BYENS BÅND JOHANNES ANDERSEN
Johannes Andersen
byens b氓nd
jla 路 16013 路 2016
Min by Cykler langsomt ind af Østerbro Foran Nordkraft står en hellig ko Jakob driller med en magisk hånd Allan lægger sidste hånd på Byens bånd Musikhuset tændt Sømandshjemmet klemt I multisalen stilles op til TV-2 Svæver op i det blå Bilerne er gået i stå Glemmer alt det jeg skal nå Det er mit nu Det her er min by Det er mit nu Det her er min by På Nytorv flokkes drenge fra Aalborg Øst Råber efter piger med rejselyst Salling bugner af tilbud og smil På Gammel Torv siger Lene ja til Emil Magi i Langes gård Kvinder med bare lår Busser over klingende brosten bliver til muzak Krydser langsomt over Vesterbro Vinker til Thomas der tager den med ro Niels har flyttet både surf og ski Ved Brugsen sælger Johnny Hus forbi Drejers guitar er stemt Cimbrertyren spændt Anne og Marlene cykler hjem fra nattevagt
Overrasket Kniven skar gennem huden Trak en tynd rød streg Overrasket stirrede jeg på den Mens den voksede og græd Overrasket – ude ved kanten Overrasket – midt i en plan Overrasket – midt på dagen Forsøgte at stole på en indre ro Spiste i dybeste tavshed Snakkede uden et ord Overrasket lyttede jeg til talen Et ekko i en korridor Mågen lettede fra broen Bølgen slog ind mod land Overrasket mærkede jeg vandet Støvlerne sank dybt ned i sand Kniven var ren og uskyldig Jakken farvet rød Overrasket fangede jeg stanken Af undergang og pludselig død
En krig der ikke er din Vi stod der stolte - og beklemte Da du smilende vinkede farvel En borger i kamp mod ondskab Du var klar. Viste mod Uvidende om krigens tab Mon der er nogen der husker Hvem der sendte dig i front Med droner uden barmhjertighed Glassort magt. Kold foragt Uden tanke for fred Du kæmper en krig Der ikke er din Hvor det er retfærdigt at dræbe i flæng Er frygtelig træt. Kan ikke sove Drømmer om, at du her her, i nat Drømmer om, at du her her I morgen når solen står op Ingen lette trin på trappen Ingen lyd af døre, der går op Kun en hastig mail forlænger tiden Din bedste ven. Der stod dig nær. Har mistet højre ben
Byens puls
Morgenens møde i gråt og rødt På hver vores vej Samme jakke, samme snit Og et nik til dig Tjekker mobilen efter tegn på liv Usikker – hvad har jeg glemt Byens puls bevæger sig Mellem huse og gennem mig Der er scener med plads til fremmede folk Samles i flokke ved det røde lys Spredes ud ved grønt
Rummet fyldes med venlig snak Duft af kaffe fra min kop Vi arbejder innovativt For at slutte helt i top Tænker pludselig på det angste blik Du stjålent sendte til mig Byens puls bevæger sig Mellem huse og gennem mig Her er maser af grund til usikkerhed Skyhøje huse – facader af glas Fyldt med skjulte liv
Lyset rammer nattens regn Nu er bilerne på vej Der er lys bag dit gardin Intet der bevæger sig Graffitimaling i måneskin Bussens tavse vidner kikker på Byens puls bevæger sig Mellem huse og gennem mig Maden spises mens vi går fra sted til sted Himlen er mørkt og urolig stor Hvem har slukket dit lys?
Lys og liv Rummet fyldes med lys og lyd Møder verden med et vræl Trækker luft i lungerne Et modermærke på din hæl
Tager min hånd og holder fast Du følger mig som en ven De drillede dig i dag I morgen vil du ikke derhen
Du er liv og du er håb Så lille og sart Du forsvinder i min favn Og jeg ved du sover snart
Du får navn og kærlighed Kikker tillidsfuldt på mig
Du får navn og kærlighed Kikker roligt op på mig Jeg vil bære dig så godt jeg kan Vis at du er stærk – igen Til dette korte liv Det gør ondt og det gør godt I en vindueskarm Vinker tappert til farvel Bevidst om børnenes larm
Der venter mange valg endnu Du skal tro på det du gør Ser i glimt en sårbarhed Og viljen til at vise at du tør Du er lys og du er liv Elsker dig, min ven Du kan gøre hvad du vil Og altid komme ind Du får navn og kærlighed Smiler værdigt til mig
Stjerneklart Lyde fortæller, at det stadig er nat Ensomme gader, biler efterladt Avisbuddet svæver rundt med gammelt nyt Cyklens knirken minder om, at det er lydt To piger sejler hjem fra en fest En kun iført en lilla vest Begge har travlt med at tjekke telefon Skærmens lys får dem til at ligne en dæmon Det er mørkt, stjerne klart Tvivlens port lukker snart Ser min nabo stå op Hænger over en kop Nikker til mig – eller er det kun en drøm Prøver at fornemme hvad der fik mig op Husker jeg faldt, i en passiv krop Svævede gennem rum med vægge af jord Og jeg så et ansigt, der minder mig om Ingeborg
Nye billeder Mor tog et billede af mig og min bror Da vi var 3 og 5 Står under vores kastanjetræ Bag det stråtækte hjem Jeg misser op i mod solen Og min bror kikker ud mod vest Ved ikke hvad det var, han så Måske far, der pløjer med en hest
Min søn har sendt en fil igen Sidste nyt om deres dreng Hundredevis af billeder af en fyr Der ligger stille i en seng Knivskarpe billeder af en sut Med dybde og lækkert lys Ingenting overes, alt er med Får lyst til at give ham et kys
Mor tog også et billede af ham Da han holdt hesten an Pludselig drejer hesten rundt igen Far bliver trukket frem Billedet er uskarpt af bevægelse Jeg har glemt hvad der skete mere Måske holdt han hesten tilbage Eller også faldt han netop der
Digitale billeder i en ukendt sky Bare smidt der, sådan som de var Tusindvis af billeder og videoklip Uden spørgsmål og svar Self fee af børn i alle aldre Selvovervågning som hverdagslogik Tusindvis af billeder og videoklip Livets gang og rastløs panik
Billeder samlet i et album Spredte aftryk af det der var 36 billeder i sort og hvidt Med spørgsmål og svar Billeder af folk der står stille I en by eller midt i en sang 36 billeder i sort og hvidt Nok til hele årets gang
Jeg har et billede af mor og far Som unge, til mosters fest Far har armen om min mor De smiler, han holder fast Billedet er fyldt med kærlighed Temmelig slidt og revnet et sted Har scannet det ind på min computer Af frygt for at det går til
En sort diamant Flyttede til Århus, september 70 Cyklede rundt i byen, lidt på kryds og tværs Så en plakat, Vejlby-Risskov et sted Koncert med Jimi Hendrix – og jeg skulle med Har set Jimi Hendrix En sort diamant En lysende flamme Der pludselig forsvandt Grænseløst sårbar Indadvendt forfald Jeg har set Jimi Hendrix Brænde op som et lys Husker det var Stig, den allerførste gang Der var nyt fra London – Hey Joe som morgensang Fik en glemt billet, hos Kaabers Bureau En ståplads på gulvet, ikke til at tro Startede med Freedom. Fulgt af Message to love Lidt af Hey Baby, så gav Hendrix op Koncerten blev stoppet, der var penge retur Godt 19 minutter, viste hallens ur
Du er stadig min mor Første gang du glemte gaflen Sovsen manglede salt Grinede du forvirret Tænkte du havde travlt
Første gang du ydmygt spurgte Om jeg snart kom her forbi Var det dagen efter Vi var på Estings galleri
Første gang du glemte jakken Og min datters navn Slog du hænderne sammen Sagde det skyldes dit savn
Du er stadig min mor Og jeg elsker dig, jeg gør Men ser alt for tydeligt Du forsvinder bag et slør
Første gang du glemte mødet Og din søsters lejlighed Kørte du selv bilen Fra sted til sted
Hold mig blidt Forklædet slidt Papiret hvidt
Førte gang du glemte tiden Og dit håndelag for ål En benhård knude indeni Som et buldrende bål Du er stadig min mor Og jeg elsker dig - jeg gør Men ser alt for tydeligt Du forsvinder bag et slør Første gang du smilede stille Sagde det havde du glemt Kunne jeg godt fornemme Du havde ikke nemt
Fælles nostalgi Snigende melankoli Græder indeni Du er stadig min mor Og jeg elsker dig, jeg gør Men ser alt for tydeligt Du forsvinder bag et slør
En buket af vilde blomster Jeg er nervøs, temmelig spændt Usikker på om det vil gå Er på vej, i slidte sko Der er noget jeg skal nå En buket af vilde blomster Vil jeg plukke til dig Du var vred. Du var strid Jeg var kommet for sent Jeg gav op, som et pjok Du siger det var gement En buket af vilde blomster Vil jeg plukke til dig Tag og luk mig ind Tæm dit stridbare sind Tag og luk mig ind Vis at jeg er din Der er nok af vilde blomster Kan slå rod overalt I alverdens skønne farver Selv der hvor jorden er salt Jeg sagde hej, du gik din vej Men jeg så et glimt af tvivl Fik et brev, du var vred Vistnok mest på dig selv
Snørebånd og uendelighed
Månen følger os på vej Har gemt sig bag en sky Nu kikker den frem igen Kaster dunkle skygger over vores by
Vi kikker op på stjernerne Du holder fast i min hånd Ser et glimt af uendelighed Og jeg skal binde mit snørebånd
Nu skal vi to vist nok hjem Se, et stjerneskud igen Du må ønske hvad du vil Jeg vil gerne hjælpe til
Mon der går en ræv et sted Er der børn der lider nød Du prøver at finde dig selv I en hverdag fyldt med liv og med død
JOHANNES ANDERSEN Vokal, guitar
NIKOLAJ HEYMAN Guitarer, bas, trommer, keyboards, slagtøj og kor
OLE B. JENSEN Guitar
HENRIK VARDINGHUS-NIELSEN Trommer
LEIF BACH Bas
JENS CHRISTIAN ’CHAPPE’ JENSEN Saxofon Produceret af NIKOLAJ HEYMAN Indspilning og mix NIKOLAJ HEYMAN i Stable Sounds, Hjortdal og Århus 2014-2016 Arrangement: NIKOLAJ HEYMAN og JOHANNES ANDERSEN Mastering: ET Mastering Tekst og musik: JOHANNES ANDERSEN
Forsidefoto og foto af Johannes: Per Feder, NG21 Øvrige fotos: Johannes Andersen Tegning til Min by: Kristian Lange Computergrafik til En sort diamant: Nils Sloth Gauche til Du er stadig min mor: Poul Esting Grafisk design og billedbehandling: Allan Hartmann, Omedia Grafisk Tak til Nikolaj Heyman. Der sker virkelig noget efter den første kop kaffe Tak til The Overheads – Ole B. Jensen, Henrik Vardinghus og Leif Bach – for mandage og masser af musik Tak til Kristian Lange, Poul Esting og Nils Sloth for kreative udtryk og indtryk Tak til Nils Torp for masser af snak og korte kommentarer – stemningsfyldt Tak til Allan Hartmann for at lægge en masse hænder på byens bånd Tak til Iben for nysgerrighed, engagement og nærvær
JOHANNES ANDERSEN BYENS BÅND 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11.
Min by · 3:40 Overrasket · 3:55 En krig der ikke er din · 3:45 Byens puls · 3:26 Lys og liv · 4:17 Stjerneklart · 3:46 Nye billeder · 4:14 En sort diamant · 4:34 Du er stadig min mor · 3:37 En buket af vilde blomster · 3:42 Snørebånd og uendelighed · 3:38
Tekst og musik
JOHANNES ANDERSEN Produceret af
NIKOLAJ HEYMAN JLA · 16013 · 2016