/136880_OPTIKEREN_04_20 by Optikerforeningen

Danmarks Optikerforening Juni 2012 Nr. 4

Danish Design Collection Autumn 2012

Skønne efterårsnyheder til Kvinder, Mænd, Børn & Teens.

Se mere på inface.com

Solcreme

✓

UV-blokerende kontaktlinser ✓ Glade kunder ✓

Vi er blevet mere opmærksomme på problemer med UV-stråling i takt med, at ozonlaget bliver tyndere, og behovet for UV-beskyttelse stiger. Præcis som på huden akkumuleres UV-skaderne i øjet og kan forårsage flere forskellige uønskede tilstande såsom pingueculae, pterygium og kortikal katarakt.1

Også til

bygningsfejl

Flere og flere kunder ønsker at beskytte deres øjne2, og det er her, du kan hjælpe til – ved at anbefale ACUVUE®linser. Det er det eneste store linsemærke, som blokerer over 98% af UVB-strålerne og 85% af UVA-strålerne som standard for hele serien3. På den måde kan du tilbyde dine kunder optimal UV-beskyttelse, hvor som helst og når som helst.

Dine kunder beskytter deres hud, og du kan hjælpe dem med at beskytte deres øjne.

UV-absorberende linser erstatter ikke UV-blokerende solbriller eller lignende, da de ikke dækker hele øjet og området omkring øjet. 1. A Special Issue: Ultraviolet Radiation and Its Effects on the Eye. Eye & Contact Lens (2011); 37(4): 167 – 272. 2. UV Consumer Insights Survey, November 2011, online questionnaire with 18-45 year-old soft CL wearers (UK, n=400; Poland, n=300) and CL considerers (Poland, n=302). 3. JJVC data on file 2011. ACUVUE®, SEE WHAT COULD BE®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® OASYS®, ACUVUE® ADVANCE®, HYDRACLEAR® og LACREON® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2012.

Lederen

Hvem skal tage ansvaret for uddannelse af nye optometrister? I krisetider er det nødvendigt at se på omkostningerne, og der kan være gode grunde til at justere personalesammen sætningen, så den tilpasses det aktuelle kundeunderlag. Det er også sket inden for optikbranchen, hvor faget for første gang i mange år oplever en større ar bejdsløshed, og med de kortsynede bril ler på kunne det forekomme helt naturligt, at virksomhederne heller ikke ansætter optometriststuderende i praktik – eller er det? En af forklaringerne på, at virksom hederne ikke ønsker at ansætte stude rende i praktik kunne være, at studerende i oplæring bruger længere tid til den en kelte opgave og kræver større opmærk somhed fra virksomheden, hvad der ikke er ressourcer til i nedgangs tider, hvor der skal være fokus på at øge omsætningen. Der kommer imidlertid en dag efter krisen, hvor forbruget vil stige, og der igen kommer gang i forretningernes salg. Dette vil alt andet lige skabe et behov for flere optikere og optometrister i bu tikkerne, I den forbindelse er det værd at bemærke, at branchen indenfor de nærmeste år også står over for et gene rationsskifte, som betyder, at en større gruppe optikere forlader arbejdsmarke det. Erstattes disse ikke med nye kan fa get meget hurtigt komme i den situation, at der bliver mangel på uddannede, og

efterspørgslen vil blive langt større end, hvad faget oplevede under højkonjunk turerne. Spørgsmålet er derfor, hvem der skal tage ansvaret for at uddanne nye opto metrister. De store virksomheder med mange uddannede optikere er meget afhæn gige af, at der uddannes nye optikere, og jo større burde incitamentet være til selv at medvirke til at uddanne nye op tikere. Men de små og mellemstore virk somheder er også afhængige af fremover at kunne ansætte uddannede optikere. Den manglende lyst til at ansætte opto metriststuderende i praktik er derfor hele branchens problem, og dermed alle virk somheders problem. Jeg skal derfor opfordre alle virksom heder til at tage ansvar for, at der også i fremtiden vil være tilstrækkeligt med optometrister, til at kunne løse de sund hedsfaglige opgaver, som virksomheder ne vil blive stillet overfor, og derfor tage imod de studerende, så de kan fuldføre deres uddannelse.

Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

Som opTikeR ved du GodT, aT deR eR foRSkel på aT Se SkaRpT oG aT væRe SkaRp En ting er at være en dygtig optiker.

ZEISS i.Profiler - og de butikker ligger

Det samme gælder markedsføring,

Noget andet er konstant at være på

nu gennemsnitligt i index 116!

økonomi, drift og et hav af andre

forkant med markedets udvikling,

Hos Nyt Syn tager vi hensyn til den

ting. Alt sammen for et månedligt

ny teknologi, markedsføring,

enkelte og har for længst sagt farvel

kædebidrag på 3.000,- og altid med

forbrugertrends og alt hvad der ellers til tvangsfordeling af stel og meget

frivilligheden i fokus - bevares.

hører med til at drive en succesfuld

andet. Til gengæld holder vi os ikke

I dag er det nødvendigt at være skarp

forretning. Det har f.eks. betydet, at

tilbage med at give kompetent

på alle parametre. Og er man det, så

flere af vores butikker har investeret i

sparring på forretningsudvikling.

er der også kontante fordele at hente.

MINIMUM 100.000 MERE PÅ DIN BUNDLINIE – ELLER ET ÅRS GRATIS MEDLEMSKAB! Ring helt uforpligtende til adm. dir. Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller læs mere på nytsyn.dk/100000

Dit syn betyder alt for os

Indhold

Nicaragua

En brille, der kan genkendes på gaden

Leder

Svagsynsklinikken på Optikerhøjskolen – ide og erfaringer

Jubilæumsfest med luft under vingerne

Ulandsfrivillig i Nicaragua

Muligheder for sundt kontaktlinsebrug med endagslinser

Optimus 2011 sætter nye standarter

50 år med fokus på udseende

En brille, der kan genkendes på gaden

Optometriens dag på Optikerhøjskolen

Fremtidens Iphone

Optiksalgsassistent ved et tilfælde

Ulandsfrivillig i Nicaragua

Progressive brilleglas

Silmo effekten

Nyt om produkter

Nyt fra branchen

Kurser/kalender

08 Jubilæumsfest med luft under vingerne

Put s ome S ILMO in

your life

46 Silmo effekten

Forsiden Inface design Collection Autumn 2012, damebrille if 8340 i Stainless steel og italiensk acetat.

www.inface.com silm

opar

is.c

fra optikerhøjskolen

Svagsynsklinikken på Optikerhøjskolen – idé og erfaringer I denne artikel vil jeg præsentere den svagsynsklinik, Optikerhøjskolen har oprettet i samarbejde med Synssamarbejde Midt

Hvordan er dette samarbejde kommet i stand?

Af optometrist, Anette Brandstrup, lærer på Optikerhøjskolen

Efter kommunesammenlægningen den 1. januar 2007 har det været den enkelte kommunes ansvar at tage vare på kommunens svagsynede borgere. Dette gælder både børn, unge under uddannelse, voksne i den erhvervsaktive alder og ældre. En del af disse borgere er blevet godt hjulpet af lokale optikere og en del er blevet undersøgt af CSH År hus (Center for Syn og Hjælpemid ler), hvor Randers kommune købte forskellige ydelser. Særligt børn og unge er blevet undersøgt her. Des uden er der borgere, der er blevet visiteret til undersøgelser på Øjen klinikken på Kennedy Centeret. Randers kommune har haft suc ces med at hjemtage andre ydel ser indenfor lovgivningen. På den

baggrund blev det besluttet også at hjemtage undersøgelser af svag synede borgere. For at sikre et kva lificeret tilbud er det nødvendigt at have en tilstrækkelig stor gruppe af borgere. Derfor blev Synssam arbejde Midt en realitet. Med i det te samarbejde er udover Randers kommune også Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. På voksen området blev ydelserne hjemtaget den 1. januar 2011. Børne- og un geområdet er så fulgt efter den 1. januar 2012.

Idé og formål Da hjemtagningen blev besluttet, havde man den klare præmis, at servicen til den enkelte borger skulle forblive på samme niveau eller blive bedre. Samtidig blev det understre get, at formålet ikke var at spare på området. Det er også væsentligt at

sikre en lokal forankring af tilbud dene. Det betyder, at de borgere, der hidtil er godt hjulpet af lokale optikere stadig skal undersøges og have deres eventuelle hjælpemidler leveret gennem optikeren. De bor gere, der hidtil er undersøgt af CSH, skal fremover undersøges af lokale optikere eller i klinikken på Optiker højskolen. Udover undersøgelser af de borgere, der bliver henvist til under søgelse på Optikerhøjskolen, er der yderligere nogle opgaver, der skal løses af skolen via dette sam arbejde. Vi skal indsamle viden via arbejdet med patienterne. Denne viden skal formidles på forskellige måder, der alle har til formål at for bedre service for fremtidige patien ter/borgere. På nuværende tidspunkt er der 3 primære modtagere af vores akku mulerede viden. For det første skal den formidles tilbage til Synssam arbejde Midt. Den skal også formid les til optikere, både til de lokale og bredere som i denne artikel. Viden kan også udveksles i form af aften møder eller seminarer. Sidst men ikke mindst giver samarbejdet uvur derlige muligheder for artiklens for fatter for at formidle egne erfaringer videre i undervisningen af studeren de og kursister på Optikerhøjskolen. Egne cases og erfaringer er med til at gøre undervisningen i et fag langt mere vedkommende. Forhåbentlig er det med til at gøre flere af de stu derende interesserede i at arbejde

materiale er sort tryk på hvidt papir. Henrik Holton har tidligere skrevet en udmærket artikel om denne pro blemstilling i Optikeren.

Fremtiden

indenfor dette spændende område af vores fag. Det sidste er jo vigtigt med den demografiske udvikling, der er i vente de kommende år, med en større gruppe af ældre, der lever længere. Disse ældre har øget risiko for at få forskellige patologiske lidel ser med nedsat syn til følge. Derfor får vi også brug for flere dygtige og interesserede fagpersoner. Den sidste del af samarbejde omfatter gennemførelsen af mindre projekter indenfor svagsynsområ det. Det første planlagte projekt om handler eccentric viewing. Formålet med projektet er dels at indsamle og beskrive eksisterende viden via lit teraturen både om undersøgelsesog træningsmetoder. Den anden del af projektet er at lave en mindre undersøgelser blandt borgere inden for Synssamarbejde Midts område, om hvorvidt patienter med AMD har modtaget forklaring om og/eller un dervisning i eccentric viewing.

Hvordan er det første år så gået? I det forløbne år er et mindre antal patienter blevet undersøgt på klinik ken. Som forventet har hovedpar ten af disse været 60 år eller ældre. Der har været lige mange mænd og kvinder. De diagnoser patienterne har haft var primært; AMD, glau kom, diabetes. Efter undersøgelse var konklusionerne meget forskel lige (se boks).

Forskellige konklusioner efter undersøgelse For de, der havde behov for nyt hjælpemiddel, var der nogle gen nemgående træk. Hovedparten af patienterne havde korrekt korrek tion til afstand, udmålt og leveret af egen optometrist. Deres klager gik på problemer med at læse med ha bituel brille. Udmåling af brillerne viste additioner mellem 2,50 D og 3,00 D. Da alle patienterne har sig nifikant nedsat syn, er additioner i denne størrelsesorden stort set ikke tilstrækkelige. Langt hovedparten fik derfor anbefalet læsebriller med additioner mellem 4,00 D og 8,00 D, som så skal benyttes mellem 25 cm og 12,5 cm. Der var selvfølge lig også andre, hvor problemet ikke kunne løses på denne enkle måde. Da jeg på denne forholdsvis korte tid har set adskillige patienter, hvor løsningen af patientens klager er relativ enkel, vil jeg på et senere tidspunkt lave en artikel med nogle enkle teknikker til at løse dette pro blem. Metoden kan også bruges til de patienter, der ikke har nået græn sen for svagsyn, men ikke desto mindre har problemer med at klare den daglige læsning. Flere af patienterne havde desuden problemer med kontrastsynet. Det te giver yderligere problemer med læsning af dagligdagens litteratur, aviser, blade og reklamer for at give nogle eksempler. Intet af dette læse

Håbet for fremtiden i klinikken er selvfølgelig først og fremmest, at vi kan afhjælpe borgerens/patientens behov på den ønskede måde. Af og til er dette jo desværre ikke muligt. Som I alle ved, gælder det i de tilfæl de om at få forklaret de begræns ninger, synsnedsættelsen giver i for hold til dagligdagens udfordringer, og så vidt muligt hjælpe ham eller hende med at anvise alternative løsningsforslag. Det sekundære ønske er, at Optikerhøjskolens øgede fokus på denne type patienter vil øge interes sen for området – det bliver der be hov for i fremtiden hvis det øgede antal ældre skal hjælpes på en kva lificeret måde. Samarbejdet omkring børn og unge er først lige startet, og det bli ver spændende at se, hvordan det udvikler sig. Desværre er der på dette område kommet den yderli gere problematik, at det er besluttet at flytte Øjenklinikken på Kennedy Centeret fra statsligt til regionalt regi. Vi har haft stor glæde af vores samarbejdet med Øjenklinikken, og håber meget, at dette kan fort sætte.

Konklusionerne efter undersøgelse var • Ikke berettiget til hjælp • Har de nødvendige hjælpemidler • Behov for gentaget instruktion i brug af hjælpemidlet • Behov for yderligere undersøgelse hos øjenlæge og evt. ændret behandling • Nyt hjælpemiddel er nødvendigt • Flere undersøgelser og afprøvninger er nødvendige

Spørgsmål og/eller kommentarer til artiklen kan sendes til heb@dcovs.dk

reportage

Jubilæumsfest med luft under vingerne Cut Couture hedder den kollektion, der er kommet ud af et ukonventionelt samarbejde mellem FLEYE og den danske modedesigner David Andersen.

Af Malene Østerby

Det er bælgmørkt. Udover billygterne fra de biler, der langsomt triller ind på pladsen foran den store bygning, der gennem ti den har huset adskillige flyvema skiner, er den eneste lyskilde en projektør, der kaster en roterende propel op på muren. De festklædte folk fra bilerne forsvinder ind gen nem en lille åbning for enden af byg ningen. ”Velkommen. Mens De venter, kan De nyde en forfriskning hos vores søde værtinder. Tak fordi De flyver FLEYE,“ lyder en stemme på

den anden side. En orange løber er rullet ud, og de netop ankomne gæster poserer foran fotografen. Rundt om står folk i små klynger og pludrer, mens de fisker dekora tive hors d’oeuvres op af orange, sorte og hvide bokse. Pandekager med tun og tærter med tun og ost er blandt lækkerierne, og gæsterne skåler i champagne, mens de venter på, hvad der mon skal ske. Vi befinder os på den nu ned lagte Flyvestation Værløse, hvor ånden, i det der tidligere var en stor hangar, atter er blevet vækket til live. Under temaet ”Come FLEYE with

Us“ har brillefirmaet FLEYE inviteret alle dets danske såvel som uden landske kunder med på den succes fulde rejse, der nu har varet i ti år. Og der ikke sparret på hverken kreativi teten eller smagsoplevelserne. Fra en Hansen Is-bil langes der sprøde vaffelis over disken, som kan nydes i noget, der minder om dansk kolonihave-idyl. I en tysk bierstube kan man slukke tørsten med en kold fadøl, mens man under de japan ske kirsebærtræer kan få et strejf af Østen. Disse forskellige destinatio ner symboliserer de mange lande, der har taget FLEYEs design til sig,

Aftenens fly/lufthavns-tema var gennemført. Fra duty free vogne blev der bl.a. uddelt parfumer til kvinderne og cognac i miniflasker til mændene

Samarbejdet mellem modedesigner David Andersen og brillefirmaet FLEYE er opstået gennem deres fælles PR-bureau, Holm & Bertung.

siden de første brillemodeller så da gens lys i 2002. Den samme venlige stemme, som for et øjeblik siden bød os vel kommen, forbereder os nu på ”take off“ og informerer os om, at gaten er åben. Og det varer ikke længe, før lyden af et fly indikerer, at vi er i luften og bliver budt velkommen om bord på fly FL10-ÅR mod ”Destina tion Party.“

En særlig jubilæumshyldest Et sort forhæng, der indtil nu har skjult den ene af to store bokse i midten af rummet, glider fra og

inder os om, hvorfor vi egentlig m er her i aften – nemlig for at fejre en stor brillesucces, der har taget hele verden med storm, siden de tre ildsjæle Annette Saust Estø, Hanne Rosenvold Anderson og Lars Halstrøm besluttede sig for at slå pjalterne sammen og starte FLEYE. I aften gør de det igen med en særlig jubilæumskollektion, der på én gang markerer ti års brænden de engagement og kreativitet med nostalgiske retromodeller samt ser frem i tiden med nytænkende design – bl.a. en brille med en ind

Vi synes, vi ville gøre noget for vores kunder. Det er jo dem, der er årsagen til, at det kan lade sig gøre.

10 reportage

FLEYE præsenterede en særlig jubilæumskollektion i anledning af de 10 år. Blandt modellerne var denne brille med en særlig indfarvet ramme, der kan skiftes efter humør. Aftenen var en oplevelse for både smagsløgene og synet. I disse små bokse gemte der sig bl.a. pandekager med tun og små tærter med tun og ost.

farvet ramme, som man kan skifte efter humør. Fra dansegulvet, hvor tonerne fra Robbie Willams’ ”Let Me Enter tain You“ netop har lydt, myldrer folk over for at få et glimt af den nye kol lektion, der præsenteres i en særlig FLEYE jubilæumslounge. Og der er stor begejstring for de nye modeller hos brillefolket, der vender, drejer, mærker og prøver brillerne. Kollektionen er en hyldest til ti meget forskellige byer, der alle har det til fælles, at de har troet på FLEYEs koncept fra dag et. Søborg, Toronto og Thorshavn er tre af de byer, der kan bryste sig af lægge navn til en af de helt unikke jubi læumsmodeller. Men aftenen er i det hele taget en stor tak til alle de kunder, der hver dag flyver med FLEYE. ”Vi synes, vi ville gøre noget for vores kunder. Det er jo dem, der er årsagen til, at det kan lade sig gøre. Og så har vi selvfølgelige et super crew af medarbejdere, der har været med på hele turen,“ ly der det fra den ene af besætnin gens tre kaptajner, Annette Saust Estø, der er glad og overvældet

over den store opbakning. ”Det er fantastisk. Det er dejligt, at folk gider tage turen helt hertil fra Tyskland, Færøerne og Norge.“

Det bedste fra to verdener En slange af kaffetørstige menne sker snor sig mod en lille mobil kaf fevogn, hvor der brygges på livet løs. Og fra duty free vogne skænker de søde ”FLEYE Attendants“ cog nac til mændene og deler parfumer og alskens gaver ud til kvinderne. Aftenen har allerede budt på op levelser for både smagsløgene og synet, men én overraskelse mangler

Kollektionen er en hyldest til ti meget forskellige byer, der alle har det til fælles, at de har troet på FLEYEs koncept fra dag et.

endnu. En af tidens måske største modedesignere herhjemme, Da vid Andersen, der har designet tøj til blandt andre Medina, P. Diddy og Kronprinsesse Mary, har nemlig fået frie hænder til at lave sin egen personlige fortolkning af FLEYE brandet. Og resultatet af den noget ukonventionelle fusion glæder han sig til at dele med aftenens passa gerer. ”Jeg glæder mig til at præsen tere vores nye kollektion ’Cut Cou ture’. Det er vores første kollektion sammen, og jeg håber det kan blive til mere fremover,” lyder det fra den stilige designer, der er klædt i sort fra top til tå og med de lyse lokker redt casual tilbage. Og det er han uden tvivl ikke den eneste, der gør. Folk stimler sam men om den fashionable brille- og solbrillekollektionen, der rummer det bedste fra to meget forskellige verdener: Brillebranchen og tøj branchen. Konceptet er, som nav net antyder, et særligt ’cut’. For lige som et raffineret snit kan gøre hele forskellen, når man snakker haute couture, kan det også gøre en ver den til forskel på en brille. Denne

Kontaktlinse

til sundt brug og

en aktiv livsstil

1-DAY ACUVUE ® TruEye® ØJENSUNDHED, DER KAN SES Iltforbrug* (100%) svarende til det naturlige øje. 1

ØJ

N N SU

DHED I FIRE DIMENSI

ØJENSUNDHED HVER DAG Hygiejnisk og bekvemt – med nye, friske linser hver dag.

BESKYTTENDE ØJENSUNDHED

ØJENSUNDHED, DER KAN FØLES

1-dagslinsen med den højeste grad af UV-beskyttelse – klasse 1. †1

ekstra bløde og fugtige kontaktlinser.1

HYDRACLEAR® 1-teknologien giver

*Iltforbruget ved hornhinden er beregnet ved hjælp af Brennan-metoden. Den nye metode giver et indeks for iltforbruget ved hornhinden og dermed den cellulære energiproduktion. Brennan NA. Beyond flux: Total corneal oxygen consumption as an index of corneal oxygenation during contact lens wear. Optometry and Vision Science 2005. †UV-absorberende kontaktlinser kan ikke erstatte solbriller med UV-beskyttelse, da de ikke dækker øjet og det omkringliggende område fuldstændig. Højeste grad af UV-beskyttelse sammenlignet med andre 1-dagslinser. 1. JJVC-arkivdata, 2009. 1-DAY ACUVUE ® TruEye ®, HYDRACLEAR® og SEE WHAT COULD BE ® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2009, 2012.

12 reportage

”Let Me Entertain You“ lød det fra orkesteret ”Superband.“

Champagne skulle der til for at fejre ti succesfulde år.

Tre glade ejere, Annette Saust Estø, Hanne Rosenvold Anderson og Lars Halstrøm, skåler med deres danske såvel som udenlandske kunder, da klokken runder midnat, og FLEYE officielt fylder ti år. Farver, kulør, glæde og en overstået krise var nogle af de ord, optiker Michael Bruun satte på aftenen. Her er han iført en af brillerne fra FLEYEs jubilæumskollektion.

tankegang har den eksperimente rende designer forsøgt at overføre til FLEYEs design for eksempel ved at skære i fronten og på den måde lade et nyt farvelag komme til syne eller ved simpelthen helt at fjerne toppen af framen. Og til glæde for særligt det kvin delige publikum, er den ekstravagan te Cut Couture-lounge udsmykket med voluminøse og meget feminine haute Couture kjoler i mørke og lyse farver, som den selv samme designer står bag. Klokken nærmer sig med has tige skridt midnat, hvor FLEYE of

ficielt fylder år. Et langt bord er linet op med boblende champagneglas, der bare venter på at blive slået mod hinanden. I takt med et stort ur tæl les der ned i kor – 10, 9, 8, 7, 6, og på scenen har de tre FLEYE-ejere ladt serpentinkanonerne, klar til at skyde festen i gang sammen med det otte mand store orkester, der tidligere på aftenen satte skub i chasséerne. Med den rejse vi har været på i aften gennem et helt unikt FLEYE-univers, kan man ikke lade være at spekulere på, hvor turen mon går hen efter de næste ti år.

OM FLEYE FLEYE, som står for Fine Looking Eye, blev grundlagt af Annette Saust Estø, Hanne Rosenvold Anderson og Lars Halstrøm i 2002. Virksomheden producerer briller i acetat og beta-titanium og sælger i en lang række lande i og uden for Europa.

CV/DD/DTO1/PA/111208/DK

Glideeffekten minimerer friktionen mod det sarte øjenvæv. Glideeffekten bevares hele dagen. BEVARET GLIDEEFFEKT GLIDEFAKTORPROCENT FØR BRUG

100%

50%

0,0%

Gennemsnitsværdi ± SD

FØR BRUG

EFTER BRUG (gennemsnitligt 14 t)

DAILIES TOTAL1®-SiHy-kontaktlinser med gradueret vandindhold bevarer 100 % af deres oprindelige glideeffekt, selv efter en hel dags brug.1 Sammenlignet med andre endagslinser har DAILIES TOTAL1® -kontaktlinser: • Enestående glideeffekt 2 • Den højeste iltgennemtrængelighed 3 (Dk/t 156 ved -3,00 D) DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser giver exceptionel komfort hele dagen, fra morgen til aften. Resultaterne taler for sig selv. Men tag ikke bare vores ord for gode varer. Prøv dem på dine kunder. Vi tilbyder vores Komfortgaranti* – pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds.

* Få yderligere information hos din salgsrepræsentant. CIBA VISION®-data registreret 2011. Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte ‘inclined plane’-metode; signifikans påvist ved 0,05-niveau, CIBA VISION®-data registreret 2010. 3 Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION®-data registreret 2010. 1

Se produktanvisningerne for detaljeret information om brug, pleje og sikkerhed.

COMFORT ENGINEERED TO LAST

14 fagligt

Muligheder for sundt kontaktlinsebrug med endagslinser Et panel bestående af kontaktlinsespecialister fra seks europæiske lande mødtes på VISION CARE INSTITUTE® for at diskutere de egenskaber ved en linse, der er nødvendige for et sundt kontaktlinsebrug på lang sigt. Alison Ewbank tog med for at høre, hvad de havde at sige Af alison ewbank

rygten for den europæiske øko nomi finder stadig vej til over skrifterne, men én sektor i vores branche lever i bedste velgående. Branchedata for de europæiske markeder har vist, at sal get af kontaktlinser voksede i 2010, mens andre optiske sektorer som brillestel og solbriller oplevede ringe eller slet ingen vækst. De seneste tal viser, at det i 2011 var endagslinserne, der klarede sig bedre end alle andre segmenter og stod for en dobbelt så stor vækst som kontakt linsesektoren som helhed (5,2% kontra 2,9%), mens salget af flerdagslinser var uforandret. Især de toriske endagslinser klarede sig godt og præsterede en vækst på 18,1%. Internationale data for 2011 viser, at de nordeuropæiske lande har den høje ste ordinering af endagslinser i hele ver den. Af de 29 lande, der blev undersøgt af tidsskriftet Contact Lens Spectrum, var det Norge og Danmark, der lå i top, idet over halvdelen af de bløde linser ordine res i denne modalitet (hhv. 56% og 55%), mens Storbritannien ligger lige efter med 43%. Men ordinationen af endagslinser va

Rachael Smith: Nem håndtering har betydning for valg af linse.

rierer kraftigt fra land til land, selv i Nord europa. Sverige har en lavere andel på 28%, og Holland skyder tendensen i sænk med blot 8% af de ordinerede blø de linser. Hvis man ser på endagslinsernes ma teriale, voksede det europæiske salg af SiH-linser (silikonehydrogel) med over 50% i årets løb. Selvom udgangspunktet var lavt, er det en bemærkelsesværdig præstation for et premium-produkt set i lyset af den udfordrende økonomiske situation. Men langt størstedelen af de solgte

SiH-linser er stadig toriske flerdagslinser, og kun 11,2% er sfæriske endagslinser. Når optikere tænker på SiH-linser, går deres tanker generelt i retning af flerdags linser, og den tendens gælder for hele Europa. Hvilke egenskaber ved endagslinser gør dem til et populært alternativ? Hvilke egenskaber kigger de praktiserende pri mært efter i dette segment? Og hvordan kan de nyeste endagslinser bedst give patienterne optimal sundhed, komfort og tilfredshed? For at få svar på disse spørgsmål drog en gruppe erfarne kontaktlinseeksperter fra seks lande i Nordeuropa til Vision Care Institute på Pinewood Campus i Storbri tannien. Målet var at diskutere de primæ re egenskaber og fordele ved endagslin ser og identificere dem, der er vigtigst for sund kontaktlinsebrug.

Patientens velvære Komfort har længe været anerkendt som en af de vigtigste egenskaber ved kon taktlinsebrug set ud fra patientens syns punkt, og man ved, at ubehag er en af de primære årsager til, at folk dropper kon taktlinserne. Formand David Ruston lag de ud med at stille et interessant spørgs

>> 15

Peter Karvik: Få komfort og syn på plads først

mål: ”Kan man opnå god sundhed med kontaktlinserne, hvis linserne ikke er be hagelige? Peter Karvik, som har to klinikker i Sverige, og er fakultetsmedlem på Vi sion Care Institute i Prag, bemærkede, at World Health Organisation beskriver sundhed som ”en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velvære“. ”Ubehag er ikke godt for patientens mentale velvære, og faktisk har samtlige aspekter ved tilpasning af kontaktlinser at gøre med sundhed, herunder også sy net,“ sagde han. ”Man kommer nemt til kun at tænke på de fysiske aspekter, når vi taler om sundhed, men der er også psykologiske faktorer.“ Ud over komfort var tilstrækkelig ilt tilførsel til cornea og en god linseudform ning de egenskaber, der først blev frem hævet som værende nødvendige for at sikre en sund brug af kontaktlinser med endagslinser. Linsekvalitet og reprodu cerbarhed stod også øverst på panelets ønskeliste. Andre panelmedlemmer fremhævede, at overfladeegenskaber, især smøreevne eller friktionskoefficient, samt materiale egenskaber som lav elasticitet også er af gørende for patientens sundhed og kom fort. Emballageløsningen, herunder pH, tonicitet og befugtningsmidler, er også særligt relevant i forbindelse med en dagslinser, fordi linserne sættes i direkte fra emballagen, hver gang de anvendes.

Overfladen er vigtig I forhold til materialeegenskaberne var konsensus, at en hydrofil overflade var altafgørende. Rachael Smith, som arbej der på to Rawlings Group-praksisser i Hampshire, påpegede, at aflejringsresi stens adskiller sig fra hydrofili, og at det

også var en vigtig egenskab. ”Selv med endagslinser kan visse SiH-brugere få aflejringer på deres linser i løbet af nogle få timer,“ sagde hun. For Karvik er den biofilm, som krop pen skaber på en linse som respons på dens tilstedeværelse, også en betydende faktor, eftersom dannelsen af en bakteriel biofilm på linser kan være en af risikofak torerne for linseassocieret infektion. ”Når vi taler om aflejringer, tænker vi som regel på proteiner og lipider, men vi har opda get, at det i høj grad også handler om bio filmens øvrige aspekter, især når vi taler om sund brug af kontaktlinser. Bakterier i biofilmen påvirker linseoverfladen, og vi er nødt til at finde ud af, hvad det er, der foregår dér,“ sagde han. Bakteriel adhæsion var et overfla deproblem, som ikke kunne ignoreres, selvom linserne blev kasseret dagligt. Der kunne stadig opstå tilfælde af mikrobiel keratitis, selvom de var meget sjældne og mindre alvorlige end med flerdagslin ser. Hvis man sover med eller genbruger endagslinser, udgør det en potentiel ri siko, sagde Ruston, som bemærkede, at praktiserende havde en tendens til at give endagslinser i stedet for flerdagslinser til patienter, der blev betragtet som risiko tagere. Andre paneldeltagere var enige i, at patientfaktorer som complians og hånd tering – især evnen til at tage linserne ud – påvirkede deres valg. Smith sagde, at et simpelt fremskrift, som ville gøre pa tienterne glade, ville være en fuldstændig reversibel linse. ”De stresser virkelig over, om linsen sidder på vrangen eller ej!“ Marco van Beusekom, som har mere end 20 års erfaring med kontaktlinser i praksis, sagde, at selvom endagslin sebrugere var dem, der var mest kom petente i forhold til at skifte linser, stod patientvejledning stadig højt på priorite ringslisten. ”Det er meget vigtigt at for tælle endagslinsebrugere, at de skal skif te deres linser hver dag,“ sagde han.

SiH eller hydrogel? ”Skal endagslinsen være en SiH-linse for at være en sund linse?“ spurgte David Ruston. ”Det afhænger af, hvem man til passer linsen på,“ sagde Shelly Bansal, hvis praksis i det nordvestlige London får 40% af sin omsætning fra kontaktlinser. ”Hvis jeg tilpasser linser på en ung pa tient, har ilt en stor betydning, fordi jeg er i gang med at planlægge et helt livs kon

taktlinsebrug. Jeg har været i branchen længe nok til at vide, at hydrogellinser kan give problemer. Hvis patienterne går med linserne 14 eller 16 timer om dagen 5-7 dage om ugen, vil der på et eller an det tidspunkt opstå et problem. ”Jeg ved, at det vil ske, om det så er om tre, fem eller ti år. Hvis jeg fortsætter i den retning, vil jeg få problemer. Så især for unge mennesker er SiH-linser meget vigtige.“ Til ældre patienter vil Bansal tage højde for andre parametre og ikke kun ilt. ”Jeg ville tænke på friktionskoefficient, elasticitet og ordination, fordi øjenlågene er anderledes.“ Rachael Smith var enig: ”Jeg ville måske tilpasse en deltidsbruger med tørre øjne anderledes end en fuld tidsbruger,“ tilføjede hun. ”Tilstrækkeligt med ilt er en god måde at udtrykke det på,“ fortsatte Bansal. ”Vi har ikke brug for linser med et ekstremt højt Dk – det er ikke relevant på markedet længere. Vi har brug for at sikre os, at de er sikre at bruge i løbet af et helt liv.“ For Bo Lauenborg, hvis klinik i Dan mark får helt op til 80% af deres omsæt ning fra kontaktlinser, er der tre faktorer – komfort, komfort og komfort – der er afgørende for, om valget falder på en hy drogel- eller en SiH-linse. Patienten øn skede at kunne gå med linsen fra morgen til aften uden at mærke den, sagde han.

Panelet Formand: David Ruston, Director of Professional Affairs for Western Europe, Johnson & Johnson Vision Care

Shelly Bansal (Storbritannien) Kees Broos (Holland) David Gould (Storbritannien) Peter Karvik (Sverige) Bo Lauenborg (Danmark) Berit Fröseth Nielsen (Norge) Rachael Smith (Storbritannien) Sophie Tournoij (Belgien) 0Marco van Beusekom (Johnson & Johnson Vision Care, Benelux) Kristina Stenhammar (Johnson & Johnson Vision Care, Nordics)

16 fagligt

Karvik fremførte, at komfort og syn er alt afgørende set fra patientens synspunkt. ”Det er lige meget, om patienten får mas ser af ilt – hvis de ikke oplever god kom fort og et godt syn, vil de ikke være sunde eller tilfredse. Man er nødt til at få det på plads først.“ Patienterne gik også op i, hvor nem me de er at håndtere (se panel). ”Hvis de ikke kan få linsen ud, vil der opstå et sundhedsproblem,“ sagde Karvik. David Goulds erfaring fra hans to kli nikker i nærheden af Manchester var, at ”håndteringsevne“ ikke var et afgørende krav, men at det var en vigtig faktor. ”Især for en person, der lige har fået kontaktlin ser eller har haft problemer før – hvis de ikke kan finde ud af det, mister de moti vationen,“ bemærkede han.

Vedvarende syn Bansal understregede, at et godt og ved holdende syn var målet, men ikke altid indlysende. ”Synet kan variere meget i løbet af dagen og afhænger af materiale egenskaberne. Man vil give patienten et godt syn, der varer ved hele dagen igen nem. Man kan have en linse, der er fan tastisk, når man sætter den i, men hvor synet ikke bliver ved med at være godt – der er linser på markedet, der opfører sig sådan.“ Han fremførte også, at en forudsæt ning for sund brug af kontaktlinser er en sund vurdering. ”Man er nødt til først at forstå patientens øjentilstand, og ikke kun refraktionen. Alt for ofte udfører folk ikke en tilstrækkelig god undersøgelse inden tilpasningen.“ Et eksempel på god prak sis var at anvende lissamin-grøn til base linekontrol af øjenlåg og tårer. For Gould var valget mellem hydro gel og SiH nogle gange et spørgsmål om patienthåndtering. ”Hvis patienten vil gå med linserne 16 timer om dagen, syv dage om ugen, men den bedste linse til vedkommendes syn er en torisk hydro gellinse, må de gå på kompromis med brugstiden,“ fremførte han. Der var én ordinationsbeslutning, som alle paneldeltagere var enige om: Alt an det lige er endagslinser en sundere løs ning til gennemsnitspatienten end fler dagslinser og var deres foretrukne linse. Der var også visse patienter, fx rygere, for hvem endagslinser altid var foretrukket.

Langsigtet sundhed Ruston gav udtryk for hele panelets hold

Bo Lauenborg: Komfort, komfort og komfort

ning, da han sagde, at det var fristende for praktiserende, i deres egenskab af fagfolk i sundhedsvæsenet, at tænke, at interferens med den okulære fysiologi aldrig er en sund brug af kontaktlinser, men det handler også om komfort og syn. ”Det er ikke muligt at opnå en sund kontaktlinseoplevelse uden en behagelig oplevelse,“ sagde han. Peter Karvik anlagde et bredere syn på øjensundhed og tog spørgsmålet om UV-beskyttelse op. ”Det, der fik mig til at tænke på UV, var, at vi kommer til at leve meget længere, og samtidig giver folk kontaktlinser meget tidligere. UV-beskyt telse er blevet vigtigere som et værktøj til at opretholde sundheden på lang sigt. ”Hvis jeg har to forskellige linser med stort set identiske egenskaber, men den ene har UV-blokering, vil jeg helt afgjort vælge den med UV-blokering.“ Andre paneldeltagere var enige i den ne vurdering. ”Alt andet lige, så vil man vælge den med UV-blokering – hvorfor skulle man ikke det!?“ sagde Rachael Smith. ”UV-beskyttelse er virkelig vigtigt,“ tilføjede David Gould. ”Ozonlaget bliver tyndere, og jo mere ekstra beskyttelse vi kan få, desto bedre er det. Patienter har sjældent tænkt på at beskytte deres øjne, og det kan føre til en anden slags samtale i konsultations værelset. Men indstillingen til at tage UV-beskyttelse op med patienterne va rierede. Sophie Tournoij talte aldrig om det i sin Ostend-praksis, mens Rachael Smith diskuterede UV-blokering som en ekstra fordel. Kees Broos’ erfaring fra hans praksis i Eindhoven var, at nogle patienter kun ville acceptere en premium-linse til lejligheds brug, fx endagslinser til brug på en ferie, som de ellers ikke ville vælge til hver dagsbrug på grund af prisen.

Hvorvidt panelet ville overveje at flytte en endagslinsebruger fra en hydrogellinse med UV-blokering til en SiH-linse uden UV-beskyttelse førte til yderligere diskus sion. Berit Fröseth Nielsen, hvis praksis i Oslo tilpasser kontaktlinser til cirka 25% af sine patienter, sagde, at hendes beslut ning ville afhænge af patienten og være påvirket af en kombination af faktorer: ”Hvis man har en patient med et iltpro blem eller sågar et håndteringsproblem, er en SiH-linse som regel langt bedre.“ Andre var varsomme med at flytte brugere fra en linse med UV-blokering til en linse uden: ”Patienterne bliver mere og mere opmærksomme på, hvor vig tigt UV-beskyttelse er for øjet. Jeg er ikke sikker på, hvad de ville synes om, at man fjernede den,“ sagde Smith. Shelly Bansal var enig: ”Der skulle være store fordele at hente for patien ten ved at fjerne UV-beskyttelsen. Hvis vi planlægger livslang kontaktlinsebrug, skal vi være proaktive og ikke reaktive. UV-beskyttelse er nærmest en pligt til vores yngre patienter.“ For mange af paneldeltagerne hand lede valget af linse om at prioritere og anbefale det produkt, der opfylder den enkelte patients behov bedst. Men Peter Karvik pointerede, at disse prioriteringer vil forandre sig i takt med, at vi lever læn gere, og den nye generation oplever flere aldersrelaterede okulære forandringer. ”Der kan ske et skred i forhold til, at UVblokering opfattes som en ekstra fordel til, at det bliver en af de største fordele ved at gå med kontaktlinser,“ konstate rede han.

Vigtige egenskaber

ved kontaktlinser, som giver en sund brug af endagslinser – den praktiserendes perspektiv

• Tilstrækkelig iltilførsel til daglig brug • Fremragende komfort • O ptimal balance mellem materialeegenskaber (fx friktionskoefficient, elasticitet, hydrofili, aflejringsresistens) • God linseudformning • Reproducerbarhed og linsekvalitet • UV-beskyttelse

YEARS PRECISION LENSES MADE BY CARL ZEISS

DuraVision® Platinum Den hårdeste behandling fra ZEISS nogensinde. Meget holdbar. Smudsafvisende. Nem at rengøre.

DuraVision® Platinum består af talrige lag, som pakkes tæt ved hjælp af ionbombardement, hvilket gør ZEISS glassene ekstremt robuste. Med deres smudsafvisende og antistatiske egenskaber bliver glassene lette at holde rene for vand og fedt. Takket være de optimale refleksfrie egenskaber i DuraVision® Platinum mindskes forstyrrende lys, og dine kunder får et krystalklart syn dag og nat.

Se bedre. Oplev mere. ZEISS kvalitetsbrilleglas. www.vision.zeiss.dk

18 Fagligt

Patientens prioritering – er den anderledes? David Gould: UV-beskyttelse er virkelig vigtigt.

Minimal påvirkning Man debatterede også en af de ønskede egenskaber ved kontaktlinser, og om den i sig selv var en egenskab, nemlig at kon taktlinser ”ikke må gøre skade“. Nogle mente, at minimal påvirkning af den oku lære fysiologi var indlysende fra patien tens synspunkt. ”Som praktiserende går vi alle sammen meget op i sundhed, men jeg tror, at det er noget, som patienten forventer,“ sagde Smith. ”Jeg tror ikke, at patienten kan fore stille sig, at en læge vil gøre noget, der ikke er sundt for dem,“ konstaterede Bansal. Andre var dog uenige. ”Jeg til passer linser til mange børn, og når et barn på 10-11 år kommer for at prøve kontaktlinser, så er forældrenes primære fokus deres barns sundhed,“ sagde Da vid Gould, så sikkerhed var stadig en faktor. Konsensus var, at når patienten – vok sen eller barn – har truffet et valg om at gå med kontaktlinser, så forventer de, at den praktiserende vil give dem den sundest mulige linse. Panelets sidste opgave var at udpege de vigtigste af de egenskaber, som de var blevet enige om havde betydning for en sund brug af kontaktlinser (se panel). Det var ikke nogen overraskelse, at især tre egenskaber – ilttilførsel, komfort og an dre materialeegenskaber – slap igennem nåleøjet i selskab med linseudformning, reproducerbarhed og kvalitet samt UVbeskyttelse. Det er nok ikke nogen tilfældighed, at branchen allerede kan levere alle disse ønskede egenskaber ved endagslinser, som vil sikre kontaktlinsekategorien end nu større succes.

jensundhed er måske nok den primære faktor, som praktise rende overvejer, når de skal vælge den bedste kontaktlinse til deres patient, men hvordan prioriterer patienterne selv? Konsensus blandt paneldeltagerne var, at når patienterne havde truffet en beslutning om at gå med kontaktlinser, så forventede de at få den sundest mu

lige linse. Opfattelsen var, at patienter sandsynligvis vil være mere optaget af komfort, syn og andre faktorer som pris, bekvemmelighed og håndtering. Panelets synspunkter understøttes af en undersøgelse med over 3.500 for brugere i hele Europa. De personer, der overvejede at få kontaktlinser (n=829), angav følgende egenskaber som de primære udløsende faktorer for kontakt linsebrug:

emme at sætte i/tage ud N (angivet af 45%) Bedre komfort (31%) Bedre syn i forhold til briller (30%).

nbefalet som mest velegnet A til deres øjne (37%) At have nye linser hver dag (27%) Nemme at sætte i/tage ud (24%)

Dem, der i forvejen brugte kontaktlinser (n=3.525), angav følgende motivations faktorer i forhold til valg af kontaktlin semærke:

Interessant nok er det kun 9% af kon taktlinsebrugerne, der angiver ”de er sundest for mine øjne“ som årsag til deres valg, på trods af at det er de praktiserendes førsteprioritet. Bemærk: Undersøgelsen ”Usage and Attitudes Survey“ blev bestilt af Johnson & Johnson Vision Care og udført af Albemarle Marketing Research mellem januar og august 2011. Undersøgelsen af ni markeder i Europa blev udført via et onlinebaseret spørgeskema med kontaktlinsebru-

nbefalet som mest velegnet til A deres øjne (35%) Nemme at sætte i/tage ud (19%) Meget for pengene (18%).

gere mellem 16 og 54 år. Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Optician. Ewbank A. Daily disposable options for healthy contact lens wear.

Patienternes primære årsager til at bru ge deres nuværende linser (n=714 en dagslinsebrugere) siger også en del:

Optician 2011; 243:6341, 30-32.

Vi opbyggede en moderne og enestående undervisningsinstitution Og den byggede vi så videre på.

Hos Johnson & Johnson Vision Care skabte vi THE VISION CARE INSTITUTE®, hvor professionelle i branchen har mulighed for at dele viden, ideer og gode råd med hinanden. THE VISION CARE INSTITUTE® er ikke et sted, hvor vi snakker løs om vores produkter. Her finder du et bredt udvalg af kurser, topmoderne udstyr, interaktive konsultationsværelser og meget mere. Mere end 33.000 professionelle fra hele Europa har allerede besøgt os1. Og mere end 80 % af deltagerne fortæller, at de føler sig godt rustet til tilpasning af kontaktlinser efter at have gennemført et af vores kurser.2 Besøg www.thevisioncareinstitute.cz, eller spørg din ACUVUE ® Account Manager om vores støtteprogram i dag.2

1. JJVC Data on file 2012. 33,403 attendees to date in Europe and the Middle East by end of 2011. 2. JJVC Data on file 2012. 82% of respondents rated themselves extremely/ very confident in contact lens fitting post-course. N=9,274 respondents attending courses in Europe and Middle East in 2011. Not all attendees completed questionnaire. THE VISION CARE INSTITUTE® er et registreret varemærke tilhørende JANSSEN PHARMACEUTICA N. V. ACUVUE® er et registreret varemærke tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2012.

20 reportage

OPTIMUS 2011

sætter nye standarder Årets prisvinder sætter spørgsmål ved indgroede rutiner og stiller sig ikke tilfreds med, at ”sådan er det bare“

Af Bjarne Hansen Foto: Kim Agersten

Årets OPTIMUS Priser blev uddelt på Cafe Ultimo i Ti voli i København den 11. maj 2011, og som en ekstra gevinst for alle del tagerne skinnede solen lige netop i de timer, overrækkelsen fandt sted. Stemningen blandt deltagerne var fin, og det var en glad Jacob Røn nenfelt, Essilor, der i sin velkomst konstaterede, at det i år er 25. gang, at OPTIMUS Prisen uddeles, og den faglige standart sætter ny rekord. ”Essilor er verdens største pro ducent af optiske brilleglas, og det forpligter. 5% af overskuddet an vendes til forskning indenfor syn og synsrelaterede produkter. Den dan ske OPTIMIS Pris bidrager med at

inspirere de studerende på optiker skolerne til at højne den faglige stan dard i Danmark, og det ser ud til at lykkes. Faktisk har den faglige stan dard i år været så høj, at jeg måske ikke længere kan rose dommerkomi teen for at være den højeste eksper tise i landet,“ sagde Jacob med et smil rettet til netop dommerne. Jacob Rønnenfelt fortalte, at det var hans lod at modtage specialer ne, og i år troede han faktisk, at en af pakkerne var gået forkert. Ordet ”hamburgerryg“ var det første han så, da han åbnede pakken, men hel digvis læste han videre, og så det var en besvarelse til OPTIMUS Pri sen – og hvilken én skulle det senere vise sig. Men det overlod Jacob til

dommer Anette Ristorp Ohlsen at fortælle om. Traditionen tro var det én fra dommerkomiteen, der motiverede de enkelte priser. I år var valget fal det på Anette Ristorp Ohlsen, lærer på Optometriafdelingen på Køben havns Erhvervsakademi, der skulle motivere de enkelte priser. Der var i år kommet 10 projekter, der ifølge dommerne hver i sær har haft essentielle emner at byde på, og niveauet har været utroligt højt, hvil ket havde gjort udvælgelsen særde les vanskelig. Anette klarede i flot stil at rose specialerne og begrunde deres ind byrdes placering. Hun lod sig ikke gå på af, at alle vinderne var fra

Vinderne flankeret af dommerkomiteen bestående af Anette Ristorp Ohlsen, Martin Poulsen, Ivan Nisted og Torben Helstrup. I baggrunden Jacob Rønnenfelt og Torben Søndergaard fra Essilor og Per Michael Larsen, Danmarks Optikerforening.

>> 21

Optikerhøjskolen i Randers. Direkte henvendt til prisvinderne sagde Anette: ”Med afsæt i dette OL-år var der alligevel ikke den helt store tvivl, da udvælgelsen skulle foretages, og komiteen skulle pla cere guld, sølv og bronze i forhold til de indsendte projekter. Ens for de tre præmierede pro jekter, er jeres undren i forhold til et emne i den optometriske verden og bruge den undren til at undersøge det valgte emne yderligere. Helt ned til mindste detalje er I med til at gøre vores hverdag endnu mere interes sant.“ Anette fremhævede alle prisvin dernes evne til at være nysgerrige og forholde sig kritisk til rutiner og ikke stille sig tilfreds med ”det plejer vi at gøre“, ”eller sådan er det bare“.

3. Prisen 3. Prisen gik til den gruppe, der hav de sat fokus på Nattemyopi. Optimus komiteen roste grup pen for at have foretaget en flot og omfattende undersøgelse, hvor de har undersøgt begrebet nattemyopi – både definition af begrebet samt undersøgelse med korrektion (-0.50 D) samt (placebo) med gult filter. ”I stiller jer kritisk overfor jeres undersøgelse, og det viser et flot overblik i de resultater, I kommer frem til ud fra undersøgelsen. Selv om man gerne vil ”have ret”, viser det et endnu større overblik, at man tør være i tvivl i forhold til signifikans og behovet for at undersøge yder ligere. I har leveret en flot opgave med god refleksion, en flot perspektive ring samt viser indsigt i konsekven ser for praksis,“ sagde Annette di rekte henvendt til 3. Pris vinderne.

2. Prisen 2. Prisen gik til holdet, der havde beskæftiget sig med opgaven: Co ver- og facilitetstest som prædiktor for vergens- og akkommodations anomali. Optimus komiteen var enige om, at de studerende havde foretaget en flot og meget omfattende undersø gelse, hvor de har undersøgt mere end 240 egnede patienter. Anette henvendte sig direkte til gruppen og sagde: ”I præsenterer

jeres undersøgelsesresultater på en grundig og overskuelig måde, der giver læseren et flot overblik i for hold til det undersøgte emne. I viser indsigt i, hvordan man kan foretage en problembaseret synsundersø gelse, som kan give en præcis diag nose og derved den korrekte be handling. Komiteen er dog enig om, at I kunne have haft mere fokus på, hvorfor jeres undren er relevant for jeres praksis. Men alt i alt er det en flot og gennemarbejdet opgave. Je res projekt kan være med til at for bedre synsundersøgelsen i en travl hverdag i den optometriske verden til gavn for både optometrister og patienter.“

1. Prisen Den eftertragtede 1. Pris gik til Lili Østvand og Martin Lindegaard for opgaven med den noget utraditio nelle overskrift: ”Evidens eller ham burgerryg“. Bag overskriften gem mer sig et speciale med fokus på synsprøve med bogstaver. I sin tale om vinderopgaven valgte Anette at læse et citat fra ind ledningen i vinderprojektet op: ”En ung pige ser sin mor lave hamburgerryg. Hun ser, at moderen skærer et lille stykke af hver ende, inden hun koger den og spørger hvorfor? Moderen svarer, at sådan har hun nu engang lært det af sin mor. Pigen er ikke helt tilfreds med det svar, og spørger så sin mormor: Hvorfor skærer man enderne af en hamburgerryg inden den koges – og mormoren svarer, at det gjorde hun dengang pigens mor var lille, for dengang havde hun ikke en gryde, der var stor nok til en hel hambur gerryg.“ Anette roste vinderne for at have overført skepsis til rutiner til opto metristernes hverdag ved at un dersøge, hvorfor optikeren lader patienterne se på bogstaver som optotyper, når de får foretaget en synsundersøgelse. ”Hele opgaven er udarbejdet i utrolig højt niveau, som vi ikke før har set i Optimus komiteen – og det skal I have stor ros for. Det, at I tager lige dette emne op, der er så indgro et i vores praksis, viser en super flot indsigt i egen praksis, og vi håber,

3 1. Prisen Martin Lindegaard og Lili Østvand. 2. Prisen Fra venstre Line Østergaard, Claus Hansen og Kamilla Kold. 3. Prisen Fra venstre Tanja Arpe og Susan Larsen. Mette Bager Jensen og Lars Kissmeyer var forhindret i at deltage i prisoverrækkelsen.

at jeres refleksion vil komme frem i lyset og få flere til at undre sig over ”sådan plejer vi at gøre, men jeg ved ikke helt hvorfor“ og får lyst til at reflektere over sit arbejde. Så jeres første plads og guldmedaljen er helt fortjent,“ sluttede Anette Ristorp Ohlsen sin meget indholdsrige og engagerede tale. Efter prisoverrækkelsen og ud deling af gavechecks fra Essilor til de dygtige prisvindere var der hyg geligt samvær. Læs prisvindernes artikler i næste nummer af OPTIKEREN.

22 portræt

50 år med fokus på udseende Af Bjarne Hansen

Den unge Jørgen Vesterby, der gik til kamp mod brilleaben.

ørgen Vesterby hu sker stadig cykelturen på vej til sin første ar bejdsdag hos optiker Qvist i Aarhus den 1. august 1962. Det var en meget usikker Jør gen, der tænkte: ”Hvad er det, jeg har gang i her?“ – Men, den første dag blev klaret, og kun få optikere har tilført branchen og brillemoden så meget som Jørgen Ves terby. Fritiden har altid haft en stor plads i Jørgens liv. Eller måske mere korrekt. For det hele menneske Jørgen har netop ev nen til at koble af, klare sine tanker og be skæftige sig med andet end briller, givet et stort personligt overskud til at se optik branchen fra mere utraditionelle vinkler. Jørgen var som dreng og ung mand meget optaget af at dyrke fodbold og judo. Det nåede at blive til både et jysk og dansk mesterskab i judo i let sværvægt, inden karrieren sluttede brat med en skul derskade. Judo er en sport for gentle

Model P203 fra den første kollektion i 1973.

men, hvor fordybelse og evnen til at rense sit hoved for tanker og koncentrere sig er altafgørende for succes. Den evne har si den hjulpet Jørgen mange gange. Fodboldkarrieren startede som 10årig i boldklubben Brabrand, og det er stadig fodboldklubben for Jørgen Vester by. I dag er Jørgen manager i klubben, og han har de sidste 12 år også været formand for erhvervsklubben i Brabrand. Her er det egenskaben som holdspilleren, der er dominerende. Evnen til begå sig både blandt indivi dualister og holdspillere kombineret med en kreativ hjerne og tro på egne evner har bragt Jørgen langt, men måske er det Jørgens søster, der har fået designeren frem i optikeren. ”Jeg så, hvad det betød for en ung pige i de glade 60’ere at skele og gå med ”hinkesten”. Der var ingen, der bød hen de op til dans, og hun blev ikke samme udadvendte type som mig,“ fortæller Jør gen. Det betød, at Jørgen opdagede, at det at se godt ud er mere vigtigt end et godt syn. Jørgen satte sig det klare mål at slå

brilleaben ihjel. Efter mange streger med en kulstift og lidt omveje blev det til en af historiens største brillesucceser, Pro Design. I be gyndelsen var Pro Design synonym med stel, hvor kunden selv kunne skifte glas, og derfor fik råd til at have flere briller. Og 1970’erne var briller blevet så accepte rede i modekredse, at designer Jørgen Vesterby kunne proklamere: ”Brilleaben er død.“ Dengang var det vanskeligt at få bril lerne ud i verden, og der måtte oprettes firmaer i mange lande. Det var både et stort arbejde og medførte mange om kostninger, husker Jørgen. Undervejs har der også været over skud til at tage initiativ til at få etableret en Rudolf Steiner børnehave og skole i lokal området, så børnene kunne få en kreativ start på livet. Det at udvikle kreativitet og undgå rutiner er en del af Jørgens livsfi losofi. I Pro Design betød det anderledes le delse og spændende teambuildingkurser for alle medarbejdere og en opfordring til at variere sin dagligdag. Selv Pro Design

>> 23

Jeg så, hvad det betød for en ung pige i de glade 60’ere at skele og gå med ”hinkesten“. Der var ingen, der bød hende op til dans

startede det som en madkultur, der skulle danne modpol til fast food. ”Jeg elsker mit arbejde, og min Slow Collection passer fint til tiden. Det med at tage sig tid til detaljen og det gode hånd værk, det er en nydelse. Og det at være med til at give mennesker selvværd og lov til at hjælpe dem med at sende de rigtige signaler ud, så de møder omgivelserne på en god måde. Det er de første 20 sekunder, de første 20 skridt og de første 20 cm. af perso nen, nemlig hovedet, der danner første håndsindtrykket, når du møder en ny person. Her er brillen med til at gøre for skellen. Det er spændende at få lov at ar bejde med en person i det felt,“ siger Jør

gen, og det kan ses, at han trives med det. 50 årsdagen er bare i milepæl i Jør gen Vesterbys liv. Jagten på den perfek te brille fortsætter. Et passivt liv ligger ikke til Jørgen, så brillebranchen vil for sat nyde glæde af hans personlighed. – Og det samme vil fodboldklubben Bra brand. Her har han lige fået en opgave mere, nemlig som PR mand.

blev rutine, og problemer med en medin vestor medførte, at firmaet blev solgt på 25 års dagen for etableringen af det. Jørgen Vesterby har arbejdet sammen med mange spændende personer på sin vej. En af dem er Piet Hein, og han lavede et personligt gruk til Jørgen: ”In praxis, if not by the book, the merits of glasses must be Not; How much better you see But; How much better you look” “Det er et problem med vores uddannelse, at der ikke er fokus på brillens udseende som et centralt element i det at være op tometrist. Udseende og udstråling giver brillebæreren selvværd, det ville jeg gerne undervise de studerende i,“ siger Jørgen. Jørgen Vesterby er tilfreds med mange af sine briller, men han jagter stadig den perfekte brille. ”Når det lykkes, holder jeg op,“ siger han og fortsætter. ”Det er meget lettere at lave de per fekte glas end den perfekte brille. Brillen er den vigtigste beklædningsgenstand, og den er med til at give dét første håndsind tryk, der kan få varig betydning, når du møder et nyt menneske.“ Efter Pro Design tiden har Jørgen haft flere samarbejdspartnere. I dag designer han briller i eget navn; Vesterby Denmark, og han elsker nutiden med fokus på det ægte og holdbare. Under navnet: ”Slow Collection“, arbejder han med at skabe harmoniske briller til mennesker, der ved, hvad de vil udstråle. Slow tanken er inspireret fra Italien, hvor man har indført et begreb ”Citta Slow“, der står for det oprindelige, det bæredygtige og det gode liv. Oprindelig

Jørgen Vesterby

24 portræt

En brille, der kan genkendes på gaden Af Malene Østerby

er er nu gået 15 år siden de tre autotidakte entreprenører bag Ørgreen Optics, Henrik Ørgreen, Tobias Wandrup og Gregers Fastrup, tilbage i 1997 begyndte at designe deres første solbrille for designets skyld - stærkt in spireret af klassiske amerikanske biler i en tid, hvor ord som aerodynamik og økonomi ikke eksisterede. I dag har det trendsættende brillefirma manifesteret sig som en af de bærende kræfter inden for brilleindustrien med et DNA, der ikke er til at tage fejl af. Skjorte og slips ligger måske ikke til kreativ direktør, Henrik Ørgreens stil, men gennem årene har en veludviklet forret ningssans alligevel halet sig ind på idealet om at designe briller for designets skyld. De store visuelle detaljer på stængerne og stærke farver er erstattet af mere un derspillede detaljer og rene linjer, lige som fremgangsmåden med at forfølge en vild idé og håbe på, at brillen efterfølgende sidder rigtigt på brugerens kindben eller passer til brugerens øjenbryn har ændret sig. Det hænger dels sammen med at de tre ophavsmænd er vokset med opgaven, og dels at firmaets kunder i dag stiller større krav til gangbare designs, forklarer manden, der har lagt navn til firmaet. ”Vi har udviklet os til at blive en pro fessionel spiller på markedet. I gamle dage gik vi ikke så meget op i, hvordan brillen sad på dit ansigt, den skulle bare se rigtig ud og være unik. I dag er vi me get påpasselige med, at når vi designer briller til den her pris, så skal det virkelig også være funktionelle briller, der kan ju steres,“ siger Henrik Ørgreen. Derfor bliver hver eneste Ørgreenbrille testet på mange forskellige ansigter

– store, små, kantede og runde – før den sendes på gade. Og af samme grund er der skruet en smule ned for vildskaben i designet og op for de mere tekniske de taljer. Eksempelvis skal overgangen, når man lader en finger glide hen over svejs ningen mellem stangen til fronten på en Ørgreen-brille, være helt glat, lige som alt fra næsebroen og næsestenene til pole ringen af hjørnerne og kanterne skal være intakt. Men selv om helheden i designet i dag vægtes højt hos firmaet, så er, og bliver, en Ørgreen-brille stadigvæk en brille, man kan høste opmærksomhed på samtidig med at den skal nå så mange som muligt, der værdsætter høj kvalitet og godt design. ”Vi har det jo altid sådan, at vi synes briller skal ses. Det er vigtigt, at vores bril ler aldrig bliver kedelige. Vi prøver at lave briller, der er unikke og har kant, både de signmæssigt og farvemæssigt. Men sam tidig skal de også balancere i ansigtet og være klædelige. Det der med bare at lave sjove briller i en underlig farve, det har hverken vi eller vores kunder råd til,“ forklarer brillema geren.

Et genkendeligt DNA Ørgreen har ladet sig inspirere af mange ting gennem årene her i blandt dyrever denen og elektronikindustrien, men sær ligt én inspirationskilde har fulgt brillefir maet hele vejen. ”Vi har altid været meget stærkt inspi reret af klassiske biler fra 50’erne, hvor man fik lov til at lege med formerne, og hvor der ikke var så mange begrænsnin ger. Inspirationen kan du se, i måden vi vægter linjerne på, helt fra den første bril le vi har lavet til nogle af de sidste model

ler den dag i dag,“ siger han. Og denne særlige signatur på stæn gerne sammen med de originale farve kombinationer, er det, der gør, at man i dag 15 år senere aldrig er i tvivl, når man ser en Ørgreen-brille. Firmaet har formået af forny sig selv og udvikle nye banebry dende designs, men på en måde der er tro over for den originale filosofi. I dag er brillevirksomheden da også meget opmærksom på, at der ligger en stor brandingværdi i det karakteristiske Ørgreen-DNA. ”Da vi startede ud, var det ikke be vidst, at du skulle kunne genkende vores briller. Vi kunne bare godt lide de der bil detaljer på stængerne og kraftige farver,“ fortæller Henrik Ørgreen og fortsætter: ”Men i dag, når vi udvikler nye kon cepter, så tænker vi meget over, at vi ger ne vil lave et koncept, hvor du kan gen kende brillen. Lige som når du fx ser en Persol-brille eller en Tom Ford-brille, hvor du har nogle kraftige acetater med store stykker stål, som er slebet ned i acetaten. Her er du aldrig i tvivl om mærket, og den genkendelseseffekt er jo noget af det, vi gerne vil efterleve og opnå ved fremtidige kollektioner.“

En eksklusiv legeplads For dem, hvor der ikke er en klokke, der ringer ved navnet Ørgreen, så gør der det måske ved Arne Jacobsen. Det er nem lig ikke kun på brillefronten, at det trend sættende brillefirma markerer sig. Under konceptet, som firmaet kalder ”Ørgreen Playground“, har Ørgreen bl.a. indgået et samarbejde med det eksklusive mø belbrand Fritz Hansen, der i dag står for produktionen af Arne Jacobsens stole. Sammen har de produceret en særud

>> 25

gave af designklassikeren, Svanen, hvor den samme københavnske skyline, som figurerer som en laserskåret detalje i bril lestængerne i en limited edition brillekol lektion fra Ørgreen, er broderet i stoffet på stolens forside. ”Vi er jo en international virksomhed, der lever af at eksportere vores vare, det er vigtigt for os at brande os rigtigt. Derfor var det meget naturligt at forsøge at etab lere et samarbejde med Fritz Hansen. På den måde får du lige som et kvalitets stempel i forhold til dem, der ikke kender dig. Står du et eller andet sted i verden,

hippe indre København, side om side med mærker som Acne, Malene Birger, Bruns Bazar og A-Pair. Her kan dansker ne opleve den komplette brillekollektion i omgivelser, som Henrik Ørgreen og To bias Wandrup har tegnet og designet. Butikken har, som så mange andre flag skibsbutikker, som mål at positionere va remærket Ørgreen, men Henrik Ørgreen oplever også, at den har haft en positiv indflydelse på omsætningen hos de om kringliggende optikere, der forhandler Ørgreens produkter. ”Mange af de optikere, der ligger i

vægge, mørke træmøbler og en helt sær lig væg betrukket med kernelæder. Og det er da heller ikke nogen hemmelighed, at den danske brilleekvilibrist gerne på sigt vil brede sit univers og åbne koncept butikker i de store metropoler rundt om i verden, hvis muligheden byder sig. Lige nu er tegnebrættet dog spækket med jubilæumsforberedelser. De sidste 15 års succes, og det faktum, at Ørgreen i dag forhandles i mere end 40 lande, kryd ret med at store stjerner som Kate Hud son, Mads Mikkelsen og Lady Gaga alle spankulerer rundt med Ørgreen-briller,

Om Ørgreen • Ø rgreen fejrer i år sit 15 års jubilæum. Firmaet blev dannet i 1997 og består af Henrik Ørgreen og Tobias Wandrup, der udvikler og designer brillerne, samt salgsdirektør Gregers Fastrup. • F irmaet er bl.a. kendt for at kombinerer mange forskellige farver og for at lancere de første briller i verden med åbne stænger og fire hængsler.

Trekløveret bag Ørgreen Optics, (fra venstre) Tobias Wandrup, Henrik Ørgreen og Gregers Fastrup.

hvor nogen er i tvivl om, hvem du er, så er der en større chance for, at de kender Arne Jacobsen eller svanestolen, end at de kender Ørgreen Optics,“ lyder det fra Henrik Ørgreen. Tanken bag Ørgreen Playground er netop at skabe kreative projekter i samar bejde med andre partnere med det formål at udbrede den kategori af designbriller, som firmaet repræsenterer.

Fra produkt til univers Med et ønske om at give sine kunder en totaloplevelse kombineret med en lyst til at konceptudvikle en hel butik ned til mindste detalje åbnede Ørgreen i foråret 2011 dets helt egen flagskibsbutik i det

København og omegn, kan godt finde på at sende en kunde ind til os, fordi vi har hele udvalget. Så går kunden tilbage til den samme lokale optiker med en seddel i hånden, og så ringer de til os og bestiller brillerne. De har fundet ud af, at butikken ikke er en trussel, men tværtimod noget der kan hjælpe dem til at genere et ekstra salg. Og det er vigtigt, for vi skal jo også tænke på ikke at skræmme vores kunder væk.“ I USA, Canada og Japan er optikerne så vilde med konceptet, der var nomine ret til ”Årets danske Retail Space“ ved Dansk Fashion Awards 2012, at flere bu tikker allerede er i færd med at blive byg get op efter Ørgreens koncept med hvide

• Ø rgreens fanskare tæller bl.a. sangerinder som Lady Gaga og Kylie Minoque, skuespillerinden Kate Hudson og danske Mads Mikkelsen.

skal fejres. Ørgreen-fans kan bl.a. glæde sig til en særlig 15-års jubilæumsbrille samt en retrospektivudstilling, der viser et udvalg af de banebrydende, skæve og mest solgte Ørgreen-designs gennem årene. Og til Ørgreens eksterne forhand lere lyder opfordringen: ”Vi har store planer om at holde en kæmpe fest omkring Silmo, så vi kan samle folk både fra Danmark, Nordame rika, Asien og Sydamerika. Derfor håber vi selvfølgelig på, at vi kan få så mange af vores danske kunder som muligt til at tage til Paris,” lyder det fra Henrik Ør green. Og hermed er invitationen givet videre.

26 portræt

C53 – Ørgreens ikoniske signatur på stængerne er inspireret af Corvetten fra 1956

Pearl – Ørgreen bliver Royal. Kronprinsesse Mary bærer denne brille

Guess A Della – Ørgreens første tofarvede acetatbrille, der senere blev Ørgreens mærkevare

1997 / 1998

2001

Wood – En kombination af træ og titanium – en klassiker inden for dansk design

2002

2003

T56 – De første briller i verden med fire hængsler og åbne stænger

Pussycat (col. 1/36) – Ørgreens bedst sælgende model

2005

Ikoniske Ørgreen modeller gennem 15 år Parker – Ørgreens første kombination af acetat og titanium

2007

2009

Bianca – Båret af Lady Gaga og Kate Hudson – en solbrille-bestseller

2009

Viper – Udstillet på Dansk Design Center i København

2011

2010

CPH – Københavns skyline er laserskåret som en fin detalje i stængerne

Naked – Båret af Andrew Fletcher fra Depeche Mode på forsiden af magasinet, Rolling Stone

28 fagligt

Marianne Ledet Maagaard og Ivan Nisted.

Teamet bag Optometriens dag.

Optometriens dag på Optikerhøjskolen Af Bjarne Hansen Foto: Jacob Munk

Torsdag den 26. april afholdt Optikerhøjskolen i Randers op tometriens dag. Dagen er, som navnet antyder, en særlig dag på skolen, hvor der er fokus på et relevant emne, og hvor

alle sejl sættes for at give alle studerende og lærere på skolen et fagligt indspark. Emnet i år var ”Synsrelaterede indlæ ringsproblemer?” Bag overskriften ligger netop, at det fortsat er et åbent spørgs mål, om der er en sammenhæng mellem

syn og indlæring. Der er i alt fald faggrup per, der ikke anerkender, at sammenhæn gen eksisterer, selvom det for de fleste optikere er logisk, at et velfungerende syn må have en positiv effekt på læsning el ler modsat. Det må gøre det sværere at

Bruce Evans.

læse, hvis øjnene ikke fungerer godt sam men er korrektionen ikke er optimal. Skolen tager sin rolle som uddannel sesinstitution for professionelle sund hedspersoner alvorligt og har i samarbej de med Hobrovejens Skole i Randers et forskningsprojekt i gang om at undersøge om synsfejl og samsynsproblemer har konsekvenser for indlæringen hos sko lebørn. Projektet ledes af MPH, optometrist, Ivan Nisted og cand.scient., Marianne Ledet Maagaard i samarbejde med pro fessor, overlæge, dr.med. Toke Bek og skoleinspektør Grethe Mortensen samt skolens læsekonsulenter. Ivan og Marianne brugte formidda gen på at fortælle om baggrund og mål for projektet samt om arbejdsmetoder. Da det er et projekt, der skal ende med en faglig artikel i et anerkendt videnska beligt magasin, kan de ikke offentliggøre foreløbige resultater. Interesserede må derfor væbne sig med tålmodighed nogle år endnu, men det bliver forhåbentlig et projekt, der kan bidrage med ny viden om sammenhæng mellem syn og forskellige former for læsevanskeligheder. Baggrunden for projektet er dels, at skolesundhedstjenesten i dag har et me get begrænset fokus på børns syn, og dels at meget af den samsynstræning, der tilbydes i dag ikke har dokumenteret effekt. Og den manglende evidens er net op årsag til dårligt eller ikke eksisterende samarbejde mellem optikerfaget og de forskellige fagpersoner, der beskæftiger sig med børn, der har forskellige former for læsebesvær. Det er åbenlyst, at langsynethed og samsynsproblemer ikke afdækkes i Sko lesundhedstjenesten i dag. Alligevel har optikerfaget indtil nu ikke evnet at over bevise forskellige læseeksperter om, at det kan være relevant at få undersøgt øjnene, når der afdækkes en eller anden form for læsebesvær. Med projektet i Randers er det målet at afdække forekomsten af langsynethed og samsynsproblemer blandt skolebørn i Danmark og hvor mange af disse børn, der er ukorrigerede eller ubehandlede. Det bliver samtidig undersøgt om lang synede børn har en forøget risiko for samsynsproblemer, og på hvilket klas setrin en sikker samsynsdiagnose kan stilles. Både skoleledelse og læsekonsulen ter på Hobrovejens Skole er meget en gagerede og interesserede i projektet, og der er store forventninger til undersøgel

Det er åbenlyst, at langsynethed og samsynsproblemer ikke afdækkes i Skolesundhedstjenesten i dag.

sen, der er det første af sin art i Danmark. Projektet skulle gerne kunne gøre det muligt at give de forskellige faggrupper, der kan bidrage med viden inden for for skellige former for læsebesvær, en fælles referenceramme og viden om en eventuel sammenhæng mellem syn og læsning. Til eftermiddagens foredrag var der inviteret en af de helt store internationale eksperter på området syn og læsevan skeligheder, professor Bruce Evans, City University, London. Bruce Evans indledte med at fortælle om evidens baseret optometri. Han kom

rundt om emnet på en både humoristisk og indholdsrig måde. Den korte udlæg ning er, at det for Bruce Evans er helt klart, at patienter selvfølgelig har krav på, at professionelle sundhedspersoner ar bejder på et evidensbaseret grundlag. Anden del af foredraget var koncentre ret om visuelle faktorer i forbindelse med læsevanskeligheder og specielle indlæ ringsvanskeligheder. Bruce Evans havde mange spæn dende indfaldsvinkler og var helt skarp i sine konklusioner om optikeren rolle i forbindelse med forskellige former for indlæringsproblemer. Optometristen skal koncentrere sig om at optimere synet, og så tager forskellige læseeksperter i form af pædagoger og andre faggrupper over. Men en forudsætningen er, at de forskel lige faggrupper kender hinandens eks pertiser og referencerammer. Her er det vores opgave som et relativt nyt fag at dokumentere, hvad vi kan. Dagen var spændende på især to måder. Dels nogle spændende indlæg og dels viste den, at dansk optometri er godt på vej med internationale arbejds metoder og rutiner.

NEW GENERATION Ny super-fleksibel TITANflex bro Stabil formhukommelse Vinder af Velrenommeret Design konkurrence

www.eschenbach.dk – ☏ 7020 3888

30 fagligt

Kontaktlinser er fremtidens iPhone De nye smarte kontaktlinser under udvikling kan rapportere om sygdom og vise film og grafik i 3D direkte på øjet. Af Claus Jacobsen

ange drømmer om den dag, hvor kontaktlinser kan bruges som computerskærm til at udveksle data eller tilgå underhold ning. Den dag er ifølge en professor på University of Washington i Seattle ikke så langt borte. Babak Amir Parviz, professor i bio-nanoteknologi, har i 2011 lavet nogle ret store krusninger i den en gelsksprogede blogsfære, særlig hvor det drejer sig om såkaldt trans humanisme eller sammensmeltnin gen af den menneskelige organisme og moderne teknologi. Parviz er leder af et researchteam, der er ved at udvikle kontakt linser med indbygget LED (Light Emitting Diodes), den lyskilde som også anvendes i digitalure, mobil telefoner, computer-displays, GPS og mange af de nye lamper på mar kedet.

Kontaktlinse overvåger blodsukkeret ved diabetes I 2008 fremstillede Parviz’ team pro totypen på en kontaktlinse med en enkelt rød lysdiode, og nu er holdet så langt fremme, at de kan fremvise en kontaktlinse til overvågning af blod sukkeret i patienter med diabetes. Niveauet af blodsukker i øjets tårevæske korresponderer med den mængde, der findes ved blodprøver, og dermed kan kontaktlinsen meget nøjagtigt måle sukkersyge-patien tens tilstand og sende informationer fra øjet via et trådløst til en bærbar enhed. Diabetes-patienten kan bruge systemet til at styre sin diæt og me dicinering.

Sensor-kontaktlinser til overvågning af glaokom Der findes allerede et lignende sy stem til overvågning af patienter

med glaukom. Teknologien hedder Triggerfish og er udviklet af forskere fra Swiss Federal Institute of Tech nology i Lausanne og patenteret i Schweiz. Triggerfish blev præsenteret i september sidste år og omfatter hele kommunikations-systemet, øjenlæ gens software til behandling af de transmitterede data og en række an dre hjælpemidler. Triggerfish er ikke godkendt til salg i USA endnu, men forhandles af firmaet Sensimed til udvalgte europæiske lande. Triggerfish fungerer, fordi glau kom sætter pres på den optiske nerve med væskeansamling. Meget følsomme platin-strenge indlagt i Triggerfish kontaktlinsen måler æn dringer i hornhinden, som afslører ændring af øjets tryk. Informations-strømmen formid les trådløst til en lille computer, der bæres af patienten.

Strømmen til kontaktlinsen kom mer fra en antenne, der i øjeblikket er fastgjort til patientens ansigt med en delmaske. Kontaktlinserne er de signet til at blive båret i 24 timer, og patienten skal kun bruge systemet en eller to gange årligt. Forskerne kan ud fra målingerne se, hvordan øjets tryk varierer i løbet af dagen, og informationerne kan bruges til at fastsætte den optimale timing for tilførsel af medicin. Timin gen er et vigtigt element i behandlin gen for glaukom. Når det kommer til diabetes-pa tienter, udføres målingen ved hjælp af elektroder, der sender minimale strømladninger gennem tårevæs ken, og derved registrerer indholdet af sukkerstof. Kontaktlinsen indeholder en chip med en radiosender og er fremstillet af et stof, der kaldes polyethylene terephthalate (PET), et transparent materiale, der også anvendes til pla stikflasker. Prøverne viser, at sensorerne kan måle endog meget små mæng der glukose med meget høj nøjag tighed. ”Der er stadig mange forsøg, vi skal igennem“, udtaler Parviz.

Torisk teknologi sikrer billedkvaliteten En noget mere populær spin-off fra denne type forskning er udsigten til data-transmission direkte til øjet ved brug af LED indlagt i kontaktlinser. Parviz’ laboratorium har også gjort store fremskridt med denne teknologi og er nær ved at opnå fuld farve-kapacitet. Rød og blå LED er allerede afprøvet, og nu mang ler kun det røde farvespektrum for at fremstille kontaktlinser med 3D optik svarende til det, der bruges i mange moderne 3D-spillefilm. ”Man behøver ikke nødvendigvis skifte fokus for at se det billede, der genereres af kontaktlinsen“, hævder Parviz. Billedet vil fremstå lige foran øjet, som om det var en håndgribe lig genstand, men uden at forstyrre det normale syn. Den teknologi, der skal gøre det muligt at kombinere transparente materialer med kunstige billeder

fakta Babak A. Parviz, der er den førende ekspert i bionanoteknologi, bærer selv kontaktlinsebærer i det daglige. Han er medforfatter til Self-Assembled Single-Crystal Silicon Circuits on Plastic, af Sean A. Stauth og Babak A. Parviz, publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences, 19. September 2006.

frembragt af LED, findes allerede i mange mobiltelefoner og er ved at blive populær under navnet ”aug mented reality“ eller ”augmented vision“ – forstærket syn. For de forskere, der forsøger at fremstille transparente kontaktlin ser med mikro-elektronik, er linsens bevægelighed i forhold til pupillen et stort problem. Kontaktlinser, der korrigerer for astigmatisme, rummer løsningen på dette problem, der selvsagt kan få billedet på skærmen til at ryste noget. Toriske linser er typisk holdt i balance med en vægt i bunden, og et lignende system forventes at blive taget i brug for at sikre, at den digitale datastrøm står skarpt og balanceret på øjet.

Risici og negative bivirkninger stadig ukendte Optikere og øjenlæger udtrykker typisk bekymring for, om den for ventede nærbrug af skærmdisplay i briller – som allerede er på markedet rundt omkring i verden – eller kon taktlinser kan føre til ændringer af øjets form, idet ny forskning antyder, at hornhinden måske ændrer sig som følge af en forlængelse af øjet, der udløses af nærarbejde. Skærmarbejde skulle være en mulig årsag til den eksplosive frem vækst af myopi i hele verden, men særlig i Asien, hvor medfødte fakto rer kan gøre denne negative udvik ling særlig udpræget.

Professionelle display-linser kan optimere præstationer Display-linsen er altså en oplagt mulighed, men der mangler stadig forskning i potentielle farer og ne gative følgevirkninger ved udbredt brug af en sådan teknologi. Prototyperne på sensor- og dis

play-linser er blevet testet på for søgsdyr, og konklusionen er, at plat formen er sikker i brug. For forsker-holdet på University of Washington er målet intet mindre end at fremstille ”en sofistikeret kontaktlinse, der kan overlappe computer-fremstillet farvegrafik i høj opløsning på en brugers nor male syn.“ ”Vi startede med et simpelt produkt, en kontaktlinse med en enkelt lyskilde“, siger Parviz, som forudser en fremtid, hvor kontaktlinsen bliver den primære platform, både som biosensor og som data display, ”ligesom iPhone er i dag“. Mulighederne strækker sig bog staveligt talt så langt øjet rækker og længere, et godt stykke ind i den verden, der er opfundet af fantasi fulde science fiction-forfattere. I fremtiden kan politikere måske læse direkte op fra en teleprompter, der kører for deres indre øje, kirur ger modtage livstegn og radioskopi direkte fra patienten på bordet, geo loger og ingeniører studere data og visualiseringer direkte på et landskab – og journalister huske deres plan lagte spørgsmål uden brug af noter. Hvis sammensmeltningen af op tik og display er vidtrækkende nok, kan optikere ende som en profes sion, der justerer visus elektronisk ved at ændre en digitalt konstrueret brydning – eller samarbejder med ikke bare øjenlæger, men en lang række specialister, der drager nytte af sensor- og display-linser. Et endnu skarpere billede på nethinden kan med tiden produce res af mikro-lasere, der er meget mindre diffuse end LED. Udfordrin gen er her at lave et sæt af bevæ gelige lasere så små, at de kan ind kapsles i kontaktlinse-polymer.

32 Fagligt

Et friskt

pust

og en hjælpende hånd i butikken

Af Malene Østerby

Vision på Frederiksberg valgte at ansætte elev, Malene Milbo, da forretningen havde behov for en hjælpende hånd på gulvet. Bagerst: Bestyrer, Anne-Mette Damsgaard, forrest: Malene Milbo.

>> 33

19-årige Malene Milbo piler frem og tilbage mellem bu tikken og det lille tilstødende baglo kale. Hun er ved at rette en brille til for en kunde, og den skal sidde helt perfekt, før hun sender kunden ud af døren. Malene Milbo har været ansat som elev i knapt et år hos optiker forretningen, Vision, på Frederiks berg. Men hun er ikke, som elever er flest. Malene er nemlig under ud dannelse til optik-salgsassistent på Niels Brock - en uddannelse der veksler mellem praktisk oplæring i en butik og 12 uger på skolebæn ken. Vision stod netop over for at skulle sammensætte det rigtige per sonale, og med tre optikere, der alle bruger det meste af tiden i synslo kalerne, manglede virksomheden en ekstra person til at byde kunderne velkommen i butikken og assistere optikerne med de mest basale ting. Løsningen blev at ansætte en elev, Malene Milbo, og det har vist sig at være en stor gevinst, fortæller An ne-Mette Damsgaard, der til dagligt bestyrer butikken. ”Vi får en masse hjælp i daglig dagen, og vi føler, at vi servicerer vores kunder bedre, i og med at der hele tiden er én på gulvet, som har et overblik over, hvad der sker i bu tikken. Hvis vi er to optikere på ar bejde om dagen, og vi sidder i hvert vores prøverum, så er det Malene, der har overblikket.“ Mads Poulsen, der er partner i Louis Nielsen i Skalborg, har også kun haft positive oplevelser med at tegne en uddannelsesaftale med elever. Og det er hans erfaring, at en salgsassistent på flere punkter er bedre til at møde kunderne i øjen højde end optikerne. ”En assistent kan forklare kun den om for eksempel glas, på en måde så kunden forstår det, hvor en optiker er tilbøjelig til at bruge ter mer, som ingen ville kunne forstå,“ forklarer han og understreger, at han derfor personligt foretrækker at lade en salgsassistent (elev) føre ordet i selve butikken. Selv om de to hurtigt kan blive enige om, at der er mange fordele

ved at have elever ansat, så er det ikke særligt udbredt blandt deres kollegaer i branchen. På Niels Brock oplever man nemlig, at det er rigtig svært at skaffe tilstrækkeligt med uddannelsesaftaler, uanset hvor stor et oplysningsarbejde man laver. Og det ærgrer skolens praktikkonsu lent, Rikke Mauritzen. ”De unge mennesker har brug for en pratikplads for at kunne gøre deres uddannelse færdig. Ved at an sætte en elev bidrager virksomhe derne til, at unge mennesker i Dan mark får sig en uddannelse. Så skal vi som skole nok løfte den opgave at gå ud og finde de elever, som har de rette profiler. Det er vores fornemme opgave. Men pladserne skal være der,“ siger hun. Rikke Mauritzen har da også haft sine bange anelser i forhold til ud dannelsen. Men med de mange po sitive tilkendegivelser, hun selv og skolen har fået fra de virksomheder, der har haft elever i praktik, er hun overbevist om, at der sidder mange ildsjæle rundt om i branchen, som brænder for at lære fra sig, og som gerne vil skabe nogle dygtige res sourcer i eleverne. ”Og det er dem, vi skal finde for at holde liv i det her, så det kan leve sit eget liv,” siger hun og giver her med opfordringen videre.

Arbejdet værd To af disse ildsjæle er Anne-Mette Damsgaard og Mads Poulsen. Beg ge sætter de en ære i at få lov til at uddanne og præge deres elever. ”Det er vidunderligt, at der kom mer unge mennesker ind, som vi kan forme og give en uddannelse, og som interesserer sig for faget,“ siger Mads Poulsen. Også AnneMette Damsgaard, der tidligere har været ansvarlig for oplæring af op tikelever, ser det som en god mu lighed for at sammensætte det helt rigtige mandskab. ”Jeg synes, det er spændende og udfordrende at være med til at uddanne en elev, og jeg synes, det er en god mulighed for at gøre sit team mere eller mindre komplet, for di man selv er med til at forme det.“ Men hun har dog forståelse for, at nogle butikker måske tænker sig

om en ekstra gang, før de ansætter en elev. ”Vores branche er lidt besværlig. Man bliver nødt til at have en masse basisviden inden for optikken. Det handler ikke bare om at lange ting over disken og tage imod ved kas sen. Du bliver nødt til at vide, hvad du har med at gøre. Så der er en del oplæring omkring det at have en elev, og du bliver nødt til at have tid og tålmodighed til at lære noget nyt fra dig. Så jeg kan godt forstå, hvis nogen måtte have betænkeligheder ved det,“ siger hun og gør et kort ophold. ”Men der er ikke noget at betænke sig ved.“ ”Det er nemt, vi ved på forhånd, hvornår Malene skal på skole, og alt, hvad der hedder elevrefusion og tilskud, sker automatisk. Så det rent administrative skal i hvert fald ikke afholde nogen fra at tage en elev,“ siger hun. Fra Mads Poulsen lyder der også et ”go.“ Han anbefaler, at man som virksomhed ansætter en elev, der interesserer sig for mode og tenden ser samt det at kommunikere med kunder.

Mere end en assistent ”Rigtig god tur“ – ønsker Malene Milbo en kunde, hvis store kuffert indikerer, at hun skal på ferie. Som elev er kundekontakt en stor del af hendes hverdag, og det har over rasket hende, hvor tæt hun egentlig kommer på kunderne. ”Man snakker rigtig meget med sine kunder. Jeg har nogle linseud leveringer, hvor jeg sidder med kun den og øver linser. Og der sidder man jo og taler på det personlige plan, det gør det lidt hyggeligt,“ si ger hun og tilføjer, at hun også har oplevet, at en kunde henvendte sig til hende uden for arbejdstid, i Fø tex. Men selv om servicering af kun derne er Malene Milbos primære opgave i butikken, så gør Vision me get ud af at inddrage hende i mange forskellige aspekter ved det at stå i forretning. ”Jeg vil gerne, at hun får en alsi dig uddannelse, hvor hun reelt kan stå for den daglige drift af en bu tik – det behøver ikke nødvendigvis

34 Fagligt

være en optikerforretning,“ lyder det fra bestyrer af Vision, Anne-Mette Damsgaard, der ikke lægger skjul på, at hendes ”mål“ med Malene Milbo er at uddanne verdens bedste sælger. Derfor er Malene Milbo med inde over alt lige fra hjemmeside og ind køb til vinduesdekorering og salgs møder. Og selv om det kom bag på Malene Milbo, hvor meget hun egentlig skulle lære og sætte sig ind i, så trives hun i dag rigtig godt i optikmiljøet – ikke mindst i selskab med de tre kollegaer i Vision. ”Vi er en lille familie, som skal få det hele til at fungere.“

Om uddannelsen til optik-salgsassistent Uddannelsen varer 2 år. Eleven arbejder på et praktiksted suppleret med korte perioder på skolebænken. Under skoleforløbene lærer eleven at varetage forskellige opgaver i en optikerbutik, lige fra rådgivning og salg til mode og markedsføring. Desuden får eleven et dybdegående branchekendskab med viden om fx anatomi, kend din kunde og hygiejne. Uddannelsen er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Optikerforening og udbydes på Niels Brock i København. Hvad koster det at ansætte en elev? • D et koster ca. kr. 12.500,- om måneden at have en elev under 25 år ansat. • I de uger hvor eleven er på skole, får virksomheden en lønrefusion på ca. 2.800,- per uge. • V irksomheder, der ansætter en elev i 2012, er berettiget til 70.000,- i tilskud fra staten. Pengene udbetales i rater i løbet af de to år. • A lt i alt koster det i gennemsnit en virksomhed omkring 8.500,- om måneden at have en elev ansat på fuldtid. Kilde: Rikke Mauritzen, praktikkonsulent, Niels Brock

Kontakt Niels Brocks praktikservice for at høre mere Tlf.: 33 41 93 99 E-mail: praktikservice@brock.dk

Optiksalgsassistent

ved et tilfælde Af Malene Østerby

25-årige Lizette Jensen kan lige straks kalde sig optik-salgsassistent efter at have gennemført et to-årigt praktikforløb hos Louis Nielsen i Skalborg ved Aalborg kombineret med 12 uger på skolebænken på Niels Brock i København. Og selv om faget for alvor har fanget hende, så var det tilfæl digheder der gjorde, at hun havnede lige netop her. Da Lizette Jensen sammen med sin kæreste tilbage i 2010 flyttede fra Viborg i det midtjyske til den nordjyske hovedstad Aalborg, søgte hun i øst og vest for at finde et job, og en af stillingerne hun søgte var som salgsas sistent hos Louis Nielsen. Hun fik dog afslag, da hun ikke havde papir på uddannelsen - til gengæld blev hun i samme ombæring tilbudt en elevstil ling i butikken, som hun grædefærdigt takkede ja til. Og i dag er det bl.a. hende, der smilende tager i mod kunderne, når de træder ind af døren, ud leverer linser samt tilretter og udleverer briller. Og hun kunne ikke forestille sig et bedre job. ”Noget af det bedste ved faget er, at det er et fag man kan gå i dybden med, og at det ikke er noget, som alle ved noget om,“ siger hun. Og selv om skoleforløbet var lidt af en blandet landhandel, så har hun netop fået rigtig meget ud af det specialiserede tillægsforløb i optik. ”Det har været rart med noget konkret viden om faget, i stedet for at det hele bare er salg og service. Vi har fået rigtig meget viden om alt lige fra anatomi, øjensygdomme, hvilke briller der passer bedst til hvilke an sigtsformer og farvekoordinering,“ fortæller hun og tilføjer, at hun også har fået mange nye input gennem de interne kurser, som hendes arbejdsplads har afholdt i løbet af de to år.

Når ingen er for fine til at spørge eleven Men hun har dog svært ved at tale om sit uddannelsesforløb uden også at fremhæve sine kollegaer. For Lizette Jensen har kollegaernes interesse for hendes skoleforløb og karakterer nemlig været mindst lige så vigtig. ”Det har været kombinationen af det hele - at få ny viden og så mine gode kollegaer og uddannelsesansvarlige, der har været søde til at spørge ind til forløbet, når jeg har været på skole, og som generelt har vist stor interesse for, hvad deres elev laver og for mine karakterer, og det er super motiverende.“ ”Ingen er for fine til at høre, hvordan det går med eleven, heller ikke selv om man er chefoptiker,“ siger hun. Næste skridt, optometrist! Lizette Jensen har fået så meget smag for optikerfaget, at hun nu over vejer at læse videre til optometrist – når tiden vel at mærke er inden til det. Lige nu glæder hun sig bare til at suge endnu mere viden til sig i det bar selsvikariat, der venter hende i selv samme butik, når hun får eksamens beviset i hænderne d. 20. juni. ”Faget har virkelig fanget mig, og jeg kunne godt forestille mig at læse videre til optometrist, men det bliver ikke lige nu, da jeg stadig har meget at lære som assistent“.

Chefoptikerne Gitte Mose og Lars Dannemann, partnere i Louis Nielsen butikkerne i Holstebro og i Bilka Holstebro siden maj 2012.

INGEN ANDRE KAN MATCHE LOUIS NIELSENS KUNDESTRØM Lars Dannemann: Det er interessant at blive partner i Louis Nielsen, fordi det er en volumenbutik med en trafik af kunder, som ingen anden kæde kan matche. Her er altid gang i den, og det er en super skarp pris, vi kan tilbyde vores kunder. Gitte Mose: Da jeg for 10 år siden for første gang var inde i Louis Nielsen i Holstebro, tænkte jeg: Her må jeg bare arbejde! Så for mig er det også den helt store chance for personlig og faglig udfordring at blive partner i Louis Nielsen. Louis Nielsen er utroligt omstillingsparat med en meget flad organisation. Det betyder, at der ikke er langt fra tanke til handling. Eftersom vi er en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, har vi hele tiden en stærk organisation i ryggen, der sikrer, at vi altid har de rigtige produkter til de rigtige priser, stærke markedsføringskampagner m.v. I Louis Nielsen er hjertet på rette sted i forhold til kunderne. Blandt andet er der meget stor fokus på at gøre kunderne tilfredse og yde bedst mulig service. Det er noget, vi personligt virkelig kan stå inde for.

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Karsten Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.

36 reportage

Ulandsfrivillig i

Nicaragua

Vulkanen Momotombo ved Leon.

I efteråret 2011 fik jeg en forespørgsel, om jeg ville med til Nicaragua og arbejde som optiker / ulandsfrivillig i 2 uger i februar måned i 2012. Efter nærmere overvejelse og efter accept fra kone og chef, sagde jeg ja Af Torsten Duedal Jensen, Optiker, underviser på Optikerhøjskolen, Randers.

fter velgennemført rejse vil jeg med denne artikel beskrive mine indtryk af det at arbejde som ulandsfrivil lig og også forklare, hvorfor landet / be folkningen har behov for hjælp til briller. Min baggrundsviden om Nicaragua var ret begrænset. Faktisk var det nok kun navne og overskrifter som Daniel Or tega, sandinister og Iran / Contra affæren under præsident Ronald Reagan. Jeg vidste, at landet var fattigt, men at landet var så fattigt, at lokalbefolkningen havde behov for støtte til at få en brille, havde jeg ikke gjort mig klart. Når man læser i Global oftalmologi, er der i Nord-og Sydamerika en befolk ning på over 850 mill., hvor der er 2.4 mill. blinde, hvilket giver en forekomst af blindhed på 0,3%. Blindhed defineres som en synsstyrke under 3/60 på bedste øje med bedst mulig korrektion. Nedsat syn defineres som synsstyrke under 6/18 på bedste øje. Antallet af blinde vil stige, hvilket skyldes en befolkningstilvækst på 1% om året, og ikke mindst at antallet af mennesker over 60 år stiger endnu hurti gere, ca. 2.5% om året. Forekomsten af

blindhed er 10 gange større hos folk over 60 år. Blindhed skyldes katarakt, glaukom og aldersrelateret maculadegeration. Det er især kvinder, der rammes af blindhed. Mangel på adgang til læge hjælp, ingen uddannelse, lav indkomst, dårlige sanitære forhold og forurenet vand er vigtige årsager til blindhed. Blind hed kan helbredes hos over 50% (kata rakt og refraktionsfejl) af befolkningen og kan forebygges hos andre 30% (glaukom, diabetes og sår på cornea). Altså kunne 80% af blindhed være undgået / helbredt med de metoder, der findes i dag. WHO og International Agency for Prevention of Blindness har udviklet et program, Vision 2020, som fokuserer på årsager til blindhed, som er lette at be handle. Da ukorrigerede refraktionsano malier er en overvejende årsag til svagt syn, er det dette synshandicap, man har valgt at afhjælpe. Refraktionanomalier er lette at diagnosticere og behandle. Pga. pris og mangel på uddannet personale er der mange mennesker, der slet ikke får nogen behandling. Når vi ser på Nicaragua blev landet i 2000 sat på FN’s liste over et af verdens

38 reportage

Ulandsfrivillig i

Nicaragua

Optikerarbejde i felten.

fattigste lande. Landet har en befolkning på ca. 5.4 mill. indbyggere. Gennemsnits levealderen er omkring 70 år for mænd og omkring 76 år for kvinder. Der er stor bør nedødelighed. På trods af store råstofre server har landet et kæmpe underskud på handelsbalancen. Det betyder, at næsten 50% af befolkningen lever under den in ternationale fattigdomsgrænse – mindre end 2 måltider omdagen. 1/5 af alle børn er fejlernærede. Hvordan kan et land komme så langt ud, hvor det har så stort behov for nød hjælp? For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at se på landets historie. Landet opdages af Columbus i 1502 og bliver uafhængig af Spanien i 1538. I perioden fra omkring 1850 – 1980 rege res Nicaragua af et konservativt korrupt styre, hvor familien Samoza, fader og 2 sønner (1937 – 1979), er præsidenter og indfører diktatur. I 70`rne er der re gulær borgerkrig, hvor sandinisterne til sidst vinder regeringsmagten. Da Daniel Ortega bliver valgt til præsident i 1984 – 1989, indfører USA økonomisk embargo af landet. Med genvalget af Ortega i 2007 og 2011 har landet været inde i en politisk stabil periode. Befolkningen er glad for ham. Ortega har i sin forrige embedspe

riode (2007-2011) indført frit sundheds væsen og fri skolegang, folkeskole. Men med det store underskud på handelsba lancen er det begrænset, hvor langt man kan komme på få år. Samfundsmæssigt har landet været misrøgtet i utrolig mange år. Den rige del af befolkningen bidrager næsten ikke til fællesskabet, manglende skattebeta linger. Arbejdsgiverne betaler ikke mini mumslønninger og respekterer ikke løn modtageres rettigheder. Under mit besøg besøgte jeg også en optikerforretning i LEON. Man kan ikke se forskel på, om forretningen lå i Randers eller København. Samme udstyr som i Danmark. Godt nok var synsudmålingen gratis, men når halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, har folk ikke råd til at købe briller. Optikeruddan nelsen i Nicaragua er en universitetsud dannelse, og kræver brugerbetaling. Efter denne måske lidt for lange gen nemgang, håber jeg, at læseren kan for stå, hvorfor der er behov for hjælp til Ni caragua, hjælp til at afhjælpe folk med synshandicaps. Jeg arbejdede for en Svensk Nød hjælpsorganisation: Vision for All (VFA), der er en upolitisk organisation, som til byder synsundersøgelser, udleverer bril

ler til de allerfattigste, så de får bedre mulighed for at tage en uddannelse og arbejde. Læs mere på hjemmesiden www.visionforall.org VFA blev grundlagt i 1995 og foretager omkring 5 rejser om året. Rejserne går til Chile, Nicaragua, Guatemala, flere lande i Afrika og flere lande i Sydamerika. Der er udleveret briller til over 80.000 personer, hvoraf 70% har været kvinder.

Hvad skal man gøre for at hjælpe? Tilmelding til den enkelte tur sker via VFA hjemmeside. Man kan komme på en venteliste, da der er mange der gerne vil med. • Indbetale 200 S Kr. årskontingent. • Deltage i 1 eller 2 weekender i Sverige, hvor folks gamle briller udmåles. • Singlebriller • Bifokale • Progressive • Brillerne sorteres efter styrkeområder, cylinder over 1.5 D sorteres fra. Axer ligger vandret / lodret. Skæve axer sorteres fra. • Betaling for tur. Pris er afhængig af de stination. I prisen er forplejning, over

>> 39

natning, transport i landet og flyrejse inkluderet. Denne rejse til Nicaragua har kostet 18.000,- S Kr. • Diverse vaccinationer – difteri, hepati tis A & B, tyfus, stivkrampe. Kan sag tens koste 1.000.- kr.

Hvad gør VFA? Ud over fællessamlinger, hvor briller ud måles, bliver der udpeget en leder for hol det og en person, der har været i landet før. Vi var 3 steder, Managua, Esteli og Leon. På hvert sted har VFA kontaktper soner, der arrangerer den praktiske del af besøget. Hvor skal synsudmålinger & brilleudleveringer finde sted? Der skal an nonceres for besøget, så folk rent faktisk ved, at vi kommer. Disse kontaktpersoner er centrale for VFA’s hjælpearbejde. Uden deres hjælp vil arbejdet falde til jorden. På denne tur var kontaktpersonerne den lokale politichef i Managua, borgmeste ren i Esteli og en skoleleder på den lokale

skole i Leon. Ingen af disse personer kan tale engelsk. Al kommunikation foregår på spansk. Derfor skal lederen af holdet have været der før, have mødt kontakt personerne og samtidig kunne tale lidt spansk. Under hele besøget havde po litichefen inddraget noget af personalet som fungerede som sikkerhedsvagter. Politiet havde også stillet bus og chauffør til rådighed. Efter ”fyraften”- nogle gange havde vi en arbejdsdag på10 timer - skal der laves statistik over dagens arbejde. An tal patienter, fordelingen mellem mænd og kvinder, aldersfordeling, antal bril leudleveringer, antal afstandsbriller, an tal læsebriller, antal flerstyrkeglas og alt skulle også beskrives indenfor bestemte styrkeområder. VFA får hermed et samlet overblik over antal synsudmålinger, bril leudleveringer indenfor bestemte alders grupper. Alt dette gør det nemmere at planlægge nye besøg.

Rejsen til Nicaragua tog 14 dage, og der var planlagt 8 arbejdsdage, med et forventet patient fremmøde på omkring 250 personer på hver arbejdsdag. De re sterende dage var enten rejsedage eller fridage. På vores ca. 3 fridage, havde VFA arrangeret ture til Stillehavet, besøg på 2 vulkaner, sejlads på Grenadasøen, besøg på forskellige markeder, koncert og op træden med lokale kunstnere, og ikke at forglemme middag, kaffe og kage sam men med vores kontaktpersoner.

Selve besøget Holdet bestod af i alt 10 personer. 6 sven skere og 4 danskere. 5 personer var opti kere. 1 svensker og 4 danskere (3 stude rende fra Optikerhøjskolen og mig selv). De resterende 5 var assistenter. Deres baggrund var ikke med optikerbaggrund. Lederen var brolægger, en var repræsen tant for Rodenstock brillestel. En anden var pensionist, der havde arbejdet som

DET ER OS, DER ER HOLE-IN-ONE! OPTIKIT ER HOLE-IN-ONE SPONSOR MED KR. 100.000,PÅ OPTIK GOLF DAG 2012.

Som den foretrukne leverandør af it-løsninger til de danske optikere er det oplagt. Hos OptikIT brænder hele teamet nemlig for at præstere noget ud over det sædvanlige – for at gøre din hverdag endnu lettere.

Vi glæder os til at se dig på Lübker Golf Resort ved Ebeltoft den 13. august. HUSK at tilmelde dig på golfbox.dk inden 1. august. Gå ind via turneringer og skriv ”Optik Golf Dag”. OptiKit.DK

40 reportage

Ulandsfrivillig i

Nicaragua

Optikerforretning i Leon

døvekonsulent, og til sidst vil jeg nævne vores tolk. Hun talte flydende spansk, og var gift med den Nicaraguanske ambas sadør i Sverige. Hun boede selv i Nicara gua i en lille måned om året og var vores koordinator til vores kontaktpersoner, lokale myndigheder etc. Vores vigtigste kontaktperson var Mercedes. Hun var oprindelig med i op rørsbevægelsen og gik ind i politiet. Hun er i dag politichef i Managua med titel af general. Hun arbejder primært med voldsramte kvinder, og havde under vo res besøg stillet betjente (sikkerhedsvag ter) og bus til rådighed. Vi blev endda inviteret hjem til hende privat, hvor hun holdt 30 års fødselsdagsfest for Mari anna, den danske optikerstuderende fra Island. Ligeledes havde Mercedes også formidlet kontakt til flere tolke, unge men nesker, som kunne tale engelsk. Der blev foretaget omkring 1850 synsudmålinger med omkring 3000 efter følgende brilleudleveringer. Alle optikere havde medbragt prøvekasse og flipbriller og vi havde 1 retinoskop og 1 oftalmo skop. Vi havde hver især medbragt ca. 20 kg briller. Ved ankomst til Nicaragua blev alt udstyr beslaglagt af tolden, da udsty ret nu blev betragtet som medicinsk ud styr. Det blev dog udleveret og fragtet til hospitalet, hvor de første 4 arbejdsdage var. Managua – hospital, 4 arbejdsdage. Esteli – idrætshal, 2 arbejdsdage. Leon – skole, 2 arbejdsdage. Synsudmålingen foregik med prøve kasse/flipbrille og visustavle med bogsta vet E. Nærkort var en læsebog, udgivet af det Nicaraguanske undervisningsmini sterium. Læsebogen var på spansk men havde også mange billeder. En stor del af befolkningen er analfabeter. Krydscylinderen var sjældent i brug.

Middag ved Stillehavet.

Solnedgang over Stillehavet.

Derimod indførte vi cylinderglas i 2 snit, 180 & 90. Fungerede det eller ej. De til delte recepter var med udgangspunkt i medbragte briller, og med ønsket om at patienten kom til at se bedre end med ha bituel korrektion. Patientgruppen var i alle aldersklas ser. Yngste 6 år og ældste 105 år. 2/3 var kvinder. Mange analfabeter. De fleste gik rundt med ukorrigerede synsfejl, men vi så også mange alvorligere tilstande. Aldrig har jeg set så mange mishandlede kvinder. Kvinder der var blevet gennem banket af deres mænd med efterfølgende hjerneskader. Kvinder hvis ansigt var van sirede. Kvinder der manglede de fleste tænder. Vi så folk med glaukom, katarakt, Horners syndrom og ikke at forglemme pterygium. Så vi havde også en stor for midlingsrolle, og husk – det foregik på spansk. De fleste med katarakt fik også tilbudt en solbrille. Nytter det noget? Jeg synes selv, at vi og VFA gjorde nytte, og vi fik afhjulpet folk med syns problemer. Danidas målsætning for bi standshjælp er hjælp til selvhjælp. Man kan ikke sige at VFA’s arbejde har samme målsætning som Danida. Hvis folk virke lig skal være selvhjulpne, skal folk lettere

have adgang til synsundersøgelser og briller. De skal have råd til at købe briller. Så VFA’s arbejde er symptombehandling. Da VFA er i Nicaragua omkring 1 gang år ligt, kunne man evt. øge antallet af besøg. VFA i Sverige har ikke mulighed for at lave flere besøg, men så gerne at der blev op rettet en Dansk VFA afdeling. Jeg fået en konkret henvendelse herom og som jeg arbejder på. Hvis folk virkelig skal være selvhjulp ne, skal prisniveauet ned. Flere skal have adgang til optiker. En måde at organisere det på, er mobile optikerforretninger med værksted. Det forudsætter, at folk er op lært i at foretage simple synsundersøgel ser og kan betjene en slibemaskine. Man kunne også forestille sig, at uddannelsen til optiker ikke var en universitetsuddan nelse, men en uddannelse der vekslede mellem skole og praktik. Dette kunne vir keligt gøre folk mere selvhjulpne.

Stor tak til følgende sponsorer. 1. Danmarks Optikerforening 2. Synoptik Fonden, Rolf Kuhberg 3. Rodenstock Danmark, Kim Iversen

HDR7000 + HDC8000 PF Digital phoroptor og Polarised LCD

I 2012 fejrer InnZ Medical sin 10 års fødselsdag i Scandinavien, ved denne lejlighed, introducere vi InnZ Medical i Danmark med Huvitz HDR7000 phoroptor som tilslutter Huvitz HDC8000PF 24 Polarised LCD med hjælp af trådløs infrarød teknik. Ring til os idag for et godt tilbud. Telefon: 41 69 88 40 E-post: info@innz.dk

42 fagligt

Aftenkursus med fokus på

progressive brilleglas Morten Kreutzmann, optometrist og adm. dir. for Carl Zeiss Vision Danmark, fortalte på et aftenkursus i Danmarks Optikerforening om bl.a. freeform teknologien i forhold til semi-finish produktion og fejlkilder, når kunden ikke kan bruge sine progressive glas Af optometrist Christine Bohnsack I Foto: bjarne hansen

libeteknologien på glas har udviklet sig fra de simple maskiner i 50’erne, som man brug te til at lave sfæriske over flader, til biaxiale maskiner i sen 50’erne, der kunne slibe toriske overflader. I 80’erne kom three-axis gene ratoren, der anvendes til at slibe præcisionstoriske overflader, og i 90’erne kom free-form generatoren. Free-form generatoren bruges til at slibe asfæriske, atoriske, simple progressive og specialfremstillede progressive overflader med. Da de første free-form brilleglas dukkede op i Europa, var udsty ret i starten meget dyrt og derfor begrænset til anvendelse på spe cialoptik. Men i løbet af det seneste årti er flere og flere glasleverandører begyndt at investere den avance rede teknologi. Når man anvender free-form teknologi til at slibe brilleglas, laver man nogle mere avancerede over flader i forhold til dem på et semi færdigt produkt, hvor overfladen er lavet på forhånd. Præfabrikerede progressive glas er masseproduce

rede, medens de avancerede de signs slibes og færdigpoleres på én gang. Den højpræcise slibemetode minimerer behovet for polerering af glasset, hvilket også er en forud sætning for at sikre kvaliteten, fordi poleringerne giver styrkeændrin ger. Overfladen på glas produceret på konventionelle generatorer er

Tips til at imødekomme reklamationer ved traditionelle progressive glas • Tænk 9-5-12. Du kan f.eks. øge vinklingen ved læsevanskeligheder. • Tilpas korridorlængden til toppunktsafstanden. Jo mindre TP, des mindre korridorlængde. • Tilpas korridorlængden til læsehøjden så mindre stel får et mere komprimeret glasdesign. • PD måles mest præcis på maskiner bygget til at tage de individuelle mål. Ved mål med lineal eller pupillometer vil kundens nærheds bevidsthedskonvergens spille ind, og PD er i gennemsnit 1.5mm for lille.

væsentligt mere ru og giver syn lige optiske defekter. Med free-form slibning opnår man præcision på +/- 0,01 D, hvorimod der på konven tionelle glas er en fejlmargin på op til +/- 0,6 D. Det specialdesignede progres sive free-form glas bliver fremstillet til brugeren på en måde, der ikke er muligt at præfabrikere. Hvis man skulle tage højde for alle kombina tionsmulighederne af toppunkts afstand, læsehøjde, pantoskopisk vinkling, wrap, H/E osv., ville det være svært at finde et lager stort nok til at opbevare alle glassene. Det er vigtigt at huske, at freeform er en slibemetode, navnet er ikke nødvendigvis lig med et bedre produkt. Dengang verden var sim pel, blev alle glas produceret ud fra 9-5-12 standardmålene (standard mål: Pantoskopisk vinkel 9° Wrap 5° Toppunktsafstand 12mm). Nogle producenter fremstiller massevis af glas på free-form ma skiner, men hvis man ikke anvender de individuelle målinger, får man ikke et bedre produkt end med den traditionelle slibemetode. Desuden

>> 43

MÅLING AF MONTERINGSHØJDE I BOX-SYSTEMET Traditionel målemetode

Box systemet

Nem måling i Box systemet

I Mål-linie systemet måles monteringshøjden fra monteringskryds lodret ned til glaskanten.

I Box systemet måles monteringshøjden fra monteringskryds lodret ned til underste kant af den box, der kan tegnes om glasset.

Træk en vandret linie gennem monteringskrydset. Mål monteringshøjden på dybeste sted.

Bokssystemet er indiskutabelt den rigtige måde at måle LH på, fordi glassene produceres og slibes ud fra denne metode.Dette er fastslået endeligt af glasleverandører som Essilor, Hoya, Zeiss og Rodenstock. Man måler ikke fra pupillen og lodret ned til stellets kant, men fra pupilhøjden og ned til stellets nederste kant.

BOX-SYSTEM DS/EN ISO 8624

Side 1.indd 1

Radieskema

30-05-2008 12:10:07

B/2

A: Box bredde

B: Box højde

er der forskel på kvaliteten af ma skinerne.

Hvorfor er de individuelle mål så vigtige? Side 2.indd 1

De traditionelt fremstillede glas kan kun give et optimalt syn indenfor et begrænset styrkeområde. Ved man ge styrkekombinationer af sfærisk styrke, cylinderstyrke og addition vil den optiske kvalitet være forringet. Grundkurven på glasset er vigtigst for en god funktion, og utilpashed (besvær ved tilvænning) med brillen kan skyldes grundkurven. Afvigelser fra basiskurven giver forøgede ab

D: Box afstand mellem glassene (Bro). DBL = Distance Between Lenses

berationer, disse skrumper og for vrænger synsfelterne. Det næst vigtigste er vinklingen. Hvis der er afvigelser fra standard positionerne i måden kunden bruger brillen på, vil dette give abberatio ner, der skaber slør gennem de cen trale optiske zoner i glasset. Også stellets krumning er vigtig. Er der en wrap på stellet, så kigger man skævt igennem glasset, og styrken virker derfor væsentlig anderledes. Fordele ved free-form glas er: • Bredere og mere symmetriske synsfelter.

• Skarpest muligt syn i en større del af glasset. • Så komfortabelt binokulært syn som muligt. • Optimal synsstyrke ud fra oprin delig Rx. • Større kundetilfredshed. • Højere profitmargin.

30-05-2008 12:07:44

Optikere oplever ofte kundeklager over konventionelle progressive glas såsom; jeg ser skarpere, hvis jeg vinkler mit stel; jeg ser skarpt med det ene øje, men jeg skal dreje hovedet for at se skarpt med det an det øje; hvis jeg vipper hovedet en

44 FAGLIGT

Det er vigtigt at huske, at free-form er en slibemetode, navnet er ikke nødvendigvis lig med et bedre produkt. Morten Kreutzmann.

lille smule tilbage bliver mit syn slø ret. Alle disse udsagn kan relateres til manglen på individuelle mål. Det samme gælder, hvis kunden får problemer med samme glasdesign i nyt stel.

Måleværdier Når man måler progressivt free-form glas i fokusmåleren, kan måleværdi erne svinge op til 1 D i forhold til Rx. Dette er helt normalt. Fokusmåleren måler med et parallelt strålebundt, og den normale oplevelse med glas set er ikke parallel. Free-form glas produceres på en måde, så man opnår optimal synsstyrke ud fra den oprindelige Rx. Følgende styrke: +2.50 sf. add. 2,50. Kan blive til: +2,48 sf.-0,05 cyl. X 138 add. 2,41 0,42Δ B81 Verificering af glasset skal derfor foregå ud fra de måleværdier, der som oftest står på glasposen eller ud fra graveringerne i glasset.

Fremtiden indenfor progressive glas Vi kommer ifølge Morten Kreutz mann i den nære fremtid til at ar bejde med endnu flere individuelle mål: Head/eye movement (H/E) på forskellige afstande, i.scription, der

måler de højere abberationer i mør ke, fresnelglas og gradueret bryd ningsindex. Prismer er på vej frem, og i an dre lande har man længe været be gejstret for prismekorrektioner til at korrigere forier. I Tyskland anvendes der prismer ved hver tredje kor rektion. Prismer løser også mange ergonomiske problemer, fordi de kan hjælpe til at afskaffe en dårlig kropsholdning. EFE: Eletronic focusing eyewear er et nyt produkt fra Pixel Optics. De har lavet en brille, hvor man kun går rundt med den ½ add. Men ved at køre en finger ned af stangen el ler slå et svirp med hovedet, får man den fulde addition. Dette fungerer ved, at der ligger et SED lag på glas set, der ændrer strukturen ved påfø ring af strøm. Google glasses vil blive lanceret senere i år. Det er en avanceret alt i én brille med indbygget GPS, tele fon, høretelefoner, PC og USB. Så er den stemmekontrolleret. Det ene ste, der mangler, er, at brillen kan bestilles med styrke i. Super syn er noget, som opta ger især det Amerikanske militær meget. Vi har det, der svarer til 122 megapixel opløsning på nethinden, men fordi der sidder blodårer og

andet dårlig optik i vejen, opnår vi langt fra vores fulde potentiale mht. synsskarphed.

Tips til at imødekomme reklamationer ved free-form progressive glas • Gør ikke free-form glas til et nicheprodukt: Free-form glas skal ikke kun bruges som problemløser til komplicerede styrker eller problematiske kunder. • Sælg oppefra og ned, foreslå altid det bedste glas først, så kunden får muligheden for at vælge det. Den stigende interesse for TV, kameraer og spillemaskiner i HD kvalitet bekræfter, at folk er villige til at betale for en bedre synsoplevelse. • Vær grundig med til retning af stel, inden de individuelle mål tages. • PD måles mest præcis på maskiner bygget til at tage de individuelle mål. Ved mål med lineal eller pupillometer vil kundens nærheds bevidsthedskonvergens spille ind, og PD er i gennemsnit 1.5mm for lille. Hvis kunden ikke kan vænne sig til freeform så gå tilbage til et ældre design. Vent ikke så længe, at du mister kunden på trods af, at de måske havde vænnet sig til det med tiden.

Dette er en annonce

Friske øjne er vigtige for ens generelle velbehag. blink øjendråber lindrer, når du trænger allermest til det! Mindsket tårefilm er almindeligt og ganske ufarligt, men så er du og dine øjne ikke på toppen. Tørt indeklima, stigende levealder og længere tids koncentreret skærmarbejde er med til at udtørre øjets slimhinder. Det mærkes ved, at øjnene føles tørre og trætte med generel irritation og ubehag til følge. Uanset om du ønsker at forebygge eller afhjælpe træthed, udtørring og irritation, så findes der blink øjendråber til netop dit behov. Optikernes foretrukne komfortdråber er blink, der er en serie omhyggeligt formulerede komfortdråber. De gendanner øjnenes naturlige tårefilm, så de atter føles friske, sunde og behagelige. Det nyeste medlem af blink-serien, blink intensive tears PLUS, er en flydende gel, der er specielt formuleret til personer med vedvarende problemer med tørhed, træthed og irritation. Gelen er beregnet til daglig brug både dag og nat. De øvrige medlemmer af blink-serien er: blink contacts øjendråber, der er specielt udviklede til at afhjælpe følelsen af træthed og irritation hos kontaktlinsebrugere her og nu. blink intensive tears øjendråber er specielt udviklede til at afhjælpe vedvarende problemer med tørre, trætte og irriterede øjne.

Ring til Biofarma på 43 27 03 13 og få tilsendt en gratis vareprøve.

Få et frisk syn på tilværelsen med blink øjendråber

46 messenyt O in SILM e m so Put

Put som e

life ! your

Silmo lancerer i år en ny reklamekampagne, der skal skabe en stærk dynamik omkring en effektiv og attraktiv messe

Silmo

effekten For at tiltrække den nye generation af optikere har Silmo skabt en forfriskende og overraskende reklamekampagne. Kampagnen omfatter levende billeder med en kort tekst, der understreger Silmo-Effekten i alle sammenhænge, hvad enten man taler business, ser på nye kollektioner eller networker med hinanden under afslappede former. Silmo sætter fokus på innovationer med Silmo d’Or-konkurrencen. Med næsten 900 udstillere, der repræsenterer 1.400 mærker vil de besøgene få et godt overblik over stort set alt, hvad der udbydes i branchen. I tilgift tilbyder Silmo Academy videnskabelige symposier for de interesserede, der tager sig tid til det.

Tag med OPTIKEREN til Silmo d’Or fest OPTIKEREN har fået stillet en begrænset antal billetter til rådighed, og de går efter først til mølle princippet. Den berømte Silmo d’Or statuette er den mest eftertragtede pris i optikverdenen. Priserne udeles ved en festlig højtidelighed i bedste Oscar stil et sted i Paris eller nærmeste omegn, og der er en pæn sandsynlighed for, at der er danske firmaer nominet. – I 2011 vandt Lindberg kategorien ”Innovation & Teknologi”, med brilleserien ”Lindberg Precious Horn”. I 2011 foregik prisuddelingen på Musée de l’Air et de lÉspace i Paris, og selve overrækkelsen blev foretaget i den del af museet, hvor den berømte Concorde er udstillet. Stedet for uddelingen i 2012 offentliggøres først senere, men der er altid i spændende omgivelser.

SIL M O

in your

life !

Put some SILMO in your life !

silmop

aris.c

silm

opar

is.c

silmoparis

Messetilbud fra Mangaard Travel Group Air France benyttes fra Billund. Air France & SAS benyttes fra København direkte til Paris CDG, Charles de Gaulle.

Pris fra kr. 2.890,pr. person (ved 1 overnatning) Pris fra kr. 3.390,pr. person (ved 2 overnatninger) Pris fra kr. 3.890,pr. person (ved 3 overnatninger)

Arrangementet finder sted på messens første dag den 4. oktober kl. 20.00 – ca. 23.00. Hvis ikke placeringen er central i byen er der altid gratis fælles transport. Der serveres lækre små retter, vin, champagne og andre lækkerier og mulighed for at gå rundt og hygge sig og nyde udstillingen. – Senest var det fly i alle afskygninger. Billetterne stilles gratis til rådighed.

Tilmeld dig på bjh@optikerforeningen.dk

.com

Mangaard Travel Group tilbyder en individuel løsning efter eget ønske. For yderligere information, kontakt Anders Nesager-Bech, Anders@ Mangaard-travel.dk, tlf.: 8675 4001

Sæt SILMO på dagsordenen!

4.‐7.okt. silmoparis

.com

ffektEN

48 nyt om

Bausch + Lomb lancerer

Biotrue™ ONEday Biotrue™ ONEday er en ny endagslinse HyperGel™, der er et nyt materale, der kom binerer de bedste egenskaber fra hydrogel og silikonehydrogelmaterialet. Materialet er højvæskeholdigt for at give en bedre iltgennemtrængelighed end det traditionelle hydrogelmateriale – uden at tilsætte silikone – samtidigt med at linsen er ligeså kom fortabel at have på som en traditionel hydrogellinse. Biotrue™ ONEday tillader ilten at trænge gennem kontaktlinsen, så den bevarer fukt og pasform selv efter mange timers linsebæring. Denna bioinspirerade produkt utökar vår Biotrue portfölj som också innehåller Bio true MPS, en flerfunktionella kontaktlinsvätska. Biotrue ONEday er udviklet af forskerne på Bausch + Lomb, og det er den første kontaktlinse, der har hentet inspiration fra øjets biologi. Den bioinspirerede linsen inde holder 78% vand, nøjagtig det samme som hornhinden, for at give linsen det samme iltniveau som det åbne øje. Linsens overflade er udviklet til at efterligne lipidlaget på tåre, for at forhindre udtør ring af linsen. Biotrue ONEday er ifølge Bausch + Lomb den endagslinse, der giver maksimal fukt også efter 16 timers bæretid.

NYT HYLDESYSTEM MOODSHELF

Skift farve efter dit humør 1.000.000 muligheder m/u lys

Ring til concept•s Danmark Tal med Erling på 20 30 03 36

Ny coatning beskytter mod

UV-stråling Essilor lancerer en ny coatning, der beskytter effektivt mod UV-stråling. Når der står 100% UV-beskyttelse på solbriller, gælder det kun strålerne, der rammer forfladen af glassene, men op imod 50% af den skadelige UV-strå ling, øjnene udsættes for, kommer fra reflek sionerne på bagsiden af glasset. Med den nye coatning: ”Crizal Forte UV” sætter Essi lor effektivt ind imod det. Over 40% af UV-strålingen sker inden dørs eller i overskyet vejr, hvor man ikke tæn ker på UV faren. Med Crizal Forte UV på klare glas er øjnene effektivt beskyttet også her. Glas uden UV-filter på bagsiden reflek terer de skadelige UV-stråler tilbage i øjnene med risiko for øjensygdomme senere i livet. UV-strålerne er som bekendt farlige for både huden og øjnene, men de fleste glem mer at beskytte øjnene. I øjnene ophobes UV-skader over hele livet, så beskyttelsen mod UV bør starte så tidligt som muligt og fortsætte hele livet igen nem.

Solbeskyttelsesfaktor til brilleglas Essilor sætter dagsordenen med introduk tionen af E-SPF (Eye-Sun Protection Factor) – en solcreme faktor til brilleglas. Med E-SPF på brilleglas kan man på en nem måde se, hvor godt ens øjne er beskyttet. Udbyttet af Crizal Forte UV er på Ormix er meget betydelig. Uden den nye refleks behandling hat Ormix E-SPF faktor 5 og med Crizal Forte UV er tallet 25. Den bedste beskyttelse fås, når Crizal Forte UV lægges på solglas. Her kommer E-SPF faktoren op på 50+.

Er du en m ulig praktik v ært praktikpla , så kontakt dskoordin ator Anette R istorp Oh lsen: aro@kea .dk eller stud ievejlede r Lars Bo D elkus:

lbd@kea

.dk

Hvorfor er der ingen, der vil lege med os? 43 ud af 66 optometriststuderende fra Frederiksberg efterlyser

Det kan lyde grotesk set i lyset af et udbredt ønske blandt politikere og er-

praktikpladser for at kunne gennemføre uddannelsen.

hvervsfolk om, at vi som unge, ansvarlige mennesker skal videreuddanne os

Alle husker situationen fra barneårene: Der vælges hold på legepladsen. Én

og føre branchen og Danmark ud af krisen.

ad gangen håndplukkes de, der skal indgå i kampen. Det kan være en sjov leg,

Hvordan harmonerer den nuværende praktikpladssituation med optiker-

men de, der har prøvet at stå tilbage, ved, at den fornemmelse ikke er rar.

branchens løfte til det hedengangne undervisningsministerium om, at skaffe

For øjeblikket er vi en gruppe optometristuderende, der står tilbage med en

det nødvendige antal pladser til os, der er interesseret i optometristudiet?

lignende følelse. Kun én ud af tre studerende Kun én ud af tre studerende fra

Realiteten lever ikke op til det, vi blev lovet, da vi startede på uddannelsen: En

vores årgang kan forfølge drømmen om en fremtid i optikbranchen. Resten af

praksisnær, videregående uddannelse med en branche, der bakker op omkring

os er dømt ude af legen og må finde noget andet at beskæftige os med.

udvikling.

Som uddannelsen er skruet sammen, er der ingen mulighed for at forsætte på

Måske er problemet i virkeligheden, at der ikke er nogen, som vil vælge

skole-semestrene, når praktiksemestrene ikke er gennemførte. Det, vi lærer

holdene? Så opfordringen skal nu lyde: Kom ind i kampen! Vælg dit hold blandt

på skolen, skal jo afprøves i virkeligheden.

en stor gruppe ivrige studerende med en kæmpe lyst til at komme i gang. Lad

Har vi spildt et år og adskillige SU-klip på en branche og uddannelse, der har

os få chancen for at bevise, at vi vil, at vi kan, og at vi er gode at lege med!

ført os ind i en blindgyde?

Optikerhøjskolen i Randers søger ca. 20 praktikværter Kontakt studievejleder Inga Thomsen: it@dcovs.dk eller studiesekretær Helle Jensen: hj@dcovs.dk

50 nyt fra

Red Dot Award til Eschenbach Optik TITANflex model 820605 har modtaget denne pris og ”hædrende omtale“ for de særligt vellykkede aspek ter af dets design. I stedet for de memory-metaltråde, der sædvanligvis anvendes i TITANflex modellerne, har Eschenbach anvendt en nyudviklede TITANflex metalplademateriale på broen.

Det betyder, at der nu er ubegrænset mulighed for de sign af fleksible fronter. I alt 1.800 producenter og designere fra 58 lande, deltog i dette års Red Dot Award, som repræsenterer en ny verdensrekord for konkurrencen. Juryen har vurderet 4.515 produkter. Den eftertragtede ære blev tildelt i 19 forskellige kategorier. TITANflex modtog ”Red Dot Award i produktkatego rien ”Fashion, livsstil og tilbehør“.

Essilor

satil lg

OPTIKER FORRETNING

ODENSE C Lille lækker optikforretning på bedste placering på strøget i Odense sælges. Henvendelse på telefon:

65907879 / 29464180

styrker den danske organisation Essilor har ansat Torben Søndergaard som ny salgschef for Essilor Danmark, Grønland, Island og Færøerne. Torben Søndergaard er ny i optiker-branchen, men kommer med en stærk baggrund fra salg af mærkevarer i detailhandlen. Torben tidlige re været marketingchef i Sony, eksportchef i Skagen Designs samt salgs- og marketing chef på Holmegaard Glasværk. Torben er oprindeligt shipping-uddannet Torben Søndergaard har gennem gået en grundig introduktion til Essilors forskellige arbejdsområder både i Dan mark og i Europa.

Alma får

briller 25 års jubilæum for

Charmant i Europa Det er i år 25 år siden Charmant Europe blev grundlagt og den første Charmant Titanium Perfection kollektion blev lanceret på det europæiske marked. Charmant har fra star ten evnet at kombinere japansk mentalitet og europæisk stil, så firmaet hurtigt blev kendt som den førende produ cent af titaniumbriller. Allerede i 1990 begyndte Charmant at producere i beta titanium og det betød nye fleksible designmuligheder med yderligere nytænkning og komfort i de lette stel. Charmants succes skyldes også den japanske mentali tet, hvor kundernes behov er omdrejningspunktet for alle firmaets handlinger. For Charmants medarbejdere er det derfor et spørgsmål om personlig ære, at behandle kun der og forretningsforbindelser så fair, pålideligt og oprigtigt som overhovedet muligt. Esprit og Elle var de første licensmærker som Charmant lancerede og de har siden været en fast bestanddel i Char mants univers. Siden er Puma, det verdenskendte sports brand kommet til og senest det italienske luksusmærke Trussardi. Det ekstremt lette og fleksible Excellence Titanium er det mest innovative materiale i Charmants nuværende kol lektioner. Materialet er udviklet af firmaets egne ingeniører og bliver udelukkende anvendt af Charmant Group. Charmant forhandles i Danmark af Danish Eyewear-Denmark.

Flere og flere børn i førskolealderen får briller, og det kan være en stor udfordring både for det enkelte barn, forældrene og omgangskredsen Tina Torp Aaby har skrevet bogen om Alma, der oplever en ny verden med sine flotte briller. Det bærende i bogen er en række flotte billeder, hvor læ seren følger Alma fra de første tegn på generne ved et ned sat syn til en ny verden i farver, hvor Alma kan se marken ikke bare er grøn, men fyldt med græsstrå og flotte blom ster. Bogen er produceret i samarbejde med Danmarks Opti kerforening, Barnebriller.dk og Lindberg. Øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen har bidraget med et par infosider om, hvor dan øjnene lærer at se. OBS. Vejledende pris 239,- kr. – Optikere kan købe bogen med 30% rabat ved køb af minimum 3 stk. ved at sende bestilling til ”salg@turbine.dk“ Mærk henvendelsen ”optikertilbud“.

52 nyt fra uddannelsesudvalget

Kursus i

synstræning

Få plads er tilbage

Efterspørgslen på visuel terapi stiger og stiger. Derfor udbyder Kraskin & Skeffington Institute nu et kursus for skandinaviske optikere og optometrister Med dette kursus vil du være i stand til at tilbyde synstræning på højt niveau.

Kurset afvikles over en periode på 24 dage, fordelt på 8 weeken der af 3-dages varighed.

Kurset er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Optikerfor ening og Kraskin & Skeffington Institute. Der er lagt vægt på, at kurset afvikles på dansk som primærsprog, men da vi ønsker at anvende de bedst kvalificerede undervisere på området, udeluk ker vi ikke muligheden for, at der kan være dele af undervisnin gen, der foregår på engelsk, norsk eller svensk.

Prisen for hele kurset er 91.500 kr. kontant. Beløbet kan evt. deles i 3 rater mod et mindre gebyr. Tilmelding kan ske på www.steen-saust@ksi-int.dk Hvis der er spørgsmål, så kontakt Steen Saust på: +45 40 19 96 60

Læs mere på hjemmesiden www.optikerforeningen.dk/ksi

HAR DU FOKUS PÅ KUNDESERVICE OG INDTJENING? AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektiviserer arbejdsgangen i butikken og skaber skaber bedre overblik i din butik. Muligheder i AMPAREX? ● Aftalekalender ● Lager, statistik og kasse ● Abonnement incl. PBS ● Fakturering til 3. part ● Læse sygesikringskort ● Gave- og loyalitetskort ● Send SMS, e-mail og breve ● C5 / E-conomic integration ● Design selv udskrifter ● Realtime kædeløsning

Hvorfor vælge AMPAREX? ● Alt er hosted – ingen lokal server ● Vi konverterer dine data ● Komplet løsning til din butik ● Leverandør af IT, web og telefoni

Gratis testversion og mere information:

WWW.AMPAREX.DK

Salg og support +45 70 230 153

Dansk Optometri- og Kontaktlinse konference 2012 The Danish Optometry and Contact Lens Conference 2012 10.-11. november 2012, København Læs mere om konferencen på www.optikerforeningen.dk/ konference

e d n o EN i t u l o v H e C R N La A a R v i B V E L L BRI Manifest

At være kræsen handler om at vide, hvad man vil - og hvad man ikke vil. Det handler om at tage stilling - at have en holdning til det, der betyder noget. Det handler om at tage ejerskab for sit liv og stå ved sine valg. At være Feinschmecker er en livsstil. At være en kender betyder, at man er bevidst omkring kvalitet, at man er et nysgerrigt vidende menneske, der går i dybden med tingene. At man sætter pris på, når noget er skabt, designet og behandlet med omtanke, respekt og ud fra de bedste materialer. Kærlighed og respekt! At være Feinschmecker betyder også, at man går mod strømmen - at man er anderledes. Gud ske lov! Når man er Feinschmecker, forsager man nemlig alt det ligegyldige, ensartetheden, det overfladiske, det generiske, det universelle og det upersonlige. At være Feinschmecker er en indstilling til livet. Det er en holdning. Det handler om at sætte pris på detaljer, kvalitet, unikke ting og det gode i livet. At være Feinschmecker handler ikke om luksus eller dyre ting. Det handler blot om ikke at lade sig nøjes med ting, oplevelser og services, hvor der ikke er tænkt over hver enkelt lille detalje. Det handler om at være kræsen på den fede måde.

Feinschmecker er sat i verden for at skabe et anderledes netværk af unikke butikker, der tilbyder kræsne kendere en fantastisk oplevelse, når de shopper de mest originale brands i de mest cool butikker. Det skal være slut med ligegyldige, overfladiske købsoplevelser, hvor man som kunde ikke mærker kvalitet, kompetence, indlevelse, service og et udvalg af unikke produkter. Med Feinschmecker er ensartethedens æra overstået. No more! Feinschmecker er for dem, der ikke vil nøjes - dem der vil noget nyt og anderledes. Feinschmecker er for dem, der ønsker at skille sig ud fra mængden og være unikke. Ikke blot for at være anderledes, men fordi vi grundlæggende mener, at du fortjener at blive behandlet med respekt. I en Feinschmecker butik bliver man behandlet med respekt, engagement og indlevelse. Man indfinder sig i et butiksunivers, som er spændende, unikt og helt anderledes end alle de andre. Man får en rådgivning og service, som man ikke kan opleve andre steder. Det fortjener man som en kræsen kender. En Feinschmecker. Er du den type optiker? Skal du mærke livet bruse gennem årerne igen? Er du træt af, at alting smager ens og ligegyldigt? Så bliv en del af revolutionen!

Vær mere dig selv ved at blive en del af os ... Feinschmecker er en del af Alliance Optics. Vi ønsker at revolutionere den danske optiker-branche og skabe Danmarks mest innovative netværk af optikere. Så har du lyst til at træde ud af hamsterhjulet og blive den bedste version af dig selv ved at blive en del af os, så kontakt adm. direktør Jarl Riise på T. +45 2136 1904 / jarl@alliance-optics.com eller direktør Klaus Kjær på T. +45 2211 7789 / klaus@alliance-optics.com. Viva la revolution de brillebranchen!

54 Kurser / Kalender

Danmarks Optikerforening 2012 Uge

Dato

Emne

Sted

28. august

Aftenkursus

VidSyn – Case præsentationer

KEA/TEC, Frederiksberg

30. august

Aftenkursus

VidSyn – Case præsentationer

DCOVS – Randers

4. september

Aftenkursus

Ny medicinsk behandling af nethindelidelser

KEA/TEC, Frederiksberg

7-9. september

Weekend*

Kursus i synstræning

Kraskin & Skeffington Institute

6. september

Aftenkursus

Ny medicinsk behandling af nethindelidelser

DCOVS - Randers

2. oktober

Aftenkursus

Kirurgi i øjets omgivelser

KEA/TEC, Frederiksberg

4. oktober

Aftenkursus

Kirurgi i øjets omgivelser

DCOVS - Randers

10. & 11. november

Weekend

Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 2012

København

Længde

*Kurset afvikles over en periode på 24 dage, fordelt på 8 gange 3-dages weekender.. Tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Andre kurser 2012 42

16. - 20. oktober

5 dage

COVD 42nd Annual Meeting

Fort Worth, Texas, USA

24. - 27. oktober

4 dage

American Academy of Optometry

Phoenix, USA

Kalender 6. – 8. september 2012 International Vision EXPO West 2012 Sands Expo & Convention Center Las Vegas www.visionexpowest.com 4. – 7. oktober 2012 SILMO 2011 International messe for briller og optik. Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr 4. november 2012 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

7. - 9. november 2012 Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 11. – 12. november 2012 Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center København 25. - 27. januar 2013 opti ‘13 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

27. februar – 1. marts 2013 China (Shanghai) International Optics Fair Shanghai World Expo Exhibition And Convention Center Shanghai, China www.biztradeshows.com/trade-events/china 2. - 4. marts 2013 Mido 2013 International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano www.mido.it 15. - 17. marts 2013 International Vision EXPO East 2013 New York www.visionexpoeast.com

OPTIKEREN

Adresser og telefonnumre

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 18 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Rasmus Dalsgaard, tlf. 66 13 50 54 Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon, tlf. 70 26 09 08

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 440.- ekskl. moms + porto. Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 235.- ekskl. moms + evt. mer-porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 3313 7383 www.datagraf.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 5, 2012) udkommer 30.08.2012 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 09.07.2012 Annoncer til dette nummer skal være Datagraf i hænde senest den 07.08.2012

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 7

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Sekretariatet: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 Formand: Anette Pedersen Næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Nordre Fasanvej 27 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

CV/DD/DTO1/PA/110919/DK

Mere vand der, hvor der er brug for det. Mindre vand der, hvor der ikke er brug for det.

Nu lanceres den første silikonehydrogellinse med gradueret vandindhold.

Det indebærer, at vandindholdet stiger fra 33 % i linsekernen til over 80 % i linsens overflade.

VANDINDHOLD (%)

En ny æra inden for kontaktlinser giver en ny æra inden for komfort. Sammenlignet med andre endagslinser har DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser: • den højeste iltgennemtrængelighed 1 (Dk/t 156 ved -3,00 D) • enestående glideeffekt 2 DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser giver exceptionel, vedvarende komfort.3 Resultaterne taler for sig selv. Men tag ikke bare vores ord for gode varer. Prøv selv linserne på dine kunder. Vi tilbyder komfortgaranti – pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds.*

* Tal med din salgsrepræsentant, hvis du ønsker yderligere information. Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION-data registreret 2010. Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte ‘inclined plate’-metode; signifikans påvist ved 0,05-niveau. CIBA VISION-data registreret 2010. 3 I et randomiseret, deltagerblindt klinisk studie. CIBA VISION-data registreret 2011. 1

Se produktanvisningerne for detaljeret information om linsebrug, pleje og sikkerhed.

COMFORT ENGINEERED TO LAST