/2007_2_2_presbyope

Page 1

20

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2007

DOKS aftenmøder

Gry Høngsmark Knudsen

Velbesøgte aftenmøder i DOKS-regi Dansk Optometri og Kontaktlinseselskab afholdt i december to velbesøgte aftenmøder om presbyopi og kontaktlinser. På møderne fremlagde Anita Hermelin fra Bausch & Lomb en forskningsundersøgelse om presbyopi og livskvalitet. Desuden fremlagde Tom Løfstrøm sine kliniske undersøgelser af kontaktlinsers reproducerbarhed. 4 kontaktlinseproducenter fik lov til at præsentere deres løsninger til presbyoper og aftenen afsluttedes med en paneldebat, hvor garvede optikere og producenterne svarede på spørgsmål fra salen.

8 ud af 10 presbyoper kan ikke læse etiketten på deres medicinemballage! Af Gry Høngsmark Knudsen Foto Gry Høngsmark Knudsen

I 2005 fik Bausch & Lomb lavet en rapport om presbyopi og dets indvirkning på dagligdagen. Rapporten fortæller om et skræmmende højt antal mennesker, der lever i fuldstændig uvidenhed om de muligheder for synskorrigering, der findes for presbyoper. En væsentlig konklusion i Bausch & Lombs rapport er, at presbyoper føler sig generet af briller, og det er ikke kun, fordi man er afhængig af læsebrillerne, når man skal se. 30% af deltagerne i undersøgelse mener f.eks., at læsebriller giver associationer til ældre mennesker, og de vil derfor hellere undlade at bruge læsebriller end at blive opfattet som gammel. Gennem telefoninterviews med 1400 deltagere, som alle havde rundet 40 år, har Bausch & Lomb formået at få netop den presbyope målgruppe selv til at definere deres opfattelse af øjets ældningsproces. I den forbindelse blev det klart, at 40% af de adspurgte ikke vidste, at deres syn ændres på grund af øjets ældning, og at kun 1/3 kendte udtrykket presbyopi. Ingen af de 1400 deltagere i undersøgelsen var fra Danmark, men der er grund til at tro, at resultatet for en lignende undersøgelse i Danmark ville give samme resultater. Undersøgelsen er foretaget i en række europæiske lande, som f.eks. Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien, lande som

Danmark plejer at sammenligne sig med. Forskerne har desuden spurgt et repræsentativt udsnit af landenes presbyoper. I undersøgelsen er der således taget højde for forskellige aldersgrupper over 40 og deres behov for synskorrigering. Det vil sige at der blandt deltagerne både var brille og linsebrugere, men også personer som levede helt uden nogen af delene. Samtidig blev både personer med og uden arbejde og pensionister inddraget, på den måde har Bausch & Lomb fået flest mulige synsvinkler på presbyopi og dets indvirkning på dagligdagen. Og presbyopi har ganske voldsom indflydelse på livskvaliteten for de adspurgte. Helt op til 78% kan ikke læse etiketten på deres medicinemballage eller fødevareemballage. 21% har underskrevet en kreditkortnota uden at kunne læse, hvad der stod på den. 65% kan ikke se tallene på deres mobiltelefon og 33% har problemer med at køre bil. Alt sammen er det helt almindelige dagligdags aktiviteter, som altså skaber fundamentale problemer for presbyoper. Alle disse problemer kan afhjælpes ved et besøg hos en optiker. Og her kan alle optikere virkeligt sætte ind, 22% af presbyoperne anvender ingen form for synskorrigering! Grunden til at hele 22% ikke anvender nogen form for synskorrigering er, at mange ikke kender deres muligheder for synskorrigering. Og det gør de ikke, fordi kun 1/3 regelmæssigt går til deres optiker og får foretaget en synstest. For optikerne ligger der altså en stor opgave med at få presbyoperne ind i stolene og så bruge den nødvendige tid på at finde den rigtige løsning.


DOKS aftenmøder

F a g l i g t

OPTIKEREN 2 . 2007

s t o f

Og den rigtige løsning er altså ikke nødvendigvis briller med glidende overgang eller læsebriller. Bausch & Lombs undersøgelse viser netop, at presbyoperne ikke vil associeres med gamle mennesker, de vil derfor helst undgå nogen form for briller. Derimod vil helt op til 59% gerne overveje multifokale kontaktlinser, hvis deres optiker anbefalede dem. Det er således værd at overveje at tilbyde en kontaktlinseløsning, næste gang du mærker en kundes modstand mod briller. Men det er også væsentligt i højere grad at arbejde på at få befolkningen til at tage deres øjensundhed alvorligt og få dem ind i stolene. 8% af deltagerne i undersøgelsen havde aldrig fået foretaget en synstest. Der er således mange, der går rundt helt uden at kende deres behov for synskorrigering! ■

21


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.