke jorden, fællesska- der vi med den. Vi observerer og ser, hvad den bet og give plads til hinanden. Her er plads til vil her på stedet”, siger Marianne. Da der blev alle, også sygemeldte, førtidspensionister og store problemer med dræbersnegle, var rådet, mennesker, som igen og igen skal vurderes på selv fra økologiske frontfigurer, at den eneste løsning var at bekæmpe dem, dræbe dem. jobcentret i forhold til arbejdsevne osv.

Folk får det godt af at være her – mærker vin- Aften efter aften. Folkene på KFJ ønskede at den på kinden, mærker jorden, bliver nærværen- gå andre veje og inviterede Eskild Tjalve, som de og får motion. For nogen er det rarere, end at er ingeniør og ånds-videnskabsmand, til at komme på det fitness cen ter, som jobcenteret holde kursus på jorden. Om samarbejde med ellers henviser dem til. Det er muligt i starten at naturen inklusive dyrene. have sit eget højbed, som man kan gøre med, Kamp skaber kamp hvad man vil. Det kan være en udfordring at gå direkte ind i den fælles grønsags-have. Senere, ”Vi begyndte at acceptere, at der var snegle. når man har lært nogle af de andre at kende og Nu er der områder på jorden, hvor sneglene godt må være og vi har vores sted, nemlig er tryg ved stedet, kan man så vælge at deltage i fælles-dyrkning. Grøntsagshaven dyrkes øko- grøntsagshaven. Da vi ikke dræber dem, logisk efter „no dig” princippet. behøver de ikke kæmpe og formere sig voldsomt. Nu kan de slappe af. I et af de Jorden genopbygges store snegleår havde vi ingen problemer.

En del af jorden, 0,6 Ha, er i efteråret 2015 anlagt Det handler altså om at sende den rigtige som madskov (skovhave). Den efterligner en ung intention ud. Hvis sneglene føler sig truet, åben skov, hvor rigtig mange forskellige planter formerer de sig og det er skruen uden ende.” giver mad til mennesker. Her dyrkes efter per- Kamp skaber kamp og krig skaber krig. På makultur-principper. „Vi eksperimenterer med Køge Fælles Jord skal der være plads til alle.

Det er intentionen. Indstillingen fra hjertet. træer, buske, slyngplanter, rodfrugter, blomster og flerårige grønsager (ex. asparges, bladbeder, Næste skridt på samarbejdsområdet rabarber og hosta). Det er et fælles projekt. Nogle handler om veroa mider, som er biernes kender mere til teorierne om permakultur end udfordring. Der er nemlig også bistader andre, så vi holder møder og lærer fra hinanden” på grunden. fortæller Marianne.

Også kållarver ønsker man at samarbejde med. „Det bliver spændende. Vi tænker på Samarbejde at holde et kursus igen i år med Eskild Tjalve, Marianne understreger, at det er vigtigt ikke kun for at udvikle det vi er startet på.” at følge teori slavisk. Man bør samarbejde med Raketkomfur naturen. Hvad vil stedet her?

Det er 4. sæson, man begynder på nu i Køge Blandt andet var der et meget fugtigt sted på grunden, hvor man fik udgravet en sø. Den Fælles Jord. Tingene udvikler sig. Nu har

man fået bygget udekøkken med raketkomfur og en workshop med lerovns-byggeri er på vej. Kommunens „Projektcenter Køge Bugt”, som er et aktivitetsprojekt for unge på kontanthjælp, har stået for overdækningen og Flemming Abrahamsen (fornyetenergi.dk) laver workshops.

I udekøkkenet blomstrer det sociale element. Folk fra forskellige baggrunde og kulturer lærer af hinanden, når de laver mad med grøntsagerne fra jorden.

Barrierer bliver brudt ned.

Terapihaven Tilbagetrukket fra vejen med udsigt til skoven og søen ligger terapihaven. Her står en pavillon til samtale, terapi og mindfulness i fredelige omgivelser. Pavillonen er ligeledes bygget af „Projektcenter Køge Bugt” Marianne laver, i samarbejde med kommune og region, naturforløb med sygemeldte. Hun kalder det „Livsmestring”, hvor bl.a. læge og naturvejleder hjælper sygemeldte i naturen.

Der er plan om endnu en pavillon til yoga, Tai Chi mm. Den skal være på eng-området .

Køge Fælles Jord Jorden lejes af kommunen. Der er en kernegruppe (bestyrelsen) på 5-7 personer og projektet har fået en masse støtte fra foreninger og fonde. Bl.a Agenda 21, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftrådet.

Medlemskab koster 100 kr om året – et højbed koster yderligere 100 kr.

Der er 2-3 faste arbejdsdage om ugen, hvor man altid kan finde folk at spørge til råds; folk at arbejde med og hygge sig med.

Læs mere om Køge Fælles Jord på: www.køgefællesjord.dk

Fotograf: Elisabeth Groot

Sociale fællesskaber

Børnebar i Alken Når en travl hverdag med småbørn, puttetider og høje forventninger kalder på socialt samvær og løs snak.

Af Julie Abildgaard, initiativtager til Børnebar

I

kølvandet på en opblomstring i antallet af børnefamilier i området omkring Alken, fik to unge familier en ide til at ryste sammen og skabe et rum for samvær og nye venskaber. Det kan nemlig være udfordrende at få tid til en fyraftensøl med nye venner eller en snak over en kop kaffe om eftermiddagen, når man har små børn.

Derfor arrangerede Sivi Svenning og Julie Abildgaard den første Børnebar i Alken Mejeri. Børnebaren er et åbent arrangement

for småbørnsfamilier fra området omkring Alken, Bjedstrup, Svejstrup og Boes. Formålet er at sørge for, at aftensmaden bliver serveret, børnene kan lege og se disneysjov (Børnebar er en fredagsbar) og at mor eller far kan få mulighed for at tale lidt med andre forældre og venner om ugen der gik, over en lille øl eller sodavand.

Behovet viste sig at være stort, og cirka hver 2-3 måned samles 30 voksne og 20-25 børn. Konceptet er enkelt: En kasse duplo, en tegnefilm, en kasse øl og et par kander

kaffe - og aftensmaden skal helst komme udefra! Det er vigtigt at rammerne for Børnebar bliver ved med at være enkle, så det er overskueligt at invitere til og let at få alle børnene hjem i seng kl.20.00. „Vi laver en Børnebar når der er overskud til det og det er også meningen at konceptet kan flyttes ud i de andre landsbyer, så vi besøger hinanden.”

Fantastiske Fredage Af Elisabeth Groot, frivillighedskoordinator i Andelsesamfundet i Hjortshøj

Vi låner køkkenfaciliteter og lokaler i Vimbys fælleshus og maden laves af frivillige og dagtilbuddet i fællesskab. Om eftermiddagen er der en del af de ansatte i dagtilbuddet, der kommer som frivillige sammen med folk fra hele byen og er med til at stå i café og servere. Vi har haft lokale gæstekokke fra forskellige dele af verden og det skaber kolorit og gode krydderier. Sidste gang fik vi fx iransk mad lavet af Gholam og hans venner fra Iran.

Vi lægger også vægt på, at maden skal være økologisk og så vidt muligt bruger vi kød og produkter fra lokalområdet. Eksempelvis får vi kød fra Andelssamfundets køer og æggene er fra Vimbys mobile hønsehus, hvor hønsene går ude på græs hele året. Ind i mellem kommer der nogle og spiller musik, det er dejligt, men ikke nødvendigt; den gode stemning skabes af os alle.

Økosamfund i Danmark

I

foreningen Landsbylivs samarbejde med fonden Vimby bliver denne følelse til virkelighed. Fantastisk fredag betyder, at vi inviterer hele lokalsamfundet til café og folkekøkken.

Vi vil gerne skabe rammer for, at alle beboere i Hjortshøj har et sted, hvor de bare kan dumpe ind et par timer, få sig en lækker kage eller et varmt måltid mad. Ingen dagsorden, ingen temaer, blot møder på kryds og tværs mellem folk, der måske ellers ikke render ind i hinanden til daglig.

Fantastisk Fredag skabes af frivillige i samarbejde med Vimby, som bl.a. har et dagtilbud for borgere med særlige behov. Konceptet er enkelt:

7

Gentænk Andels- & Højskolebevægelsen To bevægelser båret af fællesskaber blev fundament for en ny form for organisering af økonomien, for oplysning og demokratisering. Vi kan gentænke disse bevægelser i en moderne version.

Af Niels Aagaard, næstformand for LØS I dag kan det være svært at genkalde sig det danmarkshistoriske landkort, hvor landet og ikke byerne var centrum for udvikling af produktion, nye organisationsformer baseret på fællesskaber og demokratiske oplysningsidealer. Men sådan var det engang. Fra 1860’erne og frem tog en udvikling fart på landet. En andelsbevægelse blev sat i gang baseret på solidariske fællesskaber.

Det begyndte med den første brugsforening oprettet i Thisted 1866 inspireret af 28 arbejdsløse vævere i Rochdale, England, der havde fået ideen om at skabe fællesskaber og lave en indkøbsforening. Det inspirerede præsten i Thisted, H. C. Sonne, til at skabe en Arbejderforening som stod bag Brugsforeningen. Mottoet var „De bedste varer til den billigste pris”; man solgte fødevarer og de vigtigste dagligvarer i en ordentlig kvalitet, og man kunne købe stort set alt.

Brugsforeninger var ikke blot et indkøbssted, men samtidig et mødested for lokalområdets befolkning, hvor alle kunne sætte sig, snakke og studere de bøger, der altid fandtes i den lokale butik.

Brugsforeninger – et demokratisk oplysningsprojekt Brugsforeningerne handlede om at sikre simpel overlevelse ved at skabe fællesskaber, som kunne garantere, at alle kunne få ordentlige varer til en rimelig pris. A la vore dages FødevareFællesskaber, som sikrer økologiske varer til byerne. Men det var også et oplysningsprojekt med det formål at sprede kultur og folkeoplysning til den almindelige befolkning. Og det var et demokratisk projekt, hvor man med inspiration fra England og den her spirende kooperative bevægelse skabte foreninger og butikker, hvor alle stod lige: Alle andelshavere var

med til at indskyde en andel, med til at ansætte ledelse, havde lige stemmeret ved generalforsamlinger (hver andel én stemme), deltes om overskud, eller hæftede solidarisk for underskud, og der var åben adgang. Princippet bredte sig snart til hele landet og 1913 var der allerede 1400 brugsforeninger.

Kort efter stiftedes det første andelsmejeri, Hjedding Andelsmejeri i 1882, efter samme principper. Målet var „effektiv produktion af smør og ost i stor skala” baseret på brug af dampmaskiner og mælkecentrifuge. Alene havde ingen bønder råd til de bygninger, det produktionsomfang og de maskiner, der kunne gøre det rentabelt og realistisk at lave smør, ost osv. af mælken fra de mange små gårde i en tilstrækkelig ens og brugbar kvalitet, som kunne sælges i udlandet. Men sammen kunne man. Det blev en succes

Fotograf: Marianne Buus

Der plantes økologiske frugttræer på Brandbjerg Højskole.

Sociale fællesskaber

som snart spredtes, så der år 1900 allerede var 2000 nye andelsmejerier.

Fra 1887 startede det første andelsslagteri, stiftet af 500 landmænd på Horsensegnen.

Ideen spredtes og i 1914 var der 44 andelsslagterier med 85% af alle slagtninger og 140.000 andelshavere. Herefter gik det stærkt. Fra 1870 til 1960 var andelsbevægelsen den store faktor i dansk økonomi. I sin storhedstid var 1/3 af alle erhverv baseret på andelstanken om at eje og drive i fællesskab.

Fra indkøb til produktion og handel. Fra vugge til grav kunne man leve i andelsbevægelsens butikker og virksomheder.

Det var en helt ny form for demokrati, brugsforeningerne og andelsbevægelsen var med til at forme. Folk fandt sammen i fællesskaber, og alle havde lige meget at skulle have sagt. Man skabte fundamentalt forandrede produktions- og handelsforhold på landet og med dét de nye former for demokrati og folkeoplysning.

Højskolebevægelsen Et fundament for Andelsbevægelsen var den samtidige højskolebevægelse. Den danske højskolebevægelse var noget ganske unikt både set i forhold til samtiden og i forhold til senere tanker omkring demokrati, og hvordan vi skaber et egentligt og velfungerende folkestyre. Bevægelsen var et forsøg på at skabe forudsætninger for et reelt demokrati ved at uddanne den almindelige befolkning i en tid, hvor uddannelse var forbeholdt de få. Det var samtidig et forsøg på at udbrede debatten om, hvilket samfund danske bor-

gere gerne ville have. Og skabe forudsætningerne for at udvikle et sådant samfund ved hjælp af aktive og kompetente borgere, der virker igennem fællesskaber, eksempelvis andelsbevægelsens virksomheder. Højskolerne idemand var Grundtvig, som under en rejse til England i 1830’erne var blevet inspireret til en højskole for folket: „Menigmand skal gennem oplysning om fædrelandets historie og fællesskabets betydning lære at tage ansvar for og del i landets fremtid” (citeret Nationalmuseet).

I 1844 blev den første højskole grundlagt i Rødding. Efter nederlaget i krigen 1864, hvor Danmark tabte 2/5 af hele landet til Østrig og Preussen, fik folkehøjskolen for alvor sit gennembrud som et nationalt genopbygningsprojekt. I 1872 var der 52 højskoler, i 1890 var det steget til 75, cirka det samme som i dag.

I begyndelsen var skolerne kun for unge mænd, men fra 1860’erne kom pigeskolerne til. Efter 1900 kom højskolerne til også at rumme egentlig faglige uddannelser. Selv om højskoleundervisningen ikke udelukkende var rettet mod unge fra bondestanden, kom langt de fleste elever alligevel fra landet.

Højskolerne åbnede for en helt ny verden, hvor et højskoleophold som regel betød et møde med helt nye ideer og holdninger.

Ideer om demokrati, fælleseje, et folkestyre for alle. Mange elever fra højskolerne har beskrevet opholdet som en tid, der fuldstændigt ændrede deres livssyn. Og det man lærte på højskolen, kunne tages med

hjem til sognet og bruges i dagligdagen. På den måde blev højskolebevægelsen fundament for en demokratisering, baseret på lokale fællesskaber og ideer om nye måder at indrette samfundet på.

Andelsbevægelsen blev dybt påvirket af Højskolernes tanker. Her mødtes bønder og inspirerede hinanden til at gå ud og virke i fællesskab i demokratiet. En leder som Christen Koldholdt holdt foredrag over hele landet og vakte bønderkarle til at blande sig i samfundet. Kold så kristendommen som et kærlighedsbudskab og livet som en gave, som alle mennesker havde lige del i.

Ligeværdighed var et helt centralt begreb i højskolen. Det inspirerede til, at mennesker uanset rang og stand skulle gå ud at virke i samfundet og blandt andet skabe brugsforeninger og andelsbevægelser, hvor alle havde lige meget at sige.

Vi kan gentage de to bevægelsers succes i dag. I 2018 er der 25 højskoler som vil virke for bæredygtighed – her kan vi uddanne os selv i at leve og bo bæredygtigt og i fællesskaber, hvor vi producerer og forbruger med ansvar for planeten. Tankerne om at skabe andelsbaserede virksomheder er igen ved at vinde frem. Dagens andelsvirksomheder kan passende medtage inklusion af udstødte og klima- og miljøhensyn som centrale bestanddele. Og et samspil mellem andelsvirksomheder version 2.0 og den nye højskolebevægelse kan danne grundlag for et Folkestyre baseret på et oplyst folk - hvis tilstrækkelig mange vil det.

Workshop for højskoleundervisere om FN's Verdensmål og pædagogiske greb, Brandbjerg Højskole juni 2017.

Økosamfund i Danmark

Fotograf: Marianne Buus

9

Fotograf: Rasmus Højen

Fra nedlagt husmandssted til bæredygtig virksomhed Af Rasmus Højen, leder af Råd og Dåd, Udvejsdanmark.dk

V

En hyggelig arbejdsdag i skøn natur.

i oplever, at uligheden mellem borgere” og er tilknyttet virksomheden mennesker vokser og vokser under „særlige vilkår“ grundet psykiske og og flere og flere ender op med sociale problemer. psykiske problemer, som marVirksomhedens leder Rasmus Højen forginaliserer dem fra arbejdsmarkedet og sociale tæller, at hos dem er alle lidt „særlige“ – nogle sammenhænge. Alt centraliserer sig i og kan meget og nogle kan lidt, men tilsammen omkring de større byer og derfor er der brug kan vi alt. Vi arbejder ud fra et ressourceorienfor mennesker og steder, som tænker i andet teret perspektiv og alle bidrager med det, de end kapitalisme, stordrift og det ordinære kan og er derfor ligeværdige arbejdskolleger. arbejdsmarked. Steder, hvor der er plads til Hos os i UDVEJSDANMARK er mantraet at mangfoldighed og „højt til loftet”. Steder, „Alle Dur til noget“. hvor mennesker er solidariske med hinanden ”Vi har arbejdet med økologien og bæreog naturen og hvor alles kompetencer kan dygtigheden i denne form siden starten af 90èrne og det er absolut ikke tilfældigt, at vi bruges til noget. stadig gør det“, fortsætter han. „Vi oplever, Et sådant sted finder man hos Råd & Dåds at der netop i økosamfundene er plads til økologiske gartneri ved Brovst.

Her beskæftiges 15 mennesker med den mangfoldighed og de lidt skæve eksilivskvalitetsfremmende og meningsfyldte stenser, som vi repræsenterer.“ arbejdsopgaver, i den skønneste natur, med „Vores projekt er absolut bæredygtigt, både udsigt over Limfjorden. Størstedelen af med- økonomisk og på det menneskelige plan“ afslutter han. arbejderne er det, man i dag kalder „udsatte

Økologi Introduktion til temaet Af Christian Krog Rasmussen, bladkoordinator i LØS

V

i kan indtænke økologi på mange måder i vores individuelle og vores kollektive liv, for det handler om meget mere end hvordan vi dyrker og hvad vi spiser.

Det handler for eksempel også om måden, vi bygger vores huse på, hvor genbrug, åndbare naturmaterialer og effektive energiløsninger tages højde for. Det handler om det daglige forbrug af bl.a. tøj og elektronik, fordi mange af vores almindelige varer, er behæftet med store økologiske såvel som menneskelige konsekvenser ved udvinding af råstoffer, forurenende produktion, kæmpe transportafstande og den efterfølgende affaldshåndtering.

Vi ser altså også økologi som en betegnelse for en tænkemåde, hvor man forholder sig til naturens kredsløb og respekterer naturens livsrigdom, hvorfor man derfor må erkende og respektere de begrænsninger, naturen sætter. Finde nye, smartere, venligere og mindre belastende måder at opfylde vores forbrugsbehov på. For vi ved, at biodiversiteten er kraftigt faldende, at verdenshavene lider og at forureningen tager til dag for dag. Vi ved, at den globale fødevareforsyning er så afhængig af sprøjtegifte, at grundvandet, artsmangfoldigheden og menneskets sundhed alle tager skade.

Alt dette som konsekvens af menneskets kollektive handlinger og mangel på en kollektiv økologisk erkendelse.

Vi ved heldigvis også, at der er alternativer og løsninger, for mennesket er også et opfindsomt, mangfoldigt væsen, der tænker i

løsninger, når der opstår problemer. Derfor har vi fundet nogle af de svar, noget af den viden og nogle af de perspektiver, der kan inspirere til en øget økologisk forståelse. Dem kan du læse om på de følgende sider.

Fotograf: Chakrit Chuttichan

Loftbjælkerne, som elever på Brenderup Højskole selv har fældet og hentet i skoven, bæres ind i Off-Grid huset og løftes op på halmvæggene.

Off-grid giver frihed Af Asger Andersen Højskolelærer Brenderup Højskole, Byggeri & Bæredygtighed.

I

disse vinterkolde februardage lægges sidste hånd på et byggeprojekt udover det sædvanlige. I snart et år har højskoleelever på Brenderup Højskole haft muligheden for at komme i fuldstændig nærkontakt med bæredygtigt byggeri. Der er blevet diskuteret miljø, bæredygtighed og boformer – materialer,

forbrug og fremtid. Fra de helt jordnære spørgsmål og praktiske fif, til højtragende tanker, drømme og debatter om, hvor vi selv og verden er på vej hen. Spørgsmålene er mange; Hvordan vil vi gerne leve og bo? Hvad er meningen med livet? Skal vi spise konventionelt eller økologisk? Kød eller vegetarisk? Nytter det overhovedet

noget – og hvad stiller man op, når man er et lille menneske, i en meget stor verden?

Off Grid Huset på Brenderup Højskole er ikke et hvilket som helst hus. Huset er det første af sin slags i Danmark, der med selvforsynende principper hele vejen rundt, har fået fuld godkendelse til beboelse. Vi er off grid – hvilket betyder at vi er afkoblet

Økosamfund i Danmark

På Brenderup Højskole har vi grebet tiden og sat bæredygtighed, os selv og vores verden på dagsordenen. Og det har vi gjort meget konkret! Vi har nemlig bygget et hus.

Et stående monument, der i sig selv rejser det helt afgørende spørgsmål: Hvad er det vi vil?

11

det offentlige forsyningsnetværk af el, grid-princippet bliver en væsentlig faktor i fremtidens byggeri, og det bliver vores vand og varme. Ikke for at modarbejde det – men for at vise, at det er muligt og hus en slags udstillingsvindue for. Selvom ligefrem fordelagtigt, at tage vare på eget det har sine begrænsninger med hensyn affald og ansvar for eget forbrug. Regnvand til for eksempel mængden af el, det kan opsamles, renses, drikkes og bruges i såvel producere, så kan huset som sådant hvile i sig selv. Det åbner helt nye perspektiver køkken som badeværelse, inden det ledes ud under det tilstødende drivhus som gød- for fremtidens byggeri„ – Steen Møller; Idéningsvand. Strøm til hele året produceres mager, iværksætter og manden bag huset. via TEG- og solceller. Varme kommer fra Vi kan oplade elektronik, men ikke have solfangere og pilleovn – hvor røgen i øvrigt opvaskemaskine. Vi har køleskab, men rensens gennem en røgvasker. Materialerne ingen fryser. Ved at bygge et hus der i sig er miljøvenlige – halm, ler og træ er hove- selv dækker de daglige behov og samtidig dingredienser. Muslingeskaller og papiruld indgår i et samarbejde med naturen, i både er sekundære. Kun husets klimaskærm, materialer og drift, får vi skabt rammerne for et liv, der lægger op til en helt anden som omkranser huset som et gigantisk tunneldrivhus, og desuden udgør verdens tankegang. Foruden at være miljøvenligt, vel nok billigste tag – er lavet af plast. Sol- affaldsfrit og cirkulært, har byggeriet nemceller samt husets el- og VVS-installatio- lig også den fordel, at det er billigt. Billige ner er ligeledes ikke-naturlige materialer. materialer – og minimale udgifter til drift. „Det gængse byggeri, som praktiseres i dag, „Hvis dit hus er sit eget lille forsyningsaner ikke holdbart for kloden. Vi tror på, at off læg, opnår du en frihed og en tryghed, som

Fotograf: Brenderup Højskole Off-grid huset på Brenderup Højskole.

de færreste har i dag. Huset er så billigt at anlægge, at du er fri af gældsforpligtelser og kan vælge at arbejde færre timer, hvis du ønsker det. De cirkulære, selvgenererende elementer gør også huset billigt at bo i efterfølgende, for der kommer ikke regninger fra forsyningsselskaberne dumpende ind ad døren i tide og utide. Selvfølgelig kan det ikke i sin nuværende form løse alle fremtidens udfordringer, men det er et vigtigt skridt på vejen„ – Steen Møller.

Når man tager ansvar på sig følger indflydelsen med. Og som man råber i skoven får man ansvar! Vi råber i skoven – og vi tager ansvar. Vi synes ligefrem at det er vores pligt! Ved Ebeltoft på Djursland, er en større gruppe mennesker ved at skabe leve- og iværksætterprojektet Grobund. Et projekt der hviler på samme værdier som dem, der ligger bag huset – og måske første skridt til at skabe en endnu større platform, hvorfra liv med mening kan udfoldes.

På Brenderup Højskole definerer vi os selv som grundtvigiansk, med internationalt udsyn – og bæredygtighed og omverdensansvarlighed løber som en rød tråd gennem hele højskolens virke. Men vi er også selv en del af forandringen. Derfor skal Off Grid Huset ses som et eksperiment – et ydmygt, men modigt skridt på vejen.

Det peger ind i fremtiden og igennem det, skabes visioner og drømme for vores liv. I foråret bygger nye elever et off grid småhus. Flytbart, billigt og bæredygtigt.

Samme principper – men allerede med nye teknikker og løsninger, der skal afprøves.

Hvor meget kræver det egentlig, økonomisk, praktisk og menneskeligt, at komme i gang selv? Det spørgsmål, og mange, mange andre, forsøger vi at besvare. Og vi tror på, at off grid tanken, det internationale kulturmøde og de fælles visioner, er et godt skridt på vejen.

Ordet „bæredygtigt” har ved gud mange betydninger og bruges i flæng. For os, handler det om fremtiden – om naturen, om et ansvarligt forbrug, om nye løsninger og de kommende generationer. Vi kan bygge billigt, vi kan bygge affaldsfrit – og vi kan skabe nye og andre rammer, for vores eget virke, liv og skaberkraft. Og når man ser på huset er man ikke i tvivl om, at det er hvad vi er – skaberkraft!

Økologi

Naturen har altid ret Fødevareforbruget bliver mere økologisk, men samtidigt drives produktionen i retning af storindustrielle tilstande. Fremtidens klimatilstande kalder på resiliens, humusopbygning og nytænkning og derfor er det på tide, at vi lader naturen lede og arbejder med den frem for imod den.

Af Steen Nørhede cand.agro. økologisk landmand og selvstændig økologikonsulent.

Danmark er verdens førende øko-land Det går rigtigt godt med salg af økologiske fødevarer på verdensplan. Det globale salg har aldrig været større. Danmark er det land i verden, hvor økologi udgør mest i det samlede salg af fødevarer – mere end 10 % i 2017. Økologikunderne forventer, at de økologiske varer bidrager med et mindre CO₂ fodaftryk end ikke økologiske varer. Kunderne forventer mindre CO₂udledning pr. kg produceret kød, mælk eller grøntsager, at jordens kulstofindhold forøges, at de økologiske produktionsformer skåner vores natur og grundvand for

pesticider, og at dyrene lever et naturligt liv. Økologiske landmænd vil rigtig gerne opfylde disse forventninger, men det kræver nytænkning og højere priser for varerne til landmændene.

Vedvarende grønne marker og minimal jordbehandling For måske første gang taler alle jordbrugere, lige fra de konventionelle, økologerne, biodynamikerne til „permakulturfolkene”, om, at jordens indhold af humus har været stødt nedadgående de sidste 40-50 år. Jordens faldende humusindhold opstår bl.a. gennem langvarig dyrkning af enårige afgrøder, fjernelse af halm og intensiv jordbehandling og gylleudbringning med 50 tons tunge maskiner. Denne intensive driftsform har tæret på jordens humusreserve.

En stigende del landmænd dyrker i disse år efterafgrøder og praktiserer reduceret jordbehandling i stor stil. Flere arter af efterafgrøder udsås i samme mark bestående af plantefamilier med trævlerødder og pælerødder med varierende roddybde. Efterafgrødens opgave er foruden kvælstofoptagelse at pumpe sukkerstoffer fra bladenes fotosyntese til planterødderne, hvor sukkeret sammen med mikrolivet bidrager til at forsyne planten med næringsstoffer og opbygge jordens humus/kulstofpulje.

Fremtidens driftsform handler altså om „at gøre jorden klar” til de kommende klimaforandringer – der kommer fokus på Vand, Vind og Varme. Vi får mere nedbør i form af kraftige skybrud. Vi får flere storme, og vi får et varmere klima. Vi får brug for en

jord, som kan tilbageholde denne overskudsnedbør uden alvorlig jorderosion, hvor det øverste humusholdige jordlag fjernes med overfladeafstrømning. Jorden skal være robust for overfladefordampning som følge af temperaturstigninger og vind.

Perspektivering Naturen har altid ret, og „Naturen virker” – det har den gjort i mere end 500 millioner år. Det gør det kemiske landbrug ikke på den lange bane.

Vi har stadig behov for at studere og inddrage biologisk viden fra afbalancerede økosystemer, og indarbejde denne viden i måden vi driver landbrug på. Vi ønsker f.eks. at udfase mekanisk ukrudtsbekæmpelse i det økologiske jordbrug til et minimum.

Dette kunne realiseres med dyrkningssystemer med plantesamfund på måske 10 afbalancerede, gerne flerårige plantearter, som kan udkonkurrere ukrudtet.

Samtidig opbygger vi en frugtbar humusholdig jord, der tilbageholder overskudsnedbøren og bidrager til at reducere atmosfærens CO₂- koncentration.

Det er ikke nemt at skabe en økonomisk levevej fra en mindre økologisk gård på 550 ha. De små økologiske landbrug anvender meget tid med at passe husdyr, dyrke grøntsager og forædle gårdens produkter.

Desuden anvendes rigtig meget tid med at opsøge potentielle kunder og opbygge kundegrupper til sine produkter. Men det kræver både talent og stor professionalisme at få succes med direkte salg. Heldigvis findes der også succeshistorier.

Økosamfund i Danmark

D

er er brug for både små og store økologiske landbrug.

De mindre økologiske landbrug vil gerne agere mere økologisk end økologireglerne foreskriver og har behov for ekstra betaling for denne ekstra indsats for at kunne eksistere.

Dagligvarekæderne har kun plads til de professionelle, intensive økologiske brug, som kan producere bulkvarer i store stabile mængder og til priser, de fleste små producenter finder urentabelt.

Der afholdes årligt et utal af succesfulde åbent hus arrangementer, såsom „køerne danser”, „Sofari” og „Økologisk Høstmarked”, hvor børn med forældre kan komme i tæt kontakt med livet på landet og bruge alle deres sanser. Disse arrangementer fungerer som et vindue til den gode fortælling om, hvor godt de økologiske dyr behandles. Hønsene, grisene og de øvrige dyr er ofte tamme og har bedre dyrevelfærd, end økologireglerne foreskriver.

13

Fotograf: Karoline Nolsø Aaen På Badgersett i Minnesota afgræsser får omkring nøddetræer.

Permakultur i fremtidens landbrug Af Arendse Marie Gulløv, bestyrelsesmedlem for Permakultur Danmark

P

ermakultur er opstået som et modsvar til det konventionelle landbrugs miljøproblemer. Selvom permakultur har mange ting til fælles med bevægelser som økologi og biodynamik, har den også en række særlige indsigter og metoder, der kan være brugbare i en diskussion af, hvordan vi former fremtidens landbrug.

Permakultur arbejder med cirkulære systemer, hvor de ressourcer, der er i systemet, recirkuleres frem for at tabes. Dette er en vigtig forskel fra industriel økologi, hvor lokal cirkulering af fx drivhusgasser og næringsstoffer ikke nødvendigvis er en betingelse.

I permakultur søger man at designe systemer, der, som naturlige økos ystemer, er af faldsfri og uafhængige af udefrakommende inputs som vand, energi, næringsstoffer og sprøjtemidler.

Det er ikke enkelt at skabe perfekte selvregulerende systemer. Naturlige økosystemer består af organismer på både mikro- og makroniveau, der arbejder sammen og kontrollerer hinandens bestande gennem et komplekst samspil af symbioser og kontrolmekanismer. Det er derfor kompliceret og kræver viden og tid at forstå og udnytte de naturlige balancer.

Dette bliver ikke enklere af, at man i permakultur arbejder med tre etikker, man må tage hensyn til i sit design. Således må man, udover at drage omsorg for naturen, også drage omsorg for mennesker og sikre en fair fordeling af ressourcerne.

"

For at håndtere kompleksiteten bruger man i permakultur en række metoder og teknikker, der skal overskueliggøre planlægningsprocessen. Overordnet er idéen, at systemerne skal designes nøje fra udgangspunktet, men efterfølgende skal kunne passe sig selv. Designprocessen får således en uhyre vigtig rolle. Et dårligt design vil medføre meget fremtidigt arbejde, mens et godt designet system stort set vil kunne passe sig selv.

I designet handler det først og fremmest om at identificere- og arbejde med naturlige ressourcer. Derfor analyserer man vejr-, jord- og vandforhold, så man kan placere

paceres tæt på, hvor man bor, mens afgrøder, der kan klare sig selv, placeres længere væk.

Grundet kompleksiteten i et permakulturdesign har metoderne vundet mest udbredelse på småskala. Store systemer kalder på simplificering for at gøre det muligt at overskue produktionen og komme til med specialiserede landbrugsmaskiner. Storskalalandbrug kan dog sagtens udnytte permakulturens indsigter ved at udnytte lokale forhold og recirkulere og opbygge ressourcer. Dette kan f.eks. gøres ved at plante rækker med gavnlige afgrøder og træer, der stadig giver mulighed for, at maskiner kan komme til. Derudover kan man integrere dyr i systemerne og kan vælge afgrøder, der trives i, udnytter og opbygger lokale forhold.

Selvom permakulturen i Danmark hovedsageligt koncentrerer sig om smålandbrug, findes en række eksempler på velplanlagte permahaver og skovlandbrug. I foreningen Permakultur Danmark findes en liste over permakultur demonstrationssteder, såkaldte LAND-centre.

Disse permakulturprojekter er spredt over hele Danmark og er særligt udvalgte til at kunne demonstrere gennemplanlagte permakulturdesign. Er man interesseret i at se eksempler på permakultur udført i praksis, kan man derfor med fordel tage kontakt til disse steder.

I permakultur søger man at designe systemer, der, som naturlige økosystemer, er affaldsfri og uafhængige af udefrakommende inputs som vand, energi, næringsstoffer og sprøjtemidler. sine afgrøder på en måde, der udnytter ressourcerne bedst muligt. Eksempelvis kan man plante høje træer på nordsiden, spiselige læhegn på vindsiden og have vandelskende planter i våde områder.

Ved afgrødevalg søger man som udgangspunkt at vælge flerårige planter, der minimerer behovet for såning og som med dybere rodnet og stærkere immunsystemer bedre kan klare sig end enårige. Som i naturen planter man mange arter sammen for at udnytte og opbygge symbiotiske relationer og gøre systemerne mere resistente overfor skadedyrsangreb. Hvert element i systemet skal som udgangspunkt have mindst tre funktioner. En plante kan f.eks. være spiselig, tiltrække gavnlige insekter og fiksere kvælstof. Pasningskrævende afgrøder og dyr

En fuld liste over demonstrationscentrene kan findes på Permakultur Danmarks hjemmeside: www.permakultur-danmark.dk

Fotograf: Annemette Bargum

Økologi

Vilde bier på alles læber Af Annemette Bargum, hortonom, Vilde bier i Danmark

Alle taler om bier i øjeblikket; vores bestøvere er i fare og mange tænker her på honningbien.

Men faktisk er honningbien kun 1 ud af 288 arter af bier, som findes i Danmark.

Foreningen Vilde Bier i Danmark arbejder for at formidle viden om og beskytte vilde bier. Vi giver gerne råd og vejledning til alle, som vil hjælpe vores vilde bestøvere, holder workshops og guidede ture. Har du lyst til læse mere eller at være med i vores forening, kan du tilmelde dig på: www.vildebieri.dk.

De solitære levende bier lever kun meget kort tid, fra få uger til 3 måneder, og hver hunbi sørger helt alene for sit eget afkom.

De allerfleste arter når kun en enkelt generation pr. sæson, hvor de anbringer deres yngel i redegange, som de efterlader med foderproviant og forsegler.

Hovedparten af de vilde bier graver redegange i jorden fx i løs jord og skrænter helst på ubevoksede steder. Kun 17 % af arterne benytter eksisterende hulheder i plantestængler og billegange i træ.

Hvilken betydning har de vilde bier?

Mens honningbien har stor betydning for udbyttet af vores frugt- og landbrugsafgrøder, så er betydningen af de vilde bier først nu ved at blive opdaget. Nyere forskning afslører, at vilde bier ikke kun har en vigtig betydning for bestøvning i vores frugt- og bærplantager, men at de især fremmer kvaliteten af bær og frugt, idet de er mere effektive bestøvere, så frugten udvikler sig bedre. Man har fundet ud af, at forekomsten af flere arter af bier under bestøvningen, er gavnlig for kvalitet og udbytte.

I naturen er de vilde bier vigtige for bestøvning af de vilde planter og har i mange tusinde år tilpasset sig den flora, vi har i Danmark. Faktisk er nogle vilde bier så specialiserede, at de kun opsøger en bestemt planteart eller plantefamilie.

Det bedst kendte eksempel er blåhatjordbien, der fodrer sine larver udeluk-

kende med pollen fra blåhatblomsten og delvist dueskabiose.

Hvordan hjælper man dem?

Der er brug for føde til bierne, dvs. pollen og nektar i store mængder. Så det er vigtigt at skabe plads til flere blomster i naturen, vejkanter, parkanlæg og private haver. I en privat have kan der sagtens udsås vilde plantearter i stedet for græs. Sørg for at der er blomster fra tidlig forår og frem til efteråret.

Vilde bier er tidligt fremme – allerede fra marts måned kan man se de første forårsvægbier og røde murerbier.

Dernæst kan man fremme de vilde bier ved at sørge for egnede redesteder. Da hovedparten bygger reder i jorden, som ligger fra få cm og ned til 65 cm dybde, er det meget vigtigt at sørge for uforstyrrede områder, hvor der ikke graves, hakkes eller pløjes og som ikke er dækket med træflis eller groet til med planter. Insekterne har brug for steder, der er solbeskinnede og tørre.

For de arter, som yngler i hulheder, kan man med fordel bygge kunstige redekasser af fx bambusrør eller borede huller i træklodser. Her vil der hurtigt indfinde sig bier, der benytter redegangene. Redekasserne giver mulighed for at holde øje med biernes færden.

Og så behøver vi nok ikke at nævne, at sprøjtemidler er no go – hvad enten det gælder i form af bejsede frø eller sprøjtet ud på arealerne.

Økosamfund i Danmark

I

modsætning til honningbien og humlebien, lever de andre bier stort set solitært og adskiller sig derfor markant ved, at de ikke etablerer samfund med en dronning. De solitære bier har derfor været overset og mange vil nok blive overraskede, når de hører om dem.

Frem til 2016 havde hovedparten slet ikke fået danske navne og faktisk kender man pt. ikke status for dem.

15

Fotograf: Knuthenlund Gårdbutikken ved Knuthenlund gods.

Der var ikke en regnorm tilbage i jorden Siden Susanne-Hovmand Simonsen overtog Knuthenlund gods på Lolland, er de 650 hektar jord omlagt til økologi og senere til biodynamik.

Det har betydet en kæmpe forvandling for livet på området for både dyr, mennesker og produktion.

Af Christian Krog Rasmussen, bladkoordinator for LØS

O

mlægningen til økologi og biodynamik har haft en stor effekt på Knuthenlund Gods’ identitet, naturens trivsel og den økologiske tanke på Lolland. I starten blev projektet mødt med modstand fra lokalområdet og det traditionelle landbrug, men det bremsede ikke udviklingen og Susanne holdt ved.

Medarbejderne kom med på studietur til udlandet og blev siden oplært i deres nye funktioner. Overgangen har haft en stor betydning for jordkvaliteten og biodiversiteten på stedet: ”Der var ikke en regnorm tilbage i jorden nærmest. Jorden var fuldstændig død. Nu er den spillevende, der er fyldt med liv i jorden med regnormene, men også med svampe og bakterier, som der skal være.

Og så har vi flere fugle, vi har flere sommerfugle, vi har alle mulige arter. Vi har lavet store projekter for frøer, for padder og for flagermus og sangfugle.” (Susanne-Hovmand Simonsen) Derfra og til nu er sket en større udvikling og godsets aktiviteter er vokset. I dag rummer godset en gårdbutik med café, mejeri, mølleri, besøgsgård og naturområder og der bliver produceret biodynamiske grøntsager, kød, mel, mejeriprodukter og diverse.

Madvarer, håndværk og gamle sorter Hos Knuthenlund er håndværket og dyrkningen af gamle sorter i højsædet. Ifølge Susanne

"

er der sket en fremmedgø relse fra det, vi til dagligt kommer i munden, fordi mad i dag ikke er produceret af mennesker men af maskiner. I dag lever vi ikke af madvarer, men af fødevarer, hvilket der, ifølge Susanne, er ret stor forskel på: ”Vi er holdt op med at se maden som noget, der skal ernære os. I gamle dage, der var maden vores folkemedicin. For os er det sådan, at når du udsætter mad for meget hårdhændede processer og industrialiserede processer, så får du ødelagt både vitaminer og mineraler og så videre. Og det vil sige, at så bliver du nødt til at supplere med piller eller vitaminpiller, i bedste fald.”

(Susanne-Hovmand Simonsen).

Det er netop dette alternativ Knuthenlund står for. De gamle håndværk holdes i hævd og produktionen tager hensyn til madvarernes sundhedsfremmende kvaliteter. Der skues til dels tilbage i tiden, med troen på, at godsets fællesskab, sunde fødeva-

rer og venlige produktionsmetoder via de mange mindre bedrifter, er vej e n f re m som et af alternativerne til det storindustrielle landbrug.

Hos Knuthenlund er håndværket og dyrkningen af gamle sorter i højsædet.

Diversitet som forudsætning Susanne nævner ofte diversitet og mangfoldighed som vigtige faktorer for trivsel både i forhold til mennesker, jorden og produktionen. I forhold til godsets sammensætning og organisering, er dette også en vigtig faktor: „Blandt andet lægger vi meget vægt på, at vi har forskellige kompetencer. Da vi overtog godset, var der kun mænd. Nu er vi 50 procent kvinder og 50 procent mænd. Vi har kvinder i den fødedygtige alder, vi har elever og vi har folk på vej på pension, praktikanter og så videre. Så jeg tror meget på diversitet i det hele taget. Bæredygtighed er meget indbegrebet af diversitet og ikke kun biodiversitet. Derfor har vi heller ikke kun svin eller kun køer. Vi tror på, at man skal have dannet den her hele organisme, hvor der er flere grupper og flere produktioner i stedet for topspecialisering med 40.000 af én slags.” (Susanne-Hovmand Simonsen)

Knuthenlund gods kan besøges på Lolland og deres netbutik findes på: www.knuthenlund.dk

MIDTERTEMA: Brikker til en økologisk og bæredygtig økonomi Dette Midtertema giver brikker til en samlet økologisk eller bæredygtig økonomi. Vores globale økonomiske system er i gang med at destruere planeten og selve vores livsgrundlag. Intet mindre.

Vi er nødt til at omlægge til nye måder at producere, sælge og forbruge på, hvor vi tager hensyn til naturen, mennesker og miljø. Vi må udvikle en helt ny form for økonomi, som er bæredygtig.

Det er et kernepunkt i al fremtidig omstilling, uden hvilket den vil være virkningsløs.

Midtertemaet er bud på en sådan alternativ økonomi.

Af Niels Aagard, næstformand for LØS

vi kan vælge at skabe et nyt. De grønne foreninger har gennem de sidste 30-40 år eksperimenteret med at udvikle andre former for økonomi. Det primære fokus er ikke på penge, valutaer og banker, men på alt dét som gør, at vi kan producere vores basale livsfornødenheder på en måde, der er ansvarlig ift. klode og mennesker.

Dét er grundlaget for MIDTERTEMAET, hvor du får du en enkel, forhåbentlig let fattelig indgang til, hvordan vi kan skabe en samlet bæredygtig økonomi, som giver os lokalt baseret selvforsyning, så vi kan klare os, når klimaet umuliggør transport fra fjerne dele af kloden. Hvor vi ikke er afhængige af globale virksomheder. Selv kan bestem-

me graden af bæredygtighed. Selv styrer tingene i fællesskab. God læselyst.

1: Grøn enkel livsstil En lavt hængende frugt, hvis vi vil.

Vi kan selv bestemme at gøre tingene anderledes og hjælpes om dét DANSKERNE BRUGER i gennemsnit hvad der svarer til 4 jordkloder, hvis alle skulle leve som vi. Det er der helt enkelt ikke ressourcer til. Hvis vi globalt fortsætter med en vækst på 2% om året, så er jordens ressourcer opbrugt om 30 år og klimaet vil være gået amok. Så vi skal omlægge vores livsstil. Det handler ikke om stenalder og afsavn, men om at leve enklere, deles, prioritere, leve

Økosamfund i Danmark

K

loden holder helt enkelt ikke til mere blind vækst og jagten på overskud, som er krumtappen i vores nuværende økonomi.

Vores ressourcer bliver opbrugt inden for en kortere tidshorisont på blot 30 år, hvis vi bare fortsætter. Den blinde vækst og dens udbredelse globalt betyder, at drivhusgasser slipper ud i et aldrig før set tempo, skaber klimaforandringer og global opvarmning samtidig med at biodiversiteten forsvinder.

Samtidig skaber kapitalismen en nærmest ufattelig forskel mellem rig og fattig.

Derfor skal vi omstille nu. Og det kan vi, for det økonomiske system er ingen naturlov, det er et menneskeskabt system, og

17 17

Brikker til en økologisk og bæredygtig økonomi

klogere, omlægge vaner. Og det man sagtens, viser al erfaring. Og når vores behov mindskes, så mindskes ressourceforbruget og dermed presset på kloden.

VI KAN FX leve i mindre huse, som er generationsfleksible, dvs. udvides ved behov, indskrænkes sidenhen. Vi kan leve med få flyrejser. Genbruge og up-cykle dvs. skabe nyt af gammelt, fx tøj og møbler eller elektronik. Leve med mindre kød, måske endda vegetarisk eller vegansk, for fx køer belaster klimaet voldsomt og dyrehold bruger for mange ressourcer ift. den energi, der skabes.

Vi kan skifte tøjmoden langt sjældnere, i dag skifter den 8-10 gange om året. Vi kan cykle på arbejde, hvor det er muligt. Vi kan producere varer så de har høj kvalitet og lang holdbarhed, i stedet for at indbygge forældelse, som det sker i dag i mange varer.

PRINCIPPET er at leve, så vi kun bruger ressourcer svarende til den ene jordklode, som vi nu engang har.

2: Deleøkonomi At deles om ressourcerne ved at eje og anvende dem i fællesskab Det kan være vaskemaskiner, værktøj, haveredskaber, bøger, transportmidler, fællesjorde til dyrkning, virksomheder, kreditforeninger.

EKSEMPLER: Svanholms el-cykel deleordning, hvor man i fællesskab ejer og lejer el-cykler. El-biler man skiftes til at bruge, som i bofællesskabet Svalin. Det fælles musikrum på Toustrup Mark, hvor alle beboere kan låne instrumenter og spille sammen.

Fællesspisning på Dyssekilde hvor mange mennesker spiser fælles og derfor kun bruger én ovn, et komfur, en opvaskemaskine osv. i stedet for måske 40-50. Fælles værksted i Andelssamfundet i Hjortshøj, hvor alle kan bruge det værktøj/maskiner, man har fælles. Eller biblioteket i Alken landsby: Man sætter sin læste bog derop, tager en ny, som afleveres efter læsning.

VÆRDIEN AF DELEØKONOMI: Snart mangler planeten fødevarer, vand, metaller og en masse andre ressourcer, vi i dag tager for givet. Deleøkonomi er en enkel og ligetil

måde at deles om ressourcerne på. Det fremmer samtidig fællesskaber, fordi vi hjælpes, og vi deles og arrangerer ting i fællesskab.

4: 100% økologi

3: Cirkulær økonomi

HUSE og BOLIGER produceres økologisk.

De bygges af lokale materialer som ler, træ, sand, halm, strå osv. Altså af materialer der er uden kemi, kan ånde og giver et sundt indeklima. Med udstrakt brug af genbrugsmaterialer. Modsat fx betonbyggeri som i dag står for 8% af CO2 aftrykket. Vi kan bygge husene, så de er affaldsfrie og så vidt muligt off grid (ikke på de offentlige net), så vi ikke er afhængige af og belaster el-, vand-, varme- og kloaknettene.

TØJ kan produceres lokalt af bæredygtige materialer – uld, hør, hamp, ålegræs, tang osv. – suppleret af genbrug, omsyning og lang holdbarhed – bæredygtigt tøj kan brandes som moderigtigt.

MØBLER kan laves af lokale naturmaterialer eller som genbrug, re-design og up-cykling. De kan udvikles, så de er egnet til mindre huse ved at kunne have flere funktioner og kunne samles til små møbler (se eksempler på youtube og facebook).

ENERGI baseres på lokal, vedvarende energi – sol, vind, jord, bølge, luft – lokale værker, ejet af fællesskaber og energilaug.

Vi har langt det meste af teknikken.

TRANSPORT kan ske ved el-biler, el-bils-deleordninger, fællestransport, decentrale arbejdspladser, offentlig fællestransport, el-cykler, langt flere cykelstier i byerne, og ved offentlige deleordninger om transportmidler.

FØDEVARER kan komme fra et samfundsnyttigt landbrug baseret på permakultur, økologiske og biodynamiske metoder. Fri for gifte, CO2 lagrende, og dyrket på måder, der skaber biodiversitet og frugtbar muld.

DE GAMLE HÅNDVÆRK kan bringes tilbage i version 2.0 . Og bruges til at producere huse, kurve, kedler, reb, sko, redskaber, hegn, tæpper, krukker osv. Håndværkene formår at skabe holdbare kvalitetsvarer på en bæredygtig måde, fordi disse gamle håndværk ved en masse om naturlige materialer, holdbarhed, enkelhed.

NATUR-GENOPRETNING OG GENSKABT BIODIVERSITET kan foregå som del af den

Affald bliver til ressourcer I dag består kloden fortrinsvis af lineære økonomier: Produktion – forbrug – smid væk som affald.

I fremtiden kan vi skabe cirkulære økonomier: Brugte varer bliver råstof for nye – fra ’vugge til vugge’ – uden affald, for affald og varer der er brugt ud bliver fremover genanvendt som ressourcer til at skabe nye varer.

I 2018 smides 1/3 af al mad i EU væk. Danmarks madspild koster os årligt 13,5 mia. og skader klimaet. Tøjmoden skifter 8-10 gange årligt og det meste tøj smides stadig væk efter brug, selvom det måske er produceret på den anden side af kloden. Alene genbrug af elektronik vil spare britterne for 15% af deres drivhusgasudledning. Og tyskerne mangler metal, men smider alligevel stadig biler, komfurer, køleskabe ud.

I STEDET KAN VI genbruge, up-cykle (give gamle varer nyt liv) og give nye varer lang holdbarhed. Lave 100% affaldssortering, så alt genbruges. Gentænke varernes livscyklus, helt fra designfasen, så genbruget er indtænkt fra start. Vi kan give affald værdi, så det koster penge at smide ud; det mindsker affaldsmængden. Og vi kan reducere vores forbrug, som sagt, med en grøn livsstil; det giver langt mindre affald. Og helt enkelt kan vi reparere og på den måde skabe en masse bæredygtige arbejdspladser.

EKSEMPLERNE ER ALLEREDE MANGE, fra Nikes kondisko der kan skilles og repareres, til Fords bilmodel, hvor sæderne er af majs, eller Fairphone med reservedele - et væld af genbrugs- og up-cyklingbutikker er på vej.

DE MEST PROBLEMATISKE VARER er ordnet efter klimabelastning: 1) Fødevarer, 2) transport, 3) bolig, 4) tekstiler/tøj. Det er varer, hvor forbrugerne selv kan vælge at forbruge anderledes, fx mindre kød.

Produktionen indrettes så alle vore basale livsfornødenheder produceres økologisk set i varens samlede livscyklus

Brikker til en økologisk og bæredygtig økonomi

5: Eksempel på hvordan vi kan producere anderledes Vi kan producere alle varer anderledes – her et eksempel på: ØKOLOGISKE HUSE: Husene bygges, så de har lave omkostninger både ved drift og fremstilling og dermed muliggør gældfrihed og minimale leveomkostninger. De bygges enkle, ikke for store og med tanke for, at alting kan have flere funktioner.

Stort solindfald fra syd og vægge hhv. gulv med en stor masse, som kan optage solvarmen og langsomt afgive den igen.

Betydelig isolering mod nord og i loft og tag. De store vinduer mod syd betyder, at få timers sol selv om vinteren er nok til at holde en rimelig temperatur. Opvarmning kan fx produceres ved brug af masseovn med højtemperaturforbrænding, hvorfra røgen – for at anvende spildvarmen – cirkulerer i rør gennem vægge og gulv ud, hvor den blandes og renses til den bliver til gødning for udeområdets vækster og er uden partikelforurening. Masseovnen bruger kun lidt træ pga. dens tunge masse og en effektiv forbrænding ved høje temperaturer; træet kan være spildtræ fra anden produktion. Varmen herfra kan evt. suppleres med sol- eller jordvarme, eller en luftpumpe. Masseovnen kan indrettes,

så den også producerer el, og yderligere el kan komme fra en lokal vindmølle eller solceller. Regnvand opsamles og anvendes til toilet, bad og køkken. Huset produceres, så det er affaldsfrit (se artiklen om Off Grid huset, her i bladet). Vi kan uddanne os selv til at bygge, eller være medbyggere, bygge sammen i hold eller vi kan lave gave- og bytteøkonomi, så nogen producerer dit hus, hvis du ikke har lyst eller mulighed for dét, mens du laver noget andet for dem.

På den måde er vi med til at holde prisen nede (læs mere i „Økosamfund i Danmark“ #79 s. 10 og #82 s. 8).

TINY HOUSES KAN VÆRE ET ANDET EKSEMPEL. De indrettes småt, som navnet siger, – virkelig småt. Måske 18 m2, 30 m2, 50 m2, men til gengæld så smart eller klogt, at du kan have mange funktioner på den beskedne plads, og hver ting har flere funktioner. Fordi de er små, så kan du leve billigt. Du kan tage huset med dig, hvis du vil flytte. Du kan vælge at leve generationsfleksibelt, så det/ de centrale husrum suppleres med flere, når der kommer børn til, og færre når børnene flytter. Sådanne huse laves også off grid, de laves nøglefærdige; det er en hel bevægelse i USA og er på vej i Danmark. I dag er et nyt dansk hus gennemsnitligt på 250 m2 og nærmest 100% uøkologisk.

6: Et andet eksempel på fremtidens produktion ET SAMFUNDSNYTTIGT LANDBRUG, som skaber sunde fødevarer, lagrer CO2, opbygger humuslaget.

KØD I LANGE BANER: Dansk landbrug køber fodersoja i Latinamerika til danske dyr, fx vores 32 mio. grise. Fodersoja er en primær årsag til, at regnskov bliver ryddet i Sydamerika. Svinene opfostres, herefter de køres til Tyskland og slagtes, køres tilbage og bliver opskåret og frosset, hvorefter de sendes til Tyskland, EU og fx Kina. Absurd meget transport, som udleder C02. 88% af alle svin har nu MRSA (kilde: Ingeniøren), og de har penicillinrester samt gmo-soja i sig. Svin og køer står for en femtedel af Danmarks samlede klimapåvirkning. Hver femte pattegris dør inden den bliver 4 uger gammel, det er 24.000 i døgnet. 80% af vores landareal

bruges alene til at producere foder til køer og grise, og de urimeligt billige svin, som er støttet af EU-tilskud og skattefradrag, fremmer et alt for højt forbrug af kød.

DEN GRØNNE ØRKEN: Dansk landbrug er industrielt og dyrkes monokulturelt. Man bruger kunstig gødning og anvender pesticider og round-up, gifte der holder insekter og ukrudt væk. Det er tilsammen opskriften på at udpine og forgifte jorden. Resultatet er bl.a. mindre udbytte og muldflugt. Man forsøger at modgå det ved stadig større brug. Men det er en dødsspiral, hvor stadig større landbrug producerer stadig mindre.

Landbrugets samlede gæld er i dag 400 mia. kr. Hver dag går to landbrug konkurs.

I dag er der under 10.000 brug tilbage, som i gsn. skylder 40 mio. Inden længe vil store dele af vores landbrugsjord være overtaget af banker eller solgt til internationale kapitalfonde. Samtidig lider biodiversiteten og alt dyreliv voldsomt under den form for landbrug, som bruger 61% af vores jord. Og vi får fødevarer, der er usunde og fremmer fedme og kræft. Landbruget er samtidig en af de største udledere af drivhusgas.

HVAD KAN VI GØRE FOR AT REDDE OG STØTTE VORES LANDMÆND OG DEN DANSKE NATUR? Vi kan opbygge et landbrug som er baseret på intensiv smådrift. Opkøbe jorden via økologiske jordbrugsfonde, fx 1-10 ha per brug.

Skabe et såkaldt regenerativt landbrug, baseret på økosystemer, hvor vi imiterer naturen og arbejder med den frem for imod den. Indtænke biodiversitet i alt og udvikle landbrugssystemer hvor forskellige afgrøder vokser sammen og bidrager til hinanden gennem deres forskellige egenskaber, og hvor det ikke er nødvendigt at bruge kunstgødning, sprøjtegifte eller at pløje.

Vi kan plante bælter af træer. Det giver læ for vinden, binder vand og næringsstoffer, holder på jorden, lagrer energi fra solen, øger jordtemperaturen og giver fx frugter eller nødder. Træerne binder kvælstof, som mindsker behovet for gødning.

Vi kan bruge Permakulturens viden som grundlag for at skabe skovhaver og biodiverse landbrug. En skovhave på 800 m2 kan forsyne en familie med det meste af et års fødevarer. Skovhaven rummer

Økosamfund i Danmark

samlede produktion. Naturen skal genskabes med sin biodiversitet; vi kan plante skove, genskabe vådområder, plante grønt i byer, udvikle biodiversitet gennem beplantning og fx insekthoteller.

Vi kan undgå såkaldte "økologiske" varer fra fjerne lande, hvor der er tale om en voldsom u-økologisk transport – jordbær fra Sydafrika fx. Vi kan undgå indpakning i plast og anden u-økologisk emballage. Arbejde med emballagefri varer, hvor du medtager din egen emballage og fylder op. Og vi kan udfase alle reklamer, som dybest set er spild af ressourcer og kun beregnet på at skabe et kunstigt overforbrug.

EN ØKOLOGISK SKATTEREFORM SOM HJÆLP TIL OMSTILLINGEN TIL 100% ØKOLOGI kan fjerne moms på økologiske varer.

Og til gengæld hæve den på alle giftholdige, klima- og menneskeskadelige varer. En sådan reform kan rumme en klimamærkning af alle varer og mærkning ift. dyrevelfærd.

19 19

Brikker til en økologisk og bæredygtig økonomi

træer, buske og planter i forskellig højde og art, herunder flerårige grøntsager. Den opbygges, så afkastet fra ét element i systemet dækker behovet hos et andet element.

Den kombineres med dyr som gæs, høns, ænder, som dels giver føde, dels gødning fra deres afføring.

Vi kan mindske vores kødforbrug og leve overvejende vegetarisk eller vegansk.

Offentlige kantiner kan omlægge til økologi; det vil betyde at virkelig store offentlige indkøb ville rette sig mod økologisk dyrkede råvarer. Vi kan dyrke som Køge Fællesjord i fællesskaber og lave LAND CENTRE, som underviser i fremtidens bæredygtige fødevareforsyning (se mere hos R. Perkins: Making Small Farms Work, http:// www.ridgedalepermaculture.com – se også Jørgen Steen Nielsen: „Hvad skal vi med landbruget?“).

MULD ER GULD og sammen med planter og skov er det de rigeste kilder til at lagre C02. Set i lyset af klimaændringerne er vi simpelthen tvunget til at genskabe mulden og jordens frugtbarhed. Både for at kunne brødføde jordens befolkning og imødegå klimaforandringer.

7: Økosamfund som en ramme om bæredygtige lokalsamfund På landet og i byerne PRINCIP: Økosamfund er små lokalsamfund, som på alskens måder forsøger at være laboratorier for en bæredygtig fremtid. Man arbejder typisk med 4 dimensioner: Den sociale, økologiske, økonomiske og mentale bæredygtighed. Man igangsætter selv „det hele“, og der er et udstrakt demokrati. Princippet kan man bruge overalt – i byer og på landet. Fra få til mange familier.

UDBREDELSE: Der er ca. 100 økosamfund i Danmark, man regner med omkring 10.000 på verdensplan. Herudover er der måske omkring 1000 bofællesskaber i Danmark, hvoraf mange forsøger at leve bæredygtigt.

EKSEMPEL: Et økosamfund som „Andelssamfundet i Hjortshøj“ (AIH) lige nord for Århus. Her bor der 300 mennesker, som siden 1992 har prioriteret at opbygge et lokalsamfund med sociale fællesskaber, mange slags økologi og bæredygtighed, et levende kulturliv samt delvis selvforsyning og starten på en lokal bæredygtig økonomi.

MERE KONKRET er der bæredygtige boliger til 300 personer i 8 bogrupper. Fordelt som ejer, lejer, andel og kommunalt bofællesskab for at fremme forskellighed. Der er et biodynamisk landbrug, og dyrehold (køer, geder, grise og høns), en grøntsagsordning der giver grøntsager til 3-5 måneders forbrug. En plantage, bistader, insekthoteller.

Der er deleordninger for el-biler og el-cykler. En genbrugsbutik med tøj, bøger osv. plus en ’Høker’ med økologiske dagligvarer.

Et bageri som bruger mel fra landbruget.

Der er værksteder til cykler, træ, jern. Et møbelupcyklingsværksted og snart også et til tøj.

AIH rummer et inklusionsprojekt, VIMBY, hvor 16 personer med særlige behov bor med et fælleshus og indgår i lokale jobs af mange slags. Skabt af et ønske om rummelighed, socialt ansvar og al den hjælp og inspiration som kommer fra de 16 mennesker.

Der er 5 fælleshuse med fællesspisning efter lyst. AIH holder mange fælles fester, laver festivals og kulturarrangementer. Der er Bed & Breakfast, rundvisning og kulturhøjskole. Det hele foregår ved 140 frivilliges hjælp samt et mindre antal ansatte.

Sådanne lokalsamfund kan vi bygge overalt i Danmark; i byerne som økobykvarterer, på landet og i landsbyerne.

I parcelhuskvarterer kan man inddrage elementer fra økosamfundstankegangen – deleøkonomi, fællesskaber, en basal økologi og bæredygtighed.

8: Bæredygtige byer Om bæredygtige rammer omkring de snart 70% af alle danskere, der i 2030 bor i byerne.

BYERNE ligner mere og mere: Højhuse af beton, masser af biltrafik. Støjkaos, luften fuld af partikler fx NOx der anses at give kræft og astma, ringe plads til børn, til dyr og al slags natur. En biodiversitet tæt på nul og mennesker med stress og travle liv.

Hvor skal regnen berige jord og planter?

Eller solen skabe vækst? Hvor lagres CO2?

Hvor er alle de arbejdspladser, som ikke er kontor eller butik? For slet ikke at sige: Hvor er de grønne jobs?

VI KAN OMSTILLE TIL BÆREDYGTIGE BYER – fx ved at: • Etablere lokale forpligtende fællesskaber i bydele, hvor beboerne interesserer sig for bæredygtighed – i kvarterer af passende størrelse fx 2.000 - 10.000 beboere og som naturligt hører sammen.

• Lave fællesspisninger, fælles frivillige arbejdsdage, fester, cirkler med bytte- og gaveøkonomi (fx byttemarkeder). Deleøkonomi omkring transport og energi.

Genbrugsbutikker og up-cyklingsværksteder. Fælles kompostering og affaldssortering.

• Skabe et rigt varieret kulturliv, med inklusion af flygtninge og indvandrere, og ikke blot i kulturlivet, men i hele hverdagslivet.

• Etablere byhaver og væksthuse, uddanne til og igangsætte storskala Urban Farming med korn, grønt, frugt og dyrehold.

Rense og genbruge regnvandet. Etablere solvarme, små vindmøller, energilaug.

Skabe rammer om biodiversitet, skov, søer og insektpleje.

• Etablere Fødevarefællesskaber og økologiske indkøbsforeninger, der køber direkte ved økologiske fødevareproducenter nær byerne. Udvikle en underskov af grønne butikker med mad, tøj, møbler, elektronik etc.

• Udvikle lokale småerhverv, firmaer og værksteder, som producerer bæredygtigt til vores basale livsfornødenheder, herunder værksteder med gamle håndværk, reparation og up-cykling.

• Boligrenovere til mindre energiforbrug og etablere medborgerhuse med fællesspisning.

• Udvikle omsorg og venligboere som livsstil og bane vej for inklusion i alt, vi gør. Lave bæredygtige kurser og uddannelser for kvarterets beboere og til kvarterets folkeskoler, gymnasier og andre uddannelser.

Brikker til en økologisk og bæredygtig økonomi

som belaster klimaet voldsomt. De 20 største skibe forurener ligeså meget som 1 milliard biler og der er tusinder af container skibe globalt. Samtidig dræber de dyrelivet i verdenshavene og udbytter de ansatte.

10: En grøn lokal valuta

9: Lokal selvforsyning

Understøtter den lokale selvforsyning

I et lokalområde på størrelse med f.eks. Bornholm eller Djursland skabes selvforsyning

Hvert lokalområde på måske 50-100.000 personer får sin egen lokale valuta, som kun kan anvendes i det område.

Hvorfor selvforsyning – er det ikke fint at kineserne producerer vores varer? Nej, det er fuldstændig uholdbart. Ift. klima, ressourcer, fællesskab og demokrati.

Der er mange grunden til at lokalområde må være udgangspunkt for fremtidens økonomi.

F.eks. fordi: • Vi er nødt til at minimere Danmarks (og alle landes) transport, fordi udslip af drivhusgasser fra de mange transportmidler ødelægger klimaet.

• På bare lidt længere sigt (måske 15-20 år) vil klimaændringerne gøre det umuligt at fragte varer over de nuværende afstande pga. et vildt vejr, som vi i dag kun ser antydninger af. Hvis vi skal være modstandsdygtige, resiliente, skal vi kunne klare os med alle basale livsfornødenheder fra vores eget lokalområde • Det lokale muliggør lokale fællesskaber, hvor vi har kendskab til og ansvar for hinanden.

• Og det muliggør et reelt demokrati – et buttom up, hvor befolkningen selv igangsætter og styrer.

• Det mindsker afhængigheden af store globale firmaer – vi producerer selv vores ting, og mindsker dermed vores sårbarhed over for globale finanskriser.

I dag kommer 90% af Danmarks og Europas varer fra den anden side af kloden, fra Kina, Indien osv. Transporten foregår næsten udelukkende på kæmpe containerskibe,

passende periode og udvikler de nye bæredygtige produkter. Til laboratoriet tilknyttes værksteder, hvor man producerer prototyper, som efterfølgende afprøves.

Når resultatet er tilfredsstillende sættes det nye produkt i produktion i større skala.

Centrene rummer også uddannelseskapacitet, så man kan uddanne et mennesker i at producere, anvende, formidle og vedligeholde produktet. Hermed har man skabt nicheproduktion, som kan styrke landets position globalt.

Fordelen er: • Lokale indkøb fra forbrugere, handlende og producenter understøtter lokalområdets egen produktion og handel og dermed beskæftigelsen lokalt. Ressourcer forbliver lokalt.

• Betalingerne og ressourcer forsvinder ikke ud af området, som det ellers er tilfældet, når vi betaler til f.eks. store globale firmaer – IKEA, McDonald, Apple, Cola, Cirkel K osv. – hvor pengene går tilbage til moderselskabet.

• I 1931 udstedte JAK (Jord Arbejde Kapital) sin første lokale valuta i Danmark, Andelspenge, med sikkerhed i fast ejendom.

Tanken var at penge alene skulle være et omsætningsmiddel og at ingen skulle tjene på dem. Valutaen eksisterede indtil 1934, hvor udstedelse af penge ved lov blev samlet i Nationalbanken.

• I dag findes flere 1000'er lokale valutaer verden over og antallet er stigende.

11: Opfinderier Centre for udvikling eller innovation af fremtidens bæredygtige produkter.

I DAG ER UNDER 2 % AF DANMARKS VARER BÆREDYGTIGE set i samlet livscyklus. Vi skal altså inden for kort tid udvikle bæredygtige produkter inden for alle øvrige varer og producere dem på nye bæredygtige måder (minus dem, vi på sigt kan undvære). Det kan ske ved at oprette OPFINDERIER, hvor de nye varer og deres produktionsprocesser udvikles.

OPFINDERIER rummer idelaboratorier, hvor folk med viden og erfaring inden for produktets område mødes over en

DET VIL GÅ LETTERE, HVIS OFFENTLIGE MYNDIGHEDER GÅR IND OG HJÆLPER – eksemplet Green Tech Center i Vejle Lige uden for Vejle ligger et Center, hvor Vejle Kommune har ansat personer med relevante kompetencer til at understøtte præcis sådanne processer. Det sker i samspil med forskning og private innovatører. Sammen vil man gå ”forrest mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid” ved at fremme: Innovation, demonstration og kommercialisering inden for i første omgang energi, klima, vand, data og ressourcer.

12: Andelsbevægelsen version 2.0 Vi kan gentage dansk Andelsbevægelsen succes, så kommende bæredygtige virksomheder organiseres ud fra Andelstanken.

Fra 1870 til 1960 var andelsbevægelsen den store faktor i dansk økonomi. Den opstod fordi hovedparten af de danske bønder i anden halvdel af 1800-tallet levede under dybt fattige vilkår. Derfor gik de sammen om at skabe virksomheder og butikker baseret på fælleseje og fællesskab. På den måde fik de råd til at indkøbe ordentlige dagligvarer.

Og til maskiner som f.eks. mælkecentrifuge og dampmaskiner, til bygninger og moderne produktionsmetoder. Og pludselig kunne man producere i stor skala og i en kvalitet, som kunne sælges også i udlandet.

• Brugsforeningerne startede i 1866 – tilbød gode, billige dagligvarer. Og var samlingssteder for bøger og kultur.

• Andelsmejerier startede fra 1882, og få år efter var der tusinder.

Økosamfund i Danmark

VI KAN DET HELE og meget mere. Der er ingen love, regeringer, store globale selskaber som stopper os – det er kun os selv. Vi kan passende lade os inspirere af følgende citat „... instead of fighting a dysfunctional institution, create the alternative...“

21

Brikker til en økologisk og bæredygtig økonomi

• Andelsslagterier, det første startede i 1887, hvorefter antallet voksede støt.

• Fra 1844 opstod højskolebevægelsen som støttede andelsbevægelsen gennem dannelse og uddannelser af bønder og husmænd. Højskolebevægelsen var med til at skabe fælles oplysning, dannelse, identitet og en bevidsthed der kunne skabe forudsætningerne for et reelt folkestyre.

I sin storhedstid stod Andelsbevægelsen for 30% af dansk erhvervsliv.

ANDELSFORENINGERNES PRINCIPPER: • Borgere skaber et fællesskab, en forening, hvor forbrugere eller producenter indskyder andele og samvirker om at skabe et fælles resultat.

• Man ejer i fællesskab. Alle leverandører er medejere, uanset formue, eller landbrugets og husdyrholdets størrelse.

• Udbyttet eller underskuddet fordeles i forhold til den enkeltes produktion eller forbrug. Der er solidarisk ansvar.

• Ledelsen vælges af og blandt medlemmerne. Alle har lige stor indflydelse – hvert medlem eller hver andel har én stemme uanset økonomisk indsats. Alle er med til at bestemme på den årlige generalforsamling.

• Der er fri og åben tilgang for nye medlemmer inden for området Vi kan gentage den succes i dag: Fælleseje baseret på et lokalt fællesskab. Alle er med til at bestemme. Fælles deling af overskuddet. Drives ud fra hensyn til bæredygtighed og lokalområdets miljø, natur, mennesker og alt levende.

13: Socialøkonomiske virksomheder Andelsbevægelsens arvtager.

De sidste 25-30 år er der opstået en række socialøkonomiske virksomheder i Danmark baseret på de samme tanker som andelsbevægelsen. Med den tilføjelse, at Socialøkonomi arbejder bevidst med at skabe inklusion af marginaliserede, et rummeligt

arbejdsmarked. Og typisk har bæredygtighed som et centralt mål.

I 2013 nedsatte den daværende regering et udvalg, som skulle definere, hvad en socialøkonomisk virksomhed er og komme med forslag til disses udbredelse og anvendelse.

RAPPORTEN OPSTILLER 5 KRITERIER FOR DETTE: 1. V irksomheden skal have et socialt formål af samfundsgavnlig karakter.

2. E n væsentlig del af virksomheden skal være erhvervsdrift, dvs. den skal producere noget som er brugbart, et produkt eller en service.

3. D en skal være uafhængig af det offentlige.

4. S ocial overskudshåndtering, hvor overskuddet anvendes til enten fremme af sociale formål eller til reinvestering i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder.

5. D er skal være tale om ansvarlig, gennemsigtig og inddragende virksomhedsledelse – et reelt virksomhedsdemokrati.

14: Grobund ved Ebeltoft En vision som bygger videre på bæredygtige lokalsamfund.

ENGAGEREDE BORGERE skaber et lokalsamfund på landet med fiskeri, landbrug, en større fabrik som rummer værksteder til alle basale livsfornødenheder, herunder huse. En off grid landsby som er gælds-og affaldsfri.

GROBUND skal inspirere til en ny virkelighed: Fra ledelse til selvledelse – fra organisation til organisme – fra isolering til fællesskab – og med kultur og højskole som dannelse og uddannelse.

MERE KONKRET ER TANKERNE AT: • Opbygge et bæredygtigt lokalsamfund ved Ebeltoft færgehavn, hvor man kan bo og drive egen virksomhed.

• Købe den tidligere Tata Stålfabrik, samt jord til bosætning tæt på fabrikken og evt. bygninger på havnen.

• Muliggøre at mennesker kan leve gældfrit, affaldsfrit og vælge at ernære sig ved egen lokal virksomhed.

• Skabe et grønt kraftcenter for iværksætteri, mindre lokale virksomheder, innovation og kreativ udfoldelse.

• S amarbejde med lokalområdet om en bæredygtige udvikling af Syddjurs Kommune.

• Inspirere til fremtidens organisationsformer og bæredygtige livsstil.

• Bolig, erhverv og kultur Grobund rummer som udgangspunkt en bodel, en produktionsdel for kultur og erhverv samt en landbrugsdel, en fiskeridel og en højskole 15: Højskoler Som vejen til bæredygtighed gennem dannelse og faglig uddannelse Grundtvig – højskolernes idemand – formulerede i 1830'erne med inspiration fra England ideen med højskoler: „Menigmand skulle gennem oplysning om fædrelandets historie og fællesskabets betydning lære at tage ansvar for og del i landets fremtid“.

Han og senere hele højskolebevægelsen ville skabe et oplyst demokrati, et Folkestyre, ved at uddanne og danne menigmand.

Højskolen skulle samtidig være en skole for livet og undervise i, hvad det ville sige at være dansk og et sundt, aktivt menneske i vores kultur. „Højskolerne åbnede for en helt ny verden, hvor et højskoleophold som regel betød et møde med helt nye ideer og holdninger.

Ideer om demokrati, fælleseje, et folkestyre for alle. Mange elever fra højskolerne har

Brikker til en økologisk og bæredygtig økonomi

Det kunne vi godt bruge i dag – og det er så småt på vej.

• 25 danske højskoler er gået sammen for at blive bæredygtige højskoler.

• De vil bl.a. medvirke til at udbrede FN’s 17 verdensmål.

• På højskolernes Konference 30. november 2017 mødtes 200 undervisere, forstandere, lærerstuderende, erhvervsfolk og fagpersoner m.fl. en hel dag mødes for at diskutere bæredygtighed, dannelse og pædagogik.

• Jyderup Højskole, Brenderup, Brandbjerg, Vestjyllands Højskole er blandt dem, som er startet korte og lange kurser om bæredygtighed. Eksempel: En gruppe unge lærer på Brenderup Højskole at bygge bæredygtige off grid huse, – noget de kan bruge til at skabe deres egne gældfrie, bæredygtige liv.

• Landsforeningen for Økosamfund og de grønne foreninger er begyndt med kurser om bæredygtighed og omstilling på flere højskoler.

HØJSKOLER er folkeoplysning med mulighed for at styrke civilsamfundets indflydelse og uddanne almindelige mennesker til at indgå i opbygningen af det bæredygtig samfund.

16: Fremtidens bæredygtige grundskoler FREMTIDEN EFTERSPØRGER voksne der kan leve under klimakriser og skabe bæredygtig omstilling.

Og det er nutidens børn og unge, der skal leve under disse kriser. Så vores uddannelser og skoler må nødvendigvis uddanne børn i bæredygtig omstilling fra grunden, hvis vi ikke skal svigte vore børn. Til hittepåsomhed og evnen til at imødekomme udfordringer.

Derfor må den nuværende akademisk orienterede skole ændres fra grunden, så børnene lærer i et helhedsperspektiv af

hånd, ånd, krop, hjerne og hjerte og lærer i en gensidig kontakt med lokalsamfund, virkeligheden og naturen. Lærer at tænke kreativt og ud af boksen.

• Bankernes mål er kun penge, af princip aldrig samfundsnyttighed ved f.eks. at tjene nye, vigtige og perspektivrige bæredygtige initiativer.

Derfor:

• Boligprisstigninger og dyre huslån binder borgerne til gældsslaveri og hamsterhjul igennem hele deres arbejdsliv.

• Skolen ud i virkeligheden. Og virkeligheden ind i skolen. Børnene kan lære bl.a. ved at være en ansvarlig del af lokalsamfundets virkelighed og medvirke i lokale processer.

• Børn og unge ud i naturen. Og naturen ind på skolerne – lærere og børn kan skabe væksthuse, lære dyrkning, passe dyr, lave mad af årstidens grønt, være kreative og igangsætte.

• O pprioritering af håndens arbejde – børnene kan lære at bygge, skabe, være innovative.

• Det er svært at låne, hvis du er et fællesskab, f.eks. et andels- eller økosamfund.

• Iværksættere har svært ved at låne. Men vi skal jo netop ny skabe stort set al produktion for at skabe bæredygtighed, så vi må og skal kunne finansiere opstart af igangsættere.

DERFOR MÅ VI SELV SKABE ET FOLKEEJET OG SPEKULATIONSFRIT KREDITVÆSEN

• Opprioritering af kroppen – lære om yoga, F.eks. folkesparekasser, andelskasser o.l. stymindfulness, dans, meditere, lære at have ret af lokale fællesskaber a la J.A.K. i 30’erne en sund krop via motion, fritidsliv og sport. – kreditsystemer som tænker i at give lån ud fra samfundshensyn i stedet for profit.

• Opprioritering af kreativitet og innovaOg vi må selv styre dem i lokale, demotion – skab din egen fremtid, dit eget job kratiske fællesskaber. De skal være renteog liv. Tænk nyt og ud af boksen. frie, og omkostninger ved administration betales gennem alles andelsindbetalinger.

17: Et spekulationsfrit kreditsystem Den afgørende lånemasse tilvejebringe gennem befolkningens fælles indskud og DAGENS KREDITSYSTEM er baseret på speku- med sikkerhed i f.eks. fast ejendom. lation. Finansverden udsætter vores globale KREDITGIVNINGEN skal i fremtiden styøkonomi for den ene dybe krise efter den res af samfundshensyn og hensyn til natur anden, og bankerne spekulerer skånselsløst og mennesker, genopretning af naturens uden hensyn til mennesker og klode. balancer. Bankerne skal ikke længere have lov til at lave penge via udlån, og der skal • Der er ikke længere kobling mellem provære produktion bag al gæld og kredit. duktionen og finansverden – gæld modsvares ikke af producerede værdier.

18: Borgerløn • SWOP lån og casino-agtig gamling i finanssektoren hører til dagens orden og bankerne skaber bevidst boligbobler som bringer folk til hjemløshed, blot for at kunne tjene større formuer. De samme finansfyrster der skabte finanskrisen i USA i 2008, blev kort efter økonomiske rådgivere i Obamas regering og fortsatte deres kurs.

En vej til „det gode liv“ VI STÅR SNART OVER FOR ET VALG. De sidste 30 år har i gns. 800.000 danskere i erhvervsalderen været sat uden for arbejdsmarkedet.

Det er 25% af arbejdsmarkedet. Nu kommer robotterne, hvilket formentlig vil betyde, at yderligere 25% bliver arbejdsløse. Når hver anden inden længe er uden job, så må vi vælge: ENTEN KAN VI ACCEPTERE at være udsat for jobcentrenes benhårde overvågning & kontrol, mistanken om at alle arbejdsløse blot er dovne. Og indgå i funktionsevne-

Økosamfund i Danmark

beskrevet opholdet som en tid, der fuldstændigt ændrede deres livssyn. Og det man lærte på højskolen, kunne tages med hjem til sognet og bruges i dagligdagen.“ Citat Nationalmuseet.

23

Brikker til en økologisk og bæredygtig økonomi

undersøgelser, bizarre krav om jobsøgning hvor ingen jobs er. Filmen „I, Daniel Blake“ af Ken Loach illustrerer enkelt og sigende, hvordan det nuværende jobcentersystem er skabt for at kvæle protester.

ELLER OGSÅ KAN VI SIGE FARVEL til alle jobcentre, al kontrol og lære at leve det gode liv på borgerløn. Nyde at vi ikke længere er tvunget til at stå krumbøjede over roemarker eller i larmende maskinhaller.

Vi kan lære at lade det smukke, kreative og kunstneriske fylde i vore liv. Gerne i fællesskaber.

Fremtiden efterspørger voksne, der kan skabe bæredygtig omstilling. Og der er så mange opgaver i den forbindelse, at der rigeligt er plads til, at langt de fleste „arbejdsløse“ kan være i gang med meningsfulde opgaver – med grøn omstilling og social inklusion baseret på sociale fællesskaber. Som en del af eller ved siden af det kreative liv.

PÅ BORGERLØN kan vi selv skabe både det „kreative“ og det „produktive“ nye arbejdsliv. Vi kan starte eksperimentet i f.eks. én region.

19: Gældfrihed Friheden til at styre sit eget liv.

VI LEVER I ET SAMFUND, hvor vi alle er gældsslaver. Vi løber rundt for banker og realkreditinstitutioner, og er så medløbende, at vi ikke finde ud af at lave vores eget alternative kreditsystem.

GÆLDEN kommer let til både at sætte mål, retning og hastighed på ens liv. Det står ikke til diskussion om du skal afdrage din gæld og betale rente, det skal du bare.

Og det er en stor del af gældens betydning, at man opgiver at styre sin egen økonomi, og dermed opgiver at styre sit liv. Typisk i alle de år man har små børn og en frisk krop.

MEN VI KAN LEVE UDEN GÆLD. På landet kan du købe 1000 m2 jord for 30.000 kr.

Dit hus på f.eks. 70 m2 kan du bygge for 250.000 kr. Så hvis du formår at opspare 300.000 kr. så kan du sidde gældfrit. Dine årlige udgifter er herefter 12.000 kr. til forsikring, ejendomsskat, varme, el og grundskyld.

Og er det et off grid hus, så har du din egen forsyning af el, vand, varme og et kloaksystem, der er blevet et produktionsanlæg for fødevarer. Så kan du sidde billigere.

Især hvis du lader en fond eje jorden, og bestemmer at fonden skal frasige sig værdistigninger, og at der ikke kan belånes i jord og hus. Men du skal spare op. Du skal bo et stykke ude på landet. Og du skal selv bygge huset. Hvis du ikke vil bygge selv, så lad andre gøre det – helt eller delvist. Så kan du producere noget andet for dem.

GÆLDFRIHEDEN GIVER DIG EN CHANCE for at være dig selv. Og vælge at bruge livet til dét, du synes er vigtigt. Du bliver fri. Skal måske bruge en dag om ugen til at tjene til dine omkostninger – resten af tiden har du fri. Til dine børn, din familie, din hobby og venner – til livet. Det kræver lidt mod – og et valg. (se Økosamfund i DK, #82 s.8).

20: Fællesskaber og bæredygtig mentalitet, de 17 verdensmål FÆLLESSKABER – fundamentet for hele omstillingen til bæredygtighed.

GODE FÆLLESSKABER GIVER EN MASSE anerkendelse, trivsel og livsglæde, en utrolig styrke og indflydelse, en rigdom af kompetencer og netværk – „FLERE KAN MERE“. Vi skaber noget sammen og vokser selv.

Andelsbevægelsen og Højskolebevægelsen var båret af fællesskaber. De skabte eksistensgrundlag og uddannelse for de mange, de små i samfundet. Sådan kan vi skabe en ny økonomi i dag, en bæredygtig økonomi som hviler på sociale fællesskaber med civilsamfundets aktive som drivkraft.

BÆREDYGTIG MENTALITET må være fundamentet for disse fællesskaber, med nye handlinger baseret på nye værdier.

Vores handlinger er bestemt af vores tanker. Så længe vi har kapitalismens måde at tænke på i vores bevidsthed, så vil vi fortsætte med det systems handlinger: Konkurrere med andre, udnytte naturen på det groveste, blæse på dyrevelfærd, forsøge at tjene mest, få flest ting og få magt.

Tænke „mig først“. Men det kan fremtidens fællesskaber ikke baseres på.

VI ER NØDT TIL AT UDVIKLE EN NY BÆREDYGTIG MENTALITET, som f.eks. kan handle om: Respekt for mennesker og natur. At vi mennesker er en ydmyg del af naturen og dens kredsløb, som må vælge at samarbejde med naturen i stedet for at udnytte og bekæmpe den. Genskabe dens rigdomme og biodiversitet.

Og at vi mennesker lever på én fælles jord, hvor vi udgør med Lennons ord „et fælles broderskab“ – „a brotherhood of man“, hvor vi kan vælge at hjælpe hinanden og leve i harmoni.

DE 17 VERDENSMÅL – EN HJÆLP TIL FORMULERING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE MENTALITET. Det moderne danske menneske står uden tro. Kristendommen er passe. Vi havde de ti bud, som vi brød på daglig basis. De rummede godt, men de rummede intet om naturen og handlede mest om alt det, vi ikke måtte. Det for mig at se vigtigste bud om næstekærlighed – „Du skal elske din næste som dig selv“ – var ikke en del af disse ti bud. Tiden er kommet til at finde nye, relevante bud, der kan guide vores færden i livet og på jorden.

De 17 verdensmål, som FN har formuleret og udbredt, kan indtil videre være en glimrende guide. De har det meste med, men mangler at fortælle, hvordan vi kan indfri disse mål. Det er dét, vi nu står over for. Ikke blot som dig og mig, men som menneskehed. At formulere en guide for en ny bæredygtig økonomi er en af vejene til at indfri en del af de 17 mål.

En afrunding VI KAN INSPIRERE TIL DET GODE LIV – LEVE ENKLERE, KLOGERE.OG BEDRE Omstillingen handler om at skabe livsformer med langt større livskvalitet. Indenfor alle vigtige områder kan vi gøre tingene på nye måder.

Midtertemaet er en stribe redskaber til at leve et sådant grønt liv. Lige fra din hverdag: Din mad, dit hus, tøj, dine møbler, transport og energi. Til det at skabe sig et godt arbejdsliv, leve gældfrit og enkelt med lave omkostninger.

Mere generelt handler det om at indrette os, så vi kan styre vore egne liv. Vælge at bruge livet til dét, vi synes er vigtigt.

Vi kan skabe liv, hvor der er meget mere fællesskab, mere kreativitet, selvbestemmelse og livsglæde. Og først og fremmest kan vi vælge at leve bæredygtigt, så der overhovedet er en fremtid.

Bæredygtig økonomi

Bæredygtig økonomi Farvel til de globale giganter – i fremtiden kan vi selv skabe økonomien Omstillingen til fremtidens bæredygtige økonomi bliver skabt nedefra. Af civilsamfundet og dets mange initiativer. Men hvis det skal have bredde og tyngde må vi skabe det sammen - aktive borgere og lokalsamfund i samarbejde med alle de kommuner og virksomheder, der kan se, at bæredygtighed ikke bare er nødvendig, men også vejen til fremtidens gode liv og økonomi.

Introduktion til temaet Af Niels Aagaard, næstformand for LØS

D

e seneste 5-10 år er der sket et holdningsskift til Storbritannien som frontløber på grønne indkøb skåret sine udgifter bæredygtighed. Stadig flere virksomheder tænker ned med over fem pct. (NYTFOKUS 10). i bæredygtighed og økologi. Byer som Frome i Eng- Kommunernes bygninger og køretøjer står for en stor del af dansk land bliver til omstillingsbyer, ledet af aktive borgere. energiforbrug og kan derfor øge energibesparelser, hvis der er Kommuner som Vejle begynder at tage klimakrisen alvorligt, baseret politisk vilje. Og kommunen kan som lokal planmyndighed spilpå borgerinvolvering. le en afgørende rolle for en bæredygtig udvikling lokalt, fx har byplanlægning stor indflydelse på transportens miljøbelastning. Og Selv TV avisen og vejret taler om klima. Men der er rent ud sagt virkelig langt igen. Det er hele vores hverdag, produktionen og ikke mindst kan kommunerne opstille og arbejde for langsigtede, forbruget, der skal blive bæredygtig. strategiske målsætninger og politikker for fx lokal CO2-neutralitet Civilsamfundets mange og resiliens, som flere grønne foreninger og kommuner så småt er i Det handler ikke kun om at vi kan omstille, ildsjæle har de sidste gang med. men i nok så høj grad om, at det er godt 30-40 år udviklet en De offentlige indkøb er og giver mening at gøre det. også et stykke effektiv lang række modeller for, hvordan vi kan leve erhvervspolitik. „I en bæredygtigt, og det er langt hen ad vejen herfra, man er gået stor britisk undersøgelse, UNDERPINN, angiver mere end ni ud af forrest i udviklingen. Men hvis det skal have gennemslagskraft må ti virksomheder den offentlige efterspørgsel som en vigtig drivkraft det kobles langt bredere – især til kommunernes indsats og til de bag deres innovation. En dansk undersøgelse viser, at hver femte virksomheder, som er på vej med bæredygtighed. virksomhed, der har deltaget i et offentligt udbud, efterfølgende oplever stigende omsætning og nye eksportmuligheder” (NYTFODen glemte muskel KUS 10). Med andre ord: Kommunerne kan styrke fremvæksten af Kommunerne indkøb rummer et kæmpestort grønt potentiale. nye grønne virksomheder.

Hvis fx det samlede udslip af drivhusgasser fra offentlige indkøb Den nye udbudslov fra 2016 er en hjælp til det. Den giver komi Danmark blev reduceret blot 10% vil det have samme virkning, munerne mulighed for at stille grønne krav; udelukke virksomsom hvis man fjernede godt en fjerdedel af den danske bilpark heder, der har overtrådt miljølovgivningen, og man kan kræve (CONCITO). Det kan ovenikøbet spare kommunen penge, fx har bestemte miljømærker.

Økosamfund i Danmark

"

17 25

Kommunalpolitik kan blive seriøst grøn Så der er al mulig grund til, at vi som borgere og lokalsamfund gør kommunerne til en langt mere aktiv del af omstillingen. Selv om man af og til kan komme alvorlig i tvivl, så er kommunerne vores – borgernes - kommuner. Og de er styret politisk, så aktive borgere kan lave borgerlister eller vælge de partikandidater, der skaber nyt. Kommunalpolitik kan blive seriøst grøn og have et langt mere menneskeligt ansigt. Det er op til os. Grønne og aktive borgere kan simpelthen overtage byrådene. Økosamfundene repræsenterer udviklingen af en innovationsog iværksætterkultur, hvor man ikke venter på, at andre gør noget, men man gør det selv. Inden for alle livets områder: Energi, kultur, transport, boformer, produktion, fællesskaber, lokalsamfund, byggeri, miljø. Man sætter i værk, alene eller i fællesskab med andre. Et initiativ som Grobund er et fint eksempel: Her skaber ildsjæle i øjeblikket et helt lokalsamfund, hvor man selv producerer alle basale livsfornødenheder, indtænker kultur og fællesskab.

Noget lignende kan ske overalt i landet og især ved at spille sammen med de landdistriktskommuner, der savner tilflytning og liv. Som borgere kan vi altså selv igangsætte nye bæredygtige virksomheder. Og understøtte de virksomheder, som gerne vil bæredygtighed – ved fx at lægge vores efterspørgsel hos dem.

Stadig flere vil gerne bo med fællesskaber, bo bæredygtigt og i kontakt med naturen. Den trend kan understøttes gennem spredning af viden om, hvordan man gør og ved at gøre det lettere at bo bæredygtigt – lave nøglefærdige løsninger. Så vi også i byerne skaber bæredygtige kvarterer og i de mange

mindre landsbyer begynder at omstille. Når tankerne om at gøre ting i fællesskab og bæredygtigt breder sig til mainstream parcelhuskvarterer, så er der samlet set pludselig en bredde og tyngde, som betyder noget. ’Det gode liv’ skabt af borgere der har taget initiativ I vores MIDTERTEMA beskriver vi, hvordan en lang række brikker tilsammen kan skabe en bæredygtig lokal økonomi. Vi kan omstille.

Her i undertemaet om økonomi går vi videre med artikler, som beskriver hvordan den bæredygtige indretning af økonomien kan skabe ’gode liv’. Det er jo lige så vigtigt: Det handler ikke kun om at vi kan omstille, men i nok så høj grad om, at det er godt og giver mening at gøre det. Skaber bedre liv.

Og det gør det: Lige fra socialøkonomien der skaber arbejdspladser for alle båret af miljø- og menneskehensyn. Til værdien af at skabe og leve med lokale arbejdspladser, hvor man kender hinanden, taler sammen og ved at varerne, der sælges, er ordentlige. Til det at være en borger, som tager ansvar for og er aktivt med til at skabe sit eget lokalområde. Eller når de lokale får en næsten uddød by i udkanten bragt til live, som man har gjort det med Råd & Dåd ved Brovst – skaber nyt liv i landsbyerne og en bæredygtig innovation, hvor livet på landet igen spiller en vigtig rolle, som det var tilfældet under andels- og højskolebevægelsen, og skaber modeller for fremtidens landsbysamfund.

Inden for ’økonomi’ er omstillingen klart en omstilling til ’det gode liv’: Til enkelhed, tid, samvær, sunde livsrammer, mere fællesskab og indflydelse for alle.

Stemningsbilleder Af Henrik Kjærsgaard, beboer i Andelssamfundet i Hjortshøj

V

i er på vej hjem fra en tur til bækken. Mit barnebarn og jeg. Støvlerne er selvfølgelig fulde af vand. Vi går igennem hullet i det gamle fredede læhegn, hvor en sti i gennem årene er opstået som smut-vejs-forbindelse, og samtidig en forvandlingens port, mellem „den gamle” Hjortshøj og den „nyere” del af byen som Andelssamfundet er blevet.

Andelssamfundets landbrugsarealer åbner sig op. Vi hilser på gederne som for kort tid siden har fået kid. De medbragte pilegrene bliver modtaget med en vis vildskab og et uforskyldt puf afkorter vores besøg. Men hvad gør det, når det mobile hønsehus

står lidt længere henne af vejen med alle hønsene fouragerende bag indhegningen.

Dagens æggesamlerhold er i gang og vi får lov til at samle de sidste æg som skal sælges i Æggedøgneren til byens folk.

Det svupper i støvlerne og den ansvarlige bedstefar trækker af sted for at komme hjem til tørre strømper. Men hvem kan gå forbi duf-

Fotograf: Elisabeth Groot

ten af nybagt brød fra Bageriet og vi må da slå et sving forbi den lille lokale købmandsbutik Høkeren efter boller og kanelsnurrer. Her er hyggeligt. To lokale folk sidder ved tebordet og planlægger en rundvisning. Ved disken taler en lille gruppe af nye besøgende med dagens ekspedient om behovet for at udvide sortimentet af glutenfrit brød og vegansk tapenade. De får et par humoristiske kommentarer fra min nabo som leder efter vores lokalt producerede kalvekød i fryseren. Inden slikhylden lokker, kan vi smutte ud af døren med latter i baggrunden. Hjemme i entreen trækker jeg våde og kolde støvler af mit barnebarn og spørger om han fik kolde fødder, hvortil han svarer: „Nej, jeg fik kanelsnurre„.

Bæredygtig økonomi

Liv mellem husene – relationer mellem mennesker Værdien af lokale arbejdspladser Af Henrik Kjærsgaard, beboer i Andelssamfundet i Hjortshøj

En udviklingshistorie fra Andelssamfundet i Hjortshøj. Vi ønskede at skabe lokal involvering, synlighed af og kendskab til produktionen, producere lokalt efterspurgte varer, mindske transporten i alle led og ikke mindst at skabe liv og virksomhed mellem os som mennesker.

en del erfaringer med. Jamen, hvordan er det så gået – er vi havnet som en stille forstadssoveby uden liv i mellem husene?

Nej. Vi eksperimenterer og leger med små og store projekter. De ord og begreber vi forbinder med det væsentlige i leg og relationsopbygning – initiativ, bevægelse, aftaler, udveksling, gensidig afhængighed, behovsopfyldelse, tillid og udvikling går jo igen som bærende elementer i det at drive bæredygtig virksomhed og arbejdspladser.

Vi har gang i to spor.

Dels samarbejder vi i forskellige grupper om driften af landbrugsjorden, dyrene, Grøntsagsfællesskabet, Varmeselskabet, Delebilklubben, Delecykelklubben, Fikseværksted og mange flere. Dels har vi sideløbende med de nævnte projekter over nogle år fået etableret et Bofællesskab i samarbejde med Aarhus Kommune. Det har afstedkommet, at vi har dannet en almennyttig erhvervsdrivende fond – Vimby – som har til formål at støtte aktiviteter af praktisk, social, erhvervsmæssig og/eller kulturel karakter, der etableres og drives med henblik på at fremme inklusion og livskvalitet. I dette regi har vi startet Bageri, købmandsbutikken Høkeren, udeholdsværksted og Genbrugsen som giver mulighed for at indgå i meningsfulde arbejdsfællesskaber og andre sociale og kulturelle fællesskaber

med beboere i Andelssamfundet og det øvrige Hjortshøj. Her er møder mellem handlende, frivillige, ansatte i dagtilbud, pædagogisk og fagligt personale samt besøgende.

På tværs af sociale grupperinger opbygges kendskab og forståelse for hinanden der kan give den sociale sammenhængskraft og omsorg vi søger. En lokal, bæredygtig socialøkonomisk virksomhed er godt på vej!

Fælles for de to spor omkring lokale arbejdspladser er: • At vi alle kan noget, og at vi sammen kan meget mere og at der står store indsatser fra forskellige sider bag – også udefrakommende økonomi fra Realdania, Lionsclub Lystrup, Den AP Møllerske Fond, Socialstyrelsen.

• At vi sætter ting i spil mellem mennesker – udfordrer rummeligheden, ansvarsbevidstheden, legen, potentialerne m.m.

• At det for alle er vigtigt at opleve, at man kan bidrage og få indflydelse og opleve at kunne håndtere aktuelle udfordringer.

• At vi opbygger social kapital.

• At pengene ikke trækkes ud til egen vinding men går til fortsat fælles udvikling • At det skaber identitet både for den enkelte og for byen.

Økosamfund i Danmark

M

otivationen

for at starte Andelssamfundet var at gå i gang med at ændre det, vi så som en negativ samfundsudvikling og arbejde hen i retningen af at opbygge et overskueligt socialt fællesskab, hvor det var muligt at komme tæt på beslutningsprocesserne og tage ansvar for alle livets forhold – forbrug, affald, produktion, de sociale forhold samt fritids- og kulturlivet.

I Andelssamfundets idégrundlag fra sidste halvdel af firserne var udviklingen af lokalt forankrede arbejdspladser et vigtigt punkt på linje med tankerne om selvforsyning, økologi og socialt ansvar. Vi ønskede at skabe lokal involvering, synlighed af og kendskab til produktionen, producere lokalt efterspurgte varer, mindske transporten i alle led og ikke mindst at skabe liv og virksomhed mellem os som mennesker. I gennem årene har vi set privatpersoner oparbejde mindre selvstændige firmaer indenfor produktion, kunst, coaching, service m.m. som vi alle har kunnet nyde godt af.

Men det er tydeligt, at vi ikke har haft en sammensætning af personer, der individuelt eller i fællesskab har ønsket at starte og udvikle en større arbejdsplads med produktion f.eks. med udgangspunkt i landbrugsjorden eller omkring byggeriet, som vi jo har

Således set fra mit vindue.

27

Fotograf: Green Tech Center Kontormiljø på Green Tech Center, hvor grønne ideer udvikles.

Laboratorier for grønne ideer og samskabelse Kan en virksomhed opnå økonomisk vækst ved at satse bæredygtigt, eller er det modsætninger, der mødes? Og kan man i det hele taget bruge klimaet – og de igangværende ændringer - konstruktivt til skabelse af synergier og samfundsmæssig vækst?

Af Jeanette Kristensen, Green Tech Center

G

ennem de sidste par år har indsatsen i Vejle Nord gennem Green Tech Center været et levende bevis på, at den grønne dagsorden sagtens kan gå hånd i hånd med forretningsmæssig udvikling. Centret er, hvad man kalder for en levende legeplads for grønne teknologier, som tester og demonstrerer nye løsninger

"

somhed at stå med en spændende viden, men mangler netværket at dele det med”, fortsætter Jeanette Kristensen. Her spiller hele iværksættermiljøet en stærk rolle, som løbende supporterer de unge virksomheder med netværk og viden. Udover at være et test- og demonstrationssted for grønne ideer, har Green Tech Center et stærkt investornetværk, hvor virksomhederne løbende får mulighed for at præsentere sine forretningsideer. Det er altafgørende for at realisere sit potentiale, at adgangen til kapital er til stede. Green Tech Center har fra starten valgt at lade sig organisere efter et samskabelseskoncept (Triple Helix), hvilket i praksis betyder, at private virksomheder, offentlige myndigheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner arbejder tæt sammen. „Det har været en utrolig dynamo, og er kilden til Green Tech Centrets succes”, siger Jeanette Kristensen. I praksis betyder det, at der er tre udviklingsvinduer til stede, hvor stedets virksomheder kan udvikle sine ideer, skabe innovation og forretningsudvikling. Det er ikke ualmindeligt at finde studerende og forskere, der arbejder tæt sammen med stedets virksomheder; både store som små.

Vejle Kommune har fra starten støttet centret ved aktivt at placere 2 medarbejdere i centret, som varetager iværksætteriet samt dele af test- og demonstrationsdelen.

Centret er, hvad man kalder for en levende legeplads for grønne teknologier

i autentiske omgivelser inden for energi, klima, vand, data og ressourcer.

Det er en konstruktion, som passer godt til iværksættere og unge virksomheder, hvor kreativiteten er høj, men hvor markedet endnu ikke har vist sig. „Der er mange opfindere og iværksættere med gode ideer til, hvorledes man kan forbedre teknologier og levevilkår i al almindelighed”, udtaler Jeanette Kristensen, som er ansvarlig for Green Tech Start-Up. Ofte handler det om at bevise, at teknologien duer, men det kan være svært at gå fra skitse til teknologisk demonstration – og her har Green Tech Centret vist sit værd. Der arbejdes med matchmaking af virksomheder, hvor konsortier dannes, og virksomheder går sammen om at udvikle nye løsninger. „Det er utrolig værdifuldt. For ofte oplever man som ung virk-

Stedet er også omdrejningspunkt for mange internationale delegationer, som henter inspiration og viden. Det betyder i praksis, at mange af virksomhederne bliver eksponeret for et globalt netværk, og det er væsentligt, når man vil vækste og udvikle sin virksomhed. Den internationale efterspørgsel på grønne løsninger er stadig stigende, og her udmærker Danmark og danske virksomheder sig i særklasse. Den danske velfærdsmodel, ingen korruption og et land, der har ejerskab til FN’s 17 udviklingsmål, giver genlyd i verdenen. Danmark og grønne virksomhederne og iværksættere skal være deres potentiale bevidst – og Green Tech Center kan være et af de steder, hvor man begynder.

Fotograf: Alona Vibe

Bæredygtig økonomi

Socialøkonomiske virksomheder: Det gode liv fordrer at alle er med Af Camilla Sjölund, Sociale Entreprenører i Danmark

I sin omgang med mennesker, erstatter socialøkonomiske virksomheder problemer med potentiale.

I sin omgang med miljø, erstatter socialøkonomiske virksomheder forbrug med bæredygtighed.

Med værdier som inklusion og bæredygtighed er virksomhederne dermed et opgør, med det gode liv for den enkelte, mod et godt liv hvor alle skal være med.

virksomheder indførtes. Målsætningen var at styrke kendskabet til virksomhederne samt at styrke den fælles identitet. Siden da, har det på den nationalpolitiske front stået stille og der mangler stadig at blive lagt en strategi, der tildeler virksomhederne en konkret position som velfærdsaktør i samfundet.

Virksomhederne er mangfoldige i sine foretagender, de leverer ydelser og produkter indenfor hele branchespektret. De skaber jobs til psykisk sårbarer personer igennem cafédrift. De arbejder for at mindske plastikforurening i havene eller for at give mennesker i fattige lande adgang til sundhedsydelser. Som fællesnævner bryder de dermed med det dominerende økonomiske paradigme, hvor den individuelle egennytte erstattes med en kollektiv bevidsthed. Det gode liv er dermed ikke noget man skaber for sig selv, men for fællesskabet igennem etik, bæredygtighed og inklusion.

Med de globale udfordringer vi står overfor i dag, er det ikke blot en god idé at tage et kollektivt ansvar, men en nødvendighed.

Dette blev én gang for alle slået fast af FN, da de i 2016 igangsatte handleplanen 17 verdensmål for en bæredygtigt udvikling.

Handleplanen definerer 17 mål vi alle har ansvar for at løse inden 2030 med hen-

blik på at skabe en bæredygtig fremtid for planeten samt mennesker. De socialøkonomiske virksomheder løfter denne opgave, men det er ikke ukompliceret at skabe positiv social værdi og samtidig drive virksomhed på markedsvilkår. Derfor er socialøkonomi et udviklingsfelt, hvor der fortsat arbejdes på at knække koden. For at forløse virksomhederne potentiale, kræves det dermed at flertallet får kendskab til deres virke, at vi aktivt vælger deres produkter til og at politikerne støtter dem med handling.

Socialøkonomiske virksomheder i tal Fra 2014 til 2018 er antallet af socialøkonomiske virksomheder steget fra 300 til 400.

Siden 2015 har 261 virksomheder registreret sig som socialøkonomisk virksomhed.

Det er ikke et krav at registrere sig, men det bevidner at virksomhederne har taget ordningen til sig.

Tal fra 2013 viser at 79% af de socialøkonomiske virksomheder er mikro-virksomheder, med mindre end 10 fuldtidsansatte. 14% af virksomhederne har mellem 10-49 ansatte og 7% har mere end 50 ansatte – I alt er der ansatte svarende til 3.500 fuldtidsstillinger.

Sociale Entreprenører i Danmark: www.socialeentreprenorer.dk

Økosamfund i Danmark

S

ocialøkonomiske virksomheder er foretagender, som har et samfundsgavnligt formål med et socialt, kulturelt, sundheds- eller miljømæssigt sigte. I kontrast til traditionelle virksomheder er de ikke motiveret af profit, men geninvesterer økonomisk overskud i det samfundsgavnlige formål.

Drivkraften er således at skabe social og almennyttig værdi, hvor økonomisk vækst er et middel hertil.

Inden for de seneste år, er der sket en opblomstring af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Opblomstringen er del af en global strømning, hvor virksomhederne anerkendes, særligt grundet deres position som velfærdsaktør der agerer på tværs af den økonomiske, offentlige og civile sektor.

Som økonomiske foretagender er de markedsorienterede og handler ud fra en konkurrence-logik. Som sociale foretagender er de orienteret mod at løse velfærdsopgaver og som civile foretagender er de inkluderende og trækker på frivilligt engagement.

Denne anderkendelse kommer til udtryk i (inter)nationale samt kommunale sammenhænge, hvor der formuleres politikker og igangsættes initiativer der skal fremme virksomhederne. En milepæl i dansk sammenhæng fandt sted i 2015, hvor en registreringsordning for socialøkonomiske

29

Det gode liv på landet Det gode liv er en individuel og udefinerbar størrelse. Men sikkert er det, at det er meningsgivende at påtage sig et medansvar for at udvikle et velfungerende lokalområde med liv, jobs og bæredygtighed.

Af Morten Hyllebjerg, beboer i økosamfundet Fri og Fro

N

år noget skal give mening er det ofte defineret af det enkelte menneske ud fra dets behov, evner og lyst.

Altså vil vi som individer gerne have indflydelse på det vi bruger vores liv på. Indflydelse og ansvar er tæt forbundet og derfor må vi som mennesker påtage os et ansvar, hvis vi vil have indflydelse på vores eget liv.

Ovenstående er - for mig – grundtanken med mit virke i mit lille lokalområde Egebjerghalvøen i Odsherred.

Her har jeg – sammen med min familie og rigtig mange andre mennesker i området – påtaget et ansvar for at bevare og udvikle ’det gode liv’ på landet! Et ansvar som vi vel helt naturligt er de oplagte til at påtage os og som vi dybest set ikke har lyst til at lægge i hænderne på andre, som ikke lige bor her og derfor – helt naturligt – ikke har samme engagement i ’opgaven’.

Ansvaret har ført masser af spændende - og til tider omfattende - opgaver med sig.

Der har også været mange stunder, hvor

det var svært at få øje på effekten af indsatsen, men troen på og viljen til at ville skabe en bedre fremtid i fællesskab har vist sig at være stor nok. Vi er på rette vej.

Vi skaber rammer og indhold i fællesskab og det styrker vores fælles identitet og stolthed når vi kan se at det ansvar vi har påtaget os langsomt bliver vekslet til indflydelse i vores eget liv. Indflydelse i form af bevarelse og styrkelse af vores lokale skole, kirke, forsamlingshus, brugs, iværksætterhus, salgbare huse mm.

En indflydelse vi forvalter med respekt for naturgrundlaget og andre menneskers muligheder. Og en indflydelse vi kun kan gøre gældende i samarbejde med hinanden og kommunen. Indflydelsen lader sig

Morten Hylleberg, bygget halmhus og bor i Fri og Fro med Hanne og deres 3 børn.

Medstifter af Egebjerg og Omegns Bylaug, www.egebjergonline.com - områdets paraplyorganisation, organiseret med tovholdergrupper og en udviklingsplan.

Nogle initiativer vokser sig store og bliver selvstændige. F.eks.

Iværksætterhuset(et samarbejde med kommunen) www.itv.odsherred.dk Egebjerg Landsbyvirksomhed a.m.b.a. – www.egebjerglandsbyvirksomhed.dk Egebjerg Nærvarme – fælles VE varmeværk(forventes at stå klar til august 2018) Egebjerg Event – Årlig sommerkoncert mm.

Fotograf: Morten Hylleberg kun realisere fordi vi tager ansvaret for at skabe og udvikle de muligheder vi får.

Omsat til praksis har ovenstående betydet at en lukningstruet skole i dag har næsten dobbelt så mange elever end prognoserne spåede for få år siden.

Egebjerghalvøen oplever tilflytning af alle slags borgere, hvoraf rigtig mange kommer med evner og lyst til at bruge dem lokalt i bestræbelserne på at skabe det gode liv for sig selv og dermed også fællesskabet.

Resultaterne er bl.a. bedre infrastruktur i form af fibernet og flere cykelstier samt en stor årlig sommerkoncert.

Vi har et Iværksætterhus, hvor vi i fællesskab, og i samarbejde med kommunen, arbejder på at skabe gode betingelser for lokalt erhverv både i form af hjemmearbejdspladser og mindre virksomheder.

Vi er i gang med at etablere et fælles varmeværk på VE til hele byen og sidst men ikke mindst arbejder vi på at få et nyt økosamfund etableret fordi det nuværende er propfyldt og fordi vi ikke har lyst til at sende folk hjem igen når de kommer og gerne vil dele det gode liv med os - et liv med mening og masser at tage sig til!

Bæredygtig økonomi

Bæredygtig mentalitet Når det selvfølgelige bliver destruktivt Behovet for et kollektivt sindelagsskifte

Introduktion til temaet Af Christian Krog Rasmussen, bladkoordinator for LØS

A

Fotograf: Halmhuset (UngOdense) Skolebørn i læringsforløb foran Halmhuset. dens følgevirkninger. Det er tid til at bryde fri og tænke nyt!

Vi mener, at der er behov for et kollektivt sindelagsskifte, der understøtter den store omstilling. En mentalitet, der opfordrer til bæredygtig adfærd med mange veje, vinkler og perspektiver.

En dyb gentænkning af måden vi lever, forbruger, arbejder og agerer i verden på. Både i hensynet til den naturlige verden, vores medmennesker, fremtiden og ikke mindst os selv som individer. En retning imod det fælles bedste.

På de følgende sider giver vi bud på konkrete initiativer, etiske spørgsmål og perspektiver, som vi mener kan give stof til udviklingen af en bæredygtig mentalitet.

Økosamfund i Danmark

lle handlinger udspringer først og fremmest af mentalitet; tanker, ideer, forståelser, følelser og impulser.

Ens mentalitet hænger naturligvis sammen med de grupper, det samfund og de miljøer, man færdes i. Vi er sociale væsener, som lader os inspirere både direkte og indirekte af det, vi finder sympati med, det vi begærer og det vi tror på og ligeledes af det, der vækker forargelse, afmagt og vrede. Der er et kollektivt aspekt i dette, for som samfund er vi på mange punkter enige om, hvilke værdier, handlinger, tanker, impulser og følelser, der er acceptable. På den måde har vi en kollektiv mentalitet, som er helt afgørende for at samfundet kan fungere.

Overforbrugsvaner, det stressfyldte statuskapløb, konkurrencelivet, fremmedgørelsen og alle de økologiske og menneskelige bivirkninger, der følger med, er dog også en del af den kollektive mentalitet. Det understøtter samfundsøkonomien og det hele løber rundt – men efterlevelsen af denne mentalitet har også skabt behovet for den store omstilling. For det er ikke bæredygtigt!

Der er sat turbo på forbrugsmaksimerende livsstile, mønstre og adfærd. Der er skabt systematiseret udnyttelse af mennesker, ressourcer og de naturlige omgivelser. Der er skabt dybt omfattende miljømæssige, klimamæssige, sociale og politiske konsekvenser.

Og både nuværende og fremtidige generationers muligheder for et godt, sundt og fyldestgørende liv undergraves voldsomt. Men samtidigt er denne mentalitet selvfølgeliggjort for de fleste, og nærmest usynlig, for langt størstedelen af os er opvokset, opdraget og indoktrineret ind i denne tankeverden. Det betyder, at vi giver destruktive normer videre til hinanden, vores børn og vores børnebørn. Normer, der understøttes igennem politik, opdragelse, uddannelse, medier, reklamer, teknologi, forretningsliv, sociale relationer og så videre. Der er med andre ord rigtigt meget på spil, for efterlevelsen af denne kollektive mentalitet understøtter en samfundsmodel, der hensynsløst buldrer derud af, med alle

23 31

Fotograf: Halmhuset (UngOdense) Skolebørnene har bygget en raketovn af brugte mursten og ler som mørtel.

Der kløves brænde til pizzaovnen, som sørger for dagens frokost.

Halmhuset & fremtidens generationer I Halmhuset i Odense underviser vi de unge i bæredygtighed. Vi mener, at det er vigtigt at klæde de næste generationer på til de store udfordringer, de i fremtiden vil stå med og vi er derfor gået i gang med at opbygge et bæredygtighedseksperimentarium.

Af Anders Michelsen & Susan Dam Andersen, Halmhuset (UngOdense)

H

os Ungdomsskolen i Odense står et Halmhus. Udover halmballerne er Husets materialer genbrugte fra nedrevne bygninger, bygget af frivillige og designet med henblik på lysindfald, genbrugsvand og lignende. Med samme udgangspunkt bygger vi videre på tanken om, at vi skal leve bæredygtigt.

FN's 17 verdensmål skal udbredes og vi mener, at undervisning for børn og unge er en af vejene frem. Derfor laver vi læringsforløb med udgangspunkt i bæredygtighed, hvor folkeskoleelever arbejder med begrebet indenfor de aktuelle emner så som mad, tøj, vand og genbrug. De næste generationer skal rustes til at håndtere klima- og miljøudfordringer, som de fremover vil stå med lokalt og globalt. Undervisningen er både teoretisk og praktisk, så eleverne både får info, debatterer og tager aktivt stilling til de vigtige emner om verdens tilstand, men også kommer ud og får frisk luft og fingrene i jorden.

Undervisningens indhold

I starten af året inviterede vi folkeskolerne i Odense til at deltage i vores nye læringsforløb undervisningsforløb og det har vist sig, at være meget populært.

Allerede kort tid efter invitationerne kom ud, har vi fået mange tilbagemeldinger og aftaler om læringsforløb. Vi kan mærke, at der er et behov for denne type under-

visning. En dag i Halmhuset starter typisk med oplysning omkring bæredygtighed inden for et af emnerne, en rundvisning i Halmhuset og en fortælling om husets historie. Vi tilbyder en række forskellige undervisningsforløb, blandt andet med overskrifter som havmiljø og plastik, mad og selvforsyning, tøj og forbrug samt et forløb om genbrug og upcycling. Vi har også forløb omkring fødevarer og miljø, madspild og tøjproduktion og vi arbejder med at give de unge et lokalt og et globalt udsyn på tingene; hvad betyder eksempelvis billigt tøj for os i dagligdagen og hvad betyder det for mennesker og natur i de tøjproducerende lande?

De unge lærer igennem oplevelser og hands-on erfaringer. For eksempel samles der plastik fra Odense å med efterfølgende analyse af, hvad der er fundet. Når der undervises om genbrug og ressourcemangel, bygger eleverne selv sorteringsbeholdere til deres klasseværelser, med håbet om, at de får motivation til at affaldssortere – og tager tanken med hjem til deres forældre.

Fortællingen om, at når vores metaller slipper op, betyder det „ingen ny mobil”, gør indtryk på de unge.

Fremtiden Halmhuset er stadig i sin spæde start og vores drøm er at blive til et bæredygtighedseksperimentarium med meget at byde på. I dag fungerer vi som et levende læringsmiljø, med planer om en tilbygning med værksteder og en taghave med drivhus på. Der er også planer om en genbrugsfabrik, bygget af containere, hvor de unge skal genbruge plastik, metaller, lave biodiesel med mere.

Vi modtager mange genbrugsmaterialer og er ved at opbygge et opbevaringssted for vores genbrugsguld, kaldet „Guldåren”.

Det skal fungere som et lager, hvor de unge kan finde materialer til deres ideer og laver spændende upcycling.

Halmhuset befinder sig på Østre Plads i Odense og kan besøges digitalt via: www.facebook.com/halmhusetodense

Bæredygtig mentalitet

Respekt for mennesker & natur Efter de 10 bud kommer FNs 17 bæredygtighedsmål.

Af Steen Hildebrandt, professor emeritus, forfatter

• 1. Du må ikke have andre guder end mig • 5. Du må ikke slå ihjel • 6. Du må ikke bryde ægteskabet • 7. Du må ikke stjæle • 9. Du må ikke begære din næstes hus • 10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til Mange gode værdier, men intet om naturen, intet om jorden. Jeg lærte ikke, at man ikke må efterlade affald i naturen. Jeg lærte ikke, at jeg skal behandle dyrene ordentligt. Jeg

lærte ikke, at jeg skal behandle mig selv ordentligt. Helt op til 1960'erne kørte der store tankbiler fra Grindstedværket i Århus syd på og ud til Vestkysten. Her kørte lastbilerne helt ud i klitten, åbnede for tankene og lod giftaffaldet løbe ud i klitten. Man kan finde billeder og beskrivelser af det i striber af kilder. Overalt i Danmark, overalt i Verden, findes der så stærkt forurenede arealer, at det fx er uforsvarligt at dyrke afgrøder eller at bygge menneskeboliger på dem.

Verden over lider dyr; verden over mishandler mennesker dyr – og mennesker.

Det seneste og mest bizarre eksempel er, at folkevognsfabrikkerne bruger aber til forskellige forsøg med biler. Folkevognsfabrikkerne har ellers i forvejen så meget på samvittigheden, at de skal mange årtier i skammekrogen. Måske burde sådanne virksomheder og deres ledelser dømmes helt ude.

Der er ingen grænser for, hvor kritisable aktiviteter, vi mennesker udfører og har udført i forhold til naturen, herunder

dyrene. Vi lærte, at det var i orden. Vi så det ske hver dag. Men du må ikke stjæle din nabos cykel. Og du må slet ikke begære din næstes hustru. Det lærte vi, og gud nåde og trøste den person, fx den politiker, der stjæler en ispind. Men at lovgiverne billiger, understøtter, fremmer og vedtager natur- og klimaforringende aktiviteter og tiltag – det accepteres.

For at vi ikke skal være i tvivl siger Gud i Første Mosebog til mennesker: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på Jorden„.

Med den sætning i hånden er der basis for en hel del aktivitet, og det har vi mennesker ikke været sene til at udnytte.

Jorden og menneskeheden har det på mangfoldige måder dårligt. Derfor er der behov for flere bud – behov for nye værdier.

Ti nye bud om naturen, Jorden, atmosfæren, dyrene, og ikke bare din næste, men de endnu ikke fødte generationer af mennesker. Vi

Økosamfund i Danmark

D

aginstitutionen

og skolen er steder, hvor børn og unge mennesker dannes. Børn og voksne kopierer i vid udstrækning, hvad de ser og hører. Derfor taler vi om rollemodeller. Vi er alle rollemodeller.

Både det, jeg siger og gør, er vigtigt.

Hvilke rollemodeller omgives børn og unge af i dag? Ja, se selv efter, og du ser fx en minister som Inger Støjberg. Inger Støjberg taler om fremmede og flygtninge, som Hitler talte om jøder. Hun er kandidat til en rigsretssag.

Verden er, som vi er. Verden er, som vore tanker. Vil vi ændre verden, må vi ændre de tankemodeller, som vi lader være styrende.

Min generation – og de tilgrænsende – har formet den verden, vi lever i nu. I min skole lærte jeg De ti bud, herunder:

33

Fotograf: Savanna Ravn Rasmussen En af de mange stier igennem Hesbjergs naturområder.

har ikke ti nye bud, men vi har sytten nye mål, FN's verdensmål, der indtil videre kan træde i stedet for ti nye natur-bud.

Vi skal lære at respektere naturen i langt højere grad, end tilfældet er. Menneskeheden opfører sig på mange måder hovedløst og farer rundt med en ustyrlig potens, der er i stand til at smadre alt. Det kræver ikke stor videnskab at se, at dette er galt. Menneskeheden skal ændre kurs. Skal huske, at planeten Jorden blev dannet for 4,567 milliarder år siden. At de første organismer blev skabt for 3,8 milliarder år siden. At arten Homo udviklede sig i Afrika for 2,5 millioner år siden. Og at Homo Sapiens blev udviklet i Østafrika for 200.000 år siden. Man regner med, at der omkring Kristi fødsel levede ca.

200 millioner mennesker på Jorden. Det tal voksede på 1800 år til 1,1 mia. i år 1800, til 1,5 mia. i år 1900 – og til 7,5 milliarder mennesker i dag.

Vi mennesker, der har været til stede på jorden i en forsvindende lille del af jordens historie, opfører os – undertiden med bibelen i hånden – som om vi kan skalte og valte med denne natur, som det passer os ud fra allehånde kortsigtede og stupide hensyn. Vi skal i dybden forstå, at det kan vi ikke blive ved med. Tvært imod skal hensynet til naturen opgraderes voldsomt.

Fotograf: Inge Tranter Foto fra en af Venligboernes udflugter.

De sidste hundrede års udvikling har været eksorbitant voldsom. Næsten en eksplosion, og denne udvikling skal nu nødvendigvis under en ny form for lederskab og kontrol.

Verdensmålene, FN's 17 bæredygtighedsmål hører til i dette felt. Vi bør spørge: Med hvilken ret ødelægger og destruerer vi natur, vi, homo sapiens, der har været til stede på kloden i en uendelig kort periode sammenlignet med de millioner og milliarder af år, hvor det, vi frimodigt og ud fra kortsigtede og skæve kalkulationer angriber, ødelægger, destruerer og fjerner?

Vi evner ikke at sætte et blad på en nælde, men vi tillader os hver dag at ødelægge habitatområder og udrydde dyrearter. Det er på tide, at vi indser, at ikke kun mennesker, men også naturen skal have rettighedserklæringer. Og ikke blot de nulevende mennesker, også de endnu ikke fødte mennesker skal have eksplicitte rettigheder.

Vi skal vænne os til, at vi er verdensborgere.

Hvis vi ikke kan vænne os til, fordi vi er for gamle og stivsindede, skal vi uddanne og danne vore børn til det. Vort ansvar for de opvoksende generationer er meget stort.

Dette ansvar lever vi bl.a. op til ved at tage de 17 verdensmål så alvorligt, at vi så hurtigt som muligt begynder at undervise børn og unge i dem, fra daginstitution til universitet.

Fotograf: Cathrine Dolleris Fåreulden er klippet og kan nu anvendes til forskellige formål.

Bæredygtig mentalitet

Ord er ikke nok - der skal handling til Om helhedstænkning, permakultur & gældsfrihed Af Cathrine Dolleris cand.scient i Geografi, bestyrelsesmedlem for Permakultur Danmark

I

ngen affald – der er ikke noget „væk” Jeg læste James Lovelocks „Gaia teori” om jorden som en selv-regulerende organisme. Jorden blev levende og mennesker var en slags parasitter, som var godt i gang med at ødelægge dette selv-regulerende liv, som forsyner os med ilt, vand, mad og husly. Agenda '92 Rio traktaten kom til, Svend Auken lavede miljøministerium og der kom gang i bevidstheden omkring affald og den rene natur.

Jeg begyndte at studere geografi og lærte her en masse om hvordan menneskers samfund og kultur var formet af naturen, geologien og klimaet. Jeg fik svar på hvorfor den billige vin kom fra Sydfrankrig (dengang), hvorfor kartofler skal tages op ad jorden i det danske klima og hvorfor ørkenen bredte sig i Sahel-zonen i Afrika.

Vi studerede klima dengang og havspejlstigninger og den politiske og økonomiske respons derpå.

Men det var egentlig først da jeg hørte om permakultur i slutningen af 1990’erne at jeg kunne begynde at handle på mine indsigter.

Her var et tankesæt, som var konsekvent og som tog hånd om problemets rod: den vestlige verdens overforbrug og affaldstyn-

gende produktion. Dette var særlig tydeligt, da jeg senere rejste til Nepal og Vietnam for at arbejde med naturressourceforvaltning for en NGO. Plast og skrammel fyldte op i Kathmandus hellige flod – et problem som var opstået sammen med produktionen af forbrugsgoder. Vietnams urskove blev fældet for næsen af de indfødte grupper og træet skibet til Europas og Japans køkkenborde, møbler og gulve sammen med kaffe og cashewnødder.

Konsekvensen var at øge bevidstheden om bæredygtighed i min egen del af verden og værktøjet blev permakultur.

Arbejde med naturen – ikke imod den Meget af menneskesamfundenes kultur og religion handler om at blive herre over naturen. Det er ikke svært at forstå, at man har bedt til vejrguderne om gunstige forhold for høsten. Med naturvidenskab og teknologi er man begyndt at forstå naturfænomenerne og endda kunne lave elektricitet, maskiner og pesticider. Hvilken befrielse ikke at skulle hakke en roemark, men bare kunne give den lidt spray! Og sikke en effektivitet at kunne køre med en stor traktor på store marker med monokulturer.

Vi glemte desværre i teknologiens rus, at det ikke er sådan naturen virker, og evolutionen har gennem milliarder af år udviklet økosystemer tilpasset en evig forandring mellem sommer og vinter, på det geologiske udgangspunkt af klippe, istidsaflejringer og hav. Vi kan som mennesker bruge vores intelligens og regne mange ting ud; men den foranderlige verden vi bor i, er så kompleks og uforudsigelig at vi ingenting kan regne ud med sikkerhed. Hvad vi dog kan gøre, er at observere hvordan naturen og økosystemerne virker og så tilpasse vores behov og arbejde med naturen. Hvilket selvfølgelig giver mening, for mennesker er unægteligt en del af økosystemet på jorden, uanset hvor højt vi priser vores intellektuelle fantasier eller religiøse tilknytning.

Vi skal altså væk fra kampen mod naturen og i stedet samarbejde og respektere naturen. I det hele taget skal vi lære at samarbejde med og respektere vores omverden og de mennesker og organismer, der bor her sammen med os. Når vi indser, at vi er en del af økosystemet og ikke herskere over det, så giver det mening at arbejde i helheder og kredsløb, for der er ikke noget „væk”. Vi er forbundet til vores verden og evolutionen

Økosamfund i Danmark

En gang tilbage i 80'erne snakkede vi om huller i ozonlaget.

Det var køleskabe med freon og deodoranter og hårspray, der var syndere.

Jeg husker billederne af det store hul over Antarktis og solskoldede børn i Australien.

Men det var nok ham den søde i klassen, som snakkede om de her ting, der gjorde, at jeg skilte mig af med freon deodoranten og købte konsekvent rulledeodoranter siden da.

Det var starten, sammen med en naturlig interesse for at kigge på dyr, planter og kryb i haven.

For hvordan kan det være, at nogen mennesker har en „bæredygtig mentalitet” og andre ikke har?

35

har gjort, at hver plante og hvert dyr har til en etisk bank, flytte i økosamfund, bygge deres funktion i kredsløbet og økosyste- økologisk, bruge fornybar energi, dyrke merne. Når vi som mennesker ødelægger egen køkkenhave og skovhave, skifte til et økosystemerne gennem for eksempel meningsfyldt job, støtte klimalandbrug og monokulturer i landbruget, nedsætter vi „carbon farming”, lære mere om jord, natur, den biodiversitet og dermed de funktioner, fredelig sameksistens og blive gældfri. der får vores jord til at fungere og forsyne Gældfriheden er en af nøglerne til omstillingen mod større bæredygtighed, for når os med ren luft, vand, fødevarer og husly. vi ikke længere skal arbejde bare for at Vende problemer til løsninger tjene penge, men kan arbejde, med det vi Vi kender godt løsningerne. Det kan være har brug for, så støtter vi i mindre grad det svært at føre dem ud i livet på grund af den samfund, som har skabt problemerne. Som samfundsstruktur vi har bygget op med Steen Møller fra Friland og Grobund ville gæld, restriktiv lovgivning og enøjet uddan- sige: „Vi vender arbejdskraften til skabernelse. Men med kreativitet, gå-på-mod og kraft”. Det kræver en god del mod, fasthed, en positiv indstilling til livet, kan vi menne- dedikation og handlekraft at gå denne vej. sker blive en del af løsningen, hvor vi før har Der er dog hjælp at finde, for eksempel i været en del af problemet. Vi kan starte med „Holistic management”, hvor livskvalitet, os selv og gøre vores hverdag mere bære- økonomi og resurser indgår som dele af dygtig, måske endda genopbyggende. Vi beslutningsgrundlaget for planlægning kan tage ansvar for vores egne handlinger: af det gode liv. Til gengæld har jeg opleDet kan være at købe økologisk og lokalt, vet, at gældfriheden giver en større livsbruge komposttoilet, genbruge alt, skifte glæde, følelse af frihed og overskud, og

Fotograf: Cathrine Dolleris Det transportable hønsehus sørger for, at hønsene kan transporteres til der, hvor der er brug for dem.

følelse af lighed og selvværd. Den glæde, stolthed og „empowerment” der ligger i at høste sine egne grøntsager, bygge sit eget hus, samarbejde med andre og vælge sit eget meningsfyldte arbejde er uforlignelig.

Mit redskab er permakulturen, som har en klar etik der er effektiv på flere planer.

Jeg lærer hver dag at bruge denne etik på nye måder, min bevidsthed vågner omkring konsekvenserne af mine handlinger og mine beslutninger støttes af permakulturens principper. For mig er snakken om klimatilpasninger og social bevidsthed ikke bare spin, men den virkelighed jeg arbejder i. Ord er ikke nok, der skal handling til at gøre vores verden bæredygtig.

Permakulturens etik (kort fortalt) • Omsorg for jorden • Omsorg for mennesker • Fair fordeling af ressourcerne

Fotograf: Matawan Baio Gruppebillede af beboerne i det kinesiske økosamfund Qiandao

Bæredygtig mentalitet

Det gode liv i et kinesisk økosamfund Og fremtidens økologiske civilisation Af Matawan Baio, beboer i Økosamfundet Dyssekilde

Q

iandao Ecovillage (QEV) startede i 2014 med støtte fra den lokale regering under initiativ af Kong Haj, en tidligere læge og buddhistisk munk, der nu er lærer og foredragholder. Stedet, de havde valgt, var i en lille dal, forladt 30 år tidligere, og derfor ikke forurenet af pesticider og lignende giftstoffer, omgivet af vilde bakker og få km fra en lille by ved en smuk sø.

Tanken var at kombinere økologisk landbrug med studiet af klassiske tekster som Tao Te King, der inspirerer til den harmoniske sammenhæng mellem menneskeheden og naturen. Men også at lære direkte fra naturen gennem arbejde, observation og refleksion. Det tiltrak mange mennesker, og de valgte 20, der kunne begynde at udvikle stedet, som efter planen senere skal huse op til 100. De havde ikke meget erfaring, men en masse entusiasme.

Kerne-værdier er: Elsk naturen og alle levende væsener og lev i harmoni med dem, med taknemmelighed og glæde.

Næsten hver dag er der tid til praktisk arbejde og tid dedikeret til studiet af de gamle visdomsbøger, gennem forelæsninger, videoer, individuelle refleksio-

"

ner og deling i grupper. Principperne i de klassiske bøger skal hjælpe eleverne til at forstå og føle naturens veje og de harmoniske måder at arbejde og leve på. Natural Farming (NF), den form af landbrug de praktiserer, betyder landbrug med minimal indvirkning på miljøet, uden pesticider eller kemisk gødning. Hver landsbyboer har et lille stykke jord til at udøve sine egne eksperimenter og alle prøver at følge naturen og lære af det, men bruger også avancerede økologiske landbrugs-

oplevelser fra hele verden. De giver hvert år workshops om NF til det voksende antal interesserede, og selvfølgelig er studiet af Tao en del af dem.

QEV er som en stor familie, hvor alle deler deres ressourcer og talenter. Maden og materialerne fordeles efter den enkeltes behov, og det meste af arbejdet udføres skiftevis, efter den enkeltes tilgængelighed og vilje. Samfundet er 90 % selvforsynende, da de drikker frisk kildevand og hovedsageligt spiser deres egen sunde, selvdyrkede mad. De genbruger 90 % af deres affald, inklusive deres afføring og laver mange hjemmelavede produkter som sæbe, gødning og vaskemateriale. Opgaverne i deres daglige arbejde fylder selvfølgeligt en god del af dagene, men de nyder også glædelig fritid med sang, dans, kalligrafi og mere.

Jeg kan stadig huske den sidste dags fejring: om morgenen plantede vi ris i de marker, som vi havde forberedt manuelt i de foregående dage. Vi brugte ikke den traditionelle måde at plante, da vi kastede risspirene i luften og så dem falde i mudderet og derefter fyldte vi hullerne. Meget legende.

Derefter blev alle klar til det næste skridt i programmet: en mudderkamp, hvor vi alle

Elsk naturen og alle levende væsener og lev i harmoni med dem, med taknemmelighed og glæde.

Økosamfund i Danmark

Sidste år opfyldte jeg en gammel drøm og besøgte for første gang Japan og Kina.

Ved at besøge disse lande med forskellige kulturer håbede jeg også at tilfredsstille nogle af mine hovedinteresser: bæredygtige samfund, kunst og åndelig lære. Det var en fantastisk oplevelse, i alle aspekter. Jeg vil især gerne fortælle om et af de økosamfund, jeg besøgte i Kina.

37

legede, grinede og sprøjtede i den eneste mark uden afgrøde. Jeg blev fuld af glæde og træthed, så udmattet, at jeg ikke kunne deltage længe i aftenens fest (delvis til min ære), med mad, musik og sympatisk optræden. Hvilken fornøjelse og vidunderlige oplevelser!

Jeg har ingen tvivl med at erklære dette økosamfund som et eksempel på et sted, hvor folk har et godt liv. Men hvad er „det gode liv”? I moderne samfund er dette begreb ofte relateret til luksus, rigdom, gadgets, underholdning. Dette samfund repræsenterer en anden slags kvaliteter som er gældende: • Enkelhed, hvor de grundlæggende behov er tilfredsstillet.

• Sundhed, gennem et aktivt, produktivt og afslappet liv, god sund mad, rent vand og rent miljø.

• Forbindelse til naturen. At følge naturens essens og rytmer giver mening og jordforbindelse.

• Engagement, uden stress, i fælleskabet og samfundet.

• Klart blødt lederskab og deling af ansvar, som hjælper følelsen af lighed.

• Økonomisk balance, der giver harmoni mellem mennesker.

• Kammeratskab og venskab, der forudsætter accept og nærhed og gør det nemmere at dele og løse uenigheder.

• Spirituel ramme, der tillader dybde og healing. Ikke-sekterisk forbindelse med natur og klog lære fra fortiden kan give inspiration til visioner og handlinger i fællesskabet.

Disse elementer kunne jeg genkende i min meget intense og inspirerende oplevelse i Qiandao.

Dette får mig til at reflektere og perspektivere disse værdier i forhold til det danske samfund. Jeg er sikker på, at nogle danske økosamfund følger de samme værdier, men

Fotograf: Matawan Baio Der kastes frø ud på den frugtbare jord

de sociale, historiske og miljømæssige forhold er alligevel forskellige. Den åndelige og kulturelle baggrund i Vesten har i århundreder været baseret på et antropocentrisk verdensbillede (med manden i centrum af verden, med stor afstand fra naturen), mens den østlige og de oprindelige kulturer generelt har set livet som en dynamik mellem naturlige elementer, som menneskeheden er en del af.

Nu har miljøkatastroferne åbnet øjnene for moderne mennesker om den væsentlige forbundethed til livet, og langsomt vokser en kulturel omstilling til en bæredygtig verden med genforening af mennesker og natur. Det var overraskende for mig at lære, at Kinas ledelse har erklæret, at næste trin i deres samfund vil være en „Ecological Civili-

sation”, og har taget konkrete skridt til gennemførelse af ideerne. Denne vision og relaterede strategi har nu fundet sin vej til FN's kontorer, og det et vigtigt tegn i en tid, hvor vi skal konfrontere den nuværende, måske største, udfordring for menneskeheden og verden: menneskeskabte klimaforandringer.

Denne udfordring er enorm, og vi har brug for komplekse globale løsninger, men vi har et vigtigt udgangspunkt vi kan starte med: bevidstheden om, at vi er forbundet med hinanden, med naturen og med vores forfædres visdom. Det er hjertet i den kommende Ecological Civilization (eller andet vi kalder det), og Qiandao og tusindvis af økosamfund, foreninger og virksomheder i verden er et eksempel på, at vi ikke skal vente længe på det, vejen er åben.

Kolofon

Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling, arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer.

Læs mere: www.okosamfund.dk Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Layout og DTP: V18 Mediegrafisk praktikcenter, Valby Forsidefotos: Den Selvforsynende Landsby (ø), Qiandao Ecovillage af Matawan Baio (n) Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S Forperson: Louisa Bisgaard E-mail: louisa@okosamfund.dk

Økosamfund og fællesskaber: • Ananda Gaorii Ashram Community, Vig • Andelssamfundet i Hjortshøj • AndelsTanken • Birkegården (økosamfund på vej), Kirke Eskilstrup • Biodynamisk Landbofællesskab (økosamfund på vej), Ringkøbing/Skjern • Boligfællesskabet Sjællandsk Muld, Lejre • Christiania, København • CirkelBo Eco-Community, Nyrup • Den selvforsynende landsby, Vester Skerninge • Det Ny Samfund (D.N.S.), Frøstrup • Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ • Foreningen Frikøbing, Hvalsø • Fri & Fro Nykøbing Sj. • Friland, Rønde • Hertha Levefællesskab, Galten • Hesbjerg, Blommenslyst • Himmerlandsbyen, Skørping • Karise Permatopia • Kirstinelund, Skanderborg • Land.skab, Rønde

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

Annoncer i bladet: Rubrik: 200 kr (ingen billeder) 1/6 side: 340 kr 1/3 side: 600 kr 1/2 side: 800 kr 2/3 side: 1000 kr 1/1 side: 1600 kr Bagside: 1400 kr Alle priser er vejledende og ekskl. moms.

Se krav til materiale mm. på: www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Medlemskab pr. år i 2018: * Enkeltperson: 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 200 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 1.000 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr.

Over 50 deltagere: 3.000 kr. Økosamfund på vej: 500 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 500 kr. * Virksomheder: 1.000 kr.

Abonnement på bladet: 125 kr.

Medlemskab løber til det opsiges.

Foreningen er stiftet 7 marts 1993

Medlemmer af LØS • • • • • • • • • • • • • • • •

Munksøgård, Roskilde OASIS Eco-village, Jystrup Skelbæklund, Dianalund Sommerdal/Palisax, Fårevejle Sol og Vind, Beder Sorø Økosamfund Strib Økosamfund, Middelfart Svanholm Storkollektiv, Skibby Tornsbjerggaard, Hundslund Torpegård, Odense Toustrup Mark, Sporup Tranehøj, Snertinge Udgaarden, Sabro Økosamfundet SOLENG, Broager Økosamfundet Dyssekilde, Hundested Økosamfundet Hallingelille, Ringsted Åbakkehuse, Mern

Virksomheder: • Brenderup Højskole, Brenderup • BrugZen Helse- og Kursuscenter, Skanderborg • Chora Connection, København

• • • • • • • • • • • • • • • • •

Den Rytmiske Højskole, Vig Den økolokiske butik Taraxacum, Hundested Den Grønne Genbrugshal, København Egen Vinding og datter APS, Ringsted Gartneriet Rødmose, Viuf Grøn Omsorg, Nyrup HOUSE Arkitekter, København Kalø Økologiske Landbrugsskole, Rønde Kilian Water, Bryrup Levende Lokalsamfund, Køge Merkur Bank, København Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Thy Resendal Mølle I/S Råd og Dåd Butikken, Brovst UNL/Michael Thomsen, Roskilde Vestjyllands Højskole, Ringkøbing Worldstory Festival, Odense

Samt enkeltpersoner. Bliv medlem af LØS via www.okosamund.dk/blivmedlem

Økosamfund i Danmark

Redaktionen: Niels Aagaard, bestyrelsen Anne Persson, bestyrelsen Lotte Sjelborg Pring, bestyrelsen Christian Krog Rasmussen, bladkoordinator

39

Afsender : Sekretariatet Landsforeningen for Økosamfund Gammel Kirkevej 128

Modtager :

8530 Hjortshøj

Du inviteres hermed til FolkeTræffet i Vejle I Kr. Himmelfartsferien 10.-13. maj mødes børn og voksne, borgere, bønder og bæredygtighedseksperter, aktivister og akademikere for 3. gang omkring en fælles dagsorden: Tema: Et Bæredygtigt Danmark

• Lad os udvikle en fælles bæredygtig mentalitet, så vi får mere livskvalitet og glæde

Gennem samtaler, workshops, boder, udstil-

i vores hverdag.

linger, god mad, musik og spændende events udforsker vi mulighederne for en grønnere

Torsdag den 10. og fredag den 11. maj er de

og mere bæredygtig udvikling. Et netværk

to udadvendte dage for alle med et hav af

af grønne foreninger samlet i.

spændende aktiviteter.

Det Fælles Bedste står bag træffet sammen

Lørdag den 12. maj er afsat til, at de grøn-

med Vejle kommune og Spinderihallerne.

ne foreninger sætter sig sammen og finder

FolkeTræffet handler om: • Alt det grønne: Masser af viden om og eksempler på, hvordan vi kan gøre alting

muligheder for et langt stærkere samarbejde og nye fælles initiativer i fremtiden.

Vi søger frivillige og sociale værter

på en bæredygtig måde. Bliv dybt inspireret

har masser af meningsfulde opgaver og det er sjovt og inspirerende at deltage.

bæredygtigt. Men 9 ud af 10 af os ved ikke

Vil du være social vært? Du huser en eller fle-

rigtigt hvordan. Det får du præsenteret her.

re besøgende til overnatning under træffet (imod mindre gæstebetaling), sørger for ét aftensmåltid og til gengæld får du fri adgang

vi os, så vi får mere sammenhængskraft og

til træffet og den afsluttende fest.

stærkere fællesskaber, hvor ingen skal stå

Kontakt Niels Aagaard på

udenfor? Det gør vi ved at indrette hver-

niels@okosamfund.dk

dagslivet, skolerne og arbejdspladserne så menneskevenligt, at alle kan være med.

LØS har 25 års jubilæum!

Det vil vi gerne fejre med årsmøde og generalforsamling på FolkeTræffet i Vejle lørdag d. 12 maj.

Generalforsamling kl. 10-13 Forslag, der ønskes behandlet, sendes til louisa@okosamfund.dk senest 14 dage før.

Steen Møller holder oplæg om bæredygtige lokalsamfund, gældfrihed og affaldsfrihed. Årsmøde kl. 17-20 Vi indbyder til festligt samvær. Jytte Abildstrøm holder oplæg om bæredygtig fremtid.

Vi glæder os til at se jer - vel mødt!

Med venlig hilsen, Bestyrelsen

Vil du være frivillig? Så kom og vær med! Vi

og fuld af håb. 80 % af os vil gerne leve mere

• Social bæredygtighed: Hvordan indretter

Generalforsamling i LØS!

Interesseret? Læs meget mere og tilmeld dig årets træf på www.detfællesbedste.dk

Grønt Overblik Søg i De Grønne Sider, Øko-Kalenderen & Det Grønne Bibliotek Grønne projekter, organisationer, virksomheder, personer m.fl. indbydes til at lægge sine data ind og være med! Læs mere om vores vision på portalen under ‘Om’.

Vi søger også frivillige, lokale, grønne ankerpersoner i samtlige af landets kommuner.

• En bæredygtig økonomi. Det handler om, hvordan vi kan skabe en helt ny økonomi,

Vi glæder os til at se dig til FolkeTræffet i Vejle!

der tager hensyn til klima, natur og menne-

Det Fælles Bedste

sker med en livsstil, der ikke belaster klodens ressourcer ud over bristepunktet

Danmarks Grønne Portal: www.GrøntOverblik.dk Kontakt: 4073 4324 / go@eco-net.dk