Sommer 2012
23. årgang
Nr. 87
Forsidebillede: Lutherrosen, et fremragende meditationsobjekt. Se Martin Luthers beskrivelse af Lutherrosens betydning på Kirkebladets bagside. Lutherrosen var hans personlige segl fra 1517. Side 2: Guds død - sådan da, side 3: Hunderup-siden, side 4: Valg og orienteringsmøder, side 5-6. Meditation, måske er det ikke så ringe, side 7: Vilslev-siden, side 8: Huskekalender og annoncer. TRE SALMEVERS TIL UDENADSLÆRE 192 vers 3 Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden; heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted. N.F.S. Grundtvig
435 vers 4 123 vers 4 O, Helligånd, vor trøstermand, Lad verden ej med al sin magt som os vil sandheden lære, os rokke fra vor dåbes pagt, hjælp os at blive i nådens stand men giv at al vor længsel må og leve vor Fader til ære! til dig, til dig alene stå! Beskærm os fra Djævelens falsk list H.A. Brorson og hjælp os at tro på Jesus Krist og blive salige, amen! opr.græst fra 2.årh. C.J.Brandt
http://vilslev-hunderup.dk 1
GUD ER DØD – SÅDAN DA
Verden er ikke blevet irreligiøs.- nu tror folk bare på hvad som helst. Den engelske journalist og forfatter, katolikken C. K. Chesterton, er mindst lige så vigtig at lytte til som Nietzsche. Han har blandt andet sagt, at efter folk er holdt op med at tro på Gud, tror de ikke på ingenting, men på hvad som helst. Formuleret nietzscheansk: efter Guds død er den ene Gud forsvundet, til gengæld er der opstået 1000 nye. I dag tror folk på hvad som helst. Krystalkugler, yin og yang, numerologi, buddhisme, islam, åndernes magt, Helligåndens besættelse, exorcisisme, konspirationsteorier, lykkecoaching, amuletter, fremskridtet, videnskaben, tv, penge osv.
Nietzsches berømte/berygtede udsagn ”Gud er død”, skal tages alvorligt, om end ikke bogstaveligt. Nietzsche var jo ikke af den opfattelse, at der engang i fortiden havde eksisteret en Gud, der så med tiden var afgået ved døden.
Nutidens ateisme er den rene overtro Heldigvis har vi også nogle ateister, der hævder, at de ikke tror på noget. Alligevel er de for tiden i gang med at designe gudløse ritualer, og de forkynder ivrigt ateismens glade budskab, forsøger at overbevise folk om, at de er styret af deres gener. Måske skyldes den overtro, der kendetegner vores tid, i virkeligheden, at vi efter Guds død netop er konfronteret med intetheden, og at denne konfrontation ganske enkelt er ubærlig for det store flertal. Vi kan ikke leve op til Nietzsches strenge krav om at se de barske realiteter i øjnene, og i stedet kaster vi os hellere end gerne i armene på hvad som helst, bare det rummer et løfte om sikkerhed, kontrol og vished.
Faktisk lægger Nietzsche ordene ”Gud er død” i munden på et ’vanvittigt menneske’, der tilmed udbryder, ”og vi har selv slået ham ihjel!” For en bogstavelig betragtning er det selvfølgelig pure nonsens, men hele optrinnet skal netop heller ikke tages bogstaveligt.
Kristendommen var først med nyheden om Guds død Måske befinder vi os i dag i en tid, der på mange måder minder om den verden, kristendommen blev født ind i. En fortvivlet epoke, hvor folk er blevet åndeligt desperate og derfor parate til at tro på hvad som helst. I en sådan verden skal kristendommen gøre det, den er bedst til: drive religionskritik. Stemple hele molevitten som det, det er, nemlig overtro. Forkynde at der kun findes en Gud, og at den Gud faktisk er afgået ved døden, ja, døden på et kors.
Til gengæld er det en god ide at tage det alvorligt. Nu er de lærde ganske vist ikke altid helt enige om, hvad Nietzsche har ment med den famøse formulering, ”Gud er død”. Men følgende synes nogenlunde klart: Nietzsche var på en og samme tid samtidsdiagnostiker og profet; på den ene side analyserede han sin tid – den tidlige modernitet – og hævdede, at metafysikken med en hinsides verden og en Gud i det høje nu var ved at gå under. På den anden side forudså han, at ’Guds død’ efterlader et tomrum, en intethed, som mennesket på en eller anden måde må lære at leve med. Vi må udholde meningsløsheden og tomheden, selv sætte nye værdier, forsøge at bekræfte livet osv.
Det er slet ikke Nietzsche, men kristendommen, der første gang hævdede, at Gud er død. Det var en forargelse for jøder og en dårskab for grækere, som Paulus formulerede det.
Verden er ikke blevet irreligiøs. Men fik Nietzsche ret: er Gud død? Lever vi i en irreligiøs tidsalder, hele tiden på kanten af nihilismen, og konstant konfronteret med en angstprovokerende meningsløshed og tomhed? Tja, det må den enkelte for så vidt afgøre med sig selv. Men det synes ikke at være tilfældet.
Lars Sandbeck. cand.theol., ph.d. og medforfatter til "Gudløse Hjerner", Informations Forlag. Kilde: Kristeligt Dagblad (forkortet)
2
Navne og telefoner
Formand Lena Randrup 8902@sogn.dk Graver Lone Bruun hunderupkirkegaard@hotmail.dk Organist Dorte Grangård O. Sognepræst A. Dyssel aefd@km.dk
75173097 29824752 75453009 75431059
Sognepræstens ferie 2.-18. august
GUDSTJENSTER
Sp. Ulrik Maarup Iversen 75435034 vikarierer.
03. juni, Trinitatis søndag kl. 11.00 10. juni, 1. søndag efter trinitatis kl 09.30 17. juni, 2. søndag efter trinitatis kl.11.00 24. juni, 3. søndag efter trinitatis ingen 01. juli, 4. søndag efter trin. LUKKET KIRKE 08. juli, 5. søndag efter trinitatis kl. 17.00 15. juli, 6. søndag efter trinitatis kl. 11.00 22. juli, 7. søndag efter trinitatis kl. 09.30 29. juli, 8. søndag efter trinitatis kl. 11.00 05. august, 9. søndag efter trin. UMI* kl. 09.30 12. august, 10.søndag efter trinitatis ingen 19. august, 11. søndag efter trinitatis kl. 11.00 26. august, 12. søndag efter trinitatis kl. 19.00 Derpå kirkevandring og kaffe. *UMI = Ulrik Maarup Iversen
Kirkevandring Med sidste års kirkegårdsvandring nåede vi kirkegården rundt. Det har været interessant at høre de mange fortællinger om folk, der har haft deres liv og virke i sognet. Det har også været hyggeligt at mødes så mange fra sognet og lytte i fællesskab. Så nu vil vi fortsætte med en kirkevandring. Derfor vi håber, at der også er interesse for at mødes og høre historierne om de forskellige genstande i kirken, både dem der fortæller noget om sognets historie, og dem der særligt knytter sig til kirken, og høre om deres betydning i den danske kirketradition. Det bliver der mulighed for søndag den 26. august 2012. Vi starter med en kort gudstjeneste i kirken kl. 19.00, hvorefter sognepræsten vil lede turen rundt i kirken. Her er der sikkert, ligesom ved kirkegårdsvandringerne, deltagere som kan give supplerende - måske ikke så kendte - oplysninger undervejs. Kaffen snydes I ikke for, samtalen her er også en vigtig del af fællesskabet.
Konfirmandstart d. 9. september kl. 11 i Vilslev kirke
Menighedsrådet
Fra ve: Tobias Ellgaard Burmeister, Alma Jensen, Sine Rolskov Andersen, Johanne Copa Kjelstrup, Hanne Poulsgaard Thomsen, Julie Knudsen, Annika Knudsen, Rasmus Nørby Pedersen og sp. Arendse Dyssel
3
Hunderup at stoppe som medlemmer i år, hvor vi har valg til menighedsråd. Der er derfor brug for at nogle nye melder sig på banen til at overtage de spændende og udfordrende opgaver., både af praktisk, åndelig og økonomisk art. Det rækker langt ud over kaffeslapperads.
V A L G Nutidens og fremtidens kirke Vi har to pragtfulde kirker i Vilslev og Hunderup – vi har en udmærket konfirmandstue og en ditto samlingssal – kort sagt: Vi har alle tiders rammer om et spændende og mangfoldigt liv.
Vi er nemlig stadigvæk på vej – vi skal stadigvæk stille os spørgsmålene: Hvad skal der ske fremover? Hvad skal der lige foregå? Hvor skal vi som kirke bevæge os hen – hvad skal vi satse på, så kirken bliver en stærk medspiller i sognet?
Vi har en masse muligheder i vores sogne – men vi har også muligheden for ingenting. Kirken er ikke noget uden sin menighed – sådan har det altid været, men det er blevet mere synligt nu. Kirken er nemlig ikke en så stor naturlighed, som den var for ganske få år siden. Nu tales der åbent om, at det skal være lettere at lukke kirker, hvor der er få eller ofte ingen til gudstjeneste. Måske skal det ikke engang være op til det lokale menighedsråd at lukke en kirke, men det skal måske være et led længere oppe i systemet til folk, der ikke har følelser i klemme ved en evt. lukning.
I 2013 går jeg på pension. Det betyder, at der skal vælges en ny præst. Det bliver den vigtigste opgave for det ny menighedsråd. Der er endnu lang tid til valgdagen den 13. november, men tiden har det med at flyve af sted. Så jeg vil gerne allerede nu give dig den udfordring: Overvej om det er dig, der skal være med til at forme nutidens og fremtidens kirke i Vilslev og Hunderup. Arendse Dyssel
Menighedsrådsvalget 2012
Antallet af kirkegængere går desværre lige så stille den forkerte vej. Det bør vi tage meget alvorligt.
I Danmark er der ca. 2000 menighedsråd – og alle skal have valg i efteråret 2012. Tænk på - allerede nu - om det kunne være noget for dig at blive kandidat til menighedsrådet i Vilslev eller Hunderup. Her bestræber vi os på at skabe et positivt samarbejde om det kirkelige arbejde – både for børn, unge og seniorer.
Vi har menighedsråd, vi kan være stolte af – de er arbejdsomme, visionære og repræsenterer i mangfoldighed en stor del af sognets beboere. De har de sidste fire år arbejdet sig igennem diverse renoveringer, nye overenskomster med de ansatte samt alt det løse af praktisk art for at få kirken til at fungere. Samtidig har de været gode til at stoppe op midt i det praktiske og spørge sig selv: Men hvorfor gør vi det her? Hvor skal vi hen?
Vilslev menighedsråds Orienterings-/ opstillingsmøde finder sted tirsdag d. 4. september kl. 19.30 i konfirmandstuen, Hunderup menighedsråds Orienterings-/ opstillingsmøde finder sted torsdag den 13. september kl. 19.00 i Samlingssalen.
Der er nu taget fat på en diskussion om anderledes gudstjenester, pilgrimsvandring, ja, sågar meditation og stillegudstjeneste - spændende tiltag, der måske kunne få flere i tale… måske endda også dig! Som præst kan jeg kun glæde mig over at mærke den store kærlighed til sogn og kirke, som begge råd har. Desværre vælger nogle af vore nuværende menighedsrådsmedlemmer både i Vilslev og
Ved møderne fortælles om menighedsrådsarbejdet og reglerne for opstilling af kandidaterne. Hold øje med det næste kirkeblad, hvor der kommer en ny orientering. Menighedsrådene 4
MEDITATION
at gøre det alene.. Det kan være det hjælper at beslutte sig for det dagen inden, som Peter Bastian anbefaler. Den der har svært ved at koncentrere sig, som jeg ind imellem har det, skal ikke lade sig afskrække. Der findes mange meditationsformer og teknikker og også forskellige mål med meditation. ”Min definition af meditation er: at tømme sig for forvirring og adspredelse for at lade sig fylde af Gud!” siger Jette Dahl, der fortæller, at de mange mails der ruller ind fra deltagerne bekræfter optagetheden af at meditere over en bibeltekst med Lectio Divina metoden f.eks. eller gennem en bøn at blive stille og blot være til for Gud: ”De to andre medvirkendes meditationsform er en god tilgang til blot "at være" og for dem, der længes efter den kristne tilgang er det jo også en del af det: blot at være til og samtale med Gud og finde inspiration i et andagsstykke”. Lectio Divina er latin, det betyder læsning der tager udgangspunkt i religiøse skrifter. Det er lige ud ad landevejen, man læser og tænker/mediterer over hvad man læser, sådan at ordet omsættes i både hjerne og hjerte, sådan som der har været tradition for at gøre i klostervæsenets aller tidligste tid, hvor mænd såvel som kvinder har følt sig kaldet til stilhed, bøn og kærlighedsgerninger. Andre religioner, som islam, jødedom og buddhisme har hver især udviklet lignende metoder for at trænge ind i deres religiøse tekster. Lectio Divina metoden kan hjælpe os til for et øjeblik at slippe alt, hvad der ellers optager os. Den leder os til en indre stilhed, hvor vi oplever at Gud venter på os. Der er ikke tale om en flugt fra verden. Tvært imod så hjælper Guds ord os til at se vores liv og den verden der omgiver os gennem Guds øjne, dvs til at elske både skaberen og det skabte. Peter Bastian og zenbuddhisten Denko John Mortensen har begge mediteret i mange år. Begge har uden tvivl gennemgået forskellige faser i meditation. Den første fremstår som relativt ekstrovert, den anden som introvert. Peter Bastians tilgang er præget af den særegne musikalitet der karakteriserer ham. Det er samklang det handler om, insisteren på en væren i nuet, målet er her og nu. Zenbuddhisten er hardcore. For ham har nuet ingen betydning, han higer og stiler efter noget der ligger lysår fra os, han mediterer uden at kny 14 timer i træk og lader sig gerne opkvikke med stokkeslag. Han har ét mål og det er Nirvanna. Jeg skal ikke nægte, at jeg føler mig voldsomt provokeret, ja ligefrem skræmt af zenbuddhismens selvfornægtelse, trang til afsondrethed og stadige forsøg på at sætte sig ud over verden og tiden. Kun solsorten mindede om at der er en verden uden for, også selvom zenbuddhismen hårdnakket kalder den en illusion. Fortsættes s. 6
Måske er det ikke så ringe I sidste nummer af kirkebladet annonceredes et kursus i spirituel praksis. Det fandt sted i Treenighedskirken under ledelse af Jette Dahl der som den eneste i Danmark er ansat som præst for åndeligt søgende. Foredragsholdere var Peter Bastian, zenmesteren John Mortensen samt Jette Dahl. Vi var et par stykker herfra som deltog. Jette Dahl bad om feed back fra de 120 deltagere. Det fortjener hun at få. Kurset var veltilrettelagt og inspirerende og gav mod på at arbejde videre med meditation. Den snak der foregik i grupperne mellem foredragene var overraskende ærlig. Jeg havde planer om straks ved hjemkomsten at skrive noget ned, noget om hvordan jeg oplevede de forskellige tilgange til meditation vi blev præsenteret for, men så væltede det ind med ting der larmer og først nu – en uge efter - har jeg absolut fred omkring mig. Jeg er alene hjemme. Jeg lider vist af et hukommelsestab, for jeg føler mig ikke i stand til at dechifrere oplevelserne ordentligt. De glider over i hinanden som behagelige drømme. Ejendommeligt. Det gik meget godt for en uge siden. Jeg har fornylig læst om Martin Luthers fromhedsliv. Tro det elle ej: Luther reserverede rent faktisk mindst 3 timer dagligt til bøn og meditation, tilmed døgnets bedste timer! Han er citeret for at have sagt: ”Og når jeg har svært ved at tro, forestiller jeg mig troen som et mørke, hvor Kristus troner”. Mon ikke også gamle Grundtvig mediterede? Hvordan kunne han ellers skrive Hil dig frelser og forsoner? Et par gange har jeg tænkt på at gentage de 5 minutters stilhed, vi på kurset med jævne mellemrum modstandsløst gik ind i og lod os beherske af. Men der er forskel på at gøre det sammen med andre og
5
Når 120 mennesker, der ikke kender hinanden, sidder bomstille i 5 minutter eller 20 minutter, som vi også prøvede, så har man først og fremmest oplevelsen af et fællesskab. For nogen var det en religiøs oplevelse. For mig var det en ny erfaring, som jeg gerne vil gentage og gerne vil dele med andre. På en eller anden måde væltede det nyoplevede fællesskab i meditation de mure, der naturligt er mellem mennesker, der ikke kender hinanden. Det fremgik ved rundbordssamtalerne, som efterfulgte foredragene. Jeg fik det indtryk at mange var trænede i meditation, ofte med udgangspunkt i et mantra. Der blev brugt udtryk som ”at blive som barn igen” eller ”at komme ind i Gudsriget.” Jette Dahl afsluttede med meditationsgudstjeneste.
vilje og forstår, hvad du vil med mig i Jesu Kristi navn. Amen 3: Indånd og pust ud roligt for at berolige krop og forstand. Det er en gammel teknik brugt i århundreder både af kristne og i andre trosretninger. Træk vejret ind og pust ud langsomt og rytmisk, vær opmærksom på dit åndedrag, og tænk på, at alt levende ånder og, at ånd har at gøre med at trække vejret. Fortsæt til du føler dig afspændt og nærværende. 4: Læs den tekst du har valgt, fra biblen eller salmebogen. Du kan læse den højt eller lydløst som det passer dig. Gentag, tag dig tid, indtil teksten taler til dig. 5: Vælg et ord eller en sætning. Del evt. teksten sådan, at du tænker på den første del, mens du ånder ind, og den anden mens du ånder ud. Bliv ved indtil Gud gør dig stille. 6: Vær stille. Tænk på, at du er i Guds hellige nærvær. Betragt det objekt du har valgt at fokusere på under meditationen. Vær åben over for hvad der end sker: en følelse der melder sig, en fornemmelse af en særlig tilstedeværelse, eller Guds nærvær. 7: Bring meditationen til ophør. Når du føler tiden er inde til det, gentag teksten du læste en gang til. Afslut med bøn, Fadervor eller en personlig bøn. Eksperimenter og find ud af hvad der passer dig. Husk, at der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at bede på. Det kan være, du kan have gavn af ovenstående teknik, det kan være du finder den værdiløs. Eksperimenter og find frem til din egen metode. Det der er vigtigt er, at du opdager at biblen ikke bare er en bog der bør læses, men at det er den bedste bønnebog både i synagoge og kirke.
Jeg har flere gange taget tilløb til at koble af, med meditation, men det er endnu ikke lykkedes, vel mest pga mediestøj og de mange afbrydelser der nu engang hører dagligdagen til. Sådan er mit og mange andres liv, den brogede verden, som vi deler med hinanden og fuldt ud bekender os til. Men det udelukker ikke, at vi kan gribes efter en længsel efter ro, tid til at regenerere. Peter Bastian siger, beslut dig dagen inden, sæt det på din kalender.. En af dagene kommer det nok helt naturligt. Arendse Dyssel
Guigo,en karteusermunk fra 1200-tallet, beskriver fire stadier for den der bruger Lectio Divina. Lectio (Læsning). Læs en hvilken som helst bibeltekst langsomt og reflekterende. Meditatio (den reflekterende tilstand)Tænk stille over hvad du har læst. Somme tider skal teksten læses igen og igen for at trænge ind. Oratio (respons) Gør dig fri af dine tanker og bekymring, og tal ud af dit hjerte til Gud. Contemplatio (hvile) Læg din forudindtagelse og dine idéer fra dig. Find hvile i det der meddeles dig. Lad det synke til bunds og lyt efter Guds stemme. Mens du læser, reflekterer du over det læste, responderer og hviler i det, tillader Guds ord at forandre dig indefra. Om forandringen har indfyldelse på den måde du opfatter verden på og den måde du lever i den er en autenticitetsprøve på bøn. Du indoptager hvad du læser i dit daglige liv. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at læse biblen på, når du vil meditere. Mens du føler dig frem, for at finde en praksis, kan det være du finder frem til en gammel tradition, der passer lige til dig.
Hvordan man bruger biblen som redskab for meditation. 1: Du finder et roligt sted, hvor du kan læse og bede. Det kan være en stol du kan lide at side i, men den skal ikke være af den type man falder i søvn i. Du skal kunne slappe af og være nærværende samtidig. Du kan vælge at sidde på gulvet på en pude. Eller du kan udvælge dig et sted i dit hjem, som dit bedested. Et tændt lys, et billede, kors eller et andet objekt af religiøs betydning, som f.eks. lutherrosen, kan anvendes til at fastholde din opmærksomhed. 2: Bed Gud om at tale til dig gennem sit ord. En hvilken som helst skrevet bøn eller din egen spontane bøn er anvendelig. Her er en: Kære Gud, hjælp mit hjerte til at modtage dit ord. Få alle stemmer undtagen din til at tie, så jeg hører din
6
Navne og telefoner
Formand Holger B. Lauridsen Kasserer Lisbeth Lund Kirkeværge Else Maria Olesen Organist Dorte Grangård Olesen Jørn Th.Friis vilslevkirke@bbsyd.dk Sp. Arendse Dyssel aefd@km.dk
75431105 75431143 75431462 75453009 51260290 75431059
Konfirmandstart d. 9. september kl. 11 i Vilslev kirke
GUDSTJENSTER
Godt gedigent håndværk
03. juni, Trinitatis søndag ingen 10. juni, 1. søndag efter trinitatis kl 11.00 17. juni, 2. søndag efter trinitatis kl. 09.30 24. juni, 3. søndag efter trinitatis UMI* kl. 11.00 01. juli, 4. søndag efter trin. LUKKET KIRKE 08. juli, 5. søndag efter trinitatis kl. 11.00 15. juli, 6. søndag efter trinitatis ingen 22. juli, 7. søndag efter trinitatis kl. 11.00 29. juli, 8. søndag efter trinitatis kl. 9.30 05. august, 9. søndag efter trin. ingen 12. august, 10.søndag efter trin.UMI kl. 09.30 19. august, 11. søndag efter trinitatis kl. 09.30 26. august, 12. søndag efter trinitatis kl. 10.00 *UMI = Sp. Ulrik Maarup Iversen Tlf. 75435034. UMI passer embedet i sognepræstens ferie 2.-18. august Kirkegårdsvandring mandag den 20. august kl. 19, kaffe og billedfremvisning i konfirmandstuen
Her på egnen har vi gennem mange år nydt godt af en meget dygtig håndværker – nemlig Lauritz Lauritzen fra Brokjær. Foruden det gode gedigne håndværk, hvor der aldrig er gået på kompromis med materialerne, har Lauritz også haft et fint blik for den specielle arkitektoniske stil, som findes i vores gamle kirke. Når vi ser tilbage, har Lauritz bl.a. medvirket til udskiftning af den bærende konstruktion i tårnet og loftet i koret, fremstillet den unikke trappe op til orgelet og yderdøren i våbenhuset. Det seneste samarbejde med Lauritz omhandlede to specielle bøjler til vores messehagler. Dette er blevet udført på smukkeste vis. At det også blev en gave skænket af Lauritz, er vi meget taknemlige for. Hermed en stor tak til Lauritz Lauritzen for det gode samarbejde. Vilslev Menighedsråd
Bagerste rk. Fra ve.: Victor Andreas Jacobsen, Jonas Villum Terp Thomsen, Michaela Hvidberg Dyrhave, Mathilde Emilie Barsballe. Foran fra ve.: Sp. Arendse Dyssel, Kristian Larsen, Nicolai Stensig Aa Jensen, Isabella Aakjær Leth, Esben Vejrup, Johan Byg Olesen, Magnus Kømler, Amalie Kristine Vejrup Mogensen, Kristina Wonsyld Varming, Maja Seest Paulsen, Marie Lønbjerg Andersen
7
HUSKEKALENDER Grundlovsdag tirsdag d. 5. juni Sted: Riber Kjærgård: Tid: kl. 13.45-16, fællessang, musik, gymnastik, salg af kaffe og kage Taler: domprovst Jens Torkild Bak Sommerudflugt til Århus lørdag d. 16. juni Tilmelding til formændene ugen inden. Sverigestur for juniorer 30. juni til 4. juli Konfirmandstart 9. sept. kl. 11 i Vilslev kirke BogCafé mandag 10. sept. hos Grethe Harck Madsen. Charles Dickens: Store forventninger Børnekoret øver i konfirmandstuen hver onsdag kl. 16.30-17.30. Vi begynder efter sommerferien onsdag den 5. september. Kontakt korleder Julie Wieland: 25668093 Vilslev og Hunderup Kirkekor starter igen efter sommerferien tirsdag den 28. august. Vi øver i konfirmandstuen til Vilslev præstegård tirsdage kl. 17 til 18.30 i ulige uger. Kontakt organist Dorte Grangård O. 75453009 Babysalmesang 4 torsdage i september: Invitation udsendes til nybagte forældre. Minikonfirmander i oktoberferien. Brev udsendes til aktuelle børn.
Luther beskriver Lutherrosen i et brev fra 8. juli 1530 til Lazarus Spengler i Nürnberg. Han kalder den ”et kendetegn på hans teologi” og forklarer: Først skal der være et kors; det er sort og findes i hjertet, som har sin naturlige røde farve, for at jeg kan blive mindet om, at troen på den korsfæstede gør os salige. For når man tror med hjertet, bliver man retfærdig overfor Gud. Men selv om korsets farve er sort, og selv om det døder og gør ondt, så lader det dog hjertet beholde sin farve; det ødelægger ikke menneskets natur, dvs det slår ikke ihjel, men gør levende… Sådan et hjerte skal være midt i en hvid rose, som fortæller, at troen giver glæde, trøst og fred. Derfor skal rosen være hvid og ikke rød, for den hvide farve er åndens og alle engles farve. Sådan en rose findes på den himmelfarvede baggrund, fordi en sådan glæde i ånden og troen er begyndelsen til den kommende himmelske glæde, som man har i håbet, men som endnu ikke er åbenbaret. Rundt om denne himmelske baggrund findes en gylden ring, som fortæller, at en sådan salighed varer evigt i himlen og aldrig får ende. Den overgår alle andre glæder og goder, ligesom guld er det ædleste metal. I seglet står bogstaverne V I V I T. Vivit er latin og betyder: HAN LEVER. Jesus lever!
Besøg på Hunderup kirkegård
Vi havde i vinters et meget spændende besøg på kirkegården, først var der en, så hele tre skovhornugler, alle hanner. De samler sig og overvintre indtil foråret kommer, hvorefter de finder deres eget territorium. De boede i vores store Hønsebenstræ over Jacob Vind og det kunne man også se på stenen. De griser alså meget! Håber de besøger os igen til vinter, da de kun yngler i gamle træer og ikke i uglekasser, desværre. mvh Graveren.
Kirkebladet redigeres af sognepræsten, udgives af menighedsrådene. Opsætning og digitalprint v/ Kopi & Print, Bramming - www.kxp.dk
8