Kongeåpastoratets kirkeblad for sommeren 2019

Page 1

KONGEÅPASTORATET GREDSTEDBRO · HJORTLUND · HUNDERUP · JERNVED · VILSLEV

JUNI · JULI · AUGUST 2019


Om Bibelsk Sjælesorg Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt. (Salmernes Bog 34,19)

Hvert syvende menneske på verdensplan er traumatiseret. I nogle lande lider hver anden af traumer. Bibelsk sjælesorg klæder verden over kirkeledere på, så de kan blive bedre til at håndtere deres traumatiserede menigheder. Men hvad er det, sjælesorgsprogrammet kan? ”Fascinerende, forbløffende, forunderlig. Sådan vil jeg beskrive min rejse igennem de sidste par år med et velafprøvet sjælesorgsprogram, der er blevet en global succes.” Sådan fortæller Synne Garff (international chef i Det Danske Bibelselskab) om det, der på dansk er kommet til at hedde: ’Bibelsk sjælesorg’. Synne Garff fortæller: ”Da jeg først stiftede bekendtskab med ’Bible-based traumahealing’, som det hedder på amerikansk, må jeg blankt erkende, at jeg var en smule skeptisk. På dansk var alene navnet ’bibelbaseret traumeheling’, snørklet, fremmedgørende og svært at afkode, og heling eller healing gav helt gale associationer. Det var tilmed amerikansk, hvilket kunne betyde, at det kom fra en ganske særlig bibelfløj, der – med forlov – ikke altid har en dialogisk tilgang til verden. Mine fordomme spøgte. Så er det sagt. Min skepsis blev imidlertid gjort til skamme, da jeg begyndte at studere sjælesorgsprogrammets materiale, herfra kaldet bibelsk sjælesorg, og lærte de erfarne eksperter at kende. Jeg fulgte til Afrika og Mellemøsten med et rejsehold fra Det

2

Amerikanske Bibelselskab og lærte, hvordan de klædte kirkeledere og NGO’er på i konfliktzoner, så de bedre kunne hjælpe de traumeramte i menighederne. Eksperterne gav rum for teologisk fortolkning, udvekslede hellere end gerne tanker og fejede aldrig uenigheder af bordet. Programmet var blevet skabt i en økumenisk ånd med respekt for forskelle i kirkeretningerne. Og programmet kan noget særligt. Sjælesorgsprogrammet arbejder med den kristne tro som en styrke og inddrager ikke mindre end 217 bibelpassager til debat, diskussion og refleksion. Modellen er udviklet af kristne psykiatere, psykologer, teologer og bibelkyndige i samarbejde med afrikanske kirkeledere og bevæger sig altså i et interessant spændingsfelt med det bedste fra tre verdener. Den blodige krig i DR Congo for 15 år siden blev helt konkret anledningen til, at der opstod et behov for programmet. Kirkeledere anede ikke, hvad de skulle stille op med mennesker i alle aldre fra menigheden, som var dybt ramt på sjælen – nogle udviklede misbrug og voldelig adfærd. Kirkelederne i DR Congo var ikke tilfredse med de eksisterende behandlingstilbud fra psykologer og psykiatere, fordi de udelod troen. Traumatiserede kristne havde brug for at inddrage Gud, fordi der ofte med chokket fulgte en krise i troslivet, som ikke kunne ignoreres. Hvorfor tillod den gode og almægtige Gud, at min familie blev dræbt? Hvor var Gud,


da jeg blev voldtaget? Er Gud ikke bare ond? Problematikken måtte artikuleres.

Det virker De senere år har bibelsk sjælesorg fået koblet flere erfarne traumeeksperter på som eksterne rådgivere. Jeg har mødt dem og oplevet programmet hos indsatte i et skarpt bevogtet kvindefængsel i Kenya. Kvinder, der var dømt for brutale handlinger, havde fået et sammenhold og talte åbent med hinanden om smertelige oplevelser, der havde været gemt væk i årevis. De talte om tilgivelse, de sang og bad frimodigt sammen og de virkede befriede. Det samme oplevede jeg hos aidsramte i Swaziland, der havde været knuget af skam og skyld, men fik lettet byrderne igennem en lang række øvelser. Jeg har talt med flygtninge, der for første gang delte deres gruopvækkende flugt, satte ord på den diffuse angst og blev lettet for følelser og tanker, der havde knuget dem i årevis. Tunge tanker blev sendt på flugt med bl.a. skriftemålet. Jeg har deltaget i flere traumekurser og internationale konferencer med kirkeledere og omsorgspersoner fra hele verden. Hver gang har jeg mødt mennesker, der har fået forløst deres traumer, fået fodfæste og påbegyndt vandringen tilbage til livet med programmet. Børnesoldater er ligefrem blevet fredens ambassadører med metoden. Jeg spurgte på et tidspunkt programchef Harriet Hill, hvad hemmeligheden bag bibelsk sjælesorg i grunden er, for jeg så jo, hvordan deltagerne fik det bedre dag for dag. Hun smilede skælmsk og svarede: ”Det korte svar er: Det virker.” Og jeg må give hende ret. Flere bibelselskaber fra Mellemøsten, biskopper, præster, nonner, psykologer, lærere, læger og andre professionelle omsorgspersoner gør sig klar til at lære metoden.

Mike Bassous, generalsekretær i Det Libanesiske Bibelselskab, har opbakning bredt i det kirkelige bagland. Han ser et enormt behov for metoden i sit hjemland og er klar til at tage imod programmet: ”At få helet sindet kræver et effektivt og proaktivt program. Vi påbegynder nu bibelsk sjælesorg som en sneboldeffekt”. Bibelsk sjælesorg er udbredt til næsten 100 lande. Materialet er helt eller delvist oversat til 135 sprog og bruges af både katolske, protestantiske, ortodokse og evangeliske kirker. Metoden har hjulpet over en million mennesker på verdensplan. Der er mere end 8300 facilitatorer. Forskere interesserer sig for modellen og konkluderer positivt.”

Nu også i Danmark Internationale chef, Synne Garff, fortæller videre: ”Min nysgerrighed og fascination blev faktisk så stor, at jeg endte med at tage uddannelsen som facilitator med tanke på, at bibelsk sjælesorg også må kunne give livsmod i en dansk sammenhæng. (…) Kirkerne i Danmark møder mange mennesker med sjælsrystende tab. Det gælder de mange flygtninge, som er kommet til landet, men det gælder også hjemvendte soldater, trafikofre, politifolk og reddere, fængslede, togførere med personpåkørsler, voldtægtsofre og sygdomsramte. Ikke alle har et trosliv, men mange har. Bibelsk sjælesorg kan også bruges generelt i menighederne til mennesker, der er ramt af mindre voldsomme tab (…). Programmet kan hjælpe, ikke kun i en én-til-én samtale, men især i grupper, hvor forpinte sjæle kan bære hinandens smerte i et fortroligt rum ved hjælp af bibelstudier, sang, bøn, rollespil, tegning, betroelse og skriftemål. Tro kan flytte bjerge, siger man. Bibelsk 3


sjælesorg kan flytte mennesker steder hen, de aldrig havde troet muligt.” (Ovenstående tekst er klippet sammen fra https://www.bibelselskabet.dk/global-succesbibelsk-sjaelesorg-flytter-mennesker) Gennem De Forenede Bibelselskaber støtter Det Danske Bibelselskab arbejdet med bibelsk sjælesorg i blandt andet Afrika og Mellemøsten.

Hvad er et traume? Traumer handler om voldsomme tab. Traumer er dybe sår på sjælen, de er overvældende, svære at sætte ord på, men de ødelægger vores værdighed og valg. Populært sagt opleves traumer som en alarm, der går i gang, men ikke kan slukkes. Uden heling kan symptomerne blive ved. Ofte genoplever folk deres traumer og får ødelagt søvn, sundhed, følelser, relationer og håb for fremtiden. Mange får også en krise i troslivet. Traumer tager tid at helbrede og en stor portion tålmodighed. I nogle lande lider hver anden af traumer, på verdensplan er det hver syvende. Bibelsk sjælesorg giver kirken redskaber, så de kan hjælpe deres forpinte menigheder.

Lidelse og tro Synne Garff har som international chef i Bibelselskabet rejst til verdens brændpunkter og talt med utallige traumeramte mennesker. Her reflekterer hun over metoden Bibelsk Sjælesorg: ”Ingen traumebehandling kan nogensinde udslette erindringen om det rædselsfulde. Man er mærket for livet af voldsomme tab. Bibelsk sjælesorg er ingen mirakelkur, men tros- og livserfaringer kan flettes sammen og hjælpe til selvindsigt og forandring. Bibelens

4

fortællinger kan være med til at forløse mennesker og sætte dem fri. Det er en væsentlig pointe i bibelsk sjælesorg, at det enkelte menneskes fortælling i mødet med de bibelske beretninger kan få sendt et nyt og forklarende lys ind over sig. De bibelske fortællinger kan opløse mine fastlåste forestillinger om, hvem jeg er, og modsige mit mismod. Fortællingerne kan ombryde min egen livsfortælling, så den for eksempel forbinder sig med Jobs ubetvingelige behov for en mening i den megen meningsløshed, han så sig omgivet af til alle sider. Så min livsfortælling genlyder af den hengivne fortrøstning, der kendetegner Davids Salmer i Det Gamle Testamente, eller så den inddrages i det under, der fandt sted, da Kristus kaldte den døde Lazarus ud af gravens mørke. Besynderligt nok kan netop den fremmede og helt anderledes fortælling gøre mig mere fortrolig med mig selv, så jeg undergår en forvandling og ændrer retning i livet, vender mig om, omvender mig. At være kristen er med andre ord at stille sig til rådighed som fortællemulighed for den Gud, der er kommet til orde i Jesus af Nazareth og har beseglet hans skæbne. Jeg vil nødigt sætte bibelsk sjælesorg på formel. Men væsentligt er det, at bibelsk sjælesorg understreger tilliden til og troen på, at vi mennesker altid er elsket og omsluttet af Guds kærlighed. Også i livet hinsides. Gud har aldrig lovet os et liv uden lidelse. Men Gud har lovet at være med os i lidelsen. Gud bøjer sig. Det har jeg oplevet på rejser i nogle af verdens mest forpinte og ørkesløse steder. Det holder jeg mig selv fast på.” Fra magasinet: ’BIBELEN OG VERDEN’, 10. årgang nr. 3 2018 (Udgives af Det Danske Bibelselskab) (Kan ses i sin helhed her: https://www.bibelselskabet.dk/sites/default/ files/files/bv_3_dobbelt_05102018.pdf) Konstitueret sognepræst Katrine Gaub.


Gud elsker en god salme I Vilslev og Hunderup kirker inviterer vi nu menigheden til at være med til at vælge salmer til gudstjenester året rundt. Som regel vælger præst og organist i fællesskab salmerne, og vi forsøger at komme godt rundt i salmebogens 791 salmer. Desuden bruger vi engang imellem tillægget Lysets Utålmodighed samt løse kopiark med forskellige sange og salmer. Vi har fået en del tilbagemeldinger fra menigheden om, at vi (lidt for) ofte vælger salmer, som ikke er kendte af særligt mange. Det vil vi gerne tage til os, og derfor lancerer vi salmevalgskasserne, så vi også kan få input fra menigheden.

der ligger papir og skriveredskaber i kirken. Hvilken salme vil du gerne synge? Skriv salmen på en seddel og læg den i salmevalgkassen. Salmen vil blive sunget til en kommende gudstjeneste. Man må også gerne snakke med os ved gudstjenesten, sende os en sms eller mail med forslag til salmer. Salmevalget offentliggøres efterhånden på hjemmesiden www.kongeaapastoratet.dk

I Vilslev og Hunderup kirker står salmevalgkasserne ved udgangen fra kirken, og

Med venlig hilsen, organist Dorte Grangård Olesen sognepræst Ole Witte Madsen

Har du husket at tilmelde dig konfirmationsforberedelse? Det kan nås endnu! Inden man kan blive konfirmeret, skal man indskrives til et konfirmationsforløb. Blanketten fås hos den præst, der skal forestå konfirmationen. Blanketten kan man udfylde online eller i hånden, og skal afleveres til præsten. Konfirmationsforberedelsen i Kongeåpastoratet begynder tirsdag den 10. september og varer fra kl. 7.459.15. Vi begynder forløbet med gudstjenester søndag den 25. august (se tidspunkter i gudstjenestelisten). Søndag d. 26. april 2020 Konfirmation afholdes i Hjortlund Kirke, Jernved Kirke og i Vilslev Kirke. Søndag d. 3. maj 2020 Konfirmation afholdes i Gredstedbro Kirke og i Hunderup Kirke. Har du spørgsmål, kontakt da endelig sognepræsterne Katrine Gaub, kg@km.dk, tlf. 75 43 50 34 eller Ole Witte Madsen, om@km.dk, 75 43 10 59

5


GRUNDLOVSMØDE 2019 Onsdag d. 5. juni kl. 14.00 på Kjærgårds Landbrugsskole

Program: Kl. 14.00 Velkomst og fællessang Kl. 14.10 Grundlovstale ved Eva Kjer Hansen (V) Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Kl. 14.40 Fællessang Kl. 15.00 Kaffe m.m. Kl. 15:30 Gymnastikopvisning ved Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole Kl. 16.15 Afslutning NB: Husk mønter til entré og kaffe, kage, sodavand mm. Arrangeret af Hunderup Lokalråd i samarbejde med Kjærgård Landsbrugsskole og Kongeådal Husholdningsforening samt Vilslev og Hunderup menighedsråd

6


Friluftsgudstjeneste i Vilslev præstegårdshave Kom med os ud under den åbne sommerhimmel, hvor vi fejrer pinsegudstjeneste i Guds skønne natur; en natur, der også kan være lumsk og lunefuld med sommerregn og uvejr, men vi håber det bedste. Hvis vejret er imod os, trækker vi indenfor i Vilslev Kirke. Der vil være livemusik, børnehjørne, sang og samvær. Gudstjenesten forestås af Kongeåpastoratets to præster, Katrine Gaub og Ole Witte Madsen. Efter gudstjenesten hygger vi med eftermiddagskaffe på plænen. Præstefruen Marie Louise bager tro, håb og kærlighed i form af kager, og vi brygger rigeligt med kaffe og te, så tag blot en stol og et tæppe med. Der er fin adgang for kørestole og barnevogne, der er gode (handicapvenlige) toiletforhold, og vi opsætter lydanlæg. Børnefamilier er meget velkomne. Tid: Mandag den 10. juni kl. 14 Sted: Vilslev præstegårdshave

Kirke for de små Kirke for de små er korte gudstjenester for dagplejebørn og børnehavebørn, hvor søskende, forældre, og bedsteforældre er meget velkommen til at deltage. Vi mødes fire gange om året til påske, pinse, høst og jul. Gudstjenesterne foregår i børnehøjde, og vi synger både salmer og børnesange, hører en kort fortælling, lytter og leger. Vi er i kirken omkring en halv time, hvorefter vi atter går hver til sit. Tid og sted: Hunderup Kirke onsdag den 29. maj kl. 9.30 (pinse), samt onsdag den 11. september kl. 9.30 (høst) Vilslev Kirke onsdag den 12. juni kl. 10 (pinse), samt onsdag den 18. september kl. 10 (høst)

7


Årets sogneudflugt for Jernved og Hjortlund sogne: onsdag d. 12. juni Afgang fra: kl. 8.45 – Jernved Kirke kl. 9.00 – Sognehuset i Gredstedbro kl. 9.15 – Hjortlund Kirke Turen går i år til Rødding Højskole, hvor vi ved ankomst spiser morgenmad og derefter skal synge og høre foredrag. Vi slutter på højskolen med at spise frokost. Derefter tager vi til Emanuel Forsamlingshus i Skærbæk, hvor vi skal møde Tove og Johannes Tersbøl, som vi kender fra sidste års julefest på 5. juledag. Til sidst tager vi forbi den smukke Brøns Kirke, hvor vi får en rundvisning, og derefter slutter vi af med kaffebord på Brøns Kro. Vi er hjemme ca. kl. 17.

Pris: kr. 200,- som betales kontant i bussen. Tilmelding senest fredag, d. 7. juni til Alice Børsting på tlf. 75 43 15 36 eller mail: aliceborsting@stofanet.dk Vi håber på en solrig og fantastisk dag med sang, snak og godt humør – vi glæder os til at se jer! - Aktivitetsudvalget for Jernved og Hjortlund sogne

8


Sankt Hans-bål i Vilslev Båltalen vil i år blive holdt af sognepræst Kevin Asmussen, Sankt Katharine Kirke, og traditionen tro sælges der kaffe og kage af Kongeådal Husholdningsforening. Vel mødt. Tid: Søndag d. 23. juni kl. 20 Sted: Børnetoften ved Vilslev Kirke

Kongeådag 2019 Årets Kongeådag søndag den 18. august ligger i år i forlængelse af Byfesten i Gredstedbro (som er den 16.-17. august). Programmet for både byfesten og Kongeådagen bliver delt ud i postkasserne og kan ellers findes i Brugsen i Gredstedbro. Dagen afsluttes i Gredstedbro kirke efter hyggelig fællesspisning i Sognehuset. Vi mødes kl. 18.30 i kirken til aftensang. Vi slutter af ved kirkens flagstang, hvor vi vil synge, mens flaget tages ned.

9


Invitation til dåbsjubilæum I og jeres barn bydes hermed til en kort børnegudstjeneste, hvor vi fejrer dåben. Gudstjenesten varer ca. ½ time, og vi skal synge sammen, lege og hygge os, og vi skal høre om dåben og fejre, at mange igennem tiden er blevet døbt i Hunderup Kirke. Der vil være elementer fra babysalmesang og Kirke for de små, så vi får en rar stund sammen i den hyggelige kirke. Denne invitation er sendt ud til dem, der er blevet døbt i Hunderup Kirke siden 2014, og vi håber, at mange af jer vil tage imod invitationen til at fejre dåben ved en gudstjeneste, hvor børn gerne må ses og høres. Tilmelding er ikke nødvendig, men skulle I have spørgsmål eller kommentarer, må I endelig kontakte Ole (præst) på om@km.dk eller tlf. 75 43 10 59. Tid: Søndag den 25. august kl. 9.30 Sted: Hunderup Kirke Gudstjenesten er udarbejdet af organist Dorte Grangård Olesen, Inga Jensen fra Hunderup menighedsråd og Sognepræst Ole Witte Madsen

Har du lyst til at synge med i Vilslev-Hunderup kirkekor? Har du lyst til at være med, så mød op i konfirmandstuen eller skriv/ring til mig, hvis du har spørgsmål, dortegrangaard@mail.dk / 21743010 Vi øver hver anden tirsdag i ulige uger og medvirker 6 gange om året ved gudstjenester samt salmesangsaften i kirken. Vi starter op tirsdag den 27. august kl. 17.00-18.30. Menighedsrådet byder på en let middag i forbindelse med opstart. Af hensyn til maden bedes man melde sig til hos Ole på om@km.dk senest den 25. august. Vel mødt! Tid: Tirsdage i ulige uger kl. 17.00-18.30 Sted: Vilslev konfirmandstue Dorte Grangård Olesen

10


Sogneudflugt til Aabenraa Lørdag den 31. august Afgang fra p-pladserne ved kirkerne Kl. 8.00 i Hunderup, kl. 8.15 i Vilslev. Medbring formiddagskaffe, som nydes ved Brundlund Slot. Besøg hos Hanne Vedel på Spindegården, et værksted for håndvævede tekstiler og industriel design kendt i mange lande. På Folkehjem (Sønderjyllands forsamlingshus) spiser vi frokost og får en guidet rundvisning bl.a. i Billedsalen, som rummer portrætter af førende skikkelser på dansk side i nationalitetskonflikten mellem dansk og tysk i Sønderjylland i 1800-tallet. Vi besøger Sct. Jørgens Kirke, hvor provst Jens Kvist vil fortælle om kirken og vise os Hanne Vedels allerførste vævede kirketekstil og Sven Havsteen-Mikkelsens altertavle. På hjemturen ser vi naturskønne egne i det østlige Sønderjylland og når hjem sidst på eftermiddagen. Alle er velkomne! Pris: 200 kr. pr. person. Vi er hjemme til aftensmadstid. Tilmelding til Mette Fredslund. Ring eller SMS til 30 13 23 72 eller mail til mettepf@hotmail.com senest 21. august.

11


Onsdagsklub Onsdag den 4. september kl. 10-12 starter Onsdagsklubben op igen til en ny sæson i Sognehuset, Gredstedbro. Se mere i næste kirkeblad. God sommer! Aktivitetsudvalget for Jernved-Hjortlund sogne.

Juniorkonfirmandernes dag Går du i 6. klasse i skoleåret 20192020? Tænker du på at blive konfirmeret i Vilslev eller Hunderup i 2021? Så kom med til juniorkonfirmandernes dag, hvor vi skal lære hinanden at kende igennem forskellige aktiviteter og hvor vi så småt tænker over og taler om, hvad konfirmation er, og hvad det vil sige at gå til præst. Vi får også besøg af Daniel Wodarka, som underviser i The art of peace i Esbjerg, og som igennem forskellige øvelser (bl.a. kampsport og tillidsøvelser) vil lære os selv og hinanden bedre at kende. Det er vigtigt, vi har tillid til hinanden, når vi skal synge salmer sammen og gå på opdagelse i Hunderup Kirke og naturområdet i sognet. Det er gratis at deltage hele dagen. Det vil være rigtig godt, hvis nogle forældre vil bage et par kager og hjælpe til med frokosten. Aftensmaden laver børnene og jeg i fællesskab. Tilmelding skal ske til Ole Witte Madsen på om@km.dk senest den 2. september (OBS: Konfirmationerne i 2021 holdes søndag d. 25. april i Hjortlund Kirke, i Gredstedbro Kirke og i Vilslev Kirke – og søndag d. 2. maj i Jernved Kirke og i Hunderup Kirke) Tid: Lørdag den 7. september kl. 10:00-19:00 Sted: Samlingssalen i Hunderup, Kjærgårdsvej 9A, 6740 Bramming

12


Småbørnsgudstjeneste Vi åbner kirkedøren til en kort gudstjeneste især for børn fra 0 til 5 år og deres forældre. Alle er dog velkomne til en gudstjeneste med fokus på kristendom i børnehøjde med sanglege, salmesang, bevægelse, bønner, forskellige musikinstrumenter og musik. Sted: Hunderup Kirke Tid: Kl. 16.30-17.00 Datoer: torsdag den 12. september og onsdag den 13. november

Har du forberedt dig på din sidste tid? Vi ved én ting om vores liv, og det er, at vi engang skal dø. Det mindes vi tit nok om. I forbindelse med dødsfald står de efterladte tilbage med mange praktiske ting og skal bl.a. forholde sig til bedemand og præst, gravsted, mindesamvær, gravsten og skifteretten. En del af disse praktiske ting kan man hjælpe sine nærmeste med, inden man går bort. I dokumentet Min sidste vilje kan man skrive meget om, hvordan man f.eks. ønsker sin begravelse eller bisættelse, hvilke salmer, der skal synges, og hvilke blomster, der skal pyntes med. Ved at nedfælde sine ønsker i forbindelse med de mange praktiske ting, der opstår i forbindelse med dødsfald, kan man hjælpe sin efterladte, der midt i sorgen skal forholde sig til egne

følelser og til praktiske anliggender. Det er derfor også vigtigt, at man tager den svære samtale og får talt med sine nærmeste om, hvad man ønsker. Min sidste vilje kan hentes gratis hos en bedemand, eller på internettet. Dokumentet er ikke juridisk bindende, da det ikke er et testamente, men det er en god vejledning til pårørende. Hvis du ønsker det, opbevarer jeg gerne en kopi af dokumentet, men det er også vigtigt, at dine nærmeste får en kopi. Ønsker du en samtale om dette eller andet, er du altid velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen, Sognepræst Ole Witte Madsen

13


Gudstjenesteliste for juni, juli og au Kl. Kirke

Sognepræst

Øvrigt

Søndag d. 2. juni: 6. s.e. Påske kl. 9.30 kl. 9.30 kl. 11 kl. 11

Gredstedbro Vilslev Jernved Hunderup

Katrine Gaub Ole Witte Madsen kirkekaffe Katrine Gaub Ole Witte Madsen

Søndag d. 9. juni: Pinsedag kl. 9.30 kl. 9.30 kl. 11 kl. 11

Jernved Hunderup Hjortlund Vilslev

Katrine Gaub Ole Witte Madsen kirkekaffe Katrine Gaub Ole Witte Madsen

Mandag d. 10. juni: Anden Pinsedag kl. 14 Vilslev Ole og Katrine

Friluftsgudstjeneste i Vilslev præstegårds have

Søndag d. 16. juni: Trinitatis kl. 9.30 Jernved kl. 11 Hunderup

Katrine Gaub Katrine Gaub

Søndag d. 23. juni: 1. s.e. Trinitatis kl. 9.30 Vilslev kl. 11 Gredstedbro

Katrine Gaub Katrine Gaub

Søndag d. 30. juni: 2. s.e. Trinitatis kl. 9.30 Hunderup kl. 11 Hjortlund

Katrine Gaub Katrine Gaub

Søndag d. 7. juli: 3. s.e. Trinitatis kl. 9.30 Jernved kl. 11 Vilslev

Katrine Gaub Katrine Gaub

Søndag d. 14. juli: 4. s.e. Trinitatis kl. 9.30 Gredstedbro kl. 11 Hunderup

14

Katrine Gaub Katrine Gaub


ugust 2019 Søndag d. 21. juli: 5. s.e. Trinitatis kl. 9.30 Vilslev kl. 11 Hjortlund

Ole Witte Madsen kirkekaffe Ole Witte Madsen

Søndag d. 28. juli: 6. s.e. Trinitatis kl. 9.30 Hunderup kl. 11 Jernved

Ole Witte Madsen kirkekaffe Ole Witte Madsen

Søndag d. 4. august: 7. s.e. Trinitatis kl. 9.30 Gredstedbro kl. 11 Vilslev

Ole Witte Madsen Ole Witte Madsen

Søndag d. 11. agust: 8. s.e. Trinitatis kl. 9.30 Jernved kl. 11 Hunderup

Katrine Gaub Katrine Gaub

Søndag d. 18. august: 9. s.e. Trinitatis kl. 11 kl. 11

Hjortlund Hunderup

Katrine Gaub Ole Witte Madsen

Søndag d. 25. august: 10. s.e. Trinitatis kl. 9.30 kl. 9.30 kl. 11 kl. 11

Gredstedbro Hunderup Jernved Vilslev

Katrine Gaub Ole Witte Madsen dåbsjubilæum + kirkekaffe Katrine Gaub Opstartsgudstjeneste for konfirmander (s. 5) Ole Witte Madsen Opstartsgudstjeneste for konfirmander (s. 5)

Søndag d. 1. september: 11. s.e. Trinitatis kl. 9.30 Hjortlund kl. 11 Hunderup

Katrine Gaub Katrine Gaub

15


Kalenderoversigt for arrangementer Onsdag

5. juni

Kl. 13.45

Grundlovsmøde på Kjærgård (side 6)

Mandag 10. juni

Kl. 14

Friluftsgudstjeneste i Vilslev præstegårdshave (side 7)

Onsdag

12. juni

Kl. 10

Kirke for de små i Vilslev (side 7)

Onsdag

12. juni

Hele dagen

Sogneudflugt for Jernved og Hjortlund sogne (side 8)

Søndag

23. juni

Kl. 20

Sankt Hans på Børnetoften i Vilslev (side 9)

Søndag

18. august

Kl. 18.30

Kongeådag i Gredstedbro (side 9)

Tirsdag

27. august

Kl. 17

Kirkekoret starter op (side 10)

Lørdag

31. august

Kl. 8-17.30

Sogneudflugt for Vilslev og Hunderup sogne (side 11)

Onsdag

4. september

Kl. 10-12

Onsdagsklub i Sognehuset, Gredstedbro (side 12)

Lørdag

7. september

Kl. 10-19

Juniorkonfirmandernes dag (side 12)

Læs mere i næste kirkeblad Søndag

15. september Kl. 11

Høstgudstjeneste med frokost i Hunderup

Søndag

22. september Kl. 11

Høstgudstjeneste i Vilslev Kirke

Søndag

29. september kl. 11

Høstgudstjeneste i Gredstedbro Kirke. Efterfølgende menighedsmøde og frokost i Sognehuset.

Torsdag

3. oktober

Kl. 11

Babysalmesang

Torsdag

3. oktober

Kl. 19

Studiekredsen Berøa starter op i Vilslev præstegård

Mandag 7. oktober

Kl. 19

Willy Egmose holder koncert i Vilslev Kirke

Onsdag

kl. 19

Foredrag ved Erik Lindsø i Sognehuset, Gredstedbro.

Kl. 19

Sangaften i Vilslev konfirmandstue

23. oktober

Mandag 1. november

16


Samtalecafé i præstegården fortsætter - nu som Studiekredsen Berøa På sin rejse rundt i Middelhavsområdet kom Paulus til byen Berøa (nu: Veria) i det nordlige Grækenland, og han gik som sædvanligt ind i byens synagoge for at forkynde det kristne evangelium for jøderne. Paulus var blevet jaget ud af mange synagoger, men i Berøa lyttede jøderne opmærksomt til Paulus og jøderne studerede deres hellige skrifter (Det gamle Testamente) for at finde ud af, om Paulus talte sandt. I de tidlige måneder af 2019 afholdt vi præstegårdens stuer en samtalecafé. Det var nogle hyggelige aftener, hvor vi kom rundt om spændende emner som ”Den hellige treenighed: Faderen, Sønnen og Helligånden – men hvad betyder det for vores tro i hverdagen?”, ”Hvordan ville vi mon have reageret på Jesus, hvis vi havde levet, da han gik på jorden?”, og ”Dommedag – hvordan skal vi forstå det? Hvad betyder det for os?” Disse aftener mindede mig på sin vis om Paulus’ oplevelser i Berøa. Vi lyttede til hinanden og alle fik mulighed for at komme til orde med tanker, holdninger og meninger om emnerne. Vi drak lidt kaffe og spiste kage, og vi fik nogle givende samtaler. Det gode koncept vil vi gentage

i 2019/2020, men vi skifter navn til Studiekredsen Berøa, og sender en kærlig tanke til Paulus. Vi kan drøfte både tunge og lette emner, og der er ikke noget særligt krav om stor forhåndsviden, men det er vigtigt med en god portion nysgerrighed. Emnerne er endnu ikke fastlagte, men de annonceres i de kommende kirkeblade. Kom endelig med forslag til mig på om@ km.dk Når vintermørket således igen begynder at falde over os, mødes vi i præstegårdens hyggelige stuer til samtaler om teologi, tro og kristendom. Da jeg umuligt ville kunne finde et tidspunkt, der ikke landede oven i andre arrangementer og tiltag, har jeg valgt at holde fast ved torsdage kl. 19-21, på følgende datoer: 3. oktober, 14. november, 12. december, 9. januar, 6. februar, 5. marts. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Man er velkommen til at deltage de gange, man kan finde tid til. Spørgsmål eller kommentarer? Kontakt sognepræst Ole Witte Madsen, om@km.dk, tlf. 75 43 10 59

17


Årets konfirmander

Vilslev Bagerst fra venstre: Ole Witte Madsen, Marie Lund, Lasse Kruse Olesen, Josefine Helle Enevoldsen. Forrest fra venstre: Marianne Caspersen Jessen, Lasse Clausen Sejerup, Freja Thorø Nielsen

Jernved Fra venstre: Lasse Højer Knudsen, Caroline Bechsgaard Senniksen, Katrine Gaub, Signe Dixen Beck, Jannik Kristian Lykke Pedersen. Foto: Inge L. Thomsen

18


Hunderup Bagerst fra venstre: Ole Witte Madsen, Mette Lundgaard Andersen, Frida Nørregaard Knudsen, Ditte Dybdahl Andersen, Jessica Masiero Schultz. Forrest fra venstre: Nellie Ørnskov Hermansen, Teresa Marie Rosengård Søgaard, Mille Hessellund

Hjortlund Fra venstre: Katrine Gaub og Emily Octavia Rudolph.

19


Gredstedbro Bagerst fra venstre: Luka Ravn Lyon Thye Schmidt, Lasse Rise Larsen. I midten fra venstre: Katrine Gaub, Jonathan Lund Puggaard-Nielsen, Jeppe Frøkjær Lassen, Nicklas Ilkjær Nyander. Forrest fra venstre: Jasmin Linding Pedersen, Silje Emilie Schmidt, Karoline Frøkjær Bossen, Signe Schwabe Kjær, Mie Skovsgaard Jørgensen, Mette Marie Kou Mogensen. Foto: Jakob Bramm Jensen

Konfirmand-ikoner I april var konfirmanderne kreative ud fra deres konfirmationsord (dét skriftsted, som læses op af præsten til konfirmationen af hver enkelt konfirmand) og de fik malet, limet og ikke mindst tænkt over, hvad deres konfirmationsord betyder. På billederne ses konfirmanderne i fuld gang med arbejdet, de færdige ikoner, som i påsken var opstillet i Gredstedbro kirke, og fra palmesøndag, hvor der var fernisering i kirken.

20


21


Er Hunderup for lille til Samtalesaloner? Menighedsrådet i Hunderup har afholdt Samtalesalon i januar, februar og marts. Mødestedet var HSI, hallen i Hunderup, og hver aften tog max 2 timer. Der var mellem 5 og 11 deltagere på hver af de tre aftener. Det var nogle gode aftener, hvor der var mange nærværende og fokuserede samtaler på kryds og tværs. Det var Mette Bjergmark, som var ”samtalevært” de tre aftener. Emnerne de 3 aftener var alder, vaner og nærvær. Der blev både talt i korte sessioner og en længere snak i en halv time. Alle samtaler blev understøttet af nogle på forhånd udleverede spørgsmål, og de spørgsmål var kun til inspiration. Man måtte derfor gerne selv byde ind i forhold til emnet. Feedback på aftenerne var, at det var nogle gode aftener, dejligt dem vi var, og ærgerligt at vi ikke var flere. Gerne mindst 12. Nogle fortalte, at de havde prøvet at få venner og bekendte med, men at flere havde ikke haft lyst til at komme, fordi det var menighedsrådet, der stod som arrangør, og det betød, at nogle havde den opfattelse, at der kun blev talt ud fra et kristent ståsted. Men menighedsrådet stod alene som arrangør, fordi menighedsrådet ser, at samtalesaloner kan være med til at skabe liv og omsorg for hinanden i nærområdet. At samtalesaloner kan skabe en ramme for, at vi ses på tværs af vores bobler, hvor vi ofte omgås folk, der ligner os selv. At vi får udvidet vores netværk. At vi reflekterer over livets store og små spørgsmål. Samtalesalon er et koncept, som er udviklet af Andreas Lloyd og Nadja Pass i København. Samtalesaloner opstod som en reaktion på deres undren over, hvorfor vi ofte er så dårlige til at snakke med fremmede

22

og nå hurtigt frem til nogle interessante spørgsmål. Deres bud på en løsning blev at udvikle nogle mødesteder og samværsformer, hvor det ville være nemmere både for dem og deres gæster at snakke sammen på helt nye måder. Vores første aften blev holdt efter en skabelon Andreas Lloyd og Nadja Pass havde forfattet, men de sidste to aftener blev salonen tilrettet lidt, i et forsøg på at få samtalesalonen til at passe til os i Hunderup/Sejstrup, hvor der ikke kun kom ”nye mennesker”, men også mennesker der allerede kendte hinanden. Den sidste aften kom deltagerne med forslag til emner, hvis samtalesaloner skal fortsætte i Hunderup/Sejstrup. Der var fx forslag om angst, stress, sorg, tro på sig selv/det man laver/som religion, valg/tage valg/bevidst og ubevidst/hvad hvis valgt noget andet? Hvis du har en mening om, at samtalesaloner skal fortsætte i Hunderup/Sejstrup og/ eller har forslag til emne, så kontakt menighedsrådet eller undertegnede. Så er der input til beslutningen om eventuelt igen at arrangere samtalesaloner i Hunderup/Sejstrup. Venlig hilsen Mette Bjergmark, bjergmark@bjergmark.com DE FEM SALONPRINCIPPER fra Andreas Lloyd og Nadja Pass i København: Der er fem grundprincipper, som man kan pejle efter i alt, hvad man siger og gør som salonvært: 1. Uforstyrret samtaletid, hvor de gode samtaler er målet i sig selv Uforstyrret samtaletid, hvor man er nær-


værende og fokuserer på den samtale, man sidder midt i lige her og nu. Der er ingen forstyrrende mobiltelefoner – kun andre samtalelystne gæster. En samtalesalon er ikke en workshop, hvor der skal post-its op på væggen og der skal komme noget papir ud af det til sidst. Vi er så vant til at være så ekstremt målrettede og resultatorienterede i alt, hvad vi gør. Men til en samtalesalon er selve samtalen målet i sig selv. Det er en mulighed for fordybelse. Det er chancen for at lære nye mennesker at kende fra overraskende vinkler. At gæsterne rent faktisk møder nye mennesker og snakker sammen om emner, som de ellers ikke ville have fået snakket om. Og hvad gæsterne så tager med videre og sætter i sving efterfølgende, det kan vi som værter ikke vide eller styre. Og det ligger der en stor befrielse i. Hvis man giver samtalerne plads til at udfolde sig på deres egne præmisser uden at ville styre dem eller samle op på dem, så bliver der også plads til en masse ny og uventet energi, fordi gæsterne selv bestemmer, hvad de vil tage med sig. 2. Møder med mennesker, der ikke ligner én selv Det er sjovt og inspirerende at møde mennesker, der er på en anden alder, kommer andre steder fra, har andre faglige baggrunde eller har andre livserfaringer end én selv. Det er gratis at deltage og man behøver ikke melde sig til eller vide noget om emnet i forvejen – man kommer bare, hvis det lige passer og man er i humør til en god snak. Alle er velkomne og jo mere forskellige vi er, jo sjovere bliver det. Erfaringen fra København er, at gæsterne altid er en broget skare. Der plejer at komme gæster i mange aldre og med vidt forskellige baggrunde, standpunkter, tilgange og tankegange. Fælles for alle er, at de er indstillet på gode og

åbne snakke – og udelukkende er der, fordi de har lyst til at snakke med nye mennesker. 3. Faste rammer Med faste rammer sikrer vi, at man hurtigt kommer i gang med at tale om noget interessant. Ingen “Nå, hvad laver du så̊?” og ingen kværulanter, der sætter sig på dagsordenen – men masser af samtalestartere, spørgsmål og inspirationsoplæg, der fra start sender samtalerne i overraskende retninger. Salonens værter byder velkommen og sørger for, at samtaleparterne bliver mixet godt og grundigt. Værterne har forberedt nogle samtalestartere, tankevækkere, salonteknikker og samtalemenuer – og styrer tiden, så gæsterne kan koncentrere sig om at snakke sammen. Derfra er det op til gæsterne at lade samtalerne forgrene sig i overraskende retninger. 4. Alle snakker med og snakker sammen Til samtalesalon er der ingen passive tilhørere, ingen kedelige foredrag og ingen spørgerunder, hvor kværulanter kan kapre forsamlingen, når de begynder med deres, “Det er ikke så meget et spørgsmål, det er mere en kommentar…”, hvorefter de er umulige at afbryde i 10 minutter. Der er kun nysgerrige, sidestillede samtalepartnere, der har lysten og åbenheden til at lytte opmærksomt til dem, der mener noget andet end dem selv – og modet til at lade deres egne holdninger udfordre. 5. Alle mennesker er spændende samtalepartnere Vi tror på, at vi alle hver især har en masse at sige om livets og samfundets store emner. Og at det er vigtigt at høre folkets stemmer mere i debatten. På den måde er Samtalesalonerne også en god træningslejr, hvor man kan øve sig på at ytre sig i sjove og hyggelige rammer. 23


Guldkonfirmander i Hunderup sogn Konfirmeret d. 4. maj 1969

Lene Louise Madsen, Inge Vestergaard Wind, Rita Grosen Christensen (Død 14. november 2002), Ingelise Hansen, Anette Kirstine Bjerrum Jørgensen, Grete Boesen, Finn Knudsen Frøsig, Thomas Høj Rosengaard Thomsen, Niels Poulsen Jepsen, Lars Bruun Nielsen, Svend Otto Sørensen

24


Guldkonfirmander i Vilslev sogn Konfirmeret d. 27. april 1969

Jette Susanne Jørgensen, Anna Marie Petersen (Død 5. juni 2008), Mette Johansen Jepsen, Tove Hansen, Karin Signe Hundebøl, Ruth Linda Filtenborg Jensen, Niels Laurids Christensen, Bjarne Jensen, Olav Ditlevsen, Tonny Laust Gregersen, Osvald Arendt Nielsen, Kai Holden Jakobsen 25


Kirkebogen Døbte Jernved sogn (Gredstedbro og Jernved kirker) Den 31. marts fik Helle Hjeds Pedersen og Brian Nielsen døbt deres datter Agnethe Hjeds Nielsen i Jernved Kirke. Den 14. april fik Rikke Kyhn og Rasmus Braun døbt deres datter Emma Kyhn Braun i Gredstedbro Kirke. Den 14. april fik Mia Gabel Stephansen og Henrik Baun Lundager døbt deres søn Sirius Baun Stephansen i Gredstedbro Kirke. Den 21. april fik Margrethe og Brian Rise Larsen døbt deres søn Lasse Rise Larsen i Jernved Kirke. Den 5. maj fik Nina Wedel Rasmussen og Flemming Madsen døbt deres datter Freja Wedel Rasmussen i Gredstedbro Kirke.

Viede og kirkeligt velsignede Jernved sogn Den 4. maj blev Bitten Bæck Gregersen og Henrik Roos viet i Gredstedbro Kirke.

Døde i sognet samt begravet eller bisat på pastoratets kirkegårde Hunderup sogn Onsdag den 24. april blev Marie (Mie) Rasmussen (født 12. juni 1934 – død 21. april 2019) begravet på Hunderup kirkegård. Fredag den 26. april blev Jørgen Hvitved (født 23. november 1947 – død 18. april 2019) bisat fra Hunderup Kirke. Jernved sogn (Gredstedbro og Jernved kirker) Lørdag den 16. marts blev Jørgen Emil Lauritsen (født 17. februar 1934 – død 16. marts 2019) begravet på Jernved kirkegård. Onsdag den 10. april blev Anna Mathilde Teilmann (født 1. juli 1926 – død 4. april 2019) bisat fra Gredstedbro Kirke. Torsdag den 16. maj blev Birgit Pedersen (født 25. juni 1953 – død 9. maj 2019) fra Jernved sogn begravet på Gredstedbro kirkegård efter højtidelighed i Ribe Domkirke. Fredag den 24. maj blev Anna Birgit Mogensen (født 29. september 1927 - død 18. maj 2019) begravet på Hjortlund kirkegård. Vilslev sogn Fredag den 22. februar blev John Kruse Meier (født 22. januar 1949 – død 13. februar 2019) bisat fra Vilslev Kirke. Fredag den 9. marts blev Kjeld Bunk Andersen (født 17. maj 1929 – død 9. marts 2019) bisat fra Vilslev Kirke. Lørdag den 16. marts blev Lars Reinhardt Laursen (født 22. oktober 1956 – død 9. marts 2019) bisat fra Vilslev Kirke. Fredag den 12. april blev Ib Bejning Frøsig (født 15. september 1954 – død 7. april 2019) begravet på Vilslev Kirkegård.

26


Konfirmandtur til Ribe Torsdag den 4. april drog Katrine Gaub og Ole Witte Madsen sammen med de fleste af deres konfirmander til Ribe, hvor Torben Bramming viste rundt i domkirkens hemmelige steder og Birgitte Ebert blæste os næsten omkuld med orgelet. Bagefter besøgte vi Sankt Katharine kirke, og spiste pizza på Pinnochio, inden vi afrundede Ribe-udflugten med en rundvisning på vikingemuseet.

Ferie- og fridage Sognepræst Katrine Gaub holder ferie fra den 20. juli til og med den 9. august. Sognepræst Ole Witte Madsen holder sommerferie fra den 28. juni til og med den 19. juli. Desuden holder han fri i weekenderne den 22.-23. juni, 10.-11. august, 31. august – 1. september

27


TELEFONLISTE m.m. Sognepræster

Ole Witte Madsen (kirkebogsførende), Vilslevvej 67, Vilslev, 6771 Gredstedbro Tlf. 75 43 10 59. Mail: om@km.dk Mandag er fridag Primært tilknyttet Vilslev og Hunderup Kirker Katrine Gaub Præstekontor: Sognehuset, Andelsgade 2, 6771 Gredstedbro Tlf. 75 43 50 34. Mail: kg@km.dk Mandag er fridag Primært tilknyttet Gredstedbro, Jernved og Hjortlund Kirker

Besøg af præsterne Vi kommer gerne på hjemmebesøg. Hiv fat i os eller ring på 7543 1059 (Ole) eller 7543 5034 (Katrine), hvis du gerne vil have besøg. Vi besøger også gerne dig eller dine kære på sygehuset. Sig også bare til, hvis du ønsker altergang derhjemme, på plejehjem eller sygehus. - Ole Witte Madsen og Katrine Gaub

Hjortlund sogn

Menighedsrådsformand: Pia Skov. Tlf. 75 43 17 37. Mail: psskov@hotmail.com Graver ved Hjortlund kirke: Tine Jensen. Tlf. 51 20 61 21. Mail: hjortlundkirke@gmail.com

Hunderup sogn

Menighedsrådsformand: Lena Randrup, Tlf. 20 62 30 97. Mail: randrupxlassen@gmail.com Graver: Lone Bruun, Tlf. 29 82 47 52. Mail: hunderupkirkegaard@hotmail.dk (Træffes bedst mandag-torsdag kl. 8-16)

Jernved sogn Menighedsrådsformand: Henriette Høyer. Tlf. 27 52 16 43. Mail: henriettehoyer@hotmail.com Graver ved Jernved kirke: Karl Nikolaisen. Tlf. 21 47 45 80 (Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 8-16) Mail: jernvedkirke@gmail.com Graver ved Gredstedbro kirke: Laila Bruun. Tlf. 20 49 47 32 (Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 8-16) Mail: gredstedbrokirke@gmail.com

Vilslev sogn

Menighedsrådsformand: Ivan Binger, Tlf. 20 15 03 97, mail: binger@bbsyd.dk Graver: Jørn Thorlund Friis, Tlf. 51 26 02 90. Mail: vilslevkirke@bbsyd.dk

28

Taxatjeneste og kirkebil Kirkebil til gudstjenester og kirkelige arrangementer kan bestilles hos Esbjerg Taxa på tlf. 75 14 45 00. Oplys blot kontonummeret 949 ved bestilling. Menighedsrådene betaler kørslen.

Årg. 2019 nr. 2 ”Kongeåpastoratet” udgives af menighedsrådene og redigeres af sognepræsterne. Næste nummer udkommer omkring 1. september 2019. Tryk og layout: Grafisk Trykcenter A/S · www.gte.dk Forsidefoto: The Wartburg Castle Singers and Kammerstreicher er på vej videre på tourné efter koncert i Vilslev Kirke den 9. maj 2018. For mere info om kirkerne – se Kongeåpastoratets hjemmeside: www.kongeaapastoratet.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.