OPTIKEREN #3 oktober 2024

Få et skarpere syn uanset vinkel og blikretning med biometrisk intelligente brilleglas.

Kontakt din Rodenstock konsulent

Sara fandt tegn på blodprop hos 32-årig

Optometriststuderende Sara Ulderup Hansen fik hos Louis Nielsen i Taastrup omsat teori fra studiet til praksis i synsprøverummet, da et OCT-scan viste papilødem i begge øjne hos en kunde. Med støtte fra den kliniske vejleder i butikken og Louis Nielsens unikke netværk af øjenlæger kom kunden hurtigt i behandling.

LOUIS NIELSEN

Når det er mulig kritisk øjensygdom, vurderes de helt akut, normalt indenfor 30 minutter. En øjenlæge fra netværket ser på fotos, scans og sygehistorien via telemedicinsk opkobling og vurderer, om vedkommende er enig i, at der er indikation på alvorlig sygdom.

- Jeg ringede straks til øjenlægenetværkets akuttelefon og snakkede med en øjenlæge, som efter aftale med kunden kiggede journalen og undersøgelserne igennem. Han ville lægge en plan og kontakte kunden direkte, fortæller Sara Ulderup Hansen.

Hovedpine, dobbeltsyn og svimmelhed. Den 32-årige mand, som optometriststuderende Sara Ulderup Hansen sad overfor i synsprøverummet, var kommet til Louis Nielsen i Taastrup, fordi han i et par uger havde oplevet tiltagende gener og ubehag.

Sara Ulderup Hansen var i 2. praktik i butikken, og hun kunne se på de fundusbilleder og det OCT-scan, der var blevet taget som en del af sundhedstjekket, at der var papilødem på begge øjne.

- Jeg sagde til ham, at vores undersøgelser viste tegn på hævelser på synsnerven, og at jeg lige ville vende undersøgelsesresultaterne med en kollega. Jeg var opmærksom på at virke rolig overfor

VÆRD AT VIDE

kunden, selvom det kunne være alvorligt, fortæller 22-årige Sara Ulderup Hansen.

Undervisningen i OCT på optometristudiet og hos Louis Nielsen blev nu relevant i praksis.

Indlagt samme aften

Sara drøftede fundusbillederne, OCT-scan og symptomerne med sin kliniske vejleder, chefoptiker Jacob Nørgaard Rosendahl, som er medejer af Louis Nielsen i Taastrup. Han kunne bekræfte hendes vurdering –undersøgelserne viste tydelige tegn på papilødem på begge øjne.

Louis Nielsen har et unikt øjenlægenetværk, som kan validere undersøgelserne.

• Louis Nielsen har OCT-maskiner i alle landets 79 butikker. Optometrister og optometriststuderende uddannes i at betjene maskinerne og fortolke de digitale 3D-scan.

• Louis Nielsens unikke øjenlægenetværk med 15 danske øjenlæger sidder klar til at vurdere de undersøgelser, som butikkernes optometrister laver, hvis der ses tegn på mulig øjensygdom.

• Kunderne og optometristerne får altid svar på, hvad øjenlægerne vurderer, om kunden henvises videre til praktiserende øjenlæge eller hospital, og hvor hurtigt kunden eventuelt skal tilses af en øjenlæge.

Samme aften blev kunden, som nu var blevet patient, indlagt og behandlet for en blodprop. Den havde skabt forhøjet tryk i hovedet, bag øjnene. Det viste sig som papilødem i de undersøgelser, Sara Ulderup Hansen havde lavet.

- Øjenlægen fra netværket bekræftede, at han var enig i det, jeg havde set og reageret på i OCT-scannet, og at det var godt, kunden kom i behandling hurtigt. Det var dejligt at få bekræftet min kompetence i praksis. Det er en sjælden, men alvorlig tilstand, og hans syn kunne have taget permanent skade, hvis det ikke var blevet opdaget i tide, siger Sara Ulderup Hansen.

Et godt sikkerhedsnet

Efter nogle uger kom kunden tilbage til butikken med chokolade og var meget taknemmelig over den hjælp, han havde fået.

- Jeg er glad for, at det endte godt. Samtidig viste situationen, at strukturen og sikkerheden for kunderne og os i Louis Nielsen er, som den skal være. Først muligheden for at lave en grundig synstest med sundhedstjek med OCT, dernæst en klinisk vejleder, som kunne hjælpe mig med at sikre, at jeg gjorde det rigtige, og sidst, men ikke mindst, i form af vores øjenlægenetværk, som også vurderede undersøgelserne og sørgede for den optimale henvisning videre, siger Sara Ulderup Hansen.

Sara Ulderup Hansen sammen med sin kliniske vejleder chefoptiker Jacob Nørgaard Rosendahl.

Packshot images for illustration only.

NIGH T COVE R

Få et skarpere syn når du kører i mørket

25% på alle nightcover løsninger

Gælder også alle standardprodukter med ML filter, frem til 31. dec. 2024 (max 5 stk.)

Boost dit lupsalg med SCHWEIZER

ONSIGHT VISON

SCHWEIZER har et af verdens største udvalg af specialoptik. Lupper fra 4 D til 56 D i forskellige

varianter. I lyslupperne kan du vælge farvetemperatur – 2700, 4500 eller 6500 kelvin. On Sight Vision, Tlf: 5761 1190, info@onsightvision.dk, www.onsightvision.dk

OPTIKEREN

ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen, Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2. sal 1264 København K, tlf. 45 86 15 33 optikeren@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør OPTIKEREN

Lone Helleskov, tlf. 88 44 06 17 lh@optikerforeningen.dk

REDAKTION & LAYOUT

New Beginning ApS, www.newbeginning.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47, jsje@stibo.com

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S, www.jto.dk

NÆSTE NUMMER

OPTIKEREN udkommer 4 gange i 2024

#04 udkommer 30.12

Deadline redaktionelt indhold 11.11 Annoncer bestillingsfrist 26.11

OPTIKEREN ONLINE www.magasinetoptikeren.dk

Med en biometrisk øjenmodel er det muligt nøjagtigt at fastlægge fokuspunktet for hvert enkelt øje. Det giver brillebrugeren et skarpere syn uanset vinkel og blikretning. Vi kalder disse brilleglas B.I.G. – Biometric Intelligent Glasses.

OPTIKEREN #03 2024

PÅ FORKANT MED FREMTIDEN

”Man bliver aldrig nogensinde færdig med at lære. Der er sket virkelig mange forandringer i vores fag de sidste 10 år, og jeg kan godt forstå, hvis nogen begynder at føle sig lidt trætte, men vi er nødt til at komme op på hesten igen, for branchen bliver ved med at udvikle sig.”

ER DU KLAR TIL AT BLIVE KLOGERE & DYGTIGERE …

SIDE 22

Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv, men citatet stammer fra interviewet med Tanja Byskov Hansen (s. 40), der kort efter sin kandidat i Optometri og Synsvidenskab blev headhuntet til en nyoprettet stilling som sundhedsansvarlig hos Thiele, hvor hun bl.a. har været med til at implementere OCT-scannere og uddanne medarbejdere i alle kædens butikker.

Heldigvis er der mange utrolig gode muligheder for både at følge med i udviklingen og efteruddanne sig i vores dynamiske branche og på den måde komme på forkant med fremtiden. Én af dem er OPTOMETRIKONFERENCE ’24 i weekenden 26.-27. oktober i Kolding, hvor du på en weekend får adgang til 14 nye foredrag, 10 lærerige workshops, 4 rapid sessions, en topaktuel udstilling med 23 stande og sidst men ikke mindst networking på tværs af hele branchen (s. 22).

Udvikling er også omdrejningspunktet for den initiativrige indehaver af Fredensborg Briller, Anja Kyhlensø Møller (s. 8), der netop har fejret 20 års jubilæum med nye lokaler, en række kundeevents og nye aftaler i kalenderen. Hun fortæller også, hvad der skal til for år efter år at drive en succesfuld forretning. Det er inspirerende læsning, der vidner om, hvor mange facetter vores fag byder på men også kræver.

I den store fashionguide (s.14), kan du se efterårets flotteste kollektioner, hvor kode ordet er briller med attitude, og på s.44 stiller vi skarpt på 8 trends, der brager frem denne

Rigtig god læselyst med efterårsnummeret af OPTIKEREN og forhåbentlig ses vi i Kolding til en faglig weekend, der gør os både klogere og dygtigere. Jeg glæder mig i hvert fald.

Per Michael Larsen Direktør i Optikerforeningen

Du skal succes forny din turde

Indehaver af Fredensborg Briller, Anja Kyhlensø Møller, har i 20 år drevet sin forretning ved at følge sit hjerte og holde fast i sit DNA. Jubilæet fejrede hun ved at flytte i helt nye lokaler, afholde en række kundeevents og i den grad glæde sig over at have verdens bedste personale. Vi har bedt hende fortælle, hvad der skal til for at drive en succesfuld forretning år efter år.

AF LONE HELLESKOV FOTO: FREDENSBORG BRILLER & LONE HELLESKOV

Anja Kyhlensø Møller har altid vidst, at hun ville være optiker. Det kunne ganske enkelt ikke være anderledes. Allerede som barn var hun dybt imponeret over, at hendes far kunne få folk til at se, og de mange besøg hos ham i Domus Optica på Købmagergade i København fik hende til at vælge samme karrierevej.

”Jeg blev optiker, fordi min far var optiker, så enkelt er det. Jeg syntes, det, han kunne, var noget ganske særligt, og jeg beundrede ham. Man er meget dygtig, når man kan få nogen til at se,” siger hun og smiler.

Anja blev uddannet fra Optikerhøjskolen på Frederiksberg i 1991 og arbejdede de kommende år i flere af Synoptiks forretninger i København. I 1994 rykkede hun til kædens forretning på Lyngby Hovedgade, hvor hun var i ti år.

grupper og i det hele taget havde et spændende job. Men da kædens hovedkontor rykkede til Holland, skete der en del ændringer, og jeg følte, at jeg gik fra at være nogen til at være nobody. Det var ikke det, jeg ønskede for min karriere, så jeg begyndte at flirte med tanken om at blive selvstændig i min hjemby,” fortæller Anja.

”Der har selvfølgelig været udfordringer gennem tiden, og her ville det være nemt at gå ned på kvalitet og skrue op for tilbud og lave priser, men det passer bare ikke til os.”

”Jeg havde nogle fantastiske år som chef i Synoptik, hvor jeg blev lyttet til, var med til at købe ind, deltog i netværks -

Kunderne skal føle sig hjemme I 2004 tog hun springet og åbnede Fredensborg Briller, der indtil august i år havde til huse i et at Fredensborgs ældste huse. Men en fortsat stigende husleje fik Anja til at kigge sig om efter nye lokaler, og for få uger siden fejrede hun sit 20 års jubilæum ved at slå dørene op til sin nye forretning nogle numre længere nede ad Jernbanegade. Helt præcist i nummer 5, som har været igennem en gennemgribende renovering. Anja og hendes optiker, Pernille Geldorf, har selv indrettet butikken med genbrug fra den gamle forretning, møbler købt på

Anja Kyhlensø Møller (tv) kalder kalder optiker, Pernille Geldorf, for sin soulmate, og sammen har de brugt oceaner af timer på at designe og indrette den nye hyggelige og indbydende forretning.

Marketplace samt få og nøje udvalgte ting, som de købt fra nye.

”Vi har designet 11-12 lofter og været hele Flüggers farvekort igennem, inden vi tog en endelig beslutning. Vi har knoklet crazy mange timer, men det har også været en sjov proces, og undervejs har vi pisket en stemning op, som vi holdt os kørende på,” siger Anja.

Resultatet er imponerende. De store vinduer ud mod gågaden lyser hele butikken op, og det første, kunderne møder, er et stort, massivt træbord midt i lokalet med polstrede, brune læderstole omkring. Det er her, personalet tager imod kunderne, og det er ikke tilfældigt.

”Vores idé har været at indrette butikken som en stue med det store langbord som samlingspunktet. Her lever vi med kunderne, og vi kan møde dem i øjenhøjde og sidde stille og roligt og tale om brillevalget. Samtidig har vi skabt et loungeområde med bløde puder, hvor man kan slappe af med en kop kaffe eller vente på sin partner. Kunderne skal føle sig hjemme og have lyst til at være her, så de bliver heller ikke mødt af et papskilt med et tilbud, lige så snart de træder ind ad døren. Vi modtager dem, som var de gæster i vores eget hjem, og derfor gør vi også meget ud af at have pænt tøj på, når vi er på job.”

BLÅ BOG

NAVN

Anja Kyhlensø Møller, 57 år.

KARRIERE

Uddannet optiker fra Frederiksberg Tekniske Skole i 1991. Herefter job som optiker hos Synoptik på Købmagergade, i Magasin og på Ny Østergade i København indtil 1994, hvor hun blev chef i kædens forretning på Lyngby Hovedgade. Åbnede i 2004 Fredensborg Briller, som i dag har tre ansatte.

PRIVAT

Bor i Fredensborg sammen med sin mand Christian Kyhlensø Møller, der er optiker og indehaver af Kyhlensø & Møller Optik i Vedbæk. Har en datter på 29 år og en søn på 31 år.

FRITID

Anja begynder dagen med at sidde en time ved Esrum Sø og interesser sig for al motion, der giver hende ro. Hun er vinterbader, dyrker yoga, styrketræner og vandrer.

Vi elsker balladebriller

Kunderne har taget godt imod den nye forretning, og mange har været forbi med blomster og gaver på receptionsdagen, ligesom de 10 trunk shows med bl.a. Maui Jin, Coblens og Anne & Valentin har været velbesøgte. Og det skaber hjertevarme hos indehaveren.

”Vi har nogle fantastiske kunder, som vi har kendt i mange år, og det er dejligt, at de kommer og deler dagen med os. Vi gør også meget ud af at have et godt samarbejde med vores leverandører. De er en stor del af vores succes, og det glædede mig meget, at de bare sagde stort JA til at stille op til vores åbningsdage, som på alle måder har været en fest,” fortæller Anja.

I forbindelse med åbningen har kunderne kunne få et sæt glas gratis ved køb af to par briller, men ellers er slagtilbud ikke noget, Fredensborg Briller gør sig i. I stedet fokuserer de på at sælge den helt rigtige brille til kunden.

”Jeg er vildt stolt af, at vi har taget springet, trukket pengene ud og lavet lige præcis den butik, vi drømte om. Det er jo at tømme lommerne og tro på, at der også er plads til os selvstændige, som ikke er en kæde.”

”Vi ved, vi har nogle lækre varer, både hvad angår stel og glas og gør os sindssygt umage og bruger timer på at studere kollektionerne og købe rigtigt ind. Mange af vores kunder går vildt op i, at brillerne både er i en god kvalitet, smarte og skiller sig ud, så vi prøver at være alt andet end stille og rolige i vores udvalg. Vi elsker balladebriller, og vi køber altid kun ét stel af hvert, og når det er solgt, så er det solgt. Vi er bevidste om, at vi har mange briller med kant, men vi er også en lille by, og kunden skal jo ikke møde fire andre i supermarkedet med den samme brille,” mener Anja.

En anden af forklaringerne på butikkens succes er ifølge Anja det meget personlige forhold til kunderne, som hun og Pernille har bygget op over mange år.

”Kunderne kender os og ved altid, hvem de møder i butikken. Vi bruger meget tid på at vejlede dem og gør det med hjertet, og det kan de godt lide.”

Fredensborg Briller bruger i stor stil SoMe til markedsføring og gerne med Anja selv og personalet som modeller.

”Vi får både vist kollektionerne, og hvem vi er, og mange kunder føler, at de kender os, når de kommer ned i butikken, og det skaber en god stemning fra begyndelsen.”

Mit personale er unikt

Anja fremhæver gang på gang sit personale som én af hovedårsagerne til, at hun med succes har kunnet drive Fredensborg Briller i 20 år. Ud over Anja består personalet af optiker, Pernille Geldorf og salgsassistent, Tina Deichmann, som har været i butikken

i henholdsvis 18 og 16 år. Senest er guldsmed Sabine Sørensen kommet til. Hun har værksted og sin egen lille forretning i butikken men hjælper også med booking af tider, ekspeditioner og pasning af telefonen hos Anja.

”Jeg er meget glad for og stolt af, at jeg har et godt team omkring mig, der tør tage ejerskab, for jeg er god til at give ansvar fra mig og stole på mit personale. Deres holdninger og meninger betyder noget, for jeg har ikke sandheden.”

Anja kalder Pernille for sin soulmate, og da hun kigger ind i baglokalet under interviewet, kommer de begge til at fælde en tåre, da de skal beskrive deres lange samarbejde.

Det, jeg ikke er, er Pernille, og det Pernille ikke er, er jeg. Det er vi godt klar over, og derfor har vi også et unikt samarbejde, hvor vi begge har hjertet med og kan dele alt,” fortæller Anja.

Hold fast i dit DNA

Der har selvfølgelig været udfordringer gennem tiden som under Finanskrisen, Corona og senest de stigende gaspriser, og det har Fredensborg Briller også kunne mærke.

”Tiderne går op og ned. I nedgangstider har vi sat os og bidt i bordkanten og spurgt os selv, hvad vi kan gøre anderledes. Det ville selvfølgelig være nemt at gå ned på kvalitet og skrue op for tilbud og lave priser, men det passer bare ikke til os. Så i stedet har vi valgt at holde igen på flere poster ved f.eks. ikke at gå lige så meget til makronerne på indkøbssiden, selv dekoreret vinduerne og købt ting til butikken brugt. Heldigvis har vi også været privilegerede og haft en fast kundekreds til at bære os igennem.”

En anden udfordring i hverdagen er den øgede konkurrence fra kæderne, som Anja synes forfladiger faget og flytter fokus fra at gøre det bedst muligt til billigst muligt. Det gør også, at kunderne sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor et par briller skal koste det dobbelte hos hende.

”Jeg anerkender, at det kan være svært at forstå, for kunden kan jo ikke se forskel på, om det er et Kina-produkt eller et tysk brilleglas som vores fra ZEISS, så jeg plejer at sige til dem, at det er den rigtige pris. Jeg snyder dig ikke, men det koster noget at have et udvalg og en service som vores,” siger Anja og tilføjer:

”Det er vigtigt at turde holde fast i sit DNA selv i modvind, for begynder

ANJAS 3 BEDSTE RÅD TIL

SUCCES

#1

Vær tro mod dig selv og følg dit hjerte i stedet for at tænke på, hvad andre synes, mener og gør.

#2

Anerkend dine styrker og svagheder. Lav det, der giver dig energi og arbejdsglæde og bed om hjælp til det, du ikke er god til og betal dig fra det.

#3

Sørg for at give dem omkring dig medansvar, så de føler ejerskab og lad deres meninger fylde, så de også synes, det er sjovt at være på arbejde.

du først at sætte prisen ned, er du i gang med at devaluere dig selv.”

Drømmen for fremtiden

Der er to ting, der i den grad motiverer Anja i hendes job. For det første elsker hun at finde det rigtige stel til sine kunder – men trangen til at skabe og lykkes ligger også dybt i hende.

”Jeg er vildt stolt af, at vi har taget springet, trukket pengene ud og lavet lige præcis den butik, vi drømte om. Det er jo at tømme lommerne og tro på, at der også er plads til os selvstændige, som ikke er en kæde. Jeg er så glad for, at vi fandt modet og turde,” siger Anja.

I processen fik hun som flere andre gange hjælp af Klaus Kjær fra Independent.

”Jeg er meget glad for at have ham med på holdet. Han har en stor viden og er en rigtig god sparringspartner både i stille tider, men også når det gælder nye initiativer og investeringer. Han sagde til mig, at nogle gange er det nødvendigt at røre i gryden og turde bruge pengene og investere for at skabe noget nyt, og det lyttede jeg heldigvis til.”

På spørgsmålet om, hvad Anja drømmer om i fremtiden, er hun slet ikke i tvivl.

”At butikken kan forblive i den ånd, vi har skabt, og gå lige så godt som nu. Og at der en dag kommer en, der vil køre den videre herfra. Det synes jeg, den fortjener.”

”Jeg er stolt af at have skabt en forretning, der er i god form og stadigvæk er her,” siger Anja Kyhlensø Møller om sit livsværk. Her ses hun mellem salgsassistent Tina Deichmann og optiker Pernille Geldorf.

GLASSES+ CONTACTS

START THE CONVERSATION!

Find out about your customer’s lifestyle to make the best recommendations for them:

DO YOU PLAY SPORTS OR USE YOUR BIKE TO GO TO WORK?

Try using contact lenses and:

• Exclude risk of eye damage by a frame or a spectacle lens

• Have a good field of vision when cycling

• Maintain good vision during rain, snow or foggy weather

DO YOU DRIVE? Did you know that usual spectacle lenses narrow down your field of view while driving?

ALCON

• Contact lenses will help you experience the advantages of naturally clear vision, as they do not distort size and distance to objects or narrow the field of view.

DO YOU HAVE AN ACTIVE SOCIAL LIFE and go for a night out occasionally?

• Contact lenses can improve your comfort and emphasize your natural look, while correcting your vision.

• For comfortable wearing experience, try Alcon Water Surface lenses.

AUTUMN ATTITUDE

Briller, der VIL ses. Farver, former og personlighed. Dette efterår er kodeordet attitude. Kollektionerne leger med både det enkle og eksklusive og det rå og markante. Farver som rød, blå, lilla, grøn og gul samt masser af nuance-, mønsterog materialemix er også helt i front.

1. Moscot. ”Inspireret af den gådefulde charme på Lower East Side i New York er hvert stel designet til at fremkalde en følelse af intriger og historie, der blander vores århundrede gamle håndværk med moderne konstruktion”, fortæller Zack Moscot, 5th Generation og chefdesigner.

2. Nine Eyewear. Et stel med en harmonisk blanding af moderne design, komfort og miljøbevidsthed. Den cool og kantede front er formet i et højteknologisk bio-baseret materiale fremstillet af frø fra castor-planten.

3. Andy Wolf. Oversized og med skønne kontraster i acetaten. Det handler bestemt ikke om at skjule brillerne - tværtimod.

#1

#4

#5

4. X-Ide. Det skal være overraskende, originalt og fantasifuldt og gå hånd i hånd med design og håndværk i den forestående sæson. Her ses en optisk stil, den har en karakteristisk, geometrisk form.

5. Lightbird. ”En ny kollektion designet til dem, der ønsker at lade sig rive med af strømmen af elegance og lethed,” fortæller designer Corrado Rosson. Herrestellet har en moderne form.

6. Silhouette. Der findes et perfekt ægteskab. Rising Dawn debuterer i 2025 og er indbegrebet af balance mellem teknologi og design med farver inspireret af Middelhavet.

7. I-MAN. Minimalisme med personlighed. Afslappet og urbant, udviklet, designet og udformet med fokus på mænds behov. På SILMO introduceredes Nicolò, et optisk stel i grønt acetat, der understreger en enkel, raffineret og minimalistisk stil med et strejf af originalitet.

8. Monkeyglasses. Monkeyglasses fylder 15 år i år, og det sker bl.a. med lanceringen af en ny kollektion af briller og solbriller. Den nye kantede form i transparent acetat matcher trenden.

9. Moscot. MOSCOT Fall 2024 Mysteries kombinerer tidløst design med moderne mystik. Hver af dem legemliggør essensen af New York. Det kraftige, transparente stel harmonerer perfekt i trenden.

#6

#7

#8

#9

#2 #3

AA

10. Ørgreen. Stel i gennemsigtige og gennemskinnelige farvenuancer, i orange, lilla og blå, med matte effekter, fuld mat og satin finish skaber et sofistikeret touch, der passer perfekt i trenden. 11. Silhouette. Den tofarvede farvegradient ses en del i trenden som her, hvor tilføjelsen af en anden topfarve skaber en helt unik baggrundsbelyst effekt.

12. Lindberg. tilgang introduceres den seneste kollektion med en arkitektonisk, funktionel skønhed inspireret af “principles of architecture”.

13. Nine Eyewear. En unik kombination af sort Takironacetat og beta-titanium med en mat guldoverflade skaber en raffineret men også dristig æstetik. Den sekskantede form giver en moderne, geometrisk silhuet.

inspirationskilde, der i dette stel bestemmer linjerne og farvevalgene tilført en karakteristisk metaldetalje på hængslet.

15. Leisure Society. Rimless og enkle men med et tvist. De runde glas har indgraveret et mønster hele vejen rundt, så det enkle får kant.

#10

#12

#13

#11

16. Movitra. Markante industrielle og arkitektoniske detaljer er trukket frem som en spændende, æstetisk del af designudtrykket.

17. Kirk & Kirk. SILMO ’24 markerede 10 året for Kirk & Kirk’s første kollektion. Men Jason og Karen Kirk har skabt briller i mere end 30 år med en innovativ og spændende tilgang til design.

18. Bottega Veneta. Signaturdetaljer og nye innovationer skabt med en nonchalance, der er kendetegnet ved rene, behagelige og lette konstruktioner. 19. Monkeyglasses. Oversized i netop den brune nuance, der rykker i efteråret og vinteren og med en form, der forener det runde og det kantede.

20. Lunor. Runde former i en smuk bordeauxrød nuance, der er ny i sæsonen.

21. Mont Blanc. Markant, klassisk og eksklusivt med en enkel detalje i hængslet, der løfter looket. 22. Saint Laurent. Sort og stål. Det er råt, klassisk, enkelt og ikke til at komme udenom, når det gælder solbriller, der aldrig går af mode.

#16

#18

#19

#20

#21

#22

#17

AA

23. FACE À FACE. Opfind noget nyt og originalt. Gør farve til magi. Vov at vise din stil og dine følelser, lyder det. Ved at lege med farver og farvesprog opstår et udtryk. 24. Ørgreen. Minimalistisk funktionelt og farverigt design kendetegner den nye Acetate Purist Collection med en fusion af enkelhed og funktionalitet.

25. Blackfin. Der skabes luftig lethed med en front i aluminium - men med personlighed. En ny overfladebehandling giver en soft-touch-effekt.

26. J.F.Rey. Uventede kontraster, transparenter og karismatiske former bringer lyset frem i den ikoniske firkant i J.F. REY SQUARE, der blev vist på årets SILMO.

27. Lightbird. Tynde profiler og levende farver giver en helt særlig elegance og lethed, der kendetegner den nye kollektion.

28. FACE À FACE. En skulptur af farver, og en ny æra kaldes den nye kollektion, der arbejder med farvens kraft og udtryk, følelser og farvesprog.

#24

#25

#26

#27

#28 #23

29. FF22. Enkelt og maskulint. F22-kolle ktionen er kendetegnet ved titaniumstel med et enkelt og stilrent udtryk, der perfekt balancerer teknisk funktionalitet og æstetik. Til efteråret frigives tre nye modeller i kollektionen.

30. Coblens. Brillekæder er et nyt accessorie, der vinder frem. Her i titanium med en PVD-belægning, der understreger DNA’et.

31. Linda Farrow. EVIL-EYE-THE POWER OF WOMAN hedder kampagnen præsenteret på SILMO. En historie om empowerment, ambition og feminin energi.

32. WeSC. Med rødder i svensk skaterkultur har WeSC Eyewear udviklet en cool og skandinavisk stil med et stærkt fokus på bæredygtighed. Urban Malmö inspirerer med en afslappet attitude og dristighed i kollektionen, som i høj grad består af unisex-stel.

33. Morel. ”Looking Forward since 1880” hedder kollektionen, der forbinder æraer og forener MORELs arv og vision for fremtiden.

34. Mykita . Klassisk form med et nyt udtryk. Aviatorstilen har fået et løft, og attituden breder sig.

35. KunoQvist. Minimalistisk eller vovet. Her kombineres en moderne designæstetik med glæden ved at vælge sit eget personlige udtryk. Og med det fejrer brandet 20 års passion for farve og form.

#31

#32

#34

#35

#33

#29

Schweiziske brilleglas.

Perfekte

ned til mindste detalje.

ER DU KLAR

TIL AT BLIVE KLOGERE & DYGTIGERE

…

SÅ ER DET NU, DU SKAL BOOKE BILLET TIL OPTOMETRIKONFERENCE ’24.

Under temaet FOREBYGGELSE & OPSPORING stiller vi skarpt på branchens mest aktuelle emner og er også klar med et brag af en udstilling. Vi lover, det bliver to intensive og lærerige dage og glæder os til at se dig og dine kolleger på Hotel Comwell i Kolding i weekenden 26.-27. oktober.

AF LONE HELLESKOV FOTO: ANDERS BACH, M.FL.

MØD ÅRETS KANDIDAT

Cand.san. fra Aarhus Universitet, Pernille Albring, bliver årets Kandidat by Rodenstock og præmieres for sit speciale ”Et kvalitativt studie om de psykosociale forhold for voksne skelere før og efter skelekirurgi”. I specialet undersøger hun via en kvalitativ, hermeneutisk tilgang med interviews og en interviewguide, hvorvidt skelekirurgi har en positiv indvirkning på disse udfordringer. Konklusionen lyder, at skelekirurgi er en effektiv intervention for at forbedre psykosociale problemstillinger. Samtidig er der også behov for bedre informations- og rådgivningsindsatser, da de fleste interviewede fandt ud af muligheden for kirurgi ved et tilfælde.

Pernille Albring modtager 10.000 kr. samt en rejse og deltagelse i EAOO (European Academy of Optometry and Optics) i foråret 2025. Kom og hør hendes interessante foredrag.

Vinderne af Optimus by Essilor vil traditionen tro også præsentere deres spændende projekter på konferencen.

OPTOMETRIKONFERENCE ’24

Den ultimative efteruddannelse til dig, der søger ny viden i form af forskningsresultater, foredrag, udstilling og networking. Du finder det detaljerede program og booker billet og foredrag på optometrikonference.dk

STORT DANSK FORSKNINGSPROJEKT

På konferencen præsenterer Annette Slyngborg, MSc. Optom og Head of Clinical Development hos Synoptik & Smarteyes det store danske forskningsprojekt FOREVER (Finding Opthalmic Risks and Evaluating the Value of Eye exams and their predictive Reliability) med mere end 70.000 optikerkunder. Forskningsprojektet undersøger risikofaktorer for øjensygdomme og evaluerer øjenundersøgelser i optikerpraksis. Formålet er at optimere samarbejdet mellem optometrister og øjenlæger og identificere personer, der er i risiko for at få en synstruende øjensygdom. Kom og hør, hvilke forskningsresultater der er opnået, hvilke nye projekter der er i gang, og hvordan du som optometrist får adgang til at forske med udgangspunkt i FOREVER databasen.

NY VIDEN PÅ 15 MINUTTER

Vi gentager succesen med rapid sessions, hvor du i løbet af et kvarter får indsigt i et helt specifikt emne. Vi stiller skarpt på:

• Casebaserede eksempler på, hvordan kontaktlinser kan hjælpe med at kontrollere pseudo myopi hos unge og presbyope patienter

• Diagnostik af sjælden komplikation efter kataraktkirurgi ved hjælp af OCT

• Få et indblik i Syn for Sagens arbejde for at levere kvalificeret synshjælp til mennesker i udviklingslande baseret på genbrugstanken

• Bedre Syn til Afrika giver studerende på optikerskolerne i landet bedre muligheder og sørger også for udlevering af briller. Kom og hør om organisationens arbejde. Måske kunne det også være noget for dig at blive frivillig?

TOPAKTUELLE FOREDRAG

Glæd dig til at få indsigt i tidens mest spændende emner i form af danske og internationale foredrag, der både gør dig klogere og endnu dygtigere til dit job:

• DETECT - Giver det mening at have fokus på synet i almen praksis?

• FOREVER - Forskningsprojekt om forebyggelse af øjensygdomme og synstab

• Det laver jeg som erhvervsoptiker – og hvad skal du vide, når du laver erhvervsbriller?

• Proaktiv opsporing af synstab blandt ældre: Et tværfagligt skandinavisk forsknings- og innovationsprojekt

• Visuel rehabilitering: Betydningen af en tidlig indsats over for børn med dyseidetiske udfordringer

• Hjernerystelse i fokus - seneste forskning og kliniske anbefalinger

• Fremtidens synsscreening af børn: Teknologi, effektivitet og optometristens rolle

• Telemedicin ved optikeren - nye data og fund

• Hvornår og hvordan bør optometrister henvise til øjenlæge?

• Visuel dysfunktion i posttraumatisk hjernesyndrom (mild hjernerystelse - PCS): Derfor skal vi undersøge for LANGT mere end bedst mulige visus

• Opdag skjulte barrierer og optimer indtjeningen: Realiser dit fulde forretningspotentiale med inkluderende kundeoplevelser

• Hype, håb og forhindringer med AI i sundhedsvæsenet

• Multifokal masterchef - den perfekte opskrift?

• Hvordan hjælper vi kunder med nedsat syn?

ET BRAG

AF EN UDSTILLING

Vi byder på branchens bedste udstilling med hele 23 stande, hvor dygtige fagspecialister er klar til at vise dig alle nyhederne inden for glas, brillestel, kontaktlinser, kirurgi, teknologi og nye produkter.

Du kan glæde dig til at møde disse virksomheder:

• B ausch + Lomb

• Johnson&Johnson

• Alcon

• Essilor

• OLCEA

• Clearlii

• PREGO

• OPTIKERNS Brilletvätt

• Topcon Healthcare

• Con-Lens

• FNS & Kraskin Skeffington Institute

• Ens Eyes

• Hoya

• Rodenstock

• CooperVision

• OptikIT

• Vision Care

• Théa

• Medilens Nordic

• OPTILEKS

• EDI Portalen

• InnZ MEDICAL

• NORSAN

LÆRERIGE WORSHOPS

I år er vi klar med endnu flere af de populære og lærerige workshops, der er kendetegnet ved konkret og yderst brugbar viden. Hop med på dine favorit workshops, hvor branchens allerbedste eksperter er mere end klar til at guide dig:

• Dioptri i dybden: Nethindeundersøgelse med 90-dioptri-linsen (holdes to gange)

• Forebyggelse af synsnedsættende patologi med fokus på pre-myopiske børn i emmetropiseringsprocessen

• Presby ... I’m sorry what? Er du klar til at effektivisere dine samtaler om multifokale linser?

• Understanding contact lens performance

• FNS – Evaluering af øjenbevægelser

• Opsporing og behandling af patienter med tørre øjne – Ny klinisk retningslinje fra DSO

• Forståelse af kontaktlinsekomfort og Digital Eye Strain gennem nyere litteratur

• Fremtidens Optometri: Hvordan ny teknologi og kliniske tjenester skaber loyalitet

• Optikeren – en del af sundhedsvæsenet. Kom og lær, hvordan du bruger EDI Portalen til kommunikation i sundhedsvæsenet

DELTAG VIA LIVESTREAM

Som noget nyt i år tilbyder vi livestream af alle lørdagens foredrag i den store sal, så du kan deltage i konferencen hjemmefra og blive opdateret på de vigtigste nyheder og forskningsresultater. Prisen er den samme, som hvis du deltager fysisk.

FORSTÅ DINE KUNDER BEDRE

Vil du gerne have en unik indsigt i, hvilke skjulte barrierer der resulterer i, at dine kunder fravælger dele af eller hele kundeoplevelsen? Så skal du møde sociolog, Stine Ringvig Marsal, der i sit tankevækkende og underholdende foredrag dykker ned i, hvordan manglende forståelse for kundernes mangfoldighed, påvirker mødet med medarbejderne negativt og fører til tabt indtjening. Efter foredraget har du de første basale redskaber til at skabe mere inkluderende kundeoplevelser, der giver bedre medarbejderoplevelser, færre konflikter og styrker bundlinjen.

GULDSPONSOR

SØLVSPONSORER

Synes du, for alvor, at børns syn skal forbedres?

Læs mere om MiSight® 1 day

CooperVisions vision er, at alle nærsynede børn og unge skal tilbydes en behandling, der bremser forværringen af nærsynethed og ikke bare korrigerer synet.

MiSight® 1 day er en kontaktlinse, der giver skarpt syn samtidig med at forværringen af nærsynethed bremses.1

Vent ikke med at anbefale behandling af nærsynethed, gør det i dag og giv børn og unge bedre syn, både nu og i fremtiden, for alvor. ²

BLIV EN DEL

AF EN HELT FANTASTISK EVENT

OPTOMETRIKONFERENCE ’24 er et samarbejde mellem Optikerforeningen, Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne samt Synoptik-Fonden i weekenden 26.-27. oktober på Hotel Comwell i Kolding.

KONFERENCEN

Du kan glæde dig til en faglig og social weekend med fokus på den nyeste forskning og viden om branchens mest aktuelle emner. Du får mulighed for at møde nationale og internationale forskere samt fagpersoner og lytte til spændende foredrag, deltage i workshops, tale med udstillere og networke med gode kollegaer.

PRIS

Medlemmer af Optikerforeningen, Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne samt undervisere på optometristuddannelsen og optometriassistenter betaler 3.595 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 2.445 kr. Ikke-medlemmer 4.595 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 3.395 kr. Studerende 695 kr. for begge dage eller 395 kr. for lørdag eller søndag. Det er muligt at deltage i lørdagens foredrag i den store sal via livestream, og prisen er den samme som ved fysisk fremmøde. Festmiddag lørdag aften 679 kr. inkl. velkomstdrink, 3 retters menu, 3 glas vin samt kaffe eller te.

HOTEL

Enkeltværelse 898 kr. pr. nat. og dobbeltværelse 1.198 kr. Book dit værelse direkte på comwell.com og oplys koden: BC-OPTIKER2024

Der er en stor offentlig parkeringskælder ved hotellet med gratis parkering. Det kræver, at du registrerer din nummerplade på hotellets Q-PARK tablets, som du finder i lobbyen. Hotellet har også opladning af el-biler.

TILSKUD

Hvis du er ansat i en virksomhed, som har overenskomst gennem Dansk Erhverv Arbejdsgiver eller Synoptik, har du mulighed for at få tilskud til at deltage i konferencen via Optikernes Kompetenceudviklingsfond.

Som medlem af Optikerforeningen eller Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne er prisen 3.595 kr. for begge dage, og du kan få beløbet fuldt refunderet fra Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Det gælder selvfølgelig også, hvis du kun deltager den ene dag. Som ikke-medlem koster det 4.595 kr. at deltage i konferencen, og her kan du søge om tilskud på de 3.595 kr.

Du har også mulighed for at søge tilskud til rejse og ophold. Rejsen godtgøres med 1,12 kr. pr. kilometer op til 400 km, og der gives yderligere tilskud til bro eller færge med op til 549 kr. pr. tur.

Overnatning kan refunderes med op til 670 kr. pr. nat, og der gives normalt kun tilskud til en nat i forbindelse med konferencen.

Hvis du er arbejdsgiver, og dine optikere deltager på konferencen, har du mulighed for at få løntabsgodtgørelse på 940 kr. pr. dag.

Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne besvarer og behandler alle henvendelser vedr. tilskud til konferencen og kan kontaktes på tlf. 35 47 34 00 eller mail okf@forbundet.dk

BILLET

Du kan se hele programmet, købe billet og booke dine foretrukne foredrag og workshops på optometrikonference.dk

Kom med i Danmarks stærkeste

frivillige optikerkæde

I Nyt Syn har du som butiksindehaver 100% selvstændighed og får samtidig en række kædefordele. Du får adgang til superstærke leverandøraftaler, og du bestemmer helt selv, hvilke brillestel du vil have i din butik. Vi hjælper med alt fra forretningsplan til finansieringsløsninger, vi sørger for stærk national, lokal og digital markedsføring, og så får du gode kolleger at sparre med. Vil du høre mere om Nyt Syn eller mulighederne for at være med som non-branded medlem, så kontakt Adm. direktør Søren Pedersen på sp@nytsyn.dk eller på mobil 3078 3067.

Hvem løber med sejren?

På OPTOMETRIKONFERENCE ’24 bliver præsentationerne af de bedste bachelorprojekter fra Københavns Erhvervsakademi og Optikerhøjskolen i Randers med garanti et af højdepunkterne og et stort tilløbsstykke. For hvem vinder den eftertragtede pris, Optimus by Essilor, og hvad lægger dommerne til grund for deres bedømmelse? Kom og få svaret og hør de dygtige prismodtageres foredrag.

AF LONE HELLESKOV

DEN FORNEMME PRIS

Optimus by Essilor præmierer de bedste bachelorprojekter på KEA og Optikerhøjskolen og har til formål at fremme danske optometristuderendes interesse for videregående studier i faget. I år er det 38. gang ambitiøse elever kæmper om at gøre sig fortjent til en af de eftertragtede præmier. Vinderprojektet bliver hædret med 10.000 kr. og æren af at få deres navne på kobberstatuetten, Brillesælgeren, mens 2. præmien får 7.500 kr. og 3. præmien 5.000 kr.

DE KOMPETENTE DOMMERE

Dommerkomitéen består af nogle af branchens skarpeste hjerner i form af optometrist MPH, Ivan Nisted fra Optikerhøjskolen, optometrist MPH, Kjersti Lindblad fra KEA samt optometrist og underviser, Thomas Østergaard ligeledes fra KEA. Trioen blev i foråret præsenteret for en række interessante bachelorprojekter og har efterfølgende voteret og udvalgt de tre prisvindere.

DE NOMINEREDE PROJEKTER

På årets konference giver de nominerede en kort præsentation af deres bachelorprojekt, og deltagerne kan glæde sig til at få indblik i flere aktuelle emner:

• Shared care i Danmark?

• Refraktiv forskel ved forskellig størrelse af stimuli under subjektiv refraktion

• Livet med ADOA

Hvem der løber med den fornemme pris forbliver en hemmelighed lidt endnu, da dommerkomitéen først afslører den individuelle placering efter præsentationerne om lørdagen på konferencen. Det sker i tidsrummet 12.15-13.15 på den store scene i teatersalen.

Den prestigefyldte statuette ”Brillesælgeren” bliver uddelt for 38. gang på OPTOMETRIKONFERENCE ’24.

Shared care i Danmark?

AF RANA ELEISH, MIKAEL DENGSØ GRAABÆK OG SVEA HAYES STEFANSDOTTIR, KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

INTRODUKTION

I Danmark er der lange ventelister, hvis man skal tilses af en øjenlæge. En af årsagerne er, at der bliver flere ældre i Danmark, og at flere øjensygdomme er forbundet med aldring. En anden årsag er mangel på øjenlæger.

I 2021 udgav Øjenforeningen Hvidbogen: ”Ingen skal miste synet mens de venter”.

I Hvidbogen rettes der opmærksomhed på, hvor vanskeligt det er at blive behandlet i tide for patienter med våd AMD. Hvidbogen opfordrer sundhedspolitikere til at forbedre forholdene for patienter med aggressive øjensygdomme og afhjælpe ventelisterne til øjenlæger 1

Danske Regioner har efterfølgende nedsat en taskforce, der skal forsøge at løse kapacitetsproblemet.

Fire af taskforcens anbefalinger inddrager optometrister:

• Forsøg med telemedicin i optikerbutikker

• Deling af patientdata via sundhed.dk

• Ændring af uddannelse for optometrister

• Efteruddannelse til allerede uddannede optometrister 2

Taskforcens anbefalinger kunne tyde på, at Danske Regioner overvejer en ny form for organisering af øjenområdet, som indebærer en

større inddragelse af optometrister og et udvidet samarbejde mellem optometrister og øjenlæger omkring patienter med øjensygdomme som en løsning på kapacitetsproblemer.

I lighed med Danmark har flere andre lande problemer med lange ventelister for patienter med øjensygdomme. I Storbritannien og Australien har man organiseret behandlingen af glaukom og andre øjensygdomme på en anden måde end i Danmark i et forsøg på at formindske ventetider og afhjælpe manglen på øjenlæger. Disse lande har inddraget optometrister til diagnosticering og behandling af glaukom. Storbritannien og Australien har ligesom Danmark en stigende ældre befolkning og stigende kapacitetsmangel, hvad angår varetagelse af øjensygdomme. Der er således et voksende behov for øjenlæger og optometrister til at diagnosticere og overvåge øjensygdomme samt forbedre adgangen til behandling i disse lande. For at forbedre adgangen til øjenbehandlinger har flere sundhedssystemer i Storbritannien og Australien introduceret ’task-sharing models of care’, som kendes som ’shared care’ eller ’collaborative care’.

Shared care

I shared care deles traditionelle øjenlægeopgaver med ikke-medicinske teams. Ofte

involverer de standardiserede øjenundersøgelser, som udføreres af optometrister, der samarbejder med en øjenlæge vedrørende en patients diagnose og håndtering af patientens sygdom.

Måden, shared care fungerer på, varierer dog meget hvad angår opgavedeling og klinisk beslutningstagen. For eksempel er der ordninger til forbedring af henvisninger, hvor optometrister i butikker anvender henvisningstriage, hospitalsbaserede optometristledede ordninger eller klinikker i lokalsamfundet, hvor optometrister undersøger patienter med tilsyn fra en øjenlæge via direkte kontakt og supervision eller virtuel supervision.

Glaukom

Dette studie tager udgangspunkt i øjensygdommen glaukom i forbindelse med shared care, da denne øjensygdom er én af de mest økonomisk krævende øjensygdomme for den oftalmologiske sundhedssektor at diagnosticere i tide, samt behandle 3

FORMÅL

Formålet er at undersøge, hvordan Storbritannien og Australien har organiseret behandlingen af glaukompatienter. Vi ser på, hvilke tiltag der har været effektive til nedsæt-

telse af ventetider til øjenlæger, og hvordan optometrister har hjulpet øjenlæger med behandlingen af glaukompatienter. Derudover undersøger vi, om nogle af disse udenlandske tiltag eventuelt kan implementeres i Danmark, og om der kan være økonomiske fordele for det danske samfund ved implementering af disse.

TEORI

Det teoretiske grundlag for dette bachelorprojekt bygger på The Way Forward.

I 2017 udgav The Royal College of Ophthalmologists projektet The Way Forward.

I The Way Forward argumenteres for en shared care model, hvor optometrister arbejder sammen med oftalmologer om diagnosticering og behandling af øjenpatienter.

The Way Forward fokuserer bl.a. på:

• At reducere falsk-positive henvisninger

• At lade patienter med stabil eller lav risiko glaukom blive i behandling hos optometrister

• At udvikle shared care-journaler

• At uddanne det oftalmologiske multidiciplinære sundhedspersonale

• At udvikle arbejdspraksisser på hospitalet og i lokalsamfundet 4

Glaukomhenvisningsfiltrering af patienter

Til at vurdere om en patient har glaukom og reducere efterspørgslen på øjenlægen, har man udviklet glaukomhenvisningsfiltrering.

Glaucoma Referral Filtering Schemes (GRFS):

• Repeat Measures, som anvendes af optometrister med en almindelig optometristuddanelse

• Enhanced Case Finding, som udføres af optometrister med ’Professional Certificate in Glaucoma’

• Referral Refinement, som udføres af optometrister med ’Professional Higher Certificate in Glaucoma’

Glaukomhenvisningsfiltreringen kan finde sted hos den lokale optometrist eller på hospitalet. GRFS bruges af optometrister, som har gennemgået en passende uddannelse og akkreditering.

DESIGN

Et systematisk litteraturstudie.

RESULTATER & DISKUSSION

Flere studier viste, at glaukomcertificerede optometrister, som anvender glaukomfiltrering af patienter, fører til færre falsk-positive henvisninger fra optometrister til øjenlæger. Dermed nedsættes ventelister til øjenlæger.

Referral Refinement (GRRS)

Professional higher Certificare

Enhanced Case Finding (GERS)

Professional Certificare

Repeat Measures (GRMS)

Core Competence

Før indførelse af glaukomfiltreringsordninger i UK og Australien var der problemer med for mange falsk-positive henvisninger.

To studier bekræftede, at glaukomuddannede optometrister kan behandle patienter med kronisk stabil glaukom og lav risiko for synstab.

Studierne peger på, at hvis danske optometrister skulle varetage behandling af glaukompatienter i lav- og middel gradsstadie, vil det være nødvendigt med en tillægsuddannelse i glaukommonitorering.

Et studie viste, at optometrister ikke havde gode nok kliniske kompetencer til at udføre de nødvendige målinger, som skal udmåles på en patient i forbindelse med vurdering af glaukom. For at kunne indgå i udvidede roller inden for glaukomdiagnosticering og behandling, konkluderede studiet, at det var nødvendigt, at optometristerne i undersøgelsen fik undervisning og træning.

I Danmark er danske optometrister ikke autoriseret til at varetage glaukombehandling. Der undervises i oftalmologi på optometristuddannelsen, men mistanke om glaukom hos en patient skal henvises til en øjenlæge. Hvis optometrister skal inddrages i en form for shared care i Danmark, vil det derfor kræve, at optometrister efteruddanner sig i diagnosticering og behandling af glaukompatienter; som i UK og Australien kunne man forestille sig, at der kunne opnås forskellige niveauer af certificeringer i glaukom.

Taskforcen, nedsat af regionerne, foreslår også, at optometrister videreuddannes, og

at optometristuddannelsen revideres, så optometrister i optikerbutikker kan indgå i opsporing af udvalgte øjensygdomme.

Lige nu forsker Anne Herborg fra DANIA i, hvilke kompetencer optometrister mangler for at kunne varetage flere opgaver for øjenlæger, og hvordan efteruddannelse kan afhjælpe dette.

På regionernes politiske topmøde i 2023 blev der planlagt et pilotprojekt, hvor 5-10 optikerbutikker bliver sluse mellem borgerne og hospitalernes øjenafdelinger. De skal screene borgere for øjensygdommen våd AMD.

Taskforcen og pilotprojektet kunne tyde på, at Danske Regioner undersøger muligheder for indførelse af en form for shared care i Danmark.

For at indføre shared care i forbindelse med glaukom vil det være nødvendigt, at der udvikles kliniske retningslinjer for undersøgelse og monitorering af glaukom for optometrister i lighed med NICE-retningslinjerne i Storbritannien.

Shared care i Danmark vil også kræve, at der oprettes en fælles database, hvor patientdata kan udveksles. Taskforcen har foreslået oprettelse af en database på sundhed.dk, hvor patientdata kan deles mellem optikerbutikker og øjenlæger.

Hvad angår udstyr til diagnosticering og monitorering af glaukom, eksisterer der allerede nu moderne udstyr i mange optikerbutikker.

Derfor vil der ikke være store omkostninger forbundet med at tilmelde optikerbutikker til en shared care ordning.

To studier peger på, at der er økonomiske besparelser ved indførelse af shared care:

• Besparelser ved personaleomkostninger ved at overføre opgaver fra øjenlæger til optometrister

• Besparelser ved, at falsk-positive henvisninger undgås

De økonomiske besparelser og muligheden for at frigive kapacitet hos øjenlæger gør shared care-modellerne til en levedygtig model for glaukompleje.

Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt indførelse af en form for shared care for glaukombehandling i Danmark vil være en økonomisk besparelse for det danske sundhedssystem, men optometristlønninger er billigere end øjenlægelønninger, så muligvis vil der være en økonomisk besparelse.

Forslag til en shared care-model i Danmark

En dansk shared care-model kunne se ud som følgende:

• Optometristen i optikerbutikken undersøger en patient og får mistanke om glaukom

• Optometristen henviser derefter til en optometrist med certificering i glaukomdiagnosticering

• Den certificerede optometrist undersøger patienten og vurderer om patienten skal: 1. Sendes til øjenlæge/på hospital 2. Behandles af den certificerede optometrist

3. Sendes tilbage til optikerbutikken (glaukom ikke tilstede)

Denne model, hvor certificerede optometrister varetager diagnosticering og behandling af nogle glaukompatienter, forventes at frigive øjenlægers tid, så de kan tage sig af alvorlige tilfælde af øjensygdomme.

Yderligere forventes modellen at resultere i nedsatte ventelister hos øjenlæger. Modellen kan imidlertid ikke implementeres her og nu, da den kræver, at optometrister erhverver sig nye kompetencer i form af uddannelse og certificering.

Der er behov for nytænkning inden for behandling af øjensygdomme i den danske sundhedssektor. Det nuværende system og kapacitet er allerede hårdt presset med konsekvenser for øjenpatienter.

I udlandet har de forsøgt at løse problemet med lange ventelister til øjenlæger ved at indføre shared care-modeller, hvor optometrister varetager dele af øjenlægens arbejde.

Vi forventer, at optometrister i fremtiden vil få en større rolle i behandling af øjenpatienter.

Nuværende henvisningsvej for patienter, der mistænkes for at have glaukom Synstest hos optometrist

Patient mistænkes for at have glaukom

Shared care-model for henvisning af patienter, der mistænkes for at have glaukom Synstest hos optometrist

Patient mistænkes for at have glaukom

Certificeret optometrist

Certificeret optometrist vurderer, at der ikke er glaukom tilstede

Sendes tilbage til oprindelig behandler

KONKLUSION

Dette bachelorprojekt konkluderer, at det kunne være en ide at indføre shared care-tiltag i Danmark med Storbritannien og Australien som forbillede. Studier har vist, at dette fører til færre falsk-positive henvisninger og dermed reducerede ventelister til øjenlæger. Shared careordningerne, hvor optometrister diagnosticerer og monitorer patienter med glaukom i lav og middel grad, så øjenlæger kan varetage alvorlige glaukomtilfælde, ville også være en idé til et shared care-tiltag i Danmark. Dette vil imidlertid kræve, at optometrister uddannes i diagnosticering og behandling af glaukom.

Indførelse af shared care-tiltag vil kræve fælles patientdatabase, nødvendigt måleudstyr til optometrister og udarbejdelse af retningslinjer i lighed med NICE-retningslinjer.

Studier fra Storbritannien og Australien peger på, at der er en økonomisk besparelse ved indførelse af shared care-ordninger.

Certificeret optometrist mistænker, at der er glaukom tilstede

Henvises til øjenlæge

Implementering af shared care i Danmark kunne forsøges ved at indføre filtreringsordninger. Evidensen peger på, at dette vil føre til hurtigere behandling, reduktion i falsk-positive henvisninger og reducering i ventelister til øjenlæger.

REFERENCER

(1 Øjenforeningen, 2021. ojenforeningen.dk. [Online]

Available at: https://ojenforeningen.dk/brochurer/ingen-skal-miste-synet-mens-venter (2 regioner.dk, 2023. regioner.dk. [Online]

Available at: https://www.regioner.dk/media/23495/taskforce-paa-oejenomraadet.pdf (3 Kolko, M., 2017. ugeskriftet.dk. [Online] Available at: https://ugeskriftet.dk/ videnskab/opsporing-og-forebyggelse-af-blindhed-hos-patienter-med-glaukom-er-en-samfundsokonomisk (4 rcophth.ac.uk, 2017. rcophth.ac.uk. [Online] Available at: https://www.rcophth.ac.uk/ wp-content/uploads/2021/12/RCOphth-TheWay-Forward-Glaucoma-300117.pdf

* Yderligere referencer kan findes i det fulde bachelorprojekt

Øjenlæge

Refraktiv forskel ved forskellig størrelse af stimuli under subjektiv refraktion

AF ISABELLA DELFS BÆK, CAMILLA BUNDGAARD & OLIVER NEDERGAARD NIELSEN, OPTIKERHØJSKOLEN

INTRODUKTION

I et tidligere bachelorprojekt fra 2019 analyseres og beskrives årsager til ombytninger af briller i optikerforretninger. Det belyses i studiet, at 27,07% af ombytningerne skyldes fejl i styrken, og heraf skyldes 41,08% af ombytningerne fejl i den sfæriske styrke. Kliniske retningslinjer fortæller om vigtigheden i at vise patienterne mindst mulige optotyper under den subjektive refraktion, samt vigtigheden i at presse patienterne under visusudmålingen (Elliot, D.B., 2020 p. 79; Borish, I.M., 1970 p. 734). På baggrund af litteratursøgning på området findes der ingen studier, som belyser en refraktiv årsag til vigtigheden i at vise mindst mulige stimuli. På baggrund af psykofysisk viden og Webers lov vides det, at størrelsen på stimulansen præsenteret for patienten, har direkte indflydelse på patientens evne til at opfatte ændringer. Derfor bør størrelsen af optotyperne også have indflydelse på patientens evne til at opfatte ændringer i refraktionen, også kaldet ”just noticeable difference” (Palmer, S.E., 1999 p. 671). Der er ligeledes klinisk litteratur, som beskriver en tommelfingerregel om, at den sfæriske styrke skal ændres med -0,25 D, for hver linje der ændres på visustavlen (Elliot, D.B., 2020 p. 78).

På baggrund af dette er det interessant at undersøge, hvorvidt en refraktiv forskel kan findes ved at ændre størrelsen på stimuli

under den subjektive refraktion. Da dette muligvis kunne medføre færre ombytninger på sfæriske fejl i refraktion og derved give optikerforretninger et økonomisk incitament til at presse patienterne samt give patienterne en fordel i form af færre fejl i deres briller. Ud fra dette kan det øge kredibiliteten hos optometristen samt forbedre forholdet mellem patient og optometrist.

Ud fra ovenstående vil hovedspørgsmålet være, om der er en signifikant forskel i den subjektive refraktion, hvis denne er målt på mindre optotyper i størrelse 6/5 og 6/4 ift. optotyper i størrelse 6/6. Derefter kan det diskuteres, om forskellen er klinisk signifikant. Det undersøges ligeledes, hvorvidt størrelsen på patienterne ametropi kan have indflydelse på resultaterne, samt hvorvidt alder har en indflydelse.

Population og studiemateriale

Studiepopulationen inkluderer alle raske patienter fra 18 år og opefter, da det forventes, at afstandsvisus minimum er 6/5 som 59-årig, og derfor er der ikke behov for en øvre aldersgrænse for populationen, så længe patienten har en visus bedre end 6/6. (Rosenfield, M. & Logan, N., 2009 p. 179).

Patienterne henvender sig med henblik på at få foretaget en synsundersøgelse hos de tre praktiksteder; C Optik i Langå, Smarteyes i Randers C og Louis Nielsen i Holstebro.

Dataindsamling er foregået i forfatternes erhvervspraktik fra 1/12-2022 til 30/11-2023.

Dataindsamling og målinger

Undersøgelsen foretages under en almindelig subjektiv refraktion.

• Synsundersøgelsen foretages med almindelig rumbelysning

• Først udmåles visus med habituel korrektion som normalt

• Herefter laves bedste refraktion monokulært dog med det forbehold, at der ikke vises mindre optotyper end 6/6 til patienten under denne del

• Cylinder udmåles med Jacksons krydscylinder

• Herefter afbalanceres, hvor dette er nødvendigt. Afbalancerings metoden har ingen betydning for udfaldet, hvorfor der blot vælges den foretrukne metode hos den enkelte optometrist

• Patienten sløres derefter binokulært ned, hvorefter der langsomt tildeles minus, indtil 6/6 linjen kan ses

• Herefter tilføjes yderligere minus, indtil der ikke længere observeres en visusforbedring for patienten. Den tildelte styrke noteres for patientens bedste øje

• Dernæst vises 6/5 linjen, hvorefter patienten tilbydes både mere plus og minus, indtil der ikke ses en forskel. Ligeledes noteres den tildelte styrke for patientens bedste øje

• Proceduren gentages for 6/4 linjen

• Patienten vises afslutningsvis den målte refraktion i en prøvebrille for at godkende den målte styrke. Under afprøvning med prøvebrillen vises +/- 0,25 D for at afklare patientens ønskede refraktion

• Hvis patienten her måles til ændring af refraktionen med +/- 0,25 D afprøves igen med flipbrillen

1.1

Histogram, der viser overblik over sfæriske forskelle målt mellem optotyper i størrelse 6/6 kontra 6/5.

Der benyttes i dette studie modificeret

Snellen tavler med fem optotyper på hver linje og med ens afstand mellem optotyperne. Disse tavler benyttes, da der ikke har været mulighed for at benytte ETDRS tavler i klinikkerne, selvom dette havde været at foretrække grundet et mere præcist resultat i form af LogMar (Rosenfield, M. & Logan, N., 2009 pp. 175-176).

Figur 1.2

Histogram, der viser overblik over sfæriske forskelle målt mellem optotyper i størrelse 6/6 kontra 6/4.

RESULTATER

Resultaterne er baseret på data indsamlet fra 491 patienter, hvilket giver en statistisk styrke mellem 80% og 90%. Den refraktive forskel, målt mellem de forskellige størrelser på optotyper, kan ses i figur 1.1, 1.2 og 1.3.

Der er foretaget parret t-test resultaterne imellem for at vurdere, om der er statistisk signifikans. Disse ses på figur 2.2, 2.3 og

Figur 1.3

Histogram, der viser overblik over sfæriske forskelle målt mellem optotyper i størrelse 6/5 kontra 6/4.

Figur

Figur 2.2

Parret t-test baseret på styrkerne fra 6/6 optotyper til 6/5 optotyper. Her ses en p-værdi på 1,46E-46.

Figur 2.3

Parret t-test baseret på styrkerne fra 6/6 optotyper til 6/4 optotyper. Her ses en p-værdi på 6,60E-45.

Figur 2.4

Parret t-test baseret på styrkerne fra 6/5 til 6/4 optotyper. Her ses en p-værdi på 1,12E-12.

t-test: Parvis dobbelt stikprøve for middelværdi t-test: Parvis dobbelt stikprøve for middelværdi t-test: Parvis dobbelt stikprøve for middelværdi

Middelværdi

0,048879837 -0,065682281

Varians 3,488932416 3,583814789

Observationer 491 491

Pearson-korrelation 0,996520822

Hypotese for forskel i middelværdi

0 fg 490

t-stat 15,97803602

P(T<=t) en-halet 7,30813E-47

t-kritisk en-halet 1,647969283

P(T<=t) to-halet 1,46163E-46

t-kritisk to-halet 1,964817132

2.4. Her ses en p-værdi på henholdsvis 1,46E-46, 6,60E-45 og 1,12E-12, hvilket viser, at der er en statistisk signifikant difference imellem målingerne.

Bland-Altman plotsene i figur 3.1, 3.2 og 3.3 viser, at størstedelen af patienter enten ikke oplever et behov for styrkeændring ved ændring af stimuli, eller at de oplever et behov for en ændring på -0,25 D ved ændring af stimuli. Figur 4.1 viser en regression lavet ud fra patienternes alder kontra den sfæriske forskel målt fra 6/6 optotyper til 6/4 optotyper. P-værdien for tendenslinjens hældning er på 0,0033. Der ses en lille tendens til, at yngre patienter ønsker større styrkeændring.

DISKUSSION

Figur 1.1 viser, at 58% af patienterne oplever en refraktiv forskel ved første stimuliændring, hvilket er signifikant taget i betragtning af forventningen om, at ca. hver 4. patient vil opleve en refraktiv ændring med mindre stimuli (ifølge bachelorprojekt fra 2019). Figur 1.3 viser en mindre ændring. Denne ændring stemmer bedre overens med det forventede antal patienter, der ønsker styrkeændring på 27% (ifølge bachelorprojekt fra 2019). Det er dog værd at be -

Figur 3.1

Middelværdi 0,001785714 -0,183928571

Varians 2,781358807 2,842841142

Observationer 280 280

Pearson-korrelation 0,99410532

Hypotese for forskel i middelværdi

P(T<=t) en-halet 3,30355E-45 t-kritisk en-halet 1,650333455

P(T<=t) to-halet 6,6071E-45

t-kritisk to-halet 1,968503127

Bland-Altman plot, som viser sammenhængen mellem den sfæriske forskel målt imellem optotyperne i størrelse 6/6 og 6/5 kontra den gennemsnitlige sfæriske styrke for målingerne.

Forskel mellem 6/6 og 6/5 optotyper

Pearson-korrelation

Hypotese

P(T<=t) en-halet 5,59049E-13 t-kritisk en-halet 1,650333455 P(T<=t) to-halet 1,1181E-12

Figur 3.2

Bland-Altman plot, som viser sammenhængen mellem den sfæriske forskel målt imellem optotyperne i størrelse 6/6 og 6/4 kontra den gennemsnitlige sfæriske styrke for målingerne.

Forskel mellem 6/6 og 6/4

Forskel i styrke

Lineær (Middelværdi af differencen

Lineær (Middelværdi -1,96 x SD)

Lineær (Middelværdi +1,96 x SD)

Figur 3.3

Bland-Altman plot, som viser sammenhængen mellem den sfæriske forskel målt imellem optotyperne i størrelse 6/6 og 6/4 kontra den gennemsnitlige sfæriske styrke for målingerne.

Forskel i styrke Lineær (Middelværdi af differencen Lineær (Middelværdi -1,96 x SD) Middelværdi +1,96 x SD

Figur 4.1

Lineær regression baseret på patienternes alder kontra den sfæriske forskel målt mellem 6/6 og 6/4 optotyper. Hældningen for tendenslinjen har en p-værdi på 0,0033.

Tendenslinie for ændring i styrke i forhold til alder

mærke, at det er en markant mindre del af patienterne, som ønsker ændringen fra 6/5 til 6/4 i forhold til ændringen fra 6/6 til 6/5. Dette kunne tyde på, at overgangen til 6/5 er vigtigere i praksis i forhold til at gå til 6/4 optotyper.

Kigger man på figur 3.1, 3.2 og 3.3, kan man se ændringerne, foretaget i den sfæriske styrke. Ændringen er omtrent ligeligt fordelt på tværs af ametropierne, hvilket betyder at størrelsen på ametropi umiddelbart ikke har indflydelse på styrkeændring ved forskellig størrelse stimuli.

Det er muligt at argumentere for, at patienterne overrefraktioneres med minus styrke, når de presses til mindste størrelse optotyper. Dette er baseret på princippet MPMVA om altid at give patienterne mest mulig plus (Elliot, D.B., 2020 p. 79). Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at princippet præciserer, at man skal give mest mulig plus ved den højest opnåelige visus, og der er i dette tilfælde ikke gives yderligere minus, når patienterne kan se den fremviste linje på visustavlen. Derfor bør der ikke være fare for at overrefraktionere med minus på denne måde, hvilket også understøttes af det faktum, at samtlige 491 patienter har beholdt deres sfæriske styrke sidenhen.

KONKLUSION

Studiets resultater viser, at der ikke er en signifikant sammenhæng mellem størrelse på ametropier og forskel målt imellem optotyper. Studiets resultater viser en signifikant sammenhæng mellem patienternes alder og den målte forskel i sfærisk styrke mellem optotyperne. Derfor kan det konkluderes, at jo yngre patienten er, desto vigtigere er det, at optometristen presser patienten til mindst mulige linje på visustavlen.

Det kan konkluderes ud fra dette studie, at der er en signifikant forskel i den sfæriske styrke målt på voksne patienter, alt efter om disse præsenteres for optotyper mindre end 6/6, eller om man stopper sin synsundersøgelse ved denne linje. Studiet viser, at mere end halvdelen af patienterne har behov for en ændring i styrken for at opnå bedst mulig afstandsvisus. Dette kan skabe unødvendige fejl i den tildelte korrektion til patienterne og derved mindske deres komfort og kan i værste fald føre til ombytninger og udgifter for optikerforretningerne. Derfor er det vigtigt altid at presse patienterne til mindst mulige linje på visustavlen og ikke blot stoppe ved 6/6 linjen. På denne måde opnår man en mere korrekt korrektion, giver bedre resultater og komfort til patienterne, og på samme tid giver man som optometrist sig selv og sine kollegaer bedre muligheder for at sammenligne synsprøveresultater på kryds og tværs. Dette kan medføre, at man opdager synsnedsættelser hurtigere og derved kan hjælpe patienterne videre i sundhedssystemet rettidigt.

REFERENCER

Borish, I.M. (1970). Clinical Refraction. 3rd edition. Professional Press Books/Fairchild Publications.

Elliot, D.B. (2020). Clinical procedures in Primary Eye Care . 5th edition. Bradford, Yorkshire, UK: Butterworth Heinemann, Elsevier.

Palmer, S.E. (1999). Vision Science: Photons to Phenomenology. 1st edition. London/England: A Bradford Book.

Rosenfield, M. & Logan N. (2009). Optometry: Science, Techniques and Clinical Management. 2nd edition. New York/Birmingham: Butterworth Heinemann, Elsevier.

”Jeg sender patienterne videre til øjenlægen via EDI Portalen. Det er win-win for mig som optiker, øjenlægen og ikke mindst kunderne.”

Hør vores oplæg ’Optikeren - en del af sundhedsvæsenet’ eller kig forbi stand 9 på Optometrikonferencen

Charlotte Stage Stage Optik

Livet med ADOA

AF JOHANNE FOLKEDAL HOLE, CECILIE THOFTGAARD JENSEN, SABRINA JOSEPHSEN & CATHRINE SOFIE WOLSTRUP KJELDSEN, OPTIKERHØJSKOLEN

INTRODUKTION

Hvordan kan vi forbedre os som sundhedspersoner i mødet med den svagsynede patient?

Indenfor optikerfaget bevæger vi os konstant indenfor normtal. Hvornår er noget en signifikant ændring, og hvor meget kan vi forbedre visus? Når vi så ikke kan forbedre visus, hvad gør vi så? Alle optikere har stået i en situation med en patient, der har en øjensygdom og har betydelig nedsat visus, og svaret til dem bliver ofte “Jeg kan ikke få det til at blive bedre”. Men kan vi rent faktisk hjælpe dem på andre måder, og hvordan er det egentlig at leve med nedsat syn?

Autosomal dominant opticus atrofi (ADOA), også kaldet Kjers sygdom, er en arvelig synsnervesygdom. I Danmark er der

1:10.000 med sygdommen, hvor der i resten af verden er 1:50.000, så prævalensen er højere i Danmark (ca. 500 tilfælde i Danmark), som skyldes en genfejl hos en fælles forfader. Sygdommen nedarves dominant, hvilket vil sige, at der er 50% risiko for, at man giver sygdommen videre. Der er stor variation i, hvilken grad sygdommen rammer patienter med ADOA. Det ses ofte i familier med ADOA, at nogle kan have normalt syn, hvor andre ligger under grænsen for svagsyn. ADOA fører til et langsomt tab af nerveceller i retina og deres udløbere i papillen, hvilket fører til en bleg synsnerve og udtynding i de indre retinale lag. Patienter med ADOA vil oftest få de første symptomer omkring fire-seksårsalderen, men symptomerne kan variere fra patient til patient og

forværres over tid. Udover nedsat visus kan de også have synsfeltsdefekter eller problemer med farvesyn. Der er ingen medicinsk behandling for ADOA, men mange af patienterne bruger hjælpemidler i deres hverdag, alt fra lamper til farvede filterglas.

Forsker, Christina Eckmann-Hansen og hendes kollegaer har bl.a. forsket i ADOA. Her fandt de ud af, at patienter med ADOA, sammenlignet med andre øjensygdomme, har samme livskvalitet og livsomstændigheder. Dog scorer de højere på selvstændighed i forhold til patienter med andre øjensygdomme. Forskergruppen giver et bud på, at det måske kan være mængden af førstehåndslægtninge og slægtninge generelt med sygdommen, der gør forskellen, da de vokser op i et miljø, som er gearet og indfor -

stået med, hvad nedsat syn indebærer. Med den viden i bagagen fandt vi det relevant og spændende at undersøge, hvordan hverdagen er for et menneske med ADOA.

METODE

Projektet er et kvalitativt studie, hvor der er lavet semistrukturerede interviews for at indhente viden om informanternes historie og oplevelse af at leve med ADOA. Vi havde tre informanter med i vores studie. Interviewene har fulgt en interviewguide, så der bliver en rød og ensartet tråd igennem interviewene. Vores kriterier for deltagelse var, at man skulle have diagnosen ADOA og være over 18 år, samt at man skulle have lyst til at dele sin personlige historie med os. Vi har ekskluderet patienter, som ikke har ADOA og som af forskellige grunde ikke havde mulighed eller overskud til at fortælle deres historie. Interviewene foregik online og blev optaget og derefter transskriberet. I forbindelse med studiet har vi både arbejdet fænomenologisk og hermeneutisk for at få en større forståelse af informanternes svar.

RESULTATER

Nogle af de væsentlige fund, vi har gjort os, vil blive fremlagt i form af citater fra informanterne. Citaterne ses nedenfor.

Sociale sammenhænge

Patientprofil over interviewede deltagere

Alder 25 57 47

Køn Kvinde Kvinde Kvinde

Uddannelsesniveau

”Men du ved, folkeskolen det er jo den værste af slagsen, hvis du bare er lidt anderledes, (…) så er det dig, der bliver mobbeoffer.” ”Så jeg kan mærke nu, hvor jeg er blevet ældre , så har det været meget nemmere for mig at være social.”

(Citat A)

“Altså når man har nedsat syn, så er man jo ikke en del af fællesskabet . (...) Som ungt menneske har jeg oplevet rigtig mange, der er berøringsangste.”

(Citat B)

”Hvis jeg møder nye mennesker, så har de virkelig svært ved at sætte sig ind i, hvordan min hverdag er. (...) F.eks. hvis man skal spille eller noget med kort, så er der bare nogle spil, som jeg simpelthen ikke kan være med til. Også sådan noget som bowling og biograf.”

(Citat C)

Videregående uddannelse

Videregående uddannelse

Beskæftigelse Aktiv på arbejdsmarkedet Aktiv på arbejdsmarkedet

Videregående uddannelse

Førtidspensionist

Visus (Deciamal) 0,2 0,8 0,07-0,10

Relevant information Datter til informant B Har to børn med ADOA Mor til informant A Har to børn med ADOA

SALTVANDSAMPULLER

Saline Steridose 0.9% og Hidrohealth NaCl (både 360ml og 100ml)

A B C

Afhængighed

“Altså jeg har altid været sådan en, der selv kunne finde ud af ting , der er fandme ikke nogen, der skal komme her og sige, jeg har brug for hjælp (griner).”

(Citat A)

“Min mor var totalt afhængig af, at vi andre, vi var der.”

(Citat B)

”Man føler sig somme tider som en belastning, når man altid skal spørge, om der er en, der kan hjælpe en.”

“Mit syn var så langt nede, at jeg ikke kunne få kørekort (…)

Den frihed har jeg manglet hele livet.”

(Citat C)

At have nogen at spejle sig i

“Det er jo fantastisk, at man har nogen [familie], der forstår det. Uden det ville jeg nok have haft det endnu sværere, tror jeg.”

“Det er simpelthen fantastisk at møde andre, som er i nøjagtig samme båd, og som ikke er i familie med dig (...) Det har gjort en kæmpe forskel, at jeg har snakket med andre, siden jeg var helt lille. Det har betyder rigtig meget for min selvtillid.”

(Citat A)

”Det kunne være fedt, hvis der bliver oprettet sådan en ’den her gruppe kan man melde sig ind i ­ for alle dem, der har Kjers’. Jeg har faktisk snakket med et par stykker, jeg har mødt igennem livet, som også har efterspurgt det.”

Citat B)

”Det var dejligt at snakke med en, der også har de samme udfordringer.”

”Måske kunne det være meget nyttigt, hvis man kunne skabe nogle relationer… at man lige var nogle stykker, man kunne mødes med en gang imellem.”

(Citat C)

Hjælpemidler og støtte

”Så Systemet det har vi fandme kæmpet imod, holdt kæft mand… min mor har grædt mange tårer, og vi har brugt så meget tid på bare at få en lille smule hjælp.”

“ Hjælpemidler har jeg fået et par stykker af ­ det har mest været lamper, rigtig hæslige og store lamper (griner).”

(Citat A)

”Her på min arbejdsplads har jeg lige fået tildelt en lille smart luplampe. Med tiden er de blevet udviklet, så hjælpemidlerne er blevet lidt mere smarte.” (Citat C)

”Jeg synes, der er forfærdeligt lidt at hente [af hjælp]. Og der har vi jo bare følt, at vi stod med en datter, der nærmest ingenting fejlede i forhold til, hvad de andre fejlede, fordi de andre havde alle mulige andre meget svære handicaps.”

(Citat B)

“Der var ikke rigtigt noget at tilbyde. Heller ikke rigtigt noget ekstra i skolen (...) Så det har jeg jo været utrolig opmærksom på, da mine børn startede i skole.” (Citat C)

Tabuisering

“Min mor har hele min barndom måske snydt sig fra at fortælle, at hun havde et dårligt syn. (...) I hendes generation var det flovt ... altså, handicappede blev udstillet .”

(Citat B)

”Så jeg var ikke lige den, der råbte op om, at det var svært, så jeg sad egentlig meget og gemte mig med det men havde egentlig brug for hjælp. Det har været ret svært at skulle lade som, at man egentlig godt kunne, men jeg kunne faktisk slet ikke.”

(Citat C)

Overvejelser om fremtiden

”I rigtig mange år ville jeg ikke have børn, da risikoen for, at de får det samme som mig, er lidt større, end den skal være. (...) Men nu har man fundet ud af, at man kan finde den her kromosomfejl [ved gentest].” (Citat A)

“Jeg tænker jo over, at jeg ikke kan køre mit barn i skole. Jeg kan ikke få kørekort. Jeg kan ikke køre mit barn på skadestuen. Jeg kan ikke engang sidde og se detaljer.”

(Citat A)

”Men ja, det, jeg håber, er bare, at jeg ikke får så dårligt syn som min mor. Det er sådan min drøm. Det er, at det ikke er der, det ender.”

(Citat B)

”Hvad skal der egentlig ske med ens arbejdsliv? Og jeg tænkte også bare, jamen hvad skal jeg så? Hvordan skal du egentlig nogensinde kunne gennemføre en uddannelse? Det kan jeg også bare huske, at jeg tænkte meget på der, da jeg var helt ung.”

(Citat C)

KONKLUSION

Med informationerne fra projektet kan optometristen forbedre håndtering og opnå større forståelse for patienter med svær synsnedsættelse. Vi anbefaler, at vi som optometrister lægger “Jeg kan ikke få det til at blive bedre” tilgangen til side, når man har med svagsynspatienter at gøre. Fokuser i stedet på det positive samt de ting, de rent faktisk kan. En anbefaling er også at spørge patienterne, om de får den hjælp, de har brug for og eventuelt henvise til den hjælp. Det er vigtigt for personer med synsnedsættelse at have nogen at spejle sig i, og fællesskaber er vigtige for mængden af selvstændighed, herunder også fællesskaber og relationer uden for den enkeltes egen familie.

Denne viden er universel, da man vurderer, at ADOA-patienter har mange af de samme overvejelser og problematikker, som patienterne med andre øjensygdomme. Den pågældende viden kan derfor også bruges, når man ude i butikkerne ser patienter med mere hyppigt forekommende øjensygdomme.

GLASSES+ CONTACTS

By adding contact lenses to your strategy, your total annual patient value could increase by 173%. Prescribe your glasses patients 16 hours of precise vision and dependable comfort with PRECISION1™

DET HAR VÆRET EN VILD DANNELSESREJSE …

Sidste år blev Tanja Byskov Hansen headhuntet til en nyoprettet stilling som sundhedsansvarlig hos Thiele, hvor hun bl.a. har været med til at implementere OCT-scannere i alle kædens butikker. Det betyder, at hun får lov til at gøre det, hun holder allermest af: Studere nethinden og videreformidle sin viden til sine kolleger.

Mød den 29-årige kandidat i Optometri og Synsvidenskab, der allerede har lært en del om kommunikation og formidling og ikke mindst om at forstå og omfavne andres frustration.

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: NICOLAI MØRK / KAM PHOTOGRAPHERS

TAK TIL FILMTAGET I KØBENHAVN FOR LÅN AF FOTOLOCATION

Hvis Tanja Byskov Hansen skal nævne det allerbedste ved sit job som sundhedsfaglig ansvarlig hos Thiele, er hun ikke et sekund i tvivl. Det er, at hun kan sidde i Thieles kliniske afdeling og nørde igennem med scanningsbilleder af nethinder, som, hun synes, er utrolig interessante at studere i alle variationer. OCT-scanneren, som hun har været med til at implementere i Thiele-butikkerne, ser hun som et fantastisk medicinsk instrument, intet mindre.

”Fundusfotos giver også adgang til stor viden, men fremstiller kun nethinden i 2D format, og derfor vil man i flere tilfælde skulle ”gætte” lidt. OCT-scanneren fremstiller derimod nethinden i 3D format, så der får man mulighed for at se dybere ned i den og afsløre alle dens hemmeligheder og kan få be- eller afkræfte sin mistanke,” siger hun.

Viden har været et slags kodeord for Tanjas karriere. Da hun i 2019 havde fået sin bachelor fra KEA i København, var hun sulten på at blive endnu klogere på sit fag og besluttede at tage til Aarhus for at tage en kandidat i optometri og synsvidenskab der. Hun tænkte, det var et klogt træk, der ville hjælpe hende til at skille sig ud fra mængden.

”Og så var det helt klart også, fordi jeg er glad for det kliniske og tænkte, at kandidaten nok kunne bringe mig tættere på det.”

Derefter fulgte en udfordrende og travl tid, hvor hun hele tiden vekslede mellem sit job og sin bopæl på Falster og sit studie og sin bopæl i Aarhus. Men hun klarede det og blev kandidat i optometri i 2021. På Optometrikonferencen samme år blev hun endda kåret til Årets kandidat by ZEISS og præmieret med 10.000 kr. for sit speciale ”Fotosensitivitet og brugen af filtre hos personer med albinisme”.

Det lavede hun på Kennedy-Centret, som hører under Rigshospitalet, og bl.a. hjælper personer med et svært synshandicap. Centret søgte kandidater til at skrive speciale om projekter, som de ønskede at få nærmere belyst.

”Og så meldte jeg mig til at undersøge, hvor udtalt lysoverfølsomhed er hos personer med albinisme, og hvilke optiske filtre der bedst afhjælper deres lysoverfølsomhed. De knap 100 medvirkende i studiet afprøvede et stort udvalg optiske filtre i forskellige farver og med forskellige grader af, hvor meget lys der holdes ude. Jeg påviste så i mit speciale, at personer med albinisme var svært plaget af lysoverfølsomhed, og at de fleste følte sig bedst hjulpet af et neutralt filter med en lav lystransmission,” fortæller hun.

Headhuntet af Thiele

Allerede under kandidatstudierne blev Tanja sat i forbindelse med Synoptiks kliniske afdeling, der skruede et studiejob sammen til hende, hvor hun hjalp butikkerne med at vurdere fundusfotos og OCT-scanninger. Derudover skrev hun kliniske tekster til Synoptiks hjemmeside.

+

”Jeg har kæmpe respekt for, at kæden har valgt at tage mig ind. Personligt ville jeg ønske, at flere turde satse på nyuddannede i stedet for at afskrive så mange på grund af manglende erfaring,”

BLÅ BOG

NAVN

Tanja Byskov Hansen, 29 år.

KARRIERE

”Der er sket virkelig mange forandringer i vores fag de sidste ti år. Jeg kan godt forstå, hvis nogen begynder at føle sig lidt trætte, men vi er nødt til at komme op på hesten igen, for branchen bliver ved med at udvikle sig.”

Efter at hun afsluttede sin kandidat, fortsatte hun i Synoptiks kliniske team, samtidig med at hun arbejdede som optometrist

i Synoptik i Nykøbing Falster. Det var et fleksibelt job, som hun var glad for på alle måder, selv om hun samtidig også tænkte, at hun jo tog en kandidat af en årsag og overvejede at søge over i en øjenlægepraksis. Men inden hun nåede så langt, blev hun kontaktet af lederne af Thiele. De spurgte, om hun ville komme til en jobsamtale om en nyoprettet stilling som sundhedsfaglig ansvarlig i kæden.

Bachelor fra KEA i København i 2019 og kandidat i optometri og synsvidenskab fra Aarhus Universitet i 2021. Har været ansat i Synoptik fra 2015 til 2023. Blev ansat som sundhedsfaglig ansvarlig i Thiele i marts 2023.

FRITID

Bor i Nykøbing Falster med sin kæreste. I sin fritid er hun glad for at løbe og er også begyndt at hækle. ”For jeg kunne godt tænke mig at lære at blive lidt mere tålmodig,” siger hun.

”Det var jeg virkelig positivt overrasket over. Jeg har kæmpe respekt for, at kæden har valgt at tage mig ind. Personligt ville jeg ønske, at flere turde satse på nyuddannede i stedet for at afskrive så mange på grund af manglende erfaring.”

En af Tanjas vigtigste opgaver har været at implementere fundus/OCT-udstyr i hele kæden. En anden af hendes opgaver er at vurdere fundusfotos og OCT-scanninger, som butikkerne sender ind til Thieles kliniske afdeling, når de har brug for hjælp. Selv har Tanja adgang til øjenlægesupport, når hun kommer i tvivl.

”Optometristerne kan sende alt ind, som de har spørgsmål til. Både almene fund, som de ønsker at få en afklaring på, eller mere alvorlige fund, som måske kræver videre handling.”

Hun planlægger også efteruddannelse og kursustilbud, hvor optometristerne i kæden bliver opdateret på det kliniske.

”Mit ønske er at være den, der holder optometristerne i hånden, så de ved, de ikke er alene, og at der altid er nogen, de kan spørge om hjælp,” siger hun.

Butikserfaringen er vigtig

På daglig basis samarbejder Tanja især med butikkerne, men også med de leverandører af det medicinske udstyr, der skal implementeres. På hovedkontoret på Østerbro i København bruger hun desuden meget tid på planlægning sammen med ledelsen og IT-folkene.

Hvad er en god arbejdsdag for dig?

”Jeg er glad, når jeg kan gøre en forskel for mine kolleger ude i butikkerne. Det er dejligt at opleve, når jeg giver dem noget brugbar viden, der får dem til at finde ud af nye sammenhænge og få en afklaring. Det er også fedt at kunne gøre en forskel for kunderne.”

Tanja synes hele tiden, hun har glæde af sine erfaringer fra, da hun selv arbejdede i en butik.

”Jeg tror, at mange godt kan tænke, at jeg bare sidder derinde på hovedkontoret og gør mig klog. Da har det været vigtigt for mig at kunne sige: Jeg ved, hvor hårdt I arbejder. Jeg har været i alle de samme situationer som jer og har også bakset med briller, prismer, kontaktlinser osv.”

+

” Vi må se, hvordan branchen finder ud af at bruge den viden, vi kandidater kommer med. Jeg tror og håber, der komme til at ske forandringer,” siger Tanja Byskov Hansen.

4

KARRIERERÅD

FRA TANJA

Vær ikke bange for at afsløre uvidenhed

Det har altid kun givet mig noget positivt tilbage at være ærlig og sige: ”Det her forstår jeg ikke, eller det ved jeg ikke.” Jeg har lært det, jeg ikke vidste, og behøver samtidig ikke give mig ud for at være en, jeg ikke er.

Du kan ikke undgå at fejle

Især fejler man ofte, mens man finder ud af tingene, og det er helt okay. En leder sagde engang til mig: ”Fake it, till you make it”. Det kan virke som en modsætning til punkt 1, men betyder egentlig bare, at alle oplever at blive taget med bukserne nede. Hvis nødvendigt må man lade som om og så gå hjem og blive bedre.

Stå ved din faglighed

Man bliver gennem sit arbejdsliv udfordret på mange leder og kanter. Så er det vigtigt at kende sine værdier, stå ved sin faglighed og holde fast i sin autenticitet både professionelt og personligt. Indimellem må man også acceptere, at visse ting er ude af ens hænder. Det er balancen, som er afgørende.

Vis mod til også at gå med det skræmmende

På den lange bane bliver jeg typisk mest glad for de beslutninger, hvor jeg udfordrer mig selv. Så når man tænker, ”jeg tør ikke rigtigt, men jeg har lidt lyst,” så gør det. Det er der, man for alvor flytter sig.

Et job med mange facetter

Da Tanjas stilling er nyoprettet i Thiele, er det ukendte vande, hun bevæger sig i. Det er, som hun siger learning by doing

”Nogle gange kan jeg godt være bange for, om jeg virker autoritær nok til at vække tillid hos mine kolleger. Men jeg føler heldigvis, at når de har sendt noget ind og fået svar, så giver de udtryk for, at de er blevet hjulpet, så det er nok mest oppe i mit eget hoved. Jeg understreger altid, at jeg også har været ny i det her med OTC-scannere. Ingen behøver være bange for at fremstå dumme, der skal være plads til at spørge om det hele.”

På den anden side vil hun ikke sættes i bås som hende, der kun kan det med at vurdere nethindebilleder. ”Jeg har jo været i butik i otte år. Jeg kan godt finde ud af at slibe en brille,” som hun siger.

Selv om hun nu arbejder på Østerbro i København, har hun valgt at blive boende i Nykøbing

En fremtids-idé

Arbejdsglæde er vigtigt for hende, og den forbinder hun med gode kollegaer, frihed under ansvar, fleksibilitet og tillid.

”Men god ledelse er næsten det vigtigste af alt,” siger Tanja. I sit arbejdsliv er hun allermest stolt af, at hun fik sit speciale publiceret i fagtidsskriftet Journal of Optometry. For, som hun siger, det krævede godt nok blod, sved, tårer og rigtig meget selvdisciplin at skrive. Mere viden er ikke bare vigtigt for hende, men også nødvendigt for branchen, mener hun.

”Mit ønske er at være den, der holder optometristerne i hånden, så de ved, de ikke er alene, og at der altid er nogen, de kan spørge om hjælp.”

Falster. Det betyder, at hun har to timers transport hver vej. Den bruger hun til at arbejde og lytte til lydbøger og podcast.

Hvordan har du planlagt din karriere?

”Den har jeg ikke planlagt. Lige nu fokuserer jeg på at gøre et godt arbejde, hvor jeg er. På længere sigt er jeg meget åben overfor, hvor jeg kan bevæge mig hen. Vi må se, hvordan branchen finder ud af at bruge den viden, vi kandidater kommer med. Jeg tror og håber, der komme til at ske forandringer.”

Personligt synes hun allerede, hun har gennemgået en stor udvikling.

”Det har været en vild dannelsesrejse, hvor jeg har lært meget om at kommu nikere med forskellige slags mennesker, formidle tingene bedre og forstå og omfavne andres frustration. Der er virkelig mange facetter i det her job. Jeg har også lært meget om mine egne grænser fagligt og personligt.”

”Man bliver aldrig nogensinde færdig med at lære. Der er især sket virkelig mange forandringer i vores fag de sidste ti år. Jeg kan godt forstå, hvis nogen begynder at føle sig lidt trætte, men vi er nødt til at komme op på hesten igen, for branchen bliver ved med at udvikle sig.”

Og så har hun i øvrigt et ønske. Nemlig det, at man opretter et nyt led mellem optikerne og øjenlægerne.

”Det kan fungere sådan, at butikkerne kan henvise en kunde/patient til det nye mellemled, der består af f.eks. kandidatuddannede optometrister. De kan både monitorere diverse tilstande men også vurdere, hvilke kunder/patienter der har behov for at blive sendt videre til øjenlægen.”

Et sådan led, mener hun, både kan nedbringe ventetiderne hos øjenlægen og skabe en bedre kommunikation de to brancher imellem. Naturligvis er hun klar over, at det nye led kræver, at pengene fordeles på en anden måde, og derfor ligger oprettelsen af det nok også lidt ude i fremtiden.

”Men det kunne være fantastisk, hvis branchen bevægede sig mere i den retning, og vi kunne begynde at tænke nyt i stedet for hele tiden at væve i de samme mønstre.”

TRENDS DER BRAGER FREM 8

Briller udvikler sig med årstiderne, moden og designverdenen. Her er de absolut 8 hotteste brilletrends, du skal holde øje med i sæsonens nye kollektioner.

PIA FINNE FOTO: PR

1

GLIMTENDE GULD

Guld kommer man ikke uden om, når det gælder de nye in-materialer, og inspirationen er klart hentet i modens verden. Det glitrer på solbrillestellene og på de optiske stel, og det ses i avancerede, trendudgaver, i megastørrelse og med masser af bling og i klassiske stilfulde stel, hvor formerne er enkle og udstråler kvalitet. Både rosaguld, guld og mat guld spiller med i trenden.

Leisure Society. Guld spiller op til den sorte kant og de mørke glas og skaber en spændende kontrast. Cloé. Klassisk stilfuldt guld og så alligevel ikke, for formen er ny og stor.

2 3

FULD SOL

Solbriller spiller en stadig vigtigere rolle - med eller uden sol – sommer eller vinter. Solbrillerne er en accessorie, der nu er velintegreret i kollektionerne fra de store modeog luksusbrands. Både nye brilledesignere og etablerede navne går ind i markedet med masser af kreativ energi og med en bred vifte af originale, logofrie produkter.

Linda Farrow. Klassisk med et klart twist. Sort i sort med en stilskabede detalje på den øverste stelkant.

Nivan Jarvan. Øverst kantet – nederst rundt. Kombinationen skaber et spændende udtryk, der holder hele sæsonen.

VILD, VILDERE …

Farver, mønstre og et overload af detaljer i skøn forening. Briller, der er til for at blive set, er et must blandt efterårets trends. Tidligere var de vilde brillestel primært forbeholdt solbrillerne, men sådan er det ikke længere. For det er også cool at være vild til daglig.

J.F. Rey. Farveblokke, skildpadde, megasize og en front i en dyb orange. Vildere mix ses næsten ikke, og i hvert fald understreges bærerens personlighed.

FARVE ORGIE

Stel, der er sprængfyldt med lyse, muntre farver eller dæmpede og intense toner. Monokrome, tofarvede, trefarvede eller flerfarvede stel ses i denne sæson og i former så frie som farvepaletterne. Acetat dominerer, og det samme gør masser af overfladeeffekter.

X-IDE. Der er knald på farverne. Her må leges, og det bliver der. Pink glas, oversize detaljer og et nyt take på stængerne.

Andy Wolf. Neongult er ikke for alle men designet til dem, der tør at kaste sig ud i efteråret med glæde og ny energi.

Morel. Lilla farveblokke afslutter stellet og markerer cateye-formen og størrelsen

VARIATIONER

SPORTY INSPIRATION

Sporten spiller en vigtig rolle, og sportsinspirationen tages ud på gaden i denne sæson, hvor den twistes til en cool streetstyle. Her ses inspiration fra goggles og skibriller, og der leges med de meget mørke glas og ikke mindst markante, kraftige stel. Stilen er til både kvinder og mænd.

Takaori. Markant og kraftigt med goggle-inspiration – men taget til et helt nyt niveau af maskulin stil.

MIC. Gammeldags goggles er inspirationskilden,

Poloshirts, mackintosh og jeans. Moden genopfinder konstant de tidløse klassikere, og briller er ingen undtagelse. Tidløse former er mere populære end nogensinde, et tegn på lang levetid og holdbarhed. Silhouette. Formen er klassisk, detaljen i hængslet vidner om et moderne take på kvalitet og stil. ProDesign. Formen er den ikoniske wayfarer, mens det blå gummi på det transparente stel giver det et nutidigt løft.

DETALJERIGDOM

Tekniske detaljer og finesser, der understreger stilen. Indlagte farver og mønstre eller præget metal og skruer, fjedre og metalliske samlinger. Alle er de skabt til at blive set og give et twist til udtrykket. Der er praktisk talt ingen grænser for, hvad fantasien bringer, når det handler om at give stellene personlighed.

Flair. Kvaliteten understreges af detaljen på stængerne, som er håndlavet og Made in Germany. Movitra. Råt, kantet og industrielt. Alle skruer og samlinger er skabt for at blive set, og det arkitektoniske look løftes til et helt nyt niveau.

MINIMALISTISK ENKELHED 8

Briller, der signalerer en minimalistisk, ren stil, og i et design, der ikke er højtråbende, men bestemt heller ikke kedeligt. Formerne er luftige og lette, og her ses de rene linjer. Metal i sin tyndeste form spiller en vigtig rolle, men acetatet er også med og understreger, at netop det materiale kan stå helt rent og enkelt i udtrykket.

Moscot. Det runde metalstel holder. Det er enkelt og stilfuldt, let og elegant. Men absolut ikke kedeligt. FF22. Udtrykket er nordisk enkelthed. Farven er dæmpet, mat olivengrøn. Det flade stel giver et spændende nyt look.

Vi har mange styrker

Som del af Shamir producerer vi innovative og prisbelønnede løsninger til livets skiftende behov. Driver Intelligence™ er vores nye teknologi til dem, der ønsker at forbedre deres køreglæde, både nat og dag. Udviklet med AI for at styrke dit syn.

For at yde jer den bedste og hurtigste service er vores National Sales Manager, Anders Hvid Buchholtz, klar til at hjælpe dig.

Vi tilbyder også fantastiske pakkeløsninger med vores mærker TripleX, Nano Vista og meget mere.

Velkommen til vores verden af muligheder

3 LÆRERIGE KURSER

Der venter spændende efteruddannelser på Optikerhøjskolen

Dania i Randers de kommende måneder, hvor der er OCT, presbyopi og brug af spaltelampen på programmet.

OCT 11/11-24 (online) + 18/11-24 (online) + 2/12-24

Kurset henvender sig til optometrister, der er i startfasen eller i det daglige beskæftiger sig med vurdering af OCT, og som ønsker en introduktion i de grundlæggende færdigheder, der kræves for både at tage og vurdere OCT-scan. Der fokuseres på, hvordan det gode OCT-scan opnås, hvilke artefakter der kan forekomme, og hvordan disse undgås. Der gennemgås de hyppigst forekomne øjensygdomme, der kan diagnostiseret ved hjælp af OCT, og hvordan disse kan genkendes. Kurset stiler efter at styrke den faglige selvtillid omkring vurdering og henvisning og vil være en kombination af forelæsninger og casebaserede øvelser.

Tilmeldingsfrist: 11/10-24

SYNSANOMALIER OG DEN PRESBYOPE PATIENT

4/12-24 + 11/12-24

Kurset henvender sig til optometrister, som ønsker at kunne udvide behandlingstilbuddet til presbyope patienter. Kurset stiler efter at styrke de kliniske færdigheder til afdækning af samsynsanomalier hos presbyope patienter og styrke kompetencer til at iværksætte relevant, evidensbaseret behandling. Mens vi på daglig basis behandler presbyope patienter, overser vi måske, at der i takt med aldringen ofte også opstår forstyrrelse i samsynsfunktionen, hvilket kan være svært at skelne ud fra anamnesen alene.

Tilmeldingsfrist: 4/11-24

SPALTELAMPE 22/1-25

Kurset er et begynderkursus, hvor funktionen og brugen af spaltelampen gennemgås. Undersøgelsesmetoder, belysningsformer og indstillinger vil blive gennemgået, demonstreret og øvet, så man efterfølgende vil være i stand til at undersøge og journalføre alle fund i det forreste segment (fra øjenomgivelser og ind til linsen).

Tilmeldingsfrist: 5/11-24

Kurserne oprettes ved 15 deltagere og foregår i tidsrummet 10-16 på Optikerhøjskolen Dania i Randers, hvis intet andet er angivet. Du skal være autoriseret optometrist for at deltage.

Læs mere og tilmeld dig på eadania.dk/optikerkurser eller scan QR-koden.

NY SPILLER PÅ DET DANSKE MARKED

Den svenske kontaktlinsevirksomhed Clearlii rykkede første 1. juni ind på det danske marked med deres portefølje af både endags- og månedslinser.

Virksomheden er kendt for sine prisvenlige produkter, der bliver solgt på 850 apoteker i Sverige, Norge og Finland, mens salget i Danmark sker via optikerbutikker.

Den nye Area Manager hos Clearlii, Morten Gammelmark, fremhæver især virksomhedens patenterede produkt, Clearlii Vitamin, der ligger i en rosa linsevæske med E, B6 og B12 vitaminer samt hyaluronsyre.

”Netop den sammensætning gør, at linserne er ekstremt gode til at holde fugten, og derfor vil mindske øjentræthed og tørre øjne hos brugerne,” siger han.

Clearlii blev etableret i Stockholm i 2011, og siden har visionen været at skabe en serie kontaktlinser tilpasset det nordiske klima.

For mere information er du velkommen til at kontakte Area Manager, Morten Gammelmark, på tlf. 25 33 39 52 eller morten.gammelmark@clearlii.com

Læs mere på clearlii.com

GÅ ALDRIG NED PÅ

GODT GREJ

Trailløb bliver mere og mere populært og kræver ikke den store udstyrspakke men et par gode funktionelle, pålidelige og praktiske briller på løbeturen er et must.

De nye kollektioner trailsense og trailsense II fra evil eye er specielt designet til sportsgrenen og giver med det perfekte synsfelt og den gode pasform løberen mulighed for at koncentrere sig om ruten.

Trailsense er med cylindrisk glas, vejer kun 33 gram og byder også på en række skræddersyede funktioner til udfordrende terræn bl.a. justerbare sidestege og et ventilationssystem, der forhindrer, at brillerne dugger under brug.

Se mere på evileye.com

TID TIL EFTERUDDANNELSE

Kurser, konferencer og messer. Der er mange måder at dygtiggøre sig på som optometrist. Uanset om du søger inspiration fra store faglige konferencer i udlandet eller internationale brillemesser, så kig forbi Optikerforeningens kursuskalender. Her finder du også alle de danske kurser fra f.eks. Dansk Selskab for Optometri (DSO), Forum for Neurooptometrisk Synstræning (FNS), KEA, DANIA og øjenafdelingerne på hospitalerne.

Se mere på optikerforeningen.dk under kursuskalender

for silicone, parabener og konserveringsmidler

Kan vi levere verdensklasse kundeservice uden at tage hensyn

til etiske aspekter?

Optikere har længe været eksperter i at forstå deres kunder og identificere de perfekte briller, der passer til kundens ansigtstræk, stil og individuelle behov. For år tilbage var denne tilgang nok til at tilfredsstille kunderne. Tilbage i 2013 var mit primære mål som optiker at hjælpe kunderne med at finde briller, der var attraktive, funktionelle, komfortable og inden for deres budget. På det tidspunkt var disse kriterier nok til at sikre kundetilfredsheden. Men er det stadig tilfældet i dag?

Øget miljøbevidsthed

For bare ti år siden var diskussioner om de etiske og miljømæssige aspekter af de produkter, vi solgte, næsten ikke-eksisterende. Miljøbevidstheden i befolkningen var lav, og der var lidt efterspørgsel efter bæredygtige produkter. Regeringen, medierne og endda de virksomheder, vi arbejdede for, var ikke fokuserede på produkters miljøpåvirkning. Vi opererede ud fra den viden, vi havde, og traf beslutninger baseret på den bedst tilgængelige information på det tidspunkt.

I dag er landskabet meget forandret. Bevidstheden om miljøet er eksploderet, drevet af nyhedsdækning, forskning, erhvervsinitiativer og politisk handling. FN’s nye direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD), der trådte i kraft i januar i år, understreger det globale skift mod bæredygtighed. Love og regler udvikler sig til at afspejle disse ændringer, hvilket stiller nye krav til virksomheder. Men det virker som om, at måden, de fleste optikere sælger og køber brillestel på, ikke har fulgt med den miljømæssige udvikling i samfundet. Forhåbentlig tager jeg fejl.

Betaler gerne ekstra

For at tilfredsstille kunderne i fremtiden er det ikke nok at fokusere udelukkende på stil, brand, kvalitet, komfort og pris. Nutidens kunder er langt mere bevidste om de miljømæssige og etiske konsekvenser af deres indkøb, og dette er kun begyndelsen. En undersøgelse fra PwC fra i år, viser, at 46 % af forbrugerne aktivt vælger mere bæredygtige produkter for at reducere deres miljøpåvirkning. Denne tendens er konsistent på tværs af demografiske grupper, og mange forbrugere er villige til at betale lidt mere for bæredygtigt producerede varer. McKinsey’s forskning (McKinsey, Gatzer & Magnin, 2021) fremhæver, at bæredygtighed er blevet en kritisk faktor i forbrugeradfærd, hvor halvdelen af alle forbrugere planlægger at støtte mærker og virksomheder, der har miljøvenlige og etiske produkter og praksisser.

Behov for etiske værdier

For at opbygge tillid og imødekomme moderne forbrugerefter -

”Det

virker som om, at måden, de fleste optikere sælger og køber brillestel på, ikke har fulgt med den miljømæssige udvikling i samfundet.”

spørgsel skal optikforretninger derfor inkorporere etiske værdier i deres daglige produkttilbud. Dette betyder at udvælge et sortiment, der afspejler miljøbevidste produkter og ansvarlige forretningspraksisser. Dette indebærer at fokusere på genbrugte og genanvendelige materialer, undgå plast, lagerføre øko-certificerede produkter, samarbejde med ansvarlige mærker såsom certificerede B Corporations samt støtte lokale leverandører og produkter. Nutidens kunder ønsker at støtte ligestilling, minimere deres affald, reducere deres CO2-aftryk, der beskytter vores planet og sikre et sikkert miljø for fremtidige generationer.

At forstå disse prioriteter er afgørende. Kunder træffer indkøbsbeslutninger baseret på et bredere sæt kriterier end nogensinde før. Hvis virksomhederne ikke lever op til disse nye standarder, risikerer de at blive efterladt, mens kunderne søger mod konkurrenter, der stemmer overens med deres værdier. Derfor er det afgørende for optikere ikke udelukkende at fokusere på traditionelle faktorer såsom stil og pris for at opfylde kundernes forventninger. Optikforretninger skal integrere etiske værdier i deres udbud og praksisser for virkelig at tilfredsstille den moderne brillerforbruger.

REFERENCER:

* PwC, 2024. Voice of the Consumer Survey. www.pwc.com/gx/en/issues/c­ suite ­ insights/voice ­ of­ the ­ consumer­ survey.html

* McKinsey, Gatzer, M. & Magnin, C., 2021. Prioritizing Sustainability in the Consumer Sector. McKinsey & Company. www.mckinsey.com/industries/retail/our­ insights/prioritizing

sustainability

in

the

consumer­ sector

Johanna Skans er grundlægger af Skans Eyewear og ekspert inden for optometri med en MBA. Hun er tidligere Head of Engagement hos B Corps og en engageret fortaler for bæredygtighed. Skans modtog den prestigefyldte opti BOX AWARD 2024.

I OPTIKEREN deler hun sin indsigt og tankevækkende perspektiver om bæredygtighedsstyring, skræddersyet til optikvirksomheder.

Læs mere på skans.com

Scan og læs mere om produkterne

Rigshospitalet

Nordens nye produktserie til tørre øjne og øjenpleje

Besøg os til Optometrikonferencen 2024

www.shop.medilensnordic.com

Afdeling for Øjensygdomme - Kennedy Centret

SPECIALLINSEKURSUS

Uge 48 (25. – 29. nov. 2024)

Afdeling for Øjensygdomme - Kennedy Centret udbyder et 5-dages speciallinsekursus med det formål af at styrke og opdatere kontaktlinseoptikere inden for behandling og optisk rehabilitering af personer med sygdomme og uregelmæssigheder i hornhinden. Erfarne klinikere vil stå for undervisningen i teori og for supervisering ved arbejde med patienter.

På kurset vil der blive undervist i sygdomme, som kan forårsage behov for speciallinser og i deres behandling.

Grundlæggende teori om corneatopografi vil også blive gennemgået. Både som redskab til at vurdere muligheder inden for behandling og som støtte ved linsetilpasning.

Der vil blive vekslet mellem teori og praksis vedr. alle de relevante design indenfor primært formfaste men også bløde kontaktlinser. Deltagerne vil blive guidet igennem tilpasningsfilosofien for at opnå en selvstændig og klinisk kompetence i tilpasning og håndtering af speciallinser.

Det er ikke en forudsætning, at man har erfaring med specialkontaktlinsetilpasning, men vi forventer, at du har en vis erfaring med standard kontaktlinser. Kurset er på Optikernes Kompetenceudviklingsfonds positivliste, hvor du kan ansøge om at få dækket deltagergebyr, transport, ophold og løntab til arbejdsgiver.

Mødested:

Kennedy Centret Gamle Landevej 7, 2600 Glostrup

Uddannelsespoint: 20 CET-point. Deltagergebyr: 9.850 kr

Kurset er momsfritaget. Beløbet er inkl. lønsumsafgift på 4,38%

Tilmelding skal ske på e-mail: kennedy-oejenklinikken. rigshospitalet@regionh.dk inden den 1. november 2024.

Der er begrænsede pladser.

Yderligere information på: www.rigshospitalet.dk/ speciallinsekursus

Opdag den komplette linse, der har det hele. Kun Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY endagslinser forener høj Dk/t, lav modulus, UV-blokering og High Definition Optics med banebrydende teknologi, der giver fugt og komfort og fremmer et sundt miljø på øjets overflade.*

Avanceret MoistureSeal® -teknologi leverer den højeste fugtretention efter 16 timer sammenlignet med førende SiHy endagslinser 2 **

ComfortFeel-teknologi frigiver ingredienser, der giver komfort og sunde øjne, og som er designet til at beskytte, berige og stabilisere tårefilmen. 3

Løft dine kunder og din butik til næste niveau med Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY