OPTIKEREN #1 marts 2025

Page 1


OPTIKEREN

New Biometric Progressive Lenses. Made in Switzerland.

Du kan nå det endnu: Louis Nielsen inviterer til Clinical Saloons i marts

Bliv opdateret på opsporing og behandling af AMD

I marts er du som optometrist inviteret til Louis Nielsens Clinical Saloons i København, Odense og Aarhus. Her får du og kollegerne dybere indsigt i AMD –fra opsporing til nye behandlingsmuligheder – fra øjenlæger fra universitetshospitaler og privat praksis. Det er gratis, og der er stadig få ledige pladser til de tre events.

Louis Nielsens Clinical Saloons har til formål at klæde optometrister – og dermed optikerbranchen – godt på til at hjælpe danskerne bedst muligt med at holde synet sundt og skarpt. I marts kan du møde nogle af landets førende øjenlæger, der arbejder med og forsker i AMD.

AMD i våd og tør form fylder mere og mere, også i optometristers arbejde, fordi befolkningen bliver ældre, og flere derfor rammes af sygdommen.

- AMD er en af de vigtigste øjensygdomme, der fører til nedsat syn blandt danskerne. Behandlingsmulighederne har de senere år udviklet sig med imponerende resultater, og der er ny behandling på vej, hvilket er vigtigt for optometrister at kende til, lyder det fra Henrik Laursen, som er ansvarlig for klinisk udvikling hos Louis Nielsen.

Formålet med aftenen er at give optometrister fra hele optikerbranchen dybere indsigt i AMD. Det vil blandt andet handle om kundens vej fra opsporing til udredning og behandlingsforløb som patient.

Øjenlægerne deler deres viden Øjenlægerne ser frem til at dele deres

Ved Clinical Saloon har jeg fået ny viden om de emner, vi som optometrister arbejder med til daglig. Det er brugbart og håndgribeligt, og med præsentationer fra de mest kompetente øjenlæger er aftenen både informativ og hyggelig.

- Stine Astorp-Scheel, optometrist

viden og vil inddrage optometristernes møder med patienterne, så viden og inputs kan tages med tilbage og indpasses i det kliniske arbejde i butikkerne, forklarer Henrik Laursen:

- Aftenen bliver en dialog med øjenlægerne, så deltagerne bliver klædt godt på til at forstå kunden, der også er AMD-patient. Vi får indsigt i, hvad øjenlægerne oplever, og hvilken rolle det har i forhold til optometristens arbejde. Vi taler også om patientens behov for

Louis Nielsens Clinical Saloons

Odense

Tirsdag, 18. marts

Kl. 18.30-22.00

Alfred & Kamilla No. 10

Sverigesgade 16 5000 Odense

København Onsdag, 19. marts

Kl. 18.30-22.00

Klub Linnésgade 25 1361 København K.

synshjælpemidler som briller eller andre muligheder, fortæller han.

Klik ind og tilmeld dig

Programmet for de tre Clinical Saloons på tværs af landet er det samme, og der er plads til et begrænset antal deltagere – derfor anbefales hurtig tilmelding. Aftenen begynder med en let aftensmad og mulighed for netværk.

Tilmeldingen er gratis og åben, så længe der er ledige pladser.

Aarhus Mandag, 24. marts

Kl. 18.30-22.00

Centralværkstedet og Smedien

Værkmestergade 7-9 8000 Aarhus C

Tilmeld dig her

BIOMETRIC INTELLIGENT GLASSES

B.I.G. EXACT® SENSITIVE

DEN NÆSTE EVOLUTION FOR B.I.G. VISION®

Rodenstock Visual Sensitivity Index

Med B.I.G. EXACT® Sensitive har vores forskere udnyttet vores brancheførende biometriske datasæt og anvendt avanceret datavidenskab og kunstig intelligens til at udvikle en måde at bestemme individuel visuel sensitivitet på. Resultatet er verdens første brilleglas optimeret til individuel visuel sensitivitet og biometri.

For yderligere info kontakt Rodenstock Danmark: 8626 3311

OPTIKEREN

ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen, Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2. sal 1264 København K, tlf. 45 86 15 33 optikeren@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør OPTIKEREN

Lone Helleskov, tlf. 88 44 06 17 lh@optikerforeningen.dk

REDAKTION & LAYOUT

New Beginning ApS, www.newbeginning.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen Stibo Complete Tlf. 76 10 11 47, jsje@stibo.com

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S, www.jto.dk

NÆSTE NUMMER

OPTIKEREN udkommer 4 gange i 2025

#02 udkommer 30.05

Deadline redaktionelt indhold 09.04

Annoncer bestillingsfrist 29.04

#03 udkommer 01.10 #04 udkommer 30.12

OPTIKEREN ONLINE www.magasinetoptikeren.dk

OPTISWISS: BIOMETRICS HORIZON Biometriske progressive glas

• For det bedste og mest naturlige syn

• 100 % præcision

• 100 % Swiss Made

SIDE 26

Den seneste tid har der været fokus på optometristuddannelsen. Fra politisk side påtænker regeringen at skære tre måneder af længden på professionsuddannelserne. På skolerne er ønsket at forkorte praktikken fra halvandet år til ét år, så de studerende får mere tid til at opbygge teoretiske og kliniske kompetencer.

Optikerforeningen bakker op om forslaget fra KEA og Erhvervsakademi Dania. På den måde styrker vi fagligheden hos de kommende optometrister, så de i højere grad kan være med til at løfte både opgaverne og niveauet i behandlingen, når det gælder danskernes øjensundhed i fremtiden.

På side 6 kan du møde Jane Bang, der er uddannelseschef på Optikerhøjskolen i Randers og høre om hendes visioner for fremtidens optometrister. Hun ønsker bl.a. at tiltrække flere til uddannelsen og i højere grad sikre, at det er de rigtige kandidater, der kommer ind og dermed sikre, at der er tilstrækkelig arbejdskraftkraft i branchen. Samtidig håber hun at se en markant opgaveglidning de kommende år, hvor optometrister og øjenlæger arbejder tæt sammen om at sikre bedre og hurtigere behandling.

I dette nummer har vi også fokus på et altid aktuelt og spændende emne - nemlig virksomhedsoverdragelse. Og jeg må sige, at det gør mig oprigtig glad, når jeg læser interviewet med Peter Varhøj og Anne Preisler (s.34), der med mod, en åben og ærlig dialog og stor tillid på fornemmeste vis har formået at gennemføre en virksomhedsoverdragelse af AP Synspleje, hvor Anne stadig er ansat.

Det står også godt til med danske optometristers efteruddannelse (s.40), der i 2024 nåede nye højder med næsten 13.000 CET-point, hvilket er rekordhøjt og en stigning på 39 pct. i forhold til året før. Det er både glædeligt og fantastisk godt gået.

Du skal selvfølgelig ikke snydes for sæsonens flotteste solbriller og stilfulde optiske stel (s.14 og 42), hvor vi viser de nyeste kollektioner. Årets modefarve hedder i øvrigt Mocha Mousse.

Rigtig god læselyst.

Per Michael Larsen Direktør i Optikerforeningen

”Vi skal være ærlige om, hvad det vil sige at arbejde som optometrist. Det er bedre, at de ved, hvad de går ind til fra starten, så vi kun tiltrækker dem, der virkelig brænder for faget og vil bidrage til professionen”

JEG OM OPTOMETRISTER MED STØRRE

OG MERE drømmer ansvar synlighed

Jane Bang er trådt ind som uddannelseschef på Optikerhøjskolen ved Erhvervsakademi Dania for at gøre en forskel. Som cand. merc. i marketing bringer hun en anderledes baggrund til skrivebordet – og det ser hun som sin styrke. Med et skarpt fokus på netværk, ledelse og strategisk udvikling kæmper hun bl.a. for at styrke uddannelsen gennem mere teoretisk under visning og en Europæisk Akkreditering.

AF CATHRINE ERIKSEN FRIS FOTO: IDA SCHMIDT

Fra begreber som adwords og benchmarkings til refraktion og dilatering. Jane Bang har taget et stort spring i sit ordforråd, siden hun i februar 2023 blev ansat som chef for optometristuddannelsen på Erhvervsakademi Dania i Randers. Hun kommer fra marketingverdenen og ikke fra sundhedssektoren, som man måske kunne forvente. Men det ser hun på ingen måde som en barriere. Tværtimod. ”Jeg har en sund nysgerrighed og lærer hurtigt de faglige udtryk. Nej, jeg har ikke en sundhedsfaglig baggrund, og det sværeste har da også været at skulle tilegne mig ny sund -

hedsfaglig viden. Men jeg er god til netværk, markedsføring og har evnen til at lede et hold af medarbejdere,” siger Jane Bang og fortsætter:

”Mit team består af otte eksperter, der er de bedste til deres arbejde. Jeg stoler fuldt ud på, hvordan de underviser og vejleder,” siger hun med henvisning til Optikerhøjskolens studievejleder, lektorer og adjunkter, der deler viden om alt, lige fra visuel videnskab til binokulært syn.

Jane Bangs fokus er derimod på at tilbyde sine undervisere et fedt arbejdsliv, styrke uddannelsens rammer og tiltrække flere stu -

”Det skal være attraktivt at blive optiker. Jeg forstår da godt, at ejerne af optikerforretningerne er frustrerede, men vi har begrænsninger på, hvor meget vi må markedsføre os, og kan ikke stå alene om at skabe opmærksomhed”

derende. En af hendes mærkesager er at få livslang læring endnu mere ind i branchen, som mangler flere uddannede optikere. Hun arbejder også på at skabe større synlighed omkring optometristuddannelsen og for at gøre den mere attraktiv for unge, der vil gøre en forskel for andre mennesker.

Succes med online uddannelse Lanceringen af en netbaseret optometristuddannelse er ét af de endnu mest spændende initiativer under Jane Bangs ledelse. Tiltaget er målrettet folk, der allerede arbejder i branchen – f.eks. salgsassistenter – og som ønsker en uddannelse i optometri uden at skulle flytte eller ændre deres hverdag.

”Det er altså ret vildt for en ellers konservativ branche. Vi optog det første hold med studiestart sidste år endda med alle pladser fyldt, og nu følger vi spændte med i, hvordan det går både fagligt og praktisk,” siger Jane Bang.

Idéen til den netbaserede uddannelse opstod, da en studerende bragte den på banen efter ønske fra sin praktikvejleder. Her havde flere salgsassistenter ønsket at uddanne sig til optometrist men uden mulighed for at pendle til Randers.

Men hvordan stykker man lige sådan en uddannelse sammen? Det var ét af de spørgsmål, Jane Bang hurtigt måtte stille både sig selv og flere kompetente mennesker omkring sig.

”Det kræver noget helt andet at undervise online end fysisk. Derfor har vi arbejdet intenst med didaktik og struktur for at sikre, at uddannelsen er på samme høje faglige niveau som den traditionelle. Der er selvfølgelig justeringer undervejs, men vi er rigtig godt på vej.”

Når forventninger ikke stemmer

Sommeren 2024 bød på optag af 25 studerende på den nye netbaserede uddannelse og 46 på den traditionelle optometriuddannelse på EA Dania. På KEA i København startede 87 studerende. Men selvom det måske lyder som fine tal, er ansøgningerne stadig under kvoten begge steder, og frafaldet på uddannelsen er en udfordring.

Op mod 30 pct. af de studerende når aldrig igennem de syv semestre, og for mange sker frafaldet allerede i starten af uddannelsen. Ifølge Jane Bang sker det ofte, fordi virkeligheden ikke matcher forventningerne.

”De opdager, at uddannelsen eller hverdagen som optometrist ikke er, som de troede.”

For Jane Bang handler det derfor ikke om bare at få flere studerende ind på holdene – det handler om at få de rigtige studerende.

”Vi skal være ærlige om, hvad det vil sige at arbejde som optometrist. Det er bedre, at de ved, hvad de går ind til fra starten, så vi kun tiltrækker dem, der virkelig brænder for faget og vil bidrage til professionen,” siger hun.

Med større fokus på forventningsafstemning håber Jane Bang at give kommende studerende et realistisk billede af både uddannelsen og livet som optometrist. På den måde kan færre føle sig skuffede, og flere kan finde deres plads i branchen.

Optometriststudiet på alles læber Med sin baggrund i markedsføring har Jane Bang en naturlig evne til at tænke strategisk om, hvordan uddannelsen kan tiltrække de studerende, der vil kunne bidrage mest til branchen. Hun arbejder på at få optometristuddannelsen på den politiske dagsorden og gøre den mere synlig hos målgruppen. Et af hendes initiativer er at skabe kreative samarbejder og kampagner.

Eksempler på dette er håndsrækningen til DR Ultra News, der har sendt en reportage fra Optikerhøjskolen samt et samarbejde med influenceren Rasmus Brohave. Derudover sætter de ekstra fokus på brobygning og samarbejde med gymnasier for at engagere de unge tidligt i deres beslutningsproces.

”Det skal være attraktivt at blive optiker. Jeg forstår da godt, at ejerne af optikerforretningerne er frustrerede, men vi har begrænsninger på, hvor meget vi må markedsføre os, og kan ikke stå alene om at skabe opmærksomhed. Det er vigtigt, at kapitalkæderne står sammen og støtter op om at gøre uddannelsen mere synlig. Først skal vi dog have mere viden om, hvordan vi kan ramme de unge,” siger hun og tilføjer, at Optikerforeningen er i gang med at finde ud af, hvordan man skaber et målrettet rekrutteringsarbejde.

Endnu større ansvar i sigte

Jane Bang har store ambitioner for optometristernes fremtid. Hun drømmer om at udvide deres kompetencefelt og styrke samarbejdet med øjenlægerne.

“Vi skal gøre det nemmere for optometrister at diagnosticere og monitorere øjensygdomme og først henvise, når medicinsk eller kirurgisk behandling er påkrævet. På den måde kan vi frigive tid hos øjenlægerne og samtidig opdage flere sygdomme tidligere.”

De lange ventetider hos øjenlægerne bekymrer Jane Bang. Hun håber, at vi om fem år ser en markant opgaveglidning, hvor optometrister og øjenlæger arbejder tæt sam -

BLÅ BOG

NAVN

Jane Bang

ALDER

47 år

UDDANNELSE

Uddannet cand.merc. fra Aarhus Universitet.

KARRIERE

Startede sin karriere i marketing hos virksomheder som Arla Foods, Royal Unibrew og Saralee. Derefter fulgte 13 år som underviser på VIA University College, hvor hun bl.a. var tillidsrepræsentant og initiativtager til et sekretariat for alle tillidsvalgte på VIA. Har haft en nøglerolle i arbejdet med at ændre en national studieordning og har undervist og vejledt et utal af studerende på flere uddannelser. I dag er hun leder af den vestdanske uddannelse i optometri hos Erhvervsakademi Dania i Randers.

PRIVAT

Bor i Sabro med sin kæreste Søren og sønnerne, August på 12 år og Frederik på 10 år.

FRITID

Når Jane Bang har fri elsker hun at være i sin have, strikke og fange PokéMon med sine drenge.

3

ØNSKER FOR UDDANNELSEN

1

Øget fokus på patientkommunikation

Patientcentreret behandling vinder frem i sundhedsvæsenet, og derfor bliver kommunikation mellem optometrist og patient endnu vigtigere. Optometrister skal kunne forklare tekniske målinger, resultater og behandlingsmuligheder på en forståelig måde – især i lyset af den stigende maskinpark og flere ældre borgere med behov for optometrisk pleje. Effektiv kommunikation skal skabe tillid, styrke relationen og sikre bedre resultater.

2

Styrket patologisk indsigt

Optometrister er ofte de første sundhedsprofessionelle, som patienter konsulterer.

En dybere forståelse af patologi gør det lettere at genkende tidlige tegn på sygdomme som glaukom og AMD. Teknologiske fremskridt som implementering af OCT­scaning kræver stærk patologisk viden for korrekt tolkning af resultater.

3

Udvidelse af optometristens ansvarsområde I flere lande tager optometrister ansvar for diagnosticering og behandling af øjensygdomme for at aflaste øjenlæger. For at understøtte denne opgaveglidning kræves en solid viden om øjenpatologi samt færdigheder som f.eks. at kunne dilatere.

men om at sikre bedre behandling. Men det kræver handling. Derfor foreslår hun at forkorte praktikken fra halvandet år til ét år, så de studerende får mere tid til at opbygge teoretiske og kliniske kompetencer inden for deres 3,5 år lange uddannelse.

En anden stor ambition er at opnå Europæisk Akkreditering for optometriuddannelsen på Dania i samarbejde med KEA.

Med funding fra Synoptik-Fonden på plads og en ny uddannelsesreform i sigte ser Jane Bang store muligheder for at løfte professionsbacheloren med nye valgfag og efteruddannelsesforløb.

Hun ser en fremtid, hvor optometrister får en endnu større rolle i sundhedsvæsenet og bidrager til at skabe en bedre og mere tilgængelig diagnosticering.

”Mit team består af otte eksperter, der er de bedste til deres arbejde. Jeg stoler fuldt ud på, hvordan de underviser og vejleder”

”En Europæisk Akkreditering vil bringe os på niveau med lignende uddannelser i Europa, hvor optometrister har tilladelse til at udføre flere opgaver som dilatering, diagnosticering og monitorering. Det er et vigtigt skridt for os, som giver os en stærkere position i dialogen med sundhedsmyndighederne.”

En vigtig milepæl i visionerne er at få dilatering skrevet ind i studieordningen.

“Hvis vi lykkes med det på uddannelsesniveau, tror jeg på, at lovgivningen også vil følge efter,” siger Jane Bang.

Med Jane Bangs engagement og strategiske blik følger optometriuddannelsen forhåbentligt med fremtiden – og gør samtidig en reel forskel for både professionen og de studerende. For det er netop det, hun gerne vil huskes for i sin rolle: At hun gjorde en forskel.

Jane Bang håber, at vi om fem år ser en markant opgaveglidning, hvor optometrister og øjenlæger arbejder tæt sammen om at sikre bedre behandling.

bremser udviklingen af myopi med gennemsnitlig 67 %1, sammenlignet med enkeltstyrkeglas, når de dagligt bæres i 12 timer.

#1 i verden på brilleglas²

for

https://doi.org/10.1001/jamaophthalmol.2022.0401.

vs

1 Sammenlignet med enkeltsstyrkeglas brugt af børn i mindst 12 timer pr. dag. Bao, J. Huang, Y.; Li, X., Yang, A. Zhou, F., Wu, J. , Wang, C. Li, Y., Lim, E.W., Spiegel, D.P., Drobe, B., Chen, H., 2022. RX-glas med asfæriske mikrolinser til myopikontrol vs. enkeltsstyrkeglas: Et randomiseret klinisk studie. (Spectacle Lenses With Aspherical Lenslet
Myopia Control
Single-Vision Spectacle Lenses: A Randomized Clinical Trial) JAMA Oftalmol. 140(5), 472-478.
2 Euromonitor International Ltd. Eyewear 2021 Edition; Essilor International; detailsalg ved vejl. udsalgspris. Dette materiale er dedikeret til det danske marked, hvor Essilor Stellest brilleglas er kommercielt tilgængeligt.

Reintroducing ACUVUE® OASYS for ASTIGMATISM (2-week)

Johnson & Johnson

From -9.00D to +6.00D in -0.75D, -1.25D, -1.75D, -2.25D and -2.75D cylinders providing around-the-clock coverage.2 In 22 clinical studies, the ACUVUE® OASYS Brand family of 2-week reusable contact lenses has never been beaten in comfort* and provides coverage for of spherical and astigmatic eyes2 98%

Life isn’t lived straight ahead

As your customers go about their day, natural head and eye movements can cause their toric lenses to rotate.

Johnson & Johnson

Start with the ACUVUE® Astigmatism Fitting Calculator and get initial trial contact lens powers in just two clicks.

SHADES 2025 E LETITSHINE LETITSHINE L HERE SUN

Fra catwalken til gadebilledet er solbriller med til at definere og understrege stilen. Sæsonens nye kollektioner byder på en eksplosiv palet af farver og former, hvor særligt én nuance skiller sig ud – nemlig

Pantones Mocha Mousse. Den fløjlsbløde, varme brune farve balancerer mellem tidløs elegance og moderne kant og er en hyldest til naturens harmoni. Nuancen er perfekt til både minimalistiske metalstel og klassiske acetatmodeller, som både kan skabe et sofistikeret look eller en afslappet hverdagsstil.

Trenden anno 2025 leger med kontraster – men hylder også de klassiske, rene linjer og luftige, lette designs, hvor metal og slanke acetatstel dominerer. Oversize ses i udbredt grad, og der er også plads til det farverige og eksperimenterende, hvor flerfarvede kombinationer og skulpturelle former sætter scenen for en festlig og levende æstetik. Og én ting er sikker: Solbriller er mere end et tilbehør – det er et statement.

3. MOSCOT. New York City er inspirationskilden og ophavsstedet for Moscot, hvor 5. generation af Moscot-familien fejrer 110 års ekspertise og uovertruffet håndværk med en helt ny solbrillekollketion.
5. Movitra. Klassisk inspireret designstil født ud af en tradition for fint italiensk håndværk med fokus på detaljerne.
2. EKKIU. Her indfanges essensen af Generation Z med en individualitet og dristige looks. Kollektionen er i håndlavet, miljøvenligt acetat.
4. Chloé. Oversize med detaljer i guld til sommeren 2025. Det handler om elegance og stil, når der skal skærmes for solens stråler.
#2
#4
#3
#5
1. Gant. Den klassiske cateye-form fra 50’erne er her krydret med sommeren 2025 i en flot brun nuance.

SUMMER MUST LETITSHINE L E

T IT SHINE

6. Prego. Det transparente stel danner rammen om oversize glas i en flot brun nuance.
7. Silhouette. Oversize i en smuk nuance af fin rosa. Dæmpet og markant.
8. Flair. Rimless med farvede glas, der kan benyttes døgnet rundt for at understrege en markant og personlig stil.
9. Bridge.pdi. En udvikling af signaturstilen, der stadig er inspireret af naturens rå elementer, nu med endnu mere kraftfulde designvalg.
#6
#7
#8
#9

10. J.F. REY. Kunstneriske farver og grafiske elementer fremhæver de tilpassede acetatsammensætninger og tilføjer et eksklusivt og unikt touch til retroformen.

#13 #14
#15
#11
#12
11. Andy Wolf. Runde solbriller med et helt nyt udtryk, hvor glasses så at sige svæver i rammen. Igen er farverne enkle og dæmpede.
12. Guess Man. Et miks af modernitet og traditionel stil. Den flotte grå nuance er en del af trenden, og det samme er de geometriske snit og letanvendelige former og silhuetter.
13. INVU. Solbriller i en elegant, dæmpet cremefarve og med et ikonisk guldlogo i stængerne.
14. Max Mara. Creme og guld. Mere elegant bliver det næsten ikke – og helt i tråd med trenden.
15. LOOK. Monokromatiske fronter på det generøst store damestel tilfører et strejf af originalitet, når det kombineres med stænger med marmoreffekt eller med en grafisk nyfortolkning af det klassiske dyreprint.

#17

SHADES WITH

#19
16. Miga Studio. Arkitektonisk præcision i japansk titanium. Stellet er en indviklet komposition, hvor geometriske volumener flettes sammen med brutalistisk præcision og danner dynamiske strukturer.
17. MIC. Oversize i årets Pantone-farve Mocha Mousse. To trends, der ikke er til at komme uden om i foråret og sommeren 2025.
19. Mykita. En klassisk form, der løftes af, at der er skruet op for både kraftigheden og farven Mocha Mousse i stellet.
18. William Morris. Turtledesignet er tilbage, men her ses det som en markering i kombination med en sort front.
20. Gucci. Det er bare Gucci, og sådan skal de se ud med de brede stænger, det sorte look og det tydelige logo. #18 #20
21. Face a Face. se skønhed og muligheder i det tilfældige og det uventede. Stilen er oversize og rimless.

COOL SUMMER LOOK

#27 #28
#29
25. Ekkiu. Et strejf af retroflair møder moderne raffinement. Dynamiske kombinationer af metal og acetat parret med matchende farvede linser løfter looket.
26. Prego. Den klassiske inspiration går igen i trenden. Også her med et tvist af farve på stængerne.
27. Munic. Clip-ons er for alvor kommet med helt frem i front – i udgaver, der virkelig giver stellet et løft.
28. Leisure Society. Det klassiske opgraderet til 2025. inspireret af det industrielle spiller stålet og de mørke glas perfekt sammen.
29. Silhouette. Klassiske former, der er opgraderet til 2025. Farverne spiller ind i trenden, og formerne er oversize.

Kom med i Danmarks stærkeste frivillige optikerkæde.

I Nyt Syn har du som butiksindehaver 100% selvstændighed og får samtidig en række kædefordele. Du får adgang til superstærke leverandøraftaler, og du bestemmer helt selv, hvilke brillestel du vil have i din butik. Vi hjælper med alt fra forretningsplan til finansieringsløsninger, vi sørger for stærk national, lokal og digital markedsføring, og så får du gode kolleger at sparre med. Vil du høre mere om Nyt Syn eller mulighederne for at være med som non-branded medlem, så kontakt Adm. direktør Søren Pedersen på sp@nytsyn.dk eller på mobil 3078 3067.

KAN BRILLEKORREKTION HJÆLPE PATIENTER MED

TØR AMD ?

Et godt syn er afgørende for livskvaliteten og giver ældre mulighed for at forblive selvhjulpne og reducerer risikoen for faldulykker. På Synscentralen i Vordingborg har optometrist Henrik Holton undersøgt en gruppe patienter med tør AMD, og fundet ud af, hvad en brillekorrektion kan gøre for synet. Resultatet er positivt.

AF OPTOMETRIST HENRIK HOLTON

Det er veldokumenteret, at et godt syn giver bedre livskvalitet, og gør den enkelte person mere selvhjulpen og derved mindre afhængig af andres hjælp. Omvendt viser studier, at nedsat syn fordobler risikoen for faldulykker blandt ældre og gør det sværere at udføre almindelige daglige gøremål, som f.eks. at kunne læse varedeklarationer eller se, om ens tøj er rent. Desuden er der risiko for, at ældre med nedsat syn isolerer sig fra sociale sammenhæng, hvilket kan føre til ensomhed og depression. Dette forstærkes yderligere, hvis personen også har hørenedsættelse. En person med stærk nedsat hørelse vil ofte anvende mundaflæsning under en samtale. Denne kommunikationsstrategi vil være reduceret, når synet er nedsat. En undersøgelse fra 2020 viser, at 41 pct. af ældre (82+) med synstab oplever at have dårligt eller meget dårligt syn1 samt at både psykiske og fysiske synsrelaterede problemer opstår ved forholdsvist begrænset synstab. 2

Gode resultater

Synscentralen i Vordingborg undersøgte og optalte i 2009 synsforbedring før og efter refraktion hos 1677 personer med svagsynethed og 1211 personer med social blindhed. Resultatet var højsignifikant og viste, at

37 pct. af de svagsynede gennemsnitligt opnåede 12 ekstra bogstaver på Log Mar ETDRS-tavlen, svarende til 2,5 linjes forbedring med ny brillekorrektion. Halvdelen af disse (18,4 pct.) opnåede normalsyn. Blandt de socialt blinde kunne 34 pct. gennemsnitligt opnå 20 ekstra bogstaver på synstavlen, svarende til 4 linjers synsforbedring hvoraf 3,4 pct. opnåede normalsyn.

”En god synsrehabilitering kræver et tæt samarbejde mellem øjenlæge, optometrist og synskonsulent. Forudsætningen for succes fordrer foruden god medicinsk behandling også, at personen har de rette briller”

De 2888 patienter, der deltog i undersøgelsen, havde forskellige øjendiagnoser, hvor AMD var hyppigst repræsenteret. 3

To typer AMD AMD er den hyppigst forekommende øjensygdom blandt ældre mennesker. AMD medfører ikke total blindhed, men evnen til f.eks. at genkende ansigter, læse de små bogstaver i avisen og klare de daglige gøremål som f.eks. at købe ind og se varedeklarationer og prisskilte vanskeliggøres.

Der findes to typer AMD, en våd og en tør. Den våde form for AMD kan behandles med injektioner (anti-vegf). Efter denne be -

handlingsform blev iværksat tilbage i 2007, er antallet af svær synsnedsættelse faldet markant. Ved den tørre AMD, der er hyppigst forekommende, findes der endnu ikke en godkendt effektiv medicinsk behandling.

Fokus på samarbejde En god synsrehabilitering kræver et tæt samarbejde mellem øjenlæge, optometrist og synskonsulent. Forudsætningen for succes fordrer foruden god medicinsk behandling, også at personen har de rette briller. At finde frem til de rette synshjælpemidler uden at kende personens brillebehov vanskeliggør synskonsulentens job. De rigtige briller kan være afgørende for, om personen kan afhjælpes med blot en ”simpel” lup eller om der skal afprøves dyrere og mere avancerede hjælpemidler, som f.eks. CCTV (elektronisk forstørrelsesskærm).

Synscentralen i Vordingborg har udført en pilotundersøgelse for at klarlægge, hvor mange af en gruppe henviste personer med tør AMD, der kan opnå bedre syn via brillekorrektion.

FORSØGSGRUPPE

Henviste patienter med tør AMD og synsvanskeligheder og som grupperes i socialblindhed, svagsyn og med visus bedre end 6/18.

Gruppen bestod af 51 personer med tør AMD, 15 mænd og 36 kvinder med en gennemsnitsalder på 80 år. Ud af gruppen var 43 (82 pct.) opereret for katarakt på bedst seende øje. Visus variererede fra 1/60 til 6/7,5. Gruppen af socialt blinde med visus ≤ 6/60 udgjorde 6 personer (11.5 pct.). Svagsynsgruppen med visus ≤ 6/18 > 6/60 udgjorde 24 personer (47 pct.) og 21 (40,4 pct.) havde visus > 6/18.

METODE

In- og eksklusionskriterier

Inklusion: Patienter med tør AMD, henvist fra øjenlæge eller øjenafdeling. Eksklusion: Demenssygdomme, behandlingskrævende katarakt, efterstær og synsfeltdefekter. Refraktion

Den objektive refraktion måles ved retinoskopi og den subjektive ved brug af prøvebriller, prøveglas og Jacksons håndholdte krydscylinder.

Bedste sfæriske udmåles på linjen over bedst opnåelige visus med retinoskopi- resultat. Ser patienten 6/24, udmåles bedste sfæriske på 6/30 linjen.

Måling af astigmatisme og akseretning udmåles på bogstavet O, der er 1 linje over bedst opnåelige visus målt med sfærisk styrke. Visusscore

Visus udmåles før og efter, refraktion på ETDRS log Mar 4 meters tavle med visus fra 6/3 til 6/60 (14 linjer).

Synsscoren udregnes efter hvor mange bogstaver der kan læses på ETDRS tavlen.4

Kan der læses ≥ 4 bogstaver på 4 meters afstand adderes 30 med antal læste bogstaver. Læses der ≤ 3 bogstaver på 4 meter foretages målingen på 1 meters afstand med et prøveglas +0,75 monteret i clip-on på patientens brille. Antallet af læste bogstaver på 1 m. adderes med det antal, der kan læses på 4 m.

RESULTAT

I det følgende vil der efter hver synsbrøk være en parentes med en procentsats. Denne angiver den funktionelle synseffektivitet, udregnet efter Snell & Sterlings metode.

BAG OM ARTIKLENS FORFATTER

Henrik Holton er 61 år, uddannet optometrist og arbejder på Synscentralen i Vordingborg. Han har sin videreuddannelse fra Universitetet i Riga og Karolinska Universitetet i Stockholm og fungerer som sagkyndig konsulent i Styrelsen for Patientklager og har i en årrække undervist på kandidatuddannelsen samt været beskikket censor på optometriuddannelsen.

Henrik Holton er desuden Fellow of the American Academy of Optometry, foredragsholder og forfatter til mere end 50 faglige artikler.

Resultatet viste ikke over raskende, at der var langt færre med social blindhed sammenlignet med tidligere, hvilket må skyldes effekten af anti-vegf behandling. Ud af de 6 personer med social blindhed kunne 1 person opnå en forbedring af visus fra 1/60 (0,09 pct.) til 6/48 (30 pct.) svarende til 35 bogstaver (8 linjer) med ny brillekorrektion.

I den konkrete sag var personen henvist til CCTV, men afslog dette, da hun nu kunne klare sig med alm. afstandsbrille suppleret med en læselup.

resultatet fra 2009, ser det ud til, at hver 3. person med tør AMD måske kan opnå bedre syn med optimal brillekorrektion.

KONKLUSION

Resultatet viste, at en tredjedel af de henviste patienter med tør

AMD gennemsnitligt kunne få 2,5 linjers synsforbedring med ny brillekorrektion.

I svagsynsgruppen kunne 7 personer (28 pct.) gennemsnitligt opnå 12 ekstra bogstaver på synstavlen (2,5 linjers forbedring). Ud af disse kunne 2 personer (8 pct.) løftes til normalsynsgruppen. Største forbedring var fra 6/36 (40 pct.) til 6/12 (84 pct.) og mindste fra 6/48 (30 pct.) til 6/36 (40 pct.). Den gennemsnitlige forbedring var fra 6/36 (30 pct.) til 6/24 (60 pct.).

I gruppen, hvor visus var > 6/18, kunne 9 personer (42 pct.) gennemsnitligt opnå 5 ekstra bogstaver på synstavlen (1 linjes forbedring) med en gennemsnitlig forbedring fra 6/12 (84 pct.) til 6/9,5 (90 pct.).

Resultat af undersøgelsen skal betragtes med forbehold pga. forsøgsgruppens størrelse, men da udfaldet ligger tæt på

Resultatet viste, at en tredjedel af de henviste patienter med tør AMD gennemsnitligt kunne få 2,5 linjers synsforbedring med ny brillekorrektion. Synsforbedringerne skyldes primært en optimering af brillestyrken, men i enkelte tilfælde skulle brilleglasset blot udskiftes pga. overfladeridser. En forbedring på 2,5 linjer kan være den forskel, der gør, at man kan forblive selvhjulpen og samtidig få reduceret risikoen for faldulykker og nedsat livs kvalitet.

REFERENCER

1 1 Ældre med synstab, VIVE, Velux Fonden

2 Tayler et al 2020

3 Holton, Værn om Synet 2 - side 4. 2010

4 Diabetic Retinopathy Clinical Research Network, Visual Acuity Refraction Testing Manual 18 marts 2005. Visual Acuity Score Conversion, Appendix A

HENVISNING TIL SYNSCENTRALEN

Synscentralen har Vordingborg Kommune som driftkommune og samarbejder med Næstved, Faxe, Guldborgsund og Lolland kommune.

Personer, der ønsker hjælp fra Synscentralen, er typisk henvist af egen læge, øjenlæge, plejepersonale eller pårørende, men der kræves ingen henvisning for at komme på klinikken.

I de tilfælde, hvor personen ikke er henvist af øjenlæge, indhentes journaludskrift fra øjenlægejournal. Når øjenoplysninger er modtaget, visiteres patienten til enten hjemmebesøg eller til refraktionsundersøgelse på klinikken. Diagnoserne spænder fra de mest almindelige som f.eks. AMD, glaukom og katarakt til dobbeltsyn og synsproblematikker efter apopleksi. Der forsøges så vidt muligt at få de fleste personer ind til en refraktionsundersøgelse på klinikken, men der kan være omstændigheder, hvor det bedste valg er et hjemmebesøg af synskonsulent.

Synes du, for alvor, at børns syn skal forbedres?

MiSight® 1 day er en kontaktlinse, der sikrer klart syn og samtidigt bremser forværringen af nærsynethed.1

Optiker Lise Frandsen fra Frandsen Optik arbejder aktivt med behandling af nærsynethed. ”Vi kender til forværringen af nærsynethed og også til de øjensygdomme og problemer, der kan opstå, hvis nærsynetheden bliver for markant. Hvis vi kan gøre noget for at forhindre, at børn får øjensygdomme, når de bliver ældre, og samtidigt øge deres livskvalitet ved at give dem et bedre syn, er det vores ansvar at gøre det”.

Scan QR-koden for at se, hvordan Lise arbejder med MiSight® 1 day.

Vent ikke med at anbefale behandling af nærsynethed. Gør det i dag og giv børn og unge bedre syn, både nu og i fremtiden.

OPTIKERFORENINGEN

ÅRS

BE RET NING

2024 blev på alle måder et spændende og begivenhedsrigt år i optikbranchen. I Optikerforeningen løste vi en lang række vigtige og meningsfulde opgaver for vores medlemmer og deltog i relevante udvalg, arbejdsgrupper, råd og organisationer – alle med det formål at styrke faget og branchen. Her får du et kort indblik i, hvad vi havde på dagsordenen.

MEDLEMSKAB AF DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv spiller en vigtig rolle i optikbranchen, da de bl.a. varetager arbejdsgiverforhandlingerne i forbindelse med overenskomsten for optikere. Optikerforeningen deltager også i 2025 ved forhandlingsbordet og er derudover repræsenteret i flere udvalg under Dansk Erhverv, hvor det vigtigste er det sundhedspolitiske udvalg. Samtidig er branchedirektørnetværket i Dansk Erhverv en væsentlig kilde til information og indflydelse. For øjeblikket er vi i tæt dialog med Dansk Erhverv om ændringerne i professionsbacheloruddannelserne som nævnt i afsnittet om uddannelse.

KOMMUNIKATION

Vi har året igennem sendt nyhedsbreve ud til vores medlemmer og publiceret opslag på Facebook­opslag om aktuelle begivenheder og nyheder – lige fra information om nye sundhedsfaglige love, regler om tidsregistrering og lønregulering til optometrikonference, efteruddannelse, erhvervsforsikring og vigtige branchenyheder. Optikerforeningen ønsker at styrke denne kommunikationsform i fremtiden og opfordrer endnu flere til at følge os på de sociale medier og dele relevante opslag, så vores budskaber når ud til endnu flere.

FNS – FORUM FOR NEURO–OPTOMETRISK SYNSTRÆNING

FNS er en del af Optikerforeningen og har også i 2024 haft en særdeles aktivt år. Forårsmødet i marts havde fokus på visuel informationsbearbejdning, og som noget nyt var det udvidet med en ekstra dag, hvor deltagerne fik mulighed for at dele optometrisk viden gennem erfaring, oplæg og diskussioner, hvilket var en stor succes. Årsmødet i oktober blev holdt i forbindelse med OPTOMETRIKONFERENCE ’24, hvor dr. Patrick Quaid, der leder flere synsklinikker i Canada, skabte en helt fantastisk dag for deltagerne med sin store viden og entusiasme. FNS har året igennem fortsat deres arbejde med at skabe større opmærksomhed om neurooptometrisk synstræning, hvilket har betydet en øget interesse blandt optometrister for at videreuddanne sig.

EKSTERN REPRÆSENTATION

Optikernes Kompetenceudviklingsfond EADania’s uddannelsesudvalg

KEA’s uddannelsesudvalg

Advisory Board for Kandidatuddannelsen i Optometri og synsvidenskab

Dansk Erhverv (herunder medlem af sundhedspolitisk udvalg)

Øjenforeningen (medlem af hovedbestyrelsen)

Health and Rehab (medlem af Advisory Board)

Medlem af Udvalg for Medicinsk Udstyr (UMU) under Lægemiddelstyrelsen

Dansk Standard (udvalg

Nordisk OptikerRåd (NOR)

European Council of Optometry and Optics (ECOO) medlem af Executive Committee. samt formand for Public Affairs and Economic Committee.

SAMARBEJDE

MED LÆGEMIDDELSTYRELSEN

Udvalget for medicinsk udstyr under Lægemiddelstyrelsen har holdt fire møder i 2024. Optikerforeningen følger fortsat implementeringen af regulativet for medicinsk udstyr, hvor det seneste er EU­kommissionens afklaring om UDI­mærkning af kontaktlinser, brilleglas og stel.

RÅDGIVNING

NOR – NORDISK OPTIKERRÅD

Optikerforeningen og de øvrige nordiske landes optikerorganisationer deltager i Nordisk Optiker Råd (NOR), hvor Rune Brautaset fra Optikerforbundet i Sverige sidste år gav kæden videre til Norges Optikerforbund, hvor Elisabeth Egeberg nu er styreleder. Møderne giver et stort indblik i, hvilke problemstillinger de øvrige nordiske lande arbejder med – og er til stor gavn i det daglige arbejde. Manglen på optikere er stadig en stor udfordring i alle lande, og i 2024 drøftede grup­

Optikerforeningens sekretariatet er omdrejningspunkt for foreningens mange aktiviteter og har i 2024 i stort omfang arbejdet både på virksomheds­ og politisk plan. Vi har ydet rådgivning til medlemmerne inden for en bred vifte af relevante emner, hvor især den reviderede kreditaftalelovgivning fortsat giver anledning til mange henvendelser. Sekretariatet har ligeledes bistået medlemmerne med vejledning i en lang række væsentlige faglige og personalemæssige spørgsmål.

MAGASINET OPTIKEREN

OPTIKEREN er hele branchens seriøse fagmagasin til alle, der beskæftiger sig professionelt med optik. Sidste år udkom magasinet fire gange på print og bød på 208 sider indhold i form af nyheder, reportager, interviews, virksomhedsprofiler, modeguides, forskning, efteruddannelse, konferencer og produktnyheder. Samtidig var magasinet også i 2024 et attraktivt annoncemedie for toneangivende aktører i branchen som f.eks. glasproducenter, stelleverandører, kontaktlinseudbydere, produktspecialister og virksomhedsejere, der valgte OPTIKEREN som markedsføringskanal. Magasinet udkom også online på magasinetoptikeren.dk , der er med til at sikre både det journalistiske indhold og annoncerne en lang levetid.

OPTOMETRIKONFERENCE ’24

Optikerforeningen planlagde og gennemførte i samarbejde med Urmagerne og Optikernes Fagforeningen samt Synoptik­Fonden årets store optometrikonference, der for første gang blev holdt i Kolding på Hotel Comwell. Endnu engang samlede konferencen hele branchen til en weekend i fagligheden og efteruddannelsens tegn. Under temaet FOREBYGGELSE & OPSPORING mødtes 449 deltagere til et brag af et event, der bød på 28 danske og internationale foredrag, workshops og rapid sessions samt et stort udstillingsområde med 23 velbesøgte stande, hvor dygtige eksperter fra hele branchen var klar til at vise alle nyhederne indenfor kontaktlinser, teknologi og produkter.

VIGTIGE NØGLETAL

Optikbranchen har på trods af inflation og andre udefrakommende faktorer igen haft en omsætningsvækst på ca. 3 pct. i forhold til 2023, så branchens samlede omsætning i dag ligger på 4,7 milliarder kr. En dansk husstands forbrug til briller og kontaktlinser er fortsat på niveauet med tidligere år og ligger på lidt over 1.700 kr. inkl. moms.

EN NØDVENDIG BRANCHEFORENING

Som medlem af Optikerforeningen er du en del af et stærkt fællesskab og er sikret vejledning, uddannelse, politisk synlighed og rådgivning.

VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG

Optikerforeningen er medlemmernes faglige sparringspartner og rådgiver både i forhold til din forretning, lovgivning og myndigheder.

DU ER IKKE ALENE

Optikerforeningen repræsenterer 220 virksomheder og mere end 1.000 optikere og optometrister. Som medlem er du en del af et fagligt fællesskab og et stærkt netværk.

FÅ ADGANG TIL DEN NYESTE VIDEN

Som medlem af Optikerforeningen er du altid sikret adgang til den nyeste viden i branchen. Vi sender nyhedsbreve ud, tilbyder kurser, konferencer og efteruddannelse samt magasinet OPTIKEREN.

SYNLIGHED I MEDIERNE

Optikerforeningen kommunikerer med danskerne via medierne og målrettede kampagner og skaber herigennem opmærksomhed om både faget og optikernes hverdag.

FÅ SVAR PÅ ALT

Medlemsnet.dk er Optikerforeningens store vidensbank og giver medlemmerne adgang til information om alt – lige fra overenskomster og lovgivning til faglige retningslinjer og efteruddannelse.

EN STÆRK BESTYRELSE

Optikerforeningen har en stærk bestyrelse på ni engagerede medlemmer, hvor både selvstændige optikere og frivillige kæder er repræsenteret. Bestyrelsen arbejder for at skabe løsninger, der samler og styrker hele branchen og giver foreningen gennemslagskraft over for både interne og eksterne interessenter og samarbejdspartnere.

Bent Brodersen (formand)

Peter Vestergaard (næstformand)

Ayoe Blohm

Charlotte Stage

Morten Kreutzmann

Niels Nebeling

Morten Tornbjerg (OptikTeam)

Klaus Kjær (Independent Optical Group Nordics)

Søren Pedersen (Nyt Syn Danmark)

ECOO – EUROPEAN COUNCIL OF OPTOMETRY AND OPTICS

Det europæiske samarbejde i ECOO giver stor værdi for Optikerforeningen, og sidste år har vi deltaget i møder i Helsinki, Finland og Hamburg. ECOO arbejder for større harmonisering på tværs af landegrænser, og samtidig er der fokus på reguleringer fra EU som f.eks. den kommende revision af kørekortsdirektivet samt de fortsatte udfordringer med det restriktive forslag om begrænsning af PFAS, der kan betyde, at visse typer kontaktlinser ikke længere kan produceres.

UDDANNELSE

I forlængelse af Danske Regioners taskforce på øjenområdet har Optikerforeningen sammen med Urmagerne og Optikernes Fagforening støttet uddannelsesinstitutionernes ansøgning om en ændring af professionsbacheloruddannelsen. Ændringen vil betyde, at de studerende får mindre praktik men større faglige kompetencer, så faget kan være med til at løfte nogle af de opgaver, der er beskrevet i taskforce rapporten herunder opsporing af borgere med synsudfordringer. Dette arbejde falder sammen med regeringens store uddannelsesreform, der bliver fremlagt i begyndelsen af 2025.

Optikerforeningen deltager også aktivt i uddannelsesudvalget på både KEA og Erhvervsakademi Dania og har i den forbindelse bl.a. påpeget udfordringen med manglen på optometrister i branchen, hvilket primært skyldes lav søgning til uddannelsen og stort frafald undervejs. Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at komme med idéer til, hvordan man bliver mere synlig i rekrutteringen af studerende til grunduddannelsen. Antallet af ansøgere til Kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab på Aarhus Universitet er stabiliseret.

Optikerforeningens sekretariatet er også ansvarlig for OBES (OptikBranchens EfteruddannelsesSystem), der registrerer optometristernes efteruddannelsespoint, hvor der i 2024 har været særdeles stor aktivitet.

KAMPAGNER

Optikerforeningen valgte i 2024 at satse på to kampagner på Facebook i henholdsvis foråret og efteråret. Forårskampagnen havde fokus på solbriller, hvor danskerne bl.a. kunne få gode råd til at beskytte øjnene i solen og køb af nye solbriller. Vi søsatte en efterårskampagne i oktober i anledning af Verdens Synsdag. Her stillede vi via en række korte tekster og små videofilm skarpt på uopdaget synstab hos børn, og hvorfor det er vigtigt at behandle eventuelle synsproblemer tidligt. Kampagnerne kørte som organiske posts og nåede samlet ud til næsten 27.000 personer godt hjulpet på vej af landets optikere, der valgte at dele indholdet 146 gange.

FÅ MERE AT VIDE

Har du spørgsmål til årsberetningen, eller er der emner, du ønsker at få uddybet, er du meget velkommen til at kontakte Optiker foreningens direktør Per Michael Larsen på mail: pml@optikerforeningen.dk eller telefon: 88 44 06 11.Regnskabet for 2024 og budgettet for 2025 finder du på medlemsnet.dk

GENERAL FORSAMLING

2025

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Optikerforeningen

Tirsdag d. 29. april 2025 kl. 11.00 på foreningens adresse i St. Kongensgade 110 E, 2. sal, 1264 København K

DAGSORDEN:

1. Bestyrelsens beretning i det forgange år

2. Fremlæggelse af foreningens årsregnskab 2024

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer

4. Forslag fra bestyrelsen og medlemmer

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor

6. Eventuelt

Forslag til dagsordenen skal være Optikerforeningen i hænde senest d. 8. april 2025 og sendes til Tina Jørgensen: tj@optikerforeningen.dk

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske til Tina Jørgensen: tj@optikerforeningen.dk senest d. 23. april 2025.

GENERAL FORSAMLING 2025

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk Selskab for Optometri

Tirsdag d. 8. april 2025 kl. 20.00 hos Urmagerne og Optikernes Fagforening, Ramsingvej 30, 2500 Valby eller online.

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen

4. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent

5. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne

6. Valg af formand, Ayoe Blohm, modtager genvalg

7. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor

På valg til bestyrelsen er: Heidi Buchholt Kjersti Lindblad

Jakob Søholt

Valg af suppleanter: Der er ikke valgt suppleanter

Valg af revisor: Bestyrelsen foreslår genvalg af Redmark Randers (tidligere Dansk Revision Randers)

8.Eventuelt

Forslag til dagsordenen skal være foreningen i hænde senest d. 18. marts 2025 og sendes til foreningens sekretariat på sekretariat@danskoptometri.dk

Tilmelding til generalforsamlingen foretages på medlemsnet.dk/kalenderen senest tirsdag d. 25. marts 2025. Husk at vælge om du vil deltage online eller møde op i fagforeningens lokaler. Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet på sekretariat@danskoptometri.dk

Rethink Astigmatism

For too long, people with astigmatism have had to settle for discomfort, reduced vision, and lenses that don’t live up to the needs of modern life. Eye care professionals faced increased complexity when correcting astigmatism with toric lenses.

But times have changed...

With its revolutionary Toric Water Surface Lenses, Alcon is challenging old ideas and proving why it’s time to rethink astigmatism.

RETHINK MYTHS

Astigmats have to settle with LENSES THAT DON’T MEET THE NEEDS OF MODERN LIFESTYLES.

New contact lens technologies have changed the game for toric lenses, offering ECPs the power to enhance the day-to-day life of their patients.

Patients with astigmatism have to SACRIFICE COMFORT OR VISION TO FIND A LENS THAT IS SIMPLY “GOOD ENOUGH”FOR THEM.

Spherical lenses are a VIABLE ALTERNATIVE TO TORIC LENSES FOR PATIENTS WITH ASTIGMATISM.

Toric lenses are COMPLICATED AND TIME-CONSUMING TO FIT.

Uncorrected astigmatism* has been shown to:

• Negatively impact reading speed1, fluency1 and stereoacuity2

• Increase symptoms of ocular discomfort and dry eye1,3

• Result in headaches3,4 Scan for references * >0.75D in at least one eye.

With up to 100% water at the surface5-10**, Alcon’s Toric Water Surface Contact Lenses deliver outstanding comfort and patient satisfaction.

Masking astigmatism with a spherical lens delivers poorer visual outcomes.15-20

With PRECISION BALANCE 8|4® lens design, Alcon’s toric lenses have the same first lens fit success as spherical lenses,21-24*** delivering outstanding comfort and stability**** in less than 60 seconds.23,25

Toric lenses provide better visual acuity than spherical lenses, even for low and moderate astigmatism.12-14

agree that PRECISION1™ for Astigmatism provides long-lasting comfort11 ≤5° of oscillation with each blink21-24*** >95° first lens fit success21-24***

Based on in vitro measurements of unworn lenses. *** Based on lens movement, centration and rotation at initial fitting. **** ≤5 of oscillation with each blink ©Alcon 2025 NORD-DTA-2500002

9out of 10

Vores enorme

har betydet alt TILLID

Peter Vajhøj havde ikke arbejdet længe i AP Synspleje, før ejeren, Anne Preisler spurgte, om han måske havde lyst til at overtage klinikken en dag. Hans sult efter viden og faglige passion gjorde indtryk på hende.

I begyndelsen var han betænkelig, men Anne Preislers tro på ham, gav ham modet til at kaste sig ud i det.

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: NICOLAI MØRK

Inovember sidste år blev ildsjælen

Peter Vajhøj ejer af synstræningsklinikken AP Synspleje i Værløse og afløste dermed en anden ildsjæl, Anne Preisler, der har haft klinikken i 19 år. I løbet af den tid er klinikken gået fra kun at være drevet af hende til nu at have seks ansatte.

For Peter er det at blive klinikejer et højdepunkt i et langt forløb, hvor han ivrigt har suget viden til sig om synstræning. For bare fem år siden var han således den første fra KEA, der tog to måneder af sin praktik i en synstræningsklinik. I øvrigt i den selvsamme, han nu er blevet indehaver af.

”Men jeg var allerede interesseret i synstræning fra starten af min uddannelse, fordi jeg selv har haft store samsynsproblemer. Når jeg læste, blev jeg hurtigt træt og fik ondt i øjnene og hovedet. Jeg troede egentlig, at

det var normalt. Det fandt jeg ud af i løbet af mit første semester, at det overhovedet ikke var.”

Midt i en juleferie skrev Peter til sin underviser på KEA, at han havde fundet nogle øvelser på nettet og ville høre, om han bare selv kunne gå i gang med at træne sit samsyn.

”Men hun foretrak, at vi fandt nogen, der vidste, hvad det drejede sig om, ellers kunne jeg træne skævt og måske få dobbeltsyn,” fortæller han.

Det gjorde ham kun endnu mere nysgerrig og medvirkede til, at han tog de to måneders praktik hos AP Synspleje.

”Jeg vil gerne involvere mine medarbejdere i beslutningsprocesserne, for jeg ved, de har både viden og kompetencer, som kan nuancere mine beslutninger”

PETER VAJHØJ

”Jeg kunne med det samme lide stemningen i klinikken, og der var også straks en god kemi mellem Anne og mig. Da jeg selv fik mulighed for at lave nogle synsøvelser og mærkede, at jeg fik mindre ondt i hovedet ved læsning, var jeg for alvor solgt. Det

Peter Vajhøj og Anne Preisler talte meget om, hvordan overdragelsen skulle foregå, og undervejs fik de hjælp af fra både en revisor og en jurist.

BLÅ BOG

NAVN

Peter vajhøj, 38 år

JOB

Fik en bachelor i optometri i 2021. Blev med det samme ansat i AP Synspleje i Værløse. Tog en master i neurorehabilitering 2022 ­24. Blev i november 2024 indehaver af AP Synspleje.

PRIVAT

Gift med Dea og bor i København sammen med deres tre børn på halvandet, fem og otte år.

FRITID

I sin sparsomme fritid spiller han hyggefodbold med andre fædre to gange om ugen, øver sig i at læse skønlitteratur og er også i gang med at lære koreansk.

gav mig alt sammen lyst til at komme tilbage til klinikken, da jeg var færdiguddannet i 2021.”

Peter havde allerede meget viden med sig i bagagen. Foruden uddannelsen som optometrist, har han også en professionsbachelor i ernæring og sundhed og arbejdede i nogle år som faglærer på en efterskole. Nu udbyggede han sin optometristuddannelse yderligere.

”Jeg har altid godt kunne lide at gøre en forskel for andre og nørde igennem med viden på det felt, og det har jeg virkelig fået mulighed for indenfor synstræning,” som han siger.

Mange bolde i luften

Efter at han i begyndelsen af 2021 fik fast job hos AP Synspleje, har han sideløbende taget både en videreuddannelse til neurooptometrist og en master i neurorehabilitering på Københavns Universitet.

”Jeg vil jo gerne forstå til bunds, hvordan jeg kan gøre mest muligt for vores klienter. Min master i neurorehabilitering handler om genoptræning og rehabilitering efter hjerneskade. Og det er enormt relevant, fordi vi ser så mange i klinikken med hjerneskader, og jeg også en gang om ugen arbejder på Center for Hjerneskade. Desuden er jeg nu klædt bedre på til at indgå i vores omfattende samarbejde med bl.a. neuropsykologer, ergoterapeuter og fysioterapeuter.”

Han lægger ikke skjul på, at det var udfordrende at læse ved siden af arbejdet. Især fordi han har små børn.

”Men uden at jeg vidste det dengang, var det en god forberedelse til at blive indehaver. Jeg blev i den grad vant til lange arbejdsdage og til at have mange bolde i luften,” griner han.

For Anne Preisler betød hans iver efter at lære, at hun allerede et års tid efter, han startede, spurgte, om han havde lyst til at overtage klinikken en dag.

”I begyndelsen talte Anne og jeg mest om det for sjov, men efterhånden blev det mere og mere konkret. Langsomt begyndte jeg at tænke, at jeg egentlig godt kunne se mig selv som indehaver. Og så gik vi i gang med at undersøge, hvilke muligheder der var, og hvilke praktiske ting, der skulle til.”

Skridt for skridt

Et eller andet sted har Peter længe drømt om at blive selvstændig.

”Drømmen spirede nok allerede i mig i folkeskolen. Men dengang føltes det helt uoverskueligt, og jeg blev heller ikke støttet i min drøm af mine forældre. De er vokset op i 1970’erne, hvor der var ret meget krise og har altid mest talt for det trygge og sikre i at være fastansat.”

Det betød meget, at dialogen mellem ham og Anne var så åben og ærlig, og at han der -

for roligt kunne lufte alle sine bekymringer.

”Netop fordi jeg altid af min familie har fået at vide, at det var lidt ’farligt’ at blive selvstændig, var det godt at tale med hende om, hvordan hun også selv skulle lære det hele fra bunden. Og jeg kunne jo se, hvor sund en forretning, hun havde fået ud af det.”

Peter og Anne snakkede også meget om, hvordan overdragelsen skulle foregå. Der var de begge nybegyndere og søgte derfor hjælp hos en revisor og jurist. Fordi forløbet kom til at tage mere end ni måneder, valgte han løbende at overtage flere af de administrative opgaver undervejs. Han har også gradvist overtaget mere af kontakten til fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre samarbejdspartnere og mere af samarbejdet med Hjernerystelsesforeningen og Center for Hjerneskade. På den måde fik han tid til at sætte sig ind i tingene lidt efter lidt.

Desuden sørgede han for at tale den nye arbejdssituation grundigt igennem med sin hustru.

”For hun skulle jo være med på idéen. Jeg har tre mindre børn, der skal bringes til og hentes fra institution hver dag, og vil gerne fortsat have en god balance imellem familielivet og mit arbejde. Det har krævet, at vi

strukturerer vores hverdag mere, og at jeg indimellem arbejder, når børnene er puttet. Men det gjorde jeg jo også under min master, så jeg ved, jeg kan holde til det.”

Nye roller

Revisoren hjalp også Anne og Peter med at finde den rette pris på klinikken.

”Der er nogle faste beregningsmodeller, hvor man ser på kunder, goodwill og omsætning. Der er også nogle ting, man kan forhandle om, men dem var Anne og jeg ret enige om,” siger Peter.

Han er glad for, at Anne har valgt at fortsætte i klinikken.

”Det er rart, at jeg stadig kan læne mig op ad hendes erfaring, og det giver også en god stabilitet i forhold til vores samarbejdspartnere, klienter og medarbejderne. Jeg tror, alle er trygge ved, at arbejdet kommer til at foregå meget på samme måde og meget efter de samme værdier som tidligere.”

Selvfølgelig har der været en overgangsperiode, hvor han og Anne skulle finde ind i deres nye roller.

”Men det er egentlig gået ret smertefrit, fordi Anne er så god til at tale åbent om tingene. Hun har aldrig været formanende som

Peter Vajhøj ville gerne forstå til bunds, hvordan han kan gøre mest muligt for sine klienter, og derfor handlede hans master i neurorehabilitering om genoptræning og rehabilitering efter hjerneskade.

GODE RÅD …

… fra Peter Vajhøj til dig, der gerne vil have din egen virksomhed.

LYT OG LÆR

Sørg for at forstå den virksomhed, du overtager, og de mennesker, der er en del af den. Der er ofte mange års erfaring, du kan bygge videre på.

SÆT KLIENTEN I CENTRUM

Dit fokus på klientens behov og oplevelse er det, der i sidste ende sikrer dig en succes.

NETVÆRK OG SAMARBEJDE

Skab relationer til kolleger i branchen og andre sundhedsprofessionelle – det styrker både din faglighed og din virksomhed.

PASSION OG FAGLIGHED

Vær passioneret og nysgerrig på dit fag. At starte som selvstændig kræver mange timers arbejde, og det er vigtigt at finde glæden i processen, så du ikke brænder ud.

chef, og jeg er stadig glad for at kunne vende mine idéer med hende. Det er meget den ledelsesstil, jeg selv går efter. At man kan være nysgerrige sammen og åbne for hinandens input. Jeg vil gerne involvere mine medarbejdere i beslutningsprocesserne, for jeg ved, de har både viden og kompetencer, som kan nuancere mine beslutninger.”

Med tiden håber han at kunne udvide klinikken endnu mere.

”F.eks. vil jeg gerne samarbejde mere med folkeskoler og uddannelsesinstitutioner, så børn ikke længere skal føle sig uduelige, fordi de har problemer med deres samsyn. Jeg vil også gerne mere ud på arbejdspladserne, hvor jeg ved, at vi kan afhjælpe forskellige typer hovedpine. Så er der også alle de sportsfolk, vi kan hjælpe.”

Alt i alt er han meget fortrøstningsfuld.

”Jeg ser min nye rolle som chef som udfordrende men også spændende og givende,” siger han.

Han var det helt rigtige VALG

Salget af hjertebarnet AP Synspleje tog længere tid, end Anne Preisler havde regnet med. I dag føler hun allermest glæde over at have fået solgt til den rette og at kunne se frem til mere fritid.

Der var både personlige og professionelle grunde til, at Anne Preisler begyndte at overveje at sælge sin klinik, AP Synspleje, som hun startede for 19 år siden.

”Dels blev min mands arbejdsplads for fire år siden flyttet til Esbjerg, og vi vil gerne være mere tid i vores sommerhus nord for Esbjerg. Dels var det administrative kommet til at fylde for meget. Virksomheden voksede, det var dejligt, men gjorde også, at jeg havde for travlt. Jeg kan jo ikke lade være med også at engagere mig i alt muligt indenfor synstræning ved siden af.”

Anne startede klinikken i 2005 i en tilbygning til sit eget hjem, flyttede den senere til Sundhedshuset i Farum og senest i 2021 til Værløse, hvor der i dag er seks ansatte. Når den er vokset så meget, skyldes det mest, at hun har reageret på omstændighederne og tilpasset klinikken til det voksende behov. Klinikken er primært vokset ved ’mund-til-mund-metoden’ både i forhold til klienterne og klinikkens samarbejdspartnere.

Da Annes overvejelser om at sælge tog til i styrke, tegnede der sig samtidig en mulighed for, at Peter kunne være den rigtige til at tage over.

”Både fordi han passer så godt ind i teamet i klinikken, og fordi han er så ivrig efter at dygtiggøre sig. Vi deler mange opfattelser, og især er det vigtigt for os begge at fokusere på medarbejderne og at se klinikken som en lærende arbejdsplads, som investerer i efteruddannelse.”

Derfor rakte hun selv ud og spurgte, om Peter var interesseret.

”Vi gik i et stykke tid og snakkede om det, bare os to, for vi vidste jo ikke, om det blev en realitet. Det var det sværeste, fordi jeg gerne ville være åben og ærlig overfor mit team, men vi måtte vente, til tingene var faldet mere på plads.”

Ingen gnidninger

Fra starten var hun og Peter enige om, at de ikke ville skændes om petitesser og små beløb. Da der f.eks. kom en skæringsdato på, hvornår Peter tog over, fedtede de ikke med, hvad den ene og den anden havde til gode. Det var vigtigere, at de store linjer var på plads. Foruden kontrakten vedrørende klinikoverdragelsen var en jurist også ind over Annes ansættelseskontrakt.

”Vi gik i et stykke tid og snakkede om det, bare os to, for vi vidste jo ikke, om det blev en realitet. Der var det sværeste, fordi jeg gerne ville være åben og ærlig overfor mit team, men vi måtte vente, til tingene var faldet mere på plads.”

”Jeg fortsætter i klinikken nogle dage om ugen, fordi jeg stadig brænder for at se klienter. Og det er klart, at jeg i den forbindelse har skullet finde en ny rolle. Men det er ikke så svært. Det er en naturlig overgangsfase, hvor jeg selvfølgelig skal passe på ikke at blande mig alt for meget. Jeg har selv lagt vægt på, at vi havde et arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere kan

sparre med hinanden, men det er jo altid en balance.”

Det, at Anne fortsætter i klinikken, ser både hun og Peter som en fordel. ”Både fordi jeg fortsat kan hjælpe de klienter, der gerne vil ses af mig, og fordi jeg fortsat kan være en støtte for Peter. Jeg er bevidst om, at den rolle gradvist bliver mindre, og sådan skal det være.”

Hvad var den største udfordring for dig?

”Det har fyldt meget, at jeg til at starte med ikke anede, hvordan et generationsskifte skulle foregå. Og så var processen mere langvarig, end jeg forventede. Derfor vil jeg anbefale andre at gå i gang i god tid. ”

Lige nu glæder hun sig over at have fået lidt bedre tid til sig selv og familien.

BLÅ BOG

Anne Preisler, 58 år

JOB

Uddannet optometrist og har arbejdet med synstræning hos Synoptik på Strøget i København og tog sideløbende masterkurser i optometri, neurobiologi og psykofysik. Startede AP Synspleje som en enkeltmandsvirksomhed i 2005. Arbejder fortsat to dage om ugen i klinikken og bruger meget tid på forskelligt fagligt arbejde. Er også dybt engageret i forskningsprojektet VISCOM om syn

RENGØR BRILLER UDEN AT POLERE

GRATIS OPRETTELSE

På EDI Portalen kan du sende henvisninger digitalt. Det styrker samarbejdet med øjenlægen - og kunden kommer hurtigere i behandling.

Har du brug for at sende digital post til kunder og virksomheder?

Send via e-Boks og mit.dk på portalen.

99 kr. pr. md. 15 kr. pr. bruger pr. md. 2 kr. pr. sendt meddelelse SIDSTE CHANCE

NY PRIS

EFTERUDDANNELSE NÅR NYE HØJDER

Lysten til at deltage i efteruddannelse og tilegne sig ny viden er stor hos landets optometrister. I 2024 blev der uddelt 12.977 CET­ point, hvilket er rekordhøjt og en stigning på 39 pct. i forhold til året før. Og de yngre optometrister er stadig de mest aktive, når det gælder om at tilegne sig viden og nye kompetencer.

AF PER MICHAEL LARSEN FOTO: ANDERS BACH

Landets optometrister kunne i 2024 vælge mellem endnu flere spændende faglige kurser og konferencer end året før, og det resulterede i et år præget af en stigende efteruddannelsesaktivitet i branchen.

Der har været udbudt hele 156 kursusforløb, hvor der i alt deltog 919 optometrister (figur 1). Kurserne omfattede i alt over 800 kursustimer og gav samlet 12.977 CETpoint til deltagerne, som i gennemsnit deltog på 4,4 kurser.

Der var i alt 35 forskellige udbydere til de 156 kursusforløb, og Synoptik inklusiv Smarteyes, lå helt i top og stod for hele 35 kurser med mere end 270 timers samlet undervisning til deres personale. Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference udbød 26 kursusforløb, mens KEA og Erhvervsakademi Dania samlet afholdt 11 forløb i 2024. Louis Nielsen tilbød deres medarbejdere seks kurser, mens Thiele og Dansk Selskab for Optometri fulgte efter med hver fem kurser.

Interessen for onlinekurser steg også sidste år, hvor der via CPDpoint.com har været udbudt 12 pointgivende kurser.

Anbefalede point

Det er OptikBranchens EfteruddannelsesSekretariat (OBES), der sørger for registrere de udbudte kurser og sikrer et fagligt niveau, som efterfølgende giver optometristerne mulighed for at dokumentere deres efteruddannelse.

Efteruddannelsessekretariatet følger retningslinjerne fra European Counsil of Optometry and Optics (ECOO), der anbefaler 36 CET-point over en treårig periode dvs. 12 point i gennemsnit om året.

I 2024 har 392 aktive optometrister fået tildelt mere end 12 CET-point. Samtidig har 76 optometrister opnået hele 36 CET-point i 2024. Pointene er opnået på længerevarende kursusforløb, hvilket også viser en vilje til at holde sin viden ved lige. En enkelt optometrist har brugt 73 timer på efteruddannelse.

En lovende fremtid

Det er fortsat de nyuddannede optometrister, der er mest aktive, når det gælder efteruddannelse. Hele 73 pct. af i gruppen under 30 år har deltaget på et godkendt CET-point kursus i løbet af 2024, mens aldersgruppen mellem 30-39 år ligger på 39 pct.. Den store gruppe optometrister i 50’erne har en del tagelse på 31 pct. (Tabel 1).

Af statistikken fremgår det også, at optometristerne generelt er blevet mere aktive det seneste år, idet hele 35 pct. af de 2.606 registrerede optometrister har opnået point i 2024 med et gennemsnit på 14,1 point. De 30-39 årige optometrister er topscorere med 15,6 point, skarpt efterfulgt af aldersgruppen mellem 50-59 år, der har fået 15,1 point.

Få registreret dine CET-point

Som autoriseret sundhedsperson er du selv ansvarlig for din efteruddannelse, og at den kan dokumenteres. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få registeret dine CETpoint, så du altid kan dokumentere din efteruddannelse. Dokumentationen gælder også, hvis du skulle opleve at få en sag hos Styrelsen for patientklager.

Det er samtidig et krav for arbejdsgivere at sikre, at deres medarbejdere har de faglige kvalifikationer, som jobbet kræver.

DET SKAL DU VIDE

OBES-databasen ejes i fællesskab af Optikerforeningen og Urmagerne og Optikernes Fagforening og har til formål at varetage de danske optikere og optometristers efteruddannelsespoint også kaldet CET-point (Continuing Education Point). Pointene skal godkendes af et udvalg, som sikrer fagligheden i kurserne. Som optiker og optometrist er du selv ansvarlig for at tjekke, at du får point for de kurser, du deltager i. Det kan du gøre via hjemmesiden obes.dk og nu også appen OBES.

NY OBES APP

OBES har nemlig fået lavet en app, som du kan downloade til din telefon og derfra nemt tilgå oversigten over dine kurser og point. Her kan du også finde dit OBES-ID. App’en vil vise dit medlemsnummer som stregkode, hvilket gør det nemt for kursusudbyderen at scanne dine point. Adgang til app’en kræver MitID, da OBES benytter CPR-nr. for at sikre, at det er dig, der har adgang til dine oplysninger. App’en findes til både IOS og Android – gå til din app-store eller play-butik og søg efter OBES. Bemærk at programmet er udviklet af TS NoCode, så det vil være det navn, der står på din godkendelse på MitID.

HJEMMESIDEN

Hvis du bruger hjemmesiden, skal du gå ind på obes.dk Her vælger du optiker/optometrist login øverst og logger så på med dit NemID. Herefter kommer din profil op, og du kan se dine point. Hvis du ikke kan logge ind med dit NemID, kan det f.eks. skyldes, at du har skiftet navn.

Tabel 1. Kursuspoint 2024

Alderen er udregnet pr. udgangen af 2024 og ikke i forhold til kursustidspunktet.

Optikerforeningen fungerer som sekretariat for OBES, og du er altid velkommen til at kontakte Tina Jørgensen i Optikerforeningens sekretariat på mail: tj@optikerforeningen.dk eller telefon 88 44 06 16, hvis du f.eks. har problemer med at logge på. Du må ikke forsøge at oprette dig på ny.

Læs mere om OBES og efteruddannelsespoint på obes.dk

Figur 1. Antal point og kurser i perioden 2020 – 2024

BLIK

Forårets og sommerens brillekollektioner afspejler nogle af tidens største samfundsstrømninger. Bæredygtighed er i fokus med materialer, der værner om miljøet, mens teknologiske innovationer giver en ny dimension til funktionalitet. Samtidig blomstrer kreativiteten med unikke design og farver, der hylder individualiteten.

AF PIA FINNE FOTO: PR
#1
#2
#3
#4

FANG

DRISTIGT DESIGN

Formerne er supersize, og der leges med multifarver, alt er lidt overdrevet og lidt vildt, lige som det skal være, når det handler om at være trendsætter og ønske at skabe et statement.

1. Paul & Joe. Markante og i en grågrøn tone, så der er noget maskulint over stellet, der på én gang er både blødt og kantet. 2. X-ide. Med en ung, alternativ ånd udforskes overgangen fra den virkelige verden til en cyberpunk-inspireret visuel fortælling af unikke detaljer og dristige nuancer, der helt klart vil tiltrække sig mange blikke. 3. Johann von Goisern. Modigt og elegant design kombineret med østrigsk håndværk og flotte farvekombinationer er med til at understrege en personlig og selvsikker stil. 4. Rye & Lye. Formen er kantet og markant, og den klassiske brune tone får følgeskab af en sart lavendel, der giver brillen et anderledes udtryk. 5. I Man. Selv om stellet er sort, kan designet sagtens være dristigt, specielt til mænd. Her er formen oversize og kantet, og broen er dekoreret med filigran. 6. Ultra Limited. Dristige, statement-skabende stel med tidløs elegance i geniale farvekombinationer og med raffinerede detaljer. 7. Res Rei. Oversize i faven lilla, der ikke er til at komme udenom denne sæson.

#5
#6
#7

Dynamisk og let. Det enkle er en vigtig del af modebilledet. Stellene ses rimless og med tynde rammer i eksklusive metaller, der løfter looket.

8. Rye & Lye. Tidløs elegance med sans for detaljer og fint håndværk omsat til eksklusive stel, hvor dristige konturer suppleres af tredimensionelt håndværk. 9. Munic. Mocha Mousse og rosa guld i en smuk forening og med et enkelt, stilrent udtryk, der lader personligheden få frit 10. Mykita. Legende og let. Metalstellet er tyndt, og designet er luftigt, stilbevidst lettet af guldmarkeringerne, der deler de smukke lilla flader. 11. FLAIR. Det rimless stel med ornamenterede stænger skaber et minimalistisk og elegant udtryk, der fremhæver ansigtet. 12. Leisure Society. Metallisk og let i en sart tone af lavendel, der løftes af sorte indlæg i fronten og på stængerne. 13. Götti. Præcis som børnebriller skal være: Cool med denimlook, superlette og optimeret ned til mindste detalje.

#8
#9
#10
#13
#12

15. Einstoffen. Alle produkter designes i Schweiz med flair for håndværksmæssige detaljer, ekstravagance og fokus på miljøet.

16. Einstoffen. Cool og stilfuldt design, der samtidig tager hensyn til miljøet. Einstoffen beregner CO2-udledningen fra sine briller og finansierer certificerede klimabeskyttelsesprojekter tilsvarende emissionerne for dermed at bidrage til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

17. Lindberg. Bog Oak special edition er skabt af 6.000 år gammelt egetræ, der har ligget præserveret i en mose. Det forstenede træ har fantastisk smuk struktur og farve. 18. Monkeyglasses. Klassisk, let og elegant stel i såkaldt kirurgisk stål, der også er nikkelfrit. Minimum 60 pct. er genbrugt rustfrit stål, mens resten er nyt. 19. Sea2See. Til hvert brillestel anvendes 1 kg indsamlet og genanvendt havplast. Indsamlerne får 1 euro for 5 kg indsamlet havplast til gavn for både økonomien og havet. 20. SKANS Eyewear. Materialerne er genbrugte og bionedbrydelige inspireret af nordisk minimalisme, der opfordrer kunderne til at købe bedre og mindre.

GRØNNE ØJNE

Genanvendte og bionedbrydelige materialer med omtanke for miljø og mennesker spiller en vigtig rolle – også i brilletrenden. Der arbejdes med værdierne, men der gås ikke på kompromis med stilen.

#19
#18
#20
#17

GODT

Det gennemtænkte design, det gode håndværk og de velovervejede, gedigne materialer danner udgangspunktet for trenden. Stilen er klassisk og enkel, og det handler om en sikker stil og holdbarhed på den lange bane.

21. MOSCOT. I arkiverne findes årtiers klassiske stilarter, der venter på at blive gentænkt. Detaljerede skitser fanger alle detaljer fra hardware til farve. Det formes og forfines i førsteklasses materialer for at skabe unikt design og funktionalitet. 22. JF Rey. En monoblok titaniumfront er kombineret med et raffineret acetatstykke. Innovationen strækker sig også til stængerne, der er udstyret med et combi-flex hængsel. 23. Götti. Med den nye PRECIOUS OBJECTS-kollektion sætter Götti en ny standard for det højeste niveau af japansk håndværk og fine materialer. Ekstravagance møder tidløs lethed. Stellet er fremstillet af titanium og raffineret med guld, palladium eller rosa guld. 24. FLAIR. Elegante overflader, facetterede glas og en zirkoniasten, der ser ud til at svæve på stangen og dermed skaber et tredimensionelt design. Alle elementer er i spil til det, der er indbegrebet af godt håndværk. 25. Lindberg. Eksklusive stel i 18 karat guld. En enkelt model har endog en isat diamant, der ses bedst, når man bøjer hovedet. 26. Res Rei. Northern Lights er en ny limited edition på 100 nummererede stel. Hvert stel hyggeligt udformet til at afspejle nordisk elegance og kombinerer subtile farvekombinationer med fint dekorerede detaljer.

#25
#24
#23
#26

27. Johann von Goisern. Hibiscus rød og sart blå kombineres på harmonisk vis i det lette firkantede stel og skaber et personligt udtryk. 28. WOW. Gult og vildt. Tør man vove sig ud i foråret og sommeren med skriggule briller, er man med helt i front på modesiden. 29. Morel. Blåt er altid godt, og en nuance, der altid spiller en rolle i moden. Her får den et ekstra pift med gule striber som tang i det blå ocean. 30. JF Rey. Mocha Mousse er ganske enkelt FARVEN i denne sæson. Den findes i en smuk farveskala og i udgaver, hvor flere brune nuancer kombineres.

31. Einstoffen. Enkelt design og en smuk farvekombination skaber et raffineret look og understreger personligheden.

32. Max Mara. Rødt, markant og overspillet i oversize. Ikke mindst den dybe røde spiller en hovedrolle i sommeren 2025.

FORFØRENDE FARVER

De smukke acetater fås i skønne, forførende farvespil. Fra de brunlige toner, over de klædelige blå og grønne, til de røde, pink, lilla og gule nuancer til dem, der tør vove sig ud i verden med farver på.

#29
#28
#32
#31
#30
#27

STØTTE TIL FORSKNING I KERATOCONUS

Optometrist og cand.san. Benjamin Nielsen har som den eneste optometrist fået tildelt forskningsstøtte fra Øjenforeningen og er netop rykket fra Con-Lens til Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital i en forskerstilling. Bevillingen lød på 750.000 kr. og skal bruges på projektet ”Klinisk undersøgelse af corneale og sklerale formfaste linser på patienter med keratoconus”. Formålet med projektet er at sammenligne, hvilken påvirkning de to linsetyper har på henholdsvis det okulære helbred og synskvaliteten for denne patientgruppe.

Optisk rehabilitering af patienter med keratoconus ved brug af formfaste linser er veldokumenteret men forskning på, hvilken linsetype der er mest effektiv, er meget begrænset. Derfor vil patienter med keratoconus blive tilpasset med corneale og sklerale formfaste kontaktlinser i det kliniske overkrydsningsforsøg.

Forsøgsdeltagerne vil også blive målt på en række objektive og subjektive parametre relateret til synskvalitet og det okulære helbred på den anteriore del af øjet.

Fordele og ulemper ved de to hyppigt anvendte linsedesigns vil blive belyst, og forventningen er, at det vil forbedre tilpasningsproceduren for både patienten og behandleren. Projektet forventes af vare i tre år.

Konference om hjernerystelse

Onsdag d. 30. april 2025 holder Dansk Center for Hjerne rystelse (DCfH) deres årlige konference med et spændende og omfattende program med både danske og internationale foredragsholdere. Konferencen samler op på aktuel forskning, praksis og opnåede resultater indenfor hjernerystelsesområdet.

Årets keynote speakers er Michael Collins og Anthony Kontos fra University of Pittsburgh Medical Center (UPMC Pittsburgh) i USA, som begge anses for at være blandt de allerstørste kapaciteter på området.

Blandt de danske foredragsholdere kan deltagerne se frem til at møde optometrist og cand.san.optom fra DCfH, Ryan Lauridsen, der fortæller om synsproblematikker efter hjernerystelse og præsenterer resultaterne af forskningsprojektet VisCom.

Konferencen finder sted på Comwell Centralværkstedet i Århus og er i år et samarbejde mellem DCfH, Hjernerystelsesforeningen, Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner, Center for Hjerneskade og Cervello.

Se hele programmet og køb din billet senest 8. april på dchf.dk

KOM TIL FNS FORÅRSMØDE

Vil du blive bedre til tværfaglig kommunikation og dele dine bedste træningsøvelser og viden om optometri? Så sæt X i kalenderen fredag d. 4. og lørdag d. 5. april, hvor Forum for Neurooptometrisk Synstræning (FNS) inviterer til forårsmøde på Sinatur Hotel Storebælt på Fyn. Fredagen byder på en diskussion af, hvordan man bliver bedre til at kommunikere neurooptometri udadtil for at øge patientsikkerheden – men også for at sikre –selve faget. Samtidig vil der være en samtale om de bedste handson øvelser indenfor øjenbevægelser, akkomodation, vergens og central/perifer.

Lørdagen er sat af til dele optometrisk viden gennem oplæg og diskussioner. Her får deltagerne mulighed for at påvirke dagsordenen ved at byde ind med et kort oplæg på dansk. Det kan være en formel præsentation, en case, en træningsøvelse eller et nyt studie, som man finder interessant. Det er dog ikke et krav for at deltage. Det er muligt at deltage fredag, hvor prisen er 600 kr. inkl. let morgenmad og frokost: Begge dage koster 3.250 kr. (2.850 kr., hvis du holder oplæg lørdag) inkl. overnatning og middag fredag aften.

Du kan læse mere og tilmelde dig på medlemsnet.dk – skriv FNS i søgefeltet.

Far og søn, Hans Peter og Jürgen Pomberger, der står bag det populære østrigske brand Johann von Goisern.

DARE TO BE DIFFERENT

Stolte familietraditioner og laminerede, håndlavede kvalitetsstel går hånd i hånd i det østrigske brand Johann von Goisern, der er på udkig efter danske samarbejdspartnere med den helt rigtige profil.

Siden 1984 er brillemærket Johann von Goisern (JvG) blevet produceret i den lille by Bad Goisern i den naturskønne østrigske Salzkammergut region. Bag brandet ligger stolte familietraditioner og et ønske om at fremstille kvalitetsprodukter i lokalmiljøet og samtidig kombinere traditionelt håndværk med innovation.

Designteamet henter inspiration til kollektionerne i de smukke bjergomgivelser med høje, grønne træer og blå søer og kombinerer dem med årets trendfarver, hvilket skaber de karakteristiske og personlige briller, der gennem årtier har været virksomhedens varemærke.

Stort udvalg

Johann von Goisern tilbyder verdens største laminerede brillekollektion og har opnået international succes med deres 119 modeller, der hver er tilgængelige i fem farver. Virksomheden producerer omkring 100.000 briller om året.

”Vores kollektioner skiller sig ud med den unikke lamineringsteknik, der tilbyder et næsten ubegrænset udvalg af farvekombinationer og utraditionelle designs, alt sammen under mottoet ’Dare to be different’,” fortæller Jürgen Pomberger, der er administrerende direktør hos POMBERGER Goisern.

Hvert par briller er håndlavet i mere end 80 omhyggelige trin, hvilket i gennemsnit kræver fire ugers produktionstid. Det primære materiale består af 72 pct. bomuldsflager, som er med til at sikre både bæredygtighed og naturlig holdbarhed.

Søger dansk agent

I øjeblikket distribueres Johann von Goisern i ti lande direkte fra Østrig og i 15 lande gennem udvalgte partnere, og de farverige kollektioner fås i de fleste europæiske lande og flere steder i USA.

Virksomheden har ambitioner om at udvide kundekredsen, og næste mål er at kunne tilbyde danske kunder brandet gennem danske optikere.

”Derfor leder vi efter den helt rigtige partner og salgsagent i Danmark, der vil være med til at udbrede kendskabet og distribuere både solbriller og optiske stel fra Johann von Goisern. Så hvis du leder efter et mærke med årtiers pålidelighed, prisvindende service og østrigsk kvalitet, så hører vi gerne fra dig,” lyder opfordringen fra Jürgen Pomberger, der er ansvarlig for brandet i Danmark.

Læs mere på johann-v-goisern.com eller kontakt Jürgen Pomberger på: office@pomberger.com

BAG OM JOHANN VON GOISERN

1984: Johann Pomberger grundlægger familievirksomheden med hjælp fra sine to sønner Gerhard og Hans Peter. Johann refererer til fornavnet på grundlæggeren, og navnet suppleres af virksomhedens placering, (Bad) Goisern = Johann von Goisern.

1997: Hans Peter overtager ledelsen af familievirksomheden i anden generation.

Samme år bliver hans søn Jürgen uddannet som tekniker i virksomheden.

2015: Jürgen støtter sin far Hans Peter som administrerende direktør i tredje generation.

2022: Jürgen overtager det fulde direktøransvar, mens Hans Peter stadig er aktiv i designteamet. Fjerde generation arbejder allerede i virksomheden og er med til at sikre fremtiden.

NYT STÆRKT SAMARBEJDE

Medlemmer af INDEPENDENT kan i fremtiden se frem til et nyt strategisk samarbejde med Nordic Vision Retail, der kommer til at styrke de selvstændige optikere og sikre deres konkurrenceevne i fremtiden. Jarl Riise, CEO i INDEPENDENT, kalder aftalen for en stor milepæl.

INDEPENDENT er indtrådt i sammenslutningen Nordic Vision Retail (NVR), der samlet repræsenterer 485 selvstændige optikere på tværs af Norden. Det strategiske samarbejde kommer i fremtiden til at styrke INDEPENDENT’s cirka 50 medlemmer både økonomisk og operationelt, samtidig med at det sikrer deres frihed som selvstændige optikere.

INDEPENDENT har været medlem hos NVR siden oktober sidste år, og samarbejdet har allerede givet en række nye muligheder og fordele for medlemmerne i form af større indkøbskraft, bedre leverandørsamarbejder, stærkere markedsføring samt deling af IT-systemer og viden.

Adgang til nye ressourcer

De selvstændige optikere bevarer deres fulde ejerskab og kontrol over deres forretning – men med medlemskabet får de adgang til ressourcer, der gør dem konkurrence dygtige i et marked præget af konsolidering og større kæder.

”Dette er en stor milepæl for vores medlemmer. Ved at blive en del af NVR sikrer vi, at de får adgang til ressourcer og fordele, der normalt kun er tilgængelige for større kæder – uden at gå på kompromis med deres uafhængighed,” fortæller Jarl Riise, CEO hos INDEPENDENT, og tilføjer:

”Medlemskabet hos NVR er et eksempel på, hvordan uafhængige optikere i fællesskab kan tilpasses en branche i forandring og stå stærkt i fremtidens konkurrenceprægede marked.”

I dag tilbyder INDEPENDENT allerede medlemmerne en lang række services som f.eks. forretningsudvikling, økonomistyring, uddannelse, butiksindretning og skræddersyet markedsføring.

”Vi er rigtig glade for at have en meget tæt relation til mange af vores medlemmer. De vælger selv, hvor meget og hvor lidt de ønsker, at vi involverer os i deres forretning –nogle bruger os til alt, og andre nyder bare

godt af priserne og leverandøraftalerne, som nu er endnu mere attraktive på grund af medlemskabet hos NVR,” fortæller Jarl Riise.

Mere end et indkøbsfællesskab Medlemskabet hos NVR giver ikke bare bedre indkøbspriser og vilkår – det giver også adgang til viden og erfaringer inden for andre aspekter af at drive en selvstændig optikerbutik.

”Jeg glæder mig til at mødes med marketingteams fra de andre lande i NVR og se, hvordan vi kan inspirere hinanden. Vi står med mange af de samme udfordringer, og der er ingen tvivl om, at vi kan trække på hinandens erfaringer og viden om markedsføringen af selvstændige optikere,” fortæller Jonatan Auerbach, Marketing Coordinator hos INDEPENDENT.

INDEPENDENT har længe været medlem af INEUROP, der er Europas største frivillige optik-netværk med mere end 4.500 medlemmer. Med medlemskabet af Nordic Vision Retail (NVR) føler de sig endnu bedre rustet til at møde fremtidens udfordringer i en branche under konstant forandring, fremhæver Jarl Riise.

Du kan læse mere om INDEPENDENT på iogn.dk

4 FORDELE VED

MEDLEMSKAB AF NVR

Større indkøbskraft: Størrelsen på det samlede netværk giver en bedre forhandlingsposition overfor leverandørerne, hvilket giver bedre priser, adgang til eksklusive produkter og mere favorable vilkår.

Stærkere leverandørsamarbejder: Medlemmerne får direkte adgang til innovative produkter og løsninger fra nøje udvalgte strategiske partnere.

Deling af systemer og viden: Fælles IT- og marketingsystemer samt vidensdeling på tværs af gruppen giver optikerne redskaber til at optimere deres forretning.

Stærkere markedsføring: NVR’s medlemslande deler erfaringer og indsigter inden for markedsføring, hvilket styrker de selvstændige optikere hos INDEPENDENT. Det nordiske samarbejde giver butikkerne bedre konkurrenceevne og åbner op for nye muligheder.

+ Firkløveret bag INDEPENDENT Marketing Coordinator Jonatan Auerbach, CEO Jarl Riise, direktør Klaus Kjær og Marketing Assistent Caroline Jarl Kristensen.

Velkommen til

1.-2.

november

OPTOMETRI KONFERENCE ’25

Har du en passion for optometri og øjensundhed? Så må du ikke gå glip af OPTOMETRIKONFERENCE ’25.

I weekenden 1.-2. november samler Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference atter HELE branchen til et brag af en event på Hotel Comwell i Kolding med fokus på tidens mest aktuelle emner.

Her møder du førende eksperter og fagpersoner, der deler deres viden om forskning, nye behandlingsmetoder og teknologier indenfor optometri.

Som deltager kan du glæde dig til:

• En række spændende foredrag, lærerige workshops og interessante casestudier, der klæder dig på til at give kunderne den bedste service i fremtiden

• Et stort udstillingsområde med branchens førende udstillere, der er mere end klar til at give dig den nyeste viden inden for glas, kontaktlinser, udstyr og meget mere

• Fornemme prisoverrækkelser til unge talenter, når Optimus by Essilor og årets Kandidat by Rodenstock kåres

• Ny inspiration til dit daglige arbejde i butikken eller klinikken

• Netværk med gode kolleger og samarbejdspartnere

Så hvis du er til meningsfuld efteruddannelse, der både gør dig klogere og dygtigere til dit fag, så sæt et stort X i kalenderen allerede nu.

Vi er klar til fremtiden – sammen med dig!

SEAMLESS

SIMPLE

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.